1. Verdenskrig Fokus på: Krigens start, alliancer og konsekvenser

Historiestudiet, Odense 2011 SYDDANSKUNIVERSITET.DK

1. VerdenskrigFokus på: Krigens start, alliancer og konsekvenser

Af Mette Stauersbøl Larsen


Starten på 1. Verdens Krig• 28. juni 1914: Det østrig-

ungarnske tronfølgerpar Frans Ferdinand og Sophie myrdes iSarajevo af en serbisk nationalist

• Julikrisen: Ultimative krav fra Østrig-Ungarn til Serbien, bl.a.– Østrig-Ungarn skulle deltage i opklaringsarbejdet på Serbisk jord– Serbien skulle stoppe al anti-Østrig-Ungarnsk virksomhed

• Den bagvedliggende årsag til ultimatummet: Serbien var blevet en trussel for Østrig-Ungarn efter 2. Balkan krig– Serbien havde vundet store landområder op til ØU


1. Verdens krig: Fra ultimatum til krig• Forud for ultimatummet:

– Rusland lover Serbien sikkerhed– Tyskland lover Østrig-Ungarn støtte

• 26. juli 1914: Serbien giver efter på næsten alle af ultimatummets krav• 28. juli 1914: Østrig-Ungarn erklærer Serbien krig 29. juli: Rusland begynder mobiliseringen af sin hær 1. august: Tyskland erklærer Rusland krig Frankrig begynder mobilisering af sin hær (pga. Alliance med Rusland) 3. august: Tyskland erklærer Frankrig krig og begynder invasion af Belgien for at kunne angribe Frankrig Storbritannien erklærer Tyskland krig


Optakt til krigen

• Rivalisering om det tidligere Osmanneriges territorier

• Tyskland: Storkrig nødvendig for at sikre landets indre stabilitet og ydre interesser

• Stærk nationalisme i Europa militær oprustning og manglende vilje til samarbejde

• Alliancedannelser flere lande trækkes med i krigen Mordet i Sarajevo blot den udløsende faktor for en

ventet krig.


Alliancerne

Ententemagterne• Serbien• Storbritannien• Frankrig• Italien (fra 1915)• Belgien (indtil 1916)• Rumænien (fra 1916)• Rusland (indtil 1917)• Grækenland (fra 1917)• (USA fra 1917)

Centralmagterne• Tyskland• Østrig-Ungarn• Det Osmanniske Rige• Bulgarien (fra 1915)• (Italien indtil

krigsudbruddet)


Alliancer i 1. Verdenskrig


Krigens forløbAug. 1914: Kampene begynder15. sep. 1914: De første skyttegrave graves af tyskerneOkt. 1914: Første luftslag 15. Jan 1915: Tyskerne anvender for første gang gas i krigen (mod

russiske tropper)4. feb. 1915: Havet omkring England erklæres som krigsområde22. April 1915: Tyskerne anvender for første gang giftgasMaj 1915: Italien går ind i krigen8. okt. 1915: Englænderne benytter giftgas15. sep. 1916: Tanks anvendes for første gang i krigenNov. 1916: Grækenland går ind i krigen


Krigens forløb IIJan 1917: De allierede afslår fredsforhandlinger med Tyskland6. April 1917: USA går ind i krigen3. dec. 1917: Rusland og Tyskland indgår våbenhvileJan 1918: USA’s præsident W. Wilson laver fredsforslag –

Tyskland Og Østrig-Ungarn afviser6. Sep 1918: Tyskland begynder generel tilbagetrækning til

floden Aisne29. sep. 1918: Bulgarien indgår våbenstilstand med de allierede30. okt. 1918: Østrig-Ungarn indgår våbenstilstand med de

allierede11. nov. 1918: Tyskland underskriver våbenhvile med de

allierede


Versailles traktaten• Gav Tyskland ansvaret for krigen• Tyskland skulle betale krigsskadeerstatning

til sejrherrerne (USA, England, Frankrig og Italien) – fastsat til 132 mia. guldmark

• Tyskland skulle afstå landområder til Frankrig, Belgien og Polen + Danmark efter folkeafstemning i 1920

• Tysklands hær skulle begrænses til 100.000 mand

• Tyskland måtte ikke have større flådefartøjer, ubåde, værnepligt og angrebsvåben


Konsekvenser af 1. Verdenskrig• 2. Verdenskrig • Demokratisering• Staters fald: Østrig-Ungarn, Osmanneriget,

(Rusland)• Kvindevalgret• Flere højreorienterede politiske bevægelser

(Nazisme, Fascisme)


Danmark under 1. Verdenskrig• Danmark neutral under krigen• Søminer i danske farvande pga. tysk pres• 30.000 dansksindede tyskere i krig på

tyskernes side, ca. 5000 døde• 275 danske handelsskibe sænket, ca. 700 døde• Konserves til de tyske tropper

gullaschbaroner• Rationering på nogle varer


Hjælp• Hjemmesider:

– BBC History: World War One, http://www.bbc.co.uk/history/worldwars/wwone/

– First World War.com: http://www.firstworldwar.com/• Tv-programmer/Radio:

– Danskernes akademi: bl.a. ”Den Russiske Revolution” og ”Kvinde valgret”, http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/

– P1: ”Den store krig”, http://www.dr.dk/P1/Europaklip/Udsendelser/2008/denstorekrig.htm

– DR Bonanza: ”Små og store begivenheder 1910-1920 (+ de andre årtier), http://www.dr.dk/bonanza/serie/danmarkshistorier/1910.htm

http://www.bbc.co.uk/history/worldwars/wwone/

http://www.firstworldwar.com/

http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/

http://www.dr.dk/P1/Europaklip/Udsendelser/2008/denstorekrig.htm

http://www.dr.dk/P1/Europaklip/Udsendelser/2008/denstorekrig.htm

http://www.dr.dk/bonanza/serie/danmarkshistorier/1910.htm

http://www.dr.dk/bonanza/serie/danmarkshistorier/1910.htm


Hop

1933: Hitler udnævnes som kansler(Kanslergadeforliget i Danmark)1938: Tyskland går ind i Polen3. sep. 1939: England og Frankrig erklærer Tyskland krig

9. april 1940: Danmark besættes8. maj 1945: Tyskland kapitulerer1947: Den Kolde Krig


Den Kolde KrigFokus på: Begyndelsen af den Kolde Krig, Cubakrisen

og afslutning

Af Mette Stauersbøl Larsen


Starten på den Kolde Krig• ”Krigserklæringen”: Truman doktrinen 1947– “Jeg mener, at det må være USA’s politik at støtte frie folk,

som gør modstand mod bevæbnede mindretals forsøg på at undertrykkelse eller pres udefra”.

• Truman doktrinens betydning:– Frie lande må ikke overtages (stopper Sovjets ekspansion)– USA vil gribe ind i konflikter over hele verdenen, hvis de

anså demokratiet for truet– Doktrinen blev lavet for primært at beskytte Grækenland og

Tyrkiet• Dette ses, da USA ikke griber ind da andre lande bliver overtaget af

Sovjet


Truman• 8. maj 1884- 26. december 1972• USA’s præsident 15. april 1945-1953• Overtager posten efter Roosevelt der dør

– Roosevelt havde forhandlet med Sovjet under hele anden verdenskrig og har aftaler om krigens afslutning med Stalin

– Truman kendte ikke til Stalin og Roosevelts aftaler

• Vigtige begivenheder Truman deltog i:– A-bombningen af Japan (1945)– Etableringen af FN (1945)– Truman doktrinen (1947)– Marshall planen (1947 – startes 1948)– Grundlæggelsen af NATO (1949)– Korea krigen (1950-1953)


Forud for Truman doktrinen• 1945: Freden skulle udformes af sejrherrerne (England,

USA og Sovjet)• England mister sin supermagt status pga. krigens

omkostninger – England kan ikke længere løse de opgaver, de hidtil har

varetaget i Europa (eks. Grækenland)– Englands indflydelse i Europa daler, samtidigt stiger Sovjets

indflydelse– Hver gang England rykker ud af et land, rykker Sovjet ind i et

land• USA føler sig truet af Sovjets ekspansion i Europa (og

resten af verdenen)– USA bliver i Europa efter Anden Verdenskrigs afslutning


Forud for Truman doktrinen• Sovjets ekspansion– Tyrkiet: Sovjet ind USA sender sin flåde Sovjet ud– Iran: Sovjet og andre lande skulle rykke ud af landet efter

krigens afslutning, Sovjet bliver inde diplomatisk pres på Sovjet Sovjet rykker ud. (Iran allieret med USA 1946-1971)

– Grækenland: • Gammelt Engelsk interesse område • Tyskland rykker ind i 1944• 1946: Borgerkrig: Royalister vs. Kommunister – var Sovjet med?

• USA laver Truman doktrinen


Årsager til krigens startForskellige holdninger

• Den fælles fjende var væk• Forskellige ideologier

– Stalin erklærer 1946 kommunismen uforeneligt med kapitalismen

• Personforklaring: – Roosevelt: pro-Sovjet, dør før alle aftalerne med Sovjet er

fastlagt og overlader det hele til Truman. Truman: stejl over for Sovjet krigen starter da Truman bliver præsident i 1945

• Krigen begynder da USA begynder at se Sovjet som en fjende– Sovjet bliver en fjende da det begynder at overtage store dele af

Europa og erstatte Englands rolle


Efterfølgende optrapning: Marshallplanen

• Marshallplanen: Et amerikansk hjælpe program, der skulle give økonomiske midler til genopbygningen af Europa efter krigen

• Lanceret af George C. Marshall (amr. udenrigsminister)• Hjælpens formål– Forhindre økonomisk krise

• USA mente at økonomisk krise kommunisme– Skabe et stærkt Vesteuropa som militær modvægt til Sovjet.– Styrke USA’s handel med Europa, og dermed kunne USA selv

undgå økonomisk krise


Efterfølgende optrapning: Marshallplanen

• Hele Europa inkl. Østeuropa og Sovjet fik tilbud om hjælp– Polen og Tjekkoslovakiet siger ja de belæres af Stalin

Tjekkoslovakiet og Polen siger nej• Vilkårene for planen betød der skulle være rådgivere

i landet for at tjekke, hvordan pengene blev brugt – Sovjet sagde nej – ville hemmeligholde hvad der skete i

Sovjet– Sovjet ønskede ikke at USA fik indflydelse på hvad der

skete i landet.


Land 1948/49(mio. $)

1949/50(mio.$)

1950/51(mio. $)

I ALT(mio.$)

Island 6 22 15 43

Portugal 0 0 70 70

Irland 88 45 0 133

Tyrkiet 28 59 50 137

Schweiz 0 0 250 250

Sverige 39 48 260 347

Grækenland 175 156 45 366

Norge 82 90 200 372

Danmark 103 87 195 385

Østrig 232 166 70 468

Belgien og Luxembourg 195 222 360 777

Holland 471 302 355 1.128

Italien og Trieste 594 405 205 1.204

Tyskland 510 438 500 1.448

Frankrig 1.085 691 520 2.296

Storbritannien 1.316 921 1.060 3.297

Total 4.924 3.652 4.155 12.721

Mod

tage

re a

f Mar

shal

l-hjæ

lpen


Efterfølgende optrapning: Marshallplanen• Marshallhjælpen betød en klar opdeling af øst og vest. • Øst lande: støttede Sovjet, takkede nej til hjælpen• Vest lande: støttede USA, takkede ja til hjælpen

Modtagere af hjælpen (grønne lande) Opdelingen af staterne i Europa i Øst/Vest


Opdelingen af Europa


Hop 1947: Truman doktrinen/ Marshallplanen1950-1953: Koreakrigen1955: Warszawa pagten etableres1956: Opstanden i Ungarn1957: Vietnam krigen starter1961: Berlinmuren opføres

Oktober 1962: Cubakrisen .


Cubakrisen: Forud for krisen• 1959: Fidel Castro tager magten i Cuba ved et

militærkup• Fidel Castro indleder herefter samarbejde med Sovjet• 15. april 1961:

1500 eksil-cubanere med støtte fra USA forsøger at invadere Cuba og vælte Castro – invasionen slår fejl, og bliver i stedet en stor propaganda sejr for Cuba/Castro

• Cuba frygter nyt angreb fra USA og får derfor Sovjet til at opstille missiler på Cuba (okt. 1962)


Cubakrisen: 1962• Maj: Khrusjtjov godkender planer om opstillingen af

missiler på Cuba• Juli: De første Sovjetiske skibe med militær materiel

sendes til Cuba• August: Amerikanske spionfly fotograferer missil-

installationer under opførelse på Cuba• 8. september: Første sending missiler ankommer til Cuba• 16. september: Anden sending missiler ankommer til Cuba• 14. oktober: De endelige missilinstallationer opdages af

amerikanske spionfly• 16. oktober: Billederne af missilinstallationer vises til

Kennedy


Mulig rækkevidde for de sovjetiske missiler på Cuba.

• Første sending: SS-4 Sandal missiler. • Et SS-4 Sandal-missil (på russisk R-

12 Dvina) var i stand til at fremføre atomvåben i megaton-klassen.

• Missilerne var i stand til at nå amerikanske mål 2000 km væk på 20 min

• Anden sending: • 6 til SS-4 missiler• 3 til SS-5 missiler, der var i stand til

at nå mål 4.000 km væk.• Missilerne udgjorde en trussel for

Washington D.C. og omkring halvdelen af USA’s atombaser


Kennedys muligheder• Bombe missilinstallationerne (ville medføre modangreb fra

Sovjet)• Gå til FN og få lavet resolution (ville tage lang tid+ der var ikke

sikkerhed om FN’s sikkerhedsråd ville nå til enighed om en resolution)

• Kontakte Castro omkring fjernelsen af missilinstallationer (Castro negativt stemt overfor USA pga. forhistorie, missilerne en del af USA-Sovjet konflikt, derfor skulle Cuba ikke involveres)

• Invasion af Cuba og overtagelsen af missilinstralationer (Kennedy ville ikke skade civilbefolkningen på Cuba + mulighed for modangreb fra Sovjet)

• Flådeblokade af Sovjetiske skibe til Cuba (valgt!)


USA’s plan for invasion af Cuba• På trods af man valgte blokaden, lavede USA

alligevel en plan for hvordan de ville angribe Cuba.• De amerikanske efterretninger var dog fulde af fejl,

så det var et held planen ikke skulle benyttes:– Eks. Amerikanerne regnede med, at der befandt sig ca.

10.000 sovjetiske tropper på Cuba, sammen med omtrent 100.000 cubanske. – Der var 43.000 sovjetiske og 270.000 cubanske tropper

på øen + 12 taktiske atomvåben, der kunne sættes ind ved et angreb


Cubakrisen: forløb• Mellem d. 16 og 19. oktober finder USA’s spionfly i alt 4

missilinstallationer på Cuba• Først d. 22. afslører Kennedy i en tv-tale at de har fundet

missilinstallationer på Cuba• Herefter erklærer Kennedy Cuba i karantæne for at undgå yderligere

Sovjetisk oprustning– Karantænen betød at USA lavede en flådeblokade af alt flådetrafik til Cuba– Blokaden blev kaldt en karantæne, da en blokade ville betyde en

krigserklæring iflg. International lov• Den amerikanske blokade:

– USA sender 450 krigsskibe, 100 fly eskadriller og 200.000 soldater mod Cuba

– Problemet ved blokaden var, at USA havde lignende missilinstallationer stående omkring i Europa rettet mod Sovjet


Cubakrisen: Klimaks• 23. og 24. okt.: Khrusjtjov sender breve til Kennedy, hvori han

hævder at missilerne på Cuba udelukkende tjener et fredeligt formål

• 25. okt.: Ekstraordinært møde i FN’s sikkerhedsråd om situationen på Cuba, Sovjet nægter beskyldninger om missiler, USA fremlægger luftfotos.

• 26. okt.: Sovjet tilbyder at fjerne missilerne på Cuba, hvis USA til gengæld lover aldrig at invadere Cuba eller støtte invasioner af Cuba

• 27. okt.: Sovjet kræver at USA fjerner missiler i Tyrkiet udover de tidligere krav

• USA accepterer aldrig invadere Cuba eller støtte invasioner, undlader at fjerne missiler i Tyrkiet. Sovjet accepterer alligevel, og fjerner missilerne


Cubakrisen: Efter krisen

• Opblødning af forholdet mellem USA og Sovjet• 1963: Telefon linje mellem Moskva og

Washington– Skulle sikre hurtig kontakt mellem lederne i lignende

tilfælde (før telefonlinjen tog det ca. 4 timer hver vej)

• Kennedy og Khrusjtjov ønskede afspænding, dette blev dog ikke til noget– Kennedy skudt 1963– Khrusjtjov afsat i 1964 pga. for blød linje overfor

USA – herefter sovjetisk oprustning igen


Hop 1970:Nedrustningsaftale (SALT) forhandles

1975. Vietnam-krigen afsluttes1979: Nedrustningsaftale (SALTII) underskrives1979: Krig i Afghanistan

(1979-1985 Den anden Kolde Krig)

1989: Berlinmurens fald1991: Sovjetunionen opløses


Afslutningen af den Kolde Krig• Årsager til afslutningen på den Kolde Krig– Sojvet kunne ikke følge med i våbenkapløbet længere

økonomisk kolaps– 1989: Oprør mod kommunismen i forskellige østeuropæiske

lande, uden Sovjet reagerer nogle østeuropæiske lande gør sig fri fra Sovjet (eks. Polen)

– Gorbatjov• Ønskede en bedre kommunisme det politiske gik langsomt i opløsning• Glasnost: Gennemsigtighed i medierne kritik af Stalin og af

kommunismen Gorbatjov mister styringen med medierne og befolkningen indser problemerne i Sovjet

• Forskellige mislykkedes reformer


Hjælp• Film:

– "Dr. Strangelove” (1964) Satire over den Kolde Krig– ’Thirteen Days’ (2000) Spillefilm af Roger Donaldson om Cuba-

krisen. – ‘The Fog of War: Eleven Lessons from the Life of Robert S.

McNamara (forsvarsminister i USA 1961-1968)(2003). Se: http://www.sonyclassics.com/fogofwar/

• Hjemmesider:– www.koldkrig.dk– www.koldkrigsudredningen.dk– www.danmarkidenkoldekrig.dk– You tube – mange taler og film ligger tilgængeligt, blandt andet

Kennedys tale d. 22. okt. 1962, hvor han erklærer blokade af Cuba

http://www.sonyclassics.com/fogofwar/

http://www.koldkrig.dk/

http://www.koldkrigsudredningen.dk/

http://www.danmarkidenkoldekrig.dk/


Danmark

Velfærdsstat og Jordskredsvalget 1973Af Mette Stauersbøl Larsen


Det danske velfærdssystem(Den skandinaviske model – den universelle model)

• Velfærden gives til alle borgere, uanset alder, køn, arbejdsmæssig situation eller andet.

• Staten financierer og organiserer velfærden• Velfærdsopgaverne udføres primært af staten eller

kommunerne• Gratis uddannelse og sundhed en stor offentlig sektor• Understøttelse til borgere: Bistandshjælp, folkepension

omfordeling af pengene• Alle partier i Danmark har medvirket til udviklingen af

velfærdssystemet


Velfærdsstatens indførelse• 1890-1914: Begyndende arbejderklasse der sætter krav første

sociale love• 1924: Det første socialministerium• 1930’erne:

– 1933 Kanslergade forliget: socialreform m. bl.a. sygekasse, invaliderente, arbejdsløshedsunderstøttelse

• 1950-1960’erne: Velfærdssystemets guldalder– Velfærdssystemet udvikles pga. højkonjunktur, samtidigt voksende

skattetryk– 1956: Folkepensionen indføres (en blandt mange reformer)– Kvinder i arbejde børnepasning

• Slutningen af 1960’erne: Begyndende kritik af velfærdsstatens stigende omfang jordskredsvalget


Partier Partileder Stemmer Pct. af stemmetal Mandater +/-

Socialdemokratiet (A) Jens Otto Krag 1.074.777 37,3 70 +8

Det konservative Folkeparti (C) Poul Møller 481.335 16,7 31 -6

Venstre (V) Poul Hartling 450.904 15,6 30 -4

Det Radikale Venstre (B) Hilmar Baunsgaard 413.620 14,4 27 -

Socialistisk Folkeparti (F) Sigurd Ømann 262.756 9,1 17 +6

Kristeligt Folkeparti (Q) Jacob Christensen 57.072 1,9 0 nyt

Danmarks Retsforbund (E) 50.231 1,7 0 -

Venstresocialisterne (Y) 45.979 1,6 0 -4

Danmarks Kommunistiske Parti (K) Knud Jespersen 39.564 1,4 0 -

Slesvigsk Parti 6.743 0,2 0 -

Valgdeltagelse 87,2%

Kilde Folketinget.dk

Valg

resu

ltate

t 19

71


Partier Partileder StemmerPct. af stemmetal

Mandater

+/-

Socialdemokratiet (A) Anker Jørgensen 783.145 25,6 46 -24

Fremskridtspartiet (Z) Mogens Glistrup 485.289 15,9 28 nyt

Venstre (V) Poul Hartling 374.283 12,3 22 -8

Det Radikale Venstre (B) Hilmar Baunsgaard 343.717 11,2 20 -7

Det Konservative Folkeparti (C) Erik Ninn-Hansen 279.391 9,2 16 -15

Centrum-Demokraterne (M) Erhard Jakobsen 236.784 7,8 14 nyt

Socialistisk Folkeparti (F) Sigurd Ømann 183.522 6,0 11 -6

Kristeligt Folkeparti (Q) Jacob Christensen 123.573 4,0 7 nyt

Danmarks Kommunistiske Parti (K) Knud Jespersen 110.715 3,6 6 +6

Danmarks Retsforbund (E) 87.904 2,9 5 +5

Venstresocialisterne (Y) 44.843 1,5 0 –

Valgdeltagelse 88,7%

Kilde Folketinget.dk

Valg

resu

ltate

t 197

3


Valgresultatet• Fra 5 til 10 partier i Folketinget

– 1901-1973 Firpartisystem: Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Venstre og Det Konservative Folkeparti, andre partier mere eller mindre ubetydelige

• Vælgerne gik væk fra de gamle ideologiske partier og over til nye enkeltsagspartier (populistiske partier med enkelt budskab)

• Nye partier i Folketinget– Fremskridtspartiet fra 0 til 28 mandater– Centrum Demokraterne fra 0 til 14 mandater– Kristeligt Folkeparti fra 0 til 7 mandater

• Eksisterende små partier med fremgang– Danmarks Kommunistiske Parti fra 0 til 6 mandater– Danmarks Retsforbund fra 0 til 5 mandater

• Dvs. 60 ud af 175 mandater går til ”nye partier”• Regeringspartiet: Venstre (22 mandater) med støtte fra nogle af de Rad. V

og Konservative har ikke et reelt flertal


Mogens Glistrup• 26. maj 1926- 1. juli 2008• Stifter af Fremskridtspartiet• Folketingsmedlem for Z fra 1973 til 1990• (dog afbrudt 1983-1986, på grund af sit fængselsophold i Horserød)

– Fængselsdommen for skattesnyd• Kendt for sin populisme og ekstreme udsagn

– Foreslog, at man erstattede det danske militær med en telefonsvarer, der sagde "Vi overgiver os" på russisk.

– Blev offentligt kendt ved på tv 30. januar 1971 at sammenligne skattesnydere med jernbanesabotører under den tyske besættelse og kort efter at vise sit skattekort med 0 i trækprocent.

– Da han konfronteres med, at afskaffelse af socialhjælp vil medføre, at nogle mennesker vil sulte, svarer han, at så må man opsætte havregrødsautomater.

– Glistrup blev på valgaftenen 1973 spurgt om han skulle være statsminister, hvortil Glistrup svarede: "Nej, jeg skal være minister til afvikling af offentlig virksomhed".

– Til Berlingske Tidende udtalte han i 1999: "Selvfølgelig er jeg racist – det er alle gode danskere. Enten er man racist, eller også er man landsforræder".

– Han har også sagt, at der er mange, som ikke betaler skat - men at han bare er den, der skriger mest op om det.


Fremskridtspartiet• Stiftet 22. august 1972 af Mogens Glistrup• Vigtigste programpunkter:

– afskaffelse af indkomstskat– en meget kraftig reduktion af den offentlige sektor– afskaffelse af "papirnusseriet"– frihed til erhvervslivet– Danmarks udmeldelse af FN, NATO, Nordisk Råd mv., – altså et oprør mod systemet.

• Partiet opfattedes som et protestparti; siden blev modstand mod flere indvandrere og flygtninge og mod EU vigtige programpunkter, og holdningen til NATO blev mere positiv.

• Partiet var repræsentetet i Folketinget 1973-1999


Årsagerne til jordskredsvalget• 1960’erne: Stigende utilfredshed i befolkningen med den voksende

velfærdsstat– Vælgerne ønsker lavere skatter– Vælgerne har svært ved at gennemskue, hvad der foregår på Christiansborg

• 1960-70’erne: Ungdomsoprøret– Reaktion på de økonomiske og politiske forandringer. Forsøgte at nedbryde

forskrifter og fordomme for livet og samfundet, som fandtes i samfundet og i dem selv.

– Utilfredshed med det eksisterende system• 1968-71: VKR-regering

– Mange reformer (herunder kommunalrefom)– Kunne ikke lave ønskede besparelser på det offentlige budget– Utilfredshed blandt VKR’s vælgere pga. mange kompromisser

• 1972 EF afstemningen – 63,3 % for, 36,7 % imod modstanderne samler sig i modstandspartierne


De nye parties vigtigste mærkesager 1973

• CD: (1973-2008) udbrydere fra Socialdemokratiet, kæmpede for boligejernes og bilisternes rettigheder

• Kristeligt Folkeparti: (1970- i dag Kristendemokraterne) imod fri abort og frigivelsen af pornografi

• Fremskridtspartiet: (1972-)Imod skattetrykket og den offentlige sektor

• Retsforbundet (1919-2005) & Danmarks kommunist parti (1919-1989 herefter med i Enhedslisten): modstandere af EF


Konsekvenserne af jordskredsvalget• Fra 5 til 10 partier de gamle partier ikke længere

dominerende– Fra 4-partisystem til flerpartisystem

• Anker Jørgensen uerfaren statsminister gæld• Værdipolitik kom ind i dansk politik– Ikke kun højre-venstre skala

• Partierne kunne ikke længere stole på kernevælgere (ca. 40 % stemte anderledes)

• Efter 1973: Hyppige valg og regeringer med spinkle flertal

• Ny type valgkamp hvor medierne bruges og populære sager er mere i fokus


Hjælp til (Danmarks) historien• Hjemmesider:– www.danmarkshistorien.dk– www.dr.dk/Bonanza• Under Danmarkshistorier og begivenheder

– www.dr.dk/K• DR K: diverse historieprogrammer, især mange om

Rusland/Sovjets historie

• Programmer (kan findes på nettet):– DR2: 117 ting du absolut må vide (politik)– DR2: 24 timer vi aldrig glemmer (jordskredsvalget)


Men… generelt var Danmark heldig i det 20. årh.

• Danmark fik Slesvig• Tabte meget lidt under besættelsen – Danmark bliver en

af vinderne• Den Kolde Krig afsluttes Truslen fra Sovjet forsvinder• Tyskland bliver forenet og kommer med i EU endnu en

trussel væk• 90: Frit Østeuropa

nye markedsområder• Mulighed for global udenrigspolitik

(Kosovo, FN: Albanien, Afghanistan og Irak)


…og Østblokken:

sammenfattende betegnelse for lande med kommunistisk styre, specielt i Østeuropa. Oftest sammenfaldende med Warszawapagten. Betegnelsen opstod og brugtes mest under den kolde krig.

Documents

1. Verdenskrig Fokus på: Krigens start, alliancer og konsekvenser