0806 Mund, tand og kæbe - doc.mediaplanet.comdoc.mediaplanet.com/all_projects/2290.pdf · For nærmere information kontakt venligst Nobel Biocare Danmark A/S på telefon 39 40 48

annonCe annonCe HeLe denne teMaaVIS eR en annonCe FRa MedIaPLanet

indstik i politiken Juni 2008

annonCe▼ ▼annonCe

Du bør børste elektrisk for det bedste resultat. Læs mere på side 7.

PLUS1 TANDLÆGEKLINIK udfører al slags almindelig og kos metisk tandpleje samt tandblegninger. Derudover er vi spe cialister i parodontosebehandlinger, kirurgi, kroner og broer, implantater samt genopbygning af slidte tandsæt. Plus1 anvender digital røntgen og interoralt kamera samt de mest moderne behandlingsmetoder i rolige og trygge omgivelser. Akut tandpine behandles samme dag hvis der ringes inden kl. 10.

Gentoftegade 55 · Tlf. 39 65 02 14Amagerbrogade 193 · Tlf. 32 55 88 10

www.plus1.dk · [email protected]Åbent fra 8.00 til 18.00

www.plus1.dk

MUND, TAND OG KÆBEJuni 2008

Danske tandsæt er godeBørnetandplejen har været en succes, der i dag kan afl æses i statistikkerne over tandsundheden. Men mange dropper ud, når de fylder 18, og det offentlige dæk-ker kun en mindre del af udgifterne.

Læs mere side 4

Overanstrengte musklerSammenhængen mellem at skære tæn-der og at have en spændingshovedpine er ikke så entydig som mange tidligere har antaget. Men der kan være mange andre gode grunde til at få rettet et skævt bid.

Læs mere side 8

Det hvide smil er inMange danskere får bleget smilet, som de kendte fra fi lm og tv. Det er der ikke no-get i vejen med, hvis man gør det under kontrollerede former og ikke overdriver behandlingen. Der er ingen smutveje, for ingen tandpasta kan blege tænderne.

Læs mere side 13

Tandlæge eller -plejer?Der fi ndes i dag fl ere uddannelser in-denfor tandsundhed, forebyggelse og behandling. Det er derfor vigtigt at sæt-tes sig ind i hvad de foreskellige uddan-nelser kræver undervejs samt hvad din uddannelse udmunder i.

Læs mere side 14

Virtual reality Trafi kuheld, hestespark, vold eller mode. Der kan være mange grunde til at få implantater, kroner eller et helt nyt tandsæt, men uanset hvorfor, så er mulighederne mange. Udviklingen inden for både materiale og teknik har gjort det muligt at arbejde præcist og genskabe helt efter det oprin-delige udseende og form af mund, kæbe og ansigt.Læs mere på side 11.

2 Mund, tand og kæbe annonCeIndStIk

Indledning

Mund, tand og kæbe - en titel fra Mediaplanet aps

projektleder: Casper andreassen, Mediaplanet aps 33 18 68 48produktionsleder: frida seiersen, Mediaplanet aps 33 18 81 21forretningsudvikler: anders bjørk, Mediaplanet aps 33 18 68 41layout & repro: Cathrine kongslev, Mediaplanet aps 33 18 81 21

distribueres med politiken. Hele denne temaavis er en annonce fra Mediaplanet.

Amsterdam • Berlin • Brussels • Copenhagen • Dublin • Geneva • Helsinki • Hong Kong • London • Madrid • Malmö • Milan • New York • Oslo • Riga • Stockholm • Tallinn • Warsaw • Zürich

Mediaplanet er europas førende mediehus inden for produktion, distribution og udvikling af emneorienteret information via print, online og broadcasting.for information om temaaviser i dagspressen kontakt: Jimmi Femö, Mediaplanet ApS 33 18 68 40, www.mediaplanet.com

Med dagbladets rækkeVidde og fagbladets fokuswww.mediaplanet.com

projektleder Casper andreassenkontakt [email protected]

Danskernes tænder i bedring side 4Tandlæger efterlyser større tilskud til særlig grupper side 5Flere tandplejer-klinikker på vej side 6Forbilledlig dansk undersøgelse side 6Flere burde børste elektrisk side 7Ingen sammenhæng mellem et skævt bid og hovedpine side 8Bedre sent end aldrig side 8Børst isningerne væk med den rette teknik side 9Danskerne bruger tandproteser side 10Brug tandtråd og undgå paradentose side 10Så god som ny side 11Når tandkronen kommer fra Kina side 12Voksne vil have bøjle på side 12Hvide tænder er sagen side 13Vælg den rigtige uddannelse side 14Behandling hos tandläkaren side 15

’Mund, tand og kæbe’ kommer bredt omkring hygiejne og

sygdomme beslægtet til mund- og tandregionen.

Generelt har mange lidelser som bundfæstner sig i

mund- og tandregionen – fysisk men også psykisk.

Avisen ’Mund, tand og kæbe’ har som formål at gøre læseren opmærksom på vigtigheden af regelmæssige tandlægebesøg samt en optimal forebyggelse som kan forhindre de lidelser,

mange har.

God fornøjelse med læsningen.INDSTIK I POLITIKEN JUNI 2008

ANNONCE ANNONCE

Du bør børste elektrisk for det bedste resultat. Læs mere på side 7.

PLUS1 TANDLÆGEKLINIK udfører al slags almindelig og kos metisk tandpleje samt tandblegninger. Derudover er vi spe cialister i parodontosebehandlinger, kirurgi, kroner og broer, implantater samt genopbygning af slidte tandsæt. Plus1 anvender digital røntgen og interoralt kamera samt de mest moderne behandlingsmetoder i rolige og trygge omgivelser. Akut tandpine behandles samme dag hvis der ringes inden kl. 10.

Gentoftegade 55 · Tlf. 39 65 02 14Amagerbrogade 193 · Tlf. 32 55 88 10

www.plus1.dk · [email protected]Åbent fra 8.00 til 18.00

www.plus1.dk

Juni 2008

Danske tandsæt er godeBørnetandplejen har været en succes, der i dag kan afl æses i statistikkerne over tandsundheden. Men mange dropper ud, når de fylder 18, og det offentlige dæk-ker kun en mindre del af udgifterne.

Læs mere side 4

Overanstrengte musklerSammenhængen mellem at skære tæn-der og at have en spændingshovedpine er ikke så entydig som mange tidligere har antaget. Men der kan være mange andre gode grunde til at få rettet et skævt bid.

Læs mere side 8

Det hvide smil er inMange danskere får bleget smilet, som de kendte fra fi lm og tv. Det er der ikke no-get i vejen med, hvis man gør det under kontrollerede former og ikke overdriver behandlingen. Der er ingen smutveje, for ingen tandpasta kan blege tænderne.

Læs mere side 13

Tandlæge eller -plejer?Der fi ndes i dag fl ere uddannelser in-denfor tandsundhed, forebyggelse og behandling. Det er derfor vigtigt at sæt-tes sig ind i hvad de foreskellige uddan-nelser kræver undervejs samt hvad din uddannelse udmunder i.

Læs mere side 14

Virtual reality Trafi kuheld, hestespark, vold eller mode. Der kan være mange grunde til at få implantater, kroner eller et helt nyt tandsæt, men uanset hvorfor, så er mulighederne mange. Udviklingen inden for både materiale og teknik har gjort det muligt at arbejde præcist og genskabe helt efter det oprin-delige udseende og form af mund, kæbe og ansigt.Læs mere på side 11.

Randkløve Allé 87 DK-2770 Kastrup Telefon 32 50 06 11www.implantat.nu [email protected]

Individuel behandling – uden kompromisAmager Tandlæge Hus har siden 1990 oparbejdet stor erfaring med implantater. Speciale i implan-tater og større rekonstruktioner. Derudover er vi også henvisningspraksis for andre tandlæger.

Vi laver selv kroner, broer eller proteser, alt efter hvilken løsning vi sammen med patienten har valgt. Vi lægger stor vægt på behandling i dialog med patienten.

Sund mund – sundt menneskeSygdomme i tænder og mund kan hænge sammen med sygdomme andre steder i kroppen

Indhold

Alle danskere lærer at børste tænder to gange om dagen, at bruge tandtråd og gå regelmæssigt til tandlæge. Men det er de færreste, der ved, at en sund mund med sunde tænder kan være ensbetydende med en god almen sundhedstilstand. Og tilsvarende at visse tandsygdomme hæn-ger sammen med sygdomme andre steder i kroppen.’Tandlægen kan redde dit liv’, stod der med store typer på forsiden af et af landets dag-blade for nogle måneder siden. Det er nu nok trods alt ikke hver dag, at tandlægen er herre over liv og død. Men der er efter-hånden dokumentation for sammenhænge

mellem paradentose og en række sygdom-me helt andre steder i kroppen. Disse syg-domme er eksempelvis diabetes, leddegigt, hjerteklapbetændelse (endokarditis) og visse andre hjerte-kar-sygdomme.Der er f.eks. undersøgelser, der tyder på, at diabetes kan blive forværret, hvis man har paradentose. Og omvendt at paraden-tose kan udvikle sig hurtigere, hvis man har diabetes. Disse sammenhænge skyldes, at munden ikke er afsondret fra resten af kroppen. Når der er betændelse i tænder eller mund, bevæger bakterierne sig med blodet rundt i resten af kroppen.Blandt andet derfor virker det ulogisk, at man selv skal betale for behandlingen af en betændelse i munden, mens det offent-lige betaler, hvis betændelsen opstår i en anden del af kroppen.

Når du går ind på en tandklinik, vil du un-dertiden opleve, at tandlægen eller tand-plejeren interesserer sig for andet end tænderne og munden. Selv om vi først og fremmest har fokus på tænder og mund, er det i mange tilfælde os, der er de første, der ser tegn på sygdomstilstande, som kræver behandling hos alment praktiserende læge eller på hospital.I andre lande har man valgt at gå noget længere med at udføre screeninger på tandklinikker, end vi gør herhjemme. F.eks.

får patienterne på tandklinikkerne i USA rutinemæssigt målt deres blodtryk.Fra Tandlægeforeningens side har vi i flere år forsøgt at få politikerne til at prioritere tandplejen højere, når de offentlige sund-hedsudgifter skal fordeles. Vi har mødt megen velvilje, men når det kommer til stykket, støder vi desværre alt for ofte mod den barriere, at der er andre udfordringer, der er vigtigere. Og det er der da også. Jeg skal være den første til at medgive, at f.eks. hurtig og effektiv cancerbehandling skal prioriteres højt, når der skal tildeles offentlige midler.

Men tandsundhed er ikke bare tandsund-hed. En sund mund kan være vejen til et sundt menneske.

Susanne AndersenFormand for Tandlægeforeningen

For nærmere information kontakt venligst Nobel Biocare Danmark A/S på telefon 39 40 48 46 eller besøg www.nobelbiocare.com.

Er du tilfreds med dit smil?

• Måske kan dit smil blive endnu smukkere!

• Måske kan dine tænderkomme til at fungere

endnu bedre!

Find din Nobelsmile tandlæge på

www.nobelsmile.dk

- Leila fik smilet igen! Hendes tandlæge anbefaledehende at skifte en dårlig tand ud med et implantat og

en keramisk Procera® krone. For at få et flot smil, valgteLaila at få keramisk Procera® krone på alle sine tænder.

FØR

EFTER

• Nobel Biocare er verdens største leverandør af tandimplantater med

mere end 40 års erfaring.

• Nobel Biocare er førende inden for æstetisk dentalløsninger.

• Mere end 15 års klinisk erfaring med fuldkeramiske kroner – Procera® kroner.


”Fitness center for Tandlægeklinikker”

Mange styrker og vedligeholder deres krop ved at gå i et motionscenter

Tandlægeklinikker har også brug for konstant og alsidig træning for at holde sig i form

I DentaNet styrker vi tandlægeklinkkerne i et fagligt fællesskab til gavn for deres patienter

Se mere på: www.dentanet.dk

Danskernes tænder i bedringUdviklingen går generelt i den rigtige retning, og danskerne får sundere tæn-der, der holder længere og længere, men der er stadig et par huller, der trænger til at fyldesaf Jens kisker, InPublic

Det er måske ikke lige populært i hvert et klasseværelse, når turen er kommet til et tandlægebesøg, men ordningen med børnetandpleje, der har fungeret siden begyndelsen af 1970’erne har været et stort skridt fremad for den generelle tandsundhed i Danmark..For eksempel er de ældre blevet mere aktive tandlægebrugere. Det kan lyde som om, at de har problemer med

tænderne, hvilket også godt kan være sandt, men i hvert fald betyder det også, at de har nogle tænder at få undersøgt, fortæller Christian Holt, chefkonsulent i Tandlægeforeningen.Den udvikling har Ulla Krustrup, ad-junkt ved afdelingen for samfund-sodontologi og videreuddannelse på Tandlægeskolen i København, blandt andet dokumenteret i sin ph.d.-af-handling fra 2005.Her har hun på baggrund af et omfat-tende talmateriale kortlagt dansker-nes tandsundhed med fokus på grup-perne 35-44 år og 65-74 år.”Man kan se, at der er sket en forbed-ring siden de seneste tilgængelige tal fra begyndelsen af firserne. Dette kan skyldes ordningen med børnetandpleje, men man kan ligeledes se, at for eksem-pel paradentose stadig er et problem i begge grupper,” siger Ulla Krustrup.Dette kan blandt andet skyldes, at der er mere fokus på huller, kroner og broer, og at man ikke selv opdager pa-radentose – det er noget tandlægen skal se efter.”Faktisk er vi ikke helt så gode i Dan-mark, som nogle af de lande vi nor-malt sammenligner os med,” siger Ulla Krustrup og tilføjer, at der også er en social slagside på området:”Ligesom på andre sygdomsområder er der en sammenhæng mellem ud-dannelses- og indkomstniveau og or-dentlige tænder. Der er flere i de lavere socialgrupper med dårlige tænder.”

Stadig huller i systemetSelvom børnetandplejen har været en succeshistorie, så er der stadig fakto-rer, der betyder, at en gruppe falder ud

af systemet igen, efter de fylder 18. Ulla Krustrup nævner for eksempel, at man selv skal betale for behandling, når man fylder 18 og at Sygesikringen kun dækker mellem 25 og 40 procent:”Det er faktisk helt grotesk, men den billigste behandling, man kan få er at få trukket en tand ud. Mange unge dropper ligeledes ud af tandlægesy-stemet efter gymnasiet, når de enten tager en tur ud at rejse eller begynder at studere, og de er jo ikke vant til at have problemer, så når de kommer igen efter en fem-ti år, kan det godt se slemt ud.”Ulla Krustrup understreger, at i et sam-fund, hvor udseende har stor betydning, er tænderne også i fokus, da de betyder meget for fremtoning og udseende.”I dag vil man ikke acceptere at mang-le en tand, det er lavstatus. Vi bruger mange penge på frisører og solarier, og ligeledes vil vi også gerne bruge penge på vores tænder. Et hvidt smil giver status,” siger hun.

Statistikken viser fremskridtHos Tandlægeforeningen sidder chef-konsulent Christian Holdt med en række tal, der ligeledes dokumenterer udvikling i danskernes tandsundhed og antallet af danskere, der dropper ud af tandplejesystemet igennem de seneste 20 år.Og tallene taler deres eget tydelige statistiske sprog. Blandt andet ses det, at andelen af 18-årige, med hen-holdsvis nul huller og mellem nul og fire fyldninger er steget betragteligt fra 1990 og til 2007, hvilket er et godt tegn på, at flere og flere unge slet in-gen fyldninger har.

Desuden dokumenterer tallene, at an-tallet af tandløse er faldet betydeligt fra 1987 og til i dag – også i de ældste aldersgrupper over 65 år.Endelig er der tal over det fænomen, der kaldes ’drop-outs’, som dæk-ker over det faktum, at en del unge springer fra tandlægesystemet og ikke møder op hos tandlægen, når de først er fyldt 18. Her ses det, at 85 procent af de 20-29 - årige kom til tandlæge i kalenderåret 1983, mens andelen i 2004 var på 55 procent, men det gør det dog ikke muligt at svare på, om

antallet rent faktisk er faldet. Chri-stian Holdt understreger nemlig, at figuren med tallene ikke giver svar på, hvor stor en andel i faldet, der skyldes stigende ’drop-out’ (fravalg af tand-læge over en længere periode) eller blot, at indkalderintervallet er øget til mere end 12 måneder. Der er nemlig anden statistik, der tyder på, at den væsentligste forklaring er, at flere og flere har et indkalderinterval på mere end 12 måneder. Det vil sige, at der går mere end et år imellem deres tandlægebesøg.

Andelen af 18-årige med enten 0 eller 0-4 fyldninger.DMF-S indeks for 18 årige 0 0-41990 10,49 39,241991 12,40 43,081992 14,47 47,671993 15,35 49,091994 16,75 50,591995 17,34 51,451996 18,49 54,051997 19,58 54,791998 20,06 55,541999 19,07 54,782000 20,18 56,602001 21,73 58,462002 21,87 58,702003 22,61 59,492004 22,94 60,472005 25,70 63,432006 28,61 65,852007 28,98 67,21

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Fakta

Drop-outs

Tandløse og 20 tænder eller mere Tandløse, % 20 eller flere tænder 1987 1994 2000 2008 1987 1994 2000 2008

16-24 - - - 99 100 99 25-34 1 - - 97 99 99 35-44 2 1 - 87 95 97 45-54 12 4 2 61 83 89 55-64 33 24 9 36 51 66 65-74 51 40 27 13 16 29 40 55 75+ 66 55 46 34 7 12 20 27 2008 Skøn beregnet af TandlægeforeningenKilde: Voksenbefolkningens tandstatus og udnyttelse af tandplejetilbuddet i Danmark 2000. TB 2003/7

Fakta

annonCeIndStIk Mund, tand og kæbe 5

Tandspecialisten • Støden 3 • Roskilde • Tlf. 46 35 33 13 • www.tandspecialisten.dk

Som bekendt har Århus altid været kendt som ”Smilets By”. Det er forståeligt nok. Der er også mange dejlige ting at smile af i den jyske by.

Men tager man en tur op og ned ad gågaden i Roskilde hvor min klinik ligger, tyder det på, at titlen som ”Smilets By” snart er på vej fra Jylland til Sjælland.

Jeg er en af de skyldige i at dette er ved at ske, da jeg og mine medarbejdere dagligt giver vores patienter pænere smil, faste tæn-der og en bedre livskvalitet i hverdagen.

Jeg nyder at se hvor glade folk kan blive for en løsning på et problem, der måske har pla-get dem i længere tid. Også selv om jeg har mere end 20 års erfaring på bagen efterhån-den. At de smiler endnu mere når de hører prisen, er blot et ekstra lille plus.

Måske kan jeg også give dig noget at smile af.

Ring og lad os tage en uforpligtende snak om dine ønsker. Med venlig hilsenLars Jessen

UNDSKYLD UNDSKYLD

”” ” til Jylland… Tandlæge Lars Jessen, Roskilde

Behandling i fuld narkose

Genopbyggende løsninger

Implantater

Kroner

Broer

Parodontose

Skævt bid

Faste tænder

Bedre bid

Kirurgiske behandlinger

Blegninger

Tilskud

Tandlæger efterlyser større tilskud til særlige grupperTandlægeforeningen efterlyser større tilskud til tandlægeregningen til økono-misk dårligt stillede og grupper med særlige diagnoser. Der er dog allerede taget højde for disse grupper, mener sundhedsminister Jakob Aksel Nielsen (K), der ikke har planer om større tilskud.af tine Malm, InPublic

Det er rigtig dyrt at gå til tandlæge, og det giver social slagside, viser en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra 2007. For nogle er reg-ningen uoverkommelig, og derfor ef-terlyser Tandlægeforeningen et større tilskud fra sygesikringen til nogle ud-valgte grupper i samfundet, og ikke blot for økonomisk dårligt stillede. I forvejen har eksempelvis cancerpa-tienter en meget lille egenbetaling på tandlægeregningen, og den form for diagnosebaserede tilskud vil formand Susanne Andersen, gerne have bredt ud på andre diagnoser.”Vi tror ikke på gratis tandpleje på alle områder, men vi ser gerne, at nogle grupper får større tilskud end andre. Den ene gruppe er patientgrupper, der helt uforskyldt har tandproblemer, der koster rigtig mange penge. Det kan være patienter med aggressiv para-dentose, hvor det er dyrt at rekonstru-ere, og hvor det er lige meget, hvor meget du børster tænder. Det kan også være bulimipatienter,” siger hun

Større tilskud til fattigeDen anden gruppe hun efterlyser stør-re tilskud til, er Danmarks fattigste, der undgår tandlægen på grund af de høje regninger. Det er allerede muligt at søge tilskud for nogle behandlinger fra kommunen, men her må der gerne være mere hjælp at hente, mener Su-sanne Andersen.

”Det er socialt dårligt stillede, der simpelthen ikke har råd til at komme til tandlægen. Det ender med store huller og tænder, der knækker. Det er dårligt for den almene sundhed hvis du ikke kan betale. Jeg vil ikke sæt-te grænsen for, hvor meget man må tjene for at få tilskud. Man må gå ind i hvert enkelt tilfælde og se på, hvor fi lmen knækker,” siger hun.Hun efterlyser ikke bare større tilskud, men også tanke for, hvilke behandlin-ger tilskuddene dækker, så økonomisk dårligere stillede ikke altid må nøjes med de billigste behandlinger.”Den behandling du får med tilskud skal også være god og nutidig og ikke noget med, at du bare kan få to del-proteser. Det skal ikke være en dårli-gere løsning,” fastslår hun.

Studerende må prioritere bedreEn anden gruppe, der ofte føler sig økonomisk ramt er de studerende. Men her er det mere et spørgsmål om prioriteringer, mener Susanne Ander-sen, og det gælder for størstedelen af den danske befolkning.”Studerende, der kun skal have et re-gelmæssigt eftersyn, har mulighed for at bruge færre penge på andre ting, de kan skære lidt ned på café latten. Men undlader de det regelmæssige eftersyn og først kommer når der er problemer, ja så kan det godt blive økonomisk svært. Men ofte er det et

spørgsmål om prioritering. Der er også nogle, der hellere tager på ferie end at gå til tandlægen. Det er ikke få pa-tienter,” siger Susanne Andersen.

Minister afviser større tilskudSundhedsminister Jakob Aksel Nielsen (K) mener dog, at der i forvejen gives store beløb til tilskud til patienter med særlige problemer og behov.”I nogle tilfælde kan der så være brug for særlige ydelser. Det gælder for ek-sempel personer med paradentose. Derfor er der tilskud til otte ydelser til forebyggelse og behandling af para-dentose i voksentandplejen,” siger han.Der er også allerede taget højde for, at borgere, der er økonomisk dårligt stillede er dækket ind med forskellige tilskud, mener han.”Der er også gennem den sociale lov-givning tilskudsmuligheder til nødven-dig tandbehandling til pensionister og andre borgere i økonomisk trang. Så jeg mener, at vi i vidt omfang har ta-get højde for, at forskellige borgere har forskellige tandplejebehov,” siger han.Jakob Aksel Nielsen lægger også til grund for den høje brugerbetaling, at der bruges mange penge på børne-tandpleje.”Tandplejen er et af de områder, hvor vi satser massivt på forebyggelse, og den vederlagsfrie børne- og ungdoms-tandpleje er en central del af indsat-sen,” siger Jakob Axel Nielsen.

... den behand-ling du får med tilskud skal også være god og nu-tidig og ikke noget med, at du bare kan få to delpro-teser. Det skal ikke være en dårligere løsning...


www.min-tandplejer.dk

Som tandplejer kan jeg hjælpe dig med at forebygge huller i tænderne, dårlig ånde og paradentose.

Ved at forebygge kan du undgå ubehagelige og dyre tandbehandlinger.

Med venlig hilsen Gitte Engslet selvstændig tandplejer

Find din tandplejer - vi hjælper dig til en sund mund

Forbilledlig dansk undersøgelseMed tilføjelsen af tandsundhed til det nationale projekt KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) om danskernes sundhedstilstand, får vi et enestående overblik over tandsundheden og eventuelle sammenhænge med andre livsstils-sygdomme, som ikke fi ndes andre steder i Nordenaf Jens kisker, InPublic

Der er undersøgelser og viden om mangt og meget i Danmark og Nor-den, men når det gælder vores viden om tandsundhed, er der adskillige huller i vores viden.Det råder vi nu bod på i Danmark med det såkaldte KRAM-projekt, der siden den 1. januar 2008 har inkluderet tandsundhed.”Undersøgelsen af tandsundheden om fatter omkring 8.000-10.000 dan-skere, og vi får et enestående over-blik over, hvad folk spiser og drikker i løbet af et døgn, hvilket er vigtigt i forbindelse med forskellige mundsyg-domme. Desuden kan det være, at der er sammenhæng mellem for eksempel hjertekarsygdomme og paradentose. Sådanne informationer er væsentlige i forbindelse med behandling af syg-domme, hvor man måske skal se mere helhedsorienteret på patientens syg-

doms- og behandlingsforløb,” forklarer Birthe Cortsen, odontologisk konsulent hos Tandlægeforeningen.Undersøgelsen vækker da også nær-mest misundelse hos vores nordiske naboer:”Som det ser ud i dag, så ved vi me-get lidt om, hvordan det står til med tandsundheden hos den voksne be-folkning i de nordiske lande. Vi sav-ner virkelig studier på området, for vi har brug for viden, hvis vi skal vur-dere om vores sundhedssystem vir-ker efter hensigten. I den forbindelse er KRAM et godt eksempel på, hvad man egentlig burde gøre i hele Nor-den,” siger Professor Björn Söderfeldt fra universitetet i Malmö, der blandt andet står bag Oral-B´s Nordic Report on Oral Health, som dokumenterer vores manglende viden på området i Norden. Al den opsamlede viden har

store perspektiver for den fremtidige forebyggende indsats og forbedring af tandsundheden samt den økonomiske fordeling af ressourcerne.”Tandlægeskolen koordinerer og for-sker videre på baggrund af de indsam-lede data og denne viden skal være med til at tilrettelægge fremtidens tandpleje. Det kan både være hensynet til, hvor mange tandlæger og tand-plejere, der er behov for at uddanne, men ligeledes om klinikdækningen er i orden i geografi sk forstand. Desuden kan man forudsige fremtidige behov, der skal tænkes ind i regionernes øko-nomi. Endelig kan man forestille sig kampagner i forbindelse med specifi k-ke problemstillinger,” forudser Birthe Cortsen og tilføjer:”Jeg er sikker på, at det vil være en undersøgelse og et materiale, man vil referere til i mange år fremover.”

Projekt KRAM

Flere tandplejer-klinikker på vejTilskud til behandlinger hos private tandplejerklinik-ker gør, at der vil komme mange fl ere i fremtiden, ifølge Tandplejerforeningen. Flere tandplejerklinik-ker vil få fl ere til at gå til tandeftersyn, mener sund-hedsordfører for DF.af tine Malm, InPublic

De fl este møder tandplejeren hos tandlægen. Ud af de 1.400 uddannede tandplejere i Danmark, har 20 af dem deres egen private tandplejerklinik. For et år siden blev det dog muligt at få samme tilskud til behandlinger hos selvstændige tandplejere, som det gælder for behandlinger på en tand-lægeklinik. Derfor vil der komme langt fl ere tandplejerklinikker i fremtiden, fortæller Elisabeth Gregersen, for-mand for Dansk Tandplejerforening. Tandplejeres kernekompetence er forebyggelse, som de gennemfører i samarbejde med patienten.”Vi udfører forebyggende behand-linger af tandsygdomme, og kan på tandplejerklinikkerne foretage en handlingsændrende samtale, hvor patienten selv er medbestemmende i forhold til tændernes fremtid. At be-vare tænderne er et samarbejde mel-lem patient og tandplejer,” siger hun.Tandplejerne foretager undersøgelser og diagnostik for karies, paradentose og slimhindelidelser, og lægger be-handlingsplaner i samarbejde med patienten. Tandplejeren kan tage de nødvendige røntgenbilleder, lægge lokalbedøvelse og foretage tandrens-ninger. Når karies og tandsygdomme bliver taget i begynderstadiet, betyder det ofte, at patienten slipper for, at skulle have en dyr behandling senere.”Mange huller er på et begyndersta-die når vi ser dem på klinikken. Disse

kan ved at blive fl uorpenslet af tand-plejeren, og ved at patienten bruger tandtråd og mindsker hyppige sukker-indtag gå i sig selv igen, således at det aldrig udvikler sig til noget, der skal behandles yderligere,” siger Elisabeth Gregersen.Tandplejere er uddannede til at kom-munikere med patienten, hvilket er en vigtig del af forebyggelsen.”Vi både kan og tør tage de samtaler, det er meget tabubelagte. Det at have betændelse i tandkødet eller para-dentose er ikke noget man praler af og bliver ikke altid sat i fokus ved en undersøgelse. Tandplejerne tør drøfte problemerne med patienterne og hol-de dem i kort snor. Tandplejere indkal-der til kontrol af tandkødsbetændelse for at få styr på hygiejnen, som er så afgørende for tandsundheden, en mu-lighed der bør tages i brug, og det gør tandplejerne,” siger hun.

Flere tandplejere på vejLiselotte Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, er tilfreds med, at der kommer fl ere tandplejerklinikker.”Mange er bange for at gå til tand-læge. Hvis de kan gå til en tandplejer, tror jeg, der er en større tilskyndelse til at få foretaget tandeftersyn oftere. Vi ved jo, hvad det er, der gør folk bange. Det er, at de skal bores, og det kan tandplejere ikke,” siger hun.


©20

07 P

&G

Brush like a Dentist®

1. Hvornår børster du for hårdt?2. Hvordan fjerner du mest plak?3. Hvor længe burde du børste? 4. Hvornår burde du udskifte din tandbørste?5. Hvornår burde du skifte kvadranter?6. Hvad betyder kvadrant?

Kender du ikke svarene? Det gør denne tandbørste.

Oral-B Triumph med SmartGuide er den mest int elligente Oral-B tandbørste i verden, der hjælper dig med at børste bedre. Det trådløse display for tæller dig, hvornår du børster for hårdt Floss Action-hovedet renser i dybden mellem tænderne og langs tandkøds linien. Resultatet er rene tænder og sundt tandkød. Ikke underligt, at Oral-B er det el-tandbørstemærke danske tandlæger anbefaler mest. Prøv selv. Er du ikke tilfreds får du pengene tilbage inden 60 dage. Nogle spørgsmål?

Tandbørster

Flere burde børste elektriskNæsten tre fjerdedele af danskerne kunne kunne få mere ud af det daglige møde med tandbørsten, viser nordisk undersøgelse. En elektrisk tandbørste er en del af løsningen, men i det hele taget bør vi også være lidt mere tålmodige, når vi børster tænder, mener specialtandlægeaf Jens kisker, InPublic

Fem minutter kan føles som lang tid lige inden sengetid, hvor mange hel-lere ville ligge under den varme dyne frem for at stå på det kolde badevæ-relsesgulv og børste tænder. Men fem minutter skal der i hvert fald til, før resultatet er i orden, og så skal man oven i købet have været temmelig sy-stematisk med sin børstning.Det er anbefalingerne fra Henning Lehmann Bastian, der er specialtand-læge med egen klinik og ejer af hjem-mesiden www.tandogmund.dk. Han påpeger, at ud over at folk ikke bruger tid nok på tandbørstningen, så kræ-ver det ligeledes systematik at nå alle tændernes tyggeflader og alle inder- og undersider.

Lidt mere effektiveSvaret på hvordan vi kunne forbedre tandbørstningen er ikke helt entydigt, men både Henning Lehmann Bastian og en større international undersø-gelse fra ’Cochrane Collaboration’ ty-der på, at der kan være en gevinst ved

at bruge en elektrisk tandbørste, men den skal bruges rigtigt.”En elektrisk tandbørste er nok lidt mere effektiv, og børster på kortere tid, men det hjælper ikke noget, hvis man ikke er systematisk og sørger for at børste i hele munden og alle tæn-der. Særligt de elektriske med en oscil-lerende effekt – først til den ene side, og så til den anden side – er effektive. Der er også noget, der tyder på, at de er lidt mere effektive på tandkødet, som jo også skal børstes,” mener Hen-ning Lehmann Bastian.Resultaterne fra den omtalte rapport fra Cochrane Collaboration, der baserer sig på en række studier fra forskellige lande, drejer sig blandt andet om bru-gen af elektriske tandbørster. Heri slås det fast, at der er en fordel forbundet med at bruge en elektrisk tandbørste i forhold til fjernelsen af belægningen på tænderne (plak) og forebyggelse af tandkødsbetændelse (gingivitis), hvil-ket kan føre til den ubehagelige og udgiftskrævende paradentose.

På baggrund af disse og andre studier anbefaler SBU, som er en afdeling under den svenske sundhedsstyrelse, brugen af en elektrisk tandbørste med oscillerende effekt. Det er der i øvrigt også mange danske tandlæger, der gør. Rapporten er oversat til dansk og udgivet af den danske sundheds-styrelse.

Danskerne stadig til den traditionelle børstningHerhjemme er det, ifølge en undersø-gelse udført af Norstat for Oral-B og Dansk Tandplejerforening, dog stadig kun omkring 30 procent af danskerne, der bruger en elektrisk tandbørste. Det den elektriske tandbørste er ikke hele løsningen, for selvom den er lidt mere effektiv, så er det også op til os selv at være tålmodige og systematiske, når vi børster tænder.”Man kan godt lære at børste sine tænder ordentligt manuelt, men vi er ikke særlig rumligt bevidste om vores mund. Det kan godt være svært at ori-

entere sig, og dermed være helt sikker på, om man nu har børstet alle sine tænder godt nok. Derfor er det en god idé at spørge sin tandlæge til råds om, hvorvidt der er nogle særlige områder, man skal være opmærksom på. Det gælder især ældre tandsæt,” forkla-rer Henning Lehmann Bastian, der tilføjer, at det ikke er småting, man som tandlæger trækker ud mellem tænderne på folk.Han understreger, at en elek-trisk tandbørste kan være med til at gøre os lidt mere nysger-rige på det at børste tænder, da det er noget nyt og smart.

Desuden lader vi os let distrahere, når vi børster tænder manuelt og glemmer dermed at børste over det hele.


Ingen klar sammen-hæng mellem et skævt bid og hovedpineDer rettes og flyttes på tænderne i de danske munde. Det kan der være mange gode grunde til, men der er ikke nogen klar sammenhæng mellem at skære tænder og for eksempel hovedpine, siger professor på tandlægeskolen i Århusaf Jens kisker, InPublic

Alle danskere kender én eller anden ven, veninde eller klassekammerat, der har fået rettet tænderne på et eller andet tidspunkt – som regel i barn-domsårene. I dag er der også mange muligheder for som voksen at få rettet en skæv fortand eller større dele af et tandsæt. Det kan der være rigtig man-ge gode grunde til, men om et skævt bid også giver smertefulde gener i form af for eksempel hovedpine, er der ikke videnskabeligt belæg for at påstå.”Det er en klassisk problemstilling,” siger Peter Svensson, der som profes-sor, dr. odont. Ved Afdeling for klinisk Oral Fysiologi, på Tandlægeskolen i Århus og fortsætter:”Tidligere har man antaget, at det at skære eller presse tænderne medfø-rer ømme kæbemuskler og kæbeled. Mange undersøgelser har da også vist en vis sammenhæng, men i kontrol-lerede undersøgelser, hvor man skærer tænder i laboratoriet, er denne sam-menhæng ikke dokumenteret – nær-mest tvært imod.”

Mulig placeboeffektI de kontrollerede undersøgelser har man ladet folk skære tænder i en time, uden at de har oplevet væ-sentlige smerter. Tyggeapparatet kan åbenbart godt klare den belastning, og man er, ifølge Peter Svensson, ble-vet opmærksom på, at de mennesker, der skærer mest tænder har færrest muskelsymptomer i form af for ek-sempel hovedpine. Men er al den snak om spændingshovedpine i forbindelse med skæve tænder, der skurrer mod hinanden hele natten da forkert?”Nej, men der er grund til at være mere forsigtig med at drage klare sammen-hænge. Der er noget, der tyder på en forskel mellem folks selvoplevede for-nemmelse mellem sammenhængen og de rent objektive mål, vi kan foretage. Der er tale om muskler, der ligesom en utrænet, der løber meget langt vil op-leve en stor muskelbelastning. Tæn-derskæren er snarere en tilpasning el-ler træning af kæbemusklerne,” mener Peter Svensson.

Anden forklaringHan påpeger dog, at der kan være an-dre forklaringer på, at en bideskinne virker. Det kan nærmest være en art placeboeffekt, for en skinne virker i

begyndelse, hvor man måske holder op med at skære tænder, men man begynder typisk igen, og så klinger ef-fekten af.”Men en skinne beskytter også tæn-derne mod slid, og der kan være akut-te grunde til begrænse overbelastning af tænderne,” tilføjer Peter Svensson, der i øvrigt fremhæver de mange an-dre grunde, der kan være til at få ret-tet tænder:”Det kan være kosmetiske årsager, og skæve tænder kan være en psykoso-cial belastning. Desuden kan man have svært ved bide og tygge rigtigt,

og endelig er der nogle, der bider sig selv i ganen eller læben på grund af et skævt tandsæt. Men smertemæssigt er der ingen klar gevinst.”Denne opfattelse deles af tandplejer Laila Lysdahl, der i sit daglige arbejde ser mange mennesker, der får en skin-ne af den ene eller grund.”Jeg mener ikke, at vi generelt ser nogen synderlig effekt ved brug af bideskinner, men i de tilfælde hvor man slider sine tænder på grund af et skævt bid, er det klart, at man kan afhjælpe dette slid på tænderne med en bideskinne”, tilføjer hun.

Bedre sent end aldrigEfter i mange år at have døjet med at skære tæn-der fandt Per Kolberg Nielsen endelig en løsning, da tandlægen introducerede ham for en ny diskret skinne til fortænderne. Der var oven i købet flere sidegevinsteraf Jens kisker, InPublic

Udgifterne til reparation af ødelagte tænder var på et tidspunkt ved at være en betragtelig udgift for 61-årige Per Kolberg Nielsen fra Vejle, ligesom en konstant skæren tænder var anstren-gende for både Per selv og de nærme-ste omgivelser.Genen havde på det tidspunkt varet i mange år, og det havde faktisk væ-ret på tale med en skinne, men både prisen og størrelsen på en skinne var en hindring. Den gang var muligheden en stor skinne, som var skæmmende og besværlig at sove med, hvilket var med til at Per valgte den løsning fra. Men der er også sket en udvikling på området, som har resulteret i mere fleksible løsninger.”Når jeg ser tilbage på det, var det nok en dårlig beslutning, for jeg kunne have sparet mange penge og gener i perioden,” siger Per Kolberg Nielsen.Men der skulle gå adskillige år før Pers nuværende tandlæge kunne informere om en ny type skinne, som ikke alene var billig, men ligeledes diskret og nem at bruge.”Det er vel et par år siden, at jeg blev gjort opmærksom på denne her mu-lighed, og jeg var stadig en smule skeptisk, men valgte efter en del over-vejelse at sige ja”, fortæller Per Kol-berg Nielsen.

Som et stykke tyggegummi Tandlægen tog et aftryk af Pers for-tænder, der kunne bruges til den lille gennemsigtige plastikklump, der ud-gør skinnen, og som kan sammenlig-nes med et stykke tyggegummi. Tand-

lægen forklarede, hvordan den skal bruges, og at det er vigtigt at huske at bruge den, og så var Per klar til at prøve den lille løsning på det store problem.Han var forberedt på, at det kunne være lidt ubehageligt at bruge skin-nen, men sådan var det slet ikke. Tværtimod var der positive overra-skelser i vente:”Ja, skinnen er overhovedet ikke ube-hagelig at have på, og den gør det umuligt at skære tænder. Før led jeg af en spændingshovedpine i forbin-delse med, at jeg skar tænder, men den forsvandt som dug for solen fra den dag, jeg begyndte at bruge den nye skinne.”

Fri for belastning og udgifterPer er i dag en glad mand, der ikke skærer tænder om natten og dermed er sparet for gener og udgifter til at få lavet de tænder, der tidligere gik i stykker, når han skar tænder.”Det er klart, at det er belastende at skære tænder og føle en generel an-spændthed, hvilket påvirker ens hu-mør. Desuden er det rart at slippe for de mange tandlægebesøg og den ud-gift, det ligeledes medfører. Men det har også været rart at opleve, at hvor jeg tidligere snorkede en del, så er det også mindsket betragteligt, efter at jeg har fået skinnen,” tilføjer han.Alt i alt opfordrer Per folk med symp-tomer som at vågne med spændings-hovedpine, skæren tænder og snorken til at overveje, om det kan være en løsning med den lille skinne.

Modelfoto

Bideskinne


www.sensodyne.dk

Sensodyne er af danske tandlæger den mest anbefalede tandpasta

mod isninger i tænderne*

*Kilde: Research International

Tandlæge Julie Hansen

www.sensodyne.dk

mod isninger i tænderne

*Kilde: Research International

Tandlæge Julie Hansen

251x183_Sensodyne_Fluor_DK.indd 1 08-06-13 17.10.52

Isninger

Børst isningerne væk med den rette teknikNæsten alle oplever på et tidspunkt isninger i tænderne. For nogle er et for-bigående fænomen, for andre er det et længerevarende problem, der kræver handling. En tur til tandlægen er første stopaf Jens kisker, InPublic

En kold is på en varm dag er en lise for de fl este, men for nogle kan det være forbundet med ubehagelige isninger i tænderne. Det samme kan ske, hvis man spiser eller drikker syrlige pro-dukter. Er skaden sket er der ikke an-det for end at søge behandling.”Der kan jo være tale om et begyn-dende hul, hvilket selvfølgelig skal laves og dermed forsvinder problemet som regel også. Men desuden ser vi, at folk der har en god mundhygiejne li-geledes mærker bedringer. Det vil sige, at det gælder om at børste sine tæn-der grundigt,” forklarer Alan Richards, lektor ved Afdeling for Tandsygdoms-lære på Tandlægeskolen i Århus.Han forklarer, at en tand består af et to – tre millimeter lag emalje, som er dødt, derunder befi nder tandbenet sig, som består af levende væv. Når tandkødet trækker sig tilbage efterla-der det en blotning af tandroden, som

ikke har emalje. Derfor er det område meget følsomt, og dette kan medføre isninger.”Man dog ligeledes få samme symp-tomer af andre årsager som for ek-sempel revner i emaljen/tanden, hul-ler i tænderne – hvor emaljen også opløses – og plomber med revner. Under alle omstændigheder er det en god idé at få undersøgt årsagen, når man mærker symptomerne,” tilføjer Alan Richards.

Børst tænder med omtankeTandplejer Heidi Mielow, der netop er specielt uddannet til at forebygge problemer med tænder og tandkød, understreger, at problemet hovedsag-ligt opstår af to grunde – en kemisk eller en mekanisk påvirkning:”Den kemiske påvirkning stammer fra noget vi spiser, drikker eller for eksem-pel mundskyllemiddel eller tandspasta

– noget, der ændrer ph-værdien. Den mekaniske påvirkning kommer hoved-sagligt fra tandbørstningen. Det kan være måden og intensiteten, vi bør-ster på, eller hvor meget slibemiddel, der er i tandpastaen.”Heidi Mielow forklarer ligeledes, at et overdrevent brug af slibemiddel også efterlader en ru overfl ade på tandro-den, hvilket øger risikoen for at pro-vokere tandnerven, som befi nder sig inde i tanden. Hun gør opmærksom på, at der er standarder på området:”Den internationale standard hedder RDA og er en værdi for slibemidler i tandpastaen. En normal tandpasta bør ligge på omkring 50 RDA.”Når det komme til selve børstningen, forklarer Heidi Mielow, at det gælder om at undgå at presse for hårdt og va-riere sin tandbørstning, for mange be-gynder blandt andet samme sted hver gang. Det er oftest på de tænder, is-

ningen begynder. Hun påpeger, at man kan forsegle begyndende blotninger omkring tandhalsene med en fl uorbe-handling, men hvis man stadig børster forkert, vil problemet komme igen.Alan Richards understreger, at or-dentlig mundhygiejne dog stadig også er den bedste metode til at undgå is-ninger.”Vi kan se, at hvis folk virkelig børster deres tænder ordentligt, så har det en positiv effekt på problemer med is-

ninger. Men vi møder også folk med blotninger, der ikke har symptomer på isninger – det gælder særligt ældre mennesker – så der er åbenbart også forskel på, hvordan folk reagerer,” si-ger han og tilføjer, at tandbenet i kraft af, at det er levende væv, jo kommer sig igen. Men hvis man udsætter det for kraftig syrepåvirkning, så går æts-ningen hurtigere end tandbenet kan følge med.

Det gælder om at børste sin tænder ordentligt uden at presse for hårdt.


Ekstra-stærkFastholdelses CremeKlæber på våd protese. Virker omgåendeog i lang tid. Klinisk testet. Nem at brugeog uundværlig hvis man vil være sikker...

Protefix

Deres tredje tænder: I dag sidder de endnu...- men hvad med i morgen?

Brug også

PROTEFIX Aktiv Rensetabletter

- sikrer ren protese

Protefix fås på Apoteket og hos Matas.Det komplette PROTEFIX program:

PROTEFIX Fastholdelses Creme er den optimale løsning - den moderne creme som mange bruger.

PROTEFIX Fixativpulver – ekstra stærk - bruges til de mindre fastholdelsesproblemer.Fås i 20 og 50 grams æsker.

PROTEFIX Puder er hygiejniske engangspuder - god til ømme gummer.

PROTEFIX Aktiv rensetabletter til den daglige rensning. Fås i æsker med 32 stk.

MaxiPharma A/S, Søren Nymarks Vej 25, 8270 Højbjerg · Tlf. 86 29 29 55 · www.maxipharma.dk

Paradentose

Brug tandtråd og undgå paradentoseEn stor del af befolkningen får konstateret paradentose, og i yderste konse-kvens falder tænderne ud. Men god tandhygiejne både forebygger og holder paradentosen i ave, forklarer eksperter.af tine Malm, InPublic

Hvis tandkødet bløder, når du børster tænder, er det en god idé at opsøge tandlægen. Det kan nemlig være et tegn på tandkødsbetændelse eller begyndende paradentose. Hvis bak-terierne i mundhulen og rundt om tænderne ikke bliver fjernet, får de lov at trives i tandkødslommerne og begynder at nedbryde tandknoglen. I yderste konsekvens betyder det, at tænderne kan blive løse og til sidst falde ud, forklarer Palle Holmstrup, professor på tandlægeskolerne i Kø-benhavn og Århus”Det bør ikke være et problem, men der er mange, der ikke gør tænderne regelmæssigt rent. De store kindtæn-der har flere rødder, og har sygdom-men først bredt sig ind mellem tand-rødderne, så kører det bare,” fortæller Palle Holmstrup.

Med en god mundhygiejne er det dog forholdsvis let at undgå almindelig paradentose og at holde det nede, så tænderne bliver i munden”Brug eventuelt tandtråd eller de små piberensere til mellemrummene. For mange er det nødvendigt at gøre det hver dag og især de steder, der er mest belastede. Det er også vigtigt at få foretaget tandrensninger og fjerne tandsten, der i virkeligheden er forkal-kede bakterier,” siger han.

Ingen vej tilbageEr tandknoglen først brudt ned, og tænderne er løse, er det dog ikke mu-ligt at gendanne, forklarer Jeanette Jensen, tandplejer hos Tandlægerne i Glamsbjerg.”Har du en gang fået diagnosen para-dentose, så vil du altid være paraden-

tose patient. Når du har mistet noget af knoglen, kommer den ikke igen. Vi kan godt lægge knoglelignede mate-riale ind, men vi kan aldrig gendanne den,” siger hun.Paradentosen kan holdes nede, og derfor betyder diagnosen ikke nød-vendigvis, at tænderne falder ud, og det er vidt forskelligt, hvordan den enkelte patient reagerer på bakteri-erne i munden. Derfor er det vigtigt at tage advarsler som blødende tandkød og selve diagnosen alvorligt.”Hvis ikke man gør noget ved, det taber man tænderne, og de har jo mange funktioner. Vi tygger, taler og vi ’ser ud’ med dem. Det er en stor del af livskvaliteten, der rasler ud med tænderne. Der er mange, der tager dem for givet,” siger Jeanette Jensen.

Danskerne bruger tandproteserOp imod en million danskere har i dag en eller anden form for aftagelig tandprotese, men kan til gengæld glæde sig over de nye naturtro materialer, siger tandtekniker af Jens kisker, InPublic

Før hed det gebis, men i dag hedder det en tandprotese og dækker også over en lang række former for delproteser. Fælles for dem alle er, at der er tale om slidstærke naturtro materialer, der også findes i forskellige farvenuancer.”Ja, i dag er der tale om lette tynde materialer, der ligner naturlige tæn-der. De er ligeså slidstærke, nemme at renholde, og man vænner sig nemt til dem. Der er sket meget på området i de senere år,” fortæller Hugo Vandet, klinisk tandtekniker.Han fremhæver desuden Danmarks status som foregangsland med hensyn til regulering på området:”Danmark er særegent, idet vi har haft et fagområde i form af statsautori-serede kliniske tandteknikere siden 1979. Det gælder alle former for af-tagelige tandproteser – resten tager tandlægerne sig af. Vi må ikke fore-tage indgreb i eksisterende tænder.”Hugo Vandet mener, at arbejdsdelin-gen mellem de to grupper fungerer godt, og der er også tale om et ud-

mærket samarbejde på for eksempel implantatområdet, hvor tandlægen laver den titanstift i kæben , der kræ-ves, for at tandteknikerens tandpro-tese kan komme på plads.

Højt antal trods børnetandplejeAntallet af danskere med en eller an-den form for tandprotese virker vold-somt, når man tænker på vores bør-netandpleje, der har virket i mange år, men ifølge Hugo Vandet er der stadig problemer:”Der er typisk tale om tre årsager til at folk kommer til os, når de kommer i 40-50 års alderen. For det første er det dyrt at gå til tandlæge, for det an-det er der stadig en udbredt tandlæ-geskræk og endelig er der tale om en vis ligegyldighed med tandhygiejnen – primært tandbørstningen. Desuden er der også en 20-25 procent, der drop-per ud på trods af børnetandplejen.”Der er naturligvis også mange ældre, der har tandproteser, og Hugo Vandet og hans kolleger tager gerne ud på plejehjem og hospitaler for at tage sig af patienterne der.Men det er, ifølge Hugo Vandet, hel-ler ikke til at komme uden om den økonomiske del, da den lavest social-gruppe ikke er i stand til at få lavet det helt rigtige.”Det offentlige burde støtte implan-tatdelen mere, så flere mennesker kunne få de rigtige løsninger på deres problemer med deres tænder,” mener Hugo Vandet.

... brug even-tuelt tandtråd eller de små piberensere til mel-lemrummene. For mange er det nødvendigt at gøre det hver dag og især de steder, der er mest bela-stede ...


Hostrups Have 60 | 1954 Frederiksberg C | Tlf: 29 82 44 71TANDLÆGECENTERKØBENHAVNS

Info og tidsbestilling: Mandag - fredag kl. 10 - 14Åben fra kl. 9 til 19 alle dage undtagen onsdagTelefon: 29 82 44 71Email: [email protected]: www.kobenhavnstandlaegecenter.dk



Hvorfor rejse til udlandet?Tyske tandlæger/implantatkirurger – Dansk garanti

Tlf.: 29 82 44 71 Porcelænskroner fra . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 3.195,- Implantat med porcelænskrone fra . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 11.950,-

Tandpinevagt.dk lør-søn kl. 12-17 (uden tidsbestilling)

Virtual reality

Så god som nyMed de nyeste materialer og teknikker kan man i dag genskabe et oprindeligt tandsæt helt fra grun-den, hvis uheldet er ude, eller hvis forfængelighe-den kræver det.af Jens kisker, InPublic

Trafikuheld, hestespark, vold eller mode. Der kan være mange grunde til at få implantater, kroner eller et helt nyt tandsæt, men uanset hvorfor, så er mulighederne mange.Udviklingen inden for både materiale og teknik har gjort det muligt at ar-bejde præcist og genskabe helt efter det oprindelige udseende og form af mund, kæbe og ansigt.”Mulighederne for at alle patienter kan få genskabt et ødelagt tandsæt er i dag ret store. I dag ser vi for ek-

sempel mange, der mister tænderne på grund af paradentose, hvor kæ-beknoglen ligeledes opløses. Her kan vi i dag opbygge knogle og tandsæt igen – det kunne vi ikke for bare 20 år siden”, fortæller Vibeke Beckett, tand-læge og medejer af Faaborgklinikken/Fyns Implantatcenter.

Tænderne er vigtigeÅrsagerne til at få lavet dele af, hele tandsæt eller blot enkelte implantater, kroner eller andet kan være mange.

Det kan være alt fra alvorlige uheld til lysten til at få rettet en skæv tand, som har irriteret i mange år. Udviklin-gen har under alle omstændigheder gjort det hele muligt. ”I dag har alle brug for at være vel-holdte og udstråle dette. Her spiller tænderne en stor rolle, og folk vil gerne investere mange penge i et flot smil. Det er ofte skæve fortænder eller store mellemrum mellem fortænder, men det kan også være blegning, som flere og flere efterspørger.I dag kan man flytte tænder eller lave kroner med smuk ren porcelæn, hvor lyset brydes som i en naturlig tand”, siger Vibeke Beckett, der dog samtidig advarer mod ’blegefreaks’, som over-driver blegningen ved at bruge blege-midlet til efterbehandlingen hver gang de skal til fest eller lignende.”Det kan svække emaljen og være med til at fremhæve eventuelle misfarvede plastfyldninger”, advarer hun.

En langsigtet investeringKim Sperly, tandlæge med egen klinik med fokus på kosmetisk behandling påpeger ligeledes, at folk bliver meget emotionelt berørt af skader på deres tænder, hvilket gør det glædeligt med de ekstremt mange muligheder i dag.”Simpel blegning er meget populært i dag. Desuden er fortænderne en stor del af folks personlighed, men ud fra faglige kriterier kan vi finde løsninger på det hele. Det er ofte en investering, der kommer til at betyde noget for én mange år fremover, hvilket ligele-

des gør det vigtigt at se sig for. Det gælder for eksempel tandlægens op-datering af viden på området. Her er der både en amerikansk og europæisk organisation, der i hvert fald garan-terer for medlemmernes kunnen. Det er ’The American Academy of Cosme-tic Dentistry’ og ’European Society of Cosmetic Dentistry’, men eller er det jo ofte mund til øre-metoden, der vir-ker og selvfølgelig internettet”, siger Kim Sperly og tilføjer, at der også er mange, som får rettet skæve fortæn-der, længden eller faconen på enkelte tænder:”Vi kan lave mange ting med bøjler eller porcelænsfacadebehandlinger og andre metoder”.

Ny teknik Vibeke Beckett fremhæver den ny-este teknik på området, som er en 3D-scanner, der gør det muligt at se et brud, en sygdom eller en struktur i kæben eller kæbehulen, som hvis man ’var’ derinde:”Det er ren virtual reality. Vi har op-levet, at ting der ikke kunne ses på røntgen kunne ses på scanningen. Desuden udmærker den sig ved at strålingen er 1000 gange mindre end på en traditionel scanner”.Perspektiverne er, ifølge Vibeke Beck-ett, en mere nøjagtig diagnostik og planlægning af behandlingen samt færre ’overraskelser’ undervejs. I alt en mere sikker behandling, ligesom det er muligt at tilpasse ændringerne til pa-tientens fysiognomi i ansigtet.

... det er ofte en investering, der kommer til at betyde noget for én mange år fremover, hvilket ligeledes gør det vigtigt at se sig for. Det gælder for eksempel tandlægens op-datering af viden på området ...

Slikkepind mod huller i tænderneHuller i tænderne opstår som regel, når bakterier i munden nedbryder sukker og udskiller syre, som angriber tand-emaljen. Men en forsker ved University of California (UCLA) har fået den idé at proppe specielle urter i en sukkerfri slikkepind, der i stedet for at føde, nu angriber de skadelige bakterier.Urtemedicin har i tusindvis af år været brugt i Kina, og det var også udgangs-punktet for mikrobiolog Wenyuan Shis forsøg. Efter at have testet over 1000 forskellige urter, fandt han frem til, at udtræk fra lakridsrod (Glycyrrhiza uralensis) angriber bestemte skadelige bakterier i munden, som forårsager karies.

Kilde: www.labconfidential.dk

Tænder du på uden landske tandlæger?Flere og flere danskere rejser til et andet europæisk land for at få ordnet tænder, fordi der ofte kan være mange penge at spare på større tandlægebe-handlinger. Der kan for eksempel være mere end 40 procent at spare ved at vælge at få lavet en tandkronebehand-ling i Sverige i stedet for i Danmark.Men der er andre overvejelser, du bør gøre, inden du tager beslutningen om at lade en tandlæge i et andet EU- el-ler EØS-land (Norge, Island og Liech-tenstein) behandle dig. For eksempel er det ikke altid let at klage over en europæisk tandlæge. Og tager du til et andet europæisk land for at få lavet dine tænder, skal du i første omgang selv betale tandlægen. (Læs mere her-om i artiklen på side 15.)

Læs mere på www.forbrugereuropa.dk


Dansk håndværk - et håndelag, der på én gang rummer materialer, teknik og ikke mindst formsprog

- håndværket er forudsætning for at arbejdet kan forstås, planlægges og udføres

- håndværket er ikke kun et redskab i arbejdsprocessen, det er grundlaget for processen

Lupinvænget 4, Vester Såby, 4330 Hvalsø tlf. 4646 2115 fax 4646 2114 e-mail: [email protected] www.ddlnet.dk

Tandregulering

Voksne vil have bøjle påEt stigende antal voksne vil have rettet deres skæve tænder. Vi er blevet mere forfængelige, og de gammeldags ”togskinner” i metal er ikke længere nødven-dige, lyder forklaringen fra tandlægerne. af tine Malm, InPublic

Vi vil ikke blot være sunde, vi vil også have et smukt smil. Den øgede op-mærksomhed på udseendet er en stor del af årsagen til, at flere voksne vil have deres tænder reguleret, fortæl-ler Michael Holmquist, Specialtand-lægerne. ”Hvis du går ud og ser på den almin-delige bølge af fokus på sundhed, så involverer det også tænderne, ligesom vi også løber og holder os sunde”, si-ger han.Michael Holmquist ordner både store overbid, underbid eller skæve kæber, men ofte vil patienterne blot have rettet nogle skæve tænder, så smilet bliver pænere, forklarer Michael Hol-mquist.Mulighederne for at se pænere ud un-der en tandregulering er langt bedre, end da den meget synlige metalbøjle var eneste mulighed. Nu kan tænderne

rettes med helt klar plastik, der sidder uden på tænderne, eller tandlægen kan lave en indvendig bøjle, som ikke kan ses. Der findes også brackets, som er nogle tandfarvede låse, der sættes fast på tænderne. ”Nogle har ikke haft lyst til det der med togskinner. Kosmetiske bøjler er normalt ikke en af de kommunale mu-ligheder. Det her er bøjler, som voksne har nemmere ved at acceptere. Der er ingen tvivl om, det har gjort, at flere vil have rettet tænderne,” siger Mi-chael Holmquist.

Flere skævheder med alderenBirte Melsen, specialtandlæge og professor på Tandlægeskolen Århus, bekræfter denne tendens, og fastslår at vores tænder også bliver skævere med alderen, hvor vi får et dybere og mere horisontalt overbid og tæn-

derne kommer til at stå mere skævt. ”Det bliver værre og værre, og tæn-derne står mere og mere på kryds og tværs, og en tandfejl som er lille, men ubehandlet, bliver værre, når man er voksen. Ligesom vi bliver tykkere og mindre som ældre, ændrer tænderne sig også,” siger Birte Melsen.Ofte forbinder vi tandbøjler med børn i folkeskolealderen, og derfor oplever Birte Melsen mange klienter, der ikke var klar over, at tænder kan reguleres på voksne. Nu ser hun dog mange voksne, der bruger deres sparepenge på et pænere smil.”Det er ikke billigt, ofte ligger det om-kring 20.000-30.000 kroner. Men se bare, hvor meget folk bruger på kos-metik. Man kan udmærket godt leve uden tænder, eller med skæve tænder, men det er et spørgsmål om livskvali-tet,” fortæller Birte Melsen.

Når tandkronen kommer fra KinaFlere tandlæger importerer tandkroner fra Kina eller andre europæiske lande. Det er problematisk, da kvaliteten og producenten ikke kan kontrolleres, mener Foreningen af Danske Dental Laboratorier. af tine Malm, InPublic

Det er billigere at fremstille en tand-krone i Kina, på grund af lavere ar-bejdsomkostninger. Til gengæld er det sværere at garantere, at kronen er fremstillet af ædelmetal, og det er sværere at vurdere kronens kvalitet. Derfor mener Foreningen for Danske Dental Laboratorier, at patienterne skal oplyses af tandlægen om, hvor kronen er produceret.”Det skal synliggøres overfor patien-ten, hvor kronen kommer fra. Det må være op til patienten at beslutte om han ønsker en krone fra Kina eller Danmark – ofte er der en sammen-hæng mellem pris og kvalitet, men lad patienten selv vælge”, siger Ole Rademacher.Ifølge et EU direktiv skal der udfærdi-ges en erklæring, som indeholder op-lysninger om patientens data, tand-lægen og laboratorietandteknikeren, som har fremstillet kronen samt en beskrivelse om kronens særlige ka-

rakteristika, fordi hver enkelt krone er individuelt fremstillet. Her arbejder foreningen for, at oprindelseslandet også skal fremstå i erklæringen, for-tæller Ole Rademacher.

Reelt valg for patientenLaboratorietandtekniker og labora-torieindehaver, Claes Bülow Nielsen, mener, at der er grundlag for en vis skepsis overfor, om tandkroner produ-ceret i Kina er lavet af ædelmetal, når de kan sælges meget billigt.”Guld forhandles til en verdensmar-kedspris, så hvis to gram guld eksem-pelvis koster 500 kroner, hvordan kan en krone fra Kina så sælges i Danmark for 700 kr? Der er jo også lønomkost-ninger, indpakning og transport til Danmark”, siger Claes Bülow Nielsen.Han er enig i kravet om, at patienten skal have oplysninger om produkti-onslandet, selvom dette ikke er nogen garanti.Tandlægen kan spare penge, hvis han sælger en krone fremstillet i Kina uden at informere patienten om prisforskel-len. Det allerbedste er derfor, hvis reg-ningen deles op i tandlægens pris og laboratoriets pris, så det er gennem-skueligt for patienten, mener han.”Patienten bør have viden om den re-elle prisforskel på en krone fra Kina og én produceret i Danmark. Der skal være mulighed for at patienten selv kan bestemme”. siger Claes Bülow Nielsen.

”Guld forhandles til en verdensmarkedspris, så hvis to gram guld eksempelvis koster 500 kroner, hvordan kan en krone fra Kina så sæl-ges i Danmark for 700 kr?” siger Claes Bülow Nielsen.


Vi giver dig et smukt smilVi er et dygtigt team bestående af 25 medarbejdere, som kan tilbyde enhver form for moderne tandbehandling.

FAABORGKLINIKKERNEFYNS IMPLANTATCENTER

Haarby afd.:Bøgevej 1, 5683 Haarby

Telefon: +45 62 61 34 02 · +45 64 73 13 90www.clinics.dk · E-mail: [email protected]

Hos os er du i trygge og erfarne hænder. Vores klinik er et sted, hvor der er rart at være patient. Vi arbejder under devisen TÆNDER FOR LIVET.

Raadhusgaarden 55600 Faaborg

Vi kan som den første og eneste tandklinik i Danmark tilbyde 3D scanning på egen scanner, hvilket sikrer dig hurtig, forudsigelig og sikker behandling.

Vi arbejder med de nyeste teknikker inden for bl.a. guided kirurgi, implantatbehandlinger, kosmetiske rekonstruktioner og paradentose behandlinger.

Hvide tænder er sagenBlegning er en populær ydelse hos tandlægerne. Det er også i orden, men det skal foregå med måde og under kontrollerede former, mener tandlægeforening-en. Men tandpasta med ekstra slibemiddel er ikke den rette vej til hvide tænderaf Jens kisker, InPublic

Det hvide smil er in. Det gælder både i Hollywood, men i ligeså høj grad rundt omkring i Danmark, hvor tandlægerne mærker en stigende efterspørgsel på blegninger.Årsagerne til at få bleget tænderne er forskellige og strækker sig fra en tand, der er blevet misfarvet af et slag i barneårene til ønsket om at få et smil som en fi lmstjerne.Men uanset baggrund er der hoved-sagligt to metoder til blegning, forkla-rer Ole marker, underdirektør i Tand-lægeforeningen og selv tandlæge:”Enten kan man få lavet en skinne, som man får med hjem og som skal fyldes med en gel. Den skal man have på en time til halvanden om dagen el-ler i løbet af natten i op til et par uger. Den anden mulighed er at få det lavet hos tandlægen, hvor man i løbet af en halv til en hel time får en kraftigere dosis, hvad der umiddelbart kan få tænderne til at fremstå hvidere, men resultatet bliver det samme som den første metode.”Blegningen holder normalt i tre til

fem år afhængigt af, hvilken kost og drikke man indtager. Men Ole Mar-ker understreger, at det er vigtigt, at man rådfører sig med sin tandlæge og kontrolleres af ham eller hende i processen. Blandt andet får man et efterbehandlingsmiddel med hjem ef-ter tandlægebehandlingen, som ikke bruges efter rent behag.Ulla Pallesen, overtandlæge i cariologi og endodonti på Tandlægeskolen i Kø-benhavn tilføjer:”Det er meget vigtigt, at der er noget at blege af. Det man kan blege er far-vestoffer fra for eksempel kaffe, te og rødvin, der er trængt ind i små spræk-ker igennem emaljen og ind i tanden. Dette kan man trække ud ved at ilte med brintoverilte hos tandlægen eller derhjemme.”Hvis man gør det derhjemme, er det ved hjælp af skinnen, som er et aftryk af tænderne, som skal være meget nøjagtigt.”Blegeskinnen må ikke røre tandkødet, for det er skrappe sager, som tandkødet ikke har godt af,” siger Ulla Pallesen.

Spørg førstOle Marker påpeger, at den mest ubehagelige og belastende behand-ling nok er klinikblegningen, men der kan være grunde til at det skal gå lidt stærkere og man må tage et par timer i tandlægestolen. Det kan for eksem-pel være i forbindelse med, at man skal have lavet en krone eller lignende og først har behov for at få justeret farven på de andre tænder.”Under alle omstændigheder er det en god idé at spørge tandlægen, da det i nogle tilfælde er nødvendigt at afvise

patienter. Der er tilfælde, hvor man må sige, at tænderne er så hvide, som de kan blive,” siger Ole Marker.Ulla Pallesen tilføjer, at ligeledes kan være gener forbundet med blegningen, som man bør være opmærksom på:”Man kan opleve at få ondt i tæn-derne, hvis nerverne generes. Dette er særlig aktuelt, hvis man i forvejen har følsomme tandhalse.”

Tandpasta bleger ikkeBåde Ulla Pallesen og Ole Marker un-derstreger, at hvis blegningen foregår kontrolleret og med måde, er det ikke

skadeligt, men man undgår ikke at slide en smule på emaljen hver gang.”Man ætser lidt af tændernes over-fl ade, men hvis man har emalje nok, er det ikke farligt. Men hører man til dem, der drikker meget sodavand og saft, skal man nok tænke sig om,” rå-der Ulla Pallesen.De er begge ligeledes enige, når det kommer til spørgsmålet om de for-skellige midler på markedet, der frister med muligheden for et hvidere smil.”Tandpasta kan ikke blege tænderne,” lyder det samstemmende og det skyl-des, at der er tale om et kraftigt slibe-

middel, som kan slibe på overfl aden og i bedste fald fjerne lidt ekstra snavs og holde de værste misfarvninger væk.”Til gengæld risikerer man ved for stort forbrug at fjerne noget af emaljen, så tænderne bliver mere følsomme tænder og udsættes for yderligere slid og mis-farvning,” advarer Ole Marker og tilfø-jer, at man i forbindelse med blegning også bør huske, at plastfyldninger ikke bliver bleget med, og man derfor risike-rer et ’leopardsmil’, hvor der er forskel på tændernes farver. I det tilfælde kan man få skiftet plastfyldningerne, men det koster jo også penge.

Fakta om blegningEn blegning koster et sted imel-lem 2.500 og 4.000 kr., vurderer både Ole Marker og Ulla Pallesen.Der er fri pris på ydelsen, så man må kigge efter prisen hos den enkelte tandlæge, hvilket blandt andet er muligt på internettet.

Fakta

... det er meget vigtigt, at der er noget at blege af. Det man kan blege er far-vestoff er fr a for eksempel kaff e, te og rødvin, der er trængt ind i små sprækker igennem emaljen og ind i tanden...

Tandblegning


Uddannelse

Vælg den rigtige uddannelseDer findes i dag flere uddannelser indenfor tandsundhed, forebyggelse og behandling. Det er derfor vigtigt at sættes sig ind i hvad de foreskellige uddan-nelser kræver undervejs samt hvad din uddannelse udmunder iaf tine Malm, InPublic

Det gælder om at holde tænderne lige i munden for tandlægestuderende. Tandlægestudiet er professionsrettet, og derfor foregår meget af undervis-ningen på skolernes egne klinikker, hvor de lærer om tandlægens arbejde fra A til Z. Derfor specialiserer tand-læger sig først efter uddannelsen, og skoletiden kræver en høj grad af til-stedeværelse på skolen.”Når du kommer til en tandlæge, kan han eller hun lidt af hvert. En kandidat skal både kunne vejlede i tandbørst-ning, lave huller, klare paradentose og fjerne visdomstænder,” fortæller Pre-ben Hørsted Bindslev, institutleder på Tandlægeskolen i Århus.

”Det betyder også, at skolen kan sam-le de studerende op, hvis de lægger mærke til, at de studerende har for meget fravær og blandt andet derfor har tandlægestudiet et lavt frafald,” forklarer han.

Rigtige patienterDer er mange boglige fag på studiet, og det første halve år går med at studere anatomi og senere laves be-handlinger på fantomer. Fra tredje år begynder de studerende at behandle frivillige patienter under opsyn af undervisere. Det er spændende, men også hårdt arbejde for de studerende.”De starter selvfølgelig med noget let,

som et mindre kariesangreb, der skal repareres. Men ved patientbehand-ling skal man både kommunikere og behandle patienten ordentligt, mens man samtidig også laver noget, man ikke er rutineret i. Efter patientbe-handling er der forelæsninger, så efter sådan en dag fra otte til fire er der ikke meget krudt tilbage,” fortæller Preben Hørsted Bindslev.

Tandplejere bliver gode til at formidleTandplejere må ikke bore huller eller lave store højteknologiske behandlin-ger af patienter. Til gengæld har de en

vigtig pædagogisk rolle, idet de skal undervise patienterne i forebyggelse af tandsygdomme. Derfor er kommu-nikation og sundhedspædagogik vig-tige dele af tandplejeruddannelsen, fortæller Hanne Mohr, chef for tand-plejerskolen (SKT) i Århus. ”Det kræver, at man er i stand til at sætte sig ind i andres situation. De studerende skal have lyst til at være på, for de kommer til at formidle rigtig meget. Vi ser mange, der udvikler sig fra at være noget forsigtige til at være meget udadvendte,” siger hun.Hun beskriver tandplejeren som en sundhedsfaglig person, der leverer lavteknologiske ydelser. De underviser eksempelvis børn og unge og de laver informationsmateriale om tænder og tandpleje, og de laver også tandefter-syn, tandrensning og andre forebyg-gende behandlinger.”Vi gør meget ud af, at tandplejeren kender sine kompetenceområder og

ved, hvornår patienten skal ses af en tandlæge. Tandplejerne kan eksempel-vis lave store paradentosebehandlinger, som er meget tidskrævende, og som tandlægerne gerne vil uddelegere. Det er en samarbejdsuddannelse, og man bliver et bindeled mellem patienten og tandlægen,” forklarer Hanne Mohr.

Praktisk uddannelseEn stor del af studiet foregår på sko-lens egne tandklinikker, hvor de stu-derende behandler patienter. Men de skal også være skarpe når det gælder teorifag som anatomi, fysiologi, læren om slimhindelidelser, parodontose og huller i tænderne, og derfor kræver det også et vist bogligt talent, forkla-rer Hanne Mohr. Når uddannelsen er slut, er der rig mulighed for arbejde. ”Det er nemt at få job, fordi der ef-terhånden er mangel på tandplejere,” siger Hanne Mohr.

Tandlægestudiettager fem år. De nyuddannede skal have et års turnuserfaring, hvor de både arbejder i den kommunale tandpleje og i privat praksis.Det kræver matematik på A-niveau og kemi og fysik på B-niveau at blive optaget. Som færdiguddannet kan du specialisere dig indenfor kirurgi eller tandretning og for de forskningsinteresserede er det mu-ligt at søge en ph.d. efter studiet.Der er gode jobmuligheder for tandlæger.

Tandplejeruddannelsen tager to og et halvt år og kræver en gymnasial uddan-nelse.Kvote 2 ansøgere opfordres til at tage 2-3 supplerende gymnasiale fag.Tandplejere har autorisation til at starte deres egen klinik.

Fakta


Vi sejler hvert 20. minutTuren til de smukke svenske landskaber med skønne oplevelser går fra Helsingør med en af Scandlines moderne færger.

Vi sejler hvert 20. minut det meste af da-gen, så du behøver ikke bestille plads på færgen. Se mere på www.scandlines.dk



Tandpinevagt.dklørdag & søndag kl 12-17

INGEN TIDSBESTILLING

Telefon 29 82 44 71

www.kobenhavnstandlaegecenter.dk

Hostrups Have 60, 1954 Frederiksberg

Behandling hos tandläkarenSom dansker kan man godt rejse til udlandet for at gå til tandlæge. Det er der ikke noget i vejen for, men både den danske og svenske tandlægeforening råder dog til, at man er opmærksom på visse forhold og i øvrigt tænker over sammenhængen i behandlingenaf Jens kisker, InPublic

Det er hovedsagligt økonomien, der driver danskerne til at få lavet tænder i udlandet. De danske tandlæger leve-rer ellers ydelser af høj kvalitet, men nogen finder altså også, at prisen er lidt for høj.Det er der sådan set ikke noget mær-keligt i, hvis man spørger Susanne An-dersen, der er formand for Tandlæge-foreningen, for der er masser af andre varer, som også kan fås billigere, hvis man tager til udlandet og køber dem. Forskellen er bare, at man i forbindelse med tandlægebehandling går i gang med et behandlingsforløb, og det bør man i hvert fald være opmærksom på, mener Susanne Andersen.”Det er økonomien, der driver folk til udlandet, og sådan er det jo. Det er klart, at det er billigere at gå til tand-læge i Polen, for hvad er ikke billigere i Polen? Det er også billigere at købe et hus eller en bil i Sverige. Man skal blot gøre sig klart, hvilke rettigheder man har, og at det er et behandlingsforløb. Alt andet i sundhedsvæsenet kræver et sammenhængende forløb for at opnå den bedste behandling – der skal være en rød tråd i behandlingen,” siger Susanne Andersen.Hun understreger, at det ligeledes er meget vigtigt, at man gør sig klart, hvilke klage- og erstatningsmulighe-der, man har, når man tager til udlan-det for at blive behandlet:”I Danmark har man mulighed for at klage over behandlingen og eventuelt søge erstatning. Hvis man bliver be-handlet i udlandet, kan man ikke søge erstatning i Danmark, men skal søge i det pågældende land. Derfor er det

væsentligt at undersøge, hvilke regler, der er i det land, man tager til.”

Sværere at sammenligneSærligt i grænseområderne er der en livlig handel med billigere varer, og dette gælder også tandlægebe-handling. I Sverige har man end del danskere i tandlægestolene, men der er en del ting, der adskiller sig fra de andre produkter.”Det er sværere at for patienten at sammenligne alle faktorer i den be-handling som kræves og udføres i denne her forbindelse. Patienten har ikke altid lige let ved at vurdere til-gængelighed, mulighed for kontinui-tet i behandlingen, kvalitet, garantier, forsikring og klagemuligheder,” siger Roland Svensson, formand for Svensk Tandläkarförbund.Han lægger, ligesom Susanne Ander-sen, vægt på behovet for et sammen-hængende behandlingsforløb.”Det gælder om at skabe en relation til behandlingsteamet med henblik på blandt andet forebyggelse og opfølg-ning. Den rette løbende forebyggelse og behandling, kan i sidste ende spare patienten for dyre fremtidige tand-lægebehandlinger,” forklarer Roland Svensson.

Vurder de samlede udgifterBåde Roland Svensson og Susanne An-dersen er dog enige om, at der bortset fra disse punkter, som udgangspunkt ikke er noget i vejen for at søge uden-landske alternativer.”Hvis de nævnte målsætninger er opfyldt, spiller landegrænsen ikke

den store rolle, men det er jo ofte de dyre og større indgreb, folk tager af sted efter, og disse kræver som re-gel en del forbehandling og opfølg-ning, som man også skal have med i sin vurdering af de samlede udgifter for behandlingen. I grænseområ-derne er der dog ofte ikke den store geografiske afstand til forskel mellem for eksempel en svensk eller dansk tandlæge,” siger Roland Svensson. I forlængelse af den stor opmærksom-hed på de udenlandske muligheder for tandlægebehandling for et par år si-den, lavede den danske tandlægefor-ening en folder, der forklarer, hvilke

faktorer man bør undersøge, inden man tager til udlandet, fortæller Su-sanne Andersen.Sverige har ligesom Danmark fri pris på tandlægeydelser, og der er derfor ikke andet at gøre, end at sætte sig ned og sammenligne priserne på den type behandling, man har behov for. Dette kan gøres på nettet med de danske priser via den offentlige por-tal www.sundhed.dk, en mulighed der også er på vej i Sverige.

Læs om gode råd ved tand-lægebehandling i udlandet på www.tandlaegeforeningen.dk

Mange danskere kører over Øresund til Malmø, hvor

tandlægebehandlingen ofte er billig.

Udland

TANDEX keeps you smiling

Dansk kvalitet siden 1931

Anbefales af tandlæger

Du kan med fordel anvende TANDEX GEL til følgende:

• betændelse ved frembrud af mælketænder• betændelse ved frembrud af visdomstænder• ved blister og småsår i munden• ved akut tandkødsbetændelse• ved paradentose• efter paradentose operation• mod svamp• mod tryksår ved protese

TANDEX GEL– effektiv mod bakterier

Supplement til dit

tandkrus!

Køb TANDEX FLEXI og TANDEX GEL hos Matas eller på apoteket.

Industrivej 4, DK-3540 Lynge

www.tandex.dk

KLASSISK DANSK VÆRKTØJ

TANDEX FLEXIFørende på– kvalitet, design og detalje

Mange huller opstår på grund af urenheder mellem tænderne. Brug TANDEX FLEXI mellemrums-børster for effektivt og skån-somt at fjerne urenhederne og dermed minimere risikoen for huller.

• nem at anvende• ergonomisk og brugervenligt greb• fleksibelt håndtag der gør det let

at nå selv de bagerste mellemrum• renser effektivt både mellemrum,

implantater og broer• 9 varianter, alle plastikbelagte,

dækker ethvert behov• praktisk og hygiejnisk æske

Documents

0806 Mund, tand og kæbe - doc.mediaplanet.comdoc.mediaplanet.com/all_projects/2290.pdf · For nærmere information kontakt venligst Nobel Biocare Danmark A/S på telefon 39 40 48