24
KURSUS KATALOG 2016

2016 - centerforfamiliepleje.kk.dk · centerforfamiliepleje.kk.dk/ event/2016-02 13.2 - 2016 Mange børn i mistrivsel kan spottes på deres manglende renlighed eller afvigende adfærd

  • Upload
    others

  • View
    0

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: 2016 - centerforfamiliepleje.kk.dk · centerforfamiliepleje.kk.dk/ event/2016-02 13.2 - 2016 Mange børn i mistrivsel kan spottes på deres manglende renlighed eller afvigende adfærd

KURSUSKATALOG 2016

Page 2: 2016 - centerforfamiliepleje.kk.dk · centerforfamiliepleje.kk.dk/ event/2016-02 13.2 - 2016 Mange børn i mistrivsel kan spottes på deres manglende renlighed eller afvigende adfærd

Kursuskatalog 2016CENTER FOR FAMILIEPLEJE

Foto: Polfoto

Layout: KKdesign

December 2015

Page 3: 2016 - centerforfamiliepleje.kk.dk · centerforfamiliepleje.kk.dk/ event/2016-02 13.2 - 2016 Mange børn i mistrivsel kan spottes på deres manglende renlighed eller afvigende adfærd

SÆSON 2016

INSPIRATION, NY VIDEN OG REDSKABER

Alle trænger ind i mellem til at komme ud og få ny inspi-ration, viden og input. Det får os til at se nye muligheder i hverdagen, giver os fornyet mod på at arbejde med tingene – og måske gribe dem an på en ny måde. Vi håber, I finder netop dét, I har brug for, her i kataloget.

Vi har bestræbt os på at sammensætte et bredt pro-gram og håber, at kurserne vil inspirere jer og give jer nye redskaber, som I kan bruge i det daglige. Vi håber også, I vil benytte lejligheden til at udveksle er faringer og netværke med de andre plejefamilier – ikke mindst de godt 40 familier fra Ballerup og andre kommuner, som igen i år køber sig ind på vores kurser.

I programmet for 2016 sætter vi blandt andet fokus på, hvordan man skaber og udvikler den gode relation – ikke kun til plejebarnet, men også til barnets forældre og ens egne, biologiske børn. Dertil kommer kurser om børn med særlige behov eller udfordringer som følge af angst, omsorgssvigt eller diagnoser.

Vi tager afsæt i den nyeste viden, men har lagt vægten på at give jer adgang til nye redskaber og metoder, fx mentali-sering og Theraplay. Vi har også kurser om sundhed, børns skolegang og brug af digitale medier, men dyk selv ned i kataloget og vælg de kurser, I finder mest interessante.

Vi har ingen tilmeldingsfrist, men fordeler pladserne efter først-til-mølle-princippet. Vi råder jer derfor til at være hurtige. Vores erfaring er, at en del af kurserne hurtigt bliver fyldt op. Af samme årsag kan I kun tilmelde jer to kurser – i første omgang. Alle plejefamilier har ret og pligt til at efteruddanne sig to dage årligt, og det er vores opga-ve at sikre, at det er muligt. De eftertragtede pladser går dog ikke til spilde – vi frigiver tilmeldingen den 1. februar.

Vi håber, I glæder jer – det gør vi!

Susanne KabelKursusleder

Dorte StenkvistKursusleder

Page 4: 2016 - centerforfamiliepleje.kk.dk · centerforfamiliepleje.kk.dk/ event/2016-02 13.2 - 2016 Mange børn i mistrivsel kan spottes på deres manglende renlighed eller afvigende adfærd

4 CENTER FOR FAMILIEPLEJE

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Tid Lørdag den 9. januar 2016, kl. 9.00 – 15.30

Sted Hotel Scandic Sydhavnen Sydhavnen 15 2450 Købehavn SV

Tilmelding centerforfamiliepleje.kk.dk/event/2016-01

9.1 - 2016

KUNSTEN AT SKABE EN GOD RELATION TIL BARNETS FORÆLDRE

De fleste ved, at det er helt afgørende at skabe en god relation til plejebarnets forældre. Men hvordan gør man det, hvis alting skriger inden i én, fordi man ikke kan holde dem ud eller synes, at de har gjort stor skade på det barn, man har i pleje?

Det spørgsmål vil Jens Arentzen forsøge at besvare denne lørdag formiddag – bl.a. ved hjælp af seks små film. Dagens anden oplægsholder, Gitte Jørgen-sen, vil derefter give eksempler på, hvor-dan hun som leder af et behandlingstilbud arbejder med anerkendelse af forældrene – også når samarbejdet er svært. Det kan fx være, når forældrenes handlinger skaber mistrivsel, eller deres egne problemer fylder så meget, at overskuddet til barnets perspektiv forsvinder.

På kurset vil du opleve:Hvor langt du kan nå med empati og anerkendelse af barnets forældre.Hvordan du kan arbejde med at flytte dine egne tanker og følelser.Hvordan du kan fastholde dit fokus på barnets bedste, trods uenigheder.

OplægsholdereJens Arentzen, skuespiller, instruktør og foredragsholder. Taler om emner som empati, nærvær, kommunikation og det at vokse op i en dysfunktionel familie. Har i 2015 produceret en filmserie om Den gode anbringelse sammen med Center for Familiepleje. Gitte Jørgensen, socialrådgiver og konflikt-mægler. Leder af Børnehuset Buen, et forebyggende familiebehandlingstilbud i Hillerød, som bl.a. arbejder med anerken-delse af forældrene, som en forudsætning for barnets udvikling.

Et godt samarbejde med forældrene er afgørende for barnets trivsel i en plejefamilie. Men hvordan etablerer man det? Kom og få nye input.

Page 5: 2016 - centerforfamiliepleje.kk.dk · centerforfamiliepleje.kk.dk/ event/2016-02 13.2 - 2016 Mange børn i mistrivsel kan spottes på deres manglende renlighed eller afvigende adfærd

CENTER FOR FAMILIEPLEJE 5

OMSORGSSVIGT KAN IKKE SKJULES – ELLER KAN DET?

Børneliv i misbrugsfamilier. Der er både forskelle og ligheder mellem misbrugsfamilier i over- og underdanmark. Kom og bliv klogere.

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Tid Lørdag den 13. februar 2016, kl. 9.00 – 15.30

Sted Hotel Scandic Sydhavnen Sydhavnen 15 2450 Købehavn SV

Tilmelding centerforfamiliepleje.kk.dk/event/2016-02

13.2 - 2016

Mange børn i mistrivsel kan spottes på deres manglende renlighed eller afvigende adfærd. Andre er meget svære at få øje på. Over- og middelklassens børn er ifølge TUBA og SFI i fare for at blive overset ved alkoholmisbrug i hjemmet. De ser pæne ud og vil gøre alt for at dække over deres mistrivsel – i loyalitet med deres forældre.

Zornig og Turell fortæller om hver deres opvækst med alkoholmisbrug. Om de strategier de udviklede for at overleve, og det der kendetegnede dem som børn. De sætter fokus på senfølger og perspektiver fra deres egne voksenliv, gennemgår og diskuterer, hvilke sociale indsatser, der virker, og hvilke der mangler for at sikre, at vi favner alle borgere, ikke kun de klassisk socialt udsatte. Samtidig giver de gode råd om, hvordan man kan håndtere kontakten til ressourcestærke familier i nød.

På kurset bliver du klogere på:Hvordan vi spotter og hjælper de pæne børn i familier med alkoholmisbrug.De nyeste og mest effektive indsatser og metoder fra ind- og udland.Hvordan man kontakter og taler med et barn i nød.

OplægsholdereLisbeth Zornig Andersen, cand.polit., tidl. for-mand for Børnerådet, indehaver af Huset Zornig, ambassadør for Lolland-Falster, børnehjemsbarn og mor til fem. Desuden forfatter til bogen Zornig: Vrede er mit mel-lemnavn fra 2011. Lotus Turell, uddannet i medievidenskab og pædagogik på Københavns Universitet. Har tre certificeringer som coach. Arbejder som foredragsholder og konsulent og har stået bag flere oplysningskampagner og kommunale trivselsindsatser.

Page 6: 2016 - centerforfamiliepleje.kk.dk · centerforfamiliepleje.kk.dk/ event/2016-02 13.2 - 2016 Mange børn i mistrivsel kan spottes på deres manglende renlighed eller afvigende adfærd

6 CENTER FOR FAMILIEPLEJE

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Tid Lørdag den 27. februar 2016, kl. 9.00 – 17.00

Sted Hotel Scandic Sydhavnen Sydhavnen 15 2450 Købehavn SV

Tilmelding centerforfamiliepleje.kk.dk/event/2016-03

27.2 - 2016

KOM TÆTTERE PÅ DIT BIOLOGISKE BARN

Både plejebørn og biologiske børn ville være bedre hjulpet, hvis der var mere fo-kus på plejefamiliernes egne børn og deres trivsel. Det mener psykolog Lasse Gulstad Larsen, som på denne kursusdag sætter fokus på, hvordan det opleves at være barn i en plejefamilie. Hvad betyder det for bar-nets udvikling? Og hvordan bør man agere som (pleje)forældre? Kurset er en mulighed for sammen med dit eget barn at høre, hvad vi ved om det at være biologisk barn i en plejefamilie – og drøfte muligheder og udfordringer. Eftermiddagen tilbringes også i godt selskab: Vi skal bage brød og kager under kyndig vejledning i Meyers Madhus på Nør-rebro. Vi forventer, at der bliver god tid til hyggesnak, og at du vil lære nyt om både bagning, dig selv og dine børn.

På kurset taler vi om:Hvordan plejefamiliers egne børn ople-ver det at bo i en familie med plejebørn.Hvor meget egne børn bør involveres i plejebørnene.Hvordan man giver egne børn opmærk-somhed på en god måde.

OplægsholderLasse Guldstad Larsen, uddannet psykolog. Har gennem det meste af sit liv levet og arbejdet med anbragte børn. Desuden forfatter til bogen Egne børn – En bog om biologiske børn i familier med plejebørn, som bliver udleveret på kurset.

Hvem kan deltage?Invitationen til dette kursus med efterføl-gende bagedag i Meyers Madhus gælder én plejeforælder og et eller flere biologiske børn fra 12 år og opefter.

Vi kan højst være 45 personer, så du skal være hurtig, hvis I vil med.

Vi sætter fokus på plejefamiliernes egne børn i ord og handling. Tag dine børn med – om eftermiddagen har vi fælles bagedag i Meyers Madhus.

Page 7: 2016 - centerforfamiliepleje.kk.dk · centerforfamiliepleje.kk.dk/ event/2016-02 13.2 - 2016 Mange børn i mistrivsel kan spottes på deres manglende renlighed eller afvigende adfærd

CENTER FOR FAMILIEPLEJE 7

SÅDAN STYRKER DU DIT PLEJEBARNS SKOLEGANG

Den vigtigste faktor for at klare sig godt i livet er en vellykket skolegang, og netop her har mange anbragte brug for ekstra støtte.

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Tid Lørdag den 12. marts 2016, kl. 9.00 – 15.30

Sted Hotel Scandic Sydhavnen Sydhavnen 15 2450 Købehavn SV

Tilmelding centerforfamiliepleje.kk.dk/event/2016-04

12.3 - 2016

Oplever du, at dit plejebarn har faglige huller og en beskeden almen viden? At det har koncentrationsbesvær i skolen eller føler sig anderledes? Og har du blik for, at dit plejebarn også har nogle særlige evner eller kompetencer, som børn i den alder ikke plejer at have? Formålet med denne dag er at give input til, hvordan I som ple-jeforældre kan støtte op om plejebarnets skolegang og lektielæsning. Line Klyvø og Mette Larsen vil præsentere en helt ny undersøgelse om anbragte børn og unges skolegang og give indblik i nogle af de faktorer, som har betydning for, om de trives og klarer sig godt fagligt. Derefter vil Hanne Warming med ud-gangspunkt i et aktuelt projekt give nogle bud på, hvordan vi som voksne kan være med til at vende de særlige, lidt anderledes egenskaber – som mange plejebørn udvik-ler – til en styrke.

På kurset vil du få viden om:Den nyeste forskning om anbragte børn og unges skolegang – udfordringer og muligheder.Hvordan du kan støtte dit plejebarn, fx med lektielæsning og almen dannelse.Hvordan plejebørns særlige kompeten-cer kan sættes i spil i skolen.

OplægsholdereMette Larsen, antropolog og leder af VABU, Videnscenter for Anbragte Børn og Unge. Line Klyvø, cand.mag. i pædagogik og projektleder i VABU, som netop har gennemført et større forskningsprojekt om anbragte børn og unges skolegang. Hanne Warming, professor ved Roskil-de Universitet. Har skrevet bøger og artikler om børns hverdagsliv, udsatte børn og børnesamtaler. Arbejder aktuelt med projektet Det ’særlige’ som potentiel ressource, der handler om, at udsatte børn ofte udvikler nogle særlige egenskaber og kompetencer.

Page 8: 2016 - centerforfamiliepleje.kk.dk · centerforfamiliepleje.kk.dk/ event/2016-02 13.2 - 2016 Mange børn i mistrivsel kan spottes på deres manglende renlighed eller afvigende adfærd

8 CENTER FOR FAMILIEPLEJE

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Tid Lørdag den 2. april 2016, kl. 9.00 – 15.30

Sted Hotel Scandic Sydhavnen Sydhavnen 15 2450 Købehavn SV

Tilmelding centerforfamiliepleje.kk.dk/event/2016-05

2.4 - 2016

SENSITIVE BØRN – FRA SÅRBARHED TIL STYRKE

Har du et sensitivt plejebarn, som hurtigt bliver såret, som reagerer følsomt på kritik, irettesættelser og konflikter – og let bliver rystet af tidspres og krav? Ønsker du mere viden og flere redskaber? Og tænker du, at mindfulness kunne være et af dem? Så er dette kurset for dig. Vi gennemgår en praktisk og brugbar model til at forstå dit sensitive barns hjerne og følsomme nervesystem. Modellen kan guide dit valg af redskaber i hverdagen og støtte dig i at stille krav og sætte grænser på en nænsom måde. Du lærer også at vende negative følelser til positive og får viden om ressourcerne i de sensitive træk.Endelig vil du blive instrueret i nogle enkle øvelser i mindfulness, som vil hjælpe dig med at finde ro og nærvær.

På kurset vil du lære:Hvordan du hjælper det sensitive barn med at gøre følsomheden til en styrke.Hvordan du styrker hjernen og sætter varige, positive spor i nervesystemet.Hvordan du og dit plejebarn kan finde ro, balance og overskud ved hjælp af mindfulness.

OplægsholdereLise August, autoriseret psykolog og specialist i psykoterapi med privat praksis på Frederiksberg. Rådgiver forældre og fag-personer om sensitive og for tidligt fødte børn. Forfatter til bogen Sensitive børn – fra sårbarhed til styrke.

Vivi Pia Frendesen, certificeret instruktør i mindfulness og uddannet pædagog. Har i regi af eget firma – Mindaccept – undervist både børn og voksne i mindfulness, som en metode til at udvikle børns selvregulering og selvindsigt. Vivi har i de senere år haft et særligt fokus på børn med handicap.

Vi ser på, hvordan særligt følsomme børn kan lære at regulere deres følelser og blive stærkere i modgang – bl.a. ved hjælp af mindfulness.

Page 9: 2016 - centerforfamiliepleje.kk.dk · centerforfamiliepleje.kk.dk/ event/2016-02 13.2 - 2016 Mange børn i mistrivsel kan spottes på deres manglende renlighed eller afvigende adfærd

CENTER FOR FAMILIEPLEJE 9

SUNDHED, TRIVSEL OG AKTIV FRITID – TÆT PÅ FAMILIEN

Københavns Kommune er i gang med en større omstilling på ungeområdet med fokus på bl.a. social mobilitet, trivsel og familierelationer.

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Tid Lørdag den 9. april 2016, kl. 9.00 – 15.30

Sted Hotel Scandic Sydhavnen Sydhavnen 15 2450 Købehavn SV

Tilmelding centerforfamiliepleje.kk.dk/event/2016-06

9.4 - 2016

Tættere kontakt til sagsbehandler, støtten-de familierelationer, inklusion, aktiv fritid og en tidlig, sammenhængende indsats. Det er nogle af de vigtigste elementer i socialforvaltningens omstilling af ungeom-rådet Tæt på Familien. Programchef Hallur G. Thorsteinsson vil fortælle om tankerne bag omstillingen og de bærende principper i den. Derudover vil vi se på og drøfte, hvordan den berører dig som plejefamilie: Hvad er der af nye muligheder, barrierer og udfordringer?

Om eftermiddag vil vi sammen med Chris MacDonald se nærmere på begrebet trivsel. Hvad skal der til, for at vi trives og tingene giver mening for os både på jobbet og privat? Hvordan får du styrke til at klare modstand – og motivation til at fortsætte, når det er svært? Hvilken forskel gør dit mindset? Og hvad betyder social samhørig-hed og energi for din trivsel?

På kurset vil du få kendskab til:Det mindset, omstillingen Tæt på Famili-en er baseret på og betydningen for det sociale arbejde.Inddragelse af de unge og deres familie og netværk i udviklingen af tilbud og løsninger.Forskellige videnskabelige modeller og teorier om velvære og performance.

OplægsholdereHallur Gilstón Thorsteinsson, cand.mag. i psy-kologi og filosofi. Programchef for Tæt på Familien, Københavns Kommunes omstilling af området for udsatte unge med fokus på tidlig indsats, større inddragelse og inklusi-on i almenområdet. Chris MacDonald, efterspurgt foredragshol-der og coach inden for sundhed og aktiv livsstil. Kendt for tv-programmer som By på skrump og Chris på chokoladefabrikken. Skaber af konceptet Sundhed i Balance og uddannet cand.scient. i human fysiolog ved Københavns Universitet.

Page 10: 2016 - centerforfamiliepleje.kk.dk · centerforfamiliepleje.kk.dk/ event/2016-02 13.2 - 2016 Mange børn i mistrivsel kan spottes på deres manglende renlighed eller afvigende adfærd

10 CENTER FOR FAMILIEPLEJE

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Tid Lørdag den 11. juni 2016, kl. 9.00 – 15.30

Sted Hotel Scandic Sydhavnen Sydhavnen 15 2450 Købehavn SV

Tilmelding centerforfamiliepleje.kk.dk/event/2016-07

11.6 - 2016

HJÆLP TIL BØRN MED ANGST OG SANSEMOTORISKE UDFORDRINGER

Mange børn i plejefamilier er plaget af angst eller er motorisk usikre med en for-styrret evne til at opfatte sanseindtryk.

På denne kursusdag vil vi derfor se på, hvordan vi kan tilgodese disse børns behov for stimulering og støtte. Vi vil tale om, hvad det betyder for et barn at have en sensorisk tolerancetærskel, som enten er meget høj eller meget lav. Og vi vil tale om børn, som er meget ængstelige eller lever med angst i et omfang, så det belaster hverdagen – for både børn og voksne.

Du vil få et bud på, hvordan man kan for-stå angstlidelser hos børn, hvordan de kan behandles, og hvordan du som plejefamilie bedst kan støtte og hjælpe et barn med angst. Vi vil også se på de muligheder, der er for at få professionel hjælp, og hvornår man bør opsøge den.

På kurset vil du få indblik i:Hvordan barnets udfordringer kommer til udtryk i forskellige situationer.Hvordan du kan stimulere og udfordre et barn med angst eller en forstyrret evne til at opfatte sanseindtryk.Metoder til behandling af angst, fx i programmet Cool Kids/Chilled.

OplægsholdereMikael Thastum, professor i klinisk bør-nepsykologi og leder af Angstklinikken på Aarhus Universitet. Har bl.a. forsket i sundhedspsykologiske problemstillinger og arbejdet med at udvikle evidensbaserede metoder til behandling af angst. Desuden medforfatter til håndbogen Børn og angst.

Connie Nissen, aut. ergoterapeut med speciale i børn. Har i mange år undersøgt og behandlet børn med sansemotoriske udfordringer og opmærksomhedsforstyr-relser. Har desuden viden om, hvordan man kan arbejde med og dæmpe børns modtagelighed for sanseindtryk.

Hvad kan vi gøre for at stimulere, udfordre og modne børn med angst eller sansemotoriske forstyrrelser, så de på sigt bliver mere robuste?

Page 11: 2016 - centerforfamiliepleje.kk.dk · centerforfamiliepleje.kk.dk/ event/2016-02 13.2 - 2016 Mange børn i mistrivsel kan spottes på deres manglende renlighed eller afvigende adfærd

CENTER FOR FAMILIEPLEJE 11

SEKSUELLE OVERGREB OG SEKSUALISERET ADFÆRD

Hvordan spotter vi seksuelle overgreb? Hvilken behandling har seksuelt misbrugte børn brug for? Og hvordan kan vi hjælpe som omsorgsgivere?

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Tid Lørdag den 18. juni 2016, kl. 9.00 – 15.30

Sted Hotel Scandic Sydhavnen Sydhavnen 15 2450 Købehavn SV

Tilmelding centerforfamiliepleje.kk.dk/event/2016-08

18.6 - 2016

For at kunne spotte bekymrende seksuel adfærd hos børn må vi vide, hvordan børns seksuelle udvikling forløber, og hvornår deres adfærd er alderssvarende. Den viden vil du få på dette kursus. Derudover vil Morten Jarmer gennemgå nogle af de tegn og reaktioner, børn i forskellige aldre kan have, når de har været udsat for overgreb. Han vil fortælle om de psykiske skader, de får, og forklare, hvordan man kan hjælpe barnet til at åbne op for dialog og dermed behandling. Om eftermiddagen vil Karin Dyhr fortælle sin egen historie og komme ind på de man-ge former, seksuelle overgreb kan have, og hvad det gør ved barnet. Kan man aflæse af et barns adfærd, om det har været udsat for seksuelle overgreb? Hvorfor gør barnet så mange sære ting, som tilsyneladende intet har at gøre med de seksuelle kræn-kelser? Og sidst men ikke mindst, hvordan hjælper vi bedst?

På kurset vil du få indblik i:Børns seksuelle udvikling og alderssva-rende seksuel adfærd hos børn.Fysiske tegn og social adfærd, som giver mistanke om seksuelle overgreb.Hvilken behandling seksuelt misbrugte børn har brug for.

OplægsholdereMorten Jarmer, klinisk børnepsykolog med erfaring fra bl.a. psykiatrisk afdeling og TUBA. Arbejder i dag i PsykologHuset for Børn og Unge i København med behand-ling af børn, som har været udsat for seksuelt misbrug samt børn med akutte traumatiske kriser.

Karin Dyhr holder foredrag om seksuelt misbrug, borderline og selvskadende ad-færd på basis af egne erfaringer. Har været indlagt mere end 80 gange i løbet af 17 år, men er i dag rask. Forfatter til bøgerne Glaspigen og Bag om borderline.

Page 12: 2016 - centerforfamiliepleje.kk.dk · centerforfamiliepleje.kk.dk/ event/2016-02 13.2 - 2016 Mange børn i mistrivsel kan spottes på deres manglende renlighed eller afvigende adfærd

12 CENTER FOR FAMILIEPLEJE

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Tid Lørdag den 17. september 2016, kl. 9.00 – 15.30

Sted Hotel Scandic Sydhavnen Sydhavnen 15 2450 Købehavn SV

Tilmelding centerforfamiliepleje.kk.dk/event/2016-09

17.9 - 2016

BØRNS OPLEVELSE AF AT VÆRE ANBRAGT

Lisbeth Zornig Andersen og Bettina Smed har begge været anbragt og vil ud fra deres egne erfaringer give et indblik i, hvordan det er at være anbragt med de dilemma-er, der kan være i at have både pleje- og biologiske forældre.

De vil også give os et indblik i, hvad det er for en virkelighed, de anbragte børn kommer fra. Et indblik, de mener, er nødvendigt for at kunne hjælpe børnene. Denne del af oplægget er bl.a. baseret på interview med biologiske forældre, som Huset Zornig har gennemført. Forældre-ne har fortalt, hvordan de oplever deres familie og det at have anbragte børn, om konsekvenser for dem selv og børnene, og deres indbyrdes relation.

Endelig vil du blive præsenteret for et nyt pro-gram, som skal skabe flere mønsterbrydere.

På kurset bliver du klogere på:Hvordan du skaber den gode relation.Barnets oplevelse af at være anbragt, og hvad det er, barnet går igennem.Efterværn og mønsterbrud, bl.a. i form af et program, der hjælper udsatte unge til et liv i trivsel og selvforsørgelse.

OplægsholdereLisbeth Zornig Andersen, cand.polit., tidl. for-mand for Børnerådet, indehaver af Huset Zornig, ambassadør for Lolland-Falster, børnehjemsbarn og mor til fem. Desuden forfatter til bogen Zornig: Vrede er mit mel-lemnavn fra 2011. Bettina Smed, konsulent i Huset Zornig, tidligere ejer af sit eget konsulenthus Kompetenceporten, som har arbejdet med udsatte familier og uddannet sociale mentorer igennem et årti.

Kom og få et indblik i, hvilke tanker anbragte børn gør sig, hvad de bekymrer sig om, og hvordan vi når ind til dem og får den gode relation.

Page 13: 2016 - centerforfamiliepleje.kk.dk · centerforfamiliepleje.kk.dk/ event/2016-02 13.2 - 2016 Mange børn i mistrivsel kan spottes på deres manglende renlighed eller afvigende adfærd

CENTER FOR FAMILIEPLEJE 13

KOST, KROP OG ADFÆRD. LEV LIDT SUNDERE!

På dette kursus får du viden om sammenhængen mellem kost og adfærd – og inspiration til lækker hverdagsmad til almindelige, travle familier.

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Tid Lørdag den 24. september 2016, kl. 9.00 – 15.30

Sted Hotel Scandic Sydhavnen Sydhavnen 15 2450 Købehavn SV

Tilmelding centerforfamiliepleje.kk.dk/event/2016-10

24.9 - 2016

Kosten kan påvirke børn både fysisk og psykisk. En dårlig kost kan give overvægt og livsstilssygdomme senere i livet, mens andre bliver trætte, hyperaktive eller i dårligt humør, hvis de får for meget junk eller ikke får mad nok. En del plejebørn har været vant til blød og sød mad og er måske fejlernærede og svære at få til at spise en normal kost. Ernæringsterapeut Karen Nørby har gode råd både til de kræsne, de småtspisende, de overvægtige og dem med de særlige behov. Udover ny viden og inspiration til lækre og gode måltider, får du også en ultra-konkret og overkommelig guide til et sundere liv fra Christian Bitz. En guide, der henvender sig til helt almindelige mennesker, som skal have familieliv og travl hverdag til at gå op i en højere enhed. Kom og hør Christian Bitz’ foredrag: Luk munden og let røven 2.0.

På kurset får du viden om:Sammenhængen mellem kost, trivsel og adfærdsforstyrrelser som ADHD.Inspiration til hverdagens måltider – både til kræsne, overvægtige og hyper-aktive børn.Hvordan du – ifølge Christian Bitz – sag-tens kan leve sundt, selv om du ikke går vildt op i træning, kost og sundhed.

OplægsholdereKaren Nørby, ernæringsterapeut, forfatter og foredragsholder. Har specialiseret sig i kost og adfærdsforstyrrelser og har skrevet to bøger om emnet. Vejleder desuden flere bosteder for borgere med adfærds-problemer i at tilberede hjernevenlig kost. Christian Bitz, cand. scient. i human ernæ-ring og forskningschef på Herlev Hospital. Har skrevet fem bestsellere om kost og sundhed og optrådt som vært og ernæ-ringsekspert i forskellige forbruger- og madprogrammer på DR og TV2.

Page 14: 2016 - centerforfamiliepleje.kk.dk · centerforfamiliepleje.kk.dk/ event/2016-02 13.2 - 2016 Mange børn i mistrivsel kan spottes på deres manglende renlighed eller afvigende adfærd

14 CENTER FOR FAMILIEPLEJE

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Tid Lørdag den 1. oktober 2016, kl. 9.00 – 15.30

Sted Hotel Scandic Sydhavnen Sydhavnen 15 2450 Købehavn SV

Tilmelding centerforfamiliepleje.kk.dk/event/2016-11

1.10 - 2016

ADHD OG AUTISME – FÅ VIDEN OG REDSKABER

Dette kursus er for dig, som har et pleje-barn med ADHD eller autismespektrum-forstyrrelser (ASF) og som oplever et behov for nye redskaber, fx til håndtering af konflikter. Mange børn med diagnoser som ADHD eller ASF profiterer ikke af al-mindelige opdragelsesmetoder, og det kan være svært finde nye veje på egen hånd. Det får du hjælp til her. Kurset vil give dig en forståelse af, hvordan ADHD og ASF kommer til udtryk, og hvordan vi bedst kan forstå og hjælpe børn og unge med disse forstyrrelser. Samtidig vil kurset introducere en række konkrete værktøjer og pædagogiske redskaber, som kan lette dagligdagen for børnene og ned-sætte konfliktniveauet i familien. Der vil være plads til spørgsmål, dialog og eksempler både formiddag og eftermiddag.

På kurset får du indblik i:ADHD og autismespektrumforstyrrelser – hvad gemmer sig bag diagnoserne?Redskaber til brug i hverdagen med et barn med autisme eller ADHD.Pædagogiske principper og værktøjer til håndtering af konflikter.

OplægsholdereJenny Bohr, master i specialpædagogik og uddannet lærer og Advanced Trainee i Collaborative Problem Solving. Arbejder som ADHD- og inklusionskonsulent for flere skoler og institutioner. Har bl.a. skrevet bogen Problemløsende inklusion. Ingrid Sindø, speciallæge i børne- og ung-domspsykiatri med interesse i neuropsyki-atriske tilstande som Tourettes syndrom, ADHD, autisme og OCD. Arbejder terapeutisk med kognitiv adfærdsterapi og mindfulness. Forfatter til bogen Tics og Tourette. Håndbog i at leve med tics.

Hvordan kan vi bedst forstå og hjælpe børn og unge med ADHD og autisme? Kom og få ny viden og nye redskaber til brug i din hverdag.

Page 15: 2016 - centerforfamiliepleje.kk.dk · centerforfamiliepleje.kk.dk/ event/2016-02 13.2 - 2016 Mange børn i mistrivsel kan spottes på deres manglende renlighed eller afvigende adfærd

CENTER FOR FAMILIEPLEJE 15

BLIV KLOGERE PÅ DEN TREENIGE HJERNE

Bliv klogere på plejebørn, biologiske forældre og din egen rolle gennem neuroaffektiv udviklingspsykologi og teorien om den treenige hjerne.

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Tid Lørdag den 8. oktober 2016, kl. 9.00 – 15.30

Sted Hotel Scandic Sydhavnen Sydhavnen 15 2450 Købehavn SV

Tilmelding centerforfamiliepleje.kk.dk/event/2016-12

8.10 - 2016

Om formiddagen vil vi have fokus på den treenige hjerne, og hvordan forståelsen af den gør det muligt at stille skarpt på barnets psykiske alder og nærmeste udvik-lingszone. Vi vil give eksempler på, hvordan man kan bruge neuroaffektiv udviklingspsy-kologi i praksis til at skabe nærvær, følelses-mæssig udvikling og psykisk resiliens. På dagens sidste del vil vi se på, hvordan vi med vores modne nervesystem og evne til mentalisering bedst sikrer et positivt samarbejde med plejebarnets familie. Vi vil inddrage teorien om den treenige hjerne og få et billede af, hvad der kan ligge bag den adfærd vi oplever hos os selv og barnets familie. Vi vil tale om selvbeskyttelsesstrate-gier og vores mulighed for at skifte position.

På kurset får du indblik i:Hvordan du kan bruge neuroaffektiv udviklingspsykologi i praksis til at arbejde med følelser og relationer.Teorien om den treenige hjerne og dens praktiske anvendelse.Strategier til at undgå at blive ramt på eget værd og identitet i forbindelse med konflikter.

OplægsholdereTina Hutnik, certificeret psykoterapeut (MPF) med speciale i børn og unge og neuroaffektiv udviklingspsykologi. Har i de seneste 13 år arbejdet på Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Tina underviser desuden på Dansk NLP institut. Gry Houmann, faguddannet lærer med en videreuddannelse fra DISPUK i narrativ supervision. Har gennem de seneste 17 år arbejdet som lærer på Skole- og behand-lingeshjemmet Skovgården. Er desuden su-pervisor for mange plejefamilier og -børn.

Page 16: 2016 - centerforfamiliepleje.kk.dk · centerforfamiliepleje.kk.dk/ event/2016-02 13.2 - 2016 Mange børn i mistrivsel kan spottes på deres manglende renlighed eller afvigende adfærd

16 CENTER FOR FAMILIEPLEJE

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Tid Lørdag den 29. oktober 2016, kl. 9.00 – 15.30

Sted Hotel Scandic Sydhavnen Sydhavnen 15 2450 Købehavn SV

Tilmelding centerforfamiliepleje.kk.dk/event/2016-13

29.10 - 2016

BØRN OG MEDIER – BØRNS DIGITALE LIV

Børn og unge bruger en stadig større del af deres tid på computerspil og digitale tjenester som YouTube, Instagram og Snapchat. Men hvordan påvirker det deres sociale liv og omgangsformer? Og hvordan kan vi være med til at give børnene gode medie- og mobilvaner? Det vil Mikael Ahrendt Laursen give et bud på, ligesom han vil komme omkring håndtering af digital mobning. Lola Jensen bidrager med en lidt anden vinkel: For er der særlige overvejelser, man bør gøre sig, hvis barnet i forvejen er udsat eller fx mangler ’stopklodser’? Mister det fremtidsmuligheder, hvis vi begræn-ser adgangen til det digitale? Eller går det tværtimod glip af de ægte fællesskaber, hvis vi ikke gør det? Hvordan får man sat en ramme omkring børns digitale liv, så det hverken bliver for lidt eller for meget?

På kurset får du viden om:Hvordan børn kan lære at færdes be-vidst og sikkert på nettet.Hvad du kan gøre, hvis det digitale liv tager overhånd.Hvilke overvejelser, du bør gøre dig, inden du sætter rammerne for dit pleje-barns digitale liv.

OplægsholdereMikael Ahrendt Laursen, erfaren foredrags-holder fra Kidsandmedia.dk, som vejleder forældre og andre i at guide børn i bevidst brug af digitale medier. Organisationen udgiver håndbogen Digital Barndom og anmelder film og spil på deres website.

Lola Jensen, uddannet socialpædagog og familievejleder. Har bred erfaring med dan-ske børnefamiliers bestræbelser på at give deres børn de rigtige rammer. Bliver ofte brugt som oplægsholder og familierådgiver på tv.

På dette kursus vil du blive klædt på til at træffe kvalificerede beslutninger om dit plejebarns brug af spil og digitale medier.

Page 17: 2016 - centerforfamiliepleje.kk.dk · centerforfamiliepleje.kk.dk/ event/2016-02 13.2 - 2016 Mange børn i mistrivsel kan spottes på deres manglende renlighed eller afvigende adfærd

CENTER FOR FAMILIEPLEJE 17

KROPPEN HUSKER: HELING EFTER TRAUMER

Med afsæt i forskellige teorier om tidlige tilknytningserfaringer og traumer hos børn, ser vi på, hvordan vi kan skabe en positiv udvikling.

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Tid Lørdag den 5. november 2016, kl. 9.00 – 15.30

Sted Hotel Scandic Sydhavnen Sydhavnen 15 2450 Købehavn SV

Tilmelding centerforfamiliepleje.kk.dk/event/2016-14

5.11 - 2016

For traumatiserede eller omsorgssvigtede børn og unge kan selv små ting virke tru-ende og få dem ud af balance. Ofte virker de uforudsigelige, og det kan være umuligt at regne ud, hvad der trigger dem. Det kan også være svært for os at vide, hvordan vi skal agere i mødet med én, der svinger fra at være rolig og reflekterende til umoden og udadreagerende. Med afsæt i Bruce Perrys teorier, vil Jesper Birck give et bud på en forklaring, ligesom du vil få redskaber til at håndtere denne adfærd. Dagens andet emne er Kroppen husker: De tidlige tilknytningserfaringer sætter sig som ordløse oplevelser og tilstande i vores krop og nervesystem og præger hjernens udvik-ling. Jo mere udsatte vi har været i vores tidlige relationer, desto hurtigere (gen)- tænder de tilstande, når vi senere i livet indgår i relationer, vi oplever som utrygge. Ulla Rung Weeke vil give os indblik i, hvor-dan vi tackler disse ordløse tilstande hos os selv, og hvordan vi bedst hjælper vores plejebørn med at håndtere dem.

På kurset bliver du klogere på:Hjernens udvikling og betydningen af de tidlige tilknytningserfaringer.Hvordan vi kan forstå og arbejde med tilstandsafhængig funktion.Forskellige måder at regulere og håndte-re kropslige tilstande og følelser på.

OplægsholdereJesper Birck, aut. cand. psych. Arbejder som supervisor og med udredning og interven-tion rettet mod børn og unge med udvik-lingstraumer. Certificeret i Bruce Perrys neurosekventielle terapimodel (NMT) hos Child Trauma Academy i Houston. Ulla Sofia Rung Weeke, krisepsykolog og specialist i psykotraumatologi. Leder af Skolen for psykosomatik. Har mange års erfaring med behandling af kriser og har bl.a. beskæftiget sig med sammenhængen mellem de tidlige tilknytningsmønstre og håndtering af stress og traumer.

Page 18: 2016 - centerforfamiliepleje.kk.dk · centerforfamiliepleje.kk.dk/ event/2016-02 13.2 - 2016 Mange børn i mistrivsel kan spottes på deres manglende renlighed eller afvigende adfærd

18 CENTER FOR FAMILIEPLEJE

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Tid Lørdag den 12. november 2016, kl. 9.00 – 15.30

Sted Hotel Scandic Sydhavnen Sydhavnen 15 2450 Købehavn SV

Tilmelding centerforfamiliepleje.kk.dk/event/2016-15

12.11 - 2016

SAMARBEJDE OG OPDRAGELSE PÅ TVÆRS AF KULTURFORSKELLE

Når plejebarnet har anden etnisk baggrund er der ofte nogle ekstra problematikker, plejefamilien skal forholde sig til: Den bio-logiske familie har andre vaner og værdier, og den har måske også modstand både på anbringelsen og valget af plejefamilie. Og hvordan håndterer man det? Ahmet Demir vil stille skarpt på mødet mellem de to familier og nogle af de ting, plejefamilien kan gøre for at få etableret et konstruktivt samarbejde med barnets familie. Naser Khader vil fortælle om ligheder og forskelle på en typisk dansk og en tradi- tionel muslimsk opdragelse. En indsigt, der er helt afgørende for at kunne bygge bro mellem barnets to verdner. Udfordringen er at hjælpe disse børn og unge med at udvikle en identitet, så de både kan være loyale overfor deres kulturelle og religiøse baggrund – og deres nye land, Danmark.

På kurset bliver du klogere på:Hvordan du kan arbejde med fordom-me – både hos den biologiske familie og dig selv.Forskellige tilgange til etablering af et konstruktivt forældresamarbejde.Etniske familiers opdragelsesgrundlag, værdier og idealer.

OplægsholdereAhmet Demir, cand.pæd. og eksistentiel psykoterapeut (PI). Har mange års erfaring inden for pædagogik og familieterapi og arbejder som socialkonsulent med ydelser inden for terapi og rådgivning, supervision, konfliktmægling og undervisning. Naser Khader, mellemøstekspert, politi-ker og debattør. Uddannet cand.polit. og master i teologi. Medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti og forfatter til en række bøger, bl.a. Ære og Skam fra 1996. Dansk statsborger, født i Syrien.

Hvordan etablerer man et godt samarbejde med en familie, der har en anden kultur? Og hvordan håndterer man kulturforskellen i opdragelsen?

Page 19: 2016 - centerforfamiliepleje.kk.dk · centerforfamiliepleje.kk.dk/ event/2016-02 13.2 - 2016 Mange børn i mistrivsel kan spottes på deres manglende renlighed eller afvigende adfærd

CENTER FOR FAMILIEPLEJE 19

THERAPLAY – EN VEJ TIL UDVIKLING OG TRIVSEL

Theraplay er en terapeutisk metode, der styrker barnets sociale og følelsesmæssige udvikling gennem leg. Kom og bliv inspireret.

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Tid Lørdag den 19. november 2016, kl. 9.00 – 15.30

Sted Hotel Scandic Sydhavnen Sydhavnen 15 2450 Købehavn SV

Tilmelding centerforfamiliepleje.kk.dk/event/2016-16

19.11 - 2016

På denne kursusdag vil du blive introdu-ceret for teorien bag Theraplay, ligesom du vil få et bud på, hvordan du kan bruge metoden til at stimulere dit plejebarns udvikling og få et bedre samspil. Theraplay kombinerer fysisk leg og terapi på en måde, der er sjov for barnet og dermed velegnet til at skabe de øjeblikke af kontakt, der er så vigtige for barnets neu-rale, sociale og følelsesmæssige udvikling. Metoden er baseret på nonverbal kommu-nikation og tager udgangspunkt i barnets følelsesmæssige udviklingsniveau. Theraplay er derfor velegnet til børn med mange forskellige udfordringer – uanset deres faktiske alder. Målet er at skabe bedre tilknytning og selv-regulering, så barnet bliver bedre rustet til at begå sig alderssvarende.

På kurset får du indblik i:Theraplay som metode til at udvikle samspillet med dit plejebarn.Legens betydning og hvordan vi kan bruge leg mere bevidst – både med små og store.Hvordan du kan integrere tankegangen i måltider, putning og dagligt samvær.

OplægsholdereCharlotte Hagmund-Hansen, aut. psykolog og certificeret Theraplay-terapeut. Har skrevet flere artikler om neuroaffektiv ud-viklingspsykologi og Theraplay. Er desuden medforfatter til bogen Børn i gode hænder. Uddannet socialpædagog i 1994.

Anne Larsen, uddannet socialpædagog og familieterapeut. Er certificeret Theraplay-specialist. Arbejder som familie- og små-børnskonsulent og har mange års erfaring med tilknytnings- og relationsforstyrrelser samt tidlig indsats.

Page 20: 2016 - centerforfamiliepleje.kk.dk · centerforfamiliepleje.kk.dk/ event/2016-02 13.2 - 2016 Mange børn i mistrivsel kan spottes på deres manglende renlighed eller afvigende adfærd

20 CENTER FOR FAMILIEPLEJE

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Tid Lørdag den 26. november 2016, kl. 9.00 – 15.30

Sted Hotel Scandic Sydhavnen Sydhavnen 15 2450 Købehavn SV

Tilmelding centerforfamiliepleje.kk.dk/event/2016-17

26.11 - 2016

MENTALISERING I MØDET MED PLEJEBARNET

Mange plejebørn og unge er præget af udviklingstraumer og kan fx udvise traume-reaktioner samtidig med, at de er asymme-trisk udviklede. Ofte er det deres følelses-mæssige og sociale udvikling, som halter bagefter og ikke er alderssvarende. Plejebørn med udviklingstraumer kan være svære at rumme og matche med et relevant samspil. Plejeforældrene skal møde barnet med forventninger og tilbud, som passer til udviklingsalderen, og det kan være en stor udfordring, når den ændrer sig fra det ene øjeblik til det andet.

Psykolog Anne Blom Corlin vil med afsæt i en mentaliseringsbaseret tilgang vise, hvordan plejefamilier kan møde og støtte denne gruppe af plejebørn. Vi tager ud-gangspunkt i de lidt større børn.

På kurset får du kendskab til:Begrebet mentalisering og hvorfor et mentaliserende samspil er så vigtigt.Forskellige pædagogiske redskaber samt traumebehandlingsmodellen STORM: Sikkerhed, Tænk traumer, Opbyg evner, Ressourcer, MentaliseringHvordan I som plejeforældre kan støtte op om plejebarnets følelsesmæssige ud-vikling med en mentaliserende holdning.

OplægsholdereAnne Blom Corlin, autoriseret psykolog. Arbejder som selvstændig konsulent med supervision, undervisning og terapeutiske opgaver inden for familieplejeområdet. Har desuden bred klinisk erfaring, blandt andet med tilknytningstraumer og PTSD-tilstande.

Plejebørn med udviklingstraumer har brug for at blive mødt af voksne, der mentaliserer. Men hvad vil det sige? Og hvordan gør man?

Page 21: 2016 - centerforfamiliepleje.kk.dk · centerforfamiliepleje.kk.dk/ event/2016-02 13.2 - 2016 Mange børn i mistrivsel kan spottes på deres manglende renlighed eller afvigende adfærd

CENTER FOR FAMILIEPLEJE 21

HELING OG UDVIKLING EFTER TRAUMER OG OMSORGSSVIGTMed afsæt i Bruce Perrys forståelse af traumer ser vi på, hvordan vi i vores samspil med barnet kan bidrage til heling og positiv udvikling.

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Tid 1. kursusdag:Lørdag den 5. marts 2016, kl. 9.00 – 15.30

2. kursusdag:Lørdag den 16. april 2016, kl. 9.00 – 15.30

3. kursusdag:Lørdag den 21. maj 2016, kl. 9.00 – 15.30

Sted Hotel Scandic Sydhavnen Sydhavnen 15 2450 Købehavn SV

Tilmelding centerforfamiliepleje.kk.dk/event/2016-18

TRE-DAGES KURSUSFORLØB for akutplejefamilier og forstærkede plejefamilier

Hvis skadelige oplevelser kan ændre en hjerne, der er under udvikling og få nega-tive konsekvenser for barnets trivsel og adfærd – hvilke samspil kan så bidrage til at genopbygge hjernen og de sunde funktio-ner? Det er dette spørgsmål, Bruce Perry forholder sig til i sin praksisforståelse og gennem sin vurderingsmetode NMT. På kurset vil vi se på, hvilke samspil der bidrager til udvikling af sunde neurale funktioner, selvreguleringskompetencer og social adfærd. Og vi vil se på, hvordan man gennem leg, aktiviteter og en udviklingssen-sitiv hverdag kan skabe udvikling hos det omsorgssvigtede og traumatiserede barn.

CENTER FOR FAMILIEPLEJE 21

Dette kursusforløb henvender sig til akutplejefamilier og forstærkede plejefami-lier, der har børn i pleje, som er præget af traumer og omsorgssvigt.

Vi tager afsæt i den anerkendte børnepsy-kiater Bruce Perrys forståelse af neurobio-logisk udvikling. Hans vurderingsmetode NMT løber som en rød tråd gennem kurset, der har psykolog Jesper Birck som gennemgående underviser. På de tre kursusdage vil der også være oplæg fra gæster udefra: speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Dorrit Obel og psykolog Knud Hellborn.

Som deltager på kurset skal du være ind-stillet på hjemmearbejde. Du vil blive bedt om at bruge din nye viden i relation til dit plejebarn, evaluere på dine erfaringer og lave små analyser, som du vil få feedback på.

Kurset vil veksle mellem oplæg, filmklip, eksempler fra praksis og refleksioner.

Page 22: 2016 - centerforfamiliepleje.kk.dk · centerforfamiliepleje.kk.dk/ event/2016-02 13.2 - 2016 Mange børn i mistrivsel kan spottes på deres manglende renlighed eller afvigende adfærd

Du vil få forståelse for børns sociale og følelsesmæssige udvikling samt input til, hvordan du kan støtte børn, der har været udsat for omsorgssvigt og traumer. Mange af disse børn er normalt begavede, men har store følelses-mæssige vanskeligheder. Som plejeforældre kan det være svært at stå i situationer med høj følelsesmæssig intensitet, hvor man under pres skal vurdere og beslutte, hvad der er bedst at gøre lige nu. Derfor vil vi også se på redskaber til at vurdere barnets aktuelle tilstand og afgøre, hvordan vi kan hjælpe det i en given situation. Endelig vil vi forholde os til, hvordan vi kan være på forkant med vores egen og børns selvregulering.

DEN FØLELSESMÆSSIGE UDVIKLINGJesper Birck indleder kurset med en beskrivelse af Bruce Perrys forståelse af menneskets neurobiologiske udvikling og hans model NMT. Vi vil se på, hvordan hjernen udvikles gennem relationer, og hvilken betydning omsorgssvigt og traumer har på hjernens funktion.

Knud Hellborn vil herefter fortælle om barnets følelses-mæssige udvikling med særligt fokus på udviklingen af evnen til selvregulering. Afsættet er den neuroaffektive udviklingspsykologi, der er en brobygning mellem hjerne-forskning og udviklingspsykologi.

Knud Hellborns undervisning ligger over to eftermiddage og vil bl.a. sætte udviklingen af selvreguleringskompeten-cer i relation til tre neuroaffektive niveauer i hjernen: det sansende, det følende og det mentaliserende niveau. Vi vil gennemgå, hvordan den følelsesmæssige udvikling foregår gennem de tre niveauer, der udvikles fra fødslen og frem til modningen af de mentaliserende funktioner. Endelig vil du få et bud på, hvordan man gennem aktiviteter kan arbejde med følelsesmæssig udvikling og selvregulering hos børn og unge på forskellige udviklingsniveauer ved at støtte deres udvikling i den nærmeste udviklingszone.

Du vil møde Knud Hellborn den 5. marts og 16. april 2016.

DIAGNOSER, MEDICIN OG EFFEKTMange anbragte har en kompleks problematik, hvor sociale, psykologiske og biologiske faktorer spiller sammen. Hjælpen til barnet bør derfor tage udgangspunkt i det samlede billede, hvilket kræver en tværfaglig indsats og et fleksibelt samarbejde over tid. Som plejefamilie er det vig-tigt selv at have viden om behandlingstilbud og diagnoser. Dorrit Obel vil gennemgå de diagnoser, man hyppigst mø-der hos anbragte børn, fx ADHD, lav begavelse, autisme (ASF) samt tilknytnings- og adfærdsforstyrrelser. Hvordan kan man forstå, håndtere og behandle børn med disse ud-viklingsforstyrrelser og skabe grundlag for positiv udvikling? Vi kommer desuden omkring de mest almindelige former for medicin, deres funktion og betydning. Du vil møde Dorrit Obel den 21. maj 2016.

22 CENTER FOR FAMILIEPLEJE

5.3, 16.4 og 21.5 - 2016

Page 23: 2016 - centerforfamiliepleje.kk.dk · centerforfamiliepleje.kk.dk/ event/2016-02 13.2 - 2016 Mange børn i mistrivsel kan spottes på deres manglende renlighed eller afvigende adfærd

OPLÆGSHOLDEREJesper Birck, aut. cand. psych. Arbejder som supervisor samt med udredning og intervention rettet mod børn og unge med udviklingstraumer. Certificeret i Bruce Perrys neurosekventielle terapimodel (NMT) hos Child Trauma Academy i Houston. Er sammen med Knud Hellborn og Susan Hart medudvikler af EDS – en test, der kan måle børns følelsesmæssige udviklingsniveau. Jesper Birck er tovholder på kurset og underviser alle tre dage. Han står for den grundlæggende indføring i Bruce Perrys tilgang til behandling af traumer.

Knud Hellborn, aut. psykolog, certificeret i Theraplay og Bruce Perrys NMT hos Child Trauma Academy. Arbej-der på deltid ved PPR med undervisning, supervision og tilrettelæggelse af behandlingsforløb og implementering af neuroaffektiv udviklingspsykologi som forståelsesramme.

Dorrit Obel, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. Har egen praksis og arbejder som konsulent på institutioner med anbragte børn og unge. Har erfaring med diagnoser som ADHD, lav begavelse, eksekutive vanskeligheder, autismespektrumforstyrrelser (ASF), tilknytnings- og ad-færdsforstyrrelser.

KURSET VIL SE PÅ SPØRGSMÅL SOM:Hvordan arbejder vi med børn med forskellig kognitiv og følelsesmæssig udvikling?Hvordan arbejder vi med børn og unge, der er i kon-stant modstand eller forsvar – eller præget af manglen-de motivation og tristhed?Hvordan kan vi forstå vanskeligheder med at indgå i sociale sammenhænge, og hvordan udvikler vi børns sociale kompetencer?Hvilke lege og aktiviteter kan virke stimulerende på de udfordringer, vi oplever?Hvad betyder de forskellige diagnoser, vi møder, og hvordan kan vi forstå medicinering i forhold til betyd-ning og effekt?Hvordan kan vi arbejde med vores egen regulering, når bølgerne går højt, og tålmodigheden er ved at slippe op?

TRE-DAGES KURSUS-FORLØB FOR AKUT- PLEJEFAMILIER OG FORSTÆRKEDE PLEJEFAMILIER

CENTER FOR FAMILIEPLEJE 23

5.3, 16.4 og 21.5 - 2016

Page 24: 2016 - centerforfamiliepleje.kk.dk · centerforfamiliepleje.kk.dk/ event/2016-02 13.2 - 2016 Mange børn i mistrivsel kan spottes på deres manglende renlighed eller afvigende adfærd

CENTER FOR FAMILIEPLEJE 24

KURSUSOVERSIGT2016

INSPIRATION, NY VIDEN OG REDSKABER

KØBENHAVNS KOMMUNESocialforvaltningen

Borgercenter Børn og UngeCenter for Familiepleje, 2016

Kunsten at skabe en god relation til barnets forældre 9. 1. 2016

Omsorgssvigt kan ikke skjules – eller kan det? 13. 2. 2016

Kom tættere på dit biologiske barn 27. 2. 2016

Støt dit plejebarn derhjemme og i skolen 12. 3. 2016

Sensitive børn – fra sårbarhed til styrke 2. 4. 2016

Sundhed, trivsel og aktiv fritid – Tæt på Familien 9. 4. 2016

Hjælp til børn med angst og sansemotoriske udfordringer 11. 6. 2016

Seksuelle overgreb og seksualiseret adfærd 18. 6. 2016

Børns oplevelse af at være anbragt 17. 9. 2016

Kost, krop og adfærd. Lev lidt sundere! 24. 9. 2016

ADHD og autisme – Få viden og redskaber 1. 10. 2016

Bliv klogere på den treenige hjerne 8. 10. 2016

Børn og Medier – Børns digitale liv 29. 10. 2016

Kroppen husker: Heling efter traumer 5. 11. 2016

Samarbejde og opdragelse på tværs af kulturforskelle 12. 11. 2016

Theraplay – en vej til udvikling og trivsel 19. 11. 2016

Mentalisering i mødet med plejebørn 26. 11. 2016

Heling og udvikling efter traumer og omsorgssvigt 5. 3., 16. 4. og 21. 5. 2016

Tre intense kursusdage for forstærkede plejefamilier og akutplejefamilier

HELDAGSKURSER

SÆRLIGT TILRETTELAGT FORLØB