_, .kra . ' "

, .*',.

gv

è. W .,_ _ #9,

;. _` »_ ' 1: 'Q-V f-wifi `

-T' . P- Ä?

,' 'l ' 4

ff, ..-13":

Under boerkrígen , der varede 1899-1902, varden engelske 'ii i førte, _

14

en effektiv gueriuakrig maa hvori de samlede boemès fgt,

9 maleri af eScott, der een ir Å ' l s ~

Magten på havet

I flere hundrede år havdeenglændernes flåde

behersket verdenshavene, ogdet blev efterhånden klart fortyskerne, at hvis de villehave ,,en plads i so1en“, skullede kunne konkurrere medenglænderne omherredømmet på havet.

Nu begyndte et kapløbmellem de to stormagter omat bygge de største ogstærkeste krigsskibe. Hvergang det ene land lod,,verdens største krigsskib“løbe af stabelen ledsaget aftaler og hornmusik, gik derkun et års tid, før det andetland triumferende søsatte etendnu større og stærkerekrigsskib. I 1914 stod de to

lande med hver sin enormeflåde af slagskibe, panser-krydsere og torpedobåde, ogbegge lande var i fuld gangmed at udvikle et nyt våben,u-bådene.

is

WWW

Det tyske Deutschland.Allerede inden detfvflar færdigt i A1903, byggetet endnu skib,Drealdnought, tyskerne såmålte

3

l`f" 'f *.- 7 7 f vrflrur 'flwvxl.~ l '~~.ee,w rv,-

nal!! O

38 Koiomzn os xnifi /^`\"_ 'fif'n,- .-R. _ _._ >.-sä, ,. _,._ _, ss _ __-J* If rs-"É». T17 " nx >fiÄ°«~'°Sl-3 .<'fi"'.-1.3 /-Iff-"*~ fi--»lå "'É'1f;§"'.'f»«^=í:-, f jil L vi .\.`v~. ' nt' 1: '*. ;9,i' :-.^g__.«åJJ, . r.'{,':' : f-`*~ ».,_ *~w4 - ;~ \, L g_~ _*;Z:. Q, _ f :Q _v E; g._í 2~ ~>f*'*f'f~ 3. ` »= ',_ -r i, _"~ =t3'ë'r~° *3-@ F « fif :- *<'==/ ie.,-:@ ~=..%<«=° f fi._- -:Qt i et ___- ~ _ ,._ _.) 5, _,,_ g v

9en 28. juni 1914 blev der varede 1 mereden østrig-ungarske end fire ar, og

tronfølger, ærkehertug Frans som kom til atFerdinand, myrdet i Sarajevo involvere detDet mord skulle vise sig at fa meste afenorm betydning. Morderen verdentilhørte en organisation, der

Qt:

`\`

O _

\/-fkæmpede for at forhindre detØstrig-Ungarske kejserrigesindflydelse på Balkan.

I en måned holdt heleEuropa vejret. Spændingenvar enorm, men de flestevar overbevist om, atstormagterne ikke ville gåi krig. Det skete ikke, dade var uenige om delingenaf verden, så kunne detvel heller ikke ske nu.

Den 28. juli skete detutænkelige alligevel. Østrig-Ungarn erklærede Serbienkrig, og så rullede lavinen.Rusland støttede serbernesammen med England ogFrankrig, mens Tysklandstøttede Østrig-Ungarn, og iløbet af få dage havde dealle erklæret krig modhinanden. Det blevbegyndelsen til en krig,

\

v-f°"`

F rste verdenskri

a krigen var en kends-gerning blev alle grebet

af en enorm begejstringTyskere, russere, englænderefranskmænd og østrigere -alle følte de, at de skullemarchere ud pa slagmarken et

S

'32 “ ~;>*,;=~ r LQ vr ÃMW wJ`\ Lr -5 M “Å

J __” :T ir ft.) wèk MJ gl 1

~\.

\$ \\et kom til at*ga helt

anderledes I løbetaf fa maneder la hæreFrankrig gravet ned i sky -grave over for hinanden, ogher blev de stort set liggendei fire ar Forsøg pa at brydegennem fjendens linjerkostede hver gang enormetab af menneskeliv/,__________________..,

ei \\\ \

Må

1--:vr-p"'

eejstreetyske og franskesoldater på vei md fronten.

og kæmpe for en retfærdigsag. Optimismen var stor, ogfra den menige soldat til denøverste general var ingen itvivl om, at de ville værehjemme igen inden jul.Krigen ville blive en kortfornøjelse!

\Q

\f“-\`\.ø.

40 Kuiumtn nu Knit

fra-vi'i~;§;..1:*r ' 'il - 'I...

Når signalet til angreb lød,stormede soldaterne op afderes skyttegrave med på-satte bajonetter. I ingen-mandsland mellemskyttegravene blev de mødtaf en morderisk maskin-geværild, og her faldttusinder. Mange af de deroverlevede maskingevær-ilden blev hængende ifjendens pigtråd eller blevsprængt i luften af de

Krigergrave ved Verdun. De hvidekors står i endeløse rækker somfor at understrege krigensmeningsløshed.

_- h'-ç~;.:-

utallige miner, der var gravetned. Af og til lykkedes det attrænge ned i de forresteskyttegrave, hvor derudspillede sig voldsommekampe mand-til-mand medbajonetter. Det var en dyre-købt sejr at erobre nogle fåhundrede meter jord, og fådage efter kunne de risikere,at fjenden erobrede det heletilbage igen.

To slag på vestfronten i1916 blev berygtede. VedVerdun angreb tyskerne ifebruar de franske styrker. Iti måneder bølgede kampenefrem og tilbage, og det heleendte med, at fronten lå,

| 1fåItdi

hvor den var, da kampenebegyndte. Men tabene imenneskeliv var uhyggelige.Mere end 700.000 soldatermistede livet. Endnu værregik det ved floden Sommesamme år. Her angrebenglænderne de tyskestillinger uafbrudt gennemfire måneder, og det lykkedesdem at trænge tyskerne tikilometer tilbage. men prisenhavde været høj, Næsten750.000 englændere og600.000 tyskere mistedelivet. Dvs. at hvert 10. sekunddøgnet rundt i fire månederdøde en soldat!

rrrvszirfrfie 'sr- sig;

“Y

n i ieTanksFra de første biler var der ikke langt tilideen om den pansrede vogn udstyret meden kanon. l 1916 blev de første tanksindsat i krigen, og de spredte rædsel, nårde uanfægtet af gevær- og maskingeværildmasede sig ind over pigtrådshegn ogIøbegrave. _

eufliinI ' :I" .\-

'\ -K

”;5\

.I _ V;

j.

-A-

-søsvemaskiner

I 1903 lykkedes det for første gang at få enmaskine, der var tungere end luften til at lette frajorden. Derefter gik udviklingen stærkt.Under 1 . verdenskrig blev flyvemaskinerne ibegyndelsen brugt som observationsfly, men detvarede ikke længe, før jagere med maskin-geværer udkæmpede Iuftkampe eller angrebtropper på jorden med bomber.

\__ _J \~ i

É*"|

1”

od øst gik krigenanderledes, for her var

ingen skyttegrave. Tyskernetrængte dybt ind i Rusland,men de kunne ikke tvingerusserne til at overgive sig.De russiske soldater varelendigt udrustede, og de var

Den tysk-russiske aftale omvåbenhville bragte glæde blandt

1 tropperne på -østfronten. Damelingen om aftalen kom frem,dansede tyske og russiskesoldater med hinanden i spontanbegejstring.

et let bytte for de tyskesoldater. Men lige megethvor mange fanger, tyskerne

-»_

` _, ~.;<-ec'-"^ 'Ö**~'

ede nye russiske

forholdene i Ruslandog værre, efter-

n som krigen skredDer var hungersnød ogel på alting.daterne ved frontene ofte, og i 1917 udbrødytteri i dele af hæren.

te sig en stemningslutte krigen forrpfis

1917 blev Zarenren) styrtet, men dengering fortsattte krigen.

ærksatte et stortb. De russiske hære

gte langt vestpå, menev så standset af tyskernedrevet på flugt. Herefter

var alt kaos. De russiskesoldater plyndrede oghærgede deres egne lands-byer på tilbagetoget, og itusindvis deserterede.

Efter oktoberrevolutioneni 1917 (se side 77) opgavrusserne kampen og indledtefredsforhandlinger medTyskland.

l/__

, _.> '~" " JT: 31 .- vi af "`»'- 7 _..

_+ ' I. - r' ' . L_.,_§;. , .. .~. . i,_! f » .\;_._f_ ».,'~_'-Li..-L "' L:__= ._: _:-_.

/'“

à

j .fi_`\,'i'l_ \\`& M

. +*°*5`~l""`. ,-. _..-i`:Å pv M'.

.... .. fl. og _

uw

\

eg.\ _Qfl'fif så

É

Qfl

nu

.ë\\~>\\t°““'

Lusitania sænkes. Angrebet fra en tysk u-båd på det engelskepassagerskib Lusitaønia, hvorv næsten 1200 mennesker mistede livet, varendirekte årsag til, at USA gik ind i krien. Avisreortager af katastrofen

skabte et stemningsskift i USA.

\»Ågå if-13? LEE *ai ''-za; ».'i fi..»få=så twill 1ind si _ V

N u kunne Tyskland flyttealle sine soldater fra

østfronten til vestfronten,men det var for sent til atvende krigslykken, forsamtidig dukkede en nyfjende op på slagmarken. Detvar USA. Amerikanernehavde længe holdt sig udenfor krigen, men de mangetyske u-bådsangreb påneutrale amerikanske skibefik den 5. april 1917 USA til atgå ind i krigen mod Tyskland.Hermed stod tyskerne over

.,-41"rT?lffh'I

f- '-.-:~ 1.-< -.'1 f`*- _-;"> >t,-sf.`" ~. ig:->`*-v=` 1-IN, -\';”f`"-:R-_ ä'~\,;_~1\»..1 fn-T. 3-vi q Wi lt . -'agT” : Y

'f;\:ae' :af P-<f 4:? (fw. ii--I ífff *ë="f.§~°

for millioner af friske tropper.I 1918 måtte Tyskland give

op. En for en blev deresforbundsfæller besejret, ogda der samtidig udbrød oprøri selve Tyskland, og kejserenflygtede, bad generalerne omfred. Den 11. november 1918blev våbenstilstandenunderskrevet. Den 1. verdens-krig var forbi.

Betingelserne for fred varhårde. Tyskland måtte betaleen enorm erstatning til isærFrankrig, opgive alle deres

gift

Kuinnitn os uma 43

\"""i4

.."`~`~-vr

Si

få Ã""7'5Ã*å*3*'*f ëlic Nem finrk ëiuufs. f.1=J:e=~LUSITÅNIA SUNK BY Å SU8åiAR!NåÃ. PROBAHIJ' I.2ëf? 53533.-

TWÉE ÉPORPEDOED OFF IRISHF COAST; SÆHKS IN 35 M`l'NUT£.S';CÅPT. TURNER SAVED, FROHMAN AND LRNUEHBEY Ml'å'S!N{2;

§ WQSHINC TON §f£l.I£V£S TIM T A GQA VE C"!?i$3`5 Æ A T HAN. .<-.»~---vi ...-H.--»-.«.--»<3 P; u.;..,“lne: uns . ,

` Uåwilüllfi -«--ØNDL-Iiflnfluvx

n~øÖ'uva-enííihí-_.. »_uns..

V cuv-na, ts--. ,..........

_. e,~.

.--u~.. f----`._...__-

_-..~_----.v~

kolonier samt alt det land, dehavde erobret under krigen.

Det var svært for denalmindelige tysker at forstå,hvad der var sket. Den tyskehær var jo ikke blevetbesejret, og der havde ikkeværet krig på tysk jord. Detkunne ikke være gået ærligttil, mente folk, og der opstodhurtigt rygter om forræderi -den tyske hær var blevetdolket i ryggen.

44 xuionitn os Klim

Et nyt Europa0 I

1;1

AÖ

\

'nv ' 92%0. _. __, gs§* `

N' \

r' Å56,1 ° NORGE

nniAno 1svlinioi.-2 , “mad

0° U0 :_', A ._ `

åI:L,A:? ` =>r 77.7<

að. -'-4è U._ .; Q

I .._?l;'*~ fr; °:°> Ik' I , ' '-1.'

Ysionsnimnitn JHÖLLANDlBtioien. . \' ---1. i -

LUXEMB URG

scnwtizFRAnl<R1o "`

ITALIEN

PORTUGAL Q

I'Oy

'l / E STL/\D

/ 0:' LETLAND

LITAUEN

ØSTPnizusstn SOVJET-unionenPoiEN

TjEl<|<osiov.<\i<iE.tI

RUMÆNlEN

9 få .SPANIEN gågåALBANIEN. rv <* ,

N 4

` e TrnklffGRÆKENL ^ ND ii

/k <7 `>{§'°“°» v

Efter krigen gik sejr-herrerne i gang med at

skabe et nyt Europakort.Frankrig, England, Italien ogUSA mødtes på slottet iVersailles uden for Paris forat blive enige om Europasfremtid. Lederne fra de fire

lande havde forskellige ideerom Europas fremtid, især varUSA og Frankrig uenige.

Frankrig ønskede, atTyskland aldrig mere skulleblive en trussel for freden.Derfor stillede fransk-mændene skrappe krav:

Europa 1920.

Tyskland skulle betale enkæmpestor erstatning til isærFrankrig. Samtidig skullelandet afstå nogle land-områder til nabostaterne.Endelig skulle den tyske hærskæres ned til kun 100.000mand, der ikke måtte havefly, kampvogne eller u-både.

USA ønskede et Europa,der byggede på folkenesselvbestemmelsesret.Amerikanerne gik ind foroprettelsen af nye, neutralestater, og hvor der varmulighed for det, blev derafholdt folkeafstemninger.Dette skete fx i Slesvig.

For at undgå krig il

L ._

Versailles-freden underskrives.Den tyske delegation mødte op islottet iversailles og underskrevaftalen, der lagde al skyld påtyskerne. Maleri af William Orpen,1921.

Kniunitn os Knia 45

_ _____` _ +_.,_..`-.....\_.,.-.~.._~"- _~"_____7__d____7 ___ \__ ____`___ __ -sees.-<<\ A,Q

-l.-.»......_~

Él

-..~...... 9

_-.;.v

i

l'N

-1~..,,_

1f

”I

J14

.» l

--_--

,«.._.,. .__< 5,- .r= ç

IiI ib., J? :> ~ wx 11l

ll t , ' ' . 1--»f '*'.`

hg ._ . ss . 1

_ - . :V :N sn -«Q __g~ .,.;__,_ -- 'lt K

af <1

; ~<..,;.-.- §~ .- =-.<<<` t r” “' ' -; ~.... et ~ -_ ~~- '

:<__? _ --Q _ .-_~~ 5 >`~s-.. _ sr...,_§-_ .;»..s.-«- ---cf" ' ' "*

A -l

.,.....

i

l I- 5,; /:lv 0 - 9 5

j i

1

-4-.....-.-.._»_-..__.....~....--..-...,.~.»va-«.

I

.-._«»i_.~.......~....-;-_.-_.-.a.~.-.-~,»-~.`.-..-v-

å

, 9, '53,-, _ ' If: fi.

fremtiden foreslog præsidentWilson, at der skulle opretteset Folkenes Forbund, hvorstaterne kunne tvinge ~hinanden til at standse nyekrige ved hjælp af sanktioner.Desværre blev ikke alle stateroptaget i forbundet, så detsbetydning var ikke så stor.Selv om det var denamerikanske præsident, derhavde stillet forslaget omforbundet, blev USA aldrigmedlem. Tyskland blev førstoptaget i 1926 og Rusland,der efter 1917 hed Sovjet-unionen, kom ind i 1934.

Præsident Wilsom drømteom et Europa, der aldrigmere ville gå i krig, og om et

r_.___,_..-_..__.- »-_..,. ._`_.-.>~«.»_- «~~-- --H-°-'_

_'._}_(_, _t(§.sf..

Ål, 1 ("(

§ Q »- .

; ; f_ , ,

. A j , _ _, . i' _ f

L-«--»_ __ _._-...._._..,`_.,.,_...._`_a.* l - t . »__....._..-~_ W . _. . D ,_

V-

. ~. _.,

Versailles-freden medunderskrifter og segl. PræsidentWilsons underskrift bortfaldt, daden amerikanske kongresnægtede at godkende aftalen.

Folkenes Forbund, der villearbejde for fred i hele verden.Men med fredsslutningen ogdens betingelser var kimenlagt til den næste storekatastrofe, der kun var 20 årvæk.

3

un. `^ `

-2: » _ -'JW'. , V V

/ V 4.. . _-

` _ 'vr' lå f ro

.. 1 . M A _.

»-f.-`_x Nll ' 3

~ » ~»., M ..~'Q Q .'*311. ,,,*|'>j..1i.ggff

J V 91 41-V

'*" If' - _ , " '

/

Kongen rider over den gamle grænse. Versailles-traktaten gav mulighed for folkeafstemninger i de områder, hvor dervar store nationale mindretal. Ved to afstemninger i Slesvig kom den nordlige del tilbage til Danmark, mens densydlige del forblev tysk. Det var en stor skuffelse for mange danske, at den store by, Flensborg, havde tysk flertal.

46 Kuinnitn os Kina

' Q _ÖIGÅSELVIGAN

HER KAN DU IJESE MERE:91.91 Kristian Hvidt: Mordet i Sarajevo. Munksgaard 1985.91.91 Niels Aage jensen: Da verden brød sammen. Gyldendal 1993.98.3 Claus Buttenschøn: Afrikas historie. Aschehoug 1990.98.4 Olaf Ries: Congos erobring. Aschehoug 1988.

D E SVÆ H E :98.3 Jarle Siinensen: Afrikas historie. Politiken 1985.

SKØNLITTEHATUB:Martin Selber: Hendrik Witbooi. Sommer og Sargensen 1982.Bogen fortæller om et oprør mod de tyske koloniherrer i Namibia.

EKSKUHSIONER:O Besøg Nationahnuseets etnografiske afdeling. Ring eller skriv efter

materialer.0 Besøg Tøjhusmuseet og se våbentyper fra 1. verdenskrig.

AKTIVITETER:O Tegn ved hjælp af en overheadprojektor to vægkort der viser, hvor meget

europæerne kendte afAfrika omkring 1850, og hvorledes Afrika var deltmellem de europæiske lande i 1914.

0 Lav en udstilling med genstande fra Afrika. Kontakt MellemfolkeligtSamvirke og spørg, om de kan hjælpe med materiale, musik, billederosv.

O Lav elevforedrag om berømte opdagelsesrejsende iAfrika. Find ud afhvilke motiver, de opdagelsesrejsende havde, og hvad de fik ud af deresanstrengelser.

O Find eksempler på, hvorledes man tidligere beskrev afrikaneme ogandre folkeslag. Brug gamle skolebøger fra Danmarks pædagogiskeBibliotek. Diskuter baggrunden for den tids opfattelser. Findes sådanneopfattelser også i vore dage?

O Undersøg ved hjælp af Statistisk Årbog hvilke varer, de afrikanske landeeksporterer til Europa. Diskuter med geografilæreren om der er ensammenhæng mellem vore dages u-lande og kolonitidens Afrika.

O Læs tegneserien ,,Tintin i Congo" med dansklæreren. Find eksempler pådiskriminerende beskrivelser af afrikanske forhold.

O Skriv' historier, der fortæller om forholdene i skyttegravene påvestfronten, som de menige soldater oplevede det. Se evt. filmen ,,Intetnyt fra Vestfronten“. M