02 Eksportfokus Postbox 7777 7000 Fredericia 06 · 2006-09-04 · 02 06 indhold > markedsnoter 4 > reportage fra fremstød i kina 10-21 Vi støttede i sin tid aktivt de baltiske landes

eksportfokus

En ny dansk-kinesisk aftale skal bane vejen for eksport af dansk knowhow og ekspertise til Kina. Aftalen blev indgået, da udenrigsminister Per Stig Møller og miljøminister Connie Hedegaard i maj måned stod i spidsen for et officielt dansk erhvervsfremstød i Kina. side 10-21

Eksp

ortf

okus

Post

box

7777

7000

Fre

deri

cia

D

AN

MA

RK

PP

Mas

kine

l Mag

asin

post

Id. n

r. 42

122

fremstød åbnede døre i kina

Economy Flex• 8 daglige afgange til London

• 5 daglige afgange til Berlin

• 5 daglige afgange til Bruxelles

• 5 daglige afgange til Hamburg

• Elektronisk check-in. SAS Fast Track. Sid i forreste del af fl yet. Måltid om bord.

Ombooknings- og kombinerbar billet.

Når du fl yver Economy Flex,venter vi med fuld fl eksibilitet.Flyver du på forretningsrejse på en Economy Flex-billet, er fl eksibiliteten din trofaste rejseledsager.

Ligegyldigt hvilken destination du søger, vil et kig i tidstabellen vise, at vi er klar til afgang, stort set når det passer dig. Ingen fl yver oftere end os, og du kan vælge og vrage mellem hele udbuddet.

Du kan rejse tidligt, du kan rejse sent, og du kan kvit og frit booke din billet om. Du kan til og med ændre på det, du allerede har ændret på. Altså, rettigheder fremfor restriktioner. Economy Flex. Flåden er din.

Economy Flex. Alle vores afgange i én billetGå ind på www.sas.dk, ring til SAS Travel Center på 70 10 20 00 eller kontakt dit rejsebureau.

3646_Ecoflex_148x297.indd 1 5/3/06 9:35:25 AM

de baltiske tigre Tema om markedsmuligheder i vækstlandene Estland, Litauen og Letland.side 24-48

0206

Situation Henvendelse fra kunde i Ukraine

Ønske At være klædt på til mødet

Løsning www.danskebank.dk/erhverv

Nu behøver du kun lede ét sted, når du som eksportør har brug for handels- og bankrelevanteoplysninger. Danske Bank har indgået et unikt samarbejde med Danmarks Eksportråd om atudveksle og samle information. Resultatet ser du på www.danskebank.dk/erhverv.

Danmarks Eksportråd leverer aktuelle og branchespecifikke oplysninger om mere end 70lande – og Danske Bank supplerer med oplysninger om blandt andet længere finansiering,remburser, garantier, inkasso og valuta samt økonomiske prognoser for det kommende år.

Brug vores Trade and Export Finance-rådgivere som aktive sparringspartnere i processen.Det giver dig et godt udgangspunkt for forhandlinger med potentielle samarbejdspartnere.Kontakt os på [email protected].

Frank Müntzberg/Administrerende direktør

Cash_210x297_FRANK_mag DK 12/03/04 15:41 Side 1

K2-Consult A/S, Fiskergade 8, 6200 Aabenraa Tlf. 74 62 99 13 . Fax: 74 62 99 83E-mail: [email protected]

Projekt-styring

Mangler dit eksportprojekt kapacitet, der kan påtage sig ansvaret for styringen lokalt?

Vi tilbyder at blive din ad hoc samarbejds-partner

Et samarbejde med K2-Con-sult indebærer bl.a. disse fordele:

■ Omkostningerne er væk, når projektet er gen-nemført. Vi er der kun så længe der er brug for os.

■ Udføres efter tilbud i dagsrater eller tilbud pr. opgave.Uafhængighed af personaleomkostninger, ferier, sygdom etc.

■ Du får en partner med stor erfaring i projekt-styring, der kan agere kompetent i vanskelige omgivelser. Vi behersker engelsk i tale og skrift på højt forhandlingsniveau.

■ Vi påtager os hele projektstyringen i en og samme person, inkl. pro-jektregnskabet, hvis det ønskes.

■ Vi arbejder med din virk-somhedsadresse som basis.

Ta’ en snak med os på tlf. 74 62 99 23.___________________________

K2-Consult A/S har været i det internationale marked med styring og implementering af små, mel-lemstore og store projekter i mere end 17 år. Stor erfaring på alle niveauer gennem mere end ti år på det afrikanske kontinent. Sikring af resultater til tiden er nøgleord for os. Vore kunder er private virksom-heder såvel som store internatio-nale organisationer. Vi har basis i Danmark med kontorer i Uganda og Mozambique.

02

06

indhold

> markedsnoter 4

> reportage fra fremstød i kina 10-21

miljøproblemer trænger sig på 12

danfoss åbner i chongqing 18

vil bygge boliger i kina 20

> tema om baltikum 24-48

projekter for milliarder 30

fadølsgigant valgte litauen 32

estland i front med it 44

> markedsnoter 50

TIGRE I SPRING

Kun et smut væk – på den anden side af Østersøen –

ligger vore baltiske naboer.

Danmark har traditionelt haft tætte bånd til Baltikum:

Vi støttede i sin tid aktivt de baltiske landes ønske om

uafhængighed. Vi var blandt de første til at genoptage

de diplomatiske forbindelser efter uafhængigheden. Vi

har givet en betydelig økonomisk bistand til genop-

bygningen og reformeringen af samfundene. Danmark

har aktivt støttet de baltiske landes optagelse i EU og

NATO. Og vi er blandt de største udenlandske investorer i Baltikum.

Baltikum er i disse år præget af en helt enestående høj vækst. Med årlige vækst-

rater på mellem 6-10 procent af BNP har Baltikum den højeste vækst i EU. Det er

derfor fortjent, at de baltiske lande kaldes for Europas tigerøkonomier. Fortsætter

udviklingen som nu, ventes de tre lande at nå op på samme levestandard som de

gamle EU-lande inden for de næste 15-20 år.

Udviklingen er iøjnefaldende. Bybilledet præges af stort vareudbud, vestligt mo-

detøj og butikskæder, nye byggerier og et væld af turister.

Fremgangen er resultatet af en langvarig reformproces, som er blevet båret frem

af en ukuelig dynamik og drivkraft i samfundet. Opskriften har været målsætnin-

gen om at skabe et demokratisk samfund med en liberaliseret økonomi, høj leve-

standard og frihedsrettigheder.

Og det er i høj grad lykkedes balterne. De baltiske lande danner nu rammen om

stabile økonomier med stærkt stigende købekraft, der gør det attraktivt for eks-

portører at komme ind på markederne.

Privatiseringen er stort set afsluttet, og størstedelen af EU-lovgivningen er på

plads. For at tiltrække investorer, har de baltiske lande skabt enkle og fl eksible

vilkår for etablering af virksomhed. Hertil kommer, at landene også i de kommen-

de år vil modtage væsentlig støtte fra EU’s strukturfonde. Disse rammer gør, at

der netop nu er gode muligheder for danske virksomheder for at komme ind på

markedet.

Danmark og danske virksomheder er naturlige samarbejdspartnere for baltiske

virksomheder, og de tætte bånd udgør en god platform for dansk erhvervsliv. Lad

os bruge den platform aktivt – til glæde for dansk erhvervsliv og til glæde for vore

baltiske naboer på den anden side af Østersøen – kun et smut fra Danmark.

Per Stig Møller

udenrigsminister

4

Et helt nyt byggeprojekt har netop fået grønt lys

fra den maltetiske regering. På øen skal der byg-

ges en IT-by, og ambitionerne er store. Forbilledet

er nemlig Dubai Internet City (DIC).

Smartcity er den fremtidige IT-by på Malta døbt.

I hvert fald indtil videre. For først i 2008 er byen

klar og kan slå dørene op for IT- og medievirksom-

heder.

Projektet forventes at få stor indfl ydelse på

Maltas økonomi. Hensigten er, at Smartcity skal

være Europas forpost for udenlandske virksom-

heder. IT-byen bliver bygget i Ricasoli, en by, der i

mange år har ligget øde hen i midten af øen.

Ricasoli bliver fuldstændig saneret og kommer til

at bestå af bygninger til IT-udvikling, et luksusho-

tel, rekreative områder og et universitetscampus.

Hensigten er at bevare området åbent, så offent-

ligheden også har adgang dertil.

Forbilledet for projektet er Dubai Internet City

og Media city (DIC), som blev bygget i 2000 som

strategisk base for 700 IT virksomheder, som

blandt andet tæller Microsoft, HP, IBM, Dell,

Siemens, Canon med fl ere. Ligesom denne by vil

Smartcity kunne tilbyde en bred vifte af ydelser

til virksomheder i alle faser.

Tecom Investments, der blev etableret af rege-

ringen i Dubai for at lede DIC i Dubai, investerer

cirka 2 milliarder danske kroner i Smartcity. Den

maltetiske regering bidrager ikke økonomisk til

projektet, da det forventes at hvile økonomisk i

sig selv. For at sikre projektet ikke bremses af et

administrativt bureaukrati har den maltetiske

regering godkendt oprettelsen af en permanent

enhed, der skal sikre, at processen skrider frem-

ad. I Dubai kan et udenlandsk fi rma være opera-

tivt i løbet af ti dage, hvilket også er målet i

Smartcity. Derfor har den maltetiske regering

godkendt oprettelsen af en permanent enhed,

der skal sikre en progressiv proces.

Det forventes, at der inden for de næste otte år

vil blive skabt omkring 3.600 vidensbaserede stil-

linger og 2.000 understøttende servicejobs.

yderligere information

danmarks ambassade i rom

eksportrådgiver

christian frisenfeldt jönsson

telefon: +39 06 9774 831

e-mail: [email protected]

malta satser på it

FØDEVAREPORTAL TIL NI MARKEDEREn ny dansk fødevareportal skal få for brugerne i Cen-

tral- og Østeuropa til at foretrække danske fødevarer.

Det skal blive meget nemmere for importører og

myndigheder i Central- og Østeuropa at fi nde frem

til danske fødevareeksportører. Derfor har ambassa-

derne i ni lande: Bosnien- Hercegovina, Bulgarien,

Kroatien, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet,

Ungarn og Østrig oprettet en fælles dansk fødevare-

portal på internettet under navnet Danishfood.org.

På portalen er det nemt og hurtigt at få informatio-

ner om de tilmeldte virksomheder, ligeledes vil der

være generelle informationer om Danmark, det dan-

ske køkken og dansk fødevareindustri. Desuden vil

der være danske opskrifter samt information om

dansk kvalitet, innovation, fødevaresikkerhed og

kontrol samt danske skikke og traditioner.

På hver af de ni markeder vil ambassaderne igen-

nem deres omfattende lokalkendskab og netværk

gennemføre en målrettet markedsføring af fødevare-

portalen på lokalsprog og med et lokalt internetdo-

mæne, for eksempel kan portalen fi ndes under

danelemiszer.hu i Ungarn eller gastrodanska.com.hr

i Kroatien. Hensigten er at formidle en hurtig, direk-

te kontakt, som ikke forsinkes af sprogbarrierer.

Virksomhederne på portalen vælger selv hvilke

sprog og markeder, der passer bedst til deres pro-

duktsortiment og eksportinteresser.

Ambassaden i Ungarn kan fortælle, at portalen

ser ud til at ramme målgruppen. Ungarn var det før-

ste land, som startede op på portalen:

– Flere af virksomhederne på den ungarske føde-

vareportal har allerede modtaget fl ere henvendelser

og fået ordre som et resultat af deres abonnement,

fortæller statskonsulent i Ungarn, Ulrik Tornøe.

Fødevaremarkederne er i generel vækst i de ni lande,

fortæller han. Og det er noget som blandt andet har

afl edt en nysgerrighed i forhold til vestlige varer

blandt befolkningen.

Læs mere på www.danishfood.org


danmarks ambassade i budapest

statskonsulent ulrik tornøe

telefon: + 36 1 487 90 23


eller

praktikant henrik saabye

telefon: +36 1 487 90 17


MARKEDSNY T

5

>

I oktober planlægger ambassaden i Vietnam et

fremstød for danske fi rmaer inden for olie- og

gasindustrien. Flere danske virksomheder er

etableret på markedet, og ambassaden mærker,

at fl ere fi rmaer undersøger mulighederne for at

etablere sig i Vietnam, som også kaldes for

”Asiens lille tiger“.

Ud over at være et investeringsmål for olieprodu-

center og olieefterforskningsvirksomheder vil

Vietnam også i de kommende år være et interes-

sant marked for leverandører af udstyr og ser-

vices. Mulighederne ligger inden for offshore-

industrien såvel som midstream- og down -

stream-markedet. Denne udvikling gør, at Viet-

nam i stigende grad bliver et interessant marked

for danske virksomheder.

Vietnam er i dag Sydøstasiens tredjestørste

olieproducent. Landet satser i disse år på en

udbygning af olie- og gas produktion og af de

relaterede industrier – men særligt vil der være

fokus på gas-området. Naturgasproduktionen var

i 2005 på cirka seks milliarder kubikmeter og

ventes at være tredoblet i 2010. Vietnam satser

samtidig på at udvikle midstream- og down-

stream-aktiviteterne med opførelsen af landets

første olieraffi naderier, nye rørledninger fra offs-

hore gasfelterne i Sydvietnam, udbygning af

onshore naturgasanlæg, kraftværker og kunst-

gødningsproduktion.

– Flere danske virksomheder er enten allerede

aktive på markedet eller i færd med at afsøge mar-

kedsmulighederne i Vietnam. Og fl ere synes at væ -

re på vej til Sydøstasiens nye vækstøkonomi, for-

tæller ambassadør i Vietnam Peter Lysholt Hansen.

For at give danske virksomheder en fælles

mulighed for at lære det vietnamesiske marked

bedre at kende og præsentere de danske kompe-

tencer, planlægger den danske ambassade i

Hanoi et fremstød til Vietnam i forbindelse med

VIETNAM OIL & GAS EXPO 2006, der afholdes i

Ho Chi Minh byen d. 12.-14. oktober 2006.

Udstillingen afholdes hvert andet år, og er den

bedste mulighed for at møde aktørerne i den

vietnamesiske olie- og gasindustri. Den sidste

udstilling i 2004 tiltrak 129 virksomheder fra 19

lande og havde godt 8.000 besøgende.

Ud over deltagelse i udstillingen vil program-

met for de danske virksomheder omfatte semina-

rer i både Hanoi og Ho Chi Minh City, besøg til

Vietnams offshore-base i Vung Tau samt individu-

elle møder med potentielle samarbejdspartnere.


danmarks ambassade hanoi

eksportrådgiver

thomas gammelgård jørgensen

telefon: +84 4 8231 888

fax: +84 4 8231 999


DANSK OLIE- OG GASFREMSTØD TIL ASIENS LILLE TIGER

Vietnams vicepremier-minister Nguyen Tan Dung i

samtale med ambassadør i Vietnam Peter Lysholt Han-

sen (til venstre). De to talte blandt andet om mulighe-

derne for danske investeringer i Vietnam. Vietnam har

både store gas- og olieressourcer, men det interessan-

te ved landet er, at gasressourcerne ser mere lovende

ud end olieressourcerne.

6

MARKEDSNY T

Motorvejsnettet i Bosnien-Hercegovina skal opbygges. Et lån bevilget fra den Euro-

pæiske Bank for genopbygning og Udvikling (ERBD) sætter skub i nogle projekter.

Konkret bliver der tale om en opbygning af omfartsvejene omkring Sarajevo. Des-

uden drejer det sig om den indledende fase i opbygningen af den paneuropæiske

motorvejsnet ”Corridor Vc“ og opbygningen af en ny vej fra Gradiska til Banja-Luka

lufthavnen i den nordlige del af Bosnien, der dermed vil forbinde regionen til den

kroatiske og paneuropæiske motorvejsnet ”Corridor X“.

I forbindelse med projektet vil der både blive brug for konstruktioner og rådgiv-

ning. Licitationsudbuddet for de ovennævnte kontrakter forventes at begynde i

den anden halvdel af 2006. Kontrakternes form og regler for licitation er i overens-

stemmelse med Den Europæiske Banks politik for regler og vil være åben for alle

interesserede virksomheder, uanset geografi sk placering.


danmarks ambassade i sarajevo

telefon: +387 33 665 901


2006 ser ud til at blive året, hvor der etable-

res en frihandelszone i Balkanlandene. Det

fortalte Erhard Busec, som er koordinator

for ”Stability Pact in Southeast Europe“ for

nylig i Bryssel. Busec tilføjede, at denne

aftale vil være medvirkende til at skabe en

sammenhængende økonomisk region, som

udover de fl este tidligere jugoslaviske repu-

blikker også vil omfatte Albanien, Bulgarien

og Rumænien.


danmarks ambassade i sarajevo

telefon: +387 33 665 901


Det spirer med messer og udstillinger inden

for design i Oceanien. Saturday Indesign, der

fi nder sted i Melbourne lørdag d. 29. juli

2006, er en messe, der varer en enkelt dag.

Showroomene er små og har den fordel, at

designprodukterne i dem fremstår i mere

virkelighedstro omgivelser. I løbet af dagen

samles alle indkøbere og indretningsarkitek-

ter og transporteres ud på en foruddefi neret

rute fra showroom til showroom.

Saturday Indesign har et højt renommé,

og det er forbundet med stor prestige at få

adgang som udstiller. Danmarks handels-

kontor i Sydney arbejder i øjeblikket på at

starte et samarbejde med Saturday

Indesign, så danske virksomheder også

fremover kan drage nytte af dette ”udstil-

lingsvindue“. I de kommende år vil

Saturday Indesign både fi nde sted i Sydney

og Melbourne.


handelskontoret i sydney

eksportrådgiver helle myrthue

telefon: +61 2 8298 5777


MOTORVEJSNET OPBYGGES I BOSNIEN-HERCEGOVINA

Umiddelbart efter afslutningen af dette års VM i fod-

bold, begynder forberedelserne for alvor at tage fat til

VM i 2010 i Sydafrika. I den forbindelse arrangerer

Dansk Industri (DI) med støtte fra den danske ambas-

sade i Sydafrika, og i samarbejde med de øvrige nordi-

ske ambassader i Pretoria, et fælles nordisk heldagsse-

minar, som afholdes i København den 5. september

2006.

En sydafrikansk delegation med fremtrædende med-

lemmer fra VM-komiteen, samt repræsentanter fra rele-

vante regeringsorganer og erhvervslivet vil være repræ-

senteret ved arrangementet. Seminaret er en eneståen-

de mulighed, for at give nordiske virksomheder et ind-

blik i de gode eksport- og forretningsmuligheder, som

eksisterer på det sydafrikanske marked. Værtsskabet

for VM i 2010 vil stille meget store krav til specielt den

sydafrikanske infrastruktur og vil således medføre

mange muligheder for nordiske virksomheder inden for

blandt andet bygge- og anlægssektoren, IT, kommuni-

kation, hotel- og restaurationsbranchen samt transport-

sektoren.

Som opfølgning på mødet i København afholdes

yderligere et seminar i Sandton Convention Center i

Johannesburg den 19. september 2006. Her vil der

blive lejlighed til at mødes direkte med sydafrikanske

virksomheder, og der vil være fokus på at etablere part-

nerskaber mellem lokale og nordiske virksomheder.

Dette arrangement koordineres af den svenske ambas-

sade i Pretoria og er ligeledes et fælles nordisk initiativ.


danmarks ambassade i sydafrika

tel.: +27 12 430 9340

fax: +27 12 342 7628


hjemmeside: www.ambpretoria.um.dk

seminar om vm

2010 i sydafrika

VM i 2010 er mere end

blot fodbold. Der er

gode eksportmulig-

heder for danske virk-

somheder inden for

bygge- og anlæg, IT,

kommunikation, hotel

og restaurationsbran-

chen samt transport-

sektoren.

MARY-EFFEKTEN HOLDER STADIG I AUSTRALIEN

FRIHANDELSZONE I BALKANLANDENE

NYT MARINE -NETVÆRK I KINA

7

Alihankinta-Messen har etableret sig som den næststørste

messe for underleverandører i Europa med 16.110 besøgen-

de i 2005 og 1500 udstillende virksomheder fra 14 lande.

Når messen åbner dørene d.13.-15. september for 16. gang,

er det til en større messe end tidligere. De store fi nske in-

dustrier har gennem de seneste år været inde i en rivende

internationalisering, og messen har derfor også et globalt

perspektiv.

Finlands økonomi domineres af tre hovedområder:

Elektronik, træ og papir samt metal og maskinindustri. Alle

tre industriområder, som præges af store virksomheder, har

outsourcet deres produktion i en vis grad og overladt

meget af både planlægnings- samt produktionsarbejdet til

underleverandører både i ind- og udland.

Finland er i stigende grad blevet et godt marked for

dansk eksport som følge af den kraftige vækst landet har

oplevet siden krisen i begyndelsen af halvfemserne. Den

fi nske økonomi ventes at accelerere yderligere i 2006 dre-

vet af såvel voksende eksport som øget intern efterspørg-

sel.

Rusland er igen Finlands største eksportmarked, og det

forventes, at væksten fortsætter. For danske virksomheder,

som allerede opererer med, eller er i gang med at etablere

et samarbejde med fi nske virksomheder, og ønsker at blive

eksponeret på det russiske og baltiske marked, er

Alihankinta absolut et af de vigtigste udstillingsvinduer.

Sammen med Danmarks Eksportråd arbejder ambassaden i

Helsingfors i øjeblikket på at få etableret en fællesstand på

messen.


danmarks ambassade i helsingfors

handelsrådgiver hans christian ebbe

telefon: +358 9 684 105 23


underleverandørmesse i finland

På et stiftende møde i Shanghai torsdag den

18. maj besluttede en række førende danske

marinevirksomheder at etablere et nyt lokalt

netværk for danske leverandører til den kine-

siske marineindustri. Netværket etableres

som en sektion under Danish Marine Group

og får navnet Danish Marine Group China

(DMGC). Mødet fandt sted på det danske ge-

neralkonsulat i Shanghai med 16 toneangiven-

de marinevirksomheder i spidsen, blandt an-

det Aalborg Industries, Grundfos, Desmi,

Lyngsø Marine, Thrane & Thrane, Novenco og

APV.

Netværket har til formål at skabe et lokalt

forum, hvor danske leverandører af udstyr og

services til den kinesiske marineindustri kan

udveksle viden og erfaringer. Samtidig bliver

netværket katalysator for fælles markedsfrem-

stød og promotion aktiviteter rettet imod

kinesiske skibsredere, skibsværfter, organisa-

tioner og myndigheder. Danish Marine Group

China bliver lokalt forankret med sekretariat

på det danske generalkonsulat i Shanghai.

Kamp om større markedsandele

Netværket er åbent for alle danske virksomhe-

der med interesser i den kinesiske marinein-

dustri, uanset om de har kontor i Kina eller ej,

og ind til videre har 34 marinevirksomheder

vist interesse.

– Har man ikke et lokalt kinesisk dattersel-

skab eller repræsentationskontor, kan man

godt blive optaget i netværket og få fordel af

den viden og de kontakter, som vil blive for-

midlet i netværket samt deltage i netværkets

arrangementer, siger Ulrik Dahl, administre-

rende direktør i Dansk Eksportforening.


direktør ulrik dahl

dansk eksportforening

telefon: 8681 3888

mobil: 3031 8788


eller

eksportkonsulent

danish marine group

kurt feldtfos

telefon: 8681 3888

mobil: 3070 2559

e-mail: [email protected].

8

NYHED

Udenrigsminister Per Stig Møller har udnævnt administrerende direktør Susan-ne Stuhr, Femilet A/S, som ny næstformand for bestyrelsen i Danmarks Eksportråd for en toårig periode fra 1. maj 2006. Admini-strerende direktør Henning Dyremose, TDC, fortsætter som formand for Danmarks Eks-portråds be styrelse.

Den nye bestyrelse holdt det konstituerende

bestyrelsesmøde mandag den 15. maj i Eigt-

veds Pakhus. I mødet deltog Susanne Stuhr

og Lise Gronø for første gang. Susanne Stuhr

er udnævnt til næstformand og har sit daglige

virke som administrende direktør for virksom-

heden Femilet, som ligger i Ikast. Lise Gronø,

som er nyt bestyrelsesmedlem, er til daglig

underdirektør i Danske Bank.

Administrende direktør i TDC, Henning Dyre-

mose, fortsætter som formand for Danmarks

Eksportråds bestyrelse. Bestyrelsen skal virke

for en toårig periode fra 1. maj 2006.

Bestyrelsen for Danmarks Eksportråd er med

til at sikre et tæt samspil mellem dansk erhvervs-

liv og den statslige eksport- og investeringsfrem-

meindsats og medvirker herigennem til at frem-

me danske virksomheders eksport og internatio-

nalisering. Bestyrelsen rådgiver udenrigsministe-

ren vedrørende regeringens eksport- og investe-

ringsfremmeindsats. Bestyrelsens medlemmer

udpeges for to år ad gangen og kan normalt

udpeges to gange.

Udenrigsministeren har herudover genudnævnt

følgende medlemmer af bestyrelsen:

■ Bo Stærmose, adm. direktør,

Juliana Drivhuse A/S .

■ Andreas Lundby, viceadm. direktør,

Arla Foods amba

■ Klaus Kjærulff, adm. direktør,

Dampskibsselskabet Torm A/S

■ Niels-Erik Lundvig, adm. direktør,

Q Transportmateriel A/S

■ Peter Grøndahl Nielsen, adm. direktør,

Danware A/S

■ Birgit W. Nørgaard, adm. direktør,

Carl Bro A/S

■ Susanne Larsen, adm. direktør,

SAS Danmark A/S

■ Anita Vium, konsulent,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

NYE KRÆFTER I BESTYRELSEN FOR DANMARKS EKSPORTRÅD

Danmarks Eksportråds bestyrelse, som er udnævnt pr 1. maj 2006: Bagerst fra venstre Klaus Kjærulff, adm. direktør, Dampskibsselskabet Torm A/S, Peter Grøn-

dahl Nielsen, adm. direktør, Danware A/S, bestyrelsesformand Henning Dyremose, adm. direktør, TDC, Bo Stærmose, adm. direktør, Juliana Drivhuse A/S samt

Andreas Lundby, viceadm. direktør, Arla Foods. Forrest fra venstre Anita Vium, konsulent, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lise Gronøe, underdirektør, Dan-

ske Bank, næstformand Susanne Stuhr, adm. direktør, Femilet, Niels-Erik Lundvig, adm. direktør, Q Transportmateriel A/S samt Birgit W. Nørgaard, adm. direk-

tør, Carl Bro A/S. Susanne Larsen, adm. direktør, SAS Danmark A/S, er også medlem af Eksportrådets bestyrelse, men var ikke til stede ved fotograferingen.

Formand for bestyrelsen i

Danmarks Eksport råd Hen-

ning Dyremose med næstfor-

mand Susanne Stuhr (tv.) og

nyt bestyrelsesmedlem Lise

Gronø (th.)

fo

to

s: je

ns

dig

e

Not only is the Scandinavian Transport Centre at Køge ideally positioned for the major industrial areas of Zealand and Greater Copenhagen, the logistics of its location also provide fast and easy access to the new bridges for Sweden and over the Great Belt.

Direct roads from the Centre link to the motorway system (E20, E47, E55) and it is served by truck, rail and ship via the port of Køge.

The Centre offers full professional services including a secure parking area together with truck rental, service and repair, wash facilities and, for the inner man, an excellent cafeteria. The industrial area is large and of-fers tremendous flexibility, with plots from 4 to 25 hectares and building heights of up to 25 m.

Give Thomas Elm Kampmann a call on + 45 56 64 62 63, he'll be happy to discuss the benefits of The Scandina-vian Transport Centre at Køge and how your company could take advantage of them.

It may be the smartest thing you do today

Whether your company serves Denmark, Scandinavia, Europe or the rest of the World, the new ScandinavianTransport Centre at Køge is the perfect location.

The Scandinavian Transport Centre at Køge -The smart place for your business!

Tel. +45 56 64 62 63, Fax. +45 56 64 62 66E-mail: [email protected]

Baltic Kaj 1, DK-4600 Køge

10

Danske virksomheder er kommet et skridt nærmere det kinesiske marked for ener-gi, miljø og teknologi. Det skete, da uden-rigsministeren og miljøministeren i maj måned stod i spidsen for et offi cielt dansk erhvervsfremstød i Kina. Per Stig Møller indgik med den kinesiske handelsminister en aftale, som skal fremme samarbejdet mellem danske og kinesiske virksomheder. En værdifuld aftale for dansk erhvervsliv, fastslår udenrigsministeren.

tekst og foto claus clausen

Danske virksomheder får nu de kinesiske

myndigheders blå stempel til at gøre forret-

ninger i Kina. Det sker med en ny dansk-kine-

sisk aftale, som skal bane vejen for eksport af

dansk knowhow og ekspertise til Kina. Afta-

len blev indgået, da udenrigsminister Per Stig

Møller og miljøminister Connie Hedegaard i

maj måned stod i spidsen for et offi cielt dansk

erhvervsfremstød i Kina.

Aftalen sigter mod, at danske virksomheder

– især de små og mellemstore (SMV’er) – skal

samarbejde med lokale kinesiske virksomhe-

der. Dansk knowhow inden for energi- og mil-

jøteknologi, biotek, IT og kommunikation vil

nyde særlig bevågenhed. Samtidig vil afta-

len have fokus på at fremme udviklingen i det

vestlige Kina, hvor regeringen vil have endnu

mere gang i udviklingen som led i sin ”Go

West-politik“.

Udenrigsminister Per Stig Møller under-

skrev aftalen under et møde med handelsmini-

ster Bo Xilai.

Han vurderer, at den får stor betydning for

dansk erhvervsliv.

– Aftalen, som er indgået i dag, er meget

værdifuld for dansk erhvervsliv. Ikke mindst

for de små og mellemstore virksomheder, som

vil få en særlig stilling med aftalen. De vil få

lettere ved at komme ind på en række niche-

områder i Kina, sagde Per Stig Møller i Beijing

efter mødet med handelsminister Bo Xilai.

Danmarks Eksportråd får sammen med den

danske ambassade i Beijing en central rolle,

når aftalen skal udmøntes. En fælles dansk-

kinesisk investeringsfond på cirka 80 millioner

kroner målrettet til SMV’er ventes at blive en

første udløber af aftalen. Kina vil skyde 40 mil-

lioner i fonden, mens Industrialiseringsfonden

for Udviklingslandene (IFU) vil skyde de andre

40 millioner ind.

Tilfreds ministerPer Stig Møller er meget tilfreds med resulta-

tet af det danske erhvervsfremstød i Kina.

– Vi har fået skabt fastere rammer for relati-

oner og samarbejde mellem Danmark og Kina.

Ikke mindst på erhvervsområdet med en ny

aftale, som skal fremme samarbejdet mellem

danske og kinesiske virksomheder i forhold til

produktion, samhandel, innovation og investe-

ringer. Fremstødet har også vist, at kineserne

er meget interesseret i dansk miljøteknolo-

gi. Det gælder områder som rent drikkevand,

affaldshåndtering og -forbrænding, energief-

fektivitet og vedvarende energi. Den interesse

skal vi nu følge op på, siger Per Stig Møller.

21 danske virksomheder inden for miljø,

energi, teknologi, sundhed og pharma deltog

i fremstødet i Kina, som var arrangeret af Dan-

marks Eksportråd i samarbejde med Miljømi-

nisteriet, Dansk Industri, AI-Rådet og Export

Promotion Denmark. Du kan på de næste sider

læse mere om fremstødet i Kina.

yderligere information om den nye aftale

mellem danmark og kina

danmarks ambassade i beijing

telefon: +86 (10) 8532 9900


www.denmark.cn

Udenrigsminister Per Stig Møller og den kinesiske handelsminister Bo Xilai underskriver her aftalen, som

skal fremme samarbejdet mellem danske og kinesiske virksomheder.

FREMSTØD GAV NY AFTALE MED KINA

KINA

11

Udstationering af medarbejdere, global ledelse og oversættelse.

Du kan få mere information om hvad, vi kan gøre for netop din virksomhed på www.lingtech.com

eller ring og få en uforpligtigende samtale med Annika Mortensen på telefon 33 25 71 71Tværnational Forståelse former fremtiden

>>Lingtech tilbyder en bred vifte af ydelser inden for sprog og tværkulturel forståelse<<

ØNSKER TÆTTERE SAMARBEJDE MED DANMARK

I Beijing havde udenrigsminister Per Stig

Møller foruden handelsminister Bo Xilai også

møder med Kinas premierminister Wen Jia-

bao, udenrigsminister Li Zhaoxing samt vice-

minister i kommunistpartiets internationale

afdeling, Zhang Zhijun.

Ud over at promovere dansk erhvervsliv

rejste udenrigsministeren under de politiske

samtaler i Kina også emner som Burma,

Tibet, Iran, Sudan/Darfur, Nordkorea og

menneskerettighedssituationen i Kina.

Premierminister Wen Jiabao udtrykte på

mødet med den danske udenrigsminister

ønske om, at Danmark og Kina knytter tæt-

tere bånd. Til at begynde med skal der

blandt andet på politisk og erhvervsmæs-

sigt niveau nu være hyppigere kontakter

mellem de to lande.

På mødet med Wen Jiabao opfordrede Per

Stig Møller desuden premierministeren til at

afl ægge besøg i Danmark i 2006. Samtidig

videregav udenrigsministeren på vegne af

Dronningen invitation til præsident Hu til at

komme på offi cielt statsbesøg i Danmark i

2007.

Udenrigsminister Per Stig Møller under mødet med Kinas premierminister Wen Jiabao. Premierminister Wen Jia-

bao udtrykte ønske om, at Danmark og Kina knytter tættere bånd. Til at begynde med skal der blandt andet på

politisk og erhvervsmæssigt niveau nu være hyppigere kontakter mellem de to lande.

12

I kølvandet på den hastige udvikling og vækst i Kina har de kinesiske myndighe-der store udfordringer med at løse energi- og miljøproblemer. Interessen for dansk ekspertise er stor. I Chongqing, som har 31 millioner indbyggere, vil borgmesteren fremover orientere Danmark om relevante projekter.


Millionbyen Chongqing er en dynamo i udvik-

lingen af det indre Kina. I byens centrum, der

har en skyline som Manhattan, bygges der

dag og nat. Men den høje vækst sætter også

sine spor på miljøsiden. Som Sydvestkinas

største industriby tager forureningen til, og

den grumsede Yangtze-fl od, som hver dag

tager imod store mængder urenset spilde-

vand, er blot et af de synlige eksempler.

Da dansk erhvervsliv i maj måned var på

fremstød i Kina med energi, miljø og tek-

nologi på dagsordenen, gik startskuddet i

Chongqing. 124 kinesiske virksomheder, myn-

digheder og organisationer var repræsenteret,

da udenrigsminister Per Stig Møller og miljø-

minister Connie Hedegaard åbnede fremstø-

det i Chongqing. Udenrigsminister Per Stig

Møller tog i sin åbningstale på fremstødet

afsæt i den hastige udvikling i Kina – herunder

Chongqing.

– Dette er ikke mit første besøg i Kina. Hver

gang jeg kommer her, er jeg imponeret over

de forandringer, som er sket. Det er fascine-

rende, hvor hurtigt Kina udvikler sig i disse

år. Ved denne lejlighed er jeg rejst direkte til

Chongqing, da jeg tillægger det stor vigtighed

at blive bekendt med byen og udviklingen i

det sydvestlige Kina, sagde Per Stig Møller.

Han pointerede, at samarbejde mellem dan-

ske og kinesiske virksomheder er oplagt til at

løse mange af de udfordringer, som Kina står

overfor på energi- og miljøområdet.

Per Stig Møller vil også selv sætte sig i spid-

sen for at udbrede kendskab til dansk know-

how.

– I de næste fem år vil jeg rette meget af

min opmærksomhed på eksport af effek-

tiv dansk teknologi inden for energi og miljø.

Faktisk har jeg aftalt med min kolleger, miljø-

minister Connie Hedegaard samt transport-

og energiminister Flemming Hansen, at vi vil

samle vores indsats inden for bestemte sek-

torer – herunder energi og miljøforbedringer,

MILJØPROBLEMER

fortsættes side 14 >

Som Sydvestkinas største industriby tager

forureningen til i Chongqing. Tung og uklar

luft ligger ofte som en dyne over byen.

KINA

MILJØ MED I FEMÅRS-PLAN

At kineserne mener det alvorligt med

miljøforbedringer ses også ved, at

miljøet er skrevet ind i den kinesiske

regerings nye femårsplan. Blandt an-

det skal energiforbruget reduceres

med tyve procent inden 2010. Samti-

dig er det et mål fra kinesisk side, at

70 procent af spildevandet renses og

at 60 procent af husholdningsaffaldet

behandles. Vedvarende energi som

for eksempel vindmøller og mere ef-

fektive kulkraftværker er også en del

af kinesernes strategi.

13

KINA VIL HAVE MILJØAFTALE MED DANMARK

Miljøminister Connie Hedegaard mødtes i Beijing med sin

kinesiske miljøminister-kollega, Zhou Shengxian.

Zhou Shengxian tilkendegav under mødet, at Kina

ønsker en miljøaftale med Danmark.

– Jeg er sikker på, at det betyder, at de virkelig er inte-

resserede i, at det skal være et konkret samarbejde. Der er

for mig ingen tvivl om, at det kinesiske miljøministerium

trækker i en fornuftig retning. Det hjælper jo også, at der

sidder en mand der, som faktisk har været i Danmark. Han

har altså et indtryk af, at vi kan noget på det her felt,

sagde Connie Hedegaard til Ritzau efter mødet med Zhou

Shengxian.

Rammeaftalen skal nu formuleres og det forventes, at

den vil kunne være klar til efteråret.

TRÆNGER SIG PÅ

Connie Hedegaard, her fotograferet under fremstødet i Chongqing, mødtes i Beijing med

sin kinesiske miljøminister-kollega, Zhou Shengxian. Han tilkendegav under mødet, at Kina

ønsker en miljøaftale med Danmark.

– Jeg er sikker på, at det betyder, at de virkelig er interesserede i, at det skal være et konkret

samarbejde, sagde Connie Hedegaard til Ritzau efter mødet med Zhou Shengxian.

Millionbyen Chongquing

har store forureningspro-

blemer. En grumset Yangt-

zefl od er et af de synlige

eksempler. Det anslås, at

Chongqings over 3.000 fa-

brikker udleder en milliard

tons spildevand årligt,

mens byen og oplandets

cirka 31 millioner indbygge-

re udleder omtrent samme

mængde husholdningsspil-

devand. Omkring 60 pro-

cent af alt spildevand, der

udledes i Yangtzefl oden,

menes at stamme fra

Chongquing.

14

vindenergi, biomasse, affald og vand. Rela-

tionerne mellem Danmark og Kina er vigtige i

denne forbindelse og det faktum, at vi er her

med denne handelsdelegation, er en del af

dette initiativ, sagde Per Stig Møller.

Per Stig Møller og Connie Hedegaard mød-

tes med Chongqings partisekretær Wang Yang,

der reelt udgør den øverste politiske leder i

Chongqing og er del af Kinas politiske elite.

Wang Yang understregede, at man fra kinesisk

side har stort fokus på at løse miljø og energi-

problemer i kølvandet på den hastige udvik-

ling og vækst i Kina.

Wang Yang udtrykte samtidig glæde over, at

danske virksomheder har fået et brohoved til

Chongqing i kraft af, at Danmarks Eksportråd,

Udenrigsministeriet, har åbnet handelskontor

i Chongqing.

Også Chongqings borgmester, Wang

Hongju, udtrykte stor interesse for dansk

knowhow på energi- og miljøområdet. Uop-

fordret tilkendegav han på et møde med de

to danske ministre, at Chongqing fremover vil

informere Danmark om kommende projekter i

byen, som kan have interesse for danske virk-

somheder.

– Vi lover, at vi i fremtiden vil informere jer

om relevante projekter, sagde Wang Hongju.

Udenrigsminister Per Stig Møller kvitterede

for borgmesterens tilsagn.

– Vi er meget glade for løftet og vil natur-

ligvis fra dansk side tænke invitationen ind,

sagde Per Stig Møller.

Ved en efterfølgende offi ciel middag, hvor

borgmesteren var vært, slog udenrigsministe-

ren også på tromme for de deltagende danske

virksomheder.

– De danske virksomheder, som er kom-

met her i dag, er rejst lang vej for at vise,

at de har noget at tilbyde Kina – at tilbyde

Chongqing. Jeg er enig med dem. Jeg betrag-

ter dem som pionerer, og jeg vil gerne støtte

den ånd, de repræsenterer. Derfor er jeg også

her i dag. Ved at åbne handelskontor her i

Chongqing forsøger vi også at bringe Danmark

til Chongqing, sagde Per Stig Møller.

Leder af det danske handelskontor i Chongqing,

Jakob Skaarup Nielsen

yderligere informationer

danmarks handelskontor i chongqing

telefon: +86 (23) 6372 6600


www.eksporttilkina.dk

Chongqings partisekretær Wang Yang, udtrykte glæde over, at danske virksom-

heder har fået et brohoved til Chongqing i kraft af, at Danmarks Eksportråd har

åbnet handelskontor i byen.

Uopfordret tilkendegav Chongqings borgmester, Wang Hongju, at Chongqing

fremover vil informere Danmark om kommende projekter i byen, som kan have

interesse for danske virksomheder. Borgmesteren trykker her hånd med uden-

rigsminister Per Stig Møller.

>

KINA

F L E R E F LY T I L A S I E N

W H Y F LY A N Y O T H E R W AY

HONGKONG, NAGOYA, DELHI og dagligt til SHANGHAI.

Finnair udvider sit rutenet fra Helsinki til Asien med op til 5 ugentlige non-stop fl y til HongKong fra 15. maj til

31. oktober. 3 ugentlige fl y til Nagoya i Japan fra 3. juni, daglige afgange til Shanghai fra 1. juli, og 3 ugentlige

afgange til Delhi fra 1. november 2006. Start rejsen i den rigtige retning fra både København eller Billund med et

hurtigt og let fl yskifte i Helsinki lufthavn, der fl ere gange er kåret til Europas bedste, og få den bedst tænkelige

start på rejsen. Finnair fl yver desuden til Bangkok, Beijing, Guangzhou, Singapore, Osaka og Tokyo.

Vælg Finnair’s nye business Class med Lie Flat sæder, som tilbydes på alle afgange fra 1. juni.

Se den nye reklamefi lm “Den lille Panda” på adressen www. fi nnair.com

4239_Fin_Eksportfocus 1 04/05/06 15:37:57

16


Efter besøg i Beijing og Chongqing sluttede

udenrigsministeren og miljøministeren deres

besøg af i Shanghai. Per Stig Møller besøg-

te byen Suzhou, der ligger cirka 90 kilome-

ter vest for Shanghai. I dag er godt 50 danske

virksomheder etableret i Suzhou, hovedsag-

ligt i to industriparker, og fl ere danske virk-

somheder er på vej. Henved 120 danskere er

bosat i Suzhou, der med opland har et ind-

byggertal på lidt over seks millioner. I forbin-

delse med et arrangement for danske og kine-

siske forretningsfolk i Suzhou mødtes Per Stig

Møller med borgmesteren i Suzhou, Yan Li.

Med godt 50 danske virksomheder er Suz-

hou den fjerde største ”dansker-by“ i Kina,

kun overgået af Shanghai, HongKong og Beij-

ing. Suzhou har Esbjerg som søsterby og

såvel Per Stig Møller som borgmester Yan Li

udtrykte stor tilfredshed med de tætte bånd

mellem Danmark og Suzhou.

– Suzhou er et godt eksempel på det gode

samarbejde mellem Danmark og Kina. Jeg er

netop ankommet fra Beijing, hvor jeg havde

positive og udbytterige møder med Kinas pre-

mierminister Wen Jiabao, udenrigsminister Li

Zhaoxing og handelsminister Bo Xilai. De dan-

ske relationer til Kina er i god form, sagde Per

Stig Møller i sin tale til borgmester Yan Li og

de fremmødte erhvervsfolk.

Udenrigsminister Per Stig Møller har under

sin rundrejse i Kina også opfordret kineser-

ne til at have øje for investeringer i Danmark.

Samme opfordring fi k Suzhous borgmester.

– The Economist Intelligence Unit har for

nylig udnævnt Danmark som ”det bedste

sted i verden at gøre forretninger de næste

fem år“. Faktisk udmærker Danmark sig i en

række internationale undersøgelser. Forrige

år var Danmark vurderet som ”verdens fjerde

mest konkurrencedygtige økonomi“ af World

Economic Forum. Vores arbejdskraft er blandt

den mest produktive, fl eksible og innovative,

sagde Per Stig Møller.

Samme aften mødtes udenrigsministeren

med Shanghais viceborgmester.

Shanghai er en af vækstdynamoerne i Kina,

og den økonomiske udvikling tog for alvor fat

i begyndelsen af 1990’erne. For tolv år siden

havde ni danske virksomheder forretnings-

adresser i Shanghai-området. I dag er antal-

let af danske virksomhedsadresser i området

oppe på 200, mens 600 danskere er registre-

ret af generalkonsultatet som fastboende i

området.

DANMARK HAR GOD PLATFORM I SUZHOU OG SHANGHAI

Udenrigsministeren besøgte under sit besøg i Kina Suzhou, som med godt 50 danske virksomheder er den fjerde største ”dansker-by” i Kina, kun overgået af Shang-

hai, HongKong og Beijing. I forbindelse med besøget mødtes Per Stig Møller med borgmesteren i Suzhou, Yan Li.

KINA

Innovation er blevet nyt indsatsområ-de i Kina. Også danske virksomheder satser på forskning i Kina. Novo Nor-disk har 37 ansatte i deres forsknings-afdeling i Beijing og forventer, at tal-let er vokset til 65-70 ansatte i løbet af to-tre år.


Intet andet land i verden har styrket sin

satsning på forskning og udvikling lige

så hurtigt som Kina i de seneste ti år. Et

eksempel er uddannelsen af ingeniører.

Hvert år får cirka 250.000 kinesere papir

på, at de er ingeniører. Det er mere end

dobbelt så mange som i USA og mange

gange højere end Danmark, som i snit

uddanner beskedne 2.300-2.400 om året.

At det går stærkt med forskningen i

Kina, er danske Novo Nordisk et eksempel

på. Medicinalkoncernen har forskningsaf-

deling i Zhongguancun Life Science Park i

Beijing, hvor der i øjeblikket er 37 ansatte.

Om to til tre år forventer Novo, at der vil

være 65-70 forskere.

Under det nylige danske erhvervsfrem-

stød i Kina var udenrigsminister Per Stig

Møller på besøg hos Novo Nordisk i Beij-

ing. Her kunne han høre Thorkild Kastberg

Christensen, Senior Vice President i Novo

Nordisk, fortælle om nogle imponerende

vækstrater i Kina. Omsætningen i Kina er

de seneste ti år vokset med mellem 20 og

40 procent om året.

– Sidste år omsatte vi for omkring en

milliard kroner. I år forventer vi en omsæt-

ning på cirka 1,4 millard kroner, sagde

Thorkild Kastberg Christensen.

Novo Nordisk sidder i dag på 76 pro-

cent af markedet i Kina. Kineserne er ble-

vet dygtigere til at diagnosticere sukkersy-

ge, men det er samtidig blevet en sygdom,

som rammer stadig fl ere kinesere. Kine-

sernes kostvaner ændres til blandt andet

fastfood og i takt med, at der kommer sta-

dig fl ere biler, får cyklen lov til at stå. Det

resulterer i mindre motion.

Den stigende forskning i Kina betyder

ikke, at der lukkes noget ned i Danmark.

– Vi udvider i Kina, men beholder det vi

har i Danmark, lød det fra Thorkild Kast-

berg Christensen.

Kinesisk fokus på sygdomsforebyggelseNovo Nordisk er ikke eneste virksom-

hed med danske rødder i i Zhongguancun

Life Science Park i Beijing. Få hundrede

meter fra Novo Nordisk ligger forsknings-

institutionen Center for Clinical and Basic

Research (CCBR), som udenrigsminister

Per Stig Møller også afl agde besøg hos.

CCBR blev etableret i 1992 i Ballerup og

er en privat forskningsinstitution, som

hovedsageligt beskæftiger sig med de

sygdomme og tilstande, der opstår efter

kvindens overgangsalder, herunder knog-

leskørhed. CCBR har i dag klinikker verden

over – herunder tre klinikker i Danmark.

Claus Christensen, administrerende direk-

tør og grundlægger, pegede på fl ere grun-

de til at CCBR etablerede sig i Kina. I takt

med den stigende levefod er man i Kina i

stigende grad fokuseret på sygdomsfore-

byggelse, og der er behov for at hjælpe

den kinesiske befolkning med aldrings-

relaterede sygdomme. Samtidig er der

muligheder for at kunne samarbejde med

de kinesiske sundhedsmyndigheder om

at øge niveauet af sundhedsuddannelse,

forskning og services. Endelig er der også

efterspørgsel fra internationale lægemid-

delvirksomheder om ekspansion i Asien.

Udenrigsministeren glædede sig over,

at også danske virksomheder er med

fremme i front, når det gælder forskning

og udvikling i Kina. Han ser muligheder

for, at den nye aftale, som Danmark og

Kina har indgået om at fremme samarbej-

de mellem kinesiske og danske virksom-

heder (se side 10, red), kan være med til

at sætte yderligere skub i dansk forskning

og udvikling i Kina.

– Det ville være interessant, hvis forsk-

ning og udvikling i Kina kommer til at fylde

endnu mere i det danske engagement i

Kina. At danske virksomheder kommer til

Kina for at være en del af udviklingen og

ikke kun på grund af lave produktionsom-

kostninger, sagde Per Stig Møller i Beijing.

KINA RYKKER PÅ FORSKNING

Udenrigsminister Per Stig Møller på besøg hos Novo Nordisk i

Beijing. Her kunne han høre Senior Vice President i Novo Nor-

disk, Thorkild Kastberg Christensen (th), fortælle om nogle

imponerende vækstrater i Kina.

Også forskningsinstitutionen Center for Clinical and Basic

Research (CCBR) holder til i Zhongguancun Life Science Park i

Beijing. Her er det Claus Christensen, administrerende direktør

og grundlægger, sammen med udenrigsminister Per Stig Møller.

17

18

Stor økonomisk vækst og et marked på over 30 millioner mennesker gør, at Danfoss nu åbner kontor i Chongqing. Med den høje vækst følger nemlig et stort energiforbrug, ikke mindst når det gælder at ventilere, varme og nedkøle bygninger. Danfoss fl ytter ind i det danske handelskontor og gør brug af Eksportrådets inkubator-ordning.


Kina har et klima, som både kan være meget

koldt og meget varmt. Det giver oplagte mulig-

heder for en virksomhed som Danfoss, der

producerer termostater til både varme- og

køleapparater.

Danfoss er allerede solidt repræsenteret i

Kina med tre fabrikker og godt 1.300 ansatte.

Vice president i Danfoss Kina, Niels-Erik Olsen,

forklarer, at Chongqing er et område med

meget store muligheder for Danfoss. Både i

kraft af byens størrelse og på grund af de mid-

ler, som bliver tilført byen fra centralt hold.

– Vi har hidtil klaret indsatsen i Chongqing

fra vores kontor i Chengdu som ligger vest for

Chongqing, men nu forstærker vi indsatsen

med et salgskontor i Chongqing, siger Niels-

Erik Olsen.

Danfoss åbner op i regi af Eksportrådets

inkubatorordning. Med ordningen kan danske

virksomheder åbne op med base på en dansk

ambassade eller et handelskontor i udlan-

det. Her får man de første par år mulighed for

at prøve kræfter med et nyt og svært marked

uden at skulle kaste sig ud i store investerin-

ger til lokale og personale. Om end Danfoss er

en større virksomhed og allerede er etableret

i Kina, kan det være svært at få hul på et nyt,

stort marked som Chongqing.

– Det betyder meget for os, at vi kan starte

op med lokale på det danske handelskontor

i Chongqing. Handelskontoret har et godt ry i

Chongqing og gode forbindelser til de lokale

myndigheder. Vi kan bedre gøre os gælden-

de, når vi har det offi cielle Danmark i ryggen,

siger Niels-Erik Olsen

90 millioner i provinsenSalgskontoret i Chongqing blev åbnet under

overværelse af miljøminister Connie Hedega-

ard og Chongqings viceborgmester, Yu Yuan-

mu. Åbningen skete i forbindelse med det

offi cielle danske erhvervsfremstød Kina i maj

måned.

Danfoss vil til at begynde med have en mand

ansat på kontoret i Chongqing. Niels-Erik Olsen

forventer dog, at bemandingen hurtigt vil eks-

pandere.

– Der er tale om et meget stort potentielt

marked for os. Tager man hele provinsen med,

som Chongqing ligger i, kommer vi op på 90

millioner indbyggere. Jeg forventer, at vi i løbet

af et års tid vil være fem-seks medarbejdere på

vort kontor i Chongqing, siger Niels-Erik Olsen.

Eksportrådets inkubator-ordningen fi ndes for-

uden i Chongqing også i Beijing, Tokyo, New

Delhi, Bangalore, Montreal, Atlanta og snart

São Paulo i Brasilien.

Niels-Erik Olsen, vicepresident for Danfoss Kina:

– Der er tale om et meget stort potentielt marked for

os. Tager man hele provinsen med, som Chongqing

ligger i, kommer vi op på 90 millioner indbyggere.

Jeg forventer, at vi i løbet af et års tid vil være fem-

seks medarbejdere på vort kontor i Chongqing.

DANFOSS ÅBNER I CHONGQING

Danfoss åbner op i regi af Eksportrådets inkubatorordning. Med ordningen kan danske virksomheder åbne op med base på en dansk ambassade eller et handelskon-

tor i udlandet.

KINA

19

www.austrian.com

Optjen point på Miles & More eller Eurobonus

It’s Austrian Flyv fra vest til øst via Wien

Austrian Airlines er nr. 1 på Øst- og Centraleuropa. Som det ene-

ste luftfartsselskab flyver vi dig til

23 lande, 44 destinationer med 564 afgange hver uge!

Nye og spændende destinationer i østeuropa: Iasi og Sibiu i

Rumænien, Donetsk og Odessa i Ukraine, Ostrava i Tjekkiet og

Ekaterinenburg i Rusland.

Åbningen af Danfoss’s nye salgskontor i Chongqing. På billedet til højre er det fra venstre: Chongqings viceborgmester Yu Yuanmu, lederen af det danske

handelskontor i Chongqing, Jakob Skaarup Nielsen, miljøminister Connie Hedegaard samt Niels-Erik Olsen, vicepresident for Danfoss Kina.

20

KINA

De to arkitekter bag Brainstones, Christian Correll

og Poul Erik Andersen, er kommet store skridt nær-

mere byprojekter i Kina. Blandt andet opførelsen af i

alt 2.500 boliger på tre lokaliteter i Kina, ligesom de

er i dialog med Chongqing City om opførelsen af en

”Danish Village“.

vil bygge boliger i kina

Arkitektfi rmaet Brainstones kom hjem fra frem-

stødet i Kina med konkrete aftaler i kufferten.

Firmaet har specialiseret sig i byudvikling ud fra

konceptet ”Liveable Cities“, som blandt andet

handler om at udvikle boliger med en ”grøn

profi l“: Bæredygtighed, ressourcebesparelse

og forureningsbekæmpelse er i centrum for

arkitektfi rmaets byudvikling.

I såvel Chongqing, Beijing som Shanghai

indgik de to arkitekter bag Brainstones, Chri-

stian Correll og Poul Erik Andersen, nye afta-

ler, som har bragt dem store skridt nærmere

projekter i Kina.

– I Beijing var ministrenes tilstedeværelse

medvirkende til, at vi kunne færdiggøre en

hensigtserklæring med Architectural Design &

Research Institute på Tsinghua University samt

China North Industrial Equipment Co. Erklæ-

ringen handler om samarbejde om opførelse

af byggeri på tre lokaliteter i Kina – i alt 2.500

boliger inklusiv boligudstyr. I Chongqing lagde

vi fundamentet for opførelsen af en ”Danish

Village“. Her skal vi nu med hjælp fra det dan-

ske handelskontor i Chongqing fortsætte dia-

logen med Chongqing City og vores kinesiske

samarbejdspartner, fortæller Christian Correll

og Poul Erik Andersen.

Ud over kontakt med kinesiske myndigheder

var det også et mål for Brainstones at etablere

kontakt til universitetsmiljøer under fremstødet.

– Det lykkedes til fulde. Vi indgik samar-

bejdsaftale med Afdelingen for Arkitektur og

Design på Tsinghua Universitetet i Beijing

samt med Institut for Planlægning og Design

på Tongji Universitetet i Shanghai, fortæl-

ler Christian Correll og Poul Henrik Andersen.

Sidstnævnte er som chefarkitekt for Brainsto-

nes blevet opfordret til at afholde gæstefore-

læsninger på Tongji Universitetet.

– Teknologisk Institut og vore kunder har 35 års erfa-

ring og ekspertise i at løse de problemer, som Kina

nu står over for, siger Leif Kirk Thøgersen, direktør

for Teknologisk Institut (nr. to fra venstre). Her sam-

men med sine tre kolleger Hans Andersen, Frank

Elefsen og Ole Ravn.

teknologisk institut

overvejer at åbne i kina

Det stærkt stigende energiforbrug i Kina med-

fører såvel forsynings- som miljømæssige pro-

blemer – problemer, som Teknologisk Institut i

Århus gerne vil være med til at løse. Fire inge-

niører fra instituttet var med på fremstødet i

Kina for at sondere mulighederne.

– Teknologisk Institut og vore kunder har 35

års erfaring og ekspertise i at løse de proble-

mer, som Kina nu står over for. Samtidig tror

vi, at vores projekterfaringer med MSTQ (Mea-

surement, Standardisation, Testing and Qua-

lity) vil kunne fi nde stor anvendelse i Kina.

Vi er samtidig med på fremstødet for at blive

bedre konsulenter over for de af vore danske

kunder, som måtte overveje Kina som marked,

siger Leif Kirk Thøgersen, direktør for Teknolo-

gisk Institut.

I Chongqing holdt Teknologisk Institut et

seminar for godt 30 personer.

– Efter seminaret blev vi kontaktet af

fl ere deltagende institutioner og virksomhe-

der; først og fremmest Chongqing Promoti-

on & Service Center for Foreign Investments,

Chongqing Environmental Protection Bureau

og Chongqing West-Wing Science and Techno-

logy & Culture. Alle tre skal vi nu følge op på,

for at få afklaret ønsker og muligheder, fortæl-

ler Leif Kirk Thøgersen.

Teknologisk Institut vil nu overveje, om der

er grundlag for at åbne en fi lial i Kina.

– Der er helt klart et potentiale for at sælge

vores ydelser og ekspertise i Kina og det er

nu, at vi skal i gang. Vi skal nu arbejde videre

med de kontakter, som vi har skabt på turen,

samtidig med at vi vil foretage yderligere

research og sonderinger. På det grundlag vil

vi så tage stilling til, hvad der videre skal ske,

siger Leif Kirk Thøgersen.

DAKO holder her møde med Jack Xu fra Shanghai

DRJ Medical Development Co.

– Cancer er den næst-hyppigste dødsårsag i Kina,

og der er et stort udækket behov for bedre og mere

præcis diagnostik af cancer, siger Executive Vice Pre-

sident, Else Beth Trautner (th). Til venstre er det fra

DAKO Business Manager, China & India, Henrik Nyga-

ard samt Site R&D Director, Ole Feldballe Rasmussen

vil hjælpe kina med

cancer-diagnostik

For virksomheden DAKO er en af de største

udfordringer registrering af virksomhedens

produkter inden for cancer-diagnostik.

– Vi er globalt ledende inden for cancer-

diagnostik, og vi ser stort behov for vores pro-

dukter i Kina. Cancer er den næst-hyppigste

dødsårsag i Kina, og der er et stort udækket

behov for bedre og mere præcis diagnostik af

cancer, siger Else Beth Trautner, Executive Vice

President i DAKO.

Under fremstødet i Kina deltog DAKO i lift-

science arrangementerne som gav mulighed

for at møde relevante nøglepersoner i ministe-

rier; primært State Food & Drug Administrati-

on (SFDA) og Ministry of Health (MoH).

– Den danske ambassade i Beijing var

behjælpelig med at arrangere et separat møde

med de helt rigtige personer i SFDA, og vi

kom på det møde et stort skridt videre i vores

bestræbelser på at få vores produkter videre i

registreringsprocessen. Vi har fået fantastisk

god hjælp fra både ambassaden, Eksportrådet

og Export Promotion Denmark, siger Else Beth

Trautner.

tekst og foto claus clausen > >

>

21

Knud Pedersen, Senior Vice President, Energiøko-

nomi i Dong (th) og Peter Markussen, senarioanaly-

tiker hos Dong.

co2-reduktion med

dansk teknologi

DONG Energy var med på fremstødet i Kina

for at blive klogere på det kinesiske marked

for CO2-kreditter og CDM-projekter – Clean

Development Mechanism. CDM handler om

overførsel af miljøvenlige energiteknologier til

udviklingslande.

– Vi har under fremstødet haft møder med

relevante myndigheder, som investerer og

administrerer miljø- og energiprojekter. Vi har

fået et bedre indtryk af, hvad det er for nogle

danske teknologier og kompetencer, som især

er relevante i forhold til CO2-reduktion i Kina.

Samtidig har vi generelt fået et indtryk af, hvad

der kræves for at lave forretning i Kina. Vi har

fået en god kontakt til den danske ambassa-

de og til andre danske fi rmaer i delegationen,

siger Knud Pedersen, Senior Vice President,

Energiøkonomi i Dong og Peter Markussen,

senarioanalytiker hos Dong.

– Der er en stadig voksende kinesisk middelklasse,

som har råd til at fi nansiere en oversøisk uddannelse

for deres barn, siger Thomas Overgaard Jensen, Pro-

gramme Director for HCA-programmet (tv) og Niels

Henning Olsen, direktør på Odense Tekniske Skole.

vil tiltrække asiatiske

studerende

I Danmark rammer debatten om hjernefl ugt –

“brain drain“ ofte avisernes spalter. Nu vender

et nyt regeringsfi nansieret pilotprojekt bøtten

om og taler om ”brain gain“. Projektet vil pro-

movere Danmark som uddannelsesdestination

for asiatiske studerende og ved at højt kvalifi -

cerede kinesiske studerende kommer til Dan-

mark, skal der sikres ”brain gain“ til de danske

virksomheder.

Bag projektet, ”The Hans Christian Ander-

sen Programme of Science and Technology“,

står tre fynske uddannelsesinstitutioner: Oden-

se Tekniske Skole (OTS), Ingeniørhøjskolen

Odense Teknikum (IOT) og Syddansk Universi-

tet (SDU). Med på fremstødet i Kina var Niels

Henning Olsen, direktør på Odense Tekniske

Skole og Thomas Overgaard Jensen, Program-

me Director for HCA-programmet, for at promo-

vere projektet.

– Et eksportfremstød som dette er en glim-

rende mulighed for at promovere dansk uddan-

nelse og forskning. Samtidig er en mini-

sterdelegation en glimrende mulighed for

HCA-programmet, for at kunne åbne en række

døre – ikke blot i forbindelse med denne dele-

gation, men også ved senere markedsførings-

tiltag i Kina. Også dialogen med de deltagende

højteknologiske virksomheder i fremstødet er

et vigtig incitament for vores deltagelse. Ved at

højt kvalifi cerede kinesiske studerende kommer

til Danmark sikrer vi ”brain gain“ til de danske

virksomheder, siger Thomas Overgaard Jensen.

HCA-programmet ser Kina som et oplagt

marked for danske videregående uddan-

nelsesinstitutioner uanset niveau, men især

inden for teknik og naturvidenskab.

– Der er en stadig voksende kinesisk mid-

delklasse, som har råd til at fi nansiere en

oversøisk uddannelse for deres barn. Kina har

Henrik Dalsgaard, chef for COWI i Kina, ser store

markedsmuligheder i Kina. Men han ser også udfor-

dringer i at opdyrke markedet.

– Kineserne kan utroligt meget, men dér hvor vi

er gode, er de holistiske løsninger, siger Henrik

Dalsgaard.

danskere gode til

holistiske løsninger

Det rådgivende ingeniørfi rma COWI var også

med på fremstødet i Chongqing og Beijing.

COWI åbnede sidste år datterselskab i Kina,

men har i fl ere år været i Kina som del af et

joint venture.

Henrik Dalsgaard, chef for COWI i Kina, ser

store markedsmuligheder i Kina. Men han ser

også udfordringer i at opdyrke markedet.

– Udfordringerne ligger i at fi nde de nicher,

hvor vi har en unik viden og kan levere løsnin-

ger, som kineserne ikke blot kan kopiere. Kine-

serne kan utroligt meget, men dér hvor vi er

gode, er de holistiske løsninger, siger Henrik

Dalsgaard.

et højt antal kvalifi cerede studerende, som

taler godt engelsk og vil være stærke aktiver

for danske virksomheder efter endt uddannel-

se, siger Thomas Overgaard Jensen.

HCA-programmet vender sidst i maj tilbage

til Kina for at afholde et medieseminar på den

danske ambassade i Beijing. Her skal de også

mødes med det kinesiske undervisningsmini-

sterium.

– Ved disse aktiviteter vil vi også gøre

opmærksom på, at vi netop har deltaget i eks-

portfremstødet med ministrene. Det er noget,

som vi kan bruge aktivt i vores markedsføring.

>

>

>

sprogcentret

· International Kommunikation

· Sprogundervisning

· Oversættelse

· Forhandling på Fremmedsprog

Sprogcentret er en indtægtsdækket virksomhed under Udenrigsministeriet

Centret er åbent for såvel offentlige som private kunder

Udenrigsministeriets Sprogcenter

Asiatisk Plads 2 F

1448 København K

Telefon 33 92 15 63

Telefax 33 92 19 76

E-mail [email protected]

www.umsc.dk

49363_Eksportfokus_ind.indd 9 20/06/05 14:13:30

23

>

FØDEVAREFORÆDLINGSUDSTYR TIL INDIEN

En ny plan fra den indiske regering åbner eksportmuligheder for danske

virksomheder inden for fødevareteknologi.

Indien satser på at effektivisere landets fødevaresektor for at øge fødevareeks-

porten. På verdensmarkedet tegner Indien sig for mindre end 1,5 procent af ver-

dens fødevarehandel, og det vil den indiske regering gerne gøre noget ved.

Derfor er regeringen i færd med at udarbejde en målrettet handlingsplan om

optimering af arbejdsprocesser i fødevareforædlingsindustrien. Planen stiler mod

en tredobling af landets eksport af industrielt forarbejdede fødevarer inden for en

tiårig periode. Især satses på udenlandske investeringer i infrastruktur og maski-

ner, udstyr, know-how til emballering, opbevaring og frysning af kød, fjerkræ,

frugt og grønt samt mælkeprodukter. Lokkemaden for de udenlandske virksomhe-

der er særlige fradrag samt beskatningslempelser. Samtidig er der også behov et

voksende behov for industrielt forarbejdede fødevarer på det indiske marked, da

den voksende middelklasse i Indien også har fået smag for færdigretter.

Indiens manglende gennemslagskraft på det globale marked skyldes blandt

andet den indiske landbrugs- og fødevareforædlingssektor er præget af mange

små virksomheder, der primært har været orienteret mod lokalmarkedet.

Sektorerne er præget af ineffektiv logistik og dårligt udbygget infrastruktur, hvil-

ket er årsag til et omfattende råvarespild, der nu efter regeringens ønske skal

minimeres.


handelsafdelingen, ambassaden i new delhi

eksportrådgivere ole lindholm og joakim larsen

telefon: +91(11)142090700


hjemmeside: www.ambnewdelhi.um.dk

handelskontoret i bangalore

eksportstipendiat sune kjeldsen

telefon: +91(80)22277174


hjemmeside: www.dtcbangalore.um.dk/da

I Indien er der også tegn på, at den gode hjemmelavede mad, er ved at blive for-

trængt af industrielt forarbejde fødevarer. Derfor efterspørges fødevareudstyr- og

teknologi i stigende omfang.

GODE MULIGHEDER I AMERIKANSKE FISKEBRUGHandelskontoret i Atlanta planlægger at repræsen-

tere danske virksomheder ved ”International Con-

ference on Recirculating Aquaculture“, som fi nder

sted den 20.-23. juli 2006 i Roanoke, Virginia. Iføl-

ge sektor specialist, Brett Martineau, er der store

muligheder for dansk akvakulturindustri på det

amerikanske marked:

– Vores research, viser at Danmark har en sær-

deles høj og positiv kendskabsgrad hos de ameri-

kanske fi skebrugsoperatører, siger Brett Martineau.

Stor omsætning

Der er i alt mere end 4000 amerikanske fi skebrug,

som sammenlagt har et årligt salg på næsten 1 mil-

liard amerikanske dollars. Mere end 60 procent af

de amerikanske fi skebrug befi nder sig i de 13 syd-

stater, som serviceres af handelskontoret i Atlanta.

Handelskontoret har gode kontakter og kompeten-

cer inden for denne industri og står til rådighed for

danske virksomheder, som ønsker at komme ind på

dette enorme marked.


danmarks handelskontor i atlanta

sektor specialist brett martineau

telefon: +1 404 588 1588


fo

to

: s

ca

np

ix

24

BALTIKUM


”RICH“ – eller på dansk ”RIG“ – står der bro-

deret med diamantlignende sten på hælklap-

pen af de høje sorte læderstøvler. Støvlerne

befi nder sig bag en butiksrude i det indre Vil-

nius, hovedstaden i Litauen, og selvom der

næppe, at dømme på prisen, er tale om ægte

diamanter, illustrerer støvlerne meget godt

stemningen i de baltiske lande i disse år. Med

en vækst, der er tre til fi re gange højere end

i det øvrige EU, er der fart på økonomien i de

tre EU-lande Estland, Litauen og Letland. Det

er ikke uden grund, at man taler om ”Europas

tigerøkonomier“ – et udtryk, der leder tanker-

ne hen på tigerøkonomierne i Asien. De bal-

tiske vækstrater har de seneste år ligget på

op mod otte procent om året og store uden-

landske investeringer i Baltikum samt stigen-

de eksportvirksomhed i de baltiske lande har

været hovedingredienserne i successen.

Senest har Nordea i en prognose udnævnt

Baltikum-landene til sammen med Polen at

udgøre det kommende økonomiske kraftcen-

ter i Europa. Banken vurderer samtidig, at vel-

standsniveauet i Baltikum inden for et par

årtier vil matche de førende EU-lande.

Stort eksportpotentialeEn lang række danske virksomheder har alle-

rede fundet vej til Baltikum. En god del af dem

har etableret produktion i de baltiske lande

– mange som underleverandører til dansk pro-

duktion. En veluddannet arbejdsstyrke og

lave enhedsomkostninger gør Baltikum til en

attraktiv region at producere i.

DE BALTISKE De baltiske lande Estland, Litauen og Letland er på vej til at blive et nyt økonomisk kraft-center i Europa. Landenes økonomier er blandt de hurtigst voksende i verden, og i takt med den høje vækst vokser også befolkningernes købekraft. De tre danske ambassadører i Baltikum peger på et stort uudnyttet potentiale for dansk eksport til Baltikum. En tre-dobling af den danske eksport til Baltikum inden for de næste ti år er realistisk, lyder vur-deringen fra Danmarks Eksportråd.

2003 2004 2005 2006

Estland 14.000.194 15.217.346 16.461.257 17.672.277

Letland 10.866.032 11.844.617 12.885.770 13.938.948

Litauen 11.780.657 12.918.875 14.197.927 15.464.732

(Gross domestic product based on purchasing-power-parity (PPP) per capita GDP; US dollars)

kilde: imf

BNP BASERET PÅ KØBEKRAFT

polen

finland

rusland

tyskland

hvide rusland

■ riga

estland

letland

■ tallin

litauen

vilnius ■

Eva Janson, Danmarks ambassadør i Litauen:

– Økonomien boomer, det købedygtige publikum vokser, og danske

eksportører bør drage nytte af den gode platform, som vi har i Litau-

en. Danske virksomheder burde i virkeligheden betragte de baltiske

markeder som en slags hjemmemarkeder.

Arnold Skibsted, Danmarks ambassadør i Letland:

– Ligesom i Litauen og Estland har dansk erhvervsliv en god plat-

form at bygge på, da man husker den danske støtte i forbindelse

med landets uafhængighedskamp og optagelse i EU og NATO.

Kirsten Geelan, Danmarks ambassadør i Estland:

– En estisk samarbejdspartner kan være en god indgang til det

russiske marked for en dansk virksomhed.

25

Den samlede danske eksport til Baltikum beløb sig i 2005

til knap fem milliarder kroner. Det placerer Letland, Litauen

og Estland som nummer 35, 36 og 40 på listen over Dan-

marks 100 største eksportmarkeder. Danmarks Eksportråd

vurderer, at det er realistisk med en tredobling af den dan-

ske eksport i løbet af de næste ti år.

– I takt med den stigende købekraft og efterspørgsel på

europæiske varer vil der opstå øgede muligheder for dansk

eksport. Det gælder såvel forbrugsvarer som produktionsud-

styr og teknologi til for eksempel industrien, landbruget, ener-

gi og miljøområdet, siger Birger Riis-Jørgensen, chef for Dan-

marks Eksportråd.

At der vitterligt er fart på i Baltikum, kan man konstatere

ved selvsyn. Forvandlingen har været markant siden løsri-

velsen fra Sovjet i begyndelsen af 1990’erne. For bare 15-

16 år siden kunne det være et problem at opdrive et kilo

kød eller et stykke håndsæbe i de tidligere sovjetrepublik-

ker. I dag kan man i de tre landes hovedstæder fi nde vest-

lige mærkevarer side om side i nyopførte forretninger og

moderne indkøbscentre. Der kommer stadig større købe-

kraft blandt de i alt 8,1 millioner indbyggere i Baltikum,

boligmarkedet er i kraftig vækst, bilparken fornyes med de

seneste vestlige modeller, og byggeriet boomer. Stål, glas

og hightech skyder op og blander sig med de gamle middel-

alderlige bygningsværker, som også kendetegner Baltikum.

Kontrasterne er dog fortsat tilstede i de baltiske lande. Uden-

for de store byer, på landet og i forstæderne, er det mange

steder mere beskedne forhold, som præger dagligdagen.

Nedslidte betonbyggerier fra sovjettiden og markarbejde, der

klares med hestetrukne plove, hører også med til billedet af

Estland, Letland og Litauen. Det ændrer imidlertid ikke på det

overordnede billede af et Baltikum i vækst og fremgang.

God dansk platformDe tre danske ambassadører i Estland, Letland og Litauen

peger samstemmende på uudnyttet eksportpotentiale for

danske virksomheder. Litauen købte sidste år varer for godt

1,8 milliarder kroner fra Danmark. På den danske ambassa-

de i Vilnius tager den danske ambassadør, Eva Janson, imod.

TIGRE

›

Hun forklarer, at Danmark, har en meget frem-

trædende plads i Litauen.

– Danmark har spillet en central rolle i Litau-

ens optagelse i EU og NATO og landets åbning

mod Vesteuropa. Danmark er i dag den største

udenlandske investor i Litauen, og vi har en høj

stjerne i litauernes hjerte, siger Eva Janson.

Litauen har indgivet formel anmodning om

at indtræde i euroen fra den 1. januar 2007 og

opfylder alle kriterierne i Maastricht Traktaten

for at deltage i euroen på nær infl ationskriteri-

et, hvor der måske kommer til at mangle 0,1-0,2

procent på grund af de store stigninger i ener-

gipriserne. Det offentlige underskud og gælds-

niveauet er blandt de laveste i EU. Væksten var

sidste år på 7,3 procent og blev blandt andet

trukket af sektorer som transport og kommu-

nikation, byggeri, en gros- og detailsalg, fabri-

kation samt hotel og restaurant-branchen. Ene-

ste sektorer i Litauen, der ikke oplevede vækst i

2005, var minedrift og olieudvinding.

– Økonomien boomer, det købedygtige pub-

likum vokser, og danske eksportører bør drage

nytte af den gode platform, som vi har i Litau-

en. Danske virksomheder burde i virkelighe-

den betragte de baltiske markeder som en slags

hjemmemarkeder. Ikke mindst Litauen er tæt på

Danmark, og de trafi kale forbindelser til Dan-

mark er gode. Også for de små og mellemstore

virksomheder bør Baltikum være oplagt – det er

gode vækstmarkeder, som samtidig er logistisk

overskuelige, siger Eva Janson.

Vækst med rekordfartDen danske ambassadør i Letland, Arnold Skib-

sted, så også gerne, at endnu fl ere danske virk-

somheder får øjnene op for Letland, selvom der

allerede i dag er over 500 danske datterselska-

ber/joint ventures i landet. Den danske eksport

til Letland var i 2005 på 1,8 milliarder kroner. Det

er en vækst på 22 procent i forhold til året før.

– Ligesom i Litauen og Estland har dansk

erhvervsliv en god platform at bygge på, da man

husker den danske støtte i forbindelse med lan-

dets uafhængighedskamp og optagelse i EU og

NATO, siger Arnold Skibsted.

Letland havde sidste år en vækst på 10,2 pro-

cent og de sidste ti år er den lettiske økonomi

vokset med rekordfart.

– Letland er et vækstsamfund, og købekraften

er i rivende udvikling. Hvor forbrugernes penge

tidligere gik til de daglige fornødenheder og tag

over hovedet, er der nu også plads til at købe

en lang række andre ting – herunder mere luk-

suriøse varer. Den danske eksport til Letland er i

vækst, men der er helt klart et uudnyttet poten-

tiale, siger Arnold Skibsted.

Det lettiske boligmarked vidner også om, at

det går stærkt. Boligpriserne er det seneste år

steget med op mod 30-50 procent procent. Infl a-

tionen nåede i 2005 op på 6,9 procent, hvilket

er den højeste infl ation i EU. Samtidig har den

store import i landet skabt underskud på han-

delsbalancen, og det kan – sammen med den

høje infl ation – resultere i, at Letland ikke kan

kvalifi cere sig til euroen i 2008. Det er dog ikke

økonomiske forhold, som bør holde investorer

eller eksportører tilbage for at gøre forretninger i

Letland, mener Arnold Skibsted.

26

BALTIKUM

Dansk eksport og import til Estland

2001 2002 2003 2004 2005

Vareeksport, mill.kr. 1.053 1.169 1.118 1.102 1.287

Eksport af tjenester, mill.kr. 190 199 356 176

Samlet Eksport 1.243 1.368 1.474 1.278 1.287

Vareimport, mill.kr. 1.401 1.370 1.194 1.236 1.260

Import af tjenester, mill.kr. 561 560 440 512

Samlet import 1.962 1.930 1.634 1.748 1.260

ESTLAND

Dansk eksport og import til Letland

2001 2002 2003 2004 2005



Samlet Eksport 1.354 1.408 1.296 1.362 1.859



Samlet import 2.275 2.025 2.229 2.211 1.509

LETLAND

›

27

› I TAKT MED DEN STIGENDE KØBEKRAFT OG

EFTERSPØRGSEL PÅ EUROPÆISKE VARER VIL

DER OPSTÅ ØGEDE MULIGHEDER FOR DANSK

EKSPORT.

birger riis-jørgensen

chef for danmarks eksportråd, om eksportpotentiale i baltikum

Dansk eksport og import til Litauen

2001 2002 2003 2004 2005



Samlet Eksport 2.179 2.283 2.144 1.978 1.858



Samlet import 2.600 2.702 2.733 2.865 2.064

LITAUEN

Eksportpotentialet er der, men kan endnu ikke afl æses i handelsstatistikkerne. Den danske eksport til Estland ligger nogenlunde stabilt; til Letland steg den sidste år med godt tyve procent, mens eksporten til Litauen er gået en smule tilbage.

>

– Markedspotentialet er her stadig, om end det

formentlig kommer til at tage lidt længere tid for

Letland at tiltræde euroen.

Energi, miljø, IT og byggeriI Estland tegner sig samme billede som i Litauen

og Letland med vækst, fremgang og øget købe-

kraft. Sammenholder man de tre lande, er Est-

land det land, som er nået længst i udviklingen.

Målt per indbygger er Estland samtidig den stør-

ste aftager af dansk eksport. Der er cirka 190

danske datterselskaber i Estland, og i 2005 eks-

porterede Danmark for 1,3 milliarder kroner til

Estland – en stigning på 18,6 procent i forhold

til 2004.

Væksten i Estland var i 2005 på 9,8 procent

og også her ses et fremadbrusende boligmarked

med prisstigninger i 2005 på 17 procent. Estland

har netop måttet opgive håbet om at blive opta-

get i eurosamarbejdet fra nytår. Grunden er lan-

dets høje prisstigninger, der ikke lever op til EU’s

krav til infl ation og rente- og valutastabilitet.

Landet håber nu i stedet på at blive optaget den

1. januar 2008.

På den danske ambassade i Tallinn ser

ambassadør Kirsten Geelan særligt danske mar-

kedsmuligheder i Estland i sektorerne IT, tele-

kommunikation, byggeri og anlæg, elektronik,

miljø og energi.

– Nok er der tale om et relativt lille marked

med 1,4 millioner indbyggere, men det er forbru-

gere, som i stigende omfang efterspørger, siger

Kirsten Geelan.

Hun peger på, at Baltikum også udgør en god

platform til det russiske marked.

– Rusland er jo et meget spændende og poten-

tielt stort eksportmarked, som mange estiske

virksomheder har gode forbindelser til. En estisk

samarbejdspartner kan derfor også være en god

indgang til det russiske marked for en dansk

virksomhed, påpeger Kirsten Geelan.

Foruden eksportmulighederne peger ambas-

sadøren også på, at der i de kommende år fort-

sat vil være store investeringer i infrastruktur,

energi, miljø og landbrug i Estland og det øvrige

Baltikum.

– Også her kan dansk knowhow gør sig gæl-

dende. Inden for en lang række sektorer kender

man allerede til den danske ekspertise og virk-

somhedskultur, og det er dette potentiale, som

vi også fremover skal udnytte fuldt ud, siger Kir-

sten Geelan.


danmarks ambassade i estland

telefon: +372 6 306 400


www.denmark.ee

danmarks ambassade i letland

telefon: +371 782 0235


www.ambriga.dk

danmarks ambassade i litauen

telefon: +370 (5) 264 8760


www.ambrilnius.um.dk

28

BALTIKUM

LETLAND

Per Christensen, chef for handelsafdelingenpå ambassaden i Riga. Fungerer som regional koordinator for Baltikum.

Per Christensen har base i Riga, men foretager

ofte forretningsrejser til de andre baltiske lande

og Danmark, hvor danske virksomheder har mu-

lighed for at booke et møde.

kontaktinformation

e-mail: [email protected],

telefon: +371 7226210 ex. 25.

Ligija Vulfa, eksportrådgiversektoransvar: Investeringsrådgivning, etabler-

ing af datterselskaber, sourcing inden for metal.

Rekruttering af personale til danske datterselsk-

aber i Letland.

kontaktinformation


telefon: +371 7226210 ex. 31

Inese Leja-Rafaela, eksportrådgiversektoransvar: IT og telekommunikation, sourc-

ing inden for træ og tekstiler. Energi og miljø-

området. EU strukturfondsmidler.

kontaktinformation


telefon: +371 7226210 ex. 32

Sigita Kapaca, eksportrådgiversektoransvar: Fødevarer, uddannelse, udstill-

inger og messer, elektronik samt sundhed.

Koordinering af delegationsbesøg til/fra Danmark.

kontaktinformation


telefon: +371 7226210 ex. 37

ESTLAND

Indrek Pällo, eksportrådgiverHar et særligt kendskab til bygge- og anlægssek-

toren, ITC-sektoren og miljø og energi. Han har

solidt kendskab til anvendelsen af EUs struktur-

og samhørighedsfonde og fi nansieringsspørgs mål

i øvrigt. Indrek Pällo kan også rådgive om sourc-

ingsspørgsmål inden for de nævnte sektorer.

kontaktinformation


telefon: +372 6 306 440

Kristy Tättar, eksportrådgiver Har særlig sektorviden om metal-, tekstil- og

træsektorerne samt landbrug og fødevarer. Hun

har endvidere medicosektoren som sit arbejd-

sområde og kan rådgive om sourcing inden for

sine sektorer.

kontaktinformation


telefon: +372 6 306 425

Ambassaderåd Johan FriisJohan Friis er ansvarlig for handelsafdelingen

på ambassaden i Tallinn.

kontaktinformation


telefon: +372 6 306 433

LITAUEN

Ambassadesekretær Nikolaj HarrisNikolaj Harris er ansvarlig for handelsafdelingen

på ambassaden i Vilnius.

kontaktinformation


telefon: (+370 5) 264 87 70

Arunas Kazakevicius, eksportrådgiversektoransvar: Miljø, energi, metal, maskiner

inkl. elektronik, byggeri og transport.

kontaktinformation


telefon: (+370 5) 264 87 78

Ineta Galubickiene, eksportrådgiversektoransvar: IT og telekommunikation, træ og

møbler, detail, landbrug og fødevarer, farmaci og

sundhedspleje, tekstiler og elektronik.

kontaktinformation


telefon: (+370 5) 264 87 82

en indgang til baltikumEstlands, Letlands og Litauens medlemskab af EU har forstærket opmærksomheden på de tre baltiske lande som en region. Danmarks Eksportråd har også

styrket indsatsen i Baltikum. Blandt andet med etablering af en regional koordineringsfunktion, som sikrer danske virksomheder én samlet tilgang til de

baltiske markeder. Nedenfor kan du se de handelsmedarbejdere, som Danmarks Eksportråd har tilknyttet ved de danske ambassader i Baltikum.

Per Christensen, chef for handelsafdelingen

på ambassaden i Riga. Fungerer samtidig som

regional koordinator for Baltikum.

Indrek Pällo, eksportrådgiver ved den danske

ambassade i Estland.

Nikolaj Harris er ansvarlig for handelsafdelingen

på ambassaden i Vilnius.

30

BALTIKUM

Antallet af offentlige udbud i Estland har været kraftigt stigende siden år 2000. I peri-oden 2004-06 får Estland mere end fem mil-liarder danske kroner fra EUs struktur- og samhørighedsfonde. I perioden 2007-2013 ventes tilført cirka 33 milliarder danske kro-ner. Den danske ambassade i Tallinn tilby-der at overvåge licitationerne.


Estonian Tender Monitor er et tilbud til virk-

somheder i Danmark og danske fi rmaer i Est-

land med tilbud om regelmæssig og syste-

matisk overvågning af offentlige og private

licitationer inden for udvalgte estiske erhvervs-

sektorer.

Fra 1. januar 2006 blev Estonian Tender

Monitor web-baseret. Det skete i samarbejde

med den danske virksomhed licitationsservice.

dk ApS. Overvågningen af markedet i Estland

vil fortsat blive foretaget af Danmarks ambas-

sade i Tallinn i samarbejde med licitationsser-

vice.dk.

Overgangen til licitationsservice.dk medfø-

rer en forbedret service, idet offentlige udbud

og licitationer inden for en ønsket sektor vil

blive sendt til abonnentens mailboks umiddel-

bart efter, at de er annonceret. Derudover giver

den nye service samtidig abonnenten adgang

til danske licitationer. Licitatationsservice.dk

råder over 48 licitationskategorier indenfor pri-

mært bygge- og anlæg, rådgivning, produktion,

service, miljø, social, energi- og spildevand-

sektoren. Dertil kommer en række licitationer

inden for andre områder.

5000 licitationerAntallet af offentlige udbud i Estland har været

kraftigt stigende siden år 2000. I 2004 offent-

liggjorde det estiske kontor for offentlige

udbud således næsten 5.000 licitationer til en

værdi af knap 11 milliarder danske kroner. Af

disse vedrørte cirka syv milliarder licitationer

inden for sundhedssektoren og andre tjeneste-

ydelser. De resterende godt fi re milliarder for-

deltes på hovedgrupperne udstyr (28 procent),

tjenesteydelser (21 procent) og bygge og anlæg

(51 procent). Lidt over halvdelen af de udbud-

te licitationer stammer fra staten eller kommu-

nerne. Antallet af licitationer forventes at stige

i de kommende år i lyset af de fortsatte betyde-

lige investeringer i miljø, industri og landbrug,

undervisning og sundhed samt udbygning af

infrastrukturen med støtte fra EUs struktur- og

samhørighedsfonde. I perioden 2004-06 får

Estland mere end fem milliarder danske kroner

herfra. I perioden 2007-2013 ventes tilført cirka

33 milliarder danske kroner.

Oplysninger om internationale licitationer er

rimeligt tilgængelige. Derimod er det vanske-

ligt og omkostningskrævende for danske fi rmaer

at følge og identifi cere de licitationer, der pub-

liceres på estisk. Estonian Tender Monitor giver

adgang til en lang række offentlige og private

estiske udbud og licitationer. Den danske ambas-

sade indsamler udbudte licitationer fra blandt

andet Det Offentlige Estiske Licitationskontor,

myndigheder, estiske og internationale organisa-

tioner. Ambassaden vil desuden kunne assistere

abonnenter med yderligere information omkring

estiske licitationer, som for eksempel procedure

for at byde på licitationer samt yderligere over-

sættelse af licitationsmateriale til dansk.


www.licitationsservice.dk

danmarks ambassade i estland

telefon: +372 6 306 400


www.denmark.ee

PROJEKTER FOR MILLIARDERByggeaktiviteten er stor i de

baltiske lande. En stor del

af projekterne fi nansieres

via EUs struktur- og samhø-

righedsfonde. Den danske

ambassade i Tallinn tilbyder

at overvåge licitationerne.

Med DHL Global Mail kan du altid regne med, at dine forsendelser når frem. Sikkert, omkostningseffektivt og til tiden. Uanset hvor dine kunder bor eller arbejder. Vi tilbyder dig fuld service hele vejen igennem. Og takket være voresprofessionelle knowhow inden for erhvervsforsendelser kan vi håndtere alle aspekter af din forretning – lige fra specialudformede direct marketing-løsninger til magasiner, tidsskrifter og kataloger. Prøv os! www.dhlglobalmail.dk

Ring gratis på 00800-1-345-6245

DU SENDER TIL HELE VERDEN VI BRINGER UD FOR DIG OVERALT

20811_01-N6002_AZ_IMAGE_DK_EKSP.1 1 28.04.2006 14:28:29 Uhr

32

LITAUEN


Selv om Micro Matic i Odense har godt 75 pro-

cent af verdensmarkedet for fadølsfustager,

gør den globale konkurrence, at virksomheden

konstant skal være opmærksom på at trim-

me produktionen. Gennem fl ere år har Micro

Matic arbejdet med at rationalisere og effekti-

visere – blandt andet ved at automatisere løn-

tunge processer. I 2004 besluttede virksom-

heden, at den ville etablere sin montage og

forsendelsesdel i Baltikum.

– Baltikum ligger tæt på Danmark, har en

veluddannet arbejdskraft og et lønniveau, som

er meget konkurrencedygtigt, forklarer Jan

Rasmussen, produktionschef hos Micro Matic

i Litauen.

Micro Matic holder til i moderne og vel-

holdte bygninger i udkanten af byen Kau-

nas, Litauens gamle hovedstad. Fabrikshallen

husede tidligere den danske tekstilvirksom-

hed Kansas, som imidlertid skulle fl ytte. Det

åbnede mulighed for, at Micro Matic kunne

købe bygningerne. På bare tre måneder kom

produktionen af fadølsankre i gang i Litauen,

og i dag har virksomheden godt 130 ansat-

te – langt størsteparten tidligere ansatte hos

Kansas, som fi k tilbuddet om at fortsætte hos

Micro Matic. De fl este er kvinder og syersker

af uddannelse.

– Nogle var nervøse ved, at de skulle til

at arbejde med stål og montage. Men det er

gået over alt forventning. Vi fi lmede alle ope-

rationerne på vores montagelinie i Odense og

brugte dem i undervisningen af de nye med-

arbejdere her i Litauen. De har været meget

hurtige til at komme ind i opgaverne, og det

er mit indtryk, at vores medarbejdere er glade

for at være her. Og vi er utroligt glade for dem.

Det er en stab af meget dygtige, loyale og

fl eksible medarbejdere, siger Jan Rasmussen,

mens han viser rundt i virksomheden. Nye

maskiner og orden præger den ryddelige mon-

tagehal. At dømme på stemningen har chefen

ret omkring medarbejdertilfredsheden. Der

arbejdes koncentreret og effektivt, men stem-

ningen er samtidig humoristisk og afslappet.

Der er plads til smil og kommentarer medar-

bejderne imellem.

I fl ere sektorer er der ved at komme fl aske-

halse på de baltiske arbejdsmarkeder. Væk-

sten har øget efterspørgslen på arbejdskraft

– såvel faglært som ufaglært - og samtidig er

der mange unge, som med en videregående

uddannelse i bagagen rejser til udlandet for at

prøve lykken.

Hos Micro Matic gør man også en ekstra ind-

sats for at holde på arbejdskraften.

– Vi har iværksat et program, hvor vi tilbyder

den enkelte medarbejder en loyalitetskontrakt.

Her får de en ekstra bonus for at tegne kontrakt

for et år ad gangen. Samtidig gør vi meget ud

af at tilbyde efteruddannelse – for eksempel IT-

og engelskkurser, fortæller Jan Rasmussen.

Han forventer, at Micro Matic vil være i Litau-

en mange år ud i fremtiden. På minussiden i

Litauen nævner han, at der stadig er et relativt

stor bureaukrati hos de offentlige myndigheder.

– Det er ofte tungt. Det kan for eksempel

være, når vi skal indberette løn og skat for

vores medarbejdere eller i forbindelse med

toldpapirer på vores varer. Tålmodigheden bli-

ver til tider sat på prøve, men vi er endnu ikke

løbet ind i problemer, vi ikke kunne løse.

Produktionschef Jan Rasmussen forventer, at Micro Matic vil være i Litauen mange år ud i fremtiden. På

minussiden i Litauen nævner han, at der stadig er et relativt stort bureaukrati hos de offentlige myndigheder.

Fadølsgigant valgte Litauen

■ riga

estland

letland

■ tallin

litauen

vilnius ■

Dansk el til Baltikum

33

af stine brondbjerg erichsen

I Baltikum er der en lang tradition for kun at

bruge el-opvarmning. DEVI, der eksporterer

elektriske gulvvarme løsninger til de baltiske

lande, er godt inde i varmen i regionen.

Ved ”Den ukendte soldats grav“ i Moskva

står to soldater helt stille. Deres opgave er at

holde vagt ved monumentet uanset, om ter-

mometeret falder til minus 25 grader celsius.

Hvis du undrer dig over, hvordan de kan holde

varmen, så kan danske DEVI give dig svaret. I

skilderhusene ved ”Den ukendte soldats grav“

er der nemlig installeret elektriske varmekab-

ler fra DEVI, så de soldater, der er på vagt,

kan klare de kolde nætter. Men DEVI’s vej til

Moskva gik gennem Baltikum.

Ti års jubilæumDEVI kunne sidste år fejre ti års jubilæum i

Estland. Grunden til virksomhedens vækst i

regionen skyldes ifølge Jacob Madsen, der er

salgs-og marketingsdirektør hos DEVI, de bal-

tiske landes brug af el som primær varme.

Hvor danskerne også tyer til olie og naturgas,

er der i Baltikum en lang tradition for brug

af el. Men væksten skyldes i høj grad også

den stigende købekraft i regionen, der blandt

andet giver udslag i mange nye boliger.

Det er også af stor betydning, at fi nansierings-

mulighederne rigtig er kommet i gang, siger

Jacob Madsen og henviser til, at det først er

inden for de senere år, at fi nansieringsmulig-

heder i stil med realkreditinstitutter, er blevet

etableret i de baltiske lande.

DEVI, der siden 2001 har været en del af

Danfoss gruppen, startede op i Litauen ved at

opsøge samarbejdspartnere på messer i lan-

det. Ud fra samme devise begyndte etablerin-

gen af datterselskaberne i Estland og Letland.

I opstarten var oplevelsen, at Letland var mere

russiskpræget end de andre to lande. Derfor

var der i opstartsfasen større sproglige van-

skeligheder i Letland end i de andre to lande,

fordi de pågældende partnere ikke beherske-

de engelsk så godt.

Den samme mentalitetDa DEVI havde fundet de rette samarbejds-

partnerne, var DEVI’s fi losofi at oplære med-

arbejdere lokalt frem for at udstationere dan-

ske medarbejdere. DEVI har fra Danmark så at

sige haft et grundskelet, hvori virksomhedens

mål og grundkoncept har været inkorporeret.

Kunsten har så været at få ansat medarbejde-

re, der forstår virksomhedens grundkoncept,

og som samtidig har formået at få tilpasset

dette skelet til de baltiske landes muligheder.

– Vi har haft virkelig god erfaring med at

fi nde nogle personer, der har kunnet varetage

de krav, siger Mette Knudsen, der er eksport

manager hos DEVI.

– Den baltiske mentalitet ligger meget tæt

på den danske, hvilket har gjort, at samar-

bejdet er foregået uden nogen store kulturel-

le konfl ikter, siger Mette Knudsen, der påpe-

ger, at synergien i høj grad er opstået mellem

de menneskelige kvalifi kationer hos de balti-

ske medarbejdere og DEVI’s tillid til de lokalt

ansatte. De lokalt ansatte kan bidrage med

deres viden, erfaring og ikke mindst netværk.

Vejen til RuslandDEVI’s opstart i Rusland er et godt eksempel

på at netværk og dygtige medarbejdere er vig-

tigt på eksportmarkederne. Da datterselska-

berne i Estland, Letland og Litauen var etab-

lerede, ville DEVI gerne fortsætte videre mod

øst til det russiske marked. Spørgsmålet var

bare hvordan?

Det viste sig, at direktøren for DEVI i Litauen

havde familiære relationer i Rusland, og det var

gennem denne direktør, at varmekablerne også

fandt vej til de kolde russiske vintre.

De to soldater ved ”Den ukendte soldats grav“ i Moskva kan holde varmen, fordi der er installeret elektriske

varmekabler fra DEVI i skilderhusene. Men vejen til Moskva gik gennem Baltikum for DEVI.

fo

to

: s

ca

np

ix

■ riga

estland

letland

■ tallin

litauen

vilnius ■

34

LITAUEN


Det går tjept ved produktionsbåndet på Esper-

sens fi letfabrik lidt uden for havnebyen Klei-

peda i Litauen. På splitsekunder bliver de

store østersøtorsk fi leteret af rutinerede litau-

ske kvinder, som er klædt i hvide kitler, hvide

gummistøvler, blå plasticforklæder og blå hår-

net. I alt 35 tons fi sk kører igennem produk-

tionen fra seks om morgen morgen til halv et

om natten.

Virksomheden Espersen har sine rødder

på Bornholm og er i dag Danmarks største

konsumfi skeindustri med over 1.000 ansat-

te på fabrikker i Danmark (Bornholm), Polen

og Litauen. Produktionen er frosne fi skeblok-

ke, fi skefi leter og panerede fi skeprodukter til

det europæiske og amerikanske marked, og

omsætningen i koncernen er på mere end én

milliard kroner om året. Fabrikken i Litauen

kom til i 2003.

– Den internationale konkurrence gjorde, at

vi måtte kigge på vore løn- og enhedsomkost-

ninger. For fortsat at være konkurrencedygti-

ge, besluttede Espersen at etablere produkti-

on i Polen og Litauen, fortæller Stig Jørgensen,

som er daglig produktionsleder på fabrikken

i Litauen.

Etableringen og bygningen af fabrikken i

Litauen var imidlertid ikke helt uden proble-

mer.

– Vi stødte på en del bureaukratiske proble-

mer. For eksempel ville vi gerne holde fabrik-

ken i Espersens farver – grå og hvid. Her insi-

sterede myndighederne på, at den skulle være

blå, og sådan var der en masse bureaukrati-

ske krumspring. Heldigvis fi k vi hjælp fra den

danske ambassade i Vilnius, som gik i dialog

med myndighederne, og det løste problemer-

ne, fortæller Stig Jørgensen.

I dag er der ingen problemer med dialo-

gen med myndighederne og eneste ulem-

pe, som Stig Jørgensen peger på ved at have

base i Litauen, er den begyndende mangel på

arbejdskraft.

– Det er blevet sværere at holde på medar-

bejdere og sværere at rekruttere nye. Mange

yngre ufaglærte rejser til udlandet, blandt

andet Irland, for at prøve lykken. En del kom-

mer dog også retur igen, konstaterer Stig Jør-

gensen.

Espersen har dog endnu ikke oplevet deci-

deret mangel på arbejdskraft og produktions-

lederen beskriver medarbejderne som loyale

og effektive – også selv om effektiviteten lig-

ger lidt under niveau i forhold til Danmark.

– Indstillingen til akkorden er lidt en anden

her på vores fabrik i Litauen, end den er på

vores fabrik i Danmark. I Danmark ligger man

knap 20 procent højere på produktiviteten.

Så der er nogle forskelle i arbejdskulturen – i

hvert fald i fi skeindustrien, siger Stig Jørgen-

sen.

Produktionsleder Stig Jørgensen (med hvid kasket) ved et af fi leteringsbåndene på Espersens fabrik i Litauen. – Det er blevet sværere at holde på medarbejdere og

sværere at rekruttere nye. Mange yngre ufaglærte rejser til udlandet, blandt andet Irland, for at prøve lykken. En del kommer dog også retur igen.

Driver fi skefabrik i Litauen

35

De baltiske lande har en lav befolkningstil-vækst, men pæne økonomiske væksttal. Et dansk nichefi rma, Lanacare, er særligt inte-resseret i begge typer tal.

af øivind nicolay holtermann

Der fødes ikke mange babyer i Baltikum i

disse år – det er måske, ikke noget mange

tænker over. Men oppe i Djursland ligger en

lille dansk virksomhed, Lanacare, som med

særlig opmærksomhed følger befolkningstil-

væksten i den baltiske region.

Lanacare producerer allergivenlige hudple-

jeprodukter og uldtøj: Babysvøb, blebukser,

sokker, vanter – og ammeindlæg, som også er

i blød uld. Sidstnævnte er at fi nde på mange

apoteker i Baltikum og går som varmt brød.

På trods af det lave fødselstal i Baltikum

har Lanacare bidt sig godt fast i markedet. Og

med den rette strategi er det lykkedes for fi r-

maet at få tag i forbrugerne:

– Foreløbig må vi dog justere priserne efter

købekraften. Men vi har meget høje forvent-

ninger til de baltiske markeder. Det er kendt,

at balterne om få år er på omgangshøjde med

de vestlige lande, fortæller Lanacares inde-

haver og stifter, Jeanette Almstrøm. Hendes

virksomhed er i øjeblikket i gang med en stor

markedsføringskampagne i Litauen, og for-

handlere er også på banen i Letland. Lanacare

er i skrivende stund i gang med at lirke døren

op til det estiske marked, og også dette fore-

går i samarbejde med Danmarks Eksportråd.

Nichefi rmaet har nemlig en lang tradition for

samarbejde med Eksportrådet fra de andre 20

lande, som de eksporterer til.

Blød uld til baltiske babyer

Baltiske kvinder føder færre børn end danske

kvinder. I 2006 vil der ifølge statistikken blive

født mindre end 1,3 barn per kvinde i Baltikum.

Til sammenligning forventes det, at den danske

kvinde tegner sig for 1,74 barn.

FAKTA


Baltikum har i mange år været førende, når det

gælder gode produktionsvilkår for tekstilbran-

chen. Tekstilbranchen står stadig stærkt i de

baltiske lande, men konkurrencen bliver sta-

dig stærkere fra lande som Ukraine og Hvide-

rusland.

Tekstilbranchen i Baltikum udvikler sig imid-

lertid i disse år i retning mod også at producere

mere specialiserede og sofi stikerede varer. Et

af eksemplerne er den danske virksomhed LTP,

som har haft produktion i Baltikum siden 1992.

Virksomheden har gennem en årrække løst

opgaver for tøjfi rmaer i hele Europa – herun-

der også danske tøjmærker. Det gør den fort-

sat, men som en ny forretningsgren er LTP også

begyndt at kigge på produktion til møbelbran-

chen, forklarer medejer i LTP, John Baymler Nils-

son.

– Vi ser møbelbranchen som et område, der

produktionsmæssigt vil blive interessant i de

kommende år i Baltikum. Derfor har vi åbnet en

ny fabrik, hvor vi vil have fokus på at levere til

møbelindustrien. I første omgang har vi indgået

kontrakt med en større europæisk møbelkæ-

de om at producere kontorstole. Her vil vi ikke

alene tage os af tekstilsiden, men også produ-

cere øvrige elementer til stolen, forklarer John

Baymler Nilsson.

Logistikmæssigt vurderer LTP også, at virksom-

heden med sin base i Baltikum har nogle forde-

le i forhold til for eksempel konkurrenter i asia-

tiske lande.

– Vi kan servicere vores kunder i Europa i

løbet af få dage. Vi kan have varerne fremme

på få dage, hvor det i Asien kan tage uger, før

en container når til Europa, siger John Baymler

Nilsson.

Tekstilbranche i udvikling

– Vi ser møbelbranchen som et område, der produktionsmæssigt vil blive interessant i de kommende år i Bal-

tikum. Derfor har vi åbnet en ny fabrik, hvor vi vil have fokus på at levere til møbelindustrien, siger medejer i

LTP, John Baymler Nilsson.

36

BALTIKUM I NOTER

danmark fortsat største

investor i litauen

Med en andel på 15.2 procent er Danmark sta-

dig den største udenlandske investor, skriver

Baltic News Service.

Danmark er imidlertid i stærk konkurrence

med Sverige, som har en andel på 13.6 pro-

cent, mens Rusland, Tyskland, Estland og

Finland har en andel på henholdsvis 12.9,

11.6, 8.2 og 8.1 procent.

Det litauiske marked er attraktivt for uden-

landske investorer. I 2005 nåede de direkte

udenlandske investeringer i Litauen op på

2.79 milliarder litas, hvilket er en stigning på

cirka 30 procent i forhold til 2004.

minimumsløn hæves

Den litauiske regering har besluttet at hæve

den månedlige minimumsløn pr. 1. juli i år

med 50 litas til 600 litas svarende til 174 euro,

skriver Baltic News Service.

Stigningen vil ske samtidig med, at ind-

komstskatten sænkes fra 33 procent til 27

procent.

Tiltagene skal ifølge regeringen blandt

andet ses i lyset af ønsket om at fastholde

den litauiske arbejdskraft i Litauen.

ejendomsskatter på vej op

Ejendomsskatten forventes at ryge i vejret,

når Letlands nye ejendomsbeskatning træder

i kraft i 2008.

Ifølge estimater fra “State Land Service“ vil

jordprisen under etagebyggeri i Riga stige

med cirka 786 procent. Under private huse vil

jordpriserne stige med cirka 622 procent.

I den fashionable kystby Jurmala sydvest

for Riga forventes jordpriserne under etage-

byggeri at stige med cirka 554 procent, jord-

priserne ved private huse forventes at stige

med gennemsnitligt 445 procent.

Stigningen på skov og landbrugsjord, nær

Jurmala, forventes at blive på gennemsnitligt

1.167 procent.

Stadig fl ere erhvervsfolk rejser til Baltikum. Blandt andet Københavns Lufthavn melder om

fl ere passagerer til de baltiske lande. Fra København fl yves der til de tre baltiske hovedstæder:

Tallinn i Estland med Estonian Air og Air Nordic. Riga i Letland med Air Baltic og SAS samt Vilni-

us i Litauen med SAS og Air Baltic. SAS har desuden også rute til Palanga i Litauen.

vilnius skal bruge nye kontorer

De høje vækstrater i Baltikum sætter også sit præg på ejendomsmarkedet.

I hovedstaden i Litauen, Vilnius, blev kontormarkedet i 2005 udvidet med næsten

40.000 kvadratmeter moderne kontorarealer. Projekter for knap 50.000 kvadratmeter

kontorarealer er under forberedelse de kommende år.

fraser institute: økonomisk frihed i baltikum

Den uafhængige canadiske organisation

The Fraser Institute placerer Estland på en

9. plads på sin liste over 127 lande med

størst økonomisk frihed. De to øvrige balti-

ske lande, Letland og Litauen, er henholds-

vis nummer 44 og 49. Det fremgår af insti-

tuttets årlige rapport for 2005. De tre første

pladser besættes af HongKong, Singapore

og New Zealand, mens Danmark kommer

ind på en 13. plads.

fo

to

pa

tr

icia

to

ur

ist

of

fic

e r

iga

la

tv

ia

37

Omladningsaktiviteten på Klaipeda havn forven-

tes at stige med næsten to millioner tons i 2006,

og i de kommende år planlægger man, at udvide

havnens kapacitet betydeligt. I den forbindelse

agter man også at åbne områder op for kultur,

fritid og maritime aktiviteter.

På baggrund af en prognose fra Verdensbanken

og Den Europæiske Bank for Genopbygning og

Udvikling, EBRD, forventer man en stigning på 4-5

procent i omladningsaktiviteten de næste par år

på Klaipeda havn, udtaler Arturas Drungilas, som

er marketingschef for havnen til Baltic News

Service.

Planerne for udvidelse og styrkelse af havnens

kapaciteter omfatter blandt andet opførelse af en

ny passager- og fragtterminal, en ny mole og

eventuelt en udvidelse af den nordlige del af hav-

nen, så der bliver plads til fartøjer på op til 15

meter.

Investeringerne i havneområdet skal ses som

en del af et samlet byudviklingsprojekt for

Klapeida, som også omfatter udviklingen af et

centralt område i bymidten til et moderne kultur-

område. De samlede investeringer i Klaipedas

byudvikling forventes at ligge i størrelsesordenen

1,5 milliard kroner inden for den nærmeste

årrække. Dansk erhvervsliv har for længst fået

øjnene op for mulighederne i Litauens eneste

havneby og er suverænt den største investor i

området. Dansk erhvervsliv har således indtil

videre skudt omkring én milliard kroner i vestli-

tauiske erhvervsaktiviteter. Yderligere informati-

on hos den danske ambassade i Vilnius.

store investeringer i udbygning af havn

Litauen vil bevare den baltiske havn Klaipeda som

et konkurrencedygtigt led i den europæiske øst-vest

transithandel. Derfor er man i gang med en større

modernisering af havnen.

Vi har desuden lanceret et flatrate-abonnement, hvor du for en fast månedlig pris på 219 kroner kan ringe 15 timer til udlandet og samtidig ringe 25 timer gratis i Danmark.

www.v2tel.dk – Tlf: 70 21 00 28

Fordel # 15

Vi har netop sænket prisen på opkald til udlandet med helt op til 70 %!

■ riga

estland

letland

■ tallin

litauen

vilnius ■

38

LETL AND


Forbrugerne har fl ere penge mellem hænder-

ne i Baltikum. Det afspejler sig også i stigende

efterspørgsel på luksusvarer – for eksempel

tobak. Skandinavisk Tobakskompagni har haft

produktion i Letland siden 1992 og mærker

væksten.

– Vi har de senere år med succes introduce-

ret en række nye cigaretmærker til de baltiske

markeder, siger Lars Kruse Thomsen, admini-

strerende direktør for Scandinavian Tobacco i

Letland (ST Letland).

Foruden Prince er det cigaretmærker som

Elita, Wallstreet, Rockets, LA, Slim Agenda og

Caines, ST Letland sælger til de baltiske for-

brugere. Virksomheden beskæftiger godt 300

medarbejdere og er en af Letlands største

skatteydere. Produktionen ligger i Riga, Let-

land, og herfra eksporteres der blandt andet

til de øvrige baltiske lande og til markeder i

Østeuropa og Mellemøsten. ST Letland læg-

ger vægt på sin tilknytning til det lettiske sam-

fund.

– For eksempel har vi de sidste ti år været

sponsor for det lettiske Nationalteater. Vi ind-

tager en position som en stor og synlig virk-

somhed i det lettiske samfund. Det er vigtigt

for os at være en god samfundsborger, der

optræder fair og forsvarligt i markedet, siger

Lars Kruse Thomsen.

ST Letland forventer, at væksten i de balti-

ske lande fortsætter.

– Vi har opbygget et stærkt samarbejde

med detailhandlen og har foretaget store inve-

steringer i opbygning af organisationen og

mærkevarepositioner. Vi tror på en positiv

udvikling og gode forretningsmuligheder på

de baltiske markeder, siger Lars Kruse Thom-

sen.

Alene i Letland har Scandinavian Tobacco

i dag godt en tredjedel af markedet for ciga-

retter.

Vigtigt at vise samfundsansvar

Lars Kruse Thomsen, administrerende direktør for Scandinavian Tobacco i Letland: – Vi indtager en position

som en stor og synlig virksomhed i det lettiske samfund. Det er vigtigt for os at være en god samfundsborger,

der optræder fair og forsvarligt i markedet.

39

I den lettiske havneby Liepaja har otte dan-ske metalvirksomheder fundet sammen under samme tag. I et nedlagt slagteri har de skabt et lille industri-eventyr.


Lettisk radio drøner ud i den store produk-

tionshal og overdøver kun lige akkurat de

mange maskiner, som kører i treholdsskift.

Aftenholdet er netop mødt ind, og direktør

Bjarne Møller nærmest halvråber, mens han

forklarer om produktionen i Liepaja Business

Centre.

– Vi er i alt ti virksomheder her i centeret,

og tilsammen kan vi levere en meget bred

vifte af løsninger. Langt det meste er under-

leverancer til den danske metalindustri, siger

Bjarne Møller.

Liepaja Business Centre blev etableret til-

bage i 1999 af den danske virksomhed Pumac,

som er underleverandør til metalindustrien.

– Pumac skulle ekspandere, og vi blev

opmærksomme på det nedlagte slagteri her i

Liepaja. Samtidig er Liepaja interessant, fordi

det ligger i en ”special economic zone”. Der er

nogle erhvervsmæssige fordele, og i forhold

til logistik og transport er her gode forbindel-

ser til Danmark. Løn- og omkostningsmæssigt

er det også meget fornuftigt. Vi kunne godt se

potentialet i at etablere produktion her, men

omvendt var de store produktionshaller på til-

sammen 45.000 kvadratmeter lige voldsomt

nok for en lille virksomhed som vores. Men så

opstod ideen om at leje lokaler ud til andre

virksomheder, forklarer Bjarne Møller, der for-

uden at være direktør for Liepaja Business

Centre også er direktør for Pumac Liepaja.

Konceptet har vist sig at være en succes. Da

Pumac åbnede i Letland, var der tyve ansatte.

Det antal er i dag otte-doblet til 160 ansatte.

Foruden Pumac har syv danske samt to sven-

ske virksomheder i dag base i Liepaja Busi-

ness Centre, og i alt 320 personer er ansat. En

stor del af dem er kvinder.

– De udgør en meget stabil arbejdskraft.

De fl este er ufaglærte, men vi lærer dem op i

arbejdsopgaverne, siger Bjarne Møller.

29.000 kvadratmeter af produktionsfacili-

teterne er i dag lejet ud og renoveret. Planen

er, at også de resterende 16.000 kvadratme-

ter skal lejes ud til virksomheder i metalindu-

strien.

– Vi lægger vægt på, at virksomhederne i

centeret supplerer hinanden. Én virksomhed

er måske specialiseret i overfl adebehandling

og galvanisering, en anden i at arbejde med

tyndplade, en tredje i rustfri svejsning, en fjer-

de i at producere kabinetløsninger og så vide-

re. På den måde kan vi også hjælpe hinanden

og tilbyde vore kunder helhedsorienterede

løsninger, siger Bjarne Møller.

Metalindustrien har historisk set altid været en

vigtig sektor i Letland. Det hænger sammen med,

at Letland tidligere var et vigtigt center for pro-

duktion til Sovjetunionens militær og fl yindustri.

Efter 1991 blev 95 procent af metalindustrien pri-

vatiseret, og i dag er der i Letland en stor under-

skov af godt 1000 små og mellemstore metalvirk-

somheder.

Metalindustrien oplever i disse år solid vækst i

Letland – blandt andet også som følge af frem-

gangen i bygge- og anlægssektoren. Den danske

ambassade i Vilnius kan være behjælpelig med

yderligere informationer om markedsmuligheder-

ne i metalindustrien.

METALINDUSTRI I VÆKST

– Vi lægger vægt på, at virksomhederne i centeret supplerer hinanden. På den måde kan vi også hjælpe hinanden og tilbyde vore kunder helhedsorienterede løsnin-

ger, siger Bjarne Møller, direktør for Liepaja Business Centre også er direktør for Pumac Liepaja.

Danskere trækker hinanden til Liepaja

■ riga

estland

letland

■ tallin

litauen

vilnius ■

40

LETL AND

I takt med at købekraften vokser, får befolk-

ningerne i Baltikum i disse år også stigende

fokus på sundhed og helbred. Danske Pharma

Nord, som har sit hovedsæde i Vejle, har eks-

porteret kosttilskud og naturlægemidler til de

baltiske markeder siden 1999. Mest kendt i

Danmark er nok virksomhedens produkt Bio-

Selen +Zink, men virksomheden producerer og

eksporterer i alt 40 forskellige produkter.

Lars Møller er leder af Pharma Nords salgs-

organisation i Letland. Han beretter om en støt

stigende omsætning i Letland og de to andre

baltiske lande Estland og Litauen.

– Vores produkter er at regne som en luk-

susvare og vi mærker, at forbrugerne har fået

fl ere penge mellem hænderne – penge, som

de også gerne vil bruge på at forbedre deres

egen sundhed, siger Lars Møller.

Pharma Nord har i alt syv sælgere ansat

i Baltikum, og de har alle sundhedsfaglige

uddannelser som læger, sygeplejersker eller

fysioterapeuter.

– Det er vigtigt, at de kan kommunikere

professionelt med vore kunder, som jo blandt

andet er apotekere og læger, siger Lars Møller.

At en læge arbejder som sælger, kan måske

skure lidt i danske ører. Men jobs i det private

er attraktive i Baltikum. En læge i det offent-

lige tjener i snit 4.000 kroner om måneden.

Hos Pharma Nord ligger lønnen over dette

niveau. Alligevel kan det være svært at fi nde

ny arbejdskraft.

– Vi begynder at mærke mangel på kvalifi ce-

ret arbejdskraft i Baltikum. For nylig skulle

vi fi nde en ny sælger og måtte her ud i fl ere

ansøgningsrunder, forklarer Lars Møller.

For Pharma Nord er det også vigtigt at have

læger, som kan varetage kontakten til myndig-

hederne.

– Vi skal naturligvis også i Baltikum leve op

til almindelig EU-lovgivning, når det kommer

til kontrol og krav til lægemidler. Myndighe-

derne håndterer det meget professionelt og

standarderne her i Baltikum er fuldt på højde

med andre EU-markeder, siger Lars Møller.

– Vores produkter er at regne som en luksusvare og vi mærker, at forbrugerne har fået fl ere penge mellem hænderne – penge, som de også gerne vil bruge på at for-

bedre deres egen sundhed, siger Lars Møller, leder af Pharma Nords salgsorganisation i Letland. Her fotograferet på virksomhedens lager lidt uden for Riga.

Fokus på sundhed

41

af stine brondbjerg erichsen

Efterspørgslen på specialprodukter er iføl-ge Merrild Kaffe A/S et klart tegn på, at folk i de baltiske lande har fået fl ere penge mellem hænderne.

Hver tredje kop kaffe, der drikkes i Danmark,

kommer fra Merrild Kaffe A/S. I de baltiske

lande, er der Merrild kaffe i hver ottende kop,

der drikkes. Der er sket meget siden Møller H.

Merrild ristede de første kaffebønner i sin butik

i Kolding i 1960. Merrild har siden 1994 ekspor-

teret kaffe og te af mærket Pickwick til Letland

og til Estland og Litauen siden 1997. Firma-

ets eksport til regionen fungerer på den måde,

at der er salgsfolk fra virksomheden i alle tre

lande, som alle har tilknytning til Merrilds regi-

onale hovedkontor i Riga.

Efterspørgsel på dyrere produkterIfølge Morten Heedegard, der er business

development manager hos Merrild Kaffe A/S,

kan man sagtens mærke, at folk i de baltiske

lande har fået fl ere penge mellem hænderne.

Således er der en stigende efterspørgsel på

dyrere kaffeprodukter.

– Vi får fl ere efterspørgsler på specialkaffe

produceret i bestemte lande og på hele kaffe-

bønner, som forbrugeren selv skal male, og det

er helt klart tegn på en stigende velstand, siger

Morten Heedegaard. Han henviser til, at det

specielt er i Estland, man kan mærke en stigen-

de købekraft.

Kaffe som trafi kskaberTrods det, at Estland er det mest velhavende

land i Baltikum, er det ikke i Estland, at Merrild

har deres største omsætning. Grunden til det,

er, at kaffe som produkt i den estiske detailhan-

del bliver brugt som en såkaldt trafi kskabende

vare. Når en vare er trafi kskabende, vil det sige,

at varen bliver brugt til at trække folk til butik-

ken. Og den måde kaffen bliver trafi kskabende

i detailhandlen i Estland er ved, at konkurre-

rende butikskæder sælger kaffen til en meget

lav pris. Dermed bliver Merrilds fortjeneste på

salg af kaffe i Estland også holdt nede. Mer-

rilds omsætning er derimod størst i Letland. Det

mener Morten Heedegaard hænger sammen

med, at Letland er det land, som Merrild har

eksporteret til længst.

Tre selvstændige landeNoget af det vigtigste at holde sig for øje, når

man driver forretning i de baltiske lande, er, at

man har at gøre med tre forskellige lande. Ligeså

irriterende det kan være for en dansker at blive

sat i bås som skandinaver, ligeså frustrerende

kan det være for indbyggerne i Estland, Letland

og Litauen at blive betegnet som baltere.

– For de tre lande har ligesom Norge, Dan-

mark og Sverige forskellige sprog og kulturer, og

det skal man huske på, når man gør forretning

i regionen, siger Morten Heedegaard. Forskel-

len mellem de tre lande viser sig blandt andet i

detailhandlen, der ikke går på tværs af de bal-

tiske landes grænser, som for eksempel den

skandinaviske detailhandelskæde COOP gør det.

Specialprodukter sælger i Baltikum

Efterspørgsel på specialkaffe

er et af tegnene på stigende

velstand i Baltikum.

KØBENHAVN · SVENDBORG · MOSKVA · NUUK · TÓRSHAVN

www.dania-law.dk / [email protected]

• etablering af virksomhed

• samarbejdsforhold og

joint ventures

• udvikling af projektidéer

Har du styr på din virksomhedsaktiviteter i Rusland og Baltikum…?Dania Advokater yder på baggrund af mange års erfaring rådgivning om russiske og baltiske retsforhold med forståelse for sproget, kulturen og de særlige forretningsgange, der gør sig gældende i disse lande, bl.a. indenfor følgende områder:

Vores kendemærke er, at vi har en praktisk, pragmatisk og kommerciel indfaldsvinkel ved varetagelsen af vores klienters opgaver. Vi er resultat-orienterede og leverer en personlig og individuel rådgivning

bredgade 49

dk-1260 københavn k

tlf (+45) 33 17 99 00

fax (+45) 33 17 99 01

m. dmitrovka 23/15, ap. 3

ru-127006 moskva

tlf (+7) 095 589 11 08

fax (+7) 095 252 95 21

• finansiering

• køb og leje af jord og

landbrugsejendomme

• inddrivelse og sikring af udeståender

42

tdc investerer i 3g mobil-

kommunikation i litauen

Mobiltelefoniselskabet Bite, som er ejet af dan-

ske TDC, planlægger at investere godt en milliard

kroner i udviklingen af et 3G mobilkommunikati-

onsnetværk i Litauen over de næste ti år. Det

skriver Baltic News Service.

Ifølge Bite gruppens direktion vil 3G netvær-

ket blive lanceret i Litauen og Letland i løbet af

de kommende måneder. Netværket vil i første

omgang introduceres i de større byer, men vil

med tiden spredes til fl ere mindre byer også.

Som del af teleselskabets 3G strategi, tiltæn-

ker Bite desuden at lancere en ny Bite Plus por-

tal, som giver brugere mulighed for at se 20 glo-

bale TV kanaler live samt de lokale kanaler. Bite

forventer, at over halvdelen af den litauiske

befolkning vil få adgang til 3G i løbet af i år.

Bite havde i 2005 en omsætning på godt en

milliard kroner, hvilket er en stigning på 21 pro-

cent i forhold til 2004.

litauerne er glade

for deres arbejde

Langt størstedelen af den litauiske arbejdsstyrke

er glade for deres arbejde. Ifølge en ny menings-

måling foretaget af nyhedsportalen, Delfi , er cirka

75 procent af litauerne tilfredse med deres job.

De mest tilfredse er de veluddannede med

indkomst over gennemsnittet bosat i de mellem-

store byer.

BALTIKUM I NOTER

De tre baltiske statsministre mødtes for

nyligt i Litauen for blandt andet at drøfte

energi-spørgsmål. Efter mødet sendte stats-

ministrene et signal om principiel støtte til

etablering af et nyt kernekraftværk i Litauen

til afl øsning for Ignalina-værket, som vil

skulle lukkes ned inden udgangen af 2009.

De statsejede baltiske energiselskaber Lie-

tuvos Energija, Latvenergo og Eesti Energija

blev inviteret til at deltage og investere i

projektet.

Den litauiske økonomiminister har efter-

følgende til pressen udtalt, at han regner

med, at det nye værk kan stå klar i 2014.

Andre udmeldinger fra eksperter og

embedsmænd er mere forsigtige og peger

snarere i retning af 2020. Foreløbige over-

slag på prisen ligger på omkring tre milliar-

der euro. Det er fortsat uklart, hvor man vil

fi nde de pengene til projektet.

Statsministrene stillede også en fælles

baltisk energistrategi i udsigt inden årets

udgang. Man løftede sløret for indholdet,

som foruden støtte til et nyt kernekraft-

værk, vil være baltisk opkobling til det nor-

diske og europæiske elnet samt udvikling af

en terminal for fl ydende gas (LNG terminal)

og udbygning af gaslagerfaciliteter.

Statsministrene sendte også efter mødet

et klart signal om støtte til en styrket EU-

politik på energiområdet.

enighed om fælles baltisk

atomkraftværk

Den danske sukkerproducent, Danisco,

planlægger at lukke tre fabrikker i

Nordeuropa, èn fabrik i Danmark, èn i

Sverige og èn i Finland, men vil fortsætte

produktionen i Litauen, siger formanden

for Danisco Sugar Kedainiai og Danisco

Sugar Penevezys, Michael Persson, til

Børsens Nyhedsservice.

Derudover vil man – for at forblive en af

de profi table sukkerproducenter i Europa

– foretage administrative omstrukturerin-

ger i lyset af EU’s sukkerreform. Dette vil

også medføre en optrapning af produkti-

onen i Tyskland.

danisco fortsætter sukkerproduktion i litauen

fotos patricia tourist office riga latvia og claus clausen

43

estland er verdens 8.

bedste land at investere i

Estland er verdens 8. mest attraktive land for

udenlandske investorer ifølge en undersøgel-

se foretaget af Forbes.com.

Letland ligger på 22. pladsen og Litauen er

nummer 29.

I en artikel udgivet den 6. februar 2006 pri-

ser Forbes Estlands effektive universelle skat-

tesystem, der ikke diskriminerer udenlandsk

kapital, da skatter opkræves ligeværdigt mel-

lem inden- og udenlandske fi rmaer. En tredje-

del af Estlands BNP udgøres af selskaber,

som i større eller mindre grad drives ved

hjælp af udenlandsk kapital.

Det amerikanske udenrigsministerium vur-

derede i 2005 Estland til at være det mest

konkurrencedygtige land sammenlignet med

de andre nye EU-medlemslande.

ikea sætter skub i møbel-

produktion

Den svenske møbelgigant, IKEA, styrkede sid-

ste år kraftigt sin position hos de litauiske mø-

belproducenter. I 2005 stod virksomheden

som aftager af over 50 procent af produktio-

nen, og IKEA tiltænker at udvide sine forretnin-

ger i Litauen i 2006, skriver The Baltic Times.

Det svenske fi rmas massive ordre har alle-

rede gjort Litauen til en af de fem største

møbelproducenter i verden. Mere end halvde-

len af de litauiske møbelproducenter produ-

cerer i dag for IKEA.

Klaipeda Forniture har netop sagt ja til at

producere møbler for over 500 millioner litau-

ske Litas (det svarer til cirka 1,13 milliard dan-

ske kroner) for IKEA over en fi reårig periode.

Ordren vil sikre fuld udnyttelse af alle møbelfa-

brikkens faciliteter i mindst fi re år, siger besty-

relsesformand og direktør for SBA Furniture

group, Ricardas Kiaurakis.

digitaliseringsprojekt

i estland skudt i gang

I januar 2006 blev det hidtil største digitalise-

ringsprojekt i Estland skudt i gang. Det stats-

ejede IT fi rma AS Andmevara påbegyndte ar-

kiveringen af omkring 4,3 millioner estiske

stats arkivalier i en elektronisk database. Ar-

kivalierne dækker de sidste 80 år.

Det estiske indenrigsministerium har taget

initiativ til projektet, der løber over de næste 2

år. Projektet involverer samtlige landets 15

landkommuner samt de større byer Tallinn,

Tartu og Narva. De følgende arkiverede doku-

menter, der går tilbage til 1926, vil være tilgæn-

gelige i digitalt format: dåbsattester, vielsesat-

tester, dødsattester med mere. Målet med digi-

taliseringsprojektet er at forbedre effektivite-

ten af de offentlige ydelser. EU’s strukturfond

støtter projektet med 7 millioner estiske kro-

ner. Højere lønninger og bedre muligheder for

selvudfoldelse og -udvikling på jobbet efter-

spørges mest blandt de litauiske arbejdere.

håndbog i baltisk erhvervs-

og selskabsret

■ Hvordan registrerer jeg et datterselskab

i Estland?

■ Hvilke regler er der for arbejdsgivere i Litauen?

■ Hvad skal man være opmærksom på, når man

køber ejendom i Letland?

■ Hvad er skatte- og toldsatserne for litauiske

selskaber?

■ Hvilke støtteordninger kan man søge

i Baltikum?

■ Hvad siger lovgivningen med hensyn til reklamer

i Estland?

■ Kan en dansker være eneejer af jord i Letland?

Disse og mange andre spørgsmål kan du får svar

på i ”Handbook of Baltic Business Law“, som de

danske ambassader i Baltikum har udgivet i sa-

marbejde med Sorainen Law Offi ces.

Håndbogen giver et grundigt indblik i de tre lan-

des erhvervs- og selskabsret efter optagelsen i EU.

Håndbogen tjener derfor som et nyttigt værktøj for

virksomheder, der opererer i de baltiske lande –

hvad enten der er tale om eksport til Baltikum eller

etablering af datterselskab med videre.

Håndbogen er udgivet i april 2005, men giver

stadig et aktuelt overblik over de tre landes

erhvervs- og selskabsret. Du kan netop nu få

håndbogen til halv pris, det vil sige 750,00 danske

kroner. Den kan rekvireres ved henvendelse til den

danske ambassade i Riga ([email protected]) eller hos

Udenrigsministeriet i København ([email protected]).

■ riga

estland

letland

■ tallin

litauen

vilnius ■

44

E STL AND


IT, elektronik- og telekommunikationssektoren

er vokset betydeligt i de senere år i Estland

og prioriteres højt af den estiske regering. En

undersøgelse fra The Economist Intelligence

Unit peger på, at Estland ligger i spidsen for

de nye EU-markeder, når det kommer til e-

parathed. Netbanking, bredbånd, e-fakture-

ring og betaling med mobiltelefonen i mindre

butikker er en naturlig del af hverdagen i Est-

land.

Mange nyskabende IT-løsninger er blevet

udviklet – og udvikles – i Estland. En af forkla-

ringerne er det høje uddannelsesniveau i Est-

land. Helt tilbage til sovjettiden har landet haft

tradition for at mange får en videregående

uddannelse. En tradition som også er blevet

videreført på IT-området.

Blandt andet virksomheden Skype, som til-

byder gratis telefoni via internettet, har sine

rødder i Estland. Bag ideen stod danske Janus

Friis og svenske Niclas Zennström. Gennem

selskabet Get2net opdagede de to it-ressour-

cer i Estland, som blev brugt til først at udvikle

Skype og senere Kazaa. Makkerparret solg-

te som bekendt sidste år Skype til amerikan-

ske eBay for et to-cifret milliardbeløb. I dag

har Skype fortsat sin udviklingsafdeling i Tal-

linn, hvor godt 100 mand er beskæftiget. Selve

selskabet er registreret i Luxembourg, mens

ledelsen arbejder i London.

Lederen af Skype’s udviklingsafdeling i Tal-

linn, Sten Tamkivi, mener, at der hersker en

særlig iværksætterånd på IT-området i Estland.

– Jeg ser en tendens til, at vi i Estland er

mere handlingsorienteret og går direkte i krig

med problemerne. I andre lande er man hur-

tig til at nedsætte store projektgrupper, som

diskuterer frem og tilbage og måske kommer

frem til, at den foreslåede løsning er umulig.

Her er holdningen, at alt kan lade sig gøre,

hvorefter vi går vi i gang, knokler på og løser

problemet.

Estland i front med IT

Lederen af Skype’s udviklingsafdeling i Tallinn, Sten Tamkivi: – Jeg ser en tendens til, at vi i Estland er mere

handlingsorienteret og går direkte i krig med problemerne. I andre lande er man hurtig til at nedsætte store

projektgrupper, som diskuterer frem og tilbage og måske kommer frem til, at den foreslåede løsning er umulig.

45


At der er mange forskelligartede markedsmu-

ligheder i Baltikum, er den danske Flexa-kon-

cern et eksempel på. Den familieejede virk-

somhed med hovedsæde i Hornsyld er nok

mest kendt for sin produktion af børne- og

ungdomsmøbler i massivt fyrretræ, som sæl-

ges verden over. I 1993 besluttede Flexa at

fl ytte produktionen tættere på råvaren og

etablerede derfor savværk og fabrik i Estland.

Herfra distribueres møblerne til lakering, sam-

ling og pakning på Flexas fabrikker i Danmark,

USA og Kina.

I Estland viste der sig imidlertid også hur-

tigt andre forretningsmuligheder. I dag er ker-

neforretningen, møbelproduktion, udvidet til

også at omfatte slotshotel, landbrug, skov-

brug og biobrændselsproduktion.

Godt 200 kilometer øst for Tallinn – smukt

beliggende ud til Den Finske Bugt – ligger

slotshotellet Kalvi Mois, som Flexa overtog i

år 2000.

Et to-cifret millionbeløb er investeret i reno-

vering af slottet, som i dag er det eneste fi re-

stjernede hotel uden for Tallinn. Hotellet åbne-

de for tre år siden og konceptet er at sælge

eksklusive ophold til gæster fra Baltikum

og Norden – for eksempel i forbindelse med

weekendophold, virksomhedskonferencer og

bryllupper.

– Vi tror på, at det bliver en god forret-

ning at drive hotel her i Estland. Hotellet giver

endnu ikke overskud, men vi er overbeviste

om, at investeringen begynder at betale sig til-

bage i løbet af få år, siger den daglige inspek-

tør, Kaj Anton Petersen, der har en fortid som

godsforvalter i Danmark.

Ved siden af slotshotellet er han også

inspektør for Flexas landbrugsaktiviteter i Est-

land. I tilknytning til slottet har Flexa store

jordarealer, hvor de arbejder med skovbrug,

planteavl og bioenergi.

– Den estiske lovgivning lægger op til, at

man skal anvende mere såkaldt ”grøn ener-

gi“ – alternative og vedvarende energikilder.

Vi forventer også, at det kommer til at påvir-

ke efterspørgslen på biobrændsel, siger Kaj

Anton Petersen.

Kaj Anton Petersen, inspektør på slothotellet Kalvi Mois, – Vi tror på, at det bliver en god forretning at drive

hotel her i Estland. Hotellet giver endnu ikke overskud, men vi er overbeviste om, at investeringen begynder

at betale sig tilbage i løbet af få år, siger den daglige driftsleder, Kaj Anton Petersen.

Driver slotshotel og landbrug

GATEWAY TIL RUSLANDDen stigende efterspørgsel hos forbrugerne i Baltikum,

kan de også mærke ved shippingfi rmaet Shipco Trans-

port. Anders Christensen er fi rmaets repræsentant i Tal-

linn, Estland.

– Vi oplever i disse år en meget stor vækst i det styk-

gods, som transporteres til de baltiske lande. Ikke

alene stiger importen kraftigt. Eksporten fra de balti-

ske lande vokser også. Og stadig fl ere virksomheder

bruger de baltiske lande som gateway til Hviderusland,

Ukraine og Rusland, siger Anders Christensen.

Shipco Transport er ikke ene om at nyde godt af den

store handelsaktivitet i de baltiske lande. Shipping-

virksomheder som DFDS og Blue Water Shipping har

også udvidet sine forretninger i Baltikum.

Stadig fl ere virksomheder bruger de baltiske lande som

gateway til Hviderusland, Ukraine og Rusland, siger

Anders Christensen fra Shipco Transport.

■ riga

estland

letland

■ tallin

litauen

vilnius ■

46

E STL AND

Balterne prioriterer boligen mere og mere, og det mærkes på salget af danske vand-haner.


Danske fi rmaer har fl ere aktiviteter i Baltikum,

når det gælder vandrensning. Men der er også

andre eksportmuligheder i forhold til vand.

Odense fi rmaet Damixa, dem med den énhånds-

betjente vandhane, har skabt en nichevirksom-

hed med eksport af vandhaner til Estland.

– Danmark har et fantastisk navn i de bal-

tiske lande! Det mærkede vi tydeligt, da vi

startede op på markedet i 90’erne, siger Lars

Solon, Damixas eksportchef i det nordøstlige

Europa. En markant ændring i estisk boliglov-

givning gav fi rmaet en hånd med på vejen:

– I starten omsatte vi pænt, men for fem år

siden blev mange lejemål omlagt til en form for

andelsstatus, og det skabte en klar vækst for

vores produkter, siger Lars Solon.

Efter Estlands løsrivelse fra kommunismen i

1994 blev alle tidligere statsejede boliger vær-

disat efter antal kvadratmetre og lejlighedens

beboeres tilknytning til arbejdsmarkedet. Med

andre ord blev boligmarkedet liberaliseret.

Denne radikale ændring betød for esterne en

højere værdsættelse og engagement i deres

private bolig. Flere og fl ere estere fi nder glæde

ved at investere i kvalitet og design i egen pri-

vatbolig. Det mærker fi rmaet i Odense:

– Balterne prioriterer den store bil først, der-

efter boligen inklusiv de sanitære forhold i køk-

ken og bad, siger Lars Solon.

Det karakteristiske ved det baltiske mar-

ked er, at det er et lille marked – men fl eksibelt.

Blandt de tidligere østlande var balterne hur-

tigst til at komme op i gear, siger Lars Solon.

Både Finland og Rusland har store investe-ringer kørende i Baltikum, men Danmark er stadig baltisk favorit.


Siden balternes uafhængighed har mange dan-

ske landbrug investeret store beløb i baltisk

svineproduktion. Men i Baltikum er der også et

godt marked for inventar til de utallige svine-

stalde.

Agro Products i Horsens har siden 1994

været specialister i staldteknik og andet inven-

tar til svinestalde. De har deres andel i moder-

niseringsprocessen af fl ere baltiske svinestalde

og sælger både produkter i form af hardware,

rådgivning samt komplette pakker med begge

produkter. Eksportchef Jan Therkildsen er både

begejstret og imponeret over balternes fornem-

melse for forretninger. Som fi rmaets mand i

Europas østlige del, har han mere end otte års

erfaring med markedet.

– Balterne er fremme i skoene og tilpasser

sig hurtigt vestlige forhold. Det foregår mere

langsommeligt i Polen, Ukraine og Rusland,

mener Jan Therkildsen. Han indskyder dog, at

Rusland er et urimeligt sammenligningsgrund-

lag. Ikke mindst nu hvor Præsident Putin har

erklæret 2006 for et ’svineår‘ med ambitionen

at gøre Rusland selvforsynende.

Jan Therkildsen oplever også en stor grad af

goodwill i Estlands, Letlands og Litauens land-

brugssektor. Balternes stærke vilje til at indgå

succesfuldt samarbejde med danskere, mener

han, blandt andet skyldes Danmarks særli-

ge engagement i balternes situation under og

efter Sovjets besættelse. Det historiske spiller

en stor rolle for baltere. De føler sig kulturelt

forbundne med Norden.

I følge Eksportchefen er Agro Products cash-

cow i det baltiske deres foderautomater efter-

fulgt af drikkesystemet Aqualevel. Foderauto-

materne var døråbnerne dengang det startede

ovre i det baltiske.

Det er selvfølgelig ikke kun danske fi rma-

er, som har øje for Baltikums vækst. Jan Ther-

kildsen fortæller, at både Finland og Rusland

investerer stort. Men det udgør ikke nødvendig-

vis en konkurrencefaktor for danske virksomhe-

der. Agro Products har nemlig valgt den strategi

at samarbejde frem for at udfordre. Med andre

ord har Horsens fi rmaet valgt en strategi, der

går ud på at være underleverandør til en lang

række fi nske og russiske virksomheder.

Jan Therkildsen beretter også, at hans fi rma

ofte indgår joint ventures med andre danske

virksomheder. Også herhjemme vælger Agro

Products typisk samarbejde frem for konkur-

rence. Danske fi rmaer, som også eksporterer

eller har eksportpotentiale til for eksempel

Baltikum, er således for Jan Therkildsen snare-

re kolleger end konkurrenter. Han understreger

dog, at det selvfølgelig kræver en stor grad af

vilje og åbenhed parterne indbyrdes.

– Vores samarbejdsvilje er én af fl ere bevid-

ste strategier, afslutter en engageret Jan Ther-

kildsen.

Danske haner i Estland

Grisetryner i danske fodermaskiner

Eksportchef Jan Therkildsen handler også med både

russiske og fi nske investorer i Baltikum. Blandt de

mange forskellige samarbejdspartnere derovre er for

eksempel det fi nske holdingselskab Ekseko. Virksom-

hedens svinebesætning i Estland over på 120.000 er

den største af slagsen i norden – inklusiv Baltikum.

fo

to

: l

ar

s a

ar

øe

47

Vandmiljøet i Baltikum er elendigt. Det skal et lille dansk fi rma i Birkerød være med til at forbedre. Projektet, et EU fi nansieret spildevandsbehandlingsanlæg, skal være med til at skabe et bedre vandmiljø i og omkring byen Kothla Järve i Estland, en by med cirka 200.000 indbyggere. Området er stærkt forurenet, da det er en del af et tid-ligere sovjetisk industriområde.

af signe jønsson

Det er ikke altid de store koncerner, som løber

med de store ordrer. Det er et lille ingeniør-

fi rma i Birkerød et godt eksempel på. Firmaet,

der tæller ti mand, er specialiseret i vand- og

spildevandsbehandling. Siden 1995 har fi rma-

et haft projekter i Baltikum og primært i Litau-

en, og netop den erfaring på dette marked gav

bonus, da de i oktober 2005 som værende en

del af et konsortium, vandt en EU-licitation på

omkring 25 millioner kroner.

Sammen med den estiske partner, entrepre-

nørfi rmaet K&H fra Tartu og moderselskabet

WTE Wassertechnik GmbH fra Tyskland, skal de

totalrenovere og ombygge et meget stort rens-

ningsanlæg for den estiske by Kothla Järve og

de omkringliggende byer Jöhvi, Püssi og Kivioli.

Men hvordan får man så stor en ordre i hus?

– Det er ganske enkelt, fortæller fi rmaets

direktør Jens-Ove Petersen: – Vort konsortium

var de billigste i runden. I den licitation fi k vi

virkelig glæde af vores erfaring på det baltiske

marked. Vi kunne levere et oplæg til det billig-

ste og bedste anlæg, fordi vi har så stort kend-

skab til mange detaljer på markedet. Her kom

det os til gode, at vi har været selektive og kon-

centreret vores forretningsaktiviteter i Baltikum.

Desuden har ambassaden i Talinn været

involveret i betydeligt omfang i forhold til part-

neridentifi kation, fi nansieringsmuligheder og

rådgivning.

Når anlægget efter planen står klar i slutnin-

gen af 2007 betyder det, at 200.000 indbyggere

i byen Kothla Järve får et klart forbedret vandmil-

jø. Det betyder også en forbedring af vandmil-

jøet i Østersøen, da fl oden for renseanlæggets

udløb, har sin udmunding i Den Finske Bugt og

dermed er forbundet direkte til Østersøen.

– Et projekt, som det, vi er i gang med i Koth-

la Järve, betyder kolossalt meget for befolknin-

gen i selve byen og omegnen. Renseanlæggets

størrelse svarer til spildevandsbelastningen fra

et tilsvarende anlæg for byer med en omtrent-

lig størrelse som Århus og Ålborg. Et nyt rens-

ningsanlæg af denne størrelse medfører en klar

forbedring af områdets økologi og er dermed

også et generelt løft for borgerne i området.

Samtidig vil det også gøre området mere attrak-

tivt for turister og forretningsfolk, fortæller Jens-

Ove Petersen.

Mini-NokiaJens Ove-Petersen har stor erfaring med Balti-

kum. Han kommer fra en stilling som salgschef

i virksomheden Krüger A/S, som også beskæf-

tiger sig med vandmiljø og har aktiviteter i Øst-

europa og Rusland. For ham er Estland et nemt

land at gøre forretninger i:

– Estland er som et mini-Finland. I fi rmaet

siger vi: Vi tager til mini-Nokia. Hvad angår IT er

Estland på et meget højt niveau. Stort set alle

estere har deres egen pc’er; og det gør, at de er

meget fremme i skoene i forhold til andre øst-

europæiske lande. Mange af de estiske fi rmaer

fungerer på mange måder fortrinligt.

Men alligevel kræver det store ressourcer

for Biobalance i forhold til projekterne i Balti-

kum. For balterne inklusiv esterne har ikke den

samme knowhow og ekspertise som skandi-

naviske fi rmaer, når det gælder miljøteknolo-

gi. Derfor må Biobalances medarbejdere ofte

rejse til Estland og Kothla Järve for at rådgive de

lokale medarbejdere på projektet.

På vejStår det til direktør Jens-Ove Petersen skal Bio-

balance ikke hvile på laurbærrene. Efter inter-

viewet springer han i folkevognen med gæster

fra Estland og eksportrådgiver Indrek Pällo fra

den danske ambassade i Tallinn. Ambassaderne

i Baltikum er nemlig Biobalances sparringspart-

nere, når det gælder salgsaktiviteter i Baltikum.

Næste mål i dag er Dan-miljø messen i Her-

ning. For selvom Baltikum rummer store mar-

kedsmuligheder for miljøsektoren, er konkur-

rencen også benhård.

– Det gælder om at være målrettet hver

dag. Med Estlands optagelse i EU, er der store

muligheder for et fi rma som vores, fordi landet

ønsker at komme på omdrejningshøjde i for-

hold til de andre EU-lande på miljøområdet. Vi

er ikke det eneste fi rma, som øjner muligheder

i fremtiden, siger Jens Ove Petersen.

Dansk fi rma fi k del i million-ordre i Estland

Estland har hårdt brug for at få forbedret deres vandmiljø, blandt andet er fl oderne ved at løbe over af bakte-

rier, og det er forbundet med en vis sundhedsrisiko at drikke vandet mange steder.

Med Estlands optagelse i EU er der planlagt EU-

fi nansierede projekter inden for vandområdet til

en værdi af cirka 800 millioner danske kroner til

gennemførelse over de kommende to-tre år. Finan-

sieringen vil foregå med midler fra EU’s Cohesion

Fund (85 procent) samt fra den estiske stat og de

involverede vandselskaber og er det største miljø-

projekt nogensinde i Estland. De første projekter

er allerede igangsat, og formålet med projekterne

er at bringe den estiske vandsektor op på EU-ni-

veau med hensyn til rent drikkevand, rensning af

spildevand samt tilhørende rørsystemer.

FAKTA

– Estland er mini-Finland,

for eksempel i for hold til

IT er de langt frem me, og

det gør det nemt at drive

forretningen, siger Jens

Ove-Pedersen, direktør for

Biobalance.

48

juni, 2006

D. 8.-11. · Have Festival

Blomstersamlinger. Frø og planter. Landskabsarki-

tektur, blomsterarrangementer, haveredskaber og

maskiner. Gødningsspredere med mere.

se: www.bt1.lv

september, 2006

D. 6.-9. · Riga Mad

Madvarer. Delikatesser, fi sk, krydderier. Mad på

dåse, frossent og færdigretter. Drikkevarer. Cate-

ring teknologi og produkter. Emballageudstyr. Ud-

styr til butikker og hotel- og restaurationsbran-

chen. Køkkenredskaber og udstyr til hjemmet.

Rengøringsprodukter. Bordekorationer og design.

Souvenirs og gaveideer.

se: www.bt1.lv

D. 22.-25. · Møbler og indretningsdesign

Soveværelsesmøbler, børnemøbler, kontormøbler,

møbler til dagligstuen, spisestuen og køkkenet.

Havemøbler. Møbler til forretninger, hoteller, ban-

ker og hospitaler. Badeværelsesmøbler. Materiale

til møbler og produktion, istandsættelse af møbler,

indretningsprodukter, indretningsdesigns og kunst.

se: www.latexpo.lv

D. 23-24. · Kæledyr og Zoo industri udstilling

Mad til kæledyr, medicin til dyr, skole og uddan-

nelse.

se: www.bt1.lv

oktober, 2006

D. 5.-8. Baltiske møbler

Baltiske møbelfabrikanters udstilling. Møbler til

offentlige institutioner og møbler til hjemmet. Mø-

belkomponenter og isenkram. Indretning og design.

se: www.bt1.lv

D. 5.-8. · International udstilling og kontaktforum

for professionelt møbelproduktions udstyr

Udstyr til savværk. Træværks maskiner, værktøj og

maskiner. Maskiner til at lave møbler og materiale

til møbler. Møbler, døre og vinduer.

se: www.bt1.lv

D. 12.-14. · Emballage, kopiering og reklame

Emballage, print, papir og reklame.

se: www.prima.lv

D. 19.-22. · Forberedelse og sikkerhed i hjemmet

Lejlighedsplanlægning, indretningsdesign, kloake-

ring, ombygning, opvarmning, lys, , møblering, op-

pudsning, Sikkerheds- og alarmsystemer. Hushold-

ningsapparater og el-artikler. Design til hjemmet

og design trends.

se: www.bt1.lv

D. 19-21. · Teknisk industri

Metalsløjd udstyr og maskiner, høvlebænke, ma-

skiningeniører, værktøj, industrielt udstyr og mate-

riale, airfl ow teknologi, hydro teknologi, elektro-

nik, elektriske ingeniører, udstyr til gas,

reparationsudstyr, hydrauliske og trykluftsappara-

ter, kontrolsystemer, slibemaskiner med mere

se: www.bt1.lv

november 2006

D. 3.-6. · Baltisk Beauty World

Lægende, professionel og almen kosmetik. Parfu-

me, hårprodukter og produkter til pleje af negle.

Udstyr til frisører og skønhedssaloner og kursteder,

solcentre, aromaterpi. Tidskrifter og litteratur inden

for skønhed. Smykker, undertøj, ure og tilbehør.

se: www.bt1.lv

takt & tone i baltikum

Formel påklædning og små gaver er del af den baltiske forretningskultur. Der-udover bliver dansk ligefremhed værd-sat, når man skal begå sig i regionen.

i både estland, letland og litauen

gælder det, at man ved møder med forret-

ningsforbindelser og myndighedspersoner

er påklædt formelt, det vil sige mændene

i jakke og slips og jakkesæt eller dragt for

kvindernes vedkommende. Man skal møde

præcist til møder og aftaler. Udveksling af

håndtryk med alle deltagere ved mødets

begyndelse og slutning er vigtig for folk i

de baltiske lande, ligesom udveksling af

visitkort er det.

personlige kontakter

regnes for yderst vigtige og er specielt afgø-

rende, når man har med større selskaber at

gøre. Når der er opbygget tillid i forretnings-

forholdet, er det almindeligt at letterne og

litauerne giver små gaver i form af souvenirs,

chokolade eller blomster til deres forret-

ningspartnere. Frokost- og middagsinvitatio-

ner er en del af erhvervskulturen. Fra lettisk

side forventes det, at man deltager i sociale

arrangementer i forretningssammenhænge

for på den måde at skabe sociale relationer,

og for at letterne kan vise, at udlændinge er

meget velkomne i Letland.

bevar tænkepausen

I Estland er etiketten forholdsvis afslappet,

men ved offi cielle lejligheder er man alli-

gevel rimeligt formel. Det kan anbefales at

være åben og ærlig under forretningsmøder

i Estland. Det aftvinger respekt, når man

siger tingene lige ud og uden omsvøb. Til

gengæld rynker esterne på næsen af højrø-

stet og brovtende adfærd. Esterne kan godt

lide at tage sig lidt tid til at tænke sig om.

Disse pauser er dog ikke et udtryk for, at

mødet går dårligt. Man skal ikke bryde tæn-

kepausen med ligegyldigheder for at holde

mødet i gang.

formel tiltale

I Litauen er ledelsesstilen og omgangsfor-

merne mere traditionelle og konservative

end i Danmark. Der lægges vægt på, at

man kommer præcist og er velforberedt.

Fremmede og nye bekendte tiltales altid

”De“ og ”Hr ...“, men litauerne har normalt

ikke noget imod, at man hurtigt går over til

”du“ og fornavn. Litauiske erhvervsfolk er

generelt ordholdende og har godt kendskab

til gængse leverings- og betalingsformer.

Ligesom i Estland bliver dansk ligefremhed

værdsat i Litauen.

MESSER I BALTIKUM

BALTIKUM

MARKEDSNY T

Hver borger i Hongkong generer i gennemsnit 2,5

kilo affald om dagen, hvilket giver en daglig af-

faldsbyrde på godt 14,5 tons for hele Hongkong.

Kun omkring 40 procent af det affald, der genere-

res i Hongkong, genanvendes, resten ender på

lossepladsen. Hongkongs presserende affalds-

problemer og administrationens fornyede fokus

på problemet, giver muligheder for danske virk-

somheder, der besidder teknologi og know-how.

Administrationen har iværksat fl ere program-

mer, der skal takle affaldsproblemet. De første

forsøg med separering af affald på husholdnings-

niveau blev indført sidste år, og programmet for-

ventes at blive udbygget, så 80 procent af befolk-

ningen får glæde af det i 2010. Blandt andet gives

der direkte tilskud til boligområder, der ønsker at

indføre en sådan affaldssortering.

Private løsninger søges

Hongkongs genanvendelsesindustri er ikke vel-

udbygget, og man håber på at kunne opbygge en

sådan lokal industri. Et initiativ til dette har været

opførelsen af en ØkoPark, hvor virksomheder in-

den for genbrugsindustrien på fordelagtige vilkår

kan leje ejendom og lokaler. Der er desuden pla-

ner om at få udviklet princippet om ”polluter-

pays“, der skal give økonomiske incitamenter for

affaldsproducenterne til at ændre adfærd.

90 procent af det affald, der kan genbruges,

eksporteres, da Hongkong ikke selv har en indu-

stri, der kan magte denne opgave. En af de ting,

administrationen ønsker at ændre, er Hongkongs

afhængighed af udlandet i forhold til at få foreta-

get sine genbrugsaktiviteter. Det ses som fuld-

stændig afgørende forudsætning for succes, at

der kan udvikles private og markedsøkonomiske

løsninger på affaldsproblemerne.


danmarks generalkonsulat i hongkong


hjemmeside: www.gkhongkong.um.dk

HONGKONGS AFFALD SKAL GENBRUGES

50

MARKEDSNY T

Brasiliens regering udliciterer udvidelsen

af landets højspændingsnet, hvilket kan

være en eksportmulighed for større danske

entreprenør- og konsulentvirksomheder samt

underleverandører af kabler og andet materiel.

Udvidelsen af højspændingsnettet skal forbedre

forbindelsen mellem højspændingsnettene

i Brasiliens forskellige regioner. Især skal

udvidelsen i delstaterne Mato Grosso og

Rondônia, der ligger i det vestlige Brasilien,

afhjælpe disse delstaters isolation fra det

nationale højspændingsnet. Det forventes,

at konstruktionen fuldføres i løbet af 18-22

måneder efter kontrakterne underskrives.

Udliciteringen af udvidelsen vil fi nde sted i to

runder. I den første runde vil 7 projekter blive

udbudt. Den første udvidelse indebærer kon-

struktionen af 14 nye højspændingsledninger på

cirka 2245 km i alt. Projekterne er fordelt over

syv delstater. Den første udvidelse har en værdi

af 360,3 millioner amerikanske dollars.

Udbudsrunden forventes, at fi nde sted i maj-juni

2006. Den anden udvidelse forventes udbudt i

november 2006 og har en værdi af cirka 191,6

millioner amerikanske dollars.


danmarks ambassade i brasilia

telefon: +55 61 3445 3443


hjemmeside: www.ambbrasilia.um.dk

BRASILIEN UDVIDER HØJSPÆNDINGSNETTET

To af de største udbydere af distributionscentre

(lagerhoteller) i Chile, Bodenor og Flex Center har

indgået et samarbejde og etableret aktieselska-

bet Bodenor Flex Center S.A.

Det nye selskab tilbyder nye lagerfaciliteter til

blandt andet lokale detailvirksomheder, og det

første center på 35.000 m2 vil være operations-

dygtigt i løbet af indeværende måned. Facilite-

terne, der opføres i kommunen Pudahuel i

Santiago, forventes at blive udvidet til omkring

280.000 m2 inden for de kommende to år.

Danske udbydere af blandt andet logistikløs-

ninger til distributionscentre er velkomne til at

rette henvendelse til ambassaden.


danmarks ambassade i santiago

eksportrådgiver lars hjermind

telefon: +56 2 941 5100


store distributionscentre i chile

51

>

Danmarks Eksportråd i Kazakstan gennemfører i

uge 36 et eksportfremstød i Atyrau, der er den

store olieby i Kazakstan. Der vil være fokus på

følgende sektorer: Olie og gas, bygge og anlæg,

marineteknologi, energi og miljø

Projektet, som handelskontoret planlægger i

samarbejde med Dansk Industri, vil tage form

som et match-making fremstød, hvor relevante

lokale distributører, slutbrugere med videre vil

blive inviteret.

Fremstødet vil vare 2-4 dage, idet der også er

mulighed for et særskilt program i Aktau. Således

vil 5. og 6. september foregå i Atyrau, hvorefter

det er valgfrit, om man vil rejse hjem, fortsætte

med møder i Atyrau eller i Aktau, Almaty eller

Astana.

Prisen vurderes ikke at komme over 15.000

danske kroner for deltagelse, hvilket inkluderer

stand i fællesareal, fuldt mødearrangement, to

frokoster og permanent kaffe/te arrangement,

offi ciel reception, præsentationer ved lokale og

internationale eksperter. Desuden er der konsul-

tation under fremstødet om eksportstrategi,

visumstøtte og koordination af transport.


danmarks handelskontor i kazakstan

michael viberg pedersen


Fra d.16.-19. november 2006 afholdes

den sydkoreanske messe Busan Interna-

tional Seafood & Fisheries Expo for fjerde

gang. Det er Sydkoreas største messe

inden for fi skeindustrien med fl ere end

700 stande og over 75.000 besøgende.

Messen giver danske eksportører af

fi skeprodukter mulighed for at gøre sig

bemærket på det sydkoreanske marked.

En række danske virksomheder har alle-

rede deltaget i denne udstilling med

gode resultater, og Danmarks ambassade

i Seoul er klar til at hjælpe virksomheder,

der ønsker at deltage i år. Ambassaden

sender i slutningen af maj en handels-

konsulent til Danmark for at mødes med

interesserede messedeltagere.

Interesse for vestlige produkter

Sydkorea er et af de førende eksportlan-

de, når det gælder fi sk og fi skeprodukter.

Koreanerne er kvalitetsbevidste forbruge-

re, når det gælder fødevarer, og fi sk er

populært, fordi det regnes for god og

sund mad. Interessen for laks og dyrere

skaldyr er stigende. Det skyldes et forhø-

jet indkomstniveau og det faktum, at ko-

reanerne er villige til at prøve nye fi sk og

produkter, hvis produkterne markedsfø-

res rigtigt.

Markedet er interessant for danske eks-

portører af udstyr til fi skeudstyr, fordi det

er et modent marked i stadig vækst, hvor

efterspørgslen for længst har overhalet

den lokale produktion. Samlet set er im-

porten mere end tredoblet siden 1998.


danmarks ambassade i seoul

eksportrådgiver debbie jungmin lee


messens hjemmeside:

www.busanseafoodexpo.com

INDUSTRIZONE I SYDAFRIKA VOKSER

Skattefradrag og momslettelser er nogle af fordelene ved

at etablere sig i industrizone i Sydafrika. Fra industrizonen

er der nem adgang til markedet i det sydlige Afrika.

Tyve kilometer øst for Port Elisabeth i Sydafrika er 12.000

hektar landområde omdannet til en særlig industrizone

med blandt andet en dybvandshavn. Den sydafrikanske

regering forventer, at industrizonen – også kaldt for Coega

projektet – i fremtiden bliver kernepunktet for al logistik i

det sydlige Afrika.

Projektet styres af virksomheden Coega Development

Corporation og er fuldt fi nansieret af den sydafrikanske

regering. Virksomheder som investerer i Coega vil kunne

opnå skattefradrag og momslettelser med regeringens

billigelse. Siden opstarten af projektet i 2002 er der skabt

12.000 arbejdspladser, og det skønnes, at cirka 57.000

mennesker er ansat direkte eller indirekte i forbindelse med

projektet.

Zonen er ideel til varelagre, produktionsfaciliteter og anden

logistisk virksomhed for virksomheder som har forretningsak-

tiviteter i det sydlige Afrika. Ud over adgang til dybvandshav-

nen, som betjener containertrafi k, er der også adgang til en

lufthavn, et omfattende vejnet og jernbanetrafi k.

Læs mere på www.coega.co.za


danmarks ambassade i pretoria

telefon: +27 12 430 9340


DANSKE EKSPORTDAGE VED DET KASPISKE HAV

FISKEMESSE I SYDKOREA

Koreanerne sætter pris på at spise sundt og

interessen for skaldyr og laks er stigende.

Fiskeindustrien en vigtig erhvervssektor i

landet, men sektoren har brug for fi ske-

udstyr.

fo

to

: s

ca

np

ix

52

MARKEDSNY T

Japan yder store beløb til internationalt hjælpear-

bejde, men kun japanske virksomheder har hidtil

kunnet byde ind på ordrer til for eksempel bedre

infrastruktur i Vietnam eller skoler i Zambia.

Fra årskiftet lagde Japans regering kursen om,

og landets organisation for udviklingsbistand,

Japan International Cooperation Agency, byder nu

tværtimod andre virksomheder velkommen.

Udenlandske virksomheder opfordres nu til at

byde ind på japanske udviklingsprojekter.

Japanske beregninger konkluderer nemlig, at den

opadgåendende sols land faktisk kan reducere

sine omkostninger med cirka 30 procent ved at

lade udenlandske virksomheder komme inden

for, sammenlignet med udelukkende at lade japa-

nerne byde på egne projekter.

Mange virksomheder herhjemme har indgåen-

de erfaringer med udviklingsprojekter ude

omkring i verden. Blandt andet står den danske

rådgivningssektor særdeles stærkt på dette felt.

En mere fokuseret bistandspolitik, sammenlignet

med Japans, spiller også ind. Japan erne har for

eksempel en ret bred type udviklingspolitik med

kontorer i mere end 100 lande, sammenlignet

med Danmarks fokus på de 15 programsamar-

bejdslande.


danmarks ambassade i japan

ambassaderåd, jens peder jensen

handelsafdelingen

telefon: +81 3 3780 8724

fax: +81 3 3496 3440


eksportrådgiver kazuyasu shiomi

telefon: + 81 3 3780 8725

fax: +81 3 3496 3440


Generalkonsulatet i Hamborg har netop udgivet rapporten ”De største

i den tyske tekstildetailhandel“, der giver mulighed for at fi nde vej til

den del af det tyske detailmarked, der er interessant i forhold til om-

sætning. Rapporten udkommer på et tidspunkt, hvor det netop er of-

fentliggjort, at den danske eksport af beklædning til Tyskland igen i

2005 er steget markant, og hvor Tyskland således fortsat har manife-

steret sin position som Danmarks vigtigste eksportmarked.

Rapporten omfatter i alt 41 virksomheder, opdelt i 3 kategorier: De

30 største detailhandelsvirksomheder, de 6 største dagligvarekæder

med non-food sortiment og de 5 største postordreforhandlere.

Rapporten på 212 sider er bygget op om en virksomhedsprofi l på hver

virksomhed, og indeholder følgende informationer: Kontaktdata og

kontaktperson inden for indkøb, ejerforhold, omsætning for perioden

2002-2004, antal fi lialer & geografi sk dækning, sortimentsudbud,

brands & prisniveauer og virksomhedsbeskrivelse.

Prisen for rapporten er 1.500 kroner, og den kan bestilles direkte hos

generalkonsulatet.


danmarks generalkonsulat i hamborg

eksportrådgiver lone ditmer

telefon +49 40 41 40 05 – 35


UDVIKLINGSBISTAND: JAPAN HAR BRUG FOR EKSPERTISE

RAPPORT OM BEKLÆDNINGSBRANCHEN I TYSKLAND

53

Nye markeder... Nye risici!

Hvor sikker er du? At tage risici er en del af forretningslivet. At tage unødvendige risici er

derimod ikke! Euler Hermes er en global virksomhed med kontorer i 40

lande – derfor kan vi rådgive og sikre dig på netop dine eksportmarke-

der. Vi tilbyder:

• Rådgivning i forbindelse med salg på kredit og kreditstyring

• Løbende overvågning af dine kunders kreditværdighed

• Erstatning når din kunde ikke kan betale

• Global inkasso

Ring allerede i dag på telefon 88 33 33 88 og få rådgivning om salg på

kredit på dine eksportmarkeder.

■ EULER HERMES IS THE WORLDWIDE LE ADER IN CREDIT IN SURANCE - WWW.EULERHERMES.COM/DK

YOU R B U S I N E S S G U I DE

54

nr. 2/2006

eksportfokus udgives af

danmarks eksportråd

Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2

1448 København K

Telefon: 33 92 00 00

ansvarshavende for Eksportfokus

Ambassadør, Chef for Eksport og

Internationalisering

Anne H. Steffensen

abonnementsservice

Oxygen Media Service

Postbox 865

2400 København NV

[email protected]

Telefon +45 38 16 80 18

(Hverdage ml. 9–13)

Fax +45 39 16 26 17

annoncer

DG Media as

Telefon: 70271155

Telefax: 70271156

E-mail: [email protected]

www.dgmedia.dk

redaktion

Redaktør Claus Clausen

Signe Jønsson

Øivind Nicolay Holtermann

Stine Brondbjerg Erichsen

design produktion og tryk

Datagraf Auning AS

Salogruppen a/s

danmarks eksportråds hjemmeside

www.eksportraadet.dk

Udenrigsministeriet er ikke ansvarlig

for oplysninger bragt i Eksportfokus. Citat

tilladt efter nærmere aftale med redaktionen.

ISNN 1601-4669

Kontrolleret oplag: 7.727

i perioden 1. juli 2003 – 30. juni 2004

Kontrolleret af

� www.kompass.dk

� 45 46 09 10

Internationalerhvervsdatabase

Internet markedsføring

cd-rom

Web, download

digitalt katalog

“...turninginformation

into business”

Prøv et GRATISpassword til

Eksport- og kontaktinformationerfra 76 lande

MØD EN EKSPORTRÅDGIVER

juni

12.- 16. Frankrig Stig Fugl Lund

12.-16. Kina Jørgen Skovgaard Nielsen

19. - 23. Kuwait Henrik Bendix Nielsen

19. - 29. Japan Kim Mortensen

august

9.-16. Belgien Lina Christensen

september

3.-7. Mexico Allan Leest

tilmelding www.eksportraadet.dk

PROJEKTEKSPORT

Tænk eksport på en anden måde!

Verdensbanken, FN og EU udbyder årligt projekter for over 300 mia. kroner.

www.projekteksport.dk

Situation Henvendelse fra kunde i Ukraine

Ønske At være klædt på til mødet

Løsning www.danskebank.dk/erhverv

Nu behøver du kun lede ét sted, når du som eksportør har brug for handels- og bankrelevanteoplysninger. Danske Bank har indgået et unikt samarbejde med Danmarks Eksportråd om atudveksle og samle information. Resultatet ser du på www.danskebank.dk/erhverv.

Danmarks Eksportråd leverer aktuelle og branchespecifikke oplysninger om mere end 70lande – og Danske Bank supplerer med oplysninger om blandt andet længere finansiering,remburser, garantier, inkasso og valuta samt økonomiske prognoser for det kommende år.

Brug vores Trade and Export Finance-rådgivere som aktive sparringspartnere i processen.Det giver dig et godt udgangspunkt for forhandlinger med potentielle samarbejdspartnere.Kontakt os på [email protected].

Frank Müntzberg/Administrerende direktør

Cash_210x297_FRANK_mag DK 12/03/04 15:41 Side 1

K2-Consult A/S, Fiskergade 8, 6200 Aabenraa Tlf. 74 62 99 13 . Fax: 74 62 99 83E-mail: [email protected]

Projekt-styring

Mangler dit eksportprojekt kapacitet, der kan påtage sig ansvaret for styringen lokalt?

Vi tilbyder at blive din ad hoc samarbejds-partner

Et samarbejde med K2-Con-sult indebærer bl.a. disse fordele:

■ Omkostningerne er væk, når projektet er gen-nemført. Vi er der kun så længe der er brug for os.

■ Udføres efter tilbud i dagsrater eller tilbud pr. opgave.Uafhængighed af personaleomkostninger, ferier, sygdom etc.

■ Du får en partner med stor erfaring i projekt-styring, der kan agere kompetent i vanskelige omgivelser. Vi behersker engelsk i tale og skrift på højt forhandlingsniveau.

■ Vi påtager os hele projektstyringen i en og samme person, inkl. pro-jektregnskabet, hvis det ønskes.

■ Vi arbejder med din virk-somhedsadresse som basis.

Ta’ en snak med os på tlf. 74 62 99 23.___________________________

K2-Consult A/S har været i det internationale marked med styring og implementering af små, mel-lemstore og store projekter i mere end 17 år. Stor erfaring på alle niveauer gennem mere end ti år på det afrikanske kontinent. Sikring af resultater til tiden er nøgleord for os. Vore kunder er private virksom-heder såvel som store internatio-nale organisationer. Vi har basis i Danmark med kontorer i Uganda og Mozambique.

eksportfokus

En ny dansk-kinesisk aftale skal bane vejen for eksport af dansk knowhow og ekspertise til Kina. Aftalen blev indgået, da udenrigsminister Per Stig Møller og miljøminister Connie Hedegaard i maj måned stod i spidsen for et officielt dansk erhvervsfremstød i Kina. side 10-21

Eksp

ortf

okus

Post

box

7777

7000

Fre

deri

cia

D

AN

MA

RK

PP

Mas

kine

l Mag

asin

post

Id. n

r. 42

122

fremstød åbnede døre i kina

Economy Flex• 8 daglige afgange til London

• 5 daglige afgange til Berlin

• 5 daglige afgange til Bruxelles

• 5 daglige afgange til Hamburg

• Elektronisk check-in. SAS Fast Track. Sid i forreste del af fl yet. Måltid om bord.

Ombooknings- og kombinerbar billet.

Når du fl yver Economy Flex,venter vi med fuld fl eksibilitet.Flyver du på forretningsrejse på en Economy Flex-billet, er fl eksibiliteten din trofaste rejseledsager.

Ligegyldigt hvilken destination du søger, vil et kig i tidstabellen vise, at vi er klar til afgang, stort set når det passer dig. Ingen fl yver oftere end os, og du kan vælge og vrage mellem hele udbuddet.

Du kan rejse tidligt, du kan rejse sent, og du kan kvit og frit booke din billet om. Du kan til og med ændre på det, du allerede har ændret på. Altså, rettigheder fremfor restriktioner. Economy Flex. Flåden er din.

Economy Flex. Alle vores afgange i én billetGå ind på www.sas.dk, ring til SAS Travel Center på 70 10 20 00 eller kontakt dit rejsebureau.

3646_Ecoflex_148x297.indd 1 5/3/06 9:35:25 AM

de baltiske tigre Tema om markedsmuligheder i vækstlandene Estland, Litauen og Letland.side 24-48

0206

Documents

02 Eksportfokus Postbox 7777 7000 Fredericia 06 · 2006-09-04 · 02 06 indhold > markedsnoter 4 > reportage fra fremstød i kina 10-21 Vi støttede i sin tid aktivt de baltiske landes