View
1
Download
0
Category
Preview:
Citation preview
Vil vi Viben?
-og de andre af agerlandets fugle?
Vil vi Viben?Hvorfor forsvinder Viben og de andre af agerlandets fugle?
Disposition. Ca. 10 minutter til hver af de 3 første punkter:
1. Viben er ikke en fugl hvemsomhelst! Første spor.
2. Den karismatiske Vibe. Andet og tredje spor.
3. Ramt af tilbagegang, hvad kan der gøres?
4. Først Storken, nu Viben.
5. Spørgsmål/diskussion
Viben er ikke en fugl hvemsomhelst! Første spor.Forankringen i vores kulturhistorie:• Symbolfuglen: Forårsbebuderen, mod(eromsorg), bondelandet
• Næsten nationalfugl, fra Sanglærke til Knopsvane
• Naturkanonarten: 1 ud af 12 fugle i Danmark. Folkekær
• Folkeminder: Varsler, overtro, talemåder m.m.• Litteraturen: Helle Helle m. fl. Sangskatten og digtene
• Malerkunsten: Fynbomalerne, de mange Jens’er
• Logoerne: DOF (fra 1906), Ullerslev Kommune (til 2007), m. fl.
• Stednavne: I landet (75), vejnavn (183 og nr. 3)
• Personnavne: Fornavn (1000), mellemnavn (1100) og efternavn (200)
Den karismatiske Vibe. To spor mere.
Men hvad gemmer der sig egentlig under toppen? Kort portræt af Viben
De 7 f’er: Farver, form, flugt, findested, føde, fuglesang og formering
Viben blev min skæbne.. frit efter W.C. Fields…
Den på alle måder karakteristiske fugl…
Undersøgelse af Viben ved SvendborgVibeforåret:Ankomst, adfærd og ynglecyklus.Landbrug:Landbrugsdrift og
afgrøder, måling af højde.
Daglige obsbesøg fra 1.
marts til og med 30. juni.
Der er 122 dage.
År Besøg Marker Ha
2011 15 6 120
2012 53 7 147
2013 113 7 147
2014 112 9 197
2015 112 10 207
2016 114 10 207
2017 114 9 266
2018 115 9 266
De 39 observationspunkter dækker 9 marker (M 1-M 9)
Position for de 6-9 ynglepar i 2018
Resultat: Vibepar de seneste 8 årAfgrøde Vårbyg Spinat Vinterbyg Hvede Frøgræs Raps I alt
Ynglepar 2011 6 - 4 6 0-2 0 16-18
Ynglepar 2012 7-10 - 3 4 0 0 14-17
Ynglepar 2013 0 - 0 8-9 1 1-2 10-12
Ynglepar 2014 5-8 - 0 0 0 0 5-8
Ynglepar 2015 3 - 0 1 3 0 7
Ynglepar 2016 6-10 - 0 5 1-3 0 12-18
Ynglepar 2017 5-6 3 0 0 0 0 8-9
Ynglepar 2018 0 6 0 0 0 0-3 6-9
Vibeforåret og afgrøderne.
Vegetationshøjde under 15 cm foretrækkes. Afgrødehøjden skal være under 8 cm i tæt og 15 cm i mere åbne afgrøder. Der tolereres op til 30 cm, hvor planteafstanden er stor. EUROPEAN UNION MANAGEMENT PLAN FOR LAPWING Vanellus vanellus 2009 -2011
42 = 7533 +Afgrødehøjde
33 + 42 = 75
33 = æglægning og rugning 42 = ungeperiode
Min Svendborg aftale
• Min Svendborgaftale for interesserede landmænd har to elementer
1) Af naturindsatsen bruges op til 5000 kr. til Lærkepletter og våde Vibelavninger
a) Dækning af udgifter til konsulenter
b) Kompensation for tabt afgrødeindtægt
2) Af hensyn til naturen, screenes alle forpagtningsaftaler ved næste forhandling.
Manual til flere Viber på markerne
Min manual er en operationel gennemgang af de virkemidler, der gavner Viben i landbrugs-landet, beregnet på landmænd
Viben: • Skræddersyede ordninger
tilpasset biologienLandmanden: • Lette at etablere• Ikke miste sin grundbetaling• Holdes skadesløs
Manual til flere Viber på markerne
De ”lavpraktiske” forhold:
1. Vårafgrøder indgår i sædskiftet – gerne op ad enge eller græsmarker med dyr
2. Kør udenom rederne
3. Afmærk rederne fx med ”svajestokke”
4. Udfør forårets markarbejde i ét hug
5. Etabler både ”Lærkepletter” og ”Vibelavninger”
6. Sørg for kommunikation mellem traktorfører og driftsleder
Lærkepletter og vibelavninger danner mosaikker i landskabet
Lærkepletter og Vibelavninger danner mosaikker i landskabet
18
Viben på dagsordenen
DOF blev i august 2015 inviteret til hilse-på-møde af den nyudnævnte minister for Miljø og Fødevarer. Med til mødet bragte man 10 eks. af min Manual til flere Viber på marken sammen med Jørgen Dams smukke billede, indrammet i glas.
Formand for DOF, Egon Østergaard, sammen med Eva Kjer Hansen, ved en senere lejlighed. Hun var minister for Miljø og Fødevarer fra den 28. juni 2015 til den 29. februar 2016.
Viben på dagsordenen
Et møde mellem DOF’s formand Egon Østergaard og viceformand Lars Hvidtfeldt fra Landbrug og Fødevarer fra sidste år havde kun et punkt: Vibens nødlidende situation.
Til venstre en artikel i ”Landbrugsavisen” 30. marts 2017.”Vi er utroligt glade for at vi kan samarbejde med ornitologerne om denne sag.”Også i 2018 er der fulgt op på arbejdet og der var i marts igen møde med Viben som øverste punkt på dagsordenen
Viben på dagsordenen
10 er tallet!
1. Højst 10 % af markens areal
2. Vildtstriber må højst være 10 m bredde
3. Der skal være 10 m imellem
4. Lærkepletter og Vibelav-ninger må højst være 100 m²
5. De ”udvintrede” pletter…
Ramt af tilbagegang• Agerlandets fuglearter er i stærk tilbagegang
• I de sidste 40 år er næsten 3 mio. forsvundet
• Landbrugslandets 22 fugle er Tårnfalk, Agerhøne, Vibe, Dobbeltbekkasin, Sanglærke, Landsvale, Engpiber, Gul Vipstjert, Hvid Vipstjert, Bynkefugl, Stenpikker, Sjagger, Gærdesanger, Tornsanger,Rødrygget Tornskade, Råge, Krage, Skovspurv, Stillits, Tornirisk, Gulspurv og Bomlærke.
Inspirationen til mine beregninger stammer fra følgende oplysninger:
Storbritannien har siden 1966 mistet 44 millioner fugle. Alle arterEU har siden 1980 mistet 421 millioner fugle. Alle arterTyskland har på bare 12 år (fra 1998-2009) mistet 12,7 millioner fugle. Alle arter
I Frankrig er fuglebestandene gået tilbage med en tredjedel de sidste 15 år.
Landbrugsfuglene går mest tilbage
Alle almindelige ynglefugle
Skovfugle
Landbrugslandsfugle
Brikker til puslespillet over Vibens tilbagegang
Sædskifte-
ændringer
Kvæg på
stald
Kollaps?
Gylle- og
gødnings-
udbringning
Negativ
spiral
Ændret
prædator-
profil
Hektar- støtte
Tilgroning
Traktose
Mere monotont mark-landskab
EU’s
land-
brugsstøtte
Våde lavninger
tilsås
Manglende bevågenhed
Forebyggende kure mod lungeorm, etc.
Vindmøller
Reder ødelægges af maskiner
Bio-brændsel
Struktur-
ændringer
Klima-
ændring
Skov-
rejsnings-
projekter
Udbygning af
infrastruktur
For-styrrelse
Produktions-
optimering
Prædation af
reder og
unger
Færre
vårafgrøder Kollision
med luft-
ledninger
Forgubning
af
bestanden Dræning
Færre
våde
habitater
Vedvarende
græs på
retur
Tromling af
vårkorn og enge
Jagt i
Sydeuropa Knaphedpå føde
Nedsat yngle-succes
Vibebestandens deroute 1976-2017
Fra indeks til antal: Viben som eksempel
Indeks 1976:100
Indeks 2011:30
Indeks 2016:24
Bestand 2011:20.000 par
Bestand 1976:(20.000/30)*100=
66.666 par
Bestand 2016:(20.000/30)*24=
16.000 par
Antal mistede individer:1976: 66.666 par2016: 16.000 parMistet: 50.666 par
= 50.666 * 2 =101.332 individer
Bemærk logaritmisk skala
Alle landbrugslandsarter:16 arter gået ned med 1,8 mio. par6 arter gået op med 0,3 mio. parNetto nedgang: 1,5 mio. par
= 3 mio. individer
Voksne: Spildkorn og ukrudtsfrøUnger: Bladlus og andre insekterBehøver bar jord til fødesøgning & solbadning Forsvinder med
intensiveringen
Bemærk logaritmisk skala
Sanglærkebestandens deroute 1976-2017Samme svøbe: Ukrudtsfrø/spildkorn til voksne og insekter til unger
Så tæt skal frøene ligge, før Sanglærken bliver mæt (450/m2)
Robinson and Sutherland, 2002
DK
DK
Antal frø pr. m², vinter
19931954
Sanglærken har behov for adgang til åbne/lave afgrøder gennem hele ynglesæsonens 2-3 kuld for at kunne fange løbebiller m.v.
Kræver høj afgrødediversifikation.
Historien går den modsatte vej - Tilfældigt valgt eksempel, Jylland 1954-1993
1954
1993
Sanglærke-territorie ’54:
5 afgrøder
Sanglærke-territorie ’93:
1 afgrøde
Og udviklingen fortsætter:I perioden 1995-2015 er den gennemsnitlige markstørrelse vokset med 36-48 % på de gode jorde.
Oprør fra marken
Håbets gård i England, 181 ha
Engelsk forsøgslandbrug med fuglevenlig dyrkning:
• Blomsterrige striber
• Frørige bræmmer
• Lærkepletter
• De fuglevenlige tiltag dækker bare 7% af dyrkningsarealet
• Antallet af ynglefugle øget med tre gange i løbet af 10 år
• Antallet af vinterfugle øget med seks gange
Sanglærken styrkes. Før og efter
Lærketerritorier på Hope Farm, da den blev overtaget af RSPB i 2000 og ti år senere. Prøv selv at tælle, hvor meget bestanden er gået frem.
2000 2010
Ramt af tilbagegang, hvad kan der gøres?• Følgende forhold påvirker de arter, der er knyttet til det egentlige
agerland (‘agerlands-specialister’):• Afgrødevalg• Dyrkningsform• Intensitet• Landmandens holdning til småbiotoper og naturlige levesteder
• Det skal der til:• Generelt mere natur, fx 10 %• Flere vårafgrøder - især i tilknytning til enge – og forårsarbejdet udføres
i ét hug!• Gerne tynd udsåning i markrande• Vand-, tørke- og frostskadede pletter skal have lov at ligge• Ekstensivering i form af Lærkepletter (2 stk. af 10 m² pr. ha) og Vibe-
lavninger (barjordsarealer af robust størrelse på markblokke med Viber)• Mosaik- eller stribedrift med vekslende afgrøder• Gerne økologisk drift, subsidiært reduceret jordbehandling• Flere dyr på græs
Ramt af tilbagegang, hvad kan der gøres?• Robuste hegn gerne med tre rækker
• Hjemmehørende arter, gerne bær- og frugtbærende
• Lad gerne dødt ved blive tilbage.
• Langt mindre hårdhændet hegnspraksis
• Lad hegnets fodpose uskadt af markdriften
• Undgå hegn ved enge og Vibelavninger
Først Storken, nu Viben
Storken kan man ikke undvære… H.C. Andersen i ”Hvad fatter gør, det er altid det rigtige” (1861)
Viben kan man ikke undvære… N. Andersen, Vibens enmandshær, i Kolding (11. oktober 2018)
Tak for opmærksomheden!
Recommended