Natur- og kulturvidenskab Idræts-og sundhedsforskning mellem stolene

Natur- og kulturvidenskab

Idræts-og sundhedsforskning mellem stolene

Henning EichbergSyddansk Universitet, 2008

Et bedømmelsesproblem der irriterede En master opgave i 2008: ”Physical

activity, physical fitness, and quality of life in older people: Biological and humanistic approach”

Bedømt fra den biologiske censor som 10 (fortrinlig)

Bedømt fra den kulturvidenskabelige censor som 00 (utilstrækkelig)

Kompromis: 4 (jævn)

Indhold

1. Institutionelt: fakulteternes orden2. Metodisk: elementtænkning

versus sammenhængstænkning3. Kritisk: Faktortænkningens

ekspansion4. Filosofisk: Møde, case og relation

Intervention som joker?

1. Idræt i fakulteternes orden

Idræt placeret under fakulteterne Naturvidenskab: fysiologi,

anatomi (København, Aarhus) Kultur- og socialvidenskab:

historie, pædagogik… (Tyskland) Sundhedsvidenskab

(SDU/Odense)

Sundhedsvidenskab mellem stolene Anvendt biologi: sundhedsfagets mainstreamMen: Den praktiske læge er ekspert i intervention Kulturelle sidediscipliner: medicinhistorie,

socialmedicin, medicinsk antropologi, sundhedspsykologi, sundhedspædagogik, sundhedspolitik, sundhedsøkonomi

WHO 1948: “physical, mental and social well-being”

Fysioterapi og kiropraktik: praktikeren rører ved klienten

”Elderly in movement”

Kursen på SDU indeholder: Biologi: biologisk gerontologi,

osteoporosis, sarkopeni, muskelmasse og muskelkraft, neuro-muskulære funktioner, oxygenoptagelse og aerobic kapacitet, balance – tests med ældre forsøgspersoner

Kultur: historie og sociologi af aldring og bevægelse, aldringens antropologi og psykologi, politik af aldring og af idræt for ældre

2. To metodiske veje: Elementarisering og relation

Naturvidenskab tenderer til at reducere komplekse fænomener til bestemte elementer (organer, molekyler)Elementerne sammensættes til modeller, der består af kasser, som forbindes med pile eller linjer af indflydelse

Kulturstudier analyserer relationerFænomen, type, struktur, system, proces, situation, betydning, mening

To intellektuelle processer

At forklare

At forstå

A B

A

Elementarisering i medinhistorienKroppen skæres i stykker: Galensk humoralpatologi: sammenspil mellem

kropsvæsker, jordens fire elementer og psykens temperamenter (antik græsk-romersk kultur)

Anatomi: organ, mikroskop (renæssancens Europa)

Cellularpatology: celle, bakterier (1800-tallet) Molekyle og gen (1900-tallet) – nano-krise?Disse forandringer af viden var forbundet med

professionel specialisering blandt de medicinske praktikere

Kompleksitetsbegreber i humanvidenskaberne Kultur, samfund, psyke Krop, bevægelse Praksis, viden, værdi, identitet Tradition og forandring, proces og situation Social relation, klasse, magt, køn Livsform, habitus, livsstil Civilsamfund, social bevægelse, forening Natur, landskab, miljø Livskvalitet, livsforløb og socialt liv Sundhed, sygdom

At tænke relationer

Forbindelse, sammenhæng Kompleksitet Kontekstualitet Refleksivitet Relation og relativitet Modsigelser

3. Faktortænkningens ekspansionFaktortænkningen overtages i social- og

kulturvidenskaberne: “sociale” og “psykiske factorer”

“Risikofaktorer”: ernæring, rygning, alkohol og motion (KRAM), i forbindelse med overvægt, højt blodtryk og “civilisationssygdomme”

”Barrierer”, ”indikatorer”, ”funktioner” Spørgeskemaer spørger efter “self-efficacy”,

“well-being”, “positive feeling” og “negative feeling”, data målt gennem bestemte skalaer

Faktorer kombineres i abstrakte statistiske modeller eller “teorier” som “Social Cognitive Theory”, “Health Belief Model” og “Transtheoretical Model”

Kritik af faktortænkningen Apparat-fejl model Tingsliggørelse, reificering Liv som riskofaktor:

Burde vi ikke afskaffe livet? Men:

Kulturstudier leverer heller ikke “sandheden”Social- og kulturteorier på et abstrakt niveau ikke nemt at formidle med folks konkrete praksis

Lov om kulturens forsvinden

Hvor fokus sættes på “faktorer”, forvinder “kultur”

Fra relation til little boxes Men: Holder denne metodiske

reduktionisme endnu i forhold til sundhedsvæsenets udfordringer?

Skifte i sygdomspanorama Infektionssygdomme, reduceret

gennem strategier af medicinsk elementarisering (vaccination, farmaceutiske produkter, piller, hygiejne)

Civilisationssygdomme som dødsorsager i 1900-tallet: hjerte-karsygdomme, kræft, nervositet, gigt

Samspilssygdomme i det senere 1900-tal: stress, depression, anoreksi, fedme, aldringsrelaterede lidelser

Smerte som relation Smerte i hverdagen: Væk! Smerte i sport: No pain, no gain Smerte i professionel musik: Skal leves

med Smerte i sadomasochismen: LystSmertekulturer

Lægen kan ikke måle smerten At medføle smerten

4. To vidensformer– og en tredje? Naturvidenskabelig elementviden

Målbare data, lovmæssigheder, analytisk modeltænkning

Kulturvidenskabelig sammenhængsvidenKulturteori, socialteori, relationer

HandlingsvidenInterventionens relationsvidenFænomenologi

Intervention som relation

At gribe ind i andre menneskers liv Intervention som møde og psykisk-social relation Anerkendelse af folks måde at leve på Sundheds- og idrætskulturer i flertal Asymmetriske forhold af køn og magt

(Forkortet forståelse: intervention som implementering, management af folks problemer –Ekspertens bedre viden mod folks falske bevidsthed)

Forskning i intervention: metode

Case Tæt beskrivelse, narrativ Fænomenologi Sammenligning

Etnografisk-antropologisk tilgang

Interventionens socialfigurer Læge Sundhedsplejerske, sygeplejerske,

jordemoder Fysioterapeut, kiropraktor Psykolog Idrætstræner Gymnastikkens delingsfører Personal trainer Motionsven

Repræsentativitetversus case Naturvidenskab: Statistisk

repræsentativitetGeneralisering, normaliseringHvad mennesker normalt gør

Kulturvidenskab: Den enkelte case tællerPartikulariseringHver ”population” er en caseHvad mennesker er i stand til

Interventions aktørens(u-) synlighed Blinding af behandleren

i Randomized Controlled Trial (RCT)Det abstrakte menneske i laboratoriet

Fokus på interventionsfigurenHvilke interventionsfigurer, -interesser, mønstre, -politik?Synliggørelse af os selvIntrospektion og kritik

Praksisi forskningens centrum

Dobbelt ydmyghed: Naturvidenskabens reduktionisme Kulturvidenskabens teoretiske abstrakthed

Politisk:samspil med civilsamfundet bevægelserog med det oplyste bureaukrati

Filosofisk: at tænke modsigelser

Kroppens filosofi:To kroppe…

1. Fysisk enhed, inden for hudenKroppen som vi harNaturvidenskabelig viden, tysk Körper (latinsk corpus)

2. Enhed af krop og sjælKroppen som vi erKulturvidenskabelig tilgang, tysk Leib (liv)

… eller tre?

3. Der er noget, der driller:Bevægelse:

Kroppen som vi bevægerBevægelseskultur

Mellemkropslige forhold:Kroppen som vi møderSamspil og modspil, aura, kærlighed, tiltrækning og afvisning, relationRelationskultur