1

Beskæftigelsesplanens Baggrund

2018

p

2

Indhold Indledning........................................................................................................................................................ 3

1. Det lokale arbejdsmarked ...................................................................................................................... 4

Demografiske udfordringer ........................................................................................................................... 4

Arbejdspladser koncentreret omkring Privat Service, Offentlig Service og Industri ............................ 5

Arbejdsstyrken ................................................................................................................................................ 6

Lav ledighed - faldende langtidsledighed .................................................................................................... 8

Forsikrede ledige koncentreret på få a-kasser ............................................................................................ 9

60 % ikke-jobparate kontanthjælpsmodtagere ........................................................................................ 10

2. Unge ........................................................................................................................................................ 11

Udfordringsbilledet ...................................................................................................................................... 11

Ministerens Mål ............................................................................................................................................ 19

Indsatsbeskrivelse ........................................................................................................................................ 19

3. Flygtninge .............................................................................................................................................. 23

Udfordringsbilledet ...................................................................................................................................... 23

Ministerens mål ............................................................................................................................................ 25

Indsatsbeskrivelse ........................................................................................................................................ 26

4. Borgere på kanten af arbejdsstyrken. ................................................................................................ 30

Udfordringsbilledet ...................................................................................................................................... 30

Ministerens mål ............................................................................................................................................ 34

Indsatsbeskrivelse ........................................................................................................................................ 35

5. Rekruttering og fastholdelse ............................................................................................................... 36

Udfordringsbilledet - rekruttering ............................................................................................................. 36

Ministerens mål ............................................................................................................................................ 39

Indsatsbeskrivelse – rekruttering .............................................................................................................. 40

Udfordringsbilledet – fastholdelse ............................................................................................................. 42

Indsatsbeskrivelse – fastholdelse ............................................................................................................... 49

3

Indledning Formålet med Beskæftigelsesplanen er at afstikke retningen for den samlede beskæftigel-

sesindsats i Herning Kommune, og Beskæftigelsesplanen tager således afsæt i kortlægnin-

gen af de beskæftigelsespolitiske udfordringer - på kort og på langt sigt. Der tages også afsæt

i Beskæftigelsesministerens udmeldte indsatsområder, hvor Herning Kommune forholder

sig til, konkret hvilken udfordring, der er i Herning i forhold ministerens indsatsområder.

Ud fra disse udfordringer formuleres lokalpolitiske mål, og disse mål er omdrejningspunktet

for beskæftigelsesindsatsen i Herning Kommune. Med dette baggrundsnotat gives en be-

skrivelse af de væsentligste beskæftigelsesrelaterede udfordringer i Herning Kommune, der

danner baggrunden for indholdet i Beskæftigelsesplanen for 2018.

Tilblivelsen af Beskæftigelsesplanen er sket på baggrund af en tæt dialog imellem Beskæfti-

gelsesudvalget og Beskæftigelsesrådet i Herning Kommune.

I Herning Kommune skal indsatsen på beskæftigelsesområdet tage afsæt i såvel de aktuelle

udfordringer samt de fremtidige udfordringer heriblandt forventet efterspørgsel på kvalifi-

ceret arbejdskraft.

Dette baggrundsnotat er opbygget med afsæt i de 4 lokalpolitiske temaer, der er oplistet ne-

denfor. For hvert tema beskrives de udfordringer, der vedrører temaet, herefter hvordan

temaet og de tilhørende årsmål hænger sammen med de mål, som beskæftigelsesministeren

har udmeldt for til sidst at beskrive, hvilke indsatser, der er iværksat i relation til det enkelte

tema. Foruden de 4 lokalpolitiske temaer er der et indledende afsnit om de overordnede

udfordringer for det lokale arbejdsmarked. For beskrivelse af mål og indsatser i 2018 henvi-

ses til Beskæftigelsesplanen.

Temaer på 3-5 års sigt

De lokalpolitiske temaer består af følgende fire:

1. Unge under 25 år skal være i uddannelse eller arbejde

2. Udbuddet af kvalificeret arbejdskraft skal øges via styrket arbejdsmarkedsrettet inte-

gration af flygtninge

3. Borgere på kanten arbejdsstyrken skal ind på arbejdsmarkedet

4. Rekrutterings- og fastholdelsesindsatsen styrkes til gavn for virksomheder, vækst og

velfærd

Til hvert af de fire temaer er der formuleret årsmål for 2018, samt strategier for indsatsen i

de kommende år.

4

1. Det lokale arbejdsmarked

Demografiske udfordringer Figur 1 viser udviklingen/ den forventede udvikling i befolkningens aldersmæssige sammen-

sætning i Herning Kommune i perioden fra 2012 – 2032. I tabel 1 findes de eksakte tal for

udviklingen.

Figur 1

Tabel 1

I 2017 bor der 88.386 personer i Herning Kommune – indbyggertallet forventes at stige

gradvist til 90.100 i 2022, 91.589 2027 og til 92.825 i 2032.

Af figuren fremgår det herudover, at de 18 – 65 årige på længere sigt forventes at udgøre en

mindre andel af befolkningen i Herning Kommune – faldende fra 60,8 % i 2017 til 59,9 % i

2022, 58,7 % i 2027 og 56,8 % i 2032.

5

Andelen af borgere over 65 år vil i samme periode være stigende, således at denne gruppe i

2032 forventes at udgøre 22 % af befolkningen – gruppen udgør i dag 17,4 % af befolkningen.

Den forventede demografiske udvikling øger behovet for at fastholde og inkludere alle de,

som kan fastholdes og inkluderes på arbejdsmarkedet – herunder også at minimere afgan-

gen fra arbejdsmarkedet.

Arbejdspladser koncentreret omkring Privat Service, Offentlig Service og Industri

Figur 2 viser fordelingen af arbejdspladser på sektorniveau i henholdsvis Herning Kom-

mune og i Region Midtjylland.

Figur 2

Kilde: jobindsats.dk

Af figuren fremgår det, at 89 % af arbejdspladserne i Herning kommune findes inden for

områderne ”Privat service”, ”Offentlig service” og ”Industri”. Det tilsvarende tal for Region

Midtjylland er 89,5 %.

Endvidere fremgår det, at arbejdspladser inden for ”Privat service” og ”Industrien” udgør en

lidt større andel af virksomhederne i Herning kommune end i Region Midtjylland som hel-

hed – ”Offentlig service” repræsenterer tilsvarende en større andel af det samlede antal virk-

somheder i Region Midtjylland end i Herning kommune.

3,5%

13,5%

0,8%6,0%

40,8%35,2%

0,1%4,1%

15,3%

0,6%6,3%

41,0%

32,5%

0,1%0,0%5,0%

10,0%15,0%20,0%25,0%30,0%35,0%40,0%45,0%

Landbrug,skovbrug, fiskeri

ogråstofudvinding

Industri Forsyning ogrenovation

Bygge og anlæg Privat service Offentlig service Uoplyst aktivitet

Brancher fordelt på hovedområder 2015. Region Midtjylland og Herning

Region Midtjylland Herning

6

Flere arbejdspladser - men stadig færre end før finanskrisen

Tabel 2 viser udviklingen i antallet af arbejdspladser i Herning kommune fordelt på bran-

cher i perioden 2008 – 2015.

Tabel 2

Branche 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Antal Pct.

1 Landbrug, skovbrug og fiskeri 2037 2019 1913 1858 1857 1882 1886 1843 -194 -10%

2 Industri, råstofindvinding og forsy-ningsvirksomhed 9289 7806 7227 7361 7167 6854 7070 7192 -2097 -23%

3 Bygge og anlæg 3226 2925 2763 2797 2716 2579 2676 2839 -387 -12%

4 Handel og transport mv. 11784 10585 11277 11773 11590 11561 11956 11890 106 1%

5 Information og kommunikation 801 770 803 781 786 799 852 861 60 7%

6 Finansiering og forsikring 1098 998 869 880 917 926 889 894 -204 -19%

7 Ejendomshandel og udlejning 539 502 570 582 634 601 609 586 47 9%

8 Erhvervsservice 4139 3538 3703 3648 3773 3905 4114 4245 106 3%

9 Offentlig administration, undervis-ning og sundhed 12430 12931 13024 12644 12702 12874 12809 12820 390 3%

10 Kultur, fritid og anden service 1911 1890 1918 1875 1901 1899 1823 1805 -106 -6%

11 Uoplyst aktivitet 94 65 44 42 42 44 62 39 -55 -59%

I alt 47348 44029 44111 44241 44085 43924 44746 45014 -2602 -5%

Det fremgår af tabellen, at antallet af arbejdspladser i Herning kommune er faldet med 5 %

fra 47.348 arbejdspladser til 45.014 arbejdspladser set over hele perioden fra 2008 til 2015.

Det skal dog særligt bemærkes, at der skete et markant fald i det samlede antal arbejdsplad-

ser under finanskrisens første år fra 47.348 i 2008 til 44.029 i 2009. I den efterfølgende

periode fra 2009 til 2015 er der samlet set kommet 985 flere arbejdspladser i Herning kom-

mune.

I perioden fra 2014 til 2015 har der været et fald i antallet af arbejdspladser inden for områ-

derne ”Landbrug, skovbrug og fiskeri”, ”Handel og transport mv.”, ”Ejendomshandel og ud-

lejning”, ”Kultur, fritid og anden service”. Inden for alle øvrige brancher er der – i større

eller mindre grad – kommet flere arbejdspladser til Herning kommune i denne periode.

Arbejdsstyrken

Figur 3 viser udviklingen i arbejdsstyrken i Herning Kommune og i hele landet.

7

Figur 3

Kilde: dst.dk

Af figuren fremgår det, at der har været et fald i arbejdsstyrken i Herning Kommune set over

hele perioden fra 2008 (43.602) til 2015 (42.304), svarende til et fald på 3%. Antallet af

personer i arbejdsstyrken i Herning kommune er dog steget fra 41.908 i 2014 42.304 i 2015

– en stigning på 0,9 %.

I hele landet har der i perioden fra 2008 til 2015 været et fald i arbejdsstyrken på 1,3% -

antallet af personer i arbejdsstyrken er her stigende i perioden fra 2013 – 2105.

Figur 4 viser udviklingen i antallet af arbejdspladser i Herning Kommune og arbejdsstyr-

ken (16-64 år) i perioden 2008-2015.

40500

41000

41500

42000

42500

43000

43500

44000

44500

2640000

2660000

2680000

2700000

2720000

2740000

2760000

2780000

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Arbejdsstyrken 16-64 år udvikling 2008-2015

Hele landet Herning

8

Figur 4

Kilde: dst.dk

Det fremgår af figur 4, at differencen imellem antallet af arbejdspladser i Herning kom-

mune og antallet af personer i arbejdsstyrken har været stigende særligt i perioden fra

2013 – 2015, og antallet af arbejdspladser i Herning kommune i 2015 overstiger således

antallet af personer i arbejdsstyrken med 2.710 personer.

Lav ledighed - faldende langtidsledighed

Figur 5 viser andelen af fuldtidsledige i henholdsvis Herning Kommune og i Region Midtjyl-

land.

Figur 5

Kilde: jobindsats.dk

47348

44029 44111 44241 44085 4392444746 45014

44016

42851 42559 42319 42107 41934 4190842304

39000

40000

41000

42000

43000

44000

45000

46000

47000

48000

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Arbejdspladser og arbejdsstyrke i Herning Kommune

Arbejdspladser i Herning Kommune (lønmodtagerbeskæftigelsen - dagbefolkning)

Arbejdsstyrken i Herning Kommune

1,0

2,0

3,0

4,0

5,0

6,0

20

07

M0

1

20

07

M0

4

20

07

M0

7

20

07

M1

0

20

08

M0

1

20

08

M0

4

20

08

M0

7

20

08

M1

0

20

09

M0

1

20

09

M0

4

20

09

M0

7

20

09

M1

0

20

10

M0

1

20

10

M0

4

20

10

M0

7

20

10

M1

0

20

11

M0

1

20

11

M0

4

20

11

M0

7

20

11

M1

0

20

12

M0

1

20

12

M0

4

20

12

M0

7

20

12

M1

0

20

13

M0

1

20

13

M0

4

20

13

M0

7

20

13

M1

0

20

14

M0

1

20

14

M0

4

20

14

M0

7

20

14

M1

0

20

16

M0

1

20

16

M0

4

20

16

M0

7

20

16

M1

0

20

17

M0

1

20

17

M0

4

Fuldtidsledige, Herning Kommune og Region Midtjylland

Region Midtjylland Herning

9

Af figur 5 fremgår det, at ledigheden ligger lavt i såvel Herning kommune som i Region

Midtjylland.

I det seneste år har der dog været en svag stigning i ledighedsprocenten på såvel kommu-

nalt som regionalt niveau, opgjort på fuldtidsledige. I Herning kommune steg andelen af

fuldtidsledige således fra 3,2 % i juni 2016 til 3,5 % i juni 2017. I samme periode steg ande-

len af fuldtidsledige i Region Midtjylland fra 3,5 % til 3,7 %.

Figur 6 viser udviklingen i langtidsledigheden – defineret som antal personer som har væ-

ret ledige i min. 80 % af tiden de seneste 12 mdr.

I Herning kommune er antallet af langtidsledige i perioden fra juni 2016 til juni 2017 faldet

fra 350 til 281, svarende til 17,7 %. I samme periode er antallet af langtidsledige Beskæfti-

gelsesregion Midtjylland faldet fra 4.977 til 4.244, svarende til 14,7%

Figur 6

Kilde: jobindsats.dk

Forsikrede ledige koncentreret på få a-kasser

Figur 7 viser antallet af ledige efter a-kasse-tilhørsforhold i Herning kommune i juli 2016

og i juli 2017.

0

50

100

150

200

250

300

350

400

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

Jan2016

Feb2016

Mar2016

Apr2016

Maj2016

Jun2016

Jul2016

Aug2016

Sep2016

Okt2016

Nov2016

Dec2016

Jan2017

Feb2017

Mar2017

Apr2017

Maj2017

Jun2017

Udvikling i langtidsledighed

Antal langtidsledige fuldtidsperoner BR Midtjylland Antal langtidsledige fuldtidsperoner Herning

10

Figur 7

Kilde: jobindsats.dk

Af figur 7 fremgår det, at a-kasserne Kristelig a-kasse, HK/Danmarks a-kasse, 3F, Det Fag-

lige Hus og Teknikernes a-kasse i nævnte rækkefølge repræsenterer flest forsikrede ledige

pr. juli 2017. Antallet af ledige fra disse fem a-kasser udgør samlet set ca. 55% af samtlige

forsikrede ledige.

Koncentrationen af mange ledige på få a-kasser har været gennemgående i en længere år-

række, og koncentrationen skærper behovet for at sætte yderligere fokus på faglig og geo-

grafisk mobilitet i vejlednings- og opkvalificeringsindsatsen, således at ledige vedholdende

motiveres til at søge job/ kvalificere sig til søge job i brancher med jobåbninger.

60 % ikke-jobparate kontanthjælpsmodtagere

Figur 8 viser kontanthjælpsmodtagere – dvs. ledige over 30 år samt ledige under 30 år

med erhvervskompetencegivende uddannelse - fordelt på visitationskategori i perioden

jan-aug. 2017.

020406080

100120140160180200

Forsikrede ledige fuldtidspersoner fordelt på a-kasser

jul-16 jul-17

11

Figur 8

Af figur 8 fremgår det, at 40 % af kontanthjælpsmodtagerne i Herning Kommune visiteres

jobparate, mens 60 % visiteres aktivitetsparate. Andelen af aktivitetsparate er dermed fal-

det i forhold til samme periode i 2016, hvor de aktivitetsparate udgjorde 70 % af kontant-

hjælpsmodtagerne.

Til sammenligning hermed visiteres 26 % jobparate og 74 % aktivitetsparate i Region

Midtjylland som helhed. I hele landet visiteres ca. 30 % jobparate, mens ca. 70 % visiteres

aktivitetsparate.

Det forhold, at 60 % af kontanthjælpsmodtagerne ikke er jobparate er en stor udfordring:

Dels vil denne gruppe af kontanthjælpsmodtagere kun i begrænset omfang nyde godt af det

igangværende opsving - dels kan det betyde, at lokale virksomheder mister vækst- og indtje-

ningsmuligheder på grund af mangel på arbejdskraft – alternativet for virksomhederne vil

da være at importere arbejdskraft.

2. Unge

Udfordringsbilledet Den stigende ledighed, der har præget udviklingen i Herning siden efteråret 2008, har i høj

grad også ramt unge under 25 år. Antallet af fuldtidsledige unge under 25 år var således

stigende fra 261 i marts 2008 til 811 i januar 2014. Fra januar 2014 er antallet af unge ledige

dog igen faldet i Herning Kommune, så der i august 2017 var 656 unge ledige. Ungeledighe-

den i Herning Kommune var i august 2017 højere end landsgennemsnittet.

Ungeledigheden har været et væsentligt fokusområde på området igennem flere år. Beskæf-

tigelsesområdet i Herning Kommune har dog udvidet dette fokus i 2017, til ligeledes at følge

0%10%20%30%40%50%60%70%80%90%

100%

Kontanthjælpsmodtagere - fuldtidpersoner fordelt på visitationskategorier. Jan-aug 2017

Jobparat Aktivitetsparat

12

udviklingen for antal offentligt forsørgede unge. Det har været nødvendigt at udvide antallet

af målinger, som følge af nye forsørgelsesydelser til de unge.

Der er igennem de seneste år kommet nye forsørgelsesydelser i kommunerne, hvor nogle af

de nye forsørgelsesydelser ikke tæller med i opgørelsen af ledige. Årsagen til, at de nye for-

sørgelsesydelser ikke indgår i opgørelsen af antal ledige, skyldes at de personer der modtager

ydelsen ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. De nye forsørgelsesydelser har således

medvirket til at give et skævt billede af ungeledigheden, da de forskellige kommuner anven-

der de nye ydelser i vidt forskellig omfang.

I det følgende gives en redegørelse for de væsentligste udfordringer i relation til unge ledige

i Herning Kommune.

Unge ledige kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere og deres uddannelses-/jobpara-

thed

Figur 9 viser modtagere af uddannelseshjælp fordelt efter visitationskategori.

Modtagere af uddannelseshjælp er unge ledige under 30 år, som ikke har en erhvervskom-

petencegivende uddannelse.

Nedenstående figur viser visitationsfordelingen blandt unge ikke-forsikrede ledige under 30

år på uddannelses- og kontanthjælp i 2. kvartal 2017 for Herning og Midtjylland. Af figuren

fremgår det, at 7 % af modtagerne af uddannelseshjælp i Herning Kommune visiteres ”åben-

lyst uddannelsesparate”, 31 % visiteres uddannelsesparate og 61 % visiteres aktivitetsparate

– sidstnævnte har lang vej til påbegyndelse af uddannelse. I RAR Vestjylland visiteres 7 %

åbenlyst uddannelsesparate.

Det ses altså, at Herning Kommune i perioden havde en lavere andel uddannelsesparate ud-

dannelseshjælpsmodtagere end Midtjylland som helhed, en andel åbenlyst uddannelsespa-

rate på niveau med og en højere andel aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere end

RAR Vestjylland. I perioden havde Herning Kommune en højere andel jobparate kontant-

hjælpsmodtagere under 30 år end Midtjylland som helhed.

13

Figur 9

Kilde: jobindsats.dk.

Unge under 30 år, der hverken har gennemført en erhvervsuddannelse, en erhvervsgrund-

uddannelse (egu) eller en videregående uddannelse visiteres til uddannelseshjælp.

42%

7%

51%55%

45%

31%

7%

61% 63%

37%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

Uddannelsesparat Åbenlysuddannelsesparat

Aktivitetsparat Jobparat Aktivitetsparat

Udannelseshjælp Kontanthjælp

Uddannelseshjælp og kontanthjælp fordeling på visitationskategorier - fuldtidspersoner jan-aug 2016

RAR Vestjylland Herning

14

I parentesen fremgår antal fuldtidspersoner i de tre visitations-kategorier i Herning i andet

kvartal 2017.

Åbenlyst uddannelsesparate (51)

Uddannelsesparate (221)

Aktivitetsparate (430)

Uddannelseshjælp i alt (702)

I alt var der altså i 2. kvartal 2017 702 ikke-forsikrede ledige fuldtidspersoner under 30 år

uden en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Unge under 30 år, med en erhvervskompetencegivende uddannelse, visiteres til kontant-

hjælp som enten jobparat eller aktivitetsparat. (I parentesen fremgår antal fuldtidspersoner

i de to visitationskategorier i 2. kvartal 2017)

Jobparate (33)

Aktivitetsparate (17)

Uoplyst (2)

Kontanthjælp under 30 år i alt (52)

I Herning var der i alt 752 unge under 30 år på enten uddannelseshjælp eller kontanthjælp

i 2. kvartal 2017, heraf var de 702 - svarende til 93% - uden en erhvervskompetencegivende

uddannelse.

I 2. kvartal 2017 var der samtidig 305 forsikrede ledige (fuldtidspersoner) under 30 år. Der

foreligger ikke umiddelbart oplysninger om denne gruppe af lediges uddannelsesniveau,

men gruppen af forsikrede ledige under 25 år består af unge med en erhvervskompetence-

givende uddannelse, da tidligere manuelle optællinger (senest i foråret 2017) har vist, at kun

ca. 10% af denne gruppe var uden erhvervskompetencegivende uddannelse. For gruppen af

25-29 årige forsikrede ledige foreligger der ikke tilsvarende viden om uddannelsesniveauet.

15

Sammensætning af gruppen af unge ledige i Herning

Nedenstående tabel viser sammensætningen af gruppen af unge ledige i Herning Kommune.

Tabel 3

Unge ledige under 25 år:

Fakta for målgruppen – unge under 25 år

Jul-17

Antal fuldtidspersoner Andel af målgruppen

Unge modtagere af forsørgelsesydelser omreg-net til fuldtidspersoner* i alt 685 100%

- heraf modtagere af a-dagpenge 132 19%

- heraf modtagere af kontanthjælp - jobparate 15 2%

- heraf modtagere af kontanthjælp – aktivi-tetsparate 6 1%

- heraf modtagere af uddannelseshjælp - åbenlyst uddannelsesparate 23 3%

- heraf modtagere af uddannelseshjælp – ud-dannelsesparate 148 22%

- heraf modtagere af uddannelseshjælp – akti-vitetsparate** 275 40%

- heraf modtagere af integrationsydelse 85 12%

Kilde: jobindsats.dk

Det ses, at 40% af de unge ledige i Herning Kommune er aktivitetsparate. Den største gruppe

af unge ledige er dermed også den gruppe, der er længst fra arbejde eller uddannelse.

19% af de unge ledige er forsikrede ledige, mens 3% er åbenlyst uddannelsesparate uddan-

nelseshjælpsmodtagere, 2% er jobparate kontanthjælpsmodtagere, hvilket vil sige at lidt un-

der en fjerdedel af de unge ledige er klar til at gå i arbejde / uddannelse.

22% af de unge ledige er vurderet uddannelsesparate, hvilket vil sige, at de vurderes at kunne

påbegynde en uddannelse i løbet af ét år. Knap hver femte unge ledige kan altså vha. en

indsats blive klar til at gå i uddannelse indenfor et år.

16

12% af de unge ledige modtager integrationsydelse.

Unge på offentlig forsørgelse

Nedenstående diagram viser andelen af fuldtidspersoner der modtager offentlig forsør-

gelse i aldersgruppen for 18-24 år.

Figur 10

Kilde: Jobindsats.dk og Statistikbanken (RAS201)

Figur 10 viser at Herning Kommune har en lavere andel af offentlig forsørgede unge end

RAR Vestjylland. Andelen af unge forsørgede er dog højere i Herning Kommune end landet

som helhed.

12,3%13,7%

12,7% 12,9% 13,5%12,4% 12,3%

18,1% 17,6%

0,0%

2,0%

4,0%

6,0%

8,0%

10,0%

12,0%

14,0%

16,0%

18,0%

20,0%

18-24 år på forsørgelse - fuldtidspersoner i andel af arbejdsstyrken 2. kvt. 2017

A-dagpenge Kontanthjælp Uddannelseshjælp Revalidering

Forrevalidering Integrationsydelse Sygedagpenge Jobafklaringsforløb

Ressourceforløb Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension

17

Unge ledige, der påbegynder uddannelse

Figur 11

Kilde: jobindsats.dk

Figur 11 viser andelen af unge ledige under 30 år, der påbegynder en uddannelse senest en

måned efter afsluttet ledighedsforløb. Ovenstående figur viser således, hvor stor en del af

det samlede antal ledige under 30 år, der påbegynder en uddannelse. Der vises kun data for

januar og august måned, da det er de to måneder, hvor langt flest påbegynder en uddannelse.

Det ses, at Herning Kommune fra januar 2015 til januar 2017 har haft en andel af unge le-

dige, der har påbegyndt en uddannelse lidt under niveauet for landet som helhed og RAR

Vestjylland.

0,0

2,0

4,0

6,0

8,0

10,0

Jan 2015 Aug 2015 Jan 2016 Aug 2016 Jan 2017

Andel ydelsesmodtagere under 30 år, der påbegynder uddannelse efter endt ydelse.

Hele landet RAR Vestjylland Herning

18

Uddannelsesbaggrund for unge i beskæftigelse

Figur 12

Forkortelser: Korte videregående uddannelser (KVU), Mellemlang videregående uddannelse (MVU), Lange videregående

uddannelser (LVU). Uoplyst er uddannelser der ikke kan kategoriseres i det danske uddannelsessystem.

Kilde: DST (HFUDD15)

Figuren viser at antallet af unge i beskæftigelse med en erhvervsfaglig uddannelse (faglært)

er faldende. Antallet af unge i beskæftigelse med en mellemlang eller lang videregående ud-

dannelse har dog modsat været stigende i perioden. Antallet af unge med en kort uddannelse

(grundskole eller gymnasial uddannelse mv.) har varieret i perioden.

0 500 1000 1500 2000 2500 3000 3500 4000

2016…

2014…

2012…

2016…

2014…

2012…

2016…

2014…

2012…

2016…

2014…

2012…

2016…

2014…

2012…

2016…

2014…

2012…

Antal borgere borgere i beskæftigelse (15-34 år) opgjort efter højeste uddannelsesniveau i perioden 2012-2016

19

Ministerens Mål Beskæftigelsesministeren har for 2018 følgende mål for ledige ” Flere personer skal i beskæf-

tigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse”. Nedenstående viser

hvordan ministermålet hænger sammen med det lokalpolitiske tema og årsmål for unge le-

dige.

Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse

Tema: ”Unge under 25 år skal være i uddannelse eller arbejde”. Årsmål: ” Herning Kommune skal i 2018 have færre unge of-fentligt forsørgede end landsgennemsnittet. ”

Det er fortsat yderst relevant at have et særligt fokus på, at sikre at flest muligt unge får en

uddannelse. Herning Kommune har traditionelt været kendt for at have en relativ høj andel

af personer med grundskolen som højst gennemførte uddannelse. Det er fortsat centralt, at

bremse tilgangen til uddannelseshjælp blandt de unge. Unge, der har tidlig debut på offent-

lig forsørgelse, kan fremadrettet få betydelige problemer med at få en uddannelse eller opnå

en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesudvalget i Herning Kommune har derfor valgt at fastholde det lokalpolitiske

tema, om at unge under 25 år skal være i uddannelse eller arbejde, da dette dækker den

væsentligste udfordring for Herning i forhold til ministerens målsætning. I Herning Kom-

mune er fokus altså især på de 18-24 årige, da en målrettet indsats for at mindske ledigheden

og styrke uddannelsesfokus for denne gruppe også gerne på sigt skulle medvirke til, at der

bliver færre ledige under 30.

Indsatsbeskrivelse I det følgende gives en status for Herning Kommunes indsats for unge ledige.

Status

I arbejdet med dette tema fokuseres på alle ledige under 25 år, der modtager enten a-dag-

penge, kontant- eller uddannelseshjælp, uanset om de har eller ikke har problemer ud over

ledighed.

Alle unge ledige under 25 år, der modtager uddannelseshjælp, hører under Ungevejlednin-

gen. Målgrupperne forsikrede ledige samt kontanthjælpsmodtagere under 25 år hører under

Jobcentret, mens sygdagpengemodtagere samt sygemeldte borgere i jobafklaringsforløb hø-

rer under Center for Erhvervsafklaring og Beskæftigelse.

20

Indsatsen for forsikrede ledige samt jobparate kontanthjælpsmodtagere under 25 år er pla-

ceret i Jobcentret. Her bliver den unge visiteret til tilbud som fx virksomhedspraktik, løntil-

skud, eller kurser, hvor fokus især er på den virksomhedsrettede indsats – afhængigt af den

unges behov. Der er aftalt et intensiv kontaktforløb med alle unge. Efter et obligatorisk in-

formationsmøde – indkaldes alle unge til temamøde vedr. jobsøgning, motivation m.v.

De unge ledige i Jobcentret deltager i de første seks måneder minimum i én jobsamtale med

jobcenteret om måneden og bliver aktiveret senest efter 13 ugers ledighed – primært i virk-

somhedsrettede tilbud. Derudover kontakter jobcenteret den ledige telefonisk mellem job-

samtalerne, hvis ikke den unge har en klar plan for igen at blive selvforsørgende. Hvis den

unge fortsat er ledig efter 6 måneder, vil den unge som udgangspunkt blive aktiveret i en

indsats (primært virksomhedsrettet), der er individuelt tilrettelagt efter den unges behov for

hjælp til at opnå selvforsørgelse i resten af ledighedsperioden. Efter 6 måneders ledighed vil

den unge deltage i en jobsamtale hver. 6.-8. uge.

Jobcenteret har i 2017 afprøvet et samarbejde med en lokale videregående uddannelsesin-

stitution om infomøder for de studerende og deres rettigheder og pligter, hvis de bliver le-

dige som dimittender. Samarbejdet har været en succes og udbredes til andre uddannelses-

institutioner i 2018 for at mindske dimittendledigheden i Herning Kommune.

Pr. 1. september 2017 skete der en omorganisering af indsatsen for unge i beskæftigelsesaf-

delingen. Ændringen medfører, at beskæftigelsesindsatsen for alle unge under 25 år på ud-

dannelseshjælp blev samlet i afdelingens nye Ungevejledning.

Ungevejledningen varetager rådgivning, uddannelsesvejledning og beskæftigelsesfrem-

mende indsatser for alle unge under 25 uden uddannelse. Ungevejledningen består af et råd-

givningsteam der arbejder med uddannelseshjælpsmodtagerne, et UU-vejlederteam samt

en tilbudsdel.

Rådgivningsteam:

Rådgivningsteamet varetager den daglige kontakt med alle kommunens unge i alderen 18-

24 år der modtagere uddannelseshjælp. Det er som udgangspunkt rådgivningsteamet, der

varetager alle myndighedsopgaver, if.t. de rettigheder og pligter der er forbundet med at

modtager uddannelseshjælp.

Når en ung i kommunen modtager uddannelseshjælp vil de være i løbende og individuel

tilrettelagt kontakt med rådgivningsteamet. De unge vil løbende komme i tilbud – enten un-

dervisningstilbud eller virksomhedspraktik/løntilskud. Der er indledt et tæt samarbejde

21

med frivillige i Headspace Herning som supplement til samarbejdet med andre frivillige til-

tag som f.eks. Ungmod. I Ungevejledningen er der desuden tilbud om mentorstøtte til unge

der har behov herfor ved start i uddannelse eller uddannelsesforberedende forløb.

Alle unge, der ønsker at søge uddannelseshjælp, bliver i dag henvist til UU-vejledning på

Produktionsskolen. Igennem vejledningen bliver den unge motiveret til at starte i et forløb

på Produktionsskolen, hvis den unge altså er i målgruppen for at deltage i et produktions-

skoleforløb. På Produktionsskolen har de unge desuden siden august 2015 kunne modtage

undervisning i dansk, matematik, engelsk og andre fag, der er relevante for at øge de unges

muligheder for at kunne påbegynde en erhvervsuddannelse.

De åbenlyst uddannelsesparate får besked om, at de som udgangspunkt skal forsørge sig

selv, indtil de kan påbegynde en ungdomsuddannelse, og hvis ikke det er en mulighed, skal

de hurtigst muligt i et nyttejob frem til uddannelsesstart. Den unge åbenlyst uddannelses-

parate mødes inden for den første uge med krav om deltagelse i nytteindsats, der bliver etab-

leret senest en uge herefter. Tiden frem til påbegyndelse af nytteindsats bruges til uddannel-

sesvejledning, jobsøgning, cv-vejledning, den unges ret og pligt samt udarbejdelse af en ud-

dannelsesplan for den unge.

De unge uddannelsesparate indleder deres kontakt med Rådgivningsteamet med et CV- og

ansøgningskursus på op til fire ugers varighed. Indholdet i kurset er en opkvalificering af de

unges kompetencer i forhold til at søge jobs eller uddannelse. Som en del af forløbet er det

obligatorisk for den unge at få hjælp i Headspace til at søge arbejde og opsøge virksomheder.

I forløbet modtager den unge også UU-vejledning og deltager i samtaleforløb med både råd-

giver og UU-vejleder (dobbeltsamtaler). Der er desuden skærpet fokus på læse-, skrive- og

regnetest for de unge, der er i målgruppen herfor, samt hurtig anvendelse af testresultatet.

Rådgivningsteamet varetager ligeledes rådgivning for de aktivitetsparate unge. Målet for

målgruppen her er, at den unge kommer i uddannelse eller beskæftigelse, men grundet den

unges barrierer kan vejen dertil være lang. Den aktivitetsparate unge modtager en koordi-

neret specialindsats eventuelt i kombination med parallelindsatser. Rådgivningsteamet ud-

arbejder i samarbejde med den unge en uddannelsesplan, der sigter mod uddannelse eller

beskæftigelse. I planen kan indgå indsatser af sundhedsmæssige, sociale og beskæftigelses-

rettede aktiviteter. Den unge mødes med klare krav, forventninger, respekt og forståelse

med henblik på at give den unge større ejerskab for det samlede forløb.

22

UU Vejledningsteam:

UU-Teamets opgaver kan opdeles i tre kategorier, hvilke er:

Grundskolevejledning

Ungevejledning

Voksenvejledning

UU-vejlederteamet varetager grundskolevejledningen for alle skolebørn i kommunen efter

devisen, at de unge, der er klar til uddannelse, skal udfordres i deres umiddelbare uddan-

nelsesvalg via kollektive vejledningsprocesser og i tæt samspil med skolernes Uddannelse &

Job-undervisning. I 8. klasse vurderes uddannelsesparatheden, og de ikke-parate skal vej-

ledes og trænes til at blive parate, mens en anden gruppe skal klargøres til særligt tilrette-

lagte uddannelses- og beskæftigelsesforløb.

I netværk mellem CBL og Ungevejledningen er der indenfor UU-delen et særligt fokus på

opkvalificering af folkeskolelærernes viden om ungdomsuddannelser - især erhvervsuddan-

nelser - gennem initiativet ”Rullende Ungdomsuddannelser”. Et andet samarbejdsfora er

SUE udvalget (Skolernes Uddannelse og Erhvervsudvalg), hvor der blandt andet arbejdes

med en styrkelse af temaet ”Uddannelse og Job” i folkeskolen med vægt på læringsmål der

er rettet mod det lokale erhvervsliv.

UU-vejlederteamet har myndighedsopgaven i at følge op på, at alle 15-17 årige i kommunen

er i gang med en uddannelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at den unge på sigt kan

begynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Det er ligeledes UU-vejlederteamet, der indgår i samspillet med beskæftigelsesrådgiverne

om uddannelsesvalg og paratgørelse af de 18-24 årige, der ikke går den slagne vej til uddan-

nelse og job. Vejledningen af de unge i alderen 18-24 år har sigte på at vejlede unge, der er i

risiko for at afbryde en uddannelse, samt at udøve opsøgende vejledning til unge der ikke

har gennemført en uddannelse eller er i beskæftigelse. UU-Teamet varetager dog vejledning

for alle kommunens unge i aldersgruppen 18-24 år der måtte ønske dette.

Tilbudsdelen:

Ungevejledningens tilbudsdel består primært af to aktiveringstilbud, hvilket er:

Ungeindsatsen

NextJob

Ungeindsatsen varetager tilbud til de aktivitetsparate unge, der har behov en ekstra under-

støttende indsats som følge af autisme, indlæringsvanskeligheder, psykiatriske diagnoser el-

ler misbrug mv. I Ungeindsatsen arbejdes der med en mere individuelt håndholdt indsats af

den enkelte unge.

23

NextJob varetager både beskyttet beskæftigelse samt et virksomhedsrettet ungetilbud.

Nextjobs målgruppe er ligeledes unge med diagnoser, hjerneskader, sociale problemstillin-

ger samt misbrugsproblemer mv. I NextJob arbejdes der særligt med tilbud i træningsbaner,

der har til sigte at sikre borgeren et job på særlige vilkår.

Tilbudsdelen består yderligere af 2 mentorer, 1 underviser samt 1 administrativ medarbej-

der. Denne del er tilknyttet Rådgivningsteamet.

3. Flygtninge

Udfordringsbilledet I 1. kvartal 2013 var der i alt 73 fuldtidspersoner, der modtog kontanthjælp og var omfattet

af integrationsprogrammet, mens der i 1. kvartal 2017 var 405 fuldtidspersoner omfattet af

integrationsprogrammet (integrationsydelse). Antallet af flygtninge indenfor integrations-

perioden i Herning Kommune er altså steget væsentligt de sidste år. Til sammenligning var

der i juli 2017 knap 10.000 fuldtidspersoner tilknyttet beskæftigelsesafdelingen i Herning

Kommune (inkl. modtagere af førtidspension).

I det følgende redegøres for de væsentligste udfordringer i forhold arbejdsmarkedsrettet in-

tegration af flygtninge i Herning Kommune.

Flygtninges andel af arbejdsløse og af arbejdsstyrken Figur 13

Kilde: jobindsats.dk

7,3%

13,0%

5,3%

12,8%

5,9%

8,6%

4,0%

11,5%

0,0%

2,0%

4,0%

6,0%

8,0%

10,0%

12,0%

14,0%

Andel af befolkningen Andel af arbejdsløse Andel af arbejdsstyrken Andel uden forarbejdsstyrken

Indvandrere med ikke-vestlig baggrund 2015

Hele landet Herning

24

Ovenstående diagram viser hvor stor en andel antallet af indvandrere med ikke-vestlig bag-

grund udgjorde af befolkningen, arbejdsstyrken, arbejdsløse og personer uden for arbejds-

styrken i Herning Kommune og landet som helhed i 2015. En stor andel af gruppen af ind-

vandrere med ikke-vestlig må antages at have været kommet til Danmark som flygtninge.

Det ses at gruppen af ikke-vestlige indvandrere i 2013 udgjorde knap 6% af befolkningen,

4% af arbejdsstyrken, men næsten 9% af de arbejdsløse og cirka 12% af personer uden for

arbejdsstyrken i Herning Kommune. Der var i 2015 altså en stor overrepræsentation af ind-

vandrere med ikke-vestlig baggrund i gruppen af arbejdsløse og personer uden for arbejds-

styrken, hvis man sammenligner med den andel gruppen i samme periode udgjorde af be-

folkningen.

Det ses dog også, at Herning Kommune i 2015 havde en mindre andel af personer med ikke-

vestlig baggrund i gruppen af arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken samt i befolk-

ningen i alderen 16-66 år end landet som helhed.

Flygtninge og varigheden af deres ledighedsforløb

Figur 14

Kilde: jobindsats.dk

233 131 97

266

53 26 18

93

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Under 1 år 1-2 år 2-3 år Over 3 år

Kontanthjælpsmodtagere i Herning Kommune fordelt på varighed på ydelsen og herkomst juli 2017

Øvrige kontanthjælpsmodtagere Indvandrere fra ikke-vestlige lande

25

Ovenstående figur viser antallet af kontanthjælpsmodtagere i Herning Kommune i juli 2017

fordelt på varighed og herkomst. Det ses, at andelen af indvandrere fra ikke-vestlige lande

er størst i de kontanthjælpssager, der har den højeste varighed. Således udgør ikke-vestlige

indvandrere ca. 18% af kontanthjælpssager under 1 år, mens de udgør ca 25 % af kontant-

hjælpssager over 3 år. Jf. forrige graf udgjorde gruppen af ikke-vestlige indvandrere i 2015

ca. 6% af befolkningen i Herning Kommune i alderen 16-66 år. Der ser altså ud til at være

en væsentlig overrepræsentation af ikke-vestlige indvandrere i gruppen af kontanthjælps-

modtagere med over 3 år på ydelsen.

Ministerens mål Beskæftigelsesministeren har for 2018 udmeldt følgende mål i relation til flygtninge: ”Flere

flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende”. Nedenfor vises, hvordan dette

mål hænger sammen med det lokalepolitiske tema og dertilhørende årsmål om flygtninge.

Flere flygtninge og familiesam-menførte skal være selvforsør-gende

Tema: ”Udbuddet af kvalificeret arbejdskraft skal øges via styr-ket arbejdsmarkedsrettet integration af flygtninge” Årsmål: ”Integrationsindsatsen skal fremmes gennem en sær-lig styrket beskæftigelsesindsats, der skal sikre flygtninge tidlig tilknytning til arbejdsmarkedet” ”Målet skal realiseres gennem udvikling af nye metoder, der skal understøtte kompetenceafklaring og opkvalificering af flygtninge inden for brancher med mangel på arbejdskraft”

Indsatsområde 4: Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende

Ministeren motiverer dette indsatsområde på følgende vis:

” Kommunerne står over for en historisk udfordring med at modtage og integrere de nye

flygtninge og familiesammenførte, som forventes at øge Danmarks befolkning med ca.

100.000 personer frem mod 2020. Samtidig ved vi, at en vellykket integration af flygt-

ninge og familiesammenførte først og fremmest går igennem arbejdsmarkedet.

Det er derfor afgørende, at integrationsindsatsen sigter mod, at flygtninge og familiesam-

menførte hurtigst muligt efter, de har opnået asyl, kommer ud på danske arbejdspladser

og får opbygget de kvalifikationer og det netværk, der skal til for at kunne forsørge sig

selv.

Regeringen har derfor i foråret 2016 indgået en topartsaftale med kommunerne om et

styrket integrationsprogram, hvor den virksomhedsrettede indsats sættes i fokus og frem-

rykkes. Ligeledes har regeringen og arbejdsmarkedets indgået en trepartsaftale om en ny

26

integrationsgrunduddannelse (IGU), som udgør en trædesten til det almindelige arbejds-

marked for flygtninge og familiesammenførte, der ikke med det samme kan leve op til de

høje krav, der stilles på det danske arbejdsmarked.”

Beskæftigelsesudvalget har for 2018 valgt temaet ”Udbuddet af kvalificeret arbejdskraft skal

øges via styrket arbejdsmarkedsrettet integration af flygtninge”. Dette tema dækker mini-

sterens målsætning om, at flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsør-

gende.

Ovenstående understøttes af 2 igangværende projekter i Herning Kommune ”Ny fremtid”

og ”Ny Start – i job i Sundhed og Ældre”, som har til formål at få flest mulige i job indenfor

industrien eller indenfor Sundhed og Ældre. Mere herom i Beskæftigelsesplan 2018.

Indsatsbeskrivelse

Status

I arbejdet med dette tema fokuseres på alle flygtninge indenfor integrationsperioden, uanset

om de har eller ikke har problemer ud over ledighed.

Beskæftigelsesudvalget vedtog i anden halvdel af 2015 en samlet strategi for Beskæftigelses-

områdets integrationsindsats, og Udvalget har fastsat pejlemærker og prioriteringer inden-

for følgende 4 temaområder:

o Boligplacering

o Danskuddannelsen

o Den beskæftigelsesrettede indsats

o Det frivillige arbejde

Boligplacering

Lovgivningen foreskriver, at Kommunen har pligt til at anvise flygtninge den første bolig i

kommunen. Kan der ikke anvises en permanent bolig ved flygtningens ankomst til kom-

munen, kan der boligplaceres i en midlertidig bolig. Den midlertidig boligplacerede betaler

husleje til kommunen for ophold i boligen.

Beskæftigelsesudvalget har besluttet, at der ved midlertidig boligplacering skal tages hensyn

til ønsket om at boligplacere bredt, at tilgodese behovet for adgang til transport, og at bolig-

udgiften skal tillade et acceptabelt råderum.

Udvalget har vedtaget følgende strategi for boligplacering af flygtninge:

Den midlertidige boligplacering af flygtninge skal primært udnytte eksisterende, tomme kommunale bygninger.

27

Herefter kan der på baggrund af en konkret vurdering tages andre løsninger i an-vendelse - herunder eksempelvis private lejemål eller brug af containerboliger mv.

Herning og Ikast-Brande Kommuner har indgået en samarbejdsaftale på området.

Ved visitation til permanente boliger gives særlig prioritet til familier.

Det tilsigtes, at der boligplaceres bredt, mens behovet for adgang til transport tilgodeses, og

boligudgiften skal tillade et acceptabelt råderum.

Danskuddannelse

Danskuddannelsen skal sikre, at flygtninge hurtigst muligt opnår tilstrækkelige sproglige

færdigheder og samfundsforståelse, således at den enkelte får gode forudsætninger for at

kunne klare sig på arbejdsmarkedet og i det civile samfund.

Prioriteringer:

o Hurtig start på Danskuddannelsen

o Vekslen imellem 3 dage på uddannelse – 2 dage i praktik

o Jobkonsulenter med fast base på Lærdansk

o Tæt samarbejde imellem Lærdansk og Herning og Ikast-Brande Kommuner

Den beskæftigelsesrettede indsats

Formålet med den beskæftigelsesrettede indsats er, at flygtninge/ familiesammenførte bli-

ver en del af arbejdsstyrken, og at de hurtigst muligt opnår tilstrækkelige sproglige færdig-

heder og samfundsforståelse.

Den beskæftigelsesrettede indsats tilrettelægges ud fra følgende hensyn og prioriteringer:

At indsatsen styrker potentialet for optræning og efterfølgende ansættelse i virk-somheden

At optræningen tilfører kompetencer, som ligeledes kvalificerer til ansættelse i an-dre virksomheder

At optræning og sprogundervisning understøtter den bedst mulige platform for vi-dere virksomhedstræning

Redskaber:

Formidling, praktik og ansættelse med løntilskud

Ansættelse af jobkonsulenter på sprogskolen Lærdansk

Brug af træningsværksteder hos Lærdansk

Prioriteringer:

28

o At indsatsen styrker potentialet for optræning og efterfølgende ansættelse i

virksomheden

o At optræningen tilfører kompetencer, som ligeledes kvalificerer til ansættelse

i andre virksomheder

o At optræning og sprogundervisning understøtter den beds mulige platform

for videre virksomhedstræning

Tæt samspil mellem danskundervisning og jobkonsulentfunktion:

Siden oktober 2015 har Herning Kommune haft en kontrakt med Lærdansk, hvor Lærdansk

leverer virksomhedskonsulentydelser for Herning Kommune. En virksomhedskonsulent på

integrationsområdet vil typisk være tilknyttet kommunen, men ved at placere virksomheds-

konsulenten på Lærdansk opnås en tættere relation til sprogskolens kursister og undervi-

sere, hvorved muligheden for et godt match mellem virksomhed og kursist øges.

Siden oktober 2015 har 324 flygtninge og familiesammenførte til flygtninge været henvist til

Virksomhedskonsulenterne.

Status for de 324 kursister er:

95 kursister i løntilskud, deltidsjob, ordinært arbejde, IGU eller gået i Uddannelses-forløb på SU (29%)

75 kursister er i praktikforløb eller lige på vej i praktik. (23%)

36 kursister i Uddannelsessporet Ung. I dette særligt aftalte forløb målrettet uddan-nelse er der indlagt praktikker af 8 ugers varighed flere gange hen over året. Prak-tikpladsdelen varetages p.t. af en medarbejder fra Lærdansk. (11%)

22 kursister i JSB6 – også kaldet cykelholdet. Det er de kursister, der er kommet til-bage fra ikke-vellykkede praktikker, som i op til 6 uger får et ekstra skub mod prak-tik, og selv ”cykler” ud efter praktikpladser (7%)

Restgruppen på 96 er enten på barsel, fritaget fra praktik, sygemeldt fra praktik mm. (30%)

Det frivillige arbejde

Det frivillige arbejde skal formidle kontakt og bygge bro imellem flygtningen/familiesam-

menførte og danskere. Det frivillige arbejde skal endvidere informere om og introducere til

lokale forhold – herunder sundhedssystemet, foreningslivet, kulturelle institutioner mv.

Prioriteringer:

o Fokus på samarbejdet med større frivillige organisationer, der er så stærkt

organiseret, at der kan indgås egentlige partnerskabsaftaler om samarbejdet

o Bringe lokale netværk i spil ad hoc

29

Samarbejde med Lærdansk

Herning Kommune har et tæt samarbejde med Lærdansk om den arbejdsmarkedsrettede

indsats overfor flygtninge. Myndighedsansvaret ligger hos Herning Kommune, mens opga-

ven med at finde praktik og jobs (jobkonsulentrollen) til den enkelte flygtninge ligger hos

Lærdansk. Flygtninge modtages af Herning Kommune og 5-8 dage efter modtagelse i Her-

ning Kommune starter flygtningen på Lærdansk, der screener flygtningen og indskriver

vedkommende på den relevante af de 3 danskuddannelser.

Senest 8 dage efter modtagelsen starter flygtningen i et arbejdsmarkedsrettet forløb bestå-

ende af et branchepakkemodul og danskuddannelse samt praktik efter konkret og individuel

vurdering.

13 uger efter modtagelsen visiteres flygtningen enten jobparat eller aktivitetsparat. Som ud-

gangspunkt er alle flygtninge vurderet jobparate de første 13 uger.

De, der visiteres jobparate efter 13 uger, deltager kontinuerligt i praktik eller løntilskud kom-

bineret med danskuddannelse, mens de aktivitetsparate forberedes til at deltage i virksom-

hedstilbud via fortsat deltagelse i branchepakkeforløb.

Endemålet for såvel jobparate som aktivitetsparate er job eller uddannelse.

30

4. Borgere på kanten af arbejdsstyrken.

Udfordringsbilledet

Gruppen af borgere på kanten af arbejdsstyrken omfatter forsikrede ledige med mere end 16

måneders ledighed samt de jobparate kontanthjælpsmodtagere. I disse grupper af borgere

er der en stor andel, der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det følgende

diagram viser udviklingen i antal og andel af forsikrede ledige med mere end et års ledighed.

Figur 15

Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger.

Det ses, at antallet af forsikrede ledige med mere end et års sammenlagt ledighed har været

faldende siden august 2016. I samme periode har andelen af forsikrede ledige med mere end

års ledighed i forhold til alle forsikrede ledige været faldende. Nedenstående figur viser ud-

viklingen i jobparate kontanthjælpsmodtagere med mere end et års ledighed.

0,0%

0,5%

1,0%

1,5%

2,0%

2,5%

3,0%

3,5%

4,0%

4,5%

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

Maj2016

Jun2016

Jul 2016 Aug2016

Sep2016

Okt2016

Nov2016

Dec2016

Jan2017

Feb2017

Mar2017

Apr2017

Maj2017

Forsikrede ledige med mere end et års ledighed - Herning

Over 1 års ledighed Over 1 års ledighed i andel af alle forløb

31

Figur 16

Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger.

Det ses, at antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere med mere end et års ledighed har

været stigende siden november 2016, og at denne gruppe udgjorde næsten halvdelen af alle

jobparate kontanthjælpsmodtagere i juli 2017. Figur 17

Kilde: jobindsats.dk

34%

36%

38%

40%

42%

44%

46%

48%

50%

52%

100

110

120

130

140

150

160

170

Jul 2016 Aug2016

Sep2016

Okt2016

Nov2016

Dec2016

Jan2017

Feb2017

Mar2017

Apr2017

Maj2017

Jun2017

Jul 2017

Jobparate kontanthjælpsmodtagere med mere end års ledighed

Over 1 års ledighed Over 1 års ledighed i andel af alle jobparate

10,0

12,0

14,0

16,0

18,0

20,0

22,0

24,0

26,0

28,0

30,0

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Jobparate kontanthjælpsmodtagere - gnsn. varighed, uger

32

Ovenstående figur viser udviklingen i den gennemsnitlige varighed i uger på sager med

jobparate kontanthjælpsmodtagere i Herning. Det ses, at den gennemsnitlige varighed, som

en jobparat kontanthjælpsmodtager er på kontanthjælp er steget uafbrudt siden 2009, og at

gennemsnittet i 2016 var på næsten 30 uger på kontanthjælp. Det bør også bemærkes, at

den gennemsnitlige varighed er steget i en perioden, hvor ledigheden ellers har været fal-

dende. Det tyder altså på, at der er behov for en særlig indsats for at få de jobparate kontant-

hjælpsmodtagere tættere på / ind på arbejdsmarkedet.

Figur 18

Kilde: jobindsats.dk.

NB. Langtidsforsørgelse opnås ved mindst 3 års offentlig forsørgelse (ekskl. førtidspension), som

ikke afbrydes med en kalendermåned uden offentlig forsørgelse. Offentlig forsørgelse omfatter støt-

tet beskæftigelse, men ikke fleksjob og seniorjob.

Ovenstående diagram viser, at antallet af langtidsforsørgede kontanthjælpsmodtagere steg

meget i perioden januar 2014 til maj 2016. Fra juni til september 2016 skete der er et stort

fald i antallet, men dette fald skal givetvis tilskrives den gruppe af borgere, der i juli 2016 gik

fra at modtage kontanthjælp til at modtage integrationsydelse. Således er antallet af lang-

tidsforsørgede kontanthjælpsmodtagere steget igen fra januar til juli 2017. Samtidig ses det,

at andelen af kontanthjælpsmodtagere, der har modtaget kontanthjælp i mindst 3 sammen-

hængende år har været stigende i perioden januar 2017 til juli 2017, og i juli udgjorde over

50% af alle kontanthjælpsmodtagere i Herning Kommune. Det ses altså, at en meget stor

andel af kontanthjælpsmodtagerne har været på kontanthjælp i lang tid.

0,0

10,0

20,0

30,0

40,0

50,0

60,0

460

480

500

520

540

560

580

600

Jan2014

Mar2014

Maj2014

Jul2014

Sep2014

Nov2014

Jan2015

Mar2015

Maj2015

Jul2015

Sep2015

Nov2015

Jan2016

Mar2016

Maj2016

Jul2016

Sep2016

Nov2016

Jan2017

Mar2017

Maj2017

Jul2017

Langtidsforsørgede Herning - kontanthjælp

Antal langtidsforsørgede Langtidsforsørgede som andel af alle forsørgede, pct.

33

Figur 19

Kilde jobindsats.dk

NB. Langtidsforsørgelse opnås ved mindst 3 års offentlig forsørgelse (ekskl. førtidspension), som

ikke afbrydes med en kalendermåned uden offentlig forsørgelse. Offentlig forsørgelse omfatter støt-

tet beskæftigelse, men ikke fleksjob og seniorjob.

Ovenstående graf viser, at Herning Kommune i hele perioden har haft en lavere andel af

langtidsforsørgede ift. den samlede mængde af ydelsesmodtagere end landet som helhed.

Siden juli 2015 har Herning haft en højere andel langtidsforsørgede end RAR Vestjylland.

Figur 20

Kilde: jobindsats.dk

10,0

12,0

14,0

16,0

18,0

20,0

22,0

24,0

Jan

20

15

Feb

20

15

Mar

20

15

Ap

r 2

01

5

Maj

20

15

Jun

20

15

Jul 2

01

5

Au

g 2

01

5

Sep

20

15

Okt

20

15

No

v 2

01

5

Dec

20

15

Jan

20

16

Feb

20

16

Mar

20

16

Ap

r 2

01

6

Maj

20

16

Jun

20

16

Jul 2

01

6

Au

g 2

01

6

Sep

20

16

Okt

20

16

No

v 2

01

6

Dec

20

16

Jan

20

17

Feb

20

17

Mar

20

17

Ap

r 2

01

7

Maj

20

17

Jun

20

17

Jul 2

01

7

Langtidsforsørgede som andel af alle forsørgede

Hele landet RAR Vestjylland Herning

A-dagpenge; 11Sygedagpenge; 24

Jobafklaringsforløb; 63

Kontanthjælp; 519

Integrationsydelse; 80

Uddannelseshjælp; 171

Revalidering; 26

Ressourceforløb; 208

Ledighedsydelse; 98

Langtidsforsørgede fordelt på nuværende ydelse august 2017

34

Ovenstående figur viser antallet af langtidsforsørgede i august 2017 fordelt på daværende

ydelse. Det ses, at langt størstedelen af de langtidsforsørgede i august 2017 modtog kontant-

hjælp, ressourceforløbsydelse eller uddannelseshjælp.

Figur 21 Figur 22

Kilde: jobindsats.dk

De to ovenstående figurer viser de langtidsforsørgede i Herning Kommune i august 2017

fordelt på køn og på alder.

Det ses, at der er en væsentligt højere andel af langtidsforsørgede kvinder end mænd, og at

der er en lidt højere andel af langtidsforsørgede over 40 år end under 40 år. En typisk lang-

tidsforsørget i Herning Kommune er derfor en kvinde over 40 år, som modtager kontant-

hjælp.

Ministerens mål Beskæftigelsesministeren har for 2018 udmeldt følgende mål i relation til borgere på kanten

af arbejdsmarkedet: ” Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere

aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse.”

35

Nedenfor vises, hvordan dette mål hænger sammen med det lokalpolitiske tema og dertil-

hørende årsmål om borgere på kanten af arbejdsstyrken.

Flere jobparate personer på

kontanthjælp skal i beskæfti-

gelse, og flere aktivitetsparate

bliver jobparate eller kommer i

beskæftigelse.

Tema: ”Borgere på kanten arbejdsstyrken skal ind på arbejds-markedet” Årsmål: ” Der iværksættes initiativer i samarbejde med lokale virksomheder om etablering af småjobs samt kombination af praktik og lønnede timer”

Beskæftigelsesudvalget har for 2018 valgt temaet ”Borgere på kanten af arbejdsstyrken skal

ind på arbejdsmarkedet”. Dette tema dækker ministerens målsætning om, at flere aktivitets-

og jobparate kommer i beskæftigelse.

Indsatsbeskrivelse

Status

For at opprioritere indsatsen for borgere på kanten af arbejdsstyrken samles indsats og op-

følgning for målgruppen i efteråret 2017 i den nyoprettede afdeling Jobplus, der organisa-

torisk er forankret i Jobcenteret. Til denne gruppe af borgere hører forsikrede ledige med

mere end 66 ugers ledighed og de jobparate kontanthjælpsmodtagere. Som noget nyt er en

kontanthjælpsmodtager jobparat, hvis vedkommende har haft 2 måneder uden offentligt

forsørgelse indenfor de seneste 36 måneder. Perioder med a-dagpenge, sygedagpenge eller

revalideringsydelse tæller også som perioder uden forsørgelse, da de tre ydelser kræver, at

man forud har haft en tilknytning til enten arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet.

Et af fokusområderne i JobPlus bliver etablering af småjobs i lokale virksomheder. Altså

jobs startende med lavt ugentligt timetal. Erfaringer fra andre kommuner viser, at selv få

ordinære løntimer kan øge motivationen og troen på arbejde hos borgere, der ellers har lav

eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. Småjobs skal gerne give de ledige nye kompe-

tencer og dermed øge deres chance for at komme tættere på at opnå en fast tilknytning til

arbejdsmarkedet.

For at stimulere efterspørgslen på småjobs vil Beskæftigelsesafdelingen etablere et samar-

bejde med Drift & Service for at etablere kommunale småjobs og optræne borgere ”på kan-

ten” af arbejdsmarkedet til at kunne varetage småjobs og herigennem blive selvforsørgende.

Der ansættes to medarbejdere i Drift & Service, der får ansvaret for optræning og ledelse af

de borgere, der indgår i projektet. Lønudgifterne til de to medarbejdere finansieres af Be-

skæftigelsesafdelingen. De to medarbejdere får et meget tæt samarbejde med Jobplus og

involveres i visitationen af borgere til småjobs i Drift & Service.

36

Beskæftigelsesafdelingen finansierer desuden lønomkostningerne til de borgere, der ansæt-

tes i småjobs i Drift & Service, samt evt. udgifter til opkvalificering (kurser) af borgerne.

Det forventes, at der etableres et antal faste pladser med småjobs i Drift & Service. Borgerne,

som bliver ansat i småjobs i Drift & Service, kan dels ses som en intern rekrutteringskanal

for Drift & Service, men planen er desuden at trække på det store virksomhedsnetværk, som

Drift & Service har, til at matche småjobbere med ordinære ansættelser hos Drift & Services

eksterne samarbejdspartnere.

Foruden småjobs i Drift & Service etableres i efteråret 2017 et team – Småjobs+, der skal

opdyrke småjobs hos virksomheder i Herning Kommune. Teamet består af 3 jobkonsulenter

og en teamleder. Målet er at få skabt en jobbank bestående af mindst 100 småjobs. De 100

småjobs er forbeholdt en delmængde på 100 borgere i Jobplus, der er motiverede og klar til

at gå i småjob. Denne gruppe tilbydes dermed en særlig målrettet indsats for at komme i

småjob.

I arbejdet med at etablere småjobs til a-dagpengemodtagere med mere end 16 måneders

ledighed vil jobcenteret arbejde tæt sammen med de relevante a-kasser, der blandt andet

bliver involveret i at henvise ledige dagpengemodtagere til småjobs.

5. Rekruttering og fastholdelse

Udfordringsbilledet - rekruttering

Kilder til viden

Jobcentrets viden om virksomhedernes efterspørgsel på kompetencer på kort og på læn-

gere indgår fra følgende kilder:

Ved Jobcentrets daglige kontakt og dialog med de lokale virksomheder

Ved den ordinære formidling – herunder ved virksomhedernes brug af Jobcentrets

Hotline

Ved Jobcentrets løbende drøftelser med virksomheder, uddannelsesinstitutioner,

Erhvervsrådet samt øvrige aktører – blandt andet i regi af det lokalt koordinerede

samarbejde (LKS), Jobcentrets Dialoggruppe.

Via de løbende drøftelser i ”Prognosepanelet”.

Prognosepanelet har med deltagelse af 35 virksomhedsledere, Erhvervsrådet, ud-

dannelsesinstitutioner, faglige organisationer, a-kasser og Herning og Ikast-Brande

Kommuner.

37

Formålet med etableringen af prognosepanelet er at styrke videndeling, dialog og forvent-

ningsafstemning på tværs af aktørerne i forhold til de lokale udfordringer, således at der

skabes det bedst mulige afsæt for tilrettelæggelsen af initiativer, som kan bidrage til at sikre

lokal vækst og beskæftigelse fremadrettet.

Drøftelserne i regi af Prognosepanelet bidrager således til at kvalificere og perspektivere vi-

den om udviklingen på arbejdsmarkedet – herunder kendskabet til potentielle flaskehals-

problemer.

Deltagerne i Prognosepanelet mødes 2 gange årligt.

Via virksomhedernes registreringer i det lokale Prognoseværktøj – 4 gange årligt re-

gistreres det aktuelle antal ansatte samt det forventede antal ansatte på 3 og 12 mdr.

sigt.

Virksomhedernes indberetninger videreformidles til alle relevante beskæftigelsespo-

litiske aktører – herunder Beskæftigelsesafdelingens enheder, uddannelsesinstituti-

oner, a-kasser, faglige organisationer, andre aktører, virksomheder og brancheorga-

nisationer.

Jobcentret følger op over for de virksomheder, som har registreret forventninger om

markante ændringer i beskæftigelsen. Dette med henblik på at bistå med virksomhe-

den med de serviceydelser, som bedst muligt matcher virksomhedens behov i den

konkrete situation.

Via de statistiske overvågningsredskaber i regi af Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering (STAR), Danmarks Statistik m.fl.

Via dialog på tværs af jobcentrene i regi af Vest-alliancen – omfattende Ringkø-

bing-Skjern, Holstebro, Struer, Lemvig, Skive, Ikast-Brande og Herning kommuner

Ved gennemførelse af diverse ad hoc analyser – senest analyse af de lokale virksom-

heders efterspørgsel efter IT- kompetencer

Områder med mangel på arbejdskraft

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) foretager to gange årligt en opgørelse

over områder med mangel på arbejdskraft. Ved opgørelsen skelnes imellem 3 kategorier:

”Områder med omfattende mangel på arbejdskraft”.

38

Defineret som stillinger, hvor der er mangel på arbejdskraft i mindst 4 RAR-områ-

der (ekskl. Bornholm) i de seneste 2 perioder og, som har en ledighed på 2,5 pct. el-

ler derunder på landsplan og, som kræver en erhvervsfaglig eller videregående ud-

dannelse.

”Områder med mangel på arbejdskraft”.

Defineret som stillinger, hvor der er rekrutteringsproblemer og lav ledighed

”Områder med paradoksproblemer”.

Defineret som stillinger, hvor der er rekrutteringsproblemer og høj ledighed. For stil-

lingerne gælder, at jobmulighederne er rigtig gode.

Den seneste opgørelse - ”Arbejdsmarkedsbalancen” – af 31. juli 2017 fra Styrelsen for Ar-

bejdsmarked og Rekruttering viser følgende:

”Områder med omfattende mangel på arbejdskraft” i Vestjylland

Bygge og anlæg Sundhed, omsorg og personlig pleje

Elektrikere Anæstesisygeplejersker

Operationssygeplejersker

Social- og sundhedsassistenter

Sygeplejersker

Undervisning og vejledning Akademisk arbejde

Efterskolelærere Læger

Folkeskolelærere Lægekonsulenter

Maskiningeniører

Sygehuslæger

Overlæger

”Områder med mangel på arbejdskraft” i Vestjylland

Bygge og anlæg Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri

og dyrepleje

VVS-montører Anlægsgartnere

VVS-teknikere Driftsledere

Murere Fodermestre

Tømrere Skov- og landskabsingeniører

Anlægsstruktører

Byggeteknikere

39

Bygningssnedkere

Jern og Metal Akademisk arbejde

Klejnsmede Bygningsingeniører

Mekanikere Elektroingeniører

Nærings- og nydelsesmiddel Hotel, restauration og kantine

Bagere Kokke

Fabriksbagere Køkkenchefer

Bagermestre

Ledelse

Butikschefer

Personalechefer

Værkførere

Tekniske chefer

”Områder med paradoksproblemer” i Vestjylland

Salg, indkøb og markedsføring

Salgskonsulent

Af ovenstående oversigter fremgår det, at de områder hvor der er ”omfattende mangel på

arbejdskraft” overvejende findes inden for sundhedsvæsenet – sygeplejersker, læger, over-

læger m.fl. Herudover er der omfattende mangel på folkeskolelærere, efterskolelærere og

elektrikere.

I kategorien ”Mangel på arbejdskraft” er det særligt håndværksfagene, som har rekrutte-

ringsproblemer – særligt indenfor brancherne ”Bygge og anlæg”, ”Jern og metal” samt ”Næ-

rings- og nydelsesmiddel” er det vanskeligt at finde personer med de rette kompetencer.

Ministerens mål Beskæftigelsesministeren har for 2018 udmeldt følgende mål i relation til rekruttering ”Virk-

somhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft”.

Nedenfor vises, hvordan dette mål hænger sammen med det lokalpolitiske tema og dertil-

hørende årsmål om borgere på kanten af arbejdsstyrken.

40

”Virksomhederne skal sikres

den nødvendige og kvalifice-

rede arbejdskraft”

Tema: ”Rekrutterings- og fastholdelsesindsatsen styrkes til gavn for virksomheder, vækst og velfærd” Årsmål: ”Der etableres et tættere samarbejde med virksomhe-derne omkring de rekrutteringsmæssige udfordringer og hand-lingsmuligheder”. ”Der iværksættes virksomhedsrettede initiativer, som skal un-derstøtte nedbringelse af sygefravær”

Indsatsbeskrivelse – rekruttering Jobcentrets indsats for at styrke rekrutteringsgrundlaget udmøntes på flere niveauer:

I vejlednings- og aktiveringsindsatsen

I dialogen og samspillet med virksomheder og øvrige aktører – herunder uddannel-

sesinstitutioner, Erhvervsrådet, faglige organisationer, a-kasser og ”andre aktører”

(LKS-samarbejdet mv.)

I samarbejdet på tværs af nabokommunerne – herunder samarbejdet i regi af Vest-

alliancen

I samarbejdet med uddannelsesinstitutioner og jobcentre fra andre landsdele om-

kring geografisk mobilitet

I dialogen og samarbejdet med vikarbureauer

Vejlednings- og aktiveringsindsatsen

Jobcentrets tilrettelæggelse af aktiverings- og vejledningsindsats over for de ledige tager ud-

gangspunkt i jobcentermedarbejdernes konkrete viden om aktuelle jobåbninger og kompe-

tencekrav.

I dialogen med de jobsøgende sætter Jobcentret fokus på aktuelle jobåbninger og jobmulig-

heder.

Jobcentret har bl.a. gennemført følgende tiltag:

Jobcentret har i samarbejde med øvrige Jobcentre arrangeret ”Åbent-hus-besøg” på ar-bejdspladser indenfor flaskehalsområder

Jobcentret har tilrettelagt og gennemført et særligt uddannelsesforløb for medarbej-dere i Herning Kommunes driftsafdeling (rengøring) kombineret med efteruddannelse

41

af fremmedsprogede, som opkvalificeres og varetager vikariatfunktion under medarbej-dernes uddannelsesforløb.

Jobcentret har i samarbejde med øvrige Jobcentre i vest gennemført forløbet ”Agro-as-sistentuddannelsen” – et projekt som er gennemført med det formål at styrke rekrutte-ringen til landbruget.

Jobcentret samarbejder med HORESTA omkring uddannelse og opkvalificering af le-dige.

Jobcentret har afholdt særlige informationsmøder for dimittender fra TEKO-uddannel-serne.

Jobcentret har tilrettelagt og gennemført en særligt tilrettelagt indsats for ledige EØS-borgere (i samarbejde med Ikast-brande).

Jobcentret har ansat en Jobrotationsmedarbejder, som skal varetage det opsøgende ar-

bejde i forhold til virksomhederne, minimere virksomhedernes administrative opgaver

og sikre et smidigt og driftsikkert forløb samt sikre koordineringen med de øvrige invol-

verede aktører – herunder faglige organisationer, a-kasser og uddannelsesinstitutioner.

Sam-besøg på virksomhederne med deltagelse af Jobcentret og Herningsholm Er-hvervsskole – bl.a. i regi af LKS-samarbejdet .

Dialogen og samspillet med virksomheder og øvrige aktører

Jobcentret fører en løbende dialog omkring de rekrutteringsmæssige udfordringer med lokale virksomheder i regi af Dialoggruppen – et uformelt forum for drøftelse af udfor-dringer og handlemuligheder.

Der er etableret et Prognosepanel med deltagelse af 35 virksomhedsledere, Erhvervsrå-

det, uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer, a-kasser og Herning og Ikast-

Brande Kommuner.

Formålet med etableringen af prognosepanelet er at styrke videndeling, dialog og forvent-

ningsafstemning på tværs af aktørerne i forhold til de lokale udfordringer, således at der

skabes det bedst mulige afsæt for tilrettelæggelsen af initiativer, som kan bidrage til at sikre

lokal vækst og beskæftigelse fremadrettet.

Med baggrund i drøftelserne i Prognosepanelet er der gennemført en analyse af virksomhe-

dernes efterspørgsel efter it-kompetencer i Herning og Ikast-Brande kommuner. På bag-

grund af analysens resultater gennemføres en it-visionsdag med deltagelse af virksomheds-

ledere, Erhvervsrådet, uddannelsesinstitutioner, politikere m.fl. i foråret 2018.

42

Samarbejdet på tværs af nabokommunerne

Jobcenter Herning varetager Formandskabet i Vestalliancen – et samarbejde på tværs af

Jobcentrene i Ringkøbing-Skjern, Holstebro, Struer, Lemvig, Skive, Ikast-Brande og Her-

ning Kommuner.

Vestalliancen har særlig fokus på koordinering og udarbejdelse af fælles standarder for god

service på områderne ”rekruttering af arbejdskraft”, ”fastholdelse”, ”uddannelse og opkva-

lificering” samt ”kompetenceudvikling af medarbejdere”

I regi af Vestalliancen er der blandt andre gennemført følgende initiativer:

Etablering af netværk vedr. rekruttering

Udarbejdelse af faktaark om servicepakker

Afholdelse af fællesuddannelse for medarbejdere

Dialog med Workindenmark og JT-Works om rekruttering af udenlandsk arbejds-

kraft

Indsamling af oplysninger vedr. UU-entre og på flygtningeområdet

Benchmarking-analyse på tværs af Jobcentrene

I regi af Vestalliancen er der i 2017 foretaget en omfattende kortlægning af udfordringer og

handlingsmuligheder på rekrutteringsområdet, og på baggrund heraf er det besluttet, at der

i 2018 iværksættes en række nye tiltag, som skal styrke rekrutteringsgrundlaget i Midt- og

Vestjylland. Der henvises til nærmere beskrivelse i ”Beskæftigelsesplan 2018”.

Samarbejdet med uddannelsesinstitutioner og jobcentre fra andre landsdele omkring

geografisk mobilitet

Jobcentret har indgået aftale med Lyngby-Taarbæk kommune om samarbejde omkring rekruttering af højtuddannede – overvejende kandidater fra DTU

Dialogen og samarbejdet med vikarbureauer

Jobcentret samarbejder og indgår i en løbende dialog med de lokale vikarbureauer – i Her-

ning kommune og i regi af samarbejdet i Vestalliancen.

Udfordringsbilledet – fastholdelse

Betegnelsen ”fastholdelse” er ikke entydigt, men har forskellig betydning afhængigt af de

målgrupper og indsatser som betegnelsen knytter sig til - overordnet skelnes imellem:

a. At fastholde borgere i job trods midlertidig sygdom – betegnet som ”jobfasthol-

delse”

43

b. At bringe borgere, som har mistet jobbet pga. sygdom, tilbage i job – betegnet som

indsatsen for at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet

Herning Kommune har - i lighed med landets øvrige kommuner – store udfordringer i at

modvirke at en gruppe af borgere på offentlig forsørgelse mister tilknytningen til arbejds-

markedet. Til risikogruppen hører nogle af borgerne, der er sygedagpengemodtagere, delta-

gere i jobafklaringsforløb samt deltagere i ressourceforløb.

Figur 23 viser, hvor stor en andel af arbejdsstyrken der er på revalidering, sygedagpenge,

jobafklaringsforløb eller deltager i et ressourceforløb i kommunerne under RAR-Vestjyl-

land.

Figur 23

Kilde: jobindsats.dk

0,23% 0,21% 0,18% 0,10%0,31% 0,21%

0,62%

0,06% 0,22% 0,10%

2,57%2,86%

2,65%2,55%

3,16% 3,47% 2,60%

3,03% 2,71% 3,11%

0,62%

0,74%

0,68%0,74%

0,87% 0,53%1,04%

0,72% 0,85%0,58%

0,64%

0,82%

0,60% 1,05%

0,79%

0,39%0,76%

0,98% 1,15%0,85%

0,00%

1,00%

2,00%

3,00%

4,00%

5,00%

6,00%

Fuldtidspersoner i andel af arbejdsstyrken 2016 fordelt på ydelser

Revalidering Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ressourceforløb

44

Af figur 23 fremgår det, at Herning i 2016havde en lavere andel af personer på revalidering,

sygedagpenge, jobafklaringsforløb og ressourceforløb målt i arbejdsstyrken end RAR

Vestjylland, og at andelen ligger på niveau med den tilsvarende andel for landet som helhed.

Sygedagpengemodtagere

Figur 24 viser antal modtagere af sygedagpengemodtagere (fuldtidspersoner) fordelt på køn

i kommunerne i RAR-Vest.

Figur 24

Kilde: jobindsats.dk

Det fremgår af figur 24, at der i 2016 var 1.088 fuldtidsmodtagere af sygedagpenge i Herning

Kommune. Figuren viser herudover, at kvinderne udgør ca. 60 % af sygedagpengemodta-

gerne Herning – dette ligger på niveau med kvindernes andel af sygedagpengemodtagerne i

RAR-Vestjylland og i landet som helhed.

39.510 3.295 647 408 354 184 387 369 141 801

28.071 2.329 441 280 239 136 293 262 110 571

0%10%20%30%40%50%60%70%80%90%

100%

Sygedagpenge fuldtidspersoner 2016 fordelt på køn

Kvinder Mænd

45

Figur 25 viser antal modtagere af sygedagpenge fordelt på alder i kommunerne i RAR-Vest.

Figur 25

Kilde: jobindsats.dk

Det fremgår af figur 25, at Herning i 2016 havde en højere andel af sygedagpengemodtagere

under 40 år og en mindre andel over 60 år end landet som helhed og set i forhold til RAR

Vestjylland.

Figur 26 viser andelen af offentligt forsørgede sygedagpengemodtagere med et forløb på

mere end 52 uger.

Figur 26

Kilde: jobindsats.dk

6.855 573 127 81 56 27 54 59 24 145

13.163 1.074 224 141 129 53 112 119 33 261

18.396 1.530 290 165 17386 201 172 77

365

21.298 1.834 343 224 172110 244 205 84 452

7.871 613 103 77 63 44 69 78 30 148

0%10%20%30%40%50%60%70%80%90%

100%

Sygedagpenge fuldtidspersoner 2016 fordelt på alder

16-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-65 år

0,3%

0,4%

0,5%

0,6%

0,7%

0,8%

0,9%

1,0%

An

del

lan

gvar

igt

off

entl

igt

fors

ørg

ede

syge

dag

pen

gem

od

tage

re

Andel langvarigt offentligt forsørgede sygedagpengemodtagere (over 52 uger)

(jo lavere, jo bedre)

Herning

Holstebro

Ikast-Brande

Lemvig

Ringkøbing-Skjern

Skive

Struer

46

Det fremgår af figur 26, at Herning i størstedelen af perioden januar 2016 -juni 2017 har haft

en relativt lav andel af langvarigt offentligt forsørgede sygedagpengemodtagere (over 52

uger), set i forhold til de øvrige kommuner i Vestjylland.

Jobafklaringsforløb

Figur 27 viser antallet af personer i jobafklaringsforløb fordelt på køn i kommunerne i RAR-

Vest.

Figur 27

Kilde: jobindsats.dk

Figur 27 viser, at 275 fuldtidspersoner deltog i et jobafklaringsforløb i Herning kommune i

2016. Det fremgår af figuren, at kvinder udgjorde knap 70% af alle deltagere i jobafklarings-

forløb i Herning i 2016, hvilket er på niveau med landet som helhed og RAR Vestjylland.

Figur 28 viser den aldersmæssige fordeling blandt deltagerne i jobafklaringsforløb i kom-

munerne i RAR-Vest.

10.857 986 188 143 115 36 182 105 47 168

5.367 459 87 55 47 12 93 46 32 87

0%10%20%30%40%50%60%70%80%90%

100%

Jobafklaring fuldtidspersoner 2016 fordelt på køn

Kvinder Mænd

47

Figur 28

Kilde: jobindsats.dk

Af figur 28 fremgår det, at Herning i 2016 havde en højere andel af borgere i jobafklarings-

forløb, i alderen under 30 år og i alderen 50-59 år end landet som helhed og RAR Vestjylland

Figur 29 viser andel langvarigt offentlige forsørgede i jobafklaringsforløb over 52 uger i kom-

munerne i RAR-Vest.

Figur 29

Kilde: jobindsats.dk

1.586 169 40 21 13 7 28 16 238

3.807 361 70 51 4412

62 3614

72

4.985 422 69 58 52 1372

56

23

78

4.763 422 86 57 44 1597

3634

561.083 71 10 11 9 1 16 7 6 11

0%10%20%30%40%50%60%70%80%90%

100%

Jobafklaring - fuldtidspersoner fordelt på alder 2016

16-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-65 år

0,2%0,3%0,4%0,5%0,6%0,7%0,8%

An

del

lan

gvar

igt

off

entl

igt

fors

ørg

ede

i jo

baf

klar

ings

forl

øb

Andel langvarigt offentligt forsørgede i jobafklaringsforløb (over 52 uger)

(jo lavere, jo bedre)

Herning

Holstebro

Ikast-Brande

Lemvig

Ringkøbing-Skjern

Skive

Struer

48

Af figur 29 fremgår det, at Herning i perioden fra januar 2016 -juni 2017 har haft en lavere

andel af langvarigt offentligt forsørgede (over 52 uger) i jobafklaringsforløb end de fleste

kommuner i Vestjylland.

Figur 30 viser fordelingen imellem påbegyndte og afsluttede jobafklaringsforløb.

Figur 30

Kilde: jobindsats.dk

Af figur 30 fremgår det, at Herning Kommune i 2016 havde den højeste andel af påbegyndte

jobafklaringsforløb ift. afsluttede forløb et i forhold til øvrige kommuner i RAR-Vest.

Modtagere af ledighedsydelse

Figur 31 viser udviklingen i antallet af ledighedsydelsesmodtagere i Herning kommune.

Figur 31

Kilde: jobindsats.dk

302 380254 74

484

225 110 293203377

200 44410

209 92 2000

100200300400500600

Fordeling mellem påbegyndte og afsluttede forløb - jobafklaring 2016

Antal forløb påbegyndt i perioden Antal forløb afsluttet i perioden

202

213

224

204

237229

238

209

220226

243

229 226

199

233

220

234 235

255

170

180

190

200

210

220

230

240

250

260

1. kvt2013

2. kvt2013

3. kvt2013

4. kvt2013

1. kvt2014

2. kvt2014

3. kvt2014

4. kvt2014

1. kvt2015

2. kvt2015

3. kvt2015

4. kvt2015

1. kvt2016

2. kvt2016

3. kvt2016

4. kvt2016

1. kvt2017

2. kvt2017

3. kvt2017

Ledighedsydelse - antal fuldtidspersoner Herning

49

Af figur 31 fremgår det, at antallet af ledighedsydelsesmodtagere i 3. kvartal 2017 udgjorde

255 fuldtidspersoner. I 3. kvartal 2016 udgjorde antallet 233 fuldtidspersoner.

Indsatsbeskrivelse – fastholdelse

Fokus på sygefravær

Initiativerne i Center for erhvervsafklaring og Beskæftigelse (CEB) omhandler både initia-

tiver i forhold til borger og virksomheder. I forhold til den enkelte sygemeldte borger hand-

ler det om at komme tilbage på arbejdsmarkedet via en individuel tidlig tilrettelagt indsats.

Desuden er der initiativer rettet imod virksomhederne med henblik på at forebygge syge-

fravær.

Jobfastholdelse

88 % af de sygemeldte i Herning kommune, der efter 7 ugers sygefravær skal have deres sag

fulgt op af kommunen, er i et ansættelsesforhold på det tidspunkt.

Erfaringer viser, at en tidlig, koordineret indsats med tæt inddragelse af den sygemeldtes

arbejdsplads styrker mulighederne for, at den sygemeldte kan vende tilbage til jobbet så tid-

ligt som muligt.

Jobfastholdelse er et helt centralt begreb i sygefraværsområdets opgavevaretagelse, idet det

bedste udgangspunkt for at støtte sygemeldte borgere i at blive raskmeldte er, at de fasthol-

der deres nuværende ansættelsesforhold.

Der arbejdes derfor på at begrænse sygefraværets omfang mest muligt bl.a. ved at udnytte

mulighederne for delvis genoptagelse af arbejdet, og samtidig udnytte sygefraværsperioden

til i samspil med borger og arbejdsplads evt. at arbejde med de faktorer, der har været med-

virkende til at udløse sygemeldingen. Fravær fra jobbet udvikler sig over tid til at blive en

selvstændig barriere for tilbagevenden til arbejdet.

CEB afsøger aktuelt mulighederne for at ibrugtagning af redskaber/ screeningsværktøjer

med en prognose for lange, komplekse forløb, som kan udsøge gengangersager og udpege

matchende støtteaktiviteter.

Herudover har CEB i 2017 påbegyndt en omlægning af indsatsen, ligesom der er iværksat de

første tiltag en større omorganisering i forhold til medarbejderstaben:

I 2018 omlægges den tidlige koordinerede indsats, idet alle førstesamtaler for sy-

gemeldte, som er i et ansættelsesforhold, afholdes på arbejdspladsen.

50

Det samlede ansvar for myndighedsopgaven og fastholdelsesindsatsen i forhold

til den enkelte sygemeldte placeres hos én og samme medarbejder – fastholdel-

sesrådgiveren. Fastholdelsesrådgiverne skal varetage indsatsen for alle sygedag-

pengemodtagere, som er i et ansættelsesforløb på tidspunktet for sygemeldingen,

og som forventes at få et sygefravær af mere end 8 ugers varighed.

CEB sender kvartalsvise nyhedsbreve til lokale virksomheder med aktuelle emner i relation

til sygefravær og jobfastholdelse. I 2018 skal denne kommunikationskanal anvendes konkret

til at forberede virksomhederne og sikre deres positive medvirken til den tidlige inddragelse.

Der henvises til nærmere beskrivelse i ”Beskæftigelsesplan 2018”.

Jobafklaringsforløb

Jobafklaringsforløbene indeholder en koordineret indsats med henblik på at udvikle borge-

rens arbejdsevne for at understøtte videst mulig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Borgere

visiteres til jobafklaringsforløb ved 22. sygefraværsuge, hvis sygedagpengene ikke kan for-

længes efter de 7 forlængelsesregler. Et jobafklaringsforløb er som udgangspunkt så kort

som muligt og må maksimalt løbe 2 år ad gangen. Når et jobafklaringsforløb er godkendt får

borgeren en koordinerende sagsbehandler. Der er udviklet en ny tilbudsvifte til denne

gruppe.

Styrket fokus på brugen af praktikker inden for områder, som erfaringsmæssigt ofte fø-

rer til job

CEB har skærpet fokus på at flere af de virksomhedspraktikker, borgerne placeres i som

led i indsatsplanen, skal føre til ansættelse samme sted. Det skal ske – bl.a. ved anvendelse

af Prognoseværktøjet - gennem mere målrettet udsøgning af virksomheder og brancher

med gode jobmuligheder.

Mødet med Borger

I de senere år er der blevet arbejdet med at styrke relationen mellem borger og medarbejder

gennem en stærkere borgerinddragelse. Dette er primært sket i form af projekter under te-

maet ”evaluering med borgerinddragelse”. Samlingen af sygefraværsområdet i en fælles

driftsenhed har givet helt nye muligheder for at lave sammenhængende forløb og aktivt ind-

drage borgeren fra først til sidst i processen. Der arbejdes med informationstiltag, der un-

derstøtter mødet med borger, så borgerne i endnu højere grad oplever en tydelig sammen-

hæng i deres forløb, at de bliver inddraget og selv tager ansvar for deres forløb.

Ressourceforløb

Målgruppen for ressourceforløb er borgere, hvor det er overvejende sandsynligt, at de i fra-

vær af en særlig indsats vil ende på førtidspension. Ressourceforløb har en varighed fra 1 –

5 år. Antallet af borgere i ressourceforløb er stigende.

51

Borgere i et ressourceforløb skal have mulighed for at modtage et helhedsorienteret og læn-

gerevarende indsats, der går på tværs af sektorer, og som kan indeholde beskæftigelsesret-

tede, uddannelsesrettede, sociale og sundhedsmæssige tilbud. Ressourceforløbet kan inde-

holde indsatser, der kan stabilisere og forbedre borgerens psykiske, psykiske og sociale til-

stand, således at denne efterfølgende kan indgå i aktiviteter efter Lov om en Aktiv Beskæfti-

gelsesindsats. Endvidere kan mentorstøtte, vejledning og opkvalificering, løntilskud og virk-

somhedspraktik indgå i et ressourceforløb. Der er en gennemgående og koordinerende sags-

behandler, der har ansvaret for at koordinere sagen på tværs af sektorer og lovgivningsom-

råder.

Ved tilrettelæggelsen af ressourceforløb søger Herning Kommune i størst muligt omfang at

indlægge brugen af praktikforløb – evt. med brug af mentorstøtte.

Ressourceforløb rummer herudover ofte elementer som motivation, fysisk optræning, træ-

ning i hverdagsdansk for flygtninge, kostvejledning, vægtreduktion mv.

Fleksjob

Antallet af personer i fleksjob i Herning Kommune er stigende – i 3. kvartal 2015 var der

1.006 personer i Herning kommune, som var ansat i et i fleksjob, i 3. kvartal 2016 var antallet

1.134 og i 3. kvartal 2017 var der 1.196 ansatte i fleksjob.

Jobcentret har i 2017 styrket indsatsen på fleksjobområdet, idet indsatsområdet er opnor-

meret med 1 fuldtidsstilling gældende for 2017 og 2018.

Virksomhedscentre

Herning Kommune har indgået aftale med virksomheder om oprettelse af virksomhedscen-

tre, dvs. centre som fungerer som træningspladser for ledige, som har vanskeligt ved at opnå

jobs på ordinære vilkår, og som har brug for særlig vejledning og støtte – ofte ved brug af

mentorer.

Der er indgået aftale med de lokale virksomheder om oprettelse af virksomhedscentre – der

er i alt oprettet 29 virksomhedscentre med i alt 129 træningspladser.