Embed Size (px)
Citation preview
Scan billeder og video med din telefon
2Scan koder
Besøg på byggepladser i Vejle ogopland
6 Skal fremtiden sesådan ud?
Brug håndværkernes store viden
11 Opbygtillid
Det engelske arbejdstilsyn går tilvaflerne
15Kæmpebøder
HJELMENENr. 2/2011UNDER
Avisen om byggeriets arbejdsmiljø
Ved undersøgelser af de fleste arbejdsulykker kan der i hvert enkelt tilfælde oftepåvises flere åbenlyse fejl på sikkerheden, som tilsammen har resulteret iarbejdsulykken. Men hvorfor får usikre forhold lov til at henstå over lang tid, udenat nogen reagerer, før det er for sent?
Der er jo ingen, der med vilje kommer til skade på deres arbejde. Men der er rig-tig mange, som bevidst ignorerer sikkerhedsreglerne og udfører deres arbejdeunder usikre forhold. Og hvorfor gør de så det? Og hvorfor er der ikke andre, derstopper dem, før det er for sent?
I dette nummer af Under Hjelmene kan du på siden “Debatman” se eksempler på,hvordan en sikker arbejdsplads IKKE skal se ud, og rundt i bladet kan du finde lig-nende eksempler, som vi beder jer diskutere i skurene. Eksempler er både billederog videoer.
[email protected]@underhjelmene.dk
Avisen er GRATIS!Under Hjelmene en gratis avis, som du kan få sendt direkte til virksomhedenshovedadresse, hvorfra den frit kan fordeles i skurerne. Du kan få sendt såmange du vil, du skal blot bestille den via Dansk Byggeris Servicebutik underU for Under Hjelmene – du skal dog selv betale portoen. Du kan også ringetil Arbejdsmiljøafdelingen i Dansk Byggeri på 72 16 00 00, hvis du vil skrivespå bestillingslisten til næste nummer – her er portoen gratis. Find Servicebutikken på www.danskbyggeri.dk
Hvor går dingrænse?Billedet her på siden er taget på en byggeplads iDanmark. Ville du have sagt stop, eller ville du haveaccepteret at arbejde på platformen?
Murersvendene Benjamin Pedersen, Mar -tin Olesen og Brian Skov har de seneste årarbejdet på staldbyggerier, hvor der erlange flugter i opmuringen, og hvor tilfør-slen af mørtel er hårdt fysisk belastende.Normalt transporteres mørtelen på entruck fra blandemaskinen i trillebøre, somderefter skovles i mørtelbaljerne. Et hårdtfysisk arbejde, der samtidig er tidskræven-de!
Ideen til Multiaflæsseren opstod, da detre murersvende sad i skuret og snakkedeom, at det burde kunne gøres både lettere,hurtigere og på en måde, der mindsker denfysiske belastning. Multi aflæs eren, der kanfragte ½ m3 ad gangen og blande mørtel,blev herefter udviklet. Med den kan derspares ca. 10 min pr. blanding, og man er frifor tril og løft.
[email protected]æs mere på: www.bmbbyggemateriel.dk eller se Multiaflæsseren ved OddeMaterieludlejning i Thisted.
SIDE 2 Under Hjelmene nr. 2/2011
“
Hvis du ikke kan finde ud af det,
så grib din lærling
Under Hjelmenes redaktion:Anne Margrethe Anttila Dansk ByggeriLouise Falborg Dansk ByggeriAnders Kabel Byggeriets ArbejdsmiljøbusAnnebet Rasmussen ArbejdsmiljøkonsulentStig Christensen NCC Construction Danmark A/SLars Vedsmand BAT-KartelletLasse Bentzen Pihl & Søn A.S.
Har du forslag til næste nummer af Under Hjelmene, såring til chefredaktør Kåre Christensen 4046 4285 eller skrivdit forslag til [email protected] behøver ikke skrive godt dansk. Det klarer vi i fælles-skab.
Karin Parbst ArbejdsmiljøkonsulentPia Enemærke Becker HHM A/SKåre Christensen ChefredaktørMette Møller Nielsen Ansvarshavende
redaktørKirsten Sonne/baghus Layout og designSkive Folkeblad Tryk, 70g offsetOplag 40.000
U N D E R H J E L M E N E
I dette nummer af UnderHjelmene vil du kunne findede såkaldte scan codes. Scancodes er koder, der nemt oghurtigt kan linke dig til fx enhjemmeside.
Du bruger din smart phone(android, iPhone eller lignen-de) til at scanne koderne, hvil-ket i de fleste tilfælde vil brin-ge dig direkte til en hjemmesi-de. Koderne kan dog også in -de holde kontaktinformatio-ner, en sms, en tekst eller ettelefonnummer. I bladet kandu via koderne få uddybendeinformation om udvalgte em -ner.
Hvordan gør jeg?For at kunne scanne koderne,skal du have en barcode scan-ner app (applikation) på dintelefon. Nu tænker du sikkert,at det lyder vildt avanceret,men det er det ikke!
Der findes adskillige gratisscan apps, og du finder demvia din telefon. Du skal blotsøge på ordet scan i den appli-kationsbutik, der hører til dinsmart phone. Har du en iPhone,er der tale om App Store, erdet en Android er det AndroidMarket osv. Vælg den app, dusynes, og installér.
Når først du har installereten barcode scanner, sigter dublot telefonens kamera modkoden, og du vil automatiskbli ve ført videre til det, kodenhenviser til.
Grib fat i din lærlingHvis du ikke kan finde ud afdet, så grib fat i en lærling og fåvedkommende til at hjælpedig. Det tager kun 2 min., også er du med på beatet.
Her er nogle koder til af -prøvning og måske et godtgrin – god fornøjelse …
Murersvende bliver opfindere
Murersvende opfinder Multiaflæsser til blanding af mørtel. En opfindelse, der sparertid og mindsker hård fysisk belastning.
Multiaflæsseren set fra oven
Multiaflæsseren der kan trans-portere og blande mørtel
Bakalarm
Airbag video
Mand falder gennem hul
Kranfører lytter ikke
Koben falder ned fra tag
Pas nu på hinanden
Grib din smartphone og SCAN
SOL S T RÅ
LE
OPSLAGSTAVLEN
Medaljeregn over danske håndværkere
To guldmedaljer, en sølvmedalje og fem udmærkelser blev detflotte resultat for Danmark i World Skills 2011.
Murer Nicolai Munksgaard Asmussen vandt guld og er der-med helt officielt verdens bedste murer. Ligeledes vandt byg-ningsmaler Jesper Guld Nielsen guld og er nu verdens bedstebygningsmaler. Verdens næstbedste karrosseritekniker erNikolaj Vinther Buur-Mouridsen.
Tillykke med det flotte resultat!http://www.flickr.com/photos/worldskills/6229792457/
Foto: WorkSkills 2011
Vi har modtaget tegninger fraAnne Marie Hinke fra ØensMurerfirma.
NCC Construction Danmark A/S og
Bella Center A/S har udgivet pjecen
“Helt til tops – arbejdsmiljø i 1000
dage” med erfaringer fra byggeriet af
Nordens største hotel “Bella Sky
Hotel”. Formålet med pjecen er at
give eksempler på, hvor det gik godt,
og hvor det gik skidt, samt at komme
med ideer til, hvordan man på
fremtidens byggepladser kan forbedre
arbejdsmiljøet endnu mere.
Du arbejder med at løfte et bundt arme-ringsjern. Du bruger en blå strop med dato-mærkning, som du ser på billedet. Det ersommeren 2009, og det er fedt vejr. Må dubruge stroppen?
Se svaret på bagsiden.
Helt til tops
– arbejdsmiljø i
1000 dage
Ønskes der eksemplarer af pjecen,
kontakt:
Karina Henrichsen på [email protected]
I får en lille mundsmag her.
Jakon er nomineret tilArbejdsmiljø-prisen 2011
ArbejdsmiljøPrisen 2011 har 12nominerede virksomheder i firekategorier. Jakon A/S er nominereti kategorien arbejdsulykker. ArbejdsmiljøPrisen uddeles den30. november.
Stort tillykke til Jakon mednomineringen!
Tegnet af Niels W. Falk
SIDE 4 Under Hjelmene nr. 2/2011
DeBatManHer på siden vil vi gerne opleve en levende debat på godt ogondt om arbejdsmiljøet på byggepladserne. Brok vil bliveaccepteret, men kun hvis det følges op af konkrete forslag tilforbedringer.Så fat pennen, pc’en eller telefonen og kom med din mening iDEBATMAN. Kontakt Kåre Christensen / 40464285 eller [email protected]
Udsigten er måske god, men ville du selv gå så tæt påkanten?
Hvor går din grænse??
En perfekt mulighed for at øve sine Spiderman egen-skaber?
Kreativ adgangsvej …? Men hvis den bliver brugt til atfragte isolering, er der vel også noget, der isolerer, hvisman falder ned?
Hvad vil du finde dig i?Siger du fra, når din grænse er nået? Har du overhovedet en grænse?
Har I selv erfaringer fra situationer, der overskredjeres grænser? Sagde I fra? Og hvordan får I løst pro-blemerne, når grænsen er nået? Har du en meningeller gode erfaringer, så del dem og vær med til atskabe konstruktiv debat …
Lige meget hvor din grænse går, er det vigtigt, dusiger fra og står ved det, hvis du vil være med tilat påvirke og forbedre jeres arbejdsmiljø i den rig-tige retning!
Under Hjelmene nr. 2/2011
“
SIDE 5
“
Se dig selv i spejlet
Næsten 1 års arbejde med at kortlægge de ergonomi-ske udfordringer på HHM’s byggepladser mundededen 3. november ud i en eftermiddag for alle medar-bejdere på Kulsviergården i Alsønderup. Denneeftermiddag var DUET-teatret inviteret til at under-holde og sætte arbejdsmiljø og ergonomi i HHM påspidsen.
Se dig selv i spejletDuet-teatret skulle få os til at se os selv i spejlet, grineaf os selv og arbejde med os selv. De 3 skuespillerepåtog sig rollerne som beton’ere, tømrere, murere,VVS’ere, byggeledere, tegnere og konstruktører og iførste akt kom arbejdsmiljøchefens rolle også påbanen. Forestillingen blev styret af en instruktør, hvisrolle var at inddrage publikum i stykket. Det gjordede virkelig godt, og alle kunne genkende sig selv ogden daglige arbejdsdag.
Svært at arbejde med sig selvDer blev grinet rigtigt meget, mens det var lidtsværere, det med at arbejde med sig selv og kommemed forslag til løsninger på de dilemmaer, der blevfremstillet på scenen.
“Det var lidt trægt i starten,” siger Birch Nielsensom er beton’er, “men efter pausen løsnede det lidtop, der kom flere indspark fra publikum. Vi kunnegrine og genkende dagligdagen.”
Jeg giver 4½ stjerne ud af femTorben Hansen VVS’er og arbejds-miljørepræsentant i HHM gik tildagens teaterforestilling med dæm-pede og uklare forventninger. Efterarrangementet taler han om scene-kunst.
“Det er noget andet at se sig selv på en scene, ogdet gav stof til eftertanke,” lyder det fra både hånd-værkere og byggeledere, hvoraf nogle stykker selvblev inviteret op på de skrå brædder for at fremstilleden løsning, de kunne foreslå.
Tømrer Niels-Henrik Jensen var på scenen. Hertrådte han i en af skuepillernes sted. Niels-Henrikville gerne vise sit løsningsforslag til stykkets dilemmaom brug af tekniske hjælpemidler. Først i stykket gavhverken håndværkere, byggeleder eller tidsplan dettekniske hjælpemiddel mange chancer, så det skulleændres, mente Niels-Henrik.
Det er nok det, der også i virkeligheden kan hjæl-pe meget på arbejdsmiljø og ergonomi: Instruktion inye ting sammen med tid, samarbejde og ikke mindstplanlægning.
Indsatsområder valgtTil grund for teaterforestillingen lå 1000 billeder frahåndværkerne i HHM og mange, mange interviewsfra byggepladserne. De dilemmaer og tanker, der komi spil under forestillingen, skal kickstarte 4 indsats-
DUET-teatrets tre skuespillere viser en scene, hvorarbejdsmiljøchefen præsenterer to beton’ere for et tek-nisk hjælpemiddel til håndtering af Leca-blokke. Der erstor skepsis og travlhed på pladsen, så kassen’s indholdbliver aldrig pakket ud. FOTO: Flemming Nielsen,INTOFOTO A/S.
Rollen som byggeleder blev også fremstillet på scenen.Kommunikation mellem byggeledere og håndværkereskal være i en ordentlig tone, og skal føre til løsninger.Det giver en god stemning ligesom på billedet!
områder, der skal forbedre ergonomien og helbredethos håndværkerne i HHM.
Indsatsområderne omhandler:
• Projektgranskning med håndværkere.• Inddragelse af håndværkernes viden i projek-
teringsfasen.• Mini-risikovurdering af byggeserviceopgaver.• Tekniske hjælpemider.
Der skal arbejdes med indsatsområderne gennem detmeste af 2012, og der er plads, tid og økonomi til dethele, fordi projektet er støttet af Forebyggelsesfondenmed 2,4 millioner kr. Projektet gennemføres i øvrigti tæt samarbejde med ergoterapeut Anne SofiaLønvig fra ALECTIA.
Alle i HHM, håndværkere somfunktionærer følger ivrigt med ideres arbejdsliv, som det bliverfremstillet på scenen af DUET-teatret. FOTO: Flemming Nielsen,INTOFOTO A/S.
SIDE 6 Under Hjelmene nr. 2/2011
“
Faldsikringen var et tov om livet
Malernes Fagforening,Metal, 3F Vejle og DanskByggeris lokale afdeling be -søgte den 5. september 24pladser i Vejle området.Besøgene var en del af dennationale aktionsdag modunderbetalt udenlandskarbejdskraft og dår ligtarbejdsmiljø.
I Vejle mødtes organisationerne hos 3F.Efter morgenkaffe og en briefing omaktionen var der 23 medlemmer fra defaglige organisationer og 2 fra DanskByggeri, der begav sig ud i Vejle ogopland for at besøge byggepladser. Detforegik i teams på tre til fire personer.
Første stop var en byggeplads påBøgeagervej i GrejsHer var seks polske arbejdere i gangmed at opføre et nyt træhus i to etager.Der manglede både stilladser, arbejds-dæk, rækværker og ordentlig faldsik-ring. Det betød, at der var stor risikofor at falde 4-5 meter ned. Flere stederville man ramme ned på en betonsok-kel med armeringsjern stikkende op ogkomme alvorligt til skade.
Få og dårlige stilladserDer var ikke mange stilladser. Der varet gammelt jernstillads klodset op påden fedtede lerjord, nye alustilladserligeledes elendigt opklodset og udentilstrækkelige arbejdsdæk.
Faldsikring var et tov om livetInde i bygningen var der i overetagen
ikke meget sikkerhed i de lægter, dervar opsat rundt om trappeopgangensom sikring. Adgangsvejen op var en altfor kort stige.
Når de polske arbejdere gik på taget,havde de et tov om livet, der var gjortfast på toppen af husets pyramidetag.
Ingen velfærdsfaciliteterDe polske arbejdere havde ingen om -klædningsrum, spisesteder, vaske-, bade-eller toiletfaciliteter.
De kunne heller ikke oplyse, hvemde var ansat af, men det var vist en Jenset eller andet!!
Arbejdstilsynet kontaktesArbejdstilsynet blev omgående kon-taktet og bedt om at få rette op på sik-kerhedesproblemerne.
Efter 2 henvendelser til Arbejds -tilsynet er der tilsyneladende ikke sketdet store. Arbejdet fortsætter som hid-til med kosmetiske ændringer.
Fælles interesseFaglig Fælles Forbund og Dansk Byg -geri i Vejle er efter 24 besøg, hvor dervar 5 arbejdspladser med alvorligearbejdsmiljøproblemer, enige om, atalle har en fælles interesse i, at der erordnede forhold i byggeriet.
Fagforeningens medlemmer risike-rer at blive udkonkurreret af billigarbejdskraft, og Dansk Byggeris med-lemmer får unfair konkurrence fravirksomheder, der ikke følger reglerne iDanmark.
Indsendt af Mogens RingiveFaglig Fælles Forbund i Vejle
Redigeret af [email protected]
Er det sådan fremtiden skal se ud?
Stilladser er en mangelvare!
... og de opstillede stilladser er ualmindelig kreativt opstillet!
... med en gangbro, der er et tivoli værdig!
Men så er det jo godt med helt nutidige skurforhold!
SIDE 7 Under Hjelmen nr. 1/2008
“
Nu begyndte panikkenat brede sig
SIDE 7
DeBatMan Billede
Scan og skabdebatFind adgangsvejen.
BAM-BUS
Byggeriets Arbejdsmiljøbus (Bam-Bus) er en mobil konsulenttjeneste,der vejleder og rådgiver byggevirk-somheder og deres ansatte om fore-byggelse af arbejdsmiljøproblemer.
Scan og se video om Bam-Bus.
Da et par udførende benton’ere blevpræsenteret for metoden til montage afsternelementer blot et par dage førmontagestart, kunne de omgående se,at det simpelthen ikke kunne lade siggøre!
Ingen ville høre på de ’uvidende beto-nere’“Da vi kort før montagestart hørte, atde fire ton sternelementer skulle hæn -ge 30 cm ud fra bygningen i to vinkel-beslag gjort fast på tagdækket, sagde viomgående, at det var en umulig opga-ve. Man kan ikke justere fire ton frit -hængende byrde ved at spænde på etpar bolte én meter inde på dækket.Men ingen ville høre på os, eller ogsåtroede de ikke på de ’uvidende beton’ -ere,” fortæller Dean Jensen, NCC Rå -hus & Beton.
Panikken bredte sig“Montagen blev presset igennem, og dadet første sternelement var monteret,skulle vi prøve at justere på det. Detvar selvfølgelig næsten umuligt, ogførst efter lang tid, ødelagte bolte ogværktøj samt ualmindeligt hårdt slid,hang elementet kun nogenlunde, hvordet skulle.”
“Nu begyndte panikken at brede sig.Der skulle monteres ca. 200 elementerpå kort tid, og allerede nu var tidspla-nerne presset. Sjakket tog en pause ogdrøftede situationen, hvorefter ClausFrederiksen og jeg udtænkte en simpelløsning,” fortæller Dean.
Vinterens sjap, kulde og mørke kom-mer som oftest bag på byggebran-chen, derfor er det godt at forberedesig i god tid
Vinterforanstaltninger er ikkesvære at få styr på. Det kræver blotlidt planlægning og at bygherre, byg-geledelse og entreprenører samles tilet vintermøde, mindst en måned in -den sneen begynder at lægge sig overbyggepladsen.
Det er oftest inden for følgende treområder, der er problemer:
• Adgangsvejene er ikke opbygget,så de er bæredygtige i vinterperi-oden, og de er ikke drænet såsmeltevandet kan komme væk.
Hvem ka? – Vi ka!Opfindsomme beton’ere redder i sidste øjeblik montageaf fire ton tunge frithængende sternelementer.
De udførende løser problemet“Hvad nu hvis man kunne justeredirekte på selve elementet og ikke påbeslaget? Det skulle prøves. Vi kon-struerede nogle simple 30 cm juste-ringsrør, der blev monteret på indersi-den af elementet, inden de blev løftetop. Herefter kunne vi uden problemer,på få minutter og med almindeligtværktøj, justere elementet, så det hangperfekt.
Problemet var løst og blev godkendthele vejen rundt, hvorefter en masse-produktion af vores justeringsrør blevigangsat,” fortsætter Dean.
Ros og anerkendelse gives sjældent“Engang imellem kunne man godttænke sig et klap på skulderen, mendet sker desværre sjældent i dennebranche,” slutter Dean.
Justeringsrørene støtter af mod facaden
Dean tegner og fortæller om beton’ernes simple men effektive justeringsrør, der redde-de montagen, tid og penge.
Vinteren står for døren• Stilladserne er ikke altid inddæk-
ket, så man kan arbejde ordentligtuden at blive udsat for sne og hagl.Det gælder også midlertidige ar -bejdspladser som fx savcontaine-re.
• Belysning er det måske allermestudbredte problem: Der skal etab-leres ordentlig arbejdspladsbelys-ning og orienteringslys på ad -gangs veje, på stilladser m.m.
Der er masser af vejledning at hentefra BAR Bygge & Anlæg, Vinter kon -sulenterne på Teknologisk Institut,Erhvervs- og Byggestyrelsen og Byg -geriets Arbejdsmiljøbus.
Kommer vinteren også bag på dig??
Ulykke kostede40.000 kr. i bødeEn isoleringsopgave i en en-familiebolig kostede en tømrerme-ster 40.000 kr. i bøde fra Arbejdstilsynet og en alvorlig arbejdsu-lykke hos en medarbejder.
En familie skulle i deres hus have lavet en hems, og derfor vartømrerfirmaets ansatte gået i gang med at fjerne loft og forskal-ling i to værelser i boligen. Under fjernelse af isoleringsmateria-let faldt den ene medarbejder imidlertid ned gennem isolerin-gen, landede på gulvet i værelset og kom slemt til skade.Loftshøjden i rummet var 2,4m.
Derfor kan følgende anbefales ved renoverings- eller efterisole-ringsarbejde:
• Start efterisolering under den gamle gangbro og opbyg her-efter en ny og stabil gangbro.
• Opsæt lægder på tængerne i ca.1 meters højde. Disse lægterfungerer som håndliste. Frihold de felter, hvor efterisoleringfortages.
• Ved fjernelse af eksisterende isolering eller ved efterisoleringudlægges krydsfinerplader på tværs af spærfod minimum idet område, der arbejdes i, samt et felt på begge sider afarbejdsfeltet som sikkerhed mod fald/gennemtrædning.
• I forbindelse med isoleringsarbejdet bør gangbro og arbejds-område være friholdt for ledninger og materialer, der ikke eri anvendelse, for at fjerne faldrisikoen.
[email protected]@underhjelmene.dk
SIDE 8 Under Hjelmene nr. 2/2011Regelrytteriet
Kan Arbejdstilsynet give dig en bøde, hvis du som svend ikke over-holder arbejdsmiljøloven?
Svar: Ja, du kan som svend få en bøde, hvis du, til trods for at din arbejdsgiver har planlagt arbej-det forsvarligt, givet dig det rigtige udstyr, har instrueret dig rigtigt og har ført kontrol medarbejdet, alligevel overtræder loven.
Kan Arbejdstilsynet stoppe en hel byggeplads, hvis der fx er asbest-fibre i luften?
Svar: Hvis der er spredt asbeststøv afgiver Arbejdstilsynet normalt strakspåbud om at imødegåfaren for at indånde asbest og rengøre området. Det betyder, at der normalt ikke vil kunneudføres andet arbejde end asbestarbejde i de områder, som er forurenet med asbeststøv.
Har Arbejdstilsynet mulighed for at kræve et uforsvarligt tekniskhjælpemiddel fjernet fra det danske marked?
Svar: Ja, Arbejdstilsynets markedsovervågning kan udstede forbud mod markedsføring af ulovligeprodukter, og de kan kræve tilbagekaldelse fra markedet, hvis produktet er farligt.
Hvilke påbud kan Arbejdstilsynet udstede?
Svar: • En virksomhed kan få påbud om at bringe forhold, der er i strid med arbejdsmiljøregler-
ne, i orden inden for en vis frist.• En virksomhed kan få et strakspåbud, hvis der er tale om et alvorligt arbejdsmiljøproblem,
der kan eller skal udbedres med det samme.• En virksomhed kan få forbud mod at fortsætte arbejdet, hvis der er overhængende og bety-
delig fare for medarbejdernes eller andres sikkerhed og sundhed.
Hvad betyder et påbud fra Arbejdstilsynet, og kan du blive gjortpersonlig ansvarlig for overtrædelsen?
Svar:• Et påbud med frist betyder, at virksomheden skal efterkomme påbuddet inden den pågæl-
dende dato. • Et strakspåbud betyder, at virksomheden straks skal tage initiativ til at etablere de nød-
vendige foranstaltninger til at efterkomme påbuddet. • Et forbud betyder, at arbejdet skal stoppe øjeblikkeligt, og at det ikke må genoptages, før
det kan udføres fuldt forsvarligt.
Det er arbejdsgiveren på virksomheden, der har ansvaret for at sikre, at virksomheden efter-lever Arbejdstilsynets reaktioner.
Har Arbejdstilsynet mulighed for at komme efter projekterende,der ikke overholder Arbejdsmiljøloven?
Svar: Ja. Arbejdstilsynet kan give påbud til rådgivere eller projekterende, hvis de ikke overholderbestemmelserne i bekendtgørelse om projekterende og rådgiveres pligter.
1 meter reglenI Pihl har man besluttet at indføre “1 meter reglen” på alle Pihlsbyggepladser. Det betyder, at der ved arbejdshøjder mellem énog to meter over det omliggende niveau, som minimum skalmonteres håndliste eller etableres anden sikring. Det er både forat undgå diskussion, og fordi flere medarbejdere er faldet ned frarullestilladser, der har været uden rækværk og lavere end tometer over gulvet. [email protected]
Arbejdstilsynet svarer
Ved vedligeholdelse, renove-ring, efterisolering i eksiste-rende loftrum bør der forudfor arbejdet, fortages enkonkret vurdering af farenfor nedstyrtning/ gennem-trædning.
Redaktionen har været et smut forbi Arbejdermuseet og lånt nogle billeder afmurerarbejdsmænd i arbejde fra omkring 1947. Billederne har inspireret os til enlille quiz, som du kan kaste dig over. Murer Ole Koch Jensen fra HHM har væretbehjælpelig med de gamle udtryk, som ikke mange kender i dag, tak for det!
a. Hvad vejede en sten? Hvor mange sten bar man på ryggen dengang? Hvormange kg vejer hver stabel?
b. Hvad hedder det stativ, man bar stenene på?c. Hvor mange liter mørtel var der i spanden? Hvad er det i kg? d. Hvad hedder det stativ, man bærer mørtelspanden på?e. Hvor mange ton løftede en murerarbejdsmand i 1947 i gennemsnit om
dagen?f. Hvad løfter du i gennemsnit om dagen?
Læs svarene på side 20
Kan du fortælle om håndværkerlivet i “De gode gamle dage” er du altid velkom-men til at kontakte redaktionen. Under Hjelmene skriver gerne din historie i næstenummer.
Billeder modtages også gerne. [email protected]
De gode gamle dage
SIDE 10 Under Hjelmene nr. 2/2011
“
Vi kunne slet ikke undvære den i firmaet TEKNIKTAK
Scan og skab debat i skuret
Godt værktøj
Håndtering af stenhoveder har alle dageværet en stor fysisk belastning for murerar-bejdsmanden. Det bliver der nu gjort nogetved.
Murerarbejdsmænd fra 3F var i starten af oktober samlet tilworkshop på Jortons byggeplads i Århus. Her fik de mulighedfor at følge med i udviklingen af fremtidens stenvogn. Et arran-gement stablet på benene af 3F og Byggeriet Arbejdsmiljøbusser.
Murerarbejdsmændene ideudviklerMurerarbejdsmænd fra Enemærke & Petersen har i samarbejdemed arbejdsmiljørådgivningsvirksomheden ALECTIA udpegetbelastningerne og har sammen med produktudviklerne Lolle &Nielsen endvidere hjulpet til med ideudviklingen.
Resultatet er en motoriseret stenvogn, der er velegnet til ter-rænkørsel, kørsel på ramper, og som har et godt tyngdepunkt.Vognen har derudover roterende gafler, hvilket gør det let atgribe under et stenhoved.
Praktisk afprøvningPå byggepladsen i Århus fik murerarbejdsmænd fra 3F mulighedfor at afprøve, samt at komme med ideer, til stenvognens design.Efter at have kørt med stenvognen var der enighed om, at vog-nen er nem at køre med, og at den kører godt i terræn. Smart Liftstår for bygningen af stenvognen.
Under Hjelmene vil følge medi udviklingen af stenvognen.
En glad tømrermesteruden ondt i ryggenI foråret 2011 fik tømrer -mester Lindberg bevilget pen -ge til at afprøve et projekt omforebyggelse af tunge løft.Projektet skulle gå ud på atfinde en smart løsning til demange tunge løft af døre, vin-duer og stilladsdele, som fore-går hver dag i firmaet.
Ejerne af firmaet, Torben ogPia Lindberg fik kontakt tilVagn Asp, der kunne fremviseen lille smart kran, der kanpåmonteres en trailer. Kranenkan bruges til alverdens ting.Firmaet har blandt andet af -prøvet den i forhold til at stab-le stilladsbukke hjemme påpladsen, aflevere glasaffald i
container på genbrugsplad-sen og til transport af vindu-er.
Kranen og trailer blevuundværligeEfter et par måneder blevprojektet afsluttet, og firma-et skulle enten levere kranentilbage, fortsætte lejen af deneller købe den af leve-randøren. Der var ingen tvivl.“Vi kunne slet ikke undværeden i firmaet,” fortæller PiaLind berg, “så vi var nødt tilat købe den. Nu bruger viden til stort set alt, hvad derskal løftes og transporteres ifirmaet.”
Med kran og trailer kan man stable stilladsbukke i høje bunker,så de ikke står og roder på pladsen.
Det enkle er det bedsteMed en bevilling fra Fore -byggelsespakkerne har firmaetfået afprøvet et teknisk hjæl-pemiddel, uden at det i førsteomgang kostede dem noget.“Også vores medarbejdere harværet meget positive overforprojektet,” fortæller Pia Lind -berg. “Sådanne projekter skalvære enkle og overskuelige, ogmedarbejderne skal kunne sefordelen med det samme,ellers får de ikke brugt hjælpe-midlerne i det daglige.”
Motoriseret stenvogn aflaster murer-arbejdsmændene
Stenvognen prøves i praksis.
Den er også god til ramper.
En glad tømrermester uden ondt i ryggen.
UN
DE
RH
JE
LM
EN
EN
r. 2/
2011
TEMATekniske hjælpemidlerDer findes ingen undskyldninger for ikke at bruge tekniske hjælpemidler til gipsmon-tage. Arbejdstilsynet har allerede fra 2009 afgivet mere end 40 påbud om transport ogopsætning af gipsplader.Så det er bare om at komme i gang!!
NYE SYSTEMER Nye systemer kræver nye metoder og en anden måde atarbejde på6 tømrersvende deler ud af deres erfaring, cowboytricksomkring gipsarbejde og tekniske hjælpemidler.– Hvordan passer du på dig selv og arbejder effektivt, så du kan holder akkorden?
MASKINER De forskellige maskiner – hvor er hvilke bedst?Der findes flere forskellige maskiner, så det er også muligtat finde den maskine, der passer til din byggeplads. Læs her om de enkelte maskiner, og hvordan de bruges.
FREMTIDENSuperbrugere afliver børnesygdommeEt godt råd til, hvordan I får det optimale ud af de tekniskehjælpemidler, så alle kan tjene penge og få sat gipsvægge opuden at opleve det som en belastning.
Tommelfingeren op til detekniske hjælpemidler
Skån ryggen og tjen flere penge. Det er det korte budskab fra 6 tømrersvende, der på flere byggesager har afprøvet forskellige tekniske hjælpemidler til gipsmontage.
Se udfordringer i stedet for problemerDe 6 tømrersvende fra 3 forskellige virksomhederhar sat hinanden stævne til en snak om gipsmontageog tekniske hjælpemidler sammen med 2 arbejdsmil-jøkonsulenter Abelone/NCC og Morten/JAKON.
Det bliver til en snak om erfaringer med tekniskehjælpemidler fra Mountit, Ergomover og Smartlift,og hvordan man både kan arbejde effektivt, passe påsig selv og samtidig holde akkorden.
“Man kan selvfølgelig ikke bare gøre, som man ple-jer, når man skal bruge tekniske hjælpemidler. Nyesystemer kræver nye metoder,” siger Jesper fra NCCog fortsætter. “Kan vi bruge de tekniske hjælpemidlertil at montere 30% af pladerne, så er det 30% bedreend at lade være. Det er et holdningsspørgsmål om atville det og se udfordringer i stedet for problemer.”
Kombination mellem 2 mærker gav poteJesper fortsætter: “Hver af de 3 mærker har deres for-dele og ulemper. Vi valgte således at kombinere 2 -Ergomover og Mounteren fra Mountit. Så kunne vibenytte stakke med 42 plader og samtidig køre side-læns og kante os rundt på besværlige områder. Tilselve gipsmontagen kan de 2 typer også sagtens kom-bineres.” Claus og Steen fra NCC tilføjer: “Vi kan
sætte mere gips op end på traditionel vis, og vi ermindre trætte om aftenen, nu hvor vi bruger de tek-niske hjælpemidler.”
Dennis fra Vestergaard A/S supplerer: “Har manvalgt at benytte tekniske hjælpemidler, må man ogsåtage skridtet fuldt ud. Vi valgte elektriske vogne tiltransporten for uanset stakstørrelsen på 24 eller 42gipsplader, er det mindre bøvlet at trække de mangeplader på en plads, hvor terrænforholdene heller ikkealtid er gode. Så det valg har været en stor hjælp.”
Tekniske hjælpemidler på markedet er ok Jens og Johnny fra JAKON: “Vi kan sagtens tjenepenge på at montere gips med tekniske hjælpemidler.Det er blot et spørgsmål om at planlægge arbejds-gangen derefter. Fx huske på, at du skal kunnekomme rundt med gipsvognen. Tænk over, hvor duståler op, så du kan udnytte systemerne mest muligt.Der har været kritik af Mountit på grund af maksimalstakstørrelse på 24 plader. Men med den nye easy -wedge, vi kan låne af Mountit og en gaffeltruck/ tele-skoplæsser, kan vi let dele en pakke gips op. Så der eringen undskyldninger for ikke at benytte de tekniskehjælpemidler, der er på markedet lige nu,” slutter Jensog Johnny fra Jakon.
Se udfordringer i stedet for problemer var udgangspunktet for mødet med svendene fra NCC, Jakon og Vestergård.
Har du styr på, hvor du finder en oversigt over tekniske hjælpemidler og gode arbejdsprocesser?www.bygergo.dk er stedet for dig
Brug den aktivt både til at søge oplysninger, menogså til inspiration.
Husk at dine gode ideer også har en plads påwww.bygergo.dk.
Håndværkernes anmeldelse af de forskellige maskiner
SMART LIFT God til montering af plader i højden og tunge plader som vådrum-, brand- og fibergips
1. SL SAX Du kan køre med 5 gipsplader ad gangen (100 kg). Max arbejdshøjde 12m.Du sænker holderen, når du lader liften med gips.Du håndterer pladen med sugekop ved montering.
2. SL GYRO Du kan både bruge den til lodret og vandret montering. Max monteringshøjde 3,1mDen retter selv pladen op i lod og vage.Den er selvkørende.
MOUNTIT Mountit kan bruges af flere, fordi du har gipsen stående i en Stacker i stedet for på en vogn.Systemet kræver et plant gulv (som ved tyndpuds)
3. MultiTrolly Er beregnet til håndtering af pladestakke på 24 stk. Kan transportere op til 1300 kg.Kan rejse pladerne til lodret for placering i Stacker.Kan sidetippe, så du kan køre gennem 85cm døråbninger med 24 gipsplader.Kan bruges sammen med Arvid gipsbukke.
4. Stacker Pladerne står lodret op, så du undgår det belastende vrid i kroppen, der kommer, når pladerneskal løftes fra bukke.Du kan let flytte Stackeren med dig, så du hele tiden har gipsen tæt på monteringsstedet.
5. Mounter Du kan transportere/montere gipsplader op til 3m i længden uden at skulle løfte dem.Du kan indstille Mounteren, så du holder 10mm luft til lydfugen ved gulvet.Den kan køre sidelæns, hvilket gør det nemt at justere pladen ved montering.
6. MiniMounter Du kan montere alle typer gipsplade i loft/skråloft op til 3,6m i højden. Den fylder lige så lidt som et traditionelt gipspladehejs.Du kan også lægge gulvgips med den.
7. Easywedge Kile til opdeling af gipsstakke – se mere på www.easywedge.com
GMV Ergomover er et godt system til 1-2 personer, det kan nemt transportere, rejse og sænke gipsplader uden brug af andre hjælpemidler. Hele systemet har store hjul, så det kan bruges påujævnt underlag. Det kan med fordel kombineres med de øvrige systemer
8. Ergomover Den kan tage hele pakker med 42 gipsplader. Kan transportere op til 1500 kg.Den har store terrængående hjul.Den kan bruges sammen med Arvid gipsbukke.Den kan både bruges som skærebord, og du kan rejse pladerne op, så du undgår det belastendevrid i kroppen, der kommer når pladerne skal løftes fra bukke.
9. ErgoMounter Du kan transportere/montere gipsplader op til 3m i længden uden at skulle løfte dem.Den har gode store hjul, at den kan køre på ujævnt underlag.Den kan justeres, så du også kan transportere op til 4 gipsplader på en gang.
9
8
7
6
4
3
1
5
2
• Lav en gruppe på en 2-4 superbrugere i firmaet oglad dem instruere kollegaerne ved opstart af nyegipsopgaver. På den måde bliver kendskabet til brugaf maskinerne udvidet til flere svende, og du effek-tiviserer brugen af hjælpemidlerne, og undgår debegyndervanskeligheder, der kan være, når der skalprøves noget nyt.
• Lovkravet om at bruge tekniske hjælpemidler vedgipsmontagen gælder både for mester og for svende,og det bliver håndhævet hårdere i dag og fremover,fordi Arbejdstilsynet ved, at de tekniske hjælpemid-ler findes.
• I kan altid kontakte forhandlerne. De er meget villi-ge til at komme på pladserne og bruge tid på atfremvise hjælpemidlerne på din arbejdsplads.
Brug af tekniske hjælpemidler til håndtering af gips -plader kræver planlægning.
Byggeledelsen og resten af pladsens fag skal væreopmærksomme på, at anvendelse af tekniske hjælpe-midler forudsætter, at byggepladsen og tidsplanenlever op til en række krav f.eks.:
Fremtiden – slut med de dårlige undskyldninger
Sådan monterer du gipsplade i loft – ren fjernbetjening
Snup en plade af gangen uden unødvendig brug afryg og skuldre.
Forslag til, hvordan I får startet rigtigt på brug af tekniske hjælpemidler på din arbejdsplads, og hvadder kræves af byggepladsen.
• Undgå rør og kabler hen over de gulve, hvor de tek-niske hjælpemidler skal køre.
• Undgå dørtrin eller overliggere i døråbninger, somde tekniske hjælpemidler skal igennem.
• Undgå installationer i loftet, der hindrer fremførselaf gipspladerne.
• Undgå at underlaget er ustabilt og ikke kan bære.Mange stakke med gipsplader vejer meget, og detekniske hjælpemidler er også tunge.
• Undgå ujævnt dæk og niveauspring fx ved stødmellem dækelementer.
• Sørg for, at der er plads til hensigtsmæssig placeringaf gipspladestakke
• Sørg for, at der er mulighed for at få gipsstakke hen-sigtsmæssigt op på de etager, hvor de skal brugesenten ved hjælp af hejs, elevator eller kran.
• Ved kraning skal der være egnede ladesteder.
Husk, at de tekniske hjælpemidler i mange tilfældemuliggør og lovliggør brugen af store plader fx 120 x300 centimeter, så flere kvadratmeter kan monteresad gangen.
Udarbejdet af Abelone Lind Andersen og Morten Walbeck
Redigeret af [email protected]
MORALE:
Brug de tekniske
hjælpemidler, der er
ingen undskyldnin-
ger for ikke at gøre
det – og så tjener du
oven i købet penge
og skåner dig selv.
SIDE 11 Under Hjelmene nr. 2/2011
“
17.000 stoppede arbejdetden 14. september
Palle Priska afdelingschef fra Hoff -mann arbejder for at byggeledelse oghåndværkere skal arbejde mere sam-men og lytte mere til hinanden.
På byggepladser er det byggeledel-sen, der har det overordnede ansvar.“Det er os, der er styrende og sætterdagsordnen, men vi skal også prøve attræde et skridt tilbage og inddragehåndværkerne mere. Håndværkernehar en masse viden og kompetencer,som ofte ikke bliver brugt,” siger PallePriska.
I sidste nummer af “Under Hjel -mene” skrev vi om projektet “Ar bejds -glæde betaler sig”. Erfa ringerne fra pro-jektet har været så gode, at Hoffmannnu vil indføre ideerne fra projektet påalle pladser, og derfor er emnet sat påHoffmanns strategi mod 2015.
Det handler om mennesker“Det handler om at skabe en ledelses-form, som også inddrager menneskerog ikke kun materialer og tidsplaner.Hvis menneskene trives på byggeplad-sen og har tillid til hinanden, så kørerbyggeriet, og vi bliver færdig til tiden,
Bliver der lyttet til dine forslag?
ja ofte før tiden. Det er sådan, vi haroplevet det,” siger Palle.
Det lyder fint, men hvad gør I?“Fx det med at kunne lide sinearbejdsopgaver, det mener jeg også,
byggeledelsen skal forholdes sig til. Viafskaffede sikkerhedsmøderne og ind-førte 2 ugentlige mønsterrunderingersamt et ugentligt møde med alle hånd-værkere og de funktionærer, der havdemed arbejdsmiljøet at gøre. På de
mønsterrunder forholdt vi os også tildet psykiske arbejdsmiljø, og efter-hånden som tilliden mellem os sombyggeledelse og håndværkerne blevbygget op, så kunne folk komme ogsige “Har du lagt mærke til at tømrerenhænger lidt med hovedet?” Så fik vitalt med tømreren, og vi fik løst op fordet, der kunne være,” forklarer Palle.
Hvorfor inddrager byggeledelserneikke altid håndværkerne?“Det mener jeg nu også de gør, menhver på sin måde og i forskelligtomfang. Mange funktionærer medlang erfaring er måske ikke vant til attænke så meget i involvering og ind-dragelse. Jeg kan mærke, at de unge,der kommer lige fra uddannelse, ermere åbne og gerne vil prøve nogetnyt. Men det er nødt til at kommeoppefra i byggevirksomhederne. Hånd -værkerne har ikke mulighed for atændre på det. Jeg oplever, at de flestehåndværkere gerne vil have mereansvar og inddrages i planlægningen,men de skal lige vænne sig til det,”slutter Palle.
Tegningerne fra byggeriet Tarp Ældrecenter studeres af (fra venstre) formand HansGejl, byggeleder Brian Sørensen, afdelingschef Palle Priska samt projektchef LarsKremerbak.
17.000 stoppede arbejdeti NCCDen 14. september kl. 09.00 gik altarbejde i stå på NCC’s byggepladser ihele Norden, og den næste times tidblev brugt til at snakke arbejdsmiljø.Formålet var at sætte ekstra fokus på etbedre arbejdsmiljø og forebygge alvor-lige arbejdsulykker.
Der blev diskuteret livligt på plad-serne i alle landene. Det afstedkommange gode forslag. Blandt andet etforslag om, at håndværkerne på plad-serne hver uge valgte en ny “sikker-heds- og sundhedsminister”, hvis opga-ve er at tage ekstra vare på sikkerhedenden uge vedkommende er “valgt”.
Ministeren skal så aflægge “rapport”på et fredagsmøde for alle på pladsen,og næste uges minister skal vælges.
NCC vil arbejde videre med forsla-gene. Har du lignende forslag, så mailUnder Hjelmene, så vi kan få godeideer ud i hele branchen.
DeBatMan Billede
Scan og skabdebat
Gør det selv skurfaciliteter – er vel bedre end ingenting?
Tid til en kop kaffe i skyggen?
Der blev tænkt og talt i Hjørring.
SIDE 12 Under Hjelmene nr. 2/2011
“
Kom så an danske stilladsfolk!!
StilladsmontørLæs om stilladsmontøruddannelsenpå www.bygud.dk eller scan og senærmere
Selv stilladsarbejder i Rom er begyndtat tage seler på, og der er endda en afdem, der bruger den. Kom så an dan-ske stilladsfolk!!!
Tilbud om supplerendearbejdsmiljøuddannelse
Der inviteres til “Uddannelsesdage forByggeriets Virksomheder” d. 1. og 2.februar 2012 i Horsens og d. 8. og 9.februar 2012 i Roskilde, hvor der ermulighed for at gennemføre suppleren-de arbejdsmiljøuddannelser.
Alle ledere og medarbejdere i bygge-og anlægsvirksomheder kan deltage.
Der kan vælges mellem 12 forskelli-ge kurser af en halv dags varighed.Prisen for et helt dagskursus (dvs. 2halvdagskurser samme dag) er 2.200 kr.inkl. forplejning.
Tilmelding senest 16. december2011.
Tilmeld dig og se en uddybende kursus-oversigt eller besøgwww.bar-ba.dk/Sikkerhedsarbejde/ud -dan nelsesdage.aspx
Stilladsbranchenhar en plan
En ny handlingsplan skalsikre, at der i 2014 er fuldsikring i alle åbne felterved stilladsmontage.
Stilladsbranchen – Stilladssektionenunder Dansk Byggeri og Stillads -klubben under 3F – har udarbejdet enhandlingsplan for, at der i løbet af nogleår arbejdes med fuld sikring i alle åbnefelter ved stilladsmontage. Handlings -planen er opdelt i flere etaper, og skalvære fuldt gældende 1. januar 2014.“Ramme/hegn-princippet” vil gradvistblive erstattet af nye sikkerhedsforan-staltninger.
Handlingsplanen kører i to spor: ettilpasningsspor og et udviklingsspor.
TilpasningFormålet med tilpasningssporet er eta-pevis at vænne branchens virksom-hedsindehavere, deres ansatte og kun-der til, at der skal bruges fuld sikringmod nedstyrtning i alle åbne felter. Forarbejdsgivere og ansatte betyder detdels investering i nye sikkerhedstiltagog udarbejdelse af nye måder at orga-nisere arbejdet på fx. brug af tre-mandssjak, og for de ansatte betyderdet instruktion og tilvænning. For -ment lig betyder det også, at branchenskunder skal vænne sig til nye tidsram-
mer og øget fokus på projektering ogplanlægning.
Tilpasningssporet betyder også, atman gradvis vænner sig til at “klikkeind” og bruge sele i alle åbne felter.
UdviklingFormålet med udviklingssporet er atudvikle og producere nye sikringsfor-mer, dels på grundlag af branchensegne erfaringer, og dels i samarbejdemed producenter og leverandører afstilladser og sikringsudstyr. Der læggeskræfter i både i Danmark og den storeverden for at finde brugbare løsninger.
Der fokuseres endvidere på at ud -vikle uddannelses- og træningsforløb,der tilpasses de nye retningslinjer.Uddannelsen forankres i den eksiste-rende stilladsuddannelse, og alleredeud dannede stilladsmontører skalefteruddannes.
Handlingsplanen er delt op i fire eta-per, der hver varer et år – find planenpå www.danskbyggeri.dk under arbejdsmiljø.
Stilladsarbejder med det rigtige udstyr.
... og her bruges det.
SIDE 13 Under Hjelmene nr. 2/2011
“
Kun ÉN ud af 100ved det!!
HJÆLP – hvordan skal vi få hamned … ?Hvor mange tror du kan nødsænkeen knækarmslift, når personen i lift-kurven er kommet til skade, eller afanden grund ikke selv kan betjeneliften? Én ud af 10, 50 eller 100?
Kunne ikke trække vejretVed en ulykke i september 2011 blev en ung mandklemt mellem kurven på en knækarmslift og undersi-den af et brodæk. Hændelsen var en regulær betje-ningsfejl, men hans hoved og hals blev klemt så hårdt,at han ikke kunne få vejret. Selvom panikken kortva-rigt greb ham, fik han fat i joy-stikket og kunne selvsænke sig ned, hvorefter han blev kørt på hospitalet.
Den vigtigste information er der ikke!Redaktionen tog ud på en byggeplads og fandt en liftmagen til den fra ulykken. Tom og Scott fik opgavenat nødsænke liftkurven. Efter få minutter fandt Tomud af, hvordan man skulle gøre og fortæller:
“Det er jo ikke noget, man kommer ud for ofte, såderfor kan det godt gå lidt i glemmebogen, og meto-den kan jo variere fra lift til lift. Man kan også åbne tilhydrauliken og løsne trykket med et håndtag, mendet er langt mere omstændigt.”
Scott tilføjer: “Der burde være en tydelig skiltningved betjeningspanelet med instruktion om, hvordanman nødsænker liften. Der er jo så mange andreinformationer, så hvorfor ikke den vigtigste?”
Begge var enige om, at det er de færreste, der ved,hvordan man nødsænker en lift. Toms gæt er, at kunÉN ud af 100 ved det.
Tom og Scott prøver at finde ud af, hvordan liften kannødsænkes, men det er svært, når journalen ligger oppei kurven, og der ikke er nogen anvisning ved betjenings-panelet.
Tom viser, hvordandet skal gøres.
LiftuddannelserDu kan finde liftuddannelser via ByggerietsUddannelser. Her er nogle af de AMU-kurser, derudbydes (anført m. Kursusnummer):
Betjening af personlifte – to dage (nr. 43488)
Personlifte og arbejdsplatforme, anv. og sikker-hed – én dag (nr. 45734)
Betjening af teleskoplæssere med mandskabskurv– to dage (nr. 44494)
Teleskoplæsser med personløft – Betjening– tre dage (40153)
Arbejdsplatforme, Lovpligtigt årseftersyn – én dag (40541)
Arbejdsplatforme, Montage – tre dage (40540)
Arbejdsplatforme, Flytning – to dage (40539)
Find nærmere information på www.bygud.dk
Spiderman afløst af gangbro
EMR, Murer & Entreprenør A/S skulleopføre en bro i Hedensted Kommune forVejdirektoratet. Arbejdsmiljøproblemetvar, at der ikke kunne anvendes alminde-ligt stillads på grund af broens hældningpå 70 grader. Arbejdstilsynet har på lig-nende projekter givet påbud for at sikre,at de ansatte ikke kravlede rundt somSpider man. Det voldte store problemerat finde en løsning, men efter et besøg afBAM-BUS blev løsningen, som ses på bil-lederne, en realitet.
I fællesskab med en lokal smed fik plad-sen udviklet et beslag, der kunne justeresi højden og efter støbeformens hældning.Ved brug af beslaget kan arbejdsplatfor-men nu monteres uden på armeringen ogflyttes rundt, så den passer til det arbej-de, der skal udføres.
SIDE 14 Under Hjelmene nr. 2/2011
“
Vi anmelder ikkealle skader.
LÆRLINGE IDEN S
Scan og skab debat
i skuret
Jesper Rasmussen i lære hos KennethRiis A/S: “Jeg bliver lidt irriteret, når jeg hørerom sådan en undersøgelse. For jegsynes, der er utrolig meget fokus på sik-kerheden både på skolen og på minegen arbejdsplads. I mit firma får vi altdet, vi har brug for af værnemidler, ogvirksomheden har også en elite smileyfra Arbejdstilsynet. Alligevel har jegoplevet to ulykker!
Ved den ene ulykke rækker jeg tilba-ge for at nå noget, og min finger ram-mer min egen håndsav. Det gav firesting og to sygedage. Det er svært atundgå den slags ulykker, da vi jo arbej-der med skarpt værktøj, og man måskeikke lige altid er opmærksom nok.”
Den næste lærling, der ønsker atvære anonym, fortæller: “Generelt er arbejdsmiljøet godt i minvirksomhed. Holdningen fra ledelsener, at der skal være tid til sikkerhed.”
Måske skulle jeg forventemere risiko på mit arbejde!
Jesper Rasmussen: Måske skulle jeg for-vente mere risiko på mit arbejde. Det eren selvfølge, når jeg dyrker bjergbestigningi min fritid!!
Mads Ruus.
Når BAR Bygge & Anlæg igen afholderDM i arbejdsmiljø for lærlinge i bygge-og anlægsfag er det i tilknytning til DMi Skills den 26.-28. januar 2012 iOdense Congress Center. Således erdet blandt deltagerne i håndværker-konkurrencerne, at DM i arbejdsmiljøfinder sted. Som noget nyt vil der bliveudpeget én vinder af DM i arbejdsmil-jø i alle konkurrerende fag. Aleneindenfor bygge- og anlægsbranchendeltager 16 fag.
Kom på besøg og få en snak omarbejdsmiljøet!Kom og besøg byggeriets stande i HalC, hvor der bliver lavet en række for-skellige aktiviteter og arbejdsmiljøkon-kurrencer.
Unge i byggefagene kommer mere tilskade end unge i andre fag. Tømrer/snedkerne er de fag, hvor der er flestulykker blandt unge
BAT har set nærmere på anmeldteulykker i byggeriet gennem de senereår. Hvis risikoen for en arbejdsulykkevar den samme i alle fag også uden forbyggeriet, ville knap 10% af ulykkerne– og knap 13 % af de alvorlige – værefor unge under 25 år. For en række fag ibyggeriet er der langt flere unge, derkommer til skade. For flere af byggefa-gene er risikoen for at komme ud for enarbejdsulykke 2-3 gange større:
DM iArbejds-miljø for lærlinge
Dygtig lærersvend!!
Er din lærersvend god til at instruere dig?
Unge har stor risiko for arbejdsulykkerAlle ulykker Alvorlige ulykker
(død, amputation, knoglebrud)
Tømrere og snedkere: 29% Tømrere og snedkere: 24%
Glarmestre: 23% Gulvlæggere: 20%
Malere: 22% VVS: 18%
Murere: 22% Malere: 17%
Elektrikere: 19% Tagdækkere: 17%
Men ude på pladserne opleverlærlingen ofte dilemmaer, som på enplads, hvor der skulle hejses 60 vinduerind på stilladset. Lærlingen beretter:
“Vi havde en masse tunge løft, vin-duerne vejede 100 kg stykket. Da vihavde hejst 50 ind, kom Arbejds -tilsynet forbi, og pladsen blev lukket.Det er, fordi arbejdet ikke er planlagtgodt nok fra starten. Jeg vil ikke bæremere, end det jeg må, men det er sværtat sige fra. Vi er et akkordfirma, så detskal gå stærkt, og når byggelederen påpladsen kræver, at man skal gøre det,hvad så?
Der er mange ting, man finder sig i,fordi man ikke kan komme igennemmed andre løsninger. Men jeg burdenok bruge sikkerhedsrepræsentantennoget mere!”
Mads Ruus i lære hos Vinther ogNielsen:“Generelt er arbejdsmiljøet godt. Jeghar kun oplevet småskader. Jeg har engang fået forvredet min skulder, detdøjer jeg stadig med. Jeg var ikke syge-meldt, og jeg meldte det heller ikkesom en arbejdsulykke. Vi anmelderikke alle skader. Vi synes ikke, det er såalvorligt, og det er også for besværligtmed alt det papirarbejde.”
Under Hjelmene harbesøgt en tømrerklasse forat høre, hvordan de ople-ver arbejdsmiljøet, oghvorfor de mener, der erflere uheld indenfor sned-ker/tømrerfaget.
SIDE 15 Under Hjelmene nr. 2/2011
““
Bøden lød på godt8,7 millioner kroner!!
I England kan det blive meget dyrt, hvisder ikke er styr på sikkerheden.Fornylig fik en bygherre en bøde påhele 1 million pund!
Det er vel nok et af de emner, der bli-ver berørt mest på byggepladserne idag. Der bruges oceaner af tid på sik-kerhedsmøder på at opdele byggeplad-sen i afsnit, hvor der skal bruges hjelmog allerhelst, hvor der ikke skal brugeshjelm.
Så derfor vil vi nu stille dig 10 spørgs-mål angående brug af hjelm:
• Synes du, at du skal have hjelm på,hvis du arbejder på terræn, og dersamtidig foregår tagarbejde i nær -heden?
• Synes du, at man skal have hjelmpå ved vejarbejde på motorvej?
• Synes du, at det er nødvendigtmed hjelm, når du arbejder på rul-lestillads med fx loftmontage?
• Synes du, at hjelm er nødvendig,når du arbejder som håndsmandved siden af en gravemaskine?
• Synes du, at du skal have hjelm på,når du færdes på stillads, hvor derarbejdes på flere niveauer?
• Synes du, at stilladsarbejdere skalhave hjelm på, når de opstiller ognedtager stilladser?
• Synes du, chauffører og leve-randører skal have hjelm på, nårde kommer på byggepladserne?
• Synes du, at byggeledelsen og byg-herren skal have hjelm på, når defærdes på pladsen?
KÆMPE bøderi England
De 2 engelske byggearbejdere var i færdmed at opføre balkoner, da HSE komforbi og stoppede arbejdet pga fare fornedstyrtning. Billedet er venligst udlåntaf det engelske arbejdstilsyn.
Der er ikke nogen “kære mor”, nården engelske udgave af Arbejdstilsynet(HSE) retsforfølger entreprenører ogbygherrer for ikke at overholde sikker-hedsregler. Alene i 2011 er der flereeksempler på retssager, der er endt medkæmpe bøder:
• Bygherren Marks & Spencer plc ogflere af deres entreprenører er ble-vet idømt bøder for at sætte med-lemmer af offentligheden, perso-nale og byggearbejdere i fare for atblive udsat for asbestholdige mate-rialer. Marks & Spencer plcs bødelyder på £1 million, svarende tilgodt 8,7 millioner kr. samt 5,2 mil-lioner kr. i sagsomkostninger.
• Options Properties Ltd i Man che -ster er blevet idømt en bøde pågodt 200.000 kr. inkl. sagsomkost-ninger, efter at håndværkere blevfundet i færd med at opføre balko-ner på sjette sal uden stillads ognødvendigt sikkerhedsudstyr, sebillede som blev taget af HSE.
• Entreprenøren J. Mills Ltd er ble-vet idømt en bøde på ca. 1,3 milli-oner kr. efter en ansat styrtede timeter gennem et skrøbeligt tag oglandede på et betongulv. Han dødeto år senere af sine kvæstelser.
Hvad skal vi med den fandens hjelm?
• Synes du, at man skal have hjelmpå, når ad gangs vejen ligger langs etstillads?
• Synes du, at det er i orden at læggehjelmen, hvis en faggruppe arbej-der i et afgrænset område udennedstyrtningsfare?
Dette ikke er en konkurrence, og vi vili næste nummer følge op på de enkeltespørgsmål. Så glæd dig!!
Uddannelse af uden-landske byggearbejdereSom noget nyt udbyder Dansk Byggeriden lovpligtige arbejdsmiljøuddannel-se til udenlandske håndværkere. Dettilbud har en estisk virksomhed som deførste, taget imod. Der har væretbegejstring for kurset og tilbagemel-dingerne, både fra elever og underviser,har været positive. Dansk Byggeri erderfor klar til gentagelse.
Der er udviklet et koncept for uden-landske virksomheder, hvor kursetstrækker sig over fire dage, og hvor derer tilknyttet en professionel tolk.
Håndværkere fra Estland på arbejds-miljøuddannelsen, der er den første afsin slags.
Her et eksempel påen af meget livagtigeplakater, fra detengelske arbejdstilsyn HSE.Plakaterne er en delaf en landsdækken-de kampagneomkring fare fornedstyrtning.
Billedet stmmer frta en arbejdsulykke i2002. Hvad tror du, der var sket, hvishan ikke havde haft hjelm på?
SIDE 16 Under Hjelmene nr. 2/2011
“
Chefredaktørenhar tænkt!!
Døde i byggeriet i Danmark 2010
7. januar 2011Polsk arbejder dræbt En polsk arbejder styrtede seks meter ned under et tagarbejde, og blev dræbt.Sammen med to polske kolleger var han i gang med at udskifte tagplader, daulykken skete. De gamle tagplader var ikke trædesikre, og bygningsarbejdernevar ikke sikret mod nedstyrtning.
12. juli 2011 51-årig død i brand på Grenaa Havn (nedrivningsfirma)En brand i en skorsten på Grenaa Havn kostede en 51-årig mand livet. Mandenarbejdede i forbindelse med nedrivningsarbejde på en lift i skorstenen og blevfanget i flammerne.
10. august 2011Elektriker dræbt på stedet i arbejdsulykkeEn elektriker blev dræbt på stedet, da han var ved at flytte en lygtepæl i for-bindelse med renoveringen af et plejehjem i Østbirk. Elektrikeren fik 380 voltigennem sig, da han arbejdede med et kabel.
Kablet lå i en rende, hvor der var vand i bunden. Jorden var derfor våd ogekstra strømledende. Han fik 380 volt igennem sig, da han kom til at røre vedkablet og blev dræbt på stedet, fortæller Arbejdstilsynet.
29. august 2011Mand styrtede i døden fra 20 meters højdeEn 39-årige mand døde, da han var i gang med at ændre på en arbejdsplatformved Ferringbygningen i Ørestaden over for Fields på Amager. Her snubledehan, og styrtede 20 meter ned.
31. august 2011Dræbt i uheld med liftEn 27-årig mandlig arbejder mistede livet på en byggeplads nær Unicefs byg-ning på Marmorvej i Københavns Nordhavn. Manden faldt ned med en lift, derskulle ind i en container.
1. september 2011Vejarbejder død efter påkørsel af dumperI forbindelse med etableringen af Motorvejen Kliplev-Sønderborg omkom enøstrigsk medarbejder.
Ulykken skete, da en dumper bakkede henover den østrigske mand, der ikkevar opmærksom på, at den nærmede sig. Alle medarbejdere på arbejdspladsenvar dybt berørte af situationen, og blev tilbudt krisehjælp af krisepsykologer.
Døde i byggeriet i Danmark 2011
Chefredaktørens opfordringUnder Hjelmene har meget svært ved at få konkrete oplysninger om de dødsu-lykker, der sker i bygge- og anlægsbranchen. Det gør det svært at lære og der-med undgå lignende ulykker i fremtiden. På den baggrund har chefredaktørengjort sig følgende tanker:
Dødsulykker fremkalder mange dybe følelser. Sorg hos kolleger, arbejdskam-merater, venner og ikke mindst familien. Dødsulykker fremkalder også megetskyldfølelse. Hvis jeg nu bare havde gjort det eller det, så var ulykken ikke sket.Det betyder, at når dødsulykker omtales her i avisen, skal det gøres med en dybrespekt for den enkelte, familien, venner, arbejdskollegaer og de involverede fir-maer.
Men denne dybe respekt forpligter også. Den forpligtiger os alle til at gørealt for at undgå, at lignende dødsulykker sker igen.
En forudsætning for, at vi kan efterleve dette, er, at vi viser de elementer afulykken, som vi kan lære af, handle på og dermed forandre.
Jeg vil opfordre alle til at udvise den nødvendige åbenhed, der er en af for-udsætningerne for, at vi kan lære af disse ulykkelige hændelser.
Liften lander klemt mellemetagedækkene med liftstolenén etage under udkørsels-stedet.
Den 31. august indtraf en dødsulyk-ke i FN-Byen i København. Facade -entreprenøren ønskede at flytte enbomlift fra først til anden etage. Pågrund af liftens vægt (3,2t) skulleflytningen foretages via en container,ophængt i den ene tårnkran.
Øvelsen var foretaget flere gangetidligere uden problemer, men veddenne lejlighed skulle facadeentre-prenøren selv stå for flytningen. Pågrund af et par stålprofiler i facade-kanten kunne man ikke placere selvecontaineren inde på dækket, og detblev derfor vurderet, at den 3,2 tonstunge lift kunne køres over i contai-
Dødsulykke i FN-Byen
Containeren der blev anvendt til indhejsning af liften.
neren via den læsserampe, der ermonteret i containerens ene ende.
Liftens undervogn styrter nedIdet den tunge lift kørte op på læsse-rampen svingede containeren opadog væk fra facadekanten og liftensundervogn styrter ned. Liftens lod-rette bom blev trukket ud og sattesig i spænd mellem to dæk. Lift -stolen har herved udført nogle kraf-tige svingninger, hvorved førerenblev kastet ud af liftstolen og over pået underliggende betondæk 8-10mvæk. Han afgik ved døden som følgeaf de skader, han pådrog sig i faldet.
SIDE 17 Under Hjelmene nr. 2/2011
“
Havde konen ikke ringet,var han blevet slået ihjel
Hvor langt vil du gå, før højden er nået?
Kreativitet når det er bedst
Ladet knækker pludselig af rammen ogvælter til den side, hvor chaufføren stodet øjeblik forinden. Chaufføren villehøjst sandsynligt have været død påstedet!
BAT har undersøgt seks konkrete arbejdsulykker,der er sket i fem virksomheder inden for bygge-og anlægsbranchen. Ulykker koster, og prisen erhøj for alle parter.Prisen for dig som tilskadekommen:
Konen reddede hans livPå en NCC byggeplads iKlam penborg skete der enalvorlig ulykke, som kunnehave kostet to mand livet.
En lastvogn med tippelad var placerettæt på en 8 meter dyb byggegrubbe, ogchaufføren var i gang med at blæselecanødder ned til den kommende byg-ning, da der sker følgende:
Chaufførens telefon ringer. Hanbefinder sig på siden af lastbilen, så hankan kigge ned i byggegrubben og havekontakt med folkene, der isolerer.Ladet på lasbilen er hævet ca. 70cm frarammen, så lecanødderne kan løbebag ud til pumpeslangen.
Det er hans kone, men han kan ikkehøre, hvad hun siger, så derfor går hanhen foran lastbilen. Her har han kunstået i ca. ½ minut, da ladet pludseligknækker af rammen og vælter til denside, hvor han lige har stået. Havde
Nu er spørgsmålet: Hvor ofte bliver fastgørelser til tippeladefterset, og hvem gør det? Er det når lastbilen stiller til syn? Erdet chaufføren selv? Eller bliver det i det hele taget efterset?
Hvad koster en ulykke?BAT-kartellet har beregnet prisen på arbejdsulykker.Konklusionen er klar: Det kan ikke betale sig atspare på sikkerheden.
Lad os sige du er tømrer, og har en gennemsnitlig timeløn på 185 kr. og arbej-der 37 timer om ugen. Du kommer ud for en ulykke og er væk fra arbejdeti to uger.Løn under sygdom er 131,50 kr. i timen, og det har du ret til i 8 uger, når duer kommet til skade.Din pris = (185kr./t x 37t x 2) – (131,50kr/t x 37t x2) =13.690 kr. – 9.731 kr. = 3.959 kr. koster det den tilskadekomne.
Prisen for virksomheden:Lad os sige, at virksomheden har 150 ansatte.Gennemsnitsprisen for én arbejdsulykke er 35.460 kr.Det lyder måske ikke af så meget, men skal en virksomhed med 150 ansattetjene 35.460 kr., skal de omsætte 2.364.000 kr.Dermed går omsætningen direkte til netop dækning af de udgifter, ulykkengenererer.For virksomheden kan det betale sig at forebygge, at ulykker opstår.Forebyggelse er en udgift på kort sigt, men i realiteten er det en investering,der i den grad kan betale sig. For medarbejderen kan det betale sig at sige fra, at passe på sig selv og ikkevære risikovillig i dagligdagen.
DeBatMan Billede
Scan og skabdebat
Hvis opgaven hurtigt er ordnet, er det så ok at gå helt til kanten?
Undersøgelsen, der er udgivet af BAT-kartellet, kan downloades på:
www.forebyg.nu, hvor der også er enberegningsmodel, så du som håndvær-ker eller virksomhedsejer kan regneud, hvad en ulykke koster for dig ellerdin virksomhed.
konen ikke ringet, var han blevet slåetihjel!
Tæring af beslagene er den sand-synlige årsag til, at ladet knækker af.
SIDE 18 Under Hjelmene nr. 2/2011
“
Her er sikkerhedenalfa og omega
• • • • fra en anden vinkel
SIK
KE
RH
ED
Under Hjelmene er en GRATISarbejdsmiljøavis til alle i byggeriet.Du kan bestille den hos DanskByggeris Servicebutik under U forUnder Hjelmene, eller du kan ringetil Dansk Byggeri/Arbejdsmiljø -afdelingen på 72 16 00 00, hvis duvil have avisen tilsendt fremover.Du kan få det antal aviser, duønsker.
De tog gas på ham, da han hoppede!!
Vinder af konkurrencenTillykke til Anne Mette Laursen fra NCC Con -struction, Kolding, der er den heldige vinder af 1.præmien i konkurrencen “Find 5 fejl” fra sidstenummer af Under Hjelmene.
Ud af alle dem, der deltog i konkurrencen, er derhele 72%, der har fået tilsendt en præmie!
Peter Dahlerup er klatreinstruktør i sin fritid ogarbejder til daglig som arbejdsmand og blækspruttehos Adserballe & Knudsen A/S.
Sikkerheden er i top“Når jeg står for foden af klippen ved jeg, at både minpersonlige sikkerhed og sikkerheden for mine kursi-ster er i top. Vores gear er tjekket og efterset. Vi hartjekket, at seler, karabinhager og reb sidder, som detskal, alle er instrueret i klatreturens forløb, og nødbe-redskab er på plads.
Jeg har gået turen op til toppen og fastgjort en top-sikring/et anker, som jeg efterfølgende har rappeletned af. Igen har jeg sikret mig, at teknikken virker.
... også på arbejdetDenne tilgang til opgaverne har jeg også i mit arbej-de.
Peter smiler fornøjet. “Jeg har jo ikke højdeskræk,og nogle opgaver er så kortvarige, at det tager længe-re tid at tage faldsikringsudstyr på, end at udføreopgaven. Her er det vigtigt at finde selvdisciplinenfrem og sikre sig selv og andre.”
Jeg skulle bare lige“Begrebet “jeg skulle bare lige” lever i bedste velgåen-de ude på byggepladserne.
Jeg kunne jo ikke finde på at gå ud til kanten udenat være sikret, men jeg oplever det ofte på byg-gepladserne, og jeg har da også selv gjort det før.
Årsager som travlhed, dovenskab, rutine, det skerjo ikke for mig, er ikke en undskyldning, der er godnok, hvis det går galt.”
Bjergbestigeren skal heletiden bruge hovedetHvordan kan det være, at vi slækker på sikkerheden på arbejdspladsen,når vi ikke kunne drømme om at gøre det i vores fritid?
Det giver god mening“For mig giver det god mening, at der er krav omeftersyn af værktøj, faldsikringsudstyr, værnemidler,brandslukkere osv.
Mit klatreudstyr er behandlet korrekt, det er jegselv ansvarlig for. Faldsikringen, som bruges på byg-gepladserne, anvendes af mange, og det er ikke alle,som er lige påpasselige. Her er mit liv faktisk afhæn-gige af andre, og så er jeg glad for, at eftersyn af gre-jet er sat i system. Men folk burde behandle udstyret,som var det deres eget,” slutter Peter.
Sikringen er altid på plads, når Peter Dahlerup klatrer.
Udsigten fejler ikke noget.
Her er eksempler på farlige situationer i forskellige
fritidsbeskæftigelser
Så køres der rally
Alle kan deltage i konkurrencen og blive de heldige vindere af de flottepræmier. Så fat pennen og find 5 fejl!
1. præmie: Et godt digital kamera til ca. 2000,- kr.2. præmie: Flotte sikkerhedshjelme fra USA3. præmie: Seje sikkerhedsbriller fra USA
Sms dit svar til 40 46 42 85 og skriv numrene på felter med fejl efterfulgtaf navn, egen adresse og virksomhed. Du kan også scanne koden og kommedirekte til en sms, der næsten er klar til afsendelse, eller du kan sende sidenvia post.
Navn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Firma . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Privat adresse: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Vejnavn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vej nr. . . . . . . . . . .
Post nr . . . . . . . . . . Bynavn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Telefon nr. eller mobil nr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
SKRIV NU HELE ADRESSEN!Send din løsning til:Dansk Byggeri, Postboks 2125, 1015 København K,att.: Arbejdsmiljøafdelingen
Find MINDST 5 fejl – og deltag i konkurrencen
FRIST FOR SVAR ER d. 20. marts 2012!
✃8
5
4
76
3
2
1
9
Hvem udsætter sig selv for fare?
SIDE 20 Under Hjelmene nr. 2/2011
“
Bliv redaktør påUnder Hjelmene
Erik Nielsen, (struktør og formand)HHM A/SFin avis med gode fokusområder. Det ergodt, der kommer ting på banen somf.eks. oprydning. Der er vigtigt for helepladsens fremdrift og trivsel. Jeg synesdet ville være en god ide, hvis forside-billedet havde mere blikfang – f.eks. fraen aktuel ulykke eller en potentielt far-lig situation.
Det er vigtigere, at avisen kommer udi skuret, end at den sendes hjem til os,derfor må byggelederen få den i rygsæk-ken, så de kan fordele den i skurbyen.
Niels-Henrik Jensen, (tømrer)HHM A/SDet er da en god avis. Der er mangegode eksempler fra hverdagen, som vikan lære noget af. Avisen taler til ossvende på vores niveau – det er godt.
Selv kunne jeg umiddelbart brugeinformationen om Weils syge, som fak-tisk også er aktuel for os tømrere i ser-vice- og renoveringssager. Jeg har bedtom et kort hjemme i virksomheden.Fede hjelme! ☺
Ole Kock Jensen, (murer)HHM A/SDet er fint nok, at der bliver tagethånd om sikkerheden – og det er godt,der er mange billeder i avisen – mure-ren i g-streng – det er det bedste bille-de .
Alting forandrer sig hele tiden påvores byggepladser og fra plads tilplads, så vi må gå på kompromis indi-mellem. Så er det godt, vi kan blivemindet om sikkerheden ved at læse enavis om os selv.
Thomas Kjærgaard, (tømrer)HHM A/SDet er en god avis, og jeg har faktisklæst den. Det er godt at høre, hvad dersker andre steder end bare hos detfirma, hvor man selv arbejder.
Den skal helt sikkert fordeles i skure-ne – for ALT hvad der er i skurene bli-ver læst – så derud med avisen i stedetfor hjem i postkassen.
I avisen kan man læse om lidt afhvert inden for arbejdsmiljø, det ergodt.
Vi har modtaget disse to thailandske feriebillederfra Niels Byrval, tidligere senior projektchef i NCC.
Niels vil modtage en af de sjove amerikanske sikkerhedshjelme efter eget valg.
Vi søger 2 håndværkere til at væremedredaktører af Under Hjelm -ene. Du skal have gode ideer til,hvordan arbejdsmiljøet kan kom -me ud til alle på byggepladser, ogikke mindst hvordan det kan gørespå en ikke moraliserende måde.Om du er ekspert i at skrive erikke afgørende. Du vil blive en delaf en meget spændende og sam-mensat redaktion og få et elendighonorar (10.000,- kroner pr. num-mer)
Er du interesseret, så kontakt: Kåre Christensen
Svar på spørgsmål fra “Degode gamle dage”, side 9
a. En massiv sten vejer ca. 2,8 kg. Dervar mellem 25 og 30 sten i hver stabel. En stabel vejede mellem 70 og 84 kg
b. Violinenc. Der var normalt 30 liter i spanden,
det svarer til 50 kg. d. Kalkkassene. Mindst 10 tons f. Det må du selv regne ud!
Må jeg bruge stroppen?Fra side 3, opslagstavlen
Ja, det må du godt, selvom den ikke erklippet. Du må brugen stroppen fra den1. januar 2009 til den 31. december2009.
Der bliver malet facade fra entønde. Man må håbe, han ikkerækker for langt ud for så …
Der skal laves lidt kantstøbning på
øverste etage, så det er bare op på hønsepinden!!
Hånd-værkere somredaktører
[email protected] på mobil 4046 4285.
Fat kameraet eller mobilen og send billederne til:
Du kan også sende papirbilleder, så scanner vi dem ind.
Send papirbilleder til
Dansk Byggeri, Postboks 2125, 1015 København K, Att.: Under Hjelmene
Hvad synes du om det nye Under Hjelmene?
