A-kassenJanuar 2010FO

AS

AR

BE

JD

SLØ

SH

ED

SK

ASSE

Den godesamtaleDen godesamtale

Indholdsfortegnelse

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Del 1Vigtige aspekter i ”Den gode samtale”. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Forberedelsesfasen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Blive hjemme ved sig selv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Etablere kontakt/matche medlemmets stemthed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Fastsættelse af tema/temaer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Styre samtalen gennem forandringsprocessens 3 led . . . . . . . . . . . . . . . 11

Styre samtalen/mødet – som en etisk samtale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Give fremadrettet og konstruktiv feedback . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Del 2Vigtige aspekter i ”Den gode samtale” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Forberedelse i forhold til at møde medlemmet telefonisk eller

personligt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Telefonsamtaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Personlige samtaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

Evaluering af telefonsamtaler og personlige samtaler . . . . . . . . . . . . . . 20

Refleksion – før og efter en samtale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

Refleksion før en samtale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Refleksion efter en samtale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

Kollegial vejledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

FOA – fag og arbejde2

Indledning

Denne håndbog er tænkt som inspiration til at fastholde og videre-

udvikle ”Den gode samtale” i en travl hverdag.

Først og fremmest i forhold til medlemmerne – men også i forhold

til kolleger og samarbejdspartnere.

Grundprincipperne i ”Den gode samtale”, kan anvendes både i

telefonsamtaler og personlige samtaler, uanset samtalens længde.

Formålet med håndbogen er desuden:

� at fastholde en bevidst og struktureret samtalemodel, hvilket

betyder at du kan gøre ”det samme” hver gang og begrunde,

hvad du gør

� at fastholde et fælles sprog/begrebsapparat, der indebærer at du

og dine kolleger kan tale om kvaliteten af enhver samtale.

Håndbogen er inddelt i 2 dele:

Den første del indeholder anvisninger på, hvordan du integrerer

”Den gode samtale” i dit (arbejds)liv.

Den anden del indeholder anvisninger på, hvordan du kan for-

berede dig på og evaluere samtaler, reflektere over din egen samtale-

praksis før og efter en særlig eller vanskelig samtale.

God arbejdslyst

Jette Buhl

December 2009

FOA – fag og arbejde 3

Del 1

Vigtige aspekter i ”Den gode samtale”

I samtalen med medlemmet, og med kolleger og samarbejdspartnere,

er følgende aspekter vigtige i ”Den gode samtale”:

� Forberedelsesfasen

� Blive hjemme ved sig selv

� Etablere kontakt/matche medlemmet stemthed

� Fastsættelse af tema/temaer

� Styre samtalen gennem forandringsprocessens 3 led

� Styre samtalen/mødet – som en etisk samtale

� Give fremadrettet og konstruktiv feedback

FOA – fag og arbejde4

Forberedelsesfasen:

Forberedelsesfasen er tiden inden mødet/samtalenmed medlemmet uanset hvilken type samtale,det drejer sig om og uanset hvem, der har tagetinitiativ til samtalen.

I forberedelsesfasen minder du dig selv om, at du skal have dit etiske

ståsted i forgrunden. Dit etiske ståsted er karakteriseret ved værdier,

der er suveræne, dvs. at de afspejler det gode liv for et hvilket som

helst menneske, i en hvilken som helst situation.

Dit etiske ståsted kan f.eks. være:

� du møder medlemmet åbent/uden forudfattede meninger

� du er nærværende: tømmer hjernen og starter på en frisk hver

gang

� du husker at alle mennesker er forskellige og oplever tingene på

deres egen måde

� du ser muligheder frem for begrænsninger

Det er vigtigt at du husker at forberede dig/”pudse dine briller”

hver eneste gang, du taler med et medlem.

FOA – fag og arbejde 5

Blive hjemme ved sig selv

Når du er bevidst om at have dit etiske ståstedi forgrunden, skaber du en tilstand, hvor du kan”blive hjemme ved sig selv”.

At blive hjemme ved sig selv indebærer nemlig, at du kan holde dine

private værdier, holdninger, meninger, erfaringer, ”gode ideer” og

løsningsforslag for dig selv, for så vidt disse ikke er vigtige for det,

der tales om eller bliver efterspurgt.

At blive hjemme ved sig selv medfører også, at du kan skelne

mellem hvornår du beskriver henholdsvis bedømmer personer og

situationer – om du tolker eller tyder – både i kontakten med per-

sonerne og når du taler om dem.

At blive hjemme ved sig selv hjælper dig til at huske hvem hoved-

personen er.

Når du bliver hjemme ved dig selv, giver du medlemmet mulighed for

at deltage i en ligeværdig dialog, uanset at i ikke er ligestillede, og du

giver medlemmet mulighed for at tage ansvar for egen situation og liv.

Du kan sagtens komme ind med dine meninger og din viden, hvis

det er vigtigt i forhold til det, der tales om:

Du siger, hvad du mener og ved, i forhold til temaet, ikke hvad du

mener om den andens/andres meninger, holdninger og viden.

FOA – fag og arbejde6

Etablere kontakt/matche medlemmets stemthed

At etablere kontakt og vise respekt i kontaktenhandler om, at du kan tale på en måde så med-lemmet kan forstå det, du siger.

Et godt eksempel er, at du gør dig umage med ikke at tale i fagsprog

til ikke fagpersoner, og tale i et forståeligt sprog til medlemmet, der

matcher/modsvarer medlemmets eget sprog.

De sanselige og kropslige udtryksformer, som vi i daglig tale kalder

det nonverbale sprog (kropssprog) og det ekstraverbale sprog (tone-

fald, stemmens klag, talehastighed, åndedræt osv.) spiller imidlertid

også en vigtig rolle i forhold til kontakten.

At matche medlemmets stemthed bevidst, er et middel i forhold til

at du tager ansvar for, at der etableres et tillidsskabende og trygt sam-

talemiljø.

Vi ved godt, at det at matche stemthed er noget, mennesker kan

gøre uden at være bevidst om det – det gør vi helt af os selv, når vi er

i kontakt.

Men når det drejer sig om professionelle relationer, hvor du er

sammen med et medlem for at løse en opgave, kan denne naturlige

kontakt komme i baggrunden i forhold til opgaven.

Når du matcher, husker du at blive hjemme ved dig selv. Det be-

tyder, at du ikke forholder dig til, og tolker medlemmets kropssprog,

ekstraverbale sprog eller har meninger om hvad dette betyder.

FOA – fag og arbejde 7

Fastsættelse af tema/temaer

Fastsættelse af tema eller temaer er med til atskabe klarhed i forhold til, hvad der skal fokus påi samtalen.

Ofte er emnet klart: du skal tale med medlemmet om ”rådighed”,

”jobsøgning” m.m.

Men fokus (tema/temaer) i forhold til emnet kan være mangfoldige.

Det er vigtigt, at du gør dig klart hvilket tema, du vil præsentere

medlemmet for, indenfor emnet, når det er dig, der har taget initiativ

til samtalen. Det er også vigtigt, at du indhenter medlemmets accept

af, at han eller hun har forstået temaet. Du kan altid rette i temaets

ordlyd, hvis det har betydning for medlemmet, uden at du dermed

ændrer på selve hensigten med temaet.

Du oplever også, at medlemmer henvender sig på eget initiativ med

behov for at drøfte et emne: det kan f.eks. handle om, hvorvidt det er

en god ide at gå på efterløn. Her er det dit ansvar som professionel at

hjælpe medlemmet med at finde ud af, hvad der er hans eller hendes

tema/fokus:

Handler det om hvordan medlemmet er stillet økonomisk hvis

han/hun går på efterløn som 60 eller 62-årig? Handler det om, hvilke

konsekvenser det kan få, hvis medlemmet går på efterløn og fortryder

sin beslutning, eller handler det om hvordan medlemmet kan finde sig

tilrette som efterlønner osv.?

FOA – fag og arbejde8

For at gøre det overskueligt opstilles 3 krav, som temaet skal leve

op til:

1. Temaet skal formuleres som et spørgsmål, fordi temaet er at

sammenligne med en hypotese. Vi kender ikke svarene på forhånd,

det er netop dem, vi skal i gang med at finde.

2. Temaet skal formuleres i et fremadrettet sprog med fokus på

muligheder, hvad går vi efter, hvad ønsker vi at opnå.

3. Temaet skal være ud fra hovedpersonen selv – dvs. handle om

noget medlemmet selv kan gøre noget ved.

Når det drejer sig om forslag til temaer, hvor du har taget initiativ

til samtalen kan nogle eksempler være, f.eks. i forhold til emnet

”rådighed” og ”jobsøgning”:

� Hvilke ressourcer har du i forhold til at komme i første række til

et arbejde?

� Hvordan sælger du dig selv på den bedst mulige måde?

� Hvordan fremlægger du din kunnen og viden på en troværdig

og effektiv måde?

Hvis medlemmet henvender sig til dig med et emne eller problem-

stilling – det modsatte af et konkret spørgsmål – kan du f.eks. anven-

de følgende spørgsmål til at hjælpe medlemmet med at finde ud af,

hvad han/hun ønsker at fokusere på:

� Hvad er kernen i det her for dig?

� Hvad er det vigtigste for dig?

� Hvad af det her optager dig allermest?

� Hvad ønsker du at fokusere på?

� Hvad er det du gerne vil tale med mig om/have min hjælp til?

� Hvad er din andel i det, du fremlægger?

FOA – fag og arbejde 9

At du kan skelne mellem konkrete/entydige spørgsmål, emner og

temaer kan have betydning i forhold til, at medlemmet oplever sig

mødt, som den unikke person han/hun er. At du kan skelne og sætter

medlemmet i centrum, hjælper dig også, til at du hurtigt og præcist

finder ud af medlemmets forventninger til dig/a-kassen, således at

både medlemmets og din tid bruges på den bedst mulige måde.

FOA – fag og arbejde10

Styre samtalen gennem forandringsprocessens 3 led

Når medlemmet kommer til personlig samtale,forventes der ofte en eller anden form for ”for-andring”, med mindre medlemmet alene skal haveinformation om lovgivning eller svar på konkretespørgsmål.

Ser vi samtalen ud fra medlemmets situation, er det vigtigt at være

opmærksom på, at medlemmets situation ikke er almen, men for

medlemmet personlig og individuel.

Det betyder, at situationen må beskrives med alle de nuancer, den

har. Det er dit ansvar at situationen ses i den sammenhæng, hvor den

hører til, nemlig i medlemmets virkelighedsopfattelse.

Vi ved, at hvis vi skal skabe forandringer – uanset om det er på det

indre eller ydre plan – så skal vi kunne identificere os med målet for

forandringen. Hvis vi ikke kan det, ved vi godt, at det let risikerer ikke

at blive til noget. Selvom vi med vores forstand mener, at tanken eller

ideen med forandringen er rigtig. Vi hører den fremsat, men den

vinder ikke genklang hos os.

Vi ved også, at det er vigtigt at målet/målene omsættes til en

konkret plan.

FOA – fag og arbejde 11

Derfor er forandringsprocessens 3 led – vigtige – de består af:

1. Nu

Nuværende situation i forhold til temaet.

2. Fremtid

Ønsket situation/mål i forhold til temaet.

3. Plan

Hvordan den ønskede situation/målet kan omsættes til en konkret

handleplan.

Hvor lang tid, der bruges på hvert led er forskelligt afhængig af tema-

et, og karakteren af de forandringer, der arbejdes med. Du kan også,

hvis det er nødvendigt af tidsmæssige hensyn, dele de 3 led over mere

end en samtale.

Eksempler på spørgsmål i forhold til forandringsprocessens

3 led:

Nuværende situation i forhold til temaet:

� Hvor står du lige nu i forhold til det (tema), vi skal snakke om?

� Hvad er det vigtigste i forhold til dit fokus?

� Hvis der indgår flere ting, som er vigtige at nævne, hvad er de så?

� Hvad har du allerede gjort dig af tanker eller erfaringer i forhold til

det (tema), vi skal tale om?

� Hvis der er noget af det, du har nævnt, der er vigtigere end andet,

hvad er det så?

FOA – fag og arbejde12

Ønsket situation/mål i forhold til temaet:

� Hvordan forestiller du dig ideelt set det skal være fremover?

� Hvad er det især, der er vigtigt for dig?

� Hvad skal din andel være i det, du gerne vil fremme?

� Hvordan kan du formulere dine mål på en måde, så det er tydeligt

for dig, hvad du går efter?

� Hvilke mål har du for din egen indsats i forhold til dit fokus?

Plan i forhold til ønsket situation/mål:

� Hvilke skridt vil du helt konkret tage for at nå dine mål/komme

nærmere dine mål?

� Hvad vil du helt præcist gøre i forhold til at føre dine mål ud i livet?

� Hvad kan hjælpe dig til at få din plan til at blive til noget?

� Hvilke styrker har du, der kan hjælpe dig til at få din plan ført ud i

livet?

� Hvis du har brug for hjælp til at få din plan iværksat, hvad har du

så brug for hjælp til og fra hvem?

� Jeg har måske en ide til, hvad du måske også kunne gøre. Du siger

til, hvis du har lyst til at høre om den.

FOA – fag og arbejde 13

Styre samtalen/mødet – som en etisk samtale

Når det er relevant i forhold til temaet, at beggeparter i mødet/samtalen kommer ind med deresvirkelighedsopfattelse, kan den etiske samtalevære en god styringsmodel.Det gælder også i møder/samtaler, hvor mere end 2 personer deltager.

Den etiske samtale er ”etisk” fordi dens grundprincip kende-

tegnes ved:

� at alle mennesker er unikke

� at vi oplever virkeligheden ud fra forskellige forudsætninger

� og at vi derfor må lytte til og høre hinandens virkelighedsopfattelse

Den etiske samtales form og indhold er således:

� Der formuleres et tema, hvis ordlyd deltagerne kan tilslutte sig.

� En ad gangen kommer deltagerne ind med det, som han/hun synes

er vigtigt i forhold til temaet. Den anden lytter og hører.

� Når begge/alle parter har haft mulighed for at komme ind med

sine erfaringer, har man samlet set fået det bredest mulige

vidensgrundlag, (hvis der er mange udsagn kan den enkelte

prioritere sine 2-3 vigtigste).

� Hver deltager kommer derefter med konkrete forslag til hvad der

kan gøres fremadrettet. Den anden lytter og hører.

� Forslagene drøftes med hensyn til hvad der kan samstemmes/ikke

samstemmes.

Hvis interesserne ikke kan samstemmes, aftales det hvem, der går

videre med hvad, til hvem og i hvilken form.

FOA – fag og arbejde14

Give fremadrettet og konstruktiv feedback

Hvorfor er feedback vigtig – og svær?Fordi det kræver at du anvender alle de forskelligeaspekter fra ”Den gode samtale”.

Når du giver feedback, hvad enten det er ros eller ris til et medlem,

er det vigtigt at huske formålet med feedbacken: nemlig at hjælpe

vedkommende til at få mulighed for at blive klogere på egne holdnin-

ger og handlinger ud fra det ”spejl”, du holder op for vedkommende.

Følgende spilleregler gælder i forhold til konstruktiv feedback:

Når du roser:

� at du giver rosen konkret – gerne med et eksempel

� at det du siger, handler om pågældendes adfærd, egenskaber og

færdigheder

� at du godt må generalisere dvs. nævne andre situationer, hvor

du oplevede den samme rosværdige adfærd, egenskaber eller

færdigheder komme til udtryk.

Når du giver kritik:

� at du giver kritikken konkret – gerne med et eksempel

� at du udtrykker dig beskrivende, ikke bedømmende eller

fordømmende

� at det, du siger, kun handler om pågældendes adfærd

i den konkrete situation

� at du udtrykker dig i jeg-budskaber, det er dig, der oplever

det sådan

� at du giver tilbud om dialog.

FOA – fag og arbejde 15

Uanset om du giver ros eller kritik er dit succeskriterium alene, at du

lever op til ”reglerne” for at give respektfuld og fremadrettet feedback

– det er ikke, om medlemmet er enig i det du siger eller ”retter sig”

efter det.

Især ved kritisk feedback er det vigtigt du husker:

Dit etiske ståsted – at møde medlemmet åbent, uden forudfattede

meninger eller en skjult dagsorden, og at du ikke er i ”dine følelsers

vold”.

Når du husker det, hjælper det dig til at tænke, at han/hun har krav

på at jeg siger det til vedkommende selv.

Din første overbevisning påvirker din evne til at udtrykke feed-

backen klart, tydeligt og enkelt.

FOA – fag og arbejde16

Del 2

Vigtige aspekter i ”Den gode samtale”

Før og efter samtalen med medlemmet, med kolleger og med sam-

arbejdspartnere, er følgende aspekter vigtige, når du skal forberede

dig på at, evaluere og reflektere over din praksis i forhold til ”Den

gode Samtale”:

� Forberedelse i forhold til at møde medlemmet telefonisk eller

personligt

� Telefonsamtaler

� Personlige samtaler

� Evaluering af telefonsamtaler og personlige samtaler

� Refleksion – før og efter en samtale

� Refleksion før en samtale

� Refleksion efter en samtale

� Kollegial vejledning

FOA – fag og arbejde 17

Forberedelse i forhold til at møde medlemmettelefonisk eller personligt

Forberedelsesfasen er allerede beskrevet i del 1:

Det gælder om at have sit etiske ståsted i forgrunden.

Det gælder ALTID.

Derudover kan det være, at du har brug for at konkretisere din

forberedelse yderligere.

Her kan du anvende følgende modeller:

Telefonsamtaler:

Når telefonen ringer:

� du er afslappet og fokuseret på netop denne samtale

� du præsenterer a-kassen på en imødekommende måde

� du er nærværende og tålmodig – også hvis medlemmet har svært

ved at formulere sig eller fortælle, hvad det handler om

� du viser, at du tager medlemmet alvorligt – uanset hvad medlem-

met siger og hvordan medlemmet siger det. Det kan du, fordi du

kan blive hjemme ved dig selv, du kan kende forskel på at respek-

tere medlemmets oplevelse af situationen og være enig i

hans/hendes oplevelse

� du spørger hvad det drejer sig om, hvad medlemmet har brug for

hjælp til, hvis det ikke fremgår klart af det, medlemmet siger

� du siger hvad du gør nu og hvorfor

FOA – fag og arbejde18

Personlig samtale:

Når du skal have en personlig samtale med et medlem:

� du er bevidst om dit etiske ståsted og er klar til at tale med netop

dette medlem, som er unikt

� du er nærværende – lytter og hører

� du bliver hjemme ved dig selv – kommer ikke i følelsernes vold

� du svarer på konkrete spørgsmål, som medlemmet stiller eller

hjælper medlemmet med at finde ud af, hvilke konkrete spørgsmål

han/hun har brug for din hjælp til at få besvaret

� du præsenterer et tema, hvis det er dig, der har taget initiativ til

samtalen eller hjælper medlemmet med at finde ud af hvad

hans/hendes tema er

� du styrer samtaleprocessen – hvor det er relevant i forhold til

temaet

� hvor står medlemmet lige nu i forhold til temaet?

� hvilket mål har medlemmet lige nu i i forhold temaet?

� hvad kan medlemmet gøre for at nå sit mål, og hvad kan

du/a-kassen bidrage med?

� du tager ansvar for at afslutte samtalen i gensidig forståelse for

hvad der nu skal ske.

FOA – fag og arbejde 19

Evaluering af telefonsamtaler og personligesamtaler

Når du skal evaluere samtalen, kan du naturligvis vælge at ”besvare”,

i hvilket omfang det er lykkedes dig at leve op til de forventninger til

dig selv, som ligger i forberedelsen, se del 1.

Du kan også vælge at evaluere samtalen ved at spørge dig selv:

� hvordan ”mødte” jeg medlemmet?

� var jeg åben og uden forudfattede meninger?

� var jeg nærværende og lyttende?

� matchede jeg medlemmets stemthed?

� blev jeg hjemme ved mig selv?

� hvad er jeg blevet opmærksom på ved denne evaluering, som jeg

skal huske i fremtidige samtaler, og hvordan vil jeg huske det?

� osv.

FOA – fag og arbejde20

Refleksion – før og efter en samtale

Refleksion betyder at du bruger tid på, og betragter dig selv

og din rolle i en konkret situation.

Refleksion kan være meget lærerigt, for at fastholde principperne

i ”Den gode samtale”.

Når du er helt fortrolig med elementerne i ”Den gode samtale”,

kan du anvende refleksion som en genopfriskning.

Refleksion betyder at se noget i forhold til noget andet. Når du

reflekterer i forhold til ”Den gode samtale”, kaster du lys over din

samtale med det formål at finde frem til i hvilket omfang, der er

sammenhæng mellem det, du ønsker at gøre i situationen, og det

du rent faktisk gør.

Ved refleksionen standser du op, træder et skridt tilbage og

betragter din egen praksis.

Refleksion handler således ikke om medlemmet eller medlemmets

motiver eller situation, ligesom det heller ikke handler om de vilkår,

du har i forhold til at samtale.

FOA – fag og arbejde 21

Refleksion før en samtale

Når du vil anvende refleksion i forberedelsen til en samtale, kan du

tage udgangspunkt i følgende spørgsmål.

Du kan selv stille spørgsmålene eller bede en kollega gøre det.

Du kan evt. skrive ”svarene” ned:

� Hvordan vil jeg gerne møde medlemmet i samtalen – mit etiske

ståsted?

� Er der noget, jeg skal være særlig opmærksom på i forhold til at

huske og fastholde mit etiske ståsted i hele samtalen?

� Hvilke metoder og handleanvisninger fra ”Den gode samtale” vil

jeg anvende i samtalen – matche kropssprog, tonefald, blive

hjemme ved mig selv, spørge og give medlemmet plads til at tage

ansvar – frem for at jeg snakker og jeg tager ansvaret osv.?

� Er der noget, jeg skal være særlig opmærksom på for at undgå at

komme i mine følelsers vold? Hvad gør jeg, hvis det alligevel sker?

� Hvilket tema vil jeg præsentere medlemmet for?

� Hvordan vil jeg styre samtalen?

� Er der ellers noget jeg skal være opmærksom på ud fra mit kend-

skab til mig selv i den type samtaler?

� Hvordan husker jeg min beslutning om hvordan jeg gerne vil agere

i samtalen?

FOA – fag og arbejde22

Refleksion efter en samtale

Når det drejer sig om at reflektere efter en samtale, er det vigtigt,

at du bruger din evne til at genkalde dig samtalen og ”se dig selv”

i den konkrete situation. Det hjælper dig til at sikre, at refleksionen

bliver så virkelighedsnær og ”sand” som mulig.

Du kan selv stille spørgsmålene eller bede en kollega gøre det.

Husk at det ikke handler om medlemmet eller medlemmets motiver

eller situation.

Du kan evt. skrive ”svarene” ned:

� Hvilket perspektiv og hvilke briller havde jeg på – mit etiske ståsted

– i samtalen?

� Hvordan kom mit etiske ståsted til udtryk i samtalen?

� Hvilke metoder og handleanvisninger fra ”Den gode samtale”

gjorde jeg brug af i situationen – matche stemthed, blive hjemme

ved sig selv, tema, forandringsprocessens 3 led, etisk samtale,

feedback osv.?

� Hvordan kom de til udtryk i samtalen?

� Hvilken adfærd havde jeg og hvordan agerede jeg i samtalen?

(Husk at adfærd skal være beskrivende – ikke bedømmende)

FOA – fag og arbejde 23

Hvis du er tilfreds med det, du har fået øje på ved refleksionen,

fortsætter du med at spørge:

� Hvad var det især der gjorde, at jeg kunne fastholde ”Den gode

samtales” værdier, handleanvisninger og adfærd i den konkrete

samtale?

� Hvad har jeg fået øje på ved refleksionen, som kan anvendes i

fremtidige samtaler med dette medlem eller andre medlemmer?

Hvis du er mindre tilfreds med det, du har fået øje på ved

refleksionen, spørger du i stedet:

� Hvilken adfærd ville jeg gerne have haft, og hvordan ville jeg gerne

have ageret i samtalen?

� Hvilke metoder og handleanvisninger fra ”Den gode samtale” skulle

jeg så have brugt?

� Hvilket perspektiv – hvilke briller, etisk ståsted – skulle jeg så have

anvendt?

� Hvordan kan jeg være opmærksom på min ønskede adfærd, ønske-

de anvendelse af metoder og værktøjer og ønskede perspektiv i

fremtidige samtaler med dette medlem eller andre medlemmer?

FOA – fag og arbejde24

Kollegial vejledning

Du kan modtage kollegial vejledning både før og efter en

samtale.

Kollegial vejledning er en mulighed for at styrke din professionalisme.

Det kan foregå både i forhold til personer, situationer og særlige typer

af samtaler, og kan foregå både før og efter.

I den kollegiale vejledning får du hjælp til at lave effektive og frem-

adrettede forandringstemaer, sætte dig mål for egen faglig udvikling

og omsætte dine mål til konkrete planer der kan virkeliggøres.

Du bestemmer selv, hvad du vil arbejde med og hvordan du vil

gøre det. Den kollegiale vejleder har alene ansvar for at styre samtale-

processen. Og han/hun har tavshedspligt.

Kollegial vejledning kan både foregå på den måde, at du og den

kollegiale vejleder sidder i enrum, hvor samtalen kun foregår mellem

jer. Eller du kan modtage kollegial vejledning, fra en vejleder, mens

dine kolleger lytter til det, samtidig med at de bliver hjemme ved sig

selv.

I aftaler selv i jeres afdeling/region hvordan i vil organisere den

kollegiale vejledning – herunder også om den skal foregå ”ved behov”

eller i en mere formel og forpligtende form.

Dine kollegiale vejledere kan du se på FOA NET.

God arbejdslyst.

FOA – fag og arbejde 25

Noter

FOA – fag og arbejde26

Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen

Redaktion: Jette Buhl og FOAs A-kasse

Layout: Grafoa

Tryk: FOAs trykkeri, januar 2010

Staunings Plads 1-31790 København V

Tlf: 46 97 26 26www.foa.dk