Det 12 gyldne landi perioden 1. juli 2009 – 30. juni 2010 Kontrolleret af FOKUS 04 / eksportfokus nr. 4, 2012 FORORD Sydøstasien – en region, der rykker Sydøstasien er vækstmæssigt

eksportfokus

HANOI MILANO SANTIAGO ATLANTA HELSINKI DUBAI RIGA

0412

september

VERDEN VENTER

Danske virksomheder står i kø for at erobre Burma, der med nye reformer åbner sig mod omverdenen.

Sydøstasien-tema 18 – 29

Det gyldne land

Asia is just a smile away.Start your holiday with a smile and enjoy Austrian hospitality with Austrian Airlines.

with Miles & More.

eksportfokus nr. 4, 2012 / 03

INDHOLD

Kirsten giftekniv rykker til ChileEn danskejet datingside er blevet hot blandt unge chilenere.

Tema: SydøstasienEt af lyspunkterne i den globale økonomi skal findes så fjernt som i Sydøstasien. Burma og Vietnam stormer frem på alle vækstparametre – og det giver plads til dansk firmaer.

Analyse: Se potentialet uden for EuropaVores nærmarkeder skruer ned for efterspørgslen. Eksporteventyret skal nu findes længere væk.

Biogas for begyndereEt stigende antal danske virksomheder gør USA grønnere med biogas.

Sæt aftrykKreative hjerner delte erfaringer på konferencen Born Creative.

FOKUSStol på MilanoDen danske fællesstand på verdens største møbelmesse er blevet en vigtig platform for danske designvirksomheder med internationale ambitioner.

FOTO: DANISHLIVINGROOM.COM

14 – 16

18 – 29

34

36 – 37

38 – 39

30 – 32

september, nr. 4 /2012redaktionen afsluttet 28. august.

redaktionRedaktør Charlotte DahlsgaardRikke Bech-PedersenAnja SolvangE-mail: [email protected]: 33 92 01 34

eksportfokus udgives afEksportrådetUdenrigsministerietAsiatisk Plads 21448 København KTelefon: 33 92 05 00

ansvarshavende for eksportfokusJesper Fersløv Andersen Kontorchef, Udenrigsministeriets Presseenhed

abonnementsservicePortoService [email protected]: 96 44 45 08

annoncerDG Media asTelefon: 70 27 11 55Telefax: 70 27 11 56E-mail: [email protected]

layoutIndia

produktion og trykRosendahls Schultz Grafisk

eksportrådets hjemmesideeksportraadet.um.dk

Få et gratis abonnementBestil på: eksportfokus.um.dk

Eksportfokus udgives af Udenrigsministeriet, Eksportrådet. Materiale indeholdt i magasinet kan lejlighedsvist udtrykke andre synspunkter, end dem som, Eksportrådet står for. Citat tilladt ved kildeangivelse.

Forsidefoto: Ung buddhist foran Shwedagon templets gyldne spir. Polfoto/Chad Ehlers

ISNN 1601-4669Kontrolleret oplag: 16.994i perioden 1. juli 2009 – 30. juni 2010

Kontrolleret af

FOKUS

04 / eksportfokus nr. 4, 2012

FORORD

Sydøstasien – en region, der rykker

Sydøstasien er vækstmæssigt et af lyspunkterne i den globale økonomi. Vi taler om et område med over 600 millioner mennesker og store muligheder for danske virksomheder.

Regionen er ud over væksten kendetegnet ved at omfatte mange forskellige kulturer, politiske systemer og næsten alle niveauer af økonomisk udvikling fra ultramoderne til de fattigste

udviklingslande. Dette indebærer, at der er mange valgmuligheder for danske virksomheder. Det betyder også, at der er behov for detaljeret viden og rådgivning. Er landet således et oplagt eksportmarked, et sted for outsourcing eller er det et oplagt pionermarked med alt, hvad dette indebærer?

I dette nummer sættes der fokus på Burma/Myanmar og Vietnam – to forskellige markeder med hver deres muligheder for danske virksomheder.

Burma er det sidste jomfruelige marked i Asien. Efter mange års indelukkethed og internationale sanktioner er landet nu åbnet for udenlandske virksomheder. Burma er et pionermarked på godt og ondt, hvor der er uanede muligheder, men lige så mange udfordringer. Det er også stedet, hvor informationer er sværttilgængelige og lokalkendskab er nøglen til succes.

Endelig er Burma et marked, hvor danske virksomheder har et særligt ansvar i form af CSR. Den begrænsede lokale kapacitet medfører, at udenlandske virksomheder selv må tage ansvaret for etisk ansvarlig opførsel. På den anden side er det også et land, hvor netop en skarp CSR-profil kan være med til at profilere danske virksomheder over for de progressive lokale kræfter, som gradvis overtager mere og mere af ledelsen i landet og står som sandsynlige vindere af det næste parlamentsvalg i 2015.

Vietnam er derimod et land, som allerede er godt undervejs med at blive moderniseret og integreret i den globale økonomi. Vietnam er således en del af Next Eleven (N-11): gruppen af lande, der forventes at blive blandt verdens største økonomier i det 21. århundrede. Frihandelsforhandlinger mellem EU og Vietnam påbegyndtes tidligere i 2012, og en afslutning af forhandlingerne forventes at sætte yderligere skub i samhandlen mellem Vietnam og EU.

De vietnamesiske lønninger er lave sammenlignet med Kina og de mere udviklede lande i Sydøstasien, og landet er derfor et konkurrencedygtigt alternativ til produktion og outsourcing. Vietnam har en ung og lærevillig arbejdsstyrke, hvor mere end halvdelen er under 30 år. Det er også et af de største og hurtigst voksende markeder i verden – især inden for detailhandel.

Mikael Hemniti Winther, ambassadør Bangkok / John Nielsen, ambassadør Hanoi

SELV DE DYGTIGSTE EKSPORTVIRKSOMHEDER HAR

BRUG FOR ET JA

F R EM I V ER D EN

DA N M A R K S EK SP O RT K R E D I T

I dag kræver det mere end et godt produktat få succes på eksportmarkedet. Det er også

på konkurrencedygtige vilkår og måske kunne-

sieringsløsning. Det er her, EKF kommer ind ibilledet. Som Danmarks Eksportkredit hjælper

vi danske virksomheder frem i verden. Nårbanken ikke kan sige Ja, stiller vi en garanti ogdækker de risici, der er forbundet med at handlemed andre lande. Et Ja fra EKF giver dig større

-ring, som i sidste ende styrker din konkurrence-evne. Siger vi altid Ja? Nej, men alene sidste år

gav vi garantier, der var med til at skaffe ordrer til danske virksomheder for over 30 milliarder kroner. Det svarer til 20.000 arbejdspladser. Vi hjælper både små og store, så måske kanvi også hjælpe din virksomhed frem i verden.Se hvad der skal til på ekf.dk.

VerdenMARKEDSNYT


BRASILIEN

Offshoreklub skal åbne døreMange danske virksomheder oplever problemer med at få del i den brasilianske vækstfest. Det skal ny dansk klub lave om på.

Brasilien er det land i verden med de stør-ste investeringsplaner, uanset om man reg-ner investeringer per kvadratkilometer eller investeringsplaner i milliarder dollars. Off-shore- og marinesektoren ses ofte som det økonomiske lokomotiv, der skal sikre Bra-siliens fremtidige vækst.

Det kan dog være svært at få adgang til det brasilianske marked. Blandt andet hæ-ver regeringen kravene til lokal produktion for at hente udenlandske investeringer og samtidig udvikle kapacitet og ekspertise i den hjemlige industri. Paradoksalt nok kan det skabe udfordringer for udenlandske in-vesteringer, ikke mindst når det kombineres med bureaukrati og ugennemsigtige regler.

Derfor udvider Eksportrådet nu sin sam-ling af marine- og offshoreklubber med en ny klub i Brasilien for at hjælpe danske virksomheders vej ind på det brasilianske marked. Der findes allerede lignende klub-ber i blandt andet Norge, Rusland og Kina.

Klubben åbnes 17.– 20. september i for-bindelse med Rio Oil & Gas 2012, hvor H.K.H. Kronprins Frederik står i spidsen for den største danske handelsdelegation i Latinamerika nogensinde.

YDERLIGERE INFORMATION

Generalkonsulatet i Rio de Janeiro

Peter Efland

Tlf.: +55 21 3553-0766

E-mail: [email protected]

FOTO

: DO

NG

VIETNAM

Fremstød for olie- og gasVietnam har brug for udenlandsk teknologi og knowhow til at udvinde olie og gas.

Sammen med Dansk Industri planlægger am-bassaden i Vietnam et fremstød for danske virksomheder inden for olie- og gassektoren i Vietnam i november. Formålet med delega-tionen er at synliggøre danske kompetencer inden for olie- og gas og etablere et netværk blandt de vigtigste aktører. Dette vil foregå ved virksomhedsmøder og seminarer i hen-holdsvis Hanoi og Ho Chi Minh City.

Den vietnamesiske olie og gasproduktion er cirka 20 procent større end den danske pro-duktion i Nordsøen, og mange af de danske erfaringer er relevante i Vietnam. Olie- og gas-sektoren oplever pæne vækstrater i disse år og er en af de højest prioriterede sektorer i Vietnam. Der er stort behov for udenlandsk teknologi og knowhow inden for specielt off-shoreudstyr og -services.

Den vietnamesiske regering har fremlagt planer for at imødekomme den øgede ener-giefterspørgsel. Som et led i planen ønsker regeringen at forbedre rammevilkårene for udenlandske investorer, der er teknologiske frontløbere inden for olie- og gasudvinding.


Den danske ambassade i Hanoi

Jeppe Solmer

Tlf.: (+84 4) 3823 1888 Ext. 134


Det danske økonomiske og

kommercielle kontor i Ho Chi Minh City

Pia Starbæk Szczepanski

Tlf.: (+84 8) 3821 9373 Ext. 18


Et fremstød for danske virksomheder skal vise danske kompetencer inden for olie og gas. Fremstødet gennemføres i samarbejde med det statsejede Petrovietnam Oil and Gas Group.


VerdenMARKEDSNYT

CHILE

På alverdens ranglisterChile er blandt de 25 hurtigst voksende økonomier i verden, fastslår en rapport udarbejdet af Ernst & Young. Blot en af mange ranglisteplaceringer, som landet kan være stolt af.

For tredje gang er Chile placeret blandt de 25 hurtigst voksende økonomier i verden i en rapport udarbejdet af Ernst & Young. Den chilenske økonomi har de sidste 20 år haft en gennemsnitlig vækst på fem procent, og selv efter det svære år i 2009, hvor hele verden var ramt af en hård økonomisk op-bremsning, kom Chile sig hurtigt. Allerede i 2010 havde landet en vækst på seks procent.

Rapporten spår landets vækst til at fort-sætte de kommende tre år med mellem 4,4 og 4,8 procent, hvilket ligger højere end gen-nemsnittet for regionen.

Chile rangerer desuden på en 31. plads over økonomisk konkurrencedygtighed på World Economic Forums liste – og det er den højeste placering blandt latinamerikan-ske lande.


Den danske ambassade i Santiago

Aksel Jensen

Tlf.: 56 (2) 941 5100


TAIWAN

Ældreboom kalder på danske løsninger En presset taiwanesisk ældresektor efterspørger nye og innovative løsninger.

Mens fødselsraten falder på Taiwan, nærmest eksploderer den ældre del af befolkningen. I dag udgør de ældre mere end 10 procent af den taiwanesiske befolkning, men det tal for-ventes fordoblet frem mod 2025. Den hastigt aldrende befolkning øger presset på sund-hedsvæsenet, som bruger mange kræfter på genoptræning og mobilisering af patienter på landets 1.064 plejehjem.

Den taiwanesiske regering har dog fået øj-nene op for, at både kvalitet og effektivitet i sundhedsydelserne skal optimeres for at kunne pleje dobbelt så mange ældre i fremti-den. Derfor har regeringen investeret 16 milliar-der kroner i sundhedssektoren, og investerin-gerne vil fortsætte frem mod 2016. Regeringens

mål er blandt andet at yde økonomisk støtte, så alle borgere over 65, som ønsker en plads på et plejehjem, skal kunne få det. Det har medført en stigning på mere end 30 procent i etablerin-gen af plejehjem siden 2004. Samtidig vælger flere ældre at bo på plejehjem, da taiwanerne i dag har flere penge mellem hænderne, og de traditionelle familiemønstre er i forandring.

Ifølge det danske handelskontor i Taipei rummer Taiwans demografiske udfordring gode muligheder for danske velfærdstekno-logiske virksomheder.


Det danske handelskontor i Taipei

Ms. Suping Hsu

Tlf.: +886-2-2718-2101


Chile har for alvor rettet opmærksomheden mod at gøre klimaet for forretningsdrivende mere gunstigt. Her havnen i Valparaíso, som er en af landets vigtigste handelsbyer.

FOTO

: COLO

UR

BO

X

VIETNAM

Internetmarked i hastig vækstDanske firmaer kan med fordel hægte sig på den eskalerende vietnamesiske it-bølge.

Den vietnamesiske sektor for kommunikation og it boomer i disse år med vækstrater på mel-lem 20 og 30 procent. Samtidig har den viet-namesiske regering besluttet at gøre ict til et strategisk indsatsområde fremover. Udviklingen byder på mange muligheder for danske virksom-heder inden for branchen.

Antallet af internetbrugere i Vietnam er eks-ploderet de seneste 10 år. Hvor der i 2003 var

tre millioner registrerede internetbrugere, var antallet i januar 2012 steget til lidt over 30 mil-lioner. Dermed er Vietnam et af de hurtigst voksende internetmarkeder i Asien og globalt. Det har tiltrukket globale giganter som IBM, Microsoft og Dell, og flere ict-virksomheder har etableret sig lokalt for at imødekomme den øgede efterspørgsel på hjemmemarkedet.


Den danske ambassade i Hanoi

Jeppe Solmer

Tlf.: (+84 4) 3823 1888 Ext. 134


Det danske økonomiske og

kommercielle kontor i Ho Chi Minh City

Pia Starbæk Szczepanski

Tlf.: (+84 8) 3821 9373 Ext. 18


FOTO

: CO

LOU

RB

OX

Den vietnamesiske regering satser stort på informations- og kommunikationsteknologi.

VerdenMARKEDSNYT


KINA

Kvalitetsbevidste kinesere skal spise danskEksportrådet i Kina planlægger en række fremstød for danske fødevarer i 2012.

Med en købekraft, der bare vokser og vokser, er den kinesiske middelklasse blevet mere fokuseret på fødevarekvalitet og -sikkerhed. Det giver danske fødevarer af høj kvalitet en konkurrence fordel i forhold til billigere kine-siske produkter. Kinas fødevaredetailhandel forventes at vokse med over ni procent om året frem til 2016.

Derfor planlægger Eksportrådet i Kina i sam-arbejde med en række danske brancheorga-nisationer flere forskellige fødevarefremstød i løbet af 2012. Blandt de planlagte fremstød er dansk deltagelse ved China Fisheries and Sea-food Expo (CFSE), Food & Hotel China (FHC) og The Shanghai Private Label Fair (PLMA).

CFSE i Dalian er den største messe af sin art i Asien og finder sted 6.– 8. november. Messen er vokset med over 50 procent i løbet af de se-neste fire år, hvilket underbygger kinesernes

hastigt voksende appetit for fisk. Importen af fiskeprodukter er i de senere år steget med over 20 procent om året.

Fra 14.– 16. november afholdes FHC China i Shanghai, hvilket er Kinas største messe for importerede føde- og drikkevarer. Messen skil-ler sig ud ved sit klare, internationale fokus med 1.100 deltagere fra over 70 lande.

Sidst men ikke mindst løber Private Label- udstilligen, PLMA, af stablen fra 12.– 14. de-cember i Shanghai.


Den danske ambassade i Beijing

Marie Louise Flach de Neergaard

Tlf.: +86 10 8532 9900


Fisk og skaldyr af god kvalitet er blandt de fødevareprodukter, som de kræsne kinesiske forbrugere er begyndt at efterspørge. På fiskerimessen China Fisheries and Seafood Expo i november har danske fødevareproducenter muligheden for at vise, hvad de har at tilbyde.

FOTO

: CO

LOU

RB

OX

MALAYSIA

Penge at hente i malaysisk skrald Størstedelen af det organiske affald i Malaysia kasseres, men kunne med fordel udnyttes i biomasseindustrien.

Når de malaysiske virksomheder produce-rer palmeolie, fremkommer et spildprodukt, som i langt de fleste tilfælde kasseres som affald. Men affaldet er en ren guldgrube, hvis landet forstod at udnytte biomassen til energi. I Malaysia findes betydelige mæng-der biomasse i form af skrald fra sukkerrør, risskaller, palmeolie og træ. Alt dette har stort potentiale som råmateriale til energi- og miljøvenlige produkter.

Malaysia er den andenstørste producent af palmeolie i verden, og laver derfor bio-masse i store mængder. Det bliver kun for-stærket af landets tropiske klima med mas-ser af sol og nedbør. Alene fra palmeolie bliver der produceret 80 millioner tons bio-masse årligt, hvor mindre end 10 procent bliver udnyttet.

Den malaysiske regering har sat en række initiativer i gang for at understøtte udviklin-gen i den spirende biomasseindustri. Derud-over har både internationale og malaysiske virksomheder fået øjnene op for industriens potentiale.

Malaysias biomasseindustri mangler både viden, erfaring og teknologi. Danske virksomheder, der udvikler løsninger inden for biobrændsel, energi, pellets og briketter kan med fordel vende blikket mod det ma-laysiske marked, der byder på store vækst-muligheder i biomasseindustrien.


Den danske ambassade i Kuala Lumpur

Helle Sejersen Myrthue

Tlf.: +60 3 2032 2001


Når de organisatoriske BRIK’er skal på plads.

www.mercuriurval.com

Uanset hvilket land din virksomhed opererer i, er medarbejderne nøglen til at nå dine mål. I BRIK-landene forholder det sig ikke anderledes – snarere tværtimod. At finde de rigtige medarbejdere og udvikle de eksisterende kræver, at man stiller de rigtige spørgsmål. Både til dig og til dem. Og det kræver kendskab til lokal kultur og mentalitet.

Hos Mercuri Urval har vi de kompetencer, der skal til for at løfte din virksomhed. Hvert år vurderer vi mere end 50.000 mennesker på vegne af mere end 5.000 virksomheder over hele verden.

Kontakt Christian Steen Larsen på +45 2533 3809 eller [email protected].

VerdenMARKEDSNYT


CANADA

Toronto skriger på interiørdesignFællesnordisk fremstød skal sikre, at nordiske leverandører får del i byggegildet.

Et blik på Torontos skyline afslører en voldsom byggelyst. Lige nu er 185 højhuse under opførsel i byen, et imponerende tal i sammenligning med, at de fem største amerikanske byer tilsammen blot har gang i 120 højhusbyggerier. Toronto er nu det sted på kloden med flest byggekraner, og der opføres årligt 15.000 lejligheder i byen.

Masser af naturressourcer i form af blandt an-det olie og gas og en årlig befolkningstilvækst på omkring 350.000 mennesker sikrer gang i alle canadiske hjul – særligt i byggesektoren.

Det er selvsagt ikke meningen, at de mange nye bygninger skal stå tomme, hvorfor der også er stor efterspørgsel på det indvendige de-sign. Derfor gør Eksportrådet i Toronto sammen med de norske og svenske handelskontorer i Canada en indsats for at få mere nordisk de-sign ind på det canadiske marked.

Første skridt bliver et fælles nordisk fremstød ved Canadas største show for interiør design, IDS (Interior Design Show) 2013. Showet finder sted den 24. til 27. januar næste år i Toronto.

Det danske firma Protec, der producerer fa-cader, vinduer og døre, var med på IDS i år.

“Vi blev virkelig positivt overrasket over det fantastiske respons, vi mødte på IDS 2012. Vo-res deltagelse gav afkast. Vi er nu godt i gang på det canadiske marked, og vil helt sikkert være med igen næste år,” siger Protec’s cana-diske repræsentant, Arne Nordtorp.


Generalkonsulatet i Toronto

Morten Siem Lynge

Tlf.: +1 416 804 2816


FOTO

: CO

LOU

RB

OX

Toronto skal huse flere og flere mennesker, og der bygges på livet løs i den canadiske storby. En sidegevinst er øget efterspørgsel på interiør.

USA

Gode forretningsvilkår i GeorgiaStaten Georgia er igen kåret som USA's næstbedste by at drive virksomhed i.

USA har med sine utallige markedsmuligheder igen fået høj prioritet hos mange danske virk-somheder, og eksporten til det amerikanske marked forventes at stige med imponerende 11,8 procent i 2012.

Særligt delstaten Georgia har mange for-retningsmæssige fordele som for eksempel højtkvalificeret arbejdskraft, et innovativt for-retningsmiljø og konkurrencedygtige arbejds-markedsvilkår. Delstaten er flere gange kåret af magasinet Area Development som en af USA’s mest attraktive stater at gøre forret-ning i. Dette skaber et solidt udgangspunkt for danske virksomheders afsæt på det ame-rikanske marked.

Softwareudvikleren Configit A/S er en af de danske virksomheder, som ser store vækstmu-ligheder i USA. Configit A/S har netop etable-ret et datterselskab i Atlanta, og Eksportrådet assisterer med rekrutteringen af fire nye med-

arbejdere. Derudover har Eksportrådet netop hjulpet følgende danske virksomheder:

• Cabinplant A/S flytter ind på Eksportrådets adresse i Atlanta med to medarbejdere.

• NovaVision Software: Eksportrådet har hjul-pet med rekrutteringen af to amerikanske medarbejdere til virksomhedens amerikan-ske datterselskab PrintVis.

• CC Jensen flytter til større lokaler med deres ti medarbejdere, hvor Eksportrådet har hjul-pet med rekrutteringen af en medarbejder.


Eksportrådet i Atlanta

Nathan K. Regan

Tlf.: +1 (404) 588-1588

E-mail: [email protected]'

Georgia er 'the place to be', anbefaler anerkendt amerikansk business-magasin.

FOTO

: JENS

HEN

RIK

NYB

O

www.dpd.com

Og pludselig er Europa lige rundt om hjørnet…Du får en pakkeservice uden grænser med et af Europas største distributionsnet.

24.000 medarbejdere og 18.000 biler i mere end 40 lande hjælper dig med alle

aspekter af professionel pakkeforsendelse, samt hurtige leveringstider og de

højeste kvalitetskrav. Dine forretningsprocesser bliver dermed optimeret – og

med dem dine kunderelationer.

Ring på 70 10 05 10 og hør, hvad vi kan gøre for dig.

VerdenMARKEDSNYT


DE FORENEDE ARABISKE EMIRATER

Flere munde skal mættes En voksende befolkning og en stadig stigende velstand tredobler fødevareefterspørgslen frem mod 2020.

Forbruget af fødevarer i De Forenede Arabiske Emirater (FAE) står til at tredobles frem mod 2020. Emiraternes tørre klima betyder imidler-tid, at det kun er under en procent af landets areal, der er frugtbart, og FAE er derfor stærkt afhængig af fødevareimport. Udfordringerne har stor politisk bevågenhed, og der er fokus på at optimere landbrugssektoren blandt an-det ved at udvikle og inddrage diverse land-brugsteknologier.

Disse tiltag kan dog ikke dække den sam-lede efterspørgsel, og derfor er det et stort markedspotentiale for danske virksomheder

inden for fødevareindustrien. Dette gælder for eksempel rå og lavtforarbejdede fødeva-rer såsom korn og kornprodukter, bælgfrugter, mælkeprodukter og kød, som allerede i dag udgør en stor del af importen.

Derudover er markedet for forarbejdede fø-devarer stærkt ekspanderende. Dette skyldes både den voksende restaurations- og hotel-industri såvel som den voksende flysektor, der baner vej for flycateringindustrien.


Generalkonsulatet i Dubai

Tina Brandt Husman

Tlf.: +971 4 348 0877


OCEANIEN

Fokus på forsvaretEn række arrangementer skal styrke dansk forsvarsindustri i Australien og New Zealand.

Den australske regering forventes at inve-stere milliardbeløb til indkøb af forsvars-materiel over de kommende år. Allerede i år og næste år skal der investeres for over 20 milliarder kroner. Dette sker samtidig med en stigende interesse for danske forsvars-løsninger, hvor flere repræsentanter fra de to landes forsvar og forsvarsindustri har be-søgt Danmark.

For netop at styrke dansk forsvarsindustri og introducere nye virksomheder i Austra-lien og New Zealand planlægger ambassa-den i Canberra og handelskontoret i Auck-land en række aktiviteter i begyndelsen af december 2012. Her vil være deltagelse af blandt andet australske og newzealandske myndigheder, organisationer og virksom-heder inden for forsvarsindustrien.

B2B-møder, virksomhedsbesøg og di-verse netværksaktiviteter giver danske virk-somheder muligheder for at præsentere de-res virksomheder og produkter og danne partnerskaber. Lokale erhvervsorganisatio-ner inddrages i planlægningen for at finde relevante newzealandske og australske del-tagere baseret på de danske virksomheders profiler og ønsker.

Aktiviteterne forventes at finde sted i Wel-lington samt Sydney/Canberra og Perth. In-teresserede virksomheder er velkomne til at kontakte ambassaden i Canberra.


Den danske ambassade i Canberra

Lars-Christian Sørensen

Tlf.: +61 (2) 6270 5333


HONG KONG

Dansk design på podiet under designugeSom partnerland på Business of Design Week i Hong Kong får Danmark unikke muligheder for at promovere dansk design og arkitektur på de asiatiske markeder.

Danmark er i år valgt til partnerland på Busi-ness of Design Week i Hong Kong, der løber af stablen 3.– 8. december 2012. Sidste år tiltrak designugen cirka 100.000 besøgende.

Business of Design Week, som er arran-geret af Hong Kong Design Centre, er Asiens vigtigste designevent med både regional og global gennemslagskraft. Partnerskabet ska-ber unikke muligheder for at promovere dansk design og arkitektur.

Brandet ‘Design Society Denmark’ skal mar-kere den danske tradition for at forbinde hi-storisk og nutidigt design og sammentænke det sociale og funktionelle med æstetik, bære-dygtighed og brugerfokus. Via partnerskabet er der således rig mulighed for at udbygge og forny opfattelsen af dansk design, udvikle for-retningsforbindelser med Asien og udveksle viden med øvrige eventdeltagere.

Erhvervs- og Vækstministeriet har med-finansieret partnerskabet, som tæller mange repræsentanter inden for dansk design- og arki-

tektur. Eksportrådet har ydet tilskud til den del, der vedrører de udøvende designeres stand, som koordineres af Danish Design Association og Innovation Centre Denmark, Hong Kong.


Martine Gram Barbry

Innovation Centre Denmark, Hong Kong

Tlf.: +852 3170 9188


FOTO

: RO

YAL CO

PEN

HA

GEN

Something else

Save moneywhile doing something else

First Card is issued by Nordea Bank Danmark A/S

We offer your company the ability to cut costs related to travel and expense without forcing you to limit or downgrade your activities. This is made possible through First Card’s payment system that eliminates administration and puts you in control of policies and reporting.

With a state-of-the-art travel account, power-ful web-tools and bespoke invoicing, we build a work flow that is custom made to suit your preferences and free of manual bottle necks.

You may even choose between VISA or Master-Card (or both), making the most remote busi-ness locations as accessible as your home turf.

In short - keep doing business the way you need to to keep growing, and let us cut your costs for you.

It is, after all, what we do best.

Welcome to firstcard.dk.


CHILE

Mathias Hofman Laursen, adm. dir. i Dating Chile, ses her med sin chilenske kone Lulu og deres fælles barn. Parret mødte hinanden på nettet, da Mathias var i Chile for at starte datingsiden op.

Med en halv million kærlighedssøgende profiler har en danskejet datingside skabt eksportsucces i Chile. Et stigende antal chilenske singler og et boomende sydamerikansk e-marked giver hjemmesiden medvind.

Kirsten giftekniv rykker til Chile


CHILE

I Chile og regionen er vækstmulighederne større end i Europa og USAMathias Hofman Laursen, www.datingchile.cl

TEKST OG FOTO AF RUNE V. HARRITSHØJ

Da chilenske Loreta Neira og Marco Herrera under stor mediebevågenhed gav hinanden deres ja ved alteret i 2009, stod en dansk forretningssucces bag. Det unge par mødte hinanden i kraft af den danskejede datingsi-de www.datingchile.cl.

Bag sitet står brødrene Sebastian og Mathias Hofman Laursen. For dem var den massive mediedækning af brylluppet et scoop. Hjemmesiden blev endnu mere popu-lær i dagene efter, og i dag, tre år efter lan-ceringen, er sitet de 25–40 årige chileneres foretrukne interaktive datingunivers. En halv million brugere er registreret.

Fra sit kontor med udsigt over Santiagos hastigt voksende forretningscentrum kan 33-årige Mathias Hofman Laursen se et Chile under hastig forandring. En ny gruppe af unge chilenere bryder med traditionerne og går nye veje. Denne gruppe flytter hurtigere hjemmefra, lever ofte alene og bruger typisk internettet til de indledende øvelser, før det rigtige rendezvous.

Traditioner brydes“Disse personer vil ikke spises af med at gifte sig som 20-årige, som deres forældre gjorde. De vil på jordomrejse og have en chefstilling på CV’et. Denne generation kommer med stor hast,” siger Mathias Hofman Laursen.

Væksten af singler ses blandt andet ved, at størstedelen af Chiles nybyggeri er såkaldte egoistboliger til 1 person. På samme måde er antallet af minibiler i stærk stigning. Den ny målgruppe har fået chilenske virksomheder til at omstille dele af deres marketing, ligesom de nye forbrugere og deres forbrugsmønstre er genstand for offentlig debat.

E-marked i hastig vækstPå den baggrund ser Mathias Hofman Laursen med stor optimisme på fremtiden. Scenarier-

ne for e-vækst i Chile og resten af Sydamerika er lovende. Mens mulighederne for at lave et scoop på nettet i USA og Europa er begrænse-de på grund af mange dygtige virksomheder og lav vækst, er det lettere at bryde igennem med et nyt koncept i Sydamerika, hvor e-væk-sten boomer, og hvor man ikke er ramt så hårdt af dårlige økonomiske konjunkturer.

“Regionen rykker så småt ind på verdens-scenen drevet af Brasilien, men også af sta-biliteten og kvaliteten i lande som Chile,” vurderer Mathias Hofman Laursen.

Godt 200.000 nye profiler om året kommer til den danskejede hjemmeside datingchile.cl. Parret her blev under stor mediebevågenhed gift efter at have mødt hinanden på hjemmesiden.

FOTO

: CH

ILEVIS

IÓN

(CH

V)


CHILE

Hav dig selv medBrødrene Hofman Laursen kigger tilbage på fire hektiske år i Chile. Sitet havde en svær opstart med tilpasningsproblemer på grund af såvel kulturelle som forretningsmæssige forhold. Tag små skridt og betal aldrig forud, lyder rådet. Til gengæld er mulighederne store, når man er kommet ind i branchens jargon og forhold.

“Du bliver taget godt i mod, såfremt du for-mår at opretholde et højt serviceniveau. Hvis du holder dig til danske standarder, kan du næsten altid på de parametre slå den lokale konkurrence. I Chile og regionen er vækstmu-lighederne større end i Europa og USA, der er to regioner med en generel mathed inden for de fleste onlineindustrier, og særligt dating-markedet er godt fyldt op. Her i Sydamerika er vi først nu ved at komme rigtig i gang inden for datingindustrien, hvilket har givet os plads til at tage føretrøjen på vores lokale marked,” siger Mathias Hofman Laursen.

Som dansker skal man ifølge Mathias Hof-man Laursen stole på sig selv og fortsætte med sin seriøse og gennemsigtige tilgang til tingene.

Chile er kun begyndelsen De to danske it-entreprenørers næste mål at cementere og udbygge hjemmesidens nuvæ-rende markedsførende position og nå 1 mil-lion årlige brugere.

“Efter vi nu har opnået markedslederpo-sitionen på det chilenske marked og vist, at vores forretningsmodel er bæredygtig nok til ekspansion, søger vi samarbejdspartnere og særligt oversøiske investorer, der kan støtte os med samme model i Argentina, Colombia og Mexico på den korte bane. På den lange bane er ambitionen giganten Brasilien samt resten af Latinamerika,” slutter Mathias Hof-man Laursen, der på sit skrivebord har et bil-lede stående af sin chilenske kone, som han mødte – på nettet.

Tag små skridt og betal aldrig forud.Mathias Hofmann Laursen, www.datingchile.cl

Forventet global e-handel (vækst 2009–2014)

98 procentNordamerika

204 procentSydamerika

84 procentAfrika og Mellemøsten

84 procent Vesteuropa

184 procentØsteuropa og Rusland

71 procentAsien / Stillehavsområdet

104 procent Australien og New Zealand

KILDE: EUROMONITOR INTERNATIONAL


EKSPORTPRIS

AF ANJA SOLVANG FOTO FINN BRØNDUM

Fem danske virksomheder fik 13. juni over-rakt en kongelig hæderspris for deres eks-portsucces. Det var H.K.H. Prinsgemalen, der er formand for komiteen, som person-ligt overrakte Kong Frederik den Niendes Hæderspris på Fredensborg Slot.

Prismodtagerne er Power Stow A/S, der designer og producerer transportsystemer til bagage- og godshåndtering i lufthavne; Orana A/S, der sælger industrifrugt til meje-rier, bagerier og juiceproducenter på mere end 40 markeder; Danish Crown, der har en fremtrædende position på verdensmarkedet og står for 4-5 procent af Danmarks samlede vareeksport; Ib Andresen Industri A/S, der er en international underleverandørvirksom-

Kriterier for at modtage prisen

Virksomheden skal have:

• en væsentlig og fortsat forøgelse af

eksporten over en treårig periode.

• en eksportandel, der er væsentlig

højere end gennemsnittet indenfor

branchen.

• øget eksporten markant inden for en

kort periode.

• banet vej til et særligt vanskeligt

eksportmarked.

• ydet en særlig indsats for at fremme

Danmarks anseelse i udlandet som

leverandør af varer og tjenesteydelser.

• en særlig fremtrædende position på

verdensmarkedet.

Dansk eksport skaber vækst, og det høster priser.

Hyldest til firmaer med fart på eksporten

hed med speciale i bearbejdning af stål og metaller; og Siemens Wind Power A/S, der er verdensførende på sit område og samtidig markerer Danmarks position inden for energi og miljø.

Kommer Danmark til godeI Eksportrådet i Udenrigsministeriet glæder handels- og investeringsministeren sig over, at flere eksportvirksomheder har succes på de internationale markeder.

“Det er rigtig positivt, at flere danske virk-somheder klarer sig godt på de globale mar-keder og oven i købet øger deres samlede eksport. Dermed skaber de nemlig ofte vækst og beskæftigelse i Danmark,” sagde handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr.

Virksomhederne Power Stow, Orana A/S, Danish Crown, Ib Andresen Industry og Siemens Wind Power A/S var samlet på Fredensborg Slot for at modtage Kong Frederik den Niendes Hæderspris for en særlig eksportindsats.

SydøstasienBURMA

Det er ikke kun erhvervsfolk, der rejser til Burma. Også turister strømmer til i takt med, at landet er blevet mere stuerent – lokket til af Burmas gæstfri befolkning, frodige natur, førsteklasses sandstrande og titusindvis af gyldne templer.FO

TO:

SC

AN

PIX

/KLA

US

RO

SE

SydøstasienBURMA

I Burma gik uret i stå for 50 år siden, da en flok overtroiske generaler tog magten. Nu har styret åbnet døren for virksomheder og sat gang i omfattende demokratiske og økonomiske reformer.

Udviklingen har lokket nogle af Danmarks største virksomheder til.

Burma er big business


SydøstasienBURMA

TEKST OG FOTO JEPPE VILLADSEN

Da lederen af en stor nordisk ngo tidligere på året skulle til møde i Burmas Informationsmi-nisterium, ventede der ham et overraskende syn. Ned ad gangen sad en kø af ventende repræsentanter fra en stribe internationale mobilselskaber og ventede på at komme til møde i ministeriet, heriblandt nordiske Tele-nor. Alle håbede på at få adgang til Burmas mobilmarked, der hidtil har været totalt kon-trolleret af staten, med det resultat at prisen på et simkort indtil for nylig lå på omkring 3.000 kroner.

Nu er prisen på vej ned, i takt med at det burmesiske styre har gennemført økono-miske og politiske reformer. Karavaner af ngo’er, politiske delegationer og udsendinge fra verdens største virksomheder er strøm-met til, siden regimet sidste efterår højst overraskende indledte et politisk kraftspring, der er ved at føre landet ud af sin globale pariatilværelse.

De nye investorer tæller industrigiganter som amerikanske General Electrics og euro-pæiske Unilever, en af verdens største pro-ducenter af dagligvarer. Begge er efter års fravær vendt tilbage til Burma for kort tid siden. Senest har Coca-Cola meddelt, at de efter 60 års fravær er klar til at rykke ind på det burmesiske marked.

Også dansk erhvervsliv har fået øje på mulighederne i Burma. Koncerner som Mærsk og Carlsberg har på det seneste haft flere delegationer i Burma og er i fuld gang med at planlægge deres indryk i landet. Lige-som cementkoncernen FLSmidth for nylig har afgivet tilbud på en række opgaver i Burma.

“Vi oplever en klart stigende interesse for Burma blandt danske virksomheder og for-

Burma er big business

retningsfolk – også fra de allerstørste spil-lere,” siger Danmarks ambassadør for Thai-land, Burma og Cambodja, Mikael Hemniti Winther, der rådgiver danske virksomheder om forholdene i Burma.

I kø for at rykke indDa Det Dansk-Thailandske Handelskammer i februar holdt et orienteringsmøde i Bangkok for danske og nordiske virksomheder, der ønsker at lave business i Burma, var der over 80 virksomheder med. Siden er det blevet til lignende velbesøgte arrangementer i Hanoi, Ho Chi Minh city og Singapore. Og i august afholdt den danske ambassade i Bangkok et tredages seminar om Burma for danske virksomheder. Arrangementet var igen over-tegnet.

Ambassadøren opfordrer danske investo-rer til at holde sig vågne og klar.

“Jeg tror, vi skal være på tæerne, men vi skal ikke skynde os så meget, at vi kommer til at gøre noget forkert, og man skal huske at dobbelttjekke de partnere, man indlader sig med. Hvis man skynder sig ind i et land, der er så sårbart og har så svag en lovgiv-ning for beskyttelse af miljø, arbejdstagere, kan man få lov til at gøre nogle ting, man ikke kan andre steder. Det kan på kort sigt virke som god business, men på længere sigt kan det skade både ens omdømme og mulig-hed for at lave en sund forretning,” siger Mikael Hemniti Winther.

Han peger på, at der også med bedre lov-givning på plads stadig vil være masser af muligheder for smutveje og korruption, som virksomheder kan lade sige friste af.

“Jeg siger til de danske virksomheder, at de allerede fra første færd skal gøre tinge-ne ordentligt og efter nogle standarder, der er højere end firmaer fra andre lande. Så befolkningen forstår, at vi ikke opfører os

DET GYLDNE LAND

• Det officielle navn er ’Republic of the

Union of Myanmar’.

• På størrelse med Frankrig og har cirka

60 millioner indbyggere.

• Årlig vækst: cirka 5,5 procent.

• Hovedstaden blev flyttet fra Yangon til

den funklende nye Naypyidaw i 2005.

• Det findes mere end hundrede etniske

grupper og undergrupper i Burma. De

etniske burmanere udgør cirka 60

procent af befolkningen.

• Op mod 90 procent er buddhister.

• Burma er rigt på naturressourcer som

olie, metaller, naturgas, mineraler og

hardwood. Landet har også en betydelig

fiskeindustri, og er en af verdens to

største producenter af opium.

MULIGHEDER

• Lave produktionsomkostninger og

masser af naturressourcer

• Høj arbejdsmoral

• Forventet voldsom vækst de kommende

30–40 år

UDFORDRINGER

• Militærjunta og kun delvist demokratisk

• Investeringer betyder ofte partnerskab

med militæret eller korrupte folk

• Udbredt brug af slavearbejde

• Bankvæsenet fungerer ringe


SydøstasienBURMA

Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr peger på, at handel og investe-ringer kan blive til gavn for befolkningen og udviklingen i landet:

"Investeringer, handel, og økonomisk engagement fra danske og europæiske virk-somheder har potentialet til at bringe til-trængt teknologi, know-how og finanser til Burma. De kan være en drivkraft i produktivi-tet, opkvalificering af arbejdsstyrken, innova-tion og meget andet,” siger Pia Olsen Dyhr.

Hun understreger, at det er et fælles ansvar for virksomheder og regeringer at sikre, at kommende forretninger i Burma bli-ver socialt og miljømæssigt bæredygtige.

“Nu hvor vi bevæger os fra en isolations-politik til en situation med investeringer i Burma, må vi arbejde for at sikre, at vores

økonomiske og kommercielle engagement bliver en aktiv drivkraft i forandring – også i den demokratiske udvikling, som skal sikre indflydelse til det burmesiske folk.”

Udfordringer for first-movereVirksomhederne, som er i færd med at etab-lere sig i Burma, er forsigtige med at udtale sig i denne tidlige fase.

“På mellemlangt sigt er der en del mulig-heder, men på kort sigt er der mange udfor-dringer, der først skal løses,” lyder det fra chefen for Mærsk Line i Thailand, Henrik Jensen, med henvisning til den omfattende basale infrastruktur – kontorer, veje, fabrik-ker – der først skal etableres.

“Den anden store udfordring er, at der – fordi der ikke hidtil har været ret meget indu-

på samme måde, som nogle af de investo-rer de allerede kender,” siger Mikael Hemniti Winther.

Opbrud i diktaturetDet er opbrudstider i det hermetisk luk-kede militærdiktatur. Efter forårets supple-ringsvalg til parlamentet, der af uafhængi-ge valgobservatører er blevet betegnet som nogenlunde frit og fair, har EU belønnet sty-ret med en midlertidig ophævelse af de fle-ste af sine sanktioner. USA har udpeget en ambassadør – sin første i Burma i 22 år – og har ligeledes droppet de fleste af sine skrap-pe økonomiske sanktioner. Samtidig har den sydøstasiatiske samarbejdsorganisation ASEAN givet Burma lov til at overtage for-mandskabet for organisationen i 2014.

Multinationale selskaber strømmer til Burma. Her er det Nivea, der – sammen med viagraproducenten Maxmate – sponsorerede årets Man of the Year-skønhedskonkurrence i Burma.


SydøstasienBURMA

stri – er stort behov for træning og uddan-nelse af arbejdsstyrken. Så lige nu er vi i en fase, hvor vi kan se, at der kommer til at ske en hel masse, men hvordan vi gør det bedst muligt, har vi ikke en konklusion på endnu,” siger Henrik Jensen.

Fra Carlsberg, der trak sig ud af Burma efter massivt offentligt pres i 1996, kommer denne melding:

“Asien er et vigtigt fremtidigt vækstområ-de for Carlsberg, og vi har en førende posi-

tion blandt andet i Sydøstasien. Derfor er det naturligvis med interesse, at vi følger de positive forandringer, der i øjeblikket sker i Myanmar. Vi forudser et betydeligt vækst-potentiale i forbruget af øl, og vi har noteret udenrigsminister Villy Søvndals opfordring til danske virksomheder om at kigge på mulig-hederne i Myanmar, men kan i øjeblikket ikke sige mere om vores overvejelser i for-hold til Myanmar,” udtaler direktør for Carls-berg Indochina, Henrik Jensen.

Indtil for nylig risikerede man fængsel bare for at blive set med NLD’s røde og gyldne flag. Nu faldbydes bunker af Aung San Suu Kyi-plakater af byens gadehandlere.

Stort turistpotentialeInteressen for Burma er til at forstå: Det er et marked på 60 millioner mennesker midt i verdens mest dynamiske økonomiske region, der åbner op næsten fra den ene dag til den næste. En befolkning, der er sulten efter for-brugsgoder. En strategisk placering i smør-hullet mellem Kina, Indien og Thailand. Og frem for alt et skatkammer af naturressour-cer: teaktræ, mineraler, olie, gas og ædel-stene.


SydøstasienBURMA

Den pludselige interesse mærkes tyde-ligt på Burmas hoteller, der indtil for nylig ofte stod gabende tomme. På få måneder er prisen på hotelværelser i de store byer fler-doblet.

Hotelgiganter som Marriott International og Starwood Hotels & Resorts, der driver kæderne Sheraton og Le Meridien, meddelte på det seneste verdensøkonomiske topmø-de i Davos, at de er ved at gøre sig klar til at rykke ind i Burma.

“Jeg tror, det er på tide, at folk som os kigger på Burma. Det er en spændende ny mulighed – lidt lige som Vietnam for 20 år siden,” lød det fra Starwood Hotel & Resorts økonomichef, Vasant Prabhu.

Generaler trænges i baggrundenDet hele er muliggjort af det seneste års pludselige politiske og økonomiske reformer.

Indtil for få år siden var byerne domineret af kæmpemæssige røde billboards, der tru-ede med slagord som: “Uden disciplin kan der ikke ske fremskridt”. Og dagligt i aviser og på husmure blev man mindet om “Folkets Ønsker” med punchlines som: “Knus alle indre og ydre destruktive elementer som den fælles fjende”.

I spidsen for truppen af generaler sad frem til årtusindskiftet den ældgamle og stærkt overtroiske Ne Win, som regerede Burma ved hjælp af talmagi, spåkoner og planeternes baner. Det var Ne Win, der med et militærkup i foråret 1962 sendte landet ud på den bru-tale og bizarre armygrønne strækmarch, der i år – i al ubemærkethed – kan fejre sit 50. år, og har gjort Burma til et af denne verdens mest repressive, men også mest kulørte dik-taturer.

I dag er alt det næsten glemt i de bun-ker af Aung San Suu Kyi-plakater, der sæl-ges på gaden. I den pludselige pressefrihed, der med ét har bragt Suu Kyi på avisforsi-derne. Og i den befolkning, der åbent hyl-der en leder, man har betragtet som landets retsmæssige, siden hendes Nationale Liga for Demokrati (NLD) fik 80 procent af manda-terne ved landets første demokratiske valg i 1990. Et valg, der kort efter blev annulleret, og partiet og Suu Kyi sendt ud i mørket.

Det burmesiske styre har nu hejst alle sejl for at få sat fart i landets skrantende økono-mi. Der vil blive oprettet særlige økonomiske zoner efter kinesisk forbillede, og udenland-ske virksomheder vil ikke længere blive tvun-get til at have en lokal partner for at starte forretning i Burma, skal man tro udkastet til en ny investeringslov. Endvidere vil uden-

Det er med interesse, at vi følger de positive forandringer, der i øjeblikket sker i Myanmar.Henrik Jensen, Carlsberg

REFORMER I BURMA

7. nov. 2010

Første parlamentsvalg i 20 år.

13. nov. 2010

Aung San Suu Kyi løslades fra husarrest.

12. okt. 2011

Over 200 politiske fanger løslades.

13. okt. 2011

Nye love, der tillader fagforeninger

vedtages.

17. nov. 2011

Den sydøstasiatiske samarbejdsorganisa-

tion ASEAN giver Burma formandskabet

for organisationen i 2014.

12. jan. 2012

Våbenhvile med Karen-folket efter 60 års

kampe.

13. jan. 2012

651 politiske fanger løslades, inkl. mange

af de mest prominente.

1. apr. 2012

Suppleringsvalg til parlamentet. Suu Kyis

parti NLD vinder 43 ud af de 45 pladser på

valg.

23. apr. 2012

EU beslutter at indstille de fleste

sanktioner mod Burma I foreløbig et år.

17. maj 2012

USA løfter sine sanktioner for amerikanske

investeringer i landet.

16. juni 2012

Aung San Suu Kyi rejser til Norge for at

modtage Nobels Fredspris, som hun blev

tildelt i 1991. Hendes første rejse uden for

Burma i 24 år.

20. august 2012

Ophævelse af pressecensur. Burmas

regering kræver ikke længere at gennemse

artikler før offentliggørelse.


SydøstasienBURMA

landske investorer få fem års skattefrihed, mens de starter virksomhed op.

I juli måned meldte burmesiske banker ud, at de forventer at kunne håndtere inter-nationale kreditkort fra næste år – noget, der har været umuligt, siden EU og USA i 2003 indførte begrænsninger i pengeoverførsler ind og ud af Burma.

Ansvarlige virksomheder velkomneDe fleste burmesere byder de nye investo-rer velkommen. Der er dog også bekymring for, om boomet risikerer at blive dikteret af store udenlandske koncerner og ikke komme lokalbefolkningen til gode.

Hantha Myint, der er et højtstående med-lem af NLD og medlem af partiets centralko-mite, opfordrer til, at fremtidige investorer opfører sig ansvarligt.

“Vi er ikke interesserede i en hvilken som helst form for udenlandske investeringer – kun den ansvarlige slags, og med ansvarlig mener jeg ansvarlig over for miljøet, befolk-ningen, de sociale strukturer og vores kul-tur. Det duer ikke, at de kun bekymrer sig om deres egne shareholders og markedet,” siger Hantha Myint, der to dage tidligere havde besøg af en delegation fra Mærsk-koncernen.

Også Khin Zaw Win, en respekteret uaf-hængig politisk rådgiver og analytiker, adva-rer:

“Burma har været lukket af i så mange år, så vi vil gerne byde udlandet velkommen i alle sektorer. Men det er afgørende, at det også kommer den almindelige befolkning til gode. Vi skal ikke overdrage styringen af landet til de mange multinationale selska-ber, der står på spring for at tjene penge i Burma,” siger Khin Zaw Win.

Synspunkterne om bæredygtighed og

“Vi er det sidste uudforskede område i Asien – den sidste vildmark – med masser af uudnyttet land og naturressourcer, som Kina og Thailand står på spring for at udnytte. Men de er ligeglade med andet end indtjening, så det, mener jeg, giver vestlige firmaer et større socialt ansvar, og de kan forhåbentligt tjene som forbillede for de asiatiske firmaer,” siger uafhængig politisk rådgiver, Khin Zaw Win.

Jeg siger til de danske virksomheder, at de allerede fra første færd skal gøre tingene ordentligtMikael Hemniti Winther, ambassadør

AMBASSADØRENS 3 TIPS TIL INVESTORERNE

1. Følg den politiske og økonomiske

udvikling nøje, så du er helt up to

date. Nye reformer ændrer hele

tiden billedet i Burma.

2. I et land, hvor korruptionen er

dramatisk stor, og hvor styrets folk

har infiltreret mange af de store

virksomheder, er det ekstra vigtigt,

at de danske virksomheder lever op

til de høje danske standarder for

Corporate Social Responsibility. Ikke

kun af moralske grunde, men også

fordi det er den bedste investering.

3. Brug den danske Burma-ambassade,

der ligger i Bangkok og er i fuld

gang med at udvikle ekspertise til at

kunne rådgive virksomheder, som

ønsker fodfæste i Burma. Få hjælp til

at finde gode partnere, kontakter til

beslutningstagere, kendskab til

markedet og up-to-date-viden om

lovgivningen.

social ansvarlighed går igen hos Aung San Suu Kyi, der taler om ’etiske investeringer’.

“Vi går ind for forretning og investerin-ger på den rette måde. Vi tror på etiske inve-steringer. Uden en retsstat kan der ikke være nogen ægte indbringende investerin-ger, altså indbringende både for vores land og investorerne,” fastslog hun foran 3-400


SydøstasienBURMA

udenlandske journalister på sit afsluttende pressemøde før forårets parlamentsvalg.

“Det er helt forståeligt, at forretningsfolk ikke føler sig sikre på, at reformerne er vari-ge og forankrede, men vi vil arbejde for at etablere demokrati, udarbejde en forfatning og skabe fred over hele Burma, så investorer forhåbentlig vil kunne have tiltro til udviklin-gen i fremtiden.”

Og så gav hun en forsigtig advarsel om

Jeg er og bliver forsigtig optimist.Aung San Suu Kyi, leder af NLD

Adspurgt om Aung San Suu Kyi ikke er bange for at blive udnyttet til at legitimere styret, svarer hun: “Jeg bliver hele tiden spurgt, om jeg er bange for at blive udnyttet, og jeg svarer, at hvis jeg bliver udnyttet til gavn for nationen, er det helt i orden med mig.”

ikke at være naiv over for styret.“Jeg er sikker på, at præsidenten er oprig-

tig i sit ønske om demokrati, men jeg er ikke helt sikker på, hvor stor støtte der er fra fol-kene bag ham.”

“Men jeg er og forbliver forsigtig optimist.”


SydøstasienVIETNAM

To vidt forskellige danske smykkefirmaer er gået sammen om en fælles fabrik i Vietnam. Det giver stordriftsfordele, når kassen gøres op.

Guld, sølv og fælles smykkefabrik

Sølvsmedefabrikken ligger lidt uden for Hanoi og beskæftiger 300 medarbejdere.


SydøstasienVIETNAM

TEKST OG FOTO AF KENT DAHL

Spinning Jewelry og Julie Sandlau er i Dan-mark to økonomisk uafhængige virksomhe-der med helt forskellige designprofiler. Men i Vietnam ejer de sammen en smykkefabrik med snart 300 medarbejdere. De to danske designvirksomheder konkurrerer ikke, da Julie Sandlau henvender sig til ‘high fashi-on’, mens Spinning favner bredere. Derfor giver samarbejdet mange fordele, fortæl-ler adm. dir. for Spinning-Sandlau, Søren Pedersen:

“Blandt andet deler firmaerne alle udgifter til fabrikken, herunder løn til udstationerede danskere. Endvidere er stordriftsfordelene mærkbare ved indkøb,” siger han.

Giver job i DanmarkLønningerne til sølvsmede i Vietnam er godt halvdelen af niveauet i Thailand, hvor de fleste danske smykkefirmaer får deres ting fremstil-let. Derfor giver placeringen i Vietnam yderlige-re konkurrencefordele for de to virksomheder.

At få sine smykker fremstillet i lande med konkurrencedygtige lønninger er ikke blot en god forretning. Det er blevet et eksistens-grundlag for de to smykkefirmaer, der tilsam-men beskæftiger 64 medarbejdere i Dan-mark og eksporterer størstedelen af sine produkter.

“Denne form for masseproducerende sølv-smedearbejde kan ikke udføres konkurren-cedygtigt i Danmark, idet alle vores konkur-renter også får produceret i Asien. En dansk sølvsmed laver typisk unikasmykker,” siger Søren Pedersen.

Med afsæt i en stærk produktionsbase i Vietnam budgetterer begge firmaer med vækst i år.

Brug samarbejdsmodellen“Andre danske firmaer kunne med fordel bruge samme model for samarbejde i Viet-nam,” mener Jeppe Solmer, der leder han-delsafdelingen på den danske ambassade i Hanoi.

Der er eksempler på, at danske it-firmaer bruger samarbejdsmodellen i Vietnam, og den kunne også være anvendelig inden for eksempelvis vandsektoren.

De to firmaers strategi har netop fået et skulderklap af Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU), der har investeret i fabrikken i Hanoi. Oprindelig blev fabrik-ken etableret af Julie Sandlau med støtte fra Udenrigsministeriets B2B-program i 2006. Siden trak den vietnamesiske partner sig ud, og Spinning Jewelry købte en større aktie-post i fabrikken.

VIETNAM

Hovedstad: Hanoi

Antal indbyggere: 86,9 millioner

Årlig vækst i BNP: 5,9 procent

Regering: Socialistisk Folkerepublik

Dansk bistand: 308 millioner kroner (2011)

Tilskud til eksport

Hvis din virksomhed har internationalt

potentiale og har en klar strategi, kan du

søge om Eksportstart Vækst. Bliver du

godkendt, yder Eksportrådet et tilskud på

65 procent af den normale timepris.

Din virksomhed skal have:

• Under 100 ansatte.

• En årlig omsætning på under 100

millioner kroner.

• Spørg til Eksportstart Vækst på

ambassaden, der er tilknyttet det

ønskede land.

En tigerøkonomi på springVietnam er det land, der står til den største fremgang i levestandarden blandt 11 nye lovende vækstøkonomier – de såkaldte Next Eleven. For europæiske virksomheder er Vietnam særligt attraktivt i forhold til outsourcing og som produktionsalternativ til Kina. Her kan du læse om tre design-virksomheder, der hver især har skabt danske arbejdspladser ved at producere deres produkter i Vietnam.

Der er også udfordringer forbundet med at producere i Vietnam. Her findes ikke en egentlig sølvsmedeuddannelse, og derfor oplærer Spinning-Sandlau selv sine medarbejdere.


SydøstasienVIETNAM

Den danske kunsthåndværker, Anne Black, er på få år blevet en del af et ekspanderende firma og et brand i Danmark.

Forretningsmodellen er til dels baseret på produktion i Vietnam.

En keramiker kom til Vietnam

AF KENT DAHL FOTO STEFFEN WEIKOP

Kunsthåndværker og keramiker, Anne Black, sad og drejede på et lille værksted i Køben-havn i 2002. For at overleve underviste hun ved siden af.

Som mange andre danske kunsthåndvær-kere var hun en idealistisk kunstner udgået fra Danmarks Designskole for at gå næsten direkte ud i arbejdsløshed.

Det var også den besked, som Black og hendes medstuderende fik med fra design-skolen, da de dimitterede:

“I skal ikke regne med at leve af det,” fik de at vide.

Profetien gælder desværre for mange danske kunsthåndværkere. Alligevel er Black nu indehaver af sit eget firma, Anne Black Aps. Firmaet omsatte for 10 millioner kroner i fjor, og omsætningen fordobles for-mentlig i år. Keramikeren er tilmed blevet et brand i Danmark. Firmaet har lige ansat en eksportsælger, som skal gøre mere ved eks-porten, der allerede står for 45 procent af omsætningen.

Vietnamesisk keramikfabrik Ved økonom Jesper Moseholms hjælp er det lykkedes Black at holde fast i sit kunsthånd-værk og samtidig skabe en erhvervsmæssig succes

“Jeg kunne se potentialet i Annes design, hvis det blev produceret i større skala,” siger Moseholm og fortsætter:

“Men det forudsatte, at tingene blev pro-duceret konkurrencedygtigt, og det kunne ikke lade sig gøre i Danmark.”

Sammen kontaktede de den danske ambassade i Hanoi og blev inviteret til Viet-nam i forbindelse med Udenrigsministeriets B2B-program. Under besøget fandt de en lille keramikfabrik i en landsby uden for Hanoi. Et samarbejde blev etableret og udviklede sig siden til et reelt jointventure. Her arbejder nu 60 vietnamesisk kunsthåndværkere i den 4.000 kvadratmeter store fabrik, der snart skal udvides med yderligere 2.000 kvadratmeter.

Jointventuret ligger i den gamle traditio-nelle keramiklandsby, Bat Trang, hvor ind-byggerne har fremstillet keramik i 600 år. Alligevel har det været nødvendigt at uddan-ne medarbejderne, og firmaet har ansat en dansk produktionschef, som opholder sig på fabrikken med mellemrum.

CV: Anne Black

• Dansk keramik- og porcelænsdesigner.

• Optaget som yngste keramikstuderende

på Danmarks Designskole i Kolding i

1991.

• Flyttet til København efter endt

uddannelse, hvor hun begyndte på at

arbejde med egne designs.

• Arbejdede på deltid som lærer for at

kunne få økonomien til at løbe rundt.

• Rejste i 2005 til Vietnam, hvor hun i dag

har fabrik og beskæftiger både dansk

og udenlandsk arbejdskraft.

Fra gulv til stol“Fabrikkens største udfordring er kvalitet,” erkender Le Thu Hang, der er Anne Blacks vietnamesiske partner.

Fabrikken er eksempelvis blevet gjort fuld-stændig ren. Der må ikke sætte sig støv på produkterne, inden de brændes i ovnen. Tid-ligere sad arbejderne på gulvet. Nu er de ryk-


SydøstasienVIETNAM

Ved økonom Jesper Moseholms hjælp (t.h.) er det lykkedes Anne Black at holde fast i sit kunsthåndværk og samtidig skabe en erhvervsmæssig succes. Hendes firma skaber nu nye arbejdspladser i både Vietnam og Danmark.

Det er en rar fornemmelse at være med til at skabe arbejdspladser i både Danmark og Vietnam.Anne Black, kunsthåndværker

ket op på stole og arbejder ved borde. Det er bedre for helbredet og giver højere produkti-vitet med færre fejl.

Ifølge Moseholm har en af udfordringerne været at bibeholde det kunstneriske udtryk i produkterne, selv om de nu fremstilles i stør-re skala. Det er lykkedes, fordi hvert enkelt produkt fremstilles i hånden, og fordi Black selv har undervist de vietnamesiske medar-bejdere.

Personlig omvæltningDet har været en stor personlig udfordring at gå fra at være kunster til at være primært designer.

“Mentalt har det været et svært skridt,” vedgår Black, der tidligere lavede alle sine produkter selv.

“Du får en anden tilgang til produktudvik-ling, men du skal stadig være kreativ og leve-re kunsthåndværksmæssigt smukt design.”

Nu har hun det imidlertid godt med sin nye rolle.

“Det er også en rar fornemmelse at være med til at skabe arbejdspladser i både Dan-mark og Vietnam,” siger hun.

Hendes firma beskæftiger nu 11 medarbej-dere på kontoret i København.

Tålmodigheden lønner sigPå den danske ambassade i Hanoi ser eks-portrådgiver Jeppe Solmer gode muligheder for, at andre danske kunsthåndværkere kan producere deres ting i Vietnam.

Udviklingen drives til dels af et voksende lønniveau i Kina, hvor timelønnen i kystom-råderne er mere end dobbelt så høj som i Vietnam.

“Det kræver tid at opbygge tillid til dine vietnamesiske partnere. Men når du har fået din produktion op at køre, vil de økonomiske fordele vise sig. Hvis fokus er at tjene hurti-ge penge, så er Vietnam nok ikke det rigtige sted,” siger Jeppe Solmer.

En ny satsning var i år det kreative udstillingskoncept DanishLivingRoom. Her udstillede 24 danske virksomheder med udvalgte produkter og designs.

ITALIEN


Minimalistiske møbler, luksuslamper og funky features. Dansk design tiltrak sig stor opmærksomhed på verdens største møbelmesse.

Et nyt, spændende indretningsmiljø fik ros fra udenlandske fagfolk.

Stol på Milano

AF CHARLOTTE DAHLSGAARD FOTO GENERALKONSULATET, MILANO

Alle veje fører til Milano i april. Sådan er det for de fleste aktører inden for møbler og design, når verdens førende møbelmesse, Salone Internazionale del Mobile, byder vel-kommen. Sammen med Milano designuge gør messen Milano til et sandt designmek-ka i det tidlige forår. Igen i år deltog Dan-mark på messen – denne gang med over 40 udstillende virksomheder – det største antal nogensinde.

“Salone er et ’must’ for verdens designelite – og dem der vil frem. Der kommer forhand-lere og indkøbere fra hele verden – og de er klar til at lægge en ordre, hvis de ser det rig-tige produkt til deres marked. Har man besøgt Salone er man ikke i tvivl. Med cirka 300.000 journalister, fagfolk og forhandlere fra hele verden er messen noget helt specielt,” siger generalkonsul Steen Thorsted fra Milano.

Ny satsning gav ordrer Generalkonsulatet i Milano arrangerede for første gang i år to store fællesstande på Salone – den 200 kvadratmeter store Danish-LivingRoom og den traditionelle danske fæl-lesstand på 140 kvadratmeter. En ny sats-ning var i år det kreative udstillingskoncept

DanishLivingRoom. Her udstillede 24 danske virksomheder med udvalgte produkter og designs i tre tematiske indretningsmiljøer – Minimalistisk, Luxury Boheme og Funky (og ’udendørs’).

“Det nye udstillingskoncept gav mulighed for, at langt flere og mindre virksomheder kunne være med på messen – og vi opnå-ede at fremvise et langt bredere designud-bud i spændende indretningsmiljøer samlet på ét sted,” siger Steen Thorsted og fort-sætter:

“Ideen til DanishLivingRoom havde vi i Salone-teamet puslet med i en eller anden form siden 2010, og vi var derfor rigtig glade for, at det i år kunne realiseres i en af design-hallerne på selve messearealet, hvor der nor-malt er lang venteliste for at få plads”.

Det var den dansk-italienske arkitekt-designduo Gamfratesi, der fik til opgave at designe standen.

Massiv interesse for udstilllingDanishLivingRooms popularitet kunne måles på det store antal besøgende, der hele ugen flokkedes på standen.

“Der var stort set ikke et stille øjeblik, og virksomhederne var rigtig gode til at give hinanden leads og bistå hinanden med hen-vendelser fra nye markeder, hvor man kunne trække på andres erfaringer,” siger eksport-rådgiver Birgitte Woersaa, der var til stede

Det nye udstillingskoncept gav mulighed for, at langt flere og mindre virksomheder kunne være med på messen, og vi opnåede at fremvise et langt bredere designudbud.Steen Thorsted, generalkonsul

ITALIEN


ITALIEN

Designmøbelproducenten Brødrene Andersen Møbelsnedkeri, der udstillede for første gang i Milano med Bykato-serien, fik konkrete kunder med hjem fra messen.

Om Salone 2012

• 1.255 udstillere på 143.000

kvadratmeter.

• 300.000 besøgende fagfolk og

journalister, heraf 2/3 fra andre lande

end Italien.

• Mere end 15 procent besøgende fra

BRIK-landene.

• DanishLivingRoom blev medfinansieret

af Eksportrådets fremstødsbevilling og

gennemført i samarbejde med EPD.

Se mere på danishlivingroom.com

på udstillingen hele ugen som projektleder på opbygning og drift af DanishLivingRoom.

Ifølge Birgitte Woersaa fik udstillingskon-ceptet stor anerkendelse af internationa-le fagfolk, som gav udtryk for, at Danmark med dette koncept havde positioneret dansk design på en ny og spændende måde.

Kinesisk kæde på krogenFlere af virksomhederne fik direkte ordrer med hjem fra Milano, og andre fik fremvist deres nye designs for internationale fagfolk. En af udstillerne var designmøbelproducen-ten Brødrene Andersen Møbelsnedkeri, der udstillede for første gang i Milano med Byka-to-serien.

“Vi har ikke tidligere oplevet noget lig-nende – det var en fantastisk oplevelse,” fortæller salg & marketingschef Jørgen Andersen.

“Vi fik konkrete nye kunder med os hjem sammen med en række interessante kon-takter, som vi nu skal arbejde videre med, blandt andet en kinesisk kæde med 45 designbutikker. Hvis vi havde stået på en

almindelig stand, var der aldrig opstået den samme synergi,” siger Jørgen Andersen.

Efter succesen med DanishLivingRoom planlægger generalkonsulatet i Milano en endnu større satsning på møbelmessen i 2013.

“Vi var tidligt i kontakt med udstillings-arrangørerne om at få et større areal næste år – og det håber vi lykkes, så vi kan få flere virksomheder med og udvikle konceptet yderligere i 2013,” siger generalkonsul Steen Thorsted.

VIL DU MED NÆSTE ÅR?

Virksomheder, der ikke udstillede i år, og som

er interesserede i at deltage på næste års

udstilling, kan allerede nu rette henvendelse til

eksportrådgiver Birgitte Woersaa på

[email protected] eller tlf.: +39 0248008675.

Salone Internazionale del Mobile holdes næste

gang 9.–14. april 2013.

Kom tættere på vækstenDer er mulighed for øget vækst og eksport til lande som f.eks. Norge, Polen, Tyskland, Rusland og Kina. Men hvordan minimerer jeres virksomhed risikoen på de nye markeder? Og hvordan finansierer I aktiviteterne? Hvis jeres virk-somhed vil udnytte væksten i udlandet, så kan Danske Bank hjælpe med en række ydelser, som kan optimere og sikre jeres internationale forretninger – så der er styr på eksporten.

At stå stærkere er at få vækst gennem eksport

KONTI

I UDLANDET

RISIKO-

AFDÆKNING

EKSPORT-

FINANSIERING

ONLINE

SERVICES

LIKVIDITETS-

STYRING

Ring 70 10 12 22 eller læs mere på danskebank.dk/international

Kom til Executive Briefing om

dansk eksport, som vi holder i

samarbejde med Udenrigsmini-

steriet. Scan koden og læs

mere. Eller send en SMS med

teksten INTERNATIONAL til

1919 (alm. SMS-takst).


WarburgsANALYSE

Dansk eksport vil blive presset. Men det er ikke det samme som, at der ikke stadig er muligheder på eksportmarkederne.

Se potentialet uden for Europa

AF JACOB WARBURG, UDENRIGSMINISTERIETS CHEFØKONOM

Dansk eksport har været vækstmotoren i dansk økonomi i flere år. Efter det dybe dyk oven på finanskrisen i 2009, steg vareeksporten i 2010 med 9,3 procent i løbende priser, mens BNP steg 5,2 procent. Sidste år steg vareeksporten så med 11,5 procent, men BNP kun med 1,6 procent. Den høje vækst i vareeksporten gav således et betydeligt bidrag til væksten i BNP, som ville have været endnu lavere, hvis eks-portvæksten havde været mindre.

De høje vækstrater i eksporten vil ikke blive gentaget i 2012 og næppe heller i 2013. I det første halve år af 2012 er vareeksporten kun steget 6,3 procent i forhold til første halvår 2011.

Nærmarkeder skruer ned for forventningerneStort set alle Danmarks større eksportmarkeder skruer i øjeblikket ned for forventningerne til den økonomiske vækst. Det betyder, at virksomheder og forbrugere vil reducere efterspørgslen, hvilket vil ramme dansk eksport. På den baggrund er det seneste skøn i Uden-rigsministeriets Eksportudsigt, at væksten i vareeksporten kun bli-ver 3,6 procent i 2012 og omkring fem procent i 2013, målt i løbende priser og eksklusiv værdien af eksporten af olie, gas og elektricitet. Der bliver altså formentlig tale om en markant lavere eksportvækst, der risikerer at få negativ betydning for væksten i BNP og udviklin-gen i arbejdsløsheden og de offentlige finanser.

Det er først og fremmest dansk eksport til hovedmarkederne i Euro-pa, som forventes at opleve reduceret vækst – og i nogle tilfælde tilba-gegang. I Vesteuropa forventes en samlet tilbagegang på omkring 0,2 procent i 2012 , ført an af et fald i eksporten til Sydeuropa og stilstand på mange andre markeder.

Den høje dollarkurs holder hånden under eksporten til Nordamerika og USA, som derfor forventes at få god fremgang i 2012. Stigningen i valutakursen varer dog ikke evigt, og fra 2013 skønnes den begrænse-de vækst i Nordamerika at slå igennem for dansk eksport.

Nye markeder kalderDerimod forventes væksten i eksporten til Rusland, Latinamerika, Mel-lemøsten og Asien at kunne fortsætte på relativt høje niveauer. Vægten

af disse markeder er øget betydeligt i de senere år, men de udgør fort-sat kun omkring en femtedel af den samlede danske vareeksport.

Dansk eksport går dermed formentligt mod vanskeligere tider og vil blive presset. Men det er ikke det samme som, at der ikke stadig er mange muligheder på eksportmarkederne. Målt i volumen udgør dansk eksport kun omkring 0,5 procent af verdens samlede import. Der er altså 99,5 procent, som danske virksomheder endnu ikke har udnyttet. I stedet for at stirre sig blind på den halve procent, som i de næste par år vil vokse lidt langsommere end hidtil, så ville der være mere perspektiv i at få fat i nogle af de 99 procent, som Danmark endnu ikke har udnyttet.

Hovedtal fra Eksportudsigten, august 2012

2011 2012 2013

Mia. kr.

Samlet vareeksport 604,2

Energieksport 60,8

Større enkeltordrer 8,5

Basisvareeksport * 534,8 553,9 581,8

Årlig vækst pct.

Basisvareeksporten, i alt 10,4% 3,6% 5,0%

Vesteuropa 10,0% -0,2% 1,5%

Rusland og SNG 15,8% 9,8% 5,1%

Nordafrika/Mellemøsten 4,6% 12,6% 7,0%

Nordamerika 6,0% 15,7% 1,8%

Latinamerika 14,5% 8,2% 7,8%

Nordøstasien 5,3% 15,0% 7,0%

ASEAN 23,0% 9,2% 6,4%

Sydasien 11,7% 4,8% 12,2%

Australasien 7,5% 25,5% -2,7%

Afrika 16,3% 5,4% 4,2%

* Basisvareeksporten er vareeksporten ekskl. energi og store enkeltordrer.

KBH PRODUKTER

Små virksomheder får hjælp gennem nyt initiativ, der fremmer varer med et ‘Copenhagen-twist’.

Københavnske produkter skal til udlandet

AF JOSEPHINE CHRISTINE HALD

København er et stærkt brand, og byen læg-ger hus til en masse små virksomheder, som selv producerer alt fra øl og bolsjer til piber og møbler. Desværre er det langt fra alle, der kender til de små producenter, men det vil et initiativ lave om på. De vil samle de køben-havnske producenter under én paraply, som hedder CPHmade.

Udvalget af varer i webshoppen er bredt, og folk i udlandet kan få en bid af København hjem ved blot et klik. Eksempelvis denne jakke fra Mott.

Mændene bag er københavnerne Brian Engblad og Asger Daubjerg. De to virksom-hedskonsulenter har begge international erfaring og startede CPHmade for at sætte international fokus på de mange små virk-somheder, der er i København.

“Mange af de små virksomheder har en god produktion kørende, men de er ikke kendte i den brede befolkning, fordi de ikke har nok forstand på salg og markedsføring. Og det er netop det, vi vil hjælpe dem med,” siger Asger Daubjerg.

Indtil videre har CPHmade 65 medlem-mer, og der kommer hele tiden flere til. Kra-vene er, at virksomheden har hovedkontor og fysisk produktion i København, og at pro-duktet er af høj kvalitet. Medlemmer kan få deres produkter i webshoppen, som er hen-vendt til udlandet. Her kan folk se køben-havnske produkter og købe dem hjem til for eksempel USA. Og det er der en hel del fra hele verden, som allerede har benyttet sig af. Asger Daubjerg og Brian Engblad håber, at det vil udbrede kendskabet til københavnske producenter i udlandet.

For mere information besøg cphmade.org


USA

Globale energiudfordringer øger interessen for biogas i USA. Men amerikanerne er bagud på teknologisk viden og har brug for erfarne frontløbere.

Biogas for begyndere

AF ANNE-MARIE MOSBECH

“Vi er ved at udvikle det, vi mener, er ver-dens største biogasanlæg, vi kender i hvert fald ikke til andre, der er større,” siger pro-jektleder i rådgivervirksomheden RENEW ENERGY, Morten Jacobsen.

Han har arbejdet på det amerikanske mar-ked i flere år og er som sit seneste projekt blevet hyret til at designe et biogasanlæg, der blandt andet skal forvandle komøg og gylle fra 30.000 malkekøer til CO2-neutral energi i form af biogas.

Anlægget skal opføres på en 10.000 hek-tar stor farm i staten Indiana. Projektet på Fair Oak Farms, som stedet hedder, er ble-vet skudt i gang, fordi landmanden gerne vil brande sit eget mærke med en grøn profil. Nye toner, men, ifølge Morten Jacobsen, en tendens, der er ved at brede sig.

Biogas med brandingværdi“Det er vigtigt for virksomhederne at vise, at de kan håndtere deres affald på en miljømæssig korrekt måde. Det er de begyndt at bruge meget i deres branding,” siger han.

Anlægget i Fair Oaks kommer til at produ-cere omkring 60 megawatt el og vil kunne

levere strøm til cirka 130.000 husstande og ikke bare til farmen selv.

I følge Patrick Stanton fra Eksportrådet i USA, der blandt andet har hjulpet RENEW ENERGY med at undersøge markederne, lokalisere samarbejdspartnerne og spotte kunderne, er en god strategi at sprede sine aktiviteter over forskellige stater.

“Danske virksomheder skal se på forskelli-ge stater, fordi hver stat har forskellige regu-lativer, love og ambitioner om energi. Mange stater er begyndt at have guidelines for ved-varende energi, også selvom der er billigere alternativer på markedet,” siger Patrick Stan-ton og tilføjer:

“Amerikanerne har ikke selv den teknolo-gi, der skal til. Derfor leder de efter moderne teknologiske løsninger, særligt fra Europa, der er langt fremme på området.”

Konkurrencedygtige priser er humlen“Biogas er på et meget lavere udviklingstrin i USA, end det er i Danmark, og jeg oplever stor interesse for danske virksomheder, der kan vise dokumenteret erfaring og kan leve-re ’state of the art-løsninger’ inden for bio-gas,” siger Patrick Stanton.

En dansk virksomhed, der kan det, på trods af sin kun fire år lange eksistens, er Re-N Technology, der har udviklet den paten-terede teknologi Zitta-Systems. Ifølge virk-

Fra komøg til grøn energi

BIOGAS:

• er en blanding af gasser, først og

fremmest metan og kultveilte (CO2 ),

som bliver dannet ud af organiske

materialer.

• produceres ved, at husdyrgødning og

andet organisk affald, for eksempel

affald fra industrien og slagterier,

pumpes ind i iltfrie reaktorer. Under en

opvarmningsproces i reaktoren bliver

materialet nedbrudt af bakterier, og

under den proces udvikler der sig

biogas.

• er CO2-neutral, fordi den CO2, der

udledes ved forbrænding af biogas,

modsvares af den mængde CO2, som

planterne – der blev til foder og senere

kvæg og gylle – optog fra atmosfæren

tidligere på året.

• bliver både anvendt som ren metan, der

tilsættes i benzin og som energikilde til

for eksempel opvarmning og strøm.


USA

somhedens administrerende direktør, Jens Tradsborg, er det den eneste teknologi i verden, der kan reducere investeringsom-kostninger med mellem 30 og 50 procent og samtidig tredoble energiproduktionen. Det er bevist i både Holland og Polen. I USA betyder de lavere omkostninger og den høje effektivitet, at biogassen prismæssig bliver konkurrencedygtig med andre energiformer. Det er humlen til at komme ind på det ame-rikanske marked, mener Jens Tradsborg, der føler sig overbevist om, at den første kon-trakt på et Zitta-anlæg i USA snart er skre-vet under.

“Vi er klar til at køre fra efteråret og alt peger på, at vores første opgave bliver på et biogasanlæg i Californien, hvor vores Zit-ta-anlæg bliver monteret på et eksisterende

biogasanlæg og kommer til at levere strøm til omkring 100.000 mennesker,” siger Jens Tradsborg.

3.000 nye arbejdspladser i DanmarkAnlægget i Californien er stort, men det er kun første skridt i Re-N Technology’s entre på det kæmpemæssige amerikanske mar-ked. Den amerikanske miljømyndighed EPA (Evironmental Protection Agency) har udtalt, at der skal opføres 6.000 biogasanlæg inden 2020. Og dem har Re-N Technology en ambi-tion om at komme til at levere 10 procent af. Og med 600 anlæg, der skal produceres hos virksomheden i Osted ved Lejre og fragtes med containerskibe til det amerikanske kon-tinent, forudser Jens Tradsborg nye arbejds-pladser i Danmark.

“Vi regner med at kunne skabe 3.000 arbejdspladser i Danmark på baggrund af det amerikanske marked,” siger han.

Ifølge en undersøgelse af forventningerne til markedet for biogas, foretaget af det ame-rikanske analysefirma Pike Research, har vi først set begyndelsen.

“Sammenfaldet mellem en stigende efter-spørgsel på teknologier til affaldsbehandling fra landmænd, kommuner og procesindustri-en og nyudviklede muligheder for at udnytte affald til produktion af vedvarende energi til transport- og energisektoren peger på sta-bil vækst for biogasbranchen i løbet af det næste årti,” udtaler senioranalytiker Mackin-non Lawrence.

Danske virksomheder som Re-N Technology og RENEW ENERGY står bag flere store nye biogasanlæg i USA. Anlæggene udvinder energi fra affald som husdyrgødning og andet organisk affald, som her på Fair Oaks Farm i staten Indiana, hvor man ønsker, at brande sig på grøn energi.

FOTO

: FAIR

OA

KS

FAR

M


OPLEVELSESØKONOMI

Sæt aftrykSe at komme af sted, for verden ligger og venter derude, lød konklusionen på Eksportrådet og CKO's konference for kreative virksomheder i juni.

Der blev netværket på kryds og tværs i GUBIs højloftede lokaler, hvor en stribe virksomheder fra den kreative branche diskuterede, hvordan man kommer ud i verden med sine produkter.


OPLEVELSESØKONOMI

BornCreative-programmet

• BornCreative er Eksportrådets tilbud

til talentfulde danske designere,

musikere, medie- og it-virksomheder,

som vil i gang med eksport.

• Hovedelementerne består af

Eksportforberedelse, Eksportstart,

mulighed for sektorspecialiserede

fremstød og særlige arrangementer

og konferencer.

• Eksportrådets BornCreative-

konsulenter har særligt kendskab til

de kreative erhverv og stor erfaring

med at igangsætte eksport. De

sammensætter et program med

udgangspunkt i den enkelte

virksomheds behov.


Klaus I. Hell, Global teamleder for

møbler, design og mode

Tlf.: 33 92 19 30


AF KIT KJØLHEDE LAURSEN FOTO MARIE TORP CHRISTENSEN

Kreativiteten meldte sig allerede ved døren, hvor alle blev bedt om at sætte et grønt fod- eller håndaftryk på et stykke papir. Og dagen igennem fortsatte opfordringerne til at sætte aftryk. Dagen – som blev bundet sammen af direktøren for center for Kultur- og Oplevel-sesøkonomi (CKO), Rasmus W. Tscherning – blev indledt af handels- og investeringsmi-nister Pia Olsen Dyhr, der tegnede de store linjer op:

“De kreative erhverv og oplevelsesøkono-mien eksporterede i 2010 for 60 milliarder kroner, svarende til cirka 10 procent af Dan-marks eksport. Danske små og mellemstore virksomheder er traditionelt stærke på nær-markederne. Men i 2015 ventes 90 procent af værksten af foregå uden for EU, ikke mindst i BRIK-landene, men også eksempelvis i Viet-nam og Bangladesh. Det kan give spænden-de muligheder for de kreative erhverv, da især små og mellemstore virksomheder ofte gerne både kan og vil matche udenlandske virksomheders behov.”

Helt konkret inviterede hun også interes-serede danske virksomheder til at tage med hende til Kina til november, hvor hun for fjerde gang i sin ministertid besøger Riget i midten.

Både Pia Olsen Dyhr og tidligere kultur-minister Elsebeth Gerner Nielsen, der deltog som bestyrelsesmedlem i CKO, påpegede, at oplevelsesøkonomien kun vil vokse fremover:

“Oplevelsesøkonomien bygger bro mellem kultur og erhverv og kommer til at spille en enorm rolle i det 21. århundrede,” sagde hun.

Slip ideerne friHerefter fulgte et mindre bombardement af forskellige virksomheders meget forskellige erfaringer. Blandt andet hørte deltagerne om Copenhagen Bombays imponerende udvik-ling (en omsætning på 46 millioner kroner

efter fem år), men også om modevirksom-heden Punk Royals storhed og fald.

“Vi sagde for sjov, at vi gik efter ’world domination’. Men når man så får det efter to år, så ved man sgu ikke rigtigt, hvad man skal stille op,” fortalte Christina Ciborowski, som i sin tid kom med i firmaet efter et halvt år på Niels Brock.

Christina Ciborowski talte også om pro-blemet med kopiering og rådede til, at man fra begyndelsen beslutter sig for en strategi på det område. Hendes egen holdning var, at man skal slippe sine ider fri:

“Hvis folk kopierer dig, så lad det ligge. Du skal bare sørge for at være et skridt foran. Tag det som en kompliment og kom videre.”

Samme holdning havde dagens hovedta-ler Marco Bramani, som er direktør for ita-lienske Vibram Fivefingers, der står bag de såkaldte barfodssko:

“Intellektuelle rettigheder er meget kom-plekst. Hvis du bliver kopieret, har du suc-ces! Brug hellere tiden på at kæmpe for din forretning.”

Samspil åbner døre En tredje erfaring kom fra brillevirksomhe-den Fleye, der for at få hul på det japan-ske marked har allieret sig med den danske blomsterkunstner Nicolai Bergmann, som er et stort navn i Japan. Det handler om at til-passe sig et nyt marked, da markedet ikke tilpasser sig dig, lød erfaringen fra Annette Saust Estø, medejer af Fleye. Brillevirksom-heden har haft positive erfaringer med at samarbejde med Eksportrådet i blandt andet Sydkorea og Kina, og mente at have fået ’et spark i rumpen’. Hendes råd til andre virk-somheder lød:

“Se at komme af sted, for verden ligger og venter derude …”

En opfordring, der lå meget i tråd med handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhrs:

“Eksport handler om at sætte spor. Gå ud i verden og sæt dit aftryk.”

Eksport handler om at sætte spor. Gå ud i verden og sæt dit aftryk Pia Olsen Dyhr, handels- og investeringsminister

EuropaMARKEDSNYT


FRANKRIG

Dør på klem til store butikskæderIndkøberne i Frankrigs største butikskæder er travle mænd og kvinder. Men der er hjælp at hente på ambassaden i Paris.

At få sit produkt på hylderne i de store fran-ske butikskæder kan være nøglen til et fransk eksporteventyr. Men det er svært. For nylig lykkedes det for ambassaden i Paris at få hul igennem til indkøbernes travle telefonlinie. Ambassaden opfordrer derfor danske virksom-heder, der har et produkt, som de gerne vil in-

troducere til det franske marked, til at benytte sig af Eksportrådets assistance i form af net-værk, ekspertise og lokal erfaring.

Ambassaden kan agere bindeled mellem virksomheden og den franske kæde og følge op på ordrer. Når kontakten er etableret, kan virksomheden vælge selv at tage over eller lade ambassaden hjælpe med at finde en god agent eller distributør. Ambassaden har netop hjulpet virksomheden Vita Living med at få ad-gang hos franske møbel- og dekorationskæder,

en indsats der affødte selskabets tredjestørste ordre hos den store franske møbelkæde Fly.


Den danske ambassade i Paris

Zakia Schou

Tlf.: +33 1 44 31 21 95


BALTIKUM

Lingeri til Letland og EstlandUndertøjsmærket Change åbner butikker i Baltikum.

En række danske detailkæder har fået øje på fordelene ved eksport til Baltikum. Heriblandt Change, der i år har åbnet hele seks butikker.

I gennemsnit har Change slået dørene op for 15 nye butikker om året siden 2001. I maj 2011 kunne virksomheden så byde velkommen i bu-tik nummer 154 i det nye storcenter Riga Plaza i Letland. I dag ligger 110 af Change- butikkerne uden for Danmarks grænser.

Årsagen til virksomhedens eksportsucces skal ifølge Claus Walther Jensen, der var med til at etablere Change tilbage i 1995, findes i et solidt franchising-koncept og et stærkt pro-dukt. Det er angiveligt ikke dyre markedsun-dersøgelser, der har ført dem til Baltikum, men en næse for nye muligheder.

Ifølge Walther Jensen er samarbejdet med de baltiske partnere forløbet meget profes-sionelt, og Change har planer om at udvide samarbejdet i både Estland og Letland på læn-gere sigt.


Den danske ambassade i Riga

Ligija Vulfa

Tlf.: +371 67226232


www.letland.um.dk

Ambassadør Per Carlsen og Claus Walther Jensen klipper båndet til den nye butik i Riga.

FOTO

: A

MB

AS

SA

DEN

I R

IGA

EuropaMARKEDSNYT


POLEN

Hverdags- og sportstøj i høj kurs Et stabilt marked med stort økonomisk potentiale tiltrækker international mode, og der er stadig plads til danske mærker.

Polens økonomiske stabilitet, forventningen om en vækst på næsten tre procent i år samt en øget købekraft i befolkningen trækker in-ternationale tøjmærker til det polske marked. Mærkerne H&M, Zara, C&A og senest GAP har allerede oplevet stor succes. Det baner vejen for nye virksomheder, der ønsker at træde ind på det største marked i Central- og Østeuropa.

I 2011 voksede andelen af velhavende po-lakker hurtigere end ventet, og ifølge de se-neste data er der allerede over 650.000 velha-vende og cirka 50.000 rige polakker.* Denne udvikling er et godt tegn for detailmarkedet i Polen. I 2011 steg detailsalget i landet således med 11,6 procent, hvor også EM i fodbold 2012 var en vækstunderstøttende faktor.

I perioden 2011-2012 forventes cirka 40 nye brands at åbne butikker i Polen. Det er særligt britiske, tyske, amerikanske og skandinaviske virksomheder, der viser interesse for det pol-ske marked. Der er dog stadig plads til dan-ske tøjmærker, og ifølge markedseksperter er der i år øget efterspørgsel på især hverdags- og sportstøj.


Den danske ambassade i Warszawa

Agnieszka Wróbel

Tlf.: +48 22 565 29 21


* Beregningerne er opgjort efter likvide aktiver af en værdi på over 1 million polske zloty, og en månedlig bruttoløn på 20.000 polske zloty.

FINLAND

Finsk fremgang fastholdesGode eksportmuligheder for eksempelvis underleverandører inden for maskin- og metalindustrien.

Finland er det eneste euro-land, som ifølge det internationale kreditvurderingsfirma Moody’s vurdering i juli måned ikke forelø-bigt er i risiko for at miste sin såkaldte Aaa-vurdering. En Aaa-vurdering står for højest mulige kreditværdighed og stærkest mu-lige økonomiske soliditet og er et eftertrag-tet prædikat i tider med økonomisk krise i Europa.

Trods krisen har den finske økonomi altså vist sig – ikke bare at være stabil – men i vækst. I juni 2012 forudså Bank of Finland således en vækst på 1,5 procent i BNP for 2012 og 1,2 procent for 2013. I 2011 steg væksten med 2,7 procent.

Den økonomiske fremgang sætter posi-tive aftryk på forskellige markeder. Den bil-lige euro samt en stor asiatisk efterspørg-sel på et bredt udsnit af produkter fra den finske maskin- og metalindustri har givet fyldte ordrebøger hos mange store maskin- og metalvirksomheder i Finland. Det giver gode eksportmuligheder for danske under-leverandører.

Ordrebeholdningerne inden for finsk maskin- og metalindustri har nu nået det samme niveau, som før den økonomiske krise slog igennem i 2008.


Den danske ambassade i Helsinki

Tero Kajander

Tlf.: +358 9 684 10523


FOTO

: VE

RO

MO

DA

Danske VERO MODA er til stede i det meste af Polen med moderigtige internationale kollektioner.

EuropaMARKEDSNYT


FRANKRIG

Har du næse for networking? Nye franske og internationale forretnings forbindelser ligger lige for på Pollutec-messen i november.

Igen i år samler den franske Pollutec-messe et bredt udsnit af internationale virksom-heder, forskningsinstitutter og andre aktø-rer inden for miljøteknologi, forurenings-bekæmpelse og bæredygtig miljø-udvikling.

Messen foregår i Lyon fra 27. til 30. novem-ber 2012 og er en af verdens førende på mil-jøområdet. Med et stort antal af messedel-tagere har danske virksomheder således rig mulighed for at pleje gamle og skabe nye fran-ske og internationale forretningsforbindelser.

Til messen er det for eksempel mulighed for at få lavet et individuelt business-to-busi-ness-mødeprogram. Her kan danske virk-somheder møde vigtige aktører på det fran-ske marked – herunder samarbejdspartnere, operatører, kunder, aktører inden for forsk-ning og udvikling, potentielle distributører samt andre internationale aktører.


Den danske ambassade i Paris

Karen-Luise Johansen Geslin

Tlf.: +33 (0)1 44 31 21 18


FOTO

: COLO

UR

BO

X

FINLAND

International mode trives i Helsinki 10 internationale modebrands har det seneste år åbnet butikker i Finlands hovedstad.

Der er tale om både high-end fashion og high-street mærker som eksempel Karen Millen, Fi-lippa K og French Connection. Fælles for dem er, at de søger mod Helsinki.

Modsat mange andre EU-lande, er forbru-gernes købekraft steget i Finland. Desuden er Finland velbesøgt af turister, hvorfor til-stedeværelse på det finske marked giver ad-gang til internationale kunder. I 2010 krydsede ikke færre end 6,2 millioner udenlandske tu-

rister de finske grænser. Turisterne kom pri-mært fra de nordiske nabolande, men også russerne fortsætter med at strømme til Fin-land. Russerne kan godt lide at købe mode-tøj i udlandet blandt andet for at sikre sig, at varerne er ægte.


Den danske ambassade i Helsinki

Jonas Rosenberg

Tlf.: +358 9 684 10522


Stadig flere internationale modebrands satser på Helsinki, hvor købekraften blandt forbrugerne er høj trods den finansielle krise i Europa.

Mød en eksportrådgiverEksportrådet i Udenrigsministeriet er repræsenteret cirka 90 steder verden over. Få en individuel samtale med en af dem i Danmark på følgende datoer. Individuelle møder aftales ved at kontakte den pågældende eksportrådgiver per mail.

12. – 14. september

Jacob Pascual Pape / Spanien [email protected]

24. – 28. september

Allan Leest / Mexico [email protected]

2. – 4. oktober

Elisabeth Manford / Carolyne Olale / Kenya [email protected] / [email protected]

NEW YORK I BOSTON I ORLANDO I SEATTLE I MINNEAPOLIS I TORONTO I HALIFAX I WASHINGTON D.C. I DENVER I REYKJAVIK

Husk! 4 ugentlige afgange til Denver fra maj 2012

+ Mere information på icelandair.dk

Den direkte vej til USA går via IslandStop-over i Island uden ekstra billetomkostninger

SMALL ENOUGH TO KNOW YOU – BIG ENOUGH TO SERVE YOU

ICT Logistics – Your direct connection between East and West.

ServicesTailormade, individual logistic solutionsRegular services DocumentationCustoms procedures and border cros-sing issues

TransportAny kind of cargo or loadsProject shipmentsRail solutions in Russia and CISBarge and river solutions inside Rus-sian water ways

EquipmentNormal standard tilt- and reefer trailersExtendable equipment/straight framed units up to 21,5 metres and step deck extendable up to 19 metresTrailers for transport of heavy cargoHanging garment units

About ICT LogisticsICT Logistics has 20 years of experience in handling logistics and transportation for Russia, CIS, The Baltics or Central Eastern Europe. We have developed a high level of expertise and consider ourselves as one of the leading providers in these areas.

We have more than 500 trailers of various types at our disposal. We offer railway transport in rail carriages or rail contai-ners, transport by barge, special projects and factory relocation and solutions for hanging garment, energy, oil, gas, dange-rous cargo and agriculture.

Our multi lingual and highly experienced staff is based in our local offices in: Den-mark, Poland, Lithuania, Latvia, Russia, Ukraine, Romania and Kazakhstan.

TRANSPORT TO RUSSIA, CIS, THE BALTICS OR CENTRAL EASTERN EUROPE?

ICT Logistics A/SHI - Park 31DK-7400 HerningPhone: +45 70 266 288Fax: +45 70 266 250

Documents

Det 12 gyldne landi perioden 1. juli 2009 – 30. juni 2010 Kontrolleret af FOKUS 04 / eksportfokus nr. 4, 2012 FORORD Sydøstasien – en region, der rykker Sydøstasien er vækstmæssigt