14-04-2023

Veje ind og ud af marginalisering

Lars Benjaminsen

1

14-04-2023

Disposition

Sammenhænge mellem forskellige dimensioner af eksklusion

Familiebaggrund og veje ind i marginalisering

Veje ud af marginalisering – inklusion og helhedorienterede indsatser

2

14-04-2023

Eksklusionens dimensioner

Multidimensionel eksklusion Fattigdom, langvarig udstødelse fra arbejdsmarkedet, psykisk sygdom, stofmisbrug, alkoholmisbrug, hjemløshed, kriminalitet, prostitution

Svage familierelationer, svagt/negativt socialt netværk, mangel på meningsfulde aktiviteter i hverdagen

Deep exclusion – Ramt af adskillige af disse faktorer på en gang

Downward spiral teorien – marginalisering som en tiltagende nedadgående spiral - er blevet afløst af en mere dynamisk forståelse

Pathways tilgang – forskellige veje til social marginalisering og bevægelser ind og ud af forskellige tilstande - fx ind og ud af hjemløshed - over et livsforløb

3

14-04-2023

Sammenhænge mellem udsathedsfaktorerPerioden 2009-2011 2,2 % (2,4 % af mænd, 1,9 % af kvinder) af den voksne befolkning - ca. 94.000 personer – registreret med mindst én af følgende:

Svær psykisk sygdom Skizofreni, psykoser, borderline mv. - 66.000 personer

Stofmisbrug 44.000 personer

Hjemløshed - brug af §110-boformer - ca. 10.500 personer

Samspil mellem faktorer

51 % af stofmisbrugerne har også fået en diagnose for svær psykisk sygdom

34 % af de svært psykisk syge er også registreret med stofmisbrug

7 % af misbrugerne har været indskrevet på en boform for hjemløse i løbet af de 3 år

4

14-04-2023

18-29 årige udsatte ungeForældrenes højeste uddannelsesniveau

Forældrenes højeste uddannelse

Unge m. svær psykisk sygdom

Unge m stofmis-brug

Unge m hjemløs-hed

Alle unge 18-29 årige

Ufaglært (Grundskole/gym)

19 % 22 % 31 % 13 %

Faglært/KVU 46 % 48 % 44 % 49 %

MVU/LVU 29 % 23 % 13 % 34 %

Uoplyst 7 % 7 % 11 % 4 %

Total (N) 100 % (13.832)

100 % (14.092)

100 % (1.964)

100 % (716.520)

5

To grupper af hjemløse ungeGruppe 1 Gruppe 2

Procent i hver gruppe 43 57

Mindst én forælder er psykisk syg 74 6

Mindst en forældre har et stof eller alkoholmisbrug 58 6

Begge forældre arbejdsløse da den unge var 10 år 53 5

Anbragt uden for hjemmet 72 31

Anbragt eller andre interventioner i barndommen 88 49

NEET (Not in Education, Employment or Training) , 18 år 76 30

NEET, 23 år 87 70

Psykisk sygdom, 23 år 75 65

Stofmisbrug, 23 år 55 52

Alkoholmisbrug, 23 år 33 29

6

To veje ind i marginalisering for unge udsatteGruppe 1 kommer fra svært belastede familier med psykisk syge og misbrugende forældre og har ofte været anbragt. De udvikler selv psykisk sygdom og misbrug.

Fokus på meget tidlige indsatser og på både børnenes og forældrenes problemer. Fokus på efterværn v. overgangen fra børne/anbringelsessystemet til voksen-udsatte området.

Gruppe 2 har kun i begrænset grad udsatte forældre, men kommer fra bredere sociale grupper. Det er unge der selv i deres ungdomsliv udvikler psykisk sygdom og/eller misbrug.

Fokus på tidlig opsporing/indsats og på snitfladerne mellem det psykiatriske system, misbrugssystemet og det sociale system.

14-04-2023 7

Mange af de sværest udsatte falder gennem det sociale sikkerhedsnet

14-04-2023 8

Hjemløsetælling 2013

Kun 1 ud af 3 hjemløse har en støtteperson (bostøtte, SKP, e.l.)

Kun 1 ud af 3 hjemløse er skrevet op til en boligløsning

Mindre end hver 4. hjemløse har en handleplan

Kortlægning af den sociale stofmisbrugsbehandling 2009

Ca. en tredjedel af brugerne havde kun fået 0 eller 1 samtale de sidste to måneder, og ca. 40 % af disse fandt at det var for få samtaler

25 % af stofmisbrugere med psykiske problemer oplevede slet ikke at få hjælp nok, og yderligere 19 % svarede i mindre grad.

14-04-2023

Hvad mener vi med inklusion for disse grupper?Behov for at retænke inklusionsbegrebet for de sværest udsatte

Komplementaritet mellem en stærk offentlig indsats og en stærk indsats i civilsamfundet - indsatsen i den frivillige sektor og i civilsamfundet forudsætter en samtidig stærk og systematisk offentlig indsats for disse grupper

Kompleksiteten af disse borgerens psykosociale problemer kræver en ofte langvarig, vedvarende intensiv håndholdt indsats som en forudsætning for øget inklusion

Styrke livssituation i en række dimensioner – økonomi, bolig, fysisk og psykisk helbred, misbrug, familierelationer, socialt netværk, daglige aktiviteter

9

Vidensløft om helhedsorienterede håndholdte indsatserHjemløsestrategien Paradigmeskift til Housing First

Afprøvning af evidensbaserede bostøttemetoder

Assertive Community Treatment, ACT

Intensive Case Management, ICM

Critical Time Intervention, CTI

Udbredelse til andre områder

CTI afprøves på EXIT prostitution og ved overgang fra botilbud/hospital til egen bolig på psykiatriområdet

14-04-2023TITEL 10

Potentiale for fortsat udrulning af evidensbaserede støttemetoder

Mere intensiv støtte end sædvanlig § 85 indsats

Med disse metoder kan skabes en helhedsorienteret indsats for borgere der i dag ofte falder gennem det sociale sikkerhedsnet

De er en forudsætning for en videre social inklusion for disse grupper

Intensive evidensbaserede indsatsmetoder kræver til at starte med en investering men på den lange bane giver de en gevinst for samfundet

14-04-2023 11

KonklusionMange udsatte borgere har komplekse støttebehov - særligt gruppen af psykisk syge misbrugere falder ofte gennem sikkerhedsnettet

Der er mere variation i de udsattes familiebaggrund end vi har troet

Det er en forudsætning for inklusion at give en langvarig, intensiv håndholds støtte ud fra evidensbaserede metoder

14-04-2023 12