DA INFO - DASAIM · befalinger fra 1999, var lavet af Kerstin Lipka et al. Bagefter trak Anders Korsgaards fore- ... Cochranegruppens anbefaling af afregistrering af human albumin

D A I N F ODansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin

1Referat fra generalforsamlingen 7

Anæstesi på Grønland 18

Internationalt CEP-kursus 22

DASAIM uddannelsespris 24

Samarbejde med industrien 26

Møder og kurser 28JANUAR 200210. ÅRGANG

DASAIMDansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv MedicinTlf. 3545 6602 – Fax 3545 2950E-mail: [email protected]

FORMAND

Overlæge Mogens K. SkadborgÅrhus Amtssygehus, 8000 Århus CTlf. 8949 7575 ps 3050 – Fax 8949 7279E-mail: [email protected]

NÆSTFORMAND

Overlæge Lise KnudsenAalborg Sygehus Syd – 9100 AalborgTlf. 9932 1111 – Fax 9932 3001E-mail: [email protected]

BESTYRELSESSEKRETÆR

1. reservelæge Bjørn MygilSønderborg Sygehus – 6400 SønderborgTlf. 7418 2500E-mail: [email protected]

KASSERER

Overlæge Freddy LippertH:S Rigshospitalet, TraumeCentret 3191 – 2100 Kbh. ØTlf. 3545 8007 – Fax 3545 2950E-mail: [email protected]

ØVRIGE BESTYRELSESMEDLEMMER

Overlæge Erika F. Christensen (Præhospital)Overlæge Ryan Hansen (Kronisk smerte)Afdelingslæge Reinhold Jensen (Intensiv)Overlæge Klavs Lemholt (Videreuddannelse)Reservelæge Hanne Tanghus Olsen (Yngre læger)Afdelingslæge Susanne Wammen (Anæstesi)Overlæge Lars Peter Wang (IT)

REDAKTØR

Overlæge Lars Peter WangH:S Rigshospitalet, AN 2041 – 2100 Kbh. ØTlf. 3545 8411/3545 2233 – Fax 3545 2552E-mail: [email protected]

SEKRETARIAT

Tina CalundannH:S Rigshospitalet, AN/OP, HOC 4132 – 2100 Kbh. ØTlf. 3545 6602 – Fax 3545 2950E-mail: [email protected]

OPLAG

1300 stk.

TRYK

Svendborgtryk, Tlf. 6221 0105, 5700 SvendborgISSN 0908-5203

FORSIDE

Kridttegning af Alice Madsen

DASAIM´s årsmøde fandt sted på SAS Radisson Hotel i København med deltagelse af ca.25% af landets anæstesiologer, og ca. 140 deltog ved generalforsamlingen.

Mødet startede torsdag med registrering og et gensyn med mange kolleger.Medicinalindustrien havde etableret en flot udstilling, hvor simulations-udstyr spillede eniøjefaldende rolle hos flere udstillere. Resten af eftermiddagen var der først tre, siden firevelbesøgte parallelsessioner, og dagen afsluttedes med en god middag og et godt grin overDogmedilettanterne fra Århus amt.

Fredagen skulle starte tidligt (rigtig tidligt) med morgen(mads)symposium om proteinC og meningococsepsis. Uheldigvis var forelæseren forhindret i at møde, og morgen-maden forsvandt hurtigt. Det må kunne gøres bedre! Formiddagens sessioner var yderstvelbesøgte. Ved anæstesisessionen om multicenterundersøgelser dvælede overlægeChristian Glud ved det paradoksale i, at multicenterundersøgelser i 20 år havde forhindretindførelse af streptasebehandling ved akut myokardieinfarkt. Overlæge Jørgen Røjel havdeindført metoden på Fredericia Sygehus i 1967, men måtte ophøre med behandlingen, fordider manglede dokumentation (randomiserede kontrollerede undersøgelser) for dens ef-fektivitet! Intensivkollegerne havde også stablet et imponerende og lige så velbesøgt pro-gram på benene med adskillige udenlandske forelæsere.

Det næste industrisponsorerede symposium, som var frokostsymposiet, manglede ogsåforelæsere. Frokosten sagdes at være god, men problemet med seriøsiteten i disseindustrisponserede symposier vil blive diskuteret med vore sponsorpartnere. For førstegang lavedes en egentlig posterpræsentation på årsmødet. Ved selve præsentationen varposterne flyttet ind i den største sal, og den enkelte forfatter fremlagde sit arbejde på 2-3minutter, hvorefter der var spørgsmål fra den store tilhørerskare. Den bedste poster, somomhandlede en undersøgelse af patienters fastetidslængde i relation til DASAIM´s an-befalinger fra 1999, var lavet af Kerstin Lipka et al. Bagefter trak Anders Korsgaards fore-læsning om kriseterapi, krisereaktioner og debriefing fulde huse. Generalforsamlingen for-løb i god ro og orden - orkestreret af Bent Husum. Største problem var prisfastsættelsen forårsmøde-deltagelse, og mest debat forårsagede bestyrelsens forslag (som forkastedes) omen ”passiv” repræsentation af thoraxanæstesiudvalget i bestyrelsen.

Lørdag var festdag; om formiddagen først Ole Secher forelæsningen om genoplivning ogpræhospital behandling, siden foredragskonkurrence, og til sidst ”albuminsymposiet”,som var ventet med spænding. Tonen var hård i perioder, men konklusionen var, atCochranegruppens anbefaling af afregistrering af human albumin havde sat gang i debat-ten, og havde mundet ud i fastlæggelse af enkelte, veldefinerede indikationer for humanalbumin. Foredragskonkurrencen var for en gang skyld en publikums-magnet, og det skyl-des nok både den høje videnskabelige kvalitet af foredragene og de overbevisende præsen-tationer. Thomas Dyhr et al fra KAS Gentofte og Herlev fik overrakt 1. præmien ved fest-middagen for bedste foredrag. 2. præmien gik til Thue Bisgaard et al fra H:S HvidovreHospital og 3. præmien fik Vibeke Jørgensen et al fra KAS Herlev og Rigshospitalet.

Om aftenen forelæste Georg Cold om sit yndlingsemne og akkompagnerede sig selv påflygel foran et festklædt publikum. Festmiddagen var for første gang henlagt til SASRadisson Hotel, som ikke skuffede. Karsten Schultz-Møller holdt en pragtfuld tale om ex-tern thoraxkirurgi på RH - som viste sig at være mammakirurgi på Ringsted Hospital. Ikkeet øje var tørt!

Selskabets kasserer glædede sig højlydt over dansegulvets størrelse, og det blev ogsåudnyttet til sidste kvadratmeter. De to DJ´s gjorde et solidt stykke arbejde, og ramte publi-kums smag rigtig godt – ligesom bartenderne!

Således et festligt årsmøde med deltagelse af mange yngre kolleger, en flot medicinalin-dustriudstilling, imponerende videnskabelige programmer, mange lovende forskningsta-lenter og vellykkede sociale arrangementer.

På gensyn næste år

Lars Peter Wang

2 · DASINFO · Januar 2002

Tre dage på højt niveau- fagligt og socialt

LEDERLedelse og koordination, Mogens Skadborg .................................. 5

GENERALFORSAMLING 2001Referat af DASAIM’s 53. ordinære generalforsamling den 3. november 2001 .......................................................................... 7

BESTYRELSE, UDVALG OG REPRÆSENTANTER ....................... 15

ORIENTERINGKongres- og mødereferater

UEMS-EBA møde, Graz, september 2001, Mogens S. Hüttel ................................................. 17

3. provinsmøde i FAPA, november 2001, Ole Berner ............................................................. 18

Anæstesi til ørekirurgi, Grønland, sommer 2001, Lise Jørgensen ........................................................... 18

Reserapport fra 14th Annual ESICM Congress, Geneve, oktober 2001, Anders Larsson .......................................................... 20

4th International CEP Training Course, København, november 2001, Per Arnbo Kristensen m.fl. ................................ 22

Uddannelse og forskningDASAIM´s uddannelsespris 2001, Bjørn Mygil ......................... 24

Logbog for anæstesiologer, Peter Anthony Berlac .................... 24

Samarbejdsaftale .................................................................................. 24

Mikrobiologisk holdbarhed af infusionsvæsker tilsat lægemidler, Lars Peter Wang ................................................. 25

DEBATPræsentation af abstracts og posters i DASINFO, Lars Peter Wang .......................................................... 26

De videnskabelige selskabers relationer til lægemiddelindustrien, fra Dansk Medicinsk Selskab .............. 26

Årets bedste videnskabelige artikel, Lars Peter Wang ........... 27

Navnekonkurrence, Lars Peter Wang ........................................... 27

LEGATER ..................................................................................................... 27

KOMMENDE MØDERInternationalt minisymposium om håndtering den vanskelige luftvej .......................................... 28

TraumaCare 2002 ................................................................................ 30

KURSERDASAIM-kurser

Kursus i sepsis ..................................................................................... 31

Kursus i akut-, traume- og præhospital behandling ................ 32

Kursus i kvalitetssikring/-udvikling ............................................. 33

Øvrige kurserKursus i håndtering af kontaminerede patienter ..................... 37

Landskursus i inter- og præhospital transport af kritisk syge patienter ..................................................................... 37

1-dags kursus i rationel håndtering af centrale venekatetre til kronisk brug ............................................................ 38

Luftvejshåndtering for anæstesilæger ......................................... 38

Advanced Trauma Life Support ..................................................... 38

Workshop i axillarisblokade til ambulant håndkirurgi ........... 38

BILLEDER FRA ÅRSMØDET ............................................ 34, 35, 39, 42

KONGRESKALENDER ..................................................................... 40+44

E-MAIL ADRESSER ................................................................................ 46

Januar 2002 · DASINFO · 3

Indholdsfortegnelse

DEADLINES DASINFODASINFO nr. 2, april 2002, Deadline 1. marts 2002DASINFO nr. 3, juli 2002, Deadline 1. juni 2002DASINFO nr. 4, oktober 2002, Deadline 1. september 2002

Indlæg til DASINFO sendes til Redaktøren:Overlæge Lars Peter Wang, H:S Rigshospitalet, An.afd. 2041Tlf. 3545 8411/3545 2233; fax 3545 2552E-mail: [email protected] og indlæg modtages meget gerne elektroniskeller på diskette i Word.

Nogle smerter er svære at beskrive med ord

Som det første lægemiddel har Gabapentin Pfizer fået indikationen til behandling af neurogenesmerter efter helvedesild og smertefuld diabetisk neuropati.

Gabapentin er effektiv neurogen smertebehandling, der giver: Signifikant smerteeffekt allerede efter første behandlingsuge (ref 1)

Signifikant forbedret søvn allerede efter første behandlingsuge (ref 1)

Gabapentin har ingen kontraindikationer og ingen klinisk interaktioner.

Ref 1. Rice et al. Pain, November 2001. 94(2): 215-224.

GABAPENTIN Pfizer (forkortet produktresumé)Indikationer: Supplerende behandling af partielle epileptiske anfald, som ikke er tilfredsstillende kontrolleret med andre antiepileptika. Smertefuld diabetisk neuropati og postherpetisk neuropati.Dosering: Epilepsi: Voksne og børn over 12 år: Initialt højst 600 mg/døgn. Derefter øges dosis med højst 600 mg/døgn indtil vedligeholdelsesdosis på 900-2400 mg/døgn fordelt på 3 daglige doser ernået. Smertefuld diabetisk neuropati og postherpetisk neuropati: Initialt højst 600 mg/døgn. Derefter øges dosis med højst 600 mg/døgn indtil vedligeholdelsesdosis på 900-2400 mg/døgn fordelt på 3 daglige doser er nået. Enkelte patienter kan have behov for 3600 mg/døgn. Dosis reduktion ved nedsat nyrefunktion hos ældre. Kontraindikationer: Ingen. Særlige advarsler og forsigtighedsreglervedrørende brugen: Dosisreduktion, seponering el. skift til andet antiepileptikum bør foretages gradvis over mindst én uge. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med blandede anfaldslidelser,hvori der indgår absencer. Interaktioner: Antacida nedsætter Gabapentins biotilgængelighed op til 24%. Graviditet: Erfaring savnes. Amning: Gabapentin passerer over i modermælk i så stor en mængde,at det ikke kan udelukkes, at det diende barn påvirkes. Forsigtighed tilrådes. Bivirkninger: Bivirkninger er som regel beskrevet som lette til moderate med en median varighed på to uger. De hyppigstebivirkninger er forstyrrelser i centralnervesystemet, søvnighed, ataksi, svimmelhed, træthed, hovedpine, kvalme og/eller opkastning, vægtøgning, nervøsistet, søvnløshed, nystagmus, parestesi og appetit-løshed. Pakninger og priser pr. 26. november 2001: Vnr. 006520: Kapsler 300 mg – 50 stk. kr. 343,35. Vnr. 007863: Kapsler 300 mg – 100 stk. kr. 664,90. Vnr. 007874: Kapsler 400 mg– 100 stk. kr. 828,60. Vnr. 007885: Tabletter 600 mg – 100 stk. kr. 1.281,70. Vnr. 007896: Tabletter 800 mg – 100 stk. kr. 1.626,00. Udlevering B. Tilskudsberettiget. Trafikfarlighed:Mærkning. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Pfizer. Forkortet produktresumé er baseret på det fuldstændige prouktresumé (29. marts 2001), som kan rekvireres hos Pfizer ApS,Lautrupvang 8, 2750 Ballerup. Tlf.: 44 20 11 00.

Pfizer ApS·Lautrupvang 8·DK-2750 Ballerup·Tlf 44 20 11 00·Fax 44 20 11 04·www.pfizer.dk

til neurogene smerterGABAPENTIN PFIZER


✦✦✦ Leder

Bestyrelsen har på det første møde eftergeneralforsamlingen drøftet forretnings-ordenen for Selskabets daglige ledelse. Ilyset af tilkendegivelserne på generalfor-samlingen, har bestyrelsen besluttet atinddrage alle udvalg aktivt i bestyrelses-arbejdet. Det er naturligvis stadig besty-relsen, der har det formelle ansvar forSelskabets ledelse mellem generalfor-samlingerne - men der er ved at tegne sigen tradition med stigende delegering afopgaverne til de enkelte udvalg, og der-med bliver bestyrelsens opgaver merekoordinerende for Selskabets arbejde,end traditionen tidligere har været. Dissepraktiske forhold har betydet, at stadigtflere af Selskabets medlemmer er enga-gerede i arbejdet - hvorfor der kan afvik-les flere og flere forhold i Selskabets regi.Der er ingen tvivl om, at denne udviklingfortsætter i årene fremover - og påBestyrelsesseminaret januar 2002 bliverden fremtidige organisation af Selskabetdrøftet.

Selskabets medlemmer og vore viden-skabelige interesser er og skal fortsatvære hovedhjørnestene i den indsats, dergøres i DASAIM regi. Men der er ej hel-ler tvivl om, at en videnskabelig indsatsfordrer betydeligt mere end blot engage-ret og inspireret videnskabeligt arbejde.Der fordres en koordineret indsats, sombidrager til en fortsat rekruttering samttil uddannelse, videreuddannelse og ef-teruddannelse i specialet. Der kræves vi-denskabelig eftertænksomhed og rådgiv-ning i forbindelse med, hvorledes vi orga-niserer os i forhold til vore samarbej-dende kollegaer i andre specialer - ogdermed spiller strukturen for det ar-bejde, der skal danne basis også for denvidenskabelige indsats, en formidabelrolle som ikke kan overvurderes.

Jeg skal derfor opfordre alle formænd forde specialeråd eller lignende fora, der eksi-sterer rundt i regionerne til at kontakteSelskabet snarest (NU!) (e-mail: se forresti bladet) med henblik på etablering aflandsdækkende netværk.

Det er overbevisningen, at al den videnog erfaring (og frustration), der findes re-gionalt, kan udnyttes til en positiv ogfremadrettet indsats – fx i forbindelsemed indførelse af funktionsbærende oghøjt specialiserede enheder. Det synesvæsentligt at få foretaget koordinationenpå dette område med Selskabets med-lemmer som aktive medspillere – og jegfornemmer, det er ved at være i sidsteøjeblik, hvis vi skal på banen – ligesomjeg er overbevist om, at en samlet indsatsvil kunne bruges til at styrke de lokalesmuligheder for at slå igennem med netopanæstesiologers synspunkter.

Bestyrelsens koordinerende opgave idette væv af kontakter, som medlemmer-ne har, fordrer effektiv kommunikation –denne opgave er afgørende for, at de ind-satser, der gøres overalt i landet, kan for-midles smidigt og effektivt. Det er derforuhyre vigtigt, at alle Selskabets medlem-mer, officielle såvel som mere uformellerepræsentanter, viderebringer spørgsmålog information til Selskabets bestyrelsevedrørende de emner, de beskæftiger sigmed. Den inspiration og samtale der fin-der sted – lokalt såvel som mere nationaltog internationalt - skal spredes, så fagetsmange udøvere har den størst mulige op-bakning og indsigt i deres bestræbelserfor Selskabets virkefelt – og så bestyrel-sen i sin ledelse af Selskabet kan fast-holde en indsigt i mål og midler. Brug be-styrelsen og Selskabets repræsentanter!Ledelse af Selskabet er (som ledelse i an-

dre sammenhænge!) kun af interesse,hvis vi har et fælles mål for hvad Selska-bets medlemmer engagerer sig i.

De værdier, der ligger til grund for detlægelige arbejde i vort speciale, er ikkeforskellige fra andre specialers – og der-med er den fælles målsætning da også re-lativt overskuelig for så vidt, at den angårønsket om at bidrage til den bedste pati-entbehandling nu og i fremtiden. Mensom videnskabeligt Selskab, hviler der ensærlig forpligtelse til, at netop det viden-skabelige element i bred forstand frem-mes med de implikationer dette har in-den for alle hjørner af Selskabets virke.

En af de nyskabelser, der er etableret,er The Inter-Nordic CollaborationProgramme med dertil hørende AdvisoryPanels inden for Anæstesi, IntensivMedicin, Akut Medicin og Smertebe-handling (se listen over Selskabets re-præsentanter her i bladet), som er bl.a.tænkt som et service- og rådgivningsor-gan til koordinering af de videnskabeligeundersøgelser, der kræver multicenter-format. Initiativet er sponsoreret af SSAI,og de første møder m.h.p. den fremtidigestrategi blev afholdt medio januar 2002.Det er en stor skude at sætte i søen –men det er troen og håbet, at også denneindsats kan bruges til at smidiggøre ud-viklingen – og at vi efter søsætningen seren yndefyld sejlads, som – formodentligtmed kursændringer undervejs – kanbringe denne form for videnskabelig ind-sats i tryg havn.

Mogens K. Skadborg

Ledelse og koordination

GlaxoSmithKline

FILM

Formanden Mogens Skadborg bød vel-kommen til den 53. generalforsamling.

1. Valg af dirigentBent Husum blev foreslået og valgt medakklamation. Dirigenten sikrede sig, atgeneralforsamlingen var indkaldt retti-digt som foreskrevet i vedtægterne.

2. Formandens beretningDen skriftlige formandsberetning blevmundtligt suppleret. Selskabet har godt1.000 medlemmer. Fire medlemmer er iårets løb afgået ved døden: Jens ChristianMøller, Ib Hommel Andressen, Mogens B.Kristoffersen og Lars Bo Svendsen.Forsamlingen ærede deres minde.

Selskabet har modtaget 46 ansøgningerom medlemskab, hvis navne fremgår afDASINFO nr. 4 2001, side 22. Derudoverhar yderligere 8 læger ansøgt om med-lemskab: Ida Møller Nielsen, DorteNielsen, Peter Martin Hansen, IbenSorgenfrei, Nicolai Bang Foss, AnetteHostrup, Jesper Dirks og Lene Hasman.Optagelse af de i alt 54 nye medlemmerblev godkendt.

Arbejdet i bestyrelsen i det forgangneår har i udtalt grad været præget af enstor arbejdsindsats, specielt fra udval-gene. Dette er helt i tråd med den omor-ganisering, som startede for 2 år siden.

Thoraxanæstesiologisk interesseredekolleger ønsker en tættere kontakt medden øvrige del af specialet gennem en til-knytning i form af bestyrelsesarbejde.Generalforsamlingen debatterede detteforslag senere.

Obstetrisk interesserede anæstesiolo-ger ønsker også at koordinere deres ind-sats om denne interesse i et udvalgsar-bejde.

Bestyrelsen har på initiativ fra profes-sor Jørgen Viby Mogensen besluttet at ned-sætte et forskningsudvalg i selskabetsregi, der kan være med til at fremmedansk anæstesiologisk forskning. Etsådan initiativ vil kunne medvirke til, påalle niveauer, at sikre kontinuitet, ny-tænkning, dynamik og udvikling af talen-ter, som spirer overalt i den videnskabe-lige verden og forhåbentlig kan arbejdetinspirere mange, især yngre kolleger tilat engagere sig i de forskningsmæssigeopgaver.

Selskabet har med videreuddannel-sesudvalget som bannerfører i mangeår, bidraget til, at der på landsplan er storrespekt om den systematisk uddannelseaf anæstesiologiske speciallæger. Aktuelter der en mindre kontrovers medSundhedsstyrelsen vedrørende den øko-nomiske administration af de teoreti-ske kurser. Der er ikke på nuværendetidspunkt nogen løsning på problemet,men det er håbet, at der ved inddragelseaf både Dansk Medicinsk Selskab og se-nest Lægeforeningen, kan tilvejebringesen fornuftig løsning.

På efteruddannelsesområdet er derstigende krav om gennemskuelighed og

offentlighed om den uddannelse somspeciallæger fordres at vedligeholde.Opgaven med at få beskrevet redskabertil planlægning og registrering af efterud-dannelse vil blive en mere påtrængendeopgave for efteruddannelsesudvalget.

Fagområdebeskrivelsen fortsættermed at være en nødvendig opgave forhele selskabet. Bestyrelsen ønsker be-skrivelser af fagområderne indenfor, delsde klassiske søjler, men forventer ogsåbehov for fagområdebeskrivelse indenforthoraxanæstesiologi, neuroanæstesi, bør-neanæstesi og gynækologisk/obstetriskanæstesi.

Dansk Anæstesi Database er kom-met langt og - som det også snart vilfremgå af DASINFO - er snart så langt, atprojektet kan søsættes som en landsdæk-kende database. Kritiske hændelser,fejl og komplikationer har haft stor be-vågenhed i den offentlige debat i de sene-ste måneder. Lægeforeningen har væretdybt involveret i dette arbejde, ligesomenkelte anæstesiologer har profileret enfornuftig og ansvarsfuld holdning til denret vanskelige problemstilling.Bestyrelsen vil hurtigst muligt efter ge-neralforsamlingen indkalde specialeinter-esserede kolleger med interesse for kva-litetsudvikling, forebyggelse af komplika-tioner og utilsigtet hændelser.

Årsmøde 2001. Bestyrelsen startedeplanlægningen af arrangementet medambitionen om et arrangement, somkunne tiltrække danske anæstesiologersinteresse i konkurrence med det enormeudbud af kurser og kongresser. Men dervar bekymring for om økonomien kunnehænge sammen. Der blev fastlagt en re-striktiv og - efter nogles tilkendegivelser– benhård betalingspolitik, der betød, atingen kunne deltage som gratister og, atanæstesiologer, der forelæste ikke blevhonoreret med andet end æren. Overfordenne holdning har bestyrelsen fået kriti-


Referat af Dansk Selskab for Anæstesiologi ogIntensiv Medicin’s 53. ordinære generalforsamlingden 3. november 2001

Formanden Mogens Skadborg

Egenskaber: Syntetisk opioid med morphinlignende egenskaber. Indikationer: Moderate til stærke smerter. Kontraindikationer:Ingen. Interaktioner: Alkohol, hypnotika og psykofarmaka med sederende virkning kan forstærke den CNS-depressive virkning.Bør ikke gives sammen med eller 14 dage efter seponering af monoaminooxydasehæmmere. Samtidig indgift af carbamazepinkan forkorte varigheden af den smertestillende effekt. Bivirkninger: Fysisk afhængighed og abstinenssymptomer (uro, angst,nervøsitet, søvnløshed, hyperkinesi, tremor og gastrointestinale gener) kan forekomme i forbindelse med terapeutiske doser.Abstinenssymptomer svarer til dem, som forekommer i forbindelse med opiatabstinenser. Gastrointestinale gener: Kvalme,opkastning og mundtørhed. CNS: Træthed, sløvhed, hovedpine og krampetilfælde er rapporteret. Andre: Anafylaksi kan fore-komme, pruritus, Urticaria, svedtendens og hudrødme Forsigtighedsregler: Forsigtighed hos patienter, der behandles med MAO-hæmmere. Bør anvendes med forsigtighed til patienter, der modtager medicin, som nedsætter krampetærsklen (tricykliseantidepressiva og selektive serotonin genoptagelseshæmmere). Bør indtil videre ikke anvendes til patienter, som er i fuldbedøvelse. (Erfaring savnes). Graviditet og amning: Kan anvendes. Dosering: Kapsler/ Voksne og børn over 15 år: 50-100 mg 3-4 gange daglig. Suppositorier/ Voksne og børn over 15 år: 100 mg 3-4 gange daglig. Dråber/ Voksne og børn over 15 år:50-100 mg 3-4 gange daglig. Suppositorier/ Voksne og børn over 15 år: 50-100 mg 3-4 gange daglig. Mandolgin Retard depot-tabletter/ Bør ikke tages oftere end hver 12. time. Depottabletterne skal synkes hele og må ikke tygges eller knuses. Voksneog børn over 12 år: Sædvanlig begyndelsesdosis er 75 mg to gange daglig. Hvis der ikke opnås smertekontrol, kan dosis titre-res opad indtil smertekontrol opnås. Mandolgin Uno depottabletter/ Bør ikke tages oftere end hver 24. time. Voksne og børnover 12 år: Sædvanlig begyndelsesdosis er én 150 mg tablet daglig. Hvis der ikke opnås smertekontrol, kan dosis titreres opadindtil smertekontrol opnås. Overdosering: Respirationsinsufficiens. Dyspnø. Astmatisk vejrtrækning. Bronkospasmer. Forværring af eksisterende astma. Førstehjælp: Symptomatisk behandling. Antidot: Naloxon.

Pakninger og priser pr. 10.12.01: Mandolgin Retard depottabletter 100 mg: 10 stk. 55,55 kr., 20 stk. 99,25 kr., 100 stk.372,25 kr., 150 mg: 10 stk. 76,85 kr., 20 stk. 138,70 kr., 100 stk. 549,80 kr. 200 mg: 10 stk. 95,15 kr., 20 stk. 174,65 kr.,100 stk. 722,85 kr. Mandolgin Uno depottabletter 200 mg: 10 stk. 133,60 kr., 20 stk. 229,65 kr., 100 stk. 840,75 kr., 300mg: 10 stk. 191,80 kr., 20 stk. 335,85 kr., 100 stk. 1.252,50 kr., 400 mg: 10 stk. 249,95 kr., 20 stk. 442,10 kr., 100 stk.1.664,25 kr. Mandolgin brusetabl. 50 mg: 20 stk. kr. 41,90 Mandolgin kapsler 50 mg: 20 stk. kr. 33,25 100 stk. 126,50 kr.,100 mg: 10 stk. 50,50 kr., 30 stk. 130,50 kr., 100 stk. 350,00 kr. Mandolgin suppositorier 100 mg: 20 stk. kr. 89,55.Mandolgin dråber 100 mg/ml: 1x20 ml kr. 112,80. Kapsler, dråber, brusetabl. og depottabletter: Udlevering A - G. Generelttilskudsberettiget. Suppositorier: Udlevering A. Generelt tilskudsberettiget. Alle priser er excl. recepturgebyr og incl. moms.

MANDOLGIN® UNO/TRAMADOL

24 timers smerte-kontrol med én tablet

Med Mandolgin® Uno/tramadol kan du give dinepatienter en enkel daglig smertebehandling.

Dette giver en større compliance for patienten, som oplever smertekontrol 24 timer i døgnet* - i enbehandling, der mindskervariationen i serumkon-centrationen.*

6 VEJE I SMERTE-BEHANDLINGEN

Mandolgin®/tramadol bruges vedindikationen: Moderate til stærkesmerter og har dokumentereteffekt**, men minimal risiko fortilvænning.**

Mandolgin®/tramadol giver samme smertelindring som opioider - men færre gener forpatienten.***

πMANDOLGIN®/TRAMA-DOL

KAPSLEREr ’drug of choice’ - det naturligevalg ved starten af en smerte-behandling.

MANDOLGIN®/TRAMADOLRETARD

Her behøver dine patienter kuntage smertestillende medicin togange dagligt - for at undgå atsmerterne skal styre deres liv.

MANDOLGIN®/TRAMADOLBRUSETABLETTER

Bruges bl.a. hvis patienten ikkekan eller vil sluge kapsler. På den måde får man også patiententil at drikke tilstrækkelig medvæske ved indtagelse.

MANDOLGIN®/TRAMADOLSUPPOSITORIER

Anvendes, når peroral indtagelseikke er mulig- f.eks. ved stærkkvalme eller andet.

MANDOLGIN®/TRAMADOLDRÅBER

Med dråber kan den smerte-stillende behandling gives udensynkebesvær - og med andre indtag end vand.

Referencer: * Produktresume, Lægemiddelstyrelsen, ** Drugs 1993, 46: 313-40, ***Bamingbad TA, Lanford RM. Hosp Med: 59(5)

S M E R T E B E H A N D L I N G

Gre

yOd

ense

ske tilkendegivelser, som der er blevetlyttet til. Der er ingen tvivl om, at hvis derindføres et gratisprincip under en elleranden form, vil det blive vanskeligt athåndtere uden at bringe selskabets øko-nomi i fare. Omvendt vil der på økono-misk forsvarlig måde være mulighed forat indføre éndagsbilletter.

Kommentarer til både den skriftlige og mundtlige formandsberetning:Jørn Bo Madsen, formand for neuroa-næstesiologisk udvalg: Set i lyset af thor-axanæstesiologisk udvalg og obstetriskudvalgs udtrykte interesse i at få en pladsi bestyrelsen pointeres det, at neuroa-næstesiologisk udvalg ikke er mindre aktive eller interesserede i bestyrelsensarbejde. Men på baggrund af udvalgetsantal medlemmer ønsker udvalget ikkeen plads i bestyrelsen på nuværende tids-punkt.

Torben Mogensen, Hvidovre Hospital:Tager afstand fra, at der opkræves beta-ling for deltagelse i selskabets enestemøde, når medlemmerne i forvejen beta-ler mere end 1.000,- kr. i kontingent.Udtrykker bekymring for et for stort an-tal fagområder, der kan vanskeliggøreden daglige drift af afdelingerne; jo flerefagområder, jo færre til at dække vag-terne. Den fælles basisuddannelse gør, atalle bør kunne klare vagten for samtligefagområder med enkelte undtagelser.Torben Mogensen opfordrer endvidere be-styrelsen til at bakke op om DMS i kon-flikten med Sundhedsstyrelsen. Bederbestyrelsen overveje, at gøre selskabetstidligere sekretær, Annette Ladegaard-Pedersen, til æresmedlem som anerken-delse for hendes store arbejde for selska-bet gennem mange år.

Formand Mogens Skadborg understre-ger, at der fra bestyrelsens side er fuldforståelse for, at der er forskel på, hvor-når de enkelte udvalg ønsker repræsenta-tion i bestyrelsen og at neuroanæstesiolo-gisk udvalg på ingen måde opfattes sommindre aktive end andre udvalg. Anførervidere at de 1.000,- kr., som medlem-merne betaler, dækker medlemskab iDASAIM, SSAI og abonnement på et tids-skrift, således er det ”næsten gratis” at

være medlem af selskabet. Med hensyntil debatten om fagområder tillægges deten stor betydning at være med fra startenaf denne udvikling, der formentlig vilstrække sig over mange år og ikke redu-cerer nødvendigheden og vigtigheden afat gå i vagt, ligesom vagtordningen ikkekan anses for at være en væsentlig årsagtil problemerne omkring rekruttering.

Annette Ladegaard-Pedersen mang-lende tilstedeværelse under årsmødet erefter eget ønske og hvad angår forslagetom æremedlemsskab vil bestyrelsen sepå, hvorvidt det er muligt, når man ikke iforvejen er eller har været medlem.

Anne Hansen, KAS Herlev med enkommentar til debatten omkring betalingfor deltagelse i årsmødet: I første omgangmå prisen være afhængig af, hvad det ko-ster at afholde mødet. Anne Hansen frem-hæver, at stemningen, stedet, forplejnin-gen og deltagelsen fra industrien alt sam-men er med til at gøre årsmødet til en godoplevelse og mener ikke, at prisen er forhøj hvis selskabet i lighed med tidligereikke har mulighed for at afholde alle ud-gifter uden deltagerbetaling.

Kasserer Jakob Trier Møller giver med-hold i, at hvis der ønskes et arrangementaf samme kaliber som i år, har selskabetikke mulighed for at afholde alle udgif-terne på indtægten fra medlemskontin-gent og sponsorater alene. I forbindelsemed dette møde udgør sponsortøttenover 200.000,- kr. Hertil kommer bidraget(kr. 240.000,-) fra de meget positive ud-stillere, der alle har givet udtryk for, atårsmødet var det bedste, de endnu havdedeltaget i og såfremt forholdene i øvrigter de samme næste år, kommer de megetgerne tilbage. I alt har industrien lagt kr.440.000,- i dette møde. På trods heraf kanmødet ikke afholdes billigere (for delta-gerne) af hensyn til de store krav besty-relsen har stillet til lokaliteterne hvad an-går service og kvalitetsniveau i øvrigt.Bestyrelsen har indgået en 3-årig kon-trakt med SAS Radisson Hotel, Amagerog har herved opnået en betydelig reduk-tion i de faktiske omkostninger.Henstiller til, at de enkelte afdelinger be-taler for speciallægernes deltagelse i års-mødet.

Helle Ørding roser bestyrelsen for val-get af SAS Radisson. Faciliteterne er i or-den og prisen er ikke høj. I øvrigt må derespektive afdelinger have plads til atdække denne udgift.

Karsten Schultz Møller, RingstedHospital: Opfordrer bestyrelsen til atfølge den østrigske model for afholdelseaf kongresser, med internationale paral-lelsessioner på både dansk og engelsk.På denne måde kunne man tiltrækkeudenlandske gæster.

Asger Bendtsen, Amager Hospital me-ner, at alle bør have mulighed for gratis atdeltage i generalforsamlingen. Dette be-kræftes af dirigenten, der samtidig under-streger, at disse formalia er overholdt ogannonceret i DASINFO nr. 4 2001.

Ole Nørgaard: Roser beretningen.Bemærker til debatten om fagområder, atdet er en uundgåelig udvikling, som måalle må indstille sig på. Er endvidere ufor-stående overfor hvordan fagområdeopde-lingen skulle give problemer i forbindelsemed vagtordning. Efterlyser en behand-ling af DRG i årsberetningen og opfor-drer selskabet/bestyrelsen til at forholdesig til dette relevante område, der indike-rer, hvordan afdelinger og specialer vilblive finansieret. Derfor er det vigtigt, atselskabet har gennemtænkt sin holdningtil DRG.

Lynge Kierkegaard, Sønderborg Syge-hus, formand for DAO: Takker for såvelden mundtlige som skriftlige beretning.Årsmødet som helhed roses og må be-tragtes som af international karakter oghvad prisen angår er den ikke urimelig.Det understreges, at alle over- og afde-lingslæger overenskomstmæssigt har rettil 10 efteruddannelsesdage pr. år. Dettehåndteres ikke lige hensigtsmæssigt påalle sygehuse/afdelinger, men der opfor-dres kraftigt til at få dette på plads.

Med hensyn til debatten omkring ”fag-områder” fremhæves vigtigheden af atdisse beskrives, især indenfor intensiv te-rapi. Dette vil virke stimulerende for denfaglige udvikling indenfor alle subspecia-lerne og bør medføre, at de specialean-svarlige overlæger deltager i vagten påen afdeling i en eller anden udstrækning.Kun ganske få bør kunne påberåbe sig


total vagtfritagelse. Det er i alles inter-esse at deltage i vagtarbejdet for pådenne måde bibeholder den enkelte dendaglige føling med faget.

Mogens Skadborg, afsluttende kommen-tarer til beretningen: Vil tage emnet DRGop i bestyrelsens arbejde. MS efterlyseren konkret respons på forslaget om mu-ligheden for at købe éndagsbilletter tilårsmødet 2002.

Ulla Bang: Tilslutter sig den positiveindstilling til den måde, årsmødet er ble-vet afviklet på og betaler gerne selv for atdeltage. Dog efterlyses en politik om-kring inviterede foredragesholdere, derikke efterfølgende deltager i mødet. UBmener ikke, at selskabet kan være be-kendt at afkræve fremmede menneskerfor penge for at komme og underviseuden at blive honoreret. Mener også, atde yngre læger bør betale en lavere pris.

Jakob Trier Møller oplyser, at alle ud-valg og alle symposieansvarlige er blevetinformeret om, at inviterede foredrags-holdere, der kommer ”udefra”, naturlig-vis ikke har skulle betale. Ingen af deudenlandske foredragsholdere har skullebetale, ingen, der ikke er medlem af sel-skabet har skulle betale. Bestyrelsensholdning er, at ”selskabets medlemmer –også selv om de har deltaget med et ind-læg – har skulle betale. Dette skal ses ud-fra en vurdering af, at hvis der blev luk-ket op for et ”gratisprincip” med, at de,der kom og holdt et indlæg ikke skullebetale, hvad så med de, der laver et stortarbejde i udvalgene? De skulle retfærdig-vis også gratis med.Bestyrelsesmedlemmer har også selv be-talt for deltagelsen. Det er meget svært athåndtere andet end princippet om, atDASAIM’s egne medlemmer – uansetom de har et indlæg – betaler for delta-gelse. Hvis gratisprincippet skulle haveværet brugt til de, der har et indlæg, ud-valgsmedlemmerne og bestyrelsen – villedet være lidt mere end halvdelen af alledeltagere, der skal gratis ind. Prisen forde resterende ville følgelig være betyde-lig højere end den er i dag. Det må væremuligt at de respektive afdelinger betalerfor deltagelsen i årsmødet således, at detikke bliver en personlig udgift.

Der er herefter ikke flere kommenta-rer til den skriftlige beretning og den ef-terfølgende diskussion: Beretningen god-kendes med akklamation.

3. Beretning fra udvalg og arbejdsgrupperUdvalg og arbejdsgrupper, som ikke hav-de kommentarer til deres skriftlige beret-ninger, kommenteres ikke i følgende re-ferat.

Akut-, traume og præhospitaludvalg,Freddy Lippert: Udviklingen går megethurtigt og således er 6 af de 8 præhospi-tale ledere, der er udpeget i Amterne eranæstesiologer. Lægeambulanceorgani-sationerne i Danmark har fundet sammeni DASAIM’s regi med henblik på at lavebehandlingsvejledninger, fælles standar-der for behandling og en fælles database.

Efteruddannelsesudvalget, Per FøgeJensen: Grethe Astrup gennemgår hvilkekurser, der er afviklet og hvilke, der er fo-restående. GA fremlægger resultatop-gørelsen for det forgangne år - økono-mien er fortsat sund.

Anne Hansen, bemærker, at kursusud-valget mest fremstår som en forretningog spørger, om hvilke tanker udvalgethar gjort sig om udbudet af kurser.

Grethe Astrup, svarer, at udvalget arbej-

der på en registrering af uddannelserne.IT-udvalget, Lars Peter Wang: Efterlyser

medlemmernes holdninger og evt. øn-sker til bladet og understreger, at bladetikke kan blive bedre end medlemmernegør det til. LPW har selv tanker om etområde af mere videnskabelig karakter,f.eks. offentliggørelse af materiale, frem-lagt på kongresser mv. Hjemmesiden hartaget meget af udvalgets tid og der spør-ges til, hvor mange af de tilstedeværendeder jævnligt benytter hjemmesiden. Ca.halvdelen svarer positivt og bliver bedtom kommentarer til sitet.

Inspektorerne, Odd Ravlo: Der spørgestil forslaget om yderligere 2 inspektorerog hvem, der skal udpege disse. Det erbestyrelsen, der udpeger inspektorerneog da der pt. er udskiftning i disse, fores-lås det, at der offentliggøres en liste i DA-SINFO over inspektorerne.

4. Regnskab for Dansk Anæstesiologisk SelskabsFond og Jensa la Cours LegatJørgen Viby Mogensen, forklarer, hvorforposten ”kontorhold” kun forekommer pådet ene regnskab. Årsagen er, at lands-retssagfører Svend Oppenhejm, der gen-nem mange år har ført regnskab gratisnu ikke længere varetager denne opgave


Der lyttes opmærksomt...

og man er således nødt til at betale etfirma for varetagelse af denne opgave.Fremover vil denne beløbet udgøre kr.5.000,- for hver fond. Det fremhæves end-videre, at ansøgningsfristen er ændret så-ledes, at der nu kan søges 2 gange omåret med frist den 30. april og den 30. sep-tember. Antallet af ansøgere er stegetsammenholdt med tidligere år, hvilketogså ligger til grund for den foreslåedeforhøjelse af bidraget fra kr. 300,- til 400,-.

5. Indkomne forslagVedtægtsændring kræver at 1/4 af sel-skabets medlemmer er til stede ogmindst 3/4 af de afgivne stemmer er forforslaget. Disse forudsætninger kan ipraksis stort set aldrig opfyldes, hvorfordet er muligt at indkalde til ekstraordi-nær generalforsamling med 14 dages var-sel. Her skal 3/4 af de afgivne stemmervære for forslaget uanset antallet af af-givne stemmer. Ændring af protokollatertil vedtægter kan ske på enhver general-forsamling ved simpelt flertal blandt detilstedeværende.

1: Det er foreslået, at der under DAS-AIM oprettes et udvalg vedrørende ob-stetrisk anæstesi.Forslaget godkendes med akklamation.

2: Bestyrelsen foreslår en ændring afvedtægternes §4, der omhandler selska-bets ledelse. Et protokollat hertil om-handler den række udvalg der er placeretunder selskabets bestyrelse (børneudval-get, neuroudvalget, thoraxudvalget ogpostoperativt rehabiliteringsudvalg og nuogså obstetrisk anæstesiudvalg). Den fo-reslåede ændring består i, at thoraxa-næstesiudvalget tilføjes og deltager vedformanden for udvalget i bestyrelsesmø-derne, dog uden stemmeret.

Mogens Skadborg begrunder den ønske-de ændring med, at man ønsker at thor-axudvalget får mulighed for deltage i be-styrelsesarbejdet - dog uden stemmeret.

Mogens Hüttel udtrykker betænkelig-hed ved det fremsatte forslag og under-streger vigtigheden af at handle efter ved-tægterne og spørger, om forslaget harfået denne udformning for at sætningen”dog uden stemmeret” kan stryges vednæste generalforsamling.

Mogens Skadborg bekræfter, at forsla-get med thoraxanæstesiudvalgets delta-gelse uden stemmeret er fremsat i denneform for at undgå afholdelse af en ekstra-ordinær generalforsamling.

Peter A. Christensen, Grenå, spørger tilårsagen for årsagen til thoraxanæstesiolo-gernes repræsentation i bestyrelsen nårde ikke udgør en søjle, men et fagområde?

Allan Horn, RH, spørger ligeledes tilden egentlige årsag for den foreslåedevedtægtsændring og kan ikke se fordelenved en myndighed, hvor der sidder delta-gere uden stemmeret.

Torben Mogensen foreslår at bestyrel-sens kontruktion ændres helt til at nær-me sig en slags repræsentantskabsmo-del, hvor alle interessegrupperne bliverrepræsenteret i bestyrelsen.

Kirsten Eliasen, RH, som næstformandi thoraxudvalget, begrundes ønsket omat være repræsenteret i bestyrelsen bl.a. iat der er omkring 90 faste speciallægerbeskæftiget indenfor dette område.

Ole Nørgaard har forståelse for et fag-områdes ønske om at deltage i bestyrel-sens arbejde, men mener også at det måvære et klart krav, at linierne for hvem derrepræsenteres og hvordan holdes rene.

Mogens Skadborg forklarer, at tiltaget erment som et forsøg på at anskueliggøreen helhed, der består af enkeltdele og un-derstreger, at størrelsen på udvalget ikkehar reel betydning ligesom det ikke inde-bærer et egentligt fravalg af andre ud-valg. Der lægges mere vægt på de en-kelte udvalgs visioner om at bidrage tilselskabets arbejde og drift.

Gennemgående står mange ufors-tående overfor, hvad der berettiger thor-axanæstesiudvalget og ikke andre til atdeltage i bestyrelsens arbejde. Endvidereudtrykkes der bekymring for udsigten tilen bestyrelse, hvor flertallet kan væreuden stemmeret. Bestyrelsen opfordrestil at overveje det principielle i den til-tænkte disposition. Efter en kort pausetrækker bestyrelsen forslaget tilbage,men tilkendegiver, at udvalgsformænd-enne i den kommende beretningsperiodebedes arbejde på forslag til en løsning afsådanne problemer.

3: Jørgen Viby Mogensen: Begrunderkort de to stillede forslag. Fondene harskiftet advokat og bliver således ogsånødt til at søge det nye advokatfirma ind-valgt. Andet forslag går på at medlemsbi-draget (som betales når man bliver speci-allæge) hæves fra kr. 300,- til kr. 400,-Forslagene mødes med bifald.

6. Regnskab og budgetKasserer Jakob Trier Møller: Årets resultatviser et overskud, der var skønnet til atvære mindre. Prisen for de faktiske udgif-ter i forbindelse med de sociale arrange-menter gennemgås og viser, at medlem-merne kun selv betaler ca. halvdelen afkostprisen for at deltage i disse. Det be-mærkes til balancen, at egenkapitalenhar et passende leje, der muliggør engentagelse af årsmødet i sin nuværendeform. Årsregnskabet godkendes. Derfremlægges budgetforslag for perioden01.07.2002 – 30.06.2003, hvor der bl.a. til-stræbes et væsentligt mindre overskud.En forventet kontingentstigning skyldes,at SSAI har vedtaget en stigning på kr.50,- DASAIMs kontingent er uændretgennem 3 år. Sundhedsstyrelsen har lo-vet selskabet et beløb på kr. 50.000,- til ar-bejdet med målbeskrivelser. Budgettetaccepteres.

7. Valg af formandMogens Skadborg blev valgt ind for 1 årsiden og er ikke på valg.

8. Valg af formænd for udvalgene: Anæstesi, intensiv medicin, smertebe-handling, præhospitalbehandling, videre-uddannelse, efteruddannelse og IT.

Se listen over ”DASAIM, bestyrelse,udvalg og repræsentanter” i dette nr. afDASINFO vedr. formandsvalg.

9. Valg af kasserer og 2 yngre læger til bestyrelsenSe liste andetsteds i bladet.

10. Valg af formænd for øvrige udvalgSe liste andetsteds i bladet vedr. for-mænd for Thoraxanæstesi, Neuro-anæstesi, Børneanæstesi, Postoperativrehabilitering og Obstetrisk anæstesi.


11. Øvrige medlemmer til udvalgSe liste andetsteds i bladet vedr. følgendeudvalg: Anæstesiudvalget, Intensiv medi-cin, Kronisk smerteudvalg, Præhospital,Vidreuddannelsesudvalget, Efteruddan-nelsesudvalget, IT-udvalg, Thoraxudvalg,Neuroanæstesi, Børneanæstesi, Postope-rativt rehabiliteringsudvalg og Obstetriskanæstesi.

12. Valg af repræsentanter for selskabetI Dansk Anæstesiologisk Selskabs Fondsbestyrelse er der ingen på valg. Da lrs.Oppenhejm har været med til at dannefonden og har arbejdet uden vederlaggennem alle årene fortsætter han eftereget ønske på trods af, at der fra i år er etandet firma, der varetager regnskaberne.Jakob Trier Møller og Ole Beck er valgtsom revisorer.Oberstinde Jensa la Cours Legat:Jørgen Viby Mogensen, Else TønnesenAdv. Finn AltschulerSuppleanter: Georg E. Cold og Adv. Finn R. Nielsen

UEMS og EBA: Helle Ørding

Repræsentanter i Den DanskePerfusionist Skole: Carl-Johan Jakobsenog Lars Willy Andersen

Scandinavian Society of Anaesthesiologyand Intensive Care (SSAI):Mogens Skadborg, Else Hjortsø(DASAIM repræsentant), Ivar H. Gøthgen (ACTA direktør)

Standardiseringsudvalget:DASAIM repræsentant:

Susanne WammenDS S104 repræsentant: Niels LomholtSST og ARF repræsentant:

Nils W. Johannessen


Kontaktperson til Sundhedsstyrelsen: Ingen ændringer.

13. Valg af to revisorer og en suppleantBjarne Fogh og Per Arnbo Kristensen er re-visorer og som suppleant Michael Weber.

14. EventueltMogens Skadborg byder selskabets nyesekretær, Tina Calundann, velkommen.

Mogens Hüttel opfordrer kraftigt til atfinde udveje for at ”vende skuden” medhensyn til den videnskabelige udviklin-gen indenfor faget.

Torben Mogensen udtrykker enighedmed Mogens Hüttel, men mener, at skyl-den for udviklingen ligger hos de admini-strerende overlæger og ikke udeluk-kende hos politikerne.

Anne Hansen efterlyser en mere dyna-misk diskussion på generalforsamlingen,da meget af arbejdet nu foregår i besty-relsen.

Bent Husum: Ved forrige generalfor-samling blev resultatet af en svensk un-dersøgelse, omhandlende anæstesiolo-gers mortalitet diskuteret og det blev dabesluttet at iværksætte en lignende un-dersøgelse i DK, som er færdiggjort ogindsendt til publikation i ACTA, sammenmed resultaterne fra de øvrige nordiskelande. Resultatet af den svenskeanalyse, der omfattede 20.086 speciali-ster og undersøgte dødsårsagerne i peri-oden 1993-1999:

1.381 anæstesiologer – 35 døde i 7-årsperioden. Medianalderen var 64 år (detbemærkes, at analysen ikke havde til for-mål at undersøge medianalder, hvorfordette ikke bør tillægges betydning). På

denne baggrund ser det ud til, at anæste-siologer har 46% højere mortalitet end resten.

Finland har undersøgt antallet af dødespecialister i perioden 1984-1999 og ud-regnet medianalderen. 662 anæstesiolo-ger, heraf var 15 døde. Medianalderenvar her 58 år. Fra andre specialer var1.056 døde med en medianalder på 71 år.

Norge så på de specialister, der varfødt i perioden fra 1884-1969.Resultaternevar, at ud af 11.961 specialister, var 779anæstesiologer (f. 1910-1967), i alt 698specialister var døde, heraf 14 anæstesio-loger. De norske data tyder således ikkepå øget mortalitet blandt anæstesiologer.

Den danske undersøgelse tager ud-gangspunkt i 6.906 specialister (FAS),heraf udgør anæstesiologerne 411(mange anæstesiologer står i foreningenaf yngre læger og der er derfor uoverens-stemmelse mellem antallet af medlem-mer i DASAIM og undersøgelsensgrundlag). I perioden fra 1972-1995 døde1.202 speciallæger, heraf 41 anæstesiolo-ger. Resultatet viser, at mortaliteten gene-relt er lav i forhold til den øvrige befolk-nings – til gengæld findes en højere mor-talitet pga. suicidier. Konklusionen bliver,at anæstesiologer ikke har højere morta-litet end andre specialer.

Afslutningsvis takker Mogens Skadborggeneralforsamlingen for vejledende til-kendegivelser i aftenens løb. Endvideretakker MS alle udvalgsmedlemmerne,der har ydet en stor indsats. Specielt tak-kes de afgående bestyrelsesmedlemmer:Else Hjortsø, Jørgen B. Dahl,Jette Højsted, Birgitte Ruhnau og Jakob Trier Møller.


SiemensFILM


BestyrelsenMogens Skadborg, formand (2000)Lise Knudsen, næstformand (2001)Freddy Lippert, kasserer (2001)Bjørn Mygil, bestyrelsessekretær (1999)Lars Peter Wang, IT, redaktør (2000)Susanne Wammen (anæstesiudv.) (2001)Reinhold Jensen (intensiv) (2001)Ryan Hansen (kronisk smerte) (2001)Erika F. Christensen

(præhospital) (2001)Klavs Lemholt

(videreuddannelse) (2001)Hanne Tanghus Olsen (YL) (2001)

AnæstesiudvalgSusanne Wammen (formand)Hans KirkegaardBirgitte K. RuhnauLars M. ClausenAnn MøllerBodil S. RasmussenPer Herlevsen

BørneanæstesiudvalgSteen HennebergPer ThorgaardSøren Walther-Larsen

EfteruddannelsesudvalgLise Knudsen (formand) (thorax)Grethe Astrup (kasserer)Lars Knudsen (YL)Susanne Wammen (anæstesi)Kurt Espersen (intensiv)Ryan Hansen (kronisk smerte)Jørgen Wolff (neuroanæstesi)??? (præhospital)Søren Walther-Larsen (børneanæstesi)Yvonne Rasmussen (obstetrisk anæstesi)

IntensivudvalgReinhold Jensen (formand)Anders LarssonKaren-Lise WellingAnne LippertKurt EspersenMorten Freundlich

IT-udvalgLars Peter Wang (formand)Bjørn MygilFrans SwiatekHans Kirkegaard

Kronisk smerteudvalgRyan HansenJette HøjstedJacob Westergaard-Nielsen

NeuroanæstesiudvalgJørn Bo Madsen (formand)Bent Lob DahlJørgen WolffKarsten Skovgaard OlsenLars Hedemann Nielsen

Obstetrisk anæstesiudvalgUlla Bang (formand)Hans Søren Helbo HansenLadawan W. HolkTorben CallesenYvonne H. Rasmussen

Postoperativt rehabiliteringsudvalgGitte Handberg (formand)Mads WernerPer Rotbøll NielsenPeter A. ChristensenIngelise Brynjolf

PræhospitalsudvalgErika F. ChristensenFreddy LippertTorben MondorfThomas LohseFlemming KnudsenTroels m. HansenSteffen Høgskilde

ThoraxanæstesiudvalgCarl-Johan JakobsenKirsten EliasenRicardo SanchezLise KnudsenDennis BiglerClaus Andersen

VidereuddannelsesudvalgKlavs LemholtDoris ØstergaardPernille Lykke PedersenDorte KeldMorten FreundlichOle NørgaardJeppe LundBente Dyrlund PedersenPeter MouridsenHans MandøLars S. Rasmussen

RevisorerBjarne FoghPer Arnbo Kristensen

StandardiseringudvalgetSusanne Wammen (DASAIM repr.)Niels Lomholt (DS S104 repr.)Nils W. Johannessen (SST og ARF repr.)

Dansk Anæstesiologisk SelskabsFonds BestyrelseJørgen Viby MogensenElse TønnesenAnders LarssonLrs. Svend Oppenhejm

Dansk Anæstesiologisk SelskabsFonds revisorerOle BeckJakob Trier Møller

Oberstinde Jensa la Cours LegetJørgen Viby MogensenElse TønnesenAdv. Finn Altschuler

Georg E. Cold (suppleant)Adv. Finn R. Nielsen (suppleant)

UEMS og EBAHelle Ørding

Repræsentanter i Den DanskePerfusionist SkoleCarl-Johan JakobsenLars Willy Andersen

BESTYRELSE, UDVALG OG REPRÆSENTANTER


SST’s rådgivningsgruppe vedr. medicoteknikPeer Dejgaard

Inspektorer i anæstesiologiOdd RavloJeppe LundBente Dyrlund PedersenMorten NorengKlavs LemholtKaren Skjelsager

ATLS Denmark FondTorsten Lang-Jensen

PHTLSErika F. Christensen

Dansk Råd for Genoplivning (DRG)Freddy LippertMartin Skielboe (suppleant)

Scandinavian Resuscitation Council(SRC)Freddy LippertMartin Skielboe (suppleant)

SSAIMogens K. SkadborgElse Hjortsø (DASAIM repr.)Ivar H. Gøthgen (ACTA direktør)

Ethical Advisor SSAI Advisory panelsMogens K. Skadborg

Chairs SSAI Advisory panelsLars S. Rasmussen (anesthesia)Ola Winsö (ICM)Eija Kalso (Pain)Eldar Søreide (Emergency Medicine)Members SSAI Advisory panels (DK)Jørn Wetterslev (anesthesia)Else Tønnesen (ICM)Jørgen Eriksen (Pain)Freddy Lippert (Emergency Medicine)

Tilforordnede til RetslægerådetJørgen Viby MogensenElse Tønnesen

Sagkyndig rådgiver for SSTBent Chræmmer Jørgensen

Sundhedsvæsenets patientklagenævnBent HusumPreben BerthelsenJørgen Viby MogensenMogens Wernberg

Kontaktperson til SSTFinn Wiberg-JørgensenTorben Mogensen (suppleant)

Tilforordnede til SSTMogens S. HüttelAsger BendtsenLars Peter Wang (suppleant)Mogens K. Skadborg (suppleant)

ÆresmedlemmerTorsten GordhHenning RubenOle LippmannHenning PoulsenBjørn IpsenBent JuhlSven Erik GisvoldSten Lindahl

Ekstraordinære medlemmerTorben KannHenrik KehletCarsten Grøndahl NielsenPeter Hunæus

Organisationskomité Årsmøde 2002Jakob Trier Møller (koordinator)Jørgen B. Dahl (videnskab)Mogens K. Skadborg (sponorer)Lars Peter Wang (sponsorer)Freddy Lippert (kasserer + sponsorer)

Dameca-legatet: Jakob Gjedsted, Skejby SygehusNiels Juul, Århus KommunehospitalVibeke Brix Christensen, Århus AmtssygehusLars S. Rasmussen, Rigshospitalet

Lippmanns legat: Annemarie Bondegård Thomsen (pt. Adelaide, Australien)Jan Krog, Århus KommunehospitalStephan Alpiger, Vejle Sygehus

Sophus H. Johansens legat: Jakob Gjedsted, Skejby Sygehus

Under DASAIM Årsmødet

i November 2001 blev der uddelt legater til:


✦✦✦ UEMS - EBA-mødet i Gratz,Østrig 1. september 2001Det var så mødet, hvor vor præsidentgennem mange år Simon de Lange gik af- det kan måske indvarsle en tiltrængtstrukturændring, idet den nye “besty-relse” har lovet at ville stramme op enrække forhold, men nærmere om det se-nere. Vores præsident er ex-officio med-lem af EFA’s board. Den fælles anæstesi-organisation har i øvrigt købt et hus iBruxelles, og tanken er med tiden, atmange af de møder, der afholdes fremo-ver, kan holdes her. Følgende er værd atomtale:

Fælles europæisk anæstesiorganisationGennem nogle år har der været arbejdetaktivt for, at der kun skal afholdes etårligt europæisk anæstesimøde, og detser nu ud til at bære frugt, idet de forskel-lige anæstesiorganisationer under denfælles hat EFA (European Federation ofAnaesthesists) har lagt sig fast på føl-gende møder:

Nice 6. - 9. april 2002 - Glasgow 31. maj- 6. juni 2003 - Lisabon 4. - 8. juni 2004 -Berlin i år 2005

Revised Training GuidelinesI september nummeret af EuropeanJournal of Anaesthesia er de revideredeuddannelsesprogrammer publiceret, led-saget af en leder af Simon de Lange isamme nummer. Det må forventes, atdisse retningslinier er gældende de kom-mende 6 - 8 år, og alle bør finde demfrem, (de vil også kommer på UEMS’hjemmeside: www.UEMS.be).

Visitation ProgrammeAnæstesi- og intensivafdelingen i Insbruckhar været besøgt og fik mange roser.

Disse besøg foretages af en gruppe på3: en fra Boardet, en fra Akademiet samten lokal repræsentant udpeget af DetNationale Selskab og munder ud i en rap-port og - i fald forholdene er tilfredsstil-lende - en akkreditering som europæiskuddannelsessted for en 5 års periode. Til

næste år planlægges afholdt besøg iBochum og Braunsweig i Tyskland,Uttrecht i Holland samt Slagelse iDanmark. Anmodningerne om besøg serud til at være gået lidt i stå, uden at vi vedhvorfor, og formanden for komiteen op-fordrede Boardets medlemmer til især atmotivere afdelinger i kommende EU-lande til at anmode om visitter.

Forslag om at etablere Fellow of the BoardGennem flere år har det været diskuteret,om man på en eller anden måde kunnefinde en fælles europæisk titulær beskri-velse af en kompetent anæstesiolog, mendet er indtil nu stødt på en hel del proble-mer ikke mindst af juridisk art i de en-kelte medlemslande. Eksempelvis god-kender Tyskland ikke, at man - efter athave bestået Akademiets diplomeksamen- tager dette med på sit curriculum.

Det ser nu ud til, at der er en bevæg-else hen imod en accept af at etablere et“fellowship” - men det er stadig ikke enhelt enkel procedure. Den afgående præs-ident foreslog derfor, at dr. Peter Simson,som er chairman of The Education Com-mittee i Akademiet tilknyttes Boardet foren periode, hvilket blev vedtaget, hvoref-ter Peter Simson redegjorde for de over-vejelser, man i Boardet skal gøre sig, førman beslutter sig for, om man vil accep-tere et fellowship eller ej. På den bag-grund blev der nedsat en ny subcommit-tee under forsæde af Hugo v. Aken fraMünster i Tyskland, og denne subcom-mittee skal i tiden frem til det kommendemøde i januar 2002 afdække området. Enaf de store opgaver bliver - analogt til deovervejelser vi aktuelt gør os i Danmarkomkring, hvad en speciallæge skal kunnebeherske - at finde udveje til at bedømmeikke blot “knowledge”, men også “skillsand attitudes”. Det bliver spændende atse, hvorledes dette vil kunne lade sig gørepå europæisk niveau.

Intensiv terapi i EuropaPå baggrund af forslag fra Det Europæ-iske Anæstesi Board og under forsæde af

Simon de Lange blev der for godt 2 år si-den nedsat en multidisciplinær joint com-mission med repræsentation fra 6 euro-pæiske Boards, som skulle se på en“common trunk” for uddannelse i inten-siv terapi. Arbejdet skrider pænt fremad,og - på baggrund af, at Simon ophørersom præsident for Boardet - blev det op-lyst, at han trods dette fortsætter somchairman for The Joint Commission, idethan blev valgt til dette for en 4 års peri-ode. Boardet var derfor indstillet på, atSimon skulle fortsætte som medlem afBoardet og i nødvendigt omfang også be-tale de udgifter, der er forbundet med ar-bejdet der, idet det skønnes kritisk nød-vendigt for specialet, at der i øjeblikketikke fortages ændringer i sammensæt-ningen.

Rapport fra andre subcommittees:Guidelines for sedations by doctors non-anaesthesists.

Dette notat - som er vigtigt i en situa-tion, hvor der i hele Europa er et stig-ende pres på anæstesiologer, som ikke altid kan leve op til det, hvorfor mangeikke-anæstesiologer foretager sedation -nærmer sig sin færdiggørelse og vil der-efter blive søgt optaget i EuropeanJournal of Anaesthesia.

Guidelines for specialist training in pain medicine- forventes færdiggjort i løbet af oktobermåned og offentliggjort mod slutningenaf året, hvorefter det er Boardets forvent-ning, at det kan danne udgangspunkt foretablering af en ny joint commission.

Som ny præsident blev valgt WilliamBlunnie fra Irland, vicepræsident blev un-dertegnede og Honorary Secretary HansKnape fra Holland. Denne nye konstella-tion har stillet Boardet i udsigt, at der vilske en række opstramninger på kommu-nikation og struktur og dermed mødefor-beredelse, og præsidenten har specieltpålagt mig at varetage arbejdet omkringsubcommittees. Jeg stillede Boardet i ud-sigt, at vi ville arbejde med i første om-gang 3 standing committees: Education -

ORIENTERING – Kongres- og mødereferater


Manpower - Quality Assurance som hartil opgave at overvåge disse vigtige områ-der, hvorimod ad hoc arbejdsgrupper al-tid skulle have et klart defineret formålog sigte og i princippet også et sluttids-punkt for arbejdet. Vi får se, hvor megetaf det, der lykkes.

Kommende møder12. januar 2002 i Ljubljana i Slovenien.Det er første gang, at boardet afholder etmøde udenfor EU-medlemskredsen ogdet i erkendelse af, at den slovenske re-præsentant, der har været den slovenskeobservatør, har været meget aktiv i boar-det. Næste møde derefter bliver i forbin-delse med EFA-mødet i Nice den 6. april2002.

Mogens S. Hüttel

✦✦✦ Referat af 3. provinsmøde i FAPA9. – 11. november 2001Endnu en gang havde Karsten Bjerre-Jepsen arrangeret og indkaldt til møde påHvedholm slot. Det faglige programhavde to hovedpunkter:

Gennemgang af den opsummerede vi-den om Sevofluran, elegant præsenteretaf overlæge Jens Ole Dich Nielsen,Viborg. Specielt fokuseredes der på for-skellene mellem Sevofluran og Halotan,de to anæstetica, som hyppigst har væretanvendt til induktion og vedligeholdelseaf børneanæstesier i forbindelse medoperative indgreb hos ørelæger. Det kon-

kluderedes, at induktionen i de flestetilfælde var hurtigere og mere ukompli-ceret med Sevofluran end med Halotan.Ligeledes opvågningen. Derimod viste deopsamlede og sammenlignelige data kunmeget små forskelle i postoperativ exita-tion, epileptogen aktivitet og forureningstofferne imellem.

Modernisering af overenskomstenmed Den Offentlige Sygesikring samt di-skussion af Sundhedsstyrelsen krav tilfælles rekommandationer for anæstesi ihospitals- og ikke-hospitalsregi. Se iøvrigt den skriftlige formandsberetningtil DAO´S generalforsamling den 2. sep-tember 2001.

Med hensyn til overenskomsten erdisse forhandlinger gået i gang, men fuldopfyldelse af Sundhedsstyrelsens kravkan meget vel påvirke præmisserne fordisse forhandlinger. Specielt de stilledekrav til personaleallokering kan vise sigat ændre de økonomiske forudsætningerganske radikalt. Man enedes dog om atgå ind for de rekommandationer somDansk Anæstesiologisk Selskab udgav i1995, dog modificeret i forhold til patien-taldersgrupper og indgrebenes art ogstørrelse. Herudover enedes man om atkomme frem til en fælles, simpel journalog oprettelse af database.

Næste møde vil være FAPA´s 5. ordi-nære generalforsamling fredag d. 15.marts 2002, kl.17.00.

Sted: Pharmacia, Overgaden nedenVandet, Christianshavn, København.

Af hensyn til vores værter bedes man,

inden 1. marts 2002, tilmelde sig til OleBerner: e-mail: [email protected],fax: 4444 5958.

Ole Berner

✦✦✦ Anæstesi til ørekirurgi, Ilulissat,Grønland, sommeren 2001For 3 år siden indgik Rigshospitalet enkontrakt med Grønlands hjemmestyreom dækning af øjen- og ørekirurgi påGrønland. Udover de sædvanlige konsu-lentture med årlige specialistbesøg til ky-stsygehusene (hvor der på nogle af øre-lægeturene også er anæstesilæge med)er der blevet foretaget en række besøgmed hele operationshold til kataraktope-rationer (kun lokalanæstesi), skele- ogtårevejskirurgi samt mellemørekirurgi.

Anæstesisygeplejerske Louise HaugePedersen fra Rigshospitalet og jeg rejstesidst i juli måned til Illulisat, idet vi i fireuger skulle stå for anæstesien til otologi-ske indgreb. Med os var overlæge ClausBarfoed fra Roskilde og operationssyge-plejerske Klaus Nymark Jensen fraRigshospitalet.

Rejsen gik glat, og vi blev hentet af enlæge fra sygehuset, der gav en kort rund-visning i byen. Vi blev indkvarteret flot idet helt nye Hotel Icefiord (!), der liggermed den smukkeste udsigt til vandet.Kaffen ventede på sygehuset, og hereftergik vi i gang med udpakning og forunder-søgelser. Det var rart at føle sig ventet ogvelkommen!

Forundersøgelser og operationer for-løb nogenlunde problemfrit. Enkelte pati-enter udeblev eller meldte afbud p.g.a. fe-rie, uddannelsestart eller fordi de var flyt-tet fra området. Der blev dog straks fun-det patienter fra diverse reservelister.Tolken Frederik Jensen gjorde et stortarbejde for at få det hele til at glide.

Vi blev tidligt kontaktet af den lokaletandlæge, der havde nogle patienter, derkun kunne behandles i generel anæstesi.Disse blev fordelt på ørelægens program.Bortset fra et par dage hvor vi blev”glemt”, havde vi god hjælp på operati-onsstuen, de fleste dage af grønlandskesygeplejersker, der tillige kunne fungeresom tolke.Forfatteren, Lise Jørgensen, Grønlands vestkyst, juli 2001


Der opstod nogle praktiske problemerfor operatøren, da alt hans udstyr ikkevar nået frem. Efter ringen og faxenrundt blev der fundet en mikroskopfodpå havnen, og yderligere én dukkede opsammen med operatørstolen fraQaqortoq efter en uges tid. Der var end-videre problemer med autoklaveringen,hvilket flere gange gav ekstra ventetider.

Anæstesierne forløb alle glat og ukom-plicerede. Vi anvendte udelukkende i.v.-anæstesi, og der var ingen problemermed medicinleveringerne. Da jeg tidli-gere havde været i Ilulissat i forbindelsemed et øjenkirurgiprojekt, kendte jeg lo-kaliteterne og udstyret i forvejen, hvilketjo altid er en fordel. Sygehusets anæstesi-apparat er en lidt ældre udgave uden sla-veventil eller O2-flush og udstyret med etAmbu E-system. Der er ilt, N2O og sug ivæggen (men man skal huske at slukkefor flowmetrene!). Man må anbefale syge-huset, at der anvendes viro-bakterielle fil-tre på systemet, også til dagligt – vi havdemedtaget til eget brug. Desværre var detforkerte tuber, der var bestilt hjem, menvi havde lidt med selv, og sygehusethavde en del ældre tuber liggende, så detgav ikke anledning til problemer.

I fritiden blev der tid til både sejltureog vandreture, så isfjorden blev oplevetfra alle vinkler og hvaler fik vi også set. Vierfarede, at vandreture kan være sværeat planlægge, når det ikke bare går indog ud men også en del op og ned.

De kulinariske oplevelser strakte sigfra Café Hongkong, (hvor man ikkeskulle komme sidst på ugen, og hvor ma-den absolut ikke fristede til genbesøg)over Hotel Hvide Falks overvældendegrønlandsbuffet til Hotel Arctics interna-tionale køkken baseret på grønlandskeråvarer. Heldigvis fik vi snakket os tilkøkkenadgang på hotellet, så vi også selvkunne lave mad.

Én episode kastede lidt en skygge overvores ophold. En fredag kl. 17.30 blev viakut tilkaldt til sygehuset, da en 11-årigpige var multitraumatiseret efter et styrtpå cykel i stor fart. Det blev forholdsvishurtigt klart, at hun skulle overføres tilTraumeCentret på Rigshospitalet.Sammen med sygehusets personale fore-

tog vi primær udredning, stabilisering,behandling og gjorde hende transport-klar. Situationen blev yderligere kompli-ceret af, at forældrene var Jehovas vidner.Én af lægerne og en indkaldt sekretærarbejdede på at få formalia i orden (frata-gelse af forældremyndigheden) og få ar-rangeret transporten. Efter kontakt tilRigshospitalet m.fl. fik vi at vide, at detville spare flere timers transporttid, hvisvi tog med hele vejen til København, damilitæret havde et fly holdende i Sdr.Strømfjord.

Vi var taget over på sygehuset i hast, såvi havde intet med os, hverken penge el-ler nøgler til vore hjem i København.Vores operationssygeplejerske, der varkommet til for at være behjælpelig, blevderfor sendt af sted i flere omgange i sy-gehusets bil med diverse instruktionerfor at finde det mest nødvendige, og hansørgede tillige for madpakker og drikke-varer til os. Vi ville tidligst kunne flyve opigen mandag, hvis der ellers kunne skaf-fes plads på flyet til os.

På sygehuset pakkede vi medicin, infu-sionsvæsker og alt det blod, der kunneskaffes. Således nødtørftigt udstyret ogmed to angiveligt fyldte iltbomber samten halvtom kørte vi til lufthavnen. Herfravidere i næsten to timer med helikoptertil Sdr. Strømfjord. På transporten hånd-ventilerede vi og regnede på, hvor længevi havde ilt til (det viste sig, at iltbom-berne ikke var helt fyldte, da manometretkom over på den nye flaske). På overvåg-nings-monitoren (Propaq) havde vi kun

intermitterende målinger af puls, blod-tryk og iltsaturation pga. maskinstøj, deri øvrigt også hindrede al mundtlig kom-munikation. Og hvor længe mon der varstrøm på den?

Forældrene var med på transporten –moderen var i al hast blevet sejlet tilIllulisat fra Godhavn og nåede lige akku-rat at komme med i helikopteren. I Sdr.Strømfjord kom vi over i flyvevåbnets fly,og meget glade blev vi, da det viste sig, atder var stik med 220 V til Propaq’en ogmasser af ilt, samt en connection, der pas-sede til respiratoren. Det betød, at vi selvkunne sidde fastspændt under start, fordivi ikke behøvede at håndventilere patien-ten.

Vores glæde var kort - for snart vistedet sig, at Propaq’en heller ikke havdedet godt med flymotorer, selvom det varet meget behageligt fly at flyve med (jeger absolut ikke glad for at flyve). På heleturen havde vi derfor et EKG med megenstøj og uden pulstælling. BT- og saturati-onsmåling lykkedes kun enkelte gange.

Patienten begyndte at blive ustabil ligeved start, men rettede sig umiddelbart påekstra væskeindgift. Der var problemermed at ventilere patienten med respirato-ren, trods høje inspiratoriske tryk, hvor-for vi måtte skiftes til at håndventilere re-sten af tiden.

Ulykkeligvis døde patienten ca. 11/2

time før vi landede i Værløse. På det tids-punkt var vi meget trætte og blev derformeget glade for at se ”henteambulance-holdet” fra Rigshospitalet. Efter et kort

Typisk bygdebebyggelse, Vestgrønland


ophold på Rigshospitalet, hvor udstyr ogpapirer blev ordnet, tog vi hjem og holdten grå og rastløs weekend i København.

Ved at snakke godt for os lykkedes detat komme til Sdr. Strømfjord om manda-gen på et par personalesæder, og vi blevheldigvis også prioriteret, da vi skulle vi-dere til Ilulissat - trods overbookede fly.Der røg en operationsdag – næsten. Da vinåede sygehuset i Ilulisat kl. 14.30 lokaltid, var der da heldigvis en ørepatient,som var fastende, så vi kunne komme igang igen kl. 15.00 (sv. til kl. 19.00 i voreshoveder). Jeg har siden fået fortalt, attransportforpligtelsen påhviler anæstesi-afd. i Nuuk, der i nødstilfælde kan trækkepå et norsk flyambulancehold. I Nuukhavde de fået at vide, at de ikke skulle in-volveres, da der var anæstesihold på ste-det (!).

I alt gav vi på godt tre uger anæstesi til37 trommehindeoperationer, en næse-septumoperation (patienten havde venteti årevis på dette), tonsillectomi á chaud,brænding af næsekar pga. recidiverendenæseblødninger, fjernelse af en benigntumor på halsen (og tandekstraktion påsamme patient).

Tandlægen behøvede som nævnt ogsåvores hjælp, så for ham bedøvede vi yder-ligere fem patienter til tandekstraktion ogtandbehandling (to mindre børn og treretarderede patienter).

Endelig gav vi anæstesi til otte mindregynækologiske indgreb samt tre mindre,akutte ortopædkirurgiske indgreb. Pati-entene var gennemgående utroligt tak-nemmelige. En mand på 25 år fortalte, athan havde ventet i 12 år på en hørefor-bedrende operation!

Alt i alt var det en fantastisk spænd-ende og naturmæssigt overvældende op-levelse, selvom vi i den sidste periode fiknervøse trækninger, hver gang vi så bør-nene komme tordnende på cykel ned adbakkerne.

Lise JørgensenHovedOrtoCentret

Rigshospitalet

✦✦✦ Reserapport från den ”14th annual congress of the EuropeanSociety of Intensive Care Medicine” iGeneve 30. september - 2. oktober 2001Årets ESICMs kongress var förlagd tillGeneve. Deltagarantalet var inte helt iklass med det i Rom, men bättre än i det iBerlin, vilket troligtvis återspeglar attrak-tionskraften av dessa tre städer. En an-nan bidragande faktor var att världskon-gressen i intensiv medicin i Sydney är tvåveckor efter Geneve-kongressen ochSydney är ju en riktig magnet som turist-mål. Det var mycket få danskar på kon-gressen och även Norden i övrigt varskralt representerad. Detta gällde ocksåden vetenskapliga biten; Danmark hadeinga vetenskapliga presentationer ochhela den övriga Norden presenterade 18abstrakt. Det sistnämnda kan tyckas varabra men skall jämföras med andra länder,t.ex. med Grekland som hade 29 ab-strakt. Och förutom jag själv var bara treandra nordiska anestesiologer och inten-sivister med i faculty. Det tycks som vimåste skärpa oss. Det gäller även den po-litiska delen. Presidenten i ESICM, JukkaTakala hade inbjudet ordförandena (for-mand) i alla europeiska nationella inten-siv- och anestesi sällskap inklusive denordiska (DASAIM, DSIT, SSAI, SFAIsamt de finska, norska och isländskaföreningarna) till ett möte för att disku-tera och informera om gemensammaproblem och spörsmål. DSIT var repres-enterat men inga representanter från deandra nordiska sällskapen dök upp!Sådana negativa signaler gynnar inte nor-disk anestesi-och intensiv medicin inter-nationellt.

Kongressen i år var emellertid en mel-lankongress då det fanns, åtminstone i deområden jag bevakade, fr.a. respiration,inga stora nyheter, så kanske mina nor-diska kollegor trots allt inte missade alltför mycket.

RespirationDet poängterades att oxygenering är ettdåligt surrogat för outcome eftersom ingastudier med metoder som förbättrar oxy-generingen (t.ex. NO och bugleje) harlett till förbättrad outcome. Det som är

säkert är att ventilation med små tidalvo-lymer och låga end-inspiratoriska tryckär viktigt (NEJM 2000;342:1301), menännu är det osäkert om lungrekryteringoch höga PEEP skall ingå i en lungpro-tektiv behandling, även om det är minbias. Min åsikt stöds dock av två prospek-tiva, randomiserade och kontrollerade,men små studier (NEJM 1998;338;347,JAMA 1999;282:54). Emellertid kommervi få svar på ovanstående spörsmål närARDS-net NIH-sponsrade studie är klar(http://hedwig.mgh.harvard.edu/ard-snet/).

Högfrekvent oscillilation (HFOV) ger inte bättre resultat än modern lung-protektiv konventionell ventilation (”openup and keep the lung open”) på lungfunk-tion och oxygenering hos spädbarn ochyngre barn. Tvärtom kan HFOV vara far-lig eftersom den i en ny studie presen-terad av Guy Moriette från Paris var asso-cierad med en ökad frekvens av cere-brala blödningar hos prematura barn.Också i en multicenterstudie på över 300vuxna patienter med ARDS kunde maninte påvisa några positiva effekter på ou-tcome med HFOV (L.Brochard). Mensom vanligt i alla negativa multicenterstu-dier fann man i en efteranalys (ej pla-nerad) en förbättrad överlevnad i en su-bgrupp (känns det igen från alla cytokin-studier ?). Detta gör att ”HFOV-belie-vers” (och respiratortillverkaren) inte gersig inte utan kommer fortsätta försökaövertyga de ”otroende” om HFOVs för-träfflighet med en ny studie.

En multicenterstudie på 311 patientersom presenterades av Francois Lemairefrån Paris på væskeandning, partial liquidventilation (PLV), var också negativ. 28-dagars-och (6 månaders) mortaliteten var26% (30%) med PLV och 15% (25%) medkonventionell ventilation (”open up andkeep the lung open” + små tidalvolymer).PLV-gruppen hade dessutom längre re-spiratortid, längre ITA-tid och lägrePaO2/FiO2-ratio. Pneumothorax-frekven-sen var 17% i PLV-och 6% i kontrollgrup-pen. Det vill säga en totalt negativ studie.Men även där fann man i en efteranalysen grupp som kanske hade nytta av be-


handlingen så man planerar en ny studie(jag skulle dock inte låta mina pårörendedeltaga i en sådan). I detta sammanhangdiskuterades den mycket viktiga kom-mentaren i AJRCCM om hur man skyd-dar patienter i behandlingsgruppen frånökade komplikationer och mortalitet imulticenterstudier (Freeman, AJRCCM2001;164:190).

Flera posters handlade om endotra-cheal sugning och den intressantaste komfrån Ola Stenqvists grupp i Göteborgsom visade att sugning med ett slutet sy-stem har få biverkningar men å andra si-dan dålig effekt (vilket har påpekats avsygeplejesker tidigare) (ICM 2001;27:S246).

PulmonaliskateterEn fransk multicentersstudie på 681 pati-enter med ARDS eller septisk chock därena hälften fick pulmonaliskateter, PAC(men behandlades med den enskildeläkarens rutiner och inte i enlighet medett speciellt protokoll) och den andra intefick PAC, presenterades av dr Richardfrån Paris. I båda grupperna användes an-nan monitoring, såsom ekokardiografi,vid behov. Det var ingen skillnad i morta-litet (28 d) mellan grupperna (62 % i bådagrupperna), så PAC verkar vara ofarlig.Men i denna studie, liksom i alla andraföregående studier, ledde inte denna mo-nitoreringsmetod till förbättrad behand-ling eller outcome (Chest 1987; 92:721,Chest 1990;98:1331, JAMA 1996;276:889,JAMA 2001;286:309, AJRCCM2001;163:A16).

Septisk chockEn amerikansk studie där hurtig ”goal di-rected therapy” jämfördes med konventi-onell behandling presenterades av drRivers från Detroit. I behandlingsgrup-pen var ”goals” normaliserad base excess(BE), pH och laktat. Vid ankomsten tillhospitalet (skadestuen) fick patienternaomedelbart 20 ml Ringer/kg, och ommedelblodtrycket (MAP) förblev < 90mmHg randomiserades de till två grup-per, en där hurtig terapi med vœske ochblod gavs (och inotropika och i sista handvasoaktiva droger) i syfte att uppfylla ”go-

als” (115 patienter) och en som behandla-des konventionellt (118 patienter). Grup-perna var lika när det gäller ålder (medel64 år), kön och fick i lika utsträckningadekvat antibiotikabehandling (90%). 72%av patienterna i båda grupperna hade po-sitiv dyrking. Behandlingsgruppen fickinitialt 1-2 l mer vœske, mer blod ochmer inotropa läkemedel än kontrollgrup-pen. Emellertid var vœskebalansen lika ibåda grupperna efter något dygn, medandäremot MAP och CVP var högre ochBE, d-dimerer och APACHE-poäng varlägre i behandlingsgruppen. Mortalitetenvar 61 % och 70% i kontrollgruppen efter28 respektive 60 dagar och motsvarandesiffror var 38% och 50% i behandlings-gruppen. Denna studie visar klart att ti-dig kraftfull behandling räddar liv och des-sutom minskar antal ITA-dagar (4 dagarskortare tid hos de överlevande i behand-lingsgruppen jämfört med kontrollgrup-pen). Studiens resultat överenstämmerockså väl med min bias och protokollet ärlikt det som används sedan flera år påITA i Gentofte.

Kroppsläge och nosokomiell pneumoniEtt flertal studier har tytt på att behand-ling av respiratorpatienter i halvsittandekroppsläge minskar antal nosokomiellapneumonier (Ann Intern Med 1992;116:540, AJRCCM 1995;152:1387, NEJM1999;354:1851). Emellertid visade Dr VanNieuwenhoven en holländsk multicenter-studie på 255 respiratorbehandlade pati-enter, där man syftade till att vårda pati-enterna antingen med 45° eller 10° höjdhuvudända, att det var ingen skillnad i no-sokomiella pneumonier mellan grupperna(11,6 respektive 7,3% i enlighet medCDC-kriterierna) (ICM 2001; 27, S585).En förklaring till detta oväntade resultatkan vara att man i 45° gruppen bara i 15procent lyckades vårda patienterna i 45°,och hos de andra patienterna i den grup-pen ändrades läget på huvudändanmycket frekvent (som i sig kan ge regur-gitation) vilket medförde att i genomsnittvar huvudändan bara höjd 26°. Ytterlig-are skillnader mot de föregående studi-erna var en högre sedationsgrad och attfler kirurgpatienter ingick i studien.

Critical illness polyneuropati-myopati (CRIMNE)Vid noggrann undersökning drabbas 30till 80 procent av ITA-patienter av criticalillness polyneuropati-myopati, CRIMNE(Lancet 1996;347:1579, Neth J Med 2000;56:211, ICM 2000;26:1360). Vid mis-stanke på CRIMNE kan patienterna un-dersökas med EMG och ENG, även omdessa metoder inte kan differentiera mel-lan neuropati och myopati. Det är viktigtatt denna diagnos överväges vid faststäl-landet av död med hjärnrelaterad diagno-stik, eftersom vid svår CRIMNE kan pati-enten var helt paralytisk och således up-pfylla många av ”hjärndöds”- kriterierna(ICM 1999;25:1437). Prognosen är oftastgod då myopatin alltid reverseras, ävenom det kan ta upp till 3-6 månader.Däremot kan neuropatin kan ge perma-nenta deficit (men också den går vanligt-vis tillbaka, men efter 6-24 månader).

ESICM councilCouncil kommer omändras från att baravarit formell till en församling som kan fåinflytande ESICMs utveckling och policy.Medlemmarna i Council kommer när-mast obligatoriskt att få deltaga i utskott-sarbetet om organisation och utbildning.Scientific committee kommer dock även ifortsättningen att helt utses av de vetens-kapliga sektionerna och för att få infly-tande där fordras att ESCIMs medlem-mar går till sektionsmötena. Därför är detviktigt att de nordiska ordinarie medlem-marna i ESICM går på dessa möten.Medlemsantalet i ESICM har ökat kraf-tigt och är nu uppe i över 2600 varavDanmark har 56 medlemmar. Fler dans-kar behövs i ESICM och om ni vill blimedlemmar kontakta mig ([email protected]).

I Europa är trenden att intensiv medici-nen koncentreras till en organisation påhospitalen, och inte som i Norden att densplittras i många små delar som t.ex.thorax, barn- och neurointensivvård. It.ex. Bern och Göttingen så har dessaspecialavdelningar förenats igen (efter enflerårig splittring) i gemensamma inten-siv kliniker som har stärkt utvecklingenav intensiv medicinen på dessa sjukhus.Jag hoppas att vi kan lärdom av dessa ex-


empel och driva utvecklingen i en sådanpositiv riktning även här i Skandinavien.

SammanfattningLiksom många av de senare kongresser-na återspeglar även denna att ”back to ba-sics” är bäst; 1) Sofistikerade respirator-behandlingar med högfrekvens eller medvæskeandning ger inte bättre resultat än”common sense” konventionell respira-torterapi, 2) hurtig adekvat terapi vid sep-tisk chock där man reverserar ”endor-gan-dysfunction” är effektivare än därman bara reverserar cirkulationsparame-trar och att 3) pulmonalis-kateteriseringi sig aldrig räddar liv. Dessutom fick vireda på att ESICM kommer bli mer de-mokratisk och att i Europa är den nuva-rande trenden att intensiv medicinenkoncentreras och förenas.

Anders LarssonAnæstesiologisk afd, KAS Gentofte

✦✦✦ 4th International ChiefEmergency Physician Training Courseafholdt i København 4. – 8. November 2001Det internationale selskab “InternationalTrauma Anesthesia and Critical CareSociety (ITACCS)”, afholdt i begyndelsenaf november sit fjerde CEP-kursus i

København. Allerede sidste år var flere afvores anæstesiologiske kolleger påsamme kursus i Mainz, Tyskland. Dissedeltog i år som medarrangører af kurset iKøbenhavn.

Indenfor de seneste 10 – 15 år er derher i landet blevet betydelig mere op-mærksomhed omkring det nødvendige i,at styrke akut præhospital virksomhedfor at opnå bedre kvalitet og service idette område.

Specielt er der fokuseret på at:• sikre medicinsk sammenhæng i

organisation og behandling• sikre et enstrenget system:

Præhospital – Hospital – Efterbehandling

• fastslå at præhospitalområdet er en integreret del af sundhedsvæsenet.

For at tilgodese ovennævnte punkter, eret effektivt samarbejdet på et større ska-dested mellem de forskellige myndighe-der, herunder sundhedsvæsenet, en nød-vendighed. I Danmark har vi defineret enrolle som koordinerende læge (KOOL)som den, der skal være sundhedsvæse-nets fremskudte repræsentant på detteområde og som skal have en veldefineretrolle med kendskab til samarbejdspart-nerne og den beredskabsmæssige orga-nisation.

KOOL-funktionen er stadig ikke bleveten solidt integreret funktion i vores sund-hedssystem, men der holdes nu lokaleKOOL kurser på amtsligt niveau i flereamter.

CEP-kurset er et internationalt kursus,som primært henvender sig til erfarnespeciallæger med erfaring og fagområdeindenfor traumatologi og akutmedicin.Kurset er særdeles velegnet til udannel-sen som KOOL, da formålet er at bibrin-ge deltagerne detailleret og struktureretindsigt i, og samtidig træning indenfor,det præhospitale område i forbindelsemed ledelse og håndtering af stør-re ulyk-ker og katastrofer. Begivenheder der, seti perspektivet af den 11. september i år,vil vedblive at være aktuelle.

Dette års kursus varede 4 1/2 dag ogvar kombination af teoretiske emner ogpraktik. Kursets sidste dag bestod af flerestore deløvelser tilrettelagt i samarbejdemed en række myndigheder: Køben-havns Politi, Københavns og Frederiks-bergs Brandvæsener, Falcks rednings-korps, Beredskabsstyrelsen, BeredskabStorkøbenhavn, Forsvarets Eskadrille722, Kontoret for Sygehusberedskab,Hovedstadens Sygehusfællesskab og H:SRigshospitalet. Sundhedsministeriethavde ligeledes støttet det sidste storescenario med afprøvning af det biologisk-kemiske beredskab.

Undervisningen havde internationaltpræg, sammensat af erfarne speciallægerfra så forskellige lande som USA,Grækenland, England, Tyskland, NewZealand og Danmark, mange med storerfaring indenfor akut præhospital be-handling, traumatologi og beredskabs-mæssig organisation og planlægning.Der var tillige erfarne undervisere fra an-dre dele af den beredskabsmæssige orga-nisation.

Kursets teoretiske indhold var mange-facetteret. Der blev taget udgangspunkt istørre hændelser og erfaringer bygget pådisse. Generelle strategier ved store kata-strofer blev gennemgået. Forskellige sce-narier, såvel præhospitalt som interhospi-talt, blev gennemgået. Forskellige algorit-mer omkring planlægning og håndteringaf store forsamlinger blev diskuteret.

Store, realistiske scenarier ved Chief Emergency Physician Training Course,

København, november, 2001


Forskellige præhospitale organisationsmodeller, helikopter service mm., pri-mært europæiske, blev beskrevet.Specielle katastrofer med kemisk og bio-logisk indhold blev gennemgået, herun-der også den meget vigtige del omkringpersonlig sikkerhed og risikovurderingaf indsatsområdet. Der blev ofret en deltid på taktisk vurdering og håndtering afterrorvirksomhed med bl. a. gidseltag-ning og andre trusselformer. Juridiskespørgsmål og dilemmaer blev diskuteret.Håndtering af pressen havde en fremtræ-dende plads i kurset. Med hjælp fra jour-nalister blev emnet gennemdebatteret ogpraktiske øvelser i pressekonference ogoptræden “live” foran kamera blev gen-nemført. Kommunikationssystemer ogkommunikationsregler blev gennemgåetog afprøvet i praksis.

Der var tillige indlagt en Sight-SeeingTour til Københavns lufthavn, hvor denspecielle sikkerheds og beredskabsorga-nisation blev gennemgået.

Den praktiske del af kurset bestod i in-dendørs modelscenarier og mindre grup-pearbejder.

Kurset blev afsluttet med en dag medtre forskellige store realistiske øvelsermed forskelligt hovedtema, med delta-gelse af de vanlige samarbejdspartnerefra brand- og ambulancevæsen, politi ogberedskabskorpset.

Kurset var utroligt spændende og me-get udbytterigt. Der videregives ny videnog samtidig også en god opdatering in-den for allerede kendte emner. Ikkemindst det faktum, at man som deltagerfår fagligt såvel som socialt input fra deandre internationale deltagere gør kursetinteressant.

De mange forskellige indlæg blevpræsenteret via computerskærm, og detbevirker, at alle kursusdeltagerne harfået tilsagn om, at de forskellige præsen-tationer efterfølgende vil blive tilsendt tilos alle på en CD-rom. Fremragende idé,idet man jo så kan koncentrere sig fuldtom foredragsholderens budskab udensamtidig at tage omfattende noter.

Kurset er anbefalelsesværdigt for alleder har akut præhospital behandling ogikke mindst KOOL-funktion som arbejds-område. Ikke alene yngre speciallæger,men også ældre erfarne speciallæger derarbejder med dette område, vil kunnehave udbytte af dette kursus.

Kurset var det første internationalekursus af sin slags på dansk område. Derafspejler sig en vis europæisk vægt iselve kurset, hvilket er naturligt, da kur-set oprindeligt er udsprunget fra Mainz,Tyskland. Den præhospitale organisationi Norden, er på en del punkter anderle-des end den “midt”-europæiske. Detkunne være ganske interessant, at et

kommende internationalt CEP-kursustog udgangspunkt i Skandinaviske for-hold og blev afholdt i samarbejde mellemITACCS og the Scandinavian Society ofAnaesthesiology and Intensive CareMedicine (SSAI).

Alt i alt var kurset meget lærerigt, denbrede internationale deltagelse af såvelundervisere som kursister resulterede ien overbevisende helhed. Der er grundtil at rose arrangørerne for dette flot gen-nemførte internationale arrangement.

Det næste og 5. CEP kursus afholdes iAthen, Grækenland i september 2002.Yderligere oplysninger herom kan findespå www.itaccs.com.

Per Arnbo Kristensen, NæstvedJørgen Dalsgaard, Århus

Carl Johan Erichsen, SlagelseJan Nørtved, Frederiksborg Amt

John Lange, Hillerød

Træning af samarbejde; CEP-kursus, København, november 2001


✦✦✦ DASAIM’s uddannelsespris 2001På årsmødets sidste dag blev DASAIM´sUddannelsespris uddelt for første gang iselskabets historie. Det skete under storopmærksomhed ved festmiddagen, i for-bindelse med en lang række andre udde-linger. Det medfølgende legat på kr.10.000 var sponseret af GlaxoSmithKline.

Motiveringen for valg af prisvinderen var: DASAIM´s uddannelsespris 2001 går tilen person, som både er en retningsviserog kapacitet indenfor uddannelsen afanæstesiologer. I motiveringen for harforslagsstillerne fremhævet, at vedkom-mende er en forbilledlig underviser afsåvel den unge uerfarne, som den ældreerfarne kollega, som trænger til lidt kor-rigerende supervision.

Personen er i besiddelse af en sjældenveludviklet diplomatisk sans, et stort fag-ligt engagement, samt et imødekom-mende og behageligt væsen. Respekteretaf alle. I supervision og undervis-ningssituationen udstilles ”elevens” svag-hed aldrig, men supervisionen løftes tildet, den altid burde være: ”En diskussionaf de mulige løsninger i den aktuelle situ-ation”. Profilerer specialet på bedste vis.

Prismodtageren skabte sig en unik stil-ling som ansvarlig for uddannelsen aflæger på sit nuværende arbejdssted. Med-virkede herigennem til en kulturændringi afdelingen, så bl.a. de veterinære betegn-elser for de yngste kolleger blev afskaffet.Personen har også på landsplan væretdybt involveret i det arbejde der har væretog aktuelt pågår med at forbedre og syste-matisere uddannelsen.

Men udslagsgivende for at vedkom-mende skal have årets uddannelsesprisvar netop, at vedkommende som denførste indenfor faget formåede at skabeden uddannelsesansvarlige stilling, somvi finder var klart på forkant med udvik-lingen på det tidspunkt og som er et vig-tigt skridt i den rigtige retning foruddannelsen.

Årets uddannelsespris gik til BenteDyrlund Pedersen, Bispebjerg Hospital.

Et stort tillykke til Bente med prisen.Håbet er, at uddelingen af prisen må blivetil inspiration til gavn for uddannelsenover hele landet.

Bjørn Mygil, Bestyrelsesmedlem DASAIM og Formand for FYA

✦✦✦ Logbog for anæstesiologerI forbindelse med udgivelsen af Uddan-nelsesbogen (1) skal der mindes om, atder samtidig er udgivet en elektroniskanæstesiologbog, bl.a. med med cusums-core og kompetencestatus.

Logbogen er en integreret del afUddannelsesbogen og er primært til-tænkt de uddannelsessøgende med hen-blik på personlig erfaringsregistrering.Logbogen kan imidlertid med fordel bru-ges af anæstesiologer på alle niveauer.Logbogen og cusumregistreringen er la-vet i hhv. Microsoft Access og Excel ogkan hentes på DASAIMs hjemmeside(www.dasaim.dk) under “Uddannelse”.

Som noget nyt kan PDA-brugere hentePalm udgaven af filerne samme sted.Palm filerne er lavet i ThinkDB ogThinkSheet og er fuld synkroniserbaremed Access/Excel udgaven af logbogen.

Udannelsesbog: Introduktionsuddan-nelsen i anæstesiologi. Charlotte Ringstedog Doris Østergaard, DASAIM april 2001.

Peter Anthony Berlac

✦✦✦ Samarbejdsaftale mellem DanskSelskab for Intern Medicin, DanskSelskab for Intensiv Terapi og DanskSelskab for Anæstesiologi og IntensivMedicin vedrørende intensive behand-lingsforløb hos kritisk syge patienter

IndledningSelskaberne indgik i 1993 en samarbejds-aftale vedrørende patienter i intensiv te-rapi. Denne aftale er ikke siden blevet re-videret, selv om det var bestemt, at denskulle tages op efter 2 år. Der er i denmellemliggende tid sket betydelige æn-dringer i hele sygehusorganisationen ogdette har yderligere forstærket behovetfor en ny aftale.

Under udarbejdelsen af aftalen har vianvendt ”Generelle rekommandationerfor intensiv terapi i Danmark” udarbejdetaf Dansk Selskab for Intensiv Terapi ogDansk Anæstesiologisk Selskab i 1998samt ”Minimal Requirements for IntensiveCare Departments” udarbejdet af Euro-pean Society of Intensive Care Medicine.

Det er selskabernes opfattelse, at in-tensivpatienterne bør observeres og be-handles på et intensiv afsnit, herunderogså intermediære afsnit. Behov for in-tensiv overvågning bør således ikke væredefineret af intensiv kapacitet, og såfremtder er pladsmangel, bør dette løses – omnødvendigt ved overflyttelse til intensivafsnit på et andet sygehus.

Det er selskabernes opfattelse, at antal-let af intensiv senge ikke er tilstrækkeligttil at dække behovet med udgangspunkt ien definition af en ”intensiv patient” sva-rende til de 3 nedenstående kategorier.Kapacitetsproblemer kan på store og mel-lemstore sygehuse løses ved udvidelse afkapaciteten med intermediærsenge (kate-gori 3 og enkelte kategori 2 patienter).

Multidisciplinære intermediærafsnitbør placeres i umiddelbar nærhed af in-tensiv afsnittet og bør ledelsesmæssigtorganiseres indenfor samme hovedom-råde som dette. Plejepersonalets kompe-tenceniveau bør svare til specialuddan-nelsen i intensiv sygepleje.

ORIENTERING – Uddannelse og forskning

FYA’s formand, Bjørn Mygil og

Hanne Elkjær, GlaxoSmithKline, overrækker

uddannelsesprisen til Bente Dyrlund Pedersen


PatientgrundlagIntensiv patienter kan opdeles i 3 kategorier:Kategori 1: Reversible tilstande med manifest svigt af vitale organfunktionerKategori 2: Reversible tilstande med tru-ende svigt af vitale organfunktioner, deruden intensiv observation og behandlingi løbet af kort tid kan udvikle sig livstru-ende eller medføre svære varige skaderKategori 3: Reversible tilstande som i kortere eller længere tid har et øget ob-servations- og behandlingsbehov

Ved reversible tilstande forstås til-stande, hvor der er udsigt til helbredelseeller bedring og ikke alene en vis livsfor-længelse eller lindring.

Det er intensiv terapi-afdelingens an-svar, at sikre muligheden for observationog behandling af patienter med absolutbehov for intensiv observation og be-handling (kategori 1 og 2).

Det er essentielt, at den lægelige funk-tionsledelse har den nødvendige medicin-ske kompetence og samtidig er i stand tilat formidle samarbejdet mellem interme-diærafsnittet, stamafsnit og intensiv afde-ling. Selskaberne ser gerne lokale initiati-ver med udvikling af nye lægelige ledel-ses- og samarbejdsmodeller.

Visitation til og fra intensivafdelingenVisitation til og fra intensivafdelingen va-retages af en speciallæge (bagvagt) på in-tensivafdelingen efter samråd med enspeciallæge (bagvagt) på stamafdelingenog med reference til intensiv afdelingensoverlæge.

Der vil i dagligdagen opstå situationer,hvor det bliver nødvendigt at udvisiterepatienter fra intensiv afsnittet. Dette børda ske prioriteret i forhold til kategori-erne samt under hensyntagen til en vur-dering af sandsynligheden for udbytte afintensiv terapi. Vurderingen foretages isamråd med en speciallæge (bagvagt) frastamafdelingen. Intensiv afdelingens ledel-se har det endelige ansvar for visitationen.

JournalføringDen medicinske journal videreføres somfælles arbejdsdokument og alle ordinatio-ner anføres heri.

Ansvars- og opgavefordelingAl diagnostik og behandling tilrettelæg-ges i et samarbejde mellem stamafdelin-gens og intensiv afdelingens læger. Væ-sentlige ændringer skal konfereres indende institueres. Det er et grundlæggendevilkår, at de involverede afdelinger er for-pligtet til at opnå enighed. Hvis der er uo-verensstemmelse mellem medicinsk af-delings og intensiv afdelings ordinatio-ner, skal dette umiddelbart afklares vedkontakt mellem de ansvarlige læger og,om nødvendigt, mellem de 2 afdelingersoverlæger.

Diagnostik og behandling med henblikpå opretholdelse af livsvigtige organfunk-tioner og den dertil nødvendige monito-rering tilrettelægges af intensiv afdelin-gens læger.

Intensiv behandling kan efter aftale be-grænses i tid og omfang.

Intensiv afdelingens sygeplejersker re-fererer til intensiv afdelingens læger.

Samarbejdet bør bygge på hyppige fæl-les kontakter/stuegange svarende til pati-entens behov, som regel mindst 2 gangedagligt. Ved disse stuegange bør kontak-ten være på speciallægeniveau.

Orientering af patienter og pårørendevaretages normalt af intensiv afdelingenslæger. Stamafdelinger orienterer omaspekter vedrørende patientens grund-sygdom. Afdelingerne skal sikre, at infor-mationen sker koordineret.

København den 8. oktober 2001Formand Mogens Hansen, Dansk Selskab for Intern Medicin

Formand Mogens Kim Skadborg, Dansk Selskab for Anæstesi og Intensiv Medicin

Formand Vagn Bach, Dansk Selskab for Intensiv Terapi

✦✦✦ Mikrobiologisk holdbarhed af infusionsvæsker tilsat lægemidlerDASAIM har været forespurgt vedrør-ende ovennævnte problem og har efteromhyggelig overvejelse tilsluttet sig ne-denstående notits med anbefalinger, somer offentliggjort i CAS-NYT: Informationfra den centrale afdeling for sygehushygi-ejne. Nr. 91, oktober 2001. Statens SerumInstitut:

”Det har længe været et ønske fra fleresygehuse, at den anbefalede holdbarhedaf infusionsvæsker tilsat lægemidler på

de kliniske afdelinger skulle forlænges til24 timer frem for de gældende 12 timer.Med baggrund i dette ønske, har Amter-nes Lægemiddelregistreringskontor (ALI/S) i samarbejde med CAS nedsat en ar-bejdsgruppe m.h.p. at undersøge pro-blemstillingen. I litteraturen findes ingenklare retningslinier eller eller egentligeundersøgelser, der kan fastsætte en hen-sigtsmæssig begrundelse for valg af hold-barhed. Ønsket om en holdbarhed på 24timer skyldes dels, at personalet anserfærre manipulationer som værende enstor fordel, dels det tidsbesparende i kunat skulle tilberede infusion én gang i døg-net frem for to gange, hvis patienten skalhave medicin over 24 timer.

Litteraturen understøtter fordelen vedfærre manipulationer, dvs. færre behol-derskift og derved mindre risiko for kon-taminering. Det er beskrevet flere stederi litteraturen, at kontaminering ofte skernetop ved skift af infusionsbeholder samtkatetre. Hvis der er tale om en infusions-væske, der er blevet kontamineret, er derdog ingen tvivl om, at en forlænget ind-løbstid udgør en større potentiel risikofor patienten.

Efter en omfattende høringsrunde erder opnået konsensus om følgende anbe-faling:• infusionsvæsker uden tilsætning kan

hænge i 24 timer• infusionsvæsker tilsat lægemidler på

afdelingen skal anvendes straks• infusionsvæsker med tilsætning af

lægemidler kan hænge i 24 timer, hvis de er blandet under varetagelse af godpraksis i afdelingen

• evt. kortere holdbarhedsangivelse på pakningen går forud for ovenstående anbefaling

God praksis i afdelingen indbefatter:• personale oplært i lægemiddelhånd-

tering,• at personalet udfører korrekt hånd-

hygiejne,• at opblandingen af infusionsvæsker

sker i egnede lokaler, • at der i størst muligt omfang anvendes

lukkede systemer i opblandingen”.

Lars Peter Wang


✦✦✦ Præsentation af abstracts og posters i DASINFOÅrsmødet viste, at interessen for kolle-gers videnskabelige aktivitet er stor. Dendanske produktion af anæstesiologisk(herunder naturligvis intensiv terapi,smerteterapi og præhospital) videnskaber større end de indlæg, som præsentere-des ved årsmødet i København, viste. Detforeslås derfor, at videnskabelige indlægaf abstract-, poster- eller foredragskarak-ter gøres tilgængelige for DASAIM´smedlemmer gennem offentliggørelse iDASINFO.

Det er naturligvis en forudsætning, atoffentliggørelse i DASINFO ikke kan op-fattes som en original publikation; derforkommer offentliggørelse i DASINFO påtale efter offentliggørelse i videnskabeligetidsskrifter eller ved konferencer.

Indlæg sendes elektronisk til [email protected] eller [email protected]. Posterformat kan ikkenedfotograferes af redaktionen, så hvisforfatteren ønsker, at selve posteren skalpræsenteres, skal reproduktion af en po-ster ske på forfatter-pc´ens skrivebord in-den afsendelse til DASINFO.

Lars Peter Wang

✦✦✦ De videnskabelige selskabersrelationer til lægemiddelindustrienDet er en kendsgerning at der gennemen årrække har bestået et udbytterigt fag-ligt funderet samarbejde mellem den pri-vate og den offentlige del af sundheds-væsenet og lægemiddelindustrien. Enmeget stor del af samarbejdet har karak-ter af forskningssamarbejde herunderforskning med formål at afprøve nye me-dicinske behandlinger.

En anden væsentlig del af samarbejdethar taget form af uddannelsesmæssigetilbud til sundhedsprofessionelle og isærlig grad til lægegrupperne som gen-nem deltagelse i for eksempel kongres-ser, møder og kurser har opnået at værebekendt med nyeste viden m.m. inden for

fagområderne. Denne uddannelsesmæs-sige aktivitet ville under de gældendebudgetmæssige omstændigheder værevanskelig at opretholde i noget væsent-ligt omfang uden dette økonomiske bi-drag fra lægemiddelindustrien. Der har idenne sammenhæng været givet udtrykfor betænkelighed med hensyn til de vi-denskabelige selskabers habilitet i forbin-delse med rådgivning vedrørende brugaf lægemiddelindustriens produkter.

Dansk Medicinsk Selskab (DMS) harmed denne skrivelse til formål at rede-gøre for forsvarlige retningslinier for rela-tionerne mellem de videnskabelige sel-skaber og firmaer der leverer produktertil sundhedssektoren i forbindelse medaktiviteter som ikke er omfattet af forsk-ningsprojekter og forskningsaftaler.

Denne skrivelse bør ses i sammen-hæng med den gældende Samarbejdsaf-tale om vilkårene for samarbejde mellemlægestand og lægemiddelindustri, indgåetnovember 2000 mellem DADL og Lif.

Det videnskabelige selskabs firmamedlemskaberFirmamedlemskab giver adgang til atmodtage materiale som udsendes til deordinære medlemmer og deltagelse i vi-denskabelige møder med et aftalt antalrepræsentanter fra firmaet.

Firmamedlemskabet giver ikke ad-gang til deltagelse og stemmeret ved ge-neralforsamlinger.

Repræsentanter for firmaet kan uansetprofession ikke indgå som medlemmer afrådgivende arbejdsgrupper og udvalgsom nedsættes af selskabet.

Økonomisk støtte til det videnskabelige selskabs aktiviteterØkonomisk støtte fra et firma fra læge-middelindustrien kan ikke anvendes tilhonorar for deltagelse i selskabets besty-relse, udvalg og arbejdsgrupper.

De enkelte medlemmer af selskabetsbestyrelse, udvalg og arbejdsgrupperskal uopfordret oplyse om personlige re-lationer til støttegivende firma fra læge-middelindustrien med henseende at

undgå opståen af mulige interessemod-sætninger i forholdet mellem selskab ogfirma.

Enhver økonomisk kompensation somtilbydes af et firma fra lægemiddelindu-strien skal formidles gennem det enkelteselskabs bestyrelse og på dennes ansvar.

Det påhviler det videnskabelige sel-skabs bestyrelse uopfordret og tydeligt atoplyse og specificere modtaget støtte fraet firma fra lægemiddelindustrien i regn-skabet for det enkelte arrangement og iselskabets årsregnskab.

I forbindelse med enhver aktivitet fore-stået af det videnskabelige selskab skaldet klart fremgå af annoncer, programm.m. hvor vidt der er ydet støtte af etfirma fra lægemiddelindustrien og i be-kræftende fald konkret angives i hvilketomfang, med hvilke formål og rettighe-der samt eventuelle modydelser.

Vedrørende støtte til de konkrete for-mer for de videnskabelige selskabers ak-tiviteter, som er anført i det efterføl-gende, skal specielt anføres:

Udsendelse af materiale til selskabets medlemmerFor eksempel medlemsblade, dagsorde-ner og mødereferater. Det bør fremgå ty-deligt af det udsendte hvordan støtten frafirmaet er fremkommet og hvortil den eranvendt.

Udvalg og arbejdsgrupperEthvert selskab bør afholde sig fra at op-rette udvalg eller arbejdsgrupper bragt iforslag af et lægemiddelfirma.

Udvalg og arbejdsgrupper nedsat medhenblik på rådgivning af forhold hvor ind-går brug af produkter fra lægemiddelin-dustrien, kan ikke modtage støtte fralægemiddelindustrien under nogen form,hverken som honorar, tilskud til rejser,ophold eller mødelokaler.

MødeaktiviteterSelskabet kan modtage økonomisk og an-den støtte fra lægemiddelindustrien til af-holdelse af videnskabelige møder under

DEBAT


den ufravigelige betingelse at det viden-skabelige indhold suverænt bestemmesaf det pågældende selskab uden mulig-hed for indflydelse fra et støttende læge-middelfirma. Bestyrelsen er desuden an-svarlig for et eventuelt samhørende soci-alt program.

Møderne skal tilbydes alle medlemmerpå lige fod.

Møderne skal annonceres åbent så allemedlemmer kan tilmelde deltagelse.

Udstilling ved møder afholdt af den videnskabelige selskabUdstillingsplads kan tilbydes mod beta-ling. Der skal foreligge kontraktlig aftalemellem det videnskabelige selskab ogden enkelte udstiller.

Annoncer i det videnskabelige medlemsbladAnnonceplads kan udbydes i det viden-skabelige selskabs medlemsblad, hjem-meside m.m. mod betaling. Der skal fore-ligge kontraktlig aftale mellem det viden-skabelige selskab og den enkelte annon-cør. Det er en ubetinget forudsætning atalt fagligt og redaktionelt indhold i bladetsuverænt bestemmes af redaktionen forbladet under ansvar overfor selskabetsbestyrelse.

Dansk Medicinsk Selskab– udkast af 31. maj 2001

✦✦✦ Årets bedste videnskabelige artikel - (med)forfattet af danskanæstesiologTil generalforsamlingen 2001 foreslogBent Husum, at årets bedste danske,anæstesiologiske, videnskabelige artikelpræmieres ved DASAIM´s årsmøde.Artiklen vil efterfølgende blive trykt iDASINFO. Generalforsamlingen tilslut-tede sig denne procedure.

Redaktionen anbefaler, at ”året” omfat-ter perioden fra generalforsamling til ge-neralforsamling. Det tilstrækkeligt til atkomme i betragtning, at én af forfatterneer dansk anæstesiolog, men arbejdet skalvære udgået fra en dansk afdeling. Dervil blive nedsat et bedømmelsesudvalg,men bestyrelsen har derimod endnu ikkebesluttet præmiens størrelse eller karak-

ter (ud over æren ved udnævnelsen ogdistributionen til DASAIM´s medlemmervia DASINFO...). Bedømmelsesudvalgetbeslutning kan ikke overklages.

Emnet følges op i kommende nummeraf DASINFO med angivelse af formellekriterier, bedømmelseskomité og præmi-ering, men hav tanken in mente, når dunæste gang læser en god dansk,anæstesiologisk, videnskabelig artikel.Send din anbefaling af artiklen til [email protected]. Læg mærke til, atder ikke nødvendigvis skal være tale omen dansksproget artikel.

Lars Peter Wang

✦✦✦ NavnekonkurrenceDASAIM´s bestyrelse udlover 1 stk. ad-gangsbillet til årsmødet 2002 til den, somkommer med det bedste forslag til et nytnavn for vores medlemsblad.

DASINFO blev oprindelig døbt afTorsten Lang-Jensen, som overvejede atudskrive en navnekonkurrence. Mennavnet er blevet hængende, skønt DA-SINFO stammer fra den tid, hvor selska-bet hed DAS.

Derfor er det tid at overveje, om bladetkan gives et mere hensigtsmæssigt navnmed klare associationer til anæstesi/in-tensiv/smerte/præhospital aktiviteter, ogbestyrelsen stiller derfor en komplet ad-gangsbillet til årsmødet 2002 på højkant(med festmiddagsafgift m.m.) til bedstenavneforslag. Bestyrelsen forbeholdersig ret til at undlade at udpege et vinder-forslag. Et vinderforslag vil eventueltførst blive anvendt fra år 2003.

Skriv dit forslag med forklaring/begrundelse og email den til [email protected] eller [email protected] således, at den eros i hænde senest den 1. marts 2002.

Lars Peter Wang

Dansk Anæstesiologisk Selskabs FondFondens formål er at fremme danskanæstesiologi videnskabeligt og fagligtunder følgende former:1: Uddeling af disponibelt beløb efter

bestyrelsens skøn, som anerkendelsefor et originalt videnskabeligt arbejdeeller bemærkelsesværdig faglig ind-sats.

2: Ydelse af tilskud til studierejser til yngre anæstesiologer, som har ydet envidenskabelig indsats eller til anæstesi-ologer, som ønsker at studere specielleemner.

3: Afholdelse af en ”Erik Husfeldt-fore-læsning” ved et af DASAIMs møder.

4: Ydelse af tilskud til invitation af uden-landske foredragsholdere.Ansøgningen stiles til fondens besty-

relse og fremsendes til Dansk Anæstesi-ologisk Selskabs Fond, att.: Lrs. SvendOppenhejm, Bredgade 23, 1260København K., der cirkulerer ansøgnin-ger til bestyrelsens medlemmer, der her-efter foretager indstilling til DASAIMsbestyrelse. Ansøgningsfristen er 30. april og 30. september.

Oberstinde Kirsten Jensa la Cours legatLegatet skal anvendes til undersøgelseog forskning af rygmarvsanæstesi, her-under specielt risikoen for og behandlingaf opstået lammelse og følgetilstande.Såfremt der på grund af udeblevneansøgninger til det ovennævnte formål,kan legatets afkast anvendes til forskningvedrørende centralnervesystemets funk-tion i relation til anæstesi. Legatet udde-les én gang årligt til enkeltpersoner, insti-tutioner, institutter eller etablerede forsk-ningsprojekter, hvor dette måtte skønnesat være i overensstemmelse med legatetsformål. Uddeling sker i portioner efter le-gatbestyrelsens skøn. Ansøgnings-fristen er 30. april og 30. september.Der foreligger ikke ansøgningsskemaer.Ansøgningen sendes til Jensa la CoursLegat, att.: Advokat Finn Altschuler,Bredgade 23, 1260 København K.

LEGATER

Lippmann FondenLippmann Fonden kan søges af personer,der måtte have brug for støtte til lægevi-denskabelige og humanitære formål in-den for anæstesiologien.

Der foreligger ikke ansøgningsske-maer, men ansøgningerne skal sendes tilformanden for DASAIM. Uddelingen fin-der sted i forbindelse med den årligeHusfeldt-forelæsning. Der vil blive uddelt1-4 portioner, primært til udgifter i forbin-delse med uddannelse og studier i ud-land. Fondet støtter ikke rejseudgifter tilkongresrejser og lignende, hvor manikke er aktiv deltager. Ansøgningsfrist 1. oktober.

Dameca-legatetDameca-legatet, der blev oprettet i 1995,kan søges af personer og grupper medspecial interesse indenfor området in-halationsanæstesi og/eller monitorering.Der er kr. 50.000,- til rådighed pr. år og legatet kan uddeles i flere portioner.

Legatet støtter ikke kongresrejser, hvordeltageren ikke er aktiv deltager.

Der foreligger ikke egentligt ansøg-ningsskema. Ansøgninger skal sendes tilformanden for Dansk Selskab forAnæstesiologi og Intensiv Medicin.Uddelingen finder sted i forbindelse medårets Husfeldt-forelæsning, og forman-den for DASAIM og direktøren forDameca a/s er bedømmelsesudvalg.Ansøgningsfrist 1. oktober.

Professor, overlæge Sophus H. Johansens Fondaf 23. august 2981Fra ovennævnte fond kommer et beløb tiluddeling i én eller flere portioner.Fonden yder støtte til yngre lægers forsk-ning inden for anæstesiologien, dvs.anæstesi, intensive terapi, smertebehand-ling og præhospital behandling.

Ansøgning sendes til overlæge DorisØstergaard, anæstesiologisk afdeling,Amtssygehuset i Herlev senest den 1.oktober. Uddelingen finder sted i forbin-delse med DASAIM’s generalforsamling.

Holger og Ruth Hesses mindefondFondens formål er at yde støtte til forsk-ning og udvikling inden for naturviden-skaberne. Støtte ydes primært til forsk-ning og udvikling af metoder og appara-tur inden for anæstesiologien eller tilakut behandling af lunge- og kredsløbs-problemer.

Legatet uddeles til enkeltpersoner ellerinstitutioner i få portioner. Der foreliggerikke specielle ansøgningsskemaer, menansøgning med kortfattet beskrivelse afprojekt inkl. budget, tidsplan, kortfattetcurriculum samt oplysninger om evt.ansøgning om støtte fra andre steder.

Ansøgning i 3 eksemplarer sendes tilHolger og Ruth Hesses mindefond, c/oInga Hesse Kovstrup, Brandsøvej 17,Skærbæk, 7000 Fredericia.Ansøgningsfrist 1. oktober.Ansøgningsmaterialet vil blive behandletfortroligt. Uddeling finder sted på HolgerHesses fødselsdag d. 26. November hosAmbu International A/S i Glostrup.


Anæstesiafdelingen for Uddannelse, Forskning og Udvikling, Rigshospitalet indbyder til

INTERNATIONALT MINISYMPOSIUM OM HÅNDTERING AF DEN VANSKELIGE LUFTVEJ

Tid: Onsdag den 27. februar 2002, kl. 16.00 – 19.00Sted: Auditorium I, Rigshospitalet

Program:• Velkomst og introduktion - Jørgen Viby Mogensen og Michael Seltz Kristensen, RH• Danske patientklager og –dødsfald efter håndtering af luftveje. Hvad kan vi lære? - Charlotte Rosenstock, RH• A simple, but efficient plan for tracheal intubations validated in a prospective study of 13,248 intubations.

- Thomas Heidegger, Schweitz.• The laryngeal mask – the newest trends and which laryngeal mask to use. - Chandy Verghese, UK

Kort pause

• Håndtering af luftvejene hos børn. - Rolf H. Knudsen, RH• Den vanskelige luftvej i daglig praksis: planlægning, dokumentation, samarbejde og undervisning. - Marina Baeck-Mønsted, RH• Vanskelig luftvej?- Hvordan kan vi advare den næste anæstesilæge, som møder patienten? - Henning Brinkenfeldt, RH• Vågen intubation – sådan bliver den let og smertefri! - Michael Seltz Kristensen, RH

Let traktement – kl. ca. 19.00

Tilmelding: Til sekretær Tina Calundann på e-mail [email protected], tlf. 3545 6602, fax 3545 2950 senest onsdag den 6. februar 2002

Kommende møder

PUBLISHED REVIEWSin Cochrane LibraryInhaled nitric oxide for acute hypoxic respiratory failure in adults and childrenPremedication for anxiety in adult day surgeryPulse oximetry for perioperative monitoringPerioperative fluid optimisation for patients fol-lowing proximal femur fracture

REVIEWS (Published as Protocols) inCochrane Library Percutaneous technique vs surgical technique for tracheostomyNeurologic complications following spinal anesthesia with lidocaine

PUBLISHED PROTOCOLS in Cochrane LibraryCaudal epidural for pain after circumcision inchildrenGlutamine supplementation in critically illadultsPharmacological prevention of postoperativenausea and vomitingAcupoint P6 stimulation for preventing nauseaand postoperative painSetrons for the control of postoperative nauseaand vomitingRocuronium bromide versus succinylcholinefor rapid sequence induction intubationPulmonary artery catheters for adult intensivecare patients

PROTOCOLS Non steroidal anti inflammatory drugs and pe-rioperative bleeding in paediatric tonsillectomySedation for painful or anxiety provoking pro-cedures in children outside the operatingroomEarly extubation for adult cardiac surgical pati-ents Renal protection in the peri-operative periodEnteral arginine supplementation for criticallyill patientsPerioperative beta blockers for the preventionof postoperative mortality and morbidityBispectral index for improving anaesthetic de-livery and postoperative recoveryJugular vein versus subclavian vein for longterm central venous accessEpidural opioids for analgesia during labourTechniques for axillary blocksOptimal timing for intravenous line changesPharmacological suppression of the haemody-namic response to tracheal intubation in highrisk patientsPerioperative goal directed cardiovascular ma-nagementRegional anaesthesia for the prevention of po-stoperative mortality and major morbidityEarly enteral nutrition versus conventional tre-atment in adult post-operative patientsVasopressors for shock

REGISTERED TITLESPerioperative management strategies for renal preservation on aortic cross clamp surgeryAnti-emetics for opiod induced nausea and vo-miting in acute pain treatmentIntravenous inhalatory anaesthesia for arterialoxygenation during one-lung ventilationInterventions for anaesthesia during cholecys-tectomyInterventions for anaesthesia during laparos-copic cholecystectomyProphylactic drug therapy for postoperativesore throatPharmacological interventions for the prophy-laxis and treatment of postoperative shiveringNutritional support for adult intensive care pa-tientsSub-tenon’s block vs. topical anaesthesia forcataract extraction in daycare surgeryPhysiologic and supraphysiologic target para-meters for shockProne position for acute respiratory distress inadultsSelenium supplementation for critically ill pati-entsPriming solutions for cardiopulmonary bypassSedation in adults for procedures outside theoperating roomImmunoenhanced enteral diets for critically illpatientsRetrobular versus peribulbar anaesthesia forcataract surgery


THE COCHRANE ANAESTHESIA REVIEW GROUPCochrane samarbejdet er en internationalorganisation, hvis formål er at hjælpemed at træffe velinformerede beslutnin-ger inden for sundhedsvæsnet ved at pro-ducere og opdatere systematiske oversig-ter over effekten af behandlinger og an-dre interventioner.

Gruppen er åben for enhver med inter-esse i evidensbaseret medicin og anæste-siologi. Man kan bidrage til grup-pens arbejde ved at udarbejde systemati-ske oversigter, håndsøge, oversætte,peer-revie’we oversigter eller protokoller.Man er dog velkommen, selvom manbare vil holdes orienteret.

Cochrane Anaesthesia Review GroupKoordinerende Redaktør:

Ledende overlæge, dr. med. Tom PedersenVicekoordinerende Redaktør:

Klinisk assistent Ann MøllerProjektkoordinator: Jane CracknellSekretær: Solveig HeickLitteratursøgnings-koordinator:

Birgitte SchousboeHåndsøgningskoordinator: Jennifer Grace

WWoorrkksshhooppss,, KKuurrssuuss,, MMøøddeerrDet Nordiske Cochrane Center3/4 Jun - Copenhagen Kursus i evidensbaseret17/18 Jun 2002 klinik (på dansk)

22 April 2002 Copenhagen Protocol workshop

23 April 2002 Copenhagen RevMan workshop

7 Oct 2002 Copenhagen Protocol workshop

8 Oct 2002 Copenhagen RevMan workshop

Yderligere oplysninger ved henvendelse til

Nordisk Cochrane Center - Tlf. 35 45 55 71Email: [email protected]

Web: www.cochrane.dk

Tid: Mandag d. 4. marts 2002 kl. 09.00 – 17.00

Sted: Store auditorium, Amtssygehuset i Herlev

Kursets formål og målgruppe:Opdatering af nye strategier til behandling af sepsis og septisk shock

Kursusledere: Afdelingslæge Morten Freundlich, Anæstesiologisk afdeling, Aalborg Sygehus; professor, overlæge, dr.med. Anders Larsson, Anæstesiologisk afdeling, KAS Gentofte; overlæge Kurt Espersen, Intensiv afd., H:S Rigshospitalet

Undervisere: Afdelingslæge Morten Freundlich, Anæstesiologisk afdeling, Aalborg Sygehus; professor, overlæge, dr.med. Anders Larsson, Anæstesiologisk afdeling, KAS Gentofte; overlæge Niels V. Olsen, Farmakologisk afd., Panum; overlæge Tom Hartvig, intensiv afd., H:S Rigshospitalet

Kursusafgift: Kr. 900,- inkl. honorar til undervisere, frokost og kaffe x 2.

Ansøgning senest d. 1. februar 2002 til: Efteruddannelsesudvalget, DASAIM, AN-OP, HOC 4132, H:S Rigshospitalet, 2100 København Ø, tlf. 3545 6602, fax 3545 2950, E-mail: [email protected]

Tilmeldingskupon side 36


DA AIM KURSEREFTERUDDANNELSESUDVALGET

Kursus i Sepsis

K-128 · Marts 2002

09.00 - 09.05 VelkommenKursuslederne

09.05 - 09.45 Sepsis• Definitioner • PathogeneseNiels V. Olsen

09.45 - 10.15 Manifestationer af sepsis/outcome af sepsisNiels V. Olsen

10.15 - 10.45 Udstilling og kaffe

10.45 - 11.30 Så behandler jeg sepsisAnders Larsson

11.30 - 12.00 Diskussion - kommentarerAlle

12.00 - 12.45 Udstilling

12.45 - 13.30 Frokost

13.30-14.45 Workshop og cases i små grupper• Væske • Vasoaktiva drogerAnders Larsson

• Antibiotika • Antiinflamatorisk/koagulationsbehandling

Tom Hartvig

• Monitorering • Hvordan presser man på for at få kirurgisk intervention

Morten Freundlich

14.45-15.15 Udstilling og kaffe

15.15-16.30 Almen diskussionAlle • diagnose • behandling • monitorering

16.30-17.00 SummeringMorten Freundlich

Foreløbigt program


Tid: Tirsdag d. 5. marts 2002 kl. 09.00 – 16.00Sted: Store auditorium, Amtssygehuset i Herlev

Kursets formål og målgruppe: Efteruddannelseskurset henvender sig til anæstesiologer med interesse for området akut traume- og præhospitalsbehandling. Kurset henvender sig ikke kun til ambulancelæger, men til alle med interesse og behov for efteruddannelse inden for det akutte område. Kurset omhandler såvel akutte medicinske tilstande som traumer.

Kursusledere: Overlæge Erika Frischknecht Christensen, Århus Kommunehospital; afdelingslæge Susanne Wammen, TraumeCentret, Rigshospitalet; overlæge Freddy Lippert, TraumeCentret, Rigshospitalet

Undervisere: Erika F. Christensen, Anæstesiologisk afd., Århus Kommunehospital; afdelingslæge, ph.d. Jens Flensted Lassen, Kardiologisk afd., Skejby Sygehus; overlæge Freddy Lippert, TraumeCentret, Rigshospitalet; Frans Rutten MD, Holland (Consultancy and Training in Emergency Medicine and Critical care Transport); afdelingslæge Susanne Wammen, TraumeCentret, Rigshospitalet; Simulatorgruppen på KAS Herlev





Akut traume- og præhospitalbehandling:• Hjertestop • Akut koronarsyndrom • Traumebehandling og større skadesteder

K-128 · Marts 2002

09.00 - 09.10 Velkomst og introduktion KursuslederneHjertestop: Oplæg, diskussion, cases, simulator-træning09.10 – 10.00 Hjertestopbehandling i henhold til Guidelines

2000 for Cardiopulmonary ResuscitationSusanne Wammen, Freddy Lippert

10.00 – 10.15 Introduktion til simulator – simulator-træningEfter den fælles præsentation i plenum vil der være mulighed for gruppevis at afprøve hjertestopbehandling i simulatoren.Deltagerne deles op i hold og går i løbet af dagen i simulatoren

10.15 – 10.45 Udstilling og kaffeBrystsmerter- akut koronarsyndrom:

Oplæg på 20 min., spørgsmål 10 min. samt cases til diskussionJens Flensted Lassen

10.45 – 11.15 Non-Q-tak-infarkt og ustabil angina pectoris11.15 – 11.45 ST-elevations AMI

Epidemiologi, symptom-til-behandling-tid, diagnostik og behandling State-of-the-art og kontroverser

11.45 – 12.15 Patienter med brystsmerter. Initiel diagnostik og behandling. Casepræsentation og diskussion

12.15 – 13.00 Udstilling 13.00 – 13.45 FrokostTraumebeh. og større skadesteder:

Formålet med denne session er at gennemgå ulykkesmekanismer, frigørelsesteknik, skade-stedslære, lægens ansvar, rolle og opgaver på skadestedet i forbindelse med hverdagens store og små ulykkerFrans Rutten MD, HollandOplæg, video, cases, diskussion

13.45 – 14.15 Prehospital trauma care: What you need to know about safety and extrication

14.15 – 14.45 The doctors on scene14.45 – 15.15 Kaffe15.15 – 15.45 Airway management on scene and how to

make the patient survive15.45 – 16.00 Opsamling på dagen. Evaluering og kommen-

tarer med henblik på fremtidige kurser inden for akut-, traume og præhospitalsområdet

Foreløbigt program


Tid: Onsdag d. 6. marts 2002 kl. 09.00 – 16.00

Sted: Store auditorium, Amtssygehuset i Herlev

Formål: At give deltagerne en forståelse af kvalitetsstyring som ledelsesredskab til at styre en organisation

Målgruppe: Anæstesilæger og andre interesserede

Kursusledere: Afdelingslæge, Susanne Wammen, TraumeCentret, Rigshospitalet og overlæge Brian Lerche, direktionen, Rigshospitalet

Undervisere: Professor Finn Borum, Handelshøjskolen; forskningsleder Anne Frølich, DSI; projektleder Henrik Larsen, direktionen, Hvidovre Hospital; indenrigs- og sundhedsminister (V) Lars Løkke Rasmussen og formand for DADL, Jesper Poulsen





Kvalitetssikring/-udvikling• Instrumenter til at styre organisationer?

K-128 · Marts 2002

09.00 – 09.05 Introduktion og præsentation af dagens programSusanne Wammen

09.05 – 10.00 Politiske forudsætninger og begrundelse for kvalitetsstyringFinn Borum

10.00 – 10.45 Styring af hospitalsvæsen – ledelse og organisation i sundhedssektorenRepræsentant fra FLOSS

10.45 – 11.15 Kaffe

11.15 – 12.00 Kvalitetsstyringsmodeller/-systemer. Hvad kan systemerne og hvad kan de ikkeAnne Frølich

12.00 – 12.45 Udstilling

12.45 – 13.30 Frokost

13.30 – 14.15 Kvalitetsstyring – i den offentlige og private sektor. Erfaring fra H:SHenrik Larsen

14.15 – 14.30 Kaffe

14.30 – 16.00 Landspolitiske og lægepolitiske perspektiver på kvalitetssikring/-udviklingLars Løkke Rasmussen og Jesper Poulsen

Foreløbigt program


Årsmøde 2001Gensyn med gamle kolleger · Videnskabelige forelæsninger · Østjydsk hospitalsrevy


Udstillingsblikfang · Posterpræsentationer · Spørgsmål fra salen



KursustilmeldingK-128 · Marts 2002

Sæt kryds ud for det ønskede kursus:

Kursus i Sepsis – K-128Mandag den 4. marts 2002, KAS Herlev(tilmeldingsfrist 1. februar 2002)

Kursus i Akut traume- og præhospitalbehandling – K-128Tirsdag den 5. marts 2002, KAS Herlev(tilmeldingsfrist 1. februar 2002)

Kursus i Kvalitetssikring/-udvikling – K-128Onsdag den 6. marts 2002, KAS Herlev(tilmeldingsfrist 1. februar 2002)

Navn: Telefonnr.:

Adresse: Postnr. og by

Sygehus:

Stilling: Afdeling:

Underskrift Dato

Ansøgning fotokopieres og sendes senest d. 1. februar 2002 til:DASAIM, AN-OP, HOC 4132H:S RigshospitaletBlegdamsvej 9, 2100 København Øtlf. 3545 6602; fax 3545 2950e-mail: [email protected]


Anæstesiologisk afd., AIOS, Aalborg Sygehus afholder

LANDSKURSUS I INTER- OG PRÆHOSPITAL TRANSPORT AF KRITISK SYGE PATIENTER

Tid: Fredag den 12. april 2002, kl. 09.00 – 16.00Sted: UddannelsesCentret, Østre Allé, Aalborg

Formål: Præsentation af en samlet, opdateret viden om inter- og præhospital transport af kritisk syge patienter

Målgruppe: Læger, sygeplejersker, falckreddere, medicoteknikere og andet personale, der deltager i inter- og præhospital transport af kritisk syge patienter

Program:Formiddag; kl. 09.00 – 11.45 Generelle forhold ved inter- og præhospitale transporter

• Teknisk gennemgang af transportudstyr samt transportmidler• Telemedicin i forbindelse med interhospital transport• Specialisering i forbindelse med interhospital transport – er det relevant?• Uddannelse i forbindelse med interhospital transport og evt. specialisering

Eftermiddag; kl. 13.45 – 16.00 Specielle patientkategorier – Transportrekommandation – Sikkerhedsaspekter• Neurotraumepatienter• Børn• Voksenrekommandationer• Norsk luftambulance med specielt fokus på organisation• Sikkerhed i forbindelse med transport

Pris: Kr. 500,00 (indbetales pr. giro tilsendt efter tilmelding)

Tilmelding: Til sekretær Lotte Back på tlf. 9932 1066 – fax 9932 1069, senest 5. april 2002

Øvrige kurserAnæstesi- og operationsklinikken, TraumeCentret, Rigshospitalet afholder i samarbejde med Forsvaret

KURSUS I HÅNDTERING AF KONTAMINEREDE PATIENTER

Tid: Den 21. og 22. marts 2002, kl. 16.00 – 19.00Sted: Kurset afholdes som eksternat på Flyvestation Værløse (FSN VÆR), Lejrvej, 3500 Værløse

Formål: At sætte kursisten i stand til at modtage og behandle patienter, der er kontaminerede med biologiske, kemiske eller nukleare agens

Program: Kan ses på www.an-rh.dk

Pris: Kr. 1.900,-

Tilmelding: Til sekretær Gitte Blom på tlf. 3545 3474 – fax 3545 2950E-mail: [email protected]å www.an-rh.dk findes tilmeldingsblanket

Yderligere information: Fås hos afdelingslæge Steen Barnung, Rigshospitalet, tlf. 3545 8548 – e-mail: [email protected]


Øvrige kurser

1-dagskursus i rationel håndtering af centrale venekatetre til kronisk brug

Tid: Alle fredage undtaget uge 13, kl. 08.00-14.30 inklusiv frokost

Sted: H:S Rigshospitalet, Abdominalcentrets anæstesiklinik, afsnit 2041, København

Tilmelding:Sekretær Karen Birck Mark tlf. 3545 2233 – fax 3545 2552

Afgift: Kr. 800,00 til dækning af undervisningsudstyr samt frokost i RHs kantine

Luftvejshåndtering for Anæstesilæger

Læs om vores kursus på

http://www.an-rh.dk/luftvej/ssai-kursus.htm

Workshop i axillaris blokade til ambulant håndkirurgi

Tilmelding: Zbigniew K. Nielsen, H:S Rigshospitalet,anæstesiklinikken, HOC, 4132e-mail: [email protected]. 3545 8036 – fax 3545 2950

ATLS® DANMARKAdvanced Trauma Life Support

Tilmelding: Kurserne annonceres på ATLS’ hjemmeside

Tilmelding ved udfyldelse af tilmeldingsformular på:

http://www.atls.dk

MEDICINSK INFORMATIK

Judex A/SLyngvej 8DK-9000 AalborgTel. +45 98 18 69 00Fax +45 98 18 80 [email protected]

MEDICINSK INFORMATIK er en projektorienteret division i Judex A/S, der igennem 20 år har udviklet og markedsført målrettede kvalitetsløsninger til sund-hedssektoren. MEDICINSK INFORMATIK samler virksomhedens store kompetencer på områderne Kliniske Databaser, Elektroniske Patientjournaler,Beslutningsstøttesystemer, samt tilhørende service- og konsulentydelser. MEDICINSK INFORMATIK har evnen til at overskue komplekse problemstillinger af såvel klinisk som informationsteknologisk karakter, og gennem stor kundeforståelse at fremkomme med fremadrettede og holdbare løsninger.

Registrering og overblik

Patient data management

Elektroniske patient journaler

Kliniske databaser

Åbne og integrerbare løsninger

MI-ro™


Årsmøde 2001Sponsorjubilæum · Generalforsamling · Underholdningsbidrag

2002Advanced Trauma Life Support Course17 - 18 januar 2002 Springfield,Massachucetts

Winter Scientific Meeting of theAssociation of Anaesthetists of Gr. Britain & Ireland18 - 19 januar 2002, LondonInformation: [email protected]

31st Critical Care Congress26 – 30 januar 2002, San DiegoInformation: www.sccm.org

8th International Critical Care Congress13 - 17 februar 2002, New Delhi, IndienInformation:www.CRITICALCARE2002.com

Nutrition Week 2002: A Scientific and Clinical Forum23 - 27 februar 2002, San Diego,CalifornienInformation: www.nutritionweek.com

International Anesthesia ResearchSociety (IARS) 16 - 20 marts 2002, San Diego, CaliforniaInformation: e-mail: [email protected] ogwww.iars.org

22nd International Symposium onIntensive Care and EmergencyMedicine19 - 22 marts 2002, Brussel, BelgienInformation: www.intensive.org

Trauma Care 2002 – Scandinavia23 - 25 marts 2002, Stavanger, NorgeInformation: www.traumacare2002.com

Euroanaesthesia 2002. Joint Meeting EAA & ESA10th ESA Anniversary Meeting & 24th

EAA Annual Meeting6 - 9 april 2002, Nice, FrankrigInformation: http://www.euroanesthesia.org. e-mail: [email protected]

10th International Pain Clinic4 - 8 maj 2002, SardinienInformation: World Society of PainClinicians. e-mail: [email protected]

OAA (Obstetric Anaesthesia andAnalgesia) Annual Meeting9 - 10 maj 2002, Nottingham, UKInformation: OAA Secretariat, PO Box3219 Barnes, London SW13 9XR, UKTlf. +44(0)20 8741 1311; fax +44(0)20 8741 0611; e-mail: [email protected]://www.oaa-anaes.ac.uk

9th International conference on HealthPromoting Hospitals16 - 18 maj 2002, KøbenhavnInformation: DIS Congress Service copenhagen A/S, Herlev Ringvej 2 C, 2730 Herlev.Tlf. 44 92 44 92 fax 44 92 50 50http://www.es.euro.who.int oghttp://www.univie.ac.at/hph/).

Trauma Care 2002. 15th Annual Traumaand Critical Care Symposium23 - 25 maj 2002, StavangerInformation: www.Traumacare2002.comog Dr. Søreide, tlfnr. (+47) 5151 800

1st Joint World Congress on RegionalAnaesthesia and Pain Therapy29 maj - 1 juni 2002, Barcelona, SpanienInformation: ESRA, OptionsEurocongress Ltd., c/o Avenue Louise228, B-1050 Brussels, BelgiumTlf. +32-2-346.53.01; fax +32-2-346.36.37/54.35; e-mail: [email protected]

Annual Meeting of the German Societyof Anaesthesiology and Intensive CareMedicine26 - 29 juni 2002, München. Information: [email protected]

3. Skandinaviske møde om OSAS,NIPPV og HMV29 – 31 august 2002, PanuminstituttetKøbenhavnArrangør: Respirationscenter Øst og Vesti DanmarkInfo: www.scanresp.com

Annual Scientific Meeting. Associationof Anaesthetists of Gr. Britain & Ireland18 - 20 september 2002, BournemouthInformation: [email protected]

American Society of Anaesthesiology12 - 16 oktober 2002, Orlando, Florida,USAInformation: http://www.asahq.org

DASAIMs Årsmøde7 - 9 november 2002, KøbenhavnInformation: www.dasaim.dk og DASINFO nr. 3, 2002

12th International Symposium on BrainEdema and Brain Tissue Injury10 - 13 november 2002, Hakone, JapanInformation: e-mail: [email protected]

Fortsættes side 44


Kongreskalender

Pålidelig blodgasanalyse- hver gang

Fjernovervågning via RADIANCE

RADIOMETER DANMARK A/[email protected] - www.radiometer.com

Telefon 38 27 28 29

Telefax 38 27 27 12

RADIANCE giver direkte

adgang til analyseresultater

fra patientafdelinger, operations-afsnit og andre lokationer, hvor der findes en netværks-PC.Samtidig kan apparatets kvalitetsikres gennem fjernovervågningog styring fra den ansvarligesuperbruger.

RADIANCE kan benyttes til alle

RADIOMETERs ABL-systemer

ABL-700-serien til central og decentralmåling

• 17 parametre på kun 95 µL

• Fleksibelt parametervalg medhurtige analysesvar

• Interferensfrie måleresultater

• Siggaard-Andersen nomogramtil tolkning af syre-base-status

• Integreret AutoCheck-modul til automatisk kvalitetskontrol(tildelt Den Danske Designpris2001)

• Minimal vedligeholdelse

ABL77-seriendesignet tilpoint-of-care måling

• 8 parametre på kun 85 µL

• Fleksibel konfiguration

• Kun 3 forbrugsvarer

• Økonomisk ved få prøver pr. dag

• Transportabel og altid klar til brug


Årsmøde 2001Fest, fnis og forføring

ABBOTT LABORATORIES

SE ORANESEVOFLURAN

®

2003International Anesthesia ResearchSociety (IARS)22 - 26 marts 2003, New Orleans,LouisianaInformation: e-mail: [email protected] og www.iars.org

Euroanaesthesia 200331 maj - 3 juni 2003, England (?)Information: www.euroanaesthesia.org

27th SSAI-kongres16 - 20 august 2003, HelsinkiInformation: [email protected]

American Society of Anaesthesiology11 - 15 oktober 2003, San Francisco,California, USAInformation: http://www.asahq.org

DASAIMs Årsmøde6 - 8 november 2003, KøbenhavnInformation: www.dasaim.dk og DASINFO nr. 3, 2003

2004International Anesthesia ResearchSociety (IARS)27 - 31 marts 2004, Tampa, FloridaInformation: e-mail: [email protected] ; www.iars.org

13th World Congress ofAnaesthesiologists17 - 23 april 2004, Paris, FrankrigInformation: e-mail: [email protected];www.wca2004.com

American Society of Anaesthesiology23 - 27 oktober 2004, Las Vegas, Nevada,USAInformation: http://www.asahq.org

2005American Society of Anaesthesiology22 - 26 oktober 2005, New Orleans,Louisiana, USAInformation: http://www.asahq.org


Kongreskalender

medicinteknik

A/S

Naverland 2, DK-2600 GlostrupTlf. +45 43 96 95 95, Fax +45 43 96 98 98E-mail: [email protected], www.tgm-teknik.dk

Bestyrelsen [email protected]

Anæstesiudvalget [email protected]

Børneanæstesiudvalget [email protected]

Efteruddannelsesudvalget [email protected]

Intensiv medicin udvalg [email protected]

IT udvalg [email protected]

Kronisk smerteudvalg [email protected]

Neuroanæstesiudvalg [email protected]

Obstetrisk anæstesiudvalg [email protected]

Postmaster [email protected]

Postoperativ rehabiliteringsudvalg [email protected]

Præhospital udvalg [email protected]

Sekreteriat [email protected]

Thoraxanæstesiudvalg [email protected]

Videreuddannelsesudvalg [email protected]

Standardiseringsudvalget [email protected]

Udvalgsformændenes adresser er [email protected]

Webmaster [email protected]

Kasserer [email protected]

Redaktør af DASINFO [email protected]

UEMS-repræsentant [email protected]

Bestyrelsens sekretær [email protected]

FYA’s hjemmeside www.fya.suite.dk


DASAIMs officielle e-mailadresser

Produktinformation: Xefo® (lornoxicam)Indhold: Tabletter: 4 mg og 8 mg lornoxicam. Pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning:8 mg lornoxicam pr. 2 ml færdig opløsning. Indikationer: Tabletter: Korttidsbehandling af moderate postoperative smerter, som f.eks. smerte efter dental kirurgi. Behandling afsmerte i forbindelse med lænderygsmerter. Symptomatisk behandling af reumatoid artrit ogosteoartrose. Injektionssubstans: Korttidsbehandling af moderate postoperative smerter,som f.eks. smerte efter dental kirurgi. Dosering tabletter: Behandling af smerter: 8–16 mgfordelt på 2–3 doser. Den daglige dosis bør ikke overskride 16 mg. Reumatoid artrit og oste-oartrose: 12–16 mg fordelt på 2–3 doser. Den daglige dosis bør ikke overskride 16 mg.Nedsat dosis: Ved nedsat lever- eller nyrefunktion gives højst 12 mg daglig. Dosering injek-tion: Initialdosis er 8 mg, og døgndosis bør normalt ikke overskride 16 mg. Opnås herved ikke tilstrækkelig smertelindring, kan endnu en dosis på 8 mg gives inden for de første 24 timer. Den totale døgndosis bør ikke overskride 24 mg på første behandlingsdag.Kontraindikationer: Kendt overfølsomhed overfor lornoxicam, ASA, andre NSAIDs eller hjæl-pestoffer. Gastrointestinal eller cerebrovaskulær blødning eller anden øget blødningsrisiko.Akut ulcus ventriculi, akut ulcus duodeni eller gentagen ulcus i anamnesen. Svær hjerte-insufficiens. Svær leverinsufficiens. Moderat (injektionsvæsken) eller svær nyreinsufficiens.Svær trombocytopeni. Patienter under 18 år og til patienter over 65 år som er undervægtige(<50 kg) og undergår operation. Injektion bør ikke gives til ældre over 65 år. Interaktioner:Antikoagulantia og trombocytaggregationshæmmende midler. Andre NSAIDs. Sulfonylureider.

Loopdiuretika. Lithium. ACE inhibitorer. Methotrexat. Cimetidin. Digoxin. Lægemidler, somhæmmer eller inducerer P450 isoenzymet: CYP 2C9. Særlige forsigtighedsregler vedr. brugen: Tidligere forekomst af ulcus ventriculi eller ulcus duodeni. Bør gives med forsigtighedtil ældre, patienter med nedsat hjerte-, lever- eller nyrefunktion samt patienter i antikoagula-tionsbehandling. Ved behandling i over 3 mdr. anbefales kontrol af hæmoglobin, creatinin og leverenzymer. Det er vigtigt at monitorere nyrefunktionen hos patienter, hvis nyrer er under særlig belastning. Graviditet og amning: Bør ikke anvendes. Bivirkninger: Følgende bivirkninger er observeret: Epigastriske smerter, diarré, svimmelhed, døsighed, træthed, dys-pepsi, hovedpine, kvalme og opkastninger samt for injektionsvæsken desuden lokale reaktioner. Overdosering: Kan medføre kvalme og opkastning, cerebrale symptomer, påvirkning af lever- og nyrefunktion samt evt. koagulationsforstyrrelser. Kliniske erfaringer savnes dog. Udlevering: B. Tilskud: 49,8%. Pakninger og priser (AUP) pr. jan. 2001: Tabletter (blisterpakning): Vnr. 476663, 4 mg 20 stk., 40,75 kr. Vnr. 476671, 4 mg 100 stk.,179,95 kr. Vnr. 476721, 8 mg 20 stk., 61,95 kr. Vnr. 476739, 8 mg 100 stk., 271,80 kr.Injektionssubstans: Vnr. 480558, 8 mg 1 htgl., 34,95 kr. Produktinformationen er forkortetfra det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé, som vederlagsfrit kan rekvireres fra: Nycomed Danmark A/S, Langebjerg 1, 4000 Roskilde. Telefon: 46 77 11 11. Telefax: 46 75 48 42. Internet: www.nycomed.dk Reference: 1) Nørholt S.E. et al. Pain 1996; 67: 335-343.

opioidstyrke i et nyt NSAIDeffektiv smertebehandling ved ambulant kirurgi1)

ww

w.ku

nde.

dk

Dameca Film

Postbesørget blad(8245 ARC)bladnummer 54942

Documents

DA INFO - DASAIM · befalinger fra 1999, var lavet af Kerstin Lipka et al. Bagefter trak Anders Korsgaards fore- ... Cochranegruppens anbefaling af afregistrering af human albumin