28
BÆREDYGTIG UDVIKLING, MOTIVATION OG LÆRING Velux-fondens seminar 19. August 2014 Jeppe Læssøe Aarhus Universitet i Emdrup

BÆREDYGTIG UDVIKLING, MOTIVATION OG LÆRINGgrongeneration.wikispaces.com/file/view/JeppeLæssoe190814.pdf · Mange facts, men intet facit. ... OK –men hvilken form for bæredygtig

  • Upload
    lyliem

  • View
    217

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

BÆREDYGTIG UDVIKLING, MOTIVATION OG LÆRING

Velux-fondens seminar 19. August 2014

Jeppe LæssøeAarhus Universitet i Emdrup

Uddannelse for bæredygtig udvikling

• Et verdensomspændende årti• Ikke kun om miljø og miljøpædagogik• Fokus på udviklingen af uddannelser og pædagogik• Vidensudveksling:

• Det globale RCE-netværk og det danske (www.rce-danmark.dk)• Teknik og teori

Bæredygtig udvikling• Definition i Brundtland-rapporten (1988):

”En  bæredygtig  udvikling  er  en  udvikling,  som  opfylder  de  nuværende  behov  uden  at  bringe  fremtidige  generationers  muligheder  for  at  opfylde  deres  behov  i  fare”

• Konsensus om udfordringen – men udbredt uenighed om hvad der skal gøres. Mange facts, men intet facit.

• Seks centrale dilemmaer:1. Bevare vs forandre2. Nuværende vs kommende generationer3. Økonomisk, social og økologisk udvikling (kulturel, institutionel, teknologisk, materiel)4. Det lokale vs det globale5. Rige vs fattige 6. Videnskab vs borgerne og deres værdier

• Politisk konfliktfyldt: Vurderinger uden rigtige svar• Dilemmaer har ikke rigtige svar• Bæredygtig udvikling: OK – men hvilken form for bæredygtig udvikling?• Risici: Er det risikabelt? Skal vi gøre noget? Hvem? Hvad? Hvor meget? Hvor hurtigt?

3

Særlige udfordringer ved UBU• Motivation og bæredygtig udvikling

• Lyst versus nød (affald, afkald, fravær af destruktion)• Mig versus os versus den anden• Her versus andre steder versus hele verden• Nu versus ude engang i fremtiden• Det overskuelige versus det uoverskuelige• Det erfarede versus det fremmede

• Motivationsopgaven: At kunne koble

• Nogle principper og eksempler:

ERFARINGKnytte an til og gøre erfaringer

SANSE-EMOTIONEL ERFARING

Være til stede – opleve – mærke efter ift. tidligere erfaringer - forholde sig til sagen – handle – erfare effekt og sig selv som aktiv

I skolen – i lokalsamfundet - og globalt

6

Autentisk læring

• Eleverne ud af skolen for at se tingene i virkeligheden – og snakke med folk som ved, kan og mener noget forskelligt

• Situeret, social læring: Konkret, meningsfuld og inspirerende

• Eksempel: • Haver til maver konceptet

7

Aktionslæring

Elever som aktører der handler og gør erfaringer

Eksempel: København-Malmø-Lund: Bæredygtig byudvikling

Det eksemplariske princip

• Se det almene i det konkrete, se helheden i delen og delen i helheden

• Det konkrete og velkendte kan danne udgangspunkt for undersøgelser der går i dybden og bredden og afslører sammenhænge som ikke umiddelbart er erkendbare.

Fokus på hverdagens praksisser

Hverdagslivets praksisser er selvfølgelige, men hvorfor gør vi, som vi gør?

Fx hygiejnepraksis eller varmepraksis

Fokus på almindelige produkter

Afdæk og fortæl historien bag de ting, vi køber og bruger

Eks.  dekonstruktion  af  ’happymeal’

Historiske/kulturgeografiske eksempler på (u)bæredygtig udvikling

Naturhistorie, Materiel kulturhistorie, Civilisationshistorie

Eks. Tisvilde Hegn eller Sydeuropas eroderede områder

Den tilpasse forskel• UBU er forandringsorienteret. Det stiller spørgsmål ved

eksisterende viden, holdninger og praksisser• Det blokerer læring hvis indholdet ligner det kendte til

forveksling eller hvis det er for fremmedartet og truende.• Det kan handle om:

• Det empatiske modspil• Den saglige provokation• Det ufærdige som forandrings- og læringsprincip.• Kollektiv selvrefleksion• Dilemma pædagogik

Dilemma bearbejdning

I stedet for at fortrænge dilemmaer, så gøre dem acceptable og til en kilde til fælles refleksion og læring: Sætte ord på værdier/valg/etik

Eks. Frijsenborg Efterskole: Medborgerskabsprøve med drøftelse af dilemmaer

JIU JITZU PRINCIPPETUdnytte modstanderens kraft til at vælte ham=Gøre bæredygtig udvikling attraktiv ved at udvikle det med den lærendes motiver i stedet for at negligere dem eller ligefrem modarbejde dem.

Socialøkologi

• Projekter som både har sociale formål og økologiske (og økonomiske formål.

• Eksempel: Kulturbyens socialøkologiske centre.• Eksempel: Samsøs omstilling til vedvarende energi

Livskundskab

UBU som livskundskab. Mig i fremtiden i verden: Hvordan leve livet? Hvordan lever andre? Tilværelsesstrategier. Hvordan bliver den verden, jeg skal leve i? Techne og Phronesis.

Eks. Fag i Island og Sydafrika

KOBLE LEG OG ALVORSerious games som vej til træning i dynamisk samspilstænkning

Eksempel: Ökolopoly

EN TRYG RAMME FOR EKSPERIMENTEREN OG UTOPISK SØGENSprogø-eksemplet

Arbejde med fremtidsscenarierUdvikle fremtidstro, innovationskompetence,Sociologisk fantasi, værdireflektion, konkrete  utopier…Eks. Byøkologiske fremtidsbilleder, Sim-city

Bæredygtig design

Eksempel: Organisationen  INDEX’  har  udviklet  et format for undervisning i Design to Improve Life til gymnasieskolen i DK. ”Målet  er at give eleverne metoder til at forstå store, globale, regionale og lokale problemstillinger og redskaber til at tage del i løsningen af dem på en bæredygtig måde. At udvikle undervisningsmetoder, der engagerer og involverer den enkelte elev og bygger på innovation og entreprenørskab, kreativitet, nytænkning, tværfaglighed, kommunikation og nye måder at lære på.”

Ak, så kort og overfladisk!

Men der er enkelte ledige pladser på kurset

Se nærmere på kursets Facebook-side

EKSTRA MATERIALE

Uddannelse• Kan og skal skoler undervise i bestemte løsninger?• Belæringens motivationsproblem:

• Information vs grundopfattelser• ‘Den  gode  borger’

• Handlekompetence• MUVIN: Det motiverer eleverne at gøre dem til deltagere, der

konkret undersøger og handler i dialog med voksne i og udenfor skolen.

• Paternalisme versus populisme: Risiko for at ende i modsatte grøft• Laissez faire: Ensidigt at tage udgangspunkt i eleverne og lade

dem bestemme indhold og form

RCE-Danmark’s definition af UBU• Et nationalt netværk til udvikling og kvalificering af uddannelse for

bæredygtig udvikling• Åben for alle organisationer/institutioner der arbejder med UBU.

Universiteter, professionshøjskoler, regioner, kommuner, virksomheder, forsyningsselskaber, NGO’er m.fl.

• Gensidig læring og udvikling• Med  i  globalt  FN  netværk  af  ’Regional  Centre  of  Expertise’  (RCE)• ”Uddannelse og folkeoplysning, der tager ønsket om bæredygtig

udvikling alvorligt med henblik på, at deltagerne får det bedst mulige grundlag for at kunne overveje og handle kompetent og engageret i samspil med andre i forhold til komplekse, kontroversielle problemstillinger - relateret til samspillet mellem naturmæssige, sociale og økonomiske forhold - af betydning for nuværende og kommende generationers livskvalitet og den globale udvikling.”

Vigtige kompetencer27

• Balancere  ’bæredygtighed’  og  ’udvikling’• I stand til at medtænke langsigtet fremtid• Forstå lokal – global samspil• Kunne arbejde med multi-faktorelle dynamikker• Kunne håndtere risici og usikkerhed

Tværfaglighed

Kombinere videnskabelig og erfaringsbaseret viden

Refleksion af mål og værdier

Kritisk refleksion

DeltagelseSamarbejde

Innovativ problemløsning

Forandringsledelse

Sociologisk fantasi

UBU – pædagogiske principperx Demokratisk handlekompetence

x Deltagelse x Autentisk læring – aktionslæringx Pluralisktisk deliberativ kommunikation

x Intellektuel kompetence:x Udvikle dynamisk samspilstænkningx Eksemplarisk læring: forstå det almene gennem det konkrete

x Bæredygtig innovation x Sociologisk fantasix Design og aktiv eksperimenteren med forandringx Tværfaglig helhedsorienteret problemløsningx Udvikling og læring i netværk og samarbejde med det omgivende samfund

x Transformativ læringx Dilemma bearbejdningx Værdireflektion og kritisk analyse af egen viden og normerx Dialog – dannelse gennem mødet med det anderledes og fremmede

x Stærk faglig funderingx Færdighed og kvalifikation i bæredygtige teknikker

28