RØ

NN

E

HÅ

ND

VÆ

RK

ER

- O

G

IND

US

TR

IFO

RE

NIN

G

et tværfagligt netværk af erhvervsfolk, der bl.a. arbejder for at præge erhvervs-politikken og fremme erhvervs-livets synspunkter - både lokalt og regionalt.

»

03/2017

BE

ST

YR

ELS

EN Jacob Svendsen/formand

Torkild Hansen/næstformandKurt Sjøholm/kassererBirger Olsen/bestyrelsesmedlemHans-Jørn Krogh Hansen/bestyrelsesmedlemLotte Hjorth/bestyrelsesmedlemKlaus Vesløv/bestyrelsesmedlem

Udenfor bestyrelsen:Sekretær Roar B. SchouAdresse/Strandvejen 23, 3700 RønneEmail: rhi@roennehif.dkTlf.: 4016 1722

Hjemmeside/www.roennehif.dk

Version 03/2017Udgivet af Rønne Håndværker- og IndustriforeningRedaktion/ Hans-Aage SteenbergLayout og tryk/ niveau2

Indhold /3Formanden har ordet /04

Bedre bolig /06

Tema Udenlansk arbejdskraft /10

Virksomhedsportræt - Brendes /15

Arkiv - Bornholms maskinfabrik /20

Logoannoncer /22

04/ Formanden har ordet/af Jacob Svendsen, Direktør, Flemming Svendsens VVS ApS

Tømrer søges! murer søges! elektriker søges! Og vvsmontør søges! Annon-cerne taler deres tydelige sprog,I den våde avis jeg sidder med. Der er gang i byggeriet. Eller rettere sagt, der er gang i det hele. Og det er en fornø-jelse, hvis bare man kan følge med. For flere virksomheder bliver netop det at følge med, nok nemmere sagt end gjort. For godt nok er der masser af jobannoncer, men er der mon ansø-gere? I min egen virksomhed, har vi på de sidste projekter, benyttet os langt mere af ufaglært arbejdskraft. Og det med succes. Mange faggrupper har sikkert i forvejen benyttet sig af det,

men i de tekniske fag, er det ikke lige så udbredt, da fagene er mere ”specia-liseret”. Men budskabet er det sam-me. Det er for alvor nu, du skal sørge for, at virksomhedens uddannede medarbejdere, gør lige præcis det de er uddannet i, og benyt så den ufag-lærte arbejdskraft, til at lave de mange andre ting, vi ved der følger med, i for-bindelse med byggerier m.m. Det vil på sigt, også give de mange lærlinge du naturligvis har ansat, et bedre og mere koncentreret uddannelsesfor-løb, da det så ikke er dem, som henter og bringer, laver og lukker huller, og agerer stigemand, hvilket vi nok ellers har en tendens til at gøre.

I dette medlemsblad tager vi pulsen på vores mange tilflyttere, flygtningene. Vi spørger om hvordan det går med integrationen på det bornholmske arbejdsmarked, hvor mange de er, er de arbejdsparate og så ikke mindst,.. hvad betyder det, for det bornholmske arbejdsmarked. Vi har forhørt hos et par virksomheder, som har taget godt imod flere af dem.

Fra bestyrelsen skal jeg nævne, at I skal sørge for at reservere den første halvdel af september 2018, i kalende-ren. Det vil være her vores næste stu-dietur vil ligge. Destination kommer i næste medlemsblad

God fornøjelse med at læse dit med-lemsblad. Husk at hvis du kender en virksomhed, som ikke er medlem, så tilbyder Rønne Håndværker og Indu-striforening, gratis medlemskab det første år.

Velkommen til nye medlemmer.

I håb om en solrig sensommer :-)

Med venlig hilsenJacob Svendsen

Formand

/Tekst og foto: Geira Bjørn Olsen

06/ BEDRE BOLIG

BedreBolig Bornholm er klar med en opgraderet plan for flere energireno-veringer på hele øen. Projektet kræver opbakning fra det lokale byggeri- og

boligerhverv og vil tilføre branchen øget omsætning.

BedreBolig Bornholm er et samarbejde

mellem Bornholms Regionskommune og Bornholms Energi & Forsyning. Pro-jektet indbyder nu bornholmske virk-somheder med aktiviteter inden for byggeri og ejendomsmarked til et tæt samarbejde, for at skabe endnu flere energirigtige renoveringer på øen.

BedreBolig Bornholm er en udløber af ”Grønt Byggeri”, hvor mange born-holmske håndværkere i 2011-14 blev certificerede grønne håndværkere. Ordningen fortsatte i 2015 under nav-net BedreBolig Bornholm, hvor 30 lokale virksomheder var med i ord-ningen. Her blev gennemført mere end 800 energivejledninger til private, hvoraf halvdelen af vejledningerne re-sulterede i energirigtige renoveringer. Renoveringer, der skønnes at have gi-vet bornholmske håndværkere en om-sætning på cirka 40 mio. kroner.

Stort potentiale for energirigtige reno-veringer på BornholmNye tal fra Dansk Byggeri viser, at hele

/07

74 procent af de bornholmske boliger stadig har et stort potentiale for ef-fektive energirenoveringer. Derfor vil BedreBolig Bornholm i den kommen-de tid at optimere og målrette rådgiv-ningen, så der faktisk bliver igangsat flere energirenoveringer.

Det næste år tilbyder ordningen gra-tis energirådgivninger, specifikt mål-rettet ejere af huse bygget før 1980 og som har et oliefyr, da netop disse boliger har størst potentiale for ener-giforbedringer. Boligejeren bliver også vurderet på, om han eller hun reelt er motiveret for at renovere sit hus. Må-let er, at 90 procent af rådgivningerne udmøntes i et eller flere renoverings-tiltag, med en estimeret omsætning på 10 til 20 mio. kr. til følge. Så der er udsigt til endnu mere aktivi-tet i den bornholmske byggebranche.

Virksomhedernes støtte er altafgø-rendeFor at BedreBolig Bornholm ordnin-

gen skal få gennemslagskraft, er det nødvendigt at de bornholmske virk-somheder støtter op om og er en aktiv medspiller i ordningen.Ved at tegne medlemskab af ordnin-gen, er virksomhederne med til at sikre flere energirigtige renoveringer på øen og dermed skaffe mere om-sætning til branchen. Medlemmer af ordningen kan pro-filere sig som en grøn virksomhed,

der arbejder for energirigtige reno-veringer, og de vil blive tilbudt ganske gratis at deltage med en stand, på en kommende energimesse rettet mod borgere, planlagt til afholdelse foråret 2018.Der vil blive afholdt et kickstart møde i efteråret, hvor der bliver informe-ret nærmere om ordningen. Alle for-eningsmedlemmer vil få en invitation med tid og sted.

Flere energirigtige renoveringer på Bornholm

/Tekst og foto: Geira Bjørn Olsen

08/ Flere energirigtige renoveringer på Bornholm

SIMULERINGSMODELLENDe 500 boliger der bliver til-budt gratis rådgivning, er udvalgt ved hjælp af simule-ringsmodellen samt udtræk fra boligregistre. Simuleringsmo-dellen er et unikt, nyt digitalt værktøj, der kan måle de frem-skridt, Bornholm gør på ener-giområdet. Værktøjet håndte-rer det samlede bornholmske energisystem; el, varme og transport baseret på aktuelle produktions- og forbrugstal, kombineret med ejendoms-data fra BBR og KMD og med vejrdata fra DMI. Modellen gør det muligt, at simulere kon-sekvenser af beslutninger på energiområdet, inden investe-ringerne tages, og sætter os i stand til at konsekvensberegne effekter af ændringer og initia-tiver på energiområdet.

MEDLEMSKAB OG KONTINGENT Det koster et engangsbeløb, at være medlem af BedreBolig Bornholm i hele projektperioden (2017-18). Kontingent fastlægges i forhold til virksomhedens arbejdsområde og størrelse.

Arbejdsområde og størrelse Klimaskærm og opvarmning AndetAntal ansatte Bidrag Bidrag0-1 ansatte 3.500 1.0002 til 4 ansatte 5.500 2.5005-9 ansatte 9.500 4.00010 til 19 ansatte 11.500 6.500Over 20 ansatte 13.000 7.500

Andet: Øvrige bygge- og anlægsvirksomheder (el, murer, kloakmestre, entreprenør)Derudover vil rådgiver, byggemarkeder, finansieringsselskaber, forsikringssel-skaber og ejendomsmæglere vil inviteres til at være medlem.

Kontingent bruges til at finansiere fagrelevante arrangementer og aktiviteter med fokus på faglig udvikling og tværfaglig vidensdeling. Der vil i løbet af perioden blive afholdt fem gratis netværksmøder på tværs af bygge- og boligerhverv, med oplæg af højt fagligt/kommercielt indhold. Virksomheder der er medlemmer får navn og logo på BedreBolig Bornholms trykte og digitale materialer.

TEMA Udenlansk arbejdskraft /09Af Louise Skøtt Gadeberg

Erhvervsudviklingens fremtid bygger på udenlandsk arbejdskraft

De bornholmske håndværks- og in-dustrivirksomheder skriger på flere hænder, men hverken børnetal, lær-lingetal eller tilflyttertal lover bod og bedring inden for nærmeste fremtid. Lange, seje træk skal sættes ind her, er de fleste enige om – men som lise for den akutte mangel på hænder kan virksomhederne med fordel vende sig mod udenlandsk arbejdskraft.

Manglen på håndværksmæssig ar-bejdskraft på Bornholm står blinkende og bøjet i neon på taget over de fleste industri- og håndværksvirksomheder her på Bornholm.

Alt fra smede og arbejdsmænd til elek-trikere og VVS’ere – til sygeplejersker, læger og andre centrale jobfunktioner

– er i så høj kurs, at vi ikke længere ta-ler om, at et par stykker mere af hver kunne værre rart. Manglen på hænder er nærmere så akut, at fraværet af kompetencer reelt kan true virksom-hedernes ellers mange steder utrolig positive vækstkurver.

Allan Westh er som arbejdsmarkeds-chef og leder af Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse i Born-holms Regionskommune knusende bevidst om problematikken – og her-fra er meldingen helt klar.

Flygtninge er ikke nok – vi skal impor-tere hænder”Flygtninge er vigtig at integrere på vores arbejdsmarked så hurtigt, som det er praktisk og juridisk muligt. Men

fordi vi mangler så massive mængder af hænder, skal vi også kigge på ’im-porteret’ udenlandsk arbejdskraft. Vi er kun sat til at få 41 nye flygtninge i 2018, så det redder ikke så meget. Til sammenligning er er antallet af uden-landsk arbejdskraft steget med 30 % på et år - til 1366 mennesker i 2016-2017,” starter Allan Westh.

Han punkterer øjeblikkeligt den myte, mange måske allerede her kunne for-falde til at bringe til bordet:

”Der er kun cirka 500 arbejdsløse ’bornholmere’ her på øen, så argu-mentet om, at vi ikke skal importere en masse folk, der kan tage arbejde fra potentielle, lokale ressourcer, holder ikke. De cirka 500 arbejdsløse er dels

10/ TEMA Udenlansk arbejdskraft

mennesker, der er i transit mellem jobs, dels mennesker som ikke er ud-dannet til at tage de ledige job, der er, for de jobs kræver enten en erhvervs-uddannelse som f.eks. smed eller en videregående uddannelse som f.eks. ingeniør. Der er derfor både brug for de ledige på Bornholm, samt en tilfør-sel af kvalificeret arbejdskraft fra det øvrige Danmark eller udland.

Dataoverblik over udenlandsk ar-bejdskraft på Bornholm taler sit tyde-lige sprog. Især Polen, Tyskland og de skandinaviske lande bonner ud – men også lande som Brasilien, Kina og Irak er repræsenteret her på øen.

Der er kun cirka 500 arbejdsløse ’bornholmere’ her på øen, så ar-gumentet om, at vi ikke skal im-portere en masse folk, der kan tage arbejde fra potentielle, lo-kale ressourcer, holder ikke.

Allan Westh

/11

Brancher som industri, hoteller og restauranter, sundhed og socialvæ-sen – og til dels landbrug, skovbrug og fiskeri – bonner også ud. Og hvor man på hospitalet kan glæde sig over, at den seneste speciallæge er fra Bul-garien, samt at en svensk sygeplejer-ske er ansat til at skaffe flere svenske sygeplejersker til øen, så SKAL der ske noget inden for industrien, hvor man-ge virksomheder skriger på hænder, forklarer Allan Westh.

”Vores befolkningsprognoser viser, at antallet af flygtninge går nedad, til-flytningen er stabil, men at den uden-landske arbejdskraft er stigende og ofte svingende i takt med byggeriets større opgaver, hvor hele udenland-ske sjak hentes ind. Og her lider indu-strien – og det skal vi gøre noget ved,” siger han og forsikrer, at det er noget, chefgruppen i kommunen er meget optaget af.

”Vi skal have knækket koden til, hvor-

12/ TEMA Udenlansk arbejdskraft

dan vi sikrer en fremtidig tilflytning og nok arbejdskraft – og mere strategisk kan arbejde med at få kompetencerne til at tage deres familier med hertil for at blive.”

Store udfordringer – men med en stor gevinstIngen kan være i tvivl om, at forskelle i arbejdskultur, sprog og faglighed, ’så-dan plejer vi at gøre’, kan være en stor udfordring, når en mand fra Syrien, Irak eller et tredje sted skal i gang med at fungere som smed i en bornholmsk virksomhed.

Men det kan faktisk lade sig gøre med et ganske udmærket resultat, fortæller John Holm, direktør i PL Beton.

”Vi har 26 ansatte, der enten er flygt-ninge eller har udenlandsk baggrund, og de kommer fra så forskellige steder som Bosnien, Syrien, Burma, Egypten og andre steder. Og hos os fungerer det rigtig godt at have udenlandsk ar-bejdskraft,” starter John Holm og ud-dyber nogle af de vanskeligheder, virk-somheden i sagens natur har valgt at tage kampen op imod.

”Der kan være lidt sprogvanskelighe-der, for dansk er et svært sprog, når man kommer fra f.eks. Syrien, men det løser vi ved at have dem i arbejds-grupper med andre ansatte fra samme land, hvor der så er én, der er særlig god til dansk eller engelsk og som fun-gerer som tolk.”

Oplevelsen hos PL Beton er positiv – John Holm fortæller om udenlandske medarbejdere, der er meget interes-serede og lærenemme. Og han ople-ver, at virker selv at tage sagen og an-svaret i egen hånd.

”Sidste år begyndte vi selv at arrange-re danskkurser her i virksomheden, og stort set alle har deltaget. Resultatet er en langt bedre forståelse og en ge-nerelt bedre, faglig kommunikation.”

Men sproget er ikke de eneste udfor-dringer hos PL Beton.

”Vores hverdag er ikke uden vanske-ligheder. Det siger sig selv, at når man sætter mange mennesker med forskel-lig baggrund sammen, vil der opstå situationer, der skal tages hånd om. Men vores udenlandske medarbejde-re er bestemt vigtige for at producere i det omfang, som vi gør i dag,” slår han fast og skalerer hans egen løsning op i ø-perspektiv:

”Og dermed er de også vigtige for det bornholmske samfund, for vi er nødt til at være fokuserede på at få nye mennesker og deres familier hertil, for vi har virkelig brug for dem. Hele Dan-mark – og især også os her på Born-

Vi skal have knækket koden til, hvordan vi sikrer en fremtidig til-flytning og nok arbejdskraft .

Allan Westh

/13

holm – kæmper for at tiltrække mere arbejdskraft – og der udgør udlændin-ge en meget vigtig ressource.”

LO: Husk dansk løn og vilkår til ud-lændingeneErnst Jensen er formand for LO Born-holm og tilslutter sig koret af bekym-rede røster, der gerne ser flere hæn-der i alverdens farver i arbejde her på Bornholm.

- Men det skal naturligvis foregå på danske løn- og arbejdsvilkår, uanset hvor meget vi mangler hænder. Havde vi haft mange ledige i forvejen, ville vi selvfølgelig helst have dem i arbejde først, men det har vi jo ikke. Og jeg tror ikke, det er nok at forsøge at tiltrække arbejdskraft fra det øvrig land – for hele landet mangler jo arbejdskraft,” konstaterer han.

Ernst Jensen fortæller, at forholdene omkring udenlandsk arbejdskraft i de

fleste tilfælde foregår ordentligt, selv-om der for nogle år siden var en sag med en entreprenør, der havde udli-citeret nogle opgaver til et firma, der ikke helt havde styr på sagerne.

”Generelt gør vi meget ud af at tjekke, at det foregår ordentligt, og der er sjældent problemer. Vi har en mindre gruppe fra bygge- og anlægsbranchen, der har tjek på, hvad der sker i bran-chen her på øen, og de besøger hånd-værkerne og byggepladserne og tjek-ker, hvem der arbejder og at det går rigtigt til.”

Ernst Jensen frygter ikke, at manglen på arbejdskraft og mere udenlandsk arbejdskraft vil betyde mere ’fusk og plattenslageri’.

”Det vil vi slå hårdt ned på med kon-trol, aftaler og overenskomster. Både af konkurrencehensyn til de lokale virksomheder men også fordi, det

Vi har oplevet, at folk har boet i meget dårlige skurvogne med forfærdelige sanitetsforhold, og det vil vi ikke være med til. Vi skal være ordentlige over for dem, der kommer til vores ø.

Allan Westh

handler om ordentlighed og om mere end lønnen. Vi har oplevet, at folk har boet i meget dårlige skurvogne med forfærdelige sanitetsforhold, og det vil vi ikke være med til. Vi skal være or-dentlige over for dem, der kommer til vores ø.”

Interessen for at lære er det vigtigstePeter Lund Olsen er direktør i Knud-sker-el, og også han er glad for at have udenlandsk arbejdskraft under oplæ-ring i staben af folk.

”Vi har en praktikant fra Røde Kors-cen-teret, som er flygtet fra Irak, og vores oplevelse med ham er særdeles positiv. Han arbejder på et større byggeri og har derfor ikke direkte kundekontakt men arbejder sammen med et hold af kollegaer. Han er meget interesseret i at lære, for selvom han er uddannet elek-triker i sit hjemland, er der selvfølgelig faglige forskelle, f.eks. inden for mate-rialevalg, hvor han skal lære, hvordan vi gør her. Men han er meget interesseret i at lære, så det går godt.”

En af de alvorligste barrierer er spro-get, og her er de obligatoriske halvan-det års sprogundervisning alt, alt for lidt, fortæller han.

”Sprogligt er det en udfordring at have

ham ansat. Hans danskundervisning stopper efter halvandet år, og det er ikke optimalt, for det er kort tid for no-gen at lære et nyt sprog på. For ét er at lære et sprog på skolebænken, et an-det er at bruge det i praksis i en faglig hverdag. Hans kollegaer er gode til at hjælpe ham, og det koster selvfølgelig tidsressourcer, selvom han kan arbej-de selvstændigt med instruktion.”

Peter Lund Olsen er dog ikke i tvivl om, at gevinsten overstiger udfordrin-gerne.

”Sætter jeg hans produktion op imod vores spildtid, så vinder virksomheden på det. Jeg ser oplæringen som en in-vestering i fremtiden. Det er vigtigt, at vi integrerer de flygtninge, der kom-mer her til landet og som har fået op-holdstilladelse, bedst muligt. Vi mang-ler faguddannet arbejdskraft – og om et par år er denne mand jo en integre-ret elektriker, der kan arbejde på lige fod med de andre i vores virksomhed.”

14/ TEMA Udenlansk arbejdskraft

Vi har en praktikant fra Røde Kors-centeret, som er flygtet fra Irak, og vores oplevelse med ham er sær-deles positiv.

Peter Lund Olsen, Knudsker -el

/15/Tekst og foto: Af Louise Skøtt Gadeberg, www.passionkommunikation.dk

VIRKSOMHEDSPORTRÆT Brendes

Den store, lyse værkstøjsafdeling, som Lars Brendes Mikkelsen byggede sidste år.

16/ VIRKSOMHEDSPORTRÆT Brendes

Høj faglighed er vores vigtigste vareKombinationen af låsesmed og værktøjsmagasin har vist sig at være en holdbar forretning for Lars Brendes Mikkelsen, der i butikken på Aakirkebyvej har kundekontakt og høj faglighed i højsædet. At de private kunder kommer hjem med det rigtige første gang – og at erhvervskunder oplever fleksibilitet og effektiv ordrebehandling – er det, der driver værket i en travl hverdag.

Sorte og røde Kansas-arbejdsbukser står i kø ved disken i Brendes på Aakirkebyvej denne onsdag middag. Flere med-arbejdere kommer til og mens de taler med håndværkerne om, hvad det er for varer, de mangler, fordeler de sig ud i det store, lyse lokale, som Lars Brendes Mikkelsen selv byggede sidste år.

Lars Brendes Mikkelsen er født i Rønne, uddannet tømrer og nu den tredje ejer af låsesmed-virksomheden, der har eksisteret siden 1948, og han overtog forretningen i 2005, da en forrige ejer ønskede at trappe ned. Herefter gik han i mesterlære ’hos mig selv kan du sige’ forklarer han med et stort smil.

Lars Brendes Mikkelsen foran pengeskabet, hvori nøgler og koder til cirka hele Bornholm er opbevaret.

/17

Thomas Hansen er meget glad for sit job som låsesmed – og han har helt styr på de millioner af metaldele, der fylder godt i rummet.

I 2010 købte og overtog han konkurs-boet Bornholms Værktøjsmagasin og beholdt en medarbejder, hvis store faglighed, materiale- og branchekend-skab, han i dag ser som virksomhe-dens DNA og stærkeste kort i en helt naturlig konkurrence med andre lig-nende butikker i nærheden.

”I teorien er værktøj jo værktøj og skruer er bare skruer – og så allige-vel ikke. At drive en solid forretning inden for mit felt handler i min optik især om høj faglighed, kendskab til hvilke materialer der kræver hvilket værktøj eller hvilke skruer, at have en god dialog med kunden om, hvad de-res byggeprojekt skal kunne i forhold til f.eks. belastning, så jeg kan rådgive dem bedst muligt. Det går jeg og mine medarbejdere meget op i,” forklarer Lars Brendes Mikkelsen.

Faglighed kræver plads – for kunderne er jo nødt til at se, hvilke varer butik-ken har på hylderne, og netop dét at

de kan få det nødvendige med det samme, mener Lars Brendes Mikkel-sen gør en forskel.

”Tilbygningen til den gamle butik på Aakirkebyvej ligger bagerst på grun-den og er bevidst et stort og lyst rum. Da jeg byggede den sidste år var det et forsøg på at gøre mere ud af værk-tøjsdelen og give varebeholdningen mere plads. For det er afgørende, at kunderne kan se, hvor mange forskel-lige varer, vi faktisk har. Og har vi ikke lige det, de skal bruge, kan vi skaffe det forholdsvis hurtigt,” forklarer han.

Nøgleskab med adgang til hele Born-holmI et baglokale sidder Thomas Hansen med en pincet i den ene hånd og en låsecylinder i den anden. Radioen kø-rer, der dufter af kaffe og jern, hvilket skyldes de mange, mange tusind små dele, der sirligt sorteret i kassetter og bokse udgør alle de løsdele, der sam-let udgør låse til skoler, sygehus, su-

18/ VIRKSOMHEDSPORTRÆT Brendes

permarkeder, kommunale bygninger og alverdens andre steder her på øen.

”Jeg er tilflytter og kom herover for fem år siden. Jeg bor i Nexø med min kæreste, og jeg er ret vild med at bo her på Bornholm. Jeg er oprindeligt uddannet faglærer og kommer fra Glostrup,” forklarer Thomas Hansen, imens hans pincet placerer metalsplit-ter i fnugstørrelse på rad i en cylinder, så én bestemt nøgle og ikke andre kan låse denne lås op. V taler om præci-sion ned til 0,6 millimeter, så her er ingen rysten på hånden.

I alt er er de fire medarbejdere, in-klusiv Lars Brendes Mikkelsen selv, der skiftes til at køre ud uden for ar-bejdstid, når nogen har smækket sig ude eller glemt nøglen til tagboksen. Netop derfor er der ofte er mest travlt i højsæsonen, forklarer han og læner sig op ad det pengeskab, der rummer kopier af nøgler til stort set alle aflåste områder på Bornholm. Låsebutikken

er ikke kun nøgler – det er al adgangs-begrænsning som gitre, adgangskon-trol mm.

Ude i værktøjsbutikken er Benny Ma-thiesen i gang med at tjekke nogle va-rer, der netop er ankommet. Han har 46 års erfaring fra branchen, en frisk attitude og uden tvivl helt styr den værktøjsmæssige del af Brendes. Der tales lidt fagligt, der hyggesnakkes, der tages en beslutning. Her er en flad struktur – og en personlig ansvarsfø-lelse og faglig seriøsitet.

”Vores omsætning fordeler sig på 20 % salg til private og 80 % til erhverv. Vo-res kundegruppe er nok halv af hver, for erhvervsfolkene køber naturligvis mere end private kunder. I alt vil jeg skyde på, at vi i gennemsnit har 150 ekspeditioner om dagen. Nogle dage er der så måske blot 30, men det er heldigvis ikke så tit,” siger Lars Brendes Mikkelsen med et stort smil.

Afveksling og fleksibilitet gør hverda-gen spændendeFor Lars Brendes Mikkelsen er der ikke to dage, der er ens. Og det er netop det, der gør det sjovt at være selv-stændig.

”Jeg skal hele tiden balancere i en pris-konkurrence og vurderes hver dag på mine produkters kvalitet, vores ser-viceniveau og vores evne til effektivt at skaffe det, kunderne mangler. Og det er ret spændende at holde alle de bolde i luften hver dag. Ikke to dage er ens, og jeg kan langt fra planlægge min dag,” forklarer han.

Derfor møder han tit ind på kontoret tidligt, for han når det samme mellem 5 og 7 om morgenen som mellem 7 og 16, som han siger det.

”Men det er jo det, der er det sjove. At få den matrix af kunders ønsker, mulig-heder og løsninger til at gå op i en hø-jere enhed. Min telefon kan ringe 10

/19

eller 100 gange på en dag, det bliver aldrig kedeligt.”

Når man har så travlt, som Lars Brendes Mikkelsen, stiller det store krav til, at man kan uddelegere og stole på, at ens medar-bejdere har styr på det, de skal have styr på.

”Jeg har fuld tillid til mine medarbejdere – ja, de har jo både flere år i branchen og mere erfaring end jeg, hvilket de helt sikker vil fryde sig over at læse. Men alvorlig talt - jeg kan blive så ivrig, at jeg gerne vil være med til det hele, og ser jeg en stak kasser med varer stå, kan jeg næsten ikke lade dem stå. Men jeg er nødt til at lede og have over-blikket over alle boldene i virksomhedens luft, kan du sige. For ellers falder det hele til jorden.”

Med sine 38 år er Lars Brendes Mikkelsen en glad mand i fuld vigør. Og han hviler i, at solid faglighed sælger.

”Høj faglighed er vores vigtigste vare på hyl-derne. Ingen tvivl om det.”Benny Mathiesen og Lars Brendes Mikkelsen taler om nyankomne varer. Førstnævnte har

46 års erfaring fra branchen – en af de solide grundpiller i værktøjsmagasinet.

20/ ARKIV Bornholms Maskinfabrik

Kurt Sjøholm har vanen tro været i RHI’s arkiv og suppleret op med lidt materiale fra Rønnes Byarkiv, hvor Ann Vibeke Knudsen., har skrevet om Bornholms Maskinfabrik:

I vore dage er et hvert spor af Born-holms Maskinfabriks store kompleks i Østergade-Voldgade kvarter i Rønne slettet.Den nye generation ved vel dårligt nok, at her havde en af byens store ar-bejdspladser til huse i mange år.Men tilbage i slutningen af 1800 tal-let og et godt stykke ind i 1900 tallet, var her en såre driftig virksomhed, der på mangfoldige måder satte sit spor i bornholmernes hverdag.Mange husker måske at man i mange år kunne stille klokken efter damp-fløjten, som Knud fra lageret passede punktligt med sit lommeur, der havde sekundviser kl 6.30, 9.00 12.00. 12.30 15.30, så stod han inde ved den store dampmaskine med lommeuret i højre hånd og jernstangen i venstre, hvor

han så udløste damp op til fløjten, denne sad højt oppe på taget så den ku høres over det meste af Rønne.

Bygnings arkitekt er formentligt Ma-thias Andreas Bidstrup (25. marts 1852 i Rønne – 25. januar 1929Axel Holm, har i 1889 lavet denne teg-

ning af Bornholms Maskinfabrik.Axel Holm, 1861-1935. Holm var i ma-skinlære og på Teknisk Skole, så han har formentlig kendt Herman Blem derfra. Udstillede på Charlottenborg første gang i december 1889.

Ad kringlede veje modtog Bornholms

/21

Museum for nogle år siden en spændende tegning. En lille kulturhistorisk perle kan man godt sige. En kultegning fra Maskinfa-brikken i Rønne. Fra et af værkstederne med jerndrejebænke og mange folk i arbejde. Man genkender tydeligt fabrikkens karakte-ristiske buede vinduer i den nu for længst forsvundne fabrik i Østergade i Rønne.Tegningen er signeret: ”P.V. Jensen, Rønne 86 fra Bornholms Maskinfabrik”Billedet er bevaret med sin gamle indram-ning; bag på står med blæk: ”Tegning af P.V.J. Klint 1886. Muligt det Maskinværksted i Rønne, hvor Povl har arbejdet. (Tegnin-gen har tilhørt F. Hendriksen). Tegningen er vendt tilbage til Bornholm efter en lang rejse. Det er en gave fra Kirsten Lindhard i New York. Den har tilhørt hendes far, Povl Theodor Lindhard, 1871-1952, som var i lære på maskinværkstedet i 1880erne. Han var født i Nordsjælland, men havde fået en eftertragtet læreplads på Bornholm og bo-ede sammen med andre lærlinge hos Ka-ren Holm i Højskoleforeningens gæstehus i Rønne.

22/ LOGOANNONCER

Vil du være synlig for Rønne Håndværker- og Industriforenings øvrige medlem-mer og øvrige potentielt interesserede og samtidigt signalere, at du støtter for-eningen, er der mulighed for at tegne en logo-annonce i vores medlemsblad.Bladet trykkes i et oplag på 150 stk.

Pris for et år – fire blade kr. 2.000,-Henvendelse til Roar B. Schou

BornholmsByggeforretning ApSTlf. 5695 3600 · www.bbf-bornholm.dk

MOGENS ELMER A/S

Ll. Tværstræde 3 . 3700 Rønne . kontor@fsvvs.dk

156873 plastlabels 100x44 mm.indd 1 16/03/15 11.49

/23

Øens GulvsliberA D V O K A T F I R M A E T P A L D A N

Rønne Haandværker- og Industriforening ønsker alle en god sensommer!