BEHOSIONREGIORAPP

Dato: Den 23. ja

OVSANSBACON M

PORT

anuar 2014

NALYSCHELO

IDTJY

4

SE VEDORUDDYLLAN

DRØRDANND

RENDEELSE

E EN P I RAD

PROFEDIOGR

ES-RAFI I

2

Indholdsfortegnelse1. Resumé ........................................................................................................................................... 3 

1.1 Sammenfatning og opmærksomhedspunkter ....................................................................... 3 

1.1.1 Vurdering af behov ................................................................................................................ 3 

1.1.2 Kliniske studiepladser .......................................................................................................... 4 

1.1.3 Kompetenceudviklingsbehov ............................................................................................... 4 

1.1.4 Holdning til et eventuelt nyt udbud ...................................................................................... 5 

2. Om behovsanalysen ....................................................................................................................... 5 

2.1. Baggrund og formål ................................................................................................................. 5 

2.2 Metode og datagrundlag .......................................................................................................... 6 

2.2.1 Interviewundersøgelse .......................................................................................................... 6 

2.2.2 Datakvalitet ........................................................................................................................... 7 

2.2.3. Aftageranalysens præmisser .............................................................................................. 8 

3. RESULTATER AF BEHOVSANALYSEN ............................................................................................. 8 

3.1. Vurdering af behovet for radiografer i Region Midtjylland .................................................... 9 

3.1.1 Indikatorer for et øget behov for radiografer og opmærksomhedspunkter ...................... 9 

3.1.2 Personalesammensætningen i fremtiden ........................................................................ 11 

3.1.3 Holdningen til et udbud af radiografuddannelsen i Region Midtjylland ......................... 11 

3.2. Kliniske studiepladser .......................................................................................................... 12 

3.3. Kompetenceudviklingsbehov .............................................................................................. 13 

3.4 Sammenfatning ..................................................................................................................... 14 

BILAG Uddrag af COWI-rapporten (2013:) Behovet for velfærdsuddannede i Midtjylland Radiograf Rådet (2012): Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efter-spørgsel

3

1. Resumé Region Midtjylland og VIA University College (VIA) har i efteråret 2013 indledt et samarbejde vedrørende en behovsanalyse for et eventuelt nyt udbud af radiografuddannelsen i Region Midtjylland. Samarbejdet er motiveret af VIA, der i medfør af professionshøjskolens regionale forsyningsforpligtelse har et ønske om at kunne udbyde radiografuddannelsen, såfremt der kan dokumenteres et behov derfor. VIAs ønske om at udbyde radiografuddannelsen bygger på en antagelse om, at behovet for et udbud af radiograf-uddannelsen i Region Midtjylland er til stede, og at behovet vil øges væsentligt i de kommende år. På denne baggrund og VIAs henvendelse til Region Midtjylland har parterne indgået aftale om at gennem-føre en fælles undersøgelse, der som supplement til eksisterende analyser skal belyse det langsigtede behov for radiografer i regionen i lyset af et eventuelt nyt udbud af radiografuddannelsen. Formålet med nærværende analyse har således været at undersøge behovet for radiografer blandt po-tentielle aftagere af dimittender fra en radiografuddannelse i Region Midtjylland. Mere specifikt har behovsanalysen belyst disse tre fokusområder: Aftagernes vurdering af det fremtidige behov for radiografer i Region Midtjylland Aftagernes vurdering af mulighederne for at kunne stille kliniske studiepladser til rådighed Aftagernes vurdering af behovet for kompetenceudvikling af radiografer

Behovsanalysen er gennemført som tre kvalitative fokusgruppeinterviews med 15 deltagere fra hospi-talsenhederne i Region Midtjylland. For at sikre en vis geografisk spredning er informanterne udvalgt inden for alle hospitalsenheder i regionen. Til brug for udvælgelse af informanter til interviewundersø-gelsen har Region Midtjylland udsendt brev til hospitalsledelserne i regionen med forespørgsel om ud-pegning af et antal relevante personer, som ville kunne deltage i det planlagte interview med henblik på at få fokusområderne med spørgsmål besvaret. Datakvaliteten vurderes som god med enkelte metodi-ske begrænsninger.

1.1 Sammenfatning og opmærksomhedspunkter På baggrund af de tre gennemførte fokusgruppeinterviews og dataanalysen kan følgende sammenfat-tes vedrørende et øget behov for radiografer i Region Midtjylland i lyset af et eventuelt nyt udbud af radiografuddannelsen i Aarhus:

1.1.1 Vurdering af behov Det er vanskeligt for informanterne at angive præcist i tal eller procentvis ændring fra det nuværende niveau, hvilket behov der er for et øget antal radiografer i fremtiden. Hospitalsenheden Vest og Hospi-talsenhed Midt vurderer, at behovet for radiografer i fremtiden samlet set ikke vil være stigende. De øvrige informanter peger derimod på en række indikatorer, som kan lægges til grund for et øget behov og dermed også for et eventuelt nyt udbud af radiografuddannelsen i Region Midtjylland. Indikatorerne er: et stort arbejdspres på navnlig radiologisk billeddiagnostik, herunder en forventet produktionsstig-ning på 60 % på Aarhus Universitetshospital, et øget behov for udvidede åbningstider, den demografi-ske udvikling med flere ældre, krav om effektivisering, hurtig udredning og diagnose, et antal røngten-sygeplejersker svarende til 23,5 fuldtidsstillinger forlader arbejdsmarkedet i de kommende år og for-ventes erstattet fremadrettet med radiografer, ny teknologi, nye undersøgelse- og behandlingsmodalite-ter vil fremkomme. Heroverfor tilkendegiver informanterne en række opmærksomhedspunkter, der skal medtænkes og kan tale imod et øget behov. Opmærksomhedspunkterne er disse: Der er aktuelt ikke læge- og scan-nerkapacitet til at øge antallet af undersøgelser. Det forventes, at fokus fremadrettet generelt vil være

4

på at effektivisere behandlingsforløbene frem for kun at øge antallet af undersøgelser, og det taler imod et øget behov for radiografer. Den styrkede specialisering kan medføre en reduktion af radiologiske afdelinger. Det er usikkert, hvad denne reduktion betyder for antallet af ansatte radiografer, ligesom det er usikkert, hvad en reduktion fra 1300 senge til 800 senge i Det Ny Universitetshospital i Aarhus kan komme til at betyde i forhold til behovet for radiografer. Inden for nuklearmedicinsk billeddiagnostik har radiografer ikke førsteprioritet ved nye ansættelser, men det har bioanalytikere og personer med CT-kompetencer. Inden for stråleterapi forventes en øgning på 3 % af kræftforløbspatienter frem mod år 2025, men denne øgning medfører ikke nødvendigvis flere behandlinger. Endelig forventer man ikke, at etableringen af det nye hospital i Gødstrup vil give anledning til at ansætte væsentlig flere radiografer. Informanterne oplyser derudover, at tendensen er, at man fremadrettet vil ansætte radiografer på de radiologiske afdelinger, hvilket kan tale for en øget dimensionering. Undtaget herfor er nuklearmedi-cinsk billeddiagnostik, som nævnt ovenfor. Opgaveflytning finder i dag typisk sted mellem speciallæ-gerne i radiologi og radiograferne, da der er mangel på speciallæger inden for især radiologien. Samlet vurderer informanterne, at mulighederne og behovet for opgaveflytning ikke umiddelbart taler for et øget behov for radiografer.

1.1.2 Kliniske studiepladser Et vigtigt omdrejningspunkt i forbindelse med et eventuelt udbud af radiografuddannelsen i Region Midtjylland er spørgsmålet om, hvilke muligheder hospitalsenhederne i regionen har for at stille kliniske studiepladser til rådighed for uddannelsen. Der er enighed blandt alle informanter om, at de nødvendi-ge kliniske studiepladser er en meget stor udfordring, og at det næppe vil være muligt at finde dem inden for de eksisterende økonomiske og ressourcemæssige rammer. Hospitalsenheden Vest udtrykker en klar skeptisk holdning til muligheden for at stille kliniske studie-pladser til rådighed. De øvrige informanter vurderer, at en række forudsætninger skal være opfyldt, for at det kan lade sig gøre, og udtrykker dermed et vist forbehold. Det vil kræve både nytænkning, kreativi-tet, omorganisering af arbejdsgange og ikke mindst tilførsel af økonomiske ressourcer. Flere informan-ter ser velvilligt på at finde løsninger på de praktiske udfordringer. Løsningsforslag kunne være: for-skudte optag, moduler flyttes rundt og tages i andre kronologier, flere vejledere og etablering af virtuelle læringsrum og færdighedslaboratorier. Aarhus Universitetshospital udtrykker derudover, at det vil kræ-ve et tæt samarbejde omkring fordelingen af studiepladser mellem regionens hospitaler. Hospitalsen-hed Midt vurderer i tilknytning hertil, at det vil være nødvendigt at udarbejde en objektiv fordelingsnøgle til fordelingen af det samlede antal kliniske studiepladser på hospitalerne. Såfremt et nyt udbud af radiografuddannelsen bliver en realitet, anbefaler flere informanter et samar-bejde og en harmonisering af opbygning og indhold med radiografuddannelsen i UC Nordjylland, såle-des at de kliniske undervisningssteder problemløst kan modtage studerende fra begge udbudssteder.

1.1.3 Kompetenceudviklingsbehov Informanterne vurderer, at behovet for efter- og videreuddannelse til beskrivende radiograf er til stede, men det vil ikke ændre behovet for en øget dimensionering væsentligt, da de beskrivende radiografer typisk også vil skulle varetage andre og de samme funktioner, som de tidligere har varetaget i afdelin-gen. Derimod er der et vist behov for kompetenceudvikling på kandidat- og ph.d.-niveau inden for pro-fessionen. Flere informanter vurderer, at et sådant kompetenceløft vil kunne være en indikator for be-hovet for en øget dimensionering af radiografer i fremtiden, da erfaringer fra udlandet og andre fagom-råder viser, at et sådant kompetenceløft medfører udvikling af og diffusion til nye arbejdsområder.

5

1.1.4 Holdning til et eventuelt nyt udbud Hospitalsenheden Vest har en klar skeptisk holdning til behovet for uddannelse af flere radiografer. Hospitalsenheden vurderer, at der med etableringen af endnu et udbud af uddannelsen vil blive ud-dannet flere radiografer, end der kan absorberes. Man vægter her at prioritere samarbejdet med UC Nordjylland for at sikre tilstrækkelig volumen for kvaliteten på dette udbudssted. Regionshospitalet i Randers peger ligeledes på muligheden for at samarbejde med UC Nordjylland, såfremt der oprettes et nyt udbud i Region Midtjylland. Hospitalsenhed Midt udtrykker en vis bekymring over for et nyt udbud, da man her vurderer, at et udbud i Aarhus vil medføre rekrutteringsproblemer til regionshospitalerne i Viborg og Skive. De øvrige informanter udtrykker en positiv holdning over for et eventuelt nyt udbud af radiografuddan-nelsen i Region Midtjylland. I en positiv optik vil dette kunne øge muligheden for at rekruttere de dygtige studerende allerede i de sidste uddannelsesmoduler og generelt øge muligheden for flere kvalificerede ansøgere. Ligeledes vil et udbud kunne betyde fastholdelse af de studerende i regionen efter endt ud-dannelse. Et udbud vil derudover kunne have en række positive synergieffekter på både studie- og ud-dannelsesmiljøet. Det vil kunne skabe mulighed for en større udveksling mellem uddannelserne, ek-sempelvis mellem bioanalytikeruddannelsen og radiografuddannelsen, ligesom det vil kunne give de ansatte radiografer ved de radiologiske afdelinger mulighed for at indgå i såvel uddannelsens teoreti-ske og praktiske undervisningsdel. Flere informanter tilkendegiver, at de meget gerne ser køb af eks-terne undervisere fra praksis og oprettelse af kombinationsstillinger ved et eventuelt udbud af uddan-nelsen i Region Midtjylland for at styrke forholdet mellem uddannelsens teoretiske og praktiske del.

2. Om behovsanalysen I dette kapitel redegøres for baggrund og formål med behovsanalysen, ligesom metode og datagrundlag kort beskrives.

2.1. Baggrund og formål Region Midtjylland og VIA University College (VIA) har i efteråret 2013 indledt et samarbejde vedrørende en behovsanalyse for et udbud af radiografuddannelsen i Region Midtjylland. Samarbejdet er motiveret af VIA, der i medfør af professionshøjskolens regionale forsyningsforpligtelse har et ønske om at kunne udbyde radiografuddannelsen, såfremt der kan dokumenteres et behov derfor. VIAs ønske om at udbyde radiografuddannelsen bygger på en antagelse om, at behovet for et udbud af radiografuddannelsen i Region Midtjylland er til stede, og at behovet vil øges væsentligt i de kommende år. VIA ønsker på den baggrund en supplerende undersøgelse til de eksisterende analyser vedrørende behovet for radiografer i Region Midtjylland i et langsigtet perspektiv, herunder COWI-rapporten Behovet for velfærdsuddannede i Midtjylland (2013) og Radiograf Rådets analyse Fremskrivningen af færdigud-dannede radiografer og forventet efterspørgsel (2012). De to rapporters konklusioner, der alene base-rer sig på tekniske fremskrivninger, giver anledning til flere opmærksomhedspunkter, idet konklusio-nerne ikke tager højde for en kvalitativ ændring af efterspørgslen som følge af fremkomsten af ny tek-nologi, nye behov og behandlingsmuligheder samt effekter af de nye store hospitaler i regionen. I til-knytning hertil kan det nævnes, at: det er VIAs opfattelse, at det vil blive vanskeligt at rekruttere et tilstrækkeligt antal uddannede

radiografer i Region Midtjylland, og at radiografstillinger som den næstbedste løsning besættes med andet sundhedspersonale, som opkvalificeres til opgaven

6

der med regeringens tiltag inden for kræftbehandling og diagnostiseringsgaranti inden for en måned vil opstå et øget behov

Aarhus Universitetshospital i Skejby er udpeget som nationalt center for partikelterapi for kræft-patienter, og med den avancerede stråleterapi vil behovet for færdiguddannede radiografer sti-ge i Aarhus

et uddannelsesmiljø for uddannelsen vil blive placeret tæt på Aarhus Universitetshospital i Skejby med muligheder for synergieffekt af den nære placering

en uddannelse ved beslutning inden for det kommende år vil kunne etableres i sommeren 2015 således, at de første færdiguddannede vil forlade uddannelsen i starten af 2019.

På baggrund af ovenstående og VIAs henvendelse til Region Midtjylland har parterne indgået aftale om at gennemføre en fælles undersøgelse, der som supplement til de eksisterende analyser skal belyse det langsigtede behov for radiografer i regionen i lyset af et eventuelt nyt udbud af radiografuddannel-sen. Formålet med nærværende analyse er således at undersøge behovet for radiografer blandt poten-tielle aftagere af dimittender fra en radiografuddannelse i Region Midtjylland. Mere specifikt skal be-hovsanalysen belyse disse tre fokusområder: Aftagernes vurdering af det fremtidige behov for radiografer i Region Midtjylland Aftagernes vurdering af mulighederne for at kunne stille kliniske studiepladser til rådighed Aftagernes vurdering af behovet for kompetenceudvikling af radiografer

2.2 Metode og datagrundlag Behovsanalysen baserer sig på en kvalitativ interviewundersøgelse blandt potentielle aftagere af dimit-tender fra et eventuelt nyt udbud af radiografuddannelsen i Region Midtjylland. I dette afsnit redegøres kort for metode og datagrundlag.

2.2.1 Interviewundersøgelse Interviewundersøgelsen er gennemført som tre fokusgruppeinterviews blandt potentielle aftagere af dimittender fra radiografuddannelsen. De potentielle aftagere er primært hospitalsenhederne i Region Midtjylland. Med henblik på at supplere de eksisterende analysers kvantitative tilgang (COWI og Radio-graf Rådet) er der i nærværende analyse lagt vægt på at indsamle data gennem kvalitative fokusgrup-peinterviews med mulighed for uddybning og nuancering. Til brug for interviewundersøgelsen blev der udarbejdet en interviewguide, som dækkede undersøgel-sens fokusområder (jf. afsnit 2.1). Informanterne fik forud for de planlagte interviews tilsendt fokusom-råderne for interviewet, således at de på forhånd kendte omdrejningspunktet og rammerne for det. Ligeledes fik de tilsendt en række dokumenter som baggrundsmateriale til undersøgelsen, herunder bekendtgørelsen for radiografuddannelsen, studieordningen for radiografuddannelsen, VIAs henvendel-se til Region Midtjylland, Region Midtjyllands brev til driftsenhederne vedrørende analyse af behovet for radiografer, data for radiografer i alt og sygeplejersker på de radiologiske afdelinger i Region Midtjylland med flere. Der er i alt gennemført tre fokusgruppeinterviews med 15 deltagere fra hospitalsenhederne i Region Midtjylland. For at sikre en vis geografisk spredning er informanterne udvalgt inden for alle Region Midtjyllands hospitalsenheder. Til brug for udvælgelse af informanter til interviewundersøgelsen har Region Midtjylland udsendt brev til hospitalsledelserne i regionen med forespørgsel om udpegning af et antal relevante personer, som ville kunne deltage i det planlagte interview med henblik på at få fokus-områderne med spørgsmål besvaret. Relevante personer kunne være afdelingsledelser og uddannel-

7

sesansvarlige fra en billeddiagnostisk afdeling og/eller fagligt ansvarlige for uddannelse i administrati-onen. Det fremgår af listen nedenfor, hvem der har deltaget i de tre fokusgruppeinterviews: 1. Fokusgruppeinterview

- Lone Kolbæk, leder i HR-uddannelse, Hospitalsenhed Midt - Grethe V. Nielsen, oversygeplejerske, Billeddiagnostisk afdeling, Hospitalsenhed Midt - Mette Kitnæs, uddannelsesansvarlig, Kvalitetsafdelingen, Regionshospitalet Randers - Peter Bech Madsen, overradiograf, Regionshospitalet Horsens

2. Fokusgruppeinterview

- Anna Jakobsen, afdelingssygeplejerske, Radiologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH), NBG

- Christian Juhl, uddannelsesansvarlig bioanalytiker, Afdeling for fysiologi og nuklearmedicin, AUH, SKS

- Annette Bøjen, uddannelsesansvarlig og leder af læringscenteret, Onkologisk Afdeling D, AUH, NBG

- Peter Albeck Qvistgaard, afdelingsradiograf, Onkologisk Afdeling D, AUH, NBG - Christine Houman Nyrup, afdelingsradiograf, MIL, Hospitalsenhed Midt, Silkeborg 

3. Fokusgruppeinterview

- Rikke Nielsen, afdelingsradiograf fra Hospitalsenheden Vest, Herning. - Dina Due Yde, uddannelses- og udviklingsansvarlig radiograf, Billeddiagnostisk Afdeling, AUH,

SKS - Anne Dorte Blankholm, forskningsradiograf, Billeddiagnostisk Afdeling, AUH, SKS - Astrid Vedsted, uddannelsesansvarlig Radiograf Radiologisk Afdeling, AUH, NBG - Bo Iversen, overradiograf, Det Billeddiagnostiske område, AUH, NBG – THG – SKS - Rikke Mousten, Uddannelseskoordinator HR-U, AUH, OPA

Ud over rækken af informanter deltog to repræsentanter fra henholdsvis Koncern HR i Region Midtjyl-land og Sundhedsfaglig Højskole, VIA. En konsulent fra Sundhedsfaglig Højskole, VIA, faciliterede de tre fokusgruppeinterviews, mens de øvrige repræsentanter tog noter, lyttede og bidrog med faktuel viden, hvor der var behov for det. De tre fokusgruppeinterviews blev optaget på diktafon. De er i forbindelse med den kvalitative databe-arbejdning blevet gennemlyttet, og centrale passager er transskriberet. Transskriberet materiale og noter fra de tre interviews er efterfølgende blevet kategoriseret i forhold til de tre fokusområder og af-slutningsvist kondenseret til formuleringer, hvor hovedbetydningen af det sagte fremgår. Resultaterne af dataanalysen fremgår af kapitel 3.

2.2.2 Datakvalitet VIA og Region Midtjylland vurderer, at datakvaliteten i behovsanalysen er god, men den rummer også enkelte metodiske begrænsninger (se nedenfor). Der er gennemført fokuserede interviews, hvor infor-manterne på forhånd har haft mulighed for at gennemlæse baggrundsmaterialet, reflektere over dette og drøfte det med kolleger på de enkelte enheder. Der er derudover gennemført interviews med en række informanter, som repræsenterer forskellige typer af stillingsfunktioner og arbejdsområder inden for det radiologiske område. Sidstnævnte bidrager til at sikre, at den viden, der indsamles, afspejler den forskellighed og de nuancer, der måtte være i aftagernes holdninger til og vurderinger af behov. Be-

8

hovsanalysens kvalitative datagrundlag betyder dog, at resultaterne af analysen kun kan generaliseres med et vist forbehold, da det ikke kan udelukkes, at visse data alene er udtryk for de specifikke infor-manters vurderinger. Et første udkast af behovsanalysen har været sendt til samtlige repræsenterede hospitalsenheder og informanter med henblik på kommentering og validering af analysen. Det er tilstræbt at indarbejde de indkomne kommentarer i den endelige rapport. Informanternes bidrag er dermed forsøgt fremlagt, så-ledes at alle hospitalsenheders synspunkter er repræsenteret. Den enkelte enheds synspunkter har i tilknytning hertil ikke fået mere vægt på grund af, at den har været repræsenteret med flere deltagere. Behovsanalysen har derudover nogle begrænsninger, som er knyttet til de præmisser, den hviler på. Disse er skitseret nedenfor.

2.2.3. Aftageranalysens præmisser Aftageranalysen hviler på nogle præmisser, der har betydning for udsagnskraften af de indsamlede data. De er derfor beskrevet i det følgende. Undersøgelsesobjektet indebærer en åben tilgang Eftersom undersøgelsesobjektet er behovet for radiografer i fremtiden, har informanterne skullet for-holde sig til noget, der er behæftet med en vis usikkerhed. Informanterne har i deres vurdering taget udgangspunkt i den aktuelle beskæftigelsessituation og de gældende økonomiske rammevilkår. De har på den baggrund tilkendegivet, at de har vanskeligt ved at være helt entydige i deres vurdering af beho-vet for radiografer i fremtiden og har ligeledes vanskeligt ved at forholde sig til de mere specifikke spørgsmål så som konkrete tal eller procenter på et øget behov for radiografer. Interviewundersøgelsen indebærer således en åben tilgang, ligesom de tre fokusgruppeinterviews i nogen grad rummer hypote-tiske elementer. Repræsentativitet Region Midtjylland modtog afbud fra fem af de udpegede informanter inden gennemførelsen af de plan-lagte fokusgruppeinterviews. Tre af disse afbud blev erstattet af andre medarbejdere inden for det radi-ologiske område. De øvrige frafaldne informanter tilkendegav, at de allerede var repræsenteret gennem en anden informant, og at de sammen havde afklaret afdelingens holdning til behovet for radiografer. Ikke desto mindre giver disse afbud anledning til at rejse spørgsmålet om, hvorvidt de har indflydelse på undersøgelsens resultater. Man kan derudover diskutere, om den procentvist højere repræsentation af deltagere fra nogle hospi-talsenheder – Aarhus Universitetshospital: 9 repræsentanter, Hospitalsenhed Midt: 3 repræsentanter, Hospitalsenheden Vest: 1 repræsentant, Regionshospitalet i Horsens: 1 repræsentant, Regionshospita-let i Randers: 1 repræsentant – har påvirket resultatet af analysen. Som nævnt ovenfor, er det tilstræbt at vægte alle hospitalsenheders synspunkter ligeligt, ligesom et første udkast af behovsanalysen har været sendt til kommentering hos de deltagende enheder inden udarbejdelsen af den endelige rapport.

3. RESULTATER AF BEHOVSANALYSEN I dette kapitel præsenteres resultaterne af behovsanalysen. Kapitlet er struktureret i overensstemmel-se med undersøgelsens tre fokusområder. Der indledes med informanternes vurdering af behovet for radiografer i Region Midtjylland i fremtiden. Derefter følger informanternes vurdering af muligheden for at stille kliniske studiepladser til rådighed. Dette afsnit følges op af informanternes vurdering af behovet for kompetenceudvikling inden for det radiologiske område. Afslutningsvist sammenfattes resultaterne i

9

forhold til behovet for radiografer i Region Midtjylland i fremtiden. Resultaterne beror på analyse af de gennemførte fokusgruppeinterviews blandt aftagerne. Såfremt der har været uenighed informanterne imellem, vil det fremgå eksplicit.

3.1. Vurdering af behovet for radiografer i Region Midtjylland I dette afsnit beskrives behovet for radiografer i Region Midtjylland i fremtiden. Afsnittet indledes med informanternes vurdering af behovet for radiografer i 2019, hvor dimittender fra et eventuelt nyt udbud af uddannelsen skal ud på arbejdsmarkedet. Behovet vurderes indledningsvist af informanterne i for-hold til udviklingen i samfundet og i forhold til de tre forskellige retninger, der er på radiografuddannel-sen: nuklearmedicinsk billeddiagnostik, radiologisk billeddiagnostik og stråleterapi. Vurderingen af be-hovet beskrives ud fra en række indikatorer og opmærksomhedspunkter, som informanterne tilkende-giver. Derefter følger informanternes vurdering af behovet set i forhold til fremtidens personalesam-mensætning på de radiologiske afdelinger, herunder muligheder og behov for opgaveflytning på det radiologiske område. Afslutningsvis beskrives aftagernes holdning til et eventuelt udbud af radiografud-dannelsen i Region Midtjylland.

3.1.1 Indikatorer for et øget behov for radiografer og opmærksomhedspunkter Flere informanter er enige om, at der er en række indikatorer, som peger i retning af et øget behov for radiografer i fremtiden, men at det er vanskeligt ud fra de aktuelle økonomiske rammevilkår med krav om nulvækst eller negativ vækst at vurdere, om det vil være realistisk at ansætte flere radiografer på længere sigt. I det følgende beskrives de indikatorer, som informanterne lægger til grund for et øget behov for radiografer. Der er aktuelt et meget stort pres på navnlig radiologisk billeddiagnostik. MR scanninger er

tidskrævende og inde i en rivende udvikling med nye undersøgelsesmodaliteter og nye typer MR scanninger. En informant oplyser, at de videresender en række patienter til de private hospita-ler, fordi de ikke har kapacitet til at varetage alle henvendelser. Afdelingen har eksempelvis ud-liciteret 500 MR-scanninger til private hospitaler. Afdelingerne vil gerne ansætte flere radiogra-fer, men det er der økonomisk ikke ressourcer til i øjeblikket.

Det store arbejdspres betyder, at arbejdstiden på de radiologiske afdelinger er udvidet. Der ar-bejdes eksempelvis fra kl. 8.00 – til kl. 22.00 i hverdagen på flere afdelinger for at imødekom-me flest mulige henvendelser. Øget aktivitetsniveau, udvidelse af åbningstiden, ny MR scanner, naturlige fratrædelser og accelererede patientforløb med mere har eksempelvis betydet ansæt-telse af 6 nye radiografer ved Hospitalsenhed Midt, Silkeborg, inden for det sidste halve år. Ka-paciteten for udvidet arbejdstid er imidlertid endnu ikke brugt op på alle hospitalsenheder i re-gionen, hvilket skyldes, at der ikke er økonomiske ressourcer til at dække den fulde kapacitet for udvidet arbejdstid.

Informanterne peger på, at særligt behovet for radiologisk billeddiagnostik forventes at stige. På Aarhus Universitetshospital forventer man eksempelvis en produktionsstigning på 60 % inden for radiologisk billeddiagnostik i de kommende år.1

Krav om hurtige, effektive patientforløb – herunder kravet om, at tidsrummet fra henvisningstid til udredning og diagnose skal være kortere end tidligere – kvalitet i ydelserne, styrket speciali-

1 Kaastrup/Andersen: Aarhus Universitetshospital, Skejby: Flere behandlinger for færre penge (2014): http://www.kaastrupandersen.dk/print.php?id=172 – (Lokaliseret den 12. januar 2014)

10

sering og øget produktion udfordrer det radiologiske område og vil skabe et behov for ’flere hænder’ i fremtiden.

Den demografiske udvikling med en langt større ældrebefolkning med et forventet undersøgel-ses- og behandlingsbehov taler ligeledes for et øget behov for radiografer i fremtiden.

Den forventede og aldersbetingede afgang af røngtensygeplejersker, som i dag varetager opga-ver på det radiologiske område i Region Midtjylland, peger på et øget behov for radiografer i fremtiden, da holdningen på flere af de radiologiske afdelinger generelt er, at de fremadrettet vil gå efter at rekruttere radiografer og ikke sygeplejersker. Omregnet til fuldtidsstillinger er der ak-tuelt ansat 302 radiografer i Region Midtjylland. Medregnes de sygeplejersker, der i dag vareta-ger opgaver på det radiologiske område, er tallet 440. Sygeplejersker udgør således i dag 138, hvoraf en del (svarende til 23,5 fuldtidsstillinger med en gennemsnitsalder på 56) forventes at forlade arbejdsmarkedet inden for de næste 5 – 10 år.

Der vil i et lidt længere tidsperspektiv komme ny teknologi, nye undersøgelses- og behandlings-modaliteter til, og det vil øge behovet for både undersøgelser og behandlinger inden for det ra-diologiske område og dermed også behovet for radiografer. Udviklingen af undersøgelses- og behandlingsmodaliterer i eksempelvis USA, hvor man i dag foretager helkropsscanninger, er en indikator for, at efterspørgslen på disse nye modaliteter vil være stigende i fremtiden.

Informanterne har vanskeligt ved at vurdere, hvor stort behovet for radiografer i fremtiden er i antal eller procentvis ændring i forhold til det nuværende behov. Der er i dag ikke ledighed blandt radiografer. I forbindelse med rekruttering af radiografer ved stillingsopslag oplyser informanterne, at status er, at de får kvalificerede ansøgere nok. Aarhus Universitetshospital modtog ved de sidste opslag 17 ansøg-ninger til 4 stillinger, og Hospitalsenheden Vest modtog 9 ansøgninger til 1 stilling, hvoraf 7 ansøgere var kvalificerede. Informanterne oplyser imidlertid, at Nykøbing Falster historisk er det første sted i lan-det, som oplever mangel på kvalificerede ansøgere, og der er tegn på, at der er ved at være mangel på kvalificerede ansøgere til denne del af landet. Derudover tilkendegiver informanterne en række opmærksomhedspunkter, som må medtænkes og kan tale imod et øget behov for radiografer. Opmærksomhedspunkterne er disse: Både Hospitalsenheden Vest, Hospitalsenhed Midt og til dels regionshospitalet i Randers vurde-

rer, at opgaven de kommende år vil være at effektivisere arbejdsgange på grund af de økono-miske rammevilkår. Det vil betyde, at der samlet set ikke vil være stigende behov for radiogra-fer. Hospitalsenhed Midt vurderer i tilknytning hertil, at behovet for radiografer ikke vil være sti-gende, fordi der ikke er læge- og scannerkapacitet til at øge antallet af undersøgelser. Såfremt kapaciteten kommer på plads, vil det give behov for ganske få radiografer, måske 2 – 3 på de store afdelinger og ingen på de små radiologiske afdelinger.

Inden for nuklearmedicinsk billediagnostik ansætter man i dag overvejende bioanalytikere, og det vil man formentlig også gøre i fremtiden. Man vil ved fremtidige stillingsopslag også være in-teresseret i at ansætte personer med CT-kompetencer. Man ansætter heller ikke beskrivende radiografer, men speciallæger.

Inden for stråleterapi oplyser en informant fra Aarhus Universitetshospital, at man frem mod år

2025 forventer en øgning på 3 % af kræftforløbspatienter, men denne stigning vil kun medføre

11

2,5 % flere behandlinger. Partikelbehandlinger (rettet fortrinsvist mod børn, hjerne, lunge, pro-statacancerpatienter) udgør en andel af de 3 % i diagnosticeringen. Udførelsen af partikelun-dersøgelser betyder et øget antal undersøgelsestyper, men medfører med andre ord ikke nød-vendigvis et øget antal behandlinger. Samme informant vurderer, at hvis der skal ske en øget dimensionering af radiografer, så skal begrundelsen findes i øget behov for diagnostik og ikke i partikelbehandlinger.

En informant peger på, at den styrkede specialisering inden for en række områder kan være

med til at skabe en centrering af det radiologiske område i Region Midtjylland og dermed også en reduktion af radiologiske afdelinger i regionen. Det er usikkert, hvad en reduktion af afdelin-ger kan komme til at betyde for antallet af ansatte radiografer. Det er ligeledes usikkert, hvad en reduktion fra 1300 senge til 800 senge i Det Ny Universitetshospital i Aarhus kan betyde i forhold til behovet for radiografer. En anden informant udtrykker i tilknytning hertil, at såvel fær-re afdelinger som færre senge kan kræve maksimal udnyttelse af udstyr og længere åbningstid med flere ansatte for at imødekomme alle henvendelser.

Det er usikkert, hvilken betydning den aldersbetingede afgang af røngtensygeplejersker har for behovet for radiografer. Således peger Radiograf Rådets rapport (2012) på, at der højst vil være et øget personalebehov på 1 % ved aldersbetinget afgang, hvilket der er kapacitet til med de nuværende uddannelsesudbud.

Endelig oplyser en tredje informant, at etableringen af det nye hospital i Gødstrup ikke synes at give anledning til et voldsomt øget behov for radiografer. Der kan måske blive tale om at ansæt-te et par ekstra radiografer, men fra starten er hospitalet ikke tiltænkt fuldt apparatur inden for det radiologiske område.

3.1.2 Personalesammensætningen i fremtiden Flere informanter er enige om, at man i fremtiden går efter at ansætte radiografer på de radiologiske afdelinger, hvilket kan tale for en øget dimensionering; undtaget er imidlertid det nuklearmedicinske område (jf. afsnit 3.1.1). Inden for mammografiscreeninger har efteruddannede sosu-assistenter i høj grad overtaget dette arbejdsområde, og dér, hvor det er etableret, forventer man, at disse screeninger fortsat vil blive varetaget af sosu-assistenter, der er uddannet til at varetage denne funktion. Alle evalu-eringer er gode. Opgaveflytning finder i dag typisk sted mellem speciallægerne i radiologi og radiograferne, da der er mangel på speciallæger inden for især den beskrivende radiografi (jf. afsnit 3.3 Kompetenceudviklings-behov). I dag findes allerede opgaveflytning mellem radiografer og hospitalsfysikere. I fremtiden forven-tes dette samarbejde udbygget med inddragelse af flere radiografer. Samlet vurderer informanterne, at mulighederne og behovet for opgaveflytning ikke umiddelbart taler for et øget behov for radiografer. Hospitalsenheden Vest udtrykker i tilknytning hertil, at man anser det for værdifuldt, at der er andre faggrupper på de radiologiske afdelinger, eksempelvis sygeplejersker og social- og sundhedsassisten-ter.

3.1.3 Holdningen til et udbud af radiografuddannelsen i Region Midtjylland Hospitalsenheden Vest har en klar skeptisk holdning til behovet for uddannelse af flere radiografer. Hospitalsenheden vurderer, at der med etableringen af endnu et udbud af uddannelsen vil blive ud-dannet flere radiografer, end der kan absorberes. Man lægger her vægt på at prioritere samarbejdet med UC Nordjylland for at sikre tilstrækkelig volumen for kvaliteten på dette udbudssted. Hospitalsen-hed Midt vurderer, at et udbud af radiografuddannelsen i Aarhus vil øge rekrutteringsmulighederne til

12

Regionshospitalet i Silkeborg, men ikke til regionhospitalerne i Viborg og Skive, der i dag rekrutterer radiografer fra Nordjylland. Hospitalsenhed Midt udtrykker dermed bekymring for, om de vil kunne re-kruttere til Viborg og Skive fra Aarhus. De øvrige informanter udtrykker en positiv holdning over for et eventuelt nyt udbud af radiografuddan-nelsen i Region Midtjylland. Flere informanter udtrykker, at et udbud i Aarhus vil være mere naturligt end i Ålborg både i forhold til demografien og geografien. De er endvidere enige om, at et eventuelt ud-bud af radiografuddannelsen i højere grad, end det er tilfældet i dag, vil rekruttere studerende bredt fra Region Midtjylland, og det vil være positivt i forhold til rekruttering i det hele taget. Informanterne vurderer ud fra en positiv optik, at et eventuelt nyt udbud af radiografuddannelsen i Re-gion Midtjylland netop vil kunne øge muligheden for at rekruttere de dygtige studerende allerede i de sidste uddannelsesmoduler og generelt øge muligheden for flere kvalificerede ansøgere. Ligeledes vil et udbud kunne betyde fastholdelse af de studerende i regionen efter endt uddannelse. Flere informanter peger på, at de studerende, som de i dag modtager i klinikken fra University College (UC) Nordjylland, fravælger såvel Aarhus Universitetshospital som Hospitalsenhed Midt, Silkeborg, efter endt uddannelse på grund af afstanden. I Silkeborg har man i dag ligeledes svært ved at fylde praktikpladserne op af samme grund. Et udbud vil derudover kunne have en række positive synergieffekter på både studie- og uddannelses-miljøet. Det vil kunne skabe mulighed for en større udveksling mellem uddannelserne, eksempelvis mellem bioanalytikeruddannelsen og radiografuddannelsen, ligesom det vil kunne give de ansatte ra-diografer ved de radiologiske afdelinger mulighed for at indgå i uddannelsens teoretiske og praktiske undervisningsdel. Flere informanter tilkendegiver, at de meget gerne ser køb af eksterne undervisere fra praksis og oprettelse af kombinationsstillinger ved et eventuelt udbud af uddannelsen i Region Midtjylland for at styrke forholdet mellem uddannelsens teoretiske og praktiske del. En række forudsætninger skal imidlertid være opfyldt for, at det rent praktisk kan lade sig gøre. Der vil være behov for tilførsel af flere økonomiske ressourcer til uddannelse og ansættelse af kliniske vejlede-re og omorganisering af arbejdsgange, ligesom kvaliteten af uddannelsen ikke må forringes. Informan-terne peger derfor på nødvendigheden af underviserkvalifikationer på et højt fagligt niveau. 3.2. Kliniske studiepladser Et vigtigt omdrejningspunkt i forbindelse med et eventuelt udbud af radiografuddannelsen i Region Midtjylland er spørgsmålet om, hvilke muligheder hospitalsenhederne i regionen har for at stille kliniske studiepladser til rådighed for uddannelsen. Et nyt udbud af radiografuddannelsen omfatter optag af 60 studerende om året, fordelt på to optag. Det skal ses i forhold til det nuværende optag på UC Nordjyl-land på 54 studerende om året, fordelt på to optag. I øjeblikket modtager Region Midtjylland ca. 35 studerende om året af de i alt 54 studerende, der optages på uddannelsen i UC Nordjylland. Det er for-udsat, at 20 af de kliniske studiepladser, der aktuelt stilles til rådighed for UC Nordjylland, overdrages til VIA, hvis VIAs ansøgning om oprettelsen af et udbud af uddannelsen imødekommes. Der er dermed tale om, at oprettelsen af et nyt udbud på 60 studerende årligt i Region Midtjylland forudsætter, at Region Midtjyllands hospitaler stiller 40 ekstra kliniske studiepladser til rådighed årligt, fordelt på to optag. Har hospitalerne mulighed for dette, og kan regionen forpligte sig på at stille de nødvendige kliniske studie-pladser til rådighed? Der er enighed blandt informanterne om, at de nødvendige kliniske studiepladser er en meget stor ud-fordring, og at det næppe vil være muligt at finde dem inden for de eksisterende ressourcemæssige og

13

økonomiske rammer. Hospitalsenheden Vest udtrykker klar skepsis over for at skulle finde de nødven-dige studiepladser. Det vurderes desuden, at det vil blive vanskeligt at finde flere kliniske studiepladser, da det i forvejen forventes at blive en udfordring på dette område i forbindelse med udflytningen til Gødstrup. De øvrige informanter vurderer, at en række forudsætninger skal være opfyldt, for at det kan lade sig gøre at stille kliniske studiepladser til rådighed, og udtrykker dermed et vist forbehold. Flere informanter udtrykker villighed til at finde løsninger, der kan imødekomme udfordringen. Et even-tuelt nyt udbud vil kræve nytænkning og kreativitet på en række områder, herunder en omorganisering af arbejdsgange samt tilførsel af flere økonomiske ressourcer til ansættelse og uddannelse af kliniske vejledere. Særligt inden for stråleterapi vil det være en udfordring at skulle have mange studerende igennem deres kliniske praksis på modul 6, da dette arbejdsområde kalder på ressourcer i forholdet 1:1. Inden for stråleterapi på Aarhus Universitetshospital vil man, som det ser ud i dag, kun kunne mod-tage 4 specialestuderende på de senere moduler. Et eventuelt nyt udbud vil således kræve både nytænkning og fleksibilitet af uddannelsen og klinikken. Informanterne udtrykker følgende løsningsforslag: forskudte optag, og moduler flyttes rundt og tages i andre kronologier (modul 3 før modul 1 og 2). Det er forsøgt, og de studerende synes, at det fungerer godt nok. Det vil derudover kræve flere kliniske vejledere og etablering af virtuelle læringsrum og fær-dighedslaboratorier. Erfaringerne fra Odense viser, at man dér har stor succes med undervisning i et færdighedslaboratorium. Her har de studerende eksempelvis en ugentlig uddannelsesdag sammen med en vejleder, og det virker aflastende for klinikken, samtidig med at denne undervisning er frem-mende for de studerendes læring. Såfremt et nyt udbud af radiografuddannelsen bliver en realitet, anbefaler flere informanter et samar-bejde og en harmonisering af opbygning og indhold med radiografuddannelsen i UC Nordjylland, såle-des at de kliniske undervisningssteder problemløst kan modtage studerende fra begge udbudssteder. Ligeledes bør de økonomiske og ressourcemæssige rammer inden et optag på 40 ekstra studerende være afklaret i regionen. Aarhus Universitetshospital udtrykker derudover, at det vil kræve et tæt sam-arbejde omkring fordelingen af studiepladser mellem regionens hospitaler. Hospitalsenhed Midt vurde-rer i tilknytning hertil, at det vil være nødvendigt at udarbejde en objektiv fordelingsnøgle til fordelingen af det samlede antal kliniske studiepladser på hospitalerne. 3.3. Kompetenceudviklingsbehov Som et led i behovsanalysen har særligt Region Midtjylland ønsket at få belyst, hvad behovet for efter- og videreuddannelse af radiografer til eksempelvis beskrivende radiografer er. Dette skal vurderes i forhold til opgaveflytning og behovet for en eventuelt øget dimensionering af radiografuddannelsen. Informanterne tilkendegiver, at der vil være behov for at uddanne radiografer til beskrivende radiogra-fer, men dette vil næppe øge behovet for en dimensionering væsentligt. Behovet skal ses i sammen-hæng med opgaven med at uddanne de uddannelsessøgende læger i radiologi, som reducerer både behovet og mulighederne for at uddanne beskrivende radiografer. De radiografer, der får efteruddan-nelsen, en master på 60 ECTS, varetager typisk også andre og de samme funktioner, som de tidligere har varetaget i afdelingen. Der er således ikke tale om en fuldtidsstilling som beskrivende radiograf. Der er gode erfaringer med beskrivende radiografer. Ved Hospitalsenheden Vest har man aktuelt 5 beskri-vende radiografer. Opgaveflytning finder i dag typisk sted mellem speciallægerne i radiologi og radiograferne, da der er mangel på speciallæger i radiologi. Denne tendens forventes at være let stigende i de nærmeste par år,

14

men informanterne vurderer, som nævnt ovenfor, at det ikke vil øge behovet for radiografer væsentlig. Derudover oplyser informanterne, at man på længere sigt forventer, at der vil være et tilstrækkeligt an-tal speciallæger til at dække området. Ved en eventuel etablering af radiografuddannelsen i Region Midtjylland anbefaler informanterne, at man generelt tænker videreuddannelse og karrieremuligheder ind i det. Ligeledes bør den 1-årige vide-reuddannelse til stråleterapeut medtænkes, da man fortsat ønsker at ansætte disse på nogle afdelin-ger. Alle informanter er enige om, at der er et vist behov for kandidater og forskningskvalifikationer på det radiologiske område, og der mangler en fagspecifik kandidatuddannelse for radiografer. De unge, som i dag får radiografuddannelsen tager typisk en cand.scient.san. som overbygning, medmindre de vælger at tage til udlandet. En informant udtrykker i den forbindelse ønske om, at der udvikles et kom-binationsstudie på Aarhus Universitet. Et kombinationsstudie vil sige, at man sammensætter dele af allerede eksisterende uddannelser, som er relevante for radiografer. Endelig peger informanterne på, at netop kompetenceudvikling på kandidat- og ph.d.-niveau kunne være en indikator for behovet for en øget dimensionering af radiografer i fremtiden, da erfaringer fra udlandet og andre fagområder viser, at et sådant kompetenceløft medfører udvikling af og diffusion til nye arbejdsområder.

3.4 Sammenfatning På baggrund af de tre gennemførte fokusgruppeinterviews og dataanalysen kan følgende sammenfat-tes vedrørende et øget behov for radiografer i Region Midtjylland i lyset af et eventuelt nyt udbud af radiografuddannelsen i Århus: Vurdering af behov Det er vanskeligt for informanterne at angive præcist i tal eller procentvis ændring fra det nuværende niveau, hvilket behov der er for et øget antal radiografer i fremtiden. Hospitalsenheden Vest og Hospi-talsenhed Midt vurderer, at behovet for radiografer samlet set ikke vil være stigende i de kommende år. De øvrige informanter peger på en række indikatorer, som kan lægges til grund for et øget behov og dermed også for et eventuelt nyt udbud af radiografuddannelsen i Region Midtjylland. Indikatorerne er: et stort arbejdspres på navnlig radiologisk billeddiagnostik, herunder en forventet produktionsstigning på 60 % på Aarhus Universitetshospital, et øget behov for udvidede åbningstider, den demografiske udvikling med flere ældre, krav om effektivisering, hurtig udredning og diagnose, et antal røngtensyge-plejersker forlader arbejdsmarkedet og forventes erstattet fremadrettet med radiografer, ny teknologi, nye undersøgelse- og behandlingsmodaliteter vil fremkomme. Heroverfor tilkendegiver informanterne en række opmærksomhedspunkter, der skal medtænkes og kan tale imod et øget behov. Opmærksomhedspunkterne er disse: Der er aktuelt ikke læge- og scan-nerkapacitet til at øge antallet af undersøgelser. Det forventes, at fokus fremadrettet generelt vil være på at effektivisere behandlingsforløbene frem for kun at øge antallet af undersøgelser, og det kan tale imod et øget behov for radiografer. Den styrkede specialisering kan medføre en reduktion af radiologi-ske afdelinger. Det er usikkert, hvad denne reduktion betyder for antallet af ansatte radiografer, lige-som det er usikkert, hvad en reduktion fra 1300 senge til 800 senge i Det Ny Universitetshospital i Aar-hus kan komme til at betyde i forhold til behovet for radiografer. Inden for nuklearmedicinsk billeddiag-nostik har radiografer ikke førsteprioritet ved nye ansættelser, men det har bioanalytikere og personer med CT-kompetencer. Inden for stråleterapi forventes en øgning på 3 % af kræftforløbspatienter frem mod år 2025, men denne øgning medfører ikke nødvendigvis flere behandlinger. Endelig forventer man

15

ikke, at etableringen af det nye hospital i Gødstrup vil give anledning til at ansætte væsentlig flere ra-diografer. Informanterne oplyser derudover, at tendensen er, at man fremadrettet vil ansætte radiografer på de radiologiske afdelinger, hvilket kan tale for en øget dimensionering. Undtaget herfor er nuklearmedi-cinsk billeddiagnostik, som nævnt ovenfor. Opgaveflytning finder i dag typisk sted mellem speciallæ-gerne i radiologi og radiograferne, da der er mangel på speciallæger inden for især radiologien. Samlet vurderer informanterne, at mulighederne og behovet for opgaveflytning ikke umiddelbart taler for et øget behov for radiografer. Kompetenceudviklingsbehov Informanterne vurderer, at behovet for efter- og videreuddannelse til beskrivende radiograf er til stede, men det vil ikke ændre behovet for en øget dimensionering væsentligt, da de beskrivende radiografer typisk også vil skulle varetage andre og de samme funktioner, som de tidligere har varetaget i afdelin-gen. Derimod er der et vist behov for kompetenceudvikling på kandidat- og ph.d.-niveau. Informanterne vurderer, at et sådant kompetenceløft vil kunne være en indikator for behovet for en øget dimensione-ring af radiografer i fremtiden, da erfaringer fra udlandet og andre fagområder viser, at et sådant kom-petenceløft medfører udvikling af og diffusion til nye arbejdsområder. Kliniske studiepladser Et vigtigt omdrejningspunkt i forbindelse med et eventuelt udbud af radiografuddannelsen i Region Midtjylland er spørgsmålet om, hvilke muligheder hospitalsenhederne i regionen har for at stille kliniske studiepladser til rådighed for uddannelsen. Der er enighed blandt alle informanter om, at de nødvendi-ge kliniske studiepladser er en meget stor udfordring, og at det næppe vil være muligt at finde dem inden for de eksisterende økonomiske og ressourcemæssige rammer. Hospitalsenheden Vest udtrykker klar skepsis over for at skulle finde de nødvendige studiepladser. De øvrige informanter vurderer, at en række forudsætninger skal være opfyldt, for at det kan lade sig gøre at stille kliniske studiepladser til rådighed, og udtrykker dermed et vist forbehold. Det vil kræve både nytænkning, kreativitet, omorganisering af arbejdsgange og ikke mindst tilførsel af økonomiske res-sourcer. Flere informanter ser velvilligt på at finde løsninger på udfordringen. Løsningsforslag kunne være: forskudte optag, moduler flyttes rundt og tages i andre kronologier, flere vejledere og etablering af virtuelle læringsrum og færdighedslaboratorier. Aarhus Universitetshospital udtrykker derudover, at det vil kræve et tæt samarbejde omkring fordelingen af studiepladser mellem regionens hospitaler. Hospitalsenhed Midt vurderer i tilknytning hertil, at det vil være nødvendigt at udarbejde en objektiv fordelingsnøgle til fordelingen af det samlede antal kliniske studiepladser på hospitalerne. Såfremt et nyt udbud af radiografuddannelsen bliver en realitet, anbefaler flere informanter et samar-bejde og en harmonisering af opbygning og indhold med radiografuddannelsen i UC Nordjylland, såle-des at de kliniske undervisningssteder problemløst kan modtage studerende fra begge udbudssteder. Holdning til et eventuelt nyt udbud Hospitalsenheden Vest har en klar skeptisk holdning til behovet for uddannelse af flere radiografer. Hospitalsenheden vurderer, at der med etableringen af endnu et udbud af uddannelsen vil blive ud-dannet flere radiografer, end der kan absorberes. Man lægger her vægt på at prioritere samarbejdet med UC Nordjylland for at sikre tilstrækkelig volumen for kvaliteten på dette udbudssted. Regionshospi-talet i Randers peger ligeledes på muligheden for at samarbejde med UC Nordjylland, såfremt der op-rettes et nyt udbud i Region Midtjylland. Hospitalsenhed Midt udtrykker en vis bekymring over for et nyt

16

udbud, da man her vurderer, at et udbud i Aarhus vil medføre rekrutteringsproblemer til regionshospita-lerne i Viborg og Skive. De øvrige informanter udtrykker en positiv holdning over for et eventuelt nyt udbud af radiografuddan-nelsen i Region Midtjylland. I en positiv optik vil dette kunne øge muligheden for at rekruttere de dygtige studerende allerede i de sidste uddannelsesmoduler og generelt øge muligheden for flere kvalificerede ansøgere. Ligeledes vil et udbud kunne betyde fastholdelse af de studerende i regionen efter endt ud-dannelse. Et udbud vil derudover kunne have en række positive synergieffekter på både studie- og ud-dannelsesmiljøet. Det vil kunne skabe mulighed for en større udveksling mellem uddannelserne, ek-sempelvis mellem bioanalytikeruddannelsen og radiografuddannelsen, ligesom det vil kunne give de ansatte radiografer ved de radiologiske afdelinger mulighed for at indgå i såvel uddannelsens teoreti-ske og praktiske undervisningsdel. Flere informanter tilkendegiver, at de meget gerne ser køb af eks-terne undervisere fra praksis og oprettelse af kombinationsstillinger ved et eventuelt udbud af uddan-nelsen i Region Midtjylland for at styrke forholdet mellem uddannelsens teoretiske og praktiske del.

Uddrag vedr. radiografer

Uddannelsen Uddannelsen til radiograf er en professionsbacheloruddannelse, som tager 3½ år.

Uddannelsen udbydes ikke i Midtjylland, men kun i Aalborg, København og Oden-se.

Antal optaget I 2012 er der ifølge tal fra den Koordinerede Tilmelding optaget i alt 204 på uddannelsen som Radiograf. 88 i København, 72 i Odense og 54 i Aalborg36. På alle tre uddannelsessteder var antallet af ansøgere omkring fire gange så stort.

Arbejdssteder De fleste radiografer arbejder på sygehusenes røntgen- eller billeddiagnostiske afdelinger. Nogle er ansat på andre sygehusafdelinger, f.eks. ultralydsafdelinger og klinisk-fysiologiske afdelinger, hvor man foretager undersøgelser ved hjælp af ra-dioaktive isotoper37. Strålebehandlingsafdelingerne på radiumstationerne er et an-det arbejdsområde for radiografer. Der findes ifølge Uddannelsesguiden (UG.dk) også stillinger på private hospitaler, røntgenklinikker samt i røntgen-, film- og kon-traststoffirmaer, der sælger produkter til røntgenspecialet.

Hovedresultater Fremskrivningen tyder på, at der kan være risiko for mangel på radiografer i

løbet af fremskrivningsperioden. Tre af de analyserede scenarier peger på direkte mangel på radiografer i en del af eller hele perioden. Fire af de analyserede scena-rier peger på, at der kan opstå rekrutteringsproblemer (dvs. at overskuddet af radio-grafer udgør mindre end 5 % af arbejdsstyrken).

Blandt de analyserede tiltag vurderes specielt en øget tilgang til uddannelserne at have stor effekt.

Arbejdskraftbalancen Ifølge arbejdsmarkedsstyrelsens seneste arbejdsmarkedsbalance fra juni 2012 er

der i dag balance mellem udbuddet og efterspørgslen efter radiografer i Midtjyl-land38.

Hvad angår den fremtidige efterspørgsel efter radiografer i Region Midtjylland, så vil den bl.a. afhænge af den demografiske udvikling, udviklingen af nye behand-lingsmetoder, og den teknologiske udvikling, og i sammenhæng hermed i hvilket omfang det er muligt for andre faggrupper, herunder røntgensygeplejersker, at va-retage de funktioner radiografer varetager i dag.

I forbindelse med implementeringen af landsdækkende brystscreening i 2007 var det ifølge Radiograf Rådet39 (Radiograf Rådet 201240) forventningen, at det ville

36 Jf. http://www.ug.dk/flereomraader/maalgrupper/videregaaende_uddannelse/kot-

tal_for_alle_videregaaende_uddannelser.aspx 37 Jf. http://www.ug.dk/job/sundhedomsorgogpleje/teksundhedsarb/radiograf.aspx#fold3 38 Jf. http://www.ams.dk/sitecore/content/AMS/MidtJylland/Arbejdsmarkedsbalancen.aspx

Fremtidige behov – kvalitativ vurdering

kræve yderligere ca. 45 radiografer fra ultimo 2007, men det har vist sig, at denne funktion delvis er blevet dækket ved uddannelse af andet personale. På sigt er det dog Radiograf Rådets forventning, at funktionen vil blive overtaget af radiografer.

Radiograf Rådet peger i deres seneste fremskrivning af behovet for radiografer på (Radiograf Rådet 2012), at den øgede brug af stråleterapi og nuklearmedicin vil øge behovet for radiografer i de kommende år, svarende til ca. 12 radiografer i alt. Implementeringen af kræftpakke III i 2012 og en landsdækkende screening for tarmkræft fra 2014 forventes ligeledes at øge efterspørgslen efter radiografer.

Radiograf Rådet peger på, at implementeringen af storsygehuse og fælles akutmod-tagelser trækker i den anden retning.

Selvom der i øjeblikket er relativ få ledige radiografer forventer Radiograf Rådet, at der på landsplan vil blive et overskud af radiografer i de kommende år, hvilket de bl.a. baserer på, at tilgangen af nyuddannede radiografer i de kommende år vil være større end afgangen. Det forventede overskud vil ifølge Rådets fremskrivning være mere end tilstrækkeligt til at dække en årlig vækst på 1 % i personalebehovet og behovet for 10 ”ekstra” radiografer i stråleterapi og nuklearmedicin.

Som det vil fremgå i det følgende, forventer vi, at der er risiko for, at der vil opstå mangel på radiografer i Midtjylland i de kommende år.

Efterspørgselsscenariernes fremskrivning af efterspørgslen efter radiografer afviger noget fra hinanden. I alle scenarierne - på nær nulvækstscenariet - sker der en stig-ning i efterspørgslen efter faggruppen, men stigningen er størst i branche- og ud-dannelsesscenariet, mindre i det alternative scenarie og mindst i behovsscenariet (Figur 4-30).

I branchescenariet antages efterspørgslen efter radiografer at følge LINE-modellens fremskrevne udvikling i antallet af arbejdspladser inden for sundhedsbranchen i Midtjylland. I uddannelsesscenariet antages efterspørgslen efter radiografer at følge LINE-modellens fremskrevne udvikling i antallet af arbejdspladser besat af sund-hedsuddannede med mellemlange videregående sundhedsuddannelser. I det alter-native scenarie antages efterspørgslen efter radiografer at stige med den procentvi-se vækst i antallet af 80+-årige vægtet med de 80+-åriges andel af sundhedsudgif-terne. I behovsscenariet antages efterspørgslen efter radiografer at stige med væk-sten i befolkningens gennemsnitsalder.

39 Radiograf Rådet (Foreningen af Radiografer i Danmark) organiserer radiografer og radiografstuderende. 40 Jf.

http://www.radiograf.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/Fremskrivninger/Radiograffremskrivning_april_12x.p

df

Fremskrivningen – kvantitativ

Figur 4-30. Radiografer - Arbejdsstyrke og arbejdspladser

Det alternative scenarie: Efterspørgslen antages at stige med den procentvise vækst i antallet af 80+-årige vægtet med de 80+-åriges andel af sundhedsudgifter-ne.

Figur 4-31. Radiografer - Mangel på arbejdskraft. (Negative tal = overskud af arbejds-kraft)

Note: I opgørelsen af manglen på arbejdskraft er der taget hensyn til ind- og udpendling til

og fra regionen. Nettoudpendlingen antages at være konstant, svarende til niveauet i no-vember 2010.

Fremskrivningen tyder på, at der på længere sigt kan blive mangel på radiografer - specielt under branchescenariet og uddannelsesscenariet - først og fremmest, fordi efterspørgslen vokser mere end udbuddet. Under behovsscenariet og alternativ sce-nariet vil der antagelig optræde rekrutteringsproblemer i løbet af perioden. Det fremskrevne overskud under behovsscenariet vil, hvis det bliver en realitet, i 2022, udgøre omkring 10 personer, svarende til ca. 4 % af arbejdsstyrken.

Dette under forudsætning af en konstant nettoindpendling, svarende til niveauet i november 2010 (hvor den svarede til 10 personer) (Afsnit 4.7.4).

Spørgsmålet er, om og hvordan denne risiko for mangel på radiografer kan reduce-res. Figur 4-32 giver et billede af den forventede effekt af udvalgte tiltag, der evt. kan iværksættes for at reducere risikoen for mangel på faggruppen. Den frem-skrevne mangel på arbejdskraft under scenarierne (bortset fra nulvækstscenariet) fremgår samtidig af figuren.

Figur 4-32. Radiografer - Effekt af tiltag sammenlignet med mangel på arbejdskraft (nega-tiv mangel = overskud af arbejdskraft).

Det drejer sig om den forventede effekt af en tilbagerekruttering af 25 % af de per-soner, der har forladt faget - under forudsætning af at stillingerne i stedet besættes af andre faggrupper, reduktion af sygefraværet i faggruppen med 25 %, reduktion af omfanget af deltidsarbejde med 25 % og en forøgelse af tilgangen til uddannel-serne med 25 %.

Som det ses af figuren, er det specielt en øget tilgang til uddannelserne, lavere sy-gefravær og en reduktion af omfanget af deltidsarbejde, der vil have effekt. Det kræver dog en kombination af flere af disse tiltag for at imødekomme behovet for arbejdskraft under branche- og uddannelsesscenariet, og her skal det bemærkes, at sygefraværet blandt radiograferne i regionen er relativt lavt i forvejen (3,9 % jf. Bilag B), og at omfanget af deltidsarbejde er lavt (den gennemsnitlige beskæftigel-sesgrad blandt radiograferne i regionen er 97 % jf. Bilag B).

Effekten af tiltag

Figur 4-33 viser den historiske udvikling i en række centrale arbejdsmarkedsfor-hold for radiografer i regionen41. Antallet af arbejdspladser og antallet af beskæfti-gede er steget i hele perioden fra 2004 til 2012, men væksten er aftaget lidt siden 2010.

Ledigheden er meget lav. I 2004 var den 0,5 % og i både 2008 og 2011 var den 0,0 %. Antallet af arbejdspladser med radiografer over 50 år er vokset i løbet af perio-den, men er fortsat relativt lavt (22 %). Erhvervsfrekvensen er høj 96 %.

Sygefraværet er som nævnt lavt - 3,9 % blandt de ansatte radiografer i region og kommuner (Bilag B).

Omfanget af deltidsarbejde er ligeledes lavt set i forhold til de øvrige faggrupper i analysen. Den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for de ansatte i region og kom-muner var således 97 % i august 2012 (Bilag B).

Der er lidt større indpendling til end udpendling fra Midtjylland af radiografer i 2011, men billedet er vendt siden 2008 (se figuren). I november 2010 svarede net-toindpendlingen til 3,9 % af arbejdsstyrken.

Tilgangen til uddannelsen steg voldsomt i 2010, men niveauet faldt igen i 2011.

41 Data stammer fra COWIs analyser baseret på RAS - Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik

samt Undervisningsministeriets databank

Historisk udvikling

Figur 4-33. Udviklingen for radiografer i Midtjylland i arbejdsstyrke, beskæftigelse, arbejds-pladser, ledighed, aldersfordeling på arbejdspladserne, erhvervsfrekvens, pendling ind og ud af regionen samt tilgang til og fuldførelse af uddannelsen.

Note: Enheden i figuren er antal personer - bortset fra ledighedsprocenten og erhvervsfre-kvensen, hvor enheden er %. Alle årstal vedrører november i foregående kalenderår. Med undtagelse af måneds- og årsoplysningerne i figuren vedr. arbejdsstyrke, beskæftigelse,

arbejdspladser. Der er ikke oplyst tal for antallet af fuldførte uddannelser for 2004 og 2005. Kilde: Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik og Undervisningsministeriets databank.

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel – april 2012

Torben Schneider

10. april 2012 Side 1 af 6

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og for ventet efterspørgsel Formål At revidere tidligere estimater (2005, 2007 og 2009) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt med den forventede udvikling i behovet for radiografer på de radiologiske afdelinger og klinikker, set i lyset af de forudsætninger, der er ændret i forhold til tidligere fremskrivninger. Udgangspunkt Det samlede fotograferende personale på de radiologiske afdelinger er i dag opgjort til ca. 1.960 (ultimo 2011), fordelt på hhv. 1.617 radiografer og ca. 355 røntgensygeplejersker og andet betjeningspersonale, mens det aktuelle behov er vurderet til at være ca. 1.950. Hertil kan føjes, at der 29/2 2012 var registreret 33 arbejdsløse, inkl. det nye hold færdiguddannede radiografer ultimo januar. I forhold til fremskrivningen fra 2009 er det faktiske personale i overensstemmelse med det på daværende tidspunkt estimerede (1.951). Det er antaget, at der ultimo 2011 var 10 radiografer uden beskæftigelse. Uddannelseskapaciteten på skolerne er tidligere blevet øget, så der fra 2009 er optaget 216 årligt (217 i 2009?), med fuld effekt på antallet af nyuddannede i 2011-2. Der har samtidig været større søgning, i hvert fald i de første år, hvilket har betydet, at samtlige optagne har været 1. prioritetsstuderende, og at der tillige har været karakterkrav for at blive optaget. Også i det seneste år er alle pladser blevet besat. Dette forventedes at give mere motiverede studerende og også bedre faglig ballast, hvorfor frafaldet var forventet at falde. I den seneste fremskrivning var det forventede frafald fra studiet derfor reduceret til 20 % for studerende optaget i 2009 og efterfølgende mod tidligere 30. I denne fremskrivning er frafaldet vurderet (af skolerne) til 25 %. Det vurderedes tidligere, at implementeringen af landsdækkende mammascreening ville kræve yderligere ca. 45 radiografer fra ultimo 2007, men denne funktion er delvis blevet dækket ved uddannelse af andet personale, der kan indgå i denne funktion. På sigt formodes funktionen dog overtaget af radiografer. I forbindelse med den øgede anvendelse af CT (og evt. MR) i forbindelse med PET og SPECT på de nuklearmedicinske afdelinger og PET centre vil der ligeledes her være et behov for radiografer på disse afdelinger. Det må formodes, at CT vil være inddraget i de fleste nuklearmedicinske afdelinger i løbet af de nærmeste år. Nogle afdelinger har i dag radiografer ansat, andre har aftaler med de radiologiske afdelinger så det må antages, at de ca. 20 afdelinger i løbet af de kommende år vil ansætte radiografer, hvis det er muligt. Ligeledes er nuklearmedicinen nu indeholdt i radiografuddannelsen. Også stråleterapien er blevet – og bliver stadig - udvidet, og må som følge heraf ligeledes forventes at medføre et øget behov for radiografer. Det forventes, at behovet vil stige med 10-12 radiografer årligt i stråleterapi og nuklearmedicin. En ny kræftpakke fra 1/4 2012 forventes at medføre et ikke specificeret antal CT skanninger og thoraxrøntgen af patienter med uspecificerede symptomer, ligesom en

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel – april 2012

Torben Schneider

10. april 2012 Side 2 af 6

landsdækkende screening for tarmkræft fra 2014 må forventes at øge henvisninger med denne diagnose. Manglen på radiologer kan tilsvarende give incitament til en øget uddannelse af beskrivende radiografer. I modsat retning trækker de planlagte ny storsygehuse og fælles akutmodtagelser i alle regioner, som må formodes at nedbringe behovet for vagtberedskabet og muligvis også det det daglige fremmøde. Hertil kommer, at pensions- og efterlønsalder udskydes fra 2014 hhv. 65-67 for de, som når pensionsalderen i perioden 2019-2020, og fra 60-64 for de, som når efterlønsalder i perioden 2014-2019. Forudsætninger Fremskrivningen tager udgangspunkt i aldersfordelingen af det nuværende personale, den forventede tilgang af nyuddannede radiografer samt den almindelige løbende afgang forårsaget af udtræden af arbejdsstyrken, deltidsbeskæftigelse, erhvervsskifte m.m. Baseret på erfaringsgrundlaget fra Radiograf Rådet er det antaget, at der årligt er 3 % af personalet, der finder anden beskæftigelse, går på deltid eller helt forlader arbejdsstyrken af andre årsager. Af det nuværende personale må op imod 400 (heraf godt 300 radiografer) født inden 1960, forventes at fratræde på grund af pension eller efterløn i de kommende 15 år. Tilgangen af nyuddannede de næste par år kan estimeres ud fra antallet af studerende, der er påbegyndt studiet og fortsat er aktive. Det er antaget, at alle studiepladser fremover fyldes op. Frafaldet var forventet at falde i forbindelse med reformen af uddannelsen og en større kvote 1 tilstrømning, men den er aktuelt af skolerne vurderet til ca. 25 %. Herudover må den løbende medicinsk teknologiske udvikling, nye behandlings- og undersøgelsesmuligheder samt demografiske forhold forventes løbende at øge efterspørgslen efter radiologiske ydelser. På baggrund af tidligere års erfaringer vurderes denne stigning generelt til 3 % om året, hvilket bl.a. fremgår af tidligere beskrivelser af det radiologiske speciale bl.a. i hospitalsplanen fra Region Hovedstaden fra 2007. Modsat regnes der i budgetlægningen i regionerne (og tidligere i amterne) typisk med en 2 % effektivitetsstigning årligt, så nettoresultatet er et årlig behov for yderligere 1 % ressourcetilgang, hvilket, i fremskrivningerne er antaget som et øget behov for personale på 1 % årligt. En række politiske tiltag som f.eks. den fortsatte fokusering på akutcancer udredning kan medføre forringede muligheder for planlægning og dermed ressourceudnyttelsen, hvilket vil have en negativ indvirkning på effektiviteten, og dermed kan øge behovet så den 1 % ikke er tilstrækkelig. Tilsvarende vil effekten af en generel screening for tarmkræft og en fortsat uddannelse og udbredelse af beskrivende radiografer formentlig kræve yderligere ressourcer.

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel – april 2012

Torben Schneider

10. april 2012 Side 3 af 6

De kommende storsygehuse og samling af akutmodtagelser må dog, som tidligere nævnt, forventes at medføre nogen effektivisering i systemet, specielt i vagterne. I forhold til tidligere fremskrivninger bliver efterlønsalderen gradvist udsat fra 60 til 64 år i perioden frem til 2023 ligesom pensionsalderen gradvist hæves fra 65 til 67 år i 2019-2020.

Forudsætninger: Frafald ved 62 år / 64 år 33%

Frafald ved 63 år / 65 år 33% af tilbageværende ved 62 år/64 år

Frafald over 63 år / 66 år 33% af antallet ved 63 år/66 år

Frafald 50-62 år / 64 3% pr. år

Frafald under 50 år 3% pr. år (gælder også nyuddannede fra år 2)

Indtag studerende 216 pr. år (fra 2009)

Frafald studie 25% pr. årgang

Færdiguddannede 130 2012 (pt.131 aktive)

143 2013 (pt.163 aktive)

143 2014 (pt.168 aktive)

143 2015 (pt.191 aktive)

Klin. Fys / stråleterapi 10 2012-2020

Øget Personalebehov 1% årligt

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel – april 2012

Torben Schneider

10. april 2012 Side 4 af 6

Fremskrivning Ud fra disse forudsætninger kan følgende fremskrivning udledes:

Personaleudvikling, radiografer 2012-2021

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Ultimo

Ant

al a

nsat

te

Sygeplejersker Radiografer Personale i alt Behov

I forhold til de seneste fremskrivninger (2007 og 2009) har tilgangen, som ventet, været større end afgangen af allerede uddannede radiografer (og røntgensygeplejersker) så manglen gradvist er faldet og i 2011 har der været balance mellem behovet og det til rådighed værende personale. Hertil kommer, at også andre faggrupper i en vis udstrækning har fået adgang til at betjene apparaturet, således er formentlig ca. 40 betjeningspersonale i screeningsklinikkerne ikke medregnet. En fortsættelse af de sidste par års budgetstramninger i regionerne, primært i form af ansættelsesstop, vil vanskeliggøre inddragelsen af nyuddannede i afdelingerne, ligesom også allerede ansatte radiografer har i nogen grad været mærket af de større afskedigelsesrunder. I 2011 er der nået noget nær balance mellem antal stillinger og uddannede, og fremover vil der være en nettotilgang. Tilgangen af nyuddannede er i 2012 baseret på det faktiske antal aktive studerende ultimo 2011, mens det fra 2013 er baseret på den forventede årlige søgning, optagelse og gennemførelse. Det medfører, at uddannelsen af radiografer må forventes at overstige efterspørgslen ganske markant i de kommende år. Dette illustreres også af, at der alene siden 2007 er dækket et underskud af radiografer på op imod 120, endnu inden hele den planlagte udvidelse af uddannelse er fuldt gennemført. Med det aktuelle optag af studerende på

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel – april 2012

Torben Schneider

10. april 2012 Side 5 af 6

skolerne må det forventes, at op imod hver fjerde fremover ikke umiddelbart vil kunne finde beskæftigelse i faget. Dog vil en øget uddannelse, - og brug - af beskrivende radiografer, en fortsat installation af nye skannere samt evt. nye screeningsprogrammer kunne reducere dette antal, men meget tyder på en manglende beskæftigelse i faget på op imod 10 % i 2020, hvis ikke nye tiltag sættes i værk. Følsomhed Resultatet er naturligvis afhængigt af de valgte forudsætninger

Personaleoverskud ved alternative forudætninger

Udgangsscenarie

Studiefrafald 20%

Uændret behov

2% behovsstigning

2% frafald

4% frafald

-200

-100

0

100

200

300

400

500

600

2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Ultimo år

Per

sona

leov

ersk

ud

Mest følsom er fremskrivningen i forhold til forudsætningen om en netto stigning i behovet for radiografer på 1 %. Antages behovet i stedet at være uændret vil overskuddet af radiografer i 2020 være fordoblet i forhold til udgangsscenariet og være på op i mod 500 ud af ca. 2.400. På den anden side kan scenariet også være, at nye politiske initiativer omkring behandlingsgarantier, screeningsprogrammer o.a., den teknologiske udvikling og nye diagnosticeringsmetoder og fortsat øget inddragelse af skanninger fører til øget efterspørgsel. Fører dette i stedet til en årlig 2 %’s vækst i efterspørgslen udover produktivitetsudviklingen, vil der i løbet af 4-5 år være balance mellem til- og afgang, dog med et overskud på knap 100 radiografer. Også ændringer i forudsætningerne for såvel studiefrafald som tilbagetrækken fra arbejdsstyrken vil påvirke udviklingen, om end knap så markant. For alle gælder dog, at overskuddet af til rådighed værende radiografer vil vokse i det kommende tiår. Afdæmpende faktorer kan dog være udbredelsen af uddannelsen til beskrivende radiografer og anvendelsen af disse, en evt. fortsat vækst i antallet af skannere, at færre vil søge optagelse på studiet og at flere kan vælge, eller blive tvunget til vælge, helt at forlade faget.

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel – april 2012

Torben Schneider

10. april 2012 Side 6 af 6

Konklusion Konklusionen på fremskrivningerne er, at med de tiltag, der er kendt i dag, så ser det umiddelbart ud til, at der over en ganske lang tidshorisont, vil blive uddannet flere radiografer end sektoren kan absorbere. Den nye radiografuddannelses struktur med tre specialer (der, udover den eksisterende radiografuddannelse har speciale i onkologi (strålebehandling) og nuklearmedicin) regulerer kurven lidt, da det vurderes, at 10-12 optages af stråleterapi og nuklearmedicin. Der er naturligvis stor usikkerhed forbundet med fremskrivningen, og der må forventes også fremover at opstå nye behov, som der ikke er taget højde for i dag, udover den generelt stigende efterspørgsel. Nye behandlingsmuligheder, større tilgængelighed af skannere samt nye teknologiske muligheder vil kunne medføre et større behov for tilførsel af både teknologi og personale, ligesom behovet evt. kan mindskes ved at uddanne øvrige personalegrupper, som eksempelvis i forbindelse med implementeringen af screening, eller radiografassistenter, som tidligere har været på tale. Med denne nye fremskrivning, og ikke mindst den forventede restriktive offentlige budgetpolitik, må det dog forventes, at større ekspansive tiltag, også indenfor sundhedsvæsenet, vil være begrænsede, udover de, som allerede er kendt, så der derfor vil blive uddannet flere radiografer end behovet tilsiger. Estimeret til at være i størrelsesordenen 20-25.