Indholdsfortegnelse

Parken Sport & Entertainment

Fakta…………………………………..side 2

Portræt/Interview………………….…..side 8

Regnskabsomtale……………………...side 49

Nyhedsomtale…………………………side 56

1

Parken Sport & Entertainment

FaktaBerlingske Tidende | 27.01.2004 |

Parken nu med vandland

UNDERHOLDNING Koncerter, fodbold, vandland, golf og restauranter. Parken vil være stor på underholdning. I går blev endnu et skridt taget med et kommende køb af feriecentret Lalandia.

Af Lars AbildAktiemarkedet tog pænt imod, at Parken Sport & Entertainment i går tog et vigtigt skridt i overtagelsen af Danmarks største ferieby Lalandia ved Rødby på Lolland. Kursen fortsatte yderligere et par kroner op efter den stigning, de seneste uger har budt på, da adm. direktør Flemming Østergaard havde fortalt børsen, at Parken med en overtagelsesaftale i hånden tager »et væsentligt skridt i sin vækststrategi inden for sports- og underholdningsindustrien.« Flemming Østergaard siger, at han i et halvt års tid har set på de muligheder, der er i et fritids- og aktivitetscenter som Lalandia: »Jeg er blevet imponeret over centrets standard og de muligheder, der er tilstede. Der er i de seneste tre år investeret 75 mio. kr., og samtidig er der præsteret nogle fornuftige regnskabsmæssige resultater. Centret har gennemgået en økonomisk »turn-around«. Det sammenholdt med den dygtige ledelse og ekspertisen, vi kommer med, gør, at vi har fundet en meget fornuftig investering,« siger Flemming Østergaard. Parken skal i første omgang overtage 75 pct. af centret med option på at købe de sidste 25 i 2007 af tre af centrets ledende medarbejdere. Satser på synergier Parken satser på at udvikle centret og ser såkaldte synergier med en kraftigere markedsføring af centret som et totalt sports- og aktivitetscenter med badeland, sportshal, restauranter, bowlingbaner, golfbane, børneaktiviteter og badestrand med mere. Ifølge fondsbørsmeddelelsen vil Parkens omsætning stige med 160 - 170 millioner kroner. Selskabets balance vil med det kommende køb blive på 1,1 milliard kroner. Købssummen ønskes ikke oplyst, men investeringen skal som minimum sikre en forrentning af den investerede kapital på 15 pct. Umiddelbart lægges der op til et årligt overskud på fem millioner efter skat, hvorefter investeringen skulle være på knap 35 millioner kroner. Flemming Østergaard siger dog, at det ikke tilfældet, da de fem millioner er før, at synergierne - altså de yderligere positive økonomiske resultater er fundet ved den kommende gennemgang af virksomheden med en tættekam. »Vi skal gennemgå virksomheden teknisk, juridisk og administrativt. Det skal ske i løbet af februar måned. Når det er sket, kommer vi ud med synergierne. Det mener vi, er den rigtige måde at gøre det på.«

Fakta : Lalandia

2

Danmarks største ferieby kom i klar økonomisk bedring i starten af dette årti efter en økonomisk saltvandindsprøjtning. Områdets 636 ferieboliger blev solgt til private sommerhuse, hvilket skete på rekordtid, og salgssummen blev efterfølgende brugt til en modernisering af selve centret. Ejerne REKA-Gruppen og ERS Invest ApS har således investeret 75 mio. kr. i centret til forbedringer og udbygninger i de seneste tre år. Lalandia blev senest solgt i 1999, da de nuværende sælgere, Reka Gruppen fra Varde, købte selskabet. Også den gang blev prisen holdt hemmelig. Centret blev opført i 1987, og efter at den nordjyske entreprenør, der opførte centret i 1987 kom i økonomisk uføre, blev Lalandia i 1990 overtaget af BG Bank, daværende Bikuben, på en tvangsauktion. I adskillige år efter var der slagsmål med den tidligere ejer og banken om, hvorvidt prisen på centret var alt for lav ved tvangsauktionen.

Berlingske Tidende | 26.07.2004 |

Parken spreder sine aktiviteter

UGENS AKTIE Parken Sport & Entertainment har siden sin børsintroduktion i 1997 gennemgået en markant udvikling, der bygger på ekspansion og opkøb. Senest har selskabet opkøbt feriebyen Lalandia, der siden januar har været med til at få aktiekursen til at stige.

Af Kristine SylvestNår selskabet Parken Sport & Entertainment nævnes, forbinder de fleste det med fodbold eller nærmere bestemt det københavnske superliga hold FC København. Selskabet begyndte da også sin færden i fodbolden, da de to ældre københavnske klubber B 1903 og KB fusionerede i 1992. Parken Sport & Entertainment danner stadig grundlag for fodboldholdet, men selskabet består i dag af langt mere end et fodboldhold. Siden begyndelsen af 1990erne har virksomhedens engagement bredt sig, og Parken Sport & Entertainment har opkøbt flere mindre virksomheder med tilhørsforhold til underholdningsbranchen. Af opkøbte datterselskaber kan nævnes FIF, der er omdøbt til FCK Håndbold, samt Rock Show, der er arrangører af store udendørskoncerter. E-Billetter er seneste skud på stammen, hvor Parken Sport & Entertainment har erhvervet en ejerandel på 55 pct. På grund af virksomhedens ekspansion, udvikling samt bredde af aktiviteter, vil en korrekt benævnelse af selskabets aktie være, at der er tale om en underholdningsaktie og ikke kun en fodboldaktie. »Det er ved at gå op for aktionærer samt folk generelt, at vi ikke er en fodboldaktie, men en underholdningsaktie,« udtaler bestyrelsesformand Flemming Østergaard.

Børsintroduktion i 1997 Parken Sport & Entertainment blev introduceret på børsen i 1997 og blev pr. 1. juli 2003 optaget i SmallCap-indekset på Københavns Føndsbørs. Siden børsintroduktionen har aktiekursen været stigende og bestyrelsesformand og grundlægger Flemming Østergaard begrunder den positive udvikling med, at selskabet har formået at holde sine prognoser samt, at virksomheden drives som en fornuftig forretning. Selskabet består på nuværende tidspunkt af hovedkoncernen Parken Sport & Entertainment , men virksomheden har otte datterselskaber under sig. Der sker løbende tiltag på opkøbsområdet og siden årsskiftet har selskabet foretaget en del ændringer med hensyn til strukturen i virksomheden. Et stort tiltag var, at Parken Sport & Entertainment kort inde i det nye år valgte at købe feriestedet Lalandia, der geografisk er placeret i Rødby på Lolland.

3

Den nye satsning vakte en del forundring, men betegnes af flere som værende den primære grund til, at selskabets aktie siden januar er steget relativt meget. Senioranalytiker fra Danske Equities, Michael West Hypholt underbygger denne vurdering og tilføjer: »Efter erhvervelse af Lalandia og salget af deres ejerandel i medieaktiviteterne, har man fået en klarere fornemmelse af, hvor Parken Sport & Entertainment bevæger sig hen rent strategisk. Dette forhold kombineret med en positiv udvikling i indtjeningen forklarer formodentlig den positive udvikling i aktiekursen.« Parkens mere målrettede strategi med fokus på den mere uorganiserede del af underholdningsbranchen kommer også til udtryk ved salget af selskabets aktieandel i medieselskabet Euro909Media A/S. Parken Sport & Entertainment rådede indtil januar 2004 over 15 procent af aktierne i selskabet, hvorefter Parken i januar valgte at afvikle sit medejerskab. Flemming Østergaard kommenterer salget med, at selskabets vision om at kunne kontrollere hovedparten i firmaet ikke blev opnået til trods for, at der gennem perioden foregik et godt samarbejde virksomhederne i mellem. Der var ikke mulighed for opkøb af hele mediekoncernen, hvorfor Parken Sport & Entertainment valgte at gå andre veje.

Mere end sport På grund af den brede satsning på flere aktiviteter end kun fodbolden adskiller Parken Sport & Entertainment sig på flere områder fra de andre danske børsnoterede fodboldklubber. Hvor størstedelen af fodboldklubberne er afhængige af sportslige resultater og har fodbolden i centrum, har Parken Sport & Entertainment i større udstrækning valgt at fordele sine risici. »Vi har som koncern fordelt vores risici, vi er ikke afhængige af fodbolden eller håndbolden, men vi er afhængige af at få hele koncernen til at fungere. Har vi en krise et sted, kan vi satse mere et andet sted, vi har fordelt risiciene rundt om i klubben,« kommenterer Flemming Østergaard. Selvom selskabet har fordelt sine potentielle risici over et bredt spekter, udgør indtægten fra entréen ved hjemmekampene stadig en forholdsvis stor procentdel af indtjeningen. På trods af, at klubben eller selskabet kun i begrænset omfang inddrager disse poster i budgettet, vil det stadig være en post, der kan rykke en del ved det endelige resultat. »Antallet af tilskuere til FCK hjemmekampene har direkte indflydelse på indtægterne fra billetter, føde- og drikkevarer, men på længere sigt har det også betydning for, hvilke indtægter selskabet skal genere via samarbejdsaftaler med virksomheder, « uddyber Michael W. Hypholt . Tilskuerindtægterne har siden klubbens begyndelse haft en markant vækst, og til hver hjemmekamp er der i dag gennemsnitligt mellem 23.000 og 24.000 tilskuere. Selskabet forventer inden for den næste årrække at nå et gennemsnitligt tilskuerantal på 30.000. Netop tilskuereindtægterne kan få et pænt skub opad, hvis selskabets fodboldhold, FC København, formår at kvalificere sig til den forestående sæsons Champions league.

Fokus på fremtiden Hvilke planer og strategier Parken Sport & Entertainment i fremtiden vil hælde til er endnu uvist. Analytiker Michael W. Hypholt fra Danske Equities forventer, at Parken fortsætter den linje, de har haft siden børsnoteringen, og at de vil forsøge at sprede deres aktiviteter yderligere under hensyntagen til, at der løbende skal skabes værdi til aktionærerne. Selskabet med bestyrelsesformand Flemming Østergaard i spidsen ser mange muligheder for yderligere udbyggelse inden for underholdningsbranchen. »De tiltag, der bliver foretaget i huset vil der altid være en nøje vurdering af, naturligvis om vi kan købe til den rigtige pris, om vi kan videreudvikle virksomheden og sidst men ikke mindst de

4

fremadrettede synergieffekter, så vi på lang sigt kan udvikle koncernen som helhed,« kommenterer Flemming Østergaard. På nuværende tidspunkt er der ikke planer om opkøb af hverken sportsklubber eller andre virksomheder, men formand for bestyrelsen Flemming Østergaard er ikke bleg for at indrømme, at der stadig er en del planer på tegnebrættet. »Vi har altid sagt, at vi er nået halvvejs, men lad os nu se. Indtil videre er det hele lykkedes for os«. krc@berlingske.dk

Fakta : Parken Sport & Entertainment Forretningsområder:Parken Sport & Entertainment A/S blev stiftet i 1992 ved en fusion mellem de to københavnske fodboldklubber B 1903 og KB. Parken Sport & Entertainment havde i sæsonen 2002/03 i gennemsnit 128 ansatte. FC København har hjemmebane på Danmarks nationalstadion Parken , hvor der i alt er en kapacitet på 42.075 siddepladser. Bedste resultater i klubbens historier er to Danmarksmesterskaber, senest i sæsonen 2003/04. Selskabet overtog pr 1. juli 2002 alle håndboldaktiviteter i Frederiksberg Idrætsforening (FIF). Parken Sport & Entertainment har senest erhvervet 75 pct. af aktierne i badelandet Lalandia endvidere har Parken Sport & Entertainment opkøbt Rock Show samt 55pct. af aktierne i E-Billetter.

Ledelse: Adm. Direktør: Jørgen Glistrup Kommerciel Direktør: Dan Hammer Sportsdirektør: Niels-Christian Holmstrøm Bestyrelsesformand: Flemming Østergaard

Regnskaber: (mio. kr.) 2002/03 2001/02 2000/01 Indtægter 253,1 195,4 165,6 Resultat før skat 12,0 52,8 22,0 Årets resultat 9,9 35,8 16 Egenkapital 455,6 461,7 300,7

Berlingske Tidende | 19.10.2008 |

Fakta: Don Øs forpjuskede netværk

Den farligste - Steen Patrick Vela Blev kendt i 2005, da han pludselig trådte ud af intetheden som hovedaktionær i Parken . Flemming Østergaard fik i 2006 styr på ham ved at sætte sig i formandstolen i hans selskab SH Finans, hvor Don Ø via en aftale har hals- og håndsret over Velas Parken -aktier. Vela har tabt stort på investeringer i flere småbanker og er hårdt ramt af konkursen i Stones Invest. Morten Langer fra AktieUgebrevet mener, at Steen Vela kan blive tvunget af sine banker til at opsige aftalen og alligevel sælge ud. Det afviser Flemming Østergaard: »Der er kun én, der bestemmer over de aktier,

5

og det er mig. Banken kan ikke kræve aktierne solgt. Og hvorfor skulle de også det? Steen Larsen er jo solvent!«

Eksbokseren - Hans-Henrik Palm Palm solgte i foråret Parken -aktier for 38 mio. kr.; men det lykkedes Capinordic at holde hånden under aktiekursen. Palm ejer stadig 3,5 pct. af Parkens aktier, og et udsalg kan skabe ravage, hvis han bliver tvungent til at sælge ud på grund af sit store ejendomsengagement. Palm har pantsat dele af sine aktiver i Amagerbanken. Han indtrådte i Parkens bestyrelse, et år før han via et timandsselskab købte et af Parkens kontortårne for 135 mio. kr.

Storsponsoren - Lasse Lindblad Rigmandsbanken Capinordics direktør og storaktionær har ligesom flere af de øvrige i kredsen omkring banken tabt trecifrede millionbeløb på aktienedturen. Trods et flot halvårsresultat sår analytikere fortsat tvivl om kvaliteten af indtjeningen i banken. I februar, da Capinordic var 1,8 milliarder kr. værd på børsen, tegnede Lindblad et fem-årigt sponsorat for den kommende Capinordic Arena for »et stort millionbeløb« samt et to-årigt hovedsponsorat med FCK Håndbolds herrehold.

Den gamle støtte - Aldo Petersen Den tidligere guldflipper har en del af æren for skabelsen af Parken Sport & Entertainment . Han sad i Parkens bestyrelse frem til 2002, da han gik af hensyn til virksomheden, fordi han blev sigtet for medvirken til mandatsvig. Han blev senere frifundet. Aldo Petersen er medinvestor i Parkens nye syditalienske byggeprojekt i Syditalien.

Den pæne - Flemming Lindeløv Lindeløv kommer fra den etablerede del af dansk erhvervsliv med en fortid som koncernchef for bl.a. Carlsberg. Siden han trådte ind i Parkens bestyrelse, er hans tyngde i dansk erhvervsliv reduceret, efter at han har forladt formandstaburetten i Lundbeck og direktørstolen i Royal Scandinavia. Den italienske forbindelse - Per Villum Hansen Den tidligere direktør for den for længst krakkede Hafnia-koncern har udviklet og solgt sin egen ferieby, Vistamare i Syditalien. Han står sammen en med italiensk partner bag Advance Renewable Energy, som har solgt Parken en option på at købe 68 hektar jord til udvikling af en lignende ferieby i området.

Berlingske Tidende | 16.02.2009 |

Fakta: FAKTA Parken Sport & Entertainment købte i juni 2008 et nystiftet italiensk selskab med option på at købe den grund, hvorpå det planlagte sportscenter skal opføres. Grunden er på 68 hektar og ligger ved byen Montepaone i Calibrien i Syditalien. Projektet, der hører til grunden, indeholder planer om 684 lejligheder samt et moderne sports-og fritidscenter med topprofessionelle faciliteter. Betaling for købet af den syditalienske grund skete med Parken -aktier. Aktierne i det italienske selskab er købt af Paceco ApS., der er et datterselskab af Advanced Renewable Energy Ltd.

6

Det er meningen, at projektet skal trække fra selskabets erfaringer med salg af sommerhuse i Lalandia Billund og fitnesskæden fitness dk. Oprindeligt forventede Parken at gå i gang med salget af ferieboliger i foråret 2009, men har for nylig udtalt, at man kan blive nødt til at udskyde projektet. Den nemmeste måde at komme til Montepaone i Calabrien er ved at flyve til Napoli og derefter køre videre i bil. Sammenlagt tager sådan en tur cirka 10 timer. Til sammenligning tager det omkring 5 timer at flyve til Lanzarote, hvor der eksempelvis ligger sports-og familiecentret Club La Santa.

Berlingske Tidende | 25.03.2009 |

Fakta : PARKENS TO NYE INVESTORER

KPS Invest Ejes af Karl Peter Korsgaard Sørensen og tjente i 2007 over halvanden milliard kr. efter skat. Firmaet, der ligger i Løsning tæt ved Skanderborg har tjent millioner på at lave vinduer, men han solgte størstedelen af virksomheden i 2007 og ejer i dag Combi Vinduet, søstervirksomheden Arca, der forhandler boligudstyr, og investeringsselskabet VJS Invest, der har en række udlejningsejendomme.

Erik Skjærbæk ( billedet) Den fynske maskinmester solgte sidste sommer virksomheden Svendborg Brakes til kapitalfonden Doughty Hansen & Co. og scorede en gevinst på over 1,5 mia. kr. på salget af firmaet, som han ejede sammen med forretningspartneren Jan Struve.

7

PortrætBørsens Nyhedsmagasin | 30.10.2000 |

Don ØPortræt: Flemming Østergaard

Flemming Østergaard, direktør i FCK og for Parken i København, spinder net langt ud over sportens sfærer, her er både erhvervsliv og politikere repræsenteret.

Af Egon Balsby

Flemming Østergaard var ikke entydigt begejstret, da han af medierne blev døbt, Don Ø. Dets mafiøse indikation huede ham ikke. Men senere erkendte han, at folkeviddet også har sine pointer. Og Don indgår nu som første del af fodboldbossens e-mailadresse.

Det vil være forkert at hævde, at Østergaard ikke er tilfreds med den medieopmærksomhed, han med distinkte midler er i stand til at fremkalde.

Hans i virkeligheden lavmælte, men uomgængelige, analyser af manglen på management i professionel dansk fodbold, kan til gengæld få blodet til at springe hos konkurrerende klubledelser. Men bag Østergaards gentagne betragtninger, og medierne står meget gerne til rådighed, gemmer der sig et reelt ønske om samarbejde fra hans side. Hans koldblodige analyse er, at de andre fodboldklubbers succes er nødvendig for hans egen og FCK´s ditto. Der skal jo være hold at spille mod i Superligaen, og den højst problematiske realitet er, at FCK og Østergaard i øjeblikket er ene om at producere et reelt overskud blandt danske, børsnoterede fodboldklubber.

Det er til gengæld næsten lige så stort på plussiden, som det tab de resterende klubber genererer på minussiden.

Det er ikke nogen langtidsholdbar situation for dansk fodbold, der i al for høj grad, ifølge Østergaard, styres af følelser frem for sund forretningsmæssig sans. Østergaard har vist, at det er nødvendigt - og effektivt - at arbejde med synergieffekterne mellem fodbolden, dets faciliteter og andre beslægtede former for underholdning. Og sport. Og Østergaard afviser ikke, at der på sigt kan opstå  byens hold  inden for både håndbold og ishockey.

Politik

Når der kaldes til kamp i Parken , hvad enten det er landsholdet eller FCK der spiller, er det også tid at dyrke de politiske forbindelser. Selvom Flemming Østergaard ønsker at overvåge FCK i andægtig stilhed og dyb koncentration, findes der jo både en halvleg og et nachspiel efter enhver fodboldkamp.

Selvom overborgmester Jens Kramer Mikkelsen er B 93-fan, gæster han gladelig Parken og Østergaard, og unge fremadstræbende politikere som Lene Espersen og Brian Mikkelsen, spændende, nye konservative ansigter  deler gerne kulturpolitiske visioner med Østergaard.

8

Borgmester Søren Pind kender også sin besøgelsestid sammen med partifællen - og partiformanden - Anders Fogh Rasmussen, der også er bidt af stemningen på tribunerne. Borgmester Peter Martinussen og det radikale håb, Morten Helveg Petersen, er særligt velkomne, da de begge er glødende FCK-fans. Hvilket dog ikke er en ubetinget nødvendighed for at omgås Flemming Østergaard.

Vennerne

Selvom den højeste ekspertise ubetinget er til stede, er forretningssnak bandlyst, når Flemming Østergaard inviterer vennerne. Så står den på uforfalsket livsnydelse. God mad, vin og dybe samtaler om alt andet end penge. De sidste 15-20 år har familien Østergaard fejret nytårsaften med bl.a. direktør Jens Christian Lorentzen, Otto Mønsted, skibsreder Jess Søderberg, A.P. Møller, revisor Jens Koch-Nielsen, Revidata, samt Egmonts topchef, Jan Frøshaug, og deres hustruer.

Værtskabet går på skift, og et brud på traditionen er utænkelig. Til den nærmeste vennekreds hører også administrerende direktør Peter Højland, Transmedica, borgmester Erik Fabrin, Søllerød, og direktør Jens W. Werner.

Efter en alvorlig trafikulykke i 1986, der invaliderede Østergaard, insisterede han på at livet igen kunne blive normalt. Det lykkedes, og han fandt stor støtte hos fysioterapeut Jan Ove Myklebust, Skodsborg Vigør og Fysioterapi, og livlægen Knud Dyhring, der i dag begge hører til Østergaard-familiens nærmeste vennekreds.

De professionelle

Der træffes aldrig en afgørende disposition i Parken Sport & Entertainment uden at Flemming Østergaard har konsulteret direktør Jeppe Christiansen, Danske Bank. Storaktionæren i samme selskab, LD-direktøren Flemming Skov Jensen, der ejer 19 procent af aktierne, hvilket til Østergaards tilfredshed gør  det danske folk til medejere af virksomheden,  fremhæves som et fantastisk spændende og vidende menneske, som er god at gæste inden beslutningerne tages. Advokat Henrik Nørkær sørger for den juridiske stringens i det stadigt voksende selskab, der nu har omkring 150 heltidsansatte, og op imod 800 deltidsansatte, der gør sig gældende ved de store arrangementer. Vennen, administrerende direktør, Flemming Lindeløv, Carlsberg Bryggerierne, tages også med på råd, når langtidsstrategierne streges op, mens administrerende direktør, Preben Schack, Børsen, som Østergaard deler naboskab med i Frankrig, ligeledes er værdsat som venskabelig rådgiver.

Golfen er efterhånden den eneste sport, som den tidligere så sportsfanatiske Østergaard, får tid til. Dog ikke så ofte som ønsket, og en aftale med Preben Elkjær om at spille hver eneste onsdag i år 2000 er endnu ikke blevet effektueret en eneste gang. Men når Østergaard endelig rammer en bane, kan det være sammen med skuespillerne Anders Bircow og Anders Frandsen, sportsjournalisten Tommy Troelsen, den tidligere håndboldspiller, Hans Henrik Hattesen, samt ikke at forglemme skuespilleren Ole Ernst. Også for hyggens skyld.

Vennerne i fodboldens og sportens verden

FCK-bossen ærgrer sig noget over, at nogle landsholdsspillere ikke holder sig for gode til at rette en

9

efterrationaliseret kritik af deres afgåede træner, Bo Johansson. Denne hører med i Østergaards brede sportsnetværk, der også omfatter de to administrative ledere af henholdsvis DBU og Team Danmark, generalsekretær Jim Stjerne Hansen og direktør Preben Kragelund.

På klubniveau diskuteres dansk fodbolds problemer med direktør Orla Madsen, Silkeborg, og mindst en gang om ugen drøfter Østergaard fælles fodboldmæssige problemer med Farums borgmester, Peter Brixtofte, der efter Østergaards mening er ved at tage teten nord for København. Storsponsoren, administrerende direktør André Lublin, PFA, er  en fin og god ven , og blandt de direkte sparringspartnere, hvor åbenheden er total, findes Østergaards sportsdirektør, Niels-Christian Holmstrøm, og TV 2-fodboldkommentatoren, Flemming Toft. PSV-direktøren, Frank Arnesen er en naturlig samtalepartner omkring oprettelsen af en nordeur! op! æisk liga, der kan blive svaret på de problemer det giver, at alle børsnoterede danske fodboldklubber - fraset FCK - kører med drønende underskud. Den præcise viden om disse problemstillinger har Flemming Østergaard fra sin tid i Lyngby, som han i sin tid havde aktiemajoriteten i sammen med direktør Michael Kjær, Fredgaard, der også hører med i den sportslige inderkreds.

VL-gruppen

Flemming Østergaard har det sidste års tid været medlem af VL-gruppe 10.

For ham et forum for spændende meningsudvekslinger, og hans bestræbelser på at gøre København til et mere underholdende sted, deles af administrerende direktør Bjarne Eklund, Danmarks Turistråd, departementschef Erik Jacobsen, Kulturministeriet, med hvem Østergaard sagtens kan få forretninger, når Jacobsen tiltræder som økonomidirektør i Københavns Kommune. Den livfulde Erik D. Jensen, direktør i Egmont, har også altid et validt indspark i diskussionerne sammen med direktør Ivar Hermansen.

Familien

Selvom Flemming Østergaard er vant til at leve i mediernes søgelys, sætter han grænsen ved sit familieliv. Porten til ejendommen Kongshøj direkte til Øresund på Skodsborg Strandvej er lukket for offentligheden i almindelighed og journalister i særdeleshed.

På Østergaards private visitkort står der Inge og Flemming Østergaard, og det er et godt udtryk for det partnerskab - og ægteskab - der har bestået siden 1965. Og Østergaard er overordentlig kontant - og uden mindste tvivl - når han udnævner sine to sønner, Peter (33), og Nikolaj (29) til sine bedste venner overhovedet. Der er intet over og intet ved siden af familien for Flemming Østergaards vedkommende. Han nyder at kunne kompensere for det fravær hans tidligere karrieres 180 rejsedage om året betød, og det resulterer bl.a. i, at han en til to gange om ugen tager morgentørnen med de tre børnebørn, Nikoline (7), Christopher (5) og Signe (3), og kører de to ældste til Den Katolske Skole i Lyngby.

På de  normale  arbejdsdage står Østergaard klar på femtesals hjørnekontoret i Parken kl. 7.30, hvor sekretæren, Lene Visti, ligeledes dyrker den morgenduelige attitude, der udspringer af det forhold, at Flemming Østergaard kun har behov for 4-5 timer søvn i døgnet.

Til familieklanen hører også Østergaards mor, Doris, og søsteren Jytte.

10

Når familien har lyst, og det er ikke så sjældent, er der mulighed for en afstikker til det sydlige Frankrig, hvor familien har en ejendom i Carros nær Nice.

Blå bogB>

Flemming Østergaard

Født den 31. oktober 1943. Søn af Wedel og Doris A. Østergaard.

1961: Børsfuldmægtig, vekselerer i Fondsbørs- & Bankierfirmaet I. S. Monies.

1968: Ekspeditionschef, senere direktør i Jørgen S. Lien Industries.

1971: Etablerer FØMA Kontorsystemer, Flemming Østergaard Management.

1974: Konsulent, direktør og bestyrelsesformand i W. Runciman Ltd.

1986: Etablerer Kinnarps Kontorsystem, arbejdende bestyrelsesformand.

1994: Sælger Kinnarps Kontorsystem, men fortsætter som bestyrelsesformand for KK International indtil 1997.

1997-: Adm. direktør for F.C. København. 1998-: Bestyrelsesformand for Driftsselskabet Parken . Adm. direktør for Parken Sport & Entertainment .

Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin | 26.08.2002 |

Midtbanespiller til FCKPortræt: Jørgen Glistrup

Af Birthe Lauritsen

Han er drevet af forretningsudvikling - ikke af penge. Sådan lyder skudsmålet for Jørgen Glistrup - manden, som i oktober bliver administrerende direktør for Parken Sport & Entertainment (FC København) efter tre år som økonomidirektør hos Carlsberg.

Hangen til de klassiske erhvervsdyder skinner da også klart igennem i hans netværk. Ifølge ham selv tæller det ikke ret mange kendte mennesker - om end de også er der. For at forstå øllets væsen og dermed muligheden for produktudvikling og øget salg er det lige så gerne manden på gulvet, han bruger til sparring. Det er her - og i bøgerne - han henter viden om humlens forskelligheder. For at nævne et eksempel på Glistrups måde at dyrke tal på. Han betragter det som aldeles indlysende, at også en økonomiansvarlig sætter kunden og produktet i centrum. Pæne tal er følgevirkningen.

Med Carlsberg som hovedsponsor for FCK har han allerede haft mulighed for at sætte sig ind i tankegangen hos den professionelle spiller på Parkens grønsvær, som befinder sig langt fra Glistrups eget boldekvilibristiske niveau - hvis man skal tro eksperter. Fodbold dyrker han i Holte

11

Star Club - et sted, hvor modne mænd et par gange om ugen lever drømmen ud.

Her er han midtbanespiller - en placering, der harmonerer ganske godt med den position, han ynder i arbejdssammenhænge. Med muligheden for at lytte, tænke og konkludere.

Alligevel betragtes springet fra Carlsberg til Parken af de fleste som overraskende - måske mest fordi det ikke kan betegnes som den mest snorlige vej mod karrierens top.

Det understreger andre statements: At Jørgen Glistrup ikke er et karrieremenneske i traditionel forstand. Han er drevet af visioner og værdier. Der er næppe tvivl om, at han i snakken med fru Gitte har erklæret, at det kunne være sjovt at prøve kræfter med opgaverne i Parken .

For ham har det været det afgørende.

Og så passer det ham ganske godt, at han kan få lov til at spille mest på de indre linjer, mens FCK s hidtidige topchef, Flemming Østergaard, som ny bestyrelsesformand fortsat vil tage sig af det udadvendte.

Holte Star Club

Det er 26 år siden, Jørgen Glistrup begyndte at spille fodbold i Holte StarClub, som er blevet en fast del af hans netværk. I dag er han leder af veteranholdet - og det er han rigtig god til, siger klubbens formand, marketingchef Flemming Scheel , TV2 Reklame. De to arbejder tæt sammen.

Blandt de øvrige, han drøfter verdenssituationen med, er direktør Morten Jensen , Event Group, og sangeren Lille-Palle .

Sidstnævnte er æresmedlem og har skrevet klubsangen.

Omkring Carlsberg

Jobbet som økonomidirektør hos Carlsberg Danmark har automatisk givet Jørgen Glistrup en plads i ledelsesgruppen. Her sparrer han sammen med den administrerende direktør, svenskeren Lars Påhlson , salgsdirektør Claus Bo Jacobsen , marketingdirektør Ken Andersen , logistikdirektør Lars Kreiberg , personale- og informationsdirektør Staffan Bremander samt supply chain manager Jette W. Knudsen .

 Jørgen er god til både at skabe og formidle struktur og overblik. Han kan tale med kroppen, så alle forstår budskabet. Og så har han en høj arbejdsenergi,  siger Jette W. Knudsen, som dog mener, at han på det sidste område kan blive langt bedre til at sige fra, når læsset truer med at blive for højt.

 Det gælder også på medarbejdernes vegne,  tilføjer hun.

Arbejdet hos Carlsberg har desuden bidraget med en ekstra kontaktflade til udlandet. Med skelen til den nye fællesnordiske koncernledelse i Carlsberg Breweries har Glistrup ikke mindst tætte relationer til koncernens øvrige økonomidirektører.

12

Omkring Valcon

Jørgen Glistrup har bevaret én ekstern bestyrelsespost efter ansættelsen hos Carlsberg - nemlig i managementfirmaet Valcon.

 Her møder jeg en flok mennesker, der har fingeren på pulsen i dansk erhvervsliv. Mennesker, der kan tænke nye tanker og som derfor er gode at sparre med,  siger han.

Én af dem er Valcons administrerende direktør, Poul Skadhede , der kalder Glistrup  en visionær praktiker .

 Det er normalt to modsætninger. Men ikke hos Jørgen. Mange økonomichefer forstår ikke de grundlæggende detaljer. Han er mere forretningsmand end økonom. Der er fremdrift i ham - og han lytter til dem, der har vundet hans tillid,  siger Poul Skadhede.

Andre fra Valcon-kredsen er direktør Jan Bendix og professor, konsulent Knud Sant , hvis firma, Sant & Bendix, i sin tid løste opgaver for Glistrup på Danapak.

 Samarbejdet har siden udviklet sig. Han elsker dialog og inspiration, og vi har været i stand til at bidrage med viden inden for logistik og produktion,  siger Knud Sant, som tilføjer, at Glistrup er en mand, som ad hoc opbygger de netværk, han har brug for. Og som lader hjertet og lysten tale, når han træffer personlige valg. 

Omkring Parken

Det var Aldo Petersen , Eurotrust (tidligere Telepartner), der i sin tid introducerede Jørgen Glistrup til den professionelle del af fodboldverdenen. Glistrup kom i Telepartners bestyrelse, og da Telepartner var fodboldsponsor, kastede det også invitationer til fodboldkampe af sig.

På den måde kom Jørgen Glistrup i kontakt med manden bag FCK, Flemming Østergaard , hvis anderledes ledelsesstil i sig selv var en kilde til inspiration.

Forbindelsen blev holdt ved lige i mange år, også efter at Glistrup havde forladt Telepartners bestyrelse. Don Ø blev senere hyret til at videregive sit bud på management for en indbudt kreds af erhvervschefer med blandt andre Glistrup som deltager.

Her havde Don Ø mulighed for at se kronprinsen yderligere an. Det bestyrkede hans opfattelse af, at han i Jørgen Glistrup havde fundet en medspiller, som kan skabe yderligere vækst i den børsnoterede fodboldklub.

 Han er kreativ, abstrakt tænkende og kan strukturere. Han kan se trends og tendenser før andre. Han har en analytisk, finansiel viden, internationale forbindelser og evnen til at kunne rationalisere. Tilmed er han vellidt, fordi han også giver albuerum til andre,  lyder Flemming Østergaards beskrivelse af sin nye chef.

I Parken kommer han i den daglige ledelse til at danne makkerpar med sportsdirektør Niels-Christian Holmstrøm .

13

Det brede erhvervsliv

Det er ikke i de etablerede VL-netværk, man finder Jørgen Glistrup.

Hverken fordi det er fravalgt, eller fordi han ikke er blevet opfordret.

 Det passede bare ikke ind i hverdagen, da jeg fik opfordringen,  siger han.

Det er hovedsageligt spor fra tidligere virksomheder, der fører frem til Jørgen Glistrups lidet strukturerede netværk. Ikke mindst har han stadig tætte relationer til nuværende og tidligere chefer i Danapak, som han én gang om året mødes med i Tivoli.

 Her gør vi status for virksomheden i almindelighed og erhvervsliv og samfund i særdeleshed,  siger Danapaks nyudnævnte administrerende direktør, Peter Wammen , der betragter Glistrup som en god sparringspartner.

 Han er meget vidende - også om forhold uden for forretningslivet. Derfor er han god at sparre med på alle fronter,  tilføjer Danapak-chefen.

Det er også fra Danapak, at Glistrup kender Buscompagniets administrerende direktør, Ole Lenarth Nielsen , som han stadig ringer sammen med. Det samme gælder direktør Erik Borg .

 Vi ses under private former, hvor han er god til både at snakke og til at lytte,  siger Erik Borg.

Jørgen Glistrups evne til at tænke hurtigt har dog også en bagside.

 Det er ikke altid, at alle i organisationen kan nå at følge med. Derfor har han brug for en bagstopper, som kan holde ham i ave,  understreger Peter Wammen.

Den detalje er Don Ø helt med på.

Blå bog

Jørgen Glistrup

Jørgen Glistrup er født 1957 i Lyngby. Han er søn af politikeren Mogens Glistrup og hans hustru Lene. <li/>1976: Student fra Øregård Gymnasium. <li/>1979: HA. <li/>1982: Cand. merc. i revision fra Handelshøjskolen I København. <li/>1984-85: Videreuddannet i statistik, finansiering og intern management på MBA-niveau på universiteterne i New York og Wisconsin. <li/>1979-87: Handelsbanken. <li/>1987-92: Topdanmark. <li/>1992-99: Danapak - først som økonomidirektør og senere som koncerndirektør. <li/>1999: Strategikonsulent hos PricewaterhouseCoopers. <li/>1999-2002: Økonomidirektør hos Carlsberg Danmark. <li/>Fra oktober 2002: Adm. direktør for Parken Sport & Entertainment . <li/>I bestyrelsen for managementfirmaet Valcon samt en række virksomheder i Carlsberg-familien. <li/>Jørgen Glistrup er gift med bogholder Gitte Glistrup. Parret har en datter på ti år.

14

BT | 14.11.2002 |

Forfængelighedens bålPortræt: Flemming Østergaard

B.T.s sportschef Peter Brüchmann tegner her et portræt af manden, der igennem ti år har præget dansk fodbold i en grad, så han i dag indtager en position som pengefodboldens ukronede danske regent. Don King kunne man kalde ham. Eller bare "den geniale krukke"

Af Peter BrüchmannHvis der er et ord, man aldrig skal bruge om Flemming Østergaard, er det »pengemand.« Nu er det måske ikke, fordi manden fremstiller sig selv som en lalleglad idealist med verdens mest ædle motiver. Men ordet pengemand i en hvilken som helst artikel er som regel rigeligt til at få den 59-årige erhvervsmand i røret til de avisredaktioner, som han har så meget skidt at sige om og så stort et behov for at læse. Pengemand er nemlig et ord, der for Østergaard rimer på Lyngby og bringer mange dårlige minder. I to år midt i 90'erne forsøgte Østergaard at skabe en forretning i fodboldens Lyngby, inden han for seks år siden gjorde sin egentlige entre i FC København. En hyggelig parantes

Lyngby er i dag en hyggelig parentes i Danmarksserien og er mest berømt for et par danske mesterskaber og en kavalkade af landets mest berømte og berygtede fodboldledere. FC København er derimod det mest prangende lokomotiv i dansk fodbold og - uanset hvor meget man dissekerer transferindtægter og pengeregn fra landets nationalstadion Parken - en erhvervssucces uden sidestykke. Alligevel er det lille kapitel i Lyngby i stand til at antænde det forfængelighedens bål, der raser i den 59-årige mand, i langt højere grad end selv det værste postulat om FC København. Måske fordi Lyngby er det eneste kendte kapitel i Østergaards karriere, der ikke er entydigt anerkendt som en succes. Måske for Østergaard, men ikke for offentligheden, og derfor nager Lyngby. Anerkendelse er et nøgleord i beskrivelsen af den nylige bestyrelsesformand for Parken Sport & Entertainment (PSE) - selskabet bag blandt andet Parken og FC København.

Stort behov for anerkendelse

Så stort er behovet for anerkendelse, at affæren omkring Lyngby - som Østergaard ifølge sit eget regnestykke gjorde til en sund forretning og overlod mange værdier, da han og makkeren fra Fredgaard-kæden, Michael Kjær, drog fra Lyngby til Østerbro - kan være en af drivkræfterne bag at skrive bogen, Don Ø, der udkommer på Ekstra Bladets forlag i dag. Der er mange andre motiver. Mange andre regnestykker, der skal gøres op. Og mange regninger, der skal betales. Dem betaler Flemming Ammentorp Østergaard i en grad, så han igen lægger ved til det bål, der nævnes i overskriften på denne side. Forfængelighedens bål er Østergaards drivkraft. Uden den flamme ville en 59-årig mangemillionær næppe stadig excellere i arbejdsdage på 16-18 timer under mottoet: »flittig og ærlig« - eller slet og ret FÆ i forkortelsen af de samme ord. Så bålet er altså Østergaards ven. Men det er også hans værste fjende.

Gnisten til bålet

I dette portræt af fodboldregenten vil undertegnede tillade sig at dele mennesket Flemming Østergaard i to lige store dele: Den faglige side af mennesket på den ene halvdel, og den personlige på den anden. To meget, meget forskellige sider af samme menneske. Og dog to sider, der har det

15

med at ende i sammenblandet cocktail, når han fremstilles offentligt. De to halvdele vil komme meget forskelligt ud i et portræt, men de hører uløseligt sammen. Og kun med de to halvdele beskrevet enkeltvis får man et bare nogenlunde dækkende billede af mennesket og erhvervsmanden Østergaard. Naturligvis er et portræt i to bidder præget af forenklingens manglende nuancer, men det er her gnisten til bålet ligger og dermed det bedste bud på sandheden om den mest beundrede og en af de mest forkætrede ledere i den danske sportsverden. Undertegnede kan ikke påberåbe sig nogen endegyldig sandhed i et portræt. Men i en karriere på 13 år som journalist gennem fem forskellige medier er Flemming Østergaard den idrætspersonlighed, jeg har beskæftiget mig mest med. Ikke Michael Laudrup. Ikke Peter Schmeichel. Ikke Bjarne Riis. Ikke Anja Andersen. Ikke Morten Olsen. Nej, Flemming A. Østergaard. Eller Don Ø som manden ganske frivilligt har ladet sig titulere.

Dansk idræts dygtigste

Det er der kommet masser af interviews, masser af ordvekslinger og masser af konflikter ud af. Forholdet er bestemt ikke hjerteligt. Når man som undertegnede har et job, der indebærer en kritisk rolle til idrætsverdenen, vil man uvægerligt støde sig på en mand, der kun nødigt accepterer kritik. Det gør vi så engang imellem. Støder sammen. Og det vil vi helt givet også gøre efter disse ord. For Østergaard er nemlig en person, der trods sin trang til anerkendelse ikke hæfter sig ved netop anerkendelsen, men kun ved kritikken. Så lad os gå til anerkendelsen. Og til Østergaard: Du kan springe ned til næste afsnit, hvor det kritiske kommer. Flemming Østergaard er nemlig uden sidestykke den dygtigste forretningsmand, den danske idrætsverden har set. Jeg tør ikke sige nogensinde. Det er jeg - trods tæt på 40 - for ung til. I dag tales der om Parken som en malkeko for selskabet PSE og dermed FC København. Men Parken er blevet en pengemaskine i kraft af især Østergaards ledelse. Der blev også i forbindelse med den meget omdiskuterede licitation af Cirkusbygningen talt om, at PSE - der drev institutionen i en lille årrække - var blevet lidt for smarte. Faktum er, at Østergaard og hans nærmeste genoplivede Cirkusbygningen og bragte liv i centrum af København, da kommunen havde behov for det.

Recepten

Et tredje punkt handler om, at eventyret er grundlagt ved midler stillet til rådighed af aktionærerne. Men der er intet, der tyder på, at disse aktionærer fortryder deres investering. Som en medarbejder i et tidligere Østergaard-firma, Kinnarps, sagde i et portræt i Jyllands-Posten i 1998: »Når Flemming tager fat i noget, kan jeg ikke vente med at komme til at investere i det.« Det er også for enkelt blot at se på eventyret FCK/PSE som en række smarte kunstgreb af dygtige finansfolk. Hvis det var så enkelt, ville Brøndby Stadion i dag være proppet med lejemål, koncerter og store arrangementer. Succesen er grundlagt på en recept af meget, meget tålmodig, meget, meget målrettet og meget, meget kalkulerende og dygtig ledelse. Den faglige Flemming Østergaard er således berettiget til de fleste af de roser, der er blevet drysset ud over hans virke. Undertegnede tør godt gå så langt som at kalde manden genial, visionær og professionel til det yderste af hans faglige personlighed. Dermed også sagt, at Flemming Østergaard er berettiget til den rolle som forbillede og rejsende foredragsholder i ledelse, han nyder - ikke bare inden for sportens verden, men langt ud over den. Selvom Parken og FC København er en lille, men voldsomt eksponeret bolsjebutik i sammenligning med de største danske erhvervsvirksomheder, ville Østergaards meritter og profil altså have kapaciteten til de rigtigt tunge bestyrelsesposter i erhvervslivet. Selv ville han formentlig sige, at det ikke har interessen og at tilbuddene har været der. Men et faktum er, at persongalleriet omkring Østergaard kendetegnes af en spændvidde fra skibsreder Jess Søderberg, hvis barn Østergaard er

16

gudfader til, til Aldo Petersen, der er visionær, men også på flere fronter belastet af mistanker, anklager og finansielle undersøgelser.

Mudderslagsmål

Og så er der jo forfængelighedens bål. Den emotionelle Østergaard, der handler og taler i affekt og skader sig selv. Det er ofte det bål, der gør, at FCK-formanden ikke får den fulde anerkendelse, som hans faglige kompetence berettiger til. Som når manden har en af de visioner, der har gjort ham mere kendt og anerkendt for Københavns omdømme end selve overborgmesteren - og derefter kaster sig ud i mudderslagsmål med borgerrepræsentationens politikere med fare for at skyde sin egen vision ned. Det er her, kæden for den kølige erhvervsmand om ikke ryger af, så begynder at skurre. Følelserne tager overhånd, og så mister Østergaard kalkulen. Jeg tænker ikke på, at manden smider skjorten, når hans hold har slået Brøndby. Fint nok. Jeg tænker heller ikke på, at nogen vælger at udlægge Østergaards kamp med tårerne på et pressemøde om afskeden med træner Kent Karlsson som selviscenesættelse efter det, der reelt var en nådig fyring. Jeg tror på mandens følelser.

Uvidende presse

Problemet opstår, når den højt besungne troværdighed skal prøves. En ting er en løgn, når B.T. konfronterer Østergaard med, om det er korrekt, at han stopper som direktør for at blive bestyrelsesformand, hvorefter manden lyver. Det kan vi håndtere, selv om begrundelsen om børsetiske hensyn er tyndslidt. Vi kan endda bære det skringrende hykleri, når Østergaard taler om den skrækkelige, uvidende presse og dens manglende indsigt i de forretningsmæssige aspekter, mens han skånselsløst lyver den op i ansigtet, når oplysningerne er korrekte. Problemet er også, at kritik besvares med en værdighed som slet ikke står mål med visionerne, og det svækker den samlede troværdighed. Som når Christian Andersen i et tv-program nærmest bliver truet med offentliggørelse af den egentlige fyringsårsag i FCK. Som når politikere, fodboldledere og tidligere medarbejdes hænges ud. Og som når opposition behandles med trods.

Højt spil

Det virker til tider som et lille forsmået barn, der enten ikke får sin vilje eller har svært ved at acceptere hastigheden i opfyldelsen af denne. Det er her, Østergaard svækker sig selv. Kortspillere taler om at underspille, når man har trumferne. Østergaard spiller højt og har som livsmission at gøre op med det danske mindreværd. Det er hans styrke. Det er hans drive. Og han gør det som ingen anden. Men svagheden er, at han overspiller på en til tider umoden måde i det udadvendte arbejde. Østergaard har trumferne. I rigt mål. Men hvor han burde vise formatet ved at underspille, så vælger han at overspille. Og der går det galt. Dette er lige så meget et godt råd, som det er en kritik. Med et enkelt ord handler det om format. Mandens karriere er spækket med format. Se på Parken . Se på hele koncernen, som ingen ville røre ved, men som i dag er et mekka for alt fra topledere til udrangerede politikere, der vil have gode råd på deres valfart. Eller se på FCK Håndbold. Blot ved at ændre navnet FIF til FCK blev en vare, som ingen gad købe, pludselig til et sponsorat i en størrelse, som de fleste danske fodboldklubber kun kan drømme om. Den manøvre er en af de mest synlige eksempler på branding, forretningsverdenen længe har set. Men det menneskelige format kniber det ind imellem med. Manden viser også i sin bog - skrevet i samarbejde med den dygtige journalist, Lars Werge - flere sider. Igen den todelte Østergaard: Det skarpe visionære geni på den ene side. Den forfængelige krukke på den anden. Det kan være ganske

17

underholdende for aviserne, hvor Don Ø efterhånden er blevet et såkaldt salgsnavn på linje med Michael Laudrup og Anja Andersen. Men et eller sted er det synd for en mand, der bidrager med så meget i de ting, han beskæftiger sig med. Læs anmeldelsen af »Don Ø« i B.T. i morgen

Berlingske Tidende | 30.10.2003 |

60 år i morgen: Kaptajn Ø60 år i morgen: Flemming Østergaard

Tidligere handlede han med kontormøbler. Nu er Flemming Østergaards verden sport og show - og hans indflydelse kan næppe overvurderes.

Af Jesper Dahl Caruso, sportsredaktør»Kaptajnen fylder 60 år«, står der på min indbydelse til Flemming Østergaards fødselsdag. På forsiden af invitationen er fødselaren fotograferet i modlys på dækket af sin speedbåd i Øresund, hvor han skuer mod fjerne horisonter iført cowboybukser og Lacoste-sweatshirt. »Kaptajnen« er således et nyt kælenavn, der er klistret på den mand, som vi alle kender som enten Flemming Østergaard eller det mere mundrette og mafiøse »Don Ø«. Når han på sin fødselsdag i morgen slår dørene op for sine venner og forretningsforbindelser, vil et interessant opbud af personligheder i dansk underholdning, erhvervsliv, idrætsliv og politik stå i kø langt ned ad trapperne i Parken med blomster og vingaver nok til at fylde en fodboldbane. Vennerne fra direktionsgangene i Carlsberg og A.P. Møller vil mødes med en stribe ministre, borgmestre, redaktører, sangere og skuespillere. Kindkys og håndtryk vil blive delt rundhåndet ud. Det kunne være interessant at sammenligne dette opbud af kendisser og notabiliteter med den forsamling, der var mødt frem til Flemming Østergaards 50 års fødselsdag for ti år siden. Dengang hed han ikke Don Ø, men var ikke desto mindre en succesrig ejer og stifter af det økonomisk omfangsrige Kinnarps Kontormøbler A/S. Men der er sket et afgørende sceneskift i hans karriere siden da. Cirkusdirektøren Kinnarps blev solgt fra i 1994, og Flemming Østergaard har det seneste tiår kastet sin kærlighed og energi ind i toppen af dansk fodbold. Først i en periode som direktør i Lyngby Boldklub, men berømmelsen tog først for alvor fart, da han i 1997 satte sig til rette i sædet som adm. direktør i den kriseramte fusionsklub FC København. På seks år har Flemming Østergaard løftet FCK fra at være en fattig men ambitiøs fodboldklub til i dag at være en af verdens bedst ledede sports- og underholdningsimperier. En børsnotering og et succesfuldt opkøb af den danske nationalarena Parken, gav forretningen navneforandring til Parken Sport & Entertainment . PS&E huser i dag de danske mestre i fodbold, FCK, håndboldklubben FCK Håndbold, hvis herre- og damehold spiller i den bedste række, Rockshow, der arrangerer koncerter, billetbureauet E-Billetter samt en andel af TV-virksomheden Euro Media, der bl.a. står bag DK4. Desuden naturligvis Parken, som med sit skydetag er landets største indendørs og udendørs arena, der arrangerer landskampe i fodbold, Superligakampe, stadionkoncerter med Rolling Stones, Bruce Springsteen og Robbie Williams, tennisgalla med Venus Williams, Det Internationale Melodi Grand Prix med Rollo og King, speedway og meget andet inden for sport og underholdning. Hans største skuffelse er fortsat, at Københavns Kommune ikke har givet grønt lys for en multiarena med plads til 10-15.000 tilskuere ved siden af Parken.

18

Når Flemming Østergaard således har fået helt nye venner og forretningsforbindelser, skyldes det, at han i dag er Danmarks førende figur i underholdningsbranchen - en national cirkusdirektør. Erhvervsdirektøren Flemming Østergaard startede et helt andet sted. I fritiden var han en fornuftig fodboldspiller i Skovshoved og uddannede sig fra 1966-68 til fondsbørsvekselerer i IS Monies, mens resten af hans generation lyttede til Rolling Stones. Efter en treårig periode som salgschef i J.S. Lies Industrier stiftede han i 1971 sin egen virksomhed, Føma Kontorsystemer. Han blev adm. direktør i Tann Scandinavia fra 1975-78 og bestred siden i ti år formandsstolen i Tann Europe A/S, inden han helligede sig sit nye firma Kinnarps Kontormøbler. At der skulle komme en cirkusdirektør ud af den erhvervskarriere, stod ikke skrevet nogen steder. »Fodbold er magt. Der findes ikke den gren af underholdningsbranchen, der kan hamle op med interessen for fodbold. Jeg har siddet som chef i en milliardforretning i udlandet med næsten 10.000 ansatte, og der var ikke en eneste hjemme i Danmark, der vidste, hvem jeg var. I dag sidder jeg for bordenden i Parken Sport & Entertainment med 200 ansatte og en omsætning på et par hundrede millioner. Men jeg befinder mig hver gang på listen over landets mest indflydelsesrige erhvervsfolk«, sagde han i august til Berlingske Tidende. Familiefaderen Flemming Østergaard er et sammensat menneske, som er elsket af mange, frygtet af en del og hadet af få. Hans generøsitet over for inderkredsen af vennerne kender ingen grænser, mens hans temperament og passion for sit arbejdet kan spille ham et puds - især i forholdet til pressen. Til tider har Berlingske Tidende i hans optik verdens dårligste sportsredaktør - kun marginalt overgået i inkompetence af kollegerne fra B.T. og Jyllands-Posten. Til andre tider får man tilsendt en invitation til »Kaptajnens« 60 års fødselsdag. Den kan man så acceptere eller lade være. Når han hver morgen åbner sin Berlingske Tidende, læser han i rækkefølge: Sporten, Business og - som noget nyt - dødsannoncer. »Jeg kigger på årstallene og regner ud, hvor gamle folk er blevet. Jeg kan ikke lade være,« sagde han for nyligt til Jyllands-Posten. Når lysene slukkes i Parken, er Flemming Østergaard et privat menneske. Han elsker sin familie nærmest grænseløst og værner om den efter sydlandsk forbillede: Han forguder konen Inge. De har været gift med i 38 år, og hun er fem dage yngre end ham selv. Sammen har de sønnerne Peter og Nikolaj, hvor den førstnævnte er stærkt involveret i forretningen Parken Sport & Entertainment , samt de tre børnebørn, som er de eneste, der har ubegrænset adgang til farfarens hjerte og telefontid. Fritiden bliver brugt til at cykle, sejle på Øresund eller på golfbanen, hvor Kaptajn Ø har et skidt sving, men et lavt handikap. Ferier holdes i sommerhuset i Nice i Sydfrankrig.

Berlingske Tidende | 23.10.2005 |

Portræt: Mit fotoalbum: Udfordrere kunne møde mig ovre bag kirkenPortræt: Flemming Østergaard

Flemming Østergaard viser sit fotoalbum.

Af Simon Riedel 1947

19

Jeg er vokset op i Skovshoved, min far var overpostbud, men primært cykelrytter. Han fik meget stor frihed af sin postmester til træning og løb, hvis han bare engang imellem kunne blive fotograferet sammen med min far. Desuden fik min far lidt penge under bordet af Crescent og Monark cykler. Han blev danmarksmester i 1949 og var en af de bedste i 50erne, hvor han bl.a. deltog i OL. Han var en meget ærgerrig og flittig mand, der stod op kl. 4 om morgenen og cyklede fra Skovshoved til Helsingør og hjem igen, 80 km inden han bragte første ombæring af posten ud. Han gentog turen igen om eftermiddagen efter anden ombæring, og nogle gange nåede han tre gange. Jeg har også selv været cykelrytter og været med i 12 løb – jeg vandt ti af dem. Vi boede i Det Gule Palæ på Ordrup Jagtvej – et arbejdermiljø med et fantastisk sammenhold, men i den rige Gentofte Kommune også et sted, som mange så ned på. Som barn var jeg ude for, at en kammerat ikke måtte omgås mig for sin mor, fordi jeg boede der, og det gjorde et dybt indtryk på mig, og betyder, at jeg aldrig vil glemme, hvor jeg kommer fra. Vi havde journalister og fotografer rendende i tide og utide. Jeg kørte med min far, når han skulle til Roskilde til Stjerneløbet. Vi stod op kl. 3.30 om morgenen og cyklede hele vejen til Roskilde – han holdt en stang bag min sadel. Han var med i løbet og så kørte vi hjem igen. Der var ikke en weekend, hvor vi ikke var til cykelløb . 1953Jeg har en søster, Jytte, som i 1949 fik polio, så derfor gik meget af mine forældres tid jo med hende. Hun fik det under polioepidemien og blev hårdt ramt i venstre ben. Hun er handicappet i dag og har været gennem et utal af operationer. Selv om vi boede i det fine Gentofte, så holdt de andre børn sig ikke for gode til at drille Jytte. Enkelte kaldte hende for Halte-Jytte, og så jeg gav dem simpelthen nogle på ørerne. Jeg var ikke oppe at slås hver dag, men når nogle drillede eller på anden vis udfordrede mig, så var jeg klar til at mødes ovre bag kirken. Slagsmålene hørte skolen til. I Det Gule Palæ var der mange rødder, men ingen rørte hinanden. Selv om jeg af og til var i slagsmål, så opsøgte jeg dem ikke selv. Jeg var stærk, fordi jeg dyrkede meget sport. Fodbold, atletik, cykelløb, bordtennis, badminton – jeg hadede at tabe. Men nederlagene lærte mig på den anden side også at tackle modgang.

1963Mit klassebillede fra Skovshoved Skole det sidste år. En af de største æresbevisninger, jeg har fået, var da jeg gik ud af reaklassen på Skovshoved Skole. Jeg blev kåret som den mest populære elev og gode kammerat. Det kunne jeg takke mine forældre for, som var to utroligt flittige mennesker, der kom fra nogle kår, der gjorde, at de var vant til at arbejde. De lærte mig at værdsætte hver eneste krone, jeg tjente, og at jeg skulle bruge dem fornuftigt. De lærte mig også, at man skal behandle andre mennesker, som man selv ønsker at blive behandlet. Jeg så meget op til min far, som havde en høj standard vedrørende kammeratskab, men også var en vindertype og en gennemført god kammerat (Flemming Østergaard står bagest nr. to fra venstre).

1953Jeg var glad for at gå i skole. Var ikke den flittigste elev, men meget sports- interesseret. Jeg havde rimeligt let ved det og var altid god til eksamener. Allerede i en ung alder tjente jeg mine egne penge ved at gå med mælk og aviser. Mine forældre var ikke glade for, at jeg tog et avisbudjob, de foretrak, at jeg passede skolen. Jeg stod op kl. 5 om morgenen, inden jeg skulle i skole kl. 8 og gik min rute og tjente derved 25 kr. om ugen. Men jeg skulle aflevere 15 kr. derhjemme. Det syntes jeg var urimeligt, så jeg tog en ekstrarute, tjente 40 kr. og »glemte« at fortælle det til mine forældre, så jeg afleverede stadig 15 kr. hjemme. (Flemming Østergaard står bagest nr. to fra venstre).

1957

20

Da jeg blev konfirmeret lærte jeg, at det kunne svare sig at spare op. For mine forældre havde taget de 15 kr. jeg skulle give dem hver uge, fordi jeg gik med aviser, og lagt 15 kr. oveni og gav mig det i konfirmationsgave. På den måde lærte jeg, at man skulle være med til at betale til husholdningen og samtidig, at det kan betale sig at spare. Jeg er dybt taknemmelig over, at mine forældre lærte mig betydningen af penge og at det koster noget at leve.

1971Sammen med Knud Mathiesen startede jeg i 1971 FØMA Kontorsystemer – det stod for Flemming Østergaard og Mathiesen. Jeg skød hele min opsparing på 50.000 kr. i, og vi havde stor succes fra starten, fordi vi startede, netop da den elektroniske regnemaskine kom frem. Selv om sådan en maskine kostede 15.500 kr. dengang, gik de som varmt brød en søndag morgen. Senere – i mit job for W.E.G. Runciman Ltd. – rejste jeg 180-200 dage om året. Men der var ikke en dag, om jeg så var i Tokyo, Geneve, Alaska, Nørre Snede, Stockholm eller London, hvor jeg ikke løb mine ti kilometer. Eller spillede tennis. Hvis ikke jeg dyrkede motion, så kunne jeg ikke arbejde, for jeg sov maks fire-fem timer i døgnet. Selv om jeg rejste så mange dage, var jeg hjemme hver eneste fredag-lørdag-søndag. Hvis jeg havde møder i Tokyo, så tog jeg hjem og derover igen efter weekenden.

1986Den værste dag i mit liv var 1. maj 1986. Mens 50 gæster sad og ventede derhjemme for at fejre mine svigerforæl-dres guldbryllup, skulle jeg hente mad hos slagter Mogens Bøttner på Strandvejen i Hellerup. Jeg blev kørt ned af en bil i fodgængerfeltet. Bilen kom så hurtigt, at jeg knap nok så den. Jeg fik seks åbne benbrud og smadrede knæet. Blodet strømmede ud af benet, og jeg kæmpede for ikke at miste bevidstheden. Jeg kan stadig genkalde mig synet af mit ben, det så ud som om, det kun var huden, der holdt stumperne på plads. I ambulancen gled jeg væk, men på vej ind til operationsbordet vågnede jeg igen og hørte, at lægerne sagde, at der ikke var anden udvej end at amputere benet. Jeg skreg til læger og sygeplejersker, at de ikke måtte amputere, og at nogle amerikanske kirurger garanteret ville kunne klare operationen. Jeg var i det hele taget meget useriøs og fik bagefter dårlig samvittighed over min opførsel. Lægerne opererede mig i fem-seks timer. Da jeg vågnede, fik jeg at vide, at jeg måtte regne med at skulle sidde i kørestol og gå med krykker resten af livet, fordi mit ben ville blive stift. Men det accepterede jeg ikke, så jeg engagerede min egen fysioterapeut, og vi trænede hver eneste dag. Da vi kunne bøje mit knæ ganske få centimeter, jublede vi begge to, som om vi havde vundet en Tour de France sejr eller en landskamp. Da jeg kom op at stå igen, havde jeg et stort ønske om at spille en tenniskamp og blive klubmester igen. Jeg skulle bare lige bevise, at jeg kunne. Jeg fik en gyselig pokal. Siden har jeg ikke kunnet dyrke idræt.

1948Min mor var hjemmeløbende og passede os børn. Hun er i dag en frisk dame på 79 år, der svømmer i Øresund hver eneste dag, sommer og vinter. Min far døde desværre pludseligt i en alt for tidlig alder, lige da han blev 70. Min mor var meget ung, da hun fik mig, hun fyldte 17 år få uger efter min fødsel. Min far var 19, og de var nødt til at få et kongebrev for at få lov til at blive gift.

1975Til marts har min kone Inge og jeg været gift i 40 år. Vi har kendt hinanden i 48 år. Jeg ville gifte mig med hende igen, men jeg er ikke sikker på, at hun ville gifte sig med mig. Jeg må knibe mig i armen, for jeg har levet et liv, som jeg ikke ville gøre om under nogen omstændigheder. Jeg er så heldig, at jeg har to børn, Peter og Nikolaj, som er mine bedste kammerater, og som jeg taler med hver eneste dag, uanset, hvor jeg er henne i verden. Og jeg er lykkelig over at have tre børnebørn.

21

Begge mine børn er selvstændige direktører. Den ældste, Peter, er virksomhedsrådgiver og Nikolaj er inden for tøjbranchen. Flemming Østergaard (Don Ø). Født 1943, gift med Inge Østergaard. Har sønnerne Peter og Nikolaj og tre børnebørn Nikoline, Peter Christopher og Signe. Uddannet vekselerer og bankier. Fra 1975 bestyrelsesformand for Tann Scandinavia og fra 1978 for Tann-Europe. Fra 1987 ejer af Kinnarps Kontormøbler A/S. Fra 1994 bestyrelsesformand for Kinnarps Kontormøbler A/S og Kinnarps International. Fra 1997 adm. dir. i F.C. København A/S, i dag bestyrelsesformand for PARKEN Sport & Entertainment .

2001Jeg er utroligt glad for mine tre børnebørn, som jeg gerne bruger min søndag til at køre til ishockey, håndbold og basketball. Jeg kører dem også tit i skole.

Berlingske Tidende | 18.11.2005 |

Parkens ukendte milliardærPortræt: Steen Larsen

von Larsen: For første gang kaster Parkens nye storaktionær, Steen Larsen, lidt lys over sig selv og sit virke. Han er en flittig og målrettet mand, der lever et ganske almindeligt stille familieliv i et nordsjællandsk parcelhuskvarter. Kun en milliardformue gør ham til noget ganske særligt.

Af Sonny WichmannPortræt Parkens nye storaktionær, den 42-årige ejendomsinvestor Steen Larsen, var godt klar over, at han ikke i al ubemærkethed kunne købe over 20 pct. i det børsnoterede selskab med den store mediebevågenhed. Men lidt naivt forestiller han sig, at historien om hans store aktieinvestering ville være ebbet ud, når han kom hjem til Danmark efter tre ugers ferie. Det gjorde den som bekendt ikke. Og slet ikke fordi den hemmelighedsfulde humlebækker hidtil ikke har ønsket at fortælle om sig selv og sine bevæggrunde for at skyde et par hundrede millioner kroner i Parken -aktier. Steen Larsen har respekteret det meste af pressens skriverier. Men han fik nok, da Ekstra Bladet i en række artikler kædede ham sammen med Bandidos-fester og bordelvirksomhed i hans ejendomme. På utallige opfordringer fra Berlingske Business har den pressesky forretningsmand nu accepteret at kaste lidt lys over sig selv og sin virksomhed og fremføre sin version af virkeligheden for at mane alle misforståelser i jorden. Men han er konsekvent pressesky. Så Steen Larsens historie, der bringes her, bygger dels på et brev fra Steen Larsen til Berlingske Business, dels på et interview med Steen Larsens ven gennem mere end ti år, badmintonpartner og betroet medarbejder Per Nielsen.

Ekstra Bladet og Bandidos Begge afviser de Ekstra Bladets historier om fester med Bandidos og andre odiøse lejere. Bandidos-historien er et par år gammel, og den går ud på, at forpagteren af Hotel Las Vegas i Helsingør, som Steen Larsen ejer, på et tidspunkt lejede hele hotellet ud i en weekend til 3-400

22

Bandidos-rockere fra hele Europa. Et engagement som forpagteren havde clearet med politiet og kommunen. »Men Steen Larsen og hans firma SH Finans har intet haft med engagementet at gøre, og han har aldrig mødt Bandidos. Vi kan jo ikke vide, hvad vores lejere og forpagtere foretager sig,« siger Per Nielsen. Han erkender, at rockere og hashklubber i andre tilfælde har været lejere hos SH Finans via stråmænd. »Men så snart det er blevet opdaget, har vi opsagt lejemålene. Vi vil ikke være med til sådan noget. Og vi har et godt forhold til politiet,« siger Per Nielsen. Steen Larsens hårdnakkede ønske om et liv i ubemærkethed giver imidlertid anledning til alle mulige spekulationer om, hvem han er, hvordan han har skabt sin formue, og hvad han laver. Den økonomiske side af sagen kan ikke verificeres, eftersom Steen Larsen driver sin ejendomsvirksomhed som enkeltmandsfirma, som kun skal stå til regnskab for skattevæsenet. Personligt ejede virksomheder bliver imidlertid hårdt beskattet i forhold til aktie- og anpartsselskaber. Men det er åbenbart den pris, Steen Larsen har været villig til at betale for at undgå fokus på sin person og sin gøren og laden. »Han ønsker bare at drive sin virksomhed i fred og ro,« siger vennen.

Vil ikke genkendes Et fotografi af manden kan slet ikke komme på tale. Steen Larsen formåede sågar at undgå at blive fotograferet, da Ekstra Bladet for nylig stod vagt ved hans bolig, selv om fotografen var blot et par meter fra ham. »Han ønsker at kunne handle i Netto uden at blive genkendt,« siger Per Nielsen. Han fortæller, at Steen Larsen oprindeligt er bankuddannet. I 1985, da han var 23 år, besluttede han sig for at blive millionær. Og det kunne kun ske ved hårdt arbejde. Ved siden af jobbet i det daværende Fællesbanken, arbejdede Steen Larsen i al sin fritid med rengøringsjob, opvask og forskellige håndværkeropgaver. Og i løbet af 1985 havde han skrabet sin første kvarte million sammen. I slutningen af 1980erne og begyndelsen af 1990erne, hvor ejendomsmarkedet var i bund, begyndte Steen Larsen så småt at købe ejendomme hist og pist, som han satte i stand og udlejede. Ind imellem tog Steen Larsen en ejendomshandlereksamen på aftenskole, og i 1992 gik millionærdrømmen i opfyldelse. Forretningen var nu så omfattende, at han formaliserede tingene under firma-navnet SH Finans. I dag omfatter SH Finans ejendomme med over 1.000 lejemål lige fra kælderrum til flere tusinde kvadratmeter store erhvervslokaler. Og i år er målsætningen om at blive milliardær – ifølge Steen Larsen selv – gået i opfyldelse. »Når du har den første million, så har du muligheder,« lyder et af Steen Larsens valgsprog. Steen Larsens forcer er ifølge Per Nielsen en uhyggelig flid, en målrettethed og et overblik, der gør, at han personligt har styr på enhver detalje om de mange lejemål i SH Finans. Dertil kommer »næse« for en god forretning.

Kører i brugt bil og handler i Netto Men man skaber sig ikke en formue, hvis man også bruger pengene. Og man kan ikke beskylde Steen Larsen for at være ekstravagant. Han og hustruen, den irakisk fødte Lilian Saremi, bor i et ganske almindeligt parcelhuskvarter i Humlebæk – godt nok i et større hus af slagsen. Men der er ingen hushjælp, dagligvarerne bliver købt i Netto, og familiens biler – gerne af mærket Mercedes-Benz – købes brugt i Tyskland.

23

»De bor i en pæn villa og lever et ganske almindeligt stille og roligt familieliv. Man ser dem ikke i byens natteliv eller ser dem kaste om sig med penge,« siger Per Nielsen. »De har en begrænset vennekreds bestående af ganske almindelige mennesker med begge ben på jorden. Steen Larsen bryder sig ikke om højrøvede personer. Det vigtigste for Steen Larsen er, at han kan stole 120 procent på sine venner. Så har man til gengæld også en ven i nøden,« siger Per Nielsen af egen erfaring. »Han har et godt hjerte. Men han er ikke noget socialkontor. Der er en grænse«. Der bliver heller ikke ruttet med pengene i SH Finans, hvor Steen Larsen har styr på hver eneste krone. Selv om firmaet har gjort Steen Larsen til milliardær, er der ikke spenderet store summer på avancerede IT-løsninger. Indtil for et par år siden blev udlejningsvirksomheden drevet ved hjælp af telefoner, skrivemaskine, regnemaskine og Steen Larsens små håndskrevne sedler. Nu er Steen Larsen kommet i besiddelse af en PC – på privaten. Men kommunikationen med SH Finans på firmaadressen i Brøndby foregår pr. telefon og fax. Steen Larsen driver tilsyneladende sin forretning på gammeldags og konservativ facon. »Alt bliver betalt kontant og til tiden. Et håndtryk er lige så godt som en underskrift, og han holder, hvad han lover. Og han betragter det nærmest som en personlig fornærmelse, hvis nogen kræver en bankgaranti af ham,« siger Per Nielsen. At placere 200 millioner kroner som pensionsopsparing i en enkelt aktie som Parken Sport & Entertainment er åbenlyst ikke et råd, Steen Larsen har fået fra en pensionsrådgiver, der normalt ville anbefale en spredning af ens aktieinvesteringer. »Nej, det er heller ikke normalt. Han interesserer sig ikke for fodbold, men hans »næse« har fortalt ham, at FCK-aktierne vil stige. Selv om han nu ejer over 20 pct. af aktierne i Parken , ønsker han ikke at gøre sin indflydelse gældende, så længe Don Ø driver Parken fornuftigt,« siger Per Nielsen.

Berlingske Tidende | 24.11.2005 |

Parkens nye storinvestor: Kedelig – og alligevel ikkePortræt: Steen Larsen

Rigmand: For første gang siden købet af 20 procent af aktierne i Parken giver rigmanden Steen Larsen et interview. Han taler lige ud af posen. Han er både blød og hård, og han er stærkt fortørnet over, at hans navn er blevet sat i forbindelse med rockere.

Af Sonny WichmannDen excentriske og sky ejendomsmilliardær Steen Larsen fra Humlebæk løfter en lille flig af sløret og fortæller for første gang i et interview med Berlingske Business om sig selv og sin virksomhed, og hvordan han på en måned købte 20,2 procent af aktierne i det børsnoterede Parken Sport & Entertainment for cirka 200 millioner kroner. Siden han i slutningen af september meldte sig første gang som fem procents-aktionær i selskabet bag Parken og FCK, har spekulationerne raset om, hvem manden er, hvor pengene kommer fra, og ikke mindst hvordan det på en måned lykkedes at skrabe en femtedel af aktierne i Parken sammen, uden at sælgere af større portioner har måttet give sig til kende. »Jeg er snedig og taktisk. Jeg lagde ordrer på Parken -aktier i mange pengeinstitutter, og de har købt mange småposter til lave priser. Hver gang jeg havde fem procent, meldte jeg det så. Men jeg ville op over 20 procent, hvor man slipper for udbytteskat,« siger Steen Larsen. Det har han nu. Målet er nået, og nu har han ikke i sinde at købe flere Parken -aktier.

24

På spørgsmålet om, hvorfor han har sat så store penge i Parken , lyder svaret: »Jeg har investeret i Parken , fordi jeg synes, at »Don Ø« kører Parken suverænt godt.« Den 42-årige Steen Larsen kendte ikke sit i flere henseender modstykke – Parkens kendte bestyrelsesformand Flemming Østergaard – før han sad på den betydelige aktiepost, og hans kendskab til Parken baserede sig mest på en boksekamp med Brian Nielsen, nogle koncerter og landsholdskampe, som Steen Larsen har overværet på Danmarks Nationalstadion.

Rundhåndet julehilsen Steen Larsen har for nyligt oprettet selskabet SH Finans A/S med det ene formål at »holde« den store aktiepost i Parken . Ejendomsvirksomheden – der også hedder SH Finans – med over 1.000 lejemål, som angiveligt har gjort Steen Larsen til milliardær, køres som en helt privat virksomhed under den lempelige virksomhedsskatteordning. Den er der ingen offentlig indsigt i. Steen Larsen fortæller, at formuen er skabt gennem års hårdt arbejde med ejendomshandel og udlejning, og han fremhæver ikke mindst nødvendigheden af at have styr på alle detaljer i den omfattende virksomhed, der i øvrigt kun har fem på lønningslisten. Styr på tingene har han. På nuværende tidspunkt kan han se, at han for i år kommer til at betale 50 millioner kroner ekstra i skat, og den nette sum har han tænkt sig at overdrage til borgmesteren i Fredensborg-Humlebæk Kommune allerede i begyndelsen af næste måned. Men også andre kan vente julegaver fra Steen Larsen i år. Han har således tænkt sig at eftergive en række restanters huslejegæld med julehilsenen: »Halleluja. Start på en frisk«. Men det gælder kun dem, der ikke har snydt eller udnyttet ham. »Otte millioner kroner betyder ikke noget for os. Men for dem, der får eftergivet deres gæld, betyder det måske alt, og de vil aldrig nogensinde glemme os,« siger Steen Larsen. Han glemmer til gengæld heller ikke dem, som har prøvet at narre ham eller bagtalt ham. »Så er jeg benhård.« Steen Larsens kompagnon og SH Finans’ udlejningsdirektør, den 54-årige Henning Weise Pedersen, hører til dem, der har oplevet, at Steen Larsen kan være gavmild: »Jeg må tage hatten af for ham. Han forlanger selvfølgelig flittighed. Men har man først vundet hans tillid og respekt, og er man ærlig, så bider han sig fast som en terrier og støtter en,« siger Henning Weise Pedersen.

Bordeller er i orden Mens der tilsyneladende er totalt styr på økonomien i den private ejendomsvirksomhed SH Finans, så kniber det mere for Larsen og hans udlejningsdirektør at holde styr på alle lejerne i de mange lejemål. Steen Larsen og Henning Weise Pederser afviser på det kraftigste nogensinde at have haft med rockere at gøre. Men de benægter ikke, at der har været tilfælde, hvor rockere og hashklubber har lejet sig ind i deres lokaler. Men det er sket via stråmænd, pointerer de. »Vi udlejer ikke til rockere eller hashklubber, som Ekstra Bladet og Helsingør Dagblad har skrevet. Men vi er altid de sidste, der får det at vide, når de pludselig er inde. Så snart vi hører det fra politiet eller naboerne, der klager, så ryger de ud,« siger Steen Larsen. »Så sent som i sidste uge fik vi en henvendelse fra politiet om, at der opholdt sig 17 illegale polske arbejdere i nogle af vores kælderlokaler. De røg også ud med det samme.« Anderledes tolerant er Steen Larsen, når det drejer sig om massageklinikker og swingerklubber i hans ejendomme. »Bordeller rager os en skid, hvis politiet altså ellers også er ligeglade. Jeg synes ikke, at de gør nogen skade,« siger han.

25

Steen Larsen er gift med den irakiskfødte Lilian Saremi, og de lever en tilbagetrukket tilværelse i et ganske almindeligt villakvarter i Humlebæk. »Vi er meget kedelige – men alligevel ikke,« siger Steen Larsen .

Berlingske Tidende | 29.11.2006 |

Profilen: I skyggen af Don ØPortræt: Jørgen Glistrup

Parkens administrerende direktør, Jørgen Glistrup, står altid i skyggen af Don Ø. Men det er ham, der skal styre Parken gennem de ambitiøse vækstplaner, der skal gøre Parken til en dansk underholdningsgigant.

Af Sonny WichmannJørgen Glistrup - adm. direktør i Parken sport & Entertainment 49 år . Cand. merc. i revision fra Handelshøjskolen i 1982. Videreuddannet i statistik, finansiering og intern management på MBA-niveau på universiteterne i New York og Wisconsin. Tidl. ansat i Handelsbanken, Topdanmark og Danapak, hvor han endte som koncerndiretør. Fra 1999-2002 økonomidirektør i Carlsberg Danmark. Gift med Gitte . Har en teenagedatter. Foto: Jeanne Kornum Den 49-årige Jørgen Glistrup bestrider en af de mest usædvanlige topchefstillinger i dansk erhvervsliv. Officielt er han administrerende direktør for den børsnoterede underholdningskoncern Parken Sport & Entertainment . Men her er det den karismatiske bestyrelsesformand – personificeringen af Parken – Flemming Østergaard, der tegner butikken. Jørgen Glistrup deltager således som koncernchef i alle Parkens pressemøder. Men han holder sig pænt i baggrunden. Det er Don Ø, der fører ordet udadtil. Når han accepterer denne rollefordeling, som er ganske anderledes end i alle andre børsnoterede selskaber, er det måske, fordi han fra ungdomsårene blev vænnet til at stå i baggrunden af sin mere kendte far, Mogens Glistrup, der som Fremskridtspartiets stifter blev kendt af alle og enhver i 1970erne. I Parken Sport & Entertainment er arbejdsfordelingen den, at Don Ø trækker de store visionære linier, mens det er Jørgen Glistrup, der fører dem ud i livet og holder snor i økonomien. Det sidste er der især brug for nu, hvor Parken har søsat de største investeringsplaner i koncernens historie. Der skal dels bygges en ny D-tribune i Parken , dels et nyt facilitetshus, dels et nyt hoteltårn i Parken og så den nye Arena til 4.000 tilskuere, der hvor Østerbro Skøjtehal ligger i dag ved siden af Parken . Investeringer for mellem 530 og 630 millioner kroner på Østerbro alene. Oveni har Parken Sport & Entertainment købt sig ind i det kommende fritids- og forlystelsesmekka Lalandia i Billund ved siden af Legoland, som, når det engang står klart, har krævet investeringer i milliardklassen. Selvom skudsmålet for Jørgen Glistrup lyder, at han er drevet af forretningsudvikling og ikke af penge, så er det økonomien, der er hans stærke side. Og sådan en person har Parken Sport & Entertainment i høj grad brug for med de nuværende ekspansionsplaner, som nu kræver, at Parken sælger to af de tre kontortårne i Danmarks nationalstadion. Siden han trådte til i oktober 2002, har Parken udviklet sig til langt mere end et sportsselskab med Parken og fodboldklubben FCK som centrum.

26

I perioden har Parken købt aktiemajoriteten i e-billetter, det lollandske feriemekka Lalandia og Fittness.dk. Altsammen i bestræbelserne på ikke at ende som en usikker sportsinvestering for aktionærerne. Nok er Jørgen Glistrup begejstret for sport og selv amatørfodboldspiller – med tyk streg under amatør. Men han mener, at det er farlig business kun at satse på fodbold, hvilket man kan få dokumenteret ved at se på de fleste andre danske børsnoterede sportsklubber og deres usikre økonomiske fundament. Parken er således i dag en af de bedste fodboldaktier i Europa. Da Jørgen Glistrup trådte til som adm. direktør i 2002, havde Parken Sport & Entertainment en børsværdi på 6-700 mio. kr. I går var selskabet næsten 3,5 mia. kr. værd. Flemming Østergaard overraskede alt og alle, da han i 2002 trak sig som adm. direktør for Parken Sport & Entertainment og overlod pladsen til Jørgen Glistrup, som i de tre foregående år havde været økonomidirektør for Parkens hovedsponsor, Carlsberg Danmark. Men Don Ø handlede ikke overilet. For det første havde han i længere tid set Jørgen Glistrup an ved forskellige lejligheder. Og for det andet satte han sig selv i formandsstolen i hjørnekontoret i Parken og gjorde det klart fra starten, at koncernen nu var blevet så stor, at der skulle én til at tage sig af de store fremtidsvisioner – ham selv – og én til at tage sig af den interne drift og daglige ledelse. Jørgen Glistrup står således fortsat i skyggen af Don Ø – ligesom Parkens største aktionær, den nordsjællandske ejendomsmilliardær Steen Larsen, som har betroet magten over en tredjedel af Parken -aktierne til Østergaard. Men Jørgen Glistrup betegnes ikke bare som særdeles ferm, når det gælder tal. Regnemaskinens resultater giver Jørgen Glistrup kreative tanker, engagement og planer for fremtiden, og ofte i sådan en overflod, at han kan være vanskelig at styre af sine medarbejdere. Til gengæld er han også den, der har respekt for andres mening og lytter til fagfolk, hvad enten de er bryggeriarbejdere eller kontrollører i Parken . Og selvom han stiller krav til sine medarbejdere, tørrer han aldrig ansvaret af på andre end sig selv.

B.T. | 10.03.2007 |

Flemming ØstergaardPortræt: Flemming Østergaard

Af JACOB STAEHELINNetværksportræt. B.T. tegner hver uge et portræt af en aktuel sportspersonlighed og netværket omkring vedkommende.Flemming Østergaard har uden tvivl et af landets største netværk. Forgreningerne er enorme og tæller alt fra regeringsmedlemmer over erhversspidser til kulturens top. Men det er måske mere netværket, der gør brug af Flemming Østergaard, end Flemming Østergaard, der gør brug af netværket. Med andre ord er der flere indgående end udgående opkald på mobiltelefonen, som bliver taget næsten altid. Flemming Østergaard har ikke den store brug for de mange bekendtskaber, når det kommer til at udvikle forretningen og få virksomheden til at vokse. Derfor er der sagt farvel til en lang række bestyrelsesposter, så han i dag er nede på 17. VL-grupperne, der er virksomhedsledernes løse sammenslutninger, og Rotary-arbejdet er sløjfet. Afkastet kan ganske enkelt ikke stå mål med investeringen af tid, når manden i forvejen kender alle, der er værd at kende, lyder analysen.

27

Den helt klare førsteplads tilhører uden tvivl familien. Men det er mest en førsteplads i tankerne. For arbejdsdagene bliver lange, og rejserne er talrige, hvilket altid har været Østergaards stil. Fru Inge har erkendt, at det nok ikke bliver meget anderledes og er indstillet på, at hendes mand ikke er hjemme til ret mange aftensmåltider. Når der endelig er fritid, bliver den tit brugt med familien og gerne med sport i højsædet. Hvad enten det er børnebørnene, der selv spiller, eller det er en håndboldkamp i Frederiksberghallen, er Flemming Østergaard gerne til stede. Og selv om det ofte bliver i et semioffentligt rum, bliver det betragtet som afslapning.

BilerHar bla.a to BMWer, en Mercedes og en Porsche Cabriolet. Sportsvognen blev købt for få år tilbage udfra devisen »man lever kun én gang.« Er langt fra bil-fetichist, men vælger bil ud fra familiens råd og den frihed, hans gunstige økonomi giver. TøjStilen er konservativ elegant. Den lyseblå skjorte er gerne åbenstående under habitten, som ikke er stangtøj. »Han er forfængelig, men han følger sin alder. Det er ikke nødvendigvis prangende, men det er kvalitet,« lyder skudsmålet.

Bøger/musik/filmBøger: Har sjældent tid til at læse romaner, men følger nøje med i aviser og tidsskrifter. Musik: Det meste mainstream. Hører gerne Jokeren. Holder sig fra klassisk. Film: Går gerne til premierer med børn og børnebørn. Fru Inge bliver hjemme og undgår pressens nysgerrige blikke.

PengeMangler ikke noget. Huset i Skodsborg nord for København har udsigt over Øresund og en anslået værdi på omkring 25 mio. kr. Dertil kommer ejendomme i Sydfrankrig. Har gennem sin lange erhvervskarriere tjent gode penge og råder over en stor portefølje af værdipapirer.

FamilieHustruen INGE lever totalt anonymt i forhold til sin mand, men Flemming Østergaard sætter familien over alt andet. Sønnerne PETER og NIKOLAJ er begge inddraget i faderens forretninger, og sammen har de selskabet Flemming Østergaard Management A/S. »Han er ikke den sværeste chef at arbejde sammen med. Hvis man altså kan sine ting,« siger Peter Østergaard, der er far til børnebørnene NIKOLINE, PETER CHRISTOPHER og SIGNE, som sammen med Nikolajs datter REGITZE fylder meget i Flemming Østergaards bevidsthed.

VennerneFlemming Østergaard og hans hustru Inge ser en række venner tilbage fra ungdomstiden, hvor skibsreder JESS SØDERBERG og borgmester ERIK FABRIN hører til, men det er en lukket flok, der holder venskabet tæt. Uden om er en kreds af venskaber, der er udvidet markant i løbet af årene i alle retninger. Hertil hører blandt andre den indiske dyrlæge DR. SHAM, som Flemming Østergaard udveksler forretningserfaringer med, samt entertaineren THOMAS EJE, hvis show han så i Las Vegas sidste år. PETER BRIXTOFTE nævnes også som en ven.

RivalerneForholdet til PER BJERREGAARD er mere anstrengt i medierne end i virkeligheden, men begge er med til at holde liv i konflikten fra tid til anden. Flemming Østergaard har da heller ikke problemer

28

med at skælde ud i pressen, hvilket Københavns kulturborgmester MARTIN GEERTSEN, toppen i DBU, bl.a JIM STJERNE HANSEN og DHF, bl.a. generalsekretær HANS-CHRISTIAN JACOBSEN har fået at

RådgiverneSportsligt sætter Flemming Østergaard træner STÅLE SOLBAKKEN og CARSTEN V. JENSEN højt. Der bliver ikke sat spørgsmålstegn ved dispositionerne. Direktører i Parken Sport & Entertainment JØRGEN GLISTRUP og DAN HAMMER har også en høj stjerne hos Østergaard. »Han lytter på tre, Inge, Nikolaj og jeg,« siger sønnen PETER ØSTERGAARD. »Men det er ikke sikkert, vi er enige i det, han beslutter,« siger han

PolitikFlemming Østergaard sætter en ære i at pleje de politiske forbindelser med såvel regeringen som oppositionen. Han taler både med HELLE THORNING SCHMIDT og PERNILLE ROSENKRANTZ THEIL. Flere ministre, herunder BERTEL HAARDER og LARS LØKKE RASMUSSEN, kommer ofte til FCKs kampe, og Flemming Østergaard er ikke bange for at byde dem velkommen med et kram. Lokalpolitisk gør det samme sig gældende, og begge sider af salen bliver budt velkommen. SØREN PIND, RITT BJERREGAARD og JENS KRAMER MIKKELSEN har alle været til kaffe på kontoret.

Berlingske Tidende | 11.03.2007 |

Hvad skal idioten med et badeland?Portræt: Flemming Østergaard

For ti år siden kom Flemming Østergaard til fodboldklubben FC København, der befandt sig på randen af konkurs. Men han havde en vision og forsvarede den som en RENDYRKET DIKTATOR. I dag står han i spidsen for Parken Sport & Entertainment A/S, som ejer en succesrig fodbold- og håndboldklub, nationalstadionet Parken , sports- og aktivitetscentret Lalandia og landets største motionskæde, fitness.dk. Han er i dag kongen af dansk sport og underholdning - og han er først lige begyndt.

Af Jesper Dahl CarusoHen under midnat rejser Flemming Østergaard sig fra bordet og forlader Café A Porta. I det fjerne kan man høre lyden fra en af de helikoptere, som siden rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69 har cirklet over København. Han kigger over på Det Kongelige Teater, som ligger oplyst på den anden side af gaden, og nedad trappen til Metroen, hvor en renovationsarbejder er ved at spule marmortrappen ren. Han skutter sig i støvregnen i sit mørke jakkesæt og skrår over Lille Kongensgade, hvor hans chauffør har kørt den kulsorte direktionsvogn frem ved siden af Hviids Vinstue. Firehjulstrækkeren lægger fra land og sætter kursen mod villaen på Skodsborg Strandvej, hvor arbejdsdagen blev indledt ved køkkenbordet 18 timer tidligere. Flemming Østergaard har holdt flere end 20 møder denne mandag og afvist tre nye forretningsforslag. Om 11 timer sidder han i et fly sammen med Carlsbergs marketingdirektør Keld Strudal på vej mod Champions League-kampen mellem Liverpool og Barcelona. Hvis trafikken

29

ruller fra Kongens Nytorv til Skodsborg uden problemer, kan han om en times tid tage hul på døgnets fem timers søvn. Og drømme tilbage på en helt almindelig dag i Don Øs liv. Hvis den ellers har fulgt samme indtjeningskurve som de 3.650 foregående dage som FCK-boss, har han tjent præcis én mio. kroner til sine aktionærer. For to uger siden var han kassemester på direkte TV i det stort anlagte »Danmarks Indsamlingen«. Lørdag morgen sidder han i det populære radioprogram Mads & Monopolet sammen med blandt andre Majse Njor, Suzanne Bjerrehuus og Naser Khader og diskuterer, om svigermor skal med til fødslen og andre af hverdagens små og store dilemmaer. Og i starten af marts toppede han listen over danske mænds forbilleder - kun snævert overgået af kronprins Frederik og kongen af grønsværen, Michael Laudrup. For ti år siden stod det ikke skrevet nogen steder, at Flemming Østergaard skulle være Danmarks mægtigste mand inden for sport og underholdning og rollemodel for danske mænd. Han var måske nok en respekteret mand i dansk erhvervsliv som ejer af Kinnarps Kontormøbler og investor i superligaklubben Lyngby. Men uden for inderkredsen dansk fodbold var der ingen, der kendte Østergaard. Godt nok havde han indflydelsesrige venner, men mange af dem var fulgt med fra barndommen på Ordrup Jagtvej og omegn. Venner fra skolen og de talrige grene af idrætsverdenen han dagligt frekventerede - fodbold, tennis, badminton, atletik, mv. Men hans liv ændrede sig radikalt, da han i marts 1997 satte sig til rette bag sit enorme skrivebord i hjørnekontoret i Parken . »Det var et selskab på fallittens rand, som søgte nye investorer. Her kom et hold ind af investorer - blandt andet Aldo Petersen, Peter Norvig, Michael Kjær og undertegnede. Vi kiggede på forretningen og blev lidt overrasket over tingenes tilstand - både sportsligt og økonomisk. Jeg var utrolig skeptisk og havde egentlig fået nok af fodbold ude i Lyngby. Men vi sagde OK, og jeg gik ind i bestyrelsen,« fortæller Flemming Østergaard og bliver for Gud ved hvilken gang afbrudt af sin mobiltelefon, hvor nye møder arrangeres med korte mellemrum. Flemming Østergaard får som investor til opgave at udarbejde en organisations- og forretningsplan, som angiver de fremadrettede sportslige og økonomiske målsætninger for FC København. Det udmunder i en rapport og en vision, som er radikal i enhver forstand i forhold til dansk fodbold anno 1997, som er styret af Brøndby og en stribe amatøragtige foretagender. »Jeg blev bedt om at blive direktør, men takkede NEJ! Jeg har altid været selvstændig og kunne ikke forlige mig med tanken om at være ansat. Men jeg gjorde det på betingelse af, at der er én mand, der bestemmer - og det er mig. Jeg indførte kæft, trit og retning - ellers kunne de glemme alt om mig i direktørstolen.« Flemming Østergaard satte sig i spidsen for en forening med syv ansatte og et fodboldhold. Så der blev gjort store øjne, da han rullede sin vision ud med børsnotering, eget stadion og opkøb inden for sport, forlystelser og underholdning. Planen var kort fortalt at ekspandere, så firmaet ikke var afhængig af de sportslige resultater. »Før jeg kom, var det ikke usædvanligt, at salgschefen og regnskabschefen stod på sidelinjen og fulgte træningen. Det var jo en fodboldklub - på godt og ondt. Men der kom andre boller på suppen. Hvis du spørger bestyrelsesmedlemmer fra den gang, så var der ikke ret mange, der skulle sige pip, før de fik nogle øretæver. Peter Norvig og Aldo Petersen var min nærmeste samarbejdspartnere, for de accepterede, at jeg indførte et midlertidigt diktatur for at rydde op i et økonomisk og organisatorisk kaos.« Netop Flemming Østergaards direkte ledelsesstil og offentlige optræden deler vandene omkring hans person. »På mange virker han frembusende, arrogant og bedrevidende, mens han på andre virker befriende ærlig. Derfor er han et ikon for mange, men bliver straffet af andre,« fortæller TV 2s administrerende direktør, Per Mikael Jensen, som har arbejdet sammen med ham i snart ti år.

30

I årene op til Flemming Østergaards indtræden i klubben var FCK på sportslig rutsjetur mod afgrunden. Da klubben blev dannet fem år tidligere som en fusion af KB og B1903, åbnede man med at vinde det danske mesterskab, mens de kommende ærkerivaler fra Brøndby slikkede sårene oven på et mislykket bankeventyr. Men herfra gik det én vej for FCK - og det var nedad. Sølv året efter blev forvandlet til en 6. plads, en 7. plads og en 8. plads i Superligaen. Men værre stod det til på direktionsgangen, hvor den forrige direktør, Karsten Aabrink, havde huseret i godt et års tid. Den tidligere ejer af Aabrink Rengøring var kendt som en bramfri fætter, der var idérig og godt skåret for tungebåndet, men led af en eklatant mangel på organisatorisk pli. Aabrink var kendt som en mand, som enten lavede mundtlige aftaler eller skriblede millionkontrakter ned i hånden på bagsiden af en serviet. Han efterlod kort sagt et organisatorisk og regnskabsmæssigt kaos, hvor skeletter væltede ud af skabene, og de nye investorer frygtede at åbne skuffer og ringbind. »Derfor har mit mantra altid været, at sportslig succes ikke er lig med økonomisk succes. Hvorimod økonomisk succes måske kan danne grundlag for sportslig succes. Eller sagt på en anden måde: Ansæt organisationen og tjen nogle penge. Så kan du herefter ansætte fodboldspillere. Ikke omvendt,« siger Flemming Østergaard. FCKs nye diktator gik resolut til værks. Allerede det første år ville han pinedød have klubben registreret på Fondsbørsen. Dels skulle det give penge i den slunkne pengekasse, så der var økonomi til at vokse, dels skulle det stække moderklubberne KB og B1903s magt i selskabet, fordi de evig og altid var oppe at toppes. Selskabets bank advarede i stærke vendinger imod at børsintroducere en klub med så kaotisk en forhistorie. Men Flemming Østergaard trak på sin intuition og fortid som børsmægler. Han ville smede her og nu, hvor der var en vis fremgang at spore både på banen og i økonomien. Investorerne skulle købe på forventninger til fremtiden, og direktøren havde ikke tid til at vente på danske mesterskaber, som godt kunne ligge langt ude i fremtiden. Den 10. november 1997 fik Don Ø endelig dresseret selskabet og overtog den totale magt, da FCK kom på aktier, og kassebeholdningen på én gang voksede med 80 mio. kroner. »Så sagde alle, at nu gik vi sikkert ud og brugte alle millionerne på at købe nye spillere - for det gør de fleste klubber jo. Men der var jeg ishamrende kold og sagde, at vi skal have et godt fodboldhold, men først når vi har råd til det.« Grundlaget var skabt for det, der i dag knap ti år senere fremstår som et af de største danske erhvervseventyr i moderne tid. I dag er FC København - eller Parken Sport & Entertainment , som moderselskabet senere er døbt - ikke 80 millioner, men 3,7 milliarder kr. værd. Flemming Østergaards første rigtig store investering faldt godt et halvt år senere. Købet af Parken står i dag som hans største forretningsmæssige bedrift. Stadionet på Østerbro var ejet af selskabet Gefion, som var en afviklingsforretning efter det krakkede forsikringsselskab Baltica. Men Gefion ønskede at afsætte nationalarenaen til Dansk Boldspil-Union. »Jeg havde ikke som mål i sig selv at købe Parken , men jeg ville have bedre betingelser. Vi kunne ikke leve med at leje os ind på et stadion uden at have indtægter på food and beverage. Det var min klare målsætning, og det var det, jeg fortalte Gefion, som ejede Parken . Ikke som en trussel, men som en realitet - lad os købe Parken eller find en anden klub, der kan spille herinde. Hvis vi ikke havde købt Parken , så havde vi bygget et stadion et andet sted,« siger Flemming Østergaard, der røg ud i langvarige forhandlinger, som fandt sin afslutning der, hvor så mange af hans forretninger er indgået: På golfbanen. I foråret 1998 mødtes Flemming Østergaard til en dyst med Gefions bestyrelsesformand Jens Erik Karlskov Jensen på hjemmebanen Simon's Golf Club. Stemningen var jovial imellem dem, men de var begge enige om, at godt ti mio. kroner skilte dem fra en aftale - Gefion ville have 150, men det

31

ville FCK ikke betale. Inden det afgørende putt på hul 16 førte Karlskov Jensen matchen, da Don Ø gav ham et tilbud, som var svært at afslå: »Lad os spille om de sidste ti millioner!« Historien har ingen af dem siden hen ønsket at dvæle ved. Men fakta er - ifølge en af de implicerede - at Jens Erik Karlskov Jensens hænder rystede som et espeløv, og han tabte de sidste tre huller. Kort efter købte FCK Parken for 138,5 mio. kroner. »Jeg spillede ikke golf om ti millioner, for jeg havde sat den pris, jeg ville købe for. Men det var da rigtigt, at jeg fik Parken ti millioner billigere, end jeg havde regnet med ? ha-ha-ha,« og så fylder Don Øs kridhvide tandsæt ellers hele bagvæggen på Restaurant A Porta. Med købet af Parken og forpagtningen af Cirkusbygningen som fulgte med, er det gået stærkt med forretningen i kontortårnet på Øster Allé 50. FC København var nu ikke længere en fodboldklub, men en bred spiller i underholdningsindustrien. Det var også i de dage, at den administrerende direktør skulle have sig et nyt kælenavn. Som dreng havde han altid heddet Øster, fordi han delte fornavn med drengehelten i de populære Flemming-bøger. Alene i klassen på Skovshoved Skole var der fem, der hed Flemming. Men blandt FCKs fans blev han aldrig omtalt som andet end Don Ø. Og det var han ærlig talt lidt knotten over, da det lugtede for meget af indpakkede fisk i avispapir og italiensk mafia. Men så tog han et vigtigt strategisk træk. »Jeg besluttede mig i stedet til at se positivt på navnet og markedsføre de to brands - Don Ø og FCK - side om side.« Beslutningen kædede Don Ø og FC København uløseligt sammen. Fra den ene dag til den anden var han en offentlig person, som adskilte sig fundamentalt fra den private Flemming Østergaard. »Det er to forskellige personer. Jeg sammenligner ham med Peter Schmeichel, som var meget forskellig på og uden for banen,« fortæller Flemming Lindeløv, som lærte Don Ø at kende, da han som administrerende direktør for Carlsberg indgik et hovedsponsorat, som i dag er det længst kørende i dansk underholdning. Han illustrerer med et eksempel: »Da min søn blev konfirmeret, kom Don Ø forbi med en hvid FCK-trøje med Brian Laudrups autograf. Han vidste, at det var min søns store idol. Og det står i skærende kontrast til ham som forretningsmand, hvor han er en benhård forhandler.« Flemming Østergaard har i dag svært ved at rangordne sine forretningsmæssige succeser. Købet af Parken og den efterfølgende overdækning op til Det Internationale Melodi Grand Prix i 2001 står på listen. FCK råder dermed over den største opvarmede arena i Nordeuropa og kan huse stadionkoncerter med Rolling Stones, Robbie Williams, Bruce Springsteen og U2. Sideordnet står købet af Lalandia og motionskæden fitness.dk. »Købet af Lalandia var genialt. Det var kun Don Ø, der kunne se meningen med det køb. Men efterfølgende kan vi alle jo se, at det passer perfekt ind i Parkens profil,« siger Flemming Lindeløv. »Jamen, sådan er det altid, når jeg investerer. Da jeg købte Parken , rystede folk på hovedet. Da jeg købte Lalandia, sagde de: »Hvad skal idioten med et badeland?«. Men for mig var det ikke noget badeland. Det er et fritids- og aktivitetscenter med et kæmpe bassin. For det er også tennisbaner, ni-hullers golfbane, bowling og gode restauranter. For mig var det genialt,« siger Flemming Østergaard med glød i øjnene og fortællelyst som et barn. TV 2-boss Per Mikael Jensen forklarer Østergaards forretningssucces med, at han har en intuitiv forståelse for, hvad folk gerne vil have: »Typisk vil forretningsfolk ikke være målgruppen for Lalandia, og så er de blinde for at se mulighederne. Men Flemming Østergaard har en stærk fornemmelse for målgruppen - for alle målgrupper.« Don Ø tror nu alligevel, at konglomeratet Parken Sport & Entertainment har nogle af sine vigtigste indtægtskilder liggende ude i den nære fremtid. For Don Ø rangerer det endnu ikke færdigbyggede Lalandia Billund ved siden af Legoland som det mest lovende projekt, han nogensinde har kastet sig ud i. »Et billiard-projekt« som han kalder det.

32

Området bliver større end det oprindelige Lalandia på Lolland, mens der skal sælges 1.500 sommerhuse i tilknytning til forlystelsescentret - heraf åbner første etape med salg af 500 sommerhuse omkring påske. På grønsværen er det også blevet nye tider, selvom starten af Don Ø-æraen svingede fra det storladne til det grotesk pinlige. Da han imod alle odds overtalte Brian Laudrup til at sætte sin underskrift på en kontrakt til 13 mio. kroner med klubben, indvarslede det nye tider på fodbold-banen. Det kan godt være, at dansk fodbold i dag kan tiltrække navne som Jesper Grønkjær, Tobias Linderoth og Ailton. Men at signe Brian Laudrup fra Chelsea i 1998 på toppen af hans karriere var ganske enkelt sensationelt. I samme ombæring hentede klubben Christian »Jeg er Danmarks bedste fodboldstræner« Andersen til de hellige haller på Østerbro. Men allerede i løbet af foråret 1999 lå hele dette dobbelte projekt mildest talt i ruiner. Og det var tæt på, at Don Ø havde trukket stikket ud den sommer. »For første gang mistede jeg overblikket i den sportslige sektor og var tæt på at få stress. Det var med ansættelsen af Christian Andersen. Jeg gjorde ikke mit hjemmearbejde. Det var ikke hans, men min skyld - det vil jeg gerne understrege. Hvad der senere skete: Fuck det!« Men hvis vi skal dvæle lidt ved detaljerne, så nåede Christian Andersen blot en enkelt kamp i klubben, da FCK i Brian Laudrups debut tabte 3-2 til Brøndby. På det tidspunkt sejlede den sportslige sektor i en sådan grad, at man skulle tro, FC København var gået ind i teaterlivet. Don Ø kom siden hen med så grove beskyldninger mod sin tidligere træner på TV, at det kostede ham en foreløbig dom i landsretten for ærekrænkelse. Brian Laudrup faldt heller ikke til i klubben. Han følte sig forfulgt af tilskuerne og pressen og havde et anstrengt forhold til Don Ø. Derfor udnyttede han en klausul, han angiveligt havde i sin kontrakt, og forlod klubben efter blot 12 kampe, Den sportslige sektor lå i ruiner. FCK var i 1999 og 2000 tilbage på de velkendte 7. og 8. pladser i Superligaen, mens spillet på banen var stift og uinspirerende. »Jeg var for første gang i mit liv ved at kaste håndklædet i ringen den sommer. Jeg blev beskyldt for de mest groteske ting og tænkte: Er det her virkelig værd at fortsætte med,« fortæller FCK-bossen i dag. En sommerdag i 2001 vendte det hele på en tallerken, da sydafrikaneren Sibusiso Zuma brysttæmmede en lang bold og saksesparkede hen over hovedet på sig selv og en paralyseret Mogens Krogh i Brøndbys mål. Det er ikke blot det bedste mål, der scoret i Superligaen, det indvarslede også de nye sportslige tider for FC København. Guldmedaljerne kunne hænges om halsen på spillerne fra Byens Hold, og siden har den stået på jævn optur med yderligere tre gange guld og to gange sølv i Superligaen, to gange guld i Royal League, kvalifikation til Champions League og sejre over Celtic og Manchester United i Parken . »Nu har vi også fundet modellen til sportslig succes. Find nogle gode landsholdsspillere fra de nordiske lande og suppler med enkelte andre, så har man grundlaget for et hold i balance. Selvfølgelig vil vi kikse i kampen om det danske mesterskab - to gange i løbet af ti år - men det er vi forberedte på,« siger Flemming Østergaard, som har overført modellen til herrehåndbold, hvor FCK for første gang nogensinde ligger til guld i ligaen. Og netop håndbold har været på dagsordenen henover vinteren, hvor Flemming Østergaard har diskuteret en kommende multihal på plads med de centrale borgmestre på Københavns Rådhus. Netop en hal med plads til 4.000 tilskuere til sportsarrangementer og 8.000 til koncerter kompletterer Don Øs sportslige vision på Østerbro og bliver ifølge Berlingske Tidendes oplysninger offentliggjort på et pressemøde i løbet af næste uge. Han har opgivet ishockey som et forretningsområde, fordi klubberne intet tjener og alle pengene går til udenlandske stjernespillere. Men håndbold skal fremover være tilbuddet til sportsfanatikere i vintermånederne.

33

»Du kan se synergier hele vejen rundt om sport, kultur, underholdning og fitness - og så er vi ikke en gang gået i gang med at udnytte synergierne endnu,« siger Flemming Østergaard og hiver sit interne Café A Porta-betalingskort op og betaler sin bøf, et glas øl og en stribe Pepsi Max, der er kørt indenbords i løbet af en sen aften i byen København. Flemming Østergaard sidder i dag klar til FCKs superligapremiere i Esbjerg, ligesom han sidder klar til stort set alle de sportsbegivenheder, hvor hans klub er i konkurrence. Uanset om det er i Danmark, Sverige eller Italien. »Han burde passe bedre på sig selv og tage flere hvilepauser,« siger Flemming Lindeløv, som i dag er rykket ind i venskabskredsen omkring Don Ø. »Så længe jeg er sund og rask og morer mig med det, jeg laver, så skal jeg ikke holde op. Om det varer et år, ti år eller femten år, det ved jeg af gode grunde ikke. Men uanset om jeg stoppede i morgen, så afleverer jeg en organisation, som kan køre uhindret videre. Alle er klar over, at når den gamle dør, så kommer der en lille reaktion. Men nøglemedarbejderne ved præcis, hvordan virksomheden skal køres videre,« siger Don Ø på vej ind i sit 64. år, mens han ringer til privatchaufføren. I løbet af tre timers samtale har han over telefonen lagt yderligere et par møder ind næste morgen ved køkkenbordet, inden han skal i lufthavnen. Det er der, han starter hver morgen med morgenaviserne klokken fem.

Blå bog Flemming Ammentorp Østergaard alias Don Ø 63 år Gift med Inge, som han har sønnerne Peter og Nikolaj med. Bor på Skodsborg Strandvej nord for København. Formand for bestyrelsen i Parken Sport & Entertainment – selskabet bag FCK.

PrivatFamilien – især de to sønner Peter og Nikolaj, som han taler med hver eneste dag (»om det så kun er 20 sekunder i telefonen«). Jess Søderberg – skibsreder, adm. direktør i A.P. Møller - Mærsk. Jens Christian Lorenzen – direktør i Otto Mønsted A/S. Erik Fabrin – borgmester i Rudersdal Kommune. Lars Liebst – adm. direktør for Tivoli. Jan Ove Myklebust – fysioterapeut i Skodsborg. Reddede Østergaards førlighed efter en påkørsel i 1986, hvor Don Ø smadrede knæet og fik 6-dobbelt benbrud. Per Mikael Jensen – relativt ny i venskabskredsen. Adm. direktør for TV 2 og kendt for at have et netværk på størrelse med Østergaards og en lige så lang arbejdsdag.

PolitiskRegeringen (har stort set relationer til samtlige ministre) – specielt Claus Hjort Frederiksen (»en fremragende diskussionspartner«). Anders Fogh Rasmussen (»dybt professionel«). Helge Sander, Brian Mikkelsen, Lene Espersen og Bertel Haarder (lokalpatriot og FCK-fan, som også kommer til de »kedelige« fodboldkampe). Desuden Helle Thorning-Schmidt (»dygtig og professionel«) og Ritt Bjerregaard (»man ved, hvor man har hende, og hun løber ikke fra sit ord – meget professionel i forhold til sin placering på Københavns Rådhus«). Desuden Søren Pind (FCK-fan) og tidligere overborgmester Jens Kramer Mikkelsen.

Professionelt

34

Jørgen Glistrup og Dan Hammer, som udgør direktionen i Parken . Glistrup (adm. direktør siden 2002) hentet i Carlsberg og Hammer (kommerciel direktør siden 2001) er Østergaards nærmeste fortrolige. Sekretæren Lene Visti – har været med i alle årene i FCK og styrer hans kalender med hård, men kærlig hånd. Michael Kjær – adm. direktør i F Group. Kom til FCK fra Lyngby sammen med Flemming Østergaard i 1997. Jeppe Christiansen – direktør i LD. Var manden, der fik LD til at investere i Parken . Den investering er en milliard værd i dag. Hans Henrik Palm – giftede sig ind i Parken , da han kom med fitness.dk. Har imponeret Flemming Østergaard. Peter Norvig – tæt allieret i alle årene i FCK, forlod frivilligt formandsposten i bestyrelsen i 2002 til fordel for Don Ø. Flemming Lindeløv – optræder som medlem eller formand i et utal af bestyrelser – herunder H. Lundbeck, Royal Copenhagen og Parken . Indgik som adm. direktør i Carlsberg den første hovedsponsoraftale med Parken .

SportsligtCarsten V. Jensen (sportschef), spillerne Tobias Linderoth, Jesper Grønkjær, Michael Gravgaard og Jesper Christiansen. Kent Karlsson – to gange cheftræner i FCK, som begge gange har måttet stoppe pga. sygdom i nærmeste familie. Han nærmest tilbeder Don Ø’s menneskelige egenskaber. Ståle Solbakken – cheftræner. Østergaard har et faderligt forhold til sin tidligere spiller, som måtte opgive karrieren efter et hjertestop under FCKs træning for seks år siden, hvor han var klinisk død i adskillige minutter.

Personer, der næppe får julekortPer Bjerregaard – adm. direktør i Brøndby, som Don Ø finder falsk og ulidelig. Christian Andersen – tidligere cheftræner i FCK i én kamp. Don Ø er dømt for injurier mod ham i landsretten (»ansættelsen af ham er min værste fejltagelse i mine ti år i FCK«). Brian Laudrup – sprang fra kontrakt i FCK i sommeren 1999 og kastede Don Ø ud i sit livs krise (»vi giver hinanden hånden, når vi mødes i dag, men heller ikke mere«). Roy Hodgson – mestertræner for FCK i 2001, men sprang uforståeligt fra sin kontrakt for at blive træner i Udinese – nu træner i Viking Stavanger i Norge. Karsten Aabrink – forgænger som FCK-boss – i dag spilleragent for bl.a. Niclas Jensen. Hans Bjerg-Pedersen – gjorde livet surt for Østergaard i Lyngby Boldklub, hvor »Bjerget« var amatørformand.

Århus Stiftstidende | 12.03.2007 |

Hvad skal idioten med et badeland?Portræt: Flemming Østergaard

For ti år siden kom Flemming Østergaard til FC København, der befandt sig på randen af konkurs. Men han havde en vision og forsvarede den som en RENDYRKET DIKTATOR. I dag står han i spidsen for Parken Sport & Entertainment A/S, som ejer en succesrig fodbold- og håndboldklub, nationalstadionet Parken , sports- og aktivitetscentret Lalandia og landets

35

største motionskæde fitness.dk. Han er i dag kongen af dansk sport og underholdning - og han er først lige begyndt.

Af Jesper Dahl Caruso berlingske tidendeHen under midnat rejser Flemming Østergaard sig fra bordet og forlader Café A Porta. I det fjerne kan man høre lyden fra en af de helikoptere, som siden rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69 har cirklet over København. Han kigger over på Det Kongelige Teater, som ligger oplyst på den anden side af gaden, og nedad trappen til Metroen, hvor en renovationsarbejder er ved at spule marmortrappen ren. Han skutter sig i støvregnen i sit mørke jakkesæt og skrår over Lille Kongensgade, hvor hans chauffør har kørt den kulsorte direktionsvogn frem ved siden af Hviids Vinstue. Firehjulstrækkeren lægger fra land og sætter kursen mod villaen på Skodsborg Strandvej, hvor arbejdsdagen blev indledt ved køkkenbordet 18 timer tidligere. Flemming Østergaard har holdt flere end 20 møder denne mandag og afvist tre nye forretningsforslag. Om 11 timer sidder han i et fly sammen med Carlsbergs marketingdirektør Keld Strudal på vej mod Champions League-kampen mellem Liverpool og Barcelona. Hvis trafikken ruller fra Kongens Nytorv til Skodsborg uden problemer, kan han om en times tid tage hul på døgnets fem timers søvn. Og drømme tilbage på en hel almindelig dag i Don Øs liv. Hvis den ellers har fulgt samme indtjeningskurve som de 3.650 foregående dage som FCK-boss, har han tjent præcis én mio. kroner til sine aktionærer. For to uger siden var han kassemester på direkte TV i det stort anlagte "Danmarks Indsamlingen". Lørdag morgen sidder han i det populære radioprogram Mads og Monopolet sammen med blandt andet Maise Njor, Susanne Bjerrehuus og Naser Khader og diskuterer, om svigermor skal med til fødslen og andre af hverdagens små og store dilemmaer. Og i starten af marts toppede han listen over danske mænds forbilleder - kun snævert overgået af kronprins Frederik og kongen af grønsværen, Michael Laudrup. For ti år siden stod det ikke skrevet nogen steder, at Flemming Østergaard skulle være Danmarks mægtigste mand inden for sport og underholdning og rollemodel for danske mænd. Han var måske nok en respekteret mand i dansk erhvervsliv som ejer af Kinnarps Kontormøbler og investor i superligaklubben Lyngby. Men uden for inderkredsen dansk fodbold var der ingen, der kendte Østergaard. Godt nok havde han indflydelsesrige venner, men mange af dem var fulgt med fra barndommen på Ordrup Jagtvej og omegn. Venner fra skolen og de talrige grene af idrætsverdenen han dagligt frekventerede - fodbold, tennis, badminton, atletik, mv. Men hans liv ændrede sig radikalt, da han i marts 1997 satte sig til rette bag sit enorme skrivebord i hjørnekontoret i Parken . - Det var et selskab på fallittens rand, som søgte nye investorer. Her kom et hold ind af investorer - blandt andet Aldo Petersen, Peter Norvig, Michael Kjær og undertegnede. Vi kiggede på forretningen og blev lidt overrasket over tingenes tilstand - både sportsligt og økonomisk. Jeg var utrolig skeptisk og havde egentlig fået nok af fodbold ude i Lyngby. Men vi sagde ok, og jeg gik ind i bestyrelsen, fortæller Flemming Østergaard og bliver for Gud-ved-hvilken-gang afbrudt af sin mobiltelefon, hvor nye møder arrangeres med korte mellemrum.

Kæft, trit og retningFlemming Østergaard får som investor til opgave at udarbejde en organisations- og forretningsplan, som angiver de fremadrettede sportslige og økonomiske målsætninger for FC København. Det udmunder i en rapport og en vision, som er radikal i enhver forstand i forhold til dansk fodbold anno 1997, som er styret af Brøndby og en stribe amatøragtige foretagender.

36

- Jeg blev bedt om at blive direktør, men takkede NEJ! Jeg har altid været selvstændig og kunne ikke forlige mig med tanken om at være ansat. Men jeg gjorde det på betingelse af, at der er én mand, der bestemmer - og det er mig. Jeg indførte kæft, trit og retning - ellers kunne de glemme alt om mig i direktørstolen. Flemming Østergaard satte sig i spidsen for en forening med syv ansatte og et fodboldhold. Så der blev gjort store øjne, da han rullede sin vision ud med børsnotering, eget stadion og opkøb inden for sport, forlystelser og underholdning. Planen var kort fortalt at ekspandere, så firmaet ikke var afhængig af de sportslige resultater. - Før jeg kom, var det ikke usædvanligt, at salgschefen og regnskabschefen stod på sidelinien og fulgte træningen. Det var jo en fodboldklub - på godt og ondt. Men der kom andre boller på suppen. Hvis du spørger bestyrelsesmedlemmer fra den gang, så var der ikke ret mange, der skulle sige pip, før de fik nogle øretæver. Peter Norvig og Aldo Petersen var min nærmeste samarbejdspartnere, for de accepterede, at jeg indførte et midlertidigt diktatur for at rydde op i et økonomisk og organisatorisk kaos. Netop Flemming Østergaards direkte ledelsesstil og offentlige optræden deler vandene omkring hans person. - På mange virker han frembusende, arrogant og bedrevidende, mens han på andre virker befriende ærlig. Derfor er han et ikon for mange, men bliver straffet af andre, fortæller TV 2s administrerende direktør Per Mikael Jensen, som har arbejdet sammen med ham i snart ti år.

Mod afgrundenI årene op til Flemming Østergaards indtræden i klubben var FCK på sportslig rutsjetur mod afgrunden. Da klubben blev dannet fem år tidligere som en fusion af KB og B1903, åbnede man med at vinde det danske mesterskab, mens de kommende ærkerivaler fra Brøndby slikkede sårene oven på et mislykket bankeventyr. Men herfra gik det én vej for FCK - og det var nedad. Sølv året efter blev forvandlet til en 6. plads, en 7. plads og en 8. plads i Superligaen. Men værre stod det til på direktionsgangen, hvor den forrige direktør, Karsten Aabrink, havde huseret i godt et års tid. Den tidligere ejer af Aabrink Rengøring var kendt som en bramfri fætter, der var idérig og godt skåret for tungebåndet, men led af en eklatant mangel på organisatorisk pli. Aabrink var kendt som en mand, som enten lavede mundtlige aftaler eller skriblede millionkontrakter ned på bagsiden af en serviet. Han efterlod kort sagt et organisatorisk og regnskabsmæssigt kaos, hvor skeletter væltede ud af skabene, og de nye investorer frygtede at åbne skuffer og ringbind. - Derfor har mit mantra altid været, at sportslig succes er ikke lig med økonomisk succes. Hvorimod økonomisk succes måske kan danne grundlag for sportslig succes. Eller sagt på en anden måde: Ansæt organisationen og tjen nogle penge. Så kan du herefter ansætte fodboldspillere. Ikke omvendt, siger Flemming Østergaard. FCKs nye diktator gik resolut til værks. Allerede det første år ville han pinedød have klubben registreret på Fondsbørsen. Dels skulle det give penge i den slunkne pengekasse, så der var økonomi til at vokse, dels skulle det stække moderklubberne KB og B1903s magt i selskabet, fordi de evig og altid var oppe at toppes. Selskabets bank advarede i stærke vendinger mod at børsintroducere en klub med så kaotisk en forhistorie. Men Flemming Østergaard trak på sin intuition og fortid som børsmægler. Han ville smede her og nu, hvor der var en vis fremgang at spore både på banen og i økonomien. Investorerne skulle købe på forventninger til fremtiden, og direktøren havde ikke tid til at vente på danske mesterskaber, som godt kunne ligge langt ude i fremtiden.

Ishamrende kold

37

Den 10. november 1997 fik Don Ø endelig dresseret selskabet og overtog den totale magt, da FCK kom på aktier, og kassebeholdningen på én gang voksede med 80 mio. kroner. - Så sagde alle, at nu gik vi sikkert ud og brugte alle millionerne på at købe nye spillere - for det gør de fleste klubber jo. Men der var jeg ishamrende kold og sagde, at vi skal have et godt fodboldhold, men først når vi har råd til det. Grundlaget var skabt for det, der i dag knap ti år senere fremstår, som et af de største danske erhvervseventyr i moderne tid. I dag er FC København - eller Parken Sport & Entertainment , som moderselskabet senere er døbt - ikke 80 millioner, men 3,7 milliarder kr. værd. Flemming Østergaards første rigtig store investering faldt godt et halvt år senere. Købet af Parken står i dag som hans største forretningsmæssige bedrift. Stadionet på Østerbro var ejet af selskabet Gefion, som var en afviklingsforretning efter det krakkede forsikringsselskab Baltica. Men Gefion ønskede at afsætte nationalarenaen til Dansk Boldspil-Union. - Jeg havde ikke som mål i sig selv at købe Parken , men jeg ville have bedre betingelser. Vi kunne ikke leve med at leje os ind på et stadion uden at have indtægter på food and beverage. Det var min klare målsætning, og det var det, jeg fortalte Gefion, som ejede Parken . Ikke som en trussel, men som en realitet - lad os købe Parken eller find en anden klub, der kan spille herinde. Hvis vi ikke havde købt Parken , så havde vi bygget et stadion et andet sted, siger Flemming Østergaard, der røg ud i langvarige forhandlinger, som fandt sin afslutning der, hvor så mange af hans forretninger er indgået: På golfbanen. I foråret 1998 mødtes Flemming Østergaard til en dyst med Gefions bestyrelsesformand Jens Erik Karlskov Jensen på hjemmebanen Simons Golf Club. Stemningen var jovial imellem dem, men de var begge enige om, at godt ti mio. kroner skilte dem fra en aftale - Gefion ville have 150, men det ville FCK ikke betale. Inden det afgørende put på hul 16 førte Karlskov Jensen matchen, da Don Ø gav ham et tilbud, som var svært at afslå: "Lad os spille om de sidste ti millioner!" Historien har ingen af dem siden hen ønsket at dvæle ved. Men fakta er - ifølge en af de implicerede - at Jens Erik Karlskov Jensens hænder rystede som et espeløv, og han tabte de sidste tre huller. Kort efter købte FCK Parken for 138,5 mio. kroner. - Jeg spillede ikke golf om ti millioner, for jeg havde sat den pris, jeg ville købe for. Men det var da rigtigt, at jeg fik Parken ti millioner billigere, end jeg havde regnet med ... ha-ha-ha, og så fylder Don Øs kridhvide tandsæt ellers hele bagvæggen på Restaurant A Porta.

Brandet Don ØMed købet af Parken og forpagtningen af Cirkusbygningen som fulgte med, er det gået stærkt med forretningen i kontortårnet på Øster Allé 50. FC København var nu ikke længere en fodboldklub, men en bred spiller i underholdningsindustrien. Det var også i de dage, at den administrerende direktør skulle have sig et nyt kælenavn. Som dreng havde han altid heddet Øster, fordi han delte fornavn med drengehelten i de populære Flemming-bøger. Alene i klassen på Skovshoved Skole var der fem, der hed Flemming. Men blandt FCKs fans blev han aldrig omtalt som andet end Don Ø. Og det var han ærlig talt lidt knotten over, da det lugtede for meget indpakkede fisk i avispapir og italiensk mafia. Men så tog han et vigtig strategisk træk. - Jeg besluttede mig i stedet til at se positivt på navnet og markedsføre de to brands - Don Ø og FCK - side om side. Beslutningen kædede Don Ø og FC København uløseligt sammen. Fra den ene dag til den anden var han en offentlig person, som adskilte sig fundamentalt fra den private Flemming Østergaard. - Det er to forskellige personer. Jeg sammenligner ham med Peter Schmeichel, som var meget forskellig på og uden for banen, fortæller Flemming Lindeløv, som lærte Don Ø at kende, da han

38

som administrerende direktør for Carlsberg indgik et hovedsponsorat, som i dag er det længst kørende i dansk underholdning. Han illustrerer med et eksempel: - Da min søn blev konfirmeret, kom Don Ø forbi med en hvid FCK-trøje med Brian Laudrups autograf. Han vidste, at det var min søns store idol. Og det står i skærende kontrast til ham som forretningsmand, hvor han er en benhård forhandler. Flemming Østergaard har i dag svært ved at rangordne sine forretningsmæssige succeser. Købet af Parken og den efterfølgende overdækning op til Det Internationale Melodi Grand Prix i 2001 står på listen. FCK råder dermed over den største opvarmede arena i Nordeuropa og kan huse stadionkoncerter med Rolling Stones, Robbie Williams, Bruce Springsteen og U2. Sideordnet står købet af Lalandia og motionskæden fitness.dk. - Købet af Lalandia var genialt. Det var kun Don Ø, der kunne se meningen med det køb. Men efterfølgende kan vi alle jo se, at det passer perfekt ind i Parkens profil, siger Flemming Lindeløv. - Jamen, sådan er det altid, når jeg investerer. Da jeg købte Parken , rystede folk på hovedet. Da jeg købte Lalandia, sagde de: "Hvad skal idioten med et badeland?". Men for mig var det ikke noget badeland. Det er et fritids- og aktivitetscenter med et kæmpe bassin. For det er også tennisbaner, ni-hullers golfbane, bowling og gode restauranter. For mig var det genialt, siger Flemming Østergaard med glød i øjnene og fortællelyst som et barn.

Større end LalandiaDon Ø tror, at konglomeratet Parken Sport & Entertainment har nogle af sine vigtigste indtægtskilder liggende ude i den nære fremtid. For Don Ø rangerer det endnu ikke færdigbyggede Lalandia Billund ved siden af Legoland som det mest lovende projekt, han nogensinde har kastet sig ud i. "Et billiard-projekt" som han kalder det. Området bliver større end det oprindelige Lalandia på Lolland, mens der skal sælges 1.500 sommerhuse i tilknytning til forlystelsescentret - heraf åbner første etape med salg af 500 sommerhuse omkring påske. På grønsværen er det også blevet nye tider, selvom starten af Don Ø-æraen svingede fra det storladne til det grotesk pinlige. Da han imod alle odds overtalte Brian Laudrup til at sætte sin underskrift på en kontrakt til 13 mio. kroner med klubben, indvarslede det nye tider på fodboldbanen. Det kan godt være, at dansk fodbold i dag kan tiltrække navne som Jesper Grønkjær, Tobias Linderoth og Ailton. Men at signe Brian Laudrup fra Chelsea i 1998 på toppen af hans karriere var ganske enkelt sensationelt. I samme ombæring hentede klubben Christian "Jeg er Danmarks bedste fodboldstræner" Andersen til de hellige haller på Østerbro. Men allerede i løbet af foråret 1999 lå hele dette dobbelte projekt mildest talt i ruiner. Og det var tæt på, at Don Ø havde trukket stikket ud den sommer. - For første gang mistede jeg overblikket i den sportslige sektor og var tæt på at få stress. Det var med ansættelsen af Christian Andersen. Jeg gjorde ikke mit hjemmearbejde. Det var ikke hans, men min skyld - det vil jeg gerne understrege. Hvad der senere skete: Fuck det! Brian Laudrup faldt ikke til i klubben, og Christian Andersen røg ud. - Jeg var for første gang i mit liv ved at kaste håndklædet i ringen den sommer. Jeg blev beskyldt for de mest groteske ting og tænkte: Er det her virkelig værd at fortsætte med, fortæller FCK-bossen i dag. En sommerdag i 2001 vendte det hele på en tallerken, da sydafrikaneren Sibusiso Zuma brysttæmmede en lang bold og saksesparkede hen over hovedet på sig selv og en paralyseret Mogens Krogh i Brøndbys mål. Det er ikke blot det bedste mål, der scoret i Superligaen, det indvarslede også de nye sportslige tider for FC København.

39

Guldmedaljerne kunne hænges om halsen på spillerne fra Byens Hold, og siden har den stået på jævn optur med yderligere tre gange guld og to gange sølv i Superligaen, to gange guld i Royal League, kvalifikation til Champions League og sejre over Celtic og Manchester United i Parken . - Nu har vi også fundet modellen til sportslig succes. Find nogle gode landsholdsspillere fra de nordiske lande og suppler med enkelte andre, så har man grundlaget for et hold i balance. Selvfølgelig vil vi kikse i kampen om det danske mesterskab - to gange i løbet af ti år - men det er vi forberedte på, siger Flemming Østergaard, som har overført modellen til herrehåndbold, hvor FCK for første gang nogensinde ligger til guld i ligaen. Og netop håndbold har været på dagsordenen henover vinteren, hvor Flemming Østergaard har diskuteret en kommende multihal på plads med de centrale borgmestre på Københavns Rådhus. Netop en hal med plads til 4.000 tilskuere til sportsarrangementer og 8.000 til koncerter kompletterer Don Øs sportslige vision på Østerbro og bliver ifølge Berlingske Tidendes oplysninger offentliggjort på et pressemøde i løbet af denne uge. - Du kan se synergier hele vejen rundt om sport, kultur, underholdning og fitness - og så er vi ikke en gang gået i gang med at udnytte synergierne endnu, siger Flemming Østergaard og hiver sit interne Café A Porta-betalingskort op og betaler sin bøf, et glas øl og en stribe Pepsi Max, der er kørt indenbords i løbet af en sen aften i byen København. - Så længe jeg er sund og rask og morer mig med det, jeg laver, så skal jeg ikke holde op. Om det varer et år, ti år eller femten år, det ved jeg af gode grunde ikke. Men uanset om jeg stoppede i morgen, så afleverer jeg en organisation, som kan køre uhindret videre. Alle er klar over, at når den gamle dør, så kommer der en lille reaktion. Men nøglemedarbejderne ved præcis, hvordan virksomheden skal køres videre, siger Don Ø på vej ind i sit 64. år.

B.T. | 31.03.2007 |

Hans Henrik PalmPortræt: Hans Henrik Palm

Af JONAS NYRUPHvis man skulle tegne ham, ville han formentlig være en hyggelig edderkop med rastahår og guldringe på alle ben. Hans Henrik Palm har nemlig et spindelvævsstort netværk, elsker Bob Marley og vader i guldrandet succes. Hans holdingsselskab havde ejendomme for anslået 350 mio. kr. – allerede før markedet gik helt amok – og sidste år solgte han en fitnesskæde for 300 mio. kr. Så et godt indledende tip: Ifølge B.T.s oplysninger er Palm gået i gang med at opkøbe ejendomme i Hamborg. Og det gør Palm kun, hvis han øjner en god handel. For selvom han nok kunne bygge en pengetank i baghaven, har han aldrig sluppet jordforbindelsen i ødselshed. Måske fordi pengene ikke er hans drivkraft. »Pengene har aldrig drevet værket, det er succesen i sig selv. Og så har han bare været heldig, at han kan tjene penge på det, han godt kan lide,« siger sønnen David. Det afspejler sig også i Palms forhold til sin påklædning. Det må gerne være dyrt, men prisen skal afspejle produktets reelle værdi. Da han for nylig var i Las Vegas, lagde han vejen forbi en Prada-butik for at købe en polo-shirt, men gik igen med uforrettet sag, da 3500 kr. alligevel var alt for meget for en avanceret t-shirt. Selvom han formentlig kunne have købt 100 uden at blinke. Den økonomiske frihed gør ham på den anden side svær at købe gaver til. Er der noget, han rigtig gerne vil have, har han formentlig selv købt det før sin fødselsdag.

40

»Derfor plejer vi at give ham oplevelser i gave. En middag i byen eller sådan noget,« siger sønnen David. Hans far elsker nemlig hygge. Derfor laver han forretninger med sine venner og får venner blandt sine forretningsforbindelser. På den måde væver han fritid og arbejdsliv sammen. Og derfor må den madglade eks-champ lide i en af sine egne opfindelser for at holde vægten nede: Tre gange om ugen kan man fange ham på en spinningcykel eller crosstrainer i fitness.dk. Udover hyperaktivitet og evnen til at netværke, holde mange jern i ilden og lytte til råd udefra, har edderkoppen skabt sit imperium med optimisme og vovemod. Når han får konkurrence i opkøbet af en ejendom, vil han ifølge en kilde hurtigt spørge, om modparten vil dele eller have den selv. Og må Palm i sidste ende melde hus forbi, dvæler han ikke ved det. Et meget anvendt ordsprog i vennekredsen lyder således: Der er en grund til, at forruden er større end bakspejlet. Som i en Mercedes CLK 500 . Biler Hans Henrik Palm går ikke op i den tekniske del og kan hverken opremse sit transportmiddels accelerationstider eller hestekræfter. Bilen skal bare være funktionel, komfortabel og udstråle stil og power. Hans valg er en Mercedes CLK 500. Tøj Set i smoking til boksestævnet i Parken , men foretrækker i dagligdagen en elegant-casual stil sammensat af pæne, dyre mærkevarer: Jakke og skjorte uden slips. Har desuden et godt øje til sort skjorte og læderjakke samt sorte sko med sølvspænder. Bøger/musik/film Bøger: Læser sjældent og kun i ferier. Musik: Vild med reggaekongen Bob Marley. Samt Meat Loaf, Bee Gees, Tom Jones, Bruce Springsteen m.fl. Film: Foretrækker machoheltene Al Pacino og Robert De Niro og har Heat, Deer Hunter (foto) og Godfather blandt de absolutte favoritter. Penge Ekstremt velhavende. Betegnes som meget generøs. Der mangler aldrig noget, og han er ikke bange for at tage sig af regningen, der i venners lag tit kan vokse til en anseelig størrelse. Sponsorerede Jørgen »Gamle« Hansens 60 års fødselsdag. 1956 Den 19. juli bliver Hans Henrik Palm født i Lyngby. 1976 Starter sit første fitnesscenter i Øbrohallen. Går over som profbokser efter OL i Montreal. Får 9. oktober debut i bar overkrop. 1980 Taber det første af to sagnomspundne EM-opgør til Jørgen »Gamle« Hansen. Det første på knockout, det andet - i 1981 - på point. 1999 Køber hus på Taarbæk Strandvej. Seneste ejendomsvurdering lyder på 12.600.000 kr.og indikerer en markedspris nær de 20 mio. 2006 Sælger fitness.dk til PARKEN Sport & Entertainment for 300 mio. kr. Sidder i dag i Parkens og fitness- dks bestyrelser. 2007 Træder tilbage på boksescenen, da han køber rettighederne til Mikkel Kesslers VM-kamp mod Librado Andrade for 10.2 mio. kr.

Familien

41

Konen MAJBRITT er kontoruddannet og hjalp meget med det administrative, da Palm opbyggede sit fitness-imperium. Sammen har de børnene LOUISE (16) og ANDREAS (9). Sine ældste sønner, MARC (26) og DAVID (23), fik Hans Henrik med sin tidligere kone, Janni Clare. Både Marc og David er involveret i farmands forretninger. Marc som leder i fitness.dk i Adelgade og David, der bokser på hyggeplan, som chauffør i forbindelse med Kesslerstævnet. David læser til daglig international marketing på Lyngby Business Academy. Palms forældre, Erik og Jytte, er begge gået bort, og børnebørn er der endnu ingen af. Venner Vennelisten er alen lang. Palm er kendt for at holde fast i mange af gutterne fra opvæksten i Lyngby samt i mange af dem, han mødte som bokser. Samtidig involverer Palm mange af sine venner i sine forretninger og får venner gennem sine forretninger. Således har Palm lavet forretninger med den tidligere TV Danmark- direktør PAUL GAZAN. Brødrene RASMUS og SØREN INGERSLEV var med til at bygge fitness.dk op sammen med Palm og flyttede med ham til Parken . JØRGEN V. PEDERSEN, som han mødte via JENS VEGGERBY, fik besøg af Palm, da den tidl. indehaver af Tour de France-førertrøjen lå på hospitalet med ødelagt knæ og smadret karriere og blev her tilbudt job i fitnessbranchen, hvor han senere tjente godt på salget af kæden. MICHAEL CARØE blev ring-announcer til Kesslerstævnet på Palms foranledning. Træneren POUL DUVILL og direktøren for Bondo Kontormøbler, JESPER GARNELL, mødte Palm via boksning. Venskaberne med Duvill og MOGENS PALLE går tilbage til 14-årsalderen, og Garnell mødte han i IK99. Selv den tidligere bokserival JØRGEN »GAMLE« HANSEN figurerer på Palms venneliste, og hans tidligere overmand var VIP ved VM-stævnet i Parken . Rådgiverne Palm fremhæver selv sine to advokater, SØREN INGERSLEV og PEER MEISNER samt revisoren KARSTEN RASMUSSEN som sine vigtigste rådgivere. Kendetegnende for Palm er det dog, at han er god til at lytte og suge til sig, så i forbindelse med boksestævnet i Parken stod også boksebagmanden MOGENS PALLE, Parkens FLEMMING ØSTERGAARD og TV2-direktør PER MIKAEL JENSEN på listen over rådgivere/sparringspartnere. Inspiration Palm er fascineret af Virgin-milliardæren SIR RICHARD BRANSON, der som han selv ikke er bange for at kaste sig ud i store eventyr og satsede investeringer. Men konen MAJBRITT er drivkraften, rådgiveren og inspirationen i det daglige. Hun er den hyperaktive forretningsmands speeder og bremse, som Palm selv siger.

B.T. | 01.05.2007 |

Don Ø - en dansk BerlusconiPortræt: Flemming Østergaard

Foldboldbossen Flemming Østergaard træder nu også ind i TV2s bestyrelse

Af CHR. KRABBE BARFOEDHan er godt på vej til at gøre den italienske medie-mogul Silvio Berlusconi kunsten efter, FC Københavns stærke bestyrelsesformand Flemming Østergaard. I Italien blev Silvio Berlusconi den mest magtfulde mand. Han ejer adskillige tv-stationer og er ejer af fodboldklubben AC Milan. Han har været ministerpræsident i Italien to gange, senest fra 2001 til 2006, og han er Italiens rigeste mand og verdens 25. rigeste.

42

Så magtfuld er Don Ø. endnu ikke, men i går tog han endnu et skridt, da han blev valgt til TV 2’s bestyrelse for en periode på to år. Jesper Jørgensen, der som partner i revisionsfirmaet Deloitte & Touche har været med til at kulegrave økonomien i europæisk fodbold, advarer dog mod at overfortolke betydningen af bestyrelsesposten. »For FCK vil det ikke få nogen betydning. Men TV 2 får en mand med bred indsigt i underholdningsbranchen,« siger Jesper Jørgensen. Stor forretningsmæssig indsigt »Jeg har en masse viden om forretninger generelt, og jeg kender også til mediebranchen, så alt i alt håber jeg at kunne bibringe en hel del til TV 2. Og det er vel også derfor, jeg er blevet spurgt,« siger Flemming Østergaard, der er formand for Parken Sport & Entertainment A/S, som bl.a. står bag SAS Liga-holdet FC København og FCK Håndbold. TV 2 får også et bestyrelsesmedlem, der som udbyder har stor indsigt i forhandling af store tv-kontrakter med tv-stationerne, og det er formentlig ikke mindst den del af hans ekspertise, TV 2-direktør Per Mikael Jensen og co. gerne vil trække på.

Vil ofte være inhabil »Men som udbyder vil han jo ofte blive nødt til at erklære sig inhabil,« påpeger Jesper Jørgensen. »Vi er professionelle, så det kan vi sagtens skille ad. Lige så snart bestyrelsen behandler noget, der vedrører FCK eller min forretning, så går jeg uden for lokalet. Sådan er det i alle bestyrelser. Og hvis der er nogen, der er bekymret for tv-aftalerne, så udgør de under én procent af vores samlede omsætning, så det kan næppe vælte noget læs,« siger Flemming Østergaard.

Fakta: Blå bogFlemming Østergaard er født i 1943 i Nordsjælland. Uddannet bankmand og børsvekselerer. Ejer og stifter af Føma Kontorsystemer 1971. Adm. direktør for Tann Scandinavia 1975-78. Adm. direktør i Tann Europe 1978-88. Ejer og stifter af Kinnarps Kontormøbler 1986. Adm. direktør i Parken Sport & Entertainment 1997-2002. Fra oktober 2002 bestyrelsesformand i Parken Sport & Entertainment . Medlem af en række bestyrelser i Danmark. Blandt andet formand for Kelsen Bisca og Steen Larsens investeringsselskab SH Finans og medlem af bestyrelsen for Fonden Wonderful Copenhagen. Fra 30. april 2007 medlem af TV 2’s bestyrelse. Gift med Inge Østergaard med hvem han har sønnerne Peter og Nikolaj.

Berlingske Tidende | 23.08.2007 |

Er Don Ø en hulemand?Portræt: Flemming Østergaard

Flemming Østergaard kunne i går fremvise det bedste regnskabsresultat i Parken Sport & Entertainment – det selskab han nærmest er blevet identisk med. Siden han lod selskabet børsnotere i 1997, er selskabets værdi steget med 1.500 procent.

Af Vibeke Vestergård

43

Der er mange, rigtigt mange, der har en mening om den 63-årige Flemming Østergaard. Manden, der er lig med Don Ø og lig med FCK og Parken Sport & Entertainment . Ganske givet fordi han optræder alle vegne. I reklamer (for Storebælt, for Matinique) og var kassemester på direkte TV i Danmarks Indsamlingen. Lørdag morgen sidder han i det populære radioprogram Mads & Monopolet sammen med blandt andre Majse Njor, Suzanne Bjerrehuus og Naser Khader og diskuterer, om svigermor skal med til fødslen og andre af hverdagens små og store dilemmaer. I marts toppede han listen over danske mænds forbilleder – kun snævert overgået af kronprins Frederik og kongen af grønsværen, Michael Laudrup. Formiddagsbladene og TV-stationerne elsker Flemming Østergaard. Han lukker kameraet med en tur i den private speedbåd, og tuder, når en journalist spørger ham, om der er noget, der har været svært i hans liv. Østergaard er aldrig bleg for at lufte sine holdninger. Senest har FCK-bossen luftet sine synspunkter om kvindernes beskedne repræsentation på topposter i dansk erhvervsliv. Don Øs kommentar var lakonisk kort: »Fuck det. Så gør jer kvalificerede til det.« Sådan en kommentar får naturligvis kvinderne op af stolen – og i et læserbrev i B.T. blev han da også i den forgangne uge beskrevet som vort samfunds største neandertaler. Helt så firkantet skal det næppe siges. Men Flemming Østergaard er ikke en mand, der er let at sætte i bås. På den ene side fremstår han hård, nærmest brysk. Hans smil bliver lidt en trækning om mundvigen, og han optræder både aggressivt, bedrevidende og arrogant. Samtidig optræder han fanatisk i forhold til FCK, er glad for at komme i pressen og udtaler sig til samme ved enhver lejlighed. Egentlig ingredienserne til en rigtig hadefigur. På den anden side fornemmer man en vaskeægte fighterånd både som erhvervsmand og som privatperson. Han har haft ubestridelig erhvervsmæssig succes allerede som ung, og han har vundet kampen mod et alvorligt biluheld. Hans holdninger er markante, og det er befriende, at nogen tør stå frem. Endelig er der faktisk et menneske med store følelser og en sund portion selvironi lige under habitten. Det sympatiske menneske, vennen, drengen og bedstefaderen Flemming.

Rollemodel for danske mændBestyrelsesformanden Flemming Østergaard kunne i går fremvise det bedste regnskab i selskabets historie. Parken Sport & Entertainment er et succesrigt konglomerat, der spænder fra fodbold over håndbold til ejendomsdrift og koncert-arrangementer, fra fitness og feriecentre til salg af fritidshuse. For ti år siden kom Flemming Østergaard til fodboldklubben FC København, der befandt sig på randen af konkurs. For ti år siden stod det ikke skrevet nogen steder, at Flemming Østergaard skulle være Danmarks mægtigste mand inden for sport og underholdning og rollemodel for danske mænd. Han var måske nok respekteret som ejer af Kinnarps Kontormøbler og investor i superligaklubben Lyngby. Men uden for inderkredsen i dansk fodbold var der ingen, der kendte Østergaard. Dengang satte Flemming Østergaard sig i spidsen for en forening med syv ansatte og et fodboldhold. Så der blev gjort store øjne, da han rullede sin vision ud med børsnotering, eget stadion og opkøb inden for sport, forlystelser og underholdning. Planen var kort fortalt at ekspandere, så firmaet ikke var afhængig af de sportslige resultater. Når det handler om Flemming Østergaard, er det svært at skille forretningen, manden og resultaterne ad. Han er blevet identisk med det hele. Han har skabt fabelagtige resultater og en forretningsmodel, der er mere end fodbold. FCK er den fodboldklub, der i Europa har den højeste markedsværdi. Spillertruppen har i dag en værdi på 225 mio. kr. Dermed er spillernes værdi øget med 82 mio. på et år, vurderer den svenske storbank SEB Enskilda.

44

Da Parken blev børsnoteret i december 1997 var markedsværdien omkring 300 mio. kr. I dag er værdien næsten 4 mia. kr. Altså en stigning på 1.050 procent. Det aftvinger respekt blandt erhvervskolleger. Det viste hans placering i forårets imageundersøgelse i Berlingske Nyhedsmagasin. Det var første gang, at virksomheden og Østergaard deltog. Selskabet racede ind på listen med en placering som nummer 13. Lige efter Jyske Bank, Lego og Oticon og lige foran Vestas, Velux og Jysk. Undersøgelsen viste også, at Flemming Østergaard er en populær mand blandt de 3.000 direktører og topledere, der uddelte karakterer. De beundrer ham for hans evne til at kommunikere, lede og tænke innovativt. Hele 78 procent af direktørerne mente, at Flemming Østergaard har en stor og betydelig andel i virksomhedens image. I lang tid brød Østergaard sig ikke om tilnavnet Don Ø, men i dag betragter han det som en ærestitel. Navnet er endda registreret som varemærke. I dag bruger Flemming Østergaard tid på de overordnede og strategiske opgaver i Parken Sport & Entertainment . En hulemand? I hvert fald et multifacetteret brand.

Fakta: Flemming Østergaard - bestyrelsesformand i Parken Sport & Entertainment 63-årige Flemming Østergaard er uddannet fra Handelshøjskolen i København, fondsbørsvekselerer i I S Monies i 1964, salgschef i Jørgen S. Lien Industries fra 1964 til 1968. Har stiftet FØMA Kontorsystemer A/S og Kinnarps Kontormøbler i 1986. Administrerende direktør i Parken Sport & Entertainment fra 1997 til 2002 og siden da bestyrelsesformand i samme selskab.

Berlingske Tidende | 16.12.2008 |

Profilen: Don Øs egen mand i toppenPortræt: Dan Hammer

For otte år siden blev Dan Hammer hentet til Parken af Flemming Østergaard selv. I dag har han fået posten som koncernchef.

Af Hanne ArentoftNår champagnen er drukket, og rådhusuret har slået, overtager Dan Hammer posten som øverste chef i Parken Sport & Entertainment . Dermed får han ansvaret for FCKs fodbold- og håndboldhold, træningscentrene fitness dk, feriecentrene Lalandia, de store byggeprojekter på Danmarks nationalstadion på Østerbro samt et sommerhusprojekt i Italien. Stillingen er ikke Danmarks nemmeste toppost. For det første står Parken Sport & Entertainment foran store udfordringer, og for det andet skal Dan Hammer spille op til en meget karismatisk og stærk bestyrelsesformand i form af Don Ø, hvis borgerlige navn er Flemming Østergaard. »Det var et naturligt valg. Han har været min nærmeste medarbejder gennem en årrække, og han har kvalifikationerne,« siger Flemming Østergaard. Dan Hammer var Østergaards egen opfindelse, da han hentede ham til Parken for otte år siden til en stilling som underdirektør. »Det er mig selv, der har headhuntet ham. Han lavede en MBA-opgave, mens han var hos IBM. Det gav mig lejlighed til at få et par interessante samtaler med ham,« siger Flemming Østergaard.

MBA om FCK På eget initiativ havde Dan Hammer valgt at skrive sin første MBA opgave om FCK, selv om han dengang var ansat hos IBM.

45

»Jeg er vanvittig sportsinteresseret,« fortæller Dan Hammer. Han er ingen lille mand, høj og robust, og når der er pressemøder har han tillagt sig samme lidt bryske facon, som Flemming Østergaard ynder at bruge. På mange måder minder Dan Hammer om sin læremester, men spørgsmålet er, om han nogen sinde får lov til at træffe de store beslutninger på egen hånd. »Han er meget målrettet, men han er også loyal, og så er han hurtig,« siger Flemming Østergaard. Det er lige hårdt nok at kalde Østergaard for dukkefører, men med Dan Hammer har han uden tvivl fundet sin egen mand. Adspurgt hvordan Dan Hammer har det med at arbejde for så stærk en bestyrelsesformand som Flemming Østergaard, siger han: »Jeg har haft tid til at vænne mig til det. Den person, som pressen beskriver som en hård mand, er en helt anden identitet end ham, jeg kender fra lange bilture til og fra Jylland for at se kampe.« I første omgang skal aktionærer og tilskuere i Parken da heller ikke vente en revolution. Dan Hammer anfører, at det er hans ambition »at fastholde den gode udvikling, som Parken Sport & Entertainment er inde i«.

Billetsalg og håndbold Siden 2000 har Dan Hammer været kommerciel direktør i Parken , hvor han blandt andet har haft ansvaret for billetsalget og udlejning af Parken til større arrangementer som for eksempel Melodi Grand Prix i 2001. Desuden har han stået for presse og markedsføring, og da FCK i 2002 skabte sit eget håndboldhold, var det Dan Hammer, der sideløbende blev direktør for det. Selv fortæller Dan Hammer, at han aldrig har spillet håndbold, men derimod fodbold siden han var lille. For tre år siden satte en knæskade dog en brat stopper for den fornøjelse. Til gengæld følger han med stor indlevelse så godt som alle FCK-kampe fra sidelinjen. Bortset fra æren og klubbens økonomi har han dog intet på spil. »Det er meget overskueligt, hvad jeg spiller for. Jeg er med i en lille tipsklub, men jeg er ingen gambler,« siger Dan Hammer. I lørdags skrev Berlingske Business, at selskabet Parken er presset af store investeringsprojekter med kortfristede lån. Dan Hammer ønsker ikke at udtale sig om Parkens økonomi, før han er tiltrådt sin nye stilling. haarberlingske.dk

Fakta: Dan hammer

Alder: 45 år Uddannelse: Samfundsfaglig basisuddannelse fra RUC. MBA fra Copenhagen Business School. Kurser fra managementskolen IMD i Lausanne. Karriere: Begyndte som informationsmedarbejder hos SAS i Stockholm i 1988 og blev siden personaleudviklingschef samme sted. Flyttede til IBM Danmark som kommunikationschef. Kom til Parken som underdirektør i 2000 og medlem af koncerndirektionen i 2003. Begynder som koncernchef 1. januar 2009. Privat: Bor med sin kone Tina og deres datter Zia på 14 år i Dragør. Citat»Det var et naturligt valg. Han har været min nærmeste medarbejder gennem en årrække, og han har kvalifikationerne. Flemming Østergaard, bestyrelsesformand i Parken Sport & Entertainment

46

Berlingske Tidende | 28.02.2010 |

Interview: Jeg er ikke en folkehelt

Interview: Lars Johansen

Tidligere FIH-direktør Lars Johansen er udpeget af aktionærerne i Parken til at overtage formandsposten efter Flemming Østergaard, og den tidligere bankmand gør det allerede nu klart, at han tager arbejdshandskerne på og rydder op i den kriseramte koncern, selv om det måske ikke gør ham til en folkehelt.

Af Morten JohnsenUnderholdningskoncernen Parken er en virksomhed i dyb økonomisk krise og med et efterhånden delvist blakket image. Men det skal der laves om på. Så kontant er meldingen fra den tidligere FIH-direktør gennem 11 år Lars Johansen, som storaktionæren LD i samarbejde med de to jyske rigmænd Erik Skjærbæk og Karl Peter Korsgaard Sørensen har udpeget til at afløse den karismatiske Flemming Østergaard som formand i underholdningskoncernen Parken. »Jeg forventer, det bliver spændende men også hårdt. Økonomien skal rettes op, og vi skal have bragt gælden ned. Det er selvfølgelig nogle store udfordringer, der vil kræve sine ofre, men jeg går heller ikke ind i virksomheden for at blive en folkehelt,« siger Lars Johansen, der stoppede i FIH i marts sidste år. Han kender blandt andet Parken, fordi FIH gennem en årrække var sponsor for den gældsplagede underholdningskoncern, der tabte en kvart milliard i 2009.

Slut med millionhonorar Efter planen skal Lars Johansen overtage styringen af Parken i slutningen af april, hvor Flemming Østergaard stopper efter godt otte år som formand for Parken. Og Lars Johansen har ingen problemer med at skulle afløse en person, der om nogen har tegnet Parken udadtil både i gode og dårlige tider. »Flemming Østergaard har gjort tingene på sin måde, og jeg gør det på min. Jeg er nok mere af den klassiske skole inden for erhvervslivet. Og det er klart, at vi har nogle ting, bland andet inden for corporate governance, som der skal rettes op på hurtigst muligt,« siger Lars Johansen, der blandt andet påpeger, at det er slut med millionhonorarer til formanden og ligeledes slut med at sende vigtige meddelelser såsom regnskab ud sent efter børsens lukketid, hvor ingen investorer har mulighed for at forhold sig til informationerne.

Har ikke samme følelser Trods de voldsomme udfordringer, som Parken står over for netop nu med en milliardgæld og et forventet underskud på 100 mio. kr. i år fremhæver Lars Johansen, at han stadig ser gode perspektiver i Parken. Omvendt kræver det, at alle forretningsområder bliver gået grundigt igennem, så man for alvor kan begynde at tjene penge og komme fri af bankens jerngreb. »Det er klart, at det er nemmere for mig at skære fra og lukke ting, når jeg ikke har været med til at bygge dem op. Jeg har ikke samme følelser for dem og føler ikke den samme trang til at bevise, at

47

en investering var rigtig,« siger han og understreger, at det især er Parkens store brandmæssige værdi, der giver ham en tro på, at det kan lykkes at få virksomheden vendt rundt. »Det er klart, at det er nemmere for mig at skære fra og lukke ting, når jeg ikke har været med til at bygge dem op. LARS JOHANSEN, formentlig kommende formand for Parken.

Fakta: LARS JOHANSEN Alder: 64 år. Karriere: 1970: Cand. polit. ved Københavns Universitet. 1977: Underdirektør og fondschef, Privatbanken. 1979: Vicedirektør, Privatbanken. 1985-1990: Bankdirektør, Privatbanken. 1990-1993: Bankdirektør, Unibank. 1993: Selvstændig konsulent. 1996: Adm. direktør, Københavns Fondsbørs. 1998: Adm. direktør, FIH Erhvervsbank. Privat: Gift og har tre døtre. Bopæl: Snekkersten i Nordsjælland.

48

RegnskabsomtaleBerlingske Tidende | 01.10.2004 |

Gyldent regnskab fra FC København

REKORDÅR FC København og selskabet bag fodboldklubben skovler penge ind. Flemming Østergaard afviser, at de øgede indtægter skal bruges til spillerindkøb.

Af Jesper Dahl CarusoSelskabet bag fodboldklubben FC København, Parken Sport & Entertainment , aflagde i går et gyldent årsregnskab med et resultat før skat på 40,7 mio. kr. Det giver en fremgang på 239 procent i forhold til sidste års resultat på 12 mio. kr. Resultatet er opnået uafhængig af, at fodboldklubben FCK har brugt flere penge på køb end salg af spillere. »Jeg er da kisteglad over det resultat. Det beviser, at vi kan tjene penge uden for fodboldbanen. Det har fra start af været et mål for mig, at selskabet skal være uafhængig af resultaterne på grønsværen. Og det er lykkedes over al forventning,« fortæller bestyrelsesformand Flemming Østergaard. Underskud på transferaktiviteterne blev på 18,1 mio. kr. på trods af, at Martin Albrechtsen blev solgt til den engelske klub West Bromwich Albion for på 30 mio. kr. Parkens indtægter er steget fra 253 mio. kr. i 2002/2003 til 380 mio. kr. i det seneste regnskab – blandt andet takket være købet af badelandet Lalandia. Netop denne spredning af aktiviteterne giver selskabet helt nye muligheder for at udvikle sig, mener Flemming Østergaard. »Hvis man lægger Lalandias cirka 700.000 persondøgn og 60.000 endagsgæster samt de cirka 20.000 tilskuere til FCK Håndbolds kampe oven i besøgstallet i Parken , så har Parken Sport & Entertainment i princippet haft kontakt med over 1,6 mio. gæster i regnskabsåret. Det tal rummer et meget stort forretningsmæssigt potentiale,« siger Østergaard. FC København havde i gennemsnit over 20.000 tilskuere i Parken i en sæson, hvor klubben vandt både DM og pokalturneringen. Men overskuddet er desuden hentet via store udsolgte koncerter med blandt andet Rolling Stones, Robbie Williams og Metallica. Flemming Østergaard afviser, at egenkapitalen på 476 mio. kr. skal bruges til indkøb af spillere til fodboldholdet: »Jeg er selvfølgelig altid parat til at handle, hvis vi får et ekstraordinært tilbud. Men ellers har vi de spillere, vi skal bruge til at opnå mine mål. Det vil sige at vinde DM og komme ud og spille europæisk fodbold,« mener Flemming Østergaard. Parkens aktie har den seneste måned ligget stabilt omkring 320, hvilket giver selskabet en børsværdi på over 800 mio. kr.

Parken Sport & Entertainment Helårsregnskab, tal i mio. kr. 2003/042002/03 Nettoomsætning 370233 Resultat af primær drift 7355 Resultat før skat 4112 Årets resultat 2610 Egenkapital476456

49

Erhvervsbladet | 07.12.2004   | 

Parken redder billetbureauÅrsregnskab: E-billetter A/S

Billetbureauet E-billetter kører også med underskud, men ejerne redder selskabet med økonomiske garantier og udvidelse af egenkapital.

Af SØREN DIETRICHSEN E-billetter mere end fordoblede omsætningen i regnskabsåret 2003/04, men formåede ikke at komme ud af året med et overskud på bundlinien. - Vi har i året investeret kraftigt i udbygningen af den fysiske distribution og i ny IT, som kan håndtere det øgede salg, siger direktør Jeppe Michael Jensen fra E-billetter. Omsætningen landede på 13,6 mio. kr. i 2003/04 mod 4,6 mio. kr. i 2002/03. I samme periode faldt underskuddet fra -3,9 mio. kr. til -1,0 mio. kr. Underskuddet sendte selskabets egenkapital ned i 0,9 mio. kr., og da selskabet forventer yderligere underskud i igangværende regnskabsår, var det nødvendigt med et kapitalindskud fra ejerne. - Vi har fået tilført cirka to mio. kr. til udvidelse af selskabets egenkapital, oplyser Jeppe Michael Jensen. Pengene skal bruges til yderligere ekspansion i året og dækning af underskud på drift indtil 2005/06, hvor selskabet forventes at give overskud, oplyser han. - Endvidere har selskabets aktionærer foranlediget, at selskabets likviditetsberedskab er styrket i form af lån og garantier. Den samlede tilførte likviditet andrager 3 mio. kr. Aktionærerne har afgivet tilbagetrædelses erklæring på lån på 2,5 mio. kr. pr. 29 november, hedder det i beretningen. Hovedaktionæren er børsnoterede Parken Sport & Entertainment .

Hård konkurrence E-billetter opererer på et marked, der har været præget af en hård konkurrence. Men med lukningen af TDC-ejede Billetmaskinen i sommers forventer E-Billetter, at markedet har stabiliseret sig. E-billetter har overtaget navnet fra Billetmaskinen, og en af konkurrentens største kunder, koncertarrangøren DKB Motor. - Vi forventer en pæn vækst, men ønsker ikke at oplyse hvor meget af hensyn til konkurrenterne, siger direktøren for E-billetter. Største konkurrent er Billetnet, men også en del mindre virksomheder opererer på markedet. I indeværende år er det primært overtagelsen af salget til Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab fra Arte, der har løftet omsætningen, oplyser E-billetter.

E-billetter A/S - Østerbro Tal i mio. kr. 2003/04 2002/03 Nettoomsætning 13,6 4,6 Resultat af primær drift -1,7 -5,5 Årets resultat -1,0 -3,9 Egenkapital 0,9 1,9 Antal ansatte 20 18

50

Berlingske Tidende | 01.04.2008 |

Årsregnskab: Fortsat gode takter fra Parken

Don Øs imperium Parken Sport & Entertainment omsatte for 1,5 mia. kr. i sidste regnskabsår, mens resultatet landede på 301 mio. kr., mod forrige års 112 mio. kr.

Af Vibeke Daell BjerrumForventningerne til 2008 er en anelse lavere. Ifølge det netop udsendte årsregnskab for Parken Sport & Entertainmanet venter Don Ø og co. et resultat før såkaldte amortiseringer (afbetaling af gæld i regelmæssige ydelser. red.) og transferudgifter i kalenderåret 2008 omkring 200 mio. kr. og et resultat før skat på cirka 100 mio. kr. Egenkapitalen for den samlede koncern er i regnskabsåret 2006/ 2007 steget til knapt 665 mio. kr. mod 450 mio. kr. året før. »Vi har en fornuftig driftsindtjening, og i takt med styrkelsen af førende brands som fitness.dk, Lalandia, Parken , F.C. København og FCK Håndbold forbedres vores markedspositioner på de centrale forretningsområder, hvilket lover godt for fremtiden,« siger Parken -chefen Flemming Østergaard i en kommentar til regnskabet, som han betegner som i »Champions League-klassen.« I regnskabet, som kører over 18 måneder, nævner Don Ø også nogle af de tiltag, der skal være med til at sikre koncernen frem over: »Sideløbende er vi i færd med at etablere yderligere platforme for forretningsmæssig udvikling i form af flere fitnessdk-centre, modernisering af Parken med ny tribune og nye kontortårne, projektering af Capinordic Arena ved Parken , udbygning af faciliteter i Lalandia samt ikke mindst opførelsen af Nordeuropas største feriecenter Lalandia ved Legoland i Billund.« Fodboldens centrale placering i Parken Sport & Entertainment er dog tydelig. Årsberetningen omtaler blandt andet FCKs deltagelse i Champions League og UEFA Cuppen, ligesom der også er sneget en sætning ind om byens hold igen blev danske mestre i 2007.

Fremtiden kan være usikker Men Parken gør samtidig investorerne opmærksomme på, at forventningerne indeholder en vis usikkerhed. »Der er mange faktorer, der kan påvirke det kommende årsresultat. I vilkårlig rækkefølge kan nævnes antallet af arrangementer i Parken , antal tilskuere til arrangementerne, antal gæster i Lalandia, F.C. Københavns sportslige resultater, medlemsudviklingen i Fitness.dk, øget konkurrence fra koncertarrangører, der ikke betaler moms og modtager direkte finansiel støtte fra stat og kommuner, den generelle renteudvikling og regnskabstekniske ændringer i IFRS-regulativerne«, hedder det i regnskabet.

Berlingske Tidende | 27.01.2009 |

Parken forgyldt af ejendomme

I løbet af de seneste fire år har opskrivninger af ejendomme udgjort halvdelen af bundlinjen i Parken Sport & Entertainment . Men det styrtdykkende ejendomsmarked truer med at æde en stor del af den fortjeneste og udhule koncernens kreditværdighed i forhold til bankerne.

Af Morten Johnsen

51

Formanden for Parken Sport & Entertainment (PSE), Flemming Østergaard, har de senere år gjort en dyd ud af at forklare markedet og den brede offentlighed, at Østerbro-virksomheden ikke er et ejendomsselskab. Alligevel har selskabets opskrivninger af egne ejendomme i de seneste fire regnskabsår stået for halvdelen af bundlinjen i virksomheden, der blandt andet ejer fodboldklubben FCK og fitnesskæden fitness.dk. Således viser en gennemgang af koncernens regnskaber som Business har foretaget, at Parken og Flemming Østergaard siden årsregnskabet 2003-04 har opskrevet selskabets investeringsejendomme, som blandt andet omfatter de to kontortårne i Parken , for i alt 118 mio. kr. ud af en samlet fortjeneste på 240 mio. kr. efter skat i perioden. Som følge af finanskrisen er værdien af investeringsejendomme dog raslet ned med mellem 20 og 35 procent, ifølge erhvervsmægleren DN Erhverv med speciale i investeringsejendomme. Og det voldsomme fald risikerer også at ramme Parken , såfremt deres lejeindtægter falder eller lejere opsiger deres aftale, hvilket allerede er sket mange andre steder i København.

Æder overskuddet Statsautoriseret revisor Per Otto Bech, der tidligere var direktør i den danske afdeling af revisionsselskabet Mazars, har gransket samtlige af PSE seneste tre års regnskaber og det seneste års kvartalsrapporter fra koncernen, påpeger, at de faldende værdier kan risikere at ramme Parken hårdt. »Parken har tidligere år foretaget betydelige opskrivninger, som har styrket bundlinjen. I lyset af udviklingen på ejendomsmarkedet er det derfor uforståeligt, at Parken endnu ikke har nedskrevet sine ejendomme, for det taler meget for, at de burde gøre. Men en nedskrivning vil naturligvis æde en stor del af overskuddet med en nedsat kreditværdighed til følge og dermed reduceret sikkerhed for bankerne,« siger Per Otto Bech, der påpeger, at selskabet indtil nu ikke har foretaget nedskrivninger på sine ejendomme. Alene i seneste årsregnskab vurderer PSE, at deres to kontortårne, der blandt andet huser F Group, SATS og flere af Parkens egne selskaber herunder Global Goal, FCK Radio og PSE-storaktionær Steen Larsens selskab SL Nordic Holding, har en værdi på godt 320 mio. kr. Hvis indtægterne fra Parkens kontorlokaler følger resten af markedet med et fald i værdien på omkring 20 procent, vil det alene for de to tårnes vedkommende betyde et værditab på 65 mio. kr., der skal trækkes fra Parkens samlede resultat før skat. Det skal ses i forhold til, at Parken -formand Flemming Østergaard har meldt ud, at selskabet i 2008 forventer et resultat før skat på 120 mio. kr. Aktieanalytiker Peter Falk Sørensen fra Dansk Aktie Analyse fremhæver, at de nedjusteringer, som Parken står over for at foretage på sine ejendomme, risikerer at udhule banker som Nordeas pant i virksomheden.

I svær situation Storbanken har nemlig et ejerpantebrev i Parkens ejendomme på Østerbro på 125 mio. kr., og Peter Falk Sørensen understreger, at de faldende ejendomsværdier stiller Flemming Østergaard i en svær situation. »Ejendomsmarkedet er faldet markant, og derfor får også Parken sandsynligvis behov for at foretage nedskrivninger. Det kan ikke undgå at påvirke selskabets kreditværdighed over for de hårdt pressede banker, der er tvunget til at være mere kritiske i forhold til de lån, de yder og allerede har ydet,« siger Peter Falk Sørensen. Han peger på, at Parken tidligere har understreget, at koncernen har tilsagn fra sine banker, men analytikeren påpeger, at det dog hurtigt kan ændre sig.

52

»Et tilsagn fra bankerne er i dag ikke særlig meget værd, for bankerne er løbende tvunget til at revurdere deres tilsagn og vilkår, og i dag er det ikke unormalt, at de inddrager uudnyttede »creditlines«. Især hvis deres pant ikke længere har samme værdi som tidligere,« siger han. Det har indtil videre ikke været muligt at få en kommentar fra formanden i Parken Sport & Entertainment Flemming Østergaard

JydskeVestkysten | 27.03.2009 |

Sommerhuse redder Parken

Af Morten Johnsen og Kasper KronenbergUnderholdningskoncernen Parken Sport & Entertainment præsenterede i går sit længe ventede årsregnskab for 2008, der viste, at selskabet ligesom alle andre er blevet hårdt ramt af den finansielle krise. Parkens helt store problem er, at den underliggende drift kun lige løber rundt milliardomsætningen generer i bedste fald et beskedent plus på et etcifret millionbeløb. Godt 47 mio. kr. tjente selskabet bag fodboldklubben FC Købehavn og fitnesskæden fitness.dk før skat ud af en omsætning på 1,6 mia. kr., hvilket er en markant tilbagegang fra det forrige regnskab, hvor Østerbro-selskabet på 18 måneder tjente knap 162 mio. kr. før skat. Men bag milliardomsætningen og de mange datterselskaber gemmer sig imidlertid en virksomhed, hvis mange forretningsområder som eksempelvis fitness.dk, Lalandia og koncerter i Parken i bedste fald kun giver et beskedent plus. Det er engangsindtægter, der trækker resultatet op i nærheden af de 50 mio. kr. før skat. Således tjente Parken i det forgange år 170 mio. kr. på salg af sommerhuse i Billund (141 mio. kr.) og salget af deres ejerandel i Billetlugen (29 mio.kr.) sammenholdt med, at koncernens primære resultat i perioden kun var på 168 mio. kr. Flere regnskabseksperter med indgående kendskab til Parkens forretning vurderer således over for Berlingske Business, at Parken i høj grad kun klarer sig hæderligt gennem 2008 som følge af de to engangsposter. Analytiker Daniel Patterson i Danske Bank påpeger således, at underholdningskoncernens underliggende forretning i 2008 klarer sig betydeligt dårligere end tidligere, og han understreger, at det sandsynligvis er selskabets fodboldforretning FC København, der koster selskabet dyrt. Aktieekspert Morten Langer, der har fulgt Parken gennem flere år, betegner ligeledes den grundlæggende forretning i Parken som yderst svag, og han undrer sig over, hvor koncernen skal tjene sine penge i fremtiden. Parkens regnskab understreger blot, at selve forretningen ikke kører særlig godt. De tjener penge på at sælge sommerhuse, men det kan de jo ikke blive ved med. Fremadrettet har Parken et stort problem, siger han. Business har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Flemming Østergaard.

Berlingske Tidende | 27.02.2010 |

Da Parken smuldrede

53

Parken Sport & Entertainment præsenterede sent fredag aften en dundrende underskud. Det koster med al sandsynlighed Anja Andersens FCK Håndbold livet.

Af Morten Crone SejersbølUnderskuddet blev lige så bragende stort som forventet, da Parken Sport & Entertainment sent fredag aften præsenterede sit årsregnskab . Resultatet blev et minus på 246,8 mio. kr., hvilket kommer til at koste dyrt for Anja Andersen & Co. Den store taber blev nemlig FC København Håndbold, der nu forsøges solgt fra, mens arenaprojektet ved den gamle skøjtehal droppes. Omvendt får fodboldklubben lov at leve i nogenlunde samme forfatning som den nuværende, men tildeles til gengæld et langt større ansvar for den samlede forretnings ve og vel.

Slut med håndbold »Bestyrelsen (...) har besluttet at kontakte Dansk Håndbold Forbund ( DHF) angående en dialog om en eventuel nedlæggelse af de professionelle aktiviteter i FCK Håndbold efter indeværende sæson. Samtidig fortsætter Parken drøftelserne med KasiGroup om AG København,« skriver Parken Sport & Entertainment i en pressemeddelelse. Med andre ord besluttede Parkens bestyrelse altså i går at nedlægge håndboldafdelingen, hvilket har ligget i kortene, siden storaktionærerne i forbindelse med kvartalsrapporten i efteråret krævede at få skilt de dele af selskabet fra, der gav underskud. Det kostede Anja Andersen & Co. livet, hvormed der ikke kom nogen pølse af det skind, Anja Andersen ellers trak frem i løbet af fredagen. Torsdag fik hun sagt, at hun ville forlade Parken sammen med Don Ø, men fredag ændrede hun mening, mens bestyrelsen sad i forhandlinger. »Jeg har talt med Flemming Østergaard i dag, og vi har aftalt, at jeg lige afventer de næste otte dage, inden jeg foretager mig noget. Det har jeg lovet ham. Jeg er utrolig glad for ham som person, og når han foreslår det, så gør vi det sådan,« sagde Anja Andersen i går til Ritzau. Nu har Flemming Østergaard, der indtil den 23. april, når han trækker sig tilbage, stadig står i spidsen for Parkens bestyrelse, besluttet, at håndbolden og dermed Anja skal skæres fra. Fodbolden blev derimod fredagens vinder - hvis man kårer vindere efter den slags regnskaber, der blev fremlagt i går.

Ressourcer til fodbolden »I bestræbelserne på at optimere sandsynligheden for, at FC København kvalificerer sig til det lukrative gruppespil i UEFA Champions League minimum én gang inden udgangen af 2014, er det koncernens strategi fortsat at allokere ressourcer til FC København i et omfang, der fastholder klubbens sportslige styrke relativt til primært de nationale og sekundært de relevante internationale konkurrenter,« lyder meldingerne omkring fodboldklubben, hvilket også efterlader et vist pres på skuldrene af sportsdirektør Carsten V. Jensen, Ståle Solbakken og deres spillere: »Konsekvensen af denne strategi er, at koncernens indtjening i højere grad end tidligere vil være påvirket af FC Københavns sportslige resultater. Udover de sportslige resultater samt FC Københavns generelle attraktionsværdi for tilskuere, tv-selskaber og -seere samt kommercielle samarbejdspartnere vil forretningsområdets indtjening i høj grad være påvirket af udviklingen på det internationale transfermarked for fodboldspillere,« skrev Parken i aftes, da det også blev besluttet, at direktøren for FIH Erhvervsbank, Lars Johansen, skulle indstilles som bestyrelsesformand ved den kommende generalforsamling. mcs@sporten.dk

54

»Der er jo aldrig rigtigt nogen, der har tjent penge på fodbold, så det virker lidt besynderligt, at en så stor koncern som PS&E skal bygge sin fremtid på noget så usikkert som fodbold TROELS TROELSEN, sportsøkonom.

Fakta: SÅ GALT GIK DET Parken Sport & Entertainment præsenterede fredag et underskud på 246,8 mio. kr. Håndboldafdelingen forsøges nu afhændet Arenaprojektet ved siden af Parken droppes Fodboldklubben får lov at leve videre som før

55

NyhedsomtaleBerlingske Tidende | 30.01.2000 |

På opdagelsesrejse efter Afrikas sorte guld

Kolonialisering: Europæiske fodboldklubber er i fuld gang med at etablere sig med talentskoler i Afrika. Det er en udvidelse af forretningsområderne - en konsekvent forfølgelse af håbet om at finde de uslebne fodbolddiamanter til en billig pris.

Af Lars WergeNavnet kunne give skeptikere med øje for FC Københavns seneste meritter i Superligaen et skævt smil i mundvigen. Den børsnoterede fodboldklub har netop etableret en ny gren af firmaet - og dét har fået navnet »Soccer School of Excellence Pty. Ltd.« Projektet er det seneste tegn på en udvikling, som på mange måder minder om det 19. århundredes kolonialisme, hvor de store europæiske kolonimagter - England, Holland, Belgien, Frankrig - satte sig på afrikanske lande og importerede eftertragtede råvarer til billig pris og stor fortjeneste. Fodboldskolen med excellente undertoner er placeret langt væk fra Parken på Østerbro i København, hvor hovedfirmaet »Parken Sport & Entertainment A/S« har hovedkvarter. Og fodboldskolen er blot en lille del af et forretningsområde, der for øjeblikket tæller Superligaholdet, Parken og Cirkusbygningen som en del af indtægtsområderne. Soccer School of Excellence ligger i Port Elizabeth i det sydøstlige Sydafrika. FCK har dannet aktieselskabet sammen med det lokale universitet (University of Port Elizabeth) og et lokalt sportstøjs-firma (Sports Access) - direktør Flemming Østergaard vil ikke fortælle, hvor stor FCKs aktieandel er, men Berlingske Tidende erfarer, at københavnerklubben har bestemmende indflydelse. Ud over de tre interessenter har projektet opnået støtte fra DANIDAs særlige fond for samarbejde mellem virksomheder i Danmark og i tredje verdens lande, det såkaldte VTV-projekt, der til sammen har en pulje på 190 millioner kroner. DANIDA har afsat 3,4 millioner kroner over de næste tre år til fodboldskolen, der dels skal uddanne lokale trænere og ledere, dels skal fungere som et talentcenter under ledelse af den tidligere OB-træner Roald Poulsen. Til sammenligning har FCK forpligtet sig til at lægge mindst én million kroner årligt i projektet. Allerede her aftegner der sig konturerne af en god forretning. Og projektet er det seneste tegn på en udvikling, som europæiske storklubber som Manchester United og Ajax Amsterdam har ført an i i de seneste år. »Det er en udvikling, der tydeligvis tager sigte på at sikre en billig fødekæde for fodboldvirksomheden. Det er den samme bevægelse, vi ser på nationalt plan, hvor klubberne søger at støvsuge nærområdet for talentfulde spillere og udvikle dem så godt som muligt, fordi det er billigere end at købe klassespillere hos andre klubber,« siger revisor Jesper Jørgensen fra Deloitte & Touche. Jørgensen har gennem flere år fulgt udviklingen i dansk og international fodbold meget tæt for sit firma, og han har blandt andet analyseret såvel Superligaen som verdens største fodboldklubber i særskilte rapporter. »Nogle klubber er langt fremme i arbejdet for at sikre en billig fødekæde - fordi billigt udviklede gode spillere kan sælges med stor fortjeneste,« siger Jesper Jørgensen. Ajax Amsterdam har valgt en helt anden strategi end FC København. Hollænderne har ganske enkelt købt den lokale fodboldklub i Cape Town, der nu også hedder Ajax og spiller i samme dragt som moderklubben i den hollandske hovedstad. For FCK har det i første omgang ikke været ønskeligt at købe en klub i Sydafrika, men Flemming Østergaard vil ikke udelukke, at det vil ske på et senere tidspunkt. Og konkurrenterne i Brøndby IF er inde på det samme. »Hvis vi skulle gå ind i sådan et projekt - hvad vi har valgt ikke at gøre lige nu - ville jeg anbefale, at vi simpelt hen

56

købte en fodboldklub dernede,« siger direktør Per Bjerregaard. Når Brøndby-chefen siger, at selskabet har valgt ikke at gå ind i Sydafrika, skal det tages helt bogstaveligt. FCK-projektet blev nemlig udviklet af Brøndby, der endog havde opnået accept fra DANIDA. Men så sprang Brøndby fra. »Vi stod midt i en udvidelse af stadion, som kræver mange ressourcer. Og så skiftede vi træner - fra Ebbe Skovdahl til Åge Hareide - og Åge mener ikke, at det kan lade sig gøre at integrere afrikanske spillere på vort hold, hvis det skal være optimalt,« siger Per Bjerregaard. Flemming Østergaard mener, at de kommende FCK-spillere fra Sydafrika - for at målet er at få disse spilere ind på FCKs bedste hold lægger han ikke skjul på - skal til København parvis. »Det går ikke, hvis de kommer herop enkeltvis. Erfaringerne med afrikanske spillere i danske klubber viser, at de har vanskeligt ved at falde til, og så bliver det en belastning,« siger Østergaard. Idrætsforsker Claus Bøje fra forskningscenteret Idrætsforsk peger på, at der er en grænse for, hvor mange fremmedartede spillere, der kan satses på i en fodboldklub, før læsset tipper. »Når FCK har et image, der hedder, at de er »Byens Hold«, er der naturligvis en begrænsning dér. Men indsatsen i Sydafrika handler om, at klubben i en vis forstand lægger sig op ad de gamle kolonimønstre, og det må give anledning til mange etiske overvejelser i de involverede klubber,« siger Claus Bøje. Også Per Bjerregaard peger på, at der er en række bevæggrunde, der skal være på plads hos de involverede parter i sådanne tilfælde. Når det er et erklæret mål at købe billige råvarer og sælge dem dyrt, smager det lidt af udbytning af et fattigt kontinent - men fra DANIDAs side fastslås det, at målet netop er samhandel, og at denne institution går ind i projektet for at sikre, at der samtidig er en udvikling i Sydafrika på lokalt plan. FCK-direktør Flemming Østergaard siger, at han ikke har gjort sig særlige overvejelser omkring etik og politik i forbindelse med »Soccer School of Excellence«. »Det er forretning, men det er jo også en stor mulighed for de unge sydafrikanere. Samtidig er vores succeskriterium klart: Det er, når vi har udviklet talenter dernede. Men jeg har ikke tænkt over perspektivet i forhold til etik og imperialisme,« siger Flemming Østergaard. Købmanden i ham får et konkret, handels-etisk problem, når den første af de unge fodboldspillere i Port Elizabeth skal til FCK. De godt 20 spillere, der startede i projektet 1. januar i år, er ansat på kontrakt ved skolen - så når FCK skal købe én af dem, skal klubben i en vis forstand handle med sig selv. »Det finder vi nu nok en tilfredsstillende løsning på,« siger Flemming Østergaard. DANIDAs støtte kan godt bortfalde, inden de tre år er gået. Hvert kvartal skal skolens ledelse aflevere en detaljeret rapport til DANIDA om forløbet. Samtidig har den udenrigsministerielle organisation sine egne folk i Sydafrika, og de vil også følge forløbet tæt - men fiaskokriteriet for DANIDA er ikke, om FCK foretager en udbytning af sydafrikanerne, men om målene for uddannelse af lokalbefolkningen og træningen af de unge spillere foregår tilfredsstillende. I forhold til FCK er storklubberne Ajax og Manchester United endnu længere fremme i forhold til at integrere afrikanske spillere. Inden for fodbolden er der en regel om, at der højst må være tre spillere fra lande uden for EU på et hold - og den regel har de to klubber lavet deres eget udspil imod. De har nemlig købt sig ind i belgiske klubber. I Belgien er reglen, at har en mand fra et land uden for de europæiske fællesskaber spillet i landet i to år, er han at regne for EU-borger - planen fra de to klubber er altså, at man lader afrikanerne spille i Belgien i denne periode. »Så bliver han integreret i Europa, og efter de to år kan han spille for Ajax eller Manchester, som om han var europæer,« forklarer Jesper Jørgensen. Eller han kan være blevet spottet af andre europæiske klubber, som har mulighed for at købe ham - til en værdi langt over dét, det har kostet moderklubberne at udvikle ham. Man bruger sin belgiske klub som udstillingsvindue for resten af de europæiske klubber og høster fortjenesten ved, at man selv har udviklet spilleren i sin filial i Sydafrika. En anden løsning er at entrere med mellemhandlere og agenter. Også i Afrika har denne del af fodboldbranchen bredt sig lynhurtigt i løbet af 1990erne. Det var i øvrigt en mellemhandler, der i første omgang kontaktede Brøndby - og derefter FCK - med planerne om fodboldskolen i Port Elizabeth. Og mellemhandlerne gør, at muligheden for at grave det pure, sorte guld ud af den afrikanske fodboldundergrund er

57

blevet mindre, mener man i Brøndby. »Det er klart, at klubber går ind i Afrika for at finde en guldklump. Det er det, alle drømmer om. Men da vi undersøgte tingene, fandt vi ud af, hvor mange der allerede har sat foden på den afrikanske jord. Det er ikke længere så uopdyrket land, som mange tror,« siger Per Bjerregaard. Soccer School of Excellence Pty. Ltd. er en ny del af den koncentrerede opdyrkning af det afrikanske fodboldland. Det sker foreløbig til fuld tilfredshed for de involverede parter, hvilket man kan forvisse sig om 18. februar. Da indvier Flemming Østergaard skolen i overværelse af den sydafrikanske ambassadør i Danmark samt den danske ambassadør i Sydafrika.

Berlingske Tidende | 07.08.2000 |

FCK klar til at investere 100 millioner

Fodbold: FC København offentliggør i løbet af en uge detaljerede planer for overdækningen af Parken. Klubben forventer, at en enkelt Superligakamp skal flyttes.

Af Thorsten DamBaggrunden for FC Københavns navneskift på Fondsbørsen til Parken Sport & Entertainment kommer endnu tydeligere til udtryk, når selskabet i den kommende uge offentliggør detaljerede planer for overdækningen af fodboldbanen med henblik på at huse næste års europæiske melodi grand prix. "Overdækningen kommer til at koste omkring 100 mio. kr. Hvis man lægger det sammen med, at vi betalte 138 mio. kr. for at købe Parken, så får vi altså et fuldt anlæg, der kan overdækkes for små 240 mio. kr.," siger Flemming Østergaard, administrerende direktør i Parken/FCK. Beløbet 240 mio. kr. kan vise sig at få en vis psykologisk betydning i dansk fodbold, idet det er præcis samme beløb, som Brøndby menes at have investeret i opgraderingen af Brøndby Stadion, som stadig er i gang. "Jeg vil ikke sammenligne med Brøndby overhovedet. Vi får nogle helt nye muligheder med det her. Når vi for eksempel afholder en Tina Turner-koncert, så kan vi fremover overdække Parken på 15-20 minutter, hvis der er fare for regnvejr," siger Flemming Østergaard. Direktøren mener, at Parken med overdækningen kommer til at få en klasse, som f.eks. Amsterdam Arena har besvær med at matche. "Vi får mulighed for at have opvarmning, og dermed kan vi bruge det om vinteren - det kan de ikke i Amsterdam," siger Flemming Østergaard. For Superliga-ambitionerne, hvor FCK har skuffet år efter år, er direktøren overbevist om, at overdækningsarbejdet, der vil strække sig frem til 31. marts næste år ikke får konsekvenser. Østergaard tillod sig i gårsdagens kampprogram forud for FCKs kamp mod Lyngby igen at angribe Århus Idrætspark for at have en elendig bane. "Det her kommer ikke til at betyde andet, end at vi formentlig må flytte en kamp 6. maj til Østerbro Stadion - jeg mener, at det er mod Viborg," siger Flemming Østergaard.

Berlingske Tidende | 19.07.2001 |

FCK sværmer for Riis-succes

Interesse: FCK-direktør Flemming Østergaard dukkede i går for anden gang op ved årets Tour de France som gæst hos CSC/Tiscali.

Af Claus Kragh

58

CHAMROUSSE Et dansk cykelhold med navnet CSC-FCK ville uden tvivl kunne tiltrække sig stor både folkelig og kommerciel interesse i Danmark, men et sådant projekt er på ingen måde under opsejling. Det bedyrede FCK-direktør Flemming Østergaard, da han i går besøgte CSC-Tiscali-lejren for anden gang under årets Tour de France udstyret med et VIP-pas fra CSC. Østergaard har i flere år plejet privat omgang med cykelholdets direktør Bjarne Riis, og han afviser, at han skulle have den mindste interesse i at overtage det sponsorat, som den italienske internet-gigant Tiscali tøver med at forny for den kommende sæson. »FCKs navn er vist rigeligt kendt i Danmark, og jeg kan ikke se, hvad vi skulle på de franske landeveje,« siger Østergaard. »Mit besøg er først og fremmest af social karakter, men det ville da være mærkeligt ikke at diskutere, hvordan Bjarne arbejder med sine sponsorer.« Flemming Østergaard har tidligere luftet ideer om, at hans forretnings sportslige engagement ikke nødvendigvis behøver at begrænse sig til den nykårede danske mesterklub FC København. Laurent Jalaberts to etapesejre under årets Tour de France er en meget stor succes for Bjarne Riis, men det nævnes fra tid til anden, at han i sagens natur ikke har den store erfaring som virksomhedsleder. Det har til gengæld Flemming Østergaard, der med FCK og det bagved liggende selskab Parken Sport & Entertainment har skabt en sport- og underholdningsvirksomhed uden sidestykke i Danmark. CSC har under årets Tour de France ikke lagt skjul på, at man meget gerne ser cykelholdet forstærket på flere pladser til den kommende sæson.

Berlingske Tidende | 02.08.2001 |

Mega-Zuma

Af Jesper Dahl CarusoMega er blevet et modeord i den danske sportsverden. FC Københavns adm. Direktør Flemming Østergaard kalder det »en udfordring i megaklassen,« når italienske SS Lazio kommer på besøg på onsdag. Det kan der ikke indvendes noget imod. For et par måneder siden skulle retten på Frederiksberg tage stilling til, om det var en megabegivenhed, når bokseren Orlin Norris kom til København for at møde vores lokale håb, hele Danmarks boksebamse Brian Nielsen. Dommeren vendte tommelfingeren nedad, men gjorde det ved samme lejlighed klart, at det ville være et megaarrangement, hvis Stald Palle præsenterede det ørebidende uhyre Mike Tyson for et dansk publikum.

Sådan bliver det tilsyneladende, hvis ikke

noget går galt inden den 8. september. Meget betegnende blev bokseopgøret mod Norris lagt på Brøndby Stadion og senere flyttet til mere ydmyge rammer, mens braget - megabraget - mod Tyson foreløbig er placeret i Parken i København. I det hele taget er der ved at komme noget »mega« over Byens Hold og selskabet bag, Parken Sport & Entertainment . I foråret var de fleste seriøse medier enige om, at dansk fodbold var ved at knække midt over. Brøndby og FCK kørte på 1. klasse - megaklassen om man vil - mens resten af Superliga-klubberne rejste på monkey class, uden håb om at kunne blande sig i topstriden. Efter sommerens køb og salg af spillere er selv Jyllands-Posten og Politiken i dag klar over, at Brøndby, FC København og eventuelt et par hold mere er ved at løbe de øvrige klubber over ende. Pengenes magt fornægter sig ikke, heller ikke i sportens verden. Udviklingen i toppen af dansk fodbold er svær at stoppe. De københavnske storklubber skovler fortsat penge ind, som dygtigt investeres i bedre spillere, større arrangementer, moderne stadioner og derved bedre forhold for publikum og sponsorer. Kun AaB og måske OB kan en tid endnu gøre

59

sig håb om at følge med i det tempo. Med afklapsningen af Torpedo Kutaisi i aftes i Parken tog FC København et seriøst skridt frem mod megaklassen - i hvert fald i en dansk kontekst. Endnu mangler Flemming Østergaards ansatte at føre bevis for, at de også kan gøre sig gældende i den større europæiske sammenhæng. De næste tre uger vil vise, hvor langt de moderne danske fodboldtilstande er fra toppen af Europa. Koncentrationen af penge, spillere og tilskuere i få klubber ses af nogle som en fare for dansk fodbold, mens det rettelig er det modsatte: Nemlig en enestående mulighed for dansk fodbold for at vise andet end landsholdet frem på den europæiske scene. FC København har i dag et mandskab, som sikkert taber samlet mod megamandskabet Lazio, men som ad åre kan skabe noget rigtig stort. Det bliver interessant at se, hvor langt der er op til SS Lazio og de andre. De kommende måneder og år il vise, om Brøndby skal med på den tandem, som FC København nu styrer ned gennem Europa. Man kan få bange anelser, når man ser på selskaberne bag de to klubber. FCK har med sin professionalisme og placering i hjertet af København sat sig solidt på alternative indtægter, som ikke nødvendigvis kommer fra fodbolden. Mange år frem har DBU bundet sig til at afvikle alle landskampe i nationalarenaen Parken, som er 100 pct. ejet af selskabet bag FCK. Mogens Palle vælger Parken, og det samme gør DR, når der skal afvikles Melodi Grand Prix. Og hidtil har alle større musiknavne - fra U2 over Michael Jackson til Tina Turner - valgt Parken. Endnu mangler det nye Brøndby Stadion - som blev indviet for snart et år siden - at vise, hvilke muligheder det rummer for den type arrangementer. Folkene bag Tyson vendte tomlen nedad, mens ingen meganavne i poppens og rockens verden endnu har kigget seriøst mod byggestenene på Vestegnen. Ja, end ikke Muskelsvindfonden kigger mod Brøndby, når der skal placeres Grøn Koncert i hovedstaden. Det kan vise sig at blive skæbnens ironi, at kampen om toppen i dansk fodbold bliver afgjort af Tyson, Tina Turner og Bono fra U2. Tilsat lidt magi fra den sydafrikanske perle og megastjerne Sibusiso Zuma.

Berlingske Tidende | 27.09.2001 |

DBU vil hemmeligholde rapport om Parken

Fodbold: Den kommende undersøgelse af DBUs lejemål af Parken kan skabe så store problemer for unionen, at undersøgelsens konklusion vil blive holdt hemmelig. Det vil ske for at redde forholdet til Parken Sport & Entertainment .

Af Karl Erik NielsenFor at mindske skaderne mest muligt af den kommende undersøgelse af fodboldlandsholdets lejemål af Parken, vil Dansk Boldspil-Union (DBU) holde resultatet af undersøgelsen inden døre. Undersøgelsen skal afsløre, om DBU betaler en overpris til FC Københavns moderselskab, Parken Sport & Entertainment , for leje af det danske nationalstadion til landskampe. Det mener flere Superligaklubber med Brøndbys formand, Per Bjerregaard, i spidsen, og i weekenden fik de trumfet kravet om en undersøgelse igennem. Undersøgelsen kommer imidlertid DBU’s daglige ledelse meget utilpas. Uanset om lejeprisen viser sig at være for høj eller lav, vil alene undersøgelsen bringe det ellers smertefrie samarbejde med Parken Sport & Entertainment i fare. »Der er tale om en uvildig advokatundersøgelse, som vi ønsker at foretage til eget brug. Vi betragter vores samarbejdsforhold til Parken som et fortroligt forretningsanliggende, og derfor vil advokatens rapport kun være til internt brug for den daglige ledelse og bestyrelsen,« siger kommunikationschef Lars Berendt. Sagen er, at undersøgelsen kun kan skabe problemer for DBU. Kontrakten med Parken Sport & Entertainment er indgået i begyndelsen af 1990erne med den tidligere ejer af Parken, selskabet Gefion - kontrakten er blot videreført efter ejerskiftet, og den gælder til 2007.

60

DBU kan således ikke bare forlange lejen nedsat, hvis advokaten skulle finde frem til, at lejeprisen er for høj. Dels vil unionens forretningsmæssige troværdighed i givet fald lide alvorlig skade, dels vil forholdet til Parken-selskabet blive belastet. Især det sidste vil DBU meget gerne undgå. Parken er nemlig det eneste stadion i Danmark, der er stort nok og som har den nødvendige infrastruktur til at huse de store landskampe. Hvis advokaten omvendt vurderer, at prisen er for lav - og den mulighed udelukker DBU absolut ikke i betragtning af Parkens position på markedet - så kan Parken med god ret forlange lejen sat op. Den situation ønsker DBU heller ikke at komme i. At dømme på Lars Berendt har DBUs daglige ledelse i det hele taget svært ved at se det gavnlige i den kommende undersøgelse. »Da Jim Stjerne Hansen (DBUs generalsekretær, red.) i sin tid indgik aftalen, var det til bestyrelsens fulde tilfredshed. Alle var enige om, at DBU havde fået en rigtig god aftale. Først efter ejerskiftet kommer der et ønske om en undersøgelse,« påpeger Lars Berendt. Dermed berører han det samme emne, som Parkens direktør Flemming Østergaard har bragt op - at undersøgelsen i virkelighed bunder i misundelse fra Brøndbys og andre klubbers side mod FC København. Med ønsket om at holde undersøgelsen inden døre håber DBU at lægge låg på konflikten uden at skabe problemer til Parken Sport & Entertainment . DBU betaler Parken 92 kroner per solgt stolesæde til landskampene. I år indbringer det Parken 17 millioner kroner. Ifølge de kritiske klubber er det for meget. Unionens oprindelige lejeaftale med Gefion tog - efter kritikernes udsagn - nemlig højde for, at Gefion havde foretaget store investeringer i Parken, og at driften ikke var så rentabel som i dag.

Berlingske Tidende | 01.10.2001 

Parken har mejet

Fodboldkultur: Mange af landets førende fodboldklubber drømmer om at komme på banen som arrangører af koncerter og kulturbegivenheder for at få forretningen til at løbe rundt. Men markedet er trængt, og Parken har opnået en monopollignende status, der vil gøre det meget svært for andre at få en bid af den kage, FC København nyder godt af.

Af Lars B. Jørgensen og Karl Erik NielsenPå lørdag kan Danmark kvalificere sig til VM i fodbold. Mere end 40.000 struber vil skråle nationalsangen ned mod Morten Olsens elleve udvalgte, hvorefter nationen ligger stille et par timer. Det var det samme i maj. Søren Pilmark og Natasja Crone bød indenfor, da Europa og et sjældent højrøstet publikum var til Melodi Grand Prix. En måneds tid senere var festen for FC København, der slog Brøndby med et saksespark af Zuma og blev danske mestre. Men der var også Jon Dahl Tomassons sejrsmål mod Tjekkiet. Red Hot Chili Peppers for fuld udblæsning. Peter Schmeichels afskedskamp med landsholdet. Hit på hit fra popikonerne Depeche Mode. Heine Fernandez’ slidermål mod Lazio. Og inden længe vil både Mike Tyson og Janet Jackson svede i rampelyset. Altsammen højdepunkter fra den danske underholdningsscene 2001. Altsammen skabt i de samme rammer. Parken. I gamle dage hed det Idrætsparken. Men som Parken er Danmarks nationalstadion på kort tid blevet hele landets sports- og kulturmekka. I fredags kom så belønningen. Selskabet bag succes’en - Parken Sport & Entertainment - kunne offentliggøre sit hidtil bedste årsresultat med et overskud før skat på 22 millioner kroner. Egenkapitalen er fantastiske 300 millioner - nok for FC København til at købe de elleve konkurrenter i Superligaen. Parkens administrerende direktør, Flemming Østergaard, har fældet mange tårer i årets løb. De fleste lykkelige. Men ikke alle deler hans glæde. I takt med at de store penge for koncertafviklinger og fodboldkampe samler sig ét sted og gør Parken til noget nær

61

et underholdningsmonopol, må andre se til, mens deres egne forretningsdrømme smuldrer - og der er mange, der drømmer. Berlingske Tidende har kortlagt de mest aktuelle planer og projekter for underholdningscentre, sportshaller, stadion-moderniseringer og branchens helt store modebegreb - multiarenaer. Planerne har vidt forskellige bagmænd. De fleste er fodboldklubber, der af bedste hjerte prøver at følge med FC København. Men der er også kommuner, pengemænd og udenlandske banker og investeringsselskaber med i spillet. Fælles for dem alle er, at de vil skabe indtægter fra som oftest ikke nærmere specificerede sports- og kulturarragementer og dermed blive det alternativ til Parken, som underholdningsbranchen og de mindre idrætsgrene i årevis har efterlyst. Der er blot et problem. Med Østergaards nye skydetag er behovet for en stor indendørs multiarena ikke længere så påtrængende. »For et par år siden spurgte vi koncertarrangørerne, hvad de manglede i hovedstadsområdet, og svaret var en multihal i Ørestaden med plads til 10.-15.000 tilskuere. Det ville også passe fint til andre arrangementer,« oplyser direktør Lars Lundov fra Idrætsfonden Danmark - en penge- og idétank, der skal forsøge at hente større internationale idrætsarrangementer og -kongresser til Danmark. En opgave, der afhænger helt af, at der også er bygninger til rådighed. »Men efter overdækningen af Parken kan jeg have min tvivl om, hvor stor koncertarrangørernes behov er i dag,« siger Lars Lundov. Tvivlen er berettiget. Parkens skydetag har mættet behovet på et koncert- og kulturmarked, der i det hele taget er ramt af svigtende publikumsinteresse og mangel på superstjerner i evigt turnerende kredsløb kloden rundt. »Det er i høj grad tvivlsomt, om der er publikum til flere arrangementer end det nuværende niveau,« fastslår Christian Have, direktør i eget kulturkommunikationsfirma: »Man har oplevet en stigning i kultur- og oplevelsessektoren, som gør at flere arrangører kæmper om et publikum, som ikke er blevet større. Samtidig er antallet af store turnerende navne, som kan sælge billetter i stadionstørrelse, gået ned. Vesteuropa har oplevet en generel afmatning, efter at man for bare nogle få år siden troede på, at det såkaldte Dream Society ville skabe en endeløs efterspørgsel på oplevelser. Sådan er det ikke gået,« siger han. Samme melding kommer fra Aveny Teatrets pr-chef, Jon Stephensen: »Hele markedet i København og omegn er overophedet. Kun én ud af ti arrangementer er oppe at ringe økonomisk, og derfor er tendensen på vej væk fra de helt store arrangementer. Spørgsmålet er, om markedet overhovedet kan bære andre end Parken. Især efter etableringen af skydetaget, der har gjort stedet så fleksibelt, at det er tvivlsomt, om andre overhovedet kan erobre terræn,« siger han. Med sin mangeårige baggrund i det københavnske kultur- og eventmiljø og som inkarneret fodboldfan er det med blandede følelser, Jon Stephensen følger flere klubbers forsøg på at koble sig på koncert- og kulturvognen. »Held og lykke, siger jeg bare. Ingen skal gøre sig illusioner om at redde en skrantende økonomi ved at bygge koncertfaciliteter. Underholdningsbranchen netop nu er om muligt endnu mere usikker end fodboldverdenen, og klubberne burde i stedet sætte tæring efter næring og erkende, at der ikke er underlag for gesjæften,« konstaterer han.

Ude i Bagsværd gør de sig muligvis netop

sådanne spekulationer for tiden. Så sent som i foråret havde AB planer om at oprette et stort sports- og forlystelsescenter i forbindelse med det ombyggede Gladsaxe Stadion. Centret skulle både være en konkurrent til Parken og en nyskabelse for den legesyge ungdom. Men det skulle først og fremmest være en livline for en fodboldklub, der slet ikke kan få sin primære forretning til at køre rundt. Allerede for et halvt år siden stod det klart, at AB ville komme ud af regnskabsåret med et katastrofalt resultat. Fredag skete det med et brag - sat i relief af den samtidige offentliggørelse af rekordoverskudet hos Parken Sport & Entertainment . Akademikerne tabte dagligt 100.000 kroner i sidste regnskabsår, og ledelsen må sætte sin lid til spillersalg af et hidtil ukendt omfang, hvis underskudet i indeværende år skal være meget lavere. Selv håber de optimistisk på et minus omkring 20 millioner kroner. AB’s store problem er, at de har for få indtægter. Gladsaxe Stadion

62

står næsten mennesketomt søndag efter søndag, og sponsorerne vender dem ryggen. I det lys kunne et forlystelsescenter være en ny indtægtskilde, men centerplanen er i dag lagt på is. Svindet af egenkapitalen er ganske enkelt så dramatisk, at det vil være for usikkert at give sig i lag med. Lyngby er ved at blive fanget i samme onde cirkel. Indtægterne er slet ikke til Superliga-fodbold, og derfor forsøger klubejer Jørn Terkelsen at få Lyngby-Taarbæk Kommune til at godkende et storstilet stadion- og hotelprojekt, der også skal huse kulturarrangementer. Projektet vil koste 350 millioner kroner, og Terkelsen påstår, han allerede har en investor. Hverken offentligheden eller kommunen kan dog få at vide, hvem det er. Ifølge Christian Have og Jon Stephensen er det imidlertid lettere uforståeligt, at klubberne ikke skeler til de konkurrenter, der allerede er ved at brænde fingrene på at vove sig ud i kulturverdenen. Klarest står Brøndby IF, hvis nye stadion trods imponerende forhold har mere end svært ved at konkurrere mod Parken. Håbet før ombygningen var at få koncerter og andre begivenheder til vestegnen, og det har været tæt på et par gange i forbindelse med Brian Nielsens boksekampe. Men senest måtte Brøndby se kassekampen mod Mike Tyson gå til netop Parken, og måske er det med den forståelsesramme, man skal betragte Brøndby-direktør Per Bjerregaards utilfredshed med, at kollega Østergaard tjener små 17 millioner kroner i år alene på at huse det danske landsholds hjemmekampe. I den forløbne uge lykkedes det således Bjerregaard at få vedtaget en DBU-undersøgelse af økonomien i lejeaftalen med Parken, som han gerne ser blive mindre gunstig for den nye mastodont i dansk fodbold, FC København. Uden for fodboldmiljøet synes en udenlandsk investeringsgruppe, London Copenhagen Leisure Group, at være længst fremme med sine planer. Mange havde ellers dømt planen om en såkaldt H.C. Andersen Multiarena i Høje Taastrup til en hurtig død, og i mere end et år var der stille om projektet. Indtil i forrige uge. Da meddelte investorgruppen pludselig, at nu kunne byggeriet snart begynde. Heller ikke i Høje-Taastrup ønsker man imidlertid at fortælle, hvem der skyder penge i det ambitiøse projekt, der kan løbe op i en lille millard kroner.

Idrætsfonden Danmark hilser ethvert seriøst

projekt velkomment, og Lars Lundov tror på, at der findes et behov for mindre arenaer, der kan samle nogle enkelte messer og udstillinger i løbet af et år i kombination med enkelte større idrætsbegivenheder - som for eksempel håndboldkampe i »Arenaen« i Århus og banecykling i Ballerup. »Men en investering på for eksempel 750 millioner kroner kræver en fuld arrangementskalender året rundt. Se blot på Globen i Stockholm. Selv med den ene store internationale begivenhed efter den anden, er driftsselskabene bag Globen foreløbig gået konkurs to gange,« påpeger han. Idrætsfonden er i det hele taget skeptisk overfor mængden af projekter. »Der er ikke plads til dem allesammen. Hvem, der kan vinde og klare sig, er svært at sige. Det afhænger helt af, hvem der forstår at satse på så bred en vifte af arrangementer som muligt, og så deres placering. I den forbindelse er det væsentligt at huske, at Parken i forvejen ligger meget ideelt for de mennesker, der gerne vil fortsætte ud i Københavns natteliv efter for eksempel en koncert,« siger Lars Lundov. Flemming Schmidt, direktør for koncertbureauet DKB og mangeårig arrangør af så godt som alle de store stadionkoncerter på dansk grund, er endnu mere kontant: »Managers for diverse stjerner vil altid ringe til os eller andre promotors først, hvis der skal laves noget. Derfor er det illusorisk at tro, at en fodboldklub eller andre bare kan få Madonna, hvis de skulle få den fikse idé. Hun og hendes bagland ville vælge Parken på grund af kapacitet, kvalitet og beliggenhed. På den måde er behovet i Storkøbenhavn dækket ind, når vi er i dén størrelsesorden,« lyder hans konklusion. Men heller ikke i provinsen ser DKB væsentlige muligheder for multiarenaer. Med en enkelt undtagelse - OBs køb af Midtfyns Festivalen. »OB er et interessant tilfælde, som godt kan skabe synergi. Men også festivalmarkedet er presset, og det store grundlæggende problem er naturligvis, at sportsklubber som regel ikke aner, hvad det kræver at gå ind i denne branche,« siger

63

Flemming Schmidt. Han kan ikke finde større meningsfælle end Parkens bagmand, Flemming Østergaard: »Det letteste i verden er at bygge en multiarena. Det er straks langt sværre at drive den. Det synes mange at have svært ved at forstå.« Østergaard er i de senere år flere gange blevet udskældt af andre klubdirektører for at satse på underholdningsbranchen. »Ni ud af ti mente, jeg solgte ud af det sportslige. I dag vil ti ud af to med ind i underholdningsbranchen. Uden at hovere vil jeg sige til dem: Regn nu lige lidt på tallene først.«

Berlingske Tidende | 05.10.2001 |

AB ville sælge sig selv til FCK

Krise: Fodboldklubben ABs økonomiske problemer er så omfattende, at bestyrelsen i foråret søgte samarbejde med FC København. AB var ifølge nye oplysninger endda klar til fusion.

Af Karl Erik NielsenPresset af en hastigt svindende formue og manglende indtægter har ABs bestyrelse forsøgt at koble sin forretning på FC Københavns succes. Kort før sommerferien mødte ABs bestyrelsesformand Mogens Flagstad således op hos FCK sammen med yderligere et bestyrelsesmedlem. Målet var at diskutere forskellige »forretningsmuligheder«, oplyser Mogens Flagstad og ABs sportsdirektør Per Frimann. Men ifølge kilder tæt på forløbet åbnede repræsentanterne for Bagsværd-klubben også op for den mulighed, at AB A/S og selskabet bag FC København, Parken Sport & Entertainment , kunne fusionere. Det ville reelt betyde, at Parken skulle købe alle ABs aktiver og passiver inklusive Superligalicens og spillertrup, og AB ville dermed ophøre som professionel fodboldklub. Parken fik stillet et skriftligt tilbud i sigte, men siden er der ikke sket mere i sagen, der efter alt at dømme var et forsøg på at redde aktionærernes penge og AB A/S fra en truende konkurs. Bestyrelsesformand Mogens Flagstad afviser imidlertid oplysningerne om en fusion eller overtagelse af AB. »Jeg har holdt møder med Flemming Østergaard (administrerende direktør for Parken Sport & Entertainment , red.), men ikke om fusion. Drøftelserne gik på Superligaen i almindelighed og Nordsjælland/København i særdeleshed,« siger Mogens Flagstad, der forklarer inddragelsen af FCK med, at initiativet til mødet kom fra FCK, og at AB gerne ville trække på Parkens erfaring.

Én stor klub

Per Frimann var ikke med på mødet: »Men som jeg har fået det refereret, blev der kun vendt nogle fælles forretningsmuligheder. Jeg har ved andre lejligheder diskuteret muligheden for at skabe én stor klub i København med Flemming Østergaard. Men det har været rent tankespind, og det har været i forbindelse med de gange, hvor man har drøftet oprettelsen af en europæisk liga eller en Atlantliga. Da har vi snakket om, at Danmark ville stå stærkt med én samlet københavnerklub. Men det er jo helt urealistisk,« siger han. AB afleverede i fredags et katastroferegnskab med et minus på 36 millioner kroner. Klubben forventer i bedste fald et underskud i år på 20 millioner. Dermed vil egenkapitalen på tre år være barberet med næsten 70 millioner kroner. Parken Sport & Entertainment ønsker ikke at kommentere sagen.

Berlingske Tidende | 06.12.2001 |

64

Christian Poulsen til Schalke

Klubskifte: FC Københavns 21-årige Christian Poulsen bliver klubkammerat med landsholdskollegaen Ebbe Sand. Men først efter sommerens VM-slutrunde.

Af Marco de los ReyesChristian Poulsen havde travlt, da Berlingske Tidende i aftes fangede ham på mobiltelefonen. Han opholdt i Düsseldorf Lufthavn og var netop på vej til at flyve hjem til Danmark. Èt døgn efter FC Københavns 0-1-nederlag til Borussia Dortmund. Derfor nåede det ikke at blive til de store udvekslinger, inden hans SK 628 skulle til at lette. Christian Poulsen havde på grund af karantæne ellers ikke været med i UEFA Cup-kampen. Han havde derimod været i Tyskland for at forhandle en kontrakt med en af Bundesligaens store klubber på plads. Dét var dog ingen stor overraskelse, for der har meget længe været en del omtale af Borussia Dortmunds interesse for den nyudklækkede landsholdsspiller, der fik debut mod Holland i sidste måned. Men alligevel gemte der sig en lille overraskelse i den meddelelse, som FCKs direktør Flemming Østergaard i går sendte til Fondsbørsen. »Christian Poulsen begynder hos Schalke 04 den 1. juli 2002 og spiller således sæsonen 2001/2002 færdig for FC København,« stod det blandt andet i meddelelsen. Når det blev Schalke 04 og ikke Borussia Dortmund, der bliver den unge FCKers kommende klub, skulle det blandt andet skyldes, at Borussia Dortmund ikke har været villige til at betale den pris, som FCK forlangte. Hvad Schalke 04, der nu har papir på danskeren frem til 2006, har givet for Christian Poulsen, ønsker Flemming Østergaard ikke at oplyse. Men ifølge fondsbørsmeddelelsen betyder salget, at han nu forventer, at årets resultat for Parken Sport & Entertainment , der står bag FCK, formentlig bliver forbedret med 60 millioner kroner. Overfor Ritzau erklærer Flemming Østergaard sig også meget tilfreds med handlen: »Vi er glade på Christians vegne. Han kommer til en fantastisk klub med stolte traditioner. Handlen har været 14 dage undervejs, så der var ikke meget spildtid. Det har været en fornøjelse.« Dermed kommer Christian Poulsen også til en klub, hvor han har gode muligheder for fortsat at udvikle sig. Formentlig også bedre muligheder end i Borussia Dortmund, som har langt flere stjerner på lønningslisten, og derfor er der også langt hårdere kamp om pladserne i dén klub. Om Christian Poulsen så kommer til en bedre klub end FC København er spørgsmålet. Som Schalke 04 har spillet i efteråret, er Ebbe Sand og Co. næppe bedre end de københavnske »Løver«, som i to omgange næsten har spillet lige op med det hold, der for tiden er nummer to i Bundesligaen. Schalke 04, hvor også den unge dansker Sladan Peric er på kontrakt, er p.t. blot nummer syv. Men kommer han til at spille nogenlunde fast, kommer han til gengæld til uge efter uge at spille under et langt større pres end i Superligaen.

Berlingske Tidende | 11.12.2001 |

FCK - et europæisk forbillede

Fodbold: Økonomisk trængte klubber fra især de mindre europæiske fodboldlande får anbefalet danske FCK som rollemodel. Anbefalingen kommer fra det internationale analyseselskab Deloitte & Touche, der er bekymret for fodboldverdenens økonomiske sundhed.

Af Karl Erik Nielsen

65

Midt i krisen omkring Lyngby FCs truende konkurs er der fra anden side godt nyt at hente for dansk fodbold. I en ny rapport om udviklingen i den mere og mere kommercielle internationale fodboldverden fremhæver forfatterne danske FC København som et forbillede for andre klubber fra især de mindre fodboldlande.

Stadionkoncerter

FCK er en del af det børsnoterede underholdningsselskab, Parken Sport & Entertainment , der henter en stor del af sine indtægter fra blandt andet stadionkoncerter og kulturarrangementer i Cirkusbygningen. Ifølge rapportens forfattere, revisions- og analyseselskabet Deloitte & Touche, er den struktur et oplagt eksempel til efterfølgelse for klubber fra andre, mindre fodboldlande, der som Danmark slås med dårlig indtjening på den direkte fodboldforretning.

The Rich List

I rapporten med titlen »The Rich List« hedder det således om Parken Sport & Entertainment , der i år forventer at komme ud med et overskud på cirka 60 millioner kroner: »Det viser, at det er muligt for klubber fra de mindre markeder at konkurrere med dem fra de store markeder, hvis de tager en nyskabende tilgang til deres situation.« Rosen til FCK-selskabet er interessant - og ikke kun fordi, at dansk fodbold generelt slås med en dårlig økonomi. Samme problem gør sig nemlig gældende for stort set alle klubber på den internationale scene, hvor de store nok omsætter for gigantiske summmer, men sjældent formår at hente overskud på forretningen. Hvad værre er, så tyder alt på, at de store indtægter fra TV-aftaler er stagneret og snart vil falde markant. Det vil kaste hele den europæiske fodboldverden ud i en dyb krise, der især vil ramme de dominerende lande som England, Italien og Spanien, hvor indtægterne fra TV har størst plads i klub-budgetterne. »Mange klubber i de store fodboldlande har i de senere år levet på forventet efterbevilling,« fastslår analytiker Jesper Jørgensen fra Deloitte & Touche: »De har opereret ud fra en forudsætning om, at TV-indtægterne ville fortsætte med at stige fra år til år, men den udvikling synes at være stoppet, og nu skal de til at betale gamle regninger. Jeg kan sagtens forestille mig, at vi i de kommende år vil se en del klubber komme i samme situation som Lyngby. Det gælder også storklubber,« forudser han.

Fokus på overskud

Af samme grund sætter Deloitte & Touche i sin nye udgave af »The Rich List« ekstra fokus på de klubber, der kører med overskud. Især klubber i mindre fodboldlande, der må klare sig for færre indtægter. Ud over FC København fremhæver rapporten norske Rosenborg, belgiske Anderlecht og østrigske Sturm Graz i den forbindelse. Men fælles for de tre øvrige er, at deres overskud i modsætning til Parken Sport & Entertainment nærmest udelukkende er skabt på spillersalg og punktvise succesoplevelser i de europæiske turneringer. Rapporten i øvrigt er en opgørelse over de største klubber i verden målt på omsætning. Listen føres af engelske Manchester United og domineres i øvrigt af klubber fra de store lande med givtige TV-aftaler. Men ifølge Jesper Jørgensen ville det i virkeligheden være mere interessant at få en tilsvarende liste med årsresultatet som målestok. »En liste på omsætning fortæller hvilke klubber, der har råd til at betale de bedste lønninger. Men det viser ikke, at de samme klubber kommer ud med store underskud. Målte man i stedet på resultatet ville det give et bedre billede af, hvem der kører med en sund og stærk økonomi. På sådan en liste ville FCK klare sig pænt,« siger han og understreger, at en sund økonomi giver ro til den sportslige udvikling. Når Deloitte & Touche alligevel måler på omsætning, hænger det sammen med, at oplysninger om over- og underskud er svært tilgængelige i Tyskland og

66

Sydeuropa. Målingen ville derfor miste troværdighed.

Glad for omtalen

Administrerende direktør fra Parken Sport & Entertainment modtager omtalen fra Deloitte & Touche med tilfredshed. »Europæisk fodbold er, for nu at sige det rent ud, på røven. Der er ingen grund til at skjule sandheden. Man kan godt kalde de store klubber med de største indtægter for rige. Men jeg vil kalde dem for dumme, for de fleste af dem bruger deres indtægter et hav af gange. Der er vi selvfølgelig glade for, at man har øjnene åbne for, at det kan lade sig gøre at køre forretningen anderledes,« siger Flemming Østergaard. Grafik: Verdens rigeste klubber.

Berlingske Tidende | 03.02.2002 | Parken vil vise håndbold

Mobil arena: Selskabet bag Danmarks nationalstadion vil have de store håndboldkampe til Parken. Der arbejdes på en mobil håndboldarena med plads til 17.522 tilskuere.

Af Karl Erik NielsenMidt i håndboldbegejstringen herhjemme gør ejerne af Danmarks nationalstadion nu forsøg på at få de store håndboldkampe til Parken. Går alt vel, vil ejerne i løbet af kort tid være klar med en mobil arena, som de kan køre direkte ind i Parken. Håndboldbanen vil dække halvdelen af græstæppet og være flankeret af de faste tribuner fra tre sider. På fjerde og sidste side vil der komme en mobil tribune bygget i aluminium. Det vil skabe plads til i alt 17.522 tilskuere. »Vi er i færd med at undersøge mulighederne og er optimistiske. Jeg rejser tit i Europa og oplever stemningen i de store håndboldhaller. Det kunne være fantastisk at skabe samme atmosfære herhjemme, og det vil i høj grad være muligt med godt 17.000 tilskuere,« siger direktør Flemming Østergaard fra Parken Sport & Entertainment , der foruden at drive fodboldklubben FC København også bruger Parken til koncerter - f.eks. Det europæiske Melodi Grand Prix i fjor. Han vil ikke kommentere, om der allerede er kontakt til klubber, som vil benytte den nye arena. Med en så stor tilskuerkapacitet vil det i første omgang også være mest oplagt at gå efter de populære landskampe. Til december er der således EM for kvinder herhjemme, og en finale kan trække fuldt hus. Den mobile håndboldbane skal bruges frem til åbningen af den multihal, som Parken arbejder intenst for at få bygget inden for et par år. Sporten side 23

Berlingske Tidende | 23.03.2002 |

FCK skal sælge billetter

Scoring: Den økonomisk succesfulde fodboldforretning breder sig over stadig flere områder. Seneste skridt er billetformidling, hvor konkurrencen bliver stadig hårdere.

Af Las Olsen og Morten Bjørn HansenKan man sælge billetter til 600.000 fodboldtilskuere om året, kan man vel også klare det samme antal teaterbilletter. Med den filosofi går selskabet bag fodboldklubben FCK nu ind på teatermarkedet og tager dermed endnu et skridt væk fra at være en ren fodboldforretning. Parken

67

Sport & Entertainment overtager gennem datterselskabet E-billetter abonnementsordningen for de storkøbenhavnske teatre fra ARTE. Det sker fra den 1. maj 2003. Det er en helt naturlig udvidelse af forretningsområdet, mener administrerende direktør Flemming Østergaard fra Parken Sport & Entertainment . »Vi til blandt de største udbydere af billetter, så vi går ikke i gang med noget, vi ikke har forstand på,« siger han. Det er i forvejen under halvdelen af selskabets indtægter, der stammer direkte fra fodboldens entré-, TV- og sponsorindtægter. Resten kommer primært fra udlejning af Parken, Cirkusbygningen og konferencevirksomhed. Og fra 1. april kaster selskabet sig også over kontorudlejning i de tre kontortårne, der er placeret i det store stadions hjørner. Men alligevel afviser Flemming Østergaard, at Parken Sport & Entertainment er ved at udvikle sig til et konglomerat: »Man skal aldrig sige aldrig, men der er ikke det, der er målet. Vi beskæftiger os med det, der er beslægtet med underholdning og sport - og det er jo det samme.« Det er da også svært at bestride, at virksomheden har succes. Blandt Europas cirka 40 børsnoterede fodboldklubber er det kun en håndfuld, der kan matche Parkens økonomiske resultater. Karsten Aabrink, adm. direktør for Proactive Sports Management Scandinavia A/S og tidligere storaktionær og direktør i FCK, er fuld af lovord for den nuværende ledelse. »De gør det meget bedre. Det, FCKs bestyrelse gør i øjeblikket, er imponerende. De bruger fodbolden som afsæt til at skaffe sig et fantastisk netværk, så de kan få foden inden for i andre brancher. Brandet FCK, og det netværk, det har skabt, skaber altid interessante forretningsmuligheder,« siger han. Ikke mindst udbredelsen af internettet har skabt røre i billetbranchen, der har været domineret af PostDanmarks gamle Billetnet. Ud over dem har E-billetter i øjeblikket tre konkurrenter. Det er firmaet ebillet, selskabet Billetmaskiner og det nye Billetservice. Firmaerne har valgt forskellig strategi. Køber man billet hos Billetnet, skal man selv afhente den på posthuset. E-billetter printer billetten ud, og sender den med posten, når der er betalt elektronisk. Firmaet ebillet sender til gengæld et kort med stregkode ud til kunderne, som så kan få deres billetkøb registreret på kortet. Ud af et marked i Danmark på omkring 20 mio. billetter, er biografmarkedet det største med 12 mio. billetter solgt om året. Her har ebillet tilsyneladende en konkurrencefordel, fordi de har aftale med en lang række biografer.

Berlingske Tidende | 29.05.2002 | 1

FCK køber sig ind i håndboldklub

Bold: FC København vil bygge storhal med plads til 17.000 tilskuere i forbindelse med Parken. Fodboldklubben har samtidig købt sig ind i den skrantende håndboldklub FIF.Visionerne fejlede ikke noget, da FC Københavns direktør, Flemming Østergaard, i går præsenterede planerne for hovedstadens kommende storhold i håndbold. Som når det gælder fodbold, går Flemming Østergaard efter det største, hvilket betyder, at FCK om et par år kommer til at spille håndbold for 17.000 tilskuere i en nybygget arena ved siden af Parken. Fra den 1. juli skal Parken Sport & Entertainment efter planen overtage de to håndboldligahold i den konkurstruede Frederiksberg-klub FIF. Den endelige aftale er endnu ikke underskrevet, men ifølge en hensigtserklæring overtager FCK eliteaktiviteterne i FIF, mens FIF selv skal skaffe sig af med en eksisterende gæld på 1,5 mio. kr. for derefter at fortsætte som en amatørklub. Flemming Østergaard erkender, at håndboldaktiviteterne nu kommer i gang lidt tidligere end planlagt. For 10 dage siden meldte FIF ud, at en konkurs blev løsningen, hvis ikke der blev skaffet en mio. kr. per 1. juni. Siden da har der været heftig kommunikation mellem de to parter, inden en hensigtserklæring kunne underskrives. »Det er ingen hemmelighed, at vi har været interesseret i andre sportsgrene, ikke mindst håndbold, Men det her er sket lidt tidligere end beregnet. Vi har haft

68

en del møder, efter at FIF redegjorde for deres økonomiske situation, og alle hensyn skal på plads, inden en aftale kan skrives under. Vi er indstillet på, at når vi går ind i noget, så skal det være økonomisk og sportslig forsvarligt,« oplyste Flemming Østergaard, der understregede, at ambitionerne er store i den kommende håndboldklub. Når samarbejdet er en realitet, starter planerne om at bygge en ny arena med plads til 17.000 tilskuere. »Vi vil være med, hvor det sner og spille om metal. I et år har vi arbejdet med skitser til en arena med plads til 17.000 tilskuere. Håndbold har en fornuftig fankultur, og jeg tror på, at det kan blive en publikumsmagnet. Vi vil bruge de erfaringer, vi har fra fodbold, og med 1,5 mio. mennesker i København skal vi kunne skabe et attraktivt hold, ellers er vi ikke dygtige nok. Det, Anja Andersen har lavet i Slagelse, er flot - hun spiller bare i en hal, der er for lille,« sagde Østergaard, der også har hentet inspiration i den tyske danskerklub Flensburg-Handewitt. Holdet, som vil gå under navnet FCK Håndbold, skal, indtil den nye arena står klar, fortsætte på FIFs hjemmebane i Frederiksberghallen.

Berlingske Tidende | 16.07.2002 |

Don Ø og Don R var en for mange

Magtspil: Flemming Østergaard ville hente CSC-Tiscali til København, og derfor fik Bjarne Riis kolde fødder i forhold til at indgå samarbejdsaftale.

Af Lars B. Jørgensen og Jesper Tornvig LudvigsenLORIENT Udsigten til at miste kontrollen over sin cyklende forretning fik Bjarne Riis til at droppe flirten med Flemming Østergaard. Den driftige fodboldboss med kælenavnet Don Ø, der er i fuld gang med at virkeliggøre sin drøm om et idrætsimperium med omdrejningspunkt i fodboldklubben FC København, ville for meget og for hurtigt i forhold til ønsker og forventninger på det jyske cykelhold. Det beskriver en række kilder på og omkring cykelholdet, som Berlingske Tidende har talt med. Ejeren af CSC Tiscali, Bjarne Riis, besluttede for alvor at trække følehornene til sig, da det blev klart, at Flemming Østergaards ønsker - leveret frit og frejdigt foran et tv-kamera - gik i retning af, at cykelholdet skulle skifte adresse fra Herning til hovedstaden. "Da Bjarne Riis fik at vide, at Flemming Østergaard på TV havde sagt, at administrationen skulle flytte til København, knækkede filmen," som en kilde udtrykker det. Bjarne Riis fører for øjeblikket sit hold rundt på de franske landeveje. Ifølge den tidligere Tour de France-vinder mødtes han med Flemming Østergaard fire-fem gange. At flytte Professionel Cycling Denmark A/S, som er selskabet bag CSC-Tiscali, ind under paraplyen i det børsnoterede Parken Sport & Entertainment A/S - selskabet bag blandt andet FC København - blev blandt andet vendt over skrivebordet. Men Bjarne Riis, der har investeret en pæn del af sin personlige formue i det underskudsgivende cykelhold, ønskede ikke at slippe tøjlerne og lade Don Ø for alvor komme til. I går efter enkeltstarten beskrev Bjarne Riis årsagen til det droppede samarbejde således: "På nuværende tidspunkt er vi for langt fra hinanden, tror jeg. Det vil være dumt af mig at skulle ligge under for et andet selskab lige nu, der måske skulle ind og bestemme en masse ting. Vi er ikke som virksomhed parat til det endnu. Et cykelhold er meget specielt, hvad angår organisationen, og det var ikke bare noget, man kunne flytte ind under noget andet. Ligegyldigt hvad, så skal der være gensidig enighed om, at "nu skal det være". Og det var der ikke. Og hvis Flemming skulle ind i det her, så skulle der også være nogle økonomiske muligheder for ham, og det er da muligt, at det kunne han ikke se i det her cykelhold." Bjarne Riis understreger, at forhandlingerne mere havde karakter af uformelle drøftelser end konkrete forhandlinger. Handlede det i sidste ende for dig om at bevare kontrollen fuldt og helt? "Nu må man også prøve at forstå mig. Jeg har ofret en del penge på det her cykelhold

69

for at få økonomien på rette kurs. Så længe jeg ikke er sikker på, om der kommer et pay-back, så vil jeg egentlig helst selv have lov til at bestemme kursen. Det er rart at være herre i eget hus," siger Bjarne Riis, der "konstant har antennerne ude", når det gælder fremtidige muligheder for samarbejde med henblik på et mere solidt økonomisk grundlag for CSC-Tiscali. Flemming Østergaard beskrev i går, hvordan cykelholdet som projekt havde en række svage punkter. Dels i forhold til et økonomisk usikkert grundlag med korte sponsorater, dels i forhold til doping-problematikken.

Berlingske Tidende | 09.12.2002 |

Multihal: Østergaard er glad for konkurrence

Parkens bestyrelsesformand, Flemming Østergaard, tager det roligt, at en gruppe idrætsforeninger i Valby vil bygge et »Idrætsland« ved Valby Idrætspark, som også omfatter en multihal.

Af Anders Kamper og Karl Erik NielsenBestyrelsesformanden for Parken Sport & Entertainment , Flemming Østergaard, har ikke noget mod konkurrence, og han tager det derfor afslappet, at en gruppe idrætsforeninger i Valby er klar til at etablere et »Idrætsland«, som både omfatter nybygning af et stadion og en multihal i Valby. Bygning af en multihal i Københavns sydlige bydel kan kollidere med det ønske, Flemming Østergaard har om at bygge en lignende hal i nærheden af Parken på Østerbro. Dels vurderer formanden Københavns Idrætsanlæg, Thomas Christensen, at der kun er behov for én multihal i København, dels er bagmændene bag Valby-projektet alle socialdemokrater med medlem af Borgerrepræsentationen (BR), Klaus Hansen, som det mest fremtrædende, og han har dermed en direkte mulighed for at stemme Parkens planer ned. »Jeg ønsker Valby held og lykke med projektet, som jeg tager stille og roligt. Jeg har stor respekt for alle, der viser et initiativ og ikke ligger under for janteloven,« siger Flemming Østergaard. Berlingske Søndag fortalte i går, at en gruppe idrætsforeninger i Valby med Boldklubben Frem, Boldklubben Fremad Valby og håndboldklubben Ajax København i spidsen har spurgt Københavns Kommune om muligheden for at danne et fælles aktieselskab, der skal kigge på mulighederne for at bygge et »Idrætsland« på det store areal mellem McDonald's og Club Danmark Hallen på Ellebjergvej. Med i selskabet skal også Københavns Idrætsanlæg, og forslaget lyder på, at de tre parter hver skal indskyde 200.000 kroner. Initiativgruppen har endnu ikke fået nogen reaktion fra politikerne på Københavns Rådhus, men den forventer, at den er positiv. Folkene i initiativgruppen er som nævnt Klaus Hansen, der udover at være medlem af Borgerrepræsentationen også er formand for Ajax København, Filip West, der er formand for Boldklubben Frem A/S og medlem af Socialdemokraterne samt Steen B. Hansen, der både er socialdemokratisk partimedlem og fætter til overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S).

Græsrødder høres

Valby-gruppen har fra start sat stor fokus på den indledende proces, og de vil hellere bruge et år eller mere på at få alle borgere, græsrødder og andre interessenter i Valby i tale, end at træde nogle over tæerne undervejs. De vil ikke begå samme fejl, som de mener, Flemming Østergaard har gjort i hans kamp for at få multihallen til Østerbro. Klaus Hansen kaldte i avisen i går ligefrem Flemming

70

Østergaard for en »politisk klovn« og mente, at han skulle have givet politikerne arbejdsfred. Flemming Østergaard har ikke selv læst udfaldene, men forelagt dem modtages de iskoldt: »Jeg kender ikke denne Klaus Hansen. Hvem er han? Skal han ikke bare koncentrere sig om Ajax/Farum? Jeg er tilfreds med, hvad jeg har udrettet i mit liv. Hvad har han udrettet?« spørger FCK-chefen. »Filip West troede jeg havde nok at gøre med Frem, der kører med stort underskud,« lyder det fra Østergaard, der altså tager konkurrencen fra syd roligt. »Uanset hvad pressen skriver, så har jeg fortsat en god dialog med kommunen, og så sent som i dag var jeg i biografen med Jens Kramer, så jeg har ingen problemer med politikerne. Alle mulige politikere udtaler sig om alt muligt, og jeg siger også mening, men lad os dog sætte os sammen ved et bord og tale om tingene i stedet for,« siger Flemming Østergaard. Er der plads til to multihaller i København? »Ja, og i Malmø, Skåne og Taastrup. Det er let nok at bygge en hal, det kan jeg også gøre lige nu, men den skal også drives og køre rundt,« siger Flemming Østergaard. Formanden for Københavns Idrætsanlæg (KI), Thomas Christensen, sagde til Berlingske Søndag, at der i hans øjne kun er grundlag for »én hal af den størrelse - både hvad angår anlægspris og arrangementer.« »Jeg foretrækker én hal - og den skal ligge dér, hvor det bedst kan lade sig gøre især i forhold til andre idrætsforeninger. Jeg vil ikke afvise, at Valby kan være stedet, men umiddelbart har jeg lidt svært ved at se, hvor den mere præcist skal ligge,« sagde KI-formanden.

Berlingske Tidende | 23.08.2003 |

Golf: FCK bejler til Europa Touren

Flemming Østergaard bekræfter, at han seriøst undersøger muligheden for, at Parken overtager det storstilede og sportsligt succesrige projekt, der i år hed Nordic Open.

Af Harvy Hansen og Jan LøfbergTrods dundrende underskud i forbindelse med Europa Tourens første besøg i Danmark er der begrundet håb om, at den fornemme turnering også kommer til landet næste år. Magtfulde Parken Sport & Entertainment , der ejer Superligaklubben FC København, bejler nemlig seriøst til at overtage arrangementet af den største golfturnering på dansk jord. Turneringen der i år gik under navnet Nordic Open. Kritik af arrangører

Efter i klare vendinger at have kritiseret arrangørerne af dette års turnering, der blev kaldt Danmarks største sportsbegivenhed, men som for få dage siden indgav konkursbegæring - efter at være noteret for et underskud i omegnen af 12 millioner kr. - svarede Parkens bestyrelsesformand Flemming Østergaard følgende på spørgsmålet om et eventuelt engagement i en Europa Tour-turnering: »Vi er tidligere blevet spurgt om vi ville gå ind på Europa Touren. Da sagde vi nej. Med hensyn til næste år kan jeg kun sige, at jeg lige nu kigger seriøst på det.« Kan du uddybe det? »Jeg kan kun sige, at jeg kigger seriøst på det.« Til Østergaards fordel om at kunne få verdens bedste golfspillere til atter at spille på Simon's Golf Klub i Nordsjælland, taler de tætte relationer til Carlsberg, der er sponsor for FCK, var medsponsor for årets turnering, er involveret i store golfturneringer i Fjernøsten, men som sagde pænt nej tak til at være hovedsponsor for Nordic Open.

71

Hovedsponsor manglede

Den manglende hovedsponsor blev økonomisk katastrofal for projektet. Desuden har Parken gennem årene ikke været bange for at gå i gang med storstilede projekter i den økonomiske sværvægtsklasse. Eksempelvis det europæiske Melodi Grand Prix og koncerter med verdensstjerner som Paul McCartney, The Rolling Stones og senest Robbie Williams. Ydermere råder Parken over eget billetnet, der sælger billetter til sports og underholdningsarrangementer over hele landet. Hvad der kunne tale imod er, at en golfturnering selvsagt ikke kan afvikles på nationalrenaens græs. Men Simon's, hvor Flemming Østergaard er en flittig gæst, viste sig jo at være det perfekte spillested for verdens ypperste køllesvingere. Udover at spille spillet har Østergaard og koncernen indtil nu holdt sig fra golf, men har valgt at stå frem med en udmelding om seriøs interesse om at blive en part af Europa Touren, hvis første besøg i Danmark blev en stor sportslig succes.

Berlingske Tidende | 24.03.2004 |

FCK iklæder sig KappaFODBOLD: FC København tørner fra juli ud i ny tøjkollektion fra det italienske firma Kappa med det, klubben kalder en historisk stor tøjsponsoraftale. I går på et pressemøde i Parken offentliggjorde FC København og FCK Håndbold en fireårig aftale med tøjfirmaet, der sikrer FCK et betydeligt tocifret millionbeløb samt en række præstationsorienterede bonuser og spillertøj. Dermed er Parken Sport & Entertainment A/S sikret en indtægt på mindst 40 mio. kr. over fire år.

Berlingske Tidende | 06.05.2004 |

Parkens golfplaner på vågeblusGOLF: Flemming Østergaards planer om at stå bag en stor dansk golfturnering på Europa Touren fra 2005 med en attraktiv præmiesum er indtil videre droppet. På fem måneder har Parken Sport & Entertainment A/S og managementfirmaet ELM ikke fundet de nødvendige sponsorer, der vil støtte med 30 millioner kroner hvert år i tre år. »Vi er nået et godt stykke over halvvejs, men for både Parken og ELM er økonomisk troværdighed indiskutabel, og derfor ønsker ingen af os at igangsætte et projekt uden et 100 procent garanteret økonomisk grundlag. Vi sætter bestræbelserne på vågeblus,« siger ELM's direktør, Klaus Valbro. Der håbes stadig på, at nye sponsorer har lyst til at gå ind i projektet.

Berlingske Tidende | 26.02.2005 |

Laudrup skriver kontrakt med FCK

Af Jesper Dahl CarusoTalenter: FC København skrev i går kontrakter med fire af dansk fodbolds største talenter. Den ene var et rent kup: Mads Thunø Laudrup – Brøndby-træner Michael Laudrups ældste søn.

72

For to uger siden pustede Mads Laudrup 16 lys ud på sin fødselsdagslagkage. Samtidig blev han gammel nok til at skrive under på en kontrakt som professionel fodboldspiller. Det gjorde han så i går, da han signerede en bindende aftale frem til 2007 med FC København. Dermed træder tredje generation af Laudrup-dynastiet ind i fodboldens rampelys. Farfar Finn Laudrup debuterede på landsholdet i 1967 og senere fulgte sønnerne Michael og Brian i faderens fodspor med store karrierer som professionelle. Tilsammen har de to foregående generationer spillet 206 landskampe i landsholdets rød-hvide spilledragt med 104 kampe til farmand Michael, 82 til onkel Brian og 20 stykker til farfar Finn. Nu står Finn Laudrups barnebarn, Mads Laudrup, på spring til at føre familienavnet videre. Foreløbig med en toårig kontrakt i FC København, som træder i kraft til sommer. Mads Thunø Laudrup har fået sin fodboldopdragelse i K.B. Derfor var en kontrakt i FCK mere oplagt end en aftale under far Laudrups vinger i Brøndby. »Vi fortæller, hvem vi skriver kontrakter med, men vi har ikke for vane her i firmaet at hype den ene ungdomsspiller frem for den anden,« fortæller FCKs sportsdirektør Niels-Christian Holmstrøm. Er det fordi, han hedder Laudrup til efternavn? »Ja. Jeg synes, han har krav på, at vi går lidt stille med dørene.«

Egen avl I det hele taget var det en glad sportsdirektør, som i går kunne præsentere underskrevne kontrakter med hele fire ungdomslandsholdsspillere. Foruden Mads Laudrup har de regerende danske mestre skrevet en lignende kontrakt med Morten Nielsen. Begge er hentet i klubbens egne rækker, og begge spiller fast på U/16-landsholdet og regnes for nogle af de største talenter i deres årgang. FCK har også forlænget kontrakterne med to af klubbens U/19-landsholdsspillere, så de løber frem til sommeren 2008. Det drejer sig om angriberen Mads Torry Lindeneg og forsvarsspilleren og landsholdanføreren Nicklas Svendsen. Begge spillere var med på KBs U/18-hold, som er danske mestre. »Jeg er meget tilfreds med, at vi af vor egen avl kan udvikle så store talenter, og det skal blive spændende at følge den fortsatte udvikling af disse spillere,« siger Niels-Christian Holmstrøm. »Vi råder p.t. over en imponerende talentmasse i aldersgruppen 15-21 år, hvoraf mange utvivlsomt bliver superligaspillere inden for en overskuelig tidshorisont. Det giver virkelig tro på fremtiden for F.C. København.« I er tidligere blevet beskyldt for ikke at udvikle jeres egne spillere. Hvad siger du til den kritik? »Jeg har hele tiden ment, at det var en uforståelig og urimelig kritik. Folk har altid opfattet klubben som en rig klub, der bare går ud og køber nye spillere. Det gør vi også, men K.B.s ungdomshold har hele tiden været stærkt repræsenteret i ungdomsrækkerne,« siger Holmstrøm, som opregner ungdomsholdenes meritter:

Ungdom i forreste række K.B.s lilleputter er danske mestre, drengene og juniorerne er med helt fremme, mens ynglingene blev danske mestre for andet år i træk. Desuden fører klubbens andethold, som består af et ungseniorhold, Danmarksserien. »De resultater kommer ikke ud af ingenting. Kritikken hænger derfor nok sammen med, at der har været en forkærlighed for at fortælle om en anden herværende klub, som også laver et udmærket ungdomsarbejde. Men kritikken er skudt helt forbi,« siger Niels-Christian Holmstrøm og hentyder dermed til talentfabrikken i Brøndby. Han erkender, at klubbens ungdomsafdeling stagnerede midt i 90erne, hvilket førte til en voldsom oprustning på trænerfronten, hvor Niels Sørensen blev ansat som manager på fuldtid for spillerne mellem 12 og 18 år, mens Torben Storm er ansat som fuldtidstræner for talenterne mellem 15-21 år. Og senest har man knyttet klubbens tidligere anfører Peter Nielsen på deltid som ungdomstræner. »De penge vi investerer i ungdommen, håber vi selvfølgelig fører til, at vi får bedre spillere op fra ungdomsrækkerne. De får i hvert fald optimale muligheder for at udvikle sig.« Men satsningen på unge spillere giver vel ikke alene adgang til at opfylde drømmen om at spille i Champions League? »Nej, det gør den selvfølgelig ikke. Manchester Uniteds storhedstid var bygget på en fantastisk ungdomsårgang med

73

Beckham, Giggs og Scholes og tilførsel af erfarne spillere med spidskompetencer. Derfor kommer vi også i fremtiden til at hente spillere udefra,« siger Niels-Christian Holmstrøm. Han lægger vægt på, at de to store klubber – FCK og Brøndby – er længst fremme med talentudviklingen i Danmark, men det er forskellige årgange, der slår igennem. »Vores venner ude fra Brøndby har lige nu et godt kuld af unge spillere med blandt andet Kamper og Kahlenberg på førsteholdet. Der har de tyngden lige nu, mens vi har tyngden i årgangene lige under. Det bliver spændende at følge de kommende år,« siger Niels-Christian Holmstrøm.

Berlingske Tidende | 23.07.2005 |

Parken vil være nyt underholdningsmekka

NABOSTRID Parken, som i dag er kendt som fodboldens højborg, vil i højere grad også være underholdningsmekka. Et nyt lokalplanforslag møder modstand hos de støjplagede naboer.

Af Charlotte WelinParken i København er i færd med at skifte stil. Ud over fodbolden skal det i højere grad også være musik, kultur og andre store folkelige arrangementer, der trækker folk til tilskuerpladserne på Danmarks nationalstadion . Parken Sport & Entertainment A/S, som ejer Parken, har søgt Københavns Kommune om tilladelse til at modernisere anlægget med moderne og mere tidssvarende faciliteter, blandt andet skal den gamle og udtjente Coca Cola-tribune afløses af en ny. Samtidig ønsker Parken at bruge anlægget til flere store ikke-sportslige arrangementer som koncerter, konferencer, kulturelle events og selskaber. I dag er sådanne arrangementer begrænset til fem om året. Men ikke alle københavnere er lige begejstrede for Parkens planer. De nærmeste naboer i den fredede bebyggelse Brumleby har tidligere klaget til kommunen over støj og gener fra Parken og er i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på endnu en protestskrivelse. Også flere af de københavnske politikere er bekymrede for, hvordan den øgede aktivitet i Parken vil påvirke de omkringboende og nærmiljøet. »Der er tale om en massiv udvidelse af antallet af arrangementer, og det er absurd i betragtning af, at vi har politidirektør Hanne Bech Hansens ord for, at vores område ikke kan bære yderligere belastning. Ved nogle arrangementer er det i dag umuligt at opholde sig udenfor på grund af larm, men det er ikke kun støjen, som er generende. Vi oplever også, at fulde tilskuere efter f.eks. en fodboldkamp drager råbende og truttende i horn gennem Brumleby, mens de tisser og smider affald allevegne,« siger Stine Gotved, som er formand for Brumleby Almene Boligforening. Ønskerne fra Parken er samlet i et forslag til en ny lokalplan for området, som Københavns Kommune netop har sendt i høring. Af forslaget fremgår det bl.a., at Parken sidste år afholdt i alt 54 arrangementer. Nemlig 47 sportslige arrangementer, seks koncerter og et enkelt større, privat firmaarrangement. Ifølge et nyt lokalplanforslag for Parken gives der mulighed for at afholde 75 store årlige arrangementer, ligesom der ikke længere er en grænse for, hvor mange ikke-sportslige arrangementer, der må afholdes. De to politikere Monica Thon fra de Radikale og Kim Christensen fra Socialdemokraterne er overordnet set positivt indstillet over for Parkens udvidelsesplaner, men tager begge forbehold for det øgede antal årlige arrangementer. I Parken Sport & Entertainment A/S forstår bestyrelsesformand Flemming Østergaard ikke bekymringen og kritikken af Parkens udvidelsesplaner.

74

»Helhedsplanen for Parken er blevet til i samarbejde med Københavns Kommune og lægger ikke op til en øget belastning af nærmiljøet – tværtimod. Set fra områdets synspunkt er det da bedre at have 10 fornuftige koncerter til glæde og gavn for København og Danmark end 10 støjende speedway-arrangementer,« siger Flemming Østergaard . cr@berlingske.dk www.planogarkitektur.dk Se under nyheder – »lokalplanforslag Parken«.

Fakta: Ny tribune og flere toiletterArkitektfirmaet Gert Andersson har for Parken udarbejdet et skitseprojekt, der forudsætter Coca Cola-tribunen nedrevet og erstattet af en ny med 665 flere sæder. Desuden indeholder projektet bl.a. nyt kontorbyggeri, et eventuelt hotel, et eventuelt biografcenter under tribunen med op mod 1.000 siddepladser og nye toiletfaciliteter. Pakeringsanlæg skal etableres underjordisk på Parkens egen grund eller under Øster Allé.

Berlingske Tidende | 22.08.2005 |

Norvig var årsag til uro i ParkenUro i Parken: Norvig var årsag til uro i Parken

TURBULENS: Erhvervsmanden Peter Højland forlod Parkens bestyrelse, fordi han ikke kunne få støtte til at smide ejendomsmægler Peter Norvig ud. Desuden var han træt af indblanding fra tidligere bestyrelsesmedlem Aldo Petersen. Flemming Østergaard afviser.

Af Louise MünterDet var ejendomsmægler Peter Norvigs involvering i blandt andet byggeprojektet Sadolin Parken, der skulle være dråben, der havde fået bægeret til at flyde over for Peter Højland, og som fik ham til at forlade Parken Sport og Entertainments bestyrelse. Det oplyser kilder til Berlingske Business. En oplysning, som Parkens bestyrelsesformand Flemming Østergaard afviser som værende usand. »Det er ikke korrekt,« siger Flemming Østergaard, der dog stadig ikke vil uddybe, hvad det så var, der førte til det dramatiske opbrud med den mangeårige ven og bestyrelsesmedlem Peter Højland. For det gik ifølge Berlingske Business oplysninger ikke stille af, da Peter Højland i fredags forlod Parkens bestyrelseslokaler efter sit sidste bestyrelsesmøde. Bag ham lå højlydte diskussioner om, hvorvidt Peter Norvig kunne blive siddende i bestyrelsen. Peter Højland fandt det ikke foreneligt med bestyrelsesarbejdet, at Peter Norvig bl.a. var involveret i den meget omtalte ejendomssag Sadolin Parken. En sag, hvor Hanne Nørrisgaard, Peter Norvigs hustru, har fået Erhvervs- og Selskabsstyrelsens ord for, at hun har overtrådt loven om omsætning af fast ejendom. En af grundene var, at hun ikke oplyste til sine kunder, at hendes mand Peter Norvig sad i bestyrelsen for det byggeprojekt, hun udbød til salg. Men Peter Højlands synspunkt var i mindretal, og han oplyste derfor bestyrelsen sidste fredag om, at han ønskede at udtræde. I mandags indsendte han så meddelsen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om, at han forlod bestyrelsen i Parken Sport og Entertainment med øjeblikkelig virkning.

»Utidig indblanding«

75

Men ifølge en kilde er Peter Norvigs forretningsmæssige optræden ikke det eneste, der har generet Peter Højland, som sidder på tunge bestyrelsesposter i Danisco og Danske Bank. Hvad der betegnes som »utidig indblanding« i Parkens drift fra aktionær og tidligere bestyrelsesmedlem Aldo Petersen har også været mere, end Peter Højland skulle have ønsket at lægge navn til. Heller ikke dette kan Flemming Østergaard genkende. »Det er dog det værste vrøvl, jeg har hørt,« siger Flemming Østergaard. Aldo Petersen har i mange år haft tætte forbindelser både privat og forretningsmæssigt til både Flemming Østergaard, Michael Kjær og Peter Norvig. Han sad bl.a. i Parkens bestyrelse, indtil han i november 2002 udtrådte. Ifølge Flemming Østergaards oplysninger fordi Aldo Petersen flyttede til udlandet. Men Aldo Petersen, som ifølge Erhvervs-og Selskabsstyrelsen i dag er registreret med bopæl i Gentofte, er ifølge flere kilder stadig stærkt indenover bestyrelsesarbejdet. Det var Aldo Petersen, der i sin tid – sammen med Flemming Østergaard, Michael Kjær og Peter Norvig – investerede i Parken Sport & Entertainment , hvor han stadig formodes at være en af de større aktionærer. Storaktionær i Parken, Lønmodtagerens Dyrtidsfond (LD), er ikke bekendt med årsagerne til Peter Højlands afgang. »Vi har taget det til efteretning, men har ikke nogen yderligere viden om det, andet end det man kan læse i pressen,« lyder det fra direktør Jeppe Christiansen. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Peter Højland selv, der opholder sig i udlandet.

Berlingske Tidende | 22.08.2005 |

Don Øs holdUro i Parken: Don Øs hold

FODBOLDNETVæRK: Mens Flemming Østergaard altid er gået efter sværvægtere på grønsværen, så er det ikke erhvervslivets tunge drenge, der præger bestyrelsen og styringen i Parken. Det er netværket, vennerne – og Don Ø.

Af Louise MünterParkens bestyrelsesformand Flemming Østergaard skal lede længe efter modgang i bestyrelseslokalet og i direktionen i Parken Sport og Entertainment. Bestyrelsen er mere præget af årelange venskaber og forretningsforbindelser end af erhvervslivets sværvægtere, efter at bestyrelsesmedlem Peter Højland, som Don Ø dog tidligere også har betegnet som en endog meget nær ven, forlod bestyrelseslokalet i fredags. Hvis det står til Don Ø, bliver det tidligere Carlsberg-direktør og den gode ven Flemming Lindeløv, der overtager posten efter Peter Højland ved næste genralforsamling. Rundt om bordet sidder i dag chefen for Fona og den mangeårige forretningspartner Michael Kjær, den københavnske ejendomsmægler, vennen og forretningspartneren Peter Norvig samt Parkens egen sportsdirektør Niels-Christian Holmstrøm.

Indflydelse fra kulissen Desuden sidder der det medarbejdervalgte medlem, lærer Benny Peter Olsen, og tidligere landsholdstjerne Harald Nielsen. Harald Nielsen var formand for FCK fra 1992 til 1997, da Flemming Østergaard kom til klubben. Derpå overtog Peter Norvig posten som formand, indtil Don Ø selv tog over ved roret i 2002.

76

I korridorerne siges det, at den mangeårige ven og forretningspartner Aldo Petersen ikke bare står, men også tager aktiv del i den daglige forretningsgang. Det skulle bl.a. ifølge Berlingske Business’ oplysninger være en af årsagerne til, at Peter Højland fik nok. Det var Aldo Petersen, der i sin tid sammen med Flemming Østergaard og Michael Kjær investerede i Parken Sport & Entertainment . Aldo Petersen blev i midten af 1980erne kendt, da han sammen med børspekulanten Erik Winther startede investeringsselskabet Dansk Formueforvaltning. Erik Winther og Aldo Petersen forlod Dansk Formueforvaltning, efter at selskabets kunder havde lidt store tab. Aldo Petersen er i dag stadig en magtfuld aktionær. Men det er ikke kun på direktionsgangen, at forbindelserne er tætte. Adm. direktør i det børsnoterede Parken Sport & Entertainment A/S, Jørgen Glistrup, er også god ven med Aldo Petersen. Som koncerndirektør for Danapak fik han en bestyrelsesplads i Aldo Petersens selskab Telepartner. Telepartner havde flere fodboldsponsorater og inviterede jævnligt bestyrelsen med på rejserne med landsholdet og FCK. Det var på en af disse ture, at Jørgen Glistrup og Flemming Østergaard første gang mødte hinanden.

Enerådig Da det i 2002 lykkedes for Flemming Østergaard at lokke Jørgen Glistrup, der dengang sad som økonomidirektør for Carlsberg, over som adm. direktør i Parken, spåede onde tunger, at han kun ville blive en skyggedirektør for Flemming Østergaard. Det afviste Jørgen Glistrup dengang. Ifølge Berlingske Business’ oplysninger forlyder det dog, at Jørgen Glistrup i dag må kæmpe med, at den egenrådige Flemming Østergaard især på interne møder ofte kommer med direktiver, som er i direkte modstrid med det, som er aftalt med den administrende direktør. Meget tyder på, at det ikke kun er på banen, at Don Ø. ikke bryder sig om modstand.

Rettelse den 23.08.2005Berlingske Business skrev i går i artiklen »Don Ø’s hold«, at bestyrelsesmedlem Benny Olsen er medarbejdervalgt. Som beskrevet i tidligere artikler om Parkens bestyrelse er Benny Olsen valgt ind af fodboldklubben B 1903. Berlingske Business beklager fejlen. Red.

Berlingske Tidende | 06.10.2005 |

FCK skylder millioner for fodboldskoleFODBOLD: FC København skylder mere end tre millioner kroner til diverse bistandsfonde, efter man har skrottet fodboldskolen i Sydafrika. Det skriver Nyhedsbrevet 3F. Tre millioner skattekroner er blevet givet som et lån af Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU). Men pengene er aldrig blevet betalt tilbage. Sportsdirektør Niels-Christian Holmstrøm bekræftede ellers tirsdag til Ritzau, at FCK har droppet fodboldskolen. IFU har udbetalt lånene over flere omgange og så sent som i 2005 har IFU-fonden forhøjet sit lån til klubben med 600.000 kroner. Den administrerende direktør i Parken Sport & Entertainment , Jørgen Glistrup, erkender, at klubben skylder penge, men han bekræfter ikke tallene.

Berlingske Tidende | 25.08.2006 |

Gaven til og fra Don ØKommentar: Gaven til og fra Don Ø

77

I den 7. himmel: FC København og klubbens fans fik en drømmelodtrækning, da klubben kom i Champions League-pulje med publikumsfavoritterne Manchester United, Celtic og Benfica. Formand Flemming Østergaard skummer fløden af snart ti års systematisk arbejde i kulisserne.

Af Jesper Dahl CarusoKommentar Klokken 03:55 brummede mobiltelefonen hjemme på mit natbord: »TAK – jeg er så stolt og glad… FØ«. SMS’en kom sandsynligvis fra et hotelværelse i Amsterdam som svar på min lykønskning et par timer tidligere. Og ingen skal være i tvivl om, at den kom direkte fra hjertet af FCK-formand Flemming Østergaard, som har drømt om at stå i denne situation i mange år. Og mere end nogen anden under jeg ham denne triumf. Flemming Østergaard har fortjent sin og klubbens Champions League-succes af mange grunde. Først og fremmest har han som forretningsmand vist nye standarder for, hvordan man udvikler en klub fra et galehus til en sund og veldrevet virksomhed. Han overtog et begyndende fallitbo med visse potentialer og byggede en solid forretning op, som i går rundede en børsværdi på helt uhørte tre milliarder kroner på Københavns Fondsbørs. Sideordnet med den økonomiske vækst i kulissen er FCKs Superligahold gradvist blevet klædt på til de opgaver, som nu venter på banerne ude i Europa. Klubben har måske nok vundet danske mesterskaber i Østergaards regeringstid i både 2001, 2003 og 2004 samt nordiske mesterskaber de seneste to sæsoner. Men trods prominente navne som Zuma, Mykland og Peter Nielsen havde ingen af disse mandskaber samme tårnhøje internationale klasse, som det nuværende FCK-guldhold – anført af Tobias Linderoth, Jesper Grønkjær og Jesper Christiansen. Flemming Østergaards fortjeneste ligger i, at han havde is i maven i længere tid end de fleste – og især længere end sine kritikere. Da klubben blev ekspederet ud af Champions League-kvalifikationen af Lazio, Glasgow Rangers og især puslingene fra NK Gorica, lød det entydigt fra både fans samt undertegnede og mine kolleger, at Don Ø måtte til lommerne, hvis hans Champions League-drømme skulle materialisere sig i den virkelige verden. Man kan til en vis grad sige, at Flemming Østergaard har hørt efter, når man ser på den kongerække af landsholdsspillere, der i dag optræder i den hvide FCK-dragt. Og så alligevel ikke: For Østergaard gik nemlig ikke i panik ud og hentede fem eller syv hundedyre stjerner til Byens Hold for at tækkes tilhængernes og pressens ønsker. I stedet arbejdede han videre på sin økonomiske model, hvor FC København er en del af underholdningsselskabet Parken Sport & Entertainment . En vigtig del af selskabet, men ikke en økonomisk afgørende del. Det er også derfor, at jeg ikke kunne finde på at skrive en økonomisk kommentar, om hvordan FC København sandsynligvis vil tjene 50, 75 eller 100 mio. kroner på efterårets Champions League-eventyr. Naturligvis er der mange penge i at komme i pulje med storhold som Manchester United, Celtic og Benfica, fordi det er klubber, som er kan fylde Parken til sidste sæde. Men når den økonomiske historie i dette tilfælde er mindre vigtig end den sportslige, skyldes det netop, at klubben er så velkonsolideret, at man blot kan trække på skuldrene over yderligere nogle millioner på kontoen. Rare penge, javel, men ikke afgørende for virksomhedens ve og vel. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at Flemming Østergaard vitterligt ER både stolt og kisteglad over den indsats, hans drenge leverede i Amsterdam Arena sent onsdag aften. Stolt og glad på egne vegne, men først og fremmest på spillernes og cheftræner Ståle Solbakkens vegne – og vel at mærke stolt og glad på grund af den sportslige forløsning for klubben.

78

FC København er i dag så stor en klub i den danske andedam, at vi uanset vores præferencer i øvrigt kan samles og glædes over holdets resultater på den internationale scene. Det minder lidt om vores følelser for Brøndby i årene omkring 1990, hvor de blågule med Schmeichel, Laudrup, Erik Rasmussen og Uche Okechukwu på holdet fejrede internationale triumfer. Jeg ser naturligvis fortsat helst, at Fremad Amager vinder VM for klubhold, men da den drøm er så luftig, at den knap nok får adgang til mine dagdrømme, kan jeg sagtens glæde mig over FCKs internationale succes med et fantastisk mandskab. Ståle og hans drenge leverede onsdag aften en kærkommen gave for fødderne af Don Ø, som igen har givet dansk fodbold en gave, vi bør være stolte af. Det er en gave, som gavner hele dansk fodbold.

Berlingske Tidende | 28.11.2006 |

Don Ø vil sælge kontortårne i Parken

TÅRNE. Don Ø har sat to af de tre kontortårne i Parken til salg for at kunne stå imod de voldsomme investeringer, koncernen skal i gang med på Østerbro og Lalandia i Billund.

Af Sonny WichmannParken Sport & Entertainment satser nu helhjertet på underholdnings- og fritidsindustrien og sætter to af de tre kontortårne i Parken til salg. Et salg blev besluttet i bestyrelsen i går og ifølge bestyrelsesformanden Flemming – Don Ø – Østergaard, kan en afklaring være på trapperne en af de kommende dage. »Vi har stukket fingeren i jorden og mener, at det er et godt tidspunkt at sælge på,« siger han. Salget af de to kontorhuse skal ses i lyset af, at Parken har voldsomme investeringsplaner i øjeblikket. Dels skal der bygges en ny D-tribune til Danmarks nationalstadion, dels skal der bygges hotel i Parken, dels skal der opføres et facilitetshus, og endelig skal der bygges en Arena til 4.000 tilskuere, der hvor Østerbro Skøjtehal ligger i dag. Alene omkring Parken er der planlagt investeringer for mellem 530 og 630 millioner kr. Dertil kommer Parkens investering i det nye megastore ferie- og oplevelses-Lalandia ved siden af Legoland i Billund. »Salget er først og fremmest et spørgsmål om styringen af koncernens balance i forbindelse med de store investeringsprojekter, vi har. Men vi regner med, at de projekter, vi bygger, giver et større afkast end de kontorejendomme, vi sælger,« siger Flemming Østergaard, som vurderer, at der vil være flere interesserede købere til kontorejendommene.

Ingen ejerfordele Parken Sport & Entertainment har selv den nordsjællandske ejendomsmilliardær, Steen Larsen, som storaktionær. Forespurgt om Steen Larsen er mulig køber af tårnene, svarer Don Ø: »Det kunne være et emne, men han står ikke foran. Vi sælger til højeste bud, uanset om det er Karl Baj, Steen Larsen eller hr. Hansen«. Flemming Østergaard regner med en »ikke uvæsentlig fortjeneste« på det forestående ejendomssalg. Og den er allerede nu indregnet i Parken Sport & Entertainments indtjeningsforventninger til hele regnskabsåret 2006/07. De blev i går opjusteret med 45 millioner kr. til 140 millioner.

79

Inkluderet i opjusteringen er endda en ny nedskrivning på 24 millioner kr. på medlemsskaberne i Fitness.dk, som Parken købte tidligere i år. Men udover gevinsten på kontortårnene påpeger Flemming Østergaard, at opjusteringen også skyldes en stærk drift i alle de forskellige forretningsområder i Parken Sport & Entertainment i de første tre måneder af regnskabsåret. Og det på trods af, at der ikke er blevet spillet en eneste fodboldlandskamp i Parken i perioden. I første kvartal i regnskabsåret er koncernens omsætning fordoblet til 260 millioner kr., mens resultatet før skat er tredoblet til 65 mio.

Berlingske Tidende | 20.01.2007 |

FCK og Carlsberg i millionaftaleSPONSORAT: Carlsberg og de danske fodboldmestre FCK er blevet enige om at forlænge ølgigantens sponsorat frem sommeren 2012. Aftalen, der blev analyseret her i avisen for en uge siden, er den største, der er indgået i dansk idræt. Selvom ingen af parterne er interesseret i at tale om sponsoratets størrelse, så får FC København ifølge Berlingske Tidendes oplysninger omkring 20 mio. kr. om året de næste fem år. Et beløb, der kan stige til 25 mio. kr. afhængig af resultaterne på banen. »Carlsberg er både et dansk og internationalt mærke, som i store dele af verden forbindes med fodbold. Det er fortsat en fornøjelse at arbejde sammen med en så professionel virksomhed, der har så megen erfaring med store sponsorater,« fortæller bestyrelsesformand Flemming Østergaard fra Parken Sport & Entertainment . caruso

Berlingske Tidende | 11.08.2007 |

Flemming Østergaard kigger på DK4

TV-køb. Flemming Østergaard og Parken Sport & Entertainment har holdt møde med ledelsen på den danske TV-kanal DK4. Kanalen er sat til salg, og Østergaard udelukker ikke TV-branchen.

Af Casper DallDen lille danske TV-kanal DK4 er mest kendt for sine rettigheder til at sende boksning og speedway, men måske kan kanalen snart komme til at sende fodbold. Ifølge Berlingske Business’ oplysninger overvejer bestyrelsesformand i Parken Sport & Entertainment , Flemming Østergaard, om selskabet skal udvide sit forretningsområde og købe DK4. TV-kanalen ejes i øjeblikket af Tritel Investment, men så sent som i april i år var firmaet ude at sige, at enten skulle DK4 til at tjene flere penge – eller også skulle TV-kanalen sælges. Og her er Flemming Østergaard med Parken Sport & Entertainment altså i spil. DK4 sendte første gang 1. december 1994 og har siden sin start haft flere forskellige ejere. DK4 kan modtages via kabel-TV og satellit, og over en million danske hustande kan modtage DK4. Stifter og nuværende programchef på DK4, Stig Holbøll Hasner, kender Flemming Østergaard fra den gang, da DK4 var ejet af Euro Media. En TV-virksomhed, som Parken Sport & Entertainment har ejet en del af, og derfor var Flemming Østergaard med i DK4s bestyrelse. Berlingske Business erfarer, at prisen på DK4 ligger på omkring 10-14 millioner kroner.

80

Presseansvarlig hos DK4, Steen Andersen, bekræfter, at Flemming Østergaard og Stig Holbøll Hasner har holdt et møde før sommerferien. På mødet skulle Flemming Østergaards interesse for at lave en særlig FC København-kanal være blevet diskuteret. Parterne aftalte at mødes igen efter sommerferien. Selv ønsker Flemming Østergaard ikke at kommentere et snarligt køb af DK4. »Jeg kan ikke kommentere, hvordan vi har planer om at udvide forretningen, så jeg har ingen kommentar,« siger Flemming Østergaard. Bestyrelsesformanden i Parken Sport & Entertainment vil dog gerne udtale sig om selve TV-mediet. »Fjernsyn er jo underholdning, og vi arbejder inden for det område. Derfor er det naturligvis interessant for os at kigge på,« siger Flemming Østergaard, der heller ikke ønsker at af- eller bekræfte, om han har mødtes og skal mødes med ledelsen i DK4 og Tritel Investment. Flemming Østergaard har tidligere udtrykt sin interesse i at lave en kanal, hvor fodboldholdet FC København kunne få sendetid – sådan som nogle af de store europæiske klubber som Manchester United og Chelsea har.

Berlingske Tidende | 19.08.2007 |

Intet nyt græs i Parken

Superliga. FC København, der i sidste sæson købte nyt græs for millioner af kroner, har valgt en anden grøn strategi – i ønsket om et acceptabelt underlag i Parken.

Af Michael Tannis Beck Der kan skrives meget om det underlag, FCK og Esbjerg spillede på i Parken for en uge siden. For føj for den. De 22 aktører plus det løse havde nemlig at gøre med en jordbane af værste skuffe. Skrevet på en anden måde var grønne græsstrå i underskud i forhold til alskens ragelse såsom plasticskår og gødning. Hvilket bestyrelsesformand i Parken Sport & Entertainment A/S, Flemming Østergaard, prompte og strategisk rigtigt undskyldte efter sidste dommerfløjt. Om end underlaget ikke vil have gennemgået nogen revolution, inden mesterløverne i dag tager imod FC Midtjyllands ulve i SAS Liga-sammenhæng. »Der skete et uheld sidst, og det er beklageligt. Vi ville gerne have haft en ny bane i ugens løb, men efter samråd med den sportslige sektor vælger vi at lade den gamle bane »vokse« op. Dét har ikke noget med økonomi at gøre, for ønsker den sportslige sektor pludselig to-tre nye baner, skaffer vi det,« siger Flemming Østergaard, der i øvrigt ikke lader sig påvirke af FCM-træner Erik Rasmussens kritik. Tryllerik sagde forleden til tipsbladet.dk: »Det værste er, at vi igen skal spille på en elendig bane. Det var det samme sidste efterår, da FCK og FCM lå nummer ét og to. Det er en skandale for dansk fodbold. Det kan ikke være rigtigt, at Danmarks nationalstadion og hjemmebane for den rigeste klub skal have den slags bane.« Flemming Østergaard svarer: »Jeg ved ikke, hvad Erik Rasmussen tænker på. Dét er også helt op til ham selv. Vi kommenterer ikke deres bane, når den en gang imellem er dårlig. Det er ligegyldigt, og Erik Rasmussen tager jeg alligevel ikke alvorligt. Dét, jeg tager alvorligt, er, at banen er spilbar. Det er ikke altid udseendet, der er afgørende for, om en bane er god. Vi har spillet på baner, der umiddelbart ser fantastisk flotte og grønne ud – men reelt viser sig at være noget bæ.«

81

Det der med at importere nyt græs, i det felt excellerede FC København i sidste sæson – over et par omgange. Blandt andet som optakt til Champions League-kampen mod Celtic, hvor investeringen løb op i en million kroner. »Vi taler hele tiden med græsproducenten, men det korte af det lange er, at den sportslige sektor ønsker at »bygge« den gamle bane op. Jeg er ikke teknisk nok til at forklare, hvordan det hænger sammen. Jeg lytter bare til de kloge hoveder,« siger Østergaard, der til sidst vedkender, at banen for nuværende langtfra ser ud, som den burde. Mens FC Københavns sportschef, Carsten V. Jensen, kommer med en længere udredning. »Den grundlæggende overvejelse går på, at der kun er en udvikling for den type bane, som vi har anlagt de seneste år. Udviklingen er negativ. Banen bliver kun dårligere med tiden. Dét ser vi også hos dem, der slås med de samme problemer som os. Man anlægger den ene bane efter den anden – men det lykkes aldrig at bestå. Udviklingen ved en bane, som vi selv har sået og plejet, den er til gengæld positiv. På et eller andet tidspunkt krydser de to kurver hinanden. Så vi ved altså, at det kun er et spørgsmål om tid, før den bane, vi har nu, er på højde med et eventuelt nylagt græstæppe. Det koster lidt i øjeblikket – men på sigt vælger vi den løsning, vi mener er bedst.« Den mulighed, at det kan være en FCK-fordel med en jordbane frem for et nylagt græstæppe i Parken, når det går løs mod Benfica i returopgøret i Champions League-kvalifikationen, har det været en del af analysen? »Nej, sådan noget kan man kun efterrationalisere. Vi ønsker alle det perfekte underlag, og du kan allerede se, at der er sket forbedringer i forhold til Esbjerg-kampen,« siger Carsten V. Jensen.

Berlingske Tidende | 21.12.2007 |

D-dag for Parkens tribuneParkens D-tribune blev oprindelig taget i brug 1955 under en landskamp mod Englands professionelle landshold, som for øjnene af Frederik IX slog de danske amatører med 1-5. Med tiden er det, der dengang var den nye tribune, blevet til den gamle tribune. Og nu bliver den så helt revet ned til fordel for en helt ny tribune med tilhørende tårn med erhvervslejemål på siden. Fornyelsen sker samtidig med, at Parkens ejer, Parken Sport & Entertainment , påbegynder byggeriet af en ny multiarena på naboarealet, hvor der i dag ligger en skøjtehal. Byggerierne har et samlet budget på 700 millioner kr. og forventes færdigt primo 2009. Søie/Foto: Benita Marcussen

Berlingske Tidende | 28.08.2008 |

Stort: Plan om multihal med 50.000 pladser

Private investorer lancerer konkret plan om multiarena med 50.000 tilskuerpladser i København. Projektet præsenteres for Københavns Kommune i næste måned.

Af Jakob WeissMed en hidtil hemmeligholdt plan er en gruppe pengestærke investorer med forretningsmanden Brian Mollerup i spidsen klar til at bygge en kæmpemæssig multiarena med op til 50.000 tilskuerpladser i Ørestad i København. Arenaen bliver i givet fald større end Parken, og byggeriet vil kunne huse alt fra store sportsbegivenheder over koncerter med verdens største musiknavne til konferencer, udstillinger og messer.

82

»Vi er klar med et projekt, der opererer med en fleksibel multiarena, der kan rumme fra 2.000 og op til 50.000 mennesker alt efter behov og begivenhed. Vi har en række internationalt stærke samarbejdspartnere, herunder folk der var med til at bygge den olympiske arena »Fuglereden« i Beijing, og vi har allieret os med en af verdens førende eventkoncerner og rettighedsindehavere inden for sport, musik, kultur, mode og medier, så der er sikkerhed for, at vi kan få de helt store begivenheder og arrangementer til arenaen,« siger Brian Mollerup, der er direktør i selskabet Copenhagen Multiarena A/S. Københavns Kommune har på forhånd stillet et lån på 200 mio. kr. i udsigt til det selskab, der vil bygge en multiarena i byen. Fristen for at indlevere projekter og dermed komme i betragtning til de kommunale penge udløber i næste måned. Berlingske Tidende erfarer, at foruden Copenhagen Multiarena A/S forventes en række andre aktører også at melde sig på banen, herunder selskabet AEG Worldwide, der bl.a. står bag arenaen O2 i London. Københavns kultur- og fritidsborgmester, Pia Allerslev (V), vil ikke kommentere det konkrete projekt, så længe udbudsrunden fortsat er åben, men hun glæder sig over, at København efter ti års diskussion ser ud til at få en multiarena. »En multiarena vil være med til at befæste København som en metropol,« siger hun. Trods udsigten til seriøs konkurrence fra en ny, kæmpemæssig multiarena tager bestyrelsesformand i Parken Sport & Entertainment , Flemming Østergaard, planerne fra Copenhagen Multiarena A/S afslappet og ønsker »held og lykke«.

Berlingske Tidende | 11.11.2008 |

FCK har kurs mod høj euro-klasse

Flemming Østergaard vil have FC København placeret som fast indslag i de europæiske klubbers top 30. Det projekt bliver svært at opfylde, vurderer eksperter.

Af Lars B. JørgensenFC Københavns position i toppen af dansk fodbold er forlængst et cementeret faktum. Også selv om tabellen lige nu viser, at Byens hold rent faktisk befinder sig i jægerens rolle overfor et solidt og homogent OB-mandskab, der har indtaget førstepladsen i SAS-ligaen. Ikke desto mindre skubber Flemming Østergaard, bestyrelsesformand i Parken Sport & Entertainment , nu overliggeren opad i internationalt regi. FCK skal med andre ord etableres i top 30 blandt de europæiske topklubber. Det er en integreret del af den sportslige proces, klubbens nu forhenværende sportsdirektør Niels-Christian Holmstrøm brugte som en tilbagevendende besværgelse i sine år som medansvarlig for førsteholdstruppens anatomi. Og det er den europæiske proces, som også i denne sæson skal have meget fokus, fordi det er med til at modne og udvikle både spillere og klubben som helhed. »Hvis jeg husker ret, ligger vi nummer 85 på den europæiske rangliste, og når den dårlige sæson fra for fem år siden bliver slettet, rykker vi sandsynligvis op i nærheden af nummer 50. Vi vil gerne op i Top 30. Selvom udregningsmetoden, der også inkluderer landenes samlede resultater, gør, at vi ikke kan sige noget præcist og helt regne med placeringerne på den liste,« siger Østergaard til Berlingske Tidende.

Vi får ikke røvfuld Mere prosaisk udtrykt peger Østergaard på det faktum, at FCK »ikke længere får røvfuld af nogen«.

83

Med sidste uge flotte 1-1 resultat mod Valencia in mente er der da også grobund for en vis optimisme. Men hvor bæredygtige er FCKs drømme om at komme op ad i det europæiske hierarki? Og er holdet i indeværende sæson i realiteten bedre end det hold, som i efteråret 2006 tiltvang sig en plads i Champions League gruppespillet? Nej, siger Kanal 5s ekspert Morten Bruun, som flere gange ugentligt gæster fodboldarenaer i såvel Spanien som England. »FCK i 2006 var ikke mindst internationalt set et meget solidt hold. Helt afgørende var det, at man både havde enorme mængder erfaring og kunne trække på nogle spillere som Brede Hangeland, Michael Gravgaard og Marcus Allbäck, der alle var en stor trussel på dødbolde. Sådanne kompetencer er et skandinavisk hold nødt til at kunne trække på, for man kan ikke regne med at spille sig til åbne chancer overfor hold af europæisk topklasse,« påpeger Bruun, som medgiver, at FCK i den nuværende inkarnation måske er mere underholdende. »Æstetikken er bedre nu. Helt sikkert. Men alligevel synes jeg, man mangler spillere af den kaliber Linderoth, Allbäck og Jesper Grønkjær (langtidsskadet,red.) repræsenterede, da de var bedst. At få uafgjort i Valencia ser fint ud på papiret, men det var altså i store træk reserveholdet, man var oppe imod,« siger Bruun, som dog vil kalde det »et lille gennembrud«, hvis FCK skulle lykkes med at avancere fra UEFA Cuppens gruppespil.

Rutinen mangler FCK-træner Ståle Solbakken erkender, at holdets rutinemæssige rygrad er forvitret efter afskeden med nogle af de ovennævnte nøglefigurer. »I forhold til Champions League-holdet fra 2006 har vi mistet meget rutine. Da vi gik i gang med sæsonen havde spillerne i vores trup måske 30 internationale kampes rutine mod 250 kampe i 2006,« siger Solbakken.

Danmarks bedste hold Alligevel har ingen andre end Brøndby-træner Tom Køhlert kaldt ærkerivalerne fra FCK et af de bedste hold, der har optrådt i den bedste hjemlige række. Hvilket kan virke en anelse paradoksalt, når man har tabt til netop Brøndby og end ikke indtager førstepladsen i ligaen. Endnu da. »En af grundene er, at FCK i perioder kan have en tendens til at være ret stationære, fordi kantspillerne rykker helt op til modstandernes backs. Når det sker, bliver forsvaret ikke flyttet hurtigt nok. Men på det seneste har man set, at FCK bedre er i stand til at udnytte det tomme rum bag modstandernes backs, så bliver spillet meget mere levende og mindre forudsigeligt. Man skaber også mange flere chancer, selv om man skal spille op til sit absolut bedste for at klare sig ude i Europa,« påpeger den tidligere AGF-træner Hans Petersen, der er journalist og klummeskriver på Urban. Afgørende for europæisk bliver det, at FCK kan holde på spillerne og give dem en fælles erfaringsbank at trække på, siger Ståle Solbakken. »Hvis man kan beholde spillerne lige så længe, som vi kunne på Champions League-holdet, så kan vi nå langt i Europa. Men det kræver jo, at spillerne ikke bliver solgt, og at vi får erstatninger for dem, der alligevel ryger. Alle profilerne havde været længe i klubben i 2006.« lbj@berlingske.dk

Fakta: Europas bedste:1. Liverpool 2. AC Milan 3. FC Barcelona 4. Chelsea 5. Sevilla 6. Arsenal 7. Manchester Utd 8. Olympique Lyon 9. Bayern München 10. Inter 11. PSV Eindhoven 12. Werder Bremen 13. Villarreal 14. Real Madrid 15. AS Roma 16. Sporting Lissabon 17. AZ Alkmaar 18. Benfica 19. Schalke 04 20. CSKA Moskva 21. Zenit St. Petersb. 22. Juventus 23. FC Porto 24. Glasgow

84

Rangers 25. Steua Bukarest 26. Valencia 27. Newcastle 28. Fenerbahce 29. Espanyol 30. Shaktar Donetsk ... 84. Slavia Prag 85. Athletic Bilbao 86. FC KØBENHAVN 87. Dnipro 88. Aston Villa

Berlingske Tidende | 20.11.2008 |

Don Ø: Gælden er ikke noget problem

Parken har på et år øget sin gæld med godt 800 mio. kr., men til trods for stigende renteudgifter mener formanden Flemming Østergaard ikke, at den voksende gæld tynger selskabet.

Af Morten JohnsenParken Sport & Entertainment og formand Flemming Østergaard - alias Don Ø - har på kort tid forøget sin gæld markant. På blot et år har selskabet, der blandt andet tæller fodboldklubben FC København og fitnesskæden fitness.dk, øget gælden med 800 mio. kr., så Parken nu skylder godt 2,3 mia. kr. væk, hvilket er 800 mio. kr. mere, end hvad virksomheden skyldte væk for et år siden. Trods den stigende rente og de usikre tider mener Flemming Østergaard dog ikke, at den voksende gæld er et problem for Parken. »Vi har foretaget en masse investeringer de senere år, som selvfølgelig koster os mere nu, blandt andet fordi renten stiger. Men vi har afdækket risici til forskellige segmenter af vores forretning, så vi er sikre på, at gælden ikke bliver en byrde for os,« siger Flemming Øster-gaard. Det er især de senere års investeringer som købet af Parken og overdækningen af samme samt opførelsen af en ny tribune bag det ene mål, der har fået gælden i virksomheden til at stige.

Kan blive en god forretning »Tidligere er jeg blevet beskyldt for at være for konservativ, men de investeringer, vi har foretaget, har alle været meget velovervejede. Derfor har vi også besluttet at udskyde opførelsen af den nye multiarena, da det ikke er det rette tidspunkt nu,« siger Don Ø og påpeger, at det kan vise sig at blive en god forretning for Parken at udskyde sit storstilede arena-projekt. »Ingen kan spå om, hvordan fremtiden ser ud. Men det kan ikke udelukkes, at det bliver billigere at bygge om nogle måneder, alt efter hvordan konjunkturerne ser ud til den tid,« siger Flemming Østergaard.

Berlingske Tidende | 26.05.2009 |

FCK-titel kan redde kerneforretning

Det danske mesterskab til FCK satte gang i de store følelser hos formand Flemming Østergaard. Parken Sport & Entertainment har hårdt brug for de penge, som titlen kaster af sig.

Af Kasper KronenbergVar det lettelses-tårer, der strømmede ned ad kinderne på Flemming Østergaard i Esbjerg, da F. C. København søndag kunne lade sig hylde som danske mestre i fodbold? En meget følelsesmæssig påvirket Flemming Østergaard forklarede selv for åben skærm, at » når det hele går op i en højere enhed, så er det bare stort«. Og selvfølgelig er det en stor ting at blive danske mestre.

85

Flemming Østergaard er bestemt ikke den første bestyrelsesformand for en fodboldklub, der bliver rørt, når tingene kulminerer på grønsværen. Men måske rundede formandens tanker også regnskabsbøgerne i Parken Sport & Entertainment , der i desperat grad godt kan bruge et dansk mesterskab og den medfølgende mulighed for at kvalificere sig til guld-kalven Champions League.

Tingenes tilstand Økonomisk Ugebrev har bragt en analyse af tingenes tilstand i Parken, hvoraf det fremgår sort på hvidt, at ejendoms-og underholdningskoncernen i den grad godt kan bruge de 60-80 mio. kr. som en deltagelse i Champions League kan kaste af sig. Selskabet taber nemlig penge i et hidtil uhørt omfang, hvorfor en Champions League-kvalifikation i yderste konsekvens kan redde Parken, der virkelig skal have drejet deres kerneforretning rundt, hvis ikke man skal havne i en livstruende situation. Ifølge analysen i Økonomisk Ugebrev har Parken Sport & Entertainment det seneste halve år, hvis man ser bort fra engangsindtægterne i form af salg af sommerhuse i Billund, tabt 130 mio. kr. på driften. Det tal står i skarp kontrast til Flemming Østergaards gentagne udmeldinger om, at driften i selskabet er sund, og at der er fuldstændig styr på gælden. For så vidt angår gælden er der klare aftaler på plads med bankerne, så den del af argumentation virker logisk, men drift og gæld hænger uløseligt sammen, så Parken Sport & Entertainment er tvunget til at hente masser af likvider hjem på driften, så man kan klare de årlige renteudgifter, der ligger i størrelsesordenen 80-100 mio. kr.

Frygt for fremtiden Men det er netop her, at Økonomisk Ugebrev hejser advarselsflaget i forhold til Parken Sport & Entertainment , fordi der i 2008 kun lige nøjagtig var en sammenhæng mellem pengestrømmene og bl. a. renteudgifterne. Her frygter man, bedømt ud fra den vigende indtjening i fjerde kvartal 2008, at 2009 viser endnu ringere resultater, hvorfor det vil gå hårdt ud over Parkens pengekasse, der hurtigt kan løbe tør for likvider. Her vil en Champions League-deltagelse falde på et tørt sted, således at Parken kan fortsætte med at betale bl. a. renteudgifter - uagtet at den underliggende drift måske fortsat lider. Det kan også være, at Lalandia i Billund kommer stærkt fra land og viser sig at være en cash-cow, der kan løfte indtjeningen, således at Champions League-deltagelsen er overflødig. Salg af spillere fra den stjernespækkede trup kan også sikre penge de nødvendige likvider i kassen.

Berlingske Tidende | 28.08.2009 |

Parken må nytænke

Flemming Østergaards Parken er næppe overlevelsestruet, men finansielt hårdt presset. Nøglen og velviljen er parkeret hos hovedbankforbindelsen Nordea. Frasalg synes uundgåeligt - også selv om det giver tab.

Af Jens Christian Hansen erhvervskommentatorStolpe-ind, stolpe-ud på grønsværen og Cypern-skuffelsen betyder selvfølgelig ikke, at alt pludseligt er totalt ændret for Parken Sport & Entertainment . Deri har bestyrelsesformanden

86

Flemming Østergaard ret. De godt og vel 100 mio. kr. fra en eventuel Champions Leaquedeltagelse er ikke indregnet i budgettet, lyder det fra »Don Ø« - og naturligt nok. Det modsatte ville være helt uhørt. Almindelige forsigtighedsprincipper tilsiger ikke på denne måde at indregne »fugle på taget«. Løveformanden har også ret i, at han og Parken ikke kan bruge ærgelsen over kvalifikationen til noget. Nu må Parken skifte fokus, og - som Flemming Østergaard understreger det - smøge ærmerne op. Men når alt det er sagt, så må man også formode, at Parken-bestyrelsen ved først kommende lejlighed, måske sammen med sin hovedbankforbindelse Nordea, tager en dyb indånding og finder ud af, hvordan børsselskabet kommer ud af den finansielle knibe, som Parken er i. Parken er ikke umiddelbart overlevelsestruet, men Parken er økonomisk ganske hårdt presset. Det er de ikke ene om, men det hjælper bare ikke så meget på Østerbro, at det også står grelt til andre steder. Halvårsregnskabet, som kom for nogle dage siden, efterlader flere spørgsmål end svar. Her er et par fikspunkter: Underskud før skat 25 mio. kr. ( året før overskud 57 mio. kr.) Renteomkostninger: 49 mio. kr. ( året før 26 mio. kr.) Egenkapital: 534 mio. kr. ( året før 605 mio. kr.) Likvide beholdninger: 35 mio. kr. ( året før 123 mio. kr.) Rentebærende gæld: 2,1 mia. kr. ( året før 1,5 mia. kr.) Og hvad siger alle disse tal så? Først og fremmest, at alle pile uden undtagelse peger den gale vej. Parken Sport & Entertainment trues af gælds-og likviditetsfælden. Samtidig er soliditeten faldende, og værdierne ( aktiverne) er faldende. Parken har haft en ekspansiv strategi, hvor ønsket i sin tid var at få flere ben at stå på ( udover fodbolden), og dermed stå sikrere, når vinden blæste. Denne ekspansive strategi, som også mange andre virksomheder har haft, betød, at der er blevet investeret kraftigt. Fritidskomplekset i Billund, feriehusprojekt i Italien, en fitnesskæde, en ny tribune samt kontortårne i Parken. Alt dette kunne have kastet mange penge af sig, hvis den globale turboøkonomi var fortsat. Men nu er turboen slået fra, og derfor er Flemming Østergaard & Co. vågnet op til en helt ny virkelighed. Naturligt nok har også Parken slået turboen og investeringslysten fra. Det er imidlertid ikke nok til igen at bringe skuden på ret køl. Skal gælden effektivt ned, kræver det frasalg. De resterende feriehuse i Billund, som er under salg, kan bringe gælden ned med nogle hundrede millioner, men det er næppe nok. Fitnesskæden kan ikke sælges til den bogførte værdi, og sælger man kæden til eksempelvis 150 mio. kr. under den bogførte værdi, banker det direkte igennem på egenkapitalen, som udhuler soliditeten yderligere. Det er foreløbigt lidt usikkert, hvad det italienske eventyr helt konkret får af konsekvenser. Spillerfrasalg i FCK kan blive nødvendigt, men vil aldrig kunne løse hovedparten af det finansielle pres i Parken. To kontortårne er til salg - foreløbig uden købere. Frasalg til under de bogførte priser kan sagtens komme på tale. Men i så fald er en finansiel rekonstruktion svær at komme uden om. Så der er rigtig meget at tale om i Parken-bestyrelsen. Det hører dog med, at der også er positive ting at berette om. Den væsentligste kan være, at Parken ikke har en række bankkreditorer, som kunne risikere at fare i flæsket på hinanden. Nordea har både styrken og is i maven til at kunne styre Parken frelst igennem krisen - hvis altså det er den bedste løsning for storbanken. Det har stolpeind, stolpe-ud ikke ændret på.

Berlingske Tidende | 18.11.2009 |

Landsholdet bliver i Parken

87

FODBOLD: Overvejelserne om at flytte landsholdet til Brøndby Stadion er lagt på is. Danmark spiller både de kommende EM-og VM-kampe i Parken. Det er resultatet af en aftale, som DBU har indgået med Parken Sport & Entertainment . »Vi har forlænget aftalen med Parken, så den også gælder i den kommende EM-kvali kation og derefter i VM-kvali kationen 2012 og 2013,« siger kommunikationschef i DBU, Lars Berendt. Fremover garanterer Flemming Østergaard og Co. også, at plænen er i tip-top stand. »Parken har haft en n bane i det seneste års tid. Og de garanterer os i aftalen, at der ikke bare skal være en brugbar bane, men en bane i international standard, fortæller Lars Berendt. lhe.

Berlingske Tidende | 20.11.2009 |

Chok-underskud i Parken

Fra at forvente et positivt resultat i år melder Parken nu ud, at 2009 vil byde på et underskud på en kvart milliard kroner. Enorme nedskrivninger i blandt andet fitness. dk bag det store minus. Selskabet skal rejse 500 millioner kroner i frisk kapital.

Af Morten Johnsen og Kasper KronenbergDen børsnotede koncern Parken Sport & Entertainment , der blandt andet ejer fodboldklubben FC København og fitnesskæden fitness. dk, der er hårdt ramt af krisen og en tårnhøj gæld, tvinges nu til en historisk nedskrivning. Knap 250 mio. kr. må Parken og formand Flemming Østergaard nu nedskrive den københavnske virksomheds værdier med som følge af, at værdierne er skrumpet betydeligt i løbet af det seneste år.

Blodrøde tal Den voldsomme nedskrivning er med til at farve gårsdagens kvartalsregnskab fra underholdsvirksomheden blodrødt, for ud over den markante værdiregulering viser kvartalsrapporten med al tydelighed, at Parken fortsat har mere end svært ved at tjene penge på sine mange forretningsben. Det skyldes blandt andet, at virksomheden de senere år har opbygget en milliardstor gæld som følge af en voldsom ekspansion. »Jeg må konstatere, at vi på ryggen af den globale højkonjunktur frem til efteråret 2008 traf nogle offensive beslutninger, der ikke har vist sig at være bæredygtige i en tid med økonomisk recession,« siger Flemming Østergaard. Blandt andet har Parken bygget over 500 feriehuse og et badeland i Billund samt en ny endetribune, og det er grunden til, at Parken gennem længere tid har været fuldstændig styret af storbanken Nordea, der har taget pant i samtlige Parken-selskaber og reelt har vetoret i alle større beslutninger.

Friske penge Nu er Parken så med Nordea i ryggen tvunget til at bede aktionærerne om friske penge for at holde hjulene på Østerbro i gang. Her er der opbakning fra de tre største aktionærer i selskabet. I januar udtrykte to erfarne revisorer bekymring over Parkens store kortfristede gæld og beskrev virksomheden som et selskab, der stod lige på kanten. Det billede havde daværende konsulent og tidligere Parken-direktør Jørgen Glistrup dog mere end svært ved at genkende.

88

For knap et år siden opjusterede Parken forventningerne til den samlede indtjening, og ved den lejlighed understregede formand Flemming Østergaard, at koncernen på ingen måde var ramt af den finansielle krise. »Jeg kan slet ikke genkende det billede, som jeres kilder beskriver. Vi har en stærk finansiel styrke. Vi har solgt og er ved at levere 761 sommerhuse i Billund, de penge ved vi kommer ind. Selvfølgelig er vi da på en eller anden måde påvirket af finanskrisen, men derfor mente vi alligevel, at der var basis for en opjustering tilbage i oktober,« sagde han ved den lejlighed.

Berlingske Tidende | 20.11.2009 |

Milliardunderskud i Parken

Parken Sport & Entertainment nedjusterer og forventer nu underskud i 2009 på mellem 245 millioner og 255 millioner kroner, oplyser selskabet.Parken Sport & Entertainment har trods gentagne gisninger om det modsatte stædigt holdt fast i, at selskabet ville komme ud af 2009 med overskud. Men meldingen fra selskabet er nu vendt 180 grader -i stedet for et positivt resultat forventer man et underskud på mellem 245 og 255 millioner før dagsværdiregulering af såkaldte renteswaps og skat. Årsagen til det markante fald i resultatet er nedskrivninger i primært fitness. dk ( 164 millioner kroner), ejendomme ( 12 millioner kroner) samt omkostninger ( 69 millioner kroner) i forbindelse med arenaprojektet ved Parken og et feriehotelsprojektet i Italien. Derudover kommer et underskud på transferaktiviteter på 68 millioner kroner. »Jeg må konstatere, at vi på ryggen af den globale højkonjunktur frem til efteråret 2008 traf nogle offensive beslutninger, der ikke har vist sig at være bæredygtige i en tid med økonomisk recession,« siger Flemming Østergaard, bestyrelsesformand i Parken Sport & Entertainment . Parken forventer et underskud i 2010 på 100 millioner kroner og overskud igen i 2011. Men planlægger alligevel en aktieudvidelse med et provenu på cirka 500 millioner kroner. »Det er til gengæld en stor glæde at konstatere, at bestyrelsen og den nye direktion har iværksat en solid strategiplan, som såvel vores tre største aktionærer som vores bankforbindelse har fuld tillid til, siger Østergaard.

Berlingske Tidende | 21.11.2009 |

Don Ø bliver på sin post

Bestyrelsesformand Flemming Østergaard tager ansvaret for millionunderskuddet i Parken Sport & Entertainment , men afviser at være på vej ud.

Af Michael JensenHan er ude i uvant territorium. I 13 år har Flemming Østergaard været en del af Danmarks største fodboldklub, men ingen af dem har været lige så økonomisk turbulente som det, der om en god måneds tid går på hæld. Det er ellers ikke til at mærke på ham, da han tager imod på sit spritnye kontor i de nye bygninger i Parkens endetribune. Han er veloplagt og imødekommende. Fladskærmen og TV2 NEWS minder ham ellers igen og igen om, at torsdagens meddelelse om et underskud på en kvart milliard er en stor historie.

89

Aktieanalytiker Morten W. Langer fra AktieUgebrevet er en af mange, der toner frem på fladskærmen med en mening. Han vurderer, at Parken Sport & Entertainments imperiebyggeri er ved at falde fra hinanden. At Østergaard har fået tommelskruerne på, og at andre har dikteret bestyrelsesformanden, hvad han skal gøre.

Fuld opmærksomhed Flemming Østergaard giver Morten W. Langers ord sin fulde opmærksomhed. Trækker lidt på smilebåndet, da Langer udnævner ham til at være en reklamesøjle, der ikke har meget mere end et halvt til et helt år tilbage som bestyrelsesformand. »Det er jo noget vrøvl. Så var jeg jo holdt op. Det korte af det lange er, at aktionærerne har bedt mig om at fortsætte som bestyrelsesformand. Der er ikke nogen, der kan tvinge mig til noget som helst. Jeg har selv valgt at gå ned i løn, og jeg har selv valgt en masse ting fra. Dem, der kender mig, ved godt, at jeg nok skal sige fra,« siger Flemming Østergaard og fortsætter: »Andre må vurdere, om de synes, jeg er en kransekagefigur. Det betragter jeg ikke mig selv som. Jeg betragter mig selv som en vigtig del af den her virksomhed.«.

Fokus på de næste år I forbindelse med torsdagens regnskabsmeddelelse gjorde Flemming Østergaard det samtidig klart, at han senest stopper som bestyrelsesformand i det år, han fylder 70. Altså i 2013. Han vil ikke spekulere i, om det ender med at blive endnu tidligere end det. Fokus er på de kommende år, og her viser han sine uforbederlige optimisme. Fodbolddelen med FC København kan synes presset af det monstrøse underskud, men Flemming Østergaard vil ikke drosle ned: »Det vil være fuldstændig tåbeligt ud fra et forretningsog brand-mæssigt synspunkt. Carsten V. Jensen får det budget, der er nødvendigt for, at vi kan opretholde den førende position for at være nummer et i Danmark. Men ligesom alle andre må vi kigge på vores indkøbspolitik fremadrettet,« siger han. Han hæfter sig ved, at FCK ikke står alene med økonomiske udfordringer i fodboldbranchen. Lønniveauet skal kigges igennem, men indkøbsstrategien ændres der ikke radikalt på.

Danmarks bedste hold »Nej, og det vil jeg gerne pointere. Det er ikke sådan, at Carsten V. lige pludselig får at vide, at nu skal han sælge to spillere. Beskeden er stadigvæk, at vi fortsat skal være Danmarks bedste hold. Og budgettet vil altid matche alt andet, der foregår i Danmark. « Anderledes ser det ud på håndbold-fronten. Her skal der ske noget, hvis Anja Andersen, Kasper Hvidt og co. fortsat vil være en del af FCKfamilien. Og det kommer til at afhænge meget af, om det henlagte arenaprojekt ved siden af Parken bliver en realitet. »Hvis arenaen ikke bliver en realitet, så skal vi vurdere, om vi fortsat kan forestille os at spille i Frederiksberg-Hallen, i Farum eller noget andet. Men en ting er givet: Det er, at vores brand ikke skal blive nummer syv og otte. Vi skal være med, hvor det sner. Men der ligger ikke en bestemmelse om, at vi vil nedlægge håndbolden. Men der er en indikation om, at tingene skal stemme overens,« siger Østergaard. Han er ydmyg. Mere end normalt. Og han prøver ikke at skubbe ansvaret fra sig.

90

»Jeg tager gerne ansvaret for det her. Jeg kan ikke løbe fra, at vi i forbindelse med, at vi har lånt for mange penge, er kommet i en situation, hvor vi er endt ud i en emission og nedskrivninger. Det er ikke noget ønskescenarie, men det er et scenarie, som jeg tager stilling til,« siger Flemming Østergaard.

Fakta: FAKTA

SAGEN KORT Parken Sport & Entertainment meddelte torsdag, at man regner med et underskud for 2009 på mellem 245 og 255 millioner kroner. Primært på grund af nedskrivninger af goodwill på datterselskabet fitness. dk samt omkostninger på badelandsprojekt i Italien og arenaprojekt ved siden af Parken. Aktieanalytikere vurderer, at Flemming Østergaard meget snart er fortid som bestyrelsesformand, men det afviser Østergaard selv. Flemming Østergaard fastslår, at underskuddet ikke får konsekvenser for FC Københavns ambitioner om at være Danmarks førende fodboldhold.

Berlingske Tidende | 21.11.2009 |

Parken: De røde ørers parade

SYNSPUNKT: Rekonstruktionen af Parken Sport & Entertainment gælder både økonomi og ledelse. Don Ø-epoken synger på sidste vers. Egentlig er det ikke Don Ø, der har et problem, det er ja-sigerne omkring ham.

Af JENS CHR. HANSEN ERHVERVSKOMMENTATORDET ER IKKE så meget det, at Parken Sport & Entertainment er i krise med enorme underskud. Det er mere måden, det er sket på, og måden man kommunikerer på i Parken. Absolut ikke et eksempel til efterfølgelse for andre børsnoterede virksomheder. Parken ( læs: Flemming »Don Ø« Østergaard) tog en chance under højkonjunkturen i et forsøg på at skabe en ejendoms-og underholdningskoncern og dermed placere fodboldklubben på flere ben. Såre fornuftigt på denne måde ikke at lade alt afhænge af stolpe ind, stolpe ud på fodboldbanen. Aktionærer og bankforbindelsen Nordea var da også med, både med penge og opbakning til Don Ø. Så vidt så godt. PROBLEMET FOR PARKEN har således ikke været, at Don Ø har haft mange ideer, mange forretningsforbindelser, mange kändisser til fest i Parken og i øvrigt banket brandet Parken op. Nej, det store problem er, at kredsen om den meget aktive og meget arbejdende bestyrelsesformand ikke har evnet eller turdet at stille spørgsmål og udfordre formandens mange ideer. En kritik som næppe bør rettes mod direktionen, men en kritik, som må rettes mod den øvrige, lammedikkende bestyrelse, en passiv bankforbindelse, en passiv ejerkreds og en passiv revision. FOR NOGLE ÅR siden var der optræk til uro i bestyrelsen, da den tidligere Superfos-chef Peter Højland udfordrede Flemming Østergaard som formand. Don Ø tog hurtigt affære, fik verfet Peter Højland ud af bestyrelsen og indsat den mere fredelige Flemming Lindeløv -og så var roen genoprettet. De kritiske spørgsmål blev ikke rejst internt, men alene i medierne. Spørgsmål som blev latterliggjort og fejet til side. Det er imidlertid ikke kun Parkens ledelse, der må sidde tilbage med røde ører. Også hos den største aktionær, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, er der basis for noget refleksion. Med en ejerpost på 30

91

procent og i øvrigt med en aktivistisk investeringspolitik, har LD som den største aktionær selvfølgelig en forpligtelse til at stille de kritiske spørgsmål, der altid bør stilles til et ekspansivt selskab -og da især til en arbejdende bestyrelsesformand. Noget kunne tyde på, at Parken-investeringen i LD har haft en slags hellig status. Nu er der vedtaget en rekonstruktionsplan for Parken Sport & Entertainment , som bankforbindelsen Nordea og LD står bag. Ejerne kommer med friske penge, der bliver gennemført en langsigtet bankfinansiering, ikke kerneområder sælges fra, og formanden Flemming Østergaard har fået klar besked på at stikke piben ind og så ellers »nøjes« med at være formand. Det er nok lidt sent. Samtidig har parterne - her må man igen formode, at Nordea og LD står bag - fundet det nødvendigt at oplyse, at Don Ø senest trækker sig tilbage, når han om fire år fylder 70 år. Det er ikke bare en usædvanlig lang opsigelsesperiode, men også usædvanligt, at ejerne på denne måde stækker deres formand. Det er dog tvivlsomt, om Flemming Østergaard sidder som formand i alle disse fire år. Et godt gæt er, at Parken inden for de næste et-to år finder en opportun lejlighed for et formandsskifte. INGEN KAN TAGE fra Flemming Østergaard, at han har været værdifuld for Parken, dog først og fremmest på fodboldbanen, hvor han har fejret sine største triumfer. FCK er et lokomotiv for dansk klubfodbold, som også har løftet andre danske topklubber en tak op i den europæiske liga. Don Ø-epoken synger på sidste vers, det store spørgsmål er, om »Byens Hold« i Parken kommer til at lide under den oprydning, der nu er sat i værk.

Berlingske Tidende | 27.11.2009 |

Flertal: Don Ø bør trække sig

De seneste ugers turbulens omkring Parken Sport & Entertainment får et flertal af befolkningen til at vende tommelfingeren nedad for Flemming Østergaard.

Af Steen A. JørgenssenDon Ø kan ikke blive siddende som bestyrelsesformand, efter at Parken Sport & Entertainment har opbygget et underskud på omkring en kvart milliard kroner. Det viser en Gallup-undersøgelse foretaget for Berlingske Tidende blandt 1.043 repræsentativt udvalgte personer. Hele 56 procent mener at Parkens bestyrelsesformand skal trække sig helt eller delvist fra sin post. 26 procent mener, at han skal blive. Holdningen, om at Flemming Østergaard må gå, er særligt stærk blandt mænd. Her mener nemlig 37 procent, at Østergaard skal trække sig helt. Det samme er kun tilfældet blandt 24 procent af de adspurgte kvinder. Den børsnotede koncern Parken Sport & Entertainment , der blandt andet ejer fodboldklubben FC København og fitnesskæden fitness. dk, er hårdt ramt af krisen og kæmper med en tårnhøj gæld. I sidste uge måtte Parken og Flemming Østergaard nedskrive sine værdier med knap 250 millioner kroner. Det skyldtes blandt andet, at virksomheden de senere år har opbygget en milliardstor gæld som følge af en voldsom ekspansion i blandt andet Italien og Billund. Flemming Østergaard anses dog stadig som en relativt troværdig forretningsmand. Samlet stoler mere end halvdelen af de adspurgte på Østergaard, mens det er omkring hver tredje, der slet ikke eller kun i ringe grad finder ham troværdig.

Berlingske Tidende | 27.02.2010 |

92

Parkens nye formand satte skub i erhvervsbank

Lars Johansen kom til FIH Erhvervsbank i 1998 og fik gjort FIH til en bank, der kunne sælges for et milliardbeløb til islandske investorer. Nu skal han rette op på Parken.

Af Frederik M. Juel og Per HøjagerMed Lars Johansens indtog i Parken Sport & Entertainment som ny bestyrelsesformand rykker en helt anden type ind på formandsposten. Der er meget langt fra den seriøse bankmand Lars Johansen til den flamboyante, detroniserede formand Flemming Østergaard. Lars Johansen har ry for at være en knalddygtig finansmand med styr på tallene, men han vil næppe erobre fodboldfolkets hjerter, som Flemming Østergaard gjorde. De færreste har fantasi til at forestille sig, at Lars Johansen i sin kommende formandstid vil få fansene på lægterne til at råbe deres hyldest til don Johansen. Lars Johansens erhvervsmæssige svendestykke blev udført i erhvervsbanken FIH, hvor han overtog styringen i 1998. Lars Johansens periode i banken endte med, at den veltrimmede nichebank blev solgt for et meget stort milliardbeløb til den nu krakkede islandske storbank Kaupthing.

Nøglepersonen FIH var oprindeligt en halv offentlig og støvet institution, der blandt andet havde til opgave at modtage rentefri midler fra staten og videreudlåne dem til erhvervslivet. FIH blev transformeret til en toptunet nichebank, der yder lån til store dele af erhvervslivet. Lars Johansen var nøglepersonen i hele den forandring. Han overlevede på chefposten to salg af FIH, og hele vejen igennem styrede Lars Johansen FIH med frækhed og vovemod. Men også de mere farverige sager klæbede til FIH med Lars Johansen som direktør. Eksempelvis var FIH med til at finansiere Farum-borgmester Peter Brixtoftes berygtede salg og tilbagelejning af kommunens ejendomme. Det kom frem kort efter, at Lars Johansen var trådt til, men han havde ingen problemer med arrangementet. »Det er sikrere end at låne penge til dronningen,« har Lars Johansen tidligere udtalt. Ligeledes var banken indblandet i en større infight om 18 børsmæglere, som Lars Johansen hentede fra Alm. Brand til FIH. Sagen fik et retsligt efterspil, som FIH dog vandt.

Klar til toppost Lars Johansen er oprindeligt cand. polit fra Københavns Universitet. Han startede sin karriere i det daværende Privatbanken, hvor han endte som bankdirektør. Da fusionerne rullede hen over den danske bankverden i slutningen af 80erne, blev Privatbanken en del af Unibank, og Lars Johansen fulgte med. Han var kørt i stilling til en toppost i Unibank, men røg uklar med den dengang nyudnævnte topdirektør Thorleif Krarup og blev smidt på porten. Efter 25 år i bankens tjeneste stod Lars Johansen uden job, og det var noget af et chok. Hele den sommer kunne man se den tidligere bankdirektør feje fortovet foran sin datters butik i Hornbæk. Men efter at være kommet sig fik Lars Johansen et stærkt comeback og kravlede langsomt tilbage til topjobbene i finanssektoren. Ifølge Lars Johansen selv ville han være blevet i Nordea indtil sin pensionering, hvis han ikke var blevet afskediget, men han ville have kedet sig meget.

93

Nu blev fyresedlen adgangskortet til et helt nyt liv. De første tre år som selvstændig. De blev efterfulgt af to år som adm. direktør for Københavns Fondsbørs og derefter FIH. Privat bor Lars Johansen i et hus på Strandvejen i Snekkersten i Nordsjælland. For nogle år siden bestod han jagtprøven. Det skete sammen med to af hans døtre. Han har en villa i Sydfrankrig og en stor skov i Ullared i svensk Halland. Med sin åbne stil er Lars Johansen ikke en traditionel bankmand, men over for Berlingske Business er han tidligere blevet beskrevet som »en typisk privatbankmand, rundet af kulturen i den gamle hovedbank i Ørkenfortet ved Langebro i København«.

Fakta: BLÅ BOG

LARS JOHANSEN Alder: 64 år 1970: Cand. polit. ved Københavns Universitet 1977: Underdirektør og fondschef, Privatbanken 1979: Vicedirektør, Privatbanken 1985-1990: Bankdirektør, Privatbanken 1990-1993: Bankdirektør, Unibank 1993: Selvstændig konsulent 1996: Adm. direktør, Københavns Fondsbørs 1998: Adm. direktør, FIH Erhvervsbank

Berlingske Tidende | 31.05.2010 |

Parken-formand handlede i strid med loven

Flemming Østergaards rolle i Parken og millionstore honorarer var i strid med loven. Det konkluderede en undersøgelse allerede i 2005, hvilket fik den respekterede erhvervsmand Peter Højland til at forlade selskabets bestyrelse i protest. For Flemming Østergaard fik lovbruddene ingen konsekvenser.

Af Vibeke Daell BjerrumDet var strid om Flemming Østergaards dobbeltrolle i Parken Sport & Entertainment, der i 2005 fik den respekterede erhvervsmand Peter Højland til at forlade selskabets bestyrelse. Forholdene omkring Flemming Østergaards rolle i selskabet blev kortlagt i 2005, hvor Parkens bestyrelse hyrede det velestimerede advokatfirma Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere til at gennemføre en uvildig undersøgelse, der også skulle kortlægge, om Flemming Østergaards millionhonorarer var i tråd med reglerne. Det var partner og medejer af advokatfirmaet John Korsø Jensen, der fik til opgave at gennemgå Østergaards rolle i Parken med en tættekam. Notatet lå klar 25. april 2005, og konklusionen var rystende klar: Flemming Østergaard besad reelt både posten som formand og direktør på samme tid, hvilket er i strid med aktieselskabsloven. Samtidig stod det klart, at den succesfulde Parken-formands særprægede honorering, der hvert år sikrede ham mange millioner, var i strid med loven såvel som Parkens egne interne regler. Det fremgår af en ny bog om Flemming Østergaard, »Løvekongens storhed & fald«, skrevet af Berlingske-journalisterne Morten Johnsen og Kasper Kronenberg. Bogen beskriver, hvordan advokatundersøgelsen er årsag til stor debat i Parken-bestyrelsen, hvor især tidligere Superfoss-direktør Peter Højland, der netop er hyret til bestyrelsen for at sikre, at der er orden i tingene og være garant for, at reglerne bliver overholdt, plæderer for, at man ændrer rollefordelingen i selskabet og skifter Flemming Østergaard ud som formand.

94

Men resten af bestyrelsen freder Flemming Østergaard, hvilket øjeblikkeligt får Peter Højland til at forlade Parkens bestyrelse i protest mod, at man ikke vil reagere på det, advokaten betegner som et åbenlyst lovbrud. I et brev til den samlede bestyrelse og revisionen i KPMG dateret 12. august 2005 begrunder bestyrelsesmedlemmet sin pludselige afgang. »Det fremgår af advokat Korsø Jensens notat af 25. april 2005 til bestyrelsen samt af revisionens efterfølgende notat af 21. juni og 19. juli 2005, at aftalen med bestyrelsesformanden og management/ konsulentaftalen er i strid med aktieselskabslovens § 51, stk. 3 og selskabets forretningsorden, samt at aftalerne er i strid med god »corporate governance«, hvilket naturligvis er uholdbart,« skriver Peter Højland.

Blandede vurderinger Aktieselskabslovens § 51 stk. 3 forbyder formanden at »udføre hverv for selskabet, der ikke er en naturlig del af hvervet som bestyrelsesformand« og er altså reelt et forbud mod arbejdende bestyrelsesformænd. Og der er en ganske god forklaring på, at de regler gerne skal overholdes, siger juraprofessor ved Aalborg Universitet Erik Werlauf.

»Bestyrelsen skal have en kontrollerende funktion. Hvor direktionen varetager den daglige ledelse, er bestyrelsen den kontrollerende part, og den kontrol svigter, hvis det er formanden, der selv forestår den daglige ledelse.« Juraprofessoren ser desuden ganske alvorligt på det faktum, at Flemming Østergaard ifølge bogen solgte konsulentydelser til Parken, samtidig med at han varetog hvervet som formand.

»Hvis det er korrekt, er det et habilitetsspørgsmål og skal tages ganske alvorligt,« siger han. Undersøgelsen fik dog ingen konsekvenser for Flemming Østergaard, der fortsatte som arbejdende formand i selskabet, ligesom hans honorarer voksede markant de følgende år. Det ser Caspar Rose, professor ved Institut for International Økonomi og Virksomhedsledelse ved Copenhagen Business School, dog ikke noget sært i.

»Det er klart, at man principielt set skal ikke blande kasketterne sammen. Men når det er sagt, må man se mere fleksibelt på det, og i Parkens tilfælde vil jeg sige, at hvis ikke Flemming Østergaard havde ageret som en aktiv og udøvende formand, var den virksomhed ikke vokset, som den gjorde. Der var en masse goodwill knyttet til hans person, så det ville være åndssvagt ikke at sende ham i byen i virksomhedens ærinde,« siger Caspar Rose og peger på, at man i USA ikke har lovgivet mod arbejdende bestyrelsesformænd. »Herhjemme har vi den regel på grund af det eksorbitante rod, der opstod i Nordisk Fjer, hvor bestyrelsesformanden reelt også var direktør. Men derudover findes der ikke noget empirisk belæg for, at en formand ikke kan være aktiv og udøvende og udføre et godt stykke arbejde, og det er vel derfor, at man ikke har lovgivet imod det andre steder.« Flemming Østergaard ønsker ikke selv at kommentere advokatundersøgelsen.

Bogen om »Løvekongens storhed & fald« udkommer 11. juni på Gyldendal Business. »Hvor direktionen varetager den daglige ledelse, er bestyrelsen den kontrollerende part, og den kontrol svigter, hvis det er formanden, der selv forestår den daglige ledelse.« ERIK WERLAUF, juraprofessor ved Aalborg Universitet.

Berlingske Tidende | 02.06.2010 |

95

Soloridt blev kongens undergang

Det var en banal fondsbørsmeddelelse, der fældede Parkens mangeårige formand, Flemming Østergaard. En enig gruppe Parkenaktionærer med storinvestoren LD i spidsen fyrede formanden i raseri over, at han var gået bag om bestyrelsens ryg i en sag om FCK Håndbold.

Af Vibeke Bjerrum»Efter moden overvejelse har jeg besluttet ikke at genopstille til bestyrelsen.« Sådan sagde Parken-formand Flemming Østergaard, da han i februar meddelte, at hans mange år i den københavnske sportsog underholdningskoncern var forbi. Parkenformanden forklarede desuden, at mange måneders fokus på hans person havde været opslidende og taget hårdt både på ham selv og familien. Men sandheden bag hans exit var en ganske anden. Nemlig, at den magtfulde formand reelt blev fyret på gråt papir af en enig aktionærkreds med den mangeårige storaktionær LD i spidsen. Årsagen var en banal fondsbørsmeddelelse. Det fremgår af bogen »Løvekongens storhed & fald« af Berlingske-journalisterne Morten Johnsen og Kasper Kronenberg. Starten på Don Øs endeligt i Parken blev indledt den 7. januar, da koncernen sendte en meddelelse til Fondsbørsen, der skulle få skæbnesvangre konsekvenser for den mangeårige formand. I meddelelsen stod der, at der var indgået en ikke bindende hensigtserklæring om at indgå et samarbejde om klubbens herrehold i håndbold med AG Håndbold, som er ejet af Brøndbys tidligere hovedsponsor, Jesper »Kasi« Nielsen. Men Flemming Østergaard havde ikke på forhånd afstemt meddelelsen med resten af Parkens bestyrelse, og han gik derfor reelt bag om bestyrelsens ryg. Det vakte især vrede hos de to jyske storaktionærer, Karl Peter Korsgaard Sørensen og Erik Skjærbæk, men også LD, der har en 30 procent stor aktiepost i koncernen, blev rasende over Østergaards eneridt. Aktionærerne havde nemlig slet ikke nogen forståelse for, hvordan Østergaard kunne finde på at offentliggøre en aftale med Jesper »Kasi« Nielsen uden at have fået et mandat fra en samlet bestyrelse. Flere bestyrelsesmedlemmer maner til besindighed og peger på, at Østergaard fortsat er et aktiv for Parken, der står foran at skulle have gennemført en livsnødvendig kapitaltilførsel og har brug for arbejdsro og stærke kræfter på holdet. Men trods utallige telefonsamtaler står hverken Skjærbæk eller Korsgaard Sørensen til at overbevise. De ønsker en ny formand, og sådan bliver det.

Meget kraftig reaktion Et sjældent og meget dramatisk træk, vurderer bestyrelsesekspert Teddy Wivel, der er direktør for bestyrelsesportalen Bestyrelsen. dk og tidligere partner i Ernst & Young. »Det er ganske normalt, at bestyrelsen reagerer med kritik, når de føler, at de ikke er blevet hørt, men jeg synes umiddelbart, det her lyder som en meget kraftig reaktion. Man plejer ikke at gå og fyre hinanden. Det sker, at formænd træffer beslutninger på egen hånd. som efterfølgende bliver emner for diskussion eller, som ligefrem bliver korrigeret, men derfra og til at afskedige ham, det er ikke naturligt. « Teddy Wivel ønsker ikke at vurdere, om Flemming Østergaards beslutning om at udsende fondsbørsmeddelelsen uden først at konsultere den øvrige bestyrelse var uacceptabel og henviser til, at formandens beføjelser er vedtaget i forretningsordenen. »Men,« siger bestyrelseseksperten: »Normalt vil det være sådan, at hvis man skal træffe en beslutning, der ikke kan afvente et bestyrelsesmøde, så kan man indkalde bestyrelsen til et hurtigt

96

møde over telefon eller via email, og er der heller ikke tid til det, må man træffe beslutningen selv og efterfølgende orientere bestyrelsen.«.

Rasende Østergaard Dramatisk træk eller ej så udløste Flemming Østergaards soloridt altså en fyreseddel. Hos den ellers så trofaste støtte, storaktionæren LD, giver direktør Carsten Koch, besked på at Jeppe Christiansen, direktør for LD Invest og personlig ven af Flemming Østergaard, skal overbringe formanden nyheden om, at han er fyret. Bogen om »Løvekongens fald« fortæller, at Flemming Østergaard bliver rasende over beslutningen. Han har oprindeligt fået lov til at fortsætte på posten, især fordi storbanken Nordea håber, at formanden kan være med til at sælge aktier til de mange fodboldfans og private aktionærer ved den kommende emission. Men med Østergaards fejltrin kan hverken LD eller Nordea længere holde hånden over ham - den karismatiske formand er fortid i koncernen. For at undgå en voldsom ballade i pressen efterfølgende giver aktionærerne Flemming Østergaard lov til at blive æresmedlem af FC København, selv om hverken Karl Peter Korsgaard Sørensen eller Erik Skjærbæk er meget for det. Men med det tiltag håber især LD og Nordea på, at Parken kan få ekspederet Østergaard ud af butikken uden alt for megen støj på linjen.

Don Ø har nye planer Efter sin fyring brænder Flemming Østergaard for at vise Parkens bestyrelse og aktionærer, at de har taget gruelig fejl, hvilket er årsagen til, at selskabets forhenværende førstemand i kulissen arbejder på en række projekter herunder at købe fodboldklubben FC København ud af Parken-regi. Den løsning kræver dog, at LD og ikke mindst Nordea blåstempler Østergaards nye plan og fastlægger nogle helt klare rammer for, hvordan samarbejdet mellem Parken og fodboldklubben FC København skal fungere i fremtiden.

Berlingske Tidende | 23.06.2010 |

Parken-formand ærgerlig over exit

Lars Johansen betegner det som en fejl, at han for to måneder siden sagde ja til jobbet som formand for Parken, og han ærgrer sig over, at han ikke magtede at skabe ro i det kriseramte selskab.

Af Morten JohnsenEfter kun to måneder i spidsen for den børsnoterede underholdningskoncern Parken Sport & Entertainment valgte Lars Johansen i går at stoppe som formand i den kriseramte koncern. Hans exit kommer efter længere tids åben fløjkrig i Parken, hvor især de to storaktionærer Karl Peter Korsgaard Sørensen og Erik Skjærbæk gentagne gange har været i direkte opposition til formanden. Især sidstnævnte har haft utallige skænderier med Lars Johansen, der nu forlader Parken og ikke er bleg for at betegne sine to måneder i Parken som en fiasko.

97

Ærgerligt »Konklusionen fra min side må være, at det ikke lykkedes for mig at skabe ro i selskabet, og det ærgrer mig selvfølgelig. Jeg havde sat mig nogle mål, jeg gerne ville nå, og set i det lys var det en fejl, at jeg overhovedet sagde ja til jobbet,« siger Lars Johansen. Han siger til Berlingske Business, at han ikke frygtede grupperinger i bestyrelsen, da han sagde ja til jobbet i april, og han hæfter sig ved, at han fortsat har tiltro til Parken som virksomhed.

Forskellige interesser »Der er en bagvedliggende økonomi i Parken og et stærkt cash flow, der betyder, at vi nok skal få tilbagebetalt en stor portion af gælden og bringe Parken i en bedre situation,« siger den afgående Parken-formand, der ikke vil kommentere, hvilke strategiske eller forretningsmæssige problemstillinger, han har haft skænderier med de to rige storaktionærer om. »Jeg har ingen kommentarer til det. Men det er klart, at når det ikke lykkedes for mig at skabe enighed, så skyldes det selvfølgelig, at der er en række forskellige interesser i virksomheden,« siger Lars Johansen. Han bliver afløst af tidligere kassemester i TDC Hans Munk Nielsen, der har siddet i Parkens bestyrelse siden foråret 2009, hvor storbanken Nordea stod bag hans indtræden i underholdningskoncernens bestyrelse.

Berlingske Tidende | 25.06.2010 |

Guldrandet aftale kostede Østergaard æresmedlemskabet

Den forhenværende Parken-formand Flemming Østergaard fik i forbindelse med sin fyring en guldrandet aftale om et æresmedlemskab, der gav ret til alt fra betalte fodboldture i udlandet til gratis koncerter i Parken. Aftalen blev lavet mellem Østergaard og tidligere Carlsbergchef Flemming Lindeløv. Omfanget af aftalen rystede bestyrelsen, som besluttede helt at fratage ham ærestitlen.

Af Kasper Kronenberg og Morten Johnsen

Det var langt fra blot en løbetur over Parkens grønsvær på mesterskabsdagen, der fik bestyrelsen i den børsnoterede underholdningskoncern Parken Sport & Entertainment til at fratage tidligere formand Flemming Østergaard hans livslange æresmedlemskab af FC København. Østergaards jubelscener på grønsværen sammen med FCK-spillerne var som en rød klud på en måbende Parken-bestyrelse oppe på tribunen, men at de efterfølgende valgte at fratage Østergaard æresmedlemskabet skyldtes også, at de toneangivende medlemmer af bestyrelsen var rystede over omfanget af den aftale, som Østergaard uden deres viden havde fået forhandlet sig frem til. Aftalen om at gøre den mangeårige Parken-formand til æresmedlem var nemlig indgået udelukkende mellem den fyrede formand og tidligere Carlsbergchef Flemming Lindeløv, der dengang også sad i Parkens bestyrelse. Og uden bestyrelsens viden indeholdt aftalen en lang række yderst lukrative goder, som resten af bestyrelsen, inklusive den netop afgåede formand Lars Johansen samt de to jyske storaktionærer

98

Erik Skjærbæk og Karl Peter Korsgaard Sørensen, ikke kunne stå inde for. Ganske vist havde Lars Johansen underskrevet aftalen, inden han tiltrådte som formand, men det var i forvisning om, at der stod en samlet Parken-bestyrelse bag det lukrative æresmedlemskab. Men det var ikke tilfældet. Kun revisionsudvalgets formand Flemming Lindeløv, adm. direktør Dan Hammer og Flemming Østergaard selv kendte til alle de goder, som æresmedlemskabet indeholdt. Flemming Østergaard havde blandt andet fået gennemtrumfet, at han som æresmedlem havde ret til at rejse med holdet til alle FC Københavns kampe i udlandet på Parkens regning. Derudover ville han og flere gæster have ubegrænset adgang til alle koncerter og større arrangementer i Parken, hvor han skulle have VIP-privilegier. Derudover ville der til alle hjemmekampe i Parken være reserveret en parkeringsplads til Østergaards Mercedes. Lindeløv støttede aftalen Tidligere har det været fremme, at det især var de to jyske fabrikanter Erik Skjærbæk og Karl Peter Korsgaard Sørensen, der valgte at fratage Flemming Østergaard det æresmedlemskab, man tildelte ham i forbindelse med hans fyring fra koncernen i begyndelsen af januar, da Flemming Østergaard løb ind på banen efter en fodboldkamp. Imidlertid er det dog æresmedlemskabets meget omfattende karakter, der kom bag på medlemmerne af Parkens bestyrelse, som blandt andet rettede kritik mod den tidligere Carlsberg-chef Flemming Lindeløv, der var formand for revisionsudvalget i Parken og udfærdigede Flemming Østergaards aftale i samarbejde med hovedpersonen selv. På baggrund af uenigheden om blandt andet det meget lukrative æresmedlemskab valgte Flemming Lindeløv at forlade Parken-bestyrelsen, da han ikke var enig i at fratage Don Ø de mange privilegier. Lindeløv foreslog bestyrelsen, at man blot kunne ændre Østergaards æresmedlemskab, så det ville have et mere ydmygt indhold, men den løsning blev afvist. Flere medlemmer af bestyrelsen var så stærkt fortørnede over Østergaards udtalelser i forbindelse med mesterskabsfesten omkring hans egen rolle i Parken, at Erik Skjærbæk siden hen påpegede, at den tidligere formand set med hans øjne ikke var værdig til at være æresmedlem, når han udviste så dårlig dømmekraft. Bruger ikke tid på den sag Den nyvalgte Parken-formand Hans Munk Nielsen, der sidder på et stærkt mandat, idet han er Nordeas mand i bestyrelsen, blev sat ind i foråret 2009 for at styrke fokus på governance og sikre koncernen nogle stærkere finansielle kompetencer i underholdningskoncernen. Hans Munk Nielsen, der har en fortid som finansdirektør i telegiganten TDC, har dog indtil videre ingen kommentarer til, hvad Flemming Østergaards meget omtalte æresmedlemskab indeholdt. »Jeg kan ikke bidrage yderlige til den sag. Det er ikke noget, som har haft min store opmærksomhed på det seneste. Ærlig talt er det ikke en sag, jeg opfatter som central, og jeg har ikke brugt lige så meget tid på den, som medierne,« siger han.

Fakta: BRIEFING. PARKEN Fyring. I begyndelsen af januar vælger bestyrelsen i Parken af fyre formand Flemming Østergaard, da han er gået bag ryggen på den øvrige bestyrelse i forbindelse med et salg af håndboldklubben FCK Håndbold. Æresmedlem. I samme ombæring vælger bestyrelsen at tildele Flemming Østergaard et æresmedlemskab i håb om, at det vil give ro i forbindelse med den mangeårige formands exit. Aftalen. Er dog udelukkende lavet af Flemming Lindeløv og Flemming Østergaard selv, og da den resterende bestyrelse bliver bekendt med, hvad aftalen indeholder, bliver flere medlemmer rasende.

99

Fratagelsen. Da Østergaard kort tid efter løber ind på fodboldbanen og samtidig udtaler sig i forskellige medier omkring sin egen rolle, får bestyrelsen i selskabet nok og fratager Flemming Østergaard hans æresmedlemskab i maj.

Berlingske Tidende | 25.06.2010 |

Maskinmester pressede Parken-formand ud

Parkens fynske storaktionær Erik Skjærbæk stillede dagligt kontante krav til formand Lars Johansen og truede gentagne gange formanden med at vælte ham - senest på den ekstraordinære generalforsamling i tirsdags. Det fik til sidst Lars Johansen til at trække sig.

Af Morten Johnsen

Daglige mail, kontante krav og trusler. Det var hovedårsagen til, at den nytiltrådte Parken-formand Lars Johansen allerede efter to måneder valgte at stoppe som formand i den kriseramte underholdningskoncern. Siden sin tiltræden i slutningen af april havde Parkens storaktionær og bestyrelsesmedlem Erik Skjærbæk nemlig stort set dagligt fremsendt krav til Lars Johansen enten pr. mail eller via telefonopringninger. Og flere gange var de krav behæftet med en trussel om, at Erik Skjærbæk ville bruge sig magt i underholdningskoncernen til at fyre Lars Johansen, såfremt den tidligere FIH-direktør ikke makkede ret. Truede med at vælte formanden Senest sendte den fynske mangemillionær søndag en række krav til Parkenformanden forud for den ekstraordinære generalforsamling i selskabet, hvor hans egen advokat Henrik Møgelmose og forhenværende ISS-chef Jørgen Lindegaard skulle vælges ind i virksomhedens bestyrelse. Kravene blev endnu engang fulgt op med en trussel om, at Erik Skjærbæk ville stemme imod Lars Johansen på den følgende ekstraordinære generalforsamling i selskabet. Det var medvirkende til, at Lars Johansen mandag tog beslutningen om at stoppe i Parken efter kun to måneder på trods af, at Nordea og ikke mindst LD meget gerne så, at den nyvalgte Parkenformand fortsatte i selskabet. På trods af Erik Skjærbæks meget aggressive fremfærden i Parkens bestyrelseslokale peger en række kilder med indgående kendskab til selskabet på, at selskabets anden storaktionær, Karl Peter Korsgaard Sørensen, stort set altid er enig med sin mere temperamentsfulde bestyrelseskollega. Selv ønsker Lars Johansen ikke at kommentere, hvorvidt Erik Skjærbæks ageren har været en direkte årsag til hans exit i Parken. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Erik Skjærbæk.

100