Akkorden 2014 - #1

AKKORDEN OKTOBER 2014 1 FRA BØRNEMUSIK TIL DØDSMETAL

OLLERUP EFTERSKOLE SANG & MUSIK - OKTOBER 2014

2 AKKORDEN OKTOBER 2014

3 I det musikalske økosystem plejes talenterne. Forstanderen har ordet

4 Fra børnemusik til dødsmetal

6 En guddommelig uge på OE

8 Modige elever konkurrerede på ord

10 Ny rytmisk korleder på OE

12 OE’s look alikes

Six City Stompers

13 Karens klumme

14 Voxpop

Jan Harbeck Qartet

15 Lunch Beat

16 Velkommen til kommende

arrangementer

REDAKTION Asta Stidsen Gustav Busk Fenger Laura Have Emma Skriver Møller Anna Rude Jensen Ida Glambæk REDAKTØR Birthe Andersen

OLLERUP EFTERSKOLE Svendborgvej 10 5762 Vester Skerninge Tlf.: 6224 2419 www.ollemus.dk [email protected]

FORSIDEFOTO Asta Emilia Andersen Fotograf: Maja Lise Pyndt Jonsén

6

4

15

AKKORDEN OKTOBER 2014 3

Af Jesper

Vognsgaard,

Forstander

I fodboldens verden, ja i hele sportsverdenen er det god tone at pleje de store talenter. De sto-re sportsorganisationer bakker op, støtter økonomisk og bygger flotte træningsfaciliteter til talen-terne. Sådan er det bare ikke alle ste-der. For talenter der spiller klas-sisk musik er det lidt anderledes. Der er god tradition i Danmark for at vi spiller og lytter til musik. Også den gode gamle – som f.eks. Carl Nielsen skrev den. Og snart begynder en storstilet fej-ring af Carl Nielsens 150 års fød-selsdag (han er født den 9. juni 1865). Derfor er det i sandhed godt, at der er gode orkestre, der kan spille denne musik. Vi skal huske at nyde musikken. Det er ikke en selvfølge, at vi i Danmark har disse orkestre. Senest har DR valgt at lukke et symfoniorkester (DR Underhold-ningsorkestret) – der kan spille alt fra symfonier til tidens toner og pop. I stedet prioriterer DR X- faktor og Den Store Bagedyst, hvor glade, velmenende amatø-rer kæmper en brav kamp for at få lidt berømmelse. Ind i mellem bliver der også opdaget små ta-lenter. Men ofte er den musikal-ske kvalitet tvivlsom. Nu er det jo heller ikke musikken, der er om-drejningspunktet i X faktor – det er dommerne!

Paradoksernes tid er ikke forbi Virkeligheden er indimellem lidt paradoksal. Vi får glade amatø-rer, der ind imellem ikke kan ramme en tone eller bryder sam-men for åben skærm - da de slet ikke kan forstå, når dommerne fortæller, at de ikke kan synge. Det paradoksale ligger i, at seer-ne med nedlæggelsen af DR Un-derholdningsorkestret fratages en mulighed for at opleve profes-sionelle musikere, der kan spille og synge. Sat på spidsen har de professionelle i DR Underhold-ningsorkestret tabt til amatører-ne. Hvis vi gerne vil lytte til Carl Niel-sens flotte musik efter 2015 – skal vi værne om både vores or-kestre og om uddannelsen – der fører til, at unge mennesker kan besidde en plads i de danske klassiske orkestre (der er tilba-ge). Hvis den danske kultur med for-nem klassisk musik skal holdes i live, skal vi værne om – og pleje de unge mennesker, der øver sig – for at blive dygtige til at spille på et klassisk instrument. Vi skal selvfølgelig også værne om jazz, rock og folkemusikere. Her er mit ærinde blot at rette lys på en del af vores kulturarv, vores tradition og musikalske ballast – nemlig de unge mennesker, der spiller klassisk musik. Det musikalske økosystem Som et kulturelt oplyst samfund bør vi arbejde på at skabe et mu-sikalsk økosystem, der sikrer, at der til stadighed er musikere, der mestrer de klassiske instrumen-ter. Sat lidt på spidsen er vores histo-riebevidsthed sat under pres, når DR bare kan lukke et gammelt og anerkendt orkester.

Vores selvbevidsthed risikerer også at få ridser i lakken, hvis ikke vi tager talentplejen alvorlig og støtter op om de børn og un-ge mennesker, der har talent og gerne vil øve sig. I sportens verden er det god tone at tale om talentpleje. Her er der ofte penge og fine faciliteter. Her står sponsorer til rådighed for at hjælpe unge forbilleder frem. Hvad skal der til, for at den sam-me bevågenhed rammer de unge klassiske talenter? Jovist er der forskelle på fodbold, atletik, svømning og klassisk musik. Man konkurrerer jo ikke i 100 toner på tid på violinen eller den kraftigste tone på fløjten. Den klassiske/tidløse musik ”konkur-rerer” på at skabe stemninger og gøre det muligt at synge såvel Jeg ved en lærkerede eller Ma-skerade – af Carl Nielsen. De musikalske talenterne skal plejes – så de får mulighed for at øve sig de berømte 10.000 timer, som det tager at blive dygtig. Måtte unge klassiske musikere få forhold, der i realiteten giver dem mulighed for at blive så dygtige – så de kan føre musikarven videre til næste generation. Det er i denne sammenhæng, at den musikalske økosystem skal tænkes ind. Vi skal sikre en sta-dig tilgang af musikere og musik-interesserede. I musikkens ver-den (og i den folkelige sports ver-den) er der rigtig mange, der er glade for at synge i kor eller spil-le i orkester. Ved at sikre et mu-sikalsk økosystem sikres en til-strækkelig tilgang til den musiske verden, så vi også i fremtiden kan synge og lytte til Carl Niel-sen.


Af Laura Have

Lørdag den 23. august var dagen

for det årlige MGP i Symfonien på

Ollerup Efterskole. Eleverne kunne

i ugen op til finde ud af, om man

ville stille op som band/solist eller,

om man ville lave udsmykning, være jury m.m.

Der var ti bands der meldte sig.

Fredag aften gik vi i gang med at gøre klar, og

hele lørdagen blev brugt på at udsmykke Sym-

fonien, sætte borde og stole op, lave lyd og lys

og meget mere.

Lørdag aften gik det løs. Stemningen var fanta-

stisk og publikum klappede, hujede og dansede

med. I løbet af aftenen blev der spillet musik i

alle mulige genrer lige fra børnemusik til

dødsmetal. Værterne underholdt bl.a. med jo-

kes mellem alle sange og gik meget op i “Hjort

vs. And”, som var et spørgsmål både tilfældige

publikummer og musikere blev spurgt om.

Publikums tur til at stemme

Der var mange juryer, som skulle blive enige

om tre sange/bands der skulle gå videre, efter

vi havde hørt alle sangene. De tre bands, der

gik videre var, Sved feat. Buzzer, Friends in

Blues og Vogel Holocaust. Efter de var gået

videre, var det publikums tur til at

stemme på den sang, de synes

skulle vinde. Stemmerne blev talt

op og vinderne blev…… SVED

FEAT BUZZER med ”Hold me

Tight.”.


Interview med vinderbandet

Af Asta Stidsen Freja, hvem er med i jeres band? - Emily Jones, Emil Grøndahl, Sebastian Petersen, Jonathan Rath (Buzzer) og jeg (Freja Bak).

Hvordan kom I til at spille sammen? - Emily havde skrevet sangen “Hold me tight”, og vi havde sunget den i nogle dage. Emily, Emil, Sebastian og jeg er i samme kontakt-gruppe og snakkede om at spille den til MGP. Vi hørte dagen inden at Jonathan var god til at rappe, og spurgte om han ville være med. Hvem har skrevet teksten og musikken? - Emily skrev sangen selv. Havde I regnet med at vinde? - Vi vidste, at den ville komme langt, da vi allerede havde sunget den for nogle elever. Det er en ørehænger og en sjov sang, og der-for havde vi forventet at komme langt. Hvordan føltes det da I fik at vide at I havde vundet? - Det var vildt fedt, at folk kunne lide vores sang. Det var dejligt at få respons for det vi havde lavet, og at hele efterskolen var så glade. Skal I blive ved med at spille sammen? - Vi har ikke spillet sammen siden, men kunne godt tænkes at vi begyndte at spille sammen igen.

Af Emma Skriver Møller


Af Anna Rude Jensen

På trods af diverse former for afpres-

ning af lærerne var der ingen af OE’s

elever, der var klar over hvad der

skulle ske, da vi mødtes til første dag

af temaugen i symfonien tirsdag morgen.

Hurtigt stod det klart, at ugens tema var vikinger,

og at dagene ville gå med følgende aktiviteter:

Praktisk arbejde, kreativt værksted og teater.

Efter at være blevet delt ind i gude-inspirerede

hold efter højde og køn gik arbejdet straks i gang.

Motivation var i top, da OE’s elever fik at vide at

de otte hold skulle konkurrere i swag.

Efter hvert modul bedømte lærerne det hold, de

havde undervist, og udelte op til 100 swag, efter

hvor godt der var blevet arbejdet.

Efter bemærkelsesværdigt kort tid stod det klart,

at det var de fire pigehold der tog føringen.

Der blev arbejdet hårdt og motiveret. Især var der

fokus på samarbejde, og kampråbene fløj ustand-

seligt gennem luften:

Say whaaat? Say swag! Say whaaat? Say Frig!

Vi er seje vi er små, vi er ikke til at slå! RØSKVA!

Især Thor forstod at udnytte elevernes begej-

string, eftersom en stor del af det praktiske arbej-

de foregik i hans egen baghave. Som Morten

Kronstrøm udtalte: ”Der er ikke børnearbejde, det

er voksenarbejde udført af børn”.

Men i slutningen af ugen kunne elever og lærere

endelig nyde frugten af det hårde arbejde i form

af kunstværker i treklangen og udsmykkede træ-

stammer ved bålpladsen.

Teater, kreativitet, slavearbejde for Thor og hygge ved bålet;

Sådan gik vikinge-tema ugen på Ollerup efterskole 14/15


En swaggeren årgang

Torsdag formiddag skulle det endelig afgøres hvilke

hold på skolen, der havde mest swag, og hvad resten

af ugen skulle gå med. Som forventet vandt de høje-

ste piger overlegent med miniput pigeholdet Røskva

på en swag andenplads. Generelt sakkede drenge

holdene langt bagud, hvilket heller ikke kan undre.

Men på trods af OE’s knap så swag drenge er årgang

14/15 stadig den mest swag overgang, sko-

len nogensinde har oplevet.

Natløb og bålhygge

Den optjente swag skulle bruges af hvert

hold til at købe udstyr og mad til aftenens

aktivitet. Der blev budt på presenninger og

træstammer, men især Oreos og Yankieba-

rer gik højt.

Efter auktionen skulle der bygges bålpladser

og shelters, hvilket for nogle hold gik bedre

end for andre, jeg nævner ingen navne,

Odin.

Den første del af aftenen gik med bålhygge og god

mad, mens der senere var planlagt en spændende

konkurrence, der udfordrede eleverne på styrke, hur-

tighed og intelligens. Lærerne optrådte som guder,

der skulle guide holdene gennem aktiviteterne,

og især Agners og Pouls kostumer var

yderst overbevisende. Til slut blev vinderen

kåret, og der blev uddelt præmier, som kun-

ne nydes ved bålet resten af aftenen.

En dramatisk afslutning

Efter en sen morgenmad om fredagen skulle

en hyggelig uge afsluttes. Der blev ryddet

op og gjort rent, så alt var klart til den aller-

sidste aktivitet: Teater. Alle holdene skulle

fremføre det stykke, de havde arbejdet på

ugen igennem. Hvert hold havde fået en historie fra

den nordiske mytologi, en musikgenre, en teatergen-

re og et instrument at arbejde ud fra.

Det endte ud i nogle sjove og originale skuespil, og

der blev grint og hygget som afslutningen på en sjov

og udfordrende temauge på Ollerup Efterskole.


Hvad er Poetry Slam? Af Asta Stidsen

og Anna Rude

Jensen

I løbet af september måned

2014, blev eleverne på Olle-

rup Efterskole introduceret til

poetry slam. To spændende

dyster blev afholdt, hvor år-

gangens modigste elever

kunne stille op og performe

foran hele skolen.

Hjernene lagt i blød

Mandag den 8. oktober var

poetry slam workshop dag på

Ollerup Efterskole. Eleverne

blev introduceret til konceptet

og blev delt op i pige- og dren-

gehold efter navn.

Hjernerne blev lagt i blød, og

efter et par hyggelige timer hav-

de hver eneste elev produceret

et unikt slam, som blev fremført

for holdet. Derefter var det

gruppernes job at vælge de

bedste digte og sende dem vi-

dere til poetry slam konkurren-

ce i Symfonien.

Der blev råbt og hvisket, grinet

og klappet, og til sidst stod tre

spændte slammere tilbage klar

til at dyste i den første poetry

slam finale for årgang 14/15.

De tilbagestående tre var Noah

Eduart med et interessant digt

om hans kærlighed til skolens

pedel, Jakob Drud om vores

alles Bent, og Asta Nielsen om

poesien bag et blankt stykke

papir.

Poetry slam er en konkurrence på

ord og mimik. Det gælder om at

skrive en interessant, sjov, provoke-

rende og udfordrende tekst, og

fremfører den udtryksfuldt ved

hjælp krop og stemmeføring.

REGLER

Du skal have skrevet teksterne

selv.

Du må ikke anvende nogen

former for rekvisitter.

Du må hverken være udklædt

eller nøgen.

Du må højst bruge 3 minutter og

10 sekunder.

For hver ti sekunder du går over

tid trækkes 0,5 point fra den

samlede vurdering.

Fem dommere bliver udvalgt

blandt publikum. De kan hver

især uddele op til 10 point med

et decimal. Den højeste og den

laveste karakter bliver droppet.

I alt kan man altså få op til 30

point.

Der er tre runder. De seks bed-

ste fra første runde går videre og

i anden runde vælges tre finale

finalister.


Efter nogle fantastiske, og til

tider meget provokerende, digte

var Kim klar til afgøre sagen og

finde vinderen af årets poetry

slam workshop. Salen var split-

tet, og efter grundige overvejel-

ser måtte både Noah og Jakob

kåres som vindere. Der var ju-

bel i salen, og poetry slam var

efter en kreativ dag blevet en

integreret del af årgang 14/15

på Ollerup efterskole.

Tæt løb mellem poeterne

Onsdag aften den 24/9 invitere-

de Kim til poetry slam, hvor fire

modige elever konkurrerede

med deres egne tekster. Entré-

en var noget lækkert, en pæn

tegning eller et stort knus til vin-

deren. Deltagerne var Niels

Jensen, Kristine Rønn, Malika

Graff og Jonathan Rath. Første

runde stod tæt. Anden runde

måtte Niels improvisere og Kri-

stine, Malika og Jona-

than gik videre til fina-

len. De tre poeter stod

tæt gennem hele afte-

nen, selvom de var me-

get forskellige i deres

digte. Jonathan indtog første-

pladsen med karakteren 29,9,

Malika fik andenpladsen med

27,6, og Kristine endte på tred-

jepladsen med 24,7.

Jeg er bare / en stille og rolig gut / ikke så god til klok-ken / så aner tit ikke, hvad min tid skal bruges til / men hvem er du? / er du sådan en fin i hatten type, der er reserveret, der kun kan synge med på melodien, hvis du selv er bag klaveret / jeg er bare / en glad fætter med den rigtige film, men med den forkerte mad / men hvem er du? / er du sådan en / “spytklat flyt dig væk fra mig jeg skal hjem af nu” type? / er du sådan en firkantet A4 papir, stilforvirret spirrevip / der bliver smigret når de bemærker hipster gearet? / jeg er bare en normal løn slave / der arbejder fra 9 til 5 / og en af mange spillemænd der lever bedst af de beskidte penge / hvem du? / er folk ikke pisse ligeglad, når vi allerede godt ved det? / du er så nederen / og har sikkert et røv nederen job / du arbejder nok i en bager / som bager jomfru / med STORT JOMFRU/ du så meget en bitch, at rundstykker, nok ikke er de eneste håndværkere, du har haft i munden / du så meget en bitch, at du kun sælger Andrea kager / du er den største svans herinde / jeg har kigget /og efter du har lukket af fra dit lorte job / tager du på en lorte klub / og går / sådan / helt amok / (BEATBOX) / tilbage til dit liv / homie lad vær’ at lyv’ / folk har jo ikke forstået et klap af, hvad du har snakket om, siden du startede / de tror, du er en poetry slam jomfru / med stort jomfru / du spørg / vi spørger / hvem er du? / hvad kan du? / er du bedre end mig / fordi livet, det er død alvorligt / og S,P eller K/ er bestemt ikke en leg?/ (BEATBOX) / lad nu vær’ / hvorfor beatboxer du? / for at få deres opmærksomhed? / har du ikke noget at sige? / SINS / lad det nu blive / de ved jo ikke at du døjer med skizofreni. /

Jonathans slam; runde 2

AKKORDEN OKTOBER 2014 10 10

Af Gustav Busk Fenger

Til sommerferien 2014 valgte skolens korleder Ulrich Klos-tergaard andre udfordringer. OE har derfor ansat Kenneth Seholt som ny rytmisk korle-der. Hvad var grunden til, du valgte OE? - Det var fordi, at OE er et øn-skested at komme hen for så-dan en som mig. Når man nu elsker musik, og så får en stil-ling på en efterskole, som væg-ter musik så højt, var bare fan-tastisk. Så jeg krydsede alt, hvad jeg havde på mig, den-gang jeg søgte stillingen.

Hvad glæder du dig mest til her det næste års tid? - Det er korkoncerterne! Det glæder jeg mig rigtig meget til. Jeg hørte sidste års elevhold sidst på året, efter jeg var blevet ansat, og så var jeg ude og hø-re to af deres koncerter og var meget, meget glad og meget positivt overrasket over, hvor meget man kan nå på et år. Det skal vi også nå i år, og det glæ-der jeg mig så meget til. Hvad lavede du inden du kom til OE? - Jeg har været højskolelærer og efterskolelærer, og senest har jeg været ni år på en friskole som musiklærer. Har du selv gået på efterskole? - Nej, desværre. Men jeg har gået på højskole og på højsko-len, der havde jeg medie som hovedfag.

Man træder ind i et rum Hvis du skal sammenligne OE med andre efterskoler, du har været på, hvad er så den stør-ste forskel? - Jeg har jo været på Vesterdal Efterskole før, og jeg synes fak-tisk, at den ånd som er her, svarer meget godt til den, som også er på Vesterdal. Der er ikke så mange regler, man tager ansvar, altså man forventer, at eleverne tager ansvar og går tillidsfuldt til hinanden, og det gør man også her.

Hvordan har det været at over-tage koret efter Ulrich, som har været her så mange år? - Jeg synes ikke, det har været svært, men der har været me-get. Udefra har der været meget fokus på det, altså folk der ken-der koret og skolen, har haft nogle forventninger, som jeg lige skulle finde ud af. Altså man træder ind i et rum, hvor der li-gesom er nogle forventninger til noget. Men det har ikke været svært, fordi jeg synes, jeg er blevet taget godt imod her, så derfor har det været med op-bakning, at jeg er trådt ind i det.

Interview

OE er et ønske-

sted at komme for så-

dan en som mig.

”


Hvem er dit forbillede? - Som musiker? Mmmm, det ved jeg ikke...lige nu er jeg op-taget af Peter Bastian . Han har jo skrevet en klassiker “Ind i mu-sikken”, og så har han også skrevet en, der hedder ”Mester-lære” her inden for de seneste år. Jeg har læst de to bøger, og jeg synes, de er interessante, Men jeg ved ikke, om det er et forbillede, men en inspirations-kilde. Hvad er din styrke? - Min styrke? Jamen, det er vel mit hold i mig selv. Altså jeg sy-nes, jeg har meget godt styr på, hvem jeg er som person. Det tror jeg er en styrke, når man møder folk, at man kender sig selv, og står ved den, man er. Hvad er din svaghed? - Det er, at jeg gerne vil alle mennesker det godt. Og det er nogle gange en svaghed, fordi man løber ind i nogle øretæver, men jeg synes jo, at vi skal fin-de det gode i alle mennesker,

og det vil jeg jo gerne fremel-ske. Upcoming ungdomsband Hvad drømte du om da du var 16? - Jeg drømte..., hvad drømte jeg om? Sådan fremtidsønsker? Jeg tror ikke, jeg drømte om at blive musiker som sådan, det havde jeg ikke de store drømme om. Jeg var i gang som pianist jo og spillede i band, vi var jo upcoming i det odenseanske musikliv, mig og mine klasse-kammerater. Så vi havde jo nok nogle drømme om at skulle lave noget musik på en eller anden måde. Eller det havde jeg i hvert fald nogle drømme om. Jeg er gået en almindelig stille og rolig skolegang uden at satse fuldt ud på musikken. Hvad er den største oplevelse i dit liv? - Det er at få familie. Skabe en familie og få børn, børn er jo en fantastisk gave, i hvert fald i mit liv. Jeg kan ikke forestille mig, at

noget kan opleves større. Så er der selvfølgelig alle de der go-der af rejser og ting, man har været ude og opleve, men men men, det med at få børn og op-leve børn og deres opvækst, det synes jeg, er en kæmpe gave.

FAKTA

Kenneth Seholt

Alder: 45

Bopæl: Ringe

Uddannelse: Den frie Lærer-

skole, Rytmisk Korleder på Det

Jyske Musikkonservatorium

Tidligere arbejdspladser:

Ringe Friskole, Vesterdal

Efterskole, Andebølle

Ungdomshøjskole

Kone: Lise

Børn: Frederik, Marie og

Frida

Det er en styrke,

at man kender sig

selv og står ved

den, man er.

”

AKKORDEN OKTOBER 2014

12

Af Ida Glambæk

og Laura Have

Malika Sia Graff og Sawsan fra MGP missionen

Andreas Maegaard Elvekjær og Cyron Melville

Niels Traun Jensen og Ron Weasley

Esben Sivebæk og Arthur

Af Emma Skriver

Møller

Onsdag den 22.

oktober besøger

Six City stompers

Ollerup efterskole. Six City

Stompers består af 6 unge ta-

lentfulde og anerkendte musike-

re, der sætter en meget høj mu-

sikalsk standard og bidrager

med et frisk pust til den traditio-

nelle jazzscene. Alle medlem-

mer af bandet har en barndom

med Louis Armstrongs musik til

fælles. Ikke mange unge spiller

klassisk, traditionel og New Or-

leans Jazz, og med deres kær-

lighed til genren, var det derfor

naturligt for de seks drenge at

danne bandet. Six City Stom-

pers spiller vokal-jazz, med

crooner og saxofonist, Mads

Mathias, i front, men også

smukke instrumentale arrange-

menter. Deres glød og glæde er

let at høre, når de spiller, og

med deres alder og entusiasme

opfrisker de jazzscenen og til-

trækker et yngre og bredere

publikum. Bandet blev dannet i

2004 og har siden da turneret i

de fleste skandinaviske lande,

samt i andre dele af Europa.

Kommende koncerter i Symfonien

Six City Stompers


Af Karen Nice

Gæsteskribent

Hele bindingen i musikken findes i ét

instrument. Uden denne ville musikken

bare være en klump af usammenhæn-

gende lyd. Pulsen, rytmen, hjertet. Alt

sammen i dette instrument, der indeholder den smuk-

keste lyd af dem alle.

Bassen er jo egentlig ikke noget man umiddelbart læg-

ger mærke til, når man lytter til et stykke musik. Den er

der bare. Men den er der altid. I forskellige afskygnin-

ger. I rockmusik er der ofte en bas, meget lig med en

guitar, men med fire strenge i stedet for seks. I et stort

orkester, er det ofte en stor kontrabas der tager

’føringen..’ I et a cappella kor, er det basstemmerne,

som i samspil med tenorerne skaber stemningen. Og

sådan kan man blive ved. Den er der altid. Den er bag-

grundsstøjen, den der lægger bunden, ’limen, you na-

me it…” Jeg har heller aldrig skænket den en tanke,

før der pludselig havnede en i mine arme. Hvad der

tiltaler mig mest, er kombinationen imellem at skulle

kilde strengene i højre hånd, samtidig med at venstre

hånd skal presse hårdt ind på dem. Hænderne er i evig

konflikt. Det er en magtkamp. Hvem bestemmer?

Hvem overtager magten?

Alle er musikalske. Det er et faktum. Sandheden er,

at det i høj grad er bassen, der gør det. I samspil

med stortrommen, skaber det en harmoni, der gør

en tydelig forskel for lytteren. Pulsen og bassen er

det, man kan høre, når der bliver holdt fest i byen,

eller inde på nabogrunden. Det minder mig om

indianernes traditioner med røgsignaler. De kunne

ses på mange kilometers afstand, som en medde

lelse. Det samme er bassen. En meddelelse til os alle.

Når jeg sidder her, med hovedtelefonerne godt stukket

ind i ørerne og med Spotify på fuld styrke, kan jeg ikke

holde min koncentration væk fra bassen… en stem-

ningsvækker. Jeg har været til koncerter med amatør-

bands, som ikke havde bassister, eller hvor bassisten

spillede for meget, og legede med den, som om det var

en guitar. Hvorfor ødelægge musik på den måde...? Det

er jo ikke noget man siger højt til de pågældende musi-

kere, men det er noget man sidder og tænker, når man

lytter til det. Det er en skam, at vi som mennesker fø-

ler begrænsninger for hvornår vi må -, og hvornår vi

ikke må ytre os om noget.

Danmark ville være et andet sted at være, hvis vi fak-

tisk fulgte den ytringsfrihed, som er blevet pålagt os.

Også når det gælder musik.

Når man ser et band man ikke kan lide, og som man

har en tilknytning til, er det naturligt, at man holder sin

mund med fejlene, og fokuserer på det positive. Det er

en skam, for hvis man ikke hører om sine fejl, kan man

aldrig rette dem.

Men for at vende tilbage til hvad det hele handler om,

nemlig bassen, håber jeg at jeg som bassist, kan for-

midle et budskab til folk, som musikere med andre

instrumenter ikke kan: nemlig, at uden et omdrejnings-

punkt, er der ikke nogen struktur. Ingenting. Bare om-

kringfarende elementer som leder efter deres holde-

punkt. Bassen.

Den er baggrundsstøjen,

den der lægger bunden,

’limen, ‘ you name it…”

”


1 Hvad er det sværeste ved at gå på efterskole? 2. Hvad er det bedste ved at gå på efterskole? 3. Hvad er det første du ville redde, hvis skolen brændte?

Vita Petersen

Sang, Svendborg

1. At man ikke har så meget tid alene 2. Folk er så søde ❤ Vita elsker alle ❤ 3. Jonathan Jørgensen

Søren Quist Trommer, Svendborg

1. At passe ind 2. Vennerne og fællesskabet 3. Kamera

Troels Wille

Guitar og trommer, Holbæk

1. Det er svært ikke at have det sjovt 2. Det er så svært at have det nederen, fordi OE er så hip 3. Lysestagen på værelset

Noah Eduard Cammelbeeck-Bentzen

Bas og guitar, Valby

1. Når man ikke har slik på værelset 2. Alle de babes der er her 3. Jens

Amalie Mimoune

Trompet, Glamsbjerg

1. For mange lektier på samme tid 2. Stemningen, det hele 3. To betydningsfulde halskæder

Emily Jones

Guitar, sang og klaver, Roskilde

1. At være så langt væk hjemmefra 2. At kunne have så mange venner, som har samme interesse 3. Tandbørste med tandpasta

Maia Leitner Klaver, klarinet og sang, Odense

1. At man hele tiden skal være social, for hvis man går ud, så går glip af noget 2. At være social, masser af venner, musik 3. Alice

Kommende koncerter i Symfonien

En powerfuld jazzkvartet gæster Symfonien onsdag den 12. no-

vember. Gruppen spiller en række nøje udvalgte jazzstandards -

dansende ballader, klassiske og uptempo-numre. Kvartetten formår

at spille ekstremt stilsikkert samtidig med, at de enkelte musikeres

baggrund og personlighed står så utrolig stærkt. Jazzens arvesølv

med evigtgyldige melodier i friske fortolkninger. Jan Harbeck, sax,

Henrik Gunde, piano, Esben Lamb von Lillienskjold, trommer og

Eske Nørrelykke, bas. Jan Harbeck er tydligvis i sit es som jazzmu-

siker. Han er en etableret saxofonist i det københavnske jazzmiljø,

og han har fået skabt sig en god-

jazzkvartet. Men det har ikke været

en walk over for Jan Harbeck at nå

dertil, hvor han er nu. Han er et sko-

leeksempel på den unge knægt fra

Jylland, som finder ud af, at han vil

være jazzmusiker, selvom det ikke

er den mest sikre levevej at vælge,

når man vokser op i Aalborg.

Wauw, se

lige den

booty!

Han må gerne

spille på min

cello... Er det ikke

Morten

Kronstrøm?


Af Anna Rude Jen-

sen

Torsdag den 4.

septemper var det

kombinationen af

dans, musik og

spisning, der var i fokus ved fro-

kosttid da det nye koncept

Lunch Beat blev indført på Olle-

rup Efterskole.

Dj villy stod klar bag compute-

ren, da der torsdag middag blev

fyret op under et kæmpe uden-

dørs anlæg foran spisesalen.

Køkkenholdet var rykket ud, og

der blev serveret, som altid,

lækker mad i plastiktallerkener

af lærere iført pink høretelefo-

ner. Der gik ikke mange minut-

ter, før alle tallerknerne var tom-

me, og eleverne var på fødder-

ne. Resten af frokosten gik med

dans og hygge under den

bagende sol, før der igen blev

kaldt til time, som eleverne gik

til med fornyet energi og godt

humør.

Lunch Beat er et svensk kon-

cept, som først blev afholdt i

Stockholm i 2010. Siden da har

det spredt sig verden over og er

blevet et globalt fænomen. Over

90 byer i alle dele af verden har

allerede afholdt Lunch beat, og

flere og flere tager ideen om en

alternativ frokostpause til sig.

Lunch beat regler:

1. Hvis det er første gang du er til Lunch Beat,

skal du danse.

2. Hvis det er anden, tredje eller fjerde gang

du er til Lunch Beat, skal du danse.

3. Hvis du bliver for træt til at danse til Lunch

Beat, så vær venlig at spise din frokost et

andet sted.

4. Du snakker ikke om dit job til Lunch Beat.

5. Alle som er til stede til Lunch Beat, er din

dansepartner.

6. Lunch Beat må ikke vare længere end 60

minutter og skal foregå ved middagstid.

7. Lunch Beat skal altid sørge for et Dj set og

et måltid mad til deres gæster.

8. Der serveres altid gratis vand til Lunch Beat.

9. Lunch Beat er et stoffrit miljø.

10. Alle kan arrangere Lunch Beat alle steder,

så længe det er annonceret som en offentlig

begivenhed, er et nonprofit arrangement og

følger disse regler.

For mere information besøg: www.lunchbeat.org

Hvis det er første gang, du er til Lunch Beat, skal du danse!

AKKORDEN OKTOBER 2014

Har du igen set Gossip Girl uden mig, Poul!? Det er simpelthen ikke i orden, du sover på sofa-en i aften!

Documents

Akkorden 2014 - #1