døvebladet

Danske D øves L an Dsfo rbu n D

06/10 August 2009

Døve skal altiD være et trin foran hørenDe Carl BeCker festival tegnsprog

og gastronomi – hånD i hånD over 80 Danskere til DeaflympiCs i taiwan nyt

netværk for Døve meD anDen etnisk BaggrunD DDu gennem 40 år hvor er

tegnsproget henne? vi er jo ikke en Del af universitetets BeviDstheD…

Tema: MAd MedMening

3

Døvebladet august 2009119. årgangISSN 0908 – 9454

Officielt organ for:Danske Døves LandsforbundForældreforeningen Bonaventura

Protektor for Danske DøvesLandsforbund:H.K.H. Kronprins Frederik

Redaktion:Mette Bertelsen Ansvarshavende redaktørmb@deaf.dk

Pernille Glad Redaktør, de faste siderpg@deaf.dk

Gitte D. Iversen Redaktør, Bonaventura

Charlotte Buch Redaktør, familiesiderne

Redaktionsgruppe:Pernille GladMette SommerBirgitte OppermannKatrine Johannsen

Korrektur: Jørgen Sandholt

Sekretariat og ekspedition:Danske Døves LandsforbundSnaregade 12, 1.1205 København KKontortid: man-fre 9.00-13.00 Txt.: 3524 0915Alm. tlf.: 3524 0910Fax: 3524 0920E-mail: ddl@deaf.dkHjemmeside: www.deaf.dk

Generelle henvendelser angående Døvebladet rettes til:Mette Bertelsen, ansvarshavende redaktør, på e-mail til dovebladet@deaf.dk

Stillingsannoncer, stof til Opslagstavlen og Nyt om Navne rettes til:Pernille Glad, redaktør, de faste sider, på e-mail til pg@deaf.dk

Alle henvendelser vedr. annoncer rettes til:Jan Uhrskov Kristensen Alm. tlf: 86 89 89 71Mobil: 21 60 44 78 E-mail: jan.ddl@mail.dk

Deadline og udgivelse:Næste nummer af Døvebladet udkommer den 31. august - 2. september 2009. Deadline for næste nummer er ca. en måned før udgivelse.

Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret materiale. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere breve og artikler, der optages i bladet. Synspunkter, fremført af de enkelte skribenter, dækkes ikke nødvendigvis af forbundet eller redaktionen.

Oplag:4.000

Abonnementer:3288 (kontrolleret af FMK)

Layout: Synergi Marinebuen 114700 NæstvedTlf.: 7027 9003

Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/SØstergade 17B4171 Glumsø Tlf.: 5764 6085

Forside-foto: Rune Johansen

4 LeDeR

5 NyT FRA DDL

10 CARL BeCKeR FeSTivAL

20 STiLLiNGSOPSLAG

21 NyT FRA iNDLAND OG uDLAND

22 OveR 80 DANSKeRe TiL DeAFLymPiCS

23 NyT NeTvæRK FOR Døve meD ANDeN eTNiSK BAGGRuND

26 ivæRKSæTTeRSTAFeT

27 JeG – eN CyBORG

30 æLDRe

31 DDu

34 vi eR JO iKKe eN DeL AF uNiveRSiTeTeTS BeviDSTheD

37 KLumme

38 SAmmeN STåR vi STæRKeRe

41 FASTe SiDeR

12 TemA: mAD meD meNiNG

14 TeGNSPROG OG GASTRONOmi – håND i håND

19 mAGNuS GåR eFTeR miCheLiNSTJeRNeRNe

1410 18 26

ANNONCeR

5

Ole Vestergaard modtager Cast-bergprisen på grund af sine meget store og personlige kvalifikationer indenfor emnerne døves sprog, kultur og historie.

Kulturmøde og kultursammenstød har optaget ham meget, og han har både gennem artikler og forelæs-ninger haft til formål at skabe bedre forståelse fra alle sider.

Oles kæphest er brobygningen. Både døve og hørende professio-nelle og græsrødder er blevet meget inspirerede af Oles mange guldkorn. Prisen forventes at blive overrakt efter sommeren 2009.

Ole Vestergaard har arbejdet som forstander på Castberggård i mange år – og sidder i DDL’s hovedbestyrelse.

Tillykke Til en brobygger

Billetsalg 61 79 70 06

www.sommerteater.dk

Dramatisering: Gunvor ReynbergKomponist: Stig Christensen

Instruktør: JAN HERTZ

KarlasKærlige Komedie

Renée Toft Simonsens Karla bøger

SONJA OPPENHAGENMORTEN THUNBO STEPHAN POLLNERMETTE MARCKMANNMinna Flyvholm TodeJacob GardeLaurids Andersen

Karlas Kabale

23. juli til 16. august

Ølstykke Am sceneØstervej 1, 3650 Ølstykke

Hovedsponsorer

Artcome 2009 • Fotos: Bjørn Andersen Fotogra

leder

FOTO: METTE BERTELSEN

Langt de fleste døve i den erhvervsak­tive alder arbejder som den eneste døve person blandt hørende. Mange døve har her opbygget en helt særlig styrke – ja, faktisk har de et stort overskud, ofte et større overskud end deres hørende kol­leger. Det er nemlig det, der kræves for at klare udfordringer som kommunika­tion og sociale relationer til kollegerne.

Det er vitterligt upraktisk at være den eneste døve person på en hørende arbejdsplads. Man skal selv huske på mange ting. Blandt andet skal man selv bestille tolke, man skal videregive sær­lige oplysninger til kollegerne og andet personale på arbejdspladsen, man har et ansvar for at blive indlemmet i det sociale liv. Og det alt sammen er endda noget, man helst skal kunne udføre med et smil på læben!

Og det er det samme, der gælder, når man som døv skal søge arbejde. DDL oplever blandt andet, at rigtig mange unge døve har svært ved at få praktik­plads på grund af usikkerhed fra arbejdsgiverens side. Derfor skal døve altid være et trin foran ved at sige ”Prøv mig! Så vil du ikke blive skuffet” – og det igen med et smil på læben!

Der findes (heldigvis) også en del sær­lige ”døve­arbejdspladser”. Her tænker

jeg for eksempel på døveskoler, pleje­hjem for døve og så Allehånde Køkken, som er arbejdspladser, hvor tegnsprog er i fokus. Fordelen ved en døvearbejds­plads er, at man som døv kan slappe af og være sig selv. DDL har det mål, at vi gerne vil arbejde for, at det skal være muligt at være flere døve personer sam­let på én arbejdsplads og også på ud­dannelsesstederne.

Som formand for DDL’s uddannel­ses­ og arbejds­markedskoor­dinationsudvalg kan jeg oplyse, at vi er i gang med mange initiativer, som skal gøre det lettere for døve i uddannelses­systemet og ude på arbejdsmarkedet. Vi har for arbejds­perioden 2008­2011 netop uddannelse og arbejdsmarked som et af de tre vig­tige fokus­områder.

Til august sparker DDL den nye arbejds markedskampagne i gang. Den første del af arbejdet vil bestå i præcist at finde ud af, hvad det er for årsager, der ligger bag, at halvdelen af døve ikke har et arbejde. Er det for mange

barrierer på uddannelsesområdet, så døve ikke kan overskue at gå i gang? Er det uvidenhed hos arbejdsgiverne? Fordomme? Tror døve ikke nok på sig selv? Udover det, så er der de akutte problemer lige nu omkring fyrede døve pædagoger og lærere. Hvordan kan vil hjælpe? Når dette er klarlagt vil kam­pagnen løbe over 2½ år. Kampagnen vil være målrettet både døve og hørende personer.

Endelig vil jeg sige, at vi døve også selv skal være oppe på mærkerne. Det er vigtigt, at døve opkvalificerer sig, blandt andet ved at deltage i kurser. Vi døve skal kort sagt kende vores kompetencer, rettigheder og forpligtelser. Det er nød­vendigt for at tilpasse sig i et samfund, som udvikler sig hurtigere end nogen­sinde før.

Døve skal alTiD være eT Trin foran hørenDe

AF KLAUS HåRDELL, DDL’S HOVEDBESTyRELSE

4

Vi er i gang med mange initiativer, som skal gøre det lettere for døve i uddannelsessystemet og ude på arbejdsmarkedet. Vi har for arbejdsperioden 2008-2011 netop uddannelse og arbejdsmarked som et af de tre vigtige fokus-områder.

redaktørenMangfoldighed. Idealisme. Trovær­dighed. Disse tre ord er, som du måske allerede ved, DDL’s bevingede værdier. Værdierne blev til sidste år, da vores hovedbestyrelse holdt et møde for at sætte ord på, hvilke vær­dier, der skulle repræsentere lands­forbundet. Mangfoldighed, idealisme og troværdighed er så ordene, man skal forbinde DDL med. Og så er der et ord til, som vi på sekretariatet også fik snakket om. Uden at det officielt er en DDL­værdi. Ordet er begej­

string. Vi oplever gang på gang, at der er mange, der gerne vil fortælle, at det er hårdt at være døv. Men det vil DDL ikke. Vi har hinanden, og der er mange, der støtter døvesagen. Og det er noget, der gør, at vi absolut ikke har noget imod at være døve. Så lad os sammen være begejstrede for vores unikke døvekultur. I dette num­mer håber jeg, at du møder mange positive historier. Rigtig god læsning! Mette Bertelsen

TEKST: PERNILLE GLAD (PG), METTE BERTELSEN (MB) OG BIRGITTE OPPERMAN (BO)

Tegnsprogstolket teaterforestillingHusk, at I har mulighed for at se teaterforestillingen ”karlas kabale” blive tegn­sprogstolket. stykket opføres på amfiscenen i ølstykke den 15. august kl. 15.00.

Læs mere om forestillingen i arrangementskalenderen på deaf.dk

Castbergprisen går i år til ole

vestergaard for sit store engagement

i døvesagen.

6 7

i børnepsykologien har man i mange år brugt børns tegninger til at forstå noget af det, der rører sig for børn. Børns tegninger er en dør på klem til deres drømme, ønsker og deres opfattelse af verden. et nyt iransk projekt foku serer ved hjælp af tegninger på døve børn med Ci’s opfattelse af sig selv.

Normalt er Iran ikke et land, vi sammenligner os med, når det hand-ler om CI, men dette projekt er spændende at se nærmere på, fordi det er markant anderledes end de mere traditionelle CI-projekter. Et iransk CI-team har ved hjælp af en psykologisk test fundet frem til en måde at evaluere CI’s betydning for en gruppe af døve børn. Testen fokuserer blandt andet på, hvilke farver børnene bruger, og hvor på tegningen børnene placerer sig selv.

At gennemgå en CI-operation er som oftest en stor hændelse i børnenes liv, og det er derfor vigtigt med viden omkring, hvordan et CI påvirker børnenes følelsesliv og opfattelse af sig selv. De døve børn, som medvirkede i projektet, vil vi i Danmark kalde sent opere-rede, det vil sige, de er opereret efter deres to års fødselsdag.

Børnenes tegninger bliver stadig analyseret, men teamet kan alle-rede nu se, at en del af børnene tegner sig selv forskelligt før og efter en CI-operation. Nogle af børnene tegner sig selv større efter operationen, og en del af børnene tegner efter operationen ører på sig selv.

Projektet blev præsenteret på en europæisk CI-konference, som DDL deltog i, i Warszawa i maj måned.

yderligere information kan fås pr. mail: kj@deaf.dk

AF KATRINE J. ESKELUND,

KONSULENT, KJ@DEAF.DK

nyt fra DDL hele v

eje

n ru

nd

t

CiNyt fra deaf.dkDøv jurist fortsætter i flamsk parlamentBelgierne gik også til valgurnerne den 7. juni. Her blev Helga Stevens genvalgt til sin plads i den flamske regering.

Døv valgt ind i EU-parlamentetI Ungarn er en døv jurist blevet valgt ind som det første døve medlem nogensinde i EU-parlamentet.

Døv valgt ind i østrigsk parlamentFormanden for det østrigske døve forbund har fået en plads i det østrigske parlament.

Folketinget har stemt ’ja’ til at ratificere Handicapkonventionen

Den 28. maj besluttede det danske folketing enstemmigt at ratificere FN's handicapkonvention. I Danske Døves Landsforbund modtages nyheden med glæde.

Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev på deaf.dk

Det er gratis og ufor plig tende.

Farvel til Døvebladets redaktørMette Bertelsen vil gerne videre med sin uddannelse. Derfor tager hun overbygningen på medieviden­skab på Københavns Universitet, med start til efterårssemestret 2009. Det betyder, at hun stopper som Døvebladets redaktør den 1. oktober.Vi er kede af at skulle sige farvel, men ønsker Mette al mulig held og lykke med sin fortsatte uddannelse.

CI-ErFarIngsmøDEHar du CI, og har du brug for at møde andre voksne døve med CI? eller overvejer du at få CI? så vil du sikkert få glæde af at deltage i vores CI­erfaringsmøder. vores næste møde i CI­erfaringsgruppen er onsdag den 16. september kl. 17.00. Hvis du er med­lem af DDL, koster det ikke noget at deltage. for ikke­medlemmer koster det 60 kr. Tilmelding til Pernille Glad, e­mail pg@deaf.dk, senest den 15. september.

nyt om DøvEs JUlDDL er nu i fuld gang med at lave årets nummer af Døves Jul. I år er frontfiguren håndbold-landstræner Ulrik Wilbek. Med sin tilknytning til døve-håndbold er han et oplagt valg.

- Portrættet af Ulrik skal både omhandle hans tid som håndbold-træner for døve-landsholdet, hans syn på døve samt hans nye bog ”Tro på dig selv”, der handler om lyst, motivation og personlig ud-vikling. Hans hovedbudskaber er vigtige for alle – og det er en stor glæde at få lov at interviewe ham, fortæller kommunikationsansvarlig Birgitte Oppermann, der er redak-tør på kampagnemagasinet.

Læs mere om Døves Jul i næste nummer af Døvebladet. (BO)

Sekretariatschefen fylder rundt!Det er ikke lige til at se det, men vores sekretariatschef Helle Skjoldan fylder 50 år den 12. august.

Helle er en af vores trofaste tjenere, idet hun har været 18 år på sekretariatet. Først som fundraiser/sagsbehandler og siden som souschef. I dag er Helle DDL's sekretariatschef.

I anledning af Helles store dag vil vi invitere familie, venner og samarbejds­partnere til reception på DDL's sekretariat den 21. august kl. 14.00. Til­melding er nødvendig af hensyn til bestilling af traktement. Tilmelding skal sendes til receptionen på ddl@deaf.dk senest fredag den 14. august.

Foto: Dansk H

åndbold Forbund

ANNONCeR ANNONCeR

11

Det viste afstemningernehar du prøvet at overvære en gudstjeneste i Døves kirke?Ja .............................................................................30%Nej ..........................................................................30%

synes du, det er for dårligt, at døve ikke kan følge med i sportsbegiven-heder?Ja ............................................................................. 76%Nej ............................................................................. 6%Jeg er ligeglad .................................................22%

Fra debattenhvAD BeTyDeR KiRKeN FOR DøveNu bruger præsterne i København det tegnsprog, som vi døve bruger til hinan-den (uden stemme).

De faste kirkelige ritualer er nu blevet forståelige for mig. Nu kan jeg gå hjem fra Døves Kirke og fundere over, hvad præstens indholdsrige prædiken handler om. Bliv ved med at give mig den smukke oplevelse i mange år frem.

- Ritva

FLeRe Døve SKAL i ARBeJDe Jeg har i den sidste tid skiftet en del jobs (frivilligt) og har erfaret, at det er utroligt vigtigt at man har et netværk. Et netværk blandt døve alene er ikke nok. Man er nødt til at opbygge et netværk blandt hørende, og det er selv sagt en udfordring for døve. Man skal jo lige ind i varmen først.

- Claus

Det er nu anden gang vi slår dørene op for tegnsprogsfestivalen, som bliver arrangeret i samarbejde med DDL’s kulturudvalg.

På festivalen vil du blandt andet kunne opleve workshops med det danske Glad Teater, linedance og spændende oplæg om døve i Tysk­land i Det 3. Rige, tegnsprog som modersmål og døves historie. Alt sammen med kendte og kompetente oplægsholdere som Jochen Muhs fra Tyskland, Janne Boye Niemelä og Jørgen ’Rødtop’ Nielsen.

DDU vil holde oplæg om deres film­kursus ”Fra ide til virkelighed” og vise klip af de mange kortfilm, der blev lavet.

Der vil desuden være en workshop om internationalt tegnsprog af del­tagerne på Frontrunners, som er et

hold unge døve fra hele verden, der tilbringer et år på Castberggård. Det er et tilbagevendende succesfuldt internationalt forløb, hvor de blandt andet bliver undervist i ledelse, empowerment, døves kultur og historie.

Dagen starter lørdag kl. 12.30 med gudstjeneste på tegnsprog ved døve­præst Lise Lotte Kjær i Urlev Kirke, der ligger lige ved siden af Castberg­gård.

Der er mulighed for at købe sand­wich, øl/vand, kaffe, te og kage fra kl. 13­17. Om aftenen er der natur­ligvis festmiddag efterfulgt af teater­forestillingen ”Eden” med Hand in ’t og (Hand in the eye) fra Belgien.

Der er i år mulighed for at overnatte på Castberggård til søndag.

Carl beCker

fesTival

Bland dig i debatten og afgiv din stemme på deaf.dk

Godbidder fra

deaf.dk

Priser:

FuLD PAKKe Lørdag kl. 12.30 – søndag kl. 10 Aktiviteter, festmiddag (excl. drikke-varer), teaterforestilling og overnatning med morgenmad søndag: 450 kr.

heL LøRDAG Lørdag kl. 12.30 – 21.30Aktiviteter, festmiddag (excl. drikkevarer) og teaterforestilling, men uden overnat-ning: 300 kr.

hALv LøRDAGLørdag kl. 12.30 – 17.30Aktiviteter: 150 kr.

BøRN 4 TiL 12 åR heL LøRDAGLørdag kl. 12.30 – 21.30/evt. søn. kl. 10 Børnepasning, festmiddag (excl. drikke-varer), teaterforestilling og evt. overnat-ning (i følgeskab med forældre, der har valgt fuld pakke): 150 kr.

BøRN 4 TiL 12 åR hALv LøRDAGLørdag kl. 12.30 – 17.30 Aktiviteter og børnepasning: 100 kr.

BøRN uNDeR 4 åR: GRATiS. Der vil være børnepasning fra kl. 13.30 – 17.30.

GRATiS BuSTRANSPORT fra Vejle Banegård til Castberggård lørdag den 19. september kl. 11.30 og fra Castberggård til Vejle Banegård søndag den 20. september kl. 10.

10

Castberggård har den 19. september 2009

endnu en gang fornøjelsen af at byde velkommen

til Carl Becker festival.

Navn

Adresse

Postnummer

By

Mailadresse

FuLD PAKKe Aktiviteter, festmiddag, teater og overnatning. 450 kr. Antal:

heL LøRDAG Aktiviteter, festmiddag og teater uden overnatning. 300 kr. Antal:

hALv LøRDAG Fra kl. 13.00 til kl. 17.00. 150 kr. Antal:

BøRN OP TiL 12 åR 100 kr. Antal:

viL GeRNe BeNyTTe BuSTiLBuD:n Fra Vejle Banegård lørdag kl. 11.30 til Castberggård n Fra Castberggård søndag kl. 10 til Vejle Banegård

SeND TiLmeLDiNGeN PR. POST / mAiL eLLeR FAx TiL:Castberggård, Østerskovvej 1, Urlev, 8722 Hedensted, Fax 75 68 77 99, mail admin@cbg.dk

Efter tilmeldingen vil du få besked fra Castberggård vedrørende betalingen for deltagelsen i festivalen.

De tre nøgleord for årets festival er....

SPROG, hiSTORie OG KuLTuR

SOm NOGeT NyT...kan vi tilbyde udstillingstande på festivalen. Castberggård sørger for borde og stole, men resten bedes man som udstilleren selv sørge for.

n Priser for udstilling med kommercielt formål: 500 kr.

n Kunstnere med salgstilladelse: 250 kr.

n Foreninger/organisationer uden kommercielt formål: Gratis

Kontakt: lh@deaf.dk

TilmeldingsblankeT:

Se programmet på

deaf.dk og cbg.dk

hos allehånde køkken er filosofien at

fremstille lækre retter, der får mundvandet til

at løbe. og så vil allehånde køkken også gerne

fortælle en god historie. allehånde er nemlig

et køkken, hvor døve og hørende arbejder

sammen i den gode mads tjeneste. mød i dette

tema 20-årige magnus, der går på hotel- og

restaurantskolen. han er kokkelærling hos

allehånde og drømmer om en dag at åbne sin

egen restaurant.

MaD MeD Mening

13tema Mad med mening 12

15tema Mad med mening 14

Tegnsprog og gasTronoMi – hånD i hånD

TEKST: METTE BERTELSENFOTOS: RUNE JOHANSEN

Anders Lund og Mads Roesgaard er chef kokke, og de skal være med til at føre stedets døve kokkelærlinge sikkert gennem de gastronomiske udfordringer. Ved siden af samarbejdet med Allehånde driver Anders og Mads også deres egen cateringfirma, Madaroma.

­ Vores mål er at uddanne gode kokke. Det er bestemt ikke umuligt. Men det kræver, at man som døv er endnu bedre end de andre rent fagligt, fortæller Anders Lund.

­ Og hvis man virkelig vil være kok, skal man også vise det, siger Anders. Det kræver, at man er parat til at smøge ærmerne op. Helt op. Jeg har jo selv været gennem kokkeuddannelsen, og uddannelsen har været et helvede i 3½ år. Men man må bare bide i det sure æble, mener han.

TeGNSPROGeT SKAL LiGe På PLADSDe gastronomiske evner skal læres. Og tegnsproget er endnu ikke helt på plads

i køkkenet. At lave mad fylder nemlig rigtig meget i hverdagen. At det oven i købet tager så meget tid at lære tegn­sprog kommer lidt bag på chefkokkene.

­ Det her har været sværere, end vi havde regnet med. Hele måden at kom­munikere med hinanden. Vi skal bruge en del plads og energi til at kommunike­re og forstå hinanden. Men vi har lært af hinanden, siger Mads Roesgaard.

For at afhjælpe dette, er der et stort whiteboard i frokoststuen, der flittigt bliver brugt. Her skriver køkkenchef­erne oversigter over, hvem, der tilbere­der hvilken ret. Der skal ikke så meget andet til end beskeder og bekræftelser, og så er der allerede gang i det varme og det kolde køkken.

ALLe LæReR AT FORSTå hiNANDeNI Allehåndes køkken er målet, at man taler både dansk og tegnsprog. Når hørende er sammen med døve, så prio­riteres tegnsprog. Inden de første døve

kom til i august 2008, kom de hørende kokke på tegnsprogsskole:

­ Det var som at starte i børnehaveklas­se igen. Vi startede med at lære tegnene for farver. Og fik ros for det. Men det blev for alvor svært, da vi mødte døve. Da måtte jeg stå på egne ben, fortæller Anders Lund.

Når man taler på tomandshånd, er det okay at kommunikere med hinanden, mener Steen Danielsen, der ikke holder sig tilbage med de faglige spørgsmål.

Og det er vigtigt for Steen, at begge parter forstår hinanden:

­ Jeg forstår jo en stor del af, hvad Anders og Mads siger, da jeg kan mund­aflæse, hvad de siger, men de har lidt sværere ved at aflæse, hvad jeg siger på tegnsprog. Men jeg vil have, at vi forstår hinanden, så jeg bliver ved med at for­søge, indtil budskabet er hjemme.

i køkkenet hos allehånde har per-

sonalet flere udfordringer. De døve

kokkeelever skal lære at lave pro-

fessionel mad under kyndig super-

vision af deres hørende læreme-

stre, som samtidig skal lære at få

styr på tegnsprog og døvekultur.

Det hele er stadig helt nyt hos Al­lehånde Køkken. Rutinerne er ved at falde på plads, samtidig med at køkke­net summer af travlhed. Alle skal nå at tilberede, pakke og sende maden ud til virksomhedens faste frokostkunder.

Samtidig er de to hørende chefkokke hos Allehånde lige blevet introduceret for døveverdenen. Nu er personalets udfordring, at alle skal finde et fælles sprog i køkkenet.

Døve OG høReNDe i SAmARBeJDeDa Allehånde Køkken i 2007 overtog lokalerne på Nørrebro i København var der rå, hvide klinker på væggene og intet andet. Komfur, ovne, borde, køk­kenmaskiner og fladskærme er siden­hen flyttet ind. Sammen med en stab af døve og hørende køkkenfolk.

Steen Danielsen er ved det ene langbord i stål i gang med at skive tynde skiver ud af en drabelig pålægsmaskine. Derefter an­retter han kødet fint på et fad. Det bliver

indpakket i cellofan, før det skal bringes ud til de kunder, der har bestilt maden.

Steen Danielsen er døv, og han er vok­senlærling hos Allehånde. Køkkenet tager imod døve, der gerne vil snuse til kokkefaget eller arbejde i et køkken. De har en fast aftale med Hotel­ og Restau­rantskolen om at tage imod kokke­elever.

Døve SKAL OveRTAGe ALLehåNDeEn grundholdning hos Allehånde Køk­ken er, at alle ansatte er lige. Døve og hørende, unge og gamle, kokke og kok­kelærlinge. Ideen er, at når de første døve kokke er uddannede, så kan de overtage butikken. Det bliver om cirka tre år.

17tema Mad med mening 16

ALLe SKAL væRe BeviDSTe Om hiNANDeNUd over sproget er der også nogle små kulturelle forskelle på døve og hørende. Det tegner sig tydeligst, når der er eks­tra pres på i køkkenet. Når der er travlt, har ingen tid til smil og smalltalk, og der er sket flere episoder, hvor de døve an­satte er kommet til at føle, at de hørende chefkokke var sure.

Som døv hører man ikke alle de små sidebemærkninger, som hørende helt naturligt lader falde i forbifarten. Og når de samtidig glemmer at tage hænd­erne op, så mister man fornemmelsen af stemningen:

­ Det var noget jeg skulle vænne mig til i starten. At Anders og Mads bare var stressede, men ikke sure. Når de der­imod virkelig er sure, så har jeg fundet ud af, at de står helt stille og indebrændt og raser, fortæller Steen Danielsen.

Som hørende skal Anders Lund og Mads Roestrup hele tiden huske at have øjenkontakt, når de snakker med døve, og at de ikke skal tale med ryggen til.

­ Når vi har travlt, kunne vi måske godt sige mere på tegnsprog, erkender Anders Lund. Men vores aftale er, at når vores første døve kokkeelever er færdige om tre år, da skal vi kunne tegnsprog.

SAmTALeN Om DeT RuNDe BORDNår maden er tilberedt og pakket og shippet af sted til frokostkunderne, er der tid til at spise frokost om det runde bord i hjørnelokalet.

Indtil for nylig havde Allehånde Køkken deres egen hustolk. Problemet var, at der ikke var så meget for tolken at lave ud over snakken ved frokosten. I øje­blikket er der derfor ingen tolk. Og det savner alle hos Allehånde.

­ Hvis man ikke kan gennemføre en samtale på tegnsprog, kan man jo nemt føle sig udenfor, siger Mads.

FLeRe SPROG OG KuLTuReR i KøKKeNeTMads har tidligere prøvet, at ordene ikke slog til. I kokkeverdenen er det nemlig ikke ualmindeligt, at man arbej­der på tværs af flere sprog og kulturer.

Mads har gennem sin karriere arbejdet i flere køkkener i udlandet.

­ Ligesom der er forskel på døve og hørende, er der også forskel på os som danskere og så arabere, spaniere og franskmænd. Da jeg var i udlandet, lærte jeg fransk og spansk for at kunne begå mig i køkkenet. Og det lykkedes, fordi jeg med tiden kunne sproget. Det handler om at få fælles begreber i køk­kensproget. At have styr på hvad råva­rerne hedder på det rigtige sprog. Kan man først det, så kører det, fortæller Mads.

Ud over at arbejde med maden, skal personalet hos Allehånde Køkken derfor lære råvarerne at kende. Men på forskellige måder; Allehåndes døve kokkelærlinge skal kunne kende og bruge råvarernes funktioner i køkkenet, og Allehåndes hørende kokke skal lære, hvad de hedder på tegnsprog.

Læs merewww.allehaande.dk

DeT viDSTe Du iKKe

Det lokale hos Allehånde, hvor kokkene laver mad, blev engang brugt som filmkulisse for den dan-ske film Nattevagten. Og ja, det var lige præcis her, at den scene, hvor ligene lå på rad og række, foregik.

LiGNeNDe PROJeKTeR

n Fifteen Et projekt af Jamie Oliver, hvor socialt belastede unge lærer at lave professionel mad

n unsicht-Bar En restaurant i Berlin, hvor blinde tjenere serverer maden i mørke

n Glad mad En del af konceptet TV Glad, hvor især udviklings-hæmmede, men også handicap-pede laver tv, teater og mad

n Café Sign tegnsprogscafé i Turku, Finland, efter parisisk forbillede

Den oprindelige ide bag Allehånde Køkken blev sat i værk af den tidlig­ere sekretariatschef for Døvefore­ningen af 1866. Planen var at etablere et storkøkken med døve ansatte. For et par år siden gik 1866’s sekretariat videre med ideen og ansatte kok Simon Sheard i Café 17. Siden hen er kommunikationsansvarlig Henrik Riber kommet til, og nu kører pro­jektet mere eller mindre selvstændigt i samråd med Døveforeningen af 1866.

I 2008 kom der over 2 millioner kroner i etableringsstøtte fra blandt andet Egmontfonden og A.P Møller og Hustru Chastine Mc­Kinney Møllers Fond. Med støtten kunne der endelig komme gang i Allehånde Køkken – dog ikke som storkøkken, men som cateringskøkken. Lokalerne kom i hus i marts 2008, og efter en periode med istandsættelse og forberedelse begyndte de første lif­lige dufte at strømme ud af køkkenet.

I august kom de første døve elever til, dem, der ville snuse til faget. Allehånde Køkken har en sjælden, men vigtig rolle i samfundet: De ska­ber arbejdsmuligheder for døve, som ofte har svært ved at få foden inden­for på arbejdsmarkedet. Allehånde Køkken er også med til at skabe ud­dannelsesmuligheder for døve i den gastronomiske verden, blandt andet ved at tilbyde praktikpladser. Allehånde Køkkens stab består i dag af to døve kokkelærlinge og to døve opvaskere/chauffører. Derudover er der en projektleder, en kommunika­tionschef og to køkkenchefer, som står for undervisningen af eleverne.

Om allehånde køkken

MaD MeD Mening

18 1919tema Mad med mening 18

20­årige Magnus Holstein Madsen er allerede dybt grebet af kokkefaget.

­ Det fascinerer mig, at mad kan være med til at vække vores sanser, og at jeg som kok kan give andre en sanseople­velse. Jeg kan give dem et synsindtryk, få dem til at dufte og ikke mindst smage maden, fortæller Magnus.

Magnus har ikke været kokkeelev ret længe, men han er p.t. den mest erfarne døve elev, der læser til kok på Hotel­ og Restaurantskolen i København. Går alt vel, bliver han færdig som kok i 2012.

Døve SKAL heLST væRe FORAN Magnus har allerede været i praktik to steder. Nu har hans første praktiksted, Hotel Copenhagen Island, taget imod en anden døv praktikant fra Hotel og Restaurationsskolen:

­ Hvis et praktiksted er usikre på at tage en døv ind, så tror jeg bare, det handler om, at de skal møde os i virkeligheden. Sådan finder de jo hurtigt ud af, at det ikke er noget problem at have en døv i et køkken. Som elev skal vi jo bare lige have vist, hvordan vi skal gøre tingene, og så går de næste to timer med selv at afslutte det.

Som døv er der også nogle ting, man skal være ekstra opmærksom på, mener Magnus. Man skal tage faget seriøst, og det er vigtigt, at man har en god arbejds moral, siger han:

­ Ja, vi døve skal faktisk helst være foran. Og hvis man virkelig vil, så skal man også vise, at man kan.

NeTvæRK meD BASe i ALLehåNDeLige nu er Magnus i praktik hos Alle­hånde Køkken. Han er glad for det tegn­sprogsmiljø, der er der. Men noget af det allerbedste er, at Allehånde Køkken også gerne vil hjælpe ham med at skaffe kortere praktikpladser andre steder. Køkkencheferne har nemlig et godt net­værk, som måske kan komme Magnus til gode, tænker han:

­ Kokkeverdenen er lille i Danmark. Vores køkkenchefer ken der kokkene fra alle mulige top­køkkener. De kan sådan set bare vade ind i ethvert køkken og sludre med de kokke, der arbejder der. De har et netværk, som vi døve ikke har.

DRømmeN Om A LA CARTeMagnus’ største ambition er at komme til at arbejde som kok på en a la carte restaurant. Ordet ”carte” betyder kuvert.

I et a la carte køkken kan kunderne be­stille fra et menukort, og maden skal anrettes fint på tallerkner – en kunstart i sig selv. Magnus drømmer om at kom­me i praktik hos restauranten Noma, som er verdens tredje bedste restaurant, og kokkeeleverne står i kø for at arbejde der. Men livet i en a la carte restaurant er også knaldhårdt arbejde, har hans læremestre hos Allehånde advaret ham om. Der er deadline hver femte minut. Og kokkene råber og skriger til hinan­den. Man har måske 50 gæster, der ven­ter på mad, og nogle af dem har ventet i månedsvis på et bord. Så det hele skal gå stærkt.

måSKe SvæRT – meN iKKe umuLiGTMagnus er klar over, at det er hårdt arbejde, hvis man gerne vil blive en lysende stjerne i den gastronomiske verden. Ambitionerne og selvtilliden lyser ud af den charmerende unge mand med krøllerne og de brune øjne.

­ Når jeg er færdiguddannet? Jamen, min drøm på lang sigt er jo at kunne åbne min egen restaurant og meget gerne med en Michelin­stjerne, smiler Magnus.

­ Det bliver nok svært, men hvorfor skulle det ikke være muligt?

Magnus går efTer

MiChelinsTjernerne

magnus går på hotel- og

restaurantskolen i københavn og

er i praktik hos allehånde

køkken. Drømmen er at komme

ud at arbejde i et a la carte

køkken – og meget gerne med

foden under egen gryde.

21

nyt fra udland

nyt fra indland

ny Døve- provsT

reTTelse I majnummeret skrev vi om et gratis tilbud om undervisning til døve i Nordjylland. Desværre viser det sig, at vi har bragt en forkert mailadresse. Den rigtige mail-adresse er: lene.schmidt@rn.dk Vi beklager ulejligheden!

ny besTyrelse i freCia I juninummeret kunne du se et billede af den nye bestyrelse. Den tredje person på billedet er ikke Edith Møller, men Arnbjørg Antonisen. Vi beklager fejlen.

USA:

Døv skuespiller får sTjerne på hollywooD walk of faMe Du har sikkert set Hollywood Walk of Fame på film og billeder, hvor kendte skuespillere får deres egen stjerne på det berømte fortov.

Det er gennem tiden blevet til mange stjerner. Nu har den døve skue­spiller Marlee Matlin fået den 2383. stjerne på baggrund af hendes omfattende arbejde indenfor TV og film, og fordi hun er den yngste vinder af Academy Award i kategorien ’best actress’ (bedste kvindelige skuespiller).

Kilde: laindependent.com Foto: Sharon Graphics

Danske Handicaporganisationer (DH) har i år 75 års jubilæum. I den anledning har DH fået en gave fra kunstneren Leif Sylvester. Gaven er en plakat baseret på et billede tegnet af Leif Sylvester, som illustrerer nogle skæve figurer:

­ Alle mine figurer er jo lidt handicappede! De er lidt skæve og anderledes, fortæller Leif Sylvester om motivet på hans plakat.

Plakaten vil blive brugt af DH i resten af 2009 for at sætte fokus på deres arbejde for at bedre handicappedes vilkår.

Kilde: Danske Handicaporganisationer

jubilæuMsgave fra kenDT kunsTner

Præst Terkel Tikjøb er fra 1. juni ansat som provst for døvemenig-hederne i folkekirken.

Hidtil har provsten for døvemenighederne i folkekirken været en provst, som ikke havde virke som præst i en af døvemenig-hederne.

- Jeg er som døveprovst fortsat præst for min menighed, men det må i sagens natur være på noget nedsat tid. På læng-ere sigt håber jeg derfor, at der kan til-føres døvemenighederne en ekstra præ-steressource, fortæller Terkel Tikjøb, der er døvepræst i Sydjylland og på Fyn.

Ud over at være præst, har Terkel Tikjøb som provst en række administrative og tilsynsmæssige opgaver, dels i forhold til menighedsråd og kirkebygning, dels som biskoppens medhjælper i tilsynet med døvepræsterne.

vores dygtige redaktør stopper efter sommerferien, fordi hun skal i gang med at studere. Det betyder, at vi søger en ny ansvarshavende redaktør af vores medlemsblad Døvebladet.

danske døves landsfOrbund søger

ny reDakTør af DøveblaDeT

eR JOBBeT NOGeT FOR DiG?

Skriver du godt? Tænker du journalistik? Er du god til at få ideer? Kan du holde mange bolde i luften, og brænder du for døvesagen og for at fortælle de gode historier til vores medlemmer, professionelle, pårørende, politikere og samarbejdspartnere? Så er jobbet noget for dig! DDL ser gerne, at du har relevant uddannelsesbag-grund – men det vigtigste for os er, at du har mod på opgaven, er lærenem, har skrevet artikler og tekster før og har et levende sprog. Kendskab til døvekultur og tegnsprog samt et godt netværk blandt døve er et must og vægtes meget højt.

DiNe OPGAveR eR:

Ansvarshavende for den redaktionelle linje.Produktion af artikler.Koordinering med fotografer, freelancere,

grafikere, trykkeri mv.Videreudvikling af bladet og samtænkning med

DDL’s øvrige medier: www.deaf.dk, blogs og vores nyhedsbrev mv.

DiNe KvALiFiKATiONeR eR:

Du skriver godt og er god til at tænke i målgrupper.Du arbejder godt under pres og når altid

dine deadlines.Du arbejder selvstændigt – men er ikke for stolt

til at få et godt råd.Du er grundig og systematisk.Du er positiv og fordomsfri.Du er team-player, humoristisk og udadvendt.

hvem eR vi?

Danske Døves Landsforbund er en interesseorganisa-tion – beliggende i hjertet af København. Drivkraften i vores arbejde er, at døve har krav på respekt og lige-stilling i samfundet inden for alle områder: uddannelse, arbejdsmarked, tilgængelighed mv. Der findes 5000 døve i Danmark. Pt. er vi 18 ansatte i DDL, og du kommer til at arbejde i kommunikationsafdelingen, hvor der udover dig er en kommunikationsansvarlig, en kommunikationsmedarbejder, to interessepolitiske konsulenter og to kampagnemedarbejdere.

Ansøgningsfrist mandag den 7. september kl. 12 (eller hurtigst muligt). Danske Døves Landsforbund ddl@deaf.dk. Mrk. din ansøgning: ”Redaktør”.Stillingen er ledig til besættelse så hurtigt som muligt. SPøRGSmåL?

Du er velkommen til at sende en mail til kommunika-tionsansvarlig Birgitte Oppermann bo@deaf.dk. Hun kan også kontaktes på mobil 2126 8904 efter den 12. august. Med venlig hilsen Birgitte Oppermann, kommunikationsansvarlig

Danske Døves Landsforbund Snaregade 12 1205 København K. Direkte tlf: 3524 0929 Mobil: 2126 8904 www.deaf.dk

2020

22

er du døv og

kommer fra et andet land

end Danmark? kunne du tænke

dig at mødes med andre og

snakke om inklusion? tre

frivillige døve arbejder nu på

at få oprettet et nyt netværk

for døve med en anden

etnisk baggrund

end dansk.

nyt fra udland22

TEKST OG FOTO: METTE BERTELSEN

over 80 Danskere Til DeaflyMpiCs i Taiwanså er der snart tid til Deaflympics. fra den 5. til den 15. september forventer man, at et rekordstort antal døve fra hele verden samles til Døve-ol i taipei i taiwan.

Deaflympics er en af de allerstørste be­ givenheder i den internationale døve­verden. Der er rigtig mange, der kom­mer, fortæller Lars Ryberg Vikkelsø, der er Chef de Mission for det danske hold til Deaflympics. 81 lande deltager, med 3.985 atleter og 1.600 funktionærer.

Man forventer derudover, at der kom­ mer lige så mange turister som idræts­ udøvere til Taiwan, og det gør Deaflym­pics til den største sociale begivenhed for døve på verdensplan.

­ Det er endnu større end WFD (ver­denskongressen for døve). Sport er noget af det, der er bedst til at blande mennesker. Man er jo i gang med noget aktivt, og man har noget at være fælles om. Der er plads til alle i døveidræt. Sport integrerer forskellige kulturer.

hummeL BeKLæDeR De DANSKe DeLTAGeReDansk Døves Idrætsforbund har netop

indgået en aftale med det danske sports tøjsmærke hummel om, at de beklæder det danske Deaflympics hold, oplyser en pressemeddelelse:

­ Vi i hummel er rigtig glade for og stolte af at have fået mulighed for at være med til at bringe øget opmærksomhed på det skjulte handicap, som det er at være døv, siger ejer og bestyrelsesformand i hummel International og medejer af THOR Shipping, Christian Stadil, og fortsætter:

­ At vi samtidig er med til at give 53 dygtige danske atleter inden for fod­bold, skydning, orienteringsløb, bow­ling, badminton og brydning en såvel sportslig som kulturel oplevelse for livet gør kun, at sponsoratet passer endnu bedre ind i det værdisæt, som vi tror på og arbejder ud fra.

Døve ATLeTeR SKAFFeR SeLv PeNGeDDI har allerede skaffet over 1½ million kroner til deltagerne. Målet er mindst to millioner, fortæller Lars Ryberg Vikkelsø:

­ Jo flere penge, vi samler ind, jo mindre skal deltagerne betale. I forhold til

topsport i den hørende verden skal døve deltagere nemlig selv betale.

Anni Villadsen er en af de 17 fra kvinde landsholdet, der skal afsted til Deaflympics i Taiwan. Hun er glad for at der er blevet skaffet usædvanlig mange penge.

­ I 2005 skulle vi selv betale omkring 10.000 kroner for at deltage. Her i 2009 kommer vi med via. sponsorpenge. På vores hold er der flere, der er stu­derende, så de ville ikke have råd, hvis de selv skulle betale. Så en stor del ville trække sig. Men det er jo ikke tilfældet nu. Vi kan derfor fuldt ud fokusere på træningen. Vi har fået meget mere tryghed.

Anni har været aktiv i døveidrætten i mange år og har deltaget i to Deaf­lympics. Hun glæder sig til at være med igen.

­ Det er altid en fed oplevelse. Bare det at opleve holdånden i fuld aktion! Jeg kender også efterhånden flere spillere fra andre lande, fordi jeg har deltaget i Deaflympics flere gange. Og så er det også dejligt at møde nye ansigter.

hvad stiller Danmark op med:

n 27 funktionærer (ledere, trænere, tolke, massører etc.)

n 53 aktive sportsudøvere n 2 fodboldhold n 1 bowlinghold (6 herrer) n 2 badmintonspilleren 2 skyttern 3 orienteringsløberen 1 brydern 1 bordtennisspiller

Dansk Døve-Idrætsforbund er en 87 år gammel organisation og har 800 medlemmer fordelt på 14 klubber.

eN meGeT BLANDeT GRuPPeVi har erfaring med, at mange døve med anden etniske bag­grund end dansk oplever frustrationer omkring at blive inklu­deret i det danske samfund. Vi ved, at etniske døve kommer fra forskellige lande og forskellige kulturer, og gruppen har derfor også forskellige problemer og behov. Et generelt pro­blem synes at være, at der opstår mange misforståelser i kom­munikation og samtale via tolk eller med professionelle.

NyT NeTvæRK SKAL møDeS OG DiSKuTeReVi vil gerne danne et netværk for døve fra andre lande. Vi starter med at mødes på en cafe, et kulturhus eller et andet velegnet lokale, hvor vi samlet kan diskutere hvilke barrierer,

TEKST: ALDA PADEIRO, NEzAHAT TASKIN OG DORRIT ANETTE CHRISTENSEN

nyT neTværk for Døve MeD anDen eTnisk baggrunD

erfaringer og oplevelser, der opstår. Vi vil også gerne i kontakt med professionelle og andre aktører, der har med etniske døve at gøre i deres arbejde.

BAGGRuNDAlda, Nezahat og Dorrit har hhv. portugisisk, tyrkisk og dansk baggrund. De har arbejdet frivilligt, blandt andet i Døvefor­eningen af 1866’s internationale klub samt Inklusionsnetvær­ket under DH. De har erfaring med at arbejde med døve med anden etnisk baggrund.

Det første træf finder sted i september. i vil høre nærmere om dette på deaf.dk

Anni Villadsen og hendes fodbold-landshold glæder sig meget til Deaflympics i Taiwan til september.

23

ANNONCE

ANNONCeR ANNONCeR

26 27

Døv og iværksætter. en umulig drøm – eller en realistisk mulighed? vi ser efterhånden flere og flere døve, både i Danmark og i udlandet, der springer ud som selvstændige. hvad er det, som skal til? og hvordan kan det kombineres med at være døv?

Iværk

sætte

rne k

omme

riværksætterstafet26

Vivien Mirjam Batory

Om:

Vivien Mirjam Batory er partner

i Schwung sammen med Mie R.

Svane og Kasper Bergman.

Læs mere hvad Schwung er på

www.schwung.dk

Vivien er studerende (BA i film-

og medie videnskab). Nu læser

hun moderne kultur og kultur-

formidling).

Vivien er 32 år og bor på Vester-

bro i København med sin samle-

ver Alda.

FOTO: SCHWUNG

hvORFOR eR Du DeR, hvOR Du eR?Man kunne spørge, hvordan jeg er kommet ”hertil”, men for mig har det mere været et spørgsmål om, hvorfor jeg er en del af Schwung. Tanken bag Schwung er tilgængelighed, og det er den grundlæggende ide til, at Mie, Kas­per og jeg har taget skridtet til at være iværksættere.

Vi ønsker tilgængelighed i både Schwung som arbejdsplads og i Dan­mark for alle døve. Vores vision er og bliver, at døve vil kunne få informa­tioner på eget modersmål; tegnsprog. Jeg synes, at døvehistorien gemmer på mange iværksættere, f.eks. Ole Munk Plum. Han var jo på sin vis en fremra­gende iværksætter. Han står bag DDL og Døvefilm og meget andet. Et sted ser jeg også mine forældre som iværksæt­tere, rammebrydere og ildsjæle med et mål. Disse mennesker er for mig til stor inspiration, fordi det at være iværksæt­ter for mig, er en kombination af egen interesse og et fælles mål.

hvAD eR DeT, DeR eR DiN DRivKRAFT?Drivkraften ligger i at vise, at døve kan, og troen på, at vi faktisk bedst selv ved, hvad målgruppens behov er, for vi i Schwung er en del af målgruppen. Vi går ikke på kompromis med dansk tegnsprog. Jeg er sikker på, at det skin­

ner igennem i vores arbejde, og at det kan mærkes rundt omkring. Jeg glædes over, at der er flere og flere, der kender til os og efterspørger vores ekspertise, og også at der er flere, der gerne vil samarbejde med os.

hvAD eR DiNe SæRLiGe STyRKeR? hvAD eR DiNe SvAGheDeR?Styrken ligger i, at vi er flere om at løfte Schwung. Jeg er helt klart en team­ player. Det at være en teamplayer gør, at ens svagheder ikke betyder det helt store, fordi vi har hinanden. F.eks. er Nathalie Hein, som er VJ (videojourna­list) hos os virkelig dygtig til hendes felt. Vi har også en del freelancere, som hver især er fremragende til det, de laver. På den måde samler vi hinandens for­cer, og det er uden tvivl en fantastisk styrke. Schwung består af et team. Det er en helt igennem særlig følelse at være en del af en gruppe med dynamiske personligheder, hvor vi alle arbejder sammen om et fælles mål, som vi alle tror på.

hviLKeN ivæRKSæTTeR viL Du OveRLADe STAFeTTeN TiL?Jeg vil gerne sende stafetten videre til Bent Brøndum (BB), stifter af Tolke­center Danmark. Jeg ser ham som Danmarks største nulevende iværksæt­ter i døveverdenen, og jeg har et spørgs­mål til BB: Hvad er nøglen til succes?

En læge foreslog, at jeg skulle overveje at få CI. Jeg tror nok, at jeg blev lidt fortørnet; der var edderbukme´ ikke nogle, der skulle lave en Wilbur med røde knurhår på mig!

Jeg – en cyborg er beretningen om hvorfor anne i en alder af 40 år vælger at få en Ci. anne er vokset op med dansk, og det er det sprog, hendes hørende familie bruger ind-byrdes. men er det nok til at overveje en Ci operation?

Jeg var skeptisk overfor CI, den nye teknologi – var det et nyt forsøg på at normalisere uden at kompensere til­strækkeligt? For ca. ti år siden var jeg til rutinemæssig kontrol på en audiologisk afdeling. En læge foreslog, at jeg skulle overveje at få CI. Jeg tror nok, at jeg blev lidt fortørnet; der var 'edderbukme' ikke nogle, der skulle lave en Wilbur med røde knurhår på mig! Havde lægen derimod spurgt, om jeg var interesseret i at prøve et nyt, stærkere konventionelt høreapparat, havde jeg taget mod til­buddet med kyshånd. Hvad var forskel­len?

ALLe viLLe, AT JeG SKuLLe Få eN CiHøreapparatet var ved at være slidt, og jeg måtte endnu en tur forbi audiologisk afdeling. Denne gang var ingen undtag­else; en ny læge foreslog mig at overveje CI. Gad vide om der var udlovet en du­sør til den, der fik mig overbevist om, at en onsdagssnegl var sagen? Det var der selvfølgelig ikke, men hvorfor var alle så

ivrige? Jeg var dog mere åben for dia­log, og havde mange spørgsmål, hvoraf lægen ikke kunne svare på dem alle, så han henviste til Gentofte Hospital for yderligere vejledning og udredning.

Nogle måneder senere blev jeg indkaldt til forsamtale på Gentofte. Mit liv havde imidlertid taget en ny drejning:

­ Jeg havde skiftet job til en institution inden for døveverden. Som 35­årig små­barnsmor med nyt lederjob, kunne jeg ikke rigtigt overskue også at skulle tage stilling til cochlear implant, og det vir­kede heller ikke længere så tillokkende. Nu var jeg i et tegnsprogsmiljø.

Jeg bakkede ud af projektet.

DANSK SOm FAmiLieNS SPROGI modsætning til en del af mine døve venner og bekendte er jeg vokset op med dansk som modersmål og pri­mærsprog. Noget jeg altid har været meget glad for. Jeg har haft et fælles­sprog med min familie. Mine forældre, lillebror, bedsteforældre osv. ville for­mentlig aldrig være blevet i stand til livet igennem at kunne kommunikere alderssvarende med mig på tegnsprog – det ville de ikke alle have fået lært tilstrækkelig godt tegnsprog til.

Der går nogen tid. Vores børn bliver større, de har mange legekammerater/venner med hjem. Der er meget snak med de andres børns forældre, fodbold­træneren, svømmetræneren, lærerne på skolen mv. Vores egne børn kan

selvfølgelig tegnsprog, men foretrækker i nogle situationer at tale dansk til os. De bliver bombarderet med dansk fra alle sider i de fleste af deres vågne timer, de læser masser af danske bøger, og vi kan ikke nå at fylde på med tegnsprog i samme tempo, så jeg forstår godt, at børnene vælger at slå over i dansk i nogle situationer.

Vores 11­årige datter sagde i forbindelse med snak og forklaringer om, hvad CI er: ”Mor, tegnsprog var vores første sprog sammen, da jeg var baby og helt lille. Jeg sagde mit første ord på tegn­sprog, 8 måneder gammel, så det bliver jeg ved med at bruge til dig i bestemte situationer, men hvor ville det være fedt, hvis du også kunne komme til at høre lidt i en telefon!! Jeg kan godt blive lidt træt af altid at sende SMS, når vi skal lave aftaler.”

39 åR GAmmeL – miT eGeT vALGFrustrationer over det skide integra­tionsprojekt, der er dømt umuligt for døve i talende omgivelser, begynder at blive for store igen – og de sidste det må gå ud over, det er børnene.

Tanken om CI begynder for alvor at modnes.

schwung

Læs videre i Annes beretning i næste nummer af Døvebladet, hvor Anne ikke bare skal tage den store beslutning, men også skal træffe en hel række valg.

ANNONCeR ANNONCeR

30 nyt fra ddu

AF METTE OVERGAARD OG JULIE HEJNDORF

Kunne I tænke jer en bog, som I kan stille på jeres bogreol med overskriften "Danske Døves Ungdomsforbund igennem 40 år?" Så kom med jeres historier, så vi har noget at fylde bogen med! Om det er en sød lille historie eller en alvorlig historie ­ der er plads til dem alle sammen.

Det skete i år 1969: DDU kom til verden den 9. marts. Og den 19. november 1994 blev vi et selvstændigt forbund.

DDU’s bestyrelse igangsætter nu en indsamling af historier fra DDU’s tid, og det betyder, at vi med glæde modtager al form for historisk materiale! Hvis nogen af jer er interesserede i at hjælpe med arbejdet, er I hjertelig velkommen til at kontakte DDU­kontoret. Vi kan altid bruge frivillige hænder!

DD

u g

en

ne

M 4

0 å

rHvis du har nogle filmoptagelser af DDU’s aktiviteter, vil vi også gerne have en kopi af dem. Hvis I kender til de forskellige datoer/årstal, hvor der blev lavet optagelser i forbindelse med DDU hos Døvefilm, må I gerne oplyse dem. Vi er også meget interesserede i at modtage billeder, fx billeder af tidligere be­styrelser samt fra forskellige aktiviteter arrangeret af DDU.

Vi vil gerne lave en bog, som indeholder en beskrivelse af DDU’s arbejde gennem de 40 år, og bogen skal være interes­sant og morsom at læse for både døve og hørende med rela­tion til døveverdenen, og så gør det jo heller ikke noget, hvis bogen kan blive til nytte og gavn i fremtiden og for fremtidens arbejde i DDU.

Kontakt os på mail: historie@ddu.nu ELLER kom forbi vores kontor i Snaregade 12, 1 205 København K.

Med venlig hilsenBestyrelsen

1 DDU-stævne i Thise, Nordjylland, 1984

2 Nordisk juniorlejr i ål, Norge, 1990

3 DDU-stævne i Marielyst, Falster, 1986

4 Nordisk ungdomslejr, Island, 1976

5 Deltagerne i DDU-arrangementer fik en bluse med DDU’s logo. Billedet er fra 1979

1

3

2

4

5

æLDRe-veJLeDNiNGeN

ældre

RegiOn ØstTræffetider for Anne Margrethe Philipsen

DøveS KiRKe Sted: Falkonergårdsvej 16, FrederiksbergOnsdag den 19. august kl. 10.00­11.30

BROhuSKLuBBeN Sted: Brohusgade 17, 2200 København N.Torsdag den 3. september kl. 09.30­10.30

PeNSiONiSTKLuB vALDemAR SeJRSted: Søgade 3, RingstedTorsdag den 10. september kl. 12.00­15.00

PLeJeCeNTReT SOLTeRASSeRNe Sted: ValbyOnsdag den 26. august 2009 kl. 10.00­11.30

30

JOSePhiNe ANKeRJosephine Anker startede som ældrevej­leder den 1. juni 2009, 30 timer om ugen og dækker region Midt – og Nordjylland.

Josephine er uddannet folkeskolelærer med Møllevangskolen i Århus som sidste arbejdsplads. Tidligere har hun arbejdet som sygehjælper og pædagogmedhjælper.

Privat holder hun til i Skanderborg, hvor hun flyttede til fra København i 2004. Hun er gift og har to børn på hhv. tre år og seks år.

Josephine glæder sig til spændende ud­fordringer på ældreområdet og glæder sig til at opbygge en god dialog med ældre om bl.a deres rettigheder og muligheder:

­ Det er mit håb, at ældrevejlederprojektet er med til at udvide horisonten for både døve ældre og andre ældrevejledere i de forskellige kommuner, samt at projektet med tiden kan være med til at få etableret en permanent ældrevejlederordning, som sikrer de døve ældre gode livsvilkår på alle områder, fortæller hun.

meTTe WAShuuSMette Washuus startede som ældrevej­leder den 15. juni 2009, hvor hun er ansat 30 timer om ugen. Hendes arbejdsområde er Region Syddanmark, dvs. Sydjylland og Fyn.

Mette er uddannet børnehavepædagog og har bl.a. tidligere arbejdet i et børnehus i København. Hun har også været ansat som lærer på Nyborgskolen, været under­visningskonsulent på KC i Århus i 8 år, og senest har hun været forældrevejleder i Region Syddanmark. Privat er hun gift med Leon og har tre børn på ni, elleve og seksten år. Mette glæder sig meget til at få en person­lig kontakt med ældre døve:

­ Der er mange spændende udfordringer, som jeg ser frem til i det nye arbejde, og jeg glæder mig til at komme i gang, for jeg vil gerne være med til at forbedre ældre døves livskvalitet, bryde isolationen og gøre en forskel for dem, siger hun.

de nye ældRevejledeReNu har vi fået ansat to nye ældrevejledere, som skal dække Jylland og Fyn, men hvem er de egentlig? Det kan du læse lidt om her.

31

Ældrevejleder Region Midt og NordJosephine AnkerSnaregade 12,11205 København K.

E-mail: ja@deaf.dkFax (DDL) 35 24 09 20Mobil (sms) og fax er på vej

Ældrevejleder Region ØstAnne Margrethe PhilipsenJagtvej 223, 1.2100 København Ø

E-mail amp@cfd.dkSms 20 26 45 86Fax 44 39 13 69Teksttelefon 39 27 67 32Telefon 44 39 13 50

Ældrevejleder Region VestMette WashuusSnaregade 12,11205 København K.

E-mail: mw@deaf.dkFax (DDL) 35 24 09 20Mobil (sms) og fax er på vej

ANNONCeR ANNONCeR

34 35

Den danske universitetslov indeholder pt. ikke noget krav om, at danske uddan­nelsesinstitutioner skal være tilgængelige for alle. Konsekvensen er et alt for ringe informationsniveau, dårlig tilgængelighed og næsten ingen vejled­ning til de nye, handicappede studeren­de, viser en rapport, der er udgivet af Danske Studerendes Fællesråd (DSF) i 2008.

DeT viSeR RAPPORTeNRapportens titel er ”Vi er jo ikke en del af universitetets bevidsthed.” Citatet kommer fra en af de interviewede personer.

Frustrerede studerende, der må døjes med undervisere og medstuderende, som ikke ved tilstrækkeligt til at kunne forstå eller tage hensyn til de behov, der kommer med en funktionsnedsættelse.

Det er tydeligst i sociale sammenhænge og i læsegrupper, idet mange studer­ ende med handicap ikke evner at deltage på lige fod med resten af fælles­skabet. 90 procent af de studer ende modtog ingen vejledning i for bindelse med studiestart, selv om der foreligger til­bud om vejledning til studerende med funktionsnedsættelser.

434 personer deltog i undersøgelsen, hvoraf ca. 30 var døve/hørehæmmede. DSF-NæSTFORmAND: 90% FåR iKKe veJLeDNiNG veD STuDieSTARTLaura Toftegaard Pedersen er DSF’s levevilkårsordfører og næstformand. Det kommer bag på hende, at rapporten har peget på massive problemer på helt elementære områder.

Noget så grundlæggende som mang ­lende information og oplysning er et stort problem. Det gælder begge veje. Både for de studerende og for deres omgivelser.

­ Det, de studerende med handicap efterspørger, er at deres omgivelser får en større forståelse for deres situation. Det viser for mig, at handi capområdet er alt for overset på uddannelserne, men takket være et ualmindeligt godt stykke arbejde fra rapportens forfattere, er vi nu blevet opmærksomme på dette og kan forhåbentlig ændre det, siger Laura Toftegaard Pedersen.

vi er jo ikkeen Del af universiTeTeTs beviDsTheD…

NOGLe ANBeFALiNGeR FRA RAPPORTeN

n Bedre bevidsthed om handicappede hos undervisere og medstuderende n Bedre vejledning i forbindelse med studiestartn Bedre forhold under introdage og til rusturn Bedre information om mulighed for støtte og vejledning på

uddannelsesinstitutionernen Forbedring af den fysiske tilgængelighed på uddannelsesinstitutionernen Bedre involvering af studerende med handicap til faglige arrangementern Bedre indsats fra studiet for at studerende med handicap indgår i læsegruppern Bedre information om dispensationsmulighedern Bedre formidling af studiejob og bedre vejledning om mulighederne for praktik

Læs alle anbefalinger i deres fulde form på: http://www.dsfnet.dk/drupal/?q=node/444

obs: Sammenslutningen af Unge med Handicap (SUMH) er ved at kickstarte et projekt, der har til formål, at 500 uddannelser i Danmark skal have en handicappolitik og en handleplan for området. Danske Studerendes Fællesråd sidder med i følge­ gruppen.

Danske studerendes fællesråd (Dsf) udgav forrige år en rapport over studievilkårene for studerende med handicap på videregående uddannelser. rapporten chokerede ved at opvise en lang række alvorlige mangler for de studerende.

34klummenklummen

Tekst: Søren Højlund-Carlsen

Illustration: Kirsten Gjerding

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.

Klummen skrives på skift af :

Elisa Klejs Nielsen. Lærerstuderende Glenn Andersen. DirektørPatrik Nordell. KonsulentSøren Højlund-Carlsen. Selvstændig

hvor er

TegnsprogeT henne?

34

En af mine absolutte yndlings tv­serier er den amerikanske ”The West Wing”, der hedder ”Præsidentens mænd” på dansk. Den blev sendt på DR2 for nogle år si­den, og sidste jul var jeg så heldig at få den på DVD, hvilket gik kraftigt ud over min nattesøvn. Hvorfor fortæller jeg så alt det? Jo, i ”The West Wing” medvirker en karakter, der er tunghør og bruger tegnsprog. Joey Lucas hedder karakteren, der spilles af den døve skuespiller Marlee Matlin, som mange måske kender fra filmen, ”Kærlighed uden ord”. Marlee Matlin spiller en politisk rådgiver og statistiker, der gennem mange afsnit gør en stor forskel under en præsidentvalg­kamp, og altså ikke en døv i ordets smal­leste forstand. Hun spiller en rådgiver, der tilfældigvis er døv og derfor i øvrigt også trækker rundt på en tegnsprogstolk. ”West Wing” er ikke den eneste ameri­kanske serie, der har døve med på rolleli­sten. Også i serierne ”Savnet” og ”House”, der begge kan ses på dansk fjernsyn, er der dukket vigtige karakterer op, der til­ fældigvis er døve, men derfor alligevel lige så vigtige for handlingen som de hørende personer på rollelisten.

iNGeN i DANmARKDu kan sikkert nævne mange flere ek­sempler, men med garanti ingen fra Dan­mark. For her til lands ser vi aldrig døve og tegnsprog i dramaserier ­ jeg kan i hvert fald ikke huske ét eneste eksempel, hvor en døv person har spillet en væsent­lig rolle i en tv­serie ­ allerhøjest som en kuriøs birolle. Men hvorfor egentlig det? Hvorfor er tegnsprog så naturligt i Amerika, at døve optræder i seriøse rol­ ler i gode tv­serier, mens vi her i Danmark må spejde langt efter tegnsprog i fjern­synet? Hvorfor har vi ikke set en døv bærende rolle i et afsnit af ”Rejseholdet”

eller ”Forbrydelsen”. Døve og tegnsprog er en lige så naturlig del af hverdagsbil­ ledet her i Danmark som alle andre sprog og mennesker, der taler sproget. Der optræder i forvejen mange andre minoriteter og personer med forskellig baggrund i de danske dramaserier, hvor­for så ikke en døv? Jeg ville ønske, at de

danske instruktører og manuskriptforfat­tere kiggede lidt mere til Amerika, når de skal inspireres til deres historier. For her er der masser af eksempler på historier, hvor døve optræder i seriøse og vigtige roller – vel og mærke på deres eget sprog og på lige fod med hørende og alle andre medvirkende.

rapporTen

TEKST: CATHRINE JEPPESEN

36 37

føler, at det er vanskeligt at opretholde det akademiske niveau med de andre i læsegruppen, når jeg hele tiden skal formidle det, jeg skal sige gennem en tolk. De andre taber tålmodigheden. Jeg taber også tålmodigheden – og lysten.

Fik du vejledning, da du startede på studiet? ­ Vejledning var der ikke noget af. Slet ikke. Jeg vidste heller ikke, at der var mulighed for det – jeg troede bare, ligesom alle andre, at hvis der var problemer skulle man bare henvende sig til studievejlederen. Jeg fik selv hjælp fra ældre og mere erfarne døve studerende fra de andre studier, som jeg tog kontakt til, da jeg startede på pædagogik, og det har hjulpet rigtig meget at have dem.

Klokken er ved at blive mange, og Mads skal videre – han skal have undervis­ning om nogle få minutter.

Føler du dig som en del af universitetets bevidsthed? ­ For mig er universitet ikke andet end en institution, hvor jeg kommer for at få den viden, jeg gerne vil have.

ChRiSTiNA: JeG SKAL ALTiD væRe DeN AKTive PARTChristina møder jeg på en cafe ved Nørreport St. Hun får øje på mig først, og

kommer hen til mig. Hun smiler et smil, der på samme tid signalerer åbenhed og tillid. Hun er lille, slank og frisk. Knap 23 år, læser jura på Københavns Universitet på andet semester.

hvordan er dit sociale liv på jurastudiet?­ Jeg snakker da med nogle få, men generelt foretrækker jeg mine egne døve venner. Jeg deltog ikke i rusturen af private årsager, og siden da har jeg kun brugt lidt tid på andre arrangementer, da det kræver for meget energi fra min side. Jeg skal hele tiden være den aktive part. I starten var jeg med i en læsegruppe, men de syntes, det gik lidt for trægt med en døv, der skulle have tolk med, så de endte med at mødes uden mig, hvorefter en af dem aflagde rapport til mig over MSN. Nu er læsegruppen blevet opløst.

var du klar over, at man kan få vejledning i forbindelse med studiestarten, så man kunne finde sig til rette på studiet? Christina ser himmelfalden ud. ­ Det anede jeg ikke, men jeg har på en måde alligevel fået vejledning – af en anden døv jurastuderende. Men at man kan få professionel vejledning… det er ærgerligt, at man ikke har oplyst mig om det. Så ville jeg nok have benyttet mig af den mulighed.

Føler du sig som en del af universitetets bevidsthed? Christina ser meget resolut ud, da hun svarer. ­ Nej, det gør jeg ikke. Det sociale og det faglige går ikke hånd i hånd på uni­versitet – ikke for mig i hvert fald. Der er en negativ ting ved at være døv og studerende, og det er, at man er alene om det. Man får ikke opbakning fra studiekammeraterne, og det kan være meget frustrerende, både socialt og fagligt.

Mads og Christina har grundlæggende de samme problemer i forbindelse medderes studium, som rapporten fra DanskStuderendes Fællesråd har peget på.

Det er egentlig skræmmende. Når man ikke definerer sig selv som en del af fællesskabet på universitetet, hvordan skal man så defineres?

Danmark betragtes som et foregangs­land for mennesker med handicap. Hvorfor føler de handicappede så ikke,at de er en del af universitetets bevidst­hed? Med rapporten i tankerne tager Døvebladets udsending ud og inter­ viewer to døve studerende på videre gående uddannelser. Det kunne være spændende at se, om rapportens kon­klusioner også gælder for døve?

mADS: uNiveRSiTeTeT eR iKKe ANDeT eND eN iNSTiTuTiONDer vrimler ikke ligefrem med folk her ved engelskkantinen ude på det gamle KUA på Amager. Klokken er ti om formiddagen. Mads smiler bredt og åbent, da han får øje på mig. Høj, slank og velklædt står han der med en rygsæk let henkastet over skulderen. 24 år gammel, læser pædagogik på

4. semester. Vi finder et sted, hvor vi kan sætte os, før vi går i gang. Jeg skyder lige fra hoften og spørger ham, om det er hårdt at være studerende og døv?

Smilet svinder ind, og han ser tankefuld ud. Retter lidt på brillerne, inden han svarer: ­ Ja, det kan være hårdt. Især, hvis man ikke har opbakning fra vennerne og familien. Det er takket være mit interne netværk, at jeg er kommet helskindet gennem fire semestre.

har du venner blandt dine studiekammerater? ­ Jeg snakker da med et par fra klassen, men det er mest overfladisk. De sæd­vanlige høflighedsfraser. Vi er endnu ikke kommet udover det stadium. Jeg

deltog i rusturen, og det gik faktisk rigtig godt – fik etableret flere kon­takter. Men det svandt ind senere hen. Det var ret svært at finde tid, plads og energi til at deltage i diverse arrange­menter, når det hele tiden er mig, der skal tage initiativet til smalltalk med de hørende studerende. Det er også sådan, at jeg helt klart prioriterer arrange­menter, hvor mine døve venner deltager – der går det også lettere med kom­munikationen.

Han griner lidt og trækker på skuldrene. Jeg ser resignationen bag hans let hen­kastede svar.

har du en læsegruppe?Mads tænker sig godt om, inden han svarer. Det er tydeligt, han gerne vil være omhyggelig.

­ Nej, jeg har ikke en læsegruppe. Den gik i opløsning allerede efter et par måneder, så det gik ikke rigtig. Jeg tror, at den reelle årsag til, at jeg ikke er med i en ny læsegruppe, er, at jeg

TEKST OG FOTOS: CATHRINE JEPPESEN

er Døve sTuDerenDe en Del af universiTeTeTs beviDsTheD?

For mig er universitetet ikke andet end en insti-tution, hvor jeg kommer for at få den viden, jeg gerne vil have.

obs: Danske Døves Ungdomsforbund har netop oprettet en arbejdsgruppe, der skal se på mulighederne for at få lavet en særlig mentorord­ning til døve studerende på videregående uddannelser.

er døve opmærksomme på, hvor udsatte de er, når de går på en videregående uddannelse, især i forhold til information, tilgængelig-hed og vejledning? De to studerende mads og Christina fortæller, hvad de synes.

- Jeg snakker da med nogle få, men generelt foretrækker jeg mine egne døve venner. Jeg deltog ikke i rusturen af private årsager.

Christina

38 39

Der sker et eller andet, når mange

døve er samlet et sted. Der bliver

skabt et miljø, hvor døve rigtig kan

udfolde sig. 51 unge døve valgte at

trodse en stegende sommerhede

for at uddanne sig som fremtidens

ledere på DDu’s helt store træk-

plaster: Det populære lederkursus.

­ Hvorfor kalder vi os egentlig for døve og ikke døvstumme, spørger foredrags­holder Vivien Batory retorisk. Danske Døves Ungdomsforbund har inviteret hende til Castberggaard for at holde oplægget ”Det døve menneske”.

Hænderne ryger straks i vejret.

Vi er til lederkursus. Der er i alt to hold. Et hold for nye deltagere og et hold for sidste og forrige års deltagere. Det er de nye deltagere, der puster liv i den gamle diskussion om døve vs. døvstumme.

FRemTiDeNS LeDeRe GåR i SKOLeHoldene består af 51 unge døve. De kommer fra hele landet, og de har valgt at bruge både penge og sommer­ferie på at gå i en helt særlig sommer­skole. Her skal de lære at blive ledere. Både for børn og unge, men også i for­bindelse med organisationsarbejde. Og så er de rollemodeller for de frem­ tidige generationer af døve. Kompe­tencer og fællesskab. Det er hvad man får ud af frivilligt arbejde og af DDU’s lederkursus.

­ Jeg har på lederkurset lært mig selv meget bedre at kende. Og jeg kan bruge de ting jeg har lært, når jeg skal være frivillig leder på DDU’s ridelejr i næste uge, fortæller Christine Zenk, der er med på lederkurset for anden gang.

Gamle venskaber styrkes, nye venskaber opstår, netværk på tværs af alder dannes.

De emner, der behandles på lederkur­set, spænder over et bredt spektrum. Alt fra frivilligt arbejde, enpowerment, Deafhood, døveidentitet i forandring, døve som et folk uden land og coaching. Og som en ekstra bonus er der for beg­ge hold arrangeret overlevelsesture ude i naturen, hvor teamånden opleves for fuld udblæsning.

DøveSAmFuNDeT i FORANDRiNGDDL’s formand Asger Bergmann er og­så til stede. For at holde et oplæg om ”Døvesamfundet i forandring”. Mål­gruppen er de deltagere, der har været med sidste år. Det er netop de unge døve, som DDL gerne vil have bedre fat i. For DDL er også for unge døve.

­ Vi må råbe vagt i gevær, siger Asger Bergmann til sine tilskuere. Hvad er det vi vil? Hvad vil der ske for døvesam­fundet i fremtiden?

vi OPLeveR mODviNDAsger Bergmann er bekymret. Den eksplosive udvikling af cochlear im­plantater kaster tunge, mørke skygger over døveverdenen. Selv om cochlear implantater ses som er en positiv ting for mange døve og hørehæmmede, så skaber hele tanken bag implantaterne også meget modvind for hele døve­ samfundet, både indenfor og udenfor landets grænser fortæller Asger Berg­mann.

­ Jeg oplever, at vi i dag har fået meget sværere ved at forklare døves sag, både overfor hinanden, overfor samfundet og de hørende, der arbejder og har arbejdet for døvesagen. For vi oplever ofte, at vores argumenter bliver fejet af med CI­argumentet; nu kan døve blive hørende! Der er ingen, der siger det direkte, men det ligger i luften.

Asger Bergmann har eksempler på nogle vigtige DDL­mærkesager, der på et tids­punkt kan risikere at komme i modvind:

­ Vi arbejder på at omdanne tegn­sprogstolkeuddannelsen til en profes­sionsbacheloruddannelse med bedre efteruddannelsesmuligheder for tol­kene. Men jeg er bange for, at nogen vil tænke: Er det nu nødvendigt? Er der behov for tegnsprogstolke i fremtiden? Vi efterlyser mere forskning i døve og tegnsprog, men igen er der det der i luften; døve er jo alligevel så lille en målgruppe. Kan det betale sig? Det er det samme, der gælder for den fremti­dige støtte til vores tegnsprogsordbogs­projekt og bibeloversættelsesprojekt.

TiD TiL FORANDRiNG?Men kan det nu være rigtigt? At tegn­sprog forsvinder? Er fremtiden for døve så håbløs, eller er tidens strømninger udtryk for, at der er noget nyt og ander­ledes i gære?

Refleksionerne er mange. Asger Berg­mann siger ikke tingene direkte. Men det ligger i luften. Han kaster boldene op i luften. Alle tænker. De unge, der er på Castberggaard er blandt de sidste generationer, der er opvokset uden cochlear implantater. Og alligevel er der tre, fire, fem stykker, der har de små maskiner gemt inde i håret.

Asger Bergmann spørger, hvad der kendetegner døve i dag. Hænderne sky­der som altid op. En af de unge udpeges i skoven af viftende hænder. Det er 19­årige Lea, der er med for første gang:

­ Engang var vi meget kollektive. Så er vi blevet mere individualiserede. Men måske er der en ny kollektiv bevidsthed, der så småt er begyndt at spire frem igen.

DDL eR meGeT viGTiG FOR ALLe DøveBliver det danske samfund kollektivt og solidarisk igen efter en lang periode, hvor vi har været meget navlebesku­ende? Og påvirker det mon også hold­ningen til retten at være døv og bruge tegnsprog?

Asger Bergmann skriver et spørgsmål på tavlen. Hvordan ser døvesamfundet ud i 2030?

Alle samler sig i grupper og diskuterer dette. Og så kommer budskaberne frem. Samlet er der enighed om, at unge døve gerne vil kæmpe for døvesagen. DDL som landsorganisation er vigtig for alle døve. Også selv om DDL ’består af gamle mennesker’. Men DDL kan agere vagthund for alle døve. Det er DDL, der kan sørge for, at der er en tolkeservice til alle døve. DDL kan sørge for, at døve er synlige i medierne. At de kampe der er, både store og små, bliver udkæm­pet, så døve ikke bliver udsat for den uretfærdighed, som kun uvidenhed fra samfundet kan medføre.

Fortsættes næste side

reporTage fra en Døveuge:

saMMen sTår vi sTærkere

TEKST: METTE BERTELSEN

FOTOS: CHRISTINE zENK OG METTE OVERGAARD

uNGe DøveS BuD På DøveSAmFuNDeT ANNO 2030

n Mere individualisering, mindre ansvarsfølelse

n Individuelle tider afløses af nye kollektive tider

n DDU kommer under DDL

n DDU som samlende faktor for enkeltintegrerede elever

n århus og København som centrale døve-miljøer

n Frontrunners bevæger sig over hele verden

n Danmark sammenligner sig mere med andre lande

n Døve i U-lande bliver stærkere med hjælp fra døve i I-lande

n Døve får eget mediecenter

n Tegnsprog bliver et fag i folke-skoler og på gymnasier

n KC bliver et museum for døvekulturskatte

n Børn med CI hopper elegant mellem tegnsprog og tale

n Færre døveforeninger

40 41familie Forældrevejledning til Døve 41

ØSTRegionerne Sjælland og HovedstadenForældrevejleder Thomas SelanderE-mail: ths@cfd.dkSMS: 3126 9200

Træffetid hver onsdag fra kl. 10-15 på Center for Døve, Jagtvej 223, 2100 København Ø

MIDT-NORDRegionerne Midtjylland og NordjyllandForældrevejleder Pia NielsenE-mail: pia@cfd.dkSMS: 4085 4293MSN: pia@cfd.dk

SYDMette Washuus er stoppet som forældrevejleder i Region Syddanmark. Henvendelser kan foreløbig ske til projektleder Charlotte Buch på cbu@cfd.dk eller mobil 3162 7034

Projektleder Charlotte BuchE-mail: cbu@cfd.dkMobil: 3162 7034Telefon: 4439 1156MSN: projektleder- foraldrevejledningen@hotmail.com

BAByCAFe: SAmvæR OG eRFARiNGSuDveKSLiNGDato: Torsdag den 13. augustSted: Center for Døve, Jagtvej 223, 4. sal, 2100 København Ø.Tid: kl. 10­12

Vi byder velkommen til nye forældrepar. Samvær og erfaringsudveksling.

BABymASSAGeDato: Torsdag den 27. augustSted: Ezanza massage, Sankt Peders Stræde 27B, 1453 København K.Tid: kl. 10­12

Regelmæssig massage støtter kontakten til din baby og kan lindre kolik, forløse spændinger, stimulere fordøjelsen og immunforsvaret, give dit barn et bedre søvnmønster, blødgøre dit barns hud og meget mere. Babymassage er en god måde for dit barn at opleve ro, nærvær og kærlighed. Via massagen kan I finde en samhørighed og et samspil, som I også kan nyde godt af, når dit barn bliver større. SKOvTuRDato: Søndag den 30. augustSted: Klampenborg Dyrehave.Tid: kl. 11­14 Skovtur ­ et arrangement for både børn og voksne. Tag picnickurv og tæppe under armen, og vær med til at skabe en hyggelig dag i det grønne. Vi mødes ved den røde låge ved Klampenborg Station.

Tilmelding senest den 26. august til forældrevejleder Thomas Selander på sms 31 26 92 00 eller mail: ths@cfd.dk

REGION ØST

REGION MIDT-NORD

SPROGKODeR i FAmiLieN Dato: Onsdag den 19. augustTid: kl. 10­14Sted: Engtoften 7, 8260 Viby.

Workshop om sprogkoder i familien. Tilmelding senest ugen før til forældre­vejleder Pia Nielsen på mail: pia@cfd.dk eller sms 40 85 42 93.

GymNASTiKDato: Søndag den 30. august og søndag den 20. septemberTid: kl. 15­17Sted: Kirkevej 16, 8751 Gedved (skolens gymnastiksal).

Gymnastik for mor/barn og far/barn for børn fra 1­3 år. Større søskende må gerne deltage, men undervisningen er tilrettelagt for børn i alderen 1­3 år. Undervisningen foregår på tegnsprog ved Camilla Røber. Tag madpakker med den 30. august, så spiser og hygger vi os bagefter.

Tilmelding senest ugen før til forældrevejleder Pia Nielsen på mail: pia@cfd.dk eller sms 40 85 42 93.

Forældrevejledning til Døve tager hul på et nyt halvårsprogram. Herunder kan du se, hvad der sker i de tre regioner i den kommende måned. Forældrevejleder Mette Washuus er stoppet i Region Syd, og der er derfor ikke noget program for august måned i denne region. Du kan også finde vores program for det næste halve år på Center for Døves hjemmeside, og løbende følge med i nye tilbud og eventuelle ændringer: Center for Døves hjemmeside: www.cfd.dkSe under: Tilbud > Konsulentservice > Forældrevejledning > Arrangementer

DøveSKOLeRNe hAR uDSPiLLeT DeReS ROLLe­ Vi har valgt at fremhæve nogle helt sindssyge bud på fremtiden. Og derfor mener vi, at der i 2030 er 10 tegnsprogs­skoler i Danmark, fremfører Michael på vegne af sin gruppe.

Alle griner. For det er i hvert fald utopi. Alle, der har fulgt lidt med, ved jo, at døveskolerne lever en hensygnende til­værelse med meget få døve børn tilbage og stor lærerflugt. Døveskoler overalt i Europa lukker ned, og døve børn er spredt for alle vinde. Sådan ser virke­ligheden anno 2009 ud.

Men der er ikke ret meget resignation at spore hos lederkursets unge døve. Heller ikke, selv om alle ved, at det måske er et spørgsmål om tid, før den sidste døveskole i Danmark drejer nøglen om.

viDeN Om DøveS KuLTuR SKAL uDBReDeSDet er ikke for døveskolerne, at slaget skal udkæmpes, er der enighed om. Døveskolerne har i virkeligheden må­ske aldrig rigtig gået op i tegnsprog og i døvebevidsthed. Det er noget, døve selv har tillært sig senere ved at møde hinanden.

Det fortæller Christine Zenk, der lytter koncentreret til debatterne:

­ Jeg har ikke kun valgt at tage på leder­kursus for at lære om frivilligt arbejde, men også for at lære mere om vores døvekultur. Om os døve her i DK. Det har givet mig en meget bedre bevidst­hed. Og så føler jeg også, at jeg har lært mig selv bedre at kende.

DeAF POWeR På FACeBOOKDer er heller ikke mange unge døve, der taler om døveforeningerne. Eller tror på, at døveforeningerne bliver i samme form som hidtil. Til gengæld tror unge døve på færre, men større og mere centrale døveforeninger. Internettet har mere eller mindre erstattet døvefor­eningernes kaffesaloner som det sociale forum for døve. Her mødes man, taler sammen og planlægger sociale arrange­menter. Ligesom døve altid har gjort.

På flere af de gruppebilleder, der efter ugen bliver lagt online på Facebook, bliver den ene hånd lagt på øret, og den anden hånd er strakt frem i en knyt­næve. Deaf Power. I forhold til tidligere tiders Deaf Power oprør i USA, er an­sigterne på billederne dog ikke vrede og forbitrede. Tegnet er fremført med et stort smil. Fra øre til øre. Vi er døve, og vi er sammen. Og vi er glade. Deaf Pride.

DøveSAmFuNDeT BLiveR eNDNu meRe mOBiLTMobilitet er et nøgleord for døvesam­fundet i fremtiden. Det er nemlig ken­detegnende for døvesamfundet, at det vokser og skrumper. Døveskolerne og døveforeningerne er ikke længere om­drejningspunkterne for døvekulturen. Det er de arrangementer, som døve selv tager initiativ til. Som DDU og DDL arrangerer. Og så er der Facebook. Alle dommedagsprofetier om, at døve er en uddøende gruppe, kan gøres til skam­me. Det døve folk lever faktisk stadig. I bedste velgående. De unges udfordring bliver så at samle de kommende, split­tede generationer af døve, både lokalt men også globalt. Og det hjælper på sagen, at mange unge døve ser lyst på fremtiden.

- Jeg har ikke kun valgt at tage på leder-kursus for at lære om frivilligt arbejde, men også for at lære mere om vores døvekultur.Om os døve her i DK. Det har givet mig en meget bedre bevidsthed. Og så føler jeg også, at jeg har lært mig selv bedre at kende.

Christine

MinDeorDAF CARSTEN KNUDSEN, VEN OG FHV. KOLLEGA

Anette Jakobsen døde tirsdag den 5. maj 2009 – dagen for Danmarks befrielse. På denne dag blev Anette selv befriet for en kort, men aggressiv syg-domsperiode, til trods for at hun kæmpede alt, hvad hun kunne.

Anette var født i Kolding i 1958. Efter studenter-eksamen i 1978 var Anette elev i Statsanstalten for Livsforsikring, og efter en tid som dagplejemor blev hun ansat hos JBU. Efter mere end 10 års ansæt-telse blev Anette ansat på KC – Center for Tegn-sprog i århus, hvor hun var ansat frem til sin død.

Under alle sin arbejdsgivere lagde Anette altid en stor energi og ære i sit arbejde. Hun styrede de forskellige kontorer, hun var ansat ved, med skarp, men retfærdig hånd, og der var altid mere end almindelig styr på de ting, der var under Anettes ansvar. Mange kolleger har fået irettesættelser eller en opsang af Anette, hvis der var slinger i valsen, men det var først, når Anette trådte til med armene i siderne, at det blev alvorligt. Til gengæld kunne man som kollega til Anette næsten altid finde den ting eller de oplysninger, man stod og manglede. Anette var pålideligheden selv, og hun lagde stor energi og sjæl i sit job. I de senere år var hun på KC – Center for Tegnsprog – og var en af initiativtagerne bag et projekt om at lære babyer tegn for en hurtigere sprogtilegnelse.

Anette var en enestående personlighed. Hun havde en tilgang til livet og menneskeheden, hvor hun for-måede at tilpasse det praktiske og funktionelle med sin nærhed, varme og sociale engagement.

Hun var altid positiv, og det er uvirkeligt ikke at skulle møde hendes glade smil og herlige latter længere. Men mindet vil altid stå forankret i os. Anette var noget særligt. Hun var en ener. Verden er blevet fattigere med Anettes alt for tidlige død.

o p s l a g s t a v l e n42

KONTAKTANNONCE

ManD søges Jeg er en tunghør dansk kvinde, der bruger tegnsprog.

Jeg søger en mand i alderen 30-50 år. Mine interesser er at være sammen med andre hørehæmmede/døve, fester, gode film og at være ude i naturen.

Er du træt af at være alene, så grib pennen og skriv til mig. Jeg venter på dit brev.

Billet mrk. 427

KONTAKTANNONCE

hej ærlige ManD Jeg er en kraftig døv dame på 40 år, ryger, og har ingen børn. Jeg er glad for tilværelsen. Jeg ønsker en døv/hørehæmmet mand i alderen 40-56 år. Det er lige meget om du er slank eller overvægtig. Mine største krav til dig er: Du skal være fra Vejle-området. Du skal være rar, ærlig, have en åben personlighed og være god til at snakke og lytte. Mine interesser: hjemmehygge, dyr, læse og gå en lang tur i naturen.

Jeg håber snart at høre fra dig – gerne med foto. Jeg skal nok svare hurtigt tilbage.

Billet mrk. 426

nyt om navne

føDselsDage

85:Emil Louis Armand Buron,Nærum, fylder 85 ården 29. august

80:Mathilde Nørbork,Skjern, fylder 80 ården 23. august

Svend Axel Brendstrup,Svendborg, fylder 80 ården 4. september

75:Ragnhild Vording,København Ø, fylder 75 ården 13. august

Inga Sørensen,Nærum, fylder 75 ården 14. august

Anders Børge Jensen,Ejby, fylder 75 ården 18. august

70:Birtha Sørensen,Århus V, fylder 70 ården 1. september60:Eva Marie Pedersen,Solrød Strand, fylder 60 ården 14. august

50:Vivi Vestergaard,Odense V, fylder 50 ården 1. september

Anna Birthe Sørensen,Århus V, fylder 50 ården 9. september

Klaus Huse,Hørsholm, fylder 50 ården 12. september

for venlig deltagelse ved min kære mor Anette Jakobsens død og bisættelse. Tak for blomster og kranse.

På familiens vegne Trine Kappendrup

Hjertelig tak

43

Kom med din bil. Du er også velkommen til at komme og kigge med, selvom du ikke har bil. Det koster ikke noget at deltage.

Vi mødes på Kvickly X-tras parkeringsplads (ved græsplænen), Sønderhøj, 8260 Viby J. Der vil blive uddelt præmie til den flotteste døveejede bil.

For nærmere oplysninger: Kontakt Mads Graversen, e-mail: madsgrav@yahoo.dk

KOM ti l

b i ltRæfLørdag den 29. august kl.12­16 holdes der for første gang biltræf for døve i Danmark.

FOTO: STEEN WEILE, JAN KRONVOLD OG LILLIAN MØLLER, FOTOARKIV.DK

ANNONCeR ANNONCeR

46 47bonaventura

FoRæLDREFoRENINGEN FoR DØvE oG TuNGHØRE BØRN

Bonaventuras SekretariatHøkervænget 4, 7150 BarritTlf.: 75 69 18 85, Fax: 75 69 18 84E-mail: dittemor@profibermail.dk

FormandKristine HenriksenSilene Allé 16, 2860 SøborgTlf.: 3969 3089khe@post.tele.dk

Redaktør og foreningskonsulentGitte Dahl IversenHøkervænget 4, 7150 BarritE-mail: dittemor@profibermail.dk

Bedsteforældreforeningen, formandKaren EllevangPlovmarksvej 6, 2605 BrøndbyTlf.: 43 45 09 51E-mail: karen.ellevang@mail.dk

Stof til Bonaventurasiderne skal sendes til Bonaventuras redaktør senest et par dage før Døvebladets deadline.

46

igen i år var vi samlet til pinsetræf. Denne gang på langeland på emmerbøl Campingplads i smukke omgivelser og fede hytter, der til stor glæde for alle dem, der havde valgt at bo i hytter, havde opvaskemaskine.

Vi ankom fredag og indtog vores hytter. Hurtigt faldt vi i snak på kryds og tværs. Og der var hygge til langt ud på natten. Som altid var der rejst et stort telt, hvor vi mødtes til morgenmad lørdag morgen, og som var rammen for festen lørdag aften. En hyggelig og festlig aften.

De uNGe OG Dem, DeR eR GRå i TOPPeNDer er ingen tvivl om, at vi forældre bliver færre og færre set over årene. Der kommer ikke så mange nye til, og der er selvfølgelig nogle, der falder fra.Vores børn er jo efterhånden blevet unge/voksne, og forældregruppen er blevet lidt mere grå i toppen.

I år var vores Pinsetræf lidt anderledes. Rigtig mange unge havde valgt, at deltage i årets Pinsetræf sammen med Bonaventura og ”dem, der er grå i toppen”. Og det er vi selvfølgelig stolte over og glade for.

eN FORæLDReFOReNiNG – hvAD BeTyDeR DeT?Bonaventura er en forældreforening med bestyrelse (forældre) og medlemmer. Der var rigtig mange unge under 18 år, der kom uden forældre, og uden at forældrene havde lavet aftale om hvem, der tager ansvaret for dem. Og det er ligesom ikke meningen med Pinsetræf. Vi savnede deres forældre meget.

vi SAvNeDe OGSå FORæLDReNe TiL De uNGe, DeR eR OveR 18 åRUnge gør, som unge gør, når de er mange nok. Fester, drikker, hygger og ikke mindst larmer. Det gav os nogle problemer, som vi ikke var forberedte på. Vi havde åbenbart ikke været tydelige nok i vores udmelding til de unge om hvilke regler, der gælder på en campingplads. Vi troede ikke, det var nødvendigt. Vi havde derfor svært ved at få forklaret de unge, at der skal være ro på pladsen kl. 23.00 fredag og søndag aften. Lørdag aften havde vi fået lov til at larme og feste til kl. 01.00. Derfor måtte vi bruge nætterne på at skabe ro i hytterne. Og det er jo heller ikke meningen med Pinsetræf. Vi er jo også bare forældre, der vil hygge os.

pinseTræf 2009

sol, soMMer og ren råhygge – plus liDT naTTeroDeri

møder og sammenkomster

DØVES PENSIONISTKLUB ’’FYNBOERNE’’Hver anden tirsdage i ulige uger fra kl. 13.00 – 17.00. kaffebord kl.14.30

AuGuSTTirsdag den 11. august Frit samvær.

Tirsdag den 25. august ’Fup eller Fakta’.

SePTemBeRTirsdag den 8. septemberSommerudflugt: ’ Sejle op ad åen’. Vi hilser på dyrene og nyder Fyns bedste æggekage.

FREDERICIA DØVES WHISTKLUBAuGuSTTorsdag den 13. august kl. 18.45

Torsdag den 27. august kl. 18.45

SePTemBeRTorsdag den 10. september kl. 18.45

PENSIONISTKLUBBEN ”ÅKANDEN”Mødested: Langenæs Handicapcenter kl. 9.30­13.00

AuGuSTOnsdag den 12. augustFrit samvær.

Onsdag den 26. augustForedrag ved Filip Verhelst om audisme.

SePTemBeROnsdag den 9. septemberFrit samvær.

ÅLBORG TEGNSPROGSFORENINGAuGuSTOnsdag den 12. august kl. 19.00Hyggeaften med yemenitisk kaffe.

Onsdag den 19. august kl. 19.00Fodpleje v/ fodspecialist Connie Appitzsch.

Lørdag den 22. august kl. 17.00Fælles høstfest.Onsdag den 26. august kl. 19.00Informationsaften om ”Tolkebooking” v/ CfD. SePTemBeR Onsdag den 2. september kl. 19.00Whist/hyggeaften.

Onsdag den 9. septemberLykkehjulet.

ÅRHUS DØVEFORENINGSePTemBeR Lørdag den 5. september kl.14-22Århus Døveforenig vs. Fredericia Tegn­sprogsforening. Sjove konkurrencer. ÅRHUS DØVES WHISTUDVALGAuGuSTTorsdag den 13. august

Torsdag den 27. august SePTemBeR Torsdag den 10. september

Lørdag den 12. september Firkantsturnering i Herning.

VESTSJÆLLANDS DØVEFORENINGAuGuSTSøndag den 9. august kl. 14.00Gudstjeneste i Hvalsø Kirke, Hovedgaden 17A, 4300 Hvalsø. Efter gudstjenesten er der kaffebord og socialt samvær.

PENSIONISTKLUBBEN ”BROHUSKLUBBEN”Mødested: Tegnsprogshuset, Brohusgade 17, 2200 København N.

AuGuSTTorsdag den 6. august kl.10.30Frit samvær.

Torsdag den 13. august kl.10.30Frit samvær.

Torsdag den 20. august kl.10.30Frit samvær.

Mandag den 24. august kl.10.30Udflugt til Helsingborg. Mødested: Helsingør station. Alle er velkomne, tilmelding ikke nødvendig.

Torsdag den 31. august kl.10.30Frit samvær.

SePTemBeRTorsdag den 3. september kl. 10.30Brohusklubben fylder 28 år – fødselsdagsfest.

Torsdag den 10. september kl.10.30Besøg af Aalborg Tegnsprogsforening og døvepræst Irene Schjødt med underholdning.

VEJLE DØVEFORENING Lørdag den 22. august Grill hygge.

47

eN STOR OPFORDRiNG

Kære forældre

Lige meget om dit barn er under eller over 18 år, så kom og vær med til næste år. De unge vil meget gerne være sammen med hinanden og jer/os. Og vi vil nødigt skulle afvise dem. De er jo næste generation, som skal overtage stafetten i Bonaventura. Så vær med til at skabe ram-merne for, at vi alle kan få en fed, festlig og fornøjelig pinse i 2010.

På bestyrelsens vegneKristine Henriksen

Foto: Døveforeningen af 18

66

ANNONCeR ANNONCeR

50 51

DøvePRæST(LL) Lise Lotte Kjær, Hjortespringvej 107, 2730 Herlev

Alm. tlf: 44 53 42 22 Tekst­tlf: 44 53 42 36Fax: 44 53 42 33Mobil (3G): 31 79 99 57E­mail: llk@km.dk

Træffes som regel i kirken torsdag kl. 10­11, samt efter aftale. Mandag fri.

(CE) Christina E, Ebbesen, M. Bechs Alle 23, 2650 Hvidovre

Mobiltlf (3G): 29 87 57 58Teksttlf.: 38 89 57 58Fax: 38 87 57 58E­mail: ceb@km.dk

Træffetid onsdag kl. 9 ­10 samt efter aftale. Fredag fri.

(ML) Marie­Louise Bork Winther Barselsorlov til 1. januar 2010

DøveS KiRKeTekst­tlf: 35 35 08 54Alm. tlf: 35 35 08 44Fax: 35 36 11 02Alm. tlf. og tekst­tlf. i præsteværelset: 35 39 11 02E­mail: tke@km.dkFind kirken på Internettet: www.doeveskirke.dk Der er åbent hus i menighedshuset hver onsdag kl. 10–13. Indgang fra parkeringspladsen. Alle er velkomne!

KORDeGN OG SOGNemeDhJæLPeRTomas Kold Erlandsen.Mobil: 31 25 40 09Træffes i Døves Kirke, samt efter aftale. Fredag fridag.

KiRKeTJeNeRInge Maglehøj Pedersen.Mobil: 51 24 27 06 Træffes i Døves Kirke. Mandag fridag.

kirker

københavn, sjællanD, lollanD-falsTer og bornholMAlle gudstjenester øst for Storebælt foregår på dansk tegnsprog

50 51

syDjyllanD og fyn

DøvePRæSTeRNe ((KT, TT) Karen Tikjøb, og Terkel Tikjøb, Nyvej 14, Skærbæk 7000 Fredericia.Alm. og Tekst­tlf: 75 51 31 04Fax: 75 51 38 72E­mail: Karen Tikjøb: kmdt@km.dk Terkel Tikjøb: tti@km.dk

Træffes som regel på Ulleruphus hver torsdag eftermiddag, samt efter aftale.

MiDT- og norDjyllanD

DøvePRæST (EL) Erik Lundager, Humlestien 2, 9230 Svenstrup Alm. og Tekst­tlf: 98 31 88 89Fax: 98 31 88 85Mobil og SMS: 29 27 10 18E­mail: elu@km.dk

(IS) Irene Schjødt Banevej 13, Hansted, 8700 HorsensAlm tlf: 75 65 64 58SMS: 30 24 64 58Fax: 75 65 64 59E­mail: irsc@km.dk

GuDSTJeNeSTeR (Se også TTV s. 736)

AuGuSTSøndag den 9. august kl. 14.00Hedensted Kirke, Kirkegade 15, 8722 Hedensted. ISFælles gudstjeneste med Sydjylland­ Fyn. Kaffe i Kirkecenteret. Kaffen koster 25 kr. IS fortæller om kirken.

Søndag den 16. august kl. 12.15Hans Egedes Kirke, Aalborg. ELEfter gudstjenesten er der frokost i kirkens lokaler.Pris: 50 kr. Tilmelding til Erik Lundager senest 9. august

Søndag den 23. august kl. 14.00Hedeager Kirke, Gl. Kirkevej 33, 7400 Herning, ISKaffe i Døvehuset, Gl. Skolevej 29 A, Herning. Foredrag om islam ved Jesper Hougaard Larsen.

SePTemBeRSøndag den 6. september kl. 14.00Bistrupkirken, Ringvejen 7, 9800 Hjørring, ELKaffe i kirkens lokaler

GuDSTJeNeSTeR

AuGuSTSøndag den 9. august kl. 14.00 Hedensted kirke, Kirkegade, 8722 Hedensted. Fællesgudstjeneste ved Irene Schjødt.

Onsdag den 26. august kl. 13.30Kirkesalen, Ulleruphus, Lumbyesvej 28, 7000 Fredericia.Foredrag ved Inga Pedersen, Herning: ”Mit dejlige liv i døve­verdenen.”

SemPemBeRSøndag den 6. september kl. 14.00 Horne kirke, Kirkeballe, Horne, 5600 Faaborg.

Søndag den 13. september kl. 14.00Rødding Frimenighedskirke, Kirkebakken 2, 6630 Rødding.Gudstjeneste sammen med fri­menigheden. Ved kaffebordet fortæller Mette Geil om frimenigheden i Rødding.

Konfirmation i Hannerup Kirke, Fredericia.

GuDSTJeNeSTeR(Se også TTV side 736)

AuGuSTSøndag den 9. august kl. 14.009. søndag efter trinitatisHvalsø Kirke, Hovedgaden 17 A4330 Hvalsø. LL

Søndag den 16. august kl. 14.0010. søndag i trinitatisKlosterkirken, Kirkepladsen 14800 Nykøbing Falster. CE

Søndag den 30. august kl. 14.0012. søndag efter trinitatisDøves Kirke, København. LL,CE m. fl.

SePTemBeRTorsdag den 3. september kl. 14.00Plejehjemsgudstjeneste på Solterrasserne Johan Krohns Vej 8, Valby. LL

Fotograf: Niels C

hristophersen

ANNONCeR