29
OPSKRIFTEN PÅ EN SUCCESFULD FACEBOOK KAMPAGNE Leveret til dig af Skrevet af Kasper Bengtson

Opskriften på en succesfuld Facebook kampagne

Embed Size (px)

Citation preview

OPSKRIFTEN

PÅ EN SUCCESFULD

FACEBOOK KAMPAGNE

Leveret til dig af

Skrevet af Kasper Bengtson

Introduktion og lidt forberedelser - Forord

“Opskriften på en succesfuld Facebook kampagne” er skrevet af Kasper Bengtson, fra bSocial ApS, som hjælper virksomheder med at skabe online synlighed og kundeloyalitet gennem kampagner på blandt andet Facebook.

Formålet er med e-bogen er, at give virksomheder en enkel men yderst brugbar opskrift på, hvordan en Facebook kampagne kan afvikles uden de helt store ressourcer. Samtidig dækker den hvilke overvejelser, man skal gøre sig omkring sin virksomhed og Facebooks platform inden man sætter sin kampagne i fuld gang.

Du kan læse mere om bSocial på hjemmesiden http://bsocial.dk, hvor du også kan se eksempler på tidligere cases.

Husk at du altid er velkommen til at stille spørgsmål på bSocials Facebook side, hvor du også får inspiration til din markedsføring på Facebook samt information om, hvad der rører sig af tendenser online.

Kapitel 1 - DE ALTAFGØRENDE FORBEREDELSER

Inden du går i gang med din Facebook kampagne er der nogle tekniske aspekter, som du skal kende til. Viden om disse vil gøre det nemmere for dig at administrere din Facebook side samt evaluere på den efterfølgende. Du vil ligeledes se lidt eksempler på, hvordan du kan gøre din Facebook side mere indbydende over for nye fans.

Et ord du skal kende:

- News Feed: Strømmen af nyheder på Facebook.com, hvor du ser nyheder fra dine venner, grupper og de brands, du følger.

Sektion 1

Facebooks EdgeRank Algoritme

3

Facebook har udviklet en algoritme, som populært kaldes EdgeRank. Denne algoritme sørger for, at kun det mest relevante indhold vises i brugernes News Feed, hvorfor brugerne altså ikke ser alle opslag fra alle venner. Hvis dette var tilfældet ville News Feed´en bevæge sig så hurtigt, at man ikke ville kunne nå at læse en enkelt linje før næste opslag dukkede frem.

For dig som administrator af en Facebook side betyder det, at det kun er en vis procentdel af dine fans, som rent faktisk ser dine opslag, og dette resulterer naturligvis i tab af potentiel aktivitet på siden. Facebook annoncerede i februar 2012, at det gennemsnitligt kun er 16 % af en Facebook sides fanbase, som ser opslagene (Mashable 2012).

Ved at kende til de primære faktorer, som Facebooks algoritme er bygget op omkring, vil du dog kunne løfte dette tal betragteligt, og dermed nå ud til en langt større del af din fanbase. Facebook sider,

16 %

84 %

Gns. antal fans, som ser dine opslagGns. antal fans, som ikke ser dine opslag

Ved at kende til de primære faktorer, som Facebooks algoritme er bygget op omkring, vil du dog kunne løfte dette tal betragteligt, og dermed nå ud til en langt større del af din fanbase. Facebook sider, som laver masser af godt og fan-relevant indhold, kan sagtens nå ud til over 50 %.

Følgende faktorer er afgørende for, om dit opslag når ud i den enkelte brugers News Feed:

1. Brugerens tidligere interaktioner med din Facebook side

2. Brugerens tidligere interaktioner med opslagstypen

3. Mængden af negativ feedback (relevant siden sept. 2009)

4. Tidspunkt for opslaget

Med udgangspunkt i overstående faktorer, har jeg samlet en række råd, som du bør have i baghovedet, når du udarbejder din Facebook kampagne såvel som i forbindelse med den daglige drift af siden. Trods disse faktorer bør du dog stadig være menneskelig i måden hvorpå du distribuerer dine budskaber. Lav forskellige typer opslag på forskellige tidspunkter, og find frem til hvad der fungerer bedst for netop din Facebook side. Læs rådene på de følgende sider =>

1. Brugerens tidligere interaktioner med din Facebook side Fans, som løbende interagerer med dine opslag, ser i højere grad dine opslag end dem, som ikke gør. Dette skyldes, at Facebook registrerer, at disse fans interesserer sig for indholdet på din side. Netop derfor er det vigtigt at lave noget indhold, som dine fans finder interessant. Det er også denne faktor som gør, at kvaliteten af fansene er vigtigere en kvantiteten. Hvis du har 10.000 fans, som ikke interesserer sig for dit indhold, er det kun en meget lille procentdel af dem, som ser dine opslag. Bemærk dog, at interaktioner ikke kun er likes, kommentarer og delinger, men også visninger af billeder, links mv. Du kan under “Indblik” på din Facebook side se hvor mange brugere, der er “engagerede” omkring dine enkelte opslag.

2. Brugerens tidligere interaktioner med opslagstypen Hvis en bruger typisk interagerer med billeder i sin News Feed, vil der blive vist flere af disse til brugeren. Facebooks brugere interagerer mest med billeder, hvorfor det er en god idé at anvende billeder i sine opslag. En undersøgelse foretaget af HubSpot i 2012 viste, at 89 % af de undersøgte brands mest engagerende opslag indeholdte billeder. Derudover modtog billede-opslagene 53 % flere likes og 104 % flere kommentarer end de resterende.Billeder fylder også mere i News Feed´en, så flere brugere vil bide mærke i dit opslag, hvis det indeholder et billede eller måske et helt billedalbum. Brug især gerne billeder, som skiller sig ud fra Facebooks farver - opmærksomhed er godt :)

4

89 %

4 %4 %3 %

Billeder (89 %)Links (4 %)Video (4 %)Tekst (3 %)

Mest engagerende opslagstyper (2012) - Kilde: Socialbakers.com

3. Mængden af negativ feedback Hvis brugerne finder dine opslag spammende, så vil Facebook mindske deres reach. Dette mærkede en del ejere af Facebook sider i august/september 2012, hvor deres reach pludselig faldt pga. Facebooks øgede fokus på at modvirke spam.Du bør som administrator af en Facebook side derfor altid sørge for, at dine opslag appellerer til brugerne. Hvis du spammer dem med mængder af dårlige tilbud eller de samme opslag igen og igen vil du se et fald i antallet af personer, som du når ud til - blandt andet fordi flere brugere har markeret dine opslag som værende spammende. Hvis et opslag har givet negativt feedback, vises dette under “Engagerede brugere” i din Facebook sides “Indblik”: Især Facebook sider, som udskriver ulovlige konkurrencer, hvor man skal dele, like og kommentere for at deltage, oplever at få negativ feedback, da hovedparten af Facebooks brugere ikke ønsker disse opslag i deres News Feed.

4. Tidspunktet for opslaget Da opslagene i din News Feed som udgangspunkt vises i kronologisk rækkefølge, mindskes chancen for at dit opslag vises til brugeren i takt med alderen på opslaget. Hvis en bruger logger på Facebook 12 timer efter dit opslag blev publiceret, vil Facebook sandsynligvis ikke længere finde det relevant for brugeren. Det er svært at vide, hvornår ens målgruppe er aktiv på Facebook, men hvis ens målgruppe typisk bruger Facebook om aftenen, bør man ikke skrive sine opslag ud klokken 7 om morgenen. Derudover er der nogle opslag, som fungerer bedre tidligt på dagen, hvor andre fungerer bedst om aftenen. Især opslag med længere tekster egner sig bedst til om aftenen, da din målgruppe ikke nødvendigvis har tid til at læse og interagere med disse i frokostpausen. Nu er det jo ikke alle, som arbejder hele døgnet rundt. Og hvis du ikke ønsker at lave opslag på din Facebook side, mens du nyder en omgang Disney Sjov med ungerne fredag aften, så er der heldigvis hjælp at hente. Facebook har nemlig udviklet en planlægningsfunktion, som giver dig mulighed for at planlægge alle dine opslag. Læs mere om denne funktion på næste side =>

5

Planlæg nogle af dine opslagDu kan spare tid og gøre det nemmere for dig selv at administrere din Facebook side ved at planlægge dine opslag. Det bedste er selvfølgelig at skrive dem ud i “nu´et”, da man som vært for en dialog bør være tilstede, men du har sikkert meget andet at give dig til end at hyggesnakke med dine fans.

Sådan gør du:

1. Lav et opslag, som du normalt ville have gjort det. Det er ikke muligt at planlægge “Spørgsmål”, men opslag med tekst, links og billeder kan nemt planlægges.

2. Klik på ur-ikonet nederst til venstre i boksen, hvor du laver opslaget og vælg tidspunktet, hvor det skal publiceres, og klik på Planlæg

Du kan altid finde dine planlagte opslag ved at åbne admin-panelet, klikke på Rediger Side og Aktivitetslog.

Lær af din sides IndblikFacebooks analyseværktøjer er langt fra ligeså gode som Googles, men de er gode til at give et indblik i, hvordan dine opslag klarer sig. Du kan også se demografiske data omkring dine fans, dem du når ud til, samt dem der er aktive på din side.

Rækkevidde fortæller hvor mange unikke (forskellige) personer, dit opslag er nået ud til.

Engagerede brugere fortæller hvor mange unikke personer, der har klikket på dit opslag.

Taler om dette fortæller hvor mange unikke personer, der har syntes godt om, kommenteret eller delt dit opslag.

Viralt fortæller hvor mange procent af dem, som opslaget er nået ud til, der har syntes godt om, kommenteret eller delt dit

Du finder Indbliks-værktøjet ved at åbne admin-panelet og klikke på Se alle i boksen Indblik lige over coverbilledet:

Sektion 2

Lidt tips til din Facebook Side

6

Giv din Facebook side et godt look

Du har sikkert brugt tusinder af kroner på at optimere udseendet på din hjemmeside eller webshop, men når det kommer til din Facebook side, er der ikke sket ret meget. Det kan dog godt betale sig at booke en grafiker et par timer til denne opgave, da en flot Facebook side kan skabe værdi for din virksomhed på flere måder:

• Det øger din sides troværdighed

• Det giver et bedre førstehåndsindtryk

• Din side skiller sig ud fra konkurrenternes

• Besøgende kan let finde mere information

Der er mange muligheder, når det kommer til at give din Facebook side et godt look. Først og fremmest kan profilbilledet (200 x 200 pixels) og coverbilledet (800 x 315 pixels) udskiftes med noget professionelt grafik. Coverbilledet må ikke bestå af mere end 20 % tekst ifl. FB´s regler, men brug gerne disse 20 % på at give nye besøgende en opfattelse af, hvilken virksomhed eller hvilke værdier, som Facebook siden repræsenterer.

Hvis man har en programmør tilknyttet eller investerer i et CMS til Facebook, kan man også pryde sin Facebook side med flotte “tabs”, der fungerer som undersider til Facebook siden. Disse tabs kan indeholde nøjagtigt, hvad du vil have - f.eks. tilmelding til dit

nyhedsbrev, præsentation af din virksomhed, reklamevideo, job-søgning, konkurrencer og rabatkoder kun til fans. Det er mest af alt fantasien, der sætter grænser.

Jeg mener ikke, at tabs bør være førsteprioritet for en virksomhed, der skal på Facebook, men mulighederne skal bestemt heller ikke ignoreres.

Vi har hos bSocial designet og udviklet tre forskellige tabs til Popart Skolen. Se dem her: PopArt Skolen på Facebook

7

Kapitel 2 - OPBYG DIN FANBASE

Du kender nu til Facebooks EdgeRank algoritme og ved lidt om, hvordan du administrerer og evaluerer din Facebook side. Måske har du fået gjort din Facebook side repræsentabel med et flot coverbillede og sigende profilbillede samt nogle indbydende tab-applikationer.

Det næste step er nu, at du skal have opbygget grundlaget for din fanbase og lavet en plan for, hvad dine opslag skal indeholde - en stor udfordring, som du får noget vejledning til i dette kapitel.

Din Facebook side har nu fået et godt look, og du har lavet en plan for, hvordan du vil engagere dine fans med udgangspunkt i dit brand samt Facebooks muligheder og begrænsninger. Du har ligeledes fået nogle værktøjer til at administrere din Facebook side, og næste step er derfor nu at tiltrække de første fans.

Henvend dig til folk i dit netværk

Start med at sende en mail til dine forretningsforbindelser og gør opmærksom på din Facebook side via din private Facebook profil samt på LinkedIn og Twitter, hvis du befinder dig på disse platforme.

Brug andre kanaler

Hvis du har en kundeklub, et nyhedsbrev eller lignende, har du også en database over personer, som tidligere har vist interesse for din virksomhed - så hvorfor ikke henvende sig til disse? Har du en fysisk butik, kan du lave en flyer, som fortæller om din Facebook side og hvis din virksomhed udelukkende er virtuelt, kan du sende en mail til dine nyhedsbrevsmodtagere. Og nej, det er ikke nok at placere et lille Facebook logo i bunden af dine

nyhedsmails. Lad der være fokus på Facebook siden, så de ikke er i tvivl om, hvor de skal klikke henne for at følge virksomheden på Facebook.

Opsæt en like-boks på din hjemmeside eller webshop

Facebook har udviklet et script, som du kan placere på din hjemmeside eller webshop. Dette script danner en like-boks, hvorfra dine besøgende kan like din Facebook side uden at forlade websiden - og det kræver endda kun ét klik. Boksen bør placeres i siden på din hjemmeside og hvis du har en blog, kan du passende lave den som en popup - sidstnævnte anbefales dog ikke til webshops.

Du finder dokumentation på like-boksen her:

Sektion 1

Skaf de første relevante likes

9

=> Facebook Like Boks

HUSK: Kvalitet frem for kvantitet

Antallet af likes har længe været de fleste virksomheders mål, da et stort netværk af followers og venner af disse anses for at øge eksponeringen af opslagene fra den givne Facebook side.

Selvom antallet af likes helt sikkert har noget at sige, så er det bestemt ikke dét, som der er afgørende. Det er vigtigere at de likes, som du har på din side, er interesserede i det indhold, som du formidler på sin Facebook side. Dette skyldes flere faktorer:

• Facebooks EdgeRank gør, at kun de aktive fans ser opslagene. Det er derfor mest af alt de aktive fans, som har en reel værdi.

• Da formålet med din Facebook side sandsynligvis er at sælge mere samt styrke dit brand, er det vigtigt at fansene også er potentielle kundeemner - ellers falder idéen lidt til jorden.

• Dine opslag opnår kun en viral effekt, hvis dine fans liker dem, kommenterer på dem og/eller deler dem.

Hvis dine fans ikke engagerer sig omkring dit indhold, vil de efter kort tid ikke se dine opslag, og så er de ikke mere værd end et +1 på like-tælleren. Fokusér derfor på at skabe en relevant fanbase.

Giv dem en gulerod

Der er en vis sandsynlighed for, at du har liket bSocials Facebook side for at få fat i denne e-bog, og det er ikke helt tilfældigt. Ofte fungerer det nemlig super godt, at give potentielle followers en lille “præmie” for at like en Facebook side.

Selvom opslagene på din Facebook side er interessante for målgruppen, så skal der nogle gange lidt mere til for at få Facebooks brugere til at følge endnu en Facebook side, og her gælder det om at finde en “præmie”, som netop din målgruppe finder interessant.

For kendte brands er dette ikke altid en nødvendighed - f.eks. behøver LEGO ikke præmiere folk for at like siden. Men for den typiske virksomhed skal der mere end goodwill til. Her er nogle eksempler på, hvad du kan tilbyde dine Facebook fans:

• Konkurrencer - Husk dog at overholde Facebooks konkurrenceregler og vær opmærksom på, at du også tiltrækker konkurrencehajer, som ikke har værdi for din Facebook side.

10

Hvis konkurrencer opsættes rigtigt og er relevante for målgruppen, kan de fungere super godt til at skabe likes.

• Rabatkoder - “Like og få 10 % rabat” appellerer til dine kunder, og teknikken tiltrækker potentielle kundeemner. Dog skal du tænke over, om rabatkoder matcher dit brands værdier, og om du overhovedet ønsker at sælge dine produkter billigere.

• E-bøger/bøger - Hvis du er forfatter, kunne du tilbyde 1. kapitel af din bog til nye likes, og hvis du har noget eksklusiv viden, kan du - ligesom mig - skrive en e-bog til dine Facebook fans. Eksempler:

• Rejsebureau: E-bog med inspiration til rejser i sommerferien

• Fitness center: Top 10 træningsmetoder til større muskler

• Helsebutik: Tips til en sundere livsstil

• Mountainbike shop: Videoer med mountainbike-action

• Musiker: Gratis download af musiknummer

• Gaver - Har du en fysisk butik, så kan du lokke folk til at like din side ved at tilbyde dem en gratis gave, hvis de kommer ned i din butik og henter den. På den måde får du både Facebook fans og besøgende i din butik. Det kunne eksempelvis være det lokale diskotek, som gav de besøgende en gratis shot-kupon til gengæld for deres like.

Hvordan sikrer man sig, at personen har liket?

Har man en fysisk butik, kan man tjekke listen over fans igennem indtil man finder navnet på den pågældende kunde, men dette fungerer ikke særlig godt - især ikke, når man har flere tusinde.

Det bedste er at lave eller få lavet en tab applikation, der er tilknyttet Facebook siden. I en sådan applikation kan du lave en såkaldt “fan-gate”, hvor de besøgende først kan komme videre til det spændende indhold, når de har liket siden. Selvfølgelig kan de unlike siden bagefter, men det gør de færreste, da de typisk også har interesse i Facebook siden, hvis de har interesse i det pågældende indhold (rabatkode f.eks.).

Benyt evt. bSocials Facebook CMS, hvormed du selv kan bygge

11

tab applikationer med fan-gate og uden programmering.

12

Du har nu styr på, hvordan du teknisk benytter din Facebook side, samt hvordan du tiltrækker de første fans? Men hvordan laver du engagerende og inspirerende indhold, samtidig med at du markedsfører dine produkter?

Husk på at din Facebook side ikke må være for spammende, og at brugerne gerne skal finde opslagene spændende, så du når ud til så mange som muligt. Den bør ikke fungere som en tilbudsklub, men du skal ikke forglemme, at nogle af dine fans også følger den, fordi de er loyale kunder, vilde med dine produkter og derfor gerne vil have besked, når der er tilbud.

En god tommelfingerregel er, at holde salgsopslagende på under 20 % af de samlede opslag, og hvis du vil lave 100 opslag om året, må du derfor sætte de kreative tanker i gang. Det er på ingen måde umuligt, men mange virksomheder har alligevel svært ved at finde det sociale perspektiv i deres virksomhed for herefter at konvertere denne viden til inspirerende opslag.Lad os tage udgangspunkt i et eksempel; en fiktiv webshop ved navn KrydderKongen.dk, som sælger krydderier og urter online. KrydderKongen mangler inspiration til sine opslag.

Indholdsplan til KrydderKongen.dkHvem er målgruppen?

Kommunikation bør laves med udgangspunkt i målgruppen, hvis den skal være effektiv, og det gælder også på Facebook. Vi er dog ikke interesserede i demografiske data såsom alder, køn og etnicitet, men derimod psykografiske data såsom interesser, livsstil.

Personer, som køber forskellige former for krydderier online vil typisk interesserer sig for bagning og kreativ madlavning. De vil sandsynligvis gerne kunne fortælle deres gæster om de specialkrydderier, som de har benyttet i de lækre festmåltider, og om de mærkværdige krydderurter, som de har stående i køkkenet. De vil i mange tilfælde have en sund livsstil, hvor der er meget fokus på kost og køber jævnligt også helseprodukter. Hvis ikke de holder madmagasinet Gastro, så følger de samtlige madbloggere online.

Man kan selvfølgelig gå endnu mere i dybden og lave en brainstorm over interesser relateret til krydderier, men overstående er nok til at udarbejde det grundlæggende.

Sektion 2

Skab engagement med relevant indhold

13

Brainstorm med forslag til opslag for KrydderKongen

- Opskrifter, hvor krydderierne fra webshoppen indgår - i form af billede-opslag med tilhørende opskrift eller vedhæftet link til madblog etc.

- Tips til brugen af krydderier i bagning eller madlavning - hvad skal man være opmærksom på og hvad fungerer godt hvornår? YouTube videoer, hvor tingene bliver “spicet” lidt op.

- Historier om de forskellige krydderier og krydderurter, som kunderne kan fortælle videre.

- Faste koncepter såsom “Ugens krydderi” og “Dagens opskrift”.

- Humor - f.eks. “Fredagssjov”, hvor der vises YouTube videoer

med uheldige episoder med krydderier/madlavning/andet. (humor er utrolig dele-venligt).

- Storytelling med KrydderKongen som fortæller.

- Aktuelle opslag - som f.eks. hvilke krydderier, der egner sig til påske, jul eller om man bør smide hvidløg i maden på Valentine’s Day.

- Opslag om nye krydderier i shoppen samt information om disse.

- Citater om krydderier/madlavning - gerne humoristiske.

- Afstemninger med Facebooks spørgsmåls-funktion, hvor folk kan svare med multiple-choice.

- Vær vært for en diskussion og læg op til debat ala “Bør man bruge rosmarin eller laurbærblade på ovnbagte kartofler?”

- Tilbud, når der rent faktisk er gode tilbud. Brug Facebooks virale tilbudsfunktion, hvis der f.eks. er et produkt til halv pris KUN for Facebook fans.

- Kom med eksempler på, hvordan man kan bruge krydderurter til at få sit køkken til at se grønt og indbydende ud.

Hvad der fungerer af opslag er forskelligt fra virksomhed til virksomhed, men “best principles” holder stadigvæk. Find frem til hvad DIN målgruppe interesserer sig for, og lav en brainstorm med udgangspunkt i disse interesser. Hvis du har en tøjbutik, så snak om mode og inspirér fansene ved at vise forskellige looks på modeller eller kendte - især hvis du sælger noget af tøjet. Engagerende opslag skaber synlighed og kundeloyalitet - og dette skaber langt mere salg end opslag, som kun omhandler dine produkter.

Stil dig selv spørgsmålet: “Hvad gør min virksomhed for folk?” og brug svaret som udgangspunkt i din markedsføring på Facebook. “KrydderKongen” hjælper folk med at forbedre deres madlavning med krydderier ligesom at tøjbutikken hjælper folk med at få sig et bedre look. Dermed bør begge virksomheder inspirere deres Facebook fans til dette.

14

Din Facebook side har nu fået noget indhold på tidslinjen og fansene er så småt begyndt at engagere sig omkring opslagene. Næste step er nu, at denne aktivitet, opslagene samt din Facebook side skal promoveres blandt målgruppen og til dette er Facebook annoncering oplagt.

Jeg vil i de følgende afsnit gennemgå nogle annoncetyper, som jeg mener enhver virksomhed bør benytte sig af med henblik på at skabe engagement, viral aktivitet samt opmærksomhed omkring opslagene samt Facebook siden.

Du finder Facebooks annonceværktøj her: https://www.facebook.com/ads/create/

Kapitel 3 - Eksponér din Facebook side

Du laver opslag, som din målgruppe finder spændende, så hvorfor ikke vise målgruppen dette?

Med Facebooks annonceværktøj kan du eksponere dine opslag, så de bliver set af flere mennesker, hvilket skaber interesse omkring dit brand. Effekten afhænger af kvaliteten af dine opslag samt målretningen, men der er rig mulighed for gode resultater!

Jeg foreslår, at du beder Facebook om hele tiden at promovere dit seneste opslag. På den måde skal du ikke manuelt gøre det hver gang, du laver et opslag. Det kræver dog også, at du formår at opdatere din Facebook side jævnligt, for hvis målgruppen bliver gjort opmærksom på det samme opslag i en uge, bliver de hurtigt trætte af dine annoncer, hvorfor de mister effekten.

Målretning

I KrydderKongens tilfælde ville det være oplagt at målrette annoncerne mod to målgrupper til en start.

• Nuværende fans

• Venner af fans, som interesserer sig for madlavning

Da det, som tidligere nævnt, ikke er alle fans, som ser sidens opslag, vil det være relevant at sørge for dette ved at promovere opslagene blandt disse mennesker løbende - de har jo trods alt tilkendegivet en interesse for dem.

For at nå bredere ud er det også relevant at målrette opslagene mod venner af fans, som interesserer sig for madlavning. På den måde bruges de eksisterende fans som sociale forbilleder for de mad-interesserede venner.

I tilfælde af, at man endnu ikke har særlig mange fans på Facebook siden, så bør man målrette opslagene mod personer, som interesserer sig for madlavning - og som dermed ikke er inden for segmentet “venner af fans”.

Sektion 1

Eksponering af opslag

16

17

Sponsorerede historier minder om opslagsannoncer, da de også er baseret på organisk (naturligt dannet) indhold fra Facebook sider, men indholdet er skabt af brugerne og ikke af annoncøren. Hvis en bruger interagerer med din Facebook side, bliver der oprettet en historie om denne handling. Denne historie bliver normalt vist til en lille procentdel af brugerens venner, men ved brug af sponsorerede historier vil historien blive distribueret så meget som muligt. Sponsorerede historiers rolle er derfor at booste disse historier blandt vennerne af personen, som har foretaget handlingen, og netop derfor er de berettiget til at blive vist både i højre side og i News Feeden hos disse mennesker.

Sponsorerede historier viser historier om:

• Personer, der liker dine opslag

• Personer, der kommenterer på dine opslag

• Personer, som deler dine opslag

• Personer, der synes godt om din Facebook Side

Der findes mange flere former for Facebook annoncer, som du kan bruge til at eksponere din Facebook Side. Jeg har skrevet en guide til disse, som du kan læse her: => Guide til Facebook Annoncer

Sektion 2

Sponsorerede historier

18

Facebook ved en masse om brugerne, og det kan du som annoncør nyde godt af. Det giver dig nemlig mulighed for at målrette dine annoncer super præcist - især hvis du har et segmentorienteret brand, hvor målgruppen let kan defineres.

Facebook annoncer kan blandt andet målrettes efter:

• Demografiske data (f.eks. alder, køn og civilstatus)

• Geografi (målgruppens bopæl)

• Arbejde og uddannelse

• Brede såvel som specifikke interesser

• Livssituation (forældre med børn - folk, som netop er flyttet)

Des bedre du rammer din målgruppe, des lavere en pris vil du komme til at betale per klik for dine annoncer. Dette skyldes, at kampagnen bliver mere effektiv og at Facebook derfor ikke skal vise dine annoncer særlig mange gange pr. klik.

Du kan optimere dine annoncer til kliks eller visninger. I de fleste tilfælde bør du bede Facebook om at optimere kampagnen til flest

mulige kliks, men hvis du vil lave en kampagne med fokus på branding, bør du i stedet bede Facebook optimere kampagnen til flest mulige visninger, så målgruppen ser annoncerne mest muligt.

Du kan teste hvor mange mennesker, der befinder sig inden for netop din målgruppe via Facebook annonceværktøj, som viser live statistik over dette: https://www.facebook.com/ads/create/

Sektion 3

Målretning af Facebook Annoncer

19

Kapitel 4 - ROI på Facebook

Du har nu oprettet en Facebook side, som har en masse relevant indhold. Indholdet eksponeres løbende, og målgruppen engagerer sig omkring dette. Du får flere og flere relevante likes, men hvordan skaber denne aktivitet i det hele taget værdi for din virksomhed? Læs med os find ud af hvordan din markedsføring på Facebook skaber branding, mersalg og kundeloyalitet.

Social synlighed

Hvis du laver relevante opslag på din Facebook side og understøtter disse med annoncering, så de distribueres til hele din fanbase samt andre i målgruppen, vil du opnå masser af synlighed. Da disse mennesker ikke anser opslagene som værende reklamer, lander dit brand direkte i målgruppens bevidsthed, og din virksomhed vil derfor være top-of-mind hos denne næste gang der skal købes.

Da jeg forleden var til netværksevent i Aarhus, blev jeg imponeret over at samtlige af deltagerne, som jeg aldrig før havde mødt, kendte til bSocial gennem Facebook, fordi de havde fulgt vores Facebook side over længere tid. Dette er et eksempel på synlighed, som ikke helt kan måles, men som uden tvivl er utrolig meget værd for en virksomhed som vores.

Uanset om du har en webshop, et marketing-bureau eller en fysisk forretning, så er synlighed utrolig vigtigt - især den positive af slagsen. Facebook er en fantastisk platform til at skabe denne form for synlighed, og det kræver helt bestemt hårdt arbejde samt et mindre månedligt budget til annoncering.

Social proof

Hvis du formår at aktivere dine fans på din Facebook side, vil mange af dem komme til at fungere som ambassadører for dit brand på Facebook. Når dine fans foretager handlinger i forbindelse med de opslag, som du laver på din side, spreder denne aktivitet sig blandt venner af disse, og dit brand bliver på den måde blåstemplet. Ved at benytte dig af Sponsorerede Historier, kan du forstærke distribueringen af denne aktivitet og dermed opnå en endnu bedre effekt.

Hvis du stod og skulle vælge mellem to rejsebureauer, ville du så vælge det, som 0 af dine venner syntes godt om - eller det, som 100 af dine venner syntes godt om. Well, jeg ved godt hvad jeg ville vælge, og det ved dine kunder også, selvom der selvfølgelig også er mange andre faktorer, der spiller ind. At have en gruppe relevante fans, der fungerer som sociale forbilleder for deres venner, er et uvurderligt aktiv for din virksomhed og din branding som helhed.

Sektion 1

Branding

21

Hvis du vil sælge en masse fra dag 1 uden det store budget, er Facebook ikke den rette platform - i hvert fald ikke en Facebook side. På en Facebook side bør du nemlig i stedet inspirere folk til at købe ved at skabe et behov for dine produkter. Husk på, at vi ikke er på Facebook for at købe, men derimod for at interagere med venner og søge information.

Sælger du potteplanter kan du inspirere dine fans til at købe din nyeste kollektion ved at poste et flot billede af denne i et scenarie (f.eks. en have), som målgruppen kan relatere til. Inkludér en lille tekst om fordelene ved produkterne og et link til din webshop - så har du skabt det perfekte grundlag for at der dannes salgskabende behov hos målgruppen. For hvordan skal man få sin have til at se så flot ud uden dine smukke potteplanter?

Med Facebooks smarte tilbudsfunktion, har du endda også mulighed for at give dine fans nogle markante rabatter og samtidigt sprede tilbuddet viralt uden de store omkostninger. Dette fungerer rigtig fint, hvis det bare gøres engang imellem og tilbuddet rent faktisk er værdifuldt og eksklusivt for fansene.

Derudover skal det understreges, at du jo har samlet en masse potentielle kunder ét sted, og selvom du ikke bør fokusere alt for meget på at sælge dine produkter via opslagene på din Facebook side, så kan du sagtens gøre det i form af annoncer, som målrettes mod fansene af din Facebook side.

Dette er endnu en grund til, at kvaliteten af dine fans er vigtigere end kvantiteten. Hvis dine fans ikke er potientielle kunder, vil effekten af dine annoncer målrettet disse være meget begrænset.

Sektion 2

Salg

22

Din Facebook side er oplagt til at dyrke relationen til dine nuværende og potentielle kunder. Hvis en kunde har haft en god oplevelse med din virksomhed, skal hun bestemt ikke glemme denne følelse - en loyalitet for dit brand, som din Facebook side kan hjælpe med at opretholde. Hvis denne kunde har købt en potteplante af dig, er der en rimelig sandsynlighed for, at hun/han også køber den nye kollektion, når du gør hende opmærksom på den i form af et skønt opslag i hendes News Feed på Facebook.

Når det kommer til potentielle kunder, er en Facebook Side også meget værdifuld. Det kan nemt ske, at en person har surfet rundt på din webshop, men ikke lige har haft råd til at købe noget i situationen. Kundeemnet har dog liket din virksomhed på Facebook, fordi hun/han er vild med dine produkter, og hele tiden har dit brand top-of-mind grundet dine mange relevante opslag. Derfor er der en stor sandsynlighed for, at personen konverteres til kunde efter noget tid, når der igen er penge på kontoen.

Så brug din Facebook Side til at dyrke forholdet til dine nuværende såvel som potentielle kunder - det er tiden værd!

- Du ønsker ikke at blive glemt!

Sektion 3

Kundeloyalitet

23

Kapitel 5 - Lidt afsluttende tips

Vi er nu ved at være ved vejs ende, men jeg har lige nogle sidste guldkorn, som jeg gerne vil dele med dig, der ikke har fået nok information fra de forrige 20 sider.

Kunne det ikke være smart, hvis de besøgende på din webshop, kunne lokkes til at besøge din webshop igen? De har jo tydeligvis vist interesse for dine produkter, og har måske bare ikke taget endelig stilling - de er altså klar til at købe.

Med Facebook Retargeting er det muligt at målrette de klassiske Facebook Annoncer i højre side mod personer, som har besøgt din webshop inden for en given tidsperiode. Hvis du har en webshop, er det helt klart noget, du bør prøve af.

Siden jeg i sidste uge besøgte Zalando.dk for at se på sommerjakker, er jeg blevet forfulgt af deres annoncer med reklamer for selvsamme produktkategori hver gang jeg har besøgt Facebook, og det har tilsyneladende placeret brandet top-of-mind i min bevidsthed. Hvis ikke Tiger of Sweden jakken havde været alt for dyr, havde jeg placeret den i webshoppens indkøbskurv med det samme.

Vi har lavet nogle lignende annoncer for bSocials Facebook Konkurrence App. Klikprisen har faktisk været fornuftig nok, selvom annonceformen helt sikkert fungerer bedst til webshops. For hyggens skyld har vi også opsat denne annonce, som takker modtagerne for deres besøg på vores hjemmeside:

Denne form for målretning kan ikke foretages via Facebooks eget annonceværktøj, og du bør derfor bruge en tredjeparts udbyder til dette. På markedet findes i øjeblikket Perfekt Audience og AdRoll, som tilbyder denne form for annoncering.

Begge services lægger et provenu oveni klikprisen, som varierer ud fra det givne budget.

Sektion 1

Facebook Retargeting

25

Som tidligere nævnt bør dine opslag variere, men jeg har alligevel valgt at inkludere nogle retningslinjer til at lave“det perfekte opslag”:

Tips til status:

• Inkludér et link i denne, så modtagerne kan fordybe sig.

• Forkort linket ved hjælp af bitly.com.

• Hold den under 90 tegn inkl. link, så

• den vises pænere på mobiltelefoner.

• ikke kræver for meget af modtageren.

• ser godt ud i Opslagsannoncer.

• Stil gerne et spørgsmål.

Tips til billede:

• Lav det kvadratisk eller i hvert fald bredere end det er højt, så det ser godt ud i opslagsannoncer og i News Feed´en.

• Må ikke indeholde over 20 % tekst.

• Skal gerne indeholde pang-farver, som skiller sig ud fra FB.

Sektion 2

Det “perfekte” opslag

26

Status

Billede

Har du mange tilmeldte til dit nyhedsbrev, så vil du sandsynligvis gerne have konverteret disse til fans af din Facebook Side. Det kan du - som tidligere nævnt - gøre ved at fortælle dem om Facebook siden i dit næste nyhedsbrev, men du kan faktisk også målrette annoncer for din Facebook Side direkte til modtagerne af dit nyhedsbrev. I hvert fald dem af dem, som er på Facebook.

Funktionen hedder Custom Audiences og skal opsættes via Facebooks Power Editor. Sådan gør du:

http://www.youtube.com/watch?v=tDGaHPXmLnw

Det er også muligt at rette sine annoncer mod personer, som minder om modtagerne af dit nyhedsbrev. Denne funktion hedder Look-a-Like Audiences og blev udgivet i starten af 2013.

Målgruppen ved ikke, at de ser dine annoncer fordi de har tilmeldt sig dit nyhedsbrev - det kunne ligeså godt være af en helt anden grund. Du skal dog altid overholde Facebooks retningslinjer for brugen af Custom Audiences:

http://www.facebook.com/ads/manage/customaudiences/tos.php

Har du en webshop, må du f.eks. ikke importere mailadresserne fra din kundedatabase, hvis de ikke har sagt ja til at modtage dit nyhedsbrev (og dermed markedsføringsmateriale fra dig).

Sektion 3

Avanceret: Custom Audiences

27

xxviii

bSocial har alle rettigheder til denne e-bog, og den må derfor ikke videredistribueres uden skriftlig tilladelse. Brugen af forslagene, tipsene, vejledningerne og andet indhold i denne e-bog er helt på eget ansvar og bSocial kan derfor ikke stilles til ansvar på nogen måde.

Hvis du har spørgsmål til emnerne i e-bogen, er du altid velkommen til at stille disse på bSocials Facebook side: http://facebook.com/bSocial.dk. Vi vil svare så godt og så hurtigt vi kan, men yder ikke dybdegående support på Facebooks funktioner via vores Facebook Side.

Vi svarer ikke på spørgsmål vedrørende e-bogen via mail, telefon eller på vores hjemmeside. Disse kommunikationskanaler må kun anvendes til spørgsmål vedrørende vores produkter eller services.

Disclaimer