View
6
Download
0
Category
Preview:
Citation preview
1
april 2019
Ydelsesaftale
Veterinær
PS. Aftalen er et-årig grundet det glidende leverandørskifte fra DTU til KU/SSI i 2019.
Aftalen er opbygget parallelt til 2019-ydelsesaftalen for DTU VET af hensyn til overskueligheden.
Ydelsesaftale til rammeaftale indgået mellem
Miljø- og Fødevareministeriet
og
Københavns Universitet
om forskningsbaseret myndighedsbetjening af
Miljø- og Fødevareministeriet med underliggende styrelser
2019
2
Indholdsfortegnelse
1. Indledning 3 1.1 Formål 3 1.2 Udmøntning af de strategiske sigtelinjer 4
2. Fagligt indsatsområde 4 2.1 Alvorlige smitsomme husdyrsygdomme, zoonoser, dyresundhed og nye trusselsbilleder 4 2.1.1 Forskningsbaseret rådgivning 6 2.1.2 Forskningsbaserede beredskabsaktiviteter, herunder referencelaboratorievirksomhed 7 2.1.3 Forskningsbaseret overvågning og monitorering 8 2.1.4 Forskning og generel kompetenceopbygning 8
3. Samarbejde og synlighed 9 3.1 Nationalt og internationalt samarbejde 9 3.2 Uddannelse 9 3.3 Erhvervs- og interessentdialog 9 3.4 Kommunikation og synlighed 9
4. Organisering og bemanding af samarbejdsfora 10 4.1 Chefgruppe 10 4.2 Evt. arbejdsgrupper 10 4.3 Sagsbehandlingstider 10 4. 4 Data 11
5. Økonomi 11
3
1. Indledning
Denne ydelsesaftale indgås mellem Miljø- og Fødevareministeriet (MFVM) og Københavns Universitet.
Aftalen vedrører universitetets leverance af forskningsbaseret myndighedsbetjening inden for det veterinære
område til MFVM i 2019.
Ydelsesaftalen er et-årig, idet der for 2019 er tale om et glidende leverandørskifte fra den afgående
leverandør DTU Veterinærinstituttet til den tiltrædende leverandør KU SUND, som har indgået et
samarbejde med SSI (Statens Serum Institut) om leverancerne vedrørende ydelsesaftalen, herunder det
veterinære beredskab. Som følge af det glidende leverandørskifte i 2019 vil MFVM på veterinærområdet have
parallelle ydelsesaftaler med hhv. DTU VET og KU SUND med en præcisering af, hvilke opgaver og
forpligtelser der påhviler hver af de to leverandører i 2019.
Det gradvise leverandørskifte er forberedt i form af 4 transitionsgrupper mellem på den ene side DTU og på
den anden side KU/SSI. For hver gruppe er der aftalt en særskilt overdragelsesfrist.
Transitionsgrupperne og overdragelsesfrist er:
a. Enzootisk/zoonotisk virologi (Bülowsvej) – den 1. marts 2019
b. Anmeldepligtige virussygdomme (Lindholm-gruppen) – den 1. juli 2019
c. Sygdomsmodellering og risikovurdering – den 1. januar 2019
d. Vektorbårne sygdomme – den 1. januar 2019 (skal have adgang til laboratorium for at kunne tælle
mitter/insekter)
Derudover vil nogle serologiske prøver overgå den 31.12.2019. Der er indgået en aftale mellem KU/SSI og
DTU om fælles varetagelse af myndighedsbetjeningen vedr. fiskesygdomme.
For den enkelte aktivitet/opgave er det præciseret i det fælles arbejdsprogram mellem DTU VET og KU/SSI,
hvilken institution og hvilken ansvarlig medarbejder, der har ansvaret for opgaven fra hvornår. Det fælles
arbejdsprogram er udformet efter de hidtidige indsatsområder på DTU.
Derudover skal det nævnes, at Fødevarestyrelsens tilkøb i 2019, som ligger ud over rammen, ligeledes fremgår af arbejdsprogrammet for 2019.
De sygdomme, som KU og SSI af sikkerhedsmæssige årsager ikke kan varetage med midlertidige løsninger
før den nye indesluttede bygning på SSI er færdig, indgår FVST aftale om med det tyske laboratorium FLI.
1.1 Formål Ydelsesaftalens formål er at beskrive den faglige ramme for den forskningsbaserede myndighedsbetjening,
som KU SUND i samarbejde med SSI forventes at udføre inden for MFVM’s bevilling. Dette omfatter dels de
faglige indsatsområder, som universitet leverer ydelser til MFVM indenfor, dels den forskningsmæssige
infrastruktur, som MFVM medfinansierer som grundlag for den forskningsbaserede myndighedsbetjening.
Ydelsen i 2019 ligger inden for området alvorlige smitsomme husdyrsygdomme, zoonoser, dyresundhed og
nye trusselsbilleder.
4
Den forskningsbaserede myndighedsbetjening omfatter fire typer ydelser:
1. Forskningsbaseret rådgivning 2. Forskningsbaseret overvågning 3. Forskningsbaseret beredskab 4. Forskning og generel kompetenceopbygning
1.2 Udmøntning af de strategiske sigtelinjer Ydelsesaftalen udmønter i princippet de strategiske sigtelinjer, som Miljø- og Fødevareministeriet har
fastlagt i relation til husdyrproduktion og dens relevans for den humane sundhed.
Den danske produktion af animalske fødevarer spiller en væsentlig rolle for det danske samfund, både i form
af beskæftigelse og økonomisk gevinst, bl.a. i form af eksportindtægter.
Den animalske produktion i Danmark har en stærk international position bl.a. i kraft af, at Danmark gennem
lang tid har oparbejdet en høj dyresundhed og fødevaresikkerhed og er blevet internationalt anerkendt
herfor. Det er vitalt for dansk samfundsøkonomi at kunne fastholde dette høje niveau.
De globale udfordringer på fødevareområdet giver både muligheder og rummer udfordringer for Danmark.
Mulighederne ligger primært i et betydeligt vækstpotentiale i form af globale afsætningsmuligheder.
Afsætningspotentialet omfatter også vidensdeling og eksport af systemer og processer til understøttelse af
udvikling af en primærproduktion med højt dyresundheds- og dyrevelfærdsniveau.
Udfordringerne består i at sikre, at Danmark – med sin betydelige animalske produktion og dermed
sårbarhed – har gearet sit veterinære beredskab til at kunne modstå fremtidige trusler mod den animalske
sundhed i form af både kendte og nye smittekilder. Sygdomsovervågningen af produktionsdyr og af
smittekilder fra vildt, insekter o.lign.er af vital betydning for at undgå smittespredning. Effektive
bekæmpelsesstrategier, herunder laboratoriemæssig kapacitet og diagnostisk kompetence i tilfælde af evt.
udbrud af alvorlige smitsomme sygdomme, er afgørende for, at antallet af smittede dyr minimeres og
eksporten hurtigst muligt kan genoptages. Globalisering og klimaændringer medfører øget risiko for
introduktion og spredning af nye sygdomme, herunder forskellige zoonoser.
I løbet af 2019 vil parterne drøfte de strategiske retningslinjer for 2020, hvor KU SUND i samarbejde med
SSI har overtaget det fulde ansvar for leverancerne til MFVM på det veterinære område. I denne drøftelse
inddrages de strategiske overvejelser, som KU SUND fremsatte i forbindelse med sit bud under
konkurrenceudsættelsen af den daværende ydelsesaftale ligesom der her vil fokuseres også på
antibiotikaresistens, One Health og produktionsbetingede husdyrssygdomme.
2. Fagligt indsatsområde
2.1 Alvorlige smitsomme husdyrsygdomme, zoonoser, dyresundhed og nye trusselsbilleder Formålet med området er dels at sikre et effektivt veterinært beredskab både i form af overvågning af
smittetrusler og i form af en beredskabskapacitet, der hurtigt og effektivt kan håndtere eventuelle
udbrudssituationer.
5
Det er et krav i såvel dansk lovgivning som i EU-lovgivning, at der findes et veterinært beredskab, der kan
diagnosticere en række smitsomme husdyrsygdomme, og som kan handle hurtigt og effektivt ved mistanke
om og udbrud af disse. Ansvaret for denne forpligtelse er placeret i Miljø- og Fødevareministeriet. Den
laboratoriemæssige del af dette beredskab er med denne aftale overdraget til KU SUND i samarbejde med
SSI. Det akutte laboratoriemæssige beredskab sikrer, at mistankesager og analyser ved udbrud af alvorlige
smitsomme sygdomme, som eks. mund- og klovesyge, behandles hurtigt og sikkert og med brug at godkendte
og akkrediterede metoder. Formålet med indsatsen er endvidere at etablere viden om nye smitsomme
husdyrsygdomme eller nye smittekilder til gammelkendte sygdomme med henblik på at kunne sikre et
tilstrækkeligt veterinært beredskab i forhold hertil.
Dog gælder, at det akutte laboratoriemæssige beredskab efter 1. juli 2019, hvor DTU VET lukker sine
faciliteter på Lindholm og overdrager opgaven til KU/SSI, varetages af FLI (Friedrich-Loeffler-Institut) fra 1.
juli 2019 for så vidt angår mund- og klovesyge. Der indgås aftale mellem Fødevarestyrelsen og FLI herom
gældende fra 1. juli 2019 og indtil 1. juli 2021.
Klimatiske ændringer, øget samhandel og rejseaktivitet har gennem de senere år ført til spredning af
forskellige alvorlige husdyrsygdomme, bl.a. bluetongue, afrikansk svinepest og West Nile fever til nye
geografiske områder.
Endvidere dukker nye sygdomsagens som f.eks. virus og bakterier løbende op i forskellige dele af verden,
ligesom eksisterende sygdomsagens kan mutere til farligere typer, der eks. er mere sygdomsfremkaldende og
kan spredes fra dyr til mennesker eller vice versa, og i værste fald mellem mennesker. Derfor er det
nødvendigt at prioritere en række indsatsområder på dette område.
Overvågning af nye sygdomme er en udfordring, idet der er i sagens natur ikke er udviklet diagnostiske
metoder til hidtil ukendte sygdomme. Det er derfor nødvendigt at udvikle andre overvågningssystemer, som
dels er risikobaserede, dels er robuste og mere generiske end specifik diagnostik. For eksempel kan det gøres
gennem forskellige early-warning tiltag som eks. overvågning af frekvensen af sygdomsindberetninger,
dødelighed og produktionsændringer i real-tid for at finde usædvanlige mønstre samt gennem anvendelse af
klassiske discipliner som patologi, histologi, generel bakteriologi og virologi.
Det danske klima bliver i disse år mere vådt og varmt. Det favoriserer en række insekter, der kan være bærere
af sygdomme hos dyr og mennesker, og det giver mulighed for etablering af insektarter og andre lignende
vektorer fra varmere himmelstrøg i Danmark og som har potentiale som vektorer for en række sygdomme
inklusiv zoonotiske sygdomme. Det er derfor nødvendigt at udvikle varsling, forebyggelse og
bekæmpelsesmetoder for vektor-bårne sygdomme.
Nye risikofaktorer for gammelkendte sygdomme kan være nye produktionsmetoder og praksis i husdyr- og
fødevareproduktionen, øget rejseaktivitet samt spredning af disse sygdomme til EU.
Også strukturudviklingen i den danske husdyrproduktion har betydning for sektorens sårbarhed og
sygdommes mulighed for eksplosiv spredning. Det skal det veterinære beredskab derfor løbende opdateres til
at kunne håndtere.
En række problemstillinger kræver et godt samarbejde mellem sundhedssektoren og veterinærområdet, både
på forskningsområdet og på forebyggelsesområdet, idet en række vigtige husdyrsygdomme (f.eks.
fugleinfluenza, andre influenza-typer, rabies, trikiner og brucellose) har et zoonotisk potentiale. Bekæmpelse
af sådanne sygdomme er derfor tosidigt, dels at opnå en lønsom husdyrproduktion, dels at bryde
smittevejene til mennesker og derved forebygge og reducere sygdomsforekomst hos mennesker.
6
Det veterinære beredskab og Danmarks dyresundhedsmæssige status skal primært understøttes gennem
fokus på sektorerne svin, kvæg, mink, akvakultur og fjerkræ. For at sikre et tilstrækkeligt volumen og
bibeholdelse af diagnostisk ekspertise indgår offentlige og private overvågningsopgaver samt
anvendelsesorienterede, strategiske forskningsindsatser og mere basale forskningsaktiviteter som en vigtig
forudsætning for det veterinære beredskab.
Ydelserne inden for indsatsområdet falder i 4 kategorier:
2.1.1 Forskningsbaseret rådgivning
KU SUND leverer forskningsbaseret rådgivning og udvikler relevante værktøjer, der kan understøtte FVST’s
beslutningsprocesser med fokus på klassiske eksotiske og lovomfattede husdyrsygdomme, inklusiv early-
warning hos pattedyr, fjerkræ, og vildt inden for afgrænsede og udvalgte områder.
Den forskningsbaserede myndighedsrådgivning på veterinærområdet omfatter:
1. Rådgivning og undervisning af FVSTs dyrlæger vedrørende kontrol og bekæmpelse af eksotiske
husdyrsygdomme, herunder smitstoffers patogenese, spredning og overlevelse i miljøet.
2. Rådgivning og undervisning af FVSTs dyrlæger vedrørende kontrol og bekæmpelse af fugleinfluenza
og newcastle disease, herunder smitstoffers patogenese, spredning og overlevelse i miljøet.
3. Rådgivning vedrørende Vektorer (flåter,myg, mitter, klæger med flere) og vektorbårne infektioner
(Borrelia, TBE, hunde-babesiose, West Nile virus, Dengue feber, Dirofilarier, bluetongue,
Schmallen-berg, Lumpy skin disease, infektiøs hesteanaemi med flere).
4. Rådgivning vedrørende kontrol og bekæmpelse af en række ikke-fødevarebårne zoonoser hos
produktions- og kæledyr og vildt; rabies, HEV, svineinfluenza, BSE/prionsygdomme, trikiner,
rævens dværgbændelorm, m.fl.
5. Rådgivning vedr. anvendelse af sera og vacciner i forbindelse med lovomfattede sygdomme.
6. Rådgivning i forbindelse med udarbejdelse af overvågningsprogrammer, samt løbende evalueringer
af eksisterende programmer.
7. Rådgivning i forbindelse med godkendelse af private laboratorier, herunder godkendelse af nye
metoder og laboratorieledere.
8. Rådgivning i forbindelse med udformning af nye internationale regler og guidelines om
husdyrsygdomme og zoonoser.
9. Rådgivning i forbindelse med internationale videnskabelige arbejdsgrupper. KU SUND og SSI
repræsenterer Danmark i internationale videnskabelige arbejdsgrupper (f.eks. i EU,OIE,EUFMD og
EFSA).
10. Kvalitative og kvantitative risikovurderinger af forskellig art til brug i forbindelse med
forskningsbaseret rådgivning).
11. Udarbejdelse af en mund-og-klovesyge simulerings model. Besætningsfilen, der danner grundlag for
alle simuleringer af sygdomsspredning skal opdateres, herunder skal besætnings-data og ekspert-
vurderinger gennemgås.
7
2.1.2 Forskningsbaserede beredskabsaktiviteter, herunder referencelaboratorievirksomhed
Beredskabet er baseret på fagligt og teknisk kompetente medarbejdere, herunder forskningsaktive
videnskabelige madarbejdere, samt de nødvendige tekniske og laboratoriemæssige ressourcer.
I tilfælde af udbrud af alvorligt smitsomme husdyrsygdomme skal KU SUND og SSI til enhver tid kunne
allokere nødvendige ressourcer til det pågældende område. Omfanget af ressourceallokeringen afgøres af
udbruddets omfang og alvorlighed. Beredskabet indbefatter alle de menneskelige og materielle ressourcer,
som KU SUND og SSI råder over i forbindelse med udbrud af alvorlige smitsomme husdyrsygdomme samt
andre alvorlige hændelser af samfundsmæssig relevans (f.eks. trusler mod dyre- og folkesundheden).
KU SUND og SSI overtager løbende status som Danmarks referencelaboratorium for FVST for
husdyrsygdomme som omfattet af Bek. nr. 1332 af 18. november 2016, herunder de alvorligt smitsomme
sygdomme. Funktionen omfatter opretholdelse af diagnostisk ekspertise, analysekapacitet, opretholdelse af
et kvalitetsstyringssystem, der indebærer akkreditering af lovomfattedes sygdomme og som minimum
arbejde efter kvalitetssikrede principper vedrørende analyser af øvrige sygdomme.
Det forskningsbaserede beredskab omfatter derudover:
1. Levering af hurtige laboratoriesvar for alvorlige husdyrsygdomme, aviær influenza og newcastle
disease. Beredskabet skal fungere 24/7. Frister for foreløbige hhv. endelige laboratoriesvar er: MKS
18 timer hhv. 4 dage, SP 18 timer hhv. 32 timer, AI og ND 48 timer hhv. 28 dage.
2. Deltagelse i præstationsprøvninger for 14 smitsomme husdyrsygdomme på liste 1 (MKS, SVD,
bluetongue, ASF, CSF, AI,ND, AHS, rabies, Brucella, miltbrand, oksens ondartede lungesyge, EBL,
IBR) samt for to sygdomme på liste 2 (BVD og PRRS).
3. Deltage i årlige møder og workshops for nationale referencelaboratorier inden for diverse områder
arrangeret af EU referencelaboratorierne.
4. Levering af hurtige laboratoriesvar for følgende husdyrsygdomme; svineinfluenza, rabies, trikiner,
BSE/prionsygdomme.
5. Deltagelse i præstationsprøvninger for følgende husdyrsygdomme; svineinfluenza, rabies, trikiner,
BSE/prionsygdomme.
6. Deltagelse i møder/workshops for de nationale TSE referencelaboratorier i EU.
Fødevarestyrelsens veterinærdirektør leder det generelle beredskab. Veterinærdirektøren har ved udbrud af
en alvorlig husdyrsygdom tillige beføjelser inden for det laboratoriemæssige beredskab såsom prioritering af
indkommet materiale til undersøgelse samt beslutning om hvorvidt øget ressourceallokering er nødvendig.
KU SUND og SSI skal kunne stille medarbejdere til rådighed til koordination af bekæmpelsen, inden for KU
SUNDs og SSIs kompetenceområder. KU SUND har ansvaret for, at der til enhver tid er den nødvendige
kapacitet til rådighed for beredskabet overfor alvorligt smitsomme husdyrsygdomme.
I fald der opstår uenighed om forholdsregler/instrukser, skal der efterfølgende ske en forelæggelse for
kontraktens parter, jf. rammeaftalens pkt. 7.6. I en udbrudssituation kan uenigheder om løsningen af
beredskabsopgaver ikke få opsættende virkning på de angivne beføjelser hos veterinærdirektøren.
Ved udbrud af en alvorlig husdyrsygdom fakturerer KU SUND og SSI FVST for analyseomkostningerne i
forbindelse med mistankehåndtering og udbrud i henhold til gældende takstbekendtgørelse. Der kan i det
8
omfang KU/SSI kan effektivisere analyserne aftales en lavere enhedspris, når mange prøver af samme type
skal analyseres.
Ved et udbrud af længere varighed kan der være ekstraomkostninger bl.a. til betaling af overarbejde og til
kost og logi for medarbejdere, der kommer fra de andre afdelinger samt tabt arbejdsfortjeneste ved at måtte
afvise indkomne sager. Desuden kan der være ekstraomkostninger til indkøb af ekstra materialer og udstyr.
KU SUND og SSI har ingen økonomiske reserver til sådanne ekstraomkostninger, som derfor betales af
FVST. Dette gælder ligeledes undersøgelser af udbrud i vildtpopulationer.
2.1.3 Forskningsbaseret overvågning og monitorering
Modtagefaciliteter i klasse 3 niveau er under etablering ved KU. I det omfang der indsendes Kadaver- og
organmateriale bliver dette visiteret af personer med faglig kompetence til at foretage vurdering af patologi,
anamnestiske oplysninger og differentialdiagnostiske muligheder i relation hertil. Der suppleres i relevant
omfang med histopatologiske undersøgelser, konventionelle samt nye molekylærbiologiske analysemetoder.
Det indsendte materiale kan endvidere danne grundlag for yderligere undersøgelser og forskning i
fødevaresikkerhed og husdyrsygdomme.
KU/SSI foretager overvågning for TSE læsioner i hjerner fra pattedyr indsendt med CNS forstyrrelser.
KU SUND etablerer overvågning af mitter og stikmyg. Herunder den webbaserede løbende præsentation af
vektordensiteter og den tilhørende løbende risiko for smittespredning (R0) i fact sheets for udvalgte
vektorbårne sygdomme. Denne overvågning omfatter også fritestning af Danmark for invasive eksotiske myg.
KU SUND vil også fortsætte den eksisterende kortlægning af flåter og særligt flåtbårne agens i de kommende
år også med fokus på bynære områder.
2.1.4 Forskning og generel kompetenceopbygning
KU SUND og SSI udvikler en betydelig forskning inden for alvorligt smitsomme husdyrsygdomme, zoonoser,
dyresundhed og nye trusselsbilleder der indgår i de veterinære beredskabsplaner, dvs. med fokus på vigtige
aspekter vedr. diagnostik, overvågning og bekæmpelse af disse sygdomme. Da Danmark er fri for alvorligt
smitsomme husdyrssygdomme, er det vigtigt, at der gennem forskning er kendskab til og erfaring i såvel
kliniske som alle diagnostiske aspekter vedrørende disse agenser. Det opnås ved at studere både agens og
agens/værtsmekanismer gennem virulens og patogenesestudier.
I 2019 drøfter Fødevarestyrelsen og KU/SSI arbejdsprogrammet for 2020 herunder hvilke
forskningsområder, der medfinansieres af rammebevillingen til opretholdelse og styrkelse af KU SUND's og
SSI´s kompetence inden for alvorlige smitsomme husdyrsygdomme.
KU SUND og SSI fastholder og udvikler samarbejde med andre statslige veterinærdiagnostiske laboratorier i
EU, hvor der foregår forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for de lovomfattede sygdomme. KU SUND og
SSI har indgået en samarbejdsaftale med IRTA i Barcelona. I 2019 identificeres fremtidige
forskningsprojekter inden for alvorlige smitsomme husdyrsygdomme som ønskes udført i samarbejde med
det spanske institut eller andre europæiske forskningsinstitutioner.
De forskningsområder som KU og SSI overtager i løbet af 2019 omfatter:
1. Mund- og klovesyge (MKS) undersøgelser af virus sekvens variationer globalt, virus replikations
mekanismer, interaktion med værtsdyr (både på cellulært og individ niveau) samt på dannelsen af nye virus partikler.
2. Klassisk svinepest (CSF) her vil være fokus på virulens, vævsspecificitet og evolution af CSF virus. Dette inkluderer karakterisering af virus subpopulationer i den enkelte inficerede gris, undersøgelser
9
af virus stammer med forskellig virulens og bestemmelse af virus fordeling i inficerede organer.
3. Aviær influenza (AI) og Newcastle Disease virus (NDV). På grund af konstant og hurtig ændring af AI og ND virus er der behov for kontinuerlig udvikling og optimering af diagnostiske metoder til påvisning og karakterisering af de til enhver tid cirkulerende stammer.
4. Import risiko analyse for eksotiske sygdomme med fokus på MKS og CSF/ASF. Med udbruddet af ASF i øst-Europa findes det derfor nødvendigt at opdatere denne analyse.
5. ASF - case-control studie/studier i Østeuropa.
3. Samarbejde og synlighed
3.1 Nationalt og internationalt samarbejde KU SUND og SSI samarbejder forskningsmæssigt med en lang række nationale og internationale
universiteter og forskningsinstitutioner ligesom KU/SSI vil søge at opbygge samarbejde med de nationale
referencelaboratorier i England, Sverige, Holland og Frankrig (klub-5/CoVetLab).
KU SUND´s og SSI´s medarbejdere deltager i forskellige internationale fora, som f.eks. EFSA, WHO, FAO og
OIE.
I det omfang KU SUND og/eller SSI måtte repræsentere Miljø- og Fødevareministeriet i internationale fora
udarbejdes forud et mandat fra MFVM, jf. rammeaftalens bilag 2.
3.2 Uddannelse KU SUND er ansvarlig for uddannelsen af dyrlæger i Danmark, hvilket foregår i et tæt samarbejde med
lægeuddannelsen under KU SUND. Der uddannes ca. 120-180 dyrlæger om året og omfanget af phd.-
studerende ligger på ca. 30 om året hvoraf under 1/3-del har en veterinær baggrund.
3.3 Erhvervs- og interessentdialog Parterne er enige om, at gennemførelse af nærværende aftale forudsætter en konstruktiv og direkte dialog
mellem KU SUND/SSI og de relevante erhvervssektorer. Dialogen omfatter såvel resultater fra forsknings- og
udviklingsprojekter som input til strategisk udvikling og udformning af nye aktiviteter og projekter.
3.4 Kommunikation og synlighed For at synliggøre nytten af KU SUND´s og SSI´s aktiviteter og forskningsresultater, udsender disse løbende
nyhedsbreve, pressemeddelelser og populærvidenskabelige artikler. KU SUND og SSI bruger en lang række
kanaler – bl.a. hjemmesider, sociale medier, fagmedier, egne medier, regionalmedier samt brede og regionale
medier som TV, dagblade og radio. Når det er relevant, orienteres FVST forud for kommunikation til
offentligheden.
10
4. Organisering og bemanding af samarbejdsfora
Det faglige samarbejde mellem KU SUND, SSI og FVST samt rådgivning af styrelserne og opfølgning på
status for aftalte konkrete opgaver varetages i overensstemmelse med rammeaftalens bestemmelser af en
chefgruppe.
4.1 Chefgruppe
Institution Deltager Navn
Fødevarestyrelsen Veterinærdirektør Enhedschef, Dyresundhed Souschef, Dyresundhed Veterinær udviklingschef, Dyresundhed Enhedschef, Dyrevelfærd og Veterinærmedicin
Per Henriksen Camilla Brasch Andersen Stig Mellergaard Sten Mortensen Christian Strøyer
Miljø- og Føde-vareministeriets departement
Teamleder, Fødevare- og Veterinærkontoret
Katja Goodhew
KU/SSI Institutleder, Institut for Veterinær- og husdyrvidenskab, KU Professor, Faglig koordinator, IVH, KU Faglig direktør, Statens Serum Institut Afdelingschef, Virus og Mikrobiologisk Specialdiagnostik, SSI
Birgit Nørrung Hans Houe Kåre Mølbak Claus Nielsen
4.2 Evt. arbejdsgrupper Chefgruppen kan nedsætte undergrupper efter behov i relation til de enkelte indsatsområder og/eller på
tværs heraf med henblik på løbende at styrke den faglige dialog og udveksle gensidig information om tiltag
inden for aftalens faglige områder. Hver undergruppe har ophæng hos en eller flere chefer i chefgruppen.
KU SUND og SSI indgår i den styregruppe med evt. underliggende arbejdsgrupper, som FVST har etableret
med DTU VET som observatør med det formål at sikre et betryggende leverandørskifte, som gennemføres
løbende i 2019 og er endeligt afsluttet senest 31.12.2019. Der henvises til kommissoriet med bilag for denne
styregruppe.
4.3 Sagsbehandlingstider I sager, hvor FVST skal bruge en udtalelse fra KU SUND og SSI, som led i behandlingen af en sag, der
vedrører en borger eller en virksomhed, tilstræber KU SUND og SSI at sagsbehandlingstiden så vidt mulig
holdes under 3 måneder.
I andre sager, hvor der indhentes bidrag fra KU SUND og SSI, vil der kunne opereres med kortere eller
længere frister end 2-5 måneder. Kortere frister vil typisk gælde for sager, hvor der skal indhentes bidrag til
igangværende forhandlinger om ny EU-lovgivning, behandlingen af sager med tilknytning til den hjemlige
11
politiske proces og lignende, medens længere frister kan være nødvendige f.eks. ved mere komplicerede
sager, herunder bl.a. kvantitative risiko- og sundhedsvurderinger, eller tilfælde, hvor der er tale om flere
sammenfaldende komplicerede sager, der skal behandles af flere sagsbehandlere.
I alle tilfælde gælder, at KU SUND og SSI ved modtagelsen af sagen foretager en vurdering af den forventede
sagsbehandlingstid. Hvis denne skønnes at være af længere varighed end normalt, aftaler parterne de
nærmere tidsfrister for besvarelserne under hensyntagen til FVST´s behov og sagens nærmere karakter.
For rådgivningssager angives fristen ved bestillingen til KU. For diagnostiske sager, som i langt de fleste
tilfælde udføres af SSI, er fristen fastsat særskilt i henhold til svartider for forskningsbaserede
beredskabsaktiviteter, jf. afsnit 2.1.2.
KU SUND og SSI skal bestræbe sig på at behandle sagerne, så de fastsatte tidsfrister kan respekteres. Med
henblik på dette præciserer FVST ved henvendelsen til KU SUND og SSI, hvad opgaven drejer sig om og
forbereder sagen med de oplysninger, som styrelsen ligger inde med.
KU SUND og SSI skal på et så tidligt tidspunkt som muligt orientere FVST, hvis der i en sag er problemer
med at levere inden for den aftalte tidsfrist.
KU udarbejder og anvender et kvalitetssikringssystem for alle rådgivningsleverancer, som leveres fra
KU/SSI. For diagnostiske prøver m.v. gælder den kvalitet, der er fastsat i forbindelse med laboratorie-
akkrediteringen og svar leveres direkte til FVST fra SSI, med mindre andet aftales specifikt for den enkelte
sag. Chefgruppen drøfter løbende kvalitetssikringen og proceduren for bestillinger og leverancer.
4. 4 Data Forhold og aftaler omkring databaseudtræk, dataadgange, datadeling, GDPR mv. skal afklares og konkretiseres i dialog FVST og KU/SSI i løbet af 2019.
5. Økonomi
Ifølge FFL 2019 udgør Finanslovens § 24.34.10.30 89,6 mio. kr., hvoraf 15,6 mio. kr. vedrører denne
ydelsesaftale. Beløbet er eksklusiv tilkøbsmidler.
Bevillingens budgetterede fordeling på indsatsområder fremgår af tabel 1. Bevillingen udbetales månedligt
fra underskriften af rammeaftalen med tilhørende bilag mellem Københavns Universitet og Miljø- og
Fødevareministeriet. Forfaldne rater udbetales ved førstkommende betalingstermin.
Indsatsområde I alt (mio kr)
Heraf rådgivning,
monitorering, beredskab
Heraf forskning
Forskningsandel i pct.
Diagnostisk beredskab
SSI/KU
Forskning kun på KU
12
Alvorlige smitsomme husdyrsygdomme, zoonoser, dyresundhed og nye trusselsbilleder
Enzootiske sygdomme (Bülowsvej)
7,3 6,0 1,3 18%
Eksotiske sygdomme (Lindholm)
8,3 7,3 1,0 12%
I alt 15,6
2,3 15%
Indirekte omkostninger
Enzotiske sygdomme (Bülowsvej og Lindholm) Afregnes i 2020 regnskab
(2,2) (0%)
Total (17,8) (15%)
Ved siden af ydelsesaftalen indgår FVST en kontrakt med hhv. KU og SSI om tilkøb i 2019 af særlige
overvågningsydelser.
Finansieringen af mistankeprøver er brugerbetalt. FVST og KU/SSI afklarer hvorledes afregningen teknisk
gennemføres.
Bilag
- Arbejdsprogram for 2019 - Oversigt over anmeldepligtige sygdomme
13
Recommended