Bestyrelsesseminar Svendborg, d. 13. – 14. april 2018

Program fredag:15.15 Velkomst• Rundt om bestyrelsen• Ledelse af en værdibaseret

organisation• Det dobbelte krav • Persondataforordning• Mobbeklagenævn,

antimobbe-strategi / digital dannelse

18.30 Pause før middag19.15 Drinks før middag19.30 Middag

20.30 Cafemøder

Program lørdag:

9.00 GodmorgenRammerne om bestyrelsens arbejde:

11.15 Formand Karsten Suhr: Nyt fra sektoren

12.30 Tak for denne gang. Frokost

Danmarks Private Skoler er en skoleorganisation, arbejdsgiverforening og interesseorganisation

• 170 medlemsskoler fordelt på både gymnasier og grundskoler• I alt ca. 68.000 elever på medlemsskolerne• I alt ca. 560 frie grundskoler med 120.225 elever i sektoren

Foreningens øverste myndighed er Årsmødet som udgøres af medlemsskolernes ledelser og bestyrelser.

Foreningen er ”ejet” af medlemmerne og foreningens bestyrelse er valgt af Årsmødet.

DP, Danmarks Private Skoler, arbejder for forældre og elevers ret til et frit skolevalg.

DP varetager skolernes interesser overfor Folketinget og Undervisningsministeriet, kommunerne og de faglige organisationer – for både frie grundskoler og private gymnasier

DP’s sekretariat servicerer skolernes bestyrelser, ledelser og administration med rådgivning.

Desuden gennem en omfattende informations- og kursusvirksomhed.

Tine Brandsborg, Kursuskoordinator

Anette Holmgreen, Bogholder

Birgit Larsen, Reception

Karsten Suhr, Formand

Søren T. Lodahl,Sekretariatschef

Simone Dalsgaard,Chefkonsulent

Nicolas No Laursen, Chefkonsulent

Thomas Sørensen, Fuldmægtig

Heidi Andersen Fuldmægtig

Rasmus Bach Andresen, Fuldmægtig

Erik Juul Hansen, Chefkonsulent

Følg Danmarks Private Skoler - og få nyhederne med relevans for sektoren og arbejdet i skolen

Web: privateskoler.dk

Facebook: Danmarks Private Skoler

Twitter: @privateskoler + @suhr_karsten + @tonnesenlodahl + @sdalsgaards

Presserum: mynewsdesk.com/dk/privateskoler

DP og skolerne

Sekretariatet yder rådgivning til medlemsskolernes bestyrelser – ledelser og administrationer, indenfor (næsten) alle de forhold der vedrører en skoles oprettelse, drift og udvikling.

Lovgivning og bekendtgørelserStatslige regler, herunder Ferie- og BarselsbestemmelserLøn og arbejdstidOverenskomsterAnsættelsesrådgivningTjenstlige sager (sygeforløb, tjenstlige forløb, afskedigelser)ØkonomiTilsynsregler og forløbForældre- og elevsager

DP og omgivelserne

Formand og sekretariat er i løbende kontakt og dialog med centrale aktører:

- Undervisningsministeren- Undervisningsordførerne i Folketinget (Særligt V, S, DF, F, Ø, Alt, R)- Øvrige centrale politiske FT medlemmer mfl. (Lars Aslan, Magnus Heunicke, Jens Thuelsen Dahl mfl.)- Undervisningsministeriet/STUK/STIL- Moderniseringsstyrelsen- Medier (Landsdækkende, regionale, nichemedier)- Meningsdannere og ”eksperter” (kaffemøder og direkte kontakter)- Øvrige interessenter- Faglige organisationer- Skoleforeninger - Nuværende og potentielle samarbejdspartnere (DSE, 3F mfl.)

Danmarks Private Skolers opgavevaretagelse

Interesse-varetagelse

Kommunikation Projekt/Analyse SkolerådgivningKursus,

uddannelse, arrangementer

Ledelse af en værdibaseret organisation

Ledelse af en værdibaseret organisation

Påstand:

En privatskole er en værdibaseret organisation – der er et værdigrundlag

Bestyrelsens arbejder i princippet ind i den værdibaserede organisation og er samtidig en del af den værdibaserede organisation, der via sine værdier påvirker eksterne forhold.

Bestyrelsen er således ansvarlig for den øverste ledelse af den værdibaserede organisation

Opgaven:

Hvordan ledes en værdibaseret organisation?

Værdibaseret ledelse og organisation kan være kendetegnet ved: identitet(er), kultur, tavs viden, traditioner, historie, multiple mål, mange ejere og interessenter, fleksible rammer, flere kerneopgaver, selvstændige faggrupper og medarbejdere, meningsskabelse, legitimitet, synlig ledelse mv.

Ledelse af en værdibaseret organisation

Værdibaseret (organisatorisk) ledelse

Værdier

”En fri grundskole formulerer sit værdigrundlag. Skolen skal oplyse sit værdigrundlag til enhver, som beder om det, og offentliggøre det på skolens hjemmeside. Værdigrundlaget er det fundament, som skolens formål og praksis hviler på.” UVM

Formelt skal skolens formål og værdigrundlag fremgå af vedtægten og på skolens hjemmeside.

Værdigrundlaget er skolens ”vi er”. Det er det, der viser, at vi ikke er hvilken som helt skole, men netop ”denne” skole.

Drøft med dine bestyrelseskollegaer, hvordan I anvender skolens værdigrundlag:

Hvad er jeres skoles værdigrundlag?

Bruges skolens værdigrundlag bevidst til at navigere ud fra i dagligdagen på skolen?

Hvilken rolle spiller skolens værdigrundlag i forventningsafstemningen med forældrene?

Hvilken rolle spiller værdigrundlaget for oplevelsen af tryghed og stabilitet på skolen?

Det dobbelte krav

Staten fører tilsyn med skolernes overholdelse af love og regler, skolernes økonomi og undervisningens kvalitet.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører i særlig grad tilsyn med ”det dobbelte krav”:

• Stå-mål-med-kravet• Frihed og folkestyrekravet

Styrelsen for undervisning og kvalitet varetager tilsynet. Hvis skolen udtages til et tilsyn, bør bestyrelsen involveres.

Ministeriet kan de facto lukke skolen ved at fratage skolen tilskuddet, hvis tilsynet viser, at skolen ikke lever op til gældende love og regler.

Tilsynet tager udgangspunkt i, at kvalitetssikring og regeloverholdelse er et lokalt ansvar, der skal løftes af de enkelte skolers ledelse og bestyrelser.

Vi uddyber……

Frie grundskoler giver undervisning inden for børnehaveklasse og 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.

Lov om frie grundskoler §1, stk. 2

Forældrekredsens

tilsyn

Den forældrekredsvalgte

certificerede tilsynsførende

eller

selvevaluering

Ministeriets tilsyn

Tilsyn er bestyrelsens ansvar!

Den forældrekredsvalgte

certificerede tilsynsførende

eller

selvevaluering

Tilsyn er bestyrelsens ansvar!

Certificeret tilsynsførende eller selvevaluering

Det er forældrekredsens afgørelse, om den ønsker at benytte en certificeret tilsynsførende, eller om skolen skal lave selvevaluering efter en af ministeriet godkendt model.

Bestyrelsen er ansvarlig for, at forældrekredsen indkaldes til møde, hvor forældrekredsen skal vælge tilsynsform.

I praksis har de fleste bestyrelser lavet en indstilling til valg af tilsynsform inden forældrekredsmødet.

Certificeret tilsynsførende:Forældrekredsen kan vælge en eller flere certificerede tilsynsførende til at føre tilsyn. Forældrekredsen afgør funktionsperiodens længde, dog højst 2 år. Genvalg kan også finde sted, dog højest 6 år i en periode på 11 år.Forældrekredsen kan også bede kommunen udpege en certificeret tilsynsførende. I praksis har de fleste bestyrelser lavet en indstilling til valg af tilsynsførende inden forældrekredsmødet.

Skolen betaler godtgørelse til den eller de tilsynsførende.

Den tilsynsførende skal føre tilsyn med:• Om skolens samlede undervisning står mål med den, der gives i folkeskolen, • Om elevernes standpunkt i dansk, matematik, engelsk (og historie, hvis skolen ikke

fører til prøve i dette fag) er godt nok.• Om skolen lever op til frihed- og folkestyreparagraffen i undervisningen og hele dens

virke.• Om undervisningssproget er dansk med mindre der er givet dispensation (kun

internationale skoler eller internationale afdelinger).

Den tilsynsførende skal på baggrund af sit tilsyn afgive en tilsynserklæring. Det er bestyrelsens ansvar at sikre, at den tilsynsførende har afgivet erklæringen til Undervisningsministeriet, og at erklæringen offentliggøres på skolens hjemmeside.

Selvevaluering:Det er forældrekredsens afgørelse, om den ønsker at benytte en certificeret tilsynsførende, eller om skolen skal føre tilsyn ved selvevaluering. Ministeriet fastsætter regler om selvevaluering, herunder om kriterierne for godkendelse af evalueringsmodeller. Hvis forældrekredsen foretrækker selvevaluering, kan Danmarks Private Skolers godkendte model vælges. Selvevalueringen åbner op for, at skolen kan få et systematiseret overblik over undervisningens kerneområder og kvalitet.

Modellen er inddelt 10 kerneområder, der giver forældrekreds og bestyrelse samt Undervisningsministeriet mulighed for at vurdere, om skolen lever op til de centrale krav til undervisningen i Lov om frie grundskoler.• Skolens profil og samlede undervisningstilbud• Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen• Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse• Elevens alsidige personlige udvikling• Frihed og folkestyre• Tilbud om undervisning i 10. klasse• Specialundervisning• Dansk som andetsprog• Elevens videre forløb i uddannelsessystemet• Skoleledelsens kvalitetssikring og -udvikling af undervisningen

Skolen skal til enhver tid kunne godtgøre, at den inden for de seneste tre år har gennemført selvevaluering efter den godkendte model, skolen har valgt at anvende. Skolen skal løbende offentliggøre resultatet af evalueringen og skolens plan for, hvordan der vil blive fulgt op herpå, på skolens hjemmeside.

Ministeriets tilsyn

Tilsyn er bestyrelsens ansvar!

Det ministerielle tilsyn

Risikobaseret tilsyn

Tematisk tilsyn

Enkeltsagstilsyn

Skærpet tilsyn

Risikobaseret tilsynI det risikobaserede tilsyn screener styrelsen de frie grundskolers faglige resultater både på landsplan og på institutionsniveau. Screeningerne bygger på følgende indikatorer:

• Resultater fra folkeskolens 9.-klasseprøver/eksamen• Elevernes overgang til ungdomsuddannelse• Socioøkonomisk reference for folkeskolens 9.-

klasseprøver/eksamen (viser hvordan en enkelt skoles elever har klaret sig sammenlignet med elever på landsplan med samme baggrundsforhold).

Herefter undersøges de skoler, der har præsteret lavest i screeningerne, og styrelsen udvælger på denne baggrund et antal skoler til tilsyn.

Tematisk tilsynTematisk tilsyn muliggør en målrettet indsats på særlige områder, hvor styrelsen er blevet opmærksom på, at flere skoler er særligt udfordrede, og/eller hvor der er et politisk ønske om fokus.

Tematiske tilsyn kan også udspringe af konkrete tilsynssager, hvor styrelsen vurderer, at en samlet indsats vil kunne have en positiv effekt for hele sektoren.

EnkeltsagstilsynEnkeltsagstilsyn kan indledes som opfølgning på tidligere tilsynssager.

Når styrelsen laver et enkeltsagstilsyn med en enkelt fri grundskole, sker det dog typisk på baggrund af konkrete henvendelser eller oplysninger fra elever, forældre, certificerede tilsynsførende eller andre, der har en generel bekymring for skolen.

Mulighed for skærpet tilsynI tilsynet med de frie grundskoler er der mulighed for at føre et skærpet tilsyn med den enkelte skole.

Styrelsen kan sætte et skærpet tilsyn i værk, hvis skolen ikke lever op til de gældende krav.

Formålet med at iværksætte et skærpet tilsyn er at afdække alvorlige bekymringer i forhold til, om en skole i sin undervisning efter en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen og om skolen i sit formål og hele sit virke lever op til frihed og folkestyrekravet.

Endvidere skal det afdækkes, om skolen besidder viden og ressourcer, som sandsynliggør, at skolen vil kunne rette op på de forhold, som det skærpede tilsyn måtte afdække.

Styrelsen iværksætter ikke et skærpet tilsyn uden en konkret og tungtvejende årsag.

”Stå mål med-kravet”

Det dobbelte krav:

Hvad betyder ”Stå mål med”?

De frie grundskoler kan frit vælge undervisningens indhold og metode.

Skolen skal dog godtgøre, at eleverne får en undervisning, der står mål med folkeskolens.

At ”stå mål med” betyder, at elever, der forlader 9. klasse efter at have gået på en fri grundskole, må have fået en uddannelse, der giver dem de samme muligheder, som hvis de havde valgt en anden skoleform.

Undervisningen skal give dem de samme muligheder for at erhverve sig viden og færdigheder, og den enkelte elev skal have samme mulighed, som alle andre unge for at gå videre på en ungdomsuddannelse, fx gymnasiet.

Målene skal nås, men vejen af hvilken kan være anderledes!!

En fri grundskoles undervisning skal stå mål med den, der gives i folkeskolen (§ 1, stk. 2 i Lov om frie grundskoler).

Der er ikke et krav om, at en fri grundskole skal have de samme fag på skemaet som en folkeskole.

Der er ikke fastsat et minimumstimetal for undervisningen på en fri grundskole.

Den enkelte frie grundskole kan vælge at benævne fagene anderledes end i folkeskolen.

Målene for et eller flere af folkeskolens fag kan indgå i andre kombinationer og forløb.

Den frie grundskole kan selv bestemme, hvornår i skoleforløbet skolen underviser i de enkelte fag.

Den frie grundskole kan frit vælge en bestemt pædagogisk metode, religiøs, filosofisk, politisk eller anden idé som grundlag for skolens virke.

Skolens undervisningsmålEn fri grundskole skal sikre, at der er en helt klar sammenhæng mellem den undervisning, der foregår på skolen hver dag, og de mål og planer, skolen har for undervisningen. Skolens praksis skal altså hænge tæt sammen med skolens mål og planer.

Skolen skal offentliggøre sine slutmål, delmål og undervisningsplaner på skolens hjemmeside. Det er bestyrelsens opgave at sikre, at skolens praksis overordnet hænger tæt med skolens overordnede mål og planer.

En fri grundskole kan vælge at følge folkeskolens Fælles Mål helt eller formulere sine egne undervisningsmål (slutmål, delmål og undervisningsplaner), hvor Fælles mål ikke følges.

Følges folkeskolens Fælles mål fuldt ud, betyder det, at skolen adopterer folkeskolens fagopdeling og faglige progression, og man skal, fx ved at kigge på skolens skema, kunne genkende de samme fag på samme klassetrin som i folkeskolen.

§ 1 a. Skolen fastsætter slutmål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, og for folkeskolens obligatoriske emner.

Stk. 2. Skolen udarbejder undervisningsplaner for de fagområder og emner, der er nævnt i stk. 1. Undervisningsplanerne skal angive udviklingen hen mod slutmålene, beskrive, på hvilke klasse- eller alderstrin der arbejdes med de forskellige fagområder og emner, samt beskrive, hvorledes det samlede undervisningstilbud giver mulighed for alsidig personlig udvikling.

Stk. 3. Skolen fastsætter mål for undervisningen i dansk, regning/matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi på bestemte tidspunkter i det samlede undervisningsforløb (delmål).

Stk. 4. I det omfang skolen ikke har fastsat slutmål, jf. stk. 1, og delmål, jf. stk. 3, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, gælder de kompetencemål (Fælles Mål), der er fastsat for undervisning i folkeskolen.

Stk. 5. For en nyoprettet skole skal de i stk. 1-4 nævnte krav være opfyldt senest den 1. januar i det første skoleår.

Alt dette følger af § 1.a i LOF

”Frihed og folkestyrekravet”

Det dobbelte krav:

I hele skolens virke…..

Forberede, udvikle, styrke, give kendskab til, have respekt for……

Demokrati

Det danske folkestyre

Grundloven

Deltagelse i demokratiske processer

Selvbestemmelse

Medbestemmelse

Solidaritet

Frihedsparagraffer

Konventioner

At stille forskellige grupper lige

Skolen skal i undervisningen og i hele den virke:

Frihed og folkestyreparagraffens begreber

• Et samfund som det danske med frihed og folkestyre

• Elevernes demokratiske dannelse

• Grundlæggende friheds og menneskerettigheder

• Ligestilling (mellem kønnene)

Væsentlige fokus og begreber:

Skolens samlede virke

Skolens undervisning

”Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke…. ”

Undervisningens mål

Frihed og folkestyre i skolens undervisning

Undervisningens indhold

Undervisningens organisering

Kendskab til det danske demokrati og folkestyre.

Indsigt i andre livssyn og kulturer.

Undervisningsformer og rammer sikrer ligeværd og respekt.

Der skabes rammer for indflydelse.

Kritisk tænkning.

Den svære dialog.

Skolens organisering af aktiviteter ud over undervisningen

Skolen i relation til det øvrige samfund

Relationerne blandt skolens aktører

Frihed og folkestyre i skolens virke

Skolen som forebyggende instans

Elevindflydelse.

Alle aktørers deltagelse i demokratiske processer.

Problemløsning med respekt for andres synspunkter.

Respekt for (andre) politiske og religiøse holdninger.

Arbejder bevidst imod isolering af sig selv.

Respekt for alle individer.

Opmærksomhed og tydelighed på forældre og elevers rettigheder.

Det generelle arbejde med elevernes alsidige personlig udvikling. Handleplaner ved mistanke om

mistrivsel. Kontakt til det næste forebyggelsesniveau.

• Hvor genkender vi ”frihed og folkestyreparagraffens begreber” i den virkelighed vi ser på vores skole i dag?

• Hvordan hænger ”frihed og folkestyreparagraffens begreber” sammen med skolens værdisæt?• Kan bestyrelsen være med til at påvirke skolens samlede virke og kultur i forhold til lovens krav

om frihed og folkestyre?

Persondataforordning

Hvad er en persondataforordning?

Navn

Billeder

Nummerplade

Adresse

Uddannelse

CPR-nummer

TV-overvågning

Fagforeningsforhold

ArbejdsskemaGPS-oplysninger

Interesser

Væsentlige sociale problemer

Politisk overbevisning

Religion

Biometriske data

Genetiske oplysninger

Logning

Race

KreditkortnummerKøn

E-mailadresse

Familiemæssige oplysninger

Seksuel overbevisning

HelbredsoplysningerRejseoplysninger

Hvad er personoplysninger?

Hvad er en behandling?

Behandling af oplysninger

• En behandling er enhver håndtering af oplysninger, dvs. alle de måder, skolen behandler oplysninger på.

• Behandling er altså enhver indsamling, registrering, systematisering, opbevaring, ændring, søgning, transmission, videregivelse, sammenstilling, samkøring, blokering, sletning eller tilintetgørelse af oplysninger.

• Fx registrering af ansøgere til ventelister, overførsel af oplysninger til optagelse.dk, udbetaling af løn, registrering af sygefravær og oplysninger, som personen selv indtaster på fx en hjemmeside.

• Persondataforordningen gælder for alle typer af databehandling, dvs. både elektronisk og manuel behandling.

• Fx emails, indtastning i registre og økonomisystem, systemoverførsler til fx optagelse.dk eller andre databaser, fysiske breve, notater fra telefonsamtaler, mv.

Dokumentationskrav

Det handler i høj grad om dokumentation!

Hvad indhenter/modtager vi?Hvorfor gør vi det?Må vi det?Hvordan behandles oplysningerne?Hvornår slettes de?

Hvad er bestyrelsens ansvar og rolle?

Bestyrelsen ”varetager den overordnede ledelse af skolen” og ”har ansvaret for skolens økonomi og drift”.

Hvad er bestyrelsens ansvar og rolle?

Reglerne gælder også for bestyrelser!

Traditionelt har bestyrelserne været opmærksomme på deres tavshedspligt og habilitet, men hvad med reglerne for databeskyttelse?

Hvad er vores interne procedurer?

Hvilken kultur har vi i bestyrelsen?

Husker vi kulturen når vi går hjem?

Behandling af forældreklage På bestyrelsesmødet den onsdag d. 4. april 2018 behandlede skolens bestyrelse en klage fra en forælder. Klagen omhandlede en elev, der var voldsomt udadreagerende overfor de andre børn i sin klasse.

Det var skolens leder, der redegjorde for de problemer og udfordringer, der var i denne sag. Eleven havde bl.a. en diagnose og nogle problemer i hjemmet, som var årsag til dette.

Et af bestyrelsesmedlemmerne har selv et barn gående i klassen. Nogle dage senere bliver bestyrelsesmedlemmet konfronteret af en anden forælder i klassen på skolens parkeringsplads. Denne forælder er stærkt oprevet over situationen og vil høre nærmere om den udadreagerende elevs adfærd. Forælderen er meget pågående og stiller mange spørgsmål til elevens sociale, fysiske og psykiske tilstand.

Spørgsmål: Hvad skal man sige i sådan en situation? Hvad skal man ikke sige?

Mobbeklagenævn, antimobbestrategi

Antimobbe-strategi og national klageinstans

Hvorfor Antimobbestrategi?

Regelgrundlag• Bekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø

(undervisningsmiljøloven)

• Kapitel 1 a ”Pligt til tiltag mod problemer med det psykiske undervisningsmiljø”Kilde: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=188636

Formål• Formålet med loven er, at skoler og uddannelsessteder målrettet tager hånd om problemer med

mobning, både ved at have en forebyggende indsats, samt ved at håndtere situationer, når der konstateres problemer med mobning.

Hvis elever eller forældre oplever, at skolen/uddannelsesstedet ikke tilstrækkeligt forebygger og håndterer mobning, har de med de nye regler mulighed for at klage.

Hvorfor et det vigtigt, og hvad er bestyrelsens rolle?• § 1 b. Den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedet, fastsætter

en antimobbestrategi, herunder en strategi mod digital mobning.

• Har I en strategi?

• Hvordan og hvornår inddrages bestyrelsen?

• Hvordan er arbejdsfordelingen blandt skolens aktører i relation til (udarbejdelse af) antimobbe-strategien?

Hvad er mobning

Mobning er et gruppefænomen

Mobning i skolen udspringer af utrygge kulturer i klasser eller på årgange. Mobning kan ses som udstødelsesdynamikker mellem mennesker i sociale sammenhænge, som børn og unge ikke har mulighed for at trække sig fra.

Mobbeprocesser markerer et fællesskab, hvor nogle anerkendes som værdige medlemmer mens andre ikke anerkendes, og derfor udstødes som uværdige medlemmer af fællesskabet. Dermed defineres fællesskabet af, hvem der ikke er med.

Mobning handler om mere end blot et offer og en mobber. Det handler også om tilskuere og medløbere, som mere eller mindre bevidst accepterer udstødelsen eller nedværdigelsen af et eller flere af gruppens medlemmer.

Mobning er et gruppefænomen, og bekæmpelse af mobning i skolen handler i høj grad om at ændre kollektive dynamikker i klasser eller på årgange. Mobning handler altså ikke om svage elever, men om elever, som bliver gjort svage i et fællesskab.

Antimobbestragtegi

Formålet

• Hvad er skolens mål med antimobbestrategien?

Forebyggelse

• Hvad er skolens overordnede plan for forebyggelse af mobning, herunder forebyggelse af digital mobning?

Implementering af formelle regler

• Hvordan vil skolen implementere de formelle regler i tilfælde af mobning?

Håndtering

• Hvem skal gøre hvad i tilfælde af mobning?

Forankring

• Hvordan sikrer man sig, at antimobbestrategien bliver en levende del af skolens hverdag?

Handlingsplan

Handlingsplanens faser i den konkrete situation.

• FASE 1 – Indledende overvejelserHvem har ansvaret, hvem skal inddrages og hvordan involveres parterne?

• FASE 2 – KortlægningHvad er der sket?, hvor finder det sted?, roller?, beskriv magtbalancer?

• FASE 3 – Mål og indsatserHvad er handlingsplanens overordnede mål?, Hvor ofte følger I op på delmålene og effekten af indsatserne? Hvem skal følge op og evaluere på delmålene og effekten?

• FASE 4 – OpfølgningHvilke indsatser virker? Er det aftagende? Hvad virker ikke? Er der behov for en ny runde?

FASE 2Kortlægning

FASE 3Mål og

indsatser

FASE 4Opfølgning

FASE 1Indledende overvejelser

Når skolen modtager en klage?

Medhold

• Medhold betyder, at skolen giver eleven/forældrene ret i samtlige af deres klagepunkter.

• Såfremt elever og forældremyndighedsindehavere har erklæret sig enige i vurderingen, skal sagen ikke videresendes til Klageinstans mod Mobning.

Delvist medhold

• Delvist medhold betyder, at skolen kun giver forældrene/eleven ret i dele af deres klagepunkter.

• Hvis elev/forældre er tilfredse/enige med beslutningen og de indsatser skolen vil iværksætte, skal skolen sørge for, at indsatserne bliver sat i værk. Hvis ikke skal klagen sendes til Klageinstans mod Mobning

Ikke medhold

• Ikke medhold betyder, at skolen ikke giver eleven/forældrene ret i deres klagepunkter, men derimod mener, at skolen har handlet tilstrækkeligt i situationen.

• Skolen har herefter pligt til at sende klagen videre til Klageinstans mod Mobning

Påbud og sanktioner

Påbud

• Klageinstans mod Mobning kan indeholde anbefalinger til, hvordan skolen kan gennemføre indsatsen.

• Klageinstans mod Mobning kan udstede et påbud

• Som udgangspunkt vil en frist ikke være under 14 dage

Sanktioner

• Undervisningsministeren kan efter anmodning fra Klageinstans mod Mobning tilbageholde tilskud

• Beløbet vil blive fastsat under hensyn til uddannelsesstedets økonomi

Drøftelser ved bordene

• Hvad gør I på nuværende tidspunkt for at forebygge og håndtere mobning på jeres skole?

• Er der noget, I fremadrettet skal styrke og/eller ændre?

Kilder

Regelgrundlag

• Bekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø (undervisningsmiljøloven)

• Kapitel 1 a ”Pligt til tiltag mod problemer med det psykiske undervisningsmiljø”

• https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=188636

Danmarks Private Skoler

• https://privateskoler.dk/nyheder/2183-husk-skolens-antimobbestrategi

Den nationale klageinstans mod mobning

• http://dcum.dk/forside/den-nationale-klageinstans-mod-mobning

Cafemøder

”Jeg lod mig vælge til bestyrelsen, fordi jeg gerne ville…”

”Jeg har efterfølgende oplevet at…”

63

Program lørdag:

9.00 GodmorgenRammerne om bestyrelsens arbejde:

11.15 Formand Karsten Suhr: Nyt fra sektoren

12.30 Tak for denne gang. Frokost

Tak for i går - fredagen genbesøgt

Drøft med din sidemakker:

- Hvad har du lært?- Hvad tager du med?- Hvad har du undret dig over?

Rammerne om bestyrelsens arbejde

Hvad er en bestyrelse?

”Der er mange opfattelser af hvad en bestyrelse er.Men lad os slå fast en gang for alle: Bestyrelsen er den øverste ledelse af virksomheden”Søren Brandi mfl. 2013

Ved bordene

Hvad vil det sige at være ”bestyrelse” på din skole?

Tal med din sidemakker om ovenstående.

Eventuelle stikord til samtalen:- Struktur- Kultur- Forventninger (egne & andres)- Min indsats og bidrag

Skolens samlede ledelse

Bestyrelsen

Skoleledelsen

Daglig ledelseAdministrativt ansvar

Fagligt/pædagogisk ansvar

Overordnet fokusStrategiTilsyn

Kontrol

Skolens samlede ledelse

Bestyrelsen Skoleledelsen Samlet ledelse

Opgavernes karakter

Bestyrelsen

Personale

Skoleledelsen

Pra

ksis

Dag

lig le

del

seSt

rate

gisk

niv

eau

Lyt til din sidemakker (fra en anden skole) fortælle om hvordan hun oplever sin bestyrelses arbejde

Kan hun forklare de bærende principper for det arbejde og samarbejde der foregår i hendes bestyrelse?

Hvilke opgaver lykkes hendes bestyrelse med?

Hvilke forhold skaber problemer for hendes bestyrelses arbejde?

Ved bordene

- At fremme (virksomhedens) skolens udvikling

- At forholde sig til skiftende krav fra omgivelserne

- At skabe og vedligeholde et positivt samspil med (direktionen) skolens ledelse

- At skabe og vedligeholde et positivt samspil med (aktionærerne) skolens forældre og interessenter

- At sikre åbenhed og transparens i arbejdet

Hovedprincipper for bestyrelsens arbejde(ifølge litteraturen)

- Strategiopgaven

- Tilsynsopgaven

- Ledelsens struktur og bemanding

Hovedopgaver for bestyrelsens arbejde(ifølge litteraturen)

Ved bordene

Skoleledelsen

Overordnet fokus

Strategi

Tilsyn

Kontrol

???

???

??????

???

Bestyrelsen

Skolens værdigrundlag som trækkraft

Hvis værdierne skal have betydning, skal de kunne mærkes og findes i bestyrelsens arbejde:

- Strukturen- Kulturen- Processerne - Opgaverne

Skolens værdigrundlag som trækkraft

Koblingen…

Med udgangspunkt i de værdier/værdigrundlag I drøftede i går eftermiddag…

Drøft med sidemakkeren hvorledes skolens grundlæggende værdier afspejler sig:

- I bestyrelsens kultur- I bestyrelsens samarbejdsform- I bestyrelsens opgaver

Og drøft:

- Hvad lykkedes?- Hvad kan forbedres og hvordan?

En bestyrelse skal operere strategisk og på det generelle ledelsesmæssige plan.

Hvis bestyrelsen ikke har et strategisk og udviklende fokus?:- Vigtige forhold overses- Andre aktører agerer - Skolens udvikling sker uden strategisk og overvejet

sammenhæng

Bestyrelsesarbejdet ved en privatskole er godt nok frivilligt og ulønnet.

Men arbejdet betragtes som et professionelt og ansvarspådragende hverv.

En frivillig virksomhedsbestyrelse…

Kompetencer i bestyrelsen

Kandidater til en bestyrelse indstilles ud fra, at der skal tilstræbes en bestyrelsessammensætning, der tilsammen giver de kompetencer i bestyrelsen, som er nødvendige for, at bestyrelsen kan udføre sine opgaver på bedst mulig måde.

Professionelt bestyrelsesarbejde – hele året, 1. udgave 2013

Selvstændig

Analytisk

Nysgerrig

Selvstændig

Udadvendt

DetaljeorienteretProjektledelse

Juridisk indsigt

Økonomisk indsigt

Pædagogisk indsigt

Skriftlig formidling

Kommunikation

Strategisk

Kreativ

Engageret

Bestyrelsesmedlemmer skal beherske dansk iskrift og tale.

Lov om friskole og private grundskoler mv.

… nøjagtig hvor mange af bestyrelsens medlemmer, der skal vælges af og blandt forældrene til elever på skolen, idet antallet dog skal være mindst 2

Bekendtgørelse om vedtægter for friskoler og private grundskoler

Hvilke kompetencer er nødvendige i en bestyrelse?(Husk de sociale kompetencer!)

Hvordan sikrer I jer de nødvendige kompetencer i bestyrelsen?

Hvordan udnytter I de kompetencer der er til stede?

Hænger det sammen med den demokratiske proces der er påkrævet på en fri grundskole?

Spilleregler/kodeks

Processer

Indhold og mål

Struktur og

rammer

Bestyrelsens møder

VedtægterForretningsordenDagsorden

Dagsordens indhold• Emner• Orientering/drøftelse/

beslutning

• Skrevne og uskrevne spilleregler

• Stemning• Aktivitetsniveau• Opmærksomhed• Åbenhed• Flow• Psykisk klima

Individuel opgave

Lynskrivning!

Find mindst 3 ”grundregler”, du mener bør kendetegne bestyrelsens processer; spilleregler, god skik, praksis og ordentlighed etc.

Prioriter disse 3 grundregler. Hvilken er vigtigst for dig?

Kodeks for bestyrelsesarbejdetHvordan fremmer man processerne og samarbejdet, så bestyrelsesmedlemmerne oplever fællesskabet om arbejdet som motiverende?

Fællesøvelse. Eksempel på forhandling af kodeks for bestyrelsens arbejde

Forudsætning: Alle medlemmer skal have haft mulighed for at tænke over, hvilke grundregler de vil prioritere højest.

Fokus i øvelsen: At den enkelte får mulighed for at præsentere sine tanker og ønsker

Øvelse her:

1) Vælg ordstyrer

2) Ordstyrer inviterer til en runde, hvor hver enkelt siger, hvad vedkommende især mener bør være grundregler i bestyrelsens processer, således at fællesskabet om arbejdet opleves som motiverende.

De øvrige bestyrelsesmedlemmer får lejlighed til at stille uddybende spørgsmål efter hver enkelt indlæg, men ingen diskussion!

Tag med hjem???

Hvis øvelsens skal bruges til at lave et konkret kodeks for bestyrelsens arbejde, vil øvelsen fortsætte:

3) Ordstyreren samler op på temaer og ønsker samt på, hvad der opleves ens og forskelligt.

4) Det, der er enighed om nu, fører til konkrete fælles prioriteringer. Hvad er vigtigst?

5) Kan der formuleres et kodeks? Konklusion/afrunding. Hvor langt nåede vi? Hvordan følger vi op?

Formand Karsten Suhr: Nyt fra sektoren

Vi ses!

Danmarks Private Skolers årsmøde d. 26.-27.oktober 2018 på Nyborg Strand

Bestyrelsesformandsseminar d. 9. og 10. november 2018