18 GRØNT MILJØ 7/2014

En verden for sig selv. Sådan bør en lommepark være. I

hvert fald hvis den skal havestørst mulig sundhedsfrem-mende effekt, og det skulleden gerne. De større byer bli-ver nemlig tættere og tætterebebygget, og byboernes dag-ligdag bliver stadig mere inak-tiv, mens byen omkring dembliver mere og mere stressen-de at leve i.

Derfor har landskabsarkitektKarin Kragsig Peschardt i deseneste tre år undersøgt hvor-dan man kan styrke lomme-parkers sundhedspotentiale.Resultatet er hendes ph.d-af-handling fra Institut for Geo-videnskab og Naturforvaltningpå Københavns Universitet,‘Sundhedsfremmende lomme-parker i et landskabsarkitekto-nisk perspektiv’. Den peger påat det handler om at lomme-parken skal give byboerne mu-lighed for at træde ind i en‘anden verden’.

En lille verden for sig selvLOMMEPARKER. Med et godt design kan små grønne anlæg gavne folkesundhedeni de tætte byer, især hvis anlæggene hænger sammen i et større grønt netværk, viser ny ph.d.

Af Lars Thorsen „I den tætte by bliver duhele tiden eksponeret for ind-tryk, lys, lyde, trafik, skilte, re-klamer og ikke mindst andremennesker. Det får stressni-veauet til at stige, og hvis dufærdes i byen til dagligt har dubrug for at komme væk, fuld-stændigt væk fra det hektiskeliv omkring dig. Og det er déten lommepark skal kunne til-byde. Du skal kunne trækkedig helt væk selv om du i vir-keligheden kun sider 10 meterfra en stor vej,“ fastslår KarinKragsig Peschardt.

Del af det grønne netværkHvis man skal designe et grøntområde som fremmer folke-sundheden, skal det rummemulighed for både fysisk, so-cialt og mentalt velbefinden-de. Det er veldokumenteret.Men fordi lommeparker pr.definition er små (under 5.000m2) kan det være svært at in-stallere elementer der sikrerfysisk aktivitet. Her er det oftemere oplagt at designe lom-

Julius Thomsens Plads ved Forum på Frederiksberg er en lommepark der i høj grad tilbyder oplevelsen af attræde ind i en anden verden. Omverdenen er skærmet af af stammehæk og hække klippet i forskellige ni-veauer, mens bænkene har beplantning i ryggen og udsyn foran. De forskellige elementer er adskilt, så ek-sempelvis gående på stierne ikke forstyrrer på legepladsen.

meparkerne så de sikrer men-talt og socialt velbefindende.Men ifølge Peschardt behøverlommeparker heldigvis ikkekunne det hele: „Lomme-parker skal blot supplere detstørre grønne netværk i byen.Så man er nødt til at zoomeud og se på det overordnedenetværk af parker og grønneforbindelser, og her kan mananse lommeparkerne som træ-desten der kan lede fra etgrønt åndehul til det næste.“

De sundhedsfremmende ef-fekter er større i de store par-ker, men dem er det langtsværere at skabe flere af i by-erne der bliver mere tætte.Men lommeparker kan dergodt være plads til flere af.

Kan noget socialtI sin ph.d. tog Karin KragsigPeschardt udgangspunkt i pro-fessor Ulrika Stigsdotters otteoplevelsesværdier for parkom-råder (fredfyldt, rumligt, vildt,artsrigt, trygt, kulturhistorisk,åbent og socialt). Med bag-

grund i spørgeskemaer, inter-views og registrering af nilommeparker kunne hun kon-kludere at brugere der rappor-terede gennemsnitlig stress-niveau og højt stressniveau,havde nogle helt klare præfe-rencer i forhold til hvad lom-meparken skal kunne.

„De mest stressramte i un-dersøgelsen foretrak parkerder gav oplevelserne ‘socialt’,‘fredfyldt’ og ‘vildt’. Det varmeget overraskende. Ved lig-nende undersøgelser i storeparker, bl.a. i Sverige, kom ‘so-cialt’ konsekvent på sidste-pladsen ud af de otte parkka-rakteristikker. Så lommepar-ken kan noget helt særligt iforhold til social interaktion iden tætte by hvor mange erensomme selv om vi er mangesamlet på lidt plads,“ fortællerKarin Kragsig Peschardt.

Hun understreger at de otteværdier ikke kun skal ses somet værktøj til analyse af grøn-ne områder, men kan brugessom et decideret designværk-tøj når der er nye grønne om-råder på tegnebrættet.

„Hvis borgernes stressniveauskal sænkes, bør planlæggernealtså lave lommeparker somtilbyder de oplevelser somparkkarakteristikkerne ‘so-cialt’, ‘vildt’ og ‘fredfyldt’ gi-ver,“ siger hun (se faktaboks).

Det betyder de elementersom understøtter disse ople-velser, bør indgå målrettet idesignet af kommende lom-meparker. Det gælder f.eks.rindende vand der kanskærme for omgivelsernes lyd.Og det gælder f.eks. sidde-pladser med udsyn foran ogen skærmende beplantning iryggen.

PlanteværktøjetKarin Kragsig Peschardt under-streger desuden vigtighedenaf ikke at gøre byrummene forurbane: „Vi landskabsarkitek-ter skal huske at det grønne ervores fineste værktøj. Du be-høver ikke kringlet inventarog kunstmaterialer for at fåden gode effekt. Og når man

GRØNT MILJØ 7/2014 19

Karin K. Peschardts ph.d. har vist at brugerne foretrækkerat bruge lommeparkerne til at socialisere samt hvile oggenoplade. Derfor er det lommeparkernes styrke at de kanudgøre ‘en anden verden’. Det sænker stressniveauet. Ogfor de meste stressede borgere er sundhedseffekten størsthvis lommeparken opleves som social, fredfyldt og vild.

GØR LOMMEPARKEN SUND

begynder at nedprioritereplanterne i vores værker, sågår der rigtigt meget tabt,“ si-ger hun.

Hun nævner Hausers Plads idet centrale København. Par-ken er en af de ni Karin under-søgte, men det var før renove-ringen. Den nye plads rummeringen elementer der kan ska-be oplevelsen af at træde ind ien anden verden.

„Belægningen hænger josammen med den store reno-vering af Købmagergade, ogdet ser da flot ud, men der eren så ensartet beplantning affyr at her ikke engang kanvære fugleliv. Desuden er dernæsten ingen elementer somunderstøtter det trygge ogfredfyldte. Og de er netop af-gørende hvis man skal havefølelsen af at forsvinde fra detstressende byliv og dermedopnå en positiv sundhedsef-fekt,“ forklarer Karin KragsigPeschardt og opfordrer plan-læggerne til at indtænke både

KILDERKarin K. Peschardt (2014): Sundheds-fremmende lommeparker i et land-skabsarkitektonisk perspektiv. Ph.d.-afhandling. Institut for Geovidenskabog Naturforvaltning, KøbenhavnsUniversitet.Karin K. Peschardt (2014): Overvejel-ser for fremtidige design- og plan-lægningsprocesser af sundhedsfrem-mende lommeparker. Folder. Institutfor Geovidenskab og Naturforvalt-ning, Københavns Universitet.Interview med Karin K. Peschardt.

Læs afhandlingen og folderen påwww.facebook.com/grontmiljo.

Karin Kragsig Peschardt på den nyrenoverede Hausers Plads der ikke til-byder brugerne mulighed for at træde ind i en anden, mere fredelig ver-den. Desuden bliver jernkuplerne i baggrunden så varme at børneneikke kan bruge dem, og det er så som så med biodiversiteten på grundaf den ensartede beplantning

Hovedparten af brugerne går til lommeparkerne. De skalderfor placeres nær folks arbejde, hjem eller anden færden ibyen og helst ikke længere væk end 300 meter.

VILDT: Naturkvaliteter, vildt og urørt, frit voksende græs-områder, ikke overfyldt af mennesker, følelsen af tryghed.

FREDFYLDT: stille og roligt, ingen cykler eller knallerter,ikke overfyldt af mennesker, rent og vedligeholdt, ingentrafikstøj, følelsen af tryghed.

SOCIALT: underholdning, restaurant, faste belægninger,gode lysinstallationer, adgang til toiletter, læ for vind, sol,skygge, mange siddepladser, bænke, borde, mange menne-sker, følelsen af tryghed.

biodiversitet og folkesundhedi de grønne anlæg som i øje-blikket er på tegnebrættet iforbindelse med diverse klima-tilpasningstiltag.

At forene klimatilpasningmed natur- og sundhedsper-spektiver er netop hvad KarinKragsig Peschardt er i færdmed at gøre i disse dage forGrontmij hvor hun blev ansatallerede inden hun havde afle-veret sin afhandling. Her kanhun kontaktes påkkp@grontmij.dk. ❏

De tre foretrukne parkkarakteristikker er en del af ottemulige og er udviklet af Grahn & Stigsdotter i 2010.