Innovation i EU udbud

Innovation i EU-udbud -juridiske erfaringer fra indkøbere i de nordiske lande

-Tina Pilhlkjær Gade

-Steffan Stuhr Petersen

-Iben Kromann

Nuværende seng i psykiatrien

8

21-11-2014

Hvordan bør OPI etableres?

• Fase 1 – Indledende fase • Vurdering af projektidé og projektets egnethed som OPI-projekt

• Afklaring af overordnet udviklingsmål

• Fase 2 - Afklaringsfase • Afklaring af partnerinteressenter og disses interesser

• Overordnet afklaring af partnernes påtænkte projektbidrag, finansiering og rettighedsfordeling

• Afstemning til statsstøtteregler og eventuel udbudsfrihed

• Indgåelse af OPI præprojektaftale

• Fase 3 – Præprojektfase • Detaljering af OPI-projektets mål, forløb, finansiering og organisering

• Fastlæggelse af vilkår, der sikrer mod efterfølgende inhabilitet

• Indgåelse af OPI projektaftale

• Fase 4 – Projektfase • Projektforløb (Forundersøgelser, udvikling af løsning, test af projektresultat samt demonstration)

Projektgruppen kontaktede jurister sent

Gjorde det nogen forskel?

JA

Hvorfor?

Fordi man ikke havde gennemtænkt de muligheder, der kunne have givet en mere smidig udbudsproces f.eks. ved valg af udbudsform ELLER måske helt kunne have medført udbudsfrihed.

Fordi juristernes sene involvering blev oplevet af projektgruppen som en stækkelse af innovationen i stedet for en styrkelse af innovationen.

Hvilke muligheder er der?

F.eks. Udbudsfrihed iht. Udbudsdirektivets art. 16 f:

• Udbudsdirektivet finder ikke anvendelse på kontrakter om tjenesteydelser vedrørende forskning og udvikling, bortset fra dem, • hvis udbytte udelukkende tilhører den ordregivende myndighed til brug for egen

virksomhed,

• hvis tjenesteydelsen i fuldt omfang betales af den ordregivende myndighed.

Udbudsfrihed opnås derfor, når

• det er rene projektsamarbejder (Ikke gensidigt bebyrdende, dvs. ikke vederlag for anskaffelse, men evt. finansiering af aktivitet, husk dog statsstøtteproblematik)

• det er indkøb (gensidigt bebyrdende), • hvis det er køb af tjenesteydelser om forskning og udvikling og udbyttet ikke

udelukkende tilfalder den ordregivende myndighed eller

• tjenesteydelsen ikke fuldt ud betales af ordregiveren

Klagenævnet for Udbud, 27.3-2012

• En betydelig del af opgaverne var forskning og udvikling

• Ubyttet tilhørte ikke udelukkende den ordregivende myndighed, da AU/DMU havde ret og pligt til at offentliggøre resultater

• Der var tale om en blandet kontrakt, hvor delopgaver isoleret set ville være udbudspligtige

• Udgiften til de påklagede opgaver udgjorde kun 12,4 mio. kr. ud af en bevilling på 144,5 mio.

• Ikke pligt til at udbyde delopgaver særskilt, når de var af underordnet betydning i forhold til aftalens hovedformål

• De påklagede opgaver var underordnede, og hovedformålet var forskning og udvikling

• Der forelå derfor ikke udbudspligt efter art. 16 f

Udbudsfrihed - konklusion

• Udviklingsprojektets mål skal have interesse for både den offentlige og den private part.

• Udviklingsprojektet kan og skal derfor ikke alene frembringe en bedre løsning for den offentlige part, men bringe en løsning frem til kommercialisering.

• Husk at inddrage juristerne fra begyndelsen!

Legal guidelines: Public Procurement of Innovative solutions

What have we done?

The data of the report consists of:

• A desk research and analysis of existing tools and guidelines in the Nordic countries and EU, reports and publications (“Overview of legal barriers and guidelines in the Nordic countries”)

• A questionnaire about the practical implementation of Public Procurement of Innovative solutions Pre-Commercial Procurement answered by 52 procurers and lawyers in Denmark, Finland, Norway and Sweden (“Comparison of guidelines in the Nordic countries”), and

• Interviews with a Danish procurement lawyer and the project partners (procurers, lawyers and other professionals)

The questionnaire

• Purpose was to identify legal barriers and existing legal tools for innovative procurements and projects

• It was sent to procurers in Finland, Norway, Sweden and Denmark

• Comparison of the legal barriers and existing legal tools in the Nordic countries.

• The answers were collected and analysed.

• Interesting conclusions

Identification of legal barriers and existing legal tools for innovative health care procurement

• State aid

• IPR (Intellectual Property Right)

• Transparency

• Equal treatment

• Form of tender

What do you see as the major limitation for state aid innovation projects? • “I think that it is the lack of information.

And I think that people think that it is not ok to make cooperation with companies because of public procurement law” (FI)

• “My contract part in such a contract felt that the contract would take away their possibility to commercialize the final product.” (NO)

What do you see as the major limitation associated with intellectual property rights (IPR) in projects?

• Very little knowledge of IPR in general - and some managers have unrealistic expectations.” (DK)

• “There is no focus on the potential value of IPR from neither the public nor the private company. Neither party sees it as a positive or is aware of it. Establishing IPR is costly and often takes to long.” (NO)

The public institutions should free of any charge make organization and resources available for private companies - Please elaborate on your answer

• “Absolutely - if the public sector wants innovation they should open up their organizations and invite companies to visit, follow, investigate and question the work, the processes etc.” (DK)

Transparency What was the insecurity referring to?

Equal treatment

• “Small and midsized enterprises cannot deal with EU-directives” (DK)

Do you find it easy to comply with the principles of equal

treatment in innovative projects?

Which form of tender or exclusion for tender did you choose for your innovative project?

Comparison of existing legal tools for Nordic health care procurement Conclusions from the questionnaire:

• Innovation projects in the Nordic countries receiving state aid is known but not to a great extent. Most knowledge of such projects in Norway.

• Wish for more knowledge and guidance about IPR. Differences between the Nordic countries seems slim.

• Contracting authorities are very careful about securing needed documentation to assure transparency and equal treatment, and the main part of them finds it easy to secure.

• A gap between the suppliers’ knowledge of risk, and the contracting authorities’ knowledge of risk according transparency

• Most of the asked contracting authorities do not see the possibilities in other forms of tender than the two most common used.