Beboernyt 2014/1 Februar

Beboernyt

FEBRUAR 1/2014

Vinderen af det

skønneste hjemSide 4

Reddet af

frivillige ildsjæle

Side 16

MødBonderøven

kendt fra TV

Side 12

BN februar 2014final indd 1 1/10/2014 1:41:14 PM

Beboernyt-febr-2014-final-2_250x250mm.pdf - 14:05:23 - January 10, 2014 - Page 1 of 24

2

8 14 16

indholdLeder 3

Anne og Søren VANDT 5

Vold og trusler er nedbragt 8

Afdelingsmøde? 10

Beboerarrangementer 12

Winni finder spændende historier i fortiden 14

Reddet af frivillige ildsjæle 16

MÅGER - en tiltagende plage 18

Tips til rengøring når du flytter ud 20

Kan du skrive? 21

Kontakt AAB 22

Bytteboliger 23

NORD

ISK MILJØMÆRKNING

541Tryksag

469



3

Kære læser

Et forsinket godt nytår og velkom-men til endnu et nummer af bebo-ernyt

Så er afdelingsmøderne nært forestå-ende Endvidere er det nu, at eventuelle

kandidater til årets initiativpris skal indstilles

Jeg vil gerne opfordre beboerne til at deltage i afdelingsmøderne, da afde-lingsmøderne er det forum, hvor du har mulighed for at få indflydelse på, hvad der skal ske i netop din afdeling i den nærmeste fremtid Det er her, det besluttes, om der kommer huslejestigning Her har du mu-lighed for at fremkomme med forslag, som kan blive debatteret på afde-lingsmødet

Initiativprisen uddeles til en eller flere personer, der i det forgangne år har gjort en uegennyttig indsats i boligområdet Læs mere om det inde i bladet

I dette nummer finder du også et opslag, hvor redaktionen på beboernyt

Leder

søger efter frivillige til at deltage i det spændende arbejde med bladet Det kan både være som fotograf eller skribent Det kan du også læse mere om inde i bladet

Rigtig god læselyst

Dan ChristensenAnsvarshavende redaktør



4

Tekst og foto | Lone Brock



Anne og Søren

VANDTKonkurrencen ”Det skønneste Hjem” som har kørt hen over det forgangne eft erår, er nu afsluttet Og vinderen er fundet Det blev Anne og Søren, som eft er to bedømmelsesrunder løb af med sejren

Anne og Søren er begge studerende og bor i en 2 værelses lejlighed på det attraktive Frederiksbjerg i afd 6 - Ingerslevgården Anne har boet i lejligheden i ca tre et halvt år Hun er tilfl ytter fra Vejle og var så heldig, at en onkel begavede hende med et boligbrev i dåbsgave Det blev adgangskortet til en lejlighed i AAB, da hun fl yttede til Aarhus og fi k brug for en bolig

Anne går op i boligindretning og kan lide at bruge tid på det ”Der skal være ro og orden Jeg er et ordensmenneske – og ingenting er overladt til tilfældigheder”, fortæller hun Alle unødvendige ting i lejlighed er fj ernet – der er kun, det vi bruger Jeg vil gerne give plads til de ting, der er her, så de kommer til deres ret

Lejligheden var ret medtaget og nedslidt, da hun fl yttede ind Så der blev brugt både tid og penge på at male det hele hvidt Og det har gjort lejlighe-den mere lys og venlig, siger Anne

Stuen rummer alt, hvad man behøver som ungt studerende par Der er gjort plads til både bøger, læseplads i lænestolen, sofahygge og et spisebord, som kan trækkes ud til, at der kan sidde 10 personer, hvis der skulle være behov for det I soveværelset har parret etableret et funktionelt skabssystem, som umid-delbart virker som et walk-in-closet uden af være det Det går fra gulv til loft , så al plads bliver udnyttet samtidig med, at det giver orden i tingene Soveværelset fungerer også som arbejdsplads Her er skrivebordet placeret foran vinduet for at udnyttet lyset optimalt Denne plads bliver brugt fl it-tigt til at læse og studere ved

”Jeg synes lejligheden er et godt eksempel på, at AAB rummer mange for-skellige typer mennesker, heriblandt unge studerende, som på få kvadrat-meter har skabt hjerterum, personlighed og funktionalitet på samme tid”, slutter Anne

5



6

BN februar 2014final.indd 6 10/01/14 13.58

6_250x250mm.pdf - 14:01:17 - January 10, 2014 - Page 1 of 1

Det skønneste

Hen over efteråret lancerede vi en konkurrence om det skønneste hjem i AAB, hvor alle beboere blev opfordret til at deltage. Ni beboere meldte sig på banen, og kapløbet mellem dem var tæt. Vi bringer her billeder fra de deltagendes boliger.

HJEMBolig i afd. 75 - Havnen

Bolig i afd. 23 - Kridthøjparken

Bolig i afd. 10 - Skovfaldet

Bolig i afd. 60 - Frederiksbjerg-Bo

Bolig i afd. 74 - Nørreport

Bolig i afd. 25 - Klostervangen

Bolig i afd. 9 - Viborggården

Bolig i afd. 75 - Havnen

Bolig i afd. 23 - Kridthøjparken

7



8

Vold og trusler er nedbragt

Behov for en indsats mod vold og truslerEjendomsservicefunktionærer og varmemestre bliver ind imellem ud-sat for vold og trusler fra beboerne i alment boligbyggeri I 2008 viste en landsdækkende undersøgelse fra Boligforeningen Lejerbo, at indenfor ét år havde:• 17% været udsat for trusler • 3% været ofre for vold

”Vi arbejder ofte alene, når vi f eks udfører syn I nogle områder er der mange socialt belastede familier og psykisk syge beboere, og det kan give os nogle udfordringer i hverdagen”, fortæller varmemester Kresten Petersen, som også er tillidsmand i AAB

Derfor gik Ejendomsfunktionærernes Fagforening, AAB og Boligkontoret Århus sammen om at finde nogle redskaber, der kunne nedbringe antallet af episoder og gøre hverdagen tryggere for medarbejderne

Projektet ”Tryghed og Sikkerhed” løb fra 2011 til 2013 og fik 1,5 mio kr i tilskud fra Forebyggelsesfonden Indsatsen blev nomineret til Arbejdsmiljø-prisen 2013 indenfor psykisk arbejdsmiljø

Kortlagde omfang af vold og truslerIndsatsen mod vold og trusler blev ledet af en styregruppe med repræsen-tanter fra AAB, Boligkontoret Århus, Ejendomsfunktionærernes Fagfor-ening og rådgivningsvirksomheden Alectia

Man begyndte med at kortlægge omfanget og arten af episoder med vold og trusler ved at lave interviews med udvalgte medarbejdere Herefter deltog alle ansatte i de to boligorganisationer i en spørgeskemaundersøgelse Driftspersonalet blev derefter sat sammen i dialoggrupper, hvor man med hjælp fra en konsulent analyserede situationerne På den måde blev behovet afklaret for værktøjer, uddannelse og organisatoriske tiltag

Uddannelse og registreringProjektet førte til:• Et uddannelseskoncept, hvor medarbejderne lærer at håndtere kon-

flikter via bl a videoklip på en DVD Nye medarbejdere kommer på kursus

• Systematisk registrering af alle episoder med vold, trusler og chikane • Systematisk opfølgning på alle episoder, om nødvendigt med psykolog-

hjælp mv • En voldspolitik • En kriseberedskabsplan

Værktøjerne gør ejendomsfunktionærerne i stand til at tale en begyndende konflikt ned På den måde forebygger de, at den udvikler sig

DVD’en med anbefalinger og erfaringer sendes nu ud til alle landets al-mene boligselskaber

Indsats gav hurtige resultaterEffekten var tydelig, da man lavede næste spørgeskemaundersøgelse halv-andet år senere: • Kun ca halvt så mange episoder med trusler, spyt, spark mv målt i en

periode på et halvt år • Et langt større kendskab til arbejdspladsens retningslinjer for håndte-

ring af vold og trusler • Færre følte sig ofte følelsesmæssigt berørt af deres arbejde • Flere oplevede, at deres kompetencer til at håndtere relationer til bebo-

ere var gode eller meget gode

Større åbenhed om vold og trusler En større åbenhed og tydelig opbakning fra ledelsen er de primære årsager til de fine resultater, mener Kresten Petersen og varmemester Henning Mejlgaard, som også har deltaget i projektet

Trusler, chikane og vold bliver nu systematisk registreret og fulgt op hos AAB og Boligkontoret Århus, og medarbejderne bliver klædt på til at håndtere konflikter. Resultatet er en væsentlig nedgang i antallet af oplevet vold og trusler.Indsatsen blev nomineret til Arbejdsmiljøprisen 2013. Nu bliver erfaringerne delt med boligorganisationer i resten af landet.

Tekst og foto | journalist Jonna Toft



99

”Nu er det legalt at snakke om, at man ind imellem oplever voldsomme episoder, og at man selv kan have en dårlig dag Tidligere holdt de fleste det for sig selv”, siger han

Åbenheden er vigtig for, om man trives I dialoggrupperne var den mang-lende åbenhed faktisk en stor udfordring for os Det var svært at få taget hul Men når én begyndte at fortælle, kunne de andre også

Alle episoder med trusler, voldsomt sprog, chikane eller vold bliver regi-streret i et detaljeret skema Det foregår primært sammen med Henning Mejlgaard Der bliver altså snakket om episoden, og hvis det er nødvendigt, bevilger ledelsen psykologhjælp eller andre former for opfølgning

Beboeren får et brev om, at sådan en opførsel tolereres ikke, og gentagelser kan i yderste konsekvens føre til, at beboeren bliver sat ud af lejligheden

En mand, der har været ejendoms-funktionær i 10 år, har højst sandsyn-ligt været udsat for trusler, chikane eller vold, i hvert fald verbalt.

Kresten Petersen”

”Alt skal registreres, og ledelsen bakker op Vi ved, at ledelsen står bag os, og at vi ikke skal stå alene med beboere, der opfører sig truende Det giver ro og tryghed”, siger Kresten Petersen

Kulturforandring kræver opbakning ”Det er jo en kulturforandring, vi har gennemført Det tager tid, og dermed koster det også penge Men medarbejderne er glade for den nye åbenhed, og de er ikke i tvivl om arbejdspladsens holdning til vold og trusler fra be-boere”, siger Kresten Petersen ”Vi har en god arbejdsplads, og vi kan se, at medarbejderne bliver i deres ansættelser i længere tid Så det er rigtig godt”

* Artiklen er fra Videncenter for Arbejdsmiljø

I AAB modtages der i gennemsnit cirka 9 - 12 anmeldelser årligt om trusler og vold.



10

Hvad er det lige, det er for noget det afdelingsmøde?Hvorfor skal vi nu til det afdelingsmøde?Det gider jeg ikke, det hele er alligevel bestemt!Hvem gider hører på, hvad jeg har at sige!

”Verner! Kom lige herud til far!”Verner kikker op og ud i gangen Han havde hørt, at hans far var kommet hjem, men havde besluttet at blive siddende på sit værelse For et par dage siden til sin 9 års fødselsdag havde Ver-ner af sin farmor fået den Lego kasse, han havde ønsket sig allermest nemlig Lego City Brandsta-tion, og den var han nu lige gået i gang med

”Verner! Kommer du Jeg har noget jeg gerne vil fortælle dig ”Denne gang kunne Verner godt høre, at det nok var bedst at komme med det samme ud i køk-kenet ”Du skal være alene hjemme i aften, jeg skal til afdelingsmøde henne i beboerhuset ””Hvem skal du møde” spurgte Verner, han tænkte lige nu mere på sine legoklodser, end på

hvem faren skulle møde ”Ja, men det er ikke sådan møde, jeg skal til et afdelingsmøde henne i beboerhuset, som jeg sagde ”

Verners far havde nemlig bestemt sig for at gå til afdelingsmødet For et par dage siden, havde han i vaskeriet mødt Vivi, Stines mor Stine går i Vernes klasse, og af og til havde Verners far derfor mødt Vivi, når der havde været noget på skolen De kom i snak, og Vivi fortalte om det snarlige afde lingsmøde, og om hvor hyggeligt det var at møde de andre beboere og høre om hus-lejen og om de kommende projekter Der skulle også være valg til bestyrelsen og aftemning om budgettet ”Afdelingsmøde”, gentog Verner og smagte længe og grundigt på ordet, ”hvor mange afdelinger

skal du møde?””En vil jeg tro, afdeling 36, det er jo den afdeling vi bor i ””Nå sådan” sagde Verner, ”ligesom på travbanen, der er der også afdelinger Man kan let komme op på 5 afdelinger, men så skal der også rendes stærkt ”

Verners farfar havde lige haft ham med til travløb, og det syntes Verner havde været meget interessant, mest fordi han havde vundet 143 kroner

”Nej Verner, det har ikke noget med travbanen at gøre Afdelingsmødet er en slags generalforsam-ling for alle, der bor her ””Må jeg så ikke komme med!” spurgte Verner,

Afdelingsmøde?

Meningerne er mange, argumenterne for ikke at komme er mange, men måske skulle du alligevel prøve at deltage i afdelingsmødet i år.

For der er plads til alle meninger, og der er plads til alle argumenterne i beboerdemokratiet du, som beboer i en almennyttig bolig, er med i.Allerede i begyndelsen af april går det løs, og inden sommerferien har langt de fleste boligafdelinger afholdt afdelingsmødet. Læs betragt-ninger omkring afdelingsmødet her ,og tag din beslutning.

Vi er faktisk rigtig dygtige!Dygtige til at bo i vores lejligheder, dygtige til at have folk ansatte og dygtige til at få dem til at arbejde for os! Gårdmændene, varmemestrene, inspektø-rerne for bare at nævne nogle, foruden hele admini strationen som betaler alle regnin-gerne for os og sender os opkrævningen på huslejen, naturligvis.Der udføres et stort arbejde, der bygger på gensidigt respekt og tillid.Vi, det er alle os, der bor almennyttigt eller i en boligforening, som vi ynder at kalde det. I vores boligforening, eller mere korrekt boligorganisation, AAB er der lige nu 57 boligafdelinger med i alt ca. 8.500 boliger og skønsmæssigt omkring 23.000 beboere.

Tekst | Hans Sejr Stentoft



1111

”Jeg vil gerne se en rigtig general ””Det er ikke for børn”, svarede Vernes far,”man skal være voksen, og der kommer heller ingen generaler ””Øv” sagde Verner, ”hvad skal vi have til aften?””Du skal have pizza, jeg skal spise henne på mødet ””Øv” sagde Verner igen

”Den er med pepperoni og skinke, din ynglings pizza Pizzabudet henne fra Amigos kommer med den om en halv time, og jeg går så lige bag-efter, mødet starter med spisning!”

Verner går tilbage til sit værelse, men han havde nu altså troet, at de skulle hygge sig sammen i aften, for i morgen skulle Verner over til sin mor

Samtidig tænker Verner, at han godt kunne se på sin far, at han var meget interesseret i at skulle til det der afdelings-generalforsamlings-møde henne i beboerhuset Han blev nok nødt til at spørge Stine i morgen henne i skolen, for hendes mor havde vist nok noget med generalerne at gøre

”Kom herud, du skal spise” siger Vernes far højt, ”skynd dig nu, ellers kommer jeg for sent ”Verner trasker igen ud i køkkenet og sætter sig til bordet og begynder at spise Han plejer at hygge sig sammen med sin far ved det lille bord Men ikke i dag

”Pas på dig selv, jeg smutter nu!”Verner kikker op med et stykke pizza i hånden

Og det er vi såmænd ikke alene om at bo på den måde. Cirka en halv million almennyttige boli-ger, eller næsten i hver femte danske bolig.

Så der er ikke noget at sige til, at Magasinet ”Byggeri”, der udgives af Dansk Byggeri, i 2013 har givet et alment boligbyggeri, Danmarkshu-sene i Rødovre, hæderlig omtale i kategorien ”bolig”. I øvrigt sammen med Isbjerget i Aarhus Ø. Der var ingen vindere i kategorien!

Frit valgVi vælger også selv de beboere, som skal vare-tage vores interesser i fællesskabet. Både fæl-lesskabet i vores egen afdeling og i fællesskabet med de andre boligafdelinger. Vi holder en gang om året vores generalforsam-

ling, eller rettere vores afdelingsmøde, så vi kan se vores dygtighed på papir i form af tal og bogstaver.Vi aftaler samtidig, hvordan det kommende år skal se ud og om planerne længere frem i tiden.Vi ser også på vores måde at bo sammen på, om der er nye ønsker, eller gamle former der skal justeres.

Afdelingsmøderne er lige om hjørnetMen som en del af fællesskabet er det også vig-tigt, at du tager del.Tager del i beslutningerne og giver din mening til kende, det er ganske bestemt i alles interesse. Vær åben, og vis respekt for din genbo, overbo eller nabo, og hør hvad de har at fortælle om fællesskabet.

Du får inden længe invitationen til afdelings-mødet i din boligafdeling.Skynd dig at sig JA TAK til indbydelsen, som din bestyrelse har sat sammen. Den indeholder sikkert også en invitation til spis-ning, som den invitation Verners far fik.Din afdelingsbestyrelse har måske endda bestemt at børnene i afdelingen også må komme med til spisningen, så der ikke er no-gen børn, der ligesom Verner, må sidde alene hjemme med en pizza.

Mød op og vær med, der er ikke noget, der ikke nytter, alle bliver hørt og respekteret.

På snarligt gensyn til årets afdelingsmøde,beboerdemokratiets festaften



12

Beboerarrangementer

12

Foredrag:”Amagermanden”

Tirsdag den 11. marts kl. 19.00

I et fængslende foredrag fortæller anklager Anne Birgitte Stürup om sine oplevelser med seriemorderen ”Amager-manden”, som hun sendte i fængsel på livstid. Det er historien om århundre-dets kriminalsag.Tilmelding i perioden mandag 24. februar kl. 10.00 til fredag 28. februar kl. 12.00. Foredraget foregår i AABs mødelo-kaler, Langelandsgade 50. letterne u

Foredrag:”Bonderøven”

Tirsdag den 25. februar kl. 19.00

Frank Erichsen kendes bedst af tv-seer-ne som Bonderøven, efter programmet af samme navn. Oplev Frank fortælle om livet på gården med alt hvad dertil hører, og kom bag de populære udsen-delser kendt fra TV.Tilmelding sker i perioden mandag 3. februar kl. 10.00 til fredag den 7. februar kl. 12.00. Foredraget foregår i AABs mødelokaler i Langelandsgade 50.

BesøgAarhus Bryghus

Onsdag den 26. februar kl. 18.30

Besøg Aarhus Bryghus, hvor aftenen byder både på rundvisning i bryggeriet og smagning af bryggeriets forskellige ølsorter.

Tilmelding sker i perioden mandag 17. februar kl. 10.00 til fredag den 21. februar kl. 12.00. Tilmeldte mødes på Aarhus Bryghus, Gunnar Clausens Vej 26, 8260 Viby J.

Klik ind på www.aabnet.dk og læs mere om de enkelte arrangementer, og hvordan du tilmelder dig.



13

Foredrag:Strøgets historie

Tirsdag den 25. marts kl. 19.00

Lars Svendsen har stort set opholdt sig på Strøget hele sit liv. Han er formand for Gadeforeningen Strøget og foredra-get vil naturligvis handle om Strøget også historisk, som i dag er Danmarks mest besøgte gadestrækning. Til-melding i perioden mandag 17. marts kl. 10.00 til fredag 21. marts kl. 12.00. Foredraget foregår i AABs mødelokaler, Langelandsgade 50. Der vil være mulig-hed for at købe bogen ”Strøget” til kun 150, - kr. stk.letterne u

Kammerkoncerti Musikhuset

Søndag den 30. marts kl. 15.00

Bratschens italienske navn er viola - og her møder du viola og hendes venner...Kammerkoncert med musikere fra Aar-hus symfoniorkester spiller værker af Rolla, Shirley, Hoffmeister, Devienne, Beethoven m.fl. Det foregår i Symfo-nisk Sal i Musikhuset.Tilmelding i perioden mandag den 10. marts kl. 10.00 til fredag den 14. marts kl. 12. Når din tilmeldelse er bekræftet afhenter du billetter i vores ekspedition i Langelandsgade 50.

Vinsmagning

Onsdag den 9. april kl. 18.00

Denne aften byder på vine fra Ar-gentina og Chile. Det er vin i den lidt billigere ende end tidl. vinsmagninger i AAB, men det har ingen effekt på den gode smag. Der vil blive smagt på 8 forskellige vine, hvortil der serveres lidt mundgodt. Tilmelding kan ske i perio-den mandag den 31. marts kl. 10.00 til fredag den 4. april kl. 12.Tilmeldte møder på adressen: Vinspe-cialisten, Viborgvej 161 C, 8210 Aarhus V ca. 10 minutter før arrangementet starter. erne u



14

Winni Østergaard, journalist, forfatter, og beboer i afd 60 - Frederiksbjerg-Bo tager imod på en solrig dag i oktober Vi skal sidde i køkkenet Jeg bliver rørt over det syn, der møder mig I en hyggelig krog med blåternet dug på bordet venter

kaffe og hjemmebagte, lune boller Blomster i en lille vase, stearinlys og chokolade Hjemmet er et åndehul af sommer på landet her midt i oktober-storbyen

Jeg får en lille rundvisning og ser arbejdsværelset, hvor Winni har skrevet om Helvig Pedersdatter Bøgerne er skrevet med et bemærkelsesværdigt vid, hvor man sideløbende med en medrivende fortælling, mærker histori-ens vingesus Vel at mærke vores egen danske historie, som bliver formidlet på en måde, så det ikke kun er tørre facts, men også konsekvenser, glæder og sorger for rigtige mennesker Imponerende er det, at Winni skulle ud-vikle sig til forfatter i perioden, fra hun var 60 til 70 år Det hele begyndte, som så meget andet i livet, ved en tilfældighed

Det forsvundne barn”Min kusine i Amerika, der er slægtsforsker, spurgte om hjælp til at finde et forsvundet barn”, fortæller Winni Hun søgte på landsarkivet i Viborg og brugte mange eftermiddage i den smukke, stemningsfyldte bygning ”Det var som om, der blev råbt fra alle hylder: ”Find mig, find mig”, smiler Winni, hvis øjne stråler ved mindet ”Jeg lærte mig efterhånden det tids-krævende arbejde, det er at orientere sig i en nogenlunde målrettet søgen og fandt - som en anden Sherlock Holmes - frem til, at den lille var død som toårig af strubehoste” Ved samme lejlighed erfarede Winni, at børnedødeligheden var chokerende stor i 1800-tallet ”Der har gået et rygte i min familie om, at min oldemor mistede 11 ud af 14 børn Det viste sig at holde stik, selv om de ikke alle døde som små ”

”Undervejs opdagede jeg også, at fire generationer af kvinder i min slægt fik deres første barn uden for ægteskab Det gjorde mig nysgerrig Hvordan klarede kvinderne det? Hvem forsørgede børnene? Hvem passede dem? Hvordan gik det dem?” Winni begyndte at overveje, hvad hun skulle med al sin viden og besluttede at skrive om sin tipoldemor, Helvig Pedersdatter,

dels fordi hun var enebarn, og dels fordi der fandtes så mange oplysninger om hendes liv og færden

Meget mere end folketællinger og historiske factsDet er bemærkelsesværdigt, at Winni, der har systematiseret og sammen-

Winni finder spændende historier i fortidenJeg plejer at møde Winni i vaskekælderen, hvor snakken går om løst og fast. Hun gjorde mig nysgerrig, da hun for tre år siden fortalte, at hun skulle i gang med tre-die bog i trilogien om Helvig Pedersdatter fra det lille samfund i 1800-tallets Refs i Thy. Læs hendes spændende historie her.



15

fattet de mange informationer fra kir-kebøger med historiske facts, ikke bare ”remser op”, men fortæller så levende Gennem folketællingerne kan Winni, der har fyldt ti kasser med håndskrevne noter fra arkiverne i Viborg, se, at ho-vedpersonen i hendes bøger har været plejebarn noget af sin barndom Winni, der mistede sin egen mor som fireårig, beskriver nøgternt og troværdigt ver-den set i barnehøjde

Annoncer fra 1800-tallets Thisted Amtsavis levendegør hverdagen Winni lader for eksempel den voksne stuepige Helvig falde over et ”avertissement” om et ”Daguerreotypi Atelier” Den første fotograf er kommet til Thisted Et spørgsmål, der presser sig på, er: Hvordan? Hvordan kan en kvinde i det enogtyvende århundrede med så stor præcision holde styr på, hvem der har været hvor, hvornår og sammen med hvem for 200 år siden?

”Det har også været omfattende”, fortæller Winni ”Jeg har konstrueret mine egne folketællinger og sammen-kørt datidens registre Man bevægede sig ikke så langt omkring dengang, og man skulle melde hos præsten, når man rejste fra et sogn til et andet Det er ret

godt dokumenteret, hvor folk befandt sig I bøgerne bruger jeg personernes rigtige navne, fordi jeg synes, det kunne være interessant, hvis folk i dag kunne genkende deres slægt Jeg har fået næsten 30 henvendelser fra folk, der kunne genfinde deres oldemor eller tipoldefar Men da jeg valgte at

Winni finder spændende historier i fortiden

bruge folks rigtige navne, blev jeg nødt til at behandle dem pænt ”Når Winni i sit enorme researcharbejde ikke har kunnet finde forklaringer, har hun måtte digte forklaringerne selv ”Statistisk må der have været lige så meget alkoholmisbrug, incest og vold som i resten af samfundet Dette har jeg kun beskrevet ganske få steder, hvor der var dokumentation for det enten i kirkebøgerne eller i Thisteds amts akter De få ”skurke” i bøgerne har ingen efterkommere", siger Winni, der er både nænsom og betænksom mod sit persongalleri og ikke har ønsket at krydre sin fortælling med udo-kumenteret socialrealisme, der kunne være til sorg for efterkommerne

På spørgsmålet, om hun kan drage sammenligninger mellem datidens lille samfund i Refs og nutidens boligform i AAB, svarer Winni: ”Jeg tror, man kom hinanden mere ved dengang Selv om man boede tæt i det enkelte hus, lå husene mere spredt Vi løber ikke ud og ind hos hinanden her Vi bor så tæt i et byggeri, der er utrolig lydt, og holder os måske derfor mere for os selv i respekt for naboernes privatliv ”

Farmor taler russisk… måskeWinni er ikke færdig med at overraske: ”Da jeg var 35, skrev jeg en bog, som jeg følte, at jeg måtte skrive Den handlede om min egen barndom For eksempel har jeg tilbragt fire år på Københavns kommunale børnehjem, og det ville jeg gerne skrive om ” Men Winni fik i sin tid bogen afvist af Gyldendal Hun lagde den i en kommodeskuffe, hvor den har ligget i 35 år I dag er den populære forfatter i stald hos et andet forlag ”Nu ved jeg jo, at jeg kan skrive, så nu skriver jeg bogen om, når jeg ikke læser russisk og er farmor ” Winni har en russisk svigerdatter og læser russisk på fjerde år på aftensko-len ”Jeg kan ikke ret meget, for det er et frygteligt svært sprog”, siger hun beskedent ”Jeg gør det for at kunne tale med min svigerdatters forældre i Rusland De taler ikke engelsk Mit barnebarn på to år taler både dansk og russisk Men hende skal jeg ikke tale russisk til, for så kigger hun undrende på mig Det lyder jo helt forkert, sådan som jeg udtaler ordene”, slutter Winni

Der har gået et rygte i min familie om, at min oldemor mistede 11 ud af 14 børn.

”Tekst og foto | Marlene Ladefoged



16 Som indbygger i Aarhus er vi heldige et have mange grønne oaser i byen, som står til rådighed for både børn og voksne

Et kendt, og af mange elsket sted, er Botanisk Have På grund af placeringen i centrum af byen er området et meget brugt sted af både midtby-ens beboere og turister, der besøger Den Gamle By

Haven blev grundlagt helt tilbage i 1903 og er blevet udvidet flere gange siden, så den nu dækker et areal på 21,5 hektar Den er anlagt i et meget kuperet terræn, hvor et vandløb løber igennem 3 søer og videre til Den Gamle Bys kanaler Med såvel små grønne rum som store plæner er parken perfekt til både leg og en hyg-gelig grillaften

Botanisk Have er bl a kendt for sine mange sjældne planter og træer, som selvfølgelig kræver pasning og vedligehold – et arbejde som gennem tiden har været udført af Aarhus Kommune

Mørke skyer......Men som led i budgetforhandlingerne for 2012 besluttede byrådet at nedlægge 4 af de mest

plejekrævende bede i Botanisk Have Imidlertid indkaldte 4 af byens ”ildsjæle” til borgermøde, som protest mod disse planer

Mødet blev et tilløbsstykke – der var mødt ca 300 – og alle var enige om, at Botanisk Have ikke blot skulle omdannes til en ”almindelig” park, men fortsat skal være et unikt sted, der også eksisterer i fremtiden Der blev dannet en forening - ”Botanisk Haves Venner” - med bestyrelse og vedtægter, hvor en gruppe frivillige siden har arbejdet aktivt med bevarelsen af bedene

Gruppen tog kontakt til kommunen og indledte et samarbejde med Natur- og Miljøforvaltnin-gen Dette samarbejde resulterede i, at bedene nu kan bevares ved hjælp af en frivillig indsats fra foreningens medlemmer

I 2012 overtog foreningen plejen af Rosenbe-det, Temahaverne og Samlingen af græsser og stauder Aarhus Universitet har overtaget driften af de andre bede, som ellers skulle have været nedlagt, og de har ligeledes indledt et samarbejde med foreningen

Botanisk Haves Venner har i sæsonen marts til oktober blandt andet arbejdsdag torsdage fra kl 14 På disse dage kan man bare møde op og give foreningen en hjælpende hånd med lugearbejdet eller hjælpe til med det administrative arbejde På www botaniskhavesvenner dk kan du bl a kan læse om aktiviteter – og blive medlem (mod et lille kontingent) og derved støtte arbejdet med at holde haven pæn og ryddelig

Lokale ildsjæle gør en forskelBotanisk Haves redning er et rigtig godt ek-sempel på, hvordan aktive borgere og frivillige ildsjæle kan gøre en stor forskel – og derved ændre på f eks en kommunal beslutning

Men også i andre sammenhænge ses resultatet af frivilliges indsats: besøgsvenner, genbrugsbutik-ker, spejder- og idrætsklubber En indsats, det ville være svært at undvære

Også i ”vores” verden – boligforeningen – findes der masser af eksempler på lokale ildsjæle, der gør et kæmpe arbejde i deres afdeling Både de frivillige ude i boligafdelingerne og dem i Bota-nisk have fortjener en stor tak og jeg håber deres indsats må være et forbillede for andre

Reddet af frivillige ildsjæle

Rigtig mange steder rundt omkring i foreninger, klubber og etablerede institutioner løfter frivillige et kæmpe stykke arbejde, som ofte er usynligt for offentligheden. Ja, faktisk ville hjulene mange steder slet ikke dreje rundt, hvis ikke frivillige var involverede og lagde den store arbejdsindsats, som de gør. Botanisk Have i Aarhus er blot et eksempel på en institution, som har stor glæde af frivillige hænder.

Tekst | Lene Schødt



17

Tekst | Lene Schødt

Billedet stammer fra en rundvisning for beboere i AAB i et af væksthusene i Botanisk Have



18

MÅGER - en tiltagende plage



19

Måger kaldes opportunister, fordi de spiser så mange forskellige ting i naturen Kendetegnende for dem er, at de er meget dygtige til at overleve De kan udnytte alt fra insekter, orme, døde dyr, døde fisk og meget mere

Måger kan dreje underkæben af led, hvorved gabet kan blive dobbelt så stort, og det gør det muligt for dem at spise større fisk og dyr Affald indgår også i mågers fødekæde, og derfor er der masser af mad for dem at finde på fortove og i skraldespande

Måger yngler oprindeligt i kolonier med reder på jorden, fortrinsvis langs landets kyster Der er således mange måger til at holde øje med hinanden og passe på reder og unger Mange bygninger og bolig-blokke har store tagarealer, nogle flade, hvorpå der kan stå vandpytter en stor del af året Det minder meget om de strandenge, som er mågers naturlige habitat, og derfor søger mågerne dem Forskellen er, at på tagene kan mågerne være i fred for rovdyr

Før i tiden var det almindeligt at indsamle mågeæg og mågeunger og spise dem Dette var med til at begrænse antallet af måger en lille smule, og samtidig var det med til at give mågerne bare lidt respekt for mennesker Men det blev forbudt i 1994

I de sidste ca 30 år er mågerne blevet en tiltagende, større plage i mange byer Har de først slået sig ned og bygget rede, måske endda med et par unger i, skriger de så højt hele døgnet for at holde kontakt med deres unger, at det kan være svært at sove, specielt hvis man bor i byen De kan ydermere finde på at gå til angreb på mennesker, hvis man kommer for tæt på deres unger Desuden kan fuglenes stærke ekskrementer gøre varig skade på billak, tagpap og murværk, hvis klatterne får lov til at blive siddende Og det har afgjort været med-virkende til at gøre måger meget upopulære blandt byboere En af de mest effektive måder at slippe for mågerne på er at fjerne deres reder, og det skal ske allerede i januar – februar – marts måned, hvor de begynder at bygge reder Men det er nærmest en umulig opgave, idet mågerne blot flytter til nabohuset, og har de først lagt æg, er det ikke tilladt at fjerne rederne

Måger holder sammen som par det meste af livet Derfor har politime-stre og naturstyrelsen i nogle byer givet tilladelse til at skyde årgamle mågepar for dels at reducere antallet og for at forhindre, at mågerne finder tilbage til de redepadser, hvor de selv blev udklækket

Det bør være indlysende, at det er en rigtig dårlig ide at fodre mågerne Det gælder både, hvad angår direkte fodring med brød og madrester og indirekte fodring med affald

Tekst | Karen Kappel Andersen



20

Tips til rengøring når du flytter udMan kan som beboer godt være i tvivl om, hvor grundigt der skal gøres rent, når man flytter ud af sin bolig. Der findes ikke nogen egentlig facitliste for det. Men er du i tvivl, så spørg din varmemester.

Vi bringer her nogle tips til, hvad der forventes, du har rengjort ved fraflytning. Men vær opmærksom på, at listen ikke er fyldestgørende:

• Almindelig rengøring, støvsugning og gulvvask• Afkalkning af armaturer, håndvaske, toilet, bruse-

niche og evt. badekar• Rengør ovnen, bageplader/bradepander og

ovnskuffen• Gør rent bag komfuret - synsmanden vil altid se,

hvordan der ser ud bag komfuret

• Rengør emhætten - også fedtfilteret• Puds vinduerne• Aftør lister og karme• Husk spindelvæv• Udluftningsventiler aftørres og rengøres• Rengør køle/fryseskab• Aftør skabe og skuffer indeni

20



21

Kan du skrive?

- eller fotograferer du?

Redaktionen på beboernyt vil gerne være lidt større. Derfor søger vi frivil-

lige kræfter til vores blad - enten som skribent eller som fotograf eller begge

dele.

Vi mødes 6 gange om året. Her planlægger vi det næste blad og fordeler

opgaverne imellem os. På møderne diskuterer vi artikler og temaer for

kommende numre af bladet.

Hvis du ikke ønsker at deltage i møderne, kan du sagtens være med alligevel.

Du kan være freelance medarbejder; så kan du eksempelvis lave en fotoserie,

eller vi kan ringe til dig og høre, om du har tid og lyst til at skrive en artikel.

Alle medlemmer af redaktionen kan deltage i de kurser eller ekskursioner, vi

tilbyder, og efter et halvt års deltagelse får du et Diplom, som du kan bruge

på dit CV.

Har du fået lyst til at være med på holdet, eller er du blevet nysgerrig efter at

høre mere, er du meget velkommen til at kontakte Lone Brock på 20 25 01 24

eller [email protected]

Så er det måske lige dig, vi gerne vil have med på holdet!

BN februar 2014final.indd 21 1/13/2014 9:47:39 AM

Beboernyt-febr-2014-s-21_250x250mm.pdf - 09:58:03 - January 13, 2014 - Page 1 of 1

2222

Administrationen Langelandsgade 50, 8000 Aarhus CTlf 89 31 31 31bolig@aabnet dkwww aabnet dk

ÅBNINGSTIDER mandag, onsdag, torsdag kl 9 - 15tirsdag kl 9 - 17fredag kl 9 - 13

Driftscenter Midt Langenæs Allé 1, 8000 Aarhus CTlf 89 31 92 90

Åbningstider man , ons , tors kl 8 - 13 tirsdag kl 8 - 16 fredag kl 8 - 12

Driftscenter NordHerambsgade 19, 8200 Aarhus NTlf 89 31 92 80

Åbningstider man , ons , tors kl 8 - 13 tirsdag kl 8 - 16 fredag kl 8 - 12

Alt post til driftscentrene sendes til: AAB, Langelandsgade 50, 8000 Aarhus C

Beboernyt er beboerblad for Arbejdernes Andels Bo-ligforening i Aarhus Beboernyt udkommer seks gange årligt i februar, april, juni, august, oktober og december Artikler må benyttes med kildehenvisning

Skriv til beboernytRedaktionen er altid glad for at modtage artikler og ideer til bladet Har du en god ide, vil vi også gerne være behjælpelig med at skrive artiklen i samarbejde med dig

Anonyme indlæg optages ikke i bladet Redaktionen forbeholder sig ret til at lave redaktionelle ændringer i indsendt materiale Meninger, der tilkendegives i bladet, må ikke tages som udtryk for AABs officielle mening

Kontakt AAB

Indlæg sendes til:Arbejdernes Andels BoligforeningLangelandsgade 508000 Aarhus C mrk beboernyteller på mail til: beboernyt@aabnet dk

Deadline:Deadline for indsendelse af materiale til næste udgave af beboernyt er tirsdag den 4 marts 2014 kl 12 Oplag: 8 500 eksemplarerTryk: Silkeborg-BogtrykUdgivelser: årgang 23, nr 109Forside foto: Sofie Klougart

Redaktionsudvalget:Dan Christensen (ansvarshavende), medlem af bestyrelsenLene Schødt, afdeling 9, ViborggaardenHans Sejr Stentoft, afdeling 53, BushøjenKaren Kappel Andersen, afdeling 23, Kridthøjparken Kim Lenler Nielsen, afdeling 8, Marselisgården

Administrative medarbejdere tilknyttet redaktionsudvalget:Lone Brock, redaktørLinda Svendsen, sekretær og korrekturLisbeth Dahl Andersen, korrektur



23

Ønsker med bytteboliger skal sendes til [email protected].

Du skal oplyse, om du bor i hus eller lejlighed, antal værelser samt antal m2 boligen har samt i hvilken afdeling du bor. Derefter skal du oplyse om, hvilken type bolig du ønsker, antal værelser og m2 og endelig i hvilke afdelinger du søger bolig i.Husk dine kontaktoplysninger: navn, adresse, telefon og e-mail.

Bytteboliger

Du har ret til at bytte lejlighed med en anden lejer. Du kan bytte din bolig, når du har haft den i 3 år.

Haves: 2 vær lejlighed på 1 sal, 67m2 i afd 74 - NørreportØnskes: 1 vær lejlighed, i alle afdelingerKontakt: Salim Malek, Nørregade 5, 1 th , tlf 50 66 31 48

Haves: 3 vær lejlighed, 2 sal, 77 m2 i afd 60 - Frederiksbjerg-BoØnskes: lejlighed min 95 m2 i afd 60 eller hus i afd 1, 10, 11, 12 el 13Kontakt: Palle Rasmussen, Gerlachsgade 5, 2 tv , tlf 86 13 26 38 Haves: 3 vær lejlighed, 1 sal, 96 m2 i afd 3 - Ndr Bydel IIØnskes: 3-4 vær 80-100 m2 hus i afd 1, 10, 11, 12 el 18 Kontakt: Eva Christoffersen, Skovvangsvej 220, 1 , tlf 28 97 69 78

Haves: 3 vær lejlighed, 3 sal, 87 m2 i afd 6 - IngerslevgårdenØnskes: 2 vær lejlighed i afdelinger i Aarhus CKontakt: Katharina Zambach, Ålborggade 4, tlf 22 42 25 59el katharinazambach8@gmail com



Afskedsreception

Deadline på

næste beboernyt

er den 4. marts

2014.

Vindere af julekonkurrencen:

ÆBLELUNDENVentelisten til AABs nye

afdeling i Hjortshøj er åben!Afdeling 65 - Æblelunden består af

dobbelthuse i et plan og to plan. Husene har store vinduespartier, der giver et godt

lysindfald. Der er have, udhus og to p-pladser til hver bolig.

Vi forventer at udsende tilbud i marts og april, så skynd dig at blive skrevet på

venteliste. Du kan tilmelde dig ventelisten på

AARHUSbolig.dk

• Belinda Boeriis, Chr. Kiers Plads 4, 1. tv. 8000 Aarhus C• Ella Magelund, Brovænget 34, 8250 Egå• Oliver Leick, Tjelevej 2, 5. th., 8240 Risskov

Vinderne har fået direkte besked.Præmien var en biografpakke til 2 personer.

*De rigtige svar var: ”Højt fra træets grønne top” og ”Det kimer nu til juletid”.

Vindere af julekonkurrencen

InitiativprisenHar du et forslag til en kandidat til initiativprisen, så send din indstilling til bestyrelsen senest 11. marts 2014.Du kan sende dit forslag til [email protected] eller Arbejdernes Andels Boligforening, Lange-landsgade 50, 8000 Aarhus C, att. Bestyrelsen.



Documents

Beboernyt 2014/1 Februar