Typo1grafi Specialiseret lektion i

typografisk visualitet

V I S U A L I S E R I N G

Artwork: Jo

eyMariano

http://w

ww.cam

eron

mollcolosseo.com/abo

ut‐m

e/

Typo1grafi Specialiseret lektion i

typografisk visualitet

Introduktion 2/2

Temaer for denne lektionSerif fonten og metoder til implementering afTypografisk strategi og/eller analyse

Introduktion til typografi som kommunikation (kort)

Seriffonten

Praktiske fordele ved en stor x‐højde (læsbarhed)(reference: Pedersen and Kidmose):

Målgrupper og typografisk visualitet

Typografisk “grammatik”: Mikro‐, meso‐makro‐ og paratypografi (Stöckl 2005)

Workshops

Der vil være relevante kilder gennem hele denne præsentation

V I S U A L I S E R I N G

En lille film med Erik Spiekermann, skriftdesigner(bl.a. Officina og Meta):

http://www.youtube.com/watch?v=_lfE3Q4kiSE&feature=related

Typo1grafi

V I S U A L I S E R I N G

Specialiseret lektion itypografisk visualitet

Introduktion til typografi som kommunikation

Antikvaens basale anatomi

Da trykteknologien blev opfundet var seriffonten (antikvaen) allerede kendt I den vestlige kultur:

Det antikke Romerrige anvendte versaler (majuskler)

Den romerske kejser Karl den Store (768–814 EVT) standardiserededen karolingiskeminuskel . 

I den såkaldte romanske periode (1000–1150) var minuskelskriften, serifskrift, standard

Fra 1200–1400 var der en anden dominerende stilepoke, den gotiskestil (dominerende i Vesteuropa 1200–1400) med gotisk skrift (frakturskrift). Minuskelskriften blev atter vakt til live og populariseret i den italienske renæssance (fra ca. 1400)

Den italienske håndsatte skrift til tryk blev antikvastilen, skriften “med fødder” til tryk var født.

kilder (uddrag): http://en.wikipedia.org/wiki/Printing_press /  http://en.wikipedia.org/wiki/Carolingian_minuscule / http://en.wikipedia.org/wiki/Typography

V–H: Egyptisk Aleph, fønikisk Aleph,græsk Alpha, romersk/romansk A

Cancellarescaskrift

Der er moderne versioner af denne skrift, f.eks. Poetica og Augusta

Detalje fra Trajans søjle(113AD)

V–H: Den gotiske stil som arkitektur ogsom typografisk visualitet (fraktur)

V–H: Den romanske stil som arkitektur og somtypografisk visualitet (karolingisk)

Forneden: Den moderne antikveskrifts moder, Bembo, skabt af Francesko de Bologna, kaldetGriffo. Den blev anvendt første gang i Aldus Manutius’ tryk af Pietro Bembos bog De Aetna (1495.)  

Antikvaens grunddesign stammer fra den brede pen:

Typo1grafi

V I S U A L I S E R I N G

Specialiseret lektion itypografisk visualitet

Introduktion til typografi som kommunikation

Antikvaens basale anatomi

Der findes nogle få, enkle måder at skabe forskelle i sit typografiske design

Kapitælerer designet til at ligne små udgaver af versaler/majuskler, så de har samme størrelse som (eller lidt mere end‐) x‐højden. Hvis du vil skrive et firmanavn i en tekst, men ikke vil forstyrre læserytmen ved at skrive helt store bogstaver, så kan kapitæler anvendes. Det kan også bruges til at ornamentere navne. Ægte kapitæler er ikke bare formindskede store bogstaver, de er specialdesignede!

Kursiv bruges ofte til at fremhæve noget (“jeg sagde nej!”) eller ved titler (bogserien hedder Harry Potter). Selvfølgelig er der også mulighed for at bruge kursiv i ornamentering, i logoer, overskrifter osv.

Displayskrifter er  specielle fonte, du ikke rigtig ville kunne anvende som regulær, længere tekst

Displaysnit er en særlig udgave af en font, der er specialdesignet til at blive anvendt til overskrifter, dvs. større størelser, uden at blive for voldsom.

Se f. eks.: http://en.wikipedia.org/wiki/Serif / 

V–H: Majuskel M, kapitæl M og minuskel m

Nogle karakterer er designet som ligaturer

Seriffonten har ikke ændret sig meget frarenæssancen og frem til idag.

Forneden: Nummeralier skal anvendes tilden rette type tekst:

It was in 1984SINCE 1890Displayskrift:

Den nyere skriftArno Pro (2007) har mange optiske størrelser. 

Alle disse størrelser findesogså som fed, halvfed, kursiv, halvfed kursiv etc. 

Typo1grafi

V I S U A L I S E R I N G

Specialiseret lektion itypografisk visualitet

Introduktion til typografi som kommunikation

• X‐højden og læsbarhed

De første antikvaskrifter havde en lille x‐højde.

Senere har man gjort x‐højden større for skrifter, der skulle være nemmere at læse, især var der økonomiske gevinster pga. pladsbesparelser på papiret.

Kilde: Pedersen & Kidmose 1993. 

Jenson, original from 1470

Constantia, Microsoft 2007

Typografisk anatomi

Typo1grafi

V I S U A L I S E R I N G

Specialiseret lektion itypografisk visualitet

Analyse af typografisk kommunikation

Typografi og konnotation

Det er ikke altid enkelt at forklare hvorfor noget bare passer stilmæssigt som typografisk visualitet, og hvorfor andet ikke gør …

Denotation og konnotation spiller sammen med konvention og visuel tradition samt kultur.

Calibri, Microsoft 2007

FLOWERS  FLOWERSLucida Handwriting, Microsoft 1992

V–H: Vogue forsider, 1967 og 2010

Robots

V–H: Rides  magazine 2010 og National Geographic Kids

Typo1grafi

V I S U A L I S E R I N G

Specialiseret lektion itypografisk visualitet

Analyse af typografisk kommunikation

Typografisk “grammatik”: Mikro‐, meso‐makro‐ og paratypografi (Stöckl)

Typografi er meget mere end at læse ord

Typografi skaber et skrift‐billede.

Hartmut Stöckl forsker i mediekommunication .

Han har skabt et visuelt grammatisk system for typografi.

Med disse niveauer kan vi bedre analysere eller skabe en strategi for vores typografiske visualitet. Især når der er en akademisk interessent involveret.

Lad os se på niveauerne, trin for trin …

Kilde: Stöckl 2005

Typo1grafi

V I S U A L I S E R I N G

Specialiseret lektion itypografisk visualitet

Typografisk analyse og strategi

Typografisk “grammatik”: Mikro‐, meso‐makro‐ og paratypografi (Stöckl)

Vi koncentrerer os her prmært om mikro‐, meso‐ and makroniveauet

En note omkring det mesotypografiske niveau:

Meso betyder “i midten”  

Mesotypografi er…

– et slags usynligt grid (også via gestaltlove)

– den visuelle dynamik, du skaber mellem de små detaljer (mikro) og det større layout (makro)

Se den danske version i Kommunikation i multimediedesign s. 283 og her: http://i‐bog.dk/bog/kommunikation‐i‐md_283‐968.html

Kilde: Stöckl 2005

Typo1grafi

V I S U A L I S E R I N G

Specialiseret lektion itypografisk visualitet

Typografisk analyse og strategi

Typografisk “grammatik”: Mikro‐, meso‐makro‐ og paratypografi (Stöckl)

Mikrotypografisk niveau

Kilde: Stöckl 2005

Typo1grafi

V I S U A L I S E R I N G

Specialiseret lektion itypografisk visualitet

Typografisk analyse og strategi

Typografisk “grammatik”: Mikro‐, meso‐makro‐ og paratypografi (Stöckl)

Makrotypografisk niveau

Kilde: Stöckl 2005

Typo1grafi

V I S U A L I S E R I N G

Specialiseret lektion itypografisk visualitet

Typografisk analyse og strategi

Typografisk “grammatik”:  Mikro‐, meso‐makro‐og paratypografi (Stöckl).  Mesotypografisk niveau

Kilde: Stöckl 2005

Typo1grafi

V I S U A L I S E R I N G

Specialiseret lektion itypografisk visualitet

Typografisk analyse og strategi

Typografisk “grammatik”: Mikro‐, meso‐makro‐ og paratypografi (Stöckl)

Mikrotypografisk niveau

Kilde: Stöckl 2005

Den nyere skriftArno Pro (2007) har mange optiskestørrelser. 

Alle disse størrelserfindes også som fed, halvfed, kursiv, halvfed kursiv etc. 

Typo1grafi

V I S U A L I S E R I N G

Specialiseret lektion itypografisk visualitet

Typografisk analyse og strategi

Typografisk “grammatik”: Mikro‐, meso‐makro‐ og paratypografi (Stöckl)

Makrotypografisk niveau

Kilde: Stöckl 2005

Typo1grafi

V I S U A L I S E R I N G

Specialiseret lektion itypografisk visualitet

Typografisk analyse og strategi

Typografisk “grammatik”: Mikro‐, meso‐makro‐ og paratypografi (Stöckl)

Mesotypografisk niveau

Kilde: Stöckl 2005

Typo1grafi

V I S U A L I S E R I N G

Specialiseret lektion itypografisk visualitet

Typografisk analyse og strategi

Typografisk “grammatik”:  Mikro‐, meso‐makro‐og paratypografi (Stöckl).  Mikrotypografisk niveau

Kilde: Stöckl 2005

Typo1grafi

V I S U A L I S E R I N G

Specialiseret lektion itypografisk visualitet

Typografisk analyse og strategi

Typografisk “grammatik”:  Mikro‐, meso‐makro‐og paratypografi (Stöckl).  Makrotypografisk niveau

Kilde: Stöckl 2005

Typo1grafi

V I S U A L I S E R I N G

Specialiseret lektion itypografisk visualitet

Typografisk analyse og strategi

Typografisk “grammatik”:  Mikro‐, meso‐makro‐og paratypografi (Stöckl).  Mesotypografisk niveau

Kilde: Stöckl 2005

Typo1grafi Specialiseret lektion i

typografisk visualitet

Ressourcer/kilder og bibliografi

Hartmut Stöckl:“Typography: body and dress of  a text – a signing mode between language and image.” In Visual Communication 4, 2005.Find artiklen online:http://www.signographie.de/cms/upload/pdf/stoeckl_viscom_05_typo_final.pdf

Anbefalet læsning:

Kim Pedersen & Anders Kidmose: Sort på hvidt. En udviklingsrapport om typografi og læselighed. Den GrafiskeHøjskole 1993.

David Engelby (2011): kapitlet “semiotik”. In: Kommunikation i multimediedesign. Hans Reitzel.Side 281‐283 handler om Stôckls tilgang.

For en solid viden omkring typografi henviser jeg til bøgerne Længe leve typografien (Eli Reimer 2002), Skriften, vort vigtigste værktøj (Eli Reimer og Henrik Birkvig 2003) samt Bogdesign (Mette og Eric Mourier 1999) – alle tre bøger er udgivet af Forlaget Grafisk litteratur i serien Den Nye Selmar.

Og til de rigtig seje:

Johanna Drucker:“Intimations of Immateriality. Graphical Form, Textual Sense, and the Electronic Environment,” in Reimagining Textuality. Textual Studies in the Late Age of Print, The University of Wisconsin Press, 2000.

Susanne Wehde:Typographische Kultur. Eine zeichentheoretische und kulturgeschichtliche Studiezur Typographie und ihrer Entwicklung. Verlag Max Niemeyer,Tübingen, 2000.

V I S U A L I S E R I N G

kilde: http://www.designzzz.com/spectacular‐typography‐text‐artworks/