eksportfokus - netpublikationer.dk · eksportfokus 05 05 Italien er Danmarks 8. største eksportmarked. Selv om væksten er lav i Italien er der mange muligheder på markedet. Eksportfokus

eksportfokus

05

05 Italien er Danmarks 8. største eksportmarked.

Selv om væksten er lav i Italien er der mange muligheder på markedet. Eksportfokus har besøgt støvlelandet og har blandt andet været med til dansk modefremstød i Milanoside 10-35

ældrepuklen skaber eksportmuligheder

side 4

rent vand til estland – med dansk hjælp

side 42

bella

italia!

Situation Henvendelse fra kunde i Ukraine

Ønske At være klædt på til mødet

Løsning www.danskebank.dk/erhverv

Nu behøver du kun lede ét sted, når du som eksportør har brug for handels- og bankrelevante

oplysninger. Danske Bank har indgået et unikt samarbejde med Danmarks Eksportråd om at

udveksle og samle information. Resultatet ser du på www.danskebank.dk/erhverv.

Danmarks Eksportråd leverer aktuelle og branchespecifikke oplysninger om mere end 70

lande – og Danske Bank supplerer med oplysninger om blandt andet længere finansiering,

remburser, garantier, inkasso og valuta samt økonomiske prognoser for det kommende år.

Brug vores Trade and Export Finance-rådgivere som aktive sparringspartnere i processen.

Det giver dig et godt udgangspunkt for forhandlinger med potentielle samarbejdspartnere.

Kontakt os på [email protected].

Frank Müntzberg/Administrerende direktør

05

05

indhold

> markedsnyt 4

> italien vil have dansk kvalitet 10

> dansk mode i italien 30

> markedsnyt 42

> mød en eksportrådgiver 49

dansk mode slår igennem på eksportmarkederne

Den danske modebranche eksporterer for cirka 15 milliarder

kroner om året og er i dag den niende største eksportør af

modetøj blandt OECD-landene. Dette nummer af Eksportfokus

sætter i en række artikler fokus på, hvordan den danske

modebranche kommer ud over den danske grænse.

Opblomstringen af nye danske talenter er en af årsagerne

til dansk modes succes. Derudover er der vokset en række

nye, højprofi lerede danske virksomheder frem, sammen med

fl ere spændende modeshows, udstillinger og modemesser og

tradefairs, hvor indkøbere og medier kan danne sig et overblik

over udbuddet. Det bidrager alt sammen til den høje eksportandel og den store opmærk-

somhed i den internationale modebranche.

Men de vedholdende gode resultater på bundlinien kommer ikke mindst af vores kon-

kurrencedygtige priser for moderigtigt tøj i middelsegmentet – forbrugerne i Europa og

resten af verden er ganske enkelt glade for vores afslappede og trendy tøjstil til en god

pris.

I Danmarks Eksportråd arbejder vi på, at det kan komme til at gå endnu bedre. Vi vil

gerne være med til at sikre, at modebranchen i de kommende år får en endnu større

betydning for Danmarks velstand og beskæftigelse. Mulighederne er store: ikke kun i

Europa og Rusland, men også eksempelvis i Nordamerika og i Centralasien.

Dette nummer af Eksportfokus sætter i en række artikler fokus på, hvordan den dan-

ske modebranche kommer ud over grænsen. I Paris har den danske ambassade således

været med til at arrangere et modeshow – med nogle af Danmarks førende designere. I

Milano har Generalkonsulatet sammen med CPH Vision, der er arrangør af modemesser i

Øksnehallen, lavet et fælleskollektivt dansk modefremstød i september og oktober

måned. I London har en række danske tøjproducenter slået sig sammen om en fælles

agentsøgning via Danmarks Ambassade i London – med gode resultater. I Centralasien

har det danske handelskontor i Almaty i Kasakhstan, fundet adskillige potentielle partne-

re indenfor mid-price segmentet, og Eksportrådet er i fuld gang med at undersøge, om

der er uudnyttede markedsmuligheder for danske virksomheder i Kina indenfor mode- og

tekstilsektoren.

Også i Rusland er der et stort marked for tøj til middelklassen.

I september arrangerede den danske ambassade i Moskva – i samarbejde med Dansk

Tekstil & Beklædning – et fremstød, der skulle promovere danske mærker indenfor main-

stream mode. Fremstødet var en succes. Mange af virksomhederne fi k kontakter med

hjem, og det gør det muligt for dem at arbejde videre med en indtrængen på det russiske

marked. Også det kinesiske marked er interessant. Eksportrådet er også her i gang med

at undersøge, om der er uudnyttede markedsmuligheder for danske virksomheder i Kina

indenfor mode- og tekstilsektoren.

Vi glæder os til at arbejde videre for dansk beklædningsindustri og håber, at du med

denne udgave af Eksportfokus kan blive klogere på, hvad vi kan gøre for modebranchen

på eksportmarkederne.

Louise Bang Jespersen

kontorchef · danmarks eksportråd

4

Det er dejligt, at vi bliver ældre og ældre – men et overset faktum

er, at det også er til glæde for den danske eksport. Det åbner

nemlig store markedsmuligheder inden for hjælpemidler til ældre

og handicappede, og Rehabiliteringssektoren – i daglig tale

Rehabsektoren – er i stærk vækst i Danmark.

Danmark er i front, når det gælder hjælpemidler til ældre – og

hjælpemidler til handicappede.

Den gode placering skyldes blandt andet, at der i Danmark er

en lang tradition for at udvikle produkterne i tæt samarbejde

med de handicappede selv, deres organisationer samt med de

offentlige eller privatansatte medarbejdere, som har handicap-

området som arbejdsfelt.

Med den stigende efterspørgsel fra andre lande ligger der et

kæmpe eksport-potentiale. Men allerede nu er den danske

Rehabsektor globalt orienteret. Godt to tredjedele af produktio-

nen går til eksport. Branchen består i dag af mindre og større

virksomheder, og det giver en stor fl eksibilitet og omstillingspa-

rathed – også til at honorere nye behov hos forbrugerne og til-

pasning i forhold til ændrede markedsvilkår – såvel på nationalt

som internationalt plan.

Et godt eksempel på, at der er markedsinteresse for danske fi r-

maer, er den sønderjydske virksomhed Safelink. Virksomheden

har udviklet et eftersøgningssystem, som nemt og billigt gør det

muligt at lokalisere forsvundne personer. For nylig blev produktet

kåret som årets hjælpemiddel på den skandinaviske messe

Rehab 2005.

Nu skal virksomheden i gang med at eksportere opfi ndelsen til

hele Europa – med hjælp fra Danmarks Eksportråd.

På grund af det store eksportpotentiale indenfor Rehabsek-

toren har Danmarks Eksportråd netop indgået en partnerskabs-

aftale med hjælpemiddelindustriens brancheforening, Dansk

Rehab Gruppe. Aftalen skal styrke grundlaget for et længereva-

rende fremstød for danske producenter af udstyr og know-how

inden for ældre- og handicapområdet. Partnerskabsaftalen læg-

ger rammen for en koordineret indsats på nye markeder i Mellem-

østen, England, Frankrig samt i de to nye EU-lande Tjekkiet og

Slovenien. Også i Australien og New Zealand er der muligheder

for den danske Rehabsektor. Læs mere i artiklen på side 6.

yderligere information

eksportrådgiver grith becker

danmarks eksportråd

telefon: +45 33 92 11 21

e-mail: [email protected]

MARKEDSNY T

ældrebyrden skaber

eksportmuligheder

Danmarks Eksportråd og Dansk Eksportforening indgik den 28. september 2005

en partnerskabsaftale om fremstød for danske underleverandører inden for vind-

energi – med et totalbudget på 7,2 millioner kroner.

Det er i praksis Danish Wind Energy Group – der er en sektion i Dansk

Eksportforening – der står for fremstødet, og første aktivitet er netop gennemført

med sektionens deltagelse på udstillingen HUSUMwind. Næste aktivitet bliver

en fact-fi nding tur i november til Kina – sytten virksomheder har på nuværende

tidspunkt tilmeldt sig.

Partnerskabsaftalen om vindenergi underskrives. Her er de kommende partnere

fra venstre: Direktør Ulrik Dahl fra Dansk Eksportforening, kontorchef i Danmarks

Eksportråd Louise Bang Jespersen og Ulrich Ritsing, som er formand for Danish

Wind Energy Group.

samarbejde om

vindenergi

❮

Antallet af ældre over 65 år vil

i 2010 udgøre op til 25 procent

af den japanske befolkning.

Japanerne viser derfor stor

interesse for udviklingen i den

danske Rehabiliteringssektor.

Følelsesmæssig intelligensEn ny dimension i salget



Du kenderSALGETS PSYKOLOGI,forstår dine kunder

og deres behov

Du kenderSALGETS

TEKNIKKERog faser

Du har styr på dinPERSONLIGE

FREMTRÆDEN

Du PRÆSENTERER ogfremlægger din sag

overbevisende

Du ved, hvornår salg bliver

FORHANDLING

Løft dit salg!Udnyt dit EQ-potentiale

- vejen til bedre relationer og resultater ligger

i dig selv

Nu introducerer TMI et nyt internationalt uddannelseskoncept

ÅBNE KURSER AFHOLDES D. 29. - 30. NOVEMBER OG 13. - 14. DECEMBER

Læs mere på www.tmi.dk eller ring 32 95 75 29

Det nye TMI Scandinavia A/S udvikler og gennemfører uddannelser, der fremmer præstationer og vinderkulturer på alle niveauer i en organisation. TMI Scandinavia A/S har et tæt samarbejde med den innovative coaching-virksomhed Making A Difference (MAD), så vores kunder kan udnytte TMI’s 30 års HR-udvikling og dokumenterede internationale uddannelsesprogrammer kombineret med MAD’s nye coaching-koncepter. TMI Scandinavia A/S løser i dag opgaver for en lang række danske og internationale virksomheder og organisationer. Ring til os på 32 95 75 29 for mere information om det nye TMI.

Kend dig selv og sælg!

Følelsesmæssig intelligens – en ny dimension i salget. Gennem måling af din EQ, din emotionelle kvotient, får du et klart billede af dit nuværende præstationsniveau. Du får afdækket dine sociale færdigheder, så du bliver

bedre til at afkode dine kunder, skabe bedre personlige relationer og øge salget. Det er netop de områder, der ikke bliver dækket på traditionelle salgskurser.

6

MARKEDSNY T

stort potentiale for

danske rehabmidler

i oceanien

Efterspørgslen på hjælpemidler til handicappede er

i vækst i Australien og New Zealand, og der er et

stort potentielt marked for danske kvalitetsproduk-

ter. En stor del af de hjælpemidler, som importeres

til sundhedssektoren, er ydermere toldfrie.

De danske handelskontorer i Australien og New

Zealand oplever stor interesse for danske produk-

ter indenfor Rehabiliterings-sektoren. Flere austral-

ske delegationer har allerede været i Danmark for

at se på de mange innovative og spændende tiltag

indenfor området.

Til trods for at det australske og new zealand-

ske marked for hjælpemidler er veletableret, er

egenproduktionen på området lav. Hoved parten

af udstyret indenfor hjælpemiddelsektoren

importeres.

Attraktivt marked og positive regeringerMarkedet er generelt kendetegnet ved at have

meget høje tekniske standarder og minder på

mange måder om de europæiske nærmarkeder.

De to landes regeringer har på baggrund af en

stærkt stigende ældregruppe gjort fl ere økonomi-

ske tiltag i form af støtte til ældre- og rehabilitati-

onsområdet. Blandt andet udgav New Zealands

regering i april 2001 New Zealand Disability

Strategy. Formålet var at skabe positiv fokus

omkring handicapsektoren.

I Australien er der igennem en offentlig sygefor-

sikringsordning, Medicare, også stor fokus på at

hjælpe borgerne, når de har brug for sundheds-

væsnets ekspertise.

I de seneste år er der også blevet arbejdet hårdt

på at koordinere handelspolitikken og ensrette lov-

givningen i de to lande. Således er de fl este stan-

darder og godkendelser de samme i hele regionen,

og fragtomkostningerne er blevet reduceret.

Ydermere er hovedparten af medicinaludstyr til

Australien og New Zealand toldfrit.

Voksende antal ældre i Australien og New ZealandI Australien har antallet af ældre længe været

opadgående. Ifølge Australian Bureau of Statistics

vil antallet af ældre over 65 år i år 2020 være større

end antallet af børn i alderen 0-14 år. I år 2042

anslår man, at 25 procent af befolkningen vil være

over 65 år.

Situationen i New Zealand minder om den

australske. Ifølge New Zealand Statistics er halvde-

len af den new zealandske befolkning over 35 år,

og omtrent 12 procent af befolkningen er 65 år og

derover. Sidstnævnte gruppe er vokset med 17,5

procent over ti år og forventes fortsat at stige. I

Australien og New Zealand har omtrent 20 procent

af befolkningen en form for handicap. Kombineres

befolkningsudviklingen med antallet af handicap-

pede, ses der i Oceanien voksende markedsmulig-

heder inden for hjælpemiddelsektoren.

Oceaniens danske handelskontorerDe danske handelskontorer i Auckland og Sydney

dækker i fællesskab Oceanien, hvilket muliggør en

synergieffekt på opgaveløsningen.

Der er klare fordele ved en simultan eksportstart

til de to markeder – især i den indledende fase,

hvor agenterne på de to markeder får mulighed for

at samarbejde og drage fordel af hinandens erfa-

ringer, for eksempel når det gælder udarbejdelse af

ordrer og levering.

Vigtigt er det også at nævne, at en fælles opga-

veløsning betyder, at de danske fi rmaer kun får én

kontaktperson til begge markeder under selve

opgaveløsningen.


eksportrådgiver jakob andersen

danmarks eksportråd i auckland

[email protected]

tlf.: +64 9 379 3119

telefax: +64 9 307 5207

eller tirsdag og torsdag inden

klokken 11.00: +45 46 92 82 04

eksportrådgiver helle myrthue

danmarks eksportråd i sydney

[email protected]

tlf.: +61 2 9247 2224

7

Efter genvalget har den britiske regering nu (gen-)

fremsat lovforslaget om biometriske ID-kort.

Det er regeringens hensigt, at biometriske ID-

kort skal være indført i Storbritannien fra 2008.

Dog vil det formentlig i første omgang være frivil-

ligt for de enkelte borgere, om de ønsker at være

i besiddelse af ID-kortet.

Regeringen har endnu ikke lagt sig fast på hvil-

ke biometriske data, kortet vil indeholde. Der har

været kørt et pilotprojekt, hvor både fi ngeraftryk,

iris-scanning og ansigtstræk har været under-

søgt. Formentligt vil der blive tale om en kombi-

nation af mindst to sæt biometriske data.

Planerne er meget kontroversielle i Stor-

britannien, blandt andet fordi indførelsen af ID-

kortet vil kræve indførelsen af én central databa-

se over befolkningen (svarende til det danske

CPR-register), hvilket mange opfatter som en

krænkelse af privatlivets fred. Som situationen

er nu, har for eksempel skattevæsenet og sund-

hedsvæsenet hver sin persondatabase.


danmarks ambassade i london

eksportrådgiver per kaag andersen

telefon: +44 020 7333 0200

e-mail: pkande@umdk

biometriske id-kort på vej i storbritannien

Til Bucharest, Sofia eller Varna?39 destinationer i Central- og Østeuropa. 450 ugentlige afgange.

Austrian Airlines flyver til 39 destinationer i Central- og Østeuropa med mere end 450 ugentlige afgange.

Varna i Bulgarien er vores nye destination fra den 29. marts 2005.

Vi flyver dig nemt og bekvemt via Wiens moderne lufthavn og til konkurrencedygtige priser. Optjen sam-

tidigt bonuspoint med Miles & More eller Eurobonus.

www.austrianairlines.dkVarna

Bulgarien29. marts 2005

Ny destination!

❮

8

MARKEDSNY T

Tjekkiet er ved at være en af de vigtigste aktører i

den voksende central- og østeuropæiske bilindu-

stri. Med den spritnye fæl lesfabrik, Toyota

Peugeot Citroën Automobiles' (TPCA), etablering

i Kolin, er forventningerne store til bilindustriens

fremgang i Tjekkiet. Det forventes, at bilprodukti-

onen i landet øges med 2/3 pr. år, således at lan-

det producerer 800.000 biler næste år. Den 1.

marts 2005 igangsatte TPCA produktionen på det

effektive produktionsanlæg i Kolin, hvor der årligt

skal produceres 300.000 biler.

I 2005 forventes det, at Tjekkiet producerer

500.000 biler. Stadigvæk er det primært i pro-

duktionen af Skodaer, at Tjekkiet står stærkt på

markedet. Et marked som ser ud til at blive styr-

ket yderligere, fordi Skoda planlægger yderligere

ekspansion af produktionen i Tjekkiet som følge

af stigende succes på eksportmarkederne samt

introduktionen af modellerne Yeti og Roomster.

Udmeldingen fra Skoda lyder, at der skal produ-

ceres op til 600.000 biler i Tjekkiet.

I tilknytning til bilproducenternes stigende

interesse for at producere i Tjekkiet er antallet af

underleverandører steget. I 2004 havde mere end

300 underleverandører til bilindustrien etableret

sig i Tjekkiet. Alene TPCA’s etablering tiltrak cirka

100 nye aktører og medførte, at outputtet fra

underleverandørerne i 2004 udgjorde 60 procent

af industriens samlede produktion.

Underleverandørernes eksportandel indikerer

dog, at en etablering i Tjekkiet ikke udelukkende

bunder i salg til den tjekkiske bilindustri, men

også i høj grad skyldes, at Tjekkiet tilbyder en

veluddannet billig arbejdskraft, en strategisk god

placering i det nye Europa samt en god intern

infrastruktur.

Ambassaden vurderer, at der er gode mulig-

heder for dansk engagement i den tjekkiske bilin-

dustri.


chef for handelsafdelingen jon thorgaard

telefon: +420 257 531 600 (131)


boom i den tjekkiske bilindustri

fakta om den tjekkiske bilindustri 2004

Produktion i stk 466.501

Produktion i CZK 440 mia

Eksport i CZK 350 mia

Bilindustriens andel af total industrielt output 19%

Bilindustriens andel af total eksport 20%

Andel af eksport til EU-lande 89%

Tjekkiets bilindustri er i

voldsom vækst og det skaber

muligheder for underleveran-

dører. Skodaer produceres

der stadigvæk fl est af, men

også andre mærker sæt-

tes i produktion. Her er det

Peugeot 107, der også går

under navnet Et Smil i Byen,

som bliver fremstillet på den

spritnye fællesfabrik, Toyota

Peugeot Citroën Automobiles

(TPCA) i Kolin.

9

Not only is the Scandinavian Transport Centre at Køge ideally positioned for the major industrial areas of Zealand and Greater Copenhagen, the logistics of its location also provide fast and easy access to the new bridges for Sweden and over the Great Belt.

Direct roads from the Centre link to the motorway system (E20, E47, E55) and it is served by truck, rail and ship via the port of Køge.

The Centre offers full professional services including a secure parking area together with truck rental, service and repair, wash facilities and, for the inner man, an excellent cafeteria. The industrial area is large and of-fers tremendous flexibility, with plots from 4 to 25 hectares and building heights of up to 25 m.

Give Thomas Elm Kampmann a call on + 45 56 64 62 63, he'll be happy to discuss the benefits of The Scandina-vian Transport Centre at Køge and how your company could take advantage of them.

It may be the smartest thing you do today

Whether your company serves Denmark, Scandinavia, Europe or the rest of the World, the new ScandinavianTransport Centre at Køge is the perfect location.

The Scandinavian Transport Centre at Køge -The smart place for your business!

Tel. +45 56 64 62 63, Fax. +45 56 64 62 66E-mail: [email protected]

Baltic Kaj 1, DK-4600 Køge

10

ITALIEN

– Flere danske virksomheder har

i dag Italien som et ”top 3“, og

der er plads til langt større dansk

eksport – også for de små og

mellemstore virksomheder, siger

Danmarks ambassadør i Italien,

Poul Skytte Christoffersen.

Trods afmatning i den italienske økonomi går det godt med den danske eksport til landet, og potentialet er endnu større. Dansk design, livsstilsprodukter og kva-litetsfødevarer er et hit hos italienerne. På industrisiden er der efterspørgsel efter dansk elektronik og produktionsmaskiner. Italien står samtidig overfor reformer, som åbner nye muligheder for dansk eksport – den offentlige sektor skal moderniseres, og der er kommet øget fokus på energi og miljø.

tekst og foto claus clausen

Klædt i spadseredragter, ulastelig makeup,

høj hælede sko, mørke solbriller og slæbende

på tre-fi re store eksklusive shoppingposer

med navne som Prada og Louis Vuitton for-

svinder to midaldrende italienske kvinder

ind i Gucci-butikken i det indre Rom. En halv

time senere kommer de ud endnu tungere

lastet. Det er lørdag formiddag i oktober og

den store forbrugsfest er i gang. Romerne er

på gaden for at blive set og for at shoppe. De

solbeskinnede caféer emmer af liv, kindkys-

sene sidder løst og shoppingposerne bæres

frem som statussymboler. Stemningen bærer

bestemt ikke præg af, at væksten i støvlelan-

det nærmest står stille i disse år. Tværtimod.

Den danske ambassadør i Italien, Poul Skytte

Christoffersen, har en forklaring:

11

– Italien har en skæv indkomstfordeling.

Du har en gruppe i befolkningen, som ikke

er godt stillet, og de mærker afmatningen.

Samtidig har du en gruppe, som stadig har høj

indkomst og købekraft. Så trods den generelt

lave vækst er der stadig stor efterspørgsel

efter især kvalitetsprodukter. Appearance og

personligt velvære sættes højt af italienerne,

siger Poul Skytte Christoffersen.

60 millioner forbrugereItalien har i de senere år oplevet et fald i kon-

kurrenceevnen og en generel opbremsning

i det private forbrug. Forbrugertilliden hos

de knap 58 millioner italienere er faldet, det

samme er produktiviteten. Ifølge italienerne

selv har introduktionen af euroen en god del

af ansvaret, da det medførte generelle pris-

stigninger i Italien.

Men den danske eksport til Italien holder

støt kursen. Sidste år steg den samlede eks-

port med over ti procent, og det er fortsat

fødevareområdet med landbrugs- og fi skeriva-

reprodukter, der tegner sig som den tungeste

eksportgruppe. Italien er Danmarks 8. største

eksportmarked, men det er ikke noget let

marked. Sprogbarrieren er stor – de italienske

forretningsfolk taler stort set kun italiensk.

Bureaukratiet er stort og lange kredittider

kræver en helt særlig håndtering.

Barrierne står den danske ambassade

imidlertid klar til at hjælpe med at bryde ned.

Også på den fi nansielle side, hvor det i Italien

er specielt vigtigt med en grundig analyse af

virksomhedernes evne og vilje til at betale.

Ambassaden fører hvert år godt 50 inkassosa-

ger for danske virksomheder, som er kommet

i klemme med manglende betaling fra itali-

enske samarbejdspartnere – sager som ofte

kunne have været undgået med et grundigt

forarbejde.

Kendetegnende for Italien er også, at det

er et meget politisk land. Gode kontakter til

myndigheder og politikere – også på lokalt

og regionalt niveau – er af stor betydning, når

kontrakter og aftaler skal på plads eller en

twist skal løses. Også her bistår ambassaden

jævnligt danske virksomheder.

– Selvom Italien er et EU-land og en del af

Europa, er det på mange måder at sammen-

ligne med et vanskeligt fjernmarked. Det kan

ITALIEN VIL HAVE DANSK KVALITET

❮

12

ITALIEN

være vanskeligt for en dansk erhvervs-

mand at trænge gennem systemet her-

nede. Der kan en ambassadør åbne nogle

døre, siger Poul Skytte Christoffersen, der

selv taler italiensk. Han bruger også aktivt

sin viden fra de mange år, han var ambas-

sadør ved den danske EU-repræsentation i

Bruxelles. Karrieren i Bruxelles gav et ind-

gående kendskab til EU-ret, som også har

vist sig nyttig i forhold til det italienske

embedsmandsapparat.

Stort pay-offFor de virksomheder, som er parate til en

langsigtet og målrettet indsats i Italien,

står belønningen som regel også mål med

indsatsen. Der er tale om et stort marked

med stort pay-off. Polar Seafood, B&O,

Danish Crown og bryggerigruppen Royal

Unibrew er eksempler på virksomheder,

som har stor succes i Italien.

– Flere danske virksomheder har i dag

Italien som et ”top 3“, og der er plads til

langt større dansk eksport – også for de

små og mellemstore virksomheder, siger

Poul Skytte Christoffersen.

Paletten af markedsmuligheder er bred:

For eksempel delikatesser, luksusfor-

brugsgoder, telekommunikation, elektro-

nik, medico og biotech. Udstyr til fødeva-

reindustrien og industrimaskiner generelt

er et andet felt. Men ambassadøren peger

også på helt nye områder, som dansk

erhvervsliv bør være opmærksomme på.

Italien står overfor at skulle modernisere

den offentlige sektor, og der er kommet

øget fokus på energi og miljø.

– Der er i Italien ved at komme en aner-

kendelse af, at man skal igennem nogle

strukturtilpasninger, hvis økonomien skal

bedres. Blandt andet har man en meget

lidet effektiv offentlig sektor, og det giver

dårlige erhvervsbetingelser. Jeg talte for

nylig med en direktør i den italienske

pendant til Dansk Industri, og også hos

dem er reformer af det offentlige system

kommet højt på ønskelisten. De lange

sagsbehandlingstider i det administrative

system – for eksempel i civilretslige sager

– er gift for erhvervslivet, siger Poul Skytte

Christoffersen.

Han peger på, at en stiv offentlig sektor

også hæmmer det italienske erhvervsliv

i forhold til at kigge mod udlandet. For

at være på den sikre side i forhold til det

offentlige system vælger italienske virk-

somheder nemlig ofte at handle med folk,

de kender – forretningsforbindelser er ofte

etableret gennem familie eller venner.

IT, REHAB og affaldshåndteringStår det til den danske ambassadør skal

italienerne lære af den danske model og

det gælder meget bredt.

– Et eksempel er hele IT-området,

hvor vi har stærke kompetencer i forhold

til den offentlige administration – for

eksempel e-government. Andre eksem-

pler er sundhedssektoren, hele energi og

miljøområdet – herunder vindenergi og

affaldshåndtering. Alt sammen områder,

hvor italienerne kan nyde godt af dansk

know-how.

Ambassaden arbejder allerede på at

køre dansk erhvervsliv i stilling til de

nye markedsmuligheder. Blandt andet

har man haft fremstød for danske virk-

somheder indenfor affaldshåndtering og

forbrænding, ligesom man nu arbejder på

et fremstød for dansk hospitals- og sund-

hedsustyr (det såkaldte Rehab-område)

til foråret 2006. Ambassadør Poul Skytte

Christoffersen opfordrer danske virksom-

heder til tidligt at komme med i proces-

sen.

– Det er nu, at vi fra dansk side skal

i gang med at fl age vores knowhow

– også på politisk niveau. Økonomien i

Italien skal nok komme op igen. Det er

et meget dynamisk land og økonomiske

vanskeligheder er før blevet overkommet.

Strukturtilpasningerne i den offentlige

sektor skal derfor også nok komme. Vi

skal være klar, når det sker.

yderligere infomation

eksportrådgiver christian jønsson

danmarks ambassade i rom

telefon: +39 06 9774 831


hjemmeside: www.ambrom.um.dk

udsigt til vækst

De italienske nøgletal tyder på vækst i 2006

2004 2005* 2006*

BNP realvækst, pct. 1,0% 0,0% 1,1%

Infl ation, pct. 2,2% 2,0% 1,9%

*prognose

kilde: economist intelligence unit

fødevarer topper

Blandt de fem vigtigste eksportvarer til Italien var det

i 2004 fødevarer der toppede listen. Dansk kød er en

deli katesse i Italien. Det samme er fi skeriprodukter

som for eksempel jomfruhummer, saltet torsk og

røget laks.

5 største produktområder i 2004

Mill.kr. Vækst

Kød og kødvarer 2.182 4,5%

Fisk og skaldyr 1.905 2,6%

Medico og farma 1.324 15,9%

Kontormaskiner 994 34,9%

Kraftmaskiner og motorer 944 450,3%

Samlet eksport i 2004 til Italien 15.916 10,6%

kilde: danmarks statistik

13

De fl este danskere forbinder Malta med turisme og ferie, men de små øer i Middelhavet udgør også et eksport -mål for danske virksomheder.

– Malta får som nyt EU-land mange penge af

EU til forskellige projekter, hvor Danmark har

gode muligheder for at komme i betragtning,

siger Poul Skytte Christoffersen, der også har

Malta under sit ressort som ambassadør.

Vindmøller, affaldshåndtering og vandforsy-

ning er nogle af projekterne, som Malta skal i

gang med.

Danmark eksporterer gennemsnitligt for knap

en kvart million kroner om året til de 382.000

maltesere. Det placerer landet på en 77. plads

over de lande som Danmark eksporterer mest

til.

Lego, Royal Scandinavia og en del fødevare-

produkter er blandt de varer, man kan fi nde på

hylderne i de maltesiske forretninger.

De danske konsulentfi rmaer COWI og

Rambøll har set de nye projektmuligheder på

Malta og er i dag repræsenteret på øen.

Italien, der har været fortaler for at kick-

starte den europæiske økonomi med store

infrastrukturprojekter, vil i de kommende år

realisere en ny førerløs metrolinie i Rom, en

ny tunnel ved Brennerpasset samt videreud-

bygge det syditalienske motorvejsnet mellem

Salerno og Reggio Calabria.


danmarks ambassade i rom

Telefon: +39 06 9774 831

E-mail: [email protected]

Slut dagen med et smil.Med DPD GUARANTEEPARCEL er du garanteret tilfredse kunder. Du får garanterede leverings-tider til flere lande i Europa. DPD GUARANTEE er lige så sikkert som expres og næsten lige så hurtigt. Du får altså maksimal sikkerhed til en attraktriv pris. Kontrollerede processer og løbende overvågning sikrer, at dine pakker kommer frem inden en bestemt dag. Hvis vi ikke kan træffe modtageren på adressen, får du en pro-aktiv tilbagemelding. Og hvis vi slet ikke kan levere pak-ken som lovet, får du pengene tilbage. Så tilmeld dig DPD GUARANTEEPARCEL på 76 30 25 11

eller læs mere på dpd.net/guarantee/dk, hvor du også kan deltage i efterårets konkurrence.

DPD Denmark A/S · [email protected] · www.dpd.netIn time with business.

malta – lille ø med store projekter

14

Grundig forberedelse og en langsigtet strategi er nødvendige ingredienser, hvis det italienske marked skal erobres.


Når eksportrådgiver på Danmarks ambassade i Rom,

Christian Jønsson, får henvendelser fra danske virksom-

heder, som vil undersøge mulighederne på det italienske

marked, går han altid ind i en grundig dialog.

– Italien er et krævende marked at komme ind på.

Man skal være indstillet på en lang proces og have den

fornødne lyst og kraft til at vente på, at investeringen

kommer tilbage. Til gengæld er der så også poten-

tiale for at få en rigtig god langsigtet forretning, siger

Christian Jønsson.

Ligesom andre markeder, hvor Danmarks Eksportråd

assisterer danske virksomheder, er første skridt en

grundig markedsanalyse i forhold til det givne produkt

og potentielle distributionskanaler. Men endnu mere

udtalt end på de fl este andre markeder, er det i Italien

nødvendigt med en meget detaljeret analyse på den

fi nansielle side.

– Vi lægger meget stor vægt på at fi nde frem til de

rigtige samarbejdspartnere. Der er desværre i Italien en

uforholdsmæssig større risiko for at blive taget ved næsen

af virksomheder, som ikke er så fi ne i kanten. Før var det

mest svindel med fødevarer og tekstiler, men i dag gælder

det langt fl ere områder. Generelt kan det være et problem

med lange kredittider. Vi går ind og foretager en meget

grundig kreditvurdering af de potentielle samarbejdspart-

nere – hvordan ser virksomhedens fi nansiering, likviditet

og betalingstider ud, hvordan er ejerkredsen skruet sam-

men og så videre. For eksempel er det grundet retssyste-

met svært at sætte gamle mennesker i fængsel i Italien.

Derfor bruger mange svindlere gamle mænd eller kvinder

som stråmænd, siger Christian Jønsson, der er klædt på

til arbejdet med en fortid i kreditforsikringsbranchen. En

kombineret sprog- og økonomiuddannelse bragte ham

senere ind i fi skeriindustrien som eksport- og salgschef,

inden han i 2001 kom til Danmarks Eksportråd. I alt ti år

har han arbejdet i Italien og taler fl ydende italiensk.

Kompliceret lovgivningForuden kreditvurderingen undersøger ambassaden

også, om virksomhedens produkt lever op til den italien-

ske lovgivning, som er omfattende, kompleks og admini-

streres af et tungt offentligt bureaukrati.

Investeringen i en samlet markedsanalyse, som kan

munde ud i konkrete mødeprogrammer med eventuel

mødeassistance fra ambassaden, ligger i størrelsesorde-

nen 30.-50.000 kroner. Herfra skal så trækkes tilskud til

eventuel eksportstartpakke.

Virksomheder, som ønsker en snak omkring mulighe-

derne i Italien, har også mulighed for at afholde et per-

sonligt møde med Christian Jønsson, som er i Danmark

hver anden/tredje uge.

ITALIEN KRÆVER TÅLMODIGHED

ITALIEN

15

Christian Jønsson, eksport rådgiver på Danmarks ambassade

i Rom: – Der er desværre i Italien en uforholdsmæssig større

risiko for at blive taget ved næsen af virksomheder, som ikke

er så fi ne i kanten. Vi går ind og foretager en meget grundig

kreditvurdering af de potentielle samarbejdspartnere.

Østeuropa?Alex-DTP tilbyder grafiske opgaver på dansk og slaviske sprog.

Klik ind på vores hjemmeside og se en masse eksempler på Alex-DTP’s tidligere opgaver samt læs hvad vi kan gøre for jeres virksomhed.

www.alex-dtp.dk [email protected] Tlf.: 2235 9252

Nye kunder som benytter Alex-DTP:

takt og tone

Skal man gøre en god fi gur i det italienske forretningsliv

er det vigtigt at være velklædt. Titler plejes med omhu og

det er et plus at være beleven, generøs og udadvendt.

Italienere er benhårde forhandlere. I de mindre og mellem-

store familievirksomheder træffes beslutninger normalt

hurtigt og ofte over en god frokost eller middag. Omvendt

har offentlige myndigheder og store virksomheder i reglen

meget lange beslutnings- og sagsbehandlingstider. I den

offentlige sektor skrives og tales kun italiensk, og det gæl-

der også i mange private virksomheder. Kunder er kræven-

de, og det kan være svært at komme til en fælles forståelse

af betalingsbetingelser og kredittider.

❮

16

Store dele af den italienske og internationale vindenergibranche var med, da den danske ambassadør i Rom på vegne af Vestas invite-rede til reception i residensen.


Regnen ligger som et svalende tæppe hen

over Rom, mens gæsterne under paraplyer

strømmer til den danske ambassadørbolig i Via

Cancani i Rom. Buona Sera – godaften – lyder

det igen og igen fra en veloplagt dansk ambas-

sadør. Poul Skytte Christoffersen og frue er i

gang med at tage imod de godt 70 gæster, som

denne torsdag aften er inviteret til reception.

Ved indgangen er der i aftenens anledning

opstillet en godt halvanden meter høj elektrisk

miniudgave af en Vestas-mølle. For det er netop

dét, det handler om denne aften: Vestas og

vindenergi.

Den danske vindmøllegigant og en stribe

andre virksomheder fra branchen har i

løbet af dagen været samlet i Rom til en

Middelhavskonference om vindenergi. For

Vestas betyder det meget at kunne holde et

arrangement af denne karakter i regi af ambas-

saden, forklarer Paolo Tabarelli de Fatis, direk-

tør for Vestas i Italien.

– Vi kan med dette arrangement vise vore

samarbejdspartnere og branchen, at vi har tæt

tilknytning til – og er anerkendt af – det offi -

cielle Danmark. Denne anerkendelse betyder

meget i et land som Italien. Vore samarbejds-

partnere lægger stor vægt på, at vi har gode

politiske kontakter og er godt præsenteret på

politisk niveau, siger Paolo Tabarelli de Fatis.

I et land, hvor titler og indfl ydelse betyder

meget, skal man samtidig ikke underkende pre-

stigen og værdien af, at arrangementet foregår

hos en ambassadør privat. For ambassadør

Poul Skytte Christoffersen er det en naturlig del

af jobbet at profi lere dansk erhvervsliv.

– Det er også en del af det, som dansk

erhvervsliv kan bruge en ambassade og en

RECEPTION FOR DANSK VINDENERGI

ITALIEN

17

Mario Stucchi, Corporate Development,

Endesa Italia:

– Vi er datterselskab af det spanske energiselskab

Endesa. Vi mener, at Danmark har en væsentlig viden

indenfor vindenergi, som vi kan drage nytte af i Italien.

Vi er i tæt dialog med Vestas – blandt andet omkring

projekter på Sardinien og Sicilien, hvor også Vestas

er inviteret til at byde på vores møllelicitationer. Et

andet område, hvor jeg ser muligheder for Danmark

er omkring biomasse. Her er dansk teknologi og viden

også meget langt fremme. Jeg tror også, at danske

underleverandører har gode muligheder i Italien, når vi

taler andre vedvarende energikilder.

Grégoire Hennekinne, Corporate Banking Manager

i den franske bank Natexis Banques Populaires.

– Vi har i stigende grad projekter omkring alternativ

energi – især vindenergi – i vores investeringsporte-

følje. Vi tror på et stort marked for vindenergi i både

Italien og Frankrig. Men i begge lande sidder også

mange steder regionale politikere, som ikke her og nu

har den store interesse, i at der kommer alternative

energiprojekter. De vil gerne beskytte de nuværende

energileverandører. Så det kræver noget lobbyarbejde.

Men gennembruddet skal nok komme. Og når det gør,

er det vores vurdering, at dansk vindteknologi med

Vestas i spidsen har en stærk position.

Ali Rahimian, adm. direktør,

Eneco:

– Vi er et dansk/italiensk jointventure salskab, som

identifi cerer og udvikler vindmølleprojekter. Vi står så

at sige for at køre projekterne i stilling, mens der så

kommer nogle andre – for eksempel Vestas – og opfø-

rer selve vindmøllerne. Markedet er i stor vækst her-

nede. Vi regner med indenfor de næste tre år at runde

projekter til en værdi af over 120 millioner euro.

ambassadør til. Vi stiller gerne op, når det

kan være med til at gøre en forskel, siger

ambassadøren.

Ressourceland for vindteknologiAt dømme efter stemningen blandt de

godt 70 gæster i ambassadørboligens to

store stuer, er arrangementet en succes.

Der bliver networket på kryds og tværs,

når ikke lige de store malerier på væg-

gene fra 17-1800-tallet bliver studeret.

Poul Skytte Christoffersen bruger sin tale

– på italiensk – til at fremhæve Danmark

som et ressourceland for dansk vindtek-

nologi. Han fremhæver Vestas som en stor

og anerkendt international virksomhed og

nævner samtidig, at vi i Danmark har en

palette af virksomheder, som kan gøre sig

gældende indenfor vindteknologi.

Italienerne tager i disse år vindenergien

til sig i stor stil. Prognoserne forudser en

fordobling af den installerede kapacitet

inden for de næste to år og der er samlet

indgivet byggeansøgninger på tre gange

den nuværende kapacitet. Vestas har et

særdeles godt fodfæste på markedet. I år

og 2006 skal koncernen opstille 36 møller

i fi re vindmølleparker, der ligger side om

side i den syditalienske region Apulien.

De fi re nye parker har en kapacitet på

72 MegaWatt (En 2 MW mølle på en god

placering siges at kunne levere el til 2000

husholdninger om året). Italiens samlede

kapacitet er i øjeblikket på cirka 1500

MW, hvilket gør landet til den fjerdestør-

ste vindnation i Europa efter Tyskland,

Spanien og Danmark. Til sammenligning

er der i Danmark opstillet en kapacitet

på godt 3.000 MW. Ifølge den danske

ambassade i Rom har også danske under-

leverandører til vindmølleindustrien gode

muligheder i Italien.

Godt 70 gæster var samlet i ambassadørboligen.

18

Klokken er halv seks om eftermiddagen og Torben

Nielsen er på vej ud på dagens sidste kundebesøg.

En stor sportsbutik, der ligger godt tre kvarters kørsel

nordøst for Rom. Når han er hjemme hos familien i Rom

senere i aften, vil klokken have passeret ni. En helt

almindelig arbejdsdag, forklarer han, mens han navige-

rer den sorte Chrysler Voyager varevogn gennem Roms

hektiske eftermiddagstrafi k. ”Vi danser lidt med hinan-

den“, kommenterer han om trafi kkaoset og virker ikke

stresset over tiden og kundebesøget i den anden ende.

Newline står der med store hvide bogstaver hen over

bilen, der er fyldt med selskabets nye forårskollektion

af sportstøj. En kolletion, som Torben Nielsen nu rejser

Italien tyndt med, så den er at fi nde på hylderne i butik-

kerne foråret 2006.

– Vi har to årlige indsatsperioder – forårs- og efter-

årskollektionen. I de perioder er der virkelig mange

kundebesøg. 30.000 kilometer om året vil jeg tro, at jeg

tilbagelægger bag rattet, siger Torben Nielsen.

Fik to ugerHistorien om Ålborgfi rmaet Newlines indtrængen på det

italienske marked går tilbage til midten af 90’erne, hvor

Torben Nielsen som ung elitecykelrytter kom i stald hos

fi rmaet via en Team-Danmark lærekontrakt. I sommeren

’95 havde han kørt for et italiensk team og under dette

ophold mødte han sin nuværende italienske hustru.

Torben Nielsen rejste hyppigere og hyppigere til Italien

og kom på en idé: Hvorfor ikke prøve at sælge Newlines

kollektion i Italien?

– Jeg havde i længere tid tænkt over, om jeg skulle

fortsætte med cykelsporten eller satse mere på en

erhvervskarriere. Et slemt styrt i ’95 havde sat yderligere

gang i tankerne, fortæller Torben Nielsen.

Newline var med på idéen om at prøve kræfter med

Italien, og nordjyden fi k to uger til at bevise holdbarhe-

den i konceptet! Med sin italienske kæreste som tolk

kastede han sig over opgaven.

– Heldet var med os! I en bladkiosk faldt vi tilfældigt

over en særlig udgave af et blad om løbesport, som kun

udkommer én gang om året. Her var der annoncer for

nogle sportsforretninger, som var specialiseret i løbe-

sport. Vi udvalgte seks butikker, som vi kørte ud til, og

det gav ordrer alle seks steder! Fire af dem er den dag i

dag kunder. Fire af dem er i dag kunder, Guiliano Proni

fra Noi sport, som vi er på vej ud til nu, er vores største

kunde i Italien og er også fra dengang, fortæller Torben

Nielsen.

Loyale kunderNetop loyalitet er et vartegn hos de italienske forret-

ningsforbindelser, når først man har lært hinanden at

kende.

ELITE-RYTTER INDTOG ITALIEN

Torben Nielsen var ung elitecykelrytter, da han i 1995 kom til Italien for sel-skabet Newline via en Team-Denmark lærekontrakt. I dag er han salgschef for Newline på det italienske marked og har en fast kundekreds på 120 butikker. Italien kræver gå-på-mod og masser af knofedt, lyder budskabet fra nordjyden.

tekst og foto af claus clausen

ITALIEN

19

– I nogle tilfælde bliver det til personlige

venskaber med kunderne. Italienerne er meget

åbne og nemme at tale med, siger Torben

Nielsen.

Der er dog sider af den italienske forretnings-

kultur, som han har haft lidt sværere med at

vænne sig til. For eksempel kan italienernes

temperament være lidt en udfordring for en sin-

dig nordjyde.

– De kan jo hidse sig vældigt op, men det er

ikke personligt. Men man bliver nødt til at lære

også at hidse sig op i telefonen og banke i bor-

det. Det synes jeg stadig er lidt irriterende.

Manglende præcision kan også stadig genere

Torben Nielsen fra tid til anden.

– Præcision er bestemt ikke nogen dyd. Man

hænger sig ikke så meget i tider, og man kan jo

altid undskylde sig med trafi kken.

Men man skal for alt i verden ikke prøve at prop-

pe dansk kultur og tænkemåde ned over hove-

det på italienerne, når man kommer til Italien

som dansk forretningsmand. Det kommer man

ikke langt med, lyder rådet fra danskeren, der i

dag har lagt cykelsporten på hylden. I stedet er

mountainbike, skisport og maratonløb blevet

faste elementer i Torben Nielsens tilværelse.

Foruden ham har Newline i dag to italienske

sælgere placeret i Norditalien, mens Torben

Nielsen dækker hovedstadsområdet Rom og

den sydlige del af Italien.

Efter et veloverstået besøg hos Noi sport

går turen atter tilbage til Rom. Klokken blev

godt halv ti, inden Torben Nielsen var tilbage

hos familien. Denne dag dog kun for en kort

bemærkning. Et par timer senere var Torben

Nielsen igen bag rattet på vej til Firenze – en tur

på godt 300 kilometer. Nye kundemøder ven-

tede i Firenze tidligt næste morgen …

Newlines salgschef i Italien,

Torben Nielsen (tv) på kunde-

besøg hos Noi Sport.

– I nogle tilfælde bliver

det til personlige venskaber

med kunderne. Italienerne

er meget åbne og nemme

at tale med, siger Torben

Nielsen.

20

Appearance is everything! Den talemåde passer

om nogen på det selvbevidste italienske folk,

hvor en god del af den disponible indkomst

omsættes i tøj, sko og moderigtige solbriller.

For parret Ellen og Hans Lundqvist er Italien

blevet base for deres fi rma, E&L by Lundqvist,

som har specialiseret sig i accessories – bælter,

smykker og hårspænder.

– Vi har altid haft en forkærlighed for Italien

og har i mange år talt om, at vi gerne ville fl ytte

herned. For fi re år siden tog vi så springet,

fortæller parret, da Eksportfokus møder dem

i deres italienske residens beliggende i Lazio

godt 40 kilometer syd for Rom. Den sydlandske

rosafarvede villa i tre plan rummer samtidig

kontor og lager for virksomheden.

Historien om E&L by Lundqvist begynder

hjemme i Danmark i 90’erne. Her havde Ellen

Lundqvist, der er uddannet tøjdesigner, sam-

men med en veninde tøjbutikken ”Esterrich &

Lundqvist“ i Sankt Pedersstræde i København.

På et tidspunkt begynder de i butikken at

sælge nogle hårspænder med særlige udsmyk-

ninger i form af blomster og frugter i stof – et

koncept udviklet af Ellens storesøster, som

også er uddannet designer. Spænderne viser

sig meget populære og det bliver startskuddet

til en forretning, der bevæger sig mere og mere

over i accessories.

Forretningen i København går godt, men alli-

gevel føler Ellen og Hans, at der skal ske noget

andet.

Blod på tandenDrømmen om Italien lurer i baghovedet, og

det endelige skub kommer i 2000. Her er Hans

og Ellen med til et arrangement i Det Danske

Handelskammer, som handler om Italien. Et

oplæg fra eksportrådgiveren på den danske

ambassade i Rom giver blod på tanden.

– Vi hørte blandt andet om muligheden for

at deltage i en forestående handelsmesse. Så

vi tænkte: Hvad kan der ske ved at tage med

til messen og se hvad der sker?, fortæller Ellen

Lundqvist.

Virksomheden havde på det tidpunkt ikke

nogen eksport og var udelukkende orienteret

mod det danske marked. Messen i Italien gav

en række kontakter, og det danske par beslut-

tede sig for at tage skridtet og fl ytte til Italien.

I god ro og orden blev veninden købt ud af for-

retningen og fl yttekasserne pakket.

Rundt på scooterEllen og Hans griber tingene resolut an, da de

kommer til Italien. De lejer simpelthen en scoo-

ter og kører rundt for at fi nde relevante agenter

til deres produkter.

– Det var rigtig svært i begyndelsen. Det er

hårdt arbejde at fi nde gode agenter. Vi har fun-

det ud af, at de skal fi ndes via netværket. Og

netværket har man jo ikke lige, når man begyn-

der hernede, siger Hans Lundqvist, der i for-

hold til virksomheden tager sig af regnskaber

og markedsføring. Ellen Lundqvist håndterer

design og produktion.

For at overvinde sprogbarrieren havde de

den første tid hjælp fra en dansk pige, der kan

italiensk. Men det tog tid at spore sig ind på

den italienske mentalitet.

– Vi er da fl ere gange blevet taget ved næsen

med for eksempel manglende betaling for

ET MARKED FORACCESSORIES

– Hjemme i Danmark løb vi hur-

tigere og hurtigere. Her er vi

blevet mere afslappede – vi tror

faktisk på, at vi kommer til at leve

lidt længere med vores italienske

livsstil.

I et land hvor appearance og personlig velvære betyder alt, er der også behov for bælter, smykker og hårspænder – med andre ord accessories. Det marked har Ellen og Hans Lundqvist spottet og driver nu på fjerde år virksomhed i Italien.


ITALIEN

21

varer, vi har leveret. Når du ringer og rykker for

betaling, er der sjovt nok altid nogen, der lige

er døde. Halvdelen af Italiens befolkning burde

være døde, hvis det skulle være sandt! Vi er

blevet mere omhyggelige med, hvem vi sender

større ordrer til. Hvis ikke der kan aftales et á

conto beløb, er det kun mindre vareprøver, vi

sender frem, siger Ellen Lundqvist.

Grotesk bureakratiI dag har virksomheden fået mere fodfæste på

det italienske marked, men arbejder også på

eksport til en række andre lande – blandt andet

Japan, Spanien, Frankrig og Tyskland. Salg i

Danmark udgør dog fortsat kerneomsætningen.

Produktionen af bælter, spænder og smykker

foregår med en håndfuld ”hjemmearbejdere“

i Italien.

At have medarbejdere og virksomhed i

Italien er ikke smertefrit.

– Det er et helt grotesk bureaukrati, man

er oppe mod. For eksempel har det været en

kamp bare at få lov til at betale skat! Noget vi

insisterer på, at vi vil, fordi det ligesom er en

del af vores danske mentalitet og kultur, at vi

gerne vil være med til at bidrage til det sam-

fund, vi lever i, siger Ellen Lundqvist.

Men de har ikke et øjeblik fortrudt skiftet

til Italien. I øjeblikket kan de på godt mærke

afmatningen i den italienske købekraft på

deres forretning. Men de tror på, at markedet

har potentiale.

– Vi møder stor interesse – både for vores

produkter og vores virksomhed. Italienerne kan

godt lide, at noget har en sjov historie – i vores

tilfælde at vi er en lille iværksætter- og familie-

virksomhed fra Danmark. Og vi kan rigtigt godt

lide italienerne! – trods alle vanskelighederne

en gang imellem. Vi trives med kulturen og

mentaliteten. Og for os har det faktisk også

været sundt at lære at gå lidt ned i gear – at

blive lidt mere afslappede og ikke lade sig

stresse, så snart noget ikke går som planlagt.

Hjemme i Danmark løb vi hurtigere og hurti-

gere. Her er vi blevet mere afslappede – vi tror

faktisk på, at vi kommer til at leve lidt længere

med vores italienske livsstil …

NÅR DU RINGER OG

RYKKER FOR BETALING,

ER DER SJOVT NOK

ALTID NOGEN, DER

LIGE ER DØDE. HALV-

DELEN AF ITALIENS

BEFOLKNING BURDE

VÆRE DØDE, HVIS DET

SKULLE VÆRE SANDT!

ellen lundqvist

bryllupper er en event

I Italien er et bryllup en kæmpe begivenhed, for-

tæller Hans og Ellen Lundqvist. – Bryllupper i

Danmark er vand ved siden af. Her bliver der vir-

kelig brugt store summer på at holde en kæmpe

fest. Der er en meget stor bryllupsindustri, for-

tæller parret. Blandt andet fi ndes der også butik-

ker for gæster, som er blevet inviteret til bryllup

og dette segment vil det danske par nu til at

bearbejde. – I Italien betyder det meget, at du

kan skille dig ud og have noget specielt som

andre ikke har – også til et bryllup. Der vil vores

produkter matche et behov.

22

ITALIEN

Danske Anhydro Group har specialiseret sig i industriel tørring og inddampning. Teknologien gør det blandt andet muligt at producere pulverkaffe, kakaopulver og modermælkserstatning. Anhydro Group vil nu målrettet i gang med det italienske marked.


Det er en fredag eftermiddag i Anhydro Groups

hovedkontor i Søborg ved København. I et af

mødelokalerne er et mere usædvanligt møde i

gang. Mødet forløber ikke på vanlig dansk disci-

plineret vis. Snakken på både italiensk, engelsk

og dansk går på kryds og tværs i lokalet mellem

de otte deltagere i mødet – fi re italienere fra det

italienske fi rma Ifc og fi re danskere fra Anhydro

Group, der er verdens næststørste producent af

inddampnings- og tørringsteknologi.

Der grines og gestikuleres ivrigt, alt imens

italienerne og danskerne på skift tegner og

forklarer entusiastisk omkring en stor maskin-

tegning, som kastes op på den hvide væg af en

overhead-projector.

Dét, der diskuteres så livligt om, er et kom-

plet anlæg til at indtørre kaffe. Anhydro har til-

budt den italienske virksomhed et partnerskab

omkring at producere frysetørret kaffe.

– Vi har teknologien til at frysetørre kaffen.

Ifc har en særlig teknik til at gøre kaffen hurtig

opløselig i vand. Sammen kan vi lave et komplet

produkt. Derfor tilbyder vi virksomheden at

opføre et komplet anlæg til at indtørre kaffe.

Samtidig kan vi hjælpe dem med at styrke

salget internationalt. Vi har en stærkere salgs-

organisation og har ikke nogen sprogbarriere

i forhold til engelsk, som mange italienere jo

ellers har, fortæller Carlo Olsen, ansvarlig for

Anhydros aktiviteter i Italien i en pause.

Fra væske til pulverAnhydro er i fuld gang med at opruste indsatsen

på det italienske marked og potentialet er stort,

vurderer Carlo Olsen.

– Stadig fl ere produkter skal så at sige

pulveriseres. Det mest kendte er frysetørret

kaffe, kakaopulver og modermælkserstatning.

Men også i den farmaceutiske branche, den

kemiske industri samt plast- og miljøindustrien

er efterspørgslen på vores teknologi stigende.

Stort set alle processer går jo gennem en våd-

proces – fra væske til pulver. Når for eksempel

orangejuice eller citrusfrugt skal sendes over

store afstande, er det en fordel først at indtørre

det. I medicinalindustrien pulveriserer du også,

når du for eksempel laver tabletter, fortæller en

entusiastisk Carlo Olsen. Med en uddannelse

som maskiningeniør tog han til USA og videre-

uddannede sig til pulveriseringsingeniør. Det

har nu ført ham til at være Anhydros spydspids

i Italien.

Tillid afgørendeAnhydro har været i gang i Italien i en årrække

og har derfor også en god platform til nu at

forstærke indsatsen. Carlo Olsen har opbyg-

get et godt kendskab til det italienske marked

og taler fl ydende italiensk. Den italienske

afdeling af Anhydro, der har base små 40 kilo-

meter uden for Milano, har blandt andet også

brugt det offi cielle Danmark i sin italienske

markedsføring.

– Vi har ved fl ere lejligheder, blandt andet

under forhandlingsmøder og introduktions-

møder, haft en repræsentant med fra General-

konsulatet i Milano. Det betyder meget i

Italien. Det vejer tungt som en blåstempling

af vores virksomhed, siger Carlo Olsen.

En blåstempling som kan være med til at

øge den tillid, der er så vigtig i den italienske

forretningskultur.

– De personlige relationer og tilliden er altaf-

gørende. Når først du har været inviteret hjem

til ham privat og spist aftensmad i hans køk-

ken, er det en formsag at få ordren i hus, siger

Carlo Olsen.

Tilliden var tilsyneladende også i orden

denne fredag eftermiddag i Søborg. I hvert

fald sluttede mødet med en aftale mellem

Anhydro og Ifc. Anhydros omsætning var sid-

ste år på godt 800 millioner kroner. Eksporten

af virksomhedens know-how gik først og frem-

mest til Tyskland, USA og Asien.

Et møde med italienske forretningsfolk forløber

ikke nødvendigvis på vanlig dansk disciplineret vis.

Følelserne er med – der gestikuleres og tales ivrigt.

sælger industriel tørring

Til venstre direktøren for italienske Ifc, G. Ragno, sammen med Carlo Olsen, ansvarlig for Anhydros aktiviteter

i Italien. Mødet endte med en aftale om et komplet anlæg til produktion af frysetørret kaffe – et anlæg, der

kan skimtes på væggen mellem de to herrer.

23

af claus clausen

I mange år har det været betragtet som lidt af et

fantasi-projekt. Men nu er det en realitet, at der

skal bygges en bro over Messina-strædet mel-

lem Italiens fastland og Sicilien. Byggeriet går i

gang om halvandet til to år og danske COWI er

med i det konsortium, som har vundet opgaven.

Dimensionerne for projekterne er enorme.

Der er tale om intet mindre end verdens største

hængebro med en spændvidde på 3,3 kilometer

– eller dobbelt så langt som Storebæltsbroen.

Budgettet ligger på godt 35 milliarder kroner og

broen skal stå færdig efter fem år.

Ejgil Veje er chef for COWIs afdeling for store

broer. Han fortæller, at der er tale om det stør-

ste broprojekt, som COWI hidtil har været invol-

veret i. To et halvt år har det taget at få ordren

hevet i land og siden november sidste år har 50-

60 ingeniører arbejdet konstant på projektet.

– Vi var to grupper, der kæmpede om projek-

tet, og lykkeligvis blev det så vores konsortium,

der vandt. Et kriterium har været, at man skulle

dokumentere erfaring fra tre tilsvarende pro-

jekter – altså kæmpebroer med meget store

spændvidder. Det er vi – mig bekendt – de ene-

ste i verden, der kan, fortæller Ejgil Veje.

Blandt andet har det fra Danmark talt, at COWI

har designet Storebæltsbroen. Derudover

var det to udenlandske projekter, der har

kvalifi ceret koncernen til Italiens-projektet.

Øresundsbroen, som COWI også har designet,

havde for eksempel ikke tilstrækkelig spænd-

vidde til at tælle på referencelisten.

– Det har også været afgørende, at cirka 70

procent af konsortiet er italiensk. I Italien er en

italiensk partner afgørende. Vi designer broen,

mens det blandt andet er japanere og spaniere

der, skal stå for byggeriet, siger Ejgil Veje.

Risiko for byggestopDen danske entreprise kommer dog næppe til

at kaste muligheder af sig til danske underle-

verandører, vurderer Ejgil Veje. Selvom der er

glæde i COWI over ordren, sælger virksomheden

ikke skindet, før bjørnen er skudt.

– Broen er ikke bygget endnu. Der er en

risiko for, at byggeriet kan gå i stå. Om seks til

otte måneder skal vi afl evere et færdigt design

på broen. Derefter er vi i kontrakten varslet om,

at byggeriet er suspenderet fra et halvt til halv-

andet år, hvor det skal gennem godkendelse

hos de italienske myndigheder. Så det kommer

til at afhænge af den proces, siger Ejgil Veje,

der i første omgang glæder sig over, at der på

projektet er fast arbejde til 100 ingeniører det

næste halve år.

COWI har tidligere budt på store infrastruk-

turprojekter i Italien – blandt andet motorveje

og broer – men er først nu kommet ind i varmen.

cowi skal designe kæmpebro

3,3 kilometer lang bliver broen over Messina-stræ-

det mellem Italiens fastland og Sicilien. COWI skal

designe broen. – Det har været afgørende, at cirka

70 procent af konsortiet er italiensk. I Italien er en

italiensk partner afgørende, siger Ejgil Veje, chef for

COWIs afdeling for store broer.

af claus clausen

Et lille sønderjysk familiefi rma, der leverer

udstyr til bueskydning, har udset sig Italien

som næste destination. Firmaet, Danage of

Scandinavia, blev verdensberømt, da det

vandt licitationen til OL i Athen i 2004. Siden

har den lille virksomhed udviklet sig til et min-

dre eksporteventyr med eksport til 30 lande

worldwide: Lige fra Thule Airbase, Grønland, i

nord til Adelaide, Australien, i syd.

Og nu er det så Italien, som den adm. direk-

tør, 63-årige Erik Kornbek, har i kikkerten.

– Italienerne har klimaet til at dyrke fri-

luftsport en stor del af året. Vi har sammen

med Generalkonsulatet i Milano fundet frem til

en mulig samarbejdspartner, som virker meget

lovende. Det er 2. generation af et familiefore-

tagende som sælger sportsudstyr, fortæller

Erik Kornbek.

Italien er sammen med Frankrig, Tyskland

og England de største bueskydningsnationer

i Europa. Erik Kornbek har opfundet en særlig

skydeskive, som er sammensat af fl ere modu-

ler. Fordelen ved modulopbygningen er, at

de slidte dele kan erstattes, uden at der skal

indkøbes en ny skydeskive. Samtidig har Erik

Kornbek, der selv er bueskytte, udviklet et

elektronisk tidskontrol-system og en scorings-

tavle, der hurtigt viser scoren.

– Det gør sporten mere publikumsvenlig

og er blandt andet det, som vi vil sælge vores

produkter på i Italien. Der fi ndes en del andre

fi rmaer i Italien på det her felt, som vi skal

konkurrere med og konkurrencen er hård

– også på priserne. Men vi tror på, at vores

produkt er så unikt, at det nok skal komme til

at sælge, forklarer Erik Kornbek.

Målet er på sigt en årlig omsætning i Italien

på én million kroner.

vil vokse i italien via bueskydning

24

ITALIEN

De italienske strande er nedslidte og skal mange steder genopbygges. Rederiet Rohde Nielsen A/S har været involveret i et af renoveringsprojekterne. De fi k dog ikke projektet uden sværdslag. I første omgang blev de udelukket – og først da Danmarks ambassade i Rom kom ind i forløbet, kom der nye spilleregler.

af claus clausen

Italien er kendt for sine dejlige strande, og

turisme er en af landets helt store industrier.

Men de mange millioner gæster hvert år slider

også på landet. Strandene er et af de synlige

beviser. Her betyder erosion blandt andet, at

strandene bliver smallere og smallere samtidig

med, at vandet rykker faretruende tættere på

land og bebyggelse. Derfor har Italien igang-

sat en række projekter, som skal genopbygge

og redde de italienske strande.

Rederiet Rohde Nielsen A/S, som med en

fl åde på 26 fartøjer blandt andet har specialise-

ret sig i kystsikring, var sidste år med til at gen-

opbygge en meget nedslidt strand i Tarquinia

nordvest for Rom. Gennem et lille halvt år

pumpede rederiets skibe Odin R, Freja R og

Gefi on R sand op fra godt 50 meters dybde i

Middelhavet og kastede det ind på bredden, så

stranden igen begyndte at tage form.

Men det var ikke uden sværdslag, at projek-

tet kom i hus, fortæller rederiets administre-

rende direktør, Jeanette Rohde Christensen.

– Det er jo desværre sådan, at der mange

steder ikke altid er fair spilleregler, som her

i eksempelvis Italien. Derfor inddrog vi også

den danske ambassade, da der opstod pro-

blemer.

Afvist uden begrundelseProblemerne opstod, da rederiet deltog i præ-

kvalifi kationen til projektet. Tilbagemeldingen

til rederiet var, at man ikke levede op til

tilbuds-kommisionens tolkning af klassicifi -

ceringsreglerne for den type entreprenørar-

bejde. En melding som rederiet ikke forstod,

da de har lignende klassifi ciering i Belgien og

Portugal, hvor et tilsvarende klassifi kations-

system benyttes.

Ambassaden kom ind i sagen og argumen-

terede overfor de italienske myndigheder og

parterne i sagen, at rederiet var blevet afvist

uden begrundelse, og at det kunne tolkes som

en handelshindring. Det gav pote. Rederiet var

tilbage i prækvalifi kationsrunden og fi k altså

ordren.

Men hvorfor klarede rederiet ikke selv para-

grafferne?

– Det ville være en umulig opgave for os.

Det italienske bureaukrati er vanskeligt at

trænge igennem. Der har det offi cielle Danmark

ved ambassaden og Udenrigsministeriet en

helt anden gennemslagskraft og indsigt i de

handelspolitiske problemstillinger. Vi opererer

over store dele af verden og løber jævnligt ind

i udfordringer af denne art. Her bruger vi kon-

sekvent ambassaderne og Udenrigsministeriet,

som har en meget professionel og løsningsori-

enteret indgangsvinkel til disse sager gennem

ambassadørernes og deres medarbejderes

store personlige engagement, siger Jeanette

Rohde Christensen.

Rohde Nielsen A/S lavet meget andet end

strande i Italien. Kystsikring på Sri Lanka,

landindvinding til en ny lufthavn i Hong Kong

og en kommende konstruktion af to kunstige

øer i Panama ud for Panama City er blot en

palette af opgaverne.

Foruden den handelspolitiske assistance

har rederiet også aftale med et stort antal

ambassader verden over om løbende mar-

kedsovervågning.

– Vi har rundt omkring i verden områdeche-

fer, men bruger ambassaderne til at supplere

med markedsoplysninger, fortæller Jeanette

Rohde Christensen. Også Italien har rede-

riet fortsat et vågent øje på. Der er løbende

strand- og kystprojekter, som rederiet lægger

billet ind på.

Projekterne rejser også muligheder for

danske underleverandører. I forbindelse med

i Tarquinia nordvest for Rom var i alt cirka 50

danskere beskæftiget i godt et halvt års tid.

italien skal have nye strande

De italienske strande er nedslidte og skal mange steder genopbygges. Men det kan være svært at få en

ordre i hus i Italien. Det mærkede kystsikringsfi rmaet Rohde Nielsen A/S, da de deltog i prækvalifi kationen

til et strandprojekt.

tlf. +45 3341 8200 / www.handelsbanken.dk

Vi har åbnet bank i KinaHandelsbanken var først blandt de nordiske banker til at etablere sig i Kina for 23 år

siden. Nu har vi som den første nordiske bank en “rigtig” bank i Shanghai med

serviceydelser til erhvervslivet. Handelsbankens engagement i Kina er langsigtet, og

vi tror på lokal tilstedeværelse.

Kontakt en af vores danske filialer og få en direkte forbindelse til det kinesiske marked.

Du finder vores filialer på www.handelsbanken.dk.

Velkommen!

RUNDTITALIEN

Hvis du har siddet på en restaurant i Italien og

spist fi sk, er der gode chancer for, at fi sken har

svømmet rundt i danske farvande. Vi er nemlig

storeksportører af fi sk til Italien – godt to mil-

larder kroner om året lyder de tørre tal – og

sammen med kødvarer er det vores vigtigste

eksportvare til Italien.

I visse dele af landet spiser Italienerne gerne

fi sk fl ere gange dagligt landet og generelt er

der i snit fi sk på de italienske middagsborde

to gange om ugen. Middelhavet er mere

eller mindre fi sket tomt og forurening fra

petrokemisk industri har gjort sit indhug i

fi skebestanden. Begge dele bliver der i disse

år rettet op på – blandt andet er der indført

EU-kvoter på fi skeriet. Men bundlinien er, at

italienerne må importere godt 60 procent af

den fi sk, som bliver sat til livs.

En af de danske spillere på det italienske

fi skemarked er Polar Seafood, der har base

lidt uden for Milano. Virksomheden sælger

fortrinsvis fersk røget laks, frossen hummer og

rejer i lage. Direktør for Polar Seafood i Italien,

Steen Wiedemann, fortæller, at der er tale om

eksklusive produkter for italienerne.

– For eksempel kan man fi nt komme med en

side røget laks som gave. Det har en helt anden

status end vi kender det fra Danmark, siger

Steen Wiedemann.

I Italien betyder det også meget, at der er

en historie bag produkterne. Den har Polar

Seafood også. De slår på, at Danmark har

stolte ældgamle traditioner for at ryge fi sk. At

rygningen foregår ved håndkraft og at varerne

bliver saltet på god gammeldags manér.

Konkurrence fra discountvarerTrods efterspørgslen på eksklusivitet mærker

Polar Seafood også, at der blæser nye vinde i

Italien.

– Der er stigende konkurrence fra

discountmarkedet. Blandt andet har den

økonomiske afmatning også givet øget fokus

på priser, siger Steen Wiedemann.

Polar Seafood regner dog med at fastholde

omsætningen på det italienske marked, som i

dag udgør godt 70 millioner kroner om året.

Som andre danske virksomheder på det

italienske marked kender Polar Seafood alt til

problemer med bureaukrati og alverdens love

og foranstaltninger.

– Heldigvis har vi Generalkonsulatet i Milano

og ambassaden i Rom, som vi bruger fl ittigt i

disse sammenhænge. De er uhyre effektive til

at få problemerne løst, siger Steen Wiedemann,

som understreger, at de positive sider i overtal

opvejer de negative sider ved Italien. Og så er

det på mange måder et sjovt land at være i som

forretningsmand.

– For eksempel er det jo et meget katolsk

land. Nu er jeg ikke selv religiøs, men hvert

år kommer den lokale præst og velsigner vort

kontor og medarbejderne – uden beregning

iøvrigt. Kedeligt bliver det aldrig, konstaterer

Steen Wiedemann.

Udover fi sk er kød den helt store danske

eksportvare i Italien. Danish Crown er den

største eksportør og dækker markedet med

en lang række produkter. Blandt andet er

Tulip, som en del af Danish Crown, inde på

markedet. Kenneth Johansen er assisterende

chef for Tulip i Italien.

– Vi arbejder meget med at udvikle pro-

dukter tilpasset den italienske forbruger. Det

kan for eksempel være særligt krydrede skin-

ker og pølser. Det er faktisk lidt af en øvelse,

for Italien har mange regioner, hvor der kan

være forskellige ønsker til smag og produk-

ter, siger Kenneth Johansen.

En anden udfordring ved markedet er logi-

stikken.

– Det er vigtigt at fi nde en distributør, som

dækker hele Italien. I Italien bringer du varen

direkte til kundens dør. Centralvarelagre er

ikke udbredte i Italien, som i andre dele af

Europa. Det er en ekstra udfordring for os,

da vi jo har mange kølevarer, siger Kenneth

Johansen.

Tulip har ikke mærket nedgang i omsæt-

ningen trods afmatning i Italiens økonomi.

– Det hænger formentlig sammen med, at

vi har udviklet nye produkter. Og så er salget

af bacon og bacontern virkelig slået igennem

hernede.

Tulips omsætning på det italienske marked

udgør stadig kun en mindre del af koncernens

samlede regnskab.

– Men vi tror på vækst og stort potentiale,

siger Kenneth Johansen.

storspisere af fisk

dansk kød sælger

26


27

Hvis der er et land som har fokus på design,

er det Italien. Mode, møbler- og biler er alle

eksempler på brancher, hvor italiensk design

i høj grad har gjort sig gældende. Den store

bevidsthed omkring design åbner også mulig-

heder for udenlandske design-produkter.

Danske B&O er et af eksemplerne. De sidste

år har budt på to-cifrede vækstrater i Italien,

som i dag er blandt koncernens top-10 mar-

ked.

Jytte Carlsen, som er business support

manager i B&O, fortæller, at Italien vækst-

mæssigt er et af de områder i Europa, som

koncernen forventer sig mest af.

– Det er vores klare vurdering, at vi har

potentiale for endnu større afsætning. Vi har

trods væksten i Italien stadig en relativ lille

markedsandel og der er et større publikum at

komme efter. Vi har blandt andet lige åbnet

en eksklusiv butik i Firenze, fortæller Jytte

Carlsen.

B&O er repræsenteret i godt 100 butikker

i Italien, hvoraf halvdelen kun afsætter B&O-

produkter.

Det største salg ligger i Milano og Rom.

Faktisk er butikken i Rom en af B&Os mest

succesfyldte på verdensplan. Konkurrencen på

det italienske marked er hård, når det kommer

til teknologi og design.

– Man skulle måske ikke lige tro det, men

i Italien – og faktisk hele Sydeuropa – er man

meget trendssættende, når det gælder nye

teknologier indenfor vores branche. Tag for

eksempel fl adskærme – her har man i Syd-

europa været tidligere ude end os her i nord,

siger Jytte Carlsen.

b&o hitter

Danske Ceres fra Århus har i dag Italien som

deres number one eksportmarked.

Bryggeriet har været tilstede i Italien i en

årrække og det er især fl agskibet Ceres Strong

Ale, som bidrager til sucessen. Øllen er blevet

et kæmpe hit blandt de unge italienere, der

ofte foretrækker øl frem for vin, når de går ud.

Efterspørgslen har gjort Ceres til det førende

udenlandske ølmærke i Italien. Ceres omsæt-

ter for godt 650 millioner kroner om året i

Italien og kan fås på ikke mindre end godt

250.000 barer og diskoteker i Italien.

– Ceres Strong Ale er for italienerne en

eksklusiv luksusøl. Det bidrager til det eks-

klusive image, at øllet produceres i Danmark.

Vi henvender os til gruppen af 18-27 årige og

i vores markedsføring er det ikke produkt,

men imagekommunikation, vi går efter, siger

Tomas Pietrangeli, administrerende direktør

for Royal Unibrew i Italien. (Royal Unibrew

er en fusioneret bryggerigruppe, der blandt

andet ejer bryggerierne Ceres, Faxe, Albani,

Maribo og Thor/red.).

Royal Unibrew har på fadøls-siden mærket lidt

til afmatningen på det italienske marked.

– Italienerne går ikke nær så meget ud på

restauranter og pizzariaer, hvor fadøllet har den

primære afsætning, siger Tomas Pietrangeli, der

dog mærker afmatningen langt tydligere blandt

de fl ere end 1000 distributører, som bryggeriet

har i Italien.

– Det er tydeligt, at der er cashfl ow-proble-

mer. De lange betalingstider er blevet endnu

længere. Man betaler så sent som muligt.

Tomas Pietrangeli råder danske virksom-

heder til sætte sig godt ind i den italienske

forretningskultur, hvis man overvejer at gøre

forretninger i Italien. Noget han også selv måtte

gøre, da han trods sit italienske navn er pære-

dansk. Tomas Pietrangeli anbefaler blandt andet

en rapport, som Generalkonsulatet i Milano har

udarbejdet om det italienske marked.

– Den havde jeg selv glæde af, da jeg for nylig

kom herned. Her fortæller danske virksomheder

blandt andet om de erfaringer, som de har gjort

sig hernede.

vil have dansk luksusøl

om den italienske forbruger

28

Carsten Clemann Larsen har boet og arbejdet i Italien siden 1969 og kender om nogen den italienske forretningsmentalitet. I dag lever han af at servicere cementfabrikker, som der er mange af i Italien. Vi satte ham stævne for at få nogle god råd til, hvordan man begår sig i den italienske forretningsverden.


Carsten Clemann Larsen var egentlig på vej til

Australien, da han i 1969 kom til Italien. Han

arbejdede i fi nansafdelingen for F.L Smidt og

skulle udstationeres ”down-under“. Men først

skulle han lige et smut til Italien for at hjælpe

med at starte en ny afdeling op dér. Carsten

Clemann kom imidlertid aldrig videre. Den itali-

enske bacille gik ham i blodet, og han har været

i landet lige siden.

Man skal da heller ikke tilbringe mange

minutter i Carsten Clemanns selskab, før man

fi nder ud af, at han til fulde har taget den itali-

enske mentalitet til sig. Han gestikulerer fl ittigt

og ordene kommer i en lind strøm. Vi har sat

hinanden stævne på en café i det indre Rom og

kort inde i interviewet får jeg en illustration af,

hvordan man som udlænding og forretnings-

mand skal klare sig i Italien.

Da vi skal bestille, indleder Carsten Clemann

på fl ydende italiensk en længere samtale med

servitricen. Der bliver gestikuleret og grinet højt.

Jeg forstår ikke så meget af, hvad der foregår,

men det er tydeligvist hyggeligt og morsomt!

– Her i Italien kommer du meget langt med

at være en smule beleven. Slå lidt ud med

armene, smil og kom måske med en lidt sjov

eller skæv bemærkning. Italienerne kan godt

lide humor og en lidt afslappet attitude. Det

gælder såvel når du mødes med forretnings-

forbindelser som med familie og venner, for-

klarer Carsten Clemann.

SprogbarrierenSprogbarrieren er stor i støvlelandet, hvis

ikke du mestrer det italienske sprog. Også når

det gælder erhvervslivet.

– Glem alt om engelsk, fransk og tysk. Det

er ganske få forretningsfolk, der vil – eller kan

– tale det. Hvis du ikke selv kan italiensk, skal

du have en tolk med. Alt andet er håbløst,

fastslår Carsten Clemann.

Da han selv kom til Italien, kunne han hel-

ler ikke sproget. Den første tid havde han sin

sekretær med som tolk, når han var til forret-

ningsmøder. Men han kom hurtigt efter spro-

get, for han mødte efter kort tid i Italien sin

nuværende kone. Han arbejdede for F.L Smidt

frem til koncernen lukkede den italienske

fi lial i 1980. Derefter havde han en periode,

hvor han prøvede lidt af hvert.

– Jeg satte en annonce i Børsen og tilbød

min assistance i Italien til danske virksomhe-

der. Det kom der mange sjove oplevelser ud

af. Blandt andet var der en virksomhed, som

ville sælge spegepølser på fi skerester. Det er

forbudt ved lov i Italien, fandt jeg ud af via

den danske ambassade, så det blev ikke til

noget. Det lød nu heller ikke så lækkert!

Et liv med cementKort tid efter fandt Carsten Clemann sit nuvæ-

rende levebrød. En dansk virksomhed, Parbst

& Søn, søgte via den danske ambassade en

agent, som i Italien kunne lancere et instru-

ment, der kan rense industriovne i cement-

industrien. Med sin baggrund i F.L Smidt var

han selvskrevet til jobbet, og i dag er Carsten

Clemann direktør for et italiensk selskab, der

står for salg og markedsføring af produktet i

Italien.

– Det er en slags industrikanon. Det har

dog ikke noget med kanoner eller våben at

gøre, men er et instrument, der med en særlig

patron kan skyde slagger ned af siderne i

cementfabrikkernes store cementovne. Hvis

der kommer for mange slagger, ødelægges

produktionen. Og det er en kostbar affære at

stoppe ovnene for ofte. Derfor er vores pro-

dukt nærmest uundværligt for cementfabrik-

kerne, forklarer Carsten Clemann.

Personligt fremmøde vigtigtItalien har godt 30 cementfabrikker og

Carsten Clemann har stort set dem alle som

kunder. Forretningen går strygende og i dag

kommer indtægterne især fra de patroner,

som skal bruges til ”industrikanonerne“.

Men forretningen er ikke kommet af sig

selv. Det har været et langt sejt træk. Godt

VIGTIGT AT VÆRE BELEVEN

ITALIEN

29

– Her i Italien kommer du meget langt med at være en smule beleven. Slå lidt ud med armene, smil og

kom måske med en lidt sjov eller skæv bemærkning, lyder opfordringen fra Carsten Clemann der har gjort

forretninger i Italien siden 1969.

fem år tog det med gentagne besøg, før der

for alvor var hul igennem til fabrikkerne.

– I Italien er det også ekstra vigtigt, at du

første gang rammer rigtigt med din henven-

delse – at du kommer ind på rette niveau, så

at sige. Jeg skal for eksempel ikke have fat

i virksomhedens direktør i første omgang,

men de folk på gulvet, som har ansvaret for

ovnene. Når de er overbevist, går de videre i

systemet, siger Carsten Clemann.

Begynd i RomNår man beder Carsten Clemann komme

med tre råd til danske virksomheder, som

overvejer det italienske marked, lyder de som

følger: Få foretaget en grundig markedsun-

dersøgelse. Forhold dig til sprogbarrieren.

Hvis du vil etablere virksomhed i Italien, så

gør det i Rom.

Sidstnævnte råd hænger sammen med den

komplicerede italienske lovgivning og det

tunge bureaukrati.

– Jeg har løbet spidsrod mellem mange

myndigheder for at indhente tilladelser og få

de rigtige stempler på papirerne. Hvis man

skal etablere sig i Italien vil jeg mene, at det

er en god idé at begynde i Rom, så man er tæt

på myndighederne.

30

ITALIEN MODE

Klokken er ved at være 10 om formiddagen på en varm efterårsdag i

Milano, hvor temperaturen sniger sig op på de 20 grader. Det mila-

nesiske gadebillede prydes af velklædte mænd i mørke jakkesæt og

kvinder i højhælede støvler, tætsiddende kjoler, små jakker og solbril-

ler i håret. I det gamle industrikvarter Via Tortona, som under den

italienske modeuge er omdannet til en sand modeoase for udstillere,

indkøbere og dertilhørende modeinteresserede, er dørene ved at blive

slået op for et dansk modefremstød.

Fremstødet er arrangeret af Generalkon sulatet i Milano i samar-

bejde med CPH Vision og med støtte fra Danmarks Eksportråd. Fra

torsdag den 28. september til søndag den 2. oktober deltager 14

DANSK MODE GIVER BOLDEN OP I ITALIEN

Under den italienske modeuge var Danmarks Generalkonsulat i Milano gået sammen med messearrangørerne fra CPH Vision om at arrangere et fremstød for dansk mode i Italien. Det blev til fi re dages fremstød for 14 udvalgte danske modevirksomheder.

tekst maria schmahr foto klaus guldbrandsen

❮

31

14 danske virksomheder var

på fællesfremstød i Milano.

Her blev der lejlighed til at vise

dansk design frem for poten-

tielle agenter og indkøbere

samt andre modeinteresserede

gæster. Billedet viser designere

og sales managers fra de 14

virksomheder.

32

ITALIEN MODE

Ved udstillingshallens ind-

gang sørgede de to prakti-

kanter, Pernille Bekkevold

(tv forrest) og Ellen Kristina

Kock-Christensen (tv bagerst)

fra Generalkonsulatet i

Milano, for modtagelsen af

besøgende.

Et view ud over de danske

stande i udstillingshallen.

Både tøjstænger, borde,

stole og andet interiør havde

CPH Vision medbragt fra

København.

33

danske virksomheder: Vadums rum, Elise Gug, Gudrun

& Gudrun, Keir, Bene dikte Utzon, Sikkim, Bottoms, By

Groth, Casch Copenhagen, Whiite, Rand Jeans, E&L by

Lundqvist, Stylesnob og Toft & Thürmer Copenhagen.

Virksomheder, som alle befi nder sig inden for katego-

rien af mindre danske modevirksomheder.

Realistiske forventningerAl begyndelse er svær, og da det er det første fæl-

lesfremstød for dansk mode i Italien, har mange af

virksomhederne ikke sat forventningerne for højt til

resultatet af fremstødet.

– Det tager tid at slå igennem, især på et marked

som det italienske. Hvis det havde været fjerde gang,

at fremstødet blev holdt, så havde det været anderle-

des, fortæller Michael Stockfl eth, international sales

manager i Whiite.

Alligevel har de fl este af udstillerne en drøm om at

få en agent på det italienske marked eller andre uden-

landske markeder. At få gode ordrer fra de ’rigtige‘

indkøbere er også på ønskelisten. Men ikke for enhver

pris.

– Vores strategi er, at vi ikke vil handle med mange

kunder, men få gode kunder. Det gælder om at få

kva li tet frem for kvantitet, fordi man bedre kan ser-

vicere færre kunder, siger Liv Barfoed, sales manager i

Benedikte Utzon.

Mellem Hennes & Mauritz og GucciItalien har en stolt modetradition bag sig og har

mange store og berømte modehuse som Prada, Gucci

og Ver sace. Dertil skal regnes, at Milano er Italiens

modeby nummer et. I denne modens højborg kan det

derfor godt se lidt dristigt ud at holde et modefrem-

stød. For er der plads til mere mode?

Ja, mener initiativtageren til fremstødet,

Bent Kristen sen, generalkonsul på Danmarks

Generalkonsulat i Milano.

– Vi fi k på Generalkonsulatet idéen til fremstødet

i januar, da vi lavede en agentliste over potentielle

italienske agenter, der var interesserede i dansk

mode. Her kunne vi se, at der i Italien er et tomrum

mellem de billige mærker som Hennes & Mauritz og

dyre mærker som Gucci og Prada, og det hul dækker

de danske trendsættende designere, forklarer Bent

Kristensen.

Interessen for designerbrands, der har en rimelig

pris, mærkede det danske accessoriesfi rma Stylesnob

på fremstødet. Italienske indkøbere var meget interes-

serede i deres sko og støvler.

– Italienerne er meget positive, og de har ikke

rynket på næsen over, at skoene ikke er produceret i

Italien. I stedet for er de begejstrede over, at prisen

[øverst] Stylesnob, som både har sko, tøj og tasker

i deres sortiment, oplevede en stor interesse fra ita-

lienske indkøbere. Her ses ejer Vibe Bjerrehuus (th)

og sales manager Pia Brix.

[midten] Hans og Ellen Lundqvist fra accessories-

fi rmaet E&L by Lundqvist er – som de eneste af de

14 udstillere – bosat i Italien.

[nederst] Sales manager Liv Barfoed fra Benedikte

Utzon fi k både kontakt til to italienske agenter og

skrevet nogle ordrer. ❮

34

ITALIEN MODE

ikke er højere. Vi har oplevet en stor inte-

resse og har alene i Italien fået otte ordrer,

fortæller Vibe Bjerrehuus, ejer af Stylesnob.

Anderledes markedPå trods af de danske modevirksomheders

attraktive position mellem det billige og dyre

tøj kan det italienske marked være svært at

komme ind på.

– Italienerne er meget glade for deres egne

designere. De holder sig i høj grad til de mær-

ker, som de kender, i stedet for at kigge mod

udlandet, fortæller moderedaktør Michaela

Schmidinger fra det italienske tekstilfagblad

”Sportswear International Magazine“.

At situationen på det italienske marked er

anderledes end på det danske, oplever de

danske udstillere også på fremstødet.

– Italienerne går hurtigt igennem. De tager

vores visitkort og katalog og ser hurtigt, om

der er noget, der fænger. De går ikke ind i kol-

lektionen og undersøger kvaliteten, fortæller

Liv Barfoed, sales manager i Benedikte Utzon.

Vil man gøre forretning i Italien, skal man

frem for alt væbne sig med tålmodighed.

Den erfaring har Hans og Ellen Lundqvist fra

accessories-virksomheden E&L by Lundqvist

gjort sig. De er, som den eneste af de 14 virk-

somheder på fremstødet, bosat i Italien og

kender til den italienske forretningsgang.

– Med hensyn til aftaler, så har italienerne

andre krav. Man skal have masser af tål-

modighed. Til gengæld kan man godt blive

ophidset og skælde ud, uden det betyder

noget, fortæller Hans Lundqvist.

Jagten på den rigtige agentPå det italienske marked kan det – lige som

på andre udenlandske markeder - godt være

svært at få en dygtig agent, som i forvejen har

mærker, man gerne vil associeres med og som

har de rigtige kontakter, når man er en for-

holdsvis ny mindre virksomhed. Derfor er kon-

takten til en agent vigtig for en modevirksom-

hed, der ønsker at komme ind på udenlandske

markeder. Det ved de 14 udstillere alt om.

– Det er sværere at få agenter, når man ikke

er et kendt mærke. Men det er godt at have en

agent, fordi vi jo i princippet ikke ved, om den

kunde, vi sælger ordren til, kan betale, siger

Lea Dam Jensen, designer i Bottoms.

I agentsøgningen er det vigtigt for mode-

virksomheder at være selektive og fi nde ud af

informationer om agenten, før de beslutter sig

for at indgå partnerskabet.

– Man skal ikke vælge en samleragent, der

har 50 forskellige kollektioner. Det bedste er,

hvis man kan få en agent, som man kan indgå

et partnerskab med, hvor man sammen kan

drøfte tingene, og agenten tager virksom-

heden med på råd, forklarer moderedaktør

Michaela Schmidinger fra det italienske teks-

tilfagblad ”Sportswear International maga-

zine“.

Virksomheden By Groth har før været med

på et dansk fremstød. Sidste år deltog de i en

Om fredagen var der reception i udstillingshallens gårdhave, hvor de indbudte

gæster kunne nyde forfriskninger, mens de gik rundt på standene. Her ses gene-

ralkonsul Bent Kristensen (th) og konsul Lars Erik Kruuse fra Generalkonsulatet

i Milano.

Designer Mette Groth og sales manager Nete Guldbrandsen fra By Groth fi k på

fremstødet kontakt til to italienske agenter, som de har indledt forhandlinger

med.

35

fællesagentsøgning i London, der var arran-

geret af Danmarks Eksportråd. Her fi k de en

agent. Deres mål med fremstødet i Milano er

denne gang at få en agent på det italienske

marked, og indtil videre har de fået kontakt

med to italienske agenter. Designer Mette

Groth har været glad for at få hjælp til agent-

søgningen fra Danmarks Eksportråd.

– Gennem Danmarks Eksportråds program

BornCreative kom en eksportrådgiver ud på

virksomheden og så, hvordan vi fungerede,

og bagefter talte vi om, hvordan vi gerne

ville fungere i fremtiden. Derefter fi k vi lagt

en internationaliseringsplan, og det har hjul-

pet os til at fi nde agenter i USA, England og

Tyskland, fortæller Mette Groth fra By Groth.

Nyt fremstød til februarSøndag aften klokken lidt i halv otte er frem-

stødet ved at lakke mod enden. Deltagerne

har talt og forhandlet med agenter, indkøbere

og messedistributører. Tøjet på jernstængerne

er blevet overfl adisk screenet eller nærstude-

ret og følt på.

Visitkort og kataloger har skiftet hænder.

Nogle af deltagerne har fået kontakt til agen-

ter, og andre har fået ordrer. En del har fået

begge dele. Firmaet Casch Copenhagen ople-

vede interesse fra uventet kant, da en mexi-

cansk tv-station bestilte en stor ordre til deres

studieværter.

– Alt i alt har der været stor tilfredshed med

arrangementet, og vi har allerede aftalt med

CPH Vision at holde et nyt fremstød til februar,

fortæller Bent Kristensen, generalkonsul på

Generalkonsulatet i Milano.


generalkonsul bent kristensen

danmarks generalkonsulat i milano

telefon: +39 02 4800 8675


hjemmeside: www.gkmilano.um.dk

Sara Keir Wright, designer og ejer af KEIR (th), viser et par af sine jeans til en

italiensk indkøber. Hun fi k på fremstødet hjælp af sin italiensktalende veninde

Nicoline Graedel.

Sales manager Lotte Vincent Holm fra Casch Copenhagen har sørget for, at

en gruppe mexicanske tv-værter toner frem på skærmen iført tøj fra Casch

Copenhagen, efter hun på fremstødet skrev en stor ordre til en mexicansk tv-

kanal.

36

MODE

Siden 1990’erne er der sket en stor udvikling i den dan-ske modebranche. Danske designtalenter er opblom-stret, og modemesserne har i de senere år oplevet international bevågenhed. Samtidig har de danske modevirksomheders outsourcing til lande, der er bil-ligere at producere i, betydet en forbedret international konkurrenceevne.

af maria schmahr

Dansk mode bliver stadig mere kendt og efterspurgt inter-

nationalt i takt med, at de danske modemesser i Bella

Center og Øksnehallen bliver større og mere velbesøgte

år for år. Messerne i Stockholm og Oslo er lukket, og det

har medført, at de københavnske messer nu er de største

udstillingsvinduer for skandinavisk mode.

Både mainstream-modevirksomheder som Bestseller,

Brandtex og IC Companys samt fashionbrands som Bruuns

Bazaar, Munthe plus Simonsen og Day Birger et Mikkelsen

oplever stor succes på den globale modescene. Samtidig er

der også plads til nye danske designtalenter.

– Danske virksomheder er bedst på mainstream- marke-

det. I det plan, der kaldes Prêt á Porter, kan vi ikke sammen-

ligne os – dertil er de i udlandet langt mere professionelle.

DANSK MODE I SPOT-LIGHT

❮

37

[venstre]

Forår/sommerkollektionen

fra By Malene Birger blev

vist frem under modeugen i

København i august måned.

copyright by malene birger

[midten]

IC Companys forår/sommer-

kollektion 2006.

copyright ic companys

[højre]

Munthe Plus Simonsens

kollektion fra forår/sommer

2006 blev vist frem under

den danske modeuge i

august.

copyright munthe plus simonsen

TOP 10 for jan.-juni 2005

beløb i dkk mio.

1. Tyskland 1740,1

2. Sverige 1523,6

3. Norge 963

4. Holland 738,8

5. Finland 641,9

6. Storbritannien 403,6

7. Spanien 352,9

8. Irland 273,1

9. Frankrig 158,7

10. Belgien 147,3

* Italien 69,1

* Rusland 61,6

* USA 37,6

* Japan 16,6

En top ti-oversigt over de

lande, som Danmark har den

største eksport af tøj og

accessories til.

* Ruslands, Italiens, USAs

og Japans import af dansk

tøj og accessories befi n-

der sig uden for top ti.

MODE

Vi er dog gode til at spotte det vigtige i en

trend og så fortolke den, som vi har lyst, vur-

derer Allan E. Kruuse, senior brand strategist

fra identitetsbureauet E-types.

Moderigtigt design til rimelig prisSiden 1990’erne er det blevet normalt for dan-

ske designere og modevirksomheder at out-

source deres produktion til lande i Østen og

Østeuropa, hvor tøjet er billigere at producere.

– Danmark er verdens dyreste land at pro-

ducere i, så det har givet de danske virksom-

heder en konkurrencefordel at få tøjet produ-

ceret i Østen, siger Nicolaj Dupont-Mersing,

cheføkonom i brancheforeningen Dansk Textil

& Beklædning.

De lave produktionsudgifter betyder, at

danske designere kan kombinere et design,

der er moderigtigt og af høj kvalitet, med en

rimelig pris. Det giver dansk design en konkur-

rencefordel på prisen i forhold til blandt andet

italienske modevirksomheder, der primært

får produceret deres tøj i Italien, hvor det er

meget dyrere.

EksportmulighederTyskland, Holland og de skandinaviske lande

er de største eksportmarkeder for dansk

mode, men England og Spanien følger også

godt med. Selv på markeder, hvor dansk mode

ikke før har været så synlig, begynder interes-

sen for dansk design at stige. I første kvartal

af 2005 steg den danske eksport til Frankrig

med 20 procent, mens eksporten til det russi-

ske marked steg med godt 60 procent.

Dansk mode har også eksportmuligheder

på markeder uden for Europa, som det japan-

ske og amerikanske marked. Her kræver det

et godt forarbejde, for hverken det japanske

eller amerikanske marked er lette at komme

ind på. Men begge markeder rummer – i kraft

af deres størrelse og købestærke befolknin-

ger – et stort potentiale, hvis man først kom-

mer ind.

– Der er et stort fokus på Danmark og

Skandinavien i disse år. Ikke mindst på mode-

siden har Danmark lagt sig i førertrøjen i for-

hold til vores skandinaviske naboer. Det giver

gode muligheder for det store antal nye dan-

ske modevirksomheder, som opstår for tiden.

De opererer på et globalt marked fra dag ét.

Danmarks Eksportråds vigtigste opgave er at

hjælpe de danske virksomheder i alle deres

internationale aktiviteter, så vi kan skabe

vækst og arbejdspladser i Danmark, siger

Louise Bang Jespersen, kontorchef for Generel

Forretningsservice i Danmarks Eksportråd.

Undgå skud med spredehaglDet kræver et stort forarbejde for en mode-

virksomhed eller designer at komme ind på et

nyt marked. Det gælder især de store marke-

der, som det tyske og amerikanske marked,

hvor der er forskel på smagen i de forskellige

dele af landet.

– Man skal være meget bevidst om sine

valg og fravalg. Man skal vælge, hvor man vil

hen, og hvordan man vil gøre det. Finde ud af

hvilket geografi sk område i landet, man går

efter, og om man vil komme ind på markedet

via distributør, direkte salg, varehus eller

postordre. Man skal ikke skyde med sprede-

hagl, slutter Nicolaj Dupont-Mersing.

Det kræver i det hele taget gode forbindel-

ser og målrettet planlægning at komme ind

på nye markeder. I programmet BornCreative

hjælper Danmarks Eksportråd – små og mel-

lemstore virksomheder med at foretage mar-

kedsresearch, identifi cere salgskanaler og i

det hele taget få et godt netværk.

På de næste sider kan du læse mere om

potentialet af eksport af tøj og accessories til

seks forskellige markeder.

38

støtte til den kreative branche

– som vil ud på det globale marked

Kreative virksomheder – herunder også mode-

branchen – kan få hjælp til at komme ud på det

internationale marked: Hvis virksomheden har

under 50 ansatte og 50 millioner kroner i omsæt-

ning.

Danmarks Eksportråds program BornCreative

retter sig mod de små- og mellemstore virksom-

heder inden for kultur- og oplevelsesindustrien.

Internationalisering er en krævende proces, som

koster tid og penge, derfor er BornCreative et

godt tilbud, som kan hjælpe virksomhederne i

gang med den internationale markedsføring

uden store omkostninger.

For at sikre en målrettet rådgivning har

Danmarks Eksportråd ansat erfarne konsulenter

med kendskab til blandt andet modebranchen og

dens eksportmuligheder. Mange af de små virk-

somheder har brug for hjælp til at sætte struktur

på deres internationaliseringsplaner. Derfor er

programmet i første omgang baseret på: 25

timers gratis rådgivning om eksportforberedelse.

Næste skridt er eksportstart, hvor det er muligt

at få op til 3 gange 25 timers rådgivning med 50

procent rabat. Danmarks Eksportråds normale

timepris er på 675 kr.

læs mere på www.eksportstart.dk

plads til vækst

I 2004 var den danske eksport af tøj på 15,7

milliarder kroner. Et tal som Nicolaj Dupont-

Mersing, cheføkonom i brancheforeningen Dansk

Textil & Beklædning, vurderer, godt kan stige i

fremtiden. Selv på markeder, som tegner sig for

en stor del af dansk eksport, er der plads til

vækst, fordi Danmark ofte kun udgør en lille del

af deres beklædningsindustri.

– Selvom Tyskland er Danmarks største eks-

portmarked, sidder vi kun på omkring én procent

af deres beklædningsindustri, så der burde være

mulighed for at sælge mere. Lige som der er på

fl ere andre eksportmarkeder, vurderer Nicolaj

Dupont-Mersing.

40

usa

Promotion som nøgleord

Det amerikanske marked rummer i kraft af

sin størrelse et stort potentiale for salg af

tøj og accessories. Men det er samtidig også

landets størrelse, der kan gøre lanceringen af

et produkt svært. Hvad der hitter i Californien,

falder måske ikke i newyorkernes smag. Men

vigtigheden af redaktionel omtale er fælles for

alle dele af USA.

– Jeg har to gange inviteret amerikanske og

canadiske journalister fra blandet andet New

York Times og Elle med til den københavnske

modeuge for at få redaktionel omtale af dansk

design. Det er altafgørende for at komme

ind på det amerikanske marked, fordi de

amerikanske indkøbere først vil købe et nyt

produkt, hvis det har været omtalt i førende

modeblade eller modesektioner, siger ekspor-

trådgiver Jack R. Retoria fra Generalkonsulatet

i Toronto.

Ordrer skal overholdesDanske virksomheder skal være indstillet på,

at inden salgsarbejdet går i gang, skal de

have lagt en marketingsstrategi. De skal gøre

op med sig selv, hvilket område de går efter,

hvilken promotion de vil benytte og fi nde ud

af, hvordan deres produkt adskiller sig fra

konkurrerende produkter. Desuden skal de

være i stand til at overholde ordrer.

– Der er stramme krav fra de amerikanske

stormagasiner. Man skal levere til tiden.

Stormagasinet Saks tolerer for eksempel ikke,

at man kommer for sent. Gør man det, så er

man ude igen. Desuden skal kollektionen

hitte sæson efter sæson, forklarer pressekoor-

dinator Christel Lüttichau fra CPH Vision.


eksportrådgiver jack r. renteria

danmarks generalkonsulat i toronto

telefon: +1 (416) 962 5661


hjemmeside: www.tradecomm.com

tyskland

Kvalitet i højsædet

Det tyske marked er også interessant for

danske modevirksomheder og designere. Det

er Danmarks største eksportmarked for tøj

og tilbehør, og Tysklands størrelse er med

til at gøre markedet attraktivt. Der er fl ere

store byer, hvor mange har en stor købekraft.

Desuden ligger de danske brands rimeligt

prismæssigt, og det er en fordel, når den

tyske økonomi ikke er på sit højeste.

Landets størrelse er samtidig også noget,

man skal være opmærksom på. Ligesom på

det amerikanske marked varierer trends fra

egn til egn. Men overordnet er der alligevel

nogle gennemgående trends, som efterspør-

ges på det tyske marked.

– Jeans er meget populære. Desuden

er tyskerne meget opmærksomme på, om

designet er af god kvalitet. Lige nu er det især

ladylike-stilen, der er populær. Ellers skal

tøjet gerne være sort og have et glamourøst

præg med similisten, siger redaktør Sabine

Kühnl fra den tyske udgave af tekstilfagbladet

”Sportswear International Magazine“.

Generalkonsulatet i Hamborg planlægger at

holde et match making-arrangement i første

kvartal af 2006, hvor danske modevirksom-

heder og designere får mulighed for at møde

tyske agenter, der er interesserede i at repræ-

sentere danske virksomheder på det tyske

marked.


eksportassistent lone ditmer sørensen

danmarks generalkonsulat i hamborg

telefon: +49 (40) 414 0050


hjemmeside: www.gkhamborg.um.dk

frankrig

Rum for fashion og børnetøj

Det franske marked bugner af tøj, men der er

plads til danske brands med personlig kant,

der ligger godt prismæssigt.

– Hvis tøjet er for almindeligt, så kan det

bliver svært, men der er en stor interesse

for skandinavisk design. De danske fashion-

brands er lækkert design med en personlig

kant, der kan bruges til det hele. Man kan

cykle, gå på arbejde og hente børn i tøjet, og

prismæssigt fi ndes niveauet ikke i Frankrig,

siger eksportrådgiver Joan Hentze fra

Danmarks Ambassade i Paris.

Også inden for børnetøj er der muligheder

på det franske marked. Der har endnu ikke

været et dansk fremstød for børnetøj, men

eksportrådgiver Joan Hentze vurderer, at de

franske forbrugere er blevet mere interesse-

rede i dansk børnetøj.

– Dansk børnetøj kombinerer – lige som

voksentøjet – den gode kvalitet med den

rimelige pris. Desuden er det franske børnetøj

præget af lillepigestilen, hvor dansk tøj er

mere smart og sejt. Men succes inden for bør-

netøj afhænger i høj grad af hvilken designer,

der står bag brandet, siger eksportrådgiver

Joan Hentze.

En måde at komme ind på det franske

marked kan ske ved eventpromotion, hvor en

enkelt virksomhed promoveres. Men her skal

virksomheden have en god økonomi, og der

skal være interesse omkring virksomheden i

forvejen.

Ellers gælder det om at blive præsenteret

for stormagasinerne og få det rigtige show-

room i Paris, hvor tøjet kan blive vist frem for

pressen og potentielle indkøbere. Her kan et

fællesfremstød være vejen frem.


handelsmedarbejder joan hentze

danmarks ambassade i paris

telefon: +33 1 4431 2121


hjemmeside: www.ambparis.um.dk

MODE

af maria schmahr

MODE

41

japan

Kvalitetsdesign med en personlig kant

Japanerne er meget interesserede i mode og

har en stor købekraft. Desuden er Japan det

sted, som de andre lande i Asien skeler til,

når det gælder mode, så hvis et brand først er

slået igennem på det japanske marked, er det

lettere at komme ind på de andre asiatiske

markeder.

Det kan imidlertid være svært at komme

ind på det japanske marked. Stort set alle de

store udenlandske og japanske brands er til

stede i Japan – i langt større målestok end i

andre lande. Derudover skal danske virksom-

heder være opmærksomme på, at japanerne

ofte ikke kan tale engelsk, og at størrelserne

er mindre end i Europa.

– Det japanske marked er meget krævende

og konkurrencepræget. Japanske forbrugere

har et højere kvalitetskrav, end vi er vant til

i Skandinavien, siger eksportrådgiver Hans

Peter Kay fra Danmarks Ambassade i Tokyo.

Alligevel er der et potentiale for dansk

mode i Japan, vurderer pressekoordinator

Christel Lüttichau fra CPH Vision.

– Japanske indkøbere er længe kommet på

CHP Vision i Øksnehallen, og de kan godt lide

det danske designs individuelle særpræg. En

gruppe af unge japanere vil gerne have tøj,

der er anderledes, og her er dansk tøj det

mindst fl ippede, siger Christel Lüttichau.


eksportassistent hans peter kay

danmarks ambassade i tokyo

telefon: +81 3 3496 3001

email [email protected]

hjemmeside: www.denmark.or.jp

rusland

Mainstream-mode til middelklassen

Danske modevirksomheder inden for main-

stream mode kan godt vende blikket mod det

russiske marked – hvis de ikke allerede er

repræsenterede på markedet. Den russiske

middelklasse er blevet mere forbrugerbevidst

og efterspørger moderigtige mainstreammær-

ker i stor stil.

– Russerne prioriterer tøj højt på deres

budget. De vægter deres ydre image højt,

og det er derfor vigtigt for dem at gå ’rigtigt’

klædt, siger Thomas Poul Mortensen, eksport-

assistent på Danmarks Ambassade i Moskva.

Det er ikke bare russernes store interesse

for at klæde sig moderigtigt, der gør det

russiske marked attraktivt for danske mode-

virksomheder. Også økonomiske faktorer har

indfl ydelse på eksportsuccesen.

– I øjeblikket er det billigere for russerne

at importere dansk tøj, fordi den russiske

valuta er steget i forhold til den danske krone.

Desuden betaler russerne kun 13 procent i

skat, og det giver dem et stort rådigheds-

beløb at købe tøj for, selvom deres løn ikke

er høj, siger eksportassistent Christian

Mortensen.

Ambassaden i Moskva planlægger at holde

et fremstød for danske modevirksomheder

i foråret 2006. Her vil der både blive arran-

geret en fællesstand på messen ”Collection

Premiere Moscow“ og et modeshow på

ambassaden.


eksportassistent

christian poul mortensen

danmarks ambassade i moskva

telefon: +7095 775 01 90


hjemmeside: www.ambmoskva.um.dk

sverige

Et godt sted at starte

Hvert år går omkring 20 procent af Danmarks

eksport af tøj og accessories til vores nabo-

land i nord. Det gør Sverige til Danmarks

næststørste eksportmarked.

Det svenske marked er på grund af sin

tætte geografi ske placering på Danmark og de

svenske forbrugeres kulturelle lighed med de

danske forbrugere et godt marked at starte

med for virksomheder, der ønsker at komme

ud i verden med deres design. Her gælder det

for det første om at fi nde en agent, der har et

lokalt kendskab og netværk. Men det er ikke

nok at få en agent i hus. Virksomheden skal

også være parat til at fuldføre eksportsats-

ningen.

– Det er vigtigt, at virksomheden har de

økonomiske ressourcer til at fuldføre eks-

portsatsningen og er i stand til at levere

som aftalt. Virksomheden skal også orien-

tere agenten om hvilken profi l, designet

skal have, så agenten kan fortage den rette

markedsføring, vurderer eksportrådgiver

Marika Johansson fra Danmarks Ambassade i

Stockholm.

Ambassaden i Stockholm planlægger at

holde en fælles agentsøgning den 17. novem-

ber, hvor danske virksomheder får mulighed

for at vise deres tøj til en række svenske

agenter og indkøbere.


handelsrådgiver marika johansson

danmarks ambassade i stockholm

telefon: +46 8 406 75 11


hjemmeside: www.ambstockholm.um.dk

E VERDEN RUNDT

42

Kvaliteten af drikkevandet er for dårlig i de estiske byer,

derfor skal der i løbet af de næste par år gennemføres et

større antal vandprojekter i hele Estland. I projektplanerne

indgår også planer om at forbedre rensningen af spildevan-

det. De omfattende forbedringer åbner dørene for fi rmaer

med speciale i disse felter. Det første danske fremstød i

Estland med deltagelse af 10 større og mellemstore virk-

somheder løb af stabelen for nylig.

– Danske fi rmaer har gode muligheder for at komme i

betragtning til vandprojekterne, fordi dansk miljøudstyr og

know-how allerede er velkendt i Estland som følge af den

massive danske bistand op gennem 1990erne, men der skal

gøres en fokuseret indsats over for de estiske beslutnings-

tagere, siger ambassadør Kirsten Geeland. Derfor vil frem-

stødet snarligt blive fulgt op af nye aktiviteter. I begyndel-

sen af 2006 bliver der lavet en opfølgning på det første

fremstød, her vil de danske fi rmaer igen besøge Estland –

men denne gang for at møde beslutningstagere på et par af

de nyetablerede vandprojekter.

For danske fi rmaer er der også et økonomisk incitament i

forhold til Estlands vandplaner, idet projekterne bliver støt-

tet af EU’s struktur- og samhørigsfonde. I perioden 2004-

2006 modtager Estland cirka 5 milliarder danske kroner i

støtte fra EU’s struktur- og samhørighedsfond. Heraf afsæt-

tes cirka 1,5 millliarder til blandt andet vandsektoren, hvor

der skal investeres i nye vandværker, nye rørledninger og

udbygning af den kommunale spildevandsrensningskapaci-

tet. Blandt andet skal et større antal rensningsanlæg med

tilhørende pumpestationer og ledningsnet udbygges i byer

og landsbyer.

Et antal projekter er undervejs eller i planlægningsfasen.

Det største projekt nogensinde indenfor den estiske vand-

sektor er netop lanceret. Projektet omfatter over 60 kom-

muner og gennemføres i perioden 2005-2007. Det tekniske

forberedelsesarbejde er i gang, og de første licitationer er

på vej.


danmarks ambassade i tallinn

eksportrådgiver indrek pällo

telefon: +372 6 306 400


hjemmeside: www.denmark.ee

RENT VAND TIL ESTLAND

MED DANSK HJÆLP

– Danske fi rmaer har gode muligheder for at komme i

betragtning til vandprojekterne, fordi dansk miljøudstyr

og know-how allerede er velkendt i Estland.

seminar om

afsætnings-

mulighederne

i storbritannien

Der afholdes seminar på Danmarks Ambassade

i London den 22. november 2005 om de gode

afsætningsmuligheder for den danske bygge-

sektor i Storbritan nien. Seminaret vil også

handle om byggesektorens energi- og miljø-

problemer.

Program og tilmeldingsblanket for seminaret

kan ses på www.danishtrade.org. Ambassaden

tilbyder de besøgende virksomheder at sørge

for at arrangere de individuelle besøgspro-

grammer i tilslutning til seminaret. En sådan

rådgivning vil blive tilbudt under den gældende

betalingsordning for offentlig eksportfremme-

rådgivning.

Seminaret koster kr. 3.000 pr. deltager netto.

Det inkluderer buffet og afsluttende reception

samt foredragsholdernes indlæg med mere.

eventuelle spørgsmål og

kommentarer kan rettes til

erik ovesen

tlf. +44 207 333 0220


ellerper k. andersen

tlf. +44 207 333 0224


MARKEDSNY T

Standarden på byggeriet i London og i det øvrige Storbritannien

er efter dansk målestok ofte ikke særlig høj og i lyset af det

byggeboom, som De Olympiske Lege i 2012 udløser, opstår

fl ere problemer og uafklarede spørgsmål. De centrale og lokale

myndigheder er uenige om fremtidens byggeri, og derfor fi ndes

der ingen samlet plan. Nogle vil inddrage ubebyggede arealer

på landet og etablere nye bysamfund, mens andre vil øge byg-

geriet i eksisterende bysamfund, bygge højere og tættere.

Når byggesektoren i Storbritannien er i krise, kan det skyldes

fl ere forhold, for eksempel er lærlingeuddannelse som i

Danmark et ukendt fænomen, og det betyder en dårligere kvali-

fi ceret arbejdsstyrke. Samtidig har byggesektoren ikke tradition

for at medtænke energibesparende foranstaltninger – og sådan-

ne tiltag møder ofte modstand hos fl ere aktører.

Gennemgående mangler Storbritannien fl ere danske byggema-

terialer af høj kvalitet og lang holdbarhed samt hurtigt og effek-

tivt byggeri. Derfor holder Danmarks Ambassade i London et

seminar den 22. november 2005. Ambassaden påpeger, at

afsætningsmulighederne er betydelige, men det kræver en ind-

sats. De enorme investeringer i De Olympiske Lege 2012 sættes

så småt i gang på anlægsområdet, og det er ikke for tidligt at

tage hul på en drøftelse af mulighederne.

efterspørgsel på

gode byggerier i

storbritannien

Glæden og jublen ville ingen

ende tage, da London vandt

værtskabet for OL 2012. Men

efter den første rus spreder

usikkerheden sig: for hvordan

og på hvilke vilkår skal London

forvandles.

❮

MARKEDSNY T

Ambassaden i Mexico har udarbejdet en

rapport om den mexicanske svinesektor –

den nuværende situation i den mexicanske

svinesektor giver nemlig danske virksomhe-

der gode eksportmuligheder, fordi den

igangværende moderniseringsproces kræ-

ver teknologi og investeringer.

Ambassadens rapport koncentrerer sig

om markedsmulighederne indenfor de tre

sektorer: Produktionsfaciliteter, avlsmateri-

ale og slagterisektoren.

Rapporten er en hjælpende hånd til dan-

ske virksomheder, der ønsker et overblik

over sektorerne indenfor den mexicanske

svinebranche samt en orientering om denne

sektors forretningsmuligheder.

Rapporten kan rekvireres gratis ved hen-

vendelse til ambassaden.


danmarks ambassade i mexico

telefon: + 52 (55) 52 55 34 05

fax: + 52 (55) 55 45 57 97


hjemmeside: www.ambmexicocity.um.dk

ny rapport om svine-

sektoren i mexico

En ting er at få en god idé, noget ganske andet

er det at føre den ud i livet. For møbel- og interi-

ørbranchen er der nu hjælp at hente på et inspi-

rationsseminar den 23. november i Århus.

Inspirationsdagen kommer hele vejen rundt om

produktionsprocessen. Fra den første resultatori-

enterede idéudvikling over produktudviklingsfa-

sen frem til en holdbar og målrettet marketings-

plan, der fører til den rigtige lancering af produk-

tet.

Seminaret henvender sig til producenter,

underleverandører og designere inden for møbel-

og interiørbranchen.

Der vil også være tips og inspiration fra inter-

nationale aktører med erfaring i at designe efter-

spurgte produkter og markedsføre dem til suc-

ces. Seminaret er relevant for alle, som vil ud på

den globale markedsplads, men er også relevant

for de, som er interesserede i hjemmemarkedet.


lina christensen

danmarks ambassade i bruxelles

telefon: +32 22 33 09 13


inspirations-

seminar for

møbel- og

interiør -

branchen

44

❮

Nye markeder... Nye risici!

Hvor sikker er du? At tage risici er en del af forretningslivet. At tage unødvendige risici er

derimod ikke! Euler Hermes er en global virksomhed med kontorer i 40

lande – derfor kan vi rådgive og sikre dig på netop dine eksportmarke-

der. Vi tilbyder:

• Rådgivning i forbindelse med salg på kredit og kreditstyring

• Løbende overvågning af dine kunders kreditværdighed

• Erstatning når din kunde ikke kan betale

• Global inkasso

Ring allerede i dag på telefon 88 33 33 88 og få rådgivning om salg på

kredit på dine eksportmarkeder.

■ EULER HERMES IS THE WORLDWIDE LE ADER IN CREDIT IN SURANCE - WWW.EULERHERMES.COM/DK

YOU R B U S I N E S S G U I DE

MARKEDSNY T

Indiens præsident Abdul Kalam har med god

grund erklæret, at energiuafhængighed er

landets første og vigtigste politiske prioritet.

Indien er hjemland for 17 procent af verdens

befolkning, men er kun i besiddelse af 0,8

procent af verdens kendte olie- og gasreser-

ver. Samtidig har den markante økonomiske

vækst, som Indien har oplevet de sidste 10-

15 år, øget behovet for energi voldsomt.

I dag befi nder Indien sig derfor i en særde-

les presset energiforsyningssituation, og i

øjeblikket afsøger regeringen da også alle

muligheder for at sikre sig yderligere forsy-

ninger af energi. Der er brug for biogasreak-

torer, røgfi ltre til kulkraftværker, offshore

boreteknologi, bio-brændstof, hydro-teknolo-

gi og solenergi for blot at nævne nogle områ-

der i den indiske energisektor, hvor der frem-

over kan forventes øgede forretningsmulig-

heder for danske virksomheder.


danmarks ambassade i new delhi

telefon: +91 11 2301 0900


hjemmeside: www.ambnewdelhi.um.dk

behov for energiteknologi i indien

46

Norge er stadigvæk nummer 1 på rang-

listen over lakseeksport, men markeds-

tendensen indikerer, at Chile i løbet af

2006 har gode chancer for at sætte sig

på førstepladsen. Indenfor fi skerisekto-

ren er der derfor gode muligheder for

underleverandører på områder som

bearbejdningsudstyr til fi skeri- og akva-

kulturindustrien.

Chiles fi skefarme eksporterede sid-

ste år 286.000 tons laks til en værdi af

1,1 milliard dollars, hvilket udgjorde en

stigning på 18 procent i forhold til 2003

og det har medført en stigende efter-

spørgsel af procesudstyr til den chilen-

ske akvakulturindustri. Men også på

andre områder af fi skeriet har Chile

vist, at de kan eksportere – længe har

de været førende i eksporten af ørreder

på verdensmarkedet.

En mulig indgang til det chilenske

marked er via akvakulturmessen Aqua

Sur 2006. Udbydere af bearbejdnings-

udstyr til fi skeri- og akvakulturindustri-

en har tidligere domineret den delta-

gende virksomhedsgruppe på messen,

som i dag – grundet fi skeindustriernes

vækst i Chile – er væsentlig mere alsi-

dig. Messen har således slået dørene

op for andre typer virksomheder og

ikke kun dem, der direkte er beskæfti-

get med fi skeopdræt. Eksempelvis har

Grundfoss og ISS valgt at deltage i

Aqua Sur 2006.


eksportrådgiver lars hjermind

danmarks ambassade i chile

telefon: +56 2 9415103.

e- mail: [email protected]

Den australske regering har bevilliget et beløb svarende til 350 millioner danske kroner til solenergiprojekter i de australske byer.

af ilja leo lang

Det går godt i Australien. Igennem det sidste tiår

har landet haft en stabil vækst omkring de 3,5 pro-

cent. Det kan blandt andet mærkes på efterspørgs-

len på energi. Australiens samlede energiregning er

for tiden på 235 milliarder kroner årligt. Ifølge pro-

gnoser fra den australske energisektor vil tallet

øges med op til 50 procent inden år 2020.

For at opnå en sådan kapacitetsstigning har

den australske energisektor meldt ud, at der inden

2020 skal investeres mindst 174 milliarder kroner i

energisektoren. I en nyligt udsendt energiplan

beskriver den australske regering, hvorledes den

ønsker Australiens fremtidige energibehov dækket.

Et af regeringens særlige fokusområder er alternati-

ve energiformer. Den australske regering har derfor

afsat i alt 350 millioner kroner til forsøgsprojekter

med solenergi i de australske byer.

Den kraftige stigning i det australske energibe-

hov udgør en oplagt mulighed for danske eksport-

virksomheder indenfor energiområdet.


eksportrådgiver helle myrthue

danmarks eksportråd i sydney

telefon: +61 2 8298 5777


chiles lakse-

industri vokser

den australske

regering satser

på solenergi

Akvakulturmessen Aqua Sur afholdes den 22-25. marts 2006 på dette område

i Puerto Montt i Chile.

Chiles fi skefarme eksporterede sidste år 286.000

tons laks til en værdi af 1,1 milliard dollars.

❮

48

guide til lønsom eksport

Gode kunder er guld værd, og dem skal man gøre

alt for at holde på. Det er svært nok i sig selv, men

det er mindst lige så svært at fi nde frem til dem.

Det at kunne udpege gode og mindre gode

kunder, allerede inden man begynder et samar-

bejde er ikke noget danske virksomheder bruger

alt for mange ressourcer på. Det var baggrunden

for det Credit Management seminar, som

Danmarks Eksportråd i samarbejde med fl ere

virksomheder holdt i Eigtveds Pakhus for nylig.

Formålet var, at give danske eksportvirksom-

heder nogle værktøjer så de kan blive bedre til at

identifi cere dårlige kunder og samarbejdspartne-

re inden det er for sent.

Hjælpsom manual I forbindelse med seminaret har Danmarks

Eksportråd også lavet en vejledning, der giver

råd om så vigtige emner som kundeudvælgelse,

debitorstyring og kreditpolitik. Derudover kom-

mer den ind på effektiv inddrivelse af tilgodeha-

vender på de 15 vigtigste markeder.

Desuden indeholder guiden en kort gennem-

gang af de vigtigste retsregler på blandt andet

regnskabsområdet, agentaftaler og ejendomsfor-

hold. Den præsenterer også de danske ambassa-

ders, generalkonsulaters og handelskontorers

muligheder for at yde bistand i forskellige sager.

Eksempelvis inkasso med bistand fra lokale

advokater.



svend lykke schmidt

telefon: +45 33 92 08 16


Der vil i de kommende år blive investeret milliarder i den indiske infrastruk-

tur. Under sit nylige besøg i Indien lovede verdensbankens præsident Paul

Wolfowitz, at banken over de næste 3 år vil låne Indien 3 milliarder dollars

til udviklingen af infrastrukturen i de indiske landområder.

Med de ekstra midler forventer den indiske regering at kunne etableres

kunstvanding i et område på 10 millioner hektar, lægge ekstra spor langs

4000 kilometer landevej – og trække strøm til 12,5 millioner landsbyboere.

Det betyder, at såvel den indiske regering som private investorer i de

kommende år investerer voldsomt i udbygninger og opgraderinger af

Indiens havne og lufthavne. Udstyr, materialer og opgaver – fra konsulenty-

delser til konstruktion – bliver udbudt i internationale licitationer.

Ambassaden i New Delhi kan afsøge mulighederne for danske virksomhe-

der, som er interesseret i at komme med på projekter.


den danske ambassade i new delhi

telefon: +91 11 2301 0900


hjemmeside: www.ambnewdelhi.um.dk

verdensbanken investerer i indiens infrastruktur

49

Vores specialer er:

• Revision efter såvel polsk som international standard• Outsourcing af bogføring, lønkalkulation, rapportering etc.• International moms- og skatterådgivning• Due diligence - finde og udvikle joint venture virksomheder i Polen• Restruktureringer, rekonstruktioner og likvidationer• Personlig skatteplanlægning

Viden og teknologi

Ring til os i Warszawa

Baltic Accountants and Consultants State Authorized Public Accountants

Al. Wojska Polskiego 11,01-524 Warsaw, PolandTel: +48 22 869 0666Fax: +48 22 869 0660E-mail: [email protected]

Revision og rådgivning i

Polen(Baltic Accountants and Consultants er et dansk ejetrevisions- og konsulentfirma, der har arbejdet i Polen siden star-ten af 1990.

november 2005

7.- 8.11 Mexico Allan Leest

7.- 11.11 Sydkorea Jeppe Solmer

14.-18.11 Østrig Joachim Rehder

21.- 25.11 Nederlandene Flemming Crawfurd

24.-30.11 Kina Carsten Boyer Thøgersen

november og december 2005

21.11-31.12 Canada Thomas Bruun

12.12-16.12 Brasilien Henrik Petersen

MESSER

november 2005

FoodTech Scandinavia

5. international fagmesse for fødevareteknologi

i Messecenter Herning

Brancher: Fødevarer, landbrug og fi skeri

tilmelding på www.eksportstart.dk

TofKo Business Development A/SNørremarksvej 27 • 9270 Klarup • Tlf. 98 31 77 11 www.tofko.dk • [email protected]

EKSPORTRÅDGIVNINGEKSPORTSTRATEGI

MARKEDSANALYSEMARKEDSFØRINGSPLAN

STRATEGISK LEDELSEHos TofKo får Deres virksomhed råd om eksport, markedsføring og kommunikation. Vi hjælper med at lægge en strategi for at trænge ind på nye markeder og opnå den bedste salgseffekt. TofKo skaber ikke blot løsninger men resultater!

- vi springer højt, men har benene på jorden!

MØD EN EKSPORTRÅDGIVER

IGANG MED EKSPORT

Med bare ét kontaktsted bearbejdes fl ere

markeder på én gang – let og ligetil. Multi-

markedsenheden hos Danmarks Eksportråd

i København har erfarne eksportrådgivere,

som tilbyder eksportinteresserede virksomheder

hurtig og effektiv service.

kontakt

Berit Basse

Telefon: 33 92 16 66


Christian d’Auchamp

Telefon: 33 92 12 06


50

nr. 5/2005

eksportfokus udgives af


Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2

1448 København K

Telefon: 33 92 00 00

ansvarshavende for Eksportfokus

Ambassadør, Chef for Eksport og

Internationalisering

Anne H. Steffensen

abonnementsservice

Oxygen Media Service

Postbox 865

2400 København NV

[email protected]

Telefon +45 38 16 80 18

(Hverdage ml. 9–13)

Fax +45 39 16 26 17

annoncer

DG Media as

Telefon: 70271155

Telefax: 70271156


www.dgmedia.dk

redaktion

Redaktør Claus Clausen

Signe Jønsson

Maria Schmahr

design produktion og tryk

Datagraf Auning AS

Salogruppen a/s

danmarks eksportråds hjemmeside

www.eksportraadet.dk

Udenrigsministeriet er ikke ansvarlig

for oplysninger bragt i Eksportfokus. Citat

tilladt efter nærmere aftale med redaktionen.

ISNN 1601-4669

Kontrolleret oplag: 7.727

i perioden 1. juli 2003 – 30. juni 2004

Kontrolleret af

� www.kompass.dk

� 45 46 09 10

Internationalerhvervsdatabase

Internet markedsføring

cd-rom

Web, download

digitalt katalog

“...turninginformation

into business”

Prøv et GRATISpassword til

Eksport- og kontaktinformationerfra 76 lande

DanishExporters.dk har over 100.000 unikke brugere pr.

måned. Danish Exporters bogen og cd-rommen udsendes til

udvalgte virksomheder og organisationer i 220 lande. Med en

annonce i Danish Exporters kan du effektivt profilere din virk-

somhed direkte overfor indkøbere fra hele verden.

Bliv fundet af internationale indkøbere - på Danmarks officielle eksportmarkedsplads

www.danishexporters.dk

D A N I S H E X P O R T E R SGlobal markedsføring

Udgives af Krak og Udenrigsministeriet, Danmarks Eksportråd i samarbejde med Dansk Industri og HTS Interesseorganisationen

Ukraine1.200 km til “Kinapriser”

Vi ved mere om salg og produktion i Ukraine end

de fleste!

Munk, Andersen & FeilbergJ.M. Mørks Gade 1DK-8000 Århus C+45 70228455

[email protected]

Vi tager os af alt det ”ukrainske” Gratis nyhedsbrev og avis om Ukraine på www.mafcon.com

Vi tager os af alt det ”ukrainske” Gratis nyhedsbrev og avis om Ukraine på www.mafcon.com

Kontakt os for et gratis informationsmøde i din

virksomhed

Eksp

ortf

okus

Post

box

7777

7000

Fre

deri

cia

D

AN

MA

RK

PP

Mas

kine

l Mag

asin

post

Id. n

r. 42

122

One way – alt er enkelt, når alt er enkelt.

Ud på Economy Flex

Ud på Business

Ud på Economy

Ud på Economy Flex

Ud på Business

Hjem på Business

Hjem på Economy

Hjem på Economy Flex

Hjem på Economy

Hjem på Economy Flex

Farvel restriktioner. Nu kan du kombinere billettyperne, som du vil.Vi har indført one way billetter på alle klasser i Europa* . Og det ændrer faktisk på mere, end det lyder. For dermed er der fuld fleksibilitet i luftrummet. Væk er regelsættet, der dikterer, at den klasse, du flyver på udturen, også gør krav på dig under hjemturen. Du kan flyve ud på Business og hjem på Economy Flex. Ud på Economy Flex og hjem på Economy. Ud på Economy og hjem på Business. Og så videre ... Med andre ord, du kan, hvad du vil, og ingen løftet pege finger vil henvise til et stift regelsæt. Nu handler det om rettigheder frem for restriktioner. At vi desuden har gjort online booking på www.sas.dk mere overskuelig og øget antallet af lavpris billetter, er en anden historie. Men den hjælper forhåbentlig med at sende dig én og samme vej. Glad i sky.* Tyskland først fra 1. januar 2006

Nu udbyder vi de billigste billetter på alle afgange

Dansk indenrigs, Stockholm og Oslo fra 525,-Det øvrige Skandinavien og Europa fra 625,-

one way

eksportfokus - netpublikationer.dk · eksportfokus 05 05 Italien er Danmarks 8. største eksportmarked. Selv om væksten er lav i Italien er der mange muligheder på markedet. Eksportfokus

Text of eksportfokus - netpublikationer.dk · eksportfokus 05 05 Italien er Danmarks 8. største...

Capriccio Italien

eksportfokus - netpublikationer.dk · Situation Produktionen kører optimalt Ønske Ligeså effektiv valutastyring Løsning Markets Online Markets Online giver dig overblik, før

ITALIEN ITALIEN Schön, schöner, K ALABRIEN K ALABRIEN ITALIEN ITALIEN Schön, schöner, K ALABRIEN K ALABRIEN

Double Feu Italien

0 · Liber abaci«, worin er Beispiele aus der Handelswelt bearbeitete, in Italien ein. Er räumt der Null aber nicht den gleichen Stellenwert wie den übrigen Zahlen ein – in seinem

Booklet Italien

Italien 2012

Tines Italien

Presentazionelycée agricole italien

Italien Referat

Italien - Agria

Handbuch Italien

Italien. IreneXPP

USA : Italien

Winter in Italien

Fh italien

2020 2021 - upvaldrome.com · 2020. 11. 28. · LAN 510 - Italien - Premiers pas 38 LAN 511 - Italien - Perfectionnement 38 LAN 512 - Italien - Conversation 39 LAN 513 - Italien littérature

Hundehilfe Italien

The Language Guide[Deutschland] Deutscher / Deutsche -> Deutsch [USA] Amerikaner / Amerikanerin -> Amerikanisch [Italien] Italiener / Italienerin -> Italienisch ... Er möchte einen

DOMAINE VON CHAUMONT-SUR-LOIRE KUNST- UND …Nach dem Tod Maos (1976) konnte er endlich reisen. 1979 besuchte er Frankreich und Italien. Zwischen 1980 und 1987 veröffentlichte er

Vocabulaire Commercial Italien

Verfassungsreformen in Italien

Italien Palier 1

Oktober - bistum-eichstaett.de€¦ · Er ist am 15. März 1831 in Limone am Gardasee (Italien) geboren. Als Missionar und später als Missionsbischof arbeitete er in Zentralafrika

Wein aus Italien!

Italien toscana

Système éducatif italien

Weinkatalog Italien

Italien Folder

Demo Italien

Documents

eksportfokus - netpublikationer.dk · eksportfokus 05 05 Italien er Danmarks 8. største eksportmarked. Selv om væksten er lav i Italien er der mange muligheder på markedet. Eksportfokus

Text of eksportfokus - netpublikationer.dk · eksportfokus 05 05 Italien er Danmarks 8. største...