Kommunal støtte – hvor er faldgruberne?

side 1

KOMMUNAL STØTTE – HVOR ER FALDGRUBERNE?

Line Markert, Andreas Christensen og Henriette Soja

16. juni 2014

side 2

− 9.00 - 9.10: Velkomst og generel introduktion

− 9.10 - 10.00: Hvad er statsstøtte? Særlig fokus på EU-reglerne

− 10.00 - 10.15: Pause

− 10.15 - 11.05: Hvornår er kommunerne i øvrigt afskåret fra at støtte?

− 11.05 - 11.15: Pause

− 11.15 - 11.45: Kommunale garantier – EU-retlige og kommunalretlige overvejelser

− 11.45 - 12.00: Afrunding

PROGRAM

side 3

STATSSTØTTE BEGREBET

side 4

National regulering

− Konkurrencelovens § 11 a

EU-retlig regulering

− EUF-traktaten (primært artikel 107 – 109)

− Øvrige kilder:− Forordninger− Retningslinjer− Rammebestemmelser− http://ec.europa.eu/competition/state_aid/overview/index_en.html

− Øvrige kilder− Statsstøttehåndbogen udarbejdet af Erhvervs- og Vækstministeriet. − http://www.evm.dk/arbejdsomraader/erhverv-og-regulering/statsstoette

DET PARALLELLE REGELSÆT

http://ec.europa.eu/competition/state_aid/overview/index_en.html

http://www.evm.dk/arbejdsomraader/erhverv-og-regulering/statsstoette

side 5

− Konkurrenceloven § 11 a:

− ”Støtte, der er ydet ved hjælp af offentlige midler til fordel for bestemte former for erhvervsvirksomhed, skal bringes til ophør eller skal tilbagebetales.”

− ”Påbud kan udstedes, når støtten− direkte eller indirekte har til formål eller til følge at forvride konkurrencen og− ikke er lovlig i henhold til offentlig regulering.”

− Artikel 107, stk. 1: − ”…, statsstøtte eller støtte som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og

som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, [er] uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandlen mellem medlemsstaterne.”

HVAD ER STATSSTØTTE?

side 6

− Støtten skal:

1. Ydes af en medlemsstat eller via statsmidler (krav om tilregnelse).

2. Favorisere særlige virksomheder eller fremstilling af særlige varer (selektivitet).

3. Ydes til fordel for modtagere, som udøver økonomisk aktivitet (”virksomhedskriteriet”).

4. Være (aktuelt eller potentielt) konkurrenceforvridende.

5. Være egnet til at kunne påvirke samhandlen mellem medlemsstaterne.

DE FEM BETINGELSER (EU-RETLIG REGULERING)

side 7

1. Støtten skal ydes af en medlemsstat eller via statsmidler.2. Ydes til fordel for modtagere, som udøver økonomisk aktivitet

(”virksomhedskriteriet”).3. Støtten skal favorisere særlige virksomheder eller fremstilling af særlige varer.4. Støtten skal være (aktuelt eller potentiel) konkurrenceforvridende.5. Krav om påvirkning af samhandlen mellem medlemsstaterne.

side 8

− Artikel 107 omfatter støtte, der ydes af statsmidler, uanset om støtte ydes af:

− Lovgiver,

− Lokale/regionale myndigheder,

− Statsejede virksomheder,

− Statsejede fonde.

”… YDES AF EN MEDLEMSSTAT ELLER VIA STATSMIDLER”

side 9

−”Statsmidler”

− Midler kontrolleret af offentlige myndigheder (= offentlige myndigheder kan anvende midlerne,

som de ønsker).

− En offentlig kontrolleret virksomheds midler er ”statsmidler” (også selvom midlerne f.eks.

stammer fra kundebetalinger).

− Midlerne kan direkte eller indirekte komme fra staten (f.eks. gennem lejeaftaler)

”… YDES AF EN MEDLEMSSTAT ELLER VIA STATSMIDLER”

side 10

Konkurrencerådets afgørelse af 22. juni 2011 – Lejeaftale mellem FC Nordsjælland og Furesø Kommune om Farum Park Idræts- og Kulturcenter

Farum Kommune (nu Furesø) indgik i 2000 en lejeaftale om Farum Park Idræts- og Kulturcenter med Farum Boldklub (nu FC Nordsjælland).

Beslutningen om at tildele støtte (indgåelse af fremlejekontrakt) truffet den 31.7.2000, dvs. før konkurrencelovens § 11a trådte i kraft => Konkurrencerådet kunne ikke udstede påbud om ophør eller kræve støtte tilbagebetalt.

Rådet traf derfor kun afgørelse om, hvorvidt støtten var konkurrenceforvridende.

Økonomisk fordel?

−Forskellen mellem den faktiske lejebetaling og markedsniveauet for sammenlignelige lejemål på aftaletidspunktet.

STATSMIDLER - ULOVLIG OFFENTLIG STØTTE I LEJEAFTALER

side 11

Konkurrencerådets vurdering

−+ offentlige midler, som kan tilregnes kommunen.

−Fremlejekontrakten ikke udbudt, ligesom lejen ikke blev fastsat på baggrund af uafhængig vurdering.

−Støtte? (= er lejeaftalen indgået på gunstige vilkår, som FC Nordsjælland ikke ville kunne opnå på normale forretningsvilkår?).


side 12

Lejeaftalen mellem Farum Kommune og Farum Boldklub

−Leje i perioden 2000-2007: 8,5 - 8,6 % i forhold til omsætningen.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens markedsundersøgelse

−Markedslejen for konferencecentre i 2000: 11 - 22 % i forhold til omsætningen.

−HORESTAs normtal i slutningen af 1990’erne: 16,6 % i gennemsnit i forhold til omsætningen.


side 13

Konkurrencerådets afgørelse − + offentlige midler.− + ”støtte” (fordel).− + selektiv.− + ”virksomhed” (FC Nordsjælland bl.a. aktiv på markedet for konferencevirksomhed).− + konkurrenceforvridende (manglende udbud element i vurderingen).− - lovlig i henhold til offentlig regulering (ulovlig støtte, ingen hjemmel til at udøve

aktiviteterne).

− Ulovlig offentlig støtte til fordel for FC Nordsjælland.


side 14



side 15

−”Støttebegrebet er bredt defineret og omfatter alle former for statslig aktivitet, der giver en eller flere virksomheder en økonomisk fordel frem for andre, uanset formen.”

− Ikke nødvendigvis direkte finansiel overførsel fra stat til virksomhed.− Både ”aktiv støtte” (tilskud) og ”passiv støtte” (f.eks. undladelse af at opkræve visse afgifter)

omfattet.

− ”Støtte” i enhver form, f.eks.:− Staten sælger sine aktiver til under markedsprisen.− Staten udsteder lån på mere favorable vilkår, end virksomheden kan opnå i markedet.− Staten indskyder kapital i nødlidende virksomheder (uden udsigt til afkast).− Staten udlejer ejendomme til under markedspris.− Staten overbetaler private leverandører.

”FORDEL”

side 16

−Hvad er en fordel?− Alle indgreb, der letter eller afløfter de byrder, som normalt ville påhvile en virksomheds budget

= Opnår modtageren en økonomisk fordel, som den ikke ville have opnået under normale markedsvilkår?

− Ikke alene ”positive indgreb” (direkte støtte, lån, garantier mv.), men også ”negative indgreb” (undladelser).

− De forenede sager C-399/10 P og C-401/10 P, France Télécom− Pressemeddelelse fra staten om, at staten ville yde et kapitalindskud samt et midlertidigt

aktionærlån til France Télécom. − Staten havde underskrevet et tilbud om aktionærlån. France Télécom underskrev ikke

lånetilbuddet fra staten.

”FORDEL”

side 17

Det markedsøkonomiske investorprincip

− ”Teknik” til at afgøre, om staten yder støtte.

− Agerer staten som en ”fornuftig”, økonomisk markedsinvestor = drives investeringen/engagementet af styret af økonomiske hensyn (forrentning/maksimering af udbytte)?

DET MARKEDSØKONOMISKE INVESTOR PRINCIP

side 18

− Statsforvaltning Hovedstadens udtalelse af 17. november 2010

− Allerød Kommune ønskede at indgå samarbejdsaftale med privat aktør (Choose EV A/S) om projektet ”test-en-elbil”.

− Formål: − Indsamle viden og oplevelser med elbilen => fastlæggelse af kommunens infrastrukturelle

behov for at sikre elbilens udbredelse− Profilere kommunen som støtter af grøn transport − Profilere Choose EV som ”mest innovative ” virksomhed inden for elbiler og infrastruktur

− Kommunen: − Stille fysiske lokaler til rådighed (testkørermøder, presse mv.)− Aktiv involvering i promovering og udvælgelse af testkørere− Aktiv involvering i formidling (pressen, andre kommuner mv.)− Fast kontaktperson til rådighed 15-20 timer pr. måned (24 mdr.)

STØTTE TIL ALMENNYTTIGE AKTIVITETER?

side 19

− Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om EU’s statsstøtteregler

− Det vurderes, at aftalen ikke vil være i strid med EU's statsstøtteregler. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen lægger til grund, at Allerød Kommunes engagement i projektet tjener et kommunalt/almennyttigt formål, som bl.a. går ud på at indsamle viden og data omkring elbiler og infrastruktur, og at profilere kommunen som proaktiv del tager i udbreden af grøn transport mv.

− Afgørende i denne sammenhæng er, at de offentlige midler, som kommunen anvender på sin deltagelse i projektet (lønomkostninger , databearbejdning, mødefaciliteter etc. ), alle er knyttet til de ovennævnte formål med projektet. Det betyder, at de projektaktiviteter, som kommunen deltager i, skal være almennyttige […]..hvorved kommunen ikke bidrager til at styrke Choose EV's position på markedet. Det betyder også, at kommunen ikke kan deltage i eller støtte aktiviteter, der alene har til formål at profilere Choose EV.”


side 20

− Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om EU’s statsstøtteregler

− ”Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har herefter udtalt , at det er styrelsens vurdering, at den indirekte fordel af samarbejdsaftalen, som Choose EV muligvis opnår, ikke kan kvantificeres og ikke vil indebære konkurrenceforvridende statsstøtte, forudsat at kommunes engagement og udgifter til projektet er knyttet til almennyttige aktiviteter - generel

− indsamling og offentliggørelse af viden og profilering af Allerød kommune.”

− => ”Almennyttige aktiviteter” og profilering af privat aktør uløseligt forbundet?


side 21



side 22

− Krav om selektivitet› En konkret virksomhed.› En konkret sektor, fx skibsværfter.› En konkret region, fx Lolland-Falster.

− Særligt om infrastruktur (transport- og kultur).

− Generelle ordninger ikke selektive (sammenligningsgrundlaget = virksomheder, der befinder sig i samme retlige og faktiske situation).

”…SÆRLIGE VIRKSOMHEDER ELLER FREMSTILLING AF SÆRLIGE VARER” (SELEKTIVITET)

side 23

− Statsstøttehåndbogen:

− Selvom det er svært at opstille objektive kriterier til brug for en selektivitetsvurdering, må følgende kriterier anses for anerkendt af EU-Domstolen:

1. Fremstår ordningen som en undtagelse til det almindelige system, er der en formodning om, at ordningen er selektiv.

2. Tildeles de virksomheder, der er omfattet af ordningen, en fordel i forhold til de virksomheder, der ikke er omfattet, er der en formodning om, at ordningen er selektiv.

3. Overlades den støttetildelende myndighed en skønsbeføjelse, vil ordningen være selektiv.

”…SÆRLIGE VIRKSOMHEDER ELLER FREMSTILLING AF SÆRLIGE VARER” (SELEKTIVITET)

side 24

1. Støtten skal ydes af en medlemsstat eller via statsmidler.2. Støtten skal favorisere særlige virksomheder eller fremstilling af særlige varer.3. Ydes til fordel for modtagere, som udøver økonomisk aktivitet

(”virksomhedskriteriet”).4. Støtten skal være (aktuelt eller potentiel) konkurrenceforvridende.5. Krav om påvirkning af samhandlen mellem medlemsstaterne.

side 25

− Støtten skal være konkurrenceforvridende eller kunne være konkurrenceforvridende

− Enhver (økonomisk) fordel til en aktør på et konkurrenceudsat marked vil være egnet til at virke konkurrenceforvridende.

− Forudsætter, at modtageren opererer på et konkurrenceudsat marked (ellers ingen konkurrence at forvride).

”KONKURRENCEFORVRIDENDE”

side 26

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens indskærpelse af 28. august 2013 til Bygge- og Boligforeningen af 1938

−Hjørring Kommune tildelte støtte til boligforeningen til brug for dennes boligsociale indsats, herunder til driften af ”Kulturcaféen”. I et socialt perspektiv betjente Kulturcaféen beboerne i området med billig mad. Derudover drev Kulturcaféen også café i et kommercielt perspektiv.

−Der var ikke regnskabsmæssig adskillelse mellem Kulturcaféens aktiviteter.

−KFST indskærpede over for boligforeningen, at det var i strid med statsstøttereglerne at overføre midler fra virksomheden ikke-konkurrenceudsatte område (Kulturcaféens boligsociale perspektiv) til det konkurrenceudsatte område (Kulturcaféens kommercielle perspektiv).

Konkurrenceforvridende?

side 27

1. Støtten skal ydes af en medlemsstat eller via statsmidler.2. Støtten skal favorisere særlige virksomheder eller fremstilling af særlige varer.3. Ydes til fordel for modtagere, som udøver økonomisk aktivitet

(”virksomhedskriteriet”).4. Støtten skal være (aktuelt eller potentiel) konkurrenceforvridende.5. Krav om påvirkning af samhandlen mellem medlemsstaterne.

side 28

KONSEKVENSER

side 29

− Anmeldelsespligt− Artikel 108 (3).− Standstill-periode = støtten kan ikke ydes, inden Kommissionen har godkendt

støtten.− Gennemføres støtten i strid med standstill-forpligtelsen => støtten betragtes som

ikke-anmeldt og dermed ulovlig.

STATSSTØTTE – OG HVAD SÅ?

side 30

− De minimis støtte [ingen anmeldelsespligt].

− Den generelle gruppefritagelsesforordning [ingen anmeldelsespligt].

− Tjenesteydelser af almen økonomisk interesse (forudsat, ikke overkompensation) [+/- anmeldelsespligt].

− Artikel 107, stk. 2: [Anmeldelsespligt]

− Artikel 107, stk. 3: [Anmeldelsespligt]

UNDTAGELSERNE

side 31

Ny gruppefritagelsesforordning

− I medfør af art. 108, stk. 4 TEUF har Kommissionen hjemmel til, at udstede gruppefritagelser.

− Nu udstedt en ny generel gruppefritagelsesforordning, som træder i kraft d. 1. juli 2014.

− Gør det muligt for medlemsstaterne at yde statsstøtte uden forudgående anmeldelse og godkendelse fra Kommissionen, under forudsætning af, at visse betingelser er opfyldt.

− Op til 90 % af alle støtteforanstaltninger vil kunne være dækket af den nye gruppefritagelsesforordning, hvis medlemsstaterne anvender denne i fuldt omfang, ved at 'designe' deres foranstaltninger, således at de imødekommer forordningens krav.

UNDTAGELSERNE

side 32

Gruppefritagelsesforordningen finder anvendelse på følgende kategorier af støtte:1) Regional støtte

− Herunder bl.a. regional driftsstøtte til løsning af særlige ulemper i fjerntliggende områder og tyndtbefolkede områder. Støtte kan f.eks. ydes for at kompensere for ekstra transportomkostninger af varer og for yderligere operative omkostninger.

2) Støtte til små og mellemstore virksomheder i form af investeringsstøtte, driftsstøtte og adgang til finansiering

− Herunder bl.a., støtte til konsulentbistand, støtte til deltagelse i messer, samt støtte til omkostninger forbundet med deltagelse i "European territorial Cooperation Projects".

3) Støtte til miljøbeskyttelse− Herunder støtte til oprensning af forurenet jord, driftsstøtte til produktion af vedvarende

elektricitet, driftsstøtte til mindre vedvarende energianlæg, og støtte til genanvendelse af affald.4) Støtte til forskning udvikling og innovation

− Herunder bl.a. støtte til innovationsklynger, forskningsinfrastruktur og støtte til proces og innovation.

UNDTAGELSERNE

side 33

5) Støtte til uddannelse− Der er ikke sket større ændringer i denne kategori - dog er sondringen mellem generel og specifik uddannelse afskaffet

6) Støtte til dårligt stillede arbejdstagere og arbejdstagere med handicap− Omfanget af de støtteberettigede omkostninger er blevet udvidet – omfatter nu bl.a. udgifter til uddannelse af personale

til at hjælpe arbejdstagere med handicap, samt omkostninger direkte knyttet til transport af arbejdstagere med handicap til arbejdsstedet

7) Støtte til at råde bod på skader forårsaget af visse naturkatastrofer

8) Social støtte til transport for beboere i fjerntliggende regioner

9) Støtte til bredbåndsinfrastrukturer − Støtte til områder hvor ingen relevant bredbåndsoperatør eksisterer eller forventes at ville investere indenfor de næste

tre år

10) Støtte til kultur og bevarelse af kulturarven

11) Støtte til sport og multifunktionelle rekreative infrastrukturer

12) Støtte til lokale infrastrukturer

UNDTAGELSERNE

side 34

Betingelser?

− Gruppefritagelsesforordningen finder ikke anvendelse på støtte der overstiger de forskellige tærskelværdier oplistet i artikel 4.

− Det er desuden en forudsætning at støtten opfylder alle betingelserne i kapitel I i gruppefritagelsesforordningen, samt de specifikke betingelser for den enkelte kategori af støtte, der er fastsat i kapitel III i forordningen.

UNDTAGELSERNE

side 35

− Automatiske undtagelser: Støtte, der er dømt forenelig med Fællesmarkedet (artikel 107, stk. 2 EUF)

− Artikel 107, stk. 2a EUF: støtte, der har et socialt præg og som ydes til individuelle forbrugere

− Artikel 107, stk. 2b EUF: støtte til godtgørelser af skader forårsaget af naturkatastrofer eller unormale hændelser

− Artikel 107, stk. 2c EUF: støtte til særlige områder af det forenede Tyskland

− Automatisk undtagelse = såfremt Kommissionen vurderer, at støtten er omfattet af en af kategorierne, skal Kommissionen godkende støtten.

− Den enkelte medlemsstat bærer bevisbyrden for, at støtten er omfattet af en af den nævnte kategorier af støtte

UNDTAGELSERNE

side 36

− Mulige undtagelser: Støtte, som Kommissionen kan finde forenelig med det indre marked (artikel 107, stk. 3 EUF)

− Støtte til fremme af den økonomiske udvikling i områder, hvor levestandarden er usædvanlig lav, eller hvor der hersker en alvorlig underbeskæftigelse, samt i de områder, der er nævnt i artikel 349, under hensyn til deres strukturelle, økonomiske og sociale situation.

− Støtte, der kan fremme virkeliggørelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse eller afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi 　

− Støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse

− Støtte til fremme af kulturen og bevarelse af kulturarven, når den ikke ændrer samhandels- og konkurrencevilkårene i Unionen i et omfang, der strider mod de fælles interesser

− Andre former for støtte, hvorom Rådet på forslag af Kommissionen træffer afgørelse.

UNDTAGELSERNE

side 37

− Kommissionen/Konkurrencerådet kan kræve støtten tilbagebetalt.

− De almindelige domstole kan kræve støtte tilbagebetalt.

− Om tilbagebetalingen

− Pligt til at kræve støttebeløbet tilbagebetalt med tillæg af renter (formålet er, at retablere den situation, der bestod på markedet, før støtten blev udbetalt).

− Ikke adgang til at tilbagebetale i rater – der skal ske fuld tilbagebetaling.

− ”God tro” eller uvidenhed om, at støtten var ulovlig, fritager ikke virksomheden fra at tilbagebetale modtaget støtte.

KONSEKVENSER VED ULOVLIG STATSSTØTTE

side 38

KOMMUNALRETLIGE REGLERHVORNÅR ER KOMMUNERNE I ØVRIGT AFSKÅRET FRA AT STØTTE?

side 39

− EU-rettens forrang for national ret

− Danske regelsæt:− Skreven lovgivning (f.eks. erhvervsfremmeloven)− Uskreven ret, kommunalfuldmagten

− Hovedreglen følger af kommunalfuldmagten:1. Kommunerne kan kun udføre lovlige opgaver (kommunal interesse,

almennytte, lokalitet, ej profitformål etc.)2. En opgave må ikke begunstige enkeltpersoner (eller –virksomheder)

− Kommunalfuldmagten viger for skreven lov− Lovgivning kan udvide eller begrænse kommunalfuldmagten

− F.eks. erhvervsfremmeloven

DANSKE REGLER OM KOMMUNAL STØTTE

side 40

− To væsentlige muligheder for at yde støtte:

− Generel erhvervsfremme− F.eks. infrastruktur, turistfremme, generel information om kommunen

− Betaling til en privat, der udfører lovlig kommunal opgave− Dog en betingelse, at kommunens bidrag kun anvendes til den kommunale opgave

− Mellemledsteorien: Kommunen kan ikke ”komme uden om” begrænsningerne ved at indskyde et led mellem sig og støtten− F.eks. kan en kommunalt støttet erhvervsudviklingsfond (til generel erhvervsfremme) ikke støtte

enkelte virksomheder

KOMMUNALFULDMAGTEN

side 41

Typesager

− Aftaler mellem kommune og privat part, som ikke indgås på markedsvilkår

− Aftaler mellem kommune og privat part, som indgås på markedsvilkår

Typeområder

− Fast ejendom: køb og salg, fastsættelse af markedsleje

− Lokale elitesportsaktiviteter

− Kulturaktiviteter

− Forligsforhandlinger

− Kommunal garantistillelse

EKSEMPLER

side 42

−Indenrigsministeriets afgørelse af 6. april 1992.

−3 aftaler mellem Vejle Kommune og Tulip Slagterierne.

1. Mageskifteaftale (Tulip-grunden og Havnegade-grunden) − Grundene værdisat i aftalen.− Tulip-grunden skulle eksproprieres fra privat ejer.− Kommunen skulle byggemodne grunden.− Særlige forbrugsafgifter for vand, kloak og el. − Tulip skulle leje af Havnegade-grunden efter overdragelse til kommunen.

2. Køb af Tulip slagteriers bygninger på Havnegade-grunden− Overdragelse i to etaper – overdragelsestidspunkt kunne ændres ensidigt af Tulip.

3. Rammeaftale om generelle forhold.

FAST EJENDOM │ TULIP-SAGEN

side 43

−Kommunen påtog sig en risiko for omkostningerne forbundet med erhvervelse af Tulip-grunden ved ekspropriation.

−Prisfastsættelse af Tulip-grunden indebar ulovlig støtte til virksomheden.

−De oplysninger, der forelå ved byrådets beslutning om værdiansættelsen af Tulip-grunden, var ikke tilstrækkelige til, at byrådet kunne vurdere værdiansættelsen.

−Lejeaftalen, som blev indgået i forbindelse med mageskifteaftalen, må anses for at være indgået på usædvanlige vilkår, som ikke umiddelbart tjente et kommunalt formål.

−Kommunen burde have udvist større påpasselighed.

FAST EJENDOM │ TULIP-SAGEN (FORTSAT)

side 44

─ Statsforvaltningens udtalelse af 17. december 2013

─ Silkeborg Kommune havde nedlagt et plejehjem og havde budgetteret med at bygningerne skulle rives ned.

─ En efterskole ønsker sig nye lokaler, og køber plejehjemmet for 15 mio. kr.

─ Forud for salget havde en ejendomsmægler vurderet plejehjemmet til 13,5-16 mio.

─ Den offentlige ejendomsvurdering var 42,5 mio. kr.

FAST EJENDOM │ SALG AF PLEJEHJEM (SILKEBORG)

side 45

─ Statsforvaltningen udtaler, at da kommunen ikke har kunnet påvise sammenlignelige handler, hvor salgsprisen var så langt under ejendomsvurderingen, er det ikke påvist eller sandsynliggjort at salget ikke udgør støtte til efterskolen.

─ Kommunen havde bevisbyrden

─ Kommuner har hjemmel til at støtte efterskolers anlæg, hvorfor salget konkret ikke var ulovligt – fandtes denne hjemmel ikke, ville der være tale om ulovlig støtte

FAST EJENDOM │ SALG AF PLEJEHJEM (FORTSAT)

side 46

− Hellers Yachtværft ApS havde ikke fået statsstøtte fra Tårnby Kommune, og den aftalte leje lå altså inden for den økonomiske ramme, som en fornuftig privat udlejer ville have aftalt på udlejningstidspunktet.

− Retten tog udgangspunkt i, at markedslejen er defineret i erhvervslejelovens § 13, som "den leje, som en kyndig lejer og en kyndig udlejer på varslingstidspunktet ville aftale for det pågældende lejeforhold, blandt andet under hensyntagen til vilkår, lokalernes beliggenhed, anvendelse, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand…".

− Sø- og Handelsretten konstaterede, at Tårnby Kommune ikke forud for udlejning af lejemålet havde sikret sig, at den aftalte leje svarede til markedslejen, "hvilket kunne være sket ved at foretage offentligt udbud af lejemålet eller få vurderet markedsprisen af en uafhængig vurderingsmand".

FAST EJENDOMFASTSÆTTELSE AF MARKEDSLEJE – UFR2013-2799SH

side 47

− Alligevel fandt retten - på baggrund af blandt andet en vurdering fra syns- og skønsmanden samt rettens egen vurdering af samtlige faktorer, som havde betydning for lejefastsættelsen 9 år tilbage - at lejen svarede til markedsniveau.

− I denne vurdering underkendte retten en vurderingsrapport, som Konkurrencerådet havde indhentet fra Sadolin & Albæk, fordi rapporten ikke ved fastsættelsen af markedslejen havde inddraget specificerede sammenligningslejemål fra Helsingør Nordhavn. Retten henviste også til, at lejekontrakter fremlagt under sagen viste, at Sadolin & Albæks antagelse om lejestørrelsen i 2004, ikke var korrekt. Herudover var pågældende lejemål ikke sammenlignelige med det lejemål, som retssagen angik.

− Med andre ord vurderede retten i den grad det grundlag, som havde ligget til grund for Konkurrencerådets fastsættelse af markedslejen. Det samme må antages at ske i forhold til en kommunes fastsættelse af markedslejen.

UFR2013-2799SH - FORTSAT

side 48

─ Eliteidrætsloven: ─ Kommuner kan støtte eliteidræt, medmindre der er tale om egentlig

erhvervsvirksomhed─ Forarbejderne forudsætter, at hvis aktiviteten foregår i aktie- eller anpartsform uden

udbyttebegrænsning, er der tale om erhvervsvirksomhed

─ Kommunalfuldmagtsreglerne─ Kommunerne kan fx etablere stadion til professionel idræt, ─ Stadion skal udlejes på markedsvilkår

─ Et område, der i praksis viser sig at være svært at navigere i!

ELITEIDRÆT

side 49

─ Økonomi- og Indenrigsministeriets udtalelse af 24. juni 2013

─ Brøndby IF A/S var økonomisk presset og kommunen ønskede at hjælpe. Bl.a. havde borgmesteren udtalt sig til pressen, at kommunen ville give klubben en håndsrækning

─ BIF ejede Brøndby Stadion, hvor Brøndby Gymnasium bl.a. havde lejet lokaler.

─ Gymnasiet skulle indenfor en årrække (>2 år) flytte fra stadion, men havde endnu ikke finansiering og plangrundlag for nye lokaler på plads.

─ Kommunen manglede lokaler til amatørklubben og dens administration og købte derfor de lokaler, gymnasiet havde lejet, af fodboldklubben.

ELITEIDRÆT │ BRØNDBY STADION

side 50

─ Statsforvaltningen udtalte, at kommunens køb af lokalerne ikke havde et klart kommunalt formål, da gymnasiets planer fraflytning ikke var aktuelle på tidspunktet for købet.

─ Ministeriet udtaler, lidt i modsætning til Statsforvaltningen, at der efter en konkret vurdering kan være en kommunal interesse i at erhverve en ejendom, uanset at der ikke er konkrete planer for anvendelsen.

─ Ministeriet udtaler dog samtidig, at købet synes motiveret af ønsket om at give Brøndby IF en økonomisk håndsrækning og derfor ikke var lovligt.

─ Hvis fodboldklubben ikke havde haft økonomiske problemer, kommunen havde haft en reel interesse i lokalerne, og at de i øvrigt var sat til salg (eller ville blive det), kunne man forestille sig, at købet nok ville være lovligt.

ELITEIDRÆT │BRØNDBY STADION (FORTSAT)

side 51

─ Statsforvaltningens udtalelse af 17. december 2013

─ Gladsaxe Kommune havde dels nedsat den leje, Akademisk Boldklub A/S betalte for Gladsaxe Stadion og havde dels købt løsøre og inventar af AB.

─ Begge dispositioner var begrundet i AB’s økonomiske problemer

─ Lejenedsættelsen blev af kommunen begrundet med, at AB siden lejeaftalens indgåelse var rykket ned fra superligaen til 1. division med færre indtægter til følge.

─ Købet af løsøre og inventar blev begrundet i aktuelle likviditetsproblemer, som kommunen ønskede at afhjælpe af hensyn til kommunens investering i stadion.

ELITEIDRÆT │ GLADSAXE STADION

side 52

─ Statsforvaltningen udtaler, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn over markedslejen

─ Samtidig udtaler Statsforvaltningen, at kommunen lovligt kunne købe inventar og løsøre, hvis den herved varetager et lovligt kommunalt formål.

─ Da det imidlertid ikke er et lovligt kommunalt formål at hjælpe AB med likviditetsproblemer, udgjorde købet en ulovlig støtte til AB

─ Statsforvaltningen udtalte senere, at det forhold, at kommunen ikke havde betalt overpris for inventaret, ikke kunne ændre på at der var tale om ulovlig støtte

ELITEIDRÆT │ GLADSAXE STADION (FORTSAT)

side 53

─ Statsforvaltningens udtalelse af 28. marts 2014

─ Viborg Kommune solgte brugsrettighederne til navnet på Viborg Stadion til fodboldklubben Viborg FF A/S for 50.000 kr. årligt.

─ Viborg FF A/S henvendte sig herefter til det kommunale forsyningsselskab Energi Viborg for at videresælge navnerettigheden for i alt 3,25 mio. kr. for en godt 3-årige periode.

─ Energi Viborgs bestyrelse mente ikke at det ville være økonomisk forsvarligt og afviste, at indgå aftalen.

─ Byrådet i Viborg bemyndigede herefter borgmesteren til, på en ekstraordinær generalforsamling i Energi Viborg, at godkende Viborg FF’s tilbud

ELITEIDRÆT │ VIBORG STADION, NAVNERETTIGHEDER

side 54

─ Statsforvaltningen udtaler, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn over salgsprisen på 50.000 kr. til Viborg FF.

─ Kommunens beslutning om at lade Energi Viborg købe rettighederne finder Statsforvaltningen dog ulovlig af tre årsager:

1. Beslutningen ”synes båret af hensynet til at give Viborg FF A/S en økonomisk håndsrækning, hvilket ikke er lovligt”

2. Viborg Kommune har ikke redegjort for den meget store forskel på beløbene, hhv. Viborg FF og Energi Viborg skulle betale for navnerettighederne, og det kan derfor ikke afvises, at der er tale om indirekte støtte.

3. Beslutningen var ikke økonomisk forsvarlig

ELITEIDRÆT │ VIBORG STADION, FORTSAT

side 55

─ Statsforvaltningens udtalelse af 11. april 2014

─ Københavns Kommune støttede via et projektselskab afholdelse af Eurovision, ved bl.a. at leje tribuner, telte, toiletter mv. samt klargøring af B&W-hallerne, hvor showet skulle afholdes.

─ Kommunen havde en lovlig interesse i at støtte Eurovision, særligt af hensyn til turisme og branding af byen.

─ Da de udgifter, der blev afholdt, ikke udgjorde varige forbedringer af B&W-hallerne, udtalte Statsforvaltningen, at ejeren ikke blev tilført værdier, og der var derfor ikke tale om ulovlig støtte.

KULTUR │ STØTTE TIL EUROVISION SONG CONTEST

side 56

− Fokus på aftaler med private, som skal indgås på markedsvilkår… − er der reelt tale om markedsvilkår?− Manglende gennemskuelighed gør det relevant at kigge efter endnu en gang

− Aftaler om køb af aktiver fra virksomheder eller personer, der virkelig har brug for det− Hvad er motivationen for kommunens dispositioner?− Har kommunen brug for lokalerne eller inventaret?− Kan kommunen være motiveret af andre ting end kommunens økonomi og drift, når de beslutter

at betale for gamle borde og stole eller et stadion-navn?

OPSAMLING

side 57

− Forbuddet mod støtte til enkeltpersoner og virksomheder gælder også når offentlige myndigheder indgår forlig i retssager og andre tvister

− Forliget må således ikke indebære en uberettiget begunstigelse

− Denne betingelse sætter rammerne for den forligsmæssige løsning

− Hvor høj grad af sikkerhed skal der være for et ansvar for den offentlige myndighed eller anden form for krav mod den offentlige myndighed førend, der kan indgås et forlig?

− Skal der foreligge en dom?

− Og hvordan fastsættes forligsbeløbet, således at det sikres, at der ikke sker en uberettiget begunstigelse?

FORLIGSSITUATIONEN

side 58

− Det er ikke et krav, at der foreligger en dom

− Omvendt kan der ikke indgås forlig, hvorved der betales en erstatning eller lignende, uden at det hviler på en vurdering af kravets berettigelse

− Dvs. fx ikke udbetaling af erstatning pr. kulance− Udtalelse fra Statsforvaltningen

HVOR SIKKERT SKAL KRAVET MOD MYNDIGHEDEN VÆRE?

side 59

− Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse af den 21. februar 2008

− Kommunalbestyrelsen besluttede af udbetale 100.000 kr. til en borger

− Anmeldelse om omsorgssvigt

− Sagen viste sig grundløs

− Kommunen havde ikke noteret sig navnet på anmelderen. Anmelderen henvendte sig efterfølgende, og navnet på anmelderen blev oplyst til moderen

− Moderen anlagde sag mod anmelderen for ærekrænkelse, men tabte bl.a. begrundet i at straffesagen var forældet

− Moderen krævede sine udgifter til retssagen dækket af kommunen med den begrundelse, at kommunen var skyld i, at navnet på anmelderen først kom frem senere

UDTALELSE OM FORLIGSMULIGHEDER

side 60

− Kommunalbestyrelsen ville betale 100.000 kr. kulancemæssigt, da kommunens sagsbehandling ikke have været den bedste af slagsen

− Statsforvaltningen Hovedstaden:

− ”Der skal være et relevant og relativt sikkert grundlag, før erstatning kan udbetales, uden at kommunen handler i strid med forbuddet mod begunstigelse af enkeltpersoner”

− Kommunen havde i sin henvendelse til Statsforvaltningen angivet, at man ikke fandt at der forelå et egentligt erstatningsansvar for kommunen

− Der var ikke dokumenteret et konkret økonomisk tab

− På den baggrund fandt Statsforvaltningen, at der ikke forelå det fornødne sikre grundlag for, at kommunen kan udbetale erstatning.

UDTALELSE OM FORLIGSMULIGHEDER

side 61

− Der må foretages en vurdering af det rejste krav og en vurdering af sandsynligheden for, at den offentlige myndighed vil blive dømt til betaling

− Forliget må beløbsmæssigt afspejle den procesrisiko, der er forbundet med sagen

− Det vil sige: hvad er risikoen for, at myndigheden bliver dømt til at betale kravet

− Er der tale om et erstatningskrav, må der foretages en vurdering af, om de enkelte erstatningsretlige betingelser er opfyldt− Erstatningsansvar− Tab− Årsagssammenhæng− Adækvans− Forældelse/passivitet mv.

HVAD SKAL DER SÅ TIL?

side 62

− Både og…

− Procesrisikoen kan afhænge af både bevismæssig tvist og retlig tvist

− Her vil der være en vis elastik i forhold til rammerne for et forlig

− Hvad med en hensyntagen til omkostninger til at føre en retssag – men hvilken vægt kan det indgå i en forligsmæssig løsning?

− Kan der indgås forlig i en sag med begrænset procesrisiko af hensyntagen til de med sagen forbundne omkostninger?

− Hvor stor en vægt på omkostningerne tillægges i en forligssituation?

ER DET ELASTIK I METERMÅL?

side 63

− Statsforvaltningen, hvis det anfægtes

− Er forlig offentlige? Kan der gives afslag på aktindsigt i et forlig?

− De almindelige aktindsigtsregler er gældende

− Statsforvaltningen Sjællands udtalelse af den 23. december 2010

− Pressemeddelelse om forlig mellem kommunen og privatfirma i anledning af ophør på samarbejdsaftale

− Lokalt dagblad søger om aktindsigt

− Afslag med henvisning til, at der er tale om brevveksling med sagkyndig til brug i retssag og med henvisning til private og offentlige interesser, der begrunder en hemmeligholdelse, da forudsætning for forliget

HVEM KAN PRØVE LOVLIGHEDEN AF ET FORLIG?

side 64

− Statsforvaltningen Sjælland:

− Formålet med bestemmelsen er at sikre, at offentlige myndigheder kan søge fremmed sagkyndig vejledning i forbindelse med retssager, uden at andre skal have adgang til at gøre sig bekendt hermed.

− Dette beskyttelseshensyn vurderes ikke at foreligge i nærværende sag. Der er herved lagt vægt på, at et forlig er en juridisk bindende aftale mellem 2 parter, hvori deres civilretlige tvist endeligt er løst….

− Det er statsforvaltningens opfattelse, at Køge Kommune ved afslaget på aktindsigt efter offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, ikke har foretaget den konkrete vurdering, som bestemmelsen forudsætter, idet kommunen alene har henvist til, at en forudsætning for forliget har været, at det i sin helhed ikke kom til offentlighedens kundskab.

− Køge Kommune skulle genoptage sagsbehandlingen og vurdere anmodningen om aktindsigt på ny

AKTINDSIGT I FORLIG?

side 65

SÆRLIGT OM GARANTIER

side 66

− Statsstøttesag nr. N 216/05

− De danske myndigheder stillede grund og bygninger, bl.a. en restaurant, en turistshop og parkeringsfaciliteter vederlagsfrit til rådighed + tilskud til etablering og underskudsgaranti.

− Kommissionen: − "Ifølge de danske myndigheder har støtten ikke nogen indvirkning eller kun en ubetydelig

indvirkning på samhandelen inden for Fællesskabet. Kommissionen bemærker imidlertid, at GeoCentret ligger i Møns kommune, som ligger meget tæt på Sverige og Tyskland, og at stedet allerede har et betydeligt antal besøgende (ca. 250 000–300 000 om året). De danske myndigheder forventer desuden, at GeoCentret vil tiltrække flere besøgende til området, som ellers ikke specifikt ville besøge regionen. Kommissionen finder derfor, at foranstaltningen kan påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne."

GEOCENTER MØNS KLINT

side 67

− Vedrører Læsø Kommunes samarbejde med Læsø Saltsyderi om etablering af kursted til sygdomsbehandling

− Kommunen havde i en årrække forinden samarbejdet med saltsyderiet om en psoriasisbehandling. Der var herefter ønske om at etablere og drive et fælles kursted.

− Til formålet blev Læsø Fond oprettet, der skulle forestå byggeriet. Da der manglede 1,75 mio. kr. i finansieringen gav kommunen en kommunegaranti på samme beløb.

− I en skrivelse fra KommuneKredit til Læsø Fonden fremgik det, at lånet er optaget til etablering af Læsø Kur og Helse drevet som anpartsselskab.

− Statsforvaltningen konkluderede ud fra skrivelsen, at garantien fra Læsø Kommune alene er øremærket til anpartsselskabet Læsø Kur og Helse.

GARANTI TIL LÆSØ FONDEN

side 68

− Der blev herefter indgivet en klage til statsforvaltningen, der udtalte følgende:

− ”Eftersom vedtægten for Læsø Kur og Helse ApS ikke indeholder bestemmelser om udbyttebegrænsning, er den kommunale myndighed i Læsø i henhold til erhvervsfremmeloven afskåret fra at yde støtte til selskabet i form af garanti til Læsø Fonden.”

− Statsforvaltningen undersøgte om støtten kunne gives efter kommunalfuldmagtsreglerne:

− ”Statsforvaltningen finder endvidere ikke, at den kommunale myndighed i Læsø i henhold til kommunalfuldmagtsreglerne er berettiget til at yde støtte til Læsø Kur og Helse ApS, idet den af den Kommunale myndighed i Læsø stillede garanti til Læsø Fonden ikke er tilstrækkeligt øremærket til bestemte aktiviteter, der varetages af Læsø Kur og Helse ApS.”

GARANTI TIL LÆSØ FONDEN

side 69

− Lemvig Kommune søgte i 2010 statsforvaltningens samtykke til at afgive kaution for Harboøre Centrets ydelser i 5 år på et optaget lån.

− Kommunen anførte bl.a., at den kun kautionerer for ydelsen og ikke for lånet, at den har indgået en lejekontrakt med Harboøre Centret om kommunalt brug af hallen i et vist omfang, samt at betalingen for leje heraf udgør et beløb, der er højere end den ydelse, der kautioneres for.

− Det fremgår af kommunens ansøgning af 18. maj 2010 til statsforvaltningen, at den selvejende institution Harboøre Centret havde optaget et lån i Nykredit på 11,8 mio. kr. Nykredit havde i lånetilbuddet stillet krav om, at Lemvig Kommunalbestyrelse underskrev en kautionserklæring, hvor kommunen gav tilsagn om i en periode på 5 år at sikre, at Nykredit modtog 130.000,- kr. af Harboøre Centrets årlige ydelse til Nykredit. Kommunalbestyrelsen havde – under forudsætning af tilsynets samtykke – givet et sådant tilsagn.

KOMMUNAL GARANTI FOR HARBOØRE CENTRETS LÅN, LEMVIG KOMMUNE

side 70

− Statsforvaltningen udtalte:

− ”Kommunalbestyrelsen kan således afgive garantitilsagnet uden samtykke, forudsat at det ikke strider mod lovgivningens regler om kommunal støtte til private. På baggrund af sagens hidtidige forløb har statsforvaltningen som tilsynsmyndighed vurderet garantitilsagnets forhold til lovgivningen og bemærker herom følgende.”

− ”Ved sin vurdering af sagen finder statsforvaltningen, at der dermed ikke er tale om, at Lemvig Kommunalbestyrelse ved sin garantistillelse pådrager Lemvig Kommune en forpligtelse, som omfattes af ordlyden i lånebekendtgørelsens §§ 13-14.”

− ”Det er statsforvaltningens opfattelse, at § 13 næppe selvstændigt kan udgøre hjemmelen for kommunal støtte til et center, der har sportslige og dermed beslægtede aktiviteter som sit hovedformål. ”


side 71

− ”Under hensyn til kommunalfuldmagtens reglers anvendelighed, jf. nedenfor, finder statsforvaltningen ikke fornøden anledning til at søge dette hjemmelsspørgsmål endeligt afklaret under sin behandling af den foreliggende sag.”

− ”Under henvisning til det ovenfor anførte anmoder statsforvaltningen Lemvig Kommunalbestyrelse om at redegøre for, hvorvidt og hvordan kommunen sikrer sig, at dens tidligere givne støtte og den nu besluttede sikkerhedsstillelse udelukkende kommer lovlige kommunale formål til gode.”


side 72

− Indskærpelse af 8. maj om konkurrenceforvridende støtte i form af kommunal garantistillelse.

− En kommune indestod for et lån til finansiering af en forenings aktiekøb.

− Det blev oplyst:− At kommunen skulle indestå for et lån optaget af foreningen til finansieringen af aktiekøbet− At kommunen blev frigjort for sin garantiforpligtelse, uden at denne havde været gjort gældende− At foreningen ikke havde betalt garantiprovision til kommunen for garantistillelsen.

− Styrelsen indskærpede over for kommunen, at der var tale om konkurrenceforvridning. Virksomhed opnåede som den eneste en økonomisk fordel, da garantien blev stillet til rådighed vederlagsfrit.

− Da forholdet var ophørt, foretog Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sig ikke yderligere i sagen, da statsforvaltningen traf afgørelse om, at garantien ikke var lovlig.

INDSKÆRPELSE FRA KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN

side 73

− ”Vil ministeren redegøre for, om kommunerne skal opkræve garantiprovision af kommunegarantier til forsyningsvirksomheders optagelse af lån hos KommuneKredit efter EF-Traktatens artikel 87 og 88 om statsstøtte?”

− ”For at der er tale om statsstøtte i forhold til traktatens artikel 107 (EF-Traktatens art. 87), skal støtten være ydet af staten eller ved hjælp af statsmidler. Virksomheden, som modtager støtten, skal hermed indrømmes en fordel….”

− ”I det omfang der ydet statsstøtte i form af garantier, dvs. alle ovennævnte kriterier er opfyldt og støtten ydes til en modtager, kan denne ydes i overensstemmelse med traktatens regler ved at overholde Kommissionens meddelelse om anvendelsen af EF-Traktatens art. 87 og 88 på statsstøtte i form af garantier (2008/C 155/02), efter hvilken der bl.a. stilles krav til, at der betales en markedsprise for garantien i form af en præmie, en såkaldt garantiprovision.”

− ”I det omfang ovennævnte betingelser er opfyldt, skal en kommune således opkræve en garantiprovision for en kommunal garantistillelse for et lån optaget af en forsyningsvirksomhed. Kravet om opkrævning af garantiprovision gælder uafhængigt af, hvor lånet optages.”

SPØRGSMÅL TIL ØKONOMI- OG INDENRIGSMINISTEREN 26/6 2013

side 74

SPØRGSMÅL

side 75

Andreas Christensen er specialiseret i konkurrenceret, EU-ret samt udbudsret og statsstøtte. Han har blandt andet beskæftiget sig med disse emner som ansat i Justitsministeriets lovafdeling og efterfølgende intensivt som advokat. Andreas Christensen har betydelig erfaring som rådgiver for private samt hel- og halvoffentlige virksomheder og har ført en lang række rets- og voldgiftssager inden for sine specialer. Han været involveret i konkurrencesager både som anklager og forsvarer, og er en af de advokater, der har ført flest sager for Klagenævnet for Udbud. Han har stor ekspertise inden for OPP og ESCO og har rådgivet i nogle af Danmarks første OPP-projekter og ESCO-samarbejder. Endvidere har Andreas Christensen været medlem af regeringens statsstøtterådgivningsgruppe og rådgivet i forbindelse med nogle af de største statsstøttesager i de seneste 10 år.

Andreas Christensen

Partner

SpecialerUdbudsretKonkurrenceretStatsstøtteEU-ret & menneskerettighederErhvervsstrafferetRetssagerOffentlige Private Samarbejder

OmtaleLegal 500 - EU & competitionChambers Europe - Competition/European Law/Public Procurement

Dir: +45 3334 4226Mob: +45 5234 4226E-mail: [email protected]

Certificeret som projektleder (PRINCE2 Practitioner), 2012Møderet for Højesteret, 2011Partner, Horten, 2005Møderet for landsret, 2005Advokatbeskikkelse, 2002 Advokatfuldmægtig og advokat, Bech-Bruun Dragsted, 2001-2005Justitsministeriet, 1998-2000Cand.jur., Københavns Universitet, 1998

PROFIL | ANDREAS CHRISTENSEN

side 76

Henriette Soja har gennem en lang årrække specialiseret sig i miljøret og er en af Danmarks førende advokater inden for denne disciplin. Henriette Soja har således rådgivet i mange principielle sager inden for miljø-, plan- og byggeområdet og ført forhandlinger og en lang række principielle retssager inden for alle de sagsområder, der traditionelt varetages af den kommunale tekniske forvaltning og den kommunale forsyningssektor.

Henriette Soja har lang erfaring med udførelsen af miljørelaterede due diligence-projekter, compliance-programmer og risikostyring i private virksomheder.

Henriette Soja

Partner

SpecialerMiljøret, planret & byggeret Offentlig ret Retssager Energiret & forsyningsret

OmtaleLegal 500 - Environment

Dir: +45 3334 4293 Mob: +45 5234 4293E-mail: [email protected]

Partner, Horten, 2006Partner, Bech-Bruun, 2000-2006 (Leder af afdelingen for offentlig virksomhed, 2003-2006)Møderet for Højesteret, 2001Møderet for landsret, 1996Advokatbeskikkelse, 1993Advokatfuldmægtig og Advokat, Bech-Bruun, 1991-2000Ansat i Juridisk kontor, Miljøstyrelsen, 1988-1991Cand.jur., Københavns Universitet, 1988

PROFIL | HENRIETTE SOJA

side 77

Line Markert rådgiver myndigheder, virksomheder og institutioner i den offentlige og halvoffentlige sektor om generelle offentlig- og kommunalretlige emner, kommunale selskaber og spørgsmål knyttet til energi- og forsyningsret. Særligt rådgiver hun offentlige myndigheder og offentligt ejede institutioner og virksomheder om offentligretlige emner og spørgsmål knyttet til grænsefladerne mellem offentlig opgavevaretagelse og kommercielle aktiviteter. Line Markert rådgiver endvidere offentlige og private om spørgsmål knyttet til offentlig private samarbejder (OPS, OPP, samlet udbud mv.) - både i forbindelse med de indledende overvejelser om valg af udbuds- og kontraktmodel og gennemførelsen af projektet.

Line Markert

Partner

SpecialerEnergiret & forsyningsretOffentlig retOffentlige Private Samarbejder

OmtaleLegal 500 - Energy

Dir: +45 3334 4251 Mob: +45 5234 4251E-mail: [email protected]

Partner, Horten, 2014Juniorpartner, Horten, 2011-2014Møderet for landsret, 2008Udstationering, DLA Piper, London, Project & Finance, foråret 2006Advokatbeskikkelse, 2006Advokatfuldmægtig og Advokat, Horten, 2003-2011Cand.jur., Århus Universitet, 2003Praktikant, Den Danske EU kommission under formandskabet for EU, 2002

PROFIL | LINE MARKERT

Business

Kommunal støtte – hvor er faldgruberne?