1

140

on-linewww.banen.dk

hele Danmarks modeljernbanebladGRATIS TILLÆG til hjemmesiden

opdatering4. udgave

Desiro& Bcm

SKALA NFLEISCHMANN

NY MYmärklin

2

DOWNLOADi PDF-format

140

on-linewww.banen.dk

hele Danmarks modeljernbanebladGRATIS TILLÆG til hjemmesiden

opdatering3. udgave

banen on-line er et gratis tillæg til hjemmesiden www.banen.dk - hele Danmarks modelbane-blad. Bladet er uafhængig af interesser og udgives af journalist Vido Hribar med IT-assistance afU9K Grafik ved Lone Westerberg. Vil du i kontakt med bladredaktionen, kan det nemmest skepå mail redaktion@banen.dk. Postadresse: Løjtoftevej 233, 4900 Nakskov. Annonceredaktion træffes på tlf. +45 4089 4951 eller mail: info@u9k-grafik.dk, post-adresse: U9K Grafik, Maglemølle 96 C, 4700 Næstved. banen on-line opdateres kontinuer-ligt samt lagres på issuu.com, hvor ældre numre altid er tilgængelige på vores IT-hylde. banenon-line - derfor ALTID AKTUELT!

For at kunne gemme banenon-line på din computer,skal du åbne en profil /conto på issuu.com. ● Når du har åbnet conto-en, som er GRATIS, klik-ker du på banen nr. 140(eller den seneste opdate-ring!), hvorefter du klikkerpå SHARE.● Velankommet der, klik-ker du på DOWNLOAD, derstår skrevet med lys tekst,som er næsten lidt svært atfå øje på. ● Downloading begynderdirekte, og det kan dufølge med i i en lille rudeforneden til venstre på dinskærm. Desværre kan duikke vælge, hvor pdf’enkan gemmes, for den lan-der direkte på denne com-puter / hentede filer, hvorden ligger som banen140.1. Først da kan duflytte den til den mappe,hvor du har valgt, at banenon-line skal gemmes. - red.

Adskillige læsere har mailet ogspurgt om, banen on-line ikke mereblev opdateret, efter at jeg havdetaget et uanmeldt sabbatår. Mit svarvar ofte lidt svævende, fordi jeg ikkeselv rigtig vidste, om jeg ville fort-sætte udgivelsen. Der skulle i hvertfald et nyt koncept til, hvis banenfortsat skal være gratis. Ideen om etnyhedsmagasin måtte derfor opgives,fordi det ikke er gratis at udsende etgratis blad. Det vil derfor heller ikkeudkomme hver anden måned somhidtil, men vil til gengæld blive opda-teret løbende, og komme, når der ernoget at skrive om. Hold derfor øjemed www.banen.dk eller issuu.com.(Gratis issuu-app kan hentes hosGoogle Play eller i Apple Store).

Læserne er som altid velkomne tilat bidrage med artikler, idéer ogkommentarer. Målet er korte teksterog mange billeder - altså noget, deregner sig til offentliggørelse påinternet.

Redaktøren

3

Mange har ikke kunnet forstå, hvor-for Norsk Modell Jernbane ikke vilgenudsende SJ EVE-vogn art. nr.610.305. NMJ-chefen Finn G. Moehar derfor udsendt en erklæring tilde interesserede, der forklarer, hvor-for det ikke sker. Kort og godt skyl-des det den alt for omstændelige

fremstillingsproces med 64.000aftryk ved bemaling af 500 vogne.Det er simpelt hen nødvendigt, hvisdet skal gøres ordentligt og farverneikke skal skinne igennem, men det erbare for meget!

Indledningsvis nævner Finn G. Moeflere producenter, der havde deresbesvær med bemalingen, såledesRoco, der for nogle år siden var rigtiguheldige med de første udgaver af B7-vogne, navnlig de brune og de førsteInter Regio-vogne. ‘Og om Lima kander siges meget, men i mange år harde været de bedste, når det gjaldt

64.000 AFTRYKFinn G. Moe, NMJ, forklarerhvorfor EVE-vognen ikke bli-ver genfremstilet

FORKLARINGAf Vido Hribar

FO

TO

:NM

JF

OT

O:N

MJ

Hyggelig aftenstemningNSB BM 69 og Di3 626

4

påtryk og var derfor med rette stolteaf det.’ I den forbindelse fremhævesde første Flåmsbanevogne. ‘Min godeven Rico gjorde et fænomenalt stykkearbejde, skriver Finn G. Moe. - Hankunne bogstavelig talt læse farver oghavde aldrig brug for hverken RALeller Pantone koder. Märklin var tiltider rigtig dårlige med en masse‘appelsinhud’ og uskarpe kanter,zinkpest og krakelering. I dag er dealle blevet betydeligt bedre.

Tilbage til EVE-vognen: Bare for attrykke de gule og sorte 16000 V-mær-ker nederst på hjørnestolperne måman trykke to gange gult og togange sort på hver side af hjørnestol-pene. Otte gange for hvert hjørneganget med fire er 32 særskilte tryk-keoperationer - og det er nogle mær-ker, som mange ikke engang læggermærke til! Derefter tager du sorte oghvide hjørnemærker på samme måde,og det giver de utrolige 32.000 tryk-operationer. Var dert nogen, dersagde galskab? Det er det - det er detrene vanvid, men det er nogle detal-jer, der sammen med nogle andreskaber glæde og tilfredsstillelse hossamlerne især dem, som forstår, hvil-ket arbejde, der ligger bag.

Læg dertil hvidt, grønt og rødt oveni hinanden, ofte trykt to gange, ognogle gange endda tre gange for atopnå den fulde farvedækning.Dernæst er der påtryk med gyldent,gult og blåt, og for hver eneste farveskal der laves en skabelon, så farvenafsættes præcist på det ønskede sted.Tænk hvor meget arbejde, det kræver,og hvad det hele så koster inklusivfremstilling og manuel montering!Alt det bør tages i betragtning, nårman som modelentusiast vurdererpris og kvalitet!- Var der nogen, der sagde, at model-tog var dyrt? - spørger Finn G. Moeretorisk i sin (presse)meddelelse. idethan mener, at ‘egentlig er det enormtbilligt!’ - I 1990 solgte vi nogle LIMA-vognefor NOK 395,- og nu 25 år senere sæl-ger vi topmodeller til samme pris.Sammenlignet med prisindekset isamme periode, er det egentlig etfantastisk prisfald, siger Finn G.Moe.- Personligt har det for mig været enhelt enestående rejse at få lov at væremed til at bestemme udviklingen,siden vi begyndte med egne modelleri 1979. Og hvilken udvikling!

FO

TO

:NM

J

NSB Di3a 626 og SNCB 54.04 - modeller fra NMJ.

Lolland får en ny DSB-station tilerstatning for Rødby Færge station iRødby Havn. Det vil ske i forbindelsemed åbning af tunnel-forbindelsen tilFemern, hvorved dengamle færgestation bli-ver overflødig. Detoplyser trafikministerMagnus Heunicke (A)til Lolland-FalstersFolketidende.

ANLÆGGESØST FOR RØDBYDet er tanken, at dennye station får navnetHoleby, som dervedigen knyttes til jernba-nen, som den mistedeved nedlæggelsen afMaribo-Rødby banen.Den nye station skalligge ved Ladhavevejøst for Rødby.

Ifølge Folketidendevil investeringen på 63mill. kr., som sta-tionsanlægget ventesat koste, med 800 dag-lige passagerer give etsamfundsøkonomiskafkast på fem procent.

- Det ville næstenvære en skændsel, hvis

5

HOLEBY - I STEDETFOR RØDBY FÆRGELolland får en ny DSB-stationved etablering af Femern-tun-nel forbindelsen - Den skalerstatte den nuværende RødbyFærge station i Rødby Havn

vi ofrer mange milliarder i FemerBælt forbindelsen uden at knyttelokalområdet op på den, sigerHeunicke.

Lolland kommune kan nu kommei gang med planlægning af infra-struktur omkring den nye atation.På stedet er der i forvejen planlagtvigespor og nødstation.

De to tyske ex-DSB MY’er blevbehørigt pyntet med små

Dannebrogsflag og på sidenmed jubilæumslogo

i anledning af 60 år i aktivtjeneste.

6

Klaus Korbacher haleveret fotos til dennbilledreportage. Fo10 år siden arrangerede han besøget aden ungarske MÁVlitra 061, og i år kom

Jernbanemuseetsdieseler opstillet tilparade i remisen iOdense, før dagens‘runddans’ pådrejeskiven.

7

60 ÅRMED

NOHABFOTOREPORTAGEAf Klaus Korbacher

Utroligt hvor tiden går! Detvar, som om det var i går, vivar med til at fejre 50 året forMY’ernes ankomst til Danmarkog den 6.-7- september kunnevi fejre 60 årsdagen påDanmarks Jernbanemuseum.

KlausKorbacherog hansLady

arneore-afVm

han til Odense med etselskab af Nohabfans fra Tyskland. Dekom i to D-vogne,trukket af to ex-DSBMY’er, som ejes afAltmark Rails. Det

ttyske tog blev henteti Padborg af DSBsnyrenoverede MY

1101, idet tyskerneikke havde køretilla-delse på DSBs spor.

8

Der bliver passet godt på det tyskeAltmark Rails to Nohab-lokomotiver -ex-DSB MY’er 1155 og 1149 fra hhv.1965 og 1964. Nedenfor ses DSB MY

1101 i den oprindelige bemaling.Sådan så den ud i 1954, da denankom fra Sverige. Den er netop ble-vet nyistandsat på museets værkstedpå Godsbanengården i København.

9

DSB MY 1126 fra Veterantog i Hun-dested var også med. En H0-model afdet spraglede lokomotiv er fremstilletaf både Märklin og siden også afHeljan. Bemalingen med de mange far-ver har voldt Märklin store vanskelig-heder, så dét blev en engangsforestil-ling. Nogle fejltryk slap gennem kon-trollen, og de blev også solgt.

Ex DSB MY

1122 fra1956 ejes idag af detsvenske Rail-care. Efterlokomotivetsudseende atdømme,kerer de nyeejere sig ikkeret meget ommaskinen.Det er umid-delbart ikkesærlig godreklame forfirmaet!

10

I år var der ingen deltagerefra Norge eller Sverige. OgsåUngarn udeblev, men de borogså langt væk, og det er hel-ler ikke gratis at køre påskinner! Til gengæld kunnevi beundre den smukt istand-satte MY 1135, den sidste derblev renoveret i Randersdepotet, som lukkede i sep-tember i år. Museets MX 1001så vi også - med krone og degode gamle vingehjul.

Østbanens Mx 42 (ex-DSB 1005), som nu til-hører Regionstog, ensjællandsk baseretsammenslutning af enrække privatbaner. Denblev hentet i Køge afMZ 1401. Jernbane-museets MZ’er kørte iøvrigt de to dage træffeti Odense varede, medklassiske DSB-person-vogne mellem Odenseog Tommerup. På bille-det ses også det blå DSBMe 1524.

11

Man siger: Uden mad ogdrikke duer helten ikke!De 3700 besøgende kunnestyrke sig med fadøl ogspareribs eller burgere fragrillen. Der var også lejlig-hed til en ‘sving om’ påmuseets minibane, hvorMY’erne selvfølgelig idagens anledning spilledehovedrollen!

I remisens porte holder museets MY 1135, Veterantog Hundesteds MY 1126,DSBs (og nu museets!) sidstleverede MY 1159, samt Altmarks ex-DSB MY 1155.

MY’er kører i dag i Danmark,Norge, Sverige og Tyskland.

12

Lørdag aftensluttede medkoncert meddeltagelse afmedlemmeraf Den Fyn-

ske Operasamt fotoses-

sion om-kring og pådrejeskiven

Det er en større historie at samlemateriel fra nær og fjern til sådan etweekendtræf. De første ankom allere-de tirsdag med materieltoget fraRanders. Onsdag kom lokomotivernefra Sjælland, bl.a. fra Køge. Tysker-nes særtog med vores fotograf blevhentet i Padborg. Et lokomotiv varinden ankomsten fredag på arbejde,idet det hentede et cementtog iPadborg. Tyskerne tog hjem igenmandag, mendenne gangvia Tønder ogNiebøll, hvorman mødtebiltoget, somover Hinden-burgdæm-ningen for-

13

binder øenSylt/Sildmed fast-landet.Også tyskeGM-entusi-aster varglade fortræffet iOdense, ogdet er ikkesidstegang, detager turennordpåmed dereslejede ex-DSBNohab’er.

14

GJEDSER JERNBANE- PÅ SPORET IGEN!Dannmarkhar fået enny veteran-bane -Trafikstyrel-sen har(langt omlænge!) givettilladelse tilveterantog-kørsel påGedser-Nykøbing F.

15

Et længe næret ønske er gået i opfyl-delse: Entusiasterne samlet omkringGedser Remise har af Trafikstyrelsenfået lov til kørsel med veterantogmellem Gedser og Nykøbing F. Detførste tog afgik således fra dengamle remise den 29. november kl.11 med ankomst i Nykøbing kl.11.45. Dermed er det også kommetnyt liv i den gamle Gjedser Jernbanetil glæde for veteranbaneentusiasterog turister, der kommer fra

Marienlyst eller med færgen fraRostock. Det er først og fremmest‘remisefolkenes’ ihærdighed, der hargjort det muligt at genoplive dennedlagte jernbane. Bevilllingen på850.000 kr. fra Real-dania-fondenhar sat skub i renoveringen af dennedrivningstruede remise. I forbin-delse med de omfattende anlægsar-bejder, ved færgelejet, som vi skrev

om i banen on-line nr. 133, er deromlagt spor ved remisen og skabtforudsætninger for persontrafikefter indkapsling af Gedser statio-nens overdækkede perron.

Borgmester John Brædder gen-indviede den genopståede GjedserJernbane, idet han blev hentet iNykøbing F. af veterantoget, derblev trukket af ex-Lollandsbanens‘Marcipanbrød’, oprindelig bygget i1952 af Frichs i Aarhus og i drift påLJ som M 32 indtil 2008.

Endnu er det ikke bestemt, hvor-når i 2015 veterantrafikken kommeri gang, men det vender vi tilbage tilsnarest.

LJ M 32’Marcipanbrød’ kørte indviel-sestoget på Gjedser Jernbane. Vortarkivbillede blev taget under etåbenthus arrangement i Maribo.

Ved Gedser remise blev der anlagt etnyt perronspor til brug for person-kørsel med veterantog.

LJ M 32 bygget hos Frichs i 1952.

ARKIVFOTO ‘BANEN’ - VIDO HRIBAR

AR

KIV

FO

TO

‘BA

NE

N’-

VID

OH

RIB

AR

AR

KIV

FO

TO

‘BA

NE

N’-

AN

DE

RS

MA

DS

EN

16

MINDER FRA ENSVUNDEN TID

Anders Madsenmarkerer med sinbog ‘Med Jernbanegennem hverdagog arbejde’Lollandsbanens140 års jubilæum.Han lader enrække tidligereansatte hos LJ for-tælle om en skøntid, hvor der vargang i hjulenemed to dagligegodstog tilNakskov, hvor vi idag næppe ser étgodstog på et heltår.

NYE BØGER

Forfatteren, der er sønaf trafikkontrollør ogNakskov stations sidstestationleder FredeMadsen, skjuler hellerikke sin misfornøjelsemed personalebespa-relser hele vejen igen-nem som følge af denskæve udvikling i lands-delen.

Lollandsbanen harden 1. juli 2014 eksiste-ret i 140 år. AndersMadsen har fået nogleaf de tidligere medarbej-dere til at mindes derestid ved banen. Derved

tegnes der et billede afsvundne tider, der ikkemindst hos denneanmelder vækkerminder fra dengang,han kom til byen med 4-toget via Slagelse ogNæstved for i NykøbingF. at skifte til LJ-tog,der kørte ham påujævne privatbanesportil hans mål i en raslen-de og gyngende person-vogn.

På bogens 117 rigeligillustrerede sider mødervi overtrafikassistentBirte Andersen (ansat

Af Vido Hribar

FOTO: SYDLOLLANDS HISTORISKE ARKIV

FO

TO

: CA

RL

FIS

KE

R

FO

TO

:JA

NLU

ND

ST

RØ

M

ligt. Dog er de støjende ‘lynetter’udskiftet med de komfortable IC2-togsæt, som kører i halvtimes takt,og selv om gods er forsvundet, erder heldigvis mange rejsende, derholder liv i banen. Banens eneMX’er, som det ellers var meningenskulle køre med godstog, frister til-værelsen på det tomme stationsområ-de i Nakskov. Det venter på årets før-ste sne, så det kan holde sporet frittil IC2-sættene.

De forskellige livshistorier, derrulles op, rummer anekdoter og vid-nesbyrd om dagligdagen på LJ, såle-des om far og søn, der begge varlokomotivførere, men med hver sinopfattelse af, hvordan arbejdet skulleudføres, om den folkelige direktør

og hans mere folke-sky efterfølger, omsukkertransporter icontainertog og om,hvorfor man gikglip af dem - detkunne læses mellemlinierne. Fabrikkenhar i hvert fald kap-pet sit industrisporog Regionstogafmonteret contai-nerkranen.Jernbanetrafikkenpå havnen fik foralvor et skud forboven, da Vestasefter kun 10 år luk-kede sin vindmølle-fabrik. At havnespo-ret ikke helt er pil-let op, men kun

asfalteret, levner dog ikke megethåb om ny trafik på havnen...Lastbilerne er løbet af med sejrenover Lollandsbanen, der senest måttefusionere med fem andre privatba-ner.

Bogen kan varmt anbefales til allejernbaneinteresserede.

1956-2002), driftschef Carl Fisker(1942-1990), der kom fra LFJS fraNPMB, rutebilchauffør EigilRasmussen (1969-2011), banenæstfor-mand Erik Andersen (1956-1992),som arbejdede ved Våbensted kolon-nen, og stationsforstander GunnarThomsen (1952-1993). som kom tilLJ fra RØHJ.

En absolut nøgleperson bag jern-banerne på Lolland-Falster var etats-råd Carl Frederik Tietgen. Når mantager i betragtning datidens tekni-ske hjælpemidler, var anlægget afstrækningerne Guldborgsund-Nakskov og Maribo-Rødby sket irekordfart på kun 16 måneder.

Efter fortællinger om banens før-ste tid kan vi læse om overtrafikas-sistent IngeRasmussens (1970-2002) nye græs-gange. Forfatterenhar også opsøgtbanebetjent JohnBaltzer (1968-2006),der virkede vedRyde-kolonnen,Lokomo-tivførerJørn Jensen (1973-2008), som forudenat have kørt ogsåhar undervist påjernbaneskolen.Banegårdskiosken iMaribo, der var for-pagtet af KarenGrete Larsen (1970-1994), får også etord med på vejen,ligesom LeifDalsgaard (1981-2009), som harværet værkstedsformand og arbejdeti det nybyggede værksted i Nakskov,mens trafikassistent Niels ChristianDevantier (1978-2011) tog sig afledelsen på LJs rejsebureau.

Meget af det, som de tidligere med-arbejdere fortæller om, er borte medcentraliseringsblæsten. Stationerneer ubemandede, billetsalget er over-ladt til billetautomater, lokomotivfø-føreren er blevet ene mand på toget,og det hele er blevet totalt uperson-

17

Med jernbane gennem hverdag og arbejdeaf Anders Madsen, 117 sider, ca. 130 ill.deraf mange i farve. Forlaget Skinne Bøger.Vejl. 275.00 kr. ISBN 978-87-983192-6-9

18

MQ 41DESIR

SKALA N

Fleischmann

En model i skala N af DSBs dsom kører på Svendborg-bane

DSBsDesiro

MQ4111

i Odense- og

Fleisch-manns

skala N-model af

MQ4115

MODEL-FOTOS:

V. HRIBAR

DS

B F

OT

O:

RE

NÉ

ST

RA

ND

BY

GA

AR

D

påtryk og piktogrammer på de tog-sæt, som kører på Svendborgbanen.Den tyske kollega har nok haft deforkerte briller på.Vi har forstørretbillederne, så læserne kan beundrepåskrifterne med eller uden briller.

● LIDT OM FORBILLEDETDe første tre røde Desirotog, bygget

hos Siemens, kom tilSvendborgbanen idecember 2000. Devar lejet hos AngelTranz Contracts Ltd.De var identiskemed DB 642 og blevindsat den 23. marts2001. Togsættenebestod prøven påSvendborgbanen, ogDSB besluttede i

19

115RO

dieselmotortogen i handelen

Et tysk jernbaneblad skrev, at deteneste, som Fleischmann ændrede påden tyske model af dieselmotortogeti skala N, der kører på 9 mm spor,var DSBs logo. Den lemfældigeomgang med sandheden overraskedeikke så lidt, for godt nok er den dan-ske model en kopi af den tilsvarendetyske, men der er en masse DSB

Modellen er låst fast iplastemballageni gennemsigtigtigæske med tydelig anmærkning om, at man ikke må knække sættet, når man tager det op af æsken.

Modellen er udstyret med motor med sving-hjul. Fleischmann gør opmærksom, at togsættets naturtro lavtgulvkon-

struktion kan komme i konflikt med en ældre sporskiftetypes høje el-drev.

2002 at leje 12helt nye togsætsamme sted. Derøde blev sendtretur og erstattetmed de gråblå iDSBs nye design.

Vognkassen erbygget af alumi-nium med front iglasfiber. Togethar ATC (automa-tisk togkontrol),trykluftsbremseog magnetiskskinnebremse.Ikke desto min-dre har Desiroværet involveret iflere uheld.Således påkørteMQ 4115 et væl-tet træ vedKværndrup, hvor-ved den ene akselafsporedes. Detskete den 6.12.2013. MQ 4116var påkørte den18. 1. 2013 enpersonbil i Fru-ens Bøge. MQ4119 blev afsporet i Odense den 2.10. 2008, mens MQ 4122 var uheldigto gange: den 27. 2. 2006 stødte detsammen med en holdende lastbil ien overkørsel i Pederstrup, og den1. 2. 2010 påkørte det en trailer ioverkørslen i Højby.

Desiro-sættene bliver også brugtpå Odense-Fredericia-strækningen.Der er også anskaffet Desiro-sæt tilstrækninger i Jylland.Otte sætkører på Grenaabanen, der blev over-taget af Aarhus Nærbane, som nustår for fællesdrift af bådeGrenaabanen og Odderbanen. OgsåNordjyske Jernbaner har otteDesiro-togsæt, som kører på hhv.Skagensbanen og Hirtshalsbanen.20

Togsættene måler 41,7 meter, vejer68 ton og har en tophastighed på120 km/t. Vores model i skala Nmåler 275 mm og vejer 95 gram.

Som det fremgår af billederne, erder ikke meget mere, man kan ønskesig af Fleischmanns model afDesiro’en. Det er DCC-modellen jeghar set på, og den kører fortrinligtTeknisk adskiller den sig fra enalmindelig jævnstrømsmodel ved, atden har indbygget en lyddecoder, ogden har fra fabrikken standardadres-se ‘3’, som kan omkodes fra 1 til9999. Den kan også køre analogt påjævnstrøm, men så bortfalder vissefunktioner som f.eks. lys, ligesomnogle lydeffekter udebliver. Desudenskal der skrues op for spændingen,før man hører noget.

Der er vedlagt vejledning på tysk,

De to vogne deler en fælles Jacobs bogie.

21

engelsk og fransk og denfindes trykt på selve embal-lageomslaget samt et lillehæfte og nogle løsblade, alt-sammen lidt upraktisk nårman skal pakke det ned iæsken igen.

● FORSLAG TILFLEISCHMANNEr det for dyrt (og for om-stændeligt!) at trykke betje-ningsvejledningen på alleEUs 24 officielle sprog, her-under dansk, ville det væresærdeles kundevenligt, hvisman kunne finde vejledning-en på ens modersmål påFleischmanns hjemmeside!

Modellen er udstyret medScharfenbergs koblingsat-trapper. Vil man sammen-koble to sæt, er der vedlagtudskiftningskoblinger.Kører man på et anlæg medældre typer af sporskifter,kan modellen støde modskifternes eldrev, som derfortilrådes monteret på pladensunderside og med bundenop.

Påskrifterneer mange ogtydelige. Her fotograferet noget forstørrede så man kan se detaljerigdomselv i en målestok 1:160.

22

FERIEEKSPFleischmann har udsendt et tre-vogns liggevognssæt i skala N.Forbilledet kørte med ‘skiløberne’ mellem Aarhus og Kufstein.

DSB Bcm 5188 51-40427-0 - kom i drift i 1988 og blev udrangeret 1994

DSB Bcm 5188 51-40425-2 - kom i drift i 1988 og blev udrangeret 1994.

DSB Bcm 5188 51-40421-3 - kom i drift i 1987, nu overtaget af Jernbanemuseet

MO

DE

LFO

TO

S:

VID

OH

RIB

AR

Fleischmann standard. Da jeg såhåndbøjlerne ved dørene,sendte jeg en venlig tanketil montagedamerne vedsamlebåndet - det pillear-bejde kræver godt syn ogsikker hånd! Ser man nær-merne på vognkassen ogundervognen, vil manopdage, hvor godt kanter-

23

PRESSFerieekspressen blev derfor i folkemundekendt under navnet ‘Skiløberen’. Denbestod af liggevogne indkøbt i Tyskland,der blevet sat i drift efter en renovernghos Scandia i Randers. Vognene, der erbygget i 50’erne, er 26,4 meter lange,beklædt med stålplader, vejer 39 ton oghar 66 liggepladser i de 11 kupéer. De ergodkendt til hastigheder op til 140 km/t. Fleischmanns liggevogne er også godtkørende, og i denne skalstørrelse er dersjældent problemer med sporet. Vogneneer 165 mm lange og vejer 35 gram. Deleveres i en æske af klar pastic.Påtrykkene er flotte og tydelige, ligeledeslitreringerne - det er den sædvanlige høje

Bemærkde påmonterede

håndbøjler!

Normal koblings-afstand 4 mm

ne passer sammen (se pile-ne!). Der er ingen slinger ivalsen!

➡

➡

24

Danmark nåede at have nattogmed sovevogne til og fra detsydlige udland gennem 110 år- omend afbrudt under de toverdenskrige - inden det sidstenattog kørte sydpå i oktober2014.

NYE BØGER

Storhedstiden med hensyn til komfortvar i 1930’erne, mens antallet af rej-sende steg markant efter 2.Verdenskrig og toppede for sovevogns-rejserne omkring 1960.

Fra begyndelsen blev sovevogn-strafikken - ligesom i de fleste andreeuropæiske lande - varetaget af Detinternationale Sovevognsselskab,Wagon-Lits. Selskabets mørkeblå sove-og spisevogne var frem til 1970’erneindbegrebet af den komfortable togrej-se. Fra 1971 stod de vesteuropæiske

baner selv for sovevognsdriften, menførst gik de forretningsrejsende overtil fly, så de ferierejsende; hvortil efter-hånden kom den interne konkurrencefra stadigt flere højhastighedstog.

Også i dansk indenrigstrafikhavde vi i godt 83 år sovevogne, ligele-des afbrudt under verdenskrigene ognogle år i 1970’erne. Det var også herWagon-Lits som stod for driften fremtil 1971. I nogle år var der kun ligge-vogne, men fra 1981 kom der attersovevogn mellem København ogFrederikshavn. Indenrigs-nattrafikkensluttede med manér: Fra 1987 kørteDSB nattog med sove- og liggevognemellem hovedstaden og en række jyskebyer, og de mørkeblå vogne med måneog stjerner på vognsiden blev en storsucces, indtil Storebæltsforbindelsenmed ét gjorde landet mindre.

Den store, gennemillustreredebog fortÊller grundigt hele historienom sovevognstrafikken såvel i som tilog fra Danmark, med hovedvægt på

25

Det internationale Sove-vognsselskab og DSBsegne nattog.

Samlere af Wagon-Litsporcelæn, bestik, glas mv.- der internationalt hand-les til høje priser - kanglæde sig over en særde-les grundig gennemgangaf dette emne. Fra tidenunder 2. Verdenskrig for-tælles en ret ukendt his-torie om Wagon-Litsvogne, der midlertidigtblev overdraget DSB ogdeltog i en diplomatiskmission. I et særligt kapi-tel beskrives de Wagon-Lits og DSB vogntyper,som har været brugt inattogene, samt de spise-vogne som Wagon-Litsdrev i Danmark. Ikkemindst modelbanefolketvil glæde sig over demange fine tegninger afvognene i skala H0 (1:87)og de fyldige lister overvogne der har kørt her ilandet.

Der er i forhold til den i1980 udsendte ‘Sove- ogspisevogne i Danmark’tale om en i stort omfangnyskrevet, markant udvi-det og opdateret bog.

De blå tog - Det internationaleSovevognsselskab i Danmark -og DSBs nattog Af JohnPoulsen, under medvirken af PoulThestrup, Steffen Dresler m.fl.240sider A4 tværfomat, ca. 500 ill,mange vogntypetegninger i 1:87. Forlaget Banebøger, ISBN 978-87-91434-41-9. Vejledende pris498,- kr.)Fås gennem boghande-len, i førende hobbyforretningerpå Danmarks Jernbanemuseumeller hos Jernbanebøger, tlf. 33 9320 02, www.jernbaneklub.dk/jern-bog.htm

STOR BOGOM SNBBlandt alle dansk jernbaner indtagerSvendborg-Nyborg banen en særstilling.Den var i en periode fra åbningen i1897 drevet af jernbaneslskabet selv,ligesom de fleste andre privatbaneer,dernæst forpagtet - først i 47 år af etandet privatbaneselskab og så sidste 15år inden nedlæggelsen i 1964 af DSB.

Medens staten foreslog banen anlagtsom en smalsporet lokalbane, ønskedeegnen - og ikke mindst Svendborg by -en bane, som for trafikken mellemSydfyn og Sjælland/København kunne

Svendborg-Nyborg Banen, 1897-1964af Lars Viinholt-Nielsen

26

konkurrere med SydfyenskeJernbaneselskabs strækningSvendborg-Ringe-Nyborg.Konkurrencen mellem de to sel-skaber om trafikken fraSvendborg mod øst kom aldrigtil fuld udfoldelse, men påvirke-de i høj grad banen. Bane-anlæggets udformning, drifts-materiellets udstyrelse ogdriftsformen skilte sig markantud fra andre samidig anlagteprivatbaner. Det gav storeanlægsomkostninger og dyrdrift, og de store forventningertil banens økonomi blev ikkeindfriet.

Efter kun fem års selvstæn-dig drift blev banen overtaget iforpagtning af SydfyenskeJernbaneselskab. Da dette sel-skab i 1949 gik over til statseje,blev Svendborg-Nyborg baneforpagtet af DSB. Fra 1902 ogtil 1954 modtog banen en årligforpagtningafgift, men de van-skelige forhold for sidebanerneefter vejtrafikkens opblom-string medførte, at kommuner-ne fra 1954 måtte betale DSBfor driften. Selv om beløbet var

beskedent, levede banen heref-ter en truet tilværelse, på trodsaf at den - som en af landetsstærkest trafikerede sidebaner -i 1955 af Privatbanekommis-sionen var anbragt i den finestegruppe. Det blev fatalt, at enmeget banefjendtlig amtmand iSvendborg nærmest havde satsig som en livsopgave at fåbanen nedlagt. Trods stor mod-stand fra ikke mindstSvenborgs side, måtte banensåledes lukke den 30. maj1964.

Lars Viinholt-Nielsen afslut-ter md denne bog serien afbanemonografier om de femsydfynske jernbanestrækning-er, som han begyndte i 1976med Odense-Svendborg banen.Bogen rummer fortegnelserover banens trafik, stationsper-sonalet samt driftsmateriellet.

Svendborg-Nyborg Banen, 1897-1964 af Lars Viinholt-Nielsen, 168sider, ca. 300 ill. Forlaget banebøger, Vejl. pris 298,- kr.ISBN 978-87-91434-40-2

Lokomotiv 1 og 2 med festtoget fra Svendborg den 1. juni 1897.

27

RØG OGÆGTE DAMP

Henved 60.000 besøgte den 20.-23. november den internationale modeljernbaneudstilling i Køln. Det er en af de største arrangementer af denneart i Tyskland, i år med 191 udstillere fra 12 lande.

IMA 2014 KØLN

Samtidig varder for ottendegang et træf,hvor 80 entu-siaster, derkører medstore tog ogægte damp,også var med.De kom fraEngland,Frankrig,Nederlandene,Østrig, Tysk-land, Schweiz,og sågar

28

29

Japan! De boltrede sig med tog, der kørtepå skinner af forskellig sporvidde, somvar lagt i en kæmpestor messehal.Foruden damplokomotiver, hovedsageligefter tysk forbillede, kørte man også meddieseltrækkraft.

At køre med dampkraft krævede ogsåsine mænd og meget af tiden gik da ogsåmed at passe maskinerne, der skulle oppå et korrekt damptryk. Så der blev fyret,skovlet kul, og fyldt vand på, før man

meget for at sikre efterslæg-ten i resten af udstillingen,idet modeljernbaneprodu-centerne havde lagt skinner pågulvet, hvor børn kunne legemed de elektriske tog. Flerehavde også arbejdende værk-steder for børn og unge, hvorde kunne hente deres førsteerfaringer som byggere.Formålet var selvfølgelig at

vinde nye kunder for hobbyen.Forskellige erhvervssammenslut-ninger begyndte sidste år at arbejdemålrettet i denne retning. Krisen

30

kunne komme af sted ledsaget af pift ogfløjt. Det var ikke blot velhavende ældremænd, som kørte de kostbare lokomotiver -

den aldersmæssige spredning varfaktisk nogenlunde jævnt fordelt, såden nye generation af dampentusias-ter synes sikret. Der blev også gjort

31

kradser og er ikkeforbi - butiksdødenfortsætter (også) iTyskland, mest fordihandelen nu flytterover til internet ...

Damptræffet blevafviklet i en af Køln-

messens kæmpe-store haller,

32

Der var 20 modelanlæg, man kunne beundrepå messen. De var i forskellige sporvidder ogmålestok, og det var hovedsagelig europæiskemodellandskaber. Af de mere eksotiske anlægvar der et japansk, hvor der blev kørt medderes legendariske højhastighedstog i spor N(målestok 1:160). Som den absolutte attrak-tion var der et britisk anlæg med en model afLiverpool Lime Street station, som den så ud iefterkrigsårene 1945-48. Den var opbygget iden i landet ret udbredte skala EM (18 milli-

33

meter spor).Det særlige vedanlægget var,at trafikkenkunne afviklessamtidig adover mere end20 forskelligetogveje, bl.a.takket være enstor skjultbanegård.

Af andre at-traktioner kun-ne nævnes detfranske kluban-

34

læg (Club Modelisme Ferroviaired’Albens) ‘Challieres’, bygget overog omkring et naturtro flodland-skab, hvor TGV eksprestogkørslervekslede med kørselen med inter-essante godstogskombinationer.

Udstillingen var i høj grad præ-get af den digitale togdrift, og forførste gang blev der arrangeretdigitale arbejdsværksteder(Workshops), hvor man kunne

35

Skala G (måle-stok 1:22,5) bli-ver stadig mere

modeltro ogfås i nye vari-anter til over-

kommelige priser.

høre om emner som ‘Digitallyd ilokomotiver’ eller ‘Hvordan digitaledekodere bygges ind i modeltog’.Som nævnt gjorde branchen megetud af at vinde ungdommen for legmed modeltog. I den forbindelse stil-lede Märklin, Auhagen, Busch,Faller, Noch og Viessmann i fælles-skab 200 kvadratmeter plads tilrådighed, hvor børn og unge kunneprøve kræfter med diverse byggesætm.m.. og den var virkelig velbesøgt.

Der var mange familier med børn,der besøgte udstillingen. Hoved-parten af de besøgende udgjorde delokale, men en tredjedel kom dogudefra, hovedsageligt fra Benelux-landene og fra Schweiz, hvor model-tog nyder ret høj status.

36

NOCH er mestre,når det gælder

diverse tilbehør tilmodellandskaber.Her er det et syd-

tysk vingods, somNOCH viste på

messen. Der var etstort udvalg af

forskellige land-skabsmaterialer,

også præsenteret iet katalog på mereend 300 sider med

træer, figurer iforskellige situa-

tioner, broer, klip-per, buske, græs,

bygninger..osv.osv..

Der er store for-hold og derforogså god pladspå messen, nårman skal tageindtrykkenemed hjem på siniPad. Kølnudstilllingen eren af årets vig-tigste, hvorindustrien præ-senterer åretssidste nyheder -lige inden jul!

37

Kuldepot kræver god plads på etmodelanlæg. Flot ser det ud.

Og som sædvanlig flokkedes folk ide store haller, hvor de førende mo-delproducenter havde deres stande.

Der blev byggetog demonstreretfor publikum,hvordan mangør. Her bliverder lagt sidstehånd på engrusgrav.

ROCO OG NMJI SAMARBEJDERoco og Norsk Model Jernbane ergået sammen om endnu et fællesprojekt - nemlig de svenske malm-vogne, SJ litra Mas IV. NMJ harleveret tegninger og dokumenta-tion på alle de forskellige vognvari-anter. I første omgang kommer der

et sæt med fire brune vogne, somde så ud i 1970’erne. De 3-aksledevogne kommer i Rocos sortimentog i NMJs Topline-serie. De bliverudstyret med kortkobling og NEM-skakt. Forbilledet kørte på Luleå-Kiruna-Narvik,

Nu også tre-akslede vogne til nordsvensk malm

Inponerende modelanlæg fra NMJ med Finse station - den højeste på Bergensban

38

Roco har hidtil udsendt norske ogsvenske malmlokomotiver både demoderne ORE dobeltlokomotiverog de tredelte Dm3 samt tilsvaren-de Dm2-maskiner. Lokomotiverneblev udsendt i flere bemalingsvari-anter.

nen.

BESKEDNE160 MIO. KR.vil det koste at sætte IC4-tog istand, og de kan alle kommeud at køre inden 2019.

Det blev konstateret i den rapport,som det svejtsiske konsulent firmaProse har afleveret til DSB efter athave undersøgt togene, hvis hoved-fejl var, at de ikke kunne bremse ogheller ikke sammenkobles.

DSB kan, ifølge Prose, få 74 ud af82 togsæt ud at køre for et forholds-vis beskendent beløb, hvilket kom-mer bag på de fleste, der egentligregnede med, at togene skulle skrot-tes. En tredjedel af de nuværendeIC4 har ikke kørt i år. De 30 togsætstår tilsammen for under en procentaf det samlede antal kilometer, skri-ver Ritzaus Bureau.

Trafikminister Magnus Heunickeskriver i en kommentar, at ‘nu har vifået en meget grundig rapport fraschweizerne, som vi og DSB skalbruge tid på at sætte os ind i.’ Detbliver spændende at se, hvad det heleender med.

Nogle af de skandaløse IC4 togsætpå værkstedet i Aarhus. FOTO: DSB

40

UDE I DEUDE I DET BLÅVores medarbejderNicklas Sahlbomtager sjældent afsted uden sit kame-ra. Jernbanemotiverer for det mestehans foretruknemål - oftest iSverige, siden hanbor i Göteborg, menligeså tit også iUSA, hvor dagensrejse begynder.

41

FOTOREPORTAGE

Af Nicklas Sahlbom

På min rejse nord for Göteborgnåede jeg til Flakeberg mellem Öxne-red og Herrljunga. Her kom Ra 847med en Strix-målevogn. Motivet varlige i vinklen med solen på det rettested på himlen og vinden i den rigti-ge retning, som gjorde fotograferingtil en sand fornøjelse.

Alle disse billeder er fra 2008, ogder er for så vidt ikke noget spe-cielt ved dem, skriver Nicklas.Jeg har bare endevendt bunkenog synes, I skulle se dem.Dengang besøgte jeg - for mitvedkommende første gang - sam-men med familien det østligeUSA. De to billeder nedenfor ertaget i delstaten New York. Bareet stenkast fra Hudson River påflodens østlige bred, hvor vi er iGermantown. Et Amtrak togkommer stille med persontog påvej sydover mod New York City.Det er et GE P32AC-DM nr. 711 ifront fotograferet den 24. juni,mens familien venter tålmodigtlige bagved mig. Sidst i togstam-men er en privatbanevogn medpåskriften Louiseville &Nashville 800228.

ET BLÅUDE I DET BLÅ

Mit sifra Grholdt sin fæ

Og så skifter vi fra BJ til VSB ogAspen. En varm og skøn eftermid-dag den 31. juli ankommer GreenCargo med et godstog til Göteborg.Toget trækkes af Rc2 1115.

Lidt senere høres en buldren fragöteborgsiden, en lyd som er typiskfor et GM-diesellokomotiv. Og det errigtignok - et sølvfarvet TMY loko-motiv, der dukker op med et tog las-tet med grus og sten. Det svenskeTÅGAB ejer flere ex-DSB MY’er.

55

BJs er udeat køremed sit

kulturtogtil Säffleden 25.oktober2008.

Passagererne skal til

teater iSäffle forat overvæ-re en her-lig opera-forestil-

ling

Et Green Cargo godstog har forladtGöteborg på vej et eller andet stedhen for det meste med tommevogne til transport af lastvognstog.

idste billede denne dag varrästorp, hvor X14 3241et øjeblik for at fortsætte

ærd mod Herrljunga.

6

MÆGTÆGTIGE MAGIRUSSiger man Magirus, går tankenstraks til modeller af brandbiler,som fremstilles af Preiser i skala1:87 i flere varianter. Bilmærketer opkaldt efter Conrad DietrichMagirus fra Ulm. Hans firma harsiden 1864 fremstillet forskelligtbrand- sluknings- og red-nings udstyr.

Et af disse red ningskø- retøjer er KW 16,

kranvogn 16, som er envidereud vikling af KW 15fra 1957, fremstillet i alt i 39eksempla rer. Forbilledet tilPreisers plasticmodel ejes afMünchens brandvæsen.

Magirus KW 16 med teleskopkran og ekstrastøttehjul, der gør denegnet til indsats på stejle bjerg- veje.

TILBEHØR

7

M TIGE MAÆGTIGE MAGIRUS

Alarm! Brandmænd gørklar til udrykning.

Preiser sætnr. 10642

ConradDietrichMagirus

Firmaets grund-lægger, C. D.Magirus fås bådei målestok 1:24(afbildet) og 1:45

Magirus’ førstebrandstige fra

1872 - siden erden vokset til 42meter, sat på en

hydraulisk dreje-skive monteret på

en brandbil

Preiser har et righol-digt udvalg af brand-mænd i målestok 1:87- i alt ni sæt á seksfigurer. Det er brand-mænd i aktion i for-skellige situationer ogstillinger. Det herviste sæt nr. 10642(øverst på siden) ko-ster 16,99 euro (vejl.)Redningskøretøjernesom kran KW 16 kat.nr. 35033 fås til 39,65euro (vejl.). Figurerneer meget detaljeredeog håndmalede, hvil-ket forklarer den for-holdsvis høje pris.

Brandbil F 16 bygget i 1985

46

PREISERSPREISERSMAMAGASINGASIN

Det navnkundigetyske firm Preiser,der sørger forbefokningstilvækstpå vore modeljern-baneanlæg, hardenne gang sørgetbl. a. for at butik-kerne i modelhuse-ne ikke skal stå

gabende tomme.Der er fremstillet topult- og reolsæt med

to prøvekabiner ihvert . Øverst (kat.nr.10628), hvor kunder-ne er i færd med at

prøve tøj. Nederst(kat. nr. 10622) erdamerne i gang medat finde den rigtige

kjole eller/og skjorte tilmanden. Med hvert sæt

følger 10 skjorter (ikke afbildet). Der er også figurer bag

gardinernei hvert af de to prøve-rum. Herlig- heden koster 24,50euro pr. sæt(Vejl. pris)

At vente på tog i en vente-sal er ikkealtid lige spændende.Stemningen påde to rækkerbænke er ikke

47

Morgen-stemningi sovevæ-relset.Mandenskal åben-bart førstud af hu-set, menskonenkan tagedet medro, sidender endnuikke erbørn i hu-setPreisersæt nr.10632 fåstil 15.99euro.(vejl.)

til at tage fejl af. Toforskellige sæt - detpå side 46 kat. nr.10660 fås til 13,35euro og på side 47kat.nr. 10661 til12,99 euro (vejl.)

Folk på far-ten! Og alle

slæber noglestore trol-

leys - ogselvfølgelig

skal manlige tale i

mobilenimens! Hvad

har manfået tiden til

at gå med,før den tele-

fon blevopfundet?

Kat.nr. 10640 vejl.14.20 euro

Kat.nr. 10641 vejl.14.20 euro

48

I DRIFT I 5FT I 50 ÅR

JULENYHED

Alle, som haranskaffet Rocosmalmlokomotiver,vil være himmel-henrykte over deH0-modeller af degamle malmvogne,som nu er frem-stillet af Roco isamarbejde medNorsk ModellJernbane.

I alt blev der bygget 2730 eksempla-rer af litra M2/Mas vogne tilMalmbanen på flere vognfabrikker iperioden fra 1906 til 1931. Dissevogne var i drift i mere end 50 år ibåde Sverige og Norge. Også TGOJhavde nogle af litra M2/Mas. Antallet

af Mas-vogne var fordelt mellemNorge og Sverige i forhold til detantal kilometer på hhv. norsk ogsvensk side af banelinien mellemsvenske Kiruna og norske Narvik.De norske vogne var registreret hosL.K.A.B. i Narvik, hvor malmen blev

49

afskibet. Så sent som i 1954 fandtsig hele 1243 litra Mas-vogne på detnorske side. Som trækkraft brugteman lokomotiverne SJ type R, NSBtype 29, NSB EL 12 og El15 samt SJDm og Dm3.

Hele 841 vogne af M2/Mas af 1908-

typen blev bygget på Strømmen /Skabo / Aadals Brug fra 1906 til1931. Alle disse vogne blev registre-ret hos L.K.A.B. i Narvik og havdevognnumre fra 77 til 917. Vognenemed nr. 1-78 var af 1902 års model. Itillæg blev 100 Mas nr. 50100-50199i 1919 købt af SJ (SvenskaJärnvägar) og registreret hos SJsom Privat (P)-vogne. Malmvogne tilOfot Malmbanen blev delt mellem SJog NSB bl.a. i forhold til antallet afI DRI 50 ÅRFT I 50 ÅR

50

I Danmark har vi ingen jernmalm,men til gengæld har vi en massesukkerroer, der forsøder roebønder-nes tilværelse, og det så meget, at detil næste år må nedskære arealernemed 20 pct. Hvad har det med jern-malm at gøre? Malmvognene harogså kørt i Danmark, som JensBruun-Petersen beretter i sin detalje-rede ‘Godsvognsmateriellets historie’,udgivet af bane bøger i 1993. JensBruun-Petersen skriver:

‘Til det mere spcielle formål blev

der fra midten af 1950’erne indkøbten del svenske godsvogne. Såledesanskaffede SukkerfabrikkenNykøbing i 1955 tolv svenske suk-kertransportvogne, der var bygget iårene 1919-1924 og i mange århavde kørt råsukker for SvenskaSocker Aktiebolaget. Vognene vartre-akslede og var tydeligt en for-længet og lukket udgave af de nor-male svenske malmvogne. Vognenehavde sølvbronceret beholder medpåskrifer i rødt, hvidt og sort (senere

MALM og SUKKERSættene leveres i to lækre bokse af gennemsigtig plastic.

kilometer kørt under ekstreme vejr-forhold i Norge og Sverige. Mas-vogne har været i brug i over 50 år,og det er en utrolig præstation nårman tænker på de hårde klimatiskeforhold i det høje nord.

Norsk Modell Jernbanes Topline-modeller af LKAB og SJ Mas/M2udmærker sig ved flotte og filigran-ne detaljer. Modellerne er nøjagtige imålestok 1:87 (størrelse H0) ogmåler 70,9 mm over bufferne.Vognene har pladehjul som det netopudleverede første vognsæt beståendeaf fire tre-akslede vogne.

Det første sæt art. nr. 7003 LKABMas med fire vogne er udleveret kortfør jul, det andet sæt art. nr. 7004 SJ

Mas følger umiddelbart mellem julog nytår. Det sidste art. nr. 7005 SJMas ligeledes med fire vogne afslut-ter foreløbig serien. Sættene leveresmed klassiske A-koblinger, og efter-som vognene er udstyret med skakt,kan de forsynes med Rocos kortkob-linger. Sættet er vedlagt plader medplasticstøbt malmpelleter-indsats ogdesuden et antal smådele, der kanpåmonteres, hvis vognene skal opbe-vares i en vitrine.

Det er ikke første gang, Roco ogNMJ arbejder sammen. Denne ganger det nordmændene, som har leveretalle tegninger og data til alle versio-nerne af sættet.

51

blev beholde-ren blå) ogbenyttet tiltransport afråsukker fraNykøbing F.til firmaetssukkerraffi-naderi iValby. Vogne-ne blev tagetud af trafikomkringslutningen af1960’erne.

OVERKLASSE

Modellen af det sven-ske damplokomotivTGOJ M3b, i NorskModell Jernbanes‘Superline’-serie blevudsolgt, før den kom!Derfor har den norskemodelbaneproducentnu genudsendt TGOJM3b nr. 61 i etminioplag for dekunder, som harbestilt et eksemplar,men ikke nåede at fådet, TGOJ

M3B nr. 62 medpåskriften på tende-ren som her afbildet.Det er ifølge produ-centen to utrolig flottemodeller med alledetaljer og perfektlakering. Der er åbentrammeværk og medindvendig cylinder.Modellerne kører ikurver helt ned til enradius på 50 cm. Det er det sidste oplag -kun fremstillet i 50

eksemplarer. Superline serien er

noget ud over det sæd-vanlige - ikke bare atdømme efter prisenfor den digitale udga-ve, der svinger sig optil 11.299 NOK - der-for er det ikke forkertat udnævne denhørende til model-jernbanens overklas-se.

DSB ZN 500462 bygget 1919 i Landskrona, 1955. ARKIVFOTO: DJM

52

Rocos førstegenera-tions malmvogne SJlitra MAS er et char-merende bekendt-skab. Har man detgamle malmlokomo-tiv Dm- eller Dm3 isin samling, kanman næsten ikkelade være at lade sig‘lede i fristelse’.Trods sine 35 gramvirker de ikke forlette, og en akselaf-stand på 40 mmmellem første ogtredje aksel burdeikke volde problemved små radier.

SJ ltr.SJ ltr.MASMAS

Vognens bund er støbt fast,så man må nøjes med fastpelet-indsats, som man kanvælge, om man vil lime fastmed en dråbe lim eller ladevære. Vognsættet er vedlagtætsede litreringsskilte.

Et firevognssæt sammenkoblet måler 305 mmved en pufferafstand på 6 mm.

53

'BRADLEY''BRADLEY'Omar N. Bradley hed den amerikan-ske general, der kæmpede i andenverdenskrig, som denne pansrederecognoscerings kampvogn eropkaldt efter. Den er udrustet med en maskinkanon og et maskingevær. Den kan bruges i diversekampsituatio-ner inklusivredning af såre-de. Siden 1970 er der bygget over 6785 vognehovedsageligtil USA og de NATO-allierede her-under Dan-mark. Den

her viste model kommer fraRoco, dog uden mange små

dele, som skal limes på.Modellen står på en120 mm lang vogn

ad af metal, der vejer 75 gr. Det er en tysk DB litra Rlmmp med to 2-akslede bogier beregnet for tunge transporter som kampvognen, der i

virkeligheden vejer 22 ton.

M2A1/M3A Bradley

fra USArmy

54

Märklins nye MY - art. nr.39670 - med de rigtige propor-tioner i H0 nu i handelen.

GODT SKRUET S

NYTÅRSNYHED

HøjdepunkterMetaloverdel og -undervogn Håndgreb og trin i metalAksler i messinglejerDigitaldecoder mfxMange lydfunktionerFlere digitale lysfunktionerBelysning med lysdioder

Märklins nyeDSB MY medmange finedetaljer.

For 50 år siden i 1964 komMärklin med en model af DSB’sMY. På daværende tidspunkt denflotteste MY-model på markedet.Den var forkortet i forhold til for-billedet, men proportionerne varså fint afstemt, at den trods dettesiden er udkommet i adskilligeudgaver - senest i dette efterår iSkagensbanens bemaling.

Den nye MY er en flot model i1:87 med metaloverdel, trinnenetil førerhuset er også i metal ogpåsat med skruer, så de eventueltkan afmonteres eller skiftes, hvisde med tiden skulle tage skade.

Døren på fronten er graveret,den øverste lanterne er større endde to nederste, der er indblik iførerrummet, som indeholder engengivelse af førerpladsen. Den

har tagøjer til løft af tagpladerne,bremsecylindre og trækstængerder ikke længere er støbt sam-men med bogiesiden men påmon-teret og en lang række andre flot-te detaljer - jo der er sket nogetpå de 50 år. Også hos Märklin.

Af Gert Johansen

55

Modellen leveres færdigsamlet.Der er ingen løse smådele, somkøberen selv kan/skal montere,hvilket jeg synes er en stor befri-else. Modellen er tung. Den vejer544 gram. Modellen er konstrue-ret således, at vægten også bidra-ger til et godt strømoptag ogikke kun til en god trækkraft.

✬ TEKNIKKENGenerelt er der brugt skuer til atholde delene sammen. Såledestages overdelen let og udenbesvær af ved at fjerne to skruer ibunden. Her er der ikke noget,der skal vrides eller udvides medSAMMEN

F.eks. er træk-stænger og

bremsecylindrepåmonte-ret bogie-

siden.

Øverst den nye, og nederst den gamle ,12 mm kortere model af DSB MY’en.

56

DSB My 1:1 Skala 1:87 Gl. Märklin Ny MärklinLopAkselafstandBredde

18,9 m2,0 m2,9 m

217 mm23,0 mm39,6 mm

205 mm22,0 mm35,2 mm

217 mm23 mm33,9 mm

Dengamle

My 1101og den

nye My1140.

Bemærkat dørenpå fron-

ten ergraveret

og denøverste

lygte erstørre

end de tonederste.

FO

TO

S:G

ER

TJO

HA

NS

EN

risiko for, at overdelen revnereller mindre dele knækker.

Bogiesiderne er støbt sammenmed bogiebunden i en matsortplastik og skruet på bogieoverde-len, der er støbt i metal. Hjuleneløber i messinglejer, der er fikse-ret i bogieoverdelen. Hjulene ernaturligvis uisolerede, og dermedkan der ikke opnås bedre strøm-

overførsel. Sådan skal en 3-skin-ne model fremstilles.

Tandhjulene er en god blan-ding af messing og nylon, dersikrer en god kraftoverførsel,lang holdbarhed og et lavt støjni-veau. Motoren er desværre pak-ket så godt ind, at jeg afstod fraat undersøge den nærmere.Märklin angiver dog selv, at det

Motoren er pakket så godt ind, at jeg afstod fra at undersøge den nærmere.

57

er en 5-polet motor.Slæbeskoen er Märklins lange

slæbesko, dog i klipsemontering.Strømoptaget er dermed bare helti top - også ved lave hastigheder.

Det eneste jeg ikke kan lide ikonstruktionen er brugen afsnekke i gearingen. Det betyderuanset svinghjul, at modellenmed en modelhastighed på 130km/t kun har et udløb på ca. 15cm ved strømafbrydelse, men detgode strømoptag taget i betragt-ning har det i praksis næppenogen betydning. Så jeg må læreat leve med, at også Märklin harvalgt at bruge standard jævn-strømsmotorer og snekkedrev.

✬ MODELLENS YDELSERModellen har træk på fire aksler.Midterakslen på boggien er blotfritløbende men stadig lagt i mes-singleje og med i strømoptaget.

Modellen er forsynet med gummi-ringe på de yderste hjulpar påhver bogie. Motoren har en så fintrækkraft, at den uden ændringaf hastigheden med 3 km/t kantrække målevognen gennem R2sporskifte. Den trækker ogsåmålevogn og fem lange person-vogne op ad en 3,3 % stigninguden fald i hastigheden. Den erogså på dette punkt en værdigafløser for den 50 år gamle MY.

Laveste hastighed er ca. 3model km/t og højeste 170 km/tmålt med Märklins målevogn.Tophastigheden er således i over-enstemmelse med NEM 661, dertillader en overhastighed for H0på 30%.

Den har triangellys og slutlys,

førerrumslys og forskellige kom-binationer heraf. Egentlig ran-gerlys med kun to lanterner harden ikke, og det er heller ikkemuligt at slukke slutlyset. Om

Den har også tagøjer til løft af tag-pladerne.

Ventilatorerne på My’ens tag - endnuen fin detalje.

det er muligt at omprogrammerelyset, ved jeg ikke.

Modellen leveres også med lyd,der indeholder motorlyd, bremse-hvin, fløjte og tyfon. Det fore-kommer mig, at motorlyden ermeget tæt på MY’eren, men lidtfor afdæmpet. Detsidste kan muligvisændres ved at skrueop for styrken, hvisder er muligt.

58

Trinene til førerhuset er af metal ogpåsat med skruer, så de eventuelt kanudskiftes, hvis de skulle tage skade.

Øverst: Bogiebund medsiderne monteret. Mankan se påsatte bremse-rør og bremsecylindre.

Nederst: Bogien udenbund og sider. Man

kan se blandingen aftandhjul - metal og

plastic. Hjulene løber imessinglejer, der er

fikseret i bogie-overdelen.

FO

TO

S:G

ER

TJO

HA

NS

EN ✬ PRIS / KVALITET

Prisen for modellen ligger påomkring 2000 dkr. Det er eftermin opfattelse en ganske konkur-rencedygtig pris for en modelmed decoder og lyd, især når derskæves til konkurrenternes kvali-tet og priser for tilsvarendemodeller.

Märklin har leveret en topmo-del i topkvalitet, der også tåler, atder køres med den. Den er sårobust udført, at man roligt kanlade et større barn tage den afsporet, der er ingen fare forafbrækkede trin eller andre skrø-belige dele. Jeg er sikker på, atden vil finde plads på mange, omikke alle Märklinanlæg. Det bli-ver spændende at se, om den vilkunne vinde to-skinnefolketsgunst som Trix model.

59

Godt at vide, hvis d uskal pendle fra en afhovedbanegårdene iLondon: 20 minutterfør afgang vil du sefolk stimle sammenomkring de elektroni-ske opslagstavler medafgangstider. Der stårdiverse togdestinatio-ner nævnt, men intetom fra hvilken perroneller spor, toget afgår.Det afsløres som regelførst fire minutter førafgang. Og så begyn-der kapløbet om, hvemder kommer først! Tominutter før afgangbegynder servicebetjen-ten at blæse som sinds-syg i sin togfløjte, ogder går vild panik ialle, som endnu ikke

har fundet en plads ien personvogn. Imange af de gamlevogne er der ingenautomatisk dør-lukning, så dørene bli-ver smækket i i vildttempo med de barenæver. At få en sidde-plads er som at vindegevinst i statslotteriet!At togene ofte er for-sinkede allerede vedafgang er en stress-fyldt erfaring og en afgamle britiske traditio-ner. Vicky Hudsonkommenterer: Du villeblive overrasket, hvisdu vidste, hvor ofteman må ændre afgang-sperronen i sidste øje-blik! For hvis de oplys-te om afgangssporet

for tidligt, ville alle ståpå den perron længefør togets ankomst,uden mulighed for atfå at vide, hvor derestog var blevet af, nårdet i sidste øjeblik blevsendt til et andet sporsom følge af en signal-fejl, som er endnu enaf de lokale traditioner.

I andre lande harman i forvejen tryktekøreplaner, så manaltid ved, at toget til enbestemt destinationaltid afgår fra detsamme perronspor.Endnu har de ikkefundet ud af det, selvom det var i England,jernbanen blev opfun-det! SVEN

VAN DER HART

HVOR ER MIT TOG?GODT AT VIDE

Paddington Station i LondonFOTO: SVEN VAN DER HART

60

Et kæmpestort bassinog en masse nysgerri-ge kigger på damp-drevne skibe, der tøfferrundt i en stor udstil-lingshal på KarlsruheMesses område, hvorman holdt et familie-træf. Der kom henved20.000 besøgende påde tre dage, arrange-mentet varede, hvorinteressen samledesomkring diverse damp-drevne modeller.

61

DAMPTILVANDSOG TILLANDS

KARLSRUHE

Der er mange modeludstilling-er i Tyskland - dampens ven-ner mødtes for 19. gang 9. til11.januar 2015 i Karlsruhe.

Vi var selvfølgelig mest interesseredei de dampdrevne modeltog, men dervar også meget andet at se, hvordampmaskiner leverede den nødven-dige drivkraft.

Henved 700 udstillere deltog iarrangementet med henved 1000 for-skellige dampdrevne modeller på20.000 m2 og demonstrerede hobby-ens mange facetter og muligheder.

Et dampdrevet minimejeri på hjul.

Et nyttigt legetøj...

62

Der skal mere end et par mandfolk tilfor at løfte dette godstoglokomotiv oppå bordet... Og modellen af BR 52krigslokomotiv vakte også betydeligopmærksomhed. For at kunne køremed det på sit havebaneanlæg (5 tom-mer spor!) kræver ikke bare en vel-polstret tegnebog, men også nogle fag-kundskaber. Nogen har en båd at sejlemed, andre et mini-damptog, der sik-kert er noget billigere både i drift oganskaffelse - altså ingen uoverkomme-lig opgave! Der var også mange, der

kørte med 5-tommer spor på et af ver-dens største halanlæg. I hallen var dernemlig lagt knap 5.000 meter spor iforskellig målestok omkranset af ene-stående modellandskaber med ranger-banegård, drejeskive, skydebro, gods-baneterminal osv.

Mange gange fik publikum også lej-lighed til at køre med, skønt det oftestvar de lykkelige ejere selv (og/ellerderes børn), der sås bag dampregulato-ren. Der var både pift og fløjt og kul-røg i rigelig mængder...

5

På messehallerne var der også en delforhandlere, der faldbød byggesæt,reservedele og forskelligt tilbehør iden store skala. En af dem, HartmutKlebsch fra Fa. miha Modellbau, varvældig glad for at møde sit publi-kum, for en ting er at mødes overinternettet noget andet at mødesunder fire øjne og dele glæden overhobbyen. I over ti år har han hvertår i januar været med til dette syd-vesttyske damptræf. Det er hovedsa-gelig det ‘lokale’ publikum, dermøder op, herunder også naboer fraSvejts og Frankrig, men der er sta-dig flere, der tager med ICE-tog fraNordtyskland. De allestedsnærvæ-rende og fotograferende japansketurister er også med.

Amerikanske damplokomotiverkører parløb. Er det mon, fordi deefter sigende kunne fås billigereinden dollarens ‘himmelflugt’?

Der skal mere end et par mandfolktil for at løfte dette godstogslokomo-tiv, der kører på 5 tommer spor.

64

SVEJSVEJTSISKBJERBJERGGEDDen første tandhjulsba-ne indviedes i Englandi 1811 længe indenden rigtige togdrift.

65

JTSISKSVEJTSISKRGGEDBJERGGED

Selv har jeg engang i min barndomfået en dampmaskine forærende. Derblev fyret op under dampkedlen, og detvarede ikke længe, før et hjul begyndteat dreje rundt. Og det blev det ved med,og så var der ikke, mere med mindreman havde en del maskiner, mankunne koble til ved hjælp af anden‘mekanik’ som den hvidhårede herre påbilledet neden for. Og det havde jegikke, så den gave var ikke nogenegentlig succes.

En dampdrevet traktor eller lokomobil, somdet rettelig hedder, og en guitarspillendeChaplin, man også kunne finde udstillet...

Dampdrift - dybt fascinerende!

En model af en svejtsisk tandhjulsbaneblev også udstillet i Karlsruhe. Sporeter udstyret med en tandstang mellemskinnerne, og den får lokomotivetstandhjul fat i, når der skal køres op adstigningen eller bremses på vej nedigen. Maksimal-hastigheden op ad er25 km/t og stigningen op til 250 pro-mille, dog på Pilatusbanen i Svejts kla-res stigninger op til 480 promille.Rigibanen er den første tandhjulsbanei Svejts bygget fra 1868 til 73 mellemVitznau og Rigilkulm. Verdens førstetandhjulsbane blev anlagt allerede i1811 i England, før der overhovedetvar kommet jernbane i landet. Man tro-ede nemlig ikke, at friktion var til-strækkelig uden en midterskinne medtænder!

Det skæve damplokomotiv kører altid ba-gest som en sikkerhedsforanstaltning.

66

Tænk, hvis man havde etdamptog og en have, hvor

man kunne tøffe rundt,som barnet på billedet, der

styrer et firekoblet tysk BR81. Så behøvede man ikkevente, til man blev voksen

for at kunne erhverve etengelsk saddeltank lokomo-tiv som lokomotivføreren på

vores billede.

De to knægte (til venstre) har noksnydt lidt, idet de tog sig nogle turemed deres dieseltrukne rangerloko-motiv! Det vidner i hvert fald om engod stemning på messen, hvor også‘lidt havde ret’. Om et år er der igenfest og glade dage i Karlsruhe - iweekenden 8.-10. januar et ‘ægtedamphaltræf’ for 20. gang!

67

Glædelig nyt fra Fleischmann:Treakslede persontogsvognefra 1950’erne - serveret i små portioner

efterkrigsGENBRUG

SKALA N

Der var kaotiske forhold i åreneefter anden verdenskrig. Infrastruk-turen lå i ruiner - og jernbaner ikkemindst. Store jernbanestationer varbombet sønder og sammen, og dervar stor mangel på personvogne. DB

(Deutsche Bundesbahn), der operere-de i de tre vestlige besættelseszoner,gik i 1954 i gang med at reparere ogrenovere en masse to- og treaksledevogne, som enten var beskadigedeeller forældede og fyldte opstillings-sporene over hele landet. Mange afvognene stammede fra den tid, hvorjernbaner forvaltedes decentralt i deenkelte landsdele. Det var bare om attage fat, og vognfabrikkerne samtjernbaneværkstederne fik travlt -Ludwigshafen, Karlsruhe, Hannover,

Treakslede personvogne DB litra B3yg - en Fleischmann model i skala N.

68

Saarbrücken, Limburg og Neu-aubing omtales som steder, hvor detstore arbejde skulle afsluttes, ogvognparken skulle standardiseres

indtil 1958. Man brugte de gamleundervogne, forlængede dem, hvisdet var nødvendigt, så alle blev13300 mm lange over pufferne.

Et skønt lille bumletog i skala N, der stopper ved alle stationer og kører påsidebanestrækninger. I størrelsesforhold 1:160 fylder de seks vogne godt50 centimeter.

Toget kan passende suppleres med toakslede vogne, der har næsten samme

størrelse som de tre-akslede.

DB litra BD3yg - kombineret pak- og personvogn.

DB litra AB3yg - kombineret 1. og 2.klasse med polstrede sæder.

Mange steder iTyskland har

man bevaret detreakslede per-

sonvogne ogbruger dem til

veterantogskør-sel som her i

Heilbronn.

11

Gamle vognkasser, som ofte var aftræ, skulle udskiftes med svejsedestålkasser, vognenderne blev udsty-ret med gummivulster, der kom bådeførste og anden klasse, mens tredje- i alt 4737 vogne - blev afskaffet. Denyrenoverede og ombyggede vognehavde lov at køre med en hastighedpå højst 100 km/t. Fleischmann harnu udsendt de samme vogne i skalaN - målstok 1:160 og sporvidde 9mm. De kom i tre sæt á to vogne, iøvrigt meget bekvemt ‘serveret’.

Først kom der en æske med to vogneDB litra B3yg 2. kl., og derefterfulgte et sæt med litra AB3yg 1. og2. kl. og litra B3yg 2. kl. Til sidstkom en litra BD3yg-vogn med enkombineret 2. kl. person- og pak-

vogn med en tjenestekupé samtendnu en 2.kl. B3yg-personvogn.

Som det fremgår af vores billeder,som vi bringer i noget forstørretudgave, er der tale om vogne medhøjdetaljeringsgrad, der svarer tilFleischmanns høje standardmodel-krav. Dertil hører også de meget flot-te påskrifter og destinationstavleDornberg-Ansbach-Crailsheim, somer en sidebane, der ligger i Baden-Württemberg, i Sydvesttyskland.

DB litra B3yg - ombygget personvogn.

Gavlen med gummivulster og rulle-gardin, hvorved overgangen mellem

vognene lukkes.

Fleischmann har pakket modellerne i småsæt med to vogne ihvert. En praktisk lille gave til bedstefar!

70

BR52KRIGSLOKOM

SKALA N

Fleischmann har nu udsendt enmodel af krigslokomotivet BR52 med såkaldt badekar-tenderog et helt lukket førerhus.

Fleisch-manns model af BR 52, her for-

spændt seks 3-akslede persontogs-

71

MOTIV

vogne. Som ud-gangspunkt tager vi lokomotivets

anvendelse på et modeljernbanean-læg, hvor det bruges til at trække etveterantog. BR 52 er i dag et af demest anvendte veteranlokomotiver,

når det gælderkørsel med ‘levende damp’’ i dagens

Tyskland. BR 52 er et forenklet udga-ve af BR 50. I en krigssituation skulle

lokomotivet være nemt at betjene ogvedligeholde samtidig med, at det skul-

le kunne trække svære laster.

Forbilledet til denne Fleisch-mann model i skala 1:160 erbygget hos Henschel & Søn,Kassel, i 1943 som BR 52 2608.Det var et af de mange - for-mentlig 6719 - krigslokomoti-ver, som blev bygget af 17 for-skellige lokomotivfabrikker iperioden 1942 til maj 1945.Foruden i Tyskland, blev debygget i Østrig, Frankrig,Belgien, Tjekkoslovaktiet ogPolen. De lokomotiver, somoverlevede krigen, er siden endti mange europæiske lande, hen-ved 2100 alene i Sovjetunionen,over 1000 i Polen, og 800 i dettidligere DDR (Østtyskland). Enhalv snes kom til i Danmark(litra N) og en del til Norge(’stortyskere’).

Fleischmanns forbillede BR

52 2608-9 med hjemsted i Dresdenkørte for Deutsche Reichsbahn indtil30. maj 1975. I Østrig var de i driftindtil 1976, mens de i Polen først blevudrangeret så sent som i begyndelsenaf 1990’erne.

MODELFOTOS: VIDO HRIBAR

72

BR 52 var en skrabet udgave afBR 50, som blev fremstillet i årene1938 til 1942. Da krigslykken vend-te i 1942, havde man brug for en for-stærket indsats. Nazityskland blevnemlig tvunget til ‘strategisktilbagetrækning’ over en bred front,der strakte sig fra Leningrad (i dagSkt. Petersburg) i nord, over

Stalingrad (nu Volgograd) tilSortehavet og Kaukasus i syd.Derfor havde tyskerne brug for nytrækkraft, der kunne bringe friskeforsyninger frem til fronten. Svaretvar BR 52 der var en ‘skrabet udga-ve’ af BR 50, men ikke desto mindresærdeles effektiv. De kunne trække40 pct. mere gods end de preussiskelokomotiver, som de erstattede. dvs.4.000 ton ved en hastighed på 80km/t trak de uden besvær. Samtidighavde de akseltryk på 15 ton, hvilketgjorde dem anvendelige næsten over-alt. Lokomotiv-typen var også nem-mere at betjene og vedligeholde.Arbejdsforholdene for lokomotivper-sonalet var også bedre, idet maskinenfik et lukket førerhus som beskyttedefolkene mod den russiske vinter!

73

log. Om ønsket, kan decoder indbyg-ges - idet ‘digitalsnittet’, der siddernederst i førerhuset, kan udskiftesmed DCC-685303 (NEM 651) decoder.Overdelen kan lige løftes, efter at enskrue løsnes. Motor med svingmas-se er i tenderen og skal hverkensmøres eller gøres noget ved. Denbageste bogie er forsynet med firefriktionsringe. Mens forbilledets tje-nestevægt er 84 ton, klarer model-lens sig med sølle 85 gram og træk-ker adskillige godsvogne udenbesvær. Af smådele er vedlagt kunstempelstangrør og bremseslangertil selvmontering. Mine evner ræk-ker ikke så langt, så jeg lod være at

Jeg tilstår gerne min begejstring forden lille skala N. Som jeg tidligerehar påpeget, er modellerne i dennemålestok ligeså detaljerede, somH0’erne var i 70’erne. Deres køree-genskaber er fortrinlige og voldersjældent problemer såsom afsporingeller besværlig sammenkobling medfremmede fabrikata...

Modellen, der måler 140 mm overpufferne (mod forbilledets 22975mm), kan fås både digital og ana-

røre ved det. De to rør skal monterespå de to cylindre, men da de hæm-mer forløberens sideværts bevægelse,så lokomotivet ikke kan køre på småradiuser, kan de undværes.

Selv om mit eksemplar af vidunde-ret ikke var digitaliseret, kørte detfortrinligt, også med krybende has-tighed. Støjen fra motoren er mini-mal, og jeg kan sagtens undværedigitale dampslag og skrigendebremser ... Vido HRIBAR

Forbilledet afet østtyskDeutscheReichsbahnBR 52 foto-graferet påhavnesporet iFrankfurt ander Oder.Mens lokomo-tivet blevudrangeret iVesttysklandallerede i1963, blev dei DDR rekon-strueret ogkørte endnu iadskillige år.

74

BLBLÅVANDANDFleischmann harudsendt en udlej-ningsvogn fra detsvejtsiske selskabAAE, der ofte ses i delange containertog.

SKALA N

Vognen er i skala N med to containe-re fra Blue Water - et transportsel-skab med hjemsted i Esbjerg og filia-ler på flere kontinenter. Med detenkle og i øjnefaldende logo medkæmpestore hvide bogstaver på blåbaggrund, som man møder, når manad sydmotorvejen kører forbi dereskøbenhavnske forpost, tænker mannærmere på et mineralvandslagerend på et selskab, der har sine rød-der ved Vesterhavet! De driftigejyder, der ville ud i verden, kommervidt omkring! Også til Fleischmann,der fandt deres containere attraktive

nok til at sætte dem op på enSggmrs-vogn fra det svejtsiske vogn-udlejningsselskab AAE. Selskabetråder over en kæmpeflåde, oftestmeget lange godsvogne, der ses ihvert godstog, som kører på europæ-iske jernbanespor.

Fleischmanns model af den fast-koblede flade dobbeltvogn i målestok1:160 ligger godt forankret i enæske af gennemsigtig plastic.Eftersom internethandelen eropblomstret i de senere år, er deropstået behov for bedre emballeringaf forsendelserne, selvom den hellerikke altid er nogen garanti modpostskader. Jeg har navnlig været

Indholdet ligger godt beskytteti emballage af klar plastic.

Vognenslængde er215 mm

75

bøjle for enden af dob-beltvognen, har jeg‘mistet’, for takketvære den lille stør-relse og mine stivefingre afstod jeg fraat sætte den på pladsigen. Man skal ogsåvære forsigtig med deto overgangspladermellem vognene, hvor

de overlapper hinanden over denmidterste bogie. Hvis de af en elleranden grund - brugerens uvidenhedeller uforsigtighed - kiler sig fast,kan de føre til afsporing af bogienunder en kurves passage. Forhåbent-lig er løse løsdele ved skala Nkun en éngangsforestilling!

glad for især Fleischmanns produk-ter, der har været så helstøbte, atman aldrig har været udsat for atsmådele løsnede sig og faldt af

under selve transporten eller underdriften på anlægget. Denne gang viljeg råde læserne til forsigtighed,når de tager den 215 mm lange vognud af æsken. De påsatte smådele kanryge af. Det gælder også senere, nårvognen kommer i drift. Både en afde små ‘propper’, der skal holde con-tainerne på plads og den ene hånd-

Den afhoppede

‘prop’ er svær at sætte

på plads igen.Hold også øje

med overgangs-pladerne mellemde to vogne, så

de ikke kiler sigfast (rød pil)!.

➨

➨

➨De to forsky-delige over-gangspladeraf metal.

MO

DE

LFO

TO

:VID

OH

RIB

AR

18

HUSE I HALVRTILBEHØR

Per Møller Nielsen,kendt fra EpokeMo-deller, har åbnet enwebshop, MesseHandel I/S, der kom-mer med en seriebyggesæt af pap.

Som noget af det første. den nye webshop kommer med, er en seriedanske halvreliefhuse, som manlænge har savnet som baggrund pået modeljernbaneanlæg. Husene erkun 35 mm dybe. men har fuldhøjde og bredde, så de efterlader etindtryk af normalt byggeri, når manser dem forfra eller skråt fra siden,

Et varehuser blandt de spændendebyggesæt, webshoppenhar på programmet.

En lille remise til enlokalbane.

76

19

genialt produkt, moppen medflies og et rensemiddel, somikke efterlader skadelige rid-

RELIEF

Et vandtårn

og det er jo ideelt til et smalt anlæg,hvor man mangler bybilledet.Husene bliver solgt i sæt af tre til ca.299 kr. pr. sæt.

Et andet og ligeledes savnet tilbe-hør er et skinnerenseprodukt, forsnavsede skinner er et evigt tilbage-vendende problem. Per MøllerNielsen kalder det ligefrem et

ser i skinner-nes køreflade.I ridserneopsamlessnavs og olie,med dårligelektrisk kon-takt til følge.Det kan givegnistdan-nelse, der kanbrænde små-huller i både

hjul og skinner, med endnu mereophobning af snavs. Kombinationenaf flies, rense- og polérmiddel polérerskinnerne samtidig med, at snavs og

78

olie opsuges af fliesen. Over tid bli-ver selv ridsede skinner blankpolere-de og glatte og sikrer derved pro-blemfri elektrisk kontakt, siger PerMøller Nielsen. Det kan suppleresmed et rensehoved til at montereunder en vogn som rensevogn tilløbende rensning af sporet. Det fin-des i alle skalaer - fra Z til G.

Af husbyggesæt findes Steens-gaard station fra Odense-Nr. Broby-Fåborg Banen (ONFJ) i spor 1 og 0.

Senere på året ventes også et sæt iH0 (målestok 1:87). Til spor 1 og 0kommer en modulopbygget gangbro,som de ofte var at se på jernbanesta-tioner både herhjemme og i udlan-det. Grundmodulet er en gangbromed to trappeløb med tilhørendetårne og en bro, der kan nå over etdobbeltspor. Hvis der er efterspørg-sel, vil broen kunne blive udbudt iandre størrelser, lover Per

Stens-gaard sta-

tion påONFJ

(Odense-Nr. Broby-

FåborgBanen),her Fl.

Christen-sens

model ispor 1

Gangbro foreløbig kun til spor 1 og O.