Akkorden 2014 3

AKKORDEN APRIL 2015 1

REPORTAGE FRA GALLA 2015

OLLERUP EFTERSKOLE SANG & MUSIK - APRIL 2015

2 AKKORDEN APRIL 2015

REDAKTION Asta Stidsen Laura Have Magdalene Boye Roost Ximena Serrano Maia Sofie Bay Leitner Sidse Bjørn Sia Klostergaard

REDAKTØR Birthe Andersen

OLLERUP EFTERSKOLE Svendborgvej 10 5762 Vester Skerninge Tlf.: 6224 2419 www.ollemus.dk [email protected]

FORSIDE Halfdan Muchitsch Kromann og Sigurd Illum Skov.

3 Festival for demokratiet i Ollerup 4 Fra håndværk til kunst 5 Jam og improvisering 7 Stor kreativitet med OSO 8 Besøg fra Terra Prima 11 OE’s look-alikes 12 Galla 2015 14 At være efterskolelærer er en livsstil 16 Ikke bare en folkemusiktrio 17 Find balancen 18 OE Street Style 20 Gåder

Gi’ mig en

møsser!

Daah, jeg har

ligesom en

partner!

Hva’ dælen…

hvor kom den

kop fra???


Af Jesper

Vognsgaard,

Forstander

Tiden kalder på mere forståelse af, at samfundet og demokratiet er noget, vi skal værne om. Ja tiden skriger nærmest på, at vi skal for-holde os til de bærende værdier i vores samfund. Demokratiet fremstår i dag som en forædlet politisk styreform og som en værdi i sig selv. Alt synes efter-hånden demokratiseret, og mange af os tager demokratiet for givet. ”Demokratiet kan aldrig sikres - netop fordi det ikke er et system, der skal gennemføres, men en livs-form, der skal tilegnes”. Sådan skrev Hal Koch i bogen Hvad er demokrati? fra 1945, hvor han slog et slag for, at demokratiet netop er en livsform og ikke blot en styre-form og et anliggende om magt. 100 års jubilæum Anledningen til demokratifestivalen og den store fejring af grundloven er 100 års jubilæet for revisionen af grundloven. Der skete noget vigtigt i 1915. Indtil da havde kun ca. 15% af befolkningen stemmeret, hvilket unægtelig ikke er ret mange og da slet ikke i overensstemmelse med vores nutidige forståelse af demo-kratiet. I 1915 fik en række nye befolk-ningsgrupper stemmeret. Det de-mokratiske grundlag blev udvidet markant, da de ”7 f´er” blev inddra-get i samfundets spilleregler. De ”7 f´er” dækker over så forskellige

befolkningsgrupper som: fruentim-mere, folkehold, fattige, fremmede, fallenter, fjolser og forbrydere. Grundlovsændringen betød altså, at såvel kvinder, som mennesker, der på mange forskellige måder var marginaliseret fik mulighed for at stemme og dermed gøre deres ind-flydelse på samfundet gældende. Det demokratiske gen? Det er da tankevækkende, at det kun er 100 år siden, at halvdelen af befolkningen (kvinderne) blev ind-draget i beslutningsprocesserne og dermed fik ejerskab til samfundet. Det er netop medejerskab og reel indflydelse, der giver borgerne fø-lelsen af, at det nytter at kæmpe og gøre sin stemme gældende i den politiske kamp. Hvis ikke alle føler, at det nytter - er der meget, der tyder på, at nogle mennesker falder for fristelsen til at bede om en stærk mand, der kan træffe de nød-vendige beslutninger. Nogle mener, at det er meget lettere med en stærk mand – så er vi nemlig fri for at tage alle de besværlige beslut-ninger, som måske alligevel ikke fører til nogen ændring af samfun-det. Vi skal dog kæmpe imod denne tendens. Siden murens fald i 1989 er situationen desværre således, at en række lande har skiftet karakter fra et system/en samfundsmodel med demokrati og reel borgerindfly-delse til et system med en stærk mand, der tager de store beslutnin-ger. Denne udvikling skal stoppes. Jo, tiden skriger på, at flest muligt inddrages mest muligt. Da vi ikke er født med et demokratisk gen, skal hvert enkelt menneske lære om demokratiet – for netop at sikre dets fortsatte eksistens. Danmarks Største Grundlovsfest Der er nok at arbejde med men

også meget at fejre, når de fire frie skoler i Ollerup igen fester for grundlovsdagen. Samarbejdet mel-lem skolerne i Ollerup har gennem de seneste år resulteret i et spæn-dende og ambitiøst samarbejde, som bl.a. har ført til, at Ollerup nu er vært for intet mindre end Dan-marks største grundlovsfest. De seneste år har mere end 2.500 mennesker årligt gæstet Ollerup den 5. juni til en omfattende og alsi-dig fejring af demokratiet og grund-loven. Vi har bl.a. præsenteret en række politikere med Helle Thorning-Schmidt, Lars Løkke Rasmussen og Per Stig Møller i spidsen. Der har desuden været taler og optræ-den af bl.a. Jan Gintberg, Jacob Riising, Søren Ulrik Thomsen, Tor-ben Steno, Peter Mygind, Johan Olsen, Pierre Dørge & New Jungle Orchestra, Dissing, Dissing og Las, Ibrahim Electric og Kira and the Ghostriders. Hovednavne den 4. og 5. juni 2015 Under demokratifestivalen, der har klimaks den 4. og 5. juni præsente-res i år bl.a. statsminister Helle Thorning-Schmidt, skuespiller Anne Marie Helger, Peter fra Store Nørd og den amerikanske ambassadør Rufus Gifford. Der vil også være masser af debat, demokratibold, graffitimaleri, sang og musik og meget mere. Det hele slutter med et brag af en rockkoncert med bl.a. UFO/Yepa, Dicte, Søren Huss og rapperen Razi. Læs mere på www.demokratifestival.dk Kom og vær med. Kom og bliv lidt klogere på vores demokrati. Kom og vis dit engagement i demokrati-et.

- TIDEN SKRIGER PÅ, AT FLEST MULIGT

INDDRAGES MEST MULIGT.

http://www.demokratifestival.dk


Som elev på Ollerup Efterskole spiller man musik. Meget musik. Musikken er ånden bag skolens værdigrundlag og den er kernen i det meste af det vi la-ver, både i fritiden og i skolens projekter og fag. Men hvorfor lære at spille musik? Er det nok bare at blive en dygtig håndværker – eller ønsker man at arbejde med musikken senere hen? - Bevægelsen fra håndværker til kunstner var en af drivkræfterne bag vores nye store projekt, Musik & Lyrik Projektet. Målet er klart, fortæller Kim Linnet, dansklærer på Ollerup Efterskole. Målet for Musik & Lyrik Projektet var en fed koncert om fredagen i uge 6, hvor vi inviterede forældre og søskende til at komme forbi og høre en koncert med sprit ny, original musik med danske tekster. Mere om det senere.

Skolens dansk- og musiklærere havde gennem et tæt samarbejde formuleret en vision, som mundede ud i flere ugers inten-sivt fokus på dansksproget musik. Således var eleverne på deres danskhold i ugerne før Musik & Lyrik begyndt på en rejse ind i lyrikken med bl.a. Sophus Claussen, Ya-hya Hassan, Jeppe Aakjær, Malk de Koijn, Mouritz/Hørslev, Xander, Frodegruppen 40, Søren Ulrik Thomsen, Dan Turell, Ben-ny Andersen, Marie Key, Suspekt, Eag-gerstunn og Steen Steensen Blicher som følgesvende. I disse uger blev der analyseret og lavet nye melodier, og som optakt til projektugen havde vi besøg af kunstnere udefra. Onsdag den 21. januar kom Lone Hørslev og Mads Mouritz og spillede en masse

godt musik for os. Lone Hørslev er forfatter og fortalte os nogle af hendes dig-te og sang nogle gange med på omkvædet, Mads Mouritz spillede guitar og sang. Det var meget sjovt at høre hvordan de har lavet digtene til sange, det var en rigtig god koncert.

Af Sidse Bjørn


Torsdag den 22. januar kom Jens Blendstrup og optrådte for os med sine digte. Det var rigtig underholdende og interessant at se ham optræde for os. Hans digte handler meget om hans barndom og nogle af de oplevelser han har haft som barn. Der er meget eventyr i det, og så lavede han sin stemme om efter hvem det er, der taler i hans digte. Det var også en af de ting, der gjorde hans digte sjove fordi han ikke brugte sin normale stemme, og fordi der var mange samtaler. Selve Musik & Lyrik ugen I løbet af ugen blev der arbejdet på hele 15 forskellige hold. På Britta Kolds og Kim Linnets hold blev der arbej-det med genrerne Sonateform, Programmusik og Atonal. På Kenneth Seholts og Jeppe Dandanell Jørgensens blev der arbejdet med genrerne 4 chords song, Reggae og Vokal Beatbox. Hos Agnar Ellebyes og Marco Grim-nitzs blev der arbejdet med genrerne 60’er rock, 80’er heavy og Singer Songwriter - og eleverne på Jesper Vans og Irene Olsens gik i dybden med genrerne Hip-hop/Spoken, Pop og R’n’B. På Stine Kristoffersens og Birthe Andersens hold blev der arbejdet med genrerne Singer Songwriter, Human Vocoder og Nordisk Tone.

I løbet af dagen skiftede eleverne mellem tekstskrivning, øvning i musiklokalet og tid på egen hånd. Det betød, at alle eleverne gik og skrev på sange, så vi glædede os vildt meget til at vise alle de fede resultater frem ved koncerten fredag eftermiddag. Vi fik optaget fredagskoncerten efter alle kunstens reg-ler, og alt efter lyst og ønsker, så må vi se om koncerten ender som CD, på Soundcloud eller på et nyt OE-label på Spotify og Wimp. Yeah!

Af Ximena Serrano Mandag - Starten på en musikalsk uge. Jeg mødte op i Fer-maten, med en helt

ny klasse, som jeg skulle være sammen med hele denne uge. Vi var tre forskellige grupper som hav-de hver vores genre. Jeg var heldig og kom i R&B gruppen, hvilket selvfølgelig var den genre jeg hå-bede på at få. De andre to genre var Pop og Hip-Hop. Vi kom alle ind i klassen og fik en introduktion af Irene Olsen og Jesper Van. Jeg sad og tænkte lidt over kombinationen af Irene som dansklærer og Jesper som skulle hjælpe os med musikken, og nåede frem til at det var en sjov sammen-sætning af lærerne, men samtidig en perfekt kombination. Stemningen var en smule døset, men det var også mandag morgen, udover det virkede alle tilfredse og

klar på en hel uge med frie tøjler, inde for hvad vi alle el-sker, musik. Det var pop-gruppen der skulle starte i studiet med Van, så vi an-dre skulle sidde og brainstorme over indholdet i vores kommende sang. Hvad skal vi skrive om, hvad skal det handle om, hvad ville virke godt til vores genre. Vi hørte noget R&B musik for at blive inspireret, og det endte med at vi fik en masse idéer og skrev det hele ned på pa-pir, for det var yderst vigtigt at skri-ve det ned på papir, og ikke på computeren ifølge Irene, så det gjorde vi så. Det var en overra-skende fin start, og jeg følte selv at gruppen og jeg var tilfredse med vores idéer. Efter at have siddet og fundet mange gode og kreative idéer frem, blev det vores tur til at være i studiet med Van. Hele idéen med lyden Vi havde siddet hele dagen og ven-tede på at det endelig kunne blive

vores tur til at sidde i studiet, da vi følte at vi ikke kunne komme vide-re, hvis ikke vi havde noget melodi, teksten vi skulle skrive, var svær at skrive uden nogen idé om lyden til den. (Vores første gang i studiet gik super godt, vi fik skabt en melodi som vi holdt os til og faktisk endte med at blive den som vi fremførte, selvfølgelig udviklede vi melodien med ugens gang, men den første dag skabte vi hele idéen med vores lyd). Ikke færdig melodi Det var blevet onsdag og vi havde haft en tirsdag med ryggen lænet tilbage, da vi havde en smule svært ved at komme videre. Vi snakkede meget om at det lige pludseligt var rigtig svært at være kreativ, når vi sad fast i en melodi som der ikke var færdig. Det var også en frustration for os


alle, for vi følte at vores sang var meget opstillet, og som vi snakke-de om, det er en svær opgave at skulle skrive en sang, fordi man blev bedt om det, og det ikke bare var en tekst der kom ud af en, som det normalt plejer at være. Vi fik en svær dansktime med Ire-ne, og vi sad nærmest alle sam-men med krydsede arme og sagde til Irene at vi ville gøre det hele selv, fordi hendes idéer ikke virke-de på os, og det blev sværere med den tunge energi og de store fru-strationer. Vi gik i studiet og fik heldigvis vores melodi helt på plads, og vi gik der-fra med en kæmpe forløsning. Vi mødtes oppe på mit værelse bagef-ter for at føle det var noget vi selv lavede som et fritidsband og at det ikke var et skoleprojekt, så der blev hevet alle akustiske instrumenter op på værelset, og så blev der spil-let og optaget. Vi hev alle vores idéer på papirerne op, og så blev der jammet og improviseret. Vi op-tog det og hev det bedste ud og indspillede derefter det hele til hele sangen og fandt ud af, hvordan omkvædet, broen og verset skulle lyde, og vi havde næsten hele san-gen på plads. Produktet løftes Torsdag morgen mødte vi fra R&B gruppen op og havde en god ener-gi fra vores succes på værelset dagen før. Jeg havde selv følelsen af, at vi nok skulle være klar til at optræde fredag eftermiddag. Vi fik alligevel en lille smule frustration over nogle små ting i sangen vi syntes vi skulle rette, så det blev

pludseligt ret presset, og dagen forsvandt hurtigt. Der blev lavet om på det der skulle rettes, og vi fik øvet den færdige sang så vi følte vi havde et overskud i vores sang. Det var fedt at jeg kunne mærke på de andre, at det var lige så tilfredse med sangen som jeg selv var. Det havde væ-ret en så dejlig proces med de andre, vi havde løftet det her produkt sammen og fået det bedste frem i hinanden, og det gjorde sangen så meget bedre, at vi alle sammen var tilfredse, og syntes det havde været en fed og god opgave. Det hele på plads Fredag morgen sad min gruppe og jeg klar og spillede sangen igennem så mange gange, at vi var nødt til at stoppe inden vi skulle op og optræde, den sad virkelig på rygraden. Den var præcis som vi ville have den nu, og det hele var plads. Tiden gik meget langsomt, og vi gik og glædede mig til at se alle de andres sange, og selvfølgelig til at skulle optræde selv. Salen var blevet lavet til et rigtigt koncertsted, og mange af forældre-ne sad allerede med et kæmpe smil, og store forventninger til num-rene. Det var en super god stem-ning der var skabt.

Vi fik lov til at se med fra publikum af, og det var så mega fedt at se hvad de andre havde fået skabt og lavet den sidste uges tid. Forældre-ne var glade og kiggede imponeret på os, lærerne så også glade ud, og alle os elever som sad stolt og så vennerne fyre den af. Hvis der er noget jeg elskede var det den fantastiske stemning og energi der var, da folk optrådte. Det er altid en fornøjelse at spille for OE’s elever, da alle som har ople-vet det ved, at OE er verdens bed-ste publikum.

Ollerup Efterskole Sang & Musik

indkalder hermed skolekredsens medlemmer til

GENERALFORSAMLING på skolen mandag 27. april kl. 19.30

Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag der ønskes behandlet, skal være bestyrelsen (skolen) i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.


Af Maia Sofie Bay Leitner Foråret nærmede sig hastigt, og det gjorde OSO også. Snart ville 114 ele-

ver på Ollerup Efterskole være travlt beskæftiget med alle for-mer for kreative og produktive opgaver, omhandlende et be-stemt emne. Men, hvad er det her OSO egentlig for en størrelse? “Obligatorisk Selv-valgt Opgave” er ,hvad det står for. Hvert år efter vinterferien arbejder eleverne på Ollerup Efterskole hårdt på alt fra hjemmesider til ne-derdele, og der er ingen tid at spil-de! Tanken bag OSO er, at eleverne fordyber sig i et emne, som de kun-ne forestille sig at arbejde med i deres fremtid. Her skal alle de kre-ative tanker blomstrer i de unges hjerner, da der også skal laves et produkt, altså noget håndgribeligt, som f.eks. en sang, et teaterstykke, et maleri eller en model af det per-fekte hus. Derudover skal der også laves en side om uddannelsespla-nen, som beskriver hvordan studie-vejen til drømmejobbet foregår. Hvis man går i 9. klasse, hører en fremlæggelse også med, men det er selvvalgt i 10. klasse.

Adfærd og kropssprog Jeg var fra starten meget afklaret om, at psykologi var det emne jeg ville beskæftige mig med. Så var spørgsmålet bare: skal jeg arbejde alene eller sammen med nogen? Der var både ulemper og fordele ved begge dele, men det endte med at jeg fandt en partner, Alice Jensen Ketelsen. Vores emner lå tæt op af hinanden, da hun havde valgt at arbejde med adfærd og jeg kropssprog. Meget tidligt skulle vi finde ud af, hvilket produkt vi skulle lave, hvem vi ville interviewe og få det meste af ugen planlagt. Vi lærte meget hur-tigt – og på den hårde måde – at få plads på interviews før selve OSO-ugen, var en fantastisk ide! Vi brug-te næsten hele mandag på at finde psykologer, der havde tid til et in-terview, derudover ville vi også ger-ne have et interview med en skue-spiller, der jo bruger kropssprog som en del af deres arbejde. Vi fik da heldigvis et par interviews i hus, men nu var tiden kostbar, og vi havde brugt for meget tid på at rin-ge rundt. Et menneske af træ I starten var tanken, at vores pro-dukt skulle være en brochure eller en planche af en art. Omkring ons-dag gik det helt ned af bakke, bro-chure og planche var ikke længere en hel så god ide, som tidligere og vi vidste ikke, hvad vi nu skulle gø-re! Men som et lyn fra en klar him-

mel fik vi en hel ny og langt mere kreativ ide: et menneske af træ, med information om både kropssprog og adfærd. Ideen var, at man kunne læse om kropssprog udenpå og åbne en låge indtil hendes indre og derefter læ-se om adfærd. Kun få timer senere hav-de vi trukket i tømrer-tøjet med både stik-sav og træstykker. Ingen af os havde

prøvet at arbejde med disse red-skaber før, men af to amatør-tømrere gik det ikke helt galt! Vi nåede alt trods små problemer hen af vejen, som f.eks. en lille misfor-ståelse mellem lim og hvid maling. Fredag kl. 13 kunne vi endelig ån-de lettet op. Nu var OSO slut, og det var nu op til lærerne, hvilken karakter vi skulle have.

EKSEMPLER PÅ

OSO-EMNER 2015

Musikanmelder

Konditor

Læger uden grænser

Tatovør

Psykiatri

Bankrådgiver

Kropssprog

Præst

Sociologi

Social dumping

Politiker

Lydteknik

Atomfysiker

Journalist

Fotograf

Kok

Biologi

Violinbygger

Snedker

Mekaniker

Landmand

Politibetjent

Kunstner

Misbrugskonsulent

Pædagog

Forfatter

Digter

Tøjdesigner

Innovation

Bæredygtigt byggeri


Af Sia Klostergaard Den sidste weekend i februar vil Ollerup Efterskole blive om-dannet til en måne-base, på en planet ved navn Ilodé. 144

elever vil i 15 timer transforme-res til politikere, krigere, oprøre-re og prostituerede. Der er én dag på året, hvor alle elever kan sætte deres egen per-sonlighed på standby og påtage sig en helt ny rolle. Det er rollespils-weekenden. Weekenden bliver ar-rangeret af et af skolens valghold, der beskæftiger sig med rollespil, samt en af skolens lærere, Thor Lehner. Deltagerne består primært af folk fra nuværende elevhold, men også lærere og gamle elever, og alle får skrevet en helt specifik karakter, af rollespilsholdet, der indeholder baghistorie, mål, drøm-me og udfordringer. Ud over nye roller, bliver der også skrevet og sammensat en helt ny verden. Hvert år er der en længere baghistorie for, hvordan den ver-den, som det hele foregår i er og hvorfor. Dette år handler det om planeten Terra Prima. I de sidste 37 år har planeten været voldsomt plaget af krige mellem rivaliserende befolk-ningsgrupper, og Imperiet bruger mange kræfter på at begrænse krigene, men intet ser ud til at virke. Guvernøren i Babel, som er plane-tens hovedby, har derfor besluttet, at der skal arrangeres et fredsmø-de. Dette møde skal afholdes i et forskningscenter på Ilodé, som er

den største af Terra Primas tre må-ner. Det er så her, på basen på Ilodé, at vores historie starter. Morgenspænding Det er lørdag morgen og morgen-maden er godt igang. Vi sidder alle-sammen i vores normale tøj, men ingen kan vente til at komme op på deres værelse, for at kunne trække ned i deres kostumer og roller. Stemningen er på det højeste. Gamle elever, gæster udefra og nuværende elever har tankerne på alt andet end maden på tallerke-nen. Da vi har spist færdig, giver Thor os de sidste beskeder, og på under 10 minutter har alle forladt salen. På ingen tid er alle på områder for at pynte op, eller på værelser for at berede sig på dagen, ved at lægge det sidste kindrødt eller tænke over, hvordan man kan gennemfø-re sine mål og få penge nok til di-verse stoffer og nydelser.

Klokken er nu tolv, og vi skal være klar på vores områder. Det, der engang var spisesalen er nu lavet om til det halv-fattige distrikt Østba-bylon. Folk i sorte, lange dystre kapper, samt farvede eller hvide masker står tæt i et hjørne og sen-der forsigtige blikke rundt i lokalet. I det næste hjørne titter hoveder, fyldt med tatoveringer ud og i det næste nysgerrige skikkelser i mørkt tøj. I det sidste hjørne kan man overalt se eksotiske, smukke og mønstrede tørklæder, lyskæder med farvede lys, samt piske og håndjern. Her hersker netstrømper, hæle og kvinder i lidt mindre tøj end ellers tilladt. Wonderland er fyldt med ulovlige stoffer, illegale religioner og bordeller. Alt dette styret af en hemmelighedsfuld ma-fiaboss. Efter en en times tid, hvor alle har set hinanden an og fundet deres pladser i det store distrikt, kommer


fire mænd og tre kvinder op i det samme, grønne tøj. De bærer alle geværer og kigger stift og bestemt på den lidt usle befolkning foran dem. Vi bliver beordret til at følge med dem. Da vi kommer ned i Sym-fonien sidder der allerede en masse mennesker i jakkesæt, farvede klæ-dedragter, lange hvide kjoler, røde kapper og mønstrede jakker. Nu er rollespillet i gang. Militærklædte mennesker sidder bag os og foran os står en række af men-nesker i alt fra fint tøj til store og voldsomme rustninger. I midten er en høj talerstol og på den står en mand. Bag ham hænger en stor skærm. Der er helt stille. Alles blikke flakker rundt og ingen er helt sikre på, hvad de skal gøre, eller hvor de burde kigge hen. Efter vi har siddet og ven-tet lidt, starter en video på skærmen og da den er færdig begynder man-den på talerstolen at råbe de forskel-lige distrikter op. Det næste stykke tid i salen går med, at blive præsen-teret for de forskellige betydningsful-de mennesker, der står på rækken foran os. Efter vi har fået informatio-ner bliver vi igen sendt ud af salen og ud i vores distrikter. Distrikter i bevægelse På The Skanky Dove er der allerede besøg fra de rigere distrikter, der er kommet til Østbabylon for at for-handle over et godt spil poker. Won-derland er på ingen tid godt besøgt, og specielt de rige udnytter sig af deres mange penge til at gøre lige, hvad de vil. Imperiets politikere er også spredt ud over de otte distrik-ter, for at få hvert deres indtryk, og for at finde ud af, hvad de forskelli-ges politiske overbevisning går ud på. Mange timer går med at snakke i krogene, danne alliancer, fedte for Imperiet, opfylde mål og ønsker og købe de meget eftertragtede stoffer. Tre forhandlingsmøder og tre point-runder leder op til det store valg. Hele Østbabylon sidder og kigger spændt på point fordelingerne. Efter hver runde breder sig en stor util-fredshed mellem indbyggerne, over delvist ikke at have fået nok taletid, fordi Imperiet ikke synes om den førte politik og delvist over ikke at have fået nok point til at kunne have indflydelse på det kommende valg. Pludselig begynder folk at presse sig sammen i en stor klump i midten af

Østbabylon. Man kan høre en høj rungende stemme i centrum af klum-pen, og dér står en stor, bred mand i en sort rust-ning. Ved hans side står én af de kappeklædte med en hvid maske og kigger ned i jorden. Nu er jagten på de maske-klædte begyndt, og manden taler om, hvor-dan de dyrker en illegal religion og må stoppes. Efter lidt snak og faste blikke trækker manden sit våben og den kap-peklædte falder til jor-den. Tredje pointrunde er ovre og alle distrikter har fundet ud af, hvor mange stemmer de er blevet tildelt. Rygter spreder sig i krogene, og alliancer mellem både distrikter og hem-melige grupperinger er ved at være dannet. Specielt et rygte fylder meget på månebasen. Rygtet om, at Østbaby-lon snart vil blive bom-bet, skaber kaos og frustration hos man-ge og pludselig kan indbyggerne fra net-op det distrikt findes over det hele, i gang med forskellige pla-ner, der skal sikre dem overlevelse. Forhandlingerne er pressede og Østba-bylons borgere be-gynder hurtigt at kæmpe deres egne kampe. Rygter og trusler Klokken er 18:00 og aftensmaden bliver serveret. Da vi har spist færdig begynder forhandlinger og afta-ler igen at blive sat på plads. Rygterne om, at Øst-babylon vil blive bom-bet har langsomt spredt sig og på in-gen tid, er hele di-striktet gået i opløsning. I det store distrikt er der ikke længere en sjæl at spore.

AKKORDEN APRIL 2015

Vi sidder alle sammen i Symfonien. Lyset er dæm-pet og hele Imperiet står endnu en gang på en lang og tætpakket linje foran os. De forskellige poster til regeringen bliver præsenteret, og man kan tydeligt se ansigter i mængden, der viser stor interesse for stillingerne. Diverse kandidater fra forskellige di-strikter stiller sig op og holder hver deres karakter prægede tale, der skal sikre dem en chance hos de snart betydningsfulde vælgere. Da de er færdige myldrer alle igen ud. Nu skal de forskellige alliancer for alvorlig sættes på prøve. Mange aftaler om, hvil-ke distrikter der støtter hvilke skal have den sidste sløjfe. Også mange er godt i gang med at forpurre hinandens planer om, at komme i regeringen. Symfonien er igen fyldt op. Denne gang med fordomsful-de og tvivlende blikke, der spejder rundt i rummet. Val-get er kommet. På ingen tid er regeringen valgt og de nyfundne førende politikere bliver mødt med forskellige blikke. Folk presser sig sammen i en stor klump ved døren ud fra Symfonien. Ingen kan komme til, og afstanden mel-lem dem foran og bagved bliver mindre og mindre. For-rest i køen står to rust- og grønklædte mænd og tjekker alle, der prøver at komme igennem. På kort tid er det klart, hvordan alliancerne er dannet. De maskerede er på evig flugt fra Imperiet, og snakken om at skulle gå imod Imperiet er sneget sig ind på mange. Alle arbejder pludselig sammen mod distriktet Gallos, som har dannet en sikker og stærk alliance med Imperiet

og på nu står med meget af magten. Selv de rivaliserende ærkefjender Østbabylon og Vest-babylon er gået sammen. Men efter kort tid er også endnu et rygte blevet til det store samtaleemne. Nemlig, at Østbaby-lon ikke er i fare for at blive bombet, men at det derimod er Gallos, der står for skud. Rygter om missioner og opgaver, som distriktet skal udføre for at overleve. Dette skyldes, at flere fra Gallos efter sigende skulle være gået imod Imperiet og det bliver hurtigt bekræftet med sikkerhed, at der er sat en tidsbombe på distriktet.

Kaostid Skrig. Der er mørkt over det hele og folk klemmer sig tæt sammen bag borde og stole. Ikke mange er tilbage og de fleste gemmer sig enten i rumskibe eller flygter ihær-digt fra den nye fjende, der er kommet på fri fod på må-nebasen. Nye væsner? Ingen ved hvad vi har at gøre med, men størstedelen regner det for en form for zombi-er. Det mystiske hospital i kælderen har spredt en ny form for frygt, og ingen ved, hvordan de skal reagere eller hvordan de kan forsvarer sig selv. De hemmelig-hedsfulde læger og sygeplejersker har holdt zombier som kæledyr og legetøj, men det er gået galt og de er nu på fri fod. Specielt én har skabt vild kaos. Den hvide da-me. Hendes skingre skrig skærer gennem stilheden og kun ét våben kan bruges imod hende, men dette er der ingen der kan finde. Pludselig er alle alliancer gået i total

opløsning, og alle kæmper en brav kamp for at gemme sig eller flygte fra de skrigende væsner, der jager alt der laver den mindste bevægelse. Mange er kommet væk fra planeten og de reste-rende må finde deres egne taktikker for enten at komme væk eller for at overleve. Afslutning Klokken er 01.00 og rollespillet har fået sin ende. Vi er alle samlet i spisesalen og er godt i gang med at evaluere aftenens begivenheder. Ca 25 er nået at komme fra planeten og de sidste tilbage er døde, da en atombombe sprang planeten i luften til slut i spillet. Folk er trætte, men glade og historier og spørgsmål bliver hørt og besvaret. Alle er klar til en god nats søvn og glæder sig allerede til at få hele aftenen refereret med nye input og sjove op-levelser.


Mit slips er bare flottere end diiit.

Kom så, Irene… tjep, tjep, tjep!

Hvorfor også

Lancier? Puls og

styrke er meget

sjovere.

AKKORDEN APRIL 2015

Esben Sivebæk i en i hip-pieskjorte fra Sicilien, egne bukser og habitjakke lånt af hans far. Esben synes, at hans skjorte skaber lidt variation til de ellers traditi-onelle hvide skjorter. Si-mone Kejser i højhalset smuk bluse og lange buk-ser.

Den smukke vintage-middelalder-kjole bæres af Mara Yuki Thøger-sen fra Værløse. På fødderne har hun klip-klapper, købt på en ferie til Mianmar, og hendes ørenringe er fra Bangladesh. Andreas Elvekjær er i grønternet skjorte fra Cheap Monday, jeans og Converse sko. Til højre ses Laura S.W. Larsen i en helt ny yndig kjole fra Message - og på fødder: ”Rare” sko.

Anne Kristine Rønn Olesen fra Aa-benraa kom til galla i en utraditionel kjole. Den kinesiske sag er købt i en genbrugsbutik i Allerød for kun 50 kr. Dertil bærer hun sin søster Johannes ørenringe. Frederik Ø. Petersen fra Ryslinge er i klassisk jakkesæt og slips lånt af sto-rebror Emil. De spidse sorte sko fra 60’erne har han fået foræret fra sin morfar, Arne Nielsen.

12

Troels Wille fra Midtsjælland er som den ene-ste herre i svalehale. Han arvede den, da han var lille, fra sin tandlæge-onkel, Mads Lae-wets. For at mindske det alt for galla-agtige bærer han dog også ring i næsen. Emma Knudsen fra Middelfart har valgt en havblå, kort kjole og har sat sin fletning op på hovedet, hvilket giver et naturligt look.


Jægerspris-pigen Nina Møller kom til galla i et to-delt sæt bestående af smuk top fra en genbrugs-butik på Nørrebro (100 kr.) samt en lædernederdel lånt af hendes søster. Rasmus Mai Larsen er gået til den med indkøb af hent nyt jakkesæt, købt til lejligheden for ikke mindre end 2500 kr. Rasmus fortæller, at jakke-sættet får ham til at føle sig mere maskulin og ”strammet op”.

Den gennembagte jyde Andre-as Frederiksen fra Horsens i råt look med solbriller og Calvin Klein jakkesæt. Asta Emilia Andersen fra Otterup kører hippie-galla-looket med pæda-gog-lilla lang kjole, bare tæer og genbrugshårkrans. Hun mat-cher dog Andreas’ musikerstil med sine sortlakerede negle.

Flotteste par: Maja Pyndt Jakob Sørensen Queen of the Night: Line Ludvig Flotteste/mest kreative outfit, pige: Anne Kristine Rønn Olesen Flotteste/mest kreative outfit, dreng: Villy Rønn Knudsen Aftenens gentleman: Sigurd Illum Skov

Frøken Thea fra Sønderborg har fundet sin smukke kjole på loftet. Den har tilhørt hendes mo-ster Birgit, som des-værre fik den lange kjole i en cykelkæde for 30 år siden. Nu har Thea lagt kjolen fint op og har den på for første gang.


Af Magdalene Boye Roost

Jeppe Dandanell Jørgensen er ny på OE, og så alligevel ikke helt. Han har nemlig væ-ret både elev på Ollerup efter-skole, været i praktik da han gik på Den frie Lærerskole og været timelærer her. Vi elever på skolen kender nu Jep-

pe forholdsvis godt, da han nu har

været her siden januar, hvor han

blev barselsvikar for Mejse. Vi ken-

der ham nok mest som den frilufts-

elskende lærer, der altid er frisk på

at lave bål. Akkorden graver lidt

dybere for at finde ud af lidt mere,

og hvis vi er heldige, får vi måske

nogle historier fra da han selv var

elev på Ollerup Efterskole.

Hvad er grunden til at du søgte arbejde på Ollerup Efterskole? - Da jeg søgte stillingen, boede jeg i København og savnede bare na-turen, og de muligheder der ligger deri. Jeg savnede også at arbejde som lærer. Da jeg blev færdigud-

dannet, så var jeg slet ikke klar til at være lærer, men efter to et halvt år, hvor jeg har lavet noget andet, savne-de jeg virkelig at væ-re lærer, og så kun-ne jeg ikke forestille mig noget bedre sted end Ollerup Efterskole. De to et halvt år jeg ikke var lærer, arbej-dede jeg på noget, der hedder en byg-gelegeplads som er et fritidstilbud for børn, der bor i Kø-benhavn, hvor de kunne bygge deres egne legehuse. Man lejede sig ind på en grund, og så fik de materialer, så kunne de kunne bygge de-res eget legehus. Derudover var der også dyr blandt an-

det geder høns og kaniner. Jeg var specielt ansat for de børn, som godt kunne have det lidt svært, hvis de havde nogle diagnoser, eller hvis de havde det svært i hjemmet eller sådan noget. Hvad er det bedste ved at være efterskolelærer? - Det er at arbejde og fritid flyder fuldstændig sammen. Det er svært, når man er her at definere, hvornår man arbejder, og hvornår man bare nyder at være tilstede med kolle-gerne og elever. Det, at man også bare kan sidde i en sofa og snakke helt uformelt. Det er lidt som at komme ind i en familie, hvor man bare umiddelbart bare hygger sig rigtig godt sammen. Er det en ulempe, at det flyder sammen? Er det hårdt? - Både og. Man bliver fyldt meget op, og man siger jo også ”at være efterskolelærer er en livsstil, ikke et job”. Man gi’r sig hen fuldstændig, og ændrer lidt på nogle af de priva-te grænser. For eksempel kunne jeg aldrig have fundet på at give mit telefonnummer, det sted jeg arbej-dede før, men her på efterskolen giver jeg det gladelig ud, fordi det ikke gør mig noget at blive ringet op sent om aftenen, hvis der er nogen, der står og har problemer. Så grænserne udviskes. Som efterskolelærer så er man rig-tig meget på i nogle perioder, og nogle gange er man væk i nogle perioder, så på den måde er lige-vægten ret god, synes jeg. Jeppe på efterskole For Jeppe, der har boet det meste af sin barndom på Bornholm, var

- JEG KUNNE IKKE FORESTILLE MIG ET BEDRE

STED AT VÆRE LÆRER


det en stor ændring i hans liv, da han begyndte som elev på Ollerup Efterskole i 03/04: - Før jeg kom på efterskole, var jeg meget bondsk og Bornholmsk, men så fik jeg den der mere nuancerede livsindstilling, som sker på eftersko-len, siger han. Jeppe mener, at det var det helt rigtige for ham, og at han helt sik-kert blev dannet i den rigtige ret-ning, og på den rigtige måde da han kom på Ollerup. Det valg han tog, da han tog på efterskole, har også påvirket hans senere valg i livet. Da Jeppe var færdig med eftersko-len, tog han tilbage til Bornholm, men kun indtil han blev 18. Her efter han flyttede til Odense sam-men med nogle venner. - Jeg tror, at hvis jeg var blevet på Bornholm i 10. klasse, så var det gået for meget op i øl og knallert. Så det er helt sikkert den vigtigste ændring, jeg har lavet i mit liv, da jeg tog på efterskole.

Lavede du nogle sjove ting, da du var elev på skolen? - Jeg kan huske den allerførste stil-letime på Ollerup Efterskole. Jeg boede ovre i Forstærkeren på F4. Det var en sommerdag, og alle ele-verne kravlede ud af vinduerne om-me på bagsiden af Forstærkeren, ud i solen. Lige pludselig er der en, der råber: ”Der kommer en lærer! Der kommer en lærer!” Og så flyver alle ind af vinduerne, og jeg er den sidste, der kommer ind af mit vin-due. Jeg kan mærke nogle hænder omkring min ankel, og så stod der en lille dame, Jette, som ikke arbej-der her mere. Hun var virkelig ikke særlig stor, meget spinkel. Og hun står så der og bare kæmper, alt hvad hun kan for at hive mig ud af vinduet igen, men jeg tænker ikke så meget over det, så jeg kravler bare videre. Jeg kommer så ind igen, men jeg fik dog en ordentlig skideballe. Det kan godt være, at det lyder lidt dumt, men jeg var nok lidt en mors dreng, og det var nok det værste, jeg lavede den gang.

FAKTA

Navn: Jeppe Dandanell

Jørgensen

Alder: 28 år

Forhold: 5-årigt langt forhold

Elev på OE: 03/04

Spillede: Saxofon

Lærer på OE: Vikar 08/09,

årspraktik 09/10 og timelærer

10/11

Bopæl: Ollerup

Oprindeligt fra: Født på Fyn

men har boet længst tid på

Bornholm

Jeppe er en del af crew’et på

Havkajak Bornholm.


Af Laura Have Dreamers’ Circus optrådte i januar i Symfonien på Olle-rup Efterskole. Dreamers’ Circus

er en skandinavisk trio, som spiller folkemusik med en nor-disk tone. Trioen består af de dygtige musikere Rune Tons-gaard Sørensen og Nikolaj Busk fra Danmark og Ale Carr fra Sverige. Rune Tonsgaard Sø-rensen er kendt som den talent-fulde violinist, Nikolaj Busk spil-ler klaver og harmonika og Ale Carr spiller på Cittern, som er et strengeinstrument, der minder lidt om en banjo. Trioen opstod til en festival i Kø-benhavn i 2009, hvor alle med-lemmerne var med. Året efter

udgav de deres første EP, “Dreamers’ Circus - EP”, og i 2013 udgav de deres første al-bum,” A Little Symphony”. Inden koncerten i Symfonien kunne man jo så tænke, at Dreamers’ Circus bare var end-nu en folkemusiktrio. Mens vi ventede på at musikerne kom på scenen, var det dog tydeligt, at sådan er det ikke. Man kunne fornemme, at det var en af de store koncerter i år, blandt an-det fordi Symfonien var fyldt. Det var både tidligere elever, forældre, personale og folk ude-fra, der kom for at høre Drea-mers’ Circus. Da Rune Tonsgaard Sørensen, Nikolaj Busk og Ale Carr gik på scenen og begyndte at spille, klappede folk med og nogle rej-

ste sig op og prøvede at danse folkedans. Flere havde aldrig hørt om dem før og vidste ikke, hvad de gik ind til, men det var en fantastisk musikalsk oplevel-se, hvor musikerne også selv levede sig ind i det og dansede med. Musikerne var virkelig en-gagerede og musikalsk dygtige, hvilket var med til at gøre kon-certen endnu bedre. Efter at de talentfulde musikere havde spillet nogle gode sange, kom Kristian Leth også på sce-nen. Kristian deltog som gæste-musiker, spillede guitar og sang nogle af sine sange sammen med Dreamers’ Circus. Han er normalt forsanger i “The William Blakes”. Desuden er han forfat-ter og søn af Jørgen Leth, som er forfatter og filminstruktør. Alt i alt var det en fantastisk koncert, hvor man virkelig kun-ne mærke ikke bare musikerne men også publikum. Jeg vil helt klart anbefale andre at tage til en af deres koncerter.

EN FANTASTISK OPLEVELSE, HVOR MUSIKERNE OGSÅ

SELV DANSEDE MED.

★★★★★

5 af 5 stjerner

AKKORDEN APRIL 2015 17 17

Af Asta Stidsen Klumme

At finde balancen på de sociale medier er en stor kunst, som ikke alle mestrer. Mange kender ikke grænsen, så vi må passe på hinanden når vi er online. For ti år siden havde ingen hørt ordet selfie. Den-gang havde vi ingen såkaldte smartphones, og vi tal-te mere sammen. Men tiderne har ændret sig, og vi får flere og flere sociale medier, og det bliver lettere og lettere at give et like, dele eller smide en kom-mentar. Vi er blevet meget afhængige af de sociale medier efterhånden, som de har udviklet sig. Jeg tror, at mange vil forsvare sig selv og påstå, at de bruger de sociale medier til at kommunikere med deres venner. Men er dette sandt, eller bliver de soci-ale medier kun brugt til at få anerkendelse i form af likes? Sociale medier – godt eller dårligt? Vi kan spørge os selv, om de sociale medier er en god eller en dårlig ting for samfundet. Jeg mener, at det kan være begge dele, og problematikken er, at mange ikke kender grænsen. De sociale medier kan bruges til rigtig mange ting, bare vi finder en balan-ce. Vi ser ofte, at internettet bliver brugt af offentli-ge institutioner, og på denne måde går kommunika-tionen markant hurtigere. Nu hvor vi har de sociale medier, kan budskaber videreformidles langt nem-mere. Vi ser tit kampagner på internettet, der støtter forskellige formål. Dette synes jeg kun kan ses som en styrke. Havde vi ikke disse sociale medier, ville vi få disse informationer meget senere, end vi gør nu. Det eneste, der skal til, er et enkelt klik med musen, og så kan vi se selv de allernyeste nyheder i verden. På denne måde bliver – især vi unge – bevidste om

den verden vi lever i. Jeg tænker, at vi har brug for de sociale medier til at blive klogere på vores verden. Det er vigtigt, at vi kan blive opdateret, så vi ikke isolerer os selv men bliver ved med at udvikle vores syn på omverdenen. Vores generation er heldigere, end vi selv tror. Vi skal huske, at være taknemmelige for, at vi har internettet til hele tiden at udvikle os og få mere viden.

Unge har svært ved at sige nej Efter min mening kan de sociale medier også være utrolig farlige. De såkaldte selfies ses overalt på in-ternettet. Hver gang man åbner Facebook, Insta-gram og Snapchat, ser vi disse selfies. Jeg skal ikke påstå, at selfies er en dårlig ting, men desværre har vi set mange unge mennesker, der har udstillet sig selv på denne måde. Det er i vores natur som mennesker at kæmpe for at passe ind i flokken og ikke at skille os for me-get ud. Men hvis flokken lægger billeder ud af ud af sig selv uden at tænke sig om, vil det være en svær beslutning for den enkelte person at melde sig ud af det fællesskab. For mig er det her, hvor det kan blive farligt. Når unge mennesker ikke selv kan mærke grænsen, for når alle andre lægger billeder ud af dem selv, er man jo kun normal, hvis man også selv gør det. Men det behøver ikke at være sådan. Konkurrencen på de sociale medier Vi må passe på hinanden og gøre hinanden opmærk-somme på, at man ikke behøver tage selfies og dele ud af sit liv på de sociale medier for at få anerken-delse. Jeg tror, at selfies er et ønske om accept. De seneste år har det fortrukne samtaleemne mellem mange unge været om, hvor mange likes de har fået på deres billeder. Det bliver tit en konkurrence, men hvad er præmien? Hvorfor er der så meget prestige i at have det bedste profilbillede på Facebook? Vi må hjælpe hinanden med at finde den gode balance, når det handler om de sociale medier.

Vi må hjælpe hinanden med at

finde den gode balance, når det

handler om de sociale medier.

”

AKKORDEN APRIL 2015

Mara Thøgersen 1. Et par uldstrømpebukser og en sele-kjole-nederdel-ting fra Marokko. Højhalset uldbluse som jeg har arvet af min mor. 2. Lyt til din “indre smag” 3. Genbrug og så arver jeg meget. 4. Nej jeg har ikke rigtig ændret min stil. 5. Nej, ingen andre end alle mine venner, mig selv og flotte ting.

Troels Wille 1. Rød postjakke fra Halfdans far, bukser fra nogle onkler og læder Converse sko. 2. Jeg prøver at undgå at købe tøj men får en masse af min familie. 3. Vær dig selv! Tag det på du synes er fedt, for det kan godt være, at der i verden er en generel mode, men den fedeste er den, du selv danner. 4. Ja, men kun fordi, at jeg har fået mere tøj. Mine grænser omkring, hvad der er drengetøj og pigetøj, er i hvert fald blevet rykket. 5. Jeg har ikke haft en stor inspiration, men jeg vil sige, at alt omkring mig har en effekt.

1. Hvad har du på?

2. Hvor køber du dit tøj?

3. Bedste modetip?

4. Har du ændret din stil på efterskolen?

5. Er du blevet inspireret af en speciel person

til din stil?

Af Ximena Serrano og Asta Stidsen

18

Johan Hedegaard 1. Sort blazer, sort tørklæde, t-shirt, cowboybukser. 2. Jeg får det meste af mit tøj gennem mit netværk. 3. Følg dit hjerte! 4. Nej, jeg har ikke ændret min stil. 5. John Travolta.


Freja Bak 1. Bukser fra butikken Chicago i Japan og top fra forever 21. 2. Jeg køber mest tøj i genbrugsbutikker, men meget også i h&m og monki. 3. Man skal gå i det tøj man føler sig mest tilpas i, og køb tøj i genbrugs-butikker. 4. Nej, ikke på eftersko-len, men jeg tror at man ændrer sin stil hele tiden. 5. Nej, ikke én bestemt person.

Esther Emborg Bünemann 1. Bukser fra Episode, T-shirt fra Monki, sweateren har min mormor strikket til min mor. 2. Alle mulige steder. En del genbrug, men også steder som Episode og Wasteland. 3. Lag på lag er en god idé. 4. Jeg tror ikke jeg har ændret min stil her. 5. Nej.

Stefan Iwan 1. Bukser fra Cheap Mon-day, t-shirt som er klippet i og tegnet på, skjorte fra kirkernes nødhjælp og min lillesøsters hårbånd. 2. Både tøjbutikker og genbrugsbutikker. 3. Tag altid for lidt tøj på. 4. Ja, det har jeg nok. 5. Jeg har min stil fra Vitus.

Frederik Østergaard 1. Cowboybukser og en cardigan fra genbrugen. Skjorten har jeg arvet fra min far og støvler som jeg har købt på nettet. 2. Jeg køber 90% af mit tøj i genbrug, de sidste 10% på nettet. 3. Man skal gå i noget, man selv synes er fedt. 4. Nej, egentlig ikke. Jeg er mere blevet bekræftet i, at jeg synes mit tøj er fedt. 5. Jeg er ikke rigtig blevet inspireret af én person, det er tværti-mod kommet lidt hen ad vejen.

Benjamin Algreen 1. Cheap monday bukser, sort t-shirt, beige striktrøje og uldsokker. 2. Jeg køber mit tøj de billigste steder og i butikker jeg kan finde. 3. Drop alt muligt mønsterpis. Bare kør simpelt. 4. Vil ikke sige jeg har ændret den, men efterskolen har været med til at farve og udvikle mit blik på mode, og dermed også min stil. 5. Folk på gaden, fornemmelser og følelser. Måske mest af alt følelser, når det kommer til inspiration.

AKKORDEN APRIL 2015

En mand har et firkantet hus. Hver side vender mod syd. En bjørn går forbi. Hvilken farve har den?

Der var to sønner og to fædre på jagt. Til sammen skød de tre ænder. De delte lige, så de fik hver en and. Hvordan kan det lade sig gøre?

I bussen er der 7 børn, hvert barn har 7 rygsæk-ke, i hver rygsæk er der 7 katte, hver kat har 7 kil-linger, hver kat har 4 ben...!

Gammel og Ung er sammen-lagt 38 år. Gammel er dobbelt så gammel som Ung var, da Gammel var halvt så gammel som Ung vil være, når Ung er tre gange så gammel som Gammel var, da Gammel var tre gange så gammel som Ung. Hvor gammel er Gammel?

En mand ejer en ged, en ulv og et kålhoved. Han kommer til en flod, hvor der ingen bro er, men til gengæld en lille båd til at sejle over i. Båden kan kun rumme en af de tre ting han har med sig. Hvis han tager ulven først, vil geden æde kålen. Hvis han tager kålen først, vil ulven æde geden. Hvordan løser han dilem-maet?

1961 er et specielt år, fordi årstallet kan vendes rundt 180 grader, og der vil stadigt stå 1961. Hvor-når kommer der igen et årstal, som har denne egenskab?

To mænd sidder en dag og snakker. Så siger den ene mand til den anden: ”I går så jeg 2 firben gå foran 1 firben, og 2 firben gå bag-ved 1 firben og 1 firben i midten.”Hvis denne forklaring holder, hvor mange firben havde manden minimum set?

Der gik to jyder hen ad landevejen. Den ene var den andens far, men den anden var ikke den enes søn. Hvordan kan det gå til?

Documents

Akkorden 2014 3