8 OdL Magasinet juni 2008

tema: Sundh

ed & velvære

3. årgang / 8. udgave / juni 2008 / www.odlmagasinet.dk

privathoSpitalet eira:lægeKunSt på MarKeDSVilKår

fitneSS dk:FirMaKunDer SKaber VæKSt

SundShedSpriSen 2008:lanDetS SunDeSte VirKSoMHeDer

årHuS Får nYt SunDHeDSMeKKa i 2011

læS ogSå oM:

odl Magasinet

Redaktion: Camp4Ansvarshavende redaktør: Kristoffer Okkels

Camp4 ApSSøren Frichs Vej 40A8230 ÅbyhøjTlf.: 8615 5383E-mail: [email protected]: www.odlmagasinet.dk

Layout: Zeuner Grafi sk aswww.zeuner.dk

Næste nummer udkommer i september 2008.

Deadline til næste nummer: 8. august 2008

Alle henvendelser vedrørende redaktionelle spørgsmål bedes stillet skriftligt til redaktionen. Artiklerne i magasinet er ikke nødvendigvis udtryk for Byggeselskab Olav de Lindes hold-ninger. Artikler, billeder eller annoncer må ikke eftertrykkes uden skriftlig tilladelse fra Camp4 ApS.

Foto: Simon Jeppesen, hvor andet ikke er nævnt.

Forsideillustration: SHiP – Spa & Health Port © Arkitema

Annoncer: Nord AdvertisingBjørnholms Allé 228260 Viby JTlf. 3697 0080

Oplag: 8.500

ViSioner oM VelVære

”Fremtidens læge vil ikke ordinere medi-cin, men vil gøre sine patienter interesse-rede i at pleje legemet, i kost og årsag til og forebyggelse af sygdom.”

Sådan sagde Thomas A. Edison, den amerikanske opfi nder, der blandt andet står bag den moderne elpære, tilbage i 1903. Der er næppe nogen tvivl om, at Edison var forud for sin tid på mange punkter, og også hvad angår den almene opfattelse af sundhed og velvære, må han siges at have været fremsynet.

Dagen, hvor læger ikke længere udskri-ver medicin, men kun rådgiver omkring kost og livsførelse, er endnu ikke opstan-den, men det er svært at se bort fra den hastigt voksende fokus på sundhed. Netop derfor stiller vi i denne udgave af OdL Ma-gasinet skarpt på den bølge af velvære, der skyller ind over landet i disse år.

Du kan blandt andet læse om og se nær-mere på det utroligt spændende wellness-projekt, som Byggeselskab Olav de Linde netop har vundet retten til at opføre på de bynære havnearealer i Århus. Projek-tet, der er navngivet SHiP – Spa & Health Port, bliver et sundhedsmekka med man-ge tusind kvadratmeter motionscentre, dampbade, saunaer, massageterapeuter og velværeklinikker. For tilrejsende bliver der

mulighed for at tage på en rigtig forkælel-sesweekend med overnatningsmuligheder på regionens første 5-stjernede hotel. Læs meget mere om det storstilede projekt fra side 18 og frem.

Et andet klokkeklart tegn på, at vi dan-skere går mere og mere op i sundhed, er antallet af medlemmer i de danske fi tnes-scentre. Vi har i den forbindelse besøgt fi t-ness dk i Odense til en snak om, hvad der ligger til grund for udviklingen – og om hvordan virksomheder kan tilbyde deres medarbejdere nogle fornuftige aftaler på kontingenter. Som altid giver skatterådgi-verne fra Ernst & Young i øvrigt et indblik i de skattemæssige muligheder, der er ved at fokusere på personalesundhed. Det sker på side 17.

OdL Magasinet var også med, da Bør-sen, magasinet Helse og fi rmaet Healthy Company for nyligt uddelte den nyindstif-tede ”Sundhedspris” i København. Dén historie fi nder du på side 8. Slutteligt kan du også komme med bag kulisserne på pri-vathospitalet Eira i Science Center Skejby, hvor magasinets udsendte kom helt tæt på begivenhederne.

At sundhed og trivsel, trods alt, ikke er noget helt nyt begreb i Østjylland, vidner denne udgaves historiske tilbageblik om.

På side 28 og frem kan du således svælge i historien om Skt. Nicolaus-kilden, Apol-linaris-Sørensen og Aarhus Vandkuran-stalt.

På vegne af alle ansatte i Byggeselskab Olav de Linde vil jeg ønske dig god fornø-jelse med magasinet, samt ønsket om en varm og sund sommer.

Med venlig hilsen

Ole Byriel Direktør, Byggeselskab Olav de Linde

leDer

www.odlmagasinet.dk2

V I S K A B E R L I VByggeselskab Olav de Linde

Thrige Firkanten, Edisonsvej 3 • 5000 Odense C • 6544 4244 • www.olavdelinde.dk

B Y G G E S E L S K A B

Se lejemål og prospekter på:

www.olavdelinde.dk

Hvor trives du?Hos Byggeselskab Olav de Linde er vore kunders trivsel altid i fokus.Med mere end 30 års erfaring har vi specialiseret os i at omdanne gamle industribygninger til moderne erhvervslokaler med høj kvalitet i materialevalg og charmen fra de oprindelige konstruktioner.

I Odense er vi næsten færdige med en gennemgribende, nænsom renovering af det markante ejen-domskompleks Thrige Firkanten, hvor tidligere tiders industrieventyr med virksomheden Thrige-

Titan foregik. Vi har indrettet lokaler til bl.a. moderne kontorer for både offentlige og private virksomheder, yogaundervisning, fitness samt det kulturelle og farverige indkøbssted Bazar Fyn. På de omkringliggende arealer skaber vi et spændende miljø med beplantning og kunst, som den originale skulptur af et af Odenses mest elskede bysbørn, forfatteren H.C. Andersen.

Sund og SelvSikker på jobbet

Virksomheder har altid forsøgt at få mest muligt ud af

ressourcerne. Når det nu i dag er mennesker, som er

den væsentligste ressource, afspejles det helt naturligt i

virksomhedernes strategier over for medarbejderne, forklarer

fremtidsforsker Anne Marie Dahl om det øgede fokus på

personaletrivsel.

4 www.odlmagasinet.dk

Motionsrum og frugtkurve er blevet en del af stadigt flere danske arbejdspladser. Der er fokus på sundhed og helse både i fritiden og på jobbet. Det hænger i høj grad sammen med de ændrede arbejdsbetingelser, som følger med et arbejdsmarked under forandring. Vi bruger ikke blot vores tid på arbejdet. Vi bruger også vores følelser, vores sjæl.

Mester Jakob, Mester Jakob,Sover du, sover du?Hører du ej klokken, hører du ej klokken?Bim Bam Bum, Bim Bam Bum.

Min lille datter synger lystigt i autostolen efter jeg har hentet hende i institutionen. Mester Jakob er en meget lærerig sang. Den fortæller om det arbejdsbegreb, som hendes far er vokset op med. Mester Jakob hører ikke klokken, og han forsømmer dermed sine pligter.

Det vil sandsynligvis ikke være det ar-bejdsbegreb, som min lille datter selv vil skulle leve op til. Det er nemlig ikke læn-gere kun tid, som arbejdsgiverne køber af de ansatte. Det er også de ansattes person, deres engagement og følelser.

Det ses i journalistikken, hvor journali-sten ofte bruger sig selv og sine egne erfa-ringer til at formidle budskabet. Men det ses også i stigende grad på det arbejdsmar-ked, som journalistikken både skildrer og spejler.

Medarbejderen er ressourcenAnne Marie Dahl er fremtidsforsker. En af de ting, som hun beskæftiger sig med, er det nye arbejdsbegreb:

– Virksomhedens væsentligste ressource er ikke længere de maskiner, som medarbej-deren betjener. Den væsentligste ressource er medarbejderen selv, fortæller hun.

En stor del af det manuelle og fysiske arbejde er udliciteret til lande, hvor lønnen er lav. De europæiske arbejdere bliver i højere og højere grad innovati-onsarbejdere. Det vil sige, at det er vores kreative evner og vores engagement, som der er behov for. Og både vores kreativi-tet og engagement hænger i langt højere grad sammen med vores person og vores følelsesliv end de løsrevne fragmenter af tid, som Mester Jakob forventedes at levere.

Sund og SelvSikker på jobbet

A f : Jou r n A l i s t si mon Je ppe s e n

træt er sundt– Virksomhederne vil altid have det bedste ud af ressourcerne. Det er nu mennesker, som er den væsentligste ressource, og det afspejles helt naturligt i virksomhedernes strategier over for medarbejderne, forkla-rer Anne Marie Dahl, og fortsætter:

– Den engagerede og glade medarbejder er både sund og fit. Og hun forventer, at hendes job og hendes arbejdsplads ikke blot gør hende trættere – men også sundere.

Anne Marie Dahl nævner i den forbin-delse et nyt begreb – ”Employer Bran-ding” – der beskriver nødvendigheden af, at virksomhederne brander sig over for både de ansatte og de ledige, der kunne tænkes at søge ind i virksomheden. For ikke kun forventes den moderne medar-bejder at bidrage med følelser og enga-gement – er hun ikke tilfreds, siger hun uden tøven op og finder et andet sted at være.

pop Stars-generationenAnne Marie Dahl fortæller om en af sine kunder, en stor virksomhed i den finan-sielle sektor, som havde et problem:

– Dygtige reklamefolk lavede fantastiske stillingsannoncer for virksomheden, men de nyansatte sagde op efter seks måneder. Annoncerne signalerede de ting, som lig-ger i tiden: et engagerende arbejde med personlig udvikling. Men der var ikke overensstemmelse mellem virksomhedens signaler og deres værdigrundlag, og det blev de prompte straffet for.

Anne Marie Dahl kalder de unge med-arbejdere for Pop Stars-generationen. De små stjerner er vant til at få det, som de vil have det. De kan vælge, vrage og stille krav. Hun understreger dog samtidig det positive i det nye arbejdsmarked:

– At vi får mulighed for at bruge os selv som hele mennesker på vores arbejdsplads er et fantastisk gode, som det gælder om

at udnytte med det bedst mulige resultat for begge parter, konkluderer fremtidsfor-skeren.

Kortslutninger og anti-stressDer lugter rart hos Pia Løbner Jeppesen. Et beroligende mix af dufte fra de salver og olier, som er del af hendes behandlinger.

Pia Løbner Jeppesen er en af dem, der møder de mennesker, der har svært ved at navigere på det nye arbejdsmarked. Op-rindeligt er hun uddannet sygeplejerske, men hun ønskede ikke kun at behandle de symptomer, som sundhedssystemet er ind-rettet til at tage sig af. Hun ville helheden, og åbnede derfor sin egen praksis med fo-kus på personalesundhed og trivsel.

Det er ikke alle, der kan håndtere de nye krav om at investere sig selv som helt menneske i sin arbejdsplads. Når man in-vesterer så meget mere, er der så meget mere at tabe.

– Folk kører sig længere ud over kanten, før de reagerer. Og så kommer de til mig og spørger om, hvorfor de har hovedpine og søvnproblemer, og hvorfor det føles som om, deres hjerner er kortsluttede, fortæller Pia Løbner Jeppesen.

Det hele menneskeAnnie Lønskov er en af dem, der kom til Pia Løbner Jeppesen. Hun driver et lille rejsebureau, Lønskov Skirejser, og hun oplevede i efteråret 2005, at hun fik ho-vedpine, havde problemer med at sove om natten, og følte, at hun ikke kunne være nogen steder:

– Når der er lange perioder, hvor du ikke kan sove om natten, er det et spørgsmål om tid, før man vipper af pinden, indrøm-mer hun i dag, snart tre år efter.

Hun havde prøvet med symptombehand-ling som massage, men det var ikke nok. Først da hun stødte på Pia Løbner Jeppe-sen, der kunne tilbyde hende noget mere,

www.odlmagasinet.dk 5

gik det igen den rette vej. Annie Lønskov lærte mentale teknikker, så hun kunne klare det periodisk høje stressniveau, og hun fik en række kostråd, der beskrev, hvordan hun kunne give sin krop bedre muligheder for at optage næring. Kombi-neret med fysiske øvelser, der var med til at holde kroppen fri for spændinger, fik hun det langsomt bedre igen:

– Jeg blev set som et helt mennesker, og ikke bare som en ryg og en nakke, fortæl-ler Annie Lønskov.

Helheden skal behandlesAnnie Lønskov er en typisk kunde hos Pia Løbner Jeppesen.

– Jeg ser de sårbare, og dem, der har svært ved at sætte grænser. Det hjælper jeg dem med at gøre, fortæller den uddan-nede sygeplejerske.

Hun er meget opmærksom på, at symp-tombehandling ikke er nok. Det er hele arbejdssituationen der skal ”behandles”.

Derfor har hun udviklet koncepter for rådgivning af virksomheder om sammen-hængende strategier for sundhed på ar-bejdspladsen.

– Der er ofte ønsker fra ledelsens side om at prioritere medarbejdersundhed højere, men virksomhederne ved ofte ikke, hvor de skal gribe fat. Og massør, frugtskål og motionsrum i kælderen er ikke nok, for-klarer Pia Løbner Jeppesen.

Status i slukket mobiltelefon Den klareste måde at vise sin utilfredshed med tingenes tilstand på er at lade fød-derne tale og forlade jobbet, fortæller fremtidsforsker Anne Marie Dahl. Hun oplevede ved et foredrag med Jægerkorp-set, at det var let nok for dem at rekrut-tere nye kandidater. Men når rekrutterne blev udsat for andre udfordringer, end de havde forestillet sig, sprang de fra.

Det bliver straks sværere, når engage-mentet i jobbet bliver for stort. Når sjælen

er for tæt på arbejdspladsen, kan man ikke dele sig op i ”krop på arbejde” og ”sjæl når man har fri”. Og det er dragende, for det er rart at blive coachet, udviklet og aner-kendt for sit arbejde. For hvem roser dig for at tage opvasken derhjemme?

– Der vil komme en modreaktion. Der er grænser for, hvor tæt virksomheden må komme på vores sjæl, og de grænser skal vi lære at sætte, forudser Anne Marie Dahl.

Grænserne er allerede godt på vej. Der er begyndende status i at kunne slukke for sin mobiltelefon og ikke være til rådighed. Anne Marie Dahl forventer, at det i frem-tiden vil være ”taberne”, dem der ikke har råd, som ikke vil kunne slukke for telefon og computer.

Selv slukker jeg aldrig for min mobil. Forhåbentlig kan Mester Jakob, og med ham min lille datter, med sindsro lade klokke være klokke, og sove en halv time til, mens deres arbejdsgivere gør dagens første morgen-smoothie klar.

FaktaPersonalesundhed og trivselPia Løbner Jeppesen Mejlgade 48C, st. th.8000 Århus C.www.personalesundhed.dk

FuturiaAnne Marie Dahl Filmbyen 21, 4.8000 Århus C.www.futuria.dk

Anne-Marie Dahl har desuden skrevet bogen ”Genveje til fremtiden – frem-tidsforskning som værktøj i virksom-heden”, der er udgivet på JP Forlag i september 2006.

Pia Løbner Jeppesens mor er en frisk dame på 88.

Hun syntes, at der skulle nogle engle i datterens klinik i

Århus’ midtby – og så malede hun dem her.

Pia Løbner Jeppesen er oprindeligt uddannet sygeplejerske, men ønsket om at behandle det hele menneske og

ikke blot kurere symptomerne på sygdom, fik hende til at blive selvstændig med firmaet ”Personalesundhed.dk”.



Sunde MeDarbejDereSk aber SunDe VirKSoMHeDerSundhedsprisen 2008 blev uddelt den 8. maj. Den nyindstiftede pris er et tydeligt tegn på erhvervslivets øgede fokus på medarbejdersundhed – også blandt virksomheder og organisationer, hvor man ellers ikke umiddelbart skulle tro, den slags var i højsædet...


I en ivrig illustration af sin egen pointe løber Chris MacDonald hen til overhead-projektoren, tegner et koordinatsystem og skriver ”Energi” ad den ene akse, ’Humør’ ad den anden og tegner en glad pil op mel-lem de to. Hans pointe er simpel: Du kom-mer i bedre humør, hvis du har energi, du har mere energi, når humøret er højt.

Det er tid til uddeling af Sundheds-prisen 2008 i Mogens Dahl Koncertsal i København. Et samarbejde mellem maga-sinet Helse, dagbladet Børsen og firmaet

Healthy Company har ført til oprettelsen af prisen, der gives til de to arbejdspladser i Danmark, som gør mest for deres medar-bejderes sundhed.

De nominerede firmaer har selv til-meldt sig konkurrencen, hvorefter He-althy Company dels har bedømt virksom-hedernes strategiske arbejde med sund-hedsfremmende aktiviteter, og dels har gennemført medarbejderundersøgelser. Således indgår både virksomhedernes egne oplysninger om sundhedsfrem-

Chris MacDonald fortæller med enorm energi om,

hvordan humøret afspejler sig i energiniveauet

– og vice versa.

mende aktiviteter og medarbejdernes opfattelse af de samme initiativer i be-dømmelsen.

en frugtordning er ikke nokOmkring 140 virksomheder havde tilmeldt sig konkurrencen, hvilket direktør Karim Buus Drif fra Healthy Company betegner som en ”solid opbakning”. De mange til-meldinger gjorde konkurrencen intens:

– Det har ikke været nok, at en virksom-hed tilbyder medarbejderne pilatesbolde

SunDHeDSpriSen 2008


og frugtkurve. For at komme i betragtning har vi lagt stor vægt på, at sundhed har været en integreret del af ledelsens politik, forklarer Karim Buus Drif.

Inden vindernes navne blev offentlig-gjort, kunne Camilla Kring, civilingeniør og Ph.d. fra Danmarks Tekniske Universi-tet med afhandlingen ”Arbejdsliv og fami-lieliv – Get A Balance! ”, bl.a. fortælle om, hvordan vores tidsbegreb har ændret sig. Fra tidligere at følge solen og årets gang, gik vi med opfindelsen af uret over til at sælge nøje udmålte dele af vores tid til arbejdsgiveren ud fra devisen om ”Jeg ser dig, ergo arbejder du.” En opfattelse, som Camilla Kring lidt provokerende kalder for OL i pælesidning.

– Vi går mod at være innovationsarbej-dere, hvor en stor del af vores arbejde er usynligt. Vi er ved at få magten over tiden igen – nu gælder det blot om at lære at ud-nytte den, fortalte Camilla Kring ved den velbesøgte prisoverrækkelse.

trættere og sundereMads Øvlisen, tidligere bestyrelsesfor-mand for Novo Nordisk, var også at finde på talerstolen den 8. maj. Det danske er-hvervsikon fortalte blandt andet om, hvor-dan han i sin tid som aktiv direktør gav hver af sine ledere en fin Ole Ritter-cykel. De fleste af lederne lod dog cyklen stå i garagen og samle støv. Dét lærte Øvlisen, at en cykel ikke er nok.

– Sundhed skal systematisk indgå i virk-

somhedens dagligdag, hvis det skal give resultater. Det er et ledelsesansvar, at den ansatte forlader virksomheden både træt-tere og sundere, afsluttede Mads Øvlisen sit indlæg.

Forsvar for sundhedÉn af de to vindere på dagen var – måske lidt uventet – Forsvarets Personeltjeneste (FPT), der består af 700 medarbejdere for-

delt over hele landet, hvis primære opgave er at skaffe personale til forsvaret.

Forsvaret har ikke før markedsført sig som en arbejdsplads, der prioriterer sundhed og trivsel. Men ifølge Anne Bill, oberstløjtnant og chef for planlægnings-afdelingen i FPT, er det ikke nyt, at man i forsvaret lægger vægt på at være i god form:

– Det er en naturlig følge af at være sol-dat. Det nye er, at sundhed er kommet på dagsordenen som en formuleret, selvstæn-dig politik, og at den også gælder gruppen af civile medarbejdere, som ikke er solda-ter, forklarer Anne Bill.

Der er ifølge oberstløjtnanten to grunde til, at forsvaret har opprioriteret sundhe-den i de senere år. For det første har forsva-ret været gennem en krævende omstruk-tureringsproces med sammenlægning og effektivisering, der har skabt en høj risiko for stress. For at komme dette i forkøbet har forsvaret bl.a. udarbejdet og udsendt værktøjer til samtlige medarbejdere og chefer, der kan hjælpe til med stresshånd-tering. For det andet ligger forsvaret i kon-kurrence med alle de andre virksomheder,

Jens Nordahn, fuldmægtig, Morten Larsen, kaptajn, Vivian Vinther, specialkonsulent og Lars Slot, sektionschef hos Forsvarets Personeltjeneste bruger alle en del af deres

arbejdstid til at holde sig i form.

Mads Øvlisen fortalte ved uddelingen af

Sundhedsprisen 2008, at en cykel som gave

til medarbejderne ikke er nok. Der skal en

sammenhængende ledelsespolitik til.


der forsøger at tiltrække – og fastholde – de alt for få unge i arbejdsstyrken.

Når det kommer til at tiltrække arbejds-kraft har forsvaret som arbejdsplads dog en klar fordel i forhold til de mere traditio-nelle virksomheder, idet der er indbygget garanti for at forlade arbejdet både træt-tere og sundere, forsikrer Anne Bill med et smil og en henvisning til Mads Øvlisens indlæg.

en spændende tidTilbage til Chris MacDonald, der kom til Danmark for otte år siden. Han kan se, hvordan tilstande fra USA langsomt ind-

finder sig i Danmark – og det er ikke alt vi bør tage til os, hvis det står til ham:

– Jeg holder meget af den danske tale-måde ”Rolig nu”, og noget mindre af den amerikanske ”Take it to the next level”. Det er vigtigt, at vi bevarer overblikket og hele tiden spørger os selv: Hvad vil vi bevare?

Det er under alle omstændigheder de unge, som står for forandringen, under-streger Chris MacDonald på en blanding af amerikansk og dansk:

– The old guard is not gonna change. Men de dør snart. We live in exiting times.

FaktaSundhedsprisen 2008:

• Sundhedsprisenuddelesårligtitokategorier til virksomheder med henholdsvis over og under 100 an-satte.

•Kriteriet forbeggekategorierer,at virksomhederne skal have sat sundhed på ledelsens dagsorden.

•Vindernekårespåbaggrundaftoelektroniske spørgeskemaer, som hhv. den personale-/sundhedsan-svarlige og et repræsentativt udsnit af medarbejderne udfylder.

Vinderne 2008:• Virksomhederunder100medar-

bejdere: Stones Invest.•Virksomhederover100medarbej-

dere: Forsvarets Personeltjeneste.

Top 25 samt vindernes begrundelser kan ses på: www.sundhedsprisen.dk

Birgitte Bæk

Larsen og Steen

Berringskjold, begge

seniorsergenter og

miljøleder, samt deres

chef, oberstløjtnant

Anne Bill, modtager

Sundhedsprisen 2008

på vegne af Forsvarets

Personeltjeneste.


NY_Århus diamantboring_210x297_high.pdf 17-10-2007 08:05:38

lægekunSt på MarKeDSVilKår

eir er lægekunstens gudinde i den nordiske mytologi. Hun har lagt navn til det nyåbnede privathospital eira beliggende i Science Center Skejby. Hospitalets målsætning er at levere den bedst mulige patientbehandling inden for en række udvalgte områder.


Hjörtur Gislason stikker sin patient fem gange i maven. Patienten er bevidstløs og mærker det ikke. Gislason har gjort det 1.300 gange før – for ham er det ren rutine.

Han indfører kamera og instrumenter gennem de fem huller. Operationen kan begynde.

Vi er på privathospitalet Eira. Her er travlt. Telefonen ringer uafbrudt i recep-tionen. Strejken blandt sygeplejerskerne har sat omsætningen hos privathospitaler-ne voldsomt i vejret. En af dem, der passer telefonen, er Anne-Mette Hummel Holm, vicedirektør og en af de fire grundlæggere af Eira. Hun har hovedansvaret for admi-nistrationen, og må derfor træde til, hvor der er brug for det – og i disse travle tider er det blandt andet ved telefonen.

Eira åbnede 1. juni 2007 i Science Cen-ter-komplekset i Skejby lidt uden for År-hus. Håndværkerne er stadig i gang med

at gøre færdiggøre de sidste dele af byg-geriet, og Anne-Mette Holm tager derfor imod i en ambulatoriemodtagelse. Admi-nistrationskontorerne er ikke færdige, og da det er patienternes stuer, der har første-prioritet, må kontorer til ledelsen komme til sidst.

High end-produkterEira tilbyder det, som Anne-Mette Holm kalder et High End-produkt. Privathospi-taler har muligheden for at specialisere sig og dermed tilbyde det bedste inden for ganske få områder. De områder er for Ei-ras vedkommende, hvad man kan betegne som avancerede oprationer, der behandler ikke livstruende tilstande.

Det offentliges ressourcer er begrænse-de, og det er klart, at det offentlige system i valget mellem at behandle livstruende tilstande og komplicerede, men ikke livs-truende skader, må vælge at prioritere det

livstruende højest. Som resultat heraf er der på en lang række indgreb meget lange ventetider, og i mange situationer kan man derfor gå til privathospitalerne.

rekonstrueret brystEiras største speciale er ortopædkirurgien, hvilket dækker over behandling af skader og lidelser i bevægeapparatet. Det er f.eks. idrætskirurgi, hvor Eira kan tilbyde rekon-struktion af både det forreste og bagerste korsbånd.

En anden avanceret rekonstruktion er genopbygning af det kvindelige bryst efter kræftoperationer. I det tilfælde skal der bruges en mængde muskelvæv, som bliver hentet andre steder fra patientens krop, før det bliver genplaceret i brystregionen.

Et tredje fokusområde er operationer i forbindelse med ekstrem overvægt. Eira er det kun tredje privathospital i Danmark, der har fået tilladelse til den slags ope-

Bughulen pumpes fuld af CO2, så der er plads til

Hjörtur Gislasons instrumenter og det kamera, som

viser, hvad han laver. Det hele bliver ført ind gennem

fem huller i maveskindet, som er lagt omhyggeligt, så

musklerne ikke bliver beskadigede. Indgrebet kaldes

en kikkertoperation, og er langt mere skånsom end

traditionelle operationer, hvor patienten åbnes helt op.


rationer, og det er et område med lange ventelister. Flere og flere danskere bliver overvægtige, og den eneste effektive be-handling er operation. Det er sådan en operation, som Hjörtur Gislason er ved at udføre.

operation på videoIslandske Hjörtur Gislason er en af Skan-dinaviens mest erfarne kirurger i den type operationer, der kaldes gastric bypas, hvor mavesækken gøres betydeligt mindre, så den ikke kan rumme så meget mad. Der-ved må patienten spise mange, men små måltider. Samtidig kortes tarmen af, hvil-ket påvirker fordøjelsen så fedt og sukker fordøjes dårligere. I praksis betyder det, at patienten får det skidt, hvis maden, han eller hun indtager, indeholder for meget fedt og sukker.

Operationen er rutine. Gennem to af hul-lerne i maven er der indført instrumenter,

som den erfarne kirurg betjener ved at se på billedet fra det videokamera, som hans makker, kirurg Bjørn Gislevsson, holder. Imens småsnakker de om fordele og ulem-per ved monofilament-tråden Monocryl, som Hjötur Gislason lige nu bruger til at sy patientens mave og tarme sammen med.

undervisning i SkillslabAnne Mette Holm understreger vigtig-heden af at differentiere sig fra både de andre privathospitaler og det offentlige sygehussystem. Det er vigtigt at være de bedste på udvalgte områder.

– Et af de områder, som vi satser me-get på, er undervisning. Vi har etableret Skillslab – et forum for undervisning i for-bindelse med hospitalet. Eira er det eneste privathospital i Norden med et sådan cen-ter, fortæller Anne Mette Holm.

Skillslab er en integreret del af hospitalets grundlag, idet Eiras grundlæggere fra star-

Anne-Mette Hummel Holm er en af de fire

grundlæggere af det nyåbnede privathospital Eira.

Hun er uddannet sygeplejerske, og har tidligere haft

en række lederjob – bl.a. hos Lego. De tre andre

grundlæggere er Bent Wulff Jakobsen ortopædkirurg,

Jeanette Sandlykke, sygeplejerske

og Hans Viggo Johannsen, ortopædkirurg.

ten ønskede at påtage sig en del af ansvaret for, at danske læger løbende dygtiggør sig. Skillslab udbyder bl.a. kurser i praktisk ki-rurgi – ofte i samarbejde med medicinalfir-maer, når disse lancerer nye produkter. På den måde er Skillslab er del af Eiras profil, men ikke af deres overskud, idet undervis-ningsforummet er non-profit.

tre kundegrupperPå spørgsmålet om hvilke kunder, der be-nytter sig af privathospitalets muligheder, forklarer Anne Mette Holm:

– Vi har tre grupper af kunder. Den før-ste gruppe udgør ca. 10 % og er private, der betaler af egen lomme. Den anden gruppe er forsikringskunder, der typisk er forsikret gennem deres arbejdsplads. Det er en meget attraktiv og ressourcestærk kundegruppe, der har et stort ønske om at blive raske. Og fordi patienterne bliver henvist af forsikringsselskaberne, er der


VSGVagt Service

VSG - Vagt & Service Gruppen - Søren Frichvej 42 A st - 8230 Åbyhøj - Tlf. 8615 7181 - Fax. 8615 7188 - Mail [email protected]

- Autoriseret vagt�rma - Godkendt af Rigspolitiet - Siden 1990

- Vagt med hund- Vagt uden hund- Fast vagt- Lukkerunder- Byggepladsvagt- Servicevagt- Butiksvagt- Bryllupsvagt

Vi tilbyder

ikke penge mellem patienten og Eira, og det giver patienten ro til at koncentrere sig om at blive rask. Den gruppe udgør 40 %, forklarer vicedirektøren og fortsætter:

– Den tredje gruppe er dem, der kom-mer fra regionerne som følge af behand-lingsgarantien. De udgør normalt 50 %, men lige nu er der ekstrem stor søgning fra den gruppe på grund af sygeplejerske-konflikten. Så nu er der næsten hele tiden fuldt hus, konstaterer Anne Mette Holm.

Frie markedskræfterDen overordnede ledetråd for Eira er ”bedst muligt”. Hospitalet hyrer de dyg-tigste specialister inden for hver deres område. Er privathospitaler som Eira

der med ikke med til at nedbryde det of-fentlige sygehussystem ved at hyre de dyg-tigste af lægerne, og dermed tilbyde en behandling, som kun er til rådighed for dem, der har råd? Anne Mette Holm har hørt kritikken før:

– Det er de frie markedskræfter. Der er et marked for avanceret behandling, hvor ventelisterne i det offentlige sygehussy-stem kan være meget lange. Faktisk er det meget simpelt. De dygtigste kirurger udfø-rer et stort antal avancerede operationer på Eira, hvorved flere patienter modtager den bedst mulige behandling. Samtidig sikrer vi på Eira, at lægerne kun udfører de operationer, hvor de har mest erfaring, forklarer hun og fortsætter:

– Derved kan vi være garanter for, at hospitalet kun tilbyder avanceret behand-ling på det højeste kvalitetsniveau, slutter Anne Mette Holm.

Hospitalet er dermed ikke et alternativ men et godt supplement til det offentlige sygehussystem. Især i disse strejke-tider. Det kan man tydeligt høre på den konstant ringende telefon i receptionen.

Inde på operationsstuen er Hjörtur Gis-lason ved at være færdig. Han trækker sine instrumenter ud, og lukker de fem huller i patientens maveskind. Den meget kompli-cerede operation tog ham 37 minutter, og er blot ét af de 12 indgreb, han når på de to dage, han er i landet.

Eiras direktør, Bent Wulff Jakobsen, stående i det, der engang bliver hans kontor.

Hospitalet er ikke færdigbygget endnu, og kontorer til ledelsen er det, som kommer til sidst.

Sygeplejerske-konflikten har givet hospitalet en flyvende start. Telefonerne ringer uafbrudt.


For erhvervsfolk der bruger øverste etageFIH Property Finance - din sparringspartner i ejendomsmarkedet

Kloge ejendomsinvesteringer handler ikke kun om markedsindsigt. Forståelse

af din virksomheds samlede business case er lige så vigtig. Vi opbygger vores

rådgivning ud fra din virksomhed og dine strategier. På samme måde som

vi har fokus på mere end selve investeringsejendommen og finansieringen.

Vi hjælper dig med at vende og vurdere hver eneste brik bag virksomheds-

konceptet hvad enten det drejer sig om et børsnoteret ejendomsselskab eller

enkeltstående investeringsejendomme i ind- eller udland.

For at blive landets bedste partner for erhvervslivet undgår vi færdigpak-

kede produkter. Vi designer løsningerne præcist til dine behov. Og vi sender

dig ikke fra person til person på tværs af vores afdelinger. Vi giver dig en

personlig kundechef, der altid følger dig. Det giver dig kortere vej til indkøb,

opkøb og andre investeringer, som sikrer din virksomhed vækst i fremtiden.

Hør mere om perspektiverne ved at være kunde hos os:

Kontakt FIH Erhverv på tlf: 72 22 50 00 eller www.fih.dk

www.fih.dk

fih_ann_210x148_press.indd 1 11-10-2007 17:29:48

Tvis Køkkener Odense · Landbrugsvej 2 · 5260 Odense S · 66 13 18 00

Et Tvis køkken skaber rammerne – du skaber indholdet

Tvis holder...hele vejen

simpatico

.dk

www.tvis.as

SunDHeDSrelatereDeperSonalegoDer – en Sk attemæSSig fordelA f m et t e se l m e r, s k At t e kon s u l e n t, s k At t e A f de l i ng e n, er n s t & You ng

Flere og flere virksomheder gør brug af forskellige personalegoder for at tiltrække og fastholde medarbejdere, herunder personalegoder, der tilgodeser medarbejdernes sundhed og velvære. Det kan for eksempel være sundheds- og forsik-ringsordninger samt motionsfaciliteter. i mange tilfælde har disse personalegoder ingen skattemæssige konsekvenser for medarbejderne.

Mange virksomheder tilbyder en række sundhedsrelaterede personalegoder, idet virksomhederne gerne vil hjælpe medarbej-deren med at undgå sygdom og skader, og med at komme hurtigt tilbage til arbejds-pladsen efter sygdoms- eller skadebetinget fravær. Dette har åbenlyse fordele for både medarbejderen (og dennes familie) og virk-somheden, idet medarbejderen får en hurti-gere behandling, større chancer for et opti-malt behandlingsresultat, kortere ventetid, reduktion af fysiske og psykiske gener m.v. For virksomheden er det naturligvis en for-del at få mindsket sygefraværet.

Medarbejderen skal som udgangspunkt beskattes af markedsværdien af tildelte per-sonalegoder, men i en lang række tilfælde er der indført en lempeligere skattemæssig behandling.

arbejdsrelaterede skaderAfholder arbejdsgiver udgifter til behand-ling eller forebyggelse af arbejdsrelaterede skader eller sygdom, er dette skattefrit for medarbejderen. Er medarbejderen kom-met til skade under arbejdets udførelse, er arbejdsgivers betaling for behandling på et privathospital således skattefri. Arbejdsgivers betaling for krisehjælp hos en psykolog som følge af en hændelse på arbejdspladsen er også skattefri, ligesom arbejdsgivers betaling til en fysioterapeuts instruktion af de ansatte i korrekt arbejdsstilling er skattefri.

Arbejdsgivers udgifter til behandling eller forebyggelse af arbejdsrelaterede skader hos alternative behandlere som eksempelvis aku-punktører og zoneterapeuter er også skatte-fri for medarbejderen, ligesom arbejdsgivers betaling af massage til lindring eller forebyg-gelse af arbejdsrelaterede skader er skattefri.

lægefagligt begrundet sundhedsbehandlingBetaler arbejdsgiver for lægefagligt begrundet sund-

hedsbehandling i forbindelse med medar-bejderens sygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiske lidelser, og sygdoms-forebyggende behandling, er dette skattefrit for medarbejderen, hvis godet er ydet som led i arbejdsgivers generelle personalepolitik for alle medarbejdere, og der foreligger en lægehenvisning.

Arbejdsgiver kan også afholde udgifter til behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler samt udgifter til rygeafvænning uden at medarbej-deren skal beskattes heraf. Såfremt arbejds-giver indirekte betaler for behandlingen ved at tegne en forsikring er forsikringspræmien også skattefri for medarbejderen.

Arbejdsgiverbetalte udgifter til rent kos-metiske behandlinger eller til behandling for barnløshed er ikke omfattet af skattefri-heden.

Forsikringer og vaccinationerBetaler arbejdsgiveren for en syge- og ulyk-kesforsikring, der udelukkende dækker i ar-bejdstiden, er forsikringspræmien skattefri for medarbejderen.

Hvis syge- og ulykkesforsikringen udvides til også at gælde i medarbejderens fritid, og forsikringssummen er under 500.000 kr., skal medarbejderen ikke beskattes af arbejdsgi-vers præmiebetaling. Er forsikringssummen over 500.000 kr., skal præmien opdeles i en skattepligtig del, der vedrører fritiden, og en skattefri del, der vedrører arbejdstiden.

Betaler arbejdsgiver for vaccination af medarbejderen, er udgiften omfattet af den såkaldte bagatelgrænse, hvis vaccinationen skyldes, at medarbejderen vanskeligt kan undværes under spidsbelastning. Bagatel-grænsen medfører skattefrihed for medar-bejderen hvis visse mindre personalegoder ikke overstiger 5.400 kr. (2008).

Firmasport og motionsfaciliteterHvis en virksomhed stiller motionslokaler eller andre sportsfaciliteter til rådighed på arbejdspladsen, er disse goder skattefrie for medarbejderen, hvis tilbuddet gælder samt-lige medarbejdere og er en del af den gene-relle personalepolitik.

Betaler arbejdsgiveren udgifter til firma-sport, herunder turneringer, motionsløb mv., er dette skattefrit for de medarbejdere, der deltager.

Betaling af medarbejderens private fitnes-skort, kontingenter og lignende til motions-faciliteter, der ikke er til rådighed på arbejds-pladsen, anses for private udgifter, og dette er skattepligtigt for medarbejderen.

afrundingArbejdsgiver har i høj grad mulighed for at tilgodese medarbejdernes velvære og sund-hed ved at tilbyde en række forskellige

sundhedsrelaterede personalegoder. Og arbejdsgiver kan i vidt omfang tilbyde

medarbejderne disse sundhedsre-laterede personalegoder uden

at medarbejderen skal be-skattes, selvom medarbej-

deren også har gavn af per-sonalegodet i privatlivet.

Foto: Istock


SHip oHØj i årHuSet nyt Sundhedskulturhus åbner på århus Havn i 2011. et hus dedikeret til sundhed og velvære til gavn for alle byens borgere. Det kommer til at ligge på den gamle Vestgrund med en helt unik placering mellem skov, by og vand.


Ole Byriel er direktør for

Byggeselskab Olav de Linde

og projektansvarlig for

SHiP – Spa & Health Port.

Fra solterrassen kigger hun mod byen. Hun drejer hovedet mod skoven, mens hun har vinden fra Århus Bugt i ryggen. Hun springer. Den spændstige krop bry-der vandoverfl aden i det udendørs bas-sin. Menneskerne omkring bassinet har for travlt til at beundre hendes spring. En familie nyder madpakken efter den lange


Ole Byriel er direktør for


og projektansvarlig for

SHiP – Spa & Health Port.

Fra solterrassen kigger hun mod byen. Hun drejer hovedet mod skoven, mens hun har vinden fra Århus Bugt i ryggen. Hun springer. Den spændstige krop bry-der vandoverfl aden i det udendørs bas-sin. Menneskerne omkring bassinet har for travlt til at beundre hendes spring. En familie nyder madpakken efter den lange


SHiP består af en hovedbygning med fem fingre

pegende mod vandet og mod træskibshavnen på den anden

side af havnebassinet. En del af arealerne mod vandet bliver til

strand, og Idrætsramblaen går foran bygningen og fortsætter

til Risskov.

cykeltur i skoven, en gruppe unge spiller basketball, skaterne suser forbi i deres evige jagt på det næste hop.

Hun står op af bassinet og går ind i Sundhedskulturhuset. Et varmt dampbad og et sundt og velsmagende måltid i re-stauranten med udsigt over bugten afslut-ter en god oplevelse.

Kvinden er passager i SHiP, Spa & He-alth Port, som åbner sommeren 2011 i År-hus. Århusianerne – og alle de tilrejsende – får et nyt sted at lægge til, når de ønsker sundhed og velvære tæt på byen.

Danmarks førende sundhedsbyDet ligger i tiden. Vi vil være sunde og spi-se sundt. Vi vil se godt ud, vi vil forkæles, og vi vil gerne betale for det.

Århus Havn er blevet centrum for et stort sundhedsprojekt. Det begynder med idrætsramblaen – et ”enestående og attrak-tivt motions-, udfl ugts- og væremiljø langs med havnen i Århus lige uden for byker-nen. Ramblaen skal gøre Århus kendt som landets motions- og sundhedsby nummer 1”. Sådan præsenteres projektet på Ram-blaens hjemmeside.

En sammenhængende streng langs he-le Århus’ havne- og havfront, en ubrudt promenade fra Risskov i nord til Marselis-skoven i syd med mulighed for et utal af fysiske aktiviteter indimellem.

Fra containere til spaI takt med at der ikke længere er behov for de store havneområder til deres oprinde-lige formål, får havnebyer over hele Europa i disse år enestående muligheder for at ind-drage de frigivne arealer i deres byrum.

Ét af de områder, som er blevet ledigt i Århus, er Vestgrunden, der ligger overfor den gamle træskibshavn på den anden side af havnebassinet. Før var grunden opbeva-ringsplads for skibscontainere, men efter ønske fra den hidtidige ejer, Århus Kom-mune, skal grunden fremover være del af de bynære havnearealer.

Den 1. september 2007 indbød kom-munen derfor interesserede aktører til at give et bud på grundens fremtidige brug med det krav, at pladsen skulle knytte an til Idrætsramblaen og i det hele taget gøre havnen til at sted for alle århusianere.

Hos Byggeselskab Olav de Linde opstod ideen om et bygningskompleks baseret på velvære, sundhed og livskvalitet. Den ansvarlige for projektet er direktør Ole Byriel:

– Det var vores første indskydelse. De fl e-ste danskere har i dag fået opfyldt deres materielle ønsker, og har derfor både tid

og råd til at prioritere de bløde værdier. Det viste sig, at idéen var helt rigtig, for det er jo i høj grad dét, der optager os alle lige nu. Det er de værdier, som vi prioriterer, fortæller han

Matchede kommunens ønskerProjektet passede perfekt med Århus Kommunes ønsker for havnen, kunne borgmester Nicolai Wammen fortælle ved pressemødet den 19. maj, der i øvrigt me-get symptomatisk blev afholdt i en anden af havneområdets markante bygninger, Toldboden.

Til pressemødet var den gamle toldbod tætpakket med mennesker. Der var blød baggrundsmusik, og på de runde cafébor-de stod frisk frugt og sunde helse-aperitifs. Med andre ord den perfekte kulisse for afsløringen af projektet SHiP, der blandt


andet fi k følgende ord med på vejen af borgmester Nicolai Wammen:

– Århus får en fantastisk havnefront med unikke, arkitektoniske bygninger, der bå-de i udseende og anvendelse beviser, at vi er en by med store ambitioner. Vi vil ikke have tomme facadebyggerier uden liv og indhold. Vi vil have en levende bydel, hvor alle kan trives. Både dem, der bor, arbej-der og besøger De Bynære Havnearealer. Det nye byggeri vil tiltrække aktivitet fra nær og fjern.

Rådmanden for Teknik og Miljø, Peter Thyssen, supplerede:

– SHiP har vand, bevægelse og velvære som hovedattraktion. Med Sundhedskul-turhuset får området et unikt samlings-punkt, der vil katalysere liv og aktivitet.

overnatning med fem stjernerKommunens forudsætning for vinderpro-jektet var, at det skulle kunne drives uden tilskud. Derfor var arealet fra starten udset til at få to ben at stå på. En gratis del, som knytter an til Ramblaen, og en del, hvor brugerne betaler for de ydelser, som de modtager.

SHiP lever op til dette ved at lade om-råderne foran centeret udgøre et aktivi-tetslandskab med muligheder for en lang række aktiviteter. Her bliver plads til bold-spil, svømning i både bassin og i den nyan-lagte strand i bugten, løb på skateboard og

rulleskøjter og meget andet. Der vil også blive plads til større arrangementer som koncerter og lignende events, der tidli-gere har været holdt på Tangkrogen. Der-ved bliver SHiP samtidig en afl astning for Tangkrogens hårdtprøvede græstæppe.

I stueetagen af SHiP bliver dørene slået op til et stort aqua- og wellness-center med kurbade, aromaterapi samt vandcafe ved bassinkanten. Der bliver også plads til en bu-tiksgade med en række sundhedsrelaterede

tilbud. Stueetagen vil komme til at hænge naturligt sammen med områderne foran centret. På etagerne ovenover vil der blive mulighed for at indlogere sig på Jyllands før-ste femstjernede hotel med konference- og undervisningsfaciliteter samt restaurant.

Vand som temaDet er arkitektfi rmaet Arkitema, der har stået for udformningen af SHiP. Her er ar-kitekt Niels Christoffersen selvsagt begej-stret for at projektet nu bliver realiseret:

– Projektet har en fantastisk placering, og det vil være med til at tegne byens profi l fremover. Samtidig har tegnestuen i meget høj grad været med til udformningen af projektets identitet, hvilket har givet en ekstra høj motivation, lyder det fra Niels Christoffersen, der fortsætter:

– Det gennemgående tema for SHiP er vand. Vi har i Danmark en tradition for hvidt ved vandet, og byggeriet vil være en poetisk tolkning af den danske som-merhimmel med sit lys og sin transparens med hvide horisontale bånd, der skiller etagerne og himlens og vandets blå i ver-tikale glaspartier til at markere skel på

SHiP set fra vandet med ryggen til træskibshavnen og Århus-bugten til venstre. Byggeriet er på op til fire etager,

som danner en trappe ned mod vandet.

”Århus får en fantastisk havnefront med unikke,

arkitektoniske bygninger, der både i udseende

og anvendelse beviser, at vi er en by med store

ambitioner,” sagde borgmester Nicolai Wammen bl.a.

ved pressemødet i Toldboden, hvor SHiP blev afsløret.

Foto

: Jon

Hol

m-P

eder

sen


Arkitekt Niels Christoffersen, kreativ leder hos

Arkitema, med en model og visualisering af SHiP.


etagerne, forklarer Arkitema-arkitekten og uddyber:

– Det har været vigtigt at binde de for-skellige dele sammen – også arkitektonisk. Det er stueetagen med aktivitetspladsen og aktiviteterne dér, som leverer identite-ten til projektet, og det er etagerne ovenpå med hotellet, der i høj grad leverer økono-mien, så synergien mellem de to er meget vigtig, understreger Niels Christoffersen.

Sundhed i sadlenHos Byggeselskab Olav de Linde er direk-tør Ole Byriel ikke fremmed over for sund-hedstanken. Han er gammel cykelrytter, og gennem femten år var hans førsteprioritet at køre stærkt på landevejene. Men efter deltagelse ved OL i 1984 indstillede han karrieren.

Han ville have lov til at gå til grillfester og drikke et par øl i stedet for altid at spise spaghetti og gå tidligt i seng. Han ville bruge tid med sin familie og venner, og han ville tage sit erhverv seriøst. Selv om han i mellemtiden er blevet 50 er han stadig tydeligt rank, slank og fi t, men ind-rømmer:

– Jeg har aldrig været så gammel, og al-drig været i så dårlig form.

Ole Byriel både løber og cykler imidler-tid stadig, og man vil også sagtens kunne forestille sig ham som kunde i wellnescen-teret til en gang forkælelse.

Skal du så også have den store tur med mud-der og ansigtsbehandling?

Ole Byriel griner:– Jeg lever med mit slidte look.

FaktaSKIBET ER LADET MED

• SHiP,Spa&HealthPort,kommertil at ligge på den gamle Vestgrund, som før var opbevaringsplads for containere.

• Det bebyggede areal er på cirka7.000 m2, og SHiP bliver på i alt ca. 21.000 m2 i fi re etager med en ter-rassering ned mod vandet.

• Projektetkommertilatindeholde250 underjordiske parkeringsplad-ser.

• Kernenibygningeneretaqua-ogwellnesscenter i stueetagen som vil være i sammenhæng med aktivi-tetspladsen foran bygningen.

• Pådeøvrigeetagervilværeetfem-stjernet hotel med konference- og undervisningsfaciliteter.

• SHiPforventesatståfærdigtsom-meren 2011.

Læs mere om projektet og følg løbende med i udviklingen

på www.olavdelinde.dk

Ole Byriel fra Byggeselskab Olav de

Linde stående på det, der skal blive

til en strand med udsigt over Århus

og den gamle træskibshavn. Længere

oppe kommer SHiP til at ligge fortøjet.

22

V I S K A B E R L I V

Fr ichsparken, Søren Fr i chs Vej 38A • 8230 Åbyhøj • te lefon 8615 4244



Multianvendelige lokaler i alt 923 m2

Kontor, butik, produktion ell. showroom

Attraktiv beliggenhed ved universitet og dynamisk erhvervsområde i vækst

Fine kontorlokaler, mandskabsfaciliteter samt udstillings- eller Produktionshal

Mulighed for medindflydelse på fremtidig indretning


www.olavdelinde.dk

pleaSedon’t Stop the muSic

Der skyder fortsat flere og flere motionscentre op overalt i Danmark. en del af branchens hastige vækstrate skyldes en markant stigning i antallet af fir-maordninger, hvor en andel af kontingentet betales af arbejdsgiveren. Det er et klart tegn på, at virksomhederne er blevet mere bevidste om fordelen ved at have medarbejdere med en sund og aktiv livsstil.


”Please Don’t Stop the Music” synger popstjernen Rihanna ivrigt, nærmest insisterende i Anna Pedersens høretelefoner. Hun lytter altid til musik, når hun løber, og det skal helst være noget med gang i, som matcher hendes eget tempo. Hun løber på båndet hos fitness dk i Odense, og i dag står den på tre kvarters intensiv træning inden hun skal til holdundervisning i Pilates.

Til dagligt er Anna Pedersen pædagog på et bosted for scleroseramte. Det er et fysisk hårdt arbejde med mange løft, så træningen i fitness dk hjælper hende med at holde ryggen i orden. Anna Pedersen træner med tilskud fra sin arbejdsplads, Odense Kom-mune, og det er hun langt fra den eneste, der gør.


Markant vækst i firmaordningerSouschef hos fitness dk i Odense, Betina Rasmussen, fortæller, at på de to et halvt år, som centeret i Odense har eksisteret, er publikum undergået en stor forandring.

– I begyndelsen var det de meget unge, der kom. Nu kommer der også folk med ”almindelige overarme”, de lidt ældre og børnene, lyder det om udviklingen i kun-desammensætningen.

En del af grunden til dette skift i demo-grafi er, at der er flere og flere der, som Anna Pedersen, kan træne med tilskud fra deres arbejdsplads:–

– Der er saftsuseme mange efterhån-den. Odense Kommune, Falck, Coop og Sonofon er bare nogle af de virksomheder, der tilbyder det. Jeg vil tro, at det er cirka fjerdedel af vores medlemmer, der træner i forbindelse med en firmaordning, fortæl-ler Betina Rasmussen.

Enkelte firmaer har oven i købet opret-tet egne specialhold. For eksempel er der et hold af ansatte hos Odense Kommune, der arbejder med ældre og handicappede,

som er gået sammen på et hold, der hed-der: Gravid på job. I det hele taget griber fitness dk fat i de nye kunder helt tidligt med lukkede hold til gravide, til kvinder der lige har født, til kvinder med små børn, hvor børnene bliver passet – og så til forældre sammen med deres børn. Når børnene er store nok, er der også et hold til dem.

politisk vilje bag flere aktiveUlrik Petersen, kommerciel direktør for fitness dk, kan bekræfte, at tendensen

mod firmabetaling af motionsmedlem-skaber er landsdækkende.

– På landsplan har vi mere end 1.000 firmaaftaler i vores 36 centre, som gør fitness dk til landets største kæde. Firma-aftalerne udgør da også en betydelig del af omsætningen i dag, lyder det fra Ulrik Petersen.

Fitness dk er en kæde i vækst. De ser-vicerer i dag 113.000 medlemmer, hvoraf 35.000 er kommet til i år. Den kommer-cielle direktør fortæller, at målet er at ud-bygge positionen som absolut markedsle-

Anne Pedersen arbejder

til dagligt på et bosted for

scleroseramte. Det giver

mange tunge løft,

og træningen hos fitness dk

er med til at holde ryggen

i orden og humøret i top.

Betina Rasmussen er souschef hos fitness dk i Odense.

Udover selv at træne i centret, cykler hun også de

18 km. mellem hjem og arbejde. Hun har ikke

et konkret mål med sin træning – ud over: ”Jeg skal jo

altid tabe mig. Jeg elsker mad”,

fortæller hun med et grin.


der på det danske marked. Med de mange nye medlemmer, som kæden har fået ind-til videre i år, er man godt tilfreds, men man forventer endnu større vækst:

– Der er mange fi rmaer, der stadig ven-ter og ser tiden an. Som led i valgkampen bekendtgjorde regeringen, at den ønsker fl ere fysisk aktive, og derfor ønsker at for-bedre mulighederne for at trække kon-tingenterne fra i skatteregnskabet. Det indgreb afventer mange fi rmaer fortsat, forklarer Ulrik Petersen.

i egen rytmeDer er i det hele taget af en generel ten-dens til, at danskerne gerne vil være mere fysisk aktive. Vi har bare ikke så meget tid til at være det i, og derfor passer fi tnesscen-trenes individuelle muligheder mange af os rigtig fi nt. I sportsklubberne skal man følge klubbens rytme, men i fi tnesscentret kan man passe sin træning ind i den travle hverdag.

Når man i fi tnesscentret træner alene kan det sociale, som sportsklubberne til-byder mangle, indrømmer Betina Rasmus-sen. Derfor satser fi tness dk meget på so-ciale tiltag udenom træningen. Det er for

Fitness-Fakta•fitnessdkerDanmarksstørstekædeaffitness-centre•fitnessdkhar36afdelinger,2.100ansatteog113.000medlemmer•AfdelingeniOdenseerpå1.600m2

•Etmedlemskabkoster249-399kroner/måned•Entimemedenpersonligtrænerkoster450kroner. Fem timer kan fås for 2.000 kroner

eksempel, når lokale butikker holder ar-rangementer med tilbud til medlemmerne – for nyligt afholdt fi rmaet Wellness Te-rapi en tyrkisk dag med tyrkisk bad, mud-dermasker og mavedans, hvor det sociale i høj grad var omdrejningspunktet.

– Og så er der fl ere og fl ere, der ønsker en helt individuel, personlig træning i form af en personlig træner, der kan hjæl-pe med at sætte konkrete mål – og med at holde dem. En personlig træner koster 450 kroner i timen, og et medlemskab ko-ster op til 399 kroner om måneden, og når

fl ere og fl ere vælger at bruge ligeså mange penge på en times coaching, som de gør på en hel måneds træning, er det tegn på, at også helt almindelige mennesker tager træningen seriøst, vurderer Betina Ras-mussen.

Tilbage til Anne Pedersen, der fortsat lø-ber videre - nu til Safri Duo. Hun er glad for træningen. Den giver hende energi, den holder hendes ryg i orden, og den styrker hendes overkrop, så hun kan indtage sin plads på højrefl øjen hos Stjernen IF, når håndboldsæsonen begynder til efteråret.


V I S K A B E R L I VByggeselskab Olav de Linde

Thrige Firkanten, Edisonsvej 3 • 5000 Odense C • 6544 4244 • www.olavdelinde.dk



www.olavdelinde.dk

Klinik, butik eller kontor

Flotte, fuldstændigt nyistandsatte lokaler. Optimal beliggenhed i dynamisk, bynærterhvervsområde. Bygningen kan evt. opdeles i to selvstændige lejemål.Godt lysindfald. Flot nyrenoveret facde mod kommende torv. Gode tilkørsels- ogparkeringsforhold. Rig mulighed for af- og pålæsning af f.eks. varer.

Årlig leje fra kr. 700,- pr m2

Pakhusgården 1.100 m2

til leje

om KuranStalter og apollinariS

Den bekendte flaske fra Skt. Nicolaus Brøndanstalt

med den fine patentprop. Etiketterne var prydet med

de mange medaljer, som fabrikken havde opnået på

tiden mange industriudstillinger. I dag er flasken ideel

som stænkeflaske i forbindelse med strygeopgaver i

hjemmet. Gummiskiven under ”porcelænsproppen” skal

blot fjernes forinden.

Det er langt fra et moderne fænomen at drive forretning med at tilbyde kunder-ne en oplevelse af velvære. århus har faktisk en lang og stolt erhvervstradition inden for sundhedsområdet, selvom der tidligere var en noget anden tilgang til begrebet end i dag...

A f : lok A l H i s tor i k e r He n r i k fode

Mange århusianere kender Skt. Nicolaus Kilde ved Strandvejen i Århus. Det siges, at den har navn efter kongesønnen Hellig Niels, der var født omkring 1150 og døde i byen omkring 1180. Det siges også, at han blev begravet i et lille trækapel ved havet, hvor Domkirken senere blev opført.

Kilden skulle være brudt frem allerede i Hellig Niels’ tid, og op gennem middel-alderen blev den opsøgt af folk, der søgte lindring for diverse sygdomme. Endnu i 1800-tallet blev helligkilden besøgt som følge af dens helbredende virkning - især på Valborgaften og Skt. Hans’ aften var stedet velbesøgt. Kildeområdet ved Strandvejen blev renoveret omkring 1980, og endnu i dag springer en lille kilde på stedet.

Der var ”kraft” og ”magi” i navnet Skt. Nicolaus Kilde, og det kom derfor na-turligt til at danne udgangspunkt for en fabrik, der kunstigt ønskede at fremstille sundhedsvand. Den kunne derfor ikke hedde andet end ”Skt. Nicolaus Kildes Brøndanstalt”.

Kursteder i opblomstringIkke blot i Danmark men overalt i Europa skød der i 1800-tallet kurvand- og brøndan-stalter op. At ”gå brønd” var blevet en livs-stil. Det ældste etablissement i Danmark hedder Rosenborg Brøndanstalt, og har rødder helt tilbage til 1829. Siden fulgte fl ere efter – og selvfølgelig skulle Århus også have sin egen brøndanstalt.

Initiativtageren hed Th. Ramsing, der oprettede sin brøndanstalt i 1876. Han solgte kurvand på fl aske. Virksomheden voksede langsomt, og i 1894 solgte han den til cand. pharm. A. Aschlund, der med sin kemisk-tekniske baggrund udviklede sta-dig nye produkter. Virksomheden skulle dog igennem endnu et par salg, før der alvor skete noget. I 1903 blev foretagendet overtaget af farmaceuten Johannes Søren-

Sådan så de ældste flasker ud. De skulle lukkes med

en korkprop, der igen skulle sikres med en tynd tråd.

Flasken var støbt meds fabrikken navnetræk - og så

var den grøn.


sen, der siden i byen blev kendt under nav-net ”Apollinaris Sørensen”. Det var ham, der gjorde en ”Århus-vand” kendt over det ganske land, for, som han udtrykte det:

– ”Almindelig sodavand giver opstød og bringer skørnen af indvoldenes slimhin-

der, mens apollinaris gør bekvem og er slimhindebevarende og diætetisk.”

De foregående ejere havde ganske vist benyttet et flot navn til virksomheden og benyttet navnet ”brøndanstalt”, og en sådan i klassisk forstand havde de måske

Et rigtigt brøndanlæg havde naturligvis en såkaldt

”gimpepind”. Det var en slags motionsbænk, hvor

brøndgæsterne kunne sidde og vippe på en lang,

elastisk planke. Det blev hævdet, at det skabte velvære

i maven.

Lige bag Strandvejen ud for Kildegården ligger Skt. Nicolaus Kilde i et lille anlæg. I dag strømmer der ikke meget vand fra kilden, og der er næppe nogen, der drikker vandet

for at sikre sig helbredelse.

haft tanker om, men aldrig haft økonomi til at realisere.

århus fik sin anstaltMen Århus-borgerne fik alligevel mulig-hed for at opleve vandets helbredende


bag facaden

Mag. art Henrik Fode, forfatter og lokalhistoriker, er daglig ansvarlig for Århus Byhistoriske Fond med adresse på Bymuseet. Han er til-lige freelance forsker og formidler af byhistorie og erhvervshistorie.

og afslappende effekt inden længe. Den 10. august 1888 åbnede Århus Vandku-ranstalt i Valdemarsgade. Den var anlagt efter mønster af den berømte svenske vandkuranstalt Møsseberg, hvorfor den da også blev betjent af personale, der var uddannet her, som det blev sagt i åbnings-annoncerne.

Bag anlægget stod ejeren, møllebygger N.P. Mikkelsen, samt den lokale overlæge V. Andersen. Vandkuranstalten lå ganske smukt i forbindelse med et parkanlæg, så kurgæsterne kunne få de foreskrevne spadsereture mellem drikningen. Anlæg-get var i det hele taget som skabt til den såkaldte ”terrænkur”, men af hensyn til yderligere udfoldelsesmuligheder, var vandkuranstalten desuden udstyret med et 50 fod højt tårn, hvorfra der var udsigt over by og bugt.

Anstalten havde ikke egen produktion af ”vande”, men de blev i stedet indkøbt hos bl.a. Skt. Nicolaus Brøndanstalt. Tidligere havde nogle af kunderne indtaget ”vand” på fabrikken, men nu havde de fået langt bedre forhold. Århus Vandkuranstalts faciliteter blev derfor budt velkommen af såvel forbrugere som producenten af Århus-vandene.

Fra kildevand til sodavandSelvfølgelig kunne mineralvandsfabrikken ikke klare sig ved blot at producere apolli-naris. Der skulle bredde til – og et af resul-taterne var naturligvis også de søde vande. Allerede før 1. Verdenskrig talte produk-tionen næsten 50 forskellige vande med den bekendte ABC-sportsselters samt en række frugtlimonader og afholdsdrikke som de vigtigste. I takt med den fortsatte

Så imponerende tog Århus Vandskuranstalt sig ud i annoncerne i den gamle Vejviser fra 1893. Billedteksten fortæller om nogle af Vandkuranstaltens mange tilbud.

produktudvikling voksede fabrikken med i samme tempo.

Virksomheden lagde foruden på det drik-kelige produkt stor vægt på emballagen. Den skulle gøre varen indbydende samt sikre, at kvaliteten var konstant – også efter at produkterne havde forladt fabrikken. Pa-tentproppen fandt ”Apollinaris Sørensen” på, og den fi k et liv på mere end 50 år og blev til sidst et kendetegn for virksomhe-den. Den var af porcelæn med indstøbt navn, forsynet med en gummiskive, der sik-rede hygiejnen i fl asken. Alt var monteret i et sindrigt system af metaltråd.

Det var tydeligt for enhver, at fabrikken og dens produkter var en succes, for på etiketterne sås stadig fl ere medaljer, som fabrikanten havde vundet på datidens po-pulære industriudstillinger. Den bekendte Apollinaris blev snart kendt under navnet ”Aarhus-vand”, for det var lettere at udtale – og fordi den havde i 1909 på den store

landsudstilling i byen opnået ” 2. højeste udmærkelse”, som det stod at læse på eti-ketterne.

”At gå brønd” var dog i mellemtiden gået i glemmebogen. Rosenborg Brøndanstalt måtte lukke sit brøndanlæg i 1929, men da var der allerede lukket og slukket i Århus, hvor vandkuranstalten i Valdemarsgade aldrig blev en stor succes.

Også ”Apollinaris Sørensens” mineral-vandfabrik hører en fortid til. Den fl yt-tede lidt rundt før den endte i et gammelt mejeri på Odder-kanten. Siden måtte den lukke. Men fl askerne med patentpropper-ne og gummiringen ses stadig rundt om i hjemmene. Nu med en ny funktion. De er blevet til stænkefl asker i forbindelse med strygetøj. Og navnet – det kan fortsat ses over den gamle kilde på Strandvejen og på de gamle fl asker. Det var nemlig støbt ind i fl asken. ”Sct. Nicolaus Kilde Aarhus” var således en tidlig mærkevare.

30

Odense København Århus Sønderborg www.creoarkitekter.dk

Udfordrende arkitektur der fungerer

Firma adresse postnr. og by telefon Web / e-mail

VVS

VVS fi rma P. Hermansen A/S Industrivej 10 8660 Skanderborg Tlf.: 87 93 88 44 www.hermansen-vvs.dk

Aug. Andersen Dybbølgade 16 80000 Århus C. Tlf.: 86 12 30 69 www.augandersen.dk

blikkenslagere

Eblings Blikkenslagerforretning Christian X’s Vej 62 8260 Viby J. Tlf.: 86 14 58 58 www.eblings-blik.dk

Malerfi rmaer

Malermester Preben Andersen A/S Christoffersvej 5 8900 Randers Tlf.: 86 42 41 97 www.m-p-a.dk

Midtjysk Farvecenter ApS Trindsøvej 15 8000 Århus C. Tlf.: 86 15 44 00 [email protected]

it, computere og hosting

FLC Danmark ApS Trindsøvej 7A 8000 Århus C Tlf.: 70 25 09 55 www.fl c.dk

Metation Aps Søren Frichs Vej 38K, 1 8230 Åbyhøj Tlf.: 86 25 00 38 www.metation.dk

Stilladser

PS-Stilladser A/S Sandgårdsvej 6 8950 Ørsted Tlf.: 86 48 99 00 www.psstilladser.dk

Århus Stilladser / City Stilladser Jegstrupvej 37 8361 Hasselager Tlf.: 86 26 16 44 www.aarhusstilladser.dk

Fyens Stillads Co. A/S Tolderlundsvej 36 5000 Odense C Tlf.: 66 11 70 18 www.fyensstillads.dk

låsesmede

E. T. Låseservice v/Erling Skøtt Granbakken 3 8520 Lystrup Tlf.: 86 22 90 57 www.et-laaseservice.dk

SikkerDanmark – Express Låseservice Søren Frichs Vej 20 8000 Århus C Tlf.: 70 20 55 20 www.sikkerdanmark.dk

Kredit, revision og banker

BRF Kredit Klampenborgvej 205 2800 Kgs. Lyngby Tlf.: 45 26 26 00 [email protected]

Ernst & Young Søren Frichs Vej 38A 8230 Åbyhøj Tlf.: 86 15 99 44 www.ey.com/dk

FIH Erhvervsbank Langelinie Allé 432100 København Ø.

Tlf.: 72 22 50 00 www.fi h.dk

gulvlægning og gulvservice

Hummels Gulvservice Johann Gutenbergs Vej 3 8200 Århus N Tlf.: 87 41 09 00 www.hummelsgulvservice.dk

Køkken og indretning

Tvis Køkkener Odense Landbrugsvej 2 5260 Odense S. Tlf.: 66 13 18 00 www.tvisholder.dk

Bolighuset Living Søren Frichs Vej 34D 8230 Åbyhøj Tlf.: 86 15 48 66 www.bolighusetliving.dk

Fischer Danmark Viborgvej 155 8210 Århus V. Tlf.: 70 15 40 55 www.fi scher-danmark.dk

Faber Danmark A/S Hestehavevej 22 5856 Ryslinge Tlf.: 63 67 12 00 www.faber.com

Skilte, facader og sandblæsning

Hubert Skilte Design Gunnar Clausens Vej 16 8260 Viby J. Tlf.: 86 28 96 11 www.hubertskilte.dk

marius hansen facader a/s Blytækkervej 6 8800 Viborg Tlf.: 87 38 07 00 www.mhf.dk

Frølund Sandblæsning Frølundvej 87, Hammerum 7400 Herning Tlf.: 97 11 66 11 www.mobil-sandblaesning.dk

AluCon Sletten 17 7500 Holstebro Tlf.: 96 10 01 44 www.alu-con.dk

odl Fagbogen


Firma adresse postnr. og by telefon Web / e-mail

Vagtselskaber

VSG - Vagt & Service Gruppen Søren Frichs Vej 42A 8230 Åbyhøj Tlf.: 86 15 71 81 [email protected]

tømrere og trælaster

Spørring Byg / Porsa Højgårdsparken 32 8380 Trige Tlf.: 22 25 41 15 [email protected]

Bech & Martens Dalgårdsvej 1C 8220 Brabrand Tlf.: 70 25 11 66 www.bechmartens.dk

Tømrerfirma Madsen ApS Snavevej 37 5471 Søndersø Tlf.: 64 89 13 85 www.tomrer-madsen.dk

Tømrer Gert Fogt a/s Pedersmindesvej 15 5485 Skamby Tlf.: 64 89 15 00 www.gertfogt.dk

IRJ-Montage Fuglekjærvej 91 8361 Hasselager Tlf.: 29 63 88 09 www.irj-montage.net

arkitekter

Creo Arkitekter Buchwaldsgade 35 5100 Odense C. Tlf.: 66 11 59 11 www.creoarkitekter.dk

Vinhandel

Vinkyperen Vinimport Søren Frichs Vej 40 B 8230 Åbyhøj Tlf.: 86 12 55 20 www.vinkyperen.dk

anlægsgartnere

Birkely A/S Åløkkevej 41 5800 Nyborg Tlf.: 65 36 11 63 www.birkely.dk

pool og springvand

RY POOL Svejstrupvej 2 8660 Skanderborg Tlf.: 86 57 70 67 www.rypool.dk

Klimanlæg

Angelo Køleteknik A/S Vestermarken 17 8260 Viby J Tlf.: 86 28 34 99 www.angelo-cool.dk

boring og skæring

Århus Diamantboring Marøgelhøj 4 8520 Lystrup Tlf.: 86 74 16 99 www.aarhus-diamantboring.dk

Fragt og flytning

AB Flytteforretning ApS Gjellerupvej 88 8230 Åbyhøj Tlf.: 80 38 40 40 www.abflyt.dk

tagdækning

TopTag A/STolderlundsvej 3 / Edisonvej 13

5000 Odense C. Tlf.: 23 36 24 27 www.toptag-as.dk

Miljø

Nedbrydning & Genbrug ApS Irlandsvej 2, Anbæk 8450 Hammel Tlf.: 86 96 51 [email protected]

odl Fagbogen

eksperter i køl og klima

TopTag A/S


olav de lindeAdm. direktør & indehaverTlf.: 8939 7073E-mail: [email protected]

jytte gramBogholder, debitorstyringTlf.: 8939 7072E-mail: [email protected]

KontaKtbYggeSelSKabolaV De linDe

byggeselskab olav de lindeFrichsparkenSøren Frichs Vej 38A8230 ÅbyhøjTlf.: 8615 4244 Fax: 8615 1048

byggeselskab olav de lindeThrige-FirkantenEdisonsvej 35000 Odense CTlf.: 6544 4244Fax: 6611 1168

jens Møller boeriisKonsulent, udlejningTlf.: 8939 7088E-mail: [email protected]

ole byrielDirektør Tlf.: 8939 7071E-mail: [email protected]

Charlotte l. ClausenChefkonsulent, udlejningTlf.: 8939 7095E-mail: [email protected]

Kaare Steen petersenArkitekt, tegnestuechefTlf.: 2966 0358E-mail: [email protected]

gitte jakobsenDebitorstyring, OdenseTlf.: 8939 7082E-mail: [email protected]

Helle lethReceptionistTlf: 8615 4244E-mail: [email protected]

jørgen SkovBazarchefTlf.: 2810 6697E-mail: [email protected]

niels ChristiansenChefkonsulent, udlejningTlf.: 6544 4253E-mail: [email protected]

Sten bjerregaardMarketingansvarligTlf.: 8939 7092E-mail: [email protected]

gitte Ø. MikkelsenReceptionistTlf.: 6544 4245E-mail: [email protected]

Mia MaychrzakKonsulent, udlejningTlf.: 6544 4246E-mail: [email protected]

annette S. andersenAdministrationschefTlf.: 8939 7081E-mail: [email protected]

jens erik MengAfdelingschef, FynTlf: 6544 4248E-mail: [email protected]

erik WilhelmsenChefkonsulent, udlejningTlf.: 8939 7087E-mail: [email protected]

rasmus nielsenKonstruktør, TegnestuelederTlf.: 6544 4240E-mail: [email protected]

jeanette nielsenKreditorbogholderTlf.: 8939 7084E-mail: [email protected]

esben SørensenFormandTlf: 2966 4145E-mail: [email protected]

gitte bechChefkonsulent, udlejningTlf.: 6544 4259E-mail: [email protected]


bent WernerFormandTlf.: 2810 6623E-mail: [email protected]

jens anker bechFormandTlf.: 2969 3922E-mail: [email protected]

normann MortensenMalerformandTlf: 2810 6626

portræt

Jens Møller Boeriis Hvad er dine arbejdsområder og typiske opgaver?Som udlejningskonsulent beskæftiger jeg mig med udlejning af forskellige typer ejendomme – primært bolig-lejemål, kontorfællesskabet 38K i Frichsparken samt mindre erhvervslejemål. Opgaverne består i at arrangere og forestå fremvisninger til potentielle lejere, udarbejde lejekontrakter samt servicere lejerne, når de ønsker at forandre eller fraflytte deres lejemål.

Hvad kendetegner i dine øjne et godt arbejdsmiljø?I mine øjne skabes et godt arbejdsmiljø af en række faktorer, der alle er betingede af gode kollegaer. Når man omgås kvalificerede folk opstår muligheden for at samarbejde på kryds og tværs af afdelingerne internt i virksomheden. Det fører til, at man i fællesskab får tingene til at gå op i en højere enhed, når man hver især bidrager med det, man er god til. Samtidig er det enormt vigtigt for mig personligt, at der er en udpræget grad af fleksibilitet, og frihed i hverdagen, samt at jeg løbende bliver udfordret i de opgaver, jeg bliver stillet.

temaet i dette nummer er sundhed og velvære - hvad betyder disse ting for dig personligt?Sundhed og velvære har altid været en stor del af min hverdag, da jeg altid har dyrket meget motion i min fritid. Siden jeg var 12 år har jeg dyrket atletik på et seriøst niveau, og det er igennem årene blevet til en livsstil. Den dag i dag træner jeg højdespring på eliteniveau i Århus 1900’s atletikafdeling, hvilket indebærer træning 6 dage om ugen.

På grund af min store passion for atletik er det blevet en livsstil for mig at holde mig i god form og spise sundt i hverdagen, da kropsvægt er en vigtig faktor for at blive en god højdespringer. Der er dog plads til lidt god grillmad og en enkelt øl i det gode danske sommervejr, som de kommende måneder forhåbentligt kom-mer til at byde på.

Hvordan kombineres en karriere som elitesportsudøver med et normalt job?Det kan kun lade sig gøre for mig at fortsætte for fuld damp med både træning og stævnedeltagelse takket være stor fleksibilitet i mit job som udlejningskonsulent. Det gav heldigvis afkast i marts måned, hvor jeg satte ny personlig rekord ved at springe 2,13 meter efter næsten fire års stilstand på grund af skader.

jens Møller boeriis Udlejningskonsulent, Århus

Frank larsenFormandTlf.: 2966 1075E-mail: [email protected]

johannes MadsenViceværtTlf.: 2969 3911

arne KnudsenVicevært & varmemesterTlf: 4098 9138

Jens Møller Boeriis har været dansk mester i højdespring seks gange.

Senest vandt han titlen indendørs i februar 2008. Han har deltaget på det danske

landshold fire gange.Fo

to: R

asm

us T

erp


V I S K A B E R L I V

Fr ichsparken, Søren Fr i chs Vej 38A • 8230 Åbyhøj • te lefon 8615 4244



Har du brug for nye lokaler?...

...spørg os!

Vi moderniserer og nyindretter alle former for erhvervslokaler. For nyligt har vi bl.a. indrettet smukke og funktionelle lokaler for henholdsvis Holst, Advokater, Hans Broges Gade 2 i Århus og for Ventilationsgruppen A/S, Wichmandsgade 5 i Odense.


www.olavdelinde.dk

Documents

8 OdL Magasinet juni 2008