Annekser til Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed for …/media/Nanoq/Files/Hearings/2012/Londo… · omfattede Råstofdirektoratet, RD, og interessenter i en workshop, som

Annekser til Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed for ISUA-jernmalmprojektet for London

Mining Greenland A/S (i overensstemmelse med RD-retningslinjerne for VSB af november 2009)

Marts 2013

INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE

ANNEKS 1: RAMMEBESKRIVELSE (UNDERSØGELSESPLAN) 1

ANNEKS 2: ANNEKSER TIL RAMMEBESKRIVELSE 24

ANNEKS 3: BAGGRUNDSUNDERSØGELSE APPENDICER 47

ANNEKS 4: PROJEKTKONTRAKTPAKKER 55

ANNEKS 5: HS-ANALYSE AF UNDERSØGELSEN AF LOKAL ANVENDELSE 57

ANNEKS 6: NEDLUKNINGSKONCEPT FOR ISUA-MINEN 82

ANNEKS 7: INDKVARTERINGSPLANER (PÅ ENGELSK) 84

London Mining ISUA SIA VSB-rapport Annekser

Side 1 af 98

1 ANNEKS 1: RAMMEBESKRIVELSE (UNDERSØGELSESPLAN)

Rammebeskrivelse til Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed for ISUA-jernmalmprojektet for London

Mining Greenland A/S (i overensstemmelse med RD-retningslinjerne for VSB af november 2009)

Oktober 2010


Side 2 af 98

INDHOLD SIDE

1.1 INDLEDNING 4

1.1.1 Formål med VSB 5

1.2 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RAMMEVILKÅR 5

1.2.1 Den politiske situation i Grønland 5

1.2.2 Lovgivning i Grønland 5

1.2.3 Internationale konventioner om arbejdsmarkedorganisationer 6

1.3 KORT BESKRIVELSE AF ISUA-JERNMALMPROJEKTET OG BAGGRUNDEN 6

1.3.1 Forventet arbejdsstyrke og arbejdsbetingelser 8

1.4 VSB-PROCESSEN 9

1.4.1 Undersøgelsesteamet 9

1.4.2 VSB-fremgangsmåde 10

1.4.3 Studieområde og midlertidige afgrænsninger 11

1.5 SOCIALE HOVEDPROBLEMER SOM VIL BLIVE BEHANDLET I RELATION TIL PÅVIRKNINGER FRA PROJEKTET 11

1.6 OFFENTLIG MEDBESTEMMELSE OG INVOLVERING AF INTERESSENTER 12

1.6.1 Liste over interessenter 12

1.6.2 Foreslået involvering af interessenter under VSB-processen 15

1.7 VSB-METODIKKER 17

1.7.1 Baggrundsundersøgelse 17

1.7.2 Dataindsamling og forskning fra sekundære data. 17

1.7.3 Dataindsamling og forskning fra primære data 17

1.7.4 Metoder til analyse af samfundsmæssig bæredygtighed 18

1.8 RAPPORTERINGSFORMAT FOR VSB-RAPPORT 19

1.9 VSB TIDSPLAN 20

1.10 ANBEFALINGER 20

1.10.1 Anbefalinger til projektering 20


Side 3 af 98

1.10.2 Foreløbig anbefaling til Plan for fordele og påvirkninger og andre implementeringsarrangementer 21

1.11 DOKUMENTER SENDT TIL RÅDGIVNING 22

1.12 LITTERATUR 23

2.1 INTRODUKTION 26

2.1.1 Formål 26

2.1.2 Program 26

2.2 KONKLUSIONER FRA WORKSHOPPEN 26

2.3 OPFØLGNING PÅ GRUPPESESSIONEN 28

2.4 ACTIONS 28

2.5 DELTAGERLISTE 29


Side 4 af 98

1.1 Indledning

Denne Rammebeskrivelse for Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed, VSB, for Isua-projektet er resultatet af scoping-fasen for udarbejdelsen af Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB), som London Mining Greenland A/S vil udføre i forbindelse med forberedelsen af de nødvendige tilladelser og licenser til efterforskning og udvinding til Isua-jernmalmprojektet i Vestgrønland, 150 km nordøst for Nuuk.

Projektet omfatter udviklingen af en mine med åbent brud, malmbehandlingsanlæg, materialefremføringssystem til havnen via en slurry-transportledning, shipping-faciliteter og alle nødvendige faciliteter og infrastrukturer. Havneområdet skal ligge ved Taseraarssuk-bugten ca. 70 km nordøst for Nuuk. Den nuværende projekterede produktionsmængde er 10 millioner tons om året (MTPA) af jernmalmkoncentrat, indeholdende ca. 70,2% Fe og 2% SiO2+Al2O3. Projektet forventes at beskæftige mellem 500 og 600 arbejdere i driftsfasen og næsten dobbelt så mange i anlægsfasen.

Scoping-dokumentet blev præsenteret og drøftet både med myndighederne, som omfattede Råstofdirektoratet, RD, og interessenter i en workshop, som blev holdt i Nuuk den 18. november 2009. Formålet var at verificere listen af nøgleinteressenter, undersøgelsesomfanget, grundliggende formodninger og hovedemner og spørgsmål, som skal tages op i forbindelse med VSB-undersøgelsen for projektet, som bekendt i november 2009. Kommentarerne og input fra interessenterne, der blev modtaget under workshoppen og senere sendt af nøgleinformanterne, blev indarbejdet i denne rammebeskrivelse (ToR). ToR er baseret på den information, som er til rådighed i øjeblikket, og forstudiet (PFS) af Isua-projektet for 10 MTPA afsluttet i juni 2010 og den forventede aktivitetsplan, som var kendt i oktober 2010. Efter afslutningen af PFS, er de fleste af projektets funktioner blevet defineret, aktivitetsplanen er blevet justeret og mere præcise økonomiske tal og arbejdstal er til rådighed. Specielt antallet af arbejdere og andre aspekter i relation til arbejdsbetingelser er blevet taget med i betragtning i opdateringen af ToR i løbet af 2010. Grontmij | Carl Bro A/S er blevet udpeget som rådgiver for London Mining Greenland A/S til at udføre VSB. En række andre undersøgelser og vurderinger, så som Lønsomhedsstudie, Vurdering af Virkninger på Miljøet, osv. er blevet udført i løbet af 2010 og 2011 for at færdiggøre projekteringen og forberede til de nødvendige tilladelser og licenser. VSB vil blive udarbejdet i overensstemmelse med VSB-retningslinjerne fra Råstofdirektoratet (RD) af november 2009. Dette dokument vil blive refereret til som Retningslinjerne i denne rapport.


Side 5 af 98

1.1.1 Formål med VSB

Hovedformålet med VSB er at identificere og analyserer potentielle påvirkninger fra foreslået mineaktivitet og at anbefale initiativer, finde bæredygtige udviklingsmuligheder såvel som at begrænse de negative påvirkninger. I følge retningslinjerne er formålet med VSB at: • engagere alle relevante interessenter i konsultationer og offentlige høringer, • tilvejebringe en detaljeret beskrivelse og analyse af det samfundsmæssige

udgangspunkt før projektet som grundlag for udvikling, afhjælpning og fremtidig overvågning,

• tilvejebringe en vurdering baseret på indsamlede baggrundsdata for at identificere både positive og negative samfundsmæssige påvirkninger på det lokale såvel som på det nationale niveau,

• optimere positive påvirkninger og afhjælpe negative påvirkninger af mineaktiviteterne gennem hele projektets levetid,

• udvikle en Plan for Fordele og Påvirkninger (BIP) for implementeringen af Samarbejdsaftalen (IBA)

London Mining Greenland A/S forventer også at identificere yderligere forsknings- og udviklingsområder inden for de samfundsøkonomiske aspekter, hvor proaktiv handling er nødvendig eller tilrådelig for at fremme samfundsøkonomisk og bæredygtig gennemførelse af projektet.

1.2 Lovgivningsmæssige rammevilkår

1.2.1 Den politiske situation i Grønland

Grønland har haft hjemmestyre under Danmark siden 1979. Den 21. juni 2009 blev den nye forfatning præsenteret efter afstemning i Landstinget (Naalakkersuisut) i november 2008, og landets status ændredes da til "selvstyre". Grønlandsk er nu det eneste officielle sprog i Grønland. Under Naalakkersuisut, er Grønland blevet en enhed under international lov i sager, som er inden for dets jurisdiktion. Grønland kan så indgå aftaler og etablere bilaterale og multilaterale relationer med andre stater. Grønland er medlem af Nordisk Råd og Nordisk Råd for Ministre. Dette medlemskab med andre nordiske lande og autonome regioner gør det parlamentariske samarbejde mellem medlemmerne nemmere, specielt i relation til emner som natur og miljø. Den nuværende Miljøhandlingsplan, 2009-2012 fokuserer på klimaforandring, anvendelse og udledning af farlige kemikalier, beskyttelse af havøkosystemer og beskyttelse og udnyttelse af biologisk diversitet. Grønland er også medlem af Arktisk Råd (miljø) siden 1996 og Inuitternes Cirkumpolar Råd, ICC.

1.2.2 Lovgivning i Grønland

Hovedlovgivningen, som regulerer ISUA-projektet, er Lov nr. 7 af 7. december 2009 om Råstoffer "Lov om Råstoffer", som trådte i kraft den 1. januar 2010.


Side 6 af 98

Anden relevant grønlandsk lovgivning, som vil blive taget i betragtning under VSB, vil være om: Beskæftigelsesbetingelser (Lov nr. 1048 af 26. oktober 2005 om arbejdsmarked og arbejdsmiljø i Grønland). Immigration (Forordning nr. 150 af 23. februar 2001 (dansk forordning)). Den grønlandske Arbejdsmiljølov nr. 1048 af 26. oktober 2005. Sikkerhed til søs - Lov nr. 882 af august 2008, som regulerer implementeringen under Grønlands lov af den internationale konvention om sikkerhed til søs (SOLAS 1974), den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe, 1973 og den ændrede protokol (MARPOL), 1978. De Forenede Nationers rammekonvention om klimaforandringer

1.2.3 Internationale konventioner om arbejdsmarkedorganisationer

Følgende internationale konventioner om arbejdsmarkedsorganisationer af relevans for dette projekt vil være: International Arbejdsmarkedorganisation (ILO) Konvention nr. 155 og 176 vedrørende erhvervssikkerhed og sundhed i miner. ILO-konvention nr. 87 og 98 vedrørende retten til at organisere og konventionen om kollektive overenskomstforhandlinger. ILO-konvention nr. 45, 100 og 105 vedrørende diskrimination og ligeløn. ILO-konventionen nr. 169, som forlanger forudgående høring af naturligt indfødte folk eller etniske grupper, som ønsker at udføre aktiviteter eller projekter i områderne.

1.3 Kort beskrivelse af ISUA-jernmalmprojektet og baggrunden

London Mining PLC Inc. planlægger at udvikle sit Isua-projekt, som ligger ca. 150 km nordøst for Nuuk. Malmlegemet ligger på kanten af indlandsisen. Projektet omfatter udviklingen af en mine med åbent brud, malmbehandlingsanlæg, materialefremføringssystem til havnen via en slurry-transportledning, shipping-faciliteter og alle nødvendige faciliteter og infrastrukturer. Den nuværende projekterede produktionsmængde er 10 millioner tons om året (MTPA) jernmalmkoncentrat, som indeholder ca. 70,2% FE og 2% SiO2+Al2O3. Ifølge minedriftsplanen vil gennemsnitligt 21,8 millioner tons malm og 20,7 millioner tons gråbjerg og is blive udvundet over 21 års levetid for minen ved en cut-off-grænse på 25% Fe. Den totale mængde malm i tons er beregnet til at blive 457,6 Mt og den totale mængde gråbjerg og is er beregnet til at blive 418,1 Mt inklusive kun 195,2 Mt gråbjerg.


Side 7 af 98

Behandlingsanlægget projekteres normalt til at kunne producere 10 millioner tons jernmalmkoncentrat om året. Det endelige produkt er førsteklasses højovns (BF) pelletteringstilførsel med mindre end 2,0% SiO2 + Al2O3 Det endelige produkt vil blive leveret til havnen i et 103 km lang isoleret og varmesporet rør. Vandstyringssystem på pladsen inklusive et vandstyringsbassin (sø 792) og en tailings-sø (sø 750) For at sikre at vandkvaliteten lever op til kravene i forordningen, adopteres konceptet for bortskaffelse af tailings under vand. Over 21 års drift, bortskaffes en total tailings-mængde på ca. 250 Mt i tailings-søen med en 3 m dyb vanddækning under driften og ved nedlukningen. Styringen af minegråbjerg er baseret på en progressiv lukningskoncept for at minimere påvirkningen af miljøet under driften og ved nedlukningen. Den beregnede arbejdsstyrke i minelejren er ca. 500. Indkvarteringsfaciliteterne til anlægsområdet er projekteret til at kunne huse ca. 220 personer inklusiv soverum køkken/spisefaciliteter, fritidsfaciliteter (sportshal, bibliotek, etc.) og generel serviceareal. Indkvarteringsfaciliteterne og kontorerne er tilknyttet arbejdspladserne gennem en omsluttet korridor, eller brugskorridor, så arbejdere og køretøjer hurtigt kan flyttes under hårde vejrforhold. Brugskorridoren fordobles som rørstativ og kabelbakke for at knytte anlæg og kompleks sammen. Havneområdet vil komme til at ligge ved Taseraarssuk-bugten ca. 70 km nordøst for Nuuk, bestående af en flydende hovedanløbsbro og en sekundær anløbsbro til fortøjning ved bugsering. Onshore havnefaciliteterne omfatter en slurry-modtagestation og afvandingsanlæg og koncentratlagringssystem og skibslastningsfacilitet. Der vil være indkvarteringsfaciliteter og services til arbejdsstyrken i havneområdet, ca. 70 personer. Det forventes at ca. 43 personer vil arbejde i havneområdet. Projektets infrastruktur omfatter, men er ikke begrænset til følgende:

• Elektrisk installation på 110 MW (100 MW på behandlingsanlæg og 10 MW i havnen)

• Varmegenvinding fra strømproduktion på begge anlæg og portområder • Vandforsyning, behandling og distribution (bærbar/proces/brand) • Sanitær kloakafhentning, behandling og bortskaffelse • Brandstoflager (tilstrækkeligt til 5 ugers drift) og fordeling til mine-,

anlægs- og havnedrift • Smøremidler og anden flydende opbevaring og distribution • Indhentning af fast affald, behandling og bortskaffelse • Indkvarteringsfaciliteter inklusive catering og lægetjeneste • 103 km adgangsvej fra havn til anlægsområde • Lufthavn og helikopterlandingsplads, og • Kommunikations- og informationssystemer.

(vedlæg flowdiagram og 3D-billede af mine og anlæg)


Side 8 af 98

1.3.1 Forventet arbejdsstyrke og arbejdsbetingelser

1.3.1.1 Anlægsfase

Anlægsfasen vil blive inddelt i 3 faser:

• Forudgående anlæg af veje og havnefaciliteter - forventet start maj 2011 • Anlæg af havn, transportledning og tilgangsvej - forventet start oktober 2012 • Anlæg af behandlingsanlæg og minelejer - forventet start 2013

Kontraktstrategien i forbindelse med anlæg er at begrænse antallet af entreprenører på pladsen for at lette administrationen og tilsynet. Der bør være 3 (tre) bygge- og 2 (to) teknik- og el-entreprenører.

1.3.1.2 Driftsfasen

Det totale antal medarbejdere forventes at blive på mellem 500 og 600, hvor:

• Ca. 250 vil arbejde i minen • Ca. 120 vil arbejde på behandlingsanlægget • Ca. 130 i administration, infrastruktur og havn • 40-45 med havne- og anlægsdrift og vedligeholdelse


Side 9 af 98

Anlægget vil arbejde 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Ikke flere end 300 medarbejdere vil være til stede på mineområdet ad gangen. Arbejderne forventes at være organiseret i skiftehold af 12 timer, med turnusskemaer på 4 uger inde - 4 uger ude, både i mineområdet og i havnen.

Personalet i mineområdet vil blive transporteret til og fra minepladsen med fly (fly og helikopter), direkte til Nuuk fra minens lufthavn og til hjemland via mine-lufthavnen i Kangerlussuaq. Nogle arbejdere i havnen kan også være i stand til at rejse tilbage og frem til deres hjemby i Grønland med båd. Levering af varer vil ske med båd/skib til havneområdet og videre til mineområdet over land. Først og fremmest er arbejdsstillinger, som forventes besat med grønlandske arbejdere fra år 1, mere sandsynlig i minelejrene, havneområdet, landingsbanen og vejvedligeholdelse. Det er usandsynligt, at stillinger ved minen og behandlingsanlægget, som kræver specifik uddannelse og erfaring, kan besættes fuldstændigt med grønlandske arbejdere fra år 1. Et program for uddannelse og udvikling af færdigheder bør udvikles for gradvist at erstatte specialiserede udenlandske arbejdere i disse områder. Den sandsynlige procentdel af den grønlandske arbejdsstyrke ved år 1 er 20%, hvilket forventes at fordobles efter de første 5 år. Der er ingen restriktioner med hensyn til køn for nogle af stillingerne. Mens proaktive tiltag vil være på plads til at fremme rekrutteringen af kvindelige arbejdere, er det i øjeblikket ukendt, hvor høj en procentdel af kvindelige ansatte, det er realistisk at sætte som mål.

1.4 VSB-processen

1.4.1 Undersøgelsesteamet

London Mining har givet Grontmij | Carl Bro til opgave at forberede VSB for projektet. Kerneprojektteamet vil bestå af eksperter med erfaring i Vurdering i Samfundsmæssig bæredygtighed, mineaktiviteter, kommunikations- og faciliteringsprocessen, Grontmi | Carl Bro vil optræde som en uafhængig konsulent for at udføre VSB og gøre involvering af interessenter (inklusive de offentlige) i VSB-processen nemmere. Eksterne internationale og lokale eksperter vil blive involveret i analysen af især signifikante emner og problemstillinger. Navn Rolle Ana Gabriella Factor Team leader, VSB-minedriftsekspert

Hovedansvar: Udvikling af metoder, påvirkningsanalyse og KS af rapportering.

Tanja Nielsen Arktisk minedrift og VSB/VVM-ekspert Hovedansvar: Baggrundsundersøgelser og markundersøgelser, kommunikation med interessenter.

Rikke Carlsen VSB-ekspert Hovedansvar: Kommunikation, formidling og


Side 10 af 98

udarbejdelse af VSB-rapport. Heidi Hjorth VSB-ekspert, specialiseret i rapportering af

virksomheder sociale ansvar og bæredygtighed Hovedansvar: Plan for fordele og påvirkninger, overvågning og evalueringsplaner.

1.4.2 VSB-fremgangsmåde

RD VSB-retningslinjer af november 2009 er vores grundliggende reference til etablering af et minimumsniveau for information, indhold og generel struktur for VSB. I forbindelse med planlægning og udvikling af VSB-processen, vil andre referencer blive anvendt som bedste praksis for VSB for minedriftsindustrien (Internationalt råd for mineraler og metaller, International Rapporteringsinitativ for Udvindingsindustrien) såvel som kendskab og erfaring udviklet i Grønland til at evaluere og vurdere de sociale forhold og påvirkninger. VSB vil være baseret på især tilgangen til og involvering af interessenter så meget og så effektivt som muligt i hver fase af VSB-processen. En høj grad af kommunikation vil blive fremmet og implementeret i løbet af hele processen. Disse mål vil blive opnået gennem en gennemsigtighedspolitik og en praksis af klare og kulturelt følsomme midler til at kommunikere alle relevante og krævede oplysninger såvel som moderne og førsteklasses deltagende rådgivning og drøftelsesteknikker. Udvælgelsen af samfundsøkonomiske parametre til baggrundsundersøgelsen vil blive baseret på de specifikke karakteristika ved de arktiske levevilkår. Til indsamling af oplysninger i marken og konsultationssprotokollerne specifikt for dette projekt, de udvalgte interessenter og specielle livsformer og arbejde i Grønland vil blive udviklet og implementeret.

1.4.2.1 Generel tilgang

Den generelle tilgang til VSB er at fokusere på at identificere potentielle sammenhænge mellem de foreslåede potentielle påvirkninger fra projektet og vurderede samfundsøkonomiske komponenter. Identifikationen af potentielle sammenhænge (negative påvirkninger, fordele, indirekte effekter, osv.) vil blive baseret på baggrundsstudiet og analysen af projektet og dets komponenter og en tjekliste med kritiske spørgsmål, der behandler de centrale samfundsmæssige problemstillinger. Alle relevante potentielle påvirkninger vil blive identificeret, og de, som identificeres som de største problemer for interessenter og myndigheder, vil blive prioriteret. Til de potentielle identificerede påvirkninger, vil VSB indeholde en vurdering af påvirkningen (vigtighed) og foreslå en mulig afhjælpning. Nettopåvirkningen, efter at afhjælpningen er sat i værk, vil blive beskrevet nærmere.


Side 11 af 98

For de potentielle identificerede fordele, vil VSB også omfatte evaluering af sådanne goder og foreslå tiltag til at maksimere det.

1.4.2.2 Tilgang til scoping-fasen

Første skridt var at udvikle en tjekliste med relevante spørgsmål, som skulle behandles i VSB. Denne liste var baseret på en række dokumenter, som Retningslinjen (RD)'Socio-Economic Impact Assessment Guideline' (Retningslinjer for Vurdering af Samfundsøkomisk Bæredygtighed) (Mackenzie Vally) og 'Addressing the Social Dimensions of Private Sector Projects' (Tackling af de sociale dimensioner i projekter i den private sektor) (Det Internationale Økonomiske Samarbejde - Verdensbanken) Derudover blev grønlandske forskningsdokumenter og undersøgelser som SLiCA (Survey of Living Conditions in the Arctic) (undersøgelse af livsbetingelserne i Arktis) anvendt. Det næste skridt var at præsentere denne liste og de indledende resultater for myndighederne og så de udvalgte interessenter ved en workshop holdt den 18. november 2009. På workshoppen blev de indledende resultater og spørgsmål diskuteret i grupper. Alle interessenter blev inviteret til at sende yderligere kommentarer. Detaljerede kommentarer og forslag blev efterfølgende modtaget fra gruppediskussionen. Den første feedback fra interessenterne findes i Anneks 1. Dette udkast til ToR er hovedsageligt baseret på resultaterne af den første scoping-fase og dialogen med interessenterne, yderligere opdateret i lyset af de oplysninger, som er fremkommet fra PFS for 10 MTPA-rapporten.

.

1.4.3 Studieområde og midlertidige afgrænsninger

Undersøgelsen dækker de områder, som påvirkes direkte af minedriften og hjælpefaciliteter (havn, jernbane/rørledning, lufthavn, osv.) og byer og bygder, hvor påvirkning og fordele af beskæftigelse, erhvervsmuligheder og udvikling direkte og indirekte skabt af projektet forventes at blive mere mærkbare. Det primære påvirkningsområde vil være Nuuk, Kapisillit og de omkringliggende områder. Det sekundære påvirkede område vil generelt være Kommuneqarfik Sermesooq. Til baggrundsundersøgelsen vil oplysningerne blive behandlet og analyseret på tre niveauer: National, kommunal (Sermersooq), og by/bygd (Nuuk og Kapisillit). VSB vil dække følgende faser i projektet: • Anlægsfasen • Driftsfasen

1.5 Sociale hovedproblemer som vil blive behandlet i relation til påvirkninger fra projektet

Som et resultat af scoping-øvelsen og tilsvarende konsultationer og feedback, vil de hovedemner og nøglespørgsmål, som er identificeret som kritiske være følgende:


Side 12 af 98

• Beskæftigelse, human ressource-udvikling, og erhvervsmuligheder • Brug af naturressourcer • Erhvervsmæssig og kulturel forandring • Arbejdsmiljø og sundhed

Andre sociale emner og nøglespørgsmål, som skal behandles under VSB-processen, er struktureret i følgende temaer: • Ændringer i befolkningen/demografiske bevægelser, som skyldes projektet • Potentielle ændringer i erhvervslivet/-strukturen • Projektets potentielle påvirkninger af offentlige ydelser • Potentielle sociale konflikter (konkurrence om jobs, udsatte grupper, livsstil og

kultur) • Folkesundhed • Kulturelle værdier og naturværdier i relation til naturressourcer (fiskeri, fangst og

turisme) • Akkumulerende påvirkninger med andre udviklingsprojekter i området Den nuværende list af emner/spørgsmål og de foretagne prioriteringer blev identificeret under scoping-øvelsen og yderligere kommenteret og fuldendt ved hjælp af input fra interessenter og myndigheder.

1.6 Offentlig medbestemmelse og involvering af interessenter

1.6.1 Liste over interessenter

Til dette projekt er listen over interessenter, identificeret og yderligere fuldført under konsultationer i scoping-fasen, følgende:

Tabel 6.1 Liste over interessenter Engelsk beskrivelse - danske navne Grønlandske navne Myndigheder RD- Råstofdirektoratet Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Government of Greenland - Departementer i Selvstyret:

- Sundhed - Sociale anliggender - Fiskeri, fangst og landbrug - Erhverv og arbejdsmarked og

Erhvervsuddannelser - Indenrigsanliggender, Natur og Miljø - Infrastruktur og trafik (Ejendoms- og

Beredskabsstyrelsen) - Kultur, uddannelse, forskning og kirke - Departementet for Finanser

Naalakkersuisut - Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik (PN) - Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik (IIN) - Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu

Naalakkersuisoqarfik (APNN) - Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu

Naalakkersuisoqarfikk (ISN) - Nunamut namminermut, Pinngortitamut

Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik (NNPAN) - Ineqarnermut, Attaveqarnermut

Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik (IAAN) - Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut,

Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik (KIIIN)

- Aningaasaqarnermut Sulisoqarnermullu Aqutsisoqarfik

Sermersooq Kommune - Økonomi og Erhvervs forvaltning

Kommuneqarfik Sermersooq - Aningaasaqarneq Inuussutissarsiornermullu


Side 13 af 98

Engelsk beskrivelse - danske navne Grønlandske navne - Anlæg og Miljø forvaltning - Udviklingsforvaltning - Velfærdsforvaltning

Pisortaqarfik - Sanarfinermut Avatangiisinullu Ingerlatsivik - Piorsaanermut Ingerlatsivik - Tungiunermut Ingerlatsivik

Nationalmuseet Kalaallit Nunaata Katersugaasivia Kommunernes Landsforening

KANUKOKA

Arbejder- og arbejdsgiverorganisationer Arbejdernes Fagforening Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat SIK

Grønlands Arbejdsgiverforening GA Arbejdsgiverforening Nunaqavisissut Suliffiutillit Kattuffiat (NUSUKA) Akademikernes sammenslutning i Grønland Kalaallit Nunaanni Ilinniagaqartuut Kattuffiat Sygeplejerskernes fagforening Peqqissaasut Kattuffiat (PK) Arbejdsformidling Piareersarfiit Arbejdstilsynet Sullivinnik Nakkutilliisoqarfik (Forening af )tidligere arbejdere fra Maarmorilik og Olivin-minen - kontakt via SIK

SIK

Organisationer med relation til erhverv og udvikling

Grønlands Turist - og Erhvervsråd GTE Inussuk Sulisitsisut Greenland Mining Service Greenland Mining Service Nukissiorfiit, Grønlands Energi, vand og varmeselskab Nukissiorfiit

Arktiske erhvervsnetværk Entreprenørfirma I GNC Organisationer i relation til uddannelse og træning

Mine- og entreprenørskolen Sanaartornermik Ilinniarfik or Sanilin (Sisimiut)

Jern- og Metalskolen

Saviminilerinermik Ilinniarfik

Grønlands Universitet Ilisimatusarfik Naturinstituttet Pinngortitaleriffik

Center for Arktisk Teknologi (DTU og Maniitsoq)

NGOer og organisationer for fiskere og fangere

Naturforening AVATAQ – Pinngortitaq avangisillu peqatigiiffik ICC ICC Fiskere og fangeres organisation. Nationalt og lokalt

Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat KNAPK, Aalisartut Piniartullu Peqatigiiffiat (APP)

Rensdyrjægere Tuttunniartartut Andre samfundsorganisationer Kvindeforening Arnat Peqatigiiffiat De ældres forening Utoqqaat Peqatigiiffiat Organisation i relation til offentlig sundhed og udsatte grupper

Departementet for Sundhed Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik (PN) Inuuneritta/Paarisa

Væresteder Nanu Børn/Mælkebøtten/Pooruseq (handikappede)/Utoqqaat peqatigiiffiat

Alkoholbehandlingscenter Qaqiffik

Kommuneqarfik Sermersooq Afdelingen for Sundhed og Forebyggelse

Kommuneqarfik Sermersooq Peqqinneq pitsaaliunerlu


Side 14 af 98

Engelsk beskrivelse - danske navne Grønlandske navne Kapisillit

Indbyggere i Kapisillit og deres organisationer

A/S INI A/S INI

Nøgleinformanter

Inuit, Saami og de naturligt indfødte folk i Chukotka (SLICA)

Statens Institut for Folkesundhed


Side 15 af 98

1.6.2 Foreslået involvering af interessenter under VSB-processen

VSB-fasen Interessent Formål med involveringen Foreslåede datoer Scoping ogToRs

Liste over deltagere (se anneks 1)

Formål med workshop for interessenter: - Informere om projektet og svare på

spørgsmål; - Præsentere VSB-processen; - Præsentere det foreslåede omfang

(geografisk omfang, nøgleemner, anbefalede baggrundsundersøgelser, kilder til information);

- Identificere huller, svagheder og/eller redundans i det foreslåede omfang;

- Afklare kontaktpersoner; - Identificere nøgleinformanter og kilder til

sekundær information til baggrundsundersøgelsen (specielt om Nuuk, Kapisillit og Atammik);

- Etablere et forum med involverede interessenter og starte bilaterale dialoger;

18. november 2009 i Nuuk

Baggrundsundersøgelse

Myndigheder og nøgleinformanter

Kvalitative metoder: Indsamling af primær information fra nøgleinformanter og myndigheder: Målet er at indsamle information til baggrundsundersøgelsen, som ikke kan fås fra de sekundære kilder, eller som skal bekræftes/updateres.

November 2010

Fokusgrupper og nøgleinformantet (se interessentlisten)

Information fra interessenter og interessegrupper. Formålet er at samle information og opfattelser (frygt, forventninger, etc.), fra specifikke interesentgrupper (fokusgrupper) som er relevanter for projektet. Identifikation af udsatte grupper. Beskrivelse af de involverede organisationer og forståelse for deres rolle i relation til projektet

November 2010

Baggrundsundersøgelse (kvantitative metoder:

Lokalsamfundene i Nuuk og Kapisillit.

Formålet er at generere data på husstandsniveau til baggrundsundersøgelsen.

November 2010 - marts 2011


Side 16 af 98

VSB-fasen Interessent Formål med involveringen Foreslåede datoer Udvikling af udkast til Plan for Fordele og Påvirkninger

Udvalgte interessegrupper i relation til implementering af fordels- og påvirkningsområder

Formålet er deltagende identifikation af potentielle hovedområder, som påvirkes eller drager fordel, og deltagende udvikling, projektering og implementering af planer og programmer for BIP.

November 2010 - august 2011

Udvikling af overvågnings1 og evaluerings2 planer

RD Udvalgte partner(e) til hver eneste specifikke program

Formålet er at definere, hvordan Planer for påvirkninger og fordele overvåges og evalueres, at identificere interessenternes rolle og projekteringsværktøjer og programmer for overvågning og evaluering.

Januar - august 2011

Offentliggørelse af udkast til VSB-rapport og offentlig høring

RD Formålet er at præsentere og diskutere en tidlig udkastsversion.

Fra fremsendelse af VSB.

Offentliggørelse af udkast til VSB-rapport og offentlig høring

Liste over interessenter (tabel 1) Generel offentlig

Formålet er at præsentere, forklare og validere og modtage feedback på resultaterne af analysen af påvirkningerne, anbefalinger og udkast til Plan for fordele og påvirkninger.

September 2011 - oktober 2011

1 Overvågning: igangværende metodisk indsamling og analyse af data om udviklingsaktiviteter, som giver programledere og interessenter tidlige indikationer af fremskridt og opnåelse af mål. Overvågning måler ofte output og foretages oftere end evaluering. Fortages ofte af folk som er involveret i programmet. 2 Evaluering: Har primært at gøre med langsigtede resultater af udviklingsaktiviteter, eller måling af udkomme/påvirkninger. Det stiler mod at identificere, hvordan og hvorfor aktiviteter lykkedes, mislykkedes eller blev ændret for at forbedre effektiviteten. Evalueringer kan foretages periodisk af uafhængige eksterne rådgivere, men selv-evaluering kan være meget nyttig.


Side 17 af 98

1.7 VSB-metodikker

1.7.1 Baggrundsundersøgelse

Baggrundsundersøgelsen giver oplysninger om demografiske og økonomiske forhold og tendenser, politiske strukturer, lokale organisationer, kulturelle træk, og andre faktorer, som kan have indflydelse på den måde, hvorpå de påvirkede samfund vil respondere på forventede ændringer forårsaget af projektet. Baggrundsundersøgelsen vil også hjælpe med at forudsige, hvordan projektet vil blive påvirket af disse faktorer. Forløbet af baggrundsundersøgelsen og identifikationen af påvirkningerne er en indbyrdes forbundet og parallel proces. Når de kritiske emner er blevet identificeret, er det muligt at designe detaljerede undersøgelser af specifikke grupper (fokusgrupper) påvirket af projektet. Baggrundsundersøgelsen vil være baseret på gennemsyn af sekundære ressourcer og oplysninger opnået gennem kvalitativ, kvantitative og deltagende måder. Omfanget af baggrundsundersøgelsen en baseret på identifikation af en række temaer, som betragtes som vigtige. Identifikationen er udviklet på basis af RDs retningslinjer, SLiCA undersøgelsen (2006) og en note fra IFC. For hvert tema og undertema har VSB-teamet overvejet, hvordan informationen vil blive organiseret og analyseret.

1.7.2 Dataindsamling og forskning fra sekundære data.

Første skridt med baggrundsundersøgelsen er at gennemse oplysninger som er til rådighed fra sekundære ressourcer. De sekundære kilder er officielle data om Grønland, Nuuk og Isua-området. Derudover forskningsrapporter og andre relevante rapporter og undersøgelser, som vil støtte skabelsen af et startpunkt for baggrundsundersøgelsen.

1.7.3 Dataindsamling og forskning fra primære data

Dataindsamlingen og research fra primære kilder vil indeholde både kvalitative og kvantitative metoder. VSB-teamet vil udarbejde specifikke spørgeskemaer og værktøj til kvalitative metoder, som vil være baseret på internationale standarder, lokal erfaring og specifikke mål og omfang af Isua-jernmalmprojektets VSB. Internationale eksperter vil sikre videnskabeligt sunde og robuste metoder og værktøjer. Grønlandske eksperter vil være ansvarlige for at sikre lokal følsomhed og tjenlighed. Alle værktøjer vil blive testet, før de generelle undersøgelsesaktiviteter varetages.

1.7.3.1 Kvalitative metoder

Kvalitative metoder har at gøre med folks opfattelser af, hvordan de ser sig selv og verden omkring dem. En række teknikker vil blive anvendt afhængig af kompleksitet og størrelse på lokalsamfundet.


Side 18 af 98

Til større grupper vil gruppemøder og gruppeinterview blive anvendt. Fokusgruppemødet og gruppeinterviews vil blive anvendt til mindre grupper, som repræsenterer en større gruppe. Fokusgruppediskussioner vil blive anvendt til at skaffe oplysninger om nøgletemaer fra repræsentanter for interessenter. Til disse fokusgruppediskussioner, vil interviewvejledning og deltagende teknikker bliver anvendt til indsamling af information, meninger og opfattelser. Individuelle interviews med velinformerede nøgleinformanter vil blive anvendt til at indsamle information og få en bedre forståelse af komplekse emner og tidligere begivenheder. Information som indsamles fra fokusgrupper med kvalitative metoder:

• Anvendelse af land og naturressourcer • Erhvervsmæssig og kulturel forandring • Social sundhed og udsatte grupper • Erhvervsmuligheder • Familiebudget og forbrugs-/udgiftsmønstre

1.7.3.2 Kvantitative metoder

De kvantitative metoder vil blive anvendt til at generere data, oftest på husstandsniveau og for valgte arktiske leveforholdsindikatorer, når sådanne oplysninger ikke findes eller beregnes fra sekundære kilder eller behøver opdatering. Eksisterende høj kvalitet, de seneste forskningsundersøgelser som SliCA-undersøgelsen (Survey of Living Conditions in the Artic) bevægelsesundersøgelse i Grønland 2010, vil blive anvendt som hovedreferencer. Kvantitativ indsamling af data vil være kompatibel med sådanne studier. Behovet for specifikke kvantitative undersøgelser vil blive yderligere evalueret efter færdiggørelse af det første udkast af baggrundsundersøgelsen.

1.7.3.3 Strategisk påvirkningsanalyse

Synergier og konflikter med andre projekter i området vil blive vurderet: konkurrence om menneskelige ressourcer, konkurrence om brug af eksisterende data, adgang til naturressourcer, forretningsmuligheder. Synergier og konflikter med andre mineprojekter i Grønland, specielt hvad angår uddannelse og udvikling af human resources, vil også være omfattet af analysen.

1.7.4 Metoder til analyse af samfundsmæssig bæredygtighed

De positive og negative påvirkninger af projektaktiviteterne på vurderede samfundsøkonomiske komponenter, både under anlægs- og driftsfaserne, vil blive forudsagt og størrelsen vil blive angivet så vidt muligt ved hjælp af påvirkningsmatriks. Betydningen af de identificerede påvirkninger vil blive evalueret i overensstemmelse med følgende betydningsfaktorer:


Side 19 af 98

• Vished for påvirkninger: sandsynlighed for forekomst, niveau af sandsynlighed for forekomst

• Omfang af påvirkningerne: geografisk udbredelse af påvirkningerne, regionale "vindere" og "tabere"

• Varighed og hyppighed af påvirkninger: midlertidig forekomst af påvirkningerne (kortvarig eller permanent?), store udsving som kunne forstyrre lokalsamfundet over tid (boom- eller faldperioder)

• Manifestationsperiode: Påvirkningerne kunne noteres omgående eller over tid af lokalsamfundet

Den offentlige bekymring vil også blive overvejet, når betydningen af påvirkningerne vurderes.

Afhjælpningstiltag vil blive identificeret for alle de påvirkninger, som kunne ske, fjendtlige af natur og anselige nok til at kræve afhjælpning (påvirkninger af medium og højt niveau (negativt)) for at afhjælpe eller udelukke sådanne påvirkninger.

1.8 Rapporteringsformat for VSB-rapport

I henhold til retningslinjerne, skal den endelige VSB-rapport sendes til RD på grønlandsk, engelsk og dansk. Indholdsfortegnelsen af VSB-rapporten for Isua-projektet vil blive udarbejdet iht. retningslinjerne, medmindre andet aftales mellem rådgiveren og RD: • Forside • Overordnet konklusion • Definitioner og forkortelser • Indledning • Politik, lovgivnings- og administrativ ramme • Projektbeskrivelse • Metoder • Beskrivelse af de sociale baggrundsbetingelser • Potentielle påvirkninger • Analyse af alternativer • Maksimering af udviklingsmuligheder og afhjælpning af negative påvirkninger • Plan for fordele og påvirkninger • Monitoreringsplan • Evalueringsplan • Offentlig deltagelse • Appendicer


Side 20 af 98

1.9 VSB tidsplan

Tidsplanen nedenfor er foreløbig og baseret på den nuværende til rådighed værende information. VSB-fasen Tidsperiode Kommentarer og offentlige

deltagelsesaktiviteter Scoping og udvikling af udkast til ToR3

November 2009 - oktober 2010

Konsultationer afholdt i november 2009. På grund af projektændringer fra 5 millioner tons om året til 10 millioner tons om året har scoping afventet en opdateret version af forstudiet.

Endelig ToR Offentliggørelse af ToR Oktober 2010 Baggrundsbetingelser Februar 2010 -

januar 2011

Informationsmøder for myndigheder og interessenter. Indsamling af information fra primære kilder, interviews og fokusgrupper i Nuuk og Kapisillit november 2010.

Analyse af påvirkninger Februar - Maj 2010

Fordele, påvirkninger og monitoreringsplan

Februar 2011 - august 2011

Omfatter konsultationer med udvalgte interessenter i Nuuk og Kapisillit.

Formel fremsendelse af endeligt udkast af VSB

August 2011

Offentlig høring og konsultaion om VSB

September 2011 - oktober 2011

Offentlig høringsaktiviteter skal holdes i Nuuk og Kapisillit.

Endelig VSB November 2011 Fordele og påvirkninger og Fordelsaftale

November 2011 - december 2011

Endelig VSB

1.10 Anbefalinger

1.10.1 Anbefalinger til projektering

På grundlag af scoping-erfaring og feedback fra interessenter, anbefales London Mining Greenland a/s at evaluere følgende forslag: • Under konsultaion om emnet sikring af beskyttelse af havpattedyr og fisk blev

understreget gentagne gange, sådan at det anbefales at være opmærksom på dette i VSB.

• Det anbefales endvidere at involvere interessenterne i udviklingen og

implementeringen af monitoreringsplanen.

3.


Side 21 af 98

• Før det besluttes i arbejdsplanen (driftsarbejdstimer), anbefales det at drøfte det med fagforeningerne og den potentielle arbejdsstyrke for at finde en løsning, som supporterer den lokale livsstil og opmuntrer indskrivningen af den lokale arbejdsstyrke.

• Når arbejdet først er startet - laves en kontrol af hver arbejdssted, og der oprettes

sundheds og sikkerhedsprocedurer for at sikre sikker og god praksis. • Involvering af fiskere i overvågningen af vandkvalitet/overvågningsstationer for

vand og luft.

1.10.2 Foreløbig anbefaling til Plan for fordele og påvirkninger og andre implementeringsarrangementer

På grundlag af scoping-erfaring og feedback fra interessenter, anbefales det at evaluere følgende forslag: • Arbejde proaktivt for at forbedre mulighederne for lokale cateringfirmaer for at

støtte de lokale traditioner mht. mad • Der er et behov for at sikre at lønindsprøjtningen ikke bare skaber ekstra forbrug,

men også vil sikre familierne på den lange bane, eksempelvis gennem obligatoriske pensionssystemer.

• Vurdering af uddannelses- og træningsbehov inklusive sprogfærdigheder -

hvordan man sikrer rettidig og passende træning af lokale arbejdere. • Sikre træning og læreplads i mineområdet. • Til rådighed værende administrative jobs og service jobs for lokale medarbejdere

- hvordan sikres, at lokale drager fordel af den store mængde job, som skabes i ISUA.

• Mekanismer til at sikre at erhvervsmuligheder bliver disponible for lokale

erhvervsfirmaer - plads til "ikke så store" entreprenører, som efterlader dele "løse"

• Skabelse af netværk for familier med udsatte medlemmer, hvor et familiemedlem

har forladt familien for at arbejde i mineområdet.

• Tæt interaktion mellem interessenter og London Mining med fokus på information og gennemsigtighed vil være nødvendigt, for at projektet skal blive en succes. For at undgå misforståelser om forventningerne til projektet, som ikke kan opfyldes.

• Koordinere med selvstyret og andre udviklingsprojekter i området for at støtte

opgraderingen af Nuuk lufthavn. • Inkludere betingelser og garantier i ansættelseskontrakterne, som gør det muligt

for grønlandske medarbejdere at opfylde deres vigtige kulturelle værdier og familieforpligtelser.


Side 22 af 98

1.11 Dokumenter sendt til rådgivning

Anneks 1 indeholder information som blev drøftet med myndighederne og interessenterne ved workshoppen den 19 november 2009. Det samme anneks beskriver, hvordan informationerne er blevet taget med i betragtning i VSB-processen.


Side 23 af 98

1.12 Litteratur

Addressing the Social Dimension of Private Projects – Good practice Note, International Finance Corporation (IFC), December 2003 http://www.ifc.org/ifcext/enviro.nsf/AttachmentsByTitle/p_SocialGPN/$FILE/SocialGPN.pdf SIA Guidelines for Mining Projects, BMP Greenland, November 2009 http://www.bmp.gl/minerals/SIA_guidelines.pdf Socio-Economic Impact Assessment Guidelines, Mackenzie Valley http://www.reviewboard.ca/reference_lib/index.php?section=18 International Principles for Social Impact Assessment. IAIA Special Publication Series No. 2. Maj 2003. http://www.iaia.org/publicdocuments/special-publications/SP2.pdf Survey of Living Conditions in the Arctic (SLiCA): Inuit, Saami and the Indigenous Peoples of Chukotka. http://www.arcticlivingconditions.org/ ICMM – International Council on Mining and Metals – Good Practice Guidance for Mining – www.goodpracticemining.com Mobilitet i Grønland, Mobilitetsstyregruppen, Nuuk, januar 2010 Exploitation in Greenland. Bureau of Mineral and Petroleum, marts 2007 - Online: www.bmp.gl (mineraler) Social Analysis Guidelines in Natural Resource Management. The World Bank. - Online: http://info.worldbank.org/etools/library/view_p.asp?lprogram=107&objectid=238462 Principles and guidelines for social impact assessment in the USA. The Interorganizational Committee om principper og retningslinjer for Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed, 2003- Online: http://www.iaia.org/modx/assets/files/US%20principles%20final%20IAPA%20version.pdf Yderligere relevant litteratur beskrives i følgende publikation (s. 100-203): Leopold, L. B., Clarke, F. E., Hanshaw, B. B. and Balsley, J. R. (1971) A procedure for evaluating environmental impact. Geological Survey Circular 645, Government Printing Office, Washington, D.C. 13 pp.


Side 24 af 98

2 ANNEKS 2: ANNEKSER TIL RAMMEBESKRIVELSE

Anneks 1 Resumé

Workshop om Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed for ISUA-jernmalmprojektet for

London Mining Greenland A/S

Januar 2010


Side 25 af 98

INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE

1 INTRODUKTION 26

1.1 Formål 26

1.2 Program 26

2 KONKLUSIONER FRA WORKSHOPPEN 26

3 OPFØLGNING PÅ GRUPPESESSIONEN 28

4 ACTIONS 28

5 DELTAGERLISTE 29 ANNEKSER

1.1 Introduktion til gruppediskussionerne samt tilhørende spørgsmål 1.2 Supplerende spørgsmål genereret i grupperne


Side 26 af 98

2.1 Introduktion

Den 18. november 2009 afholdt London Mining Greenland A/S en workshop for interessenter (stakeholders) i forbindelse med det planlagte ISUA jernmine projekt.

2.1.1 Formål

Formålet med workshoppen var at orientere om projektet og om den forestående proces i forbindelse med vurderingerne af de samfundsøkonomiske konsekvenser ved projektet. Det første skridt i denne proces var, at en række interessenter blev inviteret til at give input til projektet. Som forberedelse til workshoppen var der udarbejdet en række temaer og spørgsmål, som skulle være med til at skabe rammerne og fokus for projektet (scoping). Se anneks 1.1. Under gruppesessionerne blev disse spørgsmål diskuteret med det udgangspunkt, om spørgsmålene var de rigtige eller om andre spørgsmål skulle stilles i forbindelse med projektet.

2.1.2 Program

• Formål / rammer • Forventninger til workshoppen • Præsentation af projektet • Præsentation af SIA processen samt omfang og fokus af SIA • Gruppediskussioner med følgende temaer:

o Bevægelser i befolkningen o Økonomiske forhold o Natur ressourcer (Fiskeri, Fangst og Turisme) o Infrastruktur o Sociale konflikter (konkurrence for jobs mellem kommuner) o Sårbare grupper o Livsstil og kultur o Sundhed

• Præsentation i plenum • Indsamling af postkort • Afslutning

2.2 Konklusioner fra workshoppen

Workshoppen var generelt præget af en god og åben dialog. Det var vigtigt undervejs at pointere, at dette møde er det første i en række af forskellige initiativer, hvor relevante interessenter bliver involveret i processen. Der bliver således løbende muligheder for at komme med input til projektet, således at projektet afspejler interessenternes viden og interesse.


Side 27 af 98

Der blev tilføjet følgende ekstra relevante stakeholders til listen af stakeholders:

• Jern og metalskolen • Laboratorieskolen • TPAK – Foreningen af fritidsfiskere og fangere • Greenland Development /Alcoa

Listen af stakeholders efter workshoppen er udvidet til:

� Selvstyret (Sundhed; Sociale Anliggender; Fisker, Fangst og Landbrug; Erhverv og Arbejdsmarked (herunder også Greenland Development); Indenrigsanliggender, Natur og Miljø; Bolig og Infrastruktur; Kultur, Uddannelse og Forskning)

� Kommuneqarfik Sermersooq � Borgere i Nuuk, Kapisillit (og Atammik?) � KANUKOKA � SIK � GA og NUSUKA � GTE � KNAPK, APP og TPAK � Piareersarfik � Sanilin, ATI og Saviminilerinermik Ilinniarfik � Arbejdstilsynet � Greenland Mining Service A/S � Nukissiorfiit � NGO’er (ICC, Avataq, kvindeforeningen og de ældres forening)

De to gennemgående temaer fra deltagerne på workshoppen var dels spørgsmålet om arbejdspladser i forbindelse med projektet og konsekvenserne for rensdyrene i området. I forbindelse med spørgsmålene omkring mulige arbejdspladser blev det pointeret at det er vigtigt at:

1. London Mining Greenland A/S klart definerer hvilke kompetencer, der er nødvendige i hvilke trin i projektet (under opførelsen eller/og i driftsfasen)?

2. Hvilke afledte arbejdspladser kan der komme i forbindelse med projektet, i

form af levering af varer og service? 3. Hvordan forbereder de forskellige aktører sig på potentielle arbejdspladser

og forretningsmuligheder? Projektets mulige påvirkning på rensdyrenes vandring og derved konsekvenserne for erhvervs- og fritidsjægerne blev også berørt. I den forbindelse blev der formuleret en række spørgsmål/input. Nogle af disse vil blive viderebragt til den gruppe, som skal arbejde med VVM (EIA). Det blev også foreslået, at London Mining holder et separat møde med Foreningen af Fritidsfiskere og fangere (Tapertaralugu Piniartut Aalisartut Kattufiat - TPAK). Endvidere blev der efter workshoppen fremsendt en række uddybende spørgsmålet vedrørende sundhed.


Side 28 af 98

2.3 Opfølgning på gruppesessionen

På baggrund af de input som kom under gruppesessionen og efter mødet er kommentarerne indarbejdet i udkastet for indholdet i SIA’en (draft Terms of Reference, ToR). Input er vedlagt i anneks 1.2. Anneks 1.2. indeholder samtlige spørgsmål som blev generet i de fire gruppe samt efterfølgende spørgsmål modtaget af deltagerne. Ved hvert spørgsmål er der markeret henholdsvis PD (Project Description), I (key issues of Impacts), B (Benefits) eller EIA (Environmental Impact Assessment). Disse markeringer viser hvordan spørgsmålene er blevet inddraget i ToR. Dvs hvis der er angivet et PD, byder dette at spørgsmålet vil blive inddraget i beskrivelsen af projektet enten i ToR eller senere i den egentlige SIA report (Social Impact Assessment Report). Nogle af spørgsmålene er omformuleret lidt således at de er tilpasset de forskellige SIA-faser.

2.4 Actions

Under mødet blev deltagerne inviteret til at komme med yderligere input til projektet efter mødet. Deltagerne blev bedt om at sende kommentarer til den foreslåede liste af stakeholders. På baggrund af samtlige input fra stakeholders, udarbejdes ToR for projektet. Dette skal sendes i høring inden det godkendes af Råstofdirektoratet (BMP).


Side 29 af 98

2.5 Deltagerliste

Grønlands Selvstyre

Råstofdirektoratet 3 deltagere

Sundhed 1 deltager Erhverv og arbejdskraft 1 deltager Indenrigsanliggender, Natur og Miljø 1 deltager Sociale anliggender 1 deltager Bolig og Infrastruktur 1 deltager

Kultur, uddannelse og forskning 1 deltager SIK 1 deltager GA 1 deltager Arbejdstilsynet 1 deltager Greenland Mining Services 1 deltager

Kommuneqarfik Sermersooq

Arbejdsmarked 2 deltagere

Erhvervsudvikling 1 deltager KANUKOKA 1 deltager

National Museet 1 deltager London Mining A/S Kaj Kleist London Mining A/S Bolette Maqe Nielsen Grontmij | Carl Bro Rikke Carlsen Grontmij | Carl Bro Tanja Nielsen


Side 30 af 98

ANNEKS 1.1.

Introduktion til gruppediskussionerne

samt tilhørende spørgsmål


Side 31 af 98

Introduktion til gruppediskussionerne For at gennemføre en SIA er første step at sætte rammerne for omfanget og definere fokus (scoping). For at lave dette er der udvalgt 8 temaer som skal belyses i SIA’en. 1. Bevægelser i befolkningen (forandringer ved til- og fra flytning og ved årstidsbetinget bevægelser) 2. Økonomiske forhold (økonomi, uddannelse og træning, forandringer i produktionssystemet, pludselig indkomststigning) 3. Natur ressourcer (Fiskeri, Fangst og Turisme) 4. Infrastruktur 5. Sociale konflikter (konkurrence for jobs mellem kommuner) 6. Sårbare grupper 7. Livsstil og kultur 8. Sundhed For hvert tema er der er formuleret en række spørgsmål som skal danne baggrund for SIA’en. Spørgsmålene vil blive besvaret i samarbejde med en række interessenter efter at omfanget og fokus af SIA’en er godkendt af BMP (2010). Grupperne skal diskutere om de foreslåede spørgsmål er de rigtige for at belyse de sociale fordele og påvirkninger ved projektet og komme med forslag til andre spørgsmål. Start med at lade deltagerne læse spørgsmålene igennem først. 1. Bevægelse i befolkningen (forandringer ved til- og fra flytning og ved årstidsbetinget bevægelser) Typen af arbejdskraft Hvem er gruppen af mulig lokal arbejdskraft (arbejdsløse, dem i arbejde, mænd/kvinder, unge/ældre)? Hvor kommer arbejdskraften fra i Grønland (omkring Nuuk eller andre steder i Grønland)? Hvor mange arbejdspladser og typer af arbejdspladser vil der være i konstruktionsfasen og driftsfasen? Hvor mange arbejdspladser er åbne for kvinder og vil de søge jobbene?


Side 32 af 98

Tilflytning til af arbejdskraft Er det muligt at familier vil flytte til Nuuk eller nær mineområdet hvis et familiemedlem vil arbejde på minen? Hvis der er brug for et stort antal personer udenfor kommunen / udenfor Grønland. Hvor vil de bosætte sig? Vil de medbringe deres familier? Sociale ydelser Hvordan vil tilflytningen af arbejdskraft og evt medflytningen af familien påvirke de sociale ydelser? Vil det være nødvendigt at forbedre nogle af disse sociale ydelser (sundhed, skole etc)? Hvilke økonomiske muligheder og service skal der skabes? Hvem skal modtage den og hvem skal det gavne? Og vil det skabe ubalance i velfærden i samfundet? Er der andre sociale fordele eller påvirkninger i forbindelse med bevægelserne i befolkningen?


Side 33 af 98

2. Økonomiske forhold (økonomi, uddannelse og træning, forandringer i produktionssystemet, pludselig indkomst stigning) Økonomi Hvor meget og hvordan bidrager projektet økonomisk til den nationale økonomi? Hvor meget og hvordan bidrager projektet økonomisk til kommunen? Uddannelse og træning Hvilke muligheder er der for uddannelse og træning i forbindelse med ansættelse på projektet? Forandringer i lokalsamfundet: De nødvendige produkter og services der skal leveres i forbindelse med projektet vil blandt andet omfatte:

• levering af mad (kød, fisk, grønsager, kolonial varer etc), levering af special fremstillet tøj, sko, vask af tøj, udstyr til lejren, levering af brændsel, transport af minepersonale til og fra mineområdet og bopæl, boliger i Nuuk til ikke lokale personale, undervisning af personale (engelsk og grønlandsk).

Hvilke af disse produkter/services kan leveres fra lokalområdet? Hvilke vil kræve en investering og kapacitetsudbygning? Er der risiko for at efterspørgselen af forbrugsgoder og services vil påvirke udbud og efterspørgsel i lokalområdet? Forandringer i produktionssystemet: Vil ansatte på ISUA jernmine projektet være i stand til at kombinere lønarbejde og fangst/fiskeri? Og hvor vigtigt er det at dette er muligt? Hvis lønarbejdet påvirker tiden for muligheden for fangst og fiskeri hvordan vil dette påvirke spisevanerne af traditionel mad, fisk og kød? Kan dette blive erstattet af andre vaner? Og til hvilken pris? Er der nogle sideeffekter man skal være opmærksomme på? Hvad er de sociale konsekvenser på det personlige plan og familiemæssigt? Og hvad er de sociale konsekvenser for lokalområdet? Pludselig indkomststigning (løn boost) Hvilke sociale risici er forbundet med pludselig lønstigninger?


Side 34 af 98

F.eks. stigning i alkohol, stof misbrug? Hvor store er disse risici og hvordan kan disse minimeres? Kan der opstå organiseret prostitution og tiltagende stofmisbrug ændres pga tilflytning af udenlandsk arbejdskraft? Hvilke sociale muligheder er der forbundet med lønstigning og hvordan kan de blive forbedret optimalt? Marginalisering Hvilke sundhedsmæssige krav er der for at kunne arbejde på mineprojektet for de forskellige arbejdsfunktioner? Hvor stor en procentdel af mænd og kvinder i den arbejdsdygtige alder og helbredsmæssige forhold kan blive ekskluderet på dette grundlag? (f.eks alkoholisme, hjerte/kar sygdomme, kroniske sygdomme, fedme osv) Er der andre eksemplar på særbare grupper i forbindelse med

Culture, Education,

Research and Ecclesiastical Affairs Agency

Er der andre eksempler på påvirkning / fordele ved mineprojektet som bør belyses? Er der f.eks. andre påvirkninger på øvrige infrastruktur, f.eks havnen i Nuuk,


Side 35 af 98

3. Natur ressourcer (Fiskeri, Fangst og Turisme) Er det udpegede andre eksemplar på særbare grupper i forbindelse med Hvor vigtige er mulighederne for fiskeri, fangst og turisme i Nuukområdet for befolkningen i Nuuk og befolkningen i Kapisillit? Hvilke muligheder/risici vil der være i forbindelse med projektet for turisme i området? Hvilke typer af turisme er vigtige?

• Charterbåde • Hvalsafari? • Besøg en mine? • Andre?

Er der andre eksemplar på særbare grupper i forbindelse med Kan havnen bruges til nye turist muligheder? Kan havnen og vejen til minen bruges til nye fiske og fangst muligheder? Er der mulighed for fiskeri og fangst for de ansatte på mineprojektet uden for koncessionsområdet? Hvis mineprojektet forårsager ulykker såsom oliespild mv hvilke sociale effekter vil dette få på fiskeri og fangst mulighederne? Kan øget skibs/båd trafik påvirke fiskeri og fangst mulighederne? Vejen går igennem et rensdyrområde. Dette vurderes at være den største forstyrrelse af naturområdet – er dette korrekt? I henhold til et studie (Land Use) vil der være minimal påvirkning på jagt af fugle og pattedyr i havet – er dette korrekt? Og en endnu mindre påvirkning forventes at være på rekreativt brug af området – er dette korrekt? Er der andre forhold vedrandre eksemplar på særbare grupper i forbindelse med

Er det udpegede område det rigtige at fokusere på (se kort)?

Er der eksempler på andre typer af turisme som er vigtige?

Er der andre påvirkninger / fordele for fiskeri/fangst og turisme som er vigtige at få belyst?


Side 36 af 98

4. Infrastruktur Infrastruktur leveret af projektet:

• Havne (eksport og service havn) • Vej fra havnen til minen • Strømforsyning fra dieseldrevne elværk og tilstødende opbevaring af brændsel • Vandforsyning og lagre til oparbejdning, drikkevand og brandslukning • Bygninger og support faciliteter herunder boliger til medarbejdere • Landingsbane eller helikopterlandingsplads for personale og nødevakuering af

patienter • Varme og varmegenindvinding • IT og telekommunikationssystem • Kloakering og affaldshåndtering

De infrastrukturanlæg der muligvis kunne katalysere den lokale økonomi er:

• Vejen til minen • Havnene • ITog telekommunikationsudstyr

Er denne antagelse korrekt? Er der eksempler på andre infrastrukturtiltag i forbindelse med mineprojektet der kan katalysere den lokale økonomi?


Side 37 af 98

5. Sociale konflikter (konkurrence for jobs mellem kommuner, uligheder i et ellers homogent samfund, etc.) Kan der opstå konkurrence for jobs kommuner/byer imellem? Kan adgang til infrastruktur skabe en øget konkurrence mellem kommuner/byer? Såfremt der er flere store projekter som opstartes kunne dette skabe en ubalance og konkurrence mellem kommunale og andre politiske og sociale konflikter? 6. Sårbare grupper Der er ikke umiddelbart identificeret såkaldte sårbare grupper i forbindelse med mineprojektet. Men der kan være afledte effekter som kan lede til dannelsen af sårbare grupper. Såfremt et familiemedlem forlader familien til fordel for et job i minen og efterlader særlige sårbare familiemedlemmer (syge, alkoholiserede eller andre udsatte familiemedlemmer) kan disse således ikke tage vare på andre familiemedlemmer som f.eks børn, ældre og handicappede. De særlige sårbare grupper vil således både være de efterladte familiemedlemmer og de børn, ældre og handicappede som de særligt sårbare ikke kan tage vare på. Hvilke traditioner og uformelle muligheder er der til stede for den udvidede familie, dvs hjælper en slægtning en familie med sådanne problemer? Hvordan overvåger og kontrollere myndighederne sådanne og lignende situationer? Hvilke officielle planer og tiltag eksisterer der for at undgå disse negative påvirkninger i hjem med alkohol og vold? Hvad kan London Mining gøre i samarbejde med de sociale myndigheder for at afhjælpe dette problem? Hvor går grænsen mellem London Minings ansvar, myndighedernes ansvar og det personlige ansvar? Er der sårbare eller isolerede grupper i samfundet som ikke har adgang til jobs og fordele fra projektet? Vil deres situation forbedres eller forværres i forbindelse med projektet? Er der andre eksemplar på særbare grupper i forbindelse med

Er der eksempler på eksisterende sårbare grupper som vil blive mere udsat i forbindelse med mine projektet? Er der nye sårbare grupper som kan opstå i forbindelse med projektet?

Er der eksempler på andre sociale konflikter i forbindelse med mine projektet?


Side 38 af 98

7. Livsstil og kultur Er det almindeligt at dele sin løn med den udvidede familie (kusiner, onkler mv) Vil der skabes kløfter mellem dele af familien, hvis et familiemedlem får job hos London Mining mens et andet familiemedlem ikke får job hos London Mining? Eller vil man udligne forskellene indenfor familierne? Kunne en konflikt opstå ift forskelle i livsstil og kultur hvis der kommer en tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft?

8. Sundhed Kan tilflytning af udlændinge påvirke sundhedstilstanden i Grønland?

• Kan forandringer i kostsammensætning påvirkes pga tilstrømning af udlændinge? • Kan der forventes et øget alkohol forbrug og stofmisbrug pga tilstrømning af

udlændige? • Er HIV/AIDS en reel risiko pga tilstrømning af udlændinge?

Hvilke tiltag kan sundhedsmyndighederne tage for at minimere ovenstående? Vil ansatte på mineprojektet blive udsat for sundheds- eller sikkerhedsmæssige risici? Er der nogen eksisterende sygdomme eller sundhedsmæssige tilstande som kan forværres eller forbedres ved ansættelse på mineprojektet?

Hvilke andre livsstilsændringer og kultur ændringer kunne komme pga mineprojektet?

Hvilke andre sundhedsaspekter bør vi undersøge nærmere?


Side 39 af 98

ANNEKS 1.2.

Supplerende spørgsmål genereret i grupperne


Side 40 af 98

Anneks 1.2. indeholder samtlige spørgsmål som blev generet i de fire gruppe samt efterfølgende spørgsmål modtaget af deltagerne. Ved hvert spørgsmål er der markeret henholdsvis PD (Project Description), I (key issues of Impacts), B (Benefits) eller EIA (Environmental Impact Assessment). Disse markeringer viser hvordan spørgsmålene er blevet inddraget i ToR. Dvs hvis der er angivet et PD, byder dette at spørgsmålet vil blive inddraget i beskrivelsen af projektet enten i ToR eller senere i den egentlige SIA report (Social Impact Assessment Report). Nogle af spørgsmålene er omformuleret lidt således at de er tilpasset de forskellige SIA-faser. PD – Project Description I _ Key issues of impacts B – Benefit EIA – overflyttet til EIA team

Annex 1.2. Report from the workshop Økonomi og arbejdskraft Gruppedeltagere: Departementet for Erhverv; Arbejdsmarked

Samfundsøkonomiske forhold. Ud over A-skat skal der undersøges hvad mere kommer der ud af projektet samfundsøkonomisk.

I

Uddannelse/træning:

Hvordan kan man forberede virksomheder/uddannelsesinstitutioner på nye erhvervsmuligheder for at sikre så meget lokalt arbejdskraft som muligt?

I

Hvordan forventes fordelingen af tilflytning i forhold til anlægsfasen og driftsfasen?

PD

Produkter/services: Godt at lokale virksomheder går sammen, for at sikre bedre vilkår for at gå sammen om at byde på opgaver som vil blive udbudt.

I

Hvilke muligheder er der som det lokale erhvervsliv kan være en del af?

I

Hvordan får man tilført varer? Bliver dette gennem Nuuk eller bliver det direkte til mineområdet?

I

Lokale cateringsfirmaerne vil understøtte de lokale spisevaner. B

Lønforhold: Pludselige lønstigninger vil skabe uligheder. I


Side 41 af 98

Bonusordninger vil påvirke andre erhverv? B

På Island har man haft erfaringer omkring mere tvunget pensionsordninger for at undgå et voldsomt forbrug.

B

Hvordan vil disse pludselige lønstigninger påvirke forbrugsmønsteret? – Flere udenlandske varer? Mere Internet handel?

I

Ferielovgivning/lønstruktur/arbejdsmarkedsforhold:

I Grønland er der ferielovgivning som er anderledes end andre lande (ligner dansk ferielovgivning)

I

Hvordan kan arbejdstiderne tilrettelæggelse således at de tager hensyn til de lokale familiestrukturer. F.eks er 2 uger ude og 1 uge hjemme – væsentligt bedre end 3 mdr ude og 1 mdr hjemme for den lokale familiestruktur.

B

Bevægelser i befolkningen Gruppedeltagere: GA; Greenland Mining Service; BMP; SIK Vi har før sagt, at vi gerne vil have grønlandsk arbejdskraft:

- Maarmorilik

- Vandkraftværker

- Landingsbanebyggerier Kortlægning af behov PD

Hvilke typer af uddannelser ønskes/kræves: PD

- minearbejder – servicering af minearbejdere (catering, sundhedstjeneste, rengøring, fritidsarrangør etc.) ?

PD

- flere miner i nærområdet (servicering)? PD

- uddannelsesniveau (faglærte / ufaglærte / akademikere etc.)

PD

- sprogfærdigheder (placering på arbejdspladsen) PD

- certifikater PD

- sikkerhed PD

- førtidspensionister, pensionsalder, skånejobs PD

- kønsfordeling PD

� målrettede uddannelsesaktiviteter I

� tilkalde fra andre bosteder / udlandet I

� krav om lokal beskæftigelse via lovgivning? B � indvirkning på eksisterende erhverv (tømrere,

elektrikere, kokke etc.) I


Side 42 af 98

Pendle eller bo på mineområdet? B

- familieforhold

- boligforhold

- skole- og fritidsforhold

- sundhed

- hvem skal betale for oprettelse af infrastruktur (privat/offentlige)

Eksisterende undersøgelser (Alcoa etc.)

Samarbejde mellem myndigheder, virksomheder og uddannelsesinstitutioner

I

Fiskeri/Fangst/Turisme samt Infrastruktur Gruppedeltagere: Råstofdirektoratet, Naturafdelingen i Selvstyret, National Museet, Kommuneqarfik Sermersooq Erhverv.

Fiskeri/fangst Bevidst udvikling med respekt for rensdyrtrækruterne. Tage hensyn til sporerne.(Spørgsmål: Hvordan tager man hensyn til rensdyrene ved anlæggelse af vej m.v.)

EIA

Hvordan kommer man i dialog med erhvervsfangere og fritidsjægerne – ud over organisationerne KNAPK og TPAK? (eksempelvis borgermøde)

Hvordan sikrer man sig at projektets infrastruktur får mindst mulig indflydelse på renernes kælvingsområder og vandreruter? – Både under anlægs- og driftsfasen.

EIA

Hvor meget er frekvensen på transport via vejen? Hvordan vil dette påvirke omgivelserne mht. støj og støv.

EIA

Hvordan kan man sikre en overordnet sikring af rensdyrbestanden i området? (der skal etableres et samarbejde med ALCOA, da denne også er i gang med et større udredningsarbejde lidt nordover projektet.) (kumulative effekt af projektet)

EIA

Hvordan vil LM sikre at informationen fra rensdyrmærkningsprojektet bliver brugt til at minimere mineprojektets påvirkning af dyrene?

EIA

Hvordan vil projektet påvirke ørredfiskeri ved området (forurening eller tilsiltning af områdets søer og elve)?

EIA

Vil man sikre, at lokale stadig vil kunne fiske ved elvene? I


Side 43 af 98

Vil elvene blive forurenet ved støv m.v.? EIA

Hvordan har LM tænkt sig at sikre sig, at der ikke udledes forurenende materiale i Godthåbsfjorden, der kan være til skade for områdets fiske- og fuglebestand – og i sidste ende menneskene, der spiser disse dyr?

EIA

Hvad vil anlæggelse af en hel by betyde for området som helhed mht. den jagt og fiskeri som pågår (spørgsmål kan være: Har LM overvejet alle de følgevirkninger der følger med oprettelsen af en hel by?).

Der er ingen planer om at oprette en hel by jvf PD

Hvad er den akkumulerede effekt af LMs aktiviteter i området (spørgsmål kan være: har LM set mere regionalt på effekten af mineindustrien og eksempelvis inddraget ALCOAs aktiviteter i studiet?)

I

Turisme Hvilke fordele og ulemper er der ved at få udviklet turisme ved området nær og på minen? Herunder om det falder i tråd med den nationale linje omkring et rent og uspoleret Grønland, der lever i pagt med naturen. (herunder en høring af turistoperatører)

I

Hvad er støjniveau ved anlæg. Hvordan vil det påvirke turister, medarbejdere, dyr m.v.

I

Hvad gør man ved det vand man transporterer jernekstrakten med? (Bliver den genbrugt?)

EIA

Ved en så stor camp, hvordan vil man planlægge en affaldshåndteringsplan og hvad skal den indeholde?

EIA

Hvordan vil tailingdumpning og støv påvirke omgivelserne? Herunder grundvand, der flyder ud i bunden af fjorden, som de lokale jo fisker ved. Støv, hvis turisterne skal bevæge sig tæt på mine.

EIA

Infrastruktur Hvor ofte vil der være anløb af skib? Herunder transport af jernekstrakt, transport af fødevare og andet forbrug, transport af medarbejdere til og fra. (herunder spørgsmålet om denne transport forventes gennemført via luft- eller vandvejen)

PD

På listen af anlæggelser leveret af projektet, er rør/pipeline ikke anført. Hvorfor? (Se anneks 3)

PD

Hvilke fritidsaktiviteter vil man opføre ved campen? Hvordan vil disse påvirke omgivelserne?

I


Side 44 af 98

Hvilke arbejdsopgaver vil de lokale kunne byde ind på? Hvornår?

I

Kan ALCOA pålægges at samarbejde med London Mining? (Hvordan samarbejdes der omkring infrastruktur – og brugen af Lake 750, som Alcoa har tænkt sig at udnytte i forbindelse med deres vandkraftprojekt?)

Til overvejelse hos BMP

Hvilke sociale tiltag vil LM være med til lokalt? Herunder eksempelvis opførelse af lejligheder, dagsinstitutioner samt andet nødvendigt infrastruktur. (Herunder om det forventes at det er udefrakommende arbejdskraft, eller lokale, der kunne bosætte sig nær minen med familien?)

B

Hvordan påtænker man anlæggelse af lufthavn? For ikke at indskrænke ruterne for rensdyrene i området, kan man eventuelt i samarbejde med Selvstyret, Alcoa og kommunen anlægge en international lufthavn nær Nuuk, så alle kan få en glæde af den.

B

Sociale konflikter (nåede ikke til sundhed/sikkerhed) Gruppedeltagere: KANOKUKA, Arbejdstilsynet, Departementet for Sundhed, Sociale Anliggender, Arbejdsmarked

Der er risiko for at der kommer konkurrence om personale ift de

eksisterende virksomheder.

I

Det er væsentligt at der bliver lavet en beskrivelse af de jobs der

bliver behov for, så der kan opstartes uddannelser og

interesserede kan se at de er med i målgruppen

PD

Der bliver behov for en målrettet uddannelsesindsats I

Praktikpladser skal sikres B

Konflikt kan opstå mellem ledelse og arbejdstagere, eks. pga.

forsk. kulturer

I

Man skal være opmærksom på forskellige krav til kvalitet på

opgaveløsning (kulturelt betingede)

I

Der er vist nok en undersøgelse af forholdene i Marmorilik

minen (fsk kulturer)

Til information

Ønskeligt at der bliver gode fritidstilbud B

Der bliver yderligere pres på Nuuk by (boliger, skoler, soc. inst.,

mv.), idet tilflytningen vil blive forøget

I

Fare for at der opstår subkulturer, ex. pga en stor del af

arbejdskraften vil komme udefra

I

Konflikt kan opstå hvis en del af det udefra kommende

arbejdskraft beder sig fast

I

Reel og god information væsentlig så man modvirker konflikter I


Side 45 af 98

pga uindfriede forventninger

London Mining har et socialt ansvar ift. Lokalsamfundet I/B

Samfundet kan blive tappet for resursestærke personer I

Der bør skabes netværk for de efterladte familier B

Arbejdere skal sikres sociale ordninger (rejse hjem ved dødsfald

o. lign.)

I/B

Der skal ydes en indsats med henblik på at indtægterne anvendes

på værdier (kvalitetsanvendelse og ikke til dårlig forbrug)

I/B

Sundhed (bemærkninger tilsendt fra Mirian Rønne): I oplægget til workshoppen vedr. sundhedsområdet blev der stillet følgende spørgsmål:

� Kan tilflytning af udlændinge påvirke sundhedstilstanden i Grønland?

I

� Kan forandringer i kostsammensætning påvirkes pga. tilstrømning af

I

udlændinge? � Kan der forventes et øget alkohol forbrug og stofmisbrug

pga. tilstrømning af udlændige? I

� Er HIV/AIDS en reel risiko pga. tilstrømning af udlændinge?

I

� Hvilke tiltag kan sundhedsmyndighederne tage for at minimere ovenstående?

I

� Vil ansatte på mineprojektet blive udsat for sundheds- eller sikkerhedsmæssige risici?

I

� Er der nogen eksisterende sygdomme eller sundhedsmæssige tilstande som kan forværres eller forbedres ved ansættelse på mineprojektet?

I

Disse spørgsmål er i sig selv relevante nok, men derudover er der andre centrale elementer, som kræver en nærmere afklaring. Disse er følgende:

Hvilken type arbejde omfattes af projektet? PD

(risikovurdering omkring skader/ulykker og omkring eksposition

for potentielt sundhedsskadelige stoffer)

Hvilke biprodukter forventes projektet at udvinde? EIA

(risikovurdering/ miljøkonsekvenser) Videresendt til EIA(VVM)-

team

Hvilken luftforurening forventes projektet at medføre for mindre bosteder i området?

I

(risikovurdering/ miljøkonsekvenser)

Hvilke påvirkninger af fødekæden forventes projektet at I


Side 46 af 98

medføre – påvirkninger, der i sidste ende kan påvirke menneskerne, som er afhængige af naturens råstoffer?

(risikovurdering/ miljøkonsekvenser)

Udover spørgsmålene vedr. de mulige risici er det relevant at stille spørgsmål angående sundhedsbetjeningen af minens personale:

Hvilken sundhedsbetjening forventer projektet, at det grønlandske sundhedsvæsen leverer? (forventes

sundhedsbetjening lokalt (bygdestatus?)/ sundhedsbetjening via

sundhedsvæsenets institutioner i Nuuk/ hvem sørger for og

betaler ved behov for akutte ydelser ex evakuering)

I

Hvor mange personer forventes ydelsen at skulle leveres til? (under opstart/ under drift)

PD

Hvordan er forsyning og affaldshåndtering organiseret? EIA

(Vandforsyning, affaldshåndtering inklusive gråt spildevand og

”sort spildevand” (humane affaldsstoffer), fødevareforsyning,

håndtering af fødevarer, køkkenaffald (risiko for smitsomme

sygdomme/ fødemiddeloverførte sygdomme))

Et sidste emne, der stort set ikke blev berørt under workshoppen, men som fra en sundhedsvinkel er meget centralt, spørgsmålet gælder de skibe, der skal sejle gennem fjorden for at hente jernmalmen.

I

Projektet forventes at være operationelt 365 dage om året. Eksporthavnen skal placeres i bunden af fjorden, hvilket betyder at jernmalmskibene nødvendigvis må sejle hele vejen ind til bunden af fjorden for at blive læsset:

EIA/I

Hvor ofte vil skibene sejle ind i fjorden? Kommer de på alle tidspunkter af året? Hvilket hensyn tages der til isbjerge i fjorden (skader på jernmalmskibet / udslip i fjorden) samt andre sejlere, der risikerer at komme i kontakt med skibet (skader på

andre både samt sejlere) samt dyrelivet i fjorden, der fanges og konsumeres af borgerne (forurening af miljøet / dyrelivet

forsvinder fra fjorden)?

PD/I

(Mulig beredskabsefterspørgsel)

Som I her kan læse er der mange aspekter på sundhedsområdet at tage fat på. Samtidig er det vigtigt at gøre sig klart, at der kan tilføjes flere aspekter, når projektet gøres mere konkret. De ovenstående spørgsmål er derved ikke uddybende for sundhedsområdet.

Kommentar


Side 47 af 98

3 ANNEKS 3: BAGGRUNDSUNDERSØGELSE APPENDICER

3.1 Oversigtstabel over erhvervs- og højere uddannelsesinstitutioner i Grønland

Erhvervsmæssig og højere uddannelsesinstitutioner i Grønland og en kort beskrivelse af de tilbudte karrierer kan findes i tabellen nedenfor.

Uddannelsesinstitutioner Beskrivelse Reference Bygge- og Anlægsskolen Råstofskolen Sanaartornermik Ilinniarfik or Sanilin Sisimiut (Regional tømrerskole i Nuuk)

Etableret i 2006. Ca. 200 studerende og 70 lærere og personale. Skolen dedikerer sig til uddannelse inden for bygge- og anlæg i Arktis - Arktisk teknologi 4-årigt program med 3 specialer i: - Byggeri - By, planlægning og miljø - Geologi - Anlæg og råmaterialer Programmet indeholder kurser i Sisimiut og København (på Danmarks Tekniske Universitet) såvel som praktikophold. Programmet er designet til det ekstreme klima og det geografiske miljø i Arktis. - Fælles grundkursus 10-ugers træningsprogram i minedrift - Arktisk entreprenør 3,5-årigt træningsprogram for bygge- og - anlægsformål - Minedrift opsætning - Erhvervstræning, 4-årigt træningsprogram inklusiv 10 uger på skolen: - Tømrer - Maler - Blikkenslager - HTX - Teknisk gymnasium 3 år. For studerende med interesse for natur videnskab og afsluttende eksamen kan give adgang til tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. - Center for arktisk teknologi Grundlagt i 2000 til at uddanne og efteruddanne studerende og erhvervssamfund. Centret bidrager til at opbygge viden og spredning af viden om arktisk teknologi.

www.sanilin.gl www.artiskcenter.gl

Fag- og Maskinskolen Nuuk

Grundlagt i 1969. Ca. 350-400 aktive studenter. Denne skole er fusioneret med SANILIN i januar 2011. Skolen tilbyder programmer, som kombinerer teoretiske og praktisk faglig træning og tager normalt mellem 1-3 år, opdelt i disse 4 kategorier:

• Anlæg og teknisk

www.jernmetalskole.gl


Side 48 af 98

Uddannelsesinstitutioner Beskrivelse Reference fx. smed, svejser, osv.

• Mekanik fx. automekaniker, maskinarbejder, etc.

• Kommunikation og teknologi fx. elektriker, elektromekaniker, osv.

• Transport/Logistik fx. lagerarbejder, transportmedarbejder, osv.

Arbejderskolen Sulisartut Højskoliat Qaqortoq

Etableret i 1977. Formålet er at give unge arbejdere og andre studerende fra by til bygd en generel uddannelse og tilbyde kurser til foreningens medlemmer, personale og repræsentanter. Gennem året (49 uger) deltager 1.200 i kurser.

- Vinterskolekurser 20 uger om året - Kurser

www.sulisartut.gl

Handelsskole Niuernermik ilinniarfik Qaqortoq

Etableret i 1987. De studerende er et miks fra hele Grønland. Der er 190 dagstuderende og yderligere kursusdeltagere. Der er 134 kollegieværelser til rådighed for de studerende. - TNI - kontor- og butiksassistenter i et 4-årigt træningsprogram - Serviceøkonom – specialiseret i turisme. 2,5 års skoleprogram inkl. praktikperiode - Handelsgymnasium. 3-årigt skoleprogram som ligger i forlængelse af 10-årigt forløb i folkeskole - afsluttes med en prøve, som er adgangsgivende til højere uddannelsesformål. - Kursusfaciliteter til forskellige kommercielle områder, inkl. IT, ledelse, samarbejde, service, detailhandel, osv.

www.niqaq.gl

Universitet Ilisimatusarfik Nuuk

Grundlagt i 1984. Ca. 2-300 aktive studerende. Der er 3 institutter: Ilimmarfik, Uddannelse, Sygepleje og Sundhedsundersøgelse. Uddannelsestyper Bachelor og Masters: - Administration - Kultur og socialhistorie - Sprog, litteratur og medie Bachelor: Teologi Hovedfag eller bifag: Historie Religion (kun som bifag)

www.ilisimatusarfik.gl


Side 49 af 98

Uddannelsesinstitutioner Beskrivelse Reference Professionel Bachelor: Journalist Lærer Socialarbejder (se Perorsaanermik Ilinniarfik) Sygeplejerske

Lærere Ilinniarfissuaq Nuuk

Etableret i 1845. Tilbyder et 4-årigt undervisningsgrad til folkeskolen. Ca. 160 studerende.

Sprogcenter Oqaatsinik pikkorissarfik Sisimiut

Etableret i 1998 i Sisimiut. En satellit etableret i 2008 i Nuuk. Der er 8 instruktører. Koordinerer og tilbyder sprogkurser i fx grønlandsk, dansk, engelsk og tysk. Centret fungerer også som en videnbank og tilbyder vejledning af individuelle, institutioner og firmaer til sprogkurser. Kurserne tilbydes også i Nuuk. Tilbyder også e-learning-kurser. - Tolk 2½-årigt program. Kan optage 15 studerende om året.

www.oqaatsit.gl www.nanoq.gl

Landbrugsforsøgsstation Upernaviarsuk

Stationen eksperimenterer med forskellige landbrugsmiljøer, foder og opdræt i et del- og lavarktisk område. Stationen omfatter også fåreavlseksperimenter. Stationen holder en mindre kvæg- og hestebestand til uddannelsesformål (se landbrugsskole)

www.nunalerineq.gl

Skolen for fiskeindustri ATI (Aalisakkanik Tunisassiornermut Ilinniarfik) Maniitsoq

Skolen blev etableret i 1989 og formålet var at uddanne personale inden for fiskeri- og fødevareindustrien. Der er 50-60 årsstuderende og et personale på 20. Der er kapacitet til 45 personer i kollegieværelserne. Tilbudte kurser og uddannelsesprogrammer: - ATX Et 1-årigt program. - Procestekniker Et 2-årigt program for udvikling af fødevare produktion. - Kurser for laboratorietekniker, såvel som selvregulering og fødevarehygiejne

Center for sundhedsuddannelse Nuuk

Hvert år optages 40 studerende på skolen. De studerende kommer fra alle dele af Grønland. Uddanner sygeplejersker, sundhedsarbejdere, sundhedsassistenter og har relaterede kurser.

www.pi.gl

Socialpædagogisk Seminarium Ilulissat Regionale skoler i Ilulissat, Sisimiut, Nuuk, Qaqortoq, og Maniitsoq

Tilbyder mellem 2-4-årige programmer. Optager studenter eller andre med tilsvarende niveau, som har bestået en acceptabel prøve. Uddanner social- og sundhedsarbejdere og socialpædagoger og tilbyder kurser.

www.pi.sps.gl

Politiakadamiet Nuuk

Etableret i Grønland i 1973. Tilbyder et 3-årigt program i Nuuk. De studerende skal bestå en optagelsesprøve og være over 20 år gamle.

www.politi.gl/psk


Side 50 af 98

Uddannelsesinstitutioner Beskrivelse Reference Kunstskole Nuuk

Tilbyder kurser til opnåelse af optagelsesniveauet til kunstakadami- og designskoler i Danmark

www.nanoq.gl

Søfartsskolen

Paamiut

De studerende skal have et vist karaktergennemsnit fra folkeskoleeksamen. Tilbyder programmer af varierende længder, mellem 10 måneder og 3 år inkl. - Navigatør - Kystskipper - Fiskeskipper

www.imarsiornermik.gl

Sprogcenter Sisimiut

Etableret i 1999. Tilbyder tolkegrader af 1½ års skolegang. De studerende skal tale både dansk og grønlandsk. Skole optager 15 studerende hver 1½ år.

www.oqaatsit.gl

Kokkeskole

INUILI Narsaq

Grundlagt i 198? Antallet af studerende varierer fra år til år fra ca. 110 - 160 studerende. Der er 75 kollegieværelser (nye enheder tilføjes). Udover kurser af 1-5 ugers varighed er der træningsprogrammer (inkl. praktikophold): -Kok -Tjener -Hotel - turistassistent -Slagter -Bager -Receptionist -Ernæringsekspert

www.inuili.gl

Andre institutioner Naturinstitut Pinngortitaleriffik Nuuk

Etableret i 1994. Formålet med instituttet er at fremme det videnskabelige grundlag for bæredygtig brug af levende ressourcer og for at sikre det naturlige miljø og den biologiske mangfoldighed - til offentlig forskning. Instituttet tilbyder også rådgivning til det grønlandske selvstyre. Departementer: - Fisk og rejer - Pattedyr og fugle

www.natur.gl

Grønlands Klimaforskningscenter (GCRC)

Etableret i 2009 af Grønland og Danmark. Centret forsker i den forventede indflydelse af klimaforandringerne på det arktisk sø-, limniske og terrestriske miljø og det grønlandske samfund. Centret arbejder tæt sammen med Pinngortitaleriffik og Ilisimatusarfik såvel som en række forsknings- og undervisningsinstitutter (hovedsageligt universiteter) i Danmark og andre lande med ekspertise i det arktiske miljø.

www.natur.gl www.ambbeirut.um.dk


Side 51 af 98

3.2 Foreninger og sammenslutninger i Grønland

Forening Dansk Engelsk Grønlandsk Medlemmer Adresser Telefon Fax E-mail Hjemmeside

SIK Grønlands Arbejdersammenslutning

The union of workers in Greenland

Sulinermik Inuussutissarsiortut kattuffiat Aqqusinersuaq 31, 2.sal tv. 299321740 299321797 [email protected] www.sik.gl

KNAPK Fisker og Fanger foreningen Union of fishers and hunters Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat KNAPK postbox 386 299322422 299325715 [email protected] www.knapk.gl

ASG Akademikernes Sammenslutning i Grønland

Union of Academics in Greenland

Kalaallit Nunaanni Ilinniagaqartuut Kattuffiat Aqqusinersuaq 8/901, 3900 Nuuk

Grønland 299328052 299313919 [email protected] www.asg.gl

Nusuka De Hjemmehørendes Arbejdsgiverforening Native Employers Association Nunaqavissut Suliffiutillit

Kattuffiat Jagtvej 34, Box: 664 , 3900 Nuuk 299325757 299325858 [email protected] www.nusuka.com

GA Grønlands Arbejdsgiverforening

Employers association of Greenland Sulisitsisut 400 virksomheder Jens Kreutzmannip Aqq.3 Postbox 73,

3900 Nuuk 299321500 299324340 [email protected] www.ga.gl

Immak Lærernes Fagforening i Grønland Teachers union in Greenland Ilinniartitsisut meeqqat

atuarfianeersut kattuffiat Noorlernut 23, postboks 867, 3900 Nuuk 299322550 299325061 [email protected] www.imak.gl

PIP Pædagogernes Fagforening Union of Pedagogues Perorsaasut Ilinniarsimasut Kattuffiat Kirkevej nr. 3 postboks 1122, 3900 Nuuk 299322471 299325246 info.pip@ www.pip.gl

KIK Foreningen for studerende i Grønland The student union of Greenland Kalaallit ilinniagaqartut

kattuffiat Nuukullak 4b, postboks 959, 3900 Nuuk 299348405 299348402 [email protected] www.kik.gl

AK Funktionærernes/tjenestemænds fagforening

Union of white collared workers and public/civil servants Atorfillit kattuffiat 760 Samuel kleinschmidtip aqqutaa 15,

postboks 212, 3900 Nuuk 299322577 299324440 [email protected] www.ak.gl

PK Grønlands sygeplejerskeorganisation

The organization of Nurses in Greenland Peqqissaasut kattuffiat C.P. Holbøllsvej 4.B, 3900 Nuuk 299361060 299533717 [email protected] www.pk.gl


Side 52 af 98

3.3 Servicevirksomheder i Nuuk

Servicevirksomheder i Nuuk Virksomhedstype

Totalt antal værelser

Biler Besøgende

Hjemmeside Antal medarbejdere

Kontaktinformation

Adresse Telefon E-mail

Hotel Hans Egede Hotel 150 300 www.hhe.gl 100-199 Hotel Hans Egede A/S postboks 1049, 3900 Nuuk 299324222 [email protected] Skyline Bar Bar 50 www.hhe.gl Hotel Hans Egede A/S postboks 1049, 3900 Nuuk 299324222 En Hereford Beefstouw Restaurant 60 www.hhe.gl Hotel Hans Egede A/S postboks 1049, 3900 Nuuk 299324222 Sarfalik Restaurant 60 www.hhe.gl Hotel Hans Egede A/S postboks 1049, 3900 Nuuk 299324222 Prego Café 40 www.cafeprego.gl 5-19 Café Prego Imanaq 30, 3900 Nuuk 299329555 [email protected] Tullemut Pub www.kristinemut.gl Aqqusinersuaq 7, 3900 Nuuk 299348096 Tugto Pub www.kristinemut.gl Aqqusinersuaq 7, 3900 Nuuk 299348095 [email protected] Sømandshjemmet Hotel 41 150 www.soemandshjem.gl 20-49 Sømandshjem postboks 1021, 3900 Nuuk 299321029 [email protected] Nordbo A/S Hotel 25 60 www.hotelnordbo.dk 1-4 Vandsøvej 13, 3900 Nuuk 299326644 [email protected] Kristinemut ApS Pub www.kristinemut.gl 5-19 Aqqusinersuaq 7, 3900 Nuuk 299348094 [email protected] Heca Nuuk A/S Hotel www.kristinemut.gl 20-49 Imaneq 30, 3900 Nuuk 299348000 [email protected] Café Esmeralda Café 20 5-19 Aqqusinersuaq 6, 3900 Nuuk 299329095 [email protected] Café mik Café 10 www.cafemik.gl 5-19 Sipisaq avannarleq 2B, 3900 Nuuk 299321506 [email protected] Centrum Grill Grillbar 15 1-4 Qullilerfik 14 postboks 504, 3900 Nuuk 299324274 [email protected] Nuuk Café Café 5-19 Aqqusinersuaq 5, 3900 Nuuk 299322020 [email protected] Charoenporn Restaurant 30 www.charoenporn.gl Aqqusinersuaq 5 299325759 [email protected] Bellas pizza Grillbar 1-4 Postboks 1563, 3900 Nuuk Café Chili Café 60 www.cafechili.gl 50-99 Aqqusinersuaq 9 postboks 1336, 3900 Nuuk 299348060 [email protected] Drop Inn Cafeteria 15 1-4 H.J Rinksvej postboks 771, 3900 Nuuk 299311919 [email protected] Dupond & Dupont Restaurant 5-19 Hotel godthåb postboks 355, 3900 Nuuk 299482114 [email protected] Fly café Café 24 1-4 Siaqqineq B-1840, 3905 Nuussuaq 299329500 Grill og pizzabaren ApS Grill & Take away 1-4 Aqqusinersuaq 40 postboks 40, 3900 Nuuk 299321301 Grillen Take Away Grill & Take away 15 1-4 Aqqusinersuaq 7 postboks 1049, 3900 Nuuk 299229601 Igaffik Cafeteria 60 5-19 Qasapi 2, 3900 Nuuk 299322480 Jenseralak Pizzaria Pizzaria & Grill 1-4 Solbakken 2150, 3900 Nuuk 299321010 [email protected] Nipisa ApS Restaurant 60 5-19 Hans Egedes vej 29, 3900 Nuuk 299311000 Restaurant Bryghuset Restaurant 100 20-49 Imaneq 30, 3900 Nuuk 299348080 [email protected] Restaurant Isikkivik Restaurant 80 5-19 Narsaviaq 26 postboks 60, 3905 Nuussuaq 299327667 Restaurant Nasiffik Steak Restaurant 50 www.nasiffik.nuan.dk 1-4 Iggianut 2, 3905 Nuussuaq 299329190 Sportscaféen Café 20 1-4 Postboks 1048, 3900 Nuuk 299527281 [email protected] Steak & Grill Grill & Take away 5-19 Sangoriaq B-3109 299325856 [email protected] Cafétuaq Café 40 www.katuaq.gl 1-4 Imaneq 21, 3900 Nuuk 299363770 [email protected] Kaffekolonien Café 1-4 Timerlia 2B 203, 3905 Nuussuaq [email protected] Manhattan Natklub 150 www.manhattan.gl 5-19 Imaneq 30, 3900 Nuuk 299348080 [email protected] Takuss Pub 5-19 Imaneq 30, 3900 Nuuk 299348080 [email protected] Pub Nasiffik nuan Pub 1-4 Iggianut 2, 3905 Nuussuaq 299329190 Restaurant Maximut Pub 60 5-19 Aqqusinersuaq 6, 3900 Nuuk 299322544 [email protected] BB Catering Catering 1-4 Aqqusinersuaq 52, 3900 Nuuk 299320485 [email protected] J. K Cateringsservice ApS Catering 5-19 Saqqarliit 42 postboks 2190, 3900 Nuuk 299944334 [email protected] Kantine service v/John Krigger Cantina 20-49 Inspektørbakken 7 postboks 375, 3900 Nuuk 299347064 MU Kantine v/ Jens Cantina 5-19 Postboks 5108, 3905 Nuussuaq 299248383 Barista Webcafé Café 100 www.barista.gl 1-4 Spindlers bakke 10C, postboks 1821, 3900 Nuuk 299321114 [email protected] Daddys Pub 5-19 Imaneq 30, 3900 Nuuk 299348080 [email protected] Attartortitsisarfik v/Isak Lynge P. Biludlejning Nuussuaq 65- 001, 3905 Nuussuaq 299325563 [email protected] Nuuk Biludlejning ApS Biludlejning 15 www.nuuk-biludlejning.gl Iggianut 3A, 3900 Nuuk 299553853 4*4 Biludlejning Biludlejning 1-4 Qimerlua 3, 202 3900 Nuuk 299239239 [email protected] Tim's Biludlejning v/Tim Pedersen Biludlejning paarnat 27, 101 3905 Nuussuaq 299247726 [email protected]


Side 53 af 98

Servicevirksomheder i Nuuk Virksomhedstype

Totalt antal værelser

Biler Besøgende

Hjemmeside Antal medarbejd

Kontaktinformation

Taxi Taxi 55 www.363636.gl 126 Industrivej 55 1.sal, 3900 Nuuk 299363636 [email protected] Nuup Bussii A/S Kysttjeneste 12 coastere og 5 biler www.bus.gl 20-49 Industrivej 10-12, 3900 Nuuk 299342300 [email protected] AMS Nuuk A/S Biludlejning www.amsnuuk.gl 5-19 Industrivej 29, 3900 Nuuk 299323705 [email protected]


Side 54 af 98

3.4 Fangstkvoter og licenser

År 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 I alt 10.215 11.026 10.779 11.992 12.556 10.470 9.374 8.575 9.289 9.965 8.927 10.465 Professionelle fangere 2.573 2.706 2.585 2.677 2.870 2.716 2.526 2.412 2.730 2.657 2.388 2.434 Fritidsfangere 7.642 8.320 8.194 9.315 9.686 7.754 6.848 6.163 6.559 7.308 6.539 8.031 Fangerlicenser med rapporteret succesfuld fangst 9.153 9.571 9.626 9.462 9.091 8.355 7.536 7.022 6.246 7.605 7.167 3.299

Hunting licences

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Year

Nu

mb

er

Professional hunters Spare time hunters


Side 55 af 98

4 ANNEKS 4: PROJEKTKONTRAKTPAKKER

Ydelse Beskrivelse Skønnet beløb Projektkontraktpakker 2011 Boring • 7000 m geologisk boring

• Ca. 60 korte geotekniske borehuler til funderingsprojekteringer

• 6 geotermiske og mine geotekniske huller til mineskaktprojektering

Logistisk support Lejrdrift omfattende men er ikke begrænset til: pladsens kommunikationssystemer; affaldshåndtering; catering; sundhed og sikkerhed; førstehjælp; register over personalebevægelse på pladsen; styring/ lagring/afskibning af boreprøver; koordination med helikopteroperatør, osv.

Tilsyn på stedet Tilvejebringelse af tilsyn med geoteknisk boreprogram omfattende prøvetagning, jord- og klipperegistrering, installation af instrumenter.

Undersøgelse Sørge for undersøgelse til borehuller og andre stationer

Helikopterstøtte Større kontrakt om helikopterstøtte (Air Greenland)

Potentielle kontraktpakker for 2012 Logistisk support Logistik, lejrdrift og generel support til

entreprenører: lejrdrift (rengøring, catering, bortskaffelse af affald); generel støtte til entreprenører (tømrer, elektrikere, forsyninger, midlertidig strømforsyning, vandforsyning, osv.)

Generelle tjenester på pladsen

Kommunikationssystemer, sundhed & sikkerhed, førstehjælp, sikkerhed på pladsen, styring af trafik på pladsen, administration på pladsen, overvågningsprogrammer

Anlægslejre To anlægslejre: en i havneområdet og en i landingsbaneområdet, hver med en kapacitet på 150 personer.

Havnens lagerplads og landingsbane

Havnens lagerpladsområde, midlertidige anløbsbro(er), forberedelse af pladsen og konstruktion af landingsbane

Lufttransport Tilvejebringelse af charterfly og helikoptertjeneste til anlægsteams.

Potentielle kontraktpakker for 2013-2015 Permanente lejre To permanente indkvarteringskomplekser Site services Lejrdrift og generel ledelse af pladsen: Lejrdrift

(rengøring, catering, affaldsbortskaffelse); generel support til pladsen (tømrer, elektrikere, forsyninger, midlertidig strømforsyning, vandforsyning); kommunikationssystemer, sundhed og sikkerhed, første hjælp, sikkerhed på pladsen, trafikstyring på pladsen, administration på pladsen, overvågningsprogrammer,


Side 56 af 98

Ydelse Beskrivelse Skønnet beløb vedligeholdelse, osv.

Pre-stripping af mine Mineområde pre-stripping og konstruktion af minevej

Lufttransport Charterfly og helikoptertjeneste

Internationale Projektkontraktpakker 2011 Større pakke for civilt byggeri

EPC international kontrakt for generelt byggeri og jordarbejde for vej, knuseanlæg, strømanlæg, anløbsbroer, osv. - Kontrakt som skal udføres over 2012 & 2013.

Generel pakke for byggeri af anlæg

EPC international kontrakt for behandlingsanlæg og tilhørende faciliteter - kontrakten skal udføres over 2013 & 2014

Generel pakke for civilt byggeri

Fortsættelse fra 2012. EPC international kontrakt for generel byggeri og jordarbejde for vej, knuseanlæg, strømforsyningsanlæg, behandlingsanlæg, permanente anløbsbroer, afvandingsanlæg, slurry-transportledning, osv. - kontrakten skal udføres over 2012 & 2014


Side 57 af 98

5 ANNEKS 5: HS-ANALYSE AF UNDERSØGELSEN AF LOKAL ANVENDELSE


Side 58 af 98

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 [email protected]

Befolkningens anvendelse af landområdet omkring

jernmine-projektet, Isua

Undersøgelsen er gennemført på foranledning af konsulentfirmaet Grontmij A/S

Juni/juli 2011 – tilrettet september 2011


Side 59 af 98

Indledning I forbindelse med planerne om at etablere en jernmine ved Isua på randen af indlandsisen i bunden af Nuup Kangerlua, ønsker London Mining at undersøge, hvordan det landområde, der bliver direkte påvirket af minen, i dag anvendes af den lokale befolkning. Det landområde der er tale om, strækker sig fra Kikialliit på Akia/Nordlandet ved indsejlingen til Qussuk (mærket Kangerlua) til Ujarassuit syd for Isua (Narsap Sermia). Se kortet. Udover landområdet er undersøgelsen udvidet til også at gælde sælfangst langs den rute i fjorden, hvor jernmalmen skal transporteres. Ved at lave en status for brugen af projektområdet inden arbejdet med at anlægge en mine går i gang, kan man ved senere undersøgelser fastlægge i hvor høj grad anlægsarbejdet og den efterfølgende mine har indflydelse på lokalbefolkningens brug af området.


Side 60 af 98

Metode Undersøgelsen er opdelt i en erhvervsdel og en fritidsdel. I erhvervsdelen undersøges, hvordan fiskere/fangere med erhvervsmæssigt jagtbevis bruger området og i fritidsdelen undersøges, hvordan fritidssejlere bruger området. Herudover er der lavet en særlig undersøgelse for befolkningen i Kapisillit, ligesom aktører inden for turisterhvervet er blevet spurgt om deres aktivitet i området. Til undersøgelsens erhvervsdel er fisker/fangere blevet kontaktet dels på fisker/fanger-organisationen KNAPK´s lokale kontor, dels på havnen ved jolle broer og kutter kaj. Det var en forudsætning for at deltage, at vedkommende var i besiddelse af gyldigt erhvervsfangst bevis. I alt 49 fisker/fangere har deltaget i undersøgelsen, svarende til 36 procent af de 136 fiskere, der i 2009 og 2010 havde erhvervsfangstbevis i Nuuk og Kapisillit.


Side 61 af 98

Fritidsdelen er baseret på interviews ved lystbådehavnen Iggia, med deltagelse af i alt 208 bådejere svarende til 24 procent af dem, der har lystbåd liggende dér. Respondenterne i Iggia blev udvalgt tilfældigt ved alle foreningens bådebroer. Det antages at fritidssejlernes anvendelse af projektområdet som oftest dækker hele vedkommendes husstand. Herudover antages det at den gruppe fritidssejlere fordelt på ca. 100 både, som ikke har fast plads i Iggia, har samme udnyttelsesmønster for projektområdet som bådejere i Iggia. Der var ingen krav til de interviewede om, at de skulle være i besiddelse af et fangstbevis. En gruppe fritidssejlere som undersøgelsen ikke direkte omfatter, er dem, der ikke har båd. I 2010 var der i alt registreret 3.697 fritidsfangere og selv om der i hver husstand med båd ofte er flere indehavere af fangstbeviser, må der være en ganske stor gruppe fritidsfangere, der ikke umiddelbart har adgang til en båd. Da man bortset fra lidt rypejagt, ikke kan gå på jagt fra Nuuk, sejler denne gruppe med familie og venner og deres fangst er ofte talt med i fritidssejlernes fangst. Et forsøg på at sætte tal på den del af deres fangst, der ikke er talt med, vil være rent gætværk, men generelt må det antages, at disse fritidssejleres gennemsnitlige fangst er væsentlig mindre end det er for fritidsfangere med båd. Herudover er der et fåtal, der chartrer båd for at komme på jagt. Det antages at denne gruppes fangst udgør under 20 rensdyr i projektområdet. Organiseret rypejagt finder også sted fra Nuuk, men disse ture går typisk til Ameralik fjorden. Endelig skal det nævnes, at der ifølge ejere af passagerregistrerede charter både, ikke har været skoleklasser, institutioner, private vandregrupper eller nogen fra de to vandreforeninger i projektområdet i 2009 og 2010. KNR-TV har to gange inden for de seneste tre år været i området for at lave dokumentarudsendelser om traditionel rensdyrfangst. I Kapisillit blev 24 husstande interviewet, hvilket er samtlige husstande med helårsbeboelse. Bagest i rapporten findes et afsnit om bygdeboernes brug af projektområdet, men disse er også medtaget i hovedundersøgelsen fordelt efter, om de er erhvervs - eller fritidsbrugere. Endelig er i alt 8 aktører inden for turisterhvervet blevet interviewet om deres brug af projektområdet i erhvervsøjemed. Tabel 1. Oversigt over interviewede.

Total i

kategori antal

Interviews antal

Andel

interviede procent

Erhvervsfangere Fritidssejlere Kapisillit husstande Turistaktører

136 950 24 10

49 208 24 8

36 22 100 80

Kilder: Godthåb Bådforening og Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug


Side 62 af 98

I interviewsituationen er der stillet spørgsmål om man har været i land i projektområdet i 2009 og/eller 2010 og hvad man har lavet dér. At begge år er medtaget skyldes ønsket om at sikre, at der ikke bruges et ekstremt år som udgangspunkt for undersøgelsens konklusioner. Det viste sig, at udnyttelsesmønstret var relativt ens de to år, hvilket giver et godt udgangspunkt for rapportens konklusioner. Respondenterne blev bedt om at tilkendegive, hvor mange gange de har været i land i projektområdet i henholdsvis 2009 og 2010. Dernæst blev de spurgt om hvad de havde lavet og hvorhenne. For at få detaljerede svar indtegnede intervieweren på et kort de områder, hvor respondenten havde været i land og hvad vedkommende havde lavet der. Var der tale om jagt eller fiskeri, eller måske blot et hyggeligt ophold i naturen. Resultaterne fra disse skemaer blev indtegnet på oversigtskort og opdelt i 4 delområder, som ses på kortet ovenfor. Delområde 1 – Akia/Nordlandet, fra Kikiallit til Nuussuaq Delområde 2 – Qussuk, fra Nuussuaq til Innajuattoq Delområde 3 – Ilulialik, fra Innajuattoq til Karra Delområde 4 – Ujarassuit, fra Karra til og med Majuala Da det viste sig at hovedformålet med besøg i projektområdet var rensdyrjagt og til dels ørredfangst, er der i rapporten fokuseret på disse. De fleste øvrige aktiviteter som fx rype- og harejagt og bærplukning er sket som sidebeskæftigelse til rensdyrjagten. Denne aktivitet ville således ikke have fundet sted, hvis ikke man alligevel var i området. I området ligger kun ganske få hytter fortrinsvis på Akia/Nordlandet.

Sammenfatning 71 procent af erhvervsfangerne været i land i projektområdet i 2009 og 63 procent i 2010. For fritidssejlerne gælder, at 62 procent har været i land i området i 2009 og omtrent den samme andel i 2010, nemlig 60 procent. 82 procent af de respondenter med erhvervsbevis som har været i projektområdet i 2009, har været på rensdyrjagt og de fleste øvrige aktiviteter i området er bibeskæftigelse under rensdyrjagten. Mønsteret for erhvervsfangernes aktivitet i 2010 ligner mønstret fra 2009, men på et lidt lavere niveau. For fritidssejlerne er det også rensdyrjagten, der er hovedårsagen til besøg i projektområdet. Således var 86 procent af fritidssejlerne der besøgte området i 2009 på rensdyrjagt, mens det tilsvarende tal for 2010 var 83 procent. Herudover har mellem 14 og 19 procent været på ørredfangst, rypejagt og/eller bærplukning i projektområdet de to år. Ingen skoler eller institutioner har besøgt området i 2009 og 2010. Nøgletal for erhvervsfangerne i projektområdet: det gennemsnitlige antal dage på rensdyrjagt var 15,9 i 2009 og 13,0 i 2010. Antallet af nedlagte dyr var i gennemsnit pr. fanger på 24.5 i 2009 og


Side 63 af 98

23.0 i 2010. Andelen af fangsten som blev indhandlet udgjorde i gennemsnit 69,8 procent i 2009 og 75,9 i 2010. Det kan beregnes, at i alt 84 erhvervsfangere fangede 2.049 dyr i projektområdet i 2009 og 65 fangere fik i alt 1.495 rensdyr i 2010. Disse angivelser er beregnede tal, som viser niveauet for fangsten og ikke den præcise størrelse. Nøgletal for fritidssejlere i projektområdet: det gennemsnitlige antal dage på rensdyrjagt var i 6,9 i 2009 og 6,4 i 2010. Fangsten udgjorde 3,8 dyr i gennemsnit i 2009 og 3,1 dyr i 2010. Hvis man regner på tallene betyder det, at fritidssejlernes samlede fangst af rensdyr i projektområdet i 2009 var 1.927 dyr og 1.466 dyr i 2010. Dette svarer i øvrigt ganske nøje til niveauet for erhvervsfangernes fangst de to år. Samlet fangst af rensdyr i projektområdet af erhvervsfangere og fritidssejlere er 3.974 rensdyr i 2009 og 2.962 dyr i 2010. Andelen af erhvervsfangerne der jagtede sæler langs Akia/Nordlandet var henholdsvis 55 og 51 procent i 2009 og 2010. I 2009 fangede de i gennemsnit 61,2 sæler, mens de året efter i gennemsnit fangede 52,3 sæler. Ud fra disse tale kan det beregnes at erhvervsfangerne i 2009 fangede i alt 4.416 sæler og i 2010 3.489 sæler i det nævnte område. Fangerne solgte begge årene typisk mellem 70 og 100 procent af fangsten på brættet eller til institutioner i Nuuk. Blandt fritidssejlerne var der begge år 26 procent, som forsøgte sig med sæljagt. Den gennemsnitlige fangst pr. fritidssejler var henholdsvis 3,4 sæler og 3,3 de to år. I alt fik gruppen af fritidssejlere ram på 840 sæler i 2009 og på lidt færre i 2010, nemlig 815 sæler. Der har i længere tid ikke været nogen egentlig turistaktivitet i selve projektområdet udover enkelte rensdyrjægere, der bliver sat i land fra en turbåd og lejlighedsvise besøg af helikopeter ved Arnavik/Ujarassuit og Narsaq Sermia. I farvandet langs projektområdet er der forholdsvis stor aktivietet i sommersæsonen, idet to turistkontorer flere gange ugentligt sejler gæster ind mod gletcheren Narsaq Sermia. Det anslås at der i 2010 og 2011 var ca. 650 til 700 gæster på ture til Isfjorden, der afstedkom en omsætning på omkring 1. mio.kr. I forbindelse med denne undersøgelse blev der i Kapisillit gennemført interviews i samtlige 24 husstande med helårsbeboelse. Det viste sig at projektområdet blev besøgt af lidt under halvdelen af respondenterne og kun til rensdyrfangst. Folk fra Kapisillit fangede henholdsvis 287 og 275 rensdyr i projektområdet i 2009 og 2010, hvoraf fritidsjægernes andel udgjorde omkring 20 dyr. De enkelte fangere angiver at sælge mellem 70 og 100 procent af deres fangst fra projektområdet.

Alle respondenter – i land i projektområdet Det første spørgsmål som alle respondenter blev bedt om at svar på var, om de havde været i land i projektområdet i 2009 og/eller 2010. Svarene ses nedenfor i tabel 1 fordelt på henholdsvis erhvervsfangere, fritidssejlere og bygdeborgere fra Kapisillit. Som nævnt er folk fra Kapisillit også opdelt og indgår i de to første grupper.


Side 64 af 98

Som det fremgår af tabel 2 har 71 procent af erhvervsfangerne været i land i projektområdet i 2009, mens tallet i 2010 var 63 procent. Der ses således at være et lille fald fra 2009 til 2010 i andelen af erhvervsfangere, der har besøgt området. Det er imidlertid ikke til at sige om faldet skyldes mere uro i området som følge af forundersøgelserne, eller om det dækker over naturlige udsving i udnyttelsen af området. For fritidssejlerne gælder, at 62 procent har været i land i projektområdet i 2009 og omtrent den samme andel i 2010, nemlig 60 procent. I tabellen ses også at knap halvdelen af respondenterne fra Kapisillit, har besøgt området de to år. Tabel 2. I land i området – 2009 og 2010. Andel der svarer ja.

2009

procent antal

2010

procent antal

Erhvervsfangere Fritidssejlere Kapisillit

71 33 62 129 46 11

63 31 60 125 46 11

I tabel 3 ses antallet af besøg som de forskellige grupper har foretaget i projektområdet. I 2009 var 18 procent af erhvervsfangerne på besøg i området 1 eller 2 gange, mens andre 18 procent var i området 3 til 5 gange. Yderligere 29 procent var i land fra 6 til 10 gange og de sidste 33 procent var det mere end 10 gange. I tabellen indgår kun dem, der var i projektområdet mindst 1 gang. I 2010 ses antallet af besøg i området at være faldet en del. Her er andelen der har været i området 1 til 2 gange, lige så stor som andelen der har været det mere end 10 gange. Sammenfattende for erhvervsfangerne kan det konkluderes, at andelen af fangere der har været i land i projektområdet er faldet fra 2009 til 2010 og at dem, der har været i området, har været der færre gange i 2010 end i 2009. Tabel 3. Antal besøg i projektområdet - 2009 og 2010. Fordelt i procent.

1-2 3-5 6-10 10+

Procent I alt

Antal besøg

2009 Erhvervsfangere Fritidssejlere (Kapisillit)

18 18 29 33 35 32 21 12 (19 27 27 27)

100 100 100

696 1052 104

2010 Erhvervsfangere Fritidssejlere (Kapisillit)

28 20 24 28 32 31 24 13 (37 18 18 27)

100 100 100

539 1029 82


Side 65 af 98

For fritidssejlerne ser mønsteret noget mere stabilt ud. I 2009 har 35 procent af dem der har været i land i området, været i land 1 eller 2 gange, mens andre 32 procent har været i land 3 til 5 gange. 21 procent har været i land 6 til 10 gange og de sidste 12 procent har været det mere end 10 gange. De tilsvarende tal for 2010 er henholdsvis 32, 31, 24 og 13 procent. Fritidssejlerne har som det fremgår været relativt mindre i land i projektområdet, hvilket umiddelbart kan forklares ved, at de netop er fritidssejlere. Da antallet af respondenter fra Kapisillit er så få, er tallene meget usikre og medtages alene for at antyde niveauet for bygdeboernes besøg i projektområdet. Af tabel 4 fremgår, hvad dem der har været i land i projektområdet, har beskæftiget sig med. I den øverste kolonne i tabellen ses erhvervsfangerne i 2009 og her bemærkes, at de i langt overvejende grad har været på jagt efter rensdyr. Dette gælder for 82 procent af fangerne og de øvrige aktiviteter i området er typisk bibeskæftigelse under rensdyrjagten. Kun 1 respondent med erhvervsbevis havde således solgt ørreder fra projektområdet i 2009. Mønsteret for erhvervsfangernes aktivitet i 2010 ligner mønstret fra 2009. I 2010 er der dog en lidt mindre andel som har været på rensdyrjagt og en lidt større andel, der har været på ørredfangst. I øvrigt har fiskeriet i de fjorde og bugter der omgiver projektområdet, været bedre i 2010 end i 2009, hvilket formentlig har betydet, at flere med erhvervsbevis har været i land i området uden at have været orienteret mod rensdyrjagt fx for at hente vand. Dette kan forklare faldet fra 82 procent i 2009 til 72 procent i 2010. Der er ingen erhvervsfangere, som har solgt ryper eller bær fra projektområdet i hverken 2009 eller 2010. Tabel 4. Type aktivitet i området - 2009 og 2010 blandt dem der har været der.

Procent der svarer ja (skal ikke summere til 100)

rensdyr ørred ryper bær andet

2009 Erhvervsfangere Fritidssejlere Kapisillit

82 9 9 12 ( 6) 86 15 19 14 ( 9) 100 0 0 0 ( 0)

2010 Erhvervsfangere Fritidssejlere Kapisillit

72 17 0 7 ( 9) 83 15 16 16 (13) 100 0 0 0 ( 0)

For fritidssejlerne er det også rensdyrjagten, der er hovedårsagen til besøg i projektområdet. Således havde 86 procent af fritidssejlerne, der besøgte området i 2009, været på rensdyrjagt, mens det


Side 66 af 98

tilsvarende tal for 2010 var 83 procent. Herudover har mellem 14 og 19 procent været på ørredfangst, rypejagt og/eller bærplukning i projektområdet de to år. I kategorien ”andet” findes dem, der har besøgt området uden at fange eller samle. Selv om andelen for fritidssejlerne er lidt højere end for erhvervsfangerne, drejer det sig kun om henholdsvis 9 og 13 procent af fritidssejlerne, der i henholdsvis 2009 og 2010 gjorde ophold i området uden at fange eller samle. For respondenter fra Kapisillit gælder, at al deres aktivitet i projektområdet skyldes jagt på rensdyr.

Fangst i projektområdet Erhvervsfangere Som vist ovenfor er det i projektområdet alene fangst af rensdyr, som har betydning for erhvervsfangerne. Nøgletal for denne fangst ses i tabel 4, idet kun de fangere der har været på rensdyrjagt i projektområdet, er medtaget. Bemærk at rensdyrjagt I tabel 5a) ses at fangernes gennemsnitlige antal dage på rensdyrjagt i området i 2009 var 15.9 og i 2010 13.0 dage. Antallet af nedlagte dyr ses i tabel 4b) og udgør i gennemsnit pr. fanger på 24.5 i 2009 og 23.0 i 2010. Endelig i tabel 4c) ses den gennemsnitlige andel af fangsten som blev indhandlet, hvilket udgjorde 69,8 procent i 2009 og 75,9 i 2010. Tabel 5. Erhvervsfangeres rensdyrjagt. Gennemsnit.

2009

2010

Rensdyr - gennemsnit a) Antal dage i området b) Antal dyr c) Andel solgt % d) Antal personer e) Beregnet antal dyr

15,9 24,4 69,8 84 2.049

13,0 23,0 75,9 65 1.495

Hvis man antager at tallene i tabel 5 er dækkende for alle med erhvervsbevis kan man på baggrund af andelen der har besøgt området i 2009 og andelen heraf der går på rensdyrjagt beregne, at det drejer sig om i alt 84 erhvervsfangere og at denne gruppe har fanget 2.049 dyr i projektområdet i 2009. Tilsvarende for 2010, hvor 65 respondenter med erhvervsbevis i alt fangede 1.495 rensdyr. Disse angivelser er beregnede tal, som viser niveauet for fangsten og ikke den præcise størrelse. Det er formentlig også rimeligt at antage, at tallene udgør en øvre grænse, da det i vid udstrækning var de samme erhvervsfangere der blev set igen og igen på havnen og som derfor har deltaget i undersøgelsen. Denne gruppe må formodes generelt, at være blandt de ivrigste fangere.


Side 67 af 98

Tre erhvervsfangere har fanget ørreder i projektområdet i 2009. To oplyste at de fiskede i henholdsvis 12 og 14 dage, mens den sidste er uoplyst herom. De tre fiskere havde fanget henholdsvis 55, 80 og 200 ørreder. Kun sidstnævnte solgte en del af sin fangst. Tallene for erhvervsfangeres ørredfangst i 2010 ser således ud: 3 erhvervsfangere har fisket ørreder i henholdsvis 2, 3 og 14 dage, mens to som tilkendegiver at de har fisket ørreder, ikke har fortalt, hvor mange dage det drejede sig om. Disse to angiver at have fanget hver 8 ørreder og har typisk haft et ørredgarn i vandet, mens de var på rensdyrjagt. De 3 førstnævnte har fanget henholdsvis 55, 200 og 250 ørreder i projektområdet og de to med størst fangst har solgt hele denne. Da der kun er henholdsvis 3 og 5 erhvervsfangere, som har fisket ørreder i projektområdet i 2009 og 2010, er det ikke muligt at arbejde statistisk med resultaterne. Tre erhvervsfangere har i 2009 skudt ryper mens de har opholdt sig i projektområdet. De har skudt henholdsvis 50, 64 og 70 ryper der alle er indgået i egen husholdning eller givet som gaver. I 2010 er der ingen erhvervsfanger som opgiver at have skudt ryper i projektområdet. I 2009 er der 4 fangere som også har eller hvis husholdning har plukket bær i projektområdet. De har plukket henholdsvis 3, 12, 15 og 30 kg. bær, hvoraf intet er blevet solgt. I 2010 var der 2 respondenter, der havde plukket bær hhv. 3 og 15 kg., som alle indgik i deres egen husholdning. Fritidssejlere De fritidssejlere der i 2009 var på rensdyrjagt, brugte i gennemsnit 6.9 dage i projektområdet og nedlagde i gennemsnit 3,8 dyr. Tallene for 2010 var på henholdsvis 6.4 dage og 3.1 dyr. Hvis man regner på tallene og tager udgangspunkt i at der er 950 lystfartøjer i Nuuk (850 i Iggia og 100 ved andre broer og for svaj) og at de er repræsenteret korrekt gennem de 208 interviews der blev foretaget i Iggia, betyder det, at fritidssejlernes samlede fangst af rensdyr i projektområdet i 2009 var 1.927 dyr og 1.466 dyr i 2010. Tabel 6. Fritidssejlernes rensdyrjagt i projektområdet.

2009

2010

Antal personer Fangst i gennemsnit - stk Samlet fangst - stk

507 3,8 1.927

473 3,1 1.466

Fritidssejlernes fangst af rensdyr i projektområdet er af næsten samme størrelse som erhvervsfangernes fangst. Lægger man tallene for de to grupper sammen kommer man frem til, at der i projektområdet blev skudt i alt 3.974 rensdyr i 2009 og 2.962 dyr i 2010. Igen skal det understreges, at tallene er beregnede og viser niveauet for fangsten og ikke den absolutte størrelse.


Side 68 af 98

I alt 19 fritidssejlere i undersøgelsen har fanget ørreder i projektområdet i 2009. Gruppen har fanget fra 2 til 90 ørreder med et gennemsnit på 26 fisk. Regner man på tallene for at få fritidssejlernes samlede ørredfiskeri i projektområdet kommen man frem til, at der i alt blev fanget 2.223 ørreder. Antages den gennemsnitlige vægt af fiskene til at veje 1 kg. er der således tale om en samlet fangst på 2,223 tons. I 2010 fangede af 17 fritidssejlere blandt respondenterne fra 0 til 100 ørreder, med et gennemsnit på 22 stk. Omregnes tallene til at gælde for alle fritidssejlere blev der i alt dette år fanget 1.716 ørreder, der med en gennemsnitlig vægt på 1 kg udgjorde en samlet fangst på 1,716 tons.

Tabel 7. Fritidssejlernes ørredfangst i projektområdet.

2009

2010


87 26 2.223

78 22 1.716

I alt 22 fritidssejlere tilkendegav, at de i 2009 havde været på rypejagt i projektområdet. Denne gruppe fangede i gennemsnit 18 ryper og den samlede fangst kan omregnes til 1.838 ryper for alle fritidssejlere i Nuuk.

Tabel 8. Fritidssejlernes rypefangst i projektområdet.

2009 2010


102 18 1.836

78 16 1.248

Antallet af rypejægere var lidt mindre i 2010 idet 17 af undersøgelsens deltagere bekræftede, at de havde været på rypejagt sidste år. Da denne gruppe i gennemsnit skød 16 ryper kan man beregne fritidsjægernes samlede fangst i 2010 til 1.248 ryper. Med hensyn til bærplukning i projektområdet tilkendegav 18 respondenter, at de i 2009 havde plukket fra 1 til 20 kg med til et gennemsnit på 6,6 kg. Omregnet til alle fritidssejlere er der således i projektområdet plukket i alt 542 kg bær. For 2010 ser tallene for bærplukning således ud: 20 fritidssejlere svarede, at de havde plukket fra 1 til 30 kg bær i projektområdet med et gennemsnit på 7,6 kg. Det giver et samlet udbytte på 695 kg. bær, for alle fritidssejlere i projektområdet.


Side 69 af 98


Side 70 af 98

Tabel 9. Fritidssejlernes bærplukning i projektområdet.

2009 2010

Antal personer Fangst i gennemsnit - kg Samlet fangst - kg

82 6,6 542

91 7,6 695

Det skal bemærkes at der i ovenstående beregninger kan være små afvigelser i forhold til tallene i tabel 3 ”Type aktivitet i området”, idet enkelte respondenter, der tilkendegiver at de har fanget/plukket i området, ikke har svaret på, hvor meget det drejer sig om.

Fiskere og fangere i delområderne Som det ses ovenfor i tabel 2 har 71 procent af respondenter med erhvervsbevis været i land i projektområdet i 2009 og 63 procent i 2010. I tabel 4 blev det vist hvad erhvervsfangerne beskæftigede sig med i hele projektområdet set under et og denne aktivitet bliver nu fordelt i relation til projektområdets 4 delområder. Se kort 1. Bemærk i øvrigt, at rensdyrjagt foregår i store områder og ikke specifikke steder. Dette skyldes at rensdyr bevæger sig hele tiden og kan gå mere end 60 – 80 km. om dagen. Når det er varmt skal man højt til vejrs og ofte mange km ind i landet for at finde dyrene. Når det er koldere kommer de ned og tætter på kysten.

Område 1 – Akia/Nordlandet, fra Kikiallit til Nuussuaq I tabel 10 ses erhvervsfangernes aktivitet i landområdet fra Kikiallit til Nuussuaq. Af de to første kolonner fremgår, at 25 procent har været på rensdyrjagt i 2009 og 8 procent på ørredfangst. Endvidere har 5 procent tilkendegivet, at de også har lavet andet i området fx. plukket bær, fanget ryper eller hentet vand. Det skal bemærkes, at der typisk er overlap mellem kategorierne, idet rensdyrjagten er hovedformålet med at være i området, men at man også foretager sig andre ting, nu man er der. Tabel 10. Erhvervsfangeres aktivitet i Akia/Nordlandet 2009 og 2010. Andel i området.

2009 procent antal

2009 procent antal

Rensdyrjagt Ørredfangst Andet

25 34 8 11 5 7

16 22 10 14 5 7


Side 71 af 98


Side 72 af 98

Område 2 – Qussuk, fra Nuussuaq til Innajuattoq Tabel 11. Erhvervsfangeres aktivitet i Qussuk 2009 og 2010. Andel i området.

2009 procent antal

2009 procent antal


25 34 6 8 7 10

22 30 0 0 4 5

Område 3 – Ilulialik, fra Innajuattoq til Karra Tabel 12. Erhvervsfangeres aktivitet i Qussuk 2009 og 2010. Andel i området.

2009 procent antal

2009 procent antal


28 38 8 11 4 5

19 26 3 4 5 7

Område 4 – Ujarassuit, fra Karra til og med Majuala Tabel 13. Erhvervsfangeres aktivitet i Qussuk 2009 og 2010. Andel i området.

2009 procent antal

2009 procent antal


25 34 6 8 6 8

32 44 6 8 7 10

Oversigt 1 – erhvervsfangernes aktivitet i delområderne I tabel 14 er resultaterne fra tabel 10 til 13 sat op ved siden af hinanden for at give et overblik over erhvervsfangernes udnyttelse af de 4 delområder. Som det fremgår af tabellen, er der ikke i 2009 den store forskel i andelen der fanger rensdyr i de 4 delområder. Det er der til gengæld i 2010, hvor jagttrykket er forskudt fra område 1 til område 4. Endvidere var der som tidligere påvist færre erhvervsfangere i projektområdet i 2010 end i 2009.


Side 73 af 98

Neden for i tabellen bemærkes, at ørredfangsten er godt fordelt på områderne i 2009, mens område 1 skiller sig ud som det foretrukne område i 2010. Det skal dog bemærkes, at der med hensyn til ørredfangst er så få svar knyttet til fordelingerne, at disse er meget usikre. Tabel 14. Oversigt over erhvervsfangeres rensdyrjagt og ørredfangst i delområderne.

2009 procent antal

2009 procent antal

Rensdyr 1 – Akia 2 - Qussuk 3 - Ilulialik 4 - Ujarassuit Ørred 1 - Akia 2 - Qussuk 3 - Ilulialik 4 - Ujarassuit

25 34 25 34 28 38 25 34 8 11 6 8 8 11 6 8

16 22 22 30 19 26 32 44 10 14 0 0 3 4 6 8

Fritidssejlere i delområderne Af tabel 2 fremgår, at 62 procent af fritidssejlerne har været i land i projektområdet i 2009 og 60 procent i 2010. I tabel 4 blev det vist hvad gruppen foretog sig i projektområdet og denne aktivitet er neden for fordelt i relation til projektområdets 4 delområder på samme måde som for erhvervsfangerne ovenfor. Bemærk at selvom der i 2009 er omtrent lige så stor en del af erhvervsfangerne som af fritidsjægerne, der har gået på rensdyrjagt i projektområdet, så er der forholdsvis flere fritidsfangere, der har besøgt de forskellige delområder. Dette forhold skyldes antagelig at fritidsfangere prøver lidt i forskellige områder, mens erhvervsfangerne har relativt faste jagtområder.

Område 1 – Akia/Nordlandet, fra Kikiallit til Nuussuaq Tabel 15. Fritidssejlernes aktivitet i Akia/Nordlandet 2009 og 2010. Andel i området.

2009 procent antal

2009 procent antal


37 359 8 78 13 126

35 340 7 68 13 126


Side 74 af 98

Område 2 – Qussuk, fra Nuussuaq til Innajuattoq

Tabel 16. Fritidssejlernes aktivitet i Qussuk 2009 og 2010. Andel i området.

2009 procent antal

2009 procent antal


39 378 5 48 5 48

35 340 8 68 10 97

Område 3 – Ilulialik, fra Innajuattoq til Karra


2009 procent antal

2009 procent antal


27 262 3 29 8 78

32 310 2 19 7 68

Område 4 – Ujarassuit, fra Karra til og med Majuala


2009 procent antal

2009 procent antal


24 233 0 0 5 48

20 194 0 0 5 48


Side 75 af 98

Oversigt 2 – fritidssejlernes aktivitet i delområderne

I tabel 19 ses en sammenfatning af tabellene 15 til 18. Det bemærkes, at fritidsjægernes foretrukne områder er 1 og 2 dvs. de områder der ligger tættest på Nuuk. Tabel 19. Oversigt over fritidssejlerne fangeres rensdyrjagt og ørredfangst i delområderne.

2009 procent antal

2009 procent antal

Rensdyr 1 – Akia 2 - Qussuk 3 - Ilulialik 4 - Ujarassuit Ørred 1 - Akia 2 - Qussuk 3 - Ilulialik 4 - Ujarassuit Andet 1 - Akia 2 - Qussuk 3 - Ilulialik 4 - Ujarassuit

37 359 39 378 27 262 24 233 8 78 5 48 3 29 0 0 13 126 5 48 8 78 5 48

35 340 35 340 32 310 20 194 7 68 8 78 2 19 0 0 13 126 10 97 7 68 5 48

Fangst af sæler langs Akia/Nordlandet For at kunne vurdere konsekvenserne af en øget skibstrafik langs Akia/Nordlandet i forbindelse med etablering og drift af jernminen ved Isua, blev såvel erhvervsfangere som fritidssejlere spurgt om og i givet fald, hvor mange sæler de har fanget i det berørte område i 2009 og 2010. Erhvervsfangere En oversigt over erhvervsfangernes fangst ses i tabel 19. Andelen af erhvervsfangerne der jagtede sæler langs Akia var henholdsvis 55 og 51 procent i 2009 og 2010. I 2009 fangede de i gennemsnit 61,2 sæler, mens de året efter i gennemsnit fangede 52,3 sæler. Ud fra disse tale kan det beregnes at erhvervsfangerne i 2009 fangede i alt 4.416 sæler og i 2010 3.489 sæler. Fangerne solgte begge årene typisk mellem 70 og 100 procent af fangsten på brættet eller til institutioner i Nuuk.


Side 76 af 98

Tabel 20. Erhvervsfangernes sælfangst

2009 2010

Andel sælfangere Fangst i gennemsnit - stk Samlet fangst - stk

55 % 61,2 4.416

51 % 52,3 3.489

Fritidssejlere Blandt fritidssejlerne var der begge år 26 procent, som forsøgte sig med sæljagt. Den gennemsnitlige fangst pr. fritidssejler var henholdsvis 3,4 sæler og 3,3 de to år. I alt fik gruppen af fritidssejlere ram på 840 sæler i 2009 og på lidt færre i 2010, nemlig 815 sæler.

Tabel 21. Fritidssejlernes sælfangst

2009 2010

Andel der jager sæler Fangst i gennemsnit - stk Samlet fangst - stk

26 % 3,4 840

26 % 3,3 815

Turisterhvervet Der har i længere tid ikke været nogen egentlig turistaktivitet i selve projektområdet udover enkelte rensdyrjægere, der bliver sat i land fra en turbåd. Som noget nyt vil der i august 2011 blive etableret en fiskelejr i Qussuk af en uges varighed. Bliver det en succes er det tanken, at fiskelejren skal udvides i årene fremover. Tidligere var der jævnligt helikopterture til Arnavik/Ujarassuit og Narsap Sermia lidt øst for Ujarassuit, men denne aktivitet gennemføres nu kun sjældent, da der ikke længere er stationeret en Sikorsky helikopter i Nuuk. Enkelte ture med den mindre Bell 212 gennemføres dog stadig. I farvandet langs projektområdet er der forholdsvis stor aktivietet idet begge turistkontorer i Nuuk, Tupilak Travel og Nuuk Tourism, sender mange gæster til isfjorden for at se gletcheren Narsap Sermia. De to turistkontorer anvender 6 forskellige lokale passagerbåde på turene til Isfjorden, der derved har forholdsvis stor betydning for indtjeningen i turisterhvervet. Da der ikke findes alternative gletchere i nærheden af Nuuk, vil turen til Narsap Sermia også fremover være vigtig. Det anslås at der i 2010 og 2011 var ca. 650 til 700 gæster på ture til Isfjorden, hvilket afstedkom en omsætning på omkring 1. mio.kr.


Side 77 af 98

En ny iværksætter har udarbejdet et program for flerdages vandreture med start nær vandfaldet i Ilulialik og slutpunkt i Ujarassuit. Såfremt dette projekt bliver realiseret vil vandreturene finde sted inden for projektområdet.

Beboerne i Kapisillit I forbindelse med denne undersøgelse blev der i Kapisillit gennemført interviews i samtlige 24 husstande med helårsbeboelse. Syv mænd i Kapisillit tilkendegav, at de havde erhvervsjagt bevis. Som det blev påvist i tabel 3 anvender beboerne i Kapisillit kun projektområdet til rensdyrjagt. Det er især erhvervsjægere der går på jagt og det er overvejende i område 3 – Ilulialik. Folk fra Kapisillit fangede henholdsvis 287 og 275 rensdyr i projektområdet i 2009 og 2010, hvoraf fritidsjægernes andel udgjorde omkring 20 dyr. Selvom der er rensdyr omkring Kapisillit er koncentrationen af dyr højere i projektområdet og dyrene herfra er fortrinsvis solgt på brættet i Nuuk. De enkelte fangere angiver at sælge mellem 70 og 100 procent af deres fangst fra projektområdet. Sæler fanges mest i nærområdet og når fangerne sejler til Nuuk følger deres rute ikke Akia/Nordlandet.

Annex – spørgsmålene

A) Spørgeguide til fisker/fangere Spørgsmålene stilles til erhvervsfiskere/fangere enten personligt eller via telefon (afhænger af erfaring ved de første interviews) Der skal gennemføres i alt 50 til 60 interviews i Nuuk og Kapisillit. Undersøgelsen vil give en status for den erhvervsmæssige brug af området i dag og gøre det muligt fremover at monitorere og dokumentere minens påvirkning eller manglende påvirkning heraf. ”Hej mit navn er XXX . I forbindelse med planerne om en jernmine i Isukasia ved indlandsisen i

bunden af Nuuk Fjorden skal der gennemføres en undersøgelse af hvad området bliver brugt til i

dag. Må jeg stille dig et par spørgsmål om din brug af det landområde der strækker sig fra

Kikialliit på Akia/Nordlandet til Ujarassuit”

Der vises et kort over området.

- Har du/I besøgt området dvs. været i land i 2009 og/eller 2010?

O Ja i 2009 -ca. hvor mange gange? _________ O Ja i 2010 -ca. hvor mange gange? _________ O Nej (gå til spørgsmål om sæljagt)


Side 78 af 98

O Husker ikke (gå til spørgsmål om sæljagt)

- Hvis ja til besøg i 2009 – hvad foretog du/I jer i området?

O Rensdyrjagt -antal dage: ______ antal rensdyr: _______ salg % ____ O Ørredfangst -antal dage: ______ antal ørreder: _______ salg i % ____ O Rypejagt -antal dage: ______ antal ryper: _________ salg i % ____ O Bærplukningantal dage: ______ antal kg. ____________ salg i % ____ O Vandring, nyde naturenantal dage: ____________ O Har hytte i områdetantal dages ophold: _______________

O Andet: (Fx - har sejlet langsomt langs med landet for at se efter rensdyr (antal gange) eller harejagt (antal gange harejagt – antal harer))

________________________________________________________ ________________________________________________________ Lokaliteter indtegnes på kort


O Rensdyrjagt -antal dage: ______ antal rensdyr: _______ salg % ____ O Ørredfangst -antal dage: ______ antal ørreder: _______ salg i % ____ O Rypejagt -antal dage: ______ antal ryper: _________ salg i % ____ O Bærplukningantal dage: ______ antal kg. ____________ salg i % ____ O Vandring, nyde naturenantal dage: ____________ O Har hytte i områdetantal dages ophold: _______________


________________________________________________________


Side 79 af 98

________________________________________________________ ________________________________________________________ Lokaliteter indtegnes på kort - Har du været på sæljagt i Nuuk Fjorden langs Nordlandet inden for de seneste to år?

O Ja i 2009antal dage: ____ antal sæler: _____ salg %: ____ O Ja i 2010antal dage: ____ antal sæler: _____ salg %: ____ O Nej Der er ikke flere spørgsmål – tak fordi du ville være med.

B) Spørgeguide til fritidsbrugere Spørgsmålene stilles til ejere af private både ved bådbroerne i Iggia. I alt 200 respondent - ca. 10 fra hver bådebro. Undersøgelsen vil give en status for brugen af området i dag og gøre det muligt fremover at monitorere og dokumentere minens påvirkning eller manglende påvirkning heraf. ”Hej mit navn er XXX . I forbindelse med planerne om en jernmine i Isukasia ved indlandsisen i

bunden af Nuuk Fjorden skal der gennemføres en undersøgelse af hvad området bliver brugt til i

dag. Må jeg stille dig et par spørgsmål om din og din families brug af det landområde der strækker

sig fra Kikialliit på Akia/Nordlandet til Ujarassuit.” Der vises et kort over området.

- Har du/I besøgt området dvs. været i land i 2009 og/eller 2010?

O Ja i 2009 -ca. hvor mange gange? _________ O Ja i 2010 -ca. hvor mange gange? _________ O Nej (gå til spørgsmål om sæljagt)

O Husker ikke (gå til spørgsmål om sæljagt)



Side 80 af 98

O Var på rensdyrjagt -antal dage: ______ antal rensdyr: _______ O Var på ørredfangst -antal dage: ______ antal ørreder: _______ O Var på rypejagt -antal dage: ______ antal ryper: _________ O Var på bærplukningantal dage: ______ antal kg. ____________ O Vandring, nyde naturenantal dage: ____________ O Har hytte i områdetantal dages ophold: _______________


________________________________________________________ ________________________________________________________ Lokaliteter indtegnes på kort - Hvis ja til besøg i 2010 – hvad foretog du/I jer i området?

O Var på rensdyrjagt -antal dage: ______ antal rensdyr: _______ O Var på ørredfangst -antal dage: ______ antal ørreder: _______ O Var på rypejagt -antal dage: ______ antal ryper: _________ O Var på bærplukningantal dage: ______ antal kg. ____________ O Vandring, nyde naturenantal dage: ____________ O Har hytte i områdetantal dages ophold: _______________


________________________________________________________ ________________________________________________________ Lokaliteter indtegnes på kort


Side 81 af 98

- Har du/I været på sæljagt i Nuuk Fjorden langs Nordlandet inden for de seneste to år?

(spørgsmålet afspejler sæljagt som en del af sejlturen/kulturen – oftest uden resultat for

amatørerne. Spørgsmålet er taget med da sejlads til og fra udskibsningshavnen går igennem Nuuk

Fjorden langs Nordlandet)

O Ja i 2009antal gange og fangst: _____________ O Ja i 2010antal gange og fangst: _____________ O Nej Der er ikke flere spørgsmål – tak fordi du ville være med.


Side 82 af 98

6 ANNEKS 6: NEDLUKNINGSKONCEPT FOR ISUA-MINEN

Ifølge Grønlands Råstoflov (2009) skal der udarbejdes en nedlukningsplan, der skal godkendes, før udvindingen kan begynde (§ 38). Nedlukningsplanen skal anføre de foranstaltninger, der skal sættes i værk, når minedriften ophører, og beskrive hvordan arealerne vil blive efterladt. Planen skal også anføre de foranstaltninger for vedligeholdelse eller overvågning, der kan være påkrævet af hensyn til miljø, sundhed eller sikkerhed. Desuden skal det beskrives, hvordan gennemførelsen af planen er sikret økonomisk (§ 43). Nedlukningsplanen skal justeres og opdateres med jævne mellemrum.

Vi har ikke kendskab til, at der på nuværende tidspunkt er større mineprojekter i drift i Grønland. Derfor findes der ikke nogen retningslinjer for nedlukning af miner. På den baggrund er konceptet for nedlukning i dette lønsomhedsstudie (BFS) baseret på erfaringer fra nedlukning af miner i andre lande, især i det nordlige Canada.

Det foreslåede konceptet er baseret på hovedformålene at:

• Fremmede materialer skal fjernes fra området (bortset fra beton). • Det lokale miljø tilbageføres til sin oprindelige tilstand i det omfang, det kan lade

sig gøre. • De arbejder, der skal udføres i forbindelse med nedlukningen, må ikke skabe

unødige yderligere forstyrrelser i lokalområdet. • Nedlukningen vil ske trinvist. • Behovet for vedligeholdelse og overvågning skal minimeres.

En separate nedlukningsplan med detaljerede oplysninger om nedlukningsaktiviteterne vil blive udarbejdet, inden ansøgningen om udnyttelsestilladelse indgives.

Det følgende nedlukningskoncept opsummerer nedlukningsaktiviteterne for de forskellige faciliteter:

• Lukning af gråbjergsdepoter: Gråbjergsdepotet på land vil blive strategisk placeret for at maksimere dannelsen af permafrost og minimere behovet for miljøhensyn på langt sigt. De nuværende geokemiske prøver viste, at gråbjerg fra Isua projektet er inert. I slutningen af driften kan det overvejes at deponere begrænsede mængder af reaktivt gråbjerg i det åbne minebrud, hvis det vurderes nødvendigt. Depotområdet vil blive udjævnet af sikkerhedsgrunde og for at tilpasse topografien det til omgivelserne.

• Nedlukning af det åbne minebrud: Nedlukningskonceptet vil være at lade det åbne brud oversvømme, således at efterladt gråbjerg og siderne af bruddet så vidt muligt kommer under overløbsniveauet. I almindelighed anbefaler forskellige retningslinjer for nedlukning af miner i arktiske egne, at potentielt syredannende materiale placeres i fordybninger i landskabet, eller i det åbne minebrud, hvor de kan oversvømmes permanent på en naturlig måde. Når driften af minen slutter, og man indstiller dræning og afskæring af tilløb, vil der naturligt strømme vand til minehullet fra afsmeltning af indlandsisen samt via nedbør og grundvandet. Det åbne brud vil gradvist blive oversvømmet, og der vil opstå ikke-oxiderende forhold for evt. syredannede materialer og overflader. Det vil senere blive anslået, hvor hurtigt det


Side 83 af 98

åbne brud vil blive oversvømmet. Da vandet i bruddet ventes at fryse til over tid, vil det åbne brud med tiden blive en del af islandskabet.

• Nedlukning af tailings-området: Konceptet for deponering af tailings gennem hele driftsfasen er at udlede dem til tailingsbassinet, hvor de synker til bunds og vil være permanent oversvømmede. Efter nedlukningen vil de forblive i det foreslåede tailingsbassin, således at vandkvaliteten ikke forringes på sigt, og tailingsbassinet vil blive retableret, så det vender tilbage til den fremtoning, det har i dag.

• Nedrivning af bygninger og mineinfrastruktur i procesanlægget og mineområdet: Proces- og mineudstyr vil blive fjernet. Bygninger og anden mineinfrastruktur rives ned. I de tilfælde, hvor udstyr eller nedrivningsmateriale har en værdi til genbrug eller salg, vil det blive transporteret til havnen, hvor det kan fragtes videre med skib. Nogle nedrivningsmaterialer, som ikke udgør nogen miljømæssig fare, vil blive nedsænket i det oversvømmede brug og efterhånden blive indefrosset. Efter nedrivningen vil der ske terrænudjævning, alt efter behov, og naturlig afvanding vil blive genoprettet, så vidt praktisk muligt. Betonfundamenter og -plader vil blive overdækket med de lokale materialer, der blev udgravet i anlægsfasen, hvorefter man vil udføre den nævnte udjævning.

• Havnefaciliteter: På dette tidspunkt forventes det, at havnefaciliteterne repræsenterer en værdi for den langsigtede udvikling i dette område af Grønland. Hvis det alligevel anses for passende, vil adgangen blive fjernet og området jævnet ud.

• Veje og den evt. landingsbane: Størstedelen af vejen mellem havnen og den nedlukkede mine vil blive bevaret efter nedlukningen. Det ventes, at de naturlige forhold vil blive retableret over tid. Alle vandløbsunderføringer vil blive fjernet, materiale bortskaffet og vandføringen genetableret. Hvis den grønlandske regering beslutter at vejen skal bevares som vigtig infrastruktur i denne region af landet, kan den bibeholdes. De nuværende nedlukningsberegninger er imidlertid baseret på kendte nedluknings koncepter

Der vil blive opsat advarselstegn omkring det nedlukkede procesanlæg og mineområde, og sikkerhedsbarrierer vil blive etablereret i kanten af det åbne brud i form af volde og stenblokke.


Side 84 af 98

7 ANNEKS 7: INDKVARTERINGSPLANER (PÅ ENGELSK)

7.1 GENERAL

7.1.1 Introduction

This document establishes the criteria for architectural design for the Bankable Feasibility Study (BFS) of ISUA Iron Ore Project in Greenland, with specific reference to the Accomodation for workers and mine staff at the site of Isua project.

The present Appendix about the Accommodations has been prepared using the Architectural Design Criteria for the Isua Bankable Feasibility Study (SNC-Lavalin, March 2012 – document No 505076-6701-44ET-0001).

7.1.2 General requirements

The Design General Specification contains general requirements including definitions, document precedence, QA/QC and documentation.

All design shall be in accordance with these design criteria, specifications, standards and references and shall comply with the Project Mandatory Technical Requirements of the Contract.

Guiding Principles for the design shall be structural and architectural integrity, durability, and electrical and mechanical safety of plant personnel in addition to being cost effective. Where feasible, use of prefabricated elements shall be considered. Building structure/Design life shall be 30 years. Design & other applicable codes and shall be generally Danish and Greenland based. Material standards shall comply with Danish and Greenland standards. However, for most of the product descriptions, in particular for those requiring prefabrication, the Canadian standards have been adopted.

7.2 CODES AND STANDARDS

7.2.1 Generalities

The following Codes and Standards, to the extent specified herein, form a part of this specification.

Where this specification differs with the referenced Project Specifications or Codes and Standards, this specification shall govern.

The latest applicable editions of the following codes and standards apply to the design and construction of the buildings named herein and their architectural components to be furnished under this specification. It shall be the Contractor's responsibility to obtain and adhere to the following Codes and Standards in their latest versions and others referred to in the body of the specification.


Side 85 af 98

In the case of conflicts between the codes and standards listed, the Contractor shall notify the Engineer who will determine which code or standard shall take precedence. The intent of this paragraph is to cause the Contractor to comply with the applicable sections of these documents for the type of application specified. The following codes and standards are representative. Any additional codes or regulations which are determined to apply to the materials and assemblies, as provided, will be resolved by mutual agreement.

7.2.2 Applicable Codes

The building construction elements and assemblies have been designed based on the following codes.

BR08 – Danish Building Regulations 2008

BR95 – New Building Code of Greenland

NBCC – National Building Code of Canada 2005 edition

NFCC – National Fire Code of Canada 2005 edition

7.2.3 Applicable Standards

The building construction elements and assemblies have been designed based on the following standards.

ANSI American National Standards Institute

ASTM American Society for Testing Materials

CBFD Canadian Barrier Free Design

CGSB Canadian General Standard Board

CSA Canadian Standards Association

FM Factory Mutual

NFPA National Fire Protection Association

REEQ Règlement sur l’économie de l’Énergie (Quebec Energy Act)

ULC Underwriters Laboratories of Canada

7.3 CONSTRUCTION TYPES

7.3.1 Prefabricated Modules:

The shop fabricated modules shall be supplied on site with all the required interior finishes, doors and windows, kitchen and bathroom equipment, mechanical, ventilation, electrical and plumbing assemblies, fixed furnishings and fittings. Loose furniture and furnishings shall not be part of the present scope.


Side 86 af 98

Several sizes shall be foreseen in relation to the specific functions of the units. Overall dimensions of the units are limited by the overall permissible width, length and height of the prefabricated units, as they are loaded onto the trucks and boats.

The prefabricated modules shall be transported on site and assembled into a uniform assembly, as per included plans. All construction elements and assemblies required for the individual modules shall respect or abide to the respective building standards, as stated elsewhere.

TYPE 4: Mixed construction: Prefabricated multiple modules - two storeys and on site construction - one or two storey:

These are generally two storey constructions, consisting of multiple prefabricated modules and on site construction. The grade level modules are assembled on site, onto an on-grade concrete slab or an elevated structural concrete slab and linked to the on-site construction. The upper modules are installed on top of the lower modules.

The prefabricated modules dimensions are as follows: 4m nominal x length to suit the layout. The lower modules incorporate a structural ceiling, which shall act as the support for the upper floor modules. The top modules incorporate a sloping roof. The height of the modules is nominal 7m at low point of the slope. Minimal roof slopes shall be 3 in 12.

The buildings that fall into this category are:

• Building no. 3740: Plant Area - Accommodation building

• Building no. 6740: Port Area - Accommodation buildinG

7.4 BUILDINGS

7.4.1 Accommodation Complex Generalities for Plant Accommodation Complex, Bldg 3740 and Port Accommodation Complex, Bldg 6740

The accommodation complex shall be two storey construction, designed to accommodate sleeping quarters for the required number of occupants, as well as all the necessary recreational, dining, medical and other installations and their respective offices, as indicated in the tables a, to provide an autonomous and completely functional facility. See drawings for layouts for the accommodation complex of each area.

The buildings consist of two distinct zones:

- The sleeping quarters, designed to be built in several modular sections, fabricated

and assembled in shop as rigid modules, incorporating all structural elements of the envelope as well as all required partitions providing three different arrangements indicated on the drawings. The modules consist principally of 2 facing apartments, separated by a portion of a corridor. The sleeping quarters sizes are 4.0m x 8.5m nominal. The corridor section, in between the quarters, is 2m wide, nominal.


Side 87 af 98

- The common areas, such as corridors, dining room, gym facilities, etc. shall be built on site, according to dimensions and requirements stated in the following tables. The different base modules required for the living quarters are as follows:

- Module Type 1: Module incorporates : two sleeping quarters: both having the bathroom unit and storage areas;

- Module Type 2: End module incorporates : one living & dining room with closet for 1 bedroom apt. and regular sleeping quarter having the bathroom unit and storage areas;

- Module Type 3: Module incorporates: bedroom with bathroom unit closet & storage for the 1 bedroom apt. and regular sleeping quarter having the bathroom unit and storage areas.

Different variations of the modules shall be acceptable dependent of the situations: (Type of enclosed room function; location of module on an exterior wall; position of room on the floor).

7.4.2 Plant Accommodation Complex, Bldg 3740

Building type: Type 4, mixed construction: prefabricated multi-modules: two storey and On-site: one and two storey construction

Building dimensions: Sleeping Quarters: Overall dimensions are 8 Typical Block of

prefabricated multi-modules of 52 x 19 x 7.5m high at low point (Dimensions are nominal) on elevated structural slab of 1.5m high and 2 Central core of 23 x 23 x 7.5m high at low point on raised finished floor of 1.65m high On-site construction. Common Areas: Overall dimensions are 81 x 48 x 5m high at low point (dimensions are nominal) on raised floor of 1.5m high On-site construction

Building area: Sleeping Quarters 9000 m2 per floor. Common Areas 4000 m2

on ground including connecting corridors

Building population: Accommodations for 400persons including permanent workers Module size (meters): 4.0 x 19.0 x 3.5m (Dimensions are nominal) Module count: 104 per floor Module types: 88 Type 1, 8 Type 2, 8 Type 3 modules per floor.


Side 88 af 98

3740: PLANT ACCOMMODATION COMPLEX DESCRIPTION

Type of rooms Nominal dims (m)

Nominal area (m2)

Required number Remarks

GROUND FLOOR Typical prefabricated sleeping quarters Sleeping quarters 4.0 x 8.5 34.0 192 Part of prefab. module

Bedroom units 4.0 x 8.5 34.0 8 Part of prefab. module, 2 end units

Corridors 1.8 x 52 93.6 8 Part of prefab. modules Stairway 3.0 x 6.0 18.0 8 On-site construction Sleeping quarters Central Core : On-site construction

Hall Varies x

var 85.0 2

Exterior double door & vestibule and double ht.

Recreation room Varies x

var 75.0 2

Exterior door & ext. glazing & interior windows

Cafe Varies x

var 72.0 2

Exterior door & ext. glazing & interior windows, built-in counter with sink

Locker Varies x

var 27.0 2 Lockers & benches

Housekeeping/janitor Varies x

var 25.0 2 Storage shelves

Laundry room Varies x

var 12.0 2

Laundry equip., built-in counter with sink

Janitor Varies x

var 3.5 2

Built-in shelves & floor sink, Fire rated walls

Washroom-female 1.8 x 2.2 4.0 2 Built-in counter with sink, toilet & accessories

Washroom-male 1.8 x 2.2 4.0 2 Built-in counter with sink, toilet & accessories

Elect. room Varies x

var 5.5 2

Electrical equipment, Fire rated walls

Mech. room Varies x

var 3.0 2

Mechanical equip., fire rated walls

Circulation & open stairway

Varies x var

180 2

1st FLOOR Typical prefabricated sleeping quarters Sleeping quarters 4.0 x 8.5 34.0 192 Part of prefab. module


Corridors 1.8 x 52 93.6 8 Part of prefab. modules Stairway 3.0 x 6.0 18.0 8 On-site construction Sleeping quarters Central Core : On-site construction

Recreation room Varies x

var 75.0 2

Exterior door & ext. glazing & interior windows

Cafe Varies x

var 72.0 2

Exterior door & ext. glazing & interior windows, built-in counter with sink

Locker Varies x

var 27.0 2 Lockers & benches

Housekeeping/janitor Varies x



Side 89 af 98

3740: PLANT ACCOMMODATION COMPLEX DESCRIPTION


Nominal area (m2)



var 12.0 2

Laundry equip., built-in counter with sink

Janitor Varies x

var 3.5 2




Elect. room Varies x

var 5.5 2

Electrical equipment, Fire rated walls

Mech. room Varies x

var 3.0 2



Varies x var

180.0 2

GROUND FLOOR Common areas : On-site construction Main entrance, vestibule, circulation, stairways, connecting corridors to sleeping quarters blocks

2.5 x varies

320.0 1

Access to restaurant, kitchen , storage; gym. facilities ;offices, sauna, showers; pharmacy; medical; recreational; storage; janitor/elect./mech.

Main restaurant Varies x

var 550.0 1

Can accommodate up to 350 persons

Main kitchen 9.0 x 24.5 220.0 1

Equipped to serve min.1200 meals a day plus catered meals to plant administration complex as reqd.

Gym. facilities 20.0 x 27.0

540.0 1 Gym. equipment & gym. accessories

Offices, sauna, showers

Varies x var

230.0 1 Office, sauna equipment, wash & locker facilities & equipment

Pharmacy 18.0 x 9.0 162.0 1 Fully equipped to serve all the plant personnel

Medical 20.0 x 18.0

360.0 1

Fully equipped to handle minor, major medical needs associated with mine operation to serve all the personnel; exterior windows & doors; ambulance ramp & entry

Recreational 20.0 x 18.0

360.0 1 Entertainment equipment, games, exterior windows

Storage 9.0 x 9.0 81.0 1 Storage racks & shelves

Janitor, electrical, mechanical rooms

9.0 x 9.0 81.0 1 Built-in shelves, mop sink; electrical & mechanical equip., fire rated walls

Exterior staircase & air lock

9.0 x 3.0 27.0 1 Connected to overhead covered walkway to plant


Side 90 af 98

7.4.3 Accommodation Complex Generalities

The accommodation complex shall be two storey construction, designed to accommodate sleeping quarters for the required number of occupants, as well as all the necessary recreational, dining, medical and other installations and their respective offices, as indicated in the tables a, to provide an autonomous and completely functional facility. See drawings for layouts for the accommodation complex of each area.

The buildings consist of two distinct zones:

- The sleeping quarters, designed to be built in several modular sections, fabricated and assembled in shop as rigid modules, incorporating all structural elements of the envelope as well as all required partitions providing three different arrangements indicated on the drawings. The modules consist principally of 2 facing apartments, separated by a portion of a corridor. The apartment sizes are 4.0m x 8.5m nominal. The corridor section, in between the two apartments, is 2m wide, nominal.

- The common areas, such as corridors, dining room, gym facilities, etc. shall be built on site, according to dimensions and requirements stated in the following tables. The different base modules required for the living quarters are as follows:

- Module Type 1: Module incorporates two apartments: both having the bathroom unit and storage areas;

- Module Type 2 : - Module

Different variations of the modules shall be acceptable dependent of the situations: (Type of enclosed room function; location of module on an exterior wall; position of room on the floor).

7.4.4 Port Accommodation Complex, Bldg 6740

Building type: Type 4, mixed construction: prefabricated multi-modules: two storey and On-site: two storey construction

Building dimensions: Sleeping Quarters: 8 Typical Block of prefabricated multi-

modules of 28 x 19 x 7.5m high at low point (Dimensions are nominal) on elevated structural slab of 1.5m high. Common Areas: Overall dimensions are 40 x 35 x 7.5m high at low point (dimensions are nominal) on raised floor of 1.5m high On-site construction

Building area: Sleeping Quarters 2128 m2 per floor. Common Areas 1100 m2 per floor.

Building population: Accommodations for 104 persons including permanent workers Module size (meters): 4.0 x 19.0 x 3.5m (Dimensions are nominal) Module count: 28 per floor Module types: 20 Type 1, 4 Type 2, 4 Type 3 modules per floor.


Side 91 af 98

6740: P0RT ACCOMMODATION COMPLEX DESCRIPTION


Nominal area (m2)


GROUND FLOOR Typical prefabricated sleeping quarters Sleeping quarters 4.0 x 8.5 34.0 96 Part of prefab. module


Corridors 1.8 x 28.0 50.4 4 Part of prefab. modules Stairway 3.0 x 6.0 18.0 4 On-site construction Common areas

Vestibule 3.2 x 5.0 16.0 1 Exterior double door & ext. glazing

Lobby 5.0 x 10.0 50.0 1 Reception, waiting

Medical Varies x

var 60.0 1

Fully equipped to handle minor, major medical needs associated with mine operation to serve port area personnel; exterior windows.

Housekeeping Varies x


Janitor Varies x

var 4.0 1


Pharmacy 2.5 x 8.0 20.0 1 Fully equipped to serve port area personnel

Elect. room 2.5 x 3.2 8.0 2 Electrical equipment, Fire rated walls


var 18.0 2

Laundry equip., built-in counter with sink, ext. window

Sitting area 6.0 x 3.0 8.0 2 Exterior windows

Shop Varies x

var 50.0 1 Shelves, cold storage, counters

Exit stairway 3.0 x 9.0 18.0 2 Exterior door, fire rated walls Employee storage/lockers

Varies x var

12.0 1 Lockers & benches, built in shelves



Restaurant Varies x

var 135.0 1

Can accommodate up to 90 persons

Kitchen Varies x

var 45.0 1

Equipped to serve min.400 meals a day plus catered meals to port administration complex if reqd.

Kitchen storage Varies x

var 25.0 1 Storage shelves & counters

Kitchen cold room 18.0 1 Equipped with freezers & cold rms.

Mech. room Varies x

var 12.0 1


Technical room Varies x

var 10.0 1

Data & communication equip., fire rated walls

Housekeeping, Varies x 18.0 1 Storage shelves


Side 92 af 98



Nominal area (m2)


janitor rooms var

Meeting room Varies x

var 60.0 1 Audio visual equip.

Recreational Varies x

var 115.0 1

Entertainment equipment, games,


Varies x var

250.0 1

Connected to sleeping quarters blocks, recreational, medical, shop, meeting, restaurant & other spaces

1st FLOOR Typical prefabricated sleeping quarters Sleeping quarters 4.0 x 8.5 34.0 96 Part of prefab. module


Corridors 1.8 x 28.0 50.4 4 Part of prefab. modules Stairway 3.0 x 6.0 18.0 4 On-site construction Common areas Open staircase & lounge

Varies x var

50.0 1 Reception, waiting

Gym. facilities Varies x

var 180.0 1

Gym. equipment & gym. accessories

Showers & sauna Varies x

var 65.0 1

Showers, lockers, sauna & accessories

Gym. office Varies x

var 18.0 1

Locker room Varies x

var 55.0 1

Lockers & benches, built in shelves

Elect. room 2.5 x 3.2 8.0 2 Electrical equipment, Fire rated walls

Shop Varies x

var 50.0 1 Shelves, cold storage, counters

Housekeeping Varies x



var 18.0 2

Laundry equip., built-in counter with sink, ext. window

Exit stairway 3.0 x 9.0 18.0 2 Exterior door, fire rated walls



Employee storage/lockers

Varies x var

12.0 2 Lockers & benches, built in shelves

Mech. room Varies x

var 12.0 1


Recreational Varies x

var 135.0 1

Entertainment equipment, games,

Housekeeping, janitor rooms

Varies x var

12.0 1 Storage shelves

Meeting room Varies x

var 60.0 1 Audio visual equip.


Varies x var

200.0 1 Connected to sleeping quarters blocks, gym., recreational, shop,


Side 93 af 98



Nominal area (m2)


meeting, & other spaces


Side 94 af 98


Side 95 af 98


Side 96 af 98

Documents

Annekser til Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed for …/media/Nanoq/Files/Hearings/2012/Londo… · omfattede Råstofdirektoratet, RD, og interessenter i en workshop, som