View
212
Download
0
Category
Preview:
Citation preview
Excel 2010
Grundlggende
Velkommen p vores Excel Grundlggende kursus
Det er vores hb, at du vil finde dig godt tilrette p kurset, samt du vil f mange gode
og konkrete ting med herfra. Du kan vre sikker p at underviseren vil vre klar til
at give dig en grundig og fyldestgrende gennemgang at Excel.
Rd til kursisten
Efter kurset er det vort hb, at du indenfor kort tid lser dette materiale igennem.
Det vil medfre, at du har langt bedre mulighed for at huske de p kurset
gennemgede emner, og herved bliver dit udbytte af kurset langt strre.
Husk
Det er dig der er p kursus, det er dig der skal hjem og arbejde med dette produkt,
det er derfor DIG der skal sprge, nr der er noget som er uklart for dig. Det er ikke
usandsynligt at der er andre end dig som finder det gennemgede uklart.
Vi nsker dig et godt kursus og held og lykke med materialet og dit videre arbejde
med Excel.
Sprgsml efter kurset
Efter kursets afslutning har du fortsat mulighed for at f svar p dine sprgsml, klik
blot ind p www.officekursus.dk/Excelgrund herfra vil du kunne kontakte os med
dine sprgsml. Denne service er en del af kursusprisen.
Firma kurser
Hvis der er flere i Jeres virksomhed der nsker et kursus, kunne det vre en
mulighed at tage en dialog med os om mulighederne for at afholde et internt kursus i
Jeres virksomhed. P disse kurser kan vi langt hen af vejen tilrette indholdet direkte
mod Jeres behov i det enkelte program, sledes fr I et udbytte der oftest med det
samme kan overfres til det daglige arbejde. Se mere p
www.officekursus.dk/kurser
Vores udvalg af bne kurser finder du p flgende adresse:
www.officekursus.dk/kursuskalender
Rettigheder til dette materiale:
Rettighederne til dette materiale tilhrer Office kursus.dk - JS Group.
Nogen former for gengivelse af dette materiale uden aftale er ikke tilladt.
Copyright Officekursus.dk - JS Group
http://www.officekursus.dk/Excelgrundhttp://www.officekursus.dk/kurserhttp://www.officekursus.dk/kursuskalender
Indholdsfortegnelse
KAPITEL 1. HVORFOR BRUGE EXCEL? .................................................................... 4
KAPITEL 2. GRUNDLGGENDE BEGREBER I EXCEL ........................................ 5
BESKRIVELSE AF SKRMBILLEDET I EXCEL ....................................................................................... 5
BNDET .............................................................................................................................................. 6
FANERNE ............................................................................................................................................ 6
GRUPPER ............................................................................................................................................. 6
VRKTJSLINIEN HURTIG ADGANG ................................................................................................. 7
KOLONNE- OG RKKEOVERSKRIFTER ............................................................................................... 8
MARKRER ......................................................................................................................................... 9
FANEBLADE I REGNEARKET ............................................................................................................. 10
KAPITEL 3. INDTASTNING AF DATA .................................................................... 11
INDSKRIVNING AF TEKST OG TAL .................................................................................................... 11
SDAN RETTER DU I INDTASTEDE DATA ......................................................................................... 12
SKRIV P FLERE LINJER I EN CELLE .................................................................................................. 13
NDRE TEKSTRETNING I EN CELLE ................................................................................................. 13
INDTASTE DATA I ET MARKERET OMRDE ...................................................................................... 14
INDTASTNING MED INDBYGGEDE LISTER ........................................................................................ 14
OPRET DINE EGNE LISTER DER KAN LETTE DINE INDTASTNINGER ................................................ 14
ANVENDELSE AF LOGISKE LISTER TIL OPSTILLING AF TAL OG DATOER ........................................ 15
FORTRYDE EN KOMMANDO ............................................................................................................. 16
KAPITEL 4. NAVIGERING OG MARKERING AF DATA ................................... 17
FLYTTE RUNDT I ARKET .................................................................................................................... 17
MARKERING MED MUS ..................................................................................................................... 18
MARKERING MED TASTATUR ........................................................................................................... 19
MARKERE FLERE USAMMENHNGENDE CELLER ........................................................................... 19
KAPITEL 5. FLYTTE OG KOPIERE CELLER ............................................................ 20
FLYTTE/KLIPPEINDHOLD I CELLER .................................................................................................. 20
KOPIERING AF EN CELLE ELLER ET CELLEOMRDE ........................................................................ 20
KOPIERE MED FYLDHNDTAGET ..................................................................................................... 21
KOPIERE FORMLER ........................................................................................................................... 21
BRUG AF UDKLIPSHOLDER .............................................................................................................. 22
OPRETTE SERIER ............................................................................................................................... 23
SMARTE INDSTILLINGSKNAPPER ..................................................................................................... 24
KAPITEL 6. ARBEJDE MED KOLONNER/RKKER/ARK .................................. 26
TILPASNING AF KOLONNE ............................................................................................................... 26
TILPASNING AF RKKE .................................................................................................................... 27
SKJULE EN KOLONNE ELLER RKKE ................................................................................................ 28
INDSTTELSE AF NYE KOLONNER OG RKKER ............................................................................. 30
SKJULE ARK ....................................................................................................................................... 31
FLYTTE OG KOPIERE ARK ................................................................................................................. 32
KAPITEL 7. GEM PROJEKTMAPPE OG BNE IGEN ........................................... 34
GEMME EN PROJEKTMAPPE ............................................................................................................. 34
HVOR SKAL MAN GEMME SINE DATA? ............................................................................................ 34
BNE ET EKSISTERENDE DOKUMENT .............................................................................................. 35
BEN EN NY TOM PROJEKTMAPPE ................................................................................................... 35
KAPITEL 8. OPBYGNING AF FORMLER ................................................................. 36
REGNEOPERATORER ......................................................................................................................... 36
SDAN OPBYGGES EN FORMEL ........................................................................................................ 36
SUMMER MED SUM FUNKTIONEN .................................................................................................. 41
BEREGN GENNEMSNITTET MED MIDDEL FUNKTIONEN ............................................................... 42
HVIS FUNKTIONEN (BETINGEDE STNINGER) .............................................................................. 43
ABSOLUTTE CELLEREFERENCER (ANVENDELSE AF $ TEGN I FORMLER) ....................................... 45
KAPITEL 9. BETINGET FORMATERING ................................................................ 48
OPRETTELSE AF BETINGET FORMATERING. ..................................................................................... 48
KLIK NU P OK FOR AT SE RESULTATET. ........................................................................................ 50
REDIGERING AF BETINGET FORMATERING ..................................................................................... 51
SLET BETINGET FORMATERING ........................................................................................................ 51
KAPITEL 10. SORTERING AF LISTER ....................................................................... 52
FRYSE RUDER .................................................................................................................................... 55
KAPITEL 11. FILTRERING ............................................................................................. 57
KAPITEL 12. DIAGRAMMER ....................................................................................... 61
FLYTTE ET DIAGRAM INDEN FOR ARKET ......................................................................................... 62
FLYTTE ET DIAGRAM TIL ET ANDET ARK ......................................................................................... 62
SKIFT DIAGRAM TYPE ....................................................................................................................... 63
ARBEJDE MED FORKLARENDE ETIKETTER ....................................................................................... 64
KAPITEL 13. FORMATERING ...................................................................................... 65
GRUPPENSKRIFTTYPE....................................................................................................................... 65
GRUPPEN JUSTERING ........................................................................................................................ 67
GRUPPEN TAL .................................................................................................................................. 70
KANTER OG RAMMER ....................................................................................................................... 72
RAMMER OG BAGGRUND ................................................................................................................. 74
FORMATPENSEL ................................................................................................................................ 74
KAPITEL 14. BESKYTTELSE AF REGNEARK ........................................................... 76
KAPITEL 15. SIDEOPSTNING .................................................................................. 77
FANEBLADETSIDE ............................................................................................................................ 77
FANEBLADET MARGENER ............................................................................................................... 79
FANEBLADET SIDEHOVED/SIDEFOD ................................................................................................ 79
FANEBLADET ARK ............................................................................................................................ 81
MERE OM SIDEHOVED OG FOD ........................................................................................................ 83
KAPITEL 16. UDSKRIV................................................................................................... 84
VIS UDSKRIFT .................................................................................................................................... 84
UDSKRIV ........................................................................................................................................... 85
KAPITEL 17. GENVEJSTASTER ................................................................................... 87
4
Kapitel 1. Hvorfor bruge Excel?
Excel er et program som findes i Microsoft Office pakken, hvor ogs programmer
som Word, PowerPoint Outlook mfl. indgr. Excel er et regneark som kan erstatte
din blyant, dit papir og din lommeregner som vrktj ved beregninger og analyser.
Et regneark er et elektronisk vrktj til at lave beregninger og analyse af mindre eller
strre tal mngder.
Ligesom med et almindeligt stykke kvadreret papir kan du skrive i det. Men du
behver ikke at gribe ud efter regnemaskinen for at udfre beregninger og skrive
dem ind p dit papir. Regnemaskinen er nemlig indbygget i enhver af de mange
kvadrater. Og hvis du ndrer p et af de tal, der indgr i din beregning, ndres det
skrevne resultat straks.
Ud over at vre et meget fleksibelt vrktj til beregninger og modelbygning, s kan
du ogs prsentere dine data grafisk vha. diagrammer mm. og dermed skabe
overskuelige prsentationer af f. eks. omstning p forskellige produkter.
Hvad bruges et regneark til?
Excel bruges i dag af mange forskellige mennesker og i mange forskellige
jobfunktioner til mange forskellige opgaver, som kunne vre:
I banken kunne de anvende Excel til at beregne rentesatser og strrelsen af afdrag, og
mange andre ting.
Bogholderen kan bruge Excel til det daglige bogholderi og lnudbetaling mm.
konomer kan bruge regneark til budgettering, budgetkontrol og
investeringsplanlgning.
Excel bruges ogs til produktionsplanlgning og kalkulation af salgspriser.
Forskere bruger Excel bl.a. til statistiske forml som for eksempel at afgre om der er
sammenhng mellem dataene i en datamngde eller ikke.
Ovenstende er kun enkelte eksempler p hvad Excel kan. Kort sagt kan Excel stort
set alt hvad der kan tnkes at skulle gres med tal.
5
Kapitel 2. Grundlggende begreber i Excel
Beskrivelse af skrmbilledet i Excel
Grupperede
ikoner
Formellinie
Faner Titel linie
Rkkeoverskrifter
Kolonneoverskrifter
Ark
Knapper til
rulning mellem ark
Boksens navn
Celler
Bndet Hurtig adgang
Vrktjslinie
Markeret celle
6
Bndet
Bndet er et begreb i Excel (eller Word mfl.) der dkker over de faner (startside,
Indst, Sidelayout mfl.) og de ikoner der er vist p de enkelte faner
P bndet ser alts de ikoner/kommandoer der tilhre den markerede fane.
P bndet herunder er fanen Indst vist
Fanerne
Som udgangspunkt ses fanerne Startside, Indst, Sidelayout, Data, Gennemse og Vis,
men som det fremgr herunder kan der ses yderligere to faner.
Fanen udvikler er en fane der bruges nr der arbejdes med makroer og
programmering til programmet, fanen tilfjelsesprogrammer kommer frem hvis der
tilfjes yderligere funktionaliteter, eller hvis dokumenter fra tidligere udgaver af
Excel med specieltilrettede vrktjslinier bnes, s placeres de p denne fane. Vedr.
fanen udvikler kan du se nrmere p side Fejl! Bogmrke er ikke defineret. om
hvorledes denne vises.
Grupper
Bndende er opdelt i grupper, sledes det vigtigste f.eks. formatering af tal kan
findes p fanen Startside og p bndet under gruppen tal findes de vsentligste
kommandoer omkring tal formatering. Ikke alt er vist, som tidligere nvnt er det
kun det vsentligste der ligger her, men der findes
yderligere kommandoer omkring tal formatering,
disse kommandoer kan du finde ved at klikke p
dette ikon (pil ned knap) som findes i nederste hjre
hjrne af en gruppe. Ikke alle grupper har dette
ikon, fordi der ikke er yderligere at hente frem.
P billedet til hjre er formater celle boksen vist og
hvilket den i dette eksempel er blevet ved at klikke
p Pil ned knappen ved gruppen Tal:
7
Vrktjslinien hurtig adgang
Hvis man arbejder p forskellige faner, kan man
ofte komme til at skulle skifte mellem de enkelte
faner, f.eks. hvis der skiftes til en anden fane i Excel,
s vil du se et andet bnd som har andre ikoner, her
til hjre er der skiftet over til bndet Formler.
Men som det er anfrt i teksten i det viste billede
skal det markerede tal formateres til valuta, (det kan
gres p forskellige mder), den ene ved at klikke p fanen
Startside
I billedet til venstre er vi
tilbage p fanen Startside
og der er blevet klikket p
valuta ikonet i gruppen
Tal, hvilket har ndret
tallet til at blive vist med
Kr. foran.
Med dette lille eksempel kan du formentligt allerede nu se at du kan komme til at
navigere rundt blandt fanerne, men du kan minimerer denne navigation ved at
tilpasse programmet, og dette forklares nu.
Ved siden af Office knappen findes der en lille vrktjslinie som standard er fdt
med tre ikoner, vrktjslinien er fastplaceret her og vil
kunne ses uanset hvor i programmet du befinder dig.
P denne vrktjslinie kan du selv bestemme hvilke ikoner der skal forefindes,
umiddelbart vil det anbefales at der placeres ikoner som du ofte anvender for p den
mde har du altid disse ikoner ved din side
I eksemplet til hjre nskes det at ikonet valuta p
fanen Startside bliver placeret p vrktjslinien Hurtig
adgang, dette gres ved at hjreklikke p ikonet og i
menuen der kommer frem klikkes der p Fj til
Vrktjslinien hurtig adgang, resultatet ses herunder
8
Herover kan ikonet valuta ses uanset hvilken fane man str p, i det tidligere
eksempel skulle vi tilbage til fanen startside for at vlge valuta ikonet.
Stort set alle ikoner kan du vlge at placere p denne vrktjslinie, men vlg dem
ud med omhu, s kun de alder vigtigste ikoner er placeret her.
For at fjerne ikoner igen skal du p vrktjslinien
hurtig adgang hjre klikke p ikonet og vlge Fjern
fra vrktjslinien hurtigadgang
Projektmapper og ark
Nr Excel startes, bnes der som standard en projektmappe der hedder Mappe 1,
denne projektmappe indeholder som standard 3 ark.Der kan tilfjes eller fjernes ark
efter behov. En Excel fil benvnes som en projektmappe, hvori der indgr 3 ark
Kolonne- og rkkeoverskrifter
Et regneark bestr af kolonner og rkker.
Kolonner ligger lodret og benvnes med
bogstaver, der kaldes kolonneoverskrifter.
Kolonneoverskrifterne er placeret langs
overkanten af regnearket. Et regneark
indeholder 16.000 kolonner, der er
navngivet A, B, C, D, E.AA, AB, ACBA,
BB, BC osv.
Rkker ligger vandret og identificeres ved
tal, der kaldes rkkeoverskrifter.
Rkkeoverskrifterne er placeret langs
venstre side af regnearket. Et regneark
indeholder 1.048.576 rkker, navngivet fra
1 1.048.576
9
Cellerne
Der hvor en kolonne og rkke mdes,
kaldes for celler. Celler benvnes med
kolonnenavnet og rkkenavnet, f.eks.
refererer celleadressen B5, til den celle der er
placeret i kolonne B og rkke 5. Nr man
vlger en celle ved at klikke p den, bliver
denne celle den aktive celle, bemrk at de
aktuelle kolonne- og rkkeoverskrifter
bliver fremhvet, samt at cellereferencen vil
st i Boksen navn.
Markrer
Markren kan antage flere forskellige former i Excel afhngig af, hvad man foretager
sig. Her er en forklaring p de mest anvendte markrformer.
Nr man peger i en af regnearkets celler, vises markren som et stort plus.
Ved at klikke i en celle med plusset markeres denne. Hvis plusset trkkes
gennem flere celler, markeres de alle.
Nr man peger i cellens nederste hjre hjrne (p fyldhndtaget ), bliver
markren et tyndt sort kryds. Dette bruges til at kopiere cellens indhold til
de omkringliggende celler, og i forbindelse med lister.
Nr man peger p en markeret celles kant, eller uden for regnearket, vises
markren som en pil pegende skrt opad. Nr markren har denne form,
kan man bl.a. trkke en eller flere markerede celler, eller klikke p en knap
p en vrktjslinie.
Denne musemarkr vises, nr markren er i et omrde hvor der kan
indtastes tekst. Nr denne markr vises kan man med et klik p venstre
musetast, placere et indstningspunkt for indskrivning eller redigering af
tekst.
Dette er ikke en musemarkr, men en tastaturmarkr. Den vises i omrder,
hvor man er klar til at indskrive eller redigere en tekst. Dobbeltklik eller
tryk F2 i en celle for at f vist indstningspunktet.
10
Faneblade i regnearket
Nr man arbejder i en projektmappe (Excel fil)
har man som standard automatisk 3 ark
indsatte.
Arkene er umiddelbart uafhngige af
hinanden, og kan bruges til separate
beregninger.
F.eks. kunne en virksomhed med 3 afdelinger,
anfre regnskaber etc. p 3 forskellige ark
11
Kapitel 3. Indtastning af data
Nr Excel startes, vil den som standard starte med en ny tom projektmappe
indeholdende 3 tomme ark. I disse ark kan der indtastes konstante vrdier og
formler.
Indtastning af konstante vrdier
En konstant vrdi kan vre tekst, tal, datoer, klokkeslt eller procentsatser.
Konstante vrdier ndrer sig ikke uanset indhold og ndringer i vrige celler, men
kan erstattes af en anden vrdi ved at indtaste denne i samme celle.
Tekst venstrestilles og tal hjrestilles automatisk. Hvis man nsker at Excel skal
opfatte et tal som tekst, startes indskrivningen med en (apostrof).
Indskrivning af tekst og tal
For at skrive skal du placere markren i den nskede celle, og indskrive den/det
nskede tekst, tal eller formel. Tryk herefter p Enter og cellen nedenunder vil blive
markeret.
Bemrk, at hvis man indtaster en tekst, der er lngere end cellen, breder teksten
sig over den/de nste celler. Dette betyder dog ikke at teksten fylder mere end n
celle. nsker man at indtaste data i cellen ved siden af, placerer man blot markren i
den aktuelle celle og indtaster de nskede data. Gr man derefter tilbage til den
frste celle vil man i formellinien, kunne se hele indholdet af cellen. Formatering af
rkker og kolonner gennemgs senere. Hvis det er et tal der er for langt til at blive
vist, vil dette blive vist enten som nummertegn (######), eller med et videnskabeligt
talformat, f.eks. 1,23E+08.
Tekst der skrives i celler, venstre justeres,
og tal hjre justeres, ganske automatisk..
Her er der skrevet meget tekst i celle A1,
endda mere tekst end der umiddelbart
kan vre i cellen. Men nr der ikke str
noget i celle B1, s lnes luftrummet hen
over denne celle.
12
I eksemplet til hjre er der nu skrevet et
tal i celle B1, dette betyder at teksten der
str i celle A1 ikke umiddelbart kan vise
alt dens indhold, da dette nu ligger bag
celle B1.
Dette kan vi justere, hvilket gemmengs
senere i dette materiale (p side 26).
Autofuldfrelse nr der indtastes tekst
Nr man indtaster tekst i en kolonne, vil Excel forsge at gtte sig til
hvad der skal st i den celle man er i gang med at udfylde. Har man
f.eks. indtastet Hansen, Jensenog Peterseni kolonnen over den celle
man skal udfylde, og man starter med J vil Excel gtte p, at der skal
st Jensen. Er dette korrekt trykkes der p Enter, og cellen vil blive
udfyldt. Er det ikke korrekt skrives videre som normalt.
I stedet for at vente p et forslag fremkommer kan du i stedet for anvende
genvejstasten alt+pil ned, her vil der fremkomme en liste med de forskellige
indtastede vrdier i cellerne ovenover.
Men er der en tom celle mellem teksten og cellen man skriver i, fungerer dette ikke.
Sdan retter du i indtastede data
Dele af indholdet i cellen
Er det kun en del af celleindholdet, der skal rettes, kan det gres p flere mder.
Placer markren i den aktuelle celle, dobbeltklik (eller tryk F2), hvorved cellen bnes,
og flyt ved hjlp af piletaster eller mus til det tegn, der skal rettes, ret og afslut med
Enter.
Placer markren i den aktuelle celle, placer indstningspunktet i formellinien, ret og
afslut med Enter, eller klik p indtast () i formellinien.
Hvis hele celle indholdet skal ndres
Placer markren i den aktuelle celle og tryk Delete for at slette hele indholdet af
cellen (bemrk at evt. formatering ikke slettes), eller placer markren i den aktuelle
celle og indskriv de nye data, afslut med Enter.
Hvis du fortryder en indtastning inden den er afsluttet (dvs. inden du har trykket p
enter), kan du trykkep Escknappen p tastaturet, hvilket betyder man lukker cellen
uden at gemme det der lige er tastet. Det der tidligere stod i cellen vil fortsat st der.
13
Skriv p flere linjer i en celle
Normalt skrives der p en linje i en celle, er cellen ikke stor nok kan kolonnens
bredde ndres
I eksemplet herunder er der tastet i celle
A1, teksten er for bred til cellens
strrelse, men fordeler sig hen over celle
B1
Herunder ses et eksempel p hvor
bredden p kolonne A er ndret, sledes
bredden af kolonnen er tilpasset bredden
af teksten i Celle A1
Men det er ikke altid er det er en god id
at ndre kolonnernes bredde, i stedet
nskes der at teksten fordeles p to linier
i cellen, det kan gres sledes som vist til
hjre
Marker cellen
Klik p dette ikon , som findes
p fanen Startside under gruppen
Justering. Resultatet ses herunder:
ndre tekstretning i en celle
Hvis du vil ndre tekstens retning i en celle fra at st vandret til
lodret, kan du p Fanen Startside i gruppen Justering finde et
retningsikon som giver nogle valgmuligheder som du ser her
Herunder ses resultatet af det valg der hedder Tekstrotation opad
Herefter kan kolonner med fordel gres mindre, det kan du lse mere om p side 26
14
Indtaste data i et markeret omrde
Indtastning af data i et markeret omrde, foregr som indtastning i et omrde uden
markering, Sledes er fastholder markren indenfor det markerede omrde.
nskes samme data i hele det markerede omrde, indtastes de nskede data i den
aktive celle og der afsluttes med Ctrl+Enter.
Indtastning med indbyggede lister
Der findes nogle indbyggede lister der kan lette indtastning af ugedage og mneder
I eksemplet her til hjre er der i en celle skrevet
januar, markren er efterflgende trukket ned over
den sorte fede firkant i cellens nederste hjre hjrne,
hvor udseendet skiftes etkryds .
Nr det sorte kryds (fyldehndtaget) er fremme
klikkes der p venstre musetast, og klikket holdes
nede, herefter trkkes der i den retning der nskes, en
lille gul label viser hvor langt du er komet i
mnederne. Nr du har de mneder du nsker,
slipper du venstre klikket og du har en rkke
mnedsnavne stende, prv ogs med ugedage
Opret dine egne lister der kan lette dine indtastninger
Klik p Filer Indstillingerfanen Avanceretknappen Brugerdefineret Liste og
en dialogboks som vist herunder kommer frem:
I vinduet listeelementer skriver du
navnene i den rkkeflge du nsker at
sorterer p
Klik p Tilfj
Listen kan nu ses i venstre side
sammen med andre indbyggede lister.
Klik p OK.
Inden vi sorterer efter denne liste, skal vi lige kontrollere at den virker. Find en tom
celle og skriv Johansson (eller et andet af navnene), kr markren ned i cellens
nederste hjre hjrne, nr du fr et sort fed kryds , klikker du og trkker ned
af, trk min 4 celler ned. Nr du slipper vil der st Johansson, Srensen, Jensen,
Koch, som vist her
15
Anvendelse af logiske lister til opstilling af tal og datoer
Hvis der nskes en logisk opstillet
talrkke, som f.eks to tabellen, kan du
skrive tallet 2 i en celle og tallet 4 i
cellen ved siden/under, herefter
markerer du de to tal, gr i hjre hjrne
p markeringen og fr krydset
(fyldehndtaget) frem.
Herefter trkkes du til hjre, den gule
label orienterer dig om hvor langt du er
kommet i 2 tabellen.
Nr du slipper musetasten, har du
resultatet
Nr du markerer 2 tal og trkker i dem
med fyldehndtaget forges de
efterflgende tal med det mellemrum
der er mellem de to markerede tal.
Meget smart.
Vedr. datoer kan fyldehndtaget ogs
hjlpe os her. Som du kan se i
eksemplet her til hjre, er der skrevet
datoen 01-03-2009, ved at trkke i
Fyldehndtaget bliver denne dato til
02-03-2009, 03-03-2009 osv.
Resultatet kan ses her.
16
Fortryde en kommando
Hvis man har lavet en fejl under indtastningen man nsker
at fortryde, kan dette gres ved at taste Ctrl+Z eller
anvende Fortrydknappen p
hurtigadgangsvrktjslinien. Ved at klikke p pilen til
hjre for Fortrydknappen, kan man vlge at fortryde
mange handlinger p en gang.
17
Kapitel 4. Navigering og markering af data
I de flgende kapitler, og egentligt generelt nr du arbejder med Excel, vil det ofte
vre ndvendigt at markere et eller flere omrder af regnearket. I dette kapitel
gennemgs de mest anvendte metoder til markering.
Flytte rundt i arket
Nr man skal indtaste data i Excel er det ndvendigt at kunne bevge sig rundt i
regnearket. Dette kan gres ved hjlp af musen eller tastaturet. Benyttes musen,
klikker man p den celle, markren skal flyttes til. Kan man ikke se den nskede celle
kan man bruge det vandrette og/eller lodrette rullepanel, for at flytte skrmbilledet.
I nedenstende skema er vist nogle af de tastaturgenveje der kan anvendes:
Genvejstaster Gr flgende
Flytter en celle til hjre
Flytter en celle til venstre
Flytter en celle op
Flytter en celle ned
Ctrl+ Flytter til slutning af rkken
Ctrl+ Flytter til starten af rkken
Ctrl+ Flytter til starten af kolonnen
Ctrl+ Flytter til slutningen af kolonnen
Home Flytter til begyndelsen af rkken
Ctrl+Home Flytter til celle A1
Ctrl+End Flytter til det nederste hjre hjrne af de indtastede celler
Markering af n celle
En enkelt celle markeres ved at klikke p cellen med musemarkren, eller flytte til
cellen p anden vis, som tidligere beskrevet. Bemrk at den aktive nu celle er
omkranset af en sort ramme, samt at kolonne/- og rkkeoverskriften er fremhvet. I
det nedenstende eksempel er celle B2 markeret.
18
Markere flere sammenhngende celler
Markering med mus
Skal der markeres flere sammenhngende celler, placeres markren i den frste celle,
venstre musetast holdes nede, og der trkkes med musen, til det nskede omrde er
markeret, eller placr markren i verste venstre hjrne af det omrde der skal
markeres, hold Shift tasten ned og klik i den celle der skal vre den nederste hjre
celle i omrdet.
Hvis det markerede omrde ikke har den rette strrelse, kan man ved at trykke p
Shift tasten inden man atter trykker p musen, ndre strrelsen p det markerede
omrde uden at skulle starte forfra.
Skal der markeres en hel rkke eller kolonne, klikkes p rkke/- eller kolonne-
overskriften.
Skal der markeres flere rkker eller kolonner, trkkes gennem rkke/- eller kolonne-
overskrifterne.
Skal hele regnearket markeres, klikkes p den lille firkant,
der er placeret over rkkeoverskrifterne, og til venstre for
kolonneoverskrifterne.
19
Markering med tastatur
Placr markren i frste celle, og benyt nedenstende tastetryk:
Genvejstaster Gr flgende
Shift+Piletast Markere en celle ad gangen i pilens retning
Ctrl+shift+Home Udvider markeringen til begyndelsen af regnearket
(celle A1)
Ctrl+ Shift+End Udvider markeringen til slutningen af den aktuelle
datablok
Ctrl+Shift+Piletast Udvider markeringen til slutningen af de indtastede
data, eller til start p et nyt dataomrde.
Shift+Home Udvider markeringen til begyndelsen af rkken
Ctrl+ Mellemrum Markerer hele kolonnen
Shift+Mellemrum Markerer hele rkken
Ctrl+A Markerer hele regnearket
End, Shift+Piletast Udvider markeringen til slutningen af datablokken i
pilens retning
End, Shift+Home Udvider markeringen til nederste hjre celle i en
datablok
Markere flere usammenhngende celler
Markering med mus
Skal der markeres flere celler, eller celleomrder, gres dette ved at markere det
frste omrde, holde Ctrl tasten nede, og markere de vrige celler og/eller omrder.
Markering med tastatur
Marker frste omrde med Shift+Piletaster.Tryk Shift+F8.Flyt markren til nste
omrde.Marker nste omrde med Shift+Piletaster.
20
Kapitel 5. Flytte og kopiere celler
Nr man opretter et regneark, vil det ofte vre ndvendigt at flytte en eller flere
celler, mske fordi man har fet tastet indholdet ind et forkert sted, eller fordi man vil
ndre udseendet af regnearket. Ligeledes vil det ofte vre hensigtsmssigt at kunne
kopiere en celles indhold, uden at skulle indtaste de samme data. I det flgende
gennemgs hvordan man flytter og kopierer indholdet af en celle eller celleomrde.
Flytte/klippeindhold i celler
Flytning af en celle eller et celleomrde via ikoner p fanen startside
Markr den celle, eller det omrde, der skal flytte, klik p knappen som findes
i venstre side af fanen startside, alternativt kan genvejen Ctrl+X anvendes.
Flyt markren til den nye placering.klik p knappen for at stte ind, ikonet findes
i venstre side af fanen Startside, alternativt kan genvejen Ctrl+V anvendes.
Flytning af en celle eller et celleomrde med musen
Markr den celle, eller det omrde, der skal flyttes.
Placer markren ved rammen af det markerede omrde, s den
bliver til en hvid pil.
Hold venstre musetast nede, trk rammen til den nye placering og
slip musetasten. I eksemplet her er cellen med de 1500 ved at blive
flyttet til celle G30.
Hvis destinations-cellen/-cellerne indeholder data, vil man blive
spurgt om de oprindelige data skal overskrives.
Kopiering af en celle eller et celleomrde
Markr den celle, eller det omrde, der skal kopieres.eller klik p knappen , ikonet
findes i venstre side af fanen Startside, alternativt kan genvejen Ctrl+V anvendes.
Flyt markren til den nye placering. klik p knappen for at stte ind, ikonet
findes i venstre side af fanen Startside, alternativt kan genvejen Ctrl+V anvendes.
21
Kopiering af en celle eller et celleomrde med musen
Markr den celle, eller det omrde, der skal kopieres. Hold Ctrl
tasten ned samtidig med at markren placeres ved rammen af det
markerede omrde. Den bliver nu til en hvid pil med et lille sort +,
nr venstre musetast trykkes ned.
Hold bde Ctrl tasten og venstre musetast nede, trk rammen til
den nye placering (i eksemplet til celle H27) og slip musetasten.
Hvis destinations-cellen/-cellerne indeholder data, vil de
oprindelige data blive overskrevet. Hvis Ctrl tasten slippes frst
vil det svare til en flytning af omrdet.
Kopiere med fyldhndtaget
Fyldhndtaget er det lille sorte kryds der kommer frem nr
markren fres ned i hjre hjrne af en markeret celle.
Nr det sorte kryds er fremme klikkes der p venstre musetast, og
den holdes nede, der trkkes herefter i den retning der nskes at
der skal kopieres til. Der kommer en lille markeret ramme der
viser hvor langt ned man er komet i kopieringen.
Her til hjre ses resultatet af kopieringen af cellen med de 1500.
Kopiere formler
Kopiering af formler er beskrevet nrmere i kapitlet omhandlende formler. Afsnittet
omring kopiering af formler findes p side 39.
22
Brug af Udklipsholder
Den indbyggede udklipsholder kan samle op til 24
kopieringer og klip, og er tilgngeligt i alle Office
programmerne, for at hente den frem skal du klikke p
pilen som er indikeret i billedet her til hjre, herefter vil
Udklipsholderen komme frem
I Udklipsholder kan du indsamle tekst- og grafikelementer
fra et vilkrligt antal Office-dokumenter eller andre
programmer og indstte dem i et vilkrligt Office-
dokument. Du kan f.eks. kopiere tekst fra et Microsoft
Word-dokument, data fra Microsoft Excel, en opstilling med
punkttegn fra Microsoft PowerPoint eller Microsoft Internet,
skifte tilbage til Word og arrangere nogle af eller alle de
indsamlede elementer i dit Word-dokument.
Udklipsholderen aktiveres sfremt du tager et kopi/klip af
noget tekst/tal, men ikke umiddelbart stter dette ind andet
steds, men efterflgende kopiere eller klipper andet tekst, s
fremkaldes Udklipsholderen som kan holde styr p alle dine
kopieringer og udklip.
Du kan evt. skifte til Word eller en anden Projektmappe, og
her kalde Udklipsholderen frem p den samme mde som
du fik den frem i Excel (se verst p denne side)
Klik p de enkelte elementer i udklipsholderen for at
indstte disse.
For at lukke udklipsholderen klikkes der p det lille sorte X
der findes i Udklipsholderens verste hjre hjrne.
23
Oprette serier
Fyldhndtaget kan bruges til at kopiere indholdet af en celle til en eller flere celler,
men rent faktisk kommer fyldhndtaget frst rigtigt til sin ret, hvis man skal udfylde
et strre antal celler med data, der optrder i en eller anden fast rkkeflge. Det
kunne vre mneder, ugedage eller tal i en fast serie.
I eksemplet her til hjre er der i en celle
skrevet januar, markren er
efterflgende trukket ned over den
sorte fede firkant i cellens nederste
hjre hjrne, hvor den skifter udseende
til et sort kryds .
Nr det sorte kryds (fyldehndtaget) er
fremme klikkes der p venstre
musetast, og klikket holdes nede,
herefter trkkes der i den retning der
nskes, en lille gul label viser hvor
langt du er komet i mnederne. Nr du
har de mneder du nsker, slipper du
venstre klikket og du har en rkke
mnedsnavne stende.
Det samme er gldende med
ugedagene
Hvis der nskes en logisk opstillet
talrkke, som f.eks to tabellen, kan du
skrive tallet 2 i en celle og tallet 4 i
cellen ved siden/under, herefter
markerer du de to tal, gr i hjre hjrne
p markeringen og fr krydset
(fyldehndtaget) frem.
Herefter trkkes du til hjre, den gule
label orienterer dig om hvor langt du er
kommet i 2 tabellen.
Nr du slipper musetasten, har du
resultatet
Nr du markerer 2 tal og trkker i dem
24
med fyldehndtaget forges de
efterflgende tal med det mellemrum
der er mellem de to markerede tal.
Meget smart.
Vedr. datoer kan fyldehndtaget ogs
hjlpe os her. Som du kan se i
eksemplet her til hjre, er der skrevet
datoen 01-03-2009, ved at trkke i
Fyldehndtaget bliver denne dato til
02-03-2009, 03-03-2009 osv.
Resultatet kan ses her.
Smarte indstillingsknapper
I det foregende har vi ved et par lejligheder set, at der kommer en knap frem
automatisk p skrmen, nr vi udfrer en bestemt handling. Disse smarte knapper
(smart tags) har forskelligt udseende og virkemde alt afhngigt af kommandoen,
der blev udfrt.
Knappen Indstillinger for autokorrektur
Knappen Indstillinger for autokorrektur vises frst som en lille, bl boks, nr du
placerer musemarkren i nrheden af tekst, der blev rettet automatisk, og ndres til
et knapikon, nr du peger p den. Hvis du kommer ud for, at der er tekst, du ikke
nsker, skal rettes, kan du fortryde en rettelse eller aktivere eller deaktivere
indstillingerne for autokorrektur ved at klikke p knappen og foretage et valg.
Knappen Indstillinger for St ind
Knappen Indstillinger for St ind vises lige under det indsatte, efter at du har
25
indsat tekst eller data. Hvis du klikker p knappen, vises en liste, du kan bruge til at
bestemme, hvordan oplysningerne skal sttes ind i regnearket. Hvilke indstillinger
der er tilgngelige, afhnger af typen af data, du indstter, det program, du
indstter fra, og formatet for den tekst, du indstter dataene i.
Knappen Indstillinger for Autofyld
Knappen Indstillinger for Autofyld er vist lige under den udfyldte markering, nr
du fylder tekst eller data i et regneark. Hvis du klikker p knappen, vises en liste
med indstillinger, der bestemmer, hvordan teksten eller dataene indsttes. Hvilke
indstillinger der er tilgngelige, afhnger af indholdet af det, du indstter, det
program, du indstter fra, og formatet af den tekst eller de data, du indstter.
Knappen Indstillinger for fejlkontrol
Knappen Spor fejl er vist ved siden af den celle, hvor der er opstet en formelfejl,
og der vises en grn trekant i cellens verste venstre hjrne. Hvis du klikker p pilen
ved siden af Spor fejl , vises en liste med indstillinger til fejlkontrol.
mk:@MSITStore:c:/Programmer/Microsoft%20Office/Office10/1030/xlmain10.chm::/html/AboutSmartTags.htm##mk:@MSITStore:c:/Programmer/Microsoft%20Office/Office10/1030/xlmain10.chm::/html/AboutSmartTags.htm##
26
Kapitel 6. Arbejde med kolonner/rkker/ark
Tilpasning af kolonne
Som det blev nvnt i forrige kapitel tilpasser Excel ikke selv kolonnebredden nr der
tastes en lang tekst, dette skal du selv gre.
I eksemplet til hjre, er det tydeligt at
teksten i kolonne A fylder en del mere
end kolonnens strrelse.
For at justerer strrelsen p kolonne A,
fres markren opp den streg der
adskiller kolonne A fra B, nr denne
markr er vist, klikkes der p stregen
og klikket holdes nede, herefter kan du
henholdsvis forge strrelsen(trk mod
hjre) eller formindske strrelsen (ved at
trkke til venstre).
Tips!!
Der kan ogs dobbeltklikkes p adskillelses
stregen mellem kolonnerne, herved
autojusteres kolonnen til den strrelse der
passer til den tekst der m st ned i kolonnen.
Resultatet kan ses her til hjre.
Kolonne bredden kan ogs ndres ved p fanen startside at klikke p ikonerne som
er vist herunder:
27
Tilpasning af rkke
I modsat fald til kolonner ndres rkkens strrelse automatisk, hvis skriftstrrelsen
ges. Det kan dog i visse situationer vre ndvendigt eller nskeligt at kunne ndre
rkkehjden, hvilket kan gres p flgende mder:
I eksemplet til hjre er rkkerne 3-7
markeret da rkkestrrelsen nskes
forstrret.(markeringen sker ved frst at
klikke p rkke tallet 3, hold klikket
nede og trk ned over de nskede
rkker der skal markeres).
Nr rkkerne er markeret fres
markren hen p en af rkke adskilles
stregerne, og markren skifter til dette
ikon , nr dette ikon ses, klikkes der
og klikket holdes nede, herefter trkkes
der henholdsvis nedad (for at forge
rkke strrelsen), opad (for at
formindske rkkestrrelsen)
Resultatet kan ses her til hjre.
Kolonne bredden kan ogs ndres ved p fanen startside at klikke p ikonerne som
er vist herunder:
28
Skjule en kolonne eller rkke
I Excel kan man vlge at skjule henholdsvis rkker eller kolonner, det kan vre i
eksempler hvor der er lavet nogle mellemberegninger, som danner baggrund for et
resultat. Ting der ikke nskes vist kan skjules.
I eksemplet til hjre er Kolonnerne C og D
markeret da disse kolonner nskes skjulte.
(markeringen sker ved frst at klikke p
kolonne bogstav C, hold klikket nede og
trk hen over de kolonner der skal
markeres, i dette tilflde kun til og med
kolonne C).
Nr kolonnerne er markeret hjreklikkes
der et sted inde i en af de markerede
kolonner, og i den menu der kommer frem,
vlges der Skjul.
Resultatet af de skjulte kolonner kan ses her
til hjre.
Du kan se at kolonner er skjulte ved at
kolonne bogstaverne springer fra B-E.
Fremgangsmden for at skjule rkker er den samme som med kolonnerne, husk
selvflgelig blot at markere den eller de rkker der skal skjules, og hjreklik et sted i
de markerede rkker.
Kolonnerne/rkkerne kan ogs skjules p fanen
startside at klikke som vist her:
29
Vise en skjult kolonne/rkke igen
For at f vist skjulte kolonner igen,
markeres de to kolonner der lgger
henholdsvis til hjre og venstre for den
eller de skjulte kolonner. Der
hjreklikkes i markeringen og der
vlges Vis
Resultatet af de igen viste kolonner kan
ses her til hjre:
Fremgangsmden for at f vist skjulte rkker er den samme som med kolonnerne,
husk selvflgelig blot at markere den eller de rkker der skal skjules, og hjreklik et
sted i de markerede rkker.
Kolonnerne/rkkerne kan ogs skjules p
fanen startside at klikke som vist her:
30
Indsttelse af nye Kolonner og Rkker
Nr man er i gang med at lave en opstilling, kan man f brug for at indstte en linje
midt i opstillingen, eller en kolonne et sted.
I eksemplet til hjre skal der indsttes en
ny rkke mellem rkken med stereoanlg
og 32 Fladskrm.
Der hjreklikkes p rkketallet 5 og i den
fremkomne menu vlges der Indst.
Herefter vil der vre indsat en ny rkke 5,
den tidligere rkke 5 er nu blevet skubbet
ned som rkke 6.
Som tidligere nvnt er der 65.536 rkker i
et Ark. At vi nu indstter yderligere
rkker betyder ikke at der nu vil vre
65.537 rkker, Excel skubber rkkerne ud
nede i bunden af arket.
Ved indsttelse af en ny kolonne er fremgangsmden den same, her hjreklikkes der
p den kolonne hvor du nsker den nye kolonne indsat til venstre for.
Kolonnerne/rkkerne kan ogs indsttes p fanen
startside ved at klikke som vist her:
31
Tilpasse ark
Man har mulighed for at arbejde med flere ark i en projektmappe. Man kan f.eks.
forestille sig, at et regnskab er fordelt sledes at de enkelte mneder str p hver sit
ark. Det vil derfor vre en fordel at navngive de enkelte ark til noget mere sigende
end ark1, ark2 osv. Ligeledes kunne man forestille sig, at man kunne vre
interesseret i at skjule enkelte ark for andre.
Omdbe ark
At omdbe ark kan gres p en af flgende mder:
Dobbeltklik p arkfanen sledes det eksisterende navn markeres med sort, som vist
her:
Skriv det nye navn og afslut med at klikke i regnearket, eller tryk p Enter tasten,
resultatet se her:
En anden mde er at hjreklikke p arket der skal omdbes, vlg Omdb, skriv det
nye navn og afslut med at klikke i regnearket, eller tryk p Enter tasten.
Indstte nye ark
En projektmappe bnes som standard med tre ark, som hedder henholdsvis Ark1,
Ark2 og Ark3. Fr du senere brug for yderligere ark kan du forholdsvis let indstte
disse. Til hjre for det sidste ark findes dette ikon , klikker du p det indsttes
der automatisk et nyt ark til hjre for det sidste ark der var.
Skjule ark
Hvis der er data i et regneark der ikke skal kunne ses kan man
vlge at skjule arket, det gres p flgende mde:
Hjreklik p det ark der nskes skjult, i den menu der kommer
frem klikkes der p Skjul, som det er vist i eksemplet her:
32
Vise skjulte ark
Hvis man vil have vist et skjult ark gres flgende:
Hjreklik p et af de eksisterende ark, i den menu der
kommer frem vlges der Vis, som du kan se i billedet her
til hjre:
Denne boks kommer frem, hvor der vlges det ark der skal
vises igen
Flytte og kopiere ark
I visse situationer kan det vre nskeligt enten at flytte eller kopiere et ark, det kan
vre bde i den aktive projektmappe eller til en anden projektmappe. Handlingerne
kan foretages enten via menu eller med musen.
Flytte og kopiere ark
Ved at hjreklikke p det ark du nsker at flytte et andet
sted hen, i den menu der kommer frem klikker du p Flyt
eller kopier som vist til hjre:
I den boks der kommer frem kan du vlge hvor det skal
flyttes hen, eller ved at stte et hak i rubrikken kopier, s
har du fet et kopi af arket du hjreklikkede p, boksen ser
du herunder
33
Flytte og kopiere ark med mus i samme mappe
Hvis man vil flytte et ark til en anden placering i mappen, gres flgende:
Peg og klik med venstre musetast p det ark der skal flyttesEn hvid side vises nu for
enden af musemarkren (pilen), samtidig viser en lille sort trekant arkets nuvrende
placering, trk arket til den nskede placering og slip musetasten.
1 2 3
Proceduren for kopiering i samme mappe er den samme, dog holdes Ctrl tasten nede
medens der trkkes.
.
34
Kapitel 7. Gem projektmappe og bne igen
Gemme en projektmappe
En god rutine er at starte med at gemme sine projektmapper med det samme, inden
der tastes data og laves formler mm.
Hvor skal man gemme sine data?
Det sted hvor du skal gemme dine data er afhngig af flere ting:
Hvis du f.eks. sidder p en arbejdsplads skal du formentligt gemme dine filer (Excel
og Word filer mm.) p et drev (der ligger p en server som der bliver taget backup af
med jvne intervaller), den njagtige placering kan du f af vide hos den IT
ansvarlige.
Sidder du derimod derhjemme, har du nok ikke en server stende, her vil du med
stor fordel kunne gemme dine filer i mappen dokumenter som standard er p
computere hvorp der er installeret Windows.
Der er forskellige mder at gemme p:
Tryk p ikonet Gem p vrktjslinien hurtig adgang
Klik p filer og vlg Gem
Genvejstasterne: Ctrl+S.
Nr en fil gemmes frste gang, skal der tages stilling til 3 ting:
P hvilket drev skal filen gemmes
I hvilken folder (bibliotek/mappe) skal filen gemmes
Hvad skal filen hedde
Herunder er der valgt at gemme i en mappe der hedder Mine Excel filer, filen
hedder Min frste Excel fil.
Her vlger du
hvilken mappe
du vil gemme i.
I den valgte mappe kan
der oprettes endnu en
mappe (undermappe),
hvilket gres p dette
ikon.
Her angives
projektmappens navn.
35
Nr man efterflgende arbejder i projektmappen, som lige er blevet gemt, og man
herefter skal gemme ndringerne, klikkes der p som ligger p hurtig adgangs
vrktjslinjen i verste venstre hjrne af skrmen, eller hvis projektmappen lukkes
ned, bliver du spurgt om ndringerne skal gemmes, klikkes der Ja, s gemmes de,
klikkes der nej, s gemmes de ikke.
bne et eksisterende dokument
Hvis du skal bne et eksisterende dokument, kan du klikke p den runde Officeknap
og vlge ben
Filen markeres og der klikkes p ben, kort tid efter bnes den pgldende
projektmappe.
ben en ny tom projektmappe
Nr Excel er ben kan du klikke p Filer og vlg Ny, eller p dette ikon p
vrktjslinien , eller via genvejen Ctrl+N.
36
Kapitel 8. Opbygning af formler
Indtil nu i dette materiale har vi beskftiget os med at skrive tal, tekster, justere
kolonner mm. Alt dette er basale, men vigtige ting i Excel. Men det vigtigste skal vi
se p nu, nemlig hvorledes vi kan regne i Excel.
For at regne i Excel skal vi opbygge formler, i formler kan vi henholdsvis bruge plus,
minus, divider, gange mm.
Regneoperatorer
Plus + Stor knap i hjre side p numerisk tastatur
Minus - Bindestreg eller minus p numerisk tastatur
Gange * Stjerne ved siden af retur p tastatur eller p numerisk tastatur
Divider / Skift 7 p tastatur eller p numerisk tastatur
Oplft i potens ^ Ligger normalt p skift og tasten ved siden af . Du skal trykke p mellemrum
efter dette tegn.
Parentes ( ) Husk: Antallet af venstre parenteser skal altid vre lig antallet af hjre
parenteser
Sdan opbygges en formel
I eksemplet til hjre skal tallene 100 og 25 lgges sammen og
resultatet skal fremkomme i Celle A3.
Den celle hvori resultatet nskes skal markeres.
For at regne i Excel skal der altid startes med =
37
Nr der er indsat et = tegn i cellen, skal vi fortlle den formel vi er i
gang med at opbygge hvor den skal tage det frste tal fra, det gres
ved at klikke p Celle A1, den celle der klikkes p vil efterflgende
kunne ses i formlen, og inde i en formel kaldes dette for en celle
reference.
Formlen har nu fat i celle A1 (hvor der str 100), indholdet af denne
celle skal plusses med indholdet af celle A2.
Inden vi vlger at klikke p Celle A2, er det vigtigt at indstte en
regneoperator, i dette tilflde et plus tegn (+), da vi jo skal plusse
indholdet af henholdsvis celle A1 og A2.
Nr du har indsat Plus tegnet (+) i formlen klikker du dernst p
Celle A2.
For at se resultatet af en formel, skal der trykkes p ENTER
Resultatet af denne formel vil se sledes ud:
Det smarte ved denne mde er at formlen er ligeglad med hvilket tal
der str i cellerne, den gr bare hvad den fr besked p, hvilket i dette
tilflde er at lgge to tal sammen
S hvis tallene i Celle A1 og A2 ndres, s giver formlen et andet
resultat. Se eksemplet til hjre.
Fremgangsmden i opbygningen af formlen ville have vret den samme hvis du
skulle have ganget (*), minusset (-) eller divideret (/) i en formel.
38
Mere formel opbygning
I dette eksempel skal salgstallene lgges
sammen i henholdsvis kolonne E samt i
rkke 8
Der startes med at lave en formel i Celle E3,
som skal lgge de tal der str i cellerne B3,
C3 og D4 sammen.
Nr cellen er markeret trykkes der p =
tegnet og de celler der skal indg i formlen
markeres enkeltvis adskilt af plus tegnet (+)
Nr den sidste celle der indeholder tal der
skal indg i formlen er markeret trykkes
der p Enter, og resultatet af formlen vil
kunne ses.
Formlen der skal laves i Celle B8 skal
plusse celle B3, B4, B5, B6 og B7, den vil se
sledes ud:
Resultatet i Celle B8 vil vre dette:
Nu har vi lavet formlerne to steder, men
burde egentligt lave dem igen for de andre
varetyper og mneder. Men det gr vi ikke,
vi vil i stedet kopiere de formler vi allerede
har lavet.
39
Kopiering af formler
Nr en formel er opbygget, og man skal
bruge den samme formelopbygning
(formelsyntaks) i underliggende celler,
s kan man vlge at kopierer formlen, i
stedet for at lave den igen
Den formel vi har opbygget i Celle E3 vil
vi nu kopierer ned over henholdsvis
celle E4, E5, E6 og E7.
I celle E3 lyder formlen sledes:
=B3+C3+D3, nr denne formel kopieres
ned til den underliggende celle (E4, E5
osv.) s flyttes cellereferencerne liges
langt ned som cellen kopieres, sledes at
formlen i celle E4 efterflgende vil se
sledes ud: = B4+C4+D4
For at kopiere en celle (i dette eksempel
E3) skal du kre markren ned i
hjrehjrne af den celle, hvor der er en
lille firkant (fyldhndtaget), som den du
ser her: . Nr din markr
kommer derned skifter den til et sort
kryds som dette , nr det
sorte kryds er fremme klikkes der og
klikket holdes nede, og der trkkes ned
over de celler der nskes kopieret til,
hvorefter klikket p musen slippes.
40
Resultatet af kopieringen vil se sledes
ud:
Vil du kontrollere at formlerne
efterflgende er korrekte, kan du prve
at dobbelt klikke p dem for at se at
cellerne tages de rigtige steder fra.
Nr du har dobbeltklikket p en celle, i
eksemplet til hjre er det E7, s kan du se
at cellereferencerne er flyttet ned til B7,
C7, D7. Dette er smart og tidsbesparende
Tilsvarende kopiering skal laves p Celle
B8 som skal kopieres hen over celle C8
og D8.
41
Summer med SUM funktionen
Vi har nu set p hvorledes vi kan opbygge formler, og i det foregende eksempel
lagde vi tal sammen i en formel, hvorefter vi kopierede formlen ned over de
underliggende celler.
Nr vi taler om formelopbygning har vi indtil nu bygget disse op sledes
=B3+C3+D3. Men forestil dig at der skulle indg omkring 50 celler i formlen, s ville
det vre en forholdsvis stor proces at skulle bygge denne formel op. Vi har dog
heldigvis en lettere mde at lgge mange sammenhngende celler sammen p,
nemlig ved hjlp af SUM funktionen. Denne funktion kan bruges til at lgge store
talmngder sammen ved blot at markere dem.
Dette eksempel er det samme som tidligere,
formlerne i kolonne E samt rkke 8 vil vi blot
lave p en anden mde nemlig vha. SUM
funktionen.
Igen skal markren stilles der hvor resultatet
nskes, hvorefter der klikkes p dette ikon
, der findes p fanen Startside. Den
kan ogs findes p fanen formler
Ved at klikke p dette ikon, aktiveres SUM
funktionen, og som du kan se i eksemplet til
hjre, har SUM funktionen automatisk
indrammet de tal der skal indg i funktionen.
Hvis det ikke er de korrekte tal der er
indrammet, s ndrer du bare markeringen til
de tal du nsker der skal indg.
Nr der trykkes p Enter, vil formlen som vi
her til hjre automatisk lgge de tal sammen
der str i de celler der indrammet inde i
parentesen (B3:D3) som dkker over cellerne
B3, C3 og D3.
Resultatet se i eksemplet til hjre:
Denne gang var det kun tre tal/celler der
indgik i formlen, men det kunne liges godt
have vret 20 el. 50 el. 100, det er en letog
hurtig mde at lgge tal sammen p.
42
Eksemplet her viser summeringen af tallene i
Kolonne B
I disse eksempler med SUM funktionen, kan vi
lige som tidligere uden problemer kopiere
formlen hen over de nskede celler.
Husk at det er vigtigt at du er sikker p at det
omrde der er markeret er det der skal indg i
formlen, er det ikke det laver du den korrekte
markering
Beregn gennemsnittet med MIDDEL funktionen
Sum funktionen har vi nu beskftiget os med.I SUM funktionen ligger der alts
indbygget det at Excel lgger de tal sammen, der m st i det celleomrde, der er
inkluderet i parenteserne.
Den nste funktion vi skal se p hedder MIDDEL, og kan finde gennemsnittet af de
tal der str i cellerne som er inkluderet i parenteserne.
For at starte Middel funktionen skal man
klikke p den pil der er til hjre for Sum
ikonet p fanen Startside
Husk inden du starter skal du have
markeret den celle hvori du vil have
gennemsnittet vist.
Nr funktionen aktiveres, markeres de tal
der str ovenfor, men dette er ikke nok, vi
skal have alle tallene med, derfor fattes
musen og der klikkes i celle A1 og trkkes
ned til celle D5. Tryk p Enter nr du er
sikker p at det er det rigtige omrde der
er markeret i formlen.
43
Her er resultatet af gennemsnits
beregningen for tallene i kolonne A, B, og
C.
Formlerne i cellerne B6 og C6 er lavet ved
at trkke formlen fra celle A6 hen over
disse.
HVIS funktionen (Betingede stninger)
I regneark anvendes ofte betingede stninger. Ved hjlp af disse er det muligt at f
regnearket til at give forskellige svar/beregninger - afhngig af indholdet af en given
celle. Betingede stninger kan i deres grundform vre meget enkle, uden brug af
komplekse formler. De kan til gengld ogs vre srdeles komplekse. Her et
eksempel fra hver skuffe. Hvis det samlede kb er strre end 50.000 kroner ydes 10 %
rabat. Og s i den anden skuffe: Hvis Peter har bestet sin eksamen bde med hensyn
til 13 tals reglen og 6 tals reglen skal flgende meddeles Tillykke med din eksamen
Peter, du bestod med et gennemsnit p (beregnet vrdi). Hvis Peter derimod er
dumpet skal dette beklages og der skal vre en synlig identifikation af, hvilken regel
Peter er dumpet p!
En betinget stning har flgende syntaks:
=Hvis(Betingelse;Svar hvis betingelse er SAND;Svar hvis betingelse er FALSK)
Betingelse er en logisk matematisk test. Den skal altid kunne valideres og ende med
enten sand eller falsk.
Sand og falsk. Her anfres hvad der skal st i cellen hvis betingelsen er hhv. opfyldt
eller ikke opfyldt. Sand og falsk kan vre:
En formel B1 * 10 % Bemrk intet lighedstegn foran
Et tal 0
En tekst Ingen rabat Bemrk tekst skal st i anfrselstegn
44
Sdan bruger du HVIS funktionen
Her vises en betinget stning der skal beregne om et givet kb udlser rabat eller ej.
Hvis det udlser rabat skal rabatten beregnes og pvirke feltet I alt
I eksemplet herover gives der rabat hvis der kbes for 50.000.
Den logiske test bestr af om det der str i celle B1 er strre end 50.000 (B1>50.000). Er
dette tilfldet, s er resultatet af testen Sand og dermed beregnes rabatten til 10% af
B1 (B1*10%) i modsat fald, alts hvis testen er Falsk ydes der ingen rabat (0).
For at lave denne beregning skal vi have fundet Hvis
funktionsboksen, denne findes p fanen formler hvor du klikker
p ikonet Logisk, som du kan se her:
Nedenstende boks kommer frem og udfyldes som angivet:
Herover funktionsboksen i udfyldt stand, som alts returnerer resultatet 5.500, da
den finder ud af at vrdien i celle B1 er strre end 50.000, som s ganges med
10%.Havde vrdien i celle B1 derimod vret mindre end 50.000, var vrdien 0
blevet returneret.
Det kan midlertidigt i strre og komplekse modeller vre en fordel, at de vrdier der
indgr i HVIS formlen, ikke tastes direkte i formlen, men i stedet i en celle som der i
formlen refereres til. Det vil i s fald vre lettere og hurtigere at ndre en vrdi ved
at ndre vrdien i en celle, frem for at skulle ind og ndre i en mske meget
kompleks formel.
Eksemplet herunder, vil resultatmssig give samme resultat som det
herover.Vrdierne der indgr, er i stedet tastet i separate celler, som i
stedet vil indg i funktionen.
Her finder/tester vi ud af om celle B1 er
strre end 50.000.
Hvis Celle B1 er strre end 50.000, s
returneres denne lille formel i cellen,
alts i dette eksempel gives der 10% af
vrdien i celle B1.
Denne vrdi returneres hvis vrdien
af Celle B1 ikke er strre end 50.000.
45
Eksemplet herover viser hvordan celle B6 til B8 indgr i HVIS funktionen, dvs.
vrdierne der bruges hentes direkte fra celler, derved gres det lettere at ndre
vrdierne, da de nu blot skal ndres i cellerne, og s slr de igennem i resultatet.
Se eksemplet herunder hvor de 10 % er ndret til 20 %, der er rabatten bliver til
11.000 i stedet for 5.500:
Absolutte cellereferencer (Anvendelse af $ tegn i formler)
De formler du hidtil har brugt har vret det man i Excel sprog kalder for relative
cellereferencer, dvs. at nr du kopierer formlen ned over andre celler, s flyttes
referencerne i formlerne liges langt ned/hen som du kopierer formlen. I eksemplet
herunder vises en formel der er lavet vha. relative cellereferencer. Dette er langt hen
af vejen meget smart og effektivt, men ikke altid.
I eksemplet herunder vil vi se hvad der kan ske nr vi bruger relative referencer.
I eksemplet til hjre er der anvendt relative
referencer. Resultatet af formlen B2+C2 vil
give tallet 120. Herefter kan formlen der er
i celle D2 kopieres ned over D3, D4, D5
osv. Nr formlen kopieres ned flytter
referencerne lige s langt ned som formlen
kopieres. Dvs. sige, efter kopieringen vil
formlen i celle D3 hedde =B3+C3.
46
Resultatet af at kopiere celle D2 ned til
andre celler vil se sledes ud:
Vi arbejder lidt videre med sidste
eksempel hvor vi nu skal beregne
salgsprisen inkl. moms. Nu er der i celle E2
anvendt relative referencer, men da vi jo
fra sidste eksempel ved at det betyder at
celle referencerne flyttes lige s langt ned
som formlen kopieres, kan vi jo se at det vil
g galt hvis celle E2 kopieres ned til E3, se
resultatet herunder:
Ved at kopiere formlen med
fyldehndtaget ned i celle E2 til E3 gr det
galt. Det der fr var D2 bliver til D3 (meget
godt) men det der fr var B9 bliver til B10
(meget skidt da der jo faktisk str et nul
her).
Relative cellereferencer betyder alts at referencerne ndres hvis den formel de
indgr i kopieres. Alternativet til Relative cellereferencer er Absolutte referencer, som
har den egenskab at den lses fast til den pgldende celle, og dermed ikke flyttes
nr den formel den indgr i kopieres et andet sted hen.
47
Vi gr lige tilbage til den formel vi lavede i
celle E2 og ndrer lidt p formlen. Det der
ndres er at, nr markren str i eller lige
ved siden af referencen B9, trykkes p
tasten F4 (verste rkke p tastaturet)
hvilket betyder at der kommer dollartegn i
referencen B9. Dollartegnene betyder at
den er gjort absolut, hvilket bevirker at den
altid vil pege p denne celle, uanset hvor
langt ned den kopieres.
Resultatet er nu meget anderledes vha. at
lave referencen B9 om til $B$9 (som
betyder absolut) kan formlen i celle E2 nu
uden problemer kopieres ned over de
underliggende celler.
48
Kapitel 9. Betinget formatering
Betinget formatering kan anvendes til at fremhve talvrdier i en celle med andre
farver eller skygger, f.eks. kan du definere at en celles baggrund skal vre sort hvis
tallet er strre end 1.000 og rdt hvis det er under. Der kan i alt oprettes tre
betingelser.
Oprettelse af betinget formatering.
I nedenstende eksempel kan man f.eks. opstille disse kriterier for formatering af
cellerne i Salg totalkolonnen (kolonne B):
Er belbet mindre end eller lig med kr. 900.000,00, skrives tallene med kursiv og rd
tekst.
Er belbet mellem kr. 901.000,00 og kr. 1.515.000,00, vlges en fed grn tekst.
Er belbet strre end eller lig med kr. 1.515.000,00, vlges sort celleskygge og fed
hvid tekst.
Start med at markere omrdet B5:B10.
Derefter vlger du p fanen Startside at klikke p Betinget
formatering og vlger Ny regel, som vist her til hjre:
Boksen der er vist herunder kommer frem, hvor du vlger linien
der hedder Formater kun celler der indeholder
49
Frst opsttes betingelsen om, at belb mindre end eller lig med kr. 900.000 skal
skrives med kursiv og rd tekst.
Vlg Cellevrdien er i det frste
kombinationsfelt, og Mindre end eller
ligmed i det andet. Derefter indtastes
900.000 i vrdifeltet yderst til hjre,
sledes boksen ser ud som vist til hjre:
Nu skal formatet defineres, klik p
Knappen Formater. Nu bnes Formater
celler dialogboksen. Klik p fanen
Skrifttype, vlg typografien kursiv og
farven rd, ligesom det er vist i vinduet
til hjre.
Klik p OK-knappen for at lukke
formater celle boksen.
Dialogboksen Betinget formatering ser
nu sledes ud, hvor eksemplet der er vist
i bunden af denne boks er sledes tal
mindre end eller lig med 900.000 vil se
ud.
Klik nu p OK for at se resultatet.
I eksemplet her til hjre ses resultatet, alle tal der er
mindre end eller lig med 900.000 er markeret med
kursiv og rd tekstfarve
50
Nu skal vi have formateret de tal der er mellem
900.000 og 1.515.000. Srg for at boksen der
er vist til hjre kommer frem, hvis du ikke
husker hvordan, s se p forrige side.
Udfyld boksen som angivet.
Nu skal formatet defineres, klik p Knappen
Formater. Nu bnes Formater celler
dialogboksen. Klik p fanen Skrifttype,
vlg typografien Fed og farven Grn,
ligesom det er vist i vinduet til hjre.
Klik p OK-knappen for at lukke formater
celle boksen.
Dialogboksen ser nu sledes ud, hvor
eksemplet der er vist i bunden af denne
boks er sledes tal mellem 900.000 og
1.515.000 vil se sledes ud
Klik nu p OK for at se resultatet.
Her til hjre ses resultatet af formateringen
af tal mellem 900.000 og 1.515.000.
Flere formateringer vises ikke i materialet her, men du kan jo
prver at lave yderligere, f.eks. at formatere de tal der er
strre end 1.515.000, og se hvorledes det vil se ud.
51
Redigering af Betinget formatering
Vil du ndre udseendet af et betinget format, markeres den eller de
aktuelle celler, p fanen Startside klikker du p Ikonet Betinget
Formatering og Administrer regler, som du kan se i eksemplet her:
Boksen her vil komme frem:
I boksen herovenover markeres den rkke der nskes ndret, hvorefter der klikkes
p ikonet Rediger regel I dette eksempel er det betingelsen der formatere tal
mellem 900.000 og 1.515.000 der er markeret, nr der klikkes p OK, kommer denne
boks frem hvor ndringerne kan foretages:
Slet betinget formatering
nsker man at fjerne en eller flere betingelser, fra et omrde med Betinget
formatering, markeres omrdet, p fanen Startside klikkes der p ikonet Betinget
formatering og derefter p Ryd regler fra markerede celler, ligesom du kan se p
billedet herunder
52
Kapitel 10. Sortering af lister
Nr man arbejder med lister, hvad enten det en adresseliste eller en oversigt over
forskellige produkter, er det ofte hensigtsmssigt, eller ndvendigt, at sortere listen,
enten efter t eller flere kriterier. Skal der kun sorteres efter t kriterium, kan
sorteringen foretages fra vrktjslinien. Skal der sorteres efter flere kriterier er det
ndvendigt at anvende en Dialogboks her til.
Sorteringen kan foretages to steder fra i programmet, det ene via fanen Startside
under gruppen redigering, den anden mde er via fanen Data under gruppen Sorter
og filtrer.
Nedenstende liste skal vi bruge til at sortere.
Vi vil starte med at sortere efter et kriterium, dvs. sortering efter en kolonne:
Den kolonne vi vil sorterer
efter markerer vi ved blot
at klikke p en af cellerne i
kolonnen. (man skal ikke
markere hele kolonnen)
Her klikkes p for at
sorterer kolonnen by i
stigende rkkeflge.
53
Se resultatet af sorteringen herunder:
Her er sorteringen af
Kolonnen by foretaget,
Holstebro kommer frst og
Odense ligger til sidst.
Hvis der nskes en ny sortering i en anden kolonne, s klik p en celle i den
pgldende kolonne, og vlg enten for at sortere stigende, eller klikke p for
at sorterer faldende.
Sortering p flere kolonner
Nu bliver vi lidt mere kritiske. Vi vil nu have listen sorteret efter Slger, og dernst
efter By og til sidst Varetype. Dvs. i alt 3 forskellige sorteringsngler, hvilket i vrigt
er det hjeste Excel tillader (mon ikke ogs det er nok?)
Stil markren et eller andet sted
i listen (det er lige meget hvor).
P fanen Dataunder gruppen
sorterog filtrer klikkes der p
knappen Sorter
54
Selve listen bliver herefter
automatisk markeret, og sorter
boksen kommer frem.
I feltet sorter vlges der
hvilken kolonne der skal
sorteres efter.
I Eksemplet til venstre sorteres
der efter kolonnen med slgers
navne
Hvis slgernes navne er ens
(og det er de) nsker vi at sorter
efter by.
Klik p knappen Tilfj Niveau
Her vises sorterboksen med tre
forskellige kolonner defineret,
startende med Kolonnen med
Slgernes navne, dernst efter
kolonnen med Byog tilslut
kolonnen med varetype
Resultatet af denne sortering ser sledes ud:
55
Fryse ruder
Mske kender du problematikken med at nr der arbejdes i strre regneark, s kan
det vre irriterende at man evt. ikke altid kan se den frste rkke, som oftest vil
vre her overskrifterne til de enkelte data i kolonnerne str.
I billedet her er alt i orden, men s snart der rulles lidt ned i arket, s kan overskriften
ikke lngere ses, se eksemplet p det herunder:
56
Her kan overskriften ikke lngere ses.
Det skal vi have ndret p, hvilket let kan gres ved at vlge fanen Vis og i
gruppenVindue klikkes der p ikonet Frys ruderog her vlgesFrys verste rkke
Nu vil der vre en lille tynd kant der adskiller rkke 1 og 2, den indikerer at alt her
ovenover er frosset fast.
Her kan den tynde streg ses, hvilket betyder at alt derover er frosset.
Herover er der rullet ned i arket (det kan ses p rkke numrene), men overskriften
kan hele tiden ses.
Den venstre kolonne kan fryses p samme mde som den verste rkke.
For at frigre ruderne igen, skal du klikke p Frigr ruder i samme boks hvor du
valgte frys ruder.
57
Kapitel 11. Filtrering
Nr man arbejder med meget store lister i Excel, vil det ofte vre nskeligt at skjule
de poster der ikke indeholder de data der skal arbejdes med. Det kan vre i
forbindelse med udskrifter af dele af listen, eller beregninger der skal foretages p
dele af listen.
Der findes to former for filtrering, et skaldt Autofilter, og et Avanceret filter. Her
gennemgs kun autofilteret, hvilket i langt de fleste tilflde er tilstrkkeligt, specielt
i Excel 2010 hvor der er sket en del forandringer med filteret.
Vi vil nu se p hvordan vi laver en filtrering af data. vha. autofiltret
Hvis man nsker at se en del af en liste med et simpelt kriterium som filter, f.eks. en
bestemt vrdi eller en vrdi der er strre end eller mindre end en bestemt vrdi, er
Autofilter en hurtig mde at lave en filtrering p. Hvis man i eksemplet som er vist
herunder kun nsker at se data der i kolonnen med datoer ligger i henholdsvis januar
og februar mneder, kan det gres p flgende mde:
For at starte autofiltret skal der startes med en markering af en tilfldig celle i listen,
herefter vlges der p fanen Startsidetil hjre p bndet ligger ikonetFilter og
sortering, herunder ligger filter filterknappen som du klikker p.
Bemrk at der ved alle feltnavne, er kommet en pil
Filteret i Excel 2010 er blevet forholdsvis intelligent, dvs. at filteret tilbyder dig
forskellige filtreringsvrktjer alt efter hvilke data der mtte st i den kolonne du vil
filtrerer efter.
58
I eksemplet til venstre er der klikket p
filter knappen ved kolonne overskriften
Dato
I vinduet viser den mnedernes navne,
selvom der i kolonnen str datoer, men
her grupper den datoerne, sledes at alle
datoer der indgr i januar vil kunne
vlges let osv. med de andre mneders
datoer.
Lg mrke i vinduet der er vist her til
hjre til at der er kommet en filterknap
der hedder Dato filter, da Excel kan se at
den kolonne vi arbejder med indeholder
datoer, her vil der kunne udvlges meget
prcise dato intervaller.
I eksemplet til venstre der kun udvalgt
data for januar og februar mneder, dvs.
alle de datoer der ikke er i de nvnte
mneder ikke vil blive vist nr der
klikkes p OK.
59
I eksemplet til venstre er der lavet et
filter der kun udviser poster der i
kolonnen med By er lig med lborg og
Holstebro. Man kan se at der er filtreret
p en kolonne ved at der vises dette
ikon ved filterknappen
Udover en filtrering efter de nvnte
byer er der klikket p filterknappen ved
overskriften Omstning. Denne
kolonne indeholder tal, og derfor er der
kommet en filtermenu der hedder Tal
filter.
Her nskes der et filter der kun udviser
de der har en omstning der er strre
end gennemsnittet (Over middel).
Resultatet af filtreringen giver nedenstende resultat, hvor kun de poster hvor Om
stningen i Holstebro og lborg er strre end gennemsnittet vises. Som det kan ses
nederst i nedenstende skrm billeder er
der vist 26 ud af 401 poster
Lg mrke til at de kolonner der er filtreret
efter har en tydelig indikator idet dette ikon
er vist ved dem
De poster der ikke bliver vist efter vi har
filtreret bliver skjult, se p rkke tallene, der
er forholdsvis store spring i disse tal.
60
For at ophve filteret, skal du klikke p den
pgldende filterknap som du nsker at ophve
filteret for, i eksemplet her til hjre nskes filtret fra
Omstnings kolonnen fjernet, der for er der klikket
p den og i menuen der kommer frem klikkes der p
Fjern filter fra Omstning, og herefter er dette filter
sat ud af spillet.
Hvis man har filtreret efter mange kolonner p en
gang, kan man ophve alle en gang for alle ved p
fanen Startsidei bndets hjre side at klikke p ikonet
Sorter og filtrer, i den menu der fremkommer klikkes
der p Ryd, som det er vist herunder.
61
Kapitel 12. Diagrammer
En af Excels kvaliteter er muligheden for, at fremstille en grafisk prsentation af et
givet talmateriale. Store tal mngder i et regneark kan vre svre at overskue. Hvis
tallene derimod fremstilles grafisk, kan man hurtigere overskue forskelle eller
udvikling i dem. Specielt det grafiske element har fet en stor oplftning i denne nye
udgave af Excel 2010, det er nu muligt at oprettet diagrammer med et udseende der
tidligere kun var yderst rutinerede diagram hajer der kunne skabe.
Nr man opretter et diagram, kan man enten oprette dette som et objekt i det aktuelle
regneark (integreret), eller p et selvstndigt ark. I de fleste tilflde er det bedst at
have tal og diagram i samme ark. Dette giver nemlig mulighed for at ndre p bde
tal og diagram, uden at skulle skifte mellem flere ark.
Det er dog en fordel at placere diagrammet p et selvstndigt ark, hvis diagrammet
er meget stort og detaljeret.
Oprette et diagram
P de flgende sider gennemgs oprettelsen af et diagram og de valgmuligheder der
findes i denne forbindelse.
P baggrund af nedenstende eksempel, skal der oprettes et integreret diagram, der
viser salgstallene, for de fire afdelinger i rets tre frste mneder.
Start med at markere cellerne der indeholder de data der skal indg i diagrammet.
Husk at ogs de aktuelle etiketter skal markeres.
I eksemplet til venstre er cellerne:
A2:D6 markeret.
For at oprettet et Diagram skal der klikkes
p fanen Indst, p denne fane vil der
kunne ses mange muligheder for
diagramtyper, som det kan ses i
eksemplet til venstre.
Klik p Sjle og vlg et grupperet 2D
sjle diagram.
62
Resultatet kan ses til venstre.
Lg mrke til de
kontekstafhngige faner(er markeret med en firkant i billedet til
venstre)som er fremme nr
diagrammet er markeret, de
giver mange nye muligheder
for yderst spndende og
prsentable muligheder for
udseendet for diagrammet.
Redigere et diagram
Flytte et diagram inden for arket
Nr diagrammet er aktiveret, fres musen ud til
dets kant, hvor muse markren vil skifte til dette
udseende der klikkes p venstre musetast og
klikket holdes nede, herefter kan diagrammet
trkkes derhen p arket hvor det nskes placeret.
I eksemplet til venstre er markren krt ud til
kanten p diagrammet, og er klar til at blive flyttet.
Flytte et diagram til et andet ark
Hvis Diagrammet nskes placeret p et andet
ark kan det forholdsvis let flyttes. Marker
diagrammet, og vlg p den
kontekstafhngige fane Design i bndets
hjreside at klikke p ikonet Flyt Diagram.
Boksen til venstre vil komme frem, hvor der
skal vlges en destination for diagrammet.
Der kan vlges at placere diagrammet p et
eksisterende ark (nederste mulighed), eller det
kan indsttes p et nyt ark, som kan navngives.
63
Skift diagram type
Hvis valget af diagram type nskes ndret kan det forholdsvis let gres, klik blot
engang p diagrammet og p den kontekstafhngige fane Design vlges der i
venstre side af bndet ikonet Skift Diagram type.
Boksen her til venstre kommer frem, og
der vil vre valgfrihed blandt de
forskellige typer, foretag blot et valg og
klik p OK
Her er valget faldet p et grupperet sjle
diagram.
Diagram typografier
Hvis farvevalget nskes ndret kan dette gres ved at markere Diagrammet, og p
den kontekstafhngige fane Design kan der i bndets midte og ud mod hjre ses en
gruppe der hedder Diagram typografier. Herunder ses de forslag der ligger p
linjen, den typografi der er i brug har en markering med en gul/orange streg.
Men der findes flere typer end de f der
ligger her, i hjre hjrne af gruppen ligger
en lille galleri vlger, klikkes der p denne
fr man som det fremgr i eksemplet, et
langt strre udvalg af typografier, foretag
et valg og se resultatet p dit diagram.
64
I eksemplet til venstre er der foretaget
et valg med gr nuancer p de
grupperede sjler, og en sort baggrund.
Arbejde med forklarende etiketter
Det er ikke lngere en standard at der indsttes
diagram titel, hvis dette nskes kan man p fanen
Layout i gruppen Etiketter klikke p ikonet
Diagramtitel.
I eksemplet til hjre er der nu lagt en titel
tekstboks ind verst i diagrammet, klik i
denne og skriv en tekst.
Data etiketter
I diagrammet kan vrdierne p sjlerne aflses ved at sammenholde dem med den
lodrette vrdi akses forklarende tal i venstre side af diagrammet. Men det kan ofte
vre en fordel at tallene ogs vises i de sjler de udgr strrelsen af.
Marker diagrammet og p den kontekst afhngige fane Layout
klikkes derunder gruppen Etiketter p ikonet Dataetiketter, og et af
forslagene vlges.
Her ses data etiketterne pfrte, og kan vre
meget forklarende.
65
Kapitel 13. Formatering
At formatere celler i et regneark vil sige, at man ndrer regnearkets udseende, s det
bliver nemmere at lse. Formatering af regnearket er ikke kun et sprgsml om at f
det til at se pnt ud, men ogs et sprgsml om at gre det nemmere at f overblik
over og finde rundt i arket. Dette glder naturligvis isr nr arkene bliver store og
komplekse. Formatering af celler i et regneark omfatter: Valg af skrifttype og
strrelse, valg af talformater, justering af tal og tekst, valg af farver p tekst og tal,
valg af rammestreger og valg af baggrundsfarver og mnstre. Nr man laver
formatering, skal man vre opmrksom p, at de valg man foretager, kun vil vre
gldende for den eller de celler, der er markeret. Bemrk ligeledes, at formateringen
kun har kosmetisk betydning, f.eks. har talformateringen ikke noget at gre med,
hvordan indholdet i cellerne beregnes.
GruppenSkrifttype
En del af funktionerne til formatering af celler er placeret p fanen startside igruppen
skrifttype. For at formatere vha. ikoner fra gruppen Skrifttype, markeres den eller
de celler, der skal formateres, hvorefter der klikkes p det nskede ikon.
Herunder flger en forklaring til de enkelte ikoner der findes i gruppen skrifttype
Da gruppen skrifttype kun giver mulighed for at anvende nogle af de oftest anvendte
muligheder der er omkring formatering af skrift, men der findes flere muligheder.
Ved at klikke p dette ikon i gruppens nederste hjre hjrne kommer boksen du
kan se til hjre frem, her kan der foretages yderligere formaterings valg, bla. kan
tekstens retning ndres i dette vindue.
1. Skrifttype 2. Skriftstrrelse
3. Forstrrer eller formindsker 4. Fed
5. Kursiv 6. Understregning
7. Rammer 8. Baggrundsfarve
9. Skriftfarve
1 2 3
4 5 6 7 8 9
66
1) Her vlges, eller ndres, skrifttypen for den markerede tekst. Vlg den nskede
skrifttype i kombinationsboksen.
2) Vlg udseendet p den valgte skrifttype. Der kan vlges mellem normal, fed,
kursiv og fed kursiv.
3) Her vlges skriftstrrelsen. nskes en anden strrelse end de foruddefinerede,
kan denne indtastes i Strrelse-feltet. Den mindste tilladte strrelse er 1 punkt, og
den strste er 409 punkter.
4) I dette felt kan man vlge, hvilken understregning der skal bruges i cellen. Der
kan vlges mellem: Ingen, Enkelt, Dobbelt, Enkelt bogholderi eller Dobbelt
bogholderi. Bogholderi-understregningen laver understregning i hele cellens bredde,
samt hver Teksten/tallene en anelse over stregen, medens almindelig
understregning kun understreger teksten i cellen.
5) I Ef
Recommended