I forrige kapitel, indhentede alderen langt om længe Fiona…

Fiona: ”Neeeeeeeeeeeeeeej!!?? ”

…og hun mistede sin skønhed til de glimtrende stjerner.

Fiona: ”Hey! Du sagde, at det ikke var så slemt!!”Jeg løg, okay.

Ava fik en ustoppelig, spontan trang til at ae sin mave…

Jacob: ”Jeg ville dræbe for den smækre, blå hue/hat-ting!”Jacob, fokus!

…og mens Antonio aldrig nåede længere end til foden af trappen udenfor huset…

…ploppede Ava denne nuttede, blå, lille klump ud, og vi døbte ham Milo Williams.

Ava: ”Du mener DU døbte ham, for jeg har åbenbart intet at skulle have sagt i forhold til navngivningen af MINE børn.”Præcis.

Ava: ”Såeh, hvor var du da jeg lå i dyb smerte, med blodet sprøjtende i alle retninger i mens jeg forsøgte at presse et menneske ud gennemmit underliv, hvor var du, Antonio, hvor?”

Antonio: ”Eh, jeg flippede ud hjemme i indkørslen…”Ava: ”Super.”

Ava: ”Sådan, bare ned med det, så vi kan få lagt dig i seng og mor kan få fred og ro. Ned. Med. Det.”Jeg tænker lidt, at vi måske bare skulle lade Antonio overtage?

Ava: ”Og jeg tænker lidt at du måske skulle tænke dig om, før du tænker ’den der prøv-at-få-barn-knap ser da sjov ud’!?”Godt ord igen. Host.

Leo: ”Stemmen sagde i introen at du havde mistet din skønhed. Jeg synes stadig du er den smukkeste sim i hele den pixelerede verden.”Fiona: ”Fnis.”

Leo: ”Og nu tror jeg sørme at jeg bliver nødt til at kysse denne allersmukkeste sim.”

Smask!

Den romantiske stemning spreder sig langsomt over hele huset..

…og ganske få øjeblikke senere…

Ava: ”Juhuu?”Antonio: ”Juhuu!”

Antonio: ”Ser bekymret ud. Noget galt, min Ava?”Ava: ”Jeg har bare en svidende fornemmelse af at prøv-at-få-barn-knappen så vældig sjov ud for lidt siden…”

Hark-host.Ava: ”!?”

Slap af! Jeg fik bare noget galt i halsen! ..ahem.

…samtidig ovenpå.

Leo: ”Juhuu?”Fiona: ”Bring it on, smexy-pants.”

Ingen beskrivelse er vel nødvendig her…

En god gang juhuu, efterfølges altid af en god hold-vejret-konkurrence med barnebarnet (…?).

Eli: ”WRARGH! Sprut-host-hark!?”

Fiona: ”Mahahah. Suck on that. Fiona, den ukronede dronning af svømmepølerne – woah!”Øhm, ikke for noget, men I er begge stadig under vandet?

Fiona: ”Pfft. Glitch. Jeg vandt.”

Derefter indfører Fiona Eli i hemmeligheden bag den ultimative fisketeknik for pools…

Fiona: ”Nu skal du bare se momse her, lille Eli. Det hele ligger i svinget og dermed håndleddets fleksibilitet!” *SWUSHJ*Eli: ”Seriøst, det her er så mærkelig. Jeg elsker det!”

Leo: ”Kan du ikke tage vejrkanalen, siger du lille hr. fjernsyn. Det må vi da STRAKS gøre noget ved!”Nej vi må helt og aldeles IKKE! Du skal IKKE grille denne familie igen!!

Ava: ”BVADAARGH!! …okay, nogen bør SERIØST snart rengøre det her toilet!”

Eli: ”Wee!”Leo: ”…og så var det jeg tænkte, ærbødige hr. Træ, jeg tænkte: Halloo-o, dét der er da i hvert fald ikke purpurrød! Også kan du lige tro at de

ellers måtte sluge deres ord i sig igen for selvfølgelig har jeg ret, jeg er jo trods alt Leo, ikke sandt?”

Imens nede i kælderen…

Antonio: ”PUST. STØØN. DET. ER. SÅ. ARGH. LÆÆÆKKERT. STØN.”

Yikes. Sveddråber på størrelse med en lille knyttet hånd. Nom nom.

Jeg har aldrig lagt mærke til at sveden rent bogstaveligt hagler af ham…

Antonio: ”Det er lækkert!!”… Nej.

Antonio: ”Fars lille Milo. Skal far lige dryppe lidt på dig, så du rigtigt kan komme til at dufte af mand, WRAH!!”Nej tak, Antonio. Læg langsomt babyen fra dig, drej dig 45 grader og kast dig i badekarret på den anden side af døren. NU!

Leo: ”Adr. Den stinker.”Ja, det kan du takke Antonio og han sveddunst for.

Leo: ”Tak, Antonio.”(…)

Tilfældigt billede af husets trappeopgang… Jaa. Nogen gange er det bare så spændende at spille denne familie at jeg bare MÅ tage billeder af deres trappeopgang.

Tja, prøv-at-få-barn-knappen så altså uimodståelig sjov ud.

Ava: ”Jeg. Hader. Dig.” *ae, ae*

Hjemme har lille Eli kastet sig over at udforske sin kreative side.

Eli: ”Kreative side, pfft!! Damerne elsker den dybe, følsomme kunstner-type. Tra-la-laa-”T_T

Tredje graviditet tog hårdt på Avas krop, hun led konstant af rygsmerter og så er det jo godt at have en mand der ved hvordan man bruger hænderne.

Ava: ”Nu er det jo faktisk hans skyld at jeg er fed og oppustet, så det må da være det mindste.”Antonio: *gnubbe, gnubbe*

Antonio: ”Hej-hej, lille baby-klump. Nu løber far lige en halv maraton før frokosten. Møs møs.”

Overaktive sim *skumle, skumle*. Man får det jo helt dårligt ved bare at sidde her total inaktiv, pfft!

På trods af at Eli ikke er genetisk beslægtet med Antonio…Ava: ”HUSH!! FOR GUDSSKYLD!?”

Argh, rolig!!… på trods af… dét… er Eli dog ligeså aktiv som sin far og han nægter pure at tage bussen hjem fra skole.

Eli: ”VROUM!!”Det er en båd. Både sejler på vandet.

Eli: ”Hvor er din fantasi?”… DET ER EN BÅD!

Fiona: ”AAARGH! HVAD ER DEN AFSKYELIGE BLÅ KLUMP I TREMMESENGEN!? VIG BORT, DJÆVLEYNGEL!!”Eh, det er dit barnebarn, Milo.

Fiona: ”Åh, men det kunne han da bare have sagt.”T_T

Fiona: ”Gutcigutchi-goo.”

Eli: ”Se, jeg tror jeg har aflæst ækvivalenspunktet for titreringen korrekt, i så fald bør vi jo have en pH omkring de 4,5, men jeg er ikke helt sikker, hvad mener du?”

Ava: ”Wtf?”

Ava: ”Jeg er helt og aldeles enig, min dreng.”

Eli: ”Wow mor, du styrer, du er bare så super intelligent. Jeg vil være nøjagtig ligesom dig! Rock on.”Ava: ”Fornuftigt, god dreng.”

Jeg ville nu styre i en lidt anden retning, hvis jeg var dig, Eli…

For at få Eli under lidt anden indflydelse end sin ”super intelligente” mor, inviterede jeg hans klassekammerat, Melinda, på besøg.

Eli: ”Goddag, jeg hedder Eli Williams, og jeg vil være nøjagtig ligesom min mor, når jeg bliver voksen.”Melinda: ”Super.”

Samtidig henne ved stadion…

Antonio: ”WAAA-HOOO!!”

Vi har efterhånden gennemlevet så meget af denne spontane, ukontrollable jublen, at jeg end ikke orker at forklare hvad der foregår. Det siger efterhånden sig selv.

*glimte, glimte*

Antonio: ”Oh yeah.”Jaja.

Samtidig ved Spøgh-palæet…

Ding-dong!Fiona: ”Jamen ding-dong-selv, lille ringklokke.”

Fiona: ”Hallo-o? I har ligesom en glas dør, jeg har spottet jer.”

Men alligevel lukkede ingen op for Fiona.

Fiona: ”Jeg har aldrig brudt mig om den lille k@£$€/&%¤# til Isabella, som Jacob giftede sig med.”Fiona dog! Styr lige dit sprog, vi har læsere i alle aldre her!!

Fiona: ”Pfft. Det er dem der finder morskab i mine pinsler, ikke sandt? Fnys. Jamen så hold godt fast, for nu skal jeg sige dig præcis hvad jeg mener om dette sadistiske koncept, din *censureret for læserens forgodtbefindendes skyld* og det er lige hvad du er, basta!”

T_T

Imens indenfor…

Det er tiden inden vi fik mulighed for at se møblerne i andre beboede hus, så Jacob ses her i færd med at gå til ro i sin usynlige seng. Godnat, Jacob.

Jacob: ”Nat, nat.”

PUF! En seng!

(Fiona var så fornærmet over ikke at blive lukket ind, at hun gav sig i kast med at udspionere Jacob og hans familie gennem vinduerne, og voilá: møbler!)

…Man kunne jo godt undre sig lidt over hvor Matthew, Isabella og Jacobs formodentlige fælles barn (!?), har sit blonde hår…

Antonio: ”Du er så lækker. Lækker, lækker, lækker.”Simpelthen. Gah.

Alt imens Antonio har fejret sin fødselsdag samt lækkerhed og Fiona har udspioneret sin lillebror, har Eli og Melinda brugt tiden på at lege i haven.

Og Eli har endelig fået sin første ven XD

Ava: ”Argh, man! Såå gravid.”Det må man sige.

Hermed slut for sjette kapitel. Syvende kapitel er spækket med babyer, tumlinger, børn og disses fødselsdage (det er ligesom uundgåeligt, når nu prøv-at-få-barn-knappen ser så sjov ud :p).

Ava: ”Åh gud nej dog…”