Upload
hans-joern-nielsen
View
2.063
Download
1
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Presentation in Danish. Some reading campaigns in Danish public libraries. Attempt of an typology
Citation preview
Nye litteraturformidlingsprojekter
Hans Jørn Nielsen. Typer af formål og typer af
formidling i Lån&Læs projekterne
Lån og Læs
• Projekterne under Lån og Læs løb gennem 2005 og afsluttedes i begyndelsen af 2006
• Et indsatsområde under Udviklingspuljen for skole- og folkebiblioteker
• I Biblioteksstyrelsens regi.• Projekter efter ansøgning. • 17 projekter fik den ansøgte økonomiske støtte (mellem 10.000 og
200.000 kr.)• Skulle selv supplere med et tilsvarende beløb
• Rapport: Hans Jørn Nielsen og Claus Secher) Lån og Læs – et indsatsområde under Udviklingspuljen for skole- og folkebiblioteker.
En evalueringsrapport. 38 s. Biblioteksstyrelsen 2006
Formål for Lån og Læs
1. Vil øget indkøb skabe øget udlån?
2. Kan der udvikles nye former for formidlingspraksis?
• Her vil vi koncentrere os om projekternes formidlingsdimension
• Tidsbegrænsede formidlingsprojekter for ekstraordinære midler
• Hvordan kanaliseres projekterfaringer over i permanente former for formidlingsaktivitet?
• Evaluering af britiske projekter: projekterne ”glemmes” for nye projekter
Formidlingstyper. En oversigt
• Alle projekter under L&L koncentrerede sig om formidling i det fysiske rum
• Marketingskonceptet• Butikskonceptet• Oplevelseskonceptet• Interaktionskonceptet (brugeren som aktiv medspiller)• Partnerskabskonceptet (partnerskaber i lokalsamfundet)• Oplysningskonceptet
Marketingskonceptet
• Kampen om opmærksomhed i medier, forbrugerjungle og byrum
• Brand, slogan, logo, ikon• Bøger, læsning, læseoplevelser som brand
– Godt eller skidt? • Relevant i forhold til skønlitteratur• ”Jeg læser – gør du?” (NJL)• Læseambassadører: Ikoner til kulturel identitet (den lokale rapper,
danser, sportsstjerne)• Læsning kobles til ”positive” aktiviteter (musik, dans, sport)
Andre eksempler på marketing under L&L
• Brand, logo eller kampagne kommunikeres
• Busreklamer, Gocards og plakater
• Bogmærker, Klik-dåser, krus og poser med logo (merchandise)
• Reklame i medier (aviser, radio, tv)
Butikskonceptet (i mindre omfang)
• Biblioteket har måske nok en stor samling af skønlitteratur men behøver ikke at ligne et lager.
• Eksponering af ”varer” og fristende tilbud• ”Butikken” i biblioteket• Eksponering af bøger på særligt indkøbte høje borde (Vejle)• Eksponering af bøger, cd-er og video på særligt producerede,
bevægelige reoler (NJL)
• Biblioteket i butikken• Stand på torvet i butikscentret City Syd i Aalborg (NJL)
Oplevelseskonceptet
• Oplevelsessamfund, oplevelsesøkonomi• Baggrund:• Fritidssamfund, stress-samfund• Muligheder og behov for køb af ekstraordinære oplevelser• Krav til museer og kulturelle institutioner om ekstraordinære
oplevelser (opgør med montre-konceptet)
• Oplevelse• Engagement af brugeren som helhed: sanser, krop, følelser,
kognitivt
Oplevelseskonceptet i Lån og Læs
• Biblioteksrummet• Ikke alle synes at mange hyldemeter med bogrygge er
stimulerende– Værløse og Løgstør: Mandeværelse, mandehjørne, fadøl til
arrangement, udstilling af ølflasker, bjergbestiger-”dukke” til tema
– Boggnaskerne (for børn i Odense). Bogloge (ritualer, ordner, diplomer)
– Café-miljø i forbindelse med forfatterarrangementer (Lyngby, Viborg)
– Vinsmagning og nye bøger (Odense)– ”En række litterære esser” til gennemsyn i præsenssamling
(hyggehjørne med sofaer) (Silkeborg)
Oplevelseskonceptet (fortsat)
• Uden for biblioteksrummet– Sejltur på søen i forbindelse med bogpræsentationer
(Viborg)– Biblioteket til børnenes idrætsdag i Aalborg Gigantium
(læsning i pauserne mellem de fysiske aktiviteter)– Idrætsøvelser i Haraldslund-filialen (den med
svømmehallen) i forbindelse med NJL’s sportstema i bøger
• Bare ”oplevelse” eller sammenkædning af oplevelse og tema?
Interaktionskonceptet. Brugeren som medspiller
• I dialog med brugeren• Brugeren er ikke bare én man formidler til. Brugeren
aktiveres og opfordres til at deltage som anbefaler og formidler
• Brugere i bogvalgsprocessen (mændene i Værløse, børnene i Odense)
• Smileys i bøger med karaktergivning og kommentarer• Brugere som anbefalere i lokalavisen og andre steder• Nr. Aaby: lån to og to (opfordring til at diskutere bogen)• Arrangement af læsekredse (diskussion i større kredse)
Partnerskabskonceptet
• Partnerskaber i lokalsamfundet• Borgere med forskellige profiler kommer med
læseforslag, læseambassadører• Den lokale forankring af formidlingstemaet: Silkeborg
som kurby, Viborgs tegneserieprojekt i samarbejde med lokal animationsskole
• Samarbejde med kulturinstitutioner og boghandlere– Aalborg efter projektet: fælles tema (Biografier) på
biblioteket, stadsarkivet og kunstmuseet• Kontrakter med skoleklasser (bibliotek og forsyner
klasserne med bøger)
Partnerskaber (fortsat)
• Samarbejde med børneinstitutioner (NJL forsyner børnehaver med individuelle bogposer, der kan tages med hjem, også lykkeposer)
• Samarbejde med lokale købmænd i Vamdrups omegn (hvor bogposer kan afhentes)
• Et biblioteks-brand: biblioteket som aktiv medspiller i lokalsamfundet (institutioner, brugerfællesskaber, ”communities”)
Oplysningskonceptet
• Den klassiske formidling: foredraget, oplæsningen, præsentationen, informationen
• Det levende ord• Forfatterarrangementer• Booktalks
– Den engagerede bibliotekars præsentation af nye bøger eller egen læsning
• Det skrevne ord• Foldere og hjemmesider omkring formidlingstemaet
Formidlingens resultater
• Alle formidlingsprojekter fører til større udlån og cirkulation i den formidlede litteratur (fokuslitteraturen)(om end sjældent i den samlede bestand)– Fokuslitteratur er et udvalg af titler inden for temaer, typer og
forfatterskaber. Forudsætning: øgning af eksemplartallet• Det er ligegyldigt om fokuslitteraturen er populær og efterspurgt eller
det er klassikere eller ”kvalitetsforfattere”
• Kunne indkøb og formidling (og opstilling) i højere grad være baseret på serier af fokuslitteratur (suppleret med titler fra samlingen)?
Formidlingsstrategier
• Brugeren som klient, kunde og borger (se artiklen ”Bibliotekets brugere: Fra klienter til forandringsagenter”)
• Brugeren som klient: Biblioteket skaber lige adgang til information og kulturgoder, men biblioteket er også ”smagsdommeren”, der ”formynderisk” bestemmer indholdet
• Brugeren som kunde: Biblioteket respekterer brugernes differentierede behov og anerkender alle typer af kulturelle oplevelser, men biblioteket tenderer også den rene efterspørgselsstyring i kravet om størst mulige omsætning
• Brugeren som borger: Biblioteket er hverken ”smagsdommer” eller ”forretning” men skaber – med brugeren som medspiller – rammer og muligheder for information og kulturel oplevelse
Formidlingsstrategier. Brugeren som kunde
• Markedsorienteret strategi. Brugeren som kunde
• Vejle– De stærkt medieomtalte romaner med stor
efterspørgsel (reservationer)
• Slagelse– ”Nul ventetid på nye bøger”– Formidlingens mål: biblioteket skal vise at klare
efterspørgselspresset fra ”no nonsense generationen”
Formidlingsstrategier. Brugeren som kunde
• Formidlingsstrategien respekterer den brede smag og lokker ”nye kunder i butikken”
• Problem: Supermarkedsstrategien– Formidling til de fleste– Ikke til den kræsne kunde eller til læsere med
specielle populær-behov (science fiction?)• Andet under formidlingsstrategien:• Butikskonceptet (at gå på opdagelse i udstillinger m.m.)• Oplevelseskonceptet (at skabe rum for oplevelser)
Formidlingsstrategi. Brugeren som klient?
• Det formynderiske aspekt er opgivet, men flere projekter tager afsæt i at biblioteket har en viden om den bedste litteratur
• Lyngby-Taarbæk: – formidling af kanon og yngre kvalitetsforfattere– ”diskutere dannelsesbegrebet i en nutidig kontekst”, ”vække”
interessen for litteratur– Fordybelseshjørnet for ”den kreative klasse” og kulturelt
nysgerrige (den kræsne kunde)– Kvalitetstid med litteratur uden for markedets fokus
• Viborg– Formidling af kritikerroste, relativt ukendte kvalitetsforfattere
(fortsat)
• Silkeborg– Faglitteratur med temaet krop, sjæl og natur– Vedkendt ”opdragende” hensigt– Den bedste litteratur til fordybelse, inspiration,
nydelse, oplevelse og selvudvikling
• Herning– ”Lystlæsning af faglitteratur” inden for
pædagogik, psykologi, sundhed, socialfag m.m.– Høje kvalitetskriterier, ikke populærvidenskab
Formidlingsstrategi. Brugeren som borger?
• Brugeren er ikke bare en klient der skal tilbydes en på forhånd udpeget kvalitetslitteratur
• Brugeren er ikke bare en krævende kunde der skal have dækket et manifesteret efterspørgselsbehov
• Brugeren er ikke gennemsnitskunden der udtrykker ”de flestes” behov
• Brugerne er læsere med en differentieret smag og en ressource som biblioteket kan trække på
• Brugeren-som-læser er den læsende borger der inddrages som aktiv i debatter, materialevalg og formidling
Eksempler på brugeren som læser/borger
• Interaktionskonceptet. Brugeren som medspiller– Brugerne laver anbefalinger og læseforslag, deltager i
materialevalg, lægger smileys i bøger etc– Videndeling med henblik på de fælles, bedste oplevelser med
bøger– Jf. eksempler fra Bibliotek 2.0
• Partnerskabskonceptet– Brugerne befinder sig også i andre sammenhænge: andre
kulturinstitutioner, foreninger, skole, daginstitutioner– Mød brugeren hvor denne eksisterer som borger: på torvet, i
sportsklubben, i læsekredsen m.v.