Undervisningsprogram for master i specialpædagogik

Modul 2, forår 2012

Specialpædagogikkens pædagogiske og læringsteoretiske perspektiv (15 ects point)

Modulet drejer sig om pædagogiske og læringsteoretiske perspektiver, der har betydning for specialpædagogik i såvel teori som praksis, samt for forholdet her imellem. Modulet har fokus på læringsbetingelsers betydning for specialpædagogiske processer og retter sig mod muligheder for metodeudvikling og nye interventionsstrategier.

MålEfter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, systematisk, teoretisk og empirisk funderet grundlag:

Demonstrere overblik over centrale diskussioner om forholdet mellem teori og praksis samt betydningen af disse for specialpædagogiske læringsmiljøer

Analysere hvorledes læringsbetingelser har betydning for den lærendes konkrete specialpædagogiske praksis

Analysere specialpædagogiske læreprocesser i forhold til læringsteoretiske samt didaktiske positioner

Vurdere mulige tilgange til og konsekvenser af forskellig metodeudvikling og interventionsstrategier i forhold til specialpædagogisk læringspraksis.

Indhold:Specialpædagogikkens pædagogiske og læringsteoretiske forankring med henblik på at reflektere centrale læringsparadigmers ontologi, epistemologi og menneskesyn som baggrund for en analyse af indhold og organisering af specialpædagogiske indsatsområder.

Centrale læringsparadigmers ontologi, epistemologi og menneskesyn Pædagogiske og didaktiske refleksioner over det specialpædagogiske

praksisfelts indhold og organisering Evaluering, vurdering og dokumentation Metodeudvikling og intervention

Lærings- og undervisningsformer Seminarer Vejledning E-learning Selvstudium

Eksamen:

Eksamensform 1: Skriftlig opgave efterfulgt af mundtlig eksaminationDen skriftlige opgave kan udarbejdes individuelt eller af indtil tre studerende. Udarbejdes opgaven af en gruppe øges sidetallet. Den mundtlige eksamen aflægges individuelt. Der foretages individuel bedømmelse.

Modulansvarlig: Lotte Hedegaard-Sørensen (modulansvarlig, lohes@dpu.dk)

Undervisere: Lotte Hedegaard-Sørensen,Line Lerche Mørch, Anne Morin, Jens Rasmussen, Susan Tetler, Inge Bryderup, Knud Illeris, Kirsten Baltzer, Irene Højlund, Søren Langager, Jens Erik Kristensen, Lejf Moos, Tine Fristrup, Kirsten Elisa Petersen

Grundbøger:

Illeris, Knud (2006): Læring, Roskilde Universitetsforlag

Catherine Clark, Alan Dyson, Alan Millward (red.) (1998): Theorising Special Ed-ucation, Routledge

Forberedelse:Før modulstart anbefales følgende bog læst, da den udgør et grundlag for undervisningen på modul 2:

Birgit Kirkebæk (2010) Almagt og afmagt, specialpædagogikkens holdninger, handlinger og dilemmaer, Akademisk forlag.

Susan Tetler & Søren Langager (red.) (2009) Specialpædagogik i skolen – en grundbog, Gyldendal. Del 2: ”Specialpædagogik og didaktik i et læringsperspektiv”.

Modul 2 er organiseret sådan, at Lotte Hedegaard-Sørensen vil være en gennemgående figur og tovholder i modulet. Der sættes processer i gang, som kræver særlig forberedelse. Det står opført ved de enkelte undervisningsgange, som Lotte Hedegaard-Sørensen, står for, hvori forberedelsen består.

Til de øvrige undervisningsgange er der opgivet både primær og sekundær litteratur. Den primære litteratur, som ligger i kompendiet, tager underviserne udgangspunkt i og det vil være en fordel at den er læst. Den sekundære litteratur kan betragtes som forslag til yderligere læsning, hvis området, som undervisningen behandler, vækker særlig interesse. Denne litteratur forventes studerende selv at anskaffe sig.

Første seminar

Torsdag d. 9.2. 2012

10.00 – 12.30: Lokale A401 Fælles forelæsning: Aspekter af social- og specialpædagogisk faglighed i teori og praksis v/Søren Langager

Mål: Målet med undervisningen er at de studerende får indsigt i nogle centrale grundproblematikker i special- og socialpædagogisk faglighed, herunder refleksion over forskelle og ligheder i selvforståelse og praksis.

Indhold: Forelæsningen vil tematisere en række fælles faglige grundproblematikker inden for de social- og specialpædagogiske professionsområder; herunder spørgsmål omkring professionsdilemmaer, etik og grænsesætning, kommunikation og forståelse, læring og barrierer, relation og stilladsering, og kreativitet, sanselighed og identitet. De forskellige problemstillinger eksemplificeres ifm. forskning inden for først og fremmest voksen- og ungeområdet.

Litteratur: Langager, S. (1992) Undervisning, socialpædagogik og terapi – eller hvorfor

lærere gerne vil være mere socialpædagogiske og socialpædagoger mere terapeutiske i deres arbejde, DPT, nr.5.

Schmidt, L.H (1996) Etik og socialpædagogik I: Bryderup og Langager (red.) Følelseseksperter – etik og engagement i socialpædagogisk arbejde, SPH, 1996

Sekundær litteratur: Langager, S. (1995) Specialpædagogik og sansernes ordning. I S. Langager:

Specialpædagogik og det æstetiske perspektiv. Emdrup: Danmarks Lærerhøjskole

Hoffmann, M. (2011) Kommunikation og svært udviklingshæmmede (in press)Højmark, A., N.R. Jensen og S. Langager (2011): Selvfølgelige forventninger –

Fontænehusene som psykosocial rehabiliteringsmodel/uddrag (in press)

Langager, S., A. Højmark og S. Henriksen (2007) På Livet løs – AFUK, et læringsmiljø for outsiderunge/uddrag. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole

12.30-13.30Frokost

13.30-16.00: Lokale A210

Undervisning: Introduktion til modul 2 og øvelser om læring v/ Lotte Hedegaard-Sørensen

Mål: Målet er at introducere til modul 2 med fokus på faglige indholdsdimensioner, undervisningens tilrettelæggelse og læringsaktiviteter. De øvrige mål er, at etablere et godt læringsrum og at afstemme forventninger egne læringsforventninger, fælles læringsforventninger og modulets indhold.

Indhold: Modulet introduceres med afsæt i studieordningen samt i specialpædagogisk teori og forskning. En introduktionsøvelse gennemføres og en øvelse faciliteres, hvor målet er en bevidstgørelse af egne læringsforventninger og læringsstile i relation til modulets tilrettelæggelse og læringsaktiviteter på modul 2.

Forberedelse: Tænk over forventninger til modul 2 til både egen indsats og vil læringsindhold på modulet.

Litteratur:Hedegaard-Sørensen, Lotte (2009) Didaktik og pædagogisk i

specialpædagogisk arbejde, DPT, nr. 2. Hedegaard-Sørensen, Lotte (2009) Specialpædagogikkens pædagogik og

didaktik, Tidsskriftet Specialpædagogik, nr. 5.

Fredag d. 10.2. 2012

Kl. 9.30-10.00:Fælles kaffe v/festsalen

Kl. 10.00-12.30:

Forelæsning i festsalen for alle masterstuderende: Forholdet mellem teori og praksis v/Professor Bjarne Wahlgreen og Lektor Vibe Aarkrog

Transfer – anvendelse af det lærte i andre sammenhænge – er en grundlæggende pædagogisk udfordring i hele uddannelsessystemet. Udfordringen bliver særligt prægnant i professionsuddannelserne: Hvordan sikres den bedste kompetenceudvikling med henblik på varetagelse af den kommende profession? Den viser sig markant i erhvervsuddannelserne og i voksen- og efteruddannelsen. Hvordan tilrettelægges erhvervsrettede kompetenceudviklingsforløb, formelle eller nonformelle, så det, der læres, anvendes optimalt efterfølgende i arbejdslivet? Hvad siger forskningen om disse forhold?

Som grundlag for undervisningen læses: Wahlgren, B. (2009). Transfer mellem uddannelse og arbejde. København: Nationalt Center for Kompetenceudvikling.

Teksten kan downloades på NCK's hjemmeside www.ncfk.dk. Der er tale om en sammenfatning af forskningsresultater.

Litteratur:Wahlgren, B. (2010). Voksnes læreprocesser - Kompetenceudvikling i

uddannelse og arbejde. København: Akademisk Forlag. Kapitel 6. Aarkrog, V. (2010). Fra teori til praksis - Undervisning med fokus på transfer. København: Munksgaard.

12.30-13.30:Fælles frokostAulaen

13.30-16.00: Lokale A210

Undervisning: Pædagogiske og didaktiske perspektiver for specialpædagogisk praksis v/Lotte Hedegaard-Sørensen

Mål: Målet med undervisningen er at formidle indsigter fra empiriske studier af pædagogisk og didaktisk arbejde i klasserum.

Indhold: Antagelsen om, at pædagogisk og didaktisk arbejde alene kan udledes af specialpædagogisk teori eller af ’viden om diagnosen’ problematiseres. Læreres viden i specialpædagogisk praksis indkredses som en viden, der både indeholder specialiseret viden om diagnosen og almenpædagogisk og –didaktisk viden. Forholdet mellem at vide noget teoretisk og at arbejde praktisk vil blive diskuteret. Derfra præsenteres veje at gå, hvis det specialpædagogiske arbejde skal professionaliseres og italesættes.

Forberedelse: Tænke over en problemstilling fra egen praksis, som kan analyseres i løbet af modulet. Og gør nogle overvejelser over, hvordan din praksis kan blive repræsenteret: Praksisfortælling, interview, referat fra møde, feltnotater. De tanker du/I har gjort jer vil indgå i opstillingen af mål for, hvordan ’data’ i fra praksis kan produceres og indgå som idéudvikling i forbindelse med opgaveskrivning.

Litteratur:Hedegaard-Sørensen, L., Baltzer, K., Boye, C., Liv Andersen, G. & Tetler, S.

(2009) Lærernes perspektiv. I: Egelund, N. & Tetler, S. (red.) Effekter af specialundervisningen. DPU Forlag.

Hedegaard-Sørensen, L. (2011) Didaktisk refleksion og viden om diagnoser på det specialpædagogiske område. I. Bryderup., I.(red.) Diagnoser i specialpædagogik og socialpædagogik, Hans Reitzels forlag.

Andet seminar

Torsdag d. 1.3. 2012

10.00-12.30: Lokale A401

Fælles Forelæsning: Overskridende læring i grænsefællesskaber, eksemplificeret med ADHD problematikken og udsatte unge v/Line Lerche Mørck

Mål: At få de studerende til at reflektere over måder, hvormed man kan medvirke til overskridende læring, herunder overskride vor tids individualiserede tendenser i såvel teori som i praksis. Dvs. at reflektere mere kollektivt baserede overskridende handlemuligheder af særlig relevans for marginaliserede etniske minoritetsunge og diagnose-problematikker, dermed også mere alment for socialt arbejde og specialpædagogisk praksis.

Indhold: Der introduceres til en teori om overskridende læring og grænsefællesskaber, herunder hvordan man gennem fællesskaber og kollektive læreprocesser på tværs af etniske og sociale forskelle kan medvirke til delvis overskridelse af marginalisering. Den socialpraksisteoretiske analyseramme anvendes i analysen af ADHD-problematikker og udsatte unges læring og overskridelse af marginalisering i produktionsskole-linjen kulturcoach. Det diskuteres med udgangspunkt i praksis-eksempler, hvordan forskellige parter kan medvirke i skabelsen af overskridende læring og grænsefællesskaber i praksis.

Litteratur:  Kristensen, K. & Mørck, L. L. (2011) Overskridende læring – ADHD-

problematikken som eksempel. I: Grundbog i specialpædagogik, Hans Reitzels Forlag, 2011.

Mørck, L. L. (2009) Samarbejde omkring problemer og handlemuligheder. Kritisk psykologisk perspektiv på intervention. I: Psykologiske perspektiver på intervention - i pædagogiske kontekster - en case metodisk tydeliggørelse af sammenhæng mellem forståelse og forandring. Dansk Psykologisk Forlag. (pp.177-208)

Mørck, L. L. (2011) Interkulturel forståelse. I: Dansk, Kultur og Kommunikation i pædagogisk praksis, redigeret af Kirsten Mark. Udkommer på Akademisk Forlag november 2011.

Sekundær litteratur:Mørck et al (2011) Etik i social praksisteoretisk kollektivt biografi-arbejde med

mødre til ’børn i vanskeligheder. Nordiske Udkast 2011, november 2011.

Garde, B., Mørck, L.L. & Carelse, S. (2007) Respekt. DPY, nr. 2. 52-61.

Mørck, L. L. (2006) Grænsefællesskaber, læring og overskridelse af marginalisering. Roskilde Universitetsforlag.

Mørck, L. L. (2010) Læring og overskridelse af marginalisering blandt udsatte unge i folkeskolen. Unge Pædagoger.

Mørck, L.L., Jensen, S., Elmholm, N. (2010) Inklusion og fællesskaber bygger på respekt. I: Liv i skolen.

12.30-13.30Frokost

13.30 – 16.00: Lokale A210

Undervisning: Mod et situeret perspektiv - Læringsforståelser og konsekvenser for den specialpædagogiske praksis v/Anne Morin

Mål: Målet med undervisningen er at tematisere forholdet mellem teoretiske forståelser og praksisudvikling her konkretiseret i forhold til primært læringsteori og specialpædagogisk praksis og praksisudvikling.

Indhold: Med udgangspunkt i et decentreret perspektiv på læring og en diskussion af hvad der kan betegnes som en læringsteoretisk dualisme, præsenteres centrale dilemmaer på det læringsteoretiske felt. På baggrund af disse teoretiske dilemmaer trækkes tråden til skolens praksisorganisering og der peges på konsekvenser af sådanne dualismer og dilemmaer for tilrettelæggelsen af specialundervisningen i forhold til den almene undervisning. Der præsenteres undervejs praksiseksempler som konkretisering af de teoretiske pointer.

Litteratur:Dreier, Ole (1999) Læring som ændring af personlig deltagelse i sociale

kontekster. I: Nielsen, K. & Kvale, S. (red.) Mesterlære. København: Hans Reitzels Forlag (s. 76-99).

Lave, Jean (1993) The practice of learning. I: Chaiklin, S. & Lave, J. (red.) Understanding practice. Cambridge: Cambridge University Press (s. 3-32).

Lave, Jean (1999): Læring, mesterlære, social praksis. I: Nielsen, K & Kvale, S. (red.) Mesterlære. København: Hans Reitzels Forlag (s. 35-53).

Morin, Anne (2009) Specialundervisning og læring i skolen – decentreret perspektiv – en grundbog, I: Tetler og Langager, Specialpædagogik i skolen, Gyldendal

Fredag d. 2.3.2012

10.00-12.30: Lokale A401

Fælles forelæsning: Relation og deltagelse – udvikling og læring v/Kirsten Baltzer

Mål: Målet er at karakterisere læring i forskellige praksisfællesskaber og sætte dem i relation til udvikling, dannelse, uddannelse og rådighed over egne livsbetingelser.

Indhold: Forelæsningen bygger på synspunkter om forholdet mellem læring, selvbestemmelse og fremmedbestemmelse (Baltzer, 1996). I den videre udvikling af synspunkterne inddrages bl.a. Tønnesvang teori om selvet i pædagogikken og Honneth’s forståelse af anerkendelse.

Primær litteraturBaltzer, K. (2011) Relation og deltagelse – udvikling og læring. Om forholdet

mellem læring, selvbestemmelse, og fremmedbestemmelse – social- og specialpædagogik i inkluderende perspektiv. Arbejdspapir til masteruddannelserne i social- og specialpædagogik. Marts 2011

Baltzer, K. (1996) Læring, selvbestemmelse og fremmedbestemmelse. I M. Hedegaard (red.): Praksisformers forandring – personlig udvikling. Aarhus, Aarhus Universitetsforlag. (Lægges ud på blackboard før undervisningen)

Sekundær litteratur:Baltzer, K. (2011) Undervisning som ledelse af erkendelsesprocesser.

I:Hermansen, M., Lærerens psykologibog. København: Akademisk Forlag

Hick, P., Kershner, R. & Farrell, P. (2009): Psychology for Inclusive Education. New directions in theory and practice, Part I: Understanding inclu-sive learning. London: Routledge

Tønnesvang, J. (2011) Vitaliserende læringsmiljøer. I Hermansen, M., Lærerens psykologibog. København: Akademisk Forlag

11.30-12.30Frokost

13.30-16.00: Lokale A210

Undervisning: Læring og konstruktivistisk læringsteori v/Jens Rasmussen

Mål: Formålet med undervisningsgangen er, at den studerende kan demonstrere indsigt i epistemologisk konstruktivismeteori og vurdere rækkevidde og anvendelighed af sådanne teorier i forhold til læring.

Indhold: Med udgangspunkt i den antagelse at verden ikke kan observeres fra et punkt uden for verden introduceres der til de konstruktivistiske læringsteorier radikal konstruktivisme og operativ konstruktivisme, og der gøres rede for de epistemologiske konsekvenser af sådanne teorier.

Litteratur: Rasmussen, J. (2004): Undervisning i det refleksivt moderne. København: Hans

Reitzels Forlag. Del 3, s. 197-306. Sekundær litteratur:Glasersfeld, E. v. (1995). A Constructivist Approach to Teaching. In L. P. Steffe

& J. Gale (Eds.), Constructivism in Education (pp. 3-15). Hillsdale, New Jersey: Lawrence Erlbaum Associates, Publishers.

Luhmann, N. (1998). Erkendelse som konstruktion. In M. Hermansen (Ed.), Fra læringens horisont - en antologi (pp. 163-182). Århus: Klim.

Masterugen

Tirsdag d. 27.3. 2012

10.00-12.30: Lokale A401

Fælles forelæsning: Klinisk psykologis indtog i pædagogisk praksis – fordel eller ulempe? v/Irene Højlund

Mål: Målet er at præsentere studerende for en diskussion om psykologers og psykologiens rolle som leder og supervisor i samarbejdet med den special-, social- og almenpædagogiske profession. Det er et mål at problematisere og diskutere, hvorfor psykologer dominerer i samarbejdet.

Indhold: Undervisningen begynder med en bestemmelse af, hvordan vi kan forstå, hvad psykologisk faglighed er for en størrelse. Herefter følger kort nogle refleksioner over styrkeforholdet mellem psykologi og pædagogik og, hvordan vi kan forstå psykologiens centrale plads i pædagogikken. Derefter gennemgås en række af fordele og ulemper for pædagogikken og dens borgere, brugere, elever mv. når psykologen ”kommer og blander sig”.

Litteratur:Nissen, Morten (2006) Pædagogisk Psykologi – et bud på en positiv

bestemmelse. I Ed. Elle, Nielsen og Nissen Pædagogisk Psykolog – positioner og perspektiver.

Totton, Ian (1999) The baby and the bathwater: ‘Professionalisation’ in psy-chotherapy and counseling. British Journal of Guidance & Counsel-ing, vol. 27, No 3. Pp. 313-324.

12.30-13.30Frokost

13.30-16.00: Lokale A401

Undervisning Det didaktiske grundlag for en specialpædagogik i et inkluderende perspektiv v/Susan Tetler

Mål: Målet for undervisningen er, at de studerende erhverver sig kompetencer til at analysere specialpædagogiske læreprocesser i forhold til didaktiske positioner samt vurdere adækvate metoder og interventionsstrategier i forhold til specialpædagogisk læringspraksis

Indhold: Med udgangspunkt i det grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt der er en særlig specialiseret pædagogik til forskellige kategorier af børn, og på basis af internationale forskningsreviews om gode inkluderende praksis’er skitseres en række didaktiske udfordringer, når specialpædagogikken skal gøre op med sin traditionelle diagnosticerende tilgang og udvikle en mere dialogisk orienteret tilgang, forankret i et fælles læringsmiljø.

Litteratur:Hedegaard-Sørensen, L., Baltzer, K., Boye, C., Liv Andersen, G. & Tetler,S.

(2009) Byggesten til ’god praksis’. I: Niels Egelund & Susan Tetler (red.), Effekter af specialundervisningen. København, Gyldendal. s. 271-308.

Tetler, S. (2011) Undervisningsdifferentiering – som specialpædagogisk indsats. I: V. Boelt, M. Jørgensen & T.N. Rasmussen (red.), Specialpædagogik. Teori og praksis. Aarhus, Kvan. S.23-35

Tetler, S. (2009) Det didaktiske grundlag for en specialpædagogik i et inkluderende perspektiv. I: Susan Tetler & Søren Langager (red.), Specialpædagogik i skolen. En grundbog. København, Gyldendal.

Sekundær litteratur:Tetler, S. & Baltzer, K.(2009) Læring i inkluderende klasserum: Når eleverne

gives stemme. Educare nr. 4, Lärarutbildningen, Malmö Högskola (Kan hentes på nettet).

Tetler, S., Ferguson, D., Baltzer, K. & Boye, C. (2011) Inkluderet i skolens læringsfællesskab? En fortløbende problemidentifikations- og løsningsstrategi. Frederikshavn, Dafolo.

Onsdag d. 28.3.2012

10.00-12.30: Lokale A401 Fælles forelæsning: Skolegang og undervisning under anbringelse samt efterfølgende uddannelse v/Inge M. Bryderup

Mål: Det er målet at formidle eksisterende faktuel viden om skolegang og uddannelse, og at diskutere de tilgange og forståelser, der er i undervisningen af socialt udsatte børn og unge. Endvidere er det målet at diskutere sammenhænge mellem socialpædagogisk indsats og undervisning. Indhold: Omkring halvdelen af alle anbragte børn og unge modtager undervisning på interne skoler. Aktuel forskning viser, at en stor andel af alle tidligere anbragte børn og unge ikke får 9. klasses afgangseksamen, og at en stor andel af dem ikke får ungdomsuddannelser.

Primær litteratur:

Bryderup, I. & Andsager G. (2006) Skolegang for anbragte børn og unge. DPU Forlag.

Bryderup, I. et al (2002) Specialundervisnings på anbringelsessteder og i dagbehandlingstilbud – en undersøgelse af pædagogiske processer og samarbejdsformer. DPU Forlag.

Sekundær litteratur:Bryderup, I. & Trentel, M. (2011) Tidlig anbragte unge og uddannelse. Forlaget

Klim (in print) – Kapitlerne 1, 2, 3.

11.30-12.30Frokost

13.30-16.00: Lokale A210

Undervisning: Perspektiver på læring v/Knud Illeris

Mål: Målet med undervisningen er at præsentere hovedpunkterne i den læringsforståelse der er præsenteret i bogen ”Læring” samt nogle generelle didaktiske konsekvenser, som læringsforståelser lægger op til.

Indhold: Oplægget sætter fokus på læringsforståelser og didaktiske positioner. Derefter vil anden halvdel af oplægget dreje sig om nogle generelle didaktiske konsekvenser, som en sådan læringsforståelse lægger op til.

Litteratur:Illeris, K. (2006) Læring, 2. udg., Roskilde Universitets forlag. Frederiksberg.

Særligt Kap. 3, 4 og 9 (s. 35-43, 44-63 og 165-184).

Torsdag d. 29.3.2012

10.00-12.30: Lokale A401

Fælles forelæsning: Professionalisering og profession v/Lejf Moos

Mål: Målet med forelæsningen er at skabe bevidsthed omkring relationsprofessionernes samfundsmæssige status som professioner ud fra forskellige teoretiske perspektiver.

Indhold: Professionsbegrebet diskuteres ud fra mange forskellige perspektiver og interesser. Diskussionerne ridses op og tre forskningsstrategier introduceres: En antropologisk tilgang (om livshistorie metode), en diskursanalytisk tilgang (om dominerende diskurser) og en politologisk/governance tilgang (om nye sociale teknologier).

LitteraturMoos, L. (Red.) (2004) Relationsprofessioner. I: Skolen i Morgen, 7 årg. No. 7

Sekundær Litteratur

Moos, L., Krejsler, J., Laursen, P.F. (red)(2008) Relationsprofessioner – lærere, pædagoger, sygeplejersker, sundhedsplejersker, socialrådgivere og mellemledere. København, DPU Forlag

Moos, L., Hermansen, M. & Krejsler, J (red)(2002) Professionalisering og ledelse. Frederikshavn, Dafolo

Hjort, K. (2004) De professionelle – forskning i professioner og professionsuddannelser. Roskilde, Roskilde Universitetsforlag

Laursen, P.F., Moos, L., Olesen, H.S. & Weber, K. (2005) Professionalisering – en grundbog. Roskilde, Roskilde Universitetsforlag

Moos, L. & Krejsler, J. (2006) Dominerende diskurser i talen om professioner. Temanummer af: Nordisk Pedagogik, Vol28. No. 4

Moos, L. (red)(2007) Nye sociale teknologier i folkeskolen – kampen om dannelsen. Frederikshavn, Dafolo

Moos, L. (2004) Membership and relationships in a changing context. In C. Sug-rue (Ed.), Passionate principalship (pp. 42-56). New York: Routledge-Farmer.

Moos, L. (2005) Produktion af professionel identitet. In J. Krejsler, N. Kryger & J. Milner (Eds.), Pædagogisk antropologi – et fag i tilblivelse. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.

11.30-12.30Frokost

13.30-16-00: Lokale A210

Undervisning/Øvelser: At lære om læring og at blive undervist i didaktik /v Lotte Hedegaard-Sørensen

Mål: Formålet er, at sætte fokus på egne læreprocesser i relation til deltagelse i et bestemt undervisningsforløb. Indhold: En øvelse vil blive sat i gang, hvor studerende først individuelt og dernæst i grupper bliver bevidste om egne lærerprocesser. Hvornår har jeg lært? Hvad har jeg lært? Hvordan lærer jeg bedst? Dernæst holdes et kort oplæg om forholdet mellem praksis som praksis og teori, som et fremmed blik på praksis. Derfra igangsættes en kort øvelse i grupper, hvor studerende fremlægger problemstillinger fra egen praksis og foreløbige idéudkast til teoretisk analyse afprøves.

Forberedelse: Til denne dag forventes det, at I har produceret ’data’ fra jeres praksis.

Litteratur:Jank, W. og Meyer, H. (1997) Del 1: Didaktik och undervisning – didaktiske

teorier i lärarens arbete (kap. 1, 2, 3). I: Uljens. M. (red.) Didaktik – teori, refleksion och praktik, Studentlitteratur.

Fredag d. 30.3. 2012

10.00-12.30: Lokale A401

Fælles forelæsning: Forebyggelsens idéhistorie og aktualitet med særligt henblik på special- og socialpædagogikkens nye status i den nationale konkurrencestat v/ Jens Erik Kristensen

Mål: At kvalificere til eftertanke over bestræbelsen på at forebygge sociale problemer og social marginalisering samt at formidle indsigt i historiske og aktuelle forebyggelsesstrategier og i aktuelle social- og specialpædagogiske forebyggelsesstrategiers nye politiske kontekst.

Indhold: Det overordnede spørgsmål er, om det til enhver tid er bedre at forebygge end at behandle og helbrede? Hvad sker der, hvis man tænker ideen om at forebygge gennem tidlig indsats konsekvent igennem og til ende - både når det gælder sygdomme og sociale problemer eller social afvigelse? Forelæsningen vil belyse forebyggelsestankens ide- og teknologihistorie med særligt henblik på det aktuelle forhold mellem behandling, forebyggelse og sundheds-/socialfremme. Forebyggelsesstrategier blev i det 19. århundrede tænkt sammen under overskriften ’socialhygiejne’, der var et led i håndteringen af det ’sociale spørgsmål’, som også lå til grund for socialpædagogikkens opkomst. Socialhygiejne var dengang en samlebetegnelse for alt fra bakteriebekæmpelse til kriminalitetsbekæmpelse og bysanering. Selvom kategorien siden hen er gledet ud, så er det ikke desto mindre tesen, at der stadig bedrives socialhygiejne på tværs af det sundheds-, social- og beskæftigelsespolitiske felt. I mellemtiden har ’det sociale spørgsmål’ imidlertid skiftet karakter og problematiseringsform. Det er i dag knyttet til spørgsmål om social marginalisering og inklusion med særligt henblik på både ’sammenhængskraften’ og ’konkurrencekraften’ i den nationale konkurrencestat, hvis rationale er mobiliseringen, aktiveringen og produktiviseringen af nationens samlede ’menneskelige ressourcer’ med henblik på den globale konkurrence. Dette har bl.a. medført et skift en kompensatorisk til en forebyggende og aktiverende socialpolitik og i kølvandet herpå til en ny form for socialhygiejne.

Litteratur:Schmidt, L.H. & Kristensen, J.E. (1986/2004) Lys, luft og renlighed – den

moderne socialhygiejnes fødsel. København: Akademisk Forlag. Kapitlerne 1, 4, 5, 6, og 8.

Kristensen, J.E. & Schmidt, L.H. (1988) Den forebyggende tanke. I: Social Kritik nr. 1, 1988.

11.30-12.30

Frokost

13.30-16.00: Lokale A210

Undervisning og øvelse: Aktionslæring og aktionsforskning /v Lotte Hedegaard-Sørensen

Mål: Målet er at introducere til aktionslæring og aktionsforskning som en specifik måde at forstå udvikling og forandring af egen praksis, som kan danne afsæt for studiet af egen praksis ud fra specifikke problemstillinger i egen praksis. Indhold: Oplæg om aktionslæring og aktionsforskning og i relation hertil en diskussion af teoriens rolle i forhold til praksis, som relateres til opgaveskrivning i modulet.

Forberedelse: Tænk over teoretiske problemstillinger, som vil kunne indgå i analysen af ’data’ fra egen praksis.

LitteraturBjørnsrud, H. (2005) Rom for aksjonslæring – om tilpasset oplæring, inkludering

og læreplanarbeid, Gyldendal. Kapitel 1, 2 og 3. Hedegaard-Sørensen, L. og Tetler. S. (2011) Situated professionalism in Special

Education Practice: Educating preservice teachers for special educa-tion/inclusive education. I. Mattsson, T., Eilertsen, T.V. og Rorrison, D. (2011) A Practicum Turn in Teacher Education, Sense Publishers

Afsluttende seminar

Torsdag d. 12.4.2012

10.00-12-30: Lokale A401

Fælles forelæsning: Handleplaner, elevplaner, lærerplaner og kontraktliggørelse v/Tine Fristrup

Mål: At etablere et refleksionsrum over tidens hang til ”planer”: handleplaner, virksomhedsplaner, elevplaner, lærerplaner etc., hvor det bliver muligt at indtage et metaperspektiv på planer i almindelighed og handleplaner i særdeles.

Indhold: Forelæsningen tager afsæt i tesen om, at når gerninger bliver kendte som ’nogens’ gerninger bliver de til kendsgerninger. Med henvisning til moderniseringsforestillinger om brugerens løsrivelse fra den professionelles klientgørelse, vil jeg vise, hvordan brugere af offentlige servicetilbud i henhold til ’Lov om Social Service’ i handleplansarbejdet fastholdes i en genstandsgørelse som klienter, som forvaltningens handlen på klienten, hvilket betyder, at jeg tillige argumenterer for, at der er tale om sagsbehandlingsmangler i offentlige servicetilbuds handleplansarbejde.

Primær litteratur:Fristrup, T. (2005) Individuelle handleplaner – interpreterende konstruktioner

og konstruerende interpretationer. I: Nordiske Udkast, nr. 1, (s. 61-83).

Willer, J. & Hamre, B. (2007) Handleplaner som del af Socialpædagogisk dokumentation, NVIE. http://ucsyd.dk/fileadmin/user_upload/viden_udvikling/NVIE/rapporter/Handleplaner.pdf

Sekundær litteratur:Andersen, N.Å. (2003) Borgerens kontraktliggørelse, Hans Reitzel Forlag

11.30 – 12.30Frokost

13.30-16.00: Lokale A210

Undervisning: Socialt udsatte børn og daginstitutionen – pædagogiske indsatser i dansk og international sammenhæng v/Kirsten Elisa Petersen

Mål: At de studerende opnår viden om daginstitutionens pædagogiske arbejde med socialt udsatte børn, herunder forskellige teoretiske perspektiver udsatte børns læringsmæssige, sociale og emotionelle udvikling og vanskeligheder

Indhold: Der sættes fokus på socialt udsatte børn, ud fra centrale begreber som social ulighed, negativ social arv, og opvækst præget af risiko og belastninger. Herudover identificeres såvel psykologiske, pædagogiske og sociologiske teorier og forståelsesrammer der inden for dette område, medvirker til at begrebssætte forståelser af socialt udsatte børns sociale, emotionelle og læringsmæssige udvikling. Aktuel dansk og international forskning om tidlig indsats, gennem daginstitutionens pædagogiske indsatsformer overfor udsatte børn inddrages, med henblik på teoretisk og empirisk at indkredse pædagogiske perspektiver i relation til dette specifikke forskningsfelt.

Primær litteratur:Poulsen, A. (2002) Risikofaktorer, beskyttelsesfaktorer, modstandsdygtighed og

social arv. I: Hermansen, M & Poulsen, A (red.). Samfundets børn. Forlaget KLIM

Ejernæs, M. (2006) Social arv – et begreb der skader både forskning og pædagogik. Tidsskriftet VERA, nr.37, 2006.

Sammons P.(2010) Does Pree-school make a difference? Identifying the impact of pre-school on childrens cognitive and social behavioural development at different ages. In: Syvia et al. (2010) Early childhood matters. Evidence from the Effective Pre- school and primary education project, London and New Yourk, Routledge, Taylor and Francis Group

Sekundær litteratur:Petersen. K.E. (2011) Pædagogers arbejde med socialt udsatte børn i

børnehaven. København, Akademisk forlag

Fredag d. 13.4.2012

Kl. 9.30-10.00:Fælles kaffe v/festsalen

Fredag d. 13.4.2012

Kl. 9.30-10.00:Fælles kaffe v/festsalen

Kl. 10.00-12.30:

Fælles forelæsning i festsalen for alle masterstuderende. Forventninger, forviklinger og forvandlinger. Dansk uddannelsespolitik 1970-2012 v/ Professor MSO Ning de Coninck-Smith

I begyndelsen af 1970’erne drøftede politikere og skolefolk, hvordan skolen kunne blive mere demokratisk og børn blive gladere for at gå i skole. 40 år senere er skolen fortsat til debat og til fornyet lovgivning. Men nu er dagsordener og spillere nogle helt andre. Hvad er der sket i den mellemliggende periode? Hvem har kridtet banen op, og hvordan har myndigheder rundt omkring i landet håndteret de skiftende i dansk skolepolitik? Det er nogle af de temaer, som behandles i forelæsningen. Forelæsningen knytter sig til arbejdet med det sidste bind af en ny fembinds udgave af den dansk skolehistorie. Bindet omhandler perioden fra 1970 og frem til i dag. Alle fem bind er led i et større forskningsprojekt med titlen.

Litteratur:Ning de Coninck-Smith: ”Dansk skolehistorie. Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år”. Projektbeskrivelse.

Kl. 12.30-13.30:Fælles frokostAulaen

13.30-16.00: Lokale A201

Undervisning og evaluering: En perspektivering af modulets læringsaktiviteter og læringsindhold v/ Lotte Hedegaard-Sørensen

Mål: Målet med den afsluttende undervisning er at samle op, binde tråde og perspektivere samt at evaluere modul 2.

Indhold: Et oplæg holdes om specialpædagogiske paradigmer og om forholdet mellem specialpædagogisk teori og praksis, som en perspektivering af modulets indhold. Derefter evalueres modulet med afsæt i øvelse om sprogliggørelsen af egne læreprocesser i relation til modulets læringsaktiviteter.

Forberedelse: Gør jeg nogle overvejelser over, hvordan modulet har levet op til de forventninger, som I stillede i starten af modulet til jer selv og til modulet.

Litteratur: Bøger og kompendium tilknyttet modulet.

Første seminar : Torsdag d. 9.2. og fredag d. 10.2.

Langager, S. (1992) Undervisning, socialpædagogik og terapi – eller hvorfor lærere gerne vil være mere socialpædagogiske og socialpædagoger mere terapeutiske i deres arbejde, DPT, nr.5.

Schmidt, L.H (1996) Etik og socialpædagogik I: Bryderup og Langager (red.) Følelseseksperter – etik og engagement i socialpædagogisk arbejde, SPH, 1996

Hedegaard-Sørensen, L. (2009) Didaktik og pædagogik i specialpædagogisk arbejde, DPT, nr. 2.

Hedegaard-Sørensen, L. (2009) Specialpædagogikkens pædagogik og didaktik, Tidsskriftet Specialpædagogik, nr. 5.

Hedegaard-Sørensen, L., Baltzer, K., Boye, C., Liv Andersen, G. & Tetler, S. (2009) Lærernes perspektiv. I: Egelund, N. & Tetler, S. (red.) Effekter af specialundervisningen. DPU Forlag.

Hedegaard-Sørensen, L. (2011) Didaktisk refleksion og viden om diagnoser på det specialpædagogiske område. I. Bryderup., I.(red.) Diagnoser i specialpædagogik og socialpædagogik, Hans Reitzels forlag.

Andet seminar: Torsdag d. 1.3. og fredag d. 2.3.

Kristensen, K. & Mørck, L. L. (2011): Overskridende læring – ADHD-problematikken som eksempel. Grundbog i specialpædagogik, Hans Reitzels Forlag, 2011.

Mørck, L. L. (2009). Samarbejde omkring problemer og handlemuligheder. Kritisk psykologisk perspektiv på intervention. In Psykologiske perspektiver på intervention - i pædagogiske kontekster. - En case metodisk tydeliggørelse af sammenhæng mellem forståelse og forandring. Dansk Psykologisk Forlag. (pp.177-208)

Mørck, L. L. (2011). Interkulturel forståelse. I: Dansk, Kultur og Kommunikation i pædagogisk praksis, redigeret af Kirsten Mark. Udkommer på Akademisk Forlag november 2011.

Dreier, Ole (1999): Læring som ændring af personlig deltagelse i sociale kontekster. I Klaus Nielsen og Steinar Kvale (red.) Mesterlære. København: Hans Reitzels Forlag (s. 76-99).

Lave, Jean (1993): The practice of learning. I Seth Chaiklin and Jean Lave (Eds.): Understanding practice. Cambridge: Cambridge University Press (s. 3-32).

Lave, Jean (1999): Læring, mesterlære, social praksis. I Klaus Nielsen og Steinar Kvale (red.) Mesterlære. København: Hans Reitzels Forlag (s. 35-53).

Morin, Anne (2009) Specialundervisning og læring i skolen – decentreret perspektiv – en grundbog, I: Tetler og Langager, Specialpædagogik i skolen, Gyldendal

Baltzer, K. (2011): Relation og deltagelse – udvikling og læring. Om forholdet mellem læring, selvbestemmelse, og fremmedbestemmelse – social- og specialpædagogik i inkluderende perspektiv. Arbejdspapir til masteruddannelserne i social- og specialpædagogik. Marts 2011

Baltzer, K. (1996): Læring, selvbestemmelse og fremmedbestemmelse. I M. Hedegaard (red.): Praksisformers forandring – personlig udvikling. Aarhus, Aarhus Universitetsforlag

Rasmussen, J. (2004): Undervisning i det refleksivt moderne. København: Hans Reitzels Forlag. Del 3, s. 197-306.

Masterugen: Tirsdag d. 27.3 – fredag d. 30.3.

Nissen, M. (2006) Pædagogisk Psykologi – et bud på en positiv bestemmelse. I: Elle, Nielsen og Nissen (red.) Pædagogisk Psykolog – positioner og perspektiver.

Totton, I. (1999) The baby and the bathwater: ‘Professionalisation’ in psy-chotherapy and counseling. British Journal of Guidance & Counsel-ing, vol. 27, No 3. s. 313-324.

Hedegaard-Sørensen, Lotte; Kirsten Baltzer; Connie Boye; Grete Liv Andersen & Susan Tetler (2009). Byggesten til ’god praksis’. I: Niels Egelund & Susan Tetler (red.), Effekter af specialundervisningen. København, Gyldendal. s. 271-308.

Tetler, S. (2011). Undervisningsdifferentiering – som specialpædagogisk indsats. I: V. Boelt, M. Jørgensen & T.N. Rasmussen (red.), Specialpædagogik. Teori og praksis. Aarhus, Kvan. S.23-35

Tetler, S. (2009). Det didaktiske grundlag for en specialpædagogik i et inkluderende perspektiv. I: Susan Tetler & Søren Langager (red.), Specialpædagogik i skolen. En grundbog. København, Gyldendal.

Bryderup, I. et al (2002) Specialundervisnings på anbringelsessteder og i dagbehandlingstilbud – en undersøgelse af pædagogiske processer og samarbejdsformer. DPU Forlag.

Bryderup, I. & Andsager G. (2006) Skolegang for anbragte børn og unge. DPU Forlag.

Moos, L. (red.) (2004) Relationsprofessioner. I: Skolen i Morgen, 7 årg. N. 7

Jank, W. og Meyer, H. (1997) Del 1: Didaktik och undervisning – didaktiske teorier i lärarens arbete (kap. 1, 2, 3). I: Uljens. M. (red.) Didaktik – teori, refleksion och praktik, Studentlitteratur.

Schmidt, L.H. & Kristensen, J.E. (1986/2004) Lys, luft og renlighed – den moderne socialhygiejnes fødsel. København: Akademisk Forlag. Kapitlerne 1, 4, 5, 6, og 8.

Kristensen, J. E. & Schmidt, L.H. (1988) Den forebyggende tanke. I: Social Kritik nr. 1, 1988.

Bjørnsrud, H. (2005) Rom for aksjonslæring – om tilpasset oplæring, inkludering og læreplanarbeid, Gyldendal. Kapitel 1, 2 og 3.

Hedegaard-Sørensen, L. og Tetler. S. (2011) Situated professionalism in Special Education Practice: Educating preservice teachers for special educa-tion(inclusive education. I. Mattsson, T., Eilertsen, T.V. og Rorrison, D. (2011) A Practicum Turn in Teacher Education, Sense Publishers

Afsluttende seminar: Torsdag d. 12.4 og fredag d. 13.4.

Fristrup, T. (2005) Individuelle handleplaner – interpreterende konstruktioner og konstruerende interpretationer. I Nordiske Udkast, nr. 1, 2005 (s. 61-83).

Willer, J. & Hamre, B. (2007): ”Handleplaner som del af Socialpædagogisk dokumentation”, NVIE. http://ucsyd.dk/fileadmin/user_upload/viden_udvikling/NVIE/rapporter/Handleplaner.pdf

Poulsen, A. (2002) Risikofaktorer, beskyttelsesfaktorer, modstandsdygtighed og social arv. I: Hermansen, M & Poulsen, A (red.). Samfundets børn. Forlaget KLIM

Ejernæs, M. (2006) Social arv – et begreb der skader både forskning og pædagogik. Tidsskriftet VERA, nr.37, 2006.

Sammons P.(2010) Does Pree-school make a difference? Identifying the impact of pre-school on childrens cognitive and social behavioural development at different ages. In: Syvia et al. (2010) Early childhood matters. Evidence from the Effective Pre- school and primary education project, London and New Yourk, Routledge, Taylor and Francis Group