14
Arbejdsområder

Arbejdsområder · 2014-09-10 · Telemedicinsk Videncenter opererer inden for en kompleks kontekst af interessenter og beslutningstagere. Nedenstående illustration viser centerets

  • Upload
    others

  • View
    0

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Arbejdsområder · 2014-09-10 · Telemedicinsk Videncenter opererer inden for en kompleks kontekst af interessenter og beslutningstagere. Nedenstående illustration viser centerets

Arbejdsområder

Page 2: Arbejdsområder · 2014-09-10 · Telemedicinsk Videncenter opererer inden for en kompleks kontekst af interessenter og beslutningstagere. Nedenstående illustration viser centerets

INDHOLDSFORTEGNELSE

INDLEDNING ............................................................................................................................ 3

VIDENDELER ............................................................................................................................ 5

Arbejdsopgaver .......................................................................................................................... 6

UNDERSTØTTER TELEMEDICINSKE INITIATIVER ........................................................ 6

Arbejdsopgaver .......................................................................................................................... 7

SAMARBEJDER PÅ TVÆRS ................................................................................................... 7

TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE ..................................................................................................... 8 TVÆRREGIONALT SAMARBEJDE ...................................................................................................... 8 NATIONALT SAMARBEJDE ............................................................................................................... 9 INTERNATIONALT SAMARBEJDE .................................................................................................... 10

Arbejdsopgaver ........................................................................................................................ 10

BIDRAGER TIL FORSKNING OG INNOVATION .............................................................. 11

Arbejdsopgaver ........................................................................................................................ 11

INDDRAGER PATIENTENS PERSPEKTIV ......................................................................... 12

Arbejdsopgaver ........................................................................................................................ 12

SYNLIGGØR TELEMEDICIN ............................................................................................... 13

Arbejdsopgaver ........................................................................................................................ 13

Side 2 af 14

Page 3: Arbejdsområder · 2014-09-10 · Telemedicinsk Videncenter opererer inden for en kompleks kontekst af interessenter og beslutningstagere. Nedenstående illustration viser centerets

INDLEDNING Nærværende dokument beskriver centerets arbejdsområder for at fremme telemedicin i regionen samt de overordnede arbejdsopgaver, som centeret har identificeret indenfor hvert arbejdsområde. I et andet dokument: Telemedicinsk Videncenter – arbejdsplan 2014 konkretiseres centerets arbejdsopgaver for 2014.

Telemedicinsk Videncenter arbejder for at fremme anvendelsen af telemedicin og skabe fokus på telemedicin i Region Hovedstaden. Det har været en klar defineret del af strategien for centeret fra start, at dette kun kunne ske gennem en bred indsats. Målsætningen var, og er, forankret i følgende områder:

1. Videndeler 2. Understøtter initiativer 3. Samarbejder på tværs 4. Bidrager til forskning og innovation 5. Inddrager patientens perspektiv 6. Synliggør telemedicin.

Telemedicinsk Videncenter opererer inden for en kompleks kontekst af interessenter og beslutningstagere. Nedenstående illustration viser centerets omverden, og de faktorer der indvirker på - samt skaber rammerne for centerets arbejde (ydre cirkel). Centerets rolle afspejles i de seks dele af det indre hjul. Hver af de seks dele indeholder en række områder, som centeret arbejder indenfor. Samspillet mellem centeret og omverden udgør det udviklingsrum, hvor de idéer og opdagelser, som opstår lokalt på hospitaler, i kommuner, i almen praksis mv. kan udveksles. Det er i dette udviklingsrum nye løsninger opdages, fx områder der er oplagte for telemedicin, men som der hidtil ikke har været fokus på. Det er også her en stor del af udviklingen af telemedicin skal ske – både initiativer og telemedicin som område og koncept.

Side 3 af 14

Page 4: Arbejdsområder · 2014-09-10 · Telemedicinsk Videncenter opererer inden for en kompleks kontekst af interessenter og beslutningstagere. Nedenstående illustration viser centerets

Side 4 af 14

Page 5: Arbejdsområder · 2014-09-10 · Telemedicinsk Videncenter opererer inden for en kompleks kontekst af interessenter og beslutningstagere. Nedenstående illustration viser centerets

VIDENDELER Telemedicinsk Videncenter er videncenter og sikrer det fornødne overblik og koordinering af fælles regionale tiltag inden for det telemedicinske område. Ligeledes skaber centeret overblik over hensigtsmæssige tiltag på området herunder igangværende initiativer, eksisterende muligheder, erfaringer og udfordringer. Arbejdet med at sikre overblik og koordinere forudsætter en viden om, hvordan den nuværende situation ser ud. Der foretages derfor løbende kortlægning og analyse af telemedicinske initiativer i regionen. Disse data benyttes som afsæt til at skabe overblik og dele viden om eksisterende telemedicin. I forbindelse med rådgivning i forhold til telemedicinske initiativer er et væsentligt budskab om arbejdsgange og telemedicin, at det er nødvendigt at forholde sig til, hvordan processer, flow og arbejdsgange sammentænkes med telemedicin for at understøtte et effektivt patientforløb. Telemedicin skal ses som et redskab blandt mange andre i den samlede og sammenhæn-gende patientbehandling. Da det samtidig giver nye muligheder, vil det dog stille nye krav til medarbejderne først og fremmest i forhold til de rette kompetencer til at anvende de forskellige telemedicinske værktøjer. Der kan også være behov for ”specialistoplæring” af fx sygeplejersker til at udføre visse undersøgelser eller behandlinger, som traditionelt er lægeopgaver, hvor lægen i en telemedicinsk situation ikke befinder sig samme sted som patienten og sygeplejersken. Forud for etablering af telemedicinske initiativer skal rammer, barrierer og forudsætninger være afklaret. Der vil være behov for juridisk afklaring af, fx hvem der har behandlings-ansvaret i en given situation, afregningsmæssige forhold, økonomiske incitamenter og forretningsmodeller. Det er vigtigt, at påpege at telemedicin ikke gør det alene. Det kræver organisatorisk forankring, ledelsesfokus og kontinuerlig udvikling af kompetencer. Ved etablering af telemedicinske løsninger, skal der samtidig sikres modeller og metoder til måling af effekter. Der bør udarbejdes en business case som grundlag for etablering af de enkelte telemedicinske initiativer. Der bør tages udgangspunkt i nationale eller internationale målemodeller fx MAST-modellen (Model for Assesment of Telemedicine). Det er vigtigt, at der sikres og fastholdes fokus på kvalitet og gevinster for patienten samt effekt og mulige besparelser for sundhedsvæsenet og samfundet som helhed.

Herudover skal den telemedicinske behandling skabe øget kvalitet for patienten og øge eller som minimum fastholde den faglige kvalitet.

Regionen har mange gode erfaringer på specifikke områder inden for kroniske sygdomme, det gælder især telemedicinsk behandling af patienter med KOL, diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Her ligger et stort potentiale for at overføre gode erfaringer til andre patient-grupper.

Med henblik på at understøtte rådgivning og videndeling er det vigtigt, at der stilles en værktøjskasse til rådighed på centeret hjemmeside, hvor fagfolk har mulighed for at hente viden, inspiration og hjælp til etablering af telemedicinske initiativer.

Side 5 af 14

Page 6: Arbejdsområder · 2014-09-10 · Telemedicinsk Videncenter opererer inden for en kompleks kontekst af interessenter og beslutningstagere. Nedenstående illustration viser centerets

Arbejdsopgaver • Varetagelse af daglig sekretariatsarbejde:

- Betjening af politikere og administrativ ledelse, behov og udfordringer, høringssvar, mv..

• Rådgive og koordinere: - Betjening af diverse indkomne henvendelser.

• Overblik og videndeling: - Kortlægning step 2 (opfølgning) - Årlig kortlægning.

• Afdække og påvirke i retning af løsning af udfordringer: - Rejse problematikker vedrørende DRG-takstsystemet med hensyn til

telemedicinske ydelser - Finansieringsproblematikker ved opstart og udvikling af nye initiativer.

• Udvikling af værktøjskasse: - Initiativmodel, herunder nedenstående redskaber - Business case - Evalueringsmodel stor/lille - Initiativkommissorium - Information om videndeling ved national database - Modenhedsvurdering - Fra Initiativ til drift - Implementerings-/udbredelsesmodel - Behovsafdækning/forundersøgelse (flow, arbejdsgange etc.) - Brugerinddragelse (sundhedsfaglige såvel som patienter) - Regional model for tværsektoriel samarbejdsmodel - Finansieringsmodeller.

• Idé kasse: - Betjening af indkomne ideer.

UNDERSTØTTER TELEMEDICINSKE INITIATIVER Regionen har i de senere år gennemført en række telemedicinske initiativer, og der er pt. flere igangværende initiativer. Fælles for initiativerne er, at det ofte kun er en afdeling eller et hospital, der deltager. Samtidig er det karakteristisk for initiativerne, at de gennem-føres på særlige vilkår, der ikke kræver større ændringer i hospitalernes driftsorganisation, og at de telemedicinske teknologier anvendes uden integration til øvrige it-systemer. Udover data fra kortlægningen, beskrevet under området ”Videndeler” modtager centeret input fra centerets coreteam, der har bidraget med viden til, hvilke opgaver der er relevante at løfte for centeret. Ligeledes modtager centeret henvendelser fra andre aktører, der har udtrykt et ønske om eller behov for, at centeret sætter fokus på konkrete opgaver. Dette omhandler både nationale krav samt behov udtrykt fra klinikken. Centeret har et tæt samarbejde med Center for IT, Medico og Telefoni (CIMT), idet den tekniske del af de telemedicinske initiativer er CIMT ´s ansvarsområde. Telemedicinsk Videncenter sikrer derfor, at centerets aktiviteter vedrørende forslag til fremtidige

Side 6 af 14

Page 7: Arbejdsområder · 2014-09-10 · Telemedicinsk Videncenter opererer inden for en kompleks kontekst af interessenter og beslutningstagere. Nedenstående illustration viser centerets

telemedicinske initiativer bæres ind i CIMT og gennemføres i henhold til CIMT’s governancemodel og nedskrevne procesveje. Tilsvarende vil være gældende for anskaffelse, drift og vedligehold af telemedicinske løsninger. I forhold til nye initiativer bør der i videst mulig omfang tages afsæt i afprøvet og kendt teknologi og eksisterende løsninger, men dog udviklede løsninger på højeste modenheds-niveau. Løsningerne bør være fleksible i en grad, som gør, at den enkelte klinik kan implementere uden at gå på væsentligt kompromis med de daglige arbejdsgange. Det har i flere telemedicinske initiativer vist sig at være sværere end antaget at involvere både patienter og klinikere. Derfor bør det sikres, at telemedicinske initiativer fremover i højere grad er behovsdrevet – ikke mindst for at sikre den organisatoriske implementering. I forhold til hvert enkelt telemedicinsk initiativ bør det gøres klart, hvorfor der ønskes investering af ressourcer i denne løsning. Det har indtil videre vist sig vanskeligt at påvise egentlige økonomiske gevinster ved indførelse af telemedicinske initiativer. Gevinsterne findes oftest i mere bløde værdier som bedre kvalitet for patienten i form af fx sparet transporttid. Det skal sikres, at initiativerne har værdi for såvel borgerne som det kliniske personale, understøtter tværsektorielt samarbejde og de allerede eksisterende forløbsprogram-mer. Endvidere er det vigtigt, at der er ledelsesmæssig opbakning til de telemedicinske initiativer, og at det accepteres og formidles, at telemedicin i sig selv ikke nødvendigvis er ressourcebesparende.

Arbejdsopgaver • Samarbejde med Center for It, Medico og Telefoni:

- Sparring med Enhed for Klinisk Systemforvaltning - Input til sundhedsplatformen.

• Behovsafdække: - Facilitere behovsafdækning for nye initiativer, driftsmodning, udbredelse til

stordrift og afdækning af hjemmesider og apps. • Sætte fokus på strategiske områder:

- Børneafdelinger i forlængelse af Børne- og ungepolitikken - Rehabiliteringsområdet i forlængelse af forløbsprogrammerne

• Facilitere projekter på forskellige niveauer: - Deltage i styregrupper - Hjælpe ved diverse problemstillinger - Bistå som proceskonsulent

• Finansiering eller medfinansiering - Økonomisk støtte til relevante initiativer.

SAMARBEJDER PÅ TVÆRS En lang række dokumenter og forskellige fora vil have en styrende effekt på centerets opgaver og aktiviteter på både regionalt, tværregionalt og nationalt niveau.

Side 7 af 14

Page 8: Arbejdsområder · 2014-09-10 · Telemedicinsk Videncenter opererer inden for en kompleks kontekst af interessenter og beslutningstagere. Nedenstående illustration viser centerets

Politikere, fagpersoner og borgere efterspørger alle et koordineret samarbejde på tværs, der blandt andet skal sikre sammenhængende patientforløb.

Telemedicin forventes at få stor betydning for sundhedsvæsenet fremover både i forhold til, hvilke opgaver der skal løses på hospitalerne, i kommunerne, i hjemmet, på tværs af sektorer, og i forhold til hvilke faggrupper der skal løfte opgaven.

Denne udvikling gør det nødvendigt, at regionen stiler mod øget samarbejde med andre sektorer samt et tværregionalt og internationalt samarbejde.

Tværsektorielt samarbejde Telemedicin kan medvirke til at sikre sammenhængende patientforløb ved at involvere flere sektorer i behandlingen. Et eksempel er telemedicinsk sårvurdering, hvor hospital og den kommunale hjemmesygepleje samarbejder om behandlingen.

Telemedicinsk behandling bør tilrettelægges ud fra en faglig vurdering af, hvilken sundhedsfaglig indsats og niveau den pågældende patient har behov for og hvilken arbejdsfordeling mellem de forskellige sektorer, dette vil fordre. Dette skal sikre, at der ikke anvendes specialist resurser til en behandling, der kan håndteres fx i almen praksis eller i hjemmesygeplejen.

I tilrettelæggelsen og implementeringen af fremtidige telemedicinske initiativer i regionen bør der ligeledes etableres et samarbejde med andre sektorer i det omfang, det er relevant.

Anvendelse af telemedicin i patientens eget hjem eller i almen praksis kræver nye samarbejdsrelationer. Eksempelvis kan det i nogle situationer være en hjemmesyge-plejerske, der overtager visse opgaver i forbindelse med en hospitals specialiststyrede telemedicinsk behandling, og i andre situationer vil det være den praktiserende læge, der overtager behandlingsansvaret og bruger hospitalets specialister som rådgivningsstøtte i forhold til behandlingen.

Tværregionalt samarbejde Regionerne har forpligtet sig til et tværregionalt samarbejde omkring sundheds-it, herunder telemedicin i regi af Regionernes fælles Sundheds-IT (RSI). Med et forpligtende samarbejde menes, at regionerne som udgangspunkt skal deltage i fælles regionale tiltag og fælles koordinering, med mindre der er væsentlige årsager til, at en region ikke kan deltage. RSI har formuleret en Fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet.1 For at realisere strategien og dens målsætninger har regionerne aftalt 15 pejlemærker, som skal gennemføres i perioden fra 2014 til 2016. Strategien løber fra 2013 til 2019, og det er planlagt, at regionerne sætter flere pejlemærker i søen for perioden 2017 til 2019. Der er i regi af RSI etableret et Vidensforum for telemedicin og Patient empowerment, hvor alle fem regioner er repræsenteret. RSI har endvidere i 2011 udarbejdet en

1Fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet RSI 2013-2019

Side 8 af 14

Page 9: Arbejdsområder · 2014-09-10 · Telemedicinsk Videncenter opererer inden for en kompleks kontekst af interessenter og beslutningstagere. Nedenstående illustration viser centerets

Telemedicinstrategi, der beskriver en række anbefalinger, strategiske principper, rammer og forudsætninger samt barrierer og udfordringer for anvendelse af telemedicin.2

Nationalt samarbejde Regeringen har sammen med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner udarbejdet en Fællesoffentlig strategi for digital velfærd3 for perioden 2013-2020. Hensigten med strategien er at sætte mere fart på den udvikling, der allerede er i gang. Målet er, at kerneydelser i sundhedsvæsenet, på socialområdet og på undervisnings-området i højere grad bliver digitalt understøttet, og digitale løsninger derved bliver centrale elementer i den velfærd, der leveres til borgerne. Den fællesoffentlige strategi har syv fokusområder, hvoraf ét fokusområde omfatter udbredelse af telemedicin i hele landet. Regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner har ligeledes formuleret en national strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet: Digitalisering med effekt 2013 -20174. Strategien skal skabe bedre sammenhænge på tværs, og sikre behandling der tager afsæt i den enkeltes muligheder og behov. Strategien sætter en fælles, forpligtende og ambitiøs kurs for det videre arbejde med digitalisering af sundhedsvæsenet, og indeholder 22 konkrete initiativer, der skal realiseres frem mod 2017. Blandt de centrale mål er fortsat udbredelse af telemedicin med afsæt i et samlet nationalt program. De samme parter har ligeledes initieret udarbejdelse af en National handlingsplan for udbredelse af telemedicin5 for perioden 2012 – 2015, der er udarbejdet af en følgegruppe bestående af centrale aktører. Handlingsplanen skal understøtte udbredelsen af tele-medicinske løsninger i forlængelse af allerede støttede initiativer og har særligt fokus på at understøtte det tværsektorielle samarbejde om patienter og borgere mellem regioner og kommuner ved hjælp af telemedicin. Handlingsplanen består af fem initiativer, der alle afsluttes senest ultimo 2015. National Sundheds-IT (NSI) NSI har ansvar for at fastsætte nationale standarder og referencearkitekturer indenfor sundheds-it. I sommeren 2011 udarbejdede NSI, i samarbejde med alle aktørerne på sundhedsområdet, en rapport om det fremtidige arbejde med arkitektur og standarder, hvori forretningsområder og referencearkitekturer prioriteres frem til 2013. Af rapporten fremgår det, at telemedicin er et af tre prioriterede forretnings-områder, der vil blive understøttet med en række referencearkitekturer og standarder i 2011 og 2012. I 2012 blev der udarbejdet en referencearkitektur på opsamling af helbredsdata om borgeren i samarbejde med de danske leverandørsammenslutninger. Etablering af en national infrastruktur er således undervejs dels via videreudviklingen af den Nationale Serviceplatform (NSP) i regi af NSI, og dels via de storskalainitiativer for integreret egen-monitorering som ABT-fonden påtænker at støtte. 6

2 Telemedicinstrategi RSI 3 Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013- 2020 4 Digitalisering med effekt – National strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet 2013-2017 5 National handlingsplan for udbredelse af telemedicin

Side 9 af 14

Page 10: Arbejdsområder · 2014-09-10 · Telemedicinsk Videncenter opererer inden for en kompleks kontekst af interessenter og beslutningstagere. Nedenstående illustration viser centerets

MedCom er en national Initiativorganisation. MedComs øverste organ er en styregruppe med repræsentanter for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner. MedCom udfører opgaver vedrørende national udbredelse af telemedicinske løsninger og modning af telemedicinske koncepter med henblik på senere national udbredelse. Opgaverne udføres indenfor rammerne af den nationale strategi og RSI's strategi for anvendelse af telemedicin på hospitalerne.

Internationalt samarbejde Telemedicinsk Videncenter skal samarbejde med centrale internationale sundhedsor-ganisationer, der har opnået væsentlige erfaringer indenfor det telemedicinske område. Her tænkes blandt andet på de amerikanske forsikringsorganisationer Veteran Affairs, Kaiser Permanente samt forskningsorganisationen Citrix i Berkeley. Centeret skal derudover samarbejde med relevante europæiske forskningsprogrammer under det syvende EU Rammeprogram samt kommende rammeprogrammer.

Arbejdsopgaver • Tværsektorielt samarbejde: - I øget grad at tænke de tre sektorer ind i relevante telemedicinske initiativer - Etablering af tværsektorielle netværk og partnerskaber og arbejde hen imod mere

integreret opgaveløsning - Udvikling af nye organisatoriske modeller for det tværsektorielle arbejde - Sikre at Telemedicin skrives ind i sundhedsaftalerne - Sikre at Telemedicin skrives ind i overenskomsterne med PLO. • Tværregionalt samarbejde: - Varetage et delt formandskab for Vidensforum for telemedicin og Patient

empowerment (RSI) - Varetage en halv sekretariatsbetjening af Vidensforum for Telemedicin og Patient

empowerment (RSI) - Understøttelse af RSI pejlemærker - Deltagelse i Task Force gruppe under Danske Regioner - Arbejde mod at sikre samdrift af telemedicinske løsninger. • Nationalt samarbejde: - Deltagelse i den nationale koordinationsgruppe under Digitaliseringsstyrelsen - Deltagelse i den nationale kortlægningsgruppe under MedCom - Deltagelse i MedCom koordinationsgruppe - Deltagelse i relevante nationale arbejdsgrupper, der er etableret i forbindelse med

de nationale telemedicinske initiativer i regi af MedCom - Understøtte nationale initiativer. • Internationalt samarbejde:

- Sikre deltagelse i internationalt samarbejde.

Side 10 af 14

Page 11: Arbejdsområder · 2014-09-10 · Telemedicinsk Videncenter opererer inden for en kompleks kontekst af interessenter og beslutningstagere. Nedenstående illustration viser centerets

BIDRAGER TIL FORSKNING OG INNOVATION Det forventes, at der er stort potentiale i telemedicin, men det fordrer, at der allerede nu arbejdes fokuseret og dedikeret med et innovativt udgangspunkt i forhold til optimal og udbredt anvendelse af telemedicin. Innovation bør foregå i et tæt og konstruktivt sam-arbejde mellem regionen, forskningsinstitutioner og private aktører. Regionens satsning på telemedicin skal understøtte en markedsdrevet innovativ udvikling, som også kommer virksomheder til gode, frem for store centrale løsninger, der låser markedet. Innovationstilgangen skal styrke det offentlig-private samarbejde i forbindelse med telemedicin. Et samarbejde med industrien sikrer lettere adgang til det nyeste teknologiske udstyr og mulighed for at deltage i udviklingsprocesserne, så udstyret er tilpasset konkrete behov. På særligt udvalgte områder skal det sikres, at der også kan gennemføres egentlige innovations- og udviklingsinitiativer inden for telemedicin. Der skal være mulighed for, at løsninger og scenarier kan simuleres og afprøves i virtuelle miljøer. Både telemedicin og innovation er relativt nye sundhedsfaglige fagområder, hvor der gennemgående savnes forskningsbaserede erfaringer og viden. Forskningsresultaterne peger i retning af, at der findes et stort behov for godt designede telemedicinske forskningsprojekter, inden for områder, hvor der er påvist kvalitets- og eller sikkerhedsbrist samt også behov for omkostningsreduktioner. Kroniske sygdomme forekommer hos 40 % af den voksne befolkning i hovedstadsregionen og ligger beslag på cirka 70 % af de samlede sundhedsomkostninger. Det er samtidigt velbeskrevet at patienter med kroniske sygdomme ofte ikke modtager den behandling der er evidens for og som en central betydning for sygdomsforløbet og risikoen for udvikling af komplikationer til sygdommen. Regionen har for at imødekomme denne udfordring udviklet og implementeret forløbsprogrammer for de store kroniske sygdomme i hospitaler og almen praksis. Telemedicin forventes at kunne blive et væsentligt redskab til, at fremme og støtte implementeringen af både de farmakologiske og non-farmakologiske dele af programmerne. Telemedicinske løsninger forventes at kunne ”skræddersyes” til at kunne imødekomme særlige individuelle behov i blandt andet udsatte patientgrupper. Telemedicinske løsninger afprøves på nuværende tidspunkt i flere af regionens hospitaler, som hjælpemiddel til både kontrol og optimering af medicinske behandlinger, men også som støtte i rehabiliteringsprogrammer og som opfølgning på programmerne. Stratetisk vil det være væsentligt at udvikle telemedicinske løsninger indenfor området af kroniske sygdomme, i et tæt samarbejde med både universiteter og private virksomheder, støttet af anvendelsen af innovative udviklingsmodeller.

Arbejdsopgaver • Samarbejde med Regional Udvikling, Enhed for Innovation og Forskning: - Deltage i OPI-samarbejder - Afholde ‘hackathon’ indenfor relevante områder. • Sikre samarbejde med forskningsinstitutioner inden for telemedicin:

- Deltagelse i forskningsinitiativer om telemedicin. • Afrapportering og opsamling af viden:

Side 11 af 14

Page 12: Arbejdsområder · 2014-09-10 · Telemedicinsk Videncenter opererer inden for en kompleks kontekst af interessenter og beslutningstagere. Nedenstående illustration viser centerets

- Rapportere udbyttet af forskning samt forskningssamarbejder - Rapportere udbytte fra konferencer og studieture.

INDDRAGER PATIENTENS PERSPEKTIV Telemedicinsk behandling bør tilrettelægges ud fra en vurdering af, hvilken sundheds-faglig indsats og telemedicinsk tilbud, som den pågældende patient har behov for. Målet er en differentieret tilgang med udgangspunkt i patientens situation. Selvom telemedicin vil få en helt central betydning i fremtidens sundhedsvæsen, er det helt afgørende, at det opfattes som et redskab til at understøtte det sammenhængende patientforløb med patienten i centrum. Der skal være tænkt over inddragelse af patienten i alle faser af telemedicin – hvad end det drejer sig om ideer, udvikling, implementering eller drift. Fokus sættes på patientens eget ansvar for, deltagelse i og viden om patientfor-løbet for at få set mulighederne i, hvordan telemedicin kan udnyttes. Patienter er i stigende grad blevet forbrugere. De er blevet rettighedsbevidste og velinformerede og vil indlysende nok kræve den bedste behandling og stille krav til kvaliteten. Telemedicin, hjemmemonitorering og egenomsorg giver patienten nye muligheder ved pleje og behandling. Via billeder, videokonference eller værktøjer til hjemmemonitorering skabes der muligheder for, at patienten kan interagere med en sundhedsperson via internettet og uden fysisk fremmøde. For patienten betyder det, at den telemedicinske ydelse kan leveres i patientens eget hjem. Via hjemmemonitorering og de webbaserede kommunikations medier får patienten mulighed for at monitorere og indsende oplysninger om egen sundhedstilstand. Patienterne undgår både transporttid og i nogle tilfælde også indlæggelse.

Arbejdsopgaver • Afklare de juridiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige aspekter ved anvendelse

af patientens egne devices/eget udstyr • Afdække patientsikkerhed i relation til telemedicinske initiativer:

- Krydsanalysere inddaterede utilsigtet hændelser med inddaterede telemedicinske initiativer

- Sagsbehandle utilsigtet hændelser i relation til telemedicinske initiativer. • Afdække anvendelsen af alternative kontaktflader:

- sociale medier - apps - sms med eller uden indsatte billeder.

• Afklaring af konceptet ’patient empowerment’ i relation til telemedicin, herunder udarbejdelse af: - Vejledning i at vælge de bedst egnede patienter/pårørende til

brugerinddragelse - Vejledning der klæder patienter på til at være repræsentanter for

borgerperspektivet - Værktøj til hjælp til forventningsafstemning mellem klinik og patient

Side 12 af 14

Page 13: Arbejdsområder · 2014-09-10 · Telemedicinsk Videncenter opererer inden for en kompleks kontekst af interessenter og beslutningstagere. Nedenstående illustration viser centerets

- Model med faser og bud på, hvad brugerinddragelse kan bidrage med samt inspiration til inddragelse fra start

- Links til Enhed for brugerundersøgelse og etc. andre vedrørende brugerinddragelse/inddragelse af patient/pårørende.

• Inddragelse af patienter og pårørende i relevant omfang: - Samarbejde med patientforeninger og andre relevante fora - Sikre differentieret tilgang med udgangspunkt i patientens situation.

SYNLIGGØR TELEMEDICIN Telemedicinsk Videncenter skal øge kendskabet til telemedicin generelt og til Telemedicinsk Videncenter specifikt. Forskellige indsatser skal øge kendskabet til telemedicin som en væsentlig faktor i den daglige drift, samt ønsket om mere patient empowerment. For at nå målet skal centeret i kontakt med en målgruppe, der dækker både klinisk personale, fagfolk, politikere og borgere. Dette nås gennem en række forskellige områder som; web, nyheder, presse, info-tv, sociale medier, temamøder og konferencer. Telemedicinsk Videncenter samarbejder med et virtuelt decentralt coreteam. Det virtuelle coreteam, bestående af repræsentanter for hospitalerne, psykiatrien, relevante centre samt repræsentanter for kommunerne og praksissektor skal sikre ejerskab ude blandt slut-brugerne samt sikre, at relevant viden bliver udbredt, men også bliver givet videre til centeret. Med Center for Kommunikation er det relevant at samarbejde om opgaver såsom web, nyheder, pressemeddelelser og info-tv. Der vil herigennem løbende blive formidlet om centerets aktiviteter og initiativer inden for det telemedicinske område. Telemedicinsk Videncenter er involveret i planlægning af forskellige temadage, konferencer og workshops indenfor det sundhedsfaglige og telemedicinske område. Synliggørelse af telemedicin og centeret sikres ved, at centeret planlægger og aktivt deltager ved at stille viden om telemedicin til rådighed. På længere sigt er det i forhold til borgere relevant at overveje sociale medier, såsom Facebook, fx ved at igangsætte interessegrupper og benytte sig af mediets gode dialogfunktioner.

Arbejdsopgaver • Samarbejde med coreteamet:

- Afholdelse af månedlige møder. • Samarbejde med Center for Kommunikation:

- Info-TV - Presse.

• Temadage, konferencer og andre arrangementer: - Afholdelse af tematiserede møder - Deltagelse i konferencer - Deltagelse i Sundhedsdage

Side 13 af 14

Page 14: Arbejdsområder · 2014-09-10 · Telemedicinsk Videncenter opererer inden for en kompleks kontekst af interessenter og beslutningstagere. Nedenstående illustration viser centerets

- Undervisning - Afholdelse af oplæg.

• Hjemmeside og intranet: - Drift af hjemmesiden og intranet.

• Nyheder, artikler og udgivelser: - Opmærksomhed og opsamling.

• Brug af sociale medier

Side 14 af 14