Journalistik i nye medier masterfag

AARHUS UNIVERSITET

CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER

JOURNALISTIK I NYE MEDIER

v. Anders Hjortskov Larsen

AARHUS UNIVERSITET


PROGRAM

1.  Vilkår for journalistikken

2.  Journalistik og produsage

3.  Journalistik i sociale

medier

AARHUS UNIVERSITET


VILKÅR I NYE MEDIER

AARHUS UNIVERSITET


VILKÅR I NYE MEDIER › Faldende avisoplag › Større informationsmængder › Mediehuse › Journalister som mediearbejdere

› Professionalisering af kommunikationsmedarbejdere

› Behov for interaktion

DANMARK Side 6

Kronvidner i skattesagener blevet forfremmet

Hvad er en by uden en bycykel?

D et har været en lang nedtur,og i dag er bunden nået.

Først var København no-get særligt, fordi hovedstaden hav-de indført en bycykel, som både bor-gere og turister kunne bruge på by-ens korte distancer. Det blev et ken-demærke for København – en del afdens brand, som driftige byer over-alt i verden lod sig inspirere af.

Så blev København noget særligt,fordi ordningen og dens cykler be-gyndte at falde fra hinanden, i taktmed at bycykler blev indført og komtil at virke i andre byer og lande.

Og nu står hovedstaden forpju-sket tilbage uden hverken det eneeller det andet.

Der er ingen grund til at spildemegen tid med at finde ud af, hvadder gik galt, og hvem der bærer an-svaret for, at hjulene er faldet af by-ens cykler. Men der er alt muliggrund til, at kommunen får gjortnoget ved det i en fart.

Som det står nu, er der hverkenfundet den nødvendige finansie-ring eller udvist politisk handle-kraft til at få en ny bycykel ud at kø-re, selv om både DSB og Frederiks-berg Kommune angiveligt står klartil at løfte deres del.

DET ER SLET ikke godt nok, når tek-nik- og miljøborgmester Ayfer Bay-kal (SF) fromt håber på en ny bycy-kel, eller de konservative på rådhus-et vil forsøge at sætte gang i et kom-mercielt projekt.

Det drejer sig højst om 15-20 milli-oner kommunekroner om året forat få cyklerne ud at trille. Overborg-mester Frank Jensen, hans borgme-sterkolleger og borgerrepræsenta-tionen må ganske enkelt komme opi sadlen og finde en løsning, der be-tyder, at bycyklerne er på gaden næ-ste forår.

Det gør ikke noget, hvis ordnin-gen oven i købet hænger sammenmellem flere byer, så den sammenmed DSB bliver en del af løsningenpå byernes trængselsproblemer.

Er en ordning ikke fuldt gennem-ført inden næste års kommunevalg,er det en oplagt lejlighed for vælger-ne til at huske de politisk ansvarligepå, at de skal passe bedre på byensomdømme som verdens cykelbynummer 1, på turismen og på kø-benhavnernes og pendlernes be-kvemmelighed.

Der er masser af eksempler på by-er, hvor bycykler holder balancen,og det er ikke forbudt at se efter,hvilke ordninger der virker bedreend andre. Det er ikke et spørgsmålom, hvorvidt cyklerne er mere ellermindre avancerede. Det er heller ik-ke afgørende, om de er private,sponsorerede eller brugerbetalte.Men det er helt afgørende, at bycyk-lerne er der, og at de virker.

Det kan kun gå for langsomt. bl

Til hestpolitiken mener

Torsdag1. nov. 2012Årgang 129. Nr. 32Pris 25,00KundecenterPolitiken 70 15 01 011. udgavewww.politiken.dk

VEJRET. Først lidt sol,senere regn. 7-9 graderog frisk til hård vind frasydøst.

H ej perkerbetjent«.Sådan hilses nydanske betjen-

te ikke kun, når de er på arbejde isamfundets mere udsatte områder, menogså blandt etnisk danske kollegaer, nårde møder ind på politistationen.

Det fremgår af en rapport fra Institutfor Menneskerettigheder, IMR, som i sam-arbejde med Rigspolitiet har undersøgt,hvordan det står til med den etniske lige-stilling i politiet. Rapporten viser, at selv

om de fleste politibetjente sætter pris pådet hårde frisprog i korpsets interne jar-gon, støder omgangsformen nogle.

»Når der i politiet bliver talt med brugaf ’perkerrelaterede’ begreber og ogsåmed ordet perkerbetjent, kan betjentemed minoritetsbaggrund opleve det sommanglende respekt og anerkendelse frakollegaerne«, siger specialkonsulent LineVikkelsø, der har gennemført undersø-gelsen for IMR.

Hun påpeger dog, at politiets jargonsnarere er udtryk for uopmærksomhedend ond vilje. Men resultatet er det sam-me: »Mit indtryk er, at det er et problem.Mange bliver faktisk berørt af det, og deter ikke med til at gøre det mere spænden-de at være i politiet. Snarere tværtom«.

HR-chef i Rigspolitiet Anne Erlandsenanerkender rapporten og kalder eksem-plerne i den for »ikke acceptable«.

»Vi mener, det giver mening at arbejdevidere med den. Der er behov for, at vi alletænker over sprogbrugen i det daglige ogsætter nogle grænser«, siger Erlandsen.

Den bramfri tone, som kan »tangerechikane i retlig forstand«, bør politiledel-sen gribe ind over for, siger John Ander-sen, professor i sociologi på Roskilde Uni-versitet med speciale i beskæftigelsespoli-tik og ligestilling.

»Det er vigtigt at få det her op til overfla-den, og at politiet som koncern arbejderbevidst med det. Både på grund af politi-ets legitimitet som institution, men ogsåfor ikke at komme til at virke attraktivtover for profiler, som kunne være tiltruk-ket af den omgangsform«, siger han.

Den nye undersøgelse bygger på inter-view med 36 betjente gennemført indenfor det seneste år. Minoritetsbetjentenefortæller, at de i forvejen er pressede, nårde er på opgave blandt borgere af andenetnisk herkomst end dansk, som blandtandet kalder dem »forrædere«.

I 2011 udgjorde betjente med etnisk mi-noritetsbaggrund 1,4 procent af korpsetsi alt 10.700 betjente – mod næsten 10 pro-cent af befolkningen generelt.

IMR-rapporten munder ud i syv anbefa-

linger til Rigspolitiets ledelse. For eksem-pel bør politiet gøre noget ved de talemå-der i den interne jargon, som virker kræn-kende. Politiet bør også gøre undervis-ning i ligebehandling og chikanebestem-melserne til en del af lederuddannelsen.Og politiet skal øge rekrutteringen af mi-noritetsbetjente og sikre alle lige behand-ling ved forfremmelser.

Rigspolitiet har et nye etisk kodeks påtrapperne, som medarbejdere fremovervil få udleveret, og som sandsynligvis og-så kommer til at indeholde nogle ret-ningslinjer for god omgangstone.

Også formanden for Politiforbundet,Peter Ibsen, tager pænt imod rapporten.

»Vi kan være hårde ved hinanden, menvi skal ikke mobbe hinanden, og hvis nog-le af anden etnisk herkomst oplever dether som et problem, er det et problem foros alle«, siger [email protected]

Læs dagens tema1. sektion side 4

chikane i politiet

FRANK HVILSOM

Politiets daglige jargon kan virke nedgørende pånydanske betjente, sigerrapport. Rigspolitiet vilindføre et etisk kodeks.

Nydanske betjente bliverkaldt »perker« af kolleger

Foto: Tobias Selnæs Markussen. Lars Just

5 7 0 8 7 3 0 9 1 0 1 4 3 44000

WORLD’S BEST DESIGNED NEWSPAPER

Interview med Thure Lindhardt »Det provokerede mig at skulle være så blød hele tiden«

Thure Lindhardt storroses internationalt for sin første hovedrolle i en amerikansk film, hvor han spiller den homoseksuelle Erik. En mand, som Lindhardt synes er en »vatpik«.Men han er også fascineret af den selvdestruktive historie om Erik, der elsker sin narkomisbrugende mand så meget og så desperat, at han mister sig selv. Foto: Martin Bubandt

FILM Forsiden

H istorierne om PET-agenten Mor-ten Storm blev skabt af Jyllands-Posten på basis af over et års ar-

bejde. Siden historien kom frem 7. okto-ber, har de øvrige danske medier bragtmere end 1.000 artikler og indslag om sa-gen. Og det er del af en tendens, som teg-ner sig overalt i mediebilledet:

Mængden af nyheder eksploderer, mender bliver gravet færre journalistiske sco-op frem. Det er et af de foreløbige resulta-ter fra en undersøgelse af danske medier,som medieprofessor ved CBS Anker BrinkLund udkommer med til marts.

»I forhold til 1999 er der færre af de hi-storier, som har, hvad man kan kalde Cav-ling-potentiale, hvor journalister har gra-vet noget frem fra grunden og så sætterdagsorden i hele systemet«, siger AnkerBrink Lund.

Fra 1999 til 2008 er mængden af nyhe-der mere end fordoblet. Men paradoksaltnok fæstner de sig ikke, forklarer han.

»Samtidig med at mængden af nyhedereksploderer, falder opmærksomhedenhos publikum. Nyhedseksplosionenskonsekvens er, at en stor del af befolknin-gen nok følger med i nyhederne, men detlagrer sig ikke. Det er en relevansproble-matik«, siger Anker Brink Lund.

En af forklaringerne er, at samme antaljournalister nu laver dobbelt så mangehistorier, hvoraf mange er nye versioneraf andre mediers historier. Det giver min-dre tid til at grave egne nyheder frem. Udaf de 75.000 nyheder, professoren under-søgte i 2008, var over tre fjerdedele »gen-tagelser, ran og lån«. Af den originale jour-nalistik kom 71 procent fra dagbladene.

Men netop dagbladenes rolle som vagt-hund og nyhedsskaber er i forvejen un-der pres af faldende indtægter. Det kanblive et demokratisk problem, hvis ingenhar råd til at finde og efterforske historiersom Morten Storm-sagen, siger professorved Syddansk Universitet Peter Bro.

»Som tingene udvikler sig i øjeblikket,er vi ved at udfordre en af vores demokra-tiske grundstøtter, hvis vi bare lader tin-gene stå til, og medierne ikke selv kanovervinde den krise, de er blevet bragt i«.

I de aktuelle forhandlinger om medie-støtte vil det politiske flertal tage støtte-kroner fra dagblade og i stedet give demtil netmedier. [email protected]

[email protected]

Plask! Så ruller en nyheds-tsunami2. sektion forsiden

medier

SANDRA BROVALL OG MIKKEL VUORELA

Nyhedsmængden er eksploderet, men journali-sterne graver færre vigtigehistorier frem. Mediernesøkosystem er i krise.

Vi får flereligegyldigenyheder

INTERNATIONALT Side 10

USA er ikrig omkvinderskrop

MUW - Man Unisize Woman. A Timepiece for Arm, Neck and Pocket. Price from 1.495 kr. Straps in different colours and styles 149 kr.

Design by R & K Salto. www.rosendahl-timepieces.dk.

SPAR 299 KR.Meld dig ind i dag og spar 299 kr. på startpakken*

WWW.FITNESSDK.DK* Tilbuddet gælder ved indmeldelse sene

i måneden 289 kr. (deltid).fi tness dk’s alm. regler og betingelser er gældende.

I DAG KL. 19.15-22.00

20%På massevis af mærkevarer, for dig som

er ILLUM Key kunde. Se mere på illum.dk

Få råd, ro og retning. Ring 70 10 10 31 og book en Blå time.

BILL. !"#! #$%% / &%'% '%"# BELLEVUETEATRET.DK

17. NOV. – 22. DEC.

Særsektion

200 film ogevents på 11dage

CPH:dox

AARHUS UNIVERSITET


HVOR SKABES NYHEDERNE?

Anker Brink Lund & Jonas Gabrielsen, 2010

Antal nyheder: 1999 - 32.000 2008 - 75.000

AARHUS UNIVERSITET


HVOR SKABES NYHEDERNE?

Anker Brink Lund & Jonas Gabrielsen, 2010

AARHUS UNIVERSITET


TVÆRMEDIALITET

-Anja Bechmann Petersen – Tværmedialitet som kommunikationsform 2007

AARHUS UNIVERSITET


KONVERGENS-KRYDSFELTET

Superdesk - Österreich

AARHUS UNIVERSITET


NY OFFENTLIGHED?

Panoptikon Omnopticon

•  Alle overvåger alle (Linaa Jensen) •  Borgerne bliver apatiske (Mckee)

AARHUS UNIVERSITET


NYHEDSKRITERIER

Traditionelt:

› Aktualitet › Væsentlighed › Identifikation › Sensation › Konflikt

Tilføjelser:

› Eksklusivitet › Klik › Delbarhed › Breaking News

AARHUS UNIVERSITET


NYE MEDIER – NY JOURNALISTIK?

“Netjournalistik bør snarere ses som en tabloidisering, frem for en ny og revolutionerende journalistik i tæt kontakt med læserne som deltagere i den journalistiske proces og medproducenter af den producerede journalistik.” -Jannie Møller Hartley, 2009

AARHUS UNIVERSITET


IRONISK OG VIRAL JOURNALISTIK

AARHUS UNIVERSITET


INTERNETTETS POTENTIALE › Det interaktive potentiale › Arkiv-potentiale

› Det multisemiotiske potentiale › Nettets potentialer som medie for både offentlig og

privat kommunikation › Nettets potentialer som både et lokalt, regionalt,

nationalt og transnationalt medie

› Nettets potentialer for differentieret kommunikation -Nils Ole Finnemann, 2005

AARHUS UNIVERSITET


POTENTIALERNE I NETJOURNALISTIK

› Dokumentation › Tematisering af emneområder

› Tværmediel

kommunikation › Abonnement på nettet › Læsere, lyttere og seere

som medskabere

AARHUS UNIVERSITET


MULTISEMIOTISK POTENTIALE

AARHUS UNIVERSITET


PRODUSAGE › Produkt Artefakt › Brugeren som medskaber › Konstant udvikling af artefakt › Forøgelse af værdien I journalistik: › Interactive Journalism › Participatory Journalism › Citizen Journalism

- Paulussen et. Al 2007

AARHUS UNIVERSITET


PRODUSAGE

Gatekeeping Gatewatching

Statisk, flaskehals Udviklende, dynamisk

AARHUS UNIVERSITET


GATEWATCHING

“Gatewatching merely compiles one or a number of related reports on a newsworthy event, thereby publicizing the event and the stories which covers it rather than publishing a news report.” -Axel Bruns - “The Active Audience: Transforming Journalism from Gatekeeping to gatewatching”

AARHUS UNIVERSITET


PRODUSAGE I JOURNALISTIK

AARHUS UNIVERSITET


PRODUSAGE? Dr.dk: Politiken.dk:

AARHUS UNIVERSITET


TWITTER SOM NYHEDSKANAL

AARHUS UNIVERSITET


@DRONESTAGRAM

AARHUS UNIVERSITET


STORIFY

AARHUS UNIVERSITET


MOBILE MEDIER

”While citizens can and do make much use of mobile media for political purposes, they cannot be seen as equivalent to mainstream media – the latter still have a greater control over visability and setting the agenda, given their resources and professionalism.”

-Siapera 2012

AARHUS UNIVERSITET


SPØRGSMÅL?

Education

Journalistik i nye medier masterfag