Aarhus Universitetshospital, Børne- og …...Aarhus Universitetshospital, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Risskov Skovagervej 2, 8240 Risskov 3 Anden forskning inden for ADHD,

Aarhus Universitetshospital,

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Risskov,

Skovagervej 2

8240 Risskov

Aarhus Universitetshospital, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Risskov

Skovagervej 2, 8240 Risskov

www.buc.rm.dk 1

Indholdsfortegnelse

Personale 4

Igangværende forskning 7

Ph.d.-projekter 7

Ph.d.-projekter, hvori Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center indgår 13

Andre forskningsprojekter 14

Samarbejdsrelationer 31

Videnskabelige kongresser, konferencer og lignende 33

Indlæg/foredrag/poster 33

Chairman 38

Arrangør/medarrangør 38

Priser 38

Vejledningsopgaver (ph.d.- og andre projekter) 39

Bedømmelsesopgaver 41

Gæsteprofessorater 43

Gæsteforsker 43

Gæsteforelæsere 43

Studieophold 43

Udvalg m.m. 44

Publikationsliste 46

Monografier/bidrag til monografier 46

Artikler i internationale tidsskrifter 47

Artikler i danske tidsskrifter (peer-reviewed) 49

Bevillinger modtaget i 2014 51

http://www.buc.rm.dk/



www.buc.rm.dk 2

Til samarbejdspartnere og bevillingsgivere

Hermed fremsendes årsberetningen 2014 for Forskningsafsnittet, Aarhus Universitetshospital,

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Risskov.

2014 har været et produktivt år for forskningen på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Der

er publiceret i alt 27 internationale publikationer, 11 afhandlinger og bøger/kapitler samt 9

danske artikler. Dertil kommer talrige konferencebidrag.

To ph.d.-afhandlinger blev forsvaret i 2014 omhandlende tidlig opsporing af ADHD og autisme

samt kognitive aspekter af anoreksi. Endvidere blev en ph.d.-afhandling indleveret til bedøm-

melse omhandlende ADHD og søvn.

Det nordiske multicenterstudie NordLOTS afsluttede sin inklusion af patienter med i alt 267

børn og unge, som indgik i projektet. I 2014 publiceredes fem artikler fra projektet omhand-

lende hovedfundene fra kognitiv adfærdsterapi til OCD, livskvalitet blandt patienterne, sam-

menligning af kognitiv adfærdsterapi og medicin hos patienter, der ikke responderede på kog-

nitiv adfærdsterapi samt om prædiktorer for behandlingseffekt.

Studiets resultater har vakt stor interesse i faglige kredse og i medierne, og en af publikatio-

nerne fra studiet har i 2015 modtaget prisen for den bedste norske psykiatriske publikation i

2014. I Danmark har vi afholdt arrangementer af forskellig karakter, bl.a. i samarbejde med

OCD-foreningen, med henblik på at formidle resultaterne, som er af klinisk interesse.

NordLOTS-projektet fortsætter med undersøgelser af langtidseffekten af behandlingen, mere

specifikke analyser af patienter mht. samoptrædende diagnoser, sociale forhold m.v. samt

mhp. undersøgelser af neuropsykologiske og genetiske forhold.

NordLOTS-projektet er støttet af TrygFonden, Lundbeckfonden, Region Midtjylland samt Sty-

relsen for Forskning og Innovation.

Et andet stort behandlingsprojekt, som fokuserer på forældretræningens betydning hos før-

skolebørn med ADHD, afslutter inklusion af børn i foråret 2015 og vil inkludere i alt ca. 160

patienter og deres familier. Dette projekt er støttet af TrygFonden og fonde fra Region Midtjyl-

land.




www.buc.rm.dk 3

Anden forskning inden for ADHD, angstforstyrrelser hos børn med autisme, spiseforstyrrelser

m.v. fremgår af årsberetningen.

Generelt er forskningsplanen for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Aarhus Universitets-

hospital, fulgt.

Vi vil gerne takke vores samarbejdspartnere og bevillingsgivere for godt samarbejde og støtte

i 2014.

Per Hove Thomsen

professor, overlæge, dr.med.,

leder af Forskningsafsnittet




www.buc.rm.dk 4

Personale

Ph.d.-studerende og ansatte i forskningsafsnittet i 2013

Professor, overlæge, dr.med.,

Per Hove Thomsen (leder af

forskningsafsnittet)

Psykolog Anne-Mette Lange

Psykolog, ph.d. Loa Clausen

Psykolog Pia Dengsø

Klinisk assistent, ph.d.-stud., læ-

ge Anne Virring Sørensen

Psykolog Sanne Jensen

Sygeplejerske, MPH, ph.d.-stud.

Sanne Lemcke

Psykolog Julie Lysdahl Eriksen

Psykolog, ph.d.-stud. Katja Hybel

Psykolog, ph.d. Tina Røndrup Kilburn

Psykolog, ph.d.-stud. Kirsten

Krabek Frantzen

Distriktssygeplejerske Jette

Munck

Psykolog, ph.d.-stud. David Rurik

Martinsson

Psykolog Bo Skytte

Læge, ph.d.-stud. Pernille C.

Dansbo

Stud.med. Tina Kissow Lildal




www.buc.rm.dk 5

Professorsekretær Jytte Breining

Forskningsssekretær Thea Wohlfarth

Lægesekretær Majbrit Friis-Veng

Læge, ph.d. Lene Hjort

Forskningsårsstuderende, stud.med. Christina

Hebsgaard Andersen

Klinisk kvalitetskoordinator Ida Hovdenak Ja-

cobsen

Distriktssygeplejerske Gitte Vandborg Ras-

mussen

Fysioterapeut Pernille Byrial

Stud.psych. Trine Wigh Arildskov Stud.psych. Cecilie Nøddebo Schultz

Forskningsårsstuderende, stud.med. Anna Vil-

ladsen Sygeplejerske Bente-Merete Falkenberg Ja-

cobsen




www.buc.rm.dk 6

Personer som med fast tilknytning til forskningsafsnittet

Overlæge, ph.d., lektor Judith B. Nissen,

overlæge Kristian Rokkedal,

overlæge Helle Rasmussen,

overlæge Meta Jørgensen,

overlæge, ph.d. Merete Juul Sørensen,

overlæge, lektor, ph.d. Charlotte Ulrikka Rask,

specialpsykolog Dorte Damm og

lektor, ph.d. Morten Frydenberg, Institut for Biostatistik, Aarhus Universitet.

Ph.d.-studerende og forskningsaktive fra andre institutter med fast

tilknytning til forskningsafsnittet

Psykolog, ph.d. Rikke Lambek, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet,

psykolog, ph.d.-stud. Gry Kjærsdam Telléus, Aarhus Universitetshospital, Aalborg Sygehus,

psykolog, ph.d.-stud. Sanne Kjær Vandborg, Klinik for OCD, Aarhus Universitetshospital Ris-

skov.

Læge Mette Viller Thorgaard, Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universi-

tetshospital, Aarhus Sygehus.

Vedrørende øvrige tilknyttede forskere henvises til oversigten over igangværende forsk-

ning.




www.buc.rm.dk 7

Igangværende forskning

Ph.d.-projekter

Cand.med. Anne Virring Sørensen

Description and evaluation of sleep patterns in children with attention deficit/hyperactivity dis-

order before and after treatment

Vejledere: speciallæge Lene Ruge Møller, professor Poul Jennum, Glostrup, og professor Per

Hove Thomsen.

Projektet er et klinisk studie af søvnproblemer hos børn med ADHD. I aktuelle studie undersø-

ges børn med ADHD for træthed om dagen og sammenlignes med børn uden ADHD. Der skal

laves objektive søvnmålinger over 24 timer samt en grundig udredning i forhold til komorbidi-

tet og undertype af ADHD. Yderligere udfyldes spørgeskemaer i forhold til daglig funktion.

Efter medikamentel behandling gentages ovenstående målinger hos børn med ADHD, og re-

sultaterne sammenlignes med målingerne fra før den medikamentelle behandling for at se på

effekten af behandlingen, dels på søvnen, dels på det daglige funktionsniveau.

Ved årsskiftet 2014 er ph.d.-projektet afsluttet, men der arbejdes fortsat med data. Ph.d.-

afhandling er indleveret oktober 2014 og antaget til forsvar januar 2015.

Der arbejdes videre med patienternes reaktionshastighed og biokemiske markører i blodet

sammenholdt med diverse søvnmål.

Cand.psych. Katja Anna Hybel

Neuro- og metakognitive markører samt prædiktorer for behandlingsrespons hos børn og unge

med OCD

Vejledere: professor Per Hove Thomsen, professor, cand.psych. Erik Lykke Mortensen, Køben-

havns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, professor, MSc.psych. Else De Haan,

University of Amsterdam

Obsessiv kompulsiv tilstand (OCD) er en hyppig og alvorlig psykiatrisk lidelse blandt børn og

unge. Tilstanden er karakteriseret ved tilbagevendende, ubehagelige tvangstanker og/eller

handlinger.

I de senere år har der været øget opmærksomhed på, at symptomer viser sig meget forskel-

ligt hos den enkelte patient, og dermed er man blevet opmærksom på behovet for at se på li-

delsens forskellige undergrupper, fremtrædelsesformer og bagvedliggende faktorer. Neuro-




www.buc.rm.dk 8

psykologiske funktionsforstyrrelser og metakognitive forvrængninger har været fremført som

faktorer, der muligvis kan adskille sådanne grupper, men der er få studier vedrørende børn og

unge. Hvad behandling angår, er der behov for at finde frem til nøglefaktorer, der kan fortæl-

le, hvilke børn og unge der profiterer af hvilken type behandling, og her tænkes viden om

neuropsykologiske aspekter i patientgruppen at kunne bidrage.

I projektet undersøges om børn med OCD adskiller sig fra normalt fungerende børn samt børn

med andre angstlidelser med hensyn til adfærdsmæssig selvregulering (eksekutiv funktion),

opmærksomhedsmæssig ”bias” relateret til emotionelle stimuli, samt med hensyn til for-

vrængninger i tænkning om egen tænkning (metakognition). Der spørges til, hvorvidt forskel-

le i neuro- og metakognitiv funktion inden for OCD-gruppen kan have sammenhæng med un-

dergruppe, symptomsværhedsgrad, andre samtidige psykiatriske lidelser, debutalder og/eller

kronologisk alder. Det undersøges, om neuro- og metakognitiv funktion ændrer sig over tid,

og hvorvidt en evt. ændring kan have sammenhæng med effekt af behandling med kognitiv

adfærdsterapi. Således undersøges det også, om neuro- og metakognitiv funktion kan forud-

sige, hvilke børn og unge der har gavn af behandlingen. I studiet indgår 54 patienter med

OCD i alderen 7-17 år, 54 normalt fungerende matchede børn og unge, 50 børn og unge på 7-

17 år med anden angstlidelse. Der testes med neuropsykologisk testbatteri samt forældre- og

selvrapporteringsskalaer vedrørende eksekutiv funktion og metakognition før og efter manua-

liseret kognitiv adfærdsterapi. Resultaterne sammenholdes med mål for symptomsværheds-

grad før, under og efter behandling.

Sundhedsplejerske, MPH Sanne Lemcke

Tidlig opsporing af ADHD og autisme hos småbørn. En opfølgning i Bedre Sundhed for Mor og

Barn-kohorten

Vejledere: klinisk lektor, dr.med. Marlene B. Lauritsen, Forskningsenhed for Børne- og Ung-

domspsykiatri, Region Nordjylland, professor Per Hove Thomsen, professor Erik T. Parner,

Sektionen for Biostatistik, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, lektor Merete Bjer-

rum, Sektionen for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.

Projektets formål er at undersøge, om forældrerapporterede forskelle i udvikling og adfærd i

de første to leveår kan forudsige, hvilke børn der senere får en ADHD- eller autismediagnose.

Projektet er opdelt i tre studier:

Et follow-up studie af de tidlige kognitive, sproglige og motoriske tegn på autisme i Bedre

Sundhed for Mor og Barn-kohorten inklusiv sammenligning med børn med mental retardering.

Et follow-up studie af de tidlige tegn på autisme i Bedre Sundhed for Mor og Barn-kohorten

med hensyn til den tidlige regulering og emotionalitet ved hjælp af mødrenes oplysninger om

amning, søvn, rytme, kolik og temperament.




www.buc.rm.dk 9

Et follow-up studie i Bedre Sundhed for Mor og Barn kohorten af de tidlige kognitive, sproglige

og motoriske tegn på ADHD samt forskellene i den tidlige regulering og emotionalitet. Svaren-

de til de projekter, der er gennemført om autisme.

Studierne bygger på oplysninger fra kohorten Bedre Sundhed for Mor og Barn, hvor man har

interviewet ca. 70.000 kvinder, da deres børn var 6 og 18 måneder gamle. Interviewene in-

deholder oplysninger om moderens oplevelser af barnets trivsel, adfærd og vækst. Via regi-

stre er det muligt at identificere de børn, der senere har fået en ADHD- eller autismediagnose.

Ved at sammenligne oplysningerne om dem med resten af kohorten vil det være muligt at be-

skrive de eventuelle karakteristika ved børn med ADHD og autisme før 2 års alderen.

Projektet er påbegyndt medio 2010 og er blevet afsluttet og forsvaret den 20. marts 2014.

Bedømmere: post.doc., læge Maj-Britt Posserud, Bergen, Lektor, overlæge Anne-Mette Skov-

gaard, Københavns Universitet og (formand) lektor, læge Bodil Hammer Bech, Aarhus Univer-

sitet.

Cand.psych. Kirsten Krabek Frantzen

The influence of parental self perception on treatment preferences for children with autism - A

mixed method study

Vejledere: lektor, dr.med. Marlene B. Lauritsen, Forskningsenhed for Børne- og Ungdomspsy-

kiatri, Region Nordjylland, lektor, ph.d. Merete Bjerrum, Institut for Folkesundhed, Aarhus

Universitet, professor Lene Tanggaard, Aalborg Universitet, overlæge Meta Jørgensen.

Formålet med ph.d.-projektet er at undersøge, om der er sammenhæng mellem faktorer ved

forældrene og forældrenes ønsker til behandling af deres barn med autisme og i givet fald,

hvilken betydning en eventuel sammenhæng har for forældrenes behandlingspræferencer.

Første artikel, som er et systematisk mixed method review, der har fokus på at skabe overblik

over, hvilken viden vi har om forældrenes psykologiske profil – særligt med fokus på emnerne

locus of control, sense of competence, self-efficacy er submitted.

Til anden del af projektet blev forældre selekteret efter behandlingstilbud. Formålet var at op-

nå indsigt i forhold og elementer ved behandlingen, som forældrene vurderer, er væsentlige.

Hensigten er ved hjælp af mixed methods at analysere, om der er sammenhæng mellem præ-

ferencer til behandling og forældrenes psykologiske profil på baggrund af udvalgte test.

Kontakten til forældrene blev etableret i et samarbejde med Aarhus kommune, som først kon-

taktede relevante forældre, der efterfølgende som gav tilladelse til at undertegnede måtte

kontakte dem. Herefter blev forældrene inviteret til et møde, hvor de blev grundigt orienteret

om forskningsprojektet og erklæring om informeret samtykke blev underskrevet. Selve under-

søgelsen bestod af to dele. I først del besvarede forældrene individuelle centrale test som det

systematiske review havde identificeret inden for områderne; competence, control og cohe-




www.buc.rm.dk 10

rence. Disse test blev oversat efter internationale guidelines for tilbageoversættelse og god-

kendt hos rettighedshaver. I anden del blev de kvalitative interview gennemført på baggrund

af et semistruktureret interviewscript, der dels bygger på viden fra det systematiske review og

viden fra behandlingsforskning.

Den kvalitative artikel er under udarbejdelse og arbejde med analyse af besvarelserne af de

relevante test er pågående.

Det systematiske mixed method review har givet anledning til udarbejdelsen af en metodear-

tikel, som beskriver hvorledes man gennemfører syntese og integration, når man inkludere

både kvantitative og kvalitative studier i et review.

Studiets undersøgelser vil skabe viden om forældrenes præferencer i forhold til behandling og

koble dette kendskab med forældrenes særlige kompetencer, hvorved man fremadrettet vil

have mulighed for at kunne inddrage disse perspektiver i behandlings- og/eller visitations-

processen. Resultaterne fra studiet vil kunne danne baggrund for anbefalinger af, hvilken be-

handlingsmetode der vil være hensigtsmæssig for den enkelte familie med henblik på at øge

barnets udviklingsmuligheder.

Projektet er påbegyndt i 2010 og forventes afsluttet i 2015.

Cand.psych. David Rurik Martinsson Højgaard

Symptom patterns, co-morbidity and predictors for treatment outcome in child and adolescent

OCD

Vejledere: professor, cand.psych. Erik Lykke Mortensen, Københavns Universitet, professor

Tord Ivarsson, R-BUP, Oslo, psykolog Katja Anna Hybel, overlæge Judith Nissen og professor

Per Hove Thomsen

Projektet er en del af the Nordic Long-term OCD Treatment Study (NordLOTS), som er det

hidtil største studie af børn og unge i behandling for obsessiv-kompulsiv forstyrrelse (OCD) og

har til formål at undersøge symptommønstre på tværs af patientgruppen. OCD-symptomer

kan have meget forskellige udtryk fra patient til patient, og det er væsentligt for diagnostice-

ring og udformning af behandling at vide, om der eksisterer sammenhængende symptom-

mønstre, som karakteriserer forskellige undertyper af OCD. En sådan undersøgelse er en vig-

tig del af forståelsen af selve lidelsens natur. Der er taget initiativ til samarbejde med klinikker

i USA, England og Holland, som muliggør analyse af verdens største datamateriale for børn og

unge med OCD. I forlængelse heraf undersøges, om undertyperne kan relateres til forskellig

behandlingseffekt, så behandlingen fremover vil kunne målrettes de forskellige problemstillin-

ger. Der arbejdes med allerede indsamlet data.

Status ved årsskiftet 2014: Data fra NordLOTS-delen er indsamlet, samt data fra alle eksterne

klinikker. Artikel fra første del af studiet er ved at blive færdiggjort. Projektet forventes afslut-




www.buc.rm.dk 11

tet i 2016.

Cand.med. Pernille Charmot Østergaard

Somatiske symptomer og sværhedsgrad af anorexia nervosa

Vejledere: professor Per Hove Thomsen, cand.psych., ph.d. Loa Clausen, overlæge, dr.med.

Henrik Kjærulf Jensen, Skejby Sygehus, og overlæge, dr.med. René Støving.

Anorexia nervosa er associeret til en lang række af somatiske komplikationer. De somatiske

komplikationer kan i alvorlige tilfælde af anoreksi være livstruende, hvilket sammen med sui-

cidalitet medvirker til en høj mortalitetsrate hos patienter med spiseforstyrrelser. I vurdering

af sværhedsgraden af anorexia nervosa bør indgå såvel somatiske som psykologiske faktorer.

BMI er i DSM-V den eneste specificerede parameter til vurdering af sværhedsgraden. Der er

derfor behov for at undersøge om BMI er tilstrækkelig i beskrivelsen af alvorsgraden af anore-

xia nervosa.

Formålet med studiet er at undersøge, hvorvidt BMI er anvendelig som markør for sværheds-

graden ved at se på sammenhængen mellem somatiske og psykologiske parametre samt BMI.

Vi ønsker desuden at belyse hyppigheden af en række velkendte somatiske symptomer og

fund samt at belyse, hvilke af disse der kan benyttes til en mere præcis og klinisk anvendelig

vurdering af den somatiske tilstand ved anoreksi.

Projektet designes som et tværsnitsstudie med analyse af data indsamlet på Center for Spise-

forstyrrelser i perioden 1997-2013.

Cand.psych. Sanne Jensen

Children and adolescents with OCD: Follow-up studies on treatment efficacy, predictors, and

quality of life – part of the Nordic Long-term OCD Treatment Study (NordLOTS)

Vejledere: professor Per Hove Thomsen, professor Erik Lykke Mortensen, Københavns Uni-

versitet, og adjungeret professor Scott Compton, Department of Psychiatry, Duke University.

Projektet bygger på det hidtil største studie af børn og unge i behandling for obsessiv kompul-

siv forstyrrelse (OCD (NordLOTS). 269 patienter fra Danmark, Norge og Sverige er inkluderet i

studiet, hvor omfattende data vedrørende patienterne er indsamlet inden behandlingsstart,

under behandling, ved behandlingsafslutning og 6, 12, 24 og 36 måneder efter behandling.

Formålet med studiet er at analysere opfølgningsdata fra NordLOTS for at få viden om be-

handlingens længerevarende effekt. Imponerende resultater ved afslutningen af et behand-

lingsforløb bør testes for deres holdbarhed, da behandling sigter mod varig bedring. Her un-

dersøges udviklingen af symptomernes sværhedsgrad over tid, og hvilke forhold der har be-

tydning for vedvarende behandlingsresultater. Det kan føre til essentielle guidelines i forhold




www.buc.rm.dk 12

til planlægning af behandling med et længerevarende perspektiv for øje, hvis man ved, hvem

og hvor mange der oplever fx tilbagefald, gradvis forbedring eller fuldstændig bedring. Desu-

den evalueres udviklingen i patienternes livskvalitet efter behandling for at se, om reduktion

af symptomer også har den ønskede varige indvirkning på andre dele af patientens liv.

Opfølgningsdata er under indsamling og forventes at være endeligt afsluttet ultimo 2015. Pro-

tokollen er godkendt af ph.d.-skolen.

Cand.psych. Gry Kjærsdam Telléus

Profil og forløb af kognitive deficits hos børn og unge med anorexia nervosa

Hovedvejleder: professor Per Hove Thomsen. Vejledere: cand.psych., ph.d. Jens Richardt Jep-

sen, Psykiatrisk Center Glostrup, og cand.psych., ph.d. Birgitte Fagerlund, Psykiatrisk Center

Glostrup.

Spiseforstyrrelsen anorexia nervosa er kendetegnet ved lav kropsvægt, forvrænget kropsop-

fattelse, frygt for vægtøgning, undgåelse af fedt- og sukkerholdig mad samt en række alvorli-

ge helbredsmæssige konsekvenser, såvel fysiske som psykiske.

Anorexia nervosa ses oftest blandt piger i alderen 12-19 år. Det anslås at omkring 0,7 % af

piger i denne aldersgruppe lider af sygdommen. Anorexia nervosa er en multifaktoriel lidelse,

hvilket betyder at en række disponerende, udløsende og vedligeholdende faktorer spiller

sammen under udviklingen af et sygdomsforløb. Påvirkningen af de kognitive funktioner hos

patienter med anorexia nervosa er primært dokumenteret i undersøgelser gennemført blandt

voksne patienter. Her er der fundet påvirkning af en række kognitive domæner.

Blandt studiets hovedformål var, at undersøge såvel den kognitive profil hos børn og unge

med anorexia nervosa som udviklingen af de kognitive funktioner over tid. Endvidere var for-

målet at undersøge, en mulig sammenhæng mellem kognitive deficits og spiseforstyrrelses

symptomatologi.

I undersøgelsen, der blev gennemført som et 1:1 matchet case-control (N=188) multicenter

studie, deltog piger og drenge i alderen 9 til 18 år.

Fundene i undersøgelsen peger på, at patienter med anorexia nervosa er normalt begavede,

ikke højt begavede som tidligere antaget. Samtidig blev der i undersøgelsen fundet nedsat

nonverbal intelligens, nedsat verbale hukommelse og tempo. Der blev ligeledes fundet en

ujævn profil med en signifikant større forskel mellem perceptuel organisationsindeks og

sproglig forståelsesindeks (WISC/WAIS) hos patienter med anorexia nervosa sammenlignet

med raske kontrolpersoner.

Resultaterne af follow-up-undersøgelsen viste, med en enkelt undtagelse i tempo, en ensartet

kognitiv modning hos patienter med anorexia nervosa og raske kontrolpersoner.




www.buc.rm.dk 13

Der blev endvidere fundet en signifikant korrelation mellem alder og symptomatologi samt

mellem drenge med anorexia nervosa, komorbiditet og familiær disposition til en spiseforstyr-

relse. Der blev ikke i øvrigt fundet signifikant forskel på drenge og piger med lidelsen med

hensyn til symptomatologi.

Dette er den største undersøgelse af kognitive funktioner hos børn og unge med anorexia ner-

vosa, der er gennemført, og ligeledes en af kun få follow-up-undersøgelser til dato.

Ph.d.-afhandlingen blev forsvaret den 2. april 2014. Bedømmere: forskningschef Andreas Bir-

kegård, Stockholm, klinisk lektor René Klinkby Støving, Odense Universitetshospital og (for-

mand) lektor Ole Michael Spaten, Aalborg.

Ph.d.-projekter, hvori Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

indgår

Cand.psych. Sanne Kjær Vandborg

Hukommelse og eksekutive funktioner hos voksne med OCD

Vejledere er professor Per Hove Thomsen, overlæge Birgit Bennedsen, Klinik for OCD og

angstlidelser, Aarhus Universitetshospital Risskov, sundhedschef Anders Degn Pedersen, Vej-

lefjord rehabiliteringscenter.

Vi har undersøgt 42 patienter med OCD og 42 raske kontrolpersoner. Patienterne blev under-

søgt før og efter et forløb med kognitiv adfærdsterapi og de raske kontrolpersoner blev under-

søgt inden for et tilsvarende tidsinterval. Alle deltagere blev undersøgt med Yale-Brown

Obsessive Compulsive Scale, Hamilton Depression Rating Scale, Global Assessment of Functi-

oning (GAF) samt en række neuropsykologiske tests af hukommelse og eksekutive funktioner.

Før behandling klarede patienterne sig dårligere end de raske kontrolpersoner på en kompleks

og krævende test af visuospatial hukommelse og organiseringsevner (Rey Complex Figure

Test (RCFT)). Der var ingen signifikante forskelle mellem grupperne på nogle af de andre neu-

ropsykologiske testpræstationer. Patienterne forbedrede deres præstationer på de fleste neu-

ropsykologiske tests efter behandling, men forbedringerne var ikke signifikante, når de

blev korrigeret for re-test effekt. Efter behandlingen klarede patienterne sig fortsat dårligere

end de raske kontrolpersoner på RCFT. Nedsat visuospatial hukommelse og organiseringsevne

er således sandsynligvis et vedvarende, selvstændigt træk ved OCD uafhængigt af symptom-

tilstanden, som man formentlig bør tage hensyn til i behandlingen af patienter med OCD.

Der var ingen forskelle på de neuropsykologiske testpræstationer før kognitiv adfærdsterapi

hos patienter med et stort udbytte af terapien (recovered) (59 %) sammenlignet med patien-




www.buc.rm.dk 14

ter med et lavt udbytte af terapien (non-recovered) (41 %). Patienter med et lavt udbytte af

terapien havde et dårligere socialt funktionsniveau (målt med GAF) før behandlingen end pati-

enter med et stort udbytte af terapien. Neuropsykologiske testpræstationer kan således sand-

synligvis ikke forudsige udbytte af kognitiv adfærdsterapi hos patienter med OCD, men socialt

funktionsniveau er en mulig prædiktor.

Ph.d.-afhandling blev indleveret december 2013 og forsvaret den 4. april 2014. Bedømmere:

professor Else de Haan, Amsterdam, lektor, psykolog Birgitte Fagerlund, Københavns Universi-

tet og (formand) professor Gregers Wegener, Aarhus Universitet.

Cand.med. Mette Viller Thorgaard

Helbredsangst og sygdomsopfattelse hos børn af mødre med svær helbredsangst

Vejledere: overlæge, ph.d. Charlotte U. Rask, psykolog, ph.d. Lisbeth Frostholm, Aarhus Uni-

versitetshospital, professor Lynn Walker, Vanderbilt University, USA.

Helbredsangst er en betegnelse for en tilstand, hvor man er meget opmærksom på kroppens

signaler og tolker almindelige fysiske fornemmelser som symptomer på alvorlig sygdom. Vo-

res viden om helbredsangst, som kan være en svær og invaliderende lidelser hos voksne, er

meget sparsomt belyst hos børn og unge, og denne undersøgelse vil være en af de første der

kigger på, hvilke tanker børn og unge har om deres eget helbred. Vi undersøger samtidig de-

res humør, livskvalitet, sygdomsadfærd og oplevelse af fysiske symptomer.

Undersøgelsen er et eksponeringsstudie, hvor der skal deltage150 børn og unge i alderen 8-

17 år og deres forældre. Børn og forældre skal udfylde standardiserede spørgeskemaer og

barnet vil også blive bedt om at besvare nogen sms-beskeder på en mobiltelefon.

Vi forventer at undersøgelsen vil bidrage til en bedre forståelse af mekanismerne bag hel-

bredsangst og at den er et vigtigt skridt på vejen til bedre forebyggelse og diagnostik samt

udvikling af bedre behandlingstilbud til børn og unge.

Undersøgelsen er planlagt at skulle forløbe frem til 2016.

Andre forskningsprojekter

Cand.psych., ph.d. Loa Clausen, cand.psych., ph.d. Allan Jones og overlæge Kristian Rok-

kedal

Objektive og subjektive bulimiske episoder hos unge med spiseforstyrrelser

Både subjektive og objektive bulimiske episoder er udbredt hos en betydelig del af unge med




www.buc.rm.dk 15

spiseforstyrrelser. Vi ved dog meget lidt om disse symptomers betydning for unge generelt og

specifikt i forhold til prognose. For voksne ved vi, at bulimisk adfærd har negativ betydning for

prognosen hos dem med undervægt, mens betydningen er uafdækket hos unge. Kun få studi-

er har undersøgt behandlingseffekten hos unge normalvægtige med bulimia nervosa, og de

viser generelt lave bedringsrater. Nærværende studie undersøger udbredelsen af subjektive

og objektive bulimiske episoder samt deres betydning for outcome blandt henholdsvis normal-

vægtige og undervægtige unge i behandling for spiseforstyrrelse.

Studiet er resulteret i en publikation i 2014 og der forventes yderligere en publikation i 2015

(se publikationslisten).

Cand.psych., ph.d. Loa Clausen og cand.psych. ph.d. Allan Jones, Syddansk Universitet

Involuntary treatment of patients with anorexia nervosa

Tvangsbehandling ved anorexia nervosa er en dyr og omdiskuteret behandling, der dog kan

være nødvendig bl.a. med henblik på at begrænse dødeligheden, som er den højeste blandt

alle psykiske lidelser. Vi ved meget lidt om a) hvad der kendetegner patienter, som modtager

tvangsbehandling, b) hvilke forskellige tvangsanvendelser der bruges og c) hvordan det går

disse patienter, i forhold til patienter der behandles med eget samtykke. Dette studie er en

systematisk gennemgang af eksisterende litteratur om behandling under tvang ved anorexia

nervosa.

Studiet er publiceret i 2014 (se publikationslisten).

Cand.psych., ph.d. Loa Clausen, Liselotte Pedersen, Center for Registerforskning, Aarhus

Universitet, Janne Larsen, Center for Registerforskning, Aarhus Universitet, Cynthia Bulik,

Center of Excellence for Eating Disorders, UNC School of Medicine, University of North Caroli-

na, USA

Involuntary treatment of patients with eating disorders. A register based study

I dette studie ønsker vi med udgangspunkt i data fra de danske registre at belyse graden, ty-

pen og effekten af tvangsbehandling givet til patienter med spiseforstyrrelser. Studiet forven-

tes at bidrage til den meget sparsomme viden der er på dette område.

Cand.psych., ph.d. Loa Clausen og cand.psych., ph.d. Allan Jones, Syddansk Universitet og

overlæge Kristian Rokkedal

Does screening for motivation and ability to change using behavioural analysis affect group

cognitive behaviour therapy treatment-outcome in bulimia nervosa patients?

Igennem de seneste 10 år er motivation hos patienter med spiseforstyrrelser kommet mere




www.buc.rm.dk 16

og mere i fokus – både i klinikken og i forskningen. CBT er dokumenteret effektfuld for

patienter med bulimia nervosa, men for ca. halvdelen af patienterne har behandlingen

begrænset effekt, og behandlingsforløbene er præget af patienternes ambivalens i forhold til

at ændre adfærd. Med udgangspunkt i det øgede fokus på motivation og ambivalens hos

patienter med bulimia nervosa og med henblik på at optimere behandlingseffekten ændrede

Center for Spiseforstyrrelser i 2007 den indledende behandling for voksne patienter med

bulimia nervosa. Således blev der sat fokus på patienternes motivation og evne til at lave

adfærdsændring tidligt i behandlingen.

Nærværende studie har til formål at sammenligne symptomændring hos patienter med

bulimia nervosa behandlet på Center for Spiseforstyrrelser før og efter 2007.

Studiet er resulteret i 2 artikler, hvoraf en er publiceret i 2013, og en er publiceret i 2014 (se

publikationslisten).

Cand.psych., ph.d. Loa Clausen, cand.psych. Bo Skytte Kaa og ph.d. Allan Jones, Syddansk

Universitet

Interpersonelle problemer hos patienter med spiseforstyrrelser

Det er almindeligt anerkendt, at interpersonelle problemer i højere grad ses hos patienter med

spiseforstyrrelser sammenlignet med unge og voksne uden spiseforstyrrelser. Der er dog me-

get lidt forskning, der belyser sammenhængen mellem interpersonelle vanskeligheder og spi-

seforstyrrelsessymptomer – i hvilken grad interpersonelle problemer er årsag til, følge til eller

blot komorbidt til spiseforstyrrelser. Ligeledes er forskningen vedrørende sammenhænge mel-

lem forskellige typer af interpersonelle problemer og forskellige typer af spiseforstyrrelses-

symptomer spirende, ligesom der findes enkelte studier, der viser, at interpersonelle proble-

mer kan forudsige behandlingseffekt og behandlingsdropout. Større viden om disse sammen-

hænge kan være med til at optimere behandlingen af unge og voksne med spiseforstyrrelser.

Nærværende studie rummer dels gennemgang af eksisterende forskning samt studie af sam-

menhængen mellem interpersonelle vanskeligheder, spiseforstyrrelsessymptomer, interperso-

nelle vanskeligheder og behandlingseffekt for en større gruppe af patienter med spiseforstyr-

relser behandlet ved Center for Spiseforstyrrelser, Risskov.

Cand.psych., ph.d. Loa Clausen, seniorforsker Mogens Christoffersen og assistent Katrine

Vammen, SFI

Sammenhængen mellem tidlige belastende begivenheder (inkl. seksuelt, fysisk eller følelses-

mæssigt misbrug) og spiseforstyrrelsessymptomer hos voksne samt den mulige medierende

effekt af social støtte

Det er fundet signifikante sammenhænge mellem tidligere seksuelle, fysiske og emotionelle




www.buc.rm.dk 17

overgreb og senere spiseforstyrrelsessymptomer. Disse sammenhænge er dog overvejende

fundet blandt grupper af spiseforstyrrede patienter. Der mangler undersøgelser af disse sam-

menhænge i mere brede befolkningsgrupper, ligesom der mangler undersøgelser af betydnin-

gen af forskellige belastende begivenheder i forhold til hinanden. På baggrund af data fra SFI

belyses korrelationer mellem forskellige typer og grader af belastende begivenheder i barn-

dommen med spiseforstyrrelsessymptomer hos 25-årige voksne. Samtidig belyses den mulige

medierende effekt, som social støtte forventes at kunne have, mellem belastende begivenhe-

der og senere symptomer.

Cand.scient.san. Maja S. Koefoed, cand.psych., ph.d. Loa Clausen, cand.psych., ph.d. Allan

Jones, Syddansk Universitet

Kønnets association til spiseforstyrrelsesdiagnose og –symptomer målt vha. Eating Disorder

Examination

Formålet med projektet er at afdække forskelle og ligheder i spiseforstyrrelsessymptomer

mellem drenge/mænd og piger/kvinder målt vha. Eating Disorder Examination. Nationalt og

internationalt er afdækning af klinisk relevante kønsmæssige forskelle kun i sin spæde start,

og nærværende undersøgelse vil dels kunne kvalificere behandlernes viden på Center for Spi-

seforstyrrelser og dels bidrage til den internationale forskningslitteratur. Derudover vil studiet

kunne bidrage med nationale, kønsspecifikke normer for Eating Disorder Examination, hvilket

ligeledes kunne bidrage relevant ind i det kliniske arbejde på Center for Spiseforstyrrelser.

Data fra alle patienter, der er forundersøgt på Center for Spiseforstyrrelser i perioden januar

1997-marts 2013 (n = 2213, heraf 80 drenge/mænd), vil være inkluderet.

Studiet er publiceret i 2014 (se publikationslisten).

Cand.psych. Bo Skytte Kaa og cand.psych., ph.d. Loa Clausen, professor Per Hove Thom-

sen og overlæge Kristian Rokkedal

Effectiveness of Specialized Supportive Clinical Management (SSCM) and Family Based Thera-

py (FBT) at a Danish treatment center: A randomized controlled trial

Anorexia nervosa er en alvorlig lidelse præget af lange sygdomsforløb med gennemsnitlig 6-7

år fra behandlingsstart til helbredelse. Efter 4-10 år er kun halvdelen af patienterne blevet

raske og op til 20 % har langvarige eller kroniske forløb, og anoreksi har den højeste

dødelighed af psykiske lidelser.

Familiebaseret behandling med fokus på normalisering af spisning og vægt har vist sig mest

effektfuld for unge med anorexia nervosa, mens det for voksne er mere uklart, hvad den

bedste behandling er. Ingen specifikke behandlinger af voksne har til dato vist sig mere

effektiv end specialiseret støttende behandling med fokus på normalisering af spisning og

vægt. Der er få randomiserede, kontrollerede studier af behandlingen af anorexia nervosa,




www.buc.rm.dk 18

særligt i forhold til voksne, og der er endnu ikke testet specifikke behandlinger i Danmark. Det

er fortsat nødvendigt at optimere behandlingen. Nyere forskning tyder på, at tidlig ændring af

spiseadfærd og vægt prædikterer et godt behandlingsudbytte.

To randomiserede, kontrollerede studier vil teste implementeringen af familiebaseret

behandling for unge og specialiseret klinisk støttende behandling for voksne i Danmark, samt

teste effekten af disse mod de aktuelle behandlinger for unge og voksne med anoreksi.

Studiet forventes at kunne bidrage til forbedring af behandlingen af anoreksi ved at teste

implementering af de mest effektive behandlinger for unge og voksne i Danmark samt

undersøge, om de er mere effektive end den aktuelle behandling i Region Midtjylland.

Projektet afventer, at økonomien falder på plads og forventes at starte op ultimo 2015 og

forløbe frem til 2019. Yderligere forventes projektet at kunne give 2 ph.d.-forløb; et med

fokus på behandlingseffekten og et med fokus på bedringsprocesserne.

Cand.med. Anne Virring Sørensen, cand.psych., ph.d. Rikke Lambek, Psykologisk Institut,

Aarhus Universitet

Neuropsykologi og søvn

I forlængelse af ph.d.-projektet omhandlende ADHD og søvn, hvor en stor del af patienterne

grundigt neuropsykologisk undersøgt i psykolog Rikke Lambeks projekt, planlægger vi at

sammenholde forskellige søvnprofiler med de neuropsykologiske profiler, for at undersøge

subgrupper og karakteristika af disse.

Cand.med. Anne Virring Sørensen, professor Poul Jennum, Glostrup

Elektrofysiologiske mål af søvnen

I samarbejde med professor Poul Jennum fra Glostrup Søvncenter planlægges at udfordre den

konventionelle scoring af søvnoptagelser mhp. at analysere mindre epoker af søvnkurverne.

Herved vil man kunne opdage minde episoder af søvn langt før der iflg. den gængse sco-

ringsmanual optræder søvn. Dette kan få betydning for resultaterne af søvnighed mellem pa-

tienter og kontroller.

Cand.psych. Anne-Mette Lange, professor Per Hove Thomsen, overlæge Tine Houmann, -

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup, seniorforsker. Charlotte U. Rask, psykolog

Rikke Lambek, Aarhus Universitet, og statistiker, lektor Morten Frydenberg, Aarhus Universitet

Forældretræningsprogrammer i behandlingen af ADHD hos småbørn: Et randomiseret, kon-

trolleret multicenter effektivitetsstudie af the New Forest Parenting Program på en klinisk ko-

horte af danske børn




www.buc.rm.dk 19

I samarbejde med dr. Margaret Thompson, University of Southampton, professor Edmund

Sonuga-Barke, University of Southampton, professor David Daley, University of Nottingham.

Formålet med projektet er at undersøge behovet for ikkemedikamentel behandling af små

børn med ADHD og at undersøge behovet for udvikling af evidensbaseret psykosocial inter-

vention ved hjælp af New Forest Parenting-programmet.

ADHD-symptomerne ses ofte allerede i tidlig barndom og er associeret med langvarige per-

sonlige og psykosociale følger. Der er tillige en ikke ubetydelig social omkostning både for det

sociale system og for uddannelsessystemet. Medikamentel behandling af førskolebørn anbefa-

les ikke som første valg af behandling, hvorfor effektiv psykosocial behandling for ADHD hos

førskolebørn er i samfundets interesse. Nuværende psykosociale intervention mod ADHD-

problemer er ikke velbeskrevet eller systematisk udviklede. Der er derfor et presserende be-

hov for at udvikle evidensbaseret psykosocial behandling af mindre børn med ADHD.

Projektet har i samarbejde med Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup startet inklu-

sion af patienter og familier i august 2012. Børnepsykiatrisk småbørnsafsnit i Herning har til-

sluttet sig projektet i 2013, hvorfra småbørn med ADHD og deres forældre nu også rekrutte-

res. Inklusion af patienter forventes afsluttet 1. april 2015.

Cand.psych. Anne-Mette Lange, professor Anders Sørensen og Rasmus Højberg Jacobsen,

Copenhagen Business School, og professor David Daley, Nottingham University

Private and Social Costs of ADHD, 2011-2014

En analyse foretaget af forskere fra Copenhagen Business School, BUC Risskov og Nottingham

University for Rockwoolfondens Forskningsenhed har for første gang sat tal på omkostninger

af de personlige og samfundsmæssige konsekvenser af ubehandlet ADHD. Analysen er baseret

på 19.000 personer, som har fået diagnosen ADHD som voksne, altså efter de er fyldt 18 år.

Tallene viser, at hver person med ubehandlet ADHD koster det offentlige godt 100.000 kr. om

året i udgifter til overførselsindkomster, sundhed, anbringelser, trafikulykker og kriminali-

tet. Samtidig har voksne, der har levet med ubehandlet ADHD, private omkostninger på knap

50.000 om året. Således udgør omkostningerne for hvert enkelt menneske med ADHD i alt

150.000 kr. om året. De samlede samfundsmæssige omkostninger for analysens 19.000 men-

nesker beløber sig altså på knap 3 mia. kroner. Analysen har ved hjælp af de danske person-

registre sammenlignet voksne med ADHD med deres søskende uden ADHD. Resultaterne blev

offentliggjort ved pressemøde i Rockwool Fonden den 3. september 2014, publiceret i to study

papers og udgives i en bog ved Oxford University Press medio 2015. Øvrige analyser fra stu-

diet publiceres i videnskabelige tidsskrifter i løbet af 2015.




www.buc.rm.dk 20

Cand.psych. Julie Lysdahl Eriksen, professor Niels Bilenberg, Odense, Anne-Mette Lange,

Rikke Lambek, Aarhus Universitet

Danish validation of the ADHD Rating Scale-IV, Preschool version

Dataindsamling er afsluttet, specialet er afleveret og godkendt. Manuskript til publicering er

under udarbejdelse.

Stud.med. Tina Kissow Lildal, klinisk assistent Anne Virring Sørensen, professor Per Ho-

ve Thomsen

Prescription of melatonin in Danish children and adolescents with attention deficit/hyper-

activity disorder

Søvnproblemer forekommer hos 25-73 % af børn og unge med ADHD. Der findes ingen udfør-

lige guidelines eller godkendt farmakologisk behandling til disse patienter. Et af de præparater

der bruges som søvninducerende middel, er melatonin, men der mangler evidens for effekt,

optimal administreringsform og sikkerhed ved langvarig brug.

I dette retrospektive studie med follow-up, beskrives ordination af melatonin i en population

af 1522 patienter med ADHD eller ADD i alderen 7-18 år, via journalgennemgang. Herved be-

lyses

Hvor stor en andel af patienterne der fik melatonin og om de adskiller sig fra dem der ik-

ke fik melatonin.

Alder ved opstart, varighed og den oplevede effekt af melatoninbehandlingen.

Ordinationspraksis: udskrevet dosis, indtagelsestidspunkt før sengetid, formulering og om der

er forsøgt søvnhygiejniske tiltag.

Artikel er under udarbejdelse.

Overlæge, lektor, ph.d. Judith B. Nissen, psykolog Karin Christensen, psykolog Katja Hy-

bel, psykolog Mette Kristensen, psykolog Tanja Andersen, professor Per Hove Thomsen,

psykolog Kitty Dahl, Regionscenter Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling, Oslo, overlæge

Tord Ivarsson, Regionscenter Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling, Oslo og Dr. Silvias Bør-

ne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Göteborg, psykolog Robert Valderhaug, Regionscenter

Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling, Trondheim, overlæge Bernhard Weidle, Stavanger

Nordic long-term OCD treatment Study. Et fællesnordisk studie af psykoterapeutisk og medi-

kamentel behandling af OCD (svære tvangstanker og tvangshandlinger) hos børn og unge

Studiet er et fællesnordisk studie af psykoterapeutisk og medikamentel behandling af OCD

hos børn og unge. Efter indgående diagnosticering tilbydes patienter i alderen 7-18 år med

moderat til svær OCD behandling med CBT evt. suppleret med SSRI og augmentationsbe-




www.buc.rm.dk 21

handling. I undersøgelsen standardiseres CBT-behandlingen af OCD. Patienter, som ikke re-

sponderer tilfredsstillende på CBT alene, indgår i et kontrolleret studie af sertralin som tillæg

til psykoterapi.

OCD (obsessiv-kompulsiv tilstand) er karakteriseret ved tvangstanker og tvangshandlinger.

Blandt børn og unge ses en hyppighed på 1-1½ %. Debutalderen er i tidlig skolealder. OCD er

en ofte kronisk tilstand, som forårsager nedsat livskvalitet. Den bedst dokumenterede be-

handling er kognitiv adfærdsterapi (CBT) og medikamentel behandling med SSRI-præparater.

Både CBT og SSRI alene er signifikant bedre end placebo og kombinationen af medicin og CBT

er bedre end medicin alene. Cirka 10-25 % responderer dog ikke eller kun delvist trods opti-

mal behandling.

Der er udarbejdet en evidensbaseret behandlingsprotokol vedr. CBT og medikamentel be-

handling med fokus på væsentlige prædiktorer for det kliniske respons på behandling, herun-

der komorbiditet, køn, debutalder, symptomtyper og disposition.

Studiet har affødt væsentlige sideprojekter, herunder bl.a. bestemmelse af hjerne-glutamat-

niveauet samt genetiske studier med fokus på visse transmittersystemer. Disse data sam-

menholdes med de psykologiske data og med behandlingseffekt, hvorved man kan opnå en

samlet beskrivelse af transmittersystemers betydning i relation til køn, symptomdebut og

OCD-symptomer hos børn og unge (se under disse projekter).

Inklusionen i studiet er afsluttet juni 2012 med inklusion af 270 patienter. Cirka 75 % af pati-

enterne havde god effekt af CBT – og knap 50 % blev næsten fri for OCD-symptomer.

Der er publiceret 4 artikler fra studiet i 2014 (se publikationslisten).

Overlæge, lektor, ph.d. Judith Becker Nissen, professor Per Hove Thomsen, cand.scient.

Henriette Buttenschøn, Aarhus Universitetshospital Risskov, M.Sc., Ph.D. Mads Vilhelm Holle-

gaard, Statens Seruminstitut, M. Sc. Christine Hansen, overlæge, D.Sc., områdechef David

Michael Hougaard, Området for Neonatal Screening og Hormoner, Statens Seruminstitut

Obsessiv kompulsiv forstyrrelse (OCD): fra genetisk variation til fænotypisk præsentation. Be-

tydningen af epigenetiske faktorer

OCD er en kompleks neuropsykiatrisk lidelse, hvor familie- og tvillingestudier har vist, at ge-

netiske faktorer udgør en væsentlig faktor. Tre genome-wide linkage-studier, hvoraf to speci-

fikt har set på patienter med tidligt debuterende OCD, har peget på regioner på kromosom

9p24 som værende interessant. I efterfølgende associationsstudier har den mest stabile asso-

ciation været omkring det neuronale glutamattransportergen (SLC1A1), der koder for

glutamattransporteren, ECC1. Herudover er der bl.a. fundet associationer til varianter belig-

gende i det serotonerge system og i det dopaminerge system. Der er således publiceret flere

studier med et genetisk fokus. Idet resultaterne har været divergerende, har man peget på

vigtigheden af at inddrage bl.a. epigenetiske faktorer (påvirker fænotypen uden påvirkning af




www.buc.rm.dk 22

underliggende dna-sekvens) i jagten på at finde linket mellem genotypen og fænotypen i

OCD. De epigenetiske mekanismer involverer posttranslationel modifikation af histonproteiner

og methylering af dna. Epigenetiske faktorer afgør således om, hvornår og hvordan bestemte

gener vil blive transskriberet (komme til udtryk).

Studiet tager udgangspunkt i en yderst velbeskrevet klinisk population af børn og unge med

OCD (cases). Ud fra denne population ønskes at bestemme forskellene i methyleringsprofil i

blodprøver taget på diagnosetidspunktet fra cases sammenlignet med matchede kontroller, at

bestemme forskellene i methyleringsprofil hos samme gruppe af børn/unge (cases/kontroller)

i prøver taget kort tid efter fødslen (PKU-kort fra den neonatale screening) samt at sammen-

ligne methyleringsprofiler hos cases i prøver taget ved fødslen og på diagnosetidspunktet.

Analysen af data er ved at være afsluttet og manuskripter forventes afsluttet foråret 2015.

Overlæge, lektor, ph.d. Judith Becker Nissen, professor Per Hove Thomsen, cand.scient.

Henriette Buttenschøn, Aarhus Universitetshospital Risskov, professor Ole Mors, Aarhus Uni-

versitetshospital Risskov, læge Robert Valderhaug, Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling,

Trondhjem, psykolog Kitty Dahl, Regionscenter for børne- og ungdomspsykiatri, Oslo, og

overlæge Tord Ivarsson, Børne- og Ungdomspsykiatrisk modtagelse, Göteborg.

Er genvarianter i det glutaminerge system associeret med obsessiv-kompulsiv tilstand?

Undersøgelsen er et delprojekt af det større nordiske multicenterbehandlingsprojekt Nord-

LOTS. I forbindelse med udredning og behandling i relation til NordLOTS anmodes om spyt-

prøver fra patient og forældre. Fra disse prøver oprenses DNA, der videreundersøges for fore-

komst af specifikke variationer i gener involveret i udvalgte neurotransmittersystemer, herun-

der det glutaminerge, serotonerge og dopaminerge neurotransmittersystem. Associationen

mellem de specifikke variationer og forekomst af OCD undersøges.

Studiet gennemføres i et samarbejde med professor Elias Eriksson, Farmakologisk afdeling,

Sahlgrenska Akademi, Göteborg Universitet.

Analyserne er ved at blive gennemført og forventes afsluttet med manuskript foråret 2015.

Overlæge, lektor, ph.d. Judith Nissen, socialpædagog Martin Kærgaard, psykolog Lisbeth

Laursen

Gruppebehandlingsmanual for Tourettes syndrom

Fokus for studiet er at udarbejde og afprøve gruppemanual i forhold til unge med Tourettes

syndrom eller kronisk tics. Som led i behandlingen af Tourettes syndrom/kroniske tics har af-

snit D, BUC Risskov, nu igennem flere år tilbudt såvel individuel som gruppebaseret behand-

ling. Behandlingen har dog ikke været systematiseret eller manualiseret. Vi har nu i Tourette-

ambulatoriet, Afsnit D, udarbejdet en manual for gruppebehandling for unge med Tourettes




www.buc.rm.dk 23

syndrom eller kroniske tics i alderen 11-14 år. Manualen er inspireret af manualen til individu-

el behandling: “Managing Tourette Syndrome. A Behavioral Intervention for Children and

Adults. Therapist Guide. Douglas W. Woods et al., 2008” samt ”Tics – Therapist Manual &

Workbook for Children. Cara Verdellen et al., 2011”. Manualen er på nuværende tidspunkt ud-

arbejdet og anvendes i kliniske behandlingssessioner. Målet er at iværksætte et forsknings-

projekt med henblik på evaluering af manualen, at inddrage andre børne- og ungdomspsykia-

triske afdelinger i Danmark samt på sigt at udgive manualen til klinisk brug.

Psykolog Katja Hybel, overlæge, ph.d. Judith Nissen, psykolog Else Brunbjerg,

distriktpædagog Karian Slettebø Ahlgreen, psykolog Tanja Andersen og cand.psych. Karin

Melin, BUP Specialmottagning, Drottning Silvias Barn- och Ungdomssjukhus, Göteborg, Sveri-

ge

Gruppebehandlingsmanual for OCD

Manualen afprøves nu i relation til gruppebehandlinger og det er målet, at der snarest define-

res et forskningsprojekt med formålet at validere manualen.

Et pilotprojekt har været gennemført for at føre de forskningsmæssige og kliniske erfaringer

fra arbejdet med NordLOTS’ individuelle terapiformat videre i et gruppeformat til unge i alde-

ren 13-17 år med OCD og deres forældre.

I det endelige forskningsprojekt er målet at se på behandlingsrespons, prædiktorer for be-

handlingsudbytte og længerevarende effekt af gruppebehandlingen, mv. Sigtet er på én gang

at udvikle og implementere et nyt behandlingsformat og sikre at der i klinikken arbejdes med

udgangspunkt i evidensbaseret praksis. På længere sigt er perspektivet at manualen bliver til-

gængelig og formidlet indenfor børne- og ungdomspsykiatri i Norden.

Overlæge, ph.d. Judith Becker Nissen, professor Per Hove Thomsen, cand.scient.

Henriette Buttenschøn, Aarhus Universitetshospital Risskov, professor Ole Mors, Aarhus

Universitetshospital Risskov, læge Robert Valderhaug, Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling,

Trondhjem, psykolog Kitty Dahl, Regionscenter for børne- og ungdomspsykiatri, Oslo, og

overlæge Tord Ivarsson, Børne- og Ungdomspsykiatrisk modtagelse, Göteborg

Family and non-family occurrence of obsessive compulsive disorder (OCD) in children and

adolescents – a differential influence of parental psychiatric predisposition and gender

Undersøgelsen er et delprojekt af nordLOTS studiet og undersøger betydningen af den famili-

ære forekomst af OCD, Tourettes syndrom/tics, depression samt angst både på baselinesymp-

tomer og sværhedsgrad samt behandlingseffekten efter step 1- og step 2-behandling.

Første artikel indsendes til tidsskrift januar 2015.




www.buc.rm.dk 24

Psykolog Hjalti Jonsson, psykolog Mikael Thastum, overlæge, ph.d. Merete Juul Sørensen

Effectiveness af Cool Kids-programmet hos børn med angst henvist til børnepsykiatrisk under-

søgelse og behandling

Afprøvning af en kognitiv adfærdsterapeutisk baseret gruppeintervention med høj grad af fa-

milieinddragelse til behandling af angst hos børn i alderen 7-14 år. I 2011 og 2012 foregik in-

klusion og gennemførelse af gruppeforløb. Projektet udgår fra Angstklinikken, Psykologisk In-

stitut, Aarhus Universitet. Artikler er submitted.

Overlæge, ph.d. Merete Juul Sørensen, 1. reservelæge Lars Henning Pedersen, Skejby, lek-

tor Bodil Hammer Bech, Aarhus Universitet, professor Jørn Olsen, Aarhus Universitet, afde-

lingslæge Jakob Christensen, Aarhus Sygehus, undervisningsassistent Mogens Vestergaard,

Aarhus Universitet, professor Erik T. Parner, Aarhus Universitet, ph.d.-stipendiat Maiken Ina

Siegismund Kjærsgaard, Aarhus Universitet, Søren Pauli Bro, Aarhus Universitet, og statistiker

Henrik Søndergaard, Aarhus Universitet

Pregnancy outcome and fetal death after exposure to psychopharmacological treatment of the

mother during pregnancy

Registerstudie der undersøger betydning af moderens indtag af medicin under graviditeten for

graviditetens forløb. Herunder betydning for abortrisiko, risiko for føtal død og andre fødsels-

outcomes.

Artikel er publiceret i 2013 – yderligere en artikel er submitted.

Stud.med. Eva Skovslund Nielsen, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, ph.d.-stipendiat

Maja Hellfritzsch, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, overlæge, ph.d. Merete Juul

Sørensen, overlæge Helle Rasmussen, professor Per Hove Thomsen, lektor Torben Laur-

sen, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet

Off-label prescribing of psychotropic drugs in a Danish child and adolescent psychiatric outpa-

tient clinic

Lægemidler til behandling af psykiske lidelser bliver ofte brugt off-label hos børn. I dette

tværsnitstudie beskrives lægemiddelbehandlingen af 503 børn, mellem 7 og 17 år via journal-

gennemgang. Lægemiddelordinationerne klassificeres som on- eller off-label ud fra myndighe-

dernes godkendelse af behandlingsalder, indikation, dosis og behandlingsvarighed.

Cand.psych. ph.d., Tina Røndrup Kilburn, overlæge, ph.d. Merete Juul Sørensen, profes-

sor Ron Rapee, Macquarie University, og professor Mikael Thastum, Aarhus Universitet

Cool Kids ASD




www.buc.rm.dk 25

Pilotstudie for senere studie af effekten af et kognitivt adfærdsterapeutisk behandlingspro-

gram for angstlidelser hos børn med autisme. Pilotstudiet rummer oversættelse af manual

samt forløb med en behandlingsgruppe med 5 børn. Pilotstudiet er tilendebragt i december

2014 og revidering af manual er igangsat.

Cand.psych., ph.d. Tina Røndrup Kilburn, overlæge, ph.d. Merete Juul Sørensen

Kognitiv adfærdsterapi for børn med autismespektrum forstyrrelse og komorbid angst

Projektet er et randomiseret studie, der undersøger anvendeligheden af et manualiseret CBT-

baseret behandlingsprogram for angst hos børn med autismespektrumforstyrrelser. Pilotdelen

er tilendebragt i 2014 og den egentlige undersøgelse forventes startet i 2015.

Projektet foregår i samarbejde med Angstklinikken, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.

Cand.psych. Rikke Lambek, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, cand.psych. Dorte

Damm, professor Per Hove Thomsen

Kognition og adfærd hos skolebørn med og uden ADHD

Formålet med forskningsprojektet er at undersøge de neuropsykologiske vanskeligheder som

optræder ved ADHD (eksekutive funktionsvanskeligheder og delay aversion), hvordan de

bedst udredes, og om alle børn med ADHD har den samme slags vanskeligheder. Endvidere

undersøges, hvordan børn med ADHD med forskellige neuropsykologiske profiler adskiller sig

fra hinanden på en række områder (fx ADHD-profil, komorbiditet og fødselshistorie), og om de

har forskellig effekt af medicin. Til undersøgelsen rekrutteres 100 børn med en ADHD-

diagnose og 100 børn, der udvikler sig typisk. Børnene er mellem 6 og 14 år.

Dataindsamling er påbegyndt forår 2011 og blev afsluttet i 2014.

Overlæge, ph.d. Charlotte U. Rask. Projektet udføres i samarbejde med CCC2000-

forskergruppen Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup, Københavns Universitetsho-

spital: overlæge, dr.med. Anne Mette Skovgaard; overlæge, ph.d. Pia Jeppesen; psykolog

Lars Clemmensen; læge Anja Munkholm; læge, ph.d. Else Marie Olsen; læge Hanne Elberling,

professor Torben Jørgensen og lektor Torben Linneberg, Institut for Folkesundhedsvidenskab,

Glostrup, Københavns Universitet, professor Robert Goodman, King’s College, London, og as-

sociate professor, ph.d. Nadia Micali, King’s College, London, UK.

Funktionelle somatiske symptomer hos børn i Copenhagen Child Cohort CCC20

Patienter med medicinsk uforklarlige eller funktionelle somatiske symptomer (FSS) beslag-

lægger omfattende ressourcer i sundhedsvæsenet. Meget tyder på familiær ophobning, komo-

rbiditet med psykiske vanskeligheder og kontinuitet af forskellige former for FSS gennem li-




www.buc.rm.dk 26

vet. Området er imidlertid stadig sparsomt undersøgt hos børn. Forskningsprojektet Copenha-

gen Child Cohort CCC2000 undersøger psykisk sygelighed og FSS i barnealderen prospektivt i

en fødselskohorte på 6090 børn. En tidligere follow-up af kohorten viste, at FSS udgør et be-

tydeligt helbredsproblem hos ca. 4 % af børnepopulationen på 5-7 år med funktionsind-

skrænkning i dagligdagen, mange lægekontakter, behandling med smertestillende medicin

samt flere helbredsangstlignende symptomer.

En ny 11-12 års follow-up af børnene er netop gennemført og har indbefattet et nyt FSS-

delstudie, hvor hovedredskaberne har været standardiserede web-baserede spørgeskemaer,

som er udfyldt af børn og forældre (Children’s Somatization Inventory (CSI-24) og Children’s

Illness Attitude Scale (CIAS)). En subpopulation af børnene har også fået en lavet en fysisk

undersøgelse inklusive højde- og vægtmåling, samt bestemmelse af pubertetsstadie. Data

vedrørende medicinforbrug og kontakter til sundhedsvæsenet er ved at blive indhentet fra

danske registre.

Der pågår fortsat artikelskrivning på 11-12 års follow-up-data vedrørende helbredsangst og

funktionelle symptomer. Ny protokol for kommende 16 års follow-up er under udarbejdelse.

Stud.med. Anna Villadsen, overlæge, ph.d. Charlotte U. Rask, læge, ph.d.-stud. Mette Vil-

ler Thorgaard, Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, psykolog Katja Hybel og profes-

sor Per Hove Thomsen

Health anxiety symptoms in a clinical population of children and adolescents being assessed

for OCD

Dataindsamlingen blev begyndt september 2013 og stud.med. Anna Villadsen har fra primo

2014 været tilknyttet projektet i en timelønnet stilling. Inddskrevet som forskningsårs-

studerende per 1. februar 2015.

Overlæge, seniorforsker, ph.d. Pia Jeppesen, Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Region

Hovedstaden, professor, ph.d. Niels Bilenberg, Odense Universitetshospital, overlæge, ph.d.

Charlotte U. Rask, overlæge Jon Arnfred, Institut for Folkesundhed, psykolog, sektionsleder

Lotte Fensbo, Børn og Unge, PPR og Specialpædagogik, Aarhus Kommune, overlæge, dr.med.

Anne Mette Skovgaard, Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Region Hovedstaden, og over-

læge Tine Houmann. Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Region Hovedstaden

SDQ og DAWBA som screenings- og diagnostiske redskaber af psykiske helbredsproblemer

hos danske børn og unge - koordineret indsats for udvikling og implementering af SDQ og

DAWBA til anvendelse i nationale kliniske, epidemiologiske og tværsektorielle projekter

Sekretariatsfunktionen er forankret i Forskningsenheden, Børne- og ungdomspsykiatrisk afde-

ling, Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark. Oprettelsen støttes af en bevilling fra Tryg-

Fonden. Revision af danske oversættelser af redskaberne er pågået i 2014.




www.buc.rm.dk 27

Afdelingslæge Shelagh Powell, professor Per Hove Thomsen, statistiker Morten Fryden-

berg, Aarhus Universitet, og overlæge Helle Rasmussen

Individuelle faktorers betydning for kort- og langtidseffekter af centralstimulantia – et deskrip-

tivt studie

Det er veldokumenteret, at centralstimulantia på kort sigt afhjælper kernesymptomerne ved

ADHD, og der er lang klinisk erfaring med brug af medikamenterne. Der foreligger dog kun

sparsom viden om langtidseffekterne af den medikamentelle behandling samt om, hvordan

individuelle faktorer kan influere på en varierende effekt af behandlingen. Projektets formål er

at øge vores viden om behandlingens langtidseffekter og individuelle faktorers betydning mhp.

at optimere behandlingen. En optimal behandling kan mindske risikoen for udvikling af de vel-

kendte følger som kriminalitet, misbrug samt andre psykiatriske lidelser.

Undersøgelsen beskriver en stor gruppe børn/unge, der har været i behandling med central-

stimulantia i en årrække og som er blevet systematisk fulgt i ADHD-klinikken på Børne- og

Ungdomspsykiatrisk Center, Risskov. Journalerne på de ca. 410 børn, der er eller har været

tilknyttet ADHD-klinikken siden starten i 1998, er systematisk gennemgået og indtastet i en

database. Behandling med centralstimulantia over tid i forhold til effekt, bivirkninger, doser,

behov for fortsat behandling i psykiatrien, generel social funktion, komorbiditet og andre indi-

viduelle faktorer er beskrevet.

Anden artikel omhandlende langtidseffekten af medikamentel behandling på højde og vægt er

accepteret til publikation.

Cand.psych. Dorte Damm, professor Per Hove Thomsen, cand.psych. Lisbeth Laursen,

klinisk lektor, ph.d. Rikke Lambek, Aarhus Universitet

Piger med ADHD – vurdering af social funktion vurderet ved Social Responsiveness Scale

Piger med ADHD er en underdiagnosticeret gruppe, men i den kliniske hverdag er karakteren

af vanskelighederne ofte mindst lige så alvorlig og synes at have en mere sammensat karak-

ter end for drengenes vedkommende. Specielt piger med kombinationen af ADHD, sociale

vanskeligheder og adfærdsforstyrrelser ser ud til at være i risiko for alvorlig fejludvikling og

for at skabe fortsatte alvorlige vanskeligheder for såvel dem selv som for deres omgivelser.

Formålet med forskningsprojektet er prospektivt at undersøge, om piger med ADHD adskiller

sig fra drenge med ADHD i forhold til social kompetence som målt ved spørgeskemaet Social

Responsiveness Scale (SRS).

Piger og drenge med ADHD, som er opstartet udredning i 2011 og 2012, beskrives med hen-

blik på forskelle i socioøkonomiske data, IQ, social funktion, tilstedeværelse af emotionelle

symptomer samt eksekutiv dysfunktion målt ved neuropsykologisk undersøgelse. Alle børne-




www.buc.rm.dk 28

nes forældre og skoler udfylder SRS.

SRS indhentes fra en mindre normalpopulation med henblik på at opnå en dansk reference-

gruppe.

Professor Per Hove Thomsen

I samarbejde med: Jon E. Grant, University of Chicago, USA, Murad Atmaca, Firat University,

Elazig, Tyrkiet, Naomi Fineberg, Cambridge University, Storbrittanien, Leonardo F. Fontenelle,

Federal University of Rio de Janeiro, Brasilien, Hisato Matsunaga, Hyogo College of Medicine,

Nishinomiya, Japan, Y.C. Janardhan Reddy, National Institute of Mental Health and Neurosci-

ences, Bangalore, Indien, Helen Blair Simpson, Columbia University, New York, USA, Odile A.

van der Heuvel, University Medical Center, Amsterdam, Holland, David Veale, King’s College

London and South London, London, Storbrittannien, Douglas W. Woods, Texas A&M Universi-

ty, College Station, USA, og Dan J. Stein, University of Cape Town, Cape Town, Sydafrika

Classification of OCD-spectrum disorders in ICD-11

Projektet har I 2014 affødt 2 publikationer (se publikationslisten).

Cand.scient.san. Pernille Warrer, Farmakologisk Institut, Københavns Universitet, professor

Per Hove Thomsen, seniorforsker, lektor Søren Dalsgaard, Center for Registerforskning,

Aarhus Universitet, Ebba Holme Hansen, Farmakologisk Institut, Københavns Universitet, pro-

fessor Lise Aagaard, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet, læge

Shelagh G. Powell, seniorforsker Henrik Berg Rasmussen, Region Hovedstadens Psykiatri,

Roskilde

Atomoxetinstudium. Årsager for skift fra methylphenidat til atomoxetin i behandlingen af børn

og unge med ADHD, et retrospektivt deskriptivt kohortestudie

I undersøgelsen analyseres årsager baseret på registerudtræk samt journaler bl.a. fra Ris-

skov.

Cand.psych. Trine Wigh Arildskov

An Alternative Approach to ADHD: Dimensions and Advantages

Vejledere: professor Per Hove Thomsen, cand.med., ph.d.-stud. Anne Virring Sørensen,

cand.med., ph.d. Søren Dinesen Østergaard og professor, cand.psych. Edmund Sonuga-Barke

ADHD er en hyppig psykiatrisk forstyrrelse, der optræder hos omkring 5 % af børn og unge.

ADHD omtales ofte i en negativ diskurs og fokus er som regel på den ADHD-ramte persons




www.buc.rm.dk 29

vanskeligheder frem for styrker og potentielle fordele. I diagnosesystemet er ADHD defineret

ud fra en kategorisk tilgang, dvs. at enten opfylder barnet diagnosekriterierne (har ADHD) el-

ler også gør det ikke (har ikke ADHD). Imidlertid indikerer en række studier, at ADHD bedre

kan forstås ud fra en dimensionel model, dvs. at der er en glidende overgang mellem normal-

funktion og til at have en psykisk lidelse. Ud fra denne model anses ADHD-træk (hyperaktivi-

tet, uopmærksomhed og impulsivitet) for at være til stede i varierende grader hos alle men-

nesker. Mens modellen understøttes af studier af bl.a. arvelighed, symptomatologi og kogniti-

on, mangler der viden om, hvorvidt dette også gælder for andre aspekter af ADHD.

Formålet med ph.d. projektet er derfor at undersøge, om den dimensionelle model også gæl-

der for 1) sammenhængen mellem graden af ADHD-træk og barnets funktionsevne/trivsel

samt for 2) objektive mål af ”observerbare” ADHD-træk. Endvidere er formålet at undersøge, 3) om det i nogle situationer kan være en fordel at have ADHD-træk.

Første del af projektet består af en spørgeskemaundersøgelse af forældre til omkring 8000 ik-

ke-diagnosticerede skolebørn i alderen 7 til 9 år. Forældrene skal besvare en række spørge-

skemaer, der vurderer ADHD-symptomer, trivsel, funktion samt styrker og svagheder hos

barnet. Anden og tredje del af projektet er baseret på et udsnit af disse børn. Her udvælges

150 børn med varierende grader af ADHD-træk således, at hele spektret fra ingen til meget

alvorlige ADHD-træk er repræsenteret. Disse børn skal deltage i en undersøgelse, der består

af objektive mål af impulsivitet, uopmærksomhed og hyperaktivitet, intelligenstest samt en

opgave, der tester for mulige fordele ved ADHD-træk.

Projektet er godkendt af ph.d.-skolen og påbegyndes i 2015.

Stud.med., forskningsårsstuderende Christina Hebsgaard Andersen, sygeplejerske, MPH,

ph.d. Sanne Lemcke, professor Per Hove Thomsen

Betydningen af mors vægt for forekomsten af ADHD og autisme hos børn

Attention deficit hyperactivity disorder (ADHD) og autismespektrumforstyrrelser er neuro-

psykiatriske lidelser, startende i barndommen med alvorlige følger for de ramte børn og deres

forældre. Årsagerne til ADHD og autisme er ikke kendt, men menes at være genetiske, sand-

synligvis i kombination med miljøpåvirkninger. En sådan miljøpåvirkning kan være moderens

vægt og vægtstigning i forbindelse med graviditeten. Der foreligger en række studier, som vi-

ser forskellige resultater.

I den danske fødselskohorte Bedre Sundhed for Mor og Barn med ca. 100.000 deltagere er

oplysningerne om moderens vægt i graviditeten blevet indsamlet. Børnene i kohorten er i dag

mellem 11 og 16 år, og via de danske registre er det muligt at identificere de børn, som er

blevet diagnosticeret med ADHD eller autisme. En undersøgelse i den store kohorte vil kunne

tilføre afgørende nyt til den internationale søgen efter årsager til ADHD og autisme.




www.buc.rm.dk 30

Sygeplejerske Gitte Rasmussen, sygeplejerske, MPH, ph.d. Sanne Lemcke

Undersøgelse af udeblivelser i ADHD-klinikken

En mindre, systematisk undersøgelse af fænomenet udeblivelser i ADHD-klinikken. Herunder

undersøges hvad disse udeblivelser skyldes, og hvordan arbejdet kan organiseres for at undgå

udeblivelser og opnå højere grad af flow i arbejdet.

Der vil kort blive afdækket og redegjort for omfanget af problemet ”udeblivelser i ADHD-

klinikken”. Derudover vil relevante rapporter og anden litteratur blive gennemgået.

Afslutningsvis vil information fra bruger af ADHD-klinikken blive indhentet via interviews eller

spørgeskemaer og anvendt til at pege på mulige fremtidige tiltage til at nedbringe antallet af

udeblivelser.

Miniprojektet vil munde ud i en kort rapport, og evt. en artikel til et fagtidsskrift, der afdækker

fænomenet ”udeblivelser i ADHD-klinikken” samt uddrager essensen af de informationer, der

er indsamlet fra brugerne.

Sygeplejerske, cand.scient.san. Ida Hovdenak Jakobsen, sygeplejerske, MPH, ph.d. Sanne

Lemcke

Planlægning af ph.d.-projekt ”Unge, etnicitet og psykisk sygdom. En undersøgelse af unge

med anden etnisk baggrund og deres kontakter med behandlingspsykiatrien, samt betydnin-

gen af socioøkonomiske faktorer for udviklingen af psykisk sygdom i denne gruppe”.




www.buc.rm.dk 31

Samarbejdsrelationer

Aarhus Universitetshospital, Skejby Sygehus

Den perinatale forskningsenhed.

Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus

Forskningsenheden for Funktionelle Lidelser.

Aarhus Universitetshospital Risskov

Center for Psykiatrisk Forskning.

Klinik for angst og tvangslidelser.

Aalborg Universitetshospital

Klinik Børn og Unge, Enheden for Psykiatrisk Forskning.

Aarhus Universitet

Psykologisk Institut.

Afdeling for Biostatistik, Institut for Folkesundhed.

Center for registerforskning.

Børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger i Danmark.

Forskningsenheden, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden.

Klinisk Neurofysiologisk afdeling, Glostrup Hospital, Københavns Universitet.

Videnscenter for Autisme, København.

Det Danske Tvillingeregister, Odense Universitetshospital.

Norden

Nordiske centre (vedr. OCD-behandlingsprojekt samt nordisk ADHD-forskernetværk).

Nordisk Netværk til udvikling og afprøvning af instrumentet ”5-15”.

Uppsala (depressionsforskning), Stavanger (psykoterapeutisk forskning) og Göteborg (udvik-

ling af forældrespørgeskema).




www.buc.rm.dk 32

Europæiske centre

Maudsley Institute of Psychiatry, London

Amsterdam Medical Center, Dept. of Child and Adolescent Psychiatry/de Bascule, Amsterdam.

Universitetet i Southampton

Universitetet i Nottingham

USA

Center for Disease Control

Yale Child Study Center

John Hopkins Children's Center, Baltimore

Departments of Pediatrics & Psychiatry, University of South Florida

Canada

University of Toronto, Hospital for Sick Children

Australien

MacQuarie University, Sydney




www.buc.rm.dk 33

Videnskabelige kongresser, konferencer og lignende

Indlæg/foredrag/poster

Christina Hebsgaard Andersen: Betydningen af moderens vægt for forekomsten af ADHD

og autisme hos børn. Poster til Psykiatriens Forskningsdag, Aarhus Universitetshospital, Ris-

skov den 6. november 2014.

Loa Clausen. A. Jones: Involuntary treatment in eating disorders – What do we hnow about

type, reason and effect? The 10th Nordic Eating Disorder Congress, Stockholm, 17.-19. sep-

tember 2014.

Loa Clausen, A. Jones, Kristian Rokkedal: Does screening for motivation and ability to

change using behavioural analysis affect group CBT treatment outcome in bulimia nervosa Pa-

tients. Poster, The 10th Nordic Eating Disorder Congress, Stockholm, 17.-19. September 2014

Loa Clausen, A. Birgegård, C. Norring, Janne Helverskov: NIG-DED diagnosis of eating dis-

orders. Workshop, The 10th Nordic Eating Disorder Congress, Stockholm, 17.-19. september

2014

Loa Clausen: Does screening for motivation and ability to change using behavioural analysis

affect group cognitive behavior therapy treatment-outcome in bulimia nervosa patients? Post-

er til Psykiatriens 9. Forskningsdag, Aarhus Universitetshospital, Risskov den 6. november

2014.

Loa Clausen: Eating Disorder Examination – Differences in eating disorder pathology be-

tween men and women with eating disorders. Poster til Psykiatriens 9. Forskningsdag, Aarhus

Universitetshospital, Risskov den 6. november 2014.

Loa Clausen, Kristian Rokkedal: Effektmåling hos born og unge med spiseforstyrrelser,

Risskov. Region Hovedstadens Psykiatri: Behandling af børn og unge med spiseforstyrrelser –

hvordan måles effekten? København den 24. november 2014

David Daley, Rasmus Højbjerg Jacobsen, Anne-Mette Lange, J. Walldorf, A. Sørensen. The

private and social costs of ADHD. Poster, 3rd EUNETHYDIS International Conference, Istanbul,

maj 2014

David Daley, Rasmus Højbjerg Jacobsen, Anne-Mette Lange, J. Walldorf, A. Sørensen. The

private and social costs of later versus earlier access to care for ADHD. Poster, 3rd EU-

NETHYDIS International Conference, Istanbul, maj 2014.

David David, Anne-Mette Lange, Rasmus Højbjerg Jacobsen: Private and Social Costs of

ADHD. Key-note. ADHD-foreningens årsmøde, september 2014.




www.buc.rm.dk 34

Kirsten Krabek Frantzen: Conceptualization of parental self-perceptions in the autism spec-

trum disorder literature: A systematic mixed method review. Poster til Psykiatriens 9. For-

skningsdag, Aarhus Universitetshospital, Risskov den 6. november 2014.

Kirsten Krabek Frantzen: Parental self-perceptions in autism spectrum disorder: A system-

atic Mixed method Review and Synthesis of the literature. Mixed Method International Re-

search Association Conference, Boston, USA, den 27. juni 2014.

Anette Hollesen, Bo Skytte Kaa, J Tregarthen: Using an app for self-minitoring in the

treatment of adults and adolescents. Nordic Eating Disorder Conference 2014: Life Changes

and Eating Disorders. Stockholm den 17.-19. september 2014.

Katja Hybel: CBT-manualen til behandling af OCD. BUP-DK årsmøde, Nyborg Strand, 13.

marts 2014.

Katja Hybel: OCD: CBT-manualer. Workshop, BUP-DK årsmøde, Nyborg Strand, 13. marts

2014.

David R.M.A. Højgaard: Child and Adolescent OCD Symptom Patterns: A Factor Analytic

Study. Nordic Child and Adolescent Psychiatric (NordCAP) Research Meeting, Middelfart 10.-

11. september 2014.

Tord Ivarsson, Gudmundur Skarphedinsson, Nor Christian Torp, Kitty Dahl, Karen H. Melin,

Inger Englyst, Judith B. Nissen, Katja A. Hybel, Robert Valderhaug, Bernhard Weidle, Per

Hove Thomsen. The Nordic Long-Term Obsessive Compulsive Disorder Treatment Study: Ef-

fectiveness of a Steeped Care Treatment. 61th Annual Meeting Program Schedule of the

American Academy of Child & Adolescent Psychiatry; den 20. oktober 2014

Ida Hovdenak Jacobsen: Sammenhænge mellem etnicitet, social position og psykiske lidel-

ser hos unge, og etniske minoriteters møde med ungdomspsykiatrien. Poster til Psykiatriens

9. Forskningsdag, Aarhus Universitetshospital, Risskov den 6. november 2014.

Bo Skytte Kaa, Camilla Jacobi, Kristian Rokkedal, Malene Coulthard: The Symptom

Managing Group – an element in the treatment of anorexia nervosa. Presentation of a treat-

ment manual and perspectives from a practical experience in the clinic. Nordic Eating Disorder

Conference 2014: Life Changes and Eating Disorders. Stockholm den 17.-19. September

2014.

M. Koefod, Kristian Rokkedal, Loa Clausen: Eating Disorder Examination – Differences in

eating disorder pathology between men and women with eating disorders. Poster, The 10th

Nordic Eating Disorder Congress, Stockholm, 17.-19. september 2014

Anne-Mette Lange: De sociale og personlige omkostninger af ubehandlet ADHD hos voksne.

Psykiatriens 9. Forskningsdag, Risskov, 6. november 2014.

Anne-Mette Lange: The private and social costs of ADHD in adults. Poster til Psykiatriens 9.

Forskningsdag, Aarhus Universitetshospital, Risskov den 6. november 2014.




www.buc.rm.dk 35

Anne-Mette Lange: The private and social costs of early versus late access to care for indi-

viduals with ADHD. Poster til Psykiatriens 9. Forskningsdag, Aarhus Universitetshospital,

Risskov den 6. november 2014.

Sanne Lemcke: Breastfeeding, crying, and sleeping; mother’s early experience of taking care

of a child later diagnosed with autism. Poster til COST ESSEA Conference, Toulouse, France,

september 2014.

Sanne Lemcke: ADHD anno 2014 – Tidlige symptomer på ADHD og autisme hos småbørn.

ADHD foreningens konference, Kolding, september 2014.

Sanne Lemcke: Forskningsmuligheder i registre og databaser – et eksempel fra børnepsyki-

atrien. Psykiatrisk sygepleje. Fra forskning til praksis - fra praksis til forskning. Syddansk Uni-

versitet 7. oktober 2014.

Judith B. Nissen: Medikamentel behandling af OCD og kliniske retningslinjer i Danmark.

BUP-DK årsmøde, Nyborg Strand, 13. marts 2014

Judith B. Nissen, Per Hove Thomsen, Buttenschøn H, Mors O, Ivarsson T, Eriksson E,

Skarphedinsson G. Familial occurrence of psychiatric disorders and genetic variations in neu-

rotransmitter systems: A study based on children and adolescents with OCD. Nordic Child and

Adolescent Psychiatric (NordCAP) Research Meeting; Nyborg, den 10. september 2014

Charlotte U. Rask, Munkholm A, Clemmensen L, Rimvall MK, Ørnbøl E, Jeppesen P, Skov-

gaard AM: Health anxiety symptoms in childhood. BUP-DKs årsmøde, Nyborg Strand, 13.

marts 2014.

Charlotte U Rask, Preuss T, Hansen KK, Schröder A, Fink P. Feasibility of group-based Ac-

ceptance and Commitment Therapy for severe functional somatic syndromes in adolescents –

a pilot study. Poster til APA conference, New York. USA, maj 2014.

Charlotte U. Rask: Functional Somatic Symptoms & Health Anxiety in childhood: a cohort

study (CCC2000). Functional disorders– current state and future directions. A symposium to

celebrate 15 years with The Research Clinic for Functional Disorders (FFL) at Aarhus University

Hospital and professor Per Fink’s 60th birthday, maj 2014.

Charlotte U. Rask: Helbredsangst hos unge – association med helbredsproblemer og konti-

nuitet fra barndommen. Psykiatriens 9. Forskningsdag, Risskov den 6. november 2014.

Helle Rasmussen: Nationale retningslinjer og de gode overgange. Dagens Medicin Konferen-

ce, København den 19. november 2014.

Gudmundur Skarphedinson, S.N. Compton, Per Hove Thomsen, Bernhard Weidle, Kitty Dahl,

Judith B. Nissen, Nor Christian Torp, Katja A. Hybel, Karin H. Melin, Robert Valderhaug,

Tore Wenzel-Larsen, Tord Ivarsson. Tics moderate sertraline-, but not cognitive-behavior

therapy, in cognitive-behavior therapy non-responding pediatric obsessive-compulsive disor-

der. Poster til American Academy of child and adolescent psychiatry Congress, USA, den 20.




www.buc.rm.dk 36

oktober 2014

Gudmundur Skarphedinsson, Bernhard Weidle, Per Hove Thomsen, Kitty Dahl, Nor C. Torp,

Judith B. Nissen, Karin H. Melin, Katja A. Hybel, Robert Valderhaug, Tore Wentzel-Larsen,

S. Compton, Tord Ivarsson: Continued cognitive behavior therapy versus sertraline for chil-

dren and adolescents with obsessive-compulsive disorder that were non-responders to cogni-

tive behavior therapy - A randomized controlled trial. Nordic Child and Adolescent Psychiatric

(NordCAP) Research Meeting; 2014-09-10

Anne Virring Sørensen: ADHD – biologiske markører. BUP-DK årsmøde, Nyborg Strand, 13.

marts 2014

Anne Virring Sørensen: Sleep in ADHD after treatment. Dansk Selskab for Søvnmedicins

årsmøde, Odense, 14.-15. november 2014

Anne Virring Sørensen: PSG og MSLT in ADHD. NordCAP-konference, Middelfart, 10.-11.

september 2014

Anne Virring Sørensen: Sleep and daily functioning in ADHD. Poster præsenteret ved

NordCAP-konference, Middelfart, 10.-11. september 2014.

Margaret Thompson, David Daley, Catherine Laver-Bradbury, G. Tripp, Anne-Mette Lange:

Redefining the constructs and principles of the New Forest Parenting Programme in order to

work within different cultures. Symposium, 3rd EUNETHYDIS International Conference, Istan-

bul, maj 2014

Per Hove Thomsen: Diagnosticering af unge – hvad, hvordan og med hvilke fordele og

ulemper? Diagnosticerede unge. Fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen. Odense

den 25. februar 2014 og 18. november 2014.

Per Hove Thomsen: ADHD. Modediagnose eller barsk virkelighed? Lundbeckfond Lectures,

Aarhus den 11. marts 2014.

Per Hove Thomsen: NordLOTS. Præsentation af et nordisk multicentertudie om behandling

af OCD. BUP-DK årsmøde, Nyborg Strand, 13. marts 2014

Per Hove Thomsen: Pharmacological intervention in obsessive-compulsive disorder. ECNP

School of Child and Adolescent Neuropsychopharmacology, Venedig den 6.-11. april 2014.

Per Hove Thomsen: ADHD hos børn – Hvad er det og hvordan viser det sig? Psykiatrifon-

den: Psykiatrifondens Psykiatridage 2014, Aarhus den 25. april 2014.

Per Hove Thomsen: Diagnosesystemer. Revision af DSM og ICD. Landskonferencen for børn

og unges helse: Ung 2014 – ændring og undring. Trondhjem den 4.-5. juni 2014.

Per Hove Thomsen: OCD. Psykiatrisk sommerskole for medicinstuderende, Risskov den 18.-

22. august 2014.




www.buc.rm.dk 37

Per Hove Thomsen og overlæge Erik Pedersen, Regionspsykiatrien Vest, Herning: Faglige

kommentarer. Rockwool Fondens Forskningsenhed: De samfundsmæssige og individuelle om-

kostninger ved ADHD. København den 3. september 2014.

Per Hove Thomsen: ADHD Into adolescence and young adulthood. South African Pediatric

Association’s Annual Congress, Sydafrika den 8.-11. september 2014.

Per Hove Thomsen: ADHD – non-pharmacological interventions. What is the evidence?

South African Pediatric Association’s Annual Congress, Sydafrika den 8.-11. september 2014.

Per Hove Thomsen: ADHD and its comorbidities. South African Pediatric Association’s Annual

Congress, Sydafrika 8.-11. september 2014.

Per Hove Thomsen: Fra sandkasse til hjernekasse. Aarhus Institute of Advanced Studies:

Aarhus Sick Kids, Aarhus den 9. oktober 2014.

Per Hove Thomsen: ADHD hos børn, unge og de snart voksne. Om symptomer, forløb og ri-

sikofaktorer. Dagens Medicin Konference, københavn den 19. november 2014.

Mette Viller Thorgaard, L. Frostholm, T. Connor, Charlotte Rask: Feasibility of using text

messaging for continuous measurement of physical symptoms, mood, and worries in children

and adolescents – a pilot study. Poster til Psykiatriens 9. Forskningsdag, Aarhus Universitets-

hospital, Risskov den 6. november 2014.

Mette Viller Thorgaard, L. Frostholm, T. Connor, Charlotte Rask. Feasibility of using text

messaging for continuous measurement of physical symptoms, mood, and worries in children

and adolescents. Poster til APA conference, New York. USA, maj 2014.

Riitta Thrane og Kristian Rokkedal: Ambulant behandling med mestringsgrupper af børn

og unge med anoreksi – nyt behandlingskoncept. Workshop, BUP-DK årsmøde, Nyborg

Strand, 13. marts 2014

Simone Tøt–Strate, Charlotte Rask, Gitte Dehlholm: A descriptive study of children with

functional somatic symptoms referred to the Child and Adolescent Mental Health Services.

Poster til APA conference, New York. USA ,maj 2014.

Anne Villadsen, Charlotte Rask: Health anxiety symptoms in children and adolescents as-

sessed for OCD. Poster til Psykiatriens 9. Forskningsdag, Aarhus Universitetshospital, Risskov

den 6. november 2014.

Bianca T. Wichaidit, John R. Østergaard, Charlotte Rask: Diagnostic Practice of Children and

Adolescents with Psychogenic Nonepileptic Seizures (PNES) in the Pediatric Setting - A Nation-

al Danish Survey. Poster til APA conference, New York. USA, maj 2014.




www.buc.rm.dk 38

Chairman

Per Hove Thomsen: ADHD and Criminality. Nyborg, 31. januar 2014, HB Pharma.

Per Hove Thomsen: Psykiatriens 9. Forskningsdag. Risskov, 6. november 2014.

Arrangør/medarrangør

Sanne Lemcke: medarrangør af Psykiatrisk sygepleje. Fra forskning til praksis - fra praksis til

forskning. Syddansk Universitet 7. oktober 2014

Per Hove Thomsen: medarrangør af Psykiatriens 9. Forskningsdag den 6. november 2014.

Per Hove Thomsen: medarrangør af Nordic Congress of Psychiatry Copenhagen 20.-23. sep-

tember 2015.

Priser

Per Hove Thomsen har fået tildelt æresmedlemskab af PANDA, Sydafrika.




www.buc.rm.dk 39

Vejledningsopgaver (ph.d.- og andre projekter)

Loa Clausen er vejleder for

cand.scient.san. Maja S. Kofoed

stud.psych. Mette Kristiane Smedegaard (specialeopgave)

stud.psych. Elin Madsen (specialeopgave)

Meta Jørgensen er vejleder på

cand.psych. Kirsten Krabæk Frantzens ph.d.-projekt: The influence of parental self

perception on treatment preferences for children with autism – A mixed method

study

Anne-Mette Lange er medvejleder på

stud.psych. Anne Mette Gorrissen og

stud.psych. Natasja Søbye Petersens fælles specialeopgave: Forældres kompetence-

følelse, belastningsniveau og førskolebørns ADHD-symptomer. En undersøgelse af

faktorernes sammenhæng

Sanne Lemcke er vejleder for

forskningårssstuderende, stud.med. Christina Hebsgaard Andersen: Betydningen af

moderens vægt for forekomsten af ADHD og autisme hos børn

sygeplejerske Gitte Rasmussen: Undersøgelser af udeblivelser i ADHD,klinikken

sygeplejerske, cand.scient.san. Ida H. Jakobsen: Unge, etnicitet og psykisk sygdom.

En undersøgelse af unge med anden etnisk baggrund og deres kontakter med be-

handlingspsykiatrien samt betydningen af socioøkonomiske faktorer for udviklingen af

psykisk sygdom i denne gruppe.

Judith B. Nissen er vejleder på

læge Michelle S. S. O. Kring: Forståelse af elektiv mutisme

stud.med. Anne Sofie U.: A review of the gender differences in the phenotypic ex-

pression of ADHD phenotypic presentations of OCD in children and adolescents

stud.med. Ida H. : Phenotypic presentations of OCD in children and adolescents

læge Nicolas Schnells speciallægeopgave: Sertralininduceret leverpåvirkning: case-

report og litteraturgennemgang




www.buc.rm.dk 40

Charlotte U. Rask er hovedvejleder på

cand.med. Karen Kallesøe Hansens kommende ph.d.-projekt: Acceptance and Com-

mitment group therapy for adolescents with a range of functional somatic syn-

dromes: randomized trial

cand.med., ph.d.-studerende Mette Viller Thorgaard: Helbredsangst og sygdomsop-

fattelse hos børn af mødre med svær helbredsangst

stud.med. Bianca Taaning Wichaidits forskningsårsprojekt: Diagnostik af funktionelle

anfald hos børn og unge

stud.med. Anna Villadsens kommende forskningsårsprojekt: Health anxiety symp-

toms in a clinical population of children and adolescents being assessed for OCD

stud.med. Troels Græsholdt-Knudsens kommende forskningsårsprojekt: Determi-

nants of health care use in school age in children with functional somatic symptoms

at age 5-7 years – a prospective general population study in CCC2000

og medvejleder på

læge, ph.d.-studerende Ditte Hulgaard, Odense Universitetshospital: Børne- og ung-

domspsykiatrisk indsats til børn og unge med svære funktionelle somatiske sympto-

mer: Sygdomsforståelse og empowerment efter psykoedukation og familieterapeutisk

intervention

forskningssygeplejerske (kommende ph.d.-studerende) Pernille Skovby: En deskriptiv

undersøgelse af børns præoperative angst: Prædiktorer, risikofaktorer og konsekven-

ser

neuropsykolog Mille Møller Thastum (kommende ph.d.-studerende): Early treatment

of debilitating post concussional symptoms in adolescents and young adults

forskningsårsstuderende Simone Tøt–Strate, Odense Universitet: A descriptive study

of children with functional somatic symptoms referred to child and adolescent mental

health services

psykolog (kommende ph.d.-studerende) Ditte Hoffmann: Computer- og internetbase-

ret Acceptance and Commitment Therapy (ACT) til patienter med helbredsangst

psykolog Louise Kronstrand Nielsen, Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser: Ac-

ceptance and Commitment Therapy (ACT) i folkeskolen/gymnasiet – en forebyggende

intervention

Anne Virring Sørensen er vejleder for

stud.med. Tina Kissow Lildal: Prescription of melatonin in Danish children and adoles-

cents with attention deficit/hyperactivity disorder




www.buc.rm.dk 41

Merete Juul Sørensen er medvejleder for

læge Rikke Wesselhøfts ph.d.-projekt

Per Hove Thomsen er hovedvejleder for følgende ph.d.-projekter

cand.med. Anne Virring Sørensen: Description and evaluation of sleep patterns in

children with attention deficit/hyperactivity disorder before and after treatment

cand.med. Pernille Dansbo: Somatiske symptomer og sværhedsgrad af anorexia ner-

vosa

cand.psych. Katja Hybel: Neuro- og metakognitive markører samt prædiktorer for

behandlingsrespons hos børn og unge med OCD

cand.psych. David R. Martinsson: Symptom patterns, comorbidity and predictors for

treatment outcome in child and adolescent OCD

cand.psych. Gry Telléus, Aalborg Psykiatriske Sygehus: Profil og forløb af kognitive

deficits hos børn og unge med anorexia nervosa

cand.psych. Sanne Kjær Vandborg, Aarhus Universitetshospital, Risskov: Hukommel-

se og eksekutive funktioner hos voksne med OCD

og medvejleder for

sundhedsplejerske, MPH Sanne Lemcke: Tidlig opsporing af ADHD og autisme hos

småbørn. En opfølgning i Bedre Sundhed for Mor og Barn-kohorten

cand.med. Dobrinko Socanski, Bergen Universitet, Norge,

cand.med. Jonun Schei, Trondheim, Norge,

cand.psych. Eva Eidset, Trondheim, Norge.

Bedømmelsesopgaver

Charlotte U. Rask har været

reviewer for Nordic Journal of Psychiatry, Journal of Pediatrics, Scandinavian Journal

of Psychology, Scandinavian Journal of Primary Care.

Per Hove Thomsen har

været medlem af bedømmelsesudvalg vedrørende lektorat i psykiatri ved Aarhus Uni-

versitet, Aarhus Universitetshospital Risskov,

bedømt ansøgere til gæsteprofessorat i børne- og ungdomspsykiatri ved Institutionen




www.buc.rm.dk 42

för neurovetenskap och fysiologi, barn och ungdomspsychiatri, Göteborg,

bedømt ansøger til professorat i ungepsykiatri ved Tampere University, Finland,

bedømt ansøgere til et lektorat i børne- og ungdomspsykiatri ved Lunds Universitet,

bedømt ansøgninger til TrygFonden og Region Syddanmark

samt

været reviewer for Comprehensive Psychiatry, Basic & Clinical Pharmacology & Toxi-

cology, Scandinavian Journal of Child and Adolescent Psychiatry and Psychology,

Journal of Child Psychology and Psychiatry and Nordic Journal of Psychiatry.




www.buc.rm.dk 43

Gæsteprofessorater

Professor Edmund J. Sonuga-Barke, the Developmental Brain Behavior Laboratory, School of

Psychology, University of Southampton og gæsteprofessor ved Gent University i Belgien, har

med en bevilling fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center være gæsteprofessor med to op-

hold i Forskningsafsnittet i 2014. Edmund Sonuga-Barke har afholdt forelæsningen “ADHD and

environmental effects and demands” den 5. november 2014.

Per Hove Thomsen er gæsteprofessor ved Trondheims Universitet, Norge.

Per Hove Thomsen er adjungeret professor ved Aalborg Universitet.

Gæsteforsker

Pernille Warrer, Københavns Universitet.

Gæsteforelæsere

3 kursusdage om forskning i behandlingen af spiseforstyrrelser ved Jenny Jordan, New Zea-

land, og James Lock, USA.

Specialist Fintan O’Regan, MA, PCCE, BSc Hons, England: Master class for distriktspersonale.

Studieophold

Kirsten Krabek Frantzen har haft 4 ugers studieophold ved University of Michigan, USA, ju-

ni 2013.

Katja Hybel har været på 2 ugers studieophold i Toronto, Canada.




www.buc.rm.dk 44

Udvalg m.m.

Loa Clausen

er formand i Dansk Selskab for Spiseforstyrrelser,

medlem af arbejdsgruppe til udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for be-

handling af moderat til svær bulimi (Sundhedsstyrelsen (2014-15))

medlem af arbejdsgruppe til udarbejdelse af nationale retningslinjer for den speciali-

serede sociale rehabiliteringsindsats for borgere med svære spiseforstyrrelser (Soci-

alstyrelsen (2014-15).

Anne-Mette Lange er

faglig konsulent for TrygFondens netværk for forskningsindsats for børne- og ung-

domspsykiatrisk forskning,

medlem af censorkorpset ved Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Syddansk Uni-

versitet og Københavns Universitet og

særlig rådgiver for Trygfonden i planlægning af MATCH-DK, et projekt til sikring af

hurtig adgang til evidensbaseret behandling for skolebørn med symptomer på angst,

depression, adfærdsforstyrrelser og traumebelastning (i samarbejde med professor

John Weisz, Harvard University, og Psykiatrifonden).

Sanne Lemcke er

medlem af Det Sygeplejefaglige Råd, Psykiatri og Social, Region Midtjylland,

deltager i Netværk for dansk psykiatrisk sygeplejeforskning,

dansk repræsentant i forskningsnetværket ”Enhancing the scientific study of early au-

tism: A network to improve research, services and outcomes” under EU’s COST pro-

gram og har

deltaget i fokusgruppe hos Etisk Råd ang. etiske spørgsmål knyttet til diagnosen

ADHD.

Anne Virring Sørensen er

sekretær i Dansk Selskab for Søvnmedicin.

Per Hove Thomsen

er medlem af styregruppen i NordCAP (nordisk forskning i børne- og ungdomspsyki-

atri),




www.buc.rm.dk 45

medlem af International Scientific Committee vedr. Nordic Psychiatric Congress ADHD

2015,

medlem af scientific board vedr. ADHD-kongres 2016

børne- og ungdomspsykiatrisk redaktør på Nordic Journal of Psychiatry,

medlem af redaktionen for BestPractise Psykiatri/neurologi,

formand for det børne- og ungdomspsykiatriske specialeråd i Region Midtjylland,

Sundhedsstyrelsens udvalg vedrørende specialeplan i børne- og ungdomspsykiatri,

medlem af WHO’s arbejdsgruppe vedrørende ICD-11 for OCD og tilknyttede forstyr-

relser og

er 1. november tiltrådt stilling som koordinerende klinisk lærestolsprofessor og vice-

institutleder ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.




www.buc.rm.dk 46

Publikationsliste

Monografier/bidrag til monografier

Daley D, Højbjerg Jacobsen R, Lange A-M, Sørensen A, Walldorf J: Private and Social Costs

of ADHD: Cost Analysis. Syddansk Universitetsforlag, Odense. Studiepapirer. Rockwool Fon-

dens Forskningsenhed, nr. 69, 2014

Daley D, Højbjerg Jacobsen R, Lange A-M, Sørensen A, Walldorf J: Private and Social Costs

of ADHD: Methodology and Econometric Challenges. Syddansk Universitetsforlag, Odense.

Studiepapirer. Rockwool Fondens Forskningsenhed, nr. 70, 2014

Garralda, Rask CU: Somatoform and related disorders. I: Rutter’s Child and Adolescent Psy-

chiatry, 6. udg. 2014

Nissen JB, Buttenschøn HN: Ætiologiske faktorer ved OCD. I: Bohni og Bennedsen (red.)

OCD Sygdom og behandling. For behandlere. Hans Reitzels Forlag, København, 2014, kapitel

4, s. 86-105

Sørensen AV: ADHD & sleep. Aarhus Universitet, Health, 2014

Telleus GK: Neurocognitive functions in children and adolescents with anorexia nervosa. Aal-

borg Universitet, Klinisk Medicin, 2014

Thomsen PH: Udredning og behandling af OCD hos børn. I: Bohni og Bennedsen (red.) OCD

Sygdom og behandling. For behandlere. Hans Reitzels Forlag, København, 2014, kapitel 13, s.

358-378

Thomsen PH: Psykofarmakologisk behandling af børn. I: Kampmann JP, Brøsen K, Simonsen

U (red.) Basal og klinisk farmakologi. 5. udgave, FADL’s Forlag, København, 2014, kapitel 47,

s. 547-550

Thomsen PH: Børnepsykiatri. I Hansen JG (red.) Praktisk Medicin 2014. København, Dagens

Medicin, kapitel 4, s. 148-157

Thomsen PH: ADHD/hyperkinetisk forstyrrelse hos voksne. I: Videbech P, Kjølbye M, Søren-

sen T, Vestergaard P (red.): Psykiatri. En lærebog om voksnes psykiske sygdomme. 5. udga-

ve. FADL’s Forlag 2014, kapitel 11, pp. 308-316

Weidle B, Christensen K, Dahl K, Englyst I, Hybel K, Ivarsson T, Korsoski I, Melin KH, Nis-

sen JB, Thomsen PH, Torp NC, Valderhaug R, Vickhoff IB: OCD-behandling for barn og un-

ge. Oslo, Gyldendal Norsk Forlag 2014


http://research.cbs.dk/portal/da/publications/private-and-social-costs-of-adhd(91434380-027f-4aac-afe7-ce4a4168c866).html



http://research.cbs.dk/portal/da/publications/private-and-social-costs-of-adhd(63040bcb-200e-4a7f-9bdd-9c4a80a3e9fb).html





www.buc.rm.dk 47

Artikler i internationale tidsskrifter

Bech BH, Kjaersgaard MIS, Pedersen HS, Howards PP, Sørensen MJ, Olsen J, Parner ET, Pe-dersen LH, Vestergaard M, Christensen J: Use of antiepileptic drugs during pregnancy and risk of spontaneous abortion and stillbirth: population based cohort study. BMJ – august 21 2014; 349 doi: Http://dx.doi.org.ez.statsbiblioteket.dk:2048/10.1136/bmj.g5159

Clausen L, Jones A: A systematic review of the frequency, duration, type and effect of in-voluntary treatment for people with anorexia nervosa, and analysis of patient characteristics. J Eat Disord 2014; 2: 29

Dalsgaard S, Mortensen PB, Frydenberg M, Maibing CM, Nordentoft M, Thomsen PH: Associa-tion between attention-deficit hyperactivity disorder in childhood and schizophrenia later in adulthood. Eur Psychiatry 2014; 29: 259-263

Elberling H, Linneberg A, Olsen EM, Houmann T, Rask CU, Goodman R, Skovgaard AM: Infan-cy predictors of hyperkinetic and pervasive developmental disorders at ages 5-7 years: Re-sults from the Copenhagen Child Cohort CCC2000. J Child Psychol Psychiatry 2014, May 30, DOI: 10.1111/jcpp.12256

Grant JE, Atmaca M, Fineberg NA, Fontenelle LF, Matsunaga H, Reddy YCJ, Simpson HB, Thomsen PH, van den Heuvel OA, Veale D, Woods DW, Stein DJ: Impulse control disorders and “behavioural addictions” in the ICD-11. World Psychiatry 2014; 13: 125-127

Jeppesen P, Clemmensen L, Munkholm A, Rimvall M, Rask CU, Jørgensen T, Larsen J, Pe-tersen L, van Os J, Skovgaard AM: Psychotic experiences co-occur with sleep problems, nega-tive affect and mental disorders in preadolescence. J Child Psychol Psychiatry 2014, Aug 25,

DOI: 10.1111/jccp.12319

Jeppesen P, Larsen JT, Clemmensen L, Munkholm A, Rimvall MK, Rask CU, van Os J, Petersen L, Skovgaard AM: The CCC2000 birth cohort study of register-based family history of mental disorders and psychotic experiences in offspring. Schizophr Bull 2014, Dec 1, pii: sbu167, doi: 10.1093/schubul/sbu167

Jones A, Helverskov J, Rokkedal K, Clausen L: A comparison of eating disorder sympto-matology in a clinical population of adolescents with subjective versus objective bulimic epi-

sodes. Advances in Eating Disorders: Theory, Research and Practice 2014; doi:10.1080/21662630.2014.969752

Kilic D, Pedersen H, Kjærsgaard MI, Parner ET, Vestergaard M, Sørensen MJ, Olsen J, Bech BH, Christensen J, Pedersen LH: Birth outcomes after prenatal exposure to antiepileptic drugs – a population-based study. Epilepsia 2014; 55(11): 1714-1721

Lambek R, Sonuga-Barke E, Psychogiou L, Thompson M, Tannock R, Daley D, Damm D, Thomsen PH: The parental emotional response to children index: A Questionnaire measure

of parents’ reactions to ADHD. J Atten Disord 2014; doi: 10.1177/1087054714539996

Mertz LGB, Thaulov P, Trillingsgaard A, Christensen D, Vogel I, Hertz JM, Østergaard JR: Neurodevelopmental outcome in Angelman syndrome: Genotype-phenotype correlations. Res Developmental Disabilities 2014; 35: 1742-1747




www.buc.rm.dk 48

Nissen JB, Nikolajsen KH, Thomsen PH: A 7 year follow-up of children and adolescents with obsessive-compulsive disorder. An analysis of predictive factors in a clinical prospective study. Eur J Psychiat 2014; 28(9): 183-193

Pagsberg AK, Jeppesen P, Klauber DG, Jensen KG, Rudå D, Stentebjerg-Olesen M, Jantzen P,

Rasmussen S, Saldeen EA-S, Lauritsen M-BG, Bilenberg N, Stenstrøm AD, Pedersen J, Nyvang L, Madsen S, Lauritsen MB, Vernal DL, Thomsen PH, Paludan J, Werge TM, Winge K, Juul K, Gluud C, Skoog M, Wetterslev J, Jepsen JRM, Correll CU, Fink-Jensen A, Fagerlund B. Quetiap-ine versus aripiprazole in children and adolescents with psychosis – protocol for the random-ised, blinded clinical Tolerability and Efficacy of Antipsychotics (TEA) Trial. BMC Psychiatry 2014; 14: 199

Rimvall MK, Elberling H, Rask CU, Helenius D, SKovgaard AM: Predicting ADHD in school age

when using the Strengths and Difficulties Questionnaire in preschool age: a longitudinal gen-

eral population study, CCC2000. ECAP 2014 Apri 16. Epub ahead of print.

Skarphedinsson G, Weidle B, Thomsen PH, Dahl K, Torp NC, Nissen JB, Melin KH, Hybel K, Valderhaug R, Wentzel-Larsen T, Compton SN, Ivarsson T: Continued cognitive-behaviour therapy versus sertraline for children and adolescents with obsessive-compulsive disorder that were non-responders to cognitive-behavior therapy: a randomized controlled trial. Eur Child Adolesc Psychiatry 2014; doi:10.1007/s00787-014-0613-0

Storebø OJ, Skoog M, Rasmussen PD, Winkel P, Gluud C, Pedersen J, Thomsen PH, Simon-sen E: Attachment competences in children with ADHD during the Social-Skills Training and Attachment (SOSTRA) randomized clinical trial. J Atten Disord 2014; doi:20.1177/1087054713520220

Søndergaard HM, Thomsen PH, Pedersen E, Pedersen P, Poulsen AE, Winther L, Nielsen JM,

Henriksen A, Rungø B, Søgaard HJ: Associations of age, gender, and subtypes with ADHD

symptoms and related comorbidity in a Danish sample of clinically referred adults. J Atten Disord 2014; doi:10.1077/1087054713517544

Sørensen AV, Lambek R, Jennum PJ, Møller LR, Thomsen PH: Sleep problems and daily functioning in children with ADHD: An investigation of the role of impairment, ADHD presenta-tions, and psychiatric comorbidity. J Atten Disord 2014: doi:1077/1087054714542001

Telleus GK, Jepsen JR, Bentz M, Christiansen E, Jensen SOP, Fagerlund B, Thomsen PH: Cognitive profile of children and adolescents with anorexia nervosa. Eur Eat Disord Review

2014, doi: 10.1002/erv.2337

Torp NC, Dahl K, Skarphedinsson G, Compton S, Thomsen PH, Valderhaug R, Weidle B, Melin KH, Hybel K, Nissen JB, Fabian L, Wentzel-Larsen T, Franklin ME, Ivarsson T: Effectiveness

of cognitive behavior treatment for pediatric obsessive-compulsive disorder: Acute outcomes from the Nordic Long-term OCD Treatment Study (NordLOTS). Behav Res Ther 2014, epub ahead of print 22.11.2014

Vandborg SK, Hartmann TB, Bennedsen BE, Pedersen AD, Thomsen PH: Memory and execu-

tive functions in patients with obsessive-compulsive disorder. Cogn Behav Neurol 2014; 27: 8-16




www.buc.rm.dk 49

Vandborg SK, Hartman TB, Bennedsen BE, Pedersen AD, Thomsen PH: Are there reliable changes in memory and executive functions after cognitive behavioural therapy in patients with obsessive-compulsive disorder? Cognitive Neuropsychiatry 2014, epub ahead of print 24.11.2014

Weidle B, Jozefiak T, Ivarsson T, Thomsen PH: Quality of life in children with OCD with and without comorbidity. Health and Quality of Life Outcomes 2014; 12:152

Weidle B, Ivarsson T, Thomsen PH, Lydersen S, Jozefiak T: Quality of life in children with OCD before and after treatment. Eur Child Adolesc Psychiatry, published online 20. December 2014

Wichaidit BT, Østergaard JR, Rask CU: Diagnostic practice of psychogenic nonepileptic sei-zures (PNES) in the pediatric setting. Epilepsia 2014; 1-8, DOI: 10.1111/epi.12881

Wichaidit BT, Rask CU, Østergaard JR: Diagnostik af funktionelle anfald hos børn. Statusar-tikel. Ugeskr Læger 2014; 176: V10130613

Wood DW, Thomsen PH: Tourette and tic disorders in ICD-11: standing at the diagnostic crossroads. Rev Brasil Psiquiatria 2014; 36: S51-S58

Artikler i danske tidsskrifter (peer-reviewed)

Skovby P, Rask CU, Dall R, Aagaard H, Kronborg H: Face validity and inter-rater reliability of the Danish version of the modified Yale Preoperative Anxiety Scale. Ugeskr Læger 2014; 61(6): article number A4853

Thomsen PH: Om ADHD. Psykologisk set 2014; 93: 5-14

Andre publikationer

Kilburn TR, Sørensen MJ: Kan angst hos børn med autisme behandles med kognitiv ad-

færdsterapi? Autismebladet, 2014; vol. 7: 36

Lange A-M, Sørensen A, Tranæs T: ADHD er ikke hysteri. Berlingske Tidende, 17. oktober

2014

Lange A-M: Små børn med ADHD - et udviklingsperspektiv. Best Practice nr. 26 – september

2014

Lemcke S: Hvor tidlig kan autisme opdages? Autismebladet nr. 8, 2014

Lemcke S: Børn med ADHD og autisme kan identificeres tidligere end hidtil antaget. Sygeple-

jerskersken nr. 14, 2014

Thomsen PH: ADHD koster ubehandlet mindst 3,5 mia. kroner om året. BestPractice 2014,

27


http://bestprac.dk/Default.aspx?ID=2&GroupID=GROUP4075&ProductID=PROD3244&PID=2&parentid=GROUP23



www.buc.rm.dk 50

Thomsen PH: leder til BestPractice 2014, 27

American Psychiatric Association: Diagnostiske kriterier DSM-5. Håndbog. Hogrefe Psykologisk

Forlag, 2014. Per Hove Thomsen, Kristian Rokkedal og Loa Clausen har fungeret som faglige

konsulenter på hhv. angsttilstande, obsessive-kompulsive tilstande og relaterede tilstande

samt spiseforstyrrelser.

Majbritt Augustinus: Tavse børn – om selektiv mutisme. Frydenlund 2014. Per Hove Thomsen

er interviewet i forbindelse med indsamling af baggrundsoplysninger.

Per Straarup Søndergaard: Hvad nu hvis … - om unge med OCD. Turbine, Aarhus, 2014. Per

Hove Thomsen er interviewet i forbindelse med udarbejdelsen af bogen.




www.buc.rm.dk 51

Bevillinger modtaget i 2014

Symptom patterns, comorbidity and predictors for treatment outcome in child and adolescent

OCD

Lundbeckfonden: 1.050.000 kr.

Region Midtjyllands Forskningsfond: 540.000 kr.

Betydningen af mors vægt for forekomsten af ADHD og autisme hos børn

Lundbeckfondens scholarstipendier: 140.000 kr.

Fonden til styrkelse af psykiatrisk forskning ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center:

125.000 kr.

Neuro- og metakognitive markører samt prædiktorer for behandlingsrespons hos børn og unge

med OCD


416.359 kr.

Health, Aarhus Universitet, Ph.d.-skolen: 27.000 kr.

G.J.’s Fond: 50.000 kr.

Fonden til Lægevidenskabens Fremme: 40.000 kr.

Nonfarmakologisk behandling af angst hos børn med autismespektrumforstyrrelse


44.114 kr.

Dr.med. Poul M. Færgemans Legat: 67.500 kr.

Region Midtjyllands Psykiatriske Forskningsfond: 80.000 kr.

Hjerterytmeforstyrrelser hos patienter med spiseforstyrrelse

Dr.med. Poul M. Færgemans Legat: 46.332 kr.

Hjælp til dataindsamling

Fonden til Psykiatriens Fremme: 72.000 kr.

Fonden til styrkelse af psykiatrisk forskning ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center:51.450

kr.




www.buc.rm.dk 52

The influence of parental self perception on treatment preferences for children with autism – a

mixed method study – studieophold

Health, Aarhus Universitet, Ph.d.-skolen: 39.000 kr.

Whole gut microbiome sequencing in patients with anorexia nervosa


24.220 kr.

Færdiggørelse af ph.d.-protokol


28.715 kr.

Udarbejdelse af forskningsartikler


59.820 kr.

Udvikling og pilotafprøvning af kognitiv adfærdsterapeutisk gruppebehandlingsmanual til unge

med OCD


132.095 kr.

Autism spectrum disorder, pica and celiac disease: a case report


44.000 kr.

Gæsteprofessorat


87.500 kr.

Fuldtidsansættelse mhp. styrkelse af mellemlang videregående uddannedes forskning i BUC

og ADHD og autisme: tidlige tegn på opsporing

Fonden til Styrkelse af Psykiatrisk Forskning: 600.000 kr.


165.000 kr.




www.buc.rm.dk 53

Forældretræningsprogrammer i behandlingen af ADHD hos sma børn: Et randomiseret, kon-

trolleret multicenter effektivitetsstudie af the New Forest Parenting Program på en klinisk ko-

horte af danske børn

TrygFonden: 2 mio. kr. til afslutning af projektet


Documents

Aarhus Universitetshospital, Børne- og …...Aarhus Universitetshospital, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Risskov Skovagervej 2, 8240 Risskov 3 Anden forskning inden for ADHD,