Præsentation - kommuner og erhvervsfremme

NÅR KOMMUNER STØTTER ERHVERVSFREMMEDE KOMMUNALRETLIGE OG STATSSTØTTERETLIGE RAMMER

Rikke Søgaard Berth, Anne Sophie Kierkegaard Vilsbøll og Julia Brandt-Jensen (kommunalret)Andreas Christensen og Carina Henriette Nilsson Maibom (statsstøtte)

9. marts 2017

side 2

INDLEDNING

DE KOMMUNALRETLIGE RAMMER

− Erhvervsfremmeloven – kommunerne

− Erhvervsfremmeloven – regionerne

− Kommunalfuldmagten

− Organisering, samarbejde mellem kommuner

STATSSTØTTEREGLERNE

− Hvad er statsstøtte?

− Forenelig statsstøtte: Gruppefritagelse og de minimis-støtte

DAGENS PROGRAM

side 3

INDLEDNING

side 4HVAD ER ERHVERVSFREMME?

Etablering af infrastruktur

Tiltrækning af virksomheder

Facilitering af erhvervsfremmende

besøg

Etablering af erhvervsnetværk

Opgradering af faglige

kvalifikationer

Udvikling og salg af grunde til etablering af erhvervsområder

Etablering af iværksætter- og

forskerparkerIværksætter-

rådgivning

Sikring af arbejdskraft

side 5REGELSÆTTENE

Erhvervsfremmeloven

Formål at sikre, at offentlige ydelser går til projekter i almenhedens

interesse

EU-reglerne

Overordnet formål at sikre, at medlemsstaterne ikke opstiller hindringer for

samhandlen i EU

Konkurrenceloven

Formål at sikre, at offentlige ydelser ikke bruges til at hindre en fair og

effektiv konkurrence

Kommunalfuldmagten

Generelle rammer for, hvad kommunen må og

skal foretage sig

side 6

DE KOMMUNALRETLIGE RAMMER

side 7

ERHVERVSFREMMELOVEN

side 8

− Lovbekendtgørelse 2016-06-28 nr. 820 om erhvervsfremme og regional udvikling (erhvervsfremmeloven)

− Erhvervsministeriet v/Erhvervsstyrelsen – lovfortolkende ressortmyndighed

− Begrænset tilgængelig praksis – fortolkningstvivl og usikkerhed om lovens rækkevidde

ERHVERVSFREMMELOVEN – DE OVERORDNEDE RAMMER

side 9

− Den nugældende erhvervsfremmelov – led i kommunalreformen og den politiske aftale herom fra 2004

− Ny opgavefordeling – forholdet mellem regionerne ogkommunerne skulle nærmere fastsættes

− Kommunerne fik ansvaret for de direkte borgerrettede opgaver: ”hovedindgangen til den offentlige sektor”

− Alene en mulighed – ikke en pligt

ERHVERVSFREMMELOVEN – DE OVERORDNEDE RAMMER

side 10

− Det overordnede formål er at fremme udviklingen i dansk erhvervsliv, herunder konkurrenceevnen

− Virksomhederne skal have de bedst mulige vilkår for konkurrence og vækst

− Lovens foranstaltninger skal derfor sikre optimale rammevilkår for bl.a. vækst og internationalt samarbejde og samhandel

ERHVERVSFREMMELOVEN – FORMÅLSBETRAGTNINGER

side 11

− § 12: Kommunerne kan gennemføre og finansiere erhvervsserviceaktiviteter over for en åben kreds af iværksættere og virksomheder

− Information og vejledning af iværksættere og virksomheder om start, drift og udvikling af virksomheden og virksomhedsoverdragelse, herunder

− Informationskampagner, informationsmøder

− Individuel eller kollektiv vejledning om virksomhedsrelevante emner

− Afklaring af virksomheders problemer og behov

§ 12 – ERHVERVSSERVICEAKTIVITETER

side 12

− § 13: Kommunerne kan iværksætte erhvervsudviklings-aktiviteter bl.a. inden for

− innovation, herunder bruger- og medarbejderdreven innovation, ressourceeffektivitet, videndeling og videnopbygning,

− anvendelse af ny teknologi, herunder automatisering og digitalisering,

− etablering og udvikling af nye virksomheder,

− udvikling af menneskelige ressourcer, herunder udvikling af regionale kompetencer,

− vækst og udvikling i turismeerhvervet og

− udviklingsaktiviteter i yderområderne

§ 13 – ERHVERVSUDVIKLINGSAKTIVITETER (I)

side 13

− Konkrete institutioner, f.eks. forskerparker, turismeudviklingsselskaber, videnscentre, faciliteter til fremme af kulturerhverv, udstillings- og konferencefaciliteter

− Samarbejds- og udviklingsprojekter, f.eks. netværk og samarbejde mellem virksomheder eller mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner, vidensinstitutioner, samarbejde, initiativer om investerings-og eksportfremme

− Kompetenceudvikling, f.eks. kurser målrettet virksomhedernes behov, ledelse- og organisationsudvikling

− Digital infrastruktur, f.eks. etablering af IT-huse i yderområder

ERHVERVSUDVIKLINGSAKTIVITETER (II)

side 14

− Aktiviteterne kan

− gennemføres lokalt og nationalt

− være nationale og internationale

− gennemføres i samarbejde med myndigheder, institutioner eller virksomheder fra andre lande

− Fravigelse af lokalitetsprincippet?

ERHVERVSUDVIKLINGSAKTIVITETER (III)

side 15

− Kollektive – dvs. til gavn for en åben kreds af virksomheder eller generelt virkende aktiviteter

− Muligt at rette aktiviteterne mod en særlig gruppe af virksomheder (sagligt afgrænset kreds), men ikke eksklusivt mod en enkelt virksomhed

− Skal kunne benyttes af alle virksomheder, som har potentiel interesse heri

ERHVERVSFREMME – BETINGELSER (I)

side 16

− Ydelserne må ikke virke konkurrenceforvridende i forhold til det private erhvervsliv

− tilbydes af private rådgivere og kursusudbydere?

− varetage eller afholde udgifter til aktiviteter, som den enkelte virksomhed ellers selv skulle afholde udgifterne til?

− begunstige bestemte virksomheder?

− prisfastsætning?

ERHVERVSFREMMEAKTIVITETER – BETINGELSER (II)

side 17

− Kan kommunen

− Rådgive om tilladelser og procedurer?

− Bære ansøgningsprocesser igennem – sørge for tilladelser?

− Tilbyde én fast kontaktperson, der koordinerer samt hjælper med at navigere og facilitere relevante processer?

− Indgå aftale med en privat aktør om, at den private aktør skal varetage kommunens erhvervsserviceaktiviteter?

− Aftale med virksomhederne, at de kan søge rådgivning og vejledning omfattet af erhvervsfremmeloven hos en privat aktør og sende regningen til kommunen?

− Afholde vejledningsmøder om virksomhedsopstart – med begrænsede pladser?

CASE

side 18

− Kan kommunen

− Etablere et erhvervsservicehus, der skal hjælpe virksomheder og iværksættere?

− Et erhvervsservicehus særligt fokuserer på iværksættere og virksomheder inden for et specifikt område, f.eks. lyd?

− Afholde konference om ny teknologi, f.eks. styresystemer til køretøjer mv.?

− Drive og udbyde ledernetværk – med begrænset størrelse og udvælgelse efter ansøgning?

− Etablere en forskerpark inden for hav og fisk?

ERHVERVSUDVIKLINGSAKTIVITETER - CASE

side 19

ERHVERVSFREMMELOVEN - REGIONERNE

side 20

Erhvervsfremmeloven har i medfør af § 1 til formål at:

REGIONER |FORMÅL

Styrke udviklingen i dansk erhvervsliv

gennem fremme af konkurrenceevne og

globalisering

Sikre en sammenhængende indsats for vækst og

udvikling i de enkelte regioner

side 21

− Regionsrådet varetager den regionale erhvervsudvikling

− Regionsrådet nedsætter et eller to vækstfora

− Regionsrådet er forpligtet til at følge en indstilling, som støttes af mindst 2/3 af kommunerne i regionen

− Regionsrådet skal – med bidrag fra de regionale vækstfora – vedtage en regional vækst- og udviklingsstrategi

− Regionsrådet kan med henblik på at fremme den regionale vækst- og udviklingsstrategi

− Medfinansiere konkrete erhvervsudviklingsprojekter (efter indstilling fra vækstrådet)

− Yde økonomisk støtte til kommuner, foreninger, organisationer til konkrete projekter, hvis det er muligt efter anden lovgivning

REGIONSRÅDET

side 22

Regionsrådet kan medfinansiere erhvervsudvikling til fremme af regional erhvervsudvikling inden for:

− Innovation, ressourceeffektivitet, videndeling og videnopbygning

− Anvendelsen af ny teknologi

− Etableringen og udviklingen af nye virksomhed

− Udviklingen af menneskelige ressourcer

− Vækst og udvikling i turismeerhvervet

− Udviklingsaktiviteter i yderområderne

Bemærk: Udtømmende liste modsat den tilsvarende bestemmelsen om kommunale erhvervsudviklingsaktiviteter, jf. erhvervsfremmelovens § 13

Regionen kan endvidere deltage i regionale grænseoverskridende erhvervsmæssige samarbejder, f.eks. Øresundssamarbejdet og det dansk-tyske samarbejde forankret i Region Sjælland og Region Syddanmark

REGIONAL ERHVERVSUDVIKLING

Regionerne kan kunmedfinansiere initiativer,

som direkte fremmer lovens målsætning!

side 23

Rammerne for regionernes opgavevaretagelse som følge af lovgivningen skal respekteres

Aktiviteterne skal understøtte udviklingen af det private erhvervsliv –f.eks. ikke finansiere trafikal infrastruktur

Aktiviteterne skal være til gavn for en åben kreds af erhvervslivet –aktiviteterne skal være kollektive og generelt virkende!

Erhvervsudviklingsaktiviteterne skal iværksættes af selvstændige juridiske enheder

− F.eks. fonde og selvejende institutioner – dog ikke en udtømmende liste− Afgørende er, at aktiviteten betragtes som offentlige, ikke-kommercielle

erhvervsudviklingsaktiviteter

Erhvervsudviklingsaktiviteterne må ikke virke konkurrenceforvridende − Forbud mod direkte finansiel støtte til enkelte erhvervsvirksomheder− Ikke påføre private konkurrence

BETINGELSER FOR REGIONALE ERHVERVSUDVIKLINGS-AKTIVITETER

side 24

KOMMUNALFULDMAGTEN

side 25

Uskrevne grundsætninger udviklet gennem tilsynspraksis - Statsforvaltningen og Økonomi-og Indenrigsministeriet

− Dynamiske, vage grænser

− Viger for skreven lovgivning: Hvis opgaven udtrykkeligt er reguleret i lovgivning, gælder dette uanset kommunalfuldmagten

− Hvad må kommuner bruge deres midler til?

− Afhænger af opgavernes karakter/formål

− …og af hvem der modtager midlerne

KOMMUNALFULDMAGTEN

side 26

1. ALMENNYTTEKRITERIET

− Kommunal interesse

− Forbud mod støtte til enkeltpersoner og enkelte virksomheder – aktiviteten skal være til gavn for alle eller en sagligt afgrænset kreds

2. LOKALITETSPRINCIPPET

− Ikke i det væsentligste til gavn for andre end kommunens borgere

3. OPGAVEFORDELINGSPRINCIPPET

− Der er ikke tale om en opgave henlagt til stat eller region

KOMMUNALFULDMAGTEN II

Husk mellemledsgrundsætningen!

side 27

Betingelse 1 – Der skal være en kommunal interesse i det, der gives støtte til

Forbud mod støtte til enkelte virksomheder, medmindre støtten er afledt af en kommunal interesse

− Rekreative formål, kultur, demokratisk deltagelse, foreningsliv, planlægningsmæssige hensyn, trafiksikkerhed, infrastruktur, sundhed, miljø, turisme, beskæftigelse, arbejdsgiverinteressen, mv.

− Ikke partipolitiske eller religiøse formål

− Indebærer også en pligt til, at kommunen skal handle økonomisk forsvarligt

Hvad med en samarbejdsaftale med virksomhed om test af el-biler?

ALMENNYTTEKRITERIET

side 28

Betingelse 2 – Opgaverne, kommunen påtager sig, skal som udgangspunkt vedrøre kommunens geografiske område

− I hovedsagen opgaver inden for kommunens grænser

− Kommunen er afskåret fra at varetage opgaver, der alene eller i det væsentligste gavner borgere uden for kommunen

− Lokalitetsprincippet har mindre ”vægt” end almennytteprincippet – det kan i højere grad vige for modstående hensyn

LOKALITETSPRINCIPPET

side 29

Betingelse 3 – Lovmæssig fordeling af opgaver mellem staten, regionerne og kommunerne

− Myndighederne kan ikke aftale en anden opgavefordeling!

− Kommunen kan i særlige tilfælde have en særlig kommunal interesse i den pågældende opgave

− Det kan være en flydende overgang mellem ikke-kommunale og kommunale opgaver

− Velkomst til hjemvendte soldater

− Humanitær støtte

− Boykot af varer fra israelske bosættelser

OPGAVEFORDELINGSPRINCIPPET

side 30

Som udgangspunkt ikke kommunal opgave at erhverve/opføre/udleje bygninger/lokaler

Men efter praksis OK, at en kommune:

- Sikrer/fremskaffer byggemodnet jord til boliger/erhverv

- Sikrer sig rådighed over fast ejendom med henblik på (senere) kommunal anvendelse

- Opfører bygninger til anvendelse af kommunen/til kommunale formål

- Udlejer ledige lokaler på markedsvilkår (overkapacitet)

Forbud mod at tilvejebringe/udleje ”ulovlig overkapacitet” (DOKK1-sagen)

KØBE, OPFØRE ELLER UDLEJE ERHVERVSEJENDOMME?

side 31

Københavns Kommune dækkede budgetoverskridelse for Eurovision Song Contest 2014 (ESC 2014) med 23,2 mio. kroner.

− Lokalitetsprincippet

− ESC 2014 påhvilede DR som statslig institution – ikke kommunal opgave, medmindre særlig kommunal interesse

− Var gennemførelse af ESC 2014 en særlig kommunal interesse

− Musikfestivaller er ”utvivlsomt” en kommunal opgave

− ”Mest tilbøjelig til at mene” at kommunen havde en særlig interesse i navnlig de afledte effekter i forhold til kultur, turisme og erhvervsudvikling

− Proportionalitet mellem kommunens interesse og andel af de samlede udgifter

STØTTE TIL INTERNATIONAL MUSIKFESTIVAL?

side 32

En kommune ville gerne være ”Fair trade By” og gennemførte

- indkøbspolitik, der prioriterede indkøb af Fair trade-produkter, og

- en aktiv informationsindsats om Fair Trade

”Fair trade” omfatter standarder for løn til plantagearbejdere og priser for råvarer fra tredjeverdenslande. Derudover investeres en fælles bonus i bedre leve- og arbejdsvilkår. Endelig understøtter mærket bæredygtighed og menneskerettigheder

Kan kommunen foretage disse handlinger og hvorfor/hvorfor ikke?

FAIR TRADE-BYEN

side 33

− Esbjerg Kommune ville gerne yde anlægsstøtte til Danhostel Ribe

− Udgangspunkt er forbud mod støtte til erhvervsvirksomhed, herunder hotelvirksomhed

− Praksis: Kommuner kan yde støtte til etablering og drift af vandrerhjem, begrundet i fremme af borgernes fritidsinteresser og turisme. Dog kun sådanne vandrerhjem, der adskiller sig fra hoteller mv. ved at tilbyde mere enkle og beskedne overnatningsmuligheder

− Statsforvaltningen: Støtte til erhvervsfremme bør altid ske efter en konkret vurdering. Faciliteterne på Danhostel Ribe førte til, at vandrerhjemmet ikke kunne støttes inden for kommunalfuldmagten

VANDRERHJEM MED TRE STJERNER

side 34

Hvis den, der modtager støtten, alene udfører kommunale opgaver

= Ikke behov for at øremærke støtten

Hvis den, der modtager støtten, også varetager andreaktiviteter

= Støtten skal øremærkes

STØTTEN MÅ UDELUKKENDE KUNNE GÅ TIL AKTIVITETER, SOM KOMMUNEN SELV LOVLIGT KAN UDFØRE

BEHOV FOR AT ØREMÆRKE STØTTEN?

side 35

Statsforvaltningen Nordjyllands udtalelse af 2. september 2010:

− ”Statsforvaltningen skal samtidig bemærke, at det naturligvis er en forudsætning, at der føres en effektiv kontrol med støttens anvendelse”

Statsforvaltningen Nordjyllands udtalelse af 27. september 2010

− ”Statsforvaltningen finder (…) at [kommunen] har ydet støtte til en enkelt virksomhed i sin helhed og ikke alene bestemte aktiviteter…”

− Hvad indebærer ”en effektiv kontrol”?

HVORDAN SIKRES ØREMÆRKNING?

side 36

− Kommunerne kan fremme erhvervsserviceaktiviteter og erhvervsudviklingsaktiviteter over for en åben kreds af erhvervslivet. Det må ikke ske på en måde, der er konkurrenceforvridende, for eksempel ved at tilgodese enkeltpersoner

− Den varetagne opgave skal være af kommunal interesse – til gavn for alle eller en sagligt afgrænset kreds

− Der gælder en grundlæggende betingelse om økonomisk forsvarlighed i kommunernes transaktioner. Der må ikke være udvist en ”klar uforsvarlig adfærd”

− Den varetagne opgave må ikke i det væsentligste være til gavn for andre end kommunens borgere – dog er opgavens fysiske placering ikke af afgørende betydning, da der også kan påvises en interessemæssig tilknytning

− Kommunerne må ikke varetage opgaver, der er henlagt til staten eller regionerne

− Støtten skal øremærkes, hvis den, der modtager den, ikke udelukkende udfører kommunale aktiviteter

OPSAMLING

side 37

ORGANISERING AF ERHVERVSFREMME

side 38

− Skal kommunen selv være tovholder?

− Skal kommunen arbejde sammen med andre? Skal samarbejdet formaliseres?

− Skal opgaven varetages af andre end kommunen? Skal kommunen give støtte/købe erhvervsfremmeydelsen?

OVERVEJELSER OM ORGANISERING

side 39KOMMUNALT REGI

Kommunen

Virksomhed

Virksomhed

Virksomhed

Rådgivning, generelt virkende støtte

side 40

− Kommunalt ansatte

− Kommunestyrelsesloven, offentlighedsloven, forvaltningsloven etc.

− Udbud ved indkøb af ydelser, f.eks. rådgivning

− Statsstøttereglerne ift. modtagerne af ydelserne

− Alle aktiviteter skal have hjemmel i erhvervsfremmeloven, kommunalfuldmagten eller andet grundlag

− Underlagt direkte politisk kontrol

− Underlagt Statsforvaltningens tilsyn

KOMMUNALT REGI

side 41FORMALISERET SAMARBEJDE MED ANDRE KOMMUNER

Virksomhed

Virksomhed

VirksomhedKommuneErhverv(selskab,

forening?)

K1

K2

K3


EjerskabFinansiering

side 42

− Etablering af fælles retlig enhed (forening? selskab – hvilken slags? Bestemmende indflydelse?)

− Ansatte i enheden

− Offentlighedsloven – men ikke kommunestyrelsesloven og forvaltningsloven etc.

− Udbud ved indkøb af ydelser, f.eks. rådgivning

− Statsstøttereglerne ift. 1) modtagerne af ydelserne og 2) enheden

− Alle aktiviteter skal have hjemmel i erhvervsfremmeloven, kommunalfuldmagten eller andet grundlag

− Underlagt indirekte politisk kontrol

− Ikke underlagt Statsforvaltningens tilsyn (men det er kommunerne som ejere)

FORMALISERET SAMARBEJDE MED ANDRE KOMMUNER

side 43KOMMUNAL ENE-EJET EKSTERN ENHED?

K1

Virksomhed

Virksomhed

VirksomhedKommuneErhvervA/S

Forening: Krav om en flerhed af medlemmerSelskab: Forbud mod bestemmende indflydelse – afhængigt af hjemmelsgrundlag?

EjerskabFinansiering Rådgivning,

generelt virkende støtte

side 44FORANKRET I PRIVATEJET ENHED

K1

Virksomhed

Virksomhed

VirksomhedErhvervs-fremme-

Foreningen


Generelt virkende støtte /Køb af erhvervsfremmeydelser

side 45

− Typisk erhvervsforening

− Ansatte i enheden

− Ikke kommunestyrelsesloven, offentlighedsloven, forvaltningsloven etc.

− Hvis kommunen køber ydelser fra enheden: Udbudsreglerne

− Statsstøttereglerne ift. 1) modtagerne af ydelserne og 2) enheden

− Støtte til enheden skal have hjemmel i erhvervsfremmeloven, kommunalfuldmagten eller andet grundlag – OBS krav om øremærkning?

− Ikke underlagt politisk kontrol (ud over beslutningen om at tildele støtte/indgå kontrakt)

− Enheden er ikke underlagt Statsforvaltningens tilsyn (men det er kommunen ift., om støtte er lovlig)

FORANKRET I PRIVATEJET ENHED

side 46

− Hvilke behov og ønsker har det lokale erhvervsliv og kommunen til udviklingen?

− Hvor tæt vil kommunen styre erhvervsfremmearbejdet? Kombination af organiseringsformer?

− Hvem er gode allianceparter for kommunen?

− Hvordan sikres bedst en struktur, der er tilpas robust i forhold til faglighed om erhvervsfremme, jura, kendskab til miljøet etc.?

− Et tip: Tegn! Hvem betaler hvem for hvad? Er der krav om udbud?

PUNKTER TIL OVERVEJELSE

side 47


side 48

EUF-Traktaten og konkurrenceloven - overordnede rammer

− Generelt forbud mod at støtte virksomheder med offentlige midler på en måde, der giver dem en fordel i forhold til konkurrenterne på markedet

− Offentlige midler (direkte eller indirekte)

− Selektiv støtte

− Økonomisk fordel, der ikke ville være opnået under normale markedsforhold

− Konkurrenceudsat marked

− Visse former for støtte er dog omfattet af forhåndsgodkendelser i form af gruppefritagelsesforordninger eller kommunalfuldmagten


side 49

EU-rettens statsstøtteregler

• TEUF art. 107-109

• Forordninger, retningslinjer, rammebestemmelse mv.

• Kommissionens meddelelse om statsstøttebegrebet

Danske statsstøtteregler

• Konkurrencelovens § 11a

• Statsstøttehåndbog udarbejdet af Erhvervs – og Vækstministeriet i 2015 (i dag Erhvervsministeriet)

PARALLELLE REGELSÆT

side 50

Undgå, at den fri konkurrence på det indre marked fordrejes ved, at staten/kommuner tildeler midler, som virksomheden ikke ville opnå på det frie marked

FORMÅLET MED STATSSTØTTEREGLERNE

side 51

Traktaten artikel 107-109

• Statsstøttereglerne har forrang – ingen betydning om foranstaltningen i øvrigt har hjemmel

• Gælder, hvor der er samhandelspåvirkning

• Tilbagebetaling af ulovlig statsstøtte sker til ”ydende myndighed”

Konkurrenceloven § 11 a

• Statsstøttereglerne viger, hvis foranstaltningen har hjemmel i anden offentlig regulering (skreven ret eller kommunalfuldmagten)

• Gælder, hvor der ikke er samhandelspåvirkning

• Tilbagebetaling af ulovlig offentlig støtte sker til statskassen

PARALLELLE REGELSÆT

side 52

Der er tale om statsstøtte, når støtten

1. er finansieret via offentlige midler, der kan tilregnes en offentlig myndighed,

2. ydes til en virksomhed,

3. indebærer en fordel,

4. er selektiv,

5. forvrider konkurrencen, og

6. påvirker samhandlen mellem medlemsstaterne

DE SEKS ELEMENTER I STATSSTØTTEBEGREBET

side 53

Støtte, der tildeles direkte eller indirekte med statsmidler

• Offentlige midler: Alle den offentlige sektors midler (staten, regioner, kommuner, offentlige selskaber mv.)

• Midlerne skal være kontrolleret af offentlige myndigheder

• Midlerne skal være til rådighed for offentlige myndigheder

• Midlernes oprindelse er ikke afgørende

STATSMIDLER

side 54

Kan støtten tilregnes en offentlig myndighed?

• Offentlig myndighed: Opfyldt, uanset om støtten ydes af stat, region eller kommuner

• Offentlig virksomhed: Opfyldt, uanset hvorfra midlerne stammer, og hvordan støtten ydes

TILREGNELSE

side 55

Udøver enheden en økonomisk aktivitet?

• Afgørende om enheden er aktiv på et konkurrenceudsat marked ved at udbyde varer eller tjenesteydelser

• Retlig form er ikke relevant (A/S, ApS, mv.)

• Finansieringsmåde og formål er ikke relevant (profit/non profit)

VIRKSOMHEDSKRITERIET

Tip: Overvej – hvornår er noget ikke en økonomisk

aktivitet?

side 56

FOLLOW THE MONEY!

— Ikke alene direkte støttemodtager, men også efterfølgende led kan være (er ofte) relevante

— Multiarenasagen:

— Privat medfinansiering?

— Entreprenøren

— Operatøren

— Brugere

”VIRKSOMHEDSKRITERIET”

side 57

Har modtageren opnået en fordel?

• Økonomisk fordel

• Som en virksomhed ikke ville have opnået på normale markedsvilkår

• Det markedsøkonomiske investorprincip

FORDEL

side 58

Er støtten selektiv?

• Udvalgte virksomheder og sektorer

• Materiel selektivitet

• De jure/de facto selektivitet

SELEKTIVITET

side 59

Fordrejer støtten konkurrencevilkårene?

• Hvis modtagerens stilling i konkurrencen sandsynligvisforbedres i forhold til sine konkurrenter

• Praksis: Næsten altid konkurrencefordrejning

KONKURRENCEFORDREJNING

side 60

Påvirker støtten samhandlen?

• Tilstrækkeligt at påvise, at foranstaltningen kan påvirke samhandlen

• Praksis: Opfyldt, når støtten styrker modtagerens stilling i forhold til sine konkurrenter inden for EU

• Støtte med lokal og regional virkning

SAMHANDELSPÅVIRKNING

side 61

Domstolen i Altmark Trans (C-280/00):

”Når en medlemsstat således yder et offentligt tilskud til en virksomhed, kan den pågældende virksomheds stilling inden for levering af transportydelser derved blive opretholdt eller styrket med den konsekvens, at chancerne for de virksomheder, der er etableret i de øvrige medlemsstater, for at levere transportydelser på denne medlemsstats marked herved blive formindskede [..]”

• Varer og/eller tjenesteydelser, som er genstand for eksport

• Støtte til national produktion (virker markedsafskærmende)

• Ingen bagatelgrænse (dog reglerne om de minimis støtte)


side 62

GeoCenter Møns Klint – Statsstøttesag nr. N 216/05

• De danske myndigheder stillede grund og bygninger, bl.a. en restaurant, en turistshop og parkeringsfaciliteter vederlagsfrit til rådighed + tilskud til etablering og underskudsgaranti

Kommissionens beslutning:

"Ifølge de danske myndigheder har støtten ikke nogen indvirkning eller kun en ubetydelig indvirkning på samhandelen inden for Fællesskabet. Kommissionen bemærker imidlertid, at GeoCentret ligger i Møns Kommune, som ligger meget tæt på Sverige og Tyskland, og at stedet allerede har et betydeligt antal besøgende (ca. 250 000–300 000 om året). De danske myndigheder forventer desuden, at GeoCentret vil tiltrække flere besøgende til området, som ellers ikke specifikt ville besøge regionen. Kommissionen finder derfor, at foranstaltningen kan påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne."


side 63

Kommissionens pressemeddelelse af 29. april 2015

Syv sager, hvor Kommissionen ikke fandt, at der var samhandelspåvirkning dermed ikke anmeldelsespligt

I sagerne lagde Kommissionen vægt på:

• Den ydede støtte har udelukkende lokal indvirkning

• Støtten har ingen – eller højst marginal – effekt på grænseoverskridende investeringer

LOKAL STATSSTØTTE UDEN SAMHANDELSPÅVIRKNING?

side 64

Støtten skal anmeldes

• Forudgående godkendelse

• Standstill: Støtten kan ikke ydes, før Kommissionen har godkendt støtten

• Gennemføres støtten, inden godkendelsen foreligger, anses støtten som ikke-anmeldt og dermed ulovlig

STATSSTØTTE – OG HVAD SÅ?

side 65

Statsstøtte uden forudgående godkendelse

• Gruppefritagelsesforordningen

• De minimis-forordningen (bagatelforordning)

• Rammebestemmelser

• Traktaten

• Retspraksis

FORENELIG STATSSTØTTE

side 66

GRUPPEFRITAGELSESFORORDNINGEN

side 67

Proceduren

• Ingen forudgående anmeldelse

• Kommissionen skal informeres inden 20 dage

• Medlemsstat udformer resumé

• Årlig rapport til Kommissionen

DEN GENERELLE GRUPPEFRITAGELSESFORORDNING

side 68

1. Regionalstøtte2. Støtte til smv’er3. Støtte til smv’ers adgang til finansiering 4. Støtte til forskning, udvikling og innovation5. Uddannelsesstøtte6. Støtte til dårligt stillede og handicappede arbejdstagere7. Støtte til miljøbeskyttelse8. Støtte til at råde bod på skader, der er forårsaget af visse

naturkatastrofer9. Social støtte til beboere i afsidesliggende områder til transportformål10. Støtte til bredbåndsinfrastruktur11. Støtte til kultur og bevarelse af kulturarv12. Støtte til sportsinfrastruktur og multifunktionel infrastruktur til

rekreative aktiviteter13. Støtte til lokal infrastruktur

GRUPPEFRITAGELSENS STØTTEKATEGORIER

side 69

Hvilke betingelser er der for gruppefritagelsen?

• Støttens størrelse

• Gennemsigtig støtte

• Tilskyndelsesvirkning

• Konkrete betingelser for de enkelte kategorier

• Vær opmærksom på kumulation

BETINGELSER FOR FRITAGELSE

side 70

Investeringsstøtte (artikel 17)

− Omfatter støtte til investering i materielle og immaterielle aktiver, og/eller lønomkostninger, der er en direkte følge af investeringsprojektet

Støtte til konsulentbistand (artikel 18)

− Omfatter støtte til omkostninger ved ekstern konsulentbistand, der ikke er varig, og som ikke indgår i de almindelige driftsomkostninger → der må altså ikke ydes støtte til f.eks. markedsføring!

Risikofinansieringsstøtte (artikel 21)

− Omfatter indskud af egenkapital eller offentlig kapital eller lån til direkte/indirekte risikofinansieringsinvesteringer og garantier til uafhængige private investorer og direkte støtteberettigede virksomheder – og for private fysiske investorer også skattefordele

STØTTE TIL SMV’ER

side 71

Støtte til forsknings- og udviklingsprojekter (artikel 25)

− Omfatter støtte til grundforskning, industriel forskning, eksperimentel forskning og gennemførlighedsundersøgelser

Investeringsstøtte til forskningsinfrastruktur (artikel 26)

− Forskningsinfrastruktur: Faciliteter, ressourcer og tjenester, som videnskaben bruger til forskning inden for de forskellige fagområder

Innovationsstøtte til smv’er (artikel 28)

− Omfatter støtte, udtagning, validering og beskyttelse af patenter og andre immaterielle rettigheder, omkostninger ved udstationering hos virksomheder eller organisationer med højt kvalificeret personale og omkostninger ved rådgivning og supportydelser

STØTTE TIL FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION

side 72

DE MINIMIS-FORORDNINGEN

side 73

− De minimis-støtte må maksimalt udgøre 200.000 EUR (DKK 1.488.480) over en periode på tre regnskabsår

− Hvis tærsklen overskrides ved tildeling af ny støtte, falder hele støttebeløbet uden for forordningen

− Støtten skal være gennemsigtig → støttebeløbet skal kunne forudberegnes præcist, uden at det er nødvendigt først at foretage en risikovurdering

− De minimis-støtte må kumuleres med statsstøtte, medmindre kumuleringen betyder, at tærsklerne i gruppefritagelses-forordningen overskrides (artikel 5, stk. 2)

LOVLIG DE MINIMIS-STØTTE

side 74

− Inden den offentlige myndighed kan yde støtten, skal støttemodtageren afgive en tro- og loveerklæring om anden de minimis-støtte, som virksomheden har modtaget inden for de seneste tre regnskabsår, regnet fra den dato hvor erklæringen underskrives

− Den offentlige myndighed skal oplyse virksomheden om, at støtten ydes som de minimis-støtte

LOVLIG DE MINIMIS-STØTTE

side 75FLOW CHART STATSSTØTTERET

7. Kan støtten fritages?

Gruppefritagelsesforordningen

De minimis-forordningen

Er støtteyder forpligtet til at tage hensyn til staten?Er støtteyder integreret i den offentlige forvaltning?Konkurrerer støtteyder med private aktører?

1. Ydes støtten af en offentlig myndighed eller et offentligt selskab?

2. Ydes støtten til en virksomhed?

3. Indebærer støtten en fordel?

Kan fordelen opnås under normale markedsvilkår?Afløfter støtten en økonomisk byrde for støttemodtager?

Agerer staten som en fornuftig privat investor?

4. Er støtten selektiv?

5. Forvrider støtten konkurrencen?

6. Er støtten egnet til at påvirke samhandlen mellem medlemsstaterne?

Opererer støttemodtager på et konkurrence-udsat marked?

Er støtteordningen generel eller konkret?

Kommissionen

side 76

STATSSTØTTEREGISTRET

side 77

Registreringspligt for offentlige myndigheder

• Tærskelværdier:

• Al støtte: Over € 500.000

• Landbrug: Over € 60.000 eller € 500.000

• Fiskeri: Over € 30.000

• Indberetning

• Via EU-statsstøtteregistrets indberetningssystem

• Støtteudbetalende myndighed skal registrere

• Senest seks måneder efter tildeling

OFFENTLIGGØRELSE AF STATSSTØTTE

side 78

TAK FOR I DAG!

side 79

Rikke Søgaard Berth indgår i Hortens afdeling for offentligret. Hun er specialiseret i de særlige forhold, der gælder for offentligt ejede selskaber, herunder spørgsmål om styring og governance. Hun har omfattende erfaring med at gennemføre større strukturændringer, og hun rådgiver såvel offentligt ejede selskaber som myndigheder.

Hun rådgiver offentlige myndigheder og halvoffentlige organer om bl.a. kommunalfuldmagtsreglerne, kommunestyrelsesloven, forvaltningsret og andre offentligretlige forhold.

Hun har tidligere været ansat i Justitsministeriet, hvor hun har opnået en betydelig kompetence inden for arbejde med politisk ledede organisationer. Hun er medforfatter til bogen “Kommunale aktieselskaber”. Siden 2003 har hun undervist på Københavns Universitet, og hun afholder kurser om bl.a. offentlig-privat samarbejde.

Rikke Søgaard Berth

Partner

SpecialerOffentlig retOffentlige private samarbejderEnergi- & forsyningsret

Dir: +4533344279Mob: +4552344279E-mail: [email protected]

KarrierePartner (equity), Horten, 2013Partner, Horten, 2010Advokatbeskikkelse, 2008Advokatfuldmægtig og advokat, Bruun & Hjejle, 2006-2010Fuldmægtig, Justitsministeriets departement, 2002-2005

PROFIL | RIKKE SØGAARD BERTH

UddannelseCand.jur., Københavns Universitet 2002BA.scient.pol., Aarhus Universitet 1996

side 80

Julia Brandt-Jensen rådgiver om generel offentlig ret, kommunalret, miljøret og forsyningsret, herunder kommuners og kommunale selskabers retsforhold. Julia rådgiver særligt kommuner samt offentlige og private virksomheder om miljøgodkendelser, VVM-regler og miljøvurdering, planforhold, jordforurening, affald og spildevand. Hun har bl.a. rådgivet omkring de miljøretlige forhold ved større anlægsprojekter. Julia har også betydelig erfaring med den offentligretlige regulering inden for vandsektorområdet og energiområdet og har blandt andet stor ekspertise i relation til selskabsgørelse og omstrukturering af disse virksomheder.

Julia Brandt-Jensen

Attorney

SpecialerOffentlig ret Energi- & forsyningsretMiljøret, planret & byggeret


KarriereAdvokatbeskikkelse, Horten, 2012Advokatfuldmægtig, Horten, 2009Stud.jur., Horten, 2005

PROFIL | JULIA BRANDT-JENSEN

UddannelseCand.jur., Københavns Universitet, 2009Udlandsophold, University of Otago, New Zealand, 2009

side 81

Anne Sophie Kierkegaard Vilsbøll rådgiver offentlige myndigheder og organisationer samt offentlige og private virksomheder inden for forvaltningsret, offentligret og miljøret. Hun er en erfaren procesadvokat og fører retssager og sager for nævn og kommissioner inden for sine specialer for både virksomheder og offentlige klienter.

Anne Sophie har mange års erfaring med rådgivning af landets kommuner om grundlæggende forvaltningsretlige emner, herunder udarbejdelse af juridiske responsa og advokatundersøgelser. Hun yder også mere specialiseret rådgivning til teknik- og miljøforvaltningerne om plan-, bygge og miljøretlige spørgsmål.

Anne Sophie Kierkegaard Vilsbøll

Partner

SpecialerOffentlig retMiljøret, planret & byggeretRetssager


KarriereAssocieret partner, Horten, 2016Advokat, Bech-Bruun, 1998-2016Konstitueret landsdommer, Østre Landsret, 2005 og 2007Advokatfuldmægtig, Bech-Bruun, 1995-1998

PROFIL | ANNE SOPHIE KIERKEGAARD VILSBØLL

UddannelseCand.jur., Københavns Universitet, 1995Møderet, Landsret, 1998

side 82

Andreas Christensen er specialiseret i konkurrenceret, EU-ret samt udbudsret og statsstøtte. Han har blandt andet beskæftiget sig med disse emner som ansat i Justitsministeriets lovafdeling og efterfølgende intensivt som advokat. Andreas har betydelig erfaring som rådgiver for private samt hel- og halvoffentlige virksomheder og har ført en lang række rets- og voldgiftssager inden for sine specialer. Han har været involveret i konkurrencesager både som anklager og forsvarer og er en af de advokater, der har ført flest sager for Klagenævnet for Udbud. Han har stor ekspertise inden for OPP og ESCO og har rådgivet i nogle af Danmarks første OPP-projekter og ESCO-samarbejder.

Andreas Christensen

Partner

SpecialerKonkurrenceretUdbudsretStatsstøtteOffentlige private samarbejderEU-ret ＆ menneskerettighederErhvervsstrafferetRetssager


KarriereCertificeret som projektleder (PRINCE2 Practitioner), 2012Møderet for Højesteret, 2011Møderet for landsret, 2005Partner (equity), Horten, 2005Advokatbeskikkelse, 2002Advokatfuldmægtig og advokat, Bech-Bruun Dragsted, 2001-2005Justitsministeriet, 1998-2000

PROFIL | ANDREAS CHRISTENSEN

UddannelseCand.jur., Københavns Universitet 1998

side 83

Carina Henriette Nilsson Maibom rådgiver om udbudsret, konkurrenceret samt statsstøtte – både i EU-retligt og nationalt perspektiv.

Carina Henriette Nilsson Maibom

Advokatfuldmægtig

SpecialerEU-ret og menneskerettighederKonkurrenceretStatsstøtteUdbudsret


KarriereAdvokatfuldmægtig, Horten, 2017Stud.jur., Bech-Bruun, 2015-2016Gruppevejleder, Københavns Universitet, 2015 -2016

PROFIL | CARINA HENRIETTE NILSSON MAIBOM

UddannelseCand.jur., Københavns Universitet, 2017Fordham School of Law, Summer Institute, New

York, 2016HA.(jur.), Copenhagen Business School, 2009-2011