I forrige kapitel blev familien velsignet med to små nye vidundere; Ashton Williams i blåt og Lucas Williams i lyserødt – deres respektive yndlingsfarver…

Lille Fiona brugte kapitlet på at være usandsynlig nuttet; her fanget sekundet før hun skulle til at puste lysene på fødselsdagskagen ud.

Allerede den første skoledag mødte Cille Søholm og Fiona hinanden og de blev straks slyngveninder og var konstant sammen – jeg har ikke siden oplevet et stærkere venskab i TS3. Her er Fiona hjemme hos Cille.

Fiona: ”Cilles far er altså underlig.”Okay?

Fiona: ”Jeg mener bare, hvor mange har rent faktisk deres tanker visuelt hængende over hovedet.”Eh… Ingen kommentarer.

Hvad har du gang i?Jonathan: ”Ikke noget. Hæhæh.”

Aha.

Obligatorisk tumlingetræning!

Annette: ”Kom så lille Lucas; først den ene lille, lyserøde, uldne sok foran den anden lille, lyserøde, uldne sok.”

Meh. Hvad står du dog og ser så tåget på?

AAARGH!!Hvem er dog det?!

Jonathan: ”En hel husholdning fuld af kvindelige tilbedere. Hæhæh.”Så det var det du havde gang i. Grr.

Hvad med din familie måske Hr. Rockstjerne!?Jonathan: ”Det er jo bare hysteriske fans.”

Hmpf. Men tag dig i agt – JEG HOLDER ØJE MED DIG!!!Jonathan: ”Som altid?”

Pfft.

Lille Fiona er et geni, så en stille eftermiddag hvor solen var ved at gå på hæld og havde farvet himlen lilla, tænkte jeg at vi kunne tage en lille tur op og besøge forskningsbasen – hendes mulige fremtidige arbejdsplads.. Man kan jo ligeså godt planlægge tidligt.

Fiona er for øvrigt også vanvittig (hint: Den usmagelige men dog formelle kjole hun har på).

HEY?! Jeg troede at vi havde fået begravet dig for flere kapitler siden??

HVAD laver du dog??!!Jonathan: *SMASK*

Maiken: ”Mwuahaha – han er min!”Gu’ er han ej!! Vil du så komme væk derfra og hjem, Jonathan David Williams!!

(Jonathan har egentlig ikke noget mellemnavn – jeg følte bare at et mellemnavn, og især et bibelsk ét, ville understrege min vrede lige i dette øjeblik. Heh.)

Jonathan: ”Er på vej!”Dygtig underså.. jeg mener sim.

Maiken: ”…?”Hah-HAH! Hvem er det måske liige der i sidste ende bestemmer i det her spil!! Mwuahaha selv.

Samtidig oppe ved forskningsbasen har Fiona nu lagt sin bog fra sig og i stedet kastet sig over lektierne. Hun skal nok blive til noget stort en dag!

ARGH!!

Jonathan, du giver mig grå hår!! Hvad pokker foregår der nu??!!

Jonathan: ”Slap af, det er bare Edith, en hengiven fan.”Edith: ”Suuk.”

Hengiven FAN??!Jonathan: ”Hun dukkede op efter at de alle sammen var taget afsted hertil morgen.”

Edith: ”Suuk.”Hun er jo ikke bare en hengiven fan – hun er jo en STALKER!! Flygt Jonathan – FLYYGT!!

Jonathan: ”Gad vide…”

SMASK!

(åh nej dog – eew altså)

*Dingeling* (imitation af lille melodi, *host*)

Oh ve, oh klage!!

Absolut, helt og aldeles, ingen kommentarer…

Edith: ”Suuk.”

Senere da Annette kommer hjem, er det som om Jonathan har glemt sit lille sidesppring og lidenskabelige formiddag og han og Annette kaster sig ud i en seriøs omgang skak.

Jonathan: *tænketænke*Annette: ”Uf, dette spil er såå krævende.”

Synes du SKAK er et krævende spil??? Jeg kunne da snildt komme på et andet aldeles krævende spil, fnys.

William: ”Ikke tage billede af mig nu!? Jeg skal VIRKELIG tisse! Uuh!”Lucas: ”Åh gwud dog..”

Mens Jonathan gøgler ud, har William altid været sin første kærlighed tro og han er ofte at finde sammenklistret til Rose Alto ved læberne.

Holly Alto: ”Om jeg dog begriber hvad hun dog ser i den sjover??”

Lille Henriette er efterhånden blevet en tumling – og temmelig nuttet faktisk – havde det ikke været for frisuren… hehm.

Sidste kapitel afsluttedes i Alto Palæets orange (og særdeles usmagelige) soveværelse, hvilket resulterede i dette nyfødte spædbarn. Urban Alto (det skal lige understreges at det IKKE er mig der har døbt ham!!) er William og Roses andet barn og første søn.

William: ”Hvor kom du dog fra?!”Det kaldes juhu.

William: ”Uh ja, juhu. Hvad siger du til endnu en omgang, min Rose?”Rose: ”I’m on.”

Jeg væmmes ved jer to.

Men de er da søde og jeg er glad for at William har formået at få sin egen familie på trods af at jeg har bundet ham til Legacy huset.

Lidt senere sammen morgen; et andet sted; en anden seng. Romantikken mellem Annette og Jonathan blomstrer op, men pludselig springer Annette op og ud af sengen…

Hendes kvindelige intuition (hehe) har sat ind , hun kan mærke noget akavet og forkert mellem dem og hun konfronterer Jonathan!

Annette: ”Hvad foregår der??!!”Jonathan: ”Eehm..” *charmecharme*

Annette: ”Suuk.”

Det lykkedes dog charmemåsen at redde situationen og få afværget en katastrofe – men det var tæt på!

Måske skulle du lytte noget mere til mig, Jonathan?Jonathan: ”Pfft. HUSH stemme!”

GRRR!

Ehm.. Det følelse lidt som om at han holder øje med mig og stirrer lige ind til mine dybeste og helt personlige tanker..

Ashton: ”Det gjør jeg såmænt os’.”Uh. Øhm. Okay.

William får ikke oceaner af min opmærksomhed, så engang i mellem tager vi et smut rundt i byen sammen eller finder på et eller andet specielt. En dag da vi tøffer rundt nede omkring parken, ser vi en demonstration ved rådhuset.

William: ”Uf, jeg kan virkelig heller ikke lide mariehøns.”Johnny Depp: ”Ud med mariehøns. Ud med mariehøns.”

Derefter tager vi hen til fitnesscenteret for for én gangs skyld at få trænet hvalpefedtet af William.

William: ”HEY!”Hey-selv. Man må jo ligesom se kendsgerningerne i øjnene.

William: ”Hmpf.”

Min opmærksomhed er dog draget mod denne sim. Hun må helt klart være vanvittig – hvem pokker ville ved sine fulde fem vælge at løbe på et løbebånd med høje støvler??!

Samtidig har Fiona fået fri fra skole og hærger rundt på den tilhørende legeplads.

Da aftenen begynder at falde på, beslutter resten af familien at støde til William og Fiona og de nyder en sen picnic i parken. Det er Christopher der har sørget for maden, og det lader til at være en ren gourmet-oplevelse.

William: ”Wauw, hvordan har du dog lavet de hotdags – det smager simpelthen udsøgt!”Annette: ”Mhmm.”

Christopher: ”Hehe, jeg tilføjede såmænd blot en anelse af mit hemmelig krydderi der altid giver et ekstra lille pift.”

Midt i maden, blev hyggen afbrudt af denne mystiske fremmede.

Skummel ting: ”Uh, I kan ikke se mig – jeg falder i ét med baggrunden! HUH-JAH!!”Ashton: ”Wtf?!”

Ashton: ”Aargh, den rører mig!? RED MWIG!!”

Annette: ”Ehm, skumle fyr, kunne du være så elskværdig at aflevere min skrækslagne søn tilbage?”Ashton: ”Red. Mwig. NU!”

William er ænser ikke dramaet, men har i mellemtiden kastet sig over at skrive endnu en roman. Han ønsker at være renæssance simmer, så han skal få lov at maksimere skrivefærdigheden og producere et par bestsellers (og derved bunkevis af simeleoner til mi.. Ehm..

husholdningen XD !!).

Derefter hopper han op på cyklen og sætter kursen mod Alto-palæet og sin familie.

Annette: ”Nu skal vi rigtig vise stemmen hvor dygtige mors små tumlinger er blevet.”…?

Ashton: ”Twah-dah!”Åh :)

Senere er Jonathan taget over for at besøge sin husholding af *host* fans. Men der er blevet slået skår i idyllen, Edith er blevet gravid, hun påstår at Jonathan er faren og ønsker at han skal forlade legacy huset (og mig, snøft – det kan du lige vove på Jonathan!) for at starte en

familie med hende og forsørge hans kommende barn. Hele situationen eskalerer og ender i et timelangt skænderi.

Fyr i striber: ”Gud, hvornår holder de kæft så jeg kan komme i seng?!”

Pludselig kommer der dog mærkelige lyde og bevægelse fra Ediths mave og skænderiet afbrydes.

Jonathan er helt chokeret. Babyen må have reageret på deres ophidselse og nu kan han høre det lille væsen blobbe rundt – hans lille søn/datter.

De er begge helt overvældede og bobler af lykke ved tanken om at skulle være forældre.

…så overvældede af lykke at alt det negative hurtigt er glemt. Grr.

Samme aften hjemme i legacy huset ser Christopher pludselig noget mærkværdig ud.

Hvorfor så forbløffet?

NEJNEJNEJNEJNEJ!!

Christopher: ”… det uundgåelige… suuk.”

Jonathan: ”Sandwich med ost eller skinke? … hmm… BEGGE dele tror jeg sørme!”

Christopher: ”Aargh – jeg føler en flyvende fornemmelse!?”

Christopher: ”Åh åh! Hvem skal nu tage kagen ud af ovnen??”

Christopher bliver til et spøgelse, og gennem ham kan jeg betragte mine skønne simmere fuldstændig knuste af sorg :(

Fiona: ”Bedstefar?!”Jonathan: ”Hulk!”

Da Grimm dukker op bliver det endnu værre.

Christopher: ”Jeg BER’ dig Hr. Død, du må ikke tage mig fra min familie…”

Christopher: ”… jeg vil gøre HVAD SOM HELST hvis du skåner mig. Jeg.. Jeg kan fremtrylle alle din livretter!!”Grimm: ”Hmm. En mazerin-tærte ville ikke være dårlig lige nu…”

Christopher: ”HVAD SOM HELST!!”

Men der er ingen vej udenom, Christopher må forlade sine sønner, der er fuldstændig fortabte i sorg.

William: ”FA-AR!?”

Åh, det bliver hårdere og hårdere at miste simmere :(

Inger kommer kort efter Christophers død for at spille skak med Annette, men bliver mødt af en grædende familie og en Jonathan der fuldstændig opløst af gråd kaster sig i hendes arme.

Det hele bliver for meget for Lucas, og han snasker køkkenet til ved at kyle aftensmaden på gulvet for at fjerne opmærksomheden fra Christophers afsked.

Lucas: ”Wups.”

Og i denne triste stemning forlader vi familien for denne gang. Vil Jonathan og William mon nogensinde komme ovenpå efter deres fars død og hvor mange fødselsdage kan man egentlig proppe ind i samme kapitel?