Det gode projekt46h – april 2009

Projektet

Det projekt, I står over for, er principielt set en mini-udgave af de øvrige tekst-formater i den akademiske verden: Den videnskabelige tekst

Projektet BA-projektet▪ Specialet▪ Ph.D.-afhandlingen

Doktor-disputatsen

Disposition

Nyhedstrekanten holder pause

Disposition

En videnskabelig tekst består af:1. Forside, indhold m.v.2. en indledning3. en ”krop”, som oftest er tyngdepunktet

- det er her, der analyseres og gøres ved

4. en afslutning (konklusion)5. litteratur, noter, etc.

Byggestene i de fleste videnskabelige tekster

problemformulering, fagligt spørgsmål metode, fremgangsmåde teoripræsentation præsentation af empirisk felt, herunder eventuelt historik indsamling af data analyse resultater, løsningsforslag, tolkninger vurdering, diskussion konklusion perspektivering

Disposition

Indledning Problemfeldt▪ Hvor er vi henne, hvad er emnet for opgaven i bred

forstand, hvor starter afgrænsningen? Problemformulering▪ Hvordan kan dine interesser og din undren

formaliseres? Det gælder både om at være præcis, dvs. tydelig, og om at foretage en afgrænsning: Hvad skal med og hvad skal ikke med?

Disposition

Indledning, fortsat ...

Selektionskriterier eller afgrænsning

▪ Hvorfor er dit med i stedet for dat - hvad berettiger udvælgelsen?

Metode

▪ Hvilke analyseværktøjer og evt. teorier vil du bruge? Fortæl, hvordan du vil gribe analysen an

▪ Kan du forankre metoden (optikken) i en bunke tekster, måske en ”teori”?

▪ ”gearskift” Hvordan kommer læseren fra s. 1 til s. XX? Hvad er der i vente?

Disposition

Krop Analysen▪ Analyse betyder egentlig ”skille ad”,

hvorimod syntese betyder ”samle”. ▪ Det er vigtigt at have en god balance mellem

at skille ad og samle (måske på en ny måde).▪ Forfølgelse af f.eks. tematisk pointe▪ Hvordan tematiseres (vises, iscenesættes, fortælles)

jeres budskab?▪ Illustrer gerne med eksempler

Du må meget gerne gå dybt ned (f.eks. i den produktion, du roder og regerer i, men husk at få læseren med op igen!)

Disposition

Afslutning Perspektivering Opsummering/konklusion Videre arbejde

Litteratur, appendix, m.v.Vigtigt!

At konkludere ...

Del-konklusioner Godt som arbejdsredskab Men: ikke altid velegnet til selve teksten (måske bliver den

sådan lidt for fysikrapport-agtig ...) Eksperimenter med den rette form (opsamlinger)

Konklusion Konkluderer på din undersøgelse, men må også gerne efterlade

et par interessante, uafdækkede pointer (så man kan skrive den næste bog… ;-)

TEST: Del-konklusioner 1, 2 og 3 skal være ”lig med” konklusionen (ellers er der nok gået noget galt ...)

Litteraturliste (Ex.)

Alter, Jonathan: “The Weird World of Secrets and Lies”, in Newsweek, nr. 22, 1998

Bolter, Jay David and Richard Grusin: Remediation. Understanding New Media, Cambridge, Mass. 1999

De Certeau, Michel: The Practice of Everyday Life, Berkeley 1984 [1974]

Elmer, Greg: Profiling Machines: Mapping the Personal Information Economy, Cambridge, Mass. (in press),

Stil Hvordan skal opgaven skrives? Hvilken stil skal benyttes? Det er videnskabeligt, men det er ikke

fremmedord og litteraturreferencer for enhver pris

Fokusér på, at du konsekvent arbejder med to tekster: 1) en, der er summen af kontinuiteten i dit arbejde med stoffet, og 2) en, der kan præsenteres som en syntese af 1 for en læser

Læser? En studerende på et tilsvarende niveau, men fra et andet fag. Kender du sådan én?

LÆSEREN ER IKKE MIG (altså SRH)!

Stil

Tre paradigmer inden for den videnskabelige stil: 1. Tysk grundighed (mange underinddelinger, præcision, ingen

humor, knastørt, lange forskningsoversigter, prætentiøst, men på en lidt tandløs måde ...)

2. Fransk, cirklende, nærmest essayistisk stil. Kredser om en tematisk pointe, knap så hypotaktisk opbygget, bliver let rodet og selvsmagende ...

3. Amerikansk stil: vekslen mellem teori og praksis, case-orienteret, mange eksempler - nogle gange for over-pædagogisk ...

Stil

Det hele ligger i variationen ... Brug gerne lidt frækt sprog, men kun FÅ

GANGE Understreg gerne pointer ved gentagelser,

men IKKE HELE TIDEN Henvis gerne til dig selv (f.eks. at du i næste

afsnit vil gøre sådan og sådan, men IKKE KONSTANT)

Veksle mellem korte og lange sætninger, begyndelser, synonymer osv.

En god opgave skrives igennem flere gange - HUSK: den sidste ”åh, jeg gider ikke mere” ’koster’ en karakter ...!

Argumentation

Den klassiske, videnskabelige tekst bygger på en TESE, som skal være FALSIFICERBAR - dvs. man skal kunne gå den efter i sømmene

Derfor er argumentationen vigtig Argumentationen er din (og dermed også

læserens) vej igennem landskabet. Derfor er argumentationen som en rejse med ledsager ...

Tænk på det som en serie af ”hvis”-”så”’er - og test dig selv og din tekst: har du glemt nogle mellemregninger? Kan andre følge din tankegang? ”Hopper” du til konklusionen for hurtigt?

Argumentation

Husk at skelne skarpt mellem Analyse og Beskrivelse

Altså: du er i et INTERPRETERENDE mode (du analyserer), når du f.eks. fortæller din læser (og argumenterer for), hvad stilen i en produktion er. Det kan så være understøttet med eksempler

Du er i et DESKRIPTIV mode (du beskriver), når du f.eks. kort genfortæller en handling, refererer til en andens analyse (af ”din” tekst), osv.

Formalia

En god opgave er en balancegang mellem form og indhold

Det nytter ikke noget, dine tanker er enormt gode, hvis dit sprog er rodet, og dine pointer er uargumenterede osv.

KONSISTENS: brug de samme slags fodnoter hele vejen igennem, samme stavemåder, samme citatpraksis, samme bla og samme bla.

DETTE PUNKT GIVER DIG MINDST EN KARAKTER!!

Perspektiver

Har du stødt på en interessant film, bog, en god idé - osv. - fornylig? Måske er det relevant for din opgave

Perspektiver gerne - men hold styr på tangenterne.

Til sidst

Husk at skrivelyst, nysgerrighed og begejstring smitter: læseren kan også mærke det!

Men husk også, at dårligt sprog, sjusk, uensartethed og ”sloppy” argumentation trækker ned, UAGTET HVOR MANGE GODE IDÈER DU ELLERS MÅTTE FÅ!

Husk: I dømmes på jeres formidlingsevne Husk: I dømmes (også) på jeres evne til at

strukturere et stof Husk: I dømmes på jeres forståelse for emnet

OG jeres vilje til og sans for at bære en selvstændig ide igennem og argumentere for den