Sygehus Fynsrygcenter i RingeÅrsrapport for 2006

Behandling med gode udsigter

Odense

Ringe

Svendborg

Faaborg

Assens

Middelfart

Nyborg

Rygcenter FynLindevej 5DK-5750 RingeTlf. 63 62 18 60www.sygehusfyn.dkE-mail: rygcenter.fyn@shf.regionsyddanmark.dk

Algade

Ringe Lindevej

Vestergade

Ørbækvej

Østre Rin

gvej

Bygmestervej

Odense

Svendborg

Ringe Station

IndholdCheferne har ordet side 2“Man håber jo altid på mirakler“ side 4-5 Af banen, der forskes side 6-7En god snak hjælper også side 8Magnetisk Resonans side 9Hvis vi er i tvivl side 10-11Endelig klar besked side 1210 minutter på briksen side 13Nye kuld af kiropraktorer side 14Løgringe og geleklatter side 15Jagten på de 20 procent side 16Så kom beviset side 17Det ryggede side 18Hele holdet side 19Forskernes eksterne aktiviteter side 20-21Publikationer 2006 side 22

Rygcenter FynLindevej 5DK-5750 RingeTlf. 63 62 18 60www.sygehusfyn.dkE-mail: rygcenter.fyn@shf.regionsyddanmark.dk

Ekstern brobygningSiden starten i 1998 har RygCenter Fyns ansatte dygtiggjort sig inden for tre forskellige former for sygehusarbejde samtidig: klinisk arbejde, undervisning og forskning. Alle tre arbejdsområder er i dag så tæt integreret i vores daglige arbejde, at patienterne altid møder toptunede, engagerede medarbejdere i et tværfagligt samspil, som vi stadig er stolte af. Det kan du læse mere om i dette årsskrift.Nu er tiden så kommet til at skærpe ambitionerne om også at byg- ge bro eksternt - mellem den medicinske ekspertise og de sociale myndigheder. Kort og godt handler det om, at vores behandlere og de sociale instanser skal blive bedre til at tale samme sprog og skabe sammenhæng for patienten. De menneskelige og de sam-fundsmæssige omkostninger er alt for store, når det ikke sker, fordi patienterne risikerer at blive kroniske, passive modtagere af overfør-selsindkomster, når vi taber dem på gulvet. Det skal vi i fællesskab blive bedre til at undgå. I rygcentret er vi i fuld gang.

En kronjuvel i vækstRygcenter Fyn er ”juvelen i kronen” i Sygehus Fyn. Både klinisk, uddannelsesmæssigt, forskningsmæssigt og ledelsesmæssigt. Et nationalt kraftcenter inden for rygområdet med stor international opmærksomhed. Sammen med Syddansk Universitet, Nordisk Institut for Klinisk Kiropraktik og ikke mindst afdelingsledelse og forskningsledelse i Rygcenter Fyn, har Sygehusledelsen i Sygehus Fyn været med til at skabe synergi til udviklingen af rygcentret. En fælles præstation som vi er stolte over at have medvirket til. Patientgrundlaget er omfattende og i stadig vækst, måske den største gruppe af borgere med kroniske tilstande. Videreudvikling er derfor nødvendig, og i de aktuelle planer om strukturændringer i Region Syddanmark nævnes muligheden for en flytning af Ryg-center Fyn og en tættere knytning til regionens øvrige rygspecialer. Vores krav i den forbindelse er, at en flytning skal gavne patienterne åbenlyst og omgående. I så fald vil Sygehusledelsen i Sygehus Fyn være med til at sikre den nye udvikling og de forandringer, der følger med.

2

Foto Hung Tien Vu

Gauss Foto

Professor, dr.med. Claus Manniche, Leder af RygCenter Fyn

Cheflæge Peder JestSygehus Fyn

5

Det var i marts 2006, at ryggen begyndte at gøre ondt. Yvonne Petersen var ellers god til at passe på sig selv. Gik i motionscenter tre-fire gange om ugen og havde tabt sig fem-seks kilo.- Jeg var faktisk i topform, da det skete, siger hun.På sin arbejdsplads - Middelfart Kommunes storkøkken - benyttede hun flittigt medarbejderord-ningen om fri massage, men det hjalp ikke. Det gjorde de 17 behandlinger på den private kiroprak-torklinik heller ikke.- I april havde jeg fået så sindssygt ondt, at jeg kun kunne holde det ud, hvis jeg lå helt stille i min seng og tog smertestillende piller, fortæller Yvonne Pe-tersen.Hun var ked af de langvarige sygemeldinger, som hun var nødt til at belaste sine kolleger med, så da det i august lykkedes at få en diagnose, der fastslog at Yvonne Petersen led af en discusprolaps, var det en hel lettelse.- Så kunne jeg bedre retfærdiggøre mit fravær overfor kollegerne, syntes hun.Hendes fysiske tilstand blev dog ikke bedre. Nedsat arbejdstid og fysioterapeutbehandling kunne ikke holde smerterne nede, og efteråret 2006 blev en sort periode i Yvonne Petersens liv. - Jeg vil ikke sige, jeg blev deprimeret, men lidt derhenad. Man bliver så utilfreds med sig selv, når man ikke synes, man slår til hverken på arbejdet eller derhjemme, fordi man føler, at man bare går rundt og skælder ud på mand og børn. I en periode var jeg nervøs for, om jeg overhovedet kunne holde sam-men på det hele mere, siger hun.

Gode dage og dårlige dageUdviklingen vendte, da Yvonne Petersen blev henvist til rygcentret.- Hidtil havde mit sygdomsbillede være meget svingende med gode dage og dårlige dage, og på rygcentret fik jeg at vide, at det var helt normalt. Jeg behøvede ikke være bange, når smerterne tog til, siger hun.

- Jeg fik også forklaret, hvor vigtigt det er, at kunne spænde de der korsetmuskler. Det havde jeg ikke forstået før. Heller ikke, hvordan man træner dem.Yvonne Petersen kastede sig energisk over alle de øvelser, hun fik anvist af rygcentrets fysioterapeuter.- Man håber jo altid på mirakler, men selvfølgelig er det en fortløbende proces at få ryggen trænet op. Det er noget, man skal gøre selv, understreger hun.- Derfor skal man heller ikke opfatte rygcentret som en afslutning på et sygdomsforløb, men som en start på et helbredelsesforløb, som man selv skal videre-føre. Man må bare erkende, at det tager frygtelig lang tid, inden man bliver sig selv igen efter sådan en omgang.I dag er Yvonne Petersens smerter aftaget så meget, at hun har kunnet genoptage sit arbejde på deltid og sin træning i det lokale motionscenter.- Jeg er heldig, at jeg har haft en god arbejdsplads, der har taget hensyn. Og en tålmodig familie, under-streger hun.

Yvonne Petersen er 38 år, mor til tre, køkkenassistent og rygpatient. I 2006 var hun én af i alt 3500 patienter på rygcentret i Ringe.

“Man håber jo altid på mirakler“

• RygCenter Fyn er en selvstændig enhed under Sygehus Fyn, som hen- hører under Region Syddanmark. • Rygcentret har eksisteret siden 1998 med en ambulant og en radiolo- gisk enhed. I år 2000 kom forskningsenheden til.• Man kan ikke blive indlagt på rygcentret. Alle patienter undersøges og behandles ambulant.

• Siden centret åbnede, er der sket godt og vel en fordobling i antallet af patienter til 3500 årligt. Ventetider kan derfor ikke undgås, men forundersøgelsen gennemføres cirka 14 dage efter, at henvisningen er modtaget. • 80% af rygcentrets patienter har lænderygsmerter, 10% har nakkes- merter og 10% behandles for andre bevægeapparats-symptomer fra f.eks. hofter, knæ og skuldre.

4

14 dage efter henvisningenLigesom mange af vore øvrige patienter, undrede Yvonne Petersen sig over, hvad meningen var med hendes første visit på rygcentret. Hun mødte op i forambulatoriet i spændt forventning om de mirakler, der nu skulle ske, og så foregik der egentlig ikke ret meget. Og dog…Afdelingssygeplejerske Ida Bhanderi forklarer, at i det er her til den såkaldte forundersøgelse, det afgøres, om patienten har behov for akut behandling eller godt kan tåle at stå på venteliste, og om der er symptomer på alvorlige sygdomme, som skal behandles andre steder i sygehusvæsenet. For eksempel cancer.- Forundersøgelsen blev indført i 2004, da vores venteliste begyndte

at stige markant. Vores svar var at indføre en personlig visitation, som sikrer en retfærdig og fagligt velbegrundet prioritering af patienterne, forklarer Ida Bhanderi.De fleste ikke-akutte patienter bliver herefter ind-kaldt til grundigere diagnostik og behandling efter 4-12 uger, enkelte først efter 16-20 uger alt efter den individuelle visitations resultat.

Den første undersøgelseYvonne Petersen var heldig at komme lidt hurtigere til. Efter en måned blev hun indkaldt til undersøgelse hos sin kontaktperson på rygcentret. Denne gang med en grundig gen-nemgang af hendes sygehistorie og en klinisk undersøgelse.- Nu bukker du dig lige forover og ser, hvor

langt du kan komme ned.Fysioterapeut Dorte Lemvigh instruerer og noterer skiftevis, mens hun kortlægger patientens bevægelighed og smertebillede. Hun beder Yvonne Petersen lægge sig op på briksen.- Så svajer du bagover i ryggen, så langt op du kan komme…ja det er godt…og slap lidt af.Efter seancen kan Dorte Lemvigh lægge en klar behandlingsplan. Så let går det ikke altid. I knapt så entydige tilfælde er det nød-vendigt at trække på det tværfaglige team, som kaldes ind mens patienten er til stede, så de spørgsmål der er, kan afklares med det samme.

Træning foran tv’etEfter to måneder og et par besøg hos fysioterapeuten for at lære at fornemme ”kroppens korset,” altså de dybe ryg- og bugmuskler, startede Yvonne Petersen på et rygtræning-shold sammen med ti andre patienter. - Her var både nogle med ar-bejdsskader, en pige der var faldet ned ad en trappe og så nogle stykker med discusprolapser. Vi var virkelig meget forskellige, siger Yvonne Petersen.- Men det gjorde ikke noget, for øvelserne kunne laves på flere niveauer, tilføjer hun.Træningen stod på to gange ugentligt i en måned.- Jeg var glad for holdtræningen. Jeg syntes virkelig, jeg fik noget ud af det, men det måtte godt have varet to måneder i stedet for én. Så ville det have været nemmere at fortsætte på egen hånd.Derhjemme fortsatte Yvonne træningen med den store bold, som er perfekt til de stabiliserende øvelser, hun lærte på holdet. - Jeg sidder og ser tv på den. Det er rigtig godt, for du kan simpelthen ikke snyde…så falder du af, siger hun.

Den sidste testEgentlig ville Yvonne Petersen allerhelst have været på stavgangsholdet. Men nu trak hun altså ikke det lod, da hun meldte sig som forsøgsper-son i et af vores forskningsprojekter. Projektet skal afklare, om stavgang er bedre mod rygsmerter end den gængse træning, men Yvonne Petersen kom i det, man kalder kontrolgruppen. Det vil sige dem som

stavgængerne skal måle deres indsats op imod.Det er derfor Yvonne Petersen skal konditestes. Fysioterapeut Lars Morsø forbereder hende på, hvordan det foregår.- Vi skal have dig til at cykle så langt som muligt med så meget modstand som muligt, siger han.Hun stiger op på den elektroniske kondicykel og gør sig klar. Så starter testen. For hvert minut skal Yvonne Petersen vurdere, hvor hårdt, hun synes, det er på en skala fra 6-20. Samtidig øges modstanden.Efter 16 minutter slipper hendes kræfter op. Lars Morsø kan konstatere, at konditionen er blevet bedre siden den indledende test, og det er hun glad for at høre. Men det er nu stadig langt fra ligesom før, alt det med ryggen begyndte.

Forløbet

6 7

150 af Rygcentrets mest smerteplagede patienter har deltaget i et forskningsprojekt, som nærmer sig sin afslutning. Projektets mål er at påvise, hvorvidt stavgang er et effektivtmiddel mod rygsmerter.

Af banen, der forskes...

Siden efteråret 2005 har et videnskabeligt forskningsprojekt gjort sø-bredden usikker i Ringe. Den populære sti rundt om Ringe Sø har lagt grus til rygcentrets stavgangshold, som under kyndig vejledning har vandret rundt og rundt i forskningens tjeneste.”Kan man stave sig til en god ryg?” er overskriften på projektet, som fysioterapeut Lars Morsø glæder sig til at kunne afrapportere i løbet af foråret 2008. I dag er det dog ikke ham selv, der er på banen, men sygeplejerske og stavgangsinstruktør Anette Greve.

Bedre end ingenting- Husk at tænke på, hvilket fokusområde, I har valgt i dag, siger hun med høj og klar røst.Anette Greve i den røde instruktørjakke sætter tempo på, og det lille hold damer, hun har med, kæmper for at holde takten samtidig med, at de skal koncentrere sig om hændernes gribe-slippe-funktion, at sætte stavene i jorden i den rette vinkel foruden den – sådan føles det – over-drevne skulderrotation, som instruktøren demonstrerer.Efter få minutter er Brit Harder Nielsen (60) sakket agterud. Stavgang er ikke lige hende, indrømmer hun, men når man har sagt A, må man også sige B, og hun har selv indvilget i at deltage i det her forsknings-projekt, efter at have døjet med ryggen og været sygemeldt siden 2004.Projektet går ud på, at 50 patienter går stavgang med instruktør 16 gange i alt fordelt på to måneder. 50 andre instrueres kort i, hvordan de skal håndtere stavene og skal derefter selv sørge for at komme ud at gå i det omfang de er motiveret for, også i to måneder. De sidste 50 patienter er kontrolgruppen, der modtager standardinformation fra rygcentret om, hvor vigtigt det er at holde sig i form efter endt behandling. Derudover må de klare sig selv.Britt Harder Nielsen bliver „samlet op“ af resten af holdet, der med jævne mellemrum laver en U-vending ned omkring bagtroppen. - Jeg har egentlig ingen problemer med min ryg for tiden. Det kom-mer i perioder, så det er svært at sige lige nu, hvad stavgangen gør. Men i hvert fald er det bedre end at lave ingenting, fastslår Britt Harder Nielsen.

Så godt som løbVi lægger sø-udsigten bag os og staver videre forbi en græsmark med heste og hereford-kvæg, der glor overbærende.

- Så drejer vi til højre her, dirigerer Anette Greve og leder sit hold videre ad Åvangskvarterets sti-system.Tove Mortensen (59) holder tempoet fint. - Jeg prøver at holde fokus på at bevæge skuldrene noget mere. For at få min rygmuskulatur gjort stærkere, forklarer hun.Tove Mortensen har været uarbejdsdygtig siden februar 2006, hvor hun blev ramt af en discusprolaps. Hun mener selv, at der var tale om en arbejdsskade, og hun er ked af, at hun formentlig aldrig kommer tilbage til det gartneri, hvor hun var ansat. - Jeg har fået at vide, at jeg skal lære at leve med de smerter, jeg har, siger hun.Derfor er målet at bevare så meget bevægelighed, som muligt, trods smerterne, og i den forbindelse tror Tove Mortensen på, at stavgang er en god metode.- Når man først får lært at gå på den rigtige måde, er det lige så god træning som at løbe, mener hun.

Balancen i bjergeneAnette Greve bekræfter. Ved den rette stavgangs-teknik, bruger man 90 procent af kroppens muskulatur, så hele ”bagsiden” bliver strammet op. Det giver en bedre holdning, som især rygpatienter formodes at have gavn af - det er så det, projektet skal vise.- Mit funktionsniveau er i hvert fald blevet højere, fastslår Olaug Oftedal (62), der er ansat på deltid på en skole for hørehæmmede.- Jeg synes også, jeg er blevet mere stabil. Nu er jeg da ikke faldet siden anden påskedag, tilføjer hun.Norskfødte Olaug Oftedal håber at genvinde så meget balance i sin ene fod, at hun igen kan tage på vandretur i de norske fjelde. Med stavene.- Det VIL jeg kunne. Siden september sidste år har det ikke kunnet lade sig gøre, fordi jeg nærmest ikke har kunnet gå, beklager hun.Olaug Oftedal har fået at vide på rygcentret, at hendes discusprolaps er af en type, der godt kan drille i nogle år endnu.- Men jeg synes da allerede, det er blevet bedre, siger Olaug Oftedal, der har stor tiltro til, at stavgang er vejen frem.

At give hjælp til at bearbejde de psykosociale følger af en dårlig ryg er vores nyeste behandlingstilbud. Samta-ler hos en psykoterapeut kan være med til at forhindre, at et forløb bliver kronisk.

I 35 år har Tove Aagaard Christensen været en flittig og pligtopfyldende social- og sundhedsassistent i ældreplejen i Ullerslev, men pludselig en dag ville ryggen ikke mere, og hun måtte sygemeldes.- Arh, det kan jo ikke passe, tænkte jeg, du skal da op og på arbejde, beskriver hun sin første reaktion.I flere måneder kæmpede hun med både de fysiske smerter og de psykiske følgevirkninger. Tove Aagaard Christensen (56) havde svært ved at acceptere, at hun var uarbejdsdygtig, og hun var ikke meget for at vise sig i by-billedet i dagtimerne, fordi ”hvad vil folk ikke tænke.” Smerterne blev ved, og hun blev ramt af en dyb angst for, hvad der mon var galt.- Så var det, jeg kom herind på rygcentret, fortæller hun.

Ond cirkel modarbejdesUd over den sædvanlige, tvær-faglige behandling, som ryg-centret er kendt for, blev Tove Aagaard Christensen tilbudt en række samtaler hos gestalt-terapeut Hanne Ellegaard. Hanne Ellegaard har været ansat som sygeplejerske på rygcentret i otte år. De seneste fire år har hun videreuddannet sig på Nordisk Gestaltinstitut, og hendes afsluttende opgave handlede om den gavn, rygpatienter kan have af et samtaleforløb. Konklu-sionen er, at man faktisk kan modarbejde den onde cirkel, patienter let havner i, når de sygemeldes med dårlig ryg på ubestemt tid.- Når man går derhjemme og økonomien bliver dårlig og fremtiden uvis, så bliver man psykisk sårbar. I den situation dukker der ofte en masse tanker op, som har rødder langt tilbage i patientens fortid, forklarer Hanne Ellegaard.- Det kan starte en nedadgående spiral, som det gælder om at få vendt, siger hun og priser sig lykkelig over, at hun nu er i besiddelse af de værk-tøjer, der skal til.

- Fra at måtte sige til patienten, at det her kan vi desværre ikke gøre noget ved, så er det i dag blevet sådan, at behandlingen simpelthen består af en række psykoterapeutiske samtaler, når vi vurderer, at det er dét, der skal til, siger Hanne Ellegaard.

Nu tør Tove gå en turMålet er, at patienten får en større indsigt i sin egen situation, så han eller hun kan agere hensigtsmæs-sigt.- I Toves tilfælde var det vigtigt at se nærmere

på angsten, der prægede hende meget negativt. Vi snakkede om, hvordan hun oplevede sin angst, og så skilte vi tingene ad, i hvad der var fantasi, og hvad der var virkelighed, forklarer Hanne Ellegaard.Tove Aagaard Christensens manglende accept af, at det var OK at være sygemeldt, var også et problemfelt.- Jeg havde svært ved at er-kende min sygdom, og når jeg så gik og spændte og spekulerede, gjorde det endnu mere ondt, beskriver hun.Smerterne besværer hende stadig, men trods det, synes Tove Aagaard Christensen, at fremtiden ser lysere ud,

efter at hun har været i samtalebehandling. Nu tror hun på, at det nok skal lykkes at komme i arbejde igen, og hun er også begyndt at gå ture helt uden skrupler og dårlig samvittighed.

8 9

Radiograf Susanne Petersen er vant til at blive frittet af patienterne, og pokerfjæset har hun med sig hjemmefra hver eneste dag, hun møder på arbejde i rygcentrets radiologiske enhed. Også nu, hvor patienten, Erik Just fra Kerteminde, sender hende et appellerende blik fra sin fastspændte position på vej ud af MR-skanneren. - Nej, jeg må desværre ikke sige noget, beklager hun.- Du vil blive indkaldt til samtale om cirka 14 dage, og så vil din kontakt-person forklare dig, hvad billederne viser, tilføjer hun.Susanne Petersen forstår udmærket godt patienternes utålmodighed. Inde på PC-skærmen i operatørrummet kan man faktisk se ikke så lidt, selv om man ”bare” er radiograf uden bemyndigelse til officielle tolkninger. Det står behandlerne for.- Men det dér kan for eksempel godt være endepladeforandringer. Måske et tegn på Modic-forandringer, siger Susanne Petersen senere, mens hun studerer et af dagens skanningsbilleder.- Og her kan du se fem lændehvirvler i en lumbalskanning. Det dér er en sund discus, forklarer hun og viser et andet billede frem.Susanne Petersen oplyser, at tre ud af seks patienter i dag har haft tegn på Modic-forandringer, som konstateres hos i alt 30-35 procent af de henviste patienter. - Den ældre dame, der lige gik, havde det for eksempel, siger

Susanne Petersen og henter hendes billede frem med de karakteristiske hvide plamager.

Unik koblingFaktisk er det hernede i operatørrummet, rygcentrets forskere henter meget af deres råstof. Ligesom det var her, betydningen af Modic-forandringerne blev op-daget for et par år siden.- Alle andre steder, jeg kender er billeddiagnostisk afdeling typisk adskilt fra klinikken og den ledende overlæge og helt adskilt fra forskningen. Men her kan vi samle MR, klinik og forskning og på den måde opnå helt unikke forskningsbetingelser, forklarer kiropraktor Rikke Krüger Jensen.Hun understreger, at det i høj grad også er til gavn for

patienterne, der som regel er glade for at blive tilbudt en skanning tidligt i deres forløb, ligesom behandlerne er glade for at have den diagnostiske information som MR-skanningerne kan give.Leder af rygcentret, professor Claus Manniche tilføjer, at MR-kapaciteten generelt er på vej op i det danske sundhedsvæsen.- Heldigvis, for erfaringerne og forskningen inden for mange sygdomsom-råder viser, at denne skanningsform er af stor diagnostisk værdi. På rygom-rådet vil vi ganske sikkert opleve, at om fem år skannes mindst dobbelt så mange patienter sammenlignet med i dag.

• MR står for Magnetisk Reso- nans. En metode til at danne skarpe billeder af bløddele og knogler i kroppen ved hjælp af magnetisme og radiobølger. Billederne bruges til at konstatere og dokumentere sygdomme i væv.

• Det var en donation fra Indistriens Arbejdsskadefor- sikring på 20 millioner kroner, der banede vej for indkøb af en MR-skanner og etable- ringen af RygForsknings- Centret i år 2000 med profes- sor Tom Bendix som afgøren- de drivkraft.

En god snak hjælper også

Nytteeffekt undersøges Foreløbig er der tale om et forsøg med de psykoterapeu-tiske samtaler som en del af rygcentrets behandlings-tilbud. Det understreger leder af rygcentret, professor Claus Manniche.- Vi er i gang med et ph.d.-projekt, som skal påvise, om der er en videnskabeligt dokumenterbar nytteværdi af samtalebehandlingen, siger han.Projektet ledes af kiropraktor Bendt Johansen og støttes blandt andet af EU’s Sociale Fond. Læs mere om projektet på side 16.

Magnetisk Resonans

Foto Niels Nyholm

- Så har vi en ung kvinde her, som jeg ikke aner, hvad vi skal stille op med.Fysioterapeut Jannick Vaaben Johansen kigger rundt på sine kolleger og forklarer situationen: Den unge kvinde klager over smerter i albuen, muligvis en overbelastningsskade, men efter tre-fire måneders træning er hun ikke i bedring. Tværtimod er hun sygemeldt fra sit arbejde og på smertestillende piller.- I går sendte jeg hende til ultralydsskanning, men der var ingenting at se overhovedet, under-streger Jannick Vaaben Johansen, der ikke kan få kvindens sygdomsbillede til at hænge sammen.Han beder sine kolleger

om råd, og der grubles et øjeblik rundt om konferen-cebordet, hvor 18-20 læger, fysioterapeuter, kiroprak-torer og sygeplejersker er samlet.- Otte uger i gips. Det er behandlingen, lyder det så med fynd og klem fra en af lægerne.Men det er vist lige lovlig drastisk, og måske heller ikke helt alvorligt ment.- Har du prøvet kompressionsbind til aflastning?

- Ja, jeg har prøvet alt, svarer Jannick Vaaben Johansen.- Har vi set på den psykolo-giske side?Det var måske en mulighed, vurderer forsamlingen. Aku-punktur bliver også nævnt. Det kunne man måske foreslå patienten.

Hvis vi er i tvivl

Kiropraktor Rikke Krüger Jensen”Tværfagligheden sikrer, at patienten vurderes af alle rele-vante faggrupper både ved for-undersøgelsen og senere ved en tværfaglig konference, hvis der er behov for det. På den måde bliver alle aspekter taget i betragtning. For os som behandlere er det en ekstra sikkerhed at få flere øjne på patienten, så man ikke overser noget.”

Da rygcentret blev indviet i 1998, var det ganske usædvanligt at lade fysioterapeuter, kiropraktorer, læger og sygeplejersker arbejde tæt sammen. For os var idéen nu indlysende rigtig, og efterhånden har vores tværfaglige tankegang vundet indpas andre steder i behandlingssystemet.I dagligdagen har vi organiseret os sådan, at den tværfaglige arbejdsmetode får lov at udfolde sig på flere niveauer. Lige fra forundersøgelsen med to-tre fagpersoner involveret til de tværfaglige konferencer, hvor alle vores behandlere mødes for at diskutere særligt vanskelige patientforløb.

Afd.læge Bente Thomsen”Der er mange praktiske fordele både af faglig og organisatorisk art ved det tværfaglige teamar-bejde. Først og fremmest at pa-tientens problem belyses fra flere sider, så man føler, at alle sten er vendt, når behandlingsstrategien besluttes. Det tætte samarbejde betyder også, at vi hele tiden lærer af hinanden og kan udnytte hinandens spidskompetencer. For mig personligt rummer det en stor arbejdsglæde.”

Sygeplejerske Anette Greve”Tværfagligheden handler om at bruge færrest mulige ressourcer på at skaffe patienten så godt og effektivt et behandlingsfor-løb som muligt. Nogle gange ”cykler” patienterne jo rundt i primærsektoren mellem læger, fysioterapeuter og kiropraktorer, der bruger forskellige ord om den samme sygdom. Det skaber unødig forvirring og lange be-handlingsforløb, og begge dele undgår vi her.”

Overfysioterapeut Dorte Lemvigh” Flerfagligheden sikrer, at vi altid – forhåbentlig - træffer de bedste beslutninger om, hvad patienten skal tilbydes. Desuden får det den enkelte fagperson til at forholde sig kritisk til egen behandlerad-færd.”

10 11

Jannick Vaaben Johansen lader kollegerne summe lidt, inden han skærer igennem og konkluderer, at næste skridt bliver at sende den unge kvinde til samtale hos sygeplejerske og psykoterapeut Hanne Ellegaard. Så må man tage den derfra.Et par andre patienthistorier er oppe at vende. En midaldrende mand med thorakale smerter bør undersøges nærmere hos en af kiropraktorerne, vurderes det, mens en patient med et meget diffust sygdomsbillede ordineres fuld tværfaglig behand-ling.Til sidst tager kiropraktor Rikke Krüger Jensen ordet. - Ja, jeg har en modicpatient her, som vi egentlig har styr på for så vidt angår ryggen. Men i går, da sygeplejerske Hanne Ellegaard havde ham inde til behandling, klagede han pludselig over en voldsom hovedpine og forhøjet blodtryk, som han var ved at få udredt hos egen læge.

Hanne Ellegaard konstaterede, at mandens blod-tryk var kanonhøjt: 180/130. Desuden led han af en frygtelig dødsangst.- Jeg lavede lidt afspænding med ham, men han var helt ude i tovene. Muligvis kan manden være psykisk syg, siger hun.Sygeplejerske Anette Greve gør opmærksom på, at et blodtryk på 180/130 kan være livstruende, og at det faktisk er akut indlæggelsesgrund. Det er der lidt uenighed om rundt om bordet, men tvivlen ender med at komme patienten til gode.- Jeg vil foreslå, at vi ringer til hans praktiserende læge og gør opmærksom på situationen. Så kan hans egen læge få ham indlagt på medicinsk afde-ling, siger læge Bente Thomsen. Der nikkes, og endnu en beslutning er taget.

Clinical Locomotion Science hedder det forsknings-samarbejde, som rygcentret indgår i på et højere plan. Tre fremtrædende fynske forskningsinstitutioner er foreløbig de bærende piller i samarbejdet, nemlig SDU’s Institut for Idræt og Biomekanik, Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) og så os.

Det tværfaglige samarbejdsforum blev dannet i 2005 og er nu på vej ind i en mere etableret fase, hvor forskningsprojekter udvikles og gennemføres i et frugtbart fællesskab. For eksempel arbejder vi lige nu på at afklare, hvad der sker i nakken ved et trafikuheld, hvordan vi bedst diagnosticerer brystsmerter, der stammer fra muskler og led, og hvorvidt unormale krumninger i ryggen kan være årsag til lænde-smerter. Læs mere på www.cls.sdu.dkClinical Locomotion Science vil på længere sigt styrke den evidensbaserede, faglige debat, som vores behandlere er helt afhængige af, når de skal vurdere, hvilken behandling, det er bedst at foreslå patient-en. Formand for Clinical Locomotion Science er kiropraktor ph.d. Jan Hartvigsen. Rygcentrets repræsen-tanter i centerrådet er professor ph.d. Charlotte Leboeuf-Yde og professor dr.med. Claus Manniche.

Samarbejde på et højere plan

Overlæge og ortopædkirurg Niels Wedderkopp placerer tre billedserier fra MR-skanneren, så Mai-Britt Nielsen (42) kan se, hvad der er galt. I snart et år har hun døjet med smerterne efter en discusprolaps, og selv om hun har gået til kiropraktor og fysioterapeut og hos praktiserende læge, er smerterne der stadig.Mai-Britt Nielsen er sygemeldt fra sit job som pæda-gogmedhjælper på femte måned, og i dag har Niels Wedderkopp gjort det klart, at hun nok skal finde sig et mere skånsomt fag. Ud over en meget tydelig nedslidning i Mai-Britts discus-skiver, afslører skan-ningsbillederne nemlig en hvid plamage, som ikke skulle være der.- Det er Modic-forandringer, fastslår han. Lange udsigterDet var forskerkollegerne på rygcentret, der opda-gede denne nye ”lidelse” for et par år siden, og det har klædt rygcentrets behandlere bedre på i mødet med patienterne. Som for eksempel nu, hvor Mai-Britt Nielsen får klar besked om, at hendes tilstand ikke er kronisk, men langvarig, så Mai-Britt Nielsen må ind-stille sig på et lavt aktivitetsniveau i mindst to-tre år.

Desuden skal hun holde op med at lave de øvelser, man normalt anbefaler discusprolaps-patienter, fordi de forværrer smerterne hos Modic-patienter.- Det svarer til, at man piller i et betændt sår eller løber på en forstuvet ankel, beskriver Niels Wed-derkopp.Mai-Britt Nielsen nikker. Det kan hun godt genkende. Hun har allerede konstateret, at hun får det bedre, når hun kun laver de lette, stabiliserende øvelser, som rygcentrets fysioterapeut har anvist.

Teorier afprøvesHanne Rasmussen, som fysioterapeuten hedder, forklarer, at behandlingen af rygsmerter forårsaget af Modic-forandringer stadig foregår på forsøgsbasis. - Vi har forskellige teorier, som er ved at blive afprøvet, oplyser hun.I dette tilfælde foreslår behandlerne, at Mai-Britt Nielsen skal gå med støttebælte i en periode, mens hun klør på med de stabiliserende øvelser.- Så må vi se om et par måneder. Hvis smerterne er uforandrede, må vi overveje at henvise til operation på OUH, siger Niels Wedderkopp.

SPECIALISTTEAMS: Rygcentret har de seneste år dannet en række specialistteams for at imødekomme det krav, vore patienter stiller om behandling på det højest mulige niveau. Hvert team er organiseret i sit eget ambulatorium: modicambulatoriet, idræts- og skadesambulatoriet og gigtambulatoriet er alle små underafdelinger af det store rygambulatorium. Vi har også været langt fremme med planer om et bækkenambulatorium og et piskesmælds-ambulatorium, som vi mener, der er behov for. Indtil videre er det dog ikke lykkedes at finde de midler, der skal til for at finansiere driften. På de tre eksisterende special-ambulatorier får medarbejderne mulighed for at udvikle spids-kompetencer på områder, som vi finder det fornuftigt at ofre ekstra ressourcer på. Det er samtidig områder, som vi ser store forskningsperspektiver i, hvilket er en integreret del af den kliniske aktivitet.

12 13

Anette Petersens højre ankel ser ikke godt ud. Den er rød og hævet, og hun humper af sted hen ad gangen mod ambulatoriet.Kiropraktiker Bill Frederiksen tager imod. Anette Pe-tersen (60) har været på rygcentrets idræts- arbejds- og skadesambulatorium før, da hun fik ordnet sin venstre ankel, så hun ved, hvad hun kan vente sig.- Sidste gang humpede jeg også herind, og så gik jeg frit og frejdigt herfra, siger hun og lægger sig bered-villigt på briksen.Bill Frederiksen laver en ultralyds-skanning af hendes ankler. Først kigger han på den raske for at have noget at sammenligne med. Så den syge.- Ja, du har en overbelastningsskade i senerne, fastslår han.

- Det er meget tydeligt at se. Din sene i højre ankel er væsentligt fortykket i forhold til den venstre, forklarerkiropraktoren og peger på skærmbilledet.

Ultralyd er effektivtDet kommer ikke bag på Anette Petersen. Hun har haft egen for-retning i 15 år i Svendborg, hvor hun har stået op fra morgen til aften. For tre år siden solgte hun butikken, men da var skaden sket.- Jeg gik til lægen med min ven-

stre ankel, men da han foreslog at give mig en blokade med binyrebarkhormon, sagde jeg nej tak. Han har ingen ultralydsskanner, og jeg skulle ikke nyde noget af, at han ramte forkert. Det har jeg hørt de skrækkeligste historier om andre steder fra, hvor folk har fået ødelagt deres achillessene, siger Anette Petersen, der i stedet bad om en henvisning til rygcentret. - Det vil jeg anbefale alle. Her føler man sig i virkelig trygge hænder, siger hun.Bill Frederiksen forklarer, at ultralydsskanneren er et genialt apparat til at afsløre belastningsskader i bevægeapparatet og sikre en effektiv blokadebe-handling. I primærsektoren bruger man ikke ultralyd, fordi de praktiserende læger og mange privatprak-tiserende kiropraktorer ikke er uddannet i det. Derfor oplever man, at for eksempel en blokade i skulderen kun lægges rigtigt i en tredjedel af tilfældene.- Vi kan også spare patienten for adskillige ugers ven-tetid, fordi man slipper for at skulle henvise først til ultralydsskanning og så tilbage igen til behandleren. Det er simpelthen kanongodt, siger Bill Frederiksen.

Og så et lille prikBehandlingen for Anette Petersens højre ankel er netop en blokade, fastslår ortopædkirurg Niels Wed-derkopp. Han gør ampullen med binyrebarkhormon klar.- Nu kommer der et prik, advarer han.Bill Frederiksen zoomer ind på den syge sene, så Niels

Wedderkopp kan styre kanylen helt præcist.- Nu kan man se, at blokaden ligger, hvor den skal. Der hvor væsken kommer ud, opstår der lidt turbulens, forklarer Niels Wedderkopp.Efter få minutter er behandlin-gen overstået. Anette Petersen hopper ned fra briksen og går hjem. Glad og lettet for smerter.

• Modic-ambulatoriet har åbent en dag om ugen og får løbende 10-12 nye patienter ind hver måned. Heraf en stor del fra andre regioner.• En væsentlig del af rygcentrets ”egne” Modic-patienter kommer ikke i ambulatoriet, fordi de sluses ind i forskellige forskningsprojekter.

• Betegnelsen Modic-forandringer skyldes, at de hvide plamager i lænderyghvirvlerne blev opdaget i 1980’erne af røntgenlæge Dr. Michael Modic. Han anså plamagerne, som faktisk er væskeansam linger, for at være uden helbredsmæssig betydning og undersøgte derfor ikke fænomenet nærmere.

• Ambulatoriet for Idræts- Arbejds- og Fritidsskader har åbent en dag om ugen, med fem behandlere tilknyttet. I 2006 havde ambulatoriet knap 1400 patientbesøg. • Næsten halvdelen af patienterne kommer med skulderskader. Resten er knæ, ankler og achillessener, som skal behandles, typisk efter sports- skader, som vi har stor ekspertise i.

• Et tæt samarbejde med ortopædkirurgisk afdeling på Sygehus Fyn i Svendborg er under udvikling, ligesom vi håber at kunne bidrage med behandlingskapacitet i forbindelse med Svendborg Kommunes Sport Study Sydfyn-projekt.

10 minutter på briksen

Endelig klar beskedPå modic-ambulatoriet kommer rygcentrets forskningsresultater patienterne direkte til gavn.

På Ambulatoriet for Idræts- Arbejds- og Fritidsskader er der ikke langt fra mistanke til behandling.

1514

- Velkommen til informationsmøde. Det vi vil fortælle jer her, kommer til at vare cirka fem kvarter, så I må gerne rejse jer og gå lidt rundt imens. Sygeplejerske Birthe Rasmussen og fysioterapeut Lars Morsø er vant til, at tilhørerne har svært ved at sidde ret op og ned i over en time. Med 20-30 rygpa-tienter foran sig er man nødt til at tage hensyn. Lars Morsø gennemgår ryggens opbygning med syv halshvirvler, 12 brysthvirvler og fem lændehvirvler. Han siger noget om holdning og bevægelighed og zoomer ind på en enkelt knogle med facetled, nerverødder og discusskive.- Er der nogen, der har fået konstateret en discuspro-laps, spørger han.Det er der mange, der har - en hel flok hænder ryger i vejret. Så beskriver Lars Morsø, hvordan en sund discusskive fungerer som en stødpude mellem knoglerne, og hvad der sker, når stødpuden bliver slidt.- Når man får en discusprolaps, er det fordi der går hul på de her ”løgringe,” som stødpuden består af, så den ”geleklat,” der ligger indeni flyder ud. Det trykker på nerverne og giver smerter i lænden eller i nakken. Det er typisk det, I klager over, når I kommer her, siger han.Ofte er kroppens immunforsvar i stand til at få has på den udflydende væske ved egen hjælp, så smer-terne forsvinder igen på et tidspunkt. Hvis man vel at mærke afpasser sit aktivitetsniveau efter evne.

Ryg-bardunerEn række årsager til ondt i ryggen bliver linet op: dårlig holdning, slidforandringer, myoser og slappe muskler. Svaret på det hele er stabiliserende øvelser, der strammer op på kroppens naturlige korset, så

de dybereliggende muskler genvinder funktionen som ryggens barduner.- Normalt træner vi jo de synlige muskler, men hvis vi glemmer de underliggende muskler i mave og ryg, svarer det til at bygge et hus uden fundament, forklarer Lars Morsø.Der lyttes intenst. Nogle af tilhørerne har selv erfaret, hvor effektive de stabiliserende øvelser, som rygcen-trets fysioterapeuter anviser, kan være. Men teorien bag er rar at få forklaret en ekstra gang.

Onde og gode cirklerSå er det Birthe Rasmussens tur. Hun fortæller, hvor-dan man bedst håndterer de smerter, som mange rygpatienter må leve med i en periode. Smerteoplevelsen påvirkes af forskellige psykiske faktorer såsom træthed, ensomhed, isolation og vrede. Det vil sige, at man ved at være bevidst om de påvirkninger, man udsætter sig selv for, faktisk kan minimere smerterne, forklarer hun.- Oplysning og viden gør det lettere. Hvis man tager medansvar for egen behandling, øger det tilliden til fremtiden, og får man opmuntring og forståelse fra sine omgivelser, er det med til at give overskud, så man ikke så let havner i en ond cirkel, hvor smerter-ne forværres, forklarer Birthe Rasmussen.- En god nattesøvn er også vigtig, og meningsfuld beskæftigelse i dagtimerne. Allerhelst skal man genoptage arbejdet i et eller andet omfang så hur-tigt, som muligt, fremhæver hun.Lars Morsø runder af med en opsummering og et citat. ”Først når du stopper med at tænke på det, du ikke kan, kan du begynde at gøre de ting, du kan.”

Løgringe og geleklatter

Jo bedre informeret, man er om sin tilstand, jo bedre klarer man sig. Det er et faktum. Derfor får alle vores patienter et grundkursus i ryggens anatomi og fornuftig smertehåndtering som led i deres behandlingsforløb

Birger Johansen, 57 år, tidligere postbud og rengøringsassistent:”For mig var det især vigtigt at få understreget, at man ikke skal blive overdrevent hensynsfuld overfor sig selv. Man skal bruge de aktive ressourcer, man har, og holde sig i gang. Nu har jeg været sygemeldt i trekvart år med en discusprolaps, og det var rart at få mere viden om, hvad der udløser sådan én.”

Lars Petersen, 41 år, tømrer:”Man skal erkende, at man har et problem, og så skal man selv være deltagende i forhold til at få gjort noget ved det. Det var et af de budskaber, jeg hæftede mig ved. Jeg er tilbage i arbejde nu på fuld tid efter en discusprolaps, som er gået i sig selv, præcis som de sagde, at 80 procent gør. Det var ellers lige ved, at jeg havde ladet mig operere på privatklinik på grund af ventetiden til rygcentret. Det var kun fordi, personalet på privatklinikken var på kursus, og jeg så nåede at få det bedre i mellemtiden, at operationen blev aflyst. Så kom jeg alligevel ned til rygcentret, og det er jeg udmærket tilfreds

med nu.”

Klokken kan godt blive mange i stueetagen på vores ambulatoriebygning, hvor fremtidens kiropraktorer ofte sidder til langt ud på aftenen og slider med at rette journaler til, studere røntgenbilleder og finpudse opgaver. Simon Jess Petersen og Michael Hansen, begge 28 år, er to af vores i alt 40 tilknyttede stud.manu.’er. - Jeg er lige ved at følge op på alle de patienter, jeg har haft her på rygcentret for at se, om der skulle være løse ender, siger Michael Hansen.- Og jeg er ved at rette en journal, så jeg kan få den godkendt af min supervisor. Bagefter skal jeg have skrevet en MR-henvisning, forklarer Simon Jess Petersen.Både han og Michael er sidsteårs-studerende på biomekanikstudiet, og som obligatorisk led i ud-dannelsen har de igennem snart et år opholdt sig to dage om ugen på rygcentret, hvor de har fået masser af klinisk øvelse som supplement til den teo-retiske undervisning på Syddansk Universitets Insti-tut for Klinisk Biomekanik. Det eneste sted i Norden, som uddanner kiropraktorer.- Vi er virkelig blevet kastet ud i det her. Efter at have været ”føl” de første to-tre gange, har vi selv fået lov at vurdere patienterne ved forundersøgelser, siger Michael Hansen, der føler sig godt klædt på til det virkelige liv som kiropraktor.

- I forhold til de medicinstuderende på sygehuset i Odense er vi blevet meget bedre guidet her, frem-hæver Simon Jess Petersen, der føler, at rygcentret virkelig prioriterer ressourcer til at varetage uddan-nelsesforpligtigelsen.- De har gjort meget ud af informationsdelen. Altså at lære os at kommunikere klart og tydeligt med patienten. Det synes jeg, har været en udfordring, siger Michael Hansen.- Men vi er blevet superstøttet i det. Der har siddet en supervisor inde ved os ved patientsamtalerne og lyttet og korrigeret, tilføjer Simon Jess Petersen.Forskningen har de også fået lov at snuse til. Begge har været med til at få artikler publiceret i videnska-belige tidsskrifter sammen med rygcentrets senior-forskere.- De lægger jo meget op til, at man skal fort-sætte i en forskerstil-ling, men som udgangs-punkt tror jeg, at de fleste af os brænder for at komme ud i klinikken. Mit mål er i hvert fald at blive selvstændig, siger Simon Jess Petersen.

Nye kuld af kiropraktorer

• I 2006 blev der optaget 50 nye elever på det fem- årige biomekanikstudie på Syddansk Universitet. Alle studerende får klinisk erfaring via rygcentret i Ringe.• Uddannelsen til kiroprak- tor er populær, hvilket afspejles i et rekordhøjt adgangskrav på 9,9 sidste år.

Længerevarende rygsmerter skyldes ikke udeluk-kende fysiske påvirkninger. Psykiske og arbejdsmæs-sige forhold spiller også ind, er vi sikre på, men hvor meget, ved vi ikke. Derfor har vi søsat et forsknings-projekt, som går ud på at undersøge, i hvor høj grad de psykiske reaktioner på en dårlig ryg spiller ind på behandlingsresultatet - om bekymring og angst over en uoverskuelig arbejdsmæssig situation kan have betydning for, hvor hurtigt man kommer sig. Vi vil samtidig gerne finde ud af, om vi kan imødegå en negativ udvikling af et sygdomsforløb ved hjælp af terapeutiske samtaler som supplement til voresgængse rygbehandling. Teorien er, at de patienter, der får det meget skidt med deres rygsmerter og måske endda havner i en depression, kan have gavn af denne udvidede form for behandling, ud over den tværfaglige ekspertvur-dering, vi normalt tilbyder.

BrobyggerneEn del af øvelsen består af at indkredse, hvem der er i farezonen for at havne blandt de 20 procent. Den supplerende behandling består dernæst af et antal samtaler hos centrets specialuddannede psykote-rapeut og sygeplejerske, Hanne Ellegaard, samt hos vores socialrådgiver, Søren Clemens, der kan hjælpe med at overskue konsekvenserne af en langvarig sygemelding.- Socialrådgiveren kan for eksempel tage med til samtalerne hos patientens sagsbehandler som ”bisidder,” forklarer Bendt Johansen.

På den måde håber rygcentret at bygge bro mellem den medicinske verden og det sociale system, som ikke altid taler samme sprog til stor frustration for mange patienter.Forskningsprojektet vil vise, om man rent faktisk kan hjælpe rygpatienter bedre ved at målrette behand-lingen mere individuelt, så man undgår langtidssy-gemeldinger og i sidste ende at miste fodfæstet på arbejdsmarkedet. Vi er nu i fuld gang med at indrullere de 375 patient-er, vi skal bruge i projektet. Halvdelen vil blive tilbudt et forløb med terapeutiske samtaler, mens den an-den halvdel bliver behandlet efter vores almindelige procedurer. - Det ultimative succeskriterium er, at patienterne i samtalegruppen har færre sygedage end pa-tienterne i kontrolgruppen, siger Bendt Johansen, der regner med, at projektet kan afrapporteres i 2010.Projektet ”Individuel screeningsbaseret biopsykoso-cial indsats for patienter med uspecifikke lænde-smerter” er finansieret af Den Europæiske Social-fond med 1,6 mio.kr., Købmand Sven Hansen og hustru Ina Hansens Fond med 100.000 kr. og Beck-ett-Fonden med 50.000 kr. For at kunne færdiggøre projektet, mangler vi endnu en million kroner.

Mens 80 procent af rygcentrets patienter bliver hjulpet effektivt, kniber det fortsat med at få rettet op på helbredet for de resterende 20 procent. For at få det tal bragt ned, har vi forstærket fokus på patienternes psykiske tilstand og på at bygge bro mellem det medicinske system og socialvæsenet.

Jagten på de 20 procent

SMS-metoden”Hvor mange dage i den forgangne uge har du været plaget af rygproble-mer?””Hvor mange dage i den forgangne uge har du været sygemeldt fra dit arbejde?”Sådan lyder et par af de helt kontante SMS-spørgsmål, som hver mandag tikker ind på mobiltelefonen hos de patienter, som er tilknyttet Bendt Johansens ph.d.-projekt. - Det er en supergod metode og helt sikkert noget, vi også vil bruge frem-over, siger Bendt Johansen.Hans erfaring indtil videre er, at 85 procent af patienterne svarer direkte tilbage på SMS. Dem der ikke gør, ringes op, så svarprocenten kommer op i nærheden af 100.

- Vi forventer nogle meget præcise resultater, også fordi folk ikke skal sidde og huske langt tilbage, når de svarer, siger Bendt Johansen, der naturligvis ikke selv bruger tid på at taste SMS-spørgsmålene. Det kører automatisk via et specialudviklet IT-system, der også opsamler svarene.

Skakmat af systemetFor nogle rygpatienter i det danske sundhedsvæsen kører behandlingsfor-løbet så skævt, at de mister tilknytningen til arbejdsmarkedet og havner på et socialt sidespor. Det har store menneskelige omkostninger for den enkelte og store økonomiske omkostninger for samfundet.Derfor arbejder rygcentret i Ringe på at udvikle metoder, der dels kan samle de patienter op, som bliver sat skakmat i krydsfeltet mellem syge-husvæsen og socialvæsen, dels kan forebygge kroniske forløb. Leder af rygcentret, professor Claus Manniche forklarer:- Der er en gruppe patienter, der havner i en blindgyde i dag. Nemlig dem som har været sygemeldt i 1-2 år med en rygsygdom uden at få en korrekt diagnose og den relevante behandling. De kan ikke henvises til os,

fordi de har været syge for længe, og de kan ikke få dagpenge mere, så de havner på kontanthjælp. Og når de kommer i arbejdsprøvning, går det typisk ad h til, fordi deres ryg ikke kan klare det.- Vi kunne godt tænke os at kortslutte beslutningsprocessen og give de sociale beslutningstagere et bedre grundlag for at komme videre, når situationen er gået i hårdknude, fortsætter Claus Manniche.Midlet hertil er så præcis en diagnose som muligt, stillet af rygcentrets tværfaglige team. Med den i hånden kan klienterne gøres til patienter igen og dermed få lov at starte forfra, så at sige. Rygcentret har netop indgået en aftale med Odense Kommune om et konkret projekt, hvor tidligere langtidssygemeldte kontanthjælpsmod-tagere med dårlig ryg får netop denne mulighed..

Det handler om discus-degeneration - den meget udbredte form for nedslidning, der sker i ryggen på os med årene. Til trods for at discusforandringerne kan se farlige ud på røntgen, har behandlere hidtil ment, at det generelt ikke har den store kliniske betydning. Det har vist sig ikke at være korrekt. Ved at studere symptomerne hos 412 40-årige fynboer har et for-skerhold fra rygcentret påvist, at discus-degene-ration kan være et endog meget sikkert tegn på alvorlig rygsygdom.- Hvis man har discus-degeneration samtidig med, at man har Modic-forandringer, er der en meget stor sandsynlighed for, at man har smerter i ryggen, forklarer fysioterapeut ph.d. Per Kjær.Sammen med biostatistiker ph.d. Lars Korsholm, speciallæge i diagnostisk radiologi Joan Solgaard, kiropraktor og forskningsprofessor Charlotte Le-boeuf-Yde og professor dr.med. Tom Bendix stod han bag den artikel, som blev publiceret i tidsskriftet European Spine Journal i september 2006, og som gav holdet den eftertragtede pris, Best Paper Award fra Spine Society of Europe. Artiklens titel var: ”Modic changes and their associations with clinical findings.”- Vi mener selv, at vi har fundet the missing link, som kan forklare, hvorfor nogle patienter med discus-degeneration har rygsmerter, mens andre ikke har. Vores undersøgelser viser, at smerterne opstår hos dem, som samtidig har væskefyldte ansamlinger i ryggen – det som vi kalder Modicforandringer, for-klarer forskningsprofessor Charlotte Leboeuf-Yde.

Hun mener, opdagelsen er væsentlig, fordi man nu kan give disse patienter mere klar besked om, hvilke forholdsregler, de bør tage. - Vi har ingen behandling til dem endnu, men nu kan vi i det mindste sige til folk, at din MR-skanning viser, at du har det her, så det er altså årsagen til, at du har ondt. Det er en specifik diagnose, som man kan forholde sig til, forklarer Charlotte Leboeuf-Yde.- Desuden viser vores kliniske erfaring, at denne patientgruppe ikke altid har godt af at træne, og det er jo nok så vigtigt at få formidlet, tilføjer hun.Projektet er baseret på en donation fra Indistriens Arbejdsskadeforsikring (nu Topdanmark) på 20 mil-lioner kr. til indkøb af MR-skanner, etablering af rygforskningscentret og gennemførelse af en større epidemiologisk undersøgelse.

Modic-forandringernes betydning for udviklingen af rygsmerter kan ikke længere afvises. Sidste år fik vores forskere en hæderspris for at have dokumenteret en ny, overraskende sammenhæng.

Så kom beviset

Vi graver videre

Det er fortsat ikke muligt at forklare, hvorfor Modic-forandringer opstår

hos nogle og ikke hos andre med discus-degeneration, endsige hvorfor

Modic-forandringerne i det hele taget udvikler sig. RygforskningsCentret

arbejder på at skaffe finansiering til et projekt, der kan give svar på disse

væsentlige spørgsmål.

RygforskningsCentret har i forvejen to forskningsprojekter om emnet.

Nemlig kiropraktor Tue Secher Jensens ph.d-projekt “Modic changes and

low back pain – prevalence, development over time and prediction,”

finansieret af Fonden til fremme af kiropraktisk forskning og postgraduat

uddannelse. Samt kiropraktor Rikke Krüger Jensens ph.d.-projekt, ”Reha-

bilitering af patienter med Modic-forandringer i lænderyggen – en klinisk

kontrolleret, randomiseret undersøgelse,” finansieret af VELUX Fonden.

Et tredje projekt, som fysioterapeut ph.d. Hanne Albert står for, vil i løbet af

de kommende år klarlægge, om antibiotika har en positiv behandlingsef-

fekt hos patienter med Modic-forandringer. Undersøgelsen bygger på

en hypotese om, at Modic-forandringerne skyldes en bakteriel infektion

i discusskiven, som man derfor kan behandle medicinsk. Hanne Alberts

projekt er finansieret af en lang række fonde foruden hovedsponsoren IMK

Almene Fond.

16 17

Alice Kongsted Kiropraktor, ph.d.

Anne Mølgaard Mogensen Kiropraktor

Bendt Johansen Kiropraktor, forskningsassistent, cand.scient, san

Bill Aplin Frederiksen Kiropraktor

Charlotte Leboeuf-Yde Forskningsprofessor, ph.d.

Claudia Franz Kiropraktor

Jakob van Dijk Kiropraktor

Lise Hestbæk Forsker, kiropraktor, ph.d.

Pia Havn Sørensen Forsker, kiropraktor

Rikke Krüger Jensen Forskningassistent, kiropraktor

Susanne Vesterager Kiropraktor

Søren O’Neill Kiropraktor, ph.d.-studerende

Tue Secher Jensen Kiropraktor, ph.d.-studerende

Anders Thorup Andersen Fysioterapeut

Birthe Pedersen Fysioterapeut

Dorit Madsen Fysioterapeut

Dorte Lemvigh Overfysioterapeut

Hanne Albert Forsker, fysioterapeut, ph.d.

Hanne Rasmussen Fysioterapeut

Heidi Aagaard Fysioterapeut

Jannick Vaaben Johansen Fysioterapeut

Kasper Ussing Fysioterapeut

Kennet Blidegn Fysioterapeut

Lars Morsø Forskningsassistent, fysioterapeut

Lis Fredslund Hansen Fysioterapeut

Per Kjær Forsker, fysioterapeut, ph.d.

Tine Bremmelgaard Fysioterapeut

Vivi Toftegaard Pedersen Fysioterapeut

Anette Greve Sygeplejerske

Birte Rasmussen Sygeplejerske

Hanne Ellegaard Sygeplejerske, psykoterapeut

Ida Bhanderi Afdelingssygeplejerske

Lene Kiertzner Sygeplejerske

Ruth Christiansen Sygeplejerske

Bente Thomsen Afdelingslæge, lektor

Claus Manniche Professor, dr.med. ledende overlæge

Joan Solgaard Sørensen Overlæge, konsulent

Lene Marie Isaksen Overlæge

Niels Egund Overlæge, konsulent

Niels Wedderkopp Overlæge, lektor, ph.d.

Viggo Karstein Jensen Afdelingslæge

Jette Sanchez Radiograf

Susanne Elgaard Havndrup Medhjælper

Susanne Petersen Radiograf

Tina Bonde Medhjælper

Ulla Hansen Medhjælper

Søren Clemens Socialrådgiver

Anette Bondo Koordinerende lægesekretær

Anette Krum Lægesekretær

Anna Skov Lægesekretær

Bente Willer Ottosen Forskningssekretær, datamedarbejder

Bettina Møllegaard Ledende lægesekretær

Conny Laxy Lægesekretær

Dorthe Vivian Andersen Lægesekretær

Helle Nikolajsen Lægesekretær

Lone A. Poulsen Nielsen Lægesekretær

Pernille Kiehn Clausen Lægesekretær

Stine Camilla Nipgaard Lægesekretær

Tina Larsen Lægesekretær

Hele holdet

18 19

Vores erfaring er, at forskernes forankring i den kliniske hverdag er af afgørende betydning for resultaternes anvendelighed. Derfor er mindst halvdelen af alle vore medarbejdere beskæftiget både i forskningen og i den daglige patientbehandling.

Den samlede medarbejderstab består lige nu af 59 personer fordelt på følgende faggrupper:

Pendulorlov Kiropraktorerne Rikke Krüger Jensen og TueSecher Jensen er begge ansat i forsknings-enheden i Ringe. Begge er i gang med spænd-ende projekter om Modic-forandringernesbetydning og behandling, og så er de desudengift med hinanden.Da parret fik barn nummer to blev barselsor-loven delt på en lidt usædvanlig måde.I de sidste 16 uger af barselsorloven har Tue ogRikke på skift været på arbejde og hjemme ogpasse lille Emil. Det vil sige to en halv dag påarbejde - to en halv dag hjemme. - Det har været rigtig godt, siger Rikke om densuperfleksible orlovsaftale.- Det har gjort, at vi karrieremæssigt er blevetprioriteret lige meget, og det tror jeg er vigtigt.Desuden har det betydet, at vi begge har fåetet nært forhold til vores søn, forklarer hun.Set fra arbejdspladsens side er der også fordelei, at imødekomme medarbejdernes individu-elle behov.

Internationalt skulderklap Kun tre gange før i historien er det sket, at den pre-stigefyldte pris, Best Paper Award fra Spine Society of Europe, er tilfaldet danske forskere. Så det var en meget stolt delegation af rygforskere fra Ringe, der i oktober 2006 drog til det videnskabelige selskabs års-kongres i Istanbul, hvor prisen bestående af 10.000 euro blev overrakt os.Årsagen til hæderen var artiklen ”Modic changes and their associations with clinical findings,” som blev publiceret i tidsskriftet European Spine Journali september 2006. Forfatterne bag var forsker og ph.d. Per Kjær, biostatistiker ph.d. Lars Korsholm, speciallæge i diagnostisk radiologi Joan Solgaard, kiropraktor og forskningsprofessor Charlotte Le-boeuf-Yde og professor dr.med. Tom Bendix. Alle med tilknytning til rygcentret.Sammen har de påvist, at nøglen til forståelsen af folkesygdommen ondt i ryggen måske ligger et helt andet sted, end man hidtil har antaget, og at de såkaldte Modic-forandringer spiller en væsentlig rolle i den forbindelse. Mere om dette på side 17.

ÆREFULDT BIJOB Sidste år blev en af vore medarbejdere, forsker og fysioterapeut, ph.d. Hanne Albert udnævnt til assisterende redaktør for et af de fineste tidsskrifter indenfor rygverdenen. Nemlig “ European Spine Journal.” Et meget ærefuldt hverv, der som Hanne Albert bemærker, ”des-værre også er forbundet med at levere meget ubetalt arbejde.”

Underholdningen var i topklasse, da der blev holdt personalefest den 21. juni 2006 i anledning af 10-året for ombygningen af det gamle sygehus i Ringe til moderne rygcenter kombineret med leder af rygcentret Claus Manniches 50 års fødselsdag. Personalerevyen ”RYG - RYGGERE – RYGGEST” tog mange relevante emner under kærlig behandling, blandt andet i glansnummeret ”Smerte for en aften - senen er din.” Ingen blev skånet, allermindst fødselaren, der efterfølgende kunne trøste sig med en vaskeægte bjørn i form af en sammenskuds-gave fra personale, familie og venner: et isbjørneskind fra Grønland.

Det ryggede

Claus MannicheLow Back Pain Forum VIII, Amsterdam 7-10/4.

Tema Forskningsdag, Amtrådsforeningen, København 19/9, Indlæg: Hvordan opbygges og vedligeholdes videnskabelige miljøer? Size Does Matter.

Dansk Reumatologisk selskabs efteruddannelseskursus, Kolding 1/9, præsentation: Modic forandringer en ny klinisk entitet.

American College of Rheumatology, Congress, Washington DC, nov.

American College of Radiology, Congress, Chicago, nov.

Pia Havn SørensenSSE, Istanbul, 25-28/10, poster: Does Modic changes present with a specific clinical picture?

Hanne AlbertFagfestival for Fysioterapeuter, Odense 23-25/4, præsentationer: 1. Konservativ behandling til Discusprolaps patienter. 2. Modic forandringer efter en lumbal discusprolaps.

Forskningens dag, Middelfart 6/4, præsentation: Konservativ behan-dling til Discusprolaps patienter.

Low Back Pain Forum VIII, Amsterdam 7-10/4, præsentationer:1. Modic changes, the prevalence and relationship to lumbar disc herniation. A possible new pathogenesis of low back pain 2. Antibiotic treatment of patients with low back pain associated with Modic changes.

ISSLS, Bergen 14-17/6, præsentationer: 1. Antibiotic treatment of patients with low back pain associated with Modic changes. 2. Modic changes, the prevalence and relationship to lumbar disc her-niation. A possible new pathogenesis of low back pain

European Spine Congress, Istanbul 25/10, præsentation: Antibiotic treat-ment of patients with low back pain associated with Modic changes.

Rygtemadag for Danske fyioterapeuter, København 24/4, foredrag: Konservativ behandling til Discusprolaps patienter

Tværfaglig rygtema-aften, København 28/8, foredrag: Konservativ be-handling til discusprolaps patienter og Modic forandringer efter lumbal prolaps

Årsmøde for Foreningen af sygeplejersker til Stomipatienter, Faaborg 7/11, foredrag: Bækkenbundens funktion og træning

Temaaften for praktiserende læger , Roskilde 7/11, foredrag: Konservativ behandling til Discusprolaps patienter og Modic forandringer efter lumbal prolaps.

Lægedage, København , foredrag: Konservativ behandling til Discuspro-laps patienter og Modic forandringer efter lumbal prolaps.

Tema aften for kiropraktorer i Vestsjællandskredsen, Slagelse 23/11, foredrag: Konservativ behandling til Discusprolaps patienter og Modic forandringer efter lumbal prolaps.

Caserapport kursus, Odense 4/2, foredrag: Hvordan man skriver en Case Rapport.

Charlotte Leboeuf-YdeProfessional program at General Assembly for Finnish Chiropractors’ Association, Finland 4/3, præsentation: The present evidence base for chiropractic practice. Diagnosis and prognosis.

European Youth heart Study: Children, physical activity and health, Odense 24/4, præsentation: New horizons in back pain research in children.

Tema forskningsdag, Amtsrådsforeningen, København 19/9, præsenta-tion: Hvilke patienter skal behandles hos kiropraktor?

Forskernes eksterne aktivitetKonferencer, kongresser og kurser 2006.

Professional program at assembly for Finnish Chiropractors’ Association, Finland 21/10, Workshop on practice patterns.

Professional program at general assembly of Danish Chiropractors’ As-sociation, Slagelse 10/11, præsentationer: 1. Which patients get better with chiropractic care? 2. Modic changes.

Présentation génerale sur la chiropractie pour la profession médicale (Information om kiropraktik for den medicinske profession), Paris 29/11, præsentation: Recherche et les chiropracticiens (Forskning og kiroprak-torer).

Tue Secher JensenTema Forskningsdag, Amtrådsforeningen, København 19/9, præsenta-tion: Diskusprolaps - er store prolapser et stort problem?

Fagligt program til årsmøde i Dansk Kiropraktor-Forening, Slagelse 10/11, præsentation: Modic-forandringer og lændesmerter.

Åben Forskerdag, Syddansk Sundhedsvidenskabeligt Forskningsforum, Fredericia 6/4, poster: Enhanced MRI findings in two groups of LBP patients and asymptomatic controls – Baseline data.

Tema Forskningsdag, Amtrådsforeningen, København 19/9, poster: MRI Changes over Time of Disc Contour in Patients with Sciatica Treated Con-servatively - Size Does Matter. Forskningens Dag, Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, SDU, Odense 2/11, poster: Modic changes and low back pain in the general population: Prevalence, development over time, and prediction.

Niels WedderkoppDansk Reumatologisk selskabs efteruddannelseskursus, Kolding sept, præsentation: Modic forandringer en ny klinisk entitet.

Søren O’NeillIASP Research Symposium 2007: Fundamentals Of Musculoskeletal Pain, 7-9/5 University of Aalborg, poster: Electrical stimulation of lumbar facetjoint - an experimental model of low back pain.

Lise HestbækLow Back Pain Forum IIX i Amsterdam, juni.

Alice KongstadWhiplash symposium for klinikere, Rygcenter Fyn, Odense 7/4, foredrag: 1. Effekt af tidlig intervention efter piskesmældstraume. 2. Piskesmældssyndrom og posttraumatisk stress – er der en sammen-hæng? 3) Diagnoser efter piskesmæld – et bud på relevante undergrupper.

Forskningstemadag, Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Dansk Kiro-praktor Forening, København 19/9, foredrag: Fra ryg til krop! – kiroprak-tisk forskning betyder målrettet patientbehandling.

Eurospine 2006, the Spine Society of Europe, Istanbul 25. – 28/10, præsentation: Whiplash-Associated Disorders. Does early intervention matter? Poster: Does post-traumatic stress predict chronic whiplash-as-sociated disorders?

20 21

ÅRETS KIROPRAKTORPå generalforsamlingen i maj 2006 i

kiropraktorernes internationale para-

plyorganisation, European Chiropractors’

Union, blev forskningsprofessor

på rygcentret, Charlotte Leboeuf-Yde,

udnævnt til “Chiropractor of the Year.”

Baggrunden for dette fornemme kolle-

giale skulderklap er Charlotte Leboeuf-

Ydes mangeårige, flittige forsknings-

indsats, som har været med til at

præge kiropraktorfagets udvikling på

verdensplan.

22

Morsoe L, Hartvigsen J, Puggaard L, Manniche C: Nordic Walking and chronic low back pain: Design of a randomized clinical trial. BMC Mus-culoskeletal Disorders 2006, 7:77 (2 October 2006).

Stochkendahl MJ, Christensen HW, Hartvigsen J, Vach W, Haas M, Hestbaek L, Adams A, Bronfort G: Manual examination of the spine: a systematic critical literature review of reproducibility. J Manipula-tive Physiol Ther. 2006 Jul-Aug;29(6):475-85, 485.e1-10. Review. PMID: 16904495.

O’Neill S, Manniche C, Graven-Nielsen T, Arendt-Nielsen L: Genera-lized deep-tissue hyperalgesia in patients with chronic low-back pain. European Journal of Pain 2007; 11, 4: 415-420.

Hestbaek L, Leboeuf-Yde C, Kyvik KO: Is comorbidity in adolescence a predictor for adult low back pain? A prospective study of a young popu-lation. BMC Musculoskelet Disord. 2006 Mar 16;7:29. PMID: 16539740.

Hestbaek L, Leboeuf-Yde C, Kyvik KO: Are lifestyle-factors in adoles-cence predictors for adult low back pain? A cross-sectional and prospec-tive study of young twins. BMC Musculoskelet Disord. 2006 Mar 15;7:27. PMID: 16539729.

Hestbaek L, Leboeuf-Yde C, Kyvik KO, Manniche C: The course of low back pain from adolescence to adulthood: Eight-year follow-up of 9600 twins. Spine. 2006 Feb 15;31(4):468-72. PMID: 16481960.

Andersen LB, Norge, Norges Idrettshögskole, Wedderkopp N, Le-boeuf-Yde C: Association between back pain and physical fitness in adeolescents. Spine 2006; 31:1740-1744.

Hestbaek L, Leboue-f-Yde C, Kyvik K, Manniche C: The course of low back pain from adolescence to adulthood, eight years follow-up. Spine 2006; 31: 468-472.

Hestbaek L, Leboeuf-Yde C, Kyvik K: Are lifestyle-factors in adolescence predictors for adult low back pain? A cross-sectional and prospective study of young twins. Biomed Central Musculoskeletal Disorders 2006;7: 27-34.

Hestbaek L, Leboeuf-Yde C, Kyvik K: Is comorbidity in adolescence a predictor for adult low back pain? A prospective study of a young popu-lation. Biomed Central Musculoskeletal Disorders 2006; 7: 29-36.

Leboeuf-Yde C, Larsen K, Musculoskeletal Research Unit, Holstebro Hospital, Ahlstrand I, Sweden, Pliktverket, Volinn E, University of Utah, USA: Coping and back problems: Analysis of multiple data sources on an entire cross-sectional cohort of Swedish military recruits. Biomed Central Musculoskeletal Disorders 2006; 7: 39-48.

Larsen K, Denmark, Musculoskeletal Research Unit, Holstebro Hospital, Leboeuf-Yde C: Coping and back problems. A prospective observational study of Danish military recruits.Journal of Manipulative and Physiological Therapies 2006; 29: 619-625.

Hansen B, Simonsen T, Leboeuf-Yde C: Motion palpation of the lumbar spine. A problems with the test or the tester? Journal of Manipulative and Physiological Therapies 2006; 29: 208-212.

Jensen T, Albert H, Sorensen J, Manniche C, Leboeuf-Yde C: Natural course of disc morphology in sciatica – an MRI study using a standard-ized qualitative classification system. Spine 2006; 31:1605-1612.

Kjaer P, Korsholm L, Bendix T, Leboeuf-Yde C: SSE-Award Winning Paper 2006: Modic changes and their associations with clinical findings. European Spine Journal 2006;15: 1312-1319.

Oestergaard M, Kjaer M, Manniche C, Norregaard J, Wiell C, Hetland ML, Andersen LS.: Progress in rheumatology. The Danish Society of Rheumatology. Ugeskr. Laeger. 2006 Mar 20; 168(12): 1240. Danish.

Kjaer P, Albert H, Jensen TS, Leboeuf-Yde C, Bendix T, Wedderkopp N, Manniche C: Back pain, radiology and end plate changes by means of Modic. Ugeskr Laeger,. 2006 Apr 24; 168(17): 1668-9; author reply 1669.

Lauridsen HH, Hartvigsen J, Manniche C, Korsholm L, Grunnet-Nils-son N.: Danish version of the Oswestry disability index for patients with low back pain. Part 2: Sensitivity, specificity and clinically significant improvement in two low back pain populations. Eur Spine J. 2006 Nov: 15(11): 1717-28, Epub 2006 May 31. Erratum in: Eur Spine J. 2007 Jan; 16 (1): 135-6.

Lauridsen HH, Hartvigsen J, Manniche C, Korsholm L, Grunnet-Nilsson N.: Danish version of the Oswestry Disability Index for patients with low back pain. Part 1: Cross-cultural adaptation, reliability and validity in two different populations. Eur Spine J. 2006 Nov; 15(11): 1705-16. Epub 2006 May 31.

Bendix T, Manniche C: Back pain. Ugeskr. Laeger 2006 May 15; 168(20): 1954-7, Review. Danish.

Jensen TS, Albert HB, Soerensen JS, Manniche C, Leboeuf-Yde C:Natural course of disc morphology in patients with sciatica: A MRI study using a standardized qualitative classification system. Spine. 2006 Jun 15;31 (14): 1605-12; discussion 1613.

Lauridsen HH, Hartvigsen J, Manniche C, Korsholm L, Grunnet-Nilsson N:Responsiveness and minimal clinically important difference for pain and disability instruments in low back pain patients. BMC Musculoskelet Disord. 2006 Oct 25; 7:82.

Kjaer P, Bendix T, Sorensen JS, Korsholm L, Leboeuf-Yde C: 2007 “Are MRI-defined fat infiltrations in the multifidus muscles associated with low back pain?”, BMC.Med, vol. 5, p. 2.

Publikationer 2006

Cooper AR, Wedderkopp N, Wang H, Andersen LB, Froberg K, Page AS:Active travel to school and cardiovascular fitness in Danish children and adolescents. Med Sci Sports Exerc. 2006 38(10): 1724-31.

Moller NC, Wedderkopp N, Kristensen PL, Andersen LB, Froberg K: Secular trends in cardiorespiratory fitness and body mass index in Dan-ish children: The European Youth Heart Study. Scand J Med Sci Sports. 2006

Houshian S, Seyedipour S, Wedderkopp N: Epidemiology of bacterial hand infections. Int J Infect Dis. 2006 10(4):315-9.

Kristensen PL, Wedderkopp N, Moller NC, Andersen LB, Bai CN, Froberg K: Tracking and prevalence of cardiovascular disease risk factors across socio-economic classes: a Longitudinal substudy of the European Youth Heart Study. BMC Public Health 2006 27;6.

Solgaard J, Kjaer P, Jensen TS, Andersen P, Røntgen-diagnostisk Afd., OUH, Odense: Low field magnetic resonance imaging of the lumbar spine: Reliability of qualitative evaluation of disc and muscle parameters. Acta Radiologica 2006 47;9 947-953.

Jensen TS, Albert HB, Soerensen JS et al: Natural course of disc mor-phology in patients with sciatica: an MRI study using a standardized qualitative classification system. Spine 2006;31:1605-12.

Albert HB, Godskesen M, Westergaard JG: Risk Factors in developing Pregnancy-Related Pelvic Girdle Pain. Acta Obstetrica et Gynecologica 2006;85:539-44.

Kjær P, Albert HB, Jensen T et al: Rygsmerter, radiologi og endeplade-forandringer ad modum Modic. Ugeskrift for læger. 2006;168: 1668: Reproduction of the Lumbar Lordosis: A Comparison of Standing Radio-graphs versus Supine MRI obtained with Straightened Lower Extremities J Manipulative Physiol Ther. 2007;30:26-30.

Jensen TS, Albert HB, Sorensen JS, Manniche C, Leboeuf-Yde C: Mag-netic Resonance Imaging Findings as Predictors of Clinical Outcome in Patients With Sciatica Receiving Active Conservative Treatment. J Manip Ther Phys, 2007;30(2):98-108.

Bendix T: Physical exercises and low back pain, Scand J Med Sci Sports 2006;16:217-8.

23

Udgivet af Rygcenter Fyn i Ringe

Trykkeri: one2one, Odense

Oplag: 1.250 stk.

Papir: Scandia 2000

Grafisk design: www.enggaardgrafik.dk

Fotos: www.photozone.dk

Tekst og tilrettelæggelse: www.contekst.dk