Embed Size (px)
Citation preview
Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Bing, Lars Hess.Titel | Title: Physisk og oekonomisk Beskrivelse over Øen
Lesøe, beliggende i Categat under Hiøring Amti Aalborg Stift.
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : P. H. Höeckes Enke, 1802Fysiske størrelse | Physical extent: [7] bl., 282 s., 2 falsede tav.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere ellerfremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present thework, even for commercial purposes, without asking for permission. Alwaysremember to credit the author.
AF, - ^7 5°
v/^ 1.-Z.8 33 8°
1 1 ZZ 0 8 0SLO9 X
Physisk og Oekonomisk
e s k r i v e l s e o v e r
V e n L e s o e / b e l i g g e n d e t C a t e g a t
under Hisring Amt i Aalborg Stift.
F o r f a t t e t
af
L a r s H e s s B i n g , Stadets allernaadigst beskikkede Birkedommer og
Skriver, samt Forllgclscs-Commissair.
K i e b e n h a v n, 8 o 2.
Trykt hos P. HSsSeS Enke,
D e r e s H o i v e l b a a r e n h e d
Herr Kammerherre
F r i d e r i c h M o l t k e ,
Ridder af Dannebrog og Prcesident i det
Kongelige Danffe Cancellie;
samt svrige
hoie Herrer Deputerede
udi hoistbemeldte Collegium
t i l e g v e S
d e n n e s i m p l e B e s k r i v e l s e
u n d e r d a n i g s t
<f
F o r f a t t e r e n
F o r t a l e .
ed mil! Ankomst her til Sen i Aaret 1795, blev
jeg anmodet af S. ?. Hr. Amtmand Lybecker, at ud
arbejde denne nu fuldforts Bessrivelfe: i Aaret 1797,
efterat /eg nogenledes var bekiendt med Beboerne i
Almindelighed og Sens locale Forfatning m. v., lagde
jeg Haand paa Arbejdet og havde den storste Deel af
zste Part fa'rdig forst i Aaret 1799, da jeg offentlig
indbod til Subskription; ^nen ikkun faa subskriberede,
hvorfor jeg var nodsaget, af Frygt for Tab/ at standse
Arbejdet indtil Begyndelsen af dette Aar, da jeg efter ad
skillige gode M^rndS Tilskyndelse og i Haab omAffcrtning,
saaledes at jeg maatte blive sradeslos, fuldforte Arbejdet
og i Vaj Maaned overgav Bogen til Trykning, som
min Svoger Hr. Boghandler Proft, paa mine Vegne,
har bessrgct..
Gamle
F o r t a l « .
Gamle authentiste Efterretninger ekser Oplys
ninger om Sen har jeg ikke kundet opsporge, men i
Henseende til dens forsie Beboelse og Herligheds-Ejere,
samt Aarsagen til den af Beboerne aarlig betalende
Landgilde, da de ellers i Hvrigt ere Selvejere for
deres Stcrder, har jeg fulgt Pontoppidans danffe
Atlas, saavidc Lesoe angaaer, med Till<rg og Foran
dringer efter mundtlige Oplysninger af de celdste
Beboere.
Hr. Generaladjutant, Commandeur-Capitain og
Oberlods Lsvenorns Beffrivelse over Categat af
Aar 1800, som Pag. z8, Z9, 40 og 41 handler om
Lesse Udgrunde, har jeg tildeels fulgt, ligesom
de mundtlige Oplysninger, han har bedret mig med:
I Svrigt har jeg benyttet mig deels af egen Iagt
tagelse, og deels af paalidelige Efterretninger fra
de meest bekiendte af Sens Beboere.
Den z h. af 2det Capitel i isie Part handler om
indtrufne Strandinger fra Aar 1780 til 1800 Aars
Udgang. Fra den Tid indtil nu ere ingen Strandin-
ger forefaldne, naar undtages en svenstBaad, som, ved
den siM'ke Storm Natten ti! den 4 November s. A.,
paafslgende Morgen fandtes opkastet i Stranden paa
nordre
F o r t a l e .
nordre Side af Sen, aldeles ssndersiaget, hvorved
laae z dsde Mandspersoner; og siden, endog i dette
Foraar, ere i alt fundne omtrent paa samme Sted 6
dode Personer, som efter deres Klædedragt have varet
Svenffe, de fleeste af den Kongelige Sse-Etat.
Nogle enkelte Skibe have vel siodt paa Aens Ud
grunde i denne Mellemtid, men ere strax komne af;
saaledes siod sidstleden 17 Inlii paa Trindelen et me,
get svart treuiastet Skib fra svensk Finland, ladt med
Brcrder og Tommer. Ved dette Tilfalde var man
ber paa Aen nasten uden alt Haab for 2de givte Mand,
navnlig: Jesper Worre og Bertel Kroret af Sster-
bye, tilligemed den forstes Son, som l godt Vejr toge
ud i en liden Jolle og kom ombord paa Skibet: men
ved Retouren opstod en stark Storm af V. S. V :
de krydsede og kom om Aftenen Landet saa nar, at man
saae Jollen: men Stormen vedvarede og Morket vaa-
faldt, de vare ej meere at see, og nisten alt Haab om
deresLiv var forsvunden, saa meget mere, da de bleve borte
nogle Dage : men heldigen komme de den 5te Dag i Land,
til storste Glcrde, fornemmelig for deres hsist bedrsve-
de Koner og Born. De forklarede, at de, da det ikke
var dem mueligt at faae Land, og Roret desuden brakke
de,
F o r t a l e
de, faae sig nsdsagedetil at tsrne op under Udgrundene
for deres Drcrgge og Toug. Paafslgende Morgen var
Vinden den samme, og de resolverede, at ssge den lige
for liggende svenske Kyst, ved at styre med en Aare,
og kom i Land paa en af Udoerne, hvor de fik Roret
istandsat, og ved Vindens Dreining til O. N. O. begave
sig tilbage Onsdagen den 21 Iulii, og Dagen der«
paa kom lykkelig og vel til deres Hiem.
En umildere Skiebne traf nogen Tid forhen,
nemlig den 18 Maii sidstleden, 5 givte Mamd og z
unge ugivte, her af Hen, navnlig: 1) Baadssipper
Otte Jacobsen af Byrums Sogn, som var Enkemand,
2) hans Son Hans Ottesen, ugivt. 3) Styrmand
Andreas Thaanlp, givt og boesat strax ved forst-
nsvnte. 4) Dennes Ssn Claus Thaarup, ligeledes
givt og boesat i samme Sogn. 5) Styrmand Bjsm
Bach, givt og boesat i Hals Sogn. 6) Ole Mel-
chorsen, ligeledes g:vt og boesat l Byrum Sogn.
-7) Hans Son Melchor Olsen ugivt, og 8) nok en
, Dreng, ved Navn Melchor Olsen. Disse reiste her
fra Sen paa 2de Baade, indehavende friste Hornfijr,
hvormed de agtede sig til Helstngsr. Vinden var
V. S. V.,' der blsste en Storm, og de omkom alle.
Den
F o r t a l e .
Den eene Baad er funden ved Varberg i Sverrig,
paa hvilken Baad var Otte Jacobsen og Andreas
Thaarup med begge deres Sonner. En Kiste fra
den anden Baad, tilhorende Vjorn Bach, er drevet
i Land og opbierget ved Halmstad. Otte Jacobsen
har efterladt sig 6 levende Born, hvoraf den <rldste er
vanvittig, og den yngste ikkun 9 Aar gammel. Han
havde i Forvejen, nemlig i Aarene 1800 og 18^1, mistet
2de Sonner paa Soen. Styrmand Thaarup har
efterladt sig en aldrende Enke, og deres eeneste Barn,
fornavnte Claus Thaarup, blev for 2 Aar siden
givt, hans Kone sidder tilbage med et spcrdt Barn.
Vjorn Bach efterlod sig Enke og 5 fmaaeBorn, eg
Ole Melchorjen ligeledes Enke og 4 fmaae. Born.
Dette var vist en hoist beklagelig Tildragelse!
Jeg havde ved Substriptiousplanen lovet Kaart
over Sen; men faafom samme fuldstændig er afstukket
i det nye udkomne Pas-Kaart over Kattegat, saa,
for at spare unodvendige Udgivter, findes allene, som
Vignet under Titelbladet, Acn i sig selv med de faa
kaldte Sonder-Ronner og Norrsnd. I Svrigt har
jeg bekostet afstukket Hovedkirken Byrum, Tinghu
set, de her tll Hornfisk-Fangst brugende Bundgar°t
og
F o r t a l e .
og Vaad/ samt endeel andre Fiske- og Biergnings-
Redffaber, der ere herfra saa nojagtig aftegnede/ som
mueligt.
Jeg vil i Svrigt bede de hsje og gnnstige Lasere
at undffylde, om Still eller Udtrykke af Ord befindes
feilagtige; thi min Hovedhensigt har atlene varet at
giore det hsie og årede Publicum nogenledes bekiendt
med den forhen saameget ringe anseete Lesse og
dens Beboere; er jeg heldig dertil, som jeg haaber, saa
er det mig alt nok.
Trykfejl ere snart uundgaaelige, og disse beder
jeg, at blive antagne for det de ere.
Vejgaard paa Lesse den 14 Augusti 1802.
F o r f a t t e r e n .
Ind-
A n d h o l d.
F s r s t e P a r t .
F s r s t e C a p i t e l . Paz.
Om Vens Beliggenhed, Inddeling, fordums cg nnvcrrende
almindelige Beskaffenhed, en og anden almindelig Ind
retning : item om Jorddyrkningen og IordenS Beskaffenhed i Almindelighed » i
A n d e t C a p i t e s .
Dm de rnndt vin Gen forekommcnde Udhukke. Dngter,
Anker- ell>?r Stvppt«1'ladse, Baad'Havne og Indlsbe,
item om lldgrnndene, Stier og Holme, samt vin de
her faldende Strandinger m. v. i den Anledning, og
dem, som ere indtrufne siden Aar 1780. . 74
T r e d i e C a p i t e l .
O>„ Have« og vildtvorende V^xler t-cr paa Sen « 129
F ' e r d e C a p i t e l .
dc nrcfoddede Dyr, Lrme og Insccter paa j^en iz?
F e m t e
I n d h o l d .
F e m t e C a p i t e l . Dag.
Om Land- og Ssefugle, som secs paa og omkring Ven 144
Si et te C a p i t e
Om de bekiendte Mc, som falde her ved Ven, og Maa-
den at sange dem paa, m. v. Fifferiet og Filkeredssa«
b-rne betrcrssende - ' I Z l
S y v e n d e C a p i t e l .
O«n VenS I'idbygqere i Almindelighed, Mundart, Skikke,
overtroiske Meninger, Antal, Levemaade, Klcrdedragt
vg Tilstand, m. v. , -
O t t e n d e C a p i t e l .
Om Vens Handel og Privilegier -
N i e n d e k a p i t e l .
Om Beboernes Farcojer, store vg smaae « 2Z5
175
»95
A n d e n P a r t .
F s r s t e C a p i t e s .
^)m Hovedsognet Borums Veliggeuhed, Grcrntscr cg k^ng«
dc, sainl dets almiiidclige Vessaffenhed, og Oplysning
o m d e o f f e n t l i g e B y g n i n g e r - S 4 '
A n d e t C a p i t e l .
Paa lige Maade Vestcroe Sogn betrcessende - 267
T r e d i e C a p i t e l .
Bltrirffnidc Hals Sogn ' » 2?6
Fsvste
^ t..
F o r s t e C a p i t e l .
Om Beliggenhed, Inddeeling, fordum og nu-viende almindelige Beskaffenhed: om en og anden al
mindelig Indretning: item om Jorddyrkningen og Jordens Beskaffenhed i Almindelighed.
!. §> -Om Sens Beliggenhed og Stsrrelse.
5es<Ke eller L.assje ligger i det for Ssefarende farlige
Farvand Categat, under 57 Grd. l6M. nordlig Brede,
Z Miile l O. S. O. fra ncermeste fast Land og Kisbstad
Scrbye, 4 Miile t S. O. fra Toldsradet Fladstrand, 7
M. fra Kisbftcrden Skagen, 7 M. i Hstcr fra Toldsta-
dct Halv under Aalborg KiSbstad, alle henhsrende til
Aalborg Stift i Jylland; 7 M. i N. fra Sen Anholt;
21 M. fra Helsingør: og 9 M. i S. V. fra Gsthen.
borg i vcrrig, eller fra de under samme Stad liggende Aer. -
Hen, som er overalt beboet, undtagen paa nordre
Side, horer i det Geistlige under Viborg Stift, og
A har
s Fsrste Capitel, i.
har forhen i det Verdslige lagt under Halds Amt k benavn«^
te Stift; men henhsrer nu i den Deel under Hi?ringx
Amt i Aalborg Stift, efter Rongelig Resolution an--.
19de Mart i i 1794.
Rundt om Hen ere store Udgrunde og adskillige/)
smaae Ker eller Holme, samt blinde Skier og Sandrev-v
ler, (see 2det Capitel).
Hoved.-Sen fra yderste Pynt i S. V. til ydersteHuk!
i N. O. er Z Mi'.le lang; meu ester almindelig Lande,
vei igiennem Hen, fra vestre Strand til de i N.
yderst beboede Stader, kaldet (Sstert?ye, er Langden 2^
M-, og derfra videre N. S. til Stranden ^Miil. SenL/'
Brede er forskiellig, deels Z, deels 1, det hvicste Miil.li
og i Omkreds omtrent 6 a 7 M.
Den er ganffe flet eller jevn, uden Bakker ellerKlip^^
per, naar undtages en noget ophsiet Nakke eller
bestaaende for det meeste af smaae Steene og Sandgruus'i
der strakker sig saa godt som igiennem Ken: nemlig fra den?'
vestre Kant, til Byrums Kirke i Sster, og videre derfr<
Hst efter, samt fra Byrums Kirke Nord efter Hen; sac,^
og af endeel store og smaae Sandbanker paa nordre 090
nordestre Side af Sen, kaldet Murerne: Levninger a^
Sandflugten i Hals Sogn, hvorom mere i 2den Part.)
under Sognets specielle Beskrivelse.
At S-ven i de aldste Tider aldeles har ffiult Sen.n
formodes ister deraf, at paa fornævnte Bakre, et kort
Stykke S. O. fra ByrumS Kirke, ffal vare fundet et
svartid
Forste Capitel, 2. H. ^
svcert Skibsanker, og er endnu Stadet kirkeligt hvoe
Ankeret skal have lagt.
§. Dm Oens Inddeeling, m. m. -
Hele Sen indeholder ? Rirkesogne, som erc:
rum Hovedsogn, bestaaende af Hens sondre og endeel
af ostre Side, og Annexerne Vestene, paa vestre Slde,
og Hals paa ostre og nordsstre Side; men Hals Kirke og
den stvrste Dcel af Sognet, som indeholder den nu ube
boede nordre Side, er for over ivo Aar siden ved Sand-
siugt odclagt, saa at de ncrrvcerende Hals Sogns Beboere
>oge> til Hovedkirken, (see Hals Sogn under 2den Part).
disse tre ^ogne, som i det Gejstlige udgiore eet
Sognekald, beskMer Kongen en Sognepræst, og nu til
lige en residerende Rapella,,. Imedens Hals Sogn var
' Flor, eller for Sandflugten, vare her 2de Sognepr«,
st", nemlig: den ene for samme Sogn, og den anden for
Binums- og Vesteroe Sogne. Siden, nemlig fra Aaret
1-00, har alle Sognene v-ret berient af en Sognep»a?st
og en P.rsonel.Rcpellan, som beboede og brugte Hals
^ogns Prcrstegaard, indtil samme ved Sandflugt blev aldeles
odelagt. Sognepr-sten f,ar frie Prcestegaard, dog stal Ef
termanden indlose Bygningerne paa Gaarden af Forman
den, eller hans (5nke og Arvinger, for ZZ5 Rdlr., med
mindre Brnstfceldighed befindes, hvis Reparations-Bekost
ninger fratrcekkes. Kap^anen besoger sig selv Hiemst-d,
hvorimod han hidtil har nydt 50 Rdlr. til Godtgørelse
4 Fsrsie Capktel, 2.
af Sognepræsten; men efter Kongelig Reglement af Far
.1799, ffal han nu istceden for denne Sum, herefter oppe
båre 5 Part af Prssrens Korn og Smaae-Tiende,, hvor
af han forhen ikkun bekom ^ Part s). I Avrigt ere
Kapellanens Indkomster de samme her, som de resideren
de Kapellaner paa Landet i Almindelighed nyder, og desuden
50 Rdlr. aarlig af afgangne Bistop Trellunds Legato, imoi>
at
s) Efter Kongelig Resolution af 19de December 1800, cr det allernaadigst bevilget den nuværende residerende Kapellan Hr. Bloch, at et Hjemstat med en liden Iordpart i Byrums Sogn, han har tilhandlet sig, maae herefter bestandig vcere Kapellan - Bolig, oa at Eftermanden udbetaler til Formanden, eller hans Arvinger den Snmma 500 Rdlr., naar ingen Brnstfceldighed maatte befindes paa Huu-sene ved lovlig Synsforretning. Allerhoistbemeldte Resolution lyder saaledes:
" V i C h r i s t i a n d e n S y v e n d e a f G u d s "Naade, Konge til Danmark og Norge :c.
" V o r G u n s t ! E f t e r s o m H r . J a c o b B l o c h , " r esiderende Capellan paa Vort Land Lesee, for "Os allerunderdanigst haver andraget, at han, formedelst de Van,Uligheder, som msde ved en passende " Boepcels ?lnstaffelse for Capellanen sammesteds, har "for den Summa 270 Rdlr. rilkisbt sig Gaarden ^^No. 102 i Byrums Sogus 4de Lcegd, jom staaer "for i Spe. 2^Albm. Hartkorn, er beliggende om-"trent midt i Landet tcet ved Byrums Kirke, og be-" staaer af et Stuehuus paa 15? Fag Bindingsvcrrk, ^^et Korshtius paa z Fag og 9 hag Ndhu>e, hvilket "alt er assureret i den almindelige Brandforsikring "for 490 Rdlr.; hvorhos han^tillige har anholdt "om, at dette hans Eiendoms-Stad maatte vorde "Residence for de efterfslgende residerende Capella-^ner paa Lesoe, imod at ham af Eftermanden til-
"staaeS
Forste Capitel, 2. §. 5
ot lonne en Skoleholder for Hals Sogns Skose, og med
samme Skole at have Inspektion og jcvnlig Tilsyn, alt
efter
"staaes zoo Rdlr., og at han forpligter sig til, efter "lovligt Syn, at aflevere samme i forsvarlig Stand; "og Du udi herover givne Erklaring, som tilligemed "Anssgningen er bleven Os forelagt, har yttret, at "det er yderst nodvendigt, at det ommeldte Stad, "bliver en bestandig Bopal for Lesse residerende Ca-"pcllaner, da de ofte have varet i stor Forlegenhed "for at finde nsdvendig Boelig, ligesom og den forlangte Summa for denne anstandige og vcl indret-"tede Boelig ikke anseeS at vare for hsi, i Forhold "nl hvad der almindelig betales for Prastegaardene.
"Saa give Vi Dig hermed tilkiende, at Vi, i "Betragtning af foranfsrte, allernaadigst ville have "anordnet og fastsat, at forommcldte, Capellanen Hr.
Vlo ch tilhsrende, Eiendoms-Stad maae for Frem-" tiden vare en fast Boeval for de residerende Capel-
låner paa Lesse, og han cller hans Arvinger for "samme af Eftermanden nyde zoo Rdlr., imod at "Stadet, efter lovligt Syn, afleveres udi alle Maa-"der i forsvarlig Stand, samt at den i Daglig-" Stuen varende 2 Skpds. Vindovn, tareret i " Brandforsikrings Forretningen for 12 Rdlr. z M. "folger Gaarden som Inventarium. Derefter Dn "Dig allerunderdanigst haver at rette, og Vedkom-"mende saadant til Efterretning at tilkiendegive. "Befalende Dig Gud! Skrevet i Vor Kongelige "Residents Stad Kioben havn den 19de Decem-"ber i8c>o."
"Under Vor Kongelig Haand og Seigl.
" Christian Iv.
"Moltke. Colbisrnsen. Neiersen. F e v -"dersen. Cold.
"Lange.
Forste Capitel, 2. h.
efter Reskript af 1 Sept. 1752, anfsrt blandt Logtmans
Samlinger saaledes:
"1752 i Sept. Nesc. til Stiftamtmanden og Bi-
"stoppen i Viborg, ang. at den personelle Capellan
"paa Lesse, maae aarlig til Snapsting nyde 50 Ndlr.
"af det Trellundsse Legato til danste Skoler, detS
"Renters Rente, for tilligemed sine præstelige Forret-
"nmger ogsaa bestandig i egen Person at holde Skole,
"samt med Tiden endnu io Rdlr. af samme Rente til
"den P.rsons Bewnning, som assisterer ham ved Un-
" derviitzningcn.
Ved foranfsrteallerhoistncrvnte Reglement er Capellanen
tilstaaet 4 Offerdage aarlig; saa stal der og imellem Ca-
pellanerne, ligesom Sognepræsterne, svares Naadsens Aar.
Een Degn er bestikket for alle trende Sogne.
I det civile udgisr Hen et Virk, som bestyres af
en Rongelig bestikket Birkedommer, der tillige er bir
kestriver, politiemefter og Auctions,Direcreur. I for«
dum Tid fer Sandflugten, stak her have vsret en scerstildt
Birkestriver, hvilket erfares af en Liigstecn paa Byrums
Kirkegaard, hvorpaa er at lcrse, at en Birkestriver derun
der ligger begravet, som tillige havde vare( Degn for
HalS Sogn, Han dsde Aar 1694.
Birkedommeren maae selv beserge sig Hiemstced, som
her paa Sen falder lesvcrrligt og bekosteligt, hvorimod godt-
zisres ZO Rdlr. aarlig af Kongens Kasse, hvilke haves
paa Amtstuen. Birkedommeren nyder desuden efter det
Hsi-
Forste Capitel/ 2. §. 7
^sikongelige danffe Cancellies Resolution nnder 2den April
1796, af hvert Stsd her paa Aen, enten det er stort
eller lidet, H Skieppe Byg aarlig. De Svrige Indkomster
ere uvisse undtagen 20 Ndlr. 4 ^ aarlig af De Herrer
Residerende i Viborg, (sce Z. §).
Til Opsigt over Toldvæsenet her paa Aen, anscet-
tcr Kongen en Tolver, som indfordrer de Kongelige Told-
rettigheder. Her er ingen Kongelig Toldbod, men Vedkom
mende ere pligtige, at indfinde dem paa det Sted Tolde
ren boer, hvor det Kongelige Toldjkildt er staaende, for
»t'anmelde Ind- og Udsciling, ncdlcrgge Angivelser og
modtage Toldsedler. Han har ingen Vetient under sig,
eller Nvjerter. Tolderrienesien med Vorer og >1?aaler-
Embedet, som kigger dertil, er ellers af alle Betieninger
her paa Aen, den ringeste, saa at den end ikke med stsr-
ste Oeconomie kan erncere en Familie; thi naat undtages
den Kongelige Gage 100 Ndlr., ere Sportlerne saare rin
ge, saafremt Strandinger ikke indtroeffer, hvilket er baade
tungt og uvist at vente paa. Tolderen maae, ligesom Bir
kedommeren, selv anskaffe sig Hiemstsd, som er sårdeles be
sværligt; som oftest foraarsager det store Bekostninger
at fa.ie indrettet nogenlunde beqvemme V«relser. Saale-
tes er det gaaet mig, jeg blev nodsaget dyrt at kisbe en
cldcles forfalden Gaard. Det var derfor at onsse, at en-
hv r Kongelig Betient her paa Hen havde et bestemt
Boestced, som Mand efter Mand kunde tilflytte. Disse
Stcedir, saavel i Henseende til detnodvendige, som fornsie-
lige og ziirlige, vilde da immer blive forbedrede, uden stor
Dyrze, den tiltrædende Embedsmand til megen Lettelse.
Z. §-
Forste Capitel, z.
Z. §-
Om Sens fordum og nuvcerende Beffaffenhed.
?tt Sen for celdgamle Tider har vceret beboet, er
fuldkommen bekiendt; men jeg har dog ikke kundet over
komme noget med Vished derom, nden hvad Pomoppidan
i danske Atlas 4d Tom. Pag. 700 ommelder, som jeg
Ord for Ord vil anfore saaledes:
"Landet har fra meget gamle Tider voeret beboet,
"og skal vcere fundet og taget i Besiddelse af en fornem
"Hofding, kaldet Hler, som var Kong Fcerniots Son
"af Finland, og har givet Sen sit Navn efter sig, at
"den kaldes Hlerschy, Hlessy og siden L.ess5e. Denne
"Hler havde og det Navn Deger, og har lcvet i
"Odins Tid, hvilken han bessgte i Asgaard, og kan-
"stee har givet nogen Anledning til hans Migration
"ind i Norden. Efter meget lang Tids Forlob kom
"Goer, som var en Descendent fra Fcrrniot i femte
"Leed, til Danmark, og fandt da paa de danffe Her
"sine Frcender, som nedstammede fra Hler den gamle
"paa Lessoe. Hvorvidt Erasmus L.cxtus har Ret,
"som ved (Zlei-laria forstaacr Lessoe, det overla
gdes til andres Omdomme. Onf. vsn. I'om.
"1. 475. Navnet er fordum blevet ssrevet paa
"adftillige Maader, udi Hlessey, i de gamle nor-
" diske Historier, som Islændere have skrevet, Hliesey
"og Hlesey, men i andre gamle Skrivter og Documen-
"ter L.ess^e, L.esei, Lesj, L.esl^, Lcrsoe, Les,
"se, Less^. Ved og paa dette Land har i
" aldre
Fsrsie Capitcl, z. §. 9
"aldre Tider tildraget sig adstillige markelige Bedrift
"'ter, som den gamle Historie har optegnet, saasom om
^ri^ as Norge, da han havde flaaet Odde, at han
" ssgte Forfriskning paa Lessse, men fandt ingen. Om
jarlen Vandrade, jom ved Lessse blev overvunden as
"Orvar Odde. Om Asmund, som leed Skibbrud
"ved Lessse med mere end zooo Mand: om G^te
"^ofas^n, som, ved ar forfslge et dans? Kisbmands
"Skib, strandede paa Lessse og blev med alt Mandss.ib
"og Bytte: om Ksng Harald Haardraade af Norge,
" som ved Lessse af Kong Svend Estridsen blev an
greben og forfulgt: om Kong Harald Gilles Strid
"imod de Danffe under Lessbe: om de Dansse, som
"n8t vilde reise til det hellige Land, deres Ophold
"under Lessse: om Hr. Lorkil N7agnuss^no Sveiu
^ ne, som ved A. paa Lessse bleve grebne."
Ligeledes anfsrer Pontoppidan under paafslgcnde
7^^, om ^cns Herligheds-Eiere fslgende:
"Fra gamle Tider af, har Lassse ligget under
"Wiborg Stift og til Dom-Capttelet i Wiborg. Hvit,
"s-ld Pag. 292, siger: at Kong Erik Slipping har
"givet Lessse til Wiborg Domkirke. M?n at denne
"Donation maae vare langt aldre, det viscr Rnytlin,
"ga Saga, j»m udtrykkelig melder, at Less?e er under
"Wiborg Stift. Om det kanffee saa har varet fra
Sristcts '^prettel>e under ^ong Tvend ^srridsen el^
. ler og Aoug I. har giort d>.t, er n'.an
"uviS
Is " Fsrsie Capitel/ z. §.
"uvis om s). I Kong Waldemar II. Tid ved 1215?,
"reiste sig en langvarig Trette imellem Capitelet i U?i-
"borg, og Munkene i N)iN?Hl Kloster om de Eien-
" domme og Herligheder paa Lessse som Kong Walde-
"mar I. havde ffienket Klosteret. Kong Christopher I.
"stadfæstede Munkene i Witffsl 1252 deres fierde
"Part af Hen Lessse, undtagen de Egne 2Tstreberg,
"indtil en stor Steen, som staaer modSsten b). 1274
"opkom atter Tvistighed imellem Capitelet i Wiborg
"og Witsssl Kloster, formedelst et Capel, som Klosteret
"havde ladet bygge paa Lessoe, hvorved Capitelet fandt
"sig fcrncsrmet c). Saadanne Disputer varede ved,
"indtil Aar 1520, da Witffol Kloster solgte og
"afhcendte til Capitelet i Wiborg alt sit Gods
"og sine Rettigheder paa Lessse. De vidtlsf-
"tige Tvistigheder imellem Capitelet i Wiborg og
"de B6rlum»?e Biskoper, angaaende Jurisdictionen paa
"Lessse, som hemeldtt ^istoper, efter Aens naturlige
"Loegde,
s) Fordi at Aen bar lagt under Wiborg Stift, synes ikke fslge, at Herligheds-Retten derved tilkom Wiborg Dom-Capitel, men dertil maa have varet andre Adkomster,
d) De E<me nuder Navn ZEstreberg ere nu aldeles ikke bekiendte, og ei heller videsnu, hvad det skulde vcere for en stor Steen mod Osten; thi her sees ellers adssillige store Steene.
c) I Asterbye under Hals Sogn ffal et Capel i gamle D'ge have varet staaende, og Jndbnggerne vide endnu at vise Tomten strax norden for Huusene paa Stcddet No. 226.
Fsrste Capitet, z. zi
"L»gde, tilholdte sig, men Wiborg Capitel formeente sig,
"at have gammel Havd paa, bleve vel IZ94, saaledes
"bilagte, at Biffop Sve», af Bsrlum og hans Capi-
"tel afstod til Eapitelet i Wiborg al sin Iurisdiction
"paa Lessoe, imod en aarlig Afgivt paa to Mark Sslv
"og visse Rettigheders Forbeholdelse. Ikke desmindre
"bleve dog Stridighederne under de fugende Borlumske
Bi>?oper fortsatte, og undertiden med storste Heftighed
"drevne. Efter Reformationen beholdt Domkapitelet i
"Wiborg denne Ae, og endnu haver Biskoppen og de
"andre saakaldte Capitulares i Wiborg den aarliqe
"Landstyld af Landet, sym de aarlig ved St. Olai
"Tider skiftes til at bessge, for at have Kundskab om
" Tilstandcn paa Landet, og den af dem, hvis Tour det
"er i det ?tar at bessrge Landets Sager, kaldes
"cuisror ^.essovlx.^
Een anden gammel Efterretning om Aen, dog nden
Navn og Dato, har jeg i mit Eie, og blev mig meddeelt
af fvrige Sogneprcrst Sal. Hr. tN^Uer, lydende saaledes;
" O m L a s s o e , "
Endjkisnt man ei all^ne holdep det far en Opdigtelse,,
ar Dronning Margaretha, da hun kom fra Norge, hav-
"de srsdt med hcndcS Fartoi vcd Skagen og blev frel-
"!ct ved Lanse Indbyggere, og xil en naadig Bcl^n-
"ning gior>e dem til Selvejere, at de kunde kisbe og
"»alge deres Gaarde, men ogsaa ligeledes barer Tvivl
"om det gamle Segl, som Lrsss- Indbyggere besidde
"oz
12 Fsrsie Capitel, z. h.
"og foregive, at det var ftienket dem til et Tegn paa
" deres Friheder, ffulde vcere af saadan Betydning, da
"ved Omffriftcn lseses, at det er Seglet af LsfAer,
"nes Hellige Rnud, tancri Lanuu'I.elloium:
"saa kunde dog alligevel vcere, at Kong Rnnd, som de
"kaldte den Hellige, hapde i Henseende til Kens'Belig-
" genhcd, da Indbyggerne ved at bierge ulykkelige Folk,
"satte dcrcs eget Liv i Fare, af Kongelig Hyldest
"og Naade havde givet dem dette Segl, til et Kiende-
" regn, at de vare hans Undersaatter og for at bekrcefte
^^Forretningerne dermed i hans Navn, da Seglet selv
"forestiller Kongen med Krone og Zepter siddende paa
"en Slags Trone; thi at de kunde have faaet Konge
lige Naadesbeviisninger, stadfæster allerhsjeste Konge-
"lige Resolution af Hsisalige Kong Friderlch, V. i
"Aaret 1740, paa deres allerunderdanigste Anssgning,
" at forsvare i Ufreds Tider deres Land selv, som aller-
"naadigst blev antagen og besvarer, uden at ncevne et
"Slags Herstab. Ellers har Lesse fra gamle Tider
"ligget under Wiborg Stift og til Domkapitelet i Wi
sborg, til hvilket de endnu paa denne Dag maae de
ntale aarligen en vis stipuleret Landstyld af deres Gaar-
"de. Hvivtfelt pag. 292 siger: at Kong Erik Glip-
"ping har givet Lassse til Wiborg Dom-Capitel. Men
"at denne Donation har vceret langt aldre, det viser
"Rnytlinga Saga, som udtrykkelige« melder, at Lcessoc
^^er under Wiborg Stift og Biffop. Stiftets Opret-
"telse stedte under Kong Svend Eriksen eller Kong
^lvaldernar den Fprsie. I Kong U?aldemar deer
"An-
Forsie Capitel, z. §. iz
"Andens Tid ved Aar 1219, reiste sig en langvarig
"Tratte imellem Capitclet i Wiborg og Munterne i
"Vitstol Kloster (nu enHerregaard kaldet ^i^rnohol",),
"om Eiendom og Herligheder paa Lassse, som Kong
"U?aldemar den Lprfte har stianket Klosteret. Kong
"Christopher den F?rste stadfastede Munkene i Vlt-
"stol i Aaret 1252 deres Part paa Lassoe, undtagen
"de Enge ^ftrebeg, indtil en stor Steen som staaer
"mod Asien. I Aaret 127.1. opkom atter Tvistighed
"imellem Capitelet i Vitstsl Kloster, formedelst et Ca-
"pel eller liden Kirke, hvorover Capitelet fandt sig for-
"narmet. Disputen varede til iZ2o, da Vitstol Klo-
"ster solgte og afhandle til Capitelet i Wiborg, alt sic
"Gads og Rettigheder paa Lassoe. Dog bleve Dispu-
" terne imellem de Vitstolstc Bistopper og Capitelet i
"Wiborg fortsatte indtil Aar IZ94, og efter Neforma-
"tionen beholdt de sidste Herligheden paa denne Ae, og
"endnu har Biskoppen og de andre Capitulares i Wi-
"borg den aarlige Landstnld og bessger Landet ved Olai
"Tider. De bestikke med Kongelig Consirmation selv
"Landfogden, som indkraver Landstnlden for dcm, men
"de Kongelige Skatter betales til Aalborg Amtstne.
"Landstnlden er af enhver Gaard aarlig z Ndlr. 2 4/?.
"og nasten saa meget udgjor de Kongelige Skatter.
"Hver N?and er Selvejere. Ingen Gaard siaaer
"hojere end til 1 Tonde 2 Sk. i Alb. Hartkorn, und»
"tagen Landfogdens Gaard, men de fleste Stader have
"allene nogle Skiepper Hartkorn. Efter Sandflugten
"er hele Landets Hartkorn allene 140 Tondcr, som con--
"ni-
^4 Fsrste Capitel, z.
"tribuerer. Prastegaarden staaer for 7 Skp. z Fdk.
"2Alb. Lcsse har sit eget Birk og Birketing, hvoe
"altid 2 af Indbyggerne ere Bisiddere. Kongen sattcr
" selv Birkedommeren (og Prusten,) saa at man kansee,
at ^)urisdictionen czvoaci perlonalig alleneste er Kon-
"gens. Hvoaci realia, om Lassoes Beboere ere Selv
ejere af deres Gaarde, eller ogsaa om de kunde blive
"belasret med slige Pligter, saadanne som staaer nndcr
"Herskabet af et Gods, tiener det fslgende ti! Efter-
"retning. Saltsyderie har fra Arilds Tid varet en af
"Lassoe Beboernes Naringsvei. De vare i fuldkommen
"Besiddelse af deres Saltkiedler: kunde salge og bort-
"give, de ejede dem og uden nogen Afgivt. Et Docu--
"ment af Aar izzo viser, at Biffop Thpge i Bor-
^^lum tillod paa Lasso? nogle ellers forbudne ZEgteska-
"ber, og fik for saadan Tilladelse 14 Laster Salt i et
"Aar. I disse Saltkiedler, som paa et Fallesmark,
"kaldet Drebakkerne ved Strandbredden S. O. i By-
"rums Sogn, hvor der siges endnu er at see, hvor
" Saltpanderne have staaet, havde Ejeren visse Parter,
"Fierdinger, Ottinger og mindre Parter, som de kaldte
"Afgierd, z paa en Otrir.g; saadanne Parter findel at
"vare arvede, solgte, bortlejele, pantsatte og bortgivne til
"Kirker og Klostere. Z svrigt er det vist, at Geist-
"ligheden i de Romerff-Catholffe Tider altid ssgte at
udvide sin Magt og belaste Undersaatterne, men
"hvorvidt denne Magt har strakket sig over denne Se,
"kan siuttes af Tvistigheder og Uvisheder, og er for-
"mo-
Forste Capitel, z. 15
"msdentlig noget deraf tabt i Wiborgs Ildebrand
^ 1726."
For narvarende synes det, Kongen har selv den stsrste
eller væsentligste Herllghed af Aen, saasom:
Virkerettighed, Gigt« og Sagefalde- sanlt ^orftrande-
Ret, og at Wiborg Domcapitel ikkun er forlehnet m?d
visse Indtcrgter; men ikke destomindre er dog Capitelet
ved Hojejte - Nettes Dom af ^4de Ian. 1785 tilkiendt,
fremdeles at nvde Herligheden og ovrige Indtagter af
Landet, endffisndt Beboerne ej blev frakiendr deres gamle
Eicndoms-Net til deres Stader, hvorom allerheistbemeldte
Dom lyder saaledes:
"L.ess?e Skboere ber, som Selvejere, b»
"holde de dem efter Skwder eller andre lovlige Ad
komster tilhsrende Eiendomme. Hvorimod
" Dom-iLapi t t t l f remdeles bsr nyde Her l igheden og Sv
erige Indtagter af Landet, i Fslge Kongelig Befaling
"af 9de Sept. 1735, samt ^ Deel af Biergclon, hvad
"enten Skibene strande eller ved Vaade hielpes af
"Grund og paa hvad Maade end derom af Biergerne
"stuttes Accord. Ligeledes bor Dom-Capitulet i Over?
" eensstemmelse med Rentekammerets Resolution af rode
"Ian. 1778 eene vare berettiget, at lade udvise af de
"sdc o sandsugne Jorder, hvorpaa ingen maattc knn-
"de lremvi'e nogen lovlig scrr Adkomst. Hvorimod
"samtlige Lcssse Lands Vegere aldeles bo? fraholde sig
"al selvtagne Brug paa fornavnte Stader, samt efter
"Land-
16 Fsrste Capitel, z. tz.
"Landfogdens Tilsigende, fremdeles som hidtil, vcere
"behielpelig ved Rlitgaardens Bygnings Vedligehol
delse."
Denne Proces blev af Beboerne begyndt ved allei^
Naadigst bevilget Commission i Aaret 1778, som de troede
sig befoiet til, i Anledning af der Hsikongelige Rentekammers
Resolution under 10de Zan. s. A. lcrsr her ved Birketin
get den 9de Febr. næstefter, hvorved Domkapitelet eller
de Residerende i Wiborg bleve qvalificerede som Grund-
rjere af Aen, hvilket Beboerne befrygtede, kunde have ffa-
delige Fslger i Henseende til deres fra oeldgamle Tid havte
Selvejer. Rettighed iil deres paaboende Stader og Ejen
domme; saa meget mere: efterdi den da varende Landfoged
Peder Zeuthen inden Birketinget, i Samtale med Birke
dommeren, ffal have sagt, at det var en stlvtagen Maade
og ingen Rettighed, at Landboerne solgte og skisdede deres
Eicndomme paa Hen. Resolutionen, som egentlig angaaer
de sdc elle? sandsnzne Jorder, og er paaberaabt i Hsjeste,
rets Dom, lyder saalcdes:
^pro N7emoria'>
"Efterat man over den fra Landfoged Zeuthen
"hertil indkomne Forespsrsel, om Indbyggerne paa
"Lesse maae hvor de lyster, og uden foregaaende Ud-
''^viisning, optage Horder, af de tilforne Sandfugne, til
"Brug og Bngning :c., har erholdt Hr. Kammer<Zun-
"kcr og Amtmand Urne?> Betænkning, og tillige ind
hentet de Residerende ved Domkirken og Skolen i
"Wi-
Forsie Cavitel, z. ^7
"Wiborg, dereS Erklsring, samt derncrst om denne Sag
"corresponderet med det Kongelige Dansse Cancellie,
^'ffnlde man ikke undlade, at have velbemeldte Hr. Kam-
" mer-Junker tilmeldet: at de. Domkirken, Skolen og
"de derved Residerende, iblandt andre af de Residerende
"paabcranbte aldre Adkomster, ved en den 19de Octbr.
"i68o af Hoisal. Kong Christian den F^mce med-
" deelt Bevilling, er tilladt fremdeles som forhen den Ind
komst af Lesse Land, som Kirken af Arilds Tid for-
"hen haver havt; og denne Indkomst forklares at be-
staae i Landgilde, Stcedsmaale, Hoverie og Rettighed
"til at holde Skifter efter Be ocrne, foruden ^ Deel
"af Bicrgeloddcrne: det og forfaavidt Landgilden an-
"g.iaer, ved en Kongelig Resolution af 9de Sept. 17Z5
"nsiere er stadfcestet. De Residerende tillige svarer af
"Les^e Lands Hartkorn, lige med alle andre Jordegods-
" Ejere og Veneficiarii, den paabudne z Procents Skat>
" saavelsom og Extras?at for de Uformuende paa Lan-
"det, forsaavidt" samme overstiger et vist Antal, hvor-
"fore de efter Omstændighederne ere fritagne 2). Saa
"seet
2) Det er nu for 5!csse Land, ligesom overalt i Danmark, i Fslge Forordningen af 17de Iunic I77Z befalet, ar H Proc. Skat af alle hidtil udstedte, og herefter udstcrdende Obligationer, med Pant t Jordegods og Huuse, s?al svares af vedkommende Creditor, saalcrnge Obligationerne henstaae umorti-sicerede.
For de Uformuende er mig ikke 5ekiendt, at de Residerende i Wiborg have svaret eller svare Ertra-Sk it; men zoo Rdlr. eftergiver Hans Kongelige Majestcrt
B - . 'aller»
o i8 Fsrste Capltel, z. H.
^^seer man ikke rettere, end at forbemeldte Virke, Sko«
"l»-, og de derved Residerende paa deres Embeds
" Vegne, ere som Grundejere af Lcsse og folgelig eftr
"Loven berettiget at udviise og Stcedsmaale til Ved-
kommende at stadfceste, de Pladser og Grunde, som
"nogen enten af nye vil optage til at bygge og boe
"paa, eller have til andet efter Loven tilladt Brug.
"Den af Landfogden paaklagede Uorden med at optage
"af de sandflugne Jorder i flcng og derpaa at bygge
"Huuse uden Tilladelse, tilkommer altsaa de Residerende
" at see Hemmet d); og forsaavidt den Kongelige In
teresse derunder verserer med Skatter af de tilforn
"matrikulerede, men siden formedelst Sandflugt ril Af-
"gang anseete Jorder, eragter man fornodent, at fol-
"gende Regler, ved sidsrbemeldte Jorders Optagende til
^Brug vorder iagttagne, saa>om:
5.
"Enhver som vil af de tilforn sandflugne, men
^ enten nu eller herefter med Grcesbund tilvorende Jor-"der
allernaadigst aarlig, hvorved de meest Fattige befries for Skat, og de meest Trængende nyde endeel Eftergivelse
d) Herved synes det, Beboerne er maatte nyde Godt af "Lovens Bud i 5 Bogs 55 Cap.; thi de har ikke allene i over 20 Aar, men endog over 100 Aar uanket og upaatalt benyttet dem af de sandflugne Jorder, som »gien ere græsbegroede, deels ril Bebyggelse og Beboelse, deels til Fceegang s>.r delcv store og smaae Creature, og deels til ^ldbrcendscl as Torv og^ Lyng at j?i«re, alt uden dertil at have an?
segt Tilladelse
Forsie Capitel, z. §. 29
der optage nogen Plads til Beloelse og Brug, bor
"derpaa erhverve lovlig Udviisningsbrev, af Grund-
""eierne eller deres Bcfuldmsgtiget L.mdfogden g), i
"hvilket Udviisningsbrev Pladsens Storrelse og Ind
ehold af qvadrar Alen bor beskrives, og Landfogden
"vare forbunden til, uden Betaling, i 2de Mands O-
"vervarelse at udvise og afpale, samt derom en Forret
ning at forfarte, som Amtmanden tilstilles, for samme
"her til Lammenet at indsende. Udi denne Forretning
"maatte tillige indfores de Vilkaar, som indgaaes af
dem til Pladsens ^ndtagmde sig anmeldende; og maae
i ovrigt ved Udviisningen paasees, at det ikke ffeer
paa saadanne Stader, Hvorved nye Sandflugt kunde
"foraarsages.
De, til bvilke saadanne Pladse ^live udviiste,
"bor tilforbindes inden et Aars Forlob, at have bygget
og indhegner den udviiste Jord ved Dige eller Groft,
"og skulde Grunden vare af den Bessaffenhvd, at ingen
"Groft deraf til Varighed kan opkastes, drager Land-
" fogden Omsorg for, at de til Indhagningen udfordren
de Torv vorder den nye Beboer anden Steds ud-
^ ^ '^viiste,
li« underdanigst, at Hans Kongelig Mai e,ta: er egentlig Grundejer af'Lesoc Land og .ngen anden, naar del ikke maae vare Beboerne selv ; tln Wiborg Dvm-Capitel eller de Residerende ,amm.stads ere ikkun allernaadiast fol?ebnet med vl„e beiremte Indkomster og har paa ingen Maa-de Eiendoms-Ret over Hen. ^
Fsrsie Capitel, z.
"viisie, hvor alt, uden at foraarsage enten nye Sattd-
flugt eller Skade paa anden god Jord, bedst kan lade
"sig giore.
Z.
"Forsommer den, som Pladsen er udviist, at bygge
"oy indhegne samme inden foreffrevne Tid, maae Plad-
"sen overlades til en anden, uden Pretention af den
"ferste, som dertil paa en Gienpart af Udviisnings-
"brevet sig maae reversere.
4-
"Grundejerne eller deres Befuldmcegtiget Land-'
"fogden, maae' ikke vcegre sig for, at udvise Pladse til
"dem, som det forlanger, og derpaa vil bygge og boe,
"med mindre den forlangende Plads maatte vare af
"den Beffassenhed, at ved sammes Optagende, nye
"Sandflugt kunde befrygtes og i det Tilfalde indsender
"han sin ffrivtlige Formeening derom til Amtmanden,
"som, om Vedkommende fremdeles paastaaer Pladftn
"udviist og derom sig hos Amtmanden melder, lader
"4 af Retten udmeldte uvillige Mand lovlig bcstqre
"Pladsen i Landfogdens Overvårene, og om Bcska^n.
"heden inden Tinge at give deres eedekge Afjigt, der
"af Rettens Vetiente paa ustemplet Papiir og uden
"Betaling bliver Amtmanden at tilsende, da han dcref-
"ter Sagen med de Residerende ved Dom-Lapitlct af-
"gior, eller om de ikke med hinanden bliver enige, da
"Sagen til narmere Resolution hertil at itwleocn.
5.
Fsrste Capilel, z.
5.
"Til Opmuntring for dem, som optage af forbe-
" meldte Jorder nye Pladse til Bygning og Beboelse,
"kan dennem loves Frihed for Skatter og Afgivter i
"de fsrste 10 Aar, efterat Pladsen er udviist og af-
"palet, og den i forste Post ommeldte Forretning er
"indsendt; men efter bemeldte Aars Forlsb, bliver
"Pladsen at matrikulere til Skatter og Afgivters Be
taling, efter den Anstalt derom fra Rentekammeret
^'vorder foiet. Imidlertid vil det paaligge Landfogden,
^^paa de Residerendes Vegne, aarlig til Amtman-
"den at indberette, hvor mange Pladse der i ethvert
"Aar er udviiste, og hvorvidt de med Bygning og Ind
bagning ere forsynede, paa det samme af ham kan
"paategnes den Specifikation, som hannem til Attesta
tion fra Amtstuer aalig leveres over det for Sand-
/'flugt paa Lesoe affaldte Hartkorn,
6,
"I ovrigt paaligger det Landfogden stricte at efter-
^leve den ham meddeelte Instruxes 10de Post, hvor-
"efter han med Klitten til Landets Bedste bor have
"flittig Tilsyn, at der ei ved ulovlig Medfart bederves,
"men heiler aarlig forbedres, og at ingen af Landets
"Beboere, uden Anviisningsseddel fra ham nogen Slags
"Ildebrand fra de smdflugne Stader maa tage, heller
"ingen unsdvendig Frihed tillades, som kan hindre Klit-
"tcns Sammeugroende og Forbedring, alt under Straf
"for Vedkommende, som herimod handle.
" Fore-
Fsrste Capitel, z. ^
"Forestaaende ville Hr. Kammer-Junker behage
"ved Birketinget paa Lesse at foranstalte bekiendtgiort,
"da man under Dags Dato haver givet de Nesideren-
"de Gienpart deraf, for derefter Landfogden med for-
''^nsden Ordre at forsyne, forsaavidt han paa dereH
"Vegne herudinden haver at iagttage..
"Rentekammeret, den ivde Ianuarii 1778.
^Moltke. ZZerner. Eriksen. N7oerup» Rlagen«
^^berz. Goldt. RoUe» Schonning. Engels
^breth. ^ansen»
^ hansen.
"Til Hr. Kammer-Junker og Amtmand Urne,
Den af Kommissorierne Hr. Geheimeraad og Amt
mand (Lhrtstian C,crl von Gobel og Bye- og Herreds-
fogen ?lndceas ^rychm-zn, under 5 April 1781 paa
det scedvanlige CommissionS - Stad i Aalborg afsagde
Domsflutning, lyder saaledes.
d'iendes for Ret:
"1. At Indvaanerne paa Lesse Land bsr herefter
"nnde, bruge og beholde de Stader, som de ved Arv,
"Skisde eller anden lovlig Adkomst besidder, tilligemed
"samme Staders Bygninger tilliggende Jorder i Ind
jog Udmark, hvorsomhelst det findes, intet undtagen,
"med samme Net og Rettigheder, som de bemeldte
"Stader hidindtil ogfraArilds Tid nydt brugt og havt
"haver; saa at bemeldte Lesse Lands Beboere frie og
"ube-
Fsrste Capitel, z.
"ubehindrede maae lovbyde, salge, ffisde, afhande og
"pantsatte bemeldte deres Stcrder og sammes tilliggett-
"de, ligesom de og maae gaae i Arv og Skifte efter
"Loven, som rette, frie og frelste Eiendomme i alle
"Maader, efter selgende Byrder og Indskrænkninger i
"2den og zdie Poster undtagne.
"2. Ligeledes bsr Lesse Landsaatter nyde og behol-
"de frie falles Grasning, Tsrveffier og Lyngstet i
"Hals Sogn, saavelsom overalt vaa Landet, hvor de
"samme fra gammel Tid det nydt, brugt og havt ha
lver; dog saaledes, at de, i Sardeleshed med Torve-
stier og Lyngst't, endtholde sig fra de Stader, hvor
"Sandflugt lunde vare at befrygte, besynderlig paa al-
"le Kanter og i Narheden af den saakalde Hsisand';
"og saaledes t Almindelighed holder sig Lovens 6, 17,
"29 og andre Kongelige allernaadigste Anordninger til
"Sandflugtens Hemmelse allerunderdanigst efterrettelig;
"lligesaa bliver og det Hsilovlige Rentekammer - Colle-
"gii hsirespective Resosution af rode Jan. 1778 den
"Regel, som Landsaatterne haver at holde sig efterrette
lig, i Henseende til de sandflugne Jorders Optagelse
"i Hals Sogn til Beboelse, med mindre Kongen, eller
"de hyie vedkommendeCollegier derudi allernaadigst stul-
"le finde for godt at gisre nogen Forandring.
" z. Hvorimod bemeldte Lesse Lands Zndvaanere
"have at betale til de Herrer Residerende ved Dom-
"Capitelet i Piborg og deres Efterkommere den hid
indtil sadvanlige og bestemte Afgivt af deres Stader,
"hvilken Afgivt De Herrer Residerende ekler deres Ef-
" ter-
24 ' Forste Capitel, z. §.
"terkommere ingenlunde stat have Magt til at forheie
"eller udvide i nogen Maade. Jligemaade paaligger
"det Landsaatterne, som en Pligt, til Fogedgaarden
"Klitgaard, naar den behsver Reparation, at fsre det
"behsvende Leer til Klinen og Tang til Takke, samt
"fornoden varende pvrige Bygnings-Materialier fra
"Stranden, naar de derom betimelig tilsagt vorder;
"dog at saadant ffeer paa beleilige Tider af Aaret og
^^ikke i Plsje- elkr Sade-Tiden, Hsst- eller Hse-Bierg-
^^ning, ei heller i Landsaatternes travleste HornMerie,
"hvoraf de stal have een med de bedste Nceringsveie;
"derimod beroer det paa Landsaatterne selv, hvad andet
"Arbeide de finder for godt at forrette til bemeldte
^Klitga >rd, der allene bliver at ansee som Villigheds-
"og Hsfligheds-Arocide, hvilket da kan gisre og lade
"efter Behag, men ingenlunde som en Skyldighed, hvor-
"til de k..n tvinges. Ligeledes tilkommer De Herrer
"Residerende herefter som hidindtil den ^ Part af de
"Biergelodder, som Landsaatterne faaer ved indfaldende
^Strandinger paa Landet; dog ffal herunher ikke for;
"staaes, naar de bierger eller arbeider i Zndstrandings-
" Tilfalde for bestemt Daglsn; men allene naar de erc
"accorderede om en Part af det Strandede, eller ex
"vis P.mge derfor; ligesom det ei heller tilkommer De
"Herrer Residerende nogen Anpart af hvad Landsaatter-
"ne fortiener med at hielpe Fartoier af Grunden, som
"derefter, uden at forlise, fortsatte deres Reiser; hvil-
"ken ^ Part af ommeldte Viergerlodder, Landforvalte-
Fsrsie Capitel/ Z. 25
^ren affordrer hos Biergerne, uaar den med de svrigs
"Piergelodder proportionerede Udgivt er fradragen."
Ved denne meget langvarige og kostbare Proces, som
ikke allene meget forarmede Beboerne i Almindelighed;
men endog saa godt som aldeles ruinerede mange Familier
i Særdeleshed, vandt de ingen storre Rettighed end
de forhen havde: tabte derimod dette betydelige, ventelig
af Mangel paa rigtige Oplysninger herfra, at de nu, ef
ter allerhsistbemeldte Hoieste - Rets Dom, ere pligtige at
erlcrgge ^ Part af deres Biergelodder, hvad enten Skibe
ne strande, eller ved Baade hielpes af Grund, paa hvad
Maade end derom af Biergerne fluttes Accord.
Videre om denne femte Part sees under 2det Capitel,
Jeg vit derimod atter henvende mi<s til Dom-C^pitelet
i Viborg, eller de, som nyde den tilkendte Indkomst af
Landet, hvilke, foruden Domkirken og Hospitalet i Vi
borg, ere de Residerende sammesteds, nemlig: Blt?opp?n,
Stiftsprovsten og Rector; (desuden iLonrector, de 4
Hørere ved Skolen, Organisten og Klokkeren). Disse er
tillagt 284 Rdlr. 2 Hk. af den Landgield, som Bcboerns
aarlig svare, der efter Kongelig Approbarrvn i Aarct 17Z5,
er beskmt til Z09 Rdlr. 2 4 /?., berean:t af 142
Tsndcr 6 Skp. 2 Fdk. -Hartkorn, som hele Aen er an.-
sat for, Pr-stegaarden og Klitgaard undtagen, og bclsbev
til 2 Ndlr. 1 P». pr. Tsnde,
Efter Repartition forfattet af sal. B'ikcp ^Vokdit-'s
i Aarct 1745, secs, at Domkirken af fornr.'nte 284
Rdlr. 2 P.. var tillagt 90 Rd!r., Biskopp^l: K Ndir.,
zor
26 Fsrste Capltel, z.
rov 18 Rdlr., Lector og Conrector 18 Rdlr., Stiftsprov
sten 18 Ndlr., Horerne ved den Latinske Skose 9 Ndlr.
Hospitalet 9 Rdlr., Klokkeren 12 Ndlr., Organisten ved
Domkirken z z Ndlr. 2 ?/., Prscurator - Salarium 50
Rdlr., og i Behold 18 Nulr., som tilsammen udgisr 284
Rdlr. 2 !^». Den overskydende Deel af den fulde Land
gilde, bclobende til 25 Ndlr. 4 Skl., bliver saaledes aar-
lig anvendt, nemlig: tik Ssewqderne ved Hals under
Aalborg 6 Ndlr., til Capelunen paa L!esee ^ Ndlr. 2 A..,
for Bivkefogdens paaboende Gaard godtgisres Landgilde
2 Rdlr. Z 5 /, Resten med 8 Ndlr. 1 P.. blev
aarlig oplagt til et nyt Tinghuus her paa Aen, og siden
henlagt til Viborg Domkirke.
Hvoraf eller hvorledes denne Landgilde har sin Op
rindelse, efterdi Beboerne ere i svriHt, som forhen meldt,
ereSelveiere for deres Hjemsteder og Iordparter og tillige
eje Kirkerne, hvis Tiende de selv oppebåre, imod at holde
dem vedlige, haves ingen tilforladelig Vished om. De
teldste Beboere have indberettet mig, at i gamle Dage, da
Ven var forsynet med betydelige Skove, hvoraf nu ikkun
en liden Deel er tilbage i Hals Sogn, L.unden kaldet,
var her adskillige Saltkiedler til Saltkogerie i Drivt,
hvopaf en vis aarlig Afgivt skil vcere svaret; men da
dette Saltkogerie, formedelst Skovenes Ruin, aldeles stand
sede, blev Afgivten forvandlet til Landgilde. Dette synes
saa meget mere rimeligt, ved at giennemlase hvad Pon
toppidan i forncevnte Danske Atlas 4de T. Pag. 708
har anfsrt disse Saltkiedlep angaaende, nemlig:
"Salt-
Forste Capitel, z. 27
"Saltspderie har fra »ldre Tider vceret ct afLes-
^scboernes Ncrringsveie. Saltkiedlerne have kastet go:
"de Indkomster af sig, ei allene til Kirkerne og Lan
"dets Herj?ab (^anikerne i Viborg, men endog til
" teresienterne, win baade pare af Jndbnggerne og
"Fremmede udenfor. Et Document af izzo viser, at
"Bi>?op Tyqe i Vorlum tillod paa Lesse nogle ellers
^"forbudne ?Egtes?aber, og fik for saadan Tilladelse 14
"Laster Salt i et Aar^
"Paa en fcelles Mark, kaldet Vrebakkerne, ved
"Strandbredden Sydost i Byrums Sogn, j?al mau
"endnu kunne see, hvor Salt-Payderne have staaet. I
^ disse Salrkicdler have Tierne visse Parter, Fierdinger,
"Ottinger og mindre Pgrter, som de kaldte Afgierd,
"tre paa en Otsing. Man finder, at saadanne Parter
"ere blevne arvede, solgte, bortleiede, pantsatte, bort-
" givne til Kirker og Klostere, 1426 solgte 2)ovil
^)lnf ^)eder^nA Enke^ til Dizholm Kloster en Frer-
" ding af en Saltkiedel med al fin Behsring cg Nede,
">om ligger paa Lesoe paa Nonnerne. 1447
"E^bern Hyg Indbvgger paa Lesoe, for sin og fin
Hustlues Siel^ givet til Duholm Kloster en Otting
i en saltkiedel, som staaer osten paa Laadbode paa
"Lesse. Aaret derefrer har samme Mmd solgt til
"Klosteret halvandenAfgierd i samme Saltkiedel. 1447
"har kilde Henrik testamenteret til DuKolm Kloster
"en Fierding Saltkiedel, liggende paa Lange-Ron i Les-
"se hos Fogdens Bod. 1455 har Iver Jensen i ?iars
"givet til Manager Kloster fin Part i en saltkiedel
^paa
2A Fersie Capitel, z.
"paa Lesse i Fiellerop. 1467 stisdede Frue Rirstine
"Laurits Datter til Mariager Klosier hendes og hen-
"des Datters Anpart i to Saltkiedler paa Lesoe.
"1511 ffisdede Sidsel Anders Datter til Mariager
"Kloster to Parter i en Saltkiedel paa Lesse. 1527
"ejede Mariager Klosier en heel Saltkiedel paa Lesoe,
"som de leiede bort. Af Kirkernes Regnskaber sees,
"at de indtil Aar 1616 tM havt Saltkiedlcr at leie
"bort til Landfolket, og deraf havt aarlig Jndta-gt.
seenere Tider cre disse Indretninger, ligesom alle
"deslige Sale-Fabriker i Jylland, aansse gangne til
"Grunde, tildeelS af Mange! paa Skov og Brændsel,
"tildeels af andre Aarsager. For zo Z 40 Aar siden
"o), indfandt sig paa L?soe en Mand, som kaldte sig
"Doctsr bister, og anlagde der Saltsyderie paa 2de
"af d<^ Udholme, som kaldes Nonnerne, men da han
"havde mecst rumeret Nisten af Skoven, og der forme-
" deist de alt for store Bekostninger kom intet ud af
"Anwaget, greb han til uheldige Projektmageres sid-
"ste Raad og giorde sig usynlig,"
Til Aaret 1 7 Z 5 har omrsrte Landgilde vckret svaret
meget ulige af Beboerne, som ^ees af en Kongelig Ordre
undcr 1 ode Zunii s. A. til Cammcrraaderne og Amtsfor
valtere Anders L.und og e.at»ritg Hauch, samt Forval
ter og Tolder Niels Gyrsnsen, der, som Commissarier, bleve
s) Det er nu omtrent 70 til 8v Aar siden.
Fsrsie Capitel, z. §. 29
bleve tilholdte at regulere Landgilden ester rigtig Ligtting
paa ^ens Hartkorn, lydende saaledes:
"Christian de«? Siette af Gnds L^aade Ronge
"til Danmarr og l^lorge, de Venders og Go«
"thers, Hertug udi Slesvig, Holsteen, Stor«
marn og Dytmertken, Greve udi (Oldenborg
"og Delmeuhorst.
"Vor i^taade tilforn: Eftersom Indbyggerne paa
"Vort Land L.es4e, ved en deres til Os indkomne al
lerunderdanigst Memorial, i adskillige Maader haver
"besværget sig over dcn Lmdgilde eller Zordffyld, som
"de, tll de Residerende ved Viborg Domkirke og Ca-
"pitulet, aarlig betaler, og sig cftcr VoreS allernaadig-
"sie Befaling af 29de Ian. -7Z4 til 284 Rdlr. 2 P..
"jlal bedrage, i det, at af hvert Voel, enten det er lidet
"clter stort, fra 4 til 14 Skpr. Hartkorn, stal betales
"4 Sldlr. 4^., af hvert Grces-Scrt paa 4 eller 5
"Skpr. Hartkorn Z Sldlr. l 4 /., foruden Inder-
"stes HnuSpenge; og at Landgilden er saa stor, stal
"have sin Oprindelse af de paa Landet dav-rende Salt-
"kiedler, hvilke nu, siden Skoven er ruineret, ssal vcere
"af,laffet a): og Os derhos tillige allerunderdaniast er
"bleven refereret OS el,?elig Hr. Christian Gylden,
"crone Frie »Herre til VUHoimdorg, Ridder, Vores
"Ve.
a) Her bestvrkes dcp ^ormsdninq, at Saltkzge-riet har varer .orste Aarsag til A'^vts Svarelse ar Beboerne, ,om siden maar v-re bleven forvandlet under Navn af Landgilde. '
«WM«>
zo Forste Capitel, z.
" Gcheime- og Conferentz-Naad, Stiftbefalingsmand over
"Viborg Stift, og Amtmand over Hals Amt, og 'Hr.
"Iohann'-s ^rpUund, Bistop over bemeldte Viborg
"Stift, deres derover udkomne allerunderdanigste Erkla-
"ring, hvoraf erfares den store Ulighed der paa Lan-
"det af Arilds Tid stal have varet i der, at Landet
"stal vare deelt i de faakaldte Soel>- vg Grces-GcLc-
"rer, foruden Inderste, og alle Boele give? ligeme-
"get, nemlig hve^ 16 ^ 4/. varlig > vg alle Gras-
" Sarter eens meget, nemlig -Z ^l>. 4 /?. aarlig, In-
"derster, somme ic> /. og ^ndre 20 F., endstisndt de
"udi Avl, Eiendom, Hartkorn og Bonitet skal vare u-
^^iige, saa at endeel Boele knap stal vare 4 Skpr.
"Hartkorn, men andre 12, iz s 14 Skpr., ja mangen
"Grasset og Inderst stal vare bedre end Bolene. Da
"Vi til saadan Ulighed at faae afstaffet-, dllernaadigst
"haver funden for Godt, ved en Commission at lade
"Landffulden efter al Landet satte efter nye Matrikuls-
"Hartkorn (praesteysarden, Rlnqaarveu,^ VelertN??l«
^ len g)> og det sidste for Sandflugt benaadede Erik
"torisens Hartkorn »beregnede) der sig til 14Z Tdr.
^6Skpr-9Alb. nyeMatrikul stal bedrage, svm altsammen
"nu stal vare iBrUg og Drivt, bliver sat, nemlig paa
"hver Tonde Hartkorn 2 Adlr. r , og samme da
"'at repartere paa Tsnder, Skiepper, Fierdingkar og
^ Album, ar enhver kan vide sin Conringent, hvoraf ei
"allene de 284 Ndlr. 2 P.. ril Viborg Domkirke, men
"endog
g) Denne Molle har staaet ved Klitgaard, see Sden Part 1 Capitel.
Forste Capitel, z. H. zi
"endog 6 Ndlr. til Soe-Tonderne ved Hals, og 8Rdlr.
"2 til C pclla»en stal kunne udkomme. Saa er
"hermed Vores allernaadigste Villie og Befaling, at
"Z rette Eders Leili.chcd efter. Eder forderligst til
"Vort Land 6.eg?e at begive, for der paa Landet at
"tilsammentrade og Eder forestaaende Forretning at fo
retage, og saadan af Eder gisrende Ligning at grunde
"paa Landmaalingens Matrikul og den Proportion, der
"findes imellem alle Lesse Beboeres Hartkorn, stort el,
" ler lidet;,til hvilken Eude Du Cammerraad ha'
"ver ar medtage en rigtig Ertract af Matrikulen over
"Lesse Land, og Du Landforvalrer Niels Sørensen,
"eil rigtig Speciftcation af enhver Indbyggeres Harr-
"korn efrer hans Q.vitteringsbog og Skatte-Ligningerne,
"hvorefter de qvartaliter betaler Matrikul-Skat, og I
"samtlig da derefter at giore en rigtig Beregning, hvor-
"meget enhver paa det Fundament af IZ a Ton
ede Hartkorn a l'a^venanr aarlig kan tilkomme til Dom
kirken at svare, hvorved da alle Moderationer, Lig
ninger, Jordebogs-Taxaener paa Hartkorn, som for-
" hen kan vcrre giorte, stal v»re ophcevet; og haver I
"denne Forretning saa betimelig der paa Landet at
"foretage og fuldbyrde, at Ligningen for Indbyggerne
"betids kan blive bekiendtgiort, og Landgilden af dem
"til sædvanlig Tid vorde erlagt, dog at I tilforn sam-
"me EderS Farretning til Vores videre allernaadigste
"Approbation haver ar indsende. Og refereres Os ellers
"strax allerunderdanigst, at I denne Vores allernaadig-
"ste Befaling bekommet haver. Dermed steer
" Vi.lie,
Z2 Forsie Capitel, z.
"Villie, befalende ^Eder Gud. Skrevet paa Vort Slot
"Hirschholm den ic>de Iunii Anno
"Under Vor Kongelig Haand og Signet.
"Christian K.
(I.. 8.)
, "I. Holstein.
At denne Hgi-Kongelige drdre af Commissarierkle
allerunderdanigst blev efterkommet, vift-. Reskriptet af Kde
Sept. ncrstefter, saaledes:
"Eftersom Andreas L.und Cammerraad og Amts-
" forvalter vver Scl?ivehl,uo Amt, L.aurs Hauch >
"Cammerraad og Amtsforvalter over Aalborghuus,
Seilstrup og Aastrup Amtei', og Niels
Sørensen, Landfoged paa k>es<5e, have, efter den til
"dennem af io Iunii ncestafvigt allernaadigst ergangne
Befaling, anlangende, paa Kongelig allernaadigst
"probation, at forfatte en rigtig Beregning over LesoS
"Lands Beboere, hvad dein i Proportion af deres
"Hartkorn kunde tilkomme aarlig til Domkirken iKisb-
"sic?den Viborg at betale, allerunderdanigst forfattet be-
meldte dem anbefalede Beregning over Lesoe Lands
"Beboeres aarlige Landstyld til Viborg Domkirke, for
"indeværende Aar i?55, og saa fremdeles, og samme
"udsendt; og Hans Majestæt bemeldte deres Bereg-
^^!ung allernaadigst haver approberet; saa tilffilkcS
Stiftamtmanden og Bishoppen over Viborg Stift sam-
Beregning med Kongelig allernaadigst paategnsde
"Appro-
Forske Capitel, z.
^Approbation in Originalt s), hvilken de til Vedkom-
"mendes allerunderdanigste Efterretning behsrigen ha
lver at lade forkynde, og den saa udi Stiftskisten, til
"Bevaring henloegge; og som Hans Majestat ellers af
"ovenbemeldte deres Forretning haver fornummen, at
"Landboernes Hartkorn, som til Afgivt kan beregnes,
"belsber til 142 Tender 6 Skpr. 2 Fdk., og den der-
gaaende Landffyld er beregnet til Z09 Ndlr. 2^..
"9 F., hvoraf aarlig ffal betales til Viborg Dom-
" k i r k e 2 8 4 R d l r . 2 P > . , t i l S s e - T e n d e r n e 6
"Ndlr., til Capcllanen paa LesSe 8 Rdlr. 2 P>., oz
"for Virkefogdens paaboende Gaard afgaaer 2 Rdlr^
"3 P>- 5/., og altsaa bliver til Overskud aarllg 8
"i P>. 4/., hvilket de Committerede have indstillet,
"om Hans Majestat allernaadigst ville, at det enten til
"Hielp ttt et nyt Arresthuus der paa Landet, som nsd-
"vendig behsves, siden det gamle er forfalden og sde-
"lagt
n) Den Hoi-Kongelige Approbation, som i Hoie-ste-Nettes Dom er paaberaabt, lyder saaledes:
" V i h a v e i n d b e m e l d t e B e r e g n i n g h e r v e d a l l e r -"naadigst approberet, hvorefter Lesse Lands Veboe-"re og andre Vedkommende sig allerunderdanigst ha-"ve ar rette, ei giercndes herudinden Hinder ellee "forsang i uogen Maade, under Vort Hyldest og " N a a d e . S k r e v e t p a a V o r t S l o t F r i d e r i c h s ? "borg den 9de September Anno 1755.
"Christian k.
"I. L. Holstein.
5
Z4 Fsrste Capitel, z. §.
"lagt s), eller og til anden publiqve Nytte der paa
"Stadet maatte anvendes; thi er Hans Majestats al-
"lernaadigste Villie, at de 8 Ndlr. i >. 4 F., som
"aarlig bliver til Overffud, stal bruges til et nyt Ar-
"resthuus at bygge der paa Lesse, og naar det er ffeet,
"ffal disse Penge emploieres efter Stiftsbefalingsman--
"dens allerunderdanigste Erklaring, og Domkirken i
"bemeldte Wiborg vorde tillagt, naar Beregningens
"fulde Summa 309 Ndlr. 2 P>. 9 F. rigtig indkom-
"mer, men naar hos Uformuende Nestecancer sig tildra
ger, da stal samme vare enSoulagement for samtlige
"Interessenter i Landffylden d)."
Saaledes ere da altsaa Beboerne pligtige at betale
Landgilde. De Residerendes ovrige Indtogt af Hen er
Kongetienden og formeldte ^ Part ved Strandinger, jamt
Rettighed til Skifteforvaltningen. For det svrige ere
Beboerne, i Henseende til deres paaboende Stader ogEicn-
domme, ubundne: og falder deres Stader under Arv og
Skifte, ligesom til frit Kisb og Salg:allenc de iagttage,
forinden noget Kisb og Salg fuldbyrdes, at Stendommen
efter Danffe Lov, Zde Tingdage efter hinanden, lovbydes
inden Tinget, om nogen maatte ansee sig Lssningsberer-
tiget dertil, hvdrefter Zdie Tingdag, naar ingen har mel. det
s) See 2den Parts 1 Capitel.
d) Det havde varet en meget vigtig Sag, om disse 8 Ndlr. 1 H-. 4 /?. vare blevne oplagte i nogle Aar til en a to Vandsprsttcrs, Anskaffelse her paa Aen, som storlig savnes ved Ildebrands tilfalde.
Forste Capitel, z. §. z5
det sig, Skisdet gives inden Retten, og siden under Bir
kedommerens Bekraftning udstades paa det anordnede Stem»
pletpapiir. Paa saadan Maade salges og kisbes ligesaa
ofte smaae Parceller af en Eiers paaboende Stad. Eier
nu Kioberen Hartkorn i Forveien, saa lagges den sidste
kisbte Deel dertil, hvilket har foraarsaget stor Vildelse i
Henseende til fornsdne Observationer ved Pantsættelser og
Salg. I Aaret 1796, ved min Omreise i Henseende
Brandvasenet, anfsrte jeg ethvert Stcrd under Nummer,
og hvor flere Eiere befandtes til et enkelt Stced, ansatte
disse under Litr. k. L. 0. s. v., indrettede et nyt Re
gister over Pante- og Skiodebogen efter Nummerne, hvor
ved, endssiondt det har kostet meget Bryderie og Umage,
det nu falder lettere at finde de Stader eller enkelte Par
celler, som salges eller pantsattes. Beboerne ere ellers
meget hyppige til at bortskisde deres faste og lose Eien-
deele, endog i deres bedste Alder, liaesaasnart ril ugivte
Fruentimmer som Mandfolk, for en ringe Sum Penge,
imod, efter aparte Contract, ar have Huusvarelser, Kost
og al fornoden Pleie hos Kioberen eller Kioberinden, for
en vis Betaling aarlig, som afgaaer paa K-obesummen, og
om denne ikke strakker til, ssal dog Kioberen vare forbun
den at forsyne den eller de Calgende med alt Behovende
saalange de lever, ja endog blssrge Begravelsen ener Lan
dets Brug, ved Dodsfald, uden videre Erstatning, Saa-
ledes eristerer her mange Testamenter og Vare5tcve
paa alt hvad en Mand eller Kone eier, naar ingen Livs-
Arvinger haves, som ventelig sscer for at forekomme
Skiftebehandling.
3^ Fsrste Capitel, z. h.
I Anledning afJorddelinger imellem Landboerne, som
Landfogden i gamle Tid stal have paastaaet at tilkomme
ham, har jeg funden Stiftamtmand Gyldencrones Re<
solution af 2den Augusti 1745, saaledes ydende:
"Kongelig Majestoets Birkedommer Sr. Rierulf!
"Hvad han udi indgivne Memorial af 28 xgllsto ha-
"ver indberettet og forestillet, angaaende forefaldende
"Iorddeeling imellem Landfaatterne paa Les^e, naar
den eene nogen Jord og Ejendom til den anden af?
"kander, hvilken Landforvalteren stal ville tilegne sig
"at forrette, men Birkedommeren derimod formeener
"at denne Forretning tilkommer ham, isår da han med
"adffillige deslige Forretninger kan godtgisre og be-
"vise, at hans Formand i Birkedommer-Embedet sam-
^^me haver forrettet; dcrpaa tilbagemeldes: at naar
"Landfolkene er tilladt og de har Rettighed til at maae
"afstaae lidet eller meget af deres Jorder, og de for
"Sikkerheds Skyld fortanger Iorddeeling imellem sig, da
"fslger af sig selv, ar siigt bsr stee ved Rettens Mid-
"del, siden i faa Maade paa det giorte Salg udfordres
"et lovformeligt Document; men derimod kan ikke na^-
"tes Landforvalteren, at vare derved overværende, om
"han vil, hvorfore og naar stig Forretning cestes, Land-
^^forvalteren bsr at gives det tilkiende, faavelsom og>aa
Tiden, naar Birkedommeren agter sig Forretning at
"foretage. Al den anden Iorddeeling/ hvorefter (^at-
."ter og Landgilde svares, vedkommer Landforvalteren " allene.
Fsrste Capitel, z. §. 37
"allene. Aeg forbliver Kongelig Majestats Birke«
"dommers
"tienstbcredvilligste
^Gyldencrone."
Ve'd foranmeldte min Reise blev over hele Aen
292 Nummere, deraf 42 Nummere, som Tid efter anden
ere forandrede til 104 Parceller, hvoraf 52 ei beboes,
men drives under Eet med de paaboende Stceder, ligesom
af de fulde Nummere; dog ffeer herved aarlig Foran
dring. Antallet paa de beboede Stader er i alt med Prcr«
sicgaarden ZO2, hvoraf 8 smaae Stader ei endnu ere lag
de i Hartkorn, og 7 af disse optagne af den sandfugne
Jord i Hals Sogn; de svrige 294 Sader staaer for
155 Tdr. 6 Skpr. 1 Fdk. 1^ Albm.: af dette Hart
korn betales aarlig Skatter til Hans MajestatS Kasse
qvartaliter. »
De staaende Skatter, Extra-Skat med flere undtagen,
belsber sig aarlig for nc?rv«rende Tid til clica 52ORdlr.
som indeholder adffillige Species, lignede i Proportion af
hver Ager og Engs Hartkorn, saaledes: 1) Matrikul«
Skat 1 Rdlr. z P>. 2) Rytter.Skat 1 P>. 8 F. Z)
<!>xe. eg Flc?,?e-Skat 12 /?. 4) Rornffat 1 Ndlr. 1
4^' 5) 5^lkej?at 8^. og 6) Soldater-Duceur
tilsammen z Rdlr. 2 De ubestemte Paabud ere
Louragk-Sb'ak, n?archg,penge, Delinqvent-penge, ve
nerisk Syges Rnur og smitsomme Sygdommes
Standsning, item Skipper, og Inderster, Skat og
Drand-
zF Fsrsie Capitel, z.
Vrandconliyent. N?Me!?yld svares ikkun af 4 Skpr.
fte 2den P.n't 15 Capitel.
Af den aarlige Ertra-Skat som Beboerne ffulde svare,
saaledes som overalt i Danmark, er allernaadtgst eftergivet
zoo Rdlr. til Lcttelse for de meest Fattige, som foran
meldt, deels det Heele, deels det Halve efter Sognepræ
stens , Me^'hielpernes og Sogncfogdernes Bestemmelse«
Dcn svrige Deel, tilligemed andre Skatte og Paa^ude af
Kornst .t :c., lader de Residerende i Viborg indfordre og
aflevere paa Aalborg Amtstue g), ved deres herværende
Fuldmcegtiq, Landfogden, som de bestikke, der tillige have?
de uvisse Jndtcegter, og for samme aflægger Rigtighed til
det Hsi-Kongeltge Rentekammer, efter Hsi-Kongelig Reso-
solution af 16 Augusti 1746. Landfogden har i fordum
Tid varet bestikket af Kongen, men ved allerhsistbemeldte
Resolution, er det de Residerende allernaadigst tilladt,
at bestikke Landfogden, dog med Kongelig Confirmation,
hvorom Restriptet lyder saaledes:
"Fc ide r i ch den Fpnite, af Guds Naade Konge
"til Dannemark og Norge:c.
" V o r D e v a a g e n h e v t i l f o r n ? O s e r a l l e r u n d e r d a -
^^nigst bleven os refereret de imellem Eder og Landfog-
" den paa Lesse <5!ud, angaaende visse af Land-
" foged Tienesiens Forretninger og Indkomster, varende
"Tvistigheder, saavelsom og hvorledes I formeene, at "Ca-
3) Skal nu afleveres paa Hisring Amt stue.
Forste Capitel, z. 39
"Capitulet, efter de paa Lesse havende Adkomster, kun»
"de vare berettiget tis, Landfogden der paa Landet selv
"at bestikke. Men ihvorvel det derimod befindes, at
"Landfogderne paa Lesse ere fra gammel Tid af og
" hindindtil, naar allene undtages Brandt Falenkamp,
"alle ligesom Peter Glud, af Vore Hsistsalige Herrer
"Forfadre Hsilovlig Ihukommelse, allernaadigst beskik«
"kede; saa have Vi dog af sardeles Kongelig Naade
"og for aldeles at ophave forommeldte Tvistigheder,
"hvorunder Lesse Indvaanere meget skal lide, under
"denne Dags Dato allernaadigst resolveret, at Peter
"Glud skal ved Leilighed til en anden ham convenable
"Tieneste vorde forflyttet, samt at det efter hans Af-
"gang, saalange Dom - Capitulet udi Viborg beholder
"Lcsse Lands Jordebogs Indkomster, maae vare Eder
"og efterkommende Residerende tilladt selv at forsyne
"berorte Landfoged Tieneste med saadanne Personer, som
"dertil agtes dygtige og beqvemme, dog, at enhver,
"som saaledes til Landfoged vorder antagen, alle Tider
"for det han nyder af Capitulet og uden videre Tillag,
"j?al vare pligtig tillige at oppebåre de Os der af
"Landet tikommende uvisse Indkomster og derfor aar-
"lig Regnffab og Rigtighed til Vores Rentekammer at
"aflagge, saavelsom og allerunderdanigst at ssge Vores
"allerunderdanigste Confirmation paa det hannem af t>e
"Residerende meddeelede Befalings Brev; men deri-
"mod er hermed Vores allerunderdanigste Villie og
"Befaling, at meerbemeldte Peter Glud stal imidler-
"tid og ivdtil han andensteds vorder forflyttet, nnde og
" be-
4« Fsrsie Capitel, z.
"beholde Landfoged - Tienesten, med lige Vilkaar som
" hans Formand derved havt haver, uden allernaadigste
"Forandring eller Formindskelse i nogen Maade; hvor-
"efter Z og efterkommende Residerende Eder allerun-
"derdanigst haver at rette. Dermed skeer Vor Villie,
"befalende Eder Gud. Skrevet paa Vort Slot Fris
^verichoberg den 26de Aug. 1746.
Landfogden indfordrer Landgilden og den foroms
meldte ^ Part af Biergelodderne ved Strandinger, hvor
for han aflægger Regnskab hvert Aar ved St. Olai DagS
Tider da de Residerende, nemlig Z5is?oppen, Stifteprov,
iften og Recrov, skiftes til at indfinde dem, ved hvilken
Leilighed Landfogden nyder godtgiort en Fierdedeel afFem-
teparten, efterat 20 Rdlr. 4 Hi., er fradraget, som Birke
dommeren tilkommer. Skifterne forrettes ved Landfogden;
han bestyrer Oberformynderiet, imod for samme og Skif-
tevppeborflerne at stille de Residerende antagelig Caution.
Skifte-Salariet er ham tilstaact, ligesom Kongetienden imod
pn vis Afgivt til de Residerende, som for n«rvo?rcnde Tid
er 150 Rdlr.; desuden er Landfogden tilstmej frie Hiem-
stced, som er den midt paa Hen i ByrumS Sogn liggen
de Gaard, Rlitgaard kaldet, den fsrste, anfeeligste og bed-
sio paa heele Sen, hvoraf han ikkun svarer de Kongelige
Skattr?
'
"Under vor Kongelig Haand og Seigl.
"^'ckderich
"(Q 8.)
>0. Z.horr. Adtzlen.
Forsie Capitel, 4. §. 4r
Skatter og holder Huusene vedlige, hvortil Beboerne ef
ter gammel Ssdvane og allerhsistbemeldte Hsicjb: - Ret
te« Dom, ere forbundne at vare behielpelige med for
noden Tang og Leer.
4- §-
-Om en og anden almindelig Indretning.
Da Aen ligger, saaledes som foranmeldt, z Miile
fra ncrrmeste faste Land, har det her i fordum Tid som of
test vseret 2, z og flere Uger, at ingen Baad gik imellem,
og om Vinteren sielden Leilighed, hvilket fcrnemmelig i
Henseende til Breve i Lmbeds-Affairer og Hans Kongelig Ma
jestæts Tieneste var megen llleilighed underkastet, ffiondt
Beboerne vare af vedkommende Hsie Arrighed tilholdte,
ei at fare fra Hen til det faste Land, uden i Forveien at mel
de sig hos Embedsmc-ndene, for at modtage Breve, ligesom
igien at afh»ndte de i Scrbye eller Aalborg liggende. I
Aaret 1792 blev Embedsmcrndene med nogle de fornem
ste af Beboerne eenige at antage en Posterpresse, som skul
de gaae fra Sen til S-bye hver Fredag, naar Veiret ei
hindrede, og bleve med en Mand i Vesterse Sogn, navn
lig SSren Poulsen Bech accorderede, at han sclv ssnlde
holde B.iad og en Mand med , og derimod nyde af
hver afEmbedsmcrndene, nemlig 2Prcrster, Tolderen, Land
fogden og Birkedommeren aarlig 2 Rdlr., tilsammen 10
Ndlr.; desuden af dem af Landfolkene, som ei accerdered»
med ham om en vis Betaling, 2 F. for hvert Brev, de
afsendte eller bekom«
Nctz
42 Fol'sie Capitel, 4.
Med denne Accord og Forening var enhver meget
vel ticnt, saa meget mere: da bemeldte Mand, som har
paataget sig Post-Touren, er paalidelig, scerdeles paapasse-
lig, dristig og uforsagt, endog i haardt og contrair Veir,
hvorved han ofte, fornemmelig om Efterhosten, Vinteren
og Foraaret, lider meget orckt. Men da hans Indtcegt ikke
kan stoppe Udgivterne, naar han regner Baaden og dens
aarlige Reparation, at holde en Mand med sig, og ofte
megen Bekostning ved Ophold mange Dage over i Sabye
formedelst stormende Veir og Modvind; saa har han i
Aaret 1795 opsagt denne indgaaede Contract, medmindre
han maatte nyde et nogenlunde passende Tilwg, hvilket ikke
kan ansees ubilligt, men uden at Hans Kongelig Majestat
allernaidigst maatte behage at lade give et Tilskud af den
Generals Postamts-Casse, fornemmelig da Indretningen er
hsist nyttig og meget befordrer Hans MajestatsTienestes hurti
ge Fremme, saa vides paa ingen anden Maade hvorledes hans
Indtcegtcr kunde forsges, og i allerunderdanigst Forvent
ning af Kongelig allcrnaadigst Approbation haver Land
foged Hesselholt conjunctim med mig 2de Gange der
om giort Anssgning, nemlig den 12 Aug. 179 5 og
1 ode Febr. 1797, ligesom at han for Havnepenge i Sce-
bye af hans Baad maatte blive allernaadigst befriet; hvor-
paa hidtil endnu ingen Resolution er falden: derimod er
han fordret for Havne- og Koste-Pcnge i Scebye efter det
Hsi.Kongelige Rentekammers Antegnelse ved Scrbye Kisb-
stads occonomiste Regnffab pro 1795, i hvilken Anledning
paa nye er anssgr for ham igiennem Rentekammeret den
I Nov. 1798, at han for denne Udglvt maatte befries:
men
Forste Capitel, 4. §. 4Z
men kvorpaa ei keller er falden Resolution g). Vi leve dog i det
allerunderdanigste Haab, at denne nyttige Zndretnig aller-
naadigst bliver underststtet, i hvis Mangel den igien seer
sin Undergang i Mode.
Saaledes var det ogsaa en hsiftvigtig Sag , om Hans
Kongelige Majestoet allernaadigst vilde foruude Lesse en
<Ll)irurgus med en passende Gage; thi naar Sygdom ind
træffer, fornemmelig paa Vinters Tid, er man her i hoist
beklagelig Forfatning. Vel er det kun en liden He; men
Folkemængden temmelig betydelig, hvis Liv og Helsens Con-
servation saavidt mueligt burde paaagtes. En her an>at
Chirurgus vilde tillige komme mange troengende Ssefolk
til
s) Under 27de Martii i8oc> blev Resolution afsendt til Hr. Amtmand Lybecker, saaledes lydende:
"Efter >s?r. Iustice-Raadens under 27de f. M. "behag.'lig meddcelre Betanknina ovrr birkedommer "Bings og Landfoged Hesselholts Anssgnmg, o.n " at den saakaldede Post - Erpres se fr 1 Lesioe "maatte fritages for at betale Havne og Kostepenge "ril Kwbsi<kden Scrbve, af dcn ril Fartcn brugende-"Baad, bif.ilder Cammerct aldeles, at de af Baad-" foreren, for den forbigangne Tid, ssnldige Havne- og "Kofte-Penge bortfalder, liaesom man og bælger, "at han for Fremtiden indtil videre for denne Af-"givt frilages, saalcenge B.iaden ikke cr befraatet af "en eller fiere Passagerer, eller tilladet med Fragt-" gods.
"Cammeret udbeder sig, at s'adant m?»atte for-"navnte Birkedommer og Landfoged tilkiendeg'ves, 0^ " ligeledes Havue-Commiesionen i Sebue, for at Baad-"fsreren kan blive ukrcrvet, deels for de til dei'ne "Tid stnldige Havne- og Kskevenge, og dccls fov "dcn folgendc Tid, saaledes som mcldr."
44 Forsie Capitel, 4. §.
til Hielp i Strandings-Tilfcelde, hvorpaa havdes fuldkom
neste, endffisnt ynkvoerdigt Beviis sidste Vinrer izoo, da
en engelff Capitain med Styrmand, og en Baadsmand fra
et andet engels? Skib, maatte satte Livet til af Mangel
paa duelig Lcege. Desuden holdte her en lang Tid ved
Sengen to unge Matroser, som havde Koldbrand i Fodder
og Hcender, der i rette Tid formodentlig kunde have vceret
curerede. Havets Tillcrg med Iis, fra December Maaned til
April, giordc det umueligt at faae Dcctor fra det faste Land.
En af Sens Beboere, ved Navn Mavs sveden, efter
hanS ved Praris erhvervede Indsigt i Loegekonsten, opvar
tede de Syge med storste Omhyggelighed seent og tidlig,
hvorved han meget lindrede deres store Smerte, og betyde
lig forekom Koldbrandens Udbredelse, ja saa godt som al,
deles curerede den ene, inden denne reiste herfra, hvorved
han indlagde sig megen Bersmmelse. For narvcerende Tid be
tales aarlig Doctor- og C')irurgi-Skat til Wiborg, som lig
ger ^ei mindre end 20 Mile herfra, og stal indtil videre
saaledes forblive, i Fslge Rentekammerets Skrivelse af 14
October 1794 til Hr. Kammerherre og St-istsamtmand
Seheftedt, herti! communiceret fra Hr. Amtmand
backer, saaledes:
"pro Memorka?
"Det Kongelige Rentekammer har under 4de hujus
^tilskrevet Hr. Kammerherre Gel) st^dt saaledes:
"Endffisnt Lesee Land efter Kongelig Resolution
"af 19de Martii d. A. er henlagt under Hisring
"Amt, og efter Kammerets Skrivelse til Hr. Kam-
"mer-
Forsie Capitel, 4. 45
"merberren af 26de April, ikke maatte inddrages un
oder Ligningen for Wiborg Stift; saa har man doa.
Anledning af en fra den constitnerede Amtsforval-
"ter Ivinvfeld indkommen Forespsrgsel, og for at
"undgaae nye Ncpartirion af de 4>Rdlr., som Be-
"tienterne paa Lesoe ere ansatte at svare i Docror-
"og Chirnrgi-Skat for Wiborg Stift, korresponderet
"med det Kongelige Dansse Cancellie, om det med
" Udredelser af saadanne forlangst reparterede Afgiv-
^^rer kunde forblive, som hidtil, indtil en nye Nepar-
"tirion maatte i Tiden foretages. Og da Cancelliet
"heri er enig med Kammeret, saa meldes Hr. Kam-
"merhcrren saadant tienstlig herved, til behagelig Ef-
"terretning og videre Bekiendtgiorelse for bemeldte
"Amtsforvalter og ovrige Vedkommende, forsaavidt
"de under Wiborg Stift inddragne nye Districtcr
"angaaer."
"Dette, som fra velbemeldte Hr. Kammerherre Sehs«
"stedt er mig tilmelder, vorder herved bekiendtgiort for
"Hr. Virkedommsr og Hr. Landfoged til behsrig Efter-
retning. Hioring, den 2Hde Ocrober 1794.
"I> ^.ybecker.
Jeg har saaledeS min Andeel at betale, uden at jeg
har den ZEre at tiende de Mand, som nyder samme, min
dre havr, eller efter Omstændighederne kan v.nte mindste
Avsistcnce » Tilfalde af paakomiuende Svaghed, a)
I
a) Efter Kongelig Resolution af 14de Nov. 1800, er allernaadtgst bevilger en LhirurgnS paa
Hm
46 Forsie Capitel, 4.
I Tilfalde af Rrig og Fjendtlighed var Lesse
weget udsat for Landgang og Plyndring, fornemmelig af
Kapere og Sserovere, som i gamle Dage ofte stal have
ind-
Aen med Zoo Ndlr. fast Gage aarlig, deraf betales de 200 Ndlr. af Kongens Kasse, det tredie Hundre-drede ffal udredes af Hens Beboere. Allerhsistbe-mcldte Resolution lyder faaledes:
"Christian den Spvende, af Guds Naade "til Danmark og Norge :c.
" Vor Bevaagenbed Z Da det er bleven 0s fo-"redraget, at Scn Lesse, der ligger 2 g zMiile fra "det faste Land, saa meget mere tanger til en Lage, "som der ofte ingen Hielp kan faaes fra sidste Stad, "og det ikke sielden indtrcesser, at ffibbrudne Folk, "som reddes af Sens Beboere, tabe Liv og Helbred, "fordi ingen duelig Lcege kan erholdes til deres Helbredelse. Saa give Vi Dig hermed tilklende, at "Vi, i Betragtning heraf have fundet for Godt, at "der paa bemeldte Lesse ffal ansattes en Chirurgus, "som udi aarlig Len ffal nyde zoo Rdlr., hvortil "Vi allernaadigst ville lade 200 Rdlr. udrede af "Vores Kasse, men 100 Ndlr. ff>l lignes paa ^an-"det s^lv, efter Amtmandens noermere Horstag, som "indsendes til Vort Danffe Cancellies Approbation. ^^Og ffal den ansættende Chirurgus vcere forpligtet "Nl, uden Betaling at curere alle, som ar vedkom-" mende Prcest og Avrighed meddeeles Attc>r om Hattlg-"dom, samt ssibbrudne Folk, hvorimod Medlcamen-" terne til disse Menneffer maae betales as sattlg-^Kassen, efter narmere Regning. ^ .
" > Qvrigt have Vi, i Overeensstemme>>e^bel-" m e d , ^ u n d e r D a g s D a t o b e s k i k k e t S a m u e l F r i -"deri ch Raupach ril Chnurguv paa Levse. "Derefter Du Dig allerunderdanigst haver at lette "og Vedkommende saadaut til Efterretning "t t'lc.en-"degive. Befalende Dig Gud! Skrevet i Voi^o,,.
Forste Capitel, 4. 47
indtruffet; ja der siges, at mange Familier nedgrove dereS
Penge og andre Skatte i Jorden, for at vare sikker for
Berovelse, og hvoraf endnn meget formenes, at Jorden skin
ker. I Aaret »762, saasom det da saae ud ril Urolighed
og Krig, anholdte Beboerne hos Kong Frederik de?, Flmre,
at en ordentlig Indretning til deres Lands Forsvar maatte
dem alleruaadigst bevilges og stadfæstes, saasom de selv havde
anskaffet sig Kanoner, som Hans Majestcet allernaadigst ac-
corderede, og var deres derom indgivne Anssgning af fol-
gende Indhold:
" Da vi i forrige Krigs Tider her paa Landet Tid
" efter anden er bleven rsvet af nogle, her til Lands med
"smaae Fartoier kommende, ikke altid bekiendte Folk;
"saa hav? vi underdrevne paa eFue og samtlige Landets
"Indbyggeres Vegne i Overveining heraf, og i Hense-
^^ende til ncrrvarende Tiders Vanskeligheder, af de Tid
"efter anden strandede Skibe, tilkiobt oS iO Kanoner
^^af diverse Calibres, hvilke vi med andre her ved Lan-
"det varende gamle Kanoner til Landets Defension agter
"at plante paa Batterier ved de Stader, hvor ommeldte
"Land-
"gelige Residents-Stad Kisbenhavn, den 14de "November 1800.
"Under Vor Kongelig Haand og Scigl.
"^Lhrjstla,, k.
8.)
" M o l t k e . C o l b i s r n s e n . R e i e r s e n . F e d » " d e r s e n . C o l d .
" W e s t e n z a a r d . >
4? Wrsie Capitel, 4. §.
"Landgang kan befrygtes. Og paa det saadan fornsdett
"funden vores Foranstaltning og Defensions-Indretning
^^kan have den fornsdne Fremgang og Nytte, saa have
^^vi udncevnt en Dlrection, som ffulde bestaae af Lir«
"kedommeren, L.andfogden og fire vittige Indbyg«
"gere, til at ordinere og foranstalte det i saa Maade
"fornoden findes, og til saadant desbedre at iverkscette,
"har vi tillige udncevnt tvende Scykmeftere paa den
"sstre og tvende paa den vestre Kant af Landet, samt
"fire dygtige Konstabler, Lavetmager og Smed, som
"alle stal dependere af Dlrectionens Ordre. Thi er
"vores allerunderdanigste Bsn og Begiermg, det dereS
"Kongelige Majestcet allernaadigst ville behage at confir-
"mere vores foregående Foranstaltning og Indretning,
" paa det Vedkommende kan holdes under Subordination
"af Directionen til denne Ordres vedborlige Efterlevelse.
Vi forblive i dybeste Underdanighed :c.
>^Lessc, den Zite Martii 1762.
"Claus Gey. Jens Anonfen.
"Carl Rirchenioe. Ver-el L.arsen Dam. "Melchor Christophersen Stob'lund.
Hans Rongelige Majeswts allernaadigst paafulgtt
Resolution lyder saaledes:
"Vi have med sårdeles Velbehag bemoerker den
Nidkierhed, som Indbyggerne paa Lesse vije, n^cd at
"gigre den her omtalte Indretning til bandets Dcfen-
"sion i paakommende Tilfcelde; Saa Vi og^aa dcnnc
^Indretning, med hvis deraf dependerer, saavelsom og "de»»
Fsrste Capitel, 4. §. 49
"den proponerede Directions Udnsevnelse, herudi alt
"allenmadigst vil have consirmeret og stadfæstet. Hvor-
^^efter alle og enhver Vedkommende sig allerunderdanigst
"haver ar rette« Skrevet paa Vort Slot Christians,
"borg udi Vor Kongelige Residcnce-Stad Ripben-
"harn den 25de Augusti 1762.
Ariderich I?.
Saaledes ere da Beboerne allernaadigst bemnndigede til,
selv at forsvare Hen; men denne saa hsist nyttige og vig
tige Indretning har siden standses af M.-.ngel paa det for-
nodne M-iNdffab; thi ved den aarlige Udskrivning tages
til Hans Majestæts Orlogs Tleneste ei allene alle Drenge
vg nnge Karle, men endo.g givte Mand, indtil de ere 5a
Aar gamle og derover, efter hvilken Tid de l Almindelig
hed ei ere duelige til Landers Forsvar. Desuden, naar
,nan skulde lide paa Due1igl>ed l paakommende Tilfalde,
inaatte Folket aarliq oves, dcels medC'noner og deels med
Haandgevarer, hvortil de sieste Gamle ei vare at be-
qvemme; men naar her allernådigst blev givet Frihed for
Udcommando, i det mindste for dem som bestandig holdte
sig hiemme og ei tog Hvre ved Coffardie-Skibe, og dem
som ere givte og bosatte, saa kunde Indretningen naae sin
hensigtede Nvtte.
Under 24de Augusti 1788 indgav Beboerne en nne
Ansegning til Hans Majestat, at alle her paa Hen va»
rende, som beboede Stader af Hartkorn, og dcrpaa selv
holdre Dug og Di;?, maatte allernaadigst befries for Ud
s k r i v n i n g , f o r i T i l f a l d e a f K r i g a t k u n n e f o r s v a r e A m ;
D men
Mrsie Capitel, 4.
mm derpaa blev intet resolveret, saasom den befrygtede
Urolighed aldeles indgik. Derimod oprettede de civile Em
bedsmand og Beboere under 15de Sept. s. A. en strivtlig
Forening og Forpligt, lydende galedes:
"Anno 1788 den 15de Sept. vare, efter fore-
"gaaende Indkaldelse ved Sognefogderne, msdt i Ting-
huuset paa Lesse, undertegnede Embedsmand, og samt-
lig lnemmevKrende og underdrevne Laudsaatter pac^
" bemeldte Se, for at afhandle og gisre en fast Beslut
ning angaaende denne Aes Forsvar og dertil udfor-
" drende Ammunitions Istandsættelse og Brug, paa det
"at Lesse Lands Indbyggere, » TUfoelde af Krig, kunde
"forsvare Sen, som ligger Z Miile fra ncermeste Land
"og fslgelig ikke i en Hast kan vente Uudscetning,
"ligesaa lidet som Tiden altid vil tillade, at hele
"Sens Beboere sammenkaldes, saa ofte Omstcendig-
" bederne udfordrer> at noget i den Hemcende >?al
"forhandles og besluttes. Vi ere derfor i Dag samt-
"lig bleven enige om, at lade det bestyre ved en Com-
" mission, og har udvalgt til at indtråde i samme
"paa hele Landets Vegne de Z her paa Landet varende
"verdslige Embedsmand, nemlig: Birkedommeren,
"L.andfogden og Tolderen, samt 12 af Landets Be«
"boere, som ere 4 af hvert Sogn-, som for det fmste
"Aar, nemlig fra 1 Ian. 1788 til 1 ^an. 1, .^/ <.r
" r e g n e , b l i v e r a f B y r u m S o g n P a u l D a ? , ^ c > e l s
"Rnudsen, L.ars Michelsen Smidt, Styrmand An.
"dres Thaarup. Af Vesterse Sogn: S?je Thu. "ren,
Forske Capitel, 4.
^^ren, Ukristen Michelsen Dam, S<^ren Pedersen,
"John Michelsen. Af Hals Sogn: Poul Juul,
^ Adam Deht, Zlnders Marchus^n og Jesper Vorre.
"Som i Overeensstemmelse af efterstaaende Poster, maae
"foretage, gisre og lade til Sens Forsvar, kvad de
"tienligst eragter, hvormed samtlig Aens Indbyggere
"vil og ffal vare forneiede':
1.
" Denne Commission skat, som meldt, bestaae af de
Z verdslige Embedsmand og 12 af Landets Beboere,
"som aarlig, t der mindste en Gang om Aaret, stak
"forsamles, for ar efterset Defensions-Sorterne.
2. . '
"Benavnre z Embedsmand skal hver have 2
''^Stemmer ved denne Commisston, men de 12 Mand
"hver en Stemme, og ffal alle Tider de fleste Stemmer
"gtelde.
' Z.
"Kommissions-Samlingen ffcer alle Tider i AenS
"Tinghuus, hvortilCommissions^Lemmerne indbydes fra
"den sverste af Embedsmandene (hvilket Fortrin ffal
"ffal alternere imellem dem, saa ar den som er sverst
"i denne Commtsston det fsrste, blivet den tredie det
"paafolgende Aar) til en vis Dag og Tid at msde,
"og gielder da, lom meldt, de fleste Stemmer t hvad
"som befluttes, og de, som formedelst Forfald maatte
"udeblive, forpligtes at lade deres Plads ved en anden
Da besatte.
^2 Forste Capice!, 4.
"besatte, eller i andet Fald bede 2 til Sens Fat-
^'tige, og ssal de modte Commissi'ons - Lemmers Besiut-
"ning ligefuldt vare gieldende.
4-
"Naar nogen af de til denne Commission udmeld-
"te 12 Mand, enten formedelst Dsdsfald, eller ester
"Begiering, udgaaer, maa igien af Commisstonen ud-
"vcrlges i deres Stad, dog maae den som udvalges va-
"re af samme Sogn, som den Udgaaende, i hvis Plads
"han indtræder.
5-
"Commissionen bessrger jo fsr jo snsteligere Lan-
"dets Defensions-Sorter istandsatte paa den miildst be
kosteligste Maade, og saaledes som de eragter tlenllg,
hvorefter det siden i Kirken og Tinghuset bliver ar
" bevare og aarlig repareres, eftersees og prsves, at der
"altid kan vare i god Stand; og stal alle de Defen-
"sions-Sortcr, som haves for Landets Regning, speciel
"antegnes bag udi den Protocol, som citer 7^
" indr.ttes ttl Brug ved denne Commission.
6.
"Alle de Omkostninger, som gisres paa Landctv
"Defensions-Sorters Istandsattelse, Krudt og Kuglcro
"Anffaffelse, bliver at repartere paa Aens Hartkora,
"ter rigtig Ligning, og de, som ikke da godvillig erlaggc
^hvad de i Forhold af deres Hartkorn er pligtig, stal
"taale, at det udpantes ved Sognets Sognefogder, og
Fsrsie Capitel, 4. 5Z
" 8 Dage derefter ved offentlig Auction for deres Neg-
"ning bortsalges. Svaledes ^udredes og alle Omkost-
^'ninger i Fremtiden.
' 7-
"En Protocol ffal strax indrettes, hvorndi anfs-
"res ved Dag og Datum alle de Indtagter og Udgiv-
"ter, som i Anledning af Landers Forsvar gisres; samt
"hvad hver Gang ved Commissionen foretages og be-
^ sinttes, hvilken Protocol fsres og giemmes af Praset
Commissionen.
8.
"Mandskabet paa Hen inddeles i Z Afdeelinger
"efter derover forfattende Lister, og indfores ved No.
^og bliver Birkedommeren, Landfogden og Tolderen,
"som Hovedmand for hver sin Afdeling, hvis Ordre
"Mandskabet i Krigs-Tilfalde noie bor adlyde, og paa
"forste Vink vare parat at vove Liv og Blod for
"Landet; de, som handler imod denne vigtige Pligt,
"bliver af Commissionen allerunderdanigst at anklage
"for Hans Majesrat Kongen til den fortiente Strafs
"Lidelse.
9-
" Vel have vi pnder 24Angnstii sidst allernnderda*
"nigst anseqr hos Hans Kongelige Majesrat, at alle
"her paa Hen varende, som beboe Stader af Hartkorn,
"og derpaa selv holder Dug og Diss, maatte allernaa-
"digst befries for Uddrivning, for i Tilfalde af Krig,
"at
54 Fsrste Capitel, 4. §.
"at kunne forsvare denne Ae, hvorpaa vi endnu ikke
"har kunoet havt Resolution, men omendffisndt vi ikke
"drage i Tvivl, at blive allernaadigst bonhort, da det
"allene er skeet af Nidkierhed til Aens Forsvar; saa
kan man dog for ncrrvadende Tid, da saa mange al
lerede ere udffrevne herfra, ikke nyde Godt af den for
rentende allernaadigste Resolution, men man faaer
^'imidlertid og i Mangel af andre, i saa Tilfald? be-
^'tiene sig af de hicmmevarende ^»orn, O.vinder og gam
ble Mand, og med dem udrette hvad mucligt, og
"altsaa stal med dem forholdes efter nasr forestaaen?
"de tzde Post^
10.
^'Commission^i udvalger alle de ovrige Forstan;
"dere, ved hver af disse Afdelinger, saasom tLorpor-:-
"ler, <Lonftc:dler; og ligesom en fuldkommen Subor
dination skal have Stad, saa stal de Foresatte ogsaa
"v'ise Hoflighed og Kierlighed imod enhver af de
"Ringeste.
11.
"I det mindste enhver Mand, som ffatter af
"Hartkorn og ikke allerede er i Kongens Tieneste, bor
"inden 8 D.iges Forlob vare forsynet med et brugbar
"HaatNgevar, som siden alle Tider maae vedligeholdes.
"Befindes nogen af disse efter den Tid, som ikke haver
"Haandgevar, boder han daglig 4 F. til Fattige og i
"Mangel af Betaling, forholdes dermed efter 6 Post.
V 12,
Forsie Capitel/ 455
12.
"I befrygtelige Krigstider stal Stranden besat-
"teS med Vagt af Landsaatterne, som efter rigtig
^Omgang dertil stal vcere forbunden, naar og hvorle-
"des Commissionen det ved Sognefogderne lader beor-
^'dre, under Straf af i Ndlrs. Mulet for hver Gang
^^nogen udebliver, som inddrives efter 6te Postes For-
"meld. Disse Vagthavende ssal da, som redelige og
"brave Folk, med Aarvaagenhed iagttage det fornodne,
"og betids ved saadanne Tegn, som af Commissionen
" foreskrives, bekiendtgiore det for Landet i Almind?lig-
"hed; og den som forst derom bringer Naport til en
"af Aens verdslige Embedsmand, stal agtes iblandt
"deres Tal, der i Krigstilfalde udmarker sig, og hvor-
^'over dem til 5Tre en Tavle med deres Navne skat
"opsattes i Tinghuset.
r z .
"Landfogden, som oppebar LandetS Skatter, befuld-
^magtiges herved til at iudkrave, hvad som til Lan-
"dets Forsvar bliver paalagt, og derfor at gisre Regn-
"skab for Commissionen; ligesom og hvad Udgivter,
"som efter Commissionens Foranstaltning maarte gioreS
"til Landets Forsvar, udtalles af ham, som skal have
^'Forsvars-Kassens Beholdning i Hånde, og vare plig-
"tig paa Anfordring af Lommissionen, at forevi»se
" samme.
55 Forsis Capitel, 4- tz.
14.
"Da man ikke paatvivler, at der so bliver en og
"anden, som af Kierlighed til Landet vil ffienke noget
"til denne Forsvars-Kasse, saa ffal dem i saa Fald ti!
"ZEre en Tavle opscettes i Tinghuset, hvorpaa deres
"Navne og Gavmildhed anferes, dog ikke for ringere
"end 2 Rdlr.
15.
"Da man ikke saa noie. her kan bestemme alle
"Ting angaaende dette Forsvars-Vcrrk, der med Tiden og
"efterOmstændighederne kan behsve Forandring og For
bedring, scia bliver alt dette, som nu ikke her er fast-
"sat, overladt til Commissionen at bestemme, hvis Bt-
"siutnlnger, iH?nseende tik dette Forsvars-Vcerk, ffal uden
Modsigelse antages og vcere gieldende for hele Landet
"uden mindste Ai:ke af nogen, da vi ingenlunde paa-
" tvivler, at Commissionen, som bestaaer af crrekicrre,
"redelige og vcltcenkende danffe Mand, jo vil bave he-
"le Landets Gavn i Almindelighed til Formaal. Vi
''^snske alle hiertclig, at Gud sclv naadelig vil afvende
"Krig og Ufred; men ffulde det vcere hans behagelige
"lige Villie at straffe os dermed, at han da vil velsig-
dette Vcrrk, og alt hvad som deraf foretages.
"Lcsse, den 15de September 1788.
" A . K i n d y a a r d . ^ e s ^ . l l ? o l r . ^ l e u c h s .
^Underskrevet tillige af 86
Dct nFdvei^ig behøvende til Aens Forsvar/ blev saa-
ledcs sainme Aar strax anmasset, saasom noget Krudt og
endeel
Forsie Cavitel, 4. ^ 57
endeel Kugler. Laveter og Naperter til Kanonerne,, af
hvilke sidste i alt haveS 10 Stkr. z Pundlnger Landet
rilhereude, som alle ere brugbare, og 12 gamle fra 8 til
1 Punding, Kongen tilhsrende, bleve satte i complet
Stand; men da Gud og Kongen siden gav Fred og Ro
lighed, har denne nye Forening aldeles standset aX
Efter mln Anssgning og Forestilling er ved Kon
gelig Ressript til Amtmand Lybecker, dat. 25de May
I798, allernaadigft tilladt, at her paa Hen maae aarlig
holdes et Nlttrked i 2 Dage, nemlig den 9de og iod»
October med Heste, Creatnre, Uldne- og Fede-Vare :»>
AAerhoistbemeldte Nestript kyder sabledes:
"Christian den Syvende af Guds ^laade
"Ronge til Danmark og Norge »c,
" Vor
2) I Foraaret 1801, ved de varende Uroligbe» der, bleve de brugbare Canoner udsatte paa de for Landgang meest befrvgrelige Stader. Man havde da I Z brugbare, som, efter den i Nsrre-Iylland com-m a n d e r e n d e G e n e r a l , H r . G e n e r a l L i e u t e n a n t M o l t kes Ordre, i Folge Begiering herfra, bleve proberede ved en duelig Constabel. Noget Krudt og en« deel Kugler blev tillige oversendt, Paa O,n be-fandtcs samme Aar 50 Flinter og var tillige biem-ine 150 Mandfolk fra 16 til Aar, s>>m nogenlunde duelige ar bcere oa bruge Viaben, l>voraf 18 bleve udseete til Consta^ler og Z Formand, nemlig en for hvert Sogn, som hvcr igien antog en 'Ad, junct. Til Bestyrere for alle z Sognene bleve da valate Birkedommeren oa Landfogden, Nu t?al paa Lesse, ligesom overalt i andre Strandsogne, under Amtmandens Overbestyrelse oprettes Militl?.
58 Fsrsie Capitel, 4. §.
"Vor iIaade! Vi give Dig hermed rilkiende,
"at Vi efter Birkedommer L.ars Hess Bing, af Vort
"Land Lesse, hans herom, udi Skrivelse til Vort dan-
"sse Cancellie, giorte Forflag, samt efter Din derover
"afgivne Erkloering og Vores General-Land-Oeconomie-
"og Commerc-Collegii Betcenkning, allernaadigst vil ha-
^ vil have bevilget, at der paa bemeldte Lesse herefter
"maae holdes et aarligt offentligt Marked den 9de og
"iode October med Heste, Creature, Uldne- og Fede-
^ Vahre ic., dog, at dermed forholdes efter Forordninr
"gen af 15de Febr. 1775 og andre om Markedsvsese-
"net udkomne Anordninger?
"DepefrerDu Dig allerlmderdanigst haver at rette,
"og Vedkommende fligt til Efterretning at tilkiendegive.
"Pefalende Dig Gud! Skrevet udi Vor Kongelige
"Residents-Stad Ri^benhavn, den 25de May ^798.
"Efter Hans Kongelige Majestæts allernaadigste
" Befaling.
C. Brandt, Schow, ColbiFrnsen. Reiersen,
"Til
^Amtmand Johan Ludvig LybecLer, angaaende at
"der maae holdes et aarligt offentligt Marl-ed den 9de
"og iode October med Heste, Creature, Mdne- og <ze-
"de-Vahre:c. paa Lesse.
Dette Marked holdes aarlig ovenmeldte Tld strax
psrden for min Gaard Vejgaard i Byrums ^-ogn ved
Byxums- Kirke»
5. §.
Forste Capitel/ 5. §. 59
5- §.
Vetra?ffende de offentlige og private Bygninger i Almindelighed.
De offentlige Bygninger paa Sen ere, foruden ds
formeldte Byrum, og Vester^e-Rlrker, et Skolehuus
i ethvert Sogn, item T.mg, yg Arrest, Bygningen t
BnrumS Sogn, hvilke alle, under Sognenes specielle Be
skrivelse i 2den Part, findes anfprte med mueligst ful!^?
standige Oplysninger.
I Henseende ril de private Stsder, da gives her in
gen samlede Byer, men mange Stader, hvor 2 Z Z hsij?
4 Familiers Huuso ere deels sammenbyggede, deels staae
tar ved hinaden, og nu bave de fleste af disse deres Jord
lodder i Fcrlledvffab. De enkelte Stader ligge ogsaa me
get nar hinanden, dog i Almindelighed inden egne Ind«
marker, hvilket giver den Deel af Aen, som er beboer,
en ganske behagelig Anseelse, fornemmelig fra sondre Side,
hvor langs den foran under 1 §. ommeldte Bakke, sees
Byrums Kirke og mange Sraders Huuse, forestillende en
liden Landsbys. For en Fremmed, som forst? Gang kom
mer tll Aen, falder Huusbogningerne meget besynderlige;
rhi den storstc Deel, fornemmelig Udhuusen:, have Udseen
de, som store Hoestakke, anlediget af, at de blive takkede/
Ind- og Udhuse uden Forsket, endog hos Embedsmandene,
med et Slags SoegraS eller Tang, som aldrig raadner.
Dette Tang laggcs 1 6 iZ Alen tykt paa Taget, hvoraf
folger, at Husene maae bygges meget lave og kun en Eta
ge, foruden Loftet, og naav ct Huus nyelig ex kattet, kan
lidee
6Q Forsie Capitel, 5. §.
lidet eller intet sees af Vceggene, thi Tanget hcenger na-
sien lige ned til Jorden; saaledes maae det staae nogen
Tid, for at faae den fornodne Fasthed, hvorefter paa Ind-
husene sticeres fra, med en dertil indrettet lang Kniv, til
midt paa Vc?ggen eller nu i Tiden noget mere, l-gesom
det fornodne fra Vindner og Dsrre: men paa Udhusene
ladep Landfolkene det hele Tang blive hængende; allene for
Indgangen giores Aabning. Med dette Tangs Indsam
ling og Paal«gning paa Tagene er meLet, ja noesten utro
lig Arbeide, hvoraf jeg vil anfore det Væsentligste, da
formodentlig faadan Tcekningsmaade ikke er i Brng paa
noget andet Stced, i det mindste ikfe almindelig bekiendt.
Efter Beboernes Indberetning stal nu i nogle Aar
ikke have faldt faa meget af dette Ssegras eller Tang,
som forhen, hvorfor tildeels endog er Mangel derpaa,
altsqa, om For- og Efteraaret, naar Tang ved stormende
Veir og hsi Soe formodes at v«re inddrevet paa Stran
den, (det, som falder i Maii, Zunii, Zulii, og Augusti
Maaneder, kaldes Ormetang og stal voere utienligt) ind
finde Beboerne sig med Heste og Vogne, de lom dermed
er? forsynede, og andre allene med Haandmagt, og kappes
ofte med hinanden, endog paa Nattetide, at bringe Tanget
i adffillige smaae Dynge? jaa langt op fra Stranden, at
Soen ikke igien kan tage det ud, hvor det tyndt udspredes;
derefter torres og kisres det hiem. Naar det nu skal loeggev
yaa Huset, maae en stor Deel Folk voere samlede, lom
pieest bestaaer af Fruentimmer: de saakaldte Lcel-'kemEnd
vg Indsættere undtagne, som forestaaer Takningen, hvilke
snaae vsre dertil velovede Mandfolk. Aruentimmenie ^ vrivler
Fsrste Capitel, 5. 6?
vrivler Tang sammen, tykt til den ene Ende og smalt til
den anden, saa lange, at dekan hastes til 'te, 2den, Zdie
og 4de nederste Lagt paa Taget og hange med den tykke
Ende ncd til Jorden, hvilke kaldes Vådsker. SaadanUe
sendes op paa Taaet ved Hoetyve, hvor de modtages af
Indsarrerne, som vrivler den småle Ende om Lygterne saa
rat til hinanden paa hver Lagt som muelig, fornemmelig
paa begge Ender af Huuset, hvilke ere de vanffeligste
Stader at belagge; hvorefter cn stor Deel lss Tang an-
bringes overst paa Tager, og da er det de saakaldte Tange-
mandS Sag at paasee, at Dikket faaer sin rette Dannel-
se, og ril Slntning lagges nogle lange smalssaarne Gras«
torv. Ved denne Takningsmaadt har i forride Tider va
ret brugt omtrent i'5 LaS Tang til hvert Fag HuuS oz
zc> Las til hver Ende, men nn i disse Tider noget min«
dre a). Under Arbeidet udfordres 8^9 Mennesker ved
hvert Fag, og den heele Langde af Huuset, om det saa er
2O Fag og derover, bliver takket paa een Tid. Det er
morsomt at see, naar et HuuS, endog kun paa lv
a l2 Fag, bliver takket, da 80 nl !oo Mennestcr ere sam
lede og i Bevagelse. En Maaneds Tid efter forste "Tak-
ning, naar Tanget er sunket sammen, laoges mere Tang
op, bvortil ej udfordres udeu nogle faa Arb<idere, og Aa-
ret efter eller Aaret derpaa bliver almindelig Takningen
flutter
a) Nu er begnndt med l>eel (^avl, sammenvlsiec af Fiel eller Bredder for Enderne af Huser. Saa-dannc Fiel-(!6avler koster endeel; men samme seer bedre ud, og spares derved eu stor Deel Tang og Ar-bcide under Takningen.
62 Forsis Capitcl, 5.
sluttet med atter mere Tangs Oplag, da Taget forst fa^ek
fin rette Anseelse, hvilket kaldes at m<Knne, og samme
Tid belaqgeS Taget overalt ovenpaa Rostet med lange småle
tyndffaarne GrastSrv, som kaldes >N6nnlnastj>rv» Saa»
danne Tag udholder den starkeste Regn, kan ligge overmande
lange, staaer sig godt for Stormvinde, gisr Huusene var
me, og fanger ikke saa let Ild som Straaetag, men kom
mer forst Zld i Tanget? er ingen Redning for Huuset.
Straaetage sees ikke her paa Hen, uden allenc paa et li
det Udhuus i Vesteroe Sogn, aarsaget af, at al Rughalm
forbruges til Foder for Creaturene, og Steentage haves ik
kun paa Kirkerne; thi at takke Huuseue med Tagsteene,
boldes her ikke for varigt formedelst haarde Kast- eller Virvcl«
Vinde, og ofte stark Storm, som Aen, efter dens Belig
genhed, er udsat for, hvilket dog ikke kan ffionnes af
Kirketagene, thi der ligge Tac>steene temmelig godt; men
bet er ventelig Hovedaarsagen, at Husene ved saadan Tak
ning vilde blive meget kolde, og Brande er her kostbar,
ja vanskelig at faae. Imidlertid vilde det give Hen stoe
Anseelse, om ikkun nogle faa Huuse vare takkede med Tag
steene, fornemmelig paa sondre Side af Sen ved Byrums
Kirke
Saavel Ind- som Udhuusene ere vpforte af Bindings
vark. Vaggene paa Indhuusene hos de fleeste mures op
med Muursteene, som deels indbringes ved strandede Ski
be,
5) Strandingscommisfionair Hr. Ni cls Li n d -gard har nu ved hans Gaard, paa Bakken i Byrums Sogn» ladet opfare et lidet Pakhuus takket med Tagsteen.
Forsie Capitel, 5.
t e , o g d e e l s k i s b e S p a a f a s t L a n d , o g U d h u u s v a g g e n e k l i
nes op med Leer, hvoraf paa Aen findes alt det fornSdne.
Men ligesaa besynderlige som Huusene forekommer udven«
dig, saa smukke ere Indhuusene i Almindelighed indven
dig, og begge Slags opfort af godt og suffisant Ceg- og
Fyr-Tommer. Mange Familier ere forsynede med ad
skillige Stuer og Kammere, som ere panelede og malede,
og hos de nogenledes Formuende har det Anseende, som
de kappes med hinanden, at indrette smukke Varelser ef
ter KiSbstedS Maade, saasom Messiug-Skilbter for Laasene
paa Dsrrene, store Vinduer med Kronglas Ruder 0. s. v»
Kakkelovne, meest Bilagger, sees i hver Mands Stue, ja
der ere de, som ere forsynede med 2az, saasom i Dag
ligstuen, Storstuen, Senge- eller Giest-H ammeret. I
Almindelighed sees Slag- eller Viser-Vark t Stuen, og i
hver Mands Stue Steentsis- og Tin-TallerkeNer opsatte
rundtom under Loftet paa Hylder eller Nakker, samt i
Boestuen to a tre Sengestader opfyldte med gode Senge-
tlader. Mange have tillige disse Stuer zirede med smuk
ke Speile, Skilderier, Dragkister og Chatollir. Ildsta
derne have i Almindelighed varet meget daarlige, .men ere
siden min Ankomst hertil storlig forbedrede; thi de fleste
have nu opsat nye og gode Skorstene saavel i Bryghu
s e t , s o m i K i o k e n e t . D e t v i g t i g e G a v n , a t k u n d e a s s u c -
rere ethvert Stads Bygninger i dcn for Landet i Dan
mark allernaadigst oprettede Brandforsikrings - Kasse, ind
seer Beboerne endnu ikke; thi hidindtil ere ikkun iz
Stader assurerede, Embedsmandenes iberegnede, end-
ftiondt i de seenere Aar er seet bedrovelige Folger af ra»
sende
64 Fsrsie Capitel, 5.
rasende Ildsluer, lad vare Beboerne ere meget duelige,
hurtige og uforsagte til ar red^e og dampe Ilden, hvor saa-
danne ulnkkelig? Tilfalde indtrasser; men her mangler de
vigtige Redskaber, Brandsprsiter, hvoraf i det mindste
burde vare 2a z. 2).
Udenfor ethvert Stad staaer en . hvorpaa
Flag vaje ved alle indfaldende HSitideligbeder, saasom
iblandt Slagtninger og Venner den Dag Invitation skeer
til Trolovelse og Bryllup, samt paa Trolovelses- og Bryl
lupsdagene 0. s. v. l^).
Den Dag et Huus stal takkes, vajer Flag paa Sta
det, hvor Takningen ffeer. Forsommes dette ved en af
sornavnte Leiligheder, ansees samme for en Slags For-
narmelse. Videre satres Flag til den Dag en eller anden
af Beboerne agter at gisre en Reise fra Hen med deres
Baade,
n) Nu er her, ligesom for etb^ert Amt i Dan-wark, allernaadiast bestikket Branddir e c t e u r; men lned ulige mindre Gage, end hvad Am?s-Branddircc-teurcne ere tilstaaet: saa at han eene deraf a,dciev ikke kan leve, ja neppe b.stride Udgivterne for simpel Logis, Lys og Varme. Jeg som Birkedommer har "i 5A'ar beopagtet Forretningerne ved Brandva-senet, og Districtet -r ei stsrre end at Birkedommeren, uden synderlig Besvar for andre Embeds-For-r e t n i n g e r , k u n d e h a v e v e d b l e v e t . ^ ) i d e n ^ ( > n c t 1 / 9 5 ^ har jeg ssrget for, at over 100 forsvarlige Skelstene ere opfsrte.
d) Istaden for Trolovelse, gaaer nu ?^a«tcman-den med en Forlover til Prasten for at blive udfort i Ministerial-Bogen, og paa denne Dag ^-.».e ^ stu-lige af Vennerne Fl^g vaje, ligesom den Dag'<>rud-gommen begierer Bryllupsdagen bestemt, >,n vanlig bliver paafslgende SZndag efter Beginlngen.
Forsie Capitel, 5. §. 55
Baade, og den Dag de kommer tilbage eller, agter at los'
se. Flagene, som Tid efter anden cre kiobte fra indstran,
bede Skibe, ere af adskillige Nitioners, dog for en stor Deel
Danske Flag. Flagstangen tiener desuden til Nytte, f. Ex. '
naar Folkene ere i Mirken og de ffal hiem at spise, eller
naar en afNaboerne efter Lsste stal komme til den anden;
thi da hidses en Kurv op, som tiener istaden for mundtlig
Varsel om Tiden.
Paa Hen er ingen Vandmolle, men 72 smaae ^en»
tller Vlnd» Miller, som staae strar ved de Stader, hvoe
Eierne eller Eieren boe, dog til de fleste er ikkun ecnEier;
nogle have to og ikkun faa flere.
6. §>
Om Jorddyrkningen og Jordens Beskaffenhed i Almindelighed.
Store Strikninger aldeles udyrket Jord findes over
alt, som deels tiener til Grusning for Creaturene og deelS
til Torvcskier, hvilke dog fvr en stor Deel bedre kunde
anvendes, ligesom den nuvarende saakattte Tyrings-Jord,
end;7isndt Io".dartcn er tor, og paa oe allerflceste Stader
sandig, som ikkun er forsynet Med en tynd Jordskorpe
ovenpaa; men saasom Mandfolkene intet befatte sig med
Jorddyrkningen, (hvilket vg er Tilfaldet paa de fleste an
dre Stader ved Soekanten) uden forsaavidt nogle af dem
forestaae Plotningen, fl.iaer trasser og mejer Kornet;
saa beroer al den ovrige Jordbestyrelse, ved at vende
Jorden med Spade, som her, fornemmelig paa de smaae
Stader, meget brnges, under en Ualmindelig B-handig--
T ^ hed.
66 Fsrsie Capitel, 6. -
Ked, istceden for at ploie, desuden samle og udkisre Gisd-
selen, samt harve m. v., paa Fruentimmerne, som dertil
ere scerdeles oplagte, og behandler Jorden ualmindelig
godt; dog sielden overskrider Moders eller Mormoders Brug,
hvorfor at opbrcekke nye Jord, forekommer meget usæd
vanlig, med mindre det steer afBsnder fra det fasre Land,
som her blive givte og boscette sig.
Da Sens Overflade er ganske siet eller jevn, udett
Bakker eller Aflsb, bliver en stor Deel Vand, for
nemmelig om For- og Efteraaret, siaaende, som dog ved
fiere end de narvcerende Grsvter, meget kunde bortledes,
der iscer vilde blive anvendeligt, naar Beboerne lagde sig
efter, enhver for sig, at indhegne deres Jordlodder, eller i
det mindste de saakaldte Hafeller, det er, hvor flere eje
^ord i Fcelledsstab; men dertil ere de fleste aldeles uvilli
ge , ja have endog hidtil anseet den eller dem for Daarer,
som foretog sig Mdanr Arbeide, lad vcere deres Forfcedre
have dog brugt langt flere Diger eller Indhegninger, end
nu omstunder, hviilket Digfsdderne endnu viise, endskisnt
mange af disse, Aar efrer andet, udkastes og gisres til A-
gerland a). Derimod soge Beboerne at optofte deres A-
gre, saa at Rugagrene iscer ligge noget hsie. Denne Qp-
toftning ffeer deels med Torv, der ffiseres med Spade saa-vel
a) Nu begnnde adskillige Beboere at indsee Grsv-ters og Digers store Nytte, hvorfor paa enkelte Stader er giorc Begyndelse dermed. Hr. Landfoged Hesselholts og min Forbedring paa vore Jorder, fornemmelig ved Ersvter at bortlede Vandet, givet, dem tydelige Beviser paa sammes sande Gavn.
Fsrste Capitel, 6. 67
Del af Indmarken, ja endog hos nogle lige under deres
Stuevinduer, som i Udmarken, hvor en gron Plet fore
falder, og deels ved et Slags Ssetang, som inddriver ved
Stranden, og her kaldes ^angmsg, hvilket alt sammen
blandes med Modningen fra Crcatluene; mcn ved det, at
noksten overalt er den hoist ffadelige Brug, at anvende
Koe- og Faare-Mog til Brande, som sammenkl.rppes med
en Skovl i rnnde Kager, der om Foraarct lagges paa
Digerne og andre hoie Banker for at torres ved Solen,
hvilke kaldes Rlappinger, som brande meget godt; saa
bliver ikkun ladet Afiingsmog tilbage tilovers: derimod
As?cn af disse Klappingcr og af Brandetorvene, til en li
den Erstatning. At Beboerne gisre herved deres Afling
stor Skade, er dem ofte forestillet, og de erkiende det, men
de kan dog »kke aflagge denne Skik, ja nogle have endog paa-
staaet, at Assen har bedre Krart, og at den ffiare Af
iingsmog ikke er passende efter hervarende Jotdart. Saa
meget har jeg rigtig nok erfaret, at Sammenblanding af
Afiingsmog, As?e vg Torv, hvilke sidste hakkes med Spa
de i ganske smaae Stnkker, er her den bedste Giodning.
De lave eller sidliggende Agre kan ikke bruges uden til
Vaarsad, formedelst det paastaaende Vand, hvilket Vand,
endog gior Engene utienlige til <^ras. At ved formeldte
Grovter vg Indhegninger vilde vindes anseeligt, Grovtcr-
ne, som sagt, for at aflede Vandet, og Indhegningen,
der ei her kunde ffee uden ved ringe eller sandig Torv,
for at forebygge den narnrrende falleds Overdrivt, vilde
enhver, som tidlig omEsteraarer formaaede at indsatte de
res Creature, og ei forend sildig om Foraarer lod dcm
E 2 ko,»!-
<5Z Fsrsie Capitel, 6.
knmme paa (^ras, tilstrakkelig erfare; thi ^adelig«. ^
ei aUene, at Grasset indtil Redderne om Efteraaret og dc>»
fsrsteGrasfpiire om Foraaret afgnaves; men endog i Hen
seende til Nugen, at FaareneFor- og Esteraar gaae derpaa,
ei at tale om lose Sviin og Gias, som i saadan Tid sees
overalt paa Indmarkene, af hvilke Sviinene isar ofte
tilhandle Ageren meget ilde ved deres Noden; men at uc-
stifte Eiendomme, har hidtil varet anseet aldeles ugavn
ligt, dog begynder nu en og anden at indjee Fordelen der
ved, der formodentlig Tid efter anden mere vil tiltage >
og, som enFolge deraf, Indhegningers Opforelse: lad va
re det paa mange Stader vil falde vanskeligt at faaeTsrv
dertil og tildeels blive bekosteligt at vedligeholde, formedelst dm
lsse Sand de ere sammenbundne med; men denne Vanffe-
lighed var endog overkommelig, og Bekostningerne vilde
betale sig selv. Flere Creature kunde derved aarkg fsdes,
i det mindste fores bedre, til Gisdfelens Formerelse; der
imod nuomstunder er det ei sieldent at see om Vintereren, saa-
snart horden er bar for Snee, at baade Heste og Kscr
gaae ude, hvis Fode paa saadan Maade er meget ringe,
foruden at Gisdstlen tabes; thi Beboerne, efter deres nar-
varende Avling, indsatte langt flere Heste og andre fea
ture om Efteraaret, end de kan fode den ordentl-ge
Vinters-Tid, stolende paa milde Vintre; fslgel.g, naar
wegen Snee og strcenge Vintre lndtraffer, er her overalt
Mangel paa Foder tidlig om Foraaret, hvorved meget
Korn nsdvendig maae forbruges for at redde Creatnrene,
der siden savnes til Sad og Folkenes Fode, hvoras cu^aa-
mere end andre Aar, en stor Deel maae k.obes sra last
Forsie Capitel, 6. §. 69
Land. Byg avles her af bedre Bonitet end i Almindelig
hed paa det faste Land; thi Kiernen er siorre og fyldigere.
Dc almindelige Beboere bruge ikke at binde op efter
Mejningen, men Kornet ligger en Tid paa Skaar, saale-
des som det er mejet, hvorefter Opbindning ffeer i meget
smaae Vind, og siden naar Kornet er rort; dog er det her
cn Feil, at det bringes i Laden meget for tidlig, da heftes 2
saadanne Vind eller Neg sammen, hvoraf Z gior enKierv
og 20 Kierver en Trave. Naar Grassrt er staget, bliver
det ligeledes liggende urort, indtil det er veiret, som dec
her kaldes, hvorefter det bringes sammen og gisr»s i
Stak, som bliver skaaende nogle Dage, inden Hiemkior-
selen j?eer.
Naar det Rongi-lige L.andhuusl)oldni«igs Sel»?al?
vilde forunde Lecoe Beboerne nogle enkelte Premier for
Indhegninger, Grovrers og nye Jords Optagelse, troer
jeg stkkerr, at her med Tiden kunde opnaaes betydelig For
bedring, maassee endog ved unge TraerS Plantning, hvor
til Jordbunden paa de fleste Stader er beqvem, fornem
melig nl Frugt-Tracr af ZEbler, Parer, Blommer og
^irsebar, item adj?illige vildvorende, isar Piil, ZEff, El
le, ja endog Eegetraet. Beboerne begynde nu ogsaa til
lige ar frede de vildvorende Tracr, men tillige at plance
Frugt- og Piile-Tr»cr i og omkring deres Kaal- eller Kiok-
kenbaver. Kaalhave seeS ved ethvert Stad; men faa
have anlagt Kiskenhave. Adstillige have l de seenere Ti
der lagt sig efter Dieavlingen, som lr5kes godt, og som
til betydelig Fordeel kunde forbedres; en Fordeel som her
forhcli har varet aldeles nbekiendt.
70 Fsrsie Capitel/ 6.
Beboerne holde et langt stsrre Antal af Hpste 1 Forhold
til deres snaae Iordparrer, end andre Creature, hvilket
reiser sig deraf, at her bruges 5^6 Par for en Ploug;
ja i fordum Tid har veret brugt 7, 8, 9 a 10 Par. Plou-
gene ere svcere, og her plsies ikke allene meget dybt, men
desuden brede Furer, som siden hakkes smaae med Spade,
hvilket kaldes at hverfore, da Hestene ere smaae
og i Almindelighed mavre, fornemmelig i Foraarstiden,
flere Pir ere nodvendige, hvor ellers 2 hsit z kunde vcere
nok. De hielpe altsaa hinanden at ploie, som her kaldes,
at vare i piouysirUe; ethvert Par Heste bliver kisrt af
ct Frllentimmer, og en Mandsperson fslger allene med, for
styre Plougen. I gamle Dage stak her kun bave vceret faa
Heste, derimod cn Moengde Arne, som bleve brugte for
Plougene og til al anden Kisrsel: ja her fortslles endnu,
hvad som i danffc Atlas er anfsrt, at da ^ronnmg
LNargaretha engang var paa en S-Se-Reije, s?a! hun ha
ve stsdt an under Skagen, og derfra i Baad voere kom-
met til Lesse norden for Hals Kirke k>), da hun blev kisrt
paa ev Vogn, trcekket af Arne til vester '^tand, hvorfra
hun igien med Baad skal vcrre oversat t:l S«bye. Ved
denne Leilighed ssal lun have begavet Beboerne med Eien.-
doms-Net over deres Gaarde m. v. og tillige skienkct dem
ct stort . G-ial, som de cndnu paastaaer var af
Guld den Tid det blev forceret, og at Droningen siddende
paa Tronen, med Krone paa Hovedet og Scepter i den
venstre Haand, var afstukken tilligemed jaadan Inscrip-tion:
s) Andre beretter paa sondre Side af Sen.
Horste Capitel, 6. §. 71
tion: 8ix!IIum nciKium I.Tt7ovianum; men efter Anmod
ning skal Beboerne have laant det bort fra Acn, og ved
Tilbageleverelsen blev befunden, at det var ombyttet med et
Signet af samme Størrelse, som i Kobberstik findes i
dan,?e Atlas, forestillende Rnud den Helliges Billede og
denne Omssrivt: 8I6II^V5l.
DL. Ventelig er dette Signet bekostet stukket
af den eller de, som beholdt det fornavnte Guld - Signcte,
hvilket saalange samme var i Beboernes Eie, blev altid
brugt i betydelige Tilfalde, men det andet stal aldrig ha
ve varet brugt. Her findes tillige hos Beboerne gamle
Skilderier, som de foregive stal forestille Dronning Mar
garetha, og 2de Steenbroer eller Nade af store Steene
sees her ved Stranden, som siges at Dronningen gik paa,
da hun kom til Sen vg igien tog herfra, hvilke kaldeS
Dronning Margarelhaq Hroer.
7. §.
Om Ildbramdsel, ferske Vande og Veie.
T»l Vrcende bruges her for det meeste Torv 05
VragStrae, naar Strandinger indtroesser, der dog ellers
for storste Deel benyttes til Bygnings-Materialier. Tor
vene, som ere ganske tynde og sandige, graves af Fruen
timmerne; deres Spader ere korte og i alt med Skaftet
ikkun en Alen lang, hvilke de satte for Knaerne og grave
dermed sadeles hurtig. I Klitterne eller det ode Land,
porden og osten paa Hen, faaes et bedre Slags Torv, end
de, som graves paa vestre Side og paa Nonnerne; saa
faaes ;illige nogle Rnop< eller Skudtprv, hvilke ere om
trent
72 Fsrsie Capitel, 7. §.
trent saa gode, som bekiendte Kul-Tsrv: de ere noget svv-
velagtige, brander godt og giver stark Hede. De bestaae
af forvitrede Nsdder, Kies og deslige. Hertil kommer
de formeldte Klappinger af Faare- og Koemsg. Ved Bag
ning, til at giore Ovnen heed, bruges Lyng, hvoraf her vo-
^er det behsvende.
bander paa Aen er deels brak, deels af en guul-
agtig Farve, der ved Solution sattcr en violet Bundfald,
dog gives her tillige paa niange Stader meget klart og
velsmagende Brondvand. Igiennem Landet fra Vesten
til Sstcn lsber en lidcn ?tae, som har sit Udspring fra
nogle smaae Vandsiger. I Udmarken paa nordre Side
ere adffillige stillestaaerde smaae Vande, hvorpaa bestandig
ligger en blaae Hinde, som viser, at Grunden maae vare
jernholdig. Vi"e So.nmcre, ved start Terke, forsvinder
disse Vande aldeles.
V?tens, endog den almindelige Landevei igientlem
Sen fra Vesten til Asten, samt Prastens Kirkevei, have
fra de allersidste Tider varet meget ujevne og besværlige
at reise, ja paa sine Tider, helst For- og Efteraar, ufrem
kommelig, formedelst at in^en B. oer have varet over Vand
grave og Strsmme, undtagen en i Hals Sogn,
broen kaldet, men nn ere Veicnc meget forbedrede og med
Broer og Vaser paa sumpige Stader forsynede, isar den
almindelige Landevei, som i Aaret 1798 blev sat t Stand
og forsynet med 11 Broer, deraf Z temmelig store og
anseelige, med Nakverker paa begge Sider og malede;
desuden er opsat Mule- og Fierdii^ss-Pale af Eeg. Vel ha
ve Beboerne ved denne Veis Forbedring og Istandsatte! >e
havt
Fsrste Capitel, 7. §. 7Z
havt noget Vesooer, decks ved Kisrsel og deeks ved Dag
arbejdet, samt Penge - Udgivter for Broene, hvorfor de
fieeste ikke vare saa aldeles villige dertil; men nu indses
de dog, hvor nyttig og gavnlig denne Forbedring var.
Beboernes Kirkeveje ere mange, hvilke de holde i saadan
Hcrvd, at ingen maae kjsre derpaa, og omendssipndt Kis»
revci falder ved Siden, ffal dog Gangstien vedligeholdes«
om det endog er midr paa Sonuners Tid til Skade pa»
Grces- og Kornmarker. Saaledes haves desuden mange
Gangstier igiennem Engene vg tilsnaede Agre, hvilket er
tit stort Tab om Hosten, fornemmelig her, hvor de fieeste
Bsboere ikknn tie en Uden Deel Jord. Beboerne er? be
friede for at tag? Deel i Drosbekostningerne paz fast Land,
ligeledes i Vei-Omkostningerne, hvoraf fslger, at de selv
maae tilsvare Udgivterne, som her falder i samme Bn
givenhed.
A n d e t
74
A n d e t C a p i c e l .
Om de rundt om Sen forekommende Udhukke, Bugs
te, Anker- eller Stoppe-Pladse, Vaad-Havne og Indlobe, item om Udgrundene, Skier og Holme, samt om de her faldende Strandinger, m. v. i den
Anledning, og dem, som ere indtruffen siden Uar 172O til i8ov Aars Udgang.
!, Om Udhukkene, Bugrer, Anker« eller Stoppe-
Pladse og Baad-Havne.
1. 8ige ud fra den nordre Side af Sen, vesten for den
saakaldte Iegens-Odde, imellem den og et Nev, som ffy-
der fra Sen ud til de saakaldte Nordre, Rsnner eller
L^orr^nd, hvilke forekommer under 2den §., er en stor
Bugt, som Bebocrne kalder Rierklbuyten. Her er god
Ankergrund, hvor man kan ankre overalt under indfalden?
de Tilfalde og ligge temmelig sikker med sydlige og vest
lige Vinde; men alle Vinde fra N. V. igicnnem Nord
til O, S, O. reise meget svcer Sse, naar det blaser no-
Dct, saa at store Skibe maae have gode Ankre og Toug
for
Andet Capitel, i. tz. 75
for at holde det; smaae Fartsier cre megen Fare un
derkastet,
2. Aften for denne Bngt ligger ovenmeldte
som stroekker sig S. i), til O. Den nordre Side
af denne Odde er steil og steenig, med no^le fra Hukken
i N. N. O. udskydende Steen-Neve, kaldet Jeggens-Ref,
see 2den §,
z. Syr-Odde eller SSrod/ saa kaldes den sstlige
Huk af Hen, strakkende sig omtrent ^ Miil fra Hsterbve
Huuse, bestaaende af Sand, overdakket paa sine Stceder
med en tynd Jordssorpe, begroet med Lnng.
4. Paa sondre Side af denne Huk er en Plads kal
det Syren, overgroet med Grcrs og Lyng, hvorpaa rn-
deel Creature gaae om Sommeren,
5. Strar derved ligger en meget sumpig Plads, kalk.
det VlHden, hvor Bebocrne ofte have mistet Creature,
som paa egen Haand om Sommeren gaae paa Syren;
hvilken Plads Syren indsiutter Bloden p<>a nordre og
sstre Side, Den S, O. Side iudsiuttes ved eu lang
smal Strimmel, sammengroet af Gras og Marhalm.
Naar nu Creaturene ssge tverS over fra den ene t»l den
Side, blive de ofte siddende i Dyndet, og kan ci med
egen Magt redde sig derfra,
6. Sonden for Bloden er en Plids kaldet Ebbe«
Aakkel, k)vor Havn haves i den saakaldte Slusen for
smaae Flj?e-Ioller, I gamle Dage har her vcrret den
bedste Havn ssten under Hen og et saa beqvemt Indlob,
at Beboerne, med deres i den Tid ejede store Skuder, kun,
de lsbe t«t under Landet og giore fast ved dec der fraaen»
de
y6 ' Anoer Capitel, i. h.
bt pa^huus, som, tilligemed en ftrax hosliggende Gaard
tLbbk-Gaarden kaldet, har rilhert Hans Kongelige Maje-
stcet, og blev Pakhnset brugt til Oplag af strandede Vah-
re; men nu ere begge Dele for omtrent 70 Aar siden al
deles floifet og Tomten ikkun ar see tilbage af Gaarden
og Pakhuset, hvilket Havnens Tilstoppelse Tid efter an
den ved Sandbanker ss.il have foraarsaget, saaledes er nu
under Sen aldeles ingen ordentlig Havn for store Far-
toier eller Skibe; men ikkun enkelte Ankerpladse, som her
fmdes beffrevne. At f.iae en 3 to gode Havne anbragt,
vilde maaffee el vcere umueligt; men dertil udfordres
siort Arbeide og svcere Omkostninger.
Paa sstre Side omtrent ^ Miil fra Ssteroye
Hnse og -z Miil sonden for Ebbe-Bakken, er en Havn
kaldet 'Ixrogen, som er sikker for Baade, ja kunde endog
vKre det for smaae Fartsier; men formedelst de udenfor
liggende Sandrevler eller Banker, som ffyder op til Blo-
den og en Grund kaldet Rnogen eller Knoben kan stor-
re Fartoier end Vaade ikke ssge Havnen. Der ere 2
Indlobe til denne Havn, nemlig imellem sondre Ende af
Bloden og nordre Ende af Knogen; det nordre Indlob er
paa det dybeste Z Fod Vand; og omtrent Z 2 4 Kabb?l-
lcengde mere sydlig over Knogen er det sondre, hvor ^trom
men har udst'aarct og dannet Ind- og Ud^e»ln,g, vel jaa
^egvemt som det nordre. Indenfor ommeldte Bank Kna
gen, som danner denne Baadhavn, er 6 ^ 7 T-and
og sikker Ankerplads, sa^vel ved Paalands- s»m Asl^ids-
Ved at soge det nordre Indlob, l'.gger formeld
te Ebbe^Bakke N. O. lil O. derfra. 8. Vovet
Andet Capitel, i. §» 77
8. Bovet er en Baad-Havn paa S. O. Side afScn,
og ligger lige i V. omtrent ^ Miil fra Indlsbet til
Havnen Knagen, forinden Havnestadet naaes. Her kunde
saavel store som smaae Vaade ligge stille; men saasom
den bestaaer af en Grav-Flakke, imellem formeldte Kno-
gen og det faste Land af Hen, omtrent ^ Miil bredt, og
fra et Stad, k..ldct Hvedsteens «L^bet ^ Miil langt,
hvorpaa falder tildels, fornemmelig ved godt Veir, ikkun
162 Fod Vand; saa kan neppe fmaae, langt mindre
store Daade ssge Havnen. Indlobet tilligemed Havnen
har desuden Aar efter andet aftaget, ja astager endnu,
og rilgroer med Aras, Tang og Sand, og lr paa sine Sta
der opfyldt med Steene, hvilke Hindringer gives Navn af
Tyrittgen, LNelgrundene og ^alfar-Txifet, sanit nogle
hist og her liggende blinde Steene, hvoraf den meest far
lige kaldes L.oe>Va?ket, hvorpaa haveS ellers fast Marke,
nemlig paa yderste Gaard i Hsterbye, kaldet Anuds
Gaard, og en paa Flakket ligggende stor og hsi Steen
L.iesteen kaldet. Ved den sydlige Ende af Flakket ligger
en Steen, kaldet Halfarftenen, hvorpaa ofte fanges Sal-
hunde ved Indretning af en Iernbsile med store Kroge,
som fastgiores til den flade Side af Sceenen ved indmi-
nede Huller, efter hvilken Side Salhundene gaae op paa
Steenen med hsi Soe, og, uaar de gaac ned, bliver han,
gende i Krogene, som ere vendte op ad.
9. Aalbee- eller AalebergDyber en Havn, liggen
de, ligesom Krogen og Vovet, paa den ostre og ssudre Si
de af Hen, er meget beqvem for Vaade og smaae Fartsicr,
der ei stikke dybere end 7 a 8 Fod. Paa denue Havn,
som
78 Andet Capitel, i. H.
som dannes af en udenfor paa den ostre og sondre Side
liggende Grund >Zk»olden kaldet, indfalder undertiden,
at s.naae Fartsier formedelst contrair Vind soger Anker-
kerleie. Niar man kommer sonden fra og agter at ssge
Havnen, maae bestandig holdes Lodffud a< 9 a Fod
Vand udenom formeldte Grund Skiolden, indtil N. til
V. haves paa Hals Kirke og N. V. paa Byrums Kirke;
thi da er man lige for Zndlobet. Kommer man norden
fta> holdes udenom Knogen i io Fod Vand og ei mere
Mrlig, for ei at stsde paa den udeufor liggende saakald
te L.illL, Revle, indtil bemeldte Hals Kirke ligeledes ha
ves N. til V., siden holdes N. V. imellem sondre Ende
af Knogen og nordre Ende af ^kiolden, til 6 a 7 Fod,
hvor Anker sikkert kan falde.
For omtrent io 6 12 Aar sidvn blev her ved de
saakaldte Bundgarn fanget en stor Momgde Hornfiff, som
nu i nogle Aar har meget aftaget, saa at paa noervcrren-
de Tid ikkun fiffes med 2 6 4 Bundgarn, istceden for
16 Z 20 Garn forhen. Fra Anker - Pladsen til faste
Gronning af Landet, regnes at vare sikkert 5 Mil.
in L.aaen er den sydligste Havn osten for Aen,
og meget bekvem for ^maae Fortoyer, fom ei stikker
over 7 S 8 Fod. Naar man kommer Ssnden og Vesten
fra, holdeS bestandig i 2 Favne Vand, indtil Peiling ha
ves N. N. V. paa Byrums Kirke, da kan man holde
ind paa Havnen. Kommer man Asten eller Norden fra,
holdes bestandig Lodstnd io Fod; mere yderlig maae ej
holdes, for ej at komme paa den saakaldte lille Nevle. Fra
denne Kant af faaes ligeledes Peyling N. N. V. paa Byrums
Andet Capitel, i. tz. 79
ByrumS K>'rfe, og soges ind paa Havnen til H 2 9 Fod,
ligesom Farlojet stikker dybt. Fra Anker-Pladsen til stift
Grsnning af Hen er circa 1 Miil.
I Almindelighed kaldes det Laaen, hvor Fartsjer el«
ler Baade ligger, efter N. N. V. Peiling paa Byrums
Kirke, og hvorfra Landgang kan soges; m?n eller regnes
det og for U..!aen ligehen til det faakaldte Rncrer eller
Brcrnderiina'Hayen, som i det hele udgisr en Grcesflakke
af N Miils Distt^nce, hvor Beboerne scetter deres Bund
garn, (see 6 Kapitel 2den §.) thi her falder de beste Fi>?e-
Stader for Hornfifferiet, som formenes kommer deraf, at
Udgrundene ere meget berigede med Grasflakker, som Fiske
ne ssge efter, og formodentlig derved har en Slags Ns-
ring. I de senere Aaringer har dog her, ligesom i Aale-
bergs-D»>bet Fiskeriet meget aftaget, hvorfore og mange har
aflagt Bundgarnene.
!i. Alodybct, en Havn beliggende paa den vestlige
Side af Aen. Indsejlingen er i Strcrkning O. S. O.
og V. N. V. Havnen indstutteS paa den sydlige og vest
lige Side af en Udgrund, som strcekker sig fra de sondre
Nonner, Kirke-Grunden kaldet, og paa den nordlige og
sstlige Side af Landsgrundene. Baade og Fartojer, der
ikkun stikker 566 Fod, finder her sikker og god Anker
plads. I Alsdybet fistes ligeledes ved Bundgarn endeel
Hornfisk aarlig.
!2. ITyeland er en lang Udhuk paa V. S. V.
Side af Hen, hvorpaa voxer Marhalm, Strand-Tidseler
og noget Gr«s. Paa vestre Side af denne Udhuk er
Havn for smaae Baade. Paa Nyland bliver en stor Deel
a f
Lo Andet Capitel,
os Beboernes Baade opsatte om Efteraa?et» Pac, vestre
Side af Sen er ingen variq Havn, formedelst Sandrevler,
ne, som fra Aar til andet forandrer sig.
iz. Paa Nordvestre Side er en landfast Sandrev
le, kaldet Rnuverne, som ftrcekker sig hen mod de Holme
der kaldes Norrøn?, dog er der Giennemseiling med Baade
paa 2 a Z Kabelslcengdc bredt, fra Enden af Knuderne
til Steen-Rifet af Nerrsnd.
Videre forekommer andre Navne paa nordvestre Si
ve, saasom t!.undbek og Hornet.-, hvor ingen Havn er»
s. §»
Om lldgrundene, Skier, og Holme.
trindelen, en stecnsgtig Grund, ligaer N. O. sil N»
fra S^redde rZ Mule, er tvers over circa et Kabel Langs
de, og hvorpaa falder 4^5 Vank!^ Naar man lig
ger ved Trindelen haves Petting paa Syroed S. V. til S.
Ligeledes paa Iegens-Odde S V. ^ V. Imellem disse
tvende Peilinger fortoner sig en hsi Klint, kaldet Danzi«
germandsns Rlint. Der kan seiles imellem Landet og
Trindelen paa 435 Favne Vand, naar man holder S.
O. til O., indtil Syrod fases S. S« V. fra; thi da
er man over!>et tStreste og kan saa frit holdes S. O. Hem
A Avrigt er intet andet tilforladeligt M«rke bekiendt.
L?aar Sribe komme fra Nardseen og passerer Syd - Cate«
M, indrages Trindelm i Almindelighed ej narmere end
paa 9 Favne, og naar dette Lodjkud st^ndig haves, er
Sik?erhed for Lesse. Udgrunde, de, som strakte sig hen til
Trindelen. Kiesmg-
Andet Capitel, 2. H.
Fipsiny-Rifet, en Sandgrund, som ligger N. O. og
S. V. fra Sse-Od H Miil, og skyder med et Flakke fra
Trindelen. Imellem denne Grund og Syrod ligger nogle
Steenklodser, Steenknuderne kaldet. Denne Grund kan
sikkert passeres, naar man holoer 7 Favne Vand. Andet
fast Mcrrke fra Sen er ej bckiendt. Grunden har ellers
sin Sammenhang med en Sandrevle, som strakker sig Syd
ester, hvorom er giort fslgende Forklaring. Den nordre
Ende, som sammenhængende med Fiesing-Rifet, i Stram
ning S. O. paa Syrod, fra Odden ^ Miil, kan passeres
langs med, paa Lodskud 4 Favne, og den sondre Ende strik
ker sig til den saakaldte Daaber-Grund, hvorpaa haves
Peiling paa formeldte Syrod N. til S. og paa By
rums Kirke N. V. ^ N. Dcnne Sandrevle kan ligeledes
passeres frie langs ved, naar den ej kommes ncrrmere end
paa 4 Favne, og udenfor samme haves Ankerplads paa
4 til 5 Favne, do., ikke sikkert uden med Aflands Vinde.
Paa denne Havn peiles Hsterbye Huse i N. V.
Rnogen eller Rnoben, en Sand Grund, som ligger
S. og V- fra Syrod og danner den i 12 §. under No. 7
ommeldte Havn Krogen; over hvilken Grund falder Ind
lob til Havnen paa Z Fod Vand.
Skiolden er ligeledes en Sand-Grund, strax Sonden
for Knogen, som danner Havnen Aaldeo - Dfbet, anfsrt
uuder No. 9.
Raabcr-Grunden, en steenig Grund, som ligger
S. O. ud fra Sen, er sammenhængende med den under
Fiesing-Rifet ommeldte Sandrevle, af omrrent ^ MiilS
Stsrrelse i Omkreds, hvorpaa med daglig V.md falder ej
F mere
82 Andet Capitel, 2. h.
mere end 9 Z n Fod. Naar Peiling haves N. V. N.
paa Byrums Kirke og N. til O. paa Syrod, er man i
Farvandet af denne Grund; og maa da bestandig holdes
i 5 Favne Vand, hvorved den sikkert kan passeres.
Silde-Riset, en Grund, beliggende en god Miil fra
det faste af Sen, Ssr og Nord fra Byrums Kirke og
N. til V. paa Vesieroe Kirke, bestaaende af endeel sam
menhængende Steenklodser. Naar man faaer N. paa
Byrums og N. til V. paa Vesterse Kirke, da haves Pei-
lingen paa samme, og maa ej kommes ncermere end paa
4 Favne.
Videre ligger paa sondre Side af Den, dog noermere
Landet, fslgende Grunde og Holme.
s) Sydvest fra Byrums Kirke, et lidet Stykke fra
Landet, sonden for en Vandrende, som lsber igiennem en Deel
af Aen til Stranden, der paa sondre Side adssiller By
rums og Vesterse Sogne, ligger en Holm eller Non,
FsrrHn kaldet, som er overalt jevn vg siet, uden allene
midt paa Holmen sces 32 store Steene i 4 Rader, hvilke
siges at have v-rret til Saltpanderne, som i gamle Dage her
vare opsorte til Saltkogerie; og ved disse Steene ssal Uge-
' ledes have vceret en Brynd med Saltvand indrettet nl om
meldte Saltkogerie, hvoraf er opgravet Boge-Planket.
Desuden har Tomten af et Huus varet at see, hvis sidste
Beboer siges var en Kone, kaldet Rirsten paa R^nt.
Rundt om Holmen ere Sandflakker med mange store og
smaae Steene. Vandet imellem denne Holm og Landet
voxer og falder 2 a z Fod. Der vorer godt Gras paa
Andet Capitel, 2. 8)
Halmen, som ligger til Vester-Sogns Faedrivt og GraS-
ning, i hvilken Anledning den s?al have til Navn Fcerrchn.
d. Lidet ostlig for denne ligger 2 smaae Holme^ som
nu for der meeste ere sammengroede, og kaldes LHues,Hol
men. Denne Holm var ej bekiendt at vare frie for So-
ens Oversvommelse ved hoir Vano, forend Wg derpaa blev
funden lagt af den her saakaldte Thues Fugl, hvoref-
ter Holmen har faaet narvarende Navn.
c) Omtrent ^ Miil Sonden for Thues-Holmen ligger
det saakaldte Rrinael omtrent z Miil fra ByrumS
Kirke, som er meget ujevn med mange store Steene. Paa
vestre Ende er den sandig, men laugere 9ster graves Bram
detsrv. Midt paa Nonnet er en ftor Dam, som ikke bli
ver tor, men bestandig holder godt farskr Vand om Som-
nieren til Crearkrene, som gaae derpaa. Et lidet Stykke
Hsten for denne Dam forekommer en Dal, belagt med
mange Steene, som har varet kalder Fuglsa„gen, fordi
at der i gamle Dage ffal have vpholdr sig mange Fugle,
som heele Natterne igiennem om Sommeren s?al have
qvadet meget smukt. Paa estre Ende af Nonnet seeS end
nu Tomten af der HuuS, som Doctor Vester skal have ladet
vpkmgge, i den Tid han drev Salrkogerie paa Nonnerne,
som kaldes Docrorens Vol, og sydost paa Ronnet seet
?omren af Salrpanderne, som nu kaldes Volbakken.
Ronnet er omtrent ^ Miil langt og halv saa bredt. Det
kaldes Kringelron, fordt der fra forst af er opgroet i
mange Bugter, som endnu ere ar see.
6. Aster og Nord fra Kringelron liager arrer er Non
eller Holm, kaldet LangerHn, som er omtrent 5 Mul
F 2 - langt.
54 Andet Capitel/ 2. ^
langt, men meget smalt. Det er en gandske jevn Holm,
som ffyder med den vestre Ende ind imellem Landet og den
Lstre Ende af Kringelron, og har sit Navn af detS Smal
hed. Her er intet farfft Vand, men der voxer godt Grås,
som tiener Creaturene til Fede om Sommeren.
e. Ved vestre Ende af Kringelronnet, ligger en Holm,
kaldet pletterne, som er ganste jevn og bestaaer for det
meeste af Sand; den har sit Navn deraf, at der i fordum
T'd vare Z smaae Fletter eller Pletter, som nu ere sammen-
groede til een. Her opkaster Soen en Hoben Tang, hvil
ket bierges af Landboerne til Huus-Tsk.
f) Lidet sonden for denne Holm, ligger en anden me«
zn liden, men lM og rund Holm, kaldet Tangholm, h«o°
ogsaa samles Tang. T) Sonden for Kringelron K Miil, og Sonden for
Byrums Kirke 1 Miil, ligger en Holm, kalde Hornfi!?,
Runnet, som er gansse flad og med Lyng begroet, saance'^
som Sydvester-Ende, hvor der er en Sandbanke med mange
store Stene, hvoriblandt ere 2 opreiste imod hinanden. Syd
vest derfra er et Steenrevl, hvor i fordum Tid blev sam
let mange vilde Fugle-?Lg. Imellem Revlet og Ron
net har varet nogle dybe Huller, hvori om Foraaret ind
drev med hot Soe en M-rngde Hornfisk, som siden, naar
Soen faldt, bleve staaende i Hullerne og taget af S-boer
ne deels med Hcender, og deels ost op med Skovler, af
hvilken Aarsag Holmen ffal have saaet sit Navn. Paa
Holmen er en stor Dam med godt Vand til Creaturenc,
som ligeledes gaae herpaa om Sommeren. Hcr
tillige meget Huus'Tang. Ved hoi c', ikke
Andet Capitel, 2. §. '85
ligt at gaae dertil; Udgrundene af Rsnnet bestaae af lan
ge Sandflakker, som strakke sig omtrent ^ Miil ud i
Soen, og ved lavt Vand seeS gandske tsrre. Vandet
vorer og falder ved Nsnnet 2 -i Z Fod.
k. Imellem dette og Kringelrsnnet ligger en liden
rund Sandbanke, S^ebad kaldet, som det eneste St^d nul
for Tiden rundt om Lesse, hvor om Sommeren faaesSoe-
vand til Saltvirkning, men ei uden ved lavt Vand, da
Grunden er rsr. Her opkastes et Hul/ hvor Ssevandet
strar kommer op, som fyldes paa Foustager og kiores
hiem. Dog benytte sig nu ikkun nogle faa af Be
boerne deraf. Omgangsmaaden er folgende. Uden for
Gaarden eller Huuset, paa sdndre Side, scrttes paa 4
Trcrestolper, omtrent Alen hsie, en Trae- eller Steen-
Kasse, som er 1^ Alen lang, ^ Alen bred og Z a 4 Tom
mer dyb, stillet horizontal imod Solen, i hvilke Kasse Sse
vandet bringes, og ved Solens Varme virkes Saltet paa
Vunden. Af en Tsnde Vand kan faaes Fierdingkar
godt Salt. Saasnart Solen er nedgaaet om Aftenen, be-
lagges Kassen med Brcrder eller et Laag giort af Brceder,
at ikke Dug s?al falde paa Vandet; ligeledes om Dagen,
naar Negnveir indtrceffer. De fleefte, som praparere
Salt paa denne Maade, have 2de Kasser dertil. Grun
den, hvor Saltvandet opgraves, er af fslgende Beskaffenhed,
som jeg selv har underssgt: fsrst hvid Sand, deruoest et
sammenblandet fiint Leer, et Slags Mergel, og endelig
graaeagtig Sand, saa langt som kan kastes. Imellem det
everste Sand og Leeret staaer Ssevandet, som formeencS at
have sin Oprindelse deraf, at Ssen, der.som meldt staaer
^ofte
z6 Andet Capitel, 2.
ofte derover, bliver ved Solens Varme uddunstet, og de
salragtige Deele tr«nge sig igiennem Sandet indtil Leeret,
hvor de ikke kan komme igiennem; dog denne Slutning kan
endog vcere tvivlsom, lad vcere den fra gamle Tider er
holdet for rigtig, thi saadan Grund findes paa flere Stce-
der, men ikke brugbar Ssevand. For omtrent 20 Aar si
den blev det ved Hsi-Kongelig Resolution allernaadigst tilladt
«t Selffab, at anlcegge Saltkogerie paa Lesse, men det
kom ej til Udfo^else.
Bemeldte Z R?nner eller Holme, nemlig
Vrin^elrpn og Hornfiskcr?n, udgisre tilsammen en stiv
Mul.
i) Et Steen-Nis, Sondre R4n»,er kaldet, ligger fra
Silde-Riset 2. Miil i Strakning N. V., bestaaende af 2
tsrre Steenklodser, et lidet stykke sra hinanden, med man
ge blinde Steen?, som stroekker sig langt udi Soen. Den
nordre Ende af d^tte Ris ligger ofre tor, og kaldes Rir«
kegrun?en, som danner Havnen i Alsdy'et, see 1 §. No.
li. Riffet kan parres frit ved at holde 4 Favne Vand
med Peiling N. paa Verscerse Kirke og da haves Lang
ben deraf. Her bliver ssude endeel Sælhunde.
Paa vestre Side af Hen forekommer vesterbve Rif,
beliggende 1^ Miil fra den faste L'wdhuk ^Iveland.
Dette Rif bestaaer af Sandgrund. Naar man kommer
fra Syd af, holder man sig i 10 Favne, og naar man
just er for Enden af Riffet, haves Peiling O. paa
Vest^roe Kirke, efter hvilken Peiling min er frie for
Risset. Kommes Nord fra, er man si 5er, il>?nge 8 5
9 Favne Vand holdes, og naar dct^ Lodjlud st.dje haves, er
Andet Capitel, 2. H. 8?
er man frie for at komme inden om Risset, som tilsteder
andre Hen noermere liggende Grunde, der kaldes pladerne. '
Naar Peiling haves S. O. paa Vesterse Kirke, er man
ligesaa frie for Riffet fra nordre Side.
Omtrent ^ Miil Norden for dette Nif ligger en
Sandrevle kaldet Hefte.Revlet, som aarlig forandrer sig.
Imellem Nevlet og Landet er Havn for smaae Vaade,
naar man forst kan komme over Nevlet, hvilket er meget
vansseligt.
Fem smaae Holme med mange omliggende Steenreve
ligger i Strakning efter Vefterbye Rif i N. O. til O.,
omtrent Miil fra vestrr Strand, som tilhobe kaldes
Norr^nd, men hvoraf z har sarffilte Navne, nemlig
Spurholm, L.angholm den storste, og Voeseld-
Disse Holme ere i Omkreds cir'ca ^ Miil. Naar
man holder sig i 7 Favne Vand, saavel Syd som Nord
fra, er man altid sikker at passere dem, og i dette Far
vand haves Peiling paa Byrums Kirke i Sender og paa
Vesterse Kirke S. til V., hvilke tydelig sees. Paa de
z sarstilt benavnte Holme vore godt og langt Gras, som
af Beboerne benyttes til Creaturene; her voxer tillige
Kokleare og Hyben i Mangde. Paa den ene Holm, nem
lig Splirholm, er ferskt Vand og en liden Jord-
Hytte, som Aeboerne benytte sig af, naar de ligge paa
Holmen over Natten, enten i Anledning af Fisserie, Sal-
hundefangst, eller i Strandings-Tilfalde a). Af Sal-
hunde
a) Denne Hvtte er nn af fremmede Fiskere nedrevet, og det simple Traverk deri bortstiaalet.
8? Andet Capltel, 2. §.
hunde og Soefugle, fornemmelig ^Edderfugle, har her i
fordum Tid varet en stor Decl, og de sidste have lagt
ZEg paa Holmene i Mangde; meu nu sees sielden Sal«
hunde, og ikkun faa Seefugle, altsaa ikkun faa ZEg.
Fra Norrsnd til Trindelen ligger en Grund, som
kaldes I.rjn< el - Gvu>'d ' eller trindel R vle, hvorpac.
falder 4 Favne Vand, hvilken Grund kan fslges paa 6
Favne Vand, og bar udenom Trindelen.
To Mile fra Norrsnd i Strakning S. O. til O.
ligger formeldte Stecn-Nif I.s.eno Ru kaldet, som ffyder
sig i N. N. O. fra Iegens Odde ^ Miil, og kan fslges
af i 7 Favne Vand, hen mod Fiesing-Niffet.
Z. §.
Om Strandinger.
Formedelst de fsrnavnte Udgrunde rundt om Sen,
deels nar og deels langt bvrtliggende, formedelst HcnS
egne Grunde, og den her i Categat faldende starke,
tildeels uregelmæssige. Storm, sårdeles om For- og
Esteraaret, som, ved taaget Vcir, sneetykke og msrke
Natter, drive Skibene af d res rette Cours, indtræffer her
ofte Standi:iger, endog om Vinteren, naar Ssen er aa-
ben; hvilke, fra Aaret 1780 og siden fremdeles til 1800
Aars Udgang, jeg vil anfere i den Orden de ere faldne,
efter de ved mit Embede forefundne Docnmenter, faavidt
min Formands Tid angaaer, og efter de Forretninger jeg
selv fra Efteraaret 1795 har holdet.
Aaret
Andet Capltel, z.
Aaret 1780.
1. Skipper Rnud Rasmusen L.eth/ af Ri^benhavn,
indstrandede ved Ssrod Natten til den zdie April med
Galeascjkibet Solen kaldet, dragtigt Z5 L»stcr, under
Reise fra Klobcnhavn, bestemt til med en Ladning
Pibestaver, samt endeel Thee og Sukker. Efterat Ladnin
gen var bierget, blev Skibet reddet, bragt til Aalborz
for at repareres, og i Iulii Maaned s. A. kom det til
bage under Hen, indtog Ladntngen og fortsatte Reisen.
2. Capitain N?ic!)ael Rrest fra Stralsund,
strandede paa Kobbergrunds Revlen med Skibet Ann«
Ca:l)rina, Natten imellem den 14de og 15de April, un
der Neise fra Stoekholm bestemt til Amsterdam med en
Ladning Tiere, Bceg, Jern og Brunredt. Ladningen blev
for stor,Ie Deel bierget og her solgt, men Skibet forliste,
hvorfra dog Takkellagen blev bierget og igien afhentet.
Z. Capit. Erart knitzis fra Amsterdam indstran
dede ved Steenknuderne S. O. fra Aen med Skibet v:
Villcm Sc c>?latt, Natten til den 1 Oct., paa Reisen fn
2lmsterdttm, bestemt til Riqa, baglastet; hvilketSkib al^c.-
les sorliiste, men Folkene bleve btergede, tilligemed Ski^
betS Takkellage, som her blev solgt.
4. Capit. Edde Ulrich fra Speeheron i Holland,
indstrandede Norden under Hen med Smakstibet De /?ral»
Himcha, Natten til den 22 Nov., paa Reise fra Libau
bestemt til Gchidam j Holland med en Ladnina Rug
og Byg, hvoraf blev bierget 561 Tsnder, son h?r
. . blev
Andet Capitel/ z. §.
blev solgt, undtagen 5 Deel Part, som Biergerne bekom. Des
uden blev bierget z6o Tender Blandingskorn, men vaadt
og beffadiget, saa det igien blev styrtet i Soen. Skibet
blev derefter bragt af Grund,
5. Skipper Anders Vokelund, fra Carlshavn i
Sverrig, indstraudede med Skibet Hedevig Christine paa
Udgrundene en Mul fra SenS sstre Side, ligeledes Nat
ten ril den 22 Nov., paa Neise fra Golhenborg bestemt
til Srcckl?ol»n med en Ladning Sild, Efterat Ladningen
var bierget, blev dette Skib ogsaa reddet og bragt til Aal»
borg, hvor det blev liggende over Vinteren. Om For-
aaret 1781 kom Skipperen dermed tilbage under Aen,
indtog Ladningen og fortsatte Reisen,
I Aaret 1781,
6. Capit. Henrick fraDanzig, indstrande
de ved Ssrod Natten imellem den 18de og 19de Marti,
med Skibet Iomfrue El'sabeih, paa Neise fra
Amsterdam bestemt til Danziz baglastct; Skibet forliste,
men Folkene bleve biergede, Vraget tilligemed Takkella-
M blev her ved Auction bortsolgt,
7. Skipper Svend F.il?, fra Falkenberg i Sverrig,
indstrandede med Jagten Snssanna kaldet, Natten imel
lem den 26de og 27de Sept., paa Nei^e fra <1)devalla
bestcmt til Falkenberg. Skibet forliste, og intet af Lad
ningen blev bierget; men Folkene reddet. En liden Deel
cif Skibets Redffab og Inventarium blev her bortsolgt i
Aaret 178 Z.
8. Capit.
Andet Capitel, z.
8. Capit. Anthonio Fransifto Lorrcss??, fra port
S port i Portugal, indstrandede paa nordsstre Side af
Sen med Fregatskibet Na. Sta. Boa et Ben«
to. Natten imellem den 18de og 19de Oct. paa Neise fra
Riga bestemt til Port A Port, med en Ladning Hsr,
Vlaar, Hamp, nogle Tsnder Tisere, Beeg og Ollie m. m.
Ladningen blev bierget og tildeels solat ker paa Aen;
men Skibet forliiste; dog blev Takkellagicn bierget, og
bortfort herfra. Folkene bleve strax reddede i Land,
y. Capit. Carlparloe, fraStettin, indstrandede paa
sydostr« Side ^ Miil fra Hen ved Steenknuderne, Nat
ten imellem den 14de og 15de Nov., med Skibet De
Mond paa Neise fra Vord^eux bestemt til Danzig med
Vine, Viincedikc, Cathrineblommer m. v. Folkene blev
med stor Livsfare reddede; tln Skibet gik strar i Stykker,
og den storste Deel af Viin - Fonstagerne drev ind paa
Grnndene hist og her, som bleve biergede og igien ndfene.
Takkcllagen inddrcv ligeledes paa Stranden, tilligemed
Vraget, dog ikknn i Stumper og Stykker, som her ved
Auction blev solgt.
I Aaret 1782.
10. Skipper Anders Holft, fra'l^oss t Norge, ind
strandede paa nordre Udgrunde med Vrigssibet Chriftia,,
kaldet. Natten imellem den 7de og 8de Nov., paa Neise
fra Rlybenhavn, bestemt til N7oss med en Ladning Nng,
samt nogle Kasser Sukker, nogle Ruller Seildug m. m.
Endeel
92 Andet Capitel, z. h.
Endeel af det Hele blev bierget, dog meget af Kornet og
alt Sukker vaadt og bedarvet, som her blev solgt, tillige
med noget af Skibets Takkellage og. Skibsvraget. De
G Dele af den biergede tsrre Rug og det Betydeligste af
Skibets Redffab blev fort ti! Aalborg og derfra til
Norge.
11. Skipper S.sreny ZeidsetZ5, fra Horsens, indstran
dede paa yderste Huk af Vesterbys--Nis, ligeledes Natten
imellem den 7de og 8de Nov. med Skibet St. Johan
nes, paa Reise fra Christiania bestemt til Horsens med en
Deel Troelast, nogle Stcenger Jern og Kakkelovne. For
medelst haardt Veir bleve Folkene ei reddede fra skibet,
fsrend den 9de Nov.; imidlertid havde de udstaaet stsrste
Livs-Fare. Skibet forliste aldeles, men Ladningen blev
bierget, tilligemed Skibets Redskab og Takkellage, hvoraf
endeel samt Trælasten blev her solgt ved Auction, og Re
sien udfsrt.
Aaret ?78Z»
12. Skipper TAreu Detletsen, fra Aarhuus, ind
strandede paa vestre Side af Hen med skibet St. Peder
kaldet, Natten imellem den 1 og 2den Ian., paa Neije
fra <Lhrisrianssand i Norge, bestemt til Aarhuus med
Brcrder og et lidet Partie Steenkul. Endeel nf Bran
derne og Skibets Takkellage blev bierget og her bon-
solgt; men Skibet med Resten af Ladningen og staaeude
Nedffab drev bort ved haardt Veir. -
iz. Ca-
Andet Capitel, z. 9Z
tZ. Capit. Dirch Andrea Swart, fra lLmbden,
strandede under vestre Side ved de saakaldte Sand-
knnder med Smakstibet De junge Cathrine, paa Reise
fra t!.onvon, bestemt til Merj>en baglastet, Natten imel
lem den 21de og 22de Apriil. Skibet forliiste aldeles,
men Folkene bleve reddede, og Vraget tilligemed Takkellage,
her ved Auction bortsolgt.
14. Capit. sobert 5Najor, fra London, strandede
paa ostre Side af Sen Natten imellem den 11te og 12te
Iunit, med Skibet The SaUy et Vetsey kaldet,- paa
Reise fra London, bestemt til Stettin baglastet. Skibet
forliiste aldcleS, men Folkene bleve reddede. Skibets Redskab
blev bierget og her bortsolgt.
15. Capit. Guslav Adolf Damniert / fra Aboe i
Sverrig, strandede Natten imellem den izde og 14de
Aug. med Brigstibet Den soarte Orn, paa Neift fra
Abo bestemt til Lissabon med Brceder, Ticrre, Beeg,
Jern, Lårreder m. v. Skibet blev bierget af Grund, ef-
terat endeel af Ladningen var udlosset, og efterat samme
igien var indtaget, fortsatte Capitaincn »gien hans Reise.
16. Skipper Martin Christian Fran?, fra Flens»
borg, strandede paa Vesterbye-Rif med Skibet Die Hof«
nung, Natten imellem den izde oq 14de Aug., paa Rei
se fra Drammen i Norge, bestemt ril Flensborg med
endeel Lugter, tomme Foustager og et lidet Partie Jern,
som blev bierget tilligemed Skibets Takkellage: Skibet
blev her bortsolgt.
17. Capit. Cornelius fra Danziz, stran
dede N- i), fra Hsterbye medSkibet De Jun^ser Agatha
Philip«
94 Andet Capitel, z.
Pkilippina, Natten imellem den 2den og Zdie Oct. paa
Reise fra Riga, bestemt til Herre de Gr c- i Frankrig
med Biclker, Brceder og Spiirer :c. Skibet blev bierget
af Grund, cfterat endeel af Lasten var affsrt, som igiett
blev indtaget, paa noget lidet ncer, der her blev solgt.
18. Skipper I ns Sørensen Rrobek, fra Aalborg,
strandede ved sydvestre Side, ved den saakald».de Nyelands
Rende, med Skibet Annc EI'l»berl), Natten imellem den
6te og 7de Dec. paa Reise fra Ri- a bestemt til ttalborg,
med Rug, Hsr, Hsrblaar og noget Hampebl-ar, som blev
bierget i Land, men da samme var vaadt og beskadiget,
ved Auction strax bortsolgt; Skibet gik i Stykker.
19. Skipper EsbiSrn Nielsen Normann, fra
Str<j>msiad i Sverrig, strandet under nordre Side af
Am med Galeaseffibet Fortuna, Natten imellem den 17de
vg 18de Dec., paa Reise fra Srromftad, bestemt ril O-
fters^en med en Ladning Sild. Ladningen blev bierget
og her solgt. Skibet forliste, men dets Takellage blev
bierget og siden afhentet.
Aar »7N4.
20. Capit. Peder Andreas Holm, fra Ri^benhavtt,
strandede paa Kobbergrundene 2 a z Mile fra Sen, Nat
ten til den 17de Sept. Med FlHtffibet paa
Reise fra Memel bestemt til bon med Bielker, Broe«
der og nogle Pibestaver. En>eel af Ladningen o? Skibets
Takkellage blev bierget vg her solgt, men Resten bortdrev
Med Skibet ved haardt Vetr. 21. Capit.
Andet Capitel, 5. H. 95
21. Capit. V lliam N7iller, fra Skotsand, indstram
bedt under ostre Side Natten imrllem den 28de og 29de
Sept. med Brigffibet Villiam, paa Reise fra peltersborg
i Nusland, bestemt til Dunbar i Skotland med Hamp,
Hor, noget Jern, nogle Brceder m. m., som alt bl<v
bierget tilligemed Folkene. Hor og Hamp var vaadt og
b.'ssadiget, blev altsaa her bortsolgt tilligemed Skibets
Takkellagie og Inventarium. Det ovrige blev udfort.
Skibet gik i Stykkcr og drev bort.
22. Caper-Capit. H«nricl? ^loordsie?, fra Holland,
strandede med Caper-Skibet (Lotter de Vlieger toet »inder
nordostre Side af Hen, Natten imellem den 19de og 2Ode
Nov., paa Reise fra »Lnkhuysen i Holland og efter For«
klaring bestemt til Helsingder for General-Staternes Reg
ning at convojere derfra endeel hollandske Coffardie-Skibe.
Skibet forliste aldeles, og det s.imtlige Mandffab tillige
med Sber- og Under-Officierer, i alt 70 Mand, ei uden
med storste Livs-Fare, blev reddet t Land, af hvilke Capi-
tainen var den sidste. Skibets betydelige Takkellage, In
ventarium, endeel Krigs-Ammunition og lidet Proviant,
blev bierget og her bortsolgt tilligemed Vraget.
2Z. Skipper Joen Holch, fra Sandefiord i Norge,
strandede Vesten for Aen Natten imellem den 20de og 21de
Nov. med Hukertgaleasen Haab»t kaldet, paa Reise fra
Laurvigen til Riobenhavn med Jern og endeel Lagter,
som blev blev bierget. Jernet vg Skibets Takkellage
blev fort herfra, men Lcegterne solgt ved Auction. Ski
bet forliste aldeles.
Aar
96 Andet Capittl, z. H.
Aar 178?.
24. Capit. B^ye Ipsen, fra Holland/ strandede paa
vordsstre Side Natten imellem den 6te og 7de Martii
med Skibet De trende Ssstre, paa Reise fra Amsterdam
til Fridcrichshavn i Ssterssen, baglastet. Folkene bleve
t?ddede, men Skibet forliste, og blev her som Vrag solgt
tilligemed dets Takkellage og Inventarium.
25. Svippet l Cbklst""sen fra Oi^er Rn'sckr i
Norge, indstrandede paa nordre Side den zo Sept. med
Skibet Ivde Marie, paa Reife fra ^Siier, til
med Trcelast, men hvoraf ikkun lidet, ligesom en
liden Deel af Skibets Takkellage blev bierget, formedelst
haardt Veir, hvorved det gik i Stykker og drev bort.
Folkene bleve reddede.
26. Capit. Thomas Hall fra Scharbera i Engel-
la)ld indstrandede paa nordsstre Side med Skibet The
Sea venture Natten imellem den 26de og 27de Oct.
paa Neise fra pertervborg bestemt til L.ondon med
Jern, Talg og Planker. Ladningen blev bierget og bort
fort herfra. Skibets Takkellage blev solgt her tilligemed
Skibsvraget, der i Stykker og Stumper drev i Land.
Aar 1786.
27. Capit. Jacob Gronninq strandede paa Trin
delen Natten imellem den 2Zde og 24de Aug. med Sn-
k>?t De Iomfrue Hanna, vaa Reije fra bestemt
til Danzig med Salt. Efterat endeel af Ladningen var
udskibet
Andet Capitel/ z. tz.
udj?ibet i Diergernes Baade, hvoraf de bekom den halve
Deel, lettede Skiber af Grunden og blev bierget.
2 8 . Capit. William Rly, fra Dundie i Skotland,
strandede Natten imellem den 22de og 2Zde Sept., med
Skibet De fire Søstre kaldet, paa Neise fra Dundte til
Gothenbory i Sverrig, baglaster. Folkene bleve reddede,
men Skibet forliste, og blev, efterat Takkellagen var bier
get, solgt som Vrag.
29. Capit. Michael Swaq?r, fra Sspttis', indstran-
strandede samme Tid paa Kobbergrunds-Revlet med Skibet
Sr. I?han',es, paa Ncise fra i Pommern, be»
stcmt til Bordeaux i Frankrige med Pibestaver. Endeel
af Ladningen blev bierget og udfsrt; mcn Takkellagen til
ligemed Vraget solgt ved Auction.
zc>. Capit. G'mon Jansen Vlan?, fra Embden,
strandede paa N. O. Side Natten imellem den 16de
oa 17 Oct. med Skibet Morgen - Stern , paa
Reise fra Sr. Martin j Frankrig, bestemt ril Nonigs«
berg med Salt. Folkene bleve reddede, men intet af
Ladningen biergedes, dog den storste Deel af Takkellagen,
som tilligemed Vraget her blev solgt.
Aar 1787.
Zi. Capit. James Hc>llid-i, strandede paa Trinde
len, Natten til den 265? Maii med Vrigffibet Ihe bal-
tik Merchant, paa Ncise fra p.t»roborg, bestemt til
London, med Lårreder, Sei'.duge, Tala, Vor, Jern, Hor,
Hamp, endeel kostbare MandS- og Fruentimmer > Kloder
G oA
93 Andet Capite!, g. h.
og Pretiosa m. m. Capitainen med Mandskabet flygtede fra
Skibet over til Sverrig, og kom ei hertil, forend nogen
Tid efterat Biergningen var begyndt. En stor Deel af
Ladningen blev bicrget hertil; mcn formodentlig meget
mere til Sverrig og andre Stceder. Det her Biergede,
hvoraf meget var vaadt og bessadiget, blev solgt ved adskil
lige Anctioner, undtagen Kladerne og andre kostbare Sa
ger, som blev bortfort; Skibet forliste aldeles. Af dcts
Takkellage og Inventarium blev endeel kierget og solgt.
Denne Stranding angives for den betydeligste, som i
Mands Minde har indtruffet her under Sen, og var til
lige den eneste samme Aar.
! k
^ -
1 ' c ' r -'
Aar 1788«
Z2. Skipper L.vdeig Christensen, fra Norge, ind«
strandede paa nordre Side med Brigffidet Iunitien, paa
R-is- fta zr>s-r.ch°h->Id. b-si-mt til Horsens med Br»-
d-r. som bkm biergede °g her med Braget solgte.
bets Takkellage blev udfort.
Z Z. Capit. Michel Friderich Divenou, fra Stettin,
strandede ved riorr^ud, Natten til den zdie Ang., med
Snovffibet Fortuna, paa Reise fra Steltin, bestemt tU
Bristol i Engelland med Fyrrebielker og Pibestaver, hvil
ke med Takkellage bleve biergede og her tilligemed Vraget
solgte. Folkene kom alle i Land.
Z4. Skipper Hans ^rensen, fra Aarhuus, stran
dede paa Vesterbye-Nif, Natten til d.n Zvte n.cd
ZaZten Haadet kaldet, paa Neise fra Langesund til A.^-
Andet Capitel, z. §. 99
huuS med Brceder, Jern og Lokgter, som alt blev bierget
og den storstc Deel, tilligemed Jagtens Tak^llage iglen udfort.
Jigten forliste aldeles, men Folkene bleve strax biergede.
Z5. Capit. Joakim Vunemann, fra!5i6benhavn,
strandede i Kirkebugtcn paa N. Side den 5te Dec., med
Brigffibet Alftn kaldet, paa Reise fra Svelvi^cn i Nor
ge, bestemt til København med Glas. Efterat Ladnin
gen var udlosset, kom Skibet af Grund og blev bierget.
Z6. Caplt. Peter Haameister, fraDanzici, strandede
paa nordsstre Side, med Fregatskibet Hetvaag'nde Ooz,
Natten til den 21 Dec., paa Neife fra London til Dan«
z,g baglastet, hvilbet Skib blev bragt af Grund og Rei
sen dermed fortsat.
Z7. Skipper Hans Andersen, fra Aarhuus, ind-
strandede paa Sandknuderne N. V. fra Aen med Gale
asen ?lnne lLhllstine, Natten til den ite Sept., paa
Neise fra Christiania i Norge, bestemt til .'iarhuns med
Trcrlast. Skibet blev bragt af Grund, men en liden
Deel af Lasten, som Skippcren maatte kaste ud og her
drev i Land, blev ved Auction bortsolgt.
Flere Strandinger indtraf ikke samme Aar.
Aar 1790.
z8. Capit. Christian HansfN, fra Udevall«;
i Sverrig, str.mdede paa ostre Side med Smakj?ibet Jo-
han Sc tNartin, Natten til den iste Dec., paa Neise
fra Udevalla, bestemt til i Vstersocn med en
LadningSild, son» blev bierget og solgt tilligemed SkibetS
G 2 Tak-
IOS Andet Capitcl, z. h.
Takkellage. Skibet gik i Stykker, drev paa Land og der
solgt. Folkene bleve reddede. Dette Aar indtraf ikke
heller fiere Strandinger.
Aar 1791.
Z9. Capit. Niels Dominius Sveege, fra Altotta,
forliiste ved nordre Strand Natten til den zdie Febr.,
nied Schalupssibet Fortuna kaldet. Capitainen og Z Mand
fandtes dsde ved Strandbredden. Skibet gik i Stykker
vg drev i Land. Af Ladningen, som fra Murst^nd t
Svenig, ffal have vceret bestemt til Danziy, og bestod af
Sild, Tran og nogle Kasser Sitroner, blev en liden Detl
biergct og her solgt, tilligemed Skibets Takkellage. Hos
den dsw Capitain blev funden en stor Deel Guld- og
Sslv-Penge, samt et Sslv Lomme-Uhr m. m., hvilket alt
blev afsendt til hans Hiem.
4<2. Capit. Olaus Sperriny, af Sverrig, strandede
paa ssndre Side med Hnkkertgaleasen Johannes kaldet.
Natten til den 5te Oct., paa Neise fra Carlscrone, be
stemt til Genna med Brceder, Ticrre, Beeg, Allun, Brun-
rsdt. Jern, Spiger, Pibestave, og endeel Tougvcrrk, som
blev ilandbierget, og her tilligemed Skibets Takkellage og
Vraget solgt ved Auction. Folkene bleve reddede.
41. Capit. Vernt Hellestrøm, fra Gothenbory i
Sverrig, strandede Asten under Acn Natten til den 27de
?Nov., med Hukkertgaleasen Nedeltghcden, paa
Gt. Uebcs, bestemt til Goshenborg med ^alt, hvolaf
ikkun en liden Deel btev bierget og her bortsolgt, tillige-
Andet Capitel/ z. rot
ligemed SkibetS Takkellage og Vraget af Skibet. Folke? ne bleve reddede«
Aar 1792.
42. Skipper Jacob pieters indstrandede paa Ve-
sierbye-Nif, Natten til den 6te Scpt., med Skibet De
tvende Schstre, ladt med Pibestaver og andet Gods, paa
Rcise fra Aalborg til Amsterdam, hvilket Skib blev red»
det af Grund.
4Z . Capit. Iakan Gustav Collin, fra Sverrig,
strandede Natten til den 12te Scpt. under Aens nordrs
Si!"? med Galeases?ibet Sterkheden kaldet, paa Neise fra
Stockholm, bestemt til Havre de Grace med Jern,
Staal, Zernplader, Beeg, Ticrre, og Vrsder. Folkene
bleve reddede, ligefaa blev Ladningen bierget, samt Skibets
Redskab og Takktllage, og her med Vraget bortsolgt.
44. Capit. Friderich Ditlef, fra Rostok, indstrandede
paa Knuderne N. V. fra Hen, Natten tilden i6deNov.,
med Vrigffibet ^leptunus, paa Neise fra Petersborg,
bestemt til Bordeaux med Hamp og Jern, som med Ski
bets Takkellage og Inventarium, samt Vraget, blev her
hortsolgt. Folkene bleve alle biergede.
Aar 1795.
45. Skipper Ssren Rasmusen, fra SamsHe, sirans
bede paa Vesterbye - Rif med Jagten Giertrud iNarie,
Natten til den 19de April, paa Rcise fra >thristianssand
i Norge til Samope med Tralast og et lide.t Partie
Steeiv
102 Andet CapiLel, z. h.
Steenkul. Folkene bleve biergede; ligesaa blev Trslasten bier-
get og her bortsolgt, tilligemed en liden Deel af den bier-
gede Takk llage ^ Resten fert herfra. Jagten forliste
aldeles og solgtes ssm Vrag.
46. Skipper Jens Hansen Virkholm, fra TTr<Kes,
kichbing, indstrandede paa ommeldte Vesterbye-Rif, Natten
til den zvte Anlii med Jagten Anne Marie, paa Reise
fra Langesund i Norge, bestemt til ZErseskisbing med
Trcrlast. Folkene kom i Land. Skibet forliste, men Lad
ningen tilligemed Takkellage blev bierget og med Vraget
her solgt.
47. Skipper Jeppe Pedersen fra beneevnte 2^>r-?es-
kiSbmz, indstrandede paa samine Nif samme Nat med
Jagten Ellsaberh Christina, paa Reise fra U.angesund,
bestemt til Npeborg med Trcelast. Zagten blev bierget
af Grund, hvorved Skipperen forsatte sin Reise.
48. Capit. Henrich Fischer, strandede Z Mule S.
O. fra Sen den 22de Sept., med Brigffibet Villiam?
son., paa Reise fra bestemt til IVithehavn i
Engelland, med Fyrrebielker og Planker. Folkene kom i
Land, og Ladningen tilligemed Skibets Takellage blev bier-
zet og her solgt. Skibet forliste og blev solgt som Vrag.
49. Cipit. Sonne fra Holland, strandede
paa Kobbergrunden med Flsjtffibet Concordia kaldet,
Natten til den 12te Dec., paa Reise fra pe^rsborg, be
stemt ril (Ladir i Spanien med Fyrreplanker, «om for
stvrste Deel bleve biergede; ligeledes blev Skibets betyde
lige Takk-llige og Inventarium bierget og her ved Auc--
tion bortsolgt; Skibet drev bort. 50. Capit
Andet Capitel, z.
50. Capit. Hen, »cl) Lllsck, fra Sverrig, strandede
-2 Miil S. 0. fra Sen, Natten imellem den 12te og
1 zde Dec., med Galeaseskibet '>»na Kathrine, paa Nei-
se fra Ri^benhavn, bestemt til chidani med cn Ladning
Rug. Skibet gik i Stykker og drev i Land. Lidet af
Takkellagen blev bierget og her bortsolgt, tilligemed Vrags-
suunperne, men intet af Ladningen.
5 1 . Skipper Jens ^ail^berg, fra Sverrig, ind
strandede Ssnden nnder Hen, Natten til den 14de Dec.,
med Jagten Elisabet!?, paa Neise fra ^arlshavn bestemt
til (5otl?k"bora, med Salt og endeel Tsndestarer m. v»
Jagten blev bierget as Grund, og for Viergernes Arbeide
derved med andre Omkostninger, oplagde Skipperen en
deel af Ladningen til Forsikring, som her blev ^olgt ved
Auction den 16de April i?94«
Aar 1794.
52. Capit. James Snnrl?, fra ^k?sr!nyton i En
gelland, strandede S. i), nnder Hen Natten ril den 4de
April, med Sluppen Iannet Lc Ann, paa Reise fra
<L rs?cr, bestemt til vlen-casrel i Engelland med en Lad«
ning Byg. En liden Deel af Ladningen, nemlig 7?
Tvnder, som var vaad af Ssevand, blev bierget og strap
bcrssolczt, ligeledes Skibets Takkcllage og Skibsvraget.
5Z. Skipper Holmst^n,, fra Svcrrig,
strandede den 17de Aug. paa Silde-Riffet 2 Mile Ssn
den for Hen med Jagten Fligere", paa Reise fra
raU^, bestcmt til Aalborg med cn Ladning Brceder og nogle
Andet Capitel, z. H.
nogle Kasser Spiger. Efterat Ladningen var udlosset, blev
Skibet bragt i fladt Vand. Skipperen fik altsaa igien sirr
Ladning ombord, og fortsatte Reisen.
54. Capit. L.t'dv-g Schrvel, fra Stettin, strande!.?
N. O. under Scn den ic>de Nov., med Hukkertgaleascn
Dl? '^eukrall'st. paa Neise fra L.everpol, bestemt til
Lnixck med Salt og Stykgods, saasom Sukker, Kasse og
Tobak, som blev bierget, mcn vaadt og beffadiget, altsaa
her, tilligemed Skibets Takkellage, bortsolgt. Skibet gik
i Stykker, hvoraf endeel drev i Land og Resten til Sees.
55. Capit. Anders Vesterberg, fra Gregrund ved
Stockholm i Sverrig, indstrandede S. O. under Sen
ined Hnkkertgaleaftn Carl kaldet, den 27de Dec«, paa
Reise fra !Narstrand. bestemt til Stockholm med en
Ladning Sild. Af Ladningen blev endeel bierget og ud
fort, men Skibets Takkellage her bortsolgt ved Auction
tilligemed Vraget.
Aar 1795.
56. Den 1 ode Maii blev ved Norrsnd fundet en
.Jagt, hiemmelM-ende i Npborst, som var kommen fra
L.a»»aesund i Norge med Tsmmer, Jern og Spiger.
Jagten var aldeles forlust og ikkun en liden Deel af Lad^
rungcn blev bierget. Folkene vare alle omkomne og fand«
tes dsbe.
57. Den 5te Oct. stedte Sonden under Aen ey
JaHt, Den kronede Svane kaldet, hiemmehorende i Chrk-
^ianssund oa derti! fra <LorsK>r bestemt med Kornvahre.
Jagten
Andet Capitel, z.
Jagten kom, ved Htclp af Dens Biergere, uskadt afGrutv
den, uden at noget af Ladningen blev ilandbierget.
58. Capit. Andreas pihlmann, fra G^thenborg
i Sverrig, indstrandede ved Norrond Natten til den 4de
Nov., me!) Hukkertgaleasen Gustav Friderich, paa Reise
fra Gothenborg, bestemt til Amsterdam med Tran,
Jern, Staal og nogle Fustager Bergnose. Ladningen
blev for storste Deel bierget, tilligemed Skibets Takkellage,
og her med Skibsvraget bortsolgt, undtagen det meeste af
Tranet, som blev solgt underhaanden i Aalborg, endog foe
mindre Priis, end her ved Auction blev givet.
59. Skipper Hans Lorsen, fra Flensborg, ind
srrandede paa de saakaldte Plader vesten under Aen den
29de Nov., med Jagten Die Licbe, paa Reise fra Man
dal i Norge, bestemt til Flensborg med en liden Deel
Troelast, 6 Fustager Kornbrandeviin og izo tomme Fu
stager, som her blev bierget og ved Auction solgt, tillige
med Vraget af Jagten og dens Takkellage.
60. Capit. L.oreny Christian Angell, fra Bergen
i Norge, strandede ved Norrond samme Nat, med Vrig»
skibet Marie Cathrine, paa Reise fra Lergen, bcstemr
til Stockholm i Sverrig med Stok- eller Bergfisk oz
Graasei, samt endeel Dunter Faare- og Lammeskind, hvilke
sidste, tilligemed en stor Deel af Fisken blev bierget og hrr
bortsolgt. Skibets Takkellage blev fsrt tik Bergen ester
Accord med nogle af Biergerne. Vraget blev solgt.
61. Capir. Daniel Petersen, fra Flensborg, ind
strandede N. O. under Ocn med Galeaseskibet Labrns
kalder, hjemmehørende i Rl^henhavn og dertil bestemt
fra
And't Capites, z.
fra Amsterdam, Natten til den 14de Dec., med Viin,
OlaS- eller CH/ystal-Ly Ukroner og endeel Isenkram. Ski
bet forliste, men Folkene bleve roddede, og Ladningen bier-
gedcs for stsrste Deel, hvoraf alt blev udfort, undtagen Ly
sekronerne, som her bleve solgte, tilligemed SUbets Tak-
kellage og Vraget, i Stumper og Stykker paa Stranden
inddrevet.
62. Den 18de Dec. indstrandede paa vestre Side en
Slup, hiemmehsrende i Aalborg, kom derfra og bestemt
til Norge med en Ladning Nng, Smsr og endeel Lårre
der. 17 Tsnder Rug bleve ikklm udlossede og her bort
solgt, hvorefter Farroiet blev bierget af Grund.
65. Skipper helsen Lsc^„a?s, fra Tsnoberz
s Norge, lndstrandede p^a Vcsterbye - N'f, Nitten til den
25de Dec., under Neise fra R.nders, bestemt til Dra-n.
nien med Skibet D-' Haab, ladt med Korn og Fe.-
de-Vahre, Mwd og Brandeviin. Eftsrat Manbssabet hav
de udholdt i 2 Dage pia Vraget, blev det, dog ei uden
med Livsfare, reddet, og efter^t Skibets Takkellage >amt
noget Smsr, Fleff, Msd og Vrcrndeviin vat bierget, gik
Skibet under haardt Vcir i Stykker. Det Biergede,
hvoraf Smsr og Flej? var ilde tilredet og bedervet af
Soen, blev her solgt.
64. C.ipit. P-ter Jacobsen, fra Norge, indstrande
de N. O. under Sen, Natten til den zite Dec. med
Brigskibet Curage, paa Neise fra !!.aurvlgen, bestemt til
RiHbei.havn med Brceder og Kakkelovne. Ladningen blev
bierget, tilligemed Skibets Takkellage. ^l^ibet blev solgt
som
Andet Cav't?!, 7. h,
som Vraa, samt Brcederne og Takkellagen; men Kakkel
ovnene bleve bragte til Kisbenhavn.
Aar 1796.
65. Et Smakssib, hiemmehorende i Groningen i
Holland, besandtes siunket Norden for Aen, et Nifl-ffud
fra Landet, lige ud for et Sted, kaldet L.eeryraven, Nit
ten ril den 2den Martii. Af Skibet kunde intet sees,
uden noget af Masterne, og det laae kantret med alle
Seilene tilstaaende. Skibsbaaden fandtes kantret ved
Stranden og meget bestadiget. Dette Skib, som man for-'
modede var baglastet, er endnu staaende, og intet uden
Seilene, noget Tougvcrrk og Ankrene, som vare fastsnor-
rcde paa Forstavnen, og dertil horende Touge, blev bier-
get og her bortsolgt. Fire af Folkene, den ene formodent
lig Skipperen, som havde hos sig et Tombaks Lomme -
Uhr, en Guld Halsknap cg nogle faa Penge m. v., fand
tes nogen Tid derefter paa forslicllige Stader og Tider
opkastet i Stranden og ilde af Soen tilhandlede.
66. Skipper Vln'ls Bertelsen Dam, fra Allborq,
indstrandede paa nordre Side af Am med Smakj'kibel,
Llse Elisabets, Natten til den 15de Sct. paa Reise fra
Aalborq, bestemt til Amsterdam med Steenkul, Bceg
og Hestehuder. En liden Deel af Ladningen, SkibetS
Takkellage og Vraget i Stumper og Stnkker, inddrev paa
Stranden, og blev her bortsolgt. Folkene kom alle i Land
med egen Jolle.
67. Cap't.
Andet Caplkel, z. §.
67. Capit. Christopher Redepenninz, fra Stettin,
strandede Hsten for Aen Natten til deu 12te Oct. med
Hukkertgaleasen Minerva kaldet, paa Neise fra Schidam,
bestemt til Gothenborg baglastet. Takkellagen blev bier-
Het og her bortsolgt tilligemed Vraget, Folkene kom lyk
kelig i Land.
68. Capit. Friderich Schyt, fra Stettin, indstrane
dede ssten under Sen Natten til den 19de Nov., med
Galeasestibet Sophia Lridericha, paa Neise fra Leverpol
bestemt til Helsingør med en Ladning Salt. Saasom
Skiber stra.r gik fuldt af Vand, kunde intet af Ladningen
bierges, men Takkellagen og Vraget blev her solgt. Fol
kene bleve reddede.
Aar 1797.
69. Capit. Claus Clausen de Boer, fra Holland,
indstrandede paa Udgrundene 2 Miile Sydost fra Aen,
med Smakskibet Frau Anna Gyna, Natten til den 11 te
May, paa Reise fra Villau, bestemt til Amsterdam med
en Ladning Hvede, som for sterste Deel blev bierget, dog
af Ssevand noget beskadiget, og blev derfore her strar bort
solgt. Ligeledes blev Skibets Takkellage bierget og solgt
tilligemed Vraget. Folkene kom alle lykkelig i Land.
7<s. Capit. Harm TVycher, fra Gr^ninaen, stran
dede paa Trindelen, Natten til den izde Maii, med
Smakskibet De gode Forvagten, paa Reise fra L.ibau
under Preustsk Flag, bestemt til Amsterdam med en Lad-
mng Hvede, Her.- og Hampefrse. Skibet, efter«! det ha'z-
Andet Capitel, z. §. ^09
de stsdt, drev strax af Grunden og sank, saa at Mand
skabet ikke uden Livsfare reddede sig i Skibs-Jollen og korn
i Land ved Fladstrand, og derfra hertil. Intet af Lad
ningen eller Skibets Takkellage kunde bierges.
71. Capit. Trnls Torngreen, fra (Larlscrona i
Sverrig med hans forende Galease Anna kaldet, paaRei-
se fra Larlscrona, bestemt til London med Tisre, Jern
og Brader, stodte i Dagbrakningen til den 24de Zunit
paa et Vrigskib under svar Byeveir og Tykke, saa at
Galeasen strar blev lak og sank norden under Lesse saale-
dcs, at den med Master og alt staaer under Vandet.
Mandskabet fik efter dets Forklaring i Hast Skibs - Jollen
kappet fra Skibet og kom med Livsfare i Land.
72. Capit. Ieronymus Andreas jordlov, ind
strandede oster under Sen Natten til den 22de Oct.,
mcd Fregatskibet Poul, hiemmehorende i Arch "gel i Nusland, og derfra bestemt nl Petersborg med en Ladning
Tiåre og endeel Sakker Havre, som her blev bierget;
Havren var vaad og noget beskadiget og Tiåre Fustagerne
meget forstodt og havde tildeels indtrukket Ssevand. Ikke de-
siomindrc blev dog Tiåren, paa et lider Qvantum nar, ved
Skib fra Assurandeurene i Hamborg udfort til dct bestem
te Stced, formodentlig mcd storre Tab end Fordeel efter
Priserne i samme Tid her paa Hen. Resten', som var Slumper, blev tilligemed Skibets betydelige Takkellage her
bortsolgt. Skikct var nrt, bygget i Archanyel af Fyrre»
Tommer meget suffisant og smukt, og denne var dets for-
ste og sidste Reise; thi som det ei stod til Redning, blev
det som Vrag solgt og ophugget. 7Z. Skip,
IIS Andet Capitel, z. h.
7Z. Skipper Peder Salvesen, fra Oxefiord i Nor
ge, kom med Sluppen Den unge Tobias kaldet paa
Grund ved Norrsnd Natten til den iode Nov., paa
Neise fra hans Hiem, bestemt til Z'ladstrand med en Lad
ning Tsmmer og Brceder. Cfterat noget af Ladningen
blev udlosset, kom Fartsiet af Grund, som Skipperen siden
solgte her paa Aen tilligemed Ladningen.
74. Capit. Johan pu 7, fra 2>onigvberg, strande
de ved Nsrrsnd Natten til den 27de Dec. med Galease-
ffibet Fortuna, paa Reise fra Gothenborg, bestemt ttl
Danzig med en Ladning Sild, som her blev solgt tillige
med Skibsvraget og dets Takkellage. Folkene bleve alle
strax reddede.
Aar 1798.
Indtraf ingen Strandinger.
Aar 1799.
75. Capit. I. Clausen, fra Flensborg, stedte,
paa Grund paa Silde-Nifet 2^ Mul Sender fra Hen
med Brigffibec Industii kaldet, den 24de Zunii, under
Neise fra Flensborg til Finmarken med en Ladning Pro
vision. Efterat noget af Ladningen var udlosset i Bier-
gernes Baade, kom Skibet af Grund, og saasnart som
Capitainen her havde faaet Forklaring af hans Folk be-
treffcnde det stedte Uheld, fortsatte han Reisen med den
hele Ladning. Skibet blev noget lak, men ei til noaen
Hinder.
76.
Andet Capttel, z. i i l
76. og 77. Natten til den Zite Iulii kom paa
Grund osten under Hen, 2 Americanste Fregatskibe nem
lig Desbatcl), fort as Lapit. Iacob 2)e,.n>>r^ paa Rei-
se fra Cronstad i Rusland, bestemt til hans Hiem Phila
delphia, og Pe'ineloppi fort af Capit. T^^mes paa
Reis? fra Cronftad, besremt ril hans Hiem i^e^york.
Deres Ladninger bestod af Hor, Hamp, Jern, Bram- og
Mersseildug, Scrbe og Tougvcrrk m. v. Efterat den be
tydeligste Deel af Ladningen blev bierget sra Skibene og
bragt i Land, tildeels havererede, bleve Skibene fladt og
tom af Grund, hvilket indfaldende Stormveir og hoi Sse
anledigede. Af ilandbragte Hor og Hamp blev her bort
solgt de 5 Dele med Z82 Skpd. 8 Lispd. Den tredie
Deel bekoin Biergerne, ligeledes bekom de ^ Part af 55
Skpd. Sabe, Resten blev her solgt. Videre bekom Bier
gerne 5 Part af 80 Skpd. Tougvcrrk, samt 5 Part af
den biergede Seildug. For at bierge Skibene af Grund,
bekom Biergerne desuden i Penae 2000 N>lr. Hele
Vcerdien af de ilandbragte Vahre belob stg ti! ZZ207
Rd l r . 2 4 s i .
Capitainerne, efterat have faaet deres Skibe i
fladt Vand, seilede med samme til Gothenborg for at re
pareres og sendte derfra hertil 2 smaae Jagte, som mod
toge hvad her var liggende af de f Deele, der ei blev
solgt.
Fornsvnte 2 FregatMc vire med en heel samlet
Flaade un^rr Ccnvoj. Convojskibet stodte forst tilligemed
et af Coffardieffibene, men disse 2 hialp sig selv ud.
Paafslgende Morgen tsllede man i elr 17 engelske Skibe,
der
i i 2 A n d e t C a v i t e l , z . h .
ber krydsede lcsnge frem og tilbage og holdt n«r under
Land, i nogle Timer, for at vente efter Venners og Feldr,
men da deres Skibe bleve fast staaende, gik de andre un
der Seil til Nordsoen. Vinden var N. V.
78. Capit. Alexander Cassle, kom paa Grund osten
under Hen med Bngstibet Jupiter kaldet, paa Neise fra
St. Petersborg, til hans Hiem Aberdeen i Skotland
wed en Ladning Hor og Hamp :c. Det blafre en stcerk
Storm af sydlig Vind. Cassie med flere andre gik under
Convoj. Dette Convojskib Hianna kaldet, tilligemed et
ondet Coffardieffib, var ligeledes paa Grund, men kom
strax i fladt Vand. Efterat endeel af Ladningen fra Ski-
bet Jupiter var udlosset, hvoraf Biergerne bekom ? Part,
blev det fladt og kom ester nogle Dages Forlob af Grun
den. De ^ Deele af den til Land bragte Ladning be
kom Capitainen igien ombord, undtagen 27 Skpd. 18
Lispd. 6 Pd. Hsr, som blev her ved Auction bortsolgt.
79. Capit. Thomes Zell, fra Hull i Engelland,
indsirandede med Fregatskibet Vridget kaldet, osten under
Sen i stark Storm og Sneefog af N. 0., Natten til den
18de Dcc., paa Reise fra Niga, bestemt til hans Hiem,
indehavende en Ladning af Hor, Hamp og Blaar. For«
medcist vedholdende Storm, blev Skiber strax fuldt af
Vand, Stormasten kappet, og Klokken 2 om Efter,
tcrmiddagen den 18de Dec., flygtede Capitainen med
Mandskabet fra Skibet, efterdi de saae, det var umueligt
at faae Hielp fra Landet. Ved at ncrrme dem under ^>en,
hleve de indviklede i Isen, som de udholdte til Morgenen
derpaa den"19de Dec., da de, ved nogle af Landboerne,
bleve
Andet Capitel, z. §.
bleve reddede og kom i Land, men meget forfrosne og
udarmede. De vare i alt 17 Mand. Tsmmermanden
blev iscrr angrebet af Koldbrand, som endte hans Liv
den zc>te Dec.; den iste Januarii 1800 blev han
begraver. Af Ladningen blev bierget det betydeligste
i April Maaned 1800, nemlig Hsr og Hamp, hvoraf
Biergerne bekom den halve Deel, saasom alt var igienem«
uemblsdt af Soevand. Den anden halve Deel blev Hee
ved Auction bortsolgt og udbragt til 542Z Rdlr. 2 6/5.
Af hvert Skpd. vaadt Hsr, som blev betalt med 4, 5,
almindelig 6, 7 til Z Rdlr., blev 7, 8 a 9 Lispd. for
svarlig tort og godt Hor. Af hvert Skpd. Hamp, som
kostede det samme, blev udbragt ved Torning 8, 9 6 10
Lispd. Skibets Takkellage og Inventarium blev ved
Auction bortsolgt; af Belobet bekom Biergerne H Part,
efterår Omkostningerne for Auctionen, Vagthold, Vogn
leje, Toldrettigheder m. v. vare fradragne. Skibet gik i
Stykker og drev bort med Isen.
80. Samme Nar indstranded? ligeledes ssien under
Hen, Miil fra Landet, Fregatskibet Aurora, fra Pe-
t rheid i Skotland, fort af Capit. Ullllian, L.ind, paa
Reise fra Stokholm, bestemt til London med en Lad
ning Jern eg Fyrre-Banker. Formedelst vedvarende
haardt Veir, var det aldeles umueligt fra Landet af, at
komme ud til Skibet, hvorfor Mandskabet, som i alt med
Capitainen var i z Mand, resolverede til, om Estermide
dagen den 18de Dec. Klokken 2 Slet. at forlade Skibet,
for at soge Landet med deres egen Skibs-Baad; men saa
som megen Iis var ved Landet, kunde de ei naae samme,
H de
H4 Andet Capitel, z.
de vedblev altsaa at holde Som til dcn 20de Dec. om
Aftenen, da Capitainen, Styrmanden og Tommermanden
kom til Huns paa sondre Side af Hen, noesten aldeles for
frosne, i meget ynkelig Forfatning. De foregav, at de
ovrige io af Mandstabet kunde ikke udholde den stcerke
Frost; men en efter anden maatte scette Livet til; dog
forklarede Capitainen, at Baadsmanden og hans Son
havde stridet saalcenge, indtil de vare komne et Styk
ke paa Land - Iifen , hvor de bleve eftersogte, og fund
ne dsde om Morgenen den 21de Dec. Den 22de
blev Skibsbaadcn funden S. S. V. under Sen, hvori
en liden Dreng fandtes dod. Z Baaden befandtes tillige
Capitainens Kuffert. Capitainen forklarede ellers, at li
gesom det ovrige Mandssab dsde i Baaden, bleve de ka
stede i Soen. Capitainen var nogenlunde friss, da
han kom i Land, saa han kunde godt tale, ja endog
nod lidet at spise ; men om Natten blev hans hele Lege
me anspcendt af dcn udholdte Kulde, som ^atte sig op for
Brystet, hvormed han stred haardt til den 2ZdeDec., da han
ved Doden afgik, og dcn paafslgende 27de anstandig blev
begravet paa Byrums Kirkegaard, tilligemed ovcnmeldte z
Dsde. Styrmanden var ved Ankomst til Landet meget
syg af Koldbrand, som mere og mere tog til, mdtll den
29de Dec., da han ligeledes ved Dsden afgik, og blev
anstændig begravet paa Byrnms Kirkegaard den paafslgende
ite Ianuarii. Nu var ikkun Tsmmermanden tilbage,
men uagtet han var stcerkt antcendt af Koldbrand » Hin
der og Fodder, blev dog hans Liv conservcret. Han blev
indlogeret hos Styrmand Lhaarup i Byrums ^ogn, hvor
Andet Capites, z. H. 115
kvvr han maatte holde Sengen den hele Vinter, til For
aaret 1800, da han kom til HelsinqSer. Thaarups og
hans Kones store Omhyggelighed for ham kan ei an
det end roses; iligemaade den under itc CapitelS 4de §.
ommcltte Mand N7avs Tveten, han var utrcettelig d^n
hele Vinter i at opvarte denne og en anden syg Per
son, af Capit. Bells Mandskab. Vcd hans Hielp blev
koldbranden nogenledes dcempct", ja han bragte det saavidt
med sidstnævnte syge Person, at han kunde gaae ud. ved
Hielp af Krykker, om Foraaret.
Det betydeligste af Skibets Takkcllage blev bierget, hvor-
«srcr Iisen forbod videre Biergning. Om Foraaret bort
drev med Isen hele Overdelen af Skibet, saa at intet me
re end Vunden stod tilbage. Hr. Strandingscommissto-
»»air Hedrm^rU) sluttede i Dec. Maaned 1799 strivtlig
Lontract wed Biergerne saaledes ^ at de ffulde nyde -5
Part af Jernet, som de biergein, saalcenge Skibet stod heelt,
og den halve Deel af Plankerne; men om Skibet gik i
Stykker, og de bleve nsdsagede til at opfiste Jernet paa blind
Bund, da dcn halre Deel deraf. Men efterat det meeste
Jern om Foraaret ^Zoo var bierget, blev dct Biergerne
nlkiendegivet, at dem blev ikke tilstaaet mere end ?Parr, un
der Paaskud, at Biergningen ikke stedte paa blind Bund,
hvilket tillige ved Amtets Resolution blev stadfastet, paa
nogle faa Stcrnger n»r, hvoraf Biergerne blev tilstaaet
dcn halve Deel, og hvorved dct forblev. Vel havde
Biergerne erhvervct Kongelig Bevilling, til at paaanke Am
tets Kiendelse for Hoieste Net, n-.en de bleve derom ikke
enige.
H 2 En
?i6 Andet Capitel, z.
En Thlt af Plankerne blev bierget og her ved Auc^
5ion bortsolgt, tilligemed den biergede Takkcllage; derimod
blev alt Jernet udfort til Fladstrand, dog ci uden stsrste
Besvar; thi endog en Jagt, Skipper Smidt her paa
Ken tilhsrende, som havde cn Ladning Jern inde at 0-
verbringe, forliste her under Sen. Et Skib fra London
kom til Fladstrand, som modtog den stsrste Deel af Jer
net; Resien lod Hr. Hedemarch stille til offentlig Auc-
tion'i Fladstrand»
Aar iZao.
81. Capit. Henrich Ram kom paa Grund Natten
til den 8de Junii 2 Miile S. S. fra Sen med Galease,
ftibet De Frau L.itetta kaldet, paa Neise fra Danzig,
bestemt til keverpol med Hvecde. Skibet, hiemmehsren-
de i Svensk-Pommern, kom i fladt Vand efterat endeel
af Ladningen var udlosset, hvoraf Biergerne bekom 5 Part
in Natura.
82. Capit. Niklcs Bendix, fra Amrum i Holsteen,
kom paa Grund vesten under Sen, den zvte Qct., med
Smakstibet De fire Brødre, paa Neise fra Amsterdam,
bestemt til Randers med Stykgods og Muursteen. Ef
terat endeel af Ladningen var ndlosset i Biergernes Baa-
de, kom Skibet af Grund samme Dag. Biergerne blcvc
tilstaaede 6oo Rdlr. i det Hele.
8z. Capit. Oluf Petersen, fra Norki^ping i
Sverrig, indstrandcde 2z Miil S. O. under Aen ^?at-
ten t t l den 12te Nov., med Galeaseff ibet Epoca kaldet, paa
Nttdet Capitel, z.
paa Neise fra hans Hiem, bestemt til London, indehaven
de Jern, Fyrre-Planker og Beeg. Mandskabet, i alt 14 Personer, blev bierget. Skibet gik i Stykker og drev
for storste Deel bort, tilligemed meget af Skibets Tak-
kellage. Det meeste af Ladningen blev bierget. Bierger
ne bekom 4 Part af Jern og Beeg in Natura, og den
halve Deel af Plankerne i Bierzelen. Resten blev solgt
5»ed Aucrion.
84. Samme Nat indstrandede esten under Aen Ca-
pit. ^Villiam Davis, med Brigskibet THe Harmony,
paa Neise fra Danzig, bestemt til hans Hiem London
med en Ladning Eege-Planker, Hvede og Pibestaver m. v.
Folkene bleve alle biergede, ligesom Ladningen og Skibets
Takkellage. Af Hveden, som var vaad, bekom Biergerne
den halve Deel; Resien blev solgt tilligemed Skibets Tak-
kellage og endeel Fieder in. m. Af Plankerne og Pibe-
staverne, som for Kongelig Regning blev bortfort til Flad
strand efter foregaaet Taxation, stulde Biergerne efter
(ontracten have havt den halve Deel, men denne Con-
tract blev paaanket og Capitainen blev forundt Beneficium
Paupertatis til Sags Anloeg, i hvilken Anledning Bier
gerne opofrede den dem tilkommende Deel til Hans Ma
jestæt, for at anvendes ved Defenstonsvasenets Forbedring i
Norre-Iylland. Skibet blev solgt som Vrag.
L5. Natten til den 19de Nov., kom paa Grund
Lsten under Hen Capit. Sertel Martins Nordhorn med
hans forende Smatstib Maria kaldet, paa Reise fra
Memel, bestemt til hans Hiem Papenborg, inde
havende en Ladning Fyrre - Pielker m. v. Skibet kom
as
/ ' r i g A n d e t C a p i t e l , z . § .
af Grund samme Dag, cfterat endeel Bielker vare udlos?
sede. Biergerne bekom efter Contract zoo Ndlr.
86. Natten til den 25de Nov., indstrandede ssten
under Hen Skipper Johan Ltberg, med Jagten Sr.
Maria, paa Reise fra hans Hiem Go henborg, bestemt
til Aalborg med Stykgods og nogle Tylter Brceder.
Jagten drev i Land og blev knuset i mange Snikker.
Takkellage og nogle Tylter Brceder blev bierget, men in
tet mere af Ladningen. Folkene bleve biergede. Takkel
lagen blev her solgt ved Auction tilligemed Bryderne.
Fornden disse bencevnte Strandinger, have Skibe
vceret staaende paa Grund hvert Aar; men ere sirax igien
kommet ud, for største Deel ved egen Hiclp.
Formedelst Åens Udgrunde, er Farvandet rundtom
under Sen, som foran meldt, farlig: doger nordre,
Kstre og vestre Side vanskeligst at komme forbi, ved
nordlig, N. 5). og N. V. Vind. De fleste Strandin
ger indtræffer almindelig paa sstre Side.
Enhver retsindig tcenkcnde kan vist ikke uden stsrste
Rørelse og Medlidenhed betragte strandede Folk, lom ere
nsdsagede til at flygte fra de stolteste Skibe, der, ligesom udue
lig Vrag, sønderknuses af det oprsrte Hav, hvorved ofte
fattige Mcend, som deres hele Livs Tid moisommellg ha
ve arbeidet sig saavidt frem, at de eje eget Skib, eller en
Deel deraf, selv maa vcere Vidne til deres paafslgende
Nnin, naar Skibet uformodentlig stsder an mod Havets
ffiulte Klipper og Banker. Jeg har, siden min Ankomst
hertil, vcrret ombord paa mange smukke Skibe, som ei
have staaet til Redning: et Syn, som ei ligegyldig kan
betragtes.
Andet Capitel, z. 119
betragtes; ci ar tale om, naar de gyseUge TUdragel,er ind-
trasser, saaledes som under No. Z9, 56, 65 og 80, at
Folkene salte Livet til paa ynkvardigste Maade, og siden
af havets Bolger ilde tilhandlede kastes op » Stranden,
hvilket 2 Gange i min Tid er indtruffet, vide No. 65
og 80.
Naar et SM er staaende, og Folk har sat Tegn nl
om Hielp, er befalet ved Hoi-Kongelig Ordre af 28de
Nov. 1749, at ingen maae fare ombord til SUbct, u.:-
der Mulct og anden vilkaarlig Straf, fsrend det er an
meldt for Amtmandens Fuldmagt'g, som altid har varet
Stad:ts Birkedommer, i Overensstemmelse med strand-
forordningen; thi Landfogdens Instrnx tilholder ham, at
mode for De Herrer Residerende i Viborg og paaiee de
res Bedste.
Den Kongelige Ordre lyder saaledes:
"Frideric!) den Femte, af Guds Naade Konge
"til Danmark og Norge :c.
"Vor synderlig Vevaagenhed tilforn? Udi en
"Din til os indgivne Forestilling, dat. den Lde Nor.
"nastafvigte haver Du allerunderdanigst andraget, ar
"der hander sig ofte, at Skibe strande og foruwMco
"ved Vort Land l^et,?e, under det Dig allernaadlg'i
"anforrroede Viborg Stift; men at det ikke er D g
"mueligt, ar Du, siden Lesoe Land ligger -v Mule
"fra Dig, foruden Passagen over Vander fra
"Kiobstad Gcrt??- ril Levoe, efter Fororordningen om
"strandede Skibe, kan have personlig Indseende dermed, " hvor-
l2o Andet Capitel, z.
"hvorfore Du har constitueret Auditeur og Birkedom-
"mer, Os elskelig Samuel Gottfried Meyer paa
"Amtets Vegne, som Fuldmægtig, at have Indseende
"med, at de Forulykkede ikke til Upligt bliver begegne-
"de, det Du til Landfaatternes Efterretning have ladet
"publicere; men ikke destomindre, stal dog Landsaatter-
"ne gisre hvad de lyster, og bringe de Forulykkede i
"utilladelige Omkostninger, hvilket nyelig stal voere
"stedt med en Engellcrnder, nemlig Thomas Taylor,
"som blev jat paa Grund, da Indbyggerne paa Lesse,
"uden Anmeldelse efter Forordningen, til den af Dig
"konstituerede Fuldmcrgtig, stal have handlet med ham,
"som de selv ville, og bragt ham i utilborllge Omkost
ninger: hvormed Du tillige beretter, at Landfogden
"der paa Landet har stn Fol'deel ved Delingen af Om-
"kodningerne; da, saasom den Kongelige Forordning
"af 21 de Martii 1705, foreskriver Biergerne, ae
"giore de Skibbrudne al lovlig Asststence, men det der-
^^hos befindes, at der i saadanne Tilfalde undertiden
kommer et Par Hundrede og flere Mennester, der
"fordrer Biergerlsn, hvor 20 til zc> Mand kunde
"vare nok; saa give vi Dig hermed tilkiende, at Vi
"allernaadigst have funden for Godt, at naar en Skip«
"per ved ulykkelig Homdelse kommer til at stran-
"de eller lide Skibbrud, da stal den eller de, som der-
"om fsrst faaer Kundstab, saadant ufortovet melde og
"bekiendtgiore for den af Amtmanden der paa Landet
"konstituerede Fuldmcegtig, eller i hans Fravarelfe, for
"Birkedommeren og Tolderen tillige, paa det de Stran
dede
Andet Capitel, z. §.
"dede kan saae saa forneden Hielp, som de maatte
"behove, og, ifald paa Skibet er Skipper eller Siyr-
"mand, da j?al de efter Vind og Veirligets Smst«n-
"digheder, ikke bebyrdes, imod deres Vegier ing, med
"mere Hielp af Mandskab, end fornodiges, og maae
ingen efterdags understaae sig, nnder Mulct as 2a
"til zo Ndlc. og anden vilkaarlig Straf, at gaae om-
"bord til saadanne strandede Skibe, ferend det for
Amtmandens Fuldmagtig er meldet, hvilket Du, t»l
"alle Landsatternes Efterretning og allerunderdanigst:
"Efterlevelse overalt paa Lesse haver at lade bekiendt-
"giete. Derefter Dn Dig allerunderdanigst haver at
"rette, og indberettes OS af Dig, at denne VoreS al-
" lernaadigsie Ordre er Dig tilhandekommen. Vcfa;
^^falende Dig Gud. Skrevet paa Vort Slot <Ll)ri,
^^stianoborg udi Vor Kongelige Restdents-Stad
"benhavn den 28de Nov. 1749.
"Under Vor Kongelig Haand 05 Signet.
"Fridericl) K.
"(I.. 8.)
"I. L.. Holstein.
"Til Hr, Stiftsbefalingsmand N?ith.
Det sees heraf, at Beboerne i den Tid maae have hand
let egenraadig og ikke overeensstemmcnd« med Strandings-
Forordningen af 2i de Martii 1705, hvorved de saaledeS selv
har giver Anledning til Udraab til urigtig Bchand'.ing mch
slran-
122 Andet Capitel, z. h.
strandede Folk og Gods; men hvorvidt de egentlig har
fortient saadanne Klagemaale i de aldre Tider,, directe
for Hans Kongelig Majestat, vil jeg ligesaalidet undstylde
som stadfaste, da samme ei er m»g be'ciendt. I de seene-
re Aar, eller siden min Ankomst her til Aen i Aaret
1795, maae jeg derimod upartis? forsikre, at Beboerne
i Almindelighed bsr vare fritagne for et faa vancerende
Nygte. -Vel tilstaaer jeg, at enkelte ikke kan bare sig,
naar de finder Lejlighed til Egennytte, endffisndt det gaaer
dog ikke videre end til Ubetydeligheder; men saadanne bor
dog ikke besmitte den redelige Mands gode Navn; thi
brudne Kar findes vist i alle Lande 5 det er ei heller godt
at hemme al Uorden. I Avrigt ere Beboerne sårde
les enige, i at vise strandede Folk mucligste Hoflighed og
^ieneste: ligesom de og j Almindelighed ere meget hurtige
og behandige ved Biergning, og ved at opfiffe af blind
Vund strandede Vahre, af Kasser, Jernstanger, Staal,
0. s. v., hvortil nasten enhver Baadskipper ejer de dertil
fornsdne Redffaber, saaledes af Dannelse, som Fignrene
5,6,7, 8 og 9 paa 2den Tabel udviser. Lost Korn
bierges med et saadant Nedffab som Fig. 10. viser.
Da svart Gods paa lss Bund ofte bliver overskyllet med
Gand, af ^ til 1 Alens Tykkelse, er til sammes Afforing
indrettet Nedssab, som Figurene n og 12. vise.
Saasnart et strandet Skib er anmeldet, er i de sene
re Aar kommet i Brug, at i Klitgaard hos Landfogden
hidses det saakaldte Strandings - Flaq, et prcusiff Flag,
som kan sees over hele Hen, da alle Mand, unge og gam
le, indtil smaae Drenge, ja Snedkere og Tømmermand, og
> saa-
Andet Capiles, z. h. 125
faadanne flere Haandv-rksfolk, forlade deres Arbeide, om
de endog have leier sig til andre, og strax begive sig ul
Strandingsstadet, hvor ^onrract, i Overv-relse af Lur,
keL>onl»ilt.t.esi, ^olderk>l og , imellein den
strandede Skipper og Bjergerne blive illdgaaet og slutter.
Den foran ommeidte ^ Part, lom de ^eiidcrende i Vibvlg
ved saadan ^cU.ghed nyder af Biergerne, paa hvad A^aa-
de Tontract end indgaaes, nden ar Vingerne af deur.c ^
Part nyder G^dtgiorelse for Bruger af dereS Vaade og
BiergningS-Nedssab, ja ei om samme aldeles forliiscs, ec
her til stor Byrde; thi enten ffal Bierg«rne fl^be og hol
de Baade med andre Redssaber for mindre Betaling, en,,
ten i Penge eiler Vahre, e„d hvad Biergere paa andre
Steder n»der, der vide af ingen Afkortning, uden godvit.
lige Gaver, eller og maae den strandede AZand, just uuci
han er faa uheldig at strande paa Leeoe, mdgaae en ual
mindelig hoi Contracr; men som oftest er Bjergernes Hor-
deel ikkun ringe, naar alle Omkostninger og ttdqivts Be
regninger ere fradragne, hvilket dog tillige mcger soraar.
sages af Beboernes Sammenlob langt over der besovende
Antal, hvorved ofre mange Dage, som bedre kunde anven
des, hendriveS uuyltige. En alnundelig Forandring og
bedre Indretning med Strandingsv»>enet ville her pas,
Sen vcrre meget gavnlig, ja det Kongelige Neskript as
27de Maii »785 sor Bornholm, knnde her blive passende
med Undtagelse og Forskel i visse Deele efter Hens locgl
le Bkstaffenhed og ai'dre Aar^ager,
Ar ommeldte ^ Part fra fsrste Begyndelse reiser sig af ei,
frwillig Gave, kan vel ikke drages i Tvivl, men ti til For« deel
t24 Andet Capitel, z.
deel for De Herrer Residerende i Viborg, derimod i gamle
Dage, efter de celdste Beboeres Indberetning, var Birke
dommeren og Landfogden tilstaaet hver en Lod af hver
Baad - Selskab, og er mig tillige berettet, at, saasom
nogle efter hinanden paafolgende Aar ingen Strandinger
indtraf, den davoerende Birkedommer, nemlig Iens
Pallundan, som desuden ffal have v«rec en fattig
Mand, efterdi hans Embeds-Jndkomster i bet svrige vare,
ligesom de endnu ere, aldeles utilstroekkelige til at ernare en
Familie, solgte til Landfogden, den Tid formodentlig
Bernt Fallenkamp, hans ommeldte Lod, mod aarlig at
nyde Rdlr. 4 ^>. udbetalt, hvad emen Strandinger
indtraf eller ikke. Men disse Lodder vare meget ulige,
- f. Ex. naar et Baad-Selskab bestod af 8 Mand, bekom
hvcr en Lod, Baaden to Lodder, og Birkedommeren med
kandfogden to Lodder, tilsammen 12 Lodder, altsaa nod
tenavnte Betientere ^ Deel af hvad som i det Hele ved
dette Selffab blev fortient. Af en lyindre Baad, drevet
med 6 Mand, bekom disse hver en Lod, Baaden 2 Lodder,
vg Betienterne ligesaa 2 Lodder, som blev ^ Part. Af
en Jolle, fsrt af 5 Mand, bekom hver Mand en Lod,
Jollen Lod og Betienterne 2 Lodder, tilsammen 7^ Lod.
Her bekom de ^ Deele. Af en mindre Jolle, fsrt af Z
Mand, bekom disse z Lodder, Jollen i Lod og Betienterne
S Lodder, tilsammen 5 Lodder, hvorved -Z- Part udkom.
Dette er saaledes allene fremsat, for at vise hvor ubillig
ben Paastand har vceret, at ^ Part af enhver Baad skul
de svares; thi foruden det ofte hcrnder sig, at der ere flere og
fcerrs M^nd saavel med Vaadene som Joller, end her an-
, fsrt;
Andet Capitel, z. 125
fort; saa tr det ulige Forstiel, hvad som ved enhver Baad
eller Jolle bliver b'.erget. Men Landfogden skal dog, efter-
at han fik Rettighed til 2 Lodder, faaet bestemt ommeldte
5 Part af alt hvad som blev biergtt fra rt strandet Skib,
eller Penge for Vardien, hvorimod intet blev erlagt i Al
mindelighed af den Fortjeneste, Biergerne nsd for at bringe
et Skib af Grund i fladt Vand, hvilket dog nu fordres
vg hceveS som Rettighed, efter foranfsrte Hsieste - RetS
Dom. Videre er mig indberettet, at da Landfoged Fallen«
kam, som havde kiobt Birkedommerens Lod, ved Dsden var
afgaaet, tilegnede de Residerende sig denne Rettighed; dog have
de siden overladt til de efterfslgende Landfogder paa visse
Vilkaar, indtil Peter Gluds Eftermand; da de Resideren
de have Rettighed, at bestikke Landfogden, blev siden saa-
ledes fastsat, at denne stal modtage oz conservere femte
Parten og nyde deraf 5 Deel, efterat fornavnte 20 Rdlr.
4 til Birkedommeren er fradraget, og for de svrige ^
aflægge aarlig Regnstab.
Jeg har etlerS blandt de gamle EmbedSpapirer efter
min sal. Formand, fundet et Document, b^trceffende tit-
navnte ^ Part, som paa en egen Maade giver Oplysning
om sammes Oprindelse, hvilket Document, der egentlig er
tn Extract af Justits-Prorocollen, jeg ei vil forbigaae her
ordlydende at indfore, med nogle hosfsiede Anmoerkmnger
saaledes:
Txtract
Andet Capitel, z.
No. 2v. ^ 24 Skilling.
^ ^ E x t r a c t ^t62» ^^7 birketings Justits
protocol. «
"Fredagen den 4de Augnsti 1747.
"^Srst, Efterretningen fra Doctor Rosenftand Goiske
"saa lydende: "Samtlige Lesse Landsaattere gives, efter
^^Lofte, om Capitulets Deel af Biergelodderne denne
" Efterretning. Capitulets Deel er ^ Part af den he»
"le Biergeisn, og Grunden kil denne Proportion er,
"at der af hver Baad, fra ældgammel Tid, har til-
^hgrt Capirulet en Lod a).
"Andet, ved et gammelt Reglement af ?ode
^^Martii i6zl, giort i Klitgaard, er det fastsat, at
"der paa hver Skibsbaad, som bierger, ffal vare 5
"Mand; derved Capitulets Deel af en Baads Bierge-
^^lod sees at blive just ^ Deel- af den hele BaadS
"Biergelon d), og en Roer-Baad maae have 8 Mand.
"Naar der nu af saadan en Baad gives 2 Lodder, ud-
" giore
g) Det er den samme Lod, som forste Tid, saale-des som foran meldt, blev ffienket af Biergerne til Landfogden.
d) Foruden at det er ubestemt, saaledes som foran ineldt, hvor mange Mand, egentlig skal vcere med en Baad ved Biergningen; saa om der endog var 5 Mand, blev det derved dog ikke ^ Deel at tilsvare, naar beregnes for Baaden 2 Lodder, ril en-hv«r af de 5 Mand l Lod, til Birkedommeren og
Land-.
Andet Capitel, z. h. 127
"qisre de 2 Lodder og nasten ^ Deel af den heels
"BaadS Bieraelsn a). Og det maae v»re Oprindelsen
" ril de 2 Lodder, hvilke Landsætterne sige ar vare CapituletS,
"der i sig selv hverken bsr vare storre ekkr mindre, end
Part af Baadens Biergelsn, enten den er stor el-
"lcr liden. Det gamle anfsrte Documents Original
"sindes H06 Hr. Birkedommer Rierulf d). CapituletS
"Bicrgelod er for ncrrvcrrende Tid overdraget paa visse
V'lkaar til Landforvalter Glud, til hvilken, som til for-
" forrige Landforvaltere paa CapituletS Vegne, Landsaat-
" tern: denne ^ Deel have at erlcegge af faldende Bier-
"qelodder. Skulde nogen af Lesoe Landsaattere forme-
^^ne, at der med Proportionen af CapituletS Lod siden
"nogen lovlig Forandring var giort, og at samme kunde
"beviises, have de saadant ssrivllig for Capitulet at til«
"ktendegive, da det paa billigste Maade stal blive om-
" giort c). Hvilket paa CapituletS Vegne forstkkres af
"LeSoe, den Zdie Augusri »747.
" p. Ro sen stand Goiske>
"in ?loraco1Ii.
^^LeSoe, den 29de Nov. 1762.
^Testerer ^ Meyer.
Naar
Landfogden 2 Lodder, tilsammen 9 Lodder, altsaa ikkun ril de 2 sidste eller nu de Residerende H Deele.
a) Her blev der ikknn H DeeU d) Dette Documenr har jeg ikke kundet finde
blandt Lmbeds-Papirene. c) Der lader her, som de Residerende selv den
Tid tvivlede om, ar Capttulet havde den fuldkomneste Ret til den paastaaede ^ Part.
128 Andet Capitel, Z.h.
Naar her paa Sen ved Hals Rirke blev anrettet et
Zyhr, vilde samme vcere til megen Vejledning og Lettelse
for de Ssfarende, fornemmelig i morke Ncetter og taaget
Veir. Fyhr-Inspecteur- og Toldcr-Tienesten forenet kunde
saaledes blive een Mands Levebrod, og af den nu odelig-
gends Jord ved bemeldte Hals Kirke, eller hvor Prcrste-
gaarden i. gamle Dage har v«ret, kunde blive meget be-
«zvem Plc'.dS til Bebyggelse og Opdyrkning a)»
Paa Trindelen siges, i gamle Dage at have tagt en
jernbunden Tonde, hvortil en Klokke var fasthæftet ved en
stor Jernbsjle, som advarede om samme Grund. Til Vej
ledning for de under Ven passerede Skibes A'nfsrere, som
enten stode an paa Udgrundene eller komme i Forlegenhed
»ned samme, er Sster og Vester for Sen ansatLodse, hvilke
assistere, naar forlanges; og til at paapasse hvad som ind
driver paa Foestrandem, er beflikket Strandfoged i et
hvert Sogn.
g) Om Sommeren izvo. kom til Sen Hr. Soe-Capitain Nunge og ligeledes strax efter Hr. Com--mandeur-Capitain og Overlods Lovens rn, som tog Situationen af Sen under Bcrrag'ning til Fyhr-kaarns Anrettelse, og befandt de, atSens ostre Side, osten for Ssterbye, var meest beleilig dertil, og at 2de Fyhre vare fornodne, nemlig en N. og en S. lige for hinanden, og at Fyhr-Inspecteuren ffulde boe ved den sondre Fyhr; men derved er det tU denne Tid forblevet.
Tred i t
129
T r e d i e C a p i t e l .
Om Sens Vexter.
8<gcsom Hens Vexter cre enten vildvoxende eller Have-vexrer, vg disse sidste enten Madurter og Blomster ellee
Frngttrser, saa forefalde alle tre Dele her paa Hen;
dog ere Havevexterne endnu ikke hos almindelig Mand drevne
til den Fuldkommenhed, de burde eller kunde vare; thi det
er ikkun paa nogle enkelte Stader hos Landboerne, for
uden hos Embedsmandene, at Urtehaver blive dyrkede og
Frugttreer opelskede. Imidlertid vil jeg dog give Under
retning om disse Vexter, saa godt jeg kan, under fslgen?
de Inddeling.
t. §.
Have - Vexter.
Akeleie. Alando,?>od. Ambra. Aprikoe-^rser, dog endnu uden Frugten
Asparges. Agurker. Aurikler.
Valsom. brandgule Kitter. Berberisser, endrw
Uden Frugt.
Chelevcnia. Citronener i Potten I 60"'
zz«? Tredie Capitel, i.
Lonfolida Major. Cammeelblom.
Serffen»Trceer, endnu uden Frugt.
Flpjels-Dlomster. Gule »Redder. Gyldenlak.
Hiertens-Ar)?d eller Melisse. Hvide VFnner> Hindbcer4 jernurt. Iordbcer i Beeder. Vaal, saasom Hvidkaal, der dog her sielden satter
store og faste Hoveder; Vlomkaal, GrHn- og Blaaekaal,
af hvilken sidste de fieeste Beboere aarlig avle, hvad de be«
hove til deres Huusholdning; item RKdkaal og Raal-
raber» Aarfe. Rart^fler. Disse har en stor Deel af Beboerne i
de senere Aar lagt Flid paa at avle, og vil aarlig mere
tiltage, saasom de nu befinde detS ypperlige Nytte i
Huusholdningen; men om Foraaret mangler de gierne
Sced, efterdi Kartoflerne enten fryser eller raadner for
dem om Vinteren; herimod har jeg befunden et meget godt
Middel, nemlig om Efterhosten at grave et Hul i Jorden,
bedst naar det kan stee ind i en tor Banke. Dette Hul
beklcedes i Bunden og paa Siderne med Brader, hvori
Kartoflerne loegges, omlagt med et Lag tor Halm, efterat
de i Forveien ere vel torrcde paa en Loe eller andet Gulv;
og stader det ikke, at noget tot Muld folger dem, som de
har havt med sig ved Optagningen. Hullet i Jorden
maae voere saa dybt, at omtrent i Alen Jord jkiul^r Hal:
men. For at komme til Kartoflerne om Vinteren, ind
rettes en Indgang paa den udvendige Side af Hullet, der dan-
Tredie Capitel, i. h. Tzr
dannes som en lidcn Jordkielder, med en Dor for af
Brader, bekladr ind- og udvendig med et godt Lag Halm.
Haves ikke Vradcr, ci heller flere Kartofler, end til Sad
er bestemt, saa kan de kommes i en Tonde, som sattesi Hul
let, omviklet med Halm, helst Havre- eller Vyghalm, un
der og over samt rundt om, og tildakkes ovenpaa med saa
megen Jord, som for meldt, hvilket sikkert vil conservere
Kartoflerne, endog i de strangeste Vintre; og vinder man
tillige dette derved, at de om Foraaret, naar de stal plan
tes, ei ere spirede, som ellers steer, naar de ligge paa Lof-
ret, hvilke Spirer lettelig brakkes, som er til Skade.
Naar Kartoflerne saaledes lagges ned i en Tonde, maae
Hullet graves lige ned i Jorden, paa saadanne Stader,
hvor ikke Vandet trakker til, og uden Indgang til Si
den. For at spare paa Halmen, er sommergravet Torv
ogsaa tienlig at lagge Paa Vunden af Hullet og ved Si
derne. Passende Premier «for dem, som aarlig avlede de fleestc
Kartofler, og bedst kuude forvare dem Vinteren over, vilde
her blive ril megen (Havn, og til megen Lettelse i det nu
-for Tiden svare aarlige Kornkiob.
Rirsebaer Trser med forssielliLe Sorter Dar^ rod«
vg sorte.
Rommen opelskes paa mange Skveder her Psa Hen.
Rornblomftep, der tillige voxe i Mangde vaa 'Agre«
ne imellem Kornet, hvilke ere Hvide, blaae vg hv»t>e, samt
violet og hvide.
Rrusemynte. Ryrvel,
l^avenvel, dobbelte vg enkelte.
I 2 «.u,
zz2 Tred ie Cap i te l ,
Lupiner. L.Sg, hvid og rSd, samt Sommer- og VinterpurrelHg, item Grossl^g.
Malurt. Matrem. Merian. Mesterurt.
Nat-Vtoler. Nelliker dobbelte og enkelte.
NHddS'Trse med de almindelige smaae Noddet«-
Paaste-L.ilier. Psstinake-Rpdder.
peberrod. Peber-Trceet.
pergamor^Trcrer, hvis Frugt er meget god.
petersillie. Pimse Lilier.
plommer eller Blomme-Trc?er, som bcerc blaarsdS
og grsnne Blommer, item en mindre Sorr, her kaldet
Rrceger.
portulak, prsstekrave. paere, Trceer med forfkiellige Slags Sommer- og
Vinterfrugt.
Radiis, Reddike.
Reizitter i Potter og i Beeder t HaveN«
Ribs, med rode og hvide Bcer.
Ringblom.
Roser, dobbelte og enkelte rede og hvidk
Rude. RSdebeder.
Sallat. Salvie. Sar. SellerLe. Selidon«.
Solbcer. Spanst peber i Potter.
Spanst Syre. Spinat. Stikkelsbsc, rode oz
hvide.
Stor Jernurt. Sukkerærter.
Timian. Tulipan« Tusindfryd.
Tyrkil?e Venner. Val.
x
Tredie Capitel, i.
Valmue, 'valn^dd« < Trae, dog ei endnu baaret
Nsdder. Vcl!?e Venner. Viindruer, dog bliver sieldey mo,
ben Frugt. Viol-Llomster. 2L.ble»Lrcrer, hvorpaa voxe forstiellige Slags
Sommer? og Vinter - Frugt, endog i ??»trngde paa sine
Stader.
2- §-
Vtldtvoxende Tra-'cr.
Af disse have her i fordum Tid vceret adskillige Slags, endog i stor M«ngde; mcn dcels formedelst Salt-
kogeriet paa Acn i de gamle Dage, saaledes som foran
meldt, dcels ved Sandflugten, og dcels ved Skovild, som
te gamle vide at fortcelle, at engelsse Soersvcre, der kom
i ?and og cfterat have plyndret Beboerne, ved deres af
rejse ffal have paasat, er nssten dcn hele Skov aldeles
edclagt, uudtagen en liden Deel i Hals Sogn, L-unden kaldet, som har hist og her nogle enkelte Trser og Underskov, bestaaende af As?, Birk, Bog, nogle faa Eeg og Lind,
Pule af adskillige Slags, Ron, Torn, hvoraf et Slags
voxer med hvasse og pigede Blade, ^om l>clde sig groi.i'.e hele Vinteren, her kaldet (Arpn Torn, hvilket fol modei.t-lig er det samme som p/racsnr^a I.inn., Rl?n
og ZElle eller Elle. Af Fyr- og Gran-Traer have i for-dum Tid voxet en stor Deel, hvoraf endnu i de sandfugne Egne, eller de saakaldte Klitter under Hals Sogn, seeS
minge Stubbe, og i disse Klitter sremvoxe tillige om Sommeren s.naao Fyr- og Gran-Spirer, mcn blive af
Crcatu-
i?4 Tredie Capitel, 2. §.
Creaturene opadt. Eenebcer Krat voxer adskillige Stoeder.
Hyben voxer overalt ved Digerne, saa og et Slags sorte
B«r, som ligne Hmdbcrr, og kaldes vilde Brembcer, hvilke
have ca ssd og god Smag, indeholde mange smaae Ste
ne, de voxe paa Riis, som er besat overalt med fine
hvasse Tagger. Vilde Castanie - Trceer ere opelffede pa»
nogle enkelte Steder i de seencreAar, hvilke voxe godt«.
3- §.
De vildtvoxende Urter.
Disse ere her, som paa andre Stceder, mangfoldige,
hvis Navne fuldstændig at opgive, ikke staaer i min
Magt. Her voxe tillige mange endog ualmindelige medi
cinske Urter, af hvilke nogle af Beboerne vide at navngi
ve endeel, som de betiene sig af. Disse iblandt nogle af
de almindelige, vil jeg ei forbigaae at anfore saaledes:
Agermonie, voxer paa Rug-Agrene.
Baadsmands-H.^t.
Dukkeblade i Mcengde.
Bregne, saavel paa Agrene som i Skovene.
Diefvejs Hid, voxer i Lyngmarkene og tsrre
Stceder.
Gnle Srrepper i Momgde.
Hare,Rl>Kver. Hiort« L.unger.
Hunde L-unger. HuuKlsg voxe paa Tagene.
Hvidlyz, som voxe paa Agrene, i Toppen af Stæn
gelen i runde Knopper, ell^r smaae Lsg, som kaldes Ro-
combcller. Den er meget god imod visse Sygdomme
. blandt
Tredie Capitel/ z. IZ5
blandt Heste vg Qvag. Nogle af Beboerne have plantet Hvidlog i deres Haver deels af Rod cg deels af Knopper,
Hypperekom. Ratost. Ratte-Rnmper. Rokleare vore paa Huustagene , saa og paa Nor-
rsnd. Lovtstekke, voxe her baade vilde og i Haverne. Malurt, voxe paa tsrre Stader. Mynthe.
I^elle af to Slags. O.veseurt eller Bukkerod. Ral?el eller vrunellrr, blaae, brune og hvide. Regufan. Nslikke voxcr pa.x Mugagrene og andre
torre Stader. Vevbred. Schabiosa paa Rugagrene og terre Stader. Strande Malurt paa Norrond og paa ostre Ende
«f Oen.
Stor R^likke eller Gaaseurt i M-engde. Store Skrepper ligesaa Storkene!?. L.idsel, Hundrede»^»ooev kaldet.
Torden-Skrepper eller Lorer. 'Vild-H'pr. Vild-paUcje.. Humle have nogle enkelte af Beboerne plantet,
den vorer temmelig godt, og Vildhumle <ees hist og her paa Marken. Senop saaes af Landboerne paa Msdin. qerne uden for Gaarden og groer overmaade vel; men saadanne Msdinger bestaaer for dct meeste af Jord eller
smaaehakket GraStorv.
Af
rz6 Tredie Capitel,
Af vildtvoxende og spiselige V«r sees nogle enkelte
Iordbcer og Dlaabcrr i Udmarken, tilligemed de smaae
sorte Vcer, her kaldet RrKgebcer, paa andre Stader i
Jylland Revlinger, i Norge Rrellng, der voxe paq
smaae Niislyng, af hvilket Riis her gieres Fejeko
ster. Tranbnr voxe paa nogle enkelte St«der, dog ikke
i Mængde«
' )
F i e r d e
«
F L e r d e C a p i t e k .
Om de firefoddcde Dyr, Orme. og' Insecter paa Aen,
i. §.
De firefoddcde Dyr.
^ndskiondt de her forefaldende firefoddcde Dyr cre af de
almindelig bekiendte; ei allene de tamme, men endog de
faa vilde; saa vil jeg dog ikke undlade at anfsre dem her
i alphabetiff Orden faaledes:
Aftenbakke eller Flagger - Muus, Ve5perti11o, er
her paa Hen fielde^ at fee.
Faar trives her temmelig vel, og holdes end
og paa de allermindste Srader, ja af Huusmand, ^om er bruge Jord« De ere middelmaadig store, men ellers i Al
mindelighed af en temmelig god Art. De gaae ud kvev
Dag om Vinteren, naar ikke Sneen hindrer det, og der
af trives de bedre end af at staae inde. Om Sommeren
soge de deres Fode deels i Udmarkene paa nordre Side,
deels langs med Stranden, og deels paa de ssndreUdholme.
Ve Liere, som ikke lade dem vogte ved Hyrde, hvilket
for
1
i z8 F je rde Cap i te l , i . H.
for Fattige og dem, som ikkun holde faa, falder kostbart,
staaeFare for, at miste alle ved indfaldende haardtVeir, i
det de gaae tll Soes og crepere, som ofte skal vare ind-
truffet. De gaae ellers overalt paa Jndmarkene om For-
aaret, lige indtil og efter Maj Dag, hvorved megen
Skade ffeer paa Vinter-Rugen, i det de ssge dertil, og
opcede de unge Spirer, hvilket ygsaa ffeer sildig om Ef-
teraaret. Naar ikke megen Negn og Fugtighed indfaZder
om Sommeren og Eftcraaret, holde Faarene sig temmelig
friske, hvilket tillige temmelig underststtcs, naar de Eiere,
som have Leilighed dertil, give Faarene Rugrivelse i den
fsrste Tid af Vinteren; thi derved drives Vandet fra
dem, som er den stsrste Plage de have her paa Sen, hvilken
Sygdom kiendcs deraf, at de blive meget tykmavede. Ho
vedet hovner, og Hcevelft scetter sig under Halsen; de mi
ste tillige al deres Uld og crepere tilsidst, Om Vinteren
1798 var denne Sygdom meget almindelig, og mange
Faar satte Livet til. SaaledeS creperede mange Faar og
Lam i Vinter og Foraar 1799, som kom af Vinterens
Strenghed, da de kunde ikke komme ud i Lyngmarkene, men
altid stode inde, hvortil de ikke ere vante. Om Hosten
g i v e s h e r f o r e t v o x e n F a a r m e d U l d e n p a a , 6 6 7 ^ .
og om Foraaret 7, 8 » 9 danske. Et Lam til at
slagte betales om Sommeren omtrent som om Hssten,
nemlig med Z a 4 P-.; thi om Hssten kommer her ofte
Folk fra faste Land for at kisbe Lammene, i hvilken Tid
de endog gielder 465^. Vcedderne komme ei til Faa
rene, naar de ere over et Aar zamle»
Hare.
Fjerde Capitel, i.§.
Hare. Fra gamle Tider har disse Dyr varet paa
Hen i stor Mangde; men siden Skovene ere ruinerede,
have de intet bestyttende Tilflugtsstad, uden allene i den
liden Skov bunden, i smaae Buskadser hist vg her i og
omkring Udmarkene, og i Klitterne, hvorfor de i stran-
ge Vintcre maae crepere. Saaledes bleve de for nogle
Aar siden aldeles sdelagte; men siden har Hr. Landfoged
Hesselholt faaet nogle Par unge Harer herover fra det faste
Land, hvilke nu temmelig formere sig. Vinteren 1799,
som her var meget sirceng og langvarig, ssgde de til
Kaalhaverne, hvorved nogle enkelte bleve skudte, men have
ellers hidtil varet fredet.
Heste, som her i daglig Tale kaldes Dester, de unge
plager, og en Hoppe, Og, holdes her i stor Mangde,
saaledeS som foran er meldt. De ere smaae, som de almin
delige norske Heste, men ei saa starte eller taalige. Om
Vinteren fodeS de ringe hos de fleeste, og ere da altsaa
mavre, endskivndt de saa godt som intet brugeS; men
om Sommeren eller paa Gras blive de hastig fede vg sce
godt ud; de gaae bestandig hele Aaret igiennem uden
Skoe, undtagen hos Embedsmandene og hos nogle enkelte
af Beboerne. Tre Hingster holdes for ncrrvcerende paa
Hen; men disse ere ogsaa smaae. Naar her var een,
hgist 2 middelmaadig store, men ellers rene og gode Hing
ste, ville Eierne deraf ikke allene nyde Fordeel, men Hen
desuden blive forsynet med en bedre og stsrre Race, hvor
af vilde fslge, at de, som nu holde 6 Heste, kunde vare
tient med 4 v. s. v.
Hunde,
Fierde Capitel, i.
Hunde. Af disse Creature er her et stort Antal,
som gaae loft, nogle enkelte undtagne, bundne i Loenke.
De ere af de almindelige smaae og glathaarede. De hol
des fornemmelig, for at jage fremmede Creature, isår
Faar og Sviin, fta Indmarken om Sommeren, hvortil
de ere vel afrettede, og strojfer mange om, mere til Skade
end Gavn. Nogle faa af Puddel-Art, ere ved strandede
Skibe og andre Lejligheder komne hertil, som blive gode
kcenke-'Hunde.
Af Tatte holdes her i Z 2 hos hver Mand; de ere
temmelig store, og opholde sig for det mcesie i Udhnufcue,
og om Sommeren ssge de ud paa Marken efter Spurve
eg andre smaae Fugle.
Roe. Disse Creature falder her temmelig store og
gode, hvoraf mange fores herfra over til fast Land. En
ZodMalke- eller Slagte-Koe, betales med til iz a 14
Ndlr. I Norge bruges om Vinteren, at blsde Foret
enten det er Hee eller Halm, med lunker Vand i der
til indrettede Trcee-Kar, kaldet Koe-Botter, fornem
melig til de Kser, som malke; men her, som paa andre
Stader i Danmark, faaer Creaturcne Foret tsrt og flip
pes ud 2 Gange om Dagen, for at drikke '.iskoldt Vand,
endog de Kser, som nyelig have kalvet. Videre bruges
paa mange Stader i Norge, fornemmelig Nordenfields,
naar Foder-Mangel befrugtes, at give Kserne Hestemsg,
i Begyndelsen mcd lidtHavremeel overstrøet, som de, naar
de blive vante dertil, ade mcd stor Begier.'ighed, hvor
ved meget Hse og Halm spares, hvilket her ikke er be
kendt, Muus.
Fjerde Capitel, i. ?. ^4l
N7u,,s. Af disse gives her 2 Slags, nemlig de^
som opholde sig i Huuscne, og de saakaldte Marke - eller
Jord. Mm,s, som ere noget stsrre end de forstnoevnte.
Af begge SlagS er her en stor Mangde. Iordmuus gioe
vfte megen Skade paa Blekubernf; de soge dertil eftet
Biernes Honning, anretter ofte deres Nede og yngler der
ind, af hvilken Lugt Bierne crepere.
Rotter. De ffal ofte vcrre bragt hertil ved strande«
de Skibe, men foregives at creperc, saasnart de komme
paa Aen. Dette Rovdyr kommer herover paaIscn, i de
Vintre, stcerk Frost indfalder, og endMndt her holdes
de fleeste Aar Rave-Iagt, kan de dog ikke udryddes; thi de vide godt at forstikke sig i dybe Huller under Zorden,
fornemmelig i Klitterne norden paa A-N; desuden ere
Beboerne ikke samholdige at mode ved Jagten, og da de
modende for det meeste bestaae af Fruentimmer, er liden
Orden at vente af dem; thi ligefaa hastig de ere ordne»
de, samle de sig i store og smaae Flokks, hvorved N<^'en
faaer Leilighed til at undfiye. Lam og Gioes blive meget
Sdelagte af dette Rovdyr. En velovet Skytte med el Par gode Jagt-Hunde vilde bedst kunne udrydde dem.
Sviin. Af disse Creature sees nasten paa hvert
Sted 1, 2 S z Stykker af temmelig god Art. Smaae
Grise kiobes fra det faste Land, dog avles tillige en stor Deel
paa Heil. Naar de ere et Aar akmle, kiobes mange le
vende og bortforcS herfra, og meget Fle,? af dem, som flag
tes, bliver ligeledes udfort, deels til omliggende danffe
Kiobsteder, deels til Norge og deels til Sverrig. Stor
Skade
Fierde Capitel, i.
Skade gisre disse Creature paa den ågrede Jord om For-
og Efteraaret, da de gaae lsse overalt og tildeels »ringe
de, eller forsynede med< saadanne Ninge, fom ikke hin
drer dem at opgrave Jorden; hvoraf fslger, at der paa man
ge Steder ikkun voxer Tidsel og Ukrud, som er vanskeligt
at bortrydde, men kunde undgaaes, naar Beboerne havde
deres Marker indhegnede; enhver vilde da bedre passe paa
deres egne Sviin.
Scrlhnnde. Disse Ssedyr have i fordum Tid varet
her under Aen i stor Mcrngde, og et stort Antal blev
aarlig skudt af Beboerne; nu sees kun faa paa de
saakaldte Udser eller Holme og Rsnner: hvoraf fslger, at
ikkun nogle enkelte aarlig skydes, endskisndt mange af
Beboerne ere sardeles gode Salhunde-Skyttcr.
2. tz.
Orme og Insetter.
Af giftige Orme l^es her ingen andre, end be saa-
kaldte
Amer eller Aamer, som have Skikkelse af en Orm
og opholde sig i Lyngmarken, dog ikkun nogle faa, hvilke
stal vare giftige. De ere -mig opgivne, at vare ganske
korte men meget tykke, vg naar de krybe paa Jorden Mer
Krakke sig ud, skal de vare omtrent G Alen lang. De
res Coleur er brun sg guulj med smaae sorte Pletter
overall
Ogler eller Fiirbene sees ligeledes, dog i stsrre
Mcrngde i Lyngmarken.
Af
Fjerde Capitel, i. h. ^45
Af Infttter findes her en stor Deel, saaledes so?5
paa andre Stader. Fluer vg de saakaldte Aren, Kvister
ere her is«r i M-ngde, dog ikke alle Aar eens. L>ren»
Tvisterne holde s,g ff>'.:lte i Huller og Sprcekker om Dagen,
men om Aftenen efter Solens Nedgang, helst mod Regn-
veir, vise de stg udvendig paa Vcrggen af Zndhuufene, og
komme ofte ind i Vcrrelserne. De svinde ikke hen, forend
silde om Efterhosten, naar Kulden kommer i Luften, da
de blive meget store og tykke og crepere tilsidst. De
giore visse Aar megen Skade paa Frugt og Urter i Haver
ne, de vil ogsaa ssge til Biekubene, men naar Bierne
ere friste, holde de dem derfra: ja om de endog kan liste
sig ind, maae de dog strax ud, saasom Bierne ved deres
hvasse Vraad forfslge dem, hvilket jeg ofte har seet.
Gldenborrer sees her ikke, uden en og anden enkelt.
F e m t e
' ^ ^ ^
t44
^
F e m t e C a p l t e l .
Om Land- og Soe -Fugle, som sees paa og omkring Sen.
^))aa Sen forekommer, foruden tamme Hugls, endeel
Vilde- og Rov? Fugle, som bestandig opholde sig her, og
andre, saasom Lrcxk.Fugle af store og smaae, hvilke ikkun
ere her longere eller kortere Tid af Foraaret, ^ommercn
vg Efteraarct. 2llle disse, tilligemed SHefngle, der ophol
de sig langs Strandkanten vg paa de omliggende Nsnner
og Holme, vil jeg, saa nsiagtig som de ere mig bckicnd-
te, og af paalideUge Mcrnd opgivne, anfsre kortelig i ab
phabetiff Orden saaledes:
Alke en Ssefugl^
Allike, paa nors? Ravn Raate, opholder sig her, dog
ikkun nogle faa om Sommeren. I Strsms Beffrivelse
over Ssndmsr ere de beskrevne under Navn af Ravn«
Naate, saaledes som de her findes, nemlig at de ere af
Skikkelse som en Rrage, men noget mindre, og af Farve
ganske sorte overalt, undtagen bag paa Hovedet eller Ha!,cth
hvor den er blaaeagtig^
A«ld»
Femte Capitel. 145
And. Disse ere her baade tamme og vilde. Tam
me ZEnder sees hos mange af Beboerne, og trives godt,
fornemmelig paa de Steder, hvor Vandparker haves ved
Huusene. Af , eller Havcender forefalde her, lige
som paa andre Stader ved Soekanten, mange Slags, og
af andre Vildcrnver opholde sig nogle paa Aen hele
Sommeren -ved smaae Vandsige, hvor de have dcres
Nede.
Bcccasiner, saavel dobbelte som enkelte, ere nogle faa
at see paa Hen hele Sonnneren ved store Grsfter og
Vandsige.
Logfil!??, en liden Fugl, kommer til Hen om For-
a.iret i Maii Maaned, ligesvtn om Hosren, og nogle faa
ft.il her have deres Rede.
Braksugle, see Hejloe.
5Vruus « HHns, her kaldet Vruuskeppe, et Slags
Landfngle, mindre end Agerhons, opholde sig her hele «
Sommeren og have dcres Nede i Lyngmarkene. Hunnen
er graaespraglet, men Hannen har mange smukke Coulcurer
vg er noget storre. Han bruser sine Fisere isar ov efter
Halsen og courer for sin Mage, fornemmelig i P.u retidcn,
ligesom Duen. ,
Af ^ansri Fugle haves her mange i Buur.
Erle, pcta norft Tvin^cl, en liden blaaegraae Fugl,
har et lidet spids Neb, er sort paa Hovedet m.'d hvid Ring
om Oinene og sort Bryst. Disse Fugle, dog ikkun nrgle
faa, komme her om Foraaret ved Sommerens Begyndelse,
vg opholde sig her til silde om Hosten.
K Due.
Femte Capitet.
Due. Tamme Duer sees hos mange af Beboerne.
Vilde, under Navn as Skovduer eller Ringelduer, ere
rare at see.
Falk eller HKg. De saakaldte Hsnse- og Spurve-Hsg,
med fiere SlaA, opholde sig her en Tid om Foraaret og
Sommeren.
Lisrepist, Ficxremuus eller Ficerekurv, opholder sig
altid ved Stranden og pister idelig.
Gaas. Tamme Gias trives her meget godt;
enhver Beboer holder 2, z, 4 3 5 over Vinteren, dog
<re de meget mindre, end paa faste Land. Med dereS
?)ngel ere Eierne de fleste Aar heldige, endffisndt Rceven,
som foran meldt, gisr Skade. Om Hssten bortsendes til
faste Land en stor Deel levende, og mange blive slagtede
hiemme. Kroppen saltes og roges heel hos Landboerne,
og om Foraaret for storste Deel udfores og afhandles deelS
i Helsingser og Kisbenhavn, og deels andre Stader.
Ficerene bruges i Sengeklæder, hvoraf Vaaret her tilvir
kes, og hvorfor et Pund Ficrr er vanffelig at bekomme
tilkisbs. For en levende ung Gaas, som ei er seedet,
faaes nu om Efteraaret 26 F. til 2 og for enGaase-
krop omtrent det samme. Gamle Gices, som ved viste
Leiligheder scelges ved Auction, betales med Z, 4 2 5 P..
Stykket. Megen Skade foraarsages paa Engene og Bo
rene om For- og Efteraar, hvor de da gaae overalt, til
beds i meget store Flokke; thi deres Skarn brander og
borttsrrer Grassct. Fra Maii Dag og indtil at Kornet
er indhostet, gaae de deels ved Stranden paa sstre Side,
og i Udmarken paa nordre Side af Ken, og deels paa
de
Femte Cavitel. 147
de sondre Nonner eller Holme, paa hvilke sidste Stader
de gaae eene Nat og Dag uden Tilsyn, og finder der
god Fode.
Af Vildgia-s gives her 2 Slags, nemlig den almin
delige eller bekiendte G^aae r Gaas, som opholder sig ved
smaae Vande i Træktiden, og de saakaldte R^dgices, et
Slags mindre Gias, som kommer her om Foraaret i
Hornfisteriets Tid fra April Maaneds Begyndelse, og op
holder sig ved Fiskegarnene i meget store Flokke; men saa-
snart Maii Maaned er forbi, eller den 10de Innii, ere
de ikke mere at see, forend om Esteraaret i August J)?aa«
ned, da de igien komme under Oen; de ere da mavre,
h.'tve mistet deres Fiar og ere saarede under Vingerne,
hvorfore de ikke vel kan flyve, og altsaa lettelig kan fan
ges; ja det stal have indtruffet, at hele Flokke ere jaget
rp fra Stranden ind i de Nastboendes Huuse. Om For-
aarer ere de meget feede, men da vilde, og vanstelig at
komme under Skud; der findes i jaadan Tid ligesaa fuldt
ZEg eller ZEggeblomme i disse Gi-s som hos andre. I
gamle Dage stal de have varet i langt storrc Flokke, end
nn i Tiden, og mindre vilde, altsaa lettere at stydc.
Hvor disse Gias opholde sig om Sommeren, for at udlag.-
ge deres Unger, er her aldeles ubekiendt. I Strøms
Beskrivelse over Ssndmsr i Norge 1 Parts 4de Capi-
tel Pag. 227 og 228 laseS noget derom, tager af
Ralms Reise nach dem r7ordl. ?lmerica, Pag. 161,
som kalder denne Fugl Gaul, og hvorom ham folgende
llnderretning stal vare meddeelt, medens han opholdt sig i
Christtausands Stift i Nvrgc, nemlig: "At den ssul.
K2 , -'de
54K Femte Capitel.
"vare en graae Sse-Fugl, nesten af Stsrrelse oH
"Skabning som en Gaas; den flyver i lange og
"store Rader, den ene efter den anden, og soger i sin
"Flugt alt hen mod Nord, indtil den kommer paa et
^vist Sted imellem Bergen og Tronhjem beliggende,
"som kaldes Gaulmasa, hvor den skal opholde sig
"Sommeren over og udlegge sine Unger; at Indbyg
gerne sammesteds ffulde af bemeldte Fugl have dereS
"bedste Ncering, og af den Aarsag lade giore Bon af
"Prædikestolen om lykkelig Fangst af denne Fugl, med
"videre."
Hvorvidt dette kan vcere trolig eller medfsre Sand
hed, overlader jeg, ligesom sal. Professor Grr?m, til an
dre at bedsmme; thi det ommeldte Sted Gaulmasa og
de svrige Omstændigheder ere mig ligesom det var ham,
aldeles ubekiendte. Disse Radgices kaldes ellers paa Ssnd-
nier Raame, Gtcrs, som stal komme af den ugrundede
Indbildning, at de ffulde avles af raadne Treer i Havet,
hvilket ogsaa Kar. ^Vvlum 141. ffat
znelde om, og sige saaledes: At de Lerde ere uenige om
» disse Fugles Oprindelse, da nogle mene, at de avles na-
turligviis, andre af -raadne Skibsvrag, andre igien af
visse Treers forraadnede Frugter, med videre; men leg-
Her dette til: at Hollænderne forsikre, at have seet dem
i Grenland liggende paa 2Eg, hvilket kommer overeens
n:ed hvad her paa Sen er observeret om Foraaret, at de
have havt ZEg eller ZEggeblomme hos sig. ^aatne«
Gicxs beskrives desuden saaledes, at de ligner (Lraae-
Gassen, og derfor ofte tages for den samme, ffisndt de
baade
Femte Capitel. 145
tande ere mindre, og af Farve mere msrkegraae, item med
sort Hals og Hoved, samt har en nedrig Flugt, og fly
ver gemeenlig i lange Rader, den ene efter den anden;
hvilket er en rigtig Beskrivelse over de her bekiendte og
foran ommeldte Rad-Giss.
Gi4g, G^g eller Rukkert, paa nors? Gauk. Af
disse opholde sig nogle faa om Sommeren. I forncrvnte
SpndmKrsVeffrivelse istePart pag. 229 har Professor
Scr^m anfort en artig Anmcerkning og Fortalling om den,
„e Fugl, som jeg her vil indrykke:
"Denne af sin soere Rost vel bekiendte Fugl har al«
"tid en mindre Fugl til Folgesvend og Oppasser; i det
"mindste veed jeg ikke at have seet nogen Giog,^ der jo
"har havt en liden Fugl i Folge med sig, som efter I.in.
"nTi Vidnesbyrd skal v«re Erlen, kloracilla alda; hvil-
"ket stemmer overeenS med det gamle Sagn blandt
"vore Bsnder, at der i enhver Erle - Rede stal sindes
" et Gisg - TEg. Mig er og af Hievidner blevet ^orsik-
kret, at de i Begyndelsen af Sommeren have fundet
"i et Rede smaae Fugle-2Eg, men siden i deres Sted et
"eneste sterre SLg, hvoraf tilsidst fremkom en Giog,
"som, da den blev sat i Buur uden for HuuS - Vceggen,
"hver Dag blev madet af en liden Fugl, indtil den utak-
^nemmelige (Hiog endelig greb fat paa Velgisrer
"og opaad den; samme Mord kostede Gisgen sit eget
"Liv, da man siden intet kunde staffe, som den vilde
"ade." Guul, eller Graae<Spurv, see Spurv.
. Hav«
Femte Capitel,
^av-zar", Hav - Orre eller Svart-And, et Slags
smaae Mnder, sorte og glindsende og med spids Stiert.
N?bbcr er sort, rsdt og guult og har en Knude ved Ro
den. Disse sees paa og imellem Nonnerne og Hen.
<Aegre eller Heire, en blaaegraae Fugl, saa ftor som
en Stork, med lange Been, opholder sig her en liden Tid af
Sommeren i Lyngmarken ved Vandsigene.
Heilo eller Heilong, som her kaldes Brokfuale, op
holde sig her i Lyngmarkene hele Vinteren. Om Foraaret i
Mai tii Maaned, ifald Sneen ikke forbvder det, komme de
ind paa Agrene og sees i nogen Tid, ligesom om Hosten,
naar Kornet er kommet i Huus, i store Flokke, men ere
dog vanskelige at komme paa Skud.
Holssnipp^c. et Slags store Snipper, som er rod og
bruunstribet og har et langt Neb, kommer tidlig om For
aaret og opholder sig her en MaanedS Tid.
Horse-GSg, paa norsk Skodde-Fol!, her kaldet Horse-
Gommen, opholder sig her hele Aaret. Dens Lyd i Luften
i taaget Veir ligner en Gieds Brcegen; men saasom den
flagrer meget stcerkt med Vingerne, imedens den brceger i
Luften, troer almindelig Mand her, at Lyden kommer af
Vingeflagene.
Hvidfuglen, en sior hvid Fugl med en Kappe paa
Hovedet, opholder sig paa Holmene.
HHns, deraf haves adskillige Slags, saasom: s) de
almindelige Bsndehons uden T?p. d) Toppede Hsns.
c) Stumphons uden Stuv, i?.,l vcere et Slags spanske
Hons, og 6) Skiceghons, som have nogle nedhængende
smaae Fisere under Hagen. Paa ethvert Sted holde
Ve-
Femte Capitel.
Beboerne mange HsnS, hvorfor en stor Deel ZEg ud
fores ril Kiobenhavn. En Sneet LLg koster her 8 a
Irist, den saakaldte Graae Iri»? og dobbelt IriE,
«r en liden Trakfugl, som ei yngler her, men det fsrste
Slags opholder sig her paa Aen hele Vinteren. De ere graae,
af Srorrelse som en Spnrv, med en liden rsd Plet paa
Stuven; de snnge meget godt.
Ralkunste Hsns sees ei nden hos Embedsmandene,
de trives her ligesaa godt som paa andre Steder.
Vield see L,ield. Vrage, en almindelig bekiendt Fugl, som her hele
Aaret opholde sig, men om Efteraaret i siorre Mcengde, da
utallige komme krakkende fra Nord og flyve over Hen
lige hen i Sonder; endeel Flokke vedblive deres Flugt,
uden at hvile her, andre hvile en ganske kort Tid, deri
mod andre Flokke opholde sig her og paa de sondre Nonner
nogle Dage.
Rrams Fugl see Trost. L^rke. Af disse for dereS hoit op i Luften angenem-
me Sang saa meget yndede Fugle, som meget forsger For-
aarets Behagelighed her paa Aen, giveS her en stor Mceng
de. De kommer tidlig om Foraaret, saasom forst i Mar-
tii Maaned, og vedblive at opholde sig paa Jndmarkene,
hvor de paa Borene eller Agre, som hvile, have deres Rede,
indtil Frost vg Snee tndfalder om Efterhosten, da de for
lade Indmarken. De ere graaespraglede og noget storre end
Spurve; naar man finder deres Rede »Jorden, enten med
AEg eller smaae Unger, og man berorcr samme mcd blotte Han-
der, stal Lcerken strax ftytte Nede med 2Eg eller Unger,
hvilket
N'
' ' 1^2 Femte Capitel.
hvilket jeg selv nogle Gange har observeret. Han.'Lcerken
er den som synger, og er storre end Hunnen; saasnart den
fl/wer op fra Jorden begynder den sm Sang, og ligesom
den kommer hsit op, forsger den sin Stemme, tilsidst avan
cerer den saa hsit, at den neppe kan sees, da Sangen er
meget behagelig.
Herforuden er her en anden Slagstyrker, som Be-
boerne kalde Stritter, hvilke ere noget tykkere end de andre,
men ellers af samme Coulenr, hvilke jevnligst sidde paa Di
gerne og smaae Buste. DereS Sang er ei saa stcerk og
behagelig, som den anden Slags Lærkers; de opholde sig om
Vinteren ved Husene blandt Spurvene.
L.png-^varre, en Fugl saa stor som en halvvoren
Knlling, er graaesrribet med et langt og kroget Neb og ro
de Been; opholder sig her i Klitterne og haver der Ne
de. Den flyver i Luften mod ondt Veir, og piber eller
pister. NIaaye paa norss 'Naase. Disse, isoer de store blaae-
graae paa Ruggen og Vingerne og hvide i Brystet og om
Hovedet, opholde sig stedse langs Stranden, og imod ondt
Veir ssge de op paa Hen.
m?r-Snippe, en Trækfugl, som sees her om For
varet ved snmpige Stceder vaa Jndmarkene, er brunsprag-
let af Coulenr og har adskillige Striber paa Hovedet, tilli
gemed et langt Neb. Den er af Srsrrelse omtrent som
Brnshsns.
<Q-?ikee,Lield, her kaldet Flpr, Strandsneppe af
Stsrrelse og Skabning som en Due eller Tenne, er af
Farve graaespraglet, med nogle gu^le og hvide Striber over
Hove-
Femte Capitel.
Hovedek. Den holder sig ved Stranden, er alle Tider i
Bevagelse ved at lobe frem og tilbage langs Strandbred,
den og skriger idelig.
Ravn. Af disse Rovfugle sees nogle enkelte.
Ryle, en liden Fugl som ec graae paa Kroppen, men
om Halsen og Hinene hvid, med rsdt Nceb og Fodder, op
holder sig om Sommeren langs Stranden og piber elleo
pister idelig, om Hosten i store Flokke. Endeel opholder
sig tillige om Sommeren paa Hen i Udmarken ved Vandsi,
gene. Disse maae vare de samme, som i Stroms Vejkrls
velse kaldes Sandr^nne. Sidensvands eller Sidenschwantz; deraf sees nogle
enkelte om Foraaret en kort Tid.
Sidse, eller S'sse«R?nnik, ligesaa.
Sisik, en liden grsnstribet Fugl, Hannen mere grsn,
med en sort Plet paa Hovedet, kommer her om Hosten, oz
nogle enkelte sees om Vinteren.
Af Skader gives her Z Slags, nemlig den almindelige
Skade, som opholder sig ved Husene; Skovstaden ligner en
Papegoi, er graae og rod farvet, dog j«eldcn at see» og
Strandstaden, en Soefugl noget storre, men ligner i,
Lwrigt ^ield eller Rield; de opholde sig i Mcengde langH
Stranden og paa Nonnerne.
Gneesngl, en liden Fugl, kommer om Efterhosten oA
forkynder Vinteren. Den er sort og hvid spraglet.
Splnv. Den bekiendte og almindelige Graaespurv,
som her ligesom paa andre Stader er i stor Mangde, og
Guulspurv, hvilken er rar at see, dog jkal den yngle
her. Steen«
-54 Femte Capitel.
Steendolp eller Steen , Sqvc?<te, en liden graae
Fugl, som jevnlig sidder paa Steene og idelig bevceger
Stierten, sees her om Sommeren og har sin Nede un
der Stene eller inde i smaae Steendynger.
Stigliy eller Sttllits, deraf sees nogle faa om For
varet.
Sta?r. En behagelig Fugl for dens Sang om Som
meraftener og tidlig om Morgenen, er her i Momgde.
De have deres Nede i Tanget paa Huustagene, saaog i
Kirketagene.
Stor'c. Af denne Trcekfugl sees som en Raritet een
eller to, nogle Dage om Sommeren. En eneste Stork
sad paa Byrums Kirketaarn om Sommeren 1798 i to
Dage. I fordum Tid ffal de have ynglet her.
Svale, sees her, dog ikke i nogen Momgde, i Træk
tiden.
Af Svaner opholder sig her nogle enkelte paa Sens
nordre Side ved Vandsigene og langs Stranden, samt paa
Udholmene om Sommeren.
Ssekong--, en liden Ssefugl, som er neppe halv saa
stor som Alken, men ellers ligner den, den kaldes tillige
Baare Ficxrt og Voeficxr.
Tancr, her kaldet Terner, en liden Ssefugl, lidet
Mrre end en Skade, som iscrr er at see under Hornfiffe-
riet. Den sidder paa de til Fiskegarnene i Ssen nedram«
inede Pcele, for at oppasse smaae Fiffe, efter hvilke de
dukke under Vandet, og ere de i saadan Tid meget tam
me. De ere vist de samme, som i Strøms Beskrivelse
iste Part pag. 258 kaldes Tenne eller Tenhf,
Lield
Femte Capitel. 155
Lield cller Rield, en Trcekfugl, som her opholder sig
vm Sommeren ved Stranden. Den er noget mindre
end Strandskader, som den ellers ligner.
Lrold,pipen, Rive cller Struntjager, en sort
graae Fugl, saa stor som en Krage, opholder sig ved
Stranden; er meget ond i den Tid, den l<egger?Eg og Un
ger; den har Navn af Struntjager, fordi den forfslger
Ternen, indtil den af Becrngstelse maae flippe sin Urecn;
lighed, hvilken Trold-Pipen med Begierlighed opsluger.
Trost. Af det Slags Fugle seeS nogle faa om
For- og Efteraaret af forstiell ig Art, saasom Scelsort eller Selsort, Graa«»rost, Laletro<^ og Ringtrost, som
er sort med en hvid Ning om Halsen. Alle gives ellers,
under eet. Navn af Rramsfugle.
Vibe, en meget smuk Fugl, af Farve grsn og rvd«
glindsende paa Ryggen og Vingerne, undtagen de siorc
Vingeficrre; paa Stierten fsrst rsdbrun, derncrst hvid og
endelig sort i tre lige Afdelinger. Farven paa Hovedet er
graae og sort med sorte, nedhcengende Nakkefiare; i Vry-
stet sort, og der nedenfor hvid. Her er en heel Mcrngde
af denne Slags Fugl, som opholder sig paa Indmarkene
hele Sommeren igiennem fra Martii Maancd.
1L.dder, cller isfugl, her kaldet 1L.derblaae og
Ederbleg, haver her isar ved Udverne eller Holmene vsret
i Msngde, ligesom i Mcrngde lagt ?Eg og udklakket Un
ger; men nu i den senere Tid meget aftaget, som for«
nemmelig kommer deraf, at dens ?Eg/ ligesaa hastig ssm
de have varet lagte, ere borttazne, deels af Aeboerne og
deels
Z56 Femte Cap i te l .
beels af fremmede forbiseilende, isår svenffe Fistere; des
uden er Ncevcn en siem Giest.
Krn. Af denne Ncvfugl opholder sig om Foraaret
ikkun nogle faa, og iblandt disse nogle meget store, formo
dentlig de saakaldte Slag-Srn, som tage halvvoxne Lam
vg flyve bort med. Det er mig indberettet, at to Gamle
rpholde sig her bestandig hele Aaret, men ei fiere,
,
z ' . . 1 ! - . ^
S i e t t e
X .
S i e t t e C a p i t e l .
Om de meest bekiendte Fiste, som falde her ved Aen, og Maaden at fange dem paa, med videre Fiskeriet og
Fisteredstaberne betrcrssende.
r. §.
Om Fistene.
faa og med Navne meest bekiendte Slags Fifke, som
jeg har knndet erholde Oplysning om, ere:
Aal. De egentlig saakaldte Havaal faaes skke her,
men nogle smaae Aal komme ind paa Grundene og blive
tagne med Piig eller Lyster. I Vandsigene paa Hen faaes
ogsaa paa samme Maade nogle faa Aal om Sommeren
og Efteraaret, men meget smaae, som smage muddret, af
den muddrede Grund, de opholde sig udi.
Aale-Ruse eller Aal»Rj>ite, faaes ligeledes ind paa
Grunden med Piig eller Lyster.
Fiesmg. En smuk og ligesom overalt guulspettec
Fis?, noget over j Alen lang og meget tyk, faaes dog
ikkun nogle enkelte ved Krog, men i fordum Tid en stor
Mangde. Den har fem spidse Ficrre eller PigZer, hvor,
^wed
158 Siette Capite!/ i. §.
med den stikker, og naar et saadant Stik trcrsser, enten
paa Haand eller Fod, foraarfager det strax Pine og Ha
velse, som ei saa let lader sig lage; desformedelst siges
her, at disse Pigger ere giftige. Fisserne fficere derfor
Piggerne af denne Fiff, saasnart den faaes i Baaden.
Kiedet er velsmagende baade kogt og steegt. I Augusti
Maaned kommer levende Orm i Fiffen, som vedvarer til
Maanedens Udgang. Z Anledning af samme Fiff have Be-
boerne det Mundheld, ved at tale om en vred Person, at
sige: Han er saa ond som en Fiesing.
Haae, en bekiendt Fiff af Alens Loengde, af
hvilke faaes en og anden ved Bakker; men i saadan Tid
sielden anden Fiff. I en Haaesiff, har en paalideligMand
sagt mig at have funden, da den blev opffaaren, 5 smaae
Haae-Unger.
Helleflynder, paa norff Qveite, fiffes med Pilk, det
«r en Snor med Krog, endog temmelig store, dog ikkun
nogle faa.
Hornfis?. Af dette Slags Fiff har i gamle Dage
varet fiffet saare mange aarlig, deels ved Vaad og deels med
de saakaldte Bundgarn; men nu meget mindre, hvorom
mere i 2den §. Denne Fiff er ellers den væsentligste Ar
tikel i Huusholdningen hos Beboerne her paa Hen.
Hvillinger eller Hvidlinger, paa norff Blegt/ faaes
nogle enkelte ved Vaad.
AfRnurr, paa norff deels Rnur-Hane og deels Niot,
en liden smuk Fiff, som undertiden faaes her med Krog.
Dens Knurren, naar den kommer i Baaden, fornemmelig
naar
Siette Cavitel, i. 159
naar et Zvsekar lceggeS over den, er her, som paa andre
Steder, observeret.
Roller, paa nors? Hyse, faaes her visse Aar i tem
melig Mcrngde ved Bakker.
Lancer faaes ligeledes her med Krog, dog ei uden
nogle enkelte.
ttl^kreel faaes ligesaa, dog ei uden faa, men sees un
dertiden ved Nsrrond i stor Mangde.
pibarer, paa norss Sandverv, er en Flynder-Art
med mange hvasse Takker paa Huden, faaes her under
Sen, dog ei mange, dcels ved Pig eller Lyster og deels
ved Bakker.
Rokke, her kaldet Skade eller Skate, en bekiendt
flad Fi>?, med en meget lang Numpe, har Munden under
Maven med mange spidse Tander; de storste ere saa store
som en Temdebund. Der^ er ingen Been i denne Fis?,
men ikkun Brus?. De ssal lcegge ordentlig LEg, og i en
her paa Hen fanget er funden 4i)Eg, saa store som Hsn-
secrg. De faaes ei uden med Krog og ikkun faa, men i
fordum Tid blev her fiffet mange.
R^dspetter, som her blot kaldes Spetter, faaes om
Foraaret og Hosten med Bakker omtrent en Miil og derover fra Landet, visse Aar med god Fordeel, og kunde endnu falde bedre, naar her blev brugt Garn, saalcdes som
ved Scrbye og andre Stader.
Gaudflynder, et Slags smaae og graae Flynder, som kommer ind paa Grundene, og blive tagne med Pig eller
Lyster. -
Sand-
r6a Slette Capittl, i.
Sandskrubber faaes i Bundgarnene om Foraaret,
znen ere da mavre.
Sletter; af disse faaes ikkun enkelte med Bakker.
Sild kan vel en og anden Tid sees under Aen, men
blive ikke siaaende, ei heller sege til noget vist Stad
is«r, hvorfor de ikke her kan fiffes enten med Vaad eller
Garn; nogle faa mavre Sild faaes i Bundgarnene om
Foraaret i ferste Tid efterat de ere udsatte. Beboerne
waae altsaa kisbe Sild, deels friste, deels tsrrede fra
Sverrig, i Aalborg om Foraaret og Hssicn.
Lorj?: af de maadclig store, men dog meest smaae,
faaes her endeel med Krog; Fifferedstabct kaldes Pilk.
Disse ere saaledes de Saltvands - Fisse, jeg har faaet
Oplysniugvom at vare her under Scn bekiendte.
At her H Miil fra Sens nordre Side stal vcere
Mere-Ban? eller Banker, som meldes om i Danj?e Atlas
4de Tom. Pag. 712, vide ingen af de nu levende Beboere
noget om, ei heller har Spor deraf varet at finde, endstiondt
jeg har ladet gisre Underssgning. Humni"«- falder ei
heller he? ved Sen, uden nogle enkelte, som ere smaae: men
Arabber af store og smaae i Mcengde, hvilke her ei biive
agtede; ligeledes Muslinger, Rrebo og Reier, dog de
sidste meget smaae.
Af Farstvands Fiste gives her ingen andre Slags,
end de fmmeldte smaae ?lal j Vandfigene paa ,
tilligemed Rgrusser og Aborer i dertil indrettede
parker.
Slette Capitel, 2. H. ^6l
2. §.
Om Fiskeriets Drivt og Maaden at fiste paq.
Fiskeriet ved Sen har i de fleste senere Aar varet
Vinge: derimod i fordum Tid mere betydeligt, hvilket Ber
boerne foregive kommer for en stor Dccl deraf, at Fiskene
nn ikke opholde sig her under Hen i den Mangde som
forhen, af hvad Aarsag vides ikke; her falder desuden
betydelige Hindringer ved de foran ommeldte lange Ud-
grunde og Sandrevler; thi disse foraarsage, at Baadene,
endog stnaae Joller, mindre nn end i fordum Tid, kan
flyde under Landet, saasom de fleste Indlobe opfyldes Aar eftee
ander, hvoraf folger, at naar en Jolle ved Hielp af Aa-
rene eller Seil er bragt under Landet, de iieeste Stader
paa ^ Miils Distance og derover, maae den stages frem,
faa langt mueligt, med Daadshage og lange Stanger, og
sidcn med Haandmagt trakkes efter dcn flakke Strand,
saa langt op, at dcn kan ligge sikker for Ssebrakningen.
Her maae altsaa 4, 5 a 6 Mand vare hinanden behiel-
pelige, for ar bringe Jollen ud og op fra Soen, hvilket
Arbeide ved lavt Band falder endnu mere besvarligtv
Dog denne Besvarliglxd haves ikke uden om Efterhosten og
Foraaret, derimod om Sommeren lader Fiskerne dercs
Baade ligge bestandig t fladt Vand for Anker eller Drag,
men de have dog en fatal lang Vei at strabasere t den
flakke Soe, for de kan komme til V^adcne. Ommeldte
Mandfolk, tildeels deriblandt Drenge paa 14 a 15 Aar,
fare saaledes ud 1 » 2 Miile fra Landet, jevnlig fra dcn
ostre og vcstre^Side, til betiendte S'tlke«ZNeeder, rftcr
y . Torss,
152 Siette Capitel, 2. §.
Torff, Koller og Spekter, dog ikke uden de Dage Vciret
„ nogenlunde godt og S-en -i formeger opr-rt. O»,
<^oraaret fra F-bruarii Maaued, naar Vinteren er Mild
oa Smn ft> >°r S>S faaeS Koller, dog ikke meget store,
oa -nde-l smaae Torsk, hvilk- fiff-S ved Sakker eller
n-r, hvoraf enhver Mand har 4- b°°r med i-° smaar
Krog«, hvi!k- Lincr h-est-s sammen, saa at enhver Mands
Lin- indeholder i alt 4s° Krage ved Uds-etningen, Pa->
disse Dakke- eller Line-Kroge h-eftes til Madmg Leer- el,er
Sand-Orme. som ved lavt Band opkast-S med derttt ind
rettede Spader »alder Grmgrebe, Naar nu denne Ma
dmg er P--""' s°'n lk-» °m Aftenen, begive Fiskerne ssz
,-plaend-Morgen paa S-en, opspger M-edern-, og sat.
der Dakkene langz D.mden. Nu opholde de stg om-
^ z Timer paa Stedet, derefter optage de den f-rst-
->>.,kk- »g vedblive i den Orden de vare satte, indtil ->ll-
.re optagne, da de .gien fare -il -andet, hvorril de som
oftest ikk- komme, strend hen mod Altenen, og kan en
kave I til ; Sue.se paa Lod. Her bruges t.ll.ge at
s-t« scanne Bakker lang« Strandbredden ved lav. Baud,
stm bliver staaeude til S-en har v.ret og igi-u falder ud.
herved faaeS tildee'S -» M-mgde smaae Saudstpnder.
Diss° Dakk-r eller Liner ere de eneste R-dstab-r ril smaae
Fist., naar uudtag.s at p.cke, so... det her kaldes, de. er
wed et N-dstab. bestaaeNde af - enkelte Snore, hvor.f
den -verst- Ende er fasth-st-- den Tr-e-Ramme, u°..u-
.llers vindes paa, kaldet Qvers.l, s« Tab, -- - o --
Ved nederst- Ende af enhver Snor hanger ' -n Mess.n -
Traad en maadelig Krog, og strap °«°"s°r
I
N
Slette Capitcs, 2 165
for at tvinge Snoren til Bunden. Saadant Redffab,
som kaldes Pilk, hvormed enhver Mand paa Jollen er
forsynet, bruges tildeels med god Fordeel, fra Paaffc til
Pintsedcrg vg longere ud paa Sommeren, efter Torff, 1
Q Miil ud fra Sen, helst paa nordre og nordsstre Si
de; og ligeledes om Efteraaret, dog bruges da Bakkerne
mere almindelig. Herforuden bruges tillige at dovre, som
det her kaldes, ester Torff og Makrel, det er med en ew
kelt Snor, (see 2den Tabel No. 14) forsynet med 2 Kro
ge, den ene nederst paa Snoren og den anden et Stykke
langer op. S trak ovenfor den nederste Krog er en Blye-
kugle, for at tvinge Snoren til Bunds. Den overste
Ende as Snoren er ligeledes fastgiort til en Trse-Namme,
kaldet Qversel. Paa hver Krog heftes et Stykke Tor-
sie- eller Flynder-Skind, som Fcffen soger ester, naar
Baaden eller Jollen gaaer nnder Seil med jevn Blcrst;
denne Maade ar fiffe paa bruges lun fielden. Ly
srer, et bckiendt Fifferedffab, bruges her, fornemmelig
s paa sondre Side i det saakaldte Aisdyb, efter Aal og smaae
> Sandflynder»
Paa 2 a z Miile nser Hen ved Trindelen, kommer
> vgfaa svenffe Fiffere i mange store Baade hen mod Pint-
s sedags Tider, og bliver liggende langt ud paa Sommeren,
s for at fiffe Torff med Snor eller Snore, hvilkcl Fifferie
! de tillige drive i samme Tid under Skagen vg Holmen
l ved Fladstrand. De viise derved, at, uagtet de have 7 Z
: 8 Miile at reise fra deres Hiem, vg niaae udhvlde paa
) Soen saavel Nat som Dag, saadan Besværlighed ei giore
I dem forsagte. Disse Svenffe ?re blot Fiffere, som in,
L 2 zen
'l64 Siette Capitel, 2.
gen Jord eller noget andet have at leve af, og deres
de ere af en nnget massiv og stark Bygning, som kan mvd-
liaae endogsaa den haatdeste Ssegang i stormende Veir,
med hvilke Vaade de kan lsbe saa nar under den svcnfle
Strandbred eller deres Hiem, at de saa godt som fra
Stuedsrren kan stige af og i Baaden, i det mindste lsbe
lige under Landet, hvilket her ei lader sig gisre, og aller
mindst med saadanne svare og dybstikkende Baade som de
Svenffes; desuden ere de fleste af Mandfolkene her paa
Aen Ssefolk, som deels aarlig udcommandereS til Hans
Majestats Orlogs-Tieneste, de fleste Aar et langt stsrre
Antal end Forholdet >af tjenstdygtige paa andre Stader,
hvilket formodentlig kommer af, at Nullerne ere opfyldte
med ledige Nummere for dem, som enken Tid efter anden
ere dsde, eller befriede formedelst et eller andet Tilfalde,
eller og have varet fravarende i mange Aar, og aldrig
mere ventes tilbage, ja endog for dem, ^om sormedclst ^lder-
dom ere ndgaaede eller have vundet Borgerssab som Skippere;
derimod faaer de, som aarlig indskrives, stedse nye Num
mere, hvoraf fslger, at ikke 5 Deel, efter Hovedrullens
Nummere duelige Ssefolk til Kongens Tieneste, findes
paa Hen, som uden Undtagelse af givte eller ugivte, ringe
eller god Forfatning, det ene Aar efter det andet blive udkom
manderede; deels rei^er en stor Deel af ung>, og gamle
bort, ligesaa snart de komme hiem fra Kongens Tie
neste, eller blive befriede, for at ssge Hyre ved Coffardie-
Skibe, hvorved de have stsrre Fortieneste; ja »lf
for nye Ndcommando blive saadanne tildccl.' i n?...
ge Aar, og ere altsaa ikkun nogle enkelte hiemme Vin, ^ ^ teren
X . t ' ' .
Siette Capitel, 2. 165
teren over, i hvilken Tid intet Fifferie falder. Der ere
folgclig ikkun faa hiemnie om Sommeren, naar undtages
te, som drive Haandvoerk, f. Ex. snedkere, Tommermcend
vg Smede, saa og gamle Mand »og Bonderkarle frådet fa
ste Land, som her blive givte og bosatte sig, men ei for-
scaae Soebrugec; hertil kommer Sinkelse ved indfaldende
Strandinger, som ofte indtræffe i den bedste Fiffetid.
Ikke deftomindre formodes dog sikkerlig, at Fifferiet med
ftorrc Force og Fordeel kunde drives her under Aen, naar
Beboerne fornemmelig lagde sig efter andre Fiffcredffa-
be, isser forske, og ^lynver r G:rn, saalcdes som ved
Scrbpe, Fladstraud og og forsynede deres
Dikker og Pilke - Ned'Iabe med stsrre Kroge end de,
som for ncrrvarendc Tid brug?6. Torff og Koller, som fiffes
her, bliver for det meeste neds.Utede i Fjerdinger til Vin
ter-Provision ; kun en liden Deel vindtsrres. Spetter og
R^ktcr torres i Luften, efterat de har lagt i Salt omtrent
S4 Timer.
Hens Hovedfijlerie cr om Foraaret, at fange
de saakaldte Hornfii?, som ffecr ved de saakaldte
Vundg^rn, osten og sonden under Hen; men da paa
disse Steder falder de siorste Udgrunde, cr dette Fifferie
det besværligste; thi foruden at Fifferne, fra deres Hjemsteder
til Stranden, have ^ Miil og derover at gaae, fornemme
lig paa ostre Side, saa maae de siden vade i Soen den
anden halveMiil ud tii dcSteder, hvor deres smaaeIoller
kan flyde af Gruuden. Denne Strabatse havr de 2 og
z Gange om Dagen, for at rygte Garnene, som det her
kaldes, med mindre de llive liggende j deres stsrreBaade
Nat«
166 Slette Capitel, 2. ^
Natten over. I denne Tid, som er fra Medio April cg
hele M.ii Maane>, ssger hertil adskillige Svenffe, men
fiere i de senere A.ir fra Hornbek ved Helsingser, som
kisbe saa mang: Fiff, som kan faaes eller feres i
deres Baade, og fare dermed til Helsingør og Risben«
havn, hvilket tillige ffeer med mange Baade her hjemme
hørende; men Horn>:kerne crs de, som have forhsiet
Prisen paa denne Fiff , da der nu gives 11 a 12 pr.
Hun"r?de, hvorimod forhen, d'. de ikke ssgte hertil, Fifferne
ikkun bekom 4 Z 6 U-.; ja visscAar bleve Fiffene endog solgte
for 24 til ZQ /?. pr. Hundrede. For den Fiff som s«l?
ges til Beboernes egen Huusholdning gibes nn 4 Z 5
pr. Hundrede; dog scelges intet til Forblivelse paa
Sen, saalange der ligge fremmede Kiobmoend ved Fiffe-
pladserne, med mindre en eller anden af Beboerne, som
haver kisbt Fiff for at seile bort dermed, trcesser contrair
Vind, og inden 24 Timer efterat han haver modtaget Fi?
sken, igien leverer samme tilbage til Fifferne, som godvil
lig skeer, uden videre Erstatning, hvilken Fiff da overla
des til Brug l Huusholdningen paa Aen 5). I fordum
Tid
s) Af et i Kisbenhavn i Aaret lZoi udkomm e t S k r i v t , u n d e r T i t e l : U n d e r r e t n i n g o L B e t æ n k n i n g o m d e t d a n s k e F i s k e s e l s k a b s n c r r v u r e n d e T i l s t a n d o g U d > i g t i T i d e n , udgivet af F o r m cr n d e n e 1 8 o 1, l<eses en Indb e r e t n i n g f r a d e n e n e a f F o r m o m d e n e , J e n s F r i -denreich Hage, til Selskabet den iste Augufti i L o o , i A n l e d n i n g a f h a n s N c i f e m e d F a r t s i e t F u g len samme Aar, hvorved han om Lesee g:or fel-g e n d e A n m s e r k n i n g .
" L e s s e e
Siette Capitet, 2. h. 167
Tid vare Bundgarn ikke i Brug, men derimod Vaad,
af hvilke her har varet 6 a 7 i Drivt om Foraaret;
men da til saadan Vaad udfordres 16 S 20 Mand, og
Mandskabet, saaledes som for meldt, forlod Hen, bleve disse
" L e s s s e
synes efter dens Stilling paa Kartet at have den "bedste Bcligacnhed for Fiffene, men da den sydlige "og vestlige Deel allene er frugtbringende, opl,oU.e "alle ^ndbugaerne sig ber, hvorfra de ikke lctre .g "kan ^komme ud paa Dybet formedelst den ^>and-^^§rund, som omgiver denne Kant af Landet. "lade s»a derfor neie med de Hornfi^, der vN ls.>e "ind i deres Bundgarn, dem de i al Magelighed kan "rngte. Falder mange Hornfist, salge de der Ovcr-"blcrne til Hornbekerne, men faaer forregn den "torre Flsk fra det faste Land.
"Paa den nordlige pg ostlige Deel af Landet, der ^ hvor Fillene narmest falder, kan intet Menneffe "boe; thi der er lutter Flyvesand; dog !od det "sig vel gisre med Tiden, naar man liaesaa omhyg-"gelig og med samme Flid plantede Marhalm :c.
her, som paa Skaaen. Forresten f.^ndt jeg inaen "Opmuntring til Fiskeriet paa denne Se^; kun vnste
man mig de Vanker, hvorpaa de <?venj?e laae ^og fiffede, og da Birkedommer Bing arbeider "paa en Beskrivelse over Hen, vil jeg ikke langer "opholde mig ved den. ^
Hvorledes Hr. Hage, som selv personlig har varet paa Sen, kan giore denne Indberetning, lanat fravigende kvad jeg foran har oplyst, kan jeg aldeles ikke indsee, uden for saavidr at hans Narvarel^e paa Aen var alt for kort, og at han ikkun henholdte siq til enkelte Mand af Beboerne, hvis Efterretninger ei bar varet paalidelige. Hm behager at melde: at i k k u n d e n s v d l i g c e g v e s t l i g e D e e l e r
f r u g t -
I 6 K Slette Capitel, 2.
bisse Vaade Aar efter andct nedlagte, derimod Bundgar
nene tagne i Brug, af hvilke mange i de sidste Aar icffcn
ere casserede, efterdi Jndtcegtcn ei har kundet stoppe Ud-
Sivten. IAaret 1799 bleve 2 Vaade paa.nye indrettede,
til
f r u g t b r i n g e n d e , k v o r a l l e I n d b y g g e r n e o p h o l d e s i g , o g h v o r f r a d e i k k e l e t t e l i z k a n k o m m e u d p a a D n b e t , f o r m e d e l s t d e n ' S a r d g r u n d , s o m o m g i v e r d e n n e K a n t a f Landet. Hr. Hage maae festlig ikke have lagt M?rkc til den sstre Side; thi s.imme er ligesaa vel dyrket og beboet, som den ssndre og vestre, naar undtages en Straknina Jord fra Klit hu sene til S-sterbye under H.Us Sogn, en Levn ng af Sand-flngten, sankedes som hele nordre Side. Fra det saakaldte Bov et p^a ostre Side og selv Ksterbye cre de meest beqvemme Stader, saaledes som paa vestre Side, at komme ud paa Dybet, dog ei uden Besvar.- hvilket jeg foran under dette Capitel har givet Underretning om; disse Stader cre overalt beboede. Hornfiske riet er rigtig nok her det betydeliqste Fifferie, fordi det giver mecst af sig de fleste Aar, men varer ikkun 5, 6 6 7 Uger om Foraaret, i hvilken Tid, ligesom siden hele Sommeren og Eft r-aar, ja endog om Vinteren, naar Isen ei hindrer, fiffes s-naae Torff, Kellr og Spetter paa den Maa-de, foran er forklarer. Tor Fis? fra det faste Land ki>)L bes sielden, men vel endeel ferske og saltede Sild fra Aal'vrg og Sverria; fvr Resten hielper Bcbocrne sig med bvad de selv aarlig fiffer. Jeg forbigaaer hvad Huusholdningen udfordrer I)os Embedsmandene. At Hornsiffn'iet er mageligt, miac enhver, som kicn-der Qmgangsmaaden dermed og Situarizu.'^ til saa-d a n t F i f f e r i e h e r p a a A e n , l e t t c l i g m o d s i g e , f a l d e r d e r m a n g e o r n f j s k , m e l d e r H r . H a g e , ! a . ? l -g c de det Overflsdige til H? r n b e k c r >.l e. .Jeg har nyelig forud givet modsat Oplnsning, som er Nlforladelig, ligesom ^lc hvad M Lesse, af ^gen
Er fa-
1
Slette Capitel, s. h. 169
ril hvis Drivt duelige Folk vanskelig nok vare at bekomme,
eg var da Fifferier, fornemmelig formedelst det lange og
kolde Foraar, aldeles ringe, saavel med Vaadene, som Bund«
garnene. I Aaret 1800 blev nok en Vaad anskaffet.
Da disse 2 ommeldte Fiffe-Nedffaber, nemlig Bund
garn og Vaad > ei ere almindelig bekiendte, ei heller Om-
gangsmaaden ved sammes Brug: saa vil jeg her kortelig give
fslgende Oplysning derom, som de meest paalidelige Fiske
re have meddeelt mig:
1. IHcnftende til Bundgarn. Det hele Redskab be-
siaaer egentlig af 2 Garn, som kaldes Dv^sgarn og
Grundyarn, hvilke udsattes, og, saalange Fifleriet ved
varer, blive staaende i Soen, saaledes som 2den Tabel
No. 1. udviser. Grundgarnet er det inderste, hvis Stim
mel i Almindelighed er 70 til 80 Masser dyb, og Raaen
har en Langde af 140 til iZc> Favne, saaledes, at den
Ende,
Erfarenhed har oplyst, livortil jeg hel'/older mk^. Al nordre og endeel af ostrc Side ei kan beboes formedelst Flvves.nd, er ei heller rigtia. For narvarende Tid gior Sandflugten ingen Hindring; rln den er for over loo Aar siden standset. ??!arl)alm, Klittetag :e. er Sandboiene beroede ined, som airlig tiltager. Ikke destomindre ere Hsiene raa nordre Side saa store, og Overfladen paa denne K mt saa ujevn, at det ikke vel var mueligt at faae denne Stakning beboet, og er ellers umistelig for Sens Beboere ttl Udmarks-Jord for dereS Creature om Sommeren, samt Lyng-og Torv-Bicrgning. N^gle faa Steder, nemlig 12-i 14, ere indhegnede og beboede, og kuxn« endnu vare beqvemme Pladser fir nogle flere, herforude.n ere mange Stader for meget lang Tid siden indtagne og bcbvede, saasom hele Hstcrbye med flere.
Slette Capitel/ 2.
Ende, som vender mod Landet, kan omtrent rakke Grunden,
for at forebygge, at Fisken, naar den er pac, Drivt langs
Grunden, ei ffal passere forbi. Dybsgarnet kaldes det,
som staaer udenfor Grundgarnet og i Lanke med samme,
saa at det yderste Garns Raae for det meeste stoder t:l
det inderste Garns Hovedstag. Dette Garn er 90 til
100 Masser dybt og Naaen 70, 8^ til ioo Favne lang,
efter Stedernes Beskaffenhed hvop Garnet stal sartes.
Stimlet ex almindelig 26 til 28 Favne.
Naar nu disse 2 Gqrn blive udsatte, som alminde
lig skeer ved 4 Mand, der som oftest ere i Falledsffab og
eie hver et complet Garn, bliver forst nedsat et af Mund-
stagene, ligesom Vinden er foielig, dernast det andet og
hvorpaa Garnet hives eller kastes i Ssen. Nu holde
Fclkene sig med Jollen omtrent ttt det Sted, hvor Hoved-
stiget ffal staae; men forinden dette sattes^ er sat en
Stage i Mellemdelcn af Mundstagene, og i lige Linie
med denne, sattes benavnte Hovedslag, i hvilken Strak-
ning Raaen pdsattes. Med de ovnge Stag begyndes en
ten fra S, V. eller N. O. Krog^ ligesom Vinden er,
naar Garnet bliver udsat. Indtræffer det, qt S. V. Krog-
stag sattes forst, saa vedblives med de ovrige Stag af den
sydvestlige Side af Garnet hen til Hovedslaget; derpaa
fortsattes ligeledes fra N. O. Krogstag indtil Hovedslaget.
Fra Stag til Stag er, forinden Garnet sattes, afsat en
lige Distance og Stagene forsynet med Stropper. Imel
lem Mundstagene er omtrent 6 Alen. Naar det egentlig
saakaldte Garn er sat, bliver Naaen udsat fra foranbe-
Mvnte Stage som staacp midt i Mundingen af Garnet.
Denne,
Slette Capttel, 2. h. . 171
Denne, nemlig Raaen, udsattes ligeledes af 4 Mand,
saaledes at 2 siaaer en i hver Ende af Jollen og stager
tverS ind til Grunden, den trcdie udkaster Under- eller
Steen-Tellen og den fierde Aver- eller Flor-Tellen. Naar
nu Raaen saaledeS er udsat, sattes de saakaldte Ricever,
enten dcn S. V. eller N- 0-, hver for sin Mundftag
ester Veirets Bessassenhed. Visse Kiaver er? gcmecnlig
12 Z iz Favne lang, og ligesom Raaen indrettede med
Stccn- og Flor-Tel. Paa saadan Maade faaer Garnet
den Skikkelse, som Tabellen viser. Rygtnmgen eller Tilsy
net ved saadant Garn steer som oftest ved z Mand, og
omvexlcs alrsaa med den fierde at vare i Land. Om Nat
ten ligger disse z Mand i deres store Baad, og om
Morgenen naar Rygtningen stal stee, fare de langs den
sydltg: og vestre Side af Raaen, de 2 Mand roer og den
tredie staaer i Jollen med en saakgldet Pols, hvormed
han bestandig siaaer i Socn, saalcdeS som paa Tabellen
er aftegnet; af o'a ti! kasteS till'ge med Stene op ad Kia-
verne. Sces nuFij?en langs Raa?n under deime Fart, sc<^
drives dcn ved Polsning og Steenkastning iM mod Mun
dingen af (barnet: uudrrtiden er den sspe og soger ud,
men forhindres ved Kiaverne. Naar nu Fisserne komme
til Mundingen af Garnet, lagg«r dcn forreste Mand sin
Pols, tagcr derimod en saakaldet Rygtkrog, hvormed
han nedsarrer Mundrouget saaledes, at Jollen kan gaae
over: dernast holder de stg frcm i Garnet undcrSnorpcn,
indtil agterste Mand i Jollen ligeledes med en Nygtkrog
famr fat paa Garnet i Mundingen, hvorefter de farer
med Jollen hen mod S. V. Krog, hvor ven forreste og
mellnm
' Slette Capitel, 2. h.
mellemste Mand opfanger Garnets Bund, og hver paa sin
Plads, nemlig foran, i Mldtcn og bag i Jollen, forfarer
Garnet indtil Rygrkrogen, saaledes at Garnet bestandig
holdes optil Ncrlingen af Jollen, og..saasnart de nu kom
mer til den Deel som kaldes Rygtgarnet, lcrgger de sam-
we paa Jollen, og med en af formeldte Rygtredffaber ta
ger den i Jollen varende mellemste Mand fat i Stimlet,
hvorved Fisken indtages. Inden i Bundgarnet ved Mun
dingen, findes 2 Stykker No. 1 og 2, som kaldes Fls«
ger. og er en Deel af Stimlet, hver af Lcrngde z Alen og
med Underkanten fastgiort til Bunden, desuden sammen-
feiet med Snorpen, hvorpaa Hovedtouget er fastgiort og
derved forestiller en Treangel. Disse 2 Flage gisre den
Virkning, at naar Fisken kommer i Garnet, sager den efter
Ildflugt langs ved Stimlet, og ved at stsde til Floeget ven-
Her igien tvers ind i Garnet a).
Betrcessende Vaadfis?eriet. En Hornfiff-Vaad er al-
windelig Z6 Favne lang. I Midten, som kaldes Bry
stet, er ben 165 Master dyb. Scekken, eller den saakaldte
Kalv, som er anbragt i Midten, bestaaer af sine Masser
a f
s) Aar 1801 var det fordeelagtigste Hornfisserie med Bundgarnene, som i 7 a 8 Aar har falder: da var i Drirt 2Z Bundgarn, nemlig 6 for Aalbcsdy-bet, 16 for Laaen og 1 Alsdybet. Aiskeriet jamme Aar er mig paalidelig opgivet inportcrede 20 Rdlr. pr. Garn, det ene Garn mere og det andet mindre, derfra regnes 7^8 Rdlr. Omkostninger pr. Garn, altsaa 12 a iz Rdlrs. Gevcnsc, som i det Hele kunde udgisre 280 til 29c? Rdlr. Aarct for? hen bleve Garneierne neppe ^ffadeslb>e.
Ciette Capitel, 2.5. 17) /
af fire Del?, hver Deel holder 126 Masser i den forreste
eller bredeste Ende, og 72 i den yderste. I denne Scek
eller Kalv er det, at Fissens samles. Tabel 2 Figur s
viser, naar der soges efter Fisk. s. er den saakaldteStor«
baad, som indehaver Vaaden og ligger bag ud, hvor
z Mcrnd staaer, de 2 kaldes Vaadmcrnd og den tredte
Bussemand. Foran i Vaaden staaer Bestyreren eller Vaad-
skipperen, hvor han forbliver til Vaaden er sat og drageS
sammen, !,. Kaldes Re»dbaad. Saalsnge der ssges ef
ter Fiss, staaer en Mand foran og en bag, som kaldeS
Tellemand, hver med en saakaldet pols i Haanden; men
naar Vaaden drages sammen, staaer de begge bag i Baa,
den. c. kaldes Iay,Laad; den forreste Mand med en
Pols i Haanden, kaldes ligeledes Tellemand.
Figur Z viiser Begyndelsen af Vaadens Sstning.
s. er Vaaden. d. Storbaaden. c. Iagbaaden ligger
paa indre Side af Storbaaden. Tellemanden staaer foran
og polser i Soen, for at hindre Fissenes Udlsb, medenS
Vaaden ringes eller trakkeS sammen. 6. er Reedbaaden,
som roer Vaaden ud.
Figur 4 forestiller, hvorledes Vaaden er sammen:
braget. a. er Soekken eller Kalven, k. Hagbaaden,
liggende- med Stavnen mod Forenden af c. Storbaaden
hvori Fisene indsamles. Her sees Vaadssippcren midt t
Viadcn poli'e i Vaadgabet for Fissenes Udlob. Den
ne Stzrbaad ligger narmest under Lanoet, og naar den
er komm>-t paa dette Sted, hiver eller udkaster Vaadssip»
peren Draggen, saaledes antegnet. 6. er Reedbaaden,
som
174 Siette Capitel, 2.^.
som bestandig liggcr bag ved Srorbaaden. Her sees bag
i Baaden de to fornavnte Tellemcend, som polser Vaaden
sammen, og ligeledes en Tellemand bag i Iagbaaden med
hans Pols. Dette er saalcdes en kort Underretning, hvor
ledes rn Hornfiffvaad drives. En saadan Vaad kan be
kostes med zo 2 40 Rdlr., derimod et Bundgarn ei un
der 5^> Rdlr., men 60, Lo ja 90 Rdlr.
S y v e n -
175
. —
S y v e n d e C a p i t e l .
Om Oens Indbyggere i Almindelighed.
i. §.
^^en gamle Lesse-Familie er nu saa godt lom uddsd;
thi der cre ikkun faa Familier tilbage af Mand og Kone,
som paa begge Sider vide, at dc nedstamme fra indfsdte Olde
fædre eller Tipoldefædre; derimod bcstaaer den ovrige Deel
af en Blanding af Danste, Nor>?e, Svenske og Tydffe,
hvilket er foraarfaget og aarlig foraarsageS deels ved stran
dede Matroser, hvoraf mange her blive givte og bosatte,
og deelS ved de aarlig fra Vensvssel kommende Bonder,
karle, hvilke tage Tieneste om Vinteren som Tarssere,
hvoraf mange, fornemmelig i de senere Aar cre blevne
givte. At saadanne Givtermaale med fremmede Mand
folk her cre saa meget almindelige frem for andre Sta
der, kommer deraf, at en stor Deel af de indfodt? Mand«
svlk oplarcs til Soevasenet, og aarlig fare af Landet,
hvoraf vel endeel omkomme paa Ssen, men flere begive
sig i fremwede Nationers Tieneste, mange som Skippere
og Styrmand, efterdi de blive her hiemme i deres Vp
vart
176 Syvende Capitel, i.
Paxt informerede i Styrmands-Videnstaberne. SaaledeZ
boe ogsaa adffillige Skippere og Styrmand paa Sen«,
som fare fra Aalborg og andre dansse Kiobstceder, hvilke
i Almindelighed ikkun ere hiemme 2 s z Maaneder om
Vinteren, ja tildeels aldeles udeblive i, 2 a z og fiere
Aar. Der ere paa saadan Maade langt flere Fruentim
mer end Mandfolk, hvilket normere kan sees af Tabellen
under Zdie §.
De paa Hen indfodte Mandfolk ere sunde, fsre og
velskabte, og Fruentimmerne ei mindre; endffisndt de
have idelig svart Arbeide, fornemmelig om Sommeren,
fra de Aar de kan fsre Spaden, see de dog i Almindelig
hed temmelig godt ud, have en fris? Cvuleur, cre altid
muntre og rasse og leve lsnge. Den frie eller frisse Luft
her paa Hen afvcerger ellers megen Sygdom, ligesom Be
boerne ere selv meget forsigtige i deres Omgang med Syge,
allerhelst ifald de troe, at Sygdommen er smitsom.
Indbyggerne ere ellers i Almindelighed venffabelige,
tjenstagtige og af en god og redelig Tcenkemaade; men
uagtet de ere vel oplysre i dereS Christendom, ere de dog
hengivne til at bande, som Ssefolks Feil i Almindelighed
er; ja Fruentimmerne give Mandfolkene i den Deel ikke stort
efter; de ere tillige noget mistroiske i Omgang med Frem
mede og nysgierrige, det er at sige, de ville, fornemmelig
Qvindekisnnet, gierne vide Nyt. Løsagtighed gaaer meget
i Svang.
De have vsret og ere endnu meget udraabte for Ty« .
<serie og Utroskab, i Særdeleshed ved indfaldenoe Spindinger,
,
Syvende Capitel, i. H. 277
binger, hvorom jeg har meddeelt mine Tanker og hvad
mig er bevidst i 2det Cap. Zdie §.
De cre ellcrZ, fornemmelig Fruentimmerne, meget ar
bejdsomme, og Mandfolkene af Naturen meget kunstnemme.
En og anden forstaaer godt Billedhugger-Aroeide; flere ere
90de Snedkere og Tsmmerinand, Baadebyggere, Bødkere,
Hiulmoend og Smede, ja kort ar sige: mange kan giore
ncrsten alt hvad man vil forlange, naar de fsrst have Mo
del eller Tegning at fee ester. Her have varet forfardiget
mange Ottedages Stue-Uhre; adskillige reparere tillige
Slag- og Lomme-Uhre. Maler^Professionen forstaaer og-
saa nogle, dog ere de deri ei meget fuldkomne, fornemmelig i
Henseende til Farvens Tilberedning. Det de mindst lag-
xe sig efter er Skrcrdder- og Skoemager-Profcssionen; thi
paa disse Slags Professionister, isar Skraddere, er her
Manges. Seilmagcr-Proscssivncn forrette de ogfaa selv
til egen Fornsdenhed. Det er derfor ikke saa aldeles rig
tig, hvad om Lesoe Mandfolk er anfsrt i danffe Atlask
ar de hendrive Tiden om Vinteren med Lediggang og Lobgko-R^gen. Vel kan dette vare passende paa te
Matroser, som komme hiem om Vinteren, og andre enkel
te Mcend, som ikke gide acbeide, men ikke paa alle i Al
mindelighed. Til at tcerffe Kornet have de fleste Mand
folk kun liden Lvst, hvorfor dertil leies Donderkarle fra
dct faste Land, om endog vorne Ssnner gaae hiemme oz
intet bestille^
Fruentimmerne ere »Almindelighed mere duelige: paa dem
hviler ikke allene, som foran sagt, clt Markarbeide om
Sommeren, men de rygte endog Hestene eg Creaturene
^ 178 Kyvsude Ccixitel, i.
om Vinteren, ja nogle karske trllige Kornet, deruden er?
de o.'.s.ia gode Vievere til at spinde og strikke.
§.
-!>m BcbocrncL Mundart.
Ligesom Beboerne, som soran sagt, for stsrste Deel
besta.'-r af sammenblmided- Dansse, i sar Jydske, Norsse,
Svensse og T'Me, saa er deres Udtale eller Dial-ct en
Blanding, fornemmelig af Jydff, Norst og Sven?, aller
helst blandt Frnenrimmcrne: saa ar en Fremmed har Van
skelighed at forstaae deres T,',le, der tillig- salter meget
hei, hnrtig og afSrakk-iid-, is-er naar de narne en Mands
eller Qvindes Navn, hvoraf jeg ril Trempel vil ans-re
f o l z e n d e . J s t - d - n f o r M - d - s i g e « for Maren S-rens Da.iter siges Mar» S.-rn»d-r, sor
xi?erte Margrethe siges M>rr >.i, ser pe^er
Andersen siges peer An. o. s. «. Naar Zrnentimmer.
ne traffer to gaaende, sige de: g-° Dag begs- '->! «-
der fiere. siges: g°° Dag eller g- A.t.n allesamme.,.
Go atten b-tp-r god Asten. I fordum Tid, naar et
Fruentimm-r s-rft blev hilset g->v Dag, blev w.'ret: Gu
sing jer I Stakkel eller s.nkkler. D-t er>. «..d velgz.
n° «der god- V e n n e r ! m e n d e n n e U d t a l e h - r - S n u s i - l -
den; det Ord Stakkel bruges endnu oste > daglig Tal-
mellem deres Lige, s-">s°"> s--kk°u d» er °ni> °>n Stakkel, -r en gav Stakkel, o. ,. ».
S»U- og Stakkel har jeg ikke fa--- s-tst"dt D-tydmug
paa, ».en bliv- °mrr«»t -t °g d-t samme. Udtal-S de ,
Syvende Capitel, 2. h. ^ 179
Venssab, menes sårdeles godt dermed, men i Vrede
det modsatte, ja endog som ForhaanelsesOrd.
Enkelte Ting eller Ord hive og tildeels deres egne
Navne, sabledes som paa Skagen efter Oluvii Bcssrivelse,
saasom: ^.crngde Jndl>uus, kaldes et Istrxrk.
kakkelovn, Rakkel. Vr^nd, Riollen. Gki»n, Rncv.
Hane, Rok og Faagel. L.at. Takke det over-
sre af Taget, at menne. Roestalv, V7^oejset
veir, Sleeveir. Hpade, Spaa. Garnvii»Ve/ Strsni
»etrcee. C^retvjft, l.veftiert. Svag, Vag. ^i'ern,^
Fissi. Et Klade, Fruentimmerne bruger om Hovedet,
Heiklcede, 0. s. v.
Z. §-
Om Beboernes Skikke, overtroisse Meninger
.'og Antal.
I Henseende til Beboernes Skikke, da har iblandt disse
varet isar denne: at hvor Dodsfald indtraf, der skulde
Lys brande over Luget hver Nar, saalange det stod inde,
vg hver Aften kom Naboer og andre Bekiendte for at s«e
Liget, samt smige og lase nogle Bonner i Liigstuen, hvor-
veo maatte tracteres med Ost og Brod, Al og Brande«
viin. Denne Ussik, som foraarjagede megen Bekostning,
isar fslelig for fattige Folk, er nu i den senere Tid saa
godt som aflagt, i det mindste skeer det ei saa almindelig
som forhen: desuden blive nu de Dvde l astigere begrav-
ne, saasom 4de eller hoist 5te Dag efter Dodrfaldet.
Paa Begravelsesdagen brander 2 eller 4 Lns t Liigstuen,
hver narmeste Familie er indbnden, og 6 ^ller 12 ja S
. M 2 S
186 Gydende Capi'tel, ?.
S 16 Mand, cfter Veiens La-ngde og Ligets Tyngde, sov
at bcere det til Kirken; thi at kiore Liget bruges ikke, hver
ken Vinter eller Sommer, med mindre det indtrasser hos
meget fattige langt fra Kirken liggende Folk. Naar Fol
kene kommer til Ssrgehuset, tracteres med Ost og Brod,
samt Al, deelS varmt og deelS koldt, item Brcendeviin,
og naar alle cre samlede, bliver af Degnen siunget 2 a z
Liigsalmer inde i Stuen, hvor Liget st.iaer, 2 udenfor,
imedens Liget scrttes paa Liigbsren og Liigkladet lagges
paa Kisten, hvorefter Liig - Prossessionen ffeer saaledes:
Fsrst Liget, som bares af 6 a 8 Mand paa begge Sider,
og saa gaae de andre Bcerere, hvilke paa Veien aflsse de
ferste; siden kommer de ncermest Besiagtede og Besvogrede
og svrige indbudne. Par efter Par, tilsidst et eller flcrei
Fruentimmer noermest i Familien, som have et sort
Skiert over Hovedet, hvormed Ansigtet tildcekkes; men er
der Enke efter den Dsde, maae hun ligge i Sengen den
ne Dag med Graad og Beklagelse. Er Graven paa nor
dre Side eller vesten for Kirken, passeres Kirkens sondre
Side alletider forbi. Holdes Liigprcediken, som nu ofte
bruges, maae formeldte Fruentimmer, med deres sorte
Skisrter over Hovedet, sidde gan'?e sammenkroget i deres
Stole i Kirken og ikke lsfte Hovedet op, mindre lade de
res Ansigt see, saalcenge Liigtalen og Sangen vedvarer,
vg de gaae ligeledes ud af Kirken og hiem til Sorgehuset
med Skisrtet over Hovedet. Foruden disse dybiorgende
Fruentimmer, folger almindel'.g en eller to K. med
Liigffaren, hvilke lcegge Liigklcedet paa K'.sten og igien ta
ger det af ved Graven. Alle de, som have v-eret indbudne
Syvende Capitel, z. h. 181
nc at folge Liget, (thi mange af den Dodes Venner fslge
ogs.ia med uindbndne, eller mode paa Kirkegaarden,) kom
mer tilbage til Sorgehuset, hvor de atter faaer ffaaren
Smorrebrsd, og Vrandeviin, samt Kaffe paa de fleste
Stader, saa meget de behager, eg derpaa, efter nogle Ti
mers Forlsb, gaaer hver til stt Hiem. Naar Liget kom
mer Kirken nar paa Z a 4 Vssseftud, bliver ringet med
cn eller begge Klokker i Kirken, ligesom de Efterlevende
have Leilighed at betale; desnden saasnart et Døds
fald indtrasser og er anmeldet for Sognepræsten, ringes
»ned begge Klokkerne tre Gange, dog for Vsrn og Fatti
ge ikkun med den store Klokke ligeledes tre Gange, hvor
til haves Kongelig allernaadigst Tilladelse ved Reffript
af Zi Martii 17Z8, hvoraf findes en Ertract blandt
Zxolk»l>s Samlinger Zdie Part 1 Vind Pag. 686, hvil
ket Ncssript ti l l ige berettiger Fruentimmerne, at bare cn halv Flsiels og halv Plndses Hue. Denne Extraet af
Rcssriptet, der ogsaa findes blandt Logtmano Samlin
ger, lyder saaledes:
"Da Hans Majestat allerunderdanigst er bleven
"refereret, hvad Stiftsbefalingsmanden udi Memorial
"allerunderdanigst haver andraget, anaaaende to Poster,
"som Birkedommeren paa Lesoe haver til hanuem ind-
"berettet, nemlig: 1) Hvorledes Indbyggerne der paa
"Landet stedse haver havt og endnn haver den Skik,
"at naar nogen der paa Landet ved Deden afgaaer,
"begynder de strax med Kirkernes Klokker at ringe,
"for at giere te! kundbar fvr den 5ai;fte Almue, lige-
" lcdcS
182 Syvende Capite!, z.
"ledes ringes der cg om Morgenen tidlig, p.-m den
^^Dag Liget ssal begraves, oc; siden ved Middags Tid
"naar Liigbcgicngelftn sseer. 2) Og at Qvindfolkene
"mestendeels alle ere forsynede med en halv Floiels og
"halv Plydses Hue, hvoriblandt mangen stal vare saa
"gamle, at den fra Arving til Arving er kommen i
"tredie til fierde Leed, ja er endnu saavel forvaret, at
"ben k'.n blive i Ttand for deres Bsrn og Bsrnebsrn,
"hvilken Ckik de mener at bevise, at vcere kom»
"men fra Dronning LNar-.-.arrthee Tid, Angaaende
"hvilke Poster Birkedommeren haver begiert Stiftbe--
"falingsmindens Resolution, om hvorledes dermed stal
"forholdes, saasom dets Afskaffelse ville foraarsage La-
"mentation iblandt Landets Indbyggere, hvorfore han
"i Henseende at samme Poster ved Lovene og Forord-
"ningerne ere forbudne, haver funden sig befoiet derom
"allerunderdanigst at forestille: nemlig angaaende Ringen
"for deres Lig, da er fligt vel imod Lovens Pag. Z91
"Art. 40, men siden intet forargeligt findes derudi,
" mange derimod, naar de hsre, at der ringes for andre,
"erindr- sig selv deres Dsd, samt og det Sliid, der
"saaledes gaacr paa Klokkerne, erstattes af Landsaatterne
"selv, sosn g^villig, og naar Kirkens Indkomster ei
"tilstrakker, gior Tilssud til Bygningens og Orna?
"menternes Vedligchol^clse, foruden at de paa egen
"Bekostning h.«r ladet dm stsrste af Byrusns Kirke-
" klokker af nye stsbe og ophcenge. Saa formeener
"Stiftamtmanden allernnderdanigst, at dennem denne
"gamle Ningcn vel kunde tillades, dog saa, at Prcesten
"aller-
W' ^
Syvende Capitel, z. ^8Z
"allerforst om Dodsfaldet advares, og sor ham anmel-
"deS, naar nogen ved Ringen vil give Sognet det nl-
" tiende. Belangende den halve Floiels Hue - Dragt,
"som Birkedommeren anforer, at Indbuggcrne derive-
"rer fra Dronning iNargarethes Tider, og holder
"derover med stsrste Amhed, siden disses Oprindelse
"tilssrives Dronningen, der eengang stal have varet
"der paa Lmdet, og da deres ^orte Floiels Pul-Huc>
"og Pande-^»mekker, skal vare bleven dem enten bcvil.
" gede eller befalede til at brnge til Afmindelse af Drcn-
"ningen, og den ZLre af Dronningens Narvarel,e;
"saa forestilles derom allerunderdanigste at siden den
"Dragt ei bi uges af nogen Overdaadighed, men as
"en bestandig nogle Hundrede Aars gammel Brug, og
"denne Post ansees ikke af stirre Vetydenhed, end dem
"jo nok kan tillades samme at beholde; thi baver
" iNajesicet derfore bemeldte Poster, saavel an-
"gaaende Ringningen der paa Lesoe Land, naar nogen af
^^Indbyggerne ved Dodcn afgaaer, som og anlangende
"Hne-Dragten, ester Stiftbefalingsmandens derom aller-
" underdanigst giorte Forestilling, allernaadigst tilladt og
"bevilget. See Reskript, af 2ide Martii. 1758.^
Den ommeldte Ringen tidlig om Morgenen, den
Dag Liget skal begraves, er nu ikke i Brug.
En Enke, naar hun kommer i Kirke, fatter fig alle«
tider inderst i Ctolcn og tillader ingen at satte sig in
denfor hende. Enkemand bruger et sort Flor om Pullen
af deres Har, sa^nge Lorgetiden varer. Ved
. / '
l84 Syvende Capite!, 5.
V?d Bryllupper vides ingen usadvaglige Skikke, u-
den denne: at de Ssndage der bliver lyst af Prædikesto
len for et Par Folk, ffal disse alletider selv vare tilstade,
og paa Bryllupsdagen fslger mange af Vennerne Brude-
folket til Assers, u^n ctt komMe til Brylluppet; thi Søn
dagen forud bekiendtgisres af Prædikestolen, at naste Ssn-
dag bliver sidst Pradiken i N. Kirke, efter N. N. Bc-
xi'ring, ivo ved vides, at den Dag ffal Brylluppet gaae for
sig. De, som ere ludne til Brylluppet, eller agter at ofre,
lader sit Flag vaje Brudefolkene til LEre, ikke allcue
Bryllupsdagen, men endog den Dag Indbydelsen skeer,
ja tildeels den Dag Fastemanden gaaer til Prasten, fer at
lade sig indffrive i Ministerial-Bogen og begiere Tillys
ning af Pradikestolen. Med Brudgommen eller Faste
manden fslger hans Klarestes Fader, om denne er til og
rsrig, i hvis Mangel en narmest Paarsrende. Paa
Bryllupsdagen tager de lige fra deres Hiem til Kirken, og
maae ei komme ind i fremmed Huus, men stal vente i
Kirken, til Ticncsten gaaer for sig. Ved Barnedaab bru
ges altid uden Fcrfficl to Fruentimmer og tre Mandfolk-
Faddere. Det Fruentimmer, som holder Barnet over
Daaben, gaaer ikke fsrst til Offer; mcn det andet Fruen
timmer, som da bar Barmt, og dette er i Almindelighed
ugivt, hvorefter de tre Mandfolk - Faddere ligeledes ofre.
Naar Barnets Moder holder sin Kirkegang, fslger
med hende en stor Deel Fruentnmmr ril Offers, hvilke
Fruentimmer kommer alle paa engang ind i Kirken efter
Kirkegangs-Konen, naar hun er indlyst. Saavel Brude-
folk som Kirkegangs-Koner, ja endog Fruentimmerfaddere,
blive
Syvende Capitel, z. h. 185
blive stagende i dereS Stole, efterat de have ofret, og set
ter sig ei, forend alle desvrige have ofret, da de srrax scctre
sig, som er Tegn, at Ossringen er forbi.
Adj?illige andre Skikke haves her, saasom: naar en
Kone vil have Uld kartet, bedes dertil endeel Piger en
Aftenstund, hvilke blive bevcrrtede med Kasse og Spise.
Overtroe har hersset meget og i mange Dele blandt
Beboerne her paa Aen i gamle Dage, hvoraf endnu ha
ves nogle Levninger, faasom: naar en pludselig bliver syg
eller strsbelig af SmdSkrafter, troes sirar, at denne er for«
liexet, eller, som de siger, har truffet for Ondt, der
har varet lagt i Veien for ham. Naar en Kone gaaer
frugtsommelig, maae hun ikke bare Barn ril Daaben, thi
ellers faacr et af Bsrnene Mangel i sin Vext. Kom
mer en frugtsommelig Kone i Vaad, ffal hun spytte deri
tre Gange, thi ellers faacr Barnet Bylder, 0. s. v.
Indbyggernes Antal er anforr i danske 'Atlas for 2
s zcxx) Siele, men narvarende Folkemangde udgior ikkun
156Z af Unge og Gamle, hvoraf dog mange Mandfolk
«re fravarende, fornemmelig paa Coffardiefarten.
At der fodeS flere aarlig end der doer, sees affolgende Ud
tog over Fodre og Dode i Aarene 1796, 97, 98, 99 og
izcxz, fam.ne Udtog viser tillige de Copulerede i samms
Aaringer, uddraget af Kirkebogerne, med SogneprastenS
Tilladelse, af Degnen Malling.
Udtog
186 Syvende Capitel, z. h.
6,
»o ^ ^ ^ ; I
^ 1-
G
V? >O "O O ^ c^v
" >.
» S 2
5 ^ ^ ^ -uoiz o so O>> c> O -iZl!v 5 S?)
VO <^ »»»»,>->>-»> »i ^ "I >o >o u>
O »-> ^> - -> 'USI^ ^ «z O L)
^ ^ -lisi^c! 5^ > ^ <>^> ' L> O ^ ^ , u>a'^
«" >2 . l c> c -a 'av > 2?. - z
'"eiz »- O> <Z.:o!s^ VZ
O 'USU?q
^ <x>^I ^c> ,u>a'-H <S
^ UIS1Z » ^ >O >? « ^ quvW ^ ^
G
»iiia"^
^ I ?7 ^ ^ 'Lv^ ^ -T i
Si) »s
<)
.. «
>>0 cx v?
<O ue> V) >O
c« O c>
Syvende Capitel, 4. h. 287
4- §-
Om Beboernes Levemaade og huuslige Forretninger.
Den daglige Fode blandt Beboerne i Almindelighed,
bestaaer fornemmelig i Rugbrod, hvortil spises tsrre Flyn
der, og vindrorret tildeels roget Horvfij? og torre Sild.
Sielden og aldrig mere end en Gang om Dagen bruges
varm Mad, som er om Vinteren Kaal, undertiden Erter
med lidet Kiod, og om Sommeren Melkevelling og Mel-
kegrod; men de fieste, isser Fattige, leve som sagt ikkun af
tor Kost, hvortil de drikke Vand eller tyndt Hl, og Mand
folkene Brcendrviin. Rugbrod bages deels som Rugbrod i
Almindelighed, aflangt og lige tvk til begge Ender, som
her kaldes blodt Brod, og deels i store runde Kager, som
kloves og stedes gansse haarde, hvilke kaldes Kavringbrsd.
Naar Mandfolkene farer paa Ssen at fisse, eller opholder
sig som Viergere ved Strandinger, ssal man sielden see, at de
tager andet med sig, end en liden Flaske paa omtrent 5
Pot med Brcendeviin, en Kavring og tor Fisk, lidet
Smer i en DTike, og tildeels en liden Drik Al, inen of
tere Vand, fornemmelig ved F:s?erie; thi Biergere ved
Strandinger ei tage Sparsommelighed saa noie i Agt,
endstiondt ofte der ikke ved Strandinger udkommer 12 A
16 daglig, naar alle de Dage' regnes, som under en
Stranding bortgaaer uden Nytte.
Denne tarvelige Fode bruges tillige, naar enten Mand-
eller Qvindfolk lader sig leie til Dagarbeide og selv stal holde
sig med Kost-, men skal den, sow leier, give Kost-, fornem
melig Embedsmand, fordres varm Mad to Gange om Da
gen,
588 Syvende Capitel, 4. §.
zen, desuden Brod med Smsr og Kisd eller Ost paa to
Gange, samt Brandeviin og Sl 2 a z Gange. Det me
ste Kisd, Fleff, Smor og Ost, som forbruges hos Beboerne,
cr i den Tid, de skal have deres Jord plsiet, da intet
maae spares, og Plougmanden faaer tillige enKavring, no
get Kisd, Flesk og Ost med sig hiem hver Aften, foruden
hans Dagpenge. Det samme faae ogsaa de, som ladc sig
leie ti! at siaae Gras og meje Korn; ligeledes ved Takningen,
de saakaldce Takkemand og Indsattere; men Fruentimmer
ne, som behsves ved saadan Leilighed, faaer iilgen Betaling
og intet med sig hiem, med mindre det kan vare en eller
anden Farrig.
Til Brandeviin og Al forbruges en Deel Kom her
paa Aen; thi efter den Tilladelse, som Beboerne her
have ved Hoi - Kongelige Resolutioner af 28 Marni 475Z
og 4 September 1770, bruger nasten hver Familie at
brande, som cr dem til megen Hielp ved Creaturernes Fs-
de om Vinteren, og undgaaes tillige derved meget frem
med Brandeviin; thi Brandeviin maae Soemanden have,
vg udfordres virkelig her fornemmelig under Strandinger
om Efteraaret. Man kan ellers her faae mere udrettet
for en Dram eller Glas Brandeviin, end for firedobbelt i
Penge. Dette er saaledes Mandfolkenes klareste Drik,
hvortil endog kommer et Glas Punsch eller flere, endog
imellem unge Matroser; hvorimod Fruentimmerne, ja til
lige adskillige Mand, fornemmelig blandt de miudre For
muende og Fattige, foroder deres Penge og Vahre lige til
Kladerns til Kasse, som her i de senere 20 Aar cr bleven
ei allsne almindelig, men endog til urimelig Sdjelhed; thi
Kaffe,
^ ^ i
Ayvende Capktel, 4. 18S
Kaffe, saa siark som Lud, drikkes I, 2, z ja 4 Gange oM
Dagen, hviket fornemmelig i disse Tider, da denne Drik er saa
meget kostbar, aldeles ruinerer mange Familier; thi det er
ikke nok, at de anvender Penge til Kaffebonner og Sukker,
men hos mange forbruges al den Flode, de kan ^amle af
Melken af deres Koer, hvoraf folger, at Smor er rart at
see hos faadanne Kaffe-Elstere. Mange Skiepper Korn,
endog det hoit behovende til Fode, salges for Kasse. Det
ssal ikke vare meget over zoAar siden, at denne Drik var
her aldeles ubekiendt blandt de almindelige Familier; ja
der fonalles, at da et Skib omtrent paa den Tid forliiste
her under Hen med en stor De?l Kaffebonner, hvoraf Dier-
gerne fik deres Deel in Natura, vidste Hnlentiiu^ne'.ne
ci at benytte dem anderledes, end til at koge dem som
Erter, og de ffal have beklaget sig, at de kunde ei faae den?
more eller spiselige, hvilket de nu ei behove.
Fruentimmernes huuslige Arbeide bestaaer i at spiude
og vave. Ved Vavningen noget Larred, men fornemme
lig Dynevaar, som udfores herfra til Aalborg, Norge, og
Sverrig. Deres Arbeide om Sommeren, er forhen ciutalt
i lste Capitel 6te Z.
6. §.
Om Beboernes Klædedragt.
De indfodre Mandfolk have i fordum Tid meget
brugt hollandsk Dragt, men nu for storste Deel Klades Kio-
le, Tsiv Vester og Bcenklader af Skiag, PlydS, ^5armo-
sin og Nanqvin, for det meeste forfardiget i K>odenhavn
og Aalborg efter nyeste Mode, hvilke Klader endogsaa smaae
Drenge
?9o Syvende Capitel, 5.
Drenge bcere til Stads, naar de ikkun have giort en eller
to Rciser til SseS; men ellers daglig, naar de gaae i
Byen, som det her kajdcs at gaae et eller andet ZErin-
de, korte Troier med Cavaj over om Vinteren, samt
lange Matrosburer af Klade, Fildt eller Seildng, og i
Almindelighed rnnde Hatte, Skovler pa^ Benene eller
Skoe med store moderne Sslvspender; ei at tale om de
her boende Skippere ogStyrmcend, hvis Dragt, endog Lin
ned, cr ligesaa god og kostbar, som fornemme Borgeres i
Kisbstoederne; thi de ere ar?licrre i hsi Grad. Nogle faa
af de Gamle viise sig endnn ril Stads med hollandff Dragt,
saasom i brun eller biaae Klccdes Kiole med korte LEr»
mer og store Opstag, en ulden Damaskes Vest med Sølv
knapper, en Guld- eller Selv forgyldt Lcenkeknap i Skior-
ten eller Kraven under Halsen, og ligesaa for JErmene, en
hvid Lærreds Halsdug, KlcrdeS Buxer med z store runde
Sslvknapper i Linningen og nogle smaae ved Knceerne,
samt en rundstaaren hvid Paryk og en trekantet Hat
paa Hovedet, Swvler eller Skoe med firkantede Sslvspender,
' sorte eller graae Stromper paa Benene, og et' «gtc
Spaiv?ror med suffisant Sslvknap.
Fruentimmernes Dragt p?a Hoitidsdage eller andre
Hsitideligheder, saasom ved Bryllupper og Fadderssab, er:
en Floiels eller Damasses Hne, knyttet under Hagen med
er Silkebaand, derover et fiinr Netteldugs Klcede, som stin-
ler Nakken, bunden oven vaa Hovedet med to opstaaende
Flipper, en sort Fistels eller Plydses ^rsie med runde
Opstag for ZErmene og foran Sslvfileqrans Knapper eller
Hager, og derover 2 u Z meget store Knapper, kaldet Braaser,
lyvende Cavitel, 5. 191 >
Braaser, paa hver Side, deels af Guld, deels Solv for5
guldt og deels blot Solv, alleroversr et Par Hager af
Guld eller Solv. Naar deune Troie er tilknappet, have
de et Solvbelte om Livet, ar stge de givte Fruentimmere,
besat med mange forgyldte Bukler og Zirater; men er den
aaben, have de derunder et Livstykke af Damass eller andet
SUketoi, med Filegrans Solvknapper og udarbcidcde Solv-
hc?gter, hvori formeldte Solvkiade er hastet, item en Guld-
elU-r Solvwap i Kraven under Halsen, et brunt Klades
og tildeels blaat eller gront, andre sort Stosses ja nu til-
deelS conleurer Silkestiort, som er lagt i mange dybe Fol-
trr bagenfor paa Hofterne, og ei langer, end at jo Skoene
fuldkommen kan sees; item et couleuret Damasses >>rkla-
^»e, kantet med brede Silkebaaud, Guld- eller Solvknipim-
ger, og en couleuret Silkebaandsioife paa hver Side, samt
hvide Scrsmper og Skoe med Sslvspender paa Benene,
og er couleuret Silketorklade kuyrrec om Halsen. Brude-
konen, Kirkegangs-Konen, og den Kone, som bar Barnet
over Daabeu, have »staden for formeldte Flipper, to bag
over Nakken, to ned over Skuldrene hangende Hangler af
si»n Netteldu^, som ere hastede baz paa Hoveder. Mcn
paa de almindelige Ssndaae, eller naar Fruentimmerne
gaae er eller andet Sted hen, have de en blaae, nogle en
kelte gron Klades Troie kantet ^ned Silkebaand af samme
Couleur, dog noget lysere end Trsieu: andre igien Sirkes
eller Kattuns Troie med lange LErmer, kanter for 9Erme»
ne med Silkebaand, og desuden to SUkebaandsfloifer for
an, er Livstykke af Kramroi, begge Dele med Solvknaprer
og Solvhagter, og couleurede FilceS Skisrter. Saa have
de
192 Syvende Capitel, 5.
de tillige et fiint Larredsklade, kaldet Hci- eller Hc?kks«de
for Munden, som knyttes bag i Nakken, hvilket tages af,
naar de komme til Kirken, og indvikles i et Silke- eller
smukt Flors-Tsrklcede, som bares i Haandcn. Deres Van
ter ere deels af Bomuld og deels af Skind, meget sine
og smukke. Naar de gaae hiemme i Huser eller arbeide
i Marken, bruge de simplere Klaver: Skisrterne meest
af Skind eller grov Fildt, som kaldes Rokker, og Trsier,
deels af Skind og deels af grovt Klade; nogle bruge rode
eller hvide strikkede Trsier, et hvidt grovt Klade af hiem-
virket Larred om Hovedet, som tillige ffiuler Ncesen og
Hagen; det er derfor ei mueligt, at kiende et Fruentim
mer, med mindre Mund- eller Hakkladet tra'kkcs ned, hvil
ket de altid gisre, naar de hilser eller taler til en Fremmed.
Fruentimmerne gaae ualmindelig smukt og hurtig, sstte
Benene i velpassende Stilling, og holde den hele Krop
ordentlig og lige. De Unge, og iscer de som synes vel
om sig selv, thi Ambition herffcr ligesaavel hos Fruentim
merne som Mandfolkene, udmarker sig i Særdeleshed ved
at krumme Handerne fra Albuen, og sagtelig rsre dem
frem og tilbage i deres Gang, samt vende med Hofterne
ved hvert Skridt.
6. §.
Om Beboernes Tilsiand.
Beboernes Tilstand i Almindelighed nuomstun-
der er meget maadelig, dog ere ikke mange Capitaler . hertil
Syvende Capitel, 6. H. 19)
hertis laant udenfor Hen eller paa det faste Land, end-
skiondt de samtlige Stcrder, med Bescetning, Ind- ogUdboe,
efter billig Beregning kan anflaaes for omtrent Tsn-
de Gulds Vardie; men Pengemangel herffer dog overalt,
sem fornemmelig yttrcr sig, naar ingen eller ikkun liden
Fortjeneste falder ved Strandinger, som er Beboernes
bedste og fornemste Naringsvei, lad vcere de savne
formeldte 5 Part, der bortgaaer af deres Biergelsn, den
de, ved de fleste Strandinger suurt nok fortiener; indtræf
fer nn tillige mislig Kornavling, saa at meget Korn maae
kiobes, hvilket ellers er almindeligt hvert Aar, dog i min
dre Q-vantitet, og Fiskeriet desuden flaaer feil, saa bliver
Pengemanglen saa meget storre; thi vel fortiene Mandfol
kene en Deel Penge om Sommeren ved Hyre til Skibs,
hvori de dog lider stcr Afbrak ved den aarlige Udcoman-
do til Kongens Soetieneste, og Fruentimmerne paa dereS
Side ved Spinding og Vcrvning: iligemaade vedUdforsel af
levende Creature, Kiod, Flest og Ost m. m.; men alt det
te kan dog ikke veie op imod den nu for Tiden herskende
Overdaadighed og Pengeforodelse, fornemmelig til Kaffe
og Sukker, en UdgivtS i Artikel af mere end 2O-?o Ndlr.
aarlig: hvortil kommer Tobak, hvoraf Mandfolkene
foroder en betydelig Deel, helst Skraae - Tobak, der-
ogsaa i disse Tider har faldet kostbar, saa at lidet
eller intet haves i Behold til at bestride de nod»
vendige Udgivter, saasom Skatter, Landgilde, Ren
ler , Tienerlon zc. Herforuden Overdaadighed i kost
bar Kladedragt, hvoraf folger Umuelighed at forbe-
N dv«
194 Syvende Cavitel, 6. h.
dre Tilstanden, uden hos Formuende, som have Pen
ge at udlaane, hvoraf hoist kan regnes 20 cller 24
Familier; thi disse berige sig paa de TrcengendeS
Bekostning; dog ere de ikke alle i den Deel af li
ge Tankemaade.
/ '
- . ^
-
O t t e n d e
?95
O t t e n d e C a p i c e l .
Om Vens Handel og Privilegier.
^fter Hsi.Kongelig allernaadigsr Reskript af 2Z Junii
1740, er det samtlige Beboere, som have LEvne dertil,
tilladt at indkiobe fra narmeste Kiobstad, Salt, Humle,
Sabe, Tiere, Veeg, Jern, Tobak og andre deslige Ting,
som til daglig Brng behoves, og samme igien at udsalge
til de traugende Beboere i smaae Qvantiteter, nnder
Birkedommerens Opsyn efter Loven og Politie Forordnin
gen, saasom i Henseende til falsse og ndnelige Vahre, sals?
Maal eller Vcrgr, og ubillig Profit. Allerhoisrbemeitte
Restript studes blaudt Foglmans Samlinger saaledrS
anfort:
" 1740. Junii. Rellript til Stiftamtmanden i Vi-
"dorg, angaaende hvad Handel Indbyggerne paa
maae drive.
"Af en Memorial fra Landfogden paa Lesoe, og
vedfulgte Skrivelse ril ham af endeel Landets Be-
"boere, cr Kongen bleven foredraget, hvad de, efterat
"Anordningen om Landprang der paa Landet er bleven
N 2 "publi-
xy6 Ottende Capitel.
"pulliceret, have forestillet, at de, da Sen Lesse ligger
"henved 4 Miile fra det faste Land, og der underti
den baade Vinter og Sommer ikke kan komme nogen
"til elier fra Landet, ei heller findes nogen Kisbstsd,
"mindre samlet Landsbye, hvor enhver kunde ssge at
"bekomme hvis dem til Livsophold maatte fattes, saa
"var det uomgiengelig fornsdent, at den ene
"ger i Nsdsfald maatre komme den anden til Hielp
"med hvis deres Huusholduing udfordrede, hvorfor de
"have anholdet, at Lesse Land maatte fremdeles ube-
^ hindret beholde sin gamle Frihed med at ^celge og
"kiobe med hillanden paa Landet indbyrdes, og at den
"ene maatte tiene den anden, l»m han bedst vidste,
"vilde og kunde formaae. )lf Erkloering er fornum-
"men, at i Henseende Lesse er et omflsdt Land, der
"ncesten ligger 4 Miile fra Scebye, som er ncermeste
"Kisbstced paa det faste Land, hvor deels ved lcenge
"staaende Modvind, deels ved Storm og Uveir, deels
"formedelst Iis og anden Ulempe, sterdeles om Hssten,
"Vinteren og Foraaret, hele Uger, og undertiden Maa-
"neder kan forefalde, at Lesse ingen Commnnication
"kan have ved bersrte Scebye, for at hente hviv Vah-
"re derfra, tnten til Huusholdning eller anden daglig
" Brug kan behsves, kunde det ei negtes, at jo lamme
"Lands Beboere kunde behsve Tilladelse og Frihed nl
"saadan Handel og Vandel at dnve. "De as Indbyggerne paa 6.esSe, som dcrul
^have ^vne, m«ae k.sbe i nærmeste R.obstced af
"Salt, Humle, Scebe, Tia-re, Sees, Jern, Tobak "og
Ottende Caplttl. 197
"og andre deslige Ting, som til daglig Brng be-
" h^vee, saadan Kvantitet, at de ogsaa kunde sirl
ige deraf til andre Landets Jndvaanere, som ei
"kunde sormaae at tilki^bc sig nogen Forraad der«
"af paa engang, men maae ki^be det i Skillings,
"tal, eller med andre Vahre at betale, ligesom det
"hidtil der paa Landet stal have varet brugeligt,
" s.ia m?ae og de, som indkiobe Forraad af deslige
"Vahre i Ri^bst^den, igien betale det saavcl med
"Vahre som med Penge, ligesom de med Ri?b,
^^mcrndeue kunde forenes om, dog at Virkedom«
"mere,, paa Landet dermed har n^ie Indseende efter
Loven og polinesorordningen, at den ene ikke
"saelger den anden falste eller udlielige Vahre, eller
"bruger sal«? Maal eller Vcrgt, ei heller at den
"ene den anden med ubillig profit udsuer; deslige,
"ste, at kongens Interesse derunder i ingen Mas«
^^de vorder sorsvegen. Saa maae ei heller under
"saadan Lesje Veboere sorlindte Frihed, ^l» oz
VrcLndeviino»Salg vare forstanden, saasom det
"dermed i alle N7aadcr stal forholdes efter de der«
"om fra Rentekammeret friende Zoranstaltmn«
F, ger. i/
Der ere saaledes adskillige, som drive <?maaehandes,
dog ikke flere end tre i Byrums Sogn boende, dcr for
storste Deel erncrre sig ene ved Handelen.
En mig fra Stedets Tolder meddeelt alphabetist
Extract over ind- eg udssrtc Vahre t Aarene 1794, 95,
96,
198 Ottende Capittl.
96, 97 og 98, hvorved tillige er anmcerket de Kongelige
Toldindtrader i samme Aaringer, vil jeg her ordlydende
indfsre saaledes:
Alp hobet i sk Extract
over ind- og udfsrte Vahre ved Lcsoe Toldstce'd i Aarene
1794, 95, 96, 97 og 98.
Aar 1794 indfort fra Danmark Slesvig Aar 1794 indfort fra og Norge. og Holsten.
A.
Annis r - 20 A
B.
Bord, norsse - z Tylter.
Bromdeviin, danj? - 8 Ankcre.
Byg, strandet - 7Z Tsnder.
Bielker, strandet - » s - -C.
Comin, norff - Z2 Ae
Cassebsnn-r - 554A
Dito, strandet - - » ? -
F. Fildt - > - z Stykker.
Gryn af Nus - io A
H. Huder, barkede - 18 Stkr.
Hsr ? » - 14 SA < ' 18 L V
Humle - - 5
Hamp - - 4 LA Aar
Ottende Capites.
Aar 1794 indfort fra Danmark Slesvig H Aar 1794 indfort fra og Norge. og Holsten.
I. Ingefar - - 20 sc
K.
Kul, Steen- - 2Last. 12T.
Kalk, nors? - 4iTd.2Sk.
Kaal, Hvid« - » p
140 Stkr.
Lagter, norffe » 15 Tyl. 2S.
Lcerkar for « 1 c> Ndlr.
Lagte-Traer, strandet ? . -
M. , Malt - » - 16^ Tde,
P. ' Piber, Tobaks- » 16 Dus.
Planker af Fyr, strandet S F « »
R.
Aiom, inddreven paa
Forkranden - . Z 67 Pot.
S.
Spar, strandet - ' - F
Sabe, grsn » 10^ Tde.
Sild, saltet - 8z Tde.
Dito, strandet 5 » - » »
Steen, Muur- - 910 Stkr.
Salt, spåns? - iTd. iSkp.
Dito engels?, strandet ' t »
Sukker, rafineret - 699
!95
Fremmede Stader«
5 Favne.
2Z4 At.
141 Al.
11 Fierd.
71 Tdr.
Aar
20? Ottende Capitel.
Aar 1794 indfort fra
S. Sukker, rase, strandet
Sirup - -
Slibestene - -
Skind, Kilve-
Sildetran, inddreven
T.
Tommer, norff - -
Tvebakker - -
Thce, Kisbelchavns -
Traad, jern - -
Tobak, Nog- - -
Dito Snus - -
Dito Cardus, strandet
Dito Nuile, Dits -
Torff, sultet, strand?t
Tiere, inddnvet xaa For
stranden - ,
LE. ZLrter - »
ZEdike, Hl.- - -
Danmark og Norge.
6o 5^
4 Srkr.
4 Stkr.
2 Tdr.
9 Tyl. 8St.
2 Tdr.
50 A
20
1275
8 65
Slesvig og Holsten.
4 Tdr.
iTd. 2Skp.
3 Ank.
Aar 1794 udfort til D.mmark og Norge.
A.
Ankerc, Skibs-, strmdet 16 Stkr. !
Allun, strandet 1791 1 Tde.
B. Byg af Hens Produtt> Z7 Tdr.
Slesvig ogHolsten.
Aar
Ottende Capikel. 201
Aar 1794 udfort til
B.
Blye, gammel, strandet
Vielker, strander »
Deeg, sirandet -
C.
Caminer, gle., strandet
Caffebonner,sirandet d.A.
D.
Dynevaar - -
Dunkraft, gl., strandet
E.
Eg » ' '
F.
Fless, rsget - -
Fieder, G^ase» »
Faar, levende «
G.
Gaas, rsget ^ «
Gioes, levende -
Garn af gl. Tougvcrrk
H. H.ivre, utarstet »
Dito, tarstct -
Huder af Kser -
Hamp, strandet -
HornM, ferske -
Danmark og Norge.
2SA i^L5<
zi Stkr.
2 Tdr.
2 Stkr.
24925 A
45 Stkr.
98 Sneese.
17 SA z L A 8 A
16 LA 5 A
17 Stkr.
- S55 i v L A 5 A
10 Stkr.
4 LA
1
7 Tdr.«
16 Stkr.
5SA 5 LA
22 Baadvl.
Slesvig Fremmede og Holsten. St«der.
Aar
2O2 Ottende Capitel.
Aar 1794 udfsrt til
Jern af Skibsvrag -
KiSd af Faar, rsget - Z8 8
Kisd af Oxer, saltet - 2 Tdr.
Dito af Dito, rsget Z LA 8 U
Kul, Fyr-, strandet - 6 Tdr.
Kier, levende ? Z6 Stkr.
L.
Lam, levende ; « Zv Stkr.
O.
Oste - ; 41 LA
P. Polser, rsgede - Zv LKt
N.
Rug - ? 18 Tdr.
S.
Staal, strandet - 6 SU 1 LN
Skind, Kalve- ? 12 Deg.
Smsr - s Tde.
Seildug, strandet 179Z 4^s
Skind af N«ve - 1 Stke.
Staver af Eeg, stran
dede 179Z - 49 Skok.
Sukker, raat,strand. 1794 2611
T.
^ougvark, glt., strandet 1 SL5 ! i 7 L A 3 6 l !
Danmark og Norge.
1 M 8
Slesvig og Holsten.
Fremmede Stceder.
siden Udenrigs«
Aar
Ottende Capitel. 203 5
Aar 1794 udfort til
T.
Danmark og Norge.
Slesvig ^ ogHolsten.
Fremmede Stceder.
T»lle - - 1 L65 8 55
Touge, Anker-, strandet 6 Stkr.
Tongvark, nve, strandet
179Z , 1 8 LA 4 65
Tobak, Cardus-, stran.- -
det 1794 - 1850 A siden Udenrigs.
V.
Vor
De Kongelige Toldind-
trader belsb sig i alle
Dele bemeldte Aar '
1794til 8izRd.zF
Aar 1795 indfsrt fra
A.
Danmark og Norge.
Slesvig ogHolsten.
Fremmede Stceder«
Annis - - 66 S
B.
Bng ? , 11 Tdr.
Br>?ndevi»n af Korn 942 Pot.
Dito Dito, strandet 948 Dito
B^rd, nor>?e , 1 ii-Tylt.
Dito Dito, strandet Z8 Srkr.
Bleghvidt - 40 N
Vrandeviin, franj? ? 1 Anker.
Asger, strandet - ? « s » Endeel.
Veeg, strandet - 7 LS Aar
SO4 Ottende Capitel.
Aar 1795 indfort fra
B.
Danmark og Norge.
Slesvig j ogHolsten.
Bergmose, strandet - - « r ^
C.
Catuner, ostindiste - 20 Stkr.
Cochenille - 4 65
Corender - « 54 ^
Caffebonner - 8 A
Commen - - 60
Canvncr - e » - « e
D.
Dyner - - 44 Stkr.
E.
Erter - « 2 Skpr.
Diro, sirandet 4^ Tde.
Eddike af Sl » 1 Anker.
Bito af Viin - z Dito, - -
F. Ziedcr - - 196 A
Fist, Bergens Z M
Dito Dito, strandet - 570 SN IO LS5 '
Fleff, rsgrt, strandet I I Sider.
Foustager, gle., strandet iZO Stkr.
G.
Gaas, rsget 5
Gtas, norff - 1 Kiste.
Glasvare, strandet - 5 5 5 -
Fremmede Stoeder.
18 Fade.
i.
15 Kasser. Aar
Ottende Capitel.
Aar 1795 indfort fra
H.
Hsr - -
Humle » «
Huder, barkede -
I.
Jern, strandet
Dito, Dito r
Dito, Dito -
Dito Plader, sirandet
Indigo - »
Isenkram, strandet »
K.
Kul, Steen« -
Kalk » »
Kisd, saltet «
Kakkelovne, norske -
Dito Plader, strandet
Klokkespil af Messing
L.
Lofter, norske -
Dito, Dito, strander
Lcrder, Pundt- »
M.
Malt - ,
Mtturstene «
Miod, strandet »
Danmark og Norge.
SleSvig ogHolsten.
9SK(6LK(
4 6 Stkr.
19 SU 4 L«
2Z7Etoeng.
4 sc
28 Tdr.
6 Dito.
2halveDito.
10
Z82 Stkr.
1.
15; Tylt.
471 Tylt.
40 A
37 Tdr.
700 Stkr.
1 Oxeh.
2 O H
Fremmede Stader.
81 SS? 5LA10S
Zl S«c iiL«65<
2 Fust.
Aar
2V<; Ottende Capite!.
Aar 1795 indfort fra
N.
Danmark og Norge.
Slesvig ogHolsien.
Netteldug - » 5 Stkr.
Nsdder, Hassel-- - 2 Skpr.
O.
Olie af Lin - 16 Pot.
Oste, sirandet - 21 A
P.
Plader af Jern, strandet 11 SA Z LA. IQ N -
Papiir, Skriv- - 1 Riis.
R. .
Rug - - iz Tdr.
Dito, sirandet - 17 Tdr.
Rom - - Z5 Ank.
Rosiner » - -54 «c
S. , >
Sild, saltet - 12^ Tde.
Dito, Dito, strandet
1794 - - 5 - »
Dito fcrffe - 1 Tde.
Dito rorre - 20 Oll.
Spiger, strandet - iz LA 8 A
Scebe, grsn - ic>z Tde.
Stivelse - - 103
Sukker, raffineret - 910 A <
Sirup - - 59 ^
Svedsker - - 8 65
Smer - - z Tde.
Fremmede Stader.
Z5l Tdr»
Aar
Ottende Cavitel. 207
Aar 1795 indfort fra
S.
Smsr, strandet -
Salt, spansk -
Staal, strandet -
Skind af Faar, strandet
Silkctoi, strandet »
Strsmper, uldne, stran
dede » -
T.
Tommer, r.orj? --
Dito, Dito, strandet
Tvebakker -
Torklceder, ostindiske
Toelle » r
Thee, Kiobenhavns
Tobak, Rsg- »
Ticere » »
Tran, strandet «
Torsk, saltet, strandet
V.
Viin, fransk -
Dito, Dito, rod, ind
drevet paa Forilran
den - -
Dito Nhinff, strandet
Danmark og Norge.
75 Fierd.
1 Tde.
2Z2 Dceg.
1 Sak.
5 Tylter 8 Stkr.
Z8 Tylter 11 Stkr.
2Z Tde.
11 Stkr.
Z LA
16 U
706 A
2 Tdr.
r »
16 Tdr.
ZI Ank.
Slesvig ogHolsten.
<5 Fremmede Stceder.
13 S^5 4 6 A
i Stke.
277^ Tde.
Z Oxeh.
18 Fust. Aar
2v8 Ottende Capitel.
Uar 1795 udfort til Danmark og Norge.
A.
Ankere, Skibs?, strandet 2 Stkr.
B.
Bielkcr, strandet - 26 Stkr.
Beeg, strandet - i Tde.
C.
Caffebsnner, strandet
Cattnner - °
D.
Dyner » e
E.
Eg - -F.
Flest, rsget °
Fieder af Gices '
Faar, levende «
G.
Gaasekisd, rsget -
H-Hamp, strandet -
Hornsiff, ferffe r
Huder af Kser -.
Z. Jern, nors?, strandet
Dito, svenst, ligesaa
I4Z6^ 5/
18 Stkr.
91 Stkr.
6Z Oll.
iz SA izL.^ 8 ^
1 SA?L^ 8 ^
8 Stkr.
i S?5 I5L/-5 125/
1 SA
17 Baadsl.
20 Stkr.
!59S^4LA
jlS^2L^6
Slesvig og Holsten.
Aar
Ottende Capitel.
Aar 1795 udfsrt til
K.
Danmark og Norge«
Slesvig ogHolsten.
Kabelgarn - I SA II L^(
Kisd af Faar, rsget ZI L/i5
Dito Ore- saltet - 2 halve Tdr.
Dito Dito, fers? « IZZ6 ^5 -
N.
Netteldug » 8 Stkr. -
O.
Oste - » 5 L55 8 K
P. Polser, rogcde - i6z L5i5
Plader, Iern» - 1 SA Z 14 A
Planker af Fyr - Z2 Stkr.
S.
Sukker, raae, strandet 5i95z » ? Akind af Kalve » 195 Stkr.
Dito af Faar » 7 Stkr.
Spiger, norsse, strandet 1ZLA 8 A Sild, saltet, strandet » » » e
Salt, strandet » <5^
2Td. 4Skp.
Tobak, Carhus-, strandet » » » »
Dito, Diro, Dito - 1660
Tsrklader, NcttcldugS 20 Stkr.
Tran, indddeven t 2 Tdr.
Tsnder, ledige, strandet « « ! ^ ^
209
Fremmede Stoeder,
498 «
Z5l Tdr.
L755 6S
77 Stkr.
210 Ottende Capitel.
Ke Kongelige Toldind-
trader bemeldte Aar
I795belsb sig i detHele
til 26zRdlr. 19F.
Aar 1796 indfsrt fra
A.
Alun
Aqvavit -
B.
Byg - '
Brcendeviin af Korn
Bord, Furre-, norske
Dito, strandet 1795 og
bierget 1796 '
Dleo af Gran, inddre
ven paa Forstranden
Daand, Tsnde- -
Bleghvidt -
Bceg, strandet -
. C-
Caffebsnner -
Canapee, brugt -
Corender - -
D.
Dyner - -
Drejel - -
Danmark og Norge.
Slesvig og Holsten.
Fremmede Stader.
24 A
8o Pot.
Z7X Tde.
779 Pot.
8Z Tylt.
91 Tylter 9 Stkr.
x x - - 8r Stkr.
2 Bundter.
16 A
9Z Tdr.
88o
1.
2O U
z Stkr. - S 2200 As.
Aar
Ottende Capitel. 2 i r
Aar 1796 indfort fra Danmark og Norge.
E.
> Erter - -
F. ' Fisf, terre - »
? Fieder - -
k Fildt » -
» Fieder, Penne-, strandet 2000 Stkr.
G.
) Glas, norske »
H-!. Havre » »
!. Hud, Ore» -
l, Hiulfceller -
Huder, barkede e
i. Humle - »
!. Hsr » »
i. Huder af Heste, strandet
- I. > Jern »
Z Dito, strandet 1795,
men bierget 1796.
K.
5 Kisd » -
5 Kakkelovne, strand.1795
og bierget 1796 «
! Dito - -
i-
zTd. ;Skp.
7 SA
12 A
iov Al.
l Kiste.
Slesvig og Holsten.
I5z Tde.
1.
24 Stkk.
8. 7 LA
10 S«
179.
5 LA
?i5 SA l LA L A
8 LA
62 SA 5 LA 2 A
1 S A O 2 Aar
215 Ottende Capite!.
Aav 1796 indfort fra
K.
Danmark Slesvig Aav 1796 indfort fra
K. og Norge. ogHolsten.
Kalk - s 16 Tdr.
Kaal, Hvid- - iZ Skok. -
Lcegter » ^ ziz Tylt.
M.
Matt - « z8 Tdr.
Muurstene - Z45O Stkr.
Mwd - - 2 Oreh. Mwd - -1 Ank.
P.
Pladejern - - Iiz
Peber - - 4
N.
Rng - - Tde.
Rosiner - s 2Z2
Rom - - 2 halve Ank.
S. 'V
Smak » - l6
S^be, gr^n - 7? Tde.
Skind, Faare- i z Stkr.
Dito Kalve, barkede - 10 Stkr.
Sukker, raffineret « 709 A
Steenkul - « 4L«fl.2zT.
Dito, strandet 5 Z2 Tdr. '
Sild, saltet » 16 Tdr. -
Dito, tsrte - Tde. .
Slibesteen ^ 1 Stk.
Ottende Capitef. 215
Aar 1796 indfsrr fra Danmark og Norge.
S. Stivelse - -
Salt, spåns? »
Spiger, strandet 1795/
biergct 1796 ,
T. Tiåre » ,
Tommer - s
Tobak, Rog- »
Dito Snus -
Tvebakker -
Thee - <
Aar 1796 udfort til
A.
Ankere, Skibs-, strandet
B.
Bord, Fyrre-, strandet
Vergmose, ligesaa -
C.
Caffebonner, ligesaa
D. Dyner - « -
Duo Vaar ' ?
Drejet - »
E. Eg - »
202 A
2^ Tde.
14 SA
9 Tdr.
35 Tylt.
745 10 6l
z Tdr.
2 //
Danmark pg Norge.
2 Stkr.
iOTyl.8St.
1 Tde.
36
45 Stkr.
33 Al. 2ioo Al.
Oll.
Slesvig ogHolsten.
Fremmede Stader.
Slesvig Fremmede og Holsten. Z Stader
Aar
21^ Ottende Capitel.
Aar 1796 udfort til Danmark Slesvig
F. og Norge.
Fis?, Bergens, strandet :87 SA
Fieder, Gaase- - 10 L^ 7^
Flest, rsg^t
Faar, levende «
G.
Gices, rogede -
Dito, levende -
Glas Lysekroner, strand.
H. Huder af Koer -
Hornfisk, ferl?e -
I-Jern, svenff, strandet
Dito nors?, ligesaa -
Isenkram, ligesaa -
K.
Klokkespil, strandet -
Kisd, rsget -
Dito saltet -
Kakkelovne, strandet
Kscr, levende -
j 19 S// 5 L 2 U
! 16 Stkr.
I 1 SA izLK5 ^0
go Stkr.
40 Stkr,
Z4 Stkr,
ir Baadsl.
56 12L// 10U
Z15 S 5-5 L/i<
z 148^ 12^
i Stke.
1 S/F il 2 U
z 12 LA
62 S^5 5 L/-5 2 A
4 Stkr.
oz Holsten. Fremmedh Stader.
Aar
Ottende Capitel. 215
Aar 1796 udfsrt til
O.
Oste - -
P. Plader af Icrn, strandet
Pelser, rogede ' -
S.
Skind af Faar, strandet l^8 Dag. 4 Stkr.
Danmark og Norge.
69 A
25 SKt
1 S/6 i zL// 10 //
Sinor, strander »
Skind af Kalve -
Staal, strandet -
Spiger, ligesaa »
Sukker, raae, strandet
Stokke af Fur, ligesaa
Salt, strandet -
T.
Tran af Sild, strandet
Taft, ligesaa ,
Tors?, saltet, ligesaa
Tungtr, Ore- ,
Tvuge, Anker-, strandet
U.
Uld . ,
V. Vadmel - -
78 L// 9 65
17 Stkr.
14 S//. 4Lck 6; H
?4 SA 16LA ic> //
882 65
zo Stkr.
Z Tdr.
2Z7? Tde.
146^ Al.
il Tdr.
54 Stkr.
6 Stkr.
5 65
-88 Al.
Slesvig > Fremmede og Holsten. Stader.
2ZI Tde.
Aar
Ottende Capltek.
Aar 1796 udfort ti!
V.
Danmark og Nsrge.
Vox 5 >
Vcedere, levende ^ 5 Stkr,
Viin, Nhinff, strandet 425- Firti.
De Kongelige Toldind;
tråder for benavnteAar
1796, belsb sig i alt
til 484Rdlr. zizF -
A'ar 1797 indfort fra Danmark og Norge.
A.
A.ndam ? 5 80 A
Annis - 5 , 41
Allnn s ) 82 65
Allehånde t 2V
Ai?e af Bog ^ ^ Tde.
B.
Byg - - 10 Tdr.
Bord, nor!?e- s 14 Tyl ter«
Vrsndeviin, fransk ^ 8Ank.Z4P-
Byggryn - - iz Tde.
Vrcrndeviin af Korn 475^ Pot.
Barkede Huder s 12 Stkr.
Brunrsdt s 282 ^
Bleghvidt t 58 5-5
Bsutellier^ norffe l 50 Stkr.
Bomuld L ^ 4 A
Slesvig ' Fremmede ogHolsten. Stader.
Slesvig Fremmede og Holsten. I Stader.
72 Pot.
Aar
X
Ottende Capitel.
Aar 1797 iudfort fra
217
55.
Bvggryn, sirandet
Vrod af Rug, strandet
C.
Casscbsnner s
Corender ; 5 ^
Chocolads »
E.
Erter > s
Diro, strandet !
Edike af Hl t
F. Fis?, tor s
Flcss, rsget s
Diro, Dito, strandet
File t j
F«rvetr»e j
G.
Glas, norst s
H. Hsr s
Hverken eg Larrcd for
Humle s ? .
Harpix L ^
Hvidkaal c ^
Hamp » s
Danmark og Norge.
Slesvig ^ Fremmede og Holsten. Stcrder,
s ) 5 Skpr.»
2y
1694 5/
122 U
l
zTdt. zSk.
1 Anker,
z SN 25 L/it
iS/<e -L/-5
5 »
2 Dusin.
24 6?
I Kiste.
16 S,X ! Z LA 8 65
zo Rdlr.
10 L/-<
12 A
5 Skok,
is Lsc
s > 5 ^ S k p r ,
?z n
Ar
218 Ottende Capitel.
Aar 1797 indfort fra Danmark Slesvig Aar 1797 indfort fra vg Norge. ogHolsten.
H. ,
Hvede, strandet s - 5 S L
Havre, ligcsaa 5 - < 5 5
Zernvare z e Zv U
Ingefcer s " 5 Zv A5
Instrumenter, musifal-
ffe, strandet 5 5 ?
Aord«l>ler^ ligesaa s 5 5 - <
K» . -
Kalveffind, heredte ? 19 Stkr,
Kask ? - 2 Tdr.
Knive s s 2 Dusin.
Kakkelovne » 2; SA
Kommen 5 s 11 Skpr.
Klipfiff - s 4 L5t ' X
Kiod, saltet, strandet
L.
Lugter, norffe s Tylter.
Liim ? ? 20 A
M.
Malt 5 s 56 Tdr.
Muurstene s 6oc> Stkr.
O.
Olie, Lin- s - zo Pot. I
Hste, strandet s s s - ' I
Fremmede Stader.
871 Tdr.
i87Dito.
z Stkr.
2 Skpr.
I SZc 9 A
5^
Aar
Ottende Capitel, 219
Aar 1797 indfsrt fra
P. Posscmentmager-Arbeide
for i s
Peber . Z 5
Pundtlcrder »
N-
Regtobak s 5
Rosiner ? ?
Redder 5 i
Rug - -
Nye ! i
Rom s F
Rospit Troee Z
Risengryn >
Nidepidssc, strander !
S.
Scrbe, gr?n -
Dito hvid s !
Salt ! i
Som ! s
Sukker t i
Stcenkut k ?
Snustobak ! s
Skedevand F s
Skrivpapiip !
Smak s s '
Sild, tsrre 5
Danmark og Norge,
Slesvig < vAHolsien,
5 Rdlr.
-6
Zl iK
1482
252 A
1 Tde,
4 Tdr.
i Srke. og 40 Al,
2 Ankere. .
2 L55
,6
- 5 k i
12? Tde.
16 ^
i7z Tde,
?oooSrkr,
744 285 Tde,
ly A
! 6 K5
4 RiiS.
I0O U
> 80 Oli. * ,!
St«der.
' ^
S Stkr,
Aar
22Y Ottende Capitel.
Aar 1797 indfsrt fra
S.
Danmark og Norge.
Siesvig og Holsten.
Svedsker s 5 - 6
Sirup i i 8Z ^5
Sild, saltet i Z5 Tde.
Diro, Dito, strandet ^ t k L
Smor 5 5 z Tde.
Dito, strandet 1 S L ^ 5
Svovl s - 12 ^5
Syeffrine, strandet 5 j S z s
Spanskror, ligesaa i s F s ^
T.
Ticere < s I Tde.
Dito, strandet j i F
Tobakspiber 5 2 Gros.
TFrklceder, trykkede ^ 6 Dus.
Tcrlle og Tcellelys ! 17 LA ^ - > >
Thee 5 s 4 65 -
Tran ^ - l Tdti
V.
Viin ^ i zz Anker.
Aar 1797 udfsrt til
B.
Danmark og Norge.
Slesvig og Holsten.
Veeg, strander 5 915 Tde.
D. Dyner z t 25 Stkr. 2 Stkr.
Dito Paav ^ 1 S:ke. 2 Stkr.
Fremmede St«der.
75Z Tde..
4 Stkr.
2 Dito.
l94,8'5Td.
Fremmed? St«der,
Aar
Ottende Capitel. 22 r
Aar 1797 udfort til
E.
Eg s ^
F.
Fless, roget
Fiss, fersse i
Faar, levende ?
Fis?, tsrre, strandet 5
G.
Glas, rogede <
Dito Fier !
Dito levende t
H-Hnder af Heste, strande!
Dito, Dito t
Dito af Koer s
Hvede, strandet t
^l»
Iern^Ankere, strandet
Jern, glt., af Vrag
Dito i Stanger, strande
Jolle, Skibs; s
K.
Kiod, roget
Dlto, saltet
Koer, levende ;
Danmark og Norgc.
Slesvig H og Holsten.
3 Oll.
9 S5/ I4L// 145/
6 Ba.idsl.
9 Stkr.
3 SA 10 LA
ll LA l 5/
5 LA 81 Sl 8 sc
36 Stkr.
179 Stkr.
4 Dito.
>3 Dito.
70 Tdr.
ll Stkr. 2 Stkr.
3 SA 22 j-6l
t 1DA9LA
i Stke.
i LA 8 5/
liz LA
5 Stkr.
Aar
-Httende Capitel.
Aar 1797 udfsrt til Danmark Slesvig
S. og Norge. ogHolstcn.
S. ogHolstcn.
Olmerdugs Vaar ; 2 Stkr.
Oste 5 4 4 LN
P. Pennefiedre, strandede 2ooO Stkr.
Pelse, rsget s 5 Puder Z ! 2 Stkr.
R.
Nostner s s 60 A
S.
Stemplet Papiir for ! 1796 - l Pakke.
Skmd, Kalves strandet 55 Dag.
Dito, Dito - 7Deg.4St. ; Stkr.
Dito af Lam ! z Stkr.
Staal, strandet s 7z
Tougvark, strandet ! 8 S^
Tsmmer af Vrag Z 27 Stkr.
Tralast, norff, strandet ^ Ladning.
U.
Uld -- ? ZS^9L55
V. Vol L s 4 K Vadmet s k iliz Al.
De Kongelige Toldind^
tråder bemeldte Aar
Fremmede Stader.
1797
Ottende Capitel. 22Z
1797 belob sig i alt
til 405 Ndlr. 6izF
Aar 1798 indfort fra Danmark Slesvig Aar 1798 indfort fra og Norge. og Holsten.
A.
Al7un < s t24
Annis 5 ? 12 A
Allehaande 5 9 65
Amdam 5 s zo S(
Aal - - 1 Fierd.
B.
Vrandeviin af Korn 2 Ank.
Dito af Druer L 2 Dito. ' ,
Vyg ^ ik 2 Tdr.
Bord '5 s 19 Tyl.
Bomulds Torklade s i Stke.
Bleghvidt - 60
Bindfaalelseder ? -1 Hud.
BomuldSvare L iz ^
C.
Caffebonncr s l!22 A5
Corender s t 5 Citroner k L . 2 Dus.
Damasr, chinesist ; 2Z5 Al.
E.
Erter t s iTde. 2 Sk.
Eddike ar Viin ? 4 Pot.
Dito af Hl ! 8 Pot.
Fremmede Stceder.
Aar
524 Ottende CapiteN
^ '
Aar 1798 indfort fta
F. Fildt t S
Flest, r^get -
Farvetrcee ^ ^
Fist, csrre ^
G.
Galabler s ?
H. Hiutfceller ? ^
Havre - j
Humle 5 F
Hsr L ^
I.
K.
Zngefcer
Kalk
Kenrog
Kakkelovne
L»
Lcegtet !
Loedcr 6
M.
Mclis L
MuurstenS
Malt
t k
P.
Pile-Qviste
Danmark i Slesvig og Norge^
47v Al.
12 L5t
iZv
4 L^5
10 A
24 Stkr,
2 Tdr.
48 65
15 SU 17LA ii
8 K!
5^- Tde.
2 ^
F Ssc
2Z Tys.
26 ^
8^ A
700 Stkr.
24 Tdr.
50 Bundt.
ogHolften. Fremmede St«der.
Aar
Ottende Capitel. 225
Aar 1798 indfort fra
P.
Danmark og Porge.
Piber < 5 7 Gros.
Pundtlader < Zhalve Hud.
Peber ^ 9 A
R.
Rug 5 L 6 Tdr.
Risengryn 5 < 8 N
Rosiner s 12 A
S.
Salt » iSTd.6Sk.
Sukker, raffineret ; 649
Sabe, gron 5>Tdr.2Ott.
Skind, sorte L 6 Stkr.
Sild, tsrre » zo Oll.
Dito, saltet S 6 Tdr.
SlKnkul » S Dit».
Silketorkloeder < 6 Stkr.
Saalelsder 5 20 A
Svedffer ! > 5
Sirup ; 5 47 A
Som L 1400 Stkr.
Smsr s > 1 Fierd.
Sild, saltet, strandet
1797, bierget 1798 <>>
« ,
Thebohe » 2 «
Tobak s » 2217 A
Tommer s 5 )2 Stkr.
Slesvig s Fremmed« ogHolsten.
Aar
226 Ottende Capitel.
Aar i?98 indfort fra Danmark Slesvig Aar i?98 indfort fra
ogMorge. ogHolsten.
T.
Tsndebaand " 4 Bundt.
Teriak > 1 ^
Terpentinolie 75 Pot.
TafteS Baand ^
Tran, inddreven pa6
Forstranden 5 - - L S
U.
Urtekram - 5 2Z At
V«
Viinsreen s L 2z K5
Viin - - 25 Ank.
Aar 1798 udfsrt t i l Danmark Slesvig Aar 1798 udfsrt t i l og Norge. ogHolsten.
A.
Ankertouge,strandetl797 z Stkr.
B.
Broendeviin af Korn 114Z Pot.
B.
Dynevaar for ? IO A
Dyner ! 6 Stkr^
E.
Eg - - 26 OlU
EtfenbeensSkrine, stran
det 1797 L ' '
F. Fleff, rsget ^ 9 SN
i6L^ 9
Stader.
12 Pot.
Fremmede Stcei^r.
4 Stkr.
Aar
Ottende Capitel. 22^
Aar 1798 udfort til
F. Fter -
Faar, levende
G.
Gices, rsgede
Dito, levende
H. Huder af Kser
Hsr ! s
Havre l j
Hvede, strandet 1797
Hornfisk, ferske -
I. Iernankere^ sirand. 1797
Iernkabvse, ligesaa »
Zern, glt., af Vrag
Jernplader, strandet
K.
Ktsd, rsget L
Kiedlcr af Kobber, gle.j z Stkr.
15
Danmark > Slesvig og Norge,
zo
4Z Srkr.
t S55 z L6! 2 //
42 Stkr
12 LA
2 Tdr.
6 Dito.
4 Baadsl»
Z Stkr.
1.
6 Sck iZ
1 L A10
Z 8 A!
og Holsten,
Kabbelgarn, glr. -
Koer, levende s
M.
Misd t 5
Musikalske Instrumenter
106 Pon
- »
P ^
Fremmede Stader.
Z S^r-. Aak
228 Ottende Capitcl.
Aar 1798 udfort til
0.
Oste - i
P.
Pslser, rvgede !
N.
Zlidepidste, strand. 1797
S.
Stemplet Papiir fra
1797 ^ ^ Skibsredssab, strandet
1797 - 5 Spanskror, strandet
Smor ^ s
Skibsseil > >
Staal, strandet s
Sild, saltet, strand
1797 - -
Skind af Kalve -
Dito af Faar s
Sviin, levende 5
Scelhundeffind 5
T.
Tiåre, strandet 1797
Tongvark, glt. t
U.
Uld
Danmark og Norge.
Slesvig ogHolsten.
Fremmede Stceder.
z SK? 5 LA 5 A
1 LA 8 A
- - S 5 2 Stkr.
1 Pakke.
EnstorDeel. 5 ? 2 Stkr.
7 LA 3 A
2 Stkr.
10 LA
i s S - 3Z5ZTde.
9 Stkr.
7 Stkr.
1. -
6 Stkr.
577 Tdr. 5 S 1224-Tdr.
4 SN 12 LA
15M 12A Aar
Ottende Capites. 229
Aar 1798 udfsrt til
V.
Vadmel 5 t
Vandfade/ strandede ;
ZE.
ZEnder, levende 5
De Kongelige Toldret,'
tigheder for indbe;
meldte Aar 1798 be-'
lob sig i det Hele til
i 6Z2 Rdlr. 525F
Danmark Slesvig og Norge. og Holsten.
477^ Al.
4 Stkr. .
4 Stkr.
Fremmedø St«der.
De fleste Vahre, som kiobes og forbruges her, naar
undtages strandede Vahre, hentes fra Aalborg, dog en stor
Deel Kornvahre fra S«bye.
Naar Auctioner over strandede Vahre og Skibstakel-
lage indtreffe, ere mange af Beboerne rasse Liebhabere;
thi ved saadanne Auctioner bliver alt, uden Forskiel, utro
lig hsit betalt, og siden reise Kioberne med det kisbte
Gods, beels til Helsinge-er og Kisbenhavn, og decls til ad
skillige jydsse og fyenske Kisbst-der, hvor de, de fleste Ti
der med Fordeel, igien afhandle samme. Tougvark, saa?
som Ankertouge, Stag og Vanter, optages for det meeste
til Kabbel, hvoraf de igien lagge Tyr, Reeb og Tsm-
strange til eget Brug og til Salg.
Under 25de October 1769 er Beboerne ved Hti-
Rongelig Resolution allernaadigst forundt Frihed at
seile
Ottende Capitel.
feile med deres Baade paa ^ ti l i Lasters Dragtighcd t i l
Staderne under Fladsrrctnds Tolddistritt, for derfra t i l
deres Fornsdenhed og Huusholdning at hjembringe Brod
korn, Brandeveed, Torv og Deslige, nden derpaa efter
Toldrullen at giore Angivelse og tage Toldseddel, hvilken
Frihed siden under 16 Iuli i 1772 allernaadigst er erten
deret t i l Aalbora, i Fslge General-Toldkammerets Skri
velse t i l Geheimeraad og Stiftamtmand Hvitseldt under
28de Iuli i 1772, last her ved Birketinget den 7deSept>
f. A., lydende saal<!des;
"pro Memorial
"Hans Kongelige Majestat haver paa Voves al
lerunderdanigste Forresii l l ing under 16de indevarende
^Maaned allernaadigst resolveret, at den (Indvaanerne
"paa Lesse ved allerhMste Rcsolption af 25de Octo-
"1769) forundte Frihed, at seile med deres Baade
"paa ^ ti l 1 Lastes Drcegtighcd t i l Staderne under
"Fladstrands Tolddistrict, for derfra t i l deres Forno-
" denhed og Huusholdning at hjembringe Brodkorn,
"Bvandeved, Torv og deslige, uden derpaa efter Told-
ru'i len at gisre Angivelse og tage Toldseddel, maae
t i l Aalborg erkenderes, hvilken allerhoieste 5)icsolution
"Vi ikke efterlade Eders Exel^ence herved at cpmmunicere
"saavel t i l egen behagelig Efterretning, som videre
"Bckiendtgiorelse for Indbyggerne paa Lesoe, l igesom
^og Tolderne baade der paa Landet og i Aalborg der-
Ottende Capitel. 2ZI
"om fornoden Ordre herfra er t i l lagt. Det danske
"Kammer den 28de Inlii 1772.
"Moltke. Verner. Hofman. Clausen. Sch^n,
"ning. Heineman.
" Hansen.
"Til
"Hr. Geheimeraad og Stiftamtmand Hvitfeldt.
"Forestaaende, som er l igelydende med den mig
"indlobne Kammerffrivelse, communiceres hermed Bir-
"kefogden og Landforvalteren paa Lesse, saavel t i l de-
" res egen Efterretning, som og at Birkefogden Sr.
"Lindgaard samme forIndvaanerne der paa Acn behsrig
"bekiendtgisr t i l deres Efterretning. Viborg, den
"Zdie Augnsri 17^2,
" Hvitseldt.
"Allerunderdanigst last i Lese? Birketings-Ret
"Mandagen den 7de Sept. 1772.
" Testerer
Lundgaard."
Under ^8deN7artii z?z8 blev det saaledes, som for
hen meldt. Beboerne ved Kongelig Resolution allernaadigst
^il ladt at brande Vrandeviin t i l eget Brug, hvilket siden
under 12te October 1770 efter min Formand Birkedom
mer Lundgaards allerunderdanigste Forestil l ing, allernaa
digst er bekraftet: dog at de intet Udsalg foretage sig,
enten
-Ottende Capitel.
enten af Al eller Brandeviin. Begge disse allerhoieste
Resolutioner, communicerede fra Rentekammeret, lyde saal.:
"I Anledning af Deres Erelkences giorte Forflag,
"angaaende at Indvaanerne paa Lesse Land maatte til-
"lades, selv at brygge og brande til egen Nsdtsrftig-
"hed, have vi allerunderdanigst forestillet Hans Kon-
"gelig Mijestcet, og derpaa den 18de Marti passato
"erholoet allernaadigst Resolution saaledes:
"Vi approbere allernaadigst Kammerets Betoenk-
"ning udi allc Maader, og bevilge, at den under
" zote Aprili7Z4, om Brcendeviinsbrcendens?.tfskaffelse
"paa Landet, udgangne Forordning maae, for saavidt
"Lesse Lands Beboere angaaer, saaledes limiteres,
"at Indbyggerne pia samme Land, herefter selv
"maae brande det Bromdeviin, de til deres eget
"Brug kan have nsdig, men ingenlunde tillades en;
"ten Hl eller Brandeviin at udtappe eller falholde:
"og ville vi allernaadigst, at Stiftamtmanden, udi
"vyres hoie Navn, ffal anbefale Birkedommerender
"paa Landet, stritte at holde over Sabbats-Forord«
"ningen og andre imod Fylderie og ulovlig Kroehold
" udgangne Anordninger, saa at de, som maatte findes
"enten i Drukkenffab eller paa forbuden Maade
"at scelge Drikkevare, alvorligen vorde straffede og
"mulcterede.
" Thi bliver hoistbemeldte Hans Kongekig Maje,
"st«tS allernådigste Resolution Eders Excellence her-
"ved til Efterretning og videre forfoiende Anstalt der-"ud?
Ottende Capltel.
"udinden, tienstberedvilligst eommuniceret. Vi forbll-
"ve :c.
"Til
"Hr. Gcheimeraad og Stiftbefalingsmand Baron lthru
"stian Gyldencrone.
« ^ »
"Rongelig Majestcrts Virkedommer?
"I Anledning af hans ved Memorial, dateret
"4de September sidstleden, indkomne Forespsrgsel og
"Vores derom allerunderdanigst giorte Forestilling, ha
lver det behaget Hans Majestcrt under.12te dujuz
^^allernaadigst at resolvere sgaledes:
"Den L.es^e Lands Indvaanere under sZde
"Marrii 1738 bevilgede Frihed, paa at brcrnde
"Vramdeviin til eget Vrug, ville vi dennem
"fremdeles, under de ved anførte Resolution fo,
^^reskrevne Vilkaar, allernaadigst hermed tilsraae.
"Thi bliver hsistbemeldte allernaadigste Resolution
"Birk-dommeren, til allerunderdanigst Efterretning og
" Bekiendtgiorelse for Landets Indbyggere, herved com«
"municeret. Og som fornævnte allernaadigfte Resolu-
"tion af 28de Martii 17Z8 forbyder Indbyggerne
"at udtappe eller falholde enten Al eller Brandeviin:
"samt tilholder, at Birkedommeren der paa Landet
"stricte stal holde over Sabbats-Forordningen og andre
"om utilladelig Kroehold udgangnc Forordninger; saa
" have?
2Z4 Ottende Capitel.
"haver han sligt at paasee allerunderdanigst efterkom?
" met.
"Vi forblive hans Velvillige
Scheel. p^ulk.
"Helyen. Carstens. Berner. Lorvson. Olrsg.
^Hanson.
^Rentekammeret den 4de Nov, 1770.«
Disse Privilegier« med adssillige andre gamle Docu-
menter, fornemmelig betroeffende formeldte Landsag, samt
det gamle Signet, hvorom er talt i fsrste Capitels 7de
forvares i en Kiste, som er forseglet af 10 3 12
^Zomd, og har ei varet aabnet siden min Ankomst hertis.
N i e n d e
N i e n d e C a p i t e k .
Om Beboernes Fartsjer/ stor^ og smaae.
gamle Dage, da Aen florerede med Skove og havde
gode Havne, eiede Beboerne mange store og smaae Jagte
og store Baade, hvormed de giorde Reiser fornemmelig paa
Sverrig, Kiobenhavn og Norge; men ligesom Skovene
og Havnene aftoge, aftoa tillige Fartsienes Antal, saa at i
de sidste Aar ingen Jagt her har hiemmehsrt og lagt i Vin
terhav« under Hen ; thi om en eller anden af Beboerne til-
handler sig Jagte, maae ban dog bestandig om Vinteren have
dem i Aalborg, med mindre de skulde vare saa smaae, at dh
kunde bringes paa Land.
En mig fra Stadets Tolder meddeelt Specifikation
viser Antallet ogStvrrelsen paa Beboernes til Dragtighed
ansatte Fartoier fra Aar 1794 til Aarets Udgang 1793
xg denne vil jeg her ordlydende indfsrc saalcdcs;
Kz6 Niende Capitel.
^Specification
"over de i Lesoe Tolddistrict hiemmehsrende Fartojer i
"Aarene 1794, 95, 96, 97 og 98.
"Aar 1794
"hiemmehsrte her 2 Jagter, den ene bygt i Byrums
"Sogn, dragtig 9 Commerce - Laster, og den anden
"kiebt fra Jylland, dragtig 7^- Last. Af drcrgtige La-
"sters Baade vare her i alt 16, fra 2 til ^ Commer-
"ce-Last.
"Aar 1795
^de selvsamme Jagter og Baade, som Aaret forhen.
"Aar 1796.
"Under Toldstadet var dette Aar hiemmehsrende
"15 Baade fra iz til Commerce-Lasters Drægtighed.
^Aar 1797
"tilhsrte Aens Beboere i alt l6 Bande fra 2 til ^
"Commerce-Lasters Dragtighed; men ved AaretsSlut«
"ning blev angivet, at en Baad paa 2 Laster var solgt
"tik Aalborg, og en paa Last forliste ved et ind-
" strandet russiff Fregatffib, altsaa ikkun tilbage 14
"Baade fra iz til ^ Lastes Dragtighed.
"Aar
Niende Capitel. 257
"Aar 1798
" hiemmehsrede under Dyrums Sogn 6 Baade:
" 1. Enigheden dragtig » Last.
"2. Duen « - 1 —'
^z. Falken « « 1
<^4. Rong Vavid - « i —
" 5. Jenses Jolle » »
"6. Gravens Jelle - -
"Unde? Vefter^e,Sogn 2 Baade.
"7 Post-Jollen » « - ^
"8- Gcsvmdt » » ? ^
"Under Hals Ssgn 6 Baade.
"9. Ve to Brødre « 2 Laster,
"»o. Emanuel » , —
"li. Qvien » ,
^12. Svensken - - ^
^^iz. L.angvarigheden , ^ —
^14. Ven store Jolle . ^ —
Tilsammen dragtig « 14 Laster.
Med hvilke Baade ssges Fragts Fordeel, og bruges de
tilligeved Fisterie og ved Dicrgninger, naar Strandinger
indfalder. Herforuden hares i alle tre Sogne 59 smaae
Joller, som ei tre ansatte til Drægtighed, hrNke ligeledes
bruges ril Fiftcrie og ved Biergninger. De mindste
2-ller
2Z8 Niende Capitel.
Joller ere for stsrste Deel kisbte ved Strandinger; de stsr-
re for det meesie bygtepaaAen, derimod ere de fieeste af de
siore Baade kisbte i Sverrig, hvilke blive her i Alminde
lighed ombyggede. Endnn haves endeel andre smaae, der
bruges til at losse Vahrene af de store Vaade.
K .
Anden
A n d e n P a r t
indbefatter
s a r s k i l t B e s k r i v e l s e
o v e r
e t h v e r t S o g n p a a L e 6 s e ,
mddeest ligesom Sognene
i
t re Cap i t l e r .
F s r s e e C a p t c e l .
Om Hovedsognet Byrum.
Om Sognets Beliggenhed, Gnrndse? og Lamgde, vg
i Avrigt almindelige Beskaffenhed.
yrums Sogn ligger midt paa Aen, grsndfet vaa
vestre og nordvestre Side til Vesteroe Sogn, paa nordre
og nordsstre Side nl Hals Sogn, og i O. og S. til
S?en eller Havet. Det er i Lsngde fra O. til V. om-
tr nt ^ Miil, i Bredde fra S. ril N. omtrent det sam
me, og t Omkreds circa z Mile, Udverne eller Nonnerne
„beregnede. '
Sognet er s.ia godt som overalt beboet, og sees ik
kun enkelte Strikninger udyrket Jord, som for stsrfte
Deel er iwdvendtg til Nrsening for Creaturcne og Terv-
^ravning, i det mindste ansee Hzbocrne det faa!ede6»
Jorden er i Almindelighed mer« frugtbringende end
t de andre Sogne, fornemmelig t de Strikninger, ssm
ligge paa sondre, S. O. og S. V. Side, hvilket vel til?
Q, deels
242 Fsrste Capitel, i.
deels kommer af Jordarten i sig selv, men fornemmelig af
Dnrkningsmaaden: hvoraf fslger, at de faste Eiendomme
i dette Sogn, eller i ommeldte Stroekning, ere altid i stsr-
re Priis cUd i de andre Segne; allerhelst betales de Eien-
domme godt, som ligge paa dei/saakaldte Bakke, (hvorom
er meldt i iste Capitel iste §.) ved eller i Nsrheden af
Byrums Kirke.
Hele Sognet er inddeelt i 4 Lagder, som tilhobe
Indeholde 109 Nummere, staaendc i Hartkorn omtrent for
7Z Tdr. i Skpe. 1 Fierd., af hvilke 55 ere eenlige
Steder, og 6 NumMere ligge sde, altfaa 10 z Nummere,
som ere beboede af 114 Familier. Af fsrmeldte beboede
Nummere vil jeg anfsre de private Stader, som ere as«
surerede i Brandkassen, og nogle andre af de betydeligste,
L Henseende til Jord og Bygninger, saasom:
No. Hartkorn, k? Ti ^
L^rfte L.«gd.
Er en god Gaard, vel dyrket og smukt be
bygget, med en liden smuk Have u-
denfor Vinduerne paa ssndre Side,
forsynet med Indhegning af malet
, Stakitvark. Er ei assureret. Eie-
iren Skipper ern«rer sig
^af bencrvnte hans Gaard og ved
jHandel. l iEr ligeledes en god, vel dyrket og
^vel bebygget Gaard. Er ei assure-
ret.
Fsrsie Capitel, i. 24Z
No. Hartkorn 5--/ Ti 66! t-L
5 3
ret. Her er en liden, men god Ur
tehave.
Har forhen varet beboet af to Fa»
milier. Er iligemaade en god Gaard
og smukt bebygget, med smukt Sta
kitværk udenfor Vinduerne. Ei as-
surcret.
Husene paa dette Sted ere, ved Assw
^ rance - Forretning den 17de Zulii
11799, taxeret for 540 Rdlr.
1 Er en vel dyrket Gaard. Her er en
god Kieltenhave, som indbringer Eie-
ren, fornemmelig ved Afhandling af
Kaal og Redder, noget aarlig. Er
ei assureret.
Andet L..LY5.
Er ligeledes en aod og vel dyrket
Gaard. De fleefte Huse ere og bli»
ve i 'denne Tid af nye opbygte af
n<rrvc?rende Eier, Skipper Jørgen
Dam: Ini.huset til mcg^r rumme
lige og smukke Vcrrelscr. Er ei as«
surcret. Her er en liden qod Urte-'
> have, og deri endeel Frugttrcrer.
Er en god vel dyrket og smukt be
bygget Gaard. Har vcn<t beboet af
to Familier. Er ci assureret.
Q. 2 Er
Forsie Capittl, i.
Er en meget god og vel bebygget
Gaard. Ei assureret.
Ligeledes. Ei assureret.
Er en meget god og vel bebygget
Gaard. Er ei assureret. Her er
en Urtehave med nogle Frugttrceer.
Er en god og meget smukt bebygget
Gaard, som forhen har vceret beboet
af to Familier. Ei assureret. Her
er Urtehave og nogle Frugttrceer.
Tredie 2.a?gd.
Er en temmelig god og vel bebyget
Gaard. Ei assureret.
Er en god Gaard i Henseende til
Ager og Eng, men Husene gamle a).
Meget god Gaard og vel bebygget.
Har
a) Aar 1801 bleve Vaanings« husene paa deune Gaard, som nu kaldes Nyegaard, af nye opbyggede, meget smukt og beqvemt indrettede. Veboes af Ehirur-aus Naupach, men tilhorer Niels Andersen, som till-ge cier No. 61. Gaardens Hu^e ere a^ureret den 17de Nov. 1801 for 1^80 Rdlr. Hcr er anlagt en temmelig stor Have til Urter, ind-hegnet med Jorddiger.
Forsie Capltel, i.
Hartkorn.
Har nu i nogle Aar vceret beboet af to
Familier. Er ei assureret K).
En vel dyrket og smukt bebygget
Gaard. Ei assureret.
God Eiendom, forsynet med gode
Huse. Eieren Skipper Smidt har
anlagt og med Jorddiger indhegnet
en temmelig stor Urtehave. Den
ZOte Ian. 1795 bleveGaardens Hu
se assureret for 580 Ndlr. Siden,
nemlig den 27de Sept. 1796 af«
b r c e n d t e K c r n l a d e n , s a m t H e s t e - o g
Koestald, som siden af nye blev op
bygget, og den ZOte Iulii 1797
tareret for 42 Ndlr. mere end de
gamle Huse, altsaa er Brandforstk,
kringssummen i alt 620 Ndlr.
Jord
K) I Aarct i8vi kisbte Niels Audersen denne Gaard, og giorde strax stor Forandring og Indretning, saavel i Henseende tis Iiid- som Ildhusene; han har ladet hele Indmarfen indhegne med suffisante Jorddige og lod den 27 Nov. 18o 1 Husene rarere til Assurance for 1290. Han har tillige anlagt en stor Urtehave, som ffal indhegnes med Jorddige. Gaar-den kaldes nu Hstergaard.
246 Forste Capitel, i.
No. Hartkorn.
A ^ 84 og
85
92
4 2 2 !Iord og Huse ere af det almindelige
Slags, mcn fortiene Anmærkning, !
formedelst nsrvoerende Eier Mads
Tvetvno Indsigt i Gartner« Kon-
sten. Han har 2 smaae Havex
udenfor Gaardens Hnse, hvori han
har opelffet en stor Deel Frugt«
trceer, store og smaae, af adj?tllige
Sorter, af hvilke han selv har in-
oculeret og podet mange. Han har
tillige opelsket endeel Humle, samt
plantet adskillige medicinske Urter og
ualinindelige Blomster.
Fjerde L.a?gd.
Er meget god Gaard, ligger strar
osten for Byrums Kirke og be-
boes af Strandings - Commissionair
IFiels ti.invgaard, som tillige ernoe-
rer sig ved Hindel. Han har ladet
!den ostre Side af Indmarken ind
hegne med Jorddige: nordre og vestre
Sider tilstoder Klitgaards Indheg
ning, og paa sondre Side hegner for
det meeste Husebygningerne, som
alle ere i god Stand: Indhusene ere
af ham ineget forbedret. En tem?
melig stor Ritten« og Frugthave
har
Fsrsie Cavitel, i. ^47
No. Hartkorn.
9Z Litr. A.
har han ladet anlagge og med Jord
dige indhegne osten for Husene.
Under 5te Iulii 1795 er Gaardens
Hnse tareret til Forstkkring i Brand
kassen for 750 Ndlr. Hiden h<"
han ladet opbygge et PakhuuS
og Vogn - Nemisse, som er tak
ket med rode Tagstene: ligeledes an
lagt en Have paa sondre og vestre
Side af Indhuset < indhegnet med
hoit Stakitvoerk, og forsynet med to
Porte.
En god og vel dyrket Gaard, men
ligger i Falledej?ab med Litr B. af
Hartkorn 2 Skpr. 2 Fdkr. ^ Alb.
som er til stor Fortrad. Husene paa
^Litr. A. ere gode 09 vel indrettede,
taxcrede den 17de Sept. 179 Z til As
surance i Brandkassen for 11 zo Rd.
!Hsten for Hqardens Hus« er en li
den Urtehave. I Aaret i8c>v be
gyndte Eiercn Skipper (Otto I«,
cobfen, en aldrende og meget
fornuftig Mand i Henseende til
'Jorddyrkningen, «t indhegne sine
Jord med Grovter og Dige, hvor-
t hans Med interessent maa tage
Dcel
-48 Fsrste Capitel/ z. ^
No, Hartkorn.
'u- ^
54
55
96
G
Deel. Jeg er vis paa, at det inden
kort Tid kiendelig vil forbedre Jor,
den, fornemmelig ved Hegn og Van-
dets Afledning.
En god og vel dyrket Gaard, forsy
net med gode Huusbygninger, som ei
ere assnrerede. Gaarden har forhen
varet beboet af to Familier. Her
er en liden, men god Urtehave, for
synet med nogle Frugttræer. Viin-
idruer vore her, men Frugten bliver
!ei fuldkommen moden a).
24 Er en god Gaard, efter dens Stvr«
relse, men har Jorden for stsrsre
Deel sammenblandet med andre. Hu
sene ere gode og smukt indrettede.
Ei assureret. Tilherer Skipper Pe
der GHg. ^ Har hidtil varet en maadelig Gaard i
Henseende ril Avling, menEieren, Skip
per Peder Holm, har ladet Jorden ind«
hegne med Grsvter 09 Dige, som vist vil
g) Eieren, Styrmand Thaa-rup, har nu begyndt at indhegne Gaardens Indmarker med Grov-ter og Dige, hvorved han, som hans Naboe, Skipper Otto Ja« cobftn, vil vinde bttydeltg.
Forsts Capitel, i. 249
No. H.U'tkorn.
97 °g 98
vil hielpe. Hllsene ere gode og under
riteMaii 1799 tarerede til Brand
forsikring for 700 Ndlr. Vesten
for Gaardens Huse har Eieren an,
lagt en temmelig stor Urtehave. For
uden Gaarden crncerer denne Man!>
sig tillige af Handel.
Veigaard kaldet, tilhorer Forfatteren.
Ved min Tiltrædelse i Aaret 1796
var ei allene Jorden, men ogsaa Hu
sene overmaade ringe af Vard. Husene
maatte jeg forst forbedre, og blev det
hele Indhuus, paa z Fag nc?r, alde»
leS af nye opbngget, hvorved jeg sam
me Aar fik indrettet Forstue, Gieste-
kammer, Contoir, Dagligstue, Sen-
gekammer, Ammestlie, Spisekammer,
Fadbod, Saltkielder, Kiokken og Vrvg-
huuS, alt V'ndingsvark, forsvnek
med nye Skerstene, samt nye Vin
duer, Loft, Gulve og Dorre i Ind
vielserne. Dette Indhuus vender
ud mod Veskn og stoder mod En«
dlrne < S. og N., undtagen Bryg»
huset, som staaer paa nordre Side, og er
tilbygget Forhusets nordre Ende. I
Aarct 179Z lod. jeg ligeledes af nys
opfors
g 25O Forste Capitel, 1. h.
No. Hartkorn. ^ Z
1.-^'
opfore 18 Fag Huus, deraf 10 Fa?
tilbygget Bryghuset og indrettet til
Skriverstue, Karlekammer, Port,
Pakhuus, Torve- og Honsehuus. De
ovrige 8 Fag staae paa ostre Side
lige mod Indhuset, og ere indrettede
til Kornlade. Syv Fag staacnde paa
sondre Side har jeg ladet reparere
og indrette til Hcste- og Koestald g).
Da Tomten var ujevn, thi Gaarden
ligger paa den sondre Side af den
saakaldte Bakke, ncrst ved Kirken,
blev det stor Bekostning at faae den
jevnet, deels ved at bortfsre Sand
og GruuS, og deels ved igien paa sine
Stceder at opfylde. Gaardspladsen
er
s) Z Aaret 1801 lod jeg bygge Storstue af Z store Fag, tilsto-d?nde sondre Ende af formeldte Indhuus, og under denne Stue har jeg med megen stor Bekostning ladet indrette og af Kampesteen opmure en Jordkielder, som er 7 Alen lang, 4? Alen bred og 2^ Alen hoi, forsynet med Indgang fra Haven, hvilken Kielder er den eneste he-r paa Sen, naar undtages Arrestkiclderen, og en liden Kielder under Lysthuset i Klitgaards Have.
Forste.Capitel, i. H. 251
No. .hartkorn. I
! ^ ^ I er nu z Gange saa stor som den fsr
var. Pompe har jeg ladet indrette i
Gaarden, istsden forBrondkar, som der
forhen var. Disse Huusbygninger ere
ved Forretning den 20de Nov. 1798
tarerede til Forsikring for 94vRdlr.
En Have paa vestre og ssndre Side
har jeg anlagt, som bestaaer af zAf»
delinger, nedenfor hinanden. Den
overste er Z7z Alen bred og
Alen lang, indhegnet med 65 Alen
Plaukevark, for sterste Deel af Eeg,
2z Alen heit, med to dobbelte Por
te, den ene paa V. og den anden
paa N. Side. Dcnne overste Have
bestod ved Anlagget ikkun af smaae
Steen, Sand og Gruus, som jeg
lod opgrave og udfore i mange hun
drede L«s: derimod lod jeg indbringe god
Jord, saa at den nu bruges baade ril
Blomster og Kiskken-Urter. Jeg, har
tillig« her plantet 7 Vlommerraer og
9 Kirsebartraer, foruden endeel Ribs-
og Stikkelsb»r-Niis.
Den mellemste Have kigger
omtrent 1^ Alen lavere end den s
verste, hvilket for en stor Deel er
fledr
Forsie Capitel, i.
stedt ved Arbeide: den er 554 Alex
bred og Z5z Alcn lang. Denne
Afdeling, hvori cr meget god Zord,
bruges til Kwken - Urter; tillige
har jeg ladet plante deri 7 store
ZEbletr^er, IQ Pceretraer, Z Blom-
me-, et Bergamot- og 5 Kirsebær
træer; desuden Piile ved Gangene.
Indhegningen om denne Deel er
Steenmnur, forhsiet med Terv. Paa
Fstre Side cr Udgang til Marken.
Den nederste Afdeling, som end
nu ligger ^ Alen lavere, er 50^ Al.
lang og 61 Alen bred, indhegnet med
Steenmuur og Torv. Dette var et
Stykke aldeles sumpig og uduelig
Jord, som jeg har ladet udtsrre,
deels ved at indrette i Midten en
Park 17^ Alen lang, 9^ Alen bred
og 2^ Alcn dyb, hvori er sat Karus
ser, og deels vcd Grave rundt om,
i alt 2zo Alcn. Om Parken, og
ellers vcd Gravene og Gangene i
denne Afdeling, som bestaaer af fire
Qvarterer, har jeg ladet plante af
vildtvexende Trceer, saasom Eeg, Bog,
ZEss,
Forsie Capltel/ i. 25Z
No. Hartkorn. 5-,
2Eff, Non, Birk, Elle og Piil, i alt
146 Stykker: og uden om den hele
Have, som sammenlagt i Lcengde,
udgior 116 Alen, og den stsrste
Brede 50! Alen, er sat 96 Pile,
hvormed endnu videre skal conti-
nneres.
I tre Aar, efterat jeg kom til
Gaarden, havde jeg en Naboe, som
eicde en Part Jord med mig; jeg
kunde altsaa ikke fuldfore min At-
traae, at faae Jorden forbedret, mcn
efter hans D?d kisbte jeg hanSSted
og Jord. Jeg lod da denne samlede
Jord Aarer efter indhegne medGrsv-
ter og Dige paa vestre, sondre og
estre Side, i alt 1449 Alen; desu
den har jeg ladet kaste adstillige Grave
i alt 1095 Alen, paa tvers og langS
igiennem M'.rken, som ligger i en
Strcrkning lige mod S. fra Husene
og Haven; derved er Van^ct, som
forhen syrede Jorden o.' qvceledeSa-
dens Fremkomst, udtappet, og Jorden
tragt til betydeligere Frugtbarhed
end forhen; thi i de forste fire Aar
avlede jeg ikkun 869 Tsnder Byg,
og
-54 Forste Capitel, i.
Nv. Hartkorn.
102
I O Z
og 10 a II Tender Rug, nu haa-
bes narlig Bedring s).
2^ Dctte lille Sted ligger meget smukt,
paa vestre Side af Kirken, er godt
og beqvemr bebygget. Ssnden for
Indhuset ligger en smukHavc, indheg-
! net med Jorddige og Piiletraer. Byg
ningerne cre ved Forretning den 28de
Nov. 1794 raxeret til Assurance i
Brandkassen for 490 Ndlr. Dctte
Sted er Kapellan - Boelig, hvilket
er oplyst under iste Parts iste Lap.
2den §.
En vel dyrket og god Gaard. Afg.
Skipper Joen Enke, som
Eier, har ladet Zndmarken indhegne
med brede Grave. Husene ere smukt
indrettede. Senden for^ndhliset lig
ger
a) Aar 1801 avlede jeg 25 Tender Nng, 17 til 18 Tdr.Byg og endeel Havre, hvoraf den ster-ste Deel bruges utcersset til Hestene, ja meget Nug og BW utar-ffet gaaer samme Vei. Samme Aar lod jeg opbrcekke nye ^ord t»l noget over Z Tenders Ud^ced, hvorved den hele Eiendom er
oegret.
lO4
Fsrste Capitel, i. 255
No. Hartkorn. S> ? lS
ger en liden smuk Kiskkenhave med
nogle Frugttraer.
En temmelig god, veldyrker Gaard,
og tillige vel bebygget, men ei as«
fureret. Denne Gaard ligger i
Skicllet mellem Byrums og Vesterse
Sogne.
I dette Sogn boe de fleste Familier af Aens Ind
byggere, som ansces noget fornemmere end andre i As-
mindelighed, saasom Skippere, Styrmand, m. fi.; her boe
tillige de fleste Embedsmand og de flesse Formuende eller
saakaldte Capitalister.
Bes?ger nian en eller anden Familie i Byrums Sogn,
trakteres med Kasse, franff Brandeviin, Viin eller
Punsch, men sielden med Spiise, som bestaaer i j?iaren
Smsrrebrod, og aldrig varm Mad. nden ved en ellcr an
den Hoiridelighed; dog det er ikkun hos enkelte Familier,
man bliver saaledes bevartet: hos andre, endog tildecis me
re Formuende, er en Dram Korubrandevnn og et Krus
Hl den hele Vevartning, hvilket for det meste skeer overalt i de andre Sogne.
Byrums Beboere have ogsaa almindelig smukt ind
rettet dcr.s Indhuse, cg cic for storste Deelen smukkere
Meubler, end man finder i de andre Sogne.
Fistcriet er ubetydelig, naar Hornfisseriet undtages,
som falder inden for dette Sogns Grsnoscr. AlSdybet er
den
256 Fsrsie Capltel, i.
den eneste Sommerhavn for Baade, hvorfra tildeels fares
ud efter smaae Fist, ligesom efter Salhunde.
I Byrums Sogn ere z6 Vindmoller, deriblandt er
Klitgaards Molle den storste, men ingen storre end med et
Par Steene. Aar 1801 var Folke-Antallet af unge og
gamle 6Z7 Siale, dog ere mange Mandfolk fravarende
til Soes.
2. Z.
Om de offentlige Bygninger.
De offentlige Bygninger i Byrums Sogn, et Rir«
ken, Ting- og Arrest-Huset og Skolehusek, hvortil kom
mer prcrsregaardcn og Rlitgaard, som Kongens Sien
de mm e. Bemeldte Rirke, som er takket med rode Tagsteen, er
siaaeNde i Sstet og Vester paa den saakaldte Bakke, det
behageligste Sted paa hele Sen; sondre og nordre
Sider viser iste Tabel No. 1 og 2. Den er opfort af
Grundmunr, 2^ Alen tyk og overalt hvelvet. Den ct
udvendig 56^ Alcn lang og 16 Alen hoi, samt Taarnct
fra Grunden af zzz Alen. Indgangen er paa nordre
Side, hvor en Udbygnmg er opfort til Vaabenhnns. Lige
for denne Indgang har forhen paa ssndre Side varet
Der, som er tilmuret og deri indrettet et lidet Vindue.
Paa nordre Side er intet Vindue, men 6 store i lige Li
nie paa ssndre Side i den egentlige Kirkebygning, og 2
smaae nedenunder, samt ct paa sondre Side i Taarnfo-
den, og ct storre Dito paa vestre Side. Sacrij^.t ci. !i-
geledes en Tilbygning paa ostre Ende af non-re Side, oa dertil
Forste Capitel, 2. 257
dertil Indgang fra Choret, dannct ligesom Vaabenhuset,
(hvilket 2 Tab. No. 2 viser,) forsynet med et lidet Vin
due p.'.a ostre og ct paa vestre Side. Taarnet er fiirkaw
tct. — Indvendig er Kirken 515 Alen lang og 9^ Alen
bred, forsynet med 35 Fruentimmerstole paa nordre og
Z2 Mandfolkstole paa sondre Side, alle tillukte med en
Dor og malede lyseblaae. Altertavlen er gammel, af
Dannelse som etSkab, med to Dorre, hvilke staae aabne;
den forestiller 24 gamle Helgen » Billeder, malede og
forgyldte. Nedenunder staaer med forgyldte Bogstaver:
"Da denne ^avle gammel var t!)g meget slet pareret,
Scrr gode iNcrnd tlls?t«det har, Saa den blev vel sta»
serer. Dem ljnne Gud i Evighed, Samt Vergen,
Va-rtet drev; Og prift-o b^r vor N?enighed, For Re
sten tillagt blev. Anno «7Z5-" Alterklcrdet er af rodt
Plyds, hvorpaa med Guldtresser er syet Bogstaverne
II. I). !<.. I.. O. 17Z2. Messehagclen er af rodt Floiel,
med ct KorS bag paa af cegtc Solvsnorer, og Bogsta
verne 55. I.. I). L. 1784. Ved Communion bruges en
Kalk as Sslv, hvorpaa staaer: ?lnno l6gz den i?te
Juni haver Niels hansen ladet denne Ralk gi^re
„riAalborg. Saa og ct^blat-Fad afSolv forgyldt, uden
Bogstaver. Daaben er af Vcegsteen indhullet, hvorpaa
ligger ct udpuklet Messingfad, som viser, at det er foråret
af Toldcr og Landfoged Niels Henrichsen og Kone N7a«
ren Sørens Datter, Aar 1634. Paa Alterct staaer ct
Par gamle Lnsestager af Messina. Chcrer i sig ftlv cr
noget ophsiet og adstilt fra Kirken, ved ct lavt Tralvark.
I Sacristict cre ro Begravelser, tillukket med to store
253 Forsie Capitel, 2.
Lemmer. Henimod Alteret ere 2 lukte Stole, den ene
paa nordre Side til Birkedommeren, og den anden paa
sondre Side til Landfogden, hvorunder ligeledes have varet
aalme Begravelser. Iblandt dem, der ere hensatte i disse Begra
velser, er Sogneprasten Jshannes P^Uudan og Landfoged
Dernt FaUenkamp. Prædikestolen er for nogle Aar siden
henflyttet midt i Kirken, paa sondre Side; den stod forhen
tangere op paa samme Side; den er smukt malet og staf
feret. Ved Indgangen i Kirken er en lukt Stoel
paa nordre Side ril Sognepræstens Familie. Pulpituret
er malet og udstaferet med de gamle Apostler, hvis Navne
staae med smaae Bogstaver ovenover, og nedenunder enhver
Apostel staae de Mands Navne som have bekostet Udstafe-
ringen, hvilket, isår for Fremmede, falder besynderligt i Sl-
ncne. Dette Pulpitur er afdeelt til 8 Fruentimmer- og
7 Mandfolk-Banke. Sverst i Kirken paa nordre Side,
nast ved Choret, hanger en Tavle med Glas over og for
gyldt Namme, som viser Aftegning af et svenss Cossar,
die - Freg-nssid, bygt i r?ordki^ping i Sverrig til Or-
logstib Aar 1769, kaldet Dronningen af Sverrig S.o,
vise Ulrik., fort af Capit. Ars. Adam Dedering, hvil
ket Skib, som var 14^ Sod langt i Overdækket og Z8
Fod bredt, samt dybt i Rummet 18 Fod, Capitainen for
liste paa Revlen af Kobbergrunden, Natten imellem den
26de og 27de Nov. 1772. Tegningen har Capitainen
forceret til Kirken. Dette betydelige Skib, hvormed fa
rede, foruden Capitainen, Z Styrmand og over 20 Ma
troser, kom fra Stokholm, bestemt til Lissabon med Fyrre
nder og endeel Jern. En stor Deel af Ladningen blev bierget
Fo'.'ste Capitel, 2 §. 2)9
biergrt og her solgt, tilligemed Skibets Takellage og Skibs
vraget, som gik i Stokker.
Strax nedenfor denne Tavle hanger N7aric? Billede
i Futteral, og derhos /k' iftu paa Korset. Paa samme
Side midt imod Prædikestolen, er opsat en meget smnk
Tavle, udsiret med adskillige Billeder og Engle, malede og
forgvldte, forceret af Skipver <tl)risten N?elchorsen og
hans Hustruer LNargaretha N7ortens Datter Lrem? og
2tnne Streng Datter Rier?, forfoerdiget af L.^rs
Z^iornsen Aar 1758. Toet derved hunger nek en sort
m»let Tavle med forgyldte Bogstaver, givet af
Lave oy Dorrli? Gærens Dairer ^srtsen, til 5Ere efter
deres Foraldre, Ssren Jensen lorksen ded Aar 1708,
vg Hustrue Anne »Lrichs Darrer dod Aar 1697. Den
ne Tavle er forfcrrdiget Aar 1724. Neden for Prædike
stolen paa sondre Side sees Sr. L.a»rens«l Billede med
Nisten. Under Hvelvingen i Kirken licrnqer lve k, ?«
ner af Messing og et log!?-d> i Miniatur med Aars-
tal 1724. Den everste Losekrone, eller den som banger
overjr mod Choret, bestaaer af 2 Rader Lysearme, 8 i hver
Rad, sorcrret 1785 af >Llaus (vlftn Gaj og Nlaren
L.arv Datier. Den Mellemste indbefatter ikkun 8 Arme
i en Rad med en smuk Sir«t over hvcr Arm, for
årer af Skipper Peder Andersen og Kone ?<aren Peders
Darier Z5raruni, L.yder vielsen og Kone El'e Ponla
Darlrr L.n"d, Skipper S^ren <Ll^rilien iLorrs^n cg
Kone N?ette N^arc^rethe ^ciels Datter Kierkemoe,
samt N?elc!)or ^hr-stopkersen og Kone 2lnne Peders
Datter Sroklund, den 24 Ianuaru 1748. Den neder«
R 2 . sie
265 Forsie Capitel,
st? Krone har 2 Rader Arme, 8 i hver Nad> forceret af
Havtorn barsen og Kone Maren Mortens Datter,
samt Riersten Peders Datter Deven, den r6de Iulii
,767. Taarnet bestaaer af 26 Trappetrin i Slanaeform,
hver z Alen hsi; øverst op ved Klokkerne er Taarnet ind
vendig 15 Fod tvers over fra O. til V. og 18^ Fod
fra S. til N. Der hcrnaer 2 Klokker. Paa den stsrste
staaer: 1668 den 25de April er denne Rlokke for Me
nigheden i Byrums Sogn bekostet. Paa den mindre
staaer: Anno 1766 blev jeg omstøbt i Viborg af
Rasper VSnig. Den gamle Klokke> hvoraf denne blev om-
stsbt, hat forhen tilhsrt den ved Sandflugt sdelacite
Hals Kirke. Kirkegaarden er indhegnet med Steendige,
og forsynet med en Port og Laage paa sstre Side, men
paa vestre Side ikkun en liden Zndgangs - Pcrt. Paa
Gravene secs mange ndffaarne aflange Gravtrceer og 27
store Steene, meget smukt udhugne af Sens egne B^doe-
re, item Z Dito over Bsrn. Iblandt de store ligger en
paa vestre Side af Kirken med fslgende Inskription:
^Herunder hviler i Herren, oerlige og '-el
dige Mand sal. Laurs Christensen, fordum Dcgn i
Hals Sogn og Skriver til Les^e birketing, og siden
Degn til Vyrum og Vestene Sogne, paa ftrncvvnte
Les^e, barnefad i Scrbye og d?»de paa ^.es^e ttnno
1694 den 2zde April, udi hans Alders 68 Aar, med
sin kiere Hustrue, crrlige, dyderige og gudfrygtige
Qvinde Maren Niels Datter, barnefvd i f^rn^vnte
S»?bye, og d^de paa LcsLe Anno 169Z den 8de ^ept.
Forste Capitel, 2. 261
udi hendes Alders 70 Ae>.r. Deres Sislo Gud gi^r
crrefulde paa den yderste Dommedag.^
pra-stegaarden, som kaldes Byrum, ligger et VsS-
scjkud lige Nord fra Kirken, staaer i Hartkorn for 2
Skpr. 1 Alb., hvoraf den meste Jord ligger S. V. neden
for Kirken. Avlingen kan svare til Hartkornet her paa Sen
1 Almindelighed, og ikke videre: altsaa kan deraf blot fsdeS
2 Hefte, 4 Kser og nogle Faar, men naar Tienden hiem-
tag?6 in Natura, forstaaer sig selv, at flere Hefter og Crea-
ture kan Holde6. I min Tid har jevnlig varet foret i
Prsst.'gaarden 4 Hefte, 12 6 iz Kser og 20 Haar.
Bygningerne paa Proeftegaarden ere gode og saa man
ge som behsves, nemlig 24 Fag Stuehuus staaen-
de paa ostre Side med Enderne i S. og N., indrettet til
to Gleftckammere, et Sengekammer, en Forstne med
Gang til Haven, Dagligstue, Ammestue, Kiokken, Spisekam
mer, Gang til Gaarden, Folkestue, Vryghnus, Saltkiel-
der og Torvhuus. Dernast 17 Fag paa sendre Side,
deraf 4 til Storstue, som ei endnn er indrettet. Der
evrige er til Port, Torvehuus, Fceehuus og Faarestie.
16 Fag staaende paa vestre Side indrettet til Lade, og
14 Fag paa nordre Side indrettet til Hestestald, Mate-
rial- og Vognhuus. Disse Huusbygninger ere tarerede
til Assurance ved Forretning den 12te Augusti 1793 for
940 Ndlr, hvori de Z Kakkelovne og 2 indmurede
Kobberkiedler, tilsammen taxeret for 69 Ndlr; altsaa for
Bygningerne ene 871 Rdlr. Osten fer Zndhuset er an
lagt en meget stor Urtehave, som formedelst den torre
Sand-
262 Fersie Capitel, 2. tz.
Sandgrund ei er synderlig frugtbringende; nu er tillige
plantet nogle Frugrrroeer og endeel andre vilde, saasom
Non, Birk og Piil.
Rlilgaard, liggende et Bosseffud O. N. O. fra
Prcestegaarden paa den saakaldte Bakke, af Hartkorn 5
Tdr. 6 Skvr. 2 Fdkr., tilhorer Hans Majestcet, men er
og h.ir vcsret, saaledes som for meldt, fra celdgamle Tider
allernaadigst tilst^i.et Landfogden til Brug og Beboelse,
imod at betale de Kongelige Skatter, derimod befriet for
Tiende.
Zorden er indhegnet med Torvdige, betydelig forbe
dret og udvidet af ncrrvcerende Landfoged Jens Hes«
selholr; han har tillige meget forandret og forbedret Gaar-
dens Huusbygninger, som bestaaer af foigende L<engde,
nemlig: 1) Stuehuset af 44I Fag, deraf 2i5 Fag nor
den i Gaarden, indrettet til Sengekammer, Ammestue, Kiok^
ken, Melkestue, Vaffe- og Bryghuus, Bagestue, 2 Kilde
re, Skriver- og Folkestue og en Kalkestue; de ovrige 2Z
Fag staaer paa ostre Side og er tilbygget ostre Ende af
nordre Huus. Disse 23 Fag ere indrettede til to Gieste-
kaminere, Storstue, Skriver-Contoir, Forstue med Gang
til Haven, Dagligstue, et lidet Kammer, cn Fadbod,
Spisekammer, Pigekammer og Nullcstue, alt af Bindings
værk. 2) Paa v»stre Side staaer 46 Fag, ^o:n ere ind
rettede til Material- og Honsehuus, to Torvehuse, Port,
Voguhuus, Faarestie, Fceehuus, Foderhmis og Lade, ligele
des Bindingsvcerk og klinede Vcegge. Z) Paa sondre ^.i-
de, 19 Fag indrettede til Lade, og 4) nok paa ostre ^>i-
de tiloygger sondre Ende af Indhuset ere ligeledes 19 Hag, ^ hvori
Forsie Capitel, 2. 26Z
hvori er Vognhuus, Svineftie, Lade, Stald og Tommer-
Huu6. Fra denne Langde ned til sondre Huus er jat et
Stcrngevcrrk af Eeg og Fyr. GaardSpladsen er saaledes,
ved Indhegning af disse Bygninger, meget rumme
lig, og har iscrr cn stor Lcengde fra N. til S. Hcn mod
sondre Side er gravet cn Park til Giodningssted. Midt
i (Haardcn staaer en Floistang. Fra ostre til vestre Huus,
langs det nordre, et smukt rodt malet Stakitvcerk med Z
Porte eller Indgange, nemlig ved vestre Ende til Skriver-
sinen, i Midten til Bryghuset og overst mod ostre Huus
til Forstuen, derudenfor, mellem Indgangen til Bryghuset
vg op til Forstuen er anlagt en smuk Blomsterhave med
endeel smukke Tracr af Lind, Non og Birk. Ommeldte
Bygninger med Kakkelovne og indmurede Kiedler cre
ved Forretning den 8de Martii 179Z taxerede til For,
slkkring i Brandkassen for 1Z70 Ndlr, som cv cn alt for
ringe Sum til Erstatning i paakommcnde Tilfalde.
Udenfor Bryghuset og ommeldte Stakltvark er
indrettet cn Vandpompe med Nende ind til Bryghuset.
Osten for Vaaningshusene har Landfoged Hesselholt anlagt
en smuk Klokken- og Frugthave, indhegnet for stsrste Deel
med Plankevcrrk, beplantet med Piile. I Midtcn er Ned
gang til cn anden Have, Bleghaven kaldet, hvori cre nogle
vilte Trcrer og ved sondre Ende en stor Karusse - Park.
Fra dcnne Have er atter Indgang i lige Linie til den
tredie storste og bedste Have. Her voxe gode Kiskken-Ur-
ter og Iordfrugter, og cr her en stor Deel gode og store
Frugttraer af ZEbler, Parer, Blommer og Kirsebcer, for
uden Nlbv- og Stikkel-. bar-Hakker, saaledes som i overste
Have,
264 Forjle Capitel, 2.
Have, desuden ere anlagte brede Gange med store og tcrtte
Hakker af Elle- og Hasseltraer. I Midten af Havens
Sverste Ende siaaer et smukt Lysthuus med Zordkielder
under, og bag dette Huus er Udgang til Marken.
Fra Lysthuset falder en smuk Prospect op efter den i lige
Linie anbragte Gang fra overste Have. Disse to Haver
ere anlagte af Formanden. Bag det nordre Huus er li
geledes en Have til Kaal, hvortil Indgangen er fra om
meldte overste Have. Paa nordvestre Side af Gaarden
staaer et Smedehuus, hori tillige er Indretning til Kolle
og Vogn-Remtsse; og et kort Stykke S. V. fra Gaarden
staaer den storste af Landets Veirmoller, dog kun med et
Par Mollestene. I fordum Tid har denne Molle va>ret
meget stor og den eneste paa hele Sen, hvor Beboer
ne vare nodte at male deres Korn, i hvilken Anled
ning den var lagt i 4 Skpr. 1 Fdkr. Mollessyld; men
som denne svare Molle Tid efter anden forfaldt og til
Slutning aldeles odelagt, fordi Landboerne selv lagde
sig efter Moller, saa bortfaldt ommeldte Molleffat for
Klitgaards Beboer, og repartcres derimod paa de mindre
Moller.
Ting- og Arrest-Hvftt ligger imellem Kirken og
Prcestegaarden, dog noget mere ostlig; det forestilles fra
sondre Side paa iste Tab. No. 7. Det er, efter fore-
gaaende Licitation den 10de Dec. 17?-, opbygt 1773,
og kostede 282 Rdlr. 2 , hvilke Penge saaledes som
foran meldt i iste Part i steCap. bleve indsamlede fra Aar
?7Z5 ved Overskuddet af Landgilden. Siden er samlet
en Capital af 200 Rdlr., hvsraf Birkedommeren modtager
Fsrste Capitel, 2. 265
ger Renterne af Landfogden til fornsdne separationer paa
Huscr. Capitalen er udsat af De Herrer Residerende i
Viborg. Under Tinghuset er gravet en temmelig stor
Kielder, som er forsynet med Grundmuur og indrettet til
to Vcrrelser for grove Forbrydere, forsynet med to suffi
sante Dorre. Den ovrige Bygning ovenover bestaaer af
7 Fag Bindingsværk, med Enderne i Hster og Vester.
Vceggene opmurede med brcendte Muurstene, og tcekkede med
Tang. Stolperne, Dorrene yg Losholtene ere alle af
Eeg, hele Bygningen er overalt forsynet med Loft og
Gulv. Af denne Bygning ere de Z vestre Fag indrettede
til Tingstue med et Fag Vinduer paa sondre, et dito
paa vestre og to dito paa nordre Side. Stuen cr afdeelt
med ct lavt Gitterværk fra O. til V.; i den nordre Af
deling holdes Netten. I den sondre Afdeling ere B?nks
opsatte rundt om, og ^ed Indgangsdoren staaer en Bi«
lcegger-Kakkelovn; derncest ere to Fag, den halve Decl til
sondre Side indrettet til Forstue, og den anden halve Deel
til Kiokken og to Kammere: ril det ene er Indgang fra
Stuen, de ovrige ro Fag ere indrettede t,l Arrest - Stue
med Vindue paa ostr: Side. I Forstuen er Nedgang til
Arrestkielderne, forsynet med en suffisant Lem, ligeledes der
fra Opgang ril Loftet med Lem over. Beboerne anssaf-
.fe aarlig det fornodne Torv ril Brcrnde. Den som gior
Opvartning ved Tinget nyder aarlig 2 Rdlr af formeldte
Renter, altsaa, efterat den paabndne ^ pro Ccnto-Skat er
fraregnet, haves i Behold til Bygnings, Reparation 5
Rdlr. 5 aarlig. Hele Bygningen blev assureret den
ure Dec. igvi fer 2Sv Rdlr.
Sko.
266 Fsrsie Capitel/ 2.
Skolehuset, som staaer paa Bakken z Z 400 Skridt
i Ost fra Kirken, indeholder: kl) en Lcengde af 5 Fag
Bindtngsvoerk og klinede Vcrgge ta-kkede med Tang, staaen-
de i N. og S., indrettet til Stue, Kammer, Forstue og
Kiskkrn med god muret Skorsteen og i Værelserne Gulv
af Broeder og K) en Langde af 9 Fag staaeude i O. og V.
og tilbygget ommeldte 5 Fag, indrettet til Skolestue, for
synet med z Fag Vinduer og Gulv af Brsder, samt 2
Fag til Kiokken, hvori ligeledes er en god muret Skor
steen, item 4 Fag til Tsrv- og Lynghuus. Paa sondre
Side af Huset er en liden Kaalhave indhegnet med Tsrv.
Nuvcrrende Degn og Skoleholder Malling leier disse Hu
se bort, beboer derimod eget Eiendoms-Sted strax vesten
for Kirken, hvor han holder Skole.
A n d e t
267
A n d e t C a p i t e l .
Om Llnnexet Vesterse.
1. §.
Om Sognets Beliggenhed/ Gramdser og Lcrngde, samt
i Ovrigt almindelige Bestajfenhed.
r^e Sogn indbefatter vestre Side af Aen og
grandser paa vestre, sondre og nordre Side til Soen eller
Haver, paa N. O. Side til Hals Svgn, og paa O. og
S. 4). Side til Bnrums Sogn. Det er i Længde fra
V. til i), omtrent H Miil, hvor det adskilles fra Byrums
Soan ved en liden Aae eller Vandrende, lom lober fra
N. til S. Bredden fra S. til N. er omtrent ^ Miil,
Rsnnerne »beregnede, og i Omkreds omtrent 2 L z Mile.
Under dette Sogn ligger, til Beboernes Fcredrivt, det saa-
kaldte F?rr?n, (see iste Parts 2det Capit. 2den §.)
Her ere i Almindelighed de ringeste (Gaarde, hvUket
vel for endeel kommer af Jordartens slettere Bonitct
end i Byrums og Hals Sogne, men Staderne ere tillige
smciae og beboes af langt flere Fattige. Kirken ligger
paa vestre Side, ei langt fra Stranden.
Sognet
268 Andet Capitel, i.
»
Sognet er inddeelt i fire Loegder, hvilke tilhobe in
deho lde 121 Nummcre , s taaende i Har t ko rn fo r c i r ca 58 Tdr. 2 Skpr. 1 Fdkr. iz Alb., 68 ere enkelte St«-
der, og 8 Nummcre ligge ode; folgclig ere nz Num
mcre for ncervcrrende Tid beboede af 117 Familier.
Af disse beboede Stader anforer jeg her de private, som
cre assurerede i Brandkassen, og andre af de betydeligste i
Henseende til Jord og Bygninger, saasom:
No.
114
140
l4i
1 5 9
l6l
Hartkorn.
1
tS F6rfte L.c?yd.
Tilhsrer Strandfogden Erland
s^n, er en nogenlunde god Gaard og
vel bebygget; men ei assureret.
Er ligeledes en god vg vel bebygget
Gaard, men ei assureret. Har for
hen varet beboet af to Familier.
Andet t!.Kgd.
,En vel bebygget, men maadelig Avls-
gaard. Udenfor Vaaningshusets son
dre Side er opsat et smukt Stange-
vcerk, til Hegn for en liden Urteha
ve, bekostet af Eieren Skipper Mads
iDahlin. Er assureret.
^Tilherer Skipper Paul Skouv. Er
en meget vel bebygget og temmet-g
god Gaard. Ei assureret.
En vel bebygget og god Gaard.
2 Har forhen varet beboet af to Familier.
Andet Capitel, i.
No. hartkorn. s«, ^ ^
2^
166
milier. 6r en vel bebygget men tem
melig ssarp Avlsgaard.
Lredie 6.cegd»
Vel bebygget, men Jorden er maa<
delig. Disse to Stader ligger i
Skiellet ved Byrums Sogn.
Efter Hartkornet er dette et lidet godt
Stad, som beboes af Eieren, Tol
der Nenchs. Stadet er smnkt og -
vel bebygget, saasom 16 Fag tit
Storstue, Dagligstue, Forstue, Kwk-
ken, Sengekammer, Ammcstue, Spi»
sekammcr, nok et Sengekammer,
Bryghuus og derved 2 smaae Kam«
re; 17 Fag til Lade, Heste« og
Koestald, Vognremisse, Torvehuus
og Faarestie. Imellem disse to Lang«
der Huus er paa nordre og sstre En?
de opsat et toet Stangevark med
Porte og Laage; alt er ved Forret
ning den zdie Oct. 179 Z tareret til
Assurance for 610 Rdlr. Sonden
for Stuehuset er en liden smuk Ur
tehave, forsynet med nogle Fruat-
traer, og indhegnet m) aabent
Stange- eller Stakitvark.
Jorden er ei af det bedste Slage, mcn
Gaar«
Andet Capitel/ i.
No. Hartkorn. ^ S)> T ^
172 -
-75
176
Gaarden vel bebygget, med Indret
ning af complette Varelser til en
honet Familie, og alle fornsdne Ud
huse. For ncervckrende Tid eies og be-
boes den af min Formands Enke Mad.
sal. Lindgaards. Husene ere ved
Forretning den 14de Dec. 179Z
taxerede til Forsikkring i Brandkassen
for 690 Rdlr. Paa nordre og estre
Side af Indhuset er en temmelig
stor og smuk Have, indhegnet med
Jorddige og Piile. I Haven er en
deel Frugttræer og en lang Hakke nf
Elle.
En god Gaard, har forhen varet be
boet af to Familier, Husene ere ei
assmerede.
Maadelig Avlsjord. Husene ere
tarerede til Assurance den 9de Dee.
1801 for 510 Ndlr.
Er den sisrste Gaard i Sognet, og
ved ncervcrrende Eiers, ^liels polil
Buste , Duelighed og Stræbsomhed
er den tillige bleven en gad Avls-
Gaard. Han har ladet Marken ind
hegne med GrSvter og Dige, og des,
uden, ved adssilligeGrsvter igiennem
Marken
Andet Capitel, i. 271
No. hartkorn. 5^ Si
Marken, udtappet Vandet. Husene
cre tildecls gamle. Paa nordre
Side af Jndhuset er en temmelig sior
Have med mange gamle gode Frugt«
trceer af forffiellige Sorter, hvilke
indreNte Eieren en ei ubetydelig aar-
>lig Fordeel. Haveu er indhegnet me!>
Torvdig?, beplantet med Pule.
Flerde L.<?gd.
Er en temmelig god Avlsgaard og
vel bebygget.
Er ingen god Gaard efter dens Hart
korn, men forsynet med gode Byg
ninger.
Denne Gaard har i de senere Aarvs-
ret beboet af en meget aldrende Ko
ne, hvorved Husene aldeles forfaldt, og
Jorden blev misbrugt; hvilket nu vil
falde besvoerligt at cphiclpe.
Har forhen bestandig varet beboer af
to Familier, men er nu samlet under
eet. Jorden er maadelig, men Hu-
seue i god Stand og smukt indrettede.
Ved Forretning, den i6de Martii
i/97, bleve de taxerede til Assuran
ce for 900 Ndlr.
Andet Capitel, i. H.
I Aaret iZoi var Folkcantallet i dette Sogn af
nnge og gamte, 579 Siele, men af hvilke mange Mand
folk vare fraværende til Soes.
Sognets Beboere eie i alt 22 smaae Vindmoller.
Foruden de i iste Part under 9de Capitel anfsrte
store eller til Dragtighed ansatte Baade, eic Sognets Be
boere 27 Joller, som bruges til Fiffene, og desuden en
deel andre smaae, beqvemme ved Bjergninger, til at bringe
Godset i Land fra de store Baade.
2. §.
Om de offentlige Bygninger.'
De offentlige Bygninger i Vesteroe Sogn ere ei fle«
re end Kirken og Skolen. Kirken, som staaer paa den
vestre Kant af Landet, nogle hundrede Skridt fra Stran
den, paa en liden Forhouung eller Bakke, er af Grund-
muur og takket med rsde Tagsteene. Dens Lcrngde indven
dig er Z8z Alen: bred lo-Z- Alen og hot fra Loftet, som
cr lagt af Brceder, 6z Alen. Den staaer i O. og V.
Indgangen er paa nordre Side, hvor Vaabenhn^et cr
indrettet ved Udbygning, men har forhen varet paa jsn-
dre Side, hvilket den tilmurede Dor endnu udviser. Cho-
ret er hvelvet ligesom i Byrums Kirke, og adscildt fra Kir-
kcn ved en muret Bue. Her er intet scrrffilt Sacristie,
men Skriftestolen er indrettet paa nordre Side af Alteret,
og paa sondre Side cr Degnens Steel: desuden z Mand
folkstole paa sondre og z Fruentimmer-Dito paa nordre
E>ide» Hvelvingcn i Choret er malet og stafferet, fore
stillende : de tre vise Ronger af Ksierland til Hest i fuld
Andet Cavitel, 2.
fuld Harms?, paa Reiftn fra ?lrabien, som i Betlehem
forefinde Maria, tilligemed ZSarnet Chriftus i et lidet
Sb'riin, til hvem de ossre. Altertavlen et omtrent li
gesom i Byrums Kirke med Aarstal 1708, og Bogstaver
ne 8. L. U. 5. K. I., v.; nedenunder loeses folgende:
^ Til Rlrkens Zinltghed er Lavlen repareret, og der
foruden er den ogsaa renoveret, af Rierlighed til
Gud og hans Hnus er den pryder, med dyrbar crgte
Guld, til Rirken igien ydet. Den sal. Dannemand,
som Bertel Hansen hedte, og nn i Herren er hensovet
i Gl.?de, og Ixirsten Lars Datter, hans hpi bedre
vet lL«»ke, har den Bekostning giort, Gud hende
Trssten stienke.^ Kalken er af Sslv forgyldt, betegnet
vm Midten med Bogstaverne ll. L. 8. 8. I. Neden
under Foden staaer: Anno 169Z lod Bernt Fallenkamp
denne l^alk giHre og forbedre med 12 Rdlr», voz
Z7^ L.od; desuden en solvforgyldt Diss, som med Kalken
forvares i en Eege-Kiste, staaende i Kirken. Paa Alteret
sta.ie to Messing Lysestager. Messehngelen er af rsdt
Floiel, kantet med Solvsnorer, og med samme Slags Sno
rer paashet Bogstaverne I'. ?. 8. K. X. O» Alterkladet ee
ligeledes af rodt Flsiel, hvorpaa staaer Bogstaverne X.
8. >l. X. V. 8. og Aarstal 1756. Daaben er, ligesom i
Byrums Kirke, af Veegsteen, hvorpaa ligger et Messing«
Bakken, foråret af Albrecht Larsen og Anne Jørgen«
Datter Aar i7c)Z» L>ver Daaben hcrnger et Malcrie
paa Seildug med forgyldt Namme, sdm forestillet St. Jo
hannes, som dober Jesus; desuden betegnet Med de Bog
staver 5. 5. 8. K. 0. og Aarstal 1734. I Kitkem
S selv.
274 Andet Cavltel, 2. h.
selv, nedenfor Choret, ere 16 Fruentimmer-Stole pa«
nordre, og 19 Mandfolk-Dtto paa sondre Side, dcels
aabne og deels lukte med en Dor foran. Paa nordre
Kirkemnur, lige over for Prædikestolen, hcenger en Tavle,
hvorpaa låses folgende Inskription mcd hvide Bogstaver.
^^Gnd til 1L.re, Rtri-'en ril prydelse, paarHrende Ven,
ver til Amindelse, udi mil Alder 60 Aar, haver jeg
denne Tavle bekostet at opscette udi Vtsrer^e Ixirke
paa L.eslpe^ Christiania den 4de September 1740.
I-ms 2.^lemmes'N Snndr, »ned »n n Hnstrue, iN^ren
Ie»»s Dalter Riis." Lidet vesten for denne hanger cn
liden siirkantet Tavle, hvorpaa staaer Sal. Skipper ^ars
jensens Gravffrivt; han dsde i Drammen den 21 Octb.
1708. Paa samme nordre Side, strax ved Kirkedoren,
hcenger en meget ziirlig og forgyldt Tavle, forarbejdet og
udhugget af pout Sand, som endnu lever, stafferet af
Christian Ostenseldt Aar 1765 og bekostet af ^liels
Larsen Lhnren og Kone 51?aren i^ciels Datter B^rum.
Paa Boven ssten for Pr«dikestolen sees ligeledes en me-
^ get ziirlig Tavle, givet af Skipper Bertel Hansen og Hu-
strue Rirsten L.ars Datter, som boede i Vesterse Sogn,
og af dem blev bekostet Aar 1707. Ved nordre Slde ^
denne Tavle sees nok en dito, forestillende Christns paa
Rorset, og strax derhos atter en, som er siirkantet og sort
malet, med hvide Bogstaver, givet af Sund :Nadse„
Dam Aar 1707. Under Loftet, lige over for Præke
stolen, hcrnger et tremastet Skib, forfærdiget og givn as
Lodsen Lars Bertelsen Dam Aar i?98. Neden for
samme hcrnger en Messing Lylekrone med 16 Uunc, hoor-paa
Andet Capitel, 2. H. 275
paa staaer: Anno 1720. Peder pederftn Gsy, Raren
Deller. Pulpituret cr malet ligesom i Byrums
Kirke, og afdeelt i 2de Deele med Z Vanke paa hver
Side. I Taaruet, som er fiirkantet, og indvendig fra
S. ril N. 6z Alen, og i A. og V. 5 Alen, hanger en
Klokke med Aars>al 1640 Kirkegarden er indhegnet
med Steenmuur. Her sees nogle enkelte udhugne Stene
over de Afdsdes Grave, med fleere Gravtrcrer.
Skole-Bygningcn, ei langt fra Kirken, bestaaer af
8te Fag til Indhnus med Enderne i S. og V., deraf
2de Fag i ssndre Ende t,l Skoelcstue, Kiokkcn med for
svarlig Ckorsieen og Vagerovn. I alle Værelserne er
(rnlv af Leer. Dernceft 6 Fag i S. og V., til Korn-
lade og Loe. Til denne Skole ligger en liden Deel ågret
Aord af Hartkorn 2 Skiepper.
Tred i t
276
T r e d i e C a p i t e l .
Om Hals Sogn.
1. §.
Om Sognets Beliggenhed, Grstndser og La?ngde, og i
Svrigt almindelige Bestaffenhed.
^)ette Sogn, som nu er det allermindste siden Sandflug
ten, men forhen ffal have vceret det scsrste, groendser paa
vestre Side mod Vesterse Sogn, paa nordre og sstre Si
de mod Havet, og paa sondre Side mod Byrums Sogn.
Er i Loengde fra N. O. til S. V. omtrent 1 Miil, og i
Bredde fra S. til N. omtrent en ^ Miil, eller noget
rneere. Det er ikklin beboet paa sydsstre Side, eller den
Kant, som stsder til byrums Sogn, naar undtages Kster-
bye, som ligger for sig selv, omtrent en 4 Miil fra de
andre Stader, og bestaaer af 12 Nummere ansatte i
Hartkorn, og 6 Nummere uden Hartkorn. Heele nordre
Side og den Strcekning, som ligger imellem de Stader,
der stsde til Byrums Sogn kaldet Bangsboe og
AlitteN/ er aldeles ubeboet og viiser tydelig, at ^>and?
flugten har raset, fornemmelig paa den nordre ^ide, hvor Sognets
Tredie Capitel, i. ^77
Sognets Kirke har staaet, og hvor de fieeste Gaarde tU-
lige har lagt, samt noget vesten for, ved og omkring de
saakaldte Hoisande, som ere adskillige svare Hoie, der ene
og allene bestaae af sammendrevet fiin Sand, nu temmeUg
siarkt overgroet, ligesom alle de andre sandfugne Stader,
med Marhalm og Klittetang, saa at Sandflugt i mangt
Aar aldeles har ophort. MarhalmenS stsrre Udvidel-
se, som Aar efter andet kiendelig tiltager, vil
meget mere betrygge Hens Beboere for Cftcrtid-en.
Disse Hojsande ligge ganffe nar ud ved Strandbredden,
og kan sces temmelig langt bort paa Hen. Ommeldte sde
Egn, som er en temmelig vidtloftig Strakning, har i for-
dl»m Tid ej allene varet beboct, men endog forsynet me>
gode Skove, hvoraf endnu seeS Levninger ved svare Red
der og smaae Rodskud, endog af Gran- og Fyrre-Traer.
Her grasse om Sommeren en Mangde af Beboc?'!?^
Creature, tillige siaaeS Lyng og graves Torv, ligesom l
den saakaldede Vester^Mark, det er de sde Strakninger
under Vesrersc-Sogn; men her falder Tsrven ikk? ^aa
god, som i nordre Mark.
Jordarten i det saakaldte Bangsboe er temmelig god,
hvorfor der ere mange gode (Gaarde; men i Klitten oA
Asrerbye er Jorden mere s?arp og sandig.
Dette Sogn er ikke, som de andre, inddeeelt i Læg
der; men samtlige Stader indeholde 62Nummere, deraf
5 uden Hartkorn, altsaa 57Nummere, som ere ansatte for
24 Tdr. 2 Skpr. z Fdkr. Af disse ere to Nummers
ubeboede, de ovrige 55 Nummere bebocs af 61 Familier«
foruden Indcrsier. D«
2?8 Tredje Capitel, i.H.
De Stceder som ere assurerede i Brandkassen, og an.'
dre af de betydeligste, anfsres, ligesom under de andre
Sogne saaledes:
No. Hartkorn, n ^
2 Z I
2 Z Z !
^-Disse to Nummere, Lunden kaldet,
ligger ved Skoven under samme
Navn, og vare i nogle Aar samlede
under eet, af Skipper Poul Juul.
Han afstod den halve Deel, nemlig
No. 2Z2, til Han6 Svigerssn Styr
mand Bi»rn ^ach. Gaardens vidt-
lsftige og anseelige Huusbygninger
ere sammenbyggede, hvoraf de, som
nn tilhorer I""l, bestaaende af 4^
Fag, ere ved Forretning den 14de
Dec. 179Z tarerede til Assurance for
86o Rdlr., iberegnet et smukt Sta-
kitvcerk paa sondre Side af Ind
huset, m. m. Bygningerne, der tilho
re Styrmand Bach, ere ei assurere
de. Skipper Juul har osten for
sit Indhuus en lille god Nrte- og
Frugthave, som han holder i en me
get god Stand, En liden Deel
Humle voxer her. Gaardene ere i
Avrigt gode og vel dyrkede.
Denne Gaard, H»Uer kaldet, ligger
srrax hos ovenmeldte, paa nordre Side
5redte CapM, i. 27,
H?o. ^irtkorn.
IZ4
2Z8
262 6 2
Z 1
6 2 2
299
Side af Skoven, og er det til disse
z Nummere den storste Deel af Sko
ven hsrer; men den Deel, font tilho
rer No. 2ZZ, holdes i storHcrvd og
er smukkest af Anseelse. Her er til«
lige en lille avd Frugt- og Urtehave,
hvori er anbraat et lidet Lysthuus
af vildtvoxende Traer; nogle Humle-
Ranker sees ligeledes her, og adskil
lige medicinske Planter. Gaarden
er god og vel bebvgget, men ci assu
reret. Indmarks-Iorden ligaer paa
ostre Side af Husene og Skoven.
Er ligeledes en god og vel bebygget
Gaard. Har Uiaemaade en liden
Andeel af Skoven.
Er en god og vel bedaget Gaard.
" Pa.i sondre Side afIndhuscne er ind'
rettet en liden Urtehave med Sr^n-
gcvcerk, og deri enDrsnd medPompe.
Er ligeledes en vel bebygget og god
Gaard. Her er en llden -god Urte
have med negle Frugttrcrer, indheg
net med Tervdige.
Ligeledes en god og vel bebygget
Gaard.
Aar
2xs Tred i c Eax i t t l , i .
Aar i8°l »ar Fslke-Antallet i alt af »NZ- -z gam
le, Z47 Swl-.
Dette Sogns Beboer-, fornemmelig de i det saakaldte
2-->ng°b°° »g Sst-rb?°. drioe det mees t-Torsse-ziff-rie. og
d„ fornemmelig fra sidst- Stad, -i langt -il ».ff°n>«-
i>«rne efter Torff °g Sp-tt-r. Zormodentlig km,S° Z.st-'
tiet her. ligefaa i Veste.« Sogn. meget forbedre- »ed
Anlag af°g FlMder-Garn, samt si-rr- Kroge .'i
Torstesisteri-t. ja «-d Drug af andre Fisteredstaber. >aa-
som de sal. Prof- S-r^m- D-stri-elf- o.-r S-ndu.--.
.si-Par- P-g. 4Z- nnder N°- 4 °g P°S- 4Z» L'°r.^.
oa C. anforer. hmlket. saalede« som foran meld-, «ed Op
muntringer af fmaae Premier, sikkert km.de forf°g°- °S
iv«rks-.l!-s. Den storke Str«m under s-n er -lier- .
betydelig Hindring.
Foruden d« f-rh-n und-r -si- Part anf-rt- J°»-r.
som -re M'sa-t- - i l Draztigh-d. --- H-- ' ^°S»" ^
mindre, som bruges t i l Fist-ri.. og endnu nogle am.
smaae. s°m stibe og l-ss- Vahr° t i l °g l-a st°.«
Vciadc»
V-ba-rn- i det-- Sogn -i- i alt -4 VWdmMr.
2.
Betr<Lffende de offentlige Bygninger.
Af diss°.°r° h-r.S°gN-- - i si-.--nd Sk-l-bYgning-n
.hi Kirken -- ald.l.« n-dfald.n. »den forsi'-"'" -- S-»k-
Tredie Capitel, 2. h. 28l
k« af Sidemuren staaer endnu tilbage, som ei allene kan
sees overalt paa Hen, men endog 162 Mile til Sses,
og tiener Fiskerne til Landemarke: har desuden varet Ss-
farende i Almindelighed til Veiledning; men den endnu
varende Levning henfalder mere og mere fra Aar til Aar.
Kirkegaarden sees endnu tydelig, ligesom endeel Grav
stader, samt at den har varet indhegnet med Muur af
Graaestene. Her seeS tillige Tomten af nogle Gaarde,
deriblandt Prastegaarden. Den Klokke som har hangt i
Kirken, er omstsbt, og nu den mindre Klokke i Byrums
Kirke. Et lidet Fad af Messing, brugt til Daaben, for
vares i Byrums Kirke og bruges til Bakken. Et Par
Lysestager af Malm er under Kirkevargernes Forvaring.
Hvor den svrige Deel af Inventarium og Ornamenter er
bleven af, har jeg ei faaet Oplysning om.
Sognets Beboere ssge altsaa til Byrums Kirke, som
til den Ende for nogle Aar siden blev forsget med flere
Stolestader.
Skolebygningen, som ligger i det saakaldte Bangsbo?,
bestaaer af 12 Fag, deraf ere z Fag i vestre Ende til
Skolestue, 2 Fag til Forstue og Kiokken, 2 Fag til Stue
for Skoleholderen, 2 Fag til to Kamre, samt z Fag
til Lyng og Torv: alt i god Stand med Loft og Gulv af
Brader, og nye murede Skorstene. Til denne Skole er, lige
som i Byrums Sogn, ingen Jord, men der kunde vare god
Leilighed til at opdyrke af d« sd, Strakninger. Det varen
Titz -
282 Tredie Capitel, 2.
Tid foreslaaet, at den residerende Kapellan ffulde have boet
her, hvilket dog vilde have vceret megen Vanskelighed un
derkastet.
Videre °m d^tte S°gn »ides ikke at erindre, -i hel-
lec om Sen i Almindelighed.
i >1«. n»
^ ' '
I
'
's
^ .
T i l l a g
t i l
phys isk og oekonomis t
B e s k r i v e l s e
o v e r
V e n L « s o e
u n d e r H t o r i n g A m t i A a l b o r g S t i f t .
F s r f a t t t t
a f
H» B ing.
K i s b e n h a v n , l z 0 6 .
Tly?t Ho6 B. K. Horr^bow.
F o r s k e P a r t .
Forste Capitel.
2 §.
^^ag. 7. Vetrassende Tolderen, da nyder ncei varende Tol
der i Gage ^00 Rdlr., foruden sædvanlige sportler, ist«'
den for at Form-enden- ikknn var tilstaaec 105 Rdlr. aarlig.
Z §-Fra Pag. 9, Dom. Capitelet, eller de Residerende i
Viborg, nemlig: Bistoppen, Stiftsprovsten og Rectorerne,
har fra gamle Tider havt visse Indkomster af Hen, saasom:
Landgilde, Kongetiende og en femte Part af Beboernes For«
tienester ved Biergmng fra strandede 'Skibe, desuden siden
)lar 1^46 havt?!oadighed at bestikke deres Landfoged eller
Forv»'ter, under Kongelig Confirmation; men da Hans
Kongelige Maiestat allernaadigst stal have beslutter ar s-lte
sorn«vnte Embedsmand paa fast Gage, saa vil disse Ind
komster formodentlige,, falde tU Kongen, eller blive anvendte
til andet offentligt Brug efter Kongelig Bestemmelse; i
hvilken Anledning der var ar onste, ar Hans Majestac aller«
naadigst vilde forunde Ven et Sygehnus, som hoist nodven«
digr ei aliene for te af HenS Beboere, soin maatte ainribeS
af ondartede Sygdomme, hvilket nasten aarligen mere og
mindre indtraffer, og af Mange! paa Lejlighed til de Syges
Adstillclje fra de Friste i Huset, angribes alle; men cgsaa
for strandede syge Folk, der ligeledes jevnliaen indtraffe, li-
Sesom d«t 0^ var snsteligt, at de nodvendig« Qvarantaine
A 2 . Huse
»
4 Forsts Capitel ^ Z.
Hus- opfsrte« °m S-n- End vid-r- kunde 5° -i> S°Rdlr.
^r!ig°» ano-nd-S !tt -n Post'Baadm.d fornsdn- ^d°
Mand, al asg-a- >m°llcm S-n °g »--rm-st- fast- Land S-r-dv -n Gang °!N Ug-N ^ thi af Manz.I paa s-adan Daad-
Erpr-sse. maa- d° Song-lig- Br-v-, -ll-r Dr-v- r>l Em-
d-d«m«nden-, d-n Kong-lig- Ti-»-st- b-lr-ff-nde. >>Z°s°n>
andr. prw-i-Br-°«. som af»aa° h°rfr°, I°av->s°md-.
dir -r- b-st-m-- h-rlil, bliv- h-nligg-nd- adssiil.g- Uz-r. Ved n»rv<-r-nd- Landfogeds Dod, kunde delte Cui-
bcde bliv. f°«n-- m«d Dirk-domm-r Emb-der, hvorved
K-nz-n vilde spar- meg-i; -hi for narv-rend- T,d er Land-
s°-.d-n ov-rdraz-! Aong-nS Ti-nd- Ho« B-bo-rn- paa Len.
sou, -s,-r InnP-l B-r-Wiug af - Mk. 8 S- pr- St>epp-,
de. 'ene St-d med der and-! beregne,, af om.r.nt 2?° ^vn.
d,r Har,korn. udgi°r 5--° Rdlr,. hvoraf svar-i »' d-R--
s.d,r.nde -5° Rdlr. aarlig. DU- 5°° Rdlr. kuu.e l^v-
.l fast -ind.azt ved ar svare« i P-ng- af D-bc-rn-. . z°r.
hold,.l hvad d- forh-n hav- svare', som kunde u>d.
fordr-S m-d d- -°r.Z- K°n»°l>g° Skat.-r °g Landg.Id- ved
-x.irk°d°mm-r«n som Kong.ni Fog«d. hvoraf han »,-er m.de N.-N i d..S Sr.d, fri- b-b-e °z brug- V-ard-u ».l.t-
^aa d. som Landsozd-n og han- Formand h.dmdi, have
b-7o°. den Ansvar af Ska..-r, Ti-nd- -ll-r LandgUd..
.orimod d- »irkedvmmeren ri.staaed- Z° Nd.r. aarUg -e-
de, for fri- Hnu«. vild- bortfald-, °g da han nu lul.ge l l-v
^.s-esorval-er, saaled.« som d- andr- H-rred«- °g D>rk--
,ozd.r -r de- forud, vild-h-mS Jndkomst-r bl>v-nogemund
p.ss-n^- i Forhold -i! Arb-id-, ved at b-st»r- og ^.e;,a.Fa.d kunde ham ,il.°gg-s-n »i« D--l a°rUg .
P-M-" v°d S-rauding-r. °m samm- fr-md-l-S ffule-
ri,svar-S af Dierzern-, i>« -N--S i flg s->» « °»
Forste Capitel z. 5
sv»r Byrde, ei al l^ne for dem, men endog for de strandede
Folk og de derved Skadelidende; thi i Almindelighed falder
denne paa andre Sr-der ubekiendte Afgivt t i l Skade for
Sidstnævnte. Imidlert id, saalange denne 5te Part skulde
ydes, kunde en privat Mand antages t i l at holde Regnskab
over og have samme og derfore afl-gge aarl ig Rigtighed,
under Birkefogdens Revision og denne modtage Pengebels-
bene for at indbetale dem paa Amtstuen med den svrige
Indtalt. Landfogden har, som forhen nsvnt, for uarvae-
rende Tid ^ Part af 5te Parten. Denne fierde Part kun»
de saaledeS deeleS: at den antagne Opsynsmand, for hanS
Mode ved Stranden under Biergningen og for videre Ms-
de ved Dcelinger og Auctiouer, samt for ar modtage femte
Parren og jamme at lade conservere og forsvarlig behandle,
kunde nyde de 4 Decle og Birkefogden Resten, fslgelig de
fire Dcele i Behold. Opsynsmanden burde staae under
Birkcsogden, og denne v«re.forbunden t i l at have nsiagtig
Opsyn med HanS Behandling. Nsdvendig Vognleie med
^aiene og holdende Folk t i l sammes Lsrring, maatte ham
efter bi l l ig Regning godtgioreS.
4 Fra Pag. 45. Der er nu her, som overalt ved Sse«
kysten i Jylland, siden Aar >8or oprettet fr ivi l l igt Kyst-
mil i t ie, hvilkct her paa Hen er inddeelr i 2de Compagnier,
hvoraf ByruinS Sogn indeholder det eene, som Aar 1805
havde l 17 Mand, hvorover er en Bestyrer og 4 Anfsrere.
testers? og Hals Sogne indeholder derander, som ligeledes
Aar 1825 bestod af 14; Mand, foruden Bestyreren og 4 Anforeie; men Antallet forandres aarl ig, deels ved Mattis
l?a5etS Kravarelse t i l Soe« og deels ved DsdSfald.
5 S-
6 Forsts Capitel h. 5.
5 §-Pag. 62. Strandings»Commisstonair 5.lNdgaard,
har dette Aar ladet opfsre en temmelig stor og hsi Bygning
t i l Beboelse, som han ti l l ige har la! 'et t<rkke med Tagstene:
ligesaa har Commisstonair Andersen paa hans Gaard Ost^r-
gaard, see 2den Pan iste Capitel Pag. 244 og 245, ved,
at opbygge endeel Fag Udhuse, af Mangel paa Tang, ladet
5 Fag takke med Tagstene. De give derved Bevus paa at
Tagstene knnne bruges saavel paa Lesse )om paa fast Land,
uden at befrygte de mere skulde l igge usikre for Visest, hvi l ,
ket forhc» har voeret Beboernes Tanker.
Andet Capitel.
3 §-Z den udgivne Beskrivelse, cre Strandingerne aufor^e
r is i8^O Aars Udgang. De seenere indtrufne t i l Udgang
af Aaret 1805, ere fslgende:
Aar
Ingen Strandinger.
Aar 1802.
r. Capitain ^hrlspinius Poulsen fra Bergen i Nor«
ge, havde det Uheld at forlise Pinklkibet Gammel Norge
kaldet, paa Reisen fra St. Croix i Vestindien, bestemt
t i l '^i^benhtU)N med en Ladning raae Sukkere, endeel gunlt
Farvetroee og nogle Foustager Roin m. v.. Norden und^r
Aen Natten t i l den zo September. Skibet gik strax fuldt
af Vand, hvorved Sukkeret bortsmeltede paa nogle Foustager
nsr, som bleve biergede, t i l l igemed ncgle^ Oxehovedcr ei ler
Tender Nom og Viin, hvoraf noget blev udfort, og Nestcn
vtd Auction bortsolgt paa Oen, t i l l igemed den biergede -^.ak-
kellage
Andet Cavitel. 7
kellage vg det vcd Ssens Magt istskkerflagne Skibsvrag.
Mandskabet kom alle lrkkelig i Land incd dercs egen Vaad.
2. Narren t i l den 6tc O-tok'er indstraudcde Asten under
Sen Galiorjklbct den gode Intentio»l kalder, fort af Ca-
pitai i l (Llai is Ianse«! L.ust, paa N>'ise fra Riga, bestemt
t i l Hamborg med en Ladning Havre. Ladningen blev bjer
get, paa noget aldeles udueligt nar, og ved Auction paa
Stranden bortsolgt, undtagen Bjergernes Deel, som de be
kom in Nanira. Skibet blev bragt i flodt Vand, hvormed
Capitainen gik t i l Aalborg og derfra videre efter hans Be
stemmelse.
z. Natter t i l den iste Novbr. indstrandede S. O. un
der Ven, Capilain Wil l iam Lambert fra London med Fre
gatskibet Jean, paa Reise fra HanS Hiem bestemt nl St.
Petersborg, indehavende en meget kostbar Ladning Styk
gods. Capitainen og hans Mandskab kom lykkelig i Land.
Efter at Contract med Biergerne var fluttet, blev
Nierguingeu stiax med Kraft begyndt og fortsar, og Vårene
biergede torve i Land, indtil Vandet forbed det, siden blev
en stor Deel bierget havareret, men betydeligt blev t i lbage,
fornemmelig Rasfinade Sukker, som hensmeltede iFoustager.
De havarerede Deele blive ved Auction bortsolgte t i l l igemed
Takkellagen og Vraget. Resten af Ladningen blev tareret,
hvorefter Biergerne bekom der«? Anpart i Penge, og de uha»
varerede Vare bleve igien Aaret efrer udforte t i l Petersborg.
De betydeligste Deele vare: Indigo, Cochenil le, Sukker,
Peber, Have-og Markfroe , Insti unienter, V^usseliner og
. Lårreder, Camfer, Klade, Spcserier og adstl l l lge Galan
teris Vare.
4. Capitain Joachim Rnagenhielm Heiberg, lnem-
mehsrende i Bergen, havde det Uheld at forlise Briajkiber
Ema-
s Andet Capitel.
Emanuel Asien under Arn Natten t i l den zdieNovbr. paa
Reise fra N7emel bestemt t i l Bergen med en Ladning Hve
de, Rug og Byg. Folkene kom ei uden med Livsfare i Land
ved egen Hielp. Ladningen blev bie^et t i l l igemed Skibets
Takkellage, som med Skibsvraget blev bortsolgt paa Sen,
?g de som kisbce Braget vare saa heldige n»ste Aar, efter
a n v e n d t s t o r B e k o s t n i n g o g A r b e i d e , a t f a a e s a m m e u d i
flodt Vand, og at bringe det t i l Aalborg, hvor det blev
istandsat, pa« nye t i l taklet og igien solgt r i l Be-gen.
5. Natten t i l den r i te Novbr. kom paa G.und Ssn-
den under Sen Snouj?ibet Soldengrceve kaldet, fsrt af
Capitain George pri ior fra London, paa Reise fra Gt.
Petersborg nied en Ladning T«!le, 'Jern, Planker og
Tougvslk. Efter at endeel af Ladningen var udlosset, blev
Stlber flodt, redder fra Grunden, og Capitainen fortsatte
sin Reise. Endeel Foustager Taelle bleve bragte i Land,
hvoraf Biergerne, efter nogen TidS Henstand, bekom deres
Anpart in Natura og Resten blev ved Auction bortsolgt.
Aar igoz.
6. Natten t i l den 'ste Marri i indstrandede S. V. un
der Hen Brigskibet N^eptunus, fsrt af Capitain Hans Ja
cob Gundersen, fra Skeen i Norge, paa Reise fra St.
Nbes, bestemt t i l Aalborg, med en Ladning Salt, nogle
Huder og cn l iden Deel Frugt. ' Capitainen og hanS Folk
kom lykkelig i Land. Skibet gik strax fuldt af Vand, hvor
ved Saltet blev fortoeret, saa at mtet videre blev bjerget,
end Huderne, Frugten, bestaaende af nogle Kasser Appel
siner, Citroner og Figener, samt Skibets Takkellage, som
blev bortsolgt vsd Auction ti l l igemed Skibsvraget.
7. Natten r i l den 12te May indstrandede N. V. un»
ter Aen, Vrigstibet Haabet kaldet, fsrt af Skipper Ole
' Tor-
Andet Capitel. 9
Lorgersen fra Sandefiord i Norge, paa Reise fra Ild-
jernet ved Christiania, bestemt til Hobroe i Jylland, med
cn Ladning Bielker og Lagter :c. Ladningen blev bierger,
hvoraf Bierqerne blcve tildeelte den halve Part; Resien
blev ved Auction bortsolgt tilligemed Takkellage og Skibs«
vraget. Der heele ubetydeligt.
8. Natten ril den 8de October indstrandede S. O. lin
der Hen Pinksflbet Belfield kaldet, ft-rt af tzapitain Ja
mes Layler, paa Reise fra N7emel bestemt ril Plymouth
med en Ladning Fyrreplankcr og Stokke. Folkene kom lyk
kelig r Land, og efter at Takkellagen for sn stor Deel var
bierget, drev Skibet herfra over til Sverrig. Capirainen
kod vin Foranret derpaa Takkellagen afhente, og efter ar Ski
bet var fat i stilbar Stand, fortsatte han Reisen-
9. Natten til den 15de November kom paa Grund
N. O. under Hen, Galiotskibet Grosel kaldet, fsrt af?a-
pitain Jacob Lriy, hiemmehorende i Stettin, paa Reise
fra London bestenit til Riel med en Ladning Peber og Suk«
ker. Efter at endeel Sakke Peber vare udlossede, kom Ski
bet i flodt Vand, og Capitanien fortsatte sin Reise. Endeel
S-kke Peber bleve bragte i Land, men siden udf-rte.
>0. Natten til den 27de November indstrandede Ve
sten under Aen Jagten pcrnds <Larl kalder, fsrt af Capi-
tain Casper S<humacher fraCappel, paa Reise fra Chrl«
stiania bestemt til sit Hiem med en Ladning Lagter og Zern
.'c. Folkene bleve biergede, ligeledes af Ladningen Jernet,
som bestod af Kakkelovne, og ZagtenS Redskab. Kakkelov,
nene bleve udfsrte, men Takkellagen bortsolgt ved Auction, lige>aa Vrager af Jagten, med ivarende Last.
21. Natten til den 28de Novbr. indstrandede N.
under Aen Barkl?iber Cornella Eleonora, ssrt af Cavi-
tain
Andet Capitel.
tam Henrick) Nulfchen fra Hamborg, paa Neise fra'Hull
i Engelland bestemt t i l Lybcch med en betydelig Ladning
Stykgods. Dcn a'iersto: ste Deel af Ladningen blev bierget,
men havareret, da Skibet stra^ indtog Vand. .^Icrde- og
Bomuldsvare:c., blev Tid efter anden, l igesom Biergning
kunde ssee, indleverede t i l Tsrring og Tonservation imellem
Beboerne, hvorefter de bleve taxerede, og efrer Taxation bc»
kom Biergerne for endeel deres Anpart i Penge, men for
Resten dercs Deel in Natura, og efter at dette var afgjort,
bleve Godseicrnes Anteele udforte t i l Hamborg og L^bech,
og BiergcrneS ?>cele her ved Auction bortsolgt og deels ud-
forte. Takkellagen og Skibsvraget blev solgt ved Auction.
Eapitaincn, som med sit Mandskab og en Passageer
kom lykkelig i Land, var meget ivrig og paapassende under
Biergningcn, for at bierge alt hvad tnerges kunde, og oar
selv daglig den hele Tid enten ombord paa Vrager, eller paa
Stranden.
12. Natten t i l den zote November indstrandede S.
O. under Hen Brigff ibet the Duche of athol, fort af Ca«
pitain?llexander Greig fra Boronstonc?ss i Engelland,
paa Neise fra Riga bestemt t i l London med en Ladning
Planker.
Capitainen med hanS Mandskab kom vel i Land, dog
ei uden Fare. Skibet gik i Stykker og Ladningen drev i
Land. Den Deel af Takke'lagen som blev bierget, blev med
Ladningen og Vragstumperne ved Auction bortsolgt.
i z. Samme Nat indstrandede Brigff ibet Argo, fo> t
af Lapitain Jeremias ^Vil l ia»ns London, paa Neiie :ra
St. Petersborg bestemt r i l London med en Ladning pot
aske, Hamp, Tcrl le, Navndug og flamsk Linned. Folkene
kom, dog ei uden med stor Fare, i Land, ncrsten al le lznv
Andet Capitel.
forfrosne. Af Ladningen blev den storste Deel bierget, und«
tacen Potasken, som bortsmeltede af Soevand. Hampen
blev teelr imellem Bjergerne saavidt dem var rilstaact, og'
Resien, som havareret, solgt ved Aucrion. Ravndugen og
det siamste Linned blev udfsrt med Skibet, som paafolgende
Fmaar blev bragt i flodt Vand, og efccr at Capitainen hav«
de vrret i Aalborg for at eftersee og reparere Skibet og dets
Takkellage, fortsatte han Reisen. Takkellagen kom i Land,
men blev igien udfort efter Taxation.
14. Samme Nat indstrandede Syd under Sen, Dark»
ft^et 2l lexander, fort af Capitain Iol>n Vatson, paa
Reise fra St. Petersborg bestemt t i l sit Hicm^ondonmed
en Ladning Talle vg Jern ic. Folkene bleve m<ld stsrste LivS
Fare raddede, og de befandteS nssten halv dode af Frost.
Nogle Dage efter Indsirandingcn drev Skibet langt ud, oz
blev l iggende kantret paa de yderste Udgrunde, indnl det gik
aldeles i Stykker, saa at intet blev bierget, uden.den storste
Deel af Skibets Takkellage og nogle Fade Talle, som alt ved
Auction blev bortsolgt.
15. Ligeledes samme Nat S. O. under Aen Briaski-
bet Supply, forr af Capitain Thontas L.arng, paa Reise
f a Danyig bestemt r i l sir H-em Vhitbye i Engella»id med
en Ladning Fvrrestokke og Planker samt Pryssing m. v.
Folkene bleve l igeledes raddede. Sktbet blev staaende
tat under Landet r i l Foraaret, da Lasten blev udlosser, hvor
ved Skiber blev flodt og bragt ud fra Grundene.
Capitainen seilede med Sklbet til Aalborg, hvor det
blev repareret, kom ti lbage efter Ladningsnog derefter fort«
satte Reisen.
16. I i igemaade indstrandede samme Nat S. O. under
Sen Brigsslbet Rebecha kalder, fort af Capitain Johir
Juul,
12 Andet Capitel.
Juu l , paa Reise fra Riga bestemt t i l sit Hiem Leith i Skotland, med en Ladning Hamp, Hor og Hsrfroe.
Folkene kom r i l Landiisen med dereS egen Baad, hvor
Beboerne modtog dem og saa godt som flcrbte nogle iblandt
dem t i l HttttS; men een Mand fandtes dsd ved Siden af
Baadcn. Ladningen, nemlig Hsr og Hamp blev bicrget,
men gansse vaadt, og blev Tid efter anSen, l igesom Bing-
ning stede, deelt med Bjergerne, og EierneS Part so!gt ved
Anction. Saaledes blev Takkellagen t i l l ige bierget og solgt,
l igesom Skibsvraget. Kisberne af sidstnavnte, anvendte stor
Umage og Bekostning at faae detud afGrunden nssteSom.
mer, men forgisrves; det blev derimod jstaaende r i l det ved
Zis og Soegang blev aldeles ruineret.
17. Ligeledes indstrandede samme Nat paa Vesterbys
Res, Vllgskibet Sat»sfacti0l,, fort af Capirain Antoni
person, paa Reise fra St. Petersborg b-fiemt t i lsitHiern
London, med en Ladning Teelle, Jern og l idet Hsr. Ef»
ter at Folkene havde udholdt paa Skibet t i l om Morgenen
den i ste December; thi Storm og Snefog giorde der forin
den aldeles umueligr for Beboerne ar komme ril Rednina,
ei heller formaaede Skibsfolkene at bringe Skibets Farroier
fra Dcelket, formedelst svar Brsksoe, lykkedes det dem en
delig at naae ud t i l Skibet, hvor de befandt z af Mnro«
serne levende, som de bragte i Land, men alle angrebne af
Koldbrand i Hcender og Fodder. 5 Mand befandres i
set ihielfrosne, og de z levende forklarede: ar Capitainen og
hans Broder Styrmanden, flygtede fra Skibet med SkibetS
saa kaldte Hak-Jolle, uden at vide hvor de kunde na-'.e Land,
da det ikke var dem muellgt at naae Sen, de lode !>g drive
med Vinden, og kom endelig med yderste Msie og efter stor
Besvar over t i l der faste Land, ved et Sted kaldet
om-
W»W
Andet Capitel.
omtrent 4 Mile herfra Aen; men forinden Bciaden tsrnede
Lauder, var Capitainen dod af Frost, derimod blev Styr
manden hans Broder i hans ^le Forfatning bragt til Flad«
strand ved KrigScommissair Udersaxes Vogn, og blev mod
taget i hans Huns, hvor der med megen Omsorg s?al vare
sorget for hans Cuurog Pleie; men ikke destomindre maatte
begae Benene afsattes ham, dog befandt han sig af den Styr«
ke paafolgende Foraar, at han begav sig til HelsingFer, hvor«
fra han nied et engels? Skib kom hiem til sine Foraldr?. Den
storke Deel af Ladningen blev bierget, bestaaende af Talle,
som igien blev udfort, men Takkellagen blev bortsolgt ved
Auction. Skibet gik i Stykker og Vunden med Jernet
blev solgt. Krigecommissair Ubersax var forste CommiS-
sionair, men siden blev Commissioncn overdraget Stran-
dingscommissionair Hedemarch, og blev udfsrt deels ved
ham ftlv og deels ved Strandingscommisstvnair Smith.
18- Samme indsirandede Hsten under Aen Brig,
ssi!et Standard, fort af Capitain Henry Storr, hiem-
niehorende r ^Vhitbye i Engelland, kommende fra St. pe«
tersdorg og bestemt til sir Hiem med en Ladning Syrreplan-
ker. Ved Eftersogning befandtcs ingen zolk ombord, hvil«
ke altsaa formodedes at vare flygtede fra Skibet, som i Al«
mindelighed de engeljle Ssefolk gior, saasnart Skibet kom
mer paa Grund. SkibetS Takkeliage blev bierget, og nogle
faa Tylrer Planker, Resten blev med Skibet solgt ved Auc-
tion. Takkellagen blev sarssildt bortsolgt, efrer at den for«
ud lovlig var taxeret, hvilken Taration vedkommende Ara-
varende ansaae for hsi; ved Auctionen blev den meget hoiere
opdrevet. De som bleve Kisbere af Skibet, anvendte me
get Armide og store Bekostninger for at faae dette stv"e o?
smukke Sk»b afGrunden, men altvar forziaves, hvorfore dec
blev
- 4 Andet Capitel.
blev staaende indti l det gik i Stykker o? med Ladningen drev
i Land, hvorved Kisberne kom t i l endeel af dereS Penge.
19. Samme Nat ligeledes Osten under Hen strandede
Brigskibet Ioftph et Hanna, fsrr af Capitain George
Pots, hiemmehvrende i VVHitd^e, paa ^ei ' ,e
bestemt t i l London med Traelast. Capilainen og Mand-
ffabet befandt^s ei ombord, og da BaadeN ti l l ige blev favnet,
formodede man il igemaade at de vare flygtede, hvi lken For-
modning ogsaa bekraftedes; thi man erfarede at de l igesvin
Capitain Storr vare komne over t i l Jyl lands Kyst, derfra
t i l Helsingser og siden med Skibslej l ighed t i l Engelland.
Den srorste Deel af Skibets Takkellaqe blev bicrget og paa
Aen ved Auction bortsolgt; men intet af Ladningen, !om
drev bort ved der at Skibet gik i Stykker.
20. Samme Nat indstrandede l igeledes Asten under
Sen Briggen Clementine, fsrt af Capitain John Hnry,
paa Reise fra Me,n?l bestemt t i l C.hepston i Engelland
med en Ladning Stokke. Folkene va'.e i l igemaade flygtede
fra Skiber og kom ei siden t i lstade. Takkellagen blev bler.
ger, og l igesaa paafslgende Aar Ladningen. Begge Deele
. blev ved Auction bortsolgte.
21. Ped nordre Strand befandtes at vsre forl i ist et
svcert Skib, ladet med Stokke, hvoraf en stor D>el og det
Sverste af Skibet var drevet i Land, t i l l igemed endeel Mands-
og Fruentimmer Klceder, deels lsse og deels i Kufferter og
Kister, som sttax blev besorget opkiort og udleveret l ' . i ^
ring og Conservation, ved hvilken LeUighed besandteS endeel
Documenter, hvoraf man erfarede, at lav>.e ^o?rctct
Pinkstib.kaldet Atty, fsrt af Capitain Harr^on
fra ^Vhitbye i Engetkand; thi paa Agteispcilet af <5Ubs-
baaden, som laae inddrevet i Stranden, stod indvendlg'Wm.
Har-
Andet Capitel. 19
Harrison, og uden paa Atty of Whitby?, ligeledes en
Jolle med samme Navne, som stemmede overeenS med de so,
rcfnudne Papirer og Skibs Documenter. Nogle Dage ef
ter fandtes Capitainen inddrevet til Stranden, og de paa
Hen vsrend? engelske Capicainer kiendte ham da at v«rc
Harri>ott, og saaledeS fandtes tillige Tid efter anden 5 af
Skibsfolkene. Mandskladerne bleve ligeledes befunden, ef
ter paasatte M<?rker, at have tilhsrt deels Capitainen og deels
Stni manden peer Rok. En Kuffert vg en Kist, bef^ndteS
r ed MaudS og Fruentimmer Kladcr, samt Linned af Lagener
oq Dcrkketoi :c., son, efter de vedfulgte Papiirer og seenere
Oplysninger, tilhorre Capitain John Iervms og Kone
2lne Iervins, og vare sendte fra Helstngoer med dette Skib.
C«erne j?al selv have reist over Land. Den storste Deel af
Skibets betyvelige Takkellage blev bierget, og her tilligemed
den biergede Ladning solgt ved Auction.
22. Samme Nat mdstrandede S. O. under Ax,, Bark-
ski let Dorothea kaldet, fort af Capitain l^homes Smith,
paa Reise fra Danyig bestemt ril Hull i <Lngelland mel>
en ^a^ning 'j.Vanker og ^ryssing.'c. Capit^ii,en og samtlig
Mandskab va'.c flygtede fra'Skibet og kom l Land i N-rhe«
den af Fladsirand; de sidste kom derfra nl Gothenborg for
ved Skibsleilighed at komme til Engelland; men Capitainen-
forblev nosen Tid hos StrandingScommissionair Hedemarch
og giorde paa en kort Tid en Reise over til Hen. Skibet
gik i Stykker, hvorved Ladningen drev deels i Land og deels
til Soes. Den ilanddrevne Deel blcv tilligemed den biergc-de Takkellage solgt ved Auction.
2Z.' Sainme Nar indsirandede S. O. mider Sen Snou« skibet Jeoson, fort af Capitain Georg Avdison, paa Rei
se fra St. Petersborg bestemt til ftt Hiem London o:ed
«n
i6 Andet Capitel.
en Ladning T»lle, Huder »c. Folkene kom i Land i samme
Forfatning som de fieste andre der samme Nat led Skibbrud
her under Aen. Ladningen blev biergct, hvorafcn stor Deel
blev udfors. Resten tilligemed Takkellagen og Skibsvraget
blev ved Auctiou bortsolgt.
24. Den i ste December indstrandedc Brigssibet Albeou
S. O. under Sen, fort af Capirain Hucolay Dobson, paa
Reise fra St. Petersborg bestemt til sir Hiem )?armouth
i Engelland med en Ladning Jern og Hor. Med Livsfare
kom Folkene, nasten dodeaf Frost, i Land, de kunde ei selv
gaae op fra Stranden, men maatte kisres. Horren blev
bierget, men alt vaadt, og noget Jern, ligesom Skibets
Takkellage, hvilket alt blev solgt ved Auccion tilligemed
Vraget. 25. Den 8de December blev Capirkin Henry Char
ter nodsaget at s«tte hanS forende B^igffid Retriv kaldet,
paa Landsgruudene N. V. under Sen, paa Reise fra St.
Petersborg bestemt ri! sit Hiem London med en Ladning
Toelle og Planker. SkU'et blev staacnde Vinteren over, men
Capitainen fluttede sirax Contract med Beboerne om at bier-
ge, som formedelst Vinterdage og indfaldende ondt Veir ei
var mueljgt forinden Foraaret, da Capit^incn frafaldt sin
indgaaede Contract, som han da ansaae for hsi, og da Be
boerne ei vilde tilstaae Forandring, men paastod Contracten
med Magt, reiste han til Aalborg, hvorfra han, maassee
med stsrre Bekostning, fragtede Skib og hyrede endeel Mand
stab, Paa hvilket Skib noget af Ladningen blev bragt, hvor
ved CapitainsnS Skib blev flodr og kom af Grund, og e?tee
at han igien havde modtaget det udlossede, ftilede til Aal
borg for at repkrere Skibet, og derfra fortsatte Reisen.
Saa«
Andet Capitel. -7
SaaledeS indtraf dette Esteraar bekydeltge og i alt 18
Sscffadcr her under Aen, som vare bekiendte, og maaffee
flere som ei bleve opdagede, f. Ex. paa Trindelen, der lig
ger omtrent 2deMiile fra Hen, vg paa Raabcrzrundkn en
MiU derfra: isår var Natten til den zote Novbr. til be»
tndelig Tab for Engelland, ved at miste af 14 Skibe, som
da stodte paa Grund, i alt 11, og hvis Ladninger for scorste
Deel bicve spolerede; et Tilfalde som ei forud i MandS
Minde har indtruffet; thi vel have forhen mange Skibe paa
een Tid anstsdt, men de fleste ere strax igien bragte af Grund.
Aar 1804. 26. Natten til den 2den November kom paa Grund
Vesten under Aen Snoussiber Harmony, forc as Capitain
Not^niel pannell, paa Reise fra Hull i Engelland, bs-
stemt til LNemel baglastet. Beboerne, efter at Contract
var fluttet, bragte Skibet i fiodt Vand, hvorefter Capitai« n»n forksatte Reisen.
27. Den 2vde December var Capitain John Cam,
pel nsdsaget at satte hans fsrende Fregar>?ib Johanna kal'
det, paa Rcife fra Ri^denhavn, bestemt til St. Croix i
Vestindien med en Ladning Cargaison og Fragtgods ?c., paa
Grund uuder Åens >,ordre Side, deels fordi Skiber var
bleven lak ved ar stode paa Trindelen den i6de nast forud,
og deels formedelst indfaldende ham-dt Veir og Frost, hvor
ved Dakket og Tougvarket blev belagt med His, og Folkene desuden aldeles udmattede og forfrosne.
Ladningen blev for stsrste Deel bierget og det meeste igien fort tilbage nl Kisbenhavn, men Skibsvraget og Tatkella« gen >amt endcel Provision blev solgr paa iHcn.
Med dette Skib var som Passagerer, Medlemmerne
af den nye anordnede Overret i Vestindien, nemlig: Iustj«
.. D tiariuS
18 Andet Capi'tel.
tiarius og 2de Assessorer, som, efter nogle Dages Ophold
her paa Sen, reiste over til Sabye og derfra videre over
Land til Kisbenhavn. Aar 1805.
28. Natten til den 15de Decbr. indstrandede Norden
under Sen Brigssibet Freden kaldet, fort af Capitain An
dreas Stavre, paa Reise fra Lorrevichia i Spanien,
bestemt til sit Hiein Stokholm med en Ladning Salt. Fol
kene kom lykkelig i Land og alle vare friffe; med Ladningen
bortsmeltede, saa at intet videre end Takkellagen blev bier-
get, som med Vraget blev bortsolgt ved Anction.
Flere Strandinger indtraf ikke samme Aar.
Adskillige smaae Trykfeil ere indtrufne i Beskrivelsen
af Aar 180-/ men alle saadanne at de kan låses for hvad de
ere, og derfore er detanseet unLdvendigt her atanfsre samme.
^ ^ ^ z- ^ '! ! I ! I I I I ! ! I I I I I I I , I ! ! ' > ' I I > ! I i ' ! I I I I I ' > ! I ' I I ! ' ' " " ' ' ' ! > I " " I ! > >
W«W
»MM
