· Web viewVejledningen er udarbejdet for at gøre det let for andre afdelinger at gennemføre vellykkede og lønsomme forflytningsindsatser, og den er et supplement til pilotprojektet

1

Gør det let – forflyt med hjælpemidlerVejledning

Supplement til pilotprojekt i Region Midtjylland, Hospitalsenhed Midt juni 2017-marts 2018

2

IndholdIndledning................................................................................................................................... 3Ledelsesbevågenhed...................................................................................................................4Risikovurdering ved opstart.........................................................................................................5

Hjælpeskema 1 "Risikovurdering ved opstart"......................................................................5Hjælpeskema 2 "Observation af forflytninger"......................................................................5Hjælpeskema 11 "Spørgeskema"..........................................................................................5

Sikkerhedskultur og planlægning................................................................................................61. Navn på indsatsen.............................................................................................................72. Resume af indsatsen (synlighed)......................................................................................73. Formålet med indsatsen....................................................................................................74. Baggrund og argumenter for indsatsen.............................................................................75. Plan for indsatsen..............................................................................................................76. Plan for evaluering af indsatsen........................................................................................87. Plan for forankring og spredning af indsatsens resultater.................................................88. Aktivitets og tidsplan for indsatsen...................................................................................89. og 10. Omkostninger og gevinster....................................................................................8

Hjælpemidler...............................................................................................................................9Anskaffelse og tilgængelighed..............................................................................................9Eftersyn af forflytningshjælpemidler.....................................................................................9Lovgivning på området..........................................................................................................9

Undervisning og træning...........................................................................................................10Risikovurdering af forflytningssituationer............................................................................10Planlægning af undervisning...............................................................................................10Indhold................................................................................................................................11e-læringskurset "Gør det let – forflyt med hjælpemidler"....................................................11Lokaler og udstyr................................................................................................................11

Implementering og videreførelse...............................................................................................11Hjælpeskema 1 Risikovurdering ved opstart............................................................................12Hjælpeskema 2 Observation af forflytninger............................................................................14Hjælpeskema 3 Kortlægning og tilgængelighed af hjælpemidler.............................................16Hjælpeskema 4 Eksempel på aktivitets- og tidsplan.................................................................18Hjælpeskema 5 Info om pilotprojektet......................................................................................20Hjælpeskema 6 Tidsregistrering...............................................................................................21Hjælpeskema 7 Undervisningsplan...........................................................................................22Hjælpeskema 8 Ballonmodellen...............................................................................................23Hjælpeskema 9 ABCmetoden...................................................................................................24Hjælpeskema 10 Spørgeskema.................................................................................................25

3

IndledningVejledningen "Gør det let – forflyt med hjælpemidler" giver en oversigt over opmærksomhedspunkter, når man vil arbejde med en multidimensionel forflytningsindsats, der har effekt på brug af hjælpemidler – og dermed en positiv effekt på økonomien. Omdrejningspunkt er de fem fokusområder i en multidimensionel indsats og planlægningen af indsatsen følger "Vejledning til vellykkede og lønsomme arbejdsmiljøindsatser".1

Vejledningen er udarbejdet for at gøre det let for andre afdelinger at gennemføre vellykkede og lønsomme forflytningsindsatser, og den er et supplement til pilotprojektet "Gør det let – forflyt med hjælpemidler" som blev gennemført i Region Midtjylland i marts 2017-marts 2018. Formålet med pilotprojektet var at undersøge, om en multidimensionel forflytningsindsats med fem fokusområder, kunne øge medarbejdernes brug af forflytningshjælpemidler, og om indsatsen ville være økonomisk rentabel. Hele rapporten kan ses på Forflytningsportalen www.forflyt.rm.dk , se under "Forflytningsindsats betaler sig".

Pilotprojektets 5 fokusområder er Ledelsesopbakning og organisation Risikovurdering Sikkerhedskultur Hjælpemidler Undervisning, forflytningsvejledere og ressourcepersoner

De 5 fokusområder har indflydelse på hinanden, og for at få effekt af forflytningsindsaten er der behov for at have fokus på alle 5 områder. Vejledningen anbefaler at starte med ledelsesopbakning og organisering.

Afhængigt at hvilke ressourcer afdelingen råder over, vil det ofte være tilrådeligt at få hjælp fra f.eks. forflytningsinstruktører og/eller konsulenthjælp fra f.eks. Koncerne HR, Fysisk Arbejdsmiljø i opstartsfasen.

1 Se https://arbejdsmiljoeoekonomi.dk/vejledning-til-vellykkede-og-loensomme-arbejdsmiljoeindsatser/

http://www.forflyt.rm.dk/

4

LedelsesbevågenhedEn vellykket og lønsom forflytningsindsats opfylder de mål der er opsat for indsatsen og er godt implementeret. Medarbejderne kender formålet med indsatsen og forflytningshjælpemidlerne bruges hver gang det er nødvendigt.Der er mange gevinster og god økonomi i en vellykket forflytningsindsats, men for at indsatsen kan lykkes og have effekt, er der behov for en god organisering af nøglepersonerne og løbende ledelsesopbakning.Der er behov at nøglepersonerne kan mødes med jævne mellemrum, og der er behov for sammen med lederen at lave

aftaler omkring hvor mange ressourcer, der kan lægges i forberedelse, gennemførelse, evaluering, opfølgning, videreførelse og i at gøre hjælpemidlerne let tilgængelige. En god organisering af nøglepersoner, de fornødne ressourcer til opgaven og tæt samarbejde mellem leder og nøglepersoner, er noget af det første der skal etableres, for at få en vellykket indsats.

Pilotprojektet viste at omkostninger til regelmæssige møder blandt nøglepersoner/ forflytningsvejledere er begrænsede, og kan betale sig hjem ved de gevinster, der er på den tidsbesparelse der er på f.eks. lettere tilgængelighed af hjælpemidler.

5

Risikovurdering ved opstartForflytningsindsatsen skal tilpasses afdelingens behov: Hvad er problemet (problemerne)? Hvordan ved vi at vi tager fat i det rigtige? Noget andet kunne måske være vigtigere?For indledningsvist at få overblik over forflytningerne, laves der en risikovurdering ved opstart af indsatsen. Risikovurdering ved opstart er anderledes end den risikovurdering den enkelte medarbejder foretager i den konkrete forflytningssituation (se senere).Her kigger vi på den risikovurdering, der er en del af forberedelsen af forflytningsindsatsen i afdelingen. Risikovurderingen kan med fordel suppleres af viden fra APV, MUS og arbejdsmiljøgruppens øvrige viden om forholdene i

afdelingen. Ved opstart er der blandt andet behov for viden om generelle forhold, der har betydning for hvordan der arbejdes med forflytning og brug af hjælpemidler i afdelingen. Det drejer sig blandt andet om: Hvor mange patienter er der i afdelingen? Hvad er personalets anciennitet – og hvordan er personaleflowet i afdelingen? Hvad siger APV og MUSsamtaler om forhold, der vedrører forflytningerne i afdelingen? Hvordan er samarbejdet mellem medarbejderne?Dertil kommer specifik viden om forflytningerne i afdelingen Hvad er patienternes funktionsniveau? Hvor mange er bariatriske patienter? Hvilke forflytninger skal patienterne ofte (oftest) have hjælp til i henholdsvis dagvagt,

aftenvagt og nattevagt ? Hvilke hjælpemidler har vi behov for at have? og er hjælpemidlerne let tilgængelige? Hvilke hjælpemidler har vi allerede? Er der behov for nyanskaffelser?

Til denne kortlægning er der udviklet 3 værktøjer:

Hjælpeskema 1 "Risikovurdering ved opstart" "Risikovurdering ved opstart" er et skema, der ud fra en gennemsnitsbetragtning viser patienternes funktionsniveau, forflytninger i afsnittet, hvilke hjælpemidler anvendes. Det er en let og enkel metode, der ikke tager lang tid. Både medarbejdere, nøglepersoner, arbejdsmiljøgruppe og leder kan udfylde skemaet.

Hjælpeskema 2 "Observation af forflytninger" Observationer er tidskrævende men giver et godt indblik i hvordan forflytninger udføres i praksis og kan være en god øjenåbner. Observationerne kan bruges ved start og ved slut for evaluering af indsatsen: ses der en forbedring i praksis? Ofte vil blot 10-20 observationer af forflytningssituationer være tilstrækkeligt til at få et godt overblik. Observationerne bør udføres i alle vagtlag, for at få variationerne frem.Observatørerne skal være erfarne indenfor ergonomi og forflytning -brug evt. eksterne observatører, for at undgå "hjemmeblindhed". Ved at bruge hjælpeskemaet til observation af forflytninger, fås en god systematik i observationerne.

Hjælpeskema 11 "Spørgeskema"Sidst i vejledningen ses det spørgeskema der blev anvendt i pilotprojektet. Spørgeskemaet giver oplysninger om brug af hjælpemidler, oplevet belastning ved forflytning, tidsforbrug mv. Der er 27 spørgsmål som dækker bredt. Databehandlingen af mange spørgsmål er tidskrævende, så overvej om I til jeres formål kan anvende et mindre antal spørgsmål, der belyser dét I har særligt fokus på.

6

Sikkerhedskultur og planlægningEn god forflytningskultur er blandt andet kendetegnet ved, at medarbejderne samarbejder omkring at udføre forflytningerne sikkert. Det indebærer videndeling og brug af hjælpemidler, hvor det er nødvendigt.Opretholdelse af et højt vidensniveau udfordres af nye opgaver og løbende udskiftning af ledere og personale. Systematisk og relevant undervisning af nye kolleger og brush-up undervisning af alle medarbejdere er en forudsætning for at en god forflytningskultur kan "sidde i væggene". Ofte kan der ved opstart af en vellykket forflytningsindsats være behov for at give alle medarbejdere samme undervisning indenfor en kort tidshorisont. Derved får man fælles forflytningsviden i afdelingen, som man kan opretholde og bygge videre på. Medarbejderne kan gennem undervisningen få fælles erfaringer, fælles værdier og et fælles sprog – netop det som en stærk kultur bygger på.

Det kræver god planlægning, at opretholde et højt vidensniveau på langt sigt. Den tid der investeres i planlægning og gennemførelse af en vellykket forflytningsindsats, og de ressourcer der anvendes på tilvejebringelse af god tilgængelighed af hjælpemidler modsvares blandt andet af gevinsterne ved et bedre arbejdsmiljø og tidsbesparelser på ændrede arbejdsgange.Omkostningerne til forflytningsundervisning er begrænsede i forhold til de gevinster det medfører, men der er behov for god planlægning og godt samarbejde mellem leder, nøglepersoner og medarbejdere, for at det kan lykkes. Det vil måske også være nyt for mange, at der allerede i planlægningen af indsatsen tages højde for evaluering, implementering og videreførelse, men det er netop heri, at effekten på langt sigt ligger: hvis den vellykkede indsats ikke lever videre på langt sigt, vil vi have vanskeligt ved at spore effekten af anstrengelserne.

Pilotprojektet "Gør det let – forflyt med hjælpemidler" var inspireret af "Vejledning til vellykkede og lønsomme arbejdsmiljøindsatser" 2. Her anbefales 10 trin i planlægningen af en vellykket indsats. Tegningen herunder viser de 10 punkter som en buisness case.Trin 9-10 vedrører økonomien i indsatsen, hvis man vil beregne de økonomiske omkostninger og gevinster.

I det følgende vil de 10 punkter i planlægningen blive gennemgået.

1. Navn på indsatsenFind et godt navn til som kan bruges, når I informerer om indsatsen

2. Resume af indsatsen (synlighed)Gør det tydeligt, hvad der er målet for indsatsen og lav en kort præsentation: hvad skal I i gang med? hvornår og hvorfor?2 Se https://arbejdsmiljoeoekonomi.dk/vejledning-til-vellykkede-og-loensomme-arbejdsmiljoeindsatser/

Fra "Vejledning til vellykkede lønsomme arbejdsmiljøindsatser", s. 6

































7

hvilke resultater vil I gerne opnå? hvordan vil I evaluere? hvordan vil I implementere og videreføre indsatsen?Lav gerne infomateriale i form af opslag, info i nyhedsbreve, info på personalemøder mv.(Se hjælpeskema 6: Info om pilotprojektet "Gør det let – forflyt med hjælpemidler"

3. Formålet med indsatsenDet skal være helt tydeligt (specifikt) hvad formålet med indsatsen er. Hvilke konkrete mål vil I nå med indsatsen, hvis den skal betragtes som vellykket og hvem er målgruppen for indsatsen. Konkrete mål er SMARTE mål og også nødvendige for at kunne evaluere indsatsen.Læs mere om SMARTmålene her3.

4. Baggrund og argumenter for indsatsenHvis kollegerne skal være motiverede for indsatsen, skal indsatsen være relevant (Atraktiv) og baggrunden for indsatsen skal være tydelig. Find de nødvendige begrundelser for indsatsen. En rundspørge blandt personalet før indsatsen giver ofte et medejerskab af projektet og gør det nærværende /relevant.

5. Plan for indsatsenLav en overordnet plan for indsatsen, der tager højde for de mål I har sat, og de argumenter I har for indsatsen.Tag afsæt i "Risikovurderingen ved opstart", hvor I undersøgte forflytninger og behov for hjælpemidler i jeres afdeling. Lav en plan der viser: Hvem er ansvarlige for indsatsen med start og slut? hvem

er med i arbejdsgruppen og hvad er lederens rolle? Hvem bliver involveret (målgruppen)? hvor meget og

hvornår? Hvad er nødvendigt for at kunne gennemføre indsatsen:

- aftaler med ledelse- samarbejde med arbejdsmiljøgrupper- anskaffelse af hjælpemidler, så de fornødne hjælpemidler

skal være let tilgængelige- tid til at forberede undervisning- tid i vagtplan til at deltage i undervisning- samarbejde med ressoucepersoner (f.eks.

forflytningsinstruktører, AMIR mfl)- evt. opkvalificering af forflytningsvejledere- evt. information til patienter mv.

6. Plan for evaluering af indsatsenIndsatser bør altid evalueres ved slut for at kunne lave en plan videre, men der kan også være behov for at evaluere undervejs, for at se om indsatsen går som planlagt eller om der er behov for justeringer. I forbindelse med forberedelsen, er det derfor vigtigt at have en plan for, hvornår der evalueres, hvad der evalueres på, hvem der evaluerer og hvordan der evalueres. Overvej hvilke oplysninger der passer til jeres behov, og hvad der er realistisk at gå i gang med. Data til evaluering kan komme fra

3 Undervisningsministeriet, https://www.emu.dk/modul/en-guide-til-brug-af-smart-m%C3%A5l#

https://www.emu.dk/modul/en-guide-til-brug-af-smart-m%C3%A5l

8

spørgeskema – få spørgsmål anbefales (se hjælpeskema 11) observationer af forflytninger (se hjælpeskema 3) spørge til indsatsen på Pmøder indhente data vedr. ulykker, UTHer, nærvedulykker, sygefravær, APV mv. omkostninger (indkøb af hjælpemidler, tidsforbrug, konsulentbistand mv) gevinster (omregning af f.eks. sygefravær, tidsbesparelse ved arbejdsgange mv)

Hvis I vil evaluere på tidsforbruget til indsatsen kan skema til tidsregistrering være en fordel (se hjælpeskema 7).

7. Plan for forankring og spredning af indsatsens resultaterI forbindelse med planlægning og forberedelse af indsatsen, aftales hvordan der skal arbejdes med implementering, forankring og spredning af indsatsen. Derved får I ved start en god implementeringsplan, I ved hvilke ressourcer I har til implementeringen og I ved hvordan I vil gå videre, når den tidsafgrænsede indsats er slut. Forflytningsvejlederne, arbejdsmiljørepræsentant, leder og andre nøglepersoner spiller en vigtig rolle i implementering og videreførelse. Typisk vil forflytningsvejledere/nøglepersoner være ansvarlige for implementering og videreførelse, så det er vigtigt at der er planlagt tid til at de kan mødes og at de har tid til opgaven. Vær opmærksom på at løbende udskiftning af personale giver løbende behov for undervisning.

8. Aktivitets og tidsplan for indsatsenNår man har været igennem pkt. 1-7 laves en samlet aktivitets og tidsplan. Udover plan for indsatsen (pkt.5) indeholder aktivitets og tidsplanen også hvornår vigtige møder finder sted, hvem der skal indkaldes, vigtige milepæle osv. Aktiviteterne skal beskrives så konkret, at det er let at gennemføre indsatsen med planen i hånden.Pilotprojektets aktivitets og tidsplan kan bruges som inspiration (se hjælpeskema 5) og I kan med fordel anvende forbedringsmodellen4 i jeres planlægning.

9. og 10. Omkostninger og gevinsterI pilotprojektet blev der beregnet en gevinst/omkostnings ratio (BCR) på 3,4. Det svarer til, at der var 3,4 kr. i gevinst for hver krone, der blev investeret i indsatsen. Hvis I ønsker at beregne økonomien i jeres indsats, kan I se projektrapporten5 for inspiration og tage afsæt i de to metoder fra "Vejledning til vellykkede og lønsomme arbejdsmiljøindsatser6", hvor I finder I en grundig beskrivelse af fremgangsmåden7.

Se Hjælpeskema 9 Ballonmodellen (figur)Se Hjælpeskema 10 ABCmetoden (figur)

4 Region Midtjyllands Forbedringsmodel, http://www.defactum.dk/siteassets/defactum/skal-slettes-nar-alt-ok/projekter--skal-slet/kvalitetsudvikling/pdsa-metodebeskrivelse.pdf 5 Se Forflytningsportalen, www.forflyt.rm.dk : Forflytningsindsats betaler sig, afsnit 4.1 og 4.26 Se https://arbejdsmiljoeoekonomi.dk/vejledning-til-vellykkede-og-loensomme-arbejdsmiljoeindsatser/ , se s. 20, Ballonmodellen og 24, ABCmetoden7 Se s. 20, Ballonmodellen og 24, ABCmetoden i https://arbejdsmiljoeoekonomi.dk/vejledning-til-vellykkede-og-loensomme-arbejdsmiljoeindsatser/

https://arbejdsmiljoeoekonomi.dk/vejledning-til-vellykkede-og-loensomme-arbejdsmiljoeindsatser/




http://www.defactum.dk/siteassets/defactum/skal-slettes-nar-alt-ok/projekter--skal-slet/kvalitetsudvikling/pdsa-metodebeskrivelse.pdf

http://www.defactum.dk/siteassets/defactum/skal-slettes-nar-alt-ok/projekter--skal-slet/kvalitetsudvikling/pdsa-metodebeskrivelse.pdf

9

HjælpemidlerLet tilgængelighed af hjælpemidler er afgørende for at hjælpemidlerne bliver brugt. Der er behov for at afdelingen råder over hjælpemidler, der passer til afdelingens behov, at der er tilstrækkeligt med hjælpemidler i hverdagen, i weekender og helligdage og til akutte situationer - og at hjælpemidlerne ikke er slidte.Der er forskel på hjælpemiddellogistikken på hospitalerne. Nogen steder indkøbes og vedligeholdes hjælpemidlerne centralt, andre steder foregår det afdelingsvist, og nøglepersonerne har dér en større opgave med at opretholde et tilpas niveau.Uanset hospitalets logistik, har afdelingen brug for at vide, hvilke hjælpemidler der er behov for med afsæt i antallet af patienter, patienternes funktionsniveau og de forflytninger der typisk udføres. Der vil f.eks. være forskel på de hjælpemidler, der er behov for i et ambulatorie og i et intensivafsnit. "Risikovurderingen ved opstart" besvarer nogen af spørgsmålene, men der vil typisk være brug for en mere detaljeret viden.

Anskaffelse og tilgængelighedDet er altid vigtigt, at de fornødne hjælpemider er tilgængelige, men det er særlig vigtigt at der er de fornødne hjælpemidler til rådgihed, når I iværksætter indsatser med fokus på brugen af hjælpemidler.Hjælpeskema 3 "Kortlægning af hjælpemidler og tilgængelighed" kan give overblik over hvilke hjælpemidler der er i afdelingen, og hvilke hjælpemidler, der er behov for at anskaffe. Derudover ses der på placeringen (tilgængeligheden) af hjælpemidlerne: er der behov for at forbedre tilgængeligheden, så det bliver let for alle at få fat i hjælpemidlerne, når der er behov for det. Spørg også gerne kollegerne til råds – de ved hvad der virker, og hvor skoen trykker.Efter kortlægningen lav en plan for anskaffelse af nyt og for optimering af tilgængeligheden: Aftal hvem der gør hvad hvornår for at nå i mål. Husk at følge op på planen hen ad vejen - der kan komme behov for at supplere op og købe nyt.

Eftersyn af forflytningshjælpemidlerHjælpemidler med elektriske motorer skal efterses min. 1 gang årligt f.eks. senge og lifte. Med hensyn til liftsejl og vendelagener, som vaskes efter hver patient, vil det ofte være formålstjenstligt med hyppigere tjek f.eks. efter hver vask, så der er sikkerhed for, at de hjælpemidler, der anvendes i afdelingen, er sikre. De fleste sejlleverandører anbefaler tjek hver 6.måned når sejlene bruges på sygehuse.Det kan være vanskeligt for afdelingens nøglepersoner at efterse de hjælpemidler der bruges, når der er et stort flow af hjælpemidler, og det kan derfor være hensigtsmæssigt eftersyn og dokumentation foregår centralt.

Lovgivning på områdetSe blandt andet:AT Bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992: Anvendelse af tekniske hjælpemidlerAt-vejledning D.3.3 Juli 2004: Forflytning, løft og anden manuel håndtering af personer

10

Undervisning og træningFor at gøre det let at forflytte med hjælpemidler, må hjælpemidlerne være let tilgængelige, og medarbejderne skal vide, hvordan hjælpemidlerne kan bruges. Praktisk undervisning og træning i brug af hjælpemidler er helt central.

I pilotprojektet "Gør det let – forflyt med hjælpemidler" fik 40 medarbejdere praksisundervisning i 3½t på hold med 6-8 deltagere indenfor få uger. Andre afdelinger har praktiseret noget tilsvarende, og tilbagemeldingerne er enslydende positive, da samtidig undervisning af alle medarbejder giver et godt udgangspunkt for en forflytningskulturen fremadrettet. Erfaringen viser, at effekten af undervisningen aftager jo længere tid der går, inden der foretages brush-up undervisning – også selvom der er fokus på undervisning af nyansatte. Vær opmærksom på at kolleger, der vender tilbage efter barsel eller anden længerevarende fravær fra afdelingen, også er at betragte som nyansatte.Gevinsterne ved undervisning i brug af hjælpemidler lønner sig, så selvom undervisningsindsatsen umiddelbart synes som en stor investering, er det ikke en umulig opgave og den positive effekt kan måles efterfølgende.

Risikovurdering af forflytningssituationerNår vi hjælper patienter med at forflytte sig, er det vigtigt at kunne vurdere patientens funktionsniveau og de risici der måtte være i forflytningssituationen, f.eks. skal man have for øje, at patientens funktionsniveau ofte veksler over døgnet. På baggrund af risikovurderingen afgøres, hvilke hjælpemidler der er behov for, og om der er behov for hjælp fra en eller flere kolleger. Risikovurderingen resulterer i en "Plan A" for forflytningen, men det er mindst lige så vigtigt at have forberedt en "plan B", hvis det viser sig at patientens funktionsniveau er anderledes end forventet. Risikovurdering af de konkrete situationer og kendskab til, hvilke muligheder der er for at kompensere med hjælpemidler og hjælp fra kolleger, er derfor et vigtigt element i forflytningsundervisningen. Hjælpemiddelmatrixens indbyggede algoritme, kan være et godt redskab til risikovurderingen i den enkelte situation.På www.forflyt.rm.dk findes en interaktiv version af hjælpemiddelmatrixen og en word-version, så matrixen kan tilpasses jeres behov.

Planlægning af undervisningDen store udfordring ligger nok snarere i vagtplanlægningen, som skal foretages 2-3 måneder før undervisningen. Med 3½t undervisning kan 2 hold afløse hinanden. Med 2t undervisning kan der undervises 3 hold på én dag. Med 6t undervisning pr. dag bliver der plads til megen "hands-on" og tid til at øve og eksperimentere. Den tid der afsættes, spiller en rolle for bredden i indholdet og mulighederne for at øve i praksis, hvorfor nøglepersonerne med fordel kan følge op med bed-side undervisning og anden brush-up undervisning f.eks. på Pmøder.


11

Årlige "vidensløft" af alle medarbejdere, undervisning af nyansatte og løbende brush-up og bed-sideundervisning ser ud til være nogen af de elementer, der kan opretholde forflytningsviden på et højt niveau.Pilotprojektets systematiske undervisningsindsats af alle medarbejdere inden for få uger, havde stor effekt på brugen af hjælpemidler – og større effekt end vi ofte ser i afdelinger, hvor undervisningen foregår spredt henover året, for de medarbejdere der har tid til at deltage.

IndholdDer opnås størst effekt af forflytningsundervisning tilpasset afsnittets behov.Risikovurderingen ved opstart, APV, evt. observationer og spørgeskemaundersøgelser og praksis i afdelingen giver overblik over hvilke forflytninger og hjælpemidler der er behov for at undervise i - det vil være forskelligt fra afsnit til afsnit. Projektets undervisningsplan kan bruges som inspiration.(se hjælpeskema 8).

e-læringskurset "Gør det let – forflyt med hjælpemidler"Det anbefales at kombinere eLæringskurset "Gør det let – forflyt med hjælpemidler"8 med praksisundervisningen. Videoerne i eLæringskurset kan vælges, så de matcher indholdet i undervisningen. Gennemførelse af e-læringskurset uden sammenhæng med praksisundervisning anses for at have ringe effekt på brugen af hjælpemidler i praksis. Husk at booke it-lokale til holdvis gennemførelse af e-læringskurset – og vær opmærksom på at have høretelefoner med til deltagerne, så speaken ikke forstyrrer.

Lokaler og udstyrUndervisningslokaler skal bookes – husk at tjekke, om der er de hjælpemidler, der skal bruges incl. evt. bariatridragt eller om de skal fremskaffes. . Er undervisningslokaler ikke tilgængelige, prioriteres at undervise i lokaler, som er tilsvarende afdelingens patientstuer (f.eks. udstyret med loftlift).

Implementering og videreførelseFor at indsatsen skal have effekt på langt sigt, er det vigtigt at leder og nøglepersoner sammen følger op på de aftaler, der blev lavet vedrørende evaluering, implementering af videreførelse i forbindelse med den indledende planlægning.Når vi er optaget af at gennemføre indsatsen, glemmer vi ofte denne sidste og vigtige del af indsatsen. Derfor kan det være vigtigt at lederen er tovholder på opfølgningen af indsatsen.Det er vigtigt, at der fortsat er de fornødne rammer for at nøglepersonerne kan udføre deres opgaver. Der vil løbende være behov for supplerende anskaffelse af hjælpemidler og yderligere undervisning.Hvis der er et stort personaleflow i afsnittet, hvis der udføres mange forskelligartede forflytninger, hvis patientkategorierne ændrer sig og hvis patienterne har meget forskellige funktionsniveauer, vil der være behov for bredere viden, og kompetenceudviklingen skal løbende understøttes.Et af de overraskende fund i projektet "Gør det let – forflyt med hjælpemidler" var, hvor forholdsvis små omkostningerne til drift af en god forflytnings/hjælpemiddelorganisation incl. årlig undervisning af alle medarbejdere var, i forhold til de opnåede gevinster. Pilotprojektet indikerer, at det for et givent afsnit er rentabelt at optimere forflytnings- og hjælpemiddelområdet, men effekten opnås kun ved god planlægning af indsatsen og kontinuerlig opfølgning og videreførelse.

8 Se www.forflyt.rm.dk hvor eLæringskurset er til gennemsyn, eller se plan2learn hvor der er oprettet kurser for enhederne.


12

Hjælpeskema 1 Risikovurdering ved opstart Risikovurderingen giver overblik over 1. Patienternes funktionsniveau2. Hvilke forflytninger der udføres3. Hvilke hjælpemidler der anvendes

Risikovurderingen kan anvendes elektronisk eller på papir. Skemaet kan udfyldes af forskellige personer f.eks. kan medarbejdere, forflytningsvejledere, arbejdsmiljørepræsentant, afdelingssygeplejerske og/eller arbejdsmiljøgruppen.

1. Patienternes funktionsniveauHer laves et overslag patienternes funktionsniveau. Se nedenfor hvordan de tre funktionsniveauer defineres. Tilsammen skal scoren give 100%.Derudover vurderes hvor stor en andel af patienterne der er bariatriske patienter.

Patienternes funktionsniveau Andel (%) Heraf bariatriske patienter (%)

Næsten selvhjulpneMindre selvhjulpneIkke selvhjulpneIalt 100 %

Næsten selvhjulpen patient kan udføre forflytningerne selv eller med ganske lidt hjælp fra personalet, når relevante hjælpemidler anvendes rigtigt.

Mindre selvhjulpen patient har færre kræfter til at forflytte sig med og skal have mere hjælp til at udføre forflytningerne. Der anvendes mange af de samme hjælpemidler som til den næsten selvhjulpne patient, men der er ofte 2 hjælpere og hjælpemidlernes muligheder udnyttes fuldt ud.

Ikke selvhjulpen patient kan ikke - eller kun meget lidt - hjælpe til med at forflytte sig. Der anvendes derfor hjælpemidler, der effektivt mindsker gnidningsmodstand og som kan trække/vende/løfte patienten, uden at personalet belastes unødigt.

Bariatrisk patient er en patient, der har en legemsvægt, som giver håndteringsproblemer i hospitalsvæsenet.Der er tale om en bariatrisk patient, når personen har BMI over 40 kg/m² eller en vægt over 130 kg.

2. Hvilke forflytninger udføresHer sættes der kryds i kolonnen under hvert enkelt vagtlag ud for de forflytninger, der udføres oftest i af det pågældende vagtlag. Der er medtaget de mest almindelige forflytninger – suppler selv i rubrikkerne "Andet", hvis der er behov for andre forflytninger.

Forflytning DV AV NVFra seng til seng (liggende)Fra seng til stolFra stol til sengLængere tilbage i stolHøjere op i sengVending i sengOp og sidde på sengekantNed og ligge i sengenAndet:

Andet:

13

3. HjælpemidlerHjælpemiddelmatrixen herunder viser, hvilke hjælpemidler det er relevant at bruge til de mest almindelige forflytninger.Der tages afsæt i patienternes funktionsniveau (grå rækker for oven) og de forflytninger der udføres (yderste venstre kolonne). Finde forflytningerne i venstre kolonne og patienternes funktionsniveau i rækken foroven, og sæt kryds i de felter, der svarer til de hjælpemidler, der anvendes. Dermed er det muligt at få et overblik over, hvilke hjælpemidler der er behov for at have i afdelingen.

Hjælpemiddelmatrixen kan tilpasses afdelingens behov, hvis der f.eks. er forflytninger der hyppigt udføres, men som ikke er med i matrixen, hvis der er behov for en anden inddeling af patienternes funktionsniveau eller hvis der typisk anvendes andre hjælpemidler end dem der er anført i matrixen9.

9 I kan kontakte Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø ved behov for hjælp til at tilpasse hjælpemiddelmatrixen. Derudover ligger er på www.forflyt.rm.dk en word-version af hjælpemiddelmatrixen, som I kan anvende.


14

Hjælpeskema 2 Observation af forflytninger

15

16

Hjælpeskema 3 Kortlægning og tilgængelighed af hjælpemidler

Kortlægning af hjælpemidler1. Kortlæg de hjælpemidler der er i afdelingen. Nogen hjælpemidler er fast i afdelingen og andre cirkulerer mellem

afdelingerne.

2. Se hjælpeskema 1 "Risikovurdering" og brug hjælpemiddelmatrixen til at vurdere hvilke hjælpemidler der er behov for.

3. Ved at sammenholde de hjælpemidler I har i afdelingen, med de hjælpemidler i vurderer I har behov for, kan I lave et estimat over de hjælpemidler I skal anskaffe.

4. Lav handleplaner for anskaffelse af de hjælpemidler der er behov for.

Hjælpemidler Hvor mange har vi Hvad har vi behov for ? Hvad skal anskaffes ?

Udfyldes i forbindelse med kortlægning

Udfyldes efter udfyldelse af bilag 3 Risikovurdering

Overflytningplatform

Vendelagen

Overflytningboard

Glidestykker

Loftlift/Gulvlift

Sejl

Andet ?

Andet ?

Andet?

Se bagsiden vedr. tilgængelighed af hjælpemidler

17

Tilgængelighed af hjælpemidlerDet er vigtigt at hjælpemidlerne er let tilgængelige for at de bliver brugt.

• Hvor er/skal hjælpemidlerne være placeret for at de er let tilgængelige i det daglige arbejde?• Er det let at få fat i hjælpemidlerne – ville det være bedre at opbevare hjælpemidlerne et andet sted?• Hvor skal hjælpemidlerne opbevares før ibrugtagning – og når de er i brug?• Andet?

Brug skemaet herunder og lav en handleplan for let tilgængelighed af hjælpemidlerne i jeres afdeling..

Hjælpemidler Hvor opbevares hjælpemidlerne nu?

Er der god tilgængelighed af hjælpemidlet ?(svar ja/nej)

Hvad er der behov for at ændre for at opnå god tilgængelighed af hjælpemidler ?

Overflytningplatform

Vendelagen

Overflytningboard

Glidestykker

Loftlift/gulvlift

Sejl

Andet ?

Andet ?

Andet

Når skemaet er udfyldt laves en plan for at skabe god tilgængelighed af hjælpemidler i afsnittet.

18

Hjælpeskema 4 Eksempel på aktivitets- og tidsplanHerunder ses pilotprojektets aktivites- og tidsplan.Planen viser hvilke aktiviteter, der ligger i de forskellige dele af pilotprojektet, hvem der er ansvarlige og hvilket materiale der er anvendt. Planen blev også brugt som en elektronisk logbog, der blev skrevet i hen ad vejen.Bilag refererer til bilag i projektbeskrivelsen (se projektrapporten på www.forflyt.rm.dk )

Forberedelse (3mdr.)

Opgave Materiale FysiskArbejdsmiljø

ForflytningsInstruktører

Afdelingen

Projektaftale med interventionsafdelingen

Bilag 9 Tidsreg. x X X

Præsentation af projektet i interventionsafd.

x X X

Indhente basisoplysninger fra afdelingen

Bilag 3 RisikovurderingBilag 6 Baselinedata

x Afd.sygepl. er behjælpelig med data

Baselinespørgeskema v.start Bilag 5 Spørgeskema x Hver medarb.10min.

Kortlægning af hjælpemidler i afdelingen

Bilag 4 Hjælpemidler X Evt. FFVer

Kortlægning af forflytninger X Evt. FFVer og AMIROverslag over afdelingens hjælpemiddelbehov med afsæt i forflytninger. OBS at der skal være tilgængelige hjælpemidler i alle vagtlag, weekender, ferier og akutsituationer

HjælpemiddelmatrixBilag 3 RisikovurderingBilag 4 Hjælpemidler

x X X

Anskaffelse af hjælpemidler – herunder afklaring af om afd. eller "hjælpemiddelbudgettet" kan bidrage

Handleplan for hjælpemidler

Handleplan for tilgængelighed af hjælpemidler

X X

Oprette e-læringskursus Jfr. HMUbeslutning e-læringskoordinatorPlanlægge tid til undervisning: eLæringskursus og praktisk undervisning lægges gerne samme dag. 3-4t pr. medarbejder

Vagtplanlægger tilrettelægger

Afd.sygepl. er tovholder og følger op på gennemførsel

Planlægge indhold i undervisningen

Bilag 3 Risikovurdering Brug hjælpemiddel-matrix og lav handleplan for undervisning

X Sammen med FFVer


19

Intervention (6mdr.)



Afdelingen

Projektgruppe møder ca. hver 2. eller hver 3.uge

x x Afd.sygepl., FFVer, AMIR

Opfølgning på aftalte indsatser Afd.sygepl.

Opfølgning på hjælpemidler: depot, opfyldning, let tilgængelighed, vagter og weekender? akutsituationer?

x FFVer

Gennemføre e-læringskursus Plan2learn X

Praksisundervisning i risikovurdering, forflytning og hjælpemidler

Afdelingsspecifik undervisningsplan

x 3-4t pr.medarbejder

3. Periode Evaluering og opfølgning (3mdr.)



Afdelingen

Fremadrettet plan for e-læringskursus, forflytningsundervisning og vedligehold af hjælpemidler (handleplan)

x x x

Baselinespørgeskema v.slut SpørgeskemaBilag 5

x Hver medarb.10min.

Bearbejdning af basisoplysninger fra afdelingen

x

Rapportskrivning, udarbejde vejledning

x

Præsentation af projektet på HMU 2018

x x x

Opmærksomhedspunkter for tilsvarende projekt i andre afdelinger.

x x x

20

Hjælpeskema 5 Info om pilotprojektet

21

Hjælpeskema 6 Tidsregistrering

22

Hjælpeskema 7 Undervisningsplan

Varighed Emne Indhold25min e-Læringskursus Udgår – tiden bruges på

praksisundervisningen

10min Introduktion, velkommen

Præsentation af programDe fantastiske 510 – klarer 80-90% af forflytningerne

60min Glidestykker og sengen

Præsentere de nye glidestykker (single patient use)PlaceringPålægning af glidestykker undr patienten (forskellige metoder)Ind/ud af sengenHøjere op i sengenSengens funktioner: Højde og Trendelenburgfunktionen.

40min Lift og sejl Intro til de nye sejl (Komfortsejl hvor benstropperne ikke krydses)Påsætning af sejlLift til stolShear skaderPlacering

40min Vendelagen Intro af nye satin-vendelagenerBrug af vendelagener (”skal” kultur)Undgå nedadglidning, brug af sengens funktionerArbejdsteknik: Skubbe – ikke trækkePlacering

10min Overflytningsplatform

LovgivningAnvendelse – ikke transport

15min Overflytningsboard Hvornår anvendes det?Brug af trækstykke/ forlænget armFjerne plast-engangsbetræk

10 Se Forflytningsportalen www.forflyt.rm.dk


23

Hjælpeskema 8 Ballonmodellen

Se anvendelse af de 2 metoder i COWIvejledningen11 s. 20, hvor metoden er bekrevet detaljeret.

11 COWIvejledningen https://arbejdsmiljoeoekonomi.dk/vejledning-til-vellykkede-og-loensomme-arbejdsmiljoeindsatser/


24

Hjælpeskema 9 ABCmetoden

Se anvendelse af ABCmetoden i COWIvejledningen12 s. 24, hvor metoden er bekrevet detaljeret.

12 COWIvejledningen https://arbejdsmiljoeoekonomi.dk/vejledning-til-vellykkede-og-loensomme-arbejdsmiljoeindsatser/


25

Hjælpeskema 10 Spørgeskema

Spørgeskemaet blev anvendt i pilotprojektet "Gør-det let – forflyt med hjælpemidler". Der indkommer mange data, så overvej at anvende få udvalgte spørgsmål.

1a. Har du gennemført e-læringskurset "Gør det let – forflyt med hjælpemidler?(1) Ja(2) Nej

1b. Hvor længe har du været beskæftiget med den slags arbejde som du har nu? Angiv det antal hele år der kommer tættest på _____år

2. Hvor mange timer om ugen arbejder du?Angiv det antal hele timer der kommer tættest på _____år

3. Hvilke arbejdstider har du normalt?

(1) For det meste dagvagt(2) For det meste aftenvagt(3) For det meste nattevagt(4) Kombineret dagvagt og aftenvagt(5) Kombineret dagvagt, aftenvagt og nattevagt

4. Hvilken beskriver bedst din jobfunktion?

(1) Sygeplejerske(2) SOSA(3) Serviceassistent(4) Terapeut

5. Hvordan vil du beskrive din fysiske aktivitet i dit arbejde?(1) 1. Mest stillesiddende arbejde, som ikke kræver fysisk anstrengelse(2) 2. Mest stående eller gående arbejde, som ellers ikke kræver fysisk anstrengelse(3) 3. Stående eller gående arbejde med en del løfte- eller bærearbejde(4) 4. Tungt eller hurtigt arbejde, som er fysisk anstrengende

Med forflytning menes dét at hjælpe en patient med at flytte sig fra ét sted til et andet, eller fra én position til en anden, for eksempel - fra seng til kørestol, - fra stol til bækkenstol, - hjælpe patienten højere op i sengen, - tilrette patienten i kørestol, - vende patienten,- løfte ben/arm - Forflytninger forekommer også i situationer, hvor du skal hjælpe en patient/borger i tøjet eller med personlig hygiejne.

26

6. Udfører du forflytninger af patienter i dit arbejde?(1) Slet ikke(2) Mindre end 1 patient dagligt(3) 1-2 patienter dagligt(4) 3-4 patienter dagligt(5) 5-6 patienter dagligt(6) 7-8 patienter dagligt(7) 9-10 patienter dagligt(8) Mere end 10 patienter dagligt

7. Hvor fysisk anstrengt er du generelt under forflytning af patienterne?

(1) Overhovedet ikke(2) Meget meget svagt (netop mærkbart) (3) Meget svagt (4) Svagt (5) Moderat(6) Noget stærkt (7) Stærkt (kraftigt) (8) Meget stærkt (9) Meget, meget stærkt (næsten maksimalt)

8. De følgende 15 udsagn handler om forflytning. I hvilken grad er du enig eller uenig i udsagnene?

Meget Enig Enig Uenig Meget Uenig

a. Det er let nok forud at vurdere om en bestemt forflytning kan gennemføres sikkert med en patient

(1) (2) (3) (4)

b. Det er let nok at vurdere hvilke ressourcer patienten har og bruge dem bevidst i en forflytning

(1) (2) (3) (4)

c. Det er let nok at vurdere hvilket hjælpemiddel der er bedst at bruge under forflytning af en patient

(1) (2) (3) (4)

d. Jeg har tilstrækkelig viden om det naturlige bevægemønster (1) (2) (3) (4)

e. Jeg udnytter altid patientens ressourcer når jeg forflytter (1) (2) (3) (4)

f. Jeg har tilstrækkelig viden og erfaring til at kunne forflytte uden brug af hjælpemidler

(1) (2) (3) (4)

27

Meget Enig Enig Uenig Meget Uenig

g. Jeg ved hvilke hjælpemidler, der kan bruges forflytning (1) (2) (3) (4)

h. Jeg har tilstrækkelige forudsætninger for at kunne bruge hjælpemidler til forflytning (1) (2) (3) (4)

i. Der er tid nok til at bruge hjælpemidler til forflytning (1) (2) (3) (4)

j. Det er let nok at få fat i hjælpemidler til forflytning (1) (2) (3) (4)

k. Hjælpemidler er som regel nyttige til forflytning (1) (2) (3) (4)

l. Det er synd for patienten at blive forflyttet med hjælpemidler (1) (2) (3) (4)

m. Jeg bliver godt instrueret i brug af hjælpemidler til forflytning (1) (2) (3) (4)

n. Det er vigtigt for min nærmeste leder at jeg forflytter på en sikker måde

(1) (2) (3) (4)

o. Jeg er blevet oplyst om hospitalets politik og retningslinjer på forflytningsområdet

(1) (2) (3) (4)

9. Hvor ofte har du brugt nedenstående hjælpemidler ved forflytning inden for den seneste måned?

0 ud af 4 forflytninger (dvs stort set

aldrig)

1 ud af 4 forflytninger




(dvs hver gang)

Glidestykke (1) (2) (3) (4) (5)

Loftlift (1) (2) (3) (4) (5)

Gulvlift (1) (2) (3) (4) (5)

28

0 ud af 4 forflytninger (dvs stort set

aldrig)





(dvs hver gang)

Stålift (1) (2) (3) (4) (5)

Overflytningsboard (1) (2) (3) (4) (5)

Overflytningsplatform (1) (2) (3) (4) (5)

Sengen (1) (2) (3) (4) (5)

Vendelagen (masterturner, fourway-glide) (1) (2) (3) (4) (5)

Gangbælte(1) (2) (3) (4) (5)

Toiletstol med tip funktion (1) (2) (3) (4) (5)

Ganghjælpemidler (rollator, gangstativ) (1) (2) (3) (4) (5)

Højt gangstativ (Præsikestol, Talerstol, Høj gangramme) (1) (2) (3) (4) (5)

Højt gangstativ (elektrisk højdeindstilleligt) (1) (2) (3) (4) (5)

Kørestol (1) (2) (3) (4) (5)

Hvor ofte oplever du at det kan være svært at finde det hjælpemiddel du gerne vil bruge

(1) (2) (3) (4) (5)

Hvor ofte er I 2 eller flere om at hjælpe til ved en forflytning (1) (2) (3) (4) (5)

29

10. Hvilke af følgende hjælpemidler er tilgængelige på din afdeling?(1) Glidestykke(2) Loftlift(3) Gulvlift(4) Stålift(5) Overflytningsboard(6) Overflytningsplatform (return, Molift Raiser mv) (7) Sengen(8) Liftsejl i de rigtige størrelse (9) Vendelagen (fourway-glide, masterturner)(11) Gangbælter(12) Toiletstol med tip funktion(13) Ganghjælpemidler, eks.: Talerstol, Høj gangramme, Gangvogn, Rollator, gangstativ, elektrisk højdeindstilleligt gangstativ(14) Kørestol

11. Tilgængelighed af hjælpemidlerHvis du tænker på dine seneste 3 vagter, hvor lang tid vil du så anslå at du har brugt på at lede efter det rigtige

forflytings hjælpemiddel. Angiv antal minutter (min.) eller timer (t.)______min. ________timer

12. Sker det at du forflytter en patient uden brug af de nødvendige hjælpemidler? (tænk på situationer hvor du burde anvende hjælpemidler)

(1) Nej, aldrig(2) Ja, men sjældent(3) Ja, nogle gange(4) Ja, ofte(5) Ja, meget ofte13. Hvor ofte indenfor den seneste måned, har patienten været så mobil at det ikke har været nødvendigt at anvende

hjælpemidler under forflytning?(1) 0 ud af 4 tilfælde (dvs stort set aldrig) (2) 1 ud af 4 tilfælde (3) 2 ud af 4 tilfælde (4) 3 ud af 4 tilfælde (5) 4 ud af 4 tilfælde (dvs hver gang)

14. Hvis du ikke altid bruger de nødvendige hjælpemidler i forbindelse med forflytning af patienter, hvad er da de typiske årsager? (sæt gerne flere krydser)

(1) Tidspres, der er for travlt(10) Akut patient, hvor der ikke er tid til at anvende hjælpemidler(2) Manglende plads (stuerne)(9) Manglende plads (toiletter/bad)(3) Manglende viden om korrekt brug af hjælpemidlet(4) Hjælpemidlet er for langt væk(11) Det er svært at finde hjælpemidlet(5) Hjælpemidlet er optaget af en kollega(6) Afdelingen har slet ikke hjælpemidlet(8) Forglemmelse(7) Andet (skriv): _____

15. Hvor lang tid bruger du i gennemsnit på en forflytning ?

30

Angiv antal min. baseret på dit bedste skøn

_________min.

16. Er du indenfor de seneste 6 måneder kommet til skade under en patientforflytning? (tænk på om smerten opstod pludseligt og uventet).

(1) Nej(2) Ja

17. Måtte du sygemeldes på grund af skaden/skaderne?(1) Nej(2) Ja

18. Hvis ja, angiv da det samlede antal fraværsdage indenfor de seneste 6 måneder_____dage

19. Hvilke(t) område(r) af kroppen kom til skade – du må gerne markere flere områder

(1) Ryggen(2) Nakken(3) Skulder(4) Arm(5) Hånd(6) Knæ(7) Ben(8) Fod

20. Brugte du hjælpemidler til forflytningen da skaden skete?(1) Nej(2) Ja21. Havde du fat i patienten da skaden skete?(1) Nej(2) Ja

22. Hvordan vurderer du din nuværende arbejdsevne i forhold til de fysiske krav i dit job?(1) Meget god(2) God(3) Nogenlunde(4) Dårlig

31

(5) Meget dårlig

23. Angiv graden af besvær (smerte eller ubehag) indenfor de sidste 2 uger i hver af følgende kropsregioner

0 (slet ingen smert

e)

1 2 3 4 5 6 7 8 9

10 (værst tænke

lig smert

e)

Hoved (Hovedpine)(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10)

(11)

Nakke(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10)

(11)

Skuldre(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10)

(11)

Øvre ryg(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10)

(11)

Lænderyg(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10)

(11)

Albuer(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10)

(11)

Hænder/håndled(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10)

(11)

Hofter(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10)

(11)

Knæ (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10)

(11)

32

0 (slet ingen smert

e)

1 2 3 4 5 6 7 8 9

10 (værst tænke

lig smert

e)

Fødder/fodled(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10)

(11)

24. Har du besvær (smerte eller ubehag) flere gange om ugen som har varet i mere end 3 måneder i én eller flere af følgende kropsregioner?

Nej Ja

Hoved (Hovedpine) (1) (2)

Nakke (1) (2)

Skuldre (1) (2)

Øvre ryg (1) (2)

Lænderyg (1) (2)

Albuer (1) (2)

Hænder/håndled (1) (2)

Hofter (1) (2)

Knæ (1) (2)

Fødder/fodled (1) (2)

25. Har du haft fravær pga besvær (smerte og/eller ubehag) i en eller flere kropsregioner?(1) Nej(2) Ja

26. Hvis ja, angiv da din vurdering af det samlede antal fraværsdage indenfor de seneste 6 måneder, der kan tilskrives smerterne/ubehaget ____dage

27. Har du forslag til hvordan du kan blive endnu bedre til at bruge hjælpemidler, kan du skrive det her:

Documents

· Web viewVejledningen er udarbejdet for at gøre det let for andre afdelinger at gennemføre vellykkede og lønsomme forflytningsindsatser, og den er et supplement til pilotprojektet