1 OdL Magasinet september 2006

IndretnIng: ER LEDELSEN LigEgLaD?

Århus havn: Råt og RuStikt møDER kREativt koNtoRmiLjø

det nye kontorlandsk ab: oNDt i RyggEN iNgEN hiNDRiNg

teMa:

Indretn

Ing

& desIg

nByg geselsk a B Ol av de linde

1. årgang / 1. udgave / september 2006

www.odlmagasinet.dk

Ni ud af ti ledere overser gevinsten ved indretning / kreativt miljø blomstrer på århus havn / kunstkøb: afskriv 25 procent Portræt af topdesigner anders Nørgaard / Fra fabrik til videnspark / Stilren og velsmagende vingaveBSt: gå på arbejde med ondt i ryggen / Respekt for bygningens historie

topdesIgner anders nørgaardsenkle opskrIft pÅ succes:

tiLLøB, taLENt og SELvtiLLiD

viDENSDELiNg, SamhaNDEL og FagLig iNSPiRatioNodL magasinet er et nyhedsma-gasin, henvendt til alle brugere af Byggeselskab olav de Lindes loka-ler. indholdet spænder fra praktisk information til relevant journalistisk stof – heriblandt nyheder fra virk-somhederne, aktuelle portrætter og faglige artikler.

Ideen er dels at skabe øget samhørighed og styrke kendskabet til hinanden blandt de mange virksomheder, dels at være en nærværende kommunikationskanal mel-lem brugerne og Byggeselskab Olav de Linde.

Det er vores ønske og håb at OdL Ma-gasinet kan være en del af grundlaget for vidensdeling, samhandel og faglig inspi-ration for brugerne af vore lokaler. Vi har gennem en årrække opbygget en enestå-ende kunde- og brugerflade med et utal af kompetencer og samhandelsmulighe-der. Selv har vi gennem årene især plejet samhandelen både med varer og ydelser, og det har givet nogle stærke alliancer.

Med den tætte geografiske nærhed, der er mellem vores lokaler og dermed virksomhederne, finder vi også optimalt grundlag for at kunne vidensdele, ide-

udvikle og inspirere. Vi lever på mange måder i den globale landsby, men det er da ofte en fordel at samarbejde med per-soner, som er fysisk tæt på og til hvem der er opbygget personlige relationer.

Dette efterårstema, ”Design og Indret-ning”, var oplagt, da der blandt brugerne af vores lokaler er alt fra markedsførende designere og kreative arkitekter til helt unikke og trendsættende køkken-, mø-bel- og belysningsfirmaer. Det er også vores indtryk, at mange finder emnet in-teressant.

Det nye magasin vil udkomme fire gan-ge årligt med et gennemgående tema, og hvor hovedparten af inputtet hentes fra jer. Ideer er for øvrigt meget velkomne. Magasinet produceres af kommunikati-onsbureauet Camp4 i Frichsparken, og er et godt eksempel på de nævnte tanker og muligheder. Som I kan se allerede i dette nummer, er der tale om spændende læsning!

Med venlig hilsen

Ole Byriel

odL magasinet

Redaktion: Camp4Ansvarshavende redaktør: Christian GreenLayout og produktion: Camp4Oplag: 8.000

Redaktion og annoncer:Camp4Søren Frichs Vej 40A8230 ÅbyhøjTlf.: 8615 5383E-mail: [email protected]: www.odlmagasinet.dk

Næste nummer udkommer i december 2006.

Deadline til næste nummer: 20. november 2006

www.odlmagasinet.dk2

viDENSDELiNg, SamhaNDEL og FagLig iNSPiRatioN

0655.2006.lr

Vi forener moderne teknologi med godt håndværk

Service i højsædeHos os er kunden altid i centrum, og vores mange dygtige medarbejdere vil gøre alt for, at du som kunde oplever, at vi gør en forskel. Vi søger for, at arbejdet og produktionen i jeres virksomhed kører så problemfrit som muligt. Vi er bl.a. specialister i god og korrekt arbejdslys.

DAU A/S har mange års erfaring med tekniske in-stallationer, sikring og tele&IT. Vi står altid klar med rådgivning, hvis I ønsker hjælp til at vælge den rette løsning. Ligesom vi gerne projekterer og designer løsninger, store som små. Vi giver gerne et uforplig-tende tilbud.

Afdelinger i nærheden af dig:

Odense . Vejle . Kolding . Otterup

Døgnservice for alle afdelinger på Tlf. 70 22 12 32e-mail: [email protected] . www.dau.as

DAU ann. til Profilmagasin.indd 1 25-08-06 11:46:28

LEDELSEN ER LigEgLaDmED iNDREtNiNgDe ved ikke hvad de går glip af. ved at negligere kontormiljøets udform-ning mister ledelsen i ni ud af ti virksomheder betydelige og helt åbenlyse gevinstmuligheder. Det skyldes dels uvidenhed, dels ligegyldighed, mener Lars gerner, ejer af indretningsfirmaet uniZ.

a f : Jac OB Mu n k hOl M Je n s e n

Gennemtænkt og højt prioriteret indret-ning på arbejdspladsen vil i de fleste til-fælde fremme produktiviteten. Logik for burhøns, vil nogle måske mene. Men at den helt rette indretning ikke kun spil-ler en afgørende rolle på fysisk betonede arbejdspladser, men også på intellektuelle produktionsområder, har svært ved at hø-ste anerkendelse. Det mener Lars Gerner, ejer af indretningsfirmaet uniZ i Åbyhøj.

»Den dyreste ressource en virksomhed har, er jo den, der sidder på kontoret. Derfor er det også bemærkelsesværdigt, hvor lidt interesse der er for at skabe de faciliteter som fremmer medarbejdernes produktivitet. Arbejder vi for eksempel sammen, arbejder vi hver for sig eller i projektgrupper, og hvilke strategiske formål og organisationsformer skal ind-retningen understøtte? Der skal være et meget tæt link mellem virksomhedsstra-tegi- og kultur og den måde, man indret-ter sig på. I indretningen omsætter du jo i virkeligheden det, du vil strategisk og or-ganisatorisk til noget fysisk,« mener Lars Gerner og fremhæver de fire nøgleord, der beskriver den intellektuelle produkti-vitet: Innovation, kreativitet, dynamik og kombinatorik.

»Der er den mekaniske del, altså møb-ler, belysning og placeringer. Og så er der alt det imaginære; den følelsesladede del, såsom brug af materialer, farvevalg, anvendelse af dagslys mv., som spiller en stor rolle.«

topledelsens fornemmeste opgave»Hvis du laver en rundspørge med hen-blik på at finde ud af, hvor mange tople-delser der interesserer sig for strategisk

indretning, og hvor mange ressourcer der er sat af til det, så vil du stort set ikke finde nogen. Det gør man bare ikke. Der er ikke bevidsthed omkring, hvor meget det betyder. Eller sagt på en anden måde: Enten undlader chefen at prioritere ind-retningen af ren uvidenhed; han kender ikke vigtigheden af det. Eller også tror han simpelthen ikke på, at det har nogen som helst betydning.«

Og netop her begår langt de fleste ledel-ser ifølge Lars Gerner en skæbnesvanger fejl. Idet de ikke interesserer sig tilstræk-keligt for medarbejdernes fysiske ram-mer, overlader den i bedste fald ansvaret til andre længere nede i hierarkiet. Og det kan man ikke, fordi det handler om strategiske og organisatoriske beslutnin-ger, som kun kan træffes på topniveau.

»De enkelte medarbejdere har meget bevidsthed omkring deres egen arbejds-situation, men interesserer sig jo ikke for, hvordan man totalt set optimerer virk-somhedens produktion. De strategiske beslutninger ligger nu en gang på top-management niveau.«

videnssamfundet er en sovepudeI modsætning til for 30 år siden, hvor kontoret udgjorde en ren administrativ funktion, er nutidens kontormiljø blevet et vidt begreb. Det er her, man skaber en række ydelser, løsninger, nye konstruk-tioner mv., og det har man ikke taget hensyn til i den måde, man arbejder med indretning på. Med skiftet fra det gamle industrisamfund til videnssamfundet, har man glemt at interessere sig for de facili-teter, der skal til for at optimere virksom-heden. Hvor det før næsten udelukkende var et spørgsmål om mekanik, er der i dag kommet en masse adfærdsmæssige og hu-

mane betragtninger med ind i billedet, og det gør det langt mere kompliceret.

»Og derfor også langt mere væsent-ligt at topledelsen interesserer sig for, hvordan man får sig indrettet. Et af de få positive eksempler er Banedanmarks planlægningsdivision. Her har man taget hensyn til muligheden for både at arbejde individuelt og kreativt i projektgrupper. Og man har skabt muligheder for enrum mv. Altså man har ikke kun stoppet en masse mennesker ind i et stort glashus. Her har man indrettet sig bevidst ud fra en beslutning om at ville lave noget hen-sigtsmæssigt. Man ville gerne skabe nogle forudsætninger for, at medarbejderne bedst muligt kan følge den strategi, man har lagt for divisionen.«

image er mere end bordfodboldNår du kommer ind i en virksomhed, bruger du de første ni sekunder på at se dig omkring og danne dig et indtryk af stedet. Aha, det er altså sådan en virk-somhed, jeg er kommet til, tænker du. Og det gør medarbejderne også. Er det det kreative værksted eller et pænt og nydeligt kontormiljø?

»Du mærker jo tydeligt om du er kom-met ind på et advokatkontor eller på et re-klamebureau. Og det kan man bare bruge bevidst, så længe der er sammenhæng mellem det, man viser og det, man gør.«

Ifølge Lars Gerner styrer netop orga-nisation, strategi og indretning medar-bejdernes adfærd. Men elementerne skal fungere i harmoni med hinanden. Ellers medfører det kun frustration.

»Det duer ikke at sige ét og gøre noget andet. Har du eksempelvis indkøbt et bordfodboldbord for at signalere over-skud og dynamik, men uden at ville lade medarbejderne bruge det som afbræk i arbejdstiden, så skyder du dig selv i fo-den. Det får du et dårligt arbejdsklima ud af, for så er der jo ingen, der ved hvor de har dig.«


At sige ét og gøre noget andet, er ifølge Lars Gerner det dum-

meste chefen kan gøre. Har firmaet eksempelvis indkøbt et

bordfodboldbord for at signalere overskud og dynamik, skal

man også lade medarbejderne bruge det som afbræk i ar-

bejdstiden. Alternativet er dårligt indeklima og mistillid.

Du kan med andre ord ikke købe et image; lånte fjer og falsk sminke regner af. Det holder ikke eksternt, og da slet ikke internt, hvor det lynhurtigt gennem-skues.

»Et andet trick, der er oppe i tiden, er at sætte sine borde, stole og skabe på

hjul. Så er de lettere at flytte om på, og netop bevægelighed er et vigtigt signal i den dynamiske virksomhed. Men bliver møblerne så stående på det samme sted de næste tre år, så springer kæden jo af. Nogle køber dem altså kun for at sende et signal, og så falmer troværdigheden vold-

somt – og det sker i ni ud af ti tilfælde,« fortæller Lars Gerner.

Alligevel kan image sagtens udgøre en væsentlig del af indretningen. Det bru-ges nemlig både til at tiltrække de rigtige medarbejdere og de rigtige kunder.

www.odlmagasinet.dk 5

B Y G G E S E L S K A B

Byggeselskab Olav de LindeFrichsparken 38 A • 8230 Åbyhøj • Tlf. 86 15 42 44www.olavdelinde.dk

Læs mere og hent prospekter på:

www.olavdelinde.dkÅrhus og Odense - udvalgte ledige lejemål:

Edwin Rahrs Vej 54

Frederiksgade 74 - Århus C

Frichsparken 42B 2. + 3. tv.

Grønnegade 56

Nr. Alle 70 C 1. tv.

Møllevangs Allé 157-159

Science Center Skejby

Frichsparken 42A 2.+3. mf.

Frichsparken 42F

Silkeborgvej 41, st.

Silkeborgvej 47, st.

Odense: Rugårdsvej 101

165/1707 m2

Velegnet til lager

Gode tilkørselsforhold

Leje kr. 525/kr. 300 pr. m2

190 m2

Atmosfærefyldt lejemål

Århus midtby

Leje kr. 1.250,- pr. m2

530 m2

Regulære lokaler

Byens bedste erhvervskvarter

Leje kr. 800,- pr. m2

100 m2

Kælderlejemål

Velegnet til værksted


171 m2

Gode regulære lokaler

Lyst lejemål


4300 m2

Gode tørre lagerlokaler

Mange anvendelsesmuligheder

Leje fra kr. 250,- pr. m2

303 m2

Velegnet til kontor/IT

Nær Odense Centrum


466 m2

Gode butikslokaler

Indgang fra Silkeborgvej

Leje kr. 1.100,- pr. m2

391 el. 600 m2

Regulære lokaler v. Ringgaden

Indgang fra Silkeborgvej


161 og 197 m2

Lyse og indbydende lejemål

Mulighed for leje af p-pladser


415 m2

Indbydende lejemål

Præsentable omgivelser


Op til 9.000 m2

Nyt projekt

Tæt på Skejby Sygehus

Leje fra kr. 750- 950 pr. m2

Hos Grønning Hårdt Træ A/S tilbyder vi altindenfor hårdt træ - og det har vi gjort imere end 25 år.

En række af de mest anerkendte og efter-spurgte sorter har vi på lager som råtræ tilomgående levering.

Desuden lagerfører vi færdigvarer som f.eks.terrassebrædder og facadebeklædning.

Vores produktionsafdeling tilbyder øvrigefærdigvarer efter opgave.

Kontakt os næste gang du ønsker kvalitet!

Mahogni klink facade

Bangkirai terrasse m/barfodsprofil

Ipé terrasse - rigtig elegant!

Mahogni rupløjet facade

− E T G O D T S T E D A T V Æ L G E

ZAP-in Kontorsupermarked ligger i Århus, Randers, Vejle, Horsens, Odense og RoskildeÅbningstider Hverdage 9:00-17:00 • Torsdage 9:00-19:00 • Lørdage 9:00-13:00

www.zap-in.dk

Vil du også have et gratis kundekort? …

… Og få landsdækkende købsmuligheder af kontor-artikler til engrospriser, som ellers kun er forbeholdt virksomheder?

Få et personalekort i ZAP-in, hvis den virksomhed du arbejder i, er kunde hos ZAP-in Kontorsupermarked.

HUSK: Medbringdenne annonce, hvis du vil gøre brug af tilbuddene

Pendriver U3 Cruzer Micro · 1GBUSB nøgle med tilstrækkelig kapacitet til at lagre jobfi ler, præsentationer, musik, billeder osv. Med U3 teknologien kan du nu gemme programmer på din pendriver og bruge dem direkte derfra.

Normalpris 359,-

169.-

Kontorstol Rabami 534Med gashævning, automatisk ryg-indstilling og sæde med vippefunk-tion. Vælg mellem blå og sort.

Normalpris 1445,-

1045.-

2 eksklusive tilbud til lejere i Olav de Lindes bygninger, og modtagere af dette magasin:

Alle

pri

ser e

r ex.

mo

ms

• Tilb

ud

den

e g

æld

er t

il o

g m

ed 1

4.10

.06

Spar

190.-Spar

400.-

L_september2006.indd 1 31-08-2006 15:29:58

FRa havNEvæRkStED tiL moDERNE koNtoRmiLjø

De grafiske designere Anne Møller Sørensen og

Pernille Mai Brylle, indehavere af Anétmai, har

lejet sig ind i de rustikke lokaler i Balticagade 11.

Deres arbejdsstationer består af gamle svejse-

borde med afkortede ben. Årtiers groft håndværk

er i dag erstattet af toptunede iMacs.


FRa havNEvæRkStED tiL moDERNE koNtoRmiLjø

mellemarmen på århus havn er under forandring. her trives kontorlandskaber og showrooms midt mellem værftsindustriens kraner og rå, forskallede be-tonbygninger. at træde indenfor er som at forene to vidt forskellige verdener i en helt ny dimension – et sammenkog af det bedste fra fortid og nutid.

www.odlmagasinet.dk �


Langs den gamle industribygning på Bal-ticagade 11 løber et nedlagt jernbanespor, som lidt længere henne forsvinder under grus og lappet asfalt. Over tagryggen ses i baggrunden værftets høje, kraftige havnekraner, og ved kajen lidt længere henne ligger en af Søværnets udfasede torpedobåde.

havneudsigt fra første parketFor nogle et barskt, farveløst og nedslidt miljø af forskallede betonbygninger og udtjente siloer. For andre en kreativ smel-tedigel med impulser til sanserne, uanset hvor du kigger hen. Også indenfor.

Fra engang i 1�50’erne og indtil Byg-geselskab Olav de Linde overtog kom-plekset efter Århus Flydedok i 2001, har Balticagade 11 været brugt til forskellige værkstedsformål. Senest husede lokalerne således en nybygningsafdeling for rustfrie rør, og som det så ofte vil være tilfældet i praktisk indretning, var der ikke ofret ret meget energi på det æstetiske islæt. Men efter at lokalerne blev udlejet og indret-tet som kontorfaciliteter, har de barske omgivelser gradvist ændret sig til et fint eksempel på, hvordan man integrerer ste-dets historie i et helt nyt miljø.

»Da vi flyttede ind i januar 2004, over-tog vi bygningen som den var. Her var meget råt, og stedet bar præg af at have været værksted i rigtig mange år, « fortæl-ler Peter Hildebrandt, ejer af PH Sko og manden, der lejer den to etager høje og 870 kvadratmeter store bygning midt på Mellemarmen.

»Selve miljøet og den grove havnestem-ning herude er fantastisk. Her er en helt speciel form for fred og kreativ ånd, « forklarer han og fremhæver charmen ved

at kunne følge med i havnetrafikken på første parket, hvor små og store fartøjer kløver det stille vandspejl og bruser forbi nærmest lige uden for vinduet.

Og Peter Hildebrandts betragtninger er ikke helt ved siden af. Fra vinduerne på anden etage er der en nærmest idyl-lisk udsigt ind mod Århus: Havnebassi-nerne, den øde Pier 1 med Toldbodens smukke facade for enden og Domkirken samt resten af byen, der folder sig ud i baggrunden.

Billigt, anderledes og praktiskOg netop bygningens placering midt på den måske mest nedslidte del af havnen og alt hvad dette medfører af barsk mari-tim industristemning, er for Peter Hilde-brandt stedets største gevinst. Straks efter overtagelsen af Balticagade 11 begyndte han at transformere de rå svejseværkste-der til inspirerende showrooms med så mange af de originale elementer bevaret som muligt.

»Det var nogle hærgede rum med gul-nede vægge, betongulv og et stort areal med gamle baderum. Så vi gik i gang med at bryde baderummene ned og byggede i stedet en lang bar og satte et køkken ind i den. Udgangspunktet var, at det ikke måt-te være for dyrt, og at stedets oprindelige aktiviteter skulle skinne igennem. Ellers gik vi bare i gang og fandt hen ad vejen ud af, hvordan tingene skulle være.«

I dag er anden etage delt op i to store showrooms med integreret kontormiljø for PH Sko og de tre andre virksomhe-der, som lejer sig ind. Den gamle fragt-elevator er ude af drift og fungerer derfor som pulterrum, selvom Peter Hildebrandt erkender, at det er fristende en dag at få den i gang igen. Mellem gamle kraftstik og rørsystemer, der sniger sig langs loftet, lever det kreative kontorfællesskab med smarte klassikere som bordfodbold og et bobspil på cementgulvet, dartskive og kunst på væggene. I det ene rum er det rå gulv lakeret og er således mindre modta-geligt overfor støv, mens det i det andet fremstår som den dag for to år siden, hvor renoveringen gik i gang. Enkelte vægge er brudt ned mens andre er sat op, men overalt fornemmes stemningen af auten-tisk industrihavn.

at integrere det gamle i det nyeDe i alt 20 udtag til 380 volt rundt om på væggene er her endnu; som smeltet sam-men med alt det nye i en naturlig sam-eksistens. Også seks store svejseborde fra dengang har i de nye omgivelser fundet anvendelse.

»De stod her da vi overtog bygningen, men var alt for høje til at kunne anvendes

fornuftigt. Så vi skar et stykke af benene, og i dag er de helt perfekte som skrive-borde med masser af plads.«

Overfladerne er stadigvæk grove, og de metallisk larmende skuffer under bord-pladerne er nussede af gammelt skidt og oliepletter fra dengang, man byggede komponenter til skibe i alle størrelser og til trafik på alle verdens oceaner.

»Vi har bevaret dem sådan med vilje, og de skal ikke renses fuldstændig. Det er jo netop den slags detaljer, som giver lidt af den helt rigtige stemning til stedet. Det er sådan nogle ting, der er med til at integre-re det gamle i det nye,« fortsætter han og fremviser i samme ånd en gammel brand-dør i sin oprindelige farve og udtryk.

I et hjørne står endnu et af de tidligere ejeres efterladenskaber: Et arkivskab, ar-ret af tidens tand. Idet skuffen til arkive-ringsmapperne trækkes ud, rejser sig en stille duft af gammelt papirstøv fra gem-merne og afslører stakkevis af glemte do-kumenter, gulnede i kanterne og og fra en tid, hvor havnearbejdere, dunsten af smø-reolie og svejsegnister prægede stedet.

Sko og ubåde mødes på midtenDet var netop i det efterladte arkivskab, at man under oprydningen fandt de skitse- og plantegninger af skibsskrog, som nu pryder skillevæggen ved bardisken. De gullige stykker papir er indrammet og ophængt sammen med andre maritimt funderede fotos og tegninger med inspi-ration, hentet fra blandt andet værftets historie som dok for flere af Søværnets ubåde. Et meget gammelt foto viser en uddykket ubåd med hvidskummende kølvand på et oprørt hav, skudt fra fug-leperspektiv. En plantegning, som stadig bærer præg af at have været foldet adskil-lige gange, viser et detaljeret tværsnit af ubåden Narhvalen, som udgik af Flådens tal i 2003. Indtil for få år siden blev sådan-ne skibe repareret i de store bygninger et lille stykke længere henne ad kajen. Der, hvor Århus Værft i dag bygger yachter i international luksusklasse.

Netop fordi de udvendige omgivelser stadig er meget prægede af stemningen i den gamle industrihavn, er det en kon-trastfyldt oplevelse at træde indenfor fra Balticagades slidte asfaltering, gamle brosten og grus. Ingen ville umiddelbart drømme om, at der bag den anonyme faca-de gemmer sig en driftig virksomhed, der importerer fodtøj fra hele verden til Peter Hildebrandts ni danske skobutikker.

Det er således et eksempel på en type indretning og sammenkog af genrer, der muliggør en bygnings totale karak-terskifte, uden det behøver at koste en formue.


Vesterbro Trælasthandel ÅrhusDaugbjergvej 17 • 8100 Århus C • Tlf. 8731 0255

De bedste håndværkerehandler i STARK

VSG - Vagt & Service Gruppen- vi sætter kunden i centrum

VSG - Vagt & Service Gruppen - Søren Frichsvej 42A st. tv. - 8230 ÅbyhøjTlf: 8615 7181 - Fax: 8615 7188 - www.vsg.dk - E-mail: [email protected]

a f : pa rt n e r Ol e s ør e n s e n O g M a n ag e r

l a r s M i k k e l s e n, er n s t & yOu ng, sk at

Udgifter til kunst, der ophænges eller op-stilles i erhvervsmæssigt benyttede bygnin-ger, kan afskrives med indtil 25 procent årligt. Det betyder, at mulighederne for at sætte kolorit på eksempelvis kontormiljø-ets indretning og psykiske arbejdsmiljø er markant forbedret. Med muligheden for afskrivning når store mængder af diverse former for kunst nemlig ned i et prisleje, hvor de fleste kan være med. Og betingel-serne er realistiske:

Førstegangskøb af originale værkerKunstværket skal anvendes som udsmyk-ning af en bygning, der anvendes er-hvervsmæssigt. Der kan aldrig afskrives på kunst, der anvendes i rene beboelses-ejendomme og i en- og tofamilieshuse, selv om de udlejes erhvervsmæssigt.

Det er endvidere en betingelse for af-skrivningsretten, at der er tale om første-gangskøb af originale kunstværker. Der kan således kun afskrives på kunstværker, der enten er købt direkte af kunstneren, eller som er købt gennem en forhandler, der har kunstværket i kommission fra kunstneren. Endelig kan der ikke afskri-ves, hvis kunstner og køber er nærtstå-ende, f.eks. i nær familie.

kunst er mange tingFor at leve op til afskrivningsretten, skal der være tale om et originalt kunstværk, såsom et maleri, en skulptur, et fotogra-fisk kunstværk eller installationskunst. Reproduktioner er derfor ikke omfattet af afskrivningsretten. Omvendt er grafiske værker omfattet af afskrivningsretten, hvis

de er nummererede og fremstillede i be-grænset oplag og signeret af kunstneren.

Er skattevæsnet i tvivl om, hvorvidt der er tale om et værk, der rent faktisk kan betegnes som kunst, kan man få det frem-lagt for Akademirådet, som vil vurdere, om værket lever op til betegnelsen. En kontrolinstans, som dog stort set aldrig praktiseres.

Fem eller 25 procent afskrivningUdgifter til kunst, der ophænges eller op-stilles i erhvervsmæssigt benyttede bygnin-ger, kan afskrives med indtil 25 procent

kluMMe:

køB kuNSt og aFSkRiv 25 PRocENtReglerne om skattemæssig afskrivning på kunst er forbedret markant inden for de seneste år. værker til udsmykning af erhvervslokaler kan således i visse tilfælde afskrives med op til 25 procent årligt.

årligt. 25 procent afskrivning kan således ske på malerier, skulpturer, fotografiske kunstværker og lignede, der let kan nedta-ges. Udgifter til kunstnerisk udsmykning af en bygning, der er muret, fastnaglet el-ler på anden måde fastgjort til ejendom-men, kan alene afskrives med indtil fem procent årligt – eksempelvis større skulp-turer, fastnaglet til ejendommen.

Hvis man på et tidspunkt igen ønsker at skille sig af med kunstværket i form af videresalg, beskattes en eventuel for-tjeneste. Det sker, hvad enten der er tale om separat salg eller salg sammen med ejendommen. Fortjenesten opgøres som forskellen mellem salgssummen og den nedskrevne værdi. Tilsvarende er der fra-drag for tab.

Mulighederne for at sætte kolorit på kontormiljøets indretning og psykiske arbejdsmiljø er gennem de seneste år betydeligt

forbedrede. Gode afskrivningsmuligheder får priserne ned i et leje, hvor de fleste kan være med. Maleriet er venligst udlånt

af Louise Fjordside, www.louisefjordside.dk



Anders Nørgaards tegnestue, Nørgaard Design, betragtes som en af landets mest anerkendte på sit felt. Hvor den lille teg-nestues opgaver med årene er vokset pro-portionalt med dens stigende popularitet, er der dog intet, der tyder på hverken ar-rogance eller selvudslettende jysk forsig-tighed. Reaktionen synes helt naturlig, idet Anders Nørgaard svarer på spørgs-målet om, hvorvidt fire møbelarkitekter da ikke er i underkanten:

»Vi er ret få til at løse mange opgaver, men vi er dygtige. Jeg tror virkelig, vi er dygtige,« siger han og smiler beskedent, men bevarer øjenkontakten med et roligt blik. »Og så arbejder vi meget, selvfølge-lig. Rigtig meget, endda,« tilføjer han. Ikke som en undskyldning, men som en praktisk konstatering.

Scenen er sat ved bordet i det nyindret-tede køkken, der ligger som en oase midt i det 1.400 m2 store kontorfællesskab på Balticagade 12 på havnen i Århus. Her domineres det store rum af sten- og tegl-vægge, lakerede trægulve og høje glas-partier. Vi drikker kaffe. Anders skodder sine cigaretter i et lille, rundt askebæger af metal, mens udsigten gennem det store vindue bag ham er svimlende. Havnens travle liv haster forbi i skumsprøjt på den-ne tidlige, fugtige torsdag.

opskriften på succesTidligere på året imponerede Anders Nørgaard ved at sætte sit arkitektoniske fingeraftryk på et koncept af møbler til køkken, bad og garderobe for avantgarde møbelhus-kæden Kitchen And More. Et designprojekt, som skulle beskæftige den lille tegnestue i over halvandet år, og som indebar udtænkning af alle detaljer fra skuffegreb til håndvaske, badekar og nyskabende køkkenarrangementer. Og måske netop her; efter afslutningen på endnu et vellykket projekt, finder Nørga-ard selv et muligt svar på spørgsmålet om, hvori opskriften på succes ligger.

»Jeg bliver inspireret, når jeg får en ud-fordrende opgave. Der er ikke ret mange møbelarkitekter, der får mulighed for at tegne sådan en komplet kollektion, og det kan der være flere årsager til. Dels er det et spørgsmål om faglighed, dels er der ikke mange, der er i stand til at arbejde med så store kunder.«

Men først og fremmest handler det om tilløb. Tilløb, kombineret med det rette miks af rigelig talent, selvtillid og gåpåmod. Og Anders Nørgaard havde været undervejs siden barndommen, før anstrengelserne lod sig krone af succes. I dag kædes hans navn sammen med vel-renommerede mærker som Getama, P.J Furniture, Fredericia Furniture og flere andre.

Hvad kommer først – æstetikken eller funktio-naliteten?

»Vi indarbejder det æstetiske islæt i møblet ud fra de funktionelle rammer, som er udstukket i opgaven. Det og det kunne vi godt tænke os at eksempelvis et hæve-sænke-bord også skal kunne. Det æstetiske kommer ind i form og udtryk. Men uanset hvad, så er det bare sådan, at sommetider er æstetikken nødt til at vige for funktionaliteten. Det er dog ikke så bittert som det kan lyde, for enten er man dygtig til at implementere designet i funktionaliteten, eller også er grundi-deen bare for dårlig.«

taler håndværkernes sprogMåske har fascinationen af møblet som et stykke funktionelt brugskunst altid været der. Første erindring strækker sig i hvert fald tilbage til drengeårene i 60’erne, hvor hans værelse blev indrettet med klassikere fra Randers Skolemøbler – hårde siddefla-der, men som i ergonomien viser nøje hen-syn til brugerens størrelse og siddestilling. Møblerne var tegnet af arkitekten Ove Rix, som var blandt forældrenes venner.

Siden førte nysgerrigheden ham hele vejen ud i produktionshallerne, hvor de-signernes ideer løber spidsrod med værk-førerens virkelighed, og hvor Anders Nør-gaard lærte faget at kende fra bunden. En stor del af sin studietid tilbragte han på en lille møbelfabrik i Uldum, hvor de gamle snedkere lærte ham alt det, man ikke kan læse sig til på Arkitektskolen.

»Min store force er mit kendskab til produktionsapparatet,« forklarer han.

»jEg BLivER iNSPiR EREt, NåR jEg FåR EN uDFoRDRE NDE oPgavE«

han taler håndværkernes sprog og betragter det nære samarbejde med man-den ved drejebænken som en selvfølge i bestræbelsen på det perfekte design. anders Nørgaard har markeret sig som en af Danmarks bedste møbelarkitekter og indrømmer, at sommetider er æstetikken nødt til at vige for funktionaliteten.


»jEg BLivER iNSPiR EREt, NåR jEg FåR EN uDFoRDRE NDE oPgavE«

Via Anders Nørgaards møde med Verner Panton skabtes en

indirekte linje til den gamle lys- og møbelmesters mentor,

selveste Poul Henningsen, og igennem ham fortsætter trå-

den til Arne Jacobsen.

15www.odlmagasinet.dk

»Jeg taler håndværkernes sprog, og vi ny-der en gensidig respekt. Jeg ved, hvordan en dobbelttapper og en fem-akslet CNC-fræser fungerer. Det betyder, at jeg kan snakke med ham, der skal lave min stol, og hjælpe med at finde en løsning, så den kan håndteres i produktionen. Men det betyder også, at han er villig til at forfølge min idé meget længere, end hvis jeg bare sendte tegningerne. På den måde bliver samarbejdet nærmest til en symbiose.«

mødet med de gamle mestreOg netop oplevelserne på snedkerværk-stederne har været lærepenge, som An-ders Nørgaard altid har sat pris på. Da han som ung studerende mødte idolet Hans Jørgen Wegner, underbyggede le-gendens råd kun den forestilling, han selv gik rundt med. ”Husk den snedkermæs-sige erfaring”, og ”gennem viden når du langt,” sagde den gamle.

»Jeg fik et glimt af ham på en møbel-messe engang i 80’erne, og gik så bare hen og snakkede med ham. Dengang var han jo allerede en ældre herre, men meget åndsfrisk, så jeg gik lige til biddet: ”Hej, jeg hedder Anders og går på Arki-tektskolen. Har du tid til at snakke med mig i ti minutter?” Og det havde han jo.

Vi sludrede i tre kvarter. En åben og ven-lig mand, der gav tips om mange forskel-lige ting. For eksempel om måden at være på overfor andre i miljøet.«

Siden mødte Anders Nørgaard »stort set dem alle sammen,« som han siger, og fremhæver et par af ikonerne fra den danske arkitektur: Æresdoktoren ved Lund Universitet og byplanlægger Steen Eiler Rasmussen og Verner Panton, hvis bedrifter markerer sig langt ind i arkitek-turens historiebøger. Og sådan kan man sige, at netværket forgrener sig hinsides graven. For via mødet med Panton skab-tes en indirekte linje til den gamle lys- og møbelmesters mentor, selveste Poul Henningsen, og igennem ham fortsætter tråden til Arne Jacobsen, som Panton ar-bejdede for som ung. Nu er de væk alle sammen. Tilbage sidder efterkommerne, som sugede til sig af deres visdom. Og vi-dereudviklede.

Fragmentarisk filosofiFor igennem hele Anders Nørgaards pro-duktion går en rød tråd; en filosofi, som rækker ud over arkitektens sædvanlige argumenter om sammensmeltningen af æstetik og funktionalitet. Alligevel må han bruge nogle minutter på at finde or-

dene, mens han kniber øjnene sammen og fikserer blikket et sted langt borte i det vældige rum. Kroppen er ubevægelig. Kun cigarettens stille, blågrå sky former en rytme og rejser sig mod akustikloftet højt oppe. Og endelig:

»Jeg har jo aldrig sat mig ned og formu-leret en designmæssig filosofi,« begynder han langsomt. »Men selvfølgelig ligger der noget implicit i alle de ting, vi laver. Vi arbejder fragmentarisk – elementer sættes sammen, og bliver som hovedregel til en form. Funktionen betyder rigtig me-get, for tegner man en stol, man alligevel ikke kan sidde i, så er den jo irrelevant.«

Anders Nørgaard har fundet kilden og er ved at have talt sig varm.

»Der er nogen, der laver den slags, men så tangerer det mere i retning af dekora-tion eller eksperimenter. Den slags be-skæftiger vi os stort set ikke med. Det kan man jo ikke ved bestillingsopgaver, med mindre man får kunden med på det. Så vil jeg spørge: ”Skal vi ikke lave sådan et projekt sammen? Noget, der ikke nødven-digvis behøver at være funktionelt, men som bare er smukt at kigge på.” Men vi er i en kommerciel branche – stort set ingen vil lave noget, der ikke kan sælges. Sådan er det jo.«

anders Nørgaard er indehaver af tegnestuen Nørgaard Design, som har adresse i det 1.400 m2 store kontorfællesskab på Balticagade 12,2 på havnen i århus.

• Uddannet på Arkitektskolen i Århus 1�8�, afdeling for Møbel og Rum• Arbejdede gennem flere år som møbelarkitekt i USA og Europa• Har udført opgaver for bla. Getama, P.J. Furniture, Illums Bolighus, Rolf Benz, Tignum og Fredericia Furniture• Udformede hele konceptet bag Kitchen And More’s møbler til køkken, bad og garderobe• Har tegnet hæve-sænke-borde for det svenske kontormøbelfirma Kinnarps


5 8541 8698 9808

Fast samarbejdspartner med Olav de Linde

Søren Frichs Vej 34D • 8230 Åbyhøj • Tlf. 8615 4866 • Åbningstider: Man-fre kl. 10:00-17:30 Lørdag kl. 10:00-14:00

0652_ann_2.indd 1 21/08/06 15:50:01

Søren Frichs Vej 38KDK-8230 ÅbyhøjTel. 86751515, Fax 86751519www.uni-z.dk, [email protected]

off ice furniture

Rismarksvej 121 - 1235210 Odense NVTlf. 66 16 01 33

GulvbelægningsbranchensArbejdsgiverforening.

GulvbranchensSamarbejds- og Oplysningsråd

Gulvbranchens Vådrumskontrol- med GAF-garanti

Velkommen hos din gulvspecialist

Medlem af:

Alt i gulvbelægninger inden for linolium, trægulve, erhvervstæpper og homogenvinyler til store og små opgaver.

Et iNDuStRiEvENtyRSENDELigt

af: henrik fOde, fOrfatter Og lOk alhistOriker

Jo, der er en sammenhæng. Søren Frich var den gamle jernstøber, der skabte by-ens største jernstøberi, og som siden ud-viklede sig til en regulær maskinfabrik, specialiseret i fremstilling af lokomotiver og togmateriel. Springvandet er derfor et stilfærdigt minde om de mange ma-skiner, der forlod drejeskiverne på den gamle lokomotivfabrik, der lå på stedet.

Søren Frich startede beskedent inde i det gamle Århus i 1854. Det var land-brugsmaskiner, vindmøller og støbte jerntrapper, han begyndte med. Siden blev det også til rullende togmateriel og fabrikken voksede ganske hurtigt. Om-kring 1�10 var der ikke længere plads på den gamle adresse omkring Sønder-gade/Ryesgade. Fabrikken flyttede på landet. Til Åbyhøj, hvor der blev skabt et

moderne fabriksanlæg, der voksede i de kommende år og på det nærmeste kan op-fattes som et monument over 1�00-tallets industriarkitektur. Fabrikken havde fået eneret på leverancer til DSB. Det havde skabt optimisme, og der blev bygget stort. Snart havde mere end 500 arbejdere de-res udkomme på fabrikken.

En epoke slutterDen gamle industrikultur fik det svært efter energikrisen i 1�73. De erhverv, der var skabt i årene omkring år 1�00 eller længere tilbage i 1800-tallet var karakteri-stiske ved, at de var arbejdskraftintensive, ofte gamle jernindustrielle virksomheder. De kunne ikke klare sig i den stadig mere internationale konkurrence og måtte til sidst give op. Sådan var det også med Frichs fabrikker, der ellers var blevet be-rømte for både at levere store damploko-

Søren Frichs vej. hvem kender ikke den? Få overvejer, hvem der i grunden har lagt navn til vejen. Nogle bemærker måske det flotte lokomotivspringvand på højre hånd, straks efter at bilen er kommet op i gear efter at have krydset den gamle ringgade.

århus, set gennem historiske brillerMag. art Henrik Fode, forfatter og lokalhistoriker, er daglig ansvarlig for Århus Byhistoriske Fond med adresse på Bymuseet. Han er tillige freelance forsker og formidler af byhistorie og erhvervshistorie.

www.odlmagasinet.dk 1�

motiver, de elegante røde lyntog, der blev sat i drift i 1�35 i forbindelse med åbnin-gen af Lillebæltsbroen og siden også et par store MY- lokomotiver og til sidst også et utal af grønne rangermaskiner, udsty-ret med fabrikkens egen dieselmotor.

Til sidst gik det ikke mere. Konkurren-cen fra udlandet var for hård og i 1�7� blev nøglen drejet om. Søren Frichs stolte maskinfabrik gik konkurs. I nogle år lå det store fabriksanlæg tomt og øde hen. I 1�86 blev det hele imidlertid solgt til byg-geselskabet Brdr. de Linde.

Fra tung industri til erhvervsparkDet store gamle fabriksområde er i dag omdannet til ”erhvervspark”, som det hedder i tidens sprogbrug. Frichsparken var født. De karakteristiske værksteds-haller med buede tagkonstruktioner er bevaret og i respekt for fortiden har man som nævnt ladet en kunstner udføre en skulptur af et lokomotiv, der står midt i et springvand.

Hovedbygningen med det karakteri-stiske tårn er bevaret og benyttes som et logo for stedet.

Der er på den måde skabt et samspil mellem fortid og nutid. Brolægningen mellem de mange bygninger er med til at give området en helt særlig karakter og binde de mange bygninger sammen til en helhed.

Talrige er de lejemål, der findes i den store ”erhvervspark” – store som små. VVS firmaer, køkkenindretning, revision og meget mere. I dag profilerer firmaet bag Frichsparken sig med mottoet ”respekt for gamle bygninger”. Det er Frichsparken netop et godt eksempel på.

Frichs Fabrikker anno 1929. Drejeskiven, hvor der i dag er

parkeringspladser, var anlæggets centrale akse. Den lå foran

de store haller, som dengang indeholdt kedelsmedje og lo-

komotivværksted. De er nu beboet af en lang række mindre

virksomheder, AFs Regionskontor og Århus kommune.


Kaffeløsninger - Automater - ProdukterKoldtvandsløsninger - Kildevand - IceTea

Tlf.: 8622 8626 + 8622 5900

mail: [email protected]

Få jeres helt egen firmaølbrik! Perfekt som:- Bordskåner i mødelokalet / firmabaren / kantinen - Firma- eller produktpræsentation på messer - Gave til medarbejdere og samarbejdspartnere - Sjov og anderledes gimmick til firmafesten

F I R M A Ø L B R I K?

Læs mere, se eksempler og bestil på:

Udfordrende arkitektur der fungerer

www.creoarkitekter.dk

Buchwaldsgade 35 DK 5000 Odense C T +45 6611 5911Sundquistsgade 15 DK 6400 Sønderborg T +45 7442 4367Nørregade 34, 4 DK 1165 København K T +45 3369 2929

Søren Frichs Vej 38A, 8230 Åbyhøj - Århus. Tlf. 86 15 99 44. E-mail: [email protected]

www.ey.com/dk

Nøglen til vækst

a f : a n de r s p r iOr h a n s e n, i n de h av e r a f

vi n k y pe r e n

Vingaven byder på mange muligheder for at profilere sit firma på en seriøs og kvali-tetsbevidst måde. Det handler nemlig om at signalere de værdier, man som virksom-hed står for og gerne vil associeres med. Den gode vin i en personlig indpakning sender netop signalet om overskud, kvali-tet og interesse for modtageren.

indholdet er afgørendeMed et firmalogo på vinflasken og påtrykt en trækasse eller gavekarton, er vingaven oplagt til anvendelse ved firmaarrange-menter og som årstids- og højtidspakker, men er også oplagt som påskønnelse af medarbejderes indsats efter en særlig travl periode. Gavens indhold er dog af afgørende betydning, hvis budskabet ikke skal give bagslag.

Vi befinder os i en tid, hvor der ikke er knaphed på noget. Alle kan putte tre fla-sker rødvin i en papkarton for 100 kroner og måske sætte en mærkat bagpå. Men hos os oplever vi, at vores kunder gerne vil give modtagerne en god vinoplevelse i form af netop en gave, der er udvalgt med omhu og købt et sted med viden og ser-vice. Og mulighederne for den rette de-signmæssige kommunikation er mange.

udnyt emballagen maksimalt Med et logos rette designmæssige udtryk, farvevalg og placering, vil den personlige vingave som regel være den oplagte løs-ning. Den signalerer på én gang sans for kvalitet og påskønnelse, og i modsætning til for eksempel en salt- og peberbøsse, er du sikker på, at modtageren kan bruge vinen til noget. Den bliver ikke stillet ind i et skab og glemt. Og tilføjer du firmaets navn på flasken, så huskes det og værdsæt-tes når vinen bliver taget frem.

kluMMe:

StiLRENE og vELSmagENDE gavER BEtaLER Sigmed firmalogoet påtrykt vinflasken og den stilrene emballage, signalerer man ikke bare overskud og god kunde- og medarbejderpleje. man sender først og fremmest signalet om kvalitetsbevidsthed. alle kan putte tre flasker rødvin i en papkarton, men ved at spare på kvaliteten, giver man køb på signalværdien.

Med et opfindsomt og kreativt øje kan man således udnytte flaskens emballage og etikette effektivt, idet flerfarvet tryk, billeder påtrykt karton eller træ, slogans og logoer blot er nogle eksempler på buketten af muligheder. Især træembal-lagen, som giver gaven et rustik og kvali-tetsbevidst udtryk, er et populært emne, men også gavekartonen har den flade, der skal til for at lege med designet. Og alt kan lade sig gøre. Resultatet bliver et klart signal om seriøsitet og overskud.

vælg dit signal med omhuMan kan også vælge et diskret logo på fla-skens bagside, eksempelvis i form af en lasertrykt mærkat eller et silketryk direkte på flasken. Det kan sende gode signaler, fordi man her først og fremmest vælger at fokusere på, at der her er tale om en kva-litetsvin, og dernæst leder opmærksom-heden over på afsenderen. Effekten smit-ter af, og afsender forbindes med samme kvalitet som vinen og roses måske for at være diskret på flaskens bagside.

Det er meget forskelligt fra kunde til kun-de, og de fleste har jo en fornemmelse af, hvilke typer der skal have vinen i gave.

Med et opfindsomt og kreativt øje kan man udnytte flaskens

emballage og etikette effektivt, idet flerfarvet tryk, billeder

påtrykt karton eller træ, slogans og logoer blot er nogle

eksempler på buketten af muligheder. De signalerer på én

gang sans for kvalitet og påskønnelse.



Luft, akustik, ergonomi og belysning. Fire hjørnesten, når Bedriftssundheds-tjenesten (BST) vejleder virksomheder med de såkaldte storrumskontorer til den bedst mulige indretning. Og netop de store, åbne kontormiljøer er særligt sårbare overfor dårlig luft, støj og ringe belysning. Hos JobLiv Danmark, der er autoriseret arbejdsmiljørådgiver og BST, oplever man netop kontorindretning som et tema, der vokser i trit med det stadig voksende antal storrumskontorer.

»De store kontorer opstår typisk af to grunde. Dels sparer man penge, og dels skaber man rammerne for et kreativt mil-jø. Nogle gør det kun af den ene årsag, an-dre af den anden, men jeg tror, at de fleste er en blanding,« fortæller Ove Gaardboe, læge og direktør i JobLiv Danmark.

»Der, hvor det kan gå hen og blive et problem, er når man ikke har tænkt sig ordentligt om fra starten. Vi har haft mange store opgaver i kontorhuse med flotte glaspartier, hvor enten kuldeind-fald eller varmestråling gør folk utilpasse og utilfredse.«

varmefri eller kolde sodavandNetop problematikken omkring luft er ifølge Ove Gaardboe rimelig let at løse. Så-ledes vil det være muligt at bestemme, om der er brug for mekanisk ventilation, eller om det faktisk er nok bare at lufte ud.

Dog kommer både ventilationsanlæg og udluftning let til kort i en situation, som vi oplevede under sommerens hedebølge.

»Men omvendt sker der jo heller ikke noget ved at folk sidder i en begrænset periode og har det lidt varmt. Det kan man måske kompensere på ved at give

kolde sodavand eller tidligt fri,« tilføjer Ove Gaardboe.

Ja, hvordan forholder det sig egentlig med reglerne for varmefri?

»Så skal der ikke være nogen form for ventilation og meget varmt! Det er et spørgsmål, der gentager sig hver eneste gang vi oplever høje temperaturer, lige som vi gjorde i sommer. Men i virkelighe-den er der nærmest ikke nogen, der kan få varmefri i dag.«

Varmefri eller ej, så kan man gøre me-get for at opnå et udholdeligt indeklima. Både hvad angår luft, men ikke mindst hvad angår en anden kilde til frustration på det åbne kontor. Nemlig støjen.

»Lydgener er stærkt irriterende, men faktisk også relativt nemme at løse. Of-te kan de klares med leveregler og en arbejdskultur, hvor alle forstår at tage hensyn til hinanden. Man kan vurdere rumklangen og opstille små skillevægge, selvom de hurtigt bliver grimme, hvis der er for mange af dem. For den blødere del er jo lige så vigtig. Hvis der er grimt og goldt, er det for så vidt lige så slemt, som hvis det er for varmt og for støjende.«

Det bør du kunne! i takt med det åbne kontormiljøs voksende popularitet begynder spørgsmålene at melde sig. Er hæve-sænke-bordet virkelig så nødvendigt, og hvordan tackler man balladen om den evige støj og dårlige luft? og var du også blandt dem, der (måske) gik glip af varmefridage under hedebølgen?

gåR Du ogSå På aRBEjDE, NåR Du haRoNDt i RyggEN?


»Det handler groft sagt ikke om at skabe en arbejdsplads, hvor man undgår ryggener, men om at skabe en arbejdsplads,

hvor man godt kan komme, selvom man har ondt,« mener Ove Gaardboe, læge og direktør for BST’en JobLiv i Århus.

jobLiv Danmark as er en privat, landsdækkende konsulentvirksomhed, som rådgiver private og offentlige virksomheder om arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. jobLiv Danmark as er godkendt som autoriseret arbejdsmiljørådgiver og BSt (bedriftsundhedstjeneste).


Men langt de fleste sager hos JobLiv Dan-mark omhandler ergonomien, og her er meningerne delte.

hæve-sænke-bordet er ikke altKontormøbler fås i alle afskygninger og med et væld af kombinationsmuligheder og smarte påfund, som har til hensigt at gøre dagligdagen ved arbejdsstationen lettere. Men hvad er i virkeligheden er-gonomisk hensigtsmæssigt? Skal alle have hæve-sænke-borde og bløde stole med al-lemulige funktioner, eller hvad er egent-lig absolut nødvendigt?

»Hvis man ser på videnskabelige under-søgelser om kontorergonomi og sygdom i ryg, nakke, skuldre, er der stort set intet der tyder på nogen sammenhæng. Det er i hvert fald ikke påvist, at hæve-sænke-borde og smarte stole gør nogen forskel. Personligt mener jeg, at langt de fleste mennesker kan holde til langt det meste i rigtig lang tid. Og så er der nogen, der får gener og skavanker. Det sker for både dem, der knokler løs og dem, der ikke laver ret meget. Men uanset hvad, er det

stadig en væsentlig problemstilling,« siger Ove Gaardboe.

Til daglig sidder han selv ved et hæve-sænke-bord, men bruger det stort set ikke. Det er ikke nødvendigt i en hverdag, som byder på mindst lige så mange timer på farten som på kontoret.

»En opskrift på, hvad der er godt for kroppen er og bliver variation. Hvis man på arbejdspladsen har en kultur, hvor det er legalt at tage sig en strække-ben-pause og kan gå hen og sludre lidt med en kol-lega, er det også en god form for variation i kroppens bevægelser. Men nogle steder kan det bare ikke lade sig gøre, fordi job-funktionen låser medarbejderen fast til bordet i meget lang tid af gangen.«

Og det er eksempelvis her, Ove Gaard-boe ser det populære bords berettigelse. Dermed siger han ikke, at bordets kvaliteter nødvendigvis begrænser antallet af syge.

»Det handler groft sagt ikke om at ska-be en arbejdsplads, hvor man undgår ryg-gener, men om at skabe en arbejdsplads, hvor man godt kan komme, selvom man har ondt.«

Fra kynisme til offensiv strategiIfølge Ove Gaardboe er der meget stor forskel på, hvor seriøst arbejdsgiverne tager de problemer, der faktisk opstår. Nogle gør alt hvad de kan for at snyde på vægten og bevidst lave daglige lovover-trædelser. Trusler fra Arbejdstilsynet og bøder preller af, fordi det stadig betaler sig for dem at vende det døve øre til.

»Det er en kynisme, der i mange tilfælde udspringer af et økonomisk pres, og hvor virksomheden går skidt. Det er jo trods alt de færreste, der er decideret ondskabsfulde. I kontormiljøet er der selvfølgelig nogle, der er fløjtende ligeglade, og som siger til den nye bogholder, at ”for fa’en, dér sad fru Pe-dersen jo i 35 år uden at klage, og nu kom-mer du her.” Men i den anden ende er der virksomheder, der ser offensivt på sagen. Man vil tage sig godt af sine medarbejdere og høre dem, hvordan det gøres bedst. Hvor lys, luft, akustik og ergonomi er i orden. Det er altså virksomheder, der ser det som en investering, for det er jo ikke udelukkende lønnen, der holder på folk. Det er ikke mindst en fornuftig personalepolitik.«


Totalrenoveringaf badeværelser

med vinyl

Speciale i afslibning af ferniserede og malede gulve, parketgulve i alle træsorter samt trapperog dørtrin. Moderne plasticlakering, lud- og oliebehandling.

Alt i gulvbelægning: vinyl, linoleum, nålefilt, væg-til-væg tæpper og trægulveUdfører bl.a. arbejde for mange boligforeninger og Byggeselskabet Olav de Linde.

Tilbud gives.Altid smukt og reelt arbejde.

Besøg vores forretning og se det store udvalg i maling, tæpper, gulve og gardiner.Medlem af GSO, GVK og GAF

Johann Gutenbergs Vej 3 8200 Århus N Tlf. 87 41 09 00

Rengøringerentillidssag

Erhvervsrengøring

Institutionsrengøring

Boligrengøring

Hjemmeservice

Vinduespolering

Trappevask

Flytterengøring

Hovedrengøring

Akutrengøring

86146515e-mail:[email protected],8000ÅrhusC

www.solrengoring.dk

SKOVBY EL-SERVICE ApS

Aut. El-installatør

Hørslevvej 3, Skovby, 8464 Galten, Tlf. 8694 4525

Vin og vingavertil erhverv

Det er nu du skaltænke på julegavertil kunder og medarbejdere

Trækasser og gavekartonermed eget logo

- det er billigere end du tror!

Kontakt os for et tilbud.

Gavepakker med slik og delikatesser

- så er der noget til hele familien!

Flotte gavekurvemed spændende indhold.

Bestil i god tid.

Vi er specialister i firmagaver.Få tilsendt vores katalog eller kontakt os for et forslag.

Alle

pris

erer

incl

.mom

s.

2003 Chianti Riserva, Renzo MasiPå sin roste vingård Fattoris di Basciano, laver Renzo Masidenne kraftige Chianti Riserva med en fin harmoni.

2004 Côtes du Rhône, Domaine ChamfortSmagen er charmerende krydret med elegante nuancer. Vinen har en karakterrig fylde og en fløjlsblød afslutning.

2002 Red Diamond Cabernet SauvignonSpændende vin fra Washington State, USA.Smagen er kraftig og nuanceret med en fløjlsblødafslutning.

SE MEGET MERE PÅ VINKYPEREN.DK

VINKYPEREN VINIMPORTFrichsparken, Søren Frichs Vej 40B8230 ÅbyhøjTlf: 8612 5520 - [email protected]

Pr. fl.

59,75

Pr. fl.

98,00

Pr. fl.

85,00

DEN hiStoRiSkENERvE SkaL BEvaRES

Byggeselskab olav de Linde har en mission: at skabe idelle, fremtidsori-enterede og profilskabende rammer til brugerne af selskabets ejendomme. En mission, som kræver nytænkning inden for design og indretning, og som sætter det eksklusive element ind i det rå, oprindelige og ubehandlede.

www.odlmagasinet.dk 2�


Mellem rå betonflader, sandblæste mure og grove murstensvægge brydes den skarpe enkelthed af store skillevægge i glas, poleret aluminium og massive gulve i ædelt træ. Det er tidens trend. Sammen-stødet mellem det oprindelige og det nye, det eksklusive.

»I øjeblikket går trenden i retning af det minimalistiske, rå og enkle, kombi-neret med smart design. Og design kan være alt – eksklusivt italiensk sanitet, højglanspolerede dørplader til lamper og møbelvalg. Men det kan bestemt også være kunst,« fortæller Ole Byriel, direktør i Byggeselskab Olav de Linde.

Den nye trend i kontormiljøet betegnes som ”newyorker-looket”; det lidt forslidte og industrielle, men hvor herligheds-værdierne i kombination med det rå og ubehandlede spiller en afgørende rolle. Og mødet mellem de to verdener kan ud-spille sig lige så forskelligt som fantasien og de fysiske omgivelser tillader det. By-riel uddyber:

»Det kan have noget med grønne area-ler, lys og luft at gøre. Eller det kan være udsigten til vand eller et andet befriende miljø, som for eksempel et uspoleret kig henover byens tage. Det er bløde værdier, der ikke nødvendigvis har noget til fælles med de konkrete lokaler, men altså også med omgivelserne.«

arkitektur og historie forenesIfølge Ole Byriel er netop nerven og pul-sen de elementer, Byggeselskab Olav de Linde bygger alting op omkring. Opskrif-ten ligger i blandingen af arkitektonisk indsigt og sans for bygningens historiske islæt.

»Det er fascinerende at gå rundt mel-lem bygninger, hvor der har udspillet sig dramaer og historier, som rækker ud over det, man forbinder stedet med i dag. Det kan være et gammelt fabriksanlæg som Frichsparken i Århus, som i over 100 år var et af landets førende producenter af damplokomotiver. Men det kan også være byggeri, hvor man ikke behøver tilføje ret meget nyt for at bevare nerven i det hi-storiske islæt. Bygningerne vil stadigvæk signalere, at her har der foregået noget stærkt eller har været høj aktivitet.«

Og netop trenden at sætte fokus på det æstetiske, bliver af større og større be-tydning i jagten på eksempelvis de rette medarbejdere, mener Ole Byriel. I bund og grund handler det nemlig om velvære

på arbejdspladsen, og om det faktum, at vores job i stadig stigende grad er med til at forme vores identitet og selvopfat-telse.

indeklima, stil og stemningFor Byggeselskab Olav de Linde er det i det hele taget en grundlæggende filo-sofi, at elementer som indeklima, stil og stemning er styrende faktorer for de re-sultater, der skabes i bygningen. Derfor er netop respekten for stedets historie en afgørende faktor, når der istandsættes og vedligeholdes. Således bærer selskabets hovedkontor i netop Frichsparken stadig præg af den gamle togfabrik. I form af plakater og billeder på væggene, kunst, skilte fra fabrikken, dekorative søjler og genanvendelse af gammelt, gedigent kontorinventar, sætter domicilet en stan-dard for selskabets måde at indtænke det gamle i det nye.

Selvom det ofte betyder ekstraarbejde at overholde princippet om genbrug af gamle materialer, betaler det sig alligevel altid. Den ekstra ånd, som indtager ny-renoverede lokaler med vægt på spillet mellem det slidte og det nye, er nemlig typisk et karaktertræk, som gør folk glade og tilfredse. Mulighederne er mange, for-klarer Ole Byriel:

»Det kan være at bibeholde de gamle træbjælker i en tidligere produktionshal, eller man kan vælge at bygge en trappe ud af de gamle, brugsmærkede gulvplan-ker. Vi har bygget altaner på skelettet af gamle aflæsningsramper, og på for ek-sempel det gamle el-kraftværk Thomas B. Thriges fabrik i Odense, vil vi bevare den gamle kraftcentral og integreret den som et spændende kuriosum i det totalre-noverede byggeri.«

Den nye trend i kontormiljøet betegnes som ”newyorker-

looket”; det lidt forslidte og industrielle, men hvor her-

lighedsværdierne i kombination med det rå og ubehand-

lede spiller en afgørende rolle. Her et kig ned igennem det

1.400 m2 store kontormiljø og showroom i Balticagade 12.


Tlf. 8619 5444

BBC installation Vesterløkken 4 8230 Åbyhøj Tlf. 8619 5444 www.bbcinst.dk

BBC installation er en del af ISS Facility Services.Vores kompetencer er bl.a. sikring, tele/data,

industri/automation/CTS samt elservice og vedligehold.

Sikkerhed i fremtidenSikkerhed i fremtiden

KARLBY SMEDENESmede-jerns-trapper

v./S. Vestergaard, Karlby, 8543 HornsletTlf. 86 97 44 03, Mobil. 30 81 10 16

Tlf. 86 97 44 03

WWW.LANDROVER.DK

Freelander fra kr. 167.130 · Defender fra kr. 199.295 · Discovery 3 fra kr. 299.360Range Rover Sport fra kr. 391.360 · Range Rover fra kr. 507.360Alle priser er ekskl. moms på gule plader.

Verdensnyheder inden for fi rhjulstrækkere er sjældne. Range Rover Sport er en undtagelse. Det er intet mindre end en terræn-gående sportsvogn. Testet på Nürburgring i Tyskland og et ultimativt køretøj – uanset om du kører i terrænet, snor dig gennem byen eller cruiser ud ad motorvejen. Du kan vælge mellem fl ere motorvarianter. Den ypperste er en 4,2 liters V8 Supercharged motor, der yder 400 hk og har en topfart på 225 km/t. 6-trins gearkasse og køresystemet Terrain Response er standard på alle modeller. Terrænet og asfalten venter. Trækkraft 3500 kg.

Range Rover Sport kan leases fra kun kr. 4.294 pr. mdr. ekskl. moms i 48 mdr. Forudbetaling kr. 79.000 ekskl. moms.Max. km 20.000 pr. år (operationel leasing).

Range Rover Sport kan fås fra kr. 391.360 ekskl. moms på gule plader [kr. 475.000 inkl. moms] og på hvide plader fra kr. 1.075.000. Alle priser er ekskl. lev.

JO, DEN ER GOD NOK. DET ER EN SPORTSVOGN...

Documents

1 OdL Magasinet september 2006