78
DJF rapport Juni 2001 Nr. 27 • Husdyrbrug E-vitamin til malkekøer Betina S. Knudsen, John E. Hermansen, Søren K. Jensen, Troels Kristensen & Mette Olaf Nielsen – forekomst og funktion samt vitaminstatus og sammenhæng til hyppigste produktionssygdomme i økologiske besætninger

DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

  • Upload
    vonhan

  • View
    213

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

DJFrapportJuni 2001 Nr. 27 • Husdyrbrug

E-vitamin til malkekøer

Betina S. Knudsen, John E. Hermansen,Søren K. Jensen, Troels Kristensen & Mette Olaf Nielsen

– forekomst og funktion samt vitaminstatus og sammenhængtil hyppigste produktionssygdomme i økologiske besætninger

Page 2: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

Betina S. Knudsen,John E. Hermansen & Troels KristensenAfdeling for JordbrugssystemerPostboks 50DK-8830 Tjele

Søren K. JensenAfdeling for Husdyrernæring og FysiologiPostboks 50DK-8830 Tjele

Mette Olaf NielsenInstitut for Anatomi og FysiologiDen Kgl. Veterinær- og LandbohøjskoleGrønnegårdsvej 7DK-1870 Frederiksberg C.

E-vitamin til malkekøer– forekomst og funktion samt vitaminstatus og sammenhæng til

hyppigste produktionssygdomme i økologiske besætninger

DJF rapport Husdyrbrug nr. 27 • juni 2001

Udgivelse: Danmarks JordbrugsForskning Tlf. 89 99 19 00Forskningscenter Foulum Fax 89 99 19 19Postboks 508830 Tjele

Løssalg: t.o.m. 50 sider 50,- kr.(incl. moms) t.o.m. 100 sider 75,- kr.

over 100 sider 100,- kr.

Abonnement: Afhænger af antallet af tilsendte rapporter,men svarer til 75% af løssalgsprisen.

Page 3: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

2

FORORD

Forskergruppen Bedriftsudvikling og Produktion ved Afd. for Jordbrugssystemerhar i en årrække gennemført undersøgelser vedrørende økologisk mælkeproduktion.Undersøgelserne har primært været bygget op omkring projektet ”Demonstration ogudvikling af økologiske landbrugssystemer”, hvor der deltager 21 private økologiskebedrifter, og projektet ”Økologiske mælkeprodukter”. Begge projekter er støttet afDirektoratet for FødevareErhverv.

De detaljerede registreringer af produktionens gennemførelse, som foretaget i disseprojekter har dannet grundlag for nærværende arbejde, der er gennemført som led ihovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl.Veterinær- og Landbohøjskole og Afd. for Jordbrugssystemer, Danmarks Jordbrugs-Forskning.

Alle forsøgsværter takkes for et godt samarbejde omkring projektets udførelse. End-videre rettes tak til forsøgsteknikerne Henning Bjerre, Gunnar Grønning, Helge Yde,Niels H. Thomsen, Orla Nielsen, Michael Hansen samt til edb-medarbejder JytteChristensen og overassistent Lene Kirkegaard for medvirken ved databehandling ogudarbejdelse af rapporten.

Forskningscenter Foulum Harald E. MikkelsenMaj 2001 Forskningschef

Page 4: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

3

INDHOLDSFORTEGNELSE

Side1 Baggrund og mål 6

2 E-vitamin’s funktion og indhold i blod og mælk samt betydning for mælkenskvalitet og forekomst af sygdomme.

7

2.1 Struktur og biologisk aktivitet 72.2 Fordøjelse og absorption 82.3 Funktion 92.4 Indholdet af E-vitamin i blodplasma og mælk 132.5 Betydning for mælkens kvalitet 182.6 Betydning for forekomst af sygdomme 212.7 Metoder til vurdering af malkekøers E-vitamin status 282.8 Konklusion 29

3 Fodermidlernes indhold af E-vitamin 303.1 Grovfoder 303.2 Kraftfoder og tilskudspræparater 333.3 Typetal for E-vitamin indholdet i danske fodermidler 35

4 Materialer og metoder ved undersøgelser i besætninger 364.1 Nøgletal for økologiske malkekvægsbesætninger 364.2 Dataindsamling 364.3 Statistiske metoder 40

5 E-vitamin tildeling, vitaminstatus og sygdomsfrekvens i økologiske malke-kvægsbesætninger 435.1 E-vitamin tildeling 435.2 Indholdet af E-vitamin i tankmælken 455.3 E-vitamin status 475.4 Sygdomsfrekvens 495.5 Anbefaling 55

6 Konklusion 577 Litteraturliste 598 Appendiks 75

Page 5: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

4

SAMMENDRAG

I økologiske malkekvægsbesætninger gives ikke konsekvent direkte vitamintilskud,dels af principielle grunde og dels som følge af begrænsninger i de præparater, derkan tilbydes. Herved beror malkekøernes E-vitamin forsyning i høj grad på foder-midlernes naturlige indhold heraf.

På baggrund af den foreliggende litteratur er E-vitamin’s funktion, indhold i blod ogmælk samt betydningen for mælkens kvalitet og forekomsten af sygdomme beskre-vet. Naturligt forekommende E-vitamin har en højere biologisk aktivitet (virkning)end syntetisk E-vitamin, der bruges i tilskudspræparater. Malkekøernes E-vitaminstatus ser ud til at kunne vurderes ud fra såvel indholdet i mælkefedtet som indhol-det i blodplasma. Generelt kan det vurderes, at et indhold på mindst 20 µg/g mælke-fedt eller 3 µg/ml blodplasma kan tolkes som en god vitamin status i forhold til såvelrisiko for oxidation som en optimal immunfunktion.

I den sidste del af goldperioden og lige efter kælvning ses et fald i blodets indhold afE-vitamin. Herved fås ofte en lavere E-vitamin koncentration end det niveau, der an-ses for nødvendigt for at opnå en optimal immunfunktion. Tilskud af E-vitamin idenne periode kan til en vis grad udligne dette. Der er i flere undersøgelser mednormale foderrationer fundet, at tilskud af E-vitamin i goldperiode og i den tidligelaktation medførte en reduceret forekomst af mastitis. Der er ligeledes i nogle under-søgelser fundet en reduceret forekomst af tilbageholdt efterbyrd ved tilskud af E-vitamin, men fælles for sidstnævnte undersøgelser har været at den generelle forsy-ning med E-vitamin var lav.

Mælkens indhold af E-vitamin følger i vid udstrækning indholdet i blodet, som er enfunktion af tildelingen ved normale niveauer. For lavt E-vitamin indhold i mælkenøger risikoen for oxidation og harsk smag.

Fodermidlernes indhold af E-vitamin er beskrevet sammen med de vigtigste forhold,der påvirker indholdet.

På grundlag af registreringer hos 12 økologiske forsøgsværter over en periode på toår, hvoraf fem værter anvendte tilskud af E-vitamin i vinterperioden, er malkekøer-nes forsyning med E-vitamin beregnet på grundlag af typetal for fodermidlernes ind-hold. Vitaminindholdet i mælken er målt, og besætningernes E-vitamin status er vur-deret ved E-vitamin indholdet i mælkefedt. Frekvensen af dyrlæge behandlede syg-domme er sat i relation til vitamin tildelingen og den vurderede status.

Den gennemsnitlige tildeling i sommerperioden var ca. 1.350 mg E-vitamin pr. kodaglig. I vinterperioden tildeltes ca. 750 mg i besætninger, hvor der ikke blev givettilskud, og ca. 1.100 mg i besætninger, der gav tilskud. Mælkens indhold af E-vitaminudviste en klar sæsonvariation fra i gennemsnit 1,1 µg/ml i sommerperioden til 0,9µg/ml i vinterperioden. Der blev fundet en negativ sammenhæng mellem besætnin-gernes E-vitamin tildeling og frekvensen af ”alle sygdomme” og ”yverlidelser”.

Page 6: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

5

Derimod var der ikke nogen sammenhæng mellem besætningernes E-vitamin tilde-ling og frekvensen af ”reproduktionslidelser”.

Det konkluderes, at de nuværende danske normer for E-vitamin næppe er tilstræk-kelige til at sikre en optimal E-vitamin status, og der gives forslag til hvorledes en be-sætnings E-vitamin status kan vurderes ved mælkeprøver.

Page 7: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

6

1 BAGGRUND OG MÅL

I de økologiske malkekvægsbesætninger udgør den produktionsbetingede sygdommastitis det væsentligste sundhedsproblem (Vaarst & Enevoldsen, 1995). En effektivforebyggelse af tabsgivende faktorer, såsom de produktionsbetingede sygdomme, eraf stor betydning for produktionen af kvalitetsvarer samt for dyrenes velfærd, idetforudsætningen herfor er sunde dyr. Endvidere har forekomsten af sygdomme be-tydning for den enkelte besætnings rentabilitet, idet tilbageholdelsestiden af mælkener tre gange så lang efter antibiotikabehandling i økologiske besætninger end i kon-ventionelle.

Der er mange resultater, der tyder på, at køernes E-vitamin tildeling har betydningfor deres sundhed og herunder specielt yversundheden. Der er endvidere rejstspørgsmålstegn ved, om de danske normer for E-vitamin i alle tilfælde er høje nok.For den økologiske mælkeproduktion har dette en særlig interesse, idet der ikke”automatisk” foregår tildeling af betydelige tilskud af E-vitamin. Problemstillingener yderligere aktualiseret af den seneste revision af tilladte tilskudsfodermidler i denøkologiske mælkeproduktion, der i princippet udelukker anvendelse af syntetiske E-vitamin præparater. Dette medfører, at køernes forsyning med E-vitamin i høj gradbliver afhængig af fodermidlernes naturlige indhold heraf.

På denne baggrund er det målet med nærværende arbejde, der er udført som et led ihovedforfatterens masterafhandling

• at give en litteraturoversigt over E-vitamin’s funktion og indhold i blod ogmælk

• at give en litteraturoversigt over betydningen af køernes E-vitamin forsyningfor mælkens kvalitet og forekomst af sygdomme

• at opdatere den foreliggende viden om fodermidlernes naturlige indhold og E-vitamin og variationsårsager hertil og

på grundlag af ovennævnte

• at undersøge den forventede forsyning med E-vitamin i eksisterende økologi-ske malkekvægsbesætninger, herunder såvel besætninger hvori der gives til-skud som besætninger, hvori der ikke gives tilskud

• at undersøge, om der var sammenhæng med besætningernes E-vitamin forsy-ning og henholdsvis E-vitamin status udtrykt ved mælkens indhold af E-vitamin og sygdomsfrekvensen.

Page 8: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

7

2 E-VITAMIN´s FUNKTION, INDHOLD I BLODPLASMA OGMÆLK SAMT BETYDNING FOR MÆLKENS KVALITET OGFOREKOMST AF SYGDOMME

E-vitamin blev opdaget i 1922, som et essentielt fedtopløseligt stof for normal repro-duktion hos rotter (Evans & Bishop, 1922). E-vitamin er et essentielt næringsstof, idettocopherol ikke kan dannes af pattedyr (Janiszowska & Pennock, 1976; Bauernfeind,1980; Putnam & Comben, 1987). Der foregår således ingen syntese, hvorfor dyrene erafhængige af E-vitamin tilførsel via fodret og/eller via tilskudspræparater. Interessenfor E-vitamin er øget i takt med den stigende forståelse af vitaminets fysiologiskefunktioner.

2.1 STRUKTUR OG BIOLOGISK AKTIVITET

E-vitamin er fællesbetegnelsen for en gruppe fedtopløselige forbindelser. Der eksi-sterer otte naturligt forekommende former af E-vitamin, som kan opdeles i to grup-per á fire i henhold til om molekylets sidekæde er mættet (tocopheroler) eller umæt-tet (tocotrienoler) (e.g. Parrish, 1980; Elsas & McCormick, 1986; Putnam & Comben,1987; Treuthardt, 1992; Pryor, 1996). I tabel 2.1 er den kemiske struktur af de fire na-turligt forekomne tocopheroler illustreret.

Tabel 2.1. Nomenklatur og kemisk struktur af naturligt forekommende tocophero-ler (mod.e. Roels, 1967; Hjarde, et al., 1973; Kasparek, 1980; Parrish, 1980; Bieri,1984; Wills, 1985; Treuthardt, 1992).

Forbindelse Stereokemisk struktur R1 R2 R3

α-Tocophorolβ-Tocopherolγ-Tocopherolδ-Tocopherol

5,7,8-Trimethyltocol5,8-Dimethyltocol7,8-Dimethyltocol8-Monomethyltocol

MeMeHH

MeH

MeH

MeMeMeMe

R1, R2 og R3 henviser til figuren, Me: Methylgruppe (CH3), OH: Hydroxylgruppe, H: Hydrogen, α:alfa, β: beta, γ: gamma, δ: delta.

E-vitamin kan desuden findes på to former, d- og l-form, efter den rummelige struk-tur. De naturlige former af E-vitamin har alle d-form, og benævnes f.eks. som d-α-tocopherol (Hjarde et al., 1973; Leth & Søndergaard, 1977; Bieri & McKenna, 1981).Isomere med d-form er mere aktive end isomere med l-form (e.g. Scott & Desai, 1964;Bieri, 1984; Pond et al., 1995). Det er kun tocopherolerne, der spiller en vigtig fysiolo-gisk rolle (Weber et al., 1964; Bondi, 1987), hvorfor det kun er disse, der vil blive be-handlet i det efterfølgende. Som følge af dette vil E-vitamin og tocopherol, blive be-tragtet som synonymer, hvilket ligeledes ofte praktiseres i litteraturen (e.g. Walker,1979, Pryor, 1996).

O

R 3

R 2

R 1

H O

M eM eM eM e

Page 9: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

8

Stabiliteten af naturligt forekommende tocopheroler er relativ lav. Da esterifikationforbedrer stabiliteten af tocopherol, findes det kommercielle E-vitamin almindeligvissom dl-α-tocopheryl acetat. Tidligere blev E-vitamin oftest udtrykt i InternationaleEnheder (IU), men i dag benyttes primært mg E-vitamin pr. kg ts. En IU af E-vitaminer defineret som 1 mg af syntetisk dl-α-tocopheryl acetat (e.g. Young et al., 1975; Bie-ri, 1984; Putnam & Comben, 1987; McDonald et al., 1988; Pond et al., 1995).

Syntetisk dl-α-tocopheryl acetat har en betydelig lavere biologisk aktivitet end dennaturlige form, hvilket er illustreret i tabel 2.2.

Tabel 2.2 Biologisk aktivitet af syntetisk E-vitamin i forhold til naturligt E-vitamin.

Reference d-α-tocopherol(naturligt)

dl-α-tocopheryl acetat(syntetisk)

Webster (1979) 100% 73%Pryor (1996) 100% 67%

Man skal således være opmærksom på, at det E-vitamin (dl-α-tocopheryl acetat),som gives via tilskud har en lavere biologisk aktivitet end det E-vitamin (d-α-tocopherol), som forefindes naturligt i fodermidler.

2.2 FORDØJELSE OG ABSORPTION

Foderets indhold af lipider består primært af triglycerider (hovedsagligt fra kraftfo-der og korn) samt af galaktolipider og phospholipider (primært fra grønfoder), mentillige af de fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K), m.m. (Hindhede, 1983; Mainz,1988; Pond et al., 1995).

De fedtopløselige vitaminer følger fodermidlernes fedtfase og absorberes sammenmed lipiderne fra foderet (e.g. Gallo-Torres, 1980; Christensen, 1983; Van Soest, 1994).Det er således nødvendigt med en normal sekretion af bugspytsekret og galdesaltefor at danne miceller (emulsion), hvori de fedtopløselige vitaminer inkorporeressammen med hydrolyserede lipider før absorption i tarmepithelet (Elsas & McCor-mick, 1986; Herdt & Stowe, 1991).

E-vitamin absorberes i tyndtarmen primært fra jejenum (Hidiroglou & Jenkins, 1974;Pryor, 1996), hvor det passerer tarmvæggen til det systemiske kredsløb via det lym-fatiske system (Johnson & Pover, 1962; Bieri & Farrell, 1976; Elsas & McCormick,1986). I lymfen cirkulerer E-vitamin bundet til nonspecifikke lipidproteiner (e.g.Gallo-Torres et al., 1971; Behrens et al., 1982; Traber & Kayden, 1984).

Supplering med E-vitamin forekommer oftest i form af dl-α-tocopheryl acetat, somfør absorption skal hydrolyseres til frit tocopherol i tarmlumen. Hydrolysen foregårfortrinsvis med den galdesalt stimulerede esterase, carboxyl ester hydrolase, som ud-skilles fra bugspytkirtlen.

Page 10: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

9

Absorptionen af E-vitamin fra foderet er relativ lav, og er fundet at ligge i intervallet10-45% af den mængde, der er indtaget med foderet (e.g. Johnson & Pover, 1962;Bondi, 1987; Pond et al., 1995). Weber et al. (1962), Akerib & Sterner (1971) og Gallo-Torres et al. (1971) fandt, at der er en interaktion mellem E-vitamin og andelen afpolyumættede fedtsyrer, specielt linolensyre, i foderet. Undersøgelserne viste, atpolyumættede fedtsyrer nedsætter den tilsyneladende absorption, sandsynligvisgennem inaktivering i vommen eller øget oxidation af E-vitamin i tarmen.

Alderson et al. (1971) fandt, at der var et væsentligt tab af E-vitamin i de præintesti-nale regioner ved en forøgelse af kraftfoderandelen. Ved fodring med 40-60% kraft-foder forsvandt således 22-25% af det optagne E-vitamin i vommen, medens der for-svandt omkring 42% ved fodring med 80% kraftfoder. Hidiroglou & Jenkins (1974)fandt hos får et højere indhold af E-vitamin i blod og væv, når vitamintilskuddet blevtildelt i duodenum sammenlignet med tildeling i vommen og løben. Disse resultaterverificerer således, at E-vitamin forbruges under de tilstande, som eksisterer i vom-men.

2.3 FUNKTION

E-vitamin er en meget vigtig komponent i alle cellemembraner, idet vitaminet fore-bygger peroxidering af bl.a. membranlipiderne og beskytter derved celler og om-kringliggende væv mod ødelæggelser. Dette har betydning for bl.a. dyrets immun-forsvar og for mælkens kvalitet og holdbarhed.

AntioxidantE-vitamin er den primære fedtopløselige antioxidant in vivo, og findes indlejret i allecellemembraners lipidfase. E-vitamin er den væsentligste celluære beskytter modoxidative ødelæggelser (Glavind, 1973; McCay & King, 1980). Mikromineralet selener ikke i sig selv nogen antioxidant, men mineralet inkorporeres i enzymet glutathionperioxidase (GSH-Px), som primært fungerer som intracelluær (i cytoplasmaet og imitochondrier) antioxidant (Hansen, 1983; Hogan et al., 1993). Når først enzymet ermættet med selen, vil yderligere tilsætning af mineralet til systemet ikke øge detsantioxidative evne (Bendich, 1990). GSH-Px findes især i de røde og hvide blodlege-mer.

Antioxidanter beskytter cellernes ydre og indre mod oxideringsskader, der kan opståi forbindelse med det normale cellestofskifte, idet E-vitamin og GSH-Px kan neutrali-sere de dannede frie radikaler (R•: hydrogenperoxid, H2O2; hydroxyl, OH•) (Hoeks-tra, 1975; Babior, 1984; Putnam & Comben, 1987). Alle umættede fedtsyrer, og spe-cielt dem der indeholder mere end to dobbeltbindinger, er meget modtagelige over-for angreb af de frie radikaler, hvorved der dannes peroxider. Da alle cellemembra-ner indholder polyumættede fedtsyrer (PUFA), såsom phospholipider, er de poten-tielle angrebssteder for frie radikaler (Coniglio, 1984; Wills, 1985).

Specielt under en betændelsestilstand kan dannelsen af frie radikaler stige kraftigt ide fagocyterende celler (neutrophiler, m.fl.). Dannelsen af de frie radikaler er et vig-tig led i bekæmpelsen af en infektion, idet de virker bakteriedræbende. Men bliver

Page 11: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

10

overskydende oxygenmetabolitter ikke neutraliseret vil de virke toksiske for de fago-cyterende celler selv (Bendich, 1996). E-vitamin medfører forbedret evne af blodneu-trofiler til at lokalisere og bekæmpe patogene bakterier (Weiss, 1998). Antioxidanter-ne (herunder E-vitamin) er derfor af stor betydning for et velfungerende immunsy-stem foruden tillige at beskytte det omkringliggende væv mod ødelæggelse (oxide-ring).

ImmunresponsKoens primære beskyttelse mod mikroorganismer er huden og slimhinderne, menundertiden invaderer mikroberne organismen, sædvanligvis gennem revner og sårf.eks. på patterne (Nickerson, 1985; Agger et al., 1995; Waller, 1998). Når mikroberneer trængt ind i organismen træder dyrets immunsystem i kraft. Immunforsvaret kaninddeles i non-specifikke og specifikke immunsystem (Agger et al., 1995; Sordillo etal., 1997).

Det non-specifikke immunrespons varetages af makrofager og neutrophile granulo-cytter, som fagocyterer og dræber det infektiøse agens. Processen støttes endvidere afkomplementproteiner, der har betydning for aktivering af fagocytose, lysering, ke-motaksi, m.m. (Agger et al., 1995; Waller, 1998).

Det første trin i et immunrespons er bevægelsen af fagocytter til infektionsstedet. Detnæste trin i processen er fagocytose, der involverer fagocytternes optagelse samt for-døjelse af bakterier (mikrobicid mekanisme). I forbindelse med fordøjelsen af bakte-rier sker der en markant stigning i den oxidative metabolisme, det såkaldte "respira-toriske burst". Formålet med det "respiratoriske burst" er, at danne forskellige oxide-rende agens, såsom hydrogenperoxid, der virker bakteriedræbende (Targowski,1983; Babior, 1984; Hogan et al., 1993).

De fagocytdannede oxygenmetabolitter er nødvendige i den mikrobicide mekanis-me, men de producerede frie radikaler kan tillige ødelægge fagocytterne selv samtdet omliggende væv (Weiss & LoBuglio, 1982). E-vitamin beskytter, som antioxidant,fagocytterne mod den cytotoksiske effekt af oxygenmetabolitterne, hvorved immun-forsvaret forbedres (e.g. Philpot & Nickerson, 1991; Hogan et al., 1992; Gyang et al.,1984).

En styrkelse af immunresponset i form af en forbedring af fagocytternes funktion vedtilskud af E-vitamin er efterhånden generelt accepteret i litteraturen. Ifølge Finch &Turner (1996) kan mangel på E-vitamin have en negativ effekt på fagocytternes evnetil at migrere til infektionsstedet. Tian-Quan et al. (1994) fandt eksempelvis en stig-ning i neutrophilernes migration med 38% om sommeren i forhold til i vinterperio-den, hvilket blev forklaret ved, at køerne generelt har en højere E-vitamin status isommerperioden, hvor udbuddet af grønfoder er størst.

Effektiviteten af neutrophilernes bevægelse til infektionsstedet afhænger af produk-tionen af kemotaksiske stoffer samt neutrophilernes evne til at respondere på de ke-motaksiske stoffer. Kemotaksisk respons af neutrophiler er oftest nedsat omkringkælvning (Tengerdy, 1980). Politis et al. (1996) fandt en signifikant forøgelse på 30-

Page 12: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

11

83% af det kemotaksiske respons af neutrophilerne i blodet ved supplement af E-vitamin (3.000 mg/ko/dag plus injektion af 5.000 mg 1 u.f.k.) i perioden omkringkælvning. Eicher-Pruitt et al. (1992) fandt tilsvarende forbedringer af neutrophilerneskemotaksi hos E-vitamin supplerede (57 mg/kg mælkeerstatning) tyrekalve.

Politis et al. (1995) fandt endvidere, at supplement med E-vitamin i den tidlige lakta-tion var til gavn for blodets makrofager, idet bl.a. produktionen af interleukiner steg,hvilket ligeledes er fundet af Bendich (1993). Leukiner medfører bl.a. tiltrækning afneutrophiler til det inflammatoriske sted (Willis, 1984; Lands, 1991; Ganong, 1993;Smith et al., 1997).

Hogan et al. (1990) fandt ved tilskud af E-vitamin (700 mg/ko/dag) en signifikantstigning i neutrophilers intracelluære drab af Staphylococcus aureus og Escherichia colipå henholdsvis 15 og 30%. Hogan et al. (1992) fandt ligeledes en stigning i det intra-celluære drab af bakterier på 12% hos E-vitamin supplerede køer. En signifikant for-bedring af det intracelluære drab af S. aureus ved tilskud af E-vitamin (1.000mg/ko/dag) er tillige fundet af Gyang et al. (1984). Den positive effekt af E-vitamintilskrives ifølge førnævnte forfatterne, at E-vitamin hæmmer autooxidation af poly-umættede fedtsyrer i neutrophilernes membraner og derved forbedrer neutrophiler-nes funktion.

Sammenhængen mellem E-vitamin og neutrophilers intracelluære drab af bakterierer illustreret i figur 2.1 og 2.2.

Figur 2.1 Intracelluære drab (%) af bakterier af neutrophiler hos kontrolkøer, derfik injekteret placebo 10 og 5 d.f.k. (--••••--) og hos køer injekteret med 3.000 mg dl-αααα-tocopheryl acetat 10 og 5 d.f.k. ( ) (mod.e. Hogan et al., 1992).

6 0

6 5

7 0

7 5

8 0

8 5

9 0

0 7 1 4 2 8

D a g e e f t e r kæ lv n in g

Neu

trop

hil d

rab

(%)

Page 13: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

12

Figur 2.2 Sammenhængen mellem intracelluære drab af bakterier af neutrophiler(%) og plasmakoncentrationer af αααα-tocopherol (µµµµg/ml) ved kælvning (mod.e. Ho-gan et al., 1993).

Det ses ud fra figur 2.2, at der er en positiv sammenhæng mellem plasmakoncentra-tionen af E-vitamin og neutrophilernes intracelluære drab af bakterier. Således ses enstigning i neutrophilernes drab på 25% ved, at øge plasmakoncentrationen fra 1 til 3µg α-tocopherol/ml. Resultaterne tyder således på, at der må tilstræbes en plasma-koncentration på mindst 3 µg/ml for at have optimal immunfunktion.

Det specifikke immunsystem består grundlæggende af antistoffer og lymfocytter.Der er to typer af lymfocytter; B-lymfocytter, som kan udvikles til antistofproduce-rende celler og T-lymfocytter, der bl.a. regulerer B-lymfocytternes syntese af antistof-fer, m.m. (Kaufmann & Bergenholz, 1992; Agger et al., 1995). E-vitamin beskytter,lymfocytternes cellemembran mod oxidering. Tab af cellemembranens integritet erdirekte relateret til nedsat evne af lymfocytterne til at reagerer mod indtrængendepatogener (Bendich, 1993), hvilket således vil resultere i et nedsat immunrespons.

E-vitamin tilskud kan ifølge Tengerdy (1980) og Hidiroglou et al. (1992) øge effekti-viteten af antistofproduktionen, såfremt dyrets immunsystem fungerer normalt. Ef-fektiviteten vil være størst i mangelsituationer (Tengerdy, 1980; Philpot & Nickerson,1991). Eicher-Pruitt et al. (1992) fandt således en øget celledeling af lymfocytterne hoskalve suppleret med E-vitamin, hvilket tillige er fundet af Bendich (1993). Tengerly etal. (1980) dokumenterede, at E-vitamin tilskud stimulerer antistofsyntesen, i kraft afen øget proliferation af de antistofproducerende celler, specielt IgG-antistoffer, hvil-ket også er fundet af Swecker et al. (1989) hos tyrekalve. Reddy et al. (1987) fandt enstigning i immunresponset hos kviekalve, der ugentlig blev suppleret med E-vitamin. St. Laurent et al. (1990) samt Garber et al. (1996) fandt tilsvarende et højereimmunrespons (øget celledeling af lymfocytter) hos køer, der fik tilskud af E-vitamin.

Herudover er E-vitamin fundet at spille en regulerende rolle i biosyntesten af for-skellige inflammatoriske mediatorer, og antages at have en immunforbedrende effekti kraft af en ændret arakidonsyreomsætning (e.g. Willis, 1984, Vander et al., 1990,Sandholm, 1995).

2 5

5 0

7 5

1 0 0

0 1 2 3 4 5 6

α - to c o p h e ro l ( µ g /m l)

Neu

trop

hil d

rab

(%)

Page 14: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

13

Den forebyggende effekt af E-vitamin på sundhedstilstanden kan ifølge Morill &Reddy (1988) og McDowell et al. (1996) tilskrives en reduktion af glucocorticoiderne(herunder cortisol), der er immunsuppressive stoffer. Reddy et al. (1987) fandt såle-des en signifikant nedsat cortisolkoncentration hos kviekalve, der fik tilskud af E-vitamin (125-500 mg/kvie/dag). Lee et al. (1985) observerede forbedrede produkti-onsresultater (bl.a. øget tilvækst) hos E-vitamin supplerede (450 mg/stud/dag) stu-de, på trods af at de blev stressede ved langdistance flytning. Den forbedrede til-vækst kan ifølge Lee et al. (1985) tilskrives en sænkning af cirkulerende cortisolkon-centrationer som følge af E-vitamin tilskud.

2.4 INDHOLDET AF E-VITAMIN I BLODPLASMA OG MÆLK

Indholdet af E-vitamin i plasma og mælk varierer betydeligt afhængig af E-vitamintildelingen, laktationsstadium, m.m. Denne variation vil blive beskrevet i det følgen-de med det formål at vurdere hvilke muligheder, der er for at reducere disse flukta-tioner specielt i den kritiske periode omkring kælvning.

Indholdet af E-vitamin i blodplasmaKoncentrationen af E-vitamin i plasma varierer betydeligt afhængig af tidspunktet ilaktationen. Således observerede Goff & Stabel (1990), Batra et al. (1992b), Weiss et al.(1990a), Weiss et al. (1994a), Miller et al. (1995), Politis et al. (1996) og Smith et al.(1997), at plasmakoncentrationen af α-tocopherol begynder at falde i tiden før kælv-ning, og når det laveste niveau omkring en uge efter kælvning, hvorefter niveauetstiger igen. Dette er illustreret i figur 2.3.

Ved kælvning var indholdet af E-vitamin faldet med omkring 50% til ca. 2 µg/ml. Iundersøgelsen af Weiss et al. (1990a) reduceredes koncentrationen fra ca. 2 µg/ml igoldperioden til ca. 1,2 µg/ml ved kælvning

En mulig forklaring på faldet af E-vitamin koncentration i plasma i tiden omkringkælvning kan være, at koncentrationen af plasmalipider ligeledes er lav i denne peri-ode. Goldkøer har pga. fodringen generelt lavere koncentrationer af cirkulerendeplasmalipider end lakterende køer (Herdt & Stowe, 1991; Weiss et al., 1994a). Dennelave koncentration af plasmalipider kan medføre en reduktion i absorptionen af E-vitamin i tarmen.

Endvidere kan det lave niveau af E-vitamin i plasma til dels skyldes, at goldkøer inogle tilfælde får foder af ringere kvalitet (krybbeaffald, m.m.), der generelt har etlavere indhold af E-vitamin samt at foderoptagelsen- og tildelingen er nedsat. Stress(kælvning, foderskift, m.m.) og koens almene sundhedstilstand kan tillige påvirke E-vitamin koncentrationen i plasma gennem øget forbrug. Umiddelbart efter kælvninger foderoptagelsen stadig lav, hvilket sammen med en høj E-vitamin udskillelse tilcolostrum, der har et meget højt indhold af E-vitamin, kan være årsag til, at E-vitamin niveauet først stiger omkring en uge efter kælvning.

Page 15: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

14

Selv om der gives tilskud af E-vitamin ses samme forløb af E-vitamin i plasmaomkring kælvning, men på et højere niveau (figur 2.3).

Figur 2.3 Plasmakoncentrationen af E-vitamin (µµµµg αααα-tocopherol/ml) hos kontrol-køer (♦♦♦♦) og køer suppleret med henholdsvis 1.000 mg/dag i goldperioden og500 mg/dag i laktationen (- -••••- -). Basalration indeholdt: 300 mg (goldkøer) og 1.000mg E-vitamin/dag (øvrige) (mod.e. Batra et al., 1992b).

Sammenfattende observeres der ved usupplerende fodringer en væsentlig lavere E-vitamin koncentration i plasma omkring kælvning end niveauet på 3 ug/ml, der måanses for nødvendig for at opnå optimal immunfunktion (jf. afsnit 2.3). Ved tilskud afbetydelige mængder E-vitamin i tiden omkring kælvning er det muligt at øge plas-maindholdet af E-vitamin, og til en vis grad at udligne reduktionen af E-vitamin iplasma omkring kælvning.

Koncentrationen af E-vitamin i plasma afhænger således i høj grad af størrelsen af E-vitamin tildelingen. Således fandt Weiss et al. (1990a) en korrelation på henholdsvis0,75 og 0,67 mellem E-vitamin tildelingen og plasmakoncentrationen af E-vitaminhos henholdsvis goldkøer og køer i den tidlige laktation. Tabel 2.3 viser den forven-tede koncentration af E-vitamin i plasma ved forskellig tildeling.

Tabel 2.3 Koncentrationen af E-vitamin i plasma (µµµµg/ml) hos goldkøer og køer iden tidlige laktation afhængig af den daglige tildeling af E-vitamin (mg/ko/dag)(mod.e. Weiss et al., 1990a).

Daglig E-vitamin tildeling (mg/ko/dag)200 400 600 800 1.000 1.200 1.400 1.600 1.800 2.000

Goldkøer • 1,6 2,4 3,1 3,9 4,7 5,4 6,2 6,9 7,7 8,5Lakterende køer • 1,4 1,6 1,8 2,0 2,2 2,4 2,6 2,8 3,0 3,2

Tallene i tabellen er fremkommet på baggrund af følgende ligninger (Weiss et al., 1990a):• Goldkøer: [Plasma]E-vitamin = 0,85 + 0,0038 x FoderE-vitamin

• Lakterende køer: [Plasma]E-vitamin = 1,19 + 0,0010 x FoderE-vitamin

0

2

4

6

8

1 0

-3 -2 -1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 0

M å n e d e r i la k ta t io n e n

Vit. E (µg/ml)

Page 16: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

15

De danske normer for E-vitamin tildeling angives til 400-800 mg/dag (Strudsholm etal., 1999), hvor den højeste tildeling gælder, hvis der anvendes meget polyumættetfedt, udelukkende konserveret foder, eller der er lav selen status. Tabel 2.4 viser, atgoldkøer skal tildeles i alt mindst 600 mg/dag og lakterende køer i alt 1.600-1.800mg/dag, hvis der skal opnås en plasmakoncentration af E-vitamin på ca. 3 µg/ml.

Mælkens indhold af E-vitaminMælkekirtlen kan ikke syntetisere E-vitamin, og som følge heraf relaterer mælkensindhold sig til blodplamaets indhold (Hogan et al., 1996). Mængden af E-vitamin ud-skilt i mælken når dog et plateau. St-Laurent et al. (1990) observerede således ingenstigning i mælkens indhold af E-vitamin på trods af, at plasmakoncentrationen af E-vitamin steg, hvilket er i overensstemmelse med resultater fundet af Jensen et al.(1999).

Ifølge Jensen et al. (1999) kan denne udskillelse i mælken beskrives ved hjælp af enmætningskurve. Denne kurve er endvidere uafhængig af mælkeydelsen og er kunafhængig af koens E-vitamin status og dens genetiske baggrund. Den gennemsnitligemaksimale daglige udskillelse for de 38 køer der indgik i forsøget blev beregnet til 32mg α-tocopherol med signifikant forskel mellem de tre kofamilier (samme far), derindgik i forsøget.

Jensen & Nielsen (1996) fandt hos køer med samme E-vitamin status før forsøgetsbegyndelse, at størrelsen af E-vitamin tildelingen samt indholdet af E-vitamin iplasma bliver reflekteret i mælken, hvilket er illustreret i figur 2.4.

Figur 2.4 Koncentrationer af αααα-tocopherol i plasma (µµµµg/ml) og i mælkefedt (µµµµg/gfedt) hos kontrolkøer (K) og supplerede køer (S), der blev injekteret med 10.000mg dl-αααα-tocopheryl acetat ved dag 0. Basalration indeholdt omkring 500 mg E-vitamin /ko/dag. Køerne i forsøget havde kælvet fire uger før forsøgets start(mod.e. Jensen & Nielsen, 1996).

Det ses endvidere at indholdet af E-vitamin i plasma hos supplerede køer nåedemaksimum ved dag 2, hvilket ligeledes var tilfældet for E-vitamin indholdet i mæl-ken.

0

2

4

6

8

10

12

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14

Dage

Vit.

E (

µg/m

l pla

sma)

0

10

20

30

40

50

60

Vit.

E (

µg/g

fed

t)

K_PlasmaS_PlasmaK_MælkS_Mælk

Page 17: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

16

En øget tildeling af E-vitamin til malkekvæg har vist, at kunne medføre en stigningpå mellem 20-80% i mælkens tocopherol indhold, hvilket er illustreret i nedenståen-de tabel 2.4.

Tabel 2.4 Effekten af tocopherol tilskud tilsat foderrationen eller injekteret påmælkens indhold af tocopherol udtrykt som henholdsvis µµµµg/ml mælk og µµµµg/gmælkefedt.

Tocopherol i mælk Indhold af tocopherol (mg/ko/dag) i foderrationen µg/ml mælk µg/g fedt Reference 500 mg 1.000 mg

0,71,6

13,732,0

Dunkley et al. (1960)

440 mg 440 mg + 500 mg tilsat

1,02,1

27,956,5

Dunkley et al. (1966)

475 mg 475 mg + 400 mg tilsat

0,70,9

21,023,4

Dunkley et al. (1967)

200 mg 200 mg + 3.000 mg tilsat

0,50,8

13,122,3

St.Laurent et al. (1990)

Lucerne–, helsædsensilage og kraftfoder som + 5.000 mg inj. 4 u.e.k.

0,3

1,6

6

34

Hidiroglou (1989)

250 mg (lucernens.) 200 mg (helsædens.) 250 mg + 7.000 mg tilsat 200 mg + 7.000 mg tilsat

1,00,91,81,6

28 (24-33)24 (23-25)47 (35-53)41 (22-51)

Nicholson & St.Laurent(1991)

500 mg 500 mg + 10.000 mg inj. 1.000 mg 1.000 + 10.000 mg inj.

0,61,91,12,7

16503072

Jensen & Nielsen (1996)

1.000 mg tilsat 9.000 mg tilsat

0,3-0,61,6-2,1

7,7-14,440-54

Atwall et al. (1990)

Helsæd, hø og kraftfoder hele året Helsæd, hø og kraftfoder (vinter) + afgræsning (sommer)

0,8

1,8

21,8 (5-24)

29,7 (15-52) Shingoethe et al. (1978)

De angivne mængder er foderrationens indhold af naturligt forekomne tocopheroler, hvis andet ikke ernævnt. Det tilsatte tocopherol er af typen: dl-α-tocopheryl acetat. Uger før og efter kælvning angives hhv. somu.f.k. og u.e.k.

Tilsatte tocopherol er af typen: d-α-tocopheryl acetat. Tallene i parentes angiver minimum- og maksimumsværdier for mælkefedtes indhold af tocopherol, hvor

disse er angivet.

Det fremgår af tabel 2.4, at der forekommer relativt store variationer i mælkens ind-hold af tocopheroler, afhængig af tilskuddets størrelse, men tillige som følge af hvil-ke kilder af E-vitamin der anvendes. Det fremgår således, at den største stigning imælkens tocopherol indhold forekom med den naturlige form af tocopherol i form afforårsgræs (Schingoethe et al., 1978), hvorimod den laveste stigning var ved fodertil-skud med dl-α-tocopheryl acetat (Dunkley et al., 1967).

Page 18: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

17

Endvidere vil køernes E-vitamin status før forsøgenes start have betydning for an-delen af E-vitamin i mælken, idet køer med en optimal E-vitamin status udskillermere E-vitamin i mælken end køer med lav E-vitamin status (Jensen & Nielsen,1996). Forskellene imellem de enkelte forsøg kan ligeledes skyldes forskelle i prøve-udtagningstidspunkt. Således fandt Jensen & Nielsen (1996), at E-vitamin indholdet imælken allerede nåede maksimum (en stigning på 65-70%) to dage efter injektionmed 10.000 mg dl-α-tocopheryl acetat. En uge efter injektionen var mælkens indholdaf E-vitamin næsten halveret (40-45%), hvilket understreger, at tidspunktet for prø-veudtagning har stor betydning for de resultater som fremkommer.

Langtidseffekter af koens vitaminforsyning er undersøgt af Schingoethe et al. (1978),der i en forsøgsperiode på 4 år udelukkende fodrede et hold køer med opbevaret fo-der, medens et andet hold kom på græs om sommeren. I hvert hold indgik 20 Hol-stein Friesian køer. Det opbevarede foder bestod af helsædsensilage, lucernehø samtkraftfoder efter mælkeydelse. Det friske græs bestod primært af lucerne og hejre-græs. Mælkeprøver blev taget dagligt i det 2. og 3. forsøgsår, og hver måned i det 4.forsøgsår.

Resultaterne af det omtalte forsøg er illustreret i figur 2.5.

Figur 2.5 Månedlige variationer i mælkefedtets indhold af E-vitamin (µµµµg/g fedt)hos køer fodret med opbevaret foder hele året (150-400 mg/ko/dag) (-- --) og hoskøer fodret med frisk græs om sommeren (800-2.400 mg/ko/dag) (medium maj-september) og opbevaret foder i vinterperioden (150-400 mg/ko/dag) (−−−− −−−−) (mod.e.Schingoethe et al., 1978).

Det ses, at E-vitamin indholdet i mælken hos køer på græs (− −) forblev høj i denneperiode med et gennemsnit på knap 50 µg E-vitamin/g mælkefedt. Derefter ses etfald i vinterperioden, hvor køerne ikke havde adgang til frisk foder, til under 30 µgE-vitamin/g fedt. Hos køerne, der udelukkende blev fodret med opbevaret foder (--

--), forblev koncentrationen af E-vitamin derimod under 25 µg E-vitamin/g fedt,dog med undtagelse af oktober og november måned, hvilket kan skyldes, at der blevpåbegyndt fodring med nyt ensilage og hø.

Nicholson & St. Laurent (1991) fandt, at ved E-vitamin tilskud i vinterperioden (7.000mg E-vitamin/dag) var det muligt at opnå tilsvarende høje indhold af E-vitamin(gns. 45 µg/g fedt) som hos det hold køer, der fik frisk græs i forsøget illustreret i fi-

0102030405060

jan. feb. marts april maj juni juli aug. sept. okt. nov. dec.

E-vitamin (µg/g fedt)

Page 19: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

18

gur 2.9 ( ). Foruden sæsonforskelle fandt Nicholson & St. Laurent (1991), at køerfodret med lucerneensilage havde en signifikant højere plasmakoncentration af E-vitamin end køer fodret med helsædsensilage. Der var dog ikke signifikante forskellei mælkens E-vitamin indhold eller mælkens resistens mod oxideret smag afhængig afgrovfodertype. Tilsvarende resultater er fundet af Atwall et al. (1991).

I et dansk forsøg med 40 SDM-køer er lignende resultater fundet af Jensen & Nielsen(1995), hvilket er illustreret i figur 2.6.

Figur 2.6 Indholdet af E-vitamin i mælkefedtet (µµµµg/g mælkefedt) hos køer fodret meden E-vitamin fattig ration (byghalm og kraftfoder) i goldperioden. Fra kælvning ogindtil 25 uger efter kælvning (*) blev køerne fodret med græs- og helsædsensilagesamt kraftfoder, hvorefter køerne blev inddelt i to hold, hvor det ene fortsatte på før-nævnte ration ( ), medens det andet hold kom på græs i fem uger (--••••--) (mod.e.Jensen & Nielsen, 1995).

Det fremgår af figur 2.6, at indholdet af E-vitamin i mælkefedtet hos køer fodret medkonserveret foder var lavest i den tidlige laktation (<20 µg/g mælkefedt i den tidligelaktation) for derefter at stige hen i gennem laktationen. Det ses endvidere, at indhol-det af E-vitamin i mælkefedtet steg betydeligt hos køer, der kom på græs i fem ugersamt at niveauet hos disse køer forblev højere i den resterende laktationsperiode.

Ved optagelse af frisk græs, ensilage af god kvalitet og/eller ved tilskud af E-vitaminer det således muligt at øge mælkens indhold af E-vitamin, hvilket har betydning formælkens kvalitet og holdbarhed.

2.5 BETYDNING FOR MÆLKENS KVALITET

Fedtdråber i mælk er beskyttet og adskilt fra hinanden af en tynd dobbeltlaget mem-bran, der benævnes MFGM (Milk Fat Globule Membrane). Denne membran består afprotein, phosholipider, triglycerider, enzymer og mikronæringsstoffer herunder E-vitamin (Jensen et al., 1991; Hogan et al., 1996; Jensen & Nielsen, 1996). Oxidation afmælkefedt menes at begynde på overfladen af MFGM, hvorfor dennes indhold ogsammensætning af antioxidanter er af stor betydning. Den oxiderede smag skyldesdannelse af flygtige carbonylforbindelser fra oxidation af umættede fedtsyrer frafedtdråbernes membran (Nicholson & St.Laurent, 1991). Mængden af α-tocopherolassocieret med MFGM betragtes som værende af stor betydning for mælkens resi-stens mod oxidering.

E_Fedt (µg/g mælkefedt)

0

10

20

30

40

0 5 10 15 20 25* 30 35 40 45 50

Uger i laktationen

Kons. FoderAfgræsning

Page 20: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

19

I et forsøg af Jensen & Nielsen (1996) var α-tocopherol det eneste fedtopløselige vi-tamin, som blev fundet i MFGM, mens der i den øvrige del af mælkefedtet forudenα-tocoopherol fandtes retinol og β-caroten. Dette understreger yderligere E-vitamin’sbetydning for mælkens beskyttelse mod oxidation. Mængden af α-tocopherol iMFGM afhænger af det totale indhold af tocopherol i mælkefedtet, dog således atindholdet i MFGM mættes ved et indhold på 50-60 µg/g mælkefedt (Jensen & Niel-sen, 1995).

Mælkefedt indeholder ifølge Jensen & Nielsen (1996) mellem 15-75 µg tocopherol/gfedtsyrer med et gennemsnit på 25-35 µg tocopherol/g fedtsyrer. Lignende resultaterer fundet af Hermansen (1995), Miller et al. (1995) og Jensen et al. (1999), som fandt etgennemsnitligt indhold af E-vitamin på henholdsvis 20-32, 23-37 og 12-42 µg/g mæl-kefedt.

I tabel 2.5 er effekten af forskellige tilskudsniveauer af E-vitamin på mælkefedtetsindhold af tocopheroler belyst samt på mælkens kvalitet og holdbarhed udtrykt somden oxidative smag.

Page 21: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

20

Tabel 2.5 Virkningen af forskellige tilskud af tocopherol på mælkefedtets indholdaf αααα-tocopherol (µµµµg αααα-tocopherol/g mælkefedt) samt på mælkens oxidative smag.

TocopherolIndhold (mg/ko/dag) i foderrationen µg/g fedt Oxidative

smag ReferenceVinterfodring (Konserveret foder) – MartsSommerfodring (Afgræsning) – Oktober

20,927,6

--

Krukovsky et al. (1950)

500 mg1.000 mg

13,732,0

2,50,6

Dunkley et al. (1960)

440 mg440 mg + 500 mg tilsat

27,956,5

3,21,7

Dunkley et al. (1966)

475 mg475 mg + 400 mg tilsat

21,023,4

2,41,8

Dunkley et al. (1967)

Emulsificeret tocopherol blev tilsat mæl-ken direkte

530

3,00,4

King (1968)

Helsæd, hø og kraftfoder hele åretHelsæd, hø og kraftfoder (vinter) +afgræsning (sommer)

21,8 (5-24)

29,7 (15-52)

1,5

0,9Shingoethe et al. (1978)

200 mg200 mg + 3.000 mg tilsatAfgræsning (forårsgræs)

13,122,3

-

2,01,30,3

St.Laurent et al. (1990)

250 mg (lucerneens.)200 mg (helsædens.)250 mg + 7.000 mg tilsat200 mg + 7.000 mg tilsat

28244741

1,41,90,70,3

Nicholson & St.Laurent(1991)

De angivne mængder er foderrationens indhold af naturligt forekommende tocopheroler, hvis andet ikke ernævnt. Det tilsatte tocopherol er at typen: dl- α-tocopheryl acetat.Tilsatte tocopherol er af typen: d-α-tocopheryl acetat.Tallene i parentes angiver minimum- og maksimumsværdier for mælkefedtets indhold af tocopherol.

Score for oxideret smag i mælken, hvor 0: ingen, 1: meget svag, 2:svag, men påviselig , 3: stærk og 4:megetstærk (King, 1968)Kobber tilsat mælken med 0,1 µg/g mælk. Oxidation af mælk katalyseres af kobber (King, 1968; Frederik-sen, 1983).

Det ses ud fra tabel 2.5, at med en øget E-vitamin tildeling var det muligt at øgemælkens indhold af α-tocopherol, hvilket i samtlige forsøg bevirkede, at mælkensresistens mod oxidering blev forbedret. Schingoethe et al. (1978) fandt således, atmælk fra køer fodret udelukkende med opbevaret foder (gns. < 25 µg E-vitamin/gmælkefedt) var mere modtagelig overfor oxidation end mælk fra køer på græs, der isommerperioden havde et gennemsnitligt indhold på knap 50 µg E-vitamin/g fedt imælken.

Tilsvarende resultater er fundet af St. Laurent et al. (1990), der fandt en forbedring afmælkens oxidative smag på henholdsvis 35 og 85% ved supplement af 3.000 mg dl-α-tocopheryl acetat/ko/dag og ved afgræsning (forårsgræs) set i forhold til kontrolkø-er, der udelukkende blev fodret med lucerneensilage samt kraftfoder.

Andersen et al. (1967) fandt, at fodring med kløvergræsensilage (5 FE/dag) fremforroer (5 FE/dag) nedsatte køernes tilbøjelighed til at give mælk med oxideret smag,

Page 22: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

21

men at en sådan fodring ikke helt kunne eliminere mælkefejlen. Tilskud af 1.000 mgE-vitamin/dag gav omtrent samme reduktion i tilbøjeligheden til at give mælk medoxideret smag, som fodring med kløvergræsensilage. Det er således muligt, at øgetildelingen af E-vitamin via fodringen (uden tilskud) vel og mærke, hvis man vælgerfodermidler med et relativt højt indhold af E-vitamin som f.eks. græs- fremfor maj-sensilage.

Ifølge Krukovsky et al. (1950) er sandsynligheden for udvikling af oxideret smag me-get ringe i mælk, der indeholder over 30 µg E-vitamin/g fedt, hvorimod mælk inde-holdende under 20 µg E-vitamin/g fedt er meget modtagelig for oxidation. Hvorvidtoxidation af mælken vil forekomme i intervallet 20-30 µg E-vitamin/g fedt er usik-kert. Sammenfaldende hermed observerede Jensen & Nielsen (1996) i et dansk for-søg, at fald i indholdet af α-tocopherol til under 15 µg/g mælkefedt bevirkede etdramatisk fald i α-tocopherol i MFGM, og efterfølgende en markant stigning i oxida-tionsprocesserne. De ovennævnte fundne værdier stemmer generelt godt overensmed de fundne værdier i andre forsøg.

Krukovsky et al. (1950) fandt endvidere en effekt af racen på E-vitamin indholdet imælkefedtet på trods af, at køerne fik samme E-vitamin tildeling. Således havde køeraf stor race (gns. 22,2 µg/g fedt) et betydeligt lavere indhold af E-vitamin i mælke-fedtet end Jersey (gns. 26,2 µg/g fedt).

2.6 BETYDNING FOR FOREKOMST AF SYGDOMME

Malkekøer er mere modtagelige overfor infektioner i perioden omkring kælvning,hvilket primært skyldes, at koens naturlige immunforsvar er svækket i denne perio-de, hvor koen udsættes for flest nye stressorer, som kælvning, foderskift, påbegyn-delse af laktationen, negativ energibalance, m.fl. (Neimann-Sørensen, 1983; Goff &Stabel, 1990; Hove & Gillund, 1998).

MastitisDet er i perioden omkring kælvning, at forekomsten af mastitis er højest (Waller,1998; Østerås, 1998), og det er tillige i denne periode, at plasmakoncentrationen af E-vitamin er lavest. Det er således også i tiden omkring kælvning, at effekten af E-vitamin supplement er fundet at være mest effektiv i form af reduceret forekomst afmastitis, hvilket er illustreret i efterfølgende figur 2.7.

Page 23: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

22

Figur 2.7. Effekten af tilskud med E-vitamin (1.000 mg/dag) og selen (1 mg/dag) igoldperioden og i laktationen (-- --) i forhold til kontrolkøer ( ) på det ak-kumulerede antal nye tilfælde af klinisk mastitis hos 1. kalvs køer (mod.e. Smithet al., 1985; 1986).

Det fremgår af figur 2.7, at det var muligt at reducere antallet af nye tilfælde af ma-stitis med 57% hos supplerede 1. kalvs køer (syv kliniske tilfælde) sammenlignet medkontrolgruppen (17 kliniske tilfælde) i de første fire dage af laktationen. Reduktioneni antallet af nye kliniske mastitistilfælde i de første to mdr. efter kælvning og i helelaktationen var på henholdsvis 50 og 32% hos supplerede 1. kalvs køer sammenlignetmed kontrolgruppen. Dette understøtter, at den profylaktiske effekt af en optimal E-vitamin status er mest effektiv i den tidlige laktation.

Den lavere prævalens af mastitis hos de supplerede 1. kalvs køer i ovennævnte for-søg blev reflekteret i mælkens somatiske celletal (MSCC), hvor den supplerede grup-pe havde et signifikant lavere MSCC 14 dage efter kælvning (120.000 celler/mlmælk) sammenlignet med kontrolgruppen (240.000 celler/ml mælk). Det gennem-snitlige MSCC i hele laktationen var ligeledes signifikant lavere hos supplerede 1.kalvs køer sammenlignet med kontrolgruppen.

Mælkens somatiske celletal består primært af hvide blodlegemer, som inkluderermakrofager, lymfocytter og neutrophiler. Ved en yverinfektion stiger celletallet (pri-mært andelen af neutrophiler) oftest markant, hvorfor mælkens celletal kan anven-des til at vurdere yversundheden både på enkeltdyrs- og besætningsniveau (Asmus-sen & Nygård, 1997; Smith et al., 1997; Sordillo et al., 1997). Høje celletal viser såle-des, at immunsystemet er i alarmberedskab (eksempelvis ved subklinisk mastitis),hvorimod meget høje celletal varsler, at koen har klinisk mastitis. Som følge af detteforventes en negativ sammenhæng til koens E-vitamin status. Dette vil dog ikke altidvære gældende, idet mælkens celletal varierer betydeligt mellem køer som følge afflere faktorer såsom laktationstadium, alder, sæson, m.m. Celletallet stiger med dy-rets alder og laktationsstadium (Harmon & Reneau, 1993; Blom & Jensen, 1996;Schiønning, 1996). Endvidere fandt Dohoo & Meek (1982), at celletallet generelt varlavere i vinterperioden end om sommeren, hvilket er i overensstemmelse med en op-

Antal nye tilfælde af mastitis

0

10

20

30

0 30 60 90 120 150 180 210 240 270 305

Dage i laktationen

Page 24: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

23

gørelse over celletallet i danske malkekvægsbesætninger i perioden 1994-1997 (Mor-tensen & Dahl, 1998).

Politis et al. (1995) fandt, at MSCC var signifikant højere (13-21%) hos kontrolkøerend hos køer suppleret med E-vitamin, hvorimod Weiss et al. (1990a) og Jukola et al.(1996) kun fandt en minimal positiv effekt af E-vitamin på tankmælkens celletal.Atroshi et al. (1986a) og Batra et al. (1992b) fandt ingen signifikant en korrelationmellem E-vitamin niveauet i plasma og MSCC.

Køer med mastitis er fundet at have lavere niveauer af E-vitamin både i plasma og imælken, hvilket er illustreret i nedenstående tabel 2.6.

Tabel 2.6 Koncentrationen af E-vitamin i plasma og i mælken hos sunde køer ogkøer med mastitis hos forskellige grupper af køer.

Kontrolkøer Supplerede køer Gennemsnit Koncentrationen af E-vitamin (µg/ml) i: Sund Mastitis Sund Mastitis Sund Mastitis

Batra et al. (1992b) : Plasma Mælk

6,110,95

3,510,40

10,191,62

6,551,09

8,151,28

5,030,74

Atroshi et al. (1986a) : Plasma Mælk

6,000,52

4,840,38

Ikke udført forsøg med forskelligetilskud af E-vitamin

I alle grupper (kontrol- og supplerede køer samt gennemsnittet af disse) er der signifikante (P<0,05) forskelle i E-vitamin koncentrationen i både plasma og i mælkem mellem sunde og mastitiskøer.

Sunde køer: MSCC < 100.000 celler/ ml mælk og Mastitiskøer: MSCC > 500.000 celler/ml mælk. Kontrolkøer(intet supplement) og supplerede køer (1.000 mg E-vitamin/dag i goldperioden og 90 d.e.k., hvorefter køerne fik500 mg E-vitamin/dag i den resterende laktationsperiode).

Sunde køer: MSCC < 120.000 celler/ml mælk og Mastitiskøer: MSCC > 500.000 celler/ ml mælk.

Det fremgår af tabel 2.6, at Batra et al. (1992b) fandt, at E-vitamin niveauet i plasmaog i mælken hos mastitiskøer var signifikant lavere (30-60%) end hos sunde køer,hvilket ligeledes blev fundet af Atroshi et al. (1986a), som dog fandt en lidt mindrereduktion (20-30%). Erskine et al. (1987) fandt derimod ingen signifikant forskel ikoncentrationen af E-vitamin i plasma mellem besætninger med højt (køer med ma-stitis) og lavt (sunde køer) MSCC.

Batra et al. (1992b) fandt endvidere en negativ korrelation mellem forekomsten afmastitis og E-vitamin niveauet i plasma (-0,48) og i mælken (-0,24). Tilsvarende re-sultater er fundet af Hogan et al. (1992) og Weiss et al. (1990a). Ndiweni et al. (1991)og Miller et al. (1994) fandt derimod ingen signifikant sammenhæng mellem E-vitamin og selen koncentrationer i plasma på forekomsten af klinisk mastitis, dog entendens.

En sandsynlig forklaring på, at køer med mastitis i nogle tilfælde har et lavere ind-hold af E-vitamin i plasma og i mælken er, at i bekæmpelsen af en infektion bliver

Page 25: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

24

der brugt større mængder af E-vitamin til beskyttelse mod oxidering både af fago-cytterne, men også af de omkringliggende væv.

Effekten af E-vitamin og/eller selen tilskud på forekomsten og varigheden af kliniskmastitis er undersøgt i flere forsøg, hvorfra nogle resultater er præsenteret i tabel 2.7.

Tabel 2.7 Reduktion (%) i forekomsten og varigheden af klinisk mastitis hos kon-trolkøer (ingen tilskud) og hos supplerede køer.

Reduktion (%) i forekomsten af ma-stitis

Supplement ♦

Kontrol E E + Se Se

Reference

E: 1.000 mg E-vitamin/ko/dag i goldperioden E + Se: 1.000mg E-vitamin/ko/dag + 0,1 mg selen/kg LV injekteret 21d.f.k. Se: 0,1 mg selen/kg LV injekteret 21 d.f.k. 0 14 42 27

Smith et al.(1984)

E: 740 mg E-vitamin/ko/dag i goldperioden 0 37 - - Ivandija (1985)E + Se: 1.000 mg E-vitamin/ko/dag + 1 mg selen/ko/dag igoldperioden og i laktationen 0 - 42 -

Smith et al.(1995)

E: 0 30 - - Hogan et al.(1990)

E: 1.000 mg E-vitamin/ko/dag i goldperioden og 90 d.e.k.,hvorefter køerne fik 500 mg/ko/dag i den resterende lak-tation 0 28 - -

Batra et al.(1992a)

E: 1.000 mg E-vitamin/ko/dag i goldperioden og 500 mg E-vitamin/ko/dag i laktationen 0 33 - -

Weiss et al.(1997)

Reduktion (%) i varigheden af mastitisSupplement ♦Kontrol E E + Se Se

Reference

E: 1.000 mg E-vitamin/ko/dag i goldperioden E + Se:1.000 mg E-vitamin/ko/dag + 0,1 mg selen/kg LV injekte-ret 21 d.f.k. Se: 0,1 mg selen/kg LV injekteret 21 d.f.k. 0 14 42 27

Smith et al.(1984)

E + Se: 740 mg E-vitamin/ko/dag i goldperioden og 5 mgselen injekteret 21 d.f.k. 0 44 62 46 Ivandija (1985)E + Se: 1.000 mg E-vitamin/ko/dag + 1 mg selen/ko/dag igoldperioden og i laktationen 0 - 40-50 -

Smith et al.(1995)

♦: Tilskud af E-vitamin og selen er i form af henholdsvis dl-α-tocopheryl acetat og natriumselenit, og hvor d.f.k.:dage før kælvning og LV: Legemsvægt.

Det fremgår af tabel 2.7, at det var muligt at reducere forekomsten af klinisk mastitsmed 14-37% ved tilskud af E-vitamin på mellem 740-1.000 mg E-vitamin/ko/dag igoldperioden samt i varierende perioder af laktationen. Ved at øge tilskuddet bety-deligt af E-vitamin fandt Weiss et al. (1997) yderligere en markant reduktion i fore-komsten af klinisk mastitis på 90%. Reduktionen var mest udbredt hos 1. kalvs køer,hvilket ifølge Weiss et al. (1997) skyldes, at ældre køer har opbygget et større lager afE-vitamin i vævene end 1. kalvs køerne.

Weiss et al. (1997) fandt endvidere, at køer med plasmakoncentrationer under 3,0 µgE-vitamin/ml ved kælvning var 9,4 gange mere udsatte for at få klinisk mastitis endkøer med plasmakoncentrationer over 3,0 µg E-vitamin/ml. I overensstemmelse her-med fandt Hogan et al. (1993) og Weiss et al. (1994a), at neutrophilernes intracelluæredrabsevne var maksimeret ved en plasmakoncentration på over 3,0 µg E-vitamin/ml.

Endvidere ses af tabel 2.7, at Smith et al. (1984) fandt tilsvarende positive effekter afE-vitamin supplement på forekomsten af klinisk mastitis, idet undersøgelsen fandt

Page 26: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

25

en reduktion i forekomsten af klinisk mastitis på 37% ved tilskud af E-vitaminog/eller selen, hvorimod reduktionen "kun" var på 12% ved selentilskud alene. Derkunne således ikke ses nogen vekselvirkning mellem E-vitamin og selen i relation tilforekomsten af klinisk mastitis. Når varigheden af klinisk mastitis blev taget med ibetragtningerne fandt Smith et al. (1984) derimod en synergetisk effekt mellem E-vitamin og selen, hvilket ligeledes er illustreret nederst i tabel 2.7, hvor det fremgår,at effekten af supplement med E-vitamin og/eller selen på varigheden af klinisk ma-stitis var størst, når de blev tildelt i kombination.

Erskine et al. (1989) fandt ligeledes, at eksperimentel induceret intramammary E. coliinfektion var signifikant mere alvorlig og af længere varighed hos kontrolkøer endhos køer suppleret med selen. Foderrationen til både kontrolkøer og supplerede køerbestod af tilstrækkelige mængder E-vitamin, hvilket således tillige underbygger, atder er en synergetisk effekt mellem E-vitamin og selen på varigheden af klinisk ma-stitis.

Det tyder således på, at E-vitamin mangel kan øge incidensen af kliniske mastitistil-fælde, og at E-vitamin- og selenmangel kan forlænge varigheden af de kliniske ma-stitissymptomper. Optimal status af begge næringsstoffer må derfor anses som væ-rende vigtig for at opnå en lav hyppighed af mastitis.

Raten af nye infektioner (IMI) er ifølge Smith & Hogan (1993) højere i goldperiodenend i laktationen, og goldperioden bidrager signifikant til forekomsten af mastitis imalkekvægsbesætninger. Således optræder infektion af colibakterier ifølge Jørgensen(1995) fire gange så hyppigt i goldperioden som i laktationen. Raten af IMI er ikkekonstant i goldperioden, men er højest de første to uger af goldperioden og de sidsteto uger før kælvning, hvor også de kliniske former hyppigst ses (Smith & Hogan,1993). Mange af de infektioner, der opstår i goldperioden varer ved til laktationen ogbidrager signifikant til forekomsten af klinisk mastitis i den tidlige laktation (Smith etal., 1985; Smith & Hogan, 1993). Risikoen for mastitis er således størst i goldperiodenog i den tidlige laktation, hvorfor det er i denne periode, at malkekøerne kræverstørst opmærksomhed hvad angår fodersammensætningen (herunder optimering afE-vitamin tildelingen) og management.

På baggrund af førnævnte undersøgelser kan der ved tilskud af E-vitamin og selenspecielt i goldperioden og i den tidlige laktation, således forventes at være gode mu-ligheder i at reducere forekomst og varigheden af de dominerende mastitispatogenerfundet i danske malkekvægsbesætninger (Enevoldsen & Jensen, 1994; Aarestrup,1995; Vaarst & Enevoldsen, 1995). Det må dog formodes, at den profylaktiske effektaf tilskud vil være størst i besætninger med en høj forekomst af coliforme- og stap-hylococbakterier.

Formentlig vil forekomsten af subklinisk mastitis endvidere kunne reduceres ved atforbedre kvægets immunforsvar, hvorved selvhelbredelsen antagelig vil være mereeffektiv.

Page 27: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

26

ReproduktionslidelserE-vitamin mangel er ofte sat i forbindelse med dårlig reproduktion og øget incidensaf tilbageholdt efterbyrd. Årsagerne til den positive effekt af E-vitamin på undgåelseaf kælvnings- og reproduktionssygdomme er dog et meget kontroversielt emne i lit-teraturen. De endocrine kirtler, specielt hypofysen (hvorfra bl.a. FSH og LH udskil-les), har et relativt højt E-vitamin niveau sammenlignet med andre organer som f.eks.nyrerne, hvilket understøtter et behov og dermed en effekt af E-vitamin på repro-duktionen (Oksanen, 1973; Gallo-Torres, 1980; Harrison et al., 1984). Idet E-vitaminsom antioxidant endvidere beskytter betacaroten og A-vitamin mod oxidation, fåstillige en indirekte forbindelse til frugtbarheden hos malkekvæg, idet mangel på dis-se kan føre til reproduktionsforstyrrelser i form af bl.a. øget hyppighed af stillebrunst samt øget hyppighed af cyster i æggestokkene (Anonym, 1982; Aaes, 1993).

Foruden ovenstående beskytter E-vitamin tillige den polyumættede fedtsyre araki-donsyre (AA) mod oxidering. Arakidonsyre er byggesten (precursor) for bl.a. pro-staglandiner, der blandt andet stimulerer kontraktionen af glat muskulatur i de hun-lige kønsorganer, og er medvirkende til ve-dannelsen (Warberg, 1991). Prostaglandi-ner spiller endvidere en rolle i nedbrydningen af corpus luteum (luteolyse) (McDo-nald et al., 1988). Arakidonsyre er fundet i relativ store koncentrationer i de repro-duktive væv hos kvæg (Pond et al., 1995), hvor AA metaboliseres til eicosanoiderne(prostaglandiner, m.fl.).

Som følge af de betydelige koncentrationer af AA i disse væv og betydningen af AA-metabolitten prostaglandin, kan det postuleres, at arakidonsyre må spille en centralrolle for disse organer. Da E-vitamin som antioxidant kan beskytte AA mod oxide-ring, kan en optimal E-vitamin status således formodes at være til gavn for repro-duktionen.

Trinder et al. (1969) undersøgte effekten af E-vitamin og/eller selentilskud 28 dagefør kælvning på forekomsten af tilbageholdt efterbyrd hos 90 malkekøer (HolsteinFriesian). Forsøget foregik om vinteren, hvor foderrationen bestod af majsensilage,hø, kartofler og kraftfoder (svarende til omkring 350 mg E-vitamin/ko/dag). Derblev fundet en tydelig effekt, når E-vitamin og selen blev givet i kombination, hvori-mod effekten var mindre, når selen blev givet alene.

Harrison et al. (1984) fandt tilsvarende, at et kombineret tilskud af E-vitamin og selentre uger før kælvning var mere effektivt end tilskud af E-vitamin og selen enkeltvis.Forsøgskøerne (78 goldkøer) blev inddelt i tre hold med forskellige behandlinger.Alle køer fik tildelt græsensilage ad libitum (svarende til omkring 320 mg E-vitamin/ko/dag) samt kraftfoder. Ensilagen havde været opbevaret i omkring femmåneder før forsøgets begyndelse.

Eger et al. (1985) fandt ligeledes, at den positive effekt af E-vitamin- og selentilskudpå incidensen af tilbageholdt efterbyrd var mest effektiv, når de blev givet i kombi-nation. I forsøget indgik 170 højtydende køer (Holstein Frisesian, 9.000 kg mælk/år).

Page 28: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

27

Mueller et al. (1989) undersøgte ligeledes effekten af E-vitamin tilskud syv uger førkælvning på forekomsten af tilbageholdt efterbyrd hos 29 køer (Holstein Frisesian ogJersey) fodret med en basalration bestående af græshø ad libitum og kraftfoder (sva-rende til omkring 300 mg E-vitamin/ko/dag). Der blev fundet en tydelig effekt af E-vitamin tilskud på forekomsten af tilbageholdt efterbyrd.

Effekten af E-vitamin og/eller selentilskud på forekomsten af tilbageholdt efterbyrdfra en række forsøg er præsenteret i tabel 2.8.

Tabel 2.8 Effekten af E-vitamin og selen på forekomsten af tilbageholdt efterbyrdhos kontrolkøer (intet tilskud) og hos supplerede køer.

Tilbageholdt efterbyrd (%)Supplement Kontrol Tilskud

Reference

1) Injektion 28 d.f.k. med 15 mg Se / 680mg E-vitamin2) Injektion 28 d.f.k. med 15 mg Se

Injektion 40 og 20 d.f.k. med 50 mg Se / 680mg E-vitamin

Køer på græs om sommeren + opbevaretfoder om vinteren

Injektion 21 d.f.k. med 50 mg Se / 680 mg E-vitamin

Injektion 21 d.f.k. med 50 mg Se / 680 mg E-vitamin

1) 740 mg E-vitamin/ko/dag tilsat foderet+ Injektion af 0,1 mg Se/kg LV 21 d.f.k.2) 740 mg E-vitamin/ko/dag tilsat foderet3) Injektion af 0,1 mg Se/ kg LV 21 d.f.k.

1) Injektion 20 d.f.k. med 2,3 mg Se / 700mg E-vitamin2) Injektion 20 d.f.k. med 2,3 mg Se

1000 mg E-vitamin/ko/dag tilsat foderet

26,3

26,3

51,2

25,0

31,0

19,8

16,0

16,016,0

28,3

29,0

34,4

0

7,0

8,8**

18,0NS

23,0NS

22,2NS

0*

20,0NS

17,0NS

8,9**

10,8*

10,8**

Trinder et al. (1969)

Julien et al. (1976b)

Schingoethe et al. (1978)

Morrow et al. (1980)

Schingoethe et al. (1982)

Harrison et al. (1984)

Eger et al. (1985)

Mueller et al. (1989)

Tilskud af E-vitamin og selen henholdsvis i form af: dl-α-tocopheryl acetat og natriumselenit, og hvor d.f.k.:dage før kælvning.

Signifikansværdier: *: P < 0,05, **: P < 0,01, ***: P < 0,001 og NS: Ikke signifikant - hvor der ikke er skrevet no-get, skyldes det at referencen ikke har opgivet signifikansværdier.

Kontrolkøer udelukkende fodret med opbevaret foder, altså både sommer og vinter.

Det fremgår af tabel 2.8, at ved tilskud af E-vitamin og/eller selen var det muligt i defleste forsøg, at reducere forekomsten af tilbageholdt efterbyrd. Dog fandt Schin-goethe et al. (1982) en lidt højere forekomst af tilbageholdt efterbyrd (ikke signifi-kant) hos supplerede køer end hos kontrolkøerne. I forsøget udført af Schingoethe etal. (1982) fik alle køer tildelt foder indeholdende rigeligt med selen, hvilket ikke vartilfældet i de øvrige forsøg.

Page 29: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

28

Resultaterne i tabel 2.8 antyder, at E-vitamin og selen har en synergetisk effekt, hvil-ket vil sige at for at opnå en optimal effekt af E-vitamin tilskud er det endviderenødvendig med en optimal selenstatus og vice versa.

Det er karakteristisk, at dyrene i ovenstående forsøg ikke har optaget særlig højemængder E-vitamin via foderet. E-vitamin tildelingen i basalfoderet ligger under dedanske normer (400-800 mg/ko/dag). Det kan derfor ikke udelukkes, at de respons,som observeres efter E-vitamin og/eller selentilskud eventuelt skyldes, at dyrene harværet underforsynet med E-vitamin før forsøgets begyndelse.

Sammenhængen mellem forekomsten af sygdomme og dyrenes E-vitamin status ermeget kompleks, idet mange andre faktorer end dyrenes E-vitamin status har betyd-ning for sygdomsforekomsten. Man kan således ikke entydigt forvente, at en optime-ring af dyrenes E-vitamin status vil kunne eliminere forekomsten af de produktions-betingede sygdomme, men derimod være medvirkende til at mindske risikoen ved atforbedre dyrets immunforsvar.

2.7 METODER TIL VURDERING AF MALKEKØERS E-VITAMIN STATUS

Anvendelse af E-vitamin indholdet i plasma til at beskrive malkekoens E-vitaminstatus er generelt accepteret i litteraturen (e.g. Pehrson & Hakkarainen, 1986; Rice &Kennedy, 1988; Corbett et al., 1990; Weiss et al., 1997). Ifølge Weiss et al. (1994a) villemåling af E-vitamin koncentrationen i de røde blodceller måske være et mere præcistmål for køernes E-vitamin status på længere sigt. Dette skyldes, at E-vitamin kon-centrationen i de røde blodceller er relativ stabil uanset tidspunkt i laktationen,hvorimod indholdet af E-vitamin i plasma kan variere betydeligt afhængig af laktati-onsstadiet.

I litteraturen anvendes koncentrationen af E-vitamin i mælken indirekte til at vurde-re koens E-vitamin status. Dels er der en god sammenhæng mellem E-vitamin i blodog mælken ved lave til moderate niveauer, og dels kan E-vitamin indholdet i mælkensamtidig anvendes til at vurdere risikoen for udvikling af oxideret smag i mælken(e.g. Krukovsky et al., 1950; Bieber-Wlaschny, 1988a; Jensen & Nielsen, 1995; 1996).Specielt af hensyn til sidstnævnte vælges det ofte at udtrykke E-vitamin status ved E-vitamin indholdet i mælkefedtet, idet det er mælkefedtet, der er udsat for oxidation.Herved tages højde for forskelligt fedtindhold i mælken. Derfor vurderes det, at ind-holdet af E-vitamin i mælk/i mælkefedtet vil være en velegnet indikator til vurde-ring af malkekøernes E-vitamin status. Endvidere er denne metode til vurdering afkvægets E-vitamin status praktisk anvendelig, fremfor udtagning af blodprøver tilanalysering af E-vitamin indholdet i plasma.

Vurdering af køernes E-vitamin status ud fra indholdet af E-vitamin i mælkefedtetog i plasma er illustreret i tabel 2.9.

Page 30: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

29

Tabel 2.9 Vurdering af malkekvægets E-vitamin status ud fra indholdet af E-vitamin i mælkefedtet og i plasma.

I mælkefedt (µg/gfedt)

Forklaring af status I plasma (µg/ml) Forklaring af status

> 30 Meget lille risiko for oxidation af mælken > 4 Optimal20-30 Muligvis oxidation af mælken 3-4 Acceptabel15-20 Risiko for oxidation af mælken 1-3 Muligvis mangel0-15 Meget stor risiko for oxidation af mælken 0-1 Absolut mangel

Referencer: Gitter et al., 1978; Blaxer et al., 1980; Hutchinson et al., 1982; Pehrson & Hakkarainen, 1986; Smith etal., 1985; Kehrli et al., 1989; NRC, 1987; Bieber-Wlaschny, 1988a; Hogan et al., 1990; Weiss et al., 1991; Batra et al.,1992a; Hogan et al., 1992; Weiss et al., 1992; Sandhom, 1995; Jensen & Nielsen, 1996; Jukola et al., 1996; McDowellet al., 1996; Smith et al., 1997; Weiss et al., 1997).

Malkekoens E-vitamin status ser ud til at kunne vurderes ud fra såvel indholdet imælkefedtet som indholdet i blodplasma. På grundlag af den gennemgåede litteraturkan det vurderes, at et indhold på mindst 20 µg/g mælkefedt eller 3 µg/ml blod-plasma kan tolkes som en rimelig vitamin status i forhold til såvel risiko for oxidati-on som en optimal immunfunktion.

2.8 KONKLUSION

Naturligt forekommende E-vitamin har en højere biologisk aktivitet (virkning) endsyntetisk E-vitamin, der bruges i tilskudspræparater.

E-vitamin er en meget vigtig komponent i alle cellemembraner, idet vitaminet fore-bygger peroxidering af bl.a. membranlipiderne og beskytter derved celler og om-kringliggende væv mod ødelæggelser. Dette har betydning for bl.a. dyrets immun-forsvar og for mælkens kvalitet og holdbarhed.

I den sidste del af goldperidoen og lige efter kælvning ses et fald i blodets indhold afE-vitamin. Herved fås ofte en lavere E-vitamin koncentration end det niveau, der an-ses for nødvendigt for at opnå en optimal immunfunktion. Tilskud af E-vitamin idenne periode kan til en vis grad udligne dette.

Der er i flere undersøgelser med normale foderrationer fundet, at tilskud af E-vitamin i goldperiode og i den tidlige laktation medførte en reduceret forekomst afmastitis. Der er ligeledes i nogle undersøgelser fundet en reduceret forekomst af til-bageholdt efterbyrd ved tilskud af E-vitamin, men fælles for sidstnævnte undersø-gelser har været, at den generelle forsyning med E-vitamin var lav.

Mælkens indhold af E-vitamin følger i vid udstrækning indholdet i blodet, som er enfunktion af tildelinger ved normale niveauer. For lavt E vitamin indhold i mælkenøges risikoen for oxidation og harsk smag.

Page 31: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

30

3 FODERMIDLERNES INDHOLD AF E-VITAMIN

E-Vitamin er en meget effektiv antioxidant og er derfor en vigtig stabiliserende agenti fodermidler, idet vitaminet beskytter foderets indhold af fedt, øvrige fedtopløseligevitaminer samt andre komponenter imod oxidation.

Tocopheroler produceres i planter, sædvanligvis sammen med fedt og olier, og lagresi mange typer af celler. Specielt kim synes at have mere E-vitamin end rødderne,medens bladene har mere end stænglen. I plantevævet forekommer almindeligviskombinationer af de forskellige tocopheroler, dog dominerer α-tocopherolformen(Janiszowska & Pennock, 1976; Putnam & Comben, 1987).

3.1 GROVFODER

Grovfoder indeholder forholdsmæssigt meget E-vitamin. Friske grønne afgrøder erderfor de bedste tocopherol kilder. Derimod er indholdet af E-vitamin relativt lavt imajsensilage, rodfrugter samt stråfoder.

Tabel 3.1 viser nogle udvalgte grovfodermidlers indhold af E-vitamin baseret på så-vel danske som udenlandske referencer.

Tabel 3.1 Indholdet af E-vitamin (mg/kg tørstof) i nogle udvalgte grovfodermidlersamt variationer mellem forskellige referencer.

Referencer � � �

Friske afgrøder:KløvergræsGræsLucerne

91 (82-99)114220

---

110-220--

150150200

200180-360

-

---

146-

152Ensilage:KløvergræsGræsLucerneByghelsædByg/ærthelsædÆrtehelsædHvedehelsædMajs

---

84 (30-112)56 (33-118)65 (33-110)53 (36-83)19 (11-28)

---

86 (15-157)81 (70-91)93 (47-157)75 (52-118)28 (16-40)

-56-176

-30-112

---

25

757590

10085 (80-90)

-7525

-------

12

-67 (35-263)36 (22-100)

----

9 (0-28)

-------

Rodfrugter:FoderroerGulerødder

--

--

5-

560

5-12-

--

-60

Kunsttørret:Grønpiller - - - 80 100-240 - -Stråfoder:HalmGræshøKl. græshøLucernehø

----

----

18-

11-26-

-2020-

-13-18

--

18 (8-30)19 (7-43)

18 (12-29)23 (4-113)

1411-26

--

hvor, -: angiver at indholdet af E-vitamin ikke var opgivet i den pågældende reference.Referencer: � Flye & Strudsholm (1994) Strudsholm et al. (1997) Bieber-Wlaschny (1988b)

� Flye & Strudsholm (1995) Brown (1953) NRC (1989)� Anonym (1997)

Page 32: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

31

Det ses af tabel 3.1, at der forekommer relativt store variationer i E-vitamin indholdetindenfor de enkelte fodermidler. Blandt forskellige referencer er der ligeledes storeforskelle, muligvis forårsaget af forskellige analysemetoder. Friske grønne afgrøderhar det største indhold af E-vitamin og stråfoder det mindste E-vitamin indhold. Påtrods af at pulpetter (roepiller) ofte anvendes i sommerperioden til malkekøer pågræs, er dette foderemne ikke medtaget i tabel 3.1. Dette skyldes, at der antageligtikke er noget E-vitamin tilstede i pulpetter, idet roer i forvejen har et meget lavt ind-hold af E-vitamin (jf. tabel 3.1), og efter kunsttørring og presning af roeaffald (Stensiget al., 1993) sættes indholdet af E-vitamin i pulpetter til nul.

Stabiliteten af naturligt forekomne tocopheroler er relativ lav og der kan være et be-tydeligt tab af E-vitamin i forbindelse med opbevaring og behandling af foderet.Indholdet af α-tocopherol i græsafgrøder falder generelt i takt med udviklingen afgræsset. Græsstængler, som forholdsmæssigt er dominerende på et sent vækststadie,har et lavt tocopherol indhold, hvorimod bladene, der forholdsmæssigt er domine-rende på et tidligt udviklingstrin, indholder 20-50 gange mere (Brown, 1953; Bauern-feind, 1980). I figur 3.1 er betydningen af vækststadiet på α-tocopherol indholdet i fi-re græssorter illustreret.

Figur 3.1 Effekten af vækststadiet (tidligt; april-maj, medium; april-maj, sent;august-september) på αααα-tocopherol indholdet i fire forskellige græssorter (mod. e.Brown, 1953).

Figuren viser en betragtelig reduktion i α-tocopherol indholdet på 79-90% i de fireforskellige græsafgrøder fra et tidligt til et sent vækststadie. Lignende resultater erfundet af Kivmäe & Carpena (1973), som også fandt et betragteligt tab i E-vitaminindholdet på 20-65% afhængig af om afgrøden blev høstet før eller efter blomstring.

Indholdet af E-vitamin vil også afhænge af afgræsningseffektiviteten samt af antalletaf slæt på den pågældende græsmark. En græsmark under vækst ændrer sammen-sætning betydeligt, og vil i foråret (april-maj) frem til 1. slæt (omkring 1. juni) beståaf henholdsvis ca. 70 og 20% græsblade, 10 og 60% stængler og 20 og 20% kløverbla-de (Søegaard, 1994). Denne ændring i græssets sammensætning afspejles i figur 3.1,hvor E-vitamin indholdet falder med op til 70% i nævnte periode. Efter slæt/afgræs-

0

50

100

150

200

250

300

350

400

apr maj jun jul aug sep Vækststadie (mdr.)

mg tocopherol/kg ts

HundegræsRajgræsEngsvingelTimothé

Page 33: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

32

ning vil der under normale omstændigheder ske en genvækst af græsset og andelenaf blade vil stige igen, stængelandelen vil falde medens andelen at kløverblomster vilstige (Søegaard, 1994).

Ensilering og naturlig/kunstig tørring af fodermidler medfører oftest et tab i foderetsE-vitamin indhold, hvilket er illustreret i tabel 3.2.

Tabel. 3.2 Effekt af opbevaringslængden (mdr.) på E-vitamin indholdet (mg/kgtørstof) i forskellige fodermidler.

Fodermiddel Opb.tid (mdr.) E-vitamin (mg/kg ts) Tab (%) ReferenceFrisk lucerneensilageLucernehø

Helsædensilage

Helsædensilage

Frisk græsGræshø

Frisk græsGræsensilageFrisk græsGrønpiller

01-34-67-9>9

Gns.1-34-67-9>9

Gns.0

4-5>804160

1-60-

147,030,215,611,09,8

14,514,94,77,16,69,9846449

1761813

340300176

95-135

-8089939390-

68525634-

2442-

9093-

12-

25-45

Schingoethe et al. (1978)

Schingoethe et al. (1978)

Flye & Strudsholm (1994)

Brown (1953)

Brown (1953)

Brown (1953)

Tab (%): Angiver hvor mange procent, der er mistet af afgrødens indhold af vitamin E i forhold til det førstkendte indhold af E-vitamin. Meget usikker værdi, idet der kun blev udtaget en prøve, hvilket ikke er grund-lag nok til at acceptere denne værdi som gældende.

Ud fra tabel 3.2 ses det, at tabet af E-vitamin er størst i hø > kunsttørret fodermidler >ensilering med tab på henholdsvis 80-93%, 25-45% og 12-56%. Lignende resultater erfundet af McDowell et al. (1996), som fandt et tab af E-vitamin på op til 33% i opbe-varet græsensilage i forhold til det oprindelige indhold af E-vitamin i den friske græ-safgrøde.

Størrelsen af tabet i ensilerede fodermidler varierer betydeligt, idet faktorer somvarme, mugdannelse og opbevaringsperioden øger nedbrydningen af E-vitamin(Kivmäe & Carpena, 1973; Frederiksen, 1983; Stensig et al., 1993). Det fremgår af tabel3.3, at tabet af E-vitamin er størst i opbevaret helsædsensilage i forhold til græsensi-lage. Dette skyldes formodentligt, at helsædsensilage har større tilbøjelighed til atdanne varme, som førnævnt er en medvirkende faktor til øget nedbrydning af E-vitamin. Indholdet af E-vitamin vil således være højest i en vellykket ensilering (højfordøjelighed, m.m.), hvorimod der kan være betragtelige tab i en ensilage af dårligkvalitet (lav fordøjelighed, varme, mug).

Page 34: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

33

Naturlig tørring i solen af græs til hø medfører et markant tab af tocopherol, idet deter sensitivt overfor sollys (Bauernfeind, 1980; Aaes, 1996). Akopyan (1958) fandt, attørring af kløver- og kornblade direkte i solen reducerede tocopherolindholdet til nulefter fire til fem dage, hvorimod reduktionen var betydelig lavere, hvis tørring togsted i skyggen. Som det fremgår af tabel 3.2 fandt Brown (1953) og Schingoethe et al.(1978) et tab af tocopherol på henholdsvis 90% og 89% ved tørring og efterfølgendelagring af hø i fire måneder. Udfra tabel 3.1 ses det tilsvarende, at indholdet af E-vita-min i hø er omkring 90% lavere end indholdet af tocopherol i frisk græs.

Kunstig tørring af græsmarksprodukter til f.eks. grønpiller medfører generelt et tabaf tocopherol, men dog betydeligt mindre end ved naturlig tørring af græs til hø.Størrelsen af tabet afhænger bl.a. af længden af fortørringsperioden på marken (Sten-sig et al., 1993) samt af varigheden af tørringen (Kivmäe & Carpena, 1973). Cabell &Ellis (1952) fandt et tab af tocopherol på omkring 30%, når kløver og lucerne blevkunstigt tørret, medens Brown (1953) fandt et tab på 37% og 32% ved kunstig tørringaf henholdsvis kløver og lucerne. Ifølge tabel 3.1 udgør tocopherolindholdet ikunsttørret foder (grønpiller) knap 40% af indholdet i frisk græs.

På baggrund af ovenstående skal man således være påpasselig med ubetinget at an-vende litteraturens tal for indholdet af E-vitamin i et pågældende foderemne. Ek-sempelvis kan malkekvæg, der fodres med ensilage af dårlig kvalitet meget vel haveøget risiko for at komme i E-vitamin underskud, idet op til halvdelen af E-vitaminetkan være forsvundet i forhold til den opgivne mængde i litteraturen.

3.2 KRAFTFODER OG TILSKUDSPRÆPARATER

Kraftfodermidler (forskellige blandinger af kornprodukter, oliekager- og skrå, ani-malske produkter, m.fl.) har generelt et lavt indhold af E-vitamin set i forhold til degrønne grovfodermidler. Tabel 3.3 viser nogle udvalgte kraftfodermidlers og til-skudspræparaters indhold af vitamin E baseret på både danske og udenlandske refe-rencer.

Page 35: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

34

Tabel 3.3 Indholdet af E-vitamin (mg/kg tørstof) i nogle udvalgte kraftfodermidlerog tilskudspræparater samt sammenligninger mellem forskellige referencer.

Referencer � �

Oliekager og –skrå:Rapskager, 00SojaskråSolsikkekage

0-400-400-40

255

10

15 (11-20)15 (10-20)16 (5-23)

---

-3-37

-

---

Animalske produkter:FiskemelMættet fedt

2-24-

-40

8 (0-25)-

23-

5-13-

3-92-16

Kornprodukter:BygHvedeklid

8-3610-27

20-

26 (16-33)20 (3-48)

17-2111-14

16-3021

22-4315-19

Tilskudspræparater:Rene E-vitamin tilskudBlandet med øvrige vi-taminerTypemineralblandinger

5.000-55.0007.000-70.000

0

50.00010.000-60.000

-

---

---

---

---

hvor, -: angiver at indholdet af vitamin E ikke er opgivet i den pågældende reference.: angiver, at hvis der tilsættes E-vitamin i typeblandingerne vil indholdet være 4.000 mg/kg.

Referencer: Anonym (1998b) � Hjarde et al. (1962) NRC (1989)� Strudsholm et al. (1997) Brown (1953) Bunnell et al. (1968)

Det fremgår af tabel 3.3, at tocopherol indholdet varierer betydeligt både imellem re-ferencer og imellem de enkelte fodermidler. Det ses endvidere, at der er en bred vifteaf tilskudspræparater med forskelligt tocopherol indhold. Indkøbte kraftfoderblan-dinger kan desuden være tilsat tocopherol, hvor mængden i så fald opgives på ind-lægssedlen. Det tilsatte E-vitamin er i form af dl-α-tocpheryl acetat.

Behandling af korn i form af kunstig og/eller naturlig tørring kan medføre tab af fo-derets indhold af naturlige tocopheroler. Desuden kan konservering af fugtigt kornved tilsætning af f.eks. propionsyre eller ved opbevaring i lukkede siloer medføre enhurtig nedbrydning af tocopherolet i foderet. Young et al. (1975) fandt et moderat tabaf tocopherol (12%) ved kunstig tørring af fugtigt korn med en tørstofprocent på 75til 87,5% tørstof, hvorimod der ved naturlig tørrring forekom et tab af tocopherol på43%. Ved tilsætning af propionsyre til fugtigt korn (75-77% tørstof) fandt Madsen etal. (1973) og Young et al. (1975) et tab i tocopherol indholdet på henholdsvis 90% og88% efter ca. seks måneders opbevaring.

Young et al. (1975) fandt ligeledes et tab på 90% tocopherol efter lagring i ca. seksmåneder af fugtigt korn (75% tørstof) i en lukket silo. Tilsvarende resultater er fundetaf Harvey & Bieber-Wlaschny (1988a), der fandt et tab på 67% i fugtigt korn sammen-lignet med tørt korn. Dette tab er lidt lavere end det Young et al. (1975) fandt, hvilketsandsynligvis skyldes en kortere opbevaringstid (<6 mdr.) i forsøget udført af Har-vey & Bieber-Wlaschny (1988a). Under gunstige opbevaringsbetingelser (lav fugtig-hed og lave temperaturer) vil tabet af tocopherol være relativt lavt (Kivmäe & Car-pena, 1973).

Page 36: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

35

Fodermidlernes naturlige indhold af E-vitamin påvirkes endvidere af indholdet afpolyumættede fedtsyrer (PUFA). I rollen som antioxidant har vitamin E stor betyd-ning ved at beskytte PUFA mod oxidation (Lundin & Palmquist, 1983; Coniglio,1984; Wills, 1985; Bendich, 1996). Fodermidler med et højt indhold af PUFA vil somudgangspunkt indeholde tilsvarende høje andele af vitamin E. Men på trods af dettekan et højt PUFA-indhold medføre betydelige tab af vitamin E, idet vitaminet forsø-ger at beskytte PUFA mod oxidation.

3.3 TYPETAL FOR E-VITAMIN INDHOLDET I DANSKE FODERMIDLER

På baggrund af foregående litteraturstudie forekommer det, at fodermiddeltabellensværdier for fodermidlernes E-vitamin indhold (Strudsholm et al., 1997) i nogle tilfæl-de er lidt højere end gennemsnittet af andre danske foderanalyser.

Efterfølgende tabel 3.4 viser de værdier, der anvendes ved beregning af E-vitamintildelingen i de økologiske malkekvægsbesætninger (jf. afsnit 5).

Tabel 3.4 Vejledende værdier for E-vitamin indholdet (mg/kg tørstof) i forskelligefodermidler.

Fodermiddel Gns. af danske referencer Ved opbevaring i > ca. 6 mdr. og/eller veddårlige opbevaringsforhold

Friske afgrøder:KløvergræsGræsLucerneEnsilage:KløvergræsGræsLucerneByghelsædBygærthelsædÆrthelsædHvedehelsædMajsRodfrugter:FoderroerGulerødderKunsttørret:GrønpillerPulpetterStråfoder:HalmHø

130130210

7595908575937526

560

800

1820

---

6075705550604520

--

500

0-50-5

Oliekager og –skrå:Rapskage, 00SojaskråSolsikkekageKornprodukter:BygHvedeklid

191016

2420

127

10

1514

Der henvises til tabel 3.1 og 3..3. Værdierne benyttes tillige, hvis ensilagen er af dårlig kvalitet (mug, varme,m.m.) eller hvis kraftfoderet/kornet opbevares under fugtige forhold.

Page 37: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

36

4 MATERIALER OG METODER VED UNDERSØGELSER I BESÆT-NINGER

Undersøgelsen er baseret på data fra 12 økologiske gårde, der medvirkede som hel-årsforsøgsbrug i perioden 1996-1998 under projektet ″Demonstration og udvikling aføkologiske jordbrugssystemer″ ved Danmarks JordbrugsForskning (Jensen & Kri-stensen, 1998).

I det efterfølgende er nøgletal for de involverede bedrifter, dataindsamling samt sta-tistiske metoder beskrevet.

4.1 NØGLETAL FOR DE ØKOLOGISKE MALKEKVÆGSBESÆTNINGER

I de 12 bedrifter er der gennemført en række registreringer vedrørende fodring,mælkeydelse, sygdomsforekomst, m.m. Nøgletal for de enkelte besætninger er illu-streret i tabel 4.1.

Tabel 4.1 Oversigt over de 12 malkekvægsbesætningers geografiske placering,driftsform, race, gns. antal årskøer, gns. årsproduktion af mælk samt staldtype iperioden 1996/1997-1997/1998.

GårdH-nr.

Geograf. place-ring i Danmark

Driftsform –Omlagt i år

Race Antal års-køer

Årsproduktion(kg EKM) pr. ko

Staldtype

13-815-832-933-840-4

41-449-953-860-461-471-985-5

Sj. OddeGørlevBrørupGram

Tistrup

VardeSdr. Felding

RandersHobroArden

BedstedSkørping

Ø – 1991B – 1951Ø - 1998Ø – 1988Ø - 1992

Ø – 1992Ø - 1990Ø – 1990Ø - 1992Ø - 1993Ø – 1987Ø - 1996

RDMJersey

SDMSDMSDM

SDMJerseyRDMSDMRDMSDMSDM

125406153

138

6318145796471

147

7.3346.4138.9977.5987.333

5.8815.9046.8548.4747.3207.5736.249

Løsdrift m. dybstrøelseBindestaldBindestaldLøsdrift m. dybstrøelseLøsdrift m. dybstrøelses-sengebåseLøsdrift m. sengebåseLøsdrift m. sengebåseBindestaldLøsdrift m. sengebåseLøsdrift m. sengebåseLøsdrift m. dybstrøelseLøsdrift m. sengebåse

Driftsform: Ø: Økologisk og B: Biodynamisk. Antallet af årskøer samt årsproduktion af mælk (kg EKM) er gennemsnittet af perioderne 1996/97 og 1997/98. Krydset med Ayrshire.

4.2 DATAINDSAMLING

I undersøgelsen benyttes data fra maj 1996 til og med juli 1998 (i alt 27 mdr.). Regi-strering af data er rutinemæssigt foretaget af forsøgsteknikere tilknyttet DanmarksJordbrugsForskning i perioden maj 1996 – maj 1998 samt ved bedriftsbesøg i februar1999 og juli 1999 for indhentning af supplerende oplysninger. Data er endvidere ind-samlet fra Landbrugets EDB Center (LEC), indeholdende oplysninger fra ydelses-kontrolleringer samt dyrlægeregistreringer.

Page 38: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

37

Fodersammensætning og E-vitamin tildelingI de enkelte besætninger blev køernes daglige foderoptagelse registeret hver 2. uge.Endvidere blev der jævnligt (1-2 gange/mdr.) udtaget en prøve af de forskellige fo-deremner til næringsstofbestemmelse på Steins Laboratorium i Brørup, herunderindhold af tørstof, råprotein, fordøjelighed, m.m. men ikke fodermidlernes E-vitaminindhold. Ud fra disse registreringer er den procentvise sammensætning af foderrati-onen i de enkelte besætninger beregnet for sommer- og vinterperioden, hvilket frem-går af tabel 4.2.

Tabel 4.2 Procentvise andele af frisk græs, ensilage, korn og tilskudsfoder af dentotale sommer- og vinterfoderration samt total foderoptagelse (FE/ko) og dagligfoderoptagelse (FE/ko/dag) i de økologiske besætninger.

Foderrationens sammensætning (% af FE) FoderoptagelseFrisk Græs Ensilage Korn og Tilskud Total FE/ko FE/ko/dag

Sommer Vinter Sommer Vinter Sommer Vinter Sommer Vinter Sommer Vinter

13-8 39 - 30 53 31 47 3.016 2.761 16,4 15,015-8 50 - 17 34 33 66 2.384 2.184 12,0 13,032-9 56 - 18 66 26 34 3.211 3.058 16,8 17,533-8 51 - 19 63 30 37 3.265 3.004 17,7 16,540-4 54 - 15 67 32 33 2.815 2.593 15,3 14,241-4 60 - 10 62 30 39 2.791 2.370 15,2 13,149-9 54 - 24 68 23 32 2.526 2.463 13,7 13,553-8 49 - 13 44 38 56 2.766 2.465 15,0 13,560-4 35 - 30 38 35 62 3.250 2.820 17,7 15,561-4 47 - 17 51 36 49 2.984 2.749 16,2 15,771-9 47 - 14 47 39 53 2.872 2.854 15,6 15,785-5 43 - 35 54 22 46 2.644 2.454 14,4 13,5Gns. 49 - 20 54 31 46 2.877 2.648 15,5 14,7

Forklaringer til foderemneinddeling: Ensilage: Kløvergræs-, helsæds-, roetop- og majsensilage samt stråfoder.Korn og tilskudsfoder: Korn, hvedeklid, kraftfoderblandinger. rapskager, roepiller, rodfrugter, m.m.

På grundlag af foderregistreringerne med tilhørende fodermiddelanalyser blev E-vitamin tildelingen i hver af de 27 måneder beregnet. For hvert pågældende fo-deremne forelå oplysninger vedrørende: udtagelsesdato, fodermiddeltype, parti-nummer, dato for slæt/høst, slætnummer, tørstofprocent, FK organisk stof, kg tør-stof pr. FE, kg foder pr. FE, fyldefaktor, tyggetid, m.m. (Steins, 1998). På baggrund afdisse oplysninger, herunder især opbevaringslængden og kvaliteten af de enkelte fo-dermidler, blev det naturlige E-vitamin indhold i de enkelte foderpartier anslået medanvendelse af de i kapitel 3 opgivne typetal.

Foruden den naturlige tildeling af E-vitamin fra fodermidlerne er der endvidere fembesætninger, som giver tilskud om vinteren (dec-maj) i form af mineralblandingertilsat E-vitamin og/eller rene E-vitamin blandinger. De fem besætninger, som dagligtgiver tilskud af E-vitamin i vinterperioden, er:

H-nr. 13-8: 400 mg/dag H-nr. 49-9: 360 mg/dag H-nr. 60-4: 600 mg/dagH-nr. 32-9: 410 mg/dag H-nr. 53-8: 400 mg/dag

Page 39: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

38

Endvidere blev foderrationerne kontrolleret for indholdet af selen ved hjælp af delsfoderanalyser (Steins, 1998) og dels fodermiddeltabellen (Strudsholm et al., 1997). Ialle tilfælde var de danske normer for malkekøers selenbehov dækket (> 0,1 mg/kgtørstof) (Strudsholm et al., 1998).

Analysering af E-vitamin indholdet i tankmælkeprøverI perioden maj 1996 til juni 1997 blev der i 10 af de 12 besætninger udtaget mælke-prøver til analyse for bl.a. E-vitamin (én gang om måneden). Endvidere blev der ud-taget mælkeprøver i april og juli måned 1998 hos alle 12 gårde. Prøverne blev udta-get af tankmælken (repræsenterende et døgns mælkeydelse) med øse. Prøverne blevsendt til laboratoriet (Forskningscenter Foulum) i isolerede bokse med et fryselege-me. Ved ankomst til laboratoriet blev prøven nedfrosset til –25o C for senere analyse.Den eksperimentelle procedure for bestemmelse af E-vitamin i mælk er detaljeret be-skrevet af Jensen (1994) og Jensen & Nielsen (1996).

Registrering af sygdommeSygdomsbehandlingerne blev indberettet til Kvægdatabasen enten af dyrlægen elleraf landmanden via staldregistreringsskemaer (Blom, 1993; Lykke & Hansen, 1997).Behandlingerne registreres med dyrets CKR-nr., dato og en kode, der angiver hvil-ken sygdom, der er blevet behandlet for. Såfremt der forekommer genbehandlingeraf en given sygdom inden otte dage udelades disse (Andersen, 1991; 1993).

I relation til analysering af effekten af E-vitamin er det fundet relevant at inddelesygdomskoderne i følgende grupper:

• Alle sygdomme• Yverlidelser• Reproduktionslidelser• Diverse sygdomme

Punktet alle sygdomme svarer til det totale antal sygdomme, og er summen af yver-lidelser, reproduktionslidelser samt diverse sygdomme.

I gruppen yverlidelser er goldningsbehandling (kode 13) samt kirtelprøvesvar (kode200-220) ikke medtaget, medens der i gruppen diverse sygdomme ikke er medtagetklovbeskæring (kode 140-155), idet disse ”behandlinger” ikke kan betegnes som syg-domme. Registrering af dyrlægebehandlinger var foretaget på koniveau. Men fordibesætningernes vitamin E-tildeling såvel som E-vitamin indholdet i mælken, var ud-regnet som et gennemsnit af en hel måned blev sygdomsdataene, ligeledes beregnettil at repræsentere de enkelte besætningers sygdomsfrekvens i en given måned. Detteblev gjort ved, at summere antallet af sygdomstilfælde i en given måned og besæt-ning og dividere dette tal med det gennemsnitlige antal køer i en given måned og be-sætning.

Det bør nævnes, at der er en række ulemper ved at anvende de registrerede dyrlæge-behandlinger som mål for besætningens sundhedstilstand, idet det således kun er desygdomstilfælde, som resulterer i en behandling af dyrlæge, der registreres. Hvis dersåledes kun tilkaldes dyrlæge til alvorlige sygdomstilfælde kan den registrerede

Page 40: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

39

sygdomsforekomst blive misvisende lav. Antallet af dyrlægebehandlinger er derforikke et objektivt mål for sundhedstilstanden, idet der alt andet lige vil være en storvariation i de enkeltes landmænds vurdering af, hvornår dyrlægebehandling er på-krævet. Ligeledes må der forventes en vis variation mellem de enkelte dyrlægersdiagnoser og behandling (Andersen, 1992; Enevoldsen, 1993; Andersen, 1994).

Økologiske mælkeproducenter vil have et større produktionstab i forbindelse medbehandling af en sygdom, idet tilbageholdelsestiden efter medicinbehandling er tregange så lang som for konventionelle landmænd (LØJ, 1996). Det faktum kan væremedvirkende til at ændre den økologiske landmands tærskel for, hvornår dyrlægentilkaldes og/eller virke som et incitament til at afhjælpe problemerne på anden vis.Dette kan f.eks. være at ″behandle″ mildere mastitistilfælde med udmalkninger,yvermassage, homøopati, m.m. frem for brug af antibiotika.

ProduktionsdataData vedrørende mælkeydelse (kg mælk), tankcelletal (celler x 1.000/ml mælk), fedt-og proteinprocent samt antal dage i laktationen er hentet fra kvægdatabasen (LEC).Ud fra disse data er der for hver besætning udregnet et månedligt gennemsnit forkøernes EnergiKorrigerede Mælkeydelse (EKM) samt et månedligt gennemsnit afandelen af køer i den tidlige laktation (%), som i nærværende projekt er defineret til0-60 dage efter kælvning (d.e.k.).

Interview af landmændFor at få yderligere information om de enkelte besætninger i undersøgelsen, blev derudarbejdet et spørgeskema, der blev anvendt ved gårdbesøgene i april og juli måned1998. Spørgeskemaet indeholdt bl.a. spørgsmål vedrørende eventuelle tilskud af mi-neral- og/eller vitaminblandinger, mængde, hyppighed samt præcision af tildeling.Der blev endvidere spurgt om hvilke typer tilskud (mineral- og/eller vitaminblan-dinger), de enkelte gårde benytter samt hvilket firma, der producerer de anvendteblandinger, således at disse kunne kontaktes for rekvirering af indlægssedler.

Ydermere blev landmanden spurgt om hans tærskel for dyrlægetilkald ved syg-domstilfælde samt eventuel brug af andre metoder til sygdomsforebyggelse (homø-opati, yvermassage, m.m.). Behandlingstærsklen, hvad angår dyrlægebehandlinger,er meget forskellig indenfor økologiske landmænd (Vaarst, 1994a; 1994b), hvorfordenne er inddelt i tre kategorier (lav, middel, høj).

Definitionen på besætninger med en lav tærskel for dyrlægetilkald er, når kvægbru-gerne først tilkalder dyrlægen ved mere alvorlige tilfælde, hvor koen viser tydeligesymptomer på sydom og/eller når det var umuligt selv at helbrede dyrene. Derimodvil en høj tærskel for dyrlægetilkald betyde, at kvægbrugeren alt andet lige tilkalderdyrlægen ved næsten det mindste tegn på sygdom, eksempelvis efter første eller an-den konstatering af forandret mælk. Middel tærskel vil sige, at kvægbrugeren vurde-rer og eventuelt prøver at helbrede dyret selv først, men i tilfælde af symptomer bli-ver dyrlægen tilkaldt.

Page 41: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

40

4.3 STATISTISKE METODER

Data blev analyseret i SAS ved hjælp af proceduren mixed models (PROC MIXED,SAS, 1990). De anvendte modeller blev alle kontrolleret for varianshomogenitet ognormalitet (Jensen & Skovgaard, 1995; SAS, 1985; 1990). Såfremt andet ikke fremgårunder de efterfølgende modelbeskrivelser er antagelserne om variationshomogenitetog normalitet opfyldt.

Den statistiske modelkontrol er dels udført visuelt med grafiske metoder og delsmed procedurerne GLM, PLOT, CHART og UNIVARIATE (Andersen et al., 1997;SAS, 1985; 1990). Antagelsen om varianshomogenitet blev kontrolleret grafisk vedhjælp af et residualdiagram, hvor de standardiserede residualer er afsat mod deprædikterede værdier for den konkrete model. Normalitetsantagelsen er undersøgtdels ved hjælp af et normalfordelingsplot, hvor de standardiserede residualer er afsatmod de prædikterede værdier for den konkrete model og dels ved hjælp af et histo-gram.

E-vitamin tildelingI analysen af E-vitamin tildelingen indgår følgende systematiske faktorer; måneder,tilskud og race jf. nedenstående model 1:

Yijklm = µ + α(mdri) + β(tilskudj) + γ(racek) + A[gaardl]+ λ∗Ydelseijklm + κ(mdri*tilskudj) + εijklm

hvor:Yijklm = Daglig E-vitamin tildeling (mg/ko).µ = Interceptαi = Måneder (i = Januar,…,December)βj = Tilskud af E-vitamin (j = Supplement, Uden supplement)γk = Race (k = Stor race, Jersey)Al = Tilfældig virkning af besætning (l = 1,..,12), Al 0 N (0,ν2) og uafhængigeλ = Mælkeydelse (kg/ko/dag), kovariat (n) (gns. per ko/dag i den aktuelle måned)κij = Vekselvirkning mellem tilskud og mdr./tid.εijklm = Residual, εijklm 0 N (0,σ2) og uafhængigeν2 = Variationen mellem besætningerσ2 = Tilfældig variation mellem enkeltmålinger, målefejl

Ved analysen blev modellen reduceret indtil alle variable var signifikante.

E-vitamin indholdet i tankmælkenI analysen af E-vitamin indholdet i tankmælken indgår den gennemsnitlige dagligeE-vitamin tildeling (mg/ko), fedtprocent (%), mælkeydelse (kg/ko) samt celletal (x1.000/ml mælk) i en bestemt måned som kovariater. Besætninger indgår i modellensom tilfældig faktor, idet det primære formål er at påvise eventuelle generelle effek-ter af forskellige faktorer mellem besætninger og altså ikke indenfor de enkelte be-sætninger.

Page 42: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

41

Herved fremkom følgende model 2:

Yij = µ + α*E_Foderij + β*Fedt%ij + λ∗Ydelseij + γ*Celleij + A[Gaardi]+εij

hvor:Yij = E-vitamin indholdet i mælken (µg/ml mælk)µ = Interceptα = E-vitamin tildelingen i en given måned og besætning, kovariat (n = 98 obs.)β = Fedtprocenten i mælken, kovariat (n)γ = Celletal (x 1.000/ml mælk), kovariat (n)λ = Mælkeydelse (kg/ko/dag), kovariat (n)Aj = Tilfældig virkning af besætning (j = 1,..,12), Ai ~ N (0,ν2) og uafhængigeεij = Residual, εij ~ N (0,σ2) og uafhængigeν2 = Variationen mellem besætningerσ2 = Tilfældig variation mellem enkeltmålinger, målefejl

E-vitamin statusI analyserne af E-vitamin status indgår den gennemsnitlige daglige E-vitamin tilde-ling (mg/ko), mælkeydelse (kg/ko) samt celletal (x 1.000/ml mælk) i en bestemtmåned som kovariater. Besætninger indgår i modellen som tilfældig faktor.

Herved fremkom følgende model 3:

Yij = µ + α*E_Foderij + β*ydelseij + γ*Celleij + A[Gaardi]+εij

hvor:Yij = E-vitamin status (µg/g mælkefedt)µ = Interceptα = E-vitamin tildelingen i en given måned og besætning, kovariatβ = Mælkeydelse (kg/ko/dag), kovariat (n)γ = Celletal (x 1.000/ml mælk), kovariat (n)Aj = Tilfældig virkning af besætning (j = 1,..,12), Ai ~ N (0,ν2) og uafhængigeεij = Residual, εij ~ N (0,σ2) og uafhængigeν2 = Variationen mellem besætningerσ2 = Tilfældig variation mellem enkeltmålinger, målefejl

SygdomsfrekvensI analysen af sygdomsfrekvensen indgår faktorerne gård, E-vitamin tildeling, andelkøer 0-60 dage efter kælvning (gruppe) og den daglige mælkeydelse (EKM). I nær-værende analyse indgår gård som systematisk faktor i modsætning til de øvrigeanalyser, idet man herved tager højde for variationerne indenfor de enkelte besæt-ninger. Baggrunden for dette er, at de enkelte besætningers tærskel for tilkald afdyrlæge i forbindelse med sygdom er meget forskellig, hvorfor man ikke kan antageat sygdomsfrekvensen i en besætning er generel for alle besætninger.

Andelen af køer i tidlig laktation indgår i analysen af sygdomsfrekvensen, idet derherved kan korrigeres for, at forekomsten af sygdomme som regel er højest i den tid-lige laktation. Det samme gør sig gældende for mælkeydelsen, hvorfor denne ligele-des er medtaget (e.g. Markusfeld, 1993; Andersen, 1994; Sandholm, 1995). Begge kanindgå i modellen, da der ikke blev fundet nogen signifikant korrelation mellem de toparametre (P >0,05).

Page 43: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

42

Det var ikke muligt at opnå varianshomogenitet på rådata, hvorfor det var nødven-digt, at tranformere data, hvilket fandt sted ved hjælp af den naturlige logaritme.

Herved fremkom følgende model 4:

Yij = µ + α(gårdi) + β*E_Foderjj + λ*gruppeij + εij (model 4A)

Yij = µ + α(gårdi) + β*E_Foderjj + λ*gruppeij + εij (model 4B)

Yij = µ + α(gårdi) + εij (model 4C)

Yij = µ + α(gårdi) + λ*gruppeij + η*EKMij + εij (model 4D)

hvor:Yijk = Frekvensen af køer med alle sygdomme (model 4A), yverlidelser (model 4B), repro-

duktionslidelser (model 4C) eller diverse sygdomme (model 4D)µ = Interceptαi = Besætning (i = 15-8,…,71-9 = 11 gårde)β = Tildelingen af E-vitamin i en given måned og besætning, kovariat (n)λ = Andelen af køer i den tidlige laktation, 0-60 d.e.k. (%), kovariat (n)η = EnergiKorrigeret Mælkeydelse (kg/ko/dag), kovariat (n)εijk = Residual, εijk ~ N (0,σ2) og uafhængigeσ2 = Tilfældig variation mellem enkeltmålinger, målefejl

Page 44: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

43

5 E-VITAMIN TILDELING, E-VITAMIN STATUS OG SYGDOMS-FREKVENS I ØKOLOGISKE MALKEKVÆGSBESÆTNINGER

I det efterfølgende er tildelingen af E-vitamin belyst og sat i relation indholdet af E-vitamin i tankmælken, køernes E-vitamin status samt sygdomsfrekvensen.

5.1 E-VITAMIN TILDELING

Fodersammensætningen i de 12 økologiske malkekvægsbesætninger er beskrevet ikapitel 4, hvor den gennemsnitlige daglige foderoptagelse (FE/ko/dag) er beregnetfor henholdsvis sommer- og vinterperioden (jf. tabel 4.2).

For alle besætninger var de gældende danske normer på 400-800 mg E-vitamin/ko/dag (Strudsholm et al., 1998) opfyldt både i sommer- og i vinterperio-den.

I figur 5.1 er vist den månedlige tildeling af E-vitamin for henholdsvis besætninger,der supplerer med E-vitamin i vinterperioden og besætninger der ikke giver tilskudaf E-vitamin. Tildelingen i de enkelte besætninger fremgår af Appendiks A.1.

Figur 5.1 Månedlige gennemsnit af E-vitamin tildelingen (mg/ko/dag) hos besæt-ninger, som supplerer med E-vitamin (Sup) eller ej (Uden) i vinterperioden.

Det fremgår af figur 5.1, at som forventet var forskellen i E-vitamin tildelingen hosbesætninger, som gav tilskud, størst i vintermånederne (dec-maj), idet det kun er idenne periode, at køerne suppleres med E-vitamin. Der blev således fundet en signi-fikant vekselvirkning mellem tilskud og måneder (P<0,001).

E-vitamin tildelingen blev analyseret i forhold til kalendermåned, om der blev givettilskud eller ej, race samt gennemsnitlig mælkeydelse i den pågældende måned. Re-sultaterne af analysen er vist i tabel 5.1.

Vitamin E-tildeling (mg/ko/dag)

0

400

800

1200

1600

2000

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

SupUden

Page 45: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

44

Tabel 5.1 Korrigerede gennemsnit for den beregnede daglige E-vitamin tildeling(mg E-vitamin/ko/dag).

Effekt mg E-vitamin/ko/dag P-værdiMåned: Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December

931895904837920

1.4381.5581.3861.3381.2411.1431.034

0,0001

TilskudUden tilskud

1.2591.011

0,0004

Stor raceJersey

1.2541.017

0,0033

Mælkeydelse (+ 1 kg/ko/dag) 30,1 0,0002

Det ses af tabel 5.1, at køer af stor race havde en højere E-vitamin indtagelse end be-sætninger med Jersey-køer. Tilsvarende var E-vitamin indtagelse signifikant højere ibesætninger, som supplerer med E-vitamin, og E-vitamin indtagelsen var positivtkorreleret med besætningens ydelsesniveau.

Årstidsvariationen i E-vitamin tildeling skyldes primært forskelle i foderrationenssammensætning. Foderrationen bestod i sommermånederne (juni-november) pri-mært af grønfoder (ca. 50% heraf hovedsagligt frisk græs) foruden ensilage og til-skudsfoder, som udgjorde henholdsvis ca. 20% og 30% af den totale foderration. Ivintermånederne (december-maj) bestod foderrationen derimod udelukkende afkonserverede fodermidler (ca. 54% kløvergræs-, helsædsensilage, m.m.) samt til-skudsfoder (ca. 46% korn, kraftfoderblanding, rodfrugter, m.m.).

Det blev endvidere fundet, at Jerseybesætninger havde en lavere E-vitamin tildelingend besætninger af stor race. Det må dog bemærkes, at der kun indgår to Jerseybe-sætninger ud af 12 besætninger, og at den ene af disse Jerseybesætninger (H-nr. 15-8)tildelte store andele af tilskudsfoder, som har et lavt indhold af E-vitamin. Generelthar Jerseykøer reelt en lavere foderoptagelse end køer af stor race (Kristensen & Søn-dergaard, 1998) og derved en lavere E-vitamin optagelse fra foderet.

E-vitamin tildelingen var højest i besætninger med en høj mælkeydelse, hvilket for-modentlig skyldes en øget foderoptagelse hos højtydende køer, som følge af et øgetenergibehov. De tre højestydende besætninger tildelte således i gns. 2,5 FE/ko/dagmere end de øvrige besætninger, hvilket afhængig af foderemne kan betyde en øgetE-vitamin tildeling på mellem 25-400 mg/ko/dag.

Page 46: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

45

E-vitamin tildelingen var generelt højest i besætninger, som gav tilskud af E-vitamin(i gennemsnit 435 mg E-vitamin tilskud/ko/dag i vinterperioden). Det fremgår dogaf tabel 5.1, at nogle besætninger der ikke gav vitamintilskud i vinterperioden, havdeen samlet tildeling på niveau med nogle af de bedrifter, der gav vitamintilskud.

5.2 INDHOLDET AF E-VITAMIN I TANKMÆLKEN

De månedlige korrigerede gennemsnit af tankmælkens E-vitamin indhold er illustre-ret i figur 5.2. Data for de enkelte besætninger fremgår af Appendiks, tabel A.2.

Figur 5.2 Korrigerede månedlige gennemsnit (LS-MEANS ±±±± Standard afvigelse)for E-vitamin indholdet i mælken (µµµµg/ml mælk). Vinter ( )- og sommermåneder( ) er endvidere markeret.

Det fremgår af figur 5.2, at det laveste E-vitamin indhold i mælken forekom i februarmåned (0,81 µg/ml), hvorefter indholdet af E-vitamin steg ved udbinding i maj-juni.Efterfølgende var der et fald i august måned for derefter igen at stige indtil maksi-mum i oktober måned (1,27 µg/ml). På besætningsniveau blev det laveste og højesteE-vitamin indhold i mælken fundet i henholdsvis april (gård 85-5: 0,54 µg/ml) ogoktober (gård 33-8: 1,74 µg/ml) måned.

Der var ingen signifikant forskel i mælkens E-vitamin indhold mellem besætninger,hvor der blev givet tilskud, og hvor der ikke blev givet tilskud, jf. nedenståendeµg/ml mælk:

Årstid: Sommer Vinter+ tilskud (vinter) 1,14 0,89÷ tilskud 1,09 0,90

I tabel 5.2 er vist resultatet af den statistiske analyse vedrørende betydningen af E-vitamin tildeling samt mælkeydelse og sammensætning for mælkens E-vitamin ind-hold.

E_Mælk (µg/ml)

0.6

0.8

1

1.2

1.4

Jan Feb Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Jan

Måned

Page 47: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

46

Tabel 5.2 Forventet ændring i mælkens indhold af E-vitamin ved forskel i tilde-ling, fedtprocent, mælkeydelse og celletal.

Effekt af Estimeret ændring (µg E-vitamin/ml mælk)

P-værdi

E-vitamin tildeling, + 1 mg/ko/dag 0,00017526 0,0071Fedtprocent, + 0,1% fedt 0,022049087 0,0001Mælkeydelse, + 1 kg/ko/dag -0,01682340 0,0325Celletal, + 1.000 celler/ml 0,00060096 0,0116

I efterfølgende tabel 5.3 er der på grundlag af resultaterne fra den statistiske analyseillustreret, hvorledes mælkens E-vitamin indhold varierer ved forskellige E-vitamintildelinger, fedtprocenter og mælkeydelser, forudsat et celletal på 200.000 celler/ml.

Tabel 5.3 Estimater for indholdet af E-vitamin i tankmælken (µµµµg/ml) ved forskelligE-vitamin tildeling, fedtprocent i mælken og mælkeydelse.

Daglig E-vitamin tildeling (mg/ko)500 1.000 1.500 2.000 2.500

3,0 0,510,41

0,600,50

0,680,58

0,770,67

0,860,76

2228

4,0 0,730,63

0,820,72

0,900,80

0,990,89

1,080,98

2228

Fedt%

5,0 0,950,85

1,040,94

1,121,02

1,211,11

1,301,20

2228

Dagligydelse

(kg/ko)

Formel: Y = 0,00915509 +0,00017526 x E_Foder +0,22049087 x F_Pct – 0,01682340 x Ydelse + 0,00060096 x Cellerhvor: Y = Indholdet af E-vitamin i tankmælken (µg/ml), E_Foder: E-vitamin tildeling (mg/ko/dag), F_Pct: Fedt-procent i mælken (%), Ydelse: Mælkeydelse (kg/ko/dag), Celler: Tankcelletallet (celler x 1.000/ml)

Det fremgår af tabel 5.2 og tabel 5.3, at E-vitamin indholdet i mælken stiger med sti-gende E-vitamin tildeling. Endvidere blev det fundet, at en højere fedtprocent med-fører et øget indhold af E-vitamin i mælken. Således blev der også fundet markanteraceforskelle (P<0,01), hvor Jerseykøer havde et markant højere indhold af E-vitamini mælken (1,22 µg E-vitamin/ml mælk) set i forhold til køer af stor race (0,95 µg E-vitamin/ml mælk). Mælkeydelsen influerede endvidere signifikant på E-vitaminindholdet i mælken, således at indholdet af E-vitamin faldt med stigende mælke-ydelse.

Besætninger, som gav tilskud af E-vitamin fra vitamin- og/eller mineralblandinger,havde ikke et højere indhold af E-vitamin i mælken (0,89 µg/ml mælk) set i forholdtil besætninger, som ikke gav tilskud i vinterperioden (0,90 µg/ml mælk) på trods af,at den gennemsnitlige E-vitamin tildeling var højere. Det kan skyldes, at den gen-nemsnitlige mælkeydelse var højere i de besætninger, som supplerede med E-vitamin, hvilket er fundet at have en negativ indflydelse på E-vitamin indholdet imælken. Ydermere var andelen af køer i den tidlige laktation ligeledes højere i de be-sætninger, som gav E-vitamin tilskud. Det er vist i flere forsøg, at E-vitamin indhol-det i plasma og i mælk falder i tiden omkring kælvning som følge af bl.a. nedsat ab-sorption, stress, m.m. E-vitamin niveauet begynder at stige ca. 1 uge efter kælvning,

Page 48: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

47

men når først det almindelige niveau omkring to måneder efter kælvning (e.g. Goff& Stabel, 1990; Weiss et al., 1990a; 1990b; Batra et al., 1992a). Besætninger med en højandel af køer i den tidlige laktation vil derfor formodentlig have et lavere E-vitaminindhold i mælken end besætninger med flest køer i eksempelvis midtlaktationen.Endvidere overføres syntetisk E-vitamin ikke så effektivt som naturligt E-vitamin(Lauridsen, et al., 2001).

Det var overraskende, at mælkens E-vitamin indhold faldt markant i august måned,på trods af, at den estimerede E-vitamin tildeling i gennemsnit var på omkring 1.400mg/ko/dag. Dette skyldes formodentlig, at de faktiske E-vitamin tildelinger i augustreelt var lavere end de estimerede som følge af vejrmæssige forhold. E-vitamin ind-holdet i mælken i august måned var baseret på analyser fra 1996 og 1997, som varmeget tørre måneder i begge år med meget lidt nedbør, mange solskinstimer og højetemperaturer (Friis et al., 1996; Jensen et al., 1997). Disse forhold kan medføre krafti-ge fald i indholdet af E-vitamin i frisk græs, hvorfor indholdet af E-vitamin i det fri-ske græs sandsynligvis er estimeret for højt i denne måned.

5.3 E-VITAMIN STATUS

På baggrund af litteraturen og resumé i afsnit 2.7 er det valgt i undersøgelsen at be-nytte E-vitamin indholdet i mælkefedtet som indikator for køernes E-vitamin status ide økologiske malkekvægsbesætninger. Vurdering af køernes E-vitamin status er påbesætningsniveau, som følge af, at det er én tankmælkeprøve, som repræsentererden pågældende besætning.

Følgende inddeling er benyttet til vurdering af malkekvægsbesætningernes E-vitamin status:

µg E-vitamin/g mælkefedt Status > 30 µg • Høj 20-30 µg • Middel < 20 µg • Lav< 15 µg • Meget lav

Der blev ikke fundet nogen markante forskelle i E-vitamin status mellem racer. Detgennemsnitlige E-vitamin indhold i mælkefedtet hos Jerseykøer og køer af stor racevar på henholdsvis 21,3 og 22,7 µg/g mælkefedt. De enkelte besætningers statusfremgår af Appendiks, tabel A.3.

I vinterperioden var der seks besætninger, som i gennemsnit lå på/under 20 µg/gmælkefedt, hvorimod alle besætninger lå over 20 µg/g mælkefedt i sommerperioden.Der var ikke forskel i E-vitamin status mellem besætninger, som gav tilskud eller ejaf E-vitamin i vinterperioden og heller ikke i sommerperioden.

Page 49: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

48

Den månedlige variation i E-vitamin status i de økologiske malkekvægsbesætningerfremgår af figur 5.3.

Figur 5.3 Månedlig variation i E-vitamin status i økologiske malkekvægsbesæt-ninger.

Det fremgår af figur 5.3, at der forekommer betydelige forskelle i E-vitamin statusafhængig af måned og sæson. Den laveste og højeste E-vitamin status blev fundet ihenholdsvis februar (17,1 µg/g fedt) og oktober (26,7 µg/g fedt) måned. På besæt-ningsniveau blev den laveste og højeste E-vitamin status fundet i henholdsvis april(gård 15-8: 13,7 µg/g fedt) og oktober (gård 33-8: 40,8 µg/g fedt) måned.

I tabel 5.4 er vist resultatet af den statistiske analyse vedrørende E-vitamin tildelin-gens betydning for E-vitamin status.

Tabel 5.4 E-vitamin status i forhold til vitamin tildeling, mælkeydelse og celletal.

Effekt af Estimat for ændring P-værdiE-vitamin tildeling (+ 1 mg/ko/dag) 0,0041564 0,0042Mælkeydelse (+ 1 kg/ko/dag) -0,3472399 0,0244Celler (+ 1.000 celler/ml) 0,0142976 0,0076

Det fremgår af tabel 5.4, at der eksisterer en positiv sammenhæng mellem tildelingenaf E-vitamin og E-vitamin status.

På trods af at samtlige besætninger opfyldte de danske normer for E-vitamin tilde-ling (400-800 mg E-vitamin/ko/dag), var det ikke ensbetydende med opretholdelseaf en god E-vitamin status (> 20 µg/g mælkefedt). Således var der knap 33% af be-sætningerne, som i en given måned havde en lav E-vitamin status (< 20 µg/g mælke-fedt). Heraf var der dog kun to tilfælde med en meget dårlig E-vitamin status (< 15µg/g mælkefedt), og begge blev fundet i den samme besætning (gård 15-8) i hen-holdsvis februar og april måned. Det var karakteristisk for denne besætning, at vin-terfoderrationen bestod af høje andele af tilskudsfoder, som har et lavt indhold af E-vitamin. Tildelingen af E-vitamin lå således kun på omkring 500 mg/ko/dag, hvilketformodes at være den primære årsag til besætningens lave E-vitamin status.

Vitamin E-indholdet i mælkefedt (µg/g)

0

5

10

15

20

25

30Ja

n

Feb

Apr

Maj

Jun Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Vint

er

Som

mer

Måneder

Page 50: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

49

De fundne værdier af mælkefedtets E-vitamin indhold i undersøgelsen (14-41 µg/gmælkefedt) var i god overensstemmelse med andre danske undersøgelser (12-42µg/g mælkefedt) (Hermansen, 1995; Jensen et al., 1999). Der var forholdsvis store va-riationer mellem besætningernes E-vitamin status, hvilket sandsynligvis skyldes for-skelle i de enkelte besætningers fodersammensætning (E-vitamin tildeling), fedtpro-cent, sygdomsfrekvens, m.m.

5.4 SYGDOMSFREKVENS

Den månedlige variation i frekvensen af dyrlægebehandlede sygdomme er illustrereti figur 5.4.

Figur 5.4 Månedlig frekvens af dyrlægebehandlede alle sygdomme (Frek_Al),yverlidelser (Frek_Yv), reproduktionslidelser (Frek_Rep) samt diverse sygdomme(Frek_Div) i 11 økologiske malkekvægsbesætninger.

Det fremgår af figur 5.4, at frekvensen af dyrlægebehandlede sygdomme varierer be-tydeligt afhængig af tidspunkt på året. Ydermere ses det, at i de økologiske malke-kvægsbesætninger er frekvensen af yverlidelser den hyppigst forekommende syg-dom, som dyrlægebehandles.

Frekvensen af dyrlægebehandlede alle sygdomme, yver- og reproduktionslidelsersamt diverse lidelser er for hver af de 11 økologiske besætninger illustreret i figur 5.5.

Frekvens (%)

0

2

4

6

8

10

12

14

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun Jul

Aug

Sep

Okt

Nov Dec

Frek_AlFrek_YvFrek_RepFrek_Div

Page 51: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

50

Figur 5.5 Månedlig frekvens af dyrlægebehandlede alle sygdomme (Frek_Al),yver (Frek_Yv)- og reproduktionslidelser (Frek_Rep) samt diverse sygdomme(Frek_Div) i de 11 økologiske malkekvægsbesætninger. Besætninger, der giver til-skud af E-vitamin i vinterperioden er markeret med en stjerne (*). Gård 15-8 og 49-9: Jerseybesætninger.

Det fremgår af figur 5.5, at der forekommer store forskelle i de enkelte besætningersgennemsnitlige frekvens af dyrlægebehandlede sygdomme.

På baggrund af interviews (jf. afsnit 3) angiver samtlige økologiske landmænd, at deselv behandler milde tilfælde af yverbetændelse. Disse behandlinger består af hyppi-ge udmalkninger eller håndeftermalkninger i forbindelse med maskinmalkning,eventuelt kombineret med massage og/eller indsmøring af yveret med pebermynte-olie som var det mest foretrukne middel til indsmøring. Endvidere benytter omkringen tredjedel af kvægbrugerne homøopati (gård 33-8, 40-4, 49-9 og 53-8). Flere af deøkologiske landmænd kommenterede endvidere, at forekomsten af mastitis var etforholdsvis stort problem i goldperioden og i den efterfølgende tidlige laktation. Inærværende afsnit bør man have in mente at de anvendte sygdomsfrekvenser er dedyrlægebehandlede sygdomstilfælde.

I Appendiks, tabel A.4 er der for hver besætning udregnet et gennemsnit af forskelli-ge parametre, der er indgået i den statistiske analyse.

I tabel 5.5 er vist resultatet af den statistiske analyse vedrørende sygdomsfrekvensenindenfor besætning i forhold til E-vitamin tildeling, andel køer i tidlig laktation ogydelsesniveauet.

Frekvens (%)

0

5

10

15

20

25

13-8* 15-8 32-9* 33-8 40-4 41-4 49-9* 53-8* 60-4 61-4* 71-9

Frek_AlleFrek_YvFrek_RepFrek_Div

Page 52: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

51

Tabel 5.5 Estimater og P-værdier for den naturlige logaritme til den månedligefrekvens af de dyrlægebehandlede sygdomme.

Alle sygdomme Yverlidelser Reproduktionslidelser Diverse sygdommeEstimat P Estimat P Estimat P Estimat P

GårdE_FoderGruppeEKM

-0,0003650,0198510,080786

0,00010,04460,0057>0,10

-0,0006990,0184340,034477

0,00010,00420,0383>0,10

0,000340-0,0109180,122462

0,0001>0,10>0,10>0,10

-0,0001250,0169340,067861

0,0001>0,100,00520,0412

Gård: Besætninger, hvor estimatet er et gennemsnit af de 11 besætningerE_Foder: E-vitamin tildeling (mg/ko/dag) i en given besætning og månedGruppe: Andelen af køer i den tidlige laktation (0-60 d.e.k.) i en given besætning og månedEKM: Energikorrigeret mælkeydelse (kg EKM/ko/dag) i en given besætning og måned

Resultaterne i tabel 5.5 vil blive uddybet i det efterfølgende.

Frekvensen af ”alle dyrlægebehandlede sygdomme”Den gennemsnitlige frekvens af alle dyrlægebehandlede sygdomme pr. måned varpå 8,2. På besætningsniveau var den laveste og højeste frekvens af ″alle sygdomme″på henholdsvis 2,6% (gård 40-4) og 22,2% (gård 61-4) (jf. figur 5.7).

Frekvensen af ″alle dyrlægebehandlede sygdomme″ var signifikant forskellige mel-lem besætninger (P<0,001). Endvidere blev der fundet en negativ sammenhængmellem frekvensen af ″alle sygdomme″ og tildelingen af E-vitamin (P<0,05), mensder var en positiv sammenhæng med andelen af køer i den tidlige laktation (P<0,01).Der var ingen sammenhæng med det gennemsnitlige ydelsesniveau.

Tabel 5.6 illustrerer, hvorledes frekvensen af ″alle dyrlægebehandlede sygdomme″varierer ved forskellige E-vitamin tildelinger samt andele af køer i den tidlige lakta-tion.

Tabel 5.6 Estimater for den månedlige frekvens af ″″″″alle dyrlægebehandledesygdomme″″″″ (%) ved forskellige E-vitamin tildelinger (mg/ko/dag) og andele af kø-er i den tidlige laktation (0-60 dage efter kælvning).

E-vitamin tildeling (mg/ko/dag)Frekvensen af allesygdomme (%) 500 1.000 1.500 2.000 2.500

10 6,6 5,5 4,5 3,8 3,220 8,0 6,7 5,6 5,0 3,9Gruppe (%)30 9,8 8,2 6,8 5,7 4,7

Formel anvendt: ln Y = 1,778202 + 0,089387 x (gård) – 0,000365 x E_Foder + 0,019851 x Gruppe

ln Y: Den naturlige logaritme til frekvensen af alle sygdomme.Gård: Hver gård har et forskelligt estimat, men i formlen nedenfor er anvendt et gns. af besætningerGruppe: Andelen af køer i den tidlige laktation (0-60 dage efter kælvning).

Det fremgår af tabel 5.6, at frekvensen af ″alle sygdomme″ falder med stigende E-vitamin tildeling. Jo højere andel af køer i den tidlige laktation desto større sygdoms-forekomst.

Page 53: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

52

Der var ikke påviselige forskelle i frekvensen af ″alle sygdomme″ mellem besætnin-ger, som gav tilskud eller ej af E-vitamin i vinterperioden.

Frekvensen af ”dyrlægebehandlede yverlidelser”Den gennemsnitlige frekvens pr. måned af ″dyrlægebehandlede yverlidelser″ i deøkologiske malkekvægsbesætninger var på 4,5%. Den laveste og højeste frekvens af″yverlidelser″ var på besætningsniveau henholdsvis 1,1% (gård 40-4 og 49-9) og11,2% (gård 61-4).

Frekvensen af ″yverlidelser″ varierede signifikant mellem besætningerne (P<0,001).Endvidere blev det fundet, at frekvensen af ″yverlidelser″ faldt med stigende E-vitamin tildeling (P<0,01), samt at der var en positiv sammenhæng mellem forekom-sten af ″yverlidelser″ og andelen af køer i den tidlige laktation (P<0,05). Der var in-gen tydelige sammenhænge mellem mælkeydelsen og frekvensen af yverlidelser(P>0,10).

Tabel 5.7 viser variationen i frekvensen af ″dyrlægebehandlede yverlidelser″ ved for-skellige E-vitamin tildelinger og andele af køer i den tidlige laktation.

Tabel 5.7 Estimater for den månedlige frekvens af ″″″″dyrlægebehandlede yverlidel-ser″″″″ ved forskellige E-vitamin tildelinger og andele af køer i den tidlige laktation.

E-vitamin tildeling (mg/ko/dag)Frekvensen af yver-lidelser (%) 500 1.000 1.500 2.000 2.500

10 4,7 3,3 2,4 1,7 1,220 5,7 4,0 2,8 2,0 1,4Gruppe (%)30 6,9 4,8 3,4 2,4 1,7

Formel anvendt: ln Y = 1,586828 + 0,1349090 (gård) – 0,000699 x E_Foder + 0,018434 x Gruppe

ln Y: Den naturlige logaritme til frekvensen af yverlidelser.Gård: Hver gård har et forskelligt estimat, men i formlen nedenfor er anvendt et gns. af besætningerGruppe: Andelen af køer i den tidlige laktation (0-60 dage efter kælvning).

Det fremgår af tabel 5.7, at ved at øge E-vitamin tildelingen fra eksempelvis 500 til1.000 mg/ko/dag kan man således forvente en reduktion i frekvensen af ″yverlidel-ser″ på omkring 30%, såfremt andelen af køer i den tidlige laktation er på cirka 10%.Der blev fundet signifikante forskelle i frekvensen af ″dyrlægebehandlede yverlidel-ser″ mellem besætninger, som giver tilskud eller ej af vitamin E i vinterperioden(P<0,01), hvilket er vist i figur 5.6.

Page 54: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

53

Figur 5.6 Månedlig frekvens af ″″″″dyrlægebehandlede yverlidelser″″″″ i besætninger,som gav tilskud af E-vitamin ( ) eller ej (-- --) i vinterperioden.

I sommerperioden kunne der ikke observeres nogen effekt af om køerne havde fåettilskud af E-vitamin i vinterperioden eller ej. Derimod var effekten af E-vitamin ty-delig i vinterperioden, hvor besætninger, som gav E-vitamin tilskud, havde en laverefrekvens af ″yverlidelser″ i hele vinterperioden (3,6%) sammenlignet med de besæt-ninger, som ikke giver tilskud i samme periode (5,7%).

Der blev fundet flest besætninger med en lav E-vitamin status i vinterperioden,hvorimod alle besætninger med en høj E-vitamin status blev fundet i sommerperio-den, hvor tildelingen af E-vitamin tillige var højest. I tabel 5.8 er gennemsnitsværdierfor E-vitamin tildelingen, E-vitamin indholdet i mælkefedtet samt frekvensen af”yverlidelser” vist for besætninger med en lav, middel og optimal E-vitamin status.

Tabel 5.8 Antallet af prøver, der indgår i henholdsvis vinter- og sommerperio-den (n), den gennemsnitlige E-vitamin tildeling, E-vitamin indholdet i mælkefed-tet samt frekvensen af dyrlægebehandlede yverlidelser i besætninger med forskel-lige E-vitamin status.

Lav Middel HøjE-vitamin status<20 µg/g mælkefedt 20-30 µg/g mælkefedt >30 µg/g mælkefedt

Vinter (n)Sommer (n)

188

1820

08

E-vitamin tildeling (mg/ko/dag) 967 1.140 1.292E-vitamin indhold (µg/g mælkefedt) 18,0 23,6 31,1Frekvens af yverlidelser (%) 6,46 5,09 3,97

Det fremgår af tabel 5.8, at besætninger med en lav E-vitamin status i gennemsnit til-delte 325 mg E-vitamin/ko/dag mindre end besætninger med en optimal E-vitaminstatus. Det totale gennemsnit af besætningernes E-vitamin status var på 22,4 µg/gmælkefedt. Besætninger med en middel og optimal E-vitamin status havde hen-holdsvis 22% og 39% færre tilfælde af yverlidelser i forhold til besætninger med enlav E-vitamin status.

Frekvensen af ”dyrlægebehandlede reproduktionslidelser”Det samlede gennemsnit pr. måned var på 1,3%. Den laveste og højeste frekvens af

Frekvens af yverlidelser (%)

012345678

Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec

Sup

Uden

Page 55: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

54

″dyrlægebehandlede reproduktionslidelser″ var på besætningsniveau henholdsvis0,5% (gård 15-8 og 49-9) og 4,4% (gård 61-4).

Frekvensen af ″reproduktionslidelser″ var signifikant forskellig mellem besætninger(P<0,001). Tildelingen af E-vitamin og andelen af køer i den tidlige laktation havdeingen signifikant betydning på frekvensen af ″reproduktionslidelser″ (P>0,05). Dervar heller ikke forskel mellem besætninger, som giver tilskud eller ej af E-vitamin ivinterperioden.

Frekvensen af ”dyrlægebehandlede diverse sygdomme”Det totale månedlige gennemsnit var på 2,4%. Den laveste og højeste frekvens af ″di-verse sygdomme″ var på besætningsniveau 0,6% (gård 13-8) og 6,6% (gård 61-4).

Der blev fundet en sikker forskel i frekvensen af ″diverse sygdomme″ mellem besæt-ninger (P<0,001). Frekvensen af ″dyrlægebehandlede diverse sygdomme″ steg mar-kant med stigende andele af køer i den tidlige laktation samt med en højere mælke-ydelse.

Tildeling af E-vitamin havde ingen effekt på frekvensen af ″diverse sygdomme″(P>0,10). Ej heller tilskud af E-vitamin i vinterperioden havde nogen signifikant be-tydning for frekvensen af ″diverse sygdomme″.

Resultaterne viste, at der var en negativ sammenhæng mellem besætningernes E-vitamin tildeling og frekvensen af ”alle sygdomme” og ”yverlidelser”, hvilket er igod overensstemmelse med den foreliggende litteratur (afsnit 2.6).

Derimod var der ikke nogen sammenhæng mellem besætningernes E-vitamin tilde-ling og frekvensen af ”reproduktionslidelser”. En række forsøg har vist, at en øget E-vitamin tildeling kan nedsætte forekomsten af reproduktionslidelser (tilbageholdtefterbyrd, metritis, m.fl.) (Trinder et al., 1969; Harrison et al., 1984; Eger et al., 1985;Mueller et al., 1989). Det er dog kendetegnende for disse forsøg, at dyrene op til for-søgets begyndelse har været underforsynet med E-vitamin (og selen).

E-vitamins funktioner som antioxidant er mangfoldige (jf. kapitel 2), hvorfor det ersvært at præcisere, hvad der er årsager til reduktionen af sygdomsforekomsten, her-under primært mastitis. Formodentlig er det et samspil af flere faktorer, som tilsam-men har den dokumenterede positive effekt på køernes immunforsvar.

Som forventet var der ikke nogen sammenhæng mellem besætningernes E-vitamintildeling og frekvensen af ”diverse sygdomme”. De dyrlægebehandlede ”diversesygdomme” inkluderer bl.a. fordøjelses- og stofskiftelidelser, der oftest opstår i dentidlige laktation som følge af bl.a. en nedsat foderoptagelse og/eller fodring medhøje andele af kraftfoder (Blom, 1993). Sygdommenes opståen er således ikke direkterelateret til et dårligt fungerende immunforsvar, hvorfor der ikke vil kunne forventesen effekt af E-vitamin.

I vinterperioden blev der fundet en tydelig positiv effekt af E-vitamin tilskud på fre-kvensen af dyrlægebehandlede ”yverlidelser”. I sommerperioden var der derimodikke forskel på frekvensen af ”yverlidelser” mellem besætninger, som gav E-vitamin

Page 56: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

55

tilskud eller ej i vinterperioden, hvilket formentlig skyldes, at alle dyr optog tilstræk-kelige mængder af E-vitamin fra det friske græs. Der blev ikke fundet nogen effekt afE-vitamin tilskud på frekvensen af dyrlægebehandlede ”alle sygdomme”, ej heller på”reproduktionslidelser” og ”diverse sygdomme”.

Besætninger med en høj andel af køer i den tidlige laktation og/eller en høj mælke-ydelse havde en højere sygdomsfrekvens, hvilket ligeledes er fundet af Goff & Stabel(1990), Hove & Gillund (1998) og Waller (1998). Tilsvarende var der tendens til enøget frekvens af dyrlægebehandlede sygdomme jo højere mælkeydelsen var, hvilketogså er fundet af Andersen (1994) og Jørgensen (1995). Tiden omkring kælvning erofte en meget stresset periode for malkekøerne, idet de udsættes for mange stressorersåsom kælvning, høj mælkeydelse og stald- og foderskift.

Opfattelsen af, at en dårlig E-vitamin status er forbundet med en øget risiko for fore-komsten af sygdomme (primært mastitis), er anerkendt i litteraturen (e.g. Hogan etal., 1992; Aaes, 1996; Hove & Gillund, 1998; Waller, 1998). I undersøgelsen blev der ioverensstemmelse hermed fundet en negativ sammenhæng mellem besætningernesE-vitamin status og frekvensen af dyrlægebehandlede ”yverlidelser”. Besætningermed en middel (20-30 µg E-vitamin/g mælkefedt) og høj (> 30 µg E-vitamin/g mæl-kefedt) E-vitamin status havde således henholdsvis 22% og 39% færre tilfælde af”yverlidelser” i forhold til besætninger med en lav E-vitamin status (< 20 µg E-vitamin/g mælkefedt). Ydermere blev det fundet, at E-vitamin status steg med sti-gende E-vitamin tildeling. Dette blev afspejlet ved, at E-vitamin tildelingen i besæt-ninger med en lav, middel og høj E-vitamin status var på henholdsvis 967, 1.140 og1.292 mg E-vitamin/ko/dag.

Der blev fundet en svag negativ sammenhæng mellem besætningernes E-vitaminstatus og frekvensen af ”alle dyrlægebehandlede sygdomme”. I overensstemmelsehermed var sygdomsfrekvensen også lavere i sommerperioden, hvor besætningernesE-vitamin status var betydelig bedre end om vinteren. Derimod var der ikke nogentydelig sammenhæng mellem besætningernes E-vitamin status og frekvensen afdyrlægebehandlede ”reproduktionslidelser”, hvilket stemmer overens med tidligereundersøgelser (Morrow et al., 1980; Schingoethe et al., 1982; Harrison et al., 1984).Som forventet blev der heller ikke fundet nogen sammenhæng mellem E-vitaminstatus og frekvensen af ”diverse sygdomme”, hvilket formodentlig skyldes, at andremanagementrelaterede faktorer såsom fodring, staldforhold, m.m. har større betyd-ning end dyrenes E-vitamin status på forekomsten af ”diverse sygdomme”.

På baggrund af undersøgelsen kan det diskuteres, hvorvidt de danske normer (400-800 mg E-vitamin/ko/dag) er tilstrækkelige til at sikre en middel-høj E-vitamin sta-tus, og derved også forebygge bl.a. forekomsten af sygdomme, herunder mastitis.

5.5 ANBEFALING

Ses resultaterne fra litteraturstudiet og de efterfølgende analyser på besætningsdataunder et, er der ingen tvivl om, at en god forsyning med E-vitamin kan betyde en la-vere sygdomsfrekvens, herunder især en lavere mastitisfrekvens. Især er det vigtigt,

Page 57: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

56

at forsyningen er god i den sidste del af goldperioden og den første tid efter kælv-ning. Som udgangspunkt anbefales en tildeling på mindst 1.000 mg E-vitamin pr. kodaglig i denne periode og noget højere efterhånden som foderoptagelse og ydelseøges i første del af laktationen.

I sommerperioden med udstrakt græsning opnås disse niveauer automatisk som føl-ge af det relativt høje indhold af E-vitamin i frisk græs (10 kg tørstof giver 1.300 mgE-vitamin). I vinterperioden er det vigtigt at prioritere fodermidler med et højt ind-hold af E-vitamin til køer i sidste del af goldperioden og i den første tid efter kælv-ning. Gode E-vitamin kilder er velopbevaret ensilage af græs, kløvergræs og lucerne,der er høstet på et tidligt udviklingstrin, men også helsæd og grønpiller har et rela-tivt højt indhold. Tillader foderforsyningen ikke at køer i tidlig laktation kan tilbydesmindst 12 kg tørstof daglig af disse fodermidler må der overvejes at give et tilskud afet E-vitamin rigt tilskudsfoder.

Der kan være en betydelig variation i fodermidlernes indhold, og hvis den beregnedetildeling ligger i underkanten af det ønskede niveau, kan det være relevant at vurde-re besætningens generelle E-vitamin status. Dette kan gøres på grundlag af tank-mælkens E-vitamin indhold.

Følgende vejledende inddelinger kan benyttes til vurdering af malkekvægets E-vitamin status (µg/g mælkefedt):

Høj E-vitamin status > 30 µg/gMiddel E-vitamin status 20-30 µg/gLav E-vitamin status 15-20 µg/gMeget lav E-vitamin status < 15 µg/g

Vurdering af besætningens E-vitamin status ved hjælp af en tankmælkeprøve kananbefales, hvis et eller flere følgende forhold gør sig gældende:

• Mælken i tanken udgør et repræsentativt udsnit af hele besætningen• Anvendelse af E-vitamin fattige foderemner (majsensilage, roer, m.fl.)• Anvendelse af store mængder tilskudsfoder (korn, kraftfoder, roepiller, m.fl.)• Problemer med oxideret smag i mælken• Problemer med høj mastitisfrekvens og/eller dårlig frugtbarhed• Høj prævalens af coliforme- og staphylococbakterier• Tendens til selen-underskud• Anvendelse af høje andele af flerumættede fedtsyrer

Anvendelse af tankmælkens indhold af E-vitamin som indikator for malkekvægetsE-vitamin status bør dog i alle tilfælde vurderes kritisk, idet øvrige faktorer kan in-fluere herpå.

Page 58: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

57

6 KONKLUSION

Fodermidlernes indhold af E-vitamin varierer markant afhængig af flere faktorersom afgrødens udviklingstrin, behandling (tørring, ensilering) og opbevaringslæng-de. Friske grønne afgrøder har det højeste indhold af E-vitamin (100-200 mg E-vitamin/kg ts), medens kraftfoder/korn har det laveste (0-40 mg E-vitamin/kg ts).Ud fra en litteraturgennemgang af udenlandske samt danske undersøgelser er detfundet, at den danske fodermiddeltabels værdier for E-vitamin i nogle tilfælde synesat være vurderet lidt for højt. Dette er især gældende, hvis foderet opbevares i enlængere periode (> 6 måneder) før opfodring.

Opretholdelse af et velfungerende immumsystem er af stor betydning for dyrenessundhedsstatus. Undersøgelser viser, at E-vitamin har en forbedrende effekt på fago-cytternes funktion bl.a. ved at øge neutrophilernes evne til at dræbe bakterier samtved at forbedre det kemotaktiske respons af neutrophilerne. Adskillige forsøg harvist, at ved at supplere med E-vitamin var det muligt at reducere forekomsten af kli-nisk mastitis betydeligt, og der er bred enighed om, at der eksisterer en sammen-hæng mellem E-vitamin og forekomsten af mastitis.

Adskillige forsøg viser endvidere, at E-vitamin forbedrer mælkens kvalitet og hold-barhed ved at modvirke oxideringen af de umættede fedtsyrer og derved modvirkeudviklingen af harsk smag.

Malkekvægets E-vitamin status kan vurderes på basis af E-vitamin indholdet i plas-ma og i mælken. Flere udenlandske og danske forsøg viser, at de danske normer forE-vitamin tildeling (400-800 mg/ko/dag) er i underkanten for at kunne opnå en op-timal E-vitamin status i vinterperioden. Det er primært i tiden omkring kælvning, atden danske norm er for lav til at opnå de førnævnte positive effekter af E-vitamin påmalkekvægets sundhedstilstand samt produktkvalitet.

Fra undersøgelsen af økologiske malkekvægsbesætninger kan følgende konkluderes:

• Der var markante forskelle i de økologiske malkekvægsbesætningers E-vitamintildeling, hvilket primært skyldes forskelle i fodersammensætningen, samt omder blev givet tilskud eller ej af E-vitamin i vinterperioden

• Samtlige besætninger opfyldte de danske normer for E-vitamin tildeling (400-800 mg E-vitamin/ko/dag)

• E-vitamin tildelingen var lavest i vinterperioden, hvor køerne primært fik til-delt konserveret foder og højest i sommerperioden, hvor køerne optog friskgræs

• I vinterperioden havde besætninger, der gav tilskud af E-vitamin en markanthøjere tildeling af E-vitamin (1.297 mg/ko/dag) end besætninger, der ikkesupplerede med E-vitamin (745 mg/ko/dag). Det var dog muligt i nogle be-sætninger, at opnå en høj E-vitamin tildeling (> 1.000 mg/ko/dag) uden at givetilskud af E-vitamin

Page 59: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

58

• E-vitamin indholdet i mælken steg markant med stigende fedtprocent og E-vitamin tildeling. Derimod faldt mælkens indhold af E-vitamin jo højere mæl-keydelsen var

• Jerseykøer havde et højere indhold af E-vitamin i mælken (1,22 µg E-vitamin/ml) end køer af stor race (0,95 µg E-vitamin/ml) pga. højere fedtind-hold i mælken

• Der var tydelige sæsonforskelle i mælkens indhold af E-vitamin. I sommer- ogvinterperioden var mælkens indhold af E-vitamin på henholdsvis 1,11 og 0,91µg E-vitamin/ml svarende til henholdsvis 19 og 24 µg E-vitamin/mælkefedt

• Der var ingen forskel i mælkens E-vitamin indhold mellem besætninger, somgav tilskud eller ej af E-vitamin i vinterperioden

• Størstedelen af variationerne i frekvensen af de dyrlægebehandlede sygdommekunne henføres til variationen mellem besætninger

• Der blev fundet en negativ korrelation mellem E-vitamin tildeling og frekven-sen af dyrlægebehandlede alle sygdomme og yverlidelser, men ikke mellemfrekvensen af dyrlægebehandlede reproduktionslidelser

• Besætninger som gav tilskud af E-vitamin i vinterperioden havde en lavere fre-kvens af dyrlægebehandlede yverlidelser end besætninger, der ikke suppleredemed E-vitamin i vinterperioden

• Mælkefedtets indhold af E-vitamin skønnes at kunne benyttes som indikator forden enkelte besætnings E-vitamin status

• Det var muligt alene via fodringen (uden tilskud) at opnå en middel-høj E-vitamin status

• Besætninger med en middel/høj E-vitamin status havde en lavere frekvens afyverlidelser i forhold til besætninger med en lav E-vitamin status

• På trods af at alle de økologiske besætninger opfyldte de danske normer for E-vitamin tildeling var det ikke ensbetydende med opretholdelse af en middel E-vitamin status (> 20 µg/g mælkefedt) over hele året.

Undersøgelsens resultater kan således verificere, at de danske normer for E-vitamintildeling i nogle tilfælde er for lave til opretholdelse af en middel-høj E-vitamin sta-tus, hvorfor der er behov for revidering af de danske normer specielt i den kritiskeperiode omkring kælvning. Endvidere er der behov for mere fokus på fodermidler-nes naturlige indhold af E-vitamin og på hvorledes foderrationen generelt skal sam-mensættes for at opnå en god E-vitamin status i de økologiske malkekvægsbesæt-ninger.

Page 60: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

59

7 LITTERATURLISTE

Aaes, O. (1993): Mineralstoffer og Vitaminer. I: Kvægets fodring og økonomi. Nielsen,N.G. (red.). 14. udgave. Jordbrugsforlaget, Frederiksberg. ISBN: 87-7026-330-2. p.148-183.

Aaes, O. (1996): E-vitamin til malkekøer. Fodringsdag - Temadag om aktuelle fodrings-spørgsmål. Herning Kongrescenter. Tirsdag 3. september 1996. p. 2-8.

Aarestrup, F.M. (1995): Hver trejde kirtel hos kvierne er inficeret. I: LandsbladetKVÆG, nr. 1, 1995. Sørensen, H.L. (red.). Udgivet af De danske Landboforenin-gers Bladvirksomhed, København V. p. 8-9.

Agger, R., G. Leslie & B. Aasted (1995): Immunologi. 2. udgave 1995. Jordbrugsforlaget,Frederiksberg. ISBN: 87-7432-421-7. 292 pp.

Akerib, M. & W. Sterner (1971): Inhibition of E-vitamin absorption by a Lipid Fraction.Internat. J. Vit. Nutr. Res., Vol. 41, p. 42-43.

Akropyan, G.O. (1958): The content of E-vitamin in vetches of Stepanavan region.Iza.Akad. Nauk. Armyan. SSR Ser. Biol., Vol. 11, No. 10, p. 95-97.

Alderson, N.E., G.E. Mitchell, C.O. Little, R.E. Warner & R.E. Tucker (1971): Preinte-stinal Disappearance of E-vitamin in Ruminants. J. Nutrition, Vol. 101, No. 5, p.655-659.

Andersen, H.R., S. Klausen, E. Agergaard & J.B. Larsen (1967): Tællet smag i mælk.Landøkonomisk Forsøgslaboratorium, årbog, København, p. 469-473.

Andersen, O. (1991): Health Control. In: National commitee on danish cattle husbandry.Summery of annual report - 1991, Skejby. p. 9-17.

Andersen, O. (1992): Sundhedsrådgivning. I: Rådgivning. Landsudvalget for Kvæg,Skejby. Rapport nr. 10. ISSN: 0906-1398. p. 20-32.

Andersen, A.M. (1993): Udskrifter fra ydelseskontrol. Pjece fra Landbrugets Rådgiv-ningscenter, Landskontoret for Kvæg, Skejby. 55 pp.

Andersen, O. (1994): Sundhed i malkekvægsbesætningerne. I: Kvægbrugsvejledningensaktiviteter - 1994. Landsudvalget for Kvæg, Skejby. Rapport nr. 49, p. 47-51.

Andersen, A.T., T.V. Bedsted, J. Brentved, R.B. Jakobsen & J. Stene (1997): Brugerhånd-bog i SAS. 2. udgave, 2. oplag. Statistisk Institut, København Universitet. ISBN: 87-500-3382-4. 240 pp.

Anonym (1982): En kalv pr. ko pr. år. Landbrugets Infomationskontor – 1982. 14 pp.

Page 61: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

60

Anonym (1997): Håndbog for Kvæghold 1997. Landbrugets Rådgivningscenter -Landskontoret for Uddannelse, Skejby. ISBN: 87 7470 661 6. 191 pp.

Anonym (1998b): Håndbog for Kvæghold. Landbrugets Rådgivningscenter – Lands-kontoret for Uddannelse, Skejby. ISBN: 87 7470 6985 5, 191 pp.

Asmussen, T. & L. Nygård (1997): Nedtælling til højere mælkekvalitet! I: Mastits Nyt -Rådgivning og forskning, nr. 3, 1997. Andersen, H.J. (red.). Udgiver: Foreningenfor Mastitisforskning og bekæmpelse, p. 7-8.

Atroshi, F., J. Työppönen, S. Sankari, R. Kangasniemi & J. Parantainen (1986a): PossibleRoles of E-vitamin and Glutathione Metabolism in Bovine Mastitis. Internat. J. Vit.Nutr. Res., Vol. 57, P. 37-43.

Atwall, A.S., M. Hidiroglou, J.K.G. Kramer & M.R. Binns (1990): Effects of Feeding α-Tocopherol and Calcium Salts of Fatty Acids on E-vitamin and Fatty AcidComposition of Cows Milk. Journal of Dairy Science, Vol. 73, No. 10, p. 2832-2841.

Atwall, A.S., M. Hidiroglou & J.K.G. Kramer (1991): Effects of Feeding Protec7 and α-tocopherol on Fatty Acid Composition and Oxidative Stability of Cows Milk.Journal of Dairy Science, Vol. 74, No. 1, p. 140-145.

Babior, B.M. (1984): The respiratory burst of phagocytes. Perspectives. J. Clin. Invest.,Vol. 73, p. 599-601.

Baldi, A., V. Bontempo, F. Cheli, S. Carli, C. S. Rossi & V. Dell'Orto (1977): Relative bio-availability of E-vitamin in dairy cows following intraruminal administration ofthree different preparations of DL-α-tocopheryl acetate. Vet. Research, 28, p. 517-524.

Batra, T.R., M. Hidiroglou & M.W. Smith (1992a): Effect of E-vitamin on incidence ofmastitis in dairy cattle. Canadian Journal of Animal Science, 72, p. 287-297.

Batra, T.R., K. Singh, S.K. Ho & M. Hidiroglou (1992b): Concentration of plasma andmilk E-vitamin and plasma beta-carotene of mastitic and health cows.International journal of vitamin and nutrition research, 62:233-237.

Bauernfeind, J. (1980): Tocopherols in foods. In: E-vitamin: A comprehensive treatise.L.J. Machlin (ed.). Basic and Clinical Nutrition B Volume 1. Marcel Dekker, Inc.New York. ISBN: 0-8247-6842-6. p. 7-65.

Behrens, W.A., J.N. Thompson & R.Madére (1982): Distribution of α-tocopherol inhuman plasma lipoproteins. The American Journal of Clinical Nutrition, Vol. 35,P. 691-696.

Page 62: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

61

Bendich, A. (1990): Antioxidant Micronutrients Immune Responses. In: Micronutrientsand Immune Functions. Bendich, A. & R.K. Chandra (editors). Annals of the NewYork Academy of Science, Vol. 587. ISBN: 0897-6657-59. p. 168-179.

Bendich, A. (1993): Symposium: Antioxidants, Immune Response, and AnimalFunction. Physiological Role of Antioxidants in the Immune System. Journal ofDairy Science, Vol. 76, p. 2789.

Bendich, A. (1996): Antioxidant Vitamins and Human Immune Responses. In: Vitaminsand Hormones, Volume 52 - Advances in Research and Applications. Litwack, G.(ed.). Academic Press, Inc., Calfornia, USA. ISBN: 0-12-709852-6. p. 35-62.

Bieber-Wlaschny, M. (1988a): The Use of E-vitamin in the Dairy Cows. AnimalNutrition Events. ROCHE symposium on Animal Nutrition, Switzerland, March1988. Animal Nutrition and Health. ROCHE A/S, Hvidovre, Danmark. 18 pp.

Bieber-Wlaschny, M. (1988b): Vitamin Requirements of the Dairy Cow. In: Nutrtitionand Lactation in the Dairy Cow. Garnsworthy, P.C. (ed.). Butterworths. p. 135-156.

Bieri, J.G. & P.M. Farell (1976): E-vitamin. Vitamins & Hormones, Vol. 34, p. 31-75.

Bieri, J.G. & M.C. McKenna (1981): Expressing dietary values for fat-soluble vitamins:Changes in concepts and terminology. American Journal of Clinical Nutrition,Vol. 34, p. 289-295.

Bieri, J.G. (1984): E-vitamin. In: Present Knowlegde in Nutrition. Nutrition Reviews.Fifth Edition. The Nutrtion Foundation, Inc. Washington, D.C. ISBN: 0-935368-40-X. p. 226-240.

Blom, J.Y. (1993): Diseases and Feeding in Danish Dairy Herds. In: Jørgensen, R.J. & P.Nørgaard (ed.). Acta Veterinaria Scandinavica Supplementum 89, p. 17-22.

Blom, J.Y. & A.M. Jensen (1996): Sundhed og sygdom hos kvæg. 1. udgave. Jordbrugs-forlaget, Frederiksberg. ISBN: 87-7432-447-0. 313 pp.

Bondi, A.A. (1987): Animal Nutrition. A Wiley-Interscience Publication. John Wiley &Sons. ISBN: 0-471-90375-2. 540 pp.

Bresson, S., J. Henriksen, P.E. Jakobsen, H. Kongsholm, A.P. Leighton & S.H. Thilsted(1978): Kompendium vedrørende vitaminer og mineralstoffer, Afdeling fordyrefysiologi, Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. DSR-Tryk. 89 pp.

Brown, F. (1953): The tocopherol content of farm feeding-stuffs. J. Sci. Food. Agric., Vol.4, p. 161-165.

Page 63: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

62

Bunnel, R.H., J.P. Keating & A.J. Quaresimo (1968): Alpha-tocopherol Content ofFeedstuffs. J. Agric. Food. Chem., Vol. 16, No. 4, p. 659-664.

Bunyan, J., J. Green, E.E. Edwin & A.T. Diplock (1960): Studies on E-vitamin. 3. Therelative activities of tocopherols and some other substances in vivo and in vitroagainst dialuric acid-induced haemolysis of erythrocytes. Biochem. Journal, Vol.75, p. 460-467.

Cabell, C.A. & N.R. Ellis (1952): Journal of Nutrition, Vol. 23, p. 633-635.

Christensen, K. (1983): The pools of Cellular Nutrients: Vitamins. In: Riis, P.M. (ed.).Dynamic Biochemistry of animal production. World Animal Science A, Basicinformation 3, Elsevier Science Publishers, Amsterdan, Holland. p. 215-279.

Coniglio, J.G. (1984): Fat. In: Present Knowlegde in Nutrition. Nutrition Reviews. FifthEdition. The Nutrtion Foundation, Inc. Washington, D.C. ISBN: 0-935368-40-X. p.79-89.

Corbett, J.L., M. Freer, D.W. Hennessy, R.W. Hogde, R.C. Kellaway, N.P. McMeniman& J.V. Nolan (1990): Feeding Standards for Australian Livestock B Ruminants.Standing Committee on Agriculture. Ruminants Committee. ISBN: 0-643-04314-6.266 pp.

Dunkley, W.L., L.M. Smith & M. Ronning (1960): Influence of Alfalfa and Oat Hays onSusceptibility of Milk to Oxidized Flavor. Journal of Dairy Science, Vol. 43, p.1766-1773.

Dunkley, W.L., M. Ronning & L.M. Smith (1966): Influence of Supplemental Tocopheroland Carotene on Oxidative Stability of Milk and Milk Fat. Proc. 17th. Int. DairyCongr. (Munich). A:223, p. 223-227.

Dunkley, W.L., M. Ronning, A.A. Franke & J. Robb (1967): Supplementing Rations withTocopherol and Ethoxyquin to Increase Oxidative Stability of Milk. Journal ofDairy Science, Vol. 50, No. 4, p. 492-499.

Eger, S., D. Drori, I. Kadoori, N. Miller & H. Schindler (1985): Effects of Selenium and E-vitamin on Incidence of Retained Placenta. Journal of Dairy Science, Vol. 68, No. 8,p. 2119-2122.

Eicher-Pruiett, S.D., J.L. Morril, F. Blecha, J.J. Higgins, N.V. Anderson & P.G. Reddy(1992): Neutrophil and Lymphocyte Response to Supplementation with VitaminsC and E in Young Calves. Journal of Dairy Science, Vol. 75, No. 6, p. 1635-1642.

Elsas, L.J. & D. B. McCormick (1986): Genetic Defects in Vitamin Utilization. Part I:General Aspects and Fat-Solumbe Vitamins. Academic Press, Inc., London. ISBN:0-12-709843-7. Vitamins and Hormones, Vol. 43, p. 103-144.

Page 64: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

63

Enevoldsen, C. (1993): Sundhedsstyring i malkekvægsbesætninger. Ph.d.-afhandling.Institut for Husdyrbrug og Husdyrsundhed, KVL, Frederiksberg. 138 pp.

Enevoldsen, C. & N.E. Jensen (1994): Er kviemastitis et problem? I: Mastitis Nyt, nr. 1,1994. Jørgensen, J.C. (red.). Udgiver: Nordisk Veterinærforening for Mastitis-forskning og -bekæmpelse, dansk afdeling, p. 3-9.

Erskine, R.J., R.J. Eberhart, P.J. Grasso & R.W. Scholsz (1989): Induction of Echerichia colimastitis in cows fed selenium-deficient or selnium-supplemented diets. Am. J.Vet. Res., Vol. 50, No. 12, p. 2093-2100.

Evans, H.M & K.S. Bishop (1922): On the existence of a hitherto unrecognized dietaryfactor essential for reproduction. Science, Vol. 56, p. 650-651.

Finch, J.M. & R.J. Turner (1996): Effects of selenium and E-vitamin on the immuneresponses of domestic animals. Research in Veterinary Science, 60, p. 97-106.

Flye, J.C. & F. Strudsholm (1994): Højt indhold af E-vitamin i ensilage af byg ogbyg/ærthelsæd. LK-Meddelelse nr. 105, Landskontoret for Kvæg, LandbrugetsRådgivningscenter, Skejby. 2 pp.

Flye, J.C. & F. Strudsholm (1995): E-vitamin og beta-caroten i helsædsensilage. UK-projekt. LK-Meddelelse nr. 39, Landskontoret for Kvæg, Landbrugets Rådgiv-ningscenter, Skejby. 3 pp.

Flye, J.C. (1999): Personlig meddelelse. Januar 1999. Landskontoret for Kvæg. Land-brugets Rådgivningscenter.

Frederiksen, J.H. (1983): Foderkvalitet med henblik på sundhed og mælkekvalitet. I:Optimale foderrationer til malkekoen. Foderværdi, foderoptagelse, omsætning ogproduktion. Østergaard, V. & A. Neimann-Sørensen (red.). Beretning nr. 551, 2.oplag. Statens Husdyrbrugsforsøg, Foulum. ISSN: 0105-6883. p. 5.1-5.39.

Friis, E., H.E. Mikkelsen & J.E. Olesen (1996): Vækståret september 1995 – august 1996.Grøn Viden, nr. 173, oktober 1996. Statens Planteavlsforsøg, Danmarks Jordbrugs-Forskning. ISSN: 0903-0719. 8 pp.

Gallo-Torres, H.E., F. Weber & O. Wiss (1971): The Effect of Different Dietary Lipids onthe Lymphatic Appearance of E-vitamin. Internat. J. Vit. Nutr. Res., Vol. 41, p.504-515.

Gallo-Torres, H.E. (1980): Part 5A: Absorption and Part 5b: Transport and Metabolism.In: E-vitamin: A comprehensive treatise. L.J. Machlin (ed.). Basic and Clinical Nu-trition B Volume 1. Marcel Dekker, Inc. New York. ISBN: 0-8247-6842-6. p. 7-65.

Page 65: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

64

Ganong, W.F. (1993): Review of Medical Physiology. sixteenth edition. Prentice-HallInternational Inc. ISBN: 0-8385-8234-6. 774 pp.

Garber, M.J., R.A. Roeder, P.M. Davidson, W.M. Pumfrey & G.T. Schelling (1996): Dose-response effects of E-vitamin supplementation on growth performance and meatcharacteristics in beef and dairy steers. Canadian Journal of Animal Science, 76, p.63-72.

Glavind, J. (1973): The Biological Antioxidant Theory and the Function of E-vitamin.Acta Agriculturæ Scandinacica, Suppl. 19, p. 105-112.

Goff, J.P. & J.R. Stabel (1990): Decreased Plasma Retinol, α-Tocopherol and ZinkConcentration During Periparturient Period: Effect on Milk Fever. Journal ofDairy Science, Vol. 73, No.11, p. 3195-3199.

Griffiths, T.W. (1959): Relative rates of liver storage of pure α-, β-, γ- and δ-tocopherolsin the growing chick. Nature, Vol. 183, p. 1061.

Gyang, O., J.B. Stevens, W.G. Olson, S.D. Tsitsamis & E.A. Usenik (1984): Effects of sele-nium-E-vitamin injection on bovine polymorphonucleated leukocytes phagocyto-sis and killing og Staphylococcus aureus. Am. J. Vet. Res. Vol. 45, No. 1, p. 175-177.

Hansen, J.C. (1983): Fysiologisk og pato-fysiologisk effekt af antioxidanter - Selen og E-vitamin. I: Dansk Veterinær Tidsskrift, Vol. 66, Nr. 12, 1983. Christensen, B. (red.).Frederiksberg Bogtrykkeri, København F. ISSN: 0106-6854. p. 489-493.

Harmon, R.J. & J.K. Reneau (1993): Factors affecting somatic celle counts in milk. In:National Mastitis Council Annual Meeting Proceedings. 32nd Annual Meeting.Kansas City, Missouri. p. 48-57.

Harrison, J.H., D.D. Hancock & H.R. Conrad (1984): E-vitamin and Selenium for Re-production of Dairy Cow. Journal of Dairy Science, Vol. 67, No. 1, p. 123-132.

Herdt, T.H. & H.D. Stowe (1991): Fat-soluble vitamin nutrition for dairy cattle. Veteri-nary Clinics of North America: Food Animal Practice, Vol. 7, No. 2, p. 391-415.

Hermansen, J. (1995): Produktion af mælk med ønsket fedtsyresammensætning. Internrapport nr. 45. Statens Husdyrbrugsforsøg, Forskningscenter Foulum, Tjele. 14 pp.

Hidiroglou, M & K.J. Jenkins (1974): Fate of radiotocopherol administered into the ga-stric system of sheep. Ann. Biol. Anim. Bioch. Biophys., Vol. 14 (4-A), p. 667-677.

Hidiroglou, M. (1989): Mammery Transfer of E-vitamin in Dairy Cows. Journal of DairyScience, Vol. 72, No. 4, p. 1067-1071.

Page 66: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

65

Hidiroglou, M., T.R. Batra & K.H. Nielsen (1992): Effect of E-vitamin supplementationand of health status of mammary gland on immunoglobuin concentration in milkof dairy cows. Ann. Rech. Vet., Vol. 23, p. 139-144.

Hindhede, J. (1983): Mælkeproduktionens afhængighed af foderrationens fedtind-hold. I: Optimale foderrationer til malkekoen. Foderværdi, foderoptagelse, om-sætning og produktion. Østergaard, V. & A. Neimann-Sørensen (red.). Beretn. nr.551, 2. oplag. Statens Husdyrbrugsforsøg, Foulum. ISSN: 0105-6883. p. 15.1-15.21.

Hjarde, W., H. Lieck & H. Søndergaard (1962): The Content of five Members of theVitamin B Complex and of E-vitamin in Feedingstuffs. Acta Agrc. Scand., Vol. 12,p. 125-134.

Hjarde, W., E. Leerbeck & T. Leth (1973): The Chemistry of E-vitamin (Including itsChemical Determination. Acta Agricultura Scandinavica, Suppl. 19, p. 87-96.

Hoekstra, W.G. (1975): Biochemical function of selenium and its relation to E-vitamin.Federation Proc., Vol. 34, No. 11, p. 2083-2089.

Hogan, J.S., K.L. Smith, W.P. Weiss, D.A. Todhunter & W.L. Schockey (1990): Relation-ships Among E-vitamin, Selenium and Bovine Blood Neutrophils. Journal ofDairy Science, Vol. 73, No. 9, p. 2372-2378.

Hogan, J.S., W.P. Weiss, D.A. Todhunter, K.L. Smith & P.S. Shoenberger (1992): BovineNeutrophil Responses to Parenteral E-vitamin. Journal of Dairy Science, Vol. 75,No. 2, p. 399-405.

Hogan, J.S., W.P. Weiss & K.L. Smith (1993): Role of E-vitamin and Selenium in HostDefence Against Mastitis. Journal of Dairy Science, Vol. 76, No. 9, p. 2795-2803.

Hogan, J.S., W.P. Weiss, K.L. Smith, L.M. Sordillo & S.N. Williams (1996): α-TocopherolConcentrations in Milk and Plasma During Clinical Escherichia coli Mastitis.Journal of Dairy Science, Vol. 79, No. 1, p. 71-75.

Hove, K. & P. Gillund (1998): Possible links between mastitis and nutrition. NordicSeminar Regarding Future Aspects of Mastitis Prevention, 21-22 January 1998,Århus, Denmark. Mejeriforeningen. 4 pp.

Ivandija, L. (1985): Effect of E-vitamin and selenium administration on the occurrenceand duration of clinical bovine mastitis. Praxis veterinaria, Vol. 33 (¾). p. 263-268.

Janiszowska, W. & J.F. Pennock (1976): The Biochemistry of E-vitamin in plants. Acade-mic Press, Inc., London. ISBN: 0-12-709843-7. Vitamins and Hormones, Vol. 33, p.103-144.

Page 67: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

66

Jensen, R.G., A.M. Ferris & C.J. Lammi-Keefe (1991): Symposium: Milk fat – Coposition,Function, and Potential for Change. The Composition of Milk Fat. Journal of DairyScience, Vol. 74, No. 9, p. 3228-3243.

Jensen, S.K. (1994): Retinol determination in milk by HPLC and fluorscence detection.Journal of Dairy Science, Vol. 61, p. 233-240.

Jensen, S.K. & K.N. Nielsen (1995): Transfer of vitamin A, E and β-carotene from feed tomilk at various stages of lactation and its importance for milk stability. Proceedingof NJF/NMR-Seminar, No. 252. Milk in Nutrition: Effect of Production andPrecessing factors. Turku, Finland, 13-15. January 1995. p. 149-156.

Jensen, J.E. & I. Skovgaard (1995): Introduktion til SAS med statistiske anvendelser. 3.Udgave. Institut for Matematik og Fysik. Den Kgl. Veterinær- & Landbohøjskole.DSR Forlag, København. ISBN: 87-7432-413-6. 140 pp.

Jensen, S.K. & K.N. Nielsen (1996): Tocopherols, retinol, β-carotene and fatty acids in fatglobule membrane and fat globule core in cows' milk. Journal of Dairy Research,63, p. 565-574.

Jensen, T., G. Hansen & B. Sørensen (1997): Vækståret september 1996 – august 1997.Grøn Viden, nr. 188, December 1997. Statens Planteavlsforsøg, Danmarks Jord-brugsForskning. ISSN: 0903-0719. 8 pp.

Jensen, C.H. & T. Kristensen (1998): Økologisk kvægproduktion, teknisk-økonomiskegårdresultater 1996-97. I: Studier i økologiske jordbrugssystemer. Kristensen, T.(red.). Beretning nr. 1 • Husdyrbrug, Danmarks JordbrugsForskning, Tjele. ISSN:1397-9892. p. 5-94.

Jensen, S.K., Johansen, A.K.B. & Hermansen, J.E. (1999): Quantitative secretion andmaximal secretion capacity of retinol, beta-carotene and alfa-tocopherol into cow’smilk. J.Dairy Res. 66, 511-522.

Johnson, P. & W.F.R. Pover (1962): Intestinal Absorption of α-tocopherol. LifeSciences, Vol. 4, p. 115-117.

Jukola, E., J. Hakkarainen, H. Saloniemi & S. Sankari (1996): Blood Selenium, E-vitamin,and β-Carotene Concentrations and Udder Health, Fertility Treatments, andFertility. Journal of Dairy Science, Vol. 79, No. 5, p. 838-845.

Julien, W.E., H.R. Conrad & A.L. Moxon (1976b): Selenium and E-vitamin and inciden-ce of Retained Placenta in Parturient Dairy Cows. II. Prevention in CommericialHerds with Prepartum Treatment. Journal of Dairy Science, Vol. 59, No. 11, p.1960-1962.

Page 68: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

67

Jørgensen, R.J. (1995): Mastitis - noter til forelæsninger i intern medicin. DSR-tryk,Frederiksberg. Den Kgl. Veterinære- og Landbohøjskole. 32 pp.

Kasparek, S. (1980): Chemistry of tocopheroler and tocotrienoler. In: E-vitamin: Acomprehensive treatise. L.J. Machlin (ed.). Basic and Clinical Nutrition B Volume1. Marcel Dekker, Inc. New York. ISBN: 0-8247-6842-6. p. 7-65.

Kaufmann, U. & H. Bergenholz (1992): Genteknologisk ordbog. Dansk-engelsk / En-gelsk-dansk, Molekylærbiologi og DNA-teknologi. G@E@C Gads Forlag, Kø-benhavn. ISBN: 87-12-02199-7. 445 pp.

King, R.L. (1968): Direct Addition of Tocopherol to Milk for Control of Oxized Flavor.Journal of Dairy Science, Vol. 51, No. 10, p. 1705-1707.

Kivmäe, A. & C. Carpena (1973): The Level of E-vitamin contents in some conventionalfeeding stuffs and the effects of genetic variety, harvesting, processing andstorage. Acta Agric. Scand. (Suppl.1) 19, p. 162-168.

Kristensen, V.F. & E. Søndergaard (1998): Foderoptagelsen hos Jerseykøer. Grøn Viden,Husdyrbrug, nr. 10. Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Foulum,Tjele. ISSN: 1397-9868. 4 pp.

Krukovsky, V.N., F. Whiting & J.K. Loosli (1950): Tocopherol, carotenoid and vitamin Acontent of the milk fat and the resistance of milk to the development of oxidizedflavors as influenced by breed and season. Journal of Dairy Science, Vol. 33, No.11, p. 791-796.

Lands, W.E.M. (1991): Biosynthesis of Prostglandins. Annual Reviews Nutrition, Vol.11, p. 41-60.

Lauridsen, C., Engel, H., Craig, A.M. and Traber, M.G. (2001): Relative bioavailability ofdietary RRR- and all-rac-alpha-tocopheryl acetates in swine assessed withdeuterium-labeled vitamin E. Journal of Animal Science. Accepted.

Lee, R.W., R.L. Stuart, K.R. Perryman & K.W. Ridenour (1985): Effect of E-vitaminsupplementation on the performance of stressed beef calves. Journal of AnimalScience, Vol. 61, Suppl. 1, p. 425.

Leth, T. & H. Søndergaard (1977): Biological Activity of E-vitamin Compounds andNatural Materials by the Resorption-Gestation Test, and Chemical Determinationof the E-vitamin Activity in Foods and Feeds. J. Nutr., Vol. 107, p. 2236-2243.

Lundin, P.K. & D.L. Palmquist (1983): E-vitamin Supplementation of High Fat Diets forDairy Cows. Journal of Dairy Science, Vol. 66, No. 9, p. 1909-1916.

LØJ (1996): Avlsregler for økologisk jordbrug. Kyed, S. & G.B. Jensen (red.). Udgivet af:Landsforeningen Økologisk Landbrug, Århus, Oktober 1996. 16 pp.

Page 69: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

68

Madsen, A., H.P. Mortensen, W. Hjarde, E. Leerbeck & T. Leth (1973): E-vitamin inBarley Treated with Propionic Acid with Special Reference to the Feeding ofBacon Pigs. Acta Agricultura Scandinavica, Suppl. 19, p. 169-173.

Mainz, J. (1988): Biokemi – Basisbog. 1. udgave, 1. oplag. Munksgaard, København.ISBN: 87-16-06771-1. 271 pp.

Markusfeld, O. (1993): Parturition Disease Complex of the High-Yielding Dairy Cow.In: Jørgensen, R.J. & P. Nørgaard (ed.). Acta Vet. Scand. Supplementum 89, p. 9-15.

McCay, P.B. & M.M. King (1980): Part 5E – Section 1: E-vitamin; Its role as a Biologicfree radical scavenger and its relationsshiip to the microsomal mixed-functionoxidase system. In: E-vitamin: A comprehensive treatise. L.J. Machlin (ed.). Basicand Clinical Nutrition B Volume 1. Marcel Dekker, Inc. New York. ISBN: 0-8247-6842-6. p. 7-65.

McDonald, P., R.A. Edwards & J.F.D. Greenhalgh (1988): Animal Nutrition. 4. edition.Longman Scientific & Technical. ISBN: 0-582-40903-9. 543 pp.

McDowell, L.R., S.N. Williams, N. Hidiroglou, C.A. Njeru, G.M. Hill, L. Ochoa & N.S.Wilkinson (1996): E-vitamin Supplementation for the ruminant. Animal FeedScience Technology, 60, p. 273-296.

Miller, G.Y., P.C. Barlett, R.J. Erskine & K.L. Smith (1994): Serum selenium and E-vitamin concentrations and the relationship to mastitis in dairy cows. NationalMastitis Council Annual Meeting Proceedings (1994). p. 66-68.

Miller, G.Y., P.C. Bartlett, R.J. Erskine & K.L. Smith (1995): Factors affecting serumselenium and E-vitamin concentrations in dairy cows. Journal of the AmericanVeterinary Medical Association, Vol. 206, No. 9, p. 1369-1373.

Morrill, J.L. & P.G. Reddy (1988): Effects of E-vitamin on Immune Responses andPerformance of Dairy Calves. Animal Nutrition Events. ROCHE symposium ‘TheValue of Vitamins in Animal Nutrition’, London, Oktober 1986. Animal Nutritionand Health. Vitamins and Fine Chemicals Division. ROCHE A/S, Hvidovre,Danmark. 16 pp.

Morrow, D.A., J.W. Thomas, J.V. Marteniuk & H.D. Stowe (1980): Effects of E-vitaminand Selenium on periparturient diseases and fertility in dairy cows. Journal ofAnimal Science, Vol. 51, suppl. 1, p. 382.

Mueller, F.J., J.K. Miller, N. Remsey, R.C. DeLost & F.C. Madsen (1989): Effects of E-vitamin and excess iron on placental retention and subsequent milk yield in dairycows. Journal of Animal Science, Vol. 72, suppl 1, p. 564.

Page 70: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

69

Ndiweni, N., T.R. Field, M.R. Williams, J.M. Booth & J.M. Finch (1991): Studies on theincidence of clinical mastitis and blood levels of E-vitamin and selenium in dairyherds in England. The Veterinary Record, Vol. 129, No. 5, p. 86-88.

Neimann-Sørensen, A. (1983): Malkekoens Karakteristika. I: Optimale foderrationer tilmalkekoen. Foderværdi, foderoptagelse, omsætning og produktion. Østergaard,V. & A. Neimann-Sørensen (red.). Beretning nr. 551, 2. oplag. Statens Husdyr-brugsforsøg, Foulum. ISSN: 0105-6883. p. 2.1-2.17.

Nickerson, S.C. (1985): Immune mechanisms of the bovine udder: An overview.JAVMA, Vol. 187, No. 1, p. 41-45.

Nicholson, J.W.G. & A.M. St-Laurent (1991): Effect of forage type and supplementaldietary E-vitamin on milk oxidative stability. Canadian Journal of Animal Science,71, p. 1181-1186.

NRC (1989): Nutrient requirements of dairy cattle. Sixth Revised Edition, Update 1989.National Research Council. National Academy of Science, Washington, DC. ISBN:0-309-03826-X. 157 pp.

Oksanen, H.E. (1973): Aspect of E-vitamin Deficiency in Ruminants. Acta AgriculturaScandinavica, Suppl., Vol. 19, p. 22-28.

Parrish, D.B. (1980): Determination of E-vitamin in Foods - A Review. CRC CriticalReviews in Food Science and Nutrition, vol. 13, p. 161-187.

Pehrson, B. & J. Hakkarainen (1986): E-vitamin Status of Healthy Swedish Cows. ActaVeterinary Scandinavica, Vol. 27, p. 351-360.

Philpot, W.N. & S.C. Nickerson, (1991): Mastitis; Counter Attack – A strategy to combatmastitis. Babson Bros. Co., 1880 Country Farm Drive, Naperville, Illinois 60563,USA. 150 pp.

Politis, I., M. Hidiroglou, T.R. Batra, J.A. Gilmore, R.C. Gorewit & H. Sherf (1995):Effects of E-vitamin on immune function of dairy cows. American Journal ofVeterinary Research, Vol. 56, No. 2, p. 179-184.

Politis, L., N. Hidiroglou, J.H. White, J.A. Gilmore, S.N. Williams, H. Scherf & M. Frigg(1996): Effects of E-vitamin on mammary and blood leukocyte function, withemphasis on chemotaxis, in periparturient dairy cows. American Journal ofVeterinary Research, Vol. 57, No. 4, p. 468-471.

Pond, W.G., D.C. Church & K.R. Pond (1995): Basic Animal Nutrition and Feeding.Fourth Edition. John Wiley & Sons Inc. ISBN: 0-471-30864-1. 615 pp.

Pryor, W.A. (1996): Studies of Lipid-Soluble Antioxidants. 1996 Abstracts. VERIS,LaGrange, Illinois. p. 7-16.

Page 71: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

70

Putnam, M.E. & N. Comben (1987): Vitamin E - Review Article. Veterinary Record,Vol. 121, p. 541-545.

Reddy, P.G., J.L. Morrill, H.C. Minocha & J.S. Stevenson (1987): E-vitamin isimmunostimulatory in Calves. Journal of Dairy Science, Vol. 70, No. 5, p. 993-999.

Rice, D.A. & S. Kennedy (1988): Assessment of E-vitamin, selenium andpolyunsaturated fatty acid interactions in the aetiology of disiease in the bovine.Proceedings of the Nutrition Society, Vol. 47, p. 177-184.

Roels, O.A. (1967): Present Knowlegde of E-vitamin. Nutrition Reviews, Vol. 25, No. 2,p. 33-37.

Sandholm, M. (1995): Inflammation in mastitis; Detection of inflammatory changes inmilk; Udder Oedema. In: The Bovine Udder and Mastitis. Sandholm, M., Honka-nen-Buzalski, T., Kaartinen, L. & S. Pyörälä (editors). University of Helsinki,Faculty of Vet. Medicine, Helsinki. ISBN: 951-834-047-1. p. 59-75+89-104 + 271-274.

SAS (1985): Sas User’s Guide: Basics, Version 5 Edition. SAS Institute Inc., USA.ISBN: 0-9117382-65-X. 1292 pp.

SAS (1990): Sas/STAT User’s Guide, Vol. 2, Version 6, 4th Edition. SAS Institute Inc.,USA. ISBN: 0-9117382-65-X. p. 893-1686.

Schingoethe, D.J., J.G. Parsons, F.C. Ludens, W.L. Tucker & H.J. Shave (1978): E-vitaminStatus of Dairy Cows Fed Stored Feeds Continuously or Pastured DuringSummer. Journal of Dairy Science, Vol. 61, No. 11, p. 1582-1589.

Schingoethe, D.J., C.A. Kirkbride, I.S. Palmer, M.J. Owens & W.L. Tucker (1982): Re-sponse of Cows Consuming Adequate Selenium to E-vitamin and Selenium Sup-plementation Prepartum. Journal of Dairy Science, Vol. 65, No. 12, p. 2338-2344.

Schiønning, P. (1996): Sygdomsdynamik og sundhedsstyring. Veterinær Rådgivning oginformation, Rødvig Stevns. 14 pp.

Scott, M.L. & I.D. Desai (1964): The Relative Anti-muscular Dystrophy Activity of the d-and l-Epimers of α-Tocopherol and of Other Tocopherols in the Chick. J.Nutrition, Vol. 83, p. 39-43.

Segerson, E.C., F.A. Murray, A.L. Moxon, D.R. Redman & H.R. Conrad (1977):Selenium / E-vitamin: Role in fertilization of bovine ova. Journal of DairyScience, Vol 60. p. 1001-1005.

Smith, K.L., J.H. Harrison, D.D. Hancock, D.A. Todhunter & H.R. Conrad (1984): Effectof E-vitamin and Selenium Supplementation on Incidence of Clinical Mastitis and

Page 72: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

71

Duration of Clinical Symptoms. Journal of Dairy Science, Vol. 67, No. 6, p. 1293-1300.

Smith, K.L., H.R. Conrad, B.A. Amiet & D.A. Todhunter (1985): Incidence ofenvironmental mastitis as influenced by dietary E-vitamin and selenium. Paperpresented at the ÌDF Seminar AProgress in the Control of Bovine Mastitis@, 21-24May 1985, Kiel, Germany. Kieler Milchwirtschaftliche Forschungsberichtung, Vol.37, p. 482-486.

Smith, K.L. (1986): E-vitamin – Enhancement of Immune Response and Effects on Ma-stitis in Dairy Cows. Animal Nutrition Events. ROCHE symposium ‘The Value ofVitamins in Animal Nutrition’, London, Oktober 1986. Animal Nutrition and He-alth. Vitamins and Fine Chemicals Division. ROCHE A/S, Hvidovre, DK. 22 pp.

Smith, K.L. & J.S. Hogan (1993): Environmental Mastitis. Update on Bovine Mastitis.Veterinary Clinics of North America: Food Animal Practice, Vol. 9, No. 3. p. 489-498.

Smith, K.L., J.S. Hogan & W.P. Weiss (1997): Dietary E-vitamin and Selenium AffectMastitis and Milk Quality. Journal of Animal Science, 75, p. 1659-1665.

Sordillo, L.M., K. Shafer-Weaver & D.DeRosa (1997): Symposium: Bovine Immunolgy.Immunobiology of the Mammary Gland. Journal of Dairy Science, Vol. 80, No. 8,p. 1851-1865.

Stabelfeldt, G.H. (1992): Pregnancy and parturition. In: Cunningham, I.G. (editor). Text-book of Veterinary Physiology. W.B. Saunders Company, Philadelphia. ISBN: 0-7216-2306-9. p 457-466.

Steins (1998): Analyse af fodermidler. Steins Laboratorium A/S, Brørup, Danmark.

Stensig, T., F. Strudsholm, E.S. Nielsen, M.R. Weisberg, V.F. Kristensen, H.R. Andersen,J.E. Hermansen & E. Møller (1993): Beskrivelse af fodermidler. Karakteristika oganvendelse til kvæg. Rapport nr. 26. Landbrugets Rådgivningscenter, Lands-kontoret for Kvæg, Skejby. ISSN: 0906-1398. 260 pp.

St-Laurent, A.M., M. Hidiroglou, M. Snoddon & J.W.G. Nicholson (1990): Effect of α-tocopherol supplementation to dairy cows on milk and plasma α-tocopherolconcentrations and on spontaneous oxidized flavor in milk. Canadian Journal ofAnimal Science, 70, p. 561-570.

Strudsholm, F., E.S. Nielsen, J.C. Flye, A.M. Kjeldsen, M.R. Weisbjerg, K. Søegaard, V.F.Kristensen, T. Hvelplund & J.E. Hermansen (1997): Fodermiddeltabel - 1997. Sam-mensætning og foderværdi af fodermidler til kvæg. Rapport nr. 69. LandbrugetsRådgivningscenter, Landsudvalget for Kvæg, Skejby. ISSN: 0906-1398. 53 pp.

Page 73: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

72

Strudsholm, F. & J.C. Flye (1998): Registrering efter ”Bekendtgørelse om registreringm.m. af foderstofvirksomheder”. LK-Meddelelse nr. 158, Landskontoret forKvæg, Landbrugets Rådgivningscenter, Skejby. 1 pp.

Strudsholm, F., E.S. Nielsen, J. Madsen, J. Foldager, J.E. Hermansen, V.F. Kristensen, O.Aaes & T. Hvelplund (1998): Danske fodernormer til kvæg – 1998. Landskontoretfor Kvæg, Landbrugets Rådgivningscenter, Skejby (Under udarbejdelse).

Strudsholm, F. & F. Aaes (1999): Danske fodernormer til kvæg. Rapport nr. 84. Land-brugets Rådgivningscenter. Landkontoret for Kvæg, Skejby. 47 pp.

Swecker, W.S., D.E. Eversole, C.D. Thatcher, D.J. Blodgett, G.G. Schurig & J.B. Meldrum(1989): Influence of supplemental selenium on humoral immune responses in wea-ned beef calves. American Journal of Vet. Research, Vol. 50, No. 10, p. 1760-1763.

Søegaard, K. (1994): Kvalitet af kløvergræs. I: Bilag til seminar “Produktion og udnyt-telse af kløvergræs til mælkeproduktion” på Forskningscenter Foulum 15. februar1994. Intern rapport nr. 27/1994 fra Statens Husdyrbrugsforsøg. p. 27-36.

Targowski, S.P. (1983): Role of immune Factors in Protection of Mammary Gland.Journal of Dairy Science, Vol. 66, No. 8, p. 1781-1789.

Tengerdy, R.P. (1980): Effect of E-vitamin on immune responses. In: E-vitamin: Acomprehensive treatise. L.J. Machlin (ed.). Basic and Clinical Nutrition B Volume1. Marcel Dekker, Inc. New York. ISBN: 0-8247-6842-6. p. 429-444.

Tian-Quan, C., P.G. Weston, L.A. Lund, B. Brodie, D.J. Mckenna & C. Wagner (1994):Association between neutrophil functions and periparturient disorders in cows.American Journal of Veterinary Research, Vol. 55, No. 7, p. 934-943.

Traber, M.G. & H.J. Kayden (1984): E-vitamin is delivered to cells via the high affinityreceptor for low-density lipoprotein. The American Journal of Clinical Nutrition,Vol. 40, p. 747-751.

Treuthardt, J. (1992): E-vitamin during the growing period + Antioxidant trace element,enzymes and E-vitamin during the early growing period. In: Hematology,Antioxidative Trace Elements, the Related Enzyme Acitivities and E-vitamin inGrowing Mink on Normal and Anemigogenic Fish Feeding. Åbo AkademisFörlag. Chapter 5+6.

Trinder, N., C.D. Woodhouse & C.P. Renton (1969): The effect of E-vitamin andSelenium on the Incidence of Retained Placentae in Dairy Cows. The VeterinaryRecord, 85, p. 550-553.

Vaarst, M. (1994a): Økologisk malkekvægbrug i Danmark. 1. Udvikling og veterinær-medicinske aspekter. Dansk Veterinær Tidsskrift, 77. årgang, Nr. 11, p. 501-509.

Page 74: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

73

Vaarst, M. (1994b): Økologisk malkekvægbrug i Danmark. 2. Sundhed og sygdom -forskning i danske økologiske malkekvægbrug. Dansk Veterinær Tidsskrift, 77.årgang, Nr. 12, p. 549-555.

Vaarst, M. & C. Enevoldsen (1995): Sundhedstilstand og sygdomshåndtering i malke-kvægsbesætningen. I: Økologisk landbrug med udgangspunkt i kvægbedriften.Kristensen, E.S. (red.). Intern rapport nr. 42 fra Statens Husdyrbrugsforsøg, Tjele.p. 69-80.

Van Soest, P.J. (1994): Nutritional Ecology of the Ruminant. Second Edition. CornellUniversity Press. ISBN: 0-8014-2772-X. 476 pp.

Vander, A.J., J.H. Sherman & D.S. Luciano (1990): Human Physiology. The mechanismof body function. International edition. Nunes, I, D.T. Schack & J.W. Bradley (edi-tors). Fifth edition. McGraw-Hill Publishing Company, USA. ISBN: 0-07-100998-1.724 pp.

Walker, D.M. (1979): Nutrition of Preruminants. In: Digestive Physiology and Nutritionof Ruminants. Volume 2 - Nutrition. Second Edition. Church, D.C. (ed.). O & BBooks Inc., Oregon, USA. ISBN: 0-9601586-5-0. p. 258-280.

Waller, K.P. (1998): Immunological aspects in prevention of mastitis. Nordic SeminarRegarding Future Aspects of Mastitis Prevention, 21-22 January 1998, Århus,Denmark. 6 pp.

Warberg, J. (1991): Human Fysiologi – En grundbog. 2. udgave, 1. oplag. PolytekniskForlag, Lyngby. ISBN: 87-502-0726-1. 432 pp.

Weber, F., U. Gloor & O. Wiss (1962): E-vitamin und essentielle Fettsäuern. Fette-Seifen-Anstrichmittel, Vol. 64, No. 12, p. 1149-1153.

Weber, F., U. Gloor, J. Würsch & O. Wiss (1964): Studies on the Absorption,Distribution and Metabolism of l-α-tocopherol in the Rat. Biochemical andBiophysical Research Communication, Vol. 14, No. 2, p. 189-192.

Weiss, S.J. & A.F. LoBuglio (1982): Phagocyte-Generated Oxygen Metabolites andCellular Injury. Laboratory Inivestigation, Vol. 47, No. 1, P. 5-18.

Weiss, W.P., J.S. Hogan, K. L. Smith & K.H. Hoblet (1990a): Relationships AmongSelenium, E-vitamin, and Mammary Gland Health in Commercial Dairy Herds.Journal of Dairy Science, Vol. 73, No. 2, p. 371-390.

Weiss, W. P., D.A. Todhunter, J.S. Hogan & K.L. Smith (1990b): Effect of Duration ofSupplementation of Selenium and E-vitamin on Periparturient Dairy Cows.Journal of Dairy Science, Vol. 73, No. 11, p. 3187-3194.

Page 75: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

74

Weiss, W.P., J.S. Hogan & K.L. Smith (1994a): Use of α-Tocopherol Concentrations inBlood Components to Asses E-vitamin Status of Dairy Cows. Agri-Practice, Vol.15, No. 7, p. 5-8.

Weiss, W.P., J.S. Hogan, D.A. Todhunter & K.L. Smith (1997): Effect of E-vitaminSupplementation in Diets with a Low Concentration of Selenium on MammaryGland Health of Dairy Cows. Journal of Dairy Science, Vol. 80, No. 8, p. 1728-1737.

Willis, A.L. (1984): Essential Fatty Acids, Prostglandins and Related Eicosanoids. In:Present Knowlegde in Nutrition. Nutrition Reviews. Fifth Edition. The NutrtionFoundation, D.C. ISBN: 0-935368-40-X. p. 90-115.

Wills, E.D. (1985): Nutrition: Vitamins. In: Biochemical Basis of Medicine. Publisher:John Wright & Sons Ltd, Bristol, England. ISBN: 0-7236-0722-2. Chapter 14.

Young, L.G., A. Lun, J. Pos, R.P. Forshaw & D. Edmeades (1975): E-vitamin Stability inCorn and Mixed Feed. Journal of Animal Science, Vol. 40, No. 3, p. 495-499.

Østerås, O. (1998): Mastitis dynamics and prevention. Nordic Seminar RegardingFuture Aspects of Mastitis Prevention, 21-22 January 1998, Århus, Denmark. 5 pp.

Page 76: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

75

8 APPENDIKS

Tabel A.1 E-vitamin tildelingen (mg/ko/dag) på de 12 gårde. Gennemsnit og spred-ning på den daglige tildeling af E-vitamin.

13-8 15-8 32-9 33-8 40-4 41-4 49-9 53-8 60-4 61-4 71-9 85-5Sommer:Gns.Spr.Vinter:Gns.Spr.

1.621157

1.192243

1.237373

54094

1.913222

1.388176

1.381125

1.00793

1.523273

1.006256

1.303182

797110

1.094156

888147

1.333174

1.05780

1.339178

919135

1.544182

1.404146

1.371201

885198

1.394345

58764

: Giver tilskud om vinteren.Sommer: n = 14, Vinter: n = 13 Gård 15-8 og 49-9: Jerseybesætninger

Tabel A.2 Sæsongennemsnit og spredning for E-vitamin indholdet i tankmælken(µµµµg/ml) i de 12 besætninger samt årsgennemsnittet.

E_Milk 13-8 15-8 32-9 33-8 40-4 41-4 49-9 53-8 60-4 61-4 71-9 85-5Sommer:nGns.Spr.Vinter:nGns.Spr.Samlet:nGns.Spr.

11,26

-

10,81

-

21,050,23

51,210,17

60,890,15

111,030,25

70,970,19

60,880,18

130,930,24

71,110,36

61,060,11

131,070,28

71,050,25

60,930,07

130,970,21

61,220,17

61,080,11

121,140,16

11,45

-

11,37

-

21,410,04

60,940,25

60,740,08

120,850,20

70,970,20

60,810,15

130,940,19

70,950,23

60,880,22

130,930,22

60,990,13

50,890,04

110,910,14

70,840,19

50,860,16

120,820,17

: Besætninger, der giver tilskud om vinteren. n: antal prøver Gård 15-8 og 49-9: Jerseybesætninger

Tabel A.3 Sæsongennemsnit og minimum- og maksimumværdier i de 12 besæt-ningers E-vitamin status (µµµµg E-vitamin/g mælkefedt).

E_Milk 13-8 15-8 32-9 33-8 40-4 41-4 49-9 53-8 60-4 61-4 71-9 85-5Sommer:Gns.Min.Max.Vinter:Gns.Min.Max.Samlet:Gns.

29,6--

18,3--

24,7

23,521,030,6

16,013,721,3

19,7

23,918,431,0

18,916,925,0

21,7

27,620,840,8

25,424,328,1

26,3

25,319,230,7

20,618,922,4

22,6

27,824,230,4

23,320,925,6

25,4

24,8--

21,4--

23,1

22,917,832,0

16,514,919,3

19,7

23,016,428,6

20,017,624,4

22,9

23,318,932,3

20,116,426,9

22,0

23,118,627,1

20,819,424,3

21,4

21,415,424,9

20,017,421,3

20,3

: Besætninger, der giver tilskud om vinteren. Gård 15-8 og 49-9: Jerseybesætninger

Page 77: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

76

Tab

el A

.4 O

vers

igt o

ver

and

elen

af

køe

r i d

en ti

dli

ge la

kta

tion

, mæ

lkey

del

se, E

-vit

amin

tild

elin

gen

, tan

km

ælk

ens

ind

hol

d a

f E

-vi

tam

in, t

ank

cell

etal

sam

t d

en m

åned

lige

fre

kve

ns

af a

lle

sygd

omm

e, y

ver-

og

rep

rod

uk

tion

slid

else

r og

div

erse

syg

dom

me

in-

den

for

hve

r gå

rd, s

amt d

et to

tale

gen

nem

snit

, sp

red

nin

g, m

inim

um

og

mak

sim

um

svæ

rdi.

13-8

15-8

32-9

33-8

40-4

41-4

49-9

53-8

60-4

61-4

71-9

Gns

.Sp

r.M

in.

Max

.

Køe

r, a

ntal

109

3455

4812

458

161

4077

5769

7540

3416

1

Gru

ppe,

% k

øer

0-60

d.e

.k.

18,5

18,7

16,9

16,0

18,0

15,0

19,0

21,2

17,4

19,3

17,8

18,0

1,7

1521

,2

EKM

, kg/

ko/d

ag22

,419

,327

,823

,322

,218

,118

,821

,225

,622

,222

,322

,12,

918

,127

,8

E-vi

tam

in ti

ldel

ing

1.39

492

21.

667

1.19

01.

311

1.07

21.

000

1.22

01.

121

1.46

41.

135

1.22

721

892

21.

667

(mg/

ko/d

ag)

(400

)(4

10)

(360

)(4

00)

(600

)

E-vi

tam

in in

dhol

d i

lk,µ

g/m

l 1

,04

1,04

0,9

2 1

,07

0,9

7 1

,14

1,4

10,

850,

920,

980,

941,

020,

160,

851,

41

Cel

leta

l, 1.

000/

ml

283

109

313

371

368

398

223

185

263

265

274

277

8510

939

8

Alle

syg

dom

me

(%)

4,0

4,2

8,9

6,3

2,6

6,9

4,2

8,4

14,5

22,2

7,6

8,2

5,7

2,6

22,2

Yve

rlid

else

r (%

)2,

62,

54,

82,

91,

14,

71,

14,

69,

711

,24,

24,

53,

21,

111

,2

Rep

. lid

else

r (%

)0,

80,

50,

91,

80,

70,

60,

50,

91,

24,

41,

71,

31,

10,

54,

4

Div

. syg

dom

me

(%)

0,6

1,2

3,2

1,6

0,8

1,6

2,6

2,8

3,6

6,6

1,7

2,4

1,7

0,6

6,6

: Tal

lene

i pa

rent

es a

ngiv

er s

tørr

else

n af

E-v

itam

in ti

lsku

d en

ten

i for

m a

f min

eral

blan

ding

elle

r re

n vi

tam

inbl

andi

ng.

76

Page 78: DJF - pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/458491/djfhd27.pdf · hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

ISSN 1397-9892

Enheder på andre lokaliteterAfdeling for SortsafprøvningTeglværksvej 10, Tystofte4239 SkælskørTlf. 58 16 06 00. Fax 58 16 06 06

Askov ForsøgsstationVejenvej 55, 6600 VejenTlf. 75 36 02 77. Fax 75 36 62 77

Bioteknologigruppen(Afd. f. Plantebiologi)Thorvaldsensvej 40, 1.1871 Frederiksberg CTlf. 35 28 25 88. Fax 35 28 25 89

Borris ForsøgsstationVestergade 46, 6900 SkjernTlf. 97 36 62 33. Fax 97 36 65 43

Den Økologiske ForsøgsstationRugballegårdPostboks 536, 8700 HorsensTlf. 75 60 22 11. Fax 75 62 48 80

Foulumgård, Postboks 508830 TjeleTlf. 89 99 19 00. Fax 89 99 19 19

Jyndevad ForsøgsstationFlensborgvej 22, 6360 TinglevTlf. 74 64 83 16. Fax 74 64 84 89

Rønhave ForsøgsstationHestehave 20, 6400 SønderborgTlf. 74 42 38 97. Fax 74 42 38 94

Silstrup ForsøgsstationHøjmarken 12, 7700 ThistedTlf. 97 92 15 88. Fax 97 91 16 96

Tylstrup ForsøgsstationForsøgsvej 30, 9382 TylstrupTlf. 98 26 13 99. Fax 98 26 02 11

DJF FoulumPostboks 50, 8830 TjeleTlf. 89 99 19 00. Fax 89 99 19 [email protected]. www.agrsci.dk

DirektionDirektionssekretariat, Økonomisekretariat

Afdeling for Animalske FødevarerAfdeling for Husdyravl og GenetikAfdeling for Husdyrernæring og FysiologiAfdeling for Husdyrsundhed og VelfærdAfdeling for JordbrugssystemerAfdeling for Plantevækst og Jord

Afdeling for MarkdriftAfdeling for StalddriftAfdeling for Analytisk kemiInformationsenhedIT-funktionBiblioteksfunktionInternational Enhed

DJF ÅrslevKirstinebjergvej 10, 5792 ÅrslevTlf. 63 90 43 43. Fax 63 90 43 90

Afdeling for Prydplanter ogVegetabilske Fødevarer

DJF FlakkebjergFlakkebjerg, 4200 SlagelseTlf. 58 11 33 00. Fax 58 11 33 01

Afdeling for PlantebiologiAfdeling for PlantebeskyttelseAfdeling for Infrastruktur

DJF BygholmSchüttesvej 17, 8700 HorsensTlf. 76 29 60 00. Fax 76 29 61 00

Afdeling for JordbrugsteknikDriftsfunktion