Laane- og Spareforeningen for

Embeds- og Bestillingsmænd

Udarbejdet i Anledning af Foreningens 25 Aars Jubilæum den 23. Septbr. 1905

af

V. FALBE HANSEN Foreningens N.Tstlormand.

V

København Chr, Juslesjcns Bog(r>'kkcri

1905

LAANE- OG SPAREFORENINGEN FOR EMBEDS- OG BESTIL-LINGSMÆND blev stiftet den 23. September 1880; men Forenin-

gen har en Forhistorie, der gaar adskillige Aar længere tilbage. 1 Efteraaret 1875 kom min Ven cand. polit. J. Scheel Whitte,

Assistent i Toldvæsenets Central-Best>Telse, nu Toldkasserer i Hel-singør, til mig, jeg var den Gang Chef for Statens statistiske Bureau, og spurgte mig til Raads om et lille Pengeinstitut, som under Navn af „Forskudsbanken" var bleven oprettet i Slutningen af Aaret 1873.

Der havde i de første Aar af 1870erne hersket en Grunderperiode. Der var blevet oprettet et Par store Banker i Kjøbenhavn, „Land-mandsbanken" i Oktober 1871 og „Handelsbanken" i Marts 1873, foruden talrige andre Aktieselskaber, og det var gaaet raskt og glat med at faa tegnet Aktiekapitaler paa AAillioner af Kroner. Det, mente man, kunde gaa en Gang endnu, og i Efteraaret 1873 sammentraadte en Kreds af Forretningsmænd for at gjøre Forsøget. De udstedte Indbydelse til Aktietegning i en „Diskonto- og Forskudsbank", Bankens Grundfond blev ikke endelig fastslaaet, men naar den første Serie Aktier var bleven tegnet og anvendt, til et Beløb af 400,000 Kr., skulde der aab-nes en ny- Serie paa andre 400,000, og saaledes fremdeles. Det var altsaa en større Bank, der tilsigtedes, men man skulde begynde smaat, og Kapitalen skulde tilvejebringes lidt efter lidt, efterhaanden som Bankens Forretninger udvidedes og der blev Brug for flere Penge. Forsøget mislykkedes imidlertid. Pengemarkedet var i Løbet af Aaret 1873 bleven helt forandret. Krachet i Wien. der efterfulgtes af lig-nende Katastrofer paa flere andre store Handelspladser, og af en kro-nisk Svaghedstilstand de fleste andre Steder, deriblandt ogsaa her-hjemme, betog Folk baade Evne og Lyst til at indlade sig paa nye Aktietegninger. Og Indbyderne til Tegning af Forskudsbankaktier hørte desuden ikke til de ledende i Børskredse. Resultatet blev, at man paa det konstituerende Møde kun kunde opgive som tegnet lidt over 40,000 Kr., og en Del af disse Tegninger maa endda have været mindre paalidelige, thi paa en senere Generalforsamling blev Aktiekapitalen

4

opgivet at være 29,740 Kr. Efter nogen Toven og Vaklen begyndte man imidlertid Virksomheden, og man lagde i denne bl. a. an paa at give Laan til Embedsmænd og Folk i lignende Stillinger. Det viste sig dog snart, at Kapitalen og Omsætningen var for lille til at bære Omkost-ningerne, og det var i den Anledning, at Scheel-Whitte, der var bleven Medlem af Bankens Bestyrelse, henvendte sig til mig for at hore min Mening om Situationen og overveje, om det ikke kunde lade sig gjøre at faa Forskudsbanken omdannet til en Bank for Embedsmænd. Tan-ken forekom mig sund, og Whitte og jeg sammenkaldte da i Vinteren 1875—76. jeg husker ikke Datoen, en mindre Kreds af Mænd fra de forskjellige Embeds-Etater; det var mest Folk af Kontorchefsklassen og fornemlig saadanne, som i Følge deres Stilling havde stort Perso-nalkjendskab, desuden var der tilkaldt nogle faa Ikke-Embedsmænd. Sagen blev dem forelagt. Det erkjendtes paa dette Møde, at der var stor Trang til et Pengeinstitut, som vilde give Embedsmændene Laan paa rimelige Vilkaar, og under Former, der passede til deres Forhold; der forelaa netop paa den Tid et Par opskræmmende Exempler paa, at Embedsmænd var komne i Kløerne paa Aagerkarle og blevne mishandlede af dem. Man var ogsaa af den Mening, at Forskudsban-ken havde gjort nogen Nytte ved at give Laan til Embedsmænd, men man havde ikke rigtig Tillid til den, og Mødet endte med, at man besluttede at forsøge at oprette et helt nyt Pengeinstitut, der som eneste Opgave skulde have at give Laan til Embedsmænd, og som skulde bestyres af Personer af Embedsmændenes egen Kreds. Et saa-dant Institut burde have en Kapital af mindst 100,000 Kr., men en Del af disse Penge kunde maaske skaffes ved at medoptage „Forskuds-banken", Man mente at der ikke strax burde udsendes offentlig Ind-bydelse "til Aktietegning i et saadant Laaneinstitut for Embedsmænd; man burde først føle sig for og indsamle Penge underhaanden. Der blev saa valgt et Udvalg, der skulde forestaa Pengeindsamlingen og tillige undersøge „Forskudsbanken"s Status. Til dette Udvalg blev valgt daværende Postinspektør Petersen — kort efter blev han udnævnt til Overpostmester i Kjøbenhavn —. cand. polit. Redaktionssekretær ved Berlingske Tidende, senere Bladets Redaktør, Nathansen og saa jeg. Vi valgte Petersen til Formand, og under hans energiske Ledelse satte vi os i Gang og indledede Forhandlingerne med ..Forskudsban-ken". 1 Marts 1876 sammenkaldte vi de Mænd, der havde været til-stede ved det forrige Møde. og aflagde Beretning, og det blev vedtaget at udsende en Indbydelse til at tegne Bidrag til en Grundfond for det paatænkte Laaneinstitut. Indbydelsen skulde ikke være offentlig, men Indbyderne skulde virke for den hver i sin Kreds. Det gik imidlertid trægt med Indsamlingen af Penge. Tiderne var meget knappe, man var i en

5

Nedgangsperiode efter den foregaaende stærke Spekulations- og Grunderperiode, der herskede almindelig Slaphed og Modloshed, og de ledende Alænd var imod nye „Grunderier", og dertil kom, at de fleste af os vare unge og uden synderlig Indflydelse eller Forbindelser. Det hele vi fik samlet var 16.600 Kr. Men dertil kom saa Forskudsban-ken, hvis Kapital eventuelt skulde slaas sammen med hvad vi selv kunde samle sammen, og Forskudsbanken stillede sig meget imødekommende; paa en Generalforsamling som Banken afholdt i Juni 1876, blev der nedsat et Udvalg bestaaende af et Bankraadsmedlem og to Aktionærer, der valgtes hertil Grosserer Holger T. Foss, Proprietair C. J. Grøn-bech og Scheel-Whitte —, og dette Udvalg fik ubetinget Fuldmagt, til at forhandle med os og eventuelt lade „Forskudsbanken" sam-mensluttes med det nye Laaneinstitut, som vi søgte at faa dannet. For saa vidt var jo alt godt, men da vi derefter undersøgte „For-skudsbanken"s Status, viste det sig, at den var ringere, end vi havde antaget. Aktiekapitalen var nominelt henimod 30,000 Kr., men adskillige af Bankens Aktiver var af tvivlsom Værdi, og en Del af Engagementerne maatte afvikles, for der kunde være Tale om. at vi kunde anbefale Sammenslutning.

Med disse Forhandlinger og med Pengeindsamlingen gik der et Aarstid. saa sammenkaldte vi de Mænd, der havde været tilstede ved Modet i Marts 1876, til et nyt Mode i Marts 1877. Modet afholdtes i Udvalgs-Formandens, Overpostmester Petersens, Kontorlokale paa Post--gaarden. Udvalget aflagde Beretning om, hvad der var foregaaet i Mellemtiden, og den var jo ikke synderlig glædelig, hverken med Hensyn' til Indsamlingen af Penge eller med Hensyn til „Forskuds-banken-s Status. Vi var lidt modløse. Skulde vi vedblive med at ar-bejde for Sagen, eller skulde vi opgive den? Situationen blev reddet af D. B. Adler. Han havde ikke været med blandt de oprindelige Del-tagere men var bleven tilkaldt extraordinært til dette Møde, fordi han paa forskellig Maade havde stottet os. Han tog Ordet, opmuntrede os til ikke at tabe Modet, det gik nok. vi skulde udenvidere begynde at virke med de Penge, vi havde; kom Sagen først i Gang og viste sig god, saa fik den nok Støtte. D. B. Adler, den store Bankier og indflydelsesrige Landsthingsmand, var en Mand, hvis Ord havde Vægt, og Mødet vedtog at følge hans Raad. Og det besluttedes 1) at de til Laaneforeningen tegnede Beløb — det var nu bieven ca.

20.000 Kr. — skulde soges indkasserede; 2) at man skulde begynde med Udlaan af de saaledes indkomne Midler,

men at der ikke skulde udstedes offentlige Bekendtgjørelser herom, ligesom Laaneinslitutct ikke skulde betragtes som definitivt eta-bleret;

6

3) at offentlig Indbydelse til at tegne Bidrag til Foreningens Grund-fond skulde udsendes, naar de nuværende trykkede Pengeforhold forbedredes;

4) at Forretningsudvalget bemyndigedes til at begynde den foreløbige Virksomhed.

Forretningsudvalget indkaldte derefter de tegnede Beløb, men de indkom langtfra alle; ialt indkom kun 15,200 Kr. Den 25. Juni 1877 begyndte saa Laanevirksomheden. Man kunde altsaa betragte denne Dag som Foreningens Stiftelsesdag, eller maaske Mødet den 8. Marts 1877. da Beslutningen blev taget, om at Virksomheden skulde begynde. 25 Aars Jubilæet skulde derefter have været for 3 Aar siden.~ Men da det udtrykkelig var udtalt paa Mødet i' 1877, at Foreningen ikke skulde betragtes som endelig etableret, og at Virksomheden skulde være forelobig, er det dog rigtigere at betragte et senere Tidspunkt som det rette.

I de følgende 3 Aar, fra 1877 til 1880. blev nu denne foreløbige Virksomhed fortsat. Man udlaante Penge til Embedsmænd, der var i Trang, og indsamlede efterhaanden Erfaringer om. hvorledes Laane-virksomheden bedst ordnedes, I det Hele gik det godt. kun viste det sig stadig, at vi havde altfor faa Penge. Forretningsudvalget havde derfor stadig sin Opmærksomhed henvendt paa at skaffe forøgede Midler, og vi henvendte os til flere Institutioner og private Rigmænd derom. I enkelte Tilfælde fik vi ubehagelige Svar. men vi mødte ogsaa megen Forekommenhed, saaledes navnlig hos Bestyrelsen af Vallø Stift, og hos det Råben Levetzauske Fond, og hos Grosserer Philip W. Heymann. Jeg mindes ogsaa. at vi tog ud til Carlsberg og anmodede Brygger J. C. Jacobsen om Bidrag, og at han paa sin tørre Maade sagde „ja jeg maa vel ogsaa give mit Bidrag til „Danaidernes Kar", og tegnede sig for et anseeligt Beløb.

Sammenslutningen med „Forskudsbanken" blev samtidig mere og mere forberedt. Paa en Generalforsamling i „Forskudsbanken" i Juni 1878 blev Overpostmester Petersen. Redaktionssekretær Nathan-sen og jeg, altsaa de 3 Mænd. der udgjorde Laaneforeningens Forret-ningsudvalg, valgt ind i „Forskudsbanken-s Bankraad, og da tillige de to Mænd. der ledede „Forskudsbanken"s daglige Forretninger, Scheel-Whitte og Ring, ogsaa virkede i Laaneforeningen, fremkom derved et vist Fællesskab i de to Institutioners Bestyrelse. Forskuds-bankens Forhold blev nu lidt efter lidt ordnet, den trak sig ud af alle andre Forretninger end Laan til Embedsmænd, de enkelte mindre heldige'Engagementer, den havde indladt sig paa. blev afviklet, og man fik fuldt ud Rede paa dens virkelige Stilling. Bankens nominelle Aktiekapital var, som alt anført, c. 30,000 Kr., men da der var lidt nogle

7

Tab, mente man, at Aktiverne kim kunde ansættes til en Værdi af 70 af 100, og det blev foreslaaet, at Laaneforeningen skulde overtage „Forskudsbanken" og dens Aktier efter denne Kurs. Det Udvalg, som paa „Forskudsbanken"s Generalforsamling i 1876 havde faaet Bemyn-digelse til at afslutte Overenskomst om Sammenslutning, modtog dette Tilbud. Og Laaneforeningens Forretningsudvalg sammenkaldte derefter et nyt Mode af Stifterne til ,den 23. Septbr. 1880. Paa dette Møde, der ligesom de foregaaende blev afholdt i Overpostmesterens Kontor-lokale, blev der: 1) afgivet Beretning om Laaneforeningens foreløbige Virksomhed. 2) fremlagt Overenskomst om Sammenslutningen med „Forskuds-

banken" paa de angivne'Vilkaar, hvilken vedtoges; 3) der stilledes Forslag om endelig Konstituering af Forenin-

gen fra den 23. Septbr. 1880 at regne, det vedtoges ligeledes; 4) der fremlagdes Forslag til Love for Foreningen, hvilke med nogle

mindre Ændringer blev vedtagne. Endelig vedtoges det at lade offentlig Indbydelse til Tegning af

Bidrag til Grundfonden i Laaneforeningen udgaa i den nærmeste Fremtid. En saadan Indbydelse fremkom ogsaa, men der blev ikke virket for den med Energi, og det var da ogsaa ret ubetydeligt, hvad der tegnedes.

Den 9de Novbr. 18S0 afholdtes en extraordinær Generalforsam-ling i den ny Forening, som Dirigent fungerede Skoledirektør Holbech, og paa denne Forsamling valgtes Foreningens Repræsentanter, nemlig: Overtoldinspektor Barner, Professor Falbe Hansen, Kontorchef i Finants-ministeriets Secretariat (senere Departementschef) Chr. Hansen, Professor, Skoledirektør Holbech, Oberst af Generalstaben (senere General) Hol-bek, Telegrafdirektør Honcke, Kommandør Moe, Redaktionssekretær Nathansen, Overpostmester Petersen, Professor W. Scharling, Højeste-retssagfører Shaw og Kontorchef i Krigsministeriet (senere Departe-mentschef i Finantsministeriet) A. C. Schmidt. Som det vil ses, var disse Herrer valgt efter Hensyn til at faa de forskjellige Embeds-Etater repræsenterede. Til Bestyrelse valgtes de 3 Herrer, der havde fungeret som Forretningsudvalg i den foreløbige Virksomhed, altsaa Overpost-mester Petersen, Redaktionssekretær Nathansen og Professor Falbe Hansen.

Til Revisorer valgtes to Herrer, der var overgaaet fra Forskuds-bankens Bestyrelse, nemlig Intendant R. W. Schiøtz og Murmester H. Weber.

Hermed var altsaa Foreningen endelig etableret. Der kunde maaske være nogen Tvivl om, hvilken Dag der maa anses for den

d

virkelige Stiftelsesdag, enten d. 23. Septbr. 1880. da Stiftelsen vedtoges, eller den 4de Novbr. 1880. da Foreningen faktisk traadte i Kraft ved Valget af Repræsentanter, Bestyrelse og Revisorer. Den første Dato turde dog være den rette, da Mødet af 23. Septbr. udtrykkelig udtalte, at Kon-stitueringen skulde regnes fra denne Dag. og herefter kan Foreningen den nu forestaaende 23. Septbr. højtideligholde sit 25 Aars Jubilæum og ventelig ogsaa til den Tid flytte ind i sit nye Lokale i „Danmarks Bygning" ved Vestre Boulevard 34.

Foreningens første Lokale var i Holbergsgade Nr. 28, 1ste Sal, hvor Forskudsbanken havde havt sit Kontor, den var* i 1879 flyttet derhen fra en Stueetage ved Holmens Kanal lige over for Holmens Kirke. — Lokalet i Holbergsgade viste sig snart for knebent, og i 1883 flyttede Foreningen til Studiestræde 5, 1ste Sal, og derefter i For-aaret 1891 til Frederiksberggade Nr. 1. 2den Sal.

Foreningens Pengemidler bestod ved Udgangen af det 1ste ordi-nære Forretningsaar (1880—81) af følgende:

1) Grundfonden, der var fremkommen dels ved den oprindelige Tegning af Andele til Laaneforeningen, dels ved at Aktionærerne i Forskudsbanken fik omskrevet deres Aktier til Andelsbeviser i Fonden efter en Kurs af 70. Indbetalingen af de oprindelige Andele skete tildels successive, og der tegnedes ogsaa enkelte nye Andele; Forskudsbankens Aktionærer havde desuden Ret til at supplere deres Aktier med 30 7o- saaledes at de fik Andelsbeviser lydende paa det fulde, oprindelige Aktiebeløb i Stedet for 70 pCt. af Be-løbet, adskillige benyttede sig heraf. Grundfondens Beløb var der-for voxende. Den udgjorde ved Udgangen af det første Aar 46,440 Kr. og steg derefter langsomt indtil den naaede sit Max-imum i Aaret 1888 og udgjorde da 48,400 Kr. Siden er Grund-fonden formindsket; dette er sket derved, at Foreningen nu og da, naar gunstig Lejlighed frembød sig, har kjobt Grundfonds-Andele, og derved at adskillige af Andelshaverne have foræret deres Andele til Foreningen. Grundfonden er paa denne Maade efterhaanden gaaet ned til 42,360 Kr. Efter Lovene skulde de, der skjænkede Foreningen deres Andele eller gav Afkald paa Rente af dem, op-føres som overordentlige Medlemmer. — dette synes at være gaaet af Brug.

2) Reservefonden udgjorde ved Udgangen af det første Forretnings-aar, Juni 1881, et Beløb af 10,300 Kr., ved Udgangen af Forret-

9

ningsaaret 1904—05 udgjorde den 17,143 Kr. Fonden er for den overvejende Del tilvejebragt ved Gaver. Som de betydeligste Gi-vere skal nævnes: Grosserer Philip W. Heymann, der gav et kon-tant Beløb af 2500 Kr. og senere har givet Andelsbeviser i Grund-fonden for henved 1000 Kr., desuden Vallø Stift, der gav 500 Kr. i 5 Aar, altsaa i alt 2500 Kr., det Raben-Levetzauske Fond 1000 Kr., Bankier D. B. Adler 1000 Kr, Brygger 1. C. Jacobsen 1000 Kr., Grosserer Moresco 1000 Kr.

De fleste af disse Gaver kom ved Foreningens Stiftelse eller i de forste Aar derefter, men ogsaa senere har Foreningen faaet betydelige Gaver, jeg skal saaledes nævne, at Particulier Schade testamenterede Foreningen 3000 Kr., efter Fradrag af Arveafgift udgjort til 2770 Kr, og at et unævnt Firma hvert Aar plejer at sende Foreningen 50 Kr.

— Ved Siden af det egentlige Reservefond findes der i Forenin-gens Regnskab to andre „Fond", som i Virkeligheden ogsaa er Reser\'efonds, det er „det løbende Fond" og „Sparekasse-Over-skudet". Dermed hænger det saaledes sammen.

3) „Det løbende Fond". Kort efter Foreningens Stiftelse henvendte vi (Petersen og jeg) os til daværende Finantsminister Estrup og anmodede ham om at støtte Foreningen; han stillede sig velvillig til vor Anmodning, og paa hans Initiativ blev der i Juni 1882, med Rigsdagens Samtykke, af Statens Midler givet Foreningen et Laan paa 20,000 Kr. til A^j^ p, a., men samtidig udtaltes af Finantsministeriet den Forventning, at Foreningen ikke for-mindskede sit Reservefond og derved Statens Sikkerhed. Hvis nu Foreningen hvert Aar henlagde hele sit Overskud til Reserve-fonden, kunde der mulig, hvis der en Gang indtraadte pekuniære Vanskeligheder, fremkomme den Situation, at Foreningen maatte gribe til Reservefonden, hvor alle Foreningens egne Midler vare henlagte, men derved vilde man altsaa, om end kun formelt, an-gribe den' Sikkerhed, Staten ønskede. For at undgaa dette, be-stemte man, at Foreningens aarlige Overskud for Fremtiden skulde henlægges til et særiigt „løbende Fond", der altsaa indeholdt Midler, hvorover Foreningen kunde raade aldeles frit. Dette „løbende Fond" dannedes ved Udgangen af Forretningsaaret 1881 —82, og der henlagdes til det Aarets Overskud. Efterhaanden er dette Fond ved de successive Henlæggelser af Overskud voxet til 71,208 Kr. Fondens Bevægelser viser det finansielle Re-sultat af hvert Aars Virksomhed, og det vil ved en Betragtning af Tabellen Side 15 ses, at hvert eneste Aar har givet Over-

10

skud, 1 Begyndelsen var Overskudet kun ringe, kun nogle hun-drede Kroner, men efterhaanden som Foreningen var kommen til Kræfter, er det blevet større og større, og i de sidste Par Aar har det været over 8000 Kr. aarlig.

4) Sparekasse-Overskudsfonden blev ligeledes dannet i Forenin-gens 2det Forretningsaar, og det gik saaledes til. Sparekasse-Loven af 28. Maj 1880 var nylig traadt i Kraft, og Opmærksomheden var særlig henvendt paa, at Sparekasserne blev ordnede korrekt. Foreningens Bestyrelse henvendte sig da til den nye Sparekasse-inspektør, V. Faber, og anmodede ham om at gjennemgaa For-eningens Regnskabsforhold og særtig dens Sparekasse for at for-visse os om. at alt var, som det skulde være. Han fandt alt i Orden, men mente, at det efter Lovens Ord var tvivlsomt, om Ikke Sparekassen skulde have en særegen Reservefond, til hvilken der blev henlagt visse Overskudsbeløb. Bestyrelsen ansaa ikke en saadan Fond for nødvendig, men tildels af Courtoisie overt'or Hr. Faber, der paa flere Maader havde vist sig forekommende overfor For-eningen, og da det jo aldrig kunde skade, mente man at burde efterkomme Fabers Henstilling, og man dannede Sparekasse-Over-skuds-Fonden, og henlagde hvert Aar et vilkaaartigt valgt lille Beløb dertil, efter 1890 stadig 300 Kr. aarlig.

Som Forholdene har udviklet sig, synes der ikke at være synderlig Grund til vedvarende at opretholde denne Deling af Reservefonden (den egentlige Reservefond, den løbende Fond og Sparekasse-Overskudsfonden); den bevirker kun, at Regnskabet bliver mindre overskueligt, og at Foreningens Status ser mindre god ud, end den i Virkeligheden er, idet Foreningens Reservefond ikke som Regnskabet synes at vise, er 17,143 Kr., men 95,151 Kr.

Ved sine egne Midler, Grundfonden og de tre Reservefonds, disponerer Foreningen altsaa over 187,511 Kr.

Den største Del af de Midler, Foreningen raader over. og som den udlaaner til Embeds- og Bestillingsmænd, faar den imidlertid af en helt anden Kilde, nemlig ved sin Sparekasse.

Efter Foreningens Love Art. 11 2 og 3 skal der oprettes to Spareafdelinger, en særtig for Embedsmænd og en aim. Sparekasse. Den almindelige Sparekasse aabnedes strax ved Foreningens Stif-telse. Den særlige Sparekasse for Embedsmænd aabnedes i November 1882. men i Begyndelsen kun for Ministeriernes og Kommu-nens Embeds- og Bestillingsmænd samt for det kjøbenhavnske Toldper-sonale; senere blev der aabnet Adgang til den for alle Embeds- og Bestil-

11

lingsmænd. Sparekassen har skaffet betydelige Midler; strax ved det første Forrelningsaars Slutning indestod der over 12,000 Kr. og Aar for Aar er Beløbet voxet, saa at der nu indestaar omtrent 600,000 Kr. Ved Hjælp af Sparekassemidlerne har Foreningen kunnet udvide sin Laane-virksomhed, og de har ogsaa bidraget til Foreningens Overskud, om end ikke saameget som man efter Summernes Størrelse kunde vente, thi der gives en forholdsvis høj Rente af disse Penge, og deres Administration er omstændelig. Men selv naar alt fornødent Hensyn tyges hertil,' er der dog ingen Tvivl om, at Sparekassen har været til betydelig Fordel for Foreningen. Der kunde rejses nogen Tvivl, om det er rationelt, at en Sparekasses Midler alle anvendes til personlige Laan uden reel Sikkerhed. Herved er dog at bemærke, at de fleste af Foreningens Sparekassemidler ere indsatte med temmelig lang Tids Opsigelsesfrist, at Foreningen altid har en meget stor disponibel Beholdning, den 31. Marts 1905 42,000 Kr., og at en væsentlig Garanti ligger i Foreningens store Reser\'e- og Grundkapital, 137,500 Kr., mod Sparekassekapitalen 600,000, hvad der maa siges at være et ualmindelig solidt Grundlag, og endelig har vi 25 Aars Ertanng for, at Foreningens Udlaan næsten aldng give Tab.

Ved Sparekassens Midler i Forbindeise med sine egne Midler raader Foreningen over en Virkekapital paa omtrent 760,000 Kr., heraf var ved Slutningen af det sidste Forretningsaar udlaant 717,449 Kr. til Embeds- og Bestillingsmænd.

Ved Slutningen af Iste Forretningsaar 1880—81 varder ialt kun udlaant 67,000 Kr., Udlaanssummen er altsaa i de 25 Aar voxet til over det 1 O-dobbelte. *

Foreningens personelle Forhold:

Det nuværende Repræsentantskab bestaar af følgende Personer: Professor, Dr. jur. W. Scharling, valgt i 1880. Konferentsraad, Dr. jur. V. A. Falbe Hansen, valgt 1880. Generalintendant, Oberst H. A. Bache, valgt 1889. Contreadmiral V. F. Koefoed, valgt 1889. - -..- • Etatsraad, Direktør G. F. Tvermoes, valgt 1892. Grosserer Siegfried Goldschmidt, valgt 1894. Direktør ved Statsbanerne T. J. H. Haarløv, valgt 1900. Departementschef A. C. Schlichtkrull, valgt 1901. ' . Etatsraad L. J. Fieron, valgt 1902. ... Etatsraad, Overretssagfører C. S. Wassard, valgt 1903.

- Konferentsraad C. K. Øllgaard, valgt 1904. Overpostmester J. W. Mørch, valgt 1905.

12

Det er altsaa kun Formanden og Næstformanden, Scharting og Falbe Hansen, der har været Repræsentant i alle 23 Aar.

Repræsentantskabets første Formand var Kammerherre. Over-toldinspektor Barner. der ledede Repræsentantskabets Forhandlinger, indtil han i 1890 forflyttedes til Aarhus; han var en energisk og dyg-tig Formand, der ivrigt støttede Foreningens Interesser. Efter ham valgtes til Formand Borgmester. Konferentsraad (nuværende Lands-thingsformand) H. N. Hansen, indtil han i 1899 paa Grund af sine andre Forretninger saa sig nødsaget til at fratræde. Foreningen min-des med Tak hans Gjerning i dens Tjeneste. Efter ham valgtes den nuværende Formand, Prof. Dr. W. Scharling.

Bestyrelsen bestaar af 3 af Repræsentantskabet af dets egen Midte valgte Medlemmer. Den første Bestyrelse var Overpostmester Petersen. Redaktør Nathansen og Professor Falbe Hansen, hvilke som ovenfor omtalt, ogsaa havde udgjort det foreløbige Forretningsudvalg. I en lang Række af Aar blev disse 3 Herrer stadig gjenvalgle til Be-styrelsen, men i 1894 traadte Falbe Hansen tilbage, da hans Helbred og øvrige Forretninger ikke tillod ham at anvende den tilstrækkelige Tid paa Hvervet som Bestyrelsesmedlem. I Stedet for ham indvalgtes Generalintendant, Oberst Bache i Bestyrelsen. Petersen og Nathansen forblev i Bestyrelsen indtil deres Død, Petersen i 1898. Nathansen i 1902. I Stedet for Overpostmester Petersen indvalgtes i Bestyrelsen Oberst Jacobi. der blev Bestyrelsens Formand, men han afgik ved Døden allerede i 1900. derefter blev Oberst Bache Formand, og Ad-miral Koefoed blev Medlem af Bestyrelsen. Efter Nathansens Død i 1902 blev Etatsraad Fieron Medlem af Bestyrelsen. Bestyrelsen be-staar altsaa nu af: Oberst Bache, Admiral Koefoed og Etatsraad Fieron.

Overpostmester Petersen er den, der af alle har størst For-tjeneste af Foreningen; han havde en væsentlig Andel i, at det lykkedes at faa Foreningen stiftet, og i de første 20 Aar af dens Virketid var han Bestyrelsens Formand, og ledede Forretningerne med fremragende administrativ Evne, med aldrig svigtende Arbejds-evne og Interesse. Ogsaa Redaktør Nathansen bør ved Foreningens 25 Aars Jubilæum mindes med Tak. Han var en af Foreningens Stif-tere og skaffede denne betydelige Bidrag til Grundfond og Reservefond. I 22 Aar var han Medlem af Bestyrelsen og ved sin kloge og besin-dige Færd har han havt Betydning for Foreningens heldige Virken.

Til at udføre den daglige Forretning holdes iønnet Medhjælp. Ved Foreningens Stiftelse bestod denne af 3 Personer, en Forretnings-fører, Assistent i Finantsministeriet, nuværende Toldkasserer i Hel-singør. Scheel Whitte, en Bogholder, Fuldmægtig i Finansministenet»

13

senere Kontorchef, Ring, samt Hr. V. Grønbech. Alle disse 3 Herrer var gaaet over fra Forskudsbanken. Det var Scheel Whitte. der i 1875 henvendte sig til Falbe Hansen og anmodede ham om at være med til at ordne Forskudsbankens Affærer, og som derved gav Anledning til, at Laane- og Spareforeningen blev stiftet. S. W. var Foreningens Forretningsfoier indlil han 1889 blev forflyttet til Helsingør, og har som Forretningsforer gjort fortnnlig Fyldest; hans Erfaringer fra Forskudsbanken kom os til megen Nytte og det er fornemmelig ham det skyldes, at Foreningens Virkemaade kom ind i det samme gode Spor, som den siden med saameget Held altid har fulgt.

Foreningens nuværende Personale bestaar af: Forretningsfører, Professor A. Petersen Studnitz, ansat i 1889. Bogholder, Kaptain Wortziger, ansat 1890. Kassekontrollør, Fru C. Brodersen, ansat 1895.

• Kasserer, Postexpedient A. V. Hansen, ansat 1902. Sekretær, Overintendant A. L. Sørensen, ansat 1903. Skriver, V. Grønbech, ansat 1880.

Skriveren V, Grønbech er alisaa den eneste af det nuværende Personale, der har været med fra Begyndelsen og paa en Maade endnu længere, da han var med i Foreningens foreløbige Virksom- ~ hed fra 1877 og var ansat i Forskudsbanken fra 1875.'

Kontorets Bud Niels Jensen filtraadte sin Tjeneste den 1ste De-cember 1880 og har altsaa paa lidt nær virket i Foreningen, siden den blev stiftet.

Af skaffe Erstatning for Scheel-Whitte som Forretningsfører var ikke let; det er. en Stilling lil hvilken der udkræves ikke alene Forretningsdygtighed og Paalidelighed, men tillige Takt og Diskretion. Efter nogen Overvejelse bestemte Bestyrelsen sig til at indstille cand. polit., nuværende Professor, A. Petersen Studnitz til Posten. Detie vakte imidlertid kraftig Opposition i Repræsentantskabet, ikke fordi man havde noget at indvende imod A. P. St. personlig, men paa Grund af hans politiske Meningstilkendegivelser, som man havde fundet mindre heldige. Hans Valg blev dog sat igennem, men 3 af Repræsentant-skabets Medlemmer meldte sig fortrydelige og gik ud af Repræsen-tantskabet. Det er den eneste Gang i alle 25 Aar, at der har været Splid i Foreningens Repræsentantskab. Erfaringen viste, at Bestyrelsen havde valgt den rette Mand til Forretningsfører; et Blik paa de Tal, der angive Foreningens Udvikling — se Tabellen Side 15 — vil vise, at denne i P. St.s Tid har udviklet sig kraftigt og solidt. Og naar jeg skal angive, hvad der har præget hans Forretningsforelse, er det ingen-lunde radikale Fremskndtsideer, men tvertimod Paalidelighed og konser-

14

vativ Fastholden i det givne Spor. Jeg skal tilføje, at den eneste større Uorden, der, saavidt vides, er forefalden i Foreningens Kasse- • og Regnskabsvæsen, blev opdaget i 1889 af Petersen Studnitz.

Revisorer var ved Foreningens Stiftelse: Intendant Schiøtz og Murermester Weber. De nuværende Revisorer ere Overrevisor Gether og Postinspektør Lund. Desuden fungerer to af Repræsentantskabets Medlemmer — for Tiden Grosserer Siegfned Goldschmidt og Etats-raad Wassard — som .»Tilsynsmænd".

Foreningens øverste Myndighed er Generalforsamlingen. Denne bestaar af Grundfondens Andelsejere, og disse vælge Re-

præsentantskabets Medlemmer og Revisorerne, og de afgjøre iøvrigt saadanne Sporgsmaal, som forelægges enten af Rep'ræsentantskabet eller af 4̂ af Andelsejerne. Hidtil ere disse Generalforsamlinger fore-gaaede overordentligt fredeligt, alle Repræsentantskabets Indstillinger ere altid blevne vedtagne enstemmigt og uden Diskussion — hvilket iøvrigt ikke er saa mærkeligt, da der i Reglen aldrig mødte andre end Repræsentantskabets egne Medlemmer. Paa alle de 25 General-forsamlinger, Foreningen har afholdt, er der kun 2 Gange mødt andre Andelsejere end Repræsentanterne og hver Gang kun een; disse sjeldne Gjæster fortjene at nævnes, det var første Gang Artillerikaptain Wolff og anden Gang Overretssagfører O. Jensen.

Men man kan jo ikke vide, om disse idylliske Tilstande ville vedblive, og det fortjener at tages under Overvejelse, om der ikke i Tide burde indføres en lidt anden Ordning af Andelsejernes Forhold til og Myndighed paa Generalforsamlingen for derved at sikkre sig mod ubehagelige Overraskelser i modsat Retning. Den nærmeste og maaske den bedste Ordning kunde træffes ud fra den Omstændig-hed, at Foreningen selv er den største Andelsejer, idet den i Tidens Løb har faaet overdraget som Gave eller har indkjøbt mange Andels-beviser, — jeg antager for over 6000 Kr.. — og man kunde jo meget vel blive ved med disse Indkjøb, naar Lejlighed gaves. Foreningen vilde derved nærme sig til at blive en selvejende Institution, og dens Fremtid blive mere betrygget.

15

Nedenstaaende Tabel viser Udviklingen af de' vigtigste Poster i Foreningens Regnskaber fra 1881 til 1905:

i Juni 1881

i April 1882 1883 1884 1885 1886 1887 1888 1889 1890 189! 1892 1693 1894 1895 1896 1897 1898 1899 1900 1901 1902 1903 1904 1905

Orund-lond

46.440

46.860 46.900 47.140 47.200 47.260 47.460 48.400 48.400 47.720 47.000 46.Q6'J 46-920 46.880 46.840 46.760 46.760 46.760 46.460 46.260 46.260 46.060 43.060 42.960 42.360

Reserve-fond

10.300

11.056 11.241 11.499 11.549 11.599 11.649 11.956 12.006 12.844 16.168 16.218 16.268 16.530 16.580 16.638 16.688 16.738 16.818 16.868 16.918 16.968 17 .0 !8 17.093 17.143

Lobcnde Fond

—

1.172 2.231 2.565 2 .990 3.206 3.171 4.474 4.622 5.627 7.158 9.200

11.303 14.071 17.175 21.161 25.762 30.629 35.26<l 39.952 43.576 48.165 54.902 62.939 71.208

Sparc-

Over-skud

—

140 290 500 750 900

1.200 1.500 2 .000 2.300 2.600 2.900 3.200 3.500 3.800 4.100 4.400 4.700 5.000 5.300 5.600 5 .900 6.200 6.500 6.800

Kasie

3.661

725 228 532

2.292 1.766 1.681 2.801 2 814

13.374 14.030 16.254 26,828 24.445 59.120 36.900 15.929 24.381 33.216 26.191 35.687 61.537 54.066 39.084 42.330

tndl.inn og Sparekasse-

Midler.

12.656

20.735 44.802 64.124 74.250 84.594

120.839 158.783 178.740 198.160 226.641 269.212 274.912 310.704 373.199 379.433 389.334 409.382 443.289 436.234 445.517 490.683 527.139 578.501 618.424

Udlaan

66.911

80.943 107.324 127.082 136.234 147.981 184.927 224.616 244.801 255.381 287.781 330.023 327.579 370.570 401.153 433.787 469.940 486.887 516.845 521.650 525.256 549.110 597.383 672.356 717.449

Drills-omkosl-ninKer

1.699

2.530 3.089 3.604 3.955 4.113 4 .769 5.483 6.218 6 .385 6.269 6.712 6.742 6.879 6.797 7.119 7.584 7.653 7-977 8.889 8.945

10.295 10.666 11.242 11.989

Det, som præger disse Talrækker, er den ]æ\'ne, regelmæssige Fremgang. Omfanget af Foreningens Virksomhed voxer Aar for Aar, og Forholdet mellem de enkelte Poster stiller sig finansielt set stadig gunstigere og gunstigere.

Flere af Talrækkerne, saaledes de om „Grundfonden", „Reserve-fonden", „løbende Fond" og ..Sparekasse-Overskud" er allerede omtalt i det Foregaaende; her skal tilføjes nogle Bemærkninger om Udlaans-kontoen. Denne er voxet fra den beskedne Sum af 66,911 Kr. ved Udgangen af det første Forretningsaar til 717,449 Kr. ved Slutningen af Aaret 1904—05.

Hele Summen er bleven udlaant til Embeds- og Bestillingsmænd. Begrebet taget i udvidet Betydning, saa at det ikke blot omfatter Statens og Kommunernes Embedsmænd, men ogsaa de, der ere

16

ansatte i „pnvate Institutioners og større Aktieselskabers" Tjeneste. Det er dog kun i meget ringe Omfang, at de er udlaante til saadanne „private Embedsmænd", om jeg maa bruge dette Udtryk. Grunden dertil er ikke, at Foreningen har stillet sig mindre imødekommende overfor denne Klasse; det er snarere den. at Foreningen og dens Virksomhed ikke er kjendt blandt dem. Mellem Statens og Kommunens Embeds-mænd fordeler Laanene sig over alle Etater, færrest Laansøgere er der i Almindelighed blandt Gejstligheden, flest i Militæretaten og Jernbane-etaten. Det er især Jernbanemændene, der har særpræget Udviklingens Gang. For 20 Aar siden var der meget faa Jernbanemænd, der søgte Laan i Foreningen, de var saa faa, at de ikke opfortes særligt: i de aarlige Beretninger blev de slaaet sammen i en Gruppe med Post- og Telegraf-embedsmænd, og de udgjorde i 1882—83 sammen med dem kun 43 Laantagere. Men saa tiltog deres Antal med rivende Fart, ved Ud-gangen af 1891 var der af Jernbanemænd alene over 100 Laantagere og ved Udgangen af 1896 var der 200 Laantagere og ved Udgangen af 1904—05 var 519 Jernbanemænd Laantagere. I de andre Embeds-etater har Forøgelsen af Laantagere i Almindelighed været vedvarende men langsom, og det er kun blandt Jernbanemændene, at Forøgelsen har været saa voldsom. For en Del skyldes dette, at Antallet af Jernbanemænd er voxet stærkt, men den væsentligste Grund turde være den, at Jernbanemændene i højere Grad end andre Embedsmænd udgjør et samlet Korps, der føler sig som en Helhed, ledes af de samme fælles Paavirkninger og hvis Bevægelser foregaar ensartet og masseagtigt. At Jernbanemændene skulde være særtig letsindige med

.at gjøre Gæld, mindre forsynlige i deres økonomiske Anliggender end andre Embeds- og Bestillingsmænd, er der ingen Anledning til at tro, men det er et Spørgsmaal, som vi vil komme tilbage til nedenfor.

En Følge af Embedsmændenes Forhold, deres smaa, men regel-mæssige Indtægter, er det, at Laanene i Almindelighed maa udstrækkes over længere Tid. et, to eller flere Aar. og tilbagebetales med regel-mæssige, mindre Afdrag. Den Sikkerhed, der kan stilles, er som Regel personlig Kaution i Forbindelse med Livsforsiknnger og Gage-anvisning. Den Rente, der forlanges, er 6 pCt. p. a. og i Almindelighed en lille Provision. Det kunde synes at være en høj Rente, men naar

• det erindres, at Laanenes Form og Sikkerhed ikke er bankmæssig, og at Administrationen nødvendigvis maa være forholdsvis kostbar, kan det næppe siges at være dyrt, og det Overskud, som Foreningen kan gjøre Regning paa, er da hellerikke mere end omtrent 6 pCt. p, a. af den Kapital, som den selv ejer. At nedsætte Renten allerede nu, vilde næppe være klogt, det vilde let fore til at svække Foreningens

17

Soliditet; en Nedsættelse af blot 1 pCt p. a, vilde opsluge næsten hele Overskudet. Først naar Foreningens egen Formue er bleven saa stor, at dens Renter kan dække alle Administrationsomkostninger, eller naar Foreningen selv har saa store Midler, at den kan undvære de dyre Sparekassemidler, først da kan der skrides til en væsentlig Rente-nedsættelse.

Antallet af Laan var i Foreningens forste Tid kun et Par Hun-drede om Aaret, nu er Antallet omtrent det 1 O-dobbelte. Ved Udgangen af Aaret 1904—05 udestod der 2088 Laan. Laanene ere temmelig smaa, den langt største Del er under 500 Kr., kun nogle ganske faa er paa 2000 Kr. og derover. Gjennemsnitsstørrelsen er 300 Kr. og lidt der-over. 1 Foreningens første Tid var Laanenes Gjennemsnitsstørrelse 350 Kr., saa gik den langsomt ned til omtrent 300 Kr., men i de senere Aar er den atter gaaet op, og var ved Udgangen af Aaret 1904—05 — 343 Kr.

Foreningens Formaal er — som der staar i dens Love — at beskytte Embeds- og Bestillingsmænd mod Ødelæggelse i økonomisk Henseende ved Indtrædelse af uforudsete og tilfældige Udgifter, og dette tilsigtedes opnaaef dels ved at skaffe Embedsmændene Laan paa billige Vilkaar, dels ved at give Embedsmændene Lejlighed til at opsamle en lille Kapital paa en forholdsvis let og lidet trykkende Maade. Foreningen fik altsaa en dobbelt Opgave, den skulde være „Laaneforening", men tillige „Spareforening", hvad der ogsaa er udtrykt i Foreningens dobbeUe Navn. Sin Opgave som Laaneforening

. har Foreningen utvivlsomt løst i' tilfredsstillende Omfang. Men der . kunde rejses den Betænkelighed, at den har gjort det for let for Em-

bedsmændene at faa Laan og der\'ed bidraget til at gjøre dem mindre forsynlige; den store Tilvæxt i Laanesummerne kunde synes at tyde herpaa. Helt benegte dette, kan man vel ikke; det er sandsynligt, at en saadan uheldig Virkning nu og da er kommen frem; men at dette i saa Fald kun er sket i ringe Omfang, det tror jeg, at enhver af os, der har havt med Foreningens daglige Ledelse at gjøre, har faaet et bestemt Indtryk af, og et Vidnesbyrd derom har man ogsaa deri, at det er saa yderst sjældent, at Foreningen har lidt Tab ved sine Udlaan; de Folk, der søge Laan hos os, maa aabenbart for den overvejende Del være ordentlige og forsynlige Folk.

Ved Foreningens Stiftelse havde man aabent Øje for den Fare, der kunde fremkomme ved at give Embedsmænd lettere Adgang til at faa Laan, og under Hensyn hertil betonedes det stærkt, at man kun vilde give Laan til dem, der var kommen i en mere forbigaaende Fortegenhed og ikke til dem, der ligefrem „levede af Gjæld", og det var ogsaa under Hensyn dertil, at man oprettede den saakaldte „sær-

18

lige Spareafdeling" (Lovens Art. II 2). Denne særlige Spareafdeling og den dermed forbundne ejendommelige Opsparingsform, spillede under Diskussionerne ved Foreningens Oprettelse en stor Rolle; det var Meningen, at Embedsmændene gennem den skulde frivillig paalægge sig selv- en vis Tvang til at spare. De skulde forud angive, hvormeget enhver efter sine særegne Forhold ansaa det for passende at opspare, og til hvilke Tidspunkter Beløbene skulde tilbage-betales; de tegnede Sparebeløb skulde derefter udredes ved successive, smaa Indbetalinger, der skulde afhentes hos Vedkommende, eller ogsaa skulde Beløbene indeholdes i vedkommende Embedsmands Gage; der vilde derved fremkomme en tvungen Opspanng af en lignende Art som Embedsmændenes tvungne Enkeforsørgelse og Selvpensionering. Skulde Embedsmændene samtidig med, at de saaledes opsparede i den „særlige Spareafdeling", komme i Pengeforlegenhed, kunde de laane i Laaneforeningen, og de burde have Fortnnsret til at faa Laan. Dette er Tanken med den „særtige Spareafdeling", men den er aldrig bleven gjennemført; man oprettede vel en særtig Spareafdeling for Embedsmænd, men der viste sig saa store Vanskeligheder ved den „tvungne Indbetaling" og hvad dermed staar i Forbindelse, at den kun blev anvendt i nnge Omfang, og omtrent det eneste, der nu er til Rest af den opnndelige Tanke, er, at Interessenterne i den særlige Afdeling skulle være Embedsmænd, og at de faar en større Rente end de almindelige Sparekasseinteressenter. — Imidlertid, som det saa ofte gaar her i Livet, saafremt en Tanke er sund og god, arbejder den sig frem, om end maaske paa en hel anden Maade, end man oprindelig havde tænkt sig. Saaledes er det ogsaa gaaet med Tanken om den „tvungne Opsparing". Den er i de sidste 5 å 10 Aar bleven realiseret i stort Omfang gennem Livsforsikringer. Jeg skal anføre Erfaringer fra et enkelt Selskab, „Danmark", og vælger den Embedsetat, der, som foran omtalt, i størst Omfang søger Laan, nemlig Jernbaneetaten. Der er i „Danmark" i de sidste 10 Aar bleven livsforsikret ikke mindre end henved 2000 Jernbanemænd og for en Sum af ca. 3 Millioner Kroner. Summen udbetales i Almindelighed ved det 60. Aar eller ved Død forinden og virker tillige som Ulykkesforsikring, idet Forsikringen bliver præmiefri i Tilfælde af Invaliditet. Disse Livs-forsikringer ere i Virkeligheden kun en anden Form for den samme frivilligt paatagne Opspanng. med de forud bestemte successive smaa Indbetalinger og med Indeholdelse ved Gageudbetalingerne, som man tilsigtede, da man diskuterede Oprettelsen af Laane- og Spare-foreningens „særtige Spareafdeling". Og det overordentlige store Omfang, hvori disse Forsikringer benyttes netop af den Klasse Embeds-mænd, som ogsaa i saa stort Omfang benytter Foreningens Laan,

19

turde være et yderligere Vidnesbyrd, foruden de alt foran omtalte, om, af den lettere Adgang til at faa de Laan, som Foreningen giver, ikke staar i Forbindelse med, at Embedsmændenes Sparsommelighed og Forsynlighed er bleven formindsket. Naar vor Forenings Udlaansvirk-somhed er voxet saa stærkt, saa tør det snarere antages, at dette for den overvejende Del skyldes den Omstændighed, at vor Forening er bleven kjendt i videre Kredse, og at Embedsmændene har lært at be-nytte den paa rette Maade, lært at benytte dens Laan til at befri sig for andre og mere byrdefulde Forpligtelser og til i det Hele at ordne deres økonomiske Forhold i mere moderne og forretningsmæssige Former.

De foranstaaende Bemærkninger er, hvad jeg har fundet Anled-ning til at udtale ved Laane- og Spareforeningens 25 Aars Jubilæum. Det var egentlig min Mening at skrive Foreningens Historie, men det viste sig, at der var ikke videre at skrive om denne. Det er i de 25 Aar gaaet ensartet, jævnt og godt, der er ikke foregaaet nogen „Begivenheder", — de gode Tider har ingen Historie.