25 vigtigste erhvervsbegivenheder på 25 år

Nye helte27. februar stemte danskerne ja til Den Europæiske Fælles Akt – i folkemunde EF-pakken. Traktaten trådte i kraft juli 1987, og det indre marked åbnede i Europa blandt andet på grund af afskaffelsen af 300 tekniske handelshindringer. Traktaten var et af tidens mange tegn på 1980’ernes liberale vinde. I disse år blev det comme il faut at drive virksomhed. Statsminister Poul Schlüter (K) og hans regering fløj med på liberaliseringens op-drift, og ministeren messede: “Det går ufatteligt godt”. Vindene havde især sin oprindelse i USA, hvor Ro-nald Reagan sad som republikansk præsident, og hvor økonomen Mil-ton Friedman havde stor succes med sin bestseller “Free to Choo-se”. I bogen hyldede han den rene og skære liberalisme og moneta-risme. 1970’ernes Keynesianisme var fortid.

25 år

Berlinmurens faldBerlinmuren faldt 9. november og blev sammen med DDR’s sammen-brud symbolet på åbningen mellem øst og vest. Begivenheden var den overraskende kulmination på, at jerntæppet så småt var blevet truk-ket til side i løbet af 1980’erne med Sovjetunionens præsident Mikhael Gorbatjov og hans åbenhedspolitik-ker glasnost og perestrojka. Østblok-kens kollaps bidrog ikke kun til en øget stabilitet i verden, men til at åb-ne en helt ny markedsplads. Det nye venskab mellem øst og vest blev en løftestang for globaliseringen. Ind-til da blev danske virksomheders entré på verdensmarkedet betegnet som “internationalisering”. Nu kom “globaliseringen” – et begreb, som optrådte første gang i litteraturen i 1983 og dækkede over et bredere koncept, hvor delelementer i virk-somhedernes forsyningskæde blev placeret de steder i verden, hvor det er mest hensigtsmæssigt målt på om-kostningerne.

Berlingske Nyhedsmagasin bad tre historikere fra Center for Virksom-hedshistorie på CBS – professor Kurt Ja-cobsen, lektor, ph.d. Martin Jes Iversen og lektor, ph.d. Mads Mordhorst – om at udpege de mest betydningsfulde erhvervsbegivenheder fra de seneste 25 år. På baggrund af drøftelser, diskus-sioner og forskellige holdninger har Berlingske Nyhedsmagasin stykket materialet sammen.

sådan har vi gjort

Årtiets skandale1990’erne bød på uforholdsmæssigt mange erhvervsskandaler, men sa-gen om Nordisk Fjer satte sig siden de dybeste spor. Udadtil så det ud, som om formand og administreren-de direktør Johannes Petersen stod i spidsen for en veldrevet virksomhed, men Nordisk Fjer viste sig at være et sminket lig med oppustede regnska-ber, fiktive handler og forfalskede fondsbørsmeddelser. Problemerne bundede i kasketforvirring. Johan-nes Petersen sad med sine to roller på den fulde magt i virksomheden, og han gjorde alt for at fremstå som en succes. Til slut anede bankerne imidlertid uråd, og et bestyrelses-møde blev hasteindkaldt 18. novem-ber 1990. Johannes Petersen dukke-de aldrig op. Han havde taget sig eget liv og blev fundet død i sit badekar på sin ejendom ved Præstø. Siden blev rollen som bestyrelsesformand og administrerende direktør klart ad-skilt. I 2001 fulgte Nørby-udvalgets anbefalinger til god selskabsledelse.

World Wide WebEn forholdsvist ukendt CERN-for-sker med navnet Tim Berners-Lee skrev i 1989 et oplæg om det, han kaldte World Wide Web. Formålet med “www” var at skabe et nemt hypertekst-system til udveksling af forskningsresultater mellem forske-re. Det første website i verden hed således “info.cern.ch” og var online 6. august 1991. Betydningen forstår vi først i dag. World Wide Web re-volutionerede al kommunikation og boostede it-udviklingen i en fart, som ingen havde forestillet sig. I dag kommunikerer hele verden nemt og bekvemt via internettet. Og noget af det mest naturlige for en dansk virk-somhed – ud over en registrering i CVR – er at designe et website.

1986 1989 1990

w w w

1991

der ændrede verden

Hvilke fortællinger rammer historiebogen? I vores kortidshukommelse husker vi ofte skandaler, men i historisk perspektiv fylder de mindre. Berlingske Nyhedsmagasin bad tre historikere på Center for Virksomhedshistorie på Copenhagen Business School pege på de vigtigste erhvervshistoriske begivenheder siden 1985.

Af Anders rostgAArd

F o t o : G E R A R D M A L I E , N I L S L U N D P E D E R S E N , C o L o U R B o x

5 2 b n y 2 5 å r

BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 3. SEptEMBER - 9. SEptEMBER 2010

SpEcIAL RAppoRt 5 3

3. SEptEMBER - 9. SEptEMBER 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN

Rød liberalismeEfter regerings-skiftet i 1993 flyt-tede Poul Nyrup Rasmussen (S) ind i Statsministeriets gemakker på Chri-stiansborg, og det var med helt andre dogmer end dem hans socialdemo-kratiske forgænger havde efterlevet i 1970’erne. På flere områder anerkend-tes det markeds-bårne samfund i en for en social-demokrat overraskende grad. De følgende år stod derfor på priva-tiseringer.

MobilrevolutionenAllerede i 1980’erne rendte især yup-pierne rundt med mobiltelefoner i murstensstørrelse. Men i virkelig-heden var det først i begyndelsen af 1990’erne, at mobiltelefonudviklingen begyndte sit togt mod den mobile revo-lution, hvor vi alle kan hoppe på inter-nettet overalt i verden. I maj 1991 lød startskuddet, da Sonofon og TeleDan-mark hver fik en licens til at drive det digitale GSM-net. Nettet åbnede i 1992 og afløste det analoge NMT-net, som eksempelvis ikke gav muligheden for at sen-de sms’er. Samtidig faldt mobiltelefonerne i pris og blev hvermandseje. Senere lukkede det analoge NNT-net helt, og frekvenserne er bl.a. blevet genbrugt til at udbygge det æterbårne højhastighedsdatanet.

Finansielle supermarkederI begyndelsen af april 1992 sluttede flere års vildt opkøbsridt for Hafnia-koncernen. Koncernens regnskab viste et dundrende underskud, bl.a fordi aktieværdierne på selskabets investeringer faldt kraftigt. Siden Per Vil-lum Hansen overtog roret i 1979, var han ellers blevet identifikationen af nye store finansielle supermarkeder. Resultatet blev bl.a. den sto-re nordiske forsikringskrig, hvor banker, forsikringssel-skaber og realkreditinsti-tutter indbød til fusioner og pressede priserne op. Bl.a. forsøgte Hafnia en fjendtlig overtagelse af Baltica-kon-cernen. Men aktierne kol-lapsede i 1991. Det samme gjorde Per Villum Hansen, der blev fyret. Til gengæld overlevede idéen om de finansielle supermarkeder, som vi kender dem i dag.

Friværdien skyder i vejretMens Anker Jørgensen regerede Danmark i 1970’er, var Socialde-mokraternes finansielle instru-ment at stimulere økonomien med offentlige investeringer. Værktøjet fungerede langtfra efter hensigten, og da Socialdemokraterne igen kom til magten med Poul Nyrup Ras-mussen i spidsen, opfandt regerin-gen et nyt værktøj til stimulering af økonomien: Boligernes friværdi. En lempelse af muligheden for at opta-ge realkreditlån, således at bolig-ejerne frit kunne omlægge lånene, førte fra midten af 1993 til slutningen af 1994 til en kon-verteringsbølge, hvor der blev om-lagt lån for 300 mia. kr., og man-ge boligejere fik friværdi og gang i forbruget.

Forbrugerens knytnæveBoykotten af franske vine i forbin-delse med Frankrigs atomprøve-sprængninger i Stillehavet nær Mo-ruroa illustrerede en helt ny magt: Forbrugerne. Med pengepungen stillede forbrugerne pludselig krav til virksomhedernes ad-færd og ansvar. Nogen-lunde samtidig blev olie-selskabet Shell lagt for had af denne nye magt-fulde gruppe, da selska-bet ville deponere den udtjente boreplatform Brent Spar på havets bund. I kølvandet på disse og andre begiven-heder fulgte det, som vi i dag kender som CSR-bølgen, hvor virksom-heder skal kunne rede-gøre for ansvarlighed i deres handlinger.

En epoke var slutDa Burmeister & Wain, B&W, efter mange års kamp og forskel-lige genopretningspla-ner definitivt lukkede sit skibsværft i 1996, markerede lukningen samtidig fremstillings-industriens endeligt i Danmark. Men begi-venheden gav også et bud på, hvad der skulle brødføde danske borge-re fremover. Allerede i 1991 var motordelen af B&W blevet skilt fra – den del, der krævede de største udviklings- og ingeniørkompeten-cer. Videnarbejde skulle være frem-tiden. Motorfabrikken lever i dag vi-dere under navnet MAN Diesel.

1991 1992 1993 1993 1995 1996

Fo

to

: K

EL

D N

AV

Nt

oF

t, P

AL

LE

HE

DE

MA

NN

, E

RIK

LU

NtA

NG

, L

AR

S M

ØL

LE

RSpEcIAL RAppoRt5 4 b n y 2 5 å r


5 5


Staten sælger ud af arvesølvet I 1997 solgte den danske stat sin sidste ejerandel i TDC, og Nyrup-re-geringen indkasserede en klækkelig gevinst. Arbejdet med at privatise-re og senere afhænde statsmono-poler begyndte dog allerede i 1993, da Lone Dybkjær (R) og Anders Eldrup of-fentliggjorde rappor-ten ”Erfaringer med statslige aktieselska-ber”. Her begyndte Nyrup-regeringen sin voldsomme privatise-ringsbølge, som også ramte Postgiro og Kø-benhavns Lufthavne. Den bærende tanke var, at et privat ejerskab ville sikre selskabernes mest optimale drift – en filosofi, der dog senere igen er sat spørgsmålstegn ved.

Slut med andelsbevægelsenFusionen mellem MD Foods og Kløver Mælk resulterede ikke kun i, hvad nogle kaldte et dansk me-jerimonopol, men satte reelt et punktum for andels-bevægelsen. Ganske vist fortsatte selska-bet som et andelssel-skab, også efter fusio-nen med svenske Arla.Men de efterfølgende mange krige om mæl-keafregningspriser-ne vidner om, at tan-ken om fælleseje reelt havde fået dødsstødet, fordi en yderligere in-ternationalisering og globalisering ikke svinger sammen med andelsdemokratiets langsommelighed.

BANG!I begyndelsen af marts 2001 top-pede det amerikanske Nasdaq-in-deks efter den kraftige optur båret af internetvirksomheder og fæno-menet new economy. Alle virksom-heder, der blot havde en vag idé om at sælge varer via internettet, blev solgt til skyhøje priser. Men med et brag bristede it-boblen. Krisen var en klar lærestreg for alle i, at der ik-ke blot kan skabes en ny økonomi, som har helt andre spilleregler end den traditionelle.

nasdaq under it-boblen

Kilde : Reuters EcoWin

Global opvågningFor erhvervslivet blev Muhammed-krisen på mange måder en brat op-vågning for dansk erhvervsliv. Plud-selig skulle erhvervslivet for første gang i nyere tid for alvor tage højde for politi-kernes direkte gøren og laden. Det mudrede po-litiske efterspil efter offentliggø-relsen af de 12 Muhammed-ka-rikaturtegnin-ger illustrerede nemlig, at kom-munikation er en svær størrelse. Uklare og flertydige budskaber gav frit rum for fortolk-ninger i en oprørt muslimsk verden, der reagerede med boykot af danske varer. Arla Foods blev hårdt ramt. Begivenheden var endnu en påmin-delse om, at globaliseringen spillede en større rolle.

FinanskollapsetAllerede i efteråret 2007 begyndte he-le verden at tale om krise, men først i 2008 stod alvoren klart. Især sammen-brudene i investeringsbankerne Bear Stearns og Lehman Brothers sendte kolde gys ud over verden. Herhjemme krakkede Roskilde Bank – en be-givenhed, som selv New York Times tog med i sin tidslinje over finanskol-laps. Af alle begivenheder siden 1985 får finanskri-sen ubetinget størst be-tydning. Filosofien om, at markedskræfterne styrer og regulerer sig selv, led et knæk. På nu-værende tidspunkt spøger spørgsmålet stadig blandt økonomer: Hvordan skal økonomien nu styres? Som i Kina, hvor staten spytter penge i alle store virk-somheder? Svarene må vi vente med til BNY’s 50 års jubilæum.

Statsmonopolernes genopståenEfter mange år med privatiseringen af statsvirksomheder som det rene vidundermiddel lød der denne som-mer helt andre toner, da børsnote-ringen af DONG energy blev lagt på is. Det var ellers tæt på. 21. januar 2008 skulle DONG have banket på dø-ren til fondsbørsen, men regeringen trak i nødbremsen i sidste øjeblik. Dengang var forklaringen det sure aktiemarked. Forklaringen på den endegyldige aflysning i sommer var angiveligt hensynet til forsyningssik-kerheden. Og måske en efter-tanke værd. For hvad vil der egentlig ske, hvis en russisk oligark køber DONG, der sid-der på 70 procent af energi-forsyningen i Danmark? n

[email protected]

1997 1999 2001 2005 2008 2010

5000

4000

3000

2000

100020021997

Fo

to

: B

Ax

LIN

DH

AR

Dt,

JA

Ko

B B

oS

ER

UP,

A

RIF

AL

I, t

oR

BE

N Å

ND

AH

L5 6 b n y 2 5 å r


SpEcIAL RAppoRt 5 7
