4 DASINFO - DASAIM

DASINFOOktober 2008

16. Årgang

4Dansk Selskab forAnæstesiologi og Intensiv Medicin

2 · DASINFO · Oktober 2008

Kære kolleger

Årsmødet nærmer sig - det er næsten som juleaften, selvom vi kun er ved september. Hygge med de nærmeste, gaveregn og et højt åndeligt niveau. Og morskab med revy. Blandt gaverne har vores etiske udvalg under Mogens Skadborgs forsæde begået både et vigtigt dokument om etik omkring behandling ved livets afslutning - både i en komplet udgave og i en kortere PIXI-udgave. Det er et vigtigt dokument om et vigtigt område, hvor der er rige muligheder for at vise både hensyn og format, men desværre også muligheder for at træde ved siden af. Læs det i nummeret her og på www.dasaim.dk

Topembedsmænd på hospitalerne er omsider ved offentligt at sætte ord på et centralt problemkompleks for vores hospitalsvæsen:

• rekrutteringentilogfastholdelsenidetoffentligeafnøglemedarbejderei lønkonkurrence med det private

• behandlingsgarantipåikkelivstruendeindgreb• privatsektorensfraværafuddannelses-ogakutforpligtelser

For at holde på folk opfordrer vores ansvarlige minister, Jakob Axel Nielsen, i de trykte medier Rigshospitalet til at gøre arbejdet fagligt interessant!! Det er jeg sikker på, at vi alle gør alt for overalt i ”Væsenet”. Om det er viljen eller evnerne, der mangler hos vore politikere, ved jeg ikke helt. Måske en kombination.Hjælp til med at få dem til at forstå det!!

Således udfordret ønskes alle et godt efterår og årsmødeDen gl. Redacteur

541 - 072

Tryksag

DASAIMDansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv MedicinTlf. 3545 6602 – Fax 3545 2950E-mail: [email protected]

ForMAnDOverlæge Hans KirkegaardSkejby Sygehus – 8200 Århus NTlf. 8949 8852E-mail: [email protected]

næStForMAnD Overlæge Lars S. RasmussenRigshospitalet, AN-OP, HOC 4231 – 2100 Kbh. ØTlf. 3545 8043

BeStyrelSeSSeKretærOverlæge Carsten TollundRigshospitalet, AN-OP, ABD 2041 – 2100 Kbh. ØE-mail: [email protected]

KASSererOverlæge Lars S. RasmussenRigshospitalet, AN-OP, HOC 4231 – 2100 Kbh. ØTlf. 3545 8043 – Fax 3545 2950E-mail: [email protected]

reDAKtørKlinikchef Torben CallesenRigshospitalet, AN-OP, ABD 2041 – 2100 Kbh. ØTlf. 3545 2572 / 3545 8128E-mail: [email protected]

øvrIge BeStyrelSeSMeDleMMerOverlæge Ann Møller (Anæstesiudvalget)Afd.læge Torsten Lauritsen (Børneanæstesi)Overlæge Lone Poulsen (Intensiv)Overlæge Luana Leonora Jensen (Kronisk smerte)Overlæge Karsten Bülow (Neuroanæstesi)Overlæge Desirée Rosenborg (Obstetrisk anæstesi)Overlæge Susanne Wammen (Præhospital)Overlæge Claus Andersen (Thoraxanæstesi)Overlæge Ole Nørregaard (Uddannelse)Læge Jette Pærregaard (FYA)

orgAnISAtIonSKoMIté ÅrSMøDeJakob Trier Møller (Koordinator)Lars S. RasmussenJørgen B. Dahl (Videnskab)Steen MøinicheE-mail: [email protected]

SeKretArIAtTina CalundannRigshospitalet, AN-OP, HOC 4231 – 2100 Kbh. ØTlf. 3545 6602 – Fax 3545 2950E-mail: [email protected]

ISSn1903-3818

oplAg1400 stk.

tryKSvendborgTryk – 5700 SvendborgISSN 0908-5203

ForSIDeOpsætning: Tina Calundann

Oktober 2008 · DASINFO · 3

DeADlIneS DASInFoDASINFO nr. 1, januar 2009 - Deadline 3. december 2008DASINFO nr. 2, april 2009 - Deadline 2. marts 2009DASINFO nr. 3, juli 2009 - Deadline 26. maj 2009DASINFO nr. 4, oktober 2009 - Deadline 21. august 2009

Indholdsfortegnelse

Indlæg til DASInFo sendes til redaktøren:Klinikchef Torben Callesen, Rigshospitalet, AN-OP, ABD 2041Tlf. 3545 2572 / 3545 8128E-mail: [email protected] og indlæg modtages elektronisk i rtf- og Word-format.

ForMAnDSBeretnIngHans Kirkegaard ..................................................................6

generAlForSAMlIng DAgSorDen og InDKoMne ForSlAg

Beretning fra DASAIMs udvalg mv. ................................... 10

ÅrSMøDe 2008Tilmeldingsblanket ................................................................5Program Årsmøde 2008 ..........................................INDSTIKACTA-foredragskonkurrence - postere .................................30Organisationskomitéen

reKoMMAnDAtIon For leDSAget AMBUlAnCetrAnSport

Præhospital- og akutmedicinsk udvalg ................................62

trAvel SCHolArSHIp ........................................................73

etISKe og AnDre overveJelSer v. lIvSForlængenDe BeHAnDlIng

Etisk udvalg ........................................................................ 74

reFerAt AF UeMS-MøDeDorte Keld ...........................................................................83

progrAM IntenSIv SyMpoSIUM ...................................80

SSAI – tHe BrIDge to FUrtHer eDUCAtIon ................. 81

AIrWAy MAnAgeMent For AnAeStHeSIologIStS ......84

legAter ................................................................................85

reJSelegAter – IntenSIv SyMpoSIUM ........................86

generalforsamling DAoDer indkaldes til generalforsamling i Danske Anæstesiologers Organisation torsdag d. 13. november 2008, kl. 16.15-17.30 på Radisson SAS Scandinavia Hotel, København. Dagsorden ifølge vedtægter.

generalforsamling DASAIMDer indkaldes til generalforsamling i Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin torsdag d. 13. november 2008, kl. 19.00-22.30 på Radisson SAS Scandinavia Hotel, København. Dagsorden ifølge vedtægterne.Deltagelse i generalforsamlingen er naturligvis gratis og uafhængig af tilmelding til årsmødet i øvrigt.


xx xx

Annonce

12,1" / 17" farve TFT skærm og touch-screen.

Udstyret med moderne Lithium-ionbatteri for op til 2 timers batteridrift.

Designet til voksen, børn og neonatale patienter.

Fleksibel konfiguration med op til 5parameter moduler - med udvidelseop til 13.

Avanceret teknologi med modulæropbygning f.eks. BIS og Spirometriosv. muligheder for RM (RespirationsMekanik), ICG, BIS, osv.

Nem betjening og attraktiv pris.

Stærk datahukommelse: bl.a. 24-timers »full disclosure«.

Tlf.: 44 50 99 90 · Fax: 44 50 99 99 · [email protected] · www.dameca.dk

MM II NN DD RR AAYY

BeneViewPatient Monitor

www.dameca.dk

DAMECA a/s · Islevdalvej 211 · 2610 Rødovre · Danmark

tilmeldingsblanketDASAIMs årsmøde 2008 - 13.-15. november

Radisson SAS Scandinavia Hotel, Amager Boulevard 70, 2300 København S

Titel: Navn:

Adresse: Postnr. & by:

Navn på evt. ledsager: Hospital/firma:

E-mail:

Betalingen dækker udgifter til de videnskabelige sessioner, sandwich torsdag og fredag, frokostbuffet lørdag samt kaffe alle 3 dage. Derudover betales for aftenarrangementerne: Buffet før DASAIMs generalforsamling torsdag samt festmiddag med revy og prisoverrækkelser fredag. Alle sociale arrangementer er åbne for medlemmer med ledsagere og repræsentanter fra vore samarbejdspartnere i industrien.

Mødepakke Dagsbillet Tors.: ■ Fre.: ■ Lør.: ■ Inden efter Inden efter 6/10 6/10 6/10 6/10 Beløb

DASAIM-/FyA-medlem, ikke-speciallæge/stud.med. 450,- ■ 700,- ■ 175,- ■ 300,- ■ DASAIM-medlem, speciallæge 1700,- ■ 2400,- ■ 800,- ■ 1100,- ■ Andre 2900,- ■ 3500,- ■ 1400,- ■ 1700,- ■ Symposium 13/11 norpharma ■Frokostsymposium 14/11 Schiering-plough ■

Aftenarrangementer Deltager ledsager Firma-deltager

torsdag d. 13. november - Aften-buffet 150,- ■ 200,- ■ 375,- ■ Fredag d. 14. november - Festmiddag og revy 350,- ■ 350,- ■ 975,- ■

totAl:

tilmeldingen sendes til:Tina Calundann, DASAIM sekretariat, AN/OP, HOC 4231, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 Kbh. ØTlf: 3545 6602, E-mail: [email protected], Fax: 3545 2950 eller elektronisk via www.dasaim.dkNB! Tilmeldingen er bindende

HUSK at angive tydeligt navn på indbetalingen!Det samlede beløb: ■ overføres til BG Bank 9570 807-7193 ■ vedlægges i check, udstedt til DASAIM ■ faktureres elektronisk til EANnr.: ________________________________________________________________ ■ ønskes trukket på Dankort: Kortnr.: _________________________ ________ Udløbsdato: _______________ Kontrolciffer: ____________ Underskrift: ____________________________________________________________ overnatning på radisson SAS Scandinavia Hotel:Priserne er incl. morgenbuffet og der afregnes direkte med hotellet ved afrejsen. Vi gør opmærksom på, at du evt. kan fåen lavere værelsespris ved booking gennem dit sygehus eller via internettet.

■ Standard enkeltværelse kr. 1.415,- ■ Standard dobbeltværelse kr. 1.515,- pr. nat inkl. morgenbuffet

Ankomst dato: _________________________________________ Afrejse dato: _________________________________________


vi valgt at knytte til henholdsvis anæste-siudvalget og intensivudvalget, og således givet dem et tilhørsforhold til selskabet.

Samarbejde med andre selskaberVia ATLS og Kirurgisk Forum samarbej-der vi med de kirurgiske selskaber. Dette samarbejde har potentiale til udvidelse. I forbindelse med neurointensiv er der etableret et samarbejde med neuroki-rurgerne omkring intensiv terapi. Der-udover har vi haft - og har - et vældig godt samarbejde med kardiologisk selskab omkring rekommandationen vedrøren-de transport af hjertesyge patienter og anvendelse af de automatiske eksterne defibrillatorer. Det er vigtigt med sam-arbejde med andre selskaber, og der er bestemt basis for en intensivering.

eSAI sommernummeret af DASINFO infor-merede jeg lidt om den vellykkede ESA kongres i København, hvis I vil vide mere om kongressen (og den kommende kongres i Milano næste år), er der mas-ser af information på ESA’s hjemmeside www.euroanesthesia.org.

ESA repræsentationDanske anæstesiologer er repræsen-teret på to måder i ESA. Via “ESA National” hvor de enkelte landes sel-skaber kan sende repræsentanter til ESA National generalforsamlingen. Antallet afhænger af, hvor mange medlemmer selskabet er registreret med. DK må sende 4 repræsentan-ter. Formanden for ESA National er medlem af ESA’s board. Den anden måde DK er repræsenteret på er via “ESA Counsil”. De enkelte landes in-dividuelle ESA-medlemmer vælger en repræsentant til Counsil. I DK er der cirka 70 ESA-medlemmer, som har valgt undertegnede til deres re-præsentant. Counsil vælger øvrige board-medlemmer og præsidenten for

der ventes på. Sundhedsstyrelsen har i to omgange indsamlet information fra regionerne vedrørende børneanæstesier. Aktuelt sidder man i SST-regi og analy-serer tallene, så vi forventer inden så længe at høre nyt i specialearbejdsgrup-pen. Det er ret irriterende at rapporten, som på stort set alle andre områder er færdig, ikke kommer ud. Men vi kan ikke offentliggøre en rapport, som ikke er færdig. Vil den enkelte vide mere, må det ske ved personlig henvendelse, her er vi imidlertid yderst imødekommende.

AkutområdetDer er gang i udviklingen i de enkelte regioner, og der er forskellige model-ler i spil. Dansk Medicinsk Selskab har udarbejdet en beskrivelse af fagområ-det for akutmedicin, som der er skrevet om under DMS. Jeg vil imidlertid gerne komme med et par kommentarer set fra et DASAIM perspektiv. Vi mener ikke, at de nye “akutlæger” skal kunne foretage tracheal intubation. Det er en anæstesio-logisk spidskompetence, som ikke hører ind under fagområdet akutmedicin. Ar-bejdsområdet for akutlægerne bliver i de nye akutmodtagelser, som der vil komme ca. 20 af i DK. På hospitaler, hvor der er akutmodtagelser, vil der også være anæ-stesiologiske speciallæger i tilstedevæ-relsesvagt. De vil kunne varetage oven-stående kompetence. Ligeledes mener vi heller ikke, at akutlægerne skal arbejde i lægeambulancerne. Det er en opgave for speciallæger i anæstesiologi, blandt andet fordi man selvstændigt skal kunne håndtere den vanskelige luftvej, en anden anæstesiologisk spidskompetence.

Anæstesiologiske græsrodsbevægelserUltralydens hastige fremmarch i den dag-lige klinik har givet anledning til dannelse af ”ultralyds-interessegrupper” inden for områderne regionalanæstesi og FATE/ekkokardiografi. Det er dejligt, at der er udvikling i specialet. De to grupper har

MedlemsforholdPr. september 2008 har Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin 1.243 medlemmer, heraf er 3 æresmedlemmer. 18 har meldt sig ud af selskabet.

nye medlemmer:Lasse Paludan Malver, Arne H. Christensen, Henrik Torup, Rasmus Tingkær Hesselfeldt, Thomas Lohse, Merete Petersen, Peter Kuhne-Qvist, Louise Clemmesen, Signe Justesen, Jane Hjørringgaard, Henrik Bitz Alstrøm, Thomas Birkelund, Jonas Torp Ohlsen, Karsten Kindberg, David Munch Lodahl, Lars Halberg, Maria Maj S. Strange, Tina Treacher Nielsen, Lars Andersen, Rasmus G. Berthelsen, Alan Kimper-Karl, Niels Henrik Krarup, Bo Løfgren, Assia Amal Bada, Toke Ravn, Line Stendell, Betina Hansen, Troels Haxholdt Lunn, Pernille Kallerup Cedergren, Klaus Tjelle Kristiansen, Rasmus Krøijer, Rune Dam-gaard Nielsen, Christine Jensen, Dorthea Fonnesbæk Christensen, Tejs Jansen, Jan Pallesen, Kenneth Boe Krarup, Sian Robinson, Aleksander Zincuk, Marina Krintel Christensen, Rikke Mærkedahl, Christian Nielsen, Stefan B. Sneftrup og Jens Michelsen.

regionsdannelsenDer foregår mange spændende ting i de enkelte regioner. I selskabsregi mærker vi ikke så meget til denne proces. Måske blandt andet fordi vi ikke har kunnet etab-lere kontakt til de enkelte specialeråd. Vi har undersøgt forholdene, og som skrevet i sommernummeret, fundet meget for-skellige modeller i de enkelte regioner. Vi vil fortsat diskutere kontakten til re-gionerne i bestyrelsen og arbejde for en kontaktmulighed.

Specialegennemgangen Der er ikke meget nyt fra specialegen-nemgangen i forhold til, hvad jeg skrev i forrige nummer af DASINFO. Det er fortsat det børneanæstesiolgiske område,

ForMAnDSBeretnIng tIl SelSKABetS 60. orDInære generAlForSAMlIng


xx xx

GE Healthcare

Bringing the pieces together

Forestil dig anæstesi med et helhedsbillede af patientens tilstand med kritisk information ved fingerspidserne - intelligent integreret hvor behandlingen foregår. Carestation kombinerer det bedste fra GE’s anæstesiapparater, patientovervågning og kliniske informationssystemer med unikke software applikationer, der understøtter informerede beslutninger og bedre behandling.

Perioperative Care Re-imagined.

Aisys® carestation

GE Healthcare Clinical Systems A/SPark Allè 295, 2. sal2605 BrøndbyT 4329 5700F 4329 5701

Avance® carestation

See the individual in the information

M1071326_dan.indd 1 17-12-2007 10:05:04


form af en “president elect”. Et medlem, som også sad i bestyrelsen, og som var udpeget til at tage over efter formanden. En model med en ”past president” hvor den gamle formand bliver siddende i be-styrelsen, efter en ny er valgt, har også været diskuteret, men begge modeller blev forkastet, og er således aldrig nået frem til generalforsamlingen.

Hvordan er det gået?Ja, jeg har ikke oplevet, at vi har skændes i bestyrelsen, selvfølgelig bliver nogle ivrige, men det er OK. Vi har meget sjæl-dent stemt om enkelte emner, det meste er blevet løst ved konsensus. Korridor-politik har der også været yderst lidt af, eller også har jeg ikke opdaget det. Kort sagt; selskabet har en seriøs og ansvarlig bestyrelse. Vi kunne selvfølgelig alle have ydet mere, hvis der ikke var et andet arbejde at passe samtidig.

Hvad er vi lykkedes med i den sidste fire-årige periode?Vi har arbejdet meget med akutområdet på forskellige måder og udviklingen er positiv og styrer i den rigtige retning. Vi synes selv, vi har fået mere fokus på forskningsarbejdet med oprettelsen af et forskningsudvalg og ikke mindst gennem uddeling af økonomiske midler. Besty-relsen har støttet og støtter godt op om DAD, hvor det fortsat går fremad. No-get af det meget interessante har været specialegennemgangen, hvor selskabets og specialets interesser er blevet godt eksponeret, desværre er rapporten endnu ikke offentlig. Det er også lykkedes med nogle gode rekommandationer. På det internationale plan er SSAI-samarbejdet en stor succes og vi har engageret os i udviklingsarbejdet med undervisere i Sibirien, Samarkand og Pakistan.

Så er der selvfølgelig årsmøderne, en af selskabets hjørnesten. De kørte imid-lertid fint allerede før jeg blev involveret i bestyrelsesarbejdet. Den aktivitet må vi virkelig passe godt på.

Hvad er gået rimeligtDer er arbejdet meget med intensivka-paciteten, problemerne synes ikke så

af DASAIM. Med støtte fra de skandina-viske lande stillede jeg op til “Executive Committee” (WFSA bestyrelsen), men blev desværre ikke valgt ind. Valgproceduren er lidt indviklet og forgår bag lukkede døre, så man ved ikke, hvor tæt det var. For de sær-ligt interesserede kan WFSAs vedtægter studeres på organisationens hjemmeside www.anaesthesiologists.org. Der blev valgt ny præsident. Det blev Angela Enright fra Canada. Jannicke Mellin Olsen fra Norge blev valgt som formand for “Education Committtee” Næste verdenskongres er i Buenos Aires i 2012. For dem der langtids-planlægger, så blev Hong Kong valgt som værtsby i 2016.

StatusJeg har nu været formand for selskabet i knap 4 år og går derfor af til november. Jeg håber jeg har været en demokratisk og in-spirerende formand, det har jeg i hvert fald bestræbt mig på. Jeg mener ikke, jeg har været en ”stærk formand” i den forstand, at jeg har været specielt styrende og dikteret dette og hint. Det har selskabet nemlig ikke brug for. DASAIM har brug for en formand, som repræsenterer selskabet udadtil, og som prøver at samle på tværs indadtil, og ellers trække på samme ham-mel som de øvrige bestyrelsesmedlem-mer. I den forbindelse drejer det sig om at få de enkelte bestyrelsesmedlemmer til at tage initiativ og vise engagement. Det mener jeg for øvrigt, man har pligt til, hvis man stiller op til bestyrelsen. Det meste af arbejdet bør derfor ligge hos de enkelte bestyrelsesmedlemmer og deres udvalg, det er der, den faglige ekspertise ligger. Set ud fra det synspunkt, er det godt, at bestyrelsen er bred og talrig.

Da jeg startede som formand, var det som ny i bestyrelsen. Det var ikke ideelt, men heller ikke meget svært, formodent-lig fordi bestyrelsen arbejder på nærmest kollektiv basis med respekt for hinan-den, fælles beslutning og uddelegering af arbejdet. Det ideelle er imidlertid, at formanden rekrutteres fra bestyrelsen for at sikre kontinuiteten.

Der har i bestyrelsen været diskuteret forskellige modeller, som kunne sikre kontinuiteten bedre. Det kunne være i

ESA. Nogle af hovedaktiviteterne i ESA centrerer sig om kongresserne, European Journal of Anaesthesiology og den europæiske diplom-eksamen. I 2007 var der 620 kandidater som gik til part I-eksamen, 61% bestod. Der var 175 som gik op til part II-eksamen, 78% bestod. Derudover arbejder man selv-følgelig med undervisning og guideli-nes. ESA national arbejder meget med undervisningsprojekter i de mindre udviklede europæiske lande.

Internationale lægekongresser i DKEt så stort arrangement som ESA kongres-sen har naturligvis også nogle mislyde, og jeg vil gerne berette om en af dem, idet jeg mener den har et lidt bredere perspektiv. Det handler om indrejse-tilladelse til DK for kongresdeltagere. For en del lande er der lidt kringlede regler; der skal sendes speciel invitation ud fra Bruxelles via DK, det vil sige fra selskabet, for at der kan gives turistvisum. Det er bureaukratisk, besværligt og irriterende, men det går. Godt en uge før kongressen bliver jeg kontaktet af Yassir, som er Iransk anæstesilæge med arbejde i Syrien. Han har for to måneder siden søgt om visum til deltagelse i ESA kongressen. Den næste lille uge er jeg daglig i kontakt med udlændingeservice og Yassir, men først 4 dage før kongres-sen får jeg at vide, at Yassir får afslag på visum. Det har man i og for sig vist hele tiden, idet lægekonferencer falder ind un-der begrebet kulturarrangementer, og her gives ikke visum til statsborgere fra Irak og Somalia. En ting er, at man har brugt masser af Yassirs og min tid, holdt os for nar vil jeg sige. En anden ting er, og her kommer den overordnede pointe, at det ikke er muligt at holde lægekonferencer i Danmark, hvor læger fra alle lande frit kan komme og deltage. Det synes jeg er beskæmmende.

WFSAI år var der verdenskongres i Kapstaden. Det var en fin kongres, meget lig ESA kongressen i København. Selskabet er medlem af WFSA, og jeg repræsenterede Danmark ved de 2 generalforsamlinger. Kongresdeltagelsen var dog ikke finansieret


Når du vil optimere patientforløbet – på operationsstue og intensivafdeling

Ultiva, remifentanilDette er et kortfattet resumé af de vigtigste egenskaber ved produktet. Yderligere oplysninger er nødvendige før brug.Indikation(er): Analgetikum til brug ved indledning og/eller vedligeholdelse af generel anæstesi. Ultiva kan anvendes til at give analgesi til mekanisk ventilerede patienter. Dosering: Ultiva kan anvendes fra 1 år og opefter. Ultiva erkun til intravenøs brug. Ultiva doseres individuelt efter respons. Ultiva kan også gives ved ”Target Controlled Infusion” (TCI) ved hjælp af et infusionsaggregat, som har indbygget en farmakokinetisk model (Minto), således at der korri-geres for alder og ”Lean Body Mass” (LBM). Bolusinjektioner kan ikke anbefales til patienter med spontan ventilation. Kontraindikationer: Epidural og intrathekal brug på grund af indholdet af glycin. Ved kendt overfølsomhed overfor indholdsstofferne og andre fentanylanaloger. Brug af Ultiva som eneste stof ved anæstesiindledning. Forsigtighedsregler: Ultiva bør kun gives af anæstesiologisk trænet personale og kun i omgivelser med udstyr til overvågningog understøttelse af respiratorisk og kardiovaskulær funktion. Færdighederne skal inkludere etablering og vedligeholdelse af frie luftveje og assisteret ventilation- især ved brug af Ultiva i den postoperative fase. Muskelstivhed kanopstå ved de anbefalede doser. Som med andre opioider er forekomsten af muskelstivhed relateret til dosis og administrationshastighed. Som med alle potente opioider ledsages dyb analgesi af udtalt respirationsdepression. Derformå remifentanil kun anvendes steder, hvor der er tilgængeligt udstyr til at overvåge og behandle respirationsdepression. Der bør udvises særlig forsigtighed hos patienter med respiratorisk dysfunktion. Meget svækkede, hypovolæ-miske, hypotensive og ældre kan være mere følsomme for remifentanils kardiovaskulære virkninger. Da Ultivas virkning ophører meget hurtigt, er der ingen tilbageværende opioidvirkning 5-10 minutter efter seponering. Ved kirurgi-ske indgreb hvor postoperative smerter forventes, skal der gives analgetika før seponering af Ultiva. Som andre opioider kan remifentanil forårsage afhængighed. Anvendelse af Ultiva til mekanisk ventilerede patienter bør ikke stræk-ke sig længere end 3 døgn. Ved anvendelse på intensivafdelinger skal der tages højde for udvikling af tolerance, hyperalgesi og hæmodynamiske forandringer. Alternativ analgetika og sedativa bør administreres til patienten indenseponering af Ultiva. Interaktioner: Remifentanil nedbrydes ikke af plasmakolinesterase, og der forventes ingen interaktioner med lægemidler, der nedbrydes via dette enzym. I lighed med andre opioider nedsætter remifentanil dendosis af inhalations- og intravenøse anæstesimidler og benzodiazepiner, der er påkrævet til anæstesi. Hvis dosis af samtidigt indgivne CNS-deprimerende lægemidler ikke nedsættes, kan en øget bivirkningsfrekvens forårsaget af dissemidler forekomme. De kardiovaskulære virkninger af Ultiva (hypotension og bradykardi) kan forværres hos patienter, der samtidig får medicin med hæmmende virkning på hjertet, såsom betablokkere og calciumantagonister.Graviditet og amning: Der er ingen tilstrækkelige og velkontrollerede undersøgelser hos gravide. Ultiva bør kun anvendes under graviditeten, hvis behandlingsindikationen opvejer den potentielle risiko for fosteret. Ammende mødrebør tilrådes at ophøre med amning i 24 timer efter indgift af remifentanil. Bivirkninger: Meget almindeligt (>10%): Kvalme, opkastning, hypotension, muskelstivhed. Almindeligt (1-10%): Postoperativ skælven, bradykardi, akut respi-rationsdepression, apnø, postoperativ hypertension, kløe. Usædvanligt (0,1-0,9%): Hypoxi, obstipation, postoperative smerter. Sjældent (<0,1%): Asystole/hjertestop (som regel efter forudgående bradycardi og ofte hos patienter, derfik Ultiva i forbindelse med andre anæstesimidler), sedation (under opvågning efter generel anæstesi), allergiske reaktioner, herunder anafylaksi, hos patienter, der fik Ultiva i forbindelse med et eller flere anæstesimidler. Overdosering:På grund af kort virkningsvarighed begrænses de mulige skadelige virkninger af overdosering til tiden umiddelbart efter indgift. Der er hurtigt respons på seponering, og basalværdierne nås inden for 10 minutter. Ved overdoseringeller mistanke om dette gøres følgende: Afbryd administrationen af Ultiva, oprethold frie luftveje, påbegynd assisteret eller kontrolleret ventilation med ilt og oprethold adækvæt kardiovaskulær funktion. Hvis respirationsdepressioner forbundet med muskelstivhed, kan det være nødvendigt at give en neuromuskulær blokker for at lette assisteret eller kontrolleret ventilation. Til behandling af hypotension kan infusionsvæsker, vasopressorer og anden understøt-tende behandling anvendes. Ved behandling af svær respirationsdepression og muskelstivhed kan en opioid-antagonist (f.eks. naloxon) gives intravenøst som antidot. Pakninger og priser september 2008 (dagsaktuelle priser fin-des på www.medicinpriser.dk)Udlevering A§4 - NB. Tilskud 0.

Vnr 19 95 05 Infusionssubstans 5 x 1 mg kr. 220,11 (AIP) kr. 304,70 (AUP)Vnr 19 96 12 Infusionssubstans 5 x 2 mg kr. 428,57 (AIP) kr. 585,35 (AUP)Vnr 19 96 61 Infusionssubstans 5 x 5 mg kr. 1.053,59 (AIP) kr. 1.426,80 (AUP)

Forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé, der kan fås hos GlaxoSmithKline eller på www.laegemiddelstyrelsen.dk

Kontakt GlaxoSmithKline og få information om, hvordan Ultiva® remifentanil kan bidrage til at:

indlede rekonvalescens proaktivt på operationsdagen1

reducere liggetid på opvågningsafdelingen2

øge den perifere vævsoxygening ved at dæmpe stressrespons peroperativt3

reducere udtrapningsfasen i forbindelse med respiratorbehandling4

reducere den samlede tid i respiratorbehandling5

KontaktpersonerHanne Elkjær, produktchef, tlf.: +4536359235, mail: [email protected] Hersløv, medicinsk rådgiver, tlf.: +4536359115, mail: malene.l.herslø[email protected]

Referencer:1. Medicinsk Teknologivurdering – puljeprojekter 2005 ; 5 (7)2. Lund M et al. Ugeskr Læger 166/47. 2004 15. november3. Kabon B et al. Anaesthesia, 2007, 62, pp 1101-11094. Dahaba A et al. Anaesthesiology 2004; 101:640-65. Muellejans B et al. Critical Care 2006; 10:R91

Ultiva ann_A4 18/09/08 9:23 Page 1


pliner” for ud i fremtiden at give mulighed for eventuelle nye fagområder.

§2Vi mener ikke, at der skal kræves med-lemskab af lægeforeningen for at være ordinært medlem, derimod mener vi, at man skal have dansk autorisation til at virke som læge.

§4Sammensætningen af uddannelsesudval-get er af hensyn til fleksibilitet og dyna-mik flyttet til protokollat 1, idet det kun kræver èn generalforsamlingsbeslutning at ændre i protokollaterne i modsætning til vedtægterne, som kræver to.

Vi håber, at medlemmerne har tid og lyst til at kommentere vores oplæg.

På vegne af bestyrelsenHans Kirkegaard, formand

Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin - vedtægter

§ 1. navn og formålSelskabets navn er: Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin. Nav-net forkortes DASAIM og vil herefter i vedtægterne blive benævnt "Selskabet". I sprogområder uden for det nordiske er navnet: The Danish Society of Anaesthe-siology and Intensive Care Medicine.

Selskabets formål er, at fremme den videnskabelige og faglige udvikling af Selskabets discipliner samt yde råd-givning i uddannelses- og lægefaglige spørgsmål.

Selskabets discipliner er: • anæstesi • intensiv medicin

DAgSorDen1. Valg af dirigent2. Formandens beretning3. Beretning fra udvalg og arbejdsgrupper4. Beretning og regnskab fra DASAIMs

Fond5. Indkomne forslag6. Regnskab og budget, herunder fastsæt-

telse af kontingent7. Valg af formand8. Valg af formænd for udvalgene, nævnt

i protokollat 19. Valg af kasserer og 2 yngre læger til

bestyrelsen10. Valg af formænd for øvrige udvalg11. Valg af øvrige medlemmer til udvalg12. Valg af repræsentanter for Selskabet13. Valg af 2 revisorer og 1 revisorre-

præsentant14. Evt.

ForSlAg tIl veDtægtSænDrIngerPå generalforsamlingen i november 2007 blev nedenstående ændringsforslag til sel-skabets vedtægter vedtaget. De skal således endeligt vedtages på førstkommende gene-ralforsamling. Vedtægterne ses nedenfor og tekst, som vi tænker skal fjernes, er understreget – ny tekst er markeret med rødt. De uddybende kommentarer til nogle af forslagene bringes ligeledes igen:

§1Vi indfører begrebet fagområder og vil ar-bejde på at alle fagområder beskrives og registreres i Dansk Medicinsk Selskab, som er de videnskabelige selskabers pa-raplyorganisation.

De faglige udvalg i bestyrelsen repræ-senterer hver et fagområde. Fagområde-opdelingen afspejler således arbejdet i bestyrelsen og i klinikken. Vi bibeholder imidlertid det overordnede begreb ”disci-

voldsomme som tidligere, men problema-tikken er lang fra løst. Den nye komitélov, som enkelte har arbejdet godt for, er et skridt i den rigtige retning, men heller ikke her er problematikken helt løst.

Hvad er ikke løstFra dag 1 har det været min personlige holdning, at DASAIM og DSIT skulle lægges sammen til ét selskab. Der har imidlertid ikke været basis for at tage em-net op. Personligt har jeg arbejdet en del for, at få de anæstesiologiske ledere bedre og mere formelt engageret i selskabets arbejde, det er ikke lykkedes. Vi har også gerne villet etablere en kontakt/samarbej-de med lokale/regionale specialeudvalg, det er indtil nu heller ikke lykkedes, men måske skal det være sådan?

Selskabets vedtægterBestyrelsen reviderede sidste år selska-bets vedtægter. Vedtægtsændringerne blev vedtaget på sidste generalforsamling, men skal vedtages ved 2 på hinanden følgende generalforsamlinger. Derfor er vedtægts-ændringerne til afstemning igen i år.

rekommandationer og anbefalingerTil slut vil jeg gerne gøre opmærksom på selskabets rekommandationer på hjemmesiden og DASAIMs fagpolitiske udtalelser om: • at man ikke kan anbefale, at ikke-

anæstesiologer benytter propofol til sedering og anæstesi, og

• at man anbefaler, at den lægelige be-manding på lægeambulancer udgøres af speciallæger i anæstesiologi.

takJeg vil gerne sige tak til selskabets med-lemmer for fire interessante og gode år som formand. Jeg er glad for, at I gav mig opgaven og havde tillid til mig. Specielt tak til de forskellige bestyrelsesmedlem-mer og naturligvis til Tina. Længe leve DASAIM!

PS. Støt op om dit selskab, mød frem til generalforsamlingen, der er også adgang selvom du ikke er tilmeldt årsmødet.

Hans Kirkegaard

DAgSorDenDASAIMs 60. ordinære generalforsamling 13. november 2008


10. Valg af formænd for øvrige udvalg.11. Valg af øvrige medlemmer til udvalg.12. Valg af repræsentanter for Selskabet.13. Valg af 2 revisorer og en revisorsup-

pleant.14. Eventuelt.Forslag til generalforsamlingens dagsor-den skal være bestyrelsen i hænde senest 1. oktober det pågældende år. Forslagene, samt navnene på bestyrelsens kandida-ter til ledige poster, annonceres på sel-skabets hjemmeside senest 14 dage før generalforsamlingen eller udsendes til medlemmerne. Forslag til personvalg kan fremsættes på generalforsamlingen.

Stk. 3: Kun ordinære medlemmer og æresmedlemmer er valgbare og har stem-meret på generalforsamlingen.

Stk. 4: Vedtagelse af indkomne forslag sker ved simpelt flertal.

Stk. 5: Valg i henhold til generalforsamlin-gens dagsorden - bortset fra formandsval-get - afgøres ved relativ majoritet. Såfremt der er flere kandidater end der er ledige poster, skal afstemningen ske skriftligt. Hvert stemmeberettiget medlem har én stemme til hver ledig post.

Stk. 6: Forslag til formandsposten kan fremsættes på generalforsamlingen. Val-get gælder for 2 år. Umiddelbart genvalg kan finde sted én gang. Valget af formand afgøres ved absolut majoritet, det vil sige med over halvdelen af de afgivne stem-mer. Opnås en sådan majoritet ikke ved 2 afstemninger, foretages valg mellem de to, der ved anden afstemning opnåede flest stemmer.

Stk. 7: Stemmeafgivningen kan, både ved behandling af indkomne forslag og ved valg, ske ved skriftlig fuldmagt. Hvert tilstedeværende medlem kan kun have én fuldmagt.

har medvirket til at fremme de formål, Selskabet arbejder for. Æresmedlemmer udnævnes af generalforsamlingen efter indstilling fra bestyrelsen. Æresmed-lemmer har samme rettigheder som ordinære passive medlemmer. Æres-medlemmer kan, hvis de ønsker det, være ordinære medlemmer.

Stk. 4: Begæring om optagelse som ordi-nært eller passivt medlem skal fremsen-des til bestyrelsen. På førstkommende ordinære generalforsamling skal opta-gelsen godkendes.

Stk. 5: Udmeldelse skal ske skriftligt til DASAIM eller til DADL.

Stk. 6: Er et medlem i kontingentresi-stance med mere end ét år, betragtes medlemmet som udmeldt. Genopta-gelse kan finde sted efter betaling af restancen.

§ 3. generalforsamlingenGeneralforsamlingen er Selskabets øverste myndighed. Indkaldelse til ge-neralforsamling annonceres i Selskabets blad eller skriftligt til medlemmerne med mindst 14 dages varsel.

Stk. 2: Ordinær generalforsamling af-holdes én gang årligt i november med følgende dagsorden:1. Valg af dirigent.2. Formandens beretning.3. Beretning fra udvalg og arbejdsgrupper4. Beretning og regnskab fra Dansk Anæ-

stesiologisk Selskabs Fond.5. Indkomne forslag.6. Regnskab og budget, herunder fastsæt-

telse af kontingent.7. Valg af formand.8. Valg af formænd for udvalgene, nævnt

i protokollat 1.9. Valg af kasserer og 2 Yngre Læger til

bestyrelsen.

• smertediagnostik og smertebehand-ling

• akutbehandling, traumebehandling og præhospitalbehandling samt ka-tastrofemedicin.

Selskabets discipliner varetages af følgende fagområder:• anæstesi og perioperativ medicin• intensiv medicinsk terapi• kronisk smertebehandling og paliativ

medicin• børneanæstesi• thorax-anæstesi og intensiv terapi• neuro-anæstesi og intensiv medicin• obstetrisk anæstesi• akut-, traume- og præhospital behand-

ling

§ 2. MedlemsforholdSom ordinære medlemmer kan optages læger, der har dansk autorisation til at virke som læge er medlem af DADL og, som har vist Selskabets discipliner speciel interesse. Ordinære medlemmer er automatisk medlem af The Scandi-navian Society of Anaesthesiology and Intensive Care Medicine (SSAI).

Stk. 2: Herudover kan læger, der ikke opfylder betingelserne for ordinært medlemskab, optages som passive med-lemmer efter indstilling fra bestyrelsen. Passive medlemmer modtager Selska-bets blade og øvrige meddelelser. De kan deltage i selskabets arrangementer, men er ikke valgbare til selskabets be-styrelse, udvalg eller lignende og er ikke stemmeberettigede på generalforsam-lingen. Passive medlemmer kan vælge medlemskab inklusiv eller eksklusiv medlemskab af The Scandinavian So-ciety of Anaesthesiology and Intensive Care Medicine (SSAI).

Stk. 3: Som æresmedlemmer kan optages personer, som gennem en særlig indsats


Stk. 2.2. Videreuddannelsesudvalget sammensættes således: formand, 5 kursusledere (2 udpeget i region nord og øst, 1 i region midt), 3 medlemmer repræsenterende de 3 regionale uddan-nelsesområder (midt, nord og øst) samt 2 repræsentanter for yngre læger (de sidste 5 medlemmer vælges på gene-ralforsamlingen).

Efteruddannelsesudvalget sammen-sættes således: formand, 2 medlemmer og 1 repræsentant fra hvert af fagud-valgene (anæstesi-, intensiv-, smerte-, præhospital-, børne-, neuro- og thora-xudvalget). De to medlemmer vælges på generalforsamlingen.

Stk. 2.3 2: Bestyrelsen udpeger repræ-sentanter til Dansk Medicinsk Selskabs repræsentantskab.

Stk. 3: Får et medlem af bestyrelsen eller en udvalgsformand permanent forfald, kan bestyrelsen udpege et nyt medlem indtil næste ordinære generalforsam-ling.

§ 5. økonomiOrdinære og passive medlemmers kontin-gent fastsættes af generalforsamlingen. Passive medlemmer, der tillige ønsker medlemskab af The Scandinavian So-ciety of Anaesthesiology and Intensive Care Medicine (SSAI), betaler ordinært medlemskontingent. Æresmedlemmer samt pensionerede medlemmer betaler ikke kontingent.

Stk. 2: Som bidrag til "Dansk Anæstesio-logisk Selskabs Fond" opkræves desuden hos alle ordinære medlemmer ved disses opnåelse af speciallægeanerkendelse et engangskontingent, hvis størrelse fast-sættes af generalforsamlingen.

Stk. 3: Selskabets regnskabsår går fra den 1. juli til den 30. juni. Regnskabet

§ 4. Selskabets ledelseSelskabets øverste myndighed mellem generalforsamlingerne er Selskabets be-styrelse. Bestyrelsen består af forman-den for Selskabet, kassereren og 2 Yngre Læger (hvoraf den ene konstitueres som lægelig sekretær), samt formændene for anæstesiudvalget, børneanæstesiudval-get, uddannelsesudvalget, intensivudval-get, kronisk smerte udvalg, neuroanæste-siudvalget, obstetriskanæstesiudvalget, præhospitaludvalget, thoraxanæstesiud-valget og it-udvalget udvalgene nævnt i protokollat 1. Bestyrelsen kan udvides af generalforsamlingen efter reglerne i protokollat 1.

Stk. 1.2: Selskabets daglige virksomhed varetages af bestyrelsen. Bestyrelsen udpeger af sin midte en næstformand og en lægelig sekretær. Forhold hvorom der stemmes, afgøres med simpelt flertal. I tilfælde af stemmelighed er forman-dens stemme afgørende. Bestyrelsen skal mindst én gang årligt afholde fæl-lesmøde med formændene for alle udvalg og arbejdsgrupper.

Stk. 1.3: Bestyrelsen kan nedsætte og opløse arbejdsgrupper.

Stk. 1.4: Næstformanden varetager formandens funktion ved dennes mid-lertidige fravær. Ved formandsvacance vælges ny formand.

Stk. 2: Alle udvalg arbejder efter et kom-missorium godkendt af bestyrelsen. An-tal medlemmer af udvalg fastsættes af bestyrelsen og fremgår af kommissoriet. Udvalgenes medlemmer vælges på gene-ralforsamlingen. Bestyrelsen kan ved behov supplere de valgte udvalg ved ud-pegning af ekstraordinære medlemmer. Bestyrelsen kan lade sig repræsentere i alle udvalg ved et medlem udpeget af bestyrelsen.

Stk. 8: Generalforsamlingen træffer be-slutning om indstilling af to tilforordnede til Sundhedsstyrelsen i anæstesiologi og to suppleanter til Sundhedsstyrelsens Specialistnævn.

Stk. 9: Generalforsamlingen skal vælge repræsentanter for Selskabet til andre offentlige myndigheder eller selska-ber i såvel ind- som udland. Valg sker efter principperne nævnt under stk. 5, således at der til enhver repræsentant tillige vælges en suppleant. Ved særligt hastende opgaver kan bestyrelsen ud-pege en repræsentant og en suppleant. Udpegningen prøves på førstkommende generalforsamling.

Stk. 10: Formanden er medlem af The Scandinavian Society of Anaesthesio-logy and Intensive Care Medicines bestyrelse.

Stk. 11: Generalforsamlingen træffer beslutning om indstilling af én kontakt-person og én suppleant til Sundheds-styrelsen med henblik på overlægebe-dømmelse.

Stk. 12: For alle valgte gælder, at valg-perioden er to år. For alle valgte gælder, at en sammenhængende funktionspe-riode ikke må overstige 6 år medmin-dre særlige forhold gør sig gældende. Hvis et udvalgs medlem bliver valgt til formand for udvalget starter en ny 6 års periode.

Stk. 13: Ekstraordinær generalforsam-ling kan indkaldes af bestyrelsen med 14 dages varsel. Hvis 1/4 af medlem-merne eller et f lertal i bestyrelsen kræver det, skal bestyrelsen foran-ledige indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling senest en måned efter det stillede krav, ligeledes med 14 dages varsel.


xx xx


relsen og formændene for de enkelte udvalg og arbejdsgrupper. Referater af udvalgsmøder og møder i arbejdsgrup-per sendes til gensidig orientering til alle udvalgsformænd og bestyrelsen og lægges ud på hjemmesiden.

Protokollat 4: Bestyrelsen offentliggør i det efter generalforsamlingen førstkom-mende nummer af Selskabets medlems-blad eller ved personlig meddelelse til selskabets medlemmer, en fuldstæn-dig fortegnelse over alle medlemmer af udvalg, arbejdsgrupper og selska-bets repræsentanter. Offentliggørelsen skal finde sted senest 3 måneder efter seneste ordinære generalforsamling eller ekstraordinære generalforsamling. Ændringer i udvalgenes personsam-mensætning offentliggøres løbende i førstkommende nummer af medlemsbla-det efter ændringen har fundet sted.

Protokollat 5: (Overgangsbestemmelse). Medlemmer, der efter tidligere vedtægter har været ekstraordinære medlemmer, tilbydes medlemskab som enten passivt eller ordinært medlem af Selskabet. Tid-ligere ekstraordinære medlemmer kan tilbydes medlemskab inklusive eller eks-klusive medlemskab af The Scandinavian Society of Anaesthesiology and Intensive Care Medicine.Vedtaget på stiftende generalforsam-ling den 29. oktober 1949, ændret på generalforsamlinger: 28. januar 1950, 20. oktober 1951, 19. januar 1952, 30. januar 1954, 28. januar 1956, 19. januar 1963, 12. marts 1966, 21. januar 1972, 9. marts 1978, 8. februar 1979, 13. februar 1981, 14. november 1986, 24. april 1987, 16. februar 1990, 25. maj 1991, 1. april 1995 og 14. marts 1997, 6. november 1998, med tilhørende protokollater ved ekstraordinær generalforsamling 15. april 1999 og 4. april 2003.

kronisk smertebehandling og paliativ medicin (Kronisk smerte udvalg), bør-neanæstesi (Børneanæstesiudvalget), thorax-anæstesi og intensiv terapi (Tho-raxanæstesiudvalget), neuro-anæstesi og intensiv medicin (Neuroanæstesiud-valget), obstetrisk anæstesi (Obstetri-skanæstesiudvalget), akut-, traume- og præhospital behandling (Præhospital-udvalget), forskning (Forskningsud-valget), etik (Etikudvalget) anæstesi, intensiv medicin, efteruddannelse, smertebehandling, obstetrisk anæste-siologi, thoraxanæstesiologi, neuroanæ-stesiologi, børneanæstesiologi, opstope-rativ rehabilitering, videreuddannelse og informationsteknologi (formanden er redaktør af Selskabets medlemsblad). Formanden for udvalg, der har fungeret i 2 år kan efter godkendelse på gene-ralforsamlingen indtræde i Selskabets bestyrelse.

Protokollat 2: (Forretningsorden for videreuddannelsesudvalget uddannel-sesudvalget): Udvalget er ansvarligt for kurserne under speciallægeuddan-nelsen. Tilrettelæggelsen af kurserne foregår i samarbejde med Selskabets fagudvalg. Sammensætningen af uddan-nelsesudvalget er som følger: Til valg på generalforsamlingen, en formand, tre repræsentanter, tre uddannelses-søgende læger, en fra hver uddannelses-region. Derudover består udvalget af: hovedkursuslederen, tre Postgraduate Kliniske Lektorer (PKL)(en fra hver uddannelsesregion, eller hvor PKL’eren ikke er anæstesiolog en anden person som er anæstesiolog og medlem af det regionale uddannelsesråd), UEMS-repræsentanten.

Protokollat 3: Alle udvalg og arbejds-grupper refererer ved deres formand til bestyrelsen. Der afholdes mindst 1 årligt møde med deltagelse af besty-

forelægges på generalforsamlingen, revideret af to af generalforsamlingen valgte revisorer.

Stk. 4: Selskabet tegnes af formanden og kassereren eller den/de personer, som bestyrelsen skriftligt meddeler prokura.

§ 6. Andre forholdÆndringer i vedtægten kan ske på en-hver generalforsamling, såfremt 1/4 af medlemmerne er til stede og mindst 3/4 af de afgivne stemmer er for forslaget (ugyldige eller blanke stemmer tæller ikke i det totale stemmetal). Er dette ikke tilfældet kan der indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling med 14 dages varsel. Er 3/4 af de afgivne stemmer her for forslaget, uanset det fremmødte antal medlemmer, er for-slaget vedtaget.

Ændringer i protokollater til vedtæg-terne kan ske på enhver generalforsam-ling med simpelt flertal blandt de tilste-deværende.

Stk. 2: Eksklusion af medlemmer kan foretages af generalforsamlingen ved simpelt flertal efter indstilling fra be-styrelsen. Medlemmer, der ekskluderes af DADL fortaber automatisk retten til medlemskab af Selskabet.

Stk. 3: Selskabets opløsning kan kun ske på en - med dette formål - særlig ind-kaldt generalforsamling, hvor mindst 3/4 af de afgivne stemmer er for opløs-ningen. I tilfælde af Selskabets opløs-ning tilfalder Selskabets formue DADL Lægeforeningen.

Protokollat 1: Selskabet har udvalg ved-rørende anæstesiologi og perioperativ medicin (Anæstesiudvalget), intensiv medicinsk terapi (Intensivudvalget), uddannelse (Uddannelsesudvalget),


På årsmødet 2008 er vi arrangør af flere indlæg, hvor bl.a. centraliseringen og muligheder for etablering af pædiatriske udrykkehold i forbindelse med større enheder vil blive gennemgået set fra et fagligt synspunkt.

Den nordiske subspecialiseringsuddan-nelse fortsætter og har været genstand for stor positiv opmærksomhed fra andre lande i Europa. Efter 5 succesfulde år har uddannelsen gennemgået en revision, der tilsigter i højere grad at kunne monitorere udbyttet for den enkelte kursist og skabe en platform for udveksling af erfaring og viden kursisterne i mellem.

Sidste år blev speciallægeuddannelsens teoretiske kursus i pædiatrisk anæstesi udvidet til 3 dage. Tilbagemeldingerne fra kursisterne har overvejende været positive og vi og underviserne har i fælles-skab justeret indholdet i henhold hertil.

På sidste repræsentantskabsmøde i FEAPA (Federation of European Associa-tions of Paediatric Anaesthesia) blev det besluttet at omdanne sammenslutningen til en egentlig europæisk børneanæste-siforening. Denne proces ventes formelt at blive godkendt på næste møde og der-med skabes ESPA (European Society of Paediatric Anaesthesia). Danmark vil blive repræsenteret som hidtil i repræsen-tantskabet. Børneanæstesiudvalget vil bidrage med information om indmelding, når proceduren er fastlagt.

Torsten Lauritsen

etisk udvalgSelskabet havde givet etisk udvalg den opgave at udarbejde “Vejledning ved-rørende etiske og andre overvejelser i forbindelse med undladelse af eller ophør med livsforlængende behandling.”

Til dette formål etablerede udvalget en arbejdsgruppe bestående af: Mo-gens K. Skadborg, overlæge, exam.art.phil., MEVO, Århus Sygehus (formand), Hans-Henrik Bülow, overlæge, Holbæk Sygehus, Mirjana Cvetkovic, reserve-

Anæstesiudvalget har desuden deltaget i planlægningen af årsmødet, som vi ser frem til.

Ann Møller

BørneanæstesiudvalgetBørneanæstesiudvalget har igen i år deltaget i arbejdet med udformningen af specialerapporten for anæstesi og intensiv medicin og den kommende specialeud-melding. Der har i den forbindelse været behov for at uddybe DASAIM’s holdning overfor dels Sundhedsstyrelsen, dels anæ-stesiafdelinger forskellige steder i landet. Centraliseringen af den pædiatriske anæ-stesi og intensive terapi har selvsagt været omdrejningspunktet for diskussionerne. På den ene side mener børneanæstesiud-valget, at den spredning af den pædiatriske anæstesi, der er i dag, er uhensigtsmæs-sig. Centralisering i færre enheder vil alt andet lige give højere faglighed, bedre udviklingsmuligheder og højere grad af supervision og uddannelsesmulighed. På den anden side har det ikke været intentio-nen at gøre vores subspeciale vanskeligere end det er. DASAIM og børneanæstesi-udvalget blev af Sundhedsstyrelsen bedt om at komme med et bud på antallet af anæstesier for den enkelte læge og enhed. I sagens natur er det ikke muligt uden en masse forbehold, og frem for alt vil sådanne angivelser ikke kunne forank-res i evidensbaserede opgørelser. Vores budskab har hele tiden været, at antallet skulle være tilstrækkeligt højt til, at der reelt blev tale om at samle aktiviteterne på færre enheder og derigennem opnå bedre pædiatrisk anæstesi og intensiv medicin i Danmark og samtidigt lægge sig på linje med internationale anbefalinger. Des-værre (set fra et fagligt synspunkt) kom diskussionen i regionerne og mellem dem og Sundhedsstyrelsen til overvejende at være politisk, hvor angivelserne af antal anæstesier har været en skrue, der kunne drejes i den ønskede retning for at bevare så meget lokalt som muligt.

BeretnIng FrA DASAIMs udvalg, repræsentanter og arbejdsgrupper

AnæstesiudvalgetAnæstesiudvalget har i det forløbne år arbejdet med at udvikle landsdækkende kliniske rekommandationer. Disse kan findes på DASAIMs hjemmeside, i første omgang til høring, senere sammen med de rekommandationer, som bestyrelsen har godkendt. Der opfordres til, at man jævnligt ser efter nye rekommandationer og kommer med sine kommentarer.

Processen omkring udarbejdelse af re-kommandationer er af meget varierende varighed. Udvalget har derfor udarbejdet nogle regler for deadlines som udleveres, når man starter arbejdet med en ny re-kommandation, og vi vil forsøge at leve op til disse deadlines i fremtiden.

Der arbejdes stadig på en del rekom-mandationer og samtidig bliver der taget initiativ til nye. Senest er påbegyndt en rekommandation vedr. rational transfusi-onsbehandling og anæstesi og præopera-tiv vurdering. Rekommandation for tobak og alkohol intervention før operation er godkendt og rekommandationen kan fin-des på DASAIMs hjemmeside.

Dansk Anæstesi Database version 3 (DAD 3) er implementeret nationalt og 2/3 af landets anæstesiafdeling leverer nu data til DAD. De resterende afdelin-ger afventer afslutningen af et projekt, der skal gøre det muligt at overføre data automatisk fra egne dataopsamlings-systemer. I 2007 blev der registret i alt 231.749 patienter i DAD. Det muligt for alle at opnå adgang til data fra DAD mhp. på forskningsprojekter ved henvendelse til DAD styregruppe. Der et i øjeblikket en del interessante projekter i gang.

En stor del af udvalgets tid er gået med at beskrive fagområdet ”almen anæstesi”, et arbejde, der forventes afsluttet i 2008. Samtidig er de første spæde skridt ta-get i retning mod at udvikle en nordisk efteruddannelse med fokus på anæstesi til større abdominalkirurgi taget. Også dette vil der blive arbejdet videre på i de kommende år.


xx xx Sevorane® sevofluran

SEVORANE® SEVOFLURAN - VÆSKE TIL INHALATIONSDAMPIndeholder mindst 300 ppm vand for at beskytte mod Lewis syrer. Der er ikke tilsat andre stoffer eller kemiske stabilisatorer. ATC-kode: N 01 AB 08. Indikationer:Universel anæstesi. Dosering: Anæstesiindledning: Inhalation med sevofluran 0,5-1,0% i O2/N2O stigende med 0,5-1,0% sevofluran op til maksimalt 8 % hos voks-ne og børn indtil ønsket anæstesidybde. Anæstesivedligeholdelse: Inhalation med 0,5-3% sevofluran i O2/N2O. Ældre: Ofte vil det kræve lavere koncentrationer afsevofluran for at opretholde kirurgisk anæstesi hos ældre patienter. Kontraindikationer: Kendt allergi over for sevofluran eller andre halogenerede anæstesimid-ler. Uforklarlig feber eller leverpåvirkning efter anæstesi med halogenerede anæstesimid-ler. Bør ikke anvendes til patienter med kendt eller mistænkt dispositionfor malign hypertermi. Interaktioner: Det er vist, at sevofluran kan administreres sikkert og effektivt sammen med adskillige andre lægemidler, som normalt admi-nistreres i kirurgiske situationer såsom lægemidler med virkning på centralnervesystemet, lægemidler med effekt på det autonome nervesystem, muskelrelaksan-tia med effekt på bløde muskler, antibiotika inklusiv aminoglukosider, hormoner og syntetiske substitutter, blodderivater og kardiovaskulære lægemidler, inklusivefedrin. Sevofluran kan administreres samtidig med barbiturater. Sevofluran kan administreres samtidig med benzodiazepiner og opiater. Benzodiazepiner og opia-ter forventes at reducere sevoflurans MAC i samme omfang som andre inhalerede anæstetika. Nitrogenoxid: Som for andre flygtige anæstetika MAC reduceres medomkring 50 % hos voksne og omkring 25 % hos pædiatriske patienter. Neuromuskulære blokkere: Sevofluran påvirker både styrken og varigheden af den neuro-muskulære blokade af non-depolariserende muskel-relaksantia. Når sevofluran anvendes som supplement til alfentanil-nitrogenoxid anæstesimidler, bliver effek-ten af den neuromuskulære blokade stærkere, hvis den er induceret med pancuronium, vecuronium eller atracurium. Reducerer man dosis af den neuromuskulæ-re blokker under den indledende anæstesi, kan det resultere i en forsinkelse af en tilstand, der er passende for endotrakeal intubering på grund af utilstrækkeligafslapning af musklerne. Den forstærkende effekt af en neuromuskulær blokker ses få minutter efter administration af sevofluran er påbegyndt. Hvis der ikke fin-des specifikke retningslinjer, kan følgende iagttages: dosis af non-depolariserende muskelrelaksantia bør ikke reduceres ved endotrakeal intubering, og ved vedli-geholdelsesanæstesi bør dosis af non-depolariserende muskelrelaksantia reduceres i forhold til dosis ved nitrogenoxid/opiat anæstetika. Administration af supple-rende doser af muskelrelaksantia bør ske under hensyntagen til respons på nervestimulation. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen:Sevofluran virker uterus-relakserende og nedsætter den utero-placentale blodgennem-strømning, hvorfor forsigtighed må udvises ved obstetrisk anæstesi.Anvendelse af moderat hyperventilation ved neurokirurgiske indgreb anbefales for at modvirke en stigning i det intrakranielle tryk. Gentagen brug bør undgås.Dystoniske bevægelser, som er forsvundet uden behandling, er set hos børn, som har fået sevofluran til anæstesiinduktion. Forbindelsen til sevofluran er usikker.Malign hypertermi er rapporteret i enkelte tilfælde. Der er i enkelte tilfælde rapporteret om postoperativ hepatitis, men med usikker forbindelse til sevofluran. Hossærligt følsomme personer kan inhalation af Sevorane® udløse en hypermetabolisk tilstand i skeletmuskulaturen, som medfører et stort oxygenbehov, og det klini-ske syndrom kendt som malign hypertermi. Det klinisk syndrom viser sig ved hypercapnia og kan også omfatte muskelrigiditet, takykardi, takypnø, cyanose, aryt-mier og/eller ustabilt blodtryk. Nogle af disse ikke specifikke symptomer kan også forekomme ved let anæstesi, akut hypoxia, hypercapnia eller hypovolæmi.Behandling af malign hypertermi omfatter afbrydelse af behandling med det udløsende lægemiddel, administration af intravenøs dantrolennatrium og nødvendigunderstøttende behandling. Der kan forekomme nyresvigt senere og urinflow bør måles og opretholdes. Ved vedligeholdelsesanæstesi kan en øgning af koncen-trationen af sevofluran medføre et dosisafhængigt fald i blodtrykket. Store fald i blodtrykket kan være relateret til dybden af anæstesien og kan modvirkes ved atsænke koncentrationen af inspireret sevofluran. Som for andre anæstetika er det vigtigt at vedligeholde hæmodynamisk stabilitet for at undgå iskæmi i myokardi-et hos patienter med hjertesygdom. Opvågning efter universel anæstesi bør følges tæt, inden patienten sendes bort fra opvågningsafdelingen. Anæstetika er blevetforbundet med usædvanlige stigninger i serum-kalium, som har resulteret i kardielle arytmier og død hos pædiatriske patienter i tiden efter operation. Patientermed latent såvel som åbenbar neuromuskulær sygdom, specielt Duchennes muskeldystrofi, synes at være de mest sårbare. Samtidig anvendelse af succinylcho-lin er blevet forbundet med de fleste, men ikke alle tilfældene. Disse patienter fik også signifikante stigninger i serum-kreatin-kiniase-niveauerne og i nogle tilfæl-de ændring i sammensætningen af urinen med myoglobinuria. På trods af symptomligheder med malign hypertermi viste ingen af disse patienter tegn eller symp-tomer på muskelrigiditet eller hypermetabolisk tilstand. Tidlig og aggressiv intervention i behandlingen af hyperkaliæmi og bestandige arytmier anbefales, ligesomefterfølgende undersøgelse for latent neuromuskulær sygdom. Sjældne tilfælde af ekstrem varme, røg og/eller spontan ild fra anæstesiapparatet er rapporteret vedanvendelse af sevofluran sammen med udtørret CO2-absorberkalk. En eksoterm reaktion, forøget nedbrydning af sevofluran og produktion af nedbrydningspro-dukter kan forekomme, når CO2-absorberkalken udtørres, som efter en længerevarende periode med strøm af tør gas henover dåsen med CO2-absorberkalk. Hvisden behandlende læge har en formodning om, at CO2-absorberkalk kan være udtørret, skal denne udskiftes inden administration af sevofluran. Sevofluran børadministreres med forsigtighed til patienter med nedsat nyrefunktion. Hos patienter med risiko for stigning af ICP bør sevofluran administreres med forsigtighedsammen med ICP-reducerende tiltag såsom hyperventilation. Overdosering: Symptomer: Respirationsdepression. Kredsløbsinsufficiens. Behandling:Symptomatisk. Bivirkninger: De mest almindelige bivirkninger er: Kvalme, opkastning. Bradykardi, takykardi. Hypotension. Hypertension. Ophidselse. Hoste, respi-rationsdepression, laryngismus. Feber, kuldegysninger. Øget spytafsondring. Hypotermi. Forøgede SGOT-niveauer. Somnolens, hovedpine, svimmelhed, tremor. Forikke almindelige og sjældne bivirkninger henvises til det fulde produktresumé. Graviditet og amning: Erfaring savnes. Pakninger og priser inkl. gebyr: (pr. maj2008): V.nr. 445660. Pakningsstørrelse: 1 x 250 ml. Pris (AIP): kr. 1.300,56. (for dagsaktuelle priser – se venligst www.medicinpriser.dk). Udlevering: B.Registreringsindehaver: Abbott Laboratories, North Chicago, IL60064, U.S.A. Repræsentant: Abbott Laboratories A/S, Emdrupvej 28 C, 2100 København Ø.Forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé. Produktresuméet kan læses i sin fulde længde på www.laegemiddelstyrelsen.dk ellerrekvireres hos Abbott Laboratories A/S, Emdrupvej 28 C, 2100 København Ø. Telefon: 39 77 00 00. Fax: 39 77 01 99.

• Sevorane® sevofluran indeholdermindst 300 ppm vand for at beskyttemod Lewis syrer

• Sevorane-flasken er monteret medlukket QuikFil® påfyldningssystem

• Sevorane-flasken er fremstillet istødsikker PEN (polyethylen naftalate)


Som øverste myndighed for DID blev i december 2007 nedsat en styregruppe med bred faglig, administrativ og geogra-fisk repræsentation. Styregruppens opga-ve er at sikre en forsvarlig udvikling, drift og vedligeholdelse af DID. Styregruppen repræsenterer DID overfor bevilligende og administrerende myndigheder samt samarbejdspartnere i øvrigt. Formand er Ebbe Rønholm.

Sundhedsstyrelsen (SST) har accep-teret de ændringer, der skal foretages i landpatientregistret for at kunne starte fase 2-registreringen og de enkelte re-gioner skal nu have lavet brugerflader til indtastning af de nye koder.

Der har været en del diskussion med SST om de nye afdelingskoder - kompro-miset er blevet, at vi får specifikke koder for intensiv afdeling på de sygehuse hvor det er nødvendigt, dvs. sygehuse med flere intensiv afdelinger. På de øvrige sygehuse skal vi i første omgang anvende anæstesiafdelingens koder.

Af hensyn til arbejdet med DID-serve-ren pågår arbejdet allerede med at fast-lægge fase 3-indikatorerne, bestående af et minimums datasæt baseret på SAPS II + IKAS indikatorer.

Som bekendt indførte SST med virk-ning fra 01.01.2007 en regulering af in-tensivgrupperingen med en skærpelse af kravene til grupperingen i de fire drg-intensivgrupper.

DASAIM og DSIT udtrykte i den an-ledning bekymring for, i hvilket omfang de indførte ændringer ville få betydning for synliggørelsen af de intensive relate-rede ydelser.

Ved et møde i SST i april 2008 med deltagelse af DRG-enheden, DASAIM og DSIT blev det oplyst, at værdien af de registrerede intensive DRG takstgrupper for 2007 udgør lidt mere end 1 mia kr.

Hvorvidt dette afspejler ressource-trækket ved det, der af SST udtrykkes som de egentlige intensive forløb (de forløb hvor intensivopholdet udgør det væsent-ligste af hospitalsforløbet) er der efter udvalget opfattelse ingen, der kan udtale sig om, før der på landsplan foreligger et bedre kendskab til den egentlige om-kostningsstruktur.

er flere der melder sig under fanerne, da udvalget bør have 4 medlemmer.

Mogens K. Skadborg

ForskningsudvalgetUdvalget har afholdt et møde siden sidste generalforsamling.

Udvalget samt repræsentanter fra DASAIMs bestyrelse har uddelt DKK 200.000 på DASAIM’s forskningsinitiativ.

Pengene blev tildelt til 4 forsknings-projekter. To af projekterne fik DKK 79.000, idet der var et ønske om at til-dele en større portion til nogle enkelte projekter, og herved opnå en større im-pact på forskningsprojektet. To andre projekter fik henholdsvis DKK 30.000 og 12.000.

Forskningsprojekterne, som er ble-vet tildelt støtte, vil blive præsenteret på DASAIM’s årsmøde. Forskningsud-valget opfordrer fortsat formanden for DASAIM til at få selskabet til at arbejde for, at forskning stadigvæk tæller som en kvalifikation ved besættelse af fremtidige kursusstillinger.

Palle Toft

Udvalget for intensiv medicinsk terapi (UFIM)Et nyt UFIM konstituerede sig efter generalforsamlingen i november 2007. Kurt Espersen takkede af som formand gennem 5 år. Et nyt medlem blev valgt ind af DASAIM, to nye udpeget af DSIT, som i øjeblikket har endnu en vakant plads. Mødeaktiviteten er blevet holdt nede på to møder i første halvår og de fleste op-gaver klaret elektronisk samt af de fire arbejdende udvalg under UFIM.

Dansk Intensiv Database (DID) er etab-leret i fællesskab mellem DASAIM, DSIT samt Kompetencecenter Nord ved klinisk epidemiologisk afd., Århus Universitet.

Målet med DID er at skabe en lands-dækkende klinisk database for intensiv medicinsk terapi. Formålet er at sikre registrering relateret til intensiv medi-cinsk terapi i Danmark med henblik på klinisk kvalitetskontrol og -udvikling, aktivitetsregistrering, ressourcestyring samt dataregistrering til forskning. Etab-leringen er planlagt i tre faser.

læge, Rigshospitalet, Inge Madsen de Haas, overlæge, EDIC, Anæstesisektor Nordjylland, Ole Bo Hansen, overlæge, Holbæk Sygehus, Jon Jacobsen, klinik-chef, overlæge, Nordsjællands Hospital, Frederikssund, Jørgen Jørgensen, over-læge, Nykøbing F. Sygehus, Axel Xavier Lahoz, overlæge, Sydvestjysk Sygehus, Torben Mogensen, lægelig direktør, dr.med., Hvidovre Hospital, Asger Pe-tersen, afdelingslæge, Rigshospitalet, Pernille Lykke Petersen, reservelæge, Glostrup Hospital.

Udvalget er meget taknemmelig for den store og engagerede arbejdsindsats, der er ydet i gruppen, dels ved de forbe-redende møder i Hvidovre, dels ved ar-bejdsseminaret på Musholm Feriecenter i maj måned 2008 (hvor der bestemt ikke blev ferieret!) og endelig ved det store ar-bejde før og efter arbejdsseminaret med skriftlig produktion, korrekturlæsning og redigering og meget mere.

Arbejdet er nu bragt til ende. Resul-tatet er dels et omfattende dokument med ovenstående titel der kan findes på DASAIM´s hjemmeside: http://www.dasaim.dk/menu-03/index.html. Der er tillige skrevet et resumé, som indgår i herværende nummer af DASINFO og ligeledes findes på DASAIMs hjemme-side. Alle opfordres til at arbejde med begge dokumenter, og det er håbet, at dokumenterne vil blive brugt i det daglige arbejde på landets anæstesiologisk-inten-sive afdelinger i den ånd, de er skrevet: som vejledning – som inspiration – som debatskabende – og ikke mindst som en hjælp til at gøre arbejdet med etiske spørgsmål til en lige så naturlig del af det daglige arbejde som indstillingen af respiratoren eller planlægning af væske-behandlingen.

Etisk udvalg skal på generalforsamlin-gen sige tak for indsatsen til Inge Madsen de Haas, der udtræder af udvalget. Inges formidable erfaring og altid varme med-menneskelighed har været en stor inspi-ration i udvalgsarbejdet. Asger Petersen, afdelingslæge, Rigshospitalet har lovet at stille sig til rådighed som kandidat på generalforsamlingen til den ene ledige udvalgspost, og udvalget ser gerne, at der


tet og indhold i de tværfaglige smerte-behandlingstilbud.

Luana Leonora Jensen

neuroanæstesiudvalgetNeuroanæstesiudvalget har afholdt 3 møder, herunder et formøde i forbindel-se med møde i Dansk NeuroTraumeUd-valg (DNTU) hvor udvalgets medlem-mer også er repræsenteret. Herudover er der løbende korrespondance via e-mail. Udvalget har færdiggjort arbejdet med ”rekommandation for anæstesi til hovedtraumepatienter, der skal have udført ekstrakraniel kirurgi”. Rekom-mandationen skal nu introduceres til Dansk Neurokirurgisk Selskab mhp. koncensus. Desuden er udvalget gået i dialog med en ny samarbejdspartner - Dansk Center for Organdonation - mhp. udarbejdelse af nationale retningslin-jer for donorterapi. Der pågår arbejde med sammenskrivning af eksisterende retningslinjer og litteratursøgning – arbejdet må forventes at være afsluttet i løbet af 2009. Kliniske og organisato-riske problemstillinger udveksles på møderne og der arbejdes sideløbende med udvalgte problemstillinger – med udgangspunkt i aktuelle cases arbejdes der således på rekommandation for det perioperative forløb for patienter i trom-bolysebehandling (cerebrum).

Udvalgets medlemmer har i DNTU-regi bidraget til revision af nationale ret-ningslinjer for håndtering af patienter med svært hovedtraume samt udarbej-delse af folder om samme emne.

Karsten Bülow

obstetriks anæstesiudvalgUdvalget har holdt møde i januar og i maj 2008 og der er planlagt endnu et møde i september. På dette møde vi vil lægge sidste hånd på den reviderede udgave af præeklampsi-vejledningen og påbegynde arbejdet med en vejledning om epidural analgesi ved fødsel.

komne til at deltage og komme med ideer og feedback til vores arbejde.

Lone M. Poulsen

It-udvalgetFra sidste årsmøde og et par måneder frem gik der megen og beklagelig spild-tid med at få genetableret DASAIMs e-mail-system. Men siden april har det stort set fungeret upåklageligt. Vi vil gerne bruge lidt krudt på i det kommende år at få opgraderet vores hjemmeside og Tina Calundann har været på flere kurser på Den Grafiske Højskole. Og så vil vi opfordre til at få et eller flere medlemmer ind i IT-udvalget. Den gl. Redacteur stiller op til endnu en periode.

Torben Callesen

KassererenRegnskab for året 2007/2008 lægges på www.dasaim.dk ligesom det vil blive uddelt og gennemgået på generalfor-samlingen.

Lars S. Rasmussen

Kronisk smerteudvalg årsberetning 2008Kronisk smerteudvalg har drøftet emner til DASAIM årsmødet. Udvalget følger med interesse den nuværende spænden-de udvikling på smerteområdet.

Der er evidens for, at opioider kan ved-ligeholde smerter, smerteniveauet kan falde efter seponering.

Invasiv smertebehandling har fået en renæssance takket bedre teknologi og kan sikre en effektiv smertelindring hos udvalgte patienter.

Der er kommet f lere private tvær-faglige initiativer indenfor behandling af kronisk smerter. De er hilst velkom-men, da ventetiden på de offentlige smertecentre/klinikker ofte er mere end 6-18 måneder.

Kronisk smerteudvalg vil arbejde videre med at støtte en ensartet kvali-

Det er fortsat sådan, at patientforløb, der ikke allokeres til en af de fire intensiv-grupper, takstværdiansættes ud fra den konventionelle registrering af diagnoser og procedurer.

UFIM har fortsat en løbende dialog med SST omkring videreudviklingen af de intensive DRG-takster, og udvalget har anbefalet SST, at evt. fremtidige ændrin-ger i de intensive drg-grupper forudgås af konsekvensberegninger under anven-delse af afdelingernes/hospitalernes le-delsesinformationssystemer.

Specialeudmeldingen måtte efter høringsrunden revideres for intensiv-området; bl.a. med en omformulering af anbefalede antal behandlingspladser. Specialeudmeldingen ligger nu til be-handling i SST.

Sepsisstyregruppen har reorganiseret i 2008. En mindre gruppe konstituerede sig i januar i lyset af mindre behov for manpower så længe Operation Life va-retager kampagnen. I maj kom endelig positivt svar på invitationen til Dansk Sel-skab for Infektionmedicin og sepsisstyre-gruppen tæller nu tre anæstesiologer og én infektionsmediciner. Vi er meget glade for muligheden for tværfaglig arbejde omkring sepsis.

I år begyndte det praktiske arbejde med sepsispakkerne, det stod efter kort tid klart, at sepsisdatabasen var meget van-skelig at anvende i praksis. Derfor konstru-erede Operation Life en midlertidig ud-gave, som fortsat er under revidering, men dog mere anvendelig end den originale. Sepsispakkerne er også gennemgået med henblik på revidering efter publikation af SSC guidelines 2008. Der er dog ikke fundet behov for ændringer af den danske udgave, idet de få ændringer kan indehol-des i pakkernes brede formulering.

Gruppen arbejder fortsat med sepsis-definitionerne for at gøre inddelingerne mere præcise og operationelle.

Der vil være en gruppesamling i UFIM på årsmødet. Alle interesserede er vel-


mindre besøgt, men der var en god debat. Der var indlæg fra de enkelte hjertecentre i landet og Stig Yndgaard havde emnet ”Dansk thoraxanæstesi – er det ledelse eller diffusion?”, Carl Johan Jakobsen orienterede om EACTA og Sundheds-styrelsens Hjertefølgegruppe.

Vi deltager i DASAIMS årsmøde med emnerne; Perioperativ antitrombotisk behandling, stents samt skudlæsioner i thorax i teori og praksis. Udvalget har til november afholdt 3 udvalgsmøder, henholdsvis 5. april, 29. august og 14. november.

Udvalget arbejder i øjeblikket med at se på muligheden for en skandinavisk ud-dannelse indenfor thorax- og hjerteanæ-stesi. Der ses på de etablerede specialud-dannelser inden for intensivområdet og børneanæstesi samt de retningsliner, der er beskrevet af EACTA.

Claus Andersen

UddannelsesudvalgetUdannelsesområdet har i det forløbne lighed med de foregående år været præ-get af en række nye problemstillinger og omstillingskrav.

En betydelig del af arbejdet i udvalget har været rettet mod tildannelsen af spe-cialets faglige profil.

Med baggrund i Danske Regioners (DR) udspil i foråret 2007 (se årsberet-ningen fra videreuddannelsesudvalget i 2007) har der det seneste 1½ år været afholdt en møderække mellem DR, ved videreuddannelsessekretariatet-Region Nord, og DASAIM. Der er, de givne præ-misser taget i betragtning, grund til at hilse resultatet med tilfredshed.

De nye spilleregler omfatter: a) en mu-lig formel vurdering af den uddannelses-søgende allerede inden intro-stillingen er afsluttet (med baggrund i det politiske krav om påbegyndt hoveduddannelsesfor-løb senest 4 år efter kandidateksamen), b) vægtning af den uddannelsessøgendes vurderede potentiale (ud over dokumen-

I det forløbne år har udvalget færdig-gjort DASAIM's transportrekommanda-tion, som netop er lagt på hjemmesiden og er planlagt diskuteret på det kommende årsmøde.

Den konstituerede formand har som DASAIM's repræsentant deltaget i ar-bejdsgruppen under Dansk Medicinsk Selskab, som har udarbejdet fagområde-beskrivelse, uddannelsesplan og målbe-skrivelse for den danske udgave af den akutlæge, der fremover skal bemande de akutte modtageafdelinger. Fagområdet blev offentliggjort ved en høring i Domus Medica medio juni.

Udvalget arbejder nu – på opfordring fra bestyrelsen – på at udarbejde en fag-områdebeskrivelse af det præhospitale akutmedicinske område med en tilhøren-de målbeskrivelse for ambulancelæger.

PAU repræsenterer DASAIM i PHTLS og Nationalt Udvalg for Præhospital Ud-dannelse (NUPU).

Susanne Wammen genindtræder i skrivende stund i formandskabet, og genindtager sin post i bestyrelsen.

Vedrørende PHTLS og NUPU er der i år ikke afholdt møder i nogle af orga-nisationerne.

Kim Gaarde

thoraxanæstesiologisk udvalgThoraxanæstesiudvalget har afholdt 6. Danske Thoraxanæstesiologi Symposium med titlen ”Organprotektion” i Musikhu-set, Esbjerg fredag den 4. april 2008. Em-neområderne var: Myocardieprotektion, cerebral protektion i forbindelse med anæstesi og hjerte kirurgi. Monitoring af cerebralt oxygentilbud samt cerebral dys-funktion efter kirurgi, kardioplegi, sym-posiet afsluttes af Ricardo Sanchez, der fortalte om ”Varde-modellen”. Symposiet var velbesøgt og der udspandt sig livlig diskussion efter indlæggene. Symposiet var en stor faglig og social succes. Dagen efter blev der afholdt årsmøde for danske thoraxanæstesiologer (DT). Dette var

Obstetrisk anæstesiudvalg har også i år arbejdet med følgende områder:• speciallægekurser indenfor obstetrisk

anæstesi• planlægning af årsmødet • revision af præeklampsi-vejledningen,

som vil blive fremlagt på hjemmesiden snarligt til kommentarer og senere godkendt som rekommandation

• planlægning af en obstetrisk anæste-siuddannelse i SSAI-regi

• obstetrisk anæstesi som fagområde.

Vedrørende speciallægekurserne afholder vi disse i to hold, i henholdsvis København og Århus, begge i september 2008.

Vedrørende årsmødet 2008 har vi, li-gesom de foregående år, tilrettelagt både et minisymposium samt en forelæsning indenfor obstetrisk anæstesi. I år har vi været så heldige, at Martin Dresner fra Leeds kan komme og tale om anæstesi via spinal katetre ved sectio. Programmet vil fremgå af DASINFO og DASAIM’s hjemmeside.

Ulla Bang og Søren Helbo Hansen del-tager i gruppen til udvikling af den obste-triske speciallægeuddannelse indenfor SSAI. Man forventer, at speciallægeud-dannelsen vil starte i efteråret 2009.

Jonna Fomsgaard ønsker ikke at opstille til genvalg, og vi takker Jonna mange gan-ge for det store arbejde igennem årerne. Vi er glade for, at både Charlotte Albrechtsen og Anja Mitchell vil opstilles til udvalget og de er allerede indtrådt i arbejdet.

Desiree Rosenborg

præhospital og akutmedicinsk udvalgUdvalget blev ved sidste generalfor-samling suppleret med overlæge Kim Garde, Næstved Sygehus. Kort efter måtte formanden, Susanne Wammen trække sig midlertidigt fra udvalget af helbredsmæssige årsager og Kim Garde har fungeret som konstitueret formand i det meste af året.


aktivitet. På den baggrund er det glæde-ligt at SST har imødekommet ønsket om dækning af ekstraudgifterne i forbindelse hermed. Desværre, og måske forudsige-ligt, er der begyndt at opstå tilfælde af besvær med at rekruttere undervisere til de teoretiske kurser. Med henblik på at få sikkerhed for, at det ikke skyldes at disse ikke kan frigøres fra klinisk arbejde har udvalget via DASAIM rettet henvendelse til DR mhp. at få klarhed for, at uddan-nelse (herunder teoretisk) ligestilles med klinisk produktion/drift. I modsat fald kan den del af den teoretiske uddannelse som kursusvirksomheden udgør, være truet fremover. Svar afventes fortsat i skrivende stund.

Videreuddannelsesudvalget præsen-terede på årsmødet 2007 et papir vedr. efteruddannelse (se DASINFO). Indtryk-ket er, at efteruddannelse er usystema-tisk, men generelt er overblikket meget mangelfuldt. Udvalget er med henblik på at få et mere kvalificeret kendskab til hvad der rent faktisk foregår, og hvad der efterspørges mht. efteruddannelse, i gang med at udarbejde en enquette vedr. problemstillingen. Udover at give et bil-lede af den aktuelle situation er tanken, at der dermed også er et bedre udgangs-punkt for fremadrettede initiativer som de bl.a. er omtalt i ovennævnte papir. Hvor det forekommer relevant kan selskabets aktiviteter gå hånd i hånd med Dansk Medicinsk Selskabs initiativer.

Basisuddannelsen startede 01.08.08 og vil, hvor der forekommer anæstesiologisk ledelse af FAM (fælles akut modtagelse), få berøring med vort speciale, samt i de tilfælde hvor man praktiserer fokuserede ophold på anæstesiologiske afdelinger for læger i basisuddannelsesforløb.

Der er ikke i relation til målbeskrivel-sen taget initiativer det seneste år.

Uddannelsesaktiviteten fremadrettet i bredere sammenhæng indgår dels i SSTs (og DASAIMs) specialegennem-gang af det anæstesiologiske speciale, og vil formentlig også være en del af den strategiske tænkning vedr. anæste-siologiens (alle søjlerne og de specielle områder) fremtid, der er taget initiativ til på skandinavisk niveau.

speciale har været et af de bedre bud som de fremgik af præsentationen på DASA-IMs årsmøde 2007, hvor konklusionen var, at det kort sagt går godt. Der har dog været eksempler på ikke-tilfredsstillende håndtering af såvel intro-forløb, som for-løb i hoveduddannelsen. Det bør selvsagt ikke finde sted.

I erkendelse af behovet for tættere opfølgning afholdt Sundhedsstyrelsen (SST) januar 2008 et seminar for de læ-gevidenskabelige specialer bredt. Doris Østergaard og Charlotte Ringsted var to af de 5 forelæsere. Dette sammen med den efterfølgende aktivitet og diskussion på seminaret bekræftede, at DASAIM fort-sat er helt fremme mht. uddannelse. En position vi selvfølgelig skal fastholde.

Der er efterfølgende under SST nedsat en følgegruppe for henholdsvis de gene-relle og de specialespecifikke kurser med deltagelse fra DASAIM. Målsætningen omfatter en tættere monitorering, en mo-dernisering og kvalitetsudvikling af kur-susvirksomheden. Metodeforslagene er mange inklusiv fokus på tættere binding mellem teoretisk og praktisk uddannelse, e-learning mm.

Den fremtidige rollefordeling mellem specialerne, DR, SST og universiteterne, samt om der skal være sanktionsmulig-heder ved utilfredsstillende kursusdel-tagelse diskuteres også. Det må fortsat være centralt at det er de videnskabelige selskaber som fastlægger indholdet.

Forskningstræningsmodulet synes godt i gang i alle tre videreuddannelsesregioner og med lidt forskellig formgivning. Region Nord og Syd har indledt et samarbejde således at en del af den specialespecifikke kursusaktivitet afholdes som fælles in-ternatskursus, omfattende bl.a. kritisk litteratursøgning samt problemstillinger vedr. statistik, etik og publikation.

DASAIMs kursusvirksomhed er eska-leret yderligere til et betydeligt omfang i takt med bl.a. flere simulationskurser og påbegyndt udrulning af dimensionerings-planen. Dette har medført at der fremover hyppigt vil forekomme dublering af kur-susaktiviteten. Dette, samt fortsat fokus på at alle kurser har en tilfredsstillende kvalitet betyder bl.a. øget planlægnings-

terede færdigheder), c) anvendelse af ansættelsessamtaler, d) regionalisering (til de 3 uddannelsesregioner) af annon-cerings-, vurderings- og ansættelsespro-cessen i stedet for tidligere en øvelse på nationalt niveau.

De redskaber til håndtering af oven-nævnte forløb der indtil videre er udar-bejdet af DASAIM og DR omfatter: a) selskabets faglige profil, som beskriver selskabets væsentligste områder og kompetencer, b) selskabets faglige pro-filskema (sv. t. porteføljen i tilfælde af, at vurderingen foretages inden intro-uddannelsen er afsluttet), c) skema til be-dømmelse i forbindelse med ansættelse af ansøgere til hoveduddannelsesforløb (til brug for ansættelsesudvalget), d) en læs-let-gennemgang af procedurer og krav i forbindelse med ansøgning om hoveduddannelsesforløb, som en hjælp til den uddannelsessøgende, e) et regionalt ansættelsesudvalg bl.a. omfattende med-lemmer fra samtlige afdelinger i regionen som deltager i hoveduddannelsen.

Diverse dokumenter kan findes på hjemmesiden for Videreuddannelsesse-kretariatet i hver af de tre uddannelsesre-gioner og på DASAIMs hjemmeside.

Der resterer fortsat en række åbne problemstillinger så som: 1) hvor valid er vurderingen af den uddannelsessøgende efter 9 måneder, 2) hvilke værktøjer skal anvendes til at vurdere den uddannelses-søgendes potentiale, og er de i givet fald brugbare, 3) hvordan håndteres ansæt-telsessamtalerne så de bliver et reelt sup-plerende informativt element og ikke blot en endeløs tid- og personaleberøvende tomgangsøvelse, 4) hvordan sikres det at der fremover fortsat meningsfuldt kan tales om en national standard, i stedet for tre forskellige regionale sådanne.

Den sidstnævnte problemstilling er for vort speciale søgt modgået ved at der til hvert ansættelsesmøde deltager en repræsentant fra de andre regioner, og med tilstræbt sæde i DASAIMs uddan-nelsesudvalg

Ovenstående træder i kraft for alle forløb som starter i 2009 (opslået ultimo 2008).

Monitoreringen af videreuddannelsen har generelt ikke været optimal. Vort eget


og aflønningen af instruktører, friplads-ordning, afvikling af kurser, orientering om ATLS-fonden (økonomi, drift og formue) etc. fastsættes og beskrives

5) Øgning af kursuskapaciteten.6) Yderligere styrkelse af det europæiske

islæt.Vi foreslår derfor at der nedsættes en arbejdsgruppe under ATLS/ Fondens be-styrelse med et passende kommissorium, som ser på de nævnte forhold. Endvidere foreslår vi, at der startes en løbende diskus-sion af ATLS udvikling og fremtid ved et snarligt stormøde (og herefter hvert eller hvert andet år), hvor repræsentanter fra alle de involverede videnskabelige selskaber inviteres.

Af hensyn til afholdelse af DASAIMS ge-neralforsamling i november skal vi udbede os et svar senest medio september.

Med venlig hilsenKim Garde, formand for PAU, DASAIM

Torben Callesen, best. medlem, DASAIMHans Kirkegaard, formand, DASAIM

**********************************

Dansk Anæstesi Database (DAD)200727 afdelinger har overført anæstesidata elektronisk direkte til Klinisk Måle Sy-stem (KMS) i 2007, 3 afdelinger påbegyn-der dette i 2008 og 23 afdelinger ønsker at indberette via integrationsløsninger. I alt er 231.749 patientforløb, herunder 173.278 anæstesiforløb, indtastet i DAD i løbet af 2007.

En detaljeret årsrapport fra 2007 foreligger på www.kliniskedatabaser.dk inkl. årets emne der for 2007 er ”Undladelse af neuromuskulær blokade og risikoen for vanskelig eller mislykket intubation i Danmark”. Årsrapporten inde-holder ligeledes en oversigt over pågående projekter i DAD-regi. Årsrapportgrup-pen: Ann Møller, Jørn Wetterslev, Grethe Astrup, Helle Ørding og Lars Hyldborg Lundstrøm takkes for udarbejdelse af årsrapporten ligesom Steffen Høgskilde takkes for udarbejdelsen af den elektroni-ske statusrapport på Analyseportalen.

Styregruppen har afholdt seks møder i årets løb og har primært arbejdet med

**********************************København, 18. august 2008

Til ATLS fonden v. Lars Bo Svendsen, og ATLS Danmark v. Claus Falck Larsen

Gennem det sidste år har vi i DASAIMs bestyrelse beskæftiget os en del med ATLS kurserne og ATLS fonden. En af årsagerne er at ATLS er et fagligt højt estimeret kur-sus, som er central i uddannelsen af de læger og sygeplejersker, der varetager akut behandling. Det er meget efterspurgt, men trækker også mange personaleressourcer og penge ud af afdelingerne. Vi har i processen gennemgået regnskaberne, som var uden anmærkninger, og haft et møde med de øvrige involverede selskaber.

Samlet set mener DASAIM, at ATLS kurserne er et meget vigtigt element i ud-dannelsen inden for akutområdet. Kurser-ne involverer mange specialer og selskaber i et godt samarbejde, og der er ingen reelle alternativer til ATLS.

Konklusionen er derfor, at DASAIM støtter en fortsat udvikling af ATLS sam-arbejdet.

Der er imidlertid en række forhold som DASAIM gerne vil i dialog med ATLS om, og hvis løsning er en forudsætning for DA-SAIMs fortsatte opbakning om ATLS1) DASAIMs medlemmer yder en stor

indsats ved afviklingen af kurserne. Dette engagement modsvares ikke af en tilsvarende indflydelse i bestyrelsen. DASAIM ønsker derfor en øget repræ-sentation i bestyrelsen

2) ATLS kurserne danner basis for en velfungerende akutsektor i regionerne. DASAIM ønsker derfor, at der indledes et samarbejde, ikke mindst økonomisk, med Danske Regioner.

3) Formanden for ATLS fonden skal iflg. vedtægterne være fra et af de kirurgiske selskaber. DASAIM ønsker, at vedtægten ændres, således at formanden kan vælges fra alle de involverede selskaber.

4) Der er mange interessenter i ATLS samarbejdet. Dette kræver en gennem-sigtighed, som skal være lidt ud over det sædvanlige. DASAIM ønsker, at der udarbejdes en forretningsorden, hvor udvælgelsen af kursister, udvælgelsen

Der blev i øvrigt hejst nok et ”uddan-nelses-flag” i årets løb: DIMS udgjorde en del af DASAIMs stand på ESA-mødet i København.

Den nye udvalgsstruktur på uddannel-sesområdet har været meget velfunge-rende, og der er også i år rigtig god grund til at sige stor tak til udvalgets medlemmer for fortsat stort engagement og aktivitet.

Vurderingsudvalget holdt det definitivt sidste møde den 13.08.08 (da proceduren herefter bliver som skitseret ovenfor). Specialet er fortsat i den heldige situation at der til trods for, at antallet af hovedud-dannelsesforløb som en del af dimen-sioneringsplanen, er øget til 52 (26 pr. halvår) mod tidligere 36-40 årligt, er stor søgning. Der var således 66 ansøgere, fordelt på 35 til Region Øst, 29 til Nord og 13 til Syd. Syv var ikke kvalificerede.

Tak til alle udvalgsmedlemmer for det tiltagende omfattende arbejde.

Ole Nørregaard

AtlSÅret har været præget af arbejdet med afklaring af en række punkter i forhold til ATLS-Fonden og bestyrelsesarbejdet. Pga. Susanne Wammens udtræden er Ivan Petersen, Odense, indtrådt som DASAIMs repræsentant i bestyrelsen.

En arbejdsgruppe under DASAIMs bestyrelse (Kim Garde, Hans Kirke-gaard og Torben Callesen) har haft et opklarende møde med repræsentanter for ATLS-Fondens bestyrelse. På bag-grund af dette møde samt diskussion i bestyrelsen er konklusionen, at DASAIM bakker op om det fortsatte samarbejde omkring ATLS, under forudsætning af, at ATLS diskuterer og agerer på en række væsentlige punkter.

Arbejdsgruppen fået til opgave at vare-tage fremlæggelsen af DASAIMs syns-punkter. Nedenstående brev til ATLS-fondens bestyrelse og ATLS-Danmarks direktør er derfor sendt d. 18.8.08. Fon-dens svar, DASAIM-bestyrelsens reak-tion herpå samt Ivan Petersens mundtlige kommentarer vil blive fremlagt mundtligt på generalforsamlingen.

På arbejdsgruppens vegneTorben Callesen, IT-udvalget


et nyhedsbrev, som giver fuldstændig dækkende referat for auditmødet. Brevet kaldes "Nyhedsbrev DHD 12.10.2007" og findes under "Danske Hysterektomi Database" på hjemmesiden for Kompe-tencecenter Øst for Kliniske Kvalitetsda-tabaser www.kliniskedatabaser.dk.

Næste auditmøde holdes 1. oktober 2008.

Lydia de Lasson

Dansk Medicinsk SelskabUafhængigt af min bestyrelsespost i DASAIM er jeg af Dansk Medicinsk Selskabs repræsentantskab valgt ind i DMS’s bestyrelse. Det er en fordel for selskabet at have en repræsentant valgt ind her, selv om jeg som sådan, ikke re-præsenterer selskabet. Der er mange forskellige emner inden for sundheds-området, der kommer op her. DMS får mange henvendelser og forespørgsler fra centrale sundhedsmyndigheder og har mange repræsentanter i udvalg og råd.

En af de ting, der har fyldt meget det sidste år er beskrivelsen af fagområdet for akutmedicin. Sidste efterår beslutte-de DMS, på opfordring af Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse, at sætte sig i spidsen for fagområdebeskri-velsen. Jeg blev udpeget som tovholder for processen, og via adskillige møder i arbejdsgruppe og styregruppe nåede vi i foråret frem til en præsentation af fag-området. Beskrivelsen med tilhørende uddannelsesplan kan findes på DMS’s hjemmeside. I korthed drejer det sig om et toårigt forløb, hvor man arbejder i de nye akutmodtagelser og sideløbende har korte ophold på relevante afdelinger samt deltager i forskellige kurser. Man skal endvidere have arbejdet mindst ½ år i en anden akutmodtagelse og mindst ½ år på en højt specialiseret enhed. Der er lagt op til at såvel uddannelsesplan som det gennemgåede forløb godkendes af DMS.

Hvert år holder DMS årsmøde en fre-dag i januar. I år var temaet ”Er kræft akut”? Som tidligere år undrer man sig over, at et aktuelt emne og et godt program ikke fylder foredragssalen til bristepunktet.

DAD’s eneste ansatte, Birgitte Rüh-man, takkes for sit engagerede arbejde med undervisning og for at afhjælpe mange af de små og store problemer, der er opstået rundt omkring i afdelingerne i årets løb.

Jørn Wetterslev/Jakob Trier Møller

Årsberetning vedr. Dansk HjertestopregisterDen nationale kliniske database for præhospital hjertestop, Dansk Hjerte-stopregister, omfatter alle præhospitale hjertestop, og data indberettes fra alle landets ambulancer.

Styregruppen har i det forløbne år gen-nemgået en re-organisering der betyder, at den seneste årsrapport endnu ikke er udgivet. De tidligere årsrapporter kan læses på www.kliniskedatabaser.dk.

Freddy Lippert er nu formand, efter tidligere formand, Morten Brinkløv, der ønskede at fratræde. Morten Brinkløv takkes for det store arbejde der har sik-ret, at det overhovedet er lykkedes at etablere et landsdækkende præhospital hjertestop register, som giver mulighed - ikke alene for kvalitetsforbedringer, men også indeholder et unikt datamateriale for forskning.

HUSK: der er mulighed for at få forsk-ningsmæssig del i data, man henvender sig blot til styregruppen med forsknings-protokol.

Der er fra mange sider et stort ønske om at få etableret en national klinisk database også for Hjertestop på hospi-tal. Der er i Dansk Hjertestopregister støtte til en intrahospital database for hjertestop. Der sættes en proces i gang med henblik på at starte dette register efter de retningslinjer, der er gældende for nationale kliniske databaser. Der ses gerne en web-baseret database, der sikrer at hver afdeling og hospital har adgang til egne databaser.

Erika Frischknecht Christensen

Dansk Hysterektomi Database (DHD)Der blev afholdt audit- og styregrup-pemøde 18. september 2007. Alle gy-nækologiske afdelinger var inviteret til at deltage. Efter mødet er der udsendt

implementeringen af DAD3 inkl. nyt op-vågningsmodul og luftvejsmodul.

Opvågningsmodulet skal sikre, at regi-streringen af opvågningskomplikationer samt smerte- og kvalmehyppighed og -grad kan foretages lokalt og landsdæk-kende. Opvågningsmodulet er nødven-digt for en ensartet og sikker opgørelse over udskrivningsstandard, -kvalitet og ressourceforbrug på opvågningsafdelin-gerne i Danmark.

Luftvejshåndtering betragtes som en væsentlig del af det anæstesiologiske speciale og inkorporeringen af Dansk Register for Vanskelig Luftvej i form af et luftvejsmodul i DAD har længe været et ønske fra adskillige afdelinger og et krav fra Danske Regioner.

Den reviderede version af DAD (DAD3) blev taget i brug 1. april 2008 med mere end et års forsinkelse. Det ser ud til, at langt de fleste tekniske problemer med brugerfladens og KMS’s funktion er ble-vet løst. Der er dog stadig problemer på enkelte afdelinger.

Efter ibrugtagningen af DAD3 har styregruppen og Enheden for Klinisk Kvalitet foreslået rammerne for over-førsel af data fra andre regionale og lokale database-systemer, integrations-løsningen. Efter udarbejdelsen af den såkaldte XML-platform til dette ser det nu ud til at påbegyndelsen af overførsel af data kan afprøves på en række test-afdelinger. Integrationsløsningen er forudsætningen for at DAD kan blive reelt landsdækkende.

De enkelte afdelinger i Danmark har fuld adgang til data fra patientforløb i egen afdeling via Analyseportalen som også er blevet fornyet i 2007. Ønsker forskere adgang til data på tværs af af-delingerne kan dette naturligvis også opnås såfremt der indsendes en protokol til styregruppen med præcisering af for-mål og hvilke data, der ønskes adgang til såvel som dokumentation for opnået tilladelser fra de relevante myndigheder (Datatilsyn, Etisk Komite etc.)

DAD har i årets løb modtaget økono-misk støtte fra Danske Regioner. Pengene er anvendt til datavalidering/-kvalitets-sikring samt IT udvikling og drift.


af eksisterende standarder såvel inden for EU (EN) som worldwide (ISO).

Udvalgets sammensætning er i årets løb ændret. Der er kommet ny sekretær fra DS, indtræden af en medarbejder fra Novo Nordisk samt udtræden af en nestor i standardiseringsarbejdet, Niels Lomholt. Udvalget består herefter af tre erhversrepræsentanter fra henholdsvis AMBU, DAMECA og Novo Nordisk, samt undertegnede fra DASAIM og en sekretær fra DS.

Arbejdet i udvalget er fortsat baseret på elektronisk kommunikation suppleret med et til to møder om året hos Dansk Standard. Der er afholdt et regulært forårsmøde i forløbne periode samt et fællesmøde med S-093 vedrørende ISO/DIS 20072 “Aerosol drug delivery de-vices – Requirements and test methods” samt ISO/DIS 27427 “Anaesthetic and respiratory equipment – Nebulizing sy-stems and components”, et emneområde i hastig udvikling og med store industri-elle interesser. Herudover har udvalgets erhvervsinteressenter deltaget i arbejds-gruppemøder i udlandet.

Den ved sidste årsrapport nævnte nye ISO-standard vedrørende farmakalabels til injektionssprøjter, ISO 26825, er nu færdiggjort og er udgivet medio august. Anvender man labels til mærkning af sprøj-ter til anæstesibrug kan jeg kun opfordre til at anskaffe standarden og følge dennes forslag til udformning af etiketterne.

Jeg skal atter i år opfordre til, at man på alle sygehuses tekniske, medicotekniske og anæstesi-afdelinger anskaffer sig den af udvalget udarbejdede DS-Håndbog 164:2007 om standarder på området “Anæ-stesi- og Respirationsudstyr”, der foruden en systematiseret opstilling af gældende standarder også indeholder terminologi-standarden DS/EN ISO 4135, således at man ved ny- og ombygning tager hensyn til gældende standarder allerede i konstruk-tions- og installationsfasen.

Lars Rybro, overlæge

ForskernetværketMed denne beretning synger forsker-netværket på sidste vers – i hvert fald for denne gang. Vi har været vidner til – såvel

fra TrygFonden er kurserne introduceret og en række instruktører er uddannet. Kurserne har været holdt for en række udvalgte og erfarne instruktører fra både sundhedssektoren og Beredskabsstyrel-sen og er blevet godt modtaget. HLR-AED-kurser bliver den kommende standard og Beredskabsstyrelsen har valgt fremover at anvende dette kursuskoncept.

DRG har udarbejdet en ny dansk folder om genoplivning af børn til brug for sund-hedsfagligt personale som supplement til folderen om genoplivning af voksne.

I april blev der udgivet et såkaldt holdningspapir om genoplivning med automatisk ekstern defibrillator uden for hospital. Dansk Cardiologisk Selskab og DASAIM har sammen udarbejdet dette på initiativ af DRG.

Advanced Life Support (ALS) og Euro-pean Paediatric Life Support Courses (EPLS) er nu standarden for en lang række hospitaler og fx lægebilsorganisa-tioner. Status for kurserne er, at over 900 læger og sygeplejersker har bestået et ALS kursus og mere end 100 har bestået et EPLS-kursus. ALS-kurserne afholdes nu både i København og i Århus

Undervisningen gennemføres af dyg-tige og engagerede ALS-/EPLS-instruk-tører fra forskellige specialer, som alle selv har bestået kurserne og samtidig har bestået et intensivt instruktørkursus.

ERC har i 2008 introduceret det nye European Trauma Course (ETC) – the team approach. Kurset udbredes nu til en lang række europæiske lande. DRG har overfor ERC tilkendegivet interesse for dette kursus.

ERC har i 2008 igangsat et fælles euro-pæiske arbejde med at etablere en data-base for hjertestop på hospital.Yderligere oplysninger: www.genoplivning.dk og www.resuscitation.dk.

Torsten Lauritsen og Freddy Lippert

repræsentation i Dansk Standards udvalg S-104 angående anæstesi- og respiratorisk udstyrUdvalgets arbejde er uændret stillingta-gen og medvirkning til udfærdigelse af nye standarder samt deltagelse i revision

To gange om året holdes specialefo-rum, hvor DMS inviterer selskaberne til møde om specialerelevante emner. Første møde i år drejede sig om efterud-dannelse.

Specialegennemgangen er et andet stort projekt, som DMS er involveret i. Bestyrelsen har udpeget repræsentanter til Det Rådgivende Udvalg for Speciale-planlægning. Før de enkelte specialer drøftes i det rådgivende udvalg har vi arrangeret møder med repræsentanter fra de enkelte selskaber og DMS-repræ-sentanterne, så de er bedre klædt på til at tale selskabernes sag i rådet.

DMS har også et bredt og godt samar-bejde med Lægeforeningen, blandt andet i forbindelse med etablering af Nævnet for Selvjustits på Lægemiddelområdet og høringssvar vedrørende Den Danske Kvalitetsmodel, for blot at nævne nogle af samarbejdsområderne.

DMS prøver at opruste, idet der ligger et stort potentiale for indflydelse, som aktuelt ikke kan matches af de kræfter, som bestyrelsen kan mobilisere. Der er derfor nu ansat en halvtids akademisk medarbejder, som skal være med til at løfte opgaven.

Selskabet er derudover involveret i en række andre aktiviteter som: den nye kliniske basisuddannelse, forløbspro-gram for kronisk sygdom, kompetence-vurdering i den lægelige videreuddan-nelse, procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelse og kræftplan II. Listen er langt fra udtømmende, men det fører for vidt at gå yderligere i dybden. Hvis man vil vide mere, kan man på ind på selskabets hjemmeside www.dms.dk.

Hans Kirkegaard

Dansk råd for genoplivning (Drg)DRG er det danske nationale råd for genoplivning og er en del af European Resuscitation Council www.erc.edu.

DRG har arbejdet for at indføre ERC’s kurser for Basic Life Support and AED der på dansk nu hedder Hjerte-lunge-redning og AED-kurser. Kurserne er både for lægfolk og for sundhedsfagligt personale, der blot skal kunne grundlæg-gende hjertestopbehandling. Med støtte


Inspektorbesøget I praksis fungerer ordningen ved, at to inspektorer, eventuelt ledsaget af en ju-niorinspektor, aflægger et besøg på en uddannelsesafdeling.

Forud for besøget udfærdiger afde-lingens læger og andre relevante per-sonalegrupper i fællesskab en selv-evalueringsrapport med en analyse af uddannelsesfunktionen og – miljøet på afdelingen.

På baggrund af rapporten gennemfører inspektorerne kvalitative interview med relevante personalegrupper. Inspekto-rerne analyserer samtidig afdelingens rutiner og procedurer med relevans for dens uddannelsesfunktion og – miljø og udarbejder på denne baggrund en in-spektorrapport.

Rapporten inklusive aftale med ind-satsområder, forelægges afdelingen til godkendelse og underskrift. Aftalen omfatter løsningsforslag til udvikling og forbedring af uddannelsesfunktion og - miljø, med angivelse af handlingsplan og tidshorisont.

Sundhedsstyrelsen lægger inspek-torrapporterne ud på nettet hvor de er tilgængelige via www.sst.dk.

Sundhedsstyrelsen læser og kommen-terer rapporterne. Kommentar og link sendes til afdelingen, sygehusledelsen, det amtslige videreuddannelsesråd, det regionale råd, det videnskabelige selskabs formand og sekretær, Dansk Medicinsk Selskab og Følgegruppen for Inspektorordningen.

Ved behov gennemføres opfølgende besøg indenfor et til to år, hvor afdelingen revurderes med særligt fokus på indsats-områderne. Herefter besøges afdelingen hvert fjerde år, hvis ikke særlige forhold gør sig gældende. Negative inspektor-rapporter kan have konsekvenser for uddannelsesfunktionen.

Evaluering De overordnede erfaringer og rammer for Inspektorordningen samt udviklings-perspektivet drøftes i en følgegruppe bestående af repræsentanter fra Amts-rådsforeningen, Hovedstadens Sygehus Fællesskab, Den Almindelige Danske

uddannelse på uddannelsesafdelingerne på landets sygehuse.

Ordningen var ved sin start i 1997 fri-villig, men blev obligatorisk fra 2001 i en revideret form efter anbefaling i en ekstern evaluering i rapporten: Inspek-torordningen – Evalueringsrapport (dec. 1999) og i Speciallægekommissionens be-tænkning (maj 2000). Senest foreligger en revideret Vejledning for Inspektorord-ningen, 2007.

Revisionen er med baggrund i 2005 udgaven og resultaterne af evaluerin-gen af Inspektorordningen (Sundheds-styrelsen, Evaluering af Inspektorord-ningen. Januar 2007) gjort mere logisk og overskuelig og blandt andet evalue-ringstemaerne er ændret således at alle 7 kompetenceområder (roller) indgår. Standardiseringen og systematiserin-gen af inspektorrapporterne, gør det fortsat muligt at sammenligne kvalite-ten af uddannelsen generelt, på tværs af afdelingerne og fra besøg til besøg på samme afdeling.

Administration Sundhedsstyrelsens Enhed for Uddannel-se og Autorisation, har det overordnede ansvar for administration af ordningen, herunder sekretariatsfunktionen.

Mere detaljerede oplysninger om ord-ningen findes i Vejledning for Inspektor-ordningen, 2007.

Inspektorer En inspektor udpeges af Sundhedsstyrel-sen efter indstilling fra de videnskabelige selskaber.

En inspektor skal være en læge med kendskab til og interesse for den læge-lige videreuddannelse, der nyder tillid og respekt indenfor specialet.

I 2002 startede en forsøgsordning med juniorinspektorer, der er yngre læger i introduktions- eller hovedud-dannelse. Aktuelt har tolv specialer ju-niorinspektorer heriblandt Anæstesio-logi. Ordningen er blevet meget positivt modtaget og Sundhedsstyrelsen har nu besluttet, at uddannelsessøgende læger fremover kan deltage i inspektorbesøg, i de specialer der ønsker det.

som del af – en stor succes, hvor tilgangen til det anæstesiologiske speciale såvel som til anæstesiologisk forskning er øget støt. Måske især i kraft af tre ting: den øgede eksponering af medicinstuderende for anæstesiologi under studiet – den store vilje inden for anæstesiologi til at bidrage med kvalificeret og engageret un-dervisning på alle præ- og postgraduate niveauer – og den entusiasme og omsorg, som wannabe-forskere bliver mødt med i de forskellige anæstesiologiske forsk-ningsmiljøer rundt omkring i landet.

Det betyder også, har vi indtryk af, at forskergrupperne er i stand til selv at varetage de forskellige behov, som deres medlemmer har mht. inspiration, udveksling af idéer, problemløsning, me-todedeling, præsentation, workshops osv. osv. Vi føler, at forskernetværket startede på et tidspunkt, hvor det var en god idé med et forum særligt målrettet yngre anæstesiologiske forskere, men at tiden nu har ændret sig, så der ikke mere er det samme behov for et sådant forum.

Blandt andet derfor har det sidste år i forskernetværket været præget af lav aktivitet. Begge de to ”yngre” styregrup-pemedlemmer har desuden haft en del at se til andetsteds. Vibeke har været travlt optaget af det pulserende hovedud-dannelsesliv, og Kirsten vendte hjem fra Australien til en travl klinisk hverdag og har brugt resten af sin tid på sine egne forskningsaktiviteter og en voksende forskergruppe.

Vi må derfor konstatere, at tidspunk-tet er naturligt til at takke af for denne gang. Vi tager måske opgaven op igen en anden gang – ligesom vi gerne støtter andre, hvis de måtte have lyst til at tage stafetten op allerede nu. Og så glæder vi os til fortsat at følge med i og glæde os over al den spændende og fremragende forskning, der udføres inden for dansk anæstesiologi!

Vibeke Lind JørgensenKirsten Møller

InspektorerInspektorordningen har til formål at bidrage til kvalitetssikring og kvali-tetsudvikling af den lægelige videre-


Nielsen (udpeget 2007,mangler inspek-torkursus).

Juniorinspektor: Marlene Kanstrup Dahl (2006), Gustav Poulsen (2006).

Behovet for inspektorer er 18 (yderli-gere 1 i øst og syd samt to i nord), hvori-mod behovet for juniorinspektorer ikke er defineret.

Kilde: Sundhedsstyrelsens hjemmeside; Inspek-

torordningen (www.sst.dk)

Odd Ravlo

Dansk Center for organdonationInden for det sidste år er etablering af centret kommet godt i gang. Ansættel-sesudvalget (taget ud af styregruppen) ansatte i nov 2007 cand.jur. Helle Haubro Andersen som leder og hun har siden ansat en sygeplejerske og en fuldmæg-tig i centret. Yderligere behov for faglig bistand (herunder lægefaglig) vil indtil videre foregå på konsulentbasis.

Helle Haubro Andersen fremlagde på et styregruppemøde i dec 2007 en plan for opstart af centret, bl.a. med en work-shop for nøglepersoner og et åbnings-symposium.

På workshoppen blev det forsøgt af-dækket, hvilke behov nøglepersonerne mener, intensivafdelingerne har i forbin-delse med arbejdet med organdonation. Fremmødet var godt og deltagerne fra meget forskellige afdelinger og spredt fra hele landet. Dette viser, at behovene er meget varierende, men ikke overra-skende fylder ressourcer og uddannelse meget. Resultatet vil blive brugt til at udpege og vægte indsatsområder.

Juni 2008 blev der afholdt åbnings-symposium. Program herfra kan ses på www.organdonation.dk.

Planer: • tæt kontakt til nøglepersoner• database til registrering af donorpo-

tentiale og -udnyttelse• donorkorps• tæt samarbejde med transplantations-

koordinatorerne• aktivt mediearbejde• udarbejdelse af landsdækkende donor-

vejledning bl.a. i samarbejde med neu-roanæstesiudvalget under DASAIM

inspektorteam hvor minimum en af inspektorerne skal være indenfor det speciale der besøges. Formalia omkring juniorinspektorers eventuelle overgang til inspektorer når de bliver speciallæger er et andet område der skal afklares.

I forbindelse med årsmødet indkaldte en initiativgruppe indenfor vort speciale til et møde med henblik på at danne et forum hvor viden og erfaring kunne drøf-tes. Der er etableret en fælles debatside samt indkaldt til et møde 1. oktober hvor alle inspektorer og juniorinspektorer er inviteret.

I juli 2008 er det totale antal Uddan-nelsesafdelinger opgjort til 550 og antal inspektorer 197, samt 39 juniorinspek-torer. Der er afholdt i alt 429 besøg og 233 genbesøg.

Indenfor DASAIM´s område er der 44 uddannelsesafdelinger, 14 inspektorer, 8 juniorinspektorer og der er i alt afholdt 50 besøg og 38 genbesøg dvs. alle afdelinger har haft besøg og man er godt med når det gælder genbesøg.

De 14 inspektorer og 8 juniorinspektorer indenfor anæstesiologi og intensiv medicin med angivelse af årstal for udpegning, er fordelt i regionerne som følger:

Region Øst:Inspektorer: Karen Skjelsager (2000), Poul Lunau Christensen (2002), Birgitte Ruhnau (2002), Rikke Maaløe (2004), Helle Thy Østergaard (2006).

Juniorinspektorer: Morten Nikolaj Lind (2005), Kim Wildgaard (2005), Margue-rite Ellekvist (2006), Thomas Bech Jør-gensen (2006).

Region Syd:Inspektorer: Peter Lindholm (2002), An-ders Gadegaard Jensen (2004), Jarl Voss Siggaard (2004), Hanne Tanghus Olsen (2005), Marianne Kjær (2006)

Juniorinspektorer: Dennis Michael Köhler (2005), Susanne Scheppan (2005), Gunhild Kjærgaard Andersen (2006).

Region Nord:Inspektorer: Odd Ravlo (1997), Per Lam-bert (2002), Peter Mouridsen (2004), Inga Kviisgaard Madsen (2006), Minna Skov

Lægeforening, Dansk Medicinsk Selskab, Det Nationale Råd for Lægers Videreud-dannelse, Indenrigs- og Sundhedsmini-steriet og Sundhedsstyrelsen.

HYPERLINK "http://www.sst.dk/Uddannelse/Laeger/Det_nationale_raad_for_laegers_videreudd.aspx" \o "Nationale Råd" \t "_self" Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse drøf-ter de generelle erfaringer i ordningen og betydningen for den lægelige videre-uddannelse.

De videnskabelige selskaber drøfter erfaringer på baggrund af inspektorrap-porterne i de enkelte specialer.

Kurser og Årsmøde Det er afholdt tre introduktionskurser for inspektorer i 2007 og to i 2008 med planer om yderligere et i 2008. På de fire kurser deltog i alt 10 medlemmer fra DASAIM hvoraf 8 juniorinspektor.

Årsmødet for Inspektorer blev afholdt 4. februar 2008 med 20 medlemmer fra DASAIM, heraf 10 juniorinspektorer, ud af i alt 101 deltagere – imponerende 20%!.

Hovedpunkterne var:• status for årets inspektorbesøg• inspektorordningen i fremtiden• rekruttering af inspektorer• obligatoriske inspektorordninger in-

ternationalt• visioner for den fremtidige Inspektor-

ordning

Inspektorrollen ønskes udviklet i ret-ning af inspirator og sparringpartner for afdelingen, og væk fra rollen som kontrollerende repræsentant fra Sund-hedsstyrelsen. Ny håndbog for inspektor-ordningen med sin udbredte brug af af-krydsningsskemaer, standardisering og systematisering i inspektorrapporterne, medfører at det bliver større mulighed for at sammenligne kvaliteten af uddannel-sen på tværs af afdelingerne og fra besøg til besøg på den enkelte afdeling.

Form og indhold af inspektorkurserne bliver løbende justeret, og juniorinspek-torer er en del af ordningen indenfor 12 specialer. Nye tanker er tværfaglige


Endelig er der nedsat en ny ”Research committee” og der er etableret en helt ny og meget indbydende hjemmeside www.ssai.info prøv den.

Hans Kirkegaard

UeMSUEMS har som organisation fejret sit 50-års jubilæum og er dermed en af de ældste ”lobby”-organisationer i EU. Dette blev fejret med en reception i foråret i Bruxelles, hvor det blev annonceret, at UEMS i fremtiden vil satse på at udbygge og grundfæste CME/CPD-ordningen. Umiddelbart efter jubilæet led UEMS et nederlag, idet EU-parlamentet vedtog en noget amputeret udgave af arbejdsdirek-tivet; i forhold til det tidligere er der tre ændringer, som kan få stor betydning for læger og specielt læger under uddannelse; For det første blev det vedtaget at ikke-aktiv tjeneste også selvom du befinder dig på din arbejdsplads ikke tæller med som arbejdstid, med mindre de nationale regler dikterer dette, for det andet skal kompensatorisk frihed ikke falde umiddel-bart efter f. eks en vagt, men med ”mindst mulig forsinkelse”, for det tredje har den enkelte medarbejder mulighed for ”opt-out” for 48-timers reglen, hvor der så kan forlænges helt op til 60 timer ugentligt. UEMS har udtrykt sin utilfredshed med det vedtagne, og vil fortsætte sit arbejde på at sikre den oprindelige udgave af ar-bejdsdirektivet. Der er derimod ikke tvivl om, at mange hospitaler vil tage imod disse ændringer med kyshånd og presse ikke mindst de yngre læger til en længere ar-bejdstid, og at flere specialer ikke vil gøre noget som helst for at ændre dette.

I det anæstesiologiske board har der været flere publiceringer i European Journal of Anaestesiology (EJA) dels revidering af guidelines for speciallæ-geuddannelsen, minimal monitoring re-quirements, sedation og ikke mindst core corriculum i emergency medicine.

Diskussionerne i boardet har været præget af en diskussion om specialet og specialets fremtid; Mange EU-lande har oplevet en tiltagende subspecialisering i specialet, hvor specialområder har ønsket at definere og få anerkendt speciale-speci-

sidste i Odense, hvor SSAI-kongressen holdes i foråret 2009.

Aktiviteterne inden for SSAI er mange, så jeg vil her kun nævne nogle af de vigtigste:

SSAI træningsprogrammerne er under fortsat udvikling, aktuelt arbejdes der på at oprette et program i obstetrisk anæ-stesi. Personligt så jeg gerne, at hvert enkelt fagområde inden for specialet, havde sit eget skandinaviske trænings-program, og vi er godt på vej.

De kliniske guidelines-grupper har al-lerede publiceret flere guidelines, og nye er på vej. Aktuelt er guidelinen ”Antikoa-gulation og neuroaxial blokade” i høring og guidelinen ”Anæstesi til den akutte pa-tient” er i opstartsfasen, for blot at nævne nogle af de igangværende projekter. En guideline-gruppe består typisk af en re-præsentant fra hvert af de skandinaviske lande og en tovholder.

SSAI-kongresserne roterer som bekendt mellem de skandinaviske lande og afholdes med to års mellemrum. Næste år afholdes kongressen i Odense i et samarbejde mel-lem SSAI, repræsenteret ved organisati-onskomiteen i Odense, og DASAIM. Pro-fessor Palle Toft fra Odense er præsident for kongressen og der foreligger allerede et spændende præliminært program.

Acta Anaesthesiologica Scandinavica. Selskabets tidsskrift er nok en omtale værd. Acta rangerer som nummer 5 blandt de anæstesiologiske tidsskrifter, kun overgået af to amerikanske og to britiske, men højere rangerende end det canadiske og det europæiske tids-skrift. Der er lagt op til, at der vælges ny chefredaktør ved generalforsamlingen næste år i Odense. Sven Erik Gisvold fra Trondheim trækker sig efter mange års formidabel indsats og SSAI’s bestyrelse har Lars S. Rasmussen fra København som spidskandidat til posten.

Politikpapir. På det mere overordnede plan arbejdes der, med præsident Eldar Söreide i spidsen, på et skandinavisk poli-tikpapir for det anæstesiologiske speciale (en slags udvidet skandinavisk speciale-gennemgang). Der er nedsat en arbejds-gruppe hvor DASAIM repræsenteres af Ole Nørregaard og Mogens Hüttel.

Samlet aktivitet det sidste år:aug 2007: Møde i ansættelsesudvalget

til centerlederokt 2007: Gennemgang af ansøgninger

(14) i ansættelsesudvalgetnov 2007: Ansættelsessamtaler. Cand jur

Helle Haubro Andersen ansatdec 2007: Styregruppemøde med præ-

sentation af Helle og planlægning videre frem

dec 2007: Ansættelsessamtaler med forskningssygeplejeske og fuldmæg-tig. Lone Bøgh og Tina Meltzer Rør-holm ansat

jan 2008: Workshop for nøglepersoner for organdonation fra landets inten-sivafdelinger

apr 2008: Styregruppemødejun 2008: Åbningssymposium

Inge Krogh Severinsen

pHtlSIngen beretning i år.

Den Skandinaviske skole for cardiovasculær teknik (tidl. perfusionsskolen)Skolen er fortsat i gang med etablering under den ændrede form (beskrevet i årsberetningen 2007).

Samtidig kører uddannelsen planmæs-sigt med hold 2 (7 fra Sverige, 5 fra Dan-mark og 2 fra Norge).

Der har været afholdt kursus for tho-raxanæstesiologer, men desværre kun med 5 kursister (mod 16 i 2006).

Der er udarbejdet nye vedtægter. Ifølge disse skal der fortsat være 2 thoraxanæ-stesiologer i bestyrelsen. For at udbrede kendskabet til og aktiviteterne for skolen udover Danmark ville det måske være en fordel hvis den ene af vore repræsentan-ter blev valgt under en eller anden form fra et andet skandinavisk land.

Inge Krogh Severinsen

SSAIScandinavian Society of Anaesthesiologi and Intensive Care har det godt og trives fint. Som formand for DASAIM er jeg født medlem af SSAI’s bestyrelse. Der har været 2 bestyrelsesmøder inden for det sidste år, begge afholdt i Danmark. Det


legatbestyrelsen Jensa la Cours legatRegnskabsåret 2007/2008Bestyrelsen bestod i 2007/2008 af Else Tønnesen, Jørgen Viby Mogensen og advokat Keld Parsberg med Anders Larsson, Georg E. Cold og adv. Nancy Elbouridi som suppleanter. Bestyrelsen har holdt 1 møde siden generalforsam-lingen 2007 og har I øvrigt kommuni-keret bade skriftligt og telefonisk. Der er i regnskabet uddelt 3 legater på i alt kr. 30.000,-

Jørgen Viby Mogensen

at være på forkant med udviklingen, som det sker nu med akut medicin/emergency medicine, hvor der er udviklet et forslag, som kvalificerer anæstesiologen godt til akut medicin og dermed også sikrer at anæ-stesiologi gerne skulle blive et hovedspe-ciale i fagområderne, f.eks. akut medicin og dermed reducere behovet for nye selvstæn-dige specialer, som overtager områder, som boardet finder ligger naturligt i det anæ-stesiologiske speciale. I denne tid, som vi også har set det i Danmark, er det vigtigere end nogensinde at vi får taget hul på disse problemstillinger og får defineret et samlet stærkt speciale, der også kan forholde sig samlet til de mange politiske ønsker, der er. Det bliver spændende at deltage i de næste møder, hvoraf det næste finder sted i Riga til december.

Jeg vil gerne opfordre enhver, der har lyst til at komme med input til diskussio-nen til at læse referaterne fra møderne, der ligger på DASAIMs hjemmeside.

Dorte Keld

Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicins FondRegnskabsåret 2007/2008Bestyrelsen for fondet bestod i 2007/2008 af Else Tønnesen, Anders Larsson, Jørgen Viby Mogensen og lsr. Svend Oppenheim. Bestyrelsen har holdt 1 møde i årets løb og har derudover kommunikeret både skriftligt og mundtligt. I regnskabsåret er der uddelt i alt kr. 10.000,- til 1 ansøger.

Jørgen Viby Mogensen

fikke fagområder, som pædiatrisk anæste-siologi, thoraxanæstesiologi, etc. Samtidig er områder, der i mange EU-lande natur-ligt hører med under det anæstesiologiske speciale, ved at forsvinde ud som enten multispeciale fagområder f. eks intensiv medicin eller helt selvstændige specialer som akut medicin. Vi står i Europa overfor følgende problemer; der er stor mangel på anæstesiologer i faktisk det meste af EU. Det har medført, at enkelte lande har ønsket at indføre speciallægeuddannelse på 3 år i et forsøg på hurtigt at uddanne flere speciallæger og samtidig fastholde disse ikke så attraktive ”discount”-læger i landet, en tendens der, hvis den griber om sig, kan devaluere specialet betyde-ligt. Det er samtidigt tydeligt at de lande, hvor det anæstesiologiske speciale er mest multifaktorielt, dvs indeholder elemen-ter fra alle fire søjler anæstesi/smerte/intensiv/akut medicin, er de lande hvor specialet har størst prestige og søgning, som vi ser det i f eks de nordiske lande. I disse lande har man så valgt at medtage sygeplejersker som anæstesi-givere som en god og påskønnet kollega, men dette vil kræve et holdningsskift hos de øvrige lande af proportioner, som vi i norden nok ikke helt kan forestille os. I øjeblikket er der ved at blive foretaget en undersøgelse af brug af anæstesi-assistenter i EU og deres kompetenceniveau.

Under alle omstændigheder er noget af det næste, der skal foregå i det anæstesio-logiske board i UEMS, at man skal definere hvilke elementer skal være indeholdt i det anæstesiologiske speciale, og der vil de fire søjler ikke mindst intensiv medicin og akut medicin blive defineret ved f.eks. et core curriculum, dvs at der bliver defineret et kompetenceniveau for disse områder som alle europæiske anæstesiologer bør opnå. Samtidig vil boardet gå ind i definition af speciale-specifikke fagområder; hvilke krav skal der stilles for at et område kan godkendes som fagområde, hvilke kom-petencer skal der ligge ud over almindelig specialist, hvilke krav stilles til postgraduat uddannelse, hvor stor del af arbejdstiden skal udføres indenfor fagområdet etc., etc. Mht de ikke speciale-specifikke områder, er der ingen tvivl om at boardet vil forsøge

Indtægter kr. kr.Financielle indtægter 31.062,15I alt 31.062,15

UdgifterHusfeldt-forelæsning 5.000,00Eksterne udgifter inkl.

administrationsudgifter

og møder 14.955,91I alt 19.955,91

Resultat før uddelinger 11.106,24Legatuddelinger 10.000,00Resultat før skat 1.106,24Årets resultat 1.106,24

Bunden fondskapital 611.052,75

Indtægter kr. kr.Financielle indtægter 37.493,81I alt 37.493,81

UdgifterEksterne udgifter inkl.

administrationsudgifter

og møder 13.951,22Resultat før uddelinger 23.542,59Legatuddelinger 30.000,00Resultat før skat - 6.457,41Årets resultat - 6.457,41

Bunden fondskapital 737.331,39


Marianne Simonsen (2007)Bjarne Fogh (DSIT)(2004)Vagn Bach (DSIT)(2004)Niels-Erik Drench (DSIT)(2004)Ebbe Rønholm (DSIT)(2004)

It-udvalg(vælges for 2 år, max. 6 år, første gang 1999)Torben Callesen (formand)(2006)

Kronisk smerteudvalg(vælges for 2 år, max. 6 år, første gang 1999)Luana E. Jensen (formand)(2006)Anders Schou Olesen (2004)Markku Juhani Vourela (2005)Per Rotbøll Nielsen (2006)

neuroanæstesiudvalg(vælges for 2 år, max. 6 år, første gang 1999)Karsten Bülow (formand)(2006)Pernille Haure (2006)Karen-Lise Welling (2006)

obstetrisk anæstesiudvalg(vælges for 2 år, max. 6 år, første gang 2001)Desirée Rosenborg (formand)(2007)Eva Weitling (2005)Jonna Fomsgaard (2006)Hanne Lippert (2007)Henrik Dietz (2007)

præhospital og akutmedicinsk udvalg(vælges for 2 år, max. 6 år, første gang 1999)Susanne Wammen (formand)(2007)

Mette Hyllested (2005)Anne Tøttrup (2006)Per Martin Bådstøløkken (2007)Poul Lunøe Christensen (2007)Britt Lange (2007)

Børneanæstesiudvalg(vælges for 2 år, max. 6 år, første gang 1999)Torsten Lauritsen (formand)(2005)Søren Kjærgaard (2003)Tom G. Hansen (2003)Jane B. Andersen (2006)

etisk udvalg(vælges for 2 år, max. 6 år, første gang 2003)Mogens K. Skadborg (formand)(2003)Hans Henrik Bülow (2003)Inge de Haas (2005)

Forskningsudvalg(vælges for 2 år, max. 6 år, første gang 2006)Lars S. Rasmussen (best.repr.)Ann Møller (best.repr.)Palle Toft (2006)Anders Larsson (2006)Niels Henry Secher (2006)Hanne Ravn (2006)Bodil Steen Rasmussen (2006)

Udv. for intensiv medicinsk terapi(vælges for 2 år, max. 6 år, første gang 1999)Lone Poulsen (formand)(2007)Jakob Steen Andersen (2003)Kim Michael Larsen (2003)Lone Møller Poulsen (2004)

BestyrelsenHans Kirkegaard, formand (2004)Lars S. Rasmussen, kasserer og næst-

formand (2005)Lone Poulsen (intensiv medicinsk terapi)

(2007)Carsten Tollund, bestyrelsessekretær

(YL)(2003)Ann Møller (anæstesiudv.)(2004)Torsten Lauritsen (børneanæstesiudv.)

(2005)Torben Callesen (IT-udv. og redaktør

DASINFO)(2006)Luana E. Jensen (kronisk smerteudv.)

(2006)Karsten Bülow (neuroanæstesiudv.)

(2006)Desirée Rosenborg (obstetrisk anæste-

siudv.)(2007)Susanne Wammen (præhospital og akut-

medicinsk udv.)(2007) / Kim Garde (konst. 2008)

Claus Andersen (thoraxanæstesiudv.)(2005)

Ole Nørregaard (uddannelsesudv.)(2007)

Jette Pærregaard (YL)(2006)

tilforordnede til SSt Specialistnævn(vælges hvert 4. år, sidst 1999)Mogens S. Hüttel (1998)Asger Bendtsen (1994)Susanne Wammen (suppleant)(2002)Mogens K. Skadborg (suppleant)(2001)

Anæstesiudvalg(vælges for 2 år, max. 6 år, første gang 1999)Ann Møller (formand)(2004)

SAMMenSætnIng af bestyrelse, udvalg og repræsentanterSe på www.dasaim.dk hvilke poster, der er ledige. Hvis du ønsker at opstille bedes du melde dit kandidatur til Torben Callesen via mail til [email protected] - gerne i god tid inden generalforsamlingen d. 13. november 2008.


Region Syd: Peter Lindholm (2002), An-ders Gadegaard Jensen (2004), Jarl Voss Siggaard (2004), Hanne Tanghus (2005), Marianne Kjær (2007)

Juniorinspektorer: Dennis Michael Köhler (2005), Susanne Scheppan (2005)

Region Øst: Poul Christensen (2002), Karen Skjelsager (2000), Birgitte Ru-hnau (2002), Rikke Maaløe (2004), Helle Thy Østergaard (2007)

Juniorinspektorer: Morten Nikolaj Lind (2005), Kim Wildgaard (2005), Mar-guerite Ellekvist (2006)

AtlS Denmark Fond(indstilles af bestyrelsen)Susanne Wammen (2004)

pHtlS(indstilles af bestyrelsen)Kim Gaarde

Dansk Medicinsk Selskabs Bestyrelse(valgt af DMS’ repræsentantskab)Hans Kirkegaard

Dansk råd for genoplivning (Drg)(indstilles af bestyrelsen)Freddy Lippert (2001)Torsten Lauritsen (suppleant)(2006)

SSAIHans Kirkegaard (2004)Ivar Gøthgen (ACTA direktør)

(udpeges af bestyrelsen)Susanne Wammen (DASAIM repr.

2003)Ann Møller (Clinical Practice Commit-

tee)Helle Thy Østergaard (Educational

Committee)Palle Toft (Research Committee)

tilforordnede til retslægerådetJørgen Viby MogensenElse Tønnesen

Dansk Standards udvalg(vælges hvert 2. år)Lars Rybro (2004)(DASAIMs repr.)Niels Lomholt (valgt af Dansk Standard

S104)Nils W. Johannesen (valgt af SST og

Amtsrådsforeningen)

DASAIMs Fonds bestyrelse(én afgår efter tur hvert 5. år)Jørgen Viby Mogensen (1990)Else Tønnesen (1995)Anders Larsson (2000)Lrs. Svend Oppenheim (1959)

DASAIMs Fonds revisorer(vælges hvert år)Ole BeckJakob Trier Møller

oberstinde Jensa la Cours legat(vælges hvert 5. år, første gang 1988)Jørgen Viby Mogensen (1992)Else Tønnesen (1995)Keld Parsberg (2003)Georg E. Cold (suppl.)Anders Larsson (suppl.)(2000)Adv. Nancy Elbouridi (suppl.)(2004)

UeMS og eBA(vælges hvert 4. år)Dorte Keld (2003)

repræsentanter i Den Danske perfusionist Skole(udpeges af bestyrelsen)Inge Krogh SeverinsenLars Willy Andersen

Inspektorer i anæstesiologi(udpeges af bestyrelsen)Region Nord: Odd Ravlo (1997), Per

Lambert (2002), Peter Mouridsen (2004), Inga Kviisgaard Madsen (2006)

Juniorinspektor: Marlene Kanstrup Dahl

Annemarie Bondegaard Thomsen (2002)Peter Berlac (2005)Mathias Gibner (2005)Søren Mikkelsen (2005)Kim Gaarde (2007)Berit Bjerre Handberg (2007)

thoraxanæstesiologisk udvalg(vælges for 2 år, max. 6 år, første gang 1999)Claus Andersen (formand)(2005)Christian Lindskov Christiansen (2003)Bodil Steen Rasmussen (2003)Peter Bo Hansen (2005)Eigil Nygaard (2005)Jon Bjørnsson (2007)

Uddannelsesudvalg(vælges for 2 år, max. 6 år, første gang 2007)Ole Nørregaard (formand)(2007)Doris Østergaard (hovedkursusleder)

(2007)Dorte Keld (kursusleder Aalborg)(2007)Kim Michael Larsen (kursusleder Århus)

(2007)Jeppe Lund (kursusleder Odense)(2007)Peter Mouridsen (region Nord)(2007)Kirsten Bested (region Syd)(sekretær)

(2007)Helle Thy Østergaard (region Øst)(2007)Mona Tarpgaard (YL Nord)(2007)Pia Bredahl Jensen (YL - Øst)(2007)Thomas Birkelund (YL - Nord 2007)Mads Koch Hansen (2007)Anne Lippert (2007)

organisationskomité ÅrsmødeJakob Trier Møller (koordinator)Lars S. RasmussenJørgen B. Dahl (videnskab)Steen Møiniche

revisorer(vælges hvert år)Niels Anker PedersenMorten BrinkløvMogens K. Skadborg (suppleant)


ACtA-ForeDrAgSKonKUrrenCe – posterpræsentationer

poSterSeSSIon I

I alt indkom 54 bidrag til årets foredragskonkurrence. Nedenfor ses de 48 bidrag, der præsenteres som postere på årsmødet. De 6 abstracts, der er accepteret til foredragskon-kurrencen, er trykt i programmet for årsmødet (tillæg til dette nummer af DASINFO).

præsentation af postere på årsmødet 2008:Posteren skal holdes inden for målene 90 x 120 cm (bredde x højde).

Posteren skal være hængt op torsdag d. 13. november inden kl. 11.00, hvor der er programsat møde med forfatteren "bag posteren". Det er vigtigt, at du er til stede på dette tidspunkt og i nærheden af din poster, så interesserede kan stille - og få svar på - evt. spørgsmål i forbindelse med din forskning.

Det fremgår af programmet for årsmødet i hvilken session og hvilket lokale, din præsentation skal foregå.

Posteren skal tages ned fredag efter kl. 15.00.Organisationskomitéen

results: Of 89 patients with perforated peptic ulcer included in the study, 32 patients (36%) had a preoperative delay of ≥ 6 hours. Variables associated with a preoperative delay of more than 6 hours are presented in table 1.

Discussion and conclusion: This study suggests that patients with perforated peptic ulcer who are not examined by an experienced consultant physician immediately upon admission have a 2-3 times increased risk of delayed surgery. Whether this has a direct impact on morbidity and mortality needs to be adressed in future studies.

references:(1) Boey J, Choi SK, Poon A, Alagaratnam TT. Risk stratification in

perforated duodenal ulcers. A prospective validation of predictive factors. Ann Surg 1987 Jan;205(1):22-6.

(2) Hermansson M, Staël von Holstein C, Zilling T. Surgical approach and prognostic factors after peptic ulcer perforation. Eur J Surg 1999 Jun;165(6):566-72.

(3) Svanes C, Lie RT, Svanes K, Lie SA, Soreide O. Adverse effects of delayed treatment for perforated peptic ulcer. Ann Surg 1994 Aug;220(2):168-75.

1. physician’s charge and time to first examination are asso-ciated with preoperative delay in patients with peptic ulcer perforation – a cross-sectional studyMøller M.H. (1), Nørgaard B., Mehnert F., Bendix J., Nielsen A., Nakano A., Adamsen S. and Thomsen R.W.(1) Anæstesiologisk- og Intensiv Afdeling I-104, Herlev Hospital

Background: Several studies have shown that delayed surgery is a risk factor for morbidity and mortality in patients with peptic ulcer perforation (1-3).The objective of this study was to investigate the association between physician’s charge, time to first examination and preoperative delay in patients with peptic ulcer perforation.

Methods: This cross-sectional study was initiated by The Danish National Indicator Project (DNIP). All patients surgically treated for peptic ulcer perforation in 6 university hospitals in Denmark between February 1 and April 10, 2007 were included. A number of variables concerning diagnosis and care during the preoperative phase were extracted from medical records. The association between the chosen variables and a preoperative delay of ≥ 6 hours was examined using a modified Poisson regression with adjustment for covariates. The endpoint was: Surgery within 6 hours from suspicion of a peptic ulcer perforation; a predefined quality of care criterion in DNIP.The results are presented as crude and adjusted relative risks (RRs) with 95% confidence interval (CI).


Variablen †

Delay ≥ 6 hours (%)

Crude RR (95% CI)

Adjusted RR (95% CI)

Time from suspecting perforation to examination by primary physician

•≤25min.* 33 6 (18%) 1.0 (Ref.) 1.0 (Ref.)

•>25min.* 33 18 (55%) 3.00 (1.36-6.60) 2.78 (1.32-5.87)

Examined by consultant physician primarily upon admission

•Yes 29 7 (24%) 1.0 (Ref.) 1.0 (Ref.)

•No 41 19 (46%) 1.92 (0.93-3.96) 1.97 (0.95-4.05)

Examined by senior attending physician (surgeon) prior to surgery

•Yes 56 16 (29%) 1.0 (Ref.) 1.0 (Ref.)

•No 6 4 (67%) 2.33 (1.16-4.70) 2.53 (1.12-5.75)

Table 1. Association between different variables and a preoperative delay ≥ 6 hours.

RR = relative risk, Ref = reference, * Median value, † Missing data for 21-30% of the 89 patients.

was performed and during surgery, patients were sedated with propofol. At the end of surgery IV ketorolac 15 mg was supplied. Postoperative pain treatment was acetaminophen 1000 mg x 3; IV ketorolac 15 mg x 3 and patient controlled intravenous morphine, 2.5 mg bolus. Nausea was treated with ondansetron. Morphine consumption, pain intensity at rest and during mobilization, nausea and vomiting, sedation, dizziness, hallucinations and consumption of ondansetron were recorded 2, 4 and 24h after operation. P<0.05 was considered statistically significant.

results: Morphine consumption was not significantly different between groups. Group COMB: 13 (+/-12) mg and group CONTROL: 22 (+/18) mg morphine, (P=0.085). The 24-hour area under the curve (AUC) for visual analogue pain (VAS) scores were significantly improved in group COMB compared to group CONTROL both at rest (P=0.039) and during mobilization (P=0.049). Further, the combination almost eliminated individual pain scores above 30 mm on a 100 mm VAS. Side-effects did not differ between groups.

Conclusions: The combination of acetaminophen, ketorolac, gabapentin, dexamethasone and low-dose ketamine demonstrated superior postoperative analgesic effect for patients in total hip arthroplasty compared to acetaminophen and ketorolac alone. Morphine consumption and incidence of side-effects were not different between groups.

2. Multimodal analgesia with acetaminophen, ketorolac, gabapentin, ketamine and dexamethasone in hip arthroplasty. An exploratory studyMichael L. Rasmussen, Ole Mathiesen, Gerd Dierking, Birgitte V. Christensen, Karen L. Hilsted, Tommy K. Larsen, Joergen B. DahlOperations og Anæstesiologisk Afdeling Y, Glostrup Hospital

Background: It has been hypothesized that combinations of analgesics with different mechanisms of action may improve pain treatment compared with either drug alone. Gabapentinoids, glucocorticoids and ketamine all have well-documented effects on postoperative pain. We tested the hypothesis that the combination of acetaminophen, ketorolac, gabapentin, dexamethasone and low-dose ketamine would improve analgesia and eliminate opioid requirements compared to a standard regimen of acetaminophen and ketorolac for patients undergoing total hip alloplastic surgery.

Methods: In this prospective double-blinded study, 42 patients were randomly assigned to either group COMB (acetaminophen + ketorolac + gabapentin + dexamethasone + low-dose ketamine) or group CONTROL (acetaminophen + ketorolac). According to randomization and before operation patients received acetaminophen 1000 mg, gabapentin 1200 mg, dexamethasone 8 mg and ketamine 0.15 mg/kg. Spinal anaesthesia

Fig. 1 Fig. 2


by the local ethics committee and registered at clingovtrials.com (NCT-00627289).

results and discussion: 21 patients were operated and completed follow-up. 20 patients had a complete or partial mesh removal. 18 patients had one or more neurectomies. A significant improvement (p=0.004) in AAS scores for the whole group was seen (fig 1) accompanied by significant improvement of sensory function (p<0.03) (fig 2).

Conclusion(s): This is the first known study with objective and quantifiable assessment to show that mesh removal and selective neurectomy improves pain related activity and sensory function in PPP. Long follow-up is needed in larger cohorts to identify patients who may or may not benefit from mesh removal/neurectomy vs. pharmacological treatment. 1. Aasvang E et al Chronic postoperative pain-the case of inguinal

herniorrhaphy. Br J Anaesth 2005; 95:69-76.2. Aasvang E et al. Surgical management of chronic pain after inguinal

hernia repair. Br J Surg 2005; 92:795-801.3. Aasvang et al. Neurophysiological characterization of postherniotomy

pain. Pain 2008; 137: 173 – 181.4. McCarthy M et al. Assessment of patient functional status after surgery.

J Am Coll Surg 2005;201:171-178.

9. Surgical treatment of persistent postherniotomy painEske Kvanner Aasvang (1,2) , Henrik Kehlet (1)

(1) Section of Surgical Pathophysiology, (2)Department of Anaesthesia, Centre of Head and

Orthopedics, Rigshospitalet, Copenhagen.

Background and goal of Study: Persistent postherniotomy pain (PPP) affects every day activities in 5-8% of patients more than one year postoperatively (1). However, no established treatment for PPP exists and previous reports on the effect of surgical intervention suffer from severe methodological problems (2). The neurophysiological characteristics (QST) of PPP, with significant pressure hyperalgesia and signs of central sensitization (wind-up), have recently been described (3). Thus, we assessed in detail the effect of mesh removal and selective neurectomy in PPP.

Materials and Methods:Patientswithpostherniotomypain>1yearand a well defined maximum pain localization where included after written informed consent. Inserted mesh was removed from neuronal structures and the vas deferens. A selective neurectomy was done in case of macroscopic nerve injury. The primary endpoint was changes in pain related impairment of everyday activities assessed by the validated Activities Assessment Scale (AAS) (4) and sensory changes (QST) (3) before, 3 and 6 months after surgery. The study was approved

Sensory function before, 3 and 6 months after mesh removal and selective neurectomy in 21 PPP patients. * = p < 0.05, ** = p < 0.01. mech = mechanical. press =pressure. tol = tolerance.

Activity assessment score (AAS) before, 3 and 6 months after mesh removal and selective neurectomy in 21 PPP patients. A decrease in AAS score indicates improvement of function.

Figure 1 Figure 2

The objective of this study was to investigate the effect of P6 acupressure with the acupressure wrist band Vital-band® on the prevention of PONV within the first 24 h after surgery.

Material and Methods: 134 women scheduled for breast surgery at Copenhagen University Hospital Herlev were included (between May 2005 and December 2006). Inclusion criteria were age ≥ 18, non-smoker, ASA I or II. Patients should be considered to receive total intravenous anaesthesia. A sample size calculation was performed, and the study was approved by the local ethic committee.The patients were randomized to two groups: 1) Active treatment group with the studs of the Vital-band® placed at the P6 acupoint and 2) Placebo group with the studs placed in a sham position at the dorsum of the wrist. The wrist band was applied just before induction of anaesthesia. In both groups the wrist bands were covered with a dressing. In that way the nurses in the perioperative care unit who took care of follow

15. Does acupressure prevent postoperative nausea and vomiting? A randomized placebo controlled trialBirgitte Majholm; Ann M MøllerAnæstesiologisk Afdeling I, Herlev Hospital

Does acupressure at acupoint P6 prevent postoperative nausea and vomiting?A randomized placebo controlled trial

Background: One third of the patients who undergo surgery will if untreated develop postoperative nausea and vomiting (PONV). A Cochrane review from 2004 deals with the stimulation of the P6 acupoint in the prevention of PONV. P6 is located two cuns (4-5 cm) proximal to the transverse crease of the wrist between the tendons of flexor carpi radials and palmaris longus. The conclusion in the Cochrane review is in favour of P6 stimulation, but with reservations that affect methodological problems e.g. design, allocation concealment and bias.


surgery. Nor did we find any reduction in the need for rescue antiemetics. On behalf of the existing knowledge, we do not recommend the use of the Vital-band® for prevention of PONV in women undergoing breast surgery.

up three times during the first 24 h. postoperatively were fully blinded. Primary outcomes: postoperative nausea and/or vomiting. Secondary outcomes: need for rescue antiemetics, side effects caused by the wrist band, the length of stay in the perioperative care unit and the time to discharge from hospital.

results: 112 patients completed the study. There were no statistical significant differences in the incidence of PONV in the two groups. 35.1% in the P6 stimulation group versus 43.1% in the placebo group (p = 0.433) experienced nausea in the first 24 hours after surgery, and 25.9% versus 26.9% (p = 1.000) had at least one episode of vomiting. The need for rescue antiemetics was not significantly reduced, nor was the time to discharge. About one third of the patients reported local side effects such as redness, swelling and tenderness in wrist and hand caused by the wrist bands.

Conclusion: We did not find that the Vital-band® was effective in preventing neither nausea nor vomiting postoperatively in women undergoing breast

Figure 1: Side effects

33,9

12,1

5,1

13,6

37,7

17

1,9

17,3

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

Redness Tenderness Paraesthesia Swelling

Perc

ent

P6 stimulationPlacebo stimulation

factors are not changeable, whereas organizational factors may be altered to reduce postoperative mortality. According to good clinical practice, hip fracture surgery should be performed within 24 hours after admission to hospital. The knowledge about the impact of surgical timing on mortality is inconclusive. The aim of this study is to evaluate the impact of surgical delay, length of stay and time of surgery on mortality for patients operated for hip fracture.

17. the impact of organizational factors on mortality after hip fracture surgeryCaterina Amanti Lund, Lars Hyldborg Lundstrøm, Ann Merete MøllerDepartment of Anaesthesiology and Intensive Care Medicine, Copenhagen University Hospital Herlev, Herlev, Denmark

Introduction: The one year mortality rate of patients undergoing hip fracture surgery is 20-30% in Denmark. Many patient related risk

Univariate analysis Multivariate analysis

Odds ratio 95 % C.I. P-value Odds ratio 95 % C.I. P-value

Male 1.57 1.36 – 1.81 <0.001 2.02 1.71 – 2.38 <0.001Arthroplasty 0.76 0.66 – 0.87 <0.001 NS

1 < Operations in the hip 0.64 0.47 – 0.87 0.004 NS

Priority: high 1.61 1.33 – 1.94 <0.001 1.43 1.15 – 1.76 0.001

Operation length 0.99 0.99 – 1.00 <0.001 NS

70≤age<80 1.61 1.20 – 2.16 0.001 1.59 1.16 – 2.17 0.004

80≤age<85 2.33 1.74 – 3.11 <0.001 2.23 1.63 – 3.06 <0.001

85≤age<90 3.14 2.36 – 4.18 <0.001 3.07 2.25 – 4.19 <0.001

90≤age 5.85 4.40 – 7.79 <0.001 5.77 4.21 – 7.89 <0.001

ASA 2 2.27 1.55 – 3.32 <0.001 2.01 1.35 – 2.98 <0.001

ASA 3 4.97 3.39 – 7.27 <0.001 3.97 2.67 – 5.91 <0.001

ASA 4 - 6 12.67 7.80 – 20.58 <0.001 11.80 7.04 – 19.77 <0.001

BMI < 18.5 1.56 1.29 – 1.88 <0.001 1.64 1.34 – 2.01 <0.001

25≤BMI<30 0.63 0.52 – 0.75 <0.001 0.70 0.57 – 0.85 <0.001

30≤BMI 0.44 0.30 – 0.65 <0.001 0.52 0.34 – 0.78 0.002

LOS < 10 days 1.59 1.31 – 1.92 <0.001 1.51 1.23 – 1.86 <0.001

15≤LOS<20days 1.04 0.76 – 1.42 0.831 0.90 0.64 – 1.26 0.54620≤LOS 1.79 1.40 – 2.30 <0.001 1.59 1.20 – 2.08 0.001

References:Sex=[female];Typeofoperation=[internalfixation];Numberofhipoperations=[once];Priority=[low];Operationlength=[min.];[Age<70];ASA=[1];[18.5≤BMI<25];[10≤LOS < 15]. NS = non significant.Nonsignificantcovariatesintheunivariateanalysis:Season(summer,fall,autumn,winter);Operationonweekends(Friday,Saturday,Sunday);Hospitaltype(<200,200≤operations<500,500≤operationsintheobservationperiod);Typeofanaesthesia(combined,general,regional);Surgicaldelay(<12,12-24,24-48,48-72,72-96,>96hours);Operationtime(dayshift,nightshift).

Table 1 Relationship between mortality within 6 months after admission and covariates in patients operated for hip fracture.


results: The frequency of mortality after 2 and 6 months was 13.5% and 23.4%, respectively. 1153 (19%), 3273 (54%) and 5300 (87%) patients were operated within 12, 24 and 48 hours respectively. Surgical delay (P = 0.22) and time of surgery (P = 0.36) were not associated with an increased risk of death in the univariate analysis. In both uni- and multivariate analysis (Table 1) length of stay less than 10 days was a significant risk factor (P <0.001) for mortality. Repeating the analysis after excluding inhospital mortality, short length of stay remained an independent risk factor for death (P < 0.001).

Conclusion: Delay and time of surgery were not associated with an increased risk of death after hip fracture surgery. Early discharge may increase mortality. Confounding by indication is a problem when using observational studies to describe the effect of organizational interventions. Therefore, cluster randomized clinical trials comparing different organized clinical set ups are needed.

Methods: From the Danish Anaesthesia Database, a cohort of 6171 consecutivepatientsaged>65yearsandwhohaveundergonehipfracturesurgery between January 2005 and November 2007 were included. The mortality data was identified in The Danish Civil Registration System. The operative delay was defined as the time from admission to the operation andcategorizedas(<12,12-24,24-48,48-72,72-96,>96hours).Lengthof stay (LOS) was defined as the time from admission to discharge and stratifiedas(<10,10-15,15-20,>20days).Operationtimewasdividedinto day shift (8 a.m. to 4 p.m.) and night shift (4 p.m. to 8 a.m.). Other covariates were: age, gender, weekday for admittance, ASA status, body mass index, type of anaesthesia, surgery length, hospital type, surgery priority, type of fracture (intracapsular, pertrochanteric, subtrochanteric) and type of operation (internal fixation or arthroplasty). We performed uni- and multivariate logistic regression to identify risk factors associated with death within 6 months after admission.

mobilization and that OI is likely caused by impaired postural cardiovascular responses due to reduced TPR and CO. Future trials should evaluate

18. orthostatic intolerance and the cardiovascular response during early postoperative mobilizationMorten Bundgaard-Nielsen (1, 2*) Christoffer C Jørgensen (1,2) Thomas B Jørgensen (2) Birgitte Ruhnau (2) Niels H Secher (2) and Henrik Kehlet (1)

1. Section of surgical pathophysiology and 2. Department of anaesthesia, Rigshospitalet,

University of Copenhagen, Denmark

Background: Recovery after surgery is enhanced by a multi-interventional strategy referred to as fast-track surgery for which early mobilization is a cornerstone (1). Orthostatic intolerance (OI) is an inability to uphold the upright posture because of symptoms like dizziness, nausea, blurred vision or actual syncope. OI is a major cause hindering early mobilization (2). Although postoperative orthostatic hypotension has been evaluated with head-up tilt test (3), no study has assessed the hemodynamic response to mobilization early after surgery in relation to OI. Consequently, the pathogenic mechanisms of postoperative OI have not been clarified. We assessed orthostatic tolerance early postoperatively in relation to postural cardiovascular adaptation.

Methods: Orthostatic tolerance and the cardiovascular response to sitting and standing were evaluated the day before surgery and 6 h and 22 h postoperatively in 16 patients for elective prostatectomy. Systolic (SAP) and diastolic (DAP) arterial blood pressure, cardiac output (CO) and total peripheral resistance (TPR) were determined non-invasively with pulse contour analysis (Finometer) together with central venous oxygen saturation (ScvO2).

results: Preoperatively no patient had OI but at 6 and 22 h postoperatively 8 (50%) and 2 (12%) patients respectively, could not complete the mobilization procedure. Preoperatively, SAP, DAP and TPR increased (p<0.05), while CO didnotchange(p>0.05)andScvO2decreased(p<0.05)uponmobilization(Fig). At 6 h, SAP and DAP declined upon mobilization (p<0.05) and the blood pressure response differed compared to preoperatively (p<0.05) due to attenuated TPR and CO. In patients with OI the decline in DAP was larger (p=0.01) and the TPR response to standing was impaired (p<0.01) compared to preoperatively. At 22 h, blood pressure was overall lower but theSAPandDAPresponsesdidnotdifferfrompreoperatively(p>0.05).

Discussion: This first trial regarding OI and assessment of cardiovascular variables after surgery showed that OI impedes early postoperative

D S

AP

(mm

Hg)

-40

-20

0

20

D D

AP (m

mH

g)

-15-10

-505

1015

D H

R (b

pm)

-15-10

-505

101520

Col 1 vs pre

Col 1 vs 6h - ok Col 1 vs 6h - ill D

SV (m

l)

-50

-40

-30

-20

-10

0

Col 1 vs pre Col 1 vs 6h - ok Col 1 vs 6h - ill

D C

O (L

)

-3,0-2,5-2,0-1,5-1,0-0,50,00,5

Col 1 vs pre Col 1 vs 6h - ok Col 1 vs 6h - ill

D TP

R m

mH

g s

ml-1

-0,2

-0,1

0,0

0,1

0,2

0,3

Supine Leg up Sit Stand

D S

cvO

2 (%

)

-25

-20

-15

-10

-5

0

5

*

* *

*

*

Legend for Figure. Changes in cardiovascular variables preoperatively and 6 h postoperatively in orthostatic tolerant and intolerant patients during a standardized mobilization procedure. SAP = systolic arterial pressure; DAP = diastolic arterial pressure; HR = heart rate; SV = Stroke volume; CO = cardiac output; TPR = total peripheral resistance; ScvO2 = central venous oxygenation; Leg up = 30 degrees of leg elevation; Filled circles = orthostatic tolerant patients preoperatively; Open circles = orthostatic tolerant patients 6h postoperative; Closed triangles = orthostatic intolerant patients 6h postoperative


cerebral perfusion/oxygenation during early postoperative mobilization in relation to cardiovascular responses, type/duration of anesthesia and surgery and fluid management.

Conclusion: The postural cardiovascular adaptive response is impaired after major surgery with a high risk of OI, which limits early postoperative mobilization. The pathogenic mechanisms include both attenuated TPR and CO responses.

During surgery, the patients received intramuscular infiltration of 100 ml ropivacain 2 mg/ml + 30 mg ketorolac + 0.5 mg epinephrine. At wound closure a small catheter was placed in the operative area and 8-10 hours after surgery a bolus of 20 ml ropivacaine 7.5 mg/ml + ketorolac 30 mg + epinephrine 0.5 mg was injected in the catheter which was subsequently removed. Patients were followed for 4 days. In addition patients were treated with paracetamol and tramadol.

results: A total of 5 patients needed supplementary morphine for pain after surgery, one of these was treated already during the first 12-hour postoperative period. Four patients ( 44 %) needed no additional morphine. Pain-score: NRS-score (0-10) (in rest) was in average < 2 for the first 72 hours post operation.

Conclusion: The infiltration of local anaesthetics during surgery seems to give satisfactory analgesia after surgery for pertrochanteric fracture of the hip although further investigation must be carried out before any general recommendations can be made.

D. postoperative analgesia for pertrochanteric fracture of the hipLisbet T. Jensen, Ole Brink, Lars Borris, Jørgen HeslopTrauma Research Unit, Department of Ortopaedic surgery and Anaesthesiology, Århus University Hospital, Århus Sygehus, Århus, Denmark.

Introduction: Treating postoperative pain in patients with hip fracture can be a matter of difficulty because of the age and frailty of these patients. Patients with hip arthroplasty have been treated successfully with infiltration of local anesthetics. The aim for this project was to find out whether this procedure was useful also for patients with pertrochanteric fracture of the hip.

Materials and methods: The study was a prospective pilot study without control group. For a period of 4.5 months, 9 patients with pertrochanteric fracture of the hip were included in the study. The study was approved by the local Ethics Committee.

ondansetron 4 mg. Patienterne fik generel anæstesi, indledt med fentanyl, pentothal natrium og cisatracurium, og vedligeholdt med isoflurane og fentanyl. Indlæggelsesvarighed og blødning blev også registreret. Indlæggelsesvarighed inkluderer dagen før operationen.

resultater: Fem patienter ud af de 50 havde ikke fået t. gabapentin præoperativt og det er derfor valgt i denne retrospektive analyse at sortere disse patienter fra, således patientgrundlaget ender med 45 patienter.Som højeste smerte-VAS første postoperative døgn på intermediærafsnittet angav 11 patienter (24%(95%CI 13-40)) VAS 0-2 og 15 patienter (33% (95%CI 20-49)) angav smerte-VAS 3-4.. Under mobilisering andet postoperative døgn angav 33 patienter (73% (95%CI 58-85)) smerte-VAS 0-2. 14 patienter (31%) havde ikke behov for opioid første postoperative døgn og efter overflytning til stamafdelingen havde 38 patienter (84%) ikke behov for opioid. 5 patienter (11% (95%CI 4-24)) angav kvalme første postoperativedøgnogfikscore>0.Ligeledesangav15patienter(33%(95%CI 20-49)) svimmelhed første postoperative døgn. Medianværdien for antal indlæggelsesdage 4,8 (4-15 dage). Peroperativ blødning plus blødning 2 timer postoperativt var 14 patienter (31%) mellem 500-999 ml og 15 patienter (33%) mellem 1000-1499 ml.

Konklusion: Det tyder på, ud fra dette lille deskriptive studie, at et behandlingsregime som beskrevet, kan yde sufficient smerte- og kvalmebehandling efter radikal prostatektomi. Optimalt burde der foretages et randomiseret kontrolleret studie, således evidensnivauet, og dermed validiteten, bliver højere.

v. Multimodal smerte- og kvalmebehandling ved radikal prostatektomiRikke Leander Læbel, Birgitte Islev, Preben G. BerthelsenRegionshospitalet Holstebro

Introduktion: I Danmark opereres hvert år 350 patienter for lokaliseret c. prostata ved radikal prostatektomi. Postoperativ smertebehandling ved disse patienter er beskrevet i litteraturen som svær medmindre det behandles adekvat og er korreleret til kvaliteten af patientens helbredelse. Kvalmebehandling er et andet væsentligt aspekt i det postoperative forløb og både dette og smerteVAS er vist reduceret ved præoperativt gabapentin.

Materiale og metoder: I alt 50 konsekutive patienter i perioden 1. januar- 1. juni 2008, der fik foretaget radikal prostatektomi, blev inkluderet i et empiribaseret behandlingsregime og i et overvågningsskema scoret med hensyn til svimmelhed, kvalme og smerter. Alle patienter overnattede første postoperative døgn på intermediærafsnittet og blev mobiliseret i forbindelse med morgenmaden dagen efter.

Behandlingsregimet indebærer: én time præ-operativt t. gabapentin 1200mgtilpatienter<70årogt.gabapentin600mgtilpatienter>70år og t. paracetamol 1g, peroperativt intravenøst ketorolac 30 mg, såfremt patienten bløder <1000 ml samt infiltration bupivacain 2,5mg/ml, 40 ml under fascia abdominalis superficialis og intravenøs opioid, t. paracetamol og t. ibuprofen efter behov postoperativt samt t. gabapentin 600 mg første postoperative døgn. Som kvalmebehandling fik patienterne peroperativt intravenøs dexamethason 8 mg og intravenøs

references:1. Kehlet H et al. Evidence-based surgical care and the evolution of fast-

track surgery. Ann Surg 2008;248:189-98.2. Chung F et al. Factors contributing to a prolonged stay after ambulatory

surgery. Anesth Analg 1999;89:1352-9.3. Cowie DA et al. Orthostatic hypotension occurs frequently in the first

hour after anesthesia. Anesth Analg 2004;98:40-5.


poSterSeSSIon II

We used the conditional logistic regression model to estimate relative risk (RR) of cardiac arrest for each disease.

results: Among the 2,046 cases the median age was 70 years (interquartile range 58-78 years) and two thirds were men (n=1,368, 66.9%).A previous hospital diagnosis of heart disease, renal failure or liver disease/chronic pancreatitis was associated with an increased risk of cardiac arrest (see table).Diabetes and COPD/asthma were also associated with a markedly increased risk of cardiac arrest with an adjusted RR of 1.74 (95%CI 1.47-2.05) and 2.22 (95%CI 1.94-2.54), respectively.

Discussion: This population-based study used data from a clinical database in combination with data from administrative registries. Data on cardiac arrest and chronic diseases were collected independently of the current study, which reduced the risk of information bias.Registration of cardiac arrests was most likely incomplete; however, as the registration in the Cardiac Arrest Registry was most likely independent of the registration of chronic diseases the impact on our relative risk estimates was minor. Likewise, the registration of comorbidities in the National Registry of Patients was most likely incomplete, but as the registration was independent of subsequent cardiac arrest any distortion of our relative risk estimate should be minor.

Conclusion: Not only cardiovascular disease and diabetes, but also COPD/asthma, liver disease/chronic pancreatitis and a history of renal failure were associated with a markedly increased risk of cardiac arrest.

24. risk of out-of-hospital cardiac arrest in patients with chronic diseasesChristian Christiansen, Steffen Christensen, Henrik Nielsen, Else Tønnesen, Henrik Toft SørensenDepartment of Clinical Epidemiology and Departments of Anaesthesiology and Intensive Care,

Aarhus University Hospital, Denmark

Introduction: The risk of cardiac arrest is increased in patients with cardiac disease, while limited population-based data exist on the risk of out-of-hospital cardiac arrest among patients with other chronic diseases such as diabetes, renal failure, chronic obstructive pulmonary disease (COPD), asthma, and liver disease. Our hypothesis was that, because of more advanced atherosclerosis, inflammation and autonomic neuropathy, chronic diseases are associated with an increased risk of cardiac arrest.We examined the risk of cardiac arrest in patients with ischemic heart disease, heart failure, COPD/asthma, diabetes, renal failure, and liver disease/chronic pancreatitis.

Methods: This population-based case-control study was conducted in the counties of Aarhus, North Jutland, and Viborg between 2002 and 2005. Cases (n=2,675) with cardiac arrest were identified in the Danish Cardiac Arrest Registry. We excluded cases with invalid or missing civil registration numbers, and those who have not lived in the area at least a year before index date. For each of the remaining 2,046 cases, we identified 10 age-, gender- and county-matched population-controls (n=20,460) using the Civil Registration System based on risk set sampling. We identified previous hospital diagnoses of chronic diseases for cases and controls using the National Registry of Patients.

Cases N=2,046

N (%)

ControlsN=20,460

N (%)

Crude RR(95% CI)

Adjusted* RR(95% CI)

Previous hospital diagnosis of:Myocardial infarction/ischemic heart disease 638 (31.2) 2800 (13.7) 3.11 (2.79-3.47) 2.14 (1.90-2.40)Heart failure 344 (16.8) 906 (4.4) 4.79 (4.16-5.52) 2.36 (2.01-2.77)COPD/asthma 407 (19.9) 1505 (7.4) 3.23 (2.85-3.65) 2.22 (1.94-1.94)Diabetes mellitus 230 (11.2) 941 (4.6) 2.66 (2.28-3.11) 1.74 (1.47-2.05)Renal failure 56 (2.7) 169 (0.8) 3.36 (2.48-4.55) 1.49 (1.06-2.10)Liver disease or chronic pancreatitis 343 (16.8) 1248 (6.1) 3.22 (2.82-3.67) 1.88 (1.62-2.18)*Adjusted for the other chronic diseases

resultater: Af 6471 kørte ture med patientkontakt, er 120 betegnet livreddende (1,9%). 14 læger har kørt lægeambulance i perioden, 4 af lægerne dog ikke i hele perioden, hvilket der i fig. 1 er korrigeret for. Der er i gennemsnit registreret 2,8 livreddende behandlinger pr. læge pr. år. Resultaterne er afbildet i fig. 1.

Diskussion: Det fremgår at der er stor forskel på hvor mange livreddende behandlinger den enkelte læge vurderer at have udført. Det kan der være flere grunde til:1. Nogle ambulancelæger bliver konfronteret med flere livstruende

tilstande, end andre – så der er mulighed for at yde en livreddende indsats flere gange.

2. Nogle ambulancelæger er bedre til at behandle livstruende tilstande, end andre – så flere patienter overlever.

3. Der er forskellig praksis for registrering.

J. registrering af livreddende lægeambulance behandlinger i Slagelse.Thomas Thougaard, Henrik Roland Jensen, Lars Bredevang AndersenLægeambulancen Slagelse

Introduktion: Lægeambulancen i Slagelse dækker kommunerne Slagelse og Sorø, samt dele af Næstved og Kalundborg. Befolkningsgrundlaget er ca. 150.000 indbyggere. Efter hver patientkontakt registreres om tilstanden for patienten er: bedring, væsentlig bedring, livreddende, uforandret, forværring eller mors. Vurderingen foretages af lægeambulancelægen, og det er generel praksis, at det er lægeambulancens specifikke indsats der vurderes.

Metoder: Lægeambulancejournaler fra perioden 1.1.2005 – 31.12.2007, registreret som livreddende, blev gennemgået. Det er opgjort hvor mange livreddende behandlinger, den enkelte læge vurderer at have udført.


Det er umiddelbart usandsynligt at pkt. 1) og 2) kan forklare hele forskellen. Pkt. 3) kan antages at bidrage væsentligt til forskellen. Hvilket bekræftes ved gennemgang af cases på lægeambulance-møder. Hvis alle lægeambulancelæger var som læge 14, ville lægeambulancen have udført mange livreddende behandlinger, og gøre megen nytte. Omvendt hvis alle lægeambulancelæger var som læge 1 – 5.Det skal præciseres, at det er praksis, at det er lægeambulancens specifikke indsats der vurderes – ikke den samlede præhospitale indsats.

Konklusion: Antal livreddende behandlinger er typisk et tal der publiceres i årsberetninger, og bruges bl.a. til at vise nytten af en lægeambulance, og i vis grad som en sammenlignende parameter.

Hvis der ikke er klare retningslinier for hvordan registreringen foretages, bliver registreringen af tvivlsom kvalitet. Og dermed også resultaterne. Dette gælder både lokalt, nationalt og internationalt.

Der bør være standarder for hvordan registreringen foretages.

Livreddende lægeambulanceture opgjort pr. læge pr. år

0,5 0,66 1 11,5

2 2,33 2,5 2,5

3,66 4 4,33

7,66

9,33

0

12

3

456

789

10

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14

Læge (læge 1,3,5 og 8 har ikke kørt hele perioden)

Ant

al tu

re p

r. år

Fig. 1.

aEEG ved Ankomst. Tre patienter havde fortsat normalt aEEG ved Normotermi og blev overflyttet vågen eller i opvågning til stamafdelingen. Den 4. patient med normalt aEEG ved Ankomst havde abnormt aEEG mønster ved Normotermi. Patienten viste ikke tegn på opvågning og døde efter overflytning til stamafdelingen. Den 5. patient havde abnormt aEEG ved Ankomst, og fladt aEEG ved Normotermi. Klinisk viste patienten ingen tegn til opvågning, og CT af cerebrum viste svære cerebrale forandringer og behandlingen afsluttedes.

Diskussion:Anvendelsen af a-EEG hos voksne har været begrænset bl.a. på grund af vanskeligheder med at få kontinuerlig EEG registrering. Derudover var der i afdeling intet kendskab til aEEG. Pilotstudiet viste, at kontinuerlig aEEG monitorering med CSM-NS var mulig uden større oplæring. Sammenfaldet mellem abnorme aEEG trends og manglende opvågning efter sederingsophør antyder, at CSM-NS kan anvendes som en af faktorerne til at forudsige outcome efter hjertestop. Tolkningen af aEEG trenden er i pilotstudiet foretaget af Danmeter A/S, men monitoren er under udvikling med henblik på, at ikke-neurologer kan tolke aEEG trenden.

Konklusion: Vores pilotstudie viste, at kontinuerlig aEEG monitorering med CSM-NS er mulig og antyder endvidere, at CSM-NS kan anvendes til forudsigelse af cerebral outcome efter hjertestop.

reference:1) Rundgren M et al. Amplitude-integrated EEG (aEEG) predicts outcome

after cardiac arrest and induced hypothermia. Intensive Care Med 2006 June;32(6):836-42

11. Kan CSM neuro Screen bruges til at forudsige cerebral outcome efter bevidnet hjertestop udenfor sygehus? Marianne Kjær Jensen(1)og Gitte Joan Plagborg(2)

1) Anæstesiologisk og Intensiv Afdeling V, afsnit VITA, Odense Universitetshospital, 2) Danmeter

A/S, Odense

Introduktion: Amplitude-integreret EEG’s (aEEG) prognostiske værdi er påvist hos nyfødte med asfyksi. I ét studie er kontinuerlig aEEG-monitorering fundet at kunne forudsige outcome efter hjertestop hos voksne (1). CSM Neuro Screen (CSM-NS) fra Danmeter A/S er en videreudvikling af søvndybdemonitoren CSM (Cerebral State Monitor), der er baseret på det spontane EEG mønster. CSM-NS viser fortsat det spontane EEG, men udregner derudover det amplitude-integrerede EEG - aEEG.Pilotstudiets formål var at undersøge, om den kontinuerlige monitorering med CSM-NS er praktisk mulig og kan anvendes som en af faktorerne til at forudsige cerebral outcome hos patienter kølet efter hjertestop.

Metode: Pilotstudie på 5 patienter indlagt på Intensiv Afdeling (VITA) til behandling efter bevidnet hjertestop udenfor sygehus. Monitorering med CSM-NS påbegyndtes straks efter ankomst til VITA og fortsatte til 24 timer efter normotermi. Monitoreringen foregik med familiens accept. Klinisk status registreredes foruden anvendeligheden af CSM-NS inkl. eventuelle tekniske problemer f.eks. med elektroder. aEEG trend over de første 4 timer (Ankomst) samt de første 4 timer efter normotermi (Normotermi) analyseredes, og korreleredes til outcome.

resultater: Efter kortvarig oplæring var der ingen tekniske problemer, og monitoren var let at betjene. Kontinuerlig monitorering med CSM-NS var mulig hos alle 5 patienter. Vi fandt, at 4 af de 5 patienter havde normalt

aEEG trend Ankomst Normotermi Cerebral outcome på Intensiv Afdeling

Patient 1 Normal Normal Vågen / i opvågningPatient 2 Normal Normal Vågen / i opvågningPatient 3 Abnorm Fladt DødPatient 4 Normal Normal Vågen / i opvågningPatient 5 Normal Abnorm Ikke vågen


Retsmedicinsk Institut, blev ligeledes registreret. Visitationspraksis blev inddelt i 4 grupper: I) Patienter bragt direkte til Rigshospitalets TraumeCenter (TC) fra lokale optageområde, II) Patienter bragt direkte til TC fra et skadested udenfor det lokale optageområde, III) Patienter bragt til lokal hospital og efterfølgende overflyttet til TC, og IV) Patienter bragt til lokale hospital og ikke overflyttet. Kategoriske data blev analyseret ved chi2-test og kontinuerte data ved Wilcoxon rank sum test. Mortalitets prædiktorer blev analyseret med logistisk regressions.

resultater: Der blev registreret 2923 traumepatienter, hvoraf 48 var brandsårspatienter og 141 døde på skadestedet. Blandt de resterende 2734 var Injury Severity Score (ISS) signifikant højere for patienterne i gruppe II og III (Tabel 1). Den hyppigste traumemekanisme var fører/passager (bil) i gruppe II og IV, med henholdsvis 45,1% og 55,7%. Cyklister/fodgængere og vold optrådte hyppigst i gruppe I. Hovedtraume var den hyppigst forekommende skade, og specielt udtalt i gruppe II og III. Den højeste mortalitet (12.7%) sås i gruppe II. Mortaliteten blandt svært tilskadekomne patienter i gruppe IV var signifikant højere end i gruppe III (39,7 versus 9,7% (p<0,0001))

12. 2923 prospektivt registrerede traumepatienter i øst-DanmarkRikke Meisler, Annemarie B Thomsen, Lars S Rasmussen, og TRISTED GruppenAnæstesi-og Operationklinikken, HOC, Rigshospitalet

Introduktion: Mange studier af traumepatienter og traume systemer er retrospektive undersøgelser, der er gennemført i USA. Den europæiske traumepopulation afviger fra den amerikanske blandt andet pga. af forskelle i traumemekanismerne, præhospital behandling og transport.Vi ønskede derfor at beskrive en europæisk traumepopulation med vægt på visitation, samt faktorer, der kunne prædiktere mortaliteten.

Metode: Prospektiv registrering af alle traumepatienter i Øst-Danmark gennem 12 konsekutive måneder. Hvis traumeteamet blev aktiveret ved ankomst til skadestuen, blev der udfyldt et registreringsskema. Derudover blev der indsamlet journaloplysninger og ambulancerapporter. Traumepatienter, der blev indbragt døde eller bragt direkte til

Diskussion: Vi kunne ikke vise, at SKT havde indflydelse på dødeligheden. Eneste uafhængige prediktor for død var intubation. Proceduren forlængedeikkeSKTnævneværdigt.SKT>20minuttervarassocieretmed død, men patientmaterialet er for lille til at drage konklusioner. Færre patienter, der døde fik anlagt iv adgang. Effekten af præhospital intubation og anlæggelse af iv adgang til behandling af PTT er kontroversiel, da det forsinker transport til sygehus(1).Vores studie viser ikke sammenhæng mellem SKT og overlevelse. Intuberede patienter havde en øget mortalitet, muligvis fordi det er de værst tilskadekomne.Studiets begrænsninger ligger i dens ikke-randomiserede, observationelle design og et relativt lille antal hændelser.

Konklusion: SKT havde ingen indflydelse på dødeligheden blandt patienter med PTT. Patienter som blev intuberet havde en dårligere prognose.

referencer:1. Liberman M et al. J Trauma 2000;49:584-99

C. tiden på skadestedet – har den indflydelse på mortaliteten efter penetrerende torso traumer?J. Asger Petersen og Jacob SteinmetzAkutlægebil - Region Hovedstaden, H.C.Andersens Boulevard 23, 1553 København V

Introduktion: Præhospital behandling af penetrerende torso (thorax eller abdomen) traumer (PTT) er kontroversiel. Intubation, iv adgang og væskeresuscitation øger ikke overlevelsen og forsinker transport til sygehus(1).Vores hypotese var, at tiden på skadestedet kunne være en prediktor for død.

Metoder: Historisk kohorte undersøgelse med 30 dages follow-up af patienter med PTT i København fra 2000 til 2007 behandlet af Akutlægebilen (ALB). Patienter med PTT som primær diagnose i ALB databasen blev inkluderet. Desuden inkluderede vi patienter med primærdiagnoserne hjertestop, multitraume eller andet penetrerende traume hvis sekundærdiagnosen var PTT. Skadestedstiden (SKT) er på patienter, der køres til hospital under pågående behandling, ikke patienter der erklæres døde på stedet. Patienter skulle have injury severity score på minimum 4. Via CPR-registret undersøgte vi 30-dages mortaliteten. Patienter uden CPR-nr blev kun fulgt til udskrivelse. Multivariat analyse er foretaget med logistisk regression, analyse af kategoriske tal med X2 eller Fisher´s exakte test og kontinuerlige variable med Mann-Whitney. Kontinuerlige variable anført som median (25-75% interval).

resultater: 246 patienter opfyldte kriterierne (tabel 1). To patienter havde ugyldigt CPR nummer, 6 patienter var udlændinge og blev kun fulgt til udskrivelse.Der var flest mænd i patientpopulationen, 30-dages mortalitet var 9,9%. Multivariat analyse viste at intubation var eneste uafhængige prediktor for død (p<0.0001). Der var en ikke-signifikant trend mod forlænget SKT blandt ikke-overlevende. SKT for intuberede patienter var 10 (5-29) minutter, men ikke forskellig fra ikke-intuberede (p=0.6).

Tabel 1 Død efter 30 dagen = 22

I live efter 30 dagen = 222 p

Alder i år 42 (24-45) 30 (23-39) NS

Mænd 19 (86%) 202 (91%) NS

Intubation 7 (32%) 1 (0,5%) <0,0001

Iv adgang* 13 (59%) 209 (94%) <0,0001

Pleuradræn 1 (5%) 3 (1%) NS

Skadested tid i min

5 (4-29)N=9

8 (6-11)N=210 NS

Skadested tid>20min

3 (33%)N=9

4 (2%)N=210 0.002

Responstid i min 5.5 (4-6) 4 (3-6) NS

*Inkl. intraossøs kanyle (n=2).


Tabel 1. Visitation af traumepatienter til definitive behandlingssted. Data er rapporteret som median med interkvartile range eller hyppighed.

IRigshospitalets TraumeCenter –

primær visitation fra lokale optageområde

IIRigshospitalets TraumeCenter – primær visitation udenfor

lokale optageområde

IIIRigshospitalets TraumeCenter –

sekundær visitation

IVLokalt hospital

P

n=594 n=82 n=203 n=1855Køn (M(%)) 391 (65.8) 59 (72.0) 150 (73.9) 1206 (65.0) 0.052Alder 33 (23-49) 34 (22-51) 36 (20-51) 33 (20-49) 0.67

ISS 2 (1-9) 9 (1-25) 17 (10-26) 1 (1-5)

<15 503 (85.8) 54 (65.8) 87 (42.9) 1710 (93.5)

>15 83 (14.2) 28 (34.2) 116 (57.1) 118 (6.5) <0.0001

30-dags mortalitet (n=2634) 35 (6.2) 10 (12.7) 12 (6.2) 82 (4.6) 0.008

SkaderHovedtraume 140 (23.6) 29 (35.4) 79 (38.9) 325 (17.6) <0.0001Columnatraume 43 (7.3) 11 (13.4) 63 (31.0) 70 (3.8) <0.0001Thoraxtraume 97 (16.4) 23 (28.1) 76 (37.4) 232 (12.6) <0.0001Abdominaltraume 33 (5.6) 11 (13.4) 47 (23.2) 51 (2.8) <0.0001Bækkentraume 35 (5.9) 9 (11.0) 41 (20.2) 36 (2.0) <0.0001Andre skader 462 (77.9) 68 (82.9) 169 (83.3) 1274 (69.0) <0.0001

Traumemekanisme (n=2724)Fald 96 (16.2) 11 (13.4) 40 (20.0) 208 (11.3)Fører/passager (bil) 164 (27.6) 37 (45.1) 46 (23.0) 1031 (55.7)Motorcyklist/knallertkører 50 (8.4) 10 (12.2) 30 (15.0) 224 (12.1)Cyklist/fodgænger 166 (28.0) 8 (9.8) 40 (20.0) 218 (11.8)Vold 74 (12.5) 2 (2.4) 11 (5.5) 40 (2.2)Andet 43 (7.3) 14 (17.1) 33 (16.5) 128 (6.9) <0.001

* Patients primært visiteret til Rigshospitalets TraumeCenter er ekskluderet fra denne analyse.

Ved logistisk regression fandt vi, at mortalitet var signifikant forbundet med traumemekanismen vold (OR=6,06), Glasgow Coma Scale score (GCS)<=8 (først målte i skadestuen), (OR=4,8), blodtryk <90 (først målte iskadestuen)(OR=5,02),ISS>15(OR=27,9)ogalder(Tabel2).

Diskussion: Skadesmekanismen afspejler forskelle i optageområdets trafikale og bymæssige forhold. Den høje mortalitet blandt primært visiterede traumepatienter udenfor TC primære optageområde kan skyldes en høj forekomst af patienter med meget lav GCS, som indikerer svære hovedtraumer. Visitationskriterier GCS <=8 er simpelt og anvendes hyppigt til direkte visitation til TC.

Konklusion: Den højest mortalitet blev observeret blandt patienter bragt direkte til TC fra skadested udenfor det primære optageområde. Mortalitet efter traume er relateret til traumemekanisme, bevidstløshed, hypotension, traumesværhedsgrad og alder.

OR (95% c.i.) p

Køn MændKvinder

(ref)0.87 (0.41-1.82) 0.72

HovedtraumeNejJa

1.0 (ref)1.9 (0.82-4.38) 0.13

ThoraxtraumeNejJa

(ref)0.91 (0.44-1.86) 0.79

TraumemekanismeFører/passager (bil) 1.0 (ref)Motorcyklist/knallertkører 0.86 (0.21-3.16) 0.83Cyklist/fodgænger 1.23 (0.44-3.57) 0.69Fald 2.04 (0.77-5.64) 0.16Andet stumpt traume 2.61 (0.67-9.5) 0.15Vold 5.72 (1.29-24.36) 0.02Ukendt mekanisme 2.33 (0.05-116.76) 0.67Injury Severity Score <15>15

(ref)27.42 (11.43-73.16) <0.0001

Glasgow Coma Scale score(først målte i skadestuen)GCS>8GCS≤8

1.0 (ref)4.87 (2.29-10.65) <0.0001

Blodtryk(først målte i skadestuen) BT≥90BT<90

1.0 (ref)4.96 (1.67-14.33) 0.003

Alder 1.06 (1.04-1.08) <0.0001Overflytning (n=1563)*NejJa

(ref)0.28 (0.07-0.94) 0.052

Tabel 1 Død efter 30 dagen = 22

I live efter 30 dagen = 222 p

Alder i år 42 (24-45) 30 (23-39) NS

Mænd 19 (86%) 202 (91%) NS

Intubation 7 (32%) 1 (0,5%) <0,0001

Iv adgang* 13 (59%) 209 (94%) <0,0001

Pleuradræn 1 (5%) 3 (1%) NS

Skadested tid i min

5 (4-29)N=9

8 (6-11)N=210 NS

Skadested tid>20min

3 (33%)N=9

4 (2%)N=210 0.002

Responstid i min 5.5 (4-6) 4 (3-6) NS

*Inkl. intraossøs kanyle (n=2).

Efter hver udrykning registreres om patientens tilstand efter behandling er: bedring, væsentlig bedring, uforandret, livreddende, forværring eller mors. Vurderingen foretages af lægen, og generel praksis er, at det specifikt er lægeambulancens indsats der vurderes.

Metoder: Lægeambulancejournaler fra perioden 1.1.2005 – 31.12.2007, registreret som livreddende, blev gennemgået.

K. livreddende behandlinger udført af lægeambulancen i SlagelseThomas Thougaard, Lars Bredevang Andersen, Henrik Roland JensenLægeambulancen Slagelse

Introduktion: Lægeambulancen i Slagelse dækker kommunerne Slagelse og Sorø, samt dele af Næstved og Kalundborg. Befolkningsgrundlaget er ca. 150.000 indbyggere.

Tabel 2 . Logistisk regressionsanalyse af mortalitets prædiktorer indenfor 30 dage efter traumet. (n=2151)


Øvrige (27): Omfatter bl.a. diagnoserne: Cerebral katastrofe (8), AKS (8) Aorta aneurisme o.p. (2), meningitis o.p. (1)

Diskussion: Målet har været at beskrive en del af lægeambulancens virke, ved at opgøre hvilke ture der registre-res som livreddende. Opgørelsen er interessant, når afstanden mellem akutmodtagelserne i Danmark øges.

Sammenlignet med data fra øvrige lægeambulancer er antallet af livreddende ture mindre. Dette er forventeligt, da praksis i Slagelse er, at det alene er lægeambulancelægens, og ikke den samlede, indsats der vurderes.

Konklusion: Livreddende ture er ikke hyppige, men forekommer. En lægeambulance med base i en mellemstor provinsby, vil i tilfælde af alvorlig ulykke eller sygdom bidrage til bedre overlevelse.

resultater: Af 6471 kørte ture med patientkontakt, er 120 betegnet livreddende (1,9 %). 15 af de livreddende ture var til ulykkestilfælde, resten (105) var til sygdomstilfælde (tabel 1). 52 af 120 patienter blev intuberet.

Ulykkestilfælde (15): Trafikulykker udgjorde 12 af 15 ulykkestilfælde. En person blev ramt af et lyn, én faldt fra 1. sal og én blev fundet med kranietraume og næsefraktur. Gennemsnitsalderen for ulykker var 38 år. Gennemsnitlig GCS var 5. 14 blev intuberet, 12 under anæstesi dække.

Hjertestop (38): 38 personer genoplivedes efter hjertestop, heraf 30 mænd. Initial rytme var VF/VT i 25 tilfælde. 30 personer blev intuberet. 8 hjertestop var bevidnede.6 personer opnåede GCS ≥ 13 inden ankomst til sygehus. En person fik 3° AV blok og blev overført direkte til RH, én person havde hypoksisk hjertestop p.g.a. fødebolus i luftvejene, som blev fjernet. LUCAS og Auto-Pulse blev anvendt ved flere genoplivninger.

Hypoglykæmi (18): 18 personer modtog livreddende behandling for hypoglykæmi. Gennemsnitlig BS var 1,3 mmol/l. Gennemsnitlig GCS var 4. Tre personer havde samtidig generaliserede kramper. Én kvinde var gravid. 15 af patienterne blev færdigbehandlet i hjemmet. De sidste tre blev indlagt. Én på grund af langsom opvågning, og to p.g.a. insufficient observation i hjemmet.

Anafylaksi (11): 11 personer modtog livreddende behandling for anafylaktisk reaktion. Insektstik var formodet udløsende årsag i 4 tilfælde. 6 havde GCS < 13. To blev intuberet. Én fik hjertestop og blev genoplivet.

Respiratorisk insufficiens (11): KOL (5), astma (2) og lungeødem (2) var hyppigste diagnoser. 6 blev intuberet.

Lægediagnoser for livreddende behandlinger

Ulykke (15)Trafik ulykke 12Øvrige 3

Sygdom (105) Hjertestop 38Hypoglykæmi 18Anafylaksi 11Respiratorisk insufficiens 11Øvrige 27

I alt 120

Fig. 1

aspects. There were no differences between the groups in age, gender, initial Glasgow Coma Scale (GCS) or Hunt and Hess Score (HH). Mortality was markedly higher in the transfer group (26,0% vs. 13,0%) at 12-month survival analysis, however statistically insignificant (Chi Square value = 2,867 (NS)). No difference in GOS-E between the two groups was identified (p=0,806 (NS)). 81,9% of the patients eligible for interview were contacted. In poor-grade (HH 4 and 5) ASAH, the pattern was identical.

Discussion: Mortality was doubled in those patients transferred from referral hospitals. But actually, the number should be even higher, since patients that die or are in a desolate condition a priori are not transferred and thus, not included in this study. There has been no uniform guidelines for prehospital management or transfer of ASAH patients during the study period. However, guidelines are in progress in our region. As the groups were comparable, possible explanations for the dramatically increased mortality in the transferred patients could be the prehospital management, initial treatment at referral hospital and - as the most probable cause - the transfer per se, which in previous studies has been shown to influence mortality and morbidity (Ligtenberg et al, Crit Care, 2005 Aug,9(4):343-4).

Conclusions: The mortality rate is doubled in ASAH patients transferred from a referral facility in comparison with those admitted directly. Neurological outcome is not affected. This is the case in both poor-grade ASAH and all ASAH patients.

l. trAnSFer MAy InCreASe MortAlIty In AneUrySMAl SUBArACHnoID HAeMorrHAgePeter Martin Hansen, Morten Stenberg, stud. med., Karsten BülowDept. of Neuroanaesthesia and Neurointensive Care, Odense University Hospital, Denmark

Background and aim: Aneurysmal subarachnoid haemorrhage (ASAH) is a major contributor to mortality and disability in those who suffer, despite improvements in emergency medical systems (EMS), prehospital care and neuroradiological intervention. In our region, ASAH patients are either transferred from referral regional hospitals to neurointensive care unit (NICU) at the university hospital or admitted directly from the vicinity of the hospital. In this study, we wanted to investigate, whether the transfer from a referral unit had any effects on outcome.

Material and methods: Retrospective data collection from local patient administration systems, patient files and follow-up telephone interviews with a blinded interviewer obtaining Extended Glasgow Outcome Scale (GOS-E) from a standardized questionnaire. Data were analysed using Chi Square test and Student t-test.

results: From 165 consecutive SAH patients admitted to our institution over a 20-month period, 119 were included. ASAH was verified by angiography. 73 patients in the transfer group and 46 in the direct group were investigated. The groups were comparable in all demographic


patients, mortality was doubled in the transfer group. Outcome measured by GOS-E, was not affected by transfer.

Summary: Transfer from referral regional hospitals may have dramatic effects on mortality in aneurysmal SAH. In this study comprising 119

SAH Basic Study results

Bulk Group Transfer Group Direct Group P Value

Patients 119 73 46

Died 25 (21,0%) 19 (26,0%) 6 (13,0%) Chi = 2,867 (NS)

GOS-E in all 4,98 (n = 104) 5,10 (n = 68) 4,97 (n = 36) p = 0,809 (NS)

GOS-E in survivors 6,45 (n = 75) 6,50 (n = 48) 6,30 (n = 27) p = 0,799 (NS)

SAH poor grade Substudy results

Bulk Group Transfer Group Direct Group P Value

Patients 32 20 12

Died 14 (43,8%) 10 (50,0%) 4 (33,0%) Chi = 0,847 (NS)

GOS-E in all 2,90 (n = 26) 3,33 (n = 15) 3,91 (n = 11) p = 0,579 (NS)

GOS-E in survivors 5,71 ( n = 14) 5,86 (n = 7) 5,57 (n = 7) p = 0,582 (NS)

o. registrering af ”ikke indlagte” patienter efter vurdering og behandling af lægeambulancen i Slagelse. en opgørelse fra sidste kvartal 2007.Læge Marguerite EllekvistAnæstesiafd. Slagelse Sygehus

Introduktion: Lægeambulancen i Slagelse har eksisteret siden 1997. Den dækker kommunerne Slagelse og Sorø samt dele af Næstved og Kalundborg. Den servicerer knap 150.000 indbyggere.Efter hver udrykning med patientkontakt registreres en diagnosekode samt om patienten indlægges og hvor eller hvorvidt patienten forbliver på adressen som ”ikke indlagt”.

Metode: Ved hjælp af udtræk fra lægeambulancens database, fandtes lægeambulancejournaler fra ”ikke indlagte” i perioden 1.10.2007 – 31.12.2007. Disse blev gennemgået og følgende blev registreret; køn, alder samt diagnoser, intervention og status.

resultater: Antallet af udrykninger med patientkontakt i 2007 var 2163. I 4. kvartal kørtes i alt 644 (29,8%). De ”Ikke indlagte” udgjorde158 (24,5%).Diagnosekoderne dødfundne og asystoli (i alt 53) blev fratrukket. Ved gennemgang af journalerne fandtes seks patienter, som var blevet indlagt på sygehus, men fejlregistreret som ”ikke indlagte”. Seks patienter var slet ikke registrerede. To journaler kunne ikke genfindes.I alt fandtes 97 (15,1%) ”ikke indlagte” patienter i 4 kvartal 2007. Alders median var 55 år (2 måneder – 100 år) fordelt på 59 kvinder (58%) og 43 mænd (42%).Patienterne fordelte sig på 25 forskellige diagnosekoder foruden en stand by (Fig.1).

Diskussion: Ved gennemgang af journalerne er det fundet, at tolkningen af de kliniske symptomer ikke er ensartede, hvorved fejlregistrering kan opstå. Eksempelvis optræder der to tilfælde af fremmedlegemer under diagnosekoden ulykke, og patienter med KOL er registreret under koden astma.Kramper er registreret blandet under koderne: cns, tci og convulsiones. Diagnosekoderne lipotomi og synkope blandes sammen når man læser

Synko

per

Ulykke

- andet

Psykis

k lidels

er

Venefi

cium

Hyperv

entila

tion

Andet- r

ygsm

erter

Hjerte

- andet

Gastro

intest

Personer

i kontak

t m su

ndheds.

Hypoglyk

æmi

Convulsi

ones

Influen

za

Vulnus

Fremmed

legem

er

Respira

torisk - a

ndet

Dehyd

ratio TCI

CNS

Abstinen

stilst

and

Causa

soc.

Læsion u. s

pecifik

.

Astma bro

nchial

e

Astma/C

OLDu. s

pec.

Apoplexi

Rytmefo

rstyrr

else

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

Ant

al p

erso

ner

Fig. 1

ambulancejournalerne. Til trods for det korte observationsinterval (tre måneder) er der knap 11 % der er decideret fejlregistreret eller slet ikke, hvorfor de ikke kan regnes med i opgørelsen.

Konklusion: Omhyggelig registrering i ambulancejournalerne er nødvendig, for at sammenligning og forskning indenfor området kan foretages. Tallene opgøres i årsrapporter fra de enkelte lægeambulancer rundt om i landet og er det redskab som bruges til sammenligning. Det er derfor nødvendigt med klar og præcis registrering, så kvaliteten af opgørelserne bliver så optimal som muligt. Der er ingen tvivl om, at lægeambulancen varetager en vigtig funktion og er en besparelse for sygehusvæsenet. Over 15% behandles på skadested eller i hjemmet og afsluttes.

referencer:Årsstatistik fra Lægeambulancetjenesten Vestsjællands Amt 2007.


I undersøgelser [1] er det vist at GlideScopet har kunnet forbedre visualiseringen af stemmeridsen under intubation. Vi har afprøvet GlideScopet på en række elektive patienter mhb. på anvendelighed, samt om vi kunne genfinde at få bedre indblik ved laryngoskopi. GlideScopet består af en monitor med en 7” farveskærm, et kamerablad og tilhørende stilet. Bladet ligner et Macintosh blad, men er udformet med en 60 graders vinkling. På bladet er der monteret et kamera og en lyskilde.

Metode: GlideScopet har vi anvendt på patienter, som mødte til elektive ØNH-indgreb. Ved det anæstesiologiske tilsyn scores patienter efter Simplified Airway Risk Index (SARI) [2]. Patienter med SARI-score < 4 blev medtaget, da patienter med højere SARI-score sædvanligvis fiberskopisk intuberes. Anæstesien blev indledt med remifentanil og

e. videolaryngoscopi med glideScopeUlla Lei Larsen, reservelæge.Niels Eykens Hjørnet, reservelæge. Per Lambert, overlægeH-Anæstesi, Aalborg Sygehus, Anæstesisektor Nordjylland.

Introduktion: Trods en omhyggelig præoperativ vurdering af luftvejene kan der ved intubation fortsat forekomme uventede vanskelige luftveje, med dårligt indblik til stemmeridsen. Ved direkte laryngoskopi kan oversigten, beskrives i henhold til Cormack-Lehane gradueringen (CL). Med videolaryngoskopet omgås kravet om at have den orale akse på linie med den pharyngeale, idet larynx visualiseres via et kamera monteret på bladet af laryngoskopet. Flere producenter har præsenteret et videolaryngoskop. Vi har afprøvet et sådant, nemlig GlideScopet.

poSterSeSSIon III


registrering ved placering af elektroder på panden. Hos 3 patienter (23 %) er der støj eller lavt EEG ved begge elektrodeplaceringerne.

Elektrodeplacering på panden af patienten i forbindelse med CSI-måling giver visse fordele: Det er enklere at placere elektroderne, at observere elektroderne under anæstesien, samt simplere at anbringe på patienter med halskrave.

Elektroden placeret bag øret kan løsnes ved bevægelse af hovedet mod underlaget eller ved bevægelse af slanger, katetre og ledninger, som ligger på puden.

Konklusion: Data viser, at elektrodeplacering på panden kan benyttes ved CSI-monitoring i forbindelse med CABG operation. ECC medfører ingen forskel i registreringer af støj eller risiko for svagt EEG.

referencer:Anderson RE, Jakobsson JG. Cerebral state index: comparison between

pairwise registration from the left and the right side of the brain. Br. J Anaesthesia 2006; 97: 347-350.

Tiren C, Anderson R, Barr G, Owall A, Jakobsson J. Clinical comparison of three different anaesthetic depth monitors during cardiopulmonary bypass. Anaesthesia 2005; 60: 189-193.

A. Alternativ elektrodeplacering til cerebral state index måling.Overlæge Ph.D. C. Andersen & ingeniør A.B. JensenAfdeling V. Odense Universitets hospital

I forbindelse med anæstesi til hjertekirugi kan tilstedeværelse af elektrisk apparatur, samt ekstrakorporal cirkulation (ECC) medføre støjproblemer i forbindelse med måling af hjernens svage potentialer. Dermed opnås hos enkelte patienter ikke korrekt måling af søvndybde. Desuden har elektrodeplacering bag øret ved benyttelse af CSI TM-monitoren medført risiko for forstyrrelser fra CVK, Swan-ganz kateter mv.

Formål: Formålet med studiet var at sammenligne med hensyn parametrene EEG-registrering samt elektrisk støj ved elektrodeplacering udelukkende på panden med den anbefalede elektrodeplacering med to elektroder på panden og en bag øret.

Metode: Alternativ placering af elektroder er sammenholdt med anbefalet placering på samme patient. Alle 13 patienterne har gennemgået hjerteoperation (CABG), heraf 7 med ECC og 6 uden.

Diskussion: Identiske registreringer for de to elektrodeplaceringer hos 6 af patienterne (46 %). Hos 4 patienter ses støj på standardplaceringen med elektrode bag øret (31 %). Hos disse patienter er der brugbar

resultatN K/M Alder Vægt +/- epidural +/- ECC Monitorings forskel

1 M 44 96 - - Identisk

2 M 80 66 - - Støj på STD

3 M 60 92 - + Støj på STD

4 K 69 73 + - Støj på STD

5 M 65 84 - - Støj på STD

6 M 59 101 - - Støj/lavt EEG

7 M 38 100 - + Identisk

8 K 62 62 + + Identisk

9 M 58 83 - + Støj/lavt EEG

10 M 52 65 + + Identisk

11 M 77 88 - + Identisk

12 M 72 75 + + Identisk

13 K 76 83 + - Støj/lavt EEG

Chi – square test: p = 0,1 for elektrodeplacering m.h.t. støj..


I litteraturen findes kasuistiske meddelelser om skader i øvre luftveje under intubation med et videolaryngoskop[3]. Skaderne har ikke medført varige mén eller forlænget indlæggelse, men giver anledning til at skærpe opmærksomhed omkring indføring af tuben. Glidescopet har været nemt at implementere og der har været en kort oplærings periode. Vi har ikke anvendt GlideScopet i akutte situationer.

Konklusion: GlideScopet synes at være en gevinst ved de elektive indgreb på en ØNH-afdeling, hvor der må forventes en overhyppighed af vanskelige luftveje.

referencer:1. Sun DA et al. Br J Anaesth 2005;94:381-4. 2. el-Ganzouri AR et al. Anesth Analg 1996;82:1197-204.: 3. Malik AM et al. Anesth Analg 2007;104:1610-1

propofol. Med henblik på applikation af lidokain 4% endotrakealt blev der først foretaget direkte laryngoskopi (DL) med Macintosh laryngoskop og patienternes CL grad blev noteret. Efter manuel ventilation blev laryngoskopi og intubation foretaget ved hjælp af GlideScopet (GS) og den nu opnåede CL-graden blev noteret.

resultater: Vi havde 24 patienter som alle blev intuberet uden problemer med GlideScopet. Hos 16 patienter fandtes CL grad 1 ved laryngoskopi med Macintosh og GlideScope. De øvrige 8 patienter: 7 med Cl 2 ved laryngoskopi med Macintosh, men CL 1 ved GlideScope. 1 Patient med CL 3 ved laryngoskopi med Macintosh, men CL 2 ved GlideScope.

Diskussion: GlideScopet har vist sig at kunne reducere CL-scoren, og dermed forbedre indblikket hos de 8 patienter, der havde en score over 1, og vi har kunnet intubere alle patienter, uden komplikationer.

results: Significant reduced clot strength, platelet function and thrombin generation was observed after in vivo 30 % haemodilution with hydroxyethyl starch 130/0.4 whereas clot initiation and clot propagation remained unchanged. Randomized administration of fibrinogen significantly raised clot strength and improved maximum clot velocity compared to placebo. Further, fibrinogen administration had no effect on platelet function or thrombin generation. Patients randomized to fibrinogen experienced significantly lower number of postoperative red blood cells transfusions.

Discussion/Conclusion: Fluid resuscitation with hydroxyethyl starch 130/0.4 in massive bleeding during cystectomy induces a coagulopathy characterized by reduced clot strength. Fibrinogen concentrate significantly improves clot strength, maximum velocity of clot formation and reduces postoperative transfusion requirements.

4. Fibrinogen improves haemostasis in massive bleeding patients undergoing cystectomy – a randomized clinical trialChristian Fenger-Eriksen (1,2), Else Tønnesen (1), Jørgen Ingerslev (2), Benny Sørensen (2)

1. Department of Anaesthesiology, 2. Center for Haemophilia and Thrombosis, Department of

Clinical Biochemistry, Aarhus University Hospital, Denmark

Introduction: Infusion of artificial colloids such as hydroxyethyl starch induces a coagulopathy, beyond simple dilution characterized by abnormal fibrin polymerization and functional fibrinogen deficiency. In laboratory and animal studies the coagulopathy has been improved by substitution with fibrinogen substitution. Aims of this study were to investigate the haemostatic effect of a fibrinogen concentrate following hydroxyethyl starch induced coagulopathy in a human model of severe bleeding.

Methods: Based on sample size calculation a total of twenty patients undergoing cystectomy were included in the present prospective, randomized, placebo-controlled clinical trial. Approval for the study was granted by the Danish Medicines Agency, Human Ethics Committee, and the Danish Data Protection Agency. Monitoring of the study was performed by the GCP-Unit at Aarhus University Hospital. During operation persisting bleeding was substituted with hydroxyethyl starch 130/0.4. At 30% dilution level patients were randomly assigned for intra-operative administration of a fibrinogen concentrate (Haemocomplettan® CSL Behring, Germany) or placebo. Primary endpoint was clot strength assessed through thrombelastometry, secondary endpoints were other thrombelastometry parameters, platelet function, thrombin generation blood loss and transfusion requirements. In brief thrombelastometry consists of sample cuvette in which a rotating pin is immersed. As blood clots, the clot restricts the rotation of the pin returning information on clot initiation, propagation and clot strength (figure 1).

0 500 1000 1500 2000 2500 3000

y[

]

-8000

-6000

-4000

-2000

0

2000

4000

6000

8000

Clot propagation

Clot initiation

Clot Strength

Figure 1 Traditional thrombelastometric variables

af kritiske situationer højner sikkerheden(1).I Anæstesien, Region Nordjylland arbejder vi med at indføre en systematisk håndtering af den uventede vanskelige luftvej.Vi ønsker at beskrive processen i en sektor med ca. 40.000 anæstesier årligt.

Metode: Ud fra den grundlæggende model for systematisk kvalitetsudvikling har vi valgt at følge de 4 trin til indførelse af vores luftvejskoncept.

7. Indførelse af et luftvejskoncept. Håndtering af uventet vanskelig luftvej – et fælles projekt i en hel regionOverlæge Per Lambert og kvalitetskoordinator Susanne Algren Anæstesien Region Nordjylland

Introduktion: Sikkerheden omkring luftvejshåndtering kan forbedres. I andre højrisikoområder er det vist, at øget systematik og træning


Trin 4) Data fra trin 3 analyseres og vurderes.

Spørgeskemaundersøgelsen viste77% af afsnittene har bakkeindhold i orden72% af afsnittene har anvendt de nye bakker50% af afsnittene kender og anvender instruksen

Diskussion: Få måneder efter udarbejdelse af de retningsgivende dokumenter er det i høj grad lykkedes at indføre en luftvejsalgoritme ud fra trin 1 og 2. Det ser ud til, vi over kort tid kan få indført bakkerne og få skabt kendskab til instruksens indhold, men det er en udfordring at få nye tiltag implementeret hos de erfarne klinikere.

Konklusion: Indførelse af et regionalt luftvejskoncept tager tid. Der ligger et forsat arbejde i trin 2, 3 og 4. Undervisning og simulationstræning for at sikre anvendelsen af det retningsgivende dokument bør komme i fokus. En ny kultur blandt læger er nødvendig for at anvende selvevaluering på tværs i en organisation.Opbygning af en sikkerhedskultur er krævende og ledelsesinvolvering på alle niveauer er nødvendig.

referencer:1. Rall M, Dieckmann P. Best Practice & RCA. Vol.19.No 4, pp.539-557,

2005.2. Henderson JJ, et al. Anaesthesia 2004; 59: 675-694.

Trin 1: Retningsgivende dokumenterTrin 2: Implementering og anvendelse af retningsgivende dokumenterTrin 3: KvalitetsovervågningTrin 4: Kvalitetsforbedring

resultater: Med afsæt i ”Difficult Airway Society’s” guideline (2.) har vi opbygget en instruks med 3 scenarier: Rutine intubation, akut intubation og mislykket intubation.De retningsgivende dokumenter blev indført i Anæstesien Region Nordjylland 1. marts 2008, indeholdende en instruks, et actioncard og en standardiseret bakke med remedier til håndtering af den uventede vanskelige luftvej.

Trin 1) blev igangsat ud fra et ledelsesønske om at øge sikkerheden af luftvejshåndteringen i regionen.

Trin 2) Publicering af instruksen på regionens instruksportal, samt distribuering af actioncards.

Placering af 30 stk. standardiserede bakker med remedier til håndtering af den uventede vanskelige luftvej på udvalgte steder i Regionen.Systematisk undervisning påbegyndtes af alle uddannelsestagende læger og sygeplejersker i sektoren.

Efteruddannelse i luftvejshåndtering i form af fuldskala simulationstræning vil blive tilbudt på Anæstesiens center for medicinsk simulation.

Trin 3) I juni udsendtes et spørgeskema til samtlige afdelings- og afsnitsledelser omkring udformning, placering, vedligeholdelse og anvendelse af de standardiserede bakker.

surgery; time and duration of surgery; history of previous difficult tracheal intubation; modified Mallampati-score; body mass index and use of neuromuscular blocking agents. We performed logistic regression to assess whether avoidance of neuromuscular blocking agents was associated with difficult tracheal intubation and failed intubation.

results: The frequency of difficult tracheal intubation was 5.2% (5.0 - 5.3, 95 % CI). The frequency of patients undergoing tracheal intubation without using neuromuscular blocking agents almost doubled over the three years of observation (Table 1). In a univariate analysis avoidance of neuromuscular blocking agents was associated with difficult tracheal intubation odds ratio (OR) 1.52 (1.43 - 1.61, P < 0.0001). In a multivariate analysis we found an interaction between use of neuromuscular blocking agents and surgical priority (table 2) for the prediction of difficult tracheal intubation. Regardless of surgical priority, the risk of difficult tracheal intubation was highest in patients intubated without use of neuromuscular blocking agents OR’s ranging from 2.3 to 3.2 (P < 0.0001). In a multivariate model avoidance of neuromuscular blocking agents was also a risk for failed intubation OR 1.66 (1.21 – 2.28, P < 0.0001).

Conclusions: The frequency of patients intubated without the use of neuromuscular blocking agents has increased dramatically over three

16. Avoidance of neuromuscular blocking agents may increase the risk of difficult tracheal intubation. A cohort study of 103,868 consecutive patients registered in the Danish Anesthesia Database.Lars H Lundstrøm, M.D.(1,4) Ann M Møller, M.D., Dr. Med. Sci.(1) Charlotte Rosenstock, M.D., Ph.D. (2) Grethe Astrup, M.D.(3) Mona R Gätke, M.D., Ph.D. (1) Jørn Wetterslev, M.D., Ph. D. (4) and the Danish Anesthesia Database.1. Department of Anaesthesia and Intensive Care Herlev, Copenhagen University Hospital,

Denmark. 2. Department of Anesthesia,, Copenhagen University Hospital, Gentofte, Capital

region of, Denmark. 3. Department of Anaesthesia Århus Sygehus, Århus University Hospital,

Århus. 4. Copenhagen Trial Unit, Copenhagen Centre of Clinical Intervention Research,

Copenhagen University Hospital, Denmark.

Background: Previous studies indicate that avoidance of neuromuscular blocking agents may be a risk factor for difficult tracheal intubation. We investigated avoidance of neuromuscular blocking agents to be a risk factor for difficult tracheal intubation or failed intubation.

Methods: From the Danish Anesthesia Database, a cohort of 103,868 consecutive surgical patients scheduled for general anesthesia and tracheal intubation by direct laryngoscopy was included. A four-point scale to grade the tracheal intubation was used. In this observational study, following data were retrieved: age; sex; ASA-score; priority of


studies for describing the effect of interventions. Therefore, more randomized clinical trials and a systematic review with meta-analysis are needed.

years of observation. Avoidance of neuromuscular blocking agents may increase the risk of difficult tracheal intubation and failed intubation. Confounding by indication is a major problem when using observational

Covariates OR 95 % CI. P-value

NMBA = [Yes] and Priority = [Scheduled] 1.78 (1.64 - 1.93) <0.000

NMBA = [No] and Priority = [Non-scheduled] 3.22 (2.84 - 3.65) <0.000

NMBA = [No] and Priority = [Scheduled] 2.30 (2.11 - 2.52) <0.000

Sex = [Male] 1.36 (1.29 - 1.44) <0.000

Bodymassindex>=35 1.25 (1.12 - 1.40) <0.000

Mallampati = III & IV 3.67 (3.40 - 3.96) <0.000

Previous difficult intubation = [Yes] 4.79 (3.98 - 5.76) <0.000

Age 1.01 (1.01 - 1.01) <0.000

Duration of surgery 0.99 (0.99 - 0.99) 0.002

Year

2005 2006 2007 Total

Use of NMBA = no 3,115 (17.5) 9.162 (25.8) 15,924 (31.6) 28,201 (27.2)

Use of NMBA = yes 14,728 (82.5) 26,336 (74.2) 34,519 (68.4) 75,583 (72.8)

Total 17,843 35,498 50,443 103,784

Table 1. The use of neuromuscular blocking agents (NMBA) within years of observation.

The table only illustrates complete cases, 84 patients were missing information about use of NMBA. (%) indicates column percents

Table 2. Multivariate model for difficult tracheal intubation.

Use of neuromuscular blocking agent (NMBA) was dichotomized as [Yes] or [No]. Because of interaction between NMBA and surgical priority, a combined covariate is illustrated. References: [NMBA = [Yes] and Priority = [Non-scheduled]]; Previous difficult intubation = [No & Unknown];Sex = [female]; Mallampati = [I & II]; [Body Mass Index < 35]. Duration of surgery = Time from start of surgery to end of surgery.

19. phenylephrine, but not ephedrine, reduces frontal lobe oxygenation following anesthesia-induced hypotensionPatrice Brassard, Peter Nissen, Thomas B Jørgensen, Niels H SecherAnæstesiafdelingen, Abdominal centret, Rigshospitalet

Background: One effective means of restoring mean arterial pressure (MAP) to correct anesthesia-induced hypotension is provided by the administration of vasoconstrictive agents. This observational study describes the effect of phenylephrine and ephedrine on frontal lobe oxygenation (ScO2) following anesthesia-induced hypotension.

Methods: Sixteen femal patients undergoing elective surgery who experienced hypotension (MAP < 60mmHg) following the induction of anesthesia were eligible for this evaluation. In order to increase MAP, a series of patients received phenylephrine (0.1 mg iv). An additional series of patients then received ephedrine to increase MAP (10 mg iv). MAP, ScO2 and cardiac output (CO) were monitored during the protocol.

results: Induction of anesthesia reduced MAP (87+/-5 to 50+/-3 mmHg; mean+/-SEM), increased ScO2 compared to resting values (67+/-1 to 71+/-2%; p<0.001) and lowered CO (5.3+/-0.5 to 3.5+/-0.4 L min-1; p<0.01). Phenylephrine (n=9) increased MAP (50+/-5 to 80+/-5 mmHg; p<0.05). However, an 8% reduction in ScO2 (68+/-3 to 60+/-2%; p<0.01) followed the use of phenylephrine, while no change in CO vas encountered.

Fig. 1


The administration of ephedrine (n=7) led to a similar increase in MAP (50+/-4 to 75+/-2 mmHg; p<0.05) but CO increased (p<0.01) and ScO2 was preserved.

Conclusion: The utilization of phenylephrine to correct hypotension induced by anesthesia had a negative impact on ScO2 despite an elevation in MAP while ephedrine increased MAP without affecting ScO2 potentially through an elevation in CO.

Figure legends: Mean arterial pressure, cardiac output and frontal lobe oxygenation responses to phenylehrine administration and ephedrine administration following hypotension induced by anesthesia. First circle represents hypotension; second circle represents the highest blood pressure achieved after administration of the drugs; third circle represents the lowest ScO2 monitored following administration of the drugs. *p<0.05 vs. Hypotension, †p<0.01 vs. Hypotension, ‡p<0.01 vs. Highest BP.

tabel 1. Hemodynamic parameters with phenylephrine and ephedrine administration following hypotension induced by anesthesia.

Metode: Forsøget er en delundersøgelse i multicenter forsøget PROXI og er godkendt af Lægemiddelstyrelsen og Videnskabsetisk Komité. Tredive patienter, over 18 år, indlagt til laparotomi for ovariecancer, blev randomiseret til FIO2 = 0,30 (30%-gruppen) eller FIO2 = 0,80 (80%-gruppen) givet peroperativt og via maske 2 timer postoperativt. FIO2 var blindet for patienter og ved analyse af FRC-data.

PaO2/FIO2 blev bestemt med 30 min. mellemrum peroperativt samt 90 min. postoperativt. FRC blev målt præoperativt og 2 timer postoperativt ved genånding af sporstoffet svovlhexaflourid (SF6)(3).

resultater: PaO2/FIO2 faldt i begge grupper og den gennemsnitlige ændring var -8 kPa vs. -0,4 kPa (P=0,06) i hhv. 30%- og 80%-gruppen ved afslutning af anæstesien (Tabel 1). Postoperativt var den gennemsnitlige ændring i PaO2/FIO2 -11 kPa vs. -8 kPa (P=0,48) i hhv. 30%- og 80%-gruppen. Den gennemsnitlige ændring i FRC var -49 mL vs. -152 mL (P=0,70) i hhv. 30%- og 80%-gruppen (Figur 1).

21. effekt af høj perioperativ iltfraktion på oxygeneringsevne og funktionel residual kapacitet Anne Kathrine Stæhr(a); Christian S. Meyhoff(a); Steen W. Henneberg(b); Poul L. Christensen(c); Lars S. Rasmussen(a)

(a)Anæstesi- og operationsklinikken, 4231, HOC, Rigshospitalet.(b) Anæstesi- og operationsklinikken,

4013, JMC, Rigshospitalet. (c)Anæstesi- og operationsafdelingen, Z, Bispebjerg Hospital.

Introduktion: En høj perioperativ inspiratorisk iltfraktion (FIO2 = 0,80) under generel anæstesi kan muligvis reducere risikoen for postoperativ sårinfektion efter kolorektalkirurgi(1). Præoxygenering med 100% oxygen kan medføre absorptionsatelektaser(2), men det vides ikke, om ventilation i flere timer med 80% oxygen påvirker lungefunktionen. Formålet med dette forsøg var at undersøge betydningen af FIO2 for ændring i oxygeneringsindex (PaO2/FIO2) og funktionel residual kapacitet (FRC). Det primære effektmål var ændringen i PaO2/FIO2 i perioden fra 5 min. efter intubation til afslutning af anæstesi.

FIO2 = 0,30 FIO2 = 0,80 P

(n = 12) (n = 18)

PaO2/FIO2 (kPa)

5 min. efter intubation * 69 [54-73] 55 [45-67]

30 min. efter intubation 59 [35-75] 52 [44-67] 0,35

Afslutning af anæstesi 62 [37-71] 57 [46-65] 0,06

90 min. postoperativt 56 [39-59] 48 [40-53] 0,48

FRC (mL) #

Præoperativt 1993 [1610-2240] 1875 [1545-2048]

2 timer postoperativt 1615 [1375-2318] 1633 [1343-1948] 0,70 Data er median [interkvartil range]. P-værdi udregnet ved Mann-Whitney test for sammenligning af gruppernes ændring i forhold til udgangsværdi. PaO2 = arteriel oxygen koncentration; FIO2 = inspiratorisk iltfraktion; PaO2/ FIO2 = oxygeneringsindex;FRC = funktionel residual kapacitet; * FIO2 = 1,0; # Præoperative data mangler hos 3 patienter gundet apparaturfejl (2 og 1 patienter i hhv. 30%- og 80%-gruppen) og insufficient kooperation til genånding (1 patient i 80%-gruppen). Postoperative data mangler hos 10 patienter grundet apparturfejl (2 og 1 patienter i hhv. 30%- og 80%-gruppen) og insufficient kooperation til genånding (2 og 5 patienter i hhv. 30%- og 80%-gruppen).

Tabel 1. Ændring i PaO2/FIO2 og FRC hos 30 patienter, der fik foretaget laparotomi for ovariecancer.

Figur 1. Ændring i FRC hos 30 patienter, der fik foretaget laparotomi for ovariecancer

0

500

1000

1500

2000

2500

3000

3500

Præoperativt Postoperativt Præoperativt Postoperativt

FRC

(mL

)

FIO2 = 0,8 FIO2 = 0,3


referencer:1. Greif R et al. Supplemental perioperative oxygen to reduce the

incidence of surgical-wound infection. Outcomes Research Group.N.Engl.J.Med.2000; 342:161-167.

2. Edmark L et al. Optimal oxygen concentration during induction of general anesthesia. Anesthesiology 2003; 98:28-33.

3. Clemensen P et al. A modified photo- and magnetoacoustic multigas analyzer applied in gas exchange measurements. J.Appl.Physiol 1994; 76: 2832-9.

Diskussion: Vi fandt ikke større reduktion i oxygeneringsindex i 80%-gruppen, men tværtimod en tendens til større fald i 30%-gruppen. FRC-ændringen var heller ikke signifikant forskellig, selvom vi så en tendens til større fald i den gennemsnitlige værdi i 80%-gruppen.

Konklusion: Vi fandt ingen signifikant sammenhæng mellem inspiratorisk iltfraktion og oxygeneringsevnen eller funktionel residual kapacitet i forbindelse med laparotomi for ovariecancer.

29. Cerebral State Index monitoring of infants and children in propofol anaesthesiaPia Jæger, Torsten Lauritsen and Steen HennebergDepartment of Anaesthesia, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet

Background: Cerebral State Monitor (CSM) is an EEG-based anaesthesia depth monitor, which has been validated for use in anaesthesia monitoring in adults (1). The EEG changes with brain maturation and some data suggest that EEG monitoring is less reliable in infants (2). The aim of this study was to investigate whether CSI can be used to monitor depth of anaesthesia in children, by comparing the CSI with a sedation scale in children of different age groups anaesthetized with propofol. The study was approved by the local Ethical Committee.

Methods: 35 children receiving propofol anaesthesia for minor surgical procedures were included in this single blinded observational study. Depth of anesthesia was assessed by University of Michigan Sedation Scale (UMSS) (from 0 (awake) to 4 (deep sedation)) and the blinded value of CSI was recorded with the Cerebral State MonitorTM (Danmeter AB). For analysis children were allocated into three age groups: Group 1: 0-12 months (N=11), group 2: 12-36 months (N=12) and Group 3: 36-60 months (N=12). Sample size was calculated with an estimated SD of 8 and a difference of 10 points in CSI was considered clinically significant. With a significance level of 0.05 and a power of 85% 12 patients were needed in each group.

results: Mean values (±SD) of CSI at UMSS 0 for the three groups were 84.7 (±15.8), 90.1 (±4.5) and 93(±4.0). At UMSS 4 were 59.0 (±3.8), 40.5 (±8.6) and 46.1(±6.2). There was a significant difference (p=0.04) between group 1 and 2 at deep sedation (UMSS 4), but not between group 1 and group 3 (P=0.10). The variance was significant larger in group 1 (946.3) compared to group 2 (73.1, P=0.0002), and to group 3 (39.0, P<0.0001) (figure 1). In group 1 there was a low inverse correlation between CSI and UMSS (rs=-0.41; P=0.017), but in group 2 and 3 the correlation was high (rs=-0.89 and rs=-0.91; P<0.0001). Mean values of CSI for the youngest

Figure 1. CSI mean values at UMSS 4

UMSS 4

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

100

0 12 24 36 48 60

Age (months)

CSI

children (group 1) at intubation, incision and when additional sedation clinically were judged necessary, showed great variation and even at UMSS 4 had values above 60. CSI of 40-60 are traditionally regarded as deep sedation.

Conclusion:Inchildren>1yearundergoingminorsurgicalproceduresin propofol anaesthesia there is a good correlation of CSI and UMSS at different levels of sedation. However for children <1 year the correlation is too low and the variance too high to make the CSI clinically useful in this age group.

referencer: 1) Anderson et al. Cerebral state monitor, a new small handheld EEG

monitor for determining depth of anaesthesia: a clinical comparison with the bispectral index during day-surgery. Eur J Anaesth 2006.

2) Davidson et al. Performance of entropy and Bispectral Index as measures of anaesthesia effect in children of different ages. Br J of Anaesth 2005.


for FiO2, Vt and f, the values of which being compared to the ARDSNET guidelines for mechanical ventilation.

results: The system suggested values of FiO2 within the range 0.33 – 0.61, giving simulated arterial SaO2 in the ARDSNET range 88-95% in 13 of the 18 cases. The five remaining had simulated SaO2>95%whichwas possible with fiO2 levels no higher than 0.45. Suggested frequency was in the range 15-30 /min, within the maximum of 35 /min of the ARDSNET. In 16 of the 18 cases suggested Vt was lower than 8 ml/kg, with 9 of these in the range 6-8 ml/kg. One of the remaining patients had a suggested Vt of 8.4 ml/kg. The remaining had a suggested Vt of 9.6 ml/kg, however this patient had a lung compliance of 62 ml/cmH2O, giving a simulated PIP of only 24 cmH2O. These suggestions resulted in: pH values within the ARDSNET range 7.30-7.45, with the highestsimulatedpHbeing7.41;andPIPvalues≤30cmH2O in 14 of the18cases,theremaining4(≤36cmH2O)beingexplainedeitherby high PEEP (≥ 14 cmH20, 3 cases), or very low compliance (=19 ml/cmH2O, 1 case).

Conclusion: The computer system suggested ventilator settings which in the vast majority of cases were consistent with ARDSNET guidelines. Where different, these differences could be explained by the individual patient state.

5. retrospective evaluation of a decision support system for advising on ventilator settings in patients with ArDS/AlI. Charlotte Allerød*,** Dan S. Karbing*. Søren Kjærgaard**. *Center for Model-based Medical Decision Support Systems, Aalborg University, DK 9220

Denmark. **Anaesthesia and Intensive Care, Region North Jutland, Aalborg Hospital, Aarhus

University, DK 9000 Denmark. *** Department of Intensive Care, Rigshospitalet, University of

Copenhagen, DK 2100 Denmark.

Introduction: For intensive care patients with acute lung injury (ALI) or acute respiratory distress syndrome (ARDS) mechanical ventilation provides life support but may potentially aggravate lung injury. During the last decade studies have shown that protective ventilation with low tidal volumes reduces mortality in these patients [1]. Recently, a decision support system (DSS) [2] has been built to provide advice on three mechanical ventilator settings (FiO2, Vt, and f ). The DSS is based on physiological models, and as such can be tuned to the individual patient’s gas exchange, lung mechanics, circulatory and metabolic status. This study presents evaluation of this DSS, comparing the advice provided by the DSS with ARDSNET guidelines [1].

Methods: 18 ALI/ARDS patient cases with measurement of ventilation, arterial and mixed venous blood gases, and cardiac output were included in this retrospective evaluation. These data were used to tune the physiological models [2] of the DSS which then generated suggestions

poSterSeSSIon Iv

For respirator-pakken og CVK- pakken registreres også opfyldelses- % af det totale antal registrerede.

resultater: HSMR: Første måle- kvartal: 101. Andet måle- kvartal: 92. Faldet over

de 2 kvartaler er inden for første måle- kvartals sikkerhedsinterval og derfor er der ikke statistisk forskel på tallene.

MAT- pakken: Antal opkald/ mdr starter lavt med 0-4 opkald i 1. måle-kvartal. I 2. målekvartal er der 8 og 9 opkald i dec og jan. hvorefter der er 0 i feb. I 1. målekvartal er der registereret 0 hjertestop/ 1000 sengedage. I 2. måle- kvartal er der registereret 0,65 hjertestop/ 1000 sengedage.

CVKpakken: Opfyldelses-% starter ved 77% og stiger til 93% over de første 4 mdr, hvorefter man ser et fald til 61%. Undtaget elementet indikation som falder fra 100% til 60%, ser man stort set 100 % opfyldelses% af de andre elementer.

Respirator pakken: Opfyldelses% af antal registrerede stiger markant den første måned fra 30% til 54%, hvorefter man ser et fald til 27%. Derefter ser man langsom stigning til 56-61%.

Konklusion: Måleperioden er indtil nu meget kort hvorfor konklusion er vanskelig, men forventningen er at man over tid vil se en langsom forbedring af tallene. Generelt for CVK- og respirator pakken ser man initielt en stigning i tallene som falder igen, formentlig som udtryk for stor entusiasme i begyndelsen, hvorefter hverdagen igen indfinder sig. Dette tolkes som et udtryk for, hvor vanskelig det er, at implementere sådanne tiltag på trods af god forberedelse.

X. operation life, resultater fra et dansk regionshospitalRikke Leander Læbel, Niels Peter Ekeløf, Anne SvendsenRegionshospitalet Holstebro

Introduktion: Operation Life er en landsdækkende kampagne for kvalitet og patientsikkerhed på danske hospitaler. Målet er at redde 3000 liv på 18 mdr og skal opnås ved at implementere 6 tiltag på de danske sygehuse: Mobilt akut team(MAT), Medicinafstemning, AMI pakken, CVK- pakken, Respirator- pakken og Sepsis- pakken. På anæstesiafdelingen, Regionshospitalet Holstebro, har vi pr 1. juli 2007 implementeret 3 af tiltagene: MAT, der består af intensivsygeplejersker og/ eller læger der kan tilkaldes af alle, udfra fastlagte kaldekriterier og -procedurer, til vurdering og behandling af en kristisk syg patient uden for ITA. Målet er nedbringelse af uventede hjertestop og udvikling af kritisk sygdom med multiorgansvigt. Vi vil hermed rapportere vore data.

Metode: Det er en prospektiv opgørelse hvor det primære outcome er et fald HospitalsStandardiseret MortalitetsRate (HSMR) / kvartal. Pga statistisk usikkerhed angives et sikkerhedsinterval. Som baseline anvendes 2006 udregnede basistal. Indberetning af data sker 1 gang/ mdr. Indtil nu foreligger data fra 2 kvartaler.

For de 3 pakker er der følgende målepunkter:MAT- pakken: Antal af opkald/ mdr. Antal hjertestop/ 1000 sengedage/

kvartal.CVK-pakken: Daglig vurdering af indikation. Indstikssted. Kirurgisk

håndvask. Steril operatør. Helkropsafdækning. Huddesinfektion.Respirator- pakken: Elevation af hovedgærde. Sedationsniveau.

Sedationsscore hyppighed. Ekstubationsmulighed. Spontaneous Breathing Trial. DVT- profylakse


2. S.E. Rees, C Allerød, D Murley, Y. Zhao, B.W. Smith, S. Kjærgaard, P. Thorgaard, S. Andreassen, Using physiological models and decision theory for selecting appropriate ventilator settings J Clin Monit Comput 20 (2006) 421-429.

references:1. The Acute Respiratory Distress Syndrome Network, Ventilation with

lower tidal volumes as compared with traditional tidal volumes for acute respiratory distress syndrome. N Engl J Med 342 (2000) 1301-1308.

VAP indsatsområder. Med mange små ændringer i dagligdagen er signifikante ændringer mulige. Mest markante observation er en reduktion af respiratorbehandlingstid med 1,13 dag. Særlig variation i P1 kan tilskrives ekstubation af få ptt med lang intubationstid. Disse ptt havde VAP og er derfor inkluderet i opgørelsen.Fremtidigt mål er fortsat registrering og journalaudit med opgørelse af antal VAP og VAP-dage.

Konklusion:Det er muligt med små ændringer i pleje og behandling at nedbringe intubationstiden ptt og dermed mulige respiratorassocierede komplikationer.

13. reduktion i respiratorbehandlingstid i intensiv afdeling ved implementering af ”respiratorpakken” Inger Gillesberg, Anne Christensen, Birgitte Skov, Tina WaldauIntensivt afsnit I104, Anæstesiologisk afdeling, Herlev Hospital

Indledning: Med udgangspunkt i Operation Life ønskede vi at implementere Respiratorpakken som udtryk for ”best practice” med mulig reduktion af komplikationer ved respiratorbehandling og sengeleje, såsom respirator-associeret pneumoni (VAP) og dyb venetrombose.

Metoder: Forfatterne fulgte kursus i Gennembrudsmetoden, en kvalitets-udviklingsmetode, der har til formål at skabe kvalitetsforbedringer på kort tid. 1.9. 2007 startede implementering af: • Elevation af intuberede patienters hovedgærde til en vinkel på 30- 45

grader• Dokumentation af sedation jvf. protokol• Protokolleret sedationsstrategi, med daglig sedationspause og

dokumentation af sedationsdybde• Daglig vurdering af ekstubationsmulighed, evt l spontaneous breathing

trial (SBT) hos patienter (ptt) på kontrolleret ventilation• Trombose profylakse indenfor 24 timer• Respiratorbehandlingens længde for ptt ekstuberet i perioden 1.1.-

31.8. 2007 (P1) sammenlignedes med perioden 1.9. 2007 – 31.3. 2008 (P2) vha statistisk proceskontrol ud fra afdelingens registrering af indlagte ptt. Personalets komplians med tiltag fulgtes ved audit af observationsskemaer.

• Tromboseprofylakses ordination og indgift fulgtes via elektronisk medicinmodul. Data analyseredes med Epidata.

resultater: P1 intuberedes 114 ptt og P2 113 ptt. Figur1viser variation i intubationstid før og efter implementering af Respiratorpakken. En observation repræsenterer gennemsnitlig intubationstid for ptt ekstuberet i en 14 dages periode med angivelse af gennemsnit og +3 standarddeviationer (SD). I P1 var gennemsnitlig intubationstid 5,94 dage og i P2 4,81 dage.I P1 ses særlig variation repræsenteret ved periode med intubationstid >+3SD;iøvrigtfindesingensærligvariationvedtestfortrendsogfor lange serier.Figur 2 viser den løbende audit mhp komplians af tiltag. Alle delelementer i ”Respiratorpakken” skulle være opfyldt for komplians. I P2 er samlet komplians maksimalt 62% i en måned; manglende komplians med elevation af hovedgærde og registrering af sedationsscore er væsentligste faktorer. 3 gange blev tromboseprofylakse ikke givet inden for 24 timer. SPT gennemføres sjældent, da afdelingen kun har få patienter uden spontan ventilation.

Diskussion:Implementeringen af ”Respiratorpakken” har sat fokus på mulige interventioner for afdelingens registrering og den enkeltes patients nytte af best practice. Der udarbejdet vejledninger/instrukser vedr.

Fig. 1

Kontroldiagram 01012007-31032008Intubationstid 14 dages perioder

Mean: 5.94 UCL: 14.59 I Mean: 4.81 UCL: 12.44, EpiData Analysis Graph

Fig. 2


coli endotoxin. The presence of type 2 diabetes did not affect these changes. The results suggest that alterations in renal haemodynamic potentially may play a role in sepsis-induced acute kidney injury. The significance of these changes for the increased risk in diabetic patients is less clear.

B. renal Haemodynamics in type 2 Diabetic persons and Healthy volunteers after endotoxin InjectionSofie Andreasen (1), Theis Pedersen-Skovsgaard (1), Henrik Gutte (3), Ronan Berg (1), Bo Feldt-Rasmussen (4), Andreas Kjær (3) og Kirsten Møller (1, 2)

(1) Center for Inflammation of Metabolisme, Epidemiklinikken M, (2) ITA 4131, (3) Klinisk

Fysiologisk Afdeling, (4) Nefrologisk Afdeling, Rigshsopitalet

Background: Acute kidney injury (AKI) developes in 20-50% of patients with sepsis and septic shock (1), the risk being increased in patients with type 2 diabetes (2). It is largely unknown if and how renal haemodynamics change during sepsis (3), and it remains controversial to which extent, if any, these changes contribute to the pathogenesis of AKI. The aim of this study was to measure renal plasma flow (RPF) and glomerular filtration rate (GFR) in healthy volunteers and persons with type 2 diabetes, respectively, using an intravenous injection of Escherichia coli endotoxin as a model of systemic inflammation during early sepsis.

Methods: After ethical approval, a thorough physical examination and informed consent, RPF and GFR were measured with DTPA renography in 16 healthy men and 16 men with type 2 diabetes at baseline as well as 1.5 hours and 6.5 h after endotoxin injection (0.3 ng/kg). Noninvasive blood pressure and heart rate were measured every 15 minutes. Filtration Fraction (FF) was calculated as GFR/RPF. Data was analysed by two-way ANOVA for longitudinal data with unequidistant time points. Post-hoc t-tests of estimates derived from the ANOVA were Dunnett-adjusted.

Results: Two-way ANOVA showed no interaction between time (hours post endotoxin) and group (healthy vs. diabetics). Time, but not group, had a significant effect on RPF, GFR and FF (Fig. 1). Mean arterial pressure and heart rate were unchanged from baseline during the renographies. A systemic inflammatory response with leucocytosis, temperature rise, malaise and increases in plasma concentrations of pro-inflammatory cytokines were seen (data not shown) but resolved within 6 hours.

Conclusion: RPF, GFR and FF are reversibly reduced during theearly systemic inflammatory response triggered by an injection of Escherichia

R e n a l P la s m a F lo w

5.65.105.65.100

5 0 0

1 0 0 0

1 5 0 0

2 0 0 0

H e a lth y

D i a b e ti c s

A N O V A :E n d o to x i n P < 0 . 0 0 0 1D i a b e te s P = 0 . 1 3

M e a n : 7 4 2 ( 6 0 5 - 8 7 8 ) 6 6 2 ( 5 3 7 - 7 8 7 ) 9 0 5 ( 6 9 7 - 1 1 1 4 ) 7 0 1 ( 5 4 3 - 8 5 9 ) 5 3 4 ( 3 6 7 - 7 0 0 ) 7 0 4 ( 5 9 2 - 8 1 7 )

* P < 0 .0 5 c o m p a r e d to b a s e lin e

*

**

RPF

[ml/m

in]

G lo m e r u la r F i l t r a t io n R a te

5.65.105.65.100

5 0

1 0 0

1 5 0

2 0 0

H e a lth yD i a b e ti c s

A N O V A :E n d o to x i n P = 0 . 0 1D i a b e te s P = 0 . 1 6

M e a n : 1 1 0 ( 9 6 - 1 2 3 ) 1 0 2 ( 9 0 - 1 1 4 ) 1 1 0 ( 9 6 - 1 2 4 )

* P = 0 .0 2 c o m p a r e d to b a s e lin e

1 1 1 ( 9 6 - 1 2 7 ) 8 2 ( 6 1 - 1 0 3 ) 1 0 1 ( 8 5 - 1 1 6 )

*

GFR

[ml/m

in]

F i l t r a t io n F r a c t io n

5.65.105.65.100 .0

0 .1

0 .2

0 .3

0 .4

0 .5

0 .6

H e a lth y

D i a b e t i c s

A N O V AE n d o to x i n P = 0 . 0 3 3D i a b e te s P = 0 . 3 3

M e a n : 0 .1 5 ( 0 .1 2 - 0 .1 8 ) 0 .1 6 ( 0 .1 4 - 0 .1 8 ) 0 .1 3 ( 0 .1 0 - 0 .1 6 ) 0 .1 7 ( 0 .1 4 - 0 .2 1 ) 0 .1 7 ( 0 .1 4 - 0 .2 2 ) 0 .1 4 ( 0 .1 2 - 0 .1 7 )

H o u r s p o s t E n d o t o x i n

FF

functional recovery from critical illness. The short form survey-36 (SF-36) and the hospital anxiety and depression scale (HADS) were also employed in the last part of the study.

results: During the last two years, 202 patients were treated on the ICU for 4 days or longer with MV. There were 76 eligible patients who were contacted by telephone or in the ward. 31 patients attended the follow-up clinic. 14 patients had an ICU diary. Different physical problems were faced by 16 patients. Psychological problems were observed in 14 patients. 24 patients presented some symptoms of post-traumatic stress disorder.

Conclusion: The follow-up clinic enables a multidisciplinary approach of the various physical and psychological problems experienced by the ICU survivors. However, funding is still a major hindrance to the development and the conduct of a well structured follow-up clinic

reference: 1. Griffiths RD, Jones C. Intensive Care Aftercare. Elsevier: Butterworth

– Edinburgh: Heinemann, 2003.

g. nurse-led follow-up clinic in a danish community hospital Lissi Vanghoej, Ellen Iversen, Gitte Holm, Claude KancirIntensivafsnit, Anæstesiologisk afdeling, Regionshospital Holstebro

Introduction: Following discharge from intensive care patients may present many physical and psychological problems (1). Since 1985 follow-up clinics have been introduced mainly in Great Britain to help these patients. This study describes an experience with the follow-up clinic introduced in a community hospital in Denmark

Methods: The multidisciplinary follow-up clinic is led by a team of 3 nurses. It is funded from the ICU budget. An intensivist is present during patient’s first visit to the clinic. The nurse liaises with the physiotherapist, occupational therapist or makes referrals to specialists. The consultation lasts approximately one hour. Patients treated on the ICU for 4 days or longer with mechanical ventilation (MV) were invited to attend the follow-up clinic 2 months post ICU discharge. Subsequent appointments are offered to all patients. A locally derived questionnaire was used to assess patient’s


year mortality was 22.7%, and 32.4% in diabetics, corresponding to an adjusted RR of 1.34 (95% CI: 1.17-1.53).

Discussion: The strengths of this study were the large population-based design and the use of independent and routinely collected data, which reduces the risk of information and surveillance bias.We used administrative registries to identify patients admitted to the ICUs and our results rely on complete and correct registration of ICU patients. The registration is mandatory and from 2005 the number of ICU admissions in these registries was stabilized, which indicates that the data quality is good. Still, the completeness of the registration remains unknown.We included diabetics with a previous hospital diagnosis (from admissions and outpatient clinic visits) of diabetes and excluded diabetics treated by their general practitioners only and with no hospital contacts.

Conclusion: We found a substantially increased mortality among diabetics admitted to ICUs compared with non-diabetics which can only partly be explained by other comorbidities in diabetics.

25. prognosis of intensive care therapy in patients with and without diabetesChristian Christiansen, Steffen Christensen, Martin Berg Johansen, Else Tønnesen, Henrik Toft SørensenDepartment of Clinical Epidemiology and Departments of Anaesthesiology and Intensive Care,

Aarhus University hospital, Denmark

Introduction: The prevalence of diabetes in Denmark is rising and the number of diabetic patients in intensive care units (ICUs) is thus expected to increase. Still, very limited data exist on the prognosis of ICU patients with diabetes. Our hypothesis was that mortality is increased in ICU patients with diabetes.We therefore examined the impact of diabetes on ICU patients’ one-year mortality in a large population-based setting.

Methods: This cohort study was conducted in the counties of Aarhus and North Jutland (2005-2006). We identified first-time ICU admission through the National Registry of Patients, using treatment codes associated with intensive care. Data on comorbidity, mechanical ventilation, dialysis and follow-up for mortality were obtained through medical databases. We computed 30-day and one-year mortality rates for diabetics and non-diabetics and used multivariate logistic regression to compute relative risk of death, controlling for age, gender and comorbidity.

results: We identified 14,197 first-time ICU patients during the study period. In total, 1,291 (9.1%) patients had a previous hospital diagnosis of diabetes. Diabetics were older and had more comorbidites, including heart failure, ischemic heart diseases, and renal disease. The overall 30-day mortality was 13.5%, and 19.8% among diabetics. The crude relative risk (RR) of death within 30 days was 1.67 (95% CI: 1.44-1.94) in diabetics compared with non-diabetics, and the adjusted RR was 1.31 (95% CI: 1.12-1.53). In patients treated with dialysis during their ICU stay, the adjusted RR was 1.06 (95% CI: 0.61-1.86). In mechanically ventilated patients, the adjusted RR was 1.22 (95% CI: 0.98-1.53). The overall one-

Diabetics(n=1,291)

Non-diabetics(n=12,906)

All ICU patients(n=14,197)

Mortality- Death within 30 day after ICU admission 255 (19.8) 1656 (12.8) 1911 (13.5)

- Death within one year after ICU admission 418 (32.4) 2805 (21.8) 3223 (22.7)

Gender- Female- Male

517 (40.0)774 (60.0)

5594 (43.3)7312 (56.7)

6111 (43.0)8086 (57.0)

Age, median (interquartile range) 68 (58-75) 61 (45-73) 62 (46-73)

Mechanical ventilation 541 (42.0) 4553 (35.3) 5094 (35.9)

Dialysis 75 (5.8) 395 (3.1) 470 (3.3)

Comorbities

- Chronic obstructive pulmonary disease (COPD) 241 (18.7) 1637 (12.7) 1878 (13.2)

- Heart failure 260 (20.1) 919 (7.1) 1179 (8.3)

- Myocardial infarction 277 (21.4) 1209 (9.4) 1486 (10.5)

- Cerebrovascular diseases 270 (20.9) 1332 (10.3) 1603 (11.3)

- Perifer vascular disease 226 (17.5) 989 (7.7) 1215 (856)

- Moderate/severe renal failure 114 (8.8) 386 (3.0) 500 (3.5)

- Cancer 210 (16.3) 2104 (16.3) 2314 (16.3)


results: Among the 76 eligible patients, 49 (64,5 %) answered the SF 36. The mean age was 61 years. Their mean SAPS II score was 38,1 and mean length of ICU stay was 6 days. 39 (79,6 %) patients had mechanical ventilation during a mean duration of 7 days.(GH General Health; PF Physical Functioning; RP Role Physical; SF Social Functioning; BP Bodily Pain; VT Vitality; MH Mental Health; RE Role Emotional. 0 = worst score, 100 = best score). (Table 1).

Conclusion: The comparison between the 1-month study sample and a control population of apparently healthy Danes of similar age revealed significant impairment in all items of the SF 36 with the greatest limitation for physical role.

reference: 1. Griffiths RD, Jones C. Intensive Care Aftercare. Elsevier: Butterworth

– Edinburgh: Heinemann, 2003.

I. HeAltH-relAteD QUAlIty oF lIFe 1 MontH AFter DISCHArge FroM More tHAn 3 DAyS StAy In tHe ICUClaude Kancir, Kristian LarsenIntensivafsnit, Anæstesiologisk afdeling og Ortopædkirurgisk afdeling, Regionshospital

Holstebro

Introduction: Quality of life is one of the most important outcome measures of survivors after critical illness. But physical and psychological sequelae have been described even 12 months after ICU discharge. Rehabilitation is therefore mandated as soon as possible after ICU to restore optimal health status. The Short Form 36 (SF 36) is a robust tool validated for quality of life assessment following critical illness (1). Therefore we studied SF 36 as soon as possible after critical illness and before attending the follow-up clinic.

Methods: In a 6 beds mixed (predominantly medical) ICU in a community hospital,alladults(>18years)ICUsurvivorsduringa14monthsperiodandwithstay>3dayswereincluded.

One month after ICU discharge or soon after hospital discharge they were sent the SF 36 using regular mail. Results were compared with an age material matched control group drawn from Danish normative data. Values are expressed as mean (SD).

using regular mail. A score of 11 or more indicated a definite case of anxiety or depression. Values are expressed as mean (SD).

results: Among the 76 eligible patients, 49 (64,5 %) answered the HADS. The mean age was 61 (15)years. Their mean SAPS II score was 38,1 (14,2) and mean length of ICU stay was 6 days. 39 (79,6 %) patients had mechanical ventilation during a mean duration of 7 (6,5) days. Mean scores for anxiety were 5,3 (4,0). 6 of 48 patients (12,5 %) qualified as a case of anxiety. Mean score for depression were 3,6 (3,4). There were 3 cases (6,3 %) of depression.

Conclusion: The HADS is a screening tool which may help to determine which patients with anxiety or depression should be evaluated further by mental health professionals after ICU.

references: 1. Sukantarat K. et al. Br J Health Psychol (2007); 12:65. 2. Sukantarat K

et al. Anaesthesia (2007), 62:239.

F. Anxiety and depression following discharge from intensive careClaude KancirIntensivafsnit, Anæstesiologisk afdeling, Regionshospital Holstebro

Introduction: Psychological morbidity is observed with a relatively high incidence in patients even after a short admission to the intensive care unit (ICU) (1). The identification of these patients may be difficult without the use of a screening test soon after their critical illness. The Hospital Anxiety and Depression Scale (HADS) is a simple and reliable tool to identify patients with anxiety and depression following critical illness (2). Therefore we studied HADS as soon as possible after critical illness and before attending the follow-up clinic.

Methods: In a 6 beds mixed (predominantly medical) ICU in a community hospital,alladults(>18years)ICUsurvivorsduringa14monthsperiodand with a minimum stay of 72 hours were included. One month after ICU discharge or soon after hospital discharge they were sent the HADS

Tabel 1


poSterSeSSIon v

besvares inden 3 uger: 1. Om det burde have været skruet ned for ilten eller slukket for respiratoren, før respiratorslangen blev fjernet; 2. Om de nærmeste pårørende fik en korrekt information vedrørende afbrydelsen af respiratorbehandlingen. Efter internetsøgning (2) kontaktede jeg det juridiske sekretariat ved Lægeforeningen som hjalp til udformningen af et fyldigt svar til EI. Seks måneder senere sender PKN et forslag til sagens afgørelse hvor man finder ikke grundlag for at kritisere behandling. Den endelige afgørelse er ikke truffet endnu 16 måneder efter dødsfald.

Konklusion: ”To err is human”.

referencer: 1.http://www.pkn.dk/saadanklagerdu/klageskema/ 2.http://www.laeger.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/LAEGER_DK/

LAEGEFAGLIGT/L%C3% A6geansvarsudvalget

H. Da jeg fik en klagesag for en livsafslutning.Claude KancirIntensivafsnit, Anæstesiologisk afdeling, Regionshospital Holstebro

Introduktion: De seneste år er det sket et paradigmeskift, hvor familien er blevet mere og mere inddraget i behandlingen og plejen af den kritiske syge patient. Vi ved at det forbedrer patientens outcome. Men det kan også give frustrationer og misforståelser eventuel i form af klager mellem pårørende og personale, som det kan ses på en stadig stigende antal klager over lægebehandling.

Sygehistorie: Syv måneder efter at patienten var afgået ved død efter afbrydelse af al behandling som følger af udsigtsløs tilstand sender en pårørende en klageskema (1) til Sundhedsvæsenets Patientklagenævnet (PKN). Tre uger senere afleverede ledende overlæge brevet af embedslægeinstitutionen (EI) med følgende spørgsmål som skulle

coli lipopolysaccharide (LPS) (total dose of 0.3 ng/kg). Global cerebral blood flow (CBF) measurements were performed by means of the Kety-Schmidt technique and arterio-jugular venous differences of ammonia and glutamine were determined before and one hour after the cessation of LPS infusion. The cerebral delivery and net exchange of ammonia and glutamine were then calculated by multiplying CBF with the arterial concentrations and the arterio-venous differences, respectively.

LPS infusion induced a marked inflammatory response; however the circulating levels, cerebral delivery and net exchange of ammonia did not change (NS, paired samples t-test). A decrease in the circulating levels (P < 0.0001, Wilcoxon) and the cerebral delivery of glutamine (P < 0.01, Wilcoxon) occurred after endotoxin infusion. At baseline, the net cerebral exchange of glutamine was not different from 0 (NS, Sign test); after endotoxin infusion, a cerebral release was present (P < 0.01, Sign test). Nonetheless, the cerebral net exchange of glutamine did not differ between time points (P = 0.09, Wilcoxon).

In conclusion, experimental systemic inflammation may cause a cerebral release of glutamine that cannot be explained by a simultaneous uptake of ammonia in humans.

[1] Strauss GI, Knudsen GM, Kondrup J, Møller K, Larsen FS: Cerebral metabolism of ammonia and amino acids in patients with fulminant hepatic failure. Gastroenterology 2001;121:1109-1119.

14. Cerebral net exchange of Ammonia and glutamine After lpS Infusion in Healthy HumansRonan M. G. Berg (1), Sarah Taudorf (1), Damian M. Bailey (2), Carsten Lundby (3), Fin Stoltze Larsen (4), Bente Klarlund Pedersen (1), Kirsten Møller (1,5)

(1) Centre of Inflammation and Metabolism, University Hospital Rigshospitalet, Copenhagen,

Denmark; (2) Neurovascular Research Laboratory, Faculty of Health and Science, University

of Glamorgan, UK; (3) Copenhagen Muscle Research Centre, Rigshospitalet, University of

Copenhagen, Denmark; (4) Department of Hepatology, University Hospital Rigshospitalet,

Copenhagen, Denmark; (5) Department of Cardiothoracic Anesthesia and Intensive Care Unit

4131, University Hospital Rigshospitalet, Copenhagen, Denmark

Sepsis is frequently complicated by cerebral dysfunction, so-called sepsis-associated encephalopathy. The mechanisms underlying this phenomenon remain unclear; however, it may be closely related to hepatic encephalopathy, which involves hyperammonaemia, cerebral oedema and increased cerebral proteolysis. In patients with hepatic encephalopathy, a cerebral release of glutamine that cannot be explained by a cerebral uptake of ammonia takes place [1]; this may be caused by the presence of systemic inflammation. We therefore hypothesised that a similar relationship is present during experimental systemic inflammation in humans.

Twelve healthy male volunteers aged 20-33 (median 26) years were enrolled in the study after ethical approval and informed consent. Volunteers underwent a four-hour intravenous infusion of Escherichia

and immobilisation, inflammation and the administration of corticosteroids may all contribute. Patients with septic shock are exposed to all these factors and may therefore experience profound impairment in physical function, but this has not specifically assessed. Therefore, our aim was to study the physical outcome and socioeconomic status in a population of survivors of septic shock one year after discharge.

Methods: Outcome status of all 174 adult patients admitted to a general ICU with the diagnosis septic shock in the period April 2006 through March 2007 was registered. Survivors were interviewed about physical

U. long-term physical outcome in patients with septic shockJ. Poulsen, K. Møller, H. Kehlet, A. PernerIntensiv afd. 4131, Rigshospitalet

Abstract: Background: Survivors of intensive care are likely to experience long-term impairment in physical function. A previous study has demonstrated that patients with ARDS have reduced physical capacity and loss of muscle bulk 12 months after ICU discharge (1).The cause of muscle wasting in ICU patients is likely to be multifactorial


half (43%) of the formerly employed (n=23) had returned to work and the number of patients in need of home-based personal assistance had doubled (10 vs. 20, p=0.04) one year after discharge.

Discussion and conclusions: Physical function was substantially reduced one year after discharge in survivors of septic shock. Comorbidity correlated with worse physical outcome, but even patients without comorbidity prior to ICU admission had markedly impaired physical outcome. The reduced physical function may have socioeconomic consequences as we observed that the majority of patients had not returned to work and their need for home-based personal assistance had doubled.Our results show that long-term physical outcome represents an important patient-centred outcome measure in septic shock. Thus, strategies to improve physical outcome should be tested in these patients.1. Herrigde et al. One-year outcomes in survivors of the acute respiratory distress syndrome. N Engl J Med 2003; 683-93

function and socioeconomic status using a questionnaire including the Short Form (SF)-36 survey. Pre-ICU-admission Functional Comorbidity Index (FCI) was registered from patient files.

results: Patients were followed-up at median 348 (277-468) days after hospital discharge. Among survivors (n=80, 46%) two were still hospitalised. Thus 78 patients were invited to participate of whom 70 replied giving a response rate of 90%. These patients had a marked reduction in the physical component summary score of SF-36 compared with age- and sex-adjusted general population controls (36 vs. 47, p<0.0001). This was also observed in the patients who had no comorbidity prior to ICU admission (34 vs. 47, p<0.001). There was a negative correlation (r = -0.27, p=0.03) between pre-ICU-admission FCI values and the physical component summary score at follow-up. Of all the patients two thirds had not regained the pre-admission physical status and the majority underscored causality between loss of muscle mass and decreased physical function. Less than

endotoxemia was induced by LPS infusion (E.coli (026:B6)) over 360 minutes. The pigs were randomised pair wise to Intralipid® 20% infusion of either 50 μl/kg/min.(HII) or 20 μl/kg/min.(LII) thus creating two otherwise comparable groups: A HII group with mean FFA=1.63 mM and a LII group with mean FFA=0.58 mM. Plasma glucose and insulin were controlled by a hyperinsulinemic euglycemic clamp (HEC), (insulin 0.1 mU/kg/min.) FFA, GH, glucose, insulin, m value (a measure of insulin resistance), albumin, and triglyceride (TRG) measurements were compared using a multivariate analysis of variance model. P<0.05 was considered significant.

Discussion: Concomitant FFA and GH elevation in plasma suggests possible impairment of feedback. Elevated levels of FFA are associated with morbidity and mortality in sepsis. Feedback effects of FFA on endocrine hormones during acute endotoxemia remain to be elucidated. Our data clearly does not suggest pituitary resistance to FFA during endotoxemia, thus implying other mechanisms to be in play.

Conclusion: Results indicate that negative feedback regulation of GH by plasma FFA elevation is intact during acute endotoxemia in pigs.

r. IntACt negAtIve FeeDBACK BetWeen plASMA Free FAtty ACIDS AnD groWtH HorMone In ACUte enDotoXeMIA Mads Buhl (1,2) Jakob Gjedsted (1,2) Ole Schmitz (2) Niels Møller (2) Else Tønnesen (1)

Dept. of Anesthesia and Intensive Care Medicine (1), Medical Research Laboratories (2), Aarhus

University Hospital, Clinical Institute, Faculty of Health Sciences, University of Aarhus

Introduction: Growth Hormone (GH) and Free Fatty Acid (FFA) plasma levels are elevated in the acute phase of critical illness. In the later phase GH levels are decreased. Plasma FFA inhibit GH release at pituitary level. LPS-induced endotoxemia in pigs results in GH elevation.

Hypothesis: Elevation of plasma FFA downregulates GH levels from the acute onset of systemic inflammation induced by LPS in a porcine model.

Methods: In a porcine model of acute endoxemia, two groups with sustained elevated plasma levels of FFA were obtained by two different i.v. infusion rates of Intralipid® 20%. The protocol was approved by The Domestic Animal Experiments Inspectorate and included 20 pigs (35-40 kg). Pigs were anesthetized, intubated and ventilated. Acute

Methods: Twenty-four landrace newborn piglets, all younger than 10 days, (mean weight 2.2 kg, SD0.4) and 25 landrace older piglets, age four to six weeks, (mean weight 18,9 kg, SD1.9) were randomised to receive either Levosimendan (n=8 for the group of older piglets, n=9 for newborn piglets), Milrinone (n=8 for both groups) or saline as controls (n=8 for both groups). For Levosimendan a bolus of 12 μg/kg was administrated, followed by an infusion of 0.1 μg/kg/min. After 60 minutes a bolus of 24 μg/kg was followed by infusion of 0.2 μg/kg/min. For Milrinone a bolus of 50 μg/kg was administrated, followed by infusion of 0.3μg/kg/min. After 60 minutes a bolus of 75 μg/kg was followed by infusion of 0.6 μg/kg/min. Cardiac output (CO), systemic and pulmonary artery pressures were measured after 120 minutes. Data analysis was performed with multiple linear regression. Data are presented as relative changes compared to placebo with 95% confidence intervals.

M. the hemodynamic effect of levosimendan and Milrinone in neonate and older pigletsSigne Holm Larsen(A), Janus Adler Hyldebrandt(B), Michael Rahbek Smidt(C), Vibeke Hjortdal(A), Hanne Ravn(B)

(A) Department of Cardiothoracic Surgery, (B) Department of Anesthesiology and Intensive

Care, (C) Department of Cardiology, Aarhus University Hospital –Skejby, Brendstrupgaardsvej,

8200 Århus N -DK

Background: Levosimendan and Milrinone are both inodilators used in the treatment of decompensated heart failure following cardiac surgery. In congenital heart surgery the postoperative care for neonates has largely been based on studies in adults. Since myocardial metabolism and receptor kinetics in newborn and older hearts are very different, we aimed to compare the hemodynamic effect of these drugs in newborn piglets and piglets aged four to six weeks.


mean pulmonary artery pressure there was no difference between treatment groups for both groups of piglets. Furthermore there was no difference in pulmonary artery pressure over time between the two groups of piglets.

Conclusion: Our data suggests that there seems to be an age-dependent difference in hemodynamic response with the use of both Levosimendan and Milrinone. In a group of piglets aged four to six weeks, we observed an increase in CO without a decrease in MAP or mean pulmonary pressure. However, in a group of newborn piglets CO was not increased, instead a marked decrease in MAP was observed. Further studies are needed to explore the patophysiology behind this difference.

results: In the group of older piglets CO increased for both Levosimendan (27%, 2.6-57.7%; p=0.030) and Milrinone (23%, 0.0-53.1%; p=0.054). Surprisingly neither Levosimendan nor Milrinone caused any change in CO in the group of newborn piglets. When looking at mean arterial pressure (MAP) there was no difference between the three treatments in the group of older piglets. However, in the group of newborn piglets there was a significant decrease in MAP for both Levosimendan (32.4%, 9.5-49.5%; p=0.011) and Milrinone (35.5%, 12.9-52.2% p=0.006). When adjusting for MAP in the analysis of CO there was still a tendency towards increase in the group of older piglets for Levosimendan (25.8%, -0.01-59.1%; p=0.055) and Milrinone (23.2%, -4.1-58.3%; p=0.097), but no difference in CO for the group of newborn piglets. Looking at

A total of 20 patients died in the ICU ward. We found that secondary infection (10/20 50%), CRRT(11/20 55%), ventilator (15/20 75%), ICU stay ≥ 7 days (11/20 55%) and a active ethical decision about therapy level (15/20 75%), all seems to correlate to a higher ICU mortality, then a baseline 30.7 %.Only 2 out of the 19 patients that had had a secondary infection, were alive 1 yr after. Twenty-eight patients admitted to the ICU had had a prior stay at the hematological ward of ≥ 7 days. Only 5 of those were alive after 1 yr. Secondary infection on the ICU ward, and a long pre ICU stay in the hematological ward both apparently are predictors for long term survival.

Conclusion: Even with a moderate ICU-mortality, the one year mortality of hematologic patients seems very high.

We find the referal of critically ill patients with hematological disorders to the ICU an increasingly complex task. Improved possibilities for treating malignancies which previously would have been incurable, now renders the task of an initial triage for the ICU difficult.We suggest that the long term survival rate (1 yr) of the hematological disease be taken into account when considering ICU admission. A long ICU stay with very poor prognosis is possibly both unethical and costly, if we take long term outcome into consideration.Another suggestion could be a critical evaluation after e.g. 7 days of ICU treatment. This suggestion is based on the high 7+ days ICU stay mortality.

p. long-term outcome and prognostic factors for hematological patients admitted to an ICUThomas Revenfeld, Niels Kim Schønemann, Hans Michael Betch, Stig Erik Dyrskoeg

Introduction: The goal of our study was to find predictors for both ICU and long term outcome in patients admitted to the ICU with a hematological diagnosis.The possible predictors chosen were: ventilator treatment, CRRT, secondary infection during ICU stay, ICU length of stay (LOS), APACHE II score and in-hospital length of stay prior to ICU admission.

Methods: Retrospective unicentric analysis of patients with a hematological disease admitted to the multidisciplinary ICU (6 beds) at a tertiary university hospital .The ethical issues involved in the individual ICU stay were also studied. We looked for decisions in the patient journals to withdraw or withhold resuscitation, ventilator, CRRT and inotrope therapies.

results: In this one-year period 65 patients with a hematological diagnose were admitted to the ICU. The decision to admit was taken by both a hematologist and an ICU-specialist in cooperation. The mean age was 56,9 years (range 16 – 84), mean LOS on the ICU were 6.4 days (range 1 – 52) and the mean APACHE II-score 26,4 (range 12-39).In-ICU mortality was 30,7%, in hospital mortality 52,3% and one year mortality 70,7%.

Method: Forty-nine piglets, either 4-6 weeks (n=24) or newborn (n=25) (Mean: 5.6 days SD1.7) were anesthetised and instrumented with conductance and pulmonary artery catheters, balloon catheter in the IVC, and paced internally by atrial pacing. Two clinically relevant infusion rates of each product were used. Milrinone: Loading bolus of 50 μg/kg followed by infusion of 0.3 μg/kg/min. A second dose of 75 μg/kg at 60 min followed by infusion of 0,6 μg/kg/min. Levosimendan: Loading bolus of 12 μg/kg followed by 0.1 μg/kg/min. A second loading dose of 24 μg/kg at 60 min followed by 0.2 μg/kg/min. Maximum development of pressure over time, dP/dTmax, End systolic pressure volume relationship, ESPVR, and the pre and afterload independent measurement of contractility, preload recruitable stroke

10. the effect of levosimendan and Milrinone on left ventricular Function in newborn and older piglets – A Closed Chest, Conductance Catheter SetupJanus Adler Hyldebrandt(1), Signe Holm Larsen(2), Michael Rahbek Schmidt(3), Vibeke Hjortdal(2), Hanne Berg Ravn(1).Department of Anaesthesia and Intensive Care(1), Department of Thoracic and Vascular Surgery(2),

Department of Cardiology(3), Aarhus University Hospital, Skejby, 8200 Aarhus N, Denmark.

Introduction: Use of inodilators in postoperative care for neonates following cardiac surgery has largely been based on experience from adults. So far age-dependent response to indodilators has only been sparsely investigated. Two inodilators, Levosimendan a calcium sensitizer and Milrinone a PDE III inhibitor, were investigated in newborn and older piglets.


There was no significant difference between age groups or study groups in the diastolic parameter tau or on ventriculovascular coupling.

Discussion: Both study drugs exerted inverted effects on left ventricular systolic function in the two age groups. This is in contrast to what have been found for Milrinone in in vitro studies, but is the first study to point this out for Levosimendan. This is the first study to investigate the effect of inodilators in the newborn in vivo.

Conclusion: This study proved that the effect of both Milrinone and Levosimendan is age-dependent in a non intervention model. Further studies are needed to identify the effect of inodilators on immature hearts. Comparison of PDE III activity in mature and immature hearts, and binding of Levosimendan to troponin C in the immature heart, are needed to understand these findings completely.

work, PRSW, where used to asses systolic function. Diastolic function were analysed using isovolumetric relaxation time, tau. Ventriculovascular coupling were determined as arterial elastance divided by End systolic pressure volume relationship, Ea/ESPVR. All measurements were performed in paced steady state during expiration.Multivariable regression analysis was used to analyse results.

results: Significant dose dependent increases in systolic dP/dTmax where seen in the group of older piglets, at high doses. Milrinone increased by 24%; p=0.005 and Levosimendan by 17%; p<0.05. In contrast newborn animals did not obtain any significant benefit from either inodilator, instead dP/dTmax decreased, except for Milrinone where a non significant increase by 11% was seen. Similarly PRSW showed opposite changes in the two age groups with increases in PRSW for both inodilators in older animals versus decreases in the newborn group.

allowed demonstration of insulin sensitivity (IS) throughout observation. TNF-a, IL-6, IL-8, IL-10 was measured by an in-house sandwich immune assay at time points 0, 60, 240 and 360 minutes.

results: FFA levels were significantly different in the two groups, (high dose Intralipid, mean FFA plasma conc.: 1.63 mM, low dose Intralipid, mean FFA plasma conc.: 0.58 mM). There were no significant differences in cytokine responses by comparing maximum plasma concentrations. Measuring IS showed no significant difference between groups although IS increased equally throughout observation. MANOVA and t-test were used as appropriate. P<0.05 indicated significance.

Discussion: A metabolic characteristic of critical illness and sepsis in particular is plasma FFA elevation. This feature does not appear to aggravate the pro-inflammatory cytokine response in our study of acute inflammation. Previously FFA has been implicated to influence inflammation in in vitro studies, however in this in vivo model no apparent effects can be found in terms of cytokine levels. FFAs are signalling molecules and affect metabolism, endocrine regulation and inflammation. Type II diabetes is recognised as a low grade-inflammatory state with high FFA plasma levels. We aimed to clarify the isolated role of FFA on the pro-inflammatory state and insulin resistance during severe acute inflammation.

Conclusion: We find no evidence that FFA elevation plays any major role with regard to cytokine responses or insulin resistance during acute endotoxemia, suggesting that beneficial effects of IIT may be mediated by other mechanisms than FFA suppression.

S. no evidence of a pro-inflammatory effect of elevated plasma Free Fatty Acids in porcine endotoxemiaMads Buhl (1,2) Jakob Gjedsted (1,2) Ole Schmitz (2) Niels Møller (2) Else Tønnesen (1) Dept. of Anesthesia and Intensive Care Medicine (1), Medical Research Laboratories (2), Aarhus

University Hospital, Clinical Institute, Faculty of Health Sciences, University of Aarhus

Introduction: Intensive Insulin Therapy (IIT) does not only result in euglycemia, but also has a lipid lowering effect. It is debated whether the improved clinical outcome hereof results from tight glucose control, the corresponding administration of insulin per se, or other effects of IIT. Since both hyperglycemia and plasma free fatty acid (FFA) elevation correlate with severity of disease and mortality in sepsis, we set out to elucidate:1. If elevating plasma FFA during acute endotoxemia results in an increase

of pro-inflammatory plasma cytokines. 2. If plasma FFA elevation in acute endotoxemia aggravates insulin

resistance.

Methods: We established a porcine model of endoxemia combined with a sustained elevated level of FFA in plasma, thus creating two comparable groups with significantly different levels. The protocol was approved by The Domestic Animal Experiments Inspectorate and included 20 pigs (35-40 kg). The pigs were randomised to either a high plasma level of FFA or a lower plasma level of FFA; achieved by infusion of Intralipid® 20% and Heparin. Pigs were anesthetized, intubated and connected to a ventilator. Acute endotoxemia was induced by endotoxin infusion (E. coli (026:B6)) for a period of 360 minutes. Plasma glucose was clamped at 4.5 mM by a hyperinsulinemic euglycemic clamp (insulin 0.1 mU kg-1 min-1.). This


of fluids) dynamic parameters such as pulse pressure variation (PPV) are now commonly used for this purpose. However, these parameters are unreliable at low VT ventilation (6 ml/kg) [1], which is recommended for critically ill patients. Recently, we showed in post-cardiac surgery patients that PPV and a new dynamic parameter, the pre-ejection period variation (PEPV), work well at low VT ventilation when adjusted for the applied VT [2].

22. Should dynamic parameters for assessment of fluid re-sponsiveness be corrected for tidal volume?Simon Tilma Vistisen*, Jakob Koefoed-Nielsen*, Anders Larsson** Anæstesien, Region Nordjylland/Århus University Hospital

Introduction: Because static parameters, such as CVP and PAWP, cannot predict fluid responsiveness (that is whether hemodynamics will benefit

poSterSeSSIon vI

LAD occlusion and 24 hr R with or without PC blood was immediately analyzedforPMN-derived•O2(chemiluminescence,CL).

results: In rats, PMN antiserum reduced the number of circulating PMNs by 84%. The number of infiltrating PMNs(CD18) in the AAR were reduced when exposed to PC alone (21.2 ± 0.3%*) and PMN-depletion alone (9.4±0.3%*) vs control (30.5±1.2%). PC in PMN-depleted rats showed a small but significant further decrease in PMN accumulation (5.4±0.6%*).Both PC alone and PMN-depletion alone reduced infarct size(%necrosis/AAR, 42.6 ± 2.1%* and 43.9 ± 3.0%* respectively) vs control (58.8 ± 0.9%). There was no further significant decrease in infarct size when PC was applied in PMN depleted rats (37.2±2.9%,p=0.34). Canine: In AICV blood (Figleftpanel),theCLsignalwasdueto•O2productionsinceSuperoxidedismutase(SOD)(reduces•O2)attenuatedCLsignalwith55%.Thiswas derived from PMNs since it was comparable to inhibition of PMN NADPH oxidase (DPI) or depletion of PMNs (De-PMN). In AICV blood fromcontrols,PMN-derived•O2increasedat2and24hrsofR(Figleftpanel).PCreducedPMN-derived•O2atboth2and24hrsofR.

Conclusion: 1) PMNs are involved in the pathogenesis of infarction after ischemia-reperfusion; 2) PC reduces PMN accumulation and infarct size but did not further reduce infarct size in PMN depleted rats in vivo; 3) PC attenuates PMN activation and ·O2 generation directly. These data suggest that cardioprotection by PC involves inhibition of PMNs. Future pharmalogical PC strategies in patients should therefore target both neutrophil independent and neutrophil dependent pathways.*P<0.05 vs Control

3. postconditioning has cardioprotective effects and involves inhibition of neutrophils Asger Granfeldt, Rong Jiang, Ning-Ping Wang, Shady Eldaif, Jeremiah Deneve, Zhi-Qing Zhao, Robert A. Guyton, and Jakob Vinten-Johansen, Else Tønnesen

Background: Postconditioning (PC) with brief periods of reperfusion (R) and ischemia (I) reduces myocardial infarct size and improves cardiac function in animals. The cardioprotective effects of PC have also been confirmed in clinical studies but the mechanisms is presently debated. In animal studies PC attenuates neutrophil(PMN) adherence and accumulation in themyocardiumandtheproductionofsuperoxideanion(•O2).Thisleadsto the hypothesis that PMN inhibition may be a mechanism of salvage by PC. However, ex vivo studies showing a reduction in infarct size even in the absence of PMNs challenge this hypothesis. The aim of this study was therefore to investigate if 1) Infarct size reduction by PC is dependent on inhibition of PMNs, and 2) PC inhibits PMN•O2 generation.

Methods: Rats were assigned to one of 4 groups with 30 min left coronary artery (LCA) occlusion followed by a 3 h R: 1) Control: no other intervention(n =13); 2) PC alone: 3 cycles of 10 R and 10-s reocclusion, initiated at the onset of R(n=13); 3) PMN depletion alone: PMN antiserum to deplete the neutrophils was injected 8 h before LCA occlusion(n=9); 4)PC+PMNantiserum(n=9).ForPMN•O2generation.studies,bloodwas drawn from the anterior interventricular coronary vein (AICV) draining the area at risk (AAR) myocardium in dogs undergoing 60 min

Control Postcon0

2000

4000

6000

8000

10000

12000

CL

(RLU

)

Baseline

24h of R

2h of R

*

Control Postcon0

2000

4000

6000

8000

10000

12000

CL

(RLU

)

Baseline

24h of R

2h of R

Baseline

24h of R

2h of R

**

Perc

ent c

hang

e

WholeBlood

Blood+

SOD

Blood+

DPI

De -PMN

0

20

40

60

80

100

120

140

160

180

*

WholeBlood

Blood+

SOD

Blood+

DPI

De -PMN

†

* p<0.05 vs Baseline

† p<0.05 vs Control*p<0.05 vs whole blood

Control Postcon0

2000

4000

6000

8000

10000

12000

CL

(RLU

)

Baseline

24h of R

2h of R

*

Control Postcon0

2000

4000

6000

8000

10000

12000

CL

(RLU

)

Baseline

24h of R

2h of R

Baseline

24h of R

2h of R

**

Perc

ent c

hang

e

WholeBlood

Blood+

SOD

Blood+

DPI

De -PMN

0

20

40

60

80

100

120

140

160

180

*

WholeBlood

Blood+

SOD

Blood+

DPI

De -PMN

†

* p<0.05 vs Baseline

† p<0.05 vs Control*p<0.05 vs whole blood


[2]. S. Vistisen et al. Temporal dynamic parameters: the new generation of fluid responsiveness indices? Crit Care Med 2007;35: 12(suppl); A28

In this study we investigated how three VT levels affected PPV and PEPV at four different intravascular volumes and whether indexing to VT would make the markers more reliable at low VTs.

Methods: The study was approved by the national animal ethical committee. After a power analysis, 8 anesthetised and ventilated pigs (23-27 kg) were bled 25% of the blood volume (hypovolemia). PPV and PEPV were measured at ventilation with VTs of 6, 9 and 12 ml/kg. Thereafter, the depleted blood was replaced with Voluven 130/0.4 (normovolemia) and PPV and PEPV were again measured at the three VT levels and subsequently at the +25% hypervolemic and +50% hypervolemic levels also generated with Voluven infusion.PPV and PEPV values were compared with a paired t-test when applicable, if not with the Wilcoxon signed rank test. Comparisons were made at each intravascular volume level between VT6-VT9, VT9-VT12 and VT6-VT12. Data are reported as mean (SD). Because three comparisons were done, p-values < 0.05/3 = 0.017 were considered significant.

results: PPV and PEPV at each volemic level and at each VT level are shown in figures 1 and 2.All comparisons for PPV were significantly different, as well as all comparisons for PEPV at hypo-, and normovolemia. At +25% hypervolemia, significant differences were only seen between VT6-VT9 and VT6-VT12. At +50% hypervolemia, no significant differences were observed for PEPV.Doubling VT from 6 to 12 ml/kg, PPV and PEPV changed by a factor of 1.60 (0.11) and 1.56 (0.21), respectively, at hypovolemia, 2.50 (0.40) and 1.78 (0.47) at normovolemia, 2.33 (0.50) and 1.44 (0.36) at +25% hypervolemia and 2.34 (0.27) and 1.31 (0.42) at +50% hypervolemia.

Discussion: Our study showed that VT affects PPV and PEPV. The effect on PPV was more distinct than on PEPV. The increases in PPV caused by a doubling in VT indicate that PPV might be more reliable when indexed to VT.

Conclusion: This study shows that tidal volume levels affect markers for fluid responsiveness (PPV and PEPV) and suggests indexing to tidal volume might improve their clinical values.

references:[1]: D. De Backer et al. Pulse pressure variations to predict fluid

responsiveness: influence of tidal volume. Intensive Care Med 2005; 31: 517-523.

differs in educational levels and knowledge of deteriorating patients. Educational programmes securing a unified understanding is a sparsely studied alternative to MET. The aim of this study was to design a multi-professional educational program with focus on identification and initial treatment of the deteriorating patient.

Methods: The educational programme was developed according to known principles (2, 3). Needs-analyses with focus on knowledge, skills and attitudes towards deteriorating patients were performed by use of questionnaires and semi-structured interviews resulting in development of key-learning goals. Two doctors and two nurses from the wards (key-

Q. A multi-professional course designed to improve iden-tification and initial treatment of patient at risk on the general wardsLone Fuhrmann, Anne Lippert, Anders Perner, Doris Østergaard Danish Institute for Medical Simulation, Herlev Hospital, University of Copenhagen, Department

of Intensive Care, Rigshospitalet

Introduction: Early identification and treatment of the deteriorating patient may improve patient outcome, which is the rationale for implementing Medical Emergency Teams (MET) (1). Early identification is necessary, if timely intervention shall be performed by MET, but staff on the wards


Conclusions: A multi-professional educational program with focus on identification and treatment of the critically ill patient was successfully developed.

reference list:1. DeVita MA, Bellomo R, Hillman K et al. Findings of the first consensus

conference on medical emergency teams. Crit Care Med 2006; 34:2463-2478.

2. Harden R. Ten questions to ask when planning a course or curriculum. Med Educ 1986;20:356-65.

Dent J, Harden R. A practical guide for medical teachers. 2 ed. 2005, ISBN 0-443-10083-7.

persons) were trained as educators. Teaching strategy and pre-and post course material were developed in collaboration with the key-persons also being responsible for keeping staff focused on learning points on the wards. Pre-course material was a booklet to be read prior to course-participation and post-course material were posters put on the wards and pamphlets distributed among staff. A questionnaire used for a 6-month-after evaluation of the course was also developed.

results: The result was a multi-professional educational program with full-scale simulation, mini lectures and practical training. Learning goals focused on: signs of deterioration by use of special criteria (Table 1), systematic evaluation of patients (Airway-Breathing-Circulation (ABC)), principles for initial treatment of deterioration, vital signs measurement and communication. The course was specially designed for each ward and two key-persons from the ward (a nurse and a doctor) and an expert from the Simulation Institute participated as educators on each course. Up to seven members of staff (doctors and nursing staff) participated as students. The 6-month-after evaluation showed that 85 % of trained staff agreed that the course is relevant for the quality of patient care on the ward and 90 % agreed or partly agreed that it improve identification of deteriorating patients.

Discussion: A total of 32 courses have been held within a 5-month period in 2007 resulting in education of 50 % of doctors and 70 % of nursing staff corresponding to app. 200 members of staff. The course was rated high in the 6-month-after evaluation as the main part of trained staff agreed that the course was relevant for quality of care and either agreed or partly agreed that identification of deterioration was improved. The effects of the course on patient outcome need to be further assessed.

Table 1: Signs of deterioration*

Respiratoryrate<8/minor>20/min

Oxygen saturation < 90 % with or without supplementary oxygen therapy

Pulserate<50/minor>90/min

Systolicbloodpressure<90mmHgor>200mmHg

Change in consciousness

Temperature>38˚C

If you are worried for the patient and the other signs are normal

*The criteria are a combination of the SIRS criteria (www.aboutsepsis.com) and the criteria for

calling a Medical Emergency Team (Buist et al. Resuscitation 2004).

14,8% gennemfører systematiseret undervisning i TTJV. 53% gennemfører systematiseret undervisning i brug af Fasttrack. 21% gennemfører systematiseret undervisning i Cricothyrotomi. Den mest anbefalede metode ved “KIM-KIT” situationen er percutan cricothyrotomi. 25% foretager en systematiseret luftvejsvurdering på deres intensiv patienter, 7% har en rubrik på deres intensivskema der angiver vanskelig luftvej.

Diskussion: DAS rekommanderer, at en vanskelig luftvejsbakke er umiddelbart i nærheden. Størstedelen havde en bakke til håndtering af vanskelig luftvej i umiddelbar nærhed. I 2 tilfælde var vanskelig intubationsudstyret ca. 100m væk. Det kan betyde unødvendig ventetid.75% angiver at det er ønskværdigt med en bakke til vanskelig intubation på intensivafdelingen.42 % angiver at de ikke har det. Denne svar procent kan vække forundring da det er afsnitsledelsen der besvarer spørgeskemaet. Kun 1 af intensivafdelingerne har på nuværende tidspunkt en markering af vanskelig luftvej på intensivskemaet, dette på trods af, at en stor del af intensivpatienterne på et tidspunkt intuberes og eventuelt reintuberes.

Konklusion: Afdelinger har i hovedparten har en vanskelig intubationsbakke umiddelbart i nærheden. Indholdet er betydeligt varierende. I flere tilfælde mangler der dog udstyr som er essentielt for at følge DAS/ASA-internationale guideline. Oplæring i brug af udstyret er varierende men begrænset. Oplæring i brug af algoritme er begrænset. Luftvejsvurdering bliver foretaget i begrænset omfang. Der er således flere punkter hvor standarden kan højnes.

26. Håndtering af den vanskelige luftvej på de danske intensivafdelingerJesper Hedegaard, Lambert PÅlborg sygehus, Århus universitet

Introduktion: Vanskeligheder ved luftvejshåndtering kan medføre alvorlig morbiditet og mortalitet. På den baggrund ønskede jeg at indhente information om den aktuelle status for håndtering af den vanskelige luftvej på de danske intensiv afdelinger. Er der er fokus på de vanskelige luftveje og bliver metoder til håndtering af disse implementeret? Hvor kan vi sætte ind for at højne standarden?

Metode: De ansvarshavende på hver intensiv afdeling i DK blev tilsendt et spørgeskema som de havde 14 dage til at besvare anonymt. Ved manglende svar blev spørgsmålene sendt på ny med endnu 14 dages svartid.

resultater: Samlet svarprocent 72%.42 % havde ikke en vanskelig intubationsbakke på selve afdelingen. 75 % mente at det var ønskværdigt med en vanskelig intubationsbakke på intensiv afdelingen. 3 afdelinger havde bakken placeret ca. 100 m væk.62 % har en vanskelig luftvejs algoritme. Antal i % som udfører teoretisk undervisning i vanskelig luftvej: 25% aldrig, 55% sjældent. Antal i % som udfører praktisk undervisning: 17,8% aldrig, 60,7% sjældent. 66% udleverer aldrig vanskelig luftvejs algoritme ved nyansættelse. Antal i % som gennemfører simulation i vanskelig luftvej: Aldrig 37%, Sjældent 55,5%, Antal i % som gennemfører luftvejsrelaterede kurser: Aldrig 30,8%, sjældent 34,6%,


(LL) and a shortened Environmental Symptoms Questionnaire (ESQ-C). AMSwasdefinedasaLLscoreof>5andanESQ-Cscoreof5andanESQ-Cscoreof>0.7.Arterialandjugularbulbbloodsamplesformeasurementofblood gases, tumour necrosis factor-alpha (TNF) and interleukin (IL)-6 were collected at baseline as well as at 4, 9, and 12 hours. CBF and CMRO2 were determined at 0 and 9 hours by the Kety-Schmidt method using inhaled N2O. Proportions were compared by the Chi-Squared test. A multivariate analysis of variance (MANOVA) (group by time) with Bonferroni-corrected post-hoc one-way ANOVA and t tests were used to identify significant differences. Values are mean (SD) unless otherwise indicated.

results: Altitude sickness occurred in 0, 9, and 85%, respectively, of participants in group E, H, and HE (P<0.00001). CBF increased in all groups with no interaction between time and group; however, after correction for hypocapnia, CBF was higher in groups H and HE than in group E, with no difference between the two former groups. CMRO2 increased in all groups without any interaction. Arterial levels of both TNF and IL-6 increased in groups E and HE at 9 and 12 hours; TNF was significantly lower in group HE than in group E, whereas IL-6 levels were similar between the two groups.

Conclusion: The findings of this study suggest a role for inflammation in the pathogenesis of altitude sickness in humans; however, the mechanism does not appear to involve modulation of cerebral hypoxic vasodilation. Hypoxia attenuates the release of TNF after LPS, indicating an anti-inflammatory action.

28. Cerebral blood flow (CBF), metabolic rate of oxygen (CMro2) and systemic cytokine levels during hypoxia and endotoxaemia in healthy volunteers.Taudorf S, Berg RMG, Bailey DM, Lundby C, Pedersen BK, Møller K.Centre of Inflammation and Metabolism, Copenhagen Muscle Research Centre, Department of

Cardiothoracic Anaesthesia and Intensive Care Unit 4131, University Hospital Rigshospitalet,

Copenhagen, Denmark.

Background: Hypoxaemia and systemic inflammation are often observed simultaneously, both in critically ill patients and in persons at altitude. It is unknown whether hypoxia modulates the systemic inflammatory response in vivo, and whether systemic inflammation may promote acute mountain sickness (AMS). We measured CBF, CMRO2, and the systemic cytokine response in healthy volunteers exposed to an inflammatory stimulus, mild hypoxia, or both.

Methods: Following ethical approval and informed consent, 36 healthy young male volunteers were randomised to1. 12 hours of normoxia and an infusion of E. coli lipopolysaccharide

(LPS) (total dose 0.3 ng/kg) (Group E, N=12);2. 12 hours of inspired hypoxia (12.9%) and an infusion of LPS (Group

HE, N=13); or3. 12 hours of inspired hypoxia and an infusion of saline (Group H, N=11).Symptoms of AMS were monitored at 0 and 9 hours by the Lake Louise score

presented with severe sepsis (mortality 62%). In the surgical group, 15% of the surgical patients had severe sepsis (mortality 35%).Common bacterial isolates in our ICU were Acenetobactor, Pseudomonas and MRSA.0.35 % of the total patients has invasive candidiasis. We have had good results with use of Drotrecogin Alfa (XIGRIS) in septic patients. We also have good results with the use of non-invasive ventilation in patients with chest trauma, COPD, early respiratory failure as well as fat embolism. We followed the “Surviving Sepsis Guidelines” and Evidence Based Protocols and various sepsis scores for evaluation of patients in our ICU. All patients were APACHE II scored and all were included in a local database.

Conclusion: Critical care practices in India have evolved significantly over the past decades. Critical care initially began as a service in major hospitals, but with the formation of the Indian Society of Critical Care Medicine the development of this specialty has been very rapid. Regular conferences, updates, continuing medical education programmes and workshops have emerged, and postdoctoral training programmes have been developed. Scientific publications have begun to appear. In spite of the diverse problems and standards, meaningful specialty-related activities have begun. Future challenges include the implementation of guidelines, consolidation of training activities and research especially in the field of critical tropical diseases.

n. A description of an ICU in a tertiary teaching hospital in Hyderabad in IndiaSubhash Balhara, Svein Åge Rodt, Niels Kim SchønemannÅRHUS University Hospital, Århus Sygehus, THG, ÅRHUS

objectives: To describe the different types of patients, various treatment modalities and their benefits in Intensive Care Unit.

Abstract: Setting: 12 Bedded Respiratory Intensive Care Unit (RICU) of a one of the University teaching hospital in Hyderabad (India). The hospital is 950 bedded super specialty referral hospital catering to the regional population. There is annual admission rate of around 650 patients including surgical (65%) and medical patients (40%). The Medical patients include Pulmonary diseases (Pneumonias, COPD, etc), Poisonings (Organophosphorus poisoning, sedatives, kerosene, antilice medication) Infectious disease (Sepsis, Leptospirosis, Malaria, Acute Pancreatitis) Partial hanging, Hypokalemic periodic paralysis. Neurological patients includes Gullian barre syndrome, meningitis, uncontrolled seizures, Viral Infections, IC bleed with aspiration and metabolic disorders with neuropathy. Surgical strata of patients include post-operative, post-operative sepsis, Trauma like chest injury, head injury, crush injury and blunt abdominal trauma. Overall mortality rate in ICU is approx. 20%. In the medical group, 21% patients

unidentified by staff (1). This low level of identification of patients at risk may be due to inadequate education of staff (2, 3). Thus we developed a multi-professional educational programme to increase the identification of patients at risk on the general wards.

Method: Prospective, “before and after study” at four medical/surgical wards at Herlev Hospital, Denmark. As intervention all staff on the participating wards was to be trained in February-June 2007 on a single

23. education of staff to improve identification of patients at risk on the general wards.Lone Fuhrmann, Anne Lippert, Anders Perner, Doris Østergaard Danish Institute for Medical Simulation, Herlev Hospital, University of Copenhagen, Department

of Intensive Care, Rigshospitalet

Introduction: We have previously shown, that almost 50% of patients at risk of adverse events on general wards in a Danish hospital was


the learning goals and structure of the educational program needs to be re-evaluated. Also staffing and workload may dilute any effects of education, but we have no data to elucidate this.

Conclusion: These preliminary data suggest that this multi-professional educational program may not in itself affect the rate of identification by staff of patients at risk on general wards.

reference list:Fuhrmann L, Lippert A, Perner A et al. Incidence, staff awareness

and mortality of patients at risk on general wards. Resuscitation 2008;77;325-330

Hillman K, Chen J, Cretikos M et al. Introduction of the medical emergency team (MET) system: a cluster-randomised controlled trial. Lancet 2005;365:2091-2097.

McQuillan P, Pilkington S, Allan A et al. Confidential inquiry into quality of care before admission to intensive care. BMJ 1998;316:1853-1858.

full-day course with focus on definition, recognition and initial treatment of patients at risk, as well as inter-professional teamwork and communication. Training of staff was done by specially trained educators (doctors and nurses) from the wards and included full-scale simulation, mini-lectures and skills training. Furthermore posters and pamphlets were distributed on the wards. The main outcome measures were rate of identification by ward staff of patients at risk on the wards and 30-day mortality, in-hospital mortality and length of hospital-stay in these patients, pre- and post intervention (June-July 2006 vs. November-December 2007). In these periods patients at risk on the ward were identified by medical students, who every evening screened all patients present on two random wards. Patients who had at least one abnormal vital sign (modified MET criteria, see Table 1), were defined as patients at risk.

results: In the training period 50% of doctors and 70% of nursing staff on the participating wards were educated. A total of 123 patients at risk were defined by study personnel in the pre-intervention period and 140 patients at risk in the post-intervention period. The two groups of patients were similar in terms of age and sex. In the preliminary analyses there were no differences in the rate of identification by ward staff of patients at risk or in 30-day mortality, in-hospital mortality, or length of hospital-stay in these patients, between the pre- and post-intervention periods.

Discussion: This multi-professional educational programme may not in itself increase the rate of identification of patients at risk. Even though we failed to educate all ward staff, these results contribute to the discussion of whether quality of care can be improved just by education of staff? Maybe a broader perspective is needed including evaluation of local culture, ward routines, guidelines, organisation and leadership. Clearly,

Statistics: Non-parametric ANOVA, Mann Whitney rank sum test and linear regression. Significance level; p< 0.05.

results: Stroke volume was 21 (18, 30) ml (median and interquartile range) during hypovolemia, 51 (43,65) ml during normovolemia (p< 0.001) and 62 (50, 73) ml and 64 (53, 67) ml during 20% and 40% hypervolemia, respectively. Corresponding values for systolic pressure variation (SPV) (resistor) were 14 (8,17)%, 4 (2,6)%, 5 (4,7)%, and 4 (3,6)%, and for SPV (no-resistor) 5 (3, 7)%, 2 (2,3)%, 2 (2,2)%, and 2 (1,3)%. There were statistical significant differences between the breathing modes at all volemic levels, except at normovolemia, and within the breathing modes between hypo- and normovolemia. Pulse pressure variation followed the same trend. Linear regression showed R2 for SPV (resistor) and change in cardiac output of 0.46.

Discussion: Arterial pressure variations were amplified during spontaneous breathing by use of an inspiratory/expiratory resistor, and increased variations were easily detected during hypovolemia. These variations were significantly reduced after fluid resuscitation and not markedly changed by hypervolemia. This suggests that an inspiratory/expiratory resistor could be useful when predicting fluid responsiveness during spontaneous breathing. Nevertheless, this animal model ought to be verifyed in clinical settings before the real clinical potential can be discovered.

Conclusion: Use of an inspiratory/expiratory resistor might predict fluid responsiveness in spontaneously breathing subjects. Further investigations are needed.

t. Amplification of respiratory induced arterial pressure varia-tion during spontaneous breathing using an inspiratory/expi-ratory resistor – a method to assess fluid responsiveness?Dahl MK*, Nielsen JK, Vistisen ST, Larsson A.Anesthesiology and Intensive Care Medicine, North Denmark Region at Aarhus University Hospital, Aalborg.

Introduction: Assesment of hypovolemia and fluid responsiveness in spontaneously breading subjects is often demanding. During controlled ventilation, increased arterial pressure variation induced by changes in intrathoracic pressure have been shown to indicate fluid responsiveness. However, during spontaneous breathing arterial pressure variations are minor and difficult to detect. We hypothesized that an inspiratory/expiratory resistor would amplify the intrathoracic pressure changes and the arterial pressure variations during spontaneous breathing. The aim was to test this hypothesis in hypo-, normo- and hypervolemic animals.

Methods: In eight prone, tracheotomized, anesthetized and spontaneously breathing pigs (20-25 kg) 30% of the blood volume was removed by venesection. The pigs breathed in a randomized order either through an inspiratory and/or an expiratory resistor, generating pressures of 7.5 cmH2O counteracting airflow (resistor) or only through the tracheal tube without any resistor (no-resistor). Hemodynamic and respiratory variables were measured during the 2 breathing modes. Measurements were again performed after that blood volume had been restored by a HES solution (Voluven, Fresenius Kabi, Denmark) and after that HES corresponding to 20% and 40% of blood volume had been infused.

Respiratoryrate<6/minor>30/min

Oxygen saturation < 90 % with or without supplementary oxygen therapy

Pulserate<50/minor>130/min

Systolicbloodpressure<90mmHgor>200mmHg

Table 1: Modified criteria for calling a Medical Emergency Team(MET) *

*Criteria used to identify abnormal vital signs based on criteria for calling a Medical Emergency Team (Buist et el. Resuscitation 2004).


Dansk Selskab for Anæstesiologi og

Intensiv Medicin

rekommandation for ledsaget ambulancetransport

Udarbejdet af præhospital- og akutmedicinsk udvalg

Juni 2008

1. Del1.1 Resumé af samlet anbefaling .........................................................................................................1.2 Oversigt over transportledsagelseskategorier (skema) ..........................................................1.3 Hvad handler rekommandationen om? ........................................................................................1.4 Dato for ikrafttrædelse ...................................................................................................................1.5 Omfang/population ..........................................................................................................................1.6 Målgruppe .........................................................................................................................................1.7 Interventioner ...................................................................................................................................1.8 Outcome .............................................................................................................................................1.9 Formål med rekommandationen ...................................................................................................1.10 Hvem har udarbejdet rekommandationen? ...............................................................................

2. Del2.1 Informationssøgning .......................................................................................................................2.2 Tværfaglighed ...................................................................................................................................

3. DelIndledning ................................................................................................................................................3.1 Indikation for overflytning ..............................................................................................................

3.1.1 Rekommandation .......................................................................................................................3.1.2 Baggrund.....................................................................................................................................

3.2 Transportform- og bestilling .........................................................................................................3.2.1 Rekommandation ......................................................................................................................3.2.2 Baggrund ....................................................................................................................................

3.3 Ledsagelsesniveau ..........................................................................................................................3.3.1 Rekommandation ......................................................................................................................3.3.2 Baggrund ....................................................................................................................................

3.4 Transportudstyr ...............................................................................................................................3.4.1 Rekommandation ......................................................................................................................

3.4.1.1 Monitoreringsudstyr .........................................................................................................3.4.1.2 Transportrespirator ...........................................................................................................3.4.1.3 Infusionsudstyr ..................................................................................................................3.4.1.4 Øvrigt udstyr .......................................................................................................................

3.4.2 Baggrund ....................................................................................................................................3.5 Kommunikation .................................................................................................................................

3.5.1 Rekommandation ......................................................................................................................3.5.2 Baggrund ....................................................................................................................................

3.6 Dokumentation .................................................................................................................................3.6.1 Rekommandation ......................................................................................................................3.6.2 Baggrund ....................................................................................................................................

3.7 Overdragelse af patienten .............................................................................................................3.7.1 Rekommandation .......................................................................................................................3.7.2 Baggrund ....................................................................................................................................

3.8 Ansvaret for patienten under transporten .................................................................................3.8.1 Rekommandation ......................................................................................................................3.8.2 Baggrund ....................................................................................................................................

4. Del4.1 Implementering ................................................................................................................................4.2 Kvalitetskontrol - indikatorer ........................................................................................................4.3 Perspektiver ......................................................................................................................................4.4 Konklusion .........................................................................................................................................4.5 Referenceliste ..................................................................................................................................


Indholdsfortegnelse



1. Del


lighed for rendez-vous med Akutlægebil ved behov for akut assistance. Medicingivning indenfor kompetenceramme samt efter ordination/delegation. For specifikke grupper af hjertepatienter kan ledsageopgaven løses af personale med særligt kendskab til behandling af arytmier (kardiologisk læge og/eller specialsygeplejerske)1.

Kategori IIb: som ovenfor – transporten kan efter konkret lægefaglig vurdering i udvalgte tilfælde gennemføres af en ambulancebe-handler med udvidet kompetence niveau 3. En forudsætning herfor er adgang til præhospital rådgivning under transpor-ten samt mulighed for rendezvous med Akutlægebil ved behov for akut assistance.

Kategori III: ledsagelse af ambulancebehandlerUden manifest eller truende svigt af vitale organer. Typisk vil der være tale om patienter der skal overflyttes mellem sengeafdelinger eller patienter, der skal til undersøgelse på andet hospital. Ambulancebehandleren bør have adgang til præhospital rådgivning samt mulighed for rendez-vous med Akutlægebil ved behov for akut assistance.

1.1.4 transportudstyrSom udgangspunkt anvendes ambulancens monitoreringsudstyr. Monitorerings- og behandlingsudstyr skal være sikkerhedsgod-kendt til ambulancebrug og skal være kompatibelt og kunne fastspændes efter gældende regler. Patienter i transportkategori II bør som minimum monitoreres med non-invasiv blodtryksmåling, saturationsmåling og EKG-overvågning med mulighed for opta-gelse og transmission af EKG (12 afledninger) til telemedicinsk center. Kategori I patienter skal opretholde mindst samme niveau af monitorering som intrahospitalt (f.eks. invasiv blodtryksmåling, capnometri osv.). Sprøjtepumper anvendes ved behov for medi-cininfusion. Dråbetællere er uegnet til ambulancetransport.

1.1.5 KommunikationAkut telemedicinsk rådgivning fra præhospitalskyndig special-læge bør være til rådighed døgnet rundt. Ved telemedicinsk rådgivning forstås enhver “real-time” telefonisk/radio/digital/webbaseret konference med præhospital akutlæge eller anden relevant speciallæge, herunder afsendende og modtagende ansvarshavende læger.

1.1.6 DokumentationIndikation for og aftale om overflytning, patientens ledsagebehov og argumentation herfor skal dokumenteres i journalen af den behandlingsansvarlige læge og, hvor relevant, af tilsynsgående anæstesiolog. Opdateret journal og øvrige relevante dokumenter

1.1 resume af samlet anbefaling

1.1.1 Indikation for overflytningIndikationen for og aftale om overflytning skal være afklaret mellem de behandlingsansvarlige læger på afsendende og modtagende hospital/behandlingssted inden transport.

1.1.2. transportform og -bestillingDer skal lokalt foreligge klare, éntydige retningslinier for hvem, der bestiller og koordinerer transporten, herunder:• ambulancetype - f.eks. behov for strøm til monitorerings- og

behandlingsudstyr samt forventet iltforbrug under trans-porten (evt. angivet som liter/time).

• kørselsform - kørsel 1 eller kørsel 2 (med eller uden udryk-ning), herunder eventuelt behov for politieskorte.

• hastegrad (hvornår transporten skal være klar).• hvem har ansvaret for klargøring af patient og udstyr og

hvor mange (ledsagepersonale) følger med.• hvor patienten skal afhentes, og hvorvidt ambulancemand-

skabet skal have monitoreringsudstyr og ilt ved afhentning af patienten.

1.1.3 transportkategorierBehandlingsansvarlige læge på afsendende hospital ordinerer ledsagelsesniveauet efter nedenstående kriterier. Ved kategori I transporter har anæstesiologen (for neonatalbørn evt. neonato-log/pædiater) efter tilsyn den endelige beslutningskompetence og dermed ansvar vedrørende ledsagelsesniveauet. Der skelnes mellem 3 overordnede ledsagelseskategorier baseret på krav til overvågnings- og behandlingsniveau under transporten:Kategori I: ledsagelse af speciallæge i anæstesiologi og anæstesi-

eller intensivsygeplejerske Ustabile patienter med manifest eller truende svigt af luft-veje, vejrtrækning eller kredsløb. Typisk endotrachealt intuberede intensivpatienter, ustabile hjertepatienter eller alvorligt kvæstede traumepatienter.

Kategori IIa: ledsagelse af anæstesisygeplejerskePatienter med akut svigt af et enkelt vitalt organ, som er i stabil fase uden truende svigt af andre vitale organer, samt patienter som kræver særlig observation og eventuel me-dicinsk behandling under transport. Der vil være tale om akutte, men stabile patienter med medicinske eller kirur-giske lidelser. Typisk vil der være tale om vågne og stabile SAH-patienter, stabile KOL-patienter, patienter med simple traumer o.lign. Anæstesisygeplejersken bør have adgang til præhospital rådgivning under selve transporten samt mu-



Personale, der ledsager på transporter, tages typisk ad hoc ud af klinikken og medfører nedsat aktivitet/øget sårbarhed på afsendende afdeling. Hidtil har ledsageteamet bestået af en anæstesisygeplejerske og en reservelæge fra patientens stamafdeling13, som sjældent har erfaring eller formaliseret uddannelse i transportmedicin.

Medbragt behandlings- og monitoreringsudstyr er ofte ikke fastspændt eller sikkerhedsgodkendt til ambulancebrug, og udgør en sikkerhedsrisiko for såvel personale som patient14 .

Centralisering af større specialiserede enheder i forbindelse med regionalisering og den nye sundhedslov vil medføre en stigning i antallet og varigheden af interhospitale transporter Der er behov for standardisering af ledsaget ambulancetrans-port, herunder en hensigtsmæssig differentiering af ledsage-

skal følge patienten. Under transporten skal forløbet under over-flytningen dokumenteres i en dedikeret transportjournal.

1.1.7 overdragelse af patientenOverdragelse og afrapportering bør ske til den behandlings-ansvarlige fra modtagende afdeling.

1.2 oversigt over transportledsagelseskategorier1.3 Hvad handler rekommandationen om? Interhospital transport kan være en risikofyldt procedure, da der ofte er tale om akutte patienter med behov for transport til højere specialiseringsniveau. Arbejdsbetingelserne under transport er vanskelige og behandlings- og monitoreringsmulighederne afhænger helt af det personale og udstyr, der medbringes.

Kategori Definition Eksempel Ledsagelse Kompetencer

I Manifest eller truende svigt af vitale organer.Behov for fuld monitorering og evt. livreddende interven-tion under transporten

Endotrachealt intuberede intensivpatienter,ustabile hjertepatienter, hårdt kvæstede traumepa-tienter

Anæstesiologisk special-læge* og anæstesi- eller inten-siv sygeplejerske* Neonatolog hvor relevant

Alle

IIa

IIb

Svigt af et enkelt vitalt or-gan som er i stabil fase, uden truende svigt af andre vitale organer.Behov for særlig observation og evt. indgift af medicin un-der transporten

Som ovenfor IIa

Stabile og vågne patien-ter med SAH, stabile KOL patienter, akut abdomen, simple traumer

Som ovenfor IIa

Anæstesi-sygeplejerske

(Adgang til præhospital rådgivning og evt. rendez-vous med Akutlægebil)

Kan efter konkret læge-faglig vurdering i udvalg-te tilfælde gennemføres af en ambulancebehand-ler niveau 3

(Adgang til præhospital rådgivning og evt. rendez-vous med Akutlægebil)

Observation af klinisk tilstand, monitore-ring af blodtryk, puls, EKG, iltsaturation, respirationsfrekvens, bevidsthedsniveau. Optagelse og transmission af 12-aflednings EKG. Avanceret hjerte-lunge redning ved hjertestop. Avanceret luftvejshåndtering ved respirationsstop. Indgift af intravenøs medi-cin og væske indenfor kompetenceramme og efter lægelig delegation eller ordination.

Som ovenfor, dog med begrænsede kom-petencer vedrørende luftvejshåndtering og medicinindgift.

III Ingen manifest eller truende svigt af vitale organer. In-gen eller minimal monito-reringsbehov

Overflytning mellem sen-geafdelinger eller til under-søgelse / behandling på et andet hospital

Ambulance-behandler

(Adgang til telemedicinsk rådgivning og evt. rendez-vous med Akutlægebil)

Observation af klinisk tilstand. Mulighed for monitorering af blodtryk, puls, iltmæt-ning, EKG, respirationsfrekvens, bevidst-hedsniveau. Optagelse og transmission af 12-aflednings EKG. Basal genoplivning ved hjertestop. Indgift af sublingual ni-troglycerin, inhalation af beta-2 agonist, rektal indgift af benzodiazepin samt væ-skeinfusion efter lægelig ordination.

Oversigt over transportledsagelseskategorier


1.8 outcomeAt minimere ekstrahospital morbiditet/mortalitet og forekom-

sten af transportrelaterede komplikationer. At forbedre sikkerheden for såvel patient som ledsagepersonale. At sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af de tilgængelige

sundhedsfaglige ressourcer i forbindelse med interhospitale transporter.

At ledsagepersonale er forsikret af driftsherren.

1.9 Formål med rekommandationen Med udgangspunkt i patientens tilstand og sygdomskategori at sikre en ensartet, overordnet transportform, hvor kompe-tencebaseret ledsagelse fastsættes efter standardiserede fag-lige kriterier, i nærværende rekommandation rubriceret som kategorierne I til III.

At sikre ledsagelse af personale med særlig uddannelse og/eller erfaring og ekspertise i transportmedicin.

1.10 Hvem har udarbejdet rekommandationen og for hvilken instans eller institution? Rekommandationen er udarbejdet af Præhospital- og akutme-dicinsk udvalg (PAU) under Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM). Udvalgets medlemmer:• OverlægePeterAnthonyBerlac,AkutlægebilNordsjælland

og Anæstesiologisk afdeling, Hillerød Hospital (tovholder) • Overlæge Søren Mikkelsen, Odense Lægeambulance og

Anæstesiologisk afdeling, Odense Universitetshospital• Overlæge Susanne Wammen, Hovedstadens Akutlægebil

og Anæstesiologisk afdeling, Glostrup Hospital• Præhospital Overlæge Mathias Giebner, Anæstesiafdelingen,

Sygehus Sønderjylland, Aabenra• OverlægeAnnemarieBondegaardThomsen,Traumecentret,

Rigshospitalet

kompetencer og udnyttelse af tilgængelige sundhedsfaglige ressourcer set i forhold til sygdomskategori og sværhedsgraden af patientens kliniske tilstand.

Arbejdsgruppen er opmærksom på de - endog meget store - lokale og regionale forskelle i organiseringen af interho-spitale transporter og har ladt sig inspirere af tilgængelige vejledninger, erfaringer og anbefalinger. Især anbefalinger fra det tidligere Nordjyllands Amt, Frederiksborg Amt og H:S vil kunne genkendes i rekommandationen. Nærværende rekommandation tilstræber således fastsættelsen af over-ordnede kompetencekrav til ledsagende sundhedsfagligt personale ved ledsaget ambulancetransport i Danmark samt ansvarsfordelingen i forbindelse med beslutning vedrørende. transportbehov og –form.

1.4 Dato for ikrafttrædelseEfter godkendelse af DASAIMs bestyrelse (juni 2008).

1. 5 omfang/population Er gældende for alle ledsagede ambulancetransporter udgået fra et hospital/behandlingssted i Danmark.

Specialiserede transportordninger, f.eks. med ECMO, luft-transporter eller neonatale specialtransporter følger specielle retningslinier og er ikke omfattet af denne rekommandation. Der findes særskilt rekommandation vedrørende transport af hjertepatienter1, som dog følger samme overordnede principper som denne rekommandation.

1.6 MålgruppeLæger, sygeplejersker, ambulancebehandlere og – assistenter.

1.7 Interventioner Kompetencebaseret ledsagelse efter standardiserede faglige

kriterier. Behandlings- og monitoreringsniveau på mindst samme niveau

som intrahospitalt. Adgang til præhospital rådgivning under transport, herunder

mulighed for assistence fra Akutlægebil.



2.2 tværfaglighed Det er sigtet, at transportrekommandationen er dækkende for hovedparten af ledsagede ambulancetransporter, uanset geografi og speciale.

Nogle specialepatienter i transportkategori II (f.eks. visse hjertepatienter) kræver specialviden/ekspertise, som bedst honoreres af læge fra relevant speciale og/eller specialesy-geplejerske1.

Ledsagepersonale bør have formaliseret uddannelse/kursus eller særlig ekspertise og erfaring i transportmedicin. Ledsage-personale forventes at have specifikt kendskab til det anvendte transport- og monitoreringsudstyr samt medbragt medicin.

2.1 Informationssøgning Arbejdsgruppen har tilstræbt at finde den bedst mulige sund-hedsvidenskabelige dokumentation for anbefalingerne. Søgning er foretaget på Medline, Cochrane biblioteket og internet søgemaskinen Google. Herudover er der hentet inspiration fra lokale/regionale danske instrukser og rapporter fra viden-skabelige selskaber. Referencer fra fundne reviews og guide-lines er taget med hvor relevant. Følgende søgeord er blevet anvendt i søgeperioden ubegrænset start til 2007: transport, patient transport, interhospital transport, prehospital transport, retrieval medicine, transfer medicine, patient transfer. Der er kun medtaget litteratur, der har direkte relevans og validitet for rekommandationen.

2. Del

3. Del

standard ved ledsagelse af kritisk syge/intensive patienter1 end i de engelske og amerikanske anbefalinger.

Der findes sparsom litteratur vedrørende interhospitale trans-porter af ikke-intensive, alvorligt syge patienter. Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin og Dansk Cardiologisk Selskabs rapport (og referencer heri) om transport af hjertepatienter inddeler patienternes ledsagelsesbehov efter sværhedsgrad af sygdom og evt. interventionsbehov1. Den engelske Advanced Life Support Group advokerer for kompetencebaseret ledsagelse på baggrund af en risikoklassificering af patienten, og udbyder kompetencegi-vende kurser i “Safe Transport and Retrieval (STaR)” 2. Enkelte danske artikler påpeger behovet for standardisering på området, herunder kompetenceniveauet hos ledsagepersonale, inddeling i transportkategorier efter risikovurdering mhp ledsagelsesbehov samt optimering af patienten før transport4,8.

Der er dog ikke tidligere gjort tiltag til syntese af tilgængelige anbefalinger, viden og erfaring i en national, generisk rekom-mandation om interhospitale transporter.

Indledning Interhospital transport er en risikabel procedure for så-vel patient som for ledsagepersonale* Patienter bør kun overflyttes når den potentielle gevinst ved overflytningen overstiger de potentielle risici. Gevinsten af dedikerede, spe-cialiserede transportteams ved interhospitale transporter af svært kritisk syge patienter er veldokumenteret3,5,9 -12 og der foreligger internationale guidelines på området6,7. Såvel US som UK guidelines anbefaler minimum 2 ledsagere udover ambulancepersonalet, hvoraf den ene kan (US) eller bør (UK) være læge. Lægen skal besidde kompetencer indenfor intensiv medicin, anæstesi eller andet akutspeciale og skal kunne varetage genoplivning, herunder ABC-understøttende behandling (luftvejshåndtering, ventilation, intravenøs kreds-løbsbehandling mv). Ledsagepersonalet bør have træning og erfaring i transportmedicin, herunder være fortrolige med transportudstyr. Ledsagepersonale skal være forsikret via driftsherren. I Danmark anbefales et højere niveau og en højere



Koordinering af den samlede indsats er afgørende for en profes-sionel afvikling af en patientoverflytning. Optimal resuscitation og stabilisering inden overflytning minimerer risikoen for komplikationer under transporten.

Delegering af opgaver efter “team metoden”, som kendes fra traumemodtagelse og hjertestopbehandling kan reducere spildtid væsentligt ved klargøring/afhenting af patienten på afdelingen. Teamlederen (enten behandlingsansvarlige læge eller den anæstesiolog, der skal ledsage patienten) leder ind-satsen således at opgaverne koordineres hensigtsmæssigt, gerne efter en checkliste2,7.

Der skal lokalt forefindes retningslinier/aftaler for hvordan led-sagepersonale og udstyr returneres til afsendende hospital.

3.2.2. Baggrund:Valg af transportmetode afhænger blandt andet af hastegrad, afstand, vejrlig og tilgængelighed6,7. Den behandlingsansvar-lige læge/ledsagende anæstesiolog på afsendende hospital har den endelige beslutning vedrørende transportform. I konkrete situationer vil konference med modtagende hospital om den mest hensigtsmæssige transportform være tilrådelig, herun-der hvorvidt patienten evt. skal hentes af transporthold fra modtagende hospital.

Hvor muligt, bør der anvendes en dedikeret, lægebaseret transportorganisation til rådgivning, planlægning og gennem-førelse af interhospitale transporter i kategori I og II3,5,9 -12.

3.3 ledsagelsesniveau3.3.1 rekommandation:Behandlingsansvarlige læge på afsendende hospital ordinerer ledsagelsesniveauet efter nedenstående kriterier. Rationalet bag den differentierede ledsagelse er sikring af den nødvendige og relevante ekspertise under transporten under samtidig tilbageholdelse af ressourcer på hospitalet.

Ved kategori I transporter har anæstesiolog (ved neona-talbørn evt. neonatolog/pædiater) efter tilsyn den endelige beslutningskompetence og dermed ansvar vedrørende ledsa-gelsesniveauet.

Der skelnes mellem 3 overordnede transportledsagelses-kategorier baseret på patientens kliniske tilstand og faglig hensyn:Kategori I: ledsagelse af speciallæge i anæstesiologi og anæstesi-

eller intensivsygeplejerske Ustabile patienter med manifest eller truende svigt af luftveje, vejrtrækning eller kredsløb. Eksempelvis endotrachealt intuberede intensivpatienter, hæ-modynamisk ustabile hjertepatienter eller alvorligt kvæstede traumepatienter. Anæstesiologen besidder kompetencer inden-for intensiv terapi og resuscitation på specialistniveau. Såfremt anæstesiolog fra Akutlægebilsordning varetager ledsagelsen,

3.1 Indikation for overflytning3.1.1 rekommandation: Indikationen for og aftale om overflytning skal være afklaret mellem de behandlingsansvarlige* læger på afsendende og modtagende hospital/behandlingssted og dokumenteres i journalen med navn/stilling på de læger, der har indgået afta-len. Der er således tale om en fælles beslutning/accept mellem afsendende og modtagende læge. Ved f.eks. overflytning til en intensiv afdeling skal såvel ansvarshavende anæstesiolog på intensiv som speciallæge på behandlende afdeling acceptere transporten af patienten. Afsendende, behandlingsansvarlige læge har det finale ansvar for patienten indtil dette ansvar formelt overdrages til modtagende læge. Destination (hospital/afdeling/afsnit/opgang) samt kontaktnum-mer på modtagende afdeling dokumenteres tydeligt i journalen. Evt. aftaler vedrørende tidspunkt for transport (f.eks. næste morgen), behandlingstiltag undervejs (f.eks. mulighed for blodtransfusion) og behov for yderligere kontakt/konference inden transport (f.eks. ny kontakt ved fald i bevidsthedsniveau) noteres ligeledes.

3.1.2 Baggrund: Interhospital transport er en risikabel og ressourcetung pro-cedure, som kræver kommunikation og koordination mellem minimum 3 instanser: afsendende hospital (evt. flere invol-verede afdelinger, f.eks. akutmodtageafsnit, stamafdeling, anæstesiafdeling), modtagende hospital (f.eks. intensivafdeling og kirurgisk afdeling) og transportservice (ambulance- og evt. akutlægebilsorganisation). Beslutningskompetencen bør derfor ligge på speciallægeniveau*, hvilket også svarer til internationale anbefalinger 6,7.

3.2 transportform- og bestilling3.2.1. rekommandation:Der skal lokalt foreligge klare, éntydige retningslinier for hvem, der har ansvaret for bestilling og koordinering af transporten, herunder stillingtagen til• ambulancetype: landbaseret vs. luftbaseret? specialambulance

fra modtagende hospital? båretransport vs. sengetransport? behov for strøm til monitorerings- og behandlingsudstyr? forventet iltforbrug under transporten (evt. angivet som liter/time)?

• kørselsform: kørsel 1 vs. kørsel 2 samt evt. behov for politie-skorte

• hastegrad: hvornår skal/kan transporten effektureres? hvor-når skal/kan patienten være klar?

• hvem har ansvaret for klargøring af patienten til transport? hvem har ansvaret for transportudstyret?

• hvor skal patienten afhentes og hvilket ledsagepersonale følger med? skal ambulancemandskabet have monitore-ringsudstyr og ilt med ved afhentning af patienten?



ovenfor, evt. i rendezvous med Akutlægebil hvor muligheden foreligger.

Det anbefales, at der oprettes et regionalt/nationalt kom-petencegivende kursus i transportmedicin analogt med det engelske Safe Transfer and Retrieval (STaR)2 kursus‡med henblik på en nødvendig, national opgradering i kvaliteten af ledsagede patienttransporter. Kurset bør vægtes og prioriteres uddannelsesmæssigt som ALS (Advanced Life Support) og ATLS (Advanced Trauma Life Support) kurserne.

3.3.2 Baggrund:Rekommandationen om transportledsagelseskategorier tager solidt afsæt i lokale retningslinier fra Nordjylland4, Nordsjælland og det tidligere H:S5. Differentieret ledsagelsesniveau efter sværhedsgrad af sygdom anbefales nationalt ved transport af hjertepatienter1. Kompetencebaseret ledsagelse anbefales i internationale guidelines6,7.

Nærværende rekommandation beskriver 3 transportled-sagelseskategorier, som tager højde for 3 overordnede svær-hedsgrader af sygdom: ustabil/intensiv, stabil/alvorlig, stabil/ikke alvorlig. Rekommandationen rummer mulighed for lokale, detaljerede tilpasninger indenfor rammerne, som f.eks i Nord-jylland, hvor der opereres med 6 underkategorier.

Der findes en del relevant litteratur vedrørende interhospital transport af kritisk syge/intensive patienter.

Anvendelsen af dedikerede transporthold på specialistni-veau, enten hospitalsbaseret (f.eks specialambulanceordnin-gerne på Rigshospitalet og ved Anæstesisektoren i Region Nordjylland) eller som del af en præhospital organisation (f.eks. Akutlægebilordningen i Nordsjælland), reducerer morbiditet og mortalitet hos kritisk syge patienter i forbin-delse med overflytning mellem hospitaler3,5,9 -12. Bellingan10 påviste, at overflyttede intensivpatienter var mere acidotiske og hypotensive samt havde højere dødelighed indenfor de første 12 timer efter overflytning når juniore læger ledsa-gede patienterne sammenlignet med speciallægeledsagelse. Uusaro9 og Gebremichael11 dokumenterede, at selv svært respiratorisk og cirkulatorisk ustabile intensivpatienter kan flyttes uden kompliktioner, når de ledsages af specialiseret transporthold. Dedikerede transporthold har udover de nødvendige faglige kompetencer indgående kendskab til ambulanceindretning, transportudstyr og arbejdsrutiner i forbindelse med overflytning af patienter.

Der findes kun sparsom litteratur indeholdende anbefalinger vedrørende transport af ikke-kritiske, alvorligt syge patienter (kategori II)1,2,4. Denne litteratur anbefaler og argumenterer for differentieret, kompetencebaseret ledsagelse. Anæstesisy-geplejersker besidder de nødvendige kompetencer for sikkert at kunne monitorere, medicinere indenfor eget kompetance-område og – ved behov – resuscitere (avanceret genoplivning)

kan anæstesi/intensivsygeplejersken efter en konkret vurdering evt. erstattes med lægeassistent fra Akutlægebilen.

Kategori IIa: ledsagelse af anæstesisygeplejerskeStabile patienter med akut svigt af et enkelt vitalt organ uden truende svigt af andre vitale organer, samt patienter som kræver særlig observation og eventuel medicinsk behandling under transport. Der vil være tale om akutte men stabile patienter med me-dicinske eller kirurgiske lidelser. Typisk vil der være tale om vågne og stabile SAH-patienter, stabile KOL patienter, patienter med simple traumer o.lign.

Anæstesisygeplejersken bør have adgang til præhospital råd-givning under transporten samt mulighed for rendezvous med Akutlægebil ved behov for akut assistance. Medicin-givning indenfor kompetenceramme samt efter ordination/delegation. For specifikke grupper af hjertepatienter kan ledsageopgaven løses af personale med særligt kendskab til behandling af arytmier (kardiologisk læge og/eller spe-cialsygeplejerske)1.

Kategori IIb: som ovenfor – transporten kan efter konkret lægefaglig vurdering i udvalgte tilfælde gennemføres af en ambulancebehandler med udvidet kom-petence niveau 3. En forudsætning herfor er adgang til præhospital rådgiv-ning under transporten samt mulighed for rendezvous med Akutlægebil ved behov for akut assistance. Medicingivning og luftvejshåndtering indenfor en begrænset kompetence-ramme.

Kategori III: ledsagelse af ambulancebehandlerUden manifest eller truende svigt af vitale organer. Typisk vil der være tale om patienter der skal overflyttes mellem sengeafdelinger eller patienter, der skal til undersøgelse på andet hospital. Ambulancebehandleren bør have adgang til præhospital rådgivning samt mulighed for rendez-vous med Akutlægebil ved behov for akut assistance.

Bemærkninger:Visse patienter i kategori II kan kræve specialviden/ekspertise eller behandling under transporten, som bedre honoreres af læge og/eller specialesygplejerske1 fra specialafdeling. Især ved længerevarende transporter eller hvor der ikke er mulighed for assistance fra Akutlægebil, kan det være hen-sigtsmæssigt med lægeledsagelse fra specialafdeling*.

Ledsagepersonale bør have formaliseret uddannelse/kursus eller særlig ekspertise og erfaring i transportmedi-cin. Ledsagepersonale forventes at have specifikt kendskab til det anvendte transport- og monitoreringsudstyr samt medbragt medicin.

Tidskritiske kategori I transporter, hvor anæstesiolog ikke kan frigøres eller ikke er til stede kan gennemføres som



Anvendes andet monitoreringsudstyr end det ovenfor anbefa-lede, bør udstyret kunne fastspændes og sikkerhedsgodkendes af ambulanceorganisationen inden ibrugtagning.

3.4.1.2 transportrespiratorTransportrespirator bør være sikkerhedsgodkendt til am-bulancebrug og monteret på bæreplade, som kan fastgøres til dedikeret, fastmonteret beslag. Transportrespiratoren bør være strømdrevet med batteri-backup, forsynet med oxygenflaske mhp transport til/fra ambulancen, reduktions-ventil og oxygenmodul 0-15 L/min. Respiratoren skal som minimum være udstyret med alarmer for frakobling/discon-nection, stenose/højt luftvejstryk og svigt i iltforsyning. Transportrespiratoren tilkobles ambulancens iltforsyning under transport.

3.4.1.3 InfusionsudstyrIkke-behandlingskritiske infusioner bør pauseres/sepo-neres inden transport (f.eks ernæring, elektrolytholdige væskeinfusioner o.lign). Hvor muligt, bør medicininfusion erstattes med intermitterende bolus indgift (f.eks anal-getika og sedativa) for at reducere antallet af medbragt infusionsudstyr. Nødvendige medicininfusioner indgives via infusionspumper, som skal kunne fastspændes på dedi-keret, fastmonteret stang i ambulancen, alternativt direkte på båren under patienthøjde. Medbragt infusionsudstyr bør forsynes via strømkabel under transporten, men skal have batteriforsyning som backup. Infusionssprøjter skal være fyldte inden afgang, og ekstra færdigblandet medicin til infusion medbringes når relevant (afhængig af infusionshastighed, transportvarighed mv).

Dråbetællere er ikke egnet til brug under ambulancetransport og kan ikke anbefales.

3.4.1.4 øvrigt udstyrTasker, iltbomber og beholdere til medicin eller andet me-dicinsk udstyr skal fastspændes, således at det kan tåle deceleration sv.t. 10 G.

Sprøjter med optrukket medicin skal være tydeligt mærket og forseglet. Sprøjterne bør opbevares i en transportsikret beholder.

Såvel patient som personale skal være fastspændt under kørsel.

Nærværende rekommandation anbefaler, at der regionalt foretages de nødvendige investeringer til indkøb/opgradering af sikkerhedsgodkendt og kompatibelt transportudstyr.

Alt udstyr og dens fæstning til ambulancen anbefales god-kendt af ambulanceorganisationen.

patienter i transportkategori II4,6,7. Anæstesisygeplejersker har desuden, via deres uddannelse og virke, betydelig erfaring i intra- og interhospitale transporter.

Udvalget finder, at der er behov for standardisering af ledsa-get ambulancetransport, herunder en hensigtsmæssig differen-tiering af ledsagekompetencer og udnyttelse af tilgængelige sundhedsfaglige ressourcer set i forhold til sygdomskategori og sværhedsgraden af patientens kliniske tilstand.2,8,10,13,14. Der kan i nogle situationer være indikation for supplerende ledsagelse med læge og/eller specialesygeplejerske fra spe-cialafdeling1 Ved behov for akut lægelig assistance under transporten, bør der være adgang til præhospital telemedicinsk rådgivning og mulighed for rendezvous med Akutlægebil.

Efter en konkret vurdering kan ambulancebehandlere niveau 3 ledsage udvalgte patienter i transportledsagelseskategori II(b). Niveau 3 behandleren kan monitorere og observere patienten og har kompetence til at indgive nærmere specifi-ceret intravenøs medicin og væske efter protokol, som oftest i forbindelse med smertebehandling eller resuscitation (avan-ceret genoplivning). En forudsætning for niveau 3 ledsagelse bør være adgang til præhospital rådgivning og rendezvous med Akutlægebil.

Ambulancebehandler niveau 2 besidder de nødvendige kom-petencer indenfor monitorering, kommunikation og resusci-tation (basal genoplivning inklusiv defibrillering) til sikkert at kunne varetage transporter af patientkategori III. Niveau 2 behandleren bør have adgang til præhospital rådgivning og mulighed for rendezvous med Akutlægebil.

3.4 transportudstyr3.4.1 rekommandation3.4.1.1 Monitoreringsudstyr Som udgangspunkt anvendes ambulancens monitorerings-udstyr. Ambulancens monitoreringsudstyr er standardiseret, robust, gennemprøvet i det præhospitale miljø, kan fastspæn-des via dedikerede beslag og er sikkerhedsgodkendt og testet ved 10 G påvirkning, svt. kollision med ca. 50 km/t. Monito-reringsudstyret er en kombineret monitor og defibrillator, med overvågning af hjerterytme, non-invasivt blodtryk og pulsoxymetri samt mulighed for optagelse og transmission af 12-aflednings EKG.

Nærværende rekommandationen anbefaler, at alle patienter i transportkategori II og III monitoreres med ambulancens standard monitoreringsudstyr, som bør medbringes af ambu-lancebesætning ved afhentning af patient.

Ambulancens standard monitoreringsudstyr kan udvides med interne moduler for capnografi, invasiv trykmonitorering (P1 +P2) og pace-modul, hvilket gør udstyret særdeles velegnet til brug ved Akutlægebilstjenester og ved intra- og interhospitale overflytninger af patienter i transportkategori I.



Journal (kopi) og øvrige relevante dokumenter skal følge patienten. Der skal i journalen være:• enopdateretbehandlingsplanmedoplysningerompatien-

tens diagnose, forløb, hidtidige behandling og planlagte undersøgelser

• enopdateretsygeplejestatusmedoplysningerombl.a.pleje-plan og aftaler indgået med primærsektoren

• oplysningerompatientenssamledemedicinering• dokumentationfor,atpatienteneller/ognærmestepårø-

rende er gjort bekendt med årsagen til overflytningenUnder transporten skal forløbet under overflytningen dokumen-teres i en dedikeret (ideelt elektronisk) transportjournal.Følgende skal som minimum fremgå: • Indikationforoverflytning.• Angivelseafledsagelseskategori.• Monitoreringsogbehandlingstiltagundervejs.• Patientenstilstandundervejs.• Hvemharledsagetpatientenpåtransporten.• Hvemmodtagerpatienten.• Tidspunktetforafleveringpåmodtagendehospital.

3.6.2 BaggrundOverflytninger er en integreret del af patientbehandlingen og stiller samme krav vedrørende dokumentation som in-trahospitalt. Dataregistrering i forbindelse med intra- og interhospitale transporter bør standardiseres med hensyn til kvalitetsparametre og indrapporteres til en national data-base med henblik på audit, kvalitetsudvikling og forskning på området4,7.

3.7 overdragelse af patienten3.7.1 rekommandationOverdragelse af en patient, som har været ledsaget af en læge skal ske personligt til den nye behandlingsansvarlige læge fra den modtagende afdeling. Overdragelse af en patient, som har været ledsaget af ambulancebehandler eller anæstesisygeple-jerske, skal foregå enten til den modtagende behandlingsan-svarlige sygeplejerske eller læge på modtagende afdeling.

3.7.2 BaggrundRapportering til modtagende læge/sygeplejerske bør omfatte en kort anamnese/resume af patientforløbet samt vitalpara-metre, interventioner og evt. signifikante hændelser under transporten7. Journal- og billedmateriale overdrages sammen med kopi af transportjournalen.

3.8 Ansvar for patienten under transporten3.8.1 rekommandationVed ledsagelse med anæstesiologisk speciallæge, anæstesisy-geplejerske alene eller ambulancebehandler niveau 3 ligger

3.4.2 BaggrundIkke-fastspændt udstyr, utensilier og personale er poten-tielle missiler og udgør dermed en sikkerhedsrisiko for såvel personale som patient14. Standardambulancer er ikke designet med henblik på den medikotekniske byrde, over-f lytningen af en typisk intensivpatient frembyder, hvorfor sikkerhedsgodkendte standardløsninger bør anvendes hvor muligt. Opholdet i ambulancen må ikke i sig selv frembyde øget risiko for patienten. Ideelt set bør alt medikotek-nisk udstyr indenfor intensiv terapi og transportmedicin være kompatibelt og standardiseret, således at ledninger/kabler/transducere mv. passer sammen og faciliterer en gnidningsfri overgang mellem det intrahospitale og det interhospitale miljø uden afbrydelser i monitorering og behandling7.

3.5 Kommunikation3.5.1 rekommandationAkut telemedicinsk rådgivning fra præhospitalkyndig special-læge bør være til rådighed døgnet rundt. Ved telemedicinsk rådgivning forstås enhver “real-time” telefonisk/radio/digital/webbaseret konference med præhospital akutlæge eller anden relevant speciallæge, herunder afsendende og modtagende behandlingsansvarlige læge.

Der bør være mulighed for at tilkalde akut assistance fra Akutlægebil.

Hvis ikke andet er aftalt, bør der afgives melding fra led-sagehold til modtagende hospital/afdeling/kontaktperson ved afgang fra afsendende hospital samt 10-15 minutter før forventet ankomst.

3.5.2 BaggrundAdgang til præhospital rådgivning på speciallægeniveau døgnet rundt skaber tryghed og øger sikkerheden i patient-behandlingen under transporter. Anæstesisygeplejersken eller niveau-3 behandleren kan konferere med speciallæge og søge behandlingsstøtte ved behov. Ledsagepersonalet har mulighed for at orientere og forberede modtagende afdeling om ændringer i patientens tilstand. Modtagende hospital har også mulighed for at kontakte ambulancen ved f.eks. behov for omvisitering. Vagtcentralen kan følge ambulancen via GPS og være behjælpelig med at formidle rendez-vous med Akutlægebil hvor nødvendigt.

3.6 Dokumentation3.6.1 rekommandationIndikation for og aftale om overflytning, patientens ledsage-behov og argumentation herfor skal dokumenteres i patien-tjournalen af den behandlingsansvarlige og den involverede anæstesiologiske speciallæge.




4. Del

4.4 Konklusion Der findes god evidens internationalt for anbefalingerne ved-rørende ledsagelses- og monitoreringsniveau af svært kritisk syge patienter (evidens grad IIa, styrke A).

Anbefalingerne vedrørende transporter af ikke-kritiske, alvorligt syge patienter hviler mere på evidens grad IV, styrke B, herunder mange års samlet erfaring indenfor det præho-spitale område.

De samlede anbefalinger er således baseret på konsensus, rapporter og ekspertudtalelser hvad angår ”de mindst syge” og i litteraturen hvad angår ”de mest syge”.

4.5 referenceliste 1. Retningslinier for præhospital og interhospital transport af

hjertepatienter. Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin & Dansk Cardiologisk Selskab. 2007.

2. Safe Transfer and Retrieval – the practical approach / Advan-ced Life Support Group; edited by Peter Driscoll et al. – 2nd

ed., Blackwell publishing, 2006.

3. Rohan D et al. Audit of Mobile Intensive Care Ambulance Service. Ir Med J. 2006; 99: 76-78.

4.1 Implementering De enkelte afdelingsledelser samt de samarbejdende redder-selskabers ledelse har ansvar for implementering af denne rekommandation og evt. udfærdigelse af lokale uddybende instrukser

4.2 Kvalitetskontrol – indikatorer Udvalget bag nærværende rekommandation anbefaler opføl-gende udarbejdelse af standardiseret transportjournal (ideelt elektronisk) samt indrapportering af kvalitetsindikatorer til en national database med henblik på kvalitetsudvikling, audit og forskning indenfor intra- og interhospitale transporter. Der bør nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra relevante videnskabelige selskaber mhp dette.

4.3 perspektiver Internationale erfaringer og guidelines peger éntydigt på kvalitetsforbedringen ved anvendelsen af dedikerede trans-portorganisationer på specialistniveau. En lignende øgning i kvalitet kunne opnås på landsplan ved en udbygning af alle-rede eksisterende, lægebaserede præhospitale organisationer til også at omfatte koordinering og ledelse af interhospitale transporter.

* Hyppigst forekommende utilsigtede hændelser under transport omfatter: • Kapnografiikketilgængelig(nårkliniskindiceret,f.eks.vedpotentieltforhøjetICP)• Cirkulatoriskinstabilitetunderoverflytning(taky/bradyarrytmier,hypotension,

hypertension)• Problemermedudstyr(monitorsvigt,infusionspumpesvigt,udstyrikketilgængeligt,

respirator ikke tilgængelig)• Signifikanthypoxi• Ambulancenedbrud,trafikulykke• Hjertestopiambulancen• DødunderoverflytningKilde: modificeret efter Northwest England Intensive Care Bed Information Service, Manchester General Hospital. (se ref. 2)

† Intensiv terapi – definitioner, dokumentation og visitationsprincipper. Anbefaling fra arbejdsgruppen om intensiv medicinsk terapi. SST 2006.

* Behandlingsansvarlig: speciallæge eller læge i gang med sidste år af speciallægeud-dannelsen.

* Ledsagende læge bør besidde behandlingskompetencer sv.t. ALS kursus.

‡ beskrevet i kursusreferat ”Safe transfer and retrieval – et medicinsk transportkursus”. Ugeskr Læger 2007;169(36):3004

Ansvaret overgår formelt til modtagende behandlingsan-svarlige læge i forbindelse med den personlige overdragelse på modtagende afdeling.

3.8.2 BaggrundAnsvarsplaceringen for patienten under transporten skal være éntydig. Afvigelser fra ovenstående anbefaling skal dokumen-teres i journalen.

ansvaret for patienten under selve transporten hos afsendende anæstesiafdeling. Undtaget herfor er transporter, der varetages af Akutlægebil eller specialiseret, lægebaseret transportorga-nisation f.eks. fra modtagende hospital, som påtager ansvaret for patienten under transporten.

Ved overflytninger hvor læge/specialesygeplejerske fra behandlende afdeling medsendes, er det afsendende behand-lingsansvarlige afdeling, der har ansvaret for patienten under transporten.


10. Bellingan G, Olivier T, Batson S et al. Comparison of a spe-cialist retrieval team with current United Kingdom practice for the transport of critically ill patients. Intensive Care Med 2000;26:740-4.

11. Gebremichael M, Borg U, Habashi N et al. Interhospital transport of the extreme ill patient: the mobile intensive care unit. Crit Care Med 2000;28: 79-85.

12. McGinn et. al. Inter-hospital transfer of the critically ill trauma patient: the potential role of a specialist transport team in a trauma system. J Accident Emerg Med 1996; 13:90-92.

13. Handberg G, Breusch R. Patientkategorier og personalefor-brug ved patienttransporter mellem hospitaler i Danmark. Ugeskr Læger 1994;156:6825-6.

14. Skjelsager K et al. Prospective registration of injuries to the staff during interhospital patient transportation. Ugeskr Laeger. 1994;156:6827-9.

4. Dahl MK et al. Interhospital transport – organisation og da-taregistrering i Nordjyllands Amt. Scand J Trauma Resusc Emerg Med 2005; 13; 143-146.

5. Skak C, Rasmussen LS, Møller JT. H:S Specialambulance – en status. Ugeskr Læger 2004; 166(36): 3084-3085.

6. Warren J, Fromm RE Jr, Orr RA, Rotello LC, Horst HM. Guide-lines for the inter- and intrahospital transport of critically ill patients. Crit Care Med 2004 Jan; 32(1):256-62.

7. Guidelines for the transfer of critically ill patients. London: Intensive Care Society, 2002.

8. Hallas P, Kristensen PA. Behandling af alvorligt syge under interhospital transport. Ugeskr Læger 2003;165(45):4288

9. Uusaro A, Parviainen I, Takala J et al. Safe long-distance ground transfer of critically ill patients with acute severe unstable respiratory and circulatory failure. Int Care Med 2002;28:1122-5.

The scholarship will be awarded to support a promising or already established Nordic researcher in the fi eld of Anesthe-siology and Intensive Care during a research stay at a foreign medical institution.

The application should be accompanied by a current curriculum vitae including a list of publications and presentations. A detailed description of the planned research project and fi nancial planning should also be included, as well as an explana-tion for the choice of institution to be visited.

The application and four copies of the application, addressed to the Olof Norlanders Minnesstiftelse, should be sent to the Dept. of Anesthesiology and Intensive Care, Karolinska University Hospital Solna, SE-171 76 Stockholm, Sweden. Application could also be mailed to [email protected] Application deadline: October 27, 2008

Information available from - Kerstin Staffansson, secretary, phone +46-(0)8-517 73116 [email protected] - Professor Lars I Eriksson, phone +46 (0)8-517 72340 [email protected]

Karolinska Institutet and Olof Norlanders Minnesstiftelseannounces a Travel Scholarship

in the amount of 100.000 SEK

Intensiv Symposium 2009, Hindsgavl Slot, MiddelfartFredag d. 23. januar kl. 10.00 - lørdag d. 24. januar kl. 14.00

REJSELEGATER

Intensiv Symposium 2009 uddeler igen 3 rejselegater á 10.000 kr. til yngre anæstesiologer med interesse i intensiv medi-cinsk terapi. Legaterne vil blive uddelt til personer, der eksempelvis skal præsentere forskningsresultater i udlandet eller skal tilegne sig ny viden på området med behov for længere varende udenlandsophold.

En motiveret ansøgning bedes indsendt til ledende overlæge Kristian AntonsenAnæstesiologisk AfdelingHillerød Hospital, Hillerød, Helsevej 2, 3400 Hillerødinden 1. januar 2008

Legaterne uddeles fredag aften under Intensiv Symposium 2008, hvorfor deltagelse i symposiet vil være ønskværdig.



Vejledning vedrørende

Etiske og andre overvejelser i forbindelse medundladelse af eller ophør med livsforlængende behandling

Resuméudgave

Udarbejdet af en arbejdsgruppe i regi af etisk udvalg etableret afDansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM)

2008


Arbejdsgruppens kommissorium

Af den godkendte beretning fra etisk udvalg under Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin ved generalforsamlin-

gen november 2006 fremgår det:

Det er velkendt og nødvendigt, at der i forbindelse med, at en læge undlader at indlede en behandling eller ophører med en

behandling af en konkret patient, gøres en række overvejelser som resulterer i den ene eller anden form for handling. Det er

ligeledes nødvendigt, at den omhu og samvittighedsfuldhed, som normalt præger lægens arbejde skærpes, således at der er

størst mulig sikkerhed for, at de beslutninger der træffes er de rigtige for den pågældende patient - og at de etiske overvejelser

der gøres - er etableret med samme omhu og samvittighedsfuldhed, som de faglige overvejelser der indgår i beslutningerne.

Når vi beskæftiger os med problemstillinger i livets terminale faser - beslutninger, som kan få afgørende indflydelse på, hvor-

ledes disse faser af livet forløber - er det ikke kun lægen der er ekspert som læge - men lige så meget patienten der er ekspert,

som det menneske der lever lige netop dette personlige liv. Det er derfor vigtigt, at både læger, patienter og deres pårørende,

medlemmer i det kliniske behandlingsteam og samfundet, er overbeviste om, at de enkelte beslutninger er omhyggeligt gen-

nemtænkte og hviler på det bedst kvalificerede grundlag af informationer, viden og procedurer.

Samtidig er det velkendt, at beslutninger i livets terminale faser, ofte giver anledning til debat om begreber som aktiv eller

passiv dødshjælp, skjult aktiv dødshjælp eller hjælp til selvmord. Det er ikke tanken, at arbejdsgruppen skal tage stilling til disse

begrebers praksis i det danske sundhedsvæsens intensive afdelinger. Aktiv dødshjælp er, ud over at være ulovligt, også afvist

som en etisk mulighed af WMA (Verdenslægeforeningen - World Medical Association).

Der skal fremstilles en vejledning, der dels vejleder om etiske begrundelser og dels kommer med anbefalinger til procedurer,

der kan tilpasses lokale såvel som individuelle forhold. Formålet er, at mindske frygten for den skjulte aktive dødshjælp og

skabe en åbenhed der vil gavne såvel patienterne som alle involverede i beslutningsprocessen. Derved sikres et grundlag, hvor

patientens værdighed, rettigheder og velbefindende beskyttes.

Arbejdsgruppen har fået til opgave at drøfte en række problemstillinger der både vedrører formelle krav til beslutningsprocedu-

rer, overordnede etiske overvejelser baseret på autentiske professionsetiske overvejelser såvel som almene etiske overvejelser

og vejledninger angående refleksioner i udvalgte særligt vanskelige situationer.

Det blev understreget, at der ikke skal skrives en regelret instruks. Meningen er at fremstille en hjælp til etablering af procedu-

rer, der gør det muligt at iværksætte lokale beslutningsprocesser, der lever op til formålet om at beskytte patientens værdighed

og rettigheder.

Forord

Afslutning eller begrænsning i medicinsk behandling er et alvorligt spørgsmål, som indeholder en række etiske, lovgivnings-

mæssige, kulturelle og personalemæssige spørgsmål, hvorpå der ikke er nogen lette svar.

Arbejdsgruppen har valgt at udgive resultatet af sine overvejelser i 2 publikationer. Denne publikation er et kortfattet resumé

af diskussion og konklusioner, som er beregnet til at uddele til patienter, personale og pårørende.

På DASAIM´s hjemmeside kan du hente baggrundspublikationen, som ligger til grund for denne udgave. Her er der mere

detaljeret redegjort for udvalgets diskussioner, de vigtigste juridiske dokumenter og lægevidenskabelige referencer. Alle anbe-

fales at konsultere baggrundspublikationen, ikke mindst i de tilfælde hvor resuméets nødvendigvis kortfattede formuleringer

giver behov for uddybning.

Som det fremgår af dokumenterne er det ikke muligt at skrive en ”kogebog” i praktisk afslutning af intensiv terapi på grund

af problemernes kompleksitet. Udvalget har med publikationerne ønsket at give et redskab til diskussioner både i sundheds-

sektoren og i befolkningen, idet det er udvalgets opfattelse, at selvom problemstillingerne tydeliggøres på intensive terapiafsnit,

er de samme problemstillinger gældende i de fleste områder af sundheds- og plejesektoren.

EtISkE og AnDRE oVERVEjElSER I foRbInDElSE MED UnDlADElSE Af EllER ophøR MED lIVSfoRlængEnDE bEhAnDlIng



skal som behandler være meget bevidst om, at en sådan beslutning i sidste ende tages af lægen, også for at undgå, at de pårørende får uberettiget skyldfølelser senere.

BehandlerteametBeslutningen om ændringer i behandlingsni-veau er i sidste ende en lægefaglig beslutning, men alle kræfter bør sættes ind på at opnå konsensus, accept eller forståelse i behand-lerteamet. Intensiv og stamafdelingens læger og sygeplejersker, som kender patienterne mere indgående, afgør om det er menings-fuldt, at fortsætte eller opstarte yderligere behandling.

Eventuelle spørgsmål om organdonation eller obduktion skal bringes på banen på et passende tidspunkt og med den nødvendige indføling. Når beslutningen er taget, oriente-res de pårørende om, hvordan man i praksis foretager behandlingsophør.

praktisk gennemførelseSåfremt det diagnostiseres, at behandlingen er udsigts løs og den kurative terapi indstil-les (withdrawing treatment), skifter fokus i behandlingen til palliation.

Patienten bør tilbydes eneværelse hvor han/hun kan være omgivet af familien. Al monitorering skal være slukket. Familien bør kunne tilbydes overnatningsfaciliteter såvel ved siden af patienten i afdelingen som udenfor intensivafdelingen. Hvordan behand-lingen indstilles er afhængig af den konkrete patientsituation.

Det er vigtigt at være opmærksom på be-hov for analgetika (smertestillende medicin), sedativa (afslappende medicin), anxiolytika (angstdæmpende medicin), antidepressiva (medicin mod depression) eller anden lin-drende medicin eller behandling hos den vågne, habile patient, som typisk skal tages med på råd. Hvis patienten er bevidstløs skal man være opmærksom på, om han/hun er til-strækkeligt smertedækket, ligesom patienten sædvanligvis ikke bør have muskellammende medicin. I praksis er der ofte tale om bevidst-løse patienter i respirator. Man vil bibeholde

slutning om behand lingsgrænse eller -ophør lettes, hvis behandlingsmål og kriterier for behandlingssucces er kendt og forstået under hele behandlingsforløbet. Dvs. at vigtigheden af en løbende dialog med patient og pårørende ikke kan understreges nok.

Når beslutninger skal træffes om ændrin-ger i behand lings niveau er de tre vigtigste interessegrupper:

patientenDe fleste patienter, indlagt på intensiv afde-ling, er ukontaktbare, enten som led i be-handling eller pga. sygdom. Det er derfor ofte umuligt, at kommunikere med dem, og man kan derfor i disse situationer ikke aktuelt medinddrage patienten i beslutning om ophør af livsforlængende behandling. Kun et fåtal af patienter har et livstestamente eller har talt med deres pårørende om de vil modtage livsforlængende behandling eller ej. Ud over dette kan patientens ønsker og behov skifte. Det er derfor kun i sjældne tilfælde, at den behand lende læge med sikkerhed ved hvilke ønsker patienten har.

Patientens autonomi er central, når der skal træffes beslutning om, hvorvidt en behandling skal påbegyndes eller pågående behandling skal afbrydes. Dette sker enten ved, at patien-ten har givet sin holdning til kende gennem et livstestamente under indlæggelsen, eller gennem samtale med familien.

Familien (de nærmeste pårørende)De nærmeste pårørende er dem, der kender patienten bedst. Man kan dog ikke altid regne med, at der er over ensstemmelse mellem det, de pårørende opfatter som patientens ønske og det, som patienten reelt ønsker sig. Pga. den nære tilknytning til patienten, er pårørende ikke altid rationelle og deres følelser og tanker er ofte præget af akut krisereaktion, sorg og vrede. Patientplejen på intensiv afdeling vil derfor også ofte omfatte pleje af de pårørendes behov.

De pårørende ønsker at blive hørt, forstået og informeret. Der er store forskelle i, hvorvidt de pårørende vil være med til at bestemme, om behandlingen skal afsluttes eller ej. Man

Afslutning af behandlingI angelsaksisk litteratur opereres med 2 begreber “withholding” og “withdrawing”. På danske intensivafdelinger opererer man tilsvarende typisk med begreberne “behand-lingsloft” og “behandlingsophør”.

Udvalget foreslår, at man fremover i stedet for behandlingsloft indfører begrebet “behand-lingsgrænse”, idet begrebet ”loft” kan opfattes negativt – at man støder mod et økonomisk loft eller et behandlingstilbud, man ikke vil tilbyde, selvom det kunne gavne patienten.

Udvalget definerer en ”behandlingsgrænse” som en begrænsning i omfanget af terapityper og/eller terapi varighed. Begrænsningen kan både være specifik terapi, der ikke startes, el-ler en påbegyndt terapi, der ikke intensiveres. Beslutningen om hvordan behandlingsgræn-sen skal udmønte sig, kan og bør ændres, hvis præmisserne for beslutningen ændrer sig.

Det skal understreges, at der er bred inter-national enighed om, at der ikke er en etisk for-skel på beslutning om “behandlingsgrænse” eller ”behandlingsophør”.

Der findes ingen formelle beslutningsveje, der skal følges ved livets afslutning. I Europa og USA finder man såvel nationale som re-gionale forskelle på, hvem der er involveret i beslutningsprocessen. Spændende fra et prin-cip med total patient-autonomi, som specielt praktiseres i USA, hvor det er patientens eller dennes stedfortræder, der suverænt beslutter hvilke behand linger, der vælges fra, og nogle gange også hvilke der vælges til. I den anden ende af spektret ses total paternalisme, hvor lægerne suverænt afgør om behandlingen skal indstilles eller ej. De fleste lande ligger dog midt imellem, hvor lægerne hyppigst i samråd med patienten og/eller familien, beslutter be-handlingsgrænse eller behandlingsophør.

De forskellige scoringssystemer taler alle om sandsynlighed og aldrig om 100% sikker-hed for, om patienten overlever behandlingen. Det er derfor vigtigt, at vidtrækkende beslut-ninger om behandlingsgrænser eller –ophør, tages i et fælles forum, hvor alle interessenter deltager. Forståelse hos patient, pårørende og behand lerteam for nødvendigheden af be-


træffes, kan man i øvrigt med fordel følge en checkliste udarbejdet af Klessig.

Checkliste til at klarlægge religiøse overbevis-ninger, kulturelt tilhørsforhold og familiær baggrund når end-of-life beslutninger anses for nødvendige:• Hvad tænker de om livets ukrænkelighed?• Hvad er deres definition af døden?• Hvad er deres religiøse baggrund og hvor

aktive er de i øjeblikket?• Hvilke faktorer tror de fremkalder sygdom

og hvordan relaterer disse faktorer til døds-processen?

• Hvori består patientens sociale netværk?• Hvem tager beslutninger om de vigtige ting

i familien?

I de vestlige kulturer er princippet for en-hver læge-patientkommunikation respekt for patientens autonomi og en sandfærdig information, men i mange andre kulturer er der ikke denne åbenhed om kritiske tilstande og alvorlig diagnose:•Inoglekultureropfattessamtalenomkri-

tisk sygdom og døden som respektløs og uhøflig.

•Inoglekulturermenerman,atsamtalenom kritisk sygdom og døden kan forårsage angst og depression hos den syge person.

•Inoglekulturerkansamtaleomkritisksygdom og døden fjerne håbet.

•Inoglekulturererholdningen,atsam-tale om kritisk sygdom og døden kan øge intensiteten af sygdommen og muligvis fremskynde døden.

Det er vigtigt at understrege, at uenighed fra de pårørende og manglende accept af faglige beslutninger kan være begrundet i en religiøs anskuelse, men også i en anden holdning til det at være pårørende end vi er vant til.

I flere kulturer viser man f.eks. hengiven-hed for sine forældre ved at kæmpe for deres liv uanset det håbløse i situationen - gør man ikke dette har man vist ligegyldighed.

Når patientens og familiens holdninger kendes, kan der lægges en plan for patienten,

befolkning på 5.447.084. Indvandrere ud-gjorde 360.902 og 116.798 var efterkommere, svarende til henholdsvis 6,6 og 2,1 pct. af indbyggerne. Andelen er stigende, idet der i 2003 var 430.689 udlændinge i Danmark, svarende til 8,0%.

Dette medfører, at sundhedspersonale må lære at afdække, forstå og håndtere de reli-giøse og kulturelle holdninger, der kan være gældende i en anden etnisk gruppering end ens egen. Her tænkes ikke alene på, at etniske danskere skal forstå andre kulturer, men også at det stigende antal indvandrere og udlændige der arbejder i det danske sundhedsvæsen, har samme udford ring med at forstå og agere i den danske kultur.

Forskningsresultater fra både USA og Euro-pa har vist, at patienters og lægers religiøse, kulturelle og etniske baggrund spiller en rolle, når der tages beslutninger om behandlings-niveauet på de intensive afdelinger.

American Academy of Family Physicians har etableret principperne for end-of-life-problematik: “Care at the end of life should recognise, assess, and address the physio-logical, social, spiritual/religious issues, and cultural taboos realizing that different cultures may require significantly different approaches”. (“Omsorg ved livets afslutning skal erkende, vurdere og forholde sig til de fysiologiske, sociale, åndeligt/religiøse emner og kulturelle tabuer som i forskellige kulturer kræver forskellige tilgange”).

Håndtering af kulturelle og religiøse forskelleDe fleste læger kender ikke deres patienters religiøse tilhørsforhold.

Ved kommunikation og beslutningspro-cesser kan man ikke på forhånd gruppere patienter og behandle alle efter en bestemt skabelon. Selv inden for samme gruppe kan der være store forskelle. Det må derfor kraftigt anbefales at klarlægge patienternes religiøse og etniske holdninger. Ofte kan det være en fordel at inddrage patientens religiøse leder når vidtrækkende beslutninger skal træffes.

Når vidtrækkende beslutninger med po-tentielle kulturelle/religiøse konflikter skal

smerte- og sedationsbehandling. Inotropika og ernæring seponeres. FiO2 reduceres til atmosfærisk luft. Hvis man vælger at ekstu-bere patienten, skal man være opmærksom på, at der kan forekomme respirationsforsøg, der kan være ubehagelige for pårørende at være vidne til.

Alle beslutninger og samtaler med pårø-rende dokumenteres i journalen.

ArbejdsmiljøI litteraturen er der relativt lidt fokus på, hvordan læger og sygeplejersker håndterer arbejdet på intensiv afdeling. Det er dog kendt, at professionelle personer, der beskæftiger sig med alvorligt tilskadekomne og svært syge personer, kan rammes af udbrændthed og se-kundær traumatisering. Dvs. en tilstand hvor man f.eks. ikke længere kan vise medfølelse for sine patienter og deres pårørende, eller udvikler angst, ensomhed og tab af kontrol. For at undgå disse tilstande er det vigtigt, at der på afdelingen er et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til at diskutere de enkelte behandlingsforløb. Debriefing af alvorlige hændelser eller forløb er også en mulighed, hvor de involverede parter for lov til at frem-lægge deres tanker og følelser vedrørende forløbet. Ved alvorlige forløb kan krisepsy-kologisk assistance overvejes.

religion, kultur og beslutninger på intensiv afdelingSundhedspersonalet står ofte i etiske di-lemmaer ved rørende kulturelle variationer, hvad angår over vejelser ved livets afslut-ning. I teksten beskrives holdninger til denne problemstilling set fra forskellige etniske vinkler. Hensigten er ikke, at udpege eller gruppere patienter med en anden etnisk bag-grund end dansk. Snarere, at introducere sundhedspersonerne til de værdier, der kan være vigtige for patienter med forskellige etniske og religiøse baggrunde.

Introduktion1. januar 2007 var der i alt 477.800 udlændinge i Danmark, svarende til 8,8% af en samlet




være sundhedsvæsenets ansvar at respektere patientens habilt udtrykte fordringer – også selv om der ikke er udfyldt et livstestamente. Det er en forudsætning, at behandlingen alene vil være livsforlængende og uden udsigt til helbredelse eller bedring i tilstanden.

Testators ønske om at fravælge behandling i en situation, hvor han/hun er uafvendeligt døende, er bindende for sundhedspersoner, mens ønsket om at fravælge livsforlængende behandling ved svær invaliditet er vejledende for sundhedspersonen. Hvorvidt patienten er uafvendeligt døende eller så svært invalide-ret, at patienten varigt er ude af stand til at tage vare på sig selv, beror på en lægefaglig vurdering. Er lægen i tvivl om patientens til-stand, skal lægen behandle patienten, indtil tilstanden er afklaret.

organdonationBehandlingen af en mulig organdonor udgør et specielt etisk problem, idet det helbredende fokus nu vender sig fra patienten, som enten er hjernedød eller har en sygdom, hvor hjer-nedød er nært forestående, mod de potentielle modtagere af organerne.

sig en behandling, som lægerne ikke finder kan frembringe den ønskede effekt. Såfremt der er tale om en uafklaret akut situation og om umiddelbart livreddende behandling, skal der dog gøres et behandlingsforsøg (der er hand lepligt).

livstestamenteLivstestamenter er formaliserede forhånd-stilkendegivelser, som giver mulighed for at fravælge behandling i en situation, hvor patienten er ude af stand til at udøve sin selv-bestemmelsesret.

Livstestamentebestemmelserne giver mulig-hed for at fravælge livsforlængende behandling i en situation, hvor testator er uafvendeligt døende, eller at fravælge livsforlængende be-handling i tilfælde af sygdom, fremskreden alderdomssvækkelse, ulykke, hjertestop el-ler lignende, som har medført så svær inva-liditet, at testator varigt er ude i stand til at tage vare på sig selv fysisk og mentalt. I lyset af eksisterende praksis med ophør af f.eks. respiratorbehandling også efter patientens ønske eller undladelse af at give livreddende blodtransfusioner (Jehovas vidner) må det

som er acceptabel for både patient, familie og behandler-teamet.

etniske gruppers holdninger og standpunkterDe forskellige religioners holdning til beslut-ninger ved livets afslutning:

Juridiske aspekterPatienter, som ikke er inhabile, kan kun be-handles efter at have givet informeret sam-tykke. En habil patient kan således fravælge intensiv terapi, men skal informeres om konse-kvenserne. Hvis patienten er inhabil, det vil på intensiv afdeling ofte sige bevidstløs, kan en sundhedsperson indlede en behandling, hvis den er liv- eller førlighedsreddende.

Psykiatriske patienter udgør et særligt pro-blem. Her kan patienten, hvis der er tid til det, tvangsindlægges ved hjælp fra psykiatrisk afdeling og herefter tvangsbehandles.

Patienter, som ønsker en livsforlængende behandling, men hvor lægerne skønner, at det er udsigtsløst udgør et særligt problem. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at det er lægerne, der fastlægger indikation for behand ling og, at patienter/pårørende ikke kan påberåbe

A. Dobbelt effekt: At lindre smerte er tilladt, selv om det som utilsigtet sideeffekt kan fremskynde døden. B. At lindre smerte er tilladt, hvis det med sikkerhed ikke fører til patientens død. C. Der er modstridende forskellige holdninger inden for samme religion. * Den pågældende religion har ikke en overordnet holdning til dette spørgsmål

Ophør af terapi

Undlade terapi

Undlade kunstig ernæring

Organ donationDobbelt effekt

(A)Euthanasi

Katolikker Ja Ja Nej Ja Ja Nej

Protestanter Ja Ja Ja Ja Ja Nogle

Græsk orthodokse Nej Nej Nej Ja Nej (B) Nej

Muslimer Ja Ja Nej De fleste Ja Nej

Jødisk orthodokse Ja Nej Nej Ja (C) Ja Nej

Buddhister Ja Ja Ja Nej (C) Ja Nej

Hinduer og Sikher Ja Ja * Ja * Nogle

Taoister De fleste De fleste * * * *

Confucianister Nej Nej * * * Nej


Spørgsmålet er, om vi i sundhedsvæsenet er nødsaget til at være mere aktive overfor patien-ter generelt med henblik på at afklare deres holdning til organdonation. For eksempel ved at overveje følgende muligheder:

Skal alle patienter spørges om deres hold-ning til organdonation i forbindelse med be-handlinger på sygehus? Skal alle, der skal igennem specielle operationer - f.eks. neuro-kirurgiske indgreb, spørges?

Der er ingen tvivl om, at et sådan krav vil være grænseoverskridende for personalet. Om det også vil være det for patienterne er det afgørende spørgsmål.

Baggrundsdokumentet fra arbejdsgruppen kan findes på følgende link:http://www.dasaim.dk/menu-03/index.html (”Vejledning vedrørende etiske og andre overvejelser i

forbindelse med undladelse af eller ophør med livsforlæn-

gende behandling”).

sikre, at samtaler omkring donation varetages af personalet med en positiv holdning.

Følgende sygehistorie illustrerer et andet dilemma:

En 33-årig motorcyklist indbringes på ska-destuen efter en alvorlig trafikulykke. Patien-ten har ikke haft styrthjelm på og har åbenlyst skader i hjernen, som gør at han ikke vil kunne overleve. Der er fortsat svag spontan respiration og lavt blodtryk. Skal der foretages intubation og efterfølgende respiratorbehandling med henblik på, at patienten senere kan blive organdonor?

Man kan diskutere, om man under alle omstændigheder skal starte en behandling, indtil man har en billeddiagnostisk eller anden undersøgelse, der bekræfter den alvorlige tilstand eller, om man skal undlade at indlede behandling. Igen skal man huske på, at en potentiel donation kan redde flere menneskers liv. Det behand lende personale bør således altid vurdere en potentiel donor, som en mu-lighed for at redde andre menneskers liv. Der kan være en lang række andre grunde til at starte behand ling indtil der er gennemført diagnostiske undersøgelser, der dokumen-terer den formodede hjerneskade.

Der påhviler intensivlægerne et specielt ansvar for, i deres kommunikation med de pårørende, at give dem den bedst mulige infor-mation, således at de kan træffe et valg i den følelsesmæssigt svære situation. Samfundet har udtalt kraftigt ønske om en øgning i an-tallet af donorer. En lille del af de potentielle donorer har tilmeldt sig donorregisteret.

Arbejdsgruppen er ikke bekendt med til-fælde, hvor familien har sagt nej til donation, hvor der samtidig har været en positiv tilken-degivelse fra donor i donor re gisteret. Alligevel har denne situation været diskuteret ivrigt i offentligheden. Hvis diskussionen opstår, hvad gør man så? Arbejdsgruppen har svært ved at forestille sig, at man kører donor bort mens pårørende gør modstand. Eller at man må tilkalde politiet for at fjerne de pårørende, så donor kan køre til operation. Omvendt vil der være patienter, hvis liv kan blive reddet ved en donation, så hvad der er etisk mest korrekt, er et kompliceret spørgsmål.

Da det er velkendt, at holdningen til organ-donation varierer blandt sundhedspersonale, bør afdelingerne have diskuteret dette pro-blem, og det er en ledelsesmæssig opgave at


Arbejdsgruppens sammensætning

Mogens K. Skadborg, overlæge, exam.art.phil., MEVO, Århus Sygehus (formand), Hans-Henrik Bülow, overlæge, Holbæk Sygehus, Mirjana Cvetkovic, reservelæge, Rigshospitalet, Inge Madsen de Haas, overlæge, EDIC, Anæstesisektor Nordjylland, Ole Bo Hansen, overlæge, Hol-bæk Sygehus, Jon Jacobsen, klinikchef, overlæge, Nordsjællands Hospital, Frederikssund, Jørgen Jørgensen, overlæge, Nykøbing F. Sygehus, Axel Xavier Lahoz, overlæge, Sydvestjysk Sygehus, Torben Mogensen, lægelig direktør, dr.med, Hvidovre Hospital, Asger Petersen, afdelings-læge, Rigshospitalet, Pernille Lykke Petersen, reservelæge, Glostrup Hospital


xx xx

ProgramIntensiv Symposium 2009, Hindsgavl Slot, Middelfart

Fredag d. 23. januar09.40-10.20 Registrering. Udstilling. Kaffe og sandwich10.20-10.30 Velkomst

Den kritisk syge patient med malign sygdomTerminal eller kronisk lidelse? (visitation, prognose, nye behandlingmuligheder)

10.30 -11.50 Onkologisk perspektiv, TBD10.50 -11.10 Hæmatologisk perspektiv, TBD11.10-11.30 Intensivt perspektiv v/ Jakob Steen Andersen, RH11.30 -11.40 Diskussion11.40 -12.40 Udstilling og frokost

Sepsis 12.40 -13.20 Sepsis I v/ Jean Louis Vincent, Bruxelles13.20 -13.25 Discussion 13.25 -13.55 Udstilling og kaffe13.55 -14.35 Sepsis II v/ Jean Louis Vincent, Bruxelles14.35 -14.40 Discussion 14.40 -15.10 Udstilling og kaffe

Abdomen15.10 -16.10 Abdominalt Compartment Syndrom v/ Manu Malbrain, Antwerpen16.10 -16.20 Diskussion16.20 -16.50 Udstilling og kaffe

Infektion16.50 -17.20 Procalcitonin som infektionsmarkør v/ Jens-Ulrik Jensen, Hvidovre17.20 -17.30 Diskussion

SSAI Intensiv uddannelsen 17.30 -17.50 Markering af 10 års jubilæum v/ Marianne Simonsen, Århus

Lørdag d. 24. januarDansk Intensiv Database09.00-09.40 Præsentation af resultater for 2007 v/ Steffen Christensen og Reinhold Jensen, Århus09.40-09.50 Diskussion09.50-10.20 Udstilling og kaffe

Bioetik10.20-11.00 End of life overvejelser i relation til kulturelle forskelle v/ Hans Henrik Bülow, Holbæk11.00-11.10 Diskussion11.10-12.10 Udstilling og frokost

De tre professorer12.10-13.25 Intensiv nyheder fra året der gik v/ Anders Larsson, Ålborg, Palle Toft, Odense og Else Tønnesen, Århus13.25-13.30 Afslutning

TILMELDING: Pr. e-mail til Tina Calundann på [email protected] . Tilmeldingen er bindende og registreres som tids- punktet, hvor mødeafgiften er indbetalt. Der er begrænset deltagerantal.MØDEAFGIFT: Deltager uden ledsager: kr. 1.900,- Deltager med ledsager til middag: kr. 2.300,-. Beløbet bedes indbetalt på bankkontonr.: 7670 1666333. HUSK at opgive navn, adresse og e-mailadresse ved indbetalingen! SIDSTE FRIST: Tilmelding og indbetaling senest mandag d. 24. november 2008. Mødeafgiften inkluderer mødedeltagelse, overnatning i enkeltværelse (deltager u/ledsager) eller dobbeltværelse (deltager m/ledsager), måltider og middag fredag aften. Antallet af værelser på Hindsgavl Slot er begrænset og fordeles i den rækkefølge, mø - deafgiften modtages. Deltagere, der ikke får værelse på Hindsgavl, vil blive indlogeret på hotel i nærheden.YDERLIGERE INFO: Fås hos Kristian Antonsen på [email protected] - Tlf. 4829 6087

art

Fredag den 23. januar kl. 19.30Middag for mødedeltagere med ledsagere

For de deltagere, der ikke er indlogeret på Hindsgavlarrangeres der transport (taxa), når mødet er afsluttet

fredag samt forud for og efter middagen.

Lørdag den 24. januar kl. 07.00 - 09.00Morgenmad foregår for alle på Hindsgavl Slot.


xx xx

The bridge to further education

Every day there will be continuous education in anaesthesia,intensive care medicine, pain management, emergency medicine, workshops in ultrasound guided techniques.

www.ssai.info

OUH

2nd Announcement, call for papers


xx xx

Korrekt og sikker blodprøvetagning er en for-udsætning for et godt resultat ved måling af blodgasser.

safePICO70 er en arteriesampler med tilhø-rende kanyle og nålebeskytter. Den praktiske nålebeskytter sikrer, at du og din patient undgår utilsigtede nålestik ved blodprøvetagning. Så kan du føle dig sikker, hver gang du tager en blodprøve.

Vælg den rigtige sampler. Det er et vigtigt led i blodgasanalysens arbejdsgange, der sikrer et optimalt resultat.

Alle Radiometers samplere er præheparinise-rede med elektrolytbalanceret heparin. Heparin-dosen forebygger koagler – selv efter forlænget opbevaring.

For yderligere information om safePICO70, se www.radiometer.dk eller kontakt Radiometer Danmark på tlf. 38 27 28 29.

safePICO70 – Optimal blodgasmåling fra start til slut

PrøvetagningKlargøring af prøve

Prøvemåling

Prøveresultat

safePICO_AD.indd 1 09-06-2008 10:58:17

Som I vil vide blev det sidste møde i European board of anaesthesiology/UEMS (EBA) holdt i København i for-bindelse med den europæiske kongres. Jeg skulle hilse mange gange og takke for middagen, som blev afholdt på re-staurant SALT.

UEMS har holdt 50 års jubilæum og er dermed en af de ældste “lobbyist”-foreninger under EU. Under jubilæet har UEMS fremhævet mange succeser, med indførelse af CME/CPD som en af de største!

UEMSs hjemmeside er under revision, hvilket forhåbentlig betyder at EBA får deres egen sektion snarest.

EBA har indledt et tættere samarbejde med European Society of Anaesthesiology (ESA), ikke mindst efter at den tidligere præsident i EBA nu er præsident i ESA, Dr Knape. Der er givet fælles tilslutning til at der er repræsentanter/observatører fra de to bestyrelser til stede til de to or-ganisationers møder. Dette ikke mindst for at undgå dobbeltarbejde. ESA vil stå for det videnskabelige og EBA for det po-litiske, men der vil være overlap ved f.eks guidelines etc. Derfor er der foreslået en fælles arbejdsgruppe med repræsentan-ter fra begge organisationer.

I de forgangne år har der specielt været to områder, der har vagt opmærksomhed; nemlig støtte fra UEMSs bestyrelse om indførelse af intensiv terapi som et område med “particular competence”, jeg tror det bedst kan oversættes med et fagområde af særligt kompetenceniveau; Da intensiv terapi ikke kan anerkendes som et selv-

stændigt speciale, og den multiple joined committee ICM under UEMS ønskede at der skulle eksistere krav til fagområdet, har man lanceret denne model, som støt-tes fuldt ud af UEMS, der vil gå videre til EU-kommisionen. Det betyder at man for første gang definere krav til et fagområde med uddannelsesniveau (kompetencer), varighed efter speciallægeanderkendelse (bliver nok 2 år) og fastlæggelse af, hvilke specialer, der kan opnå dette fagområde. I intensiv terapi vil man lægge sig op af de krav der er formuleret i CoBaTrice programmet.

Dette har straks medført at MJC i akut medicin/emergency medicine, der heller ikke har kunnet få dette anerkendt som selvstændigt speciale, idet akut medicin kun er et selvstændigt speciale i 9 af de 28 lande, hvor det kræver 2/5 dvs. 11 lande, har grebet ideen og har fremlagt første udkast til en lignende ansøgning.

I de fire arbejdsgrupper under EBA er der følgende til referat:

CME/CPD ; Grethe Astrup har lavet en liste med web-baserede uddannelsesmulighder/e-learning, hvor man også kan optjene CME, hun er i øvrigt blevet valgt som formand for ar-bejdsgruppen.

Education/training; har revideret guidelines for specialist-uddannelsen, de er at finde i juli-udgaven af EJA: Ellers er næste udfordring, at finde et program til næste EBA-møde i december i Riga; det vil finde sted sammen med årsmødet i Estisk Anæstesiologiske Selskab: De har anmodet om EBA om hjælp, idet landets

politikere har fostret den ide at nedsætte uddannelsestiden for speciallæger til 3 år og ikke de anbefalede 5 år for at få flere speciallæger, men sikkert også for at holde på dem der er, da man så må regne med at de ikke vil blive ansat i de øvrige EU-lande. Dette kan de gøre fordi der i det gamle EU-cirkulære fra 1975 står at uddannelsen skal være minimum 3 år.

Workforce: Der skal arbejdes på fælles retningslinier for ikke-EU-læger, idet an-erkendelse i et EU-land automatisk giver anerkendelse i alle EU-lande.

Fellowship: Det er aftalt at ESA skal administrere fellowship/membership-ansøgningerne. Det er endt med, at be-løbet for at søge fellowship er 350 euro for ikke-ESA medlemmer og 250 euro for medlemmer. Jeg er stadig spændt på om disse “titler” får nogen gang på jord, spe-cielt fordi de er ret dyre at ansøge om.

Accreditation and Visitation: der har været afholdt besøg i Bursa, Tyrkiet. Man drøfter hvem der betaler for de in-spektorer der kommer fra EBA, idet ESA aflønner deres.

Quality in anaesthesiology: David Whit-taker er ny formand. Der har for nyligt været publikation i EJA.

Emergency Medicine: Det europæiske sel-skab arbejder stadig på at få EM anerkendt som et primært speciale i EU. De mangler to lande som anerkender specialet. De er dog ved at beskrive et Core curriculum for fagområdet EM (se tidligere)

Dette var mødet i København. Det næ-ste bliver i Riga til december.

Dorte Keld


reFerAt AF UeMS-MøDe i København 2008


xx xxAirway Management for Anaesthesiologists

- a SSAI (Scandinavian Society for Anaesthesia andIntensive Care Medicine) approved course

Time: December 4th-5th 2008Place: Rigshospitalet, University Hospital of Copenhagen, DenmarkPrice: 4.600 DKK (approx. 620 EUR), including course material, lunches and working-dinner on the evening of the 4th Background: Problems with managing the airways are primary causes of serious complications and death in relation to anaesthesia. The course will provide you with tools to prevent this to happen to your patients

Course contentTheory/lectures:• Preoperative evaluation of the airway made useful• Have a plan! • Awake intubation - making it a pleasant experience!• Fiberoptic intubation made easy!• The “cannot-intubate-cannot-ventilate”-situation. Recognition. Management choices• Safe extubation and “warning the next”• The paediatric airway• Airway techniques and equipment - what is new and what do I really need?• Bronchoscopy and BAL in the ICU• Separating the lungs• Frontline - what next?

Practical/workshop:• Chricothyrotomy on larynxes from pigs• Fiberoptic airway management• On full-scale simulators, SimMan: Managing the “cannot-intubate-cannot-ventilate”-and the “cannot-intubate-can-ventilate” situation and other • Retrograde intubation and various devices (ILMA, LMA-proseal, Macintosh, Miller, glidescope, McCoy, Henderson, Retromolar, Cobra, Easy-Tube, C-trach, Levithan, McGrath etc.)• Lung separation and bronchial blockers• The paediatric airway

Arranged by: Department of Anaesthesia, 4231, Centre of Head and Orthopaedics, Copenhagen University Hospital, Rigshospitalet, Copenhagen. Telephone: +45 3545 3474. Homepage: www.airway.rh.dkFaculty: Anaesthesiologists, pulmonologists and ORL-surgeon with expertise in airway managementGuest Lecturer: Dr. Tim Cook, U.K., who will share his huge knowledge on supraglottic airway devices with us Anaesthesiologists, pulmonologist and ORL-surgeon with expertise in airway managementCourse director: Michael Seltz Kristensen M.D., [email protected]: To secretary Gitte Blom: [email protected] . The number of participants is limited due to the workshop. Notice: 1. The course language is English. 2. All participants are asked to bring along an airway-management patient-case - or question - for the discussion and workshop


Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicins FondFondens formål er at fremme dansk anæstesiologi videnska-beligt og fagligt under følgende former:1. Uddeling af disponibelt beløb efter bestyrelsens skøn, som

anerkendelse for et originalt videnskabeligt arbejde eller bemærkelsesværdig faglig indsats

2. Ydelse af tilskud til studierejser til yngre anæstesiologer, som har ydet en videnskabelig indsats eller til anæstesiologer, som ønsker at studere specielle emner

3. Afholdelse af en ”Erik Husfeldt-forelæsning” ved et af DA-SAIMs møder

4. Ydelse af tilskud til invitation af udenlandske foredrags-holdere

Ansøgningen stiles til fondens bestyrelse og fremsendes til Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicins Fond, att.: Advokat Keld Parsberg, Bredgade 23, 1260 København K. Ansøgningsfristen er 30. april og 30. september.

oberstinde Kirsten Jensa la Cours legatLegatet skal anvendes til undersøgelse og forskning af ryg-marvsanæstesi, herunder specielt risikoen for og behandling af opstået lammelse og følgetilstande. Såfremt der på grund af udeblevne ansøgninger til det ovennævnte formål, kan legatets afkast anvendes til forskning vedrørende centralnervesystemets funktion i relation til anæstesi. Legatet uddeles to gange årligt til enkeltpersoner, institutioner, institutter eller etablerede forskningsprojekter, hvor dette måtte skønnes at være i over-ensstemmelse med legatets formål. Uddeling sker i portioner efter legatbestyrelsens skøn. Ansøgningsfristen er 30. april og 30. september. Der foreligger ikke ansøgningsskemaer. Ansøgningen sendes til Jensa la Cours Legat, att.: Advokat Keld Parsberg, Bredgade 23, 1260 København K.

lippmann FondenLippmann Fonden kan søges af personer, der måtte have brug for støtte til lægevidenskabelige og humanitære formål inden for anæstesiologien. Der foreligger ikke ansøgningsskemaer, men ansøgningerne skal sendes til formanden for DASAIM. Uddelingen finder sted i forbindelse med den årlige Husfeldt-forelæsning. Der vil blive uddelt 1-4 portioner, primært til ud-

gifter i forbindelse med uddannelse og studier i udland. Fondet støtter ikke rejseudgifter til kongresrejser og lignende, hvor man ikke er aktiv deltager. Ansøgningsfrist 1. oktober.

professor, overlæge Sophus H. Johansens Fond af 23. august 1981Fra ovennævnte fond kommer et beløb til uddeling i én eller flere portioner. Fonden yder støtte til yngre lægers forskning inden for anæstesiologien, dvs. anæstesi, intensive terapi, smer-tebehandling og præhospital behandling. Ansøgning sendes til overlæge Doris Østergaard, anæstesiologisk afdeling, Amts-sygehuset i Herlev senest den 1. oktober. Uddelingen finder sted i forbindelse med DASAIM’s generalforsamling.

Holger og ruth Hesses mindefondFondens formål er at yde støtte til forskning og udvikling inden for naturvidenskaberne. Støtte ydes primært til forskning og ud-vikling af metoder og apparatur inden for anæstesiologien eller til akut behandling af lunge- og kredsløbsproblemer. Legatet uddeles til enkeltpersoner eller institutioner i få portioner. Der foreligger ikke specielle ansøgningsskemaer, men ansøgning med kortfattet beskrivelse af projekt inkl. budget, tidsplan, kortfattet curriculum samt oplysninger om evt. ansøgning om støtte fra andre steder. Ansøgning i 3 eksemplarer sendes til Holger og Ruth Hesses min-defond, c/o Inga Hesse Kovstrup, Brandsøvej 17, Skærbæk, 7000 Fredericia. Ansøgningsfrist 1. oktober. Ansøgningsmaterialet vil blive behandlet fortroligt. Såfremt legatet tilfalder en anæstesiolog, finder uddelingen sted i forbindelse med DASAIM’s årsmøde.

læge Fritz Karners og hustru edith Karners fondLæge Fritz Karners og hustru Edith Karners fond til fremme og optimering af det operative patientforløb

Fondens formål er at virke til fremme og optimering af det operative patientforløb ved at yde støtte og bistand til forskning og behandling med speciel interesse i smertereduktion, ned-sættelse af rekonvalescens, reduktion i komplikationer, samt tidlig hjemsendelse fra hospital. Uddeling af disponibelt beløb i henhold til fundatsen sker efter bestyrelsens skøn én gang årligt med uddeling af legatet i forbindelse med DASAIMs årsmøde. Ansøgningsfrist er 12. oktober. Ansøgningsskema findes på hjemmesiden for anæstesiologisk afd., Hvidovre Hospital.

legAter


DASAIMs officiellee-mailadresserBestyrelsen

[email protected]

Anæstesiudvalget [email protected]

Børneanæstesiudvalget [email protected]

Intensiv medicin udvalg [email protected]

It udvalg [email protected]

Kronisk smerteudvalg [email protected]

neuroanæstesiudvalg [email protected]

obstetrisk anæstesiudvalg [email protected]

postmaster [email protected]

præhospital udvalg [email protected]

Sekretariat [email protected]

thoraxanæstesiudvalg [email protected]

Uddannelsesudvalget [email protected]

Udvalgsformændenes adresser er [email protected]

Webmaster [email protected]

Kasserer [email protected]

redaktør af DASInFo [email protected]

UeMS-repræsentant [email protected]

Bestyrelsens sekretær [email protected]

FyA’s hjemmesidewww.fya.nu

Kommende DASAIM ÅrsmødeDASAIMs Årsmøde 2008:

13.-15. november (København)

DASAIMs Årsmøde 2009:éndags-arrangement – tid og sted følger

DASAIMs Årsmøde 2010: 12.-14. november (København)

The scholarship will be awarded to support a promising or already established Nordic researcher in the fi eld of Anesthe-siology and Intensive Care during a research stay at a foreign medical institution.

The application should be accompanied by a current curriculum vitae including a list of publications and presentations. A detailed description of the planned research project and fi nancial planning should also be included, as well as an explana-tion for the choice of institution to be visited.

The application and four copies of the application, addressed to the Olof Norlanders Minnesstiftelse, should be sent to the Dept. of Anesthesiology and Intensive Care, Karolinska University Hospital Solna, SE-171 76 Stockholm, Sweden. Application could also be mailed to [email protected] Application deadline: October 27, 2008

Information available from - Kerstin Staffansson, secretary, phone +46-(0)8-517 73116 [email protected] - Professor Lars I Eriksson, phone +46 (0)8-517 72340 [email protected]

Karolinska Institutet and Olof Norlanders Minnesstiftelseannounces a Travel Scholarship

in the amount of 100.000 SEK

Intensiv Symposium 2009, Hindsgavl Slot, MiddelfartFredag d. 23. januar kl. 10.00 - lørdag d. 24. januar kl. 14.00

REJSELEGATER

Intensiv Symposium 2009 uddeler igen 3 rejselegater á 10.000 kr. til yngre anæstesiologer med interesse i intensiv medi-cinsk terapi. Legaterne vil blive uddelt til personer, der eksempelvis skal præsentere forskningsresultater i udlandet eller skal tilegne sig ny viden på området med behov for længere varende udenlandsophold.

En motiveret ansøgning bedes indsendt til ledende overlæge Kristian AntonsenAnæstesiologisk AfdelingHillerød Hospital, Hillerød, Helsevej 2, 3400 Hillerødinden 1. januar 2008

Legaterne uddeles fredag aften under Intensiv Symposium 2008, hvorfor deltagelse i symposiet vil være ønskværdig.

Juli 2008 · DASINFO · 87

Livet kan være så let, når man har den rigtige partnerHvert minut tæller ved Critical Care Testing. Med cobas b 221 systemet får du et blodgasinstrument, som kan tilpasses behovene på enhver hospitalsafdeling. cobas b 221 er let at betjene og kræver minimal vedligeholdelse, hvilket er af afgørende betydning for hurtige beslutninger om behandling. Med cobas b 221 får du den fleksibilitet, du behøver, så du i den sidste ende får mere tid til patienten.

COBAS and LIFE NEEDS ANSWERS are trademarks of Roche.©2006 Roche Diagnostics

Roche Diagnostics A/S · Industriholmen 59· 2650 Hvidovre Tlf. 36 39 99 52 · www.roche-diagnostics.com

Afsender: DASAIM, Rigshospitalet, AN/OP, HOC 4231, 2100 København Ø

REN LUFT MED DOBBELTMASKEN

Sankt Knuds Vej 37 DK-1903 Frederiksberg C www.tgm-teknik.dk

+45 43 96 95 95 Fax +45 43 96 98 98 [email protected]

Mød os

på ES

A i Be

lla Cen

tret

31. m

aj til

3. jun

i 200

8

Stand

C2-00

9

Documents

4 DASINFO - DASAIM